oktober 2019 · 6. Årgang, nr. 10 lindely i mindelunden€¦ · bondegaarden i hornbæk. lillian...

M a g a s i n f o r p l e j e h j e m m e t L i n d e l y s b e b o e r e o g d e r e s p å r ø r e n d e

LINDELY I MINDELUNDEN

OKTOBER 2019 · 6. ÅRGANG, NR. 10

Besøg fra Japan · Else Maries ferieminder · Diakoni-dag

– OG MEGET MERE!

OKTOBERS HEMMELIGE BEBOER elsker sol og sommer – og i sin ungdom, hvor hun arbejdede som model, fremviste hun da også den sidste nye bademode.

Dengang havde køben havnske stor magasiner med respekt for sig selv

ofte egne modeskabere tilknyttet, så hun gik skam også mannequin – i de

fineste rober, med fuld makeup, flot lakerede negle og håret sat.

Hun blev gift med Poul, fik børnene Charlotte

og Mads, og det blev dernæst især husmoder- og værtindegerningen, hun kastede sig over.

Den i dag 96-årige enke flyttede ind på Lindely i 2017, hvor hun bor på 1. sal. Men

hun er så godt som altid at finde i Caféen, når der er arrangementer – og da udbryder hun ofte: »Vi har det altså så godt her på Lindely!«

Og når vejret er til det, skynder hun sig naturligvis ned på terrassen for at

nyde solen og få en sund kulør!

FOTO

: LILL

IAN

RAHB

EK

Gæt en beboer

løsning næste side

SE SVARET PÅ SIDE 4!

REDAKTION

ANSV.HAVENDE: Karin Anker

REDAKTION: Else Marie Mikkelsen og Ane Djørup

LAYOUT: Ane Djørup

TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

OPLAG: 160 eksemplarer

FOTO: Hvis ikke andet er angivet, er alle fotos fra Lindely/Sankt Lukas

Deadline for indlæg til næste blad er mandag

den 14. oktober 2019

Vi opfordrer alle til at bidrage med tekst og fotosKontakt redaktionen, vi hjælper gerne!

Eller send tekst og billeder ( i FULD STØRRELSE) til layouteren på [email protected]

Gæt en beboer ………………………… 2

Glimt fra Mødestedet ……………………… 3

Beboernyt ……………………………… 3

Månedens digt fra formanden ……………… 4

Nyt fra direktør Søren Bønløkke ……………… 5

Diakoni-dag på Sankt Lukas ………………… 6

Livet på landet ………………………… 7

Ferieminder fra Thy og Mors ………………… 8

Mandelogen i Mindelunden ……………… 12

Besøg fra Japan ……………………… 14

Sommerens sidste tur i Zoo ……………… 15

Skagen – lyset og kunstnerne …………… 16

Præstens side ………………………… 18

Referat af Beboer- og Pårørenderådsmøde …… 20

Aktivitetskalender …………………… 22

Kontaktinformation …………………… 24

KOM PÅ MAILINGLISTEN!Skriv til [email protected] for at få en pdf af Under Linden tilsendt hver måned. Bladet kan også downloades fra sanktlukas.dk/lindely

2 6. årgang nr. 10 O K T O B E R 2 0 1 9U N D E R L I N D E N

I N D H O L D H V E M E R D E T ? Af Ane

• = (halv)rund fødselsdag

3. oktober

Inge-Lise Madsen bolig 22

8. oktober

• Ragnhild Skovbøll bolig 104

13. oktober

• Inger Marie Nielsen bolig 02

Karin Djørup bolig 04

20. oktober

Leif Vanggaard bolig 227

24. oktober

Else Wulff bolig 410

26. oktober

• Anita Bruun bolig 02

Velkommen til Lindely

Tove Jensen bolig 27

Vi har taget afsked medAsger Lund-Sørensen bolig 27

Vindere af September-krydsord

Poul Østergaard bolig 28

Bente Lola Michaelsen bolig 408

T illykke

Nu er vi atter kommet i gang med Mødestedets Tirsdagssamvær efter sommerferien!

G L I M Tfra Mødestedet

Af søster Ingrid

I SKRIVENDE STUND er det flot sensommervejr – og det er skønt. Lige så dejligt er det, at vi i Mødestedet er startet op igen med Tirsdagssamvær. For det er så hyggeligt med disse eftermiddage, hvor vi mødes med beboerne over en kop kaffe og lidt kage, mens vi lytter til spændende foredrag.

I september havde vi lidt af et Tanzania-tema, hvor vi først havde besøg af Erik Nielsen, vores trofaste chauffør-frivillige, der sammen med Joys Nankonde fortalte om Tanzania.

Ugen efter fik vi besøg af tre andre kvinder fra Tanzania, som fortalte om deres liv. Det var to meget fine og inspirerende Samvær, som vi skriver meget mere om i næste nummer af Under Linden.

T I R S D A G S S A M V Æ Ri o k t o b e r

Tirsdag den 8. oktober kl. 14 i CaféenREBECCA FORSBERG SVENDSEN holder filmeftermiddag med sange fra danske film fra 190’erne og 1940’erne

Tirsdag den 22. oktober kl. 14 i CaféenProgram er endnu ikke fastlagt.

Velkommen i Mødestedet!

O K T O B E R 2 0 1 9 6 . årgang nr.10 3U N D E R L I N D E N

B E B O E R N Y TN Y T F R A M Ø D E S T E D E T

DEN SOLSKINS-GLADE hemmelige beboer, der skulle gættes på side 2, er da Lillian R. fra 1. sal!

Udenpå kan hun være nok så meget 96 år gammel, men indeni er

Lillian stadig den livsglade unge pige, der holdt af sol, strand og dans til Leo Mathisens orkester på Hotel Bondegaarden i Hornbæk.

Lillian er derfor meget glad for at bo på Lindely og de mange aktiviteter, som hun flittigt deltager i. Også negle salonerne er et hit, for det er vigtigt for hende, at manicuren er i orden.

Og når Lillian deltager i festlige lejligheder, som f.eks. Høstfesten, er make-uppen naturligvis også fint lagt.

Sol, samvær og gode samtaler – gerne over et glas rødvin – er nøgleord for Lillian. Men det bedste er, når familien kommer på besøg – som da datter Charlotte var på visit kort før bladets deadline.

Udvalgt af Jytte M. Rekling, formand for Beboer- og Pårørende rådetLillian R.

Løsning på ‘Gæt en beboer’, side 2:

Børn er livets bedste gave, blomster fra Vorherres have, næret ved et moderhjerte, født til både fryd og smerte.

Børn er havets vilde brusen, børn er sommervindens susen. Børn er stride, børn er engle Børn er hele livets mening.

Børn er solskin, grøde, regn, og som katten deres eg’n. Værn hver barnesjæl på Jord! Kærlig hilsen – Hønemor.

Børnene er jo

LIVETS MENING

Unavngiven forfatter


M Å N E D E N S D I G T

FOTO

: STO

CKPH

OTO

TIL FEBRUAR FYLDER jeg 60 år og går i den forbindelse på pension.

Jeg har de sidste 25 år været direktør i først to kommuner og siden 2014 her på Stiftelsen. Det har været utroligt spændende og givende, men jeg kan mærke, at det nødvendige overskud og den nødvendige gejst til at fylde denne rolle bliver udfordret med alderen.

Jeg har haft fem helt fantastiske år her på Stiftelsen, og det har været en fornøjelse hver dag at gå ind af porten og møde alle dem, som gør Sankt Lukas til et sted, hvor alle bliver set, mødt og taget kærlig hånd om.

Jeg er stolt af at have fået lov til at være en del af Stiftelsen og sammen med alle her på Stiftelsen fået lov til at vise, hvor stor en forskel, vores høje faglighed og reelle udlevelse af stedets fantastiske værdier gør.

