n t - aarhusteater.dk · skarpladte pistol og truer dem med vold til at opføre schillers...

ONDTBLOD

UNDERVISNINGSMATERIALEBETTY NANSEN TEATRET

B E T T Y N A N S E N T E A T R E T 2 U N D E R V I S N I N G S M A T E R I A L E

Glem alt om medmenneskelighed og næstekærlighed. De gode intentioner

smuldrer i et misforstået forsøg på at forene vestlige værdier med gang-

sterretorik. ONDT BLOD er et provokerende og politisk ukorrekt drama,

hvor utilpassede elever med indvandrerbaggrund bliver taget som gidsler i

et demokratisk frigørelsesprojekt.

Stemningen i klasselokalet er anspændt. Timen i europæisk kultur er ved at

gå helt fra hinanden, og de syv elever og deres lærer, Sonja, er på farlig kol-

lisionskurs. De unge rødder viser hverken interesse eller respekt for Sonjas

bestræbelser. Under et klammeri taber en af eleverne en skarpladt pistol.

Sonja griber våbnet og introducerer en radikalt ny form for undervisning,

hvor lektien er at forstå, hvornår nok er nok.

Skolematerialet indeholder både historisk baggrundsstof og artikler, som

tager udgangspunkt i forestillingens temaer og giver perspektiver på:

demokrati, ytringsfrihed, respekt, ære og frihed. Vi sætter tingene på spid-

sen og stiller spørgsmålet: Hvad er en dansker? Er ytringsfriheden mennes-

keret eller en religion? Hvorfor sender vi ikke bare alle nydanskere ud på en

øde ø?

Du kan blandt andet inddrage skolematerialet i fagene dansk, drama, his-

torie, psykologi, filosofi og samfundsfag på STX eller HF og i folkeskolens

afgangsklasser. Skolematerialet kan indgå både som forberedelse til fores-

tillingen ONDT BLOD og som efterbehandling af stykket.

Rigtig god fornøjelseBETTY NANSEN TEATRET

www.bettynansen.dk

ISCENESÆTTELSEKamilla Bach Mortensen

MEDVIRKENDEAnette Støvelbæk

Hadi Ka-koush

Simon Stenspil

Zaki Youssef

Şiir Tilif

Wahid sui

Zainab Ahmed

Besir Zeciri

SPILLEPERIODE8. nov. - 01. dec. 2012

SPILLETIDERTir.-fre. kl. 20

Lør. kl. 17

SPILLESTED

Edisonsvej 10,

Frederiksberg C

Kære lærer,

ONDTBLOD

BILLY+BILLETTER TIL 60 KR.Billy+billetter koster

60 kr. og kan købes

af skole klasser eller

større grupper af

studerende, unge

og børn under 25

år, der går i teatret

sammen.

Læs mere på

bettynansen.dk

eller spørg vores

personale.


P S Y K O L O G I • D A N S K • S A M F U N D S F A G

I forestillingen møder vi læreren, Sonja, som har gjort det til sit

personlige projekt at befri eleverne fra deres uvidenhed, ugide-

lighed og – ikke mindst – deres undertrykkende kultur. Hun in-

troducerer dem for Friedrich Schiller, den store klassiske tyske

forfatter og nationaldigter, ved at få dem til at opføre Schillers

’Røverne’.

Sonja tror, at hun ved at prædike om Schillers frihedsidealer kan

vinde elevernes respekt. Men der tager Sonja fejl. Eleverne er

mere end ligeglade, de er destruktive, og de saboterer undervis-

ningen. På et tidspunkt får Sonja nok. Hun tager en af elevernes

skarpladte pistol og truer dem med vold til at opføre Schillers

forestilling om mennesker, der bliver desperate, når de opdager,

at de er ved at miste magten over deres liv.

De vestlige værdier, Sonja vil påtvinge eleverne med magt, fal-

der til jorden med et brag, og Sonja fremstår mere rabiat end

hendes desillusionerede elever. Forestillingen skildrer stereo-

typerne ’en dansker’ og ’en perker’ og viser, hvordan vi tildeler

hinanden snævre roller, som det er vanskeligt at gøre sig fri af.

