nautikum - maritimt videns- og demonstrationscenter

IKUMNAUT

AFGANG FORÅRET 2009 | INSTITUT FOR ARKITEKTUR OG ÆSTETIKOVE CHRISTENSEN | Stud. Nr. 2007633 | ARKITEKTSKOLEN AARHUS

MARITIMT VIDENS- OG DEMONSTRATIONSCENTER PÅ REFSHALEØEN | KØBENHAVN

Bedømmelseskommitéen Claudia Carbone | Erik Werner Petersen | Cort Ross Dinesen | Julian Weyer

Studenterobservatør Eik Bjerregaard

[INDEX]

NAUTIKUM 6

HISTORIEN 8

OPGAVEN 11

KONTEKST 12

METODE OG STRATEGI 26

TEGNING 28

MODEL 58

RUMPROGRAM 68

TEGNING | MODEL 82

MODEL | TEGNING 86

BAGGRUNDSANALYSER | RUM- OG PROGRAMGRUNDLAG 92

KILDER 126

KALENDER 127

Nautisk-Adjektiv1. Vedrører eller involverer skibe, shipping, navigation, sømænd, “søkort”, “søret” eller “søforsikring”.

Forum -Substantiv 1. Et offentligt møde eller en forsamling for åben diskussion. 2. En offentlig mulighed for at mødes i en åben diskussion. 3. Et sted for forsamling for befolkningen i det antikke Grækenland.

Nautikum vil være for skibsindustrien:Hvad Dansk Design Center er for dansk design.Hvad Dansk Arkitektur Center er for arkitekturen

http://ordnet.dk/ods/6

IKUMNAUT

Historien

Søfart har en lang og gammel tradition i Danmark og er en meget vigtig og voksende del af vores økonomi. Dansk sø-fart er i en rivende udvikling og er næsten fordoblet siden år 2000. Man har et ønske om en større rekruttering til det ma-ritime erhverv, da der er mangel på arbejdskraft. Som det ser ud i dag transporterer Danmark ca. 10 % af al verdenshandel, og den øgede efterspørgsel på transport stiger. Dansk Rede-riforening brander København som ”Copenhagen - Capital of the Oceans”. Dette skal trække udenlandske rederiers hoved-sæder til Danmark.

Det er Dansk Rederiforenings mål at gøre Danmark til ver-dens største søfartsnation og der er udsigt til at flåden bliver udvidet yderligere. En forøgning af skibstrafikken vil naturlig vis også give en større efterspørgsel på ny teknologi og ar-bejdskraft. Den nye teknologi skal nedsætte CO2-udlednin-gen og dækker aspekter som, optimering af eksisterende systemer, overfladebehandlinger, nanoteknologi, luftrens-ning, shipping-ruter, brændstofbesparelser og meget andet. Fra dansk side vil man samle danske virksomheder og forsk-ningsinstitutioner der kan udvikle disse teknikker.

I dag, kommer størstedelen af vores ny teknologi og viden i Danmark til søfarten fra blandt andet Danmarks Tekniske Uni-versitet (DTU) og FORCE Instituttet (nu FORCE Technology). Aftagerne er Dansk Rederiforening der dækker over firmaer som A. P. Møller Mærsk A/S, Torm, DFDS, Norden, J. Lauritzen og mange flere. Størstedelen inden for fragt. I fagsproget, kaldet shipping.

Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets rapport udarbejdet med Søfartsstyrelsen, ” The Danish Maritime Cluster – an Agenda for Growth”, er en udvidelse af hele den maritime sek-tor en top-prioritet. Det skal være nyere, større, renere, bedre, indebære udvikling af nye produkter, skabe arbejdspladser og vigtigst, trække de rigtige folk til erhvervet.

8

Opgaven

Maritimt videns- og demonstrationscenter

Jeg mener at der er brug for et vidensbaseret demonstrati-onscenter. Et center der kan bruges til maritimt relaterede kon-ferencer og udstillinger. Et center som i dagligdagen kan være en matrix hvor virksomheder, offentlige myndigheder, erhvervsorganisationer, forsknings-, uddannelses- og videns-formidlingsinstitutioner kan mødes og udveksle deres idéer. Et center der samtidig kan fungere som sekretariat for alle de spredte interesseorganisationer og danne ramme om deres aktivi-teter. Centeret skal være et sted hvor også den almindelige dansker kan møde vores maritime sektor og se hvad det hele handler om.

Nautikum vil være dette forum.

11

København Refshaleøen

KBH12

Site | København - Refshaleøen

Da man har ønsker om at gøre København til verdenshavenes hovedstad vil det også være oplagt at det er her man viser hvad det er man kan. Dertil kommer placeringen i København, af nogle af de vigtigste spillere inden for søfart i Danmark, og i resten af verden. Disse er A. P. Møller Mærsk A/S og Rederiet Torm suppleret af ledende forskningscentre som Force Technology og DTU med mange flere. ”Grønne emner som økologi, miljø og bæredygtighed optager i denne tid både forbrugere, detailhandel og politikere i København. Som værtsby for FNs klimakonference i 2009 vil København gå forrest i kampen mod drivhusgasserne og den globale opvarmning, og Teknik- og Miljøforvaltningen har netop formuleret en strategi, der skal gøre København til verdens førende miljømetropol i 2015.

Københavns CO2-udledning er nedbragt betydeligt siden 1990. I dag udleder hver københavner 1,5 tons CO2 mindre om året end for 15 år siden, hvilket svarer til en nedgang på 25 procent siden 1990.”

