nyt til baglandet 2014 #4

12
Joshua T. Nappa’s ind- tryk af Danmark 1-2 Støt kampen mod Ebola 2 Missionærbrev: Et re-designet liv 3 Missionærbrev: En kæde af kvinde- stemmer 4-5 Advent er forventningernes tid 6 BEDEPLAN: Januar — Februar 2015 7 BEDEPLAN: Marts — April 2015 8 Nekrolog: David Windibiziri 9-10 Studierejse til Tyrkiet 10 Nyt om navne 11 Mission Afrika Dag d. 7. marts 2015 12 Nr. 4—2014 I dette nummer: Nyt til baglandet ”Nyt l baglandet” udgives af Mission Afrika og ud- kommer fire gange årligt. Mission Afrika, Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg. Development Officer i LCCN på besøg i Danmark Af Anne Sofie Bjørn Bitsch Både tre måneders benhårde lektioner om projektstyring og blødere læring om dansk kultur røg med i kufferten, da Joshua Timothy Nappa drog tilbage til Nigeria i slutningen af november. Men vejret lod han blive i Danmark. Han er altid flot klædt, far til tre smukke piger og ambitiøs på både egne og den nigerianske kirkes vegne. Og så har han netop overstået et inter- nationalt kursusforløb på Diakonhøjskolen i Aarhus. Joshua Timothy Nappa er tilknyttet Mission Afrikas partner Kristi Luther- ske Kirke i Nigeria (LCCN) og udpeget til at beklæde posten som Develop- ment Officer. Med denne titel i ryggen skal han fungere som bindeled mellem LCCN’s ni stifter og Mission Afrika, når der skal samarbejdes om konkrete udviklingsprojekter som eksempelvis bi-avl, brøndboringer eller lokal kapacitetsopbygning. En sådan stilling kræver imidlertid både viden og lyst til læring. Det sidste har Joshua utvivlsomt, og derfor valgte LCCN´s ledelse i samarbejde med Mission Afrika at sende ham på et tremåneders uddannelsesophold i Dan- mark fra september til november 2014. ”Mit ophold på Diakonhøjskolen har lært mig en masse om projektorien- teret udviklingsarbejde. Udviklingsprojekter koster ofte penge, og hvis vi i LCCN ønsker tilskud, skal vi skrive konkrete ansøgninger til for eksempel

Upload: mission-afrika

Post on 06-Apr-2016

215 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Ønsker for LCCN's udvikling og indtryk fra et studieophold i Danmark. Et "re-designet" liv - Mette og Claus Swartz Andersen fortæller om flytningen til Cypern. En kæde af kvindestemmer - præstefruer på TCNN fortæller.

TRANSCRIPT

Joshua T. Nappa’s ind-

tryk af Danmark

1-2

Støt kampen mod Ebola 2

Missionærbrev:

Et re-designet liv

3

Missionærbrev:

En kæde af kvinde-

stemmer

4-5

Advent er

forventningernes tid

6

BEDEPLAN:

Januar — Februar 2015

7

BEDEPLAN:

Marts — April 2015

8

Nekrolog: David

Windibiziri

9-10

Studierejse til Tyrkiet 10

Nyt om navne 11

Mission Afrika Dag

d. 7. marts 2015

12

Nr. 4—2014

I dette nummer:

Nyt til baglandet

”Nyt til baglandet” udgives af Mission Afrika og ud-kommer fire gange årligt. Mission Afrika, Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg.

Development Officer i LCCN på besøg i Danmark

Af Anne Sofie Bjørn Bitsch

Både tre måneders benhårde lektioner om projektstyring

og blødere læring om dansk kultur røg med i kufferten, da

Joshua Timothy Nappa drog tilbage til Nigeria i slutningen

af november. Men vejret lod han blive i Danmark.

Han er altid flot klædt, far til tre smukke piger og ambitiøs på både egne

og den nigerianske kirkes vegne. Og så har han netop overstået et inter-

nationalt kursusforløb på Diakonhøjskolen i Aarhus.

Joshua Timothy Nappa er tilknyttet Mission Afrikas partner Kristi Luther-

ske Kirke i Nigeria (LCCN) og udpeget til at beklæde posten som Develop-

ment Officer. Med denne titel i ryggen skal han fungere som bindeled

mellem LCCN’s ni stifter og Mission Afrika, når der skal samarbejdes om

konkrete udviklingsprojekter som eksempelvis bi-avl, brøndboringer eller

lokal kapacitetsopbygning.

En sådan stilling kræver imidlertid både viden og lyst til læring. Det sidste

har Joshua utvivlsomt, og derfor valgte LCCN´s ledelse i samarbejde med

Mission Afrika at sende ham på et tremåneders uddannelsesophold i Dan-

mark fra september til november 2014.

”Mit ophold på Diakonhøjskolen har lært mig en masse om projektorien-

teret udviklingsarbejde. Udviklingsprojekter koster ofte penge, og hvis vi i

LCCN ønsker tilskud, skal vi skrive konkrete ansøgninger til for eksempel

Nyt til baglandet Side 2

LAD OS STÅ SAMMEN MOD EBOLA Flere end 14.000 vestafrikanere er siden marts 2014 blevet ramt af ebola på egen krop, heraf er 5.160

døde. I realiteten er tallene sandsynligvis langt større, da Verdenssundhedsorganisationens opgørelser

kun dækker de sygdomstilfælde, der har været i kontakt med sundhedsvæsenet.

Læs om vores partneres store indsatser i kampen mod ebola på www.missionafrika.dk

og støt dem med både forbøn og økonomisk hjælp. De har brug for din hjælp.

Reg.nr: 5061 Kontonr: 1060018

Mærk indbetalingen med projektnummer 3027 (indsatsen i Sierra Leone) eller 2124 (indsatsen i Mali)

Mission Afrika takker for din støtte!

Mission Afrika. Sådanne ansøgninger beskriver, hvad pro-

jekterne går ud på, hvor mange penge der er brug for, og

hvor bæredygtige projekterne er. Min opgave i LCCN

fremadrettet er blandt andet at formulere projektansøg-

ninger i samarbejde med vores lokale Project Officers i de

enkelte stifter. Med de kompetencer jeg har fået fra Dia-

konhøjskolen, kan jeg meget bedre beskrive et udviklings-

orienteret projektarbejde, end jeg kunne tidligere,” forkla-

rer Joshua.

”Vi skal udvikle kirken”

Udover procedurer omkring ansøgninger har den 39-årige

Joshua også tilegnet sig kompetencer inden for kristent

socialt arbejde, økonomistyring og kommunikation. Kom-

petencer, som han glæder sig til at sætte i brand gennem

arbejdet i stifterne.

