natura 2000- plejeplan - naturstyrelsen · natura 2000-plejeplan 2016-2021 5 2. områdebeskrivelse...

Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord

2 Natura 2000-plejeplan 2016-2021

Titel:

Natura 2000-plejeplan for lysåbne

naturtyper og arter på Naturstyrelsens

arealer.

2. planperiode 2016-2021 i Natura

2000-område nr. 65 Nissum Fjord

Foto:

Peter Bundgaard Jensen

Udgiver:

Naturstyrelsen

Gjøddinggård

Førstballevej 2

7183 Randbøl

www.nst.dk

Kort:

Naturstyrelsen, på baggrund af kortmaterialer i henhold til tilladelse

G18/1997 (Kort og Matrikelstyrelsen)

År:

2017

ISBN nr.

[xxxxx]

Må citeres med kildeangivelse.

http://www.nst.dk/

Natura 2000-plejeplan 2016-2021 3

1. Generelt

Der er 20. april 2016 offentliggjort Natura 2000-planer for 252 områder i Danmark.

Denne plejeplan følger op på Natura 2000-planen for område Nr. 65 Nissum Fjord og vedrører

Naturstyrelsens arealer på ca. 1700 ha.

Natura2000 område

Naturstyrelsens areal

I denne plejeplan er arealer og indsats opdelt på henholdsvis lysåbne naturtyper og arter knyttet til

de lysåbne naturtyper. Bemærk, at Naturstyrelsens samlede arealforvaltning i området er omfattet

af flere planbestemmelser og retningslinjer end dem, der findes i denne plan. For supplerende

læsning herom henvises til driftsplanen og det tilhørende naturplejeark, som kan findes på

Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Naturstyrelsen har udarbejdet et resumé af plejeplanen, som indgår i en kommunal Natura 2000-

handleplan. Dette resumé er vedlagt som bilag 1.

Figur 1: Oversigtskort over Natura 2000-områdets

afgrænsning

http://www.nst.dk/


Plejeplanen gælder for perioden 2016 -2021 og skal således senest være gennemført med udgangen

af år 2021. Plejeplanen vil forsat være gældende efter 2021 og efterfølgende alene blive ajourført,

når der foretages ændringer i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, ændringer i Natura

2000- eller driftsplanlægningen eller ændringer i øvrige forhold, der måtte give anledning til at

ajourføre plejeplanen.

På baggrund af nærværende plejeplan udarbejdes et naturplejeark, der er et bilag til enhedens

driftsplanlægning, hvor de specifikke plejetiltag vil være beskrevet på lokalitetsniveau, med bl.a.

angivelse af naturtilstand, plejemål, plejetiltag, udløb og prioritering (tidsfølge).

Grundlag for prioriteringer og valg

Natura 2000-planen udgør grundlaget for plejeplanens prioriteringer og valg. I de tilfælde hvor der

har været forudset en modstrid mellem hensyn til forskellige arter og/eller naturtyper på områdets

udpegningsgrundlag, har Natura 2000-planen allerede foretaget denne prioritering.

Overvågning

Natura 2000-indsatsen bliver løbende overvåget i forhold til udpegningsgrundlag og naturværdier

via NOVANA overvågningsprogram. Desuden afrapporterer Danmark den nationale indsats

vedrørende habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne til EU-kommissionen hvert 6. år.

I 2016-18 foretager Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) genkortlægning og

tilstandsvurdering på alle arealer (lysåbne naturtyper og skovnaturtyper), og resultatet forventes at

indgå i kommende basisanalyser for hvert enkelt område i 2019.

Få adgang til MiljøGIS overvågningsdata fra basisanalysen her:

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=natura2000planer2h2014

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=natura2000planer2h2014


2. Områdebeskrivelse

Nissum Fjord er en lavvandet brakvandslagune beliggende bag den smalle klittange, Bøvling Klit.

