Nr. 10 · August · 2003

i Gammel RyeAktuelt

Ansvarshavende redaktør:Aage Augustinus, Valgmenighedspræst, Bjarne Jensen, Journalist

Benedicte Thorseth, JournalistJesper Schrøder, BorgerforeningenSusanne Bohøj, Grif

Lars Bitsch, FDFHC Grosbøll-Poulsen SognepræstLayout: Peer Thøgersen, pt·grafisk

Ragnhild Jeppesen portrætSide 2

En våd Sct. HansSide 21

FDF i NorgeSide 26

GRIF´s nye klubhusSide 23

SognemenighedenSide 8

ValgmenighedenSide 12

Redaktionsgruppen:

En festlig historisk dagSøndag den 10.august holdt Valgmenigheden for Gl.Rye og omegn sin første gudstjeneste, hvor valgmenighedens præst, Aage Augustinus blev indsat af biskop Kjeld Holm.

Efter gudstjenesten i en fyldt Gl.Rye Kirke gik turen over i lyngbakkerne, hvor man indtog sin medbragte frokost, sang, lyttede til forskellige taler og musikalske indslag.

Gl. Rye portrætSocialdemokraternes formand gennem 15 år Ragnhild Jeppesenshar rødder flere hundrede år tilbage i Gl. Rye

2

Gl. Rye portræt

Socialdemokraternes formand gennem 15 år har rødder flere hundrede år tilbage i Gl. Rye

Har man sagt ”liste A” i Gl. Rye, må man også sige Ragnhild Jeppesen.Hun har siden midten af 80’erne været formand for den lokale afdeling af Socialdemokratiet i byen.Dermed er hun en af de formænd, der har siddet længst i foreningens 100-årige historie. Da Socialdemokratiet i Gl. Rye rundede det første århundrede i februar i år, var hun med til at stu-dere de gamle protokoller. Ragnhild Jeppesen fortæller, at foreningen blev stiftet i forbindelse med et møde på kroen.

- Redaktør Jacob Christensen fra Silkeborg talte om »Hvorfor arbejdere og småkårsfolk er Socialdemokrater«. Derefter stiftede man foreningen, som fra begyndelsen havde 32 medlemmer, siger hun.Gl. Rye var kendt som et rødt arbej-dersogn.- Det kan være, det går helt tilbage til dengang, der var så mange træskomænd i byen, siger Ragnhild.Hun har altid følt, at hun hørte hjemme i Socialdemokratiet, men hun har ikke fået sin overbevisning påduttet hjem-mefra.- Vi har aldrig diskuteret politik der-hjemme, men mine forældre var da socialdemokrater. Min far var udlært

smed, men han arbejdede mest som arbejdsmand. Blandt andet var han med til at bygge flyvepladsen syd for byen, fortæller Ragnhild Jeppesen.

Ansigt til ansigt med forfædreHun er født i Dover, men da hun var otte flyttede familien tilbage til Gl. Rye, hvor hendes mor stammede fra.- Min bedstefar boede i hus ved Skovsbjerg. Han var blevet svagelig, og derfor skulle vi passe ham.Ragnhild begyndte i skolen, der lå på Jægergårdsvej. En dag havde førstelæ-rer Harald Nielsen besluttet, at børnene skulle lære noget om fæstebøndernes liv i det attende århundrede.- Fordi jeg var så høj, bad han mig om

Ragnhild Jeppesens politiske liv begyndte sentAf Bjarne Jensen

3

at gå op til tavlen. Jeg skulle skrive tek-sten fra et fæstebrev fra 1743. Senere fandt jeg ud af, at Rasmus Rasmussen, som fæstebrevet handlede om, var min fire gange tip oldefar.Ragnhild Jeppesens rødder i Rye Sogn går dog endnu længere tilbage. I 1938 oplevede hun som tolvårig at stå ansigt til ansigt med sine seks gange tip olde-forældre.- Kirken skulle have nyt gulv. Da man brækkede det gamle op, fandt man et gravkammer fyldt med kister med bal-samerede lig. Jeg var oppe og se dem, og jeg kan stadig ligeså tydeligt se to af dem for mig. De lå i de øverste kister og var meget velbevarede.Ligene stammede fra møllerslægten på Rye Mølle. Først senere i livet, da hun begyndte at interessere sig for slægts-forskning, fandt Ragnhild Jeppesen ud af, at de to personer i kisterne var nogle af hendes egne forfædre.- Tænk at man stammer fra sådan en velhavende familie. Ja, det er gået lidt tilbage siden, siger hun med et smil.

I lære som landmandskoneSom mange andre børn i 30ernes Danmark, gik Ragnhild Jeppesen kun i skole i syv år. Skolen havde fire klasser. I første gik der kun en årgang, men de tre store klasser bestod af to årgange. - Da jeg gik ud af skolen havde jeg kun haft en lærer, førstelærer Nielsen. Mange brød sig ikke om ham, Han havde sine venner og uvenner, men jeg havde det fint med ham. Jeg har altid ment, at han var forud for sin tid. Andre lærere ville have, at man skulle terpe kongerækker og årstal, men han synes det var vigtigere, at vi lærte, hvordan man kunne finde ud af tingene.At hun havde haft et godt forhold til sin lærer, fik Ragnhild Jeppesen bekræftet, da hun var gået ud af skolen. Lærer Nielsen savnede en bog om fæstebøn-dernes forhold, så han skrev selv en. Det første eksemplar sendte han til Ragnhild.Selvom hun havde været glad for sko-len og havde klaret sig godt, blev de syv års skolegang den eneste uddan-nelse, hun fik.- Da jeg var færdig ville mine forældre have, at jeg skulle ud at tjene hos en

landmand. Jeg skulle lære at arbejde med kreaturer og hvad man ellers gør på en gård. Så jeg kunne klare mig, hvis jeg senere blev gift med en landmand.Efter et par år på landet flyttede Ragnhild Jeppesen til Silkeborg, hvor hun kom i huset.- Derefter begyndte jeg at gå ud som nattevagt, fortæller hun.

Døden kan være skønArbejdet som nattevagt bestod for en stor del i at sidde hos gamle mennesker, der lå og ventede på døden hjemme hos dem selv. - Jeg var ikke engang fyldt 18 endnu. Lederen, der hvor jeg arbejdede, sagde til mig, at jeg skulle sætte min hestehale op i en knold, så jeg så noget ældre ud. Det var jo ikke sikkert, de pårørende brød sig om, at det var sådan en ung pige, der skulle sidde hos deres mor elle far.Ragnhild Jeppesen fortæller, at hun aldrig har haft problemer med at sidde hos mennesker, der døde, mens hun var hos dem. - For mig har døden altid været en skøn ting. Folk kan ligge og hive efter vejret og have dårligt, men når døden indtræ-der, kommer der en fred over dem.Hun siger dog, at hendes hjerte bankede voldsomt den allerførste gang, hun var kommet hjem fra en vagt, hvor den, hun sad hos, var død.- Det var nok også fordi, det var under krigen. Jeg kan tydeligt huske, hvor-dan jeg gik hjem gennem Silkeborg, hvor der var mange tyske soldater. Da endelig var kommet hjem og havde luk-ket min egen dør, kunne jeg mærke mit hjerte hamre, og jeg rystede over det hele. Den oplevelse står fuldstændig tydeligt for mig, men ellers har det aldrig gjort mig noget.

Med til at starte DSUMens hun boede i Silkeborg, meldte Ragnhild sig ind i DSU - Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Da hun nogle år senere flyttede tilbage til Gl. Rye, var hun med til at startede den lokale DSU afdeling, som hun også var formand for en overgang.I Gl. Rye flyttede hun først ind i den ene ende af det hvide hus på hjørnet af

Nyvej og Skovsbjergvej. Senere fik hun en lejlighed på første sal i huset på det modsatte hjørne.- Her boede vi, da vi blev gift, fortæl-ler hun.Mange politisk aktive møder deres ægtefælle gennem det politiske arbejde. Det gælder ikke Ragnhild Jeppesen.- I mange år vidste jeg ikke engang, hvor min mand stemte. Han var ud af en bondeslægt, så jeg tænkte, at han måske stemte på Venstre. Vi havde været gift længe, før vi lidt tilfældigt kom til at snakke om det, og jeg fandt ud af, at han nok stemte det samme som mig. Ellers snakkede vi aldrig om politik. Det gjorde jeg heller ikke med mine børn. De skulle selv have lov at danne deres egen mening.Ragnhild Jeppesen mand arbejdede som land- og skovarbejder på Rye Nørreskov. Parret flyttede ind i et af godsets små stråtækte huse ved Himmelbjergvej i det område, der kal-des Frankrig.Senere fik de bolig på Langebakke i et andet hus, der hørte til Rye Nørreskov.Til sidst byggede de deres eget hus på Langebakke, og der boede Ragnhild Jeppesen i over 40 år, og huset blev barndomshjem for hendes fire børn.- Mens børnene var små passede det ikke, at jeg var nattevagt. I stedet arbej-dede jeg på planteskole, jeg har syet, gået ud til gilder, alt muligt forskelligt.Børnene blev store og flyttede hjem-mefra, tre af dem bor i øvrigt stadig i Gl. Rye, mens den fjerde har slået sig ned i Ry.På et tidspunkt blev Ragnhild ramt af en blodprop.- Så sagde jeg, at hvis jeg nogensinde kom i arbejde igen, skulle det være som nattevagt. Det hørte den daværende forstanderinde på Dalbogård åbenbart, for hun tilbød mig, at jeg kunne komme derop.

Ind i politikRagnhild Jeppesens mand døde i 1984.- Han var en hjemmets mand, og da jeg samtidig havde arbejdet som nattevagt, havde jeg aldrig rigtig haft mulighed for at gå ind i politik. Lysten havde været der, og opfordringer havde jeg da heller ikke savnet, men det skulle ikke være

4

sådan, at jeg manglede derhjemme.Ragnhild blev formand for socialdemo-kratiet i Gl. Rye i 1988, men allerede i 1985 havde hun fået en opfordring til at stille op til byrådet.- Henning Skovsbjerg ville trække sig fra byrådet, og han sagde, at jeg blev nødt til at stille op, så vi stadig kunne have en repræsentant fra Gl. Rye. Jeg havde ikke regnet med at blive valgt, men det gjorde jeg. Egentlig var det lidt mærkeligt, at jeg kom ind i politik, for jeg har aldrig været den type, der disku-terede. Jeg har altid haft den opfattelse, at folk skulle have lov at danne deres egen mening.Ragnhild havde mest lyst til at gå ind i socialudvalget, men hendes arbejde på plejehjemmet ville gøre hende inhabil, og hun trådte i stedet ind i teknisk udvalg.- Først tænkte jeg: Skal jeg nu til at arbejde med gylle, men jeg blev så

glad for det, at jeg sad i teknisk udvalg i begge perioder. Det var interessant, blandt andet fordi man kom så meget rundt og så forskellige steder i kom-munen.Ragnhild Jeppesen erkender, at hun var en af de mere stille i byrådssalen.- Jeg har aldrig været den type, der tog ordet for at sige, jeg var enig med den forrige taler bare for at komme i avisen. Så kan det godt være, at jeg ikke kom det så meget.Efter Ragnhild Jeppesens mening er mange af de markeringer politikerne kommer med i byrådssalen mere hen-vendt til pressen end de politikere, de diskuterer med. Bag kulisserne foregår tingene anderledes fordrageligt.- Det gode forhold partierne i mellem betød meget for mig. Vi kunne sagtens arbejde sammen om at gøre det bedst muligt for hele kommunen, siger hun.

Lige så mange som i 1903Det er snart ti år siden, Ragnhild Jeppesen forlod byrådsarbejdet. Tidligere i år flyttede hun ind til Gl. Rye i en af ældreboligerne på Møllestien. Det store hus på Langebakke var efter-hånden blevet for meget for hende.Hun er dog på ingen måde holdt op med at være aktiv. Blandt andet sidder hun på 16. år i menighedsrådet, og hun er stadig de lokale socialdemokraters formand.- Jeg har sagt et par gange, at jeg ville trække mig, men der har ikke været nogen, der ville tage over. Så er jeg blevet ved, for jeg synes ikke, at afde-lingen skal lukkes. Vi er ligeså mange medlemmer nu, som da den blev dan-net for hundrede år siden. Så kan vi vel godt være bekendt at fortsætte, siger Ragnhild Jeppesen.

5

Siv´s hjø

rne

Faster i retten En af Gammel Ryes meget specielle kvinder var faster, hun var født og opvokset i byen og var søster til min Bedstefar, hun var spiritist , meget okkult og troede på de højere magter, men ikke så meget på Gud. Hun udtalte sig gerne om alt og var vis på, at hun for det meste havde ret og var ikke så meget for at blive sagt imod, hverken af sin mand Kristian eller andre. Hun havde en evne til at gå til bunds i både sine egne og især andres problemer og havde en løsning på alt , derfor kom mange af byens beboere til FASTER, hvis de skulle have et godt råd, eller trængte til en psykisk håndsrækning. Hun var blottet for autoritetstro overfor øvrigheden, og det fremgår vist af denne fortælling om FASTER I RETTEN.