”Min drøm er, at LCCN skal fortsætte med at udvikle sig.

Evangeliet blev bragt til Nigeria med én mand, danskeren

Niels Brønnum, og nu er vi flere millioner medlemmer i

LCCN. Det viser, at vi har udviklet os, og det vil vi fortsæt-

te med. Når jeg kommer hjem, vil jeg starte med at mø-

des med de enkelte Project Officers i stifterne og tale med

dem om det udviklingsmæssige arbejde. Jeg vil finde ud

af, hvordan vi sammen kan flytte kirken fysisk og åndeligt

fremad på en måde, der passer til de enkelte stifter,” siger

Joshua og fortsætter:

”Om 10 år håber jeg, at LCCN ikke længere har brug for

økonomisk støtte udefra for at klare sig, og at vi kan gå

ud og hjælpe andre folk mere, end vi gør i dag. Det er min

tro, og det er mit håb. Men vi skal selvfølgelig blive ved

med at bevare den nære kontakt, det venskab, vi gennem

mere end 100 år har haft med Mission Afrika.”

På papiret lyder opgaven let, men Joshua er klar over, at

løsningerne ikke kommer af sig selv. Især er han bekym-

ret for den aktuelle udfordring i Nigeria med den islamiske

terrorgruppe Boko Haram.

”Det største problem for os lige nu er Boko Haram; især i

den nordøstlige del af landet. Der er virkelig mange krist-

ne, der lider under Boko Harams hærgen. Også kristne i

LCCN-menigheder. Jeg håber, at det er muligt for mig

også at besøge de menigheder og se på udviklingspotenti-

alerne der, men Boko Haram gør det vanskeligt. Må Gud

snart løse det problem. Det tror jeg på, han vil,” siger

Joshua.

Ligeværdighed er bedst

Opholdet på Diakonhøjskolen har ikke kun kastet intellek-

tuelle udfordringer af sig. Også på det personlige plan har

Joshua stuvet den mentale kuffert fuld.

”Et ordsprog siger, at kultur hverken er godt eller dårligt,

men bare en forskel. Men på ét område mener jeg faktisk,

at dansk kultur er bedre. Jeg oplever i Danmark, at lærer-

ne opfatter de studerende som ligeværdige med dem

selv. Lærerne holder øjenkontakt med de studerende og

har smil i øjnene, når de taler sammen. Det er en åben

tilgang, som får den studerende til at udtrykke, hvad han/

hun har brug for. På den måde lærer den studerende me-

re, for læreren ønsker virkelig at give ham/hende en kva-

litetsuddannelse. I Nigeria vil en lærer bare have respekt

fra den studerende. Når jeg kommer tilbage til Nigeria, vil

jeg huske på, at man får mere ud af hinanden, hvis man

behandler hinanden som ligeværdige. Det er sådan, Gud

ønsker, det skal være,” siger Joshua.

Én læring fra Danmark lader Joshua dog blive i Danmark.

”Flere danskere har sagt til mig, at novembervejret i år

har været venligstemt i Danmark. Come on! Det forstår

jeg slet ikke. På mit værelse på Diakonhøjskolen har jeg

skruet radiatoren op på fem, og jeg fryser stadigvæk.

Lige præcis vejret kan jeg bedre lide i Nigeria,” konstate-

rer han med et glimt i øjet.

Side 3

Et ’redesignet’ liv ”På alle måder oplever vi, at Gud tager

vare på os og velsigner os i arbejdet,”

skriver ægteparret Mette Swartz og

Claus Andersen, der er udsendt af Missi-

on Afrika til tv-satellit-stationen SAT-7

på Cypern.

Af Mette Swartz og Claus Andersen, SAT-7

I december 2012 fik vi en mail, som skulle vise sig at få

afgørende betydning. Der stod ganske kort, om vi ville

rejse til Cypern og arbejde for satellit-tv-stationen SAT-

7. Vores tilbagemelding var, at det troede vi ikke lige, vi

skulle.

Alligevel begyndte det at rumstere, for når vi blev

spurgt, måtte vi også overveje det. I hvert fald hvis vi

virkelig mente, at Jesus har kaldet os til discipelskab og

tjeneste. Og det mente vi! Alligevel dukkede en del

spørgsmål op: Hvad med vores hus og vores to yngste

børn på 14 og 17 år? Og hvad skulle Claus lave, da det

især var Mettes faglige baggrund med journalistik, kom-

munikation og markedsføring, der blev efterspurgt.

Halvandet års forberedelse

Samtaler med Mission Afrika og SAT-7 begyndte, lige-

som vi tog på en rejse til Cypern i sommeren 2013 sam-

men med vores fire børn og en svigersøn. Flere samtaler

fulgte, og vi satte hus, biler og ting til salg.

Alt i alt brugte vi halvandet år på at få gjort alt klar,

hvilket jo på mange måder er ret lang tid. Alligevel er

det ikke for lang tid, når man i en alder af 50 år fuld-

stændig sadler om og sælger alt for at flytte til et nyt

land for at bo og arbejde. Vores yngste søn, Joachim,

nåede at blive 19 år og blev student i sommers. Han er

netop rejst til Canada, og vores yngste datter, Josefine,

er blevet 16 år og er nu på efterskole i Danmark.

Bekymring afløst af velsignelse

På mange måder kan man bekymre sig om meget. Det

gjorde Mette også inden afrejsen. Kunne vi sælge hu-

set? Hvordan skulle det gå? Kunne vi klare os sprogligt?

Ville vi kunne finde ud af arbejdet? Ville vi kunne klare

at være væk fra børn, forældre og familie?

Der var virkelig mange tanker! Men når alt det er sagt,

så må vi bare sige, at det er gået over al forventning.

Bekymringerne er blevet gjort til skamme, og på alle

måder oplever vi, at Gud tager vare på os og velsigner

os i arbejdet. Vi er meget taknemmelige for al den op-

bakning og forbøn, der er til og for os fra vores menig-

hed i Gjern og fra Mission Afrika.

´Varmt´ at være kristen

Nu er vi så her - på en lille ø på størrelse med Sjælland.

For mange er det en ferieø med masser af solskinstimer

- og her er da også dejligt – men for os er det blevet

vores bo- og arbejdssted. Det egentlige arbejde for SAT-

7 og vores hverdag ligger i Mellemøsten og Nordafrika,

og vi oplever, at de mennesker, der bor der, har det

´varmt´ i mere end én forstand; i hvert fald hvis man er

kristen eller tilhører en minoritetsgruppe. Det er blevet

sværere at være kristen i Mellemøsten og Nordafrika, og

derfor giver det virkelig god mening at sende kristne tv-

udsendelser til de områder. For nogle er SAT-7 den ene-

ste livline til en kirke, til bibelundervisning og til et kri-

stent fællesskab. For nogle er det endda en hemmelig-

hed, at de er kristne, fordi de ved, at deres familie og

venner vil slå hånden af dem, hvis de afslører deres tro.

