NORMER:'

FOl{

BEREGNING AF HUSBYGNINGS­KONSTRUKTIONER

UI)(;IVET AF

DANSK INGENiØRFORENING

K0BENHAVl'\THY"T HOS .l, ,IØR<OENSEN .~ CO. (lVAI: .IANTzr;1\)

191(;

!~., ., :'· 'I ,.. ' '· ';"1

r.-;: ;,.'

· ".

, .j.:. t"~

. ,

: .:( ,; .

. • 't..:

": .:; ~

:. ,')

· .. ':

, "!: ; Io', ~

~':

: \ l

Rettelsetil

"Normer for Beregning af HusbygningskonstruktIoner"udgivet af

Dansk Ingeniørforening.

S. 21, efter Lin. 11 f. o. tilføjes:

Koeflicienten ~ i ovenslaaende Søjleformler (;}L:P)gældel" dog kun for Jærn, der svarer lil de t y s I, ('

Normalbetingelser ; fOl" J æ'rn, svarende til de e n~

g e I s k e Normalbetingelser, skal ~ overalt erstattesmed .g.

,:.'

, I

i; 1

: ,; i

, lI

S. 21, Lin. 8 f. o.; længst lil venstrefaldet: l.

S. 21, Lin. 14 f. o.: L læs E.

Linien er ud·

"i" !

S. 22, foran Lin. 7 f. n. tilføjes:

Disse Søjleformler gælder dog kun fOl' Fyr ogGran; for Eg benyttes derimod følgende:

p . lF' = 1'1) ( l - ei) fOl' < O,i{,

l = r\, PI" > O,K.

.,

l·1li

I. Egenvægte og Belastninger.t. Egenvægt af Byggematerialer og Fyldstoffer.

MørtelogBeton:

Cementmørtel 2100 kg/m'Kalkmørtel 1700

Gipskalkmørtel (Rabitz) 1500

Jærnbeton 2400Beton af Natursten 2300

Beton af Murstensskærver . . . . . . . . . . .. 2000Slaggebeton, Vægplader af do. 1200

Gipsstøbning, Slagge-Gips-Plader 1000

Cocolithplader .... . . . . . . . . . . . . . . . . .. 850

Murværk af:

Granit, Marmor, læt Kalksten 2700

Sandsten' .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 2300

Kridtsten, Savonniere . . . . . . . . . . . . . . .. 2000

Klinker .... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1900

Fuldbrændte Murs'len 1700

M<>lersten, ma-ssive " 1200Belonst·en, massive 2300

Cementmursten 2100

Kalksandsten 1800

Rhinske Svømme-sten 1000

Korksten .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 600

!I. II!

4

72

42 kgfln"

H

26030

presset - . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 100Linotol. Magnesit. Papyrolith, Li-·.

noleuJll med Underlag 20Bræder paa IO X 10 CI1I Stre'ler i

1 m Afstand .. . . . . . . . . . . . . . . . .. 22

Træbrolægning . . . .. 110

6

3

2

5

1,5 -

tO

S l i d l a g:2 cm Cementpuds .

2 Terrazzo .

2 Lerfliser i Cementmørtel (i all

3,5 cm) .

01andstliser i Cemenlmørll'1 (i all

11 cm) .

støbt Asfalt .

550

800

BrOllze .

Tin .

Zink ' .

Træ,lufttørt:

Europæisk Naaletræ .

Eg, Bøg, Yellowpine (Pitchpine) .

M(:taller:

7850 kg/m3Staal e •••••••••••••

Svejscjærn 7800

Støbejærn 7250

11400Bly .

Kobber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 8900

860074007200

F Y l d , l øs , t ø r :

Jord, Ler, Sand, Grus, Sing,el, Natur-

stensskærver .

.Tord, Ler, Sand, Grus, i vaad Tilstand

Murstens5kærver .

Slagger, Koksaske .

Moler, lufttørret, knust .

SJaggeuld .

Kiselgur .

Risskaller .

Tørvesmuld .

Korksmuld .. : .

F o r s k e II i g t:

Asbestpap .

Skifer .

Glas .

Korkplade .

16001900

1000800625250

200

160

150

100

120027002600

300

2. Egenvægt af Mure og Vægge.

(Indbefattet Mørtel til Opsætning, eventuelt .Tæl'llindlæg.

samt Pudslag paa begge Sider.)

For hver J /0 Sten af Murens Tykkelse regnes for:

Mure ;f Klinker .. . . . . . . . . . . . . . . . . .. 240 kg/m"

fuldbrændte Mursten 215

Molersten, massive 160Cementmursten 265Kalksandsten 230

For hver Centimeler af den p u d s e d e Vægs Tykkelse

regnes for:

Vægge af Jærnbeton (herunder alle Vægge

udførte af overvejende Ce­

mentmørtel med .Tærnindlæg,

saasom Moniernet, Rabitznet,

Strækmetal, Trussil etc.) 24 kg/m"

Beton af Natursten 23

Beton af Mnrstcnssluerver 20

14

12

12

9Væg reg-

40

25

45

95 kg/ll1~

110

50

65

30

Teglsten paa Lægter .

do. do. Brædebeklædning og Lister

Alm. Skifer og Eternit paa Lægter ....

do. do. paa Brædebeklædning

Jærnblik paa Lrgler .Kobber-, Zink- 'Jg .lærnblik paa Bræ-

debeklædning .

Bølgeblik paa Vinkeljærn .

Enkelt Lag Tagpap paa Brædebeklæd-

ning .

7

c. med Gulv af to Lag Bræder med mel-

lemliggende Tagpap 100 kg/l1l~

d. med Gulv som anført under c., For-

skalling og Loftspuds 130 -

e. med Brædegulv, Indskud, Isolering (6cm tykt Lerlag), Forskalling og Lofts-

puds 200

Bjælkelag af .lærn:

med 23 cm tyk Udstøbning af Beton af

Murstensskærver ekskl. Slidlag o.

lign. 500

T r a p p e r a f T r æ:

.(Vanger, Trin og Forskalling med Puds)

pr. 111" af Løbenes Horisontalprojek.

tion 100

Egenvægt af alm. Tage.

(Vægt af Tækningsmateriale, Brædebeklædning eller L;f~g­

ter samt Spær pr. m 2 af den s k r a a Tagflade - Vægtell

af Hovedspærfag og Aase i k k e medregnet.)

Andre Etageadskillelsers og Trappprs Egellvægte 1I1:1a

beregnes for hvert enkelt Tilfælde.

-t.

[II

.'

.l

II

Andre Mures og Vægges Egenvægte mari beregnes for

hYert enkelt Tilfælde.

Vægge al' Gipskalkmørtel (egentlige Ra-

bitzvægge) .

- Slaggebeton (herunder sømfa-

ste Cementskillevægge) .

