naturpark vesterhavet_folder om filsø 2016

2
K æ r g å r d s v e j Fiilsø vej Stra n d v e je n Filsøvej Porsemosevej Fidde Sø Mellemsøen Søndersøen Petersholm Filsø Hede Vrøgum Kær Langodde Tejnebjerg Vesterhavet Søvigsund Kløvbakke Filsøgård Kirkeodde Henne Kirkeby Henne Strand Søbo H en n e m ølleå v e j Filsø Ø H e n n e M ø l l e å Kærgård Plantage Filsø Signaturforklaring AVJNF område Parkering Udsigtspunkt Udsigtstårn Handicapvenligt tårn Handicapvenligt toilet Toilet Vej Cykel- & Gangsti Natursti Petersholm tårnet Storeholmtårnet Kirkebyvadtårnet Langeoddetårnet Vikinger ved Filsø Søen har spillet en stor rolle helt tilbage til vikingetiden, hvor den var en åben ord ud til Vesterhavet. Ved Henne Kirkeby var der en stor vikingeboplads, som har haft cirka 375 små værksteder, hvor der er blevet vævet uld. Senere er orden blevet lukket af sandvandringer, og søområdet har været en vigtig ressource for landmænd, jægere og fiskere. 1852: Inddæmningen af Filsø begyndte Søen blev formindsket fra over 2000 hektar til 750 hektar. Den oprindelige Filsø var en fiskerig sø med mange forskellige arter, og mange fiskere ernærede sig af fiskeri i Filsø. Efterhånden som søen blev inddæmmet, faldt fiskebestanden. Afvandingen skete derfor ikke uden kamp fra fiskere og jægere, som var afhængige af søens ressourcer. 1940–1947: Yderligere afvanding af søen Afvandingen fik økonomiske interesser, og søen blev afvandet yderligere til landbrugsdrift. Det var et stort arbejde, som blev udført med få maskiner og ellers med håndkraft. Der blev gravet afvandingskanaler og bygget pumpestationer for at dræne området. 1950: Korntørreriet blev bygget Korntørreriet blev brugt til at tørre korn fra markerne omkring Filsø. Laden var oprindeligt 30 meter lang, 20 meter bred og 16 meter høj. Kornmagasinet blev bygget i seks etagers højde og kunne i alt rumme 13.000 tønder korn. Efter en brand tre år efter opførelsen blev laden udvidet grundet landbrugets hastige udvikling. 2011 Efterår: Aage V. Jensen Naturfond overtog Filsø Gods Aage V. Jensen Naturfond overtog Filsø Gods med henblik på at genoprette søen. Naturfonden begyndte det forberedende arbejde. 2012: Anlægsarbejde begyndte I foråret begyndte anlægsarbejdet omkring Filsø. Svinestaldene og korntørreriet blev revet ned, og der blev etableret fugleøer i søområdet. Sidst men ikke mindst blev kanalerne fyldt med jord. I juli blev vandet ledt til søområdet og i efteråret 2012 (gen-)opstod Filsø med sine cirka 915 hektar. Nu Søens udvikling er over al forventning og allerede i 2015 blev genopretningen af Filsø omtalt som ”Det botaniske mirakel”. Her fandt man plantearter, som krybende søpryd, som sidst er dokumenteret i Danmark i 1975. Siden genopretningen i 2012 er Filsø blevet den mest artsrige sø med 52 forskellige plantearter. FILSØS HISTORIE – KORT FORTALT Før genopretningen af Filsø – Billedet er fra 2007