Stolt af SAT-7

Selvfølgelig er det forskelligt, hvilke sociale, åndelige og

økonomiske vilkår mennesker lever under i Mellemøsten

og Nordafrika. Men næsten alle i Mellemøsten og Nord-

afrika har adgang til satellit-tv, hvilket giver utrolige

muligheder. På alle SAT-7´s kanaler er der live-shows,

hvor seerne kan ringe ind med spørgsmål, tale med

værterne og komme med forbønsemner. Vi har overvæ-

ret flere shows og optagelser i studierne både i Tyrkiet

og her på Cypern. Hver gang vi har været ude i et af

studierne, glæder vi os over det gode arbejde, der bliver

gjort af både medarbejdere og frivillige i SAT-7. Lige nu

er vi særligt stolte over, at stationen har et skolepro-

gram i støbeskeen til næste år. Mange børn kommer

ikke i skole i øjeblikket, da tusindevis er på flugt fra bå-

de Syrien og Irak. Men selv om børnene bor i flygtninge-

lejre, har de adgang til tv, så hvorfor ikke give dem no-

get god undervisning?!

Vi er, hvor vi skal være

Vi er stadig nye i SAT-7-familien og har meget at lære

både i SAT-7 samt i Mellemøsten og Nordafrika. Men

efter godt to måneder kan vi kun sige, at vi er, hvor vi

tænker, vi skal være, og at Gud lægger tingene til rette

for os. Vi er glade for vores nye liv her. For os har det

været det helt rigtige at ´redesigne´ vores liv.

Nyt til baglandet Side 4

En kæde af kvindestemmer

Af Ingelise Benner, TCNN

Hvad tænker I om Boko Haram?

”Åh, hvor kunne jeg tænke mig at møde

Nigerias præsident og alle de høje her-

rer. Så ville jeg tale med dem om Boko

Haram. Men jeg kan ikke, min uddan-

nelse er for dårlig til at tale med sådanne mennesker.

Folk fra min landsby har måttet flygte, og de lever nu

oppe i bjergene. De har ingen vand og ingen mad; flere

dør af sult.” Mary

”De, som ikke nåede at flygte fra min landsby, fik halsen

skåret over, ligesom man gør, når man slagter en ged.”

Jummai

”Jeg arbejdede i Borno-staten, inden jeg for to år siden

kom her til kvindeskolen. I Borno-staten har Boko Ha-

ram huseret siden 2006. Jeg har været traumatiseret på

grund af det, og som følge deraf har jeg fået hjertepro-

blemer.” Rebecca

”Jeg beder om, at Gud vil gøre det, som mennesker ikke

kan gøre.” Jessica

Hvilke interesser har I?

”Jeg vil gerne strikke, så jeg kan velsig-

ne andre med det tøj, jeg har strikket.”

Safara’u

”Jeg er interesseret i at få mere uddannelse.” Damla

”Jeg er interesseret i landbrug. Jeg sælger det, vi hø-

ster. Fra salget får vi midler til at betale skolepenge.”

Alice

”Jeg er interesseret i, at folk over hele verden vil bede

om fred for Nigeria.” Mary

”Jeg kan godt lide at synge. Det gør mig glad.” Mercy

Hvad er jeres ønsker for jeres

egen og for jeres børns fremtid?

”Jeg ønsker, at min familie skal vokse i

troen på Jesus.” Lydia

”Jeg ønsker, at min familie skal være lykkelig, og at mine

børn kan få en uddannelse.” Alice

Ingelise Benner arbejder på præsteskolen TCNN’s kvindeskole i Jos, Nigeria, hvor hun undervi-

ser kommende præstehustruer. I mange afrikanske kirker har præstens kone ansvar for det

sociale arbejde, som kirken driver, mens præsten spiller en vigtig rolle som åndelig vejleder og

rådgiver i mange af livets forhold. Derfor er det vigtigt, at både præst og ægtefælle klædes

bedst muligt på til jobbet.

På disse sider kan du møde Ingelises klasse og læse, hvad Mary, Jummai, Rebecca, Jessica,

Rachel, Deborah, Mercy, Alice, Lydia, Nandem, Safara´u, og Damla tænker om livet og fremti-

den i et uroplaget Nigeria.

Det blev sagt på bestyrelses-

mødet den 8. november 2014

”Med udgangspunkt i et udsendt oplæg drøftede be-

styrelsen den fremtidige strategi for det internationale

arbejde i Mission Afrika. Det blev besluttet, at Mission

Afrika fortsat vil koncentrere sin indsats i Vestafrika.

Det er på den missionsmark, at Mission Afrika har

stærke erfaringer og kompetencer. Der åbnes dog op

for nye partnere i området og for et eventuelt arbejde

blandt vestafrikanere i Europa og Danmark.

Det er fortsat en hjertesag for Mission Afrika at styrke

kirken i Vestafrika, så den står rustet i dialog og i mis-

sion i en kristen-muslimsk virkelighed. Mission Afrika

ønsker også, at missionsindsatsen skal være projekt-

orienteret med lokalt ejerskab og bæredygtighed for

øje. Man ser gerne, at der udvikles nye missionspro-

jekter i et samarbejde med afrikanske partnere.”

Læs mere om bestyrelsens tanker og beslutninger på

www.missionafrika/referater-fra-bestyrelsesmoeder/

En kæde af kvindestemmer

Side 5

”Jeg ønsker, at hele min familie må få et evigt liv.” Nan-

dem

”Jeg ønsker at se min familie engageret i at arbejde

med at brede evangeliet ud, og at der bliver penge nok

til, at mine børn kan få en god uddannelse.” Rebecca

Hvilke drømme har I for fremti-

den?

”Min drøm er at få lov til at udbrede

evangeliet.” Rachel

”Min fremtidsdrøm er at blive en god arbejder i Guds

vingård.” Deborah

”Min drøm er at færdiggøre studierne her på kvindesko-

len og så få lov til at læse videre.” Mercy

”Min fremtidsdrøm er at gøre, hvad Gud ønsker, at jeg

skal, og at blive en god præstekone,” Alice

Anne Mie Skak Johanson i samtale med kirkepræ-

sident Robert Goyek fra Den Lutherske Brødrekirke

i Cameroun.

