m&v 5 1986
DESCRIPTION
Danmarks Sportsfiskerforbunds miljømagasin med fokus på fisk, vand og natur. Magasinet udkommer elektronisk en til to gange årligt.TRANSCRIPT
- ---~.------~ - -- -..--. .--., ... ~-_. - - . .,. - -- . - ~ - . . - ..... -. .. --_ .. ~ --,~_ .......... . - - - - - . ~ - -- . ... ~ _ ... - ....... ...- . ----_ .. _ ... ~ _ ... ~ .. -.- .. -.. -__ ••• ., . ~ ..... _ -.. ... ______ L-A..~ ~ ------Orienteri for IVIIIIIJI- & Vandpleie
Nr. 5/86
Regulativer for offentlige vandløb Landsudvalget for vandpleje og miljø har fra flere sider modtaget opfordring til at bringe en nærmere redegørelse vedr. udarbejdelse af regulativer, for vore vandløb, som angivet i den nye vandløbslov.
I denne udgave af »Miljø- og vandpleje«, har vi derfor samlet artik ler, lovstof samt en ha ndlingsplan fra en amtskommune som er igang med arbejdet. Vi håber at denne orientering vil være jer til hj æ lp i det store arbejde, som skal laves lokalt, da det er jer der besidder lokalkendskabet til egne vande.
Som udgangspunkt skal det anbefales, at man er i besiddelse af:
* Lov nr. 302 af 9.juni 1982 - Lov om vandløb. * Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 15.jebruar
1985 - Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb og om regulativerfor offentlige vandløb.
Ovennævnte er en del af et samlet værk fra miljøstyrelsen, som er benævnt:
* Lovinformation nr. I - 1985 - Vandløbsloven.
Prisen er kr. 25,00.
Det skal samtidig oplyses, at ovennæv nte materiale er tilgået samtlige amtskreds-vandplejeudvalg.
Regulativer for offentlige vandløb Alle offentlige vandløb skal have et regulativ, der bl.a . skal indeholde bestemmelser om:
• skikkelse eller vandføringsevne • vedligeholdelse • restaurering • hegn og kreaturvanding
De to første punkter har hidtil tjent til at sikre, at vandet kan afledes effektivt.' Ofte er det sket på miljøforholdenes bekostning. Den vedligeholdelse der foretages, kan ødelægge dyrs og planters levesteder .
Regulativernes bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse, skal nu tilpasses målsætningerne for vandløbet (recipientkvalitetsplal1erne), så de planlagte miljøforhold sikres! - er der f.eks. planlagt , at der i vandløbet skal kunne trives en ørredbestand, kan det betyde at den hidtidige vedligeholdelse må ændres, i en mere miljøvenlig retning.
Vi kan derfor konkludere, at de nye regulativer er retsgrundlaget for administrationen af de offentlige vandløb.
Her skal lige bemærkes, at vandløbsmyndighederne kan fastsætte bestemmelser for private vandløbs vedligeholdelse og udseende.
Vi vil i det efterfølgende forsøge at kommentere de enkelte §'er i loven og dens bekendtgørelser. Som udgangspunkt vil vi se på loven §'er der omhandler regulativer:
Vandløbsloven § I. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.
Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.
Lovens § l, formålet , er fakti sk uændret i forhold til den gamle lovgivning.
Stk. 2 er meget mere interessant. Her er præciseret, at fysiske indgreb i vandløbet skal ske under hensyntagen til miljøet, hvilket har til hensigt at beskytte fisk, smådyr og bredvegetation.
DSF har sin store andel i at stk. 2 kom med i lov komplekset.
Offentlige vandløb
§ 12. For offentlige vandløb udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ, som foruden en tydelig betegnelse af vandløbet skal indeholde bestemmelser om:
l) vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.
2) vandløbets vedligeholdelse, jfr. kap. 7.
3) ændringer i retten til sejlads. jfr. § 4, stk. 3 .
4) restaureringsforanstaltninger. jfr. kap. 8,
og
5) beslutninger om friholdelse af arealer langs vandløb, jfr. § 69.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om andre forhold.
I lovens § 12 er fastsat, som minimum, de punkter som et regulativ skal indeholde.
Ligeledes fastsættes, at det er vandløbsmyndigheden (amt-kommune), som skal lade regulativerne udføre.
I stk. 2 angives, at miljøministeren kan fastsætte regler om andre forhold .
Disse kan komme til udtryk via cirkulærer eller bekendtgørelser, og det er bl.a. bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985, det efterfølgende hovedafsnit omhandler.
. -:~
§ 13. Regulativer ligger til gennemsyn hos vandløbsmyndigheden og kan købes samme sted.
Intet er hemmeligt! - alle kan ved selvsyn studere, eller erhverve, et eksemplar af regulativet for et vandløb, f.eks. hvor foreningen har fiskeinteresser.
Private vandløb
§ 15. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.
De små vandløb, gydepladser og yngelpossitioner, er ikke tabt.
I loven er der mulighed for også at få disse beskyttet.
§ 84. Vandløbsmyndighedens afgørelser kan påklages af"
l) den afgørelsen er rettet til.
2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
Stk. 2. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan påklage afgørelser efter kap. 5, samt visse større sager efter kap. 6, 7 og 8 efter miljøministerens nærmere bestemmelser.
Stk. 3. Hovedstadsrådet og amtsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets afgørelser. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan påklage hovedstadsrå-
. dets afgørelser.
Som afslutning på vandløbsloven, er det værd at lægge mærke til § 84.
I denne er fastsat, at DSF kan påklage sager efter enkelte kapitler i loven.
Her er det vigtigt at fremføre sin anke indenfor den fastsatte tidsfrist, samt at klagerens påstand/indvending er objektiv og veldokumenteret.
En evt klage bør ske via kredsvandplejeudvalget, eller i det mindste, med kopi til dette.
Gennem ovennævnte fremgangsmåde sikre vi, at vor interne kommunikation er i orden. Dette indebærer at organisationen kan besvare evt. spørgsmål fra overordnede myndigheder.
Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb:
Som nævnt i vandløbslovens § 12, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om andre forhold.
Som eksempel på dette, vil vi se på Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985, som i betydelig større grad redegør for begrebet - regulativ.
Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb:
2
Regulativer for offentlige vandløb
§ 9. Vandløbsmyndigheden udarbejder iforbindelse med forslag til regulativer, )fr. lovens § 12, en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativ forslaget, jfr. lovens § l. Denne redegørelse optages som bilag til regulativet.
§ 9 angiver de pligter, som vandløbsmyndigheden har fået pålagt.
Selvom der ikke i bekendtgørelsen er nævnt noget om fisk, så bestemmer cirkulæret om vandløbsloven, at såfremt der forefindes en godkendt udsætningsplan for vandløbet, så skal denne indgå på lige vilkår, som alle andre redegørelser vedr. vandløbet.
Det er her på sin plads at repetere lovens § l stk. 2 - det er afsnittet om hensyntagen til de miljømæssige krav.
§ 10. Regulativet skal indeholde en tydelig betegnelse af vandløbet og oplysning om målsætning for vandløbet. Regulativet skal yderligere indeholde oplysninger om de ved og i vandløbet beliggende anlæg og være bilagt et kort, der viser vandløbets beliggenhed og er forsynet med identifikation af de enkelte stationeringer. Regulativet skal endvidere indeholde bestemmelser om:
I) vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, herunder regulativvandstande.
2) vandløbets vedligeholdelse, herunder om vedligeholdelsesarbejdernes udførelse, og om bortskaffelse af fyld og grøde, samt om sikring af drænudløb.
3) ændring i retten til sejlads, jfr. lovens § 4.
4) beliggenhed, udstrækning m. v. af anlæg m. v., der er etableret i forbindelse med restaureringer, jfr. lovens kapitel 8.
5) friholdelse af arealer langs vandløb, jfr. lovens § 69.
6) drift af stemmeværker, jfr. lovens § 27, stk. 4.
7) hegn og kreaturvanding, jfr. lovens § 29.
8) beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetati-on, jfr. lovens § 34.
9) udløb for dræn- og spildevandsledninger.
la) broer, bolværker og lignende.
11) opstemningsanlæg herunder flademål m. v ..
12) tilrettelægning af vandløbsmyndighedens tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsynet, samt om samarbejdet med andre myndigheder.
13) revision af regulativet.
§ 10 i bekendtgørelsen beskriver de ting, som et regulativ skal indeholde.
Som nævnt under vandløbslovens § 12, er det ministeren der via bekendtgørelser kan fastsætte regler om, hvad et regulativ skal indeholde.
Bemærk iøvrigt, at de 5 nævnte pkt. i vandløbsloven her er øget til 13 pkt..
Med hensyn til rækkefølgen, er den ikke et udtryk for vigtigheden.
