2000OKTOBER

MMØØDDEERRMMØØDDEERR

af 1993

AKVARIEKLUBVESTSJÆLLANDS

Nr. 6/00

2

Redaktion: Per KyllesbechAnsvarsh.: Erling JensenTryk (fotokopi): Erling Jensen

Deadline for stof til det næste klubblad er16. oktober 2000.- Redaktionen forbeholder sig ret til at udskyde artikler p.g.a. pladsmangel

FællesmødeMandag 2. oktober kl. 19.00 i klublokalerne.

På dette fællesmøde prøver vi noget nyt. - Vi vil fremvise trelysbilledforedrag fra Dansk Akvarie Union. - De består af en serie lysbil-leder med et foredrag indtalt på bånd.De tre foredrag er:1. Mit fiskekøken: Et foredrag om forskellige foderemner og hvordanman selv kan fremstille egnet fiskefoder.2. Med kamera i akvariet: En inspiration for dem, der kun har snuset lidttil akvariefotografering, men som har mod på mere (den nystartede foto-gruppe søger stadig nye medlemmer).3. Fødesøgning: En interessant gennemgang af de mange forskelligemåder, fisk søger føde på, og hvordan fiskene gennem evolutionen, er ble-vet tilpasset de specielle fødeemner, der findes på deres levested.

af 1993

AKVARIEKLUBVESTSJÆLLANDS

af 1993

AKVARIEKLUBVESTSJÆLLANDS

Mod Ringsted

Mo

d

Ko

rsø

r

Mod Slagelse C

Rosenkildevej

Mo

d H

olb

æk

Mo

d J

yder

up

Mo

d K

alund

bo

rg

P-p

lad

s

Mo

d N

æst

ved

Rundkørslenved Skovsøv. Slagelse

Ro

senki

ldev

ej

Nordre Ringgade

Klu

blo

ka

ler:

’’S

ko

vag

er’

’R

ose

nk

ilde

vej 83A

(i kæ

lder

en)

- in

dg

ang

i g

avle

n

Klublokalernes adresse: Rosenkildevej 83 A - i kælderen

Møde søndag 15. oktober.Saltvandsgruppen skal på tur til en kontakt i Jylland, hvor vi har fået lovtil at komme på privat besøg. Vi skal se hans saltvandsakvarie og snakkeog få fortalt om dette. Da mødet er aftalt for gruppens nuværende med-lemmerer, er det ikke muligt for andre at deltage.

Hilsen Uffe

3

Saltvandsgruppen

Møde mandag 16. oktober kl. 19.00.Vi mødes på parkeringspladsen ved klublokalerne.

Hilsen Bjarne

Selskabsakvariegruppen

Møde mandag 23. oktober kl. 19.00.Da vi endnu ikke har holdt det første møde på det tidspunkt,

bladet skal i “trykken”, er emnet for dette møde endnu ikke fastlagt. Vimødes derfor på parkeringspladsen ved klublokalerne, hvorefter vi kørersamlet til det sted, vi holder mødet.Hvis du har mulighed for det, kan du se mødeprogrammet på klubbenshjemmeside, når møde-emnet er fastlagt.

Hilsen Poul

Terrariegruppen

Møde mandag 9. oktober kl. 19.00.Cichlidegruppen skal på besøg hos nogle andre cichlide-entutiaster, nem-lig hos Dansk Cichlide Selskabs formand, Leif Petersen og Tankanyika-gruppens kontaktperson Franck Hedding, i Rødovre Akvarieklub, der hartre store lokaler under en skole til rådighed, fyldt med cichlider - hovedsa-gelig fra Tankanyika- og Malawisøen. Hilsen John

Cichlidegruppen

4

Aktivitetskalender 02. okt. Fællesmøde. Emne: Tre lysbilledforedrag05. okt. Møde i saltvandsgruppen,09. okt. Møde i cichlidegruppen..16. okt. Møde i selskabsakvariegruppen.23. okt. Møde i terrariegruppen.06. nov. Fællesmøde. 09. nov. Møde i saltvandsgruppen,9.-12. nov. Lyngby Akvarieforening: Udstilling på Lyngby Stadion.13. nov. Møde i cichlidegruppen..20. nov. Møde i selskabsakvariegruppen.27. nov. Møde i terrariegruppen.04. dec. Det traditionelle julemøde med gløgg og æbleskiver med

efterfølgende hygge og auktion over medlemmernes medbragte effekter.