I 1930 erne boede Faster og Kristian Pedersen på ejendommen Engholm som ligger på Engvej. Da det var småt med penge, supplerede de husholdnin-gen med ål som de fangede i Salten å, som lå lige uden for huset. Men som de fleste ved er ålefiskeri forbudt i åen, da Rye Nørskov har, som det så flot hed-der, fri og uhindret ålegang fra Salten Langsø og Mossø til Ry. Faster tog det ikke så tungt, at fiskeriet var ulovligt, så hun fiskede lidt med åle-kroge og et par ruser. En meget tidlig morgen, da Faster og Kristian var ved åen for at røgte ruser, kom Skytten fra Rye Nørskov sejlende op ad åen, han så dem og råbte dem an, men da der lå en tæt tåge over åen kunne de løbe i skjul og dernæst komme indendøre i sikkerhed. Da der var gået et par timer kom skytten ned til Engholm for at tale med de to rovfiskere. Han sagde, at han godt vid-ste, at det var Faster og Kristian, som han så ved åen tidligere på morgenen, og at de skulle regne med at få en bøde. På trods af at skytten havde taget et godt nok meget utydeligt fotografi af dem, nægtede Faster, at hun havde opholdt sig ved åen den morgen, så han kunne hilse ude på Rye Nørskov og sige, at de ikke fik en krone af hende. Kort tid efter kom dagen, hvor Faster og Kristian skulle møde i retten i Silkeborg, Kristian havde fået bud på,

at han blot skulle tie stille og forholde sig roligt, så skulle hun nok sige det, der skulle siges. Heldigvis blev Faster kaldt i vidneskranken først, og da dommeren havde udspurgt hende om sagen,og hun totalt afviste at have noget med det ulovlige foretagende at gøre, blev dommeren meget ophidset og skældte og smældte, så de fleste ville have tilstået. Faster tog det med ophøjet ro, og sagde til dommeren, at hun ikke havde været på fiskeri, og at det billede, der var taget, var så utydeligt, at man kun kunne se, at det var en mandsperson og en dame, og da det ikke var hende, der var på bille-det, ville hun gerne have dommeren til at finde ud af, hvad det var for en frem-med dame, man beskyldte hendes mand for at være sammen med. Dommeren blev noget overrasket over dette pludselige verbale angreb og sagde, at man fra rettens side ville lade bøden blive ændret til en advarsel. Det ville Faster heller ikke høre tale om, da hun i hvert fald ikke havde gjort noget forkert.

Hvorfor skulle jeg da modtage en advarsel, når jeg er fuldstændig uskyl-dig, sagde hun, og hvad så med alle de skældud jeg har fået. Dommeren lignede på et tidspunkt grangivelig en sprællemand. Der manglede kun snoren i midten og den kan jeg godt binde i. Da var retsbygningen ved at vælte af grin, den eneste, som ikke syntes, det var morsomt var den stakkels dommer, som var blevet fuldstændig overrumplet af det skøre kvindemenneske, som over-hovedet ikke havde respekt for ham og hele retsvæsenet, at han lod hele sagen falde for at slippe af med hende. Da Faster og Kristian kom ud sagde hun ”Det var knageme godt du kunne holde din mund Kristian.”

Den ekstra skrue I året 1952 var min far den lykkelige ejer af en B.S.A. motorcykel. Da den en dag strejkede, måtte den jo repareres. Det skulle foregå i bryggerset, og han begyndte at skille den ad: alle skruer og bolte blev placeret i en lille skål så der var styr på dem. Da han havde lokaliseret fejlen og skulle ud for at hente de nødvendige reservedele, fik Mutter instrukser på at holde os knægte væk fra maskineriet og alle de løse dele, som lå spredt over hele bryggerset. Da min far meget sjældent underdrev sagde han, at hvis der blev så meget som en enkelt skrue væk, kunne det koste flere hundrede kroner. Han sprang på nakken af sin gamle Diesella ” bagskubber” og kørte til mekanikeren i Ry efter de manglende dele. Efter et par timer var B.S.A. en igen køreklar. Der var bare lige det, at der var en skrue i overskud, han under-søgte maskinen meget nøje flere gange, men forgæves, der var ikke noget sted, der manglede en skrue. Efter megen banden og svovlen forbarmede Mutter sig over ham, idet hun sagde, at det i hvert fald ikke skulle være hendes skyld at det kostede ”flere hundrede kroner”, hvis der manglede en skrue, så hun havde lagt en ekstra i skålen, så han ikke kom til at mangle nogen. Han trak B.S.A’en ud, startede og kørte hovedrystende ud på en prøvetur.Jeg ved godt hvad han mente om Mutter.

Af John Jensen

Dronningebesøg 4. juli 1984I forbindelse med 450 års dagen for kroningen af Kong Christian III i Sct. Sørens Kirke, der skulle markeres med bl.a. besøg af Dronning Margrethe II, skulle byen naturligvis flagsmyk-kes. Med støtte fra Ry Kommune og knofedt fra Rye Borgerforeningen og GRIF’s Venner lykkes det at få banket 196 flaghuller ned i fortovene samt at leje sig frem til lige så mange flag, så byen fremstod flot og flagsmykket, da dronningen kom forbi hin solfyldte 4. juli 1984.

Udklip af artikel fra Midtjyllands Avis 4. juli 1984

Flagkomitéen blev nedsat 19. november 1984Ry Kommune havde ved bevilling af tilskuddet til etablering af flaghuller en forventning om, at der i Gl. Rye efterfølgende blev arbejdet på fremstil-ling af flagstænger og indkøb af flag. Den 19. november 1984 blev byens foreninger, der havde samarbejdet om jubilæumsfestlighederne, derfor enige om at nedsætte en Flagkomité bestå-ende af formand Eigil Laursen (valgt fra Borgerforeningen), kasserer Jutta Jensen (valgt fra Pensionistforeningen) og sekretær Søren Bach (valgt fra Museumsforeningen).

Det viste sig imidlertid, at flagal-léen - for at komme i betragtning hos Danmarks-Samfundet, som uddeler flag og faner til foreninger - skulle finde sig en moderforening. Flagkomitéen blev herefter formelt optaget i Rye

Borgerforening, men fungerede reelt fortsat med egne (uskrevne) vedtægter.

Indvielse af flagalléen 15. juni 1987Med en aktiv indsats fra Flagkomitéen og med velvillighed fra byens forenin-ger, erhvervsdrivende og private borge-re var det frem til foråret 1987 lykkedes at indsamle midler nok til de første 100 flagstænger samt 85 flag. Da Danmarks-Samfundet den 14. juni 1987 skænkede byen 15 flag kunne et plaskende regnvejr ikke forhindre en festlig indvielse af flagalleen i Gl. Rye. Omkring 80 personer var mødt frem på torvet for at overvære det histori-ske øjeblik, hvor en repræsentant fra Danmarks-Samfundets, Orla Trangbæk overrakte de 15 flag. Og næste dag, Valdemarsdag vejrede de 100 flag i Gl. Ryes gader og flagalléen var dermed en realitet.

Frivillige hjælpereOp- og nedtagning af flagalléen klares nu som før af flagkomitéen/-bestyrel-sen i samarbejde med en flok frivillige medhjælpere. Arbejdet er ulønnet, men den positivitet, der altid møder flagal-léens ”medarbejdere” ved opsætning af flag rundt i byen og den venskabelige ånd, der hersker hjælperne imellem, er øjensynlig drivkraft nok, til at få ”flag-

folket” på gaden både tidligt og silde. Og uden de mange frivillige hjælpere gennem tiden havde Gl. Rye ikke haft sin flagallé. Korpset af frivillige hjæl-pere, der fra starten talte 10 personer er nu oppe på godt 20, og ifølge bestyrel-sen er der plads til flere. - Så hvis du har lyst, er du velkommen til ”at melde dig under fanerne”.

I forbindelse med den årlige konfirma-tionsdag i byen opsætter Flagkomiteen/-foreningen flagalle fra kirken og ned gennem byen som en lykønsk-ning til konfirmanderne. Hvert år på Valdemarsdag (den 15. juni) bliver flagalleen ligeledes luftet. På disse dage samles bestyrelsen og de frivillige medhjælpere efter dagens dont på kroen til en bid brød med mere.

Selvstændig forening siden januar 1991Via udlejning af flag til såvel byens foreninger som byens borgere - i forbin-delse med bryllupper, sølvbryllupper, runde fødselsdage osv. - og takket være en et årligt tilskud fra Ry Kommune lykkedes det Flagkomiteen at frem-skaffe midler til indkøb af yderlige flag og stænger, og i 1991 kunne flagalleen mønstre 150 flag.Med baggrund i en vis uenighed - om anvendelse af det oparbejdede overskud

Gammel Rye Flagallé

Opsætning af flagalléen i forbindelse med konfirmationen 29. maj 2003

6

fra udlejning af flag - imellem enkelte medlemmer i Borgerforeningens davæ-rende bestyrelse og Flagkomitéen, besluttedes det på et offentlig møde den 17. januar 1991 på Restaurant Galgebakken, at Flagkomitéen skulle omdannes til en selvstændig forening med en folkevalgt bestyrelse på 5 mand. Ud over de hidtidige 3 flagkomité-med-lemmer, der ”fortsatte” på deres poster, blev Grete Balle, Lyngdal 4 og Holger Sørensen, Lyngdal 19 indvalgt i besty-relsen.

Med en energisk indsats fra bestyrelsen lykkedes det at tegne 111 medlemmer allerede inden første bestyrelsesmøde den 15. april 1991, og foreningens medlemsantal har siden da været støt stigende og er nu oppe på 376. Årskontingentet udgør - nu som den-gang - 10 kr. pr. person.

I indeværende år har bestyrelsen beslut-tet at investere i yderligere 30 flag og stænger, hvorefter foreninger råder over i alt 230 flag og stænger. De mange flag og stænger opbevares centralt i byen, nemlig i Edith Søbys garage på Ryesgade 17.

Gl. Rye Flagallé har i øvrigt ansvaret for byflaget på Torvet, og har i den forbindelse allieret sig med Aksel Sørensen, Møllestien 2H, der forestår opsætning og nedtagning af flaget på officielle flagdage, ved begravelser med videre.

Ifølge vedtægterne kan foreningens midler - ud over vedligeholdelse af flagalleen - anvendes til kulturelle for-mål vedrørende Gl. Rye samt forskøn-nelse af Gl. Rye by, og bestyrelsen har på seneste møde besluttet, at afsætte midler til bl.a. nedsætning af krokus-løg i en 100 m lang bræmme langs Ryesgade - fra Præstegårdsvej og ind forbi byporten. Projektet finansieres i samarbejde med Borgerforeningen og Dorthe Brandt, Fyrreskrænten 10, der af Borgerforeningen blev udnævnt til ”Bykonge” i 2002 og i den forbindelse fik stillet penge til rådighed til glæde og gavn for byen. Krokusløg med videre forventes nedsat i løbet af efteråret og vil - om alt går vel - fra foråret 2004

være til glæde for byens befolkning, gæster og andre forbipasserende. Gl. Rye Flagallé er i øvrigt ved at komme på ”nettet” som et link underBorgerforeningens hjemmeside www.glrye.dk

Nuværende bestyrelseDen nuværende bestyrelse i Gl. Rye Flagallé består af• formand Eigil Laursen, Rodelundvej 37 - tlf. 86 89 80 35• næstformand/sekretær Anders Bendsen, Himmelbjergvej 12A tlf. 86 89 83 17• kasserer John Jensen, Fyrreskrænten 7 tlf. 86 89 84 74• bestyrelsesmedlem/udlejer af flag Berwald Jensen, Bojsenvej 11, Skanderborg - tlf. 86 89 83 49• bestyrelsesmedlem Peder Sørensen, Lille Vangs Vej 10 - tlf. 86 89 83 80• revisor Ib Bermann, Horsensvej 13A• revisor Aage Nielsen, Ryesgade 64

ÆresmedlemJutta Jensen, der ved seneste general-forsamling udtrådte af bestyrelsen, blev - med baggrund i hendes store og mangeårige indsats for Flagalléen - udnævnt til æresmedlem ved forenin

gens sammenkomst på Gl. Rye Kro Valdemarsdag, den 15. juni 2003.

Bestilling af flagalléBestilling af flag kan ske hos Berwald Jensen på tlf. nr. 86 89 83 49 eller 21 65 09 13 og - hvis Berwald ikke kan træf-fes - til et af de øvrige bestyrelsesmed-lemmer. Der kan bestilles minimum 4 og maximalt 230 flag. Prisen er 10 kr. pr. flag opsat i Gl. Rye by og 15,- kr. pr. flag opsat i resten af Gl. Rye sogn. Af hensyn til bestyrelsens planlægning bedes bestilling af flagalléen ske tid-ligst muligt - gerne 14 dage og senest en uge inden opstillingen skal finde sted. ”Hastebestillinger” vil også blive søgt efterkommet, i det omfang det er muligt.

.

”Flagfolket” hygger sig hos Nina og Henning Buus Kristensen, Præstegårdsvej 5 efter opsætning af flag.

Hørt i byrådssalen:

”Gudve’, om de i Gl. Rye vil til at gå over til ”præstestyre”. – De har ansat 2 præster nu!