Fjorden er opdelt i tre bassiner, Ydre Fjorde (Yder Fjord og Bøvling Fjord), Mellem Fjord og Felsted

Kog, der afviger i økologiske kår og biologi. Ved Torsminde har Nissum Fjord forbindelse til

Nordsøen via en sluse. Området nord for Torsminde består af en mosaik af saltpåvirkede eller

ferske græsningsarealer, høslætarealer samt ubenyttede områder, der henligger med højt græs,

rørskov eller strandrørsump. Langs fjordens nord- og østside findes rørsump og strandrørsump i

varierende bredde hvor især tagrør og strandkogleaks indgår. Indfjorden og Felsted Kog er omgivet

af udstrakte rørskove. Fjand Grønne, syd for Torsminde, består af strandeng, strandrørsump og

strandoverdrev. Området indeholder også mindre partier med klitnatur bl.a. øst for

Torsmindevejen, hvor vejen gennemskærer nogle af de østligste klittunger af Bøvling Klit. Mere

klitnatur findes forskellige steder mellem Nørre Fjand og Felsted Odde samt på Fjandø. Ved Nørre

Fjand ligger også et mindre hedeareal med både våd og tør hede. Syd for Bøvlingbjerg ligger fire

søer, Indfjorden, Tangsø, Byn og Søndersund omgivet af ferske enge og rørsump. De fire søer huser

i danske sammenhænge en meget artsrig undervandsflora.

For en uddybende beskrivelse af Natura 2000-området, herunder præsentation af

udpegningsgrundlaget for området, henvises til Natura 2000-planen. På SVANAs hjemmeside kan

der også findes forklaring af begreber mv.

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-planer/planer/


Figur 2: Kort over Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-området.

Natura2000 område



Indenfor området ejer Naturstyrelsen mange engarealer rundt om det meste af fjorden, store

rørskovsarealer, primært på Gørding Dæmningen og i den øvrige del af Feldsted Kog, samt

klitnatur på Fjandø.

Tabel a: Kortlagte lysåbne naturtyper i plejeplanen

Lysåbne naturtyper (ha) Naturtype Total

6230 Surt overdrev 5,0

6410 Tidvis våd eng 15,7

1330 Strandeng 112,6

2130 Grå/grøn klit 3,0

2140 Klithede 2,0

2160 Havtornklit 0,2

I alt

138,6

Desuden er der i udpegningsgrundlaget nævnt følgende arter, der forekommer, eller har potentiale

til at kunne indfinde sig, i Naturstyrelsens dele af Natura 2000-området:

Rørdrum (Y) (F38)

Lysbuget knortegås (T) (F38)

Rørhøg (Y) (F38)

Klyde (Y) (F38)

Brushane (Y) (F38)

Havterne (Y) (F38)

Bramgås (T) (F38)

Plettet rørvagtel (Y) (F38)

Almindelig ryle (Y) (F38)

Lille kobbersneppe (T) (F38)

Fjordterne (T) (F38)


3. Status for gennemførelse og erfaringer fra 1. plejeplanperiode

Plejeplanen for 1. planperiode omfattede løbende pleje ved græsning og slet på enge på Torsminde Tangen og på Gørding Dæmningen i Felsted Kog, og på klitnaturtyper på Fjandø, samt bekæmpelse af fjerenelse af opvækst og slet på ca. 1 ha surt overdrev. Derudover omfattede planen understøttelse af naturlig hydrologi på strandenegsarealer på Torsminde tangen samt etablering af afgræsning på ca. 20 ha bestående af tidvis våde eng og strandeng.

Desuden blev der organiseret og gennemført bekæmpelse af ræv på Fjandø i samarbejde med

private lodsejere og frivillige.

Naturstyrelsen har gennemført en evaluering i form af en statusopgørelse og overvejelser om hvilke

erfaringer, der kan drages af første planperiode. Med baggrund i denne evaluering kan

Naturstyrelsen konkludere, at de planlagte indsatser er gennemført i plejeperioden for

Naturstyrelsens arealer og at disse indsatser har bidraget positivt til opfyldelse af Natura 2000-

planens målsætninger.

Tabel b: Status for gennemførelse af plejeplanens mål for 1. planperiode

2009-2015.

Gennemførte

indsatenhedernes

samarbejdsrelationer

med forskere og

studerende ser

(antal)

82 Gennemførte

indsatser (areal)

187 ha 99,4 %

Ikke-gennemførte

indsatser (antal)

1 Ikke-gennemførte

indsatser (areal)

1 ha

0,6 %


Tabel c: Oversigt over konkrete indsatser der ikke er gennemført med

begrundelse

Natur

type

Naturtype

navn

Plejemål Plejetiltag ha Begrundelse for

manglende

gennemførelse

6230 Surt

overdrev

Naturtype-

bevarende

pleje

Slet 1 Det var ikke nødvendigt at

gennemføre tiltaget for at

opretholde naturtypen

Generelle bemærkninger og konkrete erfaringer i forhold til 1. generations

plejeplanlægning

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Driften af de lysåbne naturarealer indenfor Natura 2000 området gennemført i 1. planperiode er i store træk fortsættelser af eksisterende driftsaktiviteter, fortrinsvis græsning. Arealerne er i god

drift og i fin plejetilstand. Arealerne søges drevet ved sommergræsning med kvæg som hidtil for

at skabe sågode muligheder som muligt for ynglende vadefugle.

