nykøbing 1921 fra holbæk amts venstreblad www ... · paa cigaretter steg, saa en rotte ikke en...
TRANSCRIPT
Nykøbing 1921 – fra Holbæk Amts Venstreblad www.nykobingslokalhistoriske.dk
Omtale 1/7 (fuldt gengivet)
En Fængsling. Fhv. Politibetjent Sv. Hansen, der den 1. Maj fratraadte
som Betjent i Nykøbing, er blevet fængslet for
bedrageligt Forhold. Han har forbrugt i alt ca. 2000 Kr.,
som han har indkasseret i Skat, Motorafgift m.m. Da han
var tilsagt til Forhør i Onsdags, telefonerede han fra
København, at han var kommen for sent til Toget. Han
kom til Fods til Holbæk og meldte sig her til Politiet.
Omtale 1/7 (fuldt gengivet)
Til Formand for Huslejenævnet i Nykøbing Sj. i Stedet for Sagfører Borre, der har ønsket
at fratræde, har Dommeren udnævnt Rebslager P.
Frederiksen.
Omtale 6/7 (fuldt gengivet)
Der er ingen Vej udenom. ”Socialdemokraten” meddelte i Gaar, at Rebslager P.
Frederiksen havde sendt Birkedommer Brendstrup en
Protest mod sin Udnævnelse til Formand for
Huslejenævnet, og begrundet den med, at hans Arbejde
som Byraadsmedlem lagde saa stærkt Beslag paa hans
Tid, at han ikke kunde overkomme det nye Hverv med,
hvorfor han henstillede, at der maatte blive udnævnt en
anden.
Paa vor Forespørgsel meddelte Birkedommeren
imidlertid, at han agtede at fastholde Udnævnelsen. Da
Byraadet havde nægtet at lønne Hvervet, var det
udelukket at faa det besat ad Frivillighedens Vej og det
havde da været Birkedommeren magtpaaliggende at
finde en Mand, dr baade erkendte, at det er et tvunget
Ombud, og som tillige havde Forstand paa og Intersse
for disse Sager, hvilke Egenskaber han fandt, at Hr.
Frederiksen i fuldt Maal besad.
Omtale 13/7 (fuldt gengivet)
Nykøbing Byraad holdt Møde i Mandags.
Nykøbing 1921 – fra Holbæk Amts Venstreblad www.nykobingslokalhistoriske.dk
Fra Kelner M. Knudsen, Inkassator Norup og Maler Sv.
Greve forelaa Anmodning om samtidig med, at man
nedlægger Gas- og Vandledning i Rørvigsvej at faa disse
forlænget, saa ogsaa de kunde faa Andel deri. Udgiften
til Forlængelsen er kalkuleret til 2400 Kr., og Udvalget
indstillede at imødekomme Andragerne, mod at disse
slev betaler 1400 Kr. Pengene kan faas til Laans hos
Kommunen. – Byraadet sluttede sig hertil.
- Fra Avlsbruger P. Larsen, Thorsjorden, forelaa
Anmodning om Erstatning for Skade, der var forvoldt
hans Tørvefabrikation ved, at man under
Boringsarbejdet i Rørmosen lod Spildevandet løbe ud i
hans Mose.
Udvalget troede ikke paa Skaden og kunde ikke se
nogen Grund til at yde Erstatning, hvad Byraadet heller
ikke kunde, hvorfor Kravet afvistes.
- Skomager N. Andersen fik Raadets Anbefaling til at
forene sit Haandværkerborgerskab med Detailhandler-
borgerskab.
- Sygeplejerske T. Markvard fik Anbefaling paa et
Andragende om Erhvervelse af Indfødsret.
Vandarbejde.
Atbejdsmændenes Fagforening anmodede om at faa et
Vandtillæg af 20 Øre i Timen for Oprensningsarbejdet
ved Skolens Bafeanstalt.
Iversen: Der findes ikke i Kommunens Overenskomst
med Fagforeningen nogen Passus om Vandtillæg, og til
dette Arbejde fordres der hverken særlig Udrustning
eller særlig Uddannelse, hvorfor han foreslog at nægte.
Karl Petersen: Et saadant Vandtillæg gives alle andre
Steder. Han anbefalede Andragendet, tilmed da det ikke
betød noget, pengelig set.
J. Meyer: Nej, men der skabes en Præcedens, som
Havneudvalget i saa Fald har vanskeligt ved at komme
udenom, og der kan det betyde meget.
Ved Afstemningen nægtedes Andragendet med alle St.
mod Socialdemokraternes.
Skærbyvejens Regulering.
Paa Gade- og Vejudvalgets Vegne forelagde P. Sørensen
en Overenskomst mellem Udvalget og Grosserer Bruun
angaaende Forholdene ved den ny Skærbyvej.