- Slaggegipsplader (Gipsskille-

vægge) .

Pimpstensplader .

Cocolithplader (uden mineral-

~ke Fyldstoffer) .

For den angivne Tykkelse af den p u d s e d e

nes for:

. Vægge af 5,5 cm tykke, massive. fuld­

brændte Sten med Jærnindlæg,

i alt 8 cm . . . . . . . . . . . . . .. . .. 140 kg/m~

5,5 cm tykke, porøse Sten med

Jærnindlæg (Priiss' Patent­

skillevægge) , i alt 8 Clll.. . . .. 120

10 cm tykke. hule Molersten

med .lærnindlæg, i alt 12.5 cm 135

6,5 cm tykke, hule Molersten

med J ærnindlæg:, i alt 9 cm .. 100

3 Lag Bræder (tilsammen 7,5

cm) med Puds, i aH 11,5 cm. . 95

2 Lag Bræder (tilsammen 5

cm) med Puds. i :llt 9 cm. . . . 80

6

::l. Egenvægt af alm. Etageadskillelser, Trapper o. lign.

Hvis Egenvægten ikke specielt eftervises, regnes for

Bj::elkelag af Træ eller Jærn:

:l. med Brædegulv 70 kg/m"

h. med llrædeglllv. Forskalling og Lofts-

puds 100

8 9

h75 kg, naal .. er lig E'l1er mindre end 0,40

s

Andre Tages Egenvægte maa beregnes for hvert en·

kell Tilfælde; der kan ·da pr. m 2 af den skraa Tagflade

regnes:

Dobbelt Lag Tagpap paa Brædebeklæd-

ning . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 55 kg/m2

Dobbelt Lag Tagpap paa Brædebeklæd-

ning med 7 cm Grus 185

6--7 mm Glas paa Jærnsprosser . .. 30

Undervinduer i Ovenlys 15

fOl" Tagværker, Tryk paa en vinkelret truf-

fen Flade.......................... 12;') kg/m 2

(for en Flade, del- danner en Vinkel Cl.

med Vindretningen, regnes det vinkel·

ret pau Fladen rettede Tryk til

] ') -' ? 11 k /_;l SIO Cl. = 1-5· 'g m 2; se i øvrigt 7).s

for Skorstene, Taarne, Spir, Tag·

skilte o. lign 150 kg/m!,

(for runde Skorstene o. lign. sættes Vi nd·

fladen til 2/3 X det lodrette Diametral-

snit,

for 8-kantede Skorstene o. lign. sættes

Vindfladen til 'I. X det største lodrette

Diametralsnit, uafhængig af Vindret-o

ningen,

for 4·kantede Skorstene o. lign. sættes

Vindfladen til 1,0 x Snittet parallelt

med Sidefladerne, naar Vindretningen

er vinkelret herpaa, og til "Ir. X det

samme Snit, naar Vindretningen er

parallel Illed en Diagonal);

For mellemliggende Værdier af ~ interpoleres (se 7).s

Snetrykket skal behandles SOlD en bevægelig He­

lastning, d. v. s. i alt Fald saaledes, at der tages Hensyn

til.Belastning paa kun den ene eller den anden Halvdel

af Taget, naar dette er farligere end Totalbelastning.

6. Vindtryk.

Vindretningen antages overall vandret, og Trykket

regnes til:20 kg/m 2

5

15

7025

10

19

0,60

0,80- større50

O

Snetryk.

Spær .

Lægter .

Brædebeklædning .

Teglsten ; .

Alm. Skifer og Eternit ' .

Enkelt Lag Tagpap : .

1 cm Grus .

s~/L~< 'l. x l >

Snetrykket pr. m 2 af Tagets Horisontalprojektion

regnes til:

5.

10

for Ydervægge, Tryk paa en lodret Flade 75 kg/m~,

for Tagkonstruktioner over aabneS k u r e o. lign. regnes ogsaa med et lod­

ret opad virkende (indvendigt) Tryk paa50 kgjm 2 af Horisontalprojektionen.

- Vægt af Stoffer, der lagres i Bygninger.

Naar Stofferne lagres i Sække. sælles Væglpll til 80

pCt. af den nedenfor anfArte Vægt. I P:\rentes er tilff-,jet

Under almindelige Forhold kan Trykket i kg pr. løb.vandret Meter af en plan, lodret Støtlelllur sælles Iii li" Vil",

hvor V er Jordens Vægt udtrykt i kg/m3, og h er .fordl'nsHøjde over Murens Underside, udtrykt i Meter. Kraften

regnes vandret virkende og fordelt saaledes ov('r Hojden h.

at den er Nul foroven og 1/4 Vh kg pr. m 2 forneden. V kansælles til 2000 kg/m 3 indbefattet Vægten af eventuel Bro­

la'Mning, Menneskebelastning, Hjultryk, der ikke 'overstigl'l'

1 t, el. lign. Hvis der findes større B.elastninger paa Jor­den i mindre Afstand fra Muren end 2 h, skal der regnl's

med det derved eventuelt foraarsagede større Jordtryk,

11

11 11l a Snl' Vind Snc+ Vinds

0,40 0,44 23° 30' 75 50 I'Y_::>

0,36 0,39 21°10' 75 45 120

0,32 0,34 18° 40' 75 40 1150,28 0,29 16° 20' 75 35 1100,24 0,25 13° 50' 75 30 105

0,20 0,20 11° 30' 75 25 100

0,16 0,16 9° 10' 75 20 95

0,12 0,12 6° 50' 75 15 90

0,08 0,08 4° 40' 75 10 85

0,04 0,04 2° 20' 75 5 80

0,00 0,00 0° 00' 75 ° 75

Forh_

Vindtrykkds<': O.,J,O kan man se bort fras

vandrette Komposant og regne med det i 6. Spalte angivne

Sne- og Vindtryk, der behandles paa samme Maade SOIll

Snetrykket.

Jordtryk.s.

9

I·

I

I,I

\f

II)

'1 '

125

120

i15

110105

100

105

110

115120

125

125

125

125

125

125

120

l U,)

110

105

100

95

90

85

80

75

70

65

60

55

"ind Sne +Vind.Sne

°°O

°°°10

20

30

40

505560

65

70

a90" 00'

73° 40'

67° 00'

61°40'

57° 10'

53° IO'

49° 30'

46° 00'

42° 50'

39° 50'

36° 50'

34° 00'

31°20'

28° 40'

.260 10'

r00

3,43

2,35

1,85

1,55

1,35

1,17

1,040,93 .

0,83

0,75

0,68

0,61

0,55

0,49

1,00

0,96­

0,92

0,88

0,84

0,80

0,76

0,72

0,68

0,64

0,60

0,56

0,52

0,48

0,44

Tabel over Sne- og Vindtryk.

