nr. 4 - 2017€¦ · industri 4.0 er ikke noget, man bare taler om pÅ aalborg universitet. her har...

NR. 4 - 2017

D A N S K E I VÆ R K S Æ T T E R E E R O B R E R U S A

M E D R O B O T T E R T I L P I G E R

T E A M A F A A U - S T U D E R E N D E

D I S R U P T E R V I R K S O M H E D

TEMAINDUSTRI 4.0

INDUSTRI 4.0: DEN SMARTE INDUSTRIELLE REVOLUTION 4

SMART PRODUCTION LAB: KLOG ER NOGET, MAN ØVER SIG PÅ6

INDUSTRI 4.0 SKABER VÆRDI FOR VIRKSOMHED OG KUNDER8

INDUSTRI 4.0FREMTIDSSIKRING AF VIRKSOMHEDEN VIA DIGITALISERING 10

MOBILNETVÆRK TIL MORGENDAGENS ROBOTTER 12

18

K O M M E D D I N H I S T O R I E

I N D H O L D

NILFISK FÅR ADGANG TIL FREMTIDENS ROBOTUDVIKLERE 14

FOKUS PÅ LYSDESIGNUDDANNELSEN 15

LYS OG LÆRING I FOLKESKOLEN16

DANSKE IVÆRKSÆTTERE EROBRER USA MED ROBOTTER TIL PIGER18

MATEMATISK MODEL GIVER DOMSTOLE VÆRDIFULDT DNA-VÆRKTØJ20

MUSIK ER EN NØGLE TIL SINDET22

NYT INNOVATIONSKONTOR SKAL HJÆLPE NYE STJERNER MOD IT-HIMLEN24

TEAM AF AAU-STUDERENDE DISRUPTER VIRKSOMHED26

GLÆDELIG JUL28

22

8

Har du en god samarbejdshistorie, et net-

værksarrangement eller noget helt tredie,

som du gerne vil dele, er der mulighed for at

bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer

sig til Aalborg Universitets samspil med virk-

somheder og institutioner eller knytter sig til

et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant

for AAU Matchmaker, er du velkommen til at

kontakte os.

Mail indhold eller spørgsmål til:

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er

den 2. februar 2018.

Redaktør

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Layout & Grafik

designwerke / [email protected]

Faste journalister

Nelly Sander / [email protected]

Hiva Ahmadi / [email protected]

Susanne H. Knudsen / [email protected]

Thomas Møller Christensen / [email protected]

Sanne Holm Nielsen / [email protected]

Anders Green / [email protected]

Mona Bjørn / [email protected]

Fotos

Aalborg Universitet

Abonnementskontakt

[email protected]

OM AAU MATCHMAKING

Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder,

som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som

til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projek-

ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-

tikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter

- til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at

nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og

en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes

svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig

i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking,

som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de

rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på

hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit

lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til op-

gave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi

har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de

fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere

eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde

med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne

på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 10

DK-9220 Aalborg Øst

lokale A-1. sal vest

Tlf. 9940 7376

mail: [email protected]

web: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond

Mads Albertsen, en af AAU’s unge talentfulde forskere, demonstrerede for

nylig foran regeringens Disruptionråd med uddannelses- og forskningsmi-

nister Søren Pind i spidsen, hvad den fjerde industrielle revolution vil bringe

meget mere af. Nemlig en sammensmeltning af teknologier og en nedbryd-

ning af grænserne mellem det fysiske, digitale og biologiske.

Med en splinterny applikation tilsluttet hans iPhone, var Mads i stand til

realtime at bestemme bakteriernes DNA. Det var et synligt imponeret

Disruptionråd, der her så det konkrete bevis på sammensmeltningen af

det fysiske, digitale og biologiske.

Det vil revolutionere måden, som vi kan behandle sygdomme på, når vi på

den måde kan sekventere menneskers og bakteriers DNA. Vi kan gøre be-

handlingen af sygdomme helt personligt, når lægerne helt præcist ned på

DNA niveau ved, hvordan din sygdom ser ud.

Midt i begejstringen over alle de muligheder, som ny teknologi og digita-

lisering medfører, skal vi også være bevidste om de etiske spørgsmål, og

hvordan vi som mennesker kan bevare følelsen af, at vi er i førersædet i

denne digitale revolution.

Aldrig før i historien har vi og vil få adgang til så mange informationer om os

selv. Både når det drejer om kroppens byggestene og når det drejer sig om

vores handlemåder. Det giver som sagt store muligheder, men også risici.

For hvordan kan vi som mennesker - med digitaliseringens flodbølge af big

data af private oplysninger - lave systemer / algoritmer, der gør, at vi som

privatpersoner trygt kan bruge big data til at gøre vores liv bedre.

Også her kan AAU gøre en forskel. Løsningerne til de store udfordringer kræ-

ver, at forskningens monofagligheder slår sig sammen. Grundforskning in-

den for monofagligheder er gode til at afsløre naturens hemmeligheder og

sammenhænge, men når vi skal løse store og komplekse samfundsmæssige

problemer, er det nødvendigt at bringe flerfagligheder i spil.

AAU arbejder strategisk for at bidrage til at løse samfun-

dets vigtigste problemer. Det er en af grundene til, at

AAU har valgt at bringe sine stærke monofaglighe-

der i spil sammen – i et flerfagligt og tværfakul-

tært samarbejde.

Et af disse er projektet SECURE, hvor ingeniø-

ren og matematikeren Rafael Wisniewski og

antropologen Maja Hojer Bruun netop forsker

i, hvordan sikrer vi privatliv og datasikkerhed i

fremtiden, hvis alt er forbundet og gensidigt af-

hængigt af hinandens data. Det er hightech med et

human touch! Det er AAU.

I N D U S T R I 4 . 0 V I L D I S R U P T E M Å D E N , V I L E V E R PÅ

TEMA: INDUSTRI 4.0 3 AAU MATCHMAKER

TEMAINDUSTRI 4.0

4TEMA: INDUSTRI 4.0 AAU MATCHMAKER

I N D U S T R I 4 . 0 : D E N S M A R T E I N D U S T R I E L L E R E V O L U T I O N

A F T H O M A S M Ø L L E R C H R I S T E N S E N

INDUSTRI 4.0 - DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION - ER EN SAMMENSMELTNING MELLEM DEN FYSISKE PRODUKTION OG DEN DIGITALE VERDEN, SOM SKABER NY VÆRDI

FOR VIRKSOMHEDERNE. DET HANDLER IKKE LÆNGERE BARE OM AT GØRE TINGENE BILLIGERE OG HURTIGERE, MEN OGSÅ SMARTERE.

Industrialiseringen har revolutioneret verden flere gange. Først med

mekaniseringen af processer ved hjælp af vand og damp, derefter ud-

viklingen af masseproduktionen og senest ved anvendelse af compu-

tere og automation.

Og nu står vi overfor - eller måske snarere midt i - endnu en indu-

striel revolution, også kaldet Industri 4.0. Det er blandt tidens varme-

ste emner, når den hastige digitale og teknologiske udvikling inden for

industrien skal forklares med én samlet betegnelse. Med hvad dækker

begrebet helt præcist over?

- Industri 4.0 er svær at definere, for vi befinder os midt i dens udvikling,

fortæller Ole Madsen, der er Laurits Andersen-professor ved Institut for

Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet. Han en af initiativtagerne

til AAU Smart Production, der forsker i fremtidens produktionsmiljø.

- Men man kan sige, at det er en sammensmeltning mellem den fysiske

produktion og den digitale verden, hvor teknologi fylder mere og mere

samtidig med, at vi i højere grad udnytter de enorme mængder data,

der produceres.