Jeg har i mine fem år her på Stiftelsen været med til at få etableret Danmarks første børnehospice, Lukashuset, og

få etableret Lukas Fællesskabet som et moderne, kristent leve- og bofællesskab.

Samtidig er det også lykkedes at få omdannet Rosenly til et specialkrisecenter for voldsramte kvinder med minoritets-baggrund, der har vist sin store berettigelse

ved at blive udvidet i to omgange. Sammen med bestyrelsen og ledergruppen er

der endvidere skabt et grundlag for at videre udvikle Stiftelsen som en markant diakonal organisation, der med solidt afsæt i stedets diakonale værdier og fantastiske historie fortsat har masser af ambitioner for fremtiden. Til at sikre dette er der brug for nye friske kræfter, og jeg giver trygt stafetten videre i vished om, at alle de mange dygtige og utroligt dedikerede ledere, medarbejdere og frivillige sammen med Lukas Fællesskabet udgør et solidt fundament for fremtiden.

Direktør Søren Bønløkke

KONSTITUERET LEDELSE på Lindely

Søren Bønløkke går på pension

FORSTANDER PIA THØGERSEN er desværre sygemeldt for en længere periode som følge af sin kræftsygdom.

Da det er vigtigt at sikre den daglige ledelse af Lindely i Pia Thøgersens fravær, er viceforstander Karin Anker konstitueret som forstander og gruppeleder Tina Norrby kon-stitueret som viceforstander, indtil Pia Thøgersen vender tilbage.

Vi er glade for, at der med Karin og Tina er sikret et godt team omkring den øverste ledelse af Lindely, og

jeg håber, at I vil bakke op om dem og deres varetagelse af den daglige ledelse.

I forbindelse med, at Tina bliver konstitueret viceforstander, er der behov for at få varetaget hendes gruppelederfunktion på 1. og 3. sal.

Til at løfte denne opgave er Ceylan Gokcen blevet midlertidigt ansat som gruppeleder. Ceylan, der er social- og sundhedsassistent, er ny i huset, så jeg håber, at I vil tage godt imod hende.

Direktør Søren Bønløkke


N Y T F R A D I R E K T Ø R S Ø R E N B Ø N L Ø K K E

I 2017 FORVANDLEDE det oprindelige søsterfællesskab på Sankt Lukas sig til Lukas Fællesskabet, der består af unge, ældre og nogle midt i livet – familier, par og singler – som har overskud og lyst til at bidrage til Stiftelsens diakonale arbejde og til et kristent leve- og bofællesskab.

Medlemmerne bor til leje i en af Stiftelsens 41 boliger, og de fleste i den arbejdsdygtige alder har arbejde eller studerer uden for vor lille ‘landsby i byen’. Men nogle af dem har dog ikke så langt til jobbet: f.eks. er gode Lindely-kendinge som Else Marie, søster Ingrid, søster Inger-Margrethe og pastor Vibeke alle medlemmer af Fællesskabet.

Diakoni-dagI foråret besluttede Fællesskabet sig for at holde en Diakoni-dag, hvor medlemmerne ville stille deres tid og arbejdsindsats til rådighed for alle de forskellige afdelinger på Sankt Lukas.

Og lørdag den 31. august kl. 9 løb Diakoni-dagen af stablen.

Alle afdelinger kunne byde ind med forskellige arbejds opgaver samt også nogle tiltag, der kunne forsøde dagen for vore beboere.

Neglesalon, gå- og cykelturePå Lindely blev der arrangeret en neglesalon i Caféens køkken, og pastor Vibeke og Mathilde havde travlt denne formiddag, for rigtig mange af vore beboere havde skrevet sig på listen.

Caféen holder jo ellers normalt lukket i weekenden, men denne lørdag formiddag var der fuldt hus. Der blev hygget med vin, sodavand og chips, og Jakob Rönnow dryssede gode historier ud af ærmet.

Muligheden for at komme på en gåtur i parken gjorde også stor lykke – og Ole fra 1. sal kom endda ud på en dejlig cykeltur på vores duo-cykel.

Tak til Lukas FællesskabetOgså vores lille lysthus ude i haven blev gjort rent og pyntet op, så det igen kan være hyggeligt at sidde derude, selvom det blæser lidt i efteråret.

Af opgaver andre steder på Stiftelsen kan nævnes, at der blev malet en båd i Lundegård Børnehave; kirkeloftet blev fejet; og der blev fejet og luget i Solgården i parken – der, hvor vi har Alsang et par gange om året.

Stor tak til Lukas Fælleskabet for god energi og godt humør denne lørdag.

DIAKONI-DAGSom medlem af Lukas Fællesskabet forpligter man sig til frivilligt, diakonalt arbejde på Stiftelsen,

så lørdag den 31. august holdt Fællesskabet DIAKONI-DAG, hvor Hospice, Kirken, Lundegård, Lukas

Huset, Rosenly – og Lindely – fik hjælp til mange opgaver, der ellers ikke er tid til i en travl hverdag.


D I A K O N I - D A G P Å S A N K T L U K A S Af Ane og Else Marie

BOGEN OG DE SKØNNE illustrationer fra 1894 af Alfred Jacobsen fortæller om livet på landet for mange år siden.

KoenDe første billeder i bogen handler om koen – og vi sang visen om Koen Maren, der kommer så gruelig galt afsted, da hun skrider i noget spildt ajle og brækker lårbenet. Heldigvis kommer Maren på veterinær klinikken, hvor hun får sig et træben, og alt ender i fryd og gammen.

Visen bunder faktisk i en sand historie, og en illustration derom blev bragt i Blæksprutten i 1929.

VogterdrengenNæste billede var af en vogterdreng, så vi sang første vers af Jeg er en lille vogterdreng fra heden, der stammer fra Landevejskroen, en populær svensk film fra 1940.

Jeg læste her-efter hele digtet op om Hans, den lille hyrde / bærer dagens byrde – som jeg har altid har syntes, var så rørende. For min far var som lille selv vogterdreng, og det var ofte frygtelig ensomt og med lange dage.

Vi sang dernæst flere Jeppe Aakjær-sange – bl.a. Ole sad på en knold og sang, som handler om en ung fårehyrdes frihedsstrang og udlængsel. Jeppe Aakjær er jo en digter, der har bidraget meget til den danske sangskat om livet på landet.

Morten KorchDer er i det hele taget skrevet mange sange og bøger om det romantiske liv derude på landet.

Ja, hvem kender ikke Morten Korch, hvis populære bøger jo også blev filmatiseret i stor stil. For eksempel Næsbygård-trilogien, Landmandsliv og

mange flere – ofte med Ib Mossin og Poul Reichhardt i hovedrollerne.

QuizSå var det blevet tid til lidt quiz med spørgsmål som:

– Hvem var det lige, der sagde, rønnebærrene var sure? – Hvad er kærve, som der synges om i Jeg er havren? – Hvad er en madtejne? – Hvad brugte man en plejl til?

Naturligvis havde flere af vore beboere straks svarene parat.

FællessangVi sluttede eftermiddagen af med at synge sangen Barndomsminder på melodien Danmarks største kor.

Og da var det jo dejligt, at Lærer-højskolens Kor var dukket op til Fællessang, så vi den sidste halve time havde mange sangstemmer på.

Til samvær i Caféen torsdag den 12. september havde Else Marie fundet en gammel bog fra sine nu voksne drenges barndom frem: OLDEMORS DYREBOG af Inge Aagaard Faurtoft.