Til Lettelse ved Beregning af Sne- og Vindtryk paaTage er i efterfølgende Tabel indført sammenhørende

h Il o HVærdier af ,", a, lodret Snetryk pr. ro- af Tagets o-s l -

risonlalprojektion, lodret Vindtryk pr. me af Tagets Bo­

risontalprojektion (= vandret Vindtryk pr. m 2 af Tagets

Vertikalprojektion - Vindtryk normalt paa den skraaTagflade pr.' m 2 af denne) og lodret Sne- og Vindtryk pr.

111" nf Tagets Horisontalprojektioll, all i kg.

11 11

7.

(,.r:

,.o,,

).'

,.,

~.

l: .!

12 13

Vinklen, som deIl naturlige Skrænt danner med l'n vand­ret Plan.

Benzin

Byg (30°) .

Bøger (se ogsaa

Reoler)

Cement (20°) .

Chilisalpeter .

Fejeskarn fra Huse

Frø af HørogRaps

Gryn o .

Græs og Kløver o'

Gødning ..... o...Gøclningskalk (30°)Havre (30 0

)

Hvede OW) .....Hø og Halm, lust .

pressetIs .. o •••••••••••

Jordnødder . o, .

Kaffe i Sække .

Kalksten (Brudsten

til Cement) (45°)

Kartofler .

Koks til Varme­ovne (45°)

Kul (Gaskul) (45°)

Kul til Varmeovne(45°) ..

Kultjære .

Kod .

Majs (30°) o .

kg/ms

700600

800

1500

1300

660

650

650350

8501250

500750

100350

750400

470

1800

700

400

800

700

1275

800725

Malt (25°)

Mel af Byg og Rug. Havre

. Hvede . o..

Oliekager o.

Palmekærner .. ,.

Papir (se ogsaa

Reoler)

Petroleum, Motor-olie .

Pærer .Raafosfat .

Reoler med Bøger

o. lign .

Roer .Rug (30°) .

Salt (Kogsalt)

Sand ..

Singel, Ærtesten

(35°) .

Skærver (40njSojabønner (30")

Sukker (Pudder-

sukker) (35°) ..

Superfosfatmel o..

ThomasfosfatmelTørv .

Æbler o o.

Ærter (30°)

kg/m3

550700

600

800

1000

700

1100

900

3501600

500

700750

7501700

1600

1600

720

800

1000

2000

600

300

850

I Lagerbygninger bør den tilfældige Belastning, der

lægges til Grund for Beregningen, til enhver Tid gøres be­kendt for Brugeren ved tydelige Opslag pna et synligt

Sted i hver Etage.

10. Tilfældig Belastning paa Etageadskillelser, Trapper

o. lign.

Boliger, Kontorer, mindre Butikker, samt

som Regel i Tagetager .... o. . . . . . . . . .. 200 kgjm 2

- Loftsrum, der paa Grund af ringe Højde el·

ler Adgangsforholdene (f. Eks. Hanebjæl­

kelofter uden Trappeadgang) eller Byg­

ningens Anvendelse (fo Eks. Kirkelofterl

kan paaregnes kun i ringe Grad belastede,

mindst . o' , 100

Skoleværelser .,. o o. . . . . . . . . . .. 300

- Varehuse (Stormagasiner) 400

- Kirker, Teatre. Koncertsale og andre For-samlingssale med faste Siddepladser o. o. o 400

Foyerer, Gymnastik-, Bal- og Forsamlings-

sale uden faste Siddepladser .. o. . . . . . .. 500

. Gaarde uden Indkørsel samt hævede GaarcLe.

mindst o o' 500

- Porte og Gaarde med IndkørseL for san

vidt Hjultryk paa mindst 1 t ikke er far-

!igere, mindst o o. o o. ROO

- Gennemgange og paa Trapper til Boliger,

Kontol'er, mindre Butikker og Tagetager 300

Gennemgange og paa Trapper i Skoler og

Varehuse . . . . . . . . . . . . .. 400Gennemgange og paa Trapper til Forsam-

lingssale o o o _. 500

:1II'Iil'ilI·I'

Il

,

:1''i.1

'I:i,l

L

I' , 2.200

14

Paa Altaner 400 kg/m"

flade Tage, der benyttes til Legepladser

el. lign. 500

Paa flade Tage, der efter Adg.angsforholdenemaa antages at ville blive benyttede til

Ophold for Mennesker, og som ikke fal­

der ind under hævede Gaarde, Legeplad-ser eJ. lign. . .

Belastriingen fra lette Skillerum (Maksimalvægt 100.kg/m 2

) kan enten føres i Regning v.ed, at Etageadskillel­

SLms tilfældige Belastning forøges med 100 kg/m 2 , eller lllaa

gøres til Genstand for særlig Beregning.I Beboelseshuse, Varehuse og Forretningsbygninger

kan ved Beregning af Dimensionerne for saadanne Kon­

struktionsdele, som er bestemt til at optage den tilfældige

Belastning fra mere end 2 Etager, som f. Eks. Søjler,

Dragere, Vægpiller, Fundamenter og lign., en Formind­

skelse af Belastningen finde Sted efter følgende Regel:

Den tilfældige Belastning af Taget, øverste og næst­

øverste Etage indsættes med fuld Værdi; for de -følgende

Etagers Vedkommende kan den tilfældige Belastning for­

mindskes med 10 pCt. for den første, 20 pCt. for den

anden, 30 pCt. for den tredje og 40 pCt. for de følgende

Etager.

II. Tilladelige Spændinger.

11. Byggegrund.

Hvor Trykfordelingen paa Fundamentets Undertlade

ikke er meget u-ensformig, kan det tilladelige M i d d c 1­tryk ved Fundering i fros,tfr! Dybde efter Grundens Be­

skaflenhed regnes til 2-4 kg/cm'. Som 'Vejledning ved

. ,, I!

l'

t

\

15

Fastsætteben inden for de nævnte Gr~nser af det i hvert

enkelt Tilfælde tilladelige Middeltryk kan man gaa ud fra

følgende Værdier:

for 111 e g e t g o d B Yg g e g r u Il d, f.

Eks. hstJejret, tørt eller middelfugtigt,

groft Sand og Grus. . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 4 kg/cm',

for g o d B Y g g e g r u n d, f. Eks. fast-

lejret, meg·et fugtigt groft Sand og Grus,e Il e r fastlejret, ikke meget fugtigt Sand

og Grus med indtil ca. 1/3 Ler

e Il e r fast, nog·enlunde rent Ler, der ikkeer udsat for al udblødes 3

3. for t e m m e l i g g o d B Y g g e g r u n d,

r. Eks. finere, tørt Sande Il e r meget fugtigt Sand og Grus med

indtil ca. li 3 Ler,

e Il e r fugtigt Sand og Grus med for-

holdsvis mere Ler 2

I Tilfælde, hvor en korrekt Beregning af største Kallt­

tryk gennemføres, f. Eks. ved Skorstene, Støttemure o.

lign., kan lien tilladelige Værdi af Kanttrykket regnes lil

1' / 2 Gange de ovenfor angivne Værdier.