Grosserer Bruun indgik her paa at afse en 10 Meter bred
Plads ved den vestlige Side af Vejen til Oplagsplads for
Grus, Singels og Blæretang. Endvidere tilbød han, at
Kommunens Beboere maatte beholde deres hidtidige
Ret til at borttage de nævnte Materialer fra Stranden
udfor hans Grund samt endelig at yde et Tilskud af 800
Kr. til Vejens Istandsættelse. Som Vederlag herfor
ønskede han at faa slettet den Klausul i hans
Købekontrakt, der forbyder ham at bygge
Arbejderboliger, Hospitaler eller Rekreationshjem paa
Grundene.
Da der herskede nogen Uklarhed over den tilbudte
Udstrækning af Retten til at hente Grus, Sten og Tang,
blev Sagen visat tilbage til Udvalget.
Borgmesteren pointerede stærkt Nødvendigheden af,
at der samtidig sikredes Offentligheden Ret til Badning
fra Klitterne, der ligger vest for Vejen ind til
Skydebanens Grund, og Udvalget fik da tillige det Hverv
at forhandle med Grosserer Bruun desangaaende.
Omtale 13/7 (fuldt gengivet)
Endnu ingen Formand for
Huslejenævnet. Som vi tidligere har meddelt, var Rebslager P.
Frederiksen ikke særlig begejstret for den Ære, der var
bleven ham tildelt som Formand for Huslejenævnet, og
det viser sig, at Dommer Brendstrup ikke var saa
standhaftig overfor den foretagne Udnævnelse, som
han til os gav det Udseende af.
Hr. Frederiksen tilstillede nemlig Dommeren en
energisk Protest mod sin Udnævnelse, idet han
paaberaabte sig, at hans Byraadsarbejde ikke levnede
ham Tid til det nye Hverv.
Dommer Brendstrup sendte denne Protestskrivelse til
Byraadet med en Udtalelse om, at hvis dette skønnede,
at Frederiksens Byraadsarbejde var saa omfattende,
som han selv angav, og Raadet som saadan ønskede
Udnævnelsen omstødt, skulde han være villig til at
efterkomme en Henstilling herom.
Sagen var for i Byraadsmødet i Mandags, hvor man
enstemmig vedtog at henstille til Dommeren, at Hvervet
blev paalagt en Mand uden for Byraadet.
Hr. Frederiksen vil formentlig herefter blive fri for at vise
sig i sin nye Værdighed, og Dommeren maa atter ud
med Lygten. Forhaabentlig lykkes det at finde Manden,
thi vi skulde jo dog gerne atter se at faa gjort
Huslejenævnet arbejdsdygtig her i Staden.
Nykøbing 1921 – fra Holbæk Amts Venstreblad www.nykobingslokalhistoriske.dk
Omtale 13/7 (fuldt gengivet)
Fredet eller fredløs. Rotterne i Nykøbing har hidtil ført en meget fredelig
Tilværelse, hvor kun særlig rovgriske Mennesker har
fundet paa at forstyrre de brune Gnaveres Famililiv.
Ganske vist har man haft Foranstaltning til Udrydelse af
Rotter, derved at Byraadets har betalt en Præmie af 10
Øre for hver Rottehale, der afleveredes paa Gasværket.
Men Handelen med Rottehaler er som saa megen
anden Handelsvirksomhed stangneret. En Tid var
Forretningen indbringende, nemlig da de opfindsomme
Drenge huggede Halen ud i smaa Stumper og solgte
hvert Stykke for 10 Øre; men da man saa paa Værket
fandt paa kun at købe hele Haler, og da samtidig Prisen
paa Cigaretter steg, saa en Rotte ikke en Gang kunde
indbringe en Æske Captan, saa var Forretningen
dødsdømt, og siden har Rotterne ført en Tilværelse
ligesom andre fredelige Husdyr.
Nu er imidlertid den nye Rottelov kommen, og den er
grum ved de smaa brune. Byraadet skal i Fælge denne
Lov ihærdig tragte Rotterne efter Livet, og i Mandags
lagde de vise Fædre Hovederne i Blød for at finde
Fremgangsmaaden; men desformedelst der ingen
Kammerjæger har Sæde i Raadet, kunde Maaden ikke
findes, hvorfor man foreløbig nøjedes med at hente
Raad og Bistand hos Grundejerne; noget, som Rotterne
griner af saa det hviner eefter. De véd jo nemlig af
Erfaring, at Grundejerforeningen aldrig i Evighed bliver
enig om at fortrædige de brune Husdyr.
Omtale 18/7 (fuldt gengivet)
Dødsfald. En af Nykøbings kendte Borgere, fhv. Købmand H. Dørr,
er i Gaar afgaaet ved Døden, 72 Aar gl.
Den afdøde drev i mange Aar en efter den Tids Forhold
betydelig Kolonialforretning (den, der for Tiden
indehaves af Kbmd. M. Lauritsen, Algade), og
erhvervede sig med Aarene en solid Kundekreds, ikke
just fordi han udøvede nogen Smartness, men fordi Folk
med god Grund havde en rodfæstet Tillid til, at i Dørrs
Forretning var man sikker paa en i enhver Henseende
reel Behandling. Der herskede et Tillidsforhold mellem
Dørr og hans Kunder, der ikke er helt almindelig.