Refleksion:

Advent er forventningernes tid Af Anne Mie Skak Johanson, formand for Mission Afrikas

bestyrelse

F ra gammel tid er adventstiden fastetiden

op til jul. Der er nu ikke meget fastetid

tilbage i vores adventsfejring, men jeg

synes faktisk, at vores ”adventsmodel” er

fantastisk.

Jeg tror ikke, at målet med adventstiden var ren og

skær askese, men nærmere at fremme forventningen til

den kommende højtid. Og forventning er der meget af i

vores advent. Der er kalenderlyset, som stille og roligt

tæller ned mod den 24. december. Der er pakkekalen-

deren, som dag for dag bliver ribbet frem mod gaver-

nes aften. Hertil kommer juleafslutninger, julefrokoster

og julemarkeder. Og forventningen stiger i løbet af ad-

vent; måske især hos børnene, men man skal være en

stædig rad for ikke at blive smittet bare lidt!

Hvad har det så med mission at gøre?

At leve med forventning er også en væsentlig forudsæt-

ning for at være i mission. Når vi driver mission, så

kaster vi jo en masse forventninger ind i sagen. Vi for-

venter, at det, vi sætter i gang, bærer frugt. Vi forven-

ter, at det frø, vi sår, når vi deler de gode nyheder om

Jesus med mennesker, vokser og bliver til tro. Vi for-

venter, at den menneskelige hjælp, som bliver ydet,

forbedrer vilkårene for de mennesker, vi hjælper. Vi

forventer, at de penge, som vi indsamler, gør en for-

skel. Ja, der er masser af forventninger i mission.

Festen er lige om hjørnet!

Forventning i advent bærer frem mod jul i tillid til, at

festen faktisk kommer. Forventning er glædelig, når

udkommet af det, man håber på, faktisk sker. I vores

missionsarbejde har vi gentagende gange oplevet den

glædelige forventning. Vi har oplevet, at Gud er trofast;

vi har oplevet, at Gud har givet vækst i det, som er

blevet sået; vi har oplevet, at Gud har taget vores inve-

steringer i sin hånd og velsignet dem. Festen er kom-

met, og hvor er det dog glædeligt. På andre områder

har vores arbejde stadig forventning som fortegn. Vi

forventer bedre forhold og mere fred hos vores partnere;

at de igangværende projekter bringer god frugt, og at Gud

fortsat vil bruge Mission Afrika.

Og når vi oplever skuffelse eller uforløste forventninger,

kan vi trøste os med, at den store fest venter forude. Den

fest, hvor Gud gør alle ting godt, og hvor alle ting når sit

mål. Festen i paradis.

Brug adventstiden

Der er sikkert rigeligt, du skal bruge adventstiden til. Men

måske er der et øjeblik, hvor du kan finde plads til at glæ-

de dig over, hvor glædelig en forventning advent egentlig

er: Jesus blev jo rent faktisk født, levede, døde og opstod

for os! Så kan du måske, i forlængelse heraf, glæde dig

over den forventning, vi får lov at have i Mission Afrika,

fordi vi kender Gud som trofast; en Gud, der velsigner det,

vi investerer i hans mission. Er der stadig mere tid, kan du

jo overveje, hvor din næste ”investering” skal placeres. På

hvilke områder af livet og missionen vil du gerne træde

ind i mere forventning, fordi du ”investerer”, og fordi du

tror, at Gud til sidst gør en fest ud af det!

Rigtig god adventstid!

Nyt til baglandet Side 6

KLIP

UD

Jan

uar

Bed

for M

issio

n A

frik

as

sam

arb

ejd

sp

artn

ere

Det A

ng

likan

ske S

tift i Bo, S

ierra L

eon

e,

og

Lu

thersk B

drem

issio

n i M

ali

Bed o

m, a

t ebola

epid

em

ien i V

esta

frika m

å

bekæ

mpes.

Bed o

m, a

t kirk

ern

es m

edle

mm

er o

g le

der-

skab fo

rtsat m

å få

sty

rke o

g k

raft til a

t hjæ

lpe

på e

n a

nsvarlig

måde i in

dsats

en m

od e

bola

.

Bed o

m trø

st o

g s

tyrk

e til d

em

, der h

ar m

iste

t

en n

ær re

latio

n u

nder e

bola

epid

em

ien.

Den

Evan

gelis

k L

uth

erske K

irke i C

en

tral-

afr

ika

Bed o

m fre

d o

g fo

rsonin

g m

elle

m d

e s

tridende

parte

r i Centra

lafrik

a.

Bed o

m, a

t kirk

en fo

rtsat m

å s

pre

de ly

s o

g

rlighed v

ed a

t pro

movere

fors

onin

g , d

ialo

g

og s

tøtte

til de m

ange fly

gtn

inge i la

ndet.

Bed o

m G

uds b

eskytte

lse o

ver d

e a

nsvarlig

e

og e

levern

e p

å F

ula

nip

igeskole

n o

g s

undheds-

pers

onale

t på M

or-b

arn

-cente

ret.

City

Min

istr

ies, K

ris

ti Lu

therske K

irke i

Nig

eria

og

Den

Lu

therske B

rød

rekir

ke i

Cam

erou

n

Bed o

m, a

t terro

rgru

ppen B

oko H

ara

m m

å

sto

ppe s

ine a

ngre

b i N

igeria

og i C

am

ero

un.

Bed o

m, a

t Mis

sio

n A

frikas s

am

arb

ejd

spartn

e-

re m

å v

ære

med til a

t frem

me d

ialo

g o

g fre

d

melle

m k

ristn

e o

g m

uslim

er.

Bed fo

r de m

ange n

igeria

nere

, der h

ar m

åt-

tet fly

gte

på g

rund a

f Boko H

ara

ms h

ærg

en.

Bed o

m, a

t de s

nart m

å k

unne v

ende s

ikkert

hje

m ig

en.

Partn

ere o

g n

etv

ærk i D

an

mark

Bed fo

r Mis

sio

n A

frikas friv

illige s

undheds-

pro

jektg

ruppe. B

ed o

m, a

t engagem

ente

t

må b

live til g

avn fo

r sundhedsarb

ejd

et i

Sie

rra L

eone o

g C

am

ero

un.

Bed o

m, a

t flere

frivillig

e m

å få

lyst o

g m

od

til at in

dgå i M

issio

n A

frikas a

rbejd

e. B

ed

rligt o

m, a

t Mis

sio

n A

frikas m

edarb

ejd

ere

og friv

illige m

å få

vis

dom

til at in

klu

dere

flere

frivillig

e k

ræfte

r på d

en b

edst m

ulig

e

måde.