Konkrete erfaringer

Plejemål for de lysåbne naturarealer har været sikring af naturtypen og

naturtypebevarende drift. Disse plejemål er opfyldt og det vurderes at de igangværende

plejetiltag er tilstrækkelige til at sikre og opretholde naturtyperne.

I 1. planperiode var planlagt lukning af grøfter for at forbedre hydrologi på engene på

Torsminde Tangen. Alle relevante grøfter er lukket, hvor grøfterne alene afvander arealer ejet

af Naturstyrelsen. Lukning af resterende grøfter i tilknytning til Naturstyrelsens arealer

gennemføres, hvor det er muligt, i forbindelse med den kommunale indsats for at forbedre

hydroligen på tangen

I 1. planperiode er der planlagt indsats af hensyn til en række arter på udpegningsgrundlaget.

Det vurderes at arterne på udpegningsgrundlaget generelt har haft gavn af indsatsen for

naturtyperne i området og at indsatsen til begrænsning af prædation primært har gavnet de

jordrugende arter, klyde, spliterne, fjordterne og havterne på Fjandø.


4. Mål og plejetiltag

Figur 3: Oversigt over lysåbne naturtyper og planlagte indsatser i Natura

2000-området

Natura2000 område


Lysåbne habitatnaturtyper med planlagt indsats

Lysåbne habitatnaturtyper uden planlagt indsats

Plejeplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Natura 2000-planens målsætninger og

adresserer konkret følgende områdespecifikke retningslinjer fra Natura 2000-planens

indsatsprogram:


Tilstanden af levestederne for almindelig ryle og brushane forbedres, således at de kortlagte

levesteder får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet.

Tilstanden af levestederne for klyde, splitterne, fjordterne og havterne forbedres, således at to af de

kortlagte levesteder får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til

ynglelokalitet.

Der søges udtaget kulstofholdige lavbundsjord i tilknytning til tidvis våd eng, så der kan skabes

større sammenhængende arealer samtidig med, at udtagningen bidrager til at reducere udledningen

af CO2 og et renere vandmiljø.

Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på naturtyperne grå/grøn klit, klithede,

havtornklit og tør hede med fokus på arealer med en forekomst på over 10 %.

Naturstyrelsen vil være særlig opmærksomme på naturtyperne: våd hede, surt overdrev, rigkær og

levestederne for ynglefuglene: almindelig ryle, brushane, dværgterne, hvidbrystet præstekrave og

plettet rørvagtel og for trækfuglene: knopsvane, kortnæbbet gås, krikand, lysbuget knortegås,

pibeand, pibesvane, pomeransfugl, sangsvane, spidsand og splitterne, som har en væsentlig

forekomst i området (jf. områdets målsætning).

I dette afsnit beskrives Naturstyrelsens mål for de ovenstående lysåbne naturtyper og arter i denne

planperiode. Der kan være flere mål for et givent areal med en naturtype, og det samme kan være

tilfældet for en art.

Desuden præsenteres de typer af plejetiltag, som Naturstyrelsen vil anvende på baggrund af

Naturstyrelsens erfaringer og bedste viden om naturpleje, der blandt andet omtales i det vejledende

indsatskatalog for N2000-plejeplanlægning for lysåbne naturtyper, Skov- og Naturstyrelsens

Naturplejestrategi (1999), Naturstyrelsens plejebog om 'Græsning og høslæt i naturplejen',

Naturstyrelsens plejebogsserie for henholdsvis overdrev, ferske enge, søer, strandenge, hede, mose,

små vandhuller samt Naturstyrelsens Naturportal.

På et areal kan der forekomme mere end én slags plejetiltag , ligesom der kan være fastlagt flere

tiltag for en art.