»Aktuelt om Gammel Rye«

7

Sognemenigheden

Gudstjenester i Sognemenigheden i Sct. sørens Kirke:

8

August17.8. kl. 10.3024.8. kl. 9.0031.8. kl. 9.00

September7.9. kl. 10.3014.9. kl. 19.3021.9. kl.10.3028.9. kl.10.30

Oktober5.10. kl. 10.3012.10. kl. 9.0019.10. kl.10.3026.10. kl.19.30

November2.11. kl. 10.309.11. kl. 19.3016.11.kl. 10.3023.11.kl. 10.3030.11.kl. 10.30

9

Navne og adresser:

Sognepræst:HC Grosbøll-Poulsen,Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 8037

Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, tlf. 86 89 88 45

Kirkesanger: Kristian Skårhøj, Ryvej 10, 8210 Århus V Tlf.: 86 15 80 18 Mobil: 26 82 80 18

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12

Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 8689 8637

Menighedsrådet:Formand: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 8689 8105

Næstformand: Ragnhild Jeppesen, Møllestien 2G, tlf. 86 89 25 27

Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 8689 8478

Sekretær: Hans Christian Christensen, Rimmersvej 58, tlf. 86 89 88 00

Kirkeværge: Karin Thomsen, Lille Vangs Vej 2, tlf 8689 8394

Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 8689 8068

Menighedsrådsmedlem:Lene Skifter Nielsen, Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36

En lille bøn fra graveren ti hundeejerneDet er ved at være et lille problem med hundeefterladenskaber dels på kirkegrden og på græsarealerne om kirken.Vi slår skrænterne med græstrimmer og der er ikke skærm på, hvilket bevirker at vi jævnligt må skrabe bukserne rene, men lugten bliver hængende.Husk hunde er også velkommen på kirkegården når de er i snor, og hundepose medbringes og bruges, hvis nødvendigt.Hilsen graveren Torkild K. Jensen

Koncerter i Gl.Rye Kirke

Søndag, den 21.sept., kl.16.00: Barolo Trio.Barolo Trio spiller ved koncerten i Gl.Rye primært musik af den nu afdøde dan-ske komponist Jesper Madsen. Trioen, der består af Heidi Gargulak, sang, Henrik Hjort Findsen, obo og Karin Viller Hansen, orgel ønsker at vise deres instrumen-ter i al deres enkelhed og mangfoldighed, og de håber, at publikum ved koncerten kommer til at opleve det store sus, de smukke klange og melodier og intensiteten i enkelheden.Alle er velkomne til koncerten – og der er gratis adgang.

Tirsdag, den 16.december kl. 20.00: Chrysillis KoretJulekoncert med Chrusillis Koret fra Århus

10

Af HC Grosbøll-Poulsen

Der er grund til at sige Den danske Folkekirke tillykke; for en stor begi-venhed - om end ikke revolutionerende - er det, når kirken får en ny salmebog! Pinsedag var den velvalgte skiftedag mellem den gamle fra 1953 og den nye, som hedder det samme, nemlig Den danske Salmebog. Man havde ellers kaldt den lidt forskelligt, bl.a. navne der gav mindelser om en opdatering eller ny version a la et computerprogram!

Også navne, der knyttede den entydigt til Folkekirken, som jo har ansvaret for bogens redaktion, men salmebogen bruges ikke bare i Folkekirken, men i videre kredse, i andre kristne samfund, så derfor er det godt, at den hedder: Den danske Salmebog!

En sangglad GudEn salmebog er en væsentlig bog i kirken! Musik og sang har altid fulgt vor Gud! I Det gamle Testamente er der som mange vil vide en salmebog!

Den indeholder 150 salmer; sådan er det efter vor inddeling; antallet varierer en smule afhængig af den skriftelige overlevering. Disse salmer øver og har øvet kolossal indflydelse på litteraturen i den kristne kulturkreds! Disse salmers oprindelse tilskrives kong David, men forskerne er dog enige om, at det ikke skal forstås sådan, at David er forfat-teren, men at han har ordnet både sal-mesang, musik og gudstjenesterne. Det hedder i 1.Krønikebog kap 16, v 8-9:

Den nye salmebog

11

Tak Herren, påkald hans navn!Kundgør hans gerninger for folkene!Syng for ham, lovsyng ham!Syng om alle hans undere!

Det citerede sted taler også udtrykkeligt om musikledsagelse. De gamle vidste godt, at det som ligger dybt i hjertet bæres af musik og vil synges! Og de vidste, hvad salmer skal: Påkalde Gud, så Han bliver nærværende for den syn-gende, så han eller hun kan lovsynge Gud, synge om alle hans undere. I salmen er Gud i centrum: en mærk-værdighed for det moderne menneske, der ikke har fantasi til at forestille sig andet end mennesket, menneske først og sidst! At vi står for Guds ansigt, og hvad Gud vil os og gør for os, skal syn-ges ind i sjælen! Og det skal helst gøres fra ungdommen af, for unge hjerter! Så udryd salmesangen i skole og hjem, så slipper man af med kristendommen!

Salmerne i Det gamle Testamente er i hvert fald gamle, mindst 2.500 år, men syng dem og læs dem! Midt i en fremmedartet verden træder der et menneskeliv frem, fyldt med sorger og glæder, død og liv, rædsel og salighed; livet, som det møder os, livet som det kommer: velsignet og forbandet! Og det forunderlige sker: henover tidens svælg, henover fremmedhedens kul-turkløft, fra en forlængst fortabt fortid åbner en gammel hånd sig og fremviser sine erfaringer med dette underfulde menneskeliv! Da mærker vi stærkt en sammenhæng, et fællesskab, her er én ånd, der puster liv i vore forsømte hjerter.

Det er i denne lange tradition man skal se Den danske Salmebogs plads, dens værdi og indhold. Denne tradition er aldrig stillestående; den er levende, forandrer sig, udvikler sig. Gennem forskellige tider, forskellige livsvilkår, inspirerer den atter nye slægter til at tage netop sine byrder på sig, åbner nye slægters øjne for livets glædes- og farefyldte dybder og mysterier!Vort danske salmebog er i særlig grad et rigt vidnesbyrd på denne proces; meget store kristne personligheder har i Danmark været begavet med stor poe-

tisk kraft – lad mig blot nævne de sæd-vanlige: Kingo, Brorson, Grundtvig, uden at glemme de mange andre! Derfor rummer den nye salmebog naturligvis det meste af det, den gamle rummede! Den gamle rummede det meste af det, den endnu ældre rummede; sådan må det være, når en overmåde rig tradition bevæger sig gennem tiden! Dette skal man have sans for, inden man måske siger: ’Hvad skal vi med en ny salme-bog! Den gamle er ikke slidt op!’ Nej, og det bliver den heller aldrig, så længe Gud giver kraft til sit ord.

FremtrædenHvordan fremtræder så den nye salme-bog? Den er jo en pæn, lidt neutral og ikke ’spændende’ at se på. Det skal den være, for du skal have den med til dine kæres begravelse, og du skal have den med, når din datter gifter sig med den eneste ene! Den skal altså spænde over meget i dit liv, så den må ikke være spraglet og urolig!Skriftbilledet er kritiseret fra forskel-lig side; jeg mener også, at skriften fremstår på siden lidt for spinkel, som om den ikke rigtig vil være sig selv helt bekendt eller ikke rigtig tror på det, den siger. Den gamles skrifttype stod mere fed og mægtig på siden og fortalte læseren, at det her kan du roligt stole på! (se eksemplerne). Det fortæl-ler jo en historie om kristendommens udvanding og vaklende stilling i vort folk igennem de sidste 50 år!

Ny udgave

Gammel udgave

Salmebogen er en meget betydnings-fuld om end stilfærdig bog,som ikke er særlig synlig; men du kan stole på den; den er der bare, når der er brug for den, giver ord for det høje og det dybe, ord vi ikke selv kunne få på vor tunge! Salmebogen er kirkens bog. Derfor er salmebogen lige så usynlig, som kirken er det, og som den nødvendigvis må være.En af tidens overfladeord, som man kan dupere dem med, der alligevel ikke har indsigt i sagen, er ’synlighed’. Fra nær og fjern hører man det mantra gentaget, at ’kirken skal være synlig’. Det fører ikke til noget, for det, der er og bliver centrum i kirken, er Guds ord: det skal høres, ikke ses.

Derfor går det gerne sådan med dem, der vil gøre kirken synlig, at de begyn-der med at gøre sig selv synlige – og længere kommer det aldrig!Tag godt imod den nye salmebog; slid på den. Den kan tåle det!Tillykke til den danske, kristne menig-hed! Det er godt, at der også sker noget positivt i Folkekirken!

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

12

August17./8. kl. 14.009.søndag efter Trinitatis, Luk.16,1-9Den uærlige godsforvalter

24./8. kl. 10.3010.søndag efter Trinitatis,Luk.19,41-48Jesus græder over Jerusalem

31./8. Ingen

September1./9. kl.19.30AftengudstjenesteFarisæeren og tolderen

7/9 Ingen

14/9 kl.10.3013.søndag efterTrinitatis, Luk.10,23-37Den barmhjertige samaritaner

21.9. kl.14.0014.søndag efter Trinitatis,Luk.17,11-19De ti spedalske

28/9 kl. 14.0015.søndag efter Trinitatis, Matt.6,24-34Vær ikke bekymrede

Oktober5./10 kl.14.0016.søndag efter Trinitatis, Luk.7,11-17Enkens søn fra Nain

12/10 kl.10.3017.søndag efter Trinitatis,Matt.21,28-44Jesus som gæst hos farisæeren

19/10 kl. 14.0018.søndag efter Trinitatis, Matt.22,34-46Det store bud

26/10 kl. 10.30Børne- og ungdomsgudstjenesteI samarbejde med FDF Gl.Rye

November2/11 kl.19.30 Alle helgens dag, Matt.5,1-12SaligprisningerneAftengudstjeneste - med efterfølgende samvær på Gl.Rye Skole

9/11 kl.10.3021.søndag efter Trinitatis, Joh.4,46-53Den kongelige embedsmand

16/11 kl. 14.0022.søndag efter Trinitatis, Matt.18,21-35Den gældbundne tjener23/11 Ingen

30/11 kl. kl.14.001.søndag i advent, Luk.4,16-30Jesus i Nazareths synagoge

December7/12 Ingen

14/12 kl.10.303.søndag i advent, Luk.1,67-80Zakarias’ profeti

21/12. Ingen

24/12 kl. 13.30Juleaften, Luk.2,1-14 Juleevangeliet, Det skete i de dage

25/12 kl. 9.00Juledag, Joh.1,1-14Ordet blev kød og tog bolig iblandt os

26/12 kl.10.302.juledag, Sct.Stefans Dag, Matt.10,32-42Ikke fred, men sværd

28/12 kl.10.30Julesøndag, Matt.2,13-23Flugten til Egypten

KIRKEBILEr det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen.Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39Kirkebilen betales af Valgmenigheden.

ALLE HELGENS AFTENAlle helgens dag søndag den 2. november, er der aftengudstjeneste i Gl.Rye Kirke kl. 19.30Efter gudstjenesten inviterer Valgmenigheden til en sammenkomst på Gl.Rye Skole med kaffe, fortælling og samvær

Alle er velkomne

13

Det var lige hvad det var, søndag den 10. august i Gl. Rye Kirke.En historisk dag, hvor vi her i Gl. Rye etablerede den første grundtvigske Valgmenighed i 55 år.Ved en ubeskrivelig dejlig og festlig guds-tjeneste startede Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn sit virke. Kirken var fyldt til sidste plads. Biskop Kjeld Holm indsatte Aage Augustinus som Valgmenighedens præst og holdt en flot tale. Victor Emil Frederiksen blev døbt og kan i fremtiden prale af at der var hele tre præster i fuld ornat med til hans bar-nedåb. Den almindelige gudstjeneste blev holdt og musikalsk var det en fryd at høre organist Kathrine Bruno Hansen, Marianne Lewandowski på sang og klaver og Jesper Vognsgaard på saxofon akkompagnere sal-merne, som blev sunget sjældent kraftigt og flot. Det var en stor glæde at overvære. Tak til alle der mødte op. Bedre start på sit virke kunne Valgmenigheden ikke ønske sig.Det efterfølgende arrangement i bakkerne var ligeledes festligt - og må man sige - temmelig varmt. Her nød alle deres med-bragte mad og hinandens selskab. Der blev selvfølgelig sunget og holdt taler. Marianne og Jesper leverede nogle musikalske ind-slag, som alle nød. En lille sketch blev det også til. Det var Lea og hendes lillebror, der på modig vis viste os deres skuespiltalent. Godt gået.Det er mit indtryk at Valgmenigheden roligt kan gentage dette arrangement ved sit 1 års fødselsdag til næste år.

TakJeg vil gerne takke for den store opbakning som har gjort dannelsen af Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn mulig. Jeg kan for-tælle at Valgmenigheden har fået sin aner-kendelse fra Kirkeministeriet og at vi dags dato er 250 voksne medlemmer og dertil er knyttet 150 børn = 400 medlemmer i alt og flere er på vej.

Gudstjenesteliste Biskop Kjeld Holm har hen over sommeren udarbejdet et regulativ, som udstikker prin-cipperne for fordeling af gudstjenester mel-lem Sognemenigheden og Valgmenigheden. Gudstjenestelisten ligger i våbenhuset i kir-ken. Listen er også nævnt her i bladet Aktuelt i Gl. Rye. Listen er ligeledes at finde på portalen www.glrye.dk. Gudstjenestetiderne vil også være at finde på sin sædvanlige side i Annoncebladet.

PrincipperJeg vil her kort nævne de principper, der ligger til grund for placeringen af gudstje-nesterne. Fremover er det faste gudstjenestetidspunkt i begge menigheder kl. 10.30. Valgmenigheden har fået tildelt kirken den anden søndag i hver måned samt, i de lige måneder også den fjerde søndag. På disse 18 søndage vil vi holde gudstjeneste kl. 10.30.Udover disse 18 søndage har vi også kir-ken til konfirmation søndag efter Kristi Himmelfarts dag kl. 10.30. Vedrørende helligdage er Valgmenigheden blevet tildelt alle 2. Helligdagene i påske, pinse og jul, kl. 10.30. Vi må derudover gerne afholde gudstjenester på 1. Helligdage kl. 9.00 eller eftermiddag eller aften. Det fremgår af listen, hvordan vi har plan-lagt disse i efteråret.