Sådan forløb sæsonen 2000 ihavebassingruppen

Mandag 8/5:Vi mødtes ved klubben, så kørte vi tilKalundborg, og efter lidt søgen, og køren rundt, fandt vi frem til Carsten.Han havde et stort, flot bassin som fyld-te det meste af haven, det var vældig flotat se. Vi fik mange gode idèr.Mandag 15/5:Vi kørte til Ole i Slagelse, han havde fle-re bassiner med åløb imellem, og hanhavde mange flotte koier. Han var ikkehelt færdig, og jeg har snakket med hamsenere, hvor han fortalte, at han havdeudvidet bassinet med 20.000 ltr.

Mandag 22/5:Vi tog til Vensild. Han havde et flot haveanlæg med tilhørende bassiner,det var meget flot at se på. Alle var benovet over hans store dybe bassin

5

der gik op til hans terrasse. Det var også et besøg værd.Mandag 29/5:Så gik turen til Keld snedker. Det var en flot have som alle var fasineretaf, ligeledes af hans bassin. Der var også nogen, der var fasineret af detefterfølgende traktement (især Hans og Arne).Mandag 5/6:Så nærmer ferien sig, og vi tager det sidste besøg inden. Vi tager til Arneog ser på hans flotte bassin, som var blevet meget klart. Han serverede engang øl, vin, kaffe og chips.Mandag 7/8:Så fedtede vi lige en tur til Korsør, og kiggede på Peter og Mie´s nyanlag-te vandløb og bassin. Der var flere nye ansigter blandt de fremmødte, detvar flot, både de nye og haven m.v.Mandag 14/8:Langt om længe skulle vi til Jørgen i Vedde. Det havde alle set frem til,siden det første møde. Det var alletiders at se på. Der var så lige én, derskulle se om vandet var vådt - (DET VAR DET) - ellers aftenen uden pro-blemer.

Jeg siger mange tak for det store fremmøde til alle møderne og på gen-kik næste år. Finn

6

Vi kan nu tilbyde dig et spændende udvalg i:• GNAVERE• FUGLE• FISK OG• KRYBDYR

Samt tilbehør til:• HEST OG RYTTER• FUGL OG GNAVER• FRITTER/ILDERE• FISK OG KRYBDYR• HUND OG KAT

7

SORØ HØNG57 83 30 36 58 85 06 36

TERMORUDER

AUTORUDER

AUTORUDEFILM

REP. AF STENSLAG

GLAS OG SPEJLE

BUTIKSRUDER

ALUFACADER

INDRAMNING

98

nder den anden Ver-denskrig, blev de Allie-

rede tvunget til at tage lytte-udstyr i brug under vandet,på grund af den Tyskeubådsaktivitet. Det var ikkekun på åbent vand at manbrugte dette udstyr, menogså ved havnene etableredeman dette udstyr, og det varfaktisk ved en sådan, nemligved Chesapeake Bay, udforWashington DC, at man blevopmærksom på at det manførst antog var en tysk ubåd,i virkeligheden var en atlan-tisk fisketype, Micropogonundulatus, der var istand tilat frembringe en monotonrytmisk lyd, der mindede ommotoren på en sådan bådty-pe. Især i maj måned, kunneman konstatere at lyden togtil i intensitet, dette er selv-følgelig også den månedhvor fisken “per tradition”mangfoldiggør sig. Des-værre har jeg ikke væretistand til at finde et billedeaf nogle af de amerikanskekystkrigeres ansigter, da defik sandheden at vide. Devar i en temmelig lang perio-de blevet alarmeret op til fle-re gange i døgnet.Efter galskaben var overstå-et, begyndte biologerne atlave såkaldt Bioakustiskforskning under vandet,Hydrofonen som tidligerevar et instrument i dødenstjeneste, blev nu et fredensDitto. Det var nu ikke nogennyhed at fisk kan kommuni-kere ved hjælp af lyde, Alle-rede i 1800 tallet havde manundersøgt om guldfisk og