FRIEDRICH SCHILLER Friedrich Schiller (1759-1805) var en klassisk tysk forfatter,

digter og dramatiker.

Friedrich Schillers betydning for Tysklands udvikling og

selvforståelse har ikke altid været harmløs. Hans frihedspa-

tos kunne bruges og misbruges i forskellige politiske sam-

menhænge, og hans ophøjelse som den ungdommeligt

engagerede nationaldigter har i tidens løb ikke været uden

nationalistiske overtoner.

Hans værker har dog overlevet alt dette, og adskillige af

hans digte og skuespil er stadig folkeeje.

EN INTRODUKTION TIL

ONDT BLOD

På Betty Nansen Teatrets Edison-scene præsenterer C:NTACT

sidste sæsons helt store sensation på den tyske teaterscene:

ONDT BLOD. Forestillingen Verrücktes Blut vandt prisen som

årets bedste skuespil i 2011 og var på alles læber på grund af

den kontroversielle historie om en lærer, der går til kamp mod

eleverne, som saboterer hendes undervisning med foragt for

vestlig kultur.


OPLYSNING OG FRIHEDSIDEALERSonja leder eleverne helt tilbage til oplysningens og fornuftens

tid i sit forsøg på at belære eleverne om demokrati og frihed. På

et tidpunkt vil Sonja have Mariam til at tage tørklædet af. Hun

siger til Mariam:

„Mariam, du er lige ved at være der. Du er lige ved at være der,

lige ved at befri dig selv. Væk med tørklædet. Føl dig ligesom

Amalia.“

Netop dette ‘at befri sig selv’ er en af grundtankerne i oplys-

ningstiden. Oplysningstiden er en periode i europæisk åndshi-

storie fra ca. 1690 til ca. 1780. I denne periode havde man en op-

timistisk tro på den menneskelige fornuft og en overbevisning

om det nødvendige i at udbrede kendskab til al menneskelig

viden med det formål at frisætte mennesket for traditionens og

sædvanens bånd.

Som dannelsesinstitution var det dengang teatrets fornemme-

ste opgave at oplyse folket. Da Det Kongelige Teater blev indviet

i 1748, stod der på facaden, helt i overensstemmelse med den

opdragende rolle:

„Naar du i vores Skuespil, som i et Speil, betragter Verdens Van-

del, den onde og den gode; beleer Menneskets Skrøbelighed,

Daarlighed og Udyd; da lær derved at kende din egen, at rette

den, forandre og forbedre dig.“

Sonjas frigørelsesprojekt fører helt tilbage til disse oplysnings-

tanker. Hun forestiller sig, at hun kan få eleverne til at ’forandre

og forbedre sig’. Hun siger flere gange i løbet af forestillingen

„jeg vil hjælpe jer“ og „jeg vil lære jer noget“. Men hendes gode

intentioner bliver gjort til skamme, idet hun bruger vold til at

pådutte eleverne Vestens frihedsidealer.

SPØRGSMÅL

• Hvorfor er det vigtigt for Sonja at belære eleverne om frihedsidealer?

• Hvilke virkemidler bruger Sonja?

• Hvordan hænger hendes undervisnings-metoder sammen med vestlige værdier?

• Ville det være lige så vigtigt for hende at fortælle om frihedsidealer, hvis eleverne var etniske danskere? Hvorfor?

• Diskutér udsagnet fra 1748 om teatrets funktion. Har det ændret sig?

LUDVIG HOLBERG Ludvig Holberg (1684-1754) var en dansk-norsk forfatter og

er Danmarks betydeligste komediedigter.

Som noget helt nyt i den tid tildelte Holberg litteraturen en

kritisk opgave i samfundet – frigjort fra religiøs selvforstå-

else. Han brugte fiktionen som et frirum for nye ytringsmu-

ligheder. Særlig brugte han satire til at skildre, debattere og

kritisere samfundsforhold.

FRIHEDSGUDINDEN Frihedsgudinden står ved indsejlingen til New York City og

er en hyldest til USA’s republikanske principper om lighed

og folkelig regeringsform og et minde om USA’s uafhæn-

gighed.

Placeringen nær opsamlingsstedet for hundredtusindvis af

europæiske immigranter, vejede imidlertid tungere end den

politiske symbolik, og statuen blev i stedet symbol på porten

til et liv for fattige indvandrere.