Derudover vil der være gudstjenester på de søndage kl. 14.00 som vist på listen. Disse kl. 14.00 -gudstjenester er som en regel lagt på den søndag, der kommer lige efter en søndag med gudstjeneste kl. 10.30. Kl. 14.00 er blevet valgt, fordi dette tids-punkt også kan passe dåbsforældre. Og dem har Valgmenigheden lykkeligvis mange af.

Det er også vores intention at afholde en aftengudstjeneste den første mandag i hver måned.De gange, den første mandag aften i måneden er efter en søndag hvor der lige har været gudstjeneste, falder bort. Dette sker to gange i efteråret, både i oktober og december.Og den 2. november vil aftengudstjenesten være om søndagen i stedet for mandag, idet vi ønsker at holde Alle Helgens gudstjeneste på dagen.

AnsættelseAage Augustinus er ansat på fuld tid pr. 1. august. Kathrine Bruno Hansen har sagt ja til, også at være organist for Valgmenigheden. Valgmenighedens kirke-tjener vil være Bent NielsenPræstevikar i Valgmenigheden er Kim Arne Pedersen, hjælpepræst i Mellerup Valgmenighed og leder af Grundtvig Instituttet på Århus Universitet.

KonfirmationKonfirmationsundervisningen for konfir-mander i Valgmenigheden vil starte fredag den 22. august. Konfirmander og deres

forældre vil modtage et brev, hvor det vil fremgå, hvor undervisningen foregår og hvilke arrangementer der er for konfirman-der og deres forældre. Konfirmationsdagen ligger fast, nemlig søndag efter Kristi Himmelfartsdag, således at konfirmanderne fra Sognemenigheden og Valgmenigheden kan holde fælles ”Blå mandag”.

ØkonomiVi har været så heldige at to rutinerede hhv. kasserer Carsten Bjerre og forretningsfører Harald Nielsen i Aulum-Vinding - Vind Valgmenighed har stillet sig til rådighed som ressourcepersoner. De vil i august måned deltage i et møde med bestyrelsen og Ry kommune, hvor vi skal drøfte opkræv-ningsform af medlemsbidrag. Når opkrævningsformen er blevet fastlagt får alle medlemmer først i september måned tilsendt et brev med information om bidrags-former samt blanket til valg af denne. I for-bindelse med valg af bidragsform afholder vi et informationsmøde, hvor Carsten Bjerre og Harald Nielsen vil give information om bidragformer og deres konsekvenser. Der vil efterfølgende blive mulighed for personlig rådgivning.

Aktuelt i Gl. RyeAlle medlemmer i Valgmenigheden får til-sendt bladet ”Aktuelt i Gl. Rye”.Valgmenigheden bidrager til bladets økono-mi med ¼ på linie med Sognemenigheden, Borgerforeningen og GRIF, mens FDF vare-tager distribueringen i Gl. Rye sogn.

Åbent for alleJeg vil endnu engang understrege at Valgmenighedens gudstjenester og arran-gementer er åbne for alle og opfordre til, at alle i byen vil værne om denne fælleshed.Skulle det ske, at nogen føler at de ikke kan komme og deltage fordi de ikke er medlem-mer, kan der etablerer sig et usynligt skel i byens befolkning. Dette er vigtigt for os at forhindre.Derfor husk! Alle er inviteret til at del-tage, og ingen er af den grund forpligtet til at melde sig ind. Der er ingen pres fra Valgmenighedens side.Tilmelder man sig Valgmenigheden, bunder det i et personligt valg taget i fred og ro med sig selv.

Valgmenigheden fra Gl.Rye og omegn

Festlig og historisk dag i Gammel RyeBirgit Lewandowski

14

Aage Augustinus

Håbløsheden eller dødningeland; dét kan beskrives på utallige måder:Den irske dramatiker Samuel Beckett har skrevet et skuespil, han kalder “Glade dage”.Her møder vi Winnie, - en kvinde på 50 år. I første akt er hun begravet i sand til livet, men hun taler stadig; hun børster tænder; hun roder i sin taske; hun bekla-ger sig over sin mand.I 2.akt er hun begravet i sand til halsen; hun kan ikke længere bevæge hovedet. Der er ingen kommunikation, - ingen samtale; men talestrømmen, hvori hun bekræfter sig selv og ta’r sig selv alvor-ligt, flyder videre, - hun snakker bare.

Det er dødningeland, Beckett her beskriver. Sådan ser helvede ud, begravet i sand, ude af stand til at ændre sin egen situati-on, ladt alene, men uden smerter, glade dage. - Men uden håb!Det er døden i levende live, Beckett opruller: At være alene og dertil også at ville være i fred; ikke at ha’ nogen venner og dertil også at foragte og mis-tro mennesker; at glemme de andre og dernæst også selv at blive glemt; ikke at eksistere for nogen og ikke blive brugt af nogen. Ikke mere at græde og ikke længere at blive begrædt. Døden er ind-trådt. Det lugter allerede.

Dødningeland: Det er dér, hvor håbløs-heden hersker.De levendes land: det er dér, hvor håbet hersker.

Netop forholdet mellem håb og håbløs-hed har beskæftiget to af de absolutte kæmper i 1990’ernes europæiske kul-turliv.De er begge fra Tjekkoslovakiet. De er begge forfattere. Men så hører lighe-

derne også op.De er nemlig hinandens absolutte mod-poler.Det drejer sig om forfatteren Milan Kundera og det drejer forfatteren og dramatikeren Vaclav Havel. Sidstnævnte blev som bekendt også Tjekkoslovakiets præsident efter “fløjlsrevolutionen” i 1989, og var indtil for ganske nylig Tjekkiets præsident.De er som sagt yderst forskellige, Kundera og Havel; men 2 ting er de enige om:For det første, at det er kunstnerens pligt at være hensynsløst tro mod sine erfaringer.For det andet, at menneskenes og sam-fundenes krise hænger sammen med “den store afsked med Gud”; - ikke Gud som troen på bestemte mærkelige læresætninger; men afskeden med en tro på, at noget er absolut, ligger fast, at der er et ‘anker’.

Milan Kundera’s forfatterskab gen-nemsyres af dén grundopfattelse, at det moderne menneske er gået i en fælde. Det moderne menneske er havnet i håbløshed, hævder han. Det tror ikke længere, det har indflydelse på histori-ens gang, på udviklingen.Det er også karakteristisk, at hoved-personerne i Kunderas romaner på en eller anden måde trækker sig tilbage fra verden. Det er Kunderas måde at fortælle om den europæiske kulturs undergang på, - og dermed indvarsle den menneskelige civilisations afslutning, eftersom euro-pæisk kultur jo så at sige har erobret hele verden.Kundera er et rent syrebad at beskæf-tige sig med. En rigtig mørkemand. På den anden side mener jeg (selvom jeg ikke er enig i dé slutninger, han drager), at han i sin analyse af sin samtid, har fat i nogle væsentlige ender. Han har fat i nogle forhold, som man, hvis man skal

være realistisk og dermed handlekraf-tig, må se lige i øjnene.

Dén fælde, Kundera taler om, er nogle forrykte modsigelser, som er opstået i vores tid, - slutparadokserne kalder han dem.Disse slutparadoxer, disse modsigel-ser er, at fornuftens sejrsgang er ved at ende i sin modsætning: den rene ufornuft! Vi har overvundet fattigdommen (her i vores del af verden i det mindste). Det har vi gjort ved hjælp af fornuften: ved videnskab, teknik og udvikling.Men - dét, der sker nu, er, at udvik-lingen fortsætter af sig selv i dét spor, der er lagt, langt ud over alle fornuftige grænser.Hvad kan fx. være mere ufornuftigt end at ødelægge atmosfærens ozonlag, som beskytter os mod dén del af solens strå-ler, som fremkalder kræft?Mennesker er ikke længere herre over dén udvikling, det har sat i gang. Der mangler en overordnet målsætning for udviklingen; - en målsætning, alle kan være enige om. Og der mangler overordnede værdier, som kan skabe enighed om målsætningen.Jamen, hvordan kan det så være, at det er gået sådan? Jo, siger Kundera: Det kommer af, at alt skal bedømmes med fornuften som målestok. Derfor er de gamle fælles værdier og målsætninger blevet utroværdige. De er ætset bort i det, han kalder “fornuftens syrebad”.

Værdier stammer fra noget andet end

Mellem håb og håbløshed

Milan Kundera

15

videnskab og fornuft. Men det moderne menneske står tilbage og tror ikke på andet end fornuften. Det står tilbage med smerten og længslen efter mening, hævder Kundera, og intet andet. Resultatet er, at tilværelsen er blevet uden tyngde – den er blevet ulidelig let. ”Tilværelsens ulidelige lethed” hedder den vel kendteste af hans romaner, som i øvrigt også er blevet filmatiseret. ”Tilværelsens ulidelige lethed” handler i virkeligheden om, at livet er blevet så ulidelig let, at det i virkeligheden ikke er til at bære. Gud (eller noget absolut, som ikke er os selv) er borte, og men-nesket er ikke længere herre.Kloden bevæger sig fremad i et tomrum uden herre. Europa er en dødssejler, og klokken er 5 minutter i tolv. Ja, der er i virkeligheden kun få sekunder til luk-ketid.I det store såvel som i det små er der, som Kundera ser det, en helt grasse-rende mangel på ægthed, identitet og nærvær.Med andre ord billedernes erstatning af liv og mennesker: Fra reklamens store hule brøl over politikernes tomme præk til det enkelte menneskes ikke-liv foran en skærm af rullende billeder.Jo! Fælden er klappet i. Den sidste sluk-ker og lukker.

Så vidt mørkemanden Kundera, der har fat i nogle væsentlige ender, men lader alt håb ude. Der er ikke mere at komme efter.Man kan også sige det sådan: Kundera er en troende, der har mistet troen. Glødende ungkommunist i 1950’ernes Tjekkoslovakiet. Reformkommunist sammen med Alexander Dubcek, da han i “Prag - foråret” i 1968 lancerede en kommunisme med et menneskeligt ansigt. Dét forår, som Sovjetunionen på det skammeligste tromlede ned med deres tanks. Dét Prag-forår, hvis symbol, en ung student, Jan Palach, der brændte sig selv midt på det cen-trale torv i Prag, stadig sidder på mine nethinder.Milan Kundera flygtede i 1975 fra Tjekkoslovakiet, skuffet og resigneret. Kundera har siden boet i Paris.

Kundera er fra mange sider blevet beskyldt for undergangshysteri. Men

afgørende er det, at det i hvert fald ikke nytter noget at lukke øjnene for, at der er problemer.Kunderas konklusion er, at alt håb er ude. Der er ingen umiddelbar grund til at dyrke andet end sig selv og opfylde sine egne behov. Tilværelsen har ingen dybere mening. Tilværelsen er ulidelig let.

Men er der dog ikke noget, som ikke så let lader sig bortætse i syrebadet?Værdier - historietilblevne værdier kan selvfølgelig bortætses. Men dét, der hører til selve livsgrundlaget, kan ikke forsvinde. Det kan højst fortrænges og glemmes. Og her er et udgangspunkt: For hvad der højst kan fortrænges og glemmes, vil jo i princippet kunne hæves af for-trængningen og glemselen, hvor svært det end aktuelt kan forekomme.

Skal den fælde, Kundera taler om åbnes, kræves der et nyt håb, en ny tro.

Det er her Milan Kundera’s landsmand, Tjekkiets netop afgåede præsident, Vaclav Havel, kommer ind i billedet. Han slår unægtelig nogle andre takter.

Vaclav Havel skrev ved nytårstide 1980 et brev fra sin sygeseng på et fængsels-hospital. Vaclav Havel var på dét tids-punkt det beton-kommunistiske Husak-regimes modstander nr.1. Man forsøgte at gøre ham mør med alle mulige for-mer for chikane og forfølgelse.I dén situation skrev Havel et brev til sin kone:“Jo mere jeg tænker over, hvad der er det vigtigste i livet, desto mere hælder

jeg til, at det afgørende er, at mennesker ikke mister håbet og troen på livet.Dén, der mister dét, er selv fortabt, lige meget, hvor meget held og lykke, der overgår ham.Dén, der ikke mister det, ham kan det på den anden side aldrig gå ilde.Dét er selvsagt ikke ensbetydende med at lukke øjnene for det skrækkelige i verden - tværtimod; det skrækkelige i verden kan først ses helt klart af dén, der ikke har mistet håb og tro. ...Så jeg ønsker derfor for dig (Olga) af hele mit hjerte, at du i det nye år ikke mister håbet, troen og evnen til at kunne finde glæde ved verden, - selvom den er, som den er.Hvis dét kan lykkes for dig, så kommer alt det øvrige; - hvis du resignerer, så er der intet, der kan hjælpe dig - og hvad så for resten med mig?”

