oiziinlizst'sl: af / oizitilsc! b/ o l i k i k i ^ i o i l
TRANSCRIPT
OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b /
O L I K I K I ^ I O I L ^
KsbsnkAvn / dvpekikAZsn
?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v§nsr OZ bk'uZs^srtiZkscisr; SS vsnIiZLE vvvwv.l<b.cjl<
^0 «° infot'MAriOli on cop/k'iZkr Lnc! uss«" r^ k ls , pIsLss consulL >wwv.l<b.c!l<
- > 7 - -
7 7 -> ,
> ' - 7 ' / . . 7 L l ! . - ' 7 ZM.KEWWU«:M87
' M i^ 77 -7 .7 - '7 7 7 7 7 ^ ^ 8 7 7 7 7
>LK»»W «787 7 8 > ^M ZW ' ^
M M M W' - r
k I' i? -7 ! ?
- W - !
7 7.777' 7. . 77' ) 77. 7 .77'''s!
'7 -'.77 ^ . '7 K W ' ^MSK8M7>7'7. .77!'>7.7' 77, '7 .77^877 ',' >>-7 777 7 '^^8 8877 /78 7-7 ,^7' H
8 8 N ? K M E
130021437361
Kort Vejledning
r i l ar dyrke
V i n t e r - og S o r r i n e r - R a p s «
uddraget af
Thaers Grundsætninger for Landosconoinim
ved
D. F. RsnnL.
- . - »
H ir ^ 6 )h o lm ^ 1 8 2 : .
L n M hos Canceilie-Assessor P. S . M a r t in , ^
V^-fterat Landmcend, som ikke ere Thaers Grrtnd-
scrtninger for Landoeconomien, for mig have y ttre t
det Vnske, at der maatte gives en kort Efterretning
paa D an ff om Rapsodens D yrkn ing , paa hvilken
man nu har begyndt her t i l Lands at henvende O p
mærksomheden, har jeg besluttet herved at give et
lidet Udtog af hiin store Landmands V e iv iisn ing ,
som ellers findes i den Danske Overscettelse af be-
mcrldte S k riv ts 4de Deel pag. 141 og folgende.
tz- i .
Napsceden horer t i l Slcegten Uragsica, der har
mange A rter og A fa rle r, som ved deus Dyrkning
ere fremkomne; de ere alle tjenlige t i l at give O lie ,
og det synes at de allc ere toeaarige, undtagen
Sommer-Rapsceden sam^osrri«. Age».<
4
Der gives 2de vcesentligen forftjellige A rter af
Vinter-Rapsoed.Dcn Ene (Urassica olerac. I^aeinis^) er en A rt
S n itkaa l og kaldes egentligen " R a p s " eller
" s t o r R a p s . "Den Anden, som egentligen kaldes Rapsced-
kaal, er Lrassica naxu3.
§. 3.Paa det at Landmanden desbedre kan stjelne
imellem disse tvende A rter, hidscettes fslgende Kjen-
demoerker:
Raps (vrass. oler. lac. R a p s c e d k a a l * ) (Ur.
S n itkaa l.) napns).
L) E r en Kaalart, som i s) E r en Roeart og lig-
sit hele Udvortes ligner ner meget vore Roer.
vor Gronkaal. b) Pcele-Roden er cylin-
b) Pcele-Roden er ncesten d r if t , ligner Roernes
cylindrisk. Rod og scetter under-
o) Bladene er g la tte , liden en Roe, naar den
kjodfulde, grsnne, og har Plads nok.
de nederfte kobberfar- c) Bladene ere laadne,
vede, dcrkkede med et tynde og mindre runde
hvidt S tov . imod Spidsen.
Det er denne, koin alrninbeligft dyrkes under Navnaf Winterrapsad.
§. 2.