Når man ser alle disse punkter, kan man godt forstå, at det er et stort arbejde at få gennemgået et vandløb og få alle ting registreret. Derfor er det af stor vigtighed, at vi
sportsfiskere får vore synspunkter og iagttagelser med. Vi kender, eller burde ihvertfald kende, de vandsystemer, som vi har i kreds- og klubregie.
§ ll. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til regulativ for vandløb, der berører flere vandløbsmyndigheders område, skal der forhandles mellem vandløbsmyndighederne for at sikre, at der ikke i regulativet fastsættes bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse m. v., som hindrer opfyldelse af målsatte anvendelser andre steder i vandløbssystemet .
Stk. 2. Uenighed mellem vandløbsmyndighederne afgøres af miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
l denne § er der taget højde for, at en vandløbsmyndighed ikke kan nedprioritere den strækning, der løber gennem dens område.
Vandløbsregulativet skal ses som en helhed for hele va ndløbssys temet.
§ 12. Forslag til regulativ fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 8 uger. Tid og sted for fremlæggelsen meddeles i stedlige blade. Det meddeles samtidig, at eventuelle indsigelser og ændringsforslag m. v. kan indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden inden 8 ugers fristen.
Stk. 2. Med samme indsigelsesfrist sendes forslaget samtidig til berørte myndigheder m. v., samt til de klageberettigede organisationer, jfr. lovens § 84, stk. 2.
Stk. 3. Vandløbsmyndigheden kan afholde offentligt møde om forslaget.
§ 13. Efterfremlæggelsesperiodens udløb vedtager vandløbsmyndigheden regulativet under hensyntagen til de indsigelser og ændringsforslag, der måtte være fremkommet. Stk. 2. Vandløbsmyndigheden offentliggør, i stedlige blade, meddelelse om regulativets vedtagelse. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages og fristen herfor. Regulativet sendes samtidig til berørte myndigheder, jfr. § 12, stk. 2, samt til miljøstyrelsen.
§ 12 og § 13 omfatter proceduren ved regulativets udarbejdelse, fremlæggelse og indsigelser.
Det er her vi skal være meget opmærksomme!
Er der etableret et samarbejde mellem vandløbsmyndigheden og de lokale sportsfiskere, så er problemet løst. Er man derimod tvungen til at observere en meddelelse i de lokale aviser, så er der en stor risiko for, at vi ikke bliver opmærksomme på, at der er noget på trapperne.
Der skal herfra lyde en kraftig opfordring til at holde sig a' jour med dette arbejde, som er af stor betydning for vore vandløb og dermed for vore foreninger.
Såfremt man ikke er med i regulativarbejdet, og derigennem får lejlighed til at udveksle synspunkter med vandløbsmyndigheden, så skal l ikke afholde jer fra at gøre skriftlig indsigelse, vedr. ting der evt. er glemt i regulativforslaget.
Vi må huske på, at vore foreninger har et fortrinligt kendskab til vandløbene og til de ting, som skal forefindes og registreres i et regulativ.
3
Enkelte amtskredse har allerede set de første regulativer efter den nye vandløbslov. Vi har også konstateret, at der har været enkelte tiltag til at køre efter rene landbrugsinteresser, men det er jo så vores opgave, at bortluge de værste af disse ting .
§ 14. Bestemmelserne i §§ 11,12 og 13 finder tilsvarende anvendelse på ændringer i og tillæg til vedtagne regulativer.
Ved eventuelle senere ændringer eller tillæg lil godkendte regulativer, skal der anvendes samme procedure, som ved oprettelsen af et ny regulativ.
Dette vil sige, at vi på den måde ikke ri sikerer pludselig at stå med en evt. tilføjelse, uden a t vi har ha ft mulighed for at deltage i udfo rmningen af denne.
§ 15. Vandløbsmyndighedens afgørelser om klassifikation af vandløb og om vedtagelse af regulativer kan påklages til miljøstyrelsen efter bestemmelserne i lovens § 16.
Skulle en vandløbsmyndighed få gennemført et regulativ, som indeholder ting, som ikke er i overensstemmelse med vo res opfattelse af begrebet »miljømæssige krav til vandløbskvaliteten«, så er der en mulighed for at påklage den lokale m yndigheds afgørelse til miljøstyrel sen .
§ 17. Denne bekendtgørelse træder i kraft den I . marts 1985.
Stk. 2. Alle regulativer skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse senest I. januar 1993.
§ 17 er tidsrammen for udarbejdelsen af regulativer. Som det kan ses, er slutdatoen J. januar 1993.
Dette vil for mange ligge langt ude i fremtiden, men vi skal huske på, at vi har mange tusinde kilometer vandløb og alle skal gennemgås meter for meter , foruden at der skal udarbejdes skriftligt materiale . Det vil blive et stort arbejde, men helt sikkert til gavn for vore vandløb. •
Og hvad betyder så alt dette .......... ?????? Det kan være vanskeligt at skrive / omskrive lovstof, til det vi almindelige mennesker kalder »forståligt dansk«. Embedsmændene i miljøstyrelsen har forudset dette, og har udsendt et cirkulærer, som beskriver de enkelte lovafsnit, og hvad der er vigtigst - disses intentioner. Vi bringer her cirkulærets afsnit om »Regulativer«.
7. Regulativer for offentlige vandløb
Regulativerne er retsgrundlaget for administrationen af de offentlige vandløb.
Der udarbejdes ikke regulativer for private vandløb, men vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse og dets skikkelse eller vandføringsevne, jfr. lovens §§ 36 og 15. De nærmere regler om regulativudarbejdelsen og om regulativernes indhold er fastsat i bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 om klassifikation og registrering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb.
7. J. Grundlaget for regulativerne . Vandløbsmyndigheden udarbejder i for
bindelse med forslag til regulativer en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget, jfr. bekendtgørelsens § 9. Redegørelsen optages som bilag til regulativet.
Redegørelsen skal omfatte en oversigt over de planer, der har betydning for vandløbets administration, herunder recipientkvalitetsplaner, vandindvindingsplaner, fredningsplaner og landbrugsplaner samt oplysning om, hvorvidt vandløbet er registreret efter § 43 i naturfredningsloven.
Vandløbslovens administration har betydning for afvandingsmulighederne. I praksis er det i særlig grad jordbrugsarealerne i afstrømningsområdet, der berøres.
Redegørelsen bør derfor også omfatte oplysninger om afvandingsforholdene i afstrømningsområdet, i den udstækning de berøres af regulativændringer.
Finder vandløbsmyndighederne, at der er behov for at redegøre for afvandingsforholdene, kan landbrugsministeriet, arealdatakontoret, yde bistand hermed.
I det omfang vandløbsmyndigheden er bekendt med, at der af fiskeriministeren i medfør af ferskvandsfiskeriloven er udarbejdet eHer godkendt plan for udsætning af fisk m.m. i vandløbet, bør redegørelsen også omfatte oplysninger herom.
4
7.2. Regulativernes indhold
I bekendtgørelsens § lOer det fastsat, hvilke forhold regulativerne skal indeholde bestemmelser om.
Regulativerne skal efter bestemmelserne være bilagt et kort, der viser vandløbets beliggenhed. For at sikre en hensigtsmæssig identifikation af vandløbet anbefales det, at kortbilaget forsynes med UTM-koordinatnet.
Lovens § 12 om indholdet af regulativer er i bekendtgørelsen bl.a. udvidet med en adgang for vandløbsmyndighederne til at bestemme placeringen af udløbet for dræn- og spi/devands/edninger svarende til den hidtidige retstilstand.
Det er ikke hermed tanken, at vandløbsmyndighederne skal fastsætte så detaljerede bestemmelser om placeringen af dræn- og spildevandsledninger, at det forudsætter et anmeldelsessystem for almindelige drænudløb. Men vandløbsmyndigheden kan eksempelvis i medfør af bestemmelsen friholde visse vandløbsstrækninger for disse udløb, hvis det er påkrævet af hensyn til vedligeholdelsen. Der kan ligeledes fastsættes bestemmelser om, hvor tæt dræn- og spildevandsledninger må placeres på den regulativmæssige fastsatte bundkote, så det sikres, at man ikke ved placeringen af udløb, tvinger vandløbsmyndigheden til indgreb i vandløbene, som har karakter af regulering. Sådanne bestemmelser skal respekteres i forbindelse med eventuel udnyttelse af dræningsretten efter lovens § 3, jfr. ovenfor under pkt. 5.1.
Vandløbsmyndighederne har ansvaret for vedligeholde/sen af de offentlige vandløb. I regulativerne fastlægges vandløbsmyndighedernes forpligtelse detaljeret for det enkelte vandløb.