Her møder vi unægtelig andre toner end hos Kundera. Vaclav Havel, der gik lige fra at være systemkritiker til at være præsident, har med sin skæbne og sine ord myndigt vist hen til håbets stadig springende kilder - og han har vist, hvad politik også kan være. Vaclav Havel er født i 1936 i Prag. Hans far var en kendt storentrepenør og derfor på forhånd stemplet som fæl kapitalist, da kommunisterne tog mag-ten i 1948.Vaclav Havel var derfor også på forhånd udelukket fra de højere uddannelser.I stedet slæbte han kulisser på et bag-gårdsteater af dén slags, regimet så igennem fingre med.Her traf han en fabriksarbejderske, som sad i billetlugen om aftenen, Olga hed hun. Og de holdt sammen, indtil Olga for få år siden døde af kræft.Vaclav Havel steg i øvrigt langsomt i graderne på det lille teater. Til sidst skrev han selv teaterstykkerne og blev verdensberømt for det i slutningen af 60’erne. Havels teaterstykker blev forbudt i Tjekkoslovakiet efter Sovjets nedkæmpelse af Prag-foråret i 68. Dét forbud gav i øvrigt Havels forfatterskab endnu større udbredelse uden for den kommunistiske verden.I mage år var Havel en frontfigur, når der skulle samles underskrifter på bøn-skrivelser til forsvar for folk, der var

Vaclav Havel

16

kommet i klemme i systemet. Denne rolle blev dødelig alvor, da han i 1977 var én af de tre ledende personer bag “Charta 77”, hvor over 100 personer fra de forskelligste dele af det tjekko-slovakiske samfund fandt sammen om et forsvar for menneskerettighederne imod landets styre. Èn af de to andre fronfigurer bag Charta 77, filosoffen Jan Patocka døde af en hjerneblødning efter et langvarigt politiforhør i marts 1977. Også Havel var i masser af politiforhør og sad i flere måneder i undersøgelsesfængsel.Da han kom ud, var han stærkt ned-brudt. I lange tider kunne han næsten ikke sove og sammenhængen i hans personlighed var truet.

To år senere, i august 1979, sad han igen i forvaring. Det endelige anklageskrift var på trapperne. Alle vidste, at der ventede ham en streng dom.På dét tidspunkt blev han og Olga uafhængigt af hinanden tilbudt visum til udlandet og underforstået: uden returbillet. Uafhængigt af hinanden afslog de begge. Vaclav Havel idømtes 4½ års fængsel. Han afsonede mere end fire år, men blev så løsladt på grund af en alvorlig lungesygdom. Regimet turde ikke risikere, at han døde, og da slet ikke i fængslet.

Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at han ikke blev psykisk knækket af de fire år i tugthus. De viser de 145 breve, han i fængslet skrev til Olga. I disse breve udfolder han en hel livsfilosofi. Han er, efter løsladelsen i 86, udsat for forfølgelser og sporadiske fængslinger. Men han står det igennem. Og den 29.december 1989 kårer det tjekko-slovakiske folk Vaclav Havel til deres præsident.

Hvad er forklaringen på en sådan mod-standskraft.? Ja, forklaringen er - det siger Havel da også selv - forklaringen er, at han har erfaret, på egen krop, at der er noget der står fast, og dét er ansvar og håb.Havel har med andre ord gjort en erfa-ring, der er afgørende forskellig fra Kunderas.

Vaclav Havel har gjort rede for sin erfa-ring i en lang række bøger og breve.I tiden mellem de to lange fængselsop-hold arbejdede han sig, fortæller han, frem til dén konklusion, “at det er bedre slet ikke at leve end at leve uden ære.”Det lyder flot. Men der er så at sige liv bag ordene. Ved, rent faktisk, at leve med ‘ære’ og sætte livet på spil for den, har han sat en effektiv stopper for, at det skulle klinge hult, når har tager så store ord i sin mund.Baggrunden er nogle voldsomme indre kampe, som Havel kom ud for under og efter sin første fængsling. Han kom

ud for en slags existentielt chok, som åbnede hans øjne for, at det går rivende galt, hvis alle mennesker går rundt og bliver mestre i at sno sig og aldrig sige sandheden.Det totalitære regime, som han opleve-de det i Tjekkoslovakiet og dets evne til at gøre sandhed til løgn, har han skildret skarpt og præcist. Men dér, hvor Havel for alvor slår til, er i sin tale om en nyt moralsk fundament.I sin nytårstale til det tjekkoslovakiske folk i 1990 sagde han bl.a.: “Vi lever i et moralsk miljø præget af forfald!” Desuden understregede han, at hvis det tjekkoslovakiske folk skal komme nogenlunde helstøbte ind i den nye tid, efter Murens fald, måtte man opgive tanken om hævn over de gamle magt-havere. Havel gjorde sig til talsmand for tilgivelsens princip:“Det ville være uklogt at opfatte den tri-ste arv fra de forløbne 40 år som noget fremmed for os ... Vi må acceptere den som noget, vi selv har frembragt. Vi kan ikke skyde hele skylden over på dem, som regerede os før - ikke kun, fordi det ville være usandt, men også fordi

det ville lede os bort fra dét ansvar, som hver og én af os nu står overfor ... nemlig at handle på vores eget initiativ, frie, fornuftige, sansende og hurtige.”Netop på dette punkt har Havel haft besvær med at vinde gehør hos befolkningen. Men man har ikke på noget tidspunkt op gennem 1990’erne i Tjekkoslovakiet, haft oprulninger og afsløringer og brændemærkninger i stil med, hvad man har været vidne til i Tyskland med åbningen af Stasi-arkiverne.

Tilgivelse i stedet for hævn har været Havels holdning, og hans udgangspunkt er, at der gives en moralsk fordring - et moralsk krav - i ethvert individ, og at det netop er dén fordring, der er al men-neskelig værdigheds begyndelse.Havel påstår, at livet i dets ‘egentlige intentioner’ - at livets altså i dets egent-lige sigte, dét vi er bestemt til - er til stede i ethvert menneske, eller sagt på en anden måde: vi ved godt, hvordan et rigtigt, et ordentligt liv tager sig ud.Men: ethvert menneske er samtidig i stand til i større eller mindre omfang at forsone sig med, hvad Havel kalder ”livet i løgn”. Hermed mener han, at ethvert menneske mere eller mindre forfalder til tingsliggørelse, det vil sige, at tingene i helt bred forstand kommer til at dirigere én, i stedet for ens medmenneske. Og også, at ethvert menneske mere eller mindre forfalder til formålstjenlighed, - det vil sige, at vores måde at leve på i stigende grad rettes ind efter, om dét vi foretager os nu også nytter noget og samtidig tjener vores egen interesse. I ethvert menneske er der endvidere, hævder Havel, ‘en flig af beredvillighed til at opløse sig i den anonyme masse og flyde mageligt sammen med dén igen-nem pseudolivets flodseng’.Med pseudoliv menes dét liv, som er ikke-liv (som Samuel Beckett’s Winnie), og vi véd vel at mærke godt, hævder Havel, hvornår det forholder sig sådan, men alligevel flyder vi alt for ofte bare med strømmen.Som Havel ser det, er det selve den menneskelige identitet, der er krise-ramt.Krisen viser sig i vores beredvillighed til at “give afkald på en højere mening”,

17

når vi står ansigt til ansigt med den moderne civilisations forlokkelser. Det er så at sige den menenskeskabte teknik, der har taget magten fra men-nesket. Og det moderne menneske ser magtesløs til. Det er blevet ‘hjemløst’. Det store spørgsmål er, om vi vil ofre noget af vores materielle sikkerhed. Spørgsmålet er, om vi vil gøre oprør, og forsøge os med, hvad Havel kalder ”Livet i sandhed”. ”Livet i sandhed” er eksplosivt, uberegneligt og farligt.

”Livet i løgn” er i virkeligheden dén dybe krise, vi befinder os i; - en dyb moralsk krise, hævder Havel, og siger videre: ”Dét menneske, som er forfal-den til rent forbrug og har “opløst” sig i flokken, hvor man ikke behøver sige ‘jeg’ og dermed i virkeligheden har fralagt sig ethvert ansvar for noget som helst; - dét menneske, som ikke er forankret i tilværelsens orden med en følelse af ’et højere ansvar’ end blot ansvaret for sin egen overlevelse; dét menneske er et demoraliseret men-neske.” “Livet i sandhed” handler tværtimod om at forsøge at gribe fat i ens eget ansvar.Havels alternativ er et politisk grundlag, der hviler på sandhed og moral.Når Havel taler om sandhed og moral, så er det ikke almindelig skrivebords-filosofi; nej, det er noget han erfarer. Vi kan ikke forstå vores tilværelse, uden at der så at sige er ‘noget over os’, en Gud eller hvad vi nu vælger at kalde det; - en instans, der så at sige ‘sætter’ livet; - en instans, der siger du skal! (elske din næste); noget, der forpligter os.Vi forbryder os mod tilværelsens egen skabte orden, hvis vi går ind på dén tanke, at tilværelsen ‘bare’ i sidste instans er et spørgsmål om selvophol-delse.Havel har selv været udsat for dén fristelse at vælge selvopholdelsen, - vælge at redde sit eget skind, frem for ”livet i sandhed”. Havel fortæller, at han i fængslet i 1977 en overgang befandt sig i en situation, hvor han rent bogstaveligt følte, at han blev fristet af djævelen. Han skriver: “Jeg følte, at jeg meget fysisk blev fristet af djævelen. Jeg følte, jeg var i hans klør. Jeg forstod, at jeg havde indladt mig med ham.”Målet er, siger Havel, at komme til sig

selv. Det vil sige, at nå dertil, “hvor man ser længere end sin egen næsetip, og er i stand til .. at tage ansvaret selv for dét, som ikke umiddelbart angår én, og ofre noget af sin egeninteresse for almeninteressen.”

For Milan Kundera er tilværelsen ulide-lig let. Intet står fast. Din sandhed kan være ligeså god som min. Det ene ka’ være lige så gyldigt som det andet. For Vaclav Havel har tilværelsen derimod uomgængelig tyngde!

Eller som Havel for nylig har udtalt: “Sand politik!? - en politik, der virke-lig fortjener dét navn, og i øvrigt den eneste politik, jeg er rede til at hellige mig, er simpelthen at tjene næsten. At tjene fællesskabet. Også at tjene dem, der kommer efter os.”Og han fortsætter: “Jeg må under alle omstændigheder forsøge at være hæder-lig, retfærdig, tolerant og forstående, og samtidig ubestikkelig og umulig at løbe om hjørner med - jeg må kort sagt hele tiden og af alle kræfter forsøge at være i overensstemmelse med min samvittig-hed og mit bedre jeg.”Eller sagt med andre ord: Vaclav Havel fastholder, at der er nogle grundforhold i tilværelsen, som er eviggyldige; nogle grundforhold, som vi ikke kan sætte os ud over uden at livet ødelægges.Havel fastholder, at der er forskel på sandhed og løgn, tillid og mistillid, at der er absolut forskel på kærlighed og kynisme. Respekteres sådanne grund-forhold ikke, har mennesket og det menneskelige samfund begivet sig ud på dødsruten.

“Man kan ikke sætte solen i fængsel”. Sådan har en anden samfundsdebattør, tyskeren Dorothé Sölle engang formu-leret det. De samme ord dækker, synes jeg, dét, at blive lukket ind i Vaclav Havels univers. “Man kan ikke sætte solen i fængsel”.

Valgmenigheden forGl. Rye og omegn

Præst:Aage AugustinusGyden 7, Gl. Rye, 8680 RyTlf. 86 89 86 12

Organist:Katrine Bruno Hansen,Rodelundvej 48, 8680 RyTlf. 86 89 88 45

Kirkesanger:Bent NielsenJægergårdsvej 8. B, Gl. Rye, 8680 RyTlf. 86 89 88 53

Bestyrelse:Formand:Birgit LewandowskiJægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 RyTlf. 86 89 86 71

Næstformand:Bjarne GludGalgebakken 10, Gl. Rye, 8680 RyTlf. 86 89 89 10

Kasserer:Claus RiberJægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 RyTlf. 86 89 88 56

Sekretær:Tomas B. Vilstrup Rodelundvej 73, Glarbo, 8680 RyTlf. 86 89 80 01

Henrik BrunsøEmborgvej 23, Gl. Rye, 8680 RyTlf. 86 89 86 89

Bent NielsenJægergårdsvej 8. B, Gl. Rye, 8680 RyTlf. 86 89 88 53

Mogens EgholmLille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 RyTlf. 86 89 8741

Lisbet MarschnerSvejstrup Gl.Præstegård,Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70

Bodil AppoloKildebakken 10, Ry, 8680 RyTlf. 86 89 32 68

I løbet af efteråret vil Valgmenigheden for Gl.Rye og omegn arrangere en række foredrag fordelt på to aftner og en højskoledag:

Tirsdag, den 16.september kl. 19.30 på Gl.Rye Skole:

Foredrag ved HøjskoleforstanderOle Brunsbjerg, Hadsten.

Ole Brunsbjerg er tillige formand for Højskolesangbogsudvalget, der er i færd med at redigere den nye Højskolesangbog, der ventes på gaden om godt to år.Ole Brunsbjerg kalder sit foredrag:

DEN NYE HØJSKOLESANGBOG- Om tradition og fornyelse i den dan-ske sangskat- En aften med og om gamle og nye sange

Det er mærkeligt med den tradition. Hvis den ikke bliver fornyet – dør den.Således også med den danske sang-tradition. Sange går af brug og nye kommer til. Sådan har det været siden 1894, da den første udgave af Højskolesangbogen så dagens lys. Nu skal der igen – for 18.gang – laves en

ny Højskolesangbog.