V 'X
i
Stængelen er tykkere, 6) Stængelen er tyndere
soetter ikke ved Jorden, og danner nedenfra
men hoiere oppe, sine Grene i spidse V inkler
Grene, hvilke brede sig med Stammen. -
temmelig horizontalt.
e) Blomsterct er mere e) Blomsieret er mere
lyseguult. P lanten morkeguult; P lanten
blomstrer og modnes blomstrer og modnes .
senere. tidligere. ^
k) Froehuset og FrseL er si) Froehuftt og FroeL er
stsrre. mindre.
L) Den bor saaes tid li- §) Den kan saaes sildi
gere, og gere.
K) er da haardforere og !)) Den er mindre haard-
udholder bedre V in ter- for og odelcegges let
kulden. tere af Vinterkulden.
Naar begge disse A rter dyrkes i een Egn, sin
der man ofte Froet blandet, hvilket, som skadeligt,
saa vidt m uelig t, bor forebygges.
§. 4- ,Begge Arter dyrkes med Fordeel paa Hvede- eg
Byg-Jorder, men fordeelagtigst paa den, som inde
holder 50 2 60 pr. C. Sand og nogen Kalk.
Planten taaler ikke, at Ageren har siaaende
Vand eller Fugtighed om Vinteren. Rapseedkaalm
fordrer og et fastere Jordsmon end Rapsen.
5
-
Begge A rie r, iscer den forste, fordre en stcerk
G jsdstn ing, og dyrkes derfor knus paa kraftfulde
Agre, som alligevel bor havs dobbelt saa megen
G jsd fln ing - som sædvanligt. Gjodningen bor voers
let Lploselig, og, ifa ld det er S taldg jodnm g, vel
irdbroendt og bor blandes godt med Jordsmonnet.
M a n bruger ofte at gjodste t i l En af de fsrste P lo t
ninger og derefter at folde Faarene paa Ageren.
§ . 6.
Ageren bor omhyggeligen ploies, i det mindste
4 Gange, og Trom len, saavelsom Harven, bruges
imellem de sorsie Plotninger.V e l saaes Rapsoedkaalcn ofte i Rugstubbene,
som gjsdstes og ploies 2 a g Gange; ^mcn denne
Dyrkning lover kuns en maadclig Asgrode og gjer,
at Ageren forvildes og udmagres.
Bedre er det, paa en kraftfuld og vel gzodffet
Ager, at dyrke den i 2de paa hinanden felgende Aar.
Ester tcrtfluttet K lover, som er frie for Qvce-
ker og hoftes saa t id lig t , at der kan Ploies Z Gan
ge, fsrend Rapsoedkaalen saaes, gaaer det vel an
at dyrke den. E fter Vikker, som afflaaes gronne,
t i l hvilke der er ploiet tv Gange, kan man efter een
P ls in in g , scrae Rapseedkaalen.
7
N a p sen ( I r . olsr. I..) fa aes almindeligt ft'k
M idten as J u l- i t i l M idten af August, men kan-,
uden al Fare, saaes tidligere.- Rapscedkaalen (^ r.
nen.) saaes en Maaned sildigere, nemlig fra M id
ten af August.
Snarest mueligt efter sidste P ls in ing bor der
saaes, hvorfor den ploiede Ager strax maae siinhar-
ves, tromles og saaes. I to rt V e ir maae Sveden
letteligen nedharves og tromles ; men salder der god
Rogn under eller strax efter Saaeningen, flaaer
Regnen den tilstrækkeligt dybt i Jorden. Scotter
der sig, efter Regnen, en Skorpe paa Jorden, er
det godt at harve letteligen fsrend Froet er spiret.
§. 8-
Saare v ig tig t er det, at dkr saaes jevnt og
tyndt. T i Pund Froe, jevnt sordeelt paa en Tonde
Land, er den passeligste Udsced. Saaes der for
tykt , bortfryse Planterne som oftest om V in te ren ,
eller Afgroden bliver dog flet. En svet og nsiag-
tig Scrdemand betales i de Egne, hvor Rapsen dyr
kes, med en Ducat om Dagen. H ar man ingen
saadan Scedemand, gjsr man bedst i at lade saae
16 Pd. Frse paa i Td.-Land,
s§. y .
