nyt til baglandet 2014 #4
DESCRIPTION
Ønsker for LCCN's udvikling og indtryk fra et studieophold i Danmark. Et "re-designet" liv - Mette og Claus Swartz Andersen fortæller om flytningen til Cypern. En kæde af kvindestemmer - præstefruer på TCNN fortæller.TRANSCRIPT
Joshua T. Nappa’s ind-
tryk af Danmark
1-2
Støt kampen mod Ebola 2
Missionærbrev:
Et re-designet liv
3
Missionærbrev:
En kæde af kvinde-
stemmer
4-5
Advent er
forventningernes tid
6
BEDEPLAN:
Januar — Februar 2015
7
BEDEPLAN:
Marts — April 2015
8
Nekrolog: David
Windibiziri
9-10
Studierejse til Tyrkiet 10
Nyt om navne 11
Mission Afrika Dag
d. 7. marts 2015
12
Nr. 4—2014
I dette nummer:
Nyt til baglandet
”Nyt til baglandet” udgives af Mission Afrika og ud-kommer fire gange årligt. Mission Afrika, Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg.
Development Officer i LCCN på besøg i Danmark
Af Anne Sofie Bjørn Bitsch
Både tre måneders benhårde lektioner om projektstyring
og blødere læring om dansk kultur røg med i kufferten, da
Joshua Timothy Nappa drog tilbage til Nigeria i slutningen
af november. Men vejret lod han blive i Danmark.
Han er altid flot klædt, far til tre smukke piger og ambitiøs på både egne
og den nigerianske kirkes vegne. Og så har han netop overstået et inter-
nationalt kursusforløb på Diakonhøjskolen i Aarhus.
Joshua Timothy Nappa er tilknyttet Mission Afrikas partner Kristi Luther-
ske Kirke i Nigeria (LCCN) og udpeget til at beklæde posten som Develop-
ment Officer. Med denne titel i ryggen skal han fungere som bindeled
mellem LCCN’s ni stifter og Mission Afrika, når der skal samarbejdes om
konkrete udviklingsprojekter som eksempelvis bi-avl, brøndboringer eller
lokal kapacitetsopbygning.
En sådan stilling kræver imidlertid både viden og lyst til læring. Det sidste
har Joshua utvivlsomt, og derfor valgte LCCN´s ledelse i samarbejde med
Mission Afrika at sende ham på et tremåneders uddannelsesophold i Dan-
mark fra september til november 2014.
”Mit ophold på Diakonhøjskolen har lært mig en masse om projektorien-
teret udviklingsarbejde. Udviklingsprojekter koster ofte penge, og hvis vi i
LCCN ønsker tilskud, skal vi skrive konkrete ansøgninger til for eksempel
Nyt til baglandet Side 2
LAD OS STÅ SAMMEN MOD EBOLA Flere end 14.000 vestafrikanere er siden marts 2014 blevet ramt af ebola på egen krop, heraf er 5.160
døde. I realiteten er tallene sandsynligvis langt større, da Verdenssundhedsorganisationens opgørelser
kun dækker de sygdomstilfælde, der har været i kontakt med sundhedsvæsenet.
Læs om vores partneres store indsatser i kampen mod ebola på www.missionafrika.dk
og støt dem med både forbøn og økonomisk hjælp. De har brug for din hjælp.
Reg.nr: 5061 Kontonr: 1060018
Mærk indbetalingen med projektnummer 3027 (indsatsen i Sierra Leone) eller 2124 (indsatsen i Mali)
Mission Afrika takker for din støtte!
Mission Afrika. Sådanne ansøgninger beskriver, hvad pro-
jekterne går ud på, hvor mange penge der er brug for, og
hvor bæredygtige projekterne er. Min opgave i LCCN
fremadrettet er blandt andet at formulere projektansøg-
ninger i samarbejde med vores lokale Project Officers i de
enkelte stifter. Med de kompetencer jeg har fået fra Dia-
konhøjskolen, kan jeg meget bedre beskrive et udviklings-
orienteret projektarbejde, end jeg kunne tidligere,” forkla-
rer Joshua.
”Vi skal udvikle kirken”
Udover procedurer omkring ansøgninger har den 39-årige
Joshua også tilegnet sig kompetencer inden for kristent
socialt arbejde, økonomistyring og kommunikation. Kom-
petencer, som han glæder sig til at sætte i brand gennem
arbejdet i stifterne.
”Min drøm er, at LCCN skal fortsætte med at udvikle sig.
Evangeliet blev bragt til Nigeria med én mand, danskeren
Niels Brønnum, og nu er vi flere millioner medlemmer i
LCCN. Det viser, at vi har udviklet os, og det vil vi fortsæt-
te med. Når jeg kommer hjem, vil jeg starte med at mø-
des med de enkelte Project Officers i stifterne og tale med
dem om det udviklingsmæssige arbejde. Jeg vil finde ud
af, hvordan vi sammen kan flytte kirken fysisk og åndeligt
fremad på en måde, der passer til de enkelte stifter,” siger
Joshua og fortsætter:
”Om 10 år håber jeg, at LCCN ikke længere har brug for
økonomisk støtte udefra for at klare sig, og at vi kan gå
ud og hjælpe andre folk mere, end vi gør i dag. Det er min
tro, og det er mit håb. Men vi skal selvfølgelig blive ved
med at bevare den nære kontakt, det venskab, vi gennem
mere end 100 år har haft med Mission Afrika.”
På papiret lyder opgaven let, men Joshua er klar over, at
løsningerne ikke kommer af sig selv. Især er han bekym-
ret for den aktuelle udfordring i Nigeria med den islamiske
terrorgruppe Boko Haram.
”Det største problem for os lige nu er Boko Haram; især i
den nordøstlige del af landet. Der er virkelig mange krist-
ne, der lider under Boko Harams hærgen. Også kristne i
LCCN-menigheder. Jeg håber, at det er muligt for mig
også at besøge de menigheder og se på udviklingspotenti-
alerne der, men Boko Haram gør det vanskeligt. Må Gud
snart løse det problem. Det tror jeg på, han vil,” siger
Joshua.
Ligeværdighed er bedst
Opholdet på Diakonhøjskolen har ikke kun kastet intellek-
tuelle udfordringer af sig. Også på det personlige plan har
Joshua stuvet den mentale kuffert fuld.