Arealtallene i tabellerne udtrykker Naturstyrelsens vurdering af omfanget af de enkelte plejetiltag,

der vil blive gennemført i plejeplanens periode. I naturplejearket der ligger som bilag til

driftsplanen fremgår Naturstyrelsens vurdering af plejebehovet for de løbende samt enkeltstående

plejetiltag, herunder med en angivelse af lokaliteten, en prioritering af tidsfølgen på plejetiltagene,

naturtilstanden og plejebehovet.

Plejetiltaget på lokalitetsniveau vil alene fremgå af naturplejearket.

Plejemål og plejetiltag for lysåbne naturtyper

Der vil på de lysåbne naturtyper i dette Natura 2000-område blive foretaget løbende pleje, med

henblik på opretholdelse af naturtypen i form af henholdsvis græsning og slet på enge og klitheder,

jf. nedenstående skema.

Der foretages endvidere enkeltstående indgreb i form af lukning af grøfter til understøttelse af

naturlig hydrologi på engarealer på Torsminde Tangen.


Tabel e: Plejemål for lysåbne naturtyper

Målsatte habitatnaturtyper (ha) Naturtype Målsætning Total

Eksisterende habitatnatur

1330 Strandeng Sikring af naturtypen 112,6

Naturtypebevarende pleje 109,0

Naturlig dynamik 3,6

2130 Grå/grøn klit Sikring af naturtypen 3,0


2160 Havtornklit Sikring af naturtypen 0,2


6230 Surt overdrev Sikring af naturtypen 5,0


6410 Tidvis våd eng Sikring af naturtypen 15,7


2140 Klithede Sikring af naturtypen 2,0


Tabel f: Planlagte løbende plejetiltag af hensyn til lysåbne naturtyper

Areal omfattet af indsatsen (ha)

Naturtype Plejetiltag

Omfattet af eksisterende planlægning Total


1330 Strandeng Græsning Eksisterende 93,8

Ingen indsats i planperioden

Eksisterende 9,9

2130 Grå/grøn klit Græsning Eksisterende 1,6

Bekæmpelse af andre problemarter

Nyt 1,5

2160 Havtornklit Ingen indsats i planperioden

Eksisterende 0,2

6230 Surt overdrev Græsning Eksisterende 4,6


Eksisterende 0,4

6410 Tidvis våd eng Græsning Eksisterende 7,9

2140 Klithede Græsning Eksisterende 2,0

I tabel f er der en opdeling i to kategorier "Eksisterende" og " Nyt ":

”Eksisterende”: Kategorien dækker over de tilfælde, hvor det pågældende plejetiltag allerede er omfattet af den

eksisterende driftsforvaltning eller hvor det fremgår af eksisterende driftsplaner og lignende, at plejetiltaget vil

blive gennemført i plejeplanperioden.

”Nyt”: Kategorien omfatter de tiltag, der alene gennemføres for at opfylde målene i N2000-planerne for 2016-

2021.


Tabel g: Planlagte enkeltstående plejetiltag af hensyn til lysåbne

naturtyper





1330 Strandeng Aktiv lukning af dræn og grøfter

Eksisterende 24,4

I tabel g er der en opdeling i to kategorier "eksisterende" og "nye":

”Eksisterende”: Kategorien dækker over de tilfælde, hvor det pågældende plejetiltag allerede er omfattet af

den eksisterende driftsforvaltning eller hvor det fremgår af eksisterende driftsplaner og lignende, at

plejetiltaget vil blive gennemført i plejeplanperioden.

”nye”: Kategorien omfatter de tiltag, der alene gennemføres for at opfylde målene i N2000-planerne for

2016-2021.

Plejemål og plejetiltag for arter

Som hovedregel vil arterne på udpegningsgrundlaget have gavn af plejetiltagene for naturtyperne i

de områder som arten er eller potentielt kan blive tilknyttet. Disse plejetiltag fremgår af tabel f og g.

Af hensyn til arter gennemføres specifikke artsplejetiltag. Der gennemføres følgende secifikke

artsplejetiltag:

Almindelig ryle – Der foretages græsning, tiltag til til forbedring af hydrologiske forhold samt

bekæmpelse af prædatorer på engarealer, der er potentielt egenede ynglelokaliteter for

alm.ryle

Brushane - Der foretages græsning, tiltag til til forbedring af hydrologiske forhold samt

bekæmpelse af prædatorer på engarealer, der er potentielt egenede ynglelokaliteter for

brushane

Splitterne – Der søges etableret en ny rævesikker yngleø i Nissum Fjord og bekæmpelsen af

prædatorer på ynglelokaliteteten på Fjandø opretholdes.