D m Vinteren maae ethvert Vandstade paa Age-
ken omhpggeligen forebygges.
Fremkommer i Efteraaret en Deel Ukrudt, gjot
knan ve! i at afhugge det. Om og nogle Rapsceds-
Alade fslge, saa flader dette ikke, men man erlan-
ger endog paa denne Maade et onfle ligt Grontfoder.
S taaer Rapsen ved Vinterens Begyndelse med
floerke Stoengler og mvrkegrsnne B lade, da er der
Udsigt t i l en god Host, kuns at Vandet holdes borte;
bog er Foraarets afvexlende Frost og Toe endnu
fa rlig nok for Planterne, og dobbelt fa r lig , dersom
det everste Jordlag er fu ld t af Vand.
§. ro .Rapsens Fiender ere Jordlopper, medens P lan
terne ere unge og flere Insekter, efterat de dog ere
iblevne oeldre.
H. II.Paa den foran beskrevne Maade dyrkes begge
A rte r af Vinterrapseed/ der ikkuns saavidt, som an-
fs r t , ere forflje llige; dog bruger man og paa nogle
Steder at udplante den, hvorom de, som onfle det,
kunne faae ncermere Underretning i R^ems Neuer
S a m l. oeoon. Schriften V I I I , 23-29 os i Schwertz's
Lber die Belgische Landwirtschaft P. 147 ^
Dgfaa bruges Radsaaemng, som meget fok-
tjener at anprises, naar Hensigten er: at lade Frset
modrres. Med cn Saaemastine saass ba Freet i Rader, som lebe langs ad Ageren, med i Alens
Mellemrum. Jorden bor i farveren voste vel be
handlet og nycligen losnet ved H jelp af Exsiirpaton
vg Harve.Naar Planterne have deres fjerde B la d , siuf»
les med Skuffelplougen, (hvis Jern hertil bor vcrrv
siadr) imellem Raderne. Og naar Planterne ester
September Maaned ere-store, hyppes de med Hests
hakken. Skulde Agerkaalen vist sig i Raderne selv,
oprykkes den. — Denne Hypnintz beskytter P lan
terne meget imod Frost. — I Foraaret, naar Vcexr-
ten er begyndt, hyppes atter.
§. 12.Rapscedens Host indfalder almindeligen midt i
J u n i, og maae ikke udscetres ind til alle Frsehusene
rre modne, men bor foretages, saasnart de forste
Llive brune og gjcnnemsigtige og Froet vistr sig sorte-
b ruun i; tover man loengers, saa tabes saare meget;
§. iZ .
Den bredsaaede Rapseed kan hugges med en
Lee, uden Meiered, dog maae den hugges op t i l den
ssaaende S «d . Bedre er det dog at bruge E egkn .
. I rs rt Verr bsr den afhugges om Morgenen tid lig ,
ja , vel endog om Natten ved Maanestin, medens
Duggen falder. Den afhugne Napsced optages og
leegges paa Skaar bag M eieren, uden at rystes sov
fioerkt.
§. 14.
Toerftningen foretages enten paa Loen eller ps»
Marken. — V i l man bruge den fsrfte Tcerstemaa-
Le, maae Rapsceden, saasnart m ueligt, efterat den
er meiet, bindes i smaa Knipper paa 10 P d ., og
ei samles med R iven , men med Hcenderne. Disse
Nege bor helst soettes sammen i store Hobe, og imod
Regnvejr tildoekkes med Halm . Zndfalder der og
varig Regn, maae Hobene dog ikke soettes om, hvor
ved a lt for meget Fcoe tabes. Om og S traaet
hliver mugent, tager Frset rugen Skade i Hobene.