SMART TEKNOLOGI SKABER SMART VÆRDI

Baggrunden for at vi overhovedet kan snakke om en fjerde industri-

el revolution, er de mange teknologier, der i disse år går igennem en

enorm udvikling: autonome robotter, augmented reality, 3D-printere,

Big Data, Industrial Internet of Things m.fl. I industrien er de allerede

implementeret på den ene eller den anden måde. Industri 4.0 går ud på

at bringe dem sammen.

- Når de forskellige teknologier er i samspil som sammenhængende sy-

stem, snarere end som isolerede dele, kan de ændre henholdsvis pro-

duktionen og produkterne radikalt og skabe værdi på helt nye måder.

Det handler ikke længere om at gøre tingene billigere og hurtigere, men

også smartere, forklarer Ole Madsen.

Digitaliseringen og den avancerede teknologi kan eksempelvis skabe

værdi i form af mere effektive processe r, færre fejl i produktionen

eller helt nye produkter og services.

- Nogle virksomheder benytter teknologien til at fremstille nye pro-

dukter eller til at tilføje nye funktionaliteter til eksisterende produkter.

I andre virksomheder er fokus på at digitalisere og forbinde produk-

tionssystemer, så de kommunikerer og udveksler data med hinanden.

Det skaber smarte, nærmest selvstyrende fabrikker, der lynhurtigt kan

omstille hele produktionen og forsyningskæden, fortæller Ole Madsen.

VIRKSOMHEDER MÅ PÅ BANEN

I Danmark er det hovedsageligt større virksomheder, som indtil videre

har taget Industri 4.0-skridtet. Ole Madsen mener, at det også er vigtigt,

at små virksomheder kommer på banen og udnytter de mange mulig-

heder, de nye teknologier giver.

- Det er svært at blive bedre, hvis man ikke øver sig. Du kan ikke lave en

femårsplan og bare vente på, at det sker. Det kræver vilje og mod til at

eksperimentere og investere i understøttende teknologier.

Men hvis en virksomhed ikke har ressourcerne til at lave sit eget læ-

ringsmiljø, kan det være svært at tage det første skridt. Derfor forsøger

Smart Production at hjælpe virksomhederne i gang.

- Vi arbejder med nogle forskellige modeller

for, hvordan vi kan indgå i virksomheder-

nes læringsproces. En af mulighederne

er at skabe et læringsmiljø for dem,

hvor de kan afprøve teknologierne

herude hos os. På den måde kan

vi forhåbentligt ruste virksom-

hederne til Industri 4.0 og der-

ved styrke den danske indu-

stri, siger Ole Madsen.


OLE MADSEN - PROFESSOR,

INSTITUT FOR MEKANIK

OG PRODUKTION.

TEMAINDUSTRI 4.0

SMART PRODUCTION LAB: KLOG ER NOGET, MAN ØVER SIG PÅ

AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

6 AAU MATCHMAKERTEMA: INDUSTRI 4.0

INDUSTRI 4.0 ER IKKE NOGET, MAN BARE TALER OM PÅ AALBORG UNIVERSITET. HER HAR DE ET SMART PRODUCTION LAB, SOM ER EN LILLE FABRIK, HVOR MAN IKKE KUN LÆRER OM,

MEN OGSÅ SER, RØRER OG SLÅR SIG PÅ FREMTIDENS PRODUKTIONSMILJØ. DERMED BLIVER INDUSTRI 4.0 MERE HÅNDGRIBELIG FOR BÅDE STUDERENDE OG VIRKSOMHEDER.

På Institut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet står et

anlæg, der kan demonstrere en række funktioner og teknologier, som

kan give et glimt af fremtidens produktionsmiljø. De kalder det Smart

Production Lab.

Den lille fabrik producerer mobiltelefoner. Anlægget er opbygget, så

telefonerne kan produceres i forskellige farver, med forskellige monta-

gehuller og med mulighed for én eller to sikringer monteret. Det giver

mange konfigurationsmuligheder, som anlægget og dens teknologier

nemt kan tilpasses efter.

- Produktet er egentlig ligegyldigt, for vi skiller det ad og putter stum-

perne tilbage i kasserne. Men processen er spændende, og det er et

eksempel på, hvordan vi i fremtiden kan lave fuldstændig kundetilpas-

sede produkter hurtigt og automatisk, fortæller Kelvin Koldsø Nygaard,

der er videnskabelig assistent på Institut for Mekanik og Produktion og

arbejder med udvikling af Smart Production Lab.

Anlægget består af en række simple moduler, som i sig selv ikke er

unikke. Men når forskellige faggrupper afprøver teknologier i sammen-

spil med hinanden på anlægget, viser det, hvad Industri 4.0 og digitali-

sering kan i praksis.

- Det er jo der magien opstår. Det liv, vi har skabt omkring Smart Pro-

duction Lab med integrationen af de mange faggrupper, er meget unikt.

Når jeg sætter min robot til at fungere sammen med Big Data eller byg-

ger augmented reality på den, så kan vi bagefter se, hvilken værdi det

giver i hele produktionsanlægget, siger Kelvin Koldsø Nygaard.

ET LÆRINGSMILJØ FOR BÅDE STUDERENDE OG VIRKSOMHEDER

Smart Production Lab er blevet mødested for studerende fra forskel-

lige studieretninger på universitetet. Tidligere arbejdede de enkelte

faggrupper og teknologier mere parallelt, men øve-fabrikken er i høj

grad noget, der binder domænerne sammen.

Derudover er Smart Production Lab også blevet omdrejningspunkt, når

virksomheder skal prøve at forstå Industri 4.0. For nogle virksomheder

kan Industri 4.0 nemlig virke utopisk og abstrakt, og her giver lærings-

fabrikken noget konkret og fysisk, som de kan se, røre og slå sig på.

- Vi kan ikke slå op i en bog og lære, hvordan vi gør vi det. Vi er nødt til at

øve os for at blive klogere. Så vi har haft mange virksomheder, der har

været ude og se det, simpelthen fordi de har brug for en håndgribelig

fortælling om Industri 4.0. Det kan vi give dem, og det giver mulighed

for at snakke om, hvilke udfordringer virksomhederne møder i fremti-

den, fortæller Kelvin Koldsø Nygaard.

Andre virksomheder er længere i overgangen til Industri 4.0 og samar-

bejder derfor om konkrete løsninger. Blandt andet Grundfos der gerne

vil kunne trække mere data ud fra en af deres avancerede produktions-

linjer, så de hurtigere kan identificere hovedårsagen i tilfælde af fejl på

linjen. Men det er dyrt at stoppe produktionen, og derfor arbejder en

gruppe studerende fra Aalborg Universitet på en installation, der kan

give mere data.

- I stedet for at udvikle og prøve det hele af på vores linje, som jo skal

køre daglig drift, kan de studerende bruge deres egen linje i Smart Pro-

duction Lab og lave meget af forarbejdet for os. Det betyder færre usik-

kerheder, når vi skal implementere det, og dermed behøver vi ikke at

lukke vores linje ned i så lang tid. Og det er en stor gevinst for os, siger

Alexander Larsen, der er Lead Digitalization Engineer i Grundfos.

ALEXANDER LARSENLEAD DIGITALIZATION ENGINEER,

GRUNDFOS

KELVIN K. NYGAARD VIDENSKABELIG ASSISTENT,

INSTITUT FOR MEKANI

OG PRODUKTION


Product Manger hos BILA, Thomas Ording, fortæller:

- Vi er specialister på en række områder, men Industri 4.0 kræver tværfaglig sammenkobling af mange forskellige fagdiscipliner. Derfor ville vi gerne have et samarbejde i stand med AAU om, hvordan vi kan udnytte Industri 4.0 til at skabe endnu mere værdi for vores kunder.