Upload: naturpark-vesterhavet

Post on 01-Aug-2016

216 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Naturpark Vesterhavet_Folder om Filsø 2016

rgår

dsve

j

Fiilsøvej

Strandvejen

Filsøvej

Gammeltoftevej

Neder

Fid

deve

j

Po

rsem

ose

vej

Fidde Sø

Mellemsøen

SøndersøenPetersholm

Filsø Hede

Vrøgum Kær

Langodde

Tejnebjerg

Vesterhavet

Søvigsund

Henne Stationsby

Kløvbakke

Filsøgård

Kirkeodde

Henne Kirkeby

Henne Strand

Søbo

Hennemølleåvej

Filsø Ø

Henne Mølleå

Kærgård Plantage Filsø

N

Signaturforklaring

AVJNF område

Parkering

Udsigtspunkt

Udsigtstårn

Handicapvenligt tårn

Handicapvenligt toilet

Toilet

Vej

Cykel- & Gangsti

Natursti

Petersholm tårnet

Storeholmtårnet

Kirkebyvadtårnet

Langeoddetårnet

Vikinger ved FilsøSøen har spillet en stor rolle helt tilbage til vikingetiden, hvor den var en åben

fjord ud til Vesterhavet. Ved Henne Kirkeby var der en stor vikingeboplads, som

har haft cirka 375 små værksteder, hvor der er blevet vævet uld. Senere er fjorden

blevet lukket af sandvandringer, og søområdet har været en vigtig ressource for

landmænd, jægere og fiskere.

1852: Inddæmningen af Filsø begyndteSøen blev formindsket fra over 2000 hektar til 750 hektar. Den oprindelige Filsø

var en fiskerig sø med mange forskellige arter, og mange fiskere ernærede sig

af fiskeri i Filsø. Efterhånden som søen blev inddæmmet, faldt fiskebestanden.

Afvandingen skete derfor ikke uden kamp fra fiskere og jægere, som var

afhængige af søens ressourcer.

1940–1947: Yderligere afvanding af søen Afvandingen fik økonomiske interesser, og søen blev afvandet yderligere til

landbrugsdrift. Det var et stort arbejde, som blev udført med få maskiner og ellers

med håndkraft. Der blev gravet afvandingskanaler og bygget pumpestationer for

at dræne området.

1950: Korntørreriet blev byggetKorntørreriet blev brugt til at tørre korn fra markerne omkring Filsø. Laden var

oprindeligt 30 meter lang, 20 meter bred og 16 meter høj. Kornmagasinet blev

bygget i seks etagers højde og kunne i alt rumme 13.000 tønder korn. Efter en

brand tre år efter opførelsen blev laden udvidet grundet landbrugets hastige

udvikling.

2011 Efterår: Aage V. Jensen Naturfond overtog Filsø GodsAage V. Jensen Naturfond overtog Filsø Gods med henblik på at genoprette søen.

Naturfonden begyndte det forberedende arbejde.

2012: Anlægsarbejde begyndte I foråret begyndte anlægsarbejdet omkring Filsø. Svinestaldene og korntørreriet

blev revet ned, og der blev etableret fugleøer i søområdet. Sidst men ikke mindst

blev kanalerne fyldt med jord.

I juli blev vandet ledt til søområdet og i efteråret 2012 (gen-)opstod Filsø med sine

cirka 915 hektar.

Nu Søens udvikling er over al forventning og allerede i 2015 blev genopretningen

af Filsø omtalt som ”Det botaniske mirakel”. Her fandt man plantearter,

som krybende søpryd, som sidst er dokumenteret i Danmark i 1975. Siden

genopretningen i 2012 er Filsø blevet den mest artsrige sø med 52 forskellige

plantearter.