Efter lovens § 27, stk. I skal vandløb vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Det følger heraf, at vandløbsmyndighederne som led i vedligeholdelsen er forpligtet til at sikre den fastlagte skikkelse eller vandføringsevne, men ikke er berettiget til at forbedre den, idet et sådant indgreb er en regulering, der kun kan gennemføres, såfremt de særlige regler herom følges, jfr. bekendtgørelse n r. 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v. Er vandløbet endvidere registreret som »§ 43-vandløb« i medfør af naturfredningsloven, forudsætter sådanne ind-
greb endvidere en behandling af sagen i medfør af denne bestemmelse.
Det skal fremhæves, at regulativernes bestemmelser om vedligeholdelsen noje skal følges af vandløbsmyndighederne, således at enhver ændring af vedligeholdelsens tilrettelæggelse ikke kan gennemføres. før bestemmelserne herom i regulativerne er ændrede.
Det bemærkes, at særbidrag til vandløbsvedligeholdelsen, der er pålagt bredejere eller andre, skal fremgå af regulativet. Placeringen af evL grødeoptagningspladser kan endvidere angives i regulativets kortbilag.
I regulativet skal der endvidere fa stsættes bestemmelser om vandløbsmyndighedernes tilrettelæggelse af ti/synet.
Vandløbsmyndighedernes konkrete beslutninger om anvendelsen af det enkelte vandløb skal fremg å af regulativet, således at den enkelte bruger af vandløbet ved gennemsyn af regulativet kan se, hvilke begrænsninger der er for anvendelsen af det enkelte vandløb. Herudover kan den enkelte vandløbsbruger ved gennem syn af bilaget til regulativet orientere sig om bestemmelser, der er knyttet til vandløbet i medfør af anden lovglvnmg.
Vandløbets fysiske tilstand og dets vedligeholdelse skal fremover fastlægges i regulativet på baggrund af den målsætning for det pågældende vandløb, som fremgår af planlægningen, herunder især recipientkvalitetsplanlægningen. Ved fa stlæggelsen af vandløbets fysiske tilstand bør der tages udgangspunkt i vandløbets faktiske ti/stand. Samtidig må det sikres. at de bestående afvandingsmæssige interesser fort sat tilgodeses.
Efter den tidligere lov skulle afledningen a f vand alene sikres ved fastsættelse af en geometrisk skikkelse for vandløbet, dvs. faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg. Hermed tages imidlertid ikke hensyn til de miljømæssige krav, der stilles i vandløb, som har en høj miljømæssig målsætning i recipientkvalitetsplanen . Målsætningen for disse vandløb forudsætter en varierende vandløbsform med hensyn til bredde, dybde og skråningsanlæg. Med loven er der derfor åbnet mulighed for , at afledningen af vand i sådanne vandløb kan sikres gennem faste krav til vandføringsevnen som et alternativ til en fastsat skikkelse.
Ved et vandløbs vandføringsevne forstås. at det skal kunne a flede en given vandføring (regulativ-vandføringen), uden at vandstanden er højere end et fastsat niveau (regulativ-vandstanden), der fastsættes under hen-
5
syntagen til de tilgrænsende arealer. Regulativ -vandføringen kan fastsættes som en procentdel af vandløbets maksimumvandføring (dvs. den største vandføring over en længere periode, helst ikke mindre end 20-25 år). Der kan f.eks. vælges en regulativ-vandføring på 90 pet. af maksimumvandføringen, hvilket vil indebære, at det statistisk set kan forventes, at en større vandføring (end regulativ-vandføringen) vil forekomme hvert IO. år.
I forbindelse med vandløbsloven har miljøstyrelsen udsendt et nyt slandardregulaliv. Det anbefales, at vandløbsmyndigheden følger standardregulativet ved udarbejdelse af regulativer, eller bruger det som en checkliste for at sikre, at alle forhold, som regulativet skal indeholde bestemmelser om, kommer med i det nye regulativ.
7.3. Regulativernes tilvejebringelse
Forslag til regulativ skal fremlægges til gennemsyn for offentligheden i mindst 8 uger. Forslaget skal samtidig sendes til udtalelse hos berørte myndigheder, jfr. § 12, stk. 2 i bekendtgørelsen.
Med berørte myndigheder sigtes primært til amtskommunen. Indenfor hovedstadsområdet skal hovedstadsrådet som recipientansvarlig myndighed høres. Der henvises i denne forbindelse bl.a. til pkt. 4.3.1. i miljøministeriets cirkulære nr. 222 af l. december 1978 om naturfredningslovens § 43 (om vådområder). Der sikres herved overensstemmelse mellem regulativ og planlægning. Tvivlspørgsmål kan søges løst i miljøstyrelsen. Forslag til regulativer for amtsvandløb bør sendes til berørte kommuner. Berører vandløbet flere kommuner eller amtskommuner forudsættes det, at disse inddrages i regulativarbejdet på et tidligt tidspunkt. Det må bl.a. sikres, at regulativet ikke indeholder bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse og -kvalitet, som hindrer opfyldelsen af målsatte anvendelser andre steder i vandløbet. Forslag til regulativer bør ligeledes sendes til høring i fiskeriministeriet. Miljøstyrelsens ferskvandlaboratorium er indstillet på at give råd og vejledning. Om udtalelser fra landbrugsministeriet henvises til pkt. 7.1.
Klageberettigede organisationer underrettes samtidig om, at der er udarbejdet forslag til regulativ samt oplyses om indsigelsesfristen. Det bør overvejes, om det i det enkelte tilfælde vil være rimeligt ligeledes at underrette de lokale landboorganisationer, Friluftsrådet og Dansk Dambrugerforening.
Vedtagelse af regulativer skal offentliggøres samtidig med, at der oplyses hvor og inden for hvilken frist, afgørelsen kan påklages. Det bør overvejes, om det i det enkelte tilfælde vil være rimeligt at orientere de berørte lodsejere direkte om vedtagne regulativer. Vandløbsmyndighedens vedtagelse af regulativer kan påklages efter bestemmelserne i lovens kapitel 16.
Som efter den hidtidige lov har vandløbsmyndighederne mulighed for i samarbejde at udarbejde fællesregulativer for vandløbssystemer. Uoverensstemmelser mellem vandløbsmyndigheder.ne i denne forbindelse indbringes for miljøstyrelsen, jfr. lovens § 7, stk. 6.
Nye regulativer skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i førnævnte bekendtgørelse nr. 49 af IS. februar 1985 og udformes efter bestemmelserne i loven. De gældende regulativer bevarer deres gyldighed indtil, der vedtages nye regulativer, jfr. lovens § 88.
7.4. Revision af regulativer
. Det anbefales, at vandløbsmyndigheden starter reVISIOnen af gældende regulativer ved de vandløb, som er højest prioriteret i følge recipientkvalitetsplanlægningen, og at man tager de regulativer først, hvor der er størst uoverensstemmelse mellem målsætningen og det gældende regulativ.
Man anbefaler, at tidsfølgen for revisionen af regulativer afstemmes mellem kommuner og amtskommuner inden for samme afstrømningsområde.
l. januar 1993 er fastsat som den frist, inden for hvilken alle regulativer skal være revideret, jfr. bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985, § 17, stk. 2.
Regulativerne skal indeholde revisionsbestemmelser, jfr. § IO i bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985, så det sikres, at det med jævne mellemrum vurderes, om ændring i forudsætningerne herunder i plangrundlaget bør medføre justering af regulativet. e
Sporl5jiskerne har hilst den nye z:al1dløbslov vdkommen med glæde.
6
DEN NYE VANDLØBSLOV
Handlingsprogram
Januar 1985
~ FYNS AMTSKOMMUNE Forva ltningen for Teknik og Miljø
Amternes arbejde ... Hvordan udfører de enkelte amter det pålagte regulativ-arbejde? - Det kan vi selvfølgelig ikke svare på - men med tilladelse/ra Fyns Amtskommune, bringer vi her deres »Handlingsprogram«.
Vi håber det kan være til nytte og inspiration i jeres videre arbejde.
KOMMUf'!EFORt :,r [tj(, E fJ I FYNS AMT:
OR I ENTER I NGSI'ODE O'~ REALI SER I ~GEN AF DEN NYE VANDL~eSLOV
TORSDAG DEN 31. JANU.R 1985 pA I ~TEL "y BORG STRAND.
I="ORSLAG TIL HAf~DL[f\!GSPPO(jRAM
V/FORVALf"IIIG~C~EF C.E. VESTED. Fv,·s AMTSKOMMUNE.
I 'DLlGGfTS HOVEDPUNKTER ........ , ..... ... .. ... . I "DLEDN I NC,
S"'APBEJDE N~DVEND I GT
DEGULATIVER I HENHOLD TIL DEN NYE VANDL~8SLOV
PILO TPROJ EKTER
VANDL~BET S SKIKKELSE OG/EL LER VANDFØRINGSEVNE
VANDLrPETS VEDLIGeHOLDELSE
VANDLØBSRE Sf AUPE;; IllG
RESSOURCER TIL GeNNE;1F0RELSE AF DE" NYE VANDL~BSLOV
PANDL I "GSPROGRM' .