OPTIMERING AF SERVICE OG PRODUKTER

Virksomheden har derfor over to semestre samarbejdet med AAU-studerende Michele Colli på Institut for Materialer og Produktion. Han fortæller:

- I løbet af mit samarbejde med BILA har jeg udviklet en digital platform, som kombinerer en række teknologier, herunder IoT, cloud og business intelligence. Platformen kan kobles til BILAs automatiseringsløsninger ude hos kunderne og opsamle data, der efterfølgende behandles og visualiseres i skyen – fx data om, hvor-når en komponent på en maskine fejler. Ved fejl modtager virk-somhedens egne medarbejdere eller BILAs servicemedarbejdere en notifikation, som viser, hvilken maskine der er tale om. Herefter kan medarbejderen tilgå et dashboard for virksomhedens automa-tiseringsløsning – også i skyen – og se en skematisering af den pågældende maskine, hvor den komponent, der fejler, er markeret med rødt, og fejlloggen for komponenten vises.

Ved hjælp af platformen vil BILAs servicemedarbejder kunne iden-tificere en fejl og ringe til kunden umiddelbart efter – og allerede

INDUSTRI 4.0 SKABER VÆRDI FOR VIRKSOMHED OG KUNDER

AF ANNE BLOKSGAARD

ROBOTVIRKSOMHEDEN BILA LEVERER INDUSTRIROBOTTER OG AUTOMATISERINGSLØSNINGER TIL VIRKSOMHEDER OVER HELE VERDEN. VIRKSOMHEDEN HAR DET SENESTE ÅR FÅET

HJÆLP FRA AAU-STUDERENDE TIL UDVIKLING AF EN INDUSTRI 4.0-PLATFORM TIL VIRKSOMHEDENS SERVICEAFDELING.

TEMAINDUSTRI 4.0

8 AAU MATCHMAKER8 AAU MATCHMAKERTEMA: INDUSTRI 4.0

på det tidspunkt have en plan klar for, hvordan den rettes. Dette be-tyder en markant hurtigere reaktionstid og fejlretning – og dermed også markant kortere nedetid for kundens løsning og produktion.

- Samtidig vil BILA kunne analysere på tværs af data for alle deres systemer og se, om der er et mønster i, fx hvilken type fejl der giver længst nedetid. Derved kan BILA se, hvor man bør sætte ind for at optimere sine egne produkter, tilføjer Michele Colli.

BEHOV FOR NYE FORRETNINGSMODELLER

Hos BILA er de så begejstrede for Michele Collis løsning, at de har indledt et samarbejde med en ny gruppe AAU-studerende. Gruppen arbejder på at udvikle forretningsmodeller for, hvordan BILA kan udnytte den værdi, Industri 4.0-platformen giver, i deres serviceaf-deling. De vejledes af netop Michele Colli, som nu er ansat på AAU i et ph.d.-stipendiat.

- Vi har brug for en forretningsmodel for, hvordan vi kan vise vores kunder, hvilken værdi Industri 4.0 giver. Vi er i stand til at indhente og analysere på en masse data – men hvordan omsætter vi det til forretning? forklarer Thomas Ording og tilføjer:

- Vi håber at få konkrete forslag til forretningsmodeller, men det vigtigste er faktisk den læring, vi får internt. Vi får tilført viden, me-todik og modeller, men også en terminologi og refleksion omkring, hvordan vi selv arbejder med Industri 4.0, og hvordan vi kan tale med vores kunder om det.

Hos BILA er man ikke i tvivl om vigtigheden af Industri 4.0 for dansk industri – og for dansk nationaløkonomi:

- Om få år er Industri 4.0 en integreret del af alle vores produkter og processer. Vi har en klar vision om at gøre det rentabelt for dan-ske virksomheder at tage deres produktion hjem til Danmark igen – og vi er ikke i tvivl om, at midlet til at opnå det hedder Industri 4.0, afslutter han.


FAKTA

Vil du skabe forretning med Industri 4.0? Den nordjyske IKT-klynge

BrainsBusiness og AAU Smart Production afholder i foråret en

temarække om emnet. Læs mere på www.brainsbusiness.dk


SYNS-PUNKT


INDUSTRI 4.0FREMTIDSSIKRING AF VIRKSOMHEDEN

VIA DIGITALISERINGA F C L A U S F A L K , F O R M A N D , B R A I N S B U S I N E S S

HVIS DE DANSKE PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER SKAL HAVE EN FREMTID PÅ ET KONKURRENCE- PRÆGET GLOBALT MARKED, SKAL VIRKSOMHEDERNE UNDERSTØTTES I EN DIGITAL-

ISERINGSPROCES, SÅ DE NYESTE TEKNOLOGIER BLIVER EN INTEGRERET DEL AF VIRKSOMHEDERNES PRODUKTER OG ARBEJDSPROCESSER. I DEN FORBINDELSE

BØR BÅDE BRAINSBUSINESS OG AAU SPILLE EN NØGLEROLLE.

Som traditionel produktionsvirksomhed kan det virke som en uover-

skuelig og endda skræmmende opgave at skulle gennemføre en digi-

taliseringsproces og træde ind i Industri 4.0. Udbuddet af teknologier

er enormt, og indførelsen af nye teknologier kræver forandring af ar-

bejdsprocesser og arbejdsgange, hvilket kan medføre stor usikkerhed

for såvel medarbejdere som ledelse. Samtidig skal virksomheden ud-

vikle nye forretningsmodeller for nye eller forbedrede produkter base-

ret på digitale teknologier som Big Data, business intelligence, kunstig

intelligens, cyber security eller IoT-netværk.

For at opfylde forretningspotentialet i Industri 4.0 kræves en gen-

nemgribende omtænkning af virksomheden, dens processer og for-

retningsmodeller – og måske derfor har mange danske produktions-

virksomheder kun lige taget hul på anvendelsen af de nye teknologier.

Det er en helt ny verden, de skal sætte sig ind i – en verden af avancerede

og komplicerede teknologier, hvis udbytte og potentiale det kan være

svært at overskue.

Over for produktionsvirksomhederne står et stærkt IT-erhverv, hvis

produkter og teknologier er modne til at blive bragt i anvendelse – men

som ikke nødvendigvis har haft produktionsvirksomheder som deres

kernekunder og derfor ikke har indgående indsigt i denne branches

behov og udfordringer. Derfor må der skabes fælles forståelse og

gensidig indsigt, hvis produktionsvirksomhederne for alvor skal tage

skridtet ud i Industri 4.0.

BRAINSBUSINESS BYGGER BRO MELLEM IT OG PRODUKTION

BrainsBusiness fungerer som brobygger mellem IT-virksomheder og

AAU. Denne funktion udbygger vi nu til også at fungere som binde-

led – innovationshub – mellem IT-virksomheder, IT-forskere, Smart

Production-forskere og produktionsvirksomheder for at understøtte

og facilitere en vellykket digitalisering af små og mellemstore pro-

duktionsvirksomheder.

BrainsBusiness har en unik position for at udfylde denne rolle pga. klyn-

gens mangeårige arbejde med at skabe netværk på tværs – både virk-

somhed til virksomhed og mellem virksomheder og forskere på AAU.

Denne position kan med fordel udnyttes i det nye setup, hvor Brains-

Business og AAU Smart Production således kan fungere som ”oversæt-

tere” mellem produktionsvirksomhederne og de IT-virksomheder og

-forskere, som ligger inde med produkter og teknologier, der kan hjæl-

pe virksomhederne med at gennemføre den digitale transformation.

Vi arbejder allerede nu på at opbygge et økosystem, hvor forskning,

teknologivirksomheder, investorer/funding og produktionsvirksomhe-

der kan mødes og opnå større forståelse for hinandens kompetencer

og behov – og derigennem skabe samarbejde og forretning.

FORÅRET 2018 STÅR I INDUSTRI 4.0’S TEGN

Som et konkret led i dette arbejde afholder vi i foråret 2018 en fælles

temarække om Industri 4.0, hvor produktionsvirksomheder, IT-virksomheder

og AAU-forskere er inviteret. Mødernes program vil omfatte både eksper-

ter fra AAU Smart Production og virksomheder, som har gennemført vel-

lykket digitalisering af arbejdsprocesser og/eller produkter.