Skibsfarten er først lige begyndt at ride med på den grønne bølge og skal fortsætte udviklingen sideløbende med København. København har international tilgængelighed fra lufthavne, havne og motorveje. Alt sammen er meget vigtige og underbyggende argumen-ter for placeringen. Sitet er en nu ubrugt grund på den østlige del af Refshaleøen som ejes af Refshaleøens Ejendomsselskab A/S. Det samlede areal af Refshalv-øen udgør ca. 500.000 m2. Anvendelsen af Refshaleøen som hjemsted for Burmeister & Wain (B&W) Skibsværft startede i 1872. B&W der i sin storhedstid var Skandinaviens største skibsværft, men som led værftsdøden i 90’erne og nu ligger øde hen. Dette område med den gamle Tørdok og den nærtliggende nye vindmøllepark, med tætte forbindelser til Søværnets Officersskole og Esplanaden fortæller hele historien om den danske marinehistorie. En tradition som jeg finder god grund til at bevare og bygge videre på.

http://www.visitcopenhagen.dk/content/turist/hvad_sker_der_i_byen/inspiration/gronne_kobenhavn/en_miljobevidst_by13

REFSHALEØEN

Site | København - Refshaleøen

Fra Lokalplan nr. 209 ”Refshaleøen” - November 1992

§ 1. Formål

... - at fastlægge den østlige del af Refshaleøen samt fornødne opfyldninger i østhavnen til skibsværft, motorfabrik m.v. og derved skabe mulighed for ombygning og udvidelse af eksisterende skibsværft, -at fastlægge et ca. 25ha stort areal mod yderhavnen til erhvervsformål, herunder mindst halvdelen af det mulige etage areal til serviceerhverv. - at opretholde bevaringsværdig bebyggelse. - muliggøre nedrivning af den øvrige erhvervsbebyggelse.

§ 4. Anvendelse

a) Området fastlægges til skibsværft, motorfabrik og lignende industrielle anlæg som produktionsmæssigt har relation til skibsfart samt deraf afledte produktioner og tilhørende administration m. v.

...

e) Magistraten kan tillade, at der opføres eller indrettes bebyggelse til offentlige formål, der af Magistraten anses for forenelige med beliggenheden i heromhandlende erhvervsområde.

15

A

Oversigtskort af refshaleøen | B&W

Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen i henhold til Kulturarvsstyrelsens brev j. nr. 2003-300-0001 i forbindelse medsatsningsområdet ”Industrisamfundets Kulturarv”16

Kontekstanalyse | Diagrammer

Den eksisterende situations forhold

18

Mødet for grundens retninger og sigtelinjer er udgangspunkt for placeringen

De 3 parallelle forløbSigtelinjer

Grundens akser Den blå kant Ruinøs industri

19

B

A

Marmorkirken Sektionshallerne Vindmølleparken

20

Placeringen

-Placeringen på grunden skal fungere som hængsel for historie, vand og by.

-Eksisterende helhedsplan for området peger på mit feldt på grunden som kulturzone. (se Helhedsplan for Refshaleøen, no-vember 1999)

-Placeringen på grunden kiler sig ind imellem den ruinøse værftsituation og vandet.Derved skaber placeringen mulighed for at bygge videre på det eksisterende og det fremtidige.

-Valget af placering, er i mødet for grundens eksisterende akser og sigtelinier der indrager københavn.

-Placeringen er endnu en sekvens langs stållinjen (en videre un-dersøgelse heraf kan ses under afsnittet Tegning)

-Placering har udsyn over hele københavns skyline med sine tårne og horisonten. Fra grunden spreder byen sig som en vifte i horisonten -Stedet artikulerer mødet mellem havnen og tørdokken.

-Placeringen på grunden er en forlængelse af de tre parallelle forløb.

-Miljøet som scenografi. Havet, dokken og den ruinøse industri.

Amalienborg

Esplanaden

Langelinie

Skuespilhuset

Kastellet

Kongens Nytorv

Nyhavn

Operaen

Sixtus Batteri

Gamle B&W

Gamle B&W

Sitet

Trekroner

Lynetten

Marmorkirken

N

A

B

Sektionsbyggeriet

Dette luftfoto er taget under et af de sidste skibsbyggerier der forgik på B&W. Værftet var det første i verden til at lave sektionsbyggeriet hvor man byggede skibet i en sektion ad gangen og sænkede den ned i tørdokken. En metode der i dag bliver brugt på de fleste skibsværfter verden over.

Nederst på billedet i venstre hjørne ses den første sektion af byg-geriet. Bag den, længere oppe af stållinjen, ses den næste sektion der er ved at blive samlet. Igen bag dem er de tilskårede elementer der ligger klar til at blive samlet til endnu en sektion

22

Det ruinøse anlæg

I dag, som før nævnt, ligger stållinjen øde hen. Når man færdes på grunden får man fornemmelsen af storindustri. De enorme 65 m høje sektionshaller rejser sig nærmest majestætisk for enden af den 130.000 m2 store samleplads. Det er ruinøst, i forfald, tomt og det er fladt. Helt fladt. Sporene på fladen fortæller om retningen på grun-den. De store pullerter der før holdte skibe på plads, virker mere skulpturelle en funktionelle nu da der ikke er noget at holde fast i længere. På fladen hvor der før lå meter høje stakke af tykke jernp-lader vokser der nu græs.

Som en forlængelse af fladen ligger den nu oversvømmede tørdok. Tørdokken bliver enden på vandringen, man vender sig om og de store sektionshaller virker ikke betydeligt mindre nu, selv om man er kommet på afstand.

I horisonten ses vandet, så vindmøllerne, så mere industri og til sidst Københavns tårne.