I NDLE DN I r/C.
AFLED~ IN G AF VAND
DEN GAMLE VANDL~BSLOV HAVDE TIL FORMA L ALENE AT SIKPE. AT VAND
LØBE"E KUNlIE BENYTTES T I L AFLeDN I NG AF VAND.
r . ILJØMÆSSIGE KRAV
nE~ NyE VANDLØBSLO'/ FASTHOLDER DETTE FORMAL. MEI' DEN SKAL END
VIDE RE S IKRE. ~T AFLEDNINGeN AF VAND SK ER UNDEP HENSYNTAGEN T IL
MI LJeMÆSSIGE KRAV TIL VANDLr~SKVALlTETEN. VANDLØPSKVALlTETEN E~
FASTLAGT UD FRA MILJØLOVENS BESTEMMELSER OM RECIPIENTKVALITETS
PLANLfGN I NG. HEF ER VANDl.~BSLOVEN A' J0UQF"RT UNDER HH'Syr" AGEII
T I L MI LJPL0VE N. DEP Ea HER VED S ~GT SIKR ET. AT DEP I KKE LÆ~GERE
KAN OPS T~ KONFLIKTE~ ~ELLE~ FORAN STALTrl!rGER. DER UDFnRE ~
HENHOLJ TI~ ~~ !0 LOVE,
I
NYE REGULATIVER
FOR AT FA GENNEMF~RT INT ENT IONERNE I DEN NYE VANDL0BSLOV ER DET
I LOVEN FASTLAGT. AT DER INDEN 1993 SKAL UDARBEJDES NYE REGUlA
T IVER FOR DE OFFENTLI GE VAND LPB.
VED HJÆLP AF REGULAT IVERNE FASTLtGGES EN RÆKKE BESTEI'MELSER AF
STØRSTE VIGTIGHED FOR VANDLPBETS EVNE T IL AFLEDNING AF VAND Dr.
FOR DE MllJPMÆSSIGE FORHCLD I VANDLPBET.
rET ER IKKE MULIGT AT GENNEMFeRE INTENTIONERNE I DEN NYE VAND
lPB SLOV OM HENSYNTAGEN Til DE MILJØMÆSSIGE FORHOLD I VANDlØBET
UGEN UDARBEJDELSE AF NYE PEGULAT IVER.
~'YT AD~ IN I STRATIVT SYSTEM
MED DEN NYE VANDL~BSLOV ER DET ADM I NISTRATIVE SYSTEI1 ÆNDRET. DE
OPGAVER. DER TIDLIGERE VAR pALAGT LANDVlSEN SR ETTEPNE f R NU VIDT
OMFANG UGT OVER TIL KOMrlUNER OG ArH SKOMMUNER.
DE TEWI~'E SAGER ER OVERFPRT Til KOMMUNER nG AMTSKDrlMUNER FK"
LANDV(SEN SPEiT ER'IE. LANDVÆSENSRETTERNE BEHAND LER FOPT SA T DE
~KO"OMISKE SAGER Dr' BLANDT ANDET ERS TATNINGER OG BIDRAG SF0RDE
L!NGER.
~IH S R/DENE BE"ANDLER SAGER VEDR0RENDE "MTSVANDlPB OG KO"MUNAL
aE STYRELSEN SAGER VEDRPRENDE KOMMUNEVANDLnB OG PPIVATE VANDLoS.
: AMAR B'OJDE 'rrDVEND I G T
VANCleB KENDER IKKE AD~ I NI S TRATIVE GRÆNSER .. . .... , . . ... . . . , . . .... , . . , .... . . ', ...... . I RELATION Til EN SI11DI G ADMIrJISTRAT I ON AF 'If.NDloPSLOVEN EO DET
vr~TIGT INDLEDNING SVIS AT TAGE HOJDE f0R,AT DE E~KELTE ~TRÆK
"INGER AF ET VANDLPBSSYSTEM OFTE KLA~SIFICERES FORSKELLIGT.
[T VANDLPBSSYSTEM STARTER OFTE SO" DR[VATf 'ANDloB. FORTSfTT[R
SOM KOMMur-IE\/Ar~DL(-'B FOR ENDELIG AT OluE SOM AMT$VANDL0B. ItlDTiL
JE T UDMUNDER I HAVET.
VMIDLrB~M'IN[' [G~Ei)EI'J F()R PR ! 'JAIE v sl.r·'DLrs CG !(OMMIU'EVANO Lre FP
KOMMUNALBESTYRELSEN. VANDlPBSMYlmlGHEDEN FOR AMTSVAlIDLØB ER
AMTS~ADET •
AMTSRÅDET PECIP[ENTANSVAPl[G MYNDIGHED .' •• , • ••.•••••••••• ' ,.0 _"., 0'0 •• ' •• "
! RELATIOf; TIL ADl1ltn STRIiTI ON fI,r:: MILJØLovFN ER AMTSRÅDENE
RECIP1HHAN';\'ARL!G "W~! D luHEr:. Fvw: AMTSRÅD HAR I SI\MARBEJDE
MED KOMI'UNER"E UDARBEJDET REC [PIENTKVAL I TETSPLMJEP . MILJ0M/S
';IGT KPAV TIL VANQL~?SKV~L!TETEN FREMG~R AF DISSE PLANER.
REC I P I ENTKVOLl TETSPlAN EPNE ER [NDARBEJDET I DE[·I AF AMT3R~DET
GODKE~DTE OG AF ."[LJPMIN[STEREN GODKENDTE REGIONPLAN (RP 80). REC I P I E':TKVAL I TE TSPLANERNE O".F ATTER HELE vANDLrBSSYSTEMERNE.
DET Vil S IG E [KKE .\LE NE DET PÅcÆLDEt'DE VArIDLOB. ~.EN OGsA AllE
SIDETlllPB. SPER OG MOSER BELIGGENDE IVANDLeBETS OFLAHDSOMRÅDE.
FOR BLANDT ANDET AT S I KRE OVERENSSTEI1MELSE MELLEM DE AF KOMMU
NERNE UDARBEJDE DE REGULAT[VER OG PEC [PIENfKVAL!TET5FLANERNE
ER DET I eOVEN FASTSAT. A, D[ SSE SKAL SENDES TIL AMTS,OMMUNEN
TIL GE NNEM SYN. AMTS KCHf",U f: Er'-' KAN I DENNE FA~E FREMKaM~'E f'.1.ED ltJD
SIGELSER OG I:NDPII,[·SF OR'lAr, 110T IVERET I RE C [PIErHKVr.ciTETSPLANH'.
~.~ ~ :~~~~~~~! ~:~~~?\:~~~ I DE T!LFJ:LDE, HVOR 'I Y~ QEGULATI'J EP. FORUDSÆTTEP lNDRINGER I
VANDLPBETS ABNE FOPlei. KRfVE~ TILLADELSE EFTER NATURFRED
~INGSlCVE"S § 03. A~TSKOM.U.EN ER GODKENDENDE MYNDIGHED I HEN
HOLD Ti;_ NATUR;::REDr~JI'\GS LOVEN , PRAKSIS VIL VISE, HV0R OFTE Ny E
REr.ULATI'/EP: <:',I(AL r:.ODKErJDES EFTER NATUPFREDNINIlSUWENS BESTEM
MELSER.
MAN KAN hEP : TILL~ <::'1 ;: DET cprRC,C")f"'Å L. Of1 DE T EP. HENC; IGT SMfS
«GT. A-r UC;' FrRST SKER H~RING AF FYr's AMTSKOMMUNE SOM Rf CI
PIEMTMYtIDJGHED. ~ 43 ~Y~OIGHED OG VANOLOBSMYNO I CHED ~nR AMTS
VANDlPEE"E EFTER AT SELVE PEGUlATI'IET ER UDARBEJDET. SÅl€DES
AT D l ALOG D: f'1ELLEt1 I',OM/"IUNE 0G Af" T C;KOHMU~'E K0MMER T I L AT ~.KE
ph GRL'"WLAlj 4.F I flDS IGELSER flG I<LAGEP .
I VAr~C'L~B5LC::E'~ [!: EN~1 1/ 1DE R E ANF~RT. AT REGULATIV FORSLAG Et 'E
S~AL SENDE3 TIL INTE?ESSEORGANISAT10NEPNE TIL GEN~EMSYN. DET VIL ~IGE LANDBRUG~ORGANiSAT:ONEQ. SPORTSFjo::.K ERNE OG NATURFRED
FREDNINGSFORENI~eEN. DER VIL VÆRE EN .BENBAR RISIKO FOR AT
DIALOGEN MED INTER ESSEORGANISAT IONE RNE OGSÅ Vil KOMME TIL AT
FOREGA pA GRUNDLAG AF I NOS IGELSER OG KLAGER.