”Et ordsprog siger, at kultur hverken er godt eller dårligt,
men bare en forskel. Men på ét område mener jeg faktisk,
at dansk kultur er bedre. Jeg oplever i Danmark, at lærer-
ne opfatter de studerende som ligeværdige med dem
selv. Lærerne holder øjenkontakt med de studerende og
har smil i øjnene, når de taler sammen. Det er en åben
tilgang, som får den studerende til at udtrykke, hvad han/
hun har brug for. På den måde lærer den studerende me-
re, for læreren ønsker virkelig at give ham/hende en kva-
litetsuddannelse. I Nigeria vil en lærer bare have respekt
fra den studerende. Når jeg kommer tilbage til Nigeria, vil
jeg huske på, at man får mere ud af hinanden, hvis man
behandler hinanden som ligeværdige. Det er sådan, Gud
ønsker, det skal være,” siger Joshua.
Én læring fra Danmark lader Joshua dog blive i Danmark.
”Flere danskere har sagt til mig, at novembervejret i år
har været venligstemt i Danmark. Come on! Det forstår
jeg slet ikke. På mit værelse på Diakonhøjskolen har jeg
skruet radiatoren op på fem, og jeg fryser stadigvæk.
Lige præcis vejret kan jeg bedre lide i Nigeria,” konstate-
rer han med et glimt i øjet.
Side 3
Et ’redesignet’ liv ”På alle måder oplever vi, at Gud tager
vare på os og velsigner os i arbejdet,”
skriver ægteparret Mette Swartz og
Claus Andersen, der er udsendt af Missi-
on Afrika til tv-satellit-stationen SAT-7
på Cypern.
Af Mette Swartz og Claus Andersen, SAT-7
I december 2012 fik vi en mail, som skulle vise sig at få
afgørende betydning. Der stod ganske kort, om vi ville
rejse til Cypern og arbejde for satellit-tv-stationen SAT-
7. Vores tilbagemelding var, at det troede vi ikke lige, vi
skulle.
Alligevel begyndte det at rumstere, for når vi blev
spurgt, måtte vi også overveje det. I hvert fald hvis vi
virkelig mente, at Jesus har kaldet os til discipelskab og
tjeneste. Og det mente vi! Alligevel dukkede en del
spørgsmål op: Hvad med vores hus og vores to yngste
børn på 14 og 17 år? Og hvad skulle Claus lave, da det
især var Mettes faglige baggrund med journalistik, kom-
munikation og markedsføring, der blev efterspurgt.
Halvandet års forberedelse
Samtaler med Mission Afrika og SAT-7 begyndte, lige-
som vi tog på en rejse til Cypern i sommeren 2013 sam-
men med vores fire børn og en svigersøn. Flere samtaler
fulgte, og vi satte hus, biler og ting til salg.
Alt i alt brugte vi halvandet år på at få gjort alt klar,
hvilket jo på mange måder er ret lang tid. Alligevel er
det ikke for lang tid, når man i en alder af 50 år fuld-
stændig sadler om og sælger alt for at flytte til et nyt
land for at bo og arbejde. Vores yngste søn, Joachim,
nåede at blive 19 år og blev student i sommers. Han er
netop rejst til Canada, og vores yngste datter, Josefine,
er blevet 16 år og er nu på efterskole i Danmark.
Bekymring afløst af velsignelse
På mange måder kan man bekymre sig om meget. Det
gjorde Mette også inden afrejsen. Kunne vi sælge hu-
set? Hvordan skulle det gå? Kunne vi klare os sprogligt?
Ville vi kunne finde ud af arbejdet? Ville vi kunne klare
at være væk fra børn, forældre og familie?
Der var virkelig mange tanker! Men når alt det er sagt,
så må vi bare sige, at det er gået over al forventning.
Bekymringerne er blevet gjort til skamme, og på alle
måder oplever vi, at Gud tager vare på os og velsigner
os i arbejdet. Vi er meget taknemmelige for al den op-
bakning og forbøn, der er til og for os fra vores menig-
hed i Gjern og fra Mission Afrika.
´Varmt´ at være kristen
Nu er vi så her - på en lille ø på størrelse med Sjælland.
For mange er det en ferieø med masser af solskinstimer
- og her er da også dejligt – men for os er det blevet
vores bo- og arbejdssted. Det egentlige arbejde for SAT-
7 og vores hverdag ligger i Mellemøsten og Nordafrika,
og vi oplever, at de mennesker, der bor der, har det
´varmt´ i mere end én forstand; i hvert fald hvis man er
kristen eller tilhører en minoritetsgruppe. Det er blevet
sværere at være kristen i Mellemøsten og Nordafrika, og
derfor giver det virkelig god mening at sende kristne tv-
udsendelser til de områder. For nogle er SAT-7 den ene-
ste livline til en kirke, til bibelundervisning og til et kri-
stent fællesskab. For nogle er det endda en hemmelig-
hed, at de er kristne, fordi de ved, at deres familie og
venner vil slå hånden af dem, hvis de afslører deres tro.
Stolt af SAT-7
Selvfølgelig er det forskelligt, hvilke sociale, åndelige og
økonomiske vilkår mennesker lever under i Mellemøsten
og Nordafrika. Men næsten alle i Mellemøsten og Nord-
afrika har adgang til satellit-tv, hvilket giver utrolige
muligheder. På alle SAT-7´s kanaler er der live-shows,
hvor seerne kan ringe ind med spørgsmål, tale med
værterne og komme med forbønsemner. Vi har overvæ-
ret flere shows og optagelser i studierne både i Tyrkiet
og her på Cypern. Hver gang vi har været ude i et af
studierne, glæder vi os over det gode arbejde, der bliver
gjort af både medarbejdere og frivillige i SAT-7. Lige nu
er vi særligt stolte over, at stationen har et skolepro-
gram i støbeskeen til næste år. Mange børn kommer
ikke i skole i øjeblikket, da tusindevis er på flugt fra bå-
de Syrien og Irak. Men selv om børnene bor i flygtninge-
lejre, har de adgang til tv, så hvorfor ikke give dem no-
get god undervisning?!
Vi er, hvor vi skal være
Vi er stadig nye i SAT-7-familien og har meget at lære
både i SAT-7 samt i Mellemøsten og Nordafrika. Men
efter godt to måneder kan vi kun sige, at vi er, hvor vi
tænker, vi skal være, og at Gud lægger tingene til rette
for os. Vi er glade for vores nye liv her. For os har det
været det helt rigtige at ´redesigne´ vores liv.