Vores mål er at bringe produktionsvirksomheder og teknologileveran-

dører tættere sammen og skabe en gensidig forståelse for behov og

kompetencer for derigennem at facilitere konkrete forretningsmæs-

sige samarbejder, hvor virksomhederne gennemfører en digitalise-

ringsproces med hjælp fra en eller flere IT-virksomheder.

I disse samarbejder ser vi meget gerne, at studerende eller forskere

fra AAU deltager som fx tovholder, videnkapacitet eller driver i proces-

serne. På den måde sikres et endnu højere vidensniveau i såvel de

nye arbejdsprocesser og produkter som i selve digitaliseringsproces-

sen, så de danske produktionsvirksomheder på bedst mulig vis gui-

des igennem den overgang til Industri 4.0, som er afgørende for deres

overlevelse på det globale marked.

TEMAINDUSTRI 4.0TEMAINDUSTRI 4.0

12TEMA: ARKTIS AAU MATCHMAKER

FAKTA

Fra AAU deltager to forskningsgrupper i projektet: sektionerne ”Con-

nectivity” og ”Wireless Communication Networks”, der ledes af hhv.

professor Petar Popovski og professor Preben Mogensen.

ONE5G er et samarbejde mellem Orange, Telefónica, Huawei, Intel,

Nokia, Samsung, B-COM, WINGS ICT Solutions, Freie Universität Ber-

lin, Universidad de Malaga, Aalborg Universitet, Centre National de la

Recherche Scientifique, Fraunhofter Heinrich Hertz Institute

Læs mere på https://one5g.eu/

Allerede inden første fase af 5G-netværket er i luften, arbejder speciali-

ster fra Aalborg Universitet (AAU) intenst på at forbedre det. De optimerede

funktionaliteter, som næste fase skal indeholde, er essentielle i forhold til

morgendagens teknologi som eksempelvis selvkørende biler og inden-

dørs, autonome droner. Udviklingen sker i projektet ONE5G i samarbejde

med andre af verdens toneangivende aktører inden for telekommunikation

såsom Nokia, Samsung, Intel, Huawei og Orange.

DATAFORSINKELSER KAN KOSTE LIV

Kravene til det mobile netværk stiger støt i takt med den avancerede,

teknologiske udvikling, som griber længere og længere ind i vores hver-

dag. Især i tætbefolkede byområder og i landområder, hvor der er meget

langt mellem masterne, er der flere udfordringer på vej. Det gælder for

eksempel ved brug af distribuerede systemer, hvor der skal anvendes

trådløs kommunikation, fordi enhederne ikke befinder sig lige ved siden

af hinanden, men hvor der stilles lige så høje krav til pålidelighed, som

hvis de var forbundet med kabler.

Det er tale om kritiske applikationer som eksempelvis dem, der skal få

selvkørende biler til at kommunikere med hinanden og med sensorer i vej-

siderne. Det forklarer Jimmy Jessen Nielsen, som er lektor på Institut for

Elektroniske Systemer:

– Hvis det eksempelvis bliver detekteret, at der er en lastbil på vej ud

foran én, så skal man være sikker på, at éns bil modtager kommandoer

om, at den skal nødbremse. Og de kommandoer skal naturligvis komme

med en usvigelig pålidelighed, siger han og henviser til den ene af de

to store forbedringer, de skal indarbejde i næste version af 5G, nemlig

URLLC – Ultra Reliable Low Latency Communication eller omskrevet til

dansk: ultrapålidelig kommunikation med lav latenstid.

NÅR MÅLEENHEDEN HEDDER MILLISEKUNDER

Når forskerne arbejder med ultrapålidelig kommunikation med lav la-

tenstid, regner de i millisekunder. I det eksisterende 4G-netværk er den

mindst opnåelige latenstid – dvs. den tid, det tager at få en besked fra ét

sted til et andet – omkring 15-20 millisekunder. Men det er måske kun

med 90 procents pålidelighed.

– Derfor kan der sagtens være 10 procent af beskederne, der først kom-

mer efter 50 millisekunder, og 1 procent, der først kommer efter 100 mil-

lisekunder, og man kan ikke – i første version af 5G – stole på timingen i

kritiske applikationer, hvor det for eksempel gælder personsikkerhed. Og

det er altså én af de forbedringer, der skal være på plads i anden version,

siger Jimmy Jessen Nielsen.

MERE EFFEKTIVE INFORMATIONSPROTOKOLLER

I fremtidens kommunikation er der behov for forbedring af endnu en

teknologi i netværket: Massive machine type communication (mMTC).

Med den stigende udbredelse af Internet of Things (IoT) stilles der sta-

dig større krav til netværket om understøttelse af mange enheder på én

gang. Det kan være så forskellige enheder som armbåndsure med fit-

ness-trackere, temperatursensorer til måling af fjernvarme eller følere

til måling af næringsstoffer i jorden hos landmanden.

– Der vil helt sikkert komme mange flere typer af sensorer og små intel-

ligente enheder, og når de så allesammen skal forbindes til mobilnetvær-

ket, er det lidt af en udfordring med de netværk, vi har i dag. Den måde

en enhed tilgår netværket på, dvs. den protokol, der anvendes, er meget

omstændelig og skal igennem mange trin som identifikation af afsender,

sikkerhedstjek, tildeling af resurser osv.

Der er med andre ord en mængde information, der skal sendes frem og

tilbage, før man rent faktisk kan sende den information om temperatu-

ren, som er hele formålet med kommunikationen. Og de ekstra informa-

tioner, som kaldes overhead, kan sagtens indeholde ti gange mere data

end selve temperaturoplysningen.

På den måde bliver der brugt alt for meget af nettets kapacitet på at få

helt små informationer ud, som for eksempel en temperaturmåling. Man

får populært sagt ikke nok valuta for pengene.

– Ved større dataoverførsler, hvor en bruger for eksempel opretter forbin-

delse for at streame en serie fra Netflix, skal dataforbindelsen måske holde

i en halv time eller halvanden, og så er det en forsvindende lille del, der

forsvinder til overhead, mens det ved en lille puls- eller vandmåling er en alt

for stor del af kommunikationen, der er overhead. Det bliver der ikke plads

til i fremtidens netværk, hvor IoT kommer til at spille en langt større rolle.

MOBILNETVÆRK TIL MORGENDAGENS ROBOTTER

A F N E L LY S A N D E R

SELVKØRENDE BILER PÅ VEJENE OG AUTONOME DRONER I PRODUKTIONSHALLERNE. DE NYE TEKNOLOGIER STILLER STORE KRAV TIL DET MOBILE NETVÆRK, OG FORSKERE

FRA AALBORG UNIVERSITET ARBEJDER ALLEREDE NU SAMMEN MED VERDENS FØRENDE MOBILAKTØRER OM UDVIKLING AF ANDEN FASE AF 5G.


Softwareingeniører og robotudviklere er titler, der kan give HR-chefer

i landets fremstillingsvirksomheder både hovedpine og søvnløse næt-

ter. For når Internet of Things, Big Data og Robotics skal integreres i

produktion og produkter hos danske virksomheder, opstår der rift om

kandidaterne.

Det er en del af baggrunden for et nyt partnerskab mellem Nilfisk og

Aalborg Universitet. Partnerskabet indebærer både fælles forskning,

en innovations-hub, hvor Nilfisk over de kommende år vil ansætte en

række specialister, samt et tæt samarbejde mellem Nilfisks teknologi-

specialister og førende forskere fra Institutterne for Datalogi, Elektro-

niske Systemer og Energiteknik.