~~~~~?~!~!~ . ! . ~~ . ~Y~.~~~~L~:!~~~ FOR sA V I DT ANGAR DEN MERE TEKN I SKE DEL AF UDARBEJDELSEN AF
REGULATIVER HAR FYNS AMTSKOMMUNE GJORT FØLGENDE OVERVEJELSER:
DET ER HENSIGTSMÆSSIGT MED EN ENSARTET LIN I E I REGULATIVERNE
FOR HELE VANDLØBSSYSTEMER. ~ET VIL ENDV[DERE VÆRE HENSIGTSMÆS
SIGT MED EN VIS SAMTIDIGHED FOR GENNEMFØRELSEN AF REGULATIVER
INDEN FOR DE ENKELTE VANDL~BSSYSTEMER. HERVED SIKRES ET OPTI
MALT UDBYTTE AF DE ALLEREDE GENNEMF~RTE OG PLANLAGTE FORAN
STALTNINGER I RELATION Til BADE AFVANDING OG MllJ~BESKYTTElSE.
~?~~~~~~~:? ~~~~~~! ~~~~~~o~ I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF REGULATIVEP SKAL UDARBEJDES
EN PEDEGØRELSE FOR JORDBRUGETS AFVAr:D I NGSBEHOV .
7
LANDBRUGSMINISTER I ET. AREALDATAKONTORET. YDER BISTAND VED UD
ARH JDEeSEN AF REDEG~RELSERNE. QpL YSN I NGERNE FRA AREALDA TAKON
TOFET OM JORDBRUGETS AFVANDINGSBEHOV INDHU!TES HEN SIG TSMÆSSIGT
SAMLET FOR AFSTRIlMNIUGSOMRADERNE. DET VIL EFTER VOR OPFATTE L SE
SIGE VANDcraSSYSEM FOR VANDLØBSSYSTEM .
SAMARBEJDE NØDVENDIGT .... ,. ,' ...... . . " .. '
FORAN ER ANF!RT EN RÆKKE GODE GRUNDE TIL , AT UDARBEJDELSEN AF
REGULATIVER I HENHOLD TIL DEN NYE VANDL~BSLOV BPR SKE I NÆRT
SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNER OG AMTSKOMMUNE . ~AMARBEJDET BØR
T[LSTRÆBES AT GA lANGT VIDERE END FASTLAGT I LOVE". ~UN HERV ED
KAN OPNÅS EIl HEr4SIr,Tsr'ÆSSIG GENNEMF~RELSE AF LOVH'. UDEN AT DE
ENKELTE VANDLPBSMYNDIGHEDER SKAL KVÆLES [ EN LANG RÆKKE ENKEL T
SAGER . DE~ IK'E I TILSTRÆKKELIGT OMFANG ER KCOADINERET MED
rVRIGE ENKEL7SAGER.
;AMARBEJDET BØR 6ESTA •• AT DER TILSTRÆBES DEN FORNPDNE ENIG
HED MEllEM KOMMur'ER 0" AMTSKOMMUNE OM PRÆM i SSEPNE FOR UDARBEJ
DELSEN AF YA/JUi.ØBSREGU~AT iVERNE INDEN REG UlAT I VERNE UDARBEJDES.
SA FREMT DER ER FÆLLES FODSLAG MELLEM KOMMUNER OG AMTSKOMMUNE
pA DETTE OMRADE. BLIVER DE I LOVEN FASTLAGTE HØRINGSPROCEDURER
AF MERE FORMEL KARAKTER.
FYNS AMTSKOMMUNE FINDER DET ENDVIDERE HENSIGTSMÆSSIGT AT OG sI INTERESSEORGANISATIONERNE - DET VIL SIGE LANDBRUGSORGANISATIO -
NER • SPORTSF I SKERE OG NATURFREON I NGSFOREr ' I Nr.EN - I NDDRAGES I
ARBEJDET MED UDARBEJDELSEN AF REGULATIVERNE pA ET TIDLIGERE rIDS
PUNKT. END DER ER LA GT OP Til I LOVGIVNINGEN. NEMLIG I VÆR'S TEDS
FASEN.
DET ER FYNS AMTSKOMMUNES OPFATTELSE. AT DET VED ETABLE R ING AF
ET SAMARBEJDE OMKRING UDAREEJDELSE AF REGU LATIVERNE IKKE ALENE
MELLEM KOM"UrlER OG AMTSKCI111UNE. MEN OGSÅ MED I NTERES SEORG AN [SA
TIONERNE KAN UNDG Å S AT D[~LOeEN PAP TE RNE IMELLEM Vil KOMME TI L
AT FCREGA [ ET KAOS AF INDSIGEL SER OG KLAGER.
REGULATiVER I HEtJHOLD TIL DEN Ny E VANDL0BSLOV
I DE1\! ,~y::: LOV S FORMA LS:; ~ P.ASRAF ER SOM T IOLlGERE N,(VNT ANFC'RL
AT REGt.:'_: i I VEP.N :: SKAL Li['FOR: ~'ES UN DER HENSYNTAG!:N TIL DE MIL
JØMÆ3S;G~ ~PA~ TIL V A~DLPBSKVALITETEN.
SADANNE H'ONSYN BLEV IKKE TAGET VED UDARBEJDELSEN AF DE NUG'L
DENDE ~EGULATIVER. DER ER DERFOR INGEN TVIVL OM. AT DER P~R
SKE NYTÆNK"ING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSEN AF DE ~YE REGU
LATIVER. SAFREMT DEN NYE LOVS FORM.l SKAL KUNNE REALISERES.
PI LOfPROJEKTER
FOR AT KOMME I GANG HAR FYNS AMTSKOMMUNE ANMODET n,ET DANSKE
~EDESELS'.B O~. SOM p[lOrPROJE.~ AT UDARBEJDE F 0RSLAG TIL REGU
LA T IVER FOR AHTSVANDlrPE~E ~CNGSHrJ • OG k[ NGE •. rET nANSKE
HEDESE~S~AB HAR S!f''r ER FAP.I~; (; ,'~E[; UDARBEJD ELSE /lF PEGI:LAflv'ER
EI=T[? OE~ T!DLl tj!:;'PE \'ANCL0RSLOV, VOfU;SH0J ~ EP ET FnRHr.LDSV~S
~REGULERE! VANDL~B. DER I QECIPIENTKVALITETSPLANLÆG~:NGE~ E~
po [DR I Hf<ET MEGET HØJ T. KCNGSp.rJ A ER SÅLEDES "AL SAT SOM
GYDE- OG OPS.(KSTOMRADE FOR LAKSEFISK. SAMT pA Et! LÆNGERE
STRÆKN[NG FORESLÅET MÅLSAT SOM REFERENCEOMRÅDE FOR NATURVI
DENSKABELIGE STUDIER. RINGE A ER ET KRAFTIGT REGULERET VAND-
lØB 'lED EN MODERAT MÅLSÆTNING. RINGE Å ER MALSAT SOM FISKEVAND
fil LYST- OG OM MULIGT ERHVERVSF[SKERI. FYNS AMTSKOMMUNE HAR
ENDV I DERE ANMODET F [ RMAET RIDCONSULT OM. SOM PILOTPROJEKT AT
UDARBEJDE FORSLAG TIL REGULATIV FOR AMT SVANDUlBET ~TOKKEBÆK KEN.
FIRMAET HAR IKKE NOGEN TIDLIGERE ERFARINGER MED UDARPEJDELSE AF
REGUlAT I VER OG V I L DERFOR G IVET SE pA OPGAVEN MED HELT FR I SKE
eJNE. STOKKEBÆKKEN ER ET FORHOLDSVI S UREGI'LERET VANDLPB . DER I
REC[P I ENTKVAlITETSPLANLÆGNINGEN ER PRIORITERET MEGET HØJT.
STOKKEBÆ<KEN ER MÅLSAT SOM GYDE- OG OPVÆKS TOMRAD E FOR lAKSE-
FI SK SAMT pA EN STRÆKNING FORE SLAET HhsAT SOM REFERENCEOMRADE
FOR NATURVIDENSKABELIGE STUDIER.
AMTSKOMMUNEN HABER VED GENNEMFePELSE AF FILOTPROJEKTERNE AT FA
VÆRDIFULDE ERFARINGER. SOM KAN BENYTTES! DET VIDERE ARBEJDE
OMKR[NG REGU LATIVERr: E.
UD OVER IVÆRKSÆTTELSEN AF PILOTPR~JEKTEqNE FOR Y.ON"SHPJ OG
R I NGE AER SAMT S rOKKES,"KEN HAR FYNS AMTSKOMMur'E FORETAGET
EN RÆKKE ANDAE OVERVEJELSER OM F OR HOLD. DER BeR QVERvEJES I
FOP.BINDE~SE ~E[, U9A~eEJDELSE AF RE~VLATlvER.