Nyt til baglandet Side 4
En kæde af kvindestemmer
Af Ingelise Benner, TCNN
Hvad tænker I om Boko Haram?
”Åh, hvor kunne jeg tænke mig at møde
Nigerias præsident og alle de høje her-
rer. Så ville jeg tale med dem om Boko
Haram. Men jeg kan ikke, min uddan-
nelse er for dårlig til at tale med sådanne mennesker.
Folk fra min landsby har måttet flygte, og de lever nu
oppe i bjergene. De har ingen vand og ingen mad; flere
dør af sult.” Mary
”De, som ikke nåede at flygte fra min landsby, fik halsen
skåret over, ligesom man gør, når man slagter en ged.”
Jummai
”Jeg arbejdede i Borno-staten, inden jeg for to år siden
kom her til kvindeskolen. I Borno-staten har Boko Ha-
ram huseret siden 2006. Jeg har været traumatiseret på
grund af det, og som følge deraf har jeg fået hjertepro-
blemer.” Rebecca
”Jeg beder om, at Gud vil gøre det, som mennesker ikke
kan gøre.” Jessica
Hvilke interesser har I?
”Jeg vil gerne strikke, så jeg kan velsig-
ne andre med det tøj, jeg har strikket.”
Safara’u
”Jeg er interesseret i at få mere uddannelse.” Damla
”Jeg er interesseret i landbrug. Jeg sælger det, vi hø-
ster. Fra salget får vi midler til at betale skolepenge.”
Alice
”Jeg er interesseret i, at folk over hele verden vil bede
om fred for Nigeria.” Mary
”Jeg kan godt lide at synge. Det gør mig glad.” Mercy
Hvad er jeres ønsker for jeres
egen og for jeres børns fremtid?
”Jeg ønsker, at min familie skal vokse i
troen på Jesus.” Lydia
”Jeg ønsker, at min familie skal være lykkelig, og at mine
børn kan få en uddannelse.” Alice
Ingelise Benner arbejder på præsteskolen TCNN’s kvindeskole i Jos, Nigeria, hvor hun undervi-
ser kommende præstehustruer. I mange afrikanske kirker har præstens kone ansvar for det
sociale arbejde, som kirken driver, mens præsten spiller en vigtig rolle som åndelig vejleder og
rådgiver i mange af livets forhold. Derfor er det vigtigt, at både præst og ægtefælle klædes
bedst muligt på til jobbet.
På disse sider kan du møde Ingelises klasse og læse, hvad Mary, Jummai, Rebecca, Jessica,
Rachel, Deborah, Mercy, Alice, Lydia, Nandem, Safara´u, og Damla tænker om livet og fremti-
den i et uroplaget Nigeria.
Det blev sagt på bestyrelses-
mødet den 8. november 2014
”Med udgangspunkt i et udsendt oplæg drøftede be-
styrelsen den fremtidige strategi for det internationale
arbejde i Mission Afrika. Det blev besluttet, at Mission
Afrika fortsat vil koncentrere sin indsats i Vestafrika.
Det er på den missionsmark, at Mission Afrika har
stærke erfaringer og kompetencer. Der åbnes dog op
for nye partnere i området og for et eventuelt arbejde
blandt vestafrikanere i Europa og Danmark.
Det er fortsat en hjertesag for Mission Afrika at styrke
kirken i Vestafrika, så den står rustet i dialog og i mis-
sion i en kristen-muslimsk virkelighed. Mission Afrika
ønsker også, at missionsindsatsen skal være projekt-
orienteret med lokalt ejerskab og bæredygtighed for
øje. Man ser gerne, at der udvikles nye missionspro-
jekter i et samarbejde med afrikanske partnere.”
Læs mere om bestyrelsens tanker og beslutninger på
www.missionafrika/referater-fra-bestyrelsesmoeder/
En kæde af kvindestemmer
Side 5
”Jeg ønsker, at hele min familie må få et evigt liv.” Nan-
dem
”Jeg ønsker at se min familie engageret i at arbejde
med at brede evangeliet ud, og at der bliver penge nok
til, at mine børn kan få en god uddannelse.” Rebecca
Hvilke drømme har I for fremti-
den?
”Min drøm er at få lov til at udbrede
evangeliet.” Rachel
”Min fremtidsdrøm er at blive en god arbejder i Guds
vingård.” Deborah
”Min drøm er at færdiggøre studierne her på kvindesko-
len og så få lov til at læse videre.” Mercy
”Min fremtidsdrøm er at gøre, hvad Gud ønsker, at jeg
skal, og at blive en god præstekone,” Alice
Anne Mie Skak Johanson i samtale med kirkepræ-
sident Robert Goyek fra Den Lutherske Brødrekirke
i Cameroun.
Refleksion:
Advent er forventningernes tid Af Anne Mie Skak Johanson, formand for Mission Afrikas
bestyrelse
F ra gammel tid er adventstiden fastetiden
op til jul. Der er nu ikke meget fastetid
tilbage i vores adventsfejring, men jeg
synes faktisk, at vores ”adventsmodel” er
fantastisk.
Jeg tror ikke, at målet med adventstiden var ren og
skær askese, men nærmere at fremme forventningen til
den kommende højtid. Og forventning er der meget af i
vores advent. Der er kalenderlyset, som stille og roligt
tæller ned mod den 24. december. Der er pakkekalen-
deren, som dag for dag bliver ribbet frem mod gaver-
nes aften. Hertil kommer juleafslutninger, julefrokoster
og julemarkeder. Og forventningen stiger i løbet af ad-
vent; måske især hos børnene, men man skal være en
stædig rad for ikke at blive smittet bare lidt!
Hvad har det så med mission at gøre?
At leve med forventning er også en væsentlig forudsæt-
ning for at være i mission. Når vi driver mission, så
kaster vi jo en masse forventninger ind i sagen. Vi for-
venter, at det, vi sætter i gang, bærer frugt. Vi forven-
ter, at det frø, vi sår, når vi deler de gode nyheder om
Jesus med mennesker, vokser og bliver til tro. Vi for-
venter, at den menneskelige hjælp, som bliver ydet,
forbedrer vilkårene for de mennesker, vi hjælper. Vi
forventer, at de penge, som vi indsamler, gør en for-
skel. Ja, der er masser af forventninger i mission.