OPRUSTNING AF KOMPETENCER

Nilfisk estimerer, at op mod ti procent af virksomhedens globale om-

sætning vil komme fra robotics inden for de næste fem til syv år. Ifølge

Lars Gjødsbøl, som er Executive Vice President hos Nilfisk, betyder det

en omfattende oprustning af virksomhedens kompetencer inden for

området – og her er partnerskabet med Aalborg Universitet et vigtigt

skridt på vejen:

– Vores målsætning om at udvikle fremtidens intelligente rengørings-

løsninger realiserer vi blandt andet ved at trække på den kompetence

og forskning, der findes i universitetsmiljøerne i Danmark, men også

internationalt, udtaler Lars Gjødsbøl, der fortæller, at samarbejdet er

et vigtigt supplement til Nilfisks øvrige teknologipartnerskaber.

– Aalborg Universitets ingeniøruddannelser er kåret til at være i den

absolutte top i Europa. Universitetet har et meget stærkt internationalt

netværk og repræsenterer samtidig en række anerkendte forsknings-

profiler inden for blandt andet robotics. Så vi har stor tiltro til, at nogle

af landets bedste kommende teknologiudviklere skal findes her, siger

Lars Gjødsbøl.

Henrik Pedersen, som er dekan på Det Tekniske Fakultet for IT og De-

sign, ser ligeledes frem til samarbejdet med Nilfisk:

– Nilfisk er en attraktiv, international virksomhed med mange års erfaring

inden for udvikling og produktion af innovative kvalitetsprodukter. Der

er ingen tvivl om, at vores forskere og studerende har meget at tilbyde

Nilfisk, og at samarbejdet i høj grad også vil komme Aalborg Universitet

til gode både inden for forskning og i uddannelsen af vores studerende.

NILFISK FÅR ADGANG TIL FREMTIDENS ROBOTUDVIKLERE

AF LOUISE KLINGE, NILFISK A/S OG NELLY SANDER, AAU

AALBORG UNIVERSITET OG NILFISK HAR INDGÅET ET NYT PARTNERSKAB. FÆLLES FORSKNING, KOMPETENCEUDVEKSLING OG ADGANG TIL EFTERTRAGTEDE TEKNOLOGI-

KANDIDATER ER MÅLET FOR INNOVATIONSSAMARBEJDET.

14TEMA: INDUSTRI 4.0 AAU MATCHMAKER14TEMA: ARKTIS AAU MATCHMAKER

Kandidatuddannelsen i lysdesign er den første i Danmark, og kombina-

tionen af faglighederne medieteknologi, arkitektur og lysteknologi er

unik. Studerende der optages på uddannelsen, har en bachelor inden

for arkitektur, design, medieteknologi, bygningsteknologi eller elektro-

nik. Undervisningen varetages af forskere inden for de tre vidensfelter,

og de problembaserede designprojekter udvikles i grupper på tværs af

nationaliteter og fagligheder.

” Vi optager studerende med mange forskellige fagligheder og inter-

nationale uddannelsesbaggrunde, så diversitet spiller en stor rolle

på studiet. Vi lægger vægt på at de studerende tilegner sig viden om

deres medstuderendes fagligheder og inspirerer dem i høj grad til at

anvende tværfagligheden aktivt i deres gruppeprojekter” siger uddan-

nelsesleder Ellen Katrine Hansen, der selv har arkitekturbaggrund.

Attraktive kandidater med hands-on kompetencer.

Kandidater i lysdesign er i stand til at løse konkrete opgaver og give

en løsning på et aktuelt problem. De evner at arbejde tværfagligt med

fokus på at indhente data ved hjælp af både kvalitative og kvantitative

metoder. Desuden kan de arbejde med både de tekniske og medietek-

nologiske færdigheder, der fordres i f.eks intelligent belysning, herun-

der f.eks at programmere brugerflader og lignende.

”Efter min mening har uddannelsen succes fordi den hænger godt

sammen med designstrømningen Nordisk Lys. Vi integrerer en stor

andel af vores forskning i undervisningen og lægger meget stor vægt

på hvilken effekt de udviklede løsninger har på brugerne” siger Ellen

Katrine Hansen.

FOKUS PÅ LYSDESIGNUDDANNELSEN

AF MONA BJØRN

AALBORG UNIVERSITETS KANDIDATUDDANNELSE I LYSDESIGN KOMBINERER MEDIE- TEKNOLOGI, ARKITEKTUR OG LYSTEKNOLOGI. UDDANNELSEN UDSPRINGER AF ET

STÆRKT FORSKNINGSMILJØ OG HAR EFTER BLOT TRE ÅR HØSTET DEN INTERNATIONALE LYSINDUSTRIS ANERKENDELSE.


FAKTA

30 optages hvert år, halvdelen er danske og halvdelen internatio-

nale. Praktik eller samarbejdsprojekt på 3. semester. Kandidatud-

dannelsen retter sig mod jobfunktioner som f.eks. selvstændige

rådgivere, arkitekter, belysningsindustrien, konsulenter i kommuner

eller forskning. Mere info Light.aau.dk

Kandidatuddannelsen i lysdesign på Aalborg Universitet CPH vandt

i november den anerkendte pris PLDR Education Award 2017. Det

foregik ved PLDC, årets kongres for professionelle lysdesignere fra

hele verden. www.pld-c.co

Kontakt: Uddannelsesleder Ellen Kathrine Hansen, lektor, PhD,

Aalborg Universitet, [email protected]

Det er almindeligt kendt, at kvaliteten af belysningen har indvirkning

på stemningen i et rum. Koldt og varmt, svagt og skarpt lys stimulerer

forskelligt. Men hvordan indvirker en intelligent lysdesignløsning i et

klasselokale på elevernes adfærd og indlæring hen over en hel skole-

dag - og henover et kalenderår?

Det intelligente lysdesign der i øjeblikket testes er udarbejdet som led

i et forsknings- og udviklingsprojekt mellem forskere på Lysdesign-

uddannelsen på Aalborg Universitet København, rådgivningsfirmaet

Sweco, Albertslund Kommune og belysningsproducenten Zumtobel.

INTELLIGENT LYSDESIGN MED BRUGEREN I FOKUS

Forsknings- og udviklingsprojektet ”Lys og læring i folkeskolen” byg-

ger bl.a. på en evidensbaseret analyse foretaget af tre studerende fra

Lysdesignuddannelsen. På baggrund af observationer i klasseloka-

lerne under undervisning, lyddata af lokalets støjniveau samt foku-

sinterviews med lærere og elever, analyserede de sig frem til nogle

gennemgående mønstre. De blev omsat til en række designkriterier,

som lysdesignere i Sweco modtog som input til deres design af den

egentlige lysløsning. Det endelige lysdesign blev i sommerferien in-

stalleret i fire klasselokaler og er bygget op om tre lysindstillinger:

Fokus, Smartboard og Hygge. Til lærerne blev der udarbejdet en bru-

germanual og forslag til brugen af de tre lysindstillinger.

Kathrine Marie Schledermann var en af de studerende:

- Projektet har haft stor læringsværdi for mig. Jeg har prøvet kræfter

med brugerinddragelse og har deltaget i den faglig dialog på lige fod

med brancheeksperter i designfasen. Vi var også med da lysdesignet

skulle installeres i testlokalerne. Jeg brænder for feltarbejde så det var

meget tilfredsstillende at være med til at følge løsningen helt til dørs.

UNIK FØLGEFORSKNING

Siden august har AAU-forskere og en international gæsteforsker fulgt

lærernes aktive brug af belysningen. Designet er tænkt som et redskab

til lærerne og brugerevalueringen fokuserer derfor bl.a. på lærernes

oplevelser i forhold til f.eks at skabe ønskede stemningsskift i den dag-

lige undervisning.

Hos Sweco har man store forventninger til de kommende forsknings-

resultater, der publiceres i løbet af foråret.