24

Metode og strategi

Med den maritime industri som udgangspunkt og en undersøgelse heraf har jeg skitseret en bygning. Opgaven har taget udgangs-punkt i en bybygningsskala der er fastsat nærmere ud fra dataind-samling, program og kontekstanalyse.

Indgangsvinklen har været igennem de funktioner og æstetikker der ligger til grunde for udarbejdning af Det Blå Danmarks produkter, at overføre deres unikke egenskaber og udtryk til en bygning. Det er her igennem historiefortællingen bliver til den skitserede bygning. Et narrativ, med den maritime udvikling som omdrejningspunkt.

26

TEGNING

28

Datafeltet - Analyse

I denne optegning er det ikke hensigten at gentegne grun-den som den ser ud nu. Idéen er at fortælle hele grundens historie i én og samme tegning, så alle rester af de gamle bygninger og grundens retninger fremstår lige så tydeligt som de nye.

De skraverede felter er grønne eller tilgroede områder.

De stiplede linjer viser grundens retninger og deres parallelle forløb og de optegnede rektangler er de eksisterende og ikke længere eksisterende bygninger.

De resterende opstregninger er rester fra redskaber og maski-ner til skibsbyggeriet som kranspor, opmagasinering osv.

Eksisterende bygninger

Grønt areal

Provosoriske bygninger

Rester af gamle bygninger

Retninger

Andre spor

30

Maskinen [Stållinjen] - Analyse

Den ene af grundens retninger udgør, hvad der i B&W tiden blev kaldt “Stållinjen”. Stållinjen skal læses fra venstre mod højre. Det var i den retning at materialet blev samlet til det endelige skib. Det karakteristiske ved stållinjen er, at det kun er den der går i denne retning på grunden. Den strækker sig over hele fladen og rammer ortogonalt på vandet på begge sider af halvøen.

32

Værksted [A]Stållager [B] Skærehal [C]

Sektionshal [D]

Byggedok [E]

33

Tilstødende elementer | Mennesket - Analyse

Ortogonalt på stållinjen ligger de tilstødende elementer, de gamle administrationsbygninger og værksteder. I dag indeholder bygningerne kreative værksteder og tegnestuer m. m. De styrende retninger stammer fra den gamle ankomst ad hoved-porten til B&W grunden. Den gamle svejsehal og hovedgade ligger som rygraden, og admin-istrationsbygninger og værksteder forskyder sig fragmenteret og parallelt med denne. Bygningerne viger eller bliver gennemskåret af stållinjen

34

Svej

seha

llen

35

Retninger | Skala | Relationer - Analyse

Retningerne og skalaen på grunden er fastsat ud fra maskinen og de tilstødende elementer

Fra de store sektionshal på midten af grunden skyder et bånd sig ud i begge retninger.

Bygningerne falder i skala, i både højde og længde, væk fra de store haller.

De tilstødende elementer og maskinen skyder sig ud fra centerak-sen.

Hele grunden fremstår som en kompleks struktur, i en ortogonal organisering.

36

Tolkning

Tegningen tolker grunden som i bevægelse.

Med supportens centerakse skyder maskinen sine elementer frem og tilbage, som et stempel i en motor.

Ligeledes på den anden led, skyder supporten sig frem og tilbage omkring maskinens centerakse.

Det hele fremstår som en kobling af overlapninger, sammenflet-ninger og udvekslende rum.

Elementerne roterer om et center hvor “De tilstødende Elementer” og “Maskinen” krydser spor.

38

Sammenvævning

Tegningen er udgangspunktet for de efterfølgende tegninger. Stållinjen, markeret med sort, går som tallene indikerer fra venstre mod højre.

40

4

0

05

43

21

54

32

10

54

32

10543210543210

5

32

1

41

Sekvenser | Maskinen

Sekvenserne danner sammenhængen i bevægelsen fra start til slut.

Maskinen har fem led. Den er underinddelt i overgangen mellem hvert led i 5 sekvenser, fra hvor den første starter til hvor den næste starter.

1: Værksted [A]

2: Stållager [B]

3: Skærehal [C]

4: Sektionshal [D]

5: Byggedok [E]

42

Sektionshal [D]

0

05

43

21

54

32

10

54

32

10543210543210

Byggedok [E]

Skærehal [C]

Stållager [B]

Værksted [A]

43

Sekvensernes sektioner

Hver sektion er opstillet separeret så den tydeliggører tætheden af sekvenserne. [A]0-5, [B]0-5, [C]0-5, [D]0-5,[E]0

[A]+[B] = A0,A1,A2,A3,A4,A5,B0

[B]+[C] = B0,B1,B2,B3,B4,B5,C0

[C]+[D] = C0,C1,C2,C3,C4,C5,D0

[D]+[E] = D0,D1,D2,D3,D4,D5,E0

Hele strukturen vil derved blive 5 led, underinddelt i 4 sektioner med hver 5 mellemsekvenser.

44

0543210

[B]

[A]

0543210

[C][B]

05

43

21

0

[D][C]

05

43

21

0

[D]

[E]

[A]+[B] [B]+[C] [C]+[D] [D]+[E]

45

Sekvenser - Tolkning [Tegning 1]

Med en beslutning om at tolke videre på maskinen, tegnes det første forsøg.

Med sekvenser, led og en centerakse tegnes hvert led som transfor-merende sig over i hinanden. I overgangen vrider elementet sig i retning af det næste element. På denne måde opstår der 5 mellem-led der låner i formsproget fra de 2 grundelementer.

Til højre på tegningen er led [E] her forsøgt tegnet så der folder sig ud og bliver til kanten mod vandet.

Overordnet fremstår strukturen ikke underinddelt, men som en lang flydende bevægelse.