FILSØS HISTORIE – KORT FORTALT

Før genopretningen af Filsø – Billedet er fra 2007

Page 2: Naturpark Vesterhavet_Folder om Filsø 2016

F

ILS

Ø

GU

IDE

TIL

OP

LE

VE

LS

ER

Ud

givet af: V

arde K

om

mu

ne, 2

016

Foto

s: Marco

Bro

dd

e, Ren

é Deleu

ran, R

asmu

s Ben

dix, H

un

deru

p Lu

ftfoto

Ko

rt: Aag

e V. Jen

sen N

aturfo

nd

Desig

n o

g layo

ut: D

esign

Ford

i

F

ILS

Ø

GU

IDE

TIL

OP

LE

VE

LS

ER

Ud

givet af: V

arde K

om

mu

ne, 2

016

Foto

s: Marco

Bro

dd

e, Ren

é Deleu

ran, R

asmu

s Ben

dix, H

un

deru

p Lu

ftfoto

Ko

rt: Aag

e V. Jen

sen N

aturfo

nd

Desig

n o

g layo

ut: D

esign

Ford

i

HV

OR

FOR

EN

G

EN

OP

RE

TN

ING

?G

eno

pretn

ing

en af Filsø

har fø

rt det d

ræn

ede o

g o

pd

yrkede o

mråd

e tilbag

e til et

rigt o

g varieret d

yre- og

plan

teliv. Filsø er et vig

tigt rastested

for træ

kfug

le og

er

ud

peg

et som

euro

isk fug

lebeskyttelseso

mråd

e.

Filsø er i d

ag 9

15 h

ektar, hvilket er n

og

et næ

r en tred

jedel af sin

størrelse. D

ermed

er Filsø D

anm

arks sjette største sø

. Dan

mark vil h

er få et af sine m

est spektaku

lære

natu

rom

råder m

ed et p

aradis fo

r vand

fug

le og

et rigt o

g sam

men

ng

end

e

land

skab m

ed sø

, klithed

er og

plan

tager.

Ko

rtnæ

bb

et gås er en

typisk efterårsg

æst.

Havø

rn

Det er h

åbet at skesto

rken ven

der

tilbag

e som

yng

lefug

l ved Filsø

22

0+

6

FIL

FUG

LEA

RT

ER

VA

ND

RE

STIE

R

WW

W.N

AT

UR

PA

RK

VE

ST

ER

HA

VE

T.D

K

OP

LEV

N

AT

UR

EN F

ILS

ØE

T G

EN

OP

RE

TN

ING

SP

RO

JE

KT

VE

LKO

MM

EN

T

IL F

ILS

ØE

t ve

lko

mm

en t

il Fi

lsø

er

sam

tid

ig e

t ve

lko

mm

en t

il n

atu

rop

leve

lser

ud

ove

r d

et

sæd

van

lige.

Isæ

r Fi

lsø

s fu

gle

liv e

r n

og

et s

ærl

igt

og

har

ret

det

gen

nem

man

ge

år.

Fils

ø v

ar i

tid

ern

es m

org

en D

anm

arks

stst

ørs

te s

ø, m

en d

en b

lev

afva

nd

et f

or

at

bru

ge

om

råd

et s

om

lan

db

rug

sjo

rd i

sted

et.

Sid

en 2

011

har

om

råd

et v

ære

t ej

et a

f A

age

V. J

ense

n N

atu

rfo

nd

, der

bte

Fils

ø

med

det

fo

rmål

at

gen

op

rett

e d

en, s

å d

en i

dag

igen

er

en a

f la

nd

ets

stø

rste

er.

Der

har

alt

id v

ære

t et

rig

t p

lan

te-

og

dyr

eliv

i o

mrå

det

, og

gen

op

retn

ing

en g

iver

go

de

bet

ing

else

r fo

r, a

t d

er m

ed t

iden

ko

mm

er e

nd

nu

rig

ere

mu

ligh

eder

fo

r g

od

e

nat

uro

ple

vels

er

I den

ne

fold

er k

an d

u læ

se m

ere

om

, hvi

lke

pla

nte

r o

g d

yrel

iv d

u k

an v

ære

hel

dig

at

de

om

krin

g F

ilsø

. Du

fi n

der

og

så e

t o

vers

igts

kort

ove

r o

mrå

det

.

Vi b

eder

dig

vis

e h

ensy

n t

il n

atu

ren

. Sto

re d

ele

af o

mrå

det

er

bes

kytt

et, h

vilk

et

bet

yder

, at

du

ikke

færd

es i

viss

e o

mrå

der

elle

r ku

n p

å d

e an

lag

te s

tier

.

DY

RE

LIV

V

ED

FI

LSØ

Kig

fug

leH

vis

du

tag

er k

ikke

rt m

ed t

il Fi

lsø

, kan

du

se

man

ge

fors

kelli

ge

fug

lear

ter.