- Der findes faktisk ikke videnskabelige forskningsresultater om lys

som undervisningsredskab, dvs. om det potentiale der ligger i, at læ-

rerne kan forandre lyset i klassen i forhold til undervisningen, så dette

forskningsprojekt er helt unikt, udtaler Merete Madsen, teamleder for

Sweco’s Lighting Design Team. ”Det er meget interessant for os at vide,

hvordan lærerne rent faktisk bruger lyset. Vores motivation for deltage

i dette forskningsprojekt er bl.a. at være med til at skabe mere viden på

området, som forhåbentlig kan være med til at skabe bedre belysning i

fremtidens skoler, slutter Merete Madsen.

LYS OG LÆRING I FOLKESKOLENAF MONA BJØRN

KAN LYS VÆRE ET UNDERVISNINGSREDSKAB? HVAD BETYDER BELYSNINGEN I KLASSELOKALET FOR LÆRERENS MULIGHEDER FOR AT SÆTTE DEN BEDSTE RAMME FOR FORSKELLIGE TYPER UNDERVISNING? DET TESTES I ØJEBLIKKET PÅ EN FOLKESKOLE I ALBERTSLUND KOMMUNE.

CASE


FAKTA

”Lys og læring i folkeskolen” er del af forsknings- og udviklings-

projektet Lighting Metropolis støttet af EU Interreg Öresund, Kat-

tegat og Skagerak. Lightingmetropolis.com

Mere info: forskningsleder Ellen Kathrine Hansen, lektor, PhD

[email protected] og på light.aau.dk

DANSKE IVÆRKSÆTTERE EROBRER USA MED ROBOTTER TIL PIGER

A F H I V A A H M A D I

18 AAU MATCHMAKER18 AAU MATCHMAKERTEMA: INDUSTRI 4.0

Samme dag som lanceringen i USA, måtte den danske virksomhed Smart-

Gurlz melde udsolgt på flere af deres dukker. Aftenen forinden havde de

sikret sig en investering på 1,3 mio. kr. på amerikansk TV i bedste sende-

tid med deres programmerbare robot-dukker, som lærer piger at kode.

Dukkerne blev i sidste uge et hit i TV-programmet Shark Tank, som er

den amerikanske pendant til Løvens Hule. Stjerneinvestorer som Richard

Branson og Marc Cuban var begejstrede for dukkerne, og iværksætter

Daymond John endte med at købe sig ind i firmaet for sine egne penge.

Nu vil han hjælpe SmartGurlz med at indtage det amerikanske marked.

Bag robot-dukkerne står fire danske iværksættere, herunder Thomas

Kølbæk, som til daglig læser ’Control and Automation’ på Aalborg Univer-

sitet. Han er CTO i SmartGurlz og har stået for elektronikken og for den

indbyggede software, der bl.a. sørger for at dukken kan holde balancen.

- For mig har det været en vild og surrealistisk oplevelse at være en del

af som kun 24-årg studerende. At være med helt fra starten til at opfinde

og udvikle et produkt, tilbringe to måneder i Kina med at sætte produktio-

nen op, at lancere det i Europa og nu at skulle på markedet i USA med en

kendis som Daymond John. Det kunne jeg kun drømme om, da vi startede

projektet tilbage i 2015, siger Thomas Kølbæk.

IVÆRKSÆTTERE VIL HAVE FLERE PIGER I IT

På AAU er man stolte over SmartGurlz’ succes.

- Vi fokuserer stærkt på iværksætteri og innovation i undervisningen på

AAU, og det er inspirerende at se, når de studerendes anstrengelser bærer

frugt. Det viser, at vi har fat i det rigtige. Stort tillykke til Thomas Kølbæk og

resten af holdet bag SmartGurlz, siger rektor Per Michael Johansen.

Ideen bag SmartGurlz var et ønske om at løse det problem, at alt for få

unge piger interesserer sig for teknologi, programmering og naturviden-

skab. For mens masser af teknisk legetøj henvender sig til drenge, så er

det svært at finde legetøj til piger, der er teknologisk interesserede.

- Robotlegetøj fokuserer ofte på vold, kamp og våben. Nogle producenter

maler det samme legetøj lyserødt for at appellere til piger, men pigers le-

gemønstre er anderledes. De går mere op i rollespil og historiefortælling.

Derfor har vores robotter stærke personligheder og historiebaserede op-

gaver, eventyr, lege og historier, siger Sharmi Albrechtsen, der er CEO og

marketingchef i SmartGurlz.

GENVEJ TIL DET AMERIKANSKE MARKED

TV-eksponeringen og Daymond Johns investering i SmartGurlz har al-

lerede betydet, at dukkerne har slået igennem på de sociale medier, hvor

amerikanske tv-seere ivrigt har kommenteret dukkerne. SmartGurlz hav-

de forberedt sig på kraftig efterspørgsel i kølvandet på succesen i Shark

Tank og indkøbt ekstra varelager. Alligevel måtte de melde udsolgt på

flere af dukkerne allerede samme dag som lanceringen.

- Det betyder enormt meget at have Daymond John med, for ud over det

økonomiske, så kan han også hjælpe os ind på det amerikanske marked gen-

nem sine eksisterende kanaler. F.eks. ved at reklamere på sin egen Twitter,

Instagram og Facebook, siger Thomas Kølbæk fra AAU og SmartGurlz.

SMARTGURLZ INDTOG USA MED DERES ROBOT-DUKKE, SOM LÆRER PIGER AT PROGRAMMERE. EFTER EN SUCCES I DET AMERIKANSKE TV-PROGRAM SHARK TANK, HVOR DE BEGEJSTREDE

DOMMERPANELET, BLIVER DUKKERNE REVET NED FRA HYLDERNE.

FAKTA

- SmartGurlz kom på markedet i Danmark og resten af Europa

i julen 2016 og har nu solgt ca. 10.000 eksemplarer. Yderligere

10.000 dukker blev sat til salg i USA i kølvandet på succesen i

Shark Tank. Flere af modellerne blev udsolgt samme dag.


FAKTA

53 pct. af alle kandidatspecialer på AAU skrives i samarbejde med en

virksomhed, ligesom der er mulighed for projekt-/praktikforløb på

stort set alle uddannelser, da det er en del af AAU’s læringsmodel.

Siden 2003 har AAU haft en særlig enhed, der gennem forskellige ak-

tiviteter og tilbud fremmer iværksætteri. Læs mere: www.sea.aau.dk.

AAU er det danske universitet, der har flest vidensamarbejder og

teknologioverførsler med omverdenen ift. universitets størrelse.


MATEMATISK MODEL GIVER DOMSTOLE VÆRDIFULDT DNA-VÆRKTØJ

A F S A N N E N I E L S E N

EN DNA-PROFIL ER OFTE ET VIGTIGT SPOR I SAGER OM VOLDTÆGT ELLER ANDRE SEKSUELLE OVERGREB MOD KVINDER, MEN HVIS EFTERFORSKERNE KUN HAR SPARSOMT BIOLOGISK MATERIALE, KAN RESULTATERNE VÆRE SVÆRE AT FORTOLKE OG BRUGE I EN

RETSSAL. NU SÆTTER AALBORG-FORSKER PRÆCISE TAL PÅ DEN SÅKALDTE BEVISMÆSSIGE VÆGT AF DNA FRA Y-KROMOSOMER, OG DET ER ET VÆRDIFULDT VÆRKTØJ FOR DOMSTOLENE.

Når politi og anklagemyndighed skal efterforske sager om seksuelle

overgreb mod kvinder, kan det være et vigtigt spor, hvis man kan finde

rester af DNA, der er efterladt af gerningsmanden. Men i tilfælde som

fx voldtægt, er der ofte så meget DNA fra offeret, at det kan være svært

at isolere en prøve, der med sikkerhed stammer fra gerningsmanden.

Derfor vælger retsgenetikere i den situation ofte at fokusere på den

DNA, der sidder på Y-kromosomer, fordi den med sikkerhed stammer

fra en mand.