LIVET PÅ LANDET


L A N D M A N D S L I V Af Else Marie

JEG BLEV FØDT i Thy i januar 1954 på Hotel Vildsund Strand, som mine forældre havde overtaget i 1951 – som Danmarks yngste forpagterpar.

Hotellet lå helt nede ved vandet, tæt på Vildsund Broen, og var et typisk badehotel på den tid. Det var også et missionshotel og var dengang med i foreningen af Danmarks Missionshoteller. De første år havde hotellet 16 kakkelovne, men fik dog senere lagt centralvarme ind. Der var også en gammel kørestald til heste samt en parklignenede have.

THY, Thyholm: Hans BakgaardDen første hjemstavnsdigter, jeg fortalte om, var Hans Bakgaard (1891-1972) fra Thyholm. Han var min morfars skole kammerat, så min familie kendte ham derfor ret godt – og jeg har selv mødt ham flere gange, når han kom på hotellet.

Bakgaard arrangerede koncerter og foredrag, og da han var en meget speciel mand, optrådte han altid iført kjole og hvidt og af og til med gummistøvler på, da transporten ofte foregik på cykel.

To år før sin død i 1972 modtog Hans Bakgaard Kongens Belønnings-medalje af 1. klasse og med krone. Jeg læste nogle af hans digte op – på jysk. Jeg tror ikke, alle forstod det helt …

Thisted: J.P. JacobsenVi tog videre rundt i Thy og kom dernæst til Thisted, hvor jeg i 1976 på Thisted Sygehus blev udlært som sygeplejerske.

Jeg fortalte om natur forskeren og forfatteren J.P. Jacobsen (1847-1885),

der inden sin død af tuberkulose i en alder af blot 38 år nåede at skrive bl.a. romanerne Niels Lyhne og Fru Marie Grubbe, to hovedværker i den danske litteratur historie.

Vestervig Kirke: Liden KirstenJeg fortalte dernæst om Vestervig Kirke, Nordens største landsby kirke. Til kirken er knyttet sagnet om Liden Kirsten og Prins Buris – den ulykkelige kærlighedshistorie om Liden Kirsten, der var søster til Valdemar den Store og havde et kærlighedsforhold til Valdemars svoger, prins Buris. Da Valdemar opdagede forholdet, lod han Liden Kirsten danse sig til døde, og hun blev

Else Marie tilbragte i år sin sommerferie tilbage i sin nordjyske hjemstavn, så til et samvær i Caféen onsdag den 7. august fortalte hun en masse om Thy og Mors – og lidt om sin hotel-opvækst.

Thy & MorsFerieminder og hjemstavnsdigtere

8 6. årgang nr. 9 S E P T E M B E R 2 0 1 9U N D E R L I N D E N

FOTO

: VIS

ITTH

Y.DK

· ARK

IVTH

Y.DK

· FRE

DERI

KSBO

RG M

USEU

M

F E R I E M I N D E R Af Else Marie

ca. 1155 begravet på Vestervig Kirkegård. Prins Buris blev blindet, gildet (kastreret) og lænket til kirken – i en afstand, så han lige kunne nå Liden Kirstens grav.

Da Buris døde i 1167, blev han begravet i samme grav som Liden Kirsten, og det er stadig skik, at brude lægger deres buket på graven.

Klitmøller: Cold Hawaii Herfra videre nordpå langs Vester-havet. Kyststrækningen i Thy fra Agger i syd og til Hanstholm i nord er kendt som surfernes paradis – også kaldet Cold Hawaii – fordi området har nogle helt særlige vindforhold, der minder om dem fra Hawaii.

Klitmøller var fra omkring år 1600 en travl fiskerby samt centrum for skudehandel med Sydnorge, men det er i dag særligt surferne, der gør byen kendt. Mange kender måske også TV-serien Gutterne på kutterne, som foregår på Thorup Strand, hvor de trækker bådene op på land – for her er ingen havn.

‘Hvide Gæs’Da vi denne dag i juli så bølgerne på havet ved Klitmøller, sagde min moster, som var med på turen: »der er mænne hvide gjæs på æ haw!« Det er altså det hvide skum, som

bølgerne laver, de deroppe kalder for hvide gæs.

Hanherred: ThylejrenInden vi forlod Thy, skulle vi lige omkring Hanherred – også kaldet Hannæs. Det ligger nord for Thisted, og herfra stammede min far. Han var født lige ved siden af det område, der siden 1970’erne nu er kendt som Thylejren – i lovtekster kaldt Frøstrup lejren – og som på 50. år stadig kører videre i dag som et kollektivt, socialt eksperiment.

Øsløs-Land: Johan SkjoldborgMin far holdt meget af digteren Johan Skjoldborg (1861-1936) fra Øsløs-Land på Hannæs.

Skjoldborg er kendt som hus-mændenes digter og især som ophavsmand til Når vinteren rinder i grøft og i grav, men han skrev også flere sange på hannæsbomål.

Næj - trow enddle ett,

I mæ æ Morsingboer

ka staa Moel

Fuer aa wær nok,

skal dæ tell en Kok,

en Hywlbor, en Wæjer

aa fem speged Ool,

mindst tow fræ Thy,

tri fra Salling,

jæn Præjst aa et par Degne

så er’et ligewee aa ku klaar

en Kaal fra vor Egn

Nej, tro endelig ikke,

I med morsingboeren

kan stå mål

For at være nok,

skal der til en kok,

en trillebør, en vædder

og fem spegede ål,

mindst to fra Thy,

tre fra Salling,

én præst og et par degne

så er det lige ved at kunne klare

en karl fra vor egn

Så jeg sang denne eftermiddag et par vers fra hans hjemstavnsvise Hjemm Fræ.

A howe godt mi bette tiWe fåes å mues håend.Wor huws i læ we præjstens haww,Å tæt we fywe-stråend.

Jeg husker godt min barndomstidVed fars og mors håndVort hus i læ ved præstens haveOg tæt ved fjord og strand.

fortsættes næste side

S E P T E M B E R 2 0 1 9 6 . årgang nr.9 9U N D E R L I N D E N

FOTO

: VIS

ITTH

Y.DK

· KUL

TURA

RV.D

K · L

ITTE

RATU

RSID

EN.D

K

MORS & Hotel BendixSå skal vi over broen til Mors, som altid har været færgerne og broernes ø.

Da jeg var seks år gammel i 1960, var øens største hotel, Hotel Bendix i Nykøbing Mors, kommet til salg, og flere morsingboer opfordrede min far til at købe det. Mine forældre ændrede navnet til Missionshotellet Bendix og renoverede det i bedste stil.

Der kom flere selskabslokaler til, og værelserne og køkkenet fik et ansigtsløft. Det var på et tidspunkt, hvor der var mange rejsende, og der blev også holdt mange selskaber

og store begravelses-kaffeborde, og efter nogle år valgte de også at få spiritusbevilling.

Det var så her, jeg tilbragte størstedelen af min opvækst. Og det var også her på hotellet, jeg i begyndelsen af 1970’erne mødte Søren bag receptions-skranken, hvor han havde fritidsjob, mens han gik i gymnasiet. Og så blev vi gift i 1974!

Bygningen ligger stadig i Algade, byens gågade, men er nu udstykket til ejerlejligheder og huser ikke længere hotel. Ja, tiderne skifter.

LimfjordsøstersNykøbing Mors er muligvis den ældste af Danmarks tre Nykøbinger, og den omtales som købstad allerede i 1299.

I 1849 fandt man de første østers i Limfjorden, og Limfjordsøsters-Kompagniet etableredes i 1914 på Ørodde. Her beskæftigedes mange mennesker med østersbehandling, muslingekogeri og kaviarfabrik. I dag er produktionen flyttet til Glyngøre og Vildsund.