VANDløeETS Sk!KKELSE OG/ELLER VANDFØRINGSEVNE
1 DE NI'!v'RENDE REGUlAT!VER ER VANDLVBENES EVNE T[L AT AFLEDE
VAND G IVET VED KRAV T [L VANDLPBETS SK I KKELSE. FOR HVER VAND
L\~BSST"Si<NItIG EK DE;;; r,FLYSNINGEK OM FORlPP.. BliND. BREDDE OG
SKRAN!NGSANL'G. GENNEMGAE~DE TRÆK I DISSE BESKPIVEeSER ER EHS
FORI11 GHED. <MIME SREDDE f'G DYBDE OVER LANGE STRÆKr; I ~'GER. PÆNE
Er.sARfEDE BRE9DER. DET FORETRUKNE VANDLneSTVÆRSN I T HAR VÆRET
TRAPE:F~RME T. DET EO lE T • T PESKR IVE. DER ER MArJGE ANDRE VANb
l ~B s rROF I lEq. DER LEDER VANDET LIGE sA GODT. fl/.R MA" I DE NyE
qE~ULATIVER SrAL TAGE ~ENSYN TIL ~ILJAFORHOLDErE Eo DET VIG
TIGT OGS'\ AT T(;'KE p4 '1ANCLr.BSPR'1FILET. DER ~AR I'KE SOM HOVEDREGEL VÆRE RETTE LI~IER. DER MÅ V'RE UNDERSK}RNE PRINKER OG
FORSKELLIGE DYBDER. SÅ DE GODE LEVESTEDER FOR ØRREDER BEVARES.
~~~9~~~ !~9~~~~~~ DET ER OPLAGT. AT DET NyE VANDFPRINGSEVHEBEGREB MÅ BLIVE ET
VIGTIGT ELEMENT I DE NYE REGULATIVER. VED ET VANDL~BS VANDF0-
RINGSEVNE FORSTÅS I DENNE FORBI~DELSE. AT VANDL~BET SKAL KU~NE
AFLEDE EN GiVEN VANDFØRING (REGULATIVVANDFØRINGEN). UDEN AT
VANDSTANDEN I VANDLØBET PLIVER HPJERE END ET VIST NIVEAU (REGULATIVVANDSTANDEN).
VARIATION OVER ~RET ., ................ .
DER ER STOR FORSKEL pI VAND FPR INGEN I ET VANDLl'B OVER ARET.
VANDFØRINGEN I VANQLl'SENE ER NORMALT STOR I VINTER- OG FORÅRS
MÅNEDERNE OG LILLE I SOMMER- OG EFTER~RSM~NEDERNE.
SELV EN LAV VANDF~RING KAN I SOMMERTIDE~ GIVE HPJ VANDSTAND. DET KAN SKE. HVOR GRPDEVÆKSTEN BLIVER Si TÆT. AT VANDSTPPMMEN
SREMSES MED OPSTUVNING TIL FPLGE. VANDSTANDEN KAli UNDERTIDEN
NÅ SÅ STOR HØJDE. AT AFDR'NINGEN AF MARKERNE REDUCERES VÆSENT
LIGT TIL SKADE FOR DE OML IGGENDE MARKER.
VARIATION FRA AR TIL AR
VANDFØRlhGEN KAN LIGELEDES VARIERE STÆRKT FRA ÅR TIL AR. NEDBØREN pA FYN ER I GE~NEMSNIT CA. 60r MM. ~INDST RE~ISTR ESET
NEDSØR I PEolODEN FRA 1917 TI L 1982 ER 410 MM. MALT I 1976. STØRST RE~ISTREREDE ~EDBØR I SA MME PERIODE BLEV MALT TIL 812 MM
I 1981. FOR AT KUNNE ADMINIS7RERE VANDFPRINGSEVN EEEGREBET BPR DER ~OR
BESTEMTE KR ITI SKE LOKALIT ET ER NED GENNEM VANDLØBET SPGES UC
ARBEJ~ET TABELLER ELLER KURVER. DER FASTS,TTER. HVOR STOR VANDFØRINGEN SKAL VIRE FOR ET BE STEM T VANDSFEJL;PIVEAU. "ER SKAL U0AR PEJDES TABELLE R ELLER KURVER FOR VINTERHALVARET DG
FOR SOMMEOHALV'\RET.
~RAVKURVER
PÅ FIG. l ER VIST ET EKSEMPEL pA. HVORLEDES S~DANNE KPAVKURVER
FOR VANDF0RINGSEVNEN KAN AFBILDES. VANDL"'BSVEDLlGEHOLDELSEN MA UDFØRES SALEDES. AT VANDL~BETS VANDF0RINGSEVNE I RELATION TIL VANDSTANDEN BEFINDER SIG INDEN FOP DET SKRAVEREDE FELT. OVER
SKRIDES SOMMERKRAVKURVEN. HAR VEDLIGEHOLDELSEN. SOM OFTEST
GRØDESKÆRINGEN. IKKE VÆRET TILSTRÆKKELIG. [INDERSKRIDES VINTER
KRAVKURVEN. HAR VEDLIGEHOLDELSEN. SOM OFTETS OPRENSNINGEN. VÆRET FOR VOLDSOM.
NAR VANDFØR INGEN OG VANDSTANQEN ER LAV. ER DER I KKE NOGEN GRUilD TIL AT IVÆRKSÆTTE VEDLIGEHOLDELSE.
VAN!)STAND i KOTE
5OMME.RKRAvIo(URVE
'-.
?T?~~.~~9~~~:~
IVÆQlo(~
NORMALT
; L:~
NAR VANDSTANDEN BLIVER FOR H~J. DET VIL SIGE HPJERE E~D REGULATIVVANDSTANDFN.I V.RKSÆTTES VEDLlGEHOLDEL,E SOM REGEL.
REGULATIVVANDFØRINGEN P0R OG KAN IKKE FASTSÆTTES SALEDES. AT
VANDFPRINGEN KAN AFLEDES VED ALLE NEDB~RSHÆNDELSER. DER VIL ALTID VÆRE NEDEØRSHÆNDELSER AF EN SÅDAN ST~RRELSE. AT VANDLØBENE IKKE VIL VÆRE I STAIW TIL AT AFLEDE VAt'DMÆNr,;)ER~E. TIL
DR I ENTERI NG KAN ANFØRES, AT t .U": I f';!)EL I C, PRAKS! S FOR KLOAKD I:-IEN
SIONERING I DANMARK ER. AT KLOAKERNE DI~E~SIONEqES FOR REGNSKYL MED EN GENTAGELSfSPERIODE pA l ELLER 2 AR AFHÆNGIG AF. OM
DET ER SEPARAT- ELLER FÆLLES SYSTEM. DENNE DIMENSIONERINGSPRAKSIS MECFPRER, I HVEor F.ALD TEORETISK. AT KLOAKSYSTEMERNE OVERBE
LA STES HVERT ELLER HVERT ANDET AR MED HERAF FØLGENDE UHELDIGE KONSEKVENSER.
8
?~~~ ~~~~~T~! ~~~~:~~! 9~~9 ~ET E;; VIGTIGT. AT ALLE INTERESSER EDE PARTER P~ FORHÅND ENES OM. HVOR OFTE DER STATI"I ,K SET MA FOREKOMME REGNHÆNDELSER. DER I KKE SKAL KUNNE AFLEDES VIA VAtIDLPBENE. ('GsA HER MÅ DER FOR
"'ENTlIG SKELNES ME~LEM SOMMER- OG VINTERS ITUATI0NEN. I VINTER
SITUATIONEN VIL DET OFTE VÆRE ANDRE FORHOLD. DER GIVER ANLEDNING TIL STORE VANDMÆNGDER I VANDLPEENE END DEN DIREKTE NEDB0RSHÆNDEL SE . P.ER TÆNKE S pA DE STOR E AFSTRØMNINGER I FOR-B I NDELSE MED T06RUD .
~!~~~~~~~~9~.~:9~~~~!~ I DE GAMLE REGULATIVER PLEV SAMMENH~NGEN MELLEM VANDSTANDEN OG VA NDFØRINGEN I NÆ STEN ALLE TILFlLDE FASTLAGT UNDER ANTAGELSE AF. AT VANDLPBENE HAVDE TRAPEZFORMEDE TVÆR Stil TSPROF ILER.
DETTE VAR DEN FOR DEN TID ENESTE PRAKTISK GENNEMFØRLIGE PEREGNING SMET OD E. UHELDIGVIS HAR DENNE BEREGNINGSPRAKS:S SOM NÆV~T
nGS~ MEDFeRT. AT VANDL~BENE RENT FYSISK BLEV TRAPEZFORMEDE.
VED UDA~gEJDFLSEN AF DE NYE REGULAT IVER B0R DE NYE~TE HYCRAUL!S~E :;C::·.~!;E~. HEPIJNDEr. ~DE-."1f)DELLEf\, T,\GES f Atf~·[;;!JE!...SE.