Mån

ed

en

s b

ibelv

ers

Salm

ern

es B

og

71

,20

:

”Du lo

d m

ig o

ple

ve s

tore

og h

ård

e

trængsle

r; giv

mig

livet p

å n

y, lø

ft mig

op p

å n

y fra

jord

ens d

yb!”

KLIP

UD

Mis

sio

n A

frik

as b

ed

ep

lan

vin

ter—

forår 2

01

5

TA

K

Tak fo

r de fle

re e

nd 2

.400 friv

illige m

ed-

arb

ejd

ere

i Mis

sio

n A

frika G

enbru

g, d

er

gør e

n k

æm

pe in

dsats

i

genbru

gsbutik

kern

e.

Feb

ru

ar

Bed

for M

issio

n A

frik

as

sam

arb

ejd

sp

artn

ere

Lu

thersk B

rød

rem

issio

n i M

ali

Bed fo

r mis

sio

rern

es p

roje

kt m

ed a

t frem

-

me b

rugen a

f mobilte

lefo

ner i e

vangelis

ati-

onsarb

ejd

et.

Bed fo

r underv

isere

og e

lever p

å b

ibels

kole

n i

Bafo

ula

bé.

Kris

ti Lu

therske K

irke i N

igeria

Bed fo

r underv

isere

og p

ræste

stu

dere

nde p

å

Theolo

gic

al C

olle

ge o

f North

ern

Nig

eria

og

Brø

nnum

Luth

era

n S

em

inary

. Bed s

ærlig

t om

,

at d

e s

tudere

nde m

å b

live k

lædt p

å til a

t virk

e

som

trovæ

rdig

e o

g a

nsvarlig

e v

idner o

g le

de-

re.

Det A

ng

likan

ske S

tift i Bo

Bed fo

r de n

yuddannede læ

glæ

sere

fra p

ro-

jekte

t Teolo

gis

k F

ørs

tehjæ

lp. B

ed o

m, a

t de

må b

ruge d

ere

s v

iden til a

t sty

rke d

e lo

kale

menig

heder.

Den

Lu

therske B

drekir

ke i C

am

erou

n

Bed fo

r de s

tudere

nde p

å k

irkens p

ræste

skole

i Kaéle

.

Bed fo

r kirk

ens n

æste

n 1

.000 e

vangelis

ter,

som

arb

ejd

er m

ålre

ttet m

ed a

t fork

ynde

evangelie

t i Cam

ero

un.

Bed fo

r kirk

ens in

itiativ

er m

ed a

t frem

me

sto

rbyevangelis

atio

n.

Led

ere a

f partn

erkir

ker o

g –

org

an

isatio

ne

r

N

em

uel B

abba (K

risti L

uth

ers

ke K

irke i

Nig

eria

)

R

obert G

oyek (D

en L

uth

ers

ke B

rødre

kir-

ke i C

am

ero

un)

A

ndré

Golik

e (D

en E

vangelis

k L

uth

ers

ke

Kirk

e i C

entra

lafrik

a)

E

mm

anuel T

ucker (D

et A

nglik

anske S

tift

i Bo, S

ierra

Leone)

P

ete

r Fre

theim

(City

Min

istrie

s)

T

hom

as M

agadji (JC

MW

A)

Jo

hnson M

billa

h (P

RO

CM

URA)

T

ere

nce A

scott (S

AT-7

)

P

ierre

Mouln

a (M

FLM

)

Bed

for p

artn

ere o

g n

etv

ærk i

Dan

mark

Bed fo

r genbru

gsarb

ejd

et. B

ed s

ærlig

t om

,

at g

enbru

gsm

edarb

ejd

ern

e m

å m

øde k

ri-

ste

ndom

men g

ennem

arb

ejd

et i M

issio

n

Afrik

a.

Bed fo

r sty

rke o

g tro

fasth

ed b

landt d

e friv

il-

lige g

enbru

gsm

edarb

ejd

ere

.

Mis

sio

n A

frik

as g

en

bru

gste

am

P

ete

r Fis

cher-N

iels

en

H

anne H

auge A

nders

en

H

anne F

orn

itz

C

laus R

osenbal R

oed

V

illy P

eders

en

L

one F

røsig

Mån

ed

en

s b

ibelv

ers

Jo

han

nesevan

gelie

t 5,3

0:

”For je

g s

øger ik

ke a

t gøre

min

egen

vilje

, men h

ans v

ilje, s

om

har s

endt

mig

.”

TA

K

Tak fo

r alle

fore

nin

ger, k

redse o

g m

enig

-heder, d

er s

tøtte

r op o

m a

rbejd

et m

ed

økonom

isk s

tøtte

, engagem

ent o

g/e

ller

forb

øn.

KLIP

UD

KLIP

UD

Mis

sio

n A

frik

as b

ed

ep

lan

vin

ter—

forår 2

01

5

Bed

fo

r M

issio

n A

frik

as

sam

arb

ejd

sp

artn

ere

SA

T-7

Bed o

m,

at

SAT-7

fort

sat

må p

roducere

gode

og r

ele

vante

pro

gra

mm

er

til M

ellem

øste

n o

g

Nord

afr

ika.

Bed o

m,

at

SAT-7

må v

ære

med t

il a

t bri

nge

håb o

g t

røst

til M

ellem

øste

n o

g N

ord

afr

ika i

en t

id,

hvor

ufr

ed o

g f

orf

ølg

els

er

præ

ger

regio

nen.

Netv

ærket

lles K

ris

ten

Mis

sio

n i

Vest-

afr

ika

Bed f

or

evangeliste

rne,

der

arb

ejd

er

målr

et-

tet

for

at

bri

nge e

vangeliet

til fu

lanerf

olk

et

i

Vest-

og C

entr

ala

frik

a.

Bed f

or

evangeliste

rnes indsats

med a

t bis

de k

ristn

e f

ula

nerl

edere

og s

tøtt

e o

p o

m d

e

regio

nale

sam

menkom

ste

r, s

om

kri

stn

e f

ula

-

ner

selv

arr

angere

r.

PR

OC

MU

RA

Bed o

m,

at

arb

ejd

et

må f

rem

me d

ialo

g o

g

fredelig s

am

eksis

tens m

ellem

kri

stn

e o

g

muslim

er.

Bed o

m,

at

genera

lrådgiv

er

Johnson M

billa

h

må f

å s

tyrk

e o

g v

isdom

til a

t le

de o

rganis

a-

tionen i d

en r

igtige r

etn

ing.