Saafremt Funderingsdybden er større end 1 ro, kan

den tilladelige Paavirkning for.øges med Vægten af den

afgravede Jord. En Overskridelse af de anførte Paavirk­ninger ved særlig fast Bygg.egrund eller ved særlig stor

Funderingsdybde maa specielt motiveres.Ved rammede Pæle m.aa der dels tages Hensyn til

Grundens Bæreevne, dels til Pælenes Styrke.

Belastningen af Pælene inkl. disses Egenvægt Illaa af

Hensyn til Grundens Bæreevne i Almindelighed ikke over­

skride:

Fur Piller og Vægge, hvis frie Højde Il) on:rskrider .ll

Gange det mindste Tværmaal (1)). skal oH'nstaaende

Spændinger multiplic~rt's Illl'd (2 - gib) Hvis Pillen

er korso, te- eller vinkelformet, regnes b lig milldsle

Side i det omskrevne Rektangel.

Fundamenter fremstillede af Murstensskærver iBlan·

dingsforhold 1 : 4 : 7 maa Trykspændillgen ikke over­

skride 8 kg/cm'.

Forskydningsspændingen maa ikke overskride l j lU af dl'1l

tilladte Trykspænding.

13. Natursten (Monolither).

Naar Materialets Trykstyrke undersøges, er den tilladelige

Trykspænding 'i,o af denne.

Naar Materialet ikke undersøges, er følgende Trykspændin-

ger tilladte:

Granit i 5 kg/cm"

Marmor og stærke Kalksten. . .. 30

Kridtsten 5

Stærke Sandsten 30

Svage do. (Cotta). .. . . . .. 15

:\'aar den frie Højde (I) overskrider 8 Gange det milldste

Tværmaal (b), skal ovenstaat'nde Spændinger multi-

pliceres med ( 2 - f/b ).

16

l ( Q~ hP = Il' Q + q' e + Q + If)'hvor Q= Hamslagets Vægt i kg,

q = Pælens Vægt i kg,

11 = Faldhøjden i cm,

e = Pælens Nedsynkning i cm for et Slag, og

Il er Sikkerhedsgraden, d~r kan sættes til 5 under For.

udsætning af, at Q. > 0,5 q for Jærnbetonpæle og (} ~0,75 q for Træpæle.

Af Hensyn til Pælens Styrke' beregnes den tilladelige

Paavirkning som for Søjler af det paagældende Materiale,

idet ro sættes til 35 kg/cm' for Fyr eller Gran og for Jærn­

betonpæle til 0/6af det ro, som gælder for J ærnbetonsøjler

ifølge Dansk Ingeniørforenings Normer for Jærnbetonkon­struktioner.

Som Søjl,elængde indsættes Pælens frie Længde i Vandog Luft.

Ved blød Bund fo.røges denne Søjlelængde med Halv.deit'n af de bløde Lags Tykkelse.

Er Pælen helt omgiven 'lf fast Fyld, sættes Søjlelæng.den lig Nul.

Ved koniske Pæle regnes med Tværsnittet Midtenaf Søjlelængden.

1:2. Beton.

Trykspændingen lllaa ikke overskride '/. af Terningstyr­

ken efter 28 Døgns Hærdning (mindst 20 cm Ter­

ninger) og højst være 35 kg/cm'.

Naar Trykstyrken ikke undersøges, og na'ar der bruges

Singel eller Skærver af NatUI'sten, maa følgende Tryk.

s pændinger ikke overskrides:

",'I

I

I I:,l

", .

Blandingsforhold

l : 2 : 4

1 : 3 : 5

1 : 3 : 6

1 : 4 : 6

l : 4 : 7

1 : 4: 8

li

Try ks pænding

25 kg/cm'

19

li

15

14

13

18 19

') I Tysktand og Sverri~ OBT'-- :1700 kg/cm', i En~land

cJBT = 4.4.00 kg/cm 2.

Jærnbeton.

For dette Materiale gælder de i Dansk Ingcnil1ffor­

enings Normer for Jærnbetonkonstruktioner fastsatte Paa-

virkninger.

Forskydning 1'1' = 0,81',

Tryk (i Søjleforrnierne nedenfor) ro = O,RI'.Forskydn. for Nitter og afdrejede Skrueholte 0,81'.

Forskydning for uafdrejede Bolte.. . . . . .. 0,61'.

Tryk paa Hulrandeo for Nitter og afdrejedeSkruebolte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1,61',

Tryk paa Hulranden for uafdrejede Bolte. ,1.21'.

n

< 12%.~ 12%.

Tilladelig Paavirkning til

og

Søjler og Trykstænger dimensioneres efter

Formlerne:for mindre Længder (d.v.s. naar}Cp ~ f~):

pF - .o-I"o

Ffuldl ~ 1"0 + 1z;!~' hvis Nittesvækkelsen el'

FnylL ~ r~) + ~LP,

Træk eller Bøjning ··········

Blødt Staal.

For de forskellige Jærn-Kvaliteter, der kan kom­

me i Betragtning, fastsættes de tilladelige Paavirkningel'

i Almindelighed paa Grundlag af den Minimums-Træk­

brudgrænse cJBT, der foreskrives i det Lands Normal­betingeiser, hvor Jærnet er fremstillet l), og som detaltsaa skal svare til, naar intet andet foreligger oplyst.

I Tilfælde, hvor der stilles betryggende Garanti for en

afvigende Kvalitet, kan dog den hertil svarende Værdi

af 0BT lægges til Grund. Der sættes:

15

16.

Fuldbrændte Mursten, Molersten, Kalksand-

sten i Kalkmørtel 7 kg/cm'Fuldbrændte Mursten, Molersten, Kalksand-

sten i Bastardmørtel 11

Fuldbrændte Mursten, Molersten, Kalksand-

sten i Cementmørtel ..... . . . . . . . . . . . .. 15

Mergelklinker og tilsvarende ~tærke Sten i

Bastardmørtel 18Mergelklinker og tilsvarende stærke Sten i

Cementmørtel 25

Det forudsættes, at Stenene i de tre første Poster har engennemsnitlig Styrke af mindst 150 kg/cm", og al Ste­

nene i de to sidste Poste~ har en gennemsnitlig Styrke

af mindst 300 kg/cm'. Hvis sidstnævnte Sten ikke er

synlig klinkbrændte, skal deres Styrke undersøges.

Kalkmørtelen maa ikke indeholde under 8 pCt. Kalk­

hydrat, Cementmørtelen maa ikke være magrere end1 : 3. Bastar-dm0rtelen skal mindst indeholde 1 Maalaf. denne Cementmørtel for hvert Maal Kalkmørtel.