46


Videretolkning af maskine i bevægelse.

Her transformerer hvert enkelte led sig igen over i det næste fra venstre mod højre.

Hvert led transformeres fra hvert leds start til det næste leds start, derved skabende en sektion. I stedet for at vride sig i forhold til en centerlinje forholder hvert led sig ortogonalt til hinanden

48


Denne tegning er en videretegning af [Tegning 2]. Hvert led er åb-net i enden så tegningen fremstår mere artikuleret.

I tegningen har jeg fremhævet 2 parallelle forløb der i sektion [C+D] skifter fra det ene forløb over i det andet.

Den sidste sektion fra [D] til kanten er undladt

50

Sekvenser

Hver sektion er opstillet selvstændigt for at tydeliggøre operation-erne

Det er her illustreret igennem reglerne hvordan transformationen sker i hver sektion. Igen er rækkefølgen:

[A]+[B] = A0,A1,A2,A3,A4,A5,B0

[B]+[C] = B0,B1,B2,B3,B4,B5,C0

[C]+[D] = C0,C1,C2,C3,C4,C5,D0

[D]+[E] = D0,D1,D2,D3,D4,D5,E0

52

10543210

B

A

0543210

CB

05

43

21

0

DC

05

43

21

0

D

E

[A]+[B] [B]+[C] [C]+[D] [D]+[E]

53

Sekvenser - Tolkning - [Tegning 4]

Tegningen begynder at blive rumlig og peger på sine åbninger og forløb gennem fortætninger og retninger.

Herfra springes skalaen, og strukturen er derved skalaløs.

54

0

05

43

21

54

32

10

54

32

10543210543210

55

Før model

MODEL58

Den Rumlige Struktur

Gennem tegningsmaterialets analyser og tolkninger, viderebearbe-jdes og undersøges de i model.

Tredimentionelt undersøges rumlighederne og deres retninger i en rumlig struktur.

Gennem gentagelser og rytmer i strukturer, fastsættes nye volumen-er og deres mellemliggende rumligheder.

Strukturens rumligheder er stigende fra dens poler mod midten, mellem sekvens [A] -> [D] og mellem [E] -> [D]. Foldede skiver er indsat som underliggende strukturer i forsøg på at undersøge deres diversive egenskaber som rumskabende.

60

Model | Arkitekton

Med den rumlige struktur som konstruktion strækkes en hud ud over strukturens ydre og indre elementer. Der undersøges begreber som foldninger, sprækker og masse. De 4 sektioner er nu igennem denne aktion blevet til et langt flydende volumen.

62

Kompositionsøvelse

-Skive -Søjle -Masse -Levellering -Lys | Skygge

64

Model

Med arkitektonen som udgangspunkt undersøges rumligheder ved at udsætte dem for stedets skala og sammenholde dem med det overordnede program.

De indre retninger forlænges ud over strukturens grænser og griber om fladen.

Der skubbes ned i og hæves op over fladen, og der inddeles i lag som formidler overgang mellem indre og ydre.

66

RUMPROGRAM68

[FutureLab] m2 Foyér / Udstilling 400Udstillingsareal 1950 Biograf ca. 260-Projectorrum -Teknikrum Konferenceareal 300 pers. 370Levering / Lager 210Teknik / Service / Værksted 190Toiletter 60Personalerum ca. 126-Personaleomklædning -Personalekøkken -Garderobe -Teknik Reception / Administraton 45Restaurant 100 pers. Niveau 0 ca. 387-Køkken / Serviceareal-Garderobe -Toiletter -Serviceareal Seviceelevator Niveau 0-1 10 Restaurant 100 pers. Niveau 1 ca. 316 -Køkken / Serviceareal -Toiletter

Estimeret 4324

[Rumprogram d. 01.06.2009]

Rumprogrammet er udarbejdet med et ønske om at lave et nauti-kum der kan huse:

-Et Udstillingsområde [FutureLab]

-Et Demonstrationsområde [AquaLab]

-Et Mediatek [MediaLab]

-Kontorlokaler for interesseorganisationer [Sekretariat]

Konferencefacilitet op til 300 mennesker Messekapacitet og udstilling på op til 1000 mennesker Sekretariat med faciliteter til 40 pers.

70

[AquaLab] m2

Slæbetank 1030 Præsentationsområde | Slæbetank 470 Demonstrationstank 280 Præsentationsområde | Demonstrationstank 390 Serviceareal 380

Estimeret 2550 [MediaLab] m2 Mediatek 380Butik 50Café 260Multisal 210 Toiletter 20

Estimeret 920

[Sekretariat] m2 Foyér 180Reception 36Administration / Kontorareal 146Serviceareal 20 Konferencelokal ca 100 pers. 140Kontorareal til 40 pers. 350Mødelokal 30Kantine 45

Estimeret 947

[Parkeringskælder] m2

Parkering 3500Trapper / Elevator 90Teknikrum / Vandrensning / Pumper 500

Estimeret 4090

ESTIMERET TOTAL 12831 m2

71

Rumprogram | Diagram [d. 01.06.2009]