Men ogsaa paa andre Maader kunde Dørr glæde sig ved
sine Medborgeres Tillid. I samfulde 18 Aar sad han som
Medlem af Byraadet, fra hvilken Virksomhed han trak
sig tilbage i 1913.
Til en Begyndelse valgtes han som upolitisk, og da de
politiske Hensyn kom til at gøre sig mere og mere
gældende ved Valgene, gled han over til at
repræsentere det daværende Højreparti. Ikke fordi han
i og for sig var reaktionær, han aabenvarede tværtimod
ofte i sin Byraadsgerning stor Forstaaelse af de
demokratiske Krav, men han havde nu en Gang i
politiske Spørgsmaal taget Stade dér, og grundmuret,
som han var i al sin Færd, blev han der, og som nævnt
blev hans politiske Stilling ingenlunde nogen Hindring
for, at han paa virksom Maade kunde tjene sin By.
Dørr havde i flere Aar været svagelig, en
Underlivssygdom voldte han stærk Lidelse og nedbrød
tilsidst hans Kraft. For nogen Tid siden underkastede
han sig en Operation, men den bragte ikke den
Nykøbing 1921 – fra Holbæk Amts Venstreblad www.nykobingslokalhistoriske.dk
forønskede Bedring, og det var derfor nærmest en
Befrielse, da Døden i Gaar afsluttede hans Lidelser.
Han efterlader sig Hustru og flere voksne Børn.
Omtale 18/7 (fuldt gengivet)
En ny Form for Postkort, de saakaldte ”Lepperello-Kort”, er bragt i Handelen af
Boghandler P. Helm. Finessen ved det nye Kort er, at
Billedet paa Bagsiden er anbragt paa en Lap Pap, der kan
løftes, og derunder finder man saa hele 9 Prospektkort
fra Odsherreds forskellige Egne. Selve Kortene saavel
som Billederne er nydeligt udført, og der er næppe Tvivl
om, at de vil blive en efterspurgt Vare for Turisterne.
Prisen er meget beskeden, idet man faar hele
Herligheden for en 25 Øre.
Omtale 26/7 (fuldt gengivet)
Den første Last. I Gaar fik vor nye Havn sin første officielle Indvielse, idet
den norske Skonnert ”Sagnvik”, fragtet af Købmand M.
Lauritsen, lagde til ved den nye Kajmur med en Ladning
Gaskul.
Skonnerten stikker 12 Fod i Dybden og kunde der ikke
gaa ind i den gamle Havn. Maatte nu blot Eksemplet fra
i Gaar smitte, saa der ogsaa i Fremtiden kunde finde
nogle Skibe den Vej frem. Fra andre Hav nebyer meldes
der jo stadig om, at den hidtidige Stilstand i
Havnetrafiken er ved at fortage sig, saa firhaabentlig
kommer Turen ogsaa til Nykøbing, hvis Opland
ingenlunde hører til det mindst grovvareforbrugende;
vel at mærke hvis ikke Købmændene foretrækker at
”ligge todt” og lade hele Byens naturlige Forretningsliv
forsvinde til Nabobyerne.
Nykøbing 1921 – fra Holbæk Amts Venstreblad www.nykobingslokalhistoriske.dk
Omtale 29/7 (fuldt gengivet)
Musiken i Nykøbing. I de gode Aar, i den Tid, hvor Byraadet havde Raad til at
være flot, havde vi noget, der kaldtes offentlige
Koncerter nogle Gange hver Sommer.
Nu skal der spares, og i Aar er de kommunale Koncerter
strøget. Dette er dog ikke ensbetydende med, at
Nykøbingenserne bliver snydt ”Messingsuppen” fra, thi
i Kommunens Sted er Hotelejer Petersen, ”Phønix”,
traadt til, og han synes at være helt vild efter at
arrangere gratis Koncerter. Hele to har han ladet
afholde, og paa paa Søndag løber den tredje af Stabelen
under Ledelse af Løjtnant Kofoed, Holbæk, og det bliver
endda noget med Smæld i, idet Koncerten forløber i to
Afdelinger, først fra kl. 4 til Kl. 6, hvorefter følger en
Times Ro, for at Folk kan faa Ro til at nyde Aftensmaden;
man fra 7 til 9½ trutter Hr. Kofoed løs igen.
Helt erstatte de kommunale Koncerter kan disse dog
ikke, eftersom de alle afholdes indenfor Hotelhavens
Enemærker, medens de kommunale stadig skiftede
Stade. Men hvem ved, hvad Hr. Petersen kan finde paa.