Skulpturen Østerspigen, der sidder med en perle i hånden, er lavet af kunstneren Sarah Alice Thorsen til

Nykøbings 650-års byjubilæum i 1949 og er placeret i parken ud mod Østerstrand.

Kunstnere fra MorsMange kunstnere er kommet fra Mors gennem årene: f.eks. billedhuggeren Erik Heide og kunstmaleren Finn Have, som gik i klasse med Søren. Samt kunstmaleren Preben Wølck – hvis datter, skuespilleren Rikke Wølck, jeg gik i skole med.

Rikke blev især kendt for sin medvirken i Matador som Maja, der bliver gift med Ulrik Varnæs.

Sandemose & JantelovenMen den meste berømte kunstner fra Mors er nok forfatteren Aksel Sandemose (1899-1965), der blev født i Færkenstræde i Nykøbing.

På muren på hans fødehjem er en mindeplade, udført af førnævnte Erik Heide, med den berømte Jantelov

thy og mors – fortsat fra forrige side


FOTO

: VIS

ITMO

RS.D

K · G

OOGL

E.COM

· BI

LLED

BLAD

ET

fra romanen En flygtning krydser sit spor (1933).

Jantelovens i alt ti bud om, at man ikke skal tro, man er noget,

er lige så god som andre eller kan lære andre noget, er hverken bundet til Nykøbing, til Danmark eller det 20. århundrede. For den handler om måden, vi som mennesker behandler hinanden – og Jante loven vækker derfor genklang overalt i verden.

Aksel Sandemose hed oprindeligt Axel Nielsen, men han var en meget speciel mand og ville ikke rende rundt med et kors i sit navn. Så derfor ændrede han Axel til Aksel i 1921 – og Sandemose tog han fra det sted i Norge, hvor hans mor kom fra.

Sandemose på Hotel BendixI 1965 vendte Aksel Sandemose tilbage til Nykøbing Mors for at give et foredrag i forbindelse med en kulturuge.

Han havde taget sin tredje hustru med, den over tredive år yngre Hanne Holbek Nielsen, men var trods sine kun 66 år en syg og gammel mand.

Sandemose-parret boede på mine forældres hotel, og da hustruen en aften var kommet tilbage til hotellet efter at have været i byen med nogle journalister, kom det til et opgør mellem ægtefællerne.

Jeg mindes endnu, hvorledes min far prøvede at dæmpe gemytterne for at undgå, at politiet kom – og hvorledes Sandemose trak Hanne ved håret hen ad gangen uden for værelserne!

Morgenandagt & SandemoseLigesom det ikke havde passet Sandemose, at hans kone havde været i byen uden ham, passede det ham bestemt heller ikke, at byens hotel var blevet til missionshotel.

Så han har sikkert ej heller brudt sig om det billede, en pressefotograf med sans for ironi tog af den ateistiske forfatter stående foran et indrammet skilt inde i restauranten: Morgenandagt kl. 9 var nemlig teksten på skiltet!

Sandemose døde på Rigshospitalet et halvt år efter besøget.

Skaldyr, Kulturmødet & molérNykøbing Mors er i dag især kendt for sin Skaldyrsfestival samt for Kulturmødet Mors, grundlagt i 2012

som en pendant til Folkemødet på Bornholm.

Og så er der lige moleret, som er verdenskendt. Moler blev dannet for ca. 55 millioner år siden og findes kun på øen Fur samt på nordvestsiden af Mors. Her findes hyppigt rester og fossiler af planter, insekter og enkelte fisk og fugle.

Moler anvendes i dag til bl.a. produktion af kattegrus.

Jeg kunne fortælle meget mere om Mors, men alt får jo en ende.

Vi sluttede eftermiddagen af med at synge Blæsten går frisk over Limfjordens vande – den sang jeg som 10-årig i Danmarks Radio i udsendelsen En skole låner mikrofonen.

Tak fordi I lyttede med!


FOTO

: ERI

KHEI

DE.D

K · J

UL PÅ

MOR

S – LO

KALH

ISTO

RISK

ÅRS

SKRI

FT 20

03 ·

MORG

ENBL

ADET

.NO

· AUG

USTI

NUSF

ONDE

N.DK

· VI

SITM

ORS.D

K

FOR DET VAR selveste den 29. august – årsdagen for, at danskerne i 1943 rejste sig og sagde fra over for tyskerne. Dén dag, hvor vi fra at have været venlige medløbere blev til et land, der gjorde modstand; hvor flåden sænkede sine skibe, og hvor regering og hær nægtede at samarbejde længere.

Fra den dag blev der også eksekveret flere og flere dødsdomme over friheds-kæmperne – og det er til minde om alle dem, der faldt i den kamp, at vi har Mindelunden her få hundrede meter fra Lindely og Lukasstiftelsen.

RundvisningMandelogen havde i dagens anledning også inviteret det smukke køn med, og vi var femten i alt, der – meget passende – fik en minderig dag i Mindelunden. Ikke alene var der kransenedlægning,

mens vi var til stede, vi fik også den mest fremragende rundtur fra Axel – og Knud fra 3. sal lagde straks mærke til, at vor rundviser var fornemt iklædt en gammel politiuniform.

Axel var også gammel nok til at huske den engelske bombning af Shellhuset den 21. marts 1943 – og den samtidige katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole, hvor 86 børn og 18 lærere døde.

Axel var en rigtig dygtig rundviser og fortalte så levende om mange af dem, der ligger begravet i Mindelunden. Samt også om mange af de stakler, hvis lig aldrig blev fundet, men som i

koncentrationslejrene bare var skaffet bort. De mindes også her ved manende indskrifter.

Vi hørte ikke blot om de berømte Flammen og Citronen; på henrettelses-pladsen fortalte Axel også om mange andre, mindre kendte ofre fra Danmarks modstandskamp under 2. Verdenskrig. Om andre af de mange skæbner, som her betalte med deres liv, så Danmark igen kunne blive frit og demokratisk.

Endelig så vi også Per Arnoldis nye, ret så dystre monument for de ikke mindre end 1200 danske krigssejlere, der druknede på havet efter at have været minesprængt eller deres værdifulde konvoj torpederet.

Det var – trods det alvorlige tema og det udfordrende terræn for både gående og kørestole – en dejlig dag for alle os, der deltog.

Det var ikke på en helt almindelig torsdag, at en udvidet Mandeloge besøgte Mindelunden.

29. august iMINDELUNDEN


M A N D E L O G E N I M I N D E L U N D E N

FOTO

: WIK

IPED

IA

TURLEDER: Jakob Rönnow

DELTAGERE: Bent og Knud-Eigil fra stuen; Ole og Kai fra 1. sal; Mogens fra 2. sal; Knud og Gitte fra 3. sal.

HJÆLPERE: Else Marie, Susanna, Jeppe; søster Martha, søster Ingrid, Anni og Søren – der måtte køre bussen frem og tilbage to gange, idet vi kun havde én chauffør.


Af seniorpræst Jakob Rönnow

FOTO

: MIN

DELU

NDEN

RYVA

NGEN

.DK

JA, SELVFØLGELIG, DE skulle være noget så hjerteligt velkomne! Så onsdag den 28. august var jeg så heldig at skulle tage mig af de i alt ni gæster – tre professorer, to lektorer og tre studerende fra forskellige universiteter i Japan samt Kazuko som tolk.

Klokken 12 stod jeg parat ude foran Lindely for at tage imod delegationen, der ønskede at høre et oplæg om huset som plejehjem samt få en rundvisning. På nær en enkelt herre var de alle kvinder – søde, smilende, høflige, interessserede – og meget smukke!

Udenfor, under lindene, fortalte jeg først kort om Stiftelsens historie, parken og de forskellige bygninger.