HVAD ER EN DANSKER?Lego, designermøbler, nyt nordisk køkken, jantelov, bacon, Den

lille havfrue og kongehuset – er det det, der gør os til danskere?

Eller hvad er det egentlig?

Begrebet danskhed bygger på forestillingen om, at det danske

folk har en særlig karakter. En egen kultur, der som en kon-

stant eller foranderlig størrelse videregives til hver ny genera-

tion gennem opvæksten. Danskheden kommer til udtryk både i

temperament (karakter) og i den materielle kultur, og den kan

iagttages, beskrives og karakteriseres gennem sproget, skikke

og holdninger, samfundsorganisation, bygnings- og madkultur

m.m. Opfattelsen af, hvad der er det „særligt danske“, har æn-

dret sig gennem historien.

I et positivt perspektiv bliver danskheden i dag set som demo-

kratisk sindelag, jævnhed, tolerance, ligefremhed og antiauto-

ritetstro. I et negativt perspektiv ses danskheden som magelig

selvtilstrækkelighed, ubegrundet bedreværd, smålighed og dyr-

kelse af Janteloven.

Kulturkanonen fra 2006 giver et bud på, hvad der kendetegner

den danske kulturarv. Kanonen består af 108 værker fordelt på

kunstarterne arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk,

film, litteratur, populærmusik, partiturmusik, scenekunst og

børnekultur. Den er tænkt som en introduktion til den danske

kulturarv og er også grundlag for en fortsat debat om den dan-

ske kunst og kultur.

SPØRGSMÅL

• På Folketingets hjemmeside bliver der spurgt, om

dansk sprog og kultur er under pres? Og om politikerne

skal gøre noget særligt for at understøtte dansk

kultur? Besøg hjemmesiden, og sammenlign partiernes

holdning

► Folketingets hjemmeside (http://www.ft.dk/)

• Diskutér, hvad det vil sige at være dansk.

• Ifølge en undersøgelse fra OECD er Danmark igen i år

kåret til landet med det lykkeligste folk. Hvordan kan

det være?

• Hvad tror du, at udlændinge synes om danskere?

DET LYKKELIGSTE FOLK Danmark har i flere år været helt i top på OECD’s årlige lykkebaro-

meter. Bent Greve, der er samfundsforsker på Roskilde Universitets-

center, giver sit bud på, hvorfor danskerne er så lykkelige:

„Vi har stor tillid til hinanden, og vi har en veludbygget vel-

færdsstat, der betyder, at vi føler os trygge, når vi går ud på gader

og stræder. Både mænd og kvinde er på arbejdsmarkedet, og vi

har i mange år haft næsten fuld beskæftigelse. Og så er der ingen

korruption i Danmark.- Derudover er der en forholdsvis god social

sammenhængskraft i de små nordiske lande.“

► Læs hele artiklen på b.dk.


NYDANSKER, HVAD VIL DU HER?Sonja siger til sine elever:

„I er meget heldige. Heldige at I får lov at bo i Danmark. Det

er måske vanskeligt at udfolde sig hjemme, hvor I kommer fra.

Men I er jo i Danmark, i et demokrati. Udnyt den chance. På

et eller andet tidspunkt kan I jo så vende hjem og hjælpe jeres

landsmænd.“

Dette synspunkt vidner om, at hun betragter eleverne som

nogen, der kun midlertidigt opholder sig i Danmark. De er her,

og de er heldige, fordi det giver dem en mulighed for at lære

noget værdifuldt, som de efterfølgende kan tage med tilbage til

deres hjemland. Hun mener tilsyneladende ikke, at deres hjem

er i Danmark. En af eleverne påpeger, at han er kurder, og at han

faktisk ikke har noget andet hjemland.

Men hvad kan vi egentlig kræve af dem, der kommer hertil?

Kan vi som Sonja kræve, at de tager tørklædet af og spiser flæ-

skesteg?

Da Søren Pind var integrationsminister udtalte han, at tiden

er løbet fra integration:

„Når folk kommer til Danmark for at blive danske statsbor-

gere, så kommer de selvfølgelig for at blive danske – ikke for at

lave Danmark om.“

I stedet for integration mener Pind, at man bør tale om as-

similation. Assimilation betyder, at man bliver optaget i noget

allerede eksisterende, mens integration betyder, at man bliver

optaget eller indsluset som en mere eller mindre tilpasset del

af helheden.