Festen er lige om hjørnet!
Forventning i advent bærer frem mod jul i tillid til, at
festen faktisk kommer. Forventning er glædelig, når
udkommet af det, man håber på, faktisk sker. I vores
missionsarbejde har vi gentagende gange oplevet den
glædelige forventning. Vi har oplevet, at Gud er trofast;
vi har oplevet, at Gud har givet vækst i det, som er
blevet sået; vi har oplevet, at Gud har taget vores inve-
steringer i sin hånd og velsignet dem. Festen er kom-
met, og hvor er det dog glædeligt. På andre områder
har vores arbejde stadig forventning som fortegn. Vi
forventer bedre forhold og mere fred hos vores partnere;
at de igangværende projekter bringer god frugt, og at Gud
fortsat vil bruge Mission Afrika.
Og når vi oplever skuffelse eller uforløste forventninger,
kan vi trøste os med, at den store fest venter forude. Den
fest, hvor Gud gør alle ting godt, og hvor alle ting når sit
mål. Festen i paradis.
Brug adventstiden
Der er sikkert rigeligt, du skal bruge adventstiden til. Men
måske er der et øjeblik, hvor du kan finde plads til at glæ-
de dig over, hvor glædelig en forventning advent egentlig
er: Jesus blev jo rent faktisk født, levede, døde og opstod
for os! Så kan du måske, i forlængelse heraf, glæde dig
over den forventning, vi får lov at have i Mission Afrika,
fordi vi kender Gud som trofast; en Gud, der velsigner det,
vi investerer i hans mission. Er der stadig mere tid, kan du
jo overveje, hvor din næste ”investering” skal placeres. På
hvilke områder af livet og missionen vil du gerne træde
ind i mere forventning, fordi du ”investerer”, og fordi du
tror, at Gud til sidst gør en fest ud af det!
Rigtig god adventstid!
Nyt til baglandet Side 6
KLIP
UD
Jan
uar
Bed
for M
issio
n A
frik
as
sam
arb
ejd
sp
artn
ere
Det A
ng
likan
ske S
tift i Bo, S
ierra L
eon
e,
og
Lu
thersk B
rø
drem
issio
n i M
ali
Bed o
m, a
t ebola
epid
em
ien i V
esta
frika m
å
bekæ
mpes.
Bed o
m, a
t kirk
ern
es m
edle
mm
er o
g le
der-
skab fo
rtsat m
å få
sty
rke o
g k
raft til a
t hjæ
lpe
på e
n a
nsvarlig
måde i in
dsats
en m
od e
bola
.
Bed o
m trø
st o
g s
tyrk
e til d
em
, der h
ar m
iste
t
en n
ær re
latio
n u
nder e
bola
epid
em
ien.
Den
Evan
gelis
k L
uth
erske K
irke i C
en
tral-
afr
ika
Bed o
m fre
d o
g fo
rsonin
g m
elle
m d
e s
tridende
parte
r i Centra
lafrik
a.
Bed o
m, a
t kirk
en fo
rtsat m
å s
pre
de ly
s o
g
kæ
rlighed v
ed a
t pro
movere
fors
onin
g , d
ialo
g
og s
tøtte
til de m
ange fly
gtn
inge i la
ndet.
Bed o
m G
uds b
eskytte
lse o
ver d
e a
nsvarlig
e
og e
levern
e p
å F
ula
nip
igeskole
n o
g s
undheds-
pers
onale
t på M
or-b
arn
-cente
ret.
City
Min
istr
ies, K
ris
ti Lu
therske K
irke i
Nig
eria
og
Den
Lu
therske B
rød
rekir
ke i
Cam
erou
n
Bed o
m, a
t terro
rgru
ppen B
oko H
ara
m m
å
sto
ppe s
ine a
ngre
b i N
igeria
og i C
am
ero
un.
Bed o
m, a
t Mis
sio
n A
frikas s
am
arb
ejd
spartn
e-
re m
å v
ære
med til a
t frem
me d
ialo
g o
g fre
d
melle
m k
ristn
e o
g m
uslim
er.
Bed fo
r de m
ange n
igeria
nere
, der h
ar m
åt-
tet fly
gte
på g
rund a
f Boko H
ara
ms h
ærg
en.
Bed o
m, a
t de s
nart m
å k
unne v
ende s
ikkert
hje
m ig
en.
Partn
ere o
g n
etv
ærk i D
an
mark
Bed fo
r Mis
sio
n A
frikas friv
illige s
undheds-
pro
jektg
ruppe. B
ed o
m, a
t engagem
ente
t
må b
live til g
avn fo
r sundhedsarb
ejd
et i
Sie
rra L
eone o
g C
am
ero
un.
Bed o
m, a
t flere
frivillig
e m
å få
lyst o
g m
od
til at in
dgå i M
issio
n A
frikas a
rbejd
e. B
ed
sæ
rligt o
m, a
t Mis
sio
n A
frikas m
edarb
ejd
ere
og friv
illige m
å få
vis
dom
til at in
klu
dere
flere
frivillig
e k
ræfte
r på d
en b
edst m
ulig
e
måde.
Mån
ed
en
s b
ibelv
ers
Salm
ern
es B
og
71
,20
:
”Du lo
d m
ig o
ple
ve s
tore
og h
ård
e
trængsle
r; giv
mig
livet p
å n
y, lø
ft mig
op p
å n
y fra
jord
ens d
yb!”
KLIP
UD
Mis
sio
n A
frik
as b
ed
ep
lan
vin
ter—
forår 2
01
5
TA
K
Tak fo
r de fle
re e
nd 2
.400 friv
illige m
ed-
arb
ejd
ere
i Mis
sio
n A
frika G
enbru
g, d
er
gør e
n k
æm
pe in
dsats
i
genbru
gsbutik
kern
e.
Feb
ru
ar
Bed
for M
issio
n A
frik
as
sam
arb
ejd
sp
artn
ere
Lu
thersk B
rød
rem
issio
n i M
ali
Bed fo
r mis
sio
næ
rern
es p
roje
kt m
ed a
t frem
-
me b
rugen a
f mobilte
lefo
ner i e
vangelis
ati-
onsarb
ejd
et.
Bed fo
r underv
isere
og e
lever p
å b
ibels
kole
n i
Bafo
ula
bé.