Og heldigvis tolkede Kazuko, så jeg kunne nøjes med at fortælle på dansk!

Dansk frokost, spist på japansk!Besøget var oprindelig sat til at være fra kl. 13-15. Men de japanske gæster ville gerne komme allerede kl. 12 – og så købe deres frokost hos os. Naturligvis kunne Central køkkenet levere en god, dansk menu – med marinerede sild, spinattærte med to slags salat og jordbærgrød med fløde.

Jeg havde selvfølgelig dækket op med to hold tallerkener, da de jo skulle have silden først.

Men alle satte de deres tallerkener ved siden af hinanden, og så spiste de

ellers sild, tærte, salater og rugbrød sammen! – For det er nu engang sådan man spiser ‘på japansk’. Et traditionelt japansk måltid (med suppe, ris, fisk/kød, [tang]salat og pickles) bliver nemlig altid serveret samtidig.

Alt faldt i god jord, og ikke mindst jordbærgrøden nød de meget.

Oplæg & rundvisningEfter måltidet fortalte jeg om Lindely, og så kom spørgsmålene: Hvordan bliver man visiteret? Hvor meget koster det at bo her? Deler man værelse med andre?

Dernæst tog vi på rundvisning, hvor vi fik lov at besøge to forskellige

Besøg fra JapanI juli blev vi kontaktet af Kazuko Mayer, der er tolk og koordinator for japanske

delegationer på studierejse i Danmark: Kunne en gruppe japanske akademikere med speciale i folkesundhedsvidenskab komme på besøg på Lindely den 28. august?

日本からデンマークへ

! !


B E S Ø G F R A J A P A N

S O M M E R E N S S I D S T E T U R I Z O O

boliger. Delegationen var meget betaget af boligerne og deres indretning, som Inger M. og Jytte C. fra 3. sal var stolte af at vise frem. Vore gæster fortalte, at i Japan bor ældre på plejehjem som regel fire personer på hver stue. Man har ikke mulighed for at medbringe egne møbler – og har derfor kun institutionens seng og sengebord.

Til sidst blev terrassen aflagt besøg, hvor de japanske gæster hilste på flere af vore beboere, som denne eftermiddag sad i solen og spiste is.

Kort og travlt besøg i DanmarkDen japanske delegation var kun i Danmark i fire dage, hvor to dage blev brugt til studiebesøg. De havde besøgt en integreret børnehave; et botilbud for svært handicappede børn; socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt Dansk Socialrådgiverforening – og så os på Lindely.

Jeg spurgte, hvorfor de lige havde valgt Lindely som plejehjemsbesøg?

Kazuko fortalte, at da hun var blevet bedt om at finde et godt plejehjem at besøge i Københavnsområdet, havde hun startet fra en ende af – og da fingeren faldt på Sankt Lukas Stiftelsen, tænkte hun, at et kristent center nok var et godt sted at bo.

Måske vi får flere besøg?Jeg var ikke i tvivl om, at vore japanske gæster var glade for at se og høre om Lindely. Og dér ramte jeg ikke helt skævt.

For efterfølgende skrev Kazuko til mig, at delegationen havde været meget glade for modtagelsen på Lindely; og at de på dette, deres første besøg i Danmark, var faldet pladask for landet samt vores charme.

Så de ville helt sikkert anbefale os til det akademiske samfund i Japan!

– OG HVAD VAR mere nærliggende end at tage Nanna Konnild fra 2. sal med, da det faktisk var via hende, vi havde fået de mange fribilletter.

Da vi var afsted med de første hold i maj og august, var Nanna desværre ikke helt på toppen, men nu havde hun heldigvis fået det bedre og var klar til at komme på tur.

Knud fra 3. sal kom også med – Nanna og Knud kender hinanden fra dengang, de begge boede på aflastningen på 4. sal og ventede på en bolig.

Frivillig Søren kørte os derind, og så manøvrerede frivillig Inge-Lise og jeg hver en kørestol.

Lækkert smørrebrødVi havde en dejlig oplevelse og gik rundt og så på dyrene. Men måske var den bedste oplevelse alligevel, da vi spiste på Restaurant Folk, hvor vi hver især bestilte akkurat lige det smørrebrød, vi havde lyst til.

Store, flotte og lækre stykker fik vi. Og som den galante dame, Nanna er,

bød hun Knud på en snaps. Vi andre fik også tilbudet, men vi skulle jo stadig kunne føre kørestolene, så vi takkede nej.

Det var så tydeligt at se, hvorledes Knud og Nanna nød frokosten i fulde drag. Bare det at blive vartet op af søde tjenere – og manglede Nanna noget, knipsede hun med sine fingre med de flotte røde negle, når der kom en tjener forbi.

Tak for endnu en dejlig oplevelse i Zoo!

Mange panda-hilsner fra Else Marie.

Fredag den 6. september fik vi brugt de sidste fribilletter til Zoo.

Årets sidste tur til


B E S Ø G F R A J A P A N Af Else Marie

TILBAGE I 1902 gik en bondemand og pløjede sin mark, og pludselig stak der noget op af jorden: Den berømte Solvogn fra bronzealderen var blevet fundet.

Sol er livBronzealderens mennesker vidste, at al liv og vækst hang sammen med, at solen og lyset igen fik magt efter den lange vintertid.

Og længere tilbage endnu blev der i Det Gamle Testamente også skrevet om solen og lyset, f.eks. i Salme 19: Den står op ved Himlens ene ende og går ned ved den anden, intet er skjult for dens glød.

Joakim Skovgaards tegninger til Grundtvigs Den signede dag inspirerede

digteren Jakob Knudsen til at skrive Se nu stiger solen af havets skød, og vi sang et par vers af den dejlige sang.

Kunst nere såvel som menigmand forbinder solen og lyset med fest og glæde. Og gruer vi alle ikke en smule her ved efterårstide, når solen for alvor forsvinder?

Skyerne gråner, og løvet falder,fuglene synger ej mer,vinteren truer, og natten kalder,blomsterne sukker: det sner!Og dog bære blus vi med glæde!

N.F.S. GrundtvigHøjskolesangbogen nr. 211, v. 1

Der er nok mange, der ikke lige tænker på, at når vi om foråret fejrer Fastelavn og Påske, og når vi sommer & vinter fejrer solhverv (Sankt Hans og Jul), er det på baggrund af tusinder af års erfaringer og traditioner, der ikke blot handler om århundreders kirke- og bibelhistorie. Men som stammer tilbage til ældgamle skikke fra dengang, vore fjerne forfædre bøjede sig for solen.

Skagen, sandflugt og stormflodSkagen blev skabt af hav, vind, sand og lys. Bonde- og fiskerfamilier lå gennem århundreder under for de barske vilkår langs kysterne, hvor naturen bestemte.

Sandflugt og stormflod udpinte byen, og lukningen af Sct. Laurentii Kirke i 1795 var tæt på at markere en egentlig udslettelse. Uendelig langsomt kom byen dog på fode igen i løbet af 1800-tallet.

SKAGENSMALERNEDe første tilrejsende dukkede op, betragtede og beskrev fiskersamfundet; også kunst -malerne fik øje på byen og det helt særlige lys – i en periode

i en så høj grad, at kunstnerkolonien næsten stjal hele billedet.

Men Skagens puls dunkede videre: jernbanen, missionen, havnen, turisterne og det 20. århundrede indfandt sig.

Og snart fulgte kunstmalernes venner og kolleger efter: arkitekter, forfattere, komponister, musikere og skuespillere.

Skagens MuseumSkagensmalerne har opnået verdens-berømmelse forlængst, men deres værker opleves stærkest netop her, hvor de blev skabt. Malerierne er stor kunst og samtidig en intens skildring af dagligdagen i Skagen – og det var skagboerne selv, der stod model: fiskerne, lægprædikanterne, tjenestefolkene og børnene.