dværgmaller var istand til athøre, Disse fisk var dog“usædvanlige” uegnede tilslige forsøg idet de hverkenreagerede på høje fløjt ellerpistolskud, ikke en gang enfejret operadivas anstrengel-ser kunne vække fiskenesinteresse, de svømmede uan-fægtet videre. Man drog der-for den konklusion at fiske-ne, dette umælende dyr var“stork” døv. Først i 1923 togen anden forsker til genmæ-le, nobelpristageren (En prishan fik senere - i et heltandet forskningsfelt). Karlvon Frisch mente ikke atman kunne udlukke at fiskkunne høre, på grund aftoneskalaen fra en fejeretsangerinde, idet han ikkemente at en sådan havde dethelt store budskab til en fisk,og at denne derfor er helt ogaldeles ligeglad med dissetoner. At fisk derimod varistand til at høre mente vonFrisch at kunne bevise meden dværg-malle (Amiurustype) som han hver gang hanfodrede fløjtede en mindre“koncert” for, efterhåndenkunne han lokke fisken tiltruget blot ved at fløjte. I 60’erne begyndte man atanvende Hydrofonen i akva-rier, hvor det viste sig atmange af vores akvariefiskfaktisk kommunikerer vedhjælp af lyd. I dag er det ble-vet nemmere at etablere etsådan lytteudstyr hjemmehos vi almindelige dødeligeakvarister. En simpel mikro-fon pakket ind i en plastik-pose, membranen nedsænket

under vandet i akvariet,(husk at afbryde evt. pum-per), sæt nu mikrofonen tildit hi-fi anlæg, et af de bed-ste kassettebånd du kanerhverve på markedet ibåndoptageren, (Dyrt kasset-tebånd for at undgå støj).Optag på den højeste hastig-

hed, idet en højhastighedsop-tagelse udvider frekvensom-rådet og man kan få alle lydemed. Rent teoretisk skal manså være klar til at lytte med.(der er enkelte Homo sapi-ens, der rent faktisk tror atman kan føre dybsindigesamtaler med Delfiner (pat-tedyr) men jeg tror nok at defleste forsøg på dette efter-hånden er lagt i skufferne.) På Max Planc-instituttet harman undersøgt hvilken lydecichlider udstøder og manhar fundet ud af at frekven-sen hos blandt andet denrøde cichlide (Hemichromisbimaculatus) og Zebracichliden (Ciklasoma Nigro-fasciatum) ligger fra til 300til 500 hertz. Hos den rødecichlide er det “hørt” at han-

nen afgiver lyde ved legenog i kampsituationer, ogsåhvis en fjendtlig predatornærmer sig afkommet, ud-støder forældrefiskene noglemeget intensive lyde somadvarsel. (Så kommer detfilosofiske spørgsmål: ven-der predatoren det døve øre

til?) Hos Zebra cichliden vedman at hunnerne kan udstø-de lyde, hvis de bliver truetaf en han, eller hvis manfjerner deres æg. Scalaren, Pterophyllum sca-lare, udstøder lyde på mel-lem 2500 til 10.000 hertz,hvis de bliver truet eller for-styret. Haplochromis burtonispænder over et repertoire påfem forskellige lyde, mensThropheus moorii kan udstø-de hele 6 forskellige. Netopdisse to cichlider, har en for-sker ved navn Mark Nelissensøgt at bevise er nært be-slægtede udfra audielle lyd-billeder. At fiskene også kan høre,har jeg set med mine egneøjne (den var kryptisk) idetCarsten fra Carstens Dyre-

handel en dag pegede enAulonocara ud i et akvariumog spurgte mig om jeg varklar over, hvad denne foretogsig. Fisken stod helt stillemed hovedet pegende nedmod bunden og kroppen i enca. 30 graders vinkel overbunden. Jeg måtte med skamtilstå, at jeg ikke anede hvadfisken var ved. Carsten kun-ne så berette at fisken stodstille og lyttede mod bundenfor at finde insektlarver ellerandre levende foderemner.Senere er jeg kommet i tankeom at det er en adfærd somjeg egentlig har set før menaldrig har været klar overhvad betød, (et gode vedvores hobby, vi lærer heletiden). At fiskene udstøderlyde og at de kan høre disseer vel egentlig ikke noget derkan komme som noget nytfor os der har akvarium,prøv bare at tage din dagligefodring af dine fisk. Næstenalle fisk kommer i fuld fartså snart foderet er i vandet,og det betyder ikke noget omdet er i et tæt beplantet akva-rium eller et sten opbyggetditto, vore pensionærer erder som et “søm”, (de fisk,der ikke kommer med detsamme er nok døve og der-for henvist til enten syneteller lugtesansen).Når fiskene frembringer lydeunder vandet ser det ud til atde frembringer dem med engruppe muskler, der gennemnogle sener står i forbindelsemed svømmeblæren. Nårdisse muskler sætter svøm-meblæren i bevægelse opstår