Kris
ti Lu
therske K
irke i N
igeria
Bed fo
r underv
isere
og p
ræste
stu
dere
nde p
å
Theolo
gic
al C
olle
ge o
f North
ern
Nig
eria
og
Brø
nnum
Luth
era
n S
em
inary
. Bed s
ærlig
t om
,
at d
e s
tudere
nde m
å b
live k
lædt p
å til a
t virk
e
som
trovæ
rdig
e o
g a
nsvarlig
e v
idner o
g le
de-
re.
Det A
ng
likan
ske S
tift i Bo
Bed fo
r de n
yuddannede læ
glæ
sere
fra p
ro-
jekte
t Teolo
gis
k F
ørs
tehjæ
lp. B
ed o
m, a
t de
må b
ruge d
ere
s v
iden til a
t sty
rke d
e lo
kale
menig
heder.
Den
Lu
therske B
rø
drekir
ke i C
am
erou
n
Bed fo
r de s
tudere
nde p
å k
irkens p
ræste
skole
i Kaéle
.
Bed fo
r kirk
ens n
æste
n 1
.000 e
vangelis
ter,
som
arb
ejd
er m
ålre
ttet m
ed a
t fork
ynde
evangelie
t i Cam
ero
un.
Bed fo
r kirk
ens in
itiativ
er m
ed a
t frem
me
sto
rbyevangelis
atio
n.
Led
ere a
f partn
erkir
ker o
g –
org
an
isatio
ne
r
N
em
uel B
abba (K
risti L
uth
ers
ke K
irke i
Nig
eria
)
R
obert G
oyek (D
en L
uth
ers
ke B
rødre
kir-
ke i C
am
ero
un)
A
ndré
Golik
e (D
en E
vangelis
k L
uth
ers
ke
Kirk
e i C
entra
lafrik
a)
E
mm
anuel T
ucker (D
et A
nglik
anske S
tift
i Bo, S
ierra
Leone)
P
ete
r Fre
theim
(City
Min
istrie
s)
T
hom
as M
agadji (JC
MW
A)
Jo
hnson M
billa
h (P
RO
CM
URA)
T
ere
nce A
scott (S
AT-7
)
P
ierre
Mouln
a (M
FLM
)
Bed
for p
artn
ere o
g n
etv
ærk i
Dan
mark
Bed fo
r genbru
gsarb
ejd
et. B
ed s
ærlig
t om
,
at g
enbru
gsm
edarb
ejd
ern
e m
å m
øde k
ri-
ste
ndom
men g
ennem
arb
ejd
et i M
issio
n
Afrik
a.
Bed fo
r sty
rke o
g tro
fasth
ed b
landt d
e friv
il-
lige g
enbru
gsm
edarb
ejd
ere
.
Mis
sio
n A
frik
as g
en
bru
gste
am
P
ete
r Fis
cher-N
iels
en
H
anne H
auge A
nders
en
H
anne F
orn
itz
C
laus R
osenbal R
oed
V
illy P
eders
en
L
one F
røsig
Mån
ed
en
s b
ibelv
ers
Jo
han
nesevan
gelie
t 5,3
0:
”For je
g s
øger ik
ke a
t gøre
min
egen
vilje
, men h
ans v
ilje, s
om
har s
endt
mig
.”
TA
K
Tak fo
r alle
fore
nin
ger, k
redse o
g m
enig
-heder, d
er s
tøtte
r op o
m a
rbejd
et m
ed
økonom
isk s
tøtte
, engagem
ent o
g/e
ller
forb
øn.
KLIP
UD
KLIP
UD
Mis
sio
n A
frik
as b
ed
ep
lan
vin
ter—
forår 2
01
5
Bed
fo
r M
issio
n A
frik
as
sam
arb
ejd
sp
artn
ere
SA
T-7
Bed o
m,
at
SAT-7
fort
sat
må p
roducere
gode
og r
ele
vante
pro
gra
mm
er
til M
ellem
øste
n o
g
Nord
afr
ika.
Bed o
m,
at
SAT-7
må v
ære
med t
il a
t bri
nge
håb o
g t
røst
til M
ellem
øste
n o
g N
ord
afr
ika i
en t
id,
hvor
ufr
ed o
g f
orf
ølg
els
er
præ
ger
regio
nen.
Netv
ærket
Fæ
lles K
ris
ten
Mis
sio
n i
Vest-
afr
ika
Bed f
or
evangeliste
rne,
der
arb
ejd
er
målr
et-
tet
for
at
bri
nge e
vangeliet
til fu
lanerf
olk
et
i
Vest-
og C
entr
ala
frik
a.
Bed f
or
evangeliste
rnes indsats
med a
t bis
tå
de k
ristn
e f
ula
nerl
edere
og s
tøtt
e o
p o
m d
e
regio
nale
sam
menkom
ste
r, s
om
kri
stn
e f
ula
-
ner
selv
arr
angere
r.
PR
OC
MU
RA
Bed o
m,
at
arb
ejd
et
må f
rem
me d
ialo
g o
g
fredelig s
am
eksis
tens m
ellem
kri
stn
e o
g
muslim
er.
Bed o
m,
at
genera
lrådgiv
er
Johnson M
billa
h
må f
å s
tyrk
e o
g v
isdom
til a
t le
de o
rganis
a-
tionen i d
en r
igtige r
etn
ing.
Den
Evan
geli
sk L
uth
erske K
irke
i C
en
trala
frik
a
Bed o
m f
red o
g f
ors
onin
g m
ellem
milit
s-
gru
pper
og f
ors
kellig
e r
eligiø
se g
rupper
i
Centr
ala
frik
a.
Bed o
m,
at
kir
ken m
å s
pille
en a
kti
v r
olle i
dia
logarb
ejd
et
mellem
kri
stn
e o
g m
uslim
er.
Bed
fo
r a
rb
ejd
et
i D
an
mark
Bed f
or
Mis
sio
n A
frik
as b
esty
rels
e.
Bed s
ær-
ligt
om
, at
besty
rels
e o
g ledels
e m
å få inspi-
ration o
g v
isdom
til a
t le
de M
issio
n A
frik
a
som
et
redskab i G
uds m
issio
n.
Bed o
m,
at
Mis
sio
n A
frik
a D
agen d
en 7
.
mart
s 2
015 m
å b
live t
il inspir
ation o
g o
p-
muntr
ing f
or
alle d
eltagere
.