HVEM OPFØRER SIG BEDST? C:NTACT har lavet en video

om en fyr, der går ned ad

Nørrebrogade og spørger folk:

Hvem opfører sig pænest på

gaden – danskere eller

indvandrere?

► Se filmen på Youtube

http://www.youtube.com/

watch?v=MZmCb1xxhbo

SPØRGSMÅL

• Kan Sonja tillade sig at sige til Mariam, at hun skal tage

tørklædet af?

• Nogle virksomheder har designet særlige tørklæder til

deres kvindelige, muslimske ansatte. Er det en god idé?

Hvorfor (ikke)?

• Kan man stille krav til indvandrere om, hvordan de skal

opføre sig, og hvordan de skal klæde sig? Hvis ja, hvilke

krav?

• Kan man forvente, at etniske danskere skal tilpasse

sig for at gøre det nemmere for indvandrere og

udlændinge at komme til og leve i Danmark?

• Diskutér begreberne integration og assimilation. Hvad

er forskellen? Hvad synes I om Søren Pinds udtalelse?

• En fynsk skoleleder er for nylig blevet anklaget for

racisme for at have sagt til tosprogede elever, at

hun er „skide træt af de muslimer, der ødelægger

undervisningen.“ Synes du, det er rigtigt, at

indvandrerelever er dårligere opdraget end danske

elever? Eller er lærerne bare nogen tøsedrenge?



OUTLANDISH: I DANMARK ER JEG FØDTI Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,

der har jeg rod, derfra min verden går.

Du danske sprog, du er min moders stemme,

så sødt velsignet du mit hjerte når.

Du danske, friske strand,

hvor oldtids kæmpegrave

stå mellem æblegård og humlehave.

Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen

mer rigt end her, ned til den åbne strand?

Hvor står fuld månen over kløverengen

så dejligt som i bøgens fædreland?


hvor Danebrogen vajer, -

Gud gav os den, – Gud giv den bedste sejer!



Engang du herre var i hele Norden,

bød over England, – nu du kaldes svag,

et lille land, og dog så vidt om jorden

end høres danskens sang og mejselslag.


plovjernet guldhorn finder,

Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!



Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,

hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,

hvor sproget er min moders bløde stemme

og som en sød musik mit hjerte når.

Du danske, friske strand

med vilde svaners rede,

I grønne ø’r, mit hjertes hjem hernede!



SPØRGSMÅL

• Hvorfor har Outlandish nyfortolket H.C. Andersens

gamle fædrelandssang?

• Hvad vil Outlandish sige med sangen?

• Hvordan virker det, når en hiphopgruppe synger en

sang fra 1850?

• Kan du lide sangen?

På Psykiatrifondens hjemmeside, kan du læse et interview

med Isam B, forsangeren fra hiphopgruppen Outlandish.

Isam B er manden, der er blevet kaldt ‘præmieperker’ og

‘eksemplet på vellykket integration’. Men hvad vil han

egentlig helst fortolkes som: som menneske og kunstner

eller som repræsentant for en etnisk gruppe?

Læs interviewet på Psykiatrifondens hjemmeside

► http://bit.ly/psykiatrifonden

Isam B har for nylig udtalt til Politiken, at han mener, at unge

drenge med indvandrerbaggrund bliver ladt i stikken af fra-

værende fædre, der bruger mere tid på at spille kort i kaffe-

klubber end at være samen med deres drenge, der derfor

mangler en rollemodel.

Læs Peter Brüchmanns kommentar „Lyt til Isam B: Han har

svaret“

► http://bit.ly/lyttilisamb



ER YTRINGSFRIHED EN MENNESKERET ELLER EN RELIGION?Sonja siger alt det, alle tænker, men ingen tør sige. Med næb og

klør kæmper hun for, at hendes elever skal forstå det vestlige

demokrati og ytringsfriheden. I sin bestræbelse på at overbevise

eleverne om, hvor undertrykkende islam er, ydmyger og nedgør

hun deres religion på det groveste.