Det

er

båd

e yn

gle

nd

e fu

gle

, men

og

så t

ræk-

og

vin

terg

æst

er. I

fo

rår-

og

so

mm

erp

erio

den

kan

du

se

grå

s g

å ru

nd

t i v

and

kan

ten

med

der

es g

råd

un

ede

slin

ger

elle

r h

øre

rørd

rum

men

s d

ybe

pau

ken

– d

en ly

der

, so

m n

år d

er p

ust

es i

en fl

aske

.

I eft

erår

- o

g v

inte

rtid

en k

an d

u s

e st

ore

fl o

kke

af s

ang

- o

g p

ibes

van

er. D

e ke

nd

es f

ra

kno

psv

anen

der

es g

ule

og

so

rte

b. O

ple

ver

du

, at

alle

fu

gle

plu

dse

lig le

tter

, så

kig

op

i lu

ften

. Det

kan

re e

t te

gn

på,

at

en h

avø

rn e

ller

en a

nd

en s

tor

rovf

ug

l er

jag

t.

Der

fi n

des

et

væld

af

spæ

nd

end

e p

lan

ter

i man

ge

stø

rrel

ser

og

far

ver

i om

råd

ern

e

om

krin

g F

ilsø

. Hel

t n

ede

i van

dka

nte

n k

an d

u fi

nd

e p

ilbla

d. S

om

nav

net

sig

er, h

ar

den

pile

form

ede

bla

de,

der

sid

der

fo

r en

den

af

stilk

en.

de

fug

tig

e en

gar

eale

r o

mkr

ing

en v

oks

er o

rkid

éen

dfa

rvet

geu

rt.

Den

er,

som

alle

dan

ske

ork

idée

r, fr

edet

. I d

e vå

de

lavn

ing

er p

å h

eder

ne

voks

er

klo

kkee

nsi

an o

g b

enb

ræk.

Ben

bræ

k h

ar s

it n

avn

fra

gam

mel

tid

, hvo

r m

an t

roed

e,

at k

væg

et fi

k sk

øre

kn

og

ler

af a

t sp

ise

den

.

dfa

rvet

geu

rtB

enb

ræk

Klo

kke-

ensi

an

Kro

nd

yrD

u k

an o

gså

op

leve

de

præ

gti

ge

kro

nd

yr, s

om

græ

sser

mar

kern

e

ved

Fils

ø. B

esta

nd

en e

r D

anm

arks

stø

rste

bes

tan

d a

f fr

itle

ven

de

kro

nd

yr.

Dyr

ene

er d

irek

te e

fter

kom

mer

e af

de

op

rin

del

ige

kro

nd

yr, d

er in

dva

nd

red

e

til l

and

et e

fter

sid

ste

isti

d.

I sen

som

mer

en e

r h

jort

enes

gev

ir

fuld

t u

dvo

kset

, og

der

es k

amp

om

hu

nn

ern

e b

egyn

der

. Et

go

dt

sted

at

se

kro

nd

yren

e er

ved

Pet

ersh

olm

.

Od

der

I Fils

ø-o

mrå

det

leve

r o

dd

eren

, og

med

lid

t h

eld

kan

du

den

at

se.

Gen

op

retn

ing

en a

f Fi

lsø

fo

rven

tes

at

øg

e b

esta

nd

en a

f o

dd

ere.

Den

leve

r i

tilk

nyt

nin

g t

il vå

do

mrå

der

, sø

er o

g m

ose

r

med

sto

re r

ørs

kove

. Od

der

en e

r b

ygg

et

til a

t le

ve i

van

det

. Øre

og

se k

an

lukk

es, n

år d

en d

ykke

r n

ed f

or

at ja

ge

fi sk.

Med

svø

mm

ehu

d m

elle

m t

æer

ne

og

hal

e so

m r

or

kan

den

sky

de

en h

øj f

art

gen

nem

van

det

fo

r at

fan

ge

fi sk.

PL

AN

TE

LIV

VE

D F

ILS

Ø