Foyér / Udstilling 400 m

2

FutureLab

Udstillingsareal 1950 m

2

Præsentationsom

råde | Slæbetank 470 m

2

Dem

onstrationstank 280 m2

Præsentationsom

råde | Dem

onstrationstank 390 m2

AquaLab

Slæbetank 1030 m2

Sekretariat

Foyér 180 m2

Reception 36 m2

Administration / Kontorareal 146 m

2

Kontorareal til 40 pers. ca. 585 m2

-Mødelokale

-Kantine-Serviceareal

72

Biograf 260 m2

-Projektorrum-Teknikrum

Konferenceareal 300 pers. 370 m2

Levering / Lager 210 m2

Teknik / Service / Værksted 190 m

2

Personalerum ca. 126 m

2 -Toiletter-Personaleom

klædning

-Personalekøkken-G

arderobe-Teknik

Reception / Administraton 45 m

2

Restaurant 100 pers. ca. 387 m2

-Køkken / Serviceareal-Serviceareal-G

arderobe-Toiletter

Seviceelevator Niveau 0-1. 10 m

2

Restaurant 100 pers. Niveau 1. ca. 316 m

2-Køkken / Serviceareal -Toiletter

Serviceareal 380 m2

Mediatek 380 m

2

Butik 50 m2

Café 260 m2

Toiletter 20 m2

Multisal 210 m

2

Parkeringskælder

MediaLab

Trapper / Elevator 90 m2

Teknikrum /

Vandrensning / Pum

per 500 m2

Parkering 3500 m2

73

Rumprogram | Model

Rumprogrammet sammenholdes med tegninger og modeller for at fastlægge den overordnede rumorganisering. Volumener og de mellemliggende rum programmeres og en gennemgående bevægelse skabes.

74

Sekretariatet FutureLab AquaLabMediaLab

Vandet

Ankomsten

75

Rumprogram | Intentioner

4_[Sekretariat]

Sekretariatet tager sig af interesseorganisationerne inden for Det Maritime Danmark og deres arrangementer.

Sekretariatet har egen ankomst gennem en stor lys foyer. Sekre-tariatet trækker sig tilbage fra centerets ankomst og pakker sig mere ind i sine øvrige facader. Ad gangbroer er der direkte for-bindelse til MediaLab så man kan komme uden om FutureLabs mere larmende aktiviteter.

3_[MediaLab] - Mediatek

MediaLab er en mindre afdeling der fokusere på at formidle de tek-niske aspekter og informationer gennem digitalt og anden præsen-tation. Kan også betegnes som Nautisk Mediatek. MediaLab er et område der leder mod fordybelse og har derfor også en Café hvor man kan læse sit materiale eller som besøgende bare slappe af. MediaLab er ikke af samme støjende karakter som Future-Lab og AquaLab, men har dog visuelle relationer til begge.

1_[FutureLab] - Udstilling

FutureLab er det egentlige udstillingsområde, suppleret af konfe-rence faciliteter, biograf og egne administrationslokaler.

FutureLab er hoveddelen af Nautikum og skal kunne tage imod de besøgende.

I FutureLab er der højt til loftet og tagkonstruktionen er blottet. Det store rum har karakter af industri og produktion, og der må gerne lugte af olie. FutureLab har tæt forbindelse til tørdokken og det gamle værftsmiljø omkring.

2_[AquaLab] - Demonstration

AquaLab skal være demonstrationsområdet for det våde ele-ment. Det indeholder slæbetank til demonstration af skibs-modeller, prøvemodeller m. m. og en stor testtank, også til de-monstration af udstyr. Fra AquaLab er der direkte forbindelse til vandet, så større demonstrationer kan drage nytte heraf. Miljøet er råt, rungende og industrielt

76

4

4

1

1

2

2

3

niveau_0

niveau_1

77

Flow | Diagram

78

Gennemgående

I det gennemgående bevæger man sig langs husets faciliteter. Det gennemgående er råt og en kontrast til husets tilstødende program. Ad ankomsten til foyeren forgrener bevægelsen sig. I niveau 0 åbner ankomstarealet op mod FutureLab, hvorfra man begiver sig på det lange stræk ud mod horisonten.Ad niveau 1 bevæger man sig op under det hældende tag til mediateket og multisalen hvor det hor-isontale vinduesbånd indrammer landskabet. De to forløb samler sig igen og fortsætter retningen mod vandet.

Krydsforbindelser | Niveauskift

Cirkulationen i Nautikum foregår gennem dets krydsforbindelser og niveauskift. Krydsforbindelserne skærer over den gennemgående bevægelse og skaber genveje og interaktion i programmet. Niveauskiftene kobler sig på den gennemgående bevægelse og sk-aber en fri cirkulation og giver ligeledes inter-aktion i programmet.

79

Model

Rumprogrammets intentioner og det opstillede flowdiagram skit-seres videre i model. I modellen afprøves rumligt programmets relationer.

80

TEGNINGMODEL82

TEGNINGMODEL

86

RUM- | PROGRAMGRUNDLAG

BAGGRUNDSANALYSER92

Situationen

http://www.ing.dkhttp://www.borsen.dk94

http://www.dcmt.dk

http://www.dcmt.dk95

http://www.ing.dk

96http://www.borsen.dk

http://www.oem.dk http://www.ing.dk97

Hvorfor lige fokus på shipping industrien?

-Det er den globale shippingindustri der bliver betegnet som den store synder inden for luftforurening.

-Det er derfor også shipping der har den største mulighed ved ind-greb for nedbringelsen af co2.

-I 2008 omsatte den danske shipping flåde for 190 mia. kr. - 15 mia. kr. mere end i 2007.