Da vi i Dag talte med ham, var han meget diskret med
Hensyn til Fremtidsplanerne. Vi tror fuldt og fast paa, at
de næste to Koncerter, han arrangerer, bliver
henholdsvis ved Nordstrand eller i Grønnehave; men
forsværge noget vil vi ikke. Vi lever jo nemlig i
Overraskelsernes og Uberegnelighedens Tid.
Omtale 2/8 (fuldt gengivet)
Familiepleje for sindssyge. Allerede ved den første Planlæggelse for det ny
Sindssygehospital, som efter saa megen Meningskamp
fik sin Plads her ved Nykøbing Sj, fremhævedes
Vigtighede af, at der kunde knyttes en saakaldet
Familipleje til Hospitalet. Naar denne Sag dog ikke hidtil
er taget op, skyldes det ikke blot, at Krigsaarene vilde
have været et uheldigt Tidspunkt til Iværksættelse
deraf, men ogsaa, at Hospitalet i det hele maatte
overstaa sine Børneaar, førende det var i Stand til at
skyde dette nye Skud. Nu maa Tidspunktet imidlertid
anses for at være inde til at søge dette betydningsfulde
Led føjet til Sindssygehospitalets Virksomhed, og
førstkommende Søndag KL. 4 vil der derfor paa
Hospitalet blive holdt et orienterende Foredrag af
Overlægen om denne Sag, hvortil alle interesserede
indbydes. Bagefter vil de, der nærer Ønske derom,
kunne faa Lejlighed til at deltage i en Omvisning paa
Hospitalet.
- -
Ovenstaaende Indlæg, som vi har modtaget fra
Overlæge Krarup, anbefaler vi til vore Læseres
Interesse. Det er rigtigt, at den saakaldte Familiepleje
var stærkt paa Tale, da Hospitalet i sin Tid blev oprettet,
og at det netop den Gang blev fremhævet, at
Betingelserne for en saadan Familiepleje vilde være
særlig gunstige blandt Odsherreds Befolkning.
Nykøbing 1921 – fra Holbæk Amts Venstreblad www.nykobingslokalhistoriske.dk
Med Familiepleje tænker man jo nemlig paa Patienters,
eller vel nærmest Rekonvalesenters Anbringelse i
private Hjem. Der findes nemlig paa Hospitalet
Patienter, hvis Helbredelse er saa langt fremskreden, at
et fortsat Ophold paa Hospitalet er unødvendigt, ja
mere en det, undertiden skadeligt, idet saadanne til
Dels helbredede Patienter i Reglen lider en Del ved at
gaa i Samkvem med de andre Patienter. Hvor det drejer
sig om Folk, der har et Hjem, der kan modtage dem,
bliver de selvfølgelig udskrevne; men særdeles mange
savner et saadant Hjem, og for disse er Situationen
vanskelig, idet de meget let vil bukke under i Kampen
for Tilværelsen, hvis de paa egen Haand sendes ud
blandt fremmede.
For at komme disse til Hjælp er det, at man paatænker
at etablere et Overgangsstadium, hvor saadanne
Patienter – der altid vil være saa raske, at de kan udføre
en Del Arbejde – kan finde Optagelse i private Hjem.
De nærmere Vilkaar for saadan Plejevirksomhed er det,
Overlæge Krarup paa Søndag vil klarlægge, og vi
opfordrer enhver med Interesse for Sagen til at møde
frem ved denne Lejlighed.
Red.
Omtale 3/8 (fuldt gengivet)
Hvad Juli Maaned bragte. Nykøbings Meteorolog, Hr. Apoteker Eilschou, stak os i
Aftes en Oversigt over Vejrforholdene i Juli Maaned ind
ad Døren.
Den viser, at hvad Varme angaar, har vi kun været en
lille Smule over Normalen, denne er 16o, og
Gennemsnittet i Aar har været 17.
Nedbøren har, til Trods for de gode Bløder i Maanedens
Slutning, ikke nær naaet Normalen. Vi kunde efter
denne tilkomme 67 mm, men har kun faaet 44,8, saa vu
har altsaa alene for denne Maaned godt 22 mm til Gode.
Den højeste Temperatur havde vi den 26., hvor
Thermometret viste 27, 6 o Cwlsius. Torden er kun en
eneste Dag iagttaget paa disse breddegrader.
Omtale 16/8 (fuldt gengivet)
Jord til Kolonihaver. Det er et glædeligt Tidens Tegn, at Interessen for
Havebrug vaagner mere og mere. Ved hver eneste By
ser man nu Kolonihaver i lange Baner. Det er en
Bevægelse, der vidner om to ing, dels at Brugen af vore
Naturprodukter bliver større og større, thi ingen vil
benægte, at den Husholdning, der skal købe sine
forskellige Havesager, altid vil kunne opgive et mindre
Forbrug af denne Vare, end den Husholdning, der har en
Have, hvorfra den kan hente Forsyningen. Men tillige
vidner denne Havebevægelse om, at der iblandt Byens
Befolkning er en medfødt Trang til at søge en god og
sund Adspredelse i Dyrkningen af Jorden. Ingen vil
nemlig falde paa at paastaa, at Havebrug i den Forstand
er lønnende, saa at Kolonihaverejerne kan gaa der ud og
Nykøbing 1921 – fra Holbæk Amts Venstreblad www.nykobingslokalhistoriske.dk
tjene en Dagløn med Overarbejdspenge ved Jordens
Dyrkning. Maalt med den Alen vil Timelønnen blive sløj,
men maalt efter den kulturelle Værdi – den gavnlige og
nyttige Fritidsbeskæftigelse og den Tilfredshed ved at
arbejde paa egen Grund – er Timelønnen stor.