For Kvadermurværk af Natursten i Cementmørtel maa

Trykspændingen ikke overstige 2/3 af den tilladte

Spænding for Stenene og højst være 50 kg/cm 2.

Naar Natur.stenene kun danner en Skal, der er bagmuret

med Mursten eller bagstøbt med Beton, maa Spæn­dingen ikke overstige den for Bagmuren eller Bag­

støbningen tilladte.

For Piller og Mure, hvis frie Højde (i) overskrider 8

Gange det mindste Tværmaal (bl, skal ovenstaaende

Spændinger multipliceres med (2 - gib). Hvis Pil­

len er korso, te- eller vinkelformet, regnes b lig mind­;te Sidp i dpt omskrevne Rektangel.

Tryk­

spænding.

1~. Murværk.

For Etage-I For andreadskille!- J ærnkon­

ser og Trap- stI' uk ti an ep er(Hjælker, (Tagværk er,Dragere, Søj- Jærnskelet-

ler) bygninger o. l.

Sikkerhedskoefficienten Il

sættes til')

Naar Beregningen udføress a a n øj a g t i g t s o m m u I i g t,d. v. s. for Bjælker og Dragere bl. a.med den virkelige teoretiske Læng­de (fra Midte til Midte af Under­støtning) og den nøjagtige (even­tuelt uensformige) Belastningsfor­deling, for Søjler under Hensyntil den eventuelt optrædende Eks,centricitet, ,for Tagværker o. a.Konstruktionel" med den farligsteKombination af Vind. og Snetryk,o. s.v.N.aar Beregningen gennem.føres mindre nøjagtigt, d.v.s. for Bjælkel" f. Eks. med den frieAabning i Stedet for den teoreti­ske Længde og uden Hensyn tilen noget uensformig Forcleli ng afBelastningen, for Søjler uden Hen­syn til Ekscentriciteten, naar dennekun er tilfældig og lidet udpræget,for Hovedspærfag, hvor Vindtryk­ket ved en Hældning af Tagfladenh_.•-< 0,4 behandles som et Tillæg til

Snebelastningen, o. s. v.

n = 3,5

Il = 2,5

Il ,,;, 3

21

fOl" større Længder (d. v. s. naar -t~12> Fo):

I - n PFnndv. - 2100

ogIruldt;; I""dv., hvis Nittesvækkelsen er < 12 %,Inytl. :> lnndv.,

heri betegner:

P Trykket i kg,

Søjlens frie Længde i 111,

Fruldt og F nytt . Søjlens fulde og nyttige Tværsnitsa I"ea l i cm ~.

/ruldt og lnytl. Inertimolllent i cm·J•

~ = (Fru~~2.huldt

For Bjælker, der ikke er indstøbte i Beton, maa den

beregnede Nedbøjning ikke overstige '!<00 af Spændvidden

(2;' = 2 100000 kgjcm2).

Den frie Længde faT Søjler regnes lig den virkelige

Længde, medmindre en Afvigelse herfra særlig motiveres.

For S vej s e j æ r n reduceres alle tilladelige Paa­

virkninger med 10 pCt.

') Med disse Væl'dier af Il bliver den tilladelige Paavirkning ri kg/cm' (noget afrundet) for .lærn, der svarer til de tyskeog engelske Normalbetingelser :

17. Staalstøbegods og smedet eller valset Haardt StaaI 1).

Den tilladelige Paavirkning til Træk, Tryk og Bøj-

ning regnes til 1200 kg!cm~.

N' . B . {tYSkøJ aghg eregnmg engelsk

Mindre nøjagtig { tyskBeregning engelsk

.lærn

For Etage­adskillelserog Trapper~Bjælker,

Dragere,Søjler)

1200145010501250

For andreJærnkon­

struktioner(Tagværker,.lærnskelet­bygninger

0.1.)

1450175012001450

) 8. Støbejærn 2).

For L ej e r o. lign. Konstruktionsdele :

Tilladelig Paavirkning til Tryk .

Bøjning .

Forskydning .

J) Svarendt' til de tys1<e :"Iormalhetingelser.

')

700 kg/cm 2,

250

200

Den frie Længde kan efter Omstændighederne regnestil 0,75 a 1,0 Gange den virkelige Længde.

Træ.

22

III. Andre Bestemmelser.

Overdækning af Muraabninger.

En Drager eller Murbue, der overdækker en Aabning

en fortløbende Mur, beregnes saaledes, at den kan bære

en Højde af Muren lig Aabningens halve Vidde, foruden

de Tryk fra Etageadskillelser o. lign., der overføres til

Muren inden for en Højde lig Aabningens hele Vidde over

Aahningens Overkant. En Betingelse for, at denne Regelskal kunne konune til Anvendelse, er, at andre Gennem­

brydninger eller Blendinger i samme Mur eller Enderne

af Muren befinder sig i en Afstand, der mindst er lig den

overdækkede Aabnings Vidde, fra denne Aabnings Sider

eller Overkant. Naar denne Betingelse ikke er opfyldt,

maa hvert Tilfælde undersøges for sig.

23

Ved Omsætning af Trædimensiont'r regnes l TOllllllP

2,5 cm.

20.

700

_(l)~+ l.,I

E'ab'

125 kg/ein'.100

75

30

15

cm.

5020

10

Paavirkning regnes til:

Fyr og Gran,

100 kg/cm'.75

pSøjler beregnes eftel' Formlen:

F

Den tilladelige

Forskydning =F .Fibrene ....

hvor ]J = Trykket i kg,

F = Tværsnitsareal i cm:!,l = Fri Længde i m,

i = Mindste Inel'tiradius i

,Træk .

Bøjning .Tryk =F Fibrene (=.r,,)

19.

S øj I e r beregnes efter Formlerne:

p ( 1 'li l) f ) tletegnel ser som fOl'L' = 1'0 - :1 l" Ol' <' 1l" • ' Støbejæl'l1s-Søjlct·.

J = T\ PI:! > 1. l = nødvendigt Inel'ti-moment i cm'.

For Bjælker maa den beregnede Nedbøjning ikkeoverstige 1/400 af Spændvidden. Elasticitetskoefficientenregnes herved til 100000 kg/cm2 •

I lnterimskonstruktioner kan baade de tilladelige

PaaYirkninger og de efter Søjleformlerne fundne Bære­evner multipliceres med efter Omstændighederne 1,5a 2,0.

21 . Skorstene.

Skorstene o. I. skal, selvom de er sammenbyggede med

eHer ligger i Læ af andre Bygninger, beregnes for det

under 6 angivne Vindtryk som virkende i hele Højden.