Den

Evan

geli

sk L

uth

erske K

irke

i C

en

trala

frik

a

Bed o

m f

red o

g f

ors

onin

g m

ellem

milit

s-

gru

pper

og f

ors

kellig

e r

eligiø

se g

rupper

i

Centr

ala

frik

a.

Bed o

m,

at

kir

ken m

å s

pille

en a

kti

v r

olle i

dia

logarb

ejd

et

mellem

kri

stn

e o

g m

uslim

er.

Bed

fo

r a

rb

ejd

et

i D

an

mark

Bed f

or

Mis

sio

n A

frik

as b

esty

rels

e.

Bed s

ær-

ligt

om

, at

besty

rels

e o

g ledels

e m

å få inspi-

ration o

g v

isdom

til a

t le

de M

issio

n A

frik

a

som

et

redskab i G

uds m

issio

n.

Bed o

m,

at

Mis

sio

n A

frik

a D

agen d

en 7

.

mart

s 2

015 m

å b

live t

il inspir

ation o

g o

p-

muntr

ing f

or

alle d

eltagere

.

Mis

sio

n A

frik

as P

artn

erte

am

K

ristian S

kovm

ose

T

hore

Eklu

nd

C

ars

ten B

ruhn-L

auri

tsen

A

rngeir

Langås

Mån

ed

en

s b

ibelv

ers

5.

Mo

seb

og

30

,14

:

”Ord

et

er

dig

ganske n

ær,

i d

in m

und o

g

i dit h

jert

e, så d

u k

an følg

e d

et.

Ap

ril

Bed

fo

r M

issio

n A

frik

as

sam

arb

ejd

sp

artn

ere

Cit

y M

inis

trie

s

Bed f

or

gadebørn

sarb

ejd

et

i Jo

s.

Bed o

m,

at

de a

nsvarl

ige i

arb

ejd

et

må v

ære

i s

tand

til at

om

slu

tte b

ørn

ene

med k

ærl

ighed o

g o

msorg

.

Kris

ti L

uth

erske K

irke i

Nig

eria

Bed f

or

REM

I – s

kole

n f

or

børn

med o

g u

den

handik

ap.

Bed o

m,

at

de d

øve b

ørn

på s

ko-

len m

å o

ple

ve f

ors

tåels

e f

or

dere

s h

andik

ap.

Den

Evan

geli

sk L

uth

erske K

irke

i C

en

trala

frik

a

Bed o

m,

at

medarb

ejd

ern

e v

ed M

or-

barn

-

cente

ret

må f

å k

raft

og s

tyrk

e t

il a

t fo

rtsæ

tte

sundhedsarb

ejd

et

trods k

rigens ø

delæ

ggel-

ser.

Den

Lu

therske B

drekir

ke i

Cam

ero

un

Bed f

or

den s

elv

stæ

ndig

e N

GO

, C

APD

I/EFLC

,

der

vare

tager

kir

kens s

ocia

le o

g d

iakonale

arb

ejd

e.

Bed f

or

de p

ers

oner,

der

er

tilk

nytt

et

kir

kens

radio

sta

tion,

Radio

Maga.

Bed o

m,

at

de m

å

vir

ke s

om

tro

rdig

e o

g a

nsvarl

ige k

ristn

e

vid

ner.

Det

An

gli

kan

ske S

tift

i B

o,

Sie

rra L

eo

ne

Bed f

or

alle d

e k

vin

der,

der

deltager

i M

o-

thers

’ U

nio

ns læ

sekla

sser.

Bed o

m,

at

hiv

/aid

s-p

roje

kte

t m

å v

ære

med t

il a

t hin

dre

sm

itte

og n

edbry

de f

or-

dom

me i S

ierr

a L

eone.

Bed

fo

r p

artn

ere o

g n

etv

ærk i

Dan

mark

Bed o

m,

at

Mis

sio

n A

frik

as m

ødehold

ere

få v

isdom

til a

t fo

rkynde k

riste

ndom

men p

å

en a

nsvarl

ig o

g t

rovæ

rdig

måde.

Bed o

m,

at

mødehold

ern

e m

å s

tyrk

e inte

res-

sen for

mis

sio

n i b

åde D

anm

ark

og A

frik

a.

Mån

ed

en

s b

ibelv

ers

Matt

æu

sevan

geli

et

9,1

3:

”Men d

a J

esus h

ørt

e d

et,

sagde h

an:

»D

e

raske h

ar

ikke b

rug for

læge, det

har

de

syge.

Gå h

en o

g læ

r, h

vad d

et

vil s

ige:

Barm

hje

rtig

hed ø

nsker

jeg,

ik

ke s

lagto

ffer.

TA

K

Tak for

alle d

e m

issio

rer,

der

gennem

tiden h

ar

ret

med t

il a

t bringe k

riste

n-

dom

men u

d i v

erd

en.

Marts

TA

K

Tak for

de frivillige,

der

arb

ejd

er

for

at

føre

Mis

sio

n A

frik

as v

isio

ner

ud i liv

et

i

både D

anm

ark

og A

frik

a.

Side 9

Mindeord over en engageret ærkebiskop

Efter flere måneders kræftsygdom

døde den tidligere ærkebiskop David

Windibiziri på et hospital i Yola den

16. oktober 2014. Han blev 80 år

gammel.

Af Vagn Ove Høgild, provst og tidli-

gere formand for Mission Afrika

David Windibiziri blev født ind i Longuda-

stammen, Nigeria, i 1934. Som 21-årig

blev han gift med Margaret, med hvem

han fik seks børn. Han uddannede sig og

fik arbejde inden for landbrug og admini-

stration. Det var imidlertid kirkens liv og

vækst, der havde hans lidenskab, og det

blev også dér, han fik sit virke det meste

af sit liv. Han oplevede et kald til at blive

præst, men hans hjemmemenighed

kunne ikke støtte ham økonomisk, hvil-

ket var betingelsen for at få en teologisk

uddannelse. Men da en dansk kvinde

tilbød at betale de nødvendige udgifter,

lykkedes det i allersidste øjeblik at få

ham ind på Theological College of

Northern Nigeria, TCNN i Bukuru, i

1967.