tonerne, omvendt når fiskenskal høre ser det hos benfiskud til at svømmeblæren vir-ker som en forstærker, somsender tonerne videre til endel af labyrinten der liggerbag i fiskens kranium.Guppyens brunst brøl på CD,ja det er måske ikke lige denrigtige fisk at lave en CD’ermed, men vi kan måskeudnytte fiskenes parrings-sang i vore akvarier, til at sti-mulere arter som f.eks. ertruet i naturen, og som ersvære at få til at lege i voreakvarier. Ideen er i virkelig-heden ikke så fjern, for manhar allerede forsøgt. PåBahamas har er amerikanskforsker haft et forsøg opstil-let hvor han placerede noglehøjttalere i vandet på etkoralrev, han afspillede nu etbånd han havde optaget ifiskenes legesæson. Dettemedførte at hannernebegyndte at lege.Man hører sommetider om atman har fået fisk til at yngleved hjælp af hormoner ogsligt, men det vil nok væremere sundt med en lydopta-gelse (husk det er ikke sundtfor hverken fiskene eller digselv, at sætte dine højtalerened i akvariet, pågrund afelektriciteten; i øvrigt er detikke en køn dekoration).Fremover er det altså klogtikke at sige noget foranakvariet, som man måske vilfortryde i fremtiden. Forsk-ningen i dag går jo som allebekendt stærkt og hvem vedhvad vi er i stand til at kom-munikere med i morgen ...

Lyt til dineakvariefisk

(og bliv vis)

Af Claus Holm Sørensen, Aalborg Akvarie Forening

U

10

IAKVARIEFISKKRYBDYR/PADDERGNAVERE &FUGLETILBEHØR TIL HUND OG KAT

ALT TIL HAVEBASSIN

ÅBNINGSTIDER:Mandag-torsdag .10.00 -17.30Fredag . . . . . . . . . .10.00 -19.00Lørdag . . . . . . . . . .10.00 -14.00PPRR

AAMMMM

AANNNN’’

SS HHAA

VVEE-- &&

DDYYRR

EECCEENN

TTEERR

KALU

NDBO

RGVE

J 83

· 42

00 S

LAGE

LSE

· TLF

. 58

53 3

2 35 Vestsjællands

største udvalg

11

Åbningstider:Mandag LUKKET

Tirsdag-fredag kl. 10.00-17.00Lørdag kl. 10.00-13.00

v/Jan JuhlSkibbrogade 53 . 4400 KalundborgTlf. 59 51 52 56

Dyrehandel - Dyreartikler

En af Sjællands størsteakvariebutikker.

Kæmpe havebassin-afdeling

Frederikssundsvej 2452700 Brøndshøj - Telefon 38 60 65 36

Man.-tors. 9.30-17.30Fre. 9.30-18.30Lør 9.00-14.00

12

AAKKVVAARRIIEEFFIISSKKEENNSSTTOORRTT UUDDVVAALLGG AAFF AAKKVVAARRIIEEFFIISSKK DDEEKKOORRAATTIIOONNSSMMAATTEERRIIAALLEERRPPLLAANNTTEERR PPUUMMPPEERRFFRROOSSTTFFOODDEERR MMEEDDIICCIINNTTØØRRFFOODDEERR SSAAMMTT FFIISSKK TTIILL HHAAVVEEDDAAMMMMEENN

TTIILL RRIIMMEELLIIGGEE PPRRIISSEERR

ÅÅBBNNIINNGGSSTTIIDDEERR::MMAANNDDAAGG -- FFRREEDDAAGG:: EEFFTTEERR AAFFTTAALLEELLØØRRDDAAGG && SSØØNNDDAAGG:: 1100..0000--1155..0000

OOBBEELLSSVVEEJJ 99 -- 44222200 KKOORRSSØØRR -- TTLLFF..:: 5588 3377 6622 8899

Vandets hårdhed dh, elektrisk ledeevne ogosmoseBestemmelse af totalsaltindholdet sker ved inddampning af en afmåltvandmængde og udglødning af de tilbageblevne rester. Vægten af disserester, angiver i mg/l er saltindholdet. Man kan også fastslå vandetstotalsaltindhold enklere ved måling af den elektriske ledeevne. Der erganske vist en lille fejl, da ikke alle salte har lige stor lede-evne. Dennedifference kan man dog nomalt se bort fra.Vil man bestemme værdien af ledeevnen i kogesalt (natriumklorid) får

man vedstående kurve.Når vand udvider sig ved temperaturforhøjelse fordeler saltindholdet sigogså i en større volumen. Mg/l værdien vil derfor blive noget mindre vedopvarmning. Ledeevnen vil imidlertid tiltage da ionbevægeligheden bliverstørre ved højere temperatur. Derfor skal sammenlignende ledeevnebestemmelser altid gennemføres ved samme temperatur. En temperatur-forhøjelse på 1°C kan bevirke en forøgelse af ledeevnen på 1,5-2,8 pct. ogsåledes angive et noget højere saltindhold end der er tale om.