DE~ ~ : ~~! F<EG:-.lES i:A OE FAKT I :JKc FIjDEKGW"ENDE PROF I L;:? . VA~!OU"BENE KAN ANALY SER':, OG DE SVAGE PUNKTER MED HENS'" T IL VAND
FØRINGS EVNE KAN UDPEGES. DE MODERNE HYDRAULISKE REDSKAS':R KAN MED STØRST F0~CEl ~ .. ~ ~~~: VE2 ~ ; Z~~ ~ VANCLPB .
?~~9~. ~ \?~. ~~~~~!? ~ i:l~ DET BØJ? I-:OJE OVERV~ .... ;~3. '!'_('IR J U.luS!:JERt:NS [,[i-iC'J FOR AFVAND I NG
BESTAR. ER BEHOVET E~5EMPELV I S ALENE EN GOD DRÆN I NGST I LSTAND
EFTERÅRET. HVOR DE STORE MASKINER K"RER pA MARKERNE? fINSKER
LODSEJEREN RESTEN AF ÅRET EN DRÆNINGSTILSTAND. DER SIKRER EN
BEDRE VÆKST FOR AFGRØDERNE? AMTSKOMMUNEN SER OFTE PROJEKTER. HVOR DE SAMME MARKER BADE DRÆNES OG VANDES.
PÅ FIG. 2 ER VIST. HVORLEDES TO ÅRLIGE GR~DESKÆRINGER pAVIRKER
VANDSTANDEN I ET VANDL~8. EKSEMPLET STAMMER FRA fJDENSE A VED
KRATHOLM (1979) HVOR DER I HENHOLD TIL NUGÆLDENDE REGULATIV
SKAL UDFØRES TO ÅRLIGE GP"DESKÆR INGER . DET FREMG~R Af FIGUREN. AT GRØDESKÆRINGEN I JULI IKKE HAR HAFT DEN STORE EFFEKT OG VEL I OG FOR SIG ER OVERFLØDIG. SÆRLIGT HVI S DEN UDFØRES PÅ ET
TIDSPUNKT. HVOR LODSEJEREN HAR INTERESSE I EN HØJ VANDSTAND
AF HENSYN TIL AFGRØDERNES VÆKST.
GRØDESKÆRINGEN I SEPTEMBER HAR HAFT GOD EFFEKT OG SÆNKET
VANDSTANDEN I DE OMLIGGENDE DRÆN. DET HAR VÆRET MULIGT AT F~RDES pA MARKEPNE MED TUNGE LANDBRUGSMASKlf~ER. EN ?RAKTISK
ANGREBSVINKEL PÅ FASTSÆTTEL SE AF REGULATIVVANDSTd'lDEN ER. AT
DE ENKELTE LODSEJERE SELV MEDV IRKER VED FASTSÆTTELSEN. MAN
KAN F.EKS. TÆNKE SIG. AT LODSEJEREN GENNEM EN ÅRRÆKKE CBSERVE
RER VANDSTANDEN I VANDLØBET. DERVED KAN HAN G IVE ET BUD PÅ DE VANDSTM'DE. DER pA G IVNE T IDSPUNKTER AF ÅRET ER ØNSKVÆRD IGE
FOR HAM.
FYNS AMT>KO';MUNE FINDER. AT DI SS E FORHOLD BrR OVERVEJES N0JE
AF ALLE FARTER FORINDEN ARBEJDET MED REGULATIVERNE INTENSI
VERES.
FOR Q - ICXX) li!'>
VANO'::>TAND ; KOTE
CN
60
20
JI..'NI
OCE.N~E. A. VED KQAT~OLM ~c;o 79
~~~~~~~§!~-~~~~!~~~Q~~~~~~
AUG
EN UDSTRAKT BENYTTEL SE AF VANDFØRI NGSEVNEBEGREBET VED UDARBEJDELSEN AF DE NYE REGULATIVER VIL AUTOMATISK MEDFPRE EN MERE
MILJØVENLIG VEDLIGEHOLDELSE. DER UDF~RE S VEDLIGEHOLDELSE EFTER BEHOV UDLØST AF BESTEMMELSER FA STSAT I REGULA TIVERNE.
VEDLIGEHOLDELSEN UDFrRES IKKE SOM NU AUTOMATISK TO GANGE ARLIGT UANSET BEHOV.
SANDOPGRAVN I NG
I VANDLØB. DER HAR EN HØJ MÅLSÆTNING. BØR EKSEMoELVIS GÆLDE: VEDLIGEHOLDELSEN B~R VÆRE SKÅNSOM OG NØJE OVERVEJET. NAR DER SKAL RENSES OP. BØR DETTE KUN OMFATTE SAND OG MUDDER. GRU S-
BANKER OG STEN BPR NORMALT BLIVE I VANDLØBET. DET PEDSTE ER AT
UNDGA . AT SAND OG MUDDER TILFØRES VANDL0BENE. FYNS AMTSKOMMUNE
HAR VED GODKENDELSE AF DE KOMMUNALE SP ILDEVANDSPLANER FASTSAT
VILKAR OM ETABLERING AF SANDFANG VED ALLE REGNVANDSUDL0B FRA
BYOMRADER. REALI SER I NGEN AF DE KOMMUNALE SP ILDEVANDSPLANER
V I L BETYDE EN REDUKT ION AF DE UDLEDTE M,I'NGDER AF SAND FRA REGN
VANDSUDL~B I BYERNE.
GRØDE SLAG N I NG
DER BØR UDF~RES M I LJØVENLI G GR~DESLAGN I NG. GRf'I)ESKÆR I NGEN R~R
NORt'ALT IKKE VÆRE 'OTAL. DET ER N"DVENOIGT AT BEVARE EN uCL AF
GRRDEN. FORDI MANGE FISK OG SMADYR ER AFHÆNGI G AF DE LEVESTE
DER OG SKJUL SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE ER KNYTTET T I L GRØDEN .
FYNS AMTSKOMMUNE pAREGNER AT KUNNE GENNEMFØRE EN ,1ILJPVENLlG
VEDLIGEHOLDELSE BLANDT ANDET VED EN FORPGET OPLÆRING/EFTERUD
DANNELSE AF DE FOLK. DER I MARKEN U DF~RE R ARBEJDET.
VANDL0BSRE ST AURER I NG
I EN DEL TILFÆLDE VIL ET VANDLØBS NUVÆRENDE FYSISKE TILSTAND
VÆRE UFORENELIG MED DEN I1ÅLSnNING. SOM VANDLØ BET HAR I HEN
HOLD TIL RECIPIENTKVALITETSPLANEN. I DISSE TILFÆLDE MÅ RESTAU
RERING OVERVEJES. ~FR SER ~YNS AMT<KOMf"UNE 2 MULIGHEDER.
VED NATURENS HJnp
VANDLØUSVEOLIGEHOLDELSEN KAN! DET NYE REGULATIV FASTLÆGGES
SÅLEDES. AT DEN sA AT S I GE HJÆLPER NATUREN PÅ VEJ MED RESTAU
RERING. GENNEMF~RELSEN AF SÅOANI'E RESTAURERINGSPROJEKTER MA
MEDFØRE. AT REGULATIVERNE REVIDERES MED PASSENDE MELLEMRUM.ALT
EFTER HVORDAN DEN"NATURLlGE" RESTAURER ING SKR IDER FRE'1.
RESTAURER I liG SPROJE KT ........... .... ..... DER KAN GENNEMFØRES ET EGENTLIGT RESTAURERIIIGSPROJEKT MED DE
ELEMENTER. DER ER FASTLAGT I DEN NYE VANDLØBSLOV. DER KAN
ETABLERES KUNSTIGE OVERHÆNGENDE BRINKER. PLACERES STEN. ETABLE
RES FISKESKJUL VED HJÆLP AF PLANKER ELLER LIGNENDE. ETABLERES
STRØMKONCENTRATIONER OG ETABLERES GYDEBANKER •
hNS AMTSKOMMUNE PÅREGNER AT GEN;'EMF0RE ET P I LOTPROJEKT OMKR I NG
VANDLP8SRESTAURERING. MAN P~REGNER HERVED AT l'IDH0STE VÆRDI
FULDE ERFARINGER TIL BRUG VED DET VIDERE ARBEJDE MED UDARBEJ
DELSEN AF DE NYE REGULATIVER.
RES:;OURCER TIL GENNEMF0RELSE AF DEN NYE '/ANDL~BSLOV
MED DEN ~YE LOV ER DER LAGT OP TIL Of1FATTEN~E NYTÆNKI'ING 01'1-
~RI"G UDARBEJDELSEN AF NYE VANDLPBSqEGULAT IVER. rET FORHOLD.