Anna og Michael AncherI museumshaven ligger Havehuset, der var Anna og Michael Anchers første bolig. Korntørringsmagasinet, hvor Krøyer havde sit første Skagens-atelier, er i dag museets Kaffehus.

Torsdag den 5. september fortalte Else Marie om Skagen, den barske natur,

stemningen, det specielle lys – og kunstnerne, der fangede det hele.

LYS · LIV · KUNST


FOTO

: BER

LINGS

KE.D

K · K

RIST

ENDO

MSUN

DERV

ISNI

NG.D

K · S

KAGE

NSMU

SEUM

.DK

S K A G E N – L Y S E T O G K U N S T N E R N E

Bornholmeren Michael Ancher kom til Skagen i 1874 og giftede sig seks år senere med hotelejer Erik Brøndums datter Anna. I huset på Markvej blev der festet, men frem for alt arbejdet.

Marie og P.S. KrøyerMarie Triepcke og P.S. Krøyer blev gift i 1889, og for Krøyer blev somrene i Skagen i 1890'erne med Marie en stor inspiration. Hun var i besiddelse af en udpræget sans for skønhed, som uvægerligt har smittet af på ham, og nogle af hans skønneste malerier stammer fra denne periode.

Krøyer begyndte i 1903 at male det kendte billede af Sankt Hansblus på Skagen Strand, som først blev færdig i 1906. Her skildres flere af Skagens kunstnere, bl.a. Holger Drachmann iført sin karakteriske bredskyggede hat og dramatiske digter-slængkappe.

Holger DrachmannEndnu et kunstnerhjem i Skagen er Drachmanns hus, Villa Pax. Holger Drachmann blev født på Amagertorv i København i 1846, kom til Skagen første gang i 1872 og besøgte byen adskillige gange i de følgende år.

Først i 1902, da han stod for at gifte sig for tredje gang, med Sofie Lasson, købte han hus i der. Men kun seks år senere døde Drachmann på et nervesanatorium i Hornbæk, og hans urne blev nedsat i et gravkammer på Skagens Gren.

Da Drachmann for alvor bosatte sig i Skagen, havde han allerede slået sin position fast som kunstner – ikke kun som marinemaler, men især som

forfatter til digte, romaner og skuespil. Så denne eftermiddag sang vi hans Midsommervisen (Vi elsker vort land).

Blicher og H.C. AndersenFor at dæmme op for sandflugten havde byfoged og kancelliråd Ole Chr. Lund i årene 1810-20 omkring sin embedsbolig anlagt Byfogedskoven (nu en del af Skagen Klitplantage), så Grenen ikke kunne udvikle sig som en vandreklit. Og både St. St. Blicher og H.C. Andersen lod sig forbløffe over skovens store frodighed midt i sandbjergene.

Da H.C. Andersen besøgte Skagen i august i 1859, var han indlogeret på Brøndums Hotel – og her blev han egentlig skyld i, at lille Anna Brøndum kom for tidligt til verden. For i et anfald af utålmodighed og fornærmelse satte han huset på den anden ende – og fru Brøndums fødsel i gang.

Men alt endte godt, og fru Brøndum var af den sikre overbevisning, at Anna måtte blive noget stort, siden hun var kommet til verden på denne måde.

H.C. Andersen skrev i øvrigt få dage efter Jyllandsrejsen Jylland mellem tvende have, hvis sidste to linjer lyder: Østersø og Nordhavs vand, favnes over Skagens sand. Og efter denne fortælling om vores store digter sang vi sangen.

Jeg havde mange fine billeder at vise frem, da min svigermor i flere år tog mange minder med hjem fra sine ophold på Seniorhøjskolen deroppe.

Som afslutning sang vi bl.a. Glitrende Hav af Inger Lauritsen samt Holger Drachmanns vise Erindring, hvis sidste to vers lyder:

Det er – og det er SagenHvad Tiden saa blir tilder er en ”Sjæl” i Skagen,som aldrig ældes vil.

Som kommer, naar man kalderpaa alt, hvad man har kær –mens over Stranden falderErindrings Vemods-skær

Og det siger jo egentlig det hele …

Af Else Marie

VINCENT VAN GOGH blev født i 1853 og døde allerede som 37-årig, i 1890.

Han blev født i Holland og var søn af en præst i den reformerte kirke (calvinsk). Kirken og kristendommen var en vigtig del af hans liv.

Han opgav at læse teologi og blev i stedet lægprædikant i et kulminedistrikt i Belgien.

Senere studerede han i Antwerpen og fortsatte studierne i Paris.

ArlesEfter nogle år i Paris tog han til Arles. Og her malede han nogle af sine mest kendte landskaber og portrætter.

Van Gogh betegnede sig selv som en ‘bondemaler’. I det korte liv, som han levede, var han umådelig flittig. Indenfor 10 år blev det til 900 malerier og 1100 tegninger.

Ikke anerkendt af sin samtidSom så mange andre malere blev han ikke anerkendt, mens han levede. Kun ét af hans værker – De røde vinmarker – blev solgt.

Indtil en stor udstilling i 1912 i Köln, over tredive år efter hans død, var han ukendt – indtil da kun kendt af en snæver kreds af kunstnere.

Syg, men flittigI slutningen af sit liv var van Gogh meget syg. Ja, faktisk så syg, at han var indlagt på et sindssygehospital. Og i en periode var han så forvirret, at han spiste af sin oliemaling.

Flittig har han altid været. Selv om han var meget syg, fik han malet nogle smukke malerier.

I sygdomsperioden var det i flere tilfælde kopier efter andre kunstneres værker – heriblandt også billeder over evangeliets fortællinger. Ofte var de i sort/hvidt, så var det nemlig muligt for van Gogh at improvisere samt sætte egne farver på.

Den barmhjertige samaritanerJesus fortæller historien om den barmhjertige samaritaner i Lukas-evangeliet (Lukas 10.23-37).

En mand er på vej fra Jerusalem til Jeriko. Han bliver overfaldet af røvere, og han bliver slået til plukfisk. Han ligger på vejen mere død end levende. Han tænker – for han har heldigvis ikke slået hovedet – »Bare der er nogle, der kan hjælpe mig.«

Pludselig hører han nogle skridt komme nærmere, og han tænker, »Jeg er reddet.« Men manden, der var præst, går bare videre.

Lidt senere hører han skridt igen. »Hurra,« tænker den sårede, »nu er jeg reddet.« Men han havde gjort regning uden vært. Han bliver heller ikke hjulpet denne gang. Levitten – tempeltjeneren – går videre.

Jesus fortæller ikke, hvorfor de to ikke hjælper. – Vi skal dog lige huske på, at dengang var det mod præsternes principper at rense og forbinde sår på vej til gudstjeneste. Og levitten skulle heller ikke have noget af at smudse sig til.

Den sårede mand ligger stadig på jorden – han bliver kold og fryser. Som tiden går, opgiver han helt håbet. Han må altså ligge og dø her ude på ‘Herrens mark’. Alene og forladt.

Men pludselig sker der noget. En mand og et dyr kommer nærmere.

VAN GOGH og den barmhjertige samaritaner


FOTO

: VIN

CENT

VAN

GOGH

, SEL

VPOR

TRÆT

1887

· LA

VIG

NE R

OUGE

1888

. BEG

GE FR

A W

IKIP

EDIA

P R Æ S T E N S S I D E

Guds tjenester i

OKTOBER

Caféen

Tirsdag 1. oktober kl. 14 ved Annette Brønnum Nystrup

Tirsdag 15. oktober kl. 14 ved Vibeke Hemmert

Gudstjenesten varer ca. en halv time, hvor vi synger nogle salmer, lytter til dagens tekst, siger Trosbekendelsen, lytter til prædikenen og holder altergang.