-I år 2009 forventes omsætningen at overskride 200 mia. kr.

http://epn.dk/brancher/foedevarer/article1590991.ecehttp://epn.dk/brancher/transport/article1569889.ece

98

SHIPPING UDGØR

AF DEN DANSKE BNP15%

533I ÅR 2008 HAR DANMARK

HANDELSSKIBE100

375I ÅR 2009 ER DER PLANLAGT

NYE HANDELSSKIBE102

EMMA MAERSK | DANMARK EJER: A. P. MOLLER-MAERSK GROUP BYGGET: ODENSE STÅLSKIBSVÆRFT, DANMARK HJEMSTED: TAARBÆK, DANMARK

KARAKTERISTIK TYPE: CONTAINER SKIB TONNAGE: 170.974 GT55.396 NT LÆNGDE: 397 METERMAX BREDE: 56 METRESNEDSUNKET I VAND: 15.5 METER HØJDE: 30 METER (DÆK TIL KØL) FREMDRIFT: 80 MW (109.000 HK) WÄRTSILÄ 14RT-FLEX96C PLUS 30 MW (40.000 HK) AF FEM CATERPILLAR 8M32 HASTIGHED: OVER 25.5 KNOB (47.2 KM/T) CAPACITY: 156.907 T11.000 TEU (ESTIMERET TIL AT KUNNE TAGE 15.000)BESÆTNING: 13, MED PLADS TIL 30

HTTP://DA.WIKIPEDIA.ORG/WIKI/EMMA_M%C3%A6RSK

104

EMMA MÆRSK

Eksempel på co2 udledning

39 kg CO2

CO2 udledning pr. ton transporteret gods

Rotterdam-New York 6250 km

685 kg CO2

3356 kg CO2

175 kg CO2

0,006 kg CO2

CO2 udledning pr. kilomet pr. ton

Gennemsnitlig udledning

0,110 kg CO2

0,537 kg CO2

0,028 kg CO2

http://www.torm.dk

106

CO2

Rotterdam

39 kg CO 2

39 kg CO 2

39 kg CO 2

39 kg CO 2

2

New York

Verdens top 10 rederier

Hapag-LloydTyskland

Mediterranean Shipping Company S.A.Italien

American President LinesUSA

COSCOKina

Hanjin-SenatorSyd-Korea

NYK LineJapan

Evergreen Marine CorporationTaiwan

China Shipping Container LinesKina

A.P. Moller-Maersk GroupDanmark

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

CMA CGMFrankrig

108

0 100 200 300 400 500 600

A.P. Moller -Maersk Group

Mediterranean Shipping Company S.A.

CMA CGM

Evergreen Marine Corporation

Hapag-Lloyd

China Shipping Container Lines

American President Lines

Hanjin -Senator

COSCO

NYK Line

Antal skibe

Antal skibe

110

30%

14%

9%9%

8%

6%

6%

6%

6%6%

A.P. Moller-Maersk Group

Mediterranean Shipping Company S.A.

CMA CGM

Evergreen Marine Corporation

Hapag-Lloyd

China Shipping Container Lines

American President Lines

Hanjin-Senator

COSCO

NYK Line

Markedsandel

111

Opbygningen af den danske skibsindustri

112

De danske handelsskibe er blandt de yngste i verden. Med en gennemsnitlig levealder på 6,8 år imod verdenshandelsflådens 11,6 år.

Det positive ved en ung flåde er mindre forurening gennem nye skrog og motorteknikker og betydeligt mindre vedligeholdelseom-kostninger.

Det hele er en udvikling der i Danmark kan spores tilbage fra en tra-ditionsbunden lavteknologi frem til i dag hvor vi har en eftertragtet industriel højteknologi.

114

Rederierne | Rederiforeningen

Danmarks Rederiforening varetager dansk rederierhvervs interesser i forhold til offentlige myndigheder og organisationer i nationale og internationale sammenhænge samt indgår overenskomster for søfar-ende forhyret i medlemsrederierne.

Rederierne i Danmarks Rederiforening står for 95 procent af den dan-ske handelsflåde, så foreningens opgaver er vidt forgrenede – interne såvel som udadvendte, nationale såvel som globale.

Danmarks Rederiforenings mission er som arbejdsgiver- og branche-organisation at varetage medlemmernes interesser.

Rederiforeningen spiller en aktiv rolle i forhold til myndigheder og beslutningstagere. De deltager nationalt, internationalt i alle rel-evante fora samt har permanent repræsentation i Bruxelles.

De danske rederier

Facts om danske rederier

3 % af verdenstonnagen ejes af danske rederier.

5 % af verdens kontraheringer står danske rederier for.

7 % af verdenstonnagen kontrolleres fra Danmark og op mod 10 % af verdenshandelen transporteres af danske rederier.

Ud over Dansk Rederiforening er der i alt 150 rederier i Danmark.

Danske rederier har afgivet ordrer på nye skibe til en værdi af 93 milliarder kr.

http://www.shipowners.dk/rederiforeningerne/116

Kronologisk rækkefølge af rederierne under danmarks rederiforening.

1944 1963 1976 1976 1977 1977197219681956

1994 19941984 199219921989198619841980

1995 1995 2000 2005 2006200420032002

19041889187118661833 18841883 1909 1940

117

Udviklerne - forskning

Som en førende søfartsnation i Europa har Danmark også et bredt og kompetent netværk af uddannelsesinstitutioner, der uddanner spidskompetencer til Det Blå Danmark. Disse uddannelsesinstitu-tioner forbereder, uddanner og efteruddanner den brede vifte af personer der bibringer viden, værdier og kompetencer til Det Blå Danmark.

Disse uddannelsesinstitutioner er endvidere bundet sammen af gode netværk og aktiv vidensdeling.

Ligesom den maritime uddannelsessektor, og naturligvis i tæt sa-marbejde med denne, er den maritime forskningssektor og dennes undersøgelses- og forskningsresultater en forudsætning for, at Dan-mark er og fortsat vil være en førende søfartsnation. Den maritime forskning og de forskningsmæssige kompetencer er rodfæstet ved en række forskellige forskningsinstitutioner med stor erfaring og ekspertise på området.

http://www.worldcareers.dk/Det_Blaa_Danmark/Hvem_staar_bag/Uddannelse_og_forskning.aspx

Eksempler på uddannelses og forskningsinstitutioner i Danmark.