13

Til måling af ledeevnen bliver to elektroder i en bestemt indbyrdes afstandsænket ned i vandprøven, imellem elektroderne er der en svag vekselstømsom måler ledningsevnen i microsimens.Men hvor ligger betydningen af det totalsaltindholdet i akvarievandet ?

Vandets saltindhold bestemmer højden af det osmotiske tryk og afgør der-for, om der vil finde en osmose sted mellem vandet på den ene side ogfiskene samt planterne på den anden side.Man forstår derved en vandring af vand fra kropsvæskerne i f.eks. en fiskud i akvarievandet, eller omvendt af akvarievandet ind i kroppen på detlevende væsen.Vandet vandrer altid i den retning, hvor der er et større saltindhold.Når en fisk fra et saltfattigt vand [altså med et lavt osmotisk tryk] sættesover i saltrigt vand [højt osmotisk tryk], sker der en vandring af vand gen-nem fiskens hud [membran] ud i akvariet; og fiskens hudceller skrumperind.I det omvendte tilfælde vil saltopløsningen i fisken bestræbe sig på atoptage vand, og hud-gælleceller udvider sig.I begge tilfælde er en vis cellebeskadigelse mulig, især hvis overgangenfra saltrigt til saltfattigt vand sker for hurtigt.Den bør altså ske gradvis, men de fleste af vores akvariefisk tåler dogtemmelig kraftige forskelle i det osmotiske tryk, men en art, der f.eks.ikke gør, er Julidochromis-arterne, og særlig ømfindtlige er æg og afkomfra næsten alle fisk; derfor må man tage specielt hensyn til de osmotiskeforhold under opdræt.

14

Denne artikel er skrevet af @kva-net´s redaktør IbVestergård.

Find denneog en masseandre gode artikler på:http://www.akva-net.subnet.dk

Regnorme er et godt foder til allecarnivore (kødædende) fisk. Sådan opdrætter du dem: Det er ganske let ! Du tager en styro-por-kasse. Den fylder du med 2/3alm. havejord. Jorden podes medenchytræer og kompostorme. Du kanfinde disse dyr i enhver kompost-bunke. Midt i kassen lægger du foderet:Frugt, kogte kartofler, risengrød,nudler og grønt køkkenaffald. Enspiseskefuld foder er nok i begyndel-sen, siden skal der lidt mere til. Kassen dækkes med en glasplade,den forhindrer udtørring. Udtørring= DØD for din ormebestand. Jordenmå dog ikke blive for våd, så druknerormene. Regnorme er følsommeoverfor lys. Derfor skal glaspladenvære dækket, et stort brædt er heltvelegnet. De bedste foderdyr er dehelt små og unge orme. Husk altid: Ormen skal have enstørrelse der passer til fisken. Denmå ikke være større end at fiskenkan æde den i én mundfuld. 3 mdr. gamle og med en længde på20 mm. er ormene kønsmodne ogkan videreføre din bestand.

En næsten alment vedtaget regelsiger, at ormene skal gå et par dage iaviser eller sphagnum før du fodrermed dem. Dette skulle føre til, atormene slipper af med et giftigtslimlag, som sidder på yderhuden.Som du vil se af det følgende, så erder delte meninger om dette. Under alle omstændigheder kan dumed fordel berige ormene ved etdryppe dem med flydende vitaminerlige før fodringen. PS. Jeg fandt en artikel på Internetom samme emne: Heri skriver TerryFrench i en større artikel om foder[frit citeret og oversat]: - Regnorme er det helt rigtige fodertil kødædende. Folketroen siger, atde skal have været pakket ind i gam-le aviser i flere dage. Hvorfor det?Tænk hvis en regnorm ude i naturenskulle være så heldig at falde i van-det og blive ædt af en fisk i stedet forat drukne. Jamen, så er det ret usand-synligt, at den har levet sine sidstedage i et gammelt Ekstrablad, ikk'?!?! Derfor tror jeg heller ikke, atmetoden er nødvendig. - Til gengæld ved jeg, at regnormeALDRIG må graves op fra jord, somer bare det mindste forurenet. Hvisjorden er sprøjtet med pesticidereller andet gift, så hold spaden fordig selv. Dine fisk kan DØ af det - De sidste to afsnit er som sagt fritefter Terry French. De er en lille delaf en stor serie, som Terry har skre-vet på en amerikansk hjemmeside.Serien er ikke længere på nettet, menjeg arbejder på højtryk for at få Ter-ry´s tilladelse til at @kva-net kan fåretten til at bringe den på dansk. Derer en masse godt i artiklen, han vedvirkelig, hvad han skriver om.