Fornyelsen består bl.a. i, at der skal engelske sange med, ligesom der måske er nogle danske, der skal oversættes til engelsk. Kan det være rimeligt, at Højskolesangbogen ”skal være mindre dansk”?Nogle af de bibelhistoriske og dan-marks-historiske sange synges ikke mere – men hvilke?Og hvilke sange er der kommet til de sidste 20 år?Vi skal synge både gamle og nye sange og begrunde, hvorfor de eventuelt skal med/ikke med i den nye sangbog.Birthe Brunsbjerg vil akkompagnere på klaver.

18

Foredrag og højskoledag

Lørdag, den 25.oktober kl. 9.30 – 15.29 på Gl.Rye Skole

HøjskoledagVi begynder med morgenkaffe og rundstykker kl.9.30. Herefter vil høj-skoledagen byde på 2 foredrag afbrudt af frokost.

Valgmenighedspræst Kurt V.Andersen, Bøvling

”En digter for vild i historien”

Et medrivende foredrag om den norske nobelprisforfatter Knut Hamsun ´s liv og forfatterskab. Hvordan går det til at en fremragende forfatter fatter sympati for så politisk uhyrlig person som Adolf Hitler. Det er et foredrag som belyser forskellen på at være medvider til histo-rien eller at være betragter af historien.

Efter frokost vil Aage Augustinus holde et foredrag over emnet:

”Globaliseringen og dens menneskelige konsekvenser”

Foredraget kunne også hedde ”derfra min verden går”. Med udgangspunkt i min opvækst i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne vil vi tage på en historisk tur gennem landbrugs-

samfundet, industrisamfundet og nu til dét, mange kalder videnssamfundet.Dette såkaldte videnssamfund, som jo også er et samfund, der forandrer sig med hidtil uhørt hast, er præget af glo-balisering og individualisering. Hvilke konsekvenser får det for vores måde at leve på og vores evne og lyst til at gå ind i fællesskaber?Der tales i disse år om nationalstatens snarlige ophør – hvad menes der med det, og er det overhovedet rigtigt?

Pris for højskoledagen incl..morgenkaffe og frokost kr. 75,-

Tilmelding til højskoledagen senest mandag den 20.oktober til Birgit Lewandowski 86 89 86 71 eller Aage Augustinus 86 89 86 12

Alle er velkomne til foredrag og høj-skoledag!

Kurt V.Andersen,

19

Siv´s

Torsdag den 6.november kl.19.30 på Gl.Rye Skole:

Foredrag ved højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup

PH - en moderne Grundtvig?

Få har vel placeret sig så centralt i det 20. århundredes danske kulturbillede som Poul Henningsen, arkitekten, skri-benten, kulturdebatøren, filmskaberen, digteren, revymanden, designeren, lys-mageren - og dragebyggeren. PH, den utrættelige ildsjæl og altmuligmand i kunstens og kulturens tjeneste.»Vi er selv historie«, påstår PH. Men hvad med ham selv? Har han selv udspillet sin rolle? Er han gået over i historien på linje med Grauballemanden

og guldhornene - eller har han stadig noget at fortælle os?Det mener forstander Jørgen Carlsen fra Testrup Højskole, der i et foredrag om PH ikke går af vejen for at sam-menligne ham med Grundtvig. Selv om de er vidt forskellige i deres syn på mangt og meget, er det Jørgen Carlsens opfattelse, at de på et dybere plan er mere åndsbe≠slægtede, end man måske umiddelbart skulle tro.

Ved Aage Augustinus ”Det er mig med denne Grundtvig, som det er mig med løver og elefanter. Det er mig kært at de findes. Men jeg ønsker ingen nærmere omgængelse

med dem.”Sådan skrev biskop Mønster om sin halvfætter og undergivne præst.I en række foredrag og oplæg til samtale vil vi forsøge at indkredse N.F.S.Grundtvig, på en gang præst, prædikant, agitator, vildmand, svim-melhoved, digter af Guds nåde, politiker, reformator i 10-kampsfor-mat og grundlægger af al national bevidsthed i dette land. Om man vil det eller ej, så sidder Grundtvig dybt i os alle, så dybt, at man med god grund kan kalde ham dansk kulturs væg-til-væg-tæppe. Hvem var han egentlig? Hvad var hans anlig-gende? Er hans tankegods eller dele deraf brugbart i dag eller skal vi nøjes med at mindes ham?

Foredragene / oplæggene finder sted på Gl.Rye Skole, alle gangene kl.19.30:

Tirsdag, den 2.september: Grundtvig I – introduktion og biografisk skitse

Tirsdag, den 30. september: Grundtvig II – troen

Tirsdag, den 28.oktober: Grundtvig III – folket

Tirsdag, den 25.november: Grundtvig IV – folkestyret

Alle er velkomne

Aftener om Grundtvig:

20

Ved Bjarne Glud & Aage Augustinus

»Lille kat,lille kat,lille kat på vejen!Hvis er du ?Hvis er du ?-Jeg er sgu min egen.

Dette lille vers af Piet hein er velegnet til at belyse en velkendt menneskelig holdning: Jeg er bare mig, og jeg gør sgu som jeg synes. Jeg sætter min hat, som jeg vil. Jeg følger min natur! Tror jeg da. Det er nok snarere min kultur, jeg føl-ger. Jeg er ikke rigtig ’bare min egen’. Jeg følger et mønster, der i utallige generationer er formet af og bæres af en hel masse andre mennesker. Hvad enten jeg bryder mig om det eller ej, så er den kultur, jeg er født ind i, den historie, jeg er indfældet i, en vigtig del af min rejsebaggage. Man kan ikke sådan slippe af med fortiden. Mine anskuelser har jeg sjæl-dent selv hittet på; men deler dem med andre mennesker, såvel nuværende som forhenværende. Når jeg føler og tænker, sidder der ikke bare mindelser fra Holberg, Blicher, Grundtvig, Brandes osv. inde i mit

baghoved, men også fra generationer af almindelige mennesker, der har udvik-let vores specielle melankolsk-humor-istiske måde at tage tingene på i dette flade og fugtige land. Den måde kan jeg ikke gøre mig fri af. Min bevidsthed ville have været en ganske anden, hvis jeg f.eks. var født i Indien, så havde jeg været indfældet i en ganske anden historie og dermed i en ganske anden måde at tænke på.

Mennesket er ikke et fritsvævende atom, der er kastet ind i verden, hvor det så på må og få må finde en landingsplads. Vi er altid allerede funderet i en ganske bestemt kultur, historie og sprog. Viden herom er derfor af afgørende betydning for både hvordan den enkelte agerer i forhold til sig selv og i forhold til andre. Når børn spurgte Karen Blixen, hvor gammel hun var, svarede hun dem: »Jeg er 3000 år, og jeg har spist til mid-dag med Sokrates.« Det lød jo nok for børnene noget mystisk; men i en vis forstand er det jo sandt. Man kan ikke sætte sig ud over historien.

Det er ind i det rum, vi vil begive os i efterårets studiekreds, hvor vi på grundlag af film og litteratur, vil tage fat på fortællingen, forstået som histo-

rien sådan i al almindelighed, dét, man kunne kalde den store fortælling og den lille fortælling, den personlige fortæl-ling.Fortællinger ejer en formidabel magt til at forme folks liv. Lykkes det for-tællingen at besætte vores sind, vil det uundgåeligt øge bevidstheden om vores livsorientering.

Vi vil lægge ud med den amerikanske filmmager Woody Allen’s film »Små og store synder« fra 1989 I denne fortælling af Woody Allen møder vi den succesfulde øjenlæge Judah Rosentahl. En affære med en yngre kvinde udvikler sig således, at Judahs familieliv og karriere trues. Judahs broder hjælper med at dræbe kvinden. Ser Gud alt, som Judah lærte det i sit jødiske barndomshjem - eller gives der ingen højere magter og ingen straf til dem, der ikke tager straffen på sig. Alt afhænger af øjnene der ser.

Vi mødes hver anden tirsdag kl.19.30 på Gl.Rye Skole.

Første gang, tirsdag den 9.september.

Alle er velkomne

Studiekreds –

Fortælling og eksistens:

BorgerforeningenBorgerforeningen

Hjerterne blev aldrig tvivlende kolde, hos de få der troede på, at vi nok skulle få gang i bålet. Det krævede dog adskil-lige liter benzin og en ihærdig indsats med gasflammen fra en ukrudtsbræn-der, før Gl. Ryes store Skt. Hans bål ved møllen så små begyndte at flamme.Det så ellers rimeligt ud, da de første dukkede op til grill og skovtursstem-ning. Nogle mørke skyer lurede, men det holdt da tørt.Da Johannes Bonefars og hans medmu-sikanter ankom, sendte de himlen et par bekymrede blikke. Elektrisk forstærket musik og vand fra himlen er ikke nogen sund kombination.

Men instrumenterne blev stillet op, musikken begyndte og rundt omkring på de medbragte tæpper spiste, drak og snakkede deltagerne i Skt. Hans festen.Så begyndte det. De første dråber ramte ned vinglas og ketchupklatter, mens nogle endnu var i gang med maden. Stille og roligt blev det værre og værre og til sidst øsede det ned.Musikerne trak stikket og pakkede instrumenterne på traileren. Folk krøb sammen under træer, paraplyer og pre-senninger.Byrådsmedlem Heinrich Abrahamsens tale druknende bogstaveligt i regnens trommen – man kan læse den på

www.glrye.dk - og de fleste havde ind-stillet sig på en Skt. Hans uden bål.Men med benzin og brænder som hjælpemidler lykkedes det at få ild. Vi fik også sunget, selvom de udvandede sanghæfter efterhånden var umulige at læse. Stemningen var pjaskende pjat-tet og de fleste blev til arrangementet sluttede som planlagt, men så gik alle også hjem. Det var ikke nødvendigt at efterlade en brandvagt.

Vi fik regn her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans

21

22 21

Borgerforeningen

Ove KrogsøeLyngdal 158680 Ry 86 89 83 01ove@krogsoe.dkFormand

Susanne MatthiesenJægergårdsvej 78680 Ry 87 98 50 00sm@fcaarhus.dkNæstformand

Ebbe MunkMøllestien 128680 Ry 86 89 84 39mail@ebbemunk.dkKasserer

Kirsten MadsenNyvej 158680 Ry 86 89 89 96kirsten.madsen@ry.mail.telia.comSekretær

Jesper SchrøderRimmersvej 528680 Ry 86 89 84 77js@datakey.dkPortalbestyrer

Amir SahraiMøllestien 2 J8680 Ry 86 89 86 67amir_sahrai@hotmail.com

Anne VintherRyesgade 368680 Ry 86 88 30 08vinther1@image.dk

Johannes HaubjergSkovstedvej 128680 Ry 86 89 87 20haubjerg@image.dk

Søren HammerichSkovstedvej 258680 Ry 87 98 50 40st.hammerich@adr.dk

Køreplan for Gl. Rye efterår 2003

Tiderne for Gl. Rye gælder skolen. Planen gælder for hverdage frem til og med 12. december. Fra 13. december stopper Arriva i Hørning og Viby.

Gl. Rye - Ry stationTiderne ved Ry station gælder busholdepladsenAfg Bus/tog Ank Tid i alt6:00 Bus 311 6:08 0:087:04 Bus 311 7:12 0:087:17 Skolebus 7:35 0:188:05 Skolebus 8:20 0:158:12 Bus 311 8:20 0:088:50 Skolebus 9:08 0:1810:12 Bus 311 10:20 0:0812:10 Skolebus 12:24 0:1413:12 Bus 311 13:20 0:0813:21 Skolebus 13:35 0:1414:01 Skolebus 14:21 0:2014:24 Bus 311 14:32 0:0815:24 Bus 311 15:32 0:0815:51 Skolebus 16:11 0:2016:34 Bus 311 16:42 0:0818:04 Bus 311 18:12 0:0819:40 Bus 311 19:48 0:08

Ry station - Gl. RyeTiderne ved Ry station gælder busholdepladsen. Skolebus-afgange fra Ry er som regel fra stoppestedet ved Ry højskole.Afg Bus/tog Ank Tid i alt6:59 Bus 311 7:06 0:078:23 Bus 311 8:30 0:0711:30 Skolebus 11:52 0:2211:58 Bus 311 12:05 0:0712:45 Skolebus 13:03 0:1812:48 Bus 311 12:55 0:0713:44 Skolebus 14:01 0:1714:23 Bus 311 14:30 0:0714:36 Skolebus 14:50 0:1415:23 Bus 311 15:30 0:0715:34 Skolebus 15:51 0:1716:43 Bus 311 16:50 0:0716:48 Skolebus 17:05 0:1717:57 Skolebus 18:04 0:0719:23 Bus 311 19:30 0:07

Her er en samlet køreplan for forbindelser på hverdage fra og til Gl. Rye. Den kan forhåbentlig spare nogen bil-kilometerOplysningerne stammer fra »Rejseplanen« (http://www.dsb.dk/indland/) og »Køreplan 2003-2004 for Ry Lokalbusser«.

SkoledageForbindelser med »Kun skoledage« bruger Ry Lokalbusser rute 2. Afgange fra Ry er som regel fra stoppestedet ved Ry højskole. Bemærk, at skolebussen koster 10 kr. for voksne.

Ebbe Munk

Program for Gl. Rye hallen 2003 - 2004

BADMINTON Så er det bedste af sommeren ved at være gået, og dermed starter en ny sæson i badminton. Der vil også i år blive muligheder for både motionister og deltagelse i turnering. Tilmeldingen i år er:Onsdag den 27 august kl. 19.00 - 20.00 gamle banetider bekræftes kl. 20.00 - 21.00 nye + ikke bekræftede tider besættes

Træningen starter mandag d 1/9Af nye tiltag vil vi i år satse på nogle træningsaftener, hvor en professionel træner vil focusere på forskellige træningsmetoder, regler slag m.v.