Ved Nykøbing blev der jo oprettet nogle Kolonihaver af
Kommunens Jorder for nogle Aar siden; men der er ikke
Tvivl om, at her er Trang til betydelig flere. Det er jo
almindelig bekendt, at naar en Have af en eller anden
Grund bliver ledig, er der et sandt Kapløb om at komme
i Besiddelse at et Stykke Jord; eller tænk blot paa det
run, der var paa Møllegaardens Kolonihaver i Foraaret.
En nærliggende Opgave er at afhjælpe denne Trang til
Jord, og i nogen Maade har Kommunen i sin Magt at
gøre det, eftersom den jo raader over betydelig mere
Areal end der er Brug for til Sportsplads o. l., og navnlig
er der et Stykke Eng i Arealets østre Side, der, som det
ligger hen, er til liden Nytte, men som kunde afgive
nogle fortrinlige Haver. En Betingelse derfor er dog, at
de paagældende Brugere ret hurtigt kan faa fat i dem
for at faa givet Jorden en højt tiltrængt Kulegravning fra
Efteraaret af; og vi henstiller derfor Tanken til en hurtig
Overvejelse i vort velvise Byraad.
Omtale 30/8 (delvis gengivet)
Uvejr over Nykøbing. Et stærkt Tordenvejr drog i Gaar Eftermiddags op over
Nykøbing, hvor det holdt til omtrent i et Par Timers Tid.
Dog først ved halvfem-Tiden brød Uvejret for Alvor løs.
Lynene knitrede da i ét væk, og Tordenen knaldede, saa
Vinduesriderne raslede, og samtidig aabnedes der for
Skyernes Vandbassin, der med en Voldsomhed, som vi
aldrig mindes Magen til, sendte Kaskader af Vand ned
over den syndige Jord. Kloakerne kunde ikke paa langt
nær tage disse voldsomme Vandmasser, hvorfor
Gaderne kom til at ligne rivende Elve. Jernbanepladsen
kom til at ligne en hel lille Indsø, thi ikke alene løb
Vandet hertil over Gaden fra den højere lighgende Del
af Byen, men her gjorde Kloaken ogsaa Skrue, saa i
Stedet for at tage Vandet væltede det tværtimod op fra
Risterne som et voldsomt Kildevæld og strømmede ud
over Pladsen.
I den lavere liggende Del af Byen gik Vandet ind i
Kælderne og forvoldte en Del Ravage, ja selv saa højt
oppe som hos Købmand Schibsbye paa Algade vældede
Vandet ind i hans Udstillingslokale i Kælderetagen og
forvoldte ikke saa lidt Skade paa de udstillede
Genstande.
Omtale 1/9 (fuldt gengivet)
Dødsfald. En af Nykøbings kendte Borgere, gamle L. P. Hansen,
Grundtvigsvej, er i Aftes pludselig afgaaet ved Døden,
80 Aaar gl.
Den afdøde har i sin Tid været Manufakturhandler, med
Forretning i den Ejendom, hvor L. Hansens
Ekviperingsforretning nu findes; men det ligger snart 40
Aar tilbage i Tiden, at han afstod sin Forretning til
Købmd. Carl Meyer.
Senere drev han i nogle Aar Landbrug, men for den
yngre Slægt kendes han kun som Partikulier L. P.
Hansen. Dog – egentlig Partikulier blev han aldrig, dertil
var hans Arbejdslyst for stor. Uvirksomhed var for ham
en Vederstyggelighed. Derfor har han i mange Aar og
indtil sin Døsdag beklædt Stillingen som Kasserer i
Bondestandens Sparekassekontor her i Byen, og der
kunde man være sikker paa altid at træffe ham. Præcis
som et Urværk mødte han til Kontortid og indtog sin
Plads ved Kassen, og den forlod han heller ikke, før
Nykøbing 1921 – fra Holbæk Amts Venstreblad www.nykobingslokalhistoriske.dk
Kontoret lukkede. Med Aarene svandt vel hans
Arbejdsevne noget ind, men Nøjagtigheden og
Punktligheden, selv i de mindste Enkeltheder, fulgte
ham til det sidste.
Den gamle Slæider fik en let Død. Han havde i Gaar som
sædvanlig passet sin Dont i Sparekassen, og da han om
Aftenen var kommen hjem, ytrede han til sin
Husholderske – Hustruen er for flere Aar siden død -, at
han var træt og vilde hvile lidt. Han tog derefter Plads i
en Lænestol, men faldt umiddelbart efter sammen og
var død, ramt af en Hjærtelammelse.