Sonja har Musas pistol og truer eleverne til at opføre Schillers

‘Røverne’. På et tidspunkt får Musa nok, og han konfronterer

Sonja, som svarer igen ved at svine hans religion og kultur til:

Musa: For fanden, hvad er det egentlig, du vil mig? Jeg har ikke

gjort dig noget. Du er jo ikke rigtig klog, så skyd da, jeg er lige-

glad.

Sonja: Hvad, så skyd da, kælling, kom så, kom så, kom så.

Hvordan lyder Karl Moos sidste ord i ’Røverne’?

Musa: Denne mand kan hjælpes. Så er det godt, lad mig være

for fanden.

Sonja: Der kan du se, du kan jo lære noget, når du vil, ikke

sandt? Hold da op, du skal sørme nok blive til noget.

Musa: Hvis du bare vidste. De fyre, som jeg har det der jern

fra, de får respekt. Sådan er det hos os.

Sonja: Lige præcis. Og derfor skal jeg ikke komme og blande

mig, vel?! Nu skal jeg sige dig noget. Det er en gang perker-plad-

der og ikke spor andet! De omskærer deres kvinder, det er en del

ad deres kultur. De slår deres søstre ihjel, ja det er skrækkeligt,

men det er en del af deres kultur. De nasser på staten, de over-

falder unge danskere på gaden, de slår fandme bare til, det er

din egen skyld, hvis du er bøsse. Ja, ja, den der vold, sådan er det

bare, for det meste er det jo kun hinanden, de slår ihjel. Det er

helt okay.

I denne ordveksling, bliver det tydeligt, at der er et ’os og dem’. Vi

har vores kultur, og de har deres kultur. De har et verdensbillede,

vi har et andet. Men hvor langt kan man gå i bestræbelsen på

at lære – eller påtvinge – andre ens kultur? De seneste år har

vi flere gange set eksempler på, at Vesten vil gå langt i kampen

for ytringsfrihed. Jyllandspostens omstridte Muhammedtegnin-

ger førte til den største udenrigspolitiske krise i Danmark siden

2. verdenskrig. Med filmen „Innocence of Muslims“ blev en ny

Muhammed-krise indledt i september 2012. Filmen omtaler

blandt andet islam som kræft.

SPØRGSMÅL

• Læs passagen højt for hinanden, hvor Sonja og Musa

diskuterer. Hvad er konflikten i ordvekslingen? Er Sonja

for grov?

• Er ytringsfrihed en slags religion i Vesten? Eller er det

snarere en menneskeret?

• Er der grænser for, hvad man må sige til hinanden i

ytringsfrihedens navn? Hvilke?

YTRINGSFRIHEDBegrebet ’ytringsfrihed’ er et fundamentalt element i de klassiske

menneske-rettigheder og stammer fra den europæiske oplys-

ningstid og kravet om tolerance. I 1900-tallet var trykkefriheden

ytringsfrihedens centrale element, fordi bøger og tryksager var de

eneste masse-medier. I dag regnes ytrings-friheden for at omfatte

alle slags massemedier og også kunstneriske ytringer.


FACEBOOKFølg Betty Nansen på

Facebook og få et indblik i livet

bag kulisserne, når vi deler foto og

video fra prøverne, pressebilleder,

trailere og gør status på stort og småt fra

det daglige arbejde i huset. Der er også

konkurrencer, og du kan altid skrive

til os med spørgsmål og ønsker i

forbindelse med dit besøg på

teatret.


INTERVIEW MED INSTRUKTØR KAMILLA BACH MORTENSEN OM ONDT BLODHvad er det kontroversielle ved ONDT BLOD?

„Forestillingen er ekstrem, fordi den siger det, man ikke må sige

og leger med vores allesammens indre svinehund. Når skole-

læreren tager pistolen og truer de her elever på livet, så sidder

man blandt publikum og fryder sig med hende og tænker, ja,

sådan skal de have det. For de er nogle møgunger. På den måde

sætter skolelæreren handling bag, hvad mange måske tænker,

når de læser endnu en negativ nyhed om indvandrere og deres

efterkommere. Nu må det være nok. At stikke en pistol i snotten

på folk svarer meget godt til at true dem med at dumpe dem på

en øde ø, hvis de ikke makker ret. Det er stadig tabu at sige højt,

men jeg tror, flere tænker det. Det er det tabu, stykket leger

med, når det provokerende siger: bliv dansk eller dø.“

Skal vi have sympati for Sonjas projekt?