Naturstyrelsen planlægger ikke yderligere indsats for arter end de plejetiltag, der er oplyst under

plejeplanerne for de lysåbne naturtyper og for arterne almindelig ryle, brushane og Splitterne.

En mere detaljeret beskrivelse af specifikke artsplejetiltag fremgår af naturplejearket, der ligger som

bilag til driftsplanen.

Tabel h: Mål for arter

Målsatte arter (antal) Art Navn Målsætning Total

A132 Klyde Sikring af artens levested 1

Beskyttelse mod forstyrrelser 1

Etablering af potentielt levested 1

A149 Almindelig Ryle Sikring af artens levested 1

A151 Brushane Sikring af artens levested 1

A191 Splitterne Sikring af artens levested 1



A193 Fjordterne Sikring af artens levested 1




A194 Havterne Sikring af artens levested 1



Tabel i: Specifikke artsplejetiltag

Indsatser for arter (antal) Art Navn Indsatstype Total

A132 Klyde Færdselsregulering ved skiltning 1

Begrænsning af prædation 1

A149 Almindelig Ryle Begrænsning af prædation 1

Ophør med vedligeholdelse af afvanding 1

Aktiv lukning af dræn og grøfter 1

Græsning 1

A151 Brushane Begrænsning af prædation 1



Græsning 1

A191 Splitterne Færdselsregulering ved skiltning 1


A193 Fjordterne Færdselsregulering ved skiltning 1


A194 Havterne Færdselsregulering ved skiltning 1


I tabel i er der en opdeling i to kategorier "Eksisterende" og " Nyt ":





2021.

Forventningen til den samlede indsats

Den samlede indsats for naturtyper og arter på styrelsens arealer forventes at medføre, at

For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til tilstandsklasse I eller II er

målsætningen, at udviklingen i deres areal og tilstand er stabil eller i fremgang.

For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til tilstandsklasse III-V er målsætningen, at

udviklingen i deres tilstand er i fremgang, således at der på sigt opnås tilstand I-II og gunstig

bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det.

Det samlede areal af naturtyper/levesteder skal være stabilt eller i fremgang, hvis

naturforholdene tillader det.


For naturtyper uden tilstandsvurderingssystem er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det

betyder, at tilstanden og det samlede areal af naturtyperne stabiliseres eller øges.

For arter uden tilstandsvurderingssystem og for deres levesteder er målsætningen gunstig

bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for de

udpegede arter stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for tilstrækkelige egnede

yngle- og fourageringsområder for arterne.

De kortlagte levesteder for almindelig ryle, brushane, rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel og

hvidbrystet præstekrave inden for Natura 2000-området bringes til eller fastholdes i

tilstandsklasse I eller II. Levestedernes geografiske placering fremgår af basisanalysen for

området.

De kortlagte levesteder for havterne, fjordterne, splitterne og klyde inden for Natura 2000-

området bringes til eller fastholdes i tilstandsklasse I eller II. Hvis området huser en

ynglebestand på mere end 90 par for havterne, 40 par for fjordterne, 580 par for splitterne og

100 par for klyde er det tillige en indikation på levestedets og omgivelsernes egnethed som

yngleområde. Levestedernes geografiske placering fremgår af basisanalysen for området.

Det kortlagte levested for dværgterne inden for Natura 2000-området bringes til eller

fastholdes i tilstandsklasse I eller II. Levestedernes geografiske placering fremgår af

basisanalysen for området.

Natura 2000-området skal bidrage til at sikre levesteder for levedygtige bestande på nationalt

og/eller internationalt niveau. Tilstanden og det samlede areal af levesteder for sangsvane,

bramgås, kortnæbbet gås, krikand, pibeand og spidsand som trækfugl i området sikres eller

øges, således at der findes tilstrækkelige egnede raste- og fødesøgningssteder for arterne, så

området kan huse en tilbagevendende rastebestand på 320 sangsvaner, 5800 bramgæs, 4200

kortnæbbet gæs, 7400 krikænder, 12000 pibeænder og 220 spidsænder.