Mis
sio
n A
frik
as P
artn
erte
am
K
ristian S
kovm
ose
T
hore
Eklu
nd
C
ars
ten B
ruhn-L
auri
tsen
A
rngeir
Langås
Mån
ed
en
s b
ibelv
ers
5.
Mo
seb
og
30
,14
:
”Ord
et
er
dig
ganske n
ær,
i d
in m
und o
g
i dit h
jert
e, så d
u k
an følg
e d
et.
”
Ap
ril
Bed
fo
r M
issio
n A
frik
as
sam
arb
ejd
sp
artn
ere
Cit
y M
inis
trie
s
Bed f
or
gadebørn
sarb
ejd
et
i Jo
s.
Bed o
m,
at
de a
nsvarl
ige i
arb
ejd
et
må v
ære
i s
tand
til at
om
slu
tte b
ørn
ene
med k
ærl
ighed o
g o
msorg
.
Kris
ti L
uth
erske K
irke i
Nig
eria
Bed f
or
REM
I – s
kole
n f
or
børn
med o
g u
den
handik
ap.
Bed o
m,
at
de d
øve b
ørn
på s
ko-
len m
å o
ple
ve f
ors
tåels
e f
or
dere
s h
andik
ap.
Den
Evan
geli
sk L
uth
erske K
irke
i C
en
trala
frik
a
Bed o
m,
at
medarb
ejd
ern
e v
ed M
or-
barn
-
cente
ret
må f
å k
raft
og s
tyrk
e t
il a
t fo
rtsæ
tte
sundhedsarb
ejd
et
trods k
rigens ø
delæ
ggel-
ser.
Den
Lu
therske B
rø
drekir
ke i
Cam
ero
un
Bed f
or
den s
elv
stæ
ndig
e N
GO
, C
APD
I/EFLC
,
der
vare
tager
kir
kens s
ocia
le o
g d
iakonale
arb
ejd
e.
Bed f
or
de p
ers
oner,
der
er
tilk
nytt
et
kir
kens
radio
sta
tion,
Radio
Maga.
Bed o
m,
at
de m
å
vir
ke s
om
tro
væ
rdig
e o
g a
nsvarl
ige k
ristn
e
vid
ner.
Det
An
gli
kan
ske S
tift
i B
o,
Sie
rra L
eo
ne
Bed f
or
alle d
e k
vin
der,
der
deltager
i M
o-
thers
’ U
nio
ns læ
sekla
sser.
Bed o
m,
at
hiv
/aid
s-p
roje
kte
t m
å v
ære
med t
il a
t hin
dre
sm
itte
og n
edbry
de f
or-
dom
me i S
ierr
a L
eone.
Bed
fo
r p
artn
ere o
g n
etv
ærk i
Dan
mark
Bed o
m,
at
Mis
sio
n A
frik
as m
ødehold
ere
må
få v
isdom
til a
t fo
rkynde k
riste
ndom
men p
å
en a
nsvarl
ig o
g t
rovæ
rdig
måde.
Bed o
m,
at
mødehold
ern
e m
å s
tyrk
e inte
res-
sen for
mis
sio
n i b
åde D
anm
ark
og A
frik
a.
Mån
ed
en
s b
ibelv
ers
Matt
æu
sevan
geli
et
9,1
3:
”Men d
a J
esus h
ørt
e d
et,
sagde h
an:
»D
e
raske h
ar
ikke b
rug for
læge, det
har
de
syge.
Gå h
en o
g læ
r, h
vad d
et
vil s
ige:
Barm
hje
rtig
hed ø
nsker
jeg,
ik
ke s
lagto
ffer.
”
TA
K
Tak for
alle d
e m
issio
næ
rer,
der
gennem
tiden h
ar
væ
ret
med t
il a
t bringe k
riste
n-
dom
men u
d i v
erd
en.
Marts
TA
K
Tak for
de frivillige,
der
arb
ejd
er
for
at
føre
Mis
sio
n A
frik
as v
isio
ner
ud i liv
et
i
både D
anm
ark
og A
frik
a.
Side 9
Mindeord over en engageret ærkebiskop
Efter flere måneders kræftsygdom
døde den tidligere ærkebiskop David
Windibiziri på et hospital i Yola den
16. oktober 2014. Han blev 80 år
gammel.
Af Vagn Ove Høgild, provst og tidli-
gere formand for Mission Afrika
David Windibiziri blev født ind i Longuda-
stammen, Nigeria, i 1934. Som 21-årig
blev han gift med Margaret, med hvem
han fik seks børn. Han uddannede sig og
fik arbejde inden for landbrug og admini-
stration. Det var imidlertid kirkens liv og
vækst, der havde hans lidenskab, og det
blev også dér, han fik sit virke det meste
af sit liv. Han oplevede et kald til at blive
præst, men hans hjemmemenighed
kunne ikke støtte ham økonomisk, hvil-
ket var betingelsen for at få en teologisk
uddannelse. Men da en dansk kvinde
tilbød at betale de nødvendige udgifter,
lykkedes det i allersidste øjeblik at få
ham ind på Theological College of
Northern Nigeria, TCNN i Bukuru, i
1967.
Storbypræst i Jos og senere Abuja
Efter endt præsteuddannelse blev David
Windibiziri ordineret til præst i 1972 og
fik sit første virke i Kristi Lutherske Kir-
ke, LCCN, i storbyen Jos, hvor han øve-
de en stor indsats. Og sådan kom det til
at gå, uanset hvor han var. Fra 1979
kom han ind i kirkens ledelse, hvor han
overtog stillingen som kirkens admini-
strationssekretær, mens en anden var
til videreuddannelse i USA. I 1981 blev
han biskoppens sekretær og beklædte
den stilling, indtil han selv rejste til vi-
dereuddannelse i USA, hvor han i 1985
fik en Master i teologi fra Luther North-
western Theological Seminary, St. Paul,
Minnesota. Efter hjemkomsten til Nige-
ria blev David Windibiziri placeret som
præst i den nye hovedstad, Abuja. Det
var mange ret fortørnede over, da man
mente, at en så dygtig mand med en
Master burde have fået en højere og
mere betydningsfuld post i kirken. Men
hvad gjorde David Windibiziri? Han gik i
gang, hvor han blev sat! Så han fik vir-
David L. Windibiziri – en myreflittig mand fra Nigeria
Biskop David Windibiziri i 2001
flankeret af biskopperne Willi-
am Lautai (tv.) og Isaiah Le-
rum og Nemuel Babba (th.)