Den afdødes Datter, der levede sammen med ham, var
for Tiden paa Besøg hos en Broder i København.
Omtale 1/9 (fuldt gengivet)
Vejret i August. Ifølge den officielle Maanedsberetning fra Vejrstationen
i Nykøbing viser det sig, at vi i August Maaned har faaet
110,5 mm Regn, medens der ordinært kun kunde
tilkomme os 80 mm.
Gennemsnitsvarmen har været en Smule over
Normalen, nemlig 16,5 med 15,4. Men Temperaturen
har været stærkt svingende – fra 29,4 Gr. Celsius den 4.
helt ned til 8,5 den 30. August.
Intet Under, at Menneskenes Børn har skiftet mellem
overstrømmende Sved og Kuldegysninger.
Nykøbing 1921 – fra Holbæk Amts Venstreblad www.nykobingslokalhistoriske.dk
Omtale 13/9 (fuldt gengivet)
Dødsfald. En af Nykøbings kendte Borgere Handelsmand Jens
Grundtvig Jensen, er i Dag afgaaet ved Døden, 61 Aar gl.
Den afdøde drev i sin Tid Brændevinsbrænderi, men
efter at have ophørt ned dette kastede han sig over
Kreaturhandelen, og som Handelsmand blev han kendt
over hele Odsherred. Bl. a. drev han indtil for nogle Aar
siden en udstrakt Import af fynske Køer. Jens Grundtvig
Jensen har i en Periode været Medlem af Nykøbing
Byraad, men derudover har han ikke deltaget i det
offentlige Liv.
Omtale 14/9 (fuldt gengivet)
Handelsskole i Nykøbing. Gentagne Gange har der været gjort Tilløb til Start af en
Handelsskole i Nykøbing, men hidtil med ringe Held.
I den ny Lærlingelov fordres imidlertid, at lige som
Haandværkerlærlinge skal have Adgang til at besøge
Teknisk Skole, saa skal Handelslærlinge haVE Adgang til
Handelsskole, og som Følge heraf har herværende
Handelsforening nu startet en saadan med Overlærer
Schlander som Forstander.
I Byraadets Møde forelaa Andragende om at faa
overladt et af Kommuneskolens Klasseværelser gratis til
dette Brug, hvilken Tilladelse beredvilligt blev givet.
Foreningen skal selv afholde Udgiften ved Lokalets
Rengøring.
Martin Olsen forsøgte ganske vist at faa bjerget ogsaa
Rengøringen gratis, hvilket man dog for Konsekvensens
Skyld ikke vilde indlade sig paa. Borgmesteren stillede
derimod Handelsforeningen i Udsigt, at den mulig vilde
kunne paaregne et kontant Tilskud i Lighed med, hvad
der ydes til Teknisk Skole.
Handelsskolen, der bliver treaaring, vil allerede
paabegynde sin Virksomhed næste Onsdag. For i Aaars
Vedkommende vil der kun blive én Klasse med en
Undervisningstid af mindst 150 Timer.
Undervisningstiden bliver Mandag, Tirsdag og Onsdag
fra Kl. 7-9 Aften, og Fagene, der undervises i bliver:
Dansk, Regning, Skrivning og Handelsgeografi. De
følgende Aar optages tillige Bogføring samt Handels- og
Vekselret.
Først og fremmest er Skolen oprettet for
Handelsforeningens Lærlinge; men ogsaa andre, saavel
fra Byen som fra Oplandet, kan optages mod et
beskedent Vederlag. Begæring om Optagelse maa da
snarest mulig sendes til Overlærer Schlander.
Nykøbing 1921 – fra Holbæk Amts Venstreblad www.nykobingslokalhistoriske.dk
Omtale 14/9 (fuldt gengivet)
Den nye Sprøjte. Nykøbing Brandvæsen har nu faaet sin nye
Motorsprøjte samt den saa længe ønskede mekaniske
Stige og skulde nu være klar til at kunne møde alle
Eventualiteter.
Sprøjten, der er leveret af det landskendte Firma W.
Løwsner, København, blev i Gaar prøvet, idet Firmaets
Repræsentant, S. van Deurs, og Overingeniør Lønberg
var heroppe og demonstrerede Mekanismen. Det maa
siges, at den fungerede fuldtud efter sin Bestemmelse.
Den første Prøve fandt Sted paa Havnen, hvor der jo var
Adgang til Vand i ubegrænset Mængde og hvor
Motoren viste sig i stand til at opsuge ca. 600 Liter Vand
i Minuttet og atter udspy dem over det tænkte Baal.
Efter denne Præstation førte Repræsentanterne
Apparatet ud til Højby, hvor man ogsaa staar for at
skulle købe en ny Sprøjte, og her satte man den til et
Vandhul, hvor den nærmest var henvist til at opsuge
Mudderet; men ogsaa dette Skær klarede den med
Glans.