Der vil selvfølgelig også i år blive juleturnering - afslutning og kommunemesterskaber. Det er derfor vigtigt at alle spillere holder sig orienteret via opslagstavlen.

Vi vil også igen i år meget gerne høre fra forældre der vil hjælpe med træning - kørsel m.v. i ungdomsafdelingen. Vi håber på god opbakning og tilslutning til sæsonens arrangementer

VOLLEYBALLVolleyball for voksne M/K hver tirsdag kl. 20 – 22 i hal B. Start d. 9. September.Kontaktperson Anders Christensen86 89 89 20

Vi satte et mål om at vi ville lægge »låg« på kælderen under klubhuset før sommerferien. Dette nåede idet vi i den sidste uge af juni, hvor vi fik leveret de beton elementer der skulle være gulv i klubhuset. Torsdag den 3/7 lagde vi elementerne på og holdt et mini rejsegilde. Byggeriet har så ligget stille i sommerferien og er nu startet op igen.

I løbet af august vil gavlene i mursten blive rejst så i løbet af september kan tag og facade blive rejst. Vi har stadig brug for hjælp af forskellig slags og det er en stor hjælp, hvis du kontakter Susanne Bohøj 86 89 86 49, som koordinerer hvem der skal bruges hvornår.

Idrætsforeningen

Det skrider fremad med klubhusbyggeriet

23

GYMNASTIK

Mandag kl. 15 – 16 Hal A

SpringfyreSpringgymnastik for drenge1.- 4.kl. Vi skal springe på trampolin , springbræt, rullemåtte og lave springbaner.Leder Martin Vinther OBS start d. 20.10

Mandag kl. 15 – 16 hal B:

Sjov gymnastik og dans fra forskellige lande bl.a. russisk, per-sisk og mavedans ved Shahla 1. – 2. Kl. Start d. 8.9.

Mandag kl. 16 – 17

Spirrevip-holdet er for alle 5-6 årige piger, - de ældste i børnehaven og børnehaveklassen.Vi leger, synger, danser, klatrer, griner, kaster med bolde, sjipper, svinger, ruller, triller, hopper, fniser, tramper, fantaserer. Vi øver rytmer og små serier og laver springgymnastik på måtte og i redskaber. Ledere: Tina og Nanna samt hjælpetræ-ner Maja. Start d. 8.9.

Mandag kl. 17 – 18

Forældre-barnKom og vær med! Se hvordan dit barn udvikler sig og ha´ det sjovt med musik, sanglege og redskaber, som stimulerer og understøtter barnets motoriske fær-digheder.Ledere: Sine og Birgitte. Start d. 8.9.

Mandag kl. 18 – 19

Pigegymnastik. Gymnastik , spring og dans for piger 2. – 4. klasseLedere: Maja, Camilla og Signe. Start d. 15.9.

Mandag kl 19 – 20

Piger og drenge fra 5. klasse og opefter. Blandet spring og rytmegymnastik..Leder: Carina. Start d. 8.9

Tirsdag kl. 16.30 – 17.15 Tarzandrenge 5 – 7 år Tarzan gymnastik for de 5 - 7 årige. Her får ungerne en mulighed for at bruge og udfordre deres krop ved at svinge sig i lianer, balancere på en træstamme over en flod fuld af kroko-diller, kæmpe mod krigere, klatre op efter kokosnødder, osv. Udover denne fantasi-leg, der ikke udelukker skram-mer og knubs, skal de også øve nogle sociale og mere målrettede motoriske færdigheder, og de skal øves i at mod-tage en kollektiv besked.Ledere: Claus og Lars. OBS start d. 21.10.

Tirsdag kl. 17.15 – 18

Puslinge 3 – 5 år. Sang, leg og motoriske udfordringer.Ledere Britta og Heidi. Start d. 9.9.

Tirsdag 18.30 – 20

Voksenmotion m/kBl. a. Pilates ( stræk- og styrkeøvelser, der gør kroppen spændstig, smidig og giver en bedre balance ), aerobic og andre alternative motionsformer..Ledere: Britta og Susanne M. Start d. 9.9.

Torsdag 18.30 – 19.30 Voksenmotion for mænd og kvinder. Det vil være blandet styrke- og konditi-onstræning. Pulsen vil komme op og vi skal forbrænde nogle kalorierLedere: Kirsten og Susanne B. Start d. 11.9.

HÅNDBOLDSå begynder håndboldsæsonen igen. Kom og vær med – ha’ det sjovt med kammerater og en bold. Vi træner én gang om ugen og spiller kampe lørdage eller søndage (dog ikke hver weekend). Alle hold er åbne såvel børne- som seniorhold – nybegynder eller erfaren. I år tilbyder vi 5 ungdomshold (hvis der er er spillere) fra 1.- 6. klasse samt dame- og herresenior med følgende træningstider:

Onsdagkl. 16.00-17.00

Minimix (1.-2. klasse) Trænere: Linda Jørgensen, Yvonne Lundberg og Torsten Kolind

kl. 17.00-18.15

Puslingedrenge (5.-6. kl.) Trænere: Dorthe Mortensen og Hanne Voss

kl. 18.15-19.30

Puslingepiger (5.-6. klasse)Trænere: Jeanett Björness og Joan Thøgersen

kl. 19.30-21.00

DameseniorTrænere: Selvkørendekl. 21.00-22.30 Herresenior Trænere: Selvkørende

Torsdag Kl. 16.00-17.00

Lilleputpiger og –drenge (3.-4. klasse)Trænere: Ninna Thomsen og Anders Raabye Starter d. 17. september (damerne er startet d. 13. august, så kom bare!!).

Yderligere information: Hanne Voss tlf.

8689 8910

24

25

GRIF hovedbestyrelse.Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 8689 8681 mail: abp@kamstrup.dk

Kasser: Susanne Fischer Gerstedvej 12 8689 8423 mail: Suf@ry.dk

Formand gymnastik: Susanne Bohøj Gyden 13 868 98649 mail: fam.bohoej@get2net.dk

Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 8689 8910 mail: Hanne.Voss@skolekom.dk

Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17 8689 8917 mail: maxhvar@vanadoo.dk

Formand badminton:Knud Mikkelsen Lokesvej 7 Ry 8689 3977 mai: klm@sparostjyl.dk

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 8689 8446 mail:jaa@dmu.dk

Formand Volleybold: Peter Rasmussen Rimmersvej 22 8689 8085 mail: rimmers@worldonline.dk

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 8689 ww8423 mail: gerstedvej@fischerweb.dk

Af Jørgen Axelsen

GRIF’s bordtennisafdeling kan tilbyde bordtennis på alle niveauer. Vi spænder lige fra hyggetræning til eliteniveau.

I det meste af sidste sæson var vi kun ca. 15 spillere i bordtennisafdelingen, og trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke at få flere til at komme ind og prøve sporten af. Men da skolefritidsordningen (SFO) stillede et bord op i skolens aula, hvor børnene spillede rundt-om-bordet i SFO-tid og frikvarterer, skete der noget. I løbet af marts blev deltagertallet mere end fordoblet, og vi sluttede med ca. 35 spillere. Vi håber naturligvis at den interesse bordtennisbordet i aulaen har givet holder sig til denne sæson, så vi kan blive rigtig mange. De er nemlig sjovest at spille bordtennis, når der er mange deltagere.

I den kommende sæson spiller vi i Hal B om mandagen fra kl. 17.00 til 22.00. Her vil vi forsøge at få plads til trænings-hold for både begyndere i flere alders-grupper og øvede spiller, der har spillet i flere år. Nogle af de øvede spillere vil komme til at fungere som hjælpetræ-nere ved begyndertræningen. Vi håber at kunne råde over så mange borde, at vi kan have to træningshold ad gangen. Der vil ligesom de foregående år blive gode muligheder for at forældre kan komme og spille bordtennis med børnene, lige-som der sidst aftenen (efter kl. 20) vil være mulighed for voksne, der har lyst til at svinge battet.

Vores ”filosofi” med hensyn til trænin-gens indhold er, at den skal være sjov, og man skal føle at man bliver bedre. Faktisk prøver vi på at give alle spillere en ”lille sejr” med hjem hver gang. Det kan naturligvis være i form af at have vundet en kamp, men det kan også være ved at skyde bolden over flere gange i træk end sidste gang, eller ved at vinde en runde i rundt-om-bordet, eller ved at have lært et nyt slag eller forbedret et man kunne i forvejen. M.h.t. ”rundt om bordet” kender vi mange forskellige måder – nogle der er meget konkur-rencebetonede og nogle der er meget sociale.

Vi tager naturligvis også ud for at spille kampe imod andre klubber. Det fore-går til både DGI’s stævner og Dansk BordTennisUnions (DBTU) stævner og turneringer. Blandt DGI’s stævner er der fem af de meget populære Talentstævner i løbet af sæsonen. Ved disse stævner, der kan anses for en individuel turnering, inddeles man i puljer á 6 –8 spillere dels efter alder dels efter spillestyrke. Hvis man bliver nr. 1 ellr 2 rykker man op til næste stævne, bliver man sidst eller næstsidst kan man rykke en række ned, hvis man ønsker det. Der er medaljer til nr. et og to (for de yngste også til nr. 3). Dette system betyder, at hvis man deltager i alle fem stævner, er der gode chancer for at få en medalje med hjem i løbet af sæsonen. I sidste sæson havde undertegnede været så uforsigtig at love at give sodavand til alle, når halvdelen eller mere kom hjem fra Talentstævne med medaljer. Det skete tre ud af fem gange. Vore bedste spillere deltager også i DBTU’s stævner, og i sidste sæson hentede vi bl.a. tre medaljer ved de jyske mesterskaber.

GRIF-bordtennis er en af moderklubber-ne bag Silkeborg BordtennisRing, som kan anses for en overbygning til GRIF, hvor vi tilbyder noget mere til de større børn, og til dem der har spillemæssige ambitioner. Silkeborg BordtennisRing er en overbygning til seks bordtenniklub-ber i Silkeborg og omegn (ØBG, HA85, Århusbakken, SBTK, Silkeborg KFUM og Gl. Rye IF). Ringen arrangere fæl-lestræning en eller to gange om ugen, danne fælles ungdomshold på højere niveau (dvs. A-rækker, jyllandserie og divisioner). Ringen har således i den kommende sæson hold i både drengedi-visionen, damejuniordivisionen og her-rejuniordivisionen. Derudover forventer vi at kunne stille hold i Yngre drenge jyllandsserie og Drenge jyllandsserie. Ringen arrangerer også klubture til større stævner i hele landet (sidste år Odense og Brøndby), og disse ture var meget store sociale succeser, dvs. deltagerne havde det skægt.

Vi ses første gang 8 september

Bordtennis i GRIF – en sport for alle.

FDF Gammel Rye

FDF på toppenTekst/foto: Solveig Lohmann

En forrygende fjeldtur på norges tinder med mudderbad og Jægergryde.

For FDF Gl. Rye´s væbnere foregik sommerlejren i år ved Rjukan i Norge. Vi skulle deltage i en standlejr ved Tinnsjøen med 165 deltagende og yderligere 150 var på fjeldvandring på Hardangervidda hele ugen. Efter 2 døgns mudderbad, der ville få enhver Roskildefestival til at blegne, klarede det op og vi var alle på Gaustatoppen (1883 m.o.h.) i høj solskin. Det blev en varm opstigning og flere fik betydningen af god kon-dition og et ordentligt morgenmåltid at mærke.Vi nåede også at besøge Vemork, som under 2. verdenskrig blev brugt af tyskerne til produktion af tungtvand. Denne produktion blev heldigvis af gæve Nordmænd saboteret.

De næste par dage havde vi i stand-lejren mulighed for at vælge os ind på diverse aktiviteter såsom O-løb, folke-dans, delikatesser på bål, punk præsten og mange andre spændende ting. Disse 2 dage gav os også mulighed for at få pakket til turens klimaks: 2 dages fjeldvandring på Hardangervidda. Under kyndig vejledning af Fjeldkjeld og Erik, venligst udlånt af ”fjeldfol-ket”, havde vi en fantastisk tur med: Jægergryde på Trangia, badning i søer med tempe-ratur liggende lige over frysepunktet, den store kunst at gå på toilet i fjel-det, krydsning af elve så godt som uden at blive våd og mange andre opgaver, som føl-

ger med en fjeldtur. Straks efter den vellykkede fjeldtur, gik turen igen mod Danmark og det er nok overflødigt at sige, at det var stille i bus-serne hele vejen hjem. Vi har alle haft en god sommerlejr og er parate til fjeldturen i 2005 , som går til Jotunheimen (også i Norge).

26

27

Fem dages vandring på Hardanger vidda for senior væbnere og seniorer

Foto ved Emil. Redigering Emil og Lars

Af Benedicte Thorseth

Med vilje, venskab og til tider våde blå skjorter deltog 175 pilte fra landsdelen i sommerpiltelejren på Slettenden første uge i juli .

Byger der kom og gik og kom igen, dæmpede ikke humøret og gå på modet hos de mange pilte, der havde rejst teltlejr på Sletten. Regnen trommede mod den grønne pressening, der var spændt ud over raftebord og bænk. Håndmadder og et krus saftevand blev hurtigt fortæret. Regntøj og gummi-støvler havde svært ved at holde trit med bygerne. Det var vådt at være pilt den uge.