David Windibiziri deltog i Kristi Luther-
ske Kirke i Nigerias 100-års jubilæum i
2013, selvom sygdom havde tynget
ham igennem flere år.
kelig bygget en menighed op og
foretog undersøgelser i Kontagora i
Vestnigeria for om muligt, at kirken
også kunne påbegynde et arbejde
dér.
En visionær biskop
Allerede i 1987 blev han imidlertid
kaldt hjem til Numan, idet han var
blevet valgt til at være kirkens
næste biskop, da Akila Todi havde
besluttet at fratræde stillingen ef-
ter flere års svagelighed. Nu afdø-
de biskop Georg S. Geil, Viborg,
forestod bispevielsen af David
Windibiziri sammen med Akila Todi.
I årene herefter ekspanderede kir-
ken. Arbejdet i Vestnigeria blev
påbegyndt, missionsarbejdet i bjer-
gene blev udvidet, kirken bredte
sig videre sydpå i forhold til det
gamle område, og sådan kunne der
nævnes mere. Han ydede også en
solid indsats i forbindelse med, at
Mission Afrika påbegyndte et arbej-
de i Den Centralafrikanske Repu-
blik, og havde nok gerne set, at
LCCN var gået med ind i et samar-
bejde.
LCCN opdelt i fem stifter
Kirken blev så stor og omfattende,
at det blev vedtaget, at den skulle
opdeles i fem stifter, hvortil der
skulle vælges nye biskopper for-
uden den siddende biskop, David
Windibiziri. Det udløste den kirke-
splittelse, som endnu ikke er løst,
idet hovedsageligt folk fra den fol-
kegruppe, hvor evangeliet først
Nyt til baglandet Side 10
kom til, ikke
kunne indvil-
lige i, at kir-
ken kom til
at bestå af
flere stifter.
Der var man-
ge andre
årsager –
kendte som
ukendte.
Men biskop David Windibiziri stod
fast. Der blev ikke rokket ved
kendsgerningen. I forbindelse med
bispevielsen af de fem nye biskop-
per i 1996 valgte man, at David
Windibiziri skulle benævnes som
ledende biskop. Denne stillingsbe-
tegnelse ændredes i 1997 til ærke-
biskop. Dette var David Windibiziri
egentlig imod, men der var andre
kræfter i kirken,
der ville have
ændringen ind-
ført. Det skal tilli-
ge nævnes, at
han blev æres-
doktor fra USA i
1993. David
Windibiziri fra-
trådte sin stilling
som ærkebiskop i
2002.
Flittig og ydmyg mand
David Windibiziri var en betydelig gave
for kirken, godt støttet af sin kone, Mar-
garet. Han havde store visioner, og han
formåede at få dem gennemført, så
”Windibiziri arbejdede ihær-
digt på, at kristne og musli-
mer kunne arbejde side om
side og respektere hinanden,
og sad med i kommissioner
og komiteer for at fremme
dette vigtige arbejde.
kirken kunne nå længere ud med evange-
liet. Selv var han myreflittig og gik foran,
så mange til tider var ved at tabe pusten.
Men han var samtidig et ydmygt menne-
ske, der ikke havde behov for selv at
fremhæve sine evner og sin arbejdsom-
hed. Han havde lederevner og var meget
anerkendt - også uden for egne kirkeræk-
ker og i internationale, navnlig kirkelige,
sammenhænge. Han arbejdede tillige
ihærdigt på, at kristne og muslimer kun-
ne arbejde side om side og respektere
hinanden, og sad med i kommissioner og
komiteer for at fremme dette vigtige ar-
bejde. Dette fortsatte han med, efter at
han var blevet pensioneret. Det var en
glæde at arbejde sammen med ham både
som missionær og bestyrelsesmedlem.
LCCN, hans familie og vi andre har mistet
et betydeligt menneske.
Dag 1: Tirsdag 7. april
Afrejse fra Danmark. Ankomst i
Izmir.
Dag 2 : Onsdag 8. april
Introduktion til kristendommens
historie i Tyrkiet ved Zekai Tanyar
& Villy Mølgaard. Vi ser Smyrnas
ruiner og lærer om biskop Po-
lykarp.
Dag 3: Torsdag 9. april
Turen går til Efesos, hvor vi får
rundvisning i Efesos’ storslåede
ruiner. Om eftermiddagen besøger
vi Marias hus, hvor man antager,
at Maria blev taget hånd om på
sine ældre dage af disciplen Jo-
hannes.
Dag 4: Fredag 10. april
Vi sejler til den græske ø Patmos
og besøger den hule, hvor apost-
len Johannes modtog sine åbenba-
ringer.
Mulighed for at bade i Middelha-
vet.
Dag 5: Lørdag 11. april
Vi tager en bus til Pergamon, hvori
en af de syv menigheder omtalt i
Johannes Åbenbaringen lå, og
overnatter nær Troja, den legendariske
by fra Homers Iliade
Dag 6: Søndag 12. april
Vi kører mod Istanbul – og gør et kort
stop ved Nikæa, hvor kirkemødet i 325
fandt sted, inden vi ankommer til Istan-
bul.
Dag 7: Mandag 13. april
I Istanbul besøger vi Hagia Sofia, som
var den ortodokse kirkes katedral fra
537 til 1453, hvorefter den blev til mo-
ské. Siden 1931 har den været muse-
um. Vi besøger den smukke Blå Moské
og sultanens palads, Topkapi, og afslut-
ter dagen i Hagia Irene, hvor kirkemø-
det i 381 fandt sted.
Dag 8: Tirsdag 14. april
Sejltur på Istanbuls stræde mellem
Europa og Asien. Vi besøger SAT-7
Türks studier, hvor Mission Afrikas missi-
onærer hos SAT-7 på Cypern, Mette
Swartz og Claus Andersen, introducerer
os til SAT-7. Så skal vi se Chora-kirken
med smukke kristne kalkmalerier. Shop-
ping i den store basar.
Dag 9: Onsdag 15. april
Hjemrejse: Istanbul - Billund.