„Først holder vi med hende. Men når hun så står der og fore-

drager om respekt, frihed og demokrati, så gør hun det med en

pistol for elevernes pande. Så skifter sympatien. For hendes de-

mokratiprojekt er jo ikke en fis demokratisk. Hun siger et og gør

noget andet, fordi hun er forblændet af sine egne demokrati-

ske idealer. På den måde spejler hendes dobbeltmoral en vestlig

selvopfattelse, hvor vi har det med at tro, at demokrati og frihed

er idealer, vi blindt kan diktere andre.“

Er samfundet med til at fastholde nydanskere i rollen som frem-

mede?

„Når vi taler om integration, så taler vi om, at dem, der bor her

i landet skal respektere danske værdier. Men vi glemmer, at for

at det kan ske, skal vi give mennesker frihed til at kunne udfylde

deres egne roller. Hvordan skal man blive dansk, hvis alle ser på

en som fremmed?“

SPØRGSMÅL

• Er den vestlige verden dobbeltmoralsk, når vi forsøger

at påføre andres vores værdier? Hvis ja, hvordan?

• Kamilla Bach Mortensen nævner i interviewet det

underliggende tabu i forestillingen ’bliv dansk eller dø.’

Hvilke andre tabuer er der i forestillingen?

• Hvem har du mest sympati for i forestillingen: Sonja

eller eleverne? Hvorfor?

• Diskutér, hvorvidt vores samfund er med til at fastholde

nydanskere i rollen som fremmede?


B E T T Y N A N S E N T E A T R E T 1 0 U N D E R V I S N I N G S M A T E R I A L E

ET HISTORISK RIDS AF INDVANDRINGENS HISTORIEIndtil midten af 1960’erne kom de fleste indvandrere i Danmark fra Norge, Sverige, England, Tyskland og USA. Men fra slutningen af 1960’erne ændrede det sig.

I takt med antallet af asylsøgere steg fra midten af 1980’erne,

blev debatten om integration, asyl og indvandring skarpere. Be-

greber som tvangsægteskab, ghettoisering og kultursammen-

stød blev mere og mere fremtrædende i den offentlige debat.

Det førte til, at man løbende gjorde adgangen til Danmark mere

begrænset for både flygtninge og arbejdsmigranter, ligesom

reglerne for familiesammenføring blev strammet. Stramninger-

ne har medført, at mange nytilkomne indvandrere nu kommer

fra vestlige lande, især Østeuropa. Mange af de nye arbejdsmi-

granter er håndværkere, som kommer til Danmark for at arbej-

de.

Mange af de indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i

1960’erne, har fået børn, der er opvokset i Danmark. Og netop

fordi børnene er opvokset her i landet, har de ofte en stærkere

tilknytning til Danmark end deres forældre.

Sideløbende er der siden 2. verdenskrig kommet flygtninge til

Danmark, primært fra Mellemøsten og Asien. Disse mennesker

er flygtet fra deres hjemland på grund af krig og konflikter.

I dag bor der i Danmark personer fra mere end 200 lande. Den

største gruppe har igennem mange år været personer med tyr-

kisk baggrund.

HVAD ER EN INDVANDRER, EN EFTERKOMMER OG EN DANSKER?

• Personer med dansk oprindelse er personer, hvor mindst en af

forældrene er dansk statsborger og er født i Danmark.

• Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er danske

statsborgere, født i Danmark.

• Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske

statsborgere, født i Danmark.

Kilde: Danmarks Statstik

VÆRDIPOLITIK

Politisk debat om værdispørgsmål kaldes værdipolitik. Værdispørgs-

mål kan eksempelvis handle om ligestilling, miljø og indvandring.

Den værdipolitiske akse står i modsætning til fordelingspolitik, der

handler om hvordan samfundets midler skal fordeles.

Med Venstres sejr ved folketingsvalget i 2001 fik værdipolitikken

en fremtrædende rolle. Det gælder også i dag, hvor værdipolitik er

afgørende for et politisk partis succes.