Om Eftermiddagen var der en mere officiel Opvisning
paa Nykøbing Torv, hvor Sprøjten blev sat i Forbindelse
med Brandhanerne; men uagtet man tog Vand fra to
Haner, kunde disse dog ikke give saa meget, at Motoren
kunde arbejde for fuld Kraft, idet Hanerne kun
tilsammen gav ca. 400 Liter i Minuttet. I øvrigt forløb
Prøven upaaklagelig, naar lige undtages, at en af de
gamle Slanger sprang læk og nær havde druknet
Byraadsmedlem Karl Hansen.
Den mekaniske Stige, der er 15 Meter høj, blev rejst, og
fra Toppen af denne sendte Tømrer Haukohl som
Straalemester Kaskader af Vand ind over Hotel ”Phønix”
Tag, alt medens Brandinspektør Andersens Ansigt
straalede som en nyslaaet Toskilling af Glæde over
Nyerhvervelsen.
Sprøjten og Stigen har tilsammen kostet godt 14.000
Kr., hvoraf dog Købstædernes Brandforsikring udreder
Halvdelen.
Omtale 14/9 (fuldt gengivet)
Hvad Vandværket kostede. Den nye Boring i Rørmosen er ført ned i en Dybde af 48
Meter og har i alt kostet 5837 Kr. Den giver 1000 Tdr.
Vand i Døgnet, og Værket har herefter atter rigeligt
Vand til at forsyne baade Nykøbing By og
Sindssygehospitalet.
Omtale 14/9 (fuldt gengivet)
Sommerteatret synger nu paa sidste Vers. For at give alle Lejlighed til en
munter Aften, har Hr. Schønfeld besluttet sig til de
kommende 8 Aftener at give Folkeforestillinger til saa
nedsatte Priser, at Pengespørgsmaalet næppe kan
afholde nogen fra at se Revyen. Hr. Charles Willumsen
og Frue giver fremdeles Gæsteroller, og Repertolret
byder paa en Del nye Viser og Gloser.
Nykøbing 1921 – fra Holbæk Amts Venstreblad www.nykobingslokalhistoriske.dk
Omtale 16/9 (fuldt gengivet)
Overlærer Steinckes Minde. I Erkendelse af den overordentlige Betydning, afdøde
Overlærer Steincke har haft i Nykøbing, saavel som
Skolemand som i Varetagelsen af sine mange offentlige
og private Tillidsposter, samledes en Kreds af Byens
Borgere i Aftes til et Møde, hvor det enstemmigt
vedtoges at arbejde for Rejsning af et varigt Minde for
den afdøde Overlærer.
Der vil de nærmeste Dage fremkomme til Byens
Borgere, Steinckes gamle Elever og hvem andre, der har
forstaaet at paaskønne hans Virksomhed, til at give
Bidrag. Først naar man derefter har set, hvad
Pengemidler der raades over, vil der blive taget
Bestemmelse om Mindets art.
Omtale 21/9 (fuldt gengivet)
Nykøbing Folkebibliotek. Udlaan og Læsestuer.
For knapt et Aar siden rejstes Tanken om Oprettelse af
et offentligt Folkebibliotek i Nykøbing. Planen blev fra
enkelte Hold mødt med nogen Skepsis, for ikke at sige
ligefrem Uvilje, men ikke desto mindre er Biblioteket nu
en fuldbyrdet Kendsgerning.
Den i sig selv sunde og gode Tanke fandt nemlig saa
mange Venner og saa stor Offervillighed blandt Byens
Borgere, at den financielle Basis kom i god Orden, og
dette i Forbindelse med en udstrakt Velvilje fra
Byraadets Side hjalp det nedsatte Udvalg over de
Vanskeligheder, som Starten af slig en Virksomhed altid
medfører. Driften af et offentligt Folkebibliotek er
forholds let, hvad det økonomiske angaar, idet Staten
bærer en saa betydelig Del af Driftsudgiften, at det er
ret beskedne Beløb, der bliver Tale om for den lokale
Kreds, der maa staa bag ved.
Starten derimod trækker ret betydelige Veksler paa den
lokale Offervillighed; men som nævnt har denne ogsaa i
fuldt Maal vist sig at være til Stede, idet der har meldt
sig ca. 200 Bidragydere, der har indskudt en Kapital paa
godt 4800 Kr. Hertil kommer et Statstilskud paa ca. 1600
Kr., saa Udvalget har i alt raadet over 6400 Kr. til
Starten. For dette Beløb er det lykkedes at stable et godt
Folkebibliotek paa Benene.
En Del af den gamle Bogsamlings Bøger er indgaaet i det
ny Bibliotek, og en Del ny Bøger er købt, saa
Bogsamlingen straks tæller godt 2000 Bind virkelig god
Literatur, samt en ret betydelig Samling af Haandbøger.