Pilte mod vrangylerDet puslede i krattet og bag de høje grantræer dukkede vrangylere, der lig-nede hvide katte, op. De sneg sig rundt i området og forsøgte at stjæle Slettens skøde også kaldet Det Gyldne Skøde. Af frygt for, at vrangylerne skulle få fingre i det, havde en gammel munk for mange år siden, delt det i fem stykker og gemt skødet i fem forskellige lande. Nu skulle børnene finde og samle det, før vrangylerne fik fat i Det Gyldne Skøde.

Hver morgen besøgte munken, Theodor, lejren og forberedte piltene på dagens rejse. På rejserne blev børnene udsat for mange opgaver og prøvelser, der sammen med brugen af viljestaven gjorde dem i stand til at bekæmpe vran-gylerne. »Med vilje og venskab, med vilje og venskab,« råbene kom taktfast fra de 175 pilte, der var samlet til lejrbål. Med armene hævet og den hjemmela-vede viljestav i hænderne jog børnene de onde kattelignende mennesker væk gang på gang. Fredag aften stod det store slag, her lyk-kedes det piltene at sende vrangylerne på flugt, og siden har ingen set dem.

FormiddagsaktiviteterSelv om der faldt flere meter regn den uge, var der hver dag mange forskellige tilbud, som piltene kunne deltage i.Om formiddagen tilbød de forskel-lige kredse aktiviteter, som børnene frit kunne vælge imellem. Her var der blandt andet mulighed for at bestige en klatrevæg, lave smykker, gøgle, filte, svømme, fremstille bolsjer, shampoo og meget mere. Gl.Rye kredsen havde et snitteværk-sted, hvor den helt store dille blev at snitte trækugler.

Breve til Gud og Karen KlaskHver aften samledes hele landsdelen foran den overdækkede scene, som var stillet op på Sletten til underhold-ning og forkyndelse. Vi fik lært en del nye sange, og børnene optrådte med sketchs.Karen Klask var en dame, som optrådte hver aften. I løbet af dagen kunne bør-nene lægge breve i hendes postkasse og fortælle om, hvem de syntes, der havde gjort noget virkelig fjollet. Karen Klask udnævnte dagens vinder, som fik en T-shirt, hvor han eller hun skrev sit navn. Den skulle så den bæres dagen igen-nem. Her skal blot nævnes to episoder som kvalificerede til T-shirten. Et barn sov i øsende regnvejr uden for teltet, et andet tabte sit kamera ned i toiletspan-den, da hun ville forevige indholdet. I løbet af dagen kunne børnene også sende breve til Gud. En præst samlede brevene og læste dem højt. » Tak for min familie«, »Gid min far snart bliver rask«, og »Bare det ville regne mindre på piltelejren«, er kun et lille uddrag fra børnenes breve.Stunden foran scenen blev afsluttet med oplæsning fra en børnebibel og et Fader Vor.Så rejste alle sig, vendte sig mod flag-stangen, hvor Dannebrog til sang lang-somt gled mod grønsværen.

Våd piltesommerlejr

28

29

Nye kontaktpersonerpr. 1/8.2002. FDF Gl.Rye 2002 -03

Kredsleder:Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 8689 8231

Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Tomas Vilstrup, Rodelundvej 71 8689 8001 /8684 5759

1. pilte (3. klasse) Steen Egholm JørgensenRyhule 15, 8740 Brædstrup7575 4571

2. Pilte:(4.klasse) Louise Bruun JensenBohrsvej 4, 8600 Silkeborg2876 83 02

1. væbnere: (5.klasse) Karin BergRimmersvej 28, Gl. Rye8689 8365

2. væbnere: (6. klasse) Lene SørensenSkovstedvej 19, tlf. 87985100

Senior væbnere. (7- og 8. klasse) Birgit LewandowskiJægergårdsvej, 10B 8689 8671

Kredsbestyrelses formand:Henning Kjærskov (formand) Lille Vangs vej 18, 8689 8552

Kasserer/Mini FDF butikken (køb af Forbundsskjorte mm):Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540

Loppemarkeds-indsamling:Kresten Højvang Lausen, Rodelundvej 41, 8689 8609

Udleje af Kræshus:Lene Skifter Lyngdal 3, tlf. 8689 8936

Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

Familie weekend på

”Det ny Sletten”Weekend ophold for hele familienDen 8. og 9. november 2003

Kom og vær med at afprøve de nye bygninger.Friluftsliv i den dejlige natur, løb og konkurrencer, hygge, snak, sang og under-holdning. Behagelige familieværelser og sidst men ikke mindst - god mad.

Sæt kryds i kalenderenMød op, hele familien til en spændende FDF weekend.Børn kan ikke deltage uden forældre.

Indbydelser udsendes ca. 15. september

I år er der møde for alle FDFere i Gl. Rye om tirsdagen. Dette giver mulighed for i højere grad at lære hinanden at kende på tværs af klasser. De nye mødetider er:

• 1. og 2. tumlinge møder 16.30 – 18.00• 1. og 2. pilte møder 18.30 – 20.00• 1. og 2. væbnere møder 16.30 – 18.00• Seniorvæbnere møder 18.30 – 20.00

Vi håber at dette nye tiltag er medvirkende til et yderligere samvær mellem børn og voksne.

Nye mødetider.

Tur til klatrevæggen på Sletten.Den 10. juni holdt 1. og 2. væbnerne fælles

afslutning, med en tur til klatrevæggen på Sletten. Nogle flinke forældre kørte os til Æblegården på Sletten, hvor instruktører

fra Silkeborg Højskole ventede på os. Alle børnene fik udleveret seler og anvist

hvordan de skulle sidde, strammes osv.Og så var det ellers med at komme i gang

på den 9 meter høje klatrevæg.

Alle fik prøvet ( bortset fra de noget mere pivede ledere) og mange nåede helt til tops. Da vi havde nydt vores medbragte madpakker, var der også

mulighed for at prøve at rapelle ned fra tårnet.

Vi havde en rigtig god oplevelse, med nogle flinke og dygtige

instruktører, inden vi ved ca. 21.00 – tiden vendte tilbage til

Kræshuset, trætte og med ømme arme og fingre…

30

Gl. Rye kunst- og kulturgruppe portræt:

”En gang for mange år siden var jeg i gang med at fælde træer for at få brænde til pejsen. På et tidspunkt faldt mit blik på en stamme med en stor svulst. Misvæksten sad som en stor klump rundt om stammen. Mens jeg stod og betragtede den, blev jeg mere og mere fascineret af dens form. Det var som om den opfordrede mig til at frem-drage dens iboende ånd og skønhed. Det gjorde jeg og blev bidt af det. Træ er et smukt og levende materiale med en historie i sig. Tænk sig alt dét, som et træ har været vidne til i sit liv. Et gammelt træ har oplevet mere end et par menneskegenerationer. Vore forfædre vikingerne havde deres hellige træ Ygdrasil (ask)” fortæller René.

”Jeg skaber skulpturer med respekt for og i dialog med træet. Som regel arbej-der jeg abstrakt - netop for at fremhæve træets ånd i en æstetisk form. En skulp-tur, der forestiller noget, har for mig at se en tendens til at flytte tilskuerens opmærksomhed fra ånden og til det rent figurative, til det den skal forestille”.

Hvert år i Pinseugen afvikles der et internationalt træskulptursymposium i Højer. Det er opstået på den måde, at en lokal arbejdsgruppe for 11 år siden satte sig for at gøre noget, der kunne tiltrække flere turister til området. Arrangementet er blevet populært, og man udvælger sine deltagere med stor omhu.

For at have mulighed for deltagelse

skal man indsende et forslag til en træskulptur i form af tegninger eller billeder af den idé eller model, man har. Ud af cirka 150 indkomne forslag udvælges de bedste 15, der så inviteres. Symposiet nyder også stor bevågenhed fra udlandet – således var der i år del-tagere fra Letland, Ukraine, Spanien, Italien, Argentina, Bulgarien, Tyskland, Japan, Moldavien og Danmark. Træskulptør René van Uden var islættet fra Gl.Rye.

Egestammerne, der bruges til skulp-turerne, er plantet i begyndelse af 1800-tallet. I Sønderjylland kaldes de for brudekopler eller flådeege. Kongen havde befalet, at alle unge mænd, som ville giftes, skulle plante fire egetræer og fire bøgetræer og passe dem, til de var store nok til at vokse selv. Først derefter fik de tilladelse til at gifte sig.

Grunden hertil var, at netop i begyn-delse af 1800-tallet var Danmark plaget af den engelske flåde, som efterhånden næsten havde nedbrændt størstedelen den danske krigsflåde, så der skulle skaffes nyt tømmer.

Hver kunstner fik gennem lodtrækning stillet en af disse egetræstammer -højde cirka 170 cm og en diameter på en halv meter - til rådighed. Det var så menin-gen, at man skulle lave en træskulptur i fri fortolkning af det forslag, man var antaget på.

Når 15 mennesker går løs på en træ-stamme med en motorsav, lyder det som en motorsavsmassakre. Pga. støjen foregår symposiet i Emmerlev Klev, en lille landsby i Højer kommune, som lig-ger helt ud til havet.

Højer træskulptursymposium - med deltagelse fra Gl.Rye.

Træskulptøren René van Uden

30

Vandreture.

Har du også lysten til at vandre i vore skønne skove og bakker, men får det ikke gjort, så ring til Graver Torkild K. Jensen Lyngdal 2, Gl. Rye tlf. 8695 1679, det er måske lettere at få startet hvis vi er flere der vandrer sammen.

René beretter om arbejdet: ”I løbet af ugen voksede der 15 vidt forskellige skulpturer frem, imedens en hel del tilskuere kom forbi. De første dage blev der arbejdet meget med motorsaven for at skære en grundform frem, der-efter havde hver deltager så sin egen måde at komme videre på. Der blev brugt forskelligt værktøj som huljern, høvl, økse, tværøkse, bugthøvl, rasp, vinkelsliber med diverse tilbehør m.v. En enkelt kunstner, den i Sønderjylland kendte kunstner Frederik Grube, er meget sikker på hånden med motorsa-ven og lavede skulpturen udelukkende med den. Forståeligt nok fik denne mand på 81 år mange tilskuere”.

Sidst på ugen blev alle træskulpturer solgt på en auktion, priserne lå mellem 3.500 og 17.000 kroner. Denne indtægt tilfalder organisationen som bruger pengene til næste års symposium.

René runder af med: ”Det var en inspi-rerende oplevelse, hvilket forhåbentligt afspejler sig i kommende værker, der naturligvis kan beskues i kunstud-stillinger arrangeret af Kunst- og Kulturgruppen i Gl. Rye”.

Et typisk billede fra dagliglivet i Gl. Rye omkring år 1900. Træskokarlene står i det fri og udfører det groveste arbejde med træskoene. Billedet er fotograferet i Gyden som dengang var hovedgaden i byen.

AKTIVITETSKALENDER for Gl. Rye

Dato Aktivitet Sted Arrangør August

27. Tilmelding Badminton (fra kl.19.00) Gl.Rye Skole GRIFSeptember

1. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet 2. Foredrag om Grundtvig I Gl.Rye Skole Valgmenigheden 7. Sing in for væbnere, seniorvæbnere og

seniorerBotanisk Have i 〉hus

FDF

9. Studiekreds – Fortælling & eksistens (kl.19.30) Gl.Rye Skole Valgmenigheden15. Spil på sekseren (kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet16. Foredrag – Ole Brunsbjerg:

”Den nye Højskolesangbog”(kl.19.30)Gl.Rye Skole Valgmenigheden

18. Høstfest Dalbogård Aktivitetsrådet23. Studiekreds – Fortælling & eksistens (kl.19.30) Gl.Rye Skole Valgmenigheden21. Koncert i Sct.Sørens Kirke – Barolo Trio

(kl.16.00)Sct.Sørens Kirke Menighedsrådet

24. Besøg af Tøjbussen fra Toftegård Textil (kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet26.-28 Landsdelsweekend for væbnere

seniorvæbnere og seniorerHorsens FDF

30. Foredrag om Grundtvig II Gl.Rye Skole ValgmenighedenOktober

6. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet 7. Studiekreds – Fortælling & eksistens (kl.19.30) Gl.Rye Skole Valgmenigheden20. Spil på sekseren (kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet21. Studiekreds – Fortælling & eksistens (kl.19.30) Gl.Rye Skole Valgmenigheden25. HØJSKOLEDAG med Kurt V.Andersen & Aage

Augustinus (kl.9.30 – 15.30)Gl.Rye Skole Valgmenigheden

26. BUSK-Gudstjeneste Gl.Rye Kirke FDF & Valgmenigheden

28. Foredrag om Grundtvig III Gl.Rye Skole ValgmenighedenNovember

3. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet 4 Studiekreds – Fortælling & eksistens (kl.19.30) Gl.Rye Skole Valgmenigheden 6. Foredrag – Jørgen Carlsen, ”PH – en moderne

Grundtvig” (kl.19.30)Gl.Rye Skole Valgmenigheden

8-9 Familieweekend »Det ny Sletten« FDF17. Spil på sekseren (kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet18. Studiekreds – Fortælling & eksistens (kl.19.30) Gl.Rye Skole Valgmenigheden25. Foredrag om Grundtvig IV Gl.Rye Skole Valgmenigheden

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer ultimo november 2003. Deadline mandag 1. november (skal overholdes)Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12.Mail: aage-augustinus@mail.dk