Natura 2000-området, skal bidrage til at sikre levesteder for levedygtige bestande på nationalt

og/eller internationalt niveau. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for knopsvane,

pibesvane, lysbuget knortegås, toppet skallesluger, stor skallesluger, klyde, pomeransfugl og

lille kobbersneppe som trækfugl i området sikres eller øges, således at der findes egnede raste-

og fødesøgningssteder for arterne. Afgørelser i forbindelse med konsekvensvurdering baseres

på en konkret vurdering.


Bilag

Bilag 1: Resumé af plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-

område N 65 Nissum Fjord

Nissum Fjord er en lavvandet brakvandslagune beliggende bag den smalle klittange, Bøvling Klit.

Fjorden er opdelt i tre bassiner, Ydre Fjorde (Yder Fjord og Bøvling Fjord), Mellem Fjord og Felsted

Kog, der afviger i økologiske kår og biologi. Ved Torsminde har Nissum Fjord forbindelse til

Nordsøen via en sluse. Området nord for Torsminde består af en mosaik af saltpåvirkede eller

ferske græsningsarealer, høslætarealer samt ubenyttede områder, der henligger med højt græs,

rørskov eller strandrørsump. Langs fjordens nord- og østside findes rørsump og strandrørsump i

varierende bredde hvor især tagrør og strandkogleaks indgår. Indfjorden og Felsted Kog er omgivet

af udstrakte rørskove. Fjand Grønne, syd for Torsminde, består af strandeng, strandrørsump og

strandoverdrev. Området indeholder også mindre partier med klitnatur bl.a. øst for

Torsmindevejen, hvor vejen gennemskærer nogle af de østligste klittunger af Bøvling Klit. Mere

klitnatur findes forskellige steder mellem Nørre Fjand og Felsted Odde samt på Fjandø. Ved Nørre

Fjand ligger også et mindre hedeareal med både våd og tør hede. Syd for Bøvlingbjerg ligger fire

søer, Indfjorden, Tangsø, Byn og Søndersund omgivet af ferske enge og rørsump. De fire søer huser

i danske sammenhænge en meget artsrig undervandsflora.

Der vil på de lysåbne naturtyper i dette Natura 2000-område blive foretaget løbende pleje, med

henblik på opretholdelse af naturtypen i form af henholdsvis græsning og slet på enge og klitheder.

Der foretages endvidere enkeltstående indgreb i form af lukning af grøfter til understøttelse af

naturlig hydrologi på engarealer på Torsminde Tangen.

Tabel I: Kortlagte lysåbne naturtyper i plejeplanen

Lysåbne naturtyper (ha) Naturtype Total

6230 Surt overdrev 5,0

6410 Tidvis våd eng 15,7

1330 Strandeng 112,6

2130 Grå/grøn klit 3,0

2140 Klithede 2,0

2160 Havtornklit 0,2

I alt

138,6

Indsats for de lysåbne naturtyper


I det følgende angives Naturstyrelsens planlagte indsats for de lysåbne naturtyper på

udpegningsgrundlaget.

Tabel II: Plejemål for lysåbne naturtyper

Målsatte habitatnaturtyper (ha) Naturtype Målsætning Total


1330 Strandeng Sikring af naturtypen 112,6



2130 Grå/grøn klit Sikring af naturtypen 3,0


2160 Havtornklit Sikring af naturtypen 0,2


6230 Surt overdrev Sikring af naturtypen 5,0


6410 Tidvis våd eng Sikring af naturtypen 15,7


2140 Klithede Sikring af naturtypen 2,0


Tabel III: Planlagte løbende plejetiltag for lysåbne naturtyper





1330 Strandeng Græsning Eksisterende 93,8


Eksisterende 9,9

2130 Grå/grøn klit Græsning Eksisterende 1,6

Bekæmpelse af andre problemarter

Nyt 1,5

2160 Havtornklit Ingen indsats i planperioden

Eksisterende 0,2

6230 Surt overdrev Græsning Eksisterende 4,6


Eksisterende 0,4

6410 Tidvis våd eng Græsning Eksisterende 7,9

2140 Klithede Græsning Eksisterende 2,0

Tabel IV: Planlagte enkeltstående plejetiltag for lysåbne naturtyper






1330 Strandeng Aktiv lukning af dræn og grøfter

Eksisterende 24,4

I tabel III og IV er der en opdeling i to kategorier "Eksisterende" og " Nyt ":





2021.

Særlig indsats for arter

Plejen af områdets lysåbne naturtyper vil samtidig tilgodese en række arter på

udpegningsgrundlaget. Herudover planlægger Naturstyrelsen en særlig indsats for klyde, alm. ryle,

brushane, splitterne, fjordterne og havterne.