STATUSØVELSER TIL OPVARMNING

• Gå sammen to og to. I skal alle opføre en scene,

hvor den ene af jer føler sig magtfuld og den anden

føler afmagt – uden at tale. I må kun bruge jeres

kropssprog. I bestemmer selv, hvad scenen handler

om.

• Bagefter går I sammen med en anden gruppe og

opfører jeres scener for hinanden.

• Diskutér, hvordan man med sit kropssprog kan vise

henholdsvis magt og afmagt.

DRAMAØVELSER: MAGT ELLER AFMAGTI ONDT BLOD oplever vi en hårfin balance mellem magt og afmagt. I begyndelsen af forestillingen har eleverne magten. Men da Sonja erobrer pistolen, vender billedet …

Del jer i grupper af fem og gennemspil scenen, hvor magtbalan-

cen vender. Bagefter skal I diskutere, hvordan I med jeres krops-

sprog og stemmeføring viser henholdsvis magt og afmagt.

Sonja: Ned med jer. Læg jer, læg jer ned på gulvet, kom så, lige-

som i fjernsynet. Ned på gulvet alle sammen.

De lægger sig ned, Bastian er den sidste.

Bastian: Panserne er her snart, så …

Sonja: Det her rum er fuldstændig lydtæt. Har I forstået det?

Lydtæt! Der er ikke nogen, der kan høre jer. Heller ikke våbnet.

Og derfor har I bare at holde jer i ro.

Musa: Og derfor ryger du i spjældet, din so.

Sonja: Det kalder du mig ikke! Jeg er ikke nogen so! Nu vil jeg

have at vide, hvem det er, der altid skriver den slags primitive

skældsord på tavlen, hvad, hvad, hvad? Hvis man har kjole på

er man altså en so? Hvad? Hvem er det der har skrevet det? Er I

aber hele bundtet? Og hvem har skåret dækkene op på min bil,

hvad? Hvem er det?

Hakim: For fanden, hvad er det du vil have os til?

Musa: Du gør det virkelig svært for dig selv, so–

Hasan: Hold så op!

Bastian: Hold kæft, din bunke lort!

Hakim: Hvad er det, den luder gør med os?

Mariam: Hvad har hun gang i?

(Skud)

Sonja: Jeg sagde ro! Nu giver jeg jer en eneste opgave og den ly-

der: I tager og holder jeres kæft, for en gangs skyld! Ingen kom-

mentarer! Ikke en lyd!

Lang tavshed.

Sonja: Klokken er 45 minutter over 8. Jeg tror vi kan begynde

undervisningen nu. Inden vi går over til „Røverne“ igen, kan vi

tale om Schiller og hans idé om den æstetiske opdragelse. Det

er et godt emne.



FORESTILLINGSANALYSEI kan bruge denne model til at bearbejde og analysere forestillingen ONDT BLOD. Tal om

punkterne, inden I går i teatret og ser forestillingen, så I ved, hvad I skal holde øje med undervejs.

Tag gerne noter umiddelbart efter forestillingen, hvor den stadig er frisk i erindringen.

• FØRSTE INDTRYK AF FORESTILLINGENHvad havde du forventet? Hvordan reagerede du? Hvordan rea-

gerede det øvrige publikum? Hvad var det bedste øjeblik? Hvilke

scener kunne du bedst lide? Hvilke

billeder fra forestillingen kan du stadig huske?

• FORESTILLINGENS HANDLINGHvad handler forestillingen om? Plot: Hvad er historiens plot/

konflikt? Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen?

• BESKRIVELSE AF FORESTILLINGENS GENREHvordan kan spillestilen karakteriseres? (Naturalistisk skuespil,

cirkusagtig, mimisk, teatralsk, dansepræget/kropsligt) Hvor-

dan spillede de i forhold til hinanden? Hvordan var deres krops-

sprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser) og mimik

(ansigtsbevægelser)? Hvilke skuespillere synes du var gode? og

hvorfor?

• SCENOGRAFIHvordan ser scenografien ud? Hvordan ser scenen ud? Hvordan

er rummet indrettet? (farver, materialer, ting på scenen, kostu-

mer). Hvorfor tror du, at scenografen har valgt at lave scenogra-

fien lige præcis sådan? Hvad vil hun gerne vise, tror du?