I den gamle Skole i Svanestræde har Byraadet ladet
indrette nogle hyggelige Læsestuer, hvor Folk enten ved
Dag eller Aften vil kunne og forslaa Tiden ved Læsning,
uden at det medfører Spor af Udgift for dem. Der findes
to Læseværelser, et for den almindelig Folkebog-
samlingslitteratur, Aviser og Tidsskrifter og et andet,
hvor man kan studere Haandbøgerne.
Bogsamlingens Bøger kan ogsaa laanes hjem, for hvem
der ønsker dette, hvilket derimod i Reglen ikke vil blive
Tilfældet for Haandbøgernes Vedkommende; de maa
studeres paa Stedet.
Det hele er nu klappet og klart, og paa Fredag Aften
afholder Biblioteksforeningen sin konstituerende
Generalforsamling paa Wilh. Nielsens Hotel, hvor der vil
blive vedtaget Love for Foreningen og Vedtægter for
Brugen af Biblioteket samt valgt Bestyrelse, og saa snart
dette er overstaaet og der bliver ansat en Bibliotekar, vil
Dørene blive slaaet op for Offentligheden.
Forhaabentlig vil det da vise sig, at Byens Befolkning, og
ikke mindst Ungdommen, vil gøre flittigt Brug af den
Oplysningskilde, der herved er bleven aabnet.
Omtale 23/9 (fuldt gengivet)
Wallentin-Nielsens Efterfølger. Den moderate Redaktørstol i Nykøbing, der har staaet
ledig siden Wallentin-Nielsens Død, er nu besat, idet
Bladets Ledelse i Gaar har ansat Konsulent C. Jacobsen,
Søften ved Aaarhus, som Redaktør.
Nykøbing 1921 – fra Holbæk Amts Venstreblad www.nykobingslokalhistoriske.dk
Vi har ikke Fornøjelsen at kende vor nye Kollega, véd
kun, at han er en forholdsvis ung Mand, og at han er
Formand for ”Venstres Ungdom” i Aarhuskredsen. Han
har vist nok ikke tidligere haft journalistisk Virksomhed.
Hr. Jacobsen var i Sommer Taler ved det – ikke særlig
vellykkede – ”Venstre”-Ungdomsmøde i Høve Skov og
vat da lige saa forbeholden med Hensyn til denne
Ungdomsbevægelses partipolitiske Stilling som
Bevægelsens Agitatorer i Almindelighed; men derfor er
der jo næppe nogen Grund til at tvivle om, at han i sin
nye Stilling vil aabenbare sig som en fuldblods
Moderationsmand.
Omtale 23/9 (fuldt gengivet)
Forretningssalg. Aktieselskabet J. H. Hansen har solgt sin Ejendom og
Købmandsforretning paa Vesterbro i Nykøbing til Møller
Carl Jensen & Søn, Stenmagle. Overtagelse 1 Oktober.
Da det er den eneste Forretning, Aktieselskabet er
Indehaver af, træder Selskabet herefter i Likvidation.
Omtale 24/9 (fuldt gengivet)
Nykøbing Folkebibliotek holdt i Aftes en stærkt besøgt konstituerende
Generalforsamling.
Udvalgets Formand, Lærer Bjørnsgaard, aflagde
Beretning om dets Virksomhed. Der var tegnet saa store
private Bidrag, at Udvalget havde været i Stand til at
etablere Biblioteket, saa det nu staar færdigt til Brug.
Der vedtoges derefter Love for Biblioteksforeningen og
Vedtægter for selve Biblioteket.
Til Foreningens Bestyrelse valgtes derefter Lærer
Bjørnsgaard, Redaktør C. W. Christensen, Fri Thora
Hansen, Fyrbøder Anders Jensen, Sindssygehospitalet,
og Malermester Alfr. Olsen.
Til Revisorer valgtes Lærerne Meyer og H. P. Jensen.
Som Ledere af Bibliotekets Drift fungerer
Biblioteksforeningens Bestyrelse, suppleret med 2 af
Byraadet valgte Medlemmer. Disse vil antagelig blive
udpeget i Byraadsmødet paa Mandag, og Biblioteket vil
derefter kunne aabnes antagelig i Begyndelsen af
Oktober.
Omtale 28/9 (delvis gengivet)
Hvad Skolen har kostet. I Nykøbing Byraads Møde i Mandags forelaa en endelig
Opgørelse fra Arkitekt Andersen over udgifterne ved
den nye Skole – de to Fløje og Gymnastikhuset. Det viser
sig, at dette i alt har kostet 238,482 Kr.
Omtale 30/9 (fuldt gengivet)
Stor Ejendomshandel. Proprietær la Cour, Ringholm, har mageskiftet son
Gaard med Fr. Jacobsen Villa ”Frederikshøj”, Sorø.
Til Ringholm hører 356 Tdr. Land. Al Avl, Besætning og
Løsøre medfølger.
Overtagelse 1. November.