Efterfulgt af kirkekaffe

Husk at give besked i god tid til personalet,

så de evt. kan følge jer til guds tjenesten.

Kirken

HØJMESSE hver søndag kl. 10.30

I er også altid velkome til gudstjeneste i Sankt Lukas Stiftelsen Kirke

Her er der gudstjeneste (højmesse) hver søndag kl.10.30.

Og den fremmede – en samaritaner – hjælper den sårede. Han bliver forbundet.

Sama ritaneren løfter ham med møje og besvær op på ridedyret, som det kan ses på van Goghs billede. Her bliver ydet førstehjælp, og samaritaneren bringer kort tid efter den sårede hen til et herberg og betaler for hans ophold. Ja, han lover endda at komme tilbage og betale mere, hvis opholdet bliver dyrere.

Med sin opførsel viser han, at næstekærlighed og dét at hjælpe dem, der er i nød, er vigtigere end noget andet. I dag vil vi vel sige at prioritere – at prioritere rigtigt!

Med sit billede moraliserer van Gogh ikke. Han går lige til sagen og

skildrer så dét, der sker, og så må vi hver især drage en slutning.

Det er fuldstændig som med Jesus, der lader det være op til den enkelte at tænke sit.

Jesu slutreplik lyder: »Gå du hen og gør ligeså«. Og så kan vi hver især tolke det på vores måde.

Og som Lars Busk Sørensen har skrevet i diakonisalmen Menneske, din egen magt:

Du skal bringe verden fred,

dagligt brød og kærlighed.

Livets Gud har dine hænder,

derfor er det dig, han sender,

når din næste lider nød.

(DDS 370, vers 2)


FOTO

: LE B

ON SA

MARI

TAIN

, WIK

IPED

IA

Af Vibeke Hemmert, institutionspræst

TIL STEDE:Jytte M. Rekling Formand for rådet; pårørende til bolig 229 Børge Jørgensen Næstformand; pårørende til bolig 303Henning Strøm Beboer, bolig 23Gitte Tofte Beboer, bolig 325Knud Jørgensen Beboer, bolig 326Charlotte Henriksen Personale repræsentantElse Marie Mikkelsen Beskæftigelses ansvarligKarin Anker Viceforstander

FRAVÆRENDE: Pia Thøgersen ForstanderMona Gøthler Seniorråds repræsentant

REFERENT: Ane Djørup

01 Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt.

02 Valg af referent

Ane Djørup blev valgt til referent.

03 Nyt fra formand Jytte Rekling

Pårørende til eventuelle nyindflyttere ringer ofte til Jytte for at høre, om hun kan anbefale Lindely. Dét kan hun!

Og hver gang lægger hun vægt på at fortælle, hvordan der er aktiviter hver dag i Caféen, om ture, om kirken og om den helt specielle ånd på Sankt Lukas.

04 Orientering v/ viceforstander Karin Anker

Pia Thøgersens sygemeldingPia Thøgersens sygdom har desværre vist sig at være mere alvorlig end først antaget, hvorfor hendes sygemelding er forlænget med mindst 6 måneder.

Qua vice forstander varetager Karin for nuværende den daglige ledelse, men hun måtte skuffe Henning Strøm og fortælle, at hun ikke ligesom Pia hver dag kan komme forbi med post og aviser.

Hun skal dog nok komme rundt og hilse på en gang i mellem. Og døren til hendes kontor på 2. sal er altid åben, så man er altid velkommen dér.

Idet posten som leder af Lindely ikke blot indebærer den daglige drift, men også nye tiltag, er hun og Søren Bønløkke, Stiftelsens direktør, i gang med at planlægge den videre fremfærd.

Søren Bønløkke har desværre meddelt, at han går på pension i begyndelsen af næste år.

Ekstraordinært brandtilsynDet handler om sikkerhed! Der har været ekstraordinært brand tilsyn, hvor det blev indskærpet, at branddøre skal holdes lukket.

Vi fik ved dette besøg en bøde på 10.000 kr., idet der var placeret en kile i en dør. Dette må man ikke, så hvis

man opdager en kile, skal den straks fjernes og afleveres til Karin.

Vi afventer besked fra Gentofte kommune og deres rådgivere, om hvad der skal foretages af yderligere brandsikkerhed på Gl. Lindely.

Beredskabsplan foreligger, og der er naturligvis jævnlige brandøvelser for personalet, som således er veluddannede i bl.a. evakuering.

Hård sommerSommermånederne trækker tænder ud hvert år på grund af ferie og mange afløsere. Men i år har det været ekstra hårdt, for der har været usædvanligt mange sygemeldinger og afbud – og afløsere, der end ikke er mødt op …

05 Orientering om aktiviteter v/ Else Marie Mikkelsen

Aase og Susanna holdt skansen i Caféen, da Else Marie var fraværende i en periode på ca. to måneder hen over sommeren.

Der har været mange ture med Søren og Erik som frivillige chauffører, og personalerne på etagerne er også blevet dygtige til selv at tage beboere på tur.

Der har været småture til Refugium Smidstrup Strand samt også den årlige sommerferie. Man skal være selvhjulpen for at komme med til Smidstrup.

Vi har været så heldige at få et stort antal fribilletter til Zoologisk Have via Nanna Konnild, der bor på 2. sal, og har været afsted i både maj og august. Vi har stadig nogle billetter tilbage til endnu en tur i løbet af efteråret.

R E F E R A T


R E F E R A T · B E B O E R - O G P Å R Ø R E N D E R Å D S M Ø D E

Der har været flere iseftermiddage i Caféen hen over sommeren samt grillfrokost hver fredag fordelt på etager. Knud Jørgensen efterlyste, at der til grillfrokoster i fremtiden blev serveret andet end pølser, f.eks. kylling, hvilket Else Marie vil tage ad notam.

Knud spurgte desuden, om man kunne låne grillen: aktivitetslokalerne incl. grill kan lånes vederlagsfrit efter arbejds tid. Man er selv ansvarlig for oprydning og opvask etc. efter brug.

Lørdag den 31. august fejrede Stiftelsen Diakoniens Dag. Det var en dejlig dag, hvor frivillige bl.a. gjorde hovedrent i Lysthuset og holdt velbesøgt neglesalon i Caféen. Sådanne arbejdsdage vil Stiftelsen i fremtiden arrangere to gange om året.

Torsdag den 19. september holder Lindely Høstfest, som altid med god mad, godt selskab og levende musik.

Mandag den 23. september bliver der om eftermiddagen i Caféen solgt Huskekager til fordel for Alzheimerforeningens landsindsamling.

Vi går et travlt og godt efterår i møde – bl.a. med æbleture til Frydenlund Frugtplantage og forberedelser til Julemarkedet. Søster Martha er allerede i gang med hyben og bær.

Vi tager også til Gentofte Rådhusdage, hvor vi plejer at reservere knap 20 pladser.

06 Bordet rundt

Jytte savnede noten ved Sørens seng, om at hans hovedgærde skal være hævet – det glemmes desværre for ofte.

Karin fortalte i den forbindelse, at Philip, den nyansatte fysioterapeut, er i gang med at lave forflytningsvejledninger til personalet.

Jytte efterlyste lysmanchetter i de fine juledekorationer, som hun køber til Julemarkedet, for som de laves nu, kan hun ikke skifte lysene, når de er brændt ned. Det tog Else Marie til efterretning.

Gitte Tofte fortalte, at der til en bridgeaften måtte aflyses et bord, da der ikke var personale til at lægge to af kortspillerne i seng. Karin vil indskærpe, at der altid skal være fuld bemanding hele aftenen, så det ikke sker igen.