DTU - UddannelseDanmarks Tekniske Universitet (DTU) forestår forskningen inden for en række områder direkte relateret til Det Blå Danmarks virke. DTU underviser studerende i emner fra skibs- og offshoreteknik, over turbulens, kysthydrodynamik til stål- og sandwich konstruktioner. DTUs egentlige forskning er af stor værdi for skibskonstruktionen. Forskningen foregår under Institut for Mekanik, Energi og Konstruk-tion, i Sektionen for Skibe, Kyster og Konstruktioner. Forskningen omfatter forskelligartede discipliner, bl.a. probabilistisk lækstabilitet, bølgedynamik, propellerstrømninger og andre områder af stor praktisk betydning for såvel skibskonstruktion som selve skibsop-erationerne.

FORCE TECHNOLOGY - ForskningUd over den offentlige forskning har danske FORCE Technology maritime udviklings- og testfaciliteter. FORCE Technology service-rer mange forskellige brancher, men regnes for eksperter når det gælder optimering og modelforsøg af skibe, offshore konstruktioner og maritime anlæg. FORCE Technology har faciliteter hvor skibs- og offshoremodeller kan udsættes for realistiske påvirkninger. FORCE Technology har en række internationale samarbejdspartnere, og arbejder bl.a. med konstruktioner for danske DONG, britiske BP og norske STATOIL.

118

m. fl.119

Producenterne

Maritimt udstyr kan overordnet betegnes som industriprodukter (hardware) og serviceydelser (software og knowhow), der bruges til bygning og drift af skibe, offshore-konstruktioner, samt andre maritime aktiviteter.

Udstyrsindustrien leverer mange af de delkomponenter, som skibsværfterne bruger til at bygge, reparere og opgradere skibene med. Afsætningen af maritimt udstyr er primært til markedet for nybygning af skibe, og gruppen af maritime udstyrsproducenter er således meget bred. Den indeholder leverandører af så forskellige produkter som skibsmaling, (fx Hempel), dieselmotorer (fx MAN B&W Diesel) og sikkerhedsventiler (fx Danfoss). Hertil hører også et meget vigtigt reservedels- og servicemarked. Endvidere gør rederiernes behov for driftsstabilitet, at udstyrsin-dustrien opretholder et ofte verdensomspændende reservedels- og vedligeholdelsesservicesystem.

Groft skønnet udgør danske udstyrsproducenter ca. 190 virksom-heder med en samlet omsætning til den maritime industri på godt 15 mia. kr. om året. Fakta om de danske værfter og udstyrsindustrien:

http://www.worldcareers.dk/Det_Blaa_Danmark/Hvem_staar_bag/Vaerfts_og_udstyrsindustri.aspx

Danske værfter og udstyrsleverandører omsætter for op imod 30 mia. kroner årligt.

De to industrier beskæftiger ca. 20.000 medarbejdere.

Afhængig af skibstypen kan der være mellem 1.000 og 2.500 virksomheder, som leverer udstyr, komponenter og skibsdele til et skib.

I Danmark er der ca. 1.000 maritimt relaterede virksomheder.

120

m. fl.

121

http://www.detmaritimedanmark.dk/omos/

Interesseorganisationer

Det Maritime Danmark er et samarbejde mellem Europas Maritime Udviklingscenter, Foreningen til Søfartens Fremme og Skibsteknisk Selskab. Det Maritime Danmark er skabt for at styrke hele den mari-time sektor og give én samlet indgang til branchen.

Udvikling af branchenDen maritime sektor står overfor store udfordringer i dagens globaliserede verden. Den skal til stadighed udvikle og forny sig for at Danmark kan opretholde sin status som en af verdens store søfartsnationer og branchen som en af Danmarks største eksportin-dtægter.

Ud over sammenslutningen Det Maritime Danmark er der en del an-dre interesseorganisationer som har taget sig til opgave at dækker over alle former for repræsentation og information om den maritime sektor.

Det Maritime Danmark dækker over foreningerne- Skibsteknisk Selskab- Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), - Foreningen til Søfartens Fremme

Dertil kommer andre interesseorganisationer som men samme intentioner som:- Maritimt Selskab- Danske Maritime- Danske Maritime Fond- Søfartsteknisk Forening- Danmarks rederiforeningm.fl.

122

Søfartsteknisk Forening

123

For at forstå interesseorganisationernes rolle er der her opstillet et program for foråret 2009Programmet bliver afholdt af Det Maritime Danmark og dækker over de 3 underorganisationer.

Konference Faciliter til op til 300 menneskerMessekapacitet og udstilling på op til 1000 menneskerSekretariat og mødelokaler til 40 pers.