For murede Skorstene maa slørsteTrykspænding, naar

der ved Beregningen ses bort fra Trækspændingen, ikkt'overskride 11 kg/cm" (som i 14 angivet), naar der anven­des fuldbrændte Sten i Bastardmørtel, eller 15 kg/cm',

naar der anvendes haardbrændte Sten i Bastardmørtel, og

desuden maa, under samme Beregningsforudsætning, ingen

Fuge aabne sig længere end ind til Diameteren vinkelret

paa Vindretningen.

24

For Jærnbeton-Skorstene maa Trykspændingen i Be­

tonen ikke overskride 30 kg/cm2, Trækspændingen i Jær­

net højst naa til 900 kg/cm2 .

22. Med ·passende Mellemrum - dog mindst hvert 5.

Aar vil disse NOrmer blive reviderede under Hensynlil den stedfundne Udvikling.

1.

Tillægtil

Normer for Beregning af Husbygnings-Konstruktioner.

Regler for Murtykkelser og Træbjælkelag.

Grundmurede Ydermure.

. A) Grundmurede Formure med Muraabninger (~aakaldtc

Fafadcmure)

skal mindst have følgende Murtykkelser: i den øverslt'

Etage 11i2 Sten, i de to nærmest lavere ligg-ende Etager

2 Sten, i de to paafølgende Etager 21,'2 Sten, og i hver

enkelt lavere liggende Etage 1/2 Sten mere ·end i den nær­

mest højere liggende Etag·e; herved l'egnes en Kælder­

etage altid som Etage, medens en Loftsetage kun regnes

som Etage, naar· den paagældende ~urs Højde over Lofts­

etagens Gulvoverf1ade, maalt i Murens Yderside til Tagets

Overside, er større end 1,25 111. Er Muren nogetsteds for­

højet som muret Kvist (Frontespieel. rE'giles LofLsetagen

som Etage ved Beregningen af Murtykkelseme i de under

Kvistene liggende Murdele. Murlykkeisen i en Loflsetagt'

skal altid mindst være 11/ 2 Sten. Naar en Etag,e er over

4 m høj, regnet mellem Gulvovcrf1aderne, skal Murtyk­

keIsen i den paagældende Etage gøres større end deL efter

det foranførte bestemte mindste MaaI. og MurtykkelsenIl'

i de lavere liggende Etager skal fastsættes saaledl's. al

26

de vokser nedefter i ·det ved Reg.elen ovenfor bestemte

Forhold.

I de i det foregaa.ende omhandlede Mure kan oer

i alle Etager anvendes 1"/2 Stens pudsede eller berappedeBrystnings.blendinger under Vinduer; for Kælderetagers

Vedkommende maa det dog i hvert enkelt Tilfæld:e af­

gøi'es, i hvilken Højde Underkant af Blendinger skal

holdes over Gulvet. Over Jorden kan efter Omstændig­hederne Anvendelse af 1 Stens Blendinger tillades.

Aabninger i de i det foregaaende omhandlede Mure

llIaa i en Etage ikke have større samlet Bredde end 2i3 af

Murens Længde og skal være fordelte i passende Forholdtil de mellemliggp.nde Piner, der skal være mindst 21

/ 2

Sten brede. Den ved denne Regel bestemte mindste sam­

kele PilJehredde - "/" af Murens Længde - kan, naarMuren (eventuelt med Undtagelse af en ydre Skal) ud­føres af Klinker, formindskes til 2/7 af Murens Længde,

og naar Muren udføf'es af Granit eller Jærnbeton, for­

mindskes til "i4 af Murens Længde (jfr. dog Stykke G),

naar i ane Tilfælde samtidig MUliykkelsen forøges saameget, at det samlede Pilleareal mindst bliver lige saastort, som det efter de foranfmie Bestemmeiser skal værefor en Mur udført af almindelige Mursten.

~

Almindelig murede Piller med mindre Bredde end

2'/2 St('n maa ikke regnes bærende og ikke medregnes i

den samlede Pillebredde; en mindre Pillebredde kan til­

lades, men i saa Tilfælde, ligesom naar Forlæng.elserne

nedad af en 'Pilles lodrette Sidebegrænsninger af anden

Grund ikke gennem hele Bygningen indeslutter Murværk

af mindst 2"/2 Stens Bredde, skal Murens manglende Mod­

standskraft tilvejebringes paa særlig Maane. En saa-danForøgelse af Murens Modstandskraft kan endvidere for­langes, naar nogen Muraabning gøres bredere end 1, i5 m.

I

LI

It'!,-, .I;

,l~ I

",ii".

- ~

! I:I. I'.' .'i,,1I ~~:'

27

B) Grundmurede FormuI"e uden Muraabninger (wakrr/r/te

Bagmure)

skal mindst have følgende Murtykkelser: i Loftsetagen (J:

over det øverste Bjælkelag) samt de tre nærmest lavere

liggende Etager mindst 1"/2 Sten og i de øvrige Etagel'mindst 2 Sten; i Loftsetagen og de to nærmest lavere lig­gende Etager kan anvendes 1 Stens Blending.er, og i de

Etager, hvor Murtykkelsen e!' 2 Sten, kan anvendes l 1J2

Stens Blendinger. Pillerne mellem BIendingerne skalvære mindst 2 Sten brede, og selve Blendingsnicherne

maa højst være 2,25 m brede og skal holdes mindst

0.5 m fra den paagældcnde Etages Loft (Bjælkeunderkant) .En Kælderetage regnes i forannævnte Hense,~nde som

Etage; under Jorden JlJan dog ikke anvendes l Stens

Bl€'ndinger.

CJ Grundmurede Formure, der kun har 1I1uraabninger i

enkelte Etager,

kan i de over s.<lmtlig·e disse liggende Etager have de under

B angivne Murtykkelser.

D) Grundmurede Endemure (saaka/dte Gav/mare)

'skal mindst have følgende Murtykkelser: i Loftsetagen I.J:over det øverste Bjælkelag) samt de fem nærmest lavere

liggende Etager 1"/2 Sten og i de øvrige Etager mindst

2 Sten; i Loftsetagen og de to nærmest lavere liggende

Etager kan anvendes l Stens Blending-er, og i de Etager,

hvor Murtykkelsen er 2 Sten, kan anvendes 1"/2 Stem

Blendinger. For Blendingsnicher og Piller mellem disse

gælder samme Bestemmels-er som anført under B. dog skalBJendingsnicher her kun holdes 0,3 m fra den paagæl­dende Etages Loft (Bjælkeunderkant) . I, Stedet for l

Stens Blendinger kan anvendes 1"/2 Stens hul Mur (2

Gangp 1/" ,Stens Mur ~- 1/" StE'ns nwJll'lllliggE'Il(I(~ HulruJll),

28

og i Stedet for Il12 Stens Blendinger kan anvendes 2

Stens hul Mur (1/2 Stens Mur udvendig + 1 Stens Murindvendig + '/2 Stens mellemliggende Hulrum), i beggeTilfælde udført efter de under H angfvne Regler for Ud­førelsen af hule Mure.