I modsætning til en almindelig DNA-profil, der som regel bliver lavet ud

fra alle 22 kromosompar (de par, der ikke er kønskromosomer), har der

hidtil været stor usikkerhed om, hvor megen bevismæssig vægt man

kan tillægge en Y-profil. Det skyldes, at Y-kromosomet hos mænd, der

har fælles forfædre, ofte vil forekomme uden nogen særlig variation.

Derfor har Mikkel Meyer Andersen sammen med sin kollega David Bal-

ding fra University of Melbourne i Australien udarbejdet en computer-

model, der kan hjælpe med at forstå, hvor mange mænd der har samme

profil i en population. Det kan have afgørende betydning for, om der kan

fælles dom i en sag.

Vi kan med denne nye metode hjælpe retten ved at indsnævre antallet af

mulige gerningsmænd fra måske flere hundrede tusinder til under 100 –

og ofte endda langt færre, forklarer Mikkel Meyer Andersen.

SIKKER VIDEN OM USIKKERHED

Computermodellen, som de to forskere har udarbejdet sammen, kan

simulere globale og lokale befolkninger med en lang række forskellige

variabler; hvor mange drengebørn, man får i gennemsnit, hvor stor be-

folkningstilvæksten er, hvor stor mobiliteten er osv. Sammen med eksi-

sterende viden om, hvordan Y-kromosomerne arves, og hvor ofte de mu-

terer, kan modellen bruges til at give et ret nøjagtigt billede af, hvor unik

en Y-profil er. Dermed får domstolene et værdifuldt værktøj til at vurdere

hvor tungt et DNA-match fra Y-kromosomet skal veje i en straffesag.

Desværre har en profil, der kun er baseret på DNA fra Y-kromosomer,

hidtil været sværere at fortolke end en ”almindelig” DNA-profil, der som

regel bliver lavet ud fra alle 22 autosompar (de par, der ikke er kønskro-

mosomer).

Bortset fra nogle enkelte mutationer, bliver Y-kromosomer nemlig givet

direkte videre fra far til søn uden nogen særlig variation. Det betyder at

mænd, der er i familie med hinanden gennem fælles forfædre, med stor

sandsynlighed har ens DNA på Y-kromosomet, hvilket gør at de ikke kan

skelnes fra hinanden på den måde.

DET BLIVER I FAMILIEN

Når man skal afgøre hvor stor bevismæssig vægt en DNA-profil har, bru-

ger man begrebet ’random match probability’. Det er betegnelsen for,

hvor sandsynligt det er, at en tilfældig mand på gaden har den samme

DNA-profil som den, der er fundet på gerningsstedet - og dermed hvor

meget vægt profilen kan tillægges som bevisbyrde. Med normale DNA-

profiler er tallet forsvindende lille, men med Y-profiler er det sværere at

gennemskue.

- Brødre, fædre, farfædre, onkler og fætre på fædrene side vil ofte have

samme Y-profil. Det kan gå helt ud i halvtreds led, så der kan sagtens

være match mellem mænd, som slet ikke ved at de er i familie med hin-

anden, forklarer Mikkel Meyer Andersen. De er dog langt tættere beslæg-

tet gennem deres fædre end to tilfældige mænd, siger han.

Mikkel Meyer Andersen understreger også, at DNA-match ikke alene kan

bruges som metode til at udpege gerningsmanden til en forbrydelse.

Derimod kan det være en effektiv måde at afkræfte en mistanke på.

- Hvis man har en mistænkt, som ikke matcher på Y-DNAet, kan man ofte

udelukke ham som gerningsmand,” siger Mikkel Meyer Andersen. -Og det

er en rigtig, rigtig god ting.


22 AAU MATCHMAKERTEMA: INDUSTRI 4.0

M U S I K E R E N N Ø G L E T I L S I N D E TA F S U S A N N E H . K N U D S E N

FORSKNINGEN VISER, AT MUSIK ER EN UNIK NØGLE TIL AT SKABE GENKLANG I HUKOMMELSEN. UNDERVISERE OG STUDERENDE FRA MUSIKTERAPI ARRANGERER DERFOR I SAMARBEJDE MED

MUSIKKENS HUS FÆLLESSANG FOR DEMENSRAMTE OG DERES FAMILIER.


Mange af os har i dette efterår set, liket og delt den rørende optagelse af

demensramte Else, der lyser fuldstændigt op til tonerne af sange, som

ligger gemt – men aldrig glemt – dybt inde i sjælen. Forskning i musik-

terapi på Aalborg Universitet har i den forbindelse vist, at musik både

øger livskvaliteten og mindsker demenssymptomer hos mennesker med

demens i både mild og svær grad. Samtidig ønsker undervisere og stu-

derende fra musikterapi at skabe et fællesskab om musik og arrangerer

derfor i samarbejde med Musikkens Hus, der er Danmarks første demen-

svenlige kulturinstitution, fællessang.

- Fællessang i Musikkens Hus er målrettet gæster med en mild til moderat

grad af demens samt deres familier, og hovedformålet er først og frem-

mest at skabe fællesskab om sang – det er ikke musikterapi i den forstand,

som vi ser i klippet med Else. Men helt generelt – uanset om man blot har

demens i en mild grad - så viser forskning, at musik er en unik nøgle til

at skabe genklang i hukommelsen, til glæde, ro og fællesskabsfølelse, si-

ger Stine Lindahl Jacobsen, der er lektor på Institut for Kommunikation og

Psykologi og ansvarlig for forskningsprogrammet på musikterapi.

UNDERVISNING FOR MEDARBEJDERE

Også hos Musikkens Hus er der fokus på det stigende antal danskere, der

får konstateret en demenssygdom. Her er medarbejderne blevet undervist

i, hvordan man hjælper mennesker med begyndende demens bedst muligt.

Det kan for eksempel være i forhold til at spotte en medborger, der skal

have hjælp til at finde mønter til et glas hvidvin i pausen og i det hele taget

skabe tryghed.

- Alle skal have det godt i Musikkens Hus, og vi er meget stolte af at med-

virke til mere åbenhed over for og bedre tilbud til demensramte. Vi følger

derfor forskningen med stor interesse, siger Lasse Rich Henningsen, adm.

direktør i Musikkens Hus.

MUSIKTERAPI ER MERE END MUSIK

Musikterapi virker imidlertid ikke bare på mennesker med en demens-

sygdom. Forskerne på Aalborg Universitet har også vist gode resultater

i forhold til at tilbyde musikterapi til mennesker med en psykisk sygdom

eller stress, ligesom musikterapi også kan forbedre kommunikationen i

socialt udsatte familier.

- Musikterapi er mere end bare musik. Det handler også om at aflæse men-

neskers signaler og tilpasse tingene efter den enkelte. De lyde og toner,

der er beroligende og trygge for én, kan være angstprovokerende for en

anden, siger Stine Lindahl Jacobsen.


På Institut for Datalogi pryder en elektronisk tavle med lysende stjerner

væggen i kantinen. Stjernerne viser nogle af de virksomheder, der er ud-

sprunget fra instituttet, og nu skal et nyt innovationskontor på instituttet

gøre endnu flere idéer til stjerner på væggen.

AAU Innovation har nemlig etableret et satellit-kontor på Datalogi. Det

nye kontor skal styrke samarbejdet med erhvervslivet og samtidig

gøre det nemmere for studerende og forskerne at få rådgivning og

sparring på deres produkt- og virksomhedsidéer ved at komme tæt-

tere på idéernes ophav.

- Der er rigtig mange gode idéer hos de studerende, men det er langt fra

alle, der kommer over til os. Og det er ærgerligt, for vi har en masse fede

programmer for iværksættere. Vi vil derfor gerne tættere på studiemiljø-

erne for ved at være fysisk til stede bliver vi helt naturligt mere synlige,

forklarer Marie Fallgaard, der er konstitueret områdeleder for SEA (Sup-

porting Entrepreneurship at Aalborg University).