Regnormefoder

15

Vandhyacinten forurener VictoriasøenForskere mener, at fældning af skove er skyld i, at vandhyacinten (Eich-hornia crassipes) spreder sig i Victoriasøen.De har opdaget, at store mængder frigjorte næringsstoffer giver vandhya-cinten så gode livsbetingelser, at den allerede har kvalt en stor del af søensliv.Der er fundet store kvælstof- og fosforrige aflejringer, som tilfører vand-hyacinten næring, og forskerne mener, det er fældningen af skov langssøens bredder, der forårsager, at regnen skyller muld og næringsstoffer udi søen.Vandhyacinten er ifølge forskerne en flydende ukrudtsplante, som hardækket store områder af søen. Den forhindrer fisk og plankton i at få iltog sollys, og det mindsker variationen af vigtige vandplanter. Derudoverskaber planten udklækningssteder for malariasmittende myg og sneglesom er værtsdyr for bilharziose, som er en menneskeparasit, som angriberlever, lunger og øjne.Der er nu bestræbelser i gang for at få genplantet søens og de tilstødendevandløbs bredder med træer, der kan holde igen på udvaskningen af muldog næringsstoffer.Ovenstående er set i Berlingske Tidende.

Klubbens internet-adresse:http://hjem.get2net.dk/vestsj_akvarieklub/

af 1993

AKVARIEKLUBVESTSJÆLLANDS

af 1993

AKVARIEKLUBVESTSJÆLLANDS

Formand: Erling JensenBøstrupvej 52, Sørbymagle,4200 SlagelseTlf. 58 54 55 69Mail: lotte-erling@image.dk

Havebassingruppen: Finn P. OlsenHolbækvej 69, 4200 SlagelseTlf. 58 53 29 45

Medlem: Finn P. OlsenHolbækvej 69, 4200 SlagelseTlf. 58 53 29 45Mail: parkero@kvalme.dk

Sekretær/klubbladet/website/PRPer Kyllesbech PetersenSkovagervej 14, Bringstrup, 4100 RingstedTlf. 57 61 70 41 - Mail: per-kyllesbech@get2net.dk

Kasserer: Liselotte JensenBøstrupvej 52, Sørbymagle, 4200 SlagelseTlf. 58 54 55 69Mail: lotte-erling@image.dk

Saltvandsgruppen: Uffe BjerregårdHelenevej 18, 4220 Korsør Tlf. 58 36 12 36 - Mail: charlotte.uffe@get2net.dk

Terrariegruppen: Poul WismannKalundborgvej 93, 4200 SlagelseTlf. 58 53 47 41

Medlem: Poul WismannKalundborgvej 93, 4200 SlagelseTlf. 58 53 47 41Mail: lpmw@post.tele.dk

Medlem: Jens Bjarne LarsenValbygårdsvej 35, 4200 SlagelseTlf. 58 52 37 16Mail: larsen.byberg@post.tele.dk

Selskabsakvariegruppen, Opdræt: Jens Bjarne LarsenValbygårdsvej 35, 4200 SlagelseTlf. 58 52 37 16

Næstformand: John PærremandSøndermarken 9, Rosted, 4200 SlagelseTlf. 58 58 44 76Mail: perremand@post.tele.dk

Cichlidegruppen: John PærremandSøndermarken 9, Rosted, 4200 SlagelseTlf. 58 58 44 76

Bestyrelsen:

Grupperne:

Kontingent:Voksne . . . . . . . . . . . . . : kr. 170 pr. år Pensionist par . . . . . . . : kr. 180 pr. årJunior/pensionist . . . . . : kr. 120 pr. år Familiekontingent*. . . . : kr. 245 pr. år*) Par/Forældre incl. hjemmeboende børn under 18 år.

Alle

inte

ress

ered

e er

vel

kom

men

til

at d

elta

ge i

1-2

mød

er,

før

man

bes

tem

mer

sig

for

med

lem

skab

.