Gå ikke glip af denne mulighed
for at se Tyrkiet fra en ny vinkel
– og lære om SAT-7’s banebry-
dende arbejde med kristent tv i
Mellemøsten!
Læs mere og meld dig til turen
på www.unitasrejser.dk
Side 11
Nekrolog: Karen Margrethe Larsen
Den 5. oktober døde Karen Larsen, Vesthimmerland.
Karen Larsen blev født i Vesthimmerland, og det var
også dér, hun boede de sidste mange år af sit liv.
Som ung uddannede hun sig til sygeplejerske og
jordemoder, og som sådan rejste hun til Nigeria i
1960, hvor hun fik sit virke på Numan Hospital de
første år. Senere gjorde hun tjeneste på flere statio-
ner, hvoraf skal nævnes Pella, Gurum og Dashen.
Selv om man ikke brugte ordet holisme dengang, så
blev det i allerhøjeste grad praktiseret af Karen Lar-
sen. For hende var sjæl og legeme lige vigtig, så hun
anvendte både lægetaske og Bibel over for patien-
terne.
Karen Larsen var meget afholdt af afrikanerne. De
mærkede tydeligt hendes kærlighed, omsorg, nid-
kærhed og trofasthed. Hun gav sig selv helt og fuldt,
skånede ikke sig selv og var den, der gerne trådte
tilbage, for at andre kunne komme til.
Da Karen Larsen kom hjem i 1974, fulgte hun Missi-
on Afrikas arbejde og deltog i det, hun havde kræfter
til. Men Afrika havde sat sine spor på hende hel-
bredsmæssigt. Hun var dog med til Mission Afrikas
årsmøde så sent som tre uger, før hun døde.
Æret være hendes minde!
Vagn Ove Høgild
Anna og Thomas Lindbock, ud-
sendte til SAT-7, fratrådte deres
stillinger i udgangen af november
måned. Mission Afrika takker for
deres engagement og store nød for,
at flere måtte møde kristendommen
gennem SAT-7’s arbejde med kri-
stent satellit-tv. Vi ønsker Guds vel-
signelse.
Peter Michael Lauritzen,
City Ministries, samt Mette
Swartz og Claus Andersen,
SAT-7, er på møderejse i Dan-
mark i foråret 2015. Læs mere
om møderejserne på
www.missionafrika.dk eller
ring til sekretariatet på
86725050.
Nekrolog: Gunnar Jørgensen
Den 22. august døde Gunnar Jørgensen, Haderslev,
cirka tre uger før sin 86 års fødselsdag.
Gunnar Jørgensen har sammen med sin hustru,
Ruth, været engageret i Mission Afrika fra sin ung-
dom. Som uddannet lærer blev han og Ruth udsendt
som missionærer til Nigeria i 1956, og i 10 år arbej-
dede de med uddannelse af den generation, som
skulle opbygge den nye selvstændige stat.
I 1966 kom de tilbage til Danmark, hvor Gunnar
Jørgensen først blev lærer i Haslev og senere for-
stander på Hoptrup Højskole. I 1975 blev han ind-
valgt i Mission Afrikas bestyrelse. Men i 1978 havde
missionen brug for en missionssekretær med kend-
skab til Afrika, og det blev Gunnar Jørgensen. Den
stilling varetog han indtil sidste halvdel af 1980-
erne, hvor han valgte at vende tilbage til en lærer-
gerning på Rydhave Efterskole, hvorefter han gik på
pension.
Gunnar Jørgensen var højt værdsat som missionsse-
kretær. Han kendte missionærerne og deres arbejds-
forhold, og de havde tillid til ham. Det samme kan
undertegnede sige som nær kollega på sekretariatet.
Det fuldstændig knirkefrie samarbejde og hans stil-
færdige humor var en del af hverdagenes glæde.
Æret være hans minde.
Aage Nielsen
Nekrolog: Jørgen Hansen
Den 9. august døde tidligere lærer Jørgen Hansen,
Børkop, efter længere tids sygdom. Han blev 84 år.
Jørgen Hansen var medlem af Mission Afrikas besty-
relse fra 1986 til 2000, hvor han ydede en solid og
trofast indsats. En stor del af tiden virkede han som
bestyrelsens sekretær, blandt andet med den ofte
lidt utaknemmelige opgave at tage referat ved re-
præsentantskabsmøderne, hvor debatten kunne
komme vidt omkring.
I mange år var Jørgen Hansen sammen med sin hu-
stru, Ruth, også stærkt engageret i Mission Afrikas gen-
brugsbutikker. Først på Fyn og siden i Vejle, hvor de var
med fra butikkens oprettelse i 1999, og Jørgen Hansen
var formand i mange år.
Jørgen Hansen var ikke en mand med store armbevæ-
gelser. Han var dygtig til mange ting, ikke mindst af
teknisk og praktisk art, men han skiltede ikke med det.
Man opdagede det efterhånden gennem et langt samar-
bejde. Det var den stille, omhyggelige, trofaste indsats,
der var hans varemærke, og det vil han blive husket for
i Mission Afrika.
Æret være hans minde.
Aage Nielsen.
MISSION AFRIKA DAG 7. marts 2015:
Lørdag den 7. marts kaldes
Mission Afrikas venner sam-
men fra alle hjørner af lan-
det til at dele inspiration til
frivillighed, engagement og
mission.
Mission Afrika Dag 2015 finder
sted i Ikast Kirkecenter og sæt-
ter fokus på, at vi må løfte i flok
med hver vores evner og mulig-
heder, hvis missionen skal lyk-
kes. Hvordan gør vi det i dag –
og hvad er din rolle i fremtidens
Mission Afrika?
Afsender:
Mission Afrika | Lyseng Alle 15A | 8270 Højbjerg
MISSION AFRIKA—DIN STØTTE GØR EN FORSKEL!
Din forbøn og støtte er en forudsætning for, at vi kan fortsætte arbejdet med at
styrke kirker og uddanne mennesker i Afrika. Tak for enhver gave på nedenståen-
de girokort.
Oplev blandt andet:
Foredrag ved
Mogens Mogensen
Nyt fra arbejdet
Børneprogram
Hyggeligt samvær
Workshops
Spørgehjørnet med
bestyrelse og ledelse
Ikast Kirkecenter, Rådhusstrædet 15,
7430 Ikast. Vi starter kl. 10.00 Tilmelding til [email protected]
senest d. 1. marts 2015