En Kælderetage regnes i forannævnte Henseende somEtage; under .Jorden Juaa dog ikke anvendes Blendinger

af mindre end 1' /2 Stens f\Ild Mur.

I Gavlmure med Murtykkelser som foran angivet maasom Regel ikke anbringes Muraabning·er; tillades und­

tagelsesvis saadanne anbragte, maa der i de paagældende

Etager ikke afsættes Blendinger; eventuelt maa Murtyk­

kelserne - ogsaa i de lav·ere liggende Etager - samtidigforøges ud over de foranførte Minimumstykkelser.

E) Gru/u/murede Ydermure, der begrænser Trapperum,

kan i Almindelighed opføres af 1' /2 Stens Mur i alle

Etager over Kælderen og af 2 Stens Mur i denne Etage.

naar der udføres murede Hjørneforstærkninger og 'forhver Etage anbringes Jærnanki"'e over Muraabningerne.

F) Grundmurede Ydermure af ringe Udstrækning ,

ligesom kortere MUl'partier, der ved Enderne er afstivede

med solide Tværmure, kan tillades opførte med mindre

Murtykkelsei- end fastsat V'ed de foregaaende Bestemmel­

ser, og det samme gælder i Tilfælde, hvor nye Etager

ønskes paaført ældre Bygninger.

~arnapmure skal som Regel understøttes for hver

Etage og kan da opføres af 11/ 2 Stens Mur, efter Omstæ.n­

dighederne kan Anvendelse aJ l .Stens Mur tillades. Mu­

rene om karnaplignende . Udbygninger, der' opføres fra

Grunden, skal, saafremt de ikke udføres efter foran an·førte Regler for Karnapmure, udføres efter Reglerne forFormure.

29

G) Skeletbygninger af Jærn, Jærnbeton o. lign.

Ved saadanne Bygninger kommer de under A anførte

Regler om Pillebredder og Pillearealer ikke til Anvendelse.Søjlernes Dimensioner bestemmes alene under Hensyn tilBelastningerne og Bygningens Stabilitet, der skal efter­

vises ved Beregning.Tykkelsen af eventuel Fagudfyldning fastsættes efter

Omstændighederne. Anvendes Jærnbeton, skal Tykkel'

sen som Regel være mindst 8 cm.

H) Mindre 1- eller 2-Etages Bygninger.

Ved saadanlle Bygninger kan der efter følgcllde Beg­

ler tillades mindre Murtykkelser ('Ild fasts,at ved lk under

A anførte Bestemmelser.Grundmurede Formurl' med :\!ul'<labninger (Fac:adl"

mure) skal da mindst opføres af: i den øverste Etage entell

1' /2 Stens hul Mur med faste Bindere eller 1' /" Stens fulrl

Mur, i den næstøverstc Etage 11/" Stens fuld Mur og i

øvrigt 2 Stens fuld Mur. Dog er del herfor en Betingl:'lse.at Bygningens Etagehøjder ikke er storre end 3,5 111, reg­

net mellem Gulvoverfladerne, og at de paa den paagæl­

dende Formur hvilende Bjælkelag ikke har større Spænd­

vidde end 5 lll. Loftsetagen regnes yed Bestemmelsen af

Murtykkelserne kUli som. Etage, naar den paagældende

Murs Højde over Loftsetagens Gulvoverflade, maalt i Mu­

rens Yderside til Tagets Overside, er større end 1,25 m. ErMuren nogetsteds forhøjet som muret Kvist (Frontespiee).

regnes Loftsetagen som Etage ved Beregningen af Mur­

tykkelserne i de under Kvistene liggende Murdele.Anvendes hul Mur med faste Bil1der{;, maa dcr hojst

være 3 Stens Afstand mellem Binderkolonnerne; i alleHjørner, ud for alle tilstødende Skillerum, ud for Etage­

adskillelser og mindst 4 Skifter undpr Bjælkeundcrkal1'

30

ter, samt omkring alle Muraabnillger skal fuldt udmures,

ved de sidstnævnte i mindst 1 Stens Bredde.

J) Mindre t-Etages Bygninger, saasom Udhuse, SIaide etc.

Saadanne Bygninger kan tillades opførte med 1 StensYdermure.

. KJ Murlægte

maa ikke anvendes, hvor to paa hinanden følgende Etagerhar samme Murtykkelse.

L) Naar særlige Forhold

foreligger, f: Eks. naar en Mur paa en lang Strækning eruden lodret Tværafstivning, eller den er udsat for betyde­ligt ensidigt Jordtryk eller for særlig store Bebstninger,

kan de foranførte Minimumstykkelser forlanges forøgede.

2. Skillemure.

Bærende Skillemure (Skillemure, der danner Under­

støtning for Etageadskillelserne) skal i Loftsetagen og defire· nærmest lavere liggende Etager være mindst 1 Stentykke og i de øvrige Etager mindst 11 / 2 Stei1 tykke. Nanr

en Etage er over 3,5 m høj, regnet mellem Gulvoverfla­

derne, skal Murtykkelsen i den paagældende Etage og

de lavere liggende Eta~er være mindst 11/ 2 Sten, sa~fremt

Skillemuren strækker sig gennem e n eller flere Etager

over den paagældende. Tykkelsen kan dog i LoftsetageIlindskrænkes· til 3/4 Sten, saafremt Etageadskillelsens

Spændvidder ikke paa nogen af den paagældende Skille.murs ·Sider overstiger 5 m.

Skill6mure, der begrænser en Bygnings lovbestemte

Trapper samt Adgangen til disse fra det frie, skal være

mindst 1 .Sten tykke i nederste Etage og mindst 3/4 Sten

tykke i de øvrige Etager. Skillemure me]].em to Trappe.

>.

31

rum skal dog i alle Etager vær'e mindst 1 Sten tykke og

maa ikke være forsynede lllIed Aabninger.Andre Skillemure end de foranførte skal, naar de er

mindst 4,5 m lang'e, være mindst 3/4 Sten tykke i de felll

øvers-te Etager, hvori de findes, og mindst 1 Sten tykke

i de øvrige Etag'er; er de mindre end 4,5 m, men ikke

mindre end 3,25 m lange, kan de i den øverste Etagegøl,es 1/2 Sten tykke, og er de mindre end 3,25 Ul lange,

kan de i de tre øverste Etager gøres 1/" Sien tykke, for·udsat at disse Etager alle er mindre end 3,75 m høje.

regnet mellem Gulvovertladerne. De her omhandlede

Skillemure maa ikke afbrydes af Bjælker paa langs, mell

skal gaa frit op gennem Bjælkelagene og støttes al' Bja·j·

ker paa begge Sider.I SkiHemure maa Bredden af en Pille melIem tu

Aabninger som Regel ikke være mindre end 3 Sten og

ikke mindre end 1/4 af de to Aabningers samn1enlagtc

Bredder. PiHer med mindre Bredde end 3 Sten maa ikk{'

regnes bærende; dog kan undtagelsesvis en mindre Pille·

bredde tillades. men i saa Tilfælde, ligesom naar Mur·aabningerne i en Skillemur ikke er anbragte lige under

hverandre i de forskellige Etager, skal manglende Mod­

standskraft af Skillemuren tilvejebringes paa særlig

Maade. En saadan Forøgelse af Murens Modstandskraft

kan endvidere forlanges, l13ar nogen Muraabning gør('~

bredere end 1,75 ni.