Storbypræst i Jos og senere Abuja

Efter endt præsteuddannelse blev David

Windibiziri ordineret til præst i 1972 og

fik sit første virke i Kristi Lutherske Kir-

ke, LCCN, i storbyen Jos, hvor han øve-

de en stor indsats. Og sådan kom det til

at gå, uanset hvor han var. Fra 1979

kom han ind i kirkens ledelse, hvor han

overtog stillingen som kirkens admini-

strationssekretær, mens en anden var

til videreuddannelse i USA. I 1981 blev

han biskoppens sekretær og beklædte

den stilling, indtil han selv rejste til vi-

dereuddannelse i USA, hvor han i 1985

fik en Master i teologi fra Luther North-

western Theological Seminary, St. Paul,

Minnesota. Efter hjemkomsten til Nige-

ria blev David Windibiziri placeret som

præst i den nye hovedstad, Abuja. Det

var mange ret fortørnede over, da man

mente, at en så dygtig mand med en

Master burde have fået en højere og

mere betydningsfuld post i kirken. Men

hvad gjorde David Windibiziri? Han gik i

gang, hvor han blev sat! Så han fik vir-

David L. Windibiziri – en myreflittig mand fra Nigeria

Biskop David Windibiziri i 2001

flankeret af biskopperne Willi-

am Lautai (tv.) og Isaiah Le-

rum og Nemuel Babba (th.)

David Windibiziri deltog i Kristi Luther-

ske Kirke i Nigerias 100-års jubilæum i

2013, selvom sygdom havde tynget

ham igennem flere år.

kelig bygget en menighed op og

foretog undersøgelser i Kontagora i

Vestnigeria for om muligt, at kirken

også kunne påbegynde et arbejde

dér.

En visionær biskop

Allerede i 1987 blev han imidlertid

kaldt hjem til Numan, idet han var

blevet valgt til at være kirkens

næste biskop, da Akila Todi havde

besluttet at fratræde stillingen ef-

ter flere års svagelighed. Nu afdø-

de biskop Georg S. Geil, Viborg,

forestod bispevielsen af David

Windibiziri sammen med Akila Todi.

I årene herefter ekspanderede kir-

ken. Arbejdet i Vestnigeria blev

påbegyndt, missionsarbejdet i bjer-

gene blev udvidet, kirken bredte

sig videre sydpå i forhold til det

gamle område, og sådan kunne der

nævnes mere. Han ydede også en

solid indsats i forbindelse med, at

Mission Afrika påbegyndte et arbej-

de i Den Centralafrikanske Repu-

blik, og havde nok gerne set, at

LCCN var gået med ind i et samar-

bejde.

LCCN opdelt i fem stifter

Kirken blev så stor og omfattende,

at det blev vedtaget, at den skulle

opdeles i fem stifter, hvortil der

skulle vælges nye biskopper for-

uden den siddende biskop, David

Windibiziri. Det udløste den kirke-

splittelse, som endnu ikke er løst,

idet hovedsageligt folk fra den fol-

kegruppe, hvor evangeliet først

Nyt til baglandet Side 10

kom til, ikke

kunne indvil-

lige i, at kir-

ken kom til

at bestå af

flere stifter.

Der var man-

ge andre

årsager –

kendte som

ukendte.

Men biskop David Windibiziri stod

fast. Der blev ikke rokket ved

kendsgerningen. I forbindelse med

bispevielsen af de fem nye biskop-

per i 1996 valgte man, at David

Windibiziri skulle benævnes som

ledende biskop. Denne stillingsbe-

tegnelse ændredes i 1997 til ærke-

biskop. Dette var David Windibiziri

egentlig imod, men der var andre

kræfter i kirken,

der ville have

ændringen ind-

ført. Det skal tilli-

ge nævnes, at

han blev æres-

doktor fra USA i

1993. David

Windibiziri fra-

trådte sin stilling

som ærkebiskop i

2002.

Flittig og ydmyg mand

David Windibiziri var en betydelig gave

for kirken, godt støttet af sin kone, Mar-

garet. Han havde store visioner, og han

formåede at få dem gennemført, så

”Windibiziri arbejdede ihær-

digt på, at kristne og musli-

mer kunne arbejde side om

side og respektere hinanden,

og sad med i kommissioner

og komiteer for at fremme

dette vigtige arbejde.

kirken kunne nå længere ud med evange-

liet. Selv var han myreflittig og gik foran,

så mange til tider var ved at tabe pusten.

Men han var samtidig et ydmygt menne-

ske, der ikke havde behov for selv at

fremhæve sine evner og sin arbejdsom-

hed. Han havde lederevner og var meget

anerkendt - også uden for egne kirkeræk-

ker og i internationale, navnlig kirkelige,

sammenhænge. Han arbejdede tillige

ihærdigt på, at kristne og muslimer kun-

ne arbejde side om side og respektere

hinanden, og sad med i kommissioner og

komiteer for at fremme dette vigtige ar-

bejde. Dette fortsatte han med, efter at

han var blevet pensioneret. Det var en

glæde at arbejde sammen med ham både

som missionær og bestyrelsesmedlem.

LCCN, hans familie og vi andre har mistet

et betydeligt menneske.

Dag 1: Tirsdag 7. april

Afrejse fra Danmark. Ankomst i

Izmir.

Dag 2 : Onsdag 8. april

Introduktion til kristendommens

historie i Tyrkiet ved Zekai Tanyar

& Villy Mølgaard. Vi ser Smyrnas

ruiner og lærer om biskop Po-

lykarp.

Dag 3: Torsdag 9. april

Turen går til Efesos, hvor vi får

rundvisning i Efesos’ storslåede

ruiner. Om eftermiddagen besøger

vi Marias hus, hvor man antager,

at Maria blev taget hånd om på

sine ældre dage af disciplen Jo-

hannes.

Dag 4: Fredag 10. april

Vi sejler til den græske ø Patmos

og besøger den hule, hvor apost-

len Johannes modtog sine åbenba-

ringer.

Mulighed for at bade i Middelha-

vet.

Dag 5: Lørdag 11. april

Vi tager en bus til Pergamon, hvori

en af de syv menigheder omtalt i

Johannes Åbenbaringen lå, og

overnatter nær Troja, den legendariske

by fra Homers Iliade

Dag 6: Søndag 12. april

Vi kører mod Istanbul – og gør et kort

stop ved Nikæa, hvor kirkemødet i 325

fandt sted, inden vi ankommer til Istan-

bul.

Dag 7: Mandag 13. april

I Istanbul besøger vi Hagia Sofia, som

var den ortodokse kirkes katedral fra

537 til 1453, hvorefter den blev til mo-

ské. Siden 1931 har den været muse-

um. Vi besøger den smukke Blå Moské

og sultanens palads, Topkapi, og afslut-

ter dagen i Hagia Irene, hvor kirkemø-

det i 381 fandt sted.

Dag 8: Tirsdag 14. april

Sejltur på Istanbuls stræde mellem

Europa og Asien. Vi besøger SAT-7

Türks studier, hvor Mission Afrikas missi-

onærer hos SAT-7 på Cypern, Mette

Swartz og Claus Andersen, introducerer

os til SAT-7. Så skal vi se Chora-kirken

med smukke kristne kalkmalerier. Shop-

ping i den store basar.