Gitte orienterede desuden om, at bridge er flyttet til torsdage kl. 19, og at man på 3. sal hver dag stadig skriver madkommentarer, som afleveres til køkkenchef Lene Bøhme.

Henning savnede blødkogte æg til morgenmad. Charlotte Henriksen vil undersøge æg-situationen.

Børge Jørgensen mente, at bradepandekagerne om eftermiddagen er for bastante, hvilket alle var enige i. Karin vil konferere med Lene Bøhme om en bedre løsning.

Charlotte fandt det utilstrækkeligt, at Centralkøkkenet blot havde sendt et par små flutes over, da deres ovn var nede. Hun opfordrede til, at der ved eventuelle fremtidige nedbrud bliver leveret et par pakker almindeligt butiks indkøbt toastbrød til hver etage i stedet.

Men alle var ellers enige om, at det hjemmebagte brød er dejligt. Der var ligeledes generel enighed om, at maden

på Lindely er god, men Knud synes dog, den er bedre på Holmegården!

Knud klagede over de mange hvepse i sin bolig, hvortil Karin kunne fortælle, at murhvepse er et årligt tilbagevendende problem, og at hun vil tage fat i serviceleder Kim Weiergang med henblik på en løsning af problemet.

7 Eventuelt

Gennem årene har Lindely haft stor glæde af at have srilankanske læger tilknyttet, først som frivillige, siden som ansatte plejere. De har alle været dygtige, flittige og sympatiske, og efter at de på Lindely også blev dygtige til dansk, har de nu alle fået regulær ansættelse som læger rundt om i landet.

Desværre betyder stramninger i lovgivningen, at sådanne højt uddannede og kompetente flygtninge ikke længere må udføre hverken frivilligt eller lønnet arbejde, før de er bevilget både opholds- og arbejdstilladelse.

Charlotte og bordet kommenterede atter, at det havde været en hård sommer i år, hvilket Karin var enig i. »Men vi prøver altid at gøre det bedre.«

8 De næste møder i 2019

Mandag 28. oktober kl. 15Mødet afholdes i forbindelse med Gentofte kommunes anmeldte tilsyn. Tema herfor er endnu ikke fastlagt.

Tirsdag 3. december kl. 15Karin vil komme med forslag til mødedatoer i det nye år.

af møde i Beboer- og Pårørenderådet · 3. september 2019


R E F E R A T · B E B O E R - O G P Å R Ø R E N D E R Å D S M Ø D E afholdt den 3. SEPTEMBER 2019

OKTOBERTIRSDAG 1. oktober

10.00 Strikkegruppe10.00 Caféen er lukket

pga. ÆBLETUR14.00 Gudstjeneste

ONSDAG 2. oktober

10.30 Musik og bevægelse14.00 Vi skræller æbler

TORSDAG 3. oktober

10.30 Musik og bevægelse13.30 H.C. Andersen

m/ Jenina15.00 Fællessang

FREDAG 4. oktober

10.00 Malegruppe10.15 Besøg af Børnehaven10.45 Musik og bevægelse12.00 Frokost i Caféen

for 1. sal

MANDAG 7. oktober

10.30 Musik og bevægelse/Aktiverende Team

14.00 Litteraturgruppe med Inge Lise

TIRSDAG 8. oktober

10.00 Strikkegruppe10.30 Musik og bevægelse/

Aktiverende Team14.00 Filmmusik

med Rebecca Forsberg Svendsen

ONSDAG 9. oktober

10.30 Musik og bevægelse14.00 Film:

Gamle Danmark

TORSDAG 10. oktober

10.30 Musik og bevægelse13.30 Hygge i Caféen15.00 Fællessang

FREDAG 11. oktober

10.00 Malegruppe10.30 Musik og bevægelse12.00 Frokost i Caféen

for 2. sal

MANDAG 14. oktober

10.30 Musik og bevægelse14.00 Salg af punge, tasker,

tørklæder mm v/ Bjørn og Bjørn

TIRSDAG 15. oktober

10.00 Strikkegruppe10.30 Musik og bevægelse14.00 Gudstjeneste

ONSDAG 16. oktober

10 – 13 Tøjsalg14.00 Kor

TORSDAG 17. oktober

10.30 Musik og bevægelse14.00 Banko

SAMVÆR

22 6. årgang nr. 9 S E P T E M B E R 2 0 1 9U N D E R L I N D E N

A K T I V I T E T S K A L E N D E R

2 0 1 9Med forbehold for ændringer

FREDAG 18. oktober

10.00 Malegruppe10.15 Besøg af Børnehaven10.45 Musik og bevægelse12.00 Frokost i Caféen

for 3. sal

MANDAG 21. oktober

10.30 Musik og bevægelse 14.00 Litteraturgruppe

med Inge Lise

TIRSDAG 22. oktober

10.00 Strikkegruppe10.30 Musik og bevægelse14.00 Tirsdagssamvær

v/ Mødestedet. Taler og emne oplyses senere

ONSDAG 23. oktober

10.30 Musik og bevægelse10.30 Kirkesalon14.00 Musik & Dans

med Aktiverende Team

TORSDAG 24. oktober

10.30 Musik og bevægelse13.30 H.C. Andersen

m/ Jenina15.00 Fællessang

FREDAG 25. oktober

10.00 Malegruppe10.30 Musik og bevægelse14.00 Samvær

MANDAG 28. oktober

10.30 Musik og bevægelse 14.00 Litteraturgruppe

med Inge Lise

TIRSDAG 29. oktober

10.00 Strikkegruppe10.30 Aktiverende Team:

Dans & sang m/ pianist Susanne

14.00 I Steen Steensen Blichers fodspor v/ Else Marie

ONSDAG 30. oktober

10.30 Musik og bevægelse10.30 Kirkesalon14.00 Film:

Gamle Danmark

TORSDAG 31. oktober

10.00 Mandeloge på tur 10.30 Musik og bevægelse13.30 Banko15.00 Fællessang

FREDAG 1. november

10.00 Malegruppe10.15 Besøg af Børnehaven10.30 Musik og bevægelse14.00 Samvær

SAMVÆR

SAMVÆR

SAMVÆR

A K T I V I T E T S K A L E N D E R

S E P T E M B E R 2 0 1 9 6 . årgang nr. 9 23U N D E R L I N D E N

KONT

AKTI

NFOR

MATI

ON

Vi henstiller, at ikke-akutte spørgsmål sendes på mail

Under Linden kan downloades på www.sanktlukas.dk/lindely

Lindelys ledere og nøglemedarbejdere kan kontaktes på nedenstående telefonnumre og mailadresser:

VIBEKE HEMMERT mob.: 30 85 24 93Institutionspræst 39 45 52 55 [email protected]

KARIN ANKER 39 45 50 03Konst. forstander [email protected]

TINA NORRBY Konst. viceforstander [email protected]

ELSE MARIE MIKKELSEN 39 45 50 25Beskæftigelsesansvarlig [email protected]

FORMANDEN for Pårørende- og Beboerrådet

Jytte M. Rekling 20 46 52 36 [email protected]

ANSVARSHAVENDE 39 45 50 01Døgnet rundt, alle dage, hele året rundt

ETAGERNE

2. sal 39 45 50 06 Gruppeleder Jeanne Rabjerg [email protected]

Stuen og 4. sal 39 45 50 04 Gruppeleder Gitte Svensson [email protected]

1. og 3. sal 39 45 50 05 Mdl.tidig gr.leder Ceylan Gokcen

oktober 2019 · 6. Årgang, nr. 10 lindely i mindelunden€¦ · bondegaarden i hornbæk. lillian...

Documents