Tabel VII: Mål for arter

Målsatte arter (antal) Art Navn Målsætning Total

A132 Klyde Sikring af artens levested 1



A149 Almindelig Ryle Sikring af artens levested 1

A151 Brushane Sikring af artens levested 1

A191 Splitterne Sikring af artens levested 1



A193 Fjordterne Sikring af artens levested 1



A194 Havterne Sikring af artens levested 1



Tabel VIII: Planlagte artsplejetiltag for arter udover plejetiltagene for de

lysåbne naturtyper

Indsatser for arter (antal) Art Navn Indsatstype Total

A132 Klyde Færdselsregulering ved skiltning 1


A149 Almindelig Ryle Begrænsning af prædation 1




Græsning 1

A151 Brushane Begrænsning af prædation 1



Græsning 1

A191 Splitterne Færdselsregulering ved skiltning 1


A193 Fjordterne Færdselsregulering ved skiltning 1


A194 Havterne Færdselsregulering ved skiltning 1


I tabel VI er der en opdeling i to kategorier "Eksisterende" og " Nyt ":





2021.

Forventningen til den samlede indsats

Den samlede indsats for naturtyper og arter på styrelsens arealer forventes at medføre, at

For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til tilstandsklasse I eller II er

målsætningen, at udviklingen i deres areal og tilstand er stabil eller i fremgang.

For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til tilstandsklasse III-V er målsætningen, at

udviklingen i deres tilstand er i fremgang, således at der på sigt opnås tilstand I-II og gunstig

bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det.

Det samlede areal af naturtyper/levesteder skal være stabilt eller i fremgang, hvis

naturforholdene tillader det.

For naturtyper uden tilstandsvurderingssystem er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det

betyder, at tilstanden og det samlede areal af naturtyperne stabiliseres eller øges.

For arter uden tilstandsvurderingssystem og for deres levesteder er målsætningen gunstig

bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for de

udpegede arter stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for tilstrækkelige egnede

yngle- og fourageringsområder for arterne.

De kortlagte levesteder for almindelig ryle, brushane, rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel og

hvidbrystet præstekrave inden for Natura 2000-området bringes til eller fastholdes i

tilstandsklasse I eller II. Levestedernes geografiske placering fremgår af basisanalysen for

området.

De kortlagte levesteder for havterne, fjordterne, splitterne og klyde inden for Natura 2000-

området bringes til eller fastholdes i tilstandsklasse I eller II. Hvis området huser en

ynglebestand på mere end 90 par for havterne, 40 par for fjordterne, 580 par for splitterne og

100 par for klyde er det tillige en indikation på levestedets og omgivelsernes egnethed som

yngleområde. Levestedernes geografiske placering fremgår af basisanalysen for området.

Det kortlagte levested for dværgterne inden for Natura 2000-området bringes til eller

fastholdes i tilstandsklasse I eller II. Levestedernes geografiske placering fremgår af

basisanalysen for området.

Natura 2000-området skal bidrage til at sikre levesteder for levedygtige bestande på nationalt

og/eller internationalt niveau. Tilstanden og det samlede areal af levesteder for sangsvane,

bramgås, kortnæbbet gås, krikand, pibeand og spidsand som trækfugl i området sikres eller

øges, således at der findes tilstrækkelige egnede raste- og fødesøgningssteder for arterne, så


området kan huse en tilbagevendende rastebestand på 320 sangsvaner, 5800 bramgæs, 4200

kortnæbbet gæs, 7400 krikænder, 12000 pibeænder og 220 spidsænder.

Natura 2000-området, skal bidrage til at sikre levesteder for levedygtige bestande på nationalt

og/eller internationalt niveau. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for knopsvane,

pibesvane, lysbuget knortegås, toppet skallesluger, stor skallesluger, klyde, pomeransfugl og

lille kobbersneppe som trækfugl i området sikres eller øges, således at der findes egnede raste-

og fødesøgningssteder for arterne. Afgørelser i forbindelse med konsekvensvurdering baseres

på en konkret vurdering.

Gjøddinggård

Førstballevej 2

7183 Randbøl

www.nst.dk

natura 2000- plejeplan - naturstyrelsen · natura 2000-plejeplan 2016-2021 5 2. områdebeskrivelse...

Documents