I mindre 1- eller 2-Elages Bygninger - hvor Etag,··

højden ikke er over 3,5 111, regnet mt'!Jem Gulvoverfla·derne, - kan de bærende SkilJemure tillades udførte at

"/2 Stens Mur i Loftsetagen, 3/. Stens Mur i den nærmest

lavere liggende Etage <>g i øvrigt 1 Stens Mur, og .ikke

bærende Skillemure om Trap'per etc. kan tillades udførte

af 1/2 Stens Mur i Loftsetagen og i øvrigt 3/. Stens Mur.

I

I

32

Naar særlige Forhold foreligger, f. Eks. naar en

Skillernul' er udsat for ensidigt Jordtryk eller for særliG

store Belastninger eller ikke ·er tilstrækkelig godt afstivet,

kan de foranførte Minimumstykkelser forlanges forøgede.

3. Brandmure.

Ydre Brandmure 'skal mindst have de under 1, B-D

fastsatte Murtykkelser.Fælles Brandmure skal som Regel overalt være

minds't 2 Sten tykke. Er Brandmuren Gavlmur, kan dog

Tykkelsen tillades indskrænket til 11/ 2 Sten i Loftsetagell

og de fem nærmest lavere liggende Etager, saafremt der

ikke lægges væsentlig Beslag paa disse MurdeJes Bære­

evne. Fælles Brandmure maa ikke have Blendinger.

Indre Brandmure skal i Loftsetagen og de fem nær·mest laver·c liggende Eiager være milldst 1 Sten tykkeog i de øvrige Etager mindst 11

/ 2 Sten tykke. De maa

ikke have Blendinger.I mindre 1- og 2-Etages Bygninger kan en Gavlmur,

der .er fælles Brandmur for to saadanne Bygninger, iLoftsetagen og den nærmest lavere liggende Etage til­lades opført som 1 Stens Mur, saafremt der ikke lægge,;

væsentlig Beslag paa disse Murdeles Bæreevne.

Har to Bygninger med fænes Brandmur eller to Byg­

ningsafdelinger, adskilte ved en indre Brandmur, væsent­

lig forskellige Bygningshøjder eller Etagehøjder, fastsæt­

tes de paagældende Brandmures Tykkelser i hv-ert enkelt

Tilfælde under passende Hensyn til de foran angivne

BestemmeIser.Brandmure af Jærnbeton maa ikke være tyndere end

]5 cm (foruden de mulige Pudslag) og skal krydsarmeres

i begge Sider med mindst 7 Stkr. 7 mm Rundjærn pr.

m i begge Retninger i hvert Net. Maskevidden maa ikke

4.

5.

33

forøges, selvom der bruges sværere Jærn, og Jærnmæng­

den maa ikke forringes, selvom der bruges spiI1'klel'e

Jærn. Alle Jærn skal kroges i Enden og skal sammen­

bindes alle Krydsningspunkter med Jærntraad.

Overdækning af Muraabninger.

Muraabninger skal efter Forholdene overdækkes med

muret Stik, Murhue, Træplanke, Jærndrager, Jærnheton­

drager el. lign. Haren Muraahning større Bredde end1,75 Dl, eller virker der over denne større Enkeltkræfter,

skal Overdækningens Bæreevne eftervises.

Træ-Bjælkelag.

Til Træ-Bjælkelag i Boliger, Kontorer, mindre Butik­

ker samt som. Regel i Tagetager skal anvendes Bjælker

af mindst følgende Dimensioner (Bredde b, Højde h):

Dimensionerenl SY. T.

fritliggende b 11 l> Il

indtil 2.7 (inkl.) 15 ,,' 15 11 X (\m A

15 X 17,5 6 o' I3,1 - ..'3.3 17.5 X 17,5 7 ;" i

3,7 - 17.5 X 20 7 X 8

3,9 - ...... 20 X 20 8 X 8

4,4 - ...... 20 ~< 22.5 SX9

4,6 ...... 22,5 X 22,5 9X9

5,1 - ... , .. 22,5 X 25 9X 10

5,3 - ...... 25 X 25 10 X 10

5,8 ...... 25 >~ 27,5 10 X 11

6.0 - ...... 27,5 X 27,5 llX 11

6,5 ...... 27.5X30 llX 12

6.7 - ...... 30 X 30 ]2 X 12

l Stedet for ED Bjælke med Tværsnit s·om i Tabellen

anført kan dog ogsaa anvendes en Bjælke med andel rekt-

34

angulært Tværsnit med Bredde b og Højde h, saafremt

Produktet b X h X h mindst er lige saa stort som det til­

svarende Produkt af det i Tabellen anførte Bjælketvær­

snits Dimensi,oner, ,og Bredden hverken er større end Høj­

den eller mindre end den halve Højde. Bjælker, hvi~

Tværsnit har mindre Højde end 15 cm eller mindre Bredde

end 10 cm, maa ikke anvendes i Træ-Bjælkelag. Tømme­

ret skal vær·e af saa god Behugning, at et Tværsnit paaMidt,en af Længden er fuldkantet.

Bjælkeafstanden maa højst være l m fra Midte tilMidte af Bjælkerne.

Ved Udveksling·er maa der baade ved Bjælkcr ogVeksler tages fornødent Hcnsyn til de paa samlllc faldende

Belastninger og til Svækkelse paa Grund af Taphuller.

Ovenstaaende Normer med Tillæg er udarbejdede

af et af Dansk Ingeniørforening i Aaret 1914 nedsatUdvalg bestaaende af Delegerede for:

D a n s k I n g e n i ø r f o r e n i n g:

Ingeniør R. Christiani,

Havnedirektør H. C. V. Møller,

Professor A. Ostenfeld og

Docent E. Suenson.

A k li d e m i s k A r c h i t e k t f o r e n i n g:

Arkitekt Th. Hirth.

D a n s k A r k i t e k t f o r e n i n g:Bygningsinspektør HeinricJl Hansen.

Endvidere er Udvalget tiltraadt af:Stadsbygmester Axel Møller og

Bygningskommissionens Ingeniør Vilh. RaSmUggl'fl.