N aar V e irlige t tillader det, hjemfsres K n ip
perne, for at astoerffes, 5 ^ 6 Dage efter M e jn in
gen; men det er aldeles nodvendigt at Have et stort
Lagen over Vognen, da ellers a lt for meget v i l
spildes.
Falder Froet stcerkt a f, bredes desuden et La
gen foran den H ob, der skal hjemkjsres. Vognen
holder da med sit ene H ju l paa Lagenet, og man
fam ler saaledes det affaldende Froe. Lcesningen
maae ffes meget forsigtigt og Sceden l«gge§ kunK
lidet ud over Hsstlcetterne.Enten paa et Loft teet ved Loen, eller i en Ladv
ved Samme, der har Broedegulv, maae Sceden scets
tesi S n a rt bor den tcerffes, deels fordi Tcerstnin-
gen da er lettere, deels fordi Frset da bedst bevares,
saa og, for at Tcerffningen kan vcere fu ld fo rt fsrend
Scedehssten indtrceder.Kuns Smaaforet afseies. Forresten henlceggeS
Froet med S tsve t og deslige paa et Loft, in d til det
fuldkomment ts rt kan blceses og renses. Det maae
ei lcegges over 4 Lommer tykt og dog i Forstninge«
vfte rsres med en R ive.
§.H vor Rapsdyrkningcn lcenge har vceret i B ru g ,
er en anden Fremgangsmaade den almindeligste.
M a n teerffer nemlig paa Marken i smukt Tsrve ir.
Dette skeer saaledes, at man jevner en eller flere
Pladser, paa hvilke der ffa l.toerffes, brlcegger disse
Pladser med store og tykke S e i l , fom ved Udkan
terne stilles lid t i Deiret.Paa B o re r, over hvilke er spcendt et Stykke
S e ildug , og fom ere lagte paa S luster, fores Rap
sen fra Ageren hen t i l Lcerffepladserne, hvor den
enten aftcerfles ved Mennefiebcender eller aftrcrdes
ved Heste, som trcekkes nogle faa Gange over den
samlede R aps, hvilken derpaa vendes vg atter trce-
des nogle Gattge, da Frset meget let falder af.
D et udrorffne Frse hjemfsrcs og lcegges i lange
Bunker, og saaledes bliver der liggende j 24 T i
mer /hvorved det tager lid t Varm e, som giver det
et net, sort og skjsnt Udseende, hvorncest det ren
ses og bringes paa Loftet.
Den udforligs Beskrivelse over denne Tærsk
n in g , som vilde vcere for v id tls ftig for et Udtog,
kan lsses i Lhaers anfsrte S k riv t p. 149 t i l 151.
§. 16. >
En tredie Maade er brugelig i Vesiphalen og
fortj.ener vist megen Opmærksomhed i et C lim a, derO
er saa ustadigt, som det Danske: E t Knippe Halm
lcegges paa Ageren; deromkring opstilles Za 6 B und
ter a f den nyelig afffaarne RapsKd. Derncest brin
ges den svrige R aps, ubunden, og lcegges lagviis
med Toppen indad oveupaa de oprejste Knipper og
tilsidst dcekkes Stakken med H alm . — SaaledeS
eftermodneS Frset og tager ingen Skade, endffjsndt
S traaet bliver varmt og fordcerves. I smukt V e ir
foretages nu Tserffningen paa Marken, naar S « ;
den dertil er tjen lig .
Paa kraftfuld Jord giver Rapsen (Urass. oler.
Isc. eller Snitkaalen) et stsrre og bedre Product end
Rapscedkaalen (Lm§§. na?.). 14 Tdr. paa en Td.
Land er In te t usoedvanligt, stjondt man ei tse
regne saa hsit ethvert Aar. Den betales og stedse
dyrere, end Rapssedkaalens Fcoe, da den yder io
pr. E t. mere i O lie . A f Rapscedkaalen kan man,
ved almindelig D yrkn ing , vente fra 5 Li! 12 L d r.
pr. Tonde Land.