Dag 9: Onsdag 15. april

Hjemrejse: Istanbul - Billund.

Gå ikke glip af denne mulighed

for at se Tyrkiet fra en ny vinkel

– og lære om SAT-7’s banebry-

dende arbejde med kristent tv i

Mellemøsten!

Læs mere og meld dig til turen

på www.unitasrejser.dk

Side 11

Nekrolog: Karen Margrethe Larsen

Den 5. oktober døde Karen Larsen, Vesthimmerland.

Karen Larsen blev født i Vesthimmerland, og det var

også dér, hun boede de sidste mange år af sit liv.

Som ung uddannede hun sig til sygeplejerske og

jordemoder, og som sådan rejste hun til Nigeria i

1960, hvor hun fik sit virke på Numan Hospital de

første år. Senere gjorde hun tjeneste på flere statio-

ner, hvoraf skal nævnes Pella, Gurum og Dashen.

Selv om man ikke brugte ordet holisme dengang, så

blev det i allerhøjeste grad praktiseret af Karen Lar-

sen. For hende var sjæl og legeme lige vigtig, så hun

anvendte både lægetaske og Bibel over for patien-

terne.

Karen Larsen var meget afholdt af afrikanerne. De

mærkede tydeligt hendes kærlighed, omsorg, nid-

kærhed og trofasthed. Hun gav sig selv helt og fuldt,

skånede ikke sig selv og var den, der gerne trådte

tilbage, for at andre kunne komme til.

Da Karen Larsen kom hjem i 1974, fulgte hun Missi-

on Afrikas arbejde og deltog i det, hun havde kræfter

til. Men Afrika havde sat sine spor på hende hel-

bredsmæssigt. Hun var dog med til Mission Afrikas

årsmøde så sent som tre uger, før hun døde.

Æret være hendes minde!

Vagn Ove Høgild

Anna og Thomas Lindbock, ud-

sendte til SAT-7, fratrådte deres

stillinger i udgangen af november

måned. Mission Afrika takker for

deres engagement og store nød for,

at flere måtte møde kristendommen

gennem SAT-7’s arbejde med kri-

stent satellit-tv. Vi ønsker Guds vel-

signelse.

Peter Michael Lauritzen,

City Ministries, samt Mette

Swartz og Claus Andersen,

SAT-7, er på møderejse i Dan-

mark i foråret 2015. Læs mere

om møderejserne på

www.missionafrika.dk eller

ring til sekretariatet på

86725050.

Nekrolog: Gunnar Jørgensen

Den 22. august døde Gunnar Jørgensen, Haderslev,

cirka tre uger før sin 86 års fødselsdag.

Gunnar Jørgensen har sammen med sin hustru,

Ruth, været engageret i Mission Afrika fra sin ung-

dom. Som uddannet lærer blev han og Ruth udsendt

som missionærer til Nigeria i 1956, og i 10 år arbej-

dede de med uddannelse af den generation, som

skulle opbygge den nye selvstændige stat.

I 1966 kom de tilbage til Danmark, hvor Gunnar

Jørgensen først blev lærer i Haslev og senere for-

stander på Hoptrup Højskole. I 1975 blev han ind-

valgt i Mission Afrikas bestyrelse. Men i 1978 havde

missionen brug for en missionssekretær med kend-

skab til Afrika, og det blev Gunnar Jørgensen. Den

stilling varetog han indtil sidste halvdel af 1980-

erne, hvor han valgte at vende tilbage til en lærer-

gerning på Rydhave Efterskole, hvorefter han gik på

pension.

Gunnar Jørgensen var højt værdsat som missionsse-

kretær. Han kendte missionærerne og deres arbejds-

forhold, og de havde tillid til ham. Det samme kan

undertegnede sige som nær kollega på sekretariatet.

Det fuldstændig knirkefrie samarbejde og hans stil-

færdige humor var en del af hverdagenes glæde.

Æret være hans minde.

Aage Nielsen

Nekrolog: Jørgen Hansen

Den 9. august døde tidligere lærer Jørgen Hansen,

Børkop, efter længere tids sygdom. Han blev 84 år.

Jørgen Hansen var medlem af Mission Afrikas besty-

relse fra 1986 til 2000, hvor han ydede en solid og

trofast indsats. En stor del af tiden virkede han som

bestyrelsens sekretær, blandt andet med den ofte

lidt utaknemmelige opgave at tage referat ved re-

præsentantskabsmøderne, hvor debatten kunne

komme vidt omkring.

I mange år var Jørgen Hansen sammen med sin hu-

stru, Ruth, også stærkt engageret i Mission Afrikas gen-

brugsbutikker. Først på Fyn og siden i Vejle, hvor de var

med fra butikkens oprettelse i 1999, og Jørgen Hansen

var formand i mange år.

Jørgen Hansen var ikke en mand med store armbevæ-

gelser. Han var dygtig til mange ting, ikke mindst af

teknisk og praktisk art, men han skiltede ikke med det.

Man opdagede det efterhånden gennem et langt samar-

bejde. Det var den stille, omhyggelige, trofaste indsats,

der var hans varemærke, og det vil han blive husket for

i Mission Afrika.

Æret være hans minde.

Aage Nielsen.

MISSION AFRIKA DAG 7. marts 2015:

Lørdag den 7. marts kaldes

Mission Afrikas venner sam-

men fra alle hjørner af lan-

det til at dele inspiration til

frivillighed, engagement og

mission.

Mission Afrika Dag 2015 finder

sted i Ikast Kirkecenter og sæt-

ter fokus på, at vi må løfte i flok

med hver vores evner og mulig-

heder, hvis missionen skal lyk-

kes. Hvordan gør vi det i dag –

og hvad er din rolle i fremtidens

Mission Afrika?

Afsender:

Mission Afrika | Lyseng Alle 15A | 8270 Højbjerg

MISSION AFRIKA—DIN STØTTE GØR EN FORSKEL!

Din forbøn og støtte er en forudsætning for, at vi kan fortsætte arbejdet med at

styrke kirker og uddanne mennesker i Afrika. Tak for enhver gave på nedenståen-

de girokort.

Oplev blandt andet:

Foredrag ved

Mogens Mogensen

Nyt fra arbejdet

Børneprogram

Hyggeligt samvær

Workshops

Spørgehjørnet med

bestyrelse og ledelse

Ikast Kirkecenter, Rådhusstrædet 15,

7430 Ikast. Vi starter kl. 10.00 Tilmelding til [email protected]

senest d. 1. marts 2015