Arrangementer

124

2 mandag18:30-20:00Praktisk håndtering af vandballast problematikken (Arrangment)Hos IDA3 tirsdag15:00-17:00Møde i Miljønetværket (EMUC) (Møde) Hos SIMAC, Svendborg5 torsdagHele dagen - Uddannelse Uden Grænser 2009Odense Congress Center, den 5. - 7. februar 20096 fredagUddannelse Uden Grænser 2009Odense Congress Center, den 5. - 7. februar 20097 lørdagUddannelse Uden Grænser 2009Odense Congress Center, den 5. - 7. februar 2009 6 mandag18:30-20:00Sejladssikkerhed gennem innovation (Arrangement)Hos IDA19 torsdag17:00-19:00Blue Event 16 - Shipbuilding Industry med Philip Rogers26 torsdag15:00-17:00Møde i Nærskibsfartnetværket (EMUC) (Møde) Hos Århus Havn, Århus2 mandag09:00-17:00Green Ship of the Future konference (Arrangement) - Hos IDA9 mandag15:00-17:00

1. møde i Arbejdsmiljønetværk (Rykket fra den 29.januar)Fruebjergvej 3, 2100 København Ø - OSK Ship Tech er værter.17 tirsdagDen 17.-18. marts 2009 Transportkonference på DTU, i Lyngby, DanmarkWorkshop on transport - renewable energy in the transport sector and planning. 15:00-17:00Møde i Miljønetværket (EMUC) (Møde) - Hos TORM, København18 onsdag14:00-17:00Møde i HR-netværket (EMUC) (Møde)Hos Clipper, Harbour House i København19 torsdag15:00-17:00Møde i Nærskibsfartnetværket (EMUC) (Møde)Hos Fredericia Havn, Fredericia26 torsdag14:00-17:00Møde i Arbejdmiljønetværket (EMUC) (Møde)Hos Corral Line, Egernsund30 mandag18:30-20:00Teknisk innovation i et rederi (Arrangement)Hos IDA - se under program her på hjemmesiden- og listen fortsætter...

[KILDELISTE]

[Artikler]

Lokalplan nr. 209 - “Refshaleøen” - Christianshavn - Nov. 1992Bygge- og Teknikforvaltningen - Plan og Arkitektur Kbh.

Helhedsplan for Refshaleøen - Nov. 1999Refshaleøens Ejendomsselskab A/S

Industrisamfundets kulturarvRegional indberetning af industriminder i Københavnsregionen i henhold til Kulturarvsstyrelsens brev j. nr. 2003-300-0001 for-bin-delse med satsningsområdet ”Industrisamfundets Kulturarv”

Skibsfarten i tal nov. 2008Danmarks Rederiforening

ENVIRONMENT 2007A/S Dampskibsselskabet TORM

126

[Internet - udvalgte]

Søfartsstyrelsen - Green Ship of the Future:http://www.sofartsstyrelsen.dk/tema/Sider/GreenShipoftheFuture.aspx

Søfartsstyrelsen - Danmark som Europas førende søfartsnationhttp://www.sofartsstyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Publika-tioner/Skibsfartspolitik%20og%20erhvervs%20vilkår/SFS_handling-splan.pdf

International Maritime Organisation:http://www.imo.org/

København skal være globalt center for søfarthttp://borsen.dk/okonomi/nyhed/138631/

Danmarks Rederiforening:http://www.shipowners.dk/

Partnerskabet for Renere Skibsfart:http://www.ecoinnovation.dk/Emneoversigt/Partnerskaber/Partner-skabet_for_renere_skibsfart/

Rederier| Producenter | Udviklerehttp://www.worldcareers.dk/Det_Blaa_Danmark/Hvem_staar_bag/

Interresseorganisationernehttp://www.detmaritimedanmark.dk/omos/

[D] Arkitektur & eksperimentOve Christensen

januar februar

Mellemkritik 1. kl. 10.00

ProgrammeringKontekstanalyseAnalyserSkitsering

ProgrammeringSkitsering

ProgrammeringSkitsering

Konkretisering

RedegørelseUdvælgelse

KonkretiseringRedegørelseA evering

marts april maj juni

1 t Nytårsdag

Opgaveformulering

Dataindsamling

1 s 1 s 1 o 1 f 1 m 23

2 f 2 m 6 2 m 10 2 t 2 l 2 t

3 l 3 t 3 t 3 f 3 s 3 o

4 s 4 o 4 o 4 l 4 m 19 4 t

5 m 2 5 t 5 t 5 s 5 t 5 f

6 t 6 f 6 f 6 m

Påskeferie/Easter

15 6 o 6 l

7 o 7 l 7 l 7 t 7 t 7 s

8 t 8 s 8 s 8 o 8 f St. Bededag

Mellemkritik 3

8 m 24

9 f 9 m 7 9 m 11 9 t 9 l 9 t

10 l 10 t 10 t 10 f 10 s 10 o

11 s 11 o 11 o 11 l 11 m 20 11 t

12 m 3 12 t 12 t 12 s 12 t 12 f

13 t 13 f 13 f 13 m 16 13 o 13 l

14 o 14 l 14 l 14 t 14 t 14 s

15 t 15 s 15 s 15 o

Mellemkritik 2

15 f 15 m 25

16 f 16 m 8 16 m 12 16 t 16 l 16 t

17 l 17 t 17 t 17 f 17 s 17 o

18 s 18 o 18 o 18 l 18 m 21 18 t

19 m 4 19 t 19 t 19 s 19 t 19 f

20 t 20 f 20 f 20 m 17 20 o 20 l

21 o 21 l 21 l 21 t 21 t Kr. Himmelfart 21 s

22 t 22 s 22 s 22 o 22 f 22 m

Redegørelse

Printe

A evere Plancher

Afgang kl 10.40

26

23 f 23 m 9 23 m 13 23 t 23 l 23 t

24 l 24 t 24 t 24 f 24 s 24 o

25 s 25 o 25 o 25 l 25 m 22 25 t

26 m 5 26 t 26 t 26 s 26 t 26 f

27 t 27 f 27 f 27 m 18 27 o 27 l

28 o 28 l 28 l 28 t 28 t 28 s

29 t 29 s 29 o 29 f 29 m 27

30 f 30 m 14 30 t 30 l Pinse 30 t

31 l 31 t 31 s

Kalender

127