Rapsoeddyrkningen, som dog lykkes de fleste
Aaringer, herer t i l de meget fcrdeelagtige, da O lien
almindeligt staaer i en hsi P riis , der kuns pleier at
dale, naar Hvalfisks- og Scelhundcfangsten er meget
riig . M en hvor Dyrkningen er betydelig, burde
man selv anlcegge Oliemsller.
tz. 18.
Frohusene og det Fiine af Stcenglerne eedes
gierne af Faarene. Det ovrige Straae er tjen lig t
t i l G jsdning.
§. iy .
E fter Raps lykkes Vintersæden gjerne overor
dentligt vel, fordi Jorden har nydt saa riig G jodfl-
ning og saa god Behandling; men uncegteligt er
det dog, at den tilegner sig en stor Deel as J o r
dens K ra ft og altsaa ei bor overdrives. Kuns
hvor Jorderne af Naturen ere udmcerket gode, eller
hvor man har Oversiodighed af G jsdn ing, ror man
§jsre denne Dyrkning t i l en Hovedgreen i Avls--
bruget.
§. 20.
L i l Foring kunne begge A rter faaes fra For
mårets Begyndelse, og, naar de saaes i kraftfu ld
J o rd , afflaaes samme Sommer 2 , 3 t i l 4 Gange
sg r mcrste Focaar een Gang. Nedplsies Rapsen der-
xaa, saa virker den endog t i l Agerens Frugtbar
hed, ligesom de opforede grsnne Blade forsge Gjod-
rringen; men foretroekker man at lade den staae t i l
Modenhed, kan man endnu, fljond t den det fore-
zaaende A ar affloges, vente en fuldkommen Afgro-
de. I mindre kraftfu ld Jord giver den dog et yp
perlig t G rsn t t i l at afgrcesses og som igjen hastigt
voxer op.Klsver lykkes fortreffe ligt imellem Rapsoed,
enten denne afstaaes gron eller bliver staaende t i l
Modenhed.
tz. 2l.Raps er bedre t i l Grontfodet end Rapscedkaal,
og Sommerrapsen duer slet ikke dertil.
§. 3 2 .Rokabaga er noget a f det fortrinligste, der kan
dyrkes som oliegivende P lan te , da den yder ypper
lig t Froe i stor Overflodighed.
§» 3Z»
Sommerrapscrd (^rgLsicr campsstris) er vctz»
senllig forffje llig fra hum sdr A rte r. Den horer
hjemme hos os, og sindes, skjondt ikke hyppigt, v ild t-
voxende paa vore Agre. Den kan faaes fra dsn
T id , man er sikker imod Nattefrost t i l heuimod En
den af J u n i Maaned, og dog modnes.
H. 24.
Sommerrapsoeden lykkes bedst i m u tdng t, ve§
-yrke t, ikke fs r to rt Jordsmon og er betydeliges
ringere, end Vinterrapsen. Den tilegner sig ikke
saa meget af Jordens K ras t, som denne 5 dog a l
tid nok.
8' 25.
A t saae den i fug tig t V e ir, paa det den kan
komme fsrend Ukruddet og undgaae Jordlopperne,
er v ig tig t ved dens Dyrkning. I Henseende t i l
Hosten gjelder det forhen sagte.
Klogskab fordrer, at man nedplsier sin S om
mer-raps, saasnart det viser sig, at den ikke v il lyk
kes, da Ageren ellers fyldes med Ukrudt.
I udgravede Damme yder den ofte et stort
P roduct; ellers tor man neppe regne o*er L Td r.
paa i Td. Land.
Dens Frse betales ikke saa dyrk, som Vinkes«
rapsens, da det, naar det dog er godt, kuns yder
42 r i l 48 Pd. O lie pr. Td.
H. 26.
Z det Paderbornste skal det voere B rug
saae Sommerraps og Rapscedkaal samlede, l
heste M n i det fsrste og denne i det andet Ai