- Samtidig håber vi, at vores tilstedeværelse kan skabe en bevidsthed

hos underviserne, som forhåbentligt dermed vil have os i baghovedet,

når de læser de studerendes projekter og ser potentialer til en produkt-

og virksomhedsidé.

SKAL HJÆLPE I NÆRMILJØERNE

Innovationskontoret på Datalogi er det første af sin slags på Aalborg Uni-

versitet, men målet er at åbne nye satellit-kontorer, så man kan hjælpe

endnu flere. Kontoret bemandes af Claus Skaaning, der er senior forret-

ningsudvikler på SEA. Han glæder sig til at hjælpe og rådgive studerende

og forskere i deres egne nærmiljøer.

– Ved at være endnu tættere på de studerende og forskerne styrker vi

indsatsen inden for iværksætteri og erhvervssamarbejde, og vi håber at

kunne facilitere endnu flere spinoff-virksomheder og generelt øge sam-

arbejdet med erhvervslivet, siger Claus Skaaning, der i øvrigt selv har

startet virksomheden Dezide, som i dag pryder væggen med en stjerne.

ENDNU STÆRKERE IVÆRKSÆTTERKULTUR PÅ DATALOGI

Åbningen af det nye kontor blev markeret ved en reception den 2. no-

vember, hvor der samtidig blev sat fem nye stjerner på kantinens væg.

Fem stjerner for fem virksomheder, der alle er stiftet af nuværende eller

tidligere studerende på instituttet.

Instituttet har en lang tradition for at arbejde med iværksætteri og for-

retningsudvikling, og de mange stjerner på væggen fungerer både som

motivation og opfordring til andre studerende om at skabe egne virk-

somheder eller måske opdyrke nye forretningsområder i eksisterende

virksomheder. Kristian G. Olesen der er institutleder på Datalogi, glæder

sig over det nye kontor og tror på, at det kan styrke den stærke iværksæt-

terånd på instituttet.

- Det er vigtig at støtte op om studerendes idéer og hjælpe dem til at

blive til virksomheder, og derfor er et innovationskontor her på instituttet

et spændende initiativ. Claus er jo en kapacitet, som har erfaring med

at omdanne idéer til virksomhed, og han kan helt sikkert hjælpe mange

studerende med at se både muligheder og faldgruber.

- Samtidig skal man ikke undervurdere vigtigheden

i, at innovationskontoret kommer til os frem

for vi til dem. Det lyder banalt, men det er

bare lidt nemmere, når man kan tale

med folk ansigt til ansigt, og forhå-

bentligt kan det hjælpe til, at vi får

en endnu stærkere iværksætter-

kultur på instituttet.

N Y T I N N OVAT I O N S KO N TO R S K A L H JÆ L P E NYE STJERNER MOD IT-HIMLEN

A F L O T T E F I N C K O G T H O M A S M Ø L L E R C H R I S T E N S E N

AAU INNOVATION HAR ETABLERET ET NYT SATELLIT-KONTOR PÅ INSTITUT FOR DATALOGI, DER ER DET FØRSTE AF FORHÅBENTLIGT MANGE, DER BRINGER AAU INNOVATION TÆTTERE

PÅ NÆRMILJØERNE. KONTORET SKAL GØRE DET ENDNU LETTERE FOR STUDERENDE OG FOR-SKERNE AT FÅ RÅDGIVNING OG SPARRING PÅ DERES PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSIDÉER.

MARIE FALLGAARD - OMRÅDELEDER, SEA

T E A M A F A AU - ST U D E R E N D E D I S R U P T E R V I R KS O M H E D

A F N A J A S C H Y B E R G P E T E R S E N

FIRE STUDERENDE FRA AAU ER ANSAT I VIRKSOMHEDSPRAKTIK HOS ASKCODY. HER DANNER DE EN INNOVATIONSENHED KALDET ASKCODY X, SOM SKAL DRIVE

VIRKSOMHEDEN FREMAD MED NYE IDÉER.

Emil Sørup Jakobsen er sammen med tre andre praktikanter fra AAU

ansat i virksomheden AskCody, der blandt andet leverer mødebooking-

og gæsteregistreringssystemer. De studerende udgør i virksomheden

innovationsteamet AskCody X, hvis opgave er at udfordre virksom-

hedens arbejdsmetoder og komme med nye idéer til virksomhedens

fremtidige drift.

- I AskCody X er det os, som skal overhale resten af virksomheden.

Vi skal gerne opdage en idé før alle andre både i og uden for virk-

somheden, siger kandidatstuderende Emil Sørup Jakobsen, som læser

technoantropologi.

Efter at have været ansat i virksomheden i knap en måned kan han

mærke, at han får meget ud af at arbejde i virksomheden. De andre

ansatte giver ham et godt indblik i, hvordan virksomheder fungerer.

- Jeg skal på 9. semester producere en opgave på universitetet. Vi er

blevet enige om, at jeg skriver den samtidig med, at jeg er i praktik hos

AskCody. Det giver noget ekstra til vores opgave at kunne sparre med

kolleger på virksomheden undervejs.

TILKNYTNING TIL AAU

Teamet AskCody X består af fire studerende på 9. semester fra AAU. De

kommer fra forskellige uddannelser og skal bruge deres kompetencer

til at udfordre måden, virksomheden fungerer på i dag. CEO for Ask-

Cody, Allan Mørch, står bag oprettelsen af innovationsenheden.

- Vi vil i virksomheden arbejde med radikal innovation og disruption,

og det skal AskCody X beskæftige sig med, siger Allan Mørch, der selv

er uddannet fra AAU.

Også virksomheden har sine rødder hos AAU, hvor den i sin tid blev

etableret. At virksomheden har sit udspring på universitetet afspejles

i dag i de mange ansatte, som er uddannet fra AAU.

Ifølge Allan Mørch kunne de ansatte i AskCody X sagtens bestå af fær-

diguddannede. Han ansætter praktikanter, fordi han gerne vil gøre no-

get for de studerende samt fortsætte et tæt samarbejde med AAU.

- Jeg er total lokalpatriot og kunne godt tænke mig at give noget til-

bage. Planen er også, at AskCody X skal være med til at intensivere

samarbejdet med Aalborg Universitet, siger han.

Ved at ansætte praktikanter frem for færdiguddannede får virksomhe-

der ansatte, der kan holde virksomheden ajour med den nyeste forsk-

ning fra det akademiske miljø, fortæller matchmakingkonsulent Lotte

Fuglsang.

- At ansætte praktikanter er en måde at få løst nogle problemer på, og

virksomheder kan uforpligtende få højtuddannede individer ind i deres

organisation, siger hun.

PBL GÅR IGEN HOS ASKCODY

Emil Sørup Jakobsen kan godt mærke, at virksomheden har sit ophav

fra AAU. Han føler, at det giver ham noget ekstra, at de mennesker, som

arbejder i AskCody, kender til PBL og til arbejdsmetoderne på AAU.

- Da jeg fik præsenteret jobbet her, vidste jeg med det samme, at det

passede godt til, hvad jeg laver på studiet. Så jeg håber på en fastan-

sættelse, når min praktik er ovre. Det er jo bare at komme frem og vise

sine kompetencer, siger han.

Emil Sørup Jakobsen forstår godt, hvorfor virksomheden ansætter

studerende fra AAU.

- Vi er opdateret på alt, hvad der foregår ude i det akademiske miljø, og

det kan virksomheder nyde godt af, siger Emil Sørup Jakobsen.


AALBORG UNIVERSITET ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL

På AAU Match glæder vi os tilat skabe gode match mellemvirksomheder/organisationer

og AAU i 2018.

nr. 4 - 2017€¦ · industri 4.0 er ikke noget, man bare taler om pÅ aalborg universitet. her har...

Documents