• LYS OG LYDHvordan bruges lyset? Hvilke forskellige stemninger er lyset med

til at skabe? Hvilke lyde er der brugt i forestillingen? (tale, musik,

lyde fra ting osv.). Hvilken stemning er lydene med til at skabe?

• FORESTILLINGENS SAMFUNDSRELEVANSHvordan kan forestillingen spejles i forhold til det samfund, vi le-

ver i? Nødvendighed: Hvorfor tror du, at Betty Nansen Teatret har

valgt at lave forestillingen?

• BUDSKABHvad fik forestillingen dig til at tænke over? Hvilken mening/bud-

skab får du ud af forestillingen?



SCENER Betty Nansen Teatret: Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C

Anneksscenen Edison: Edisonsvej 10, Frederiksberg C

VEJVISER Metro: Frederiksberg Station

S-tog: Vesterport Station eller Københavns Hovedbanegård

Bus: Linje 26 standser ved Betty Nansen Teatret, og linje 14 og 15

standser tæt ved Edison

Parkering: Vi råder ikke over egne parkeringspladser, men henviser

til gaderne omkring teatret.

Se yderligere information på www.frederiksberg.dk/parkering

BILLETRESERVERING www.bettynansen.dk Betty Nansen Teatrets billetkontor: Frederiksberg Allé 57,

Frederiksberg C, tlf: 33 21 14 90, [email protected] Kontoret har åbent i sæsonen, man-fre kl 14-18 samt lør. kl. 14-16

BilletBillet: wwwbilletbillet.dk tlf: 70 272 272 åbent man-fre kl 10-18, lør. kl 10-16

UNGDOMS- OG GRUPPERABATTER Billy Billet – til de hurtige under 25 år. Kom i teatret for kun 100 kr. med ungdomsbilletten Billybillet. I

skal bare være mindst to studerende eller unge under 25 år, som

går i teatret sammen. Der er et begrænset antal billetter til salg i

priskategorierne B og C

Billy + til de hurtige under 25, når I er mange Er I min. 15 studerende eller unge under 25 år, der går i teatret

sammen, kan I købe Billy+billetter til 60 kr.stk. Der er et begrænset

antal billetter til salg i priskategorierne B og C.

BØRNE- OG UNGDOMSRABAT Børn og unge under 25 år samt studerende kan altid få almindelig

ungdomsrabat på 120 kr. pr. billet – også selv om Billybilletterne er

udsolgt. (Gælder ikke prisgruppe D).

HUSK! Køber du billet med studierabat, skal du kunne fremvise

gyldigt studiekort til en SU-berettiget uddannelse sammen med

billetten.

GRUPPERABAT – til alle uanset alder. Grupper på min. 10 personer kan opnå

grupperabat. Jo flere I er, des større rabat. Kontakt teatrets

billetkontor og hør nærmere om jeres muligheder

RUNDVISNINGER OG INTRODUKTIONER Så vidt det er muligt, tilbyder teatret rundvisninger og introduktioner

til større grupper i forbindelse med de enkelte forestillinger. Kontakt

[email protected]

UNDERVISNINGSMATERIALER Hent skolemateriale fra alle teatrets forestillinger på

www.bettynansen.dk Du finder også vores undervisningstilbud på

www.emu.dk/tema/bettynansen

Øvrigt info se på www.bettynansen.dk

Lise

Car

sten

sen,

Mad

s H

vas

Jens

en o

g M

arti

n B

iil | L

ayou

t: F

røke

n M

adse

n.

PRAKTISKE OPLYSNINGERTilmeld dig

Betty Nansens nyhedsbrev

og VIND 2 BILLETTER

til en valgfri forestilling i sæson 2012/13

Vi trækker lod den 1. december.

Vinderne får direkte besked. Tilmeld dig på

bettynansen.dk. Nyhedsbrevet udkommer

en gang om måneden med beskeder

om kommende forestillinger, sær

arrangementer, testvisninger

og alt det nye fra teatret og

kan altid frameldes.

n t - aarhusteater.dk · skarpladte pistol og truer dem med vold til at opføre schillers...

Documents