AT C~I I :"'r]VE~ ER FASTSAT, AT DEP SKAL U!);..RSEJ9ES 1''fE q~JULA
TIVE~. VISER. AT DE~ FRA LOVGIVE RS I DE ER FORUDSA, NoTINK.ING
OMKRING BEGREBERNE AFLEDIIING AF vANn OG ~ILJeKRW. ~'AN HAR ER
KENDT. AT GOD SPILDEVANDSRENSNING IKKE ER NOK TIL AT MALSÆTNlfl
GE'1 KAN OPFYLDES. I DEN FORBIlIDELSE SKAL DET N{'1N'S •• \T DE Bo
TYDE LI G E SUMMER. DER ER I NVE S TERE T I R ENS" II'G AF S P I LD EVAND
FRA BYERI'E OG HIDUSTRIER pA SiN VIS KAN VÆRE II'VES7ERET ."ERE
ELLE~ MINDRE FORGÆVES. HVIS DER IKKE I VANDLDHI·E TI,-VEJcBRlfi
GES DE FVSISKE FORHOLD. DER MULJGGrR OPFYLDELSEN AF -ALS'TNI'GE •. .
PA hN Ee. DER SÅLEDES BRUGT CA. '/.tMI LLIAR2 ' R . TiL 'ENSEAtILÆC,
OG AFSKÆRENDE LEDNINGER. OG FRF:<OVE R p!REGIIEs !;EC I':VES;ERET
YDERUGERE FLERE HUNDREDE ~ I LL ,C'IIER 'R.
I DE T FOREGÅENDE ER PRÆSENTERE T NOGLE AF DE NYE TANK ER, SOM
FY~;s AI1TSKOMMUNE FOR PJEBLI KKET OVERVEJER.
UDARBEJDELSE AF REGULATIVER
DET FREMGAR, A f GENNEMFHRtLS EN AF DEN NYE VANOLrBSLOv VIL KRÆ
VE EETYDELIGE RESSOURCER. DET VIL V,RE RESSOURCEKRÆvENDE AT
UDARBEJDE NYE REGULATIVER FOR ALLE OFFENTLIGE VANDL rB. DET VIL
KRÆVE ØGET OVERVAGNING. HVIS DE NYE REGULATIVER UDARBEJDES EF
TER VANDFPR J NG SEVIIEBEGREBE T •
~~M! ~! ~:~~: !?~'. ~~ . ~~9~~:- !~~~ DET VIL KRÆVE. AT DER UDF0RES FLERE VANDFPRINGSMALINGER OG
VANDSPEJLSREGISTRERINGER END FOR 0JEBLIKKET. DER BHR ETABLE-
RE S NET AF AUTOMATI SK REGISTRERENDE NEDBØRSMÅLERE, DER AUTOMA
TISK KAN PLACERE NEDB0RSHINDELSER I EN STPRRE STATIST I SK SAMMEII
HÆNG OG SÅ VIDERE.
DER MA F0RVENTES Al SKULLE BEVILLIGES FOR0GEDE RESSOURCER TIL
LPSNINGEN AF DE"'E OPGAVE I SiN HE L "ED. DFT VIL SIGE UDARBEJ
DELSEN f,F l;':" '~':T. · 7:'IC":, FREMTIC·IG VEDLIGEHOLDELSE OG
RES:AUREPltIGERI I r· ·-! :.~;r!D:;TE [ E~ f..RRÆKKE.
FYNS AMTSi<.O:·!"'lI .!~E HA; P;d:~G'(~II)T ,ARBE .J[j ET "'ED DE f\!,fVrHE PILOTPRO
JEKiER. AR8EJ~ET HEl) RE';;ULAT1\'ERNE Vil BLIVE Ui.1F0Rl r:!II\ :'IU AF
OG FREMOVER. AMTsrCMMUNEN HA2ER AT KUNNE AFSLUTTE ARBEJDET IN
DEN FOR DEN FAS7SATT E TIDSRAMME CG GERNE FØR .
9
TIDSRAMMEN F0R GENNEMFØRELSE AF DE NYE VANDL~BSREGULAT IVER
ER I LOVEN FASTLAGT T!L 1. JANUAR 1993.
PA LÆNGERE SIGT ER DET ABSOLUT IKKE UTÆNKELiGT AT VEDLIGEHOLDEL
SEN KAN FOREGÅ UNDEP ET MINDRE RESSOURCEFORBRUG END DET NUVÆREN
DE.
~rGLEOPDENE F0R ARBE ,r·os GENNEMFPRELSE ER EFTER AMTSKOMMUNENS
OPFATTELSE SAMAR BEJDE DG "(lÆNKNING.
JEG ViL GODT SLUTTE MED ET BUD PÅ ET HANDLINGSPROGRAM. DER EF
TER AMTSKOMMUNENS OPFA1TELSE SPGER AT SIKRE ET HENSIGTSMÆSSIGT
SAMARBEJDE OG EN SMIDIG GH'NEMFØRELSE AF ARBEJDET MED UDARBEJ
DELSE AF DE NYE VANDLPBSREGULAT IVER. HERVED UDNYTTES RESSOUR-
CERNE MEST HENSIGTS~ÆSSIGT OG DERVED snOFS U~DGAET AT REGULA -
TIVUDARBEJDELSEN ENDER I ET VIRVAR AF UKOORDINEREDE REGULATI
VER OG KLAGER.
HANDL I NGSPROGRAM
1) DER UDARBEJDES EN SAMLET PRIORITERING AF I HVILKEN RÆKKE
FØLGE. VE" LAVES NYE VANDL~BSREGULATIVER. REGULATIVERNE
UDARBEJDES MEST HENSIGTSMÆSSIGT VANDLØBSSYSTEM FOR VAND
Lf'BSSYSTEM.
2) QER TAGES INITIATIV TIL E~ INDLEDENDE DpnFTELSE AF PRÆ
MISSERNE FOR UDAREEJDFLSE AF REGULATIVER FOR DE ENKELTE
VANDLPBS SYS TEMEP.. I OR~FTELSoRNE DELTAGER I FPRSTE OMGANG
VANDLrES"Y"D I GHEJER~'E - DET VIL SIGE KOMMUNER OG AMTSKOMMUNE.
31 NIR VANOL"BSMYNDIGHEDERNE HAR FÆLLES FODSLAG. INDDRAGES
INTERESS EORGAN ISATIONERNE I DR~FTELSERNE AF UDFORMNINGEN
AF REGULATIVERNE I VÆRKSTEDET.
4) DE ENKELTE VANDLPBSMYNDIGHEDER LAVER FORSLAG TIL REGULA
TIVER. HVOR MAN S~GER AT FPLGE DE VFD DRØFTELSERNE FAST
LAGTE OVERORDNEDE PRÆM ISSER.
5) VANDLØBSMYNDIGHEDER OG INTERESSEORGANISATIONERNE M~DES
TIL DRØFTELSE AF DE UDARBEJDEDE REGULATIVFORSLAG.
6) GODKENDELSESPROCEDUREN I HENHOLD TIL LOVGIVNINGEN IVÆRK
SÆTTES OG REGULATIVERNE GODKENDES.
7) AFTALTE F{LLES OVERVIGNINGSFORANSTALTNINGER MELLEM VAND
LØBSMYNDIGHEDER OG EVENTUELLE INTERESSEORGANISATIONER
IVÆRKSÆTTES.
HERMED Eq FREMLAGT ET FORSLAG TIL HANDLINGSPROGRAM TIL DRØF
TELSE. HANDLlNGSPROGRAMME7 BYGGER pi SAMARBEJDE DC. NYTfNKNING
OG BESKRiVER. HVORDAN DER KAN FORETAGES EN HENSIGTS~ÆSSIG
KOORDINE,ET !NDSATS FOR TILVEJEBRI"GELSE AF NYE VANDL0SSREGU
LATIVER.
DET ER FYNS AMTSKOMMUNES HÅB, AT FORSLAGET TIL HANDLINGSPROGRAM
VIL FA L.::: ! GeD JCf<:C t-:CS KOI'1,'1UNERN E. PV1S DET ::R TILFÆLDET, VIL
hl'IS AnOKoM"UNE HURTIGT KUNNE FREMKO""E MED ET FORSLAG TIL
PRIORITE R:I'G AC I HVILKEN RIKKEFØlGE UDARBEJDELSEN AF RFGULA-
T I VERNE E~R §fE .
DET VI L "'ER V.(RE I1ENSI GTS:-' .($SIGT, AT KUN HELT AKUTTE SAGER
\'E~ROPErI OE ~DARPEJSELSE A~ VANDLrSSPE(ULAT!VER KrRER UDEN nM
PR [OR I T~~ i tjG O·:.
rlA~ t:"IC:::1Et\.PjGEN Et~ U[)AR8EJDET, !' . .H! OP! E .~OEL1G IJRrFTES MED
5 i..!~ 1~ · ::: ~ CH''' I J''lE~ €L~EO ALTERNATIVT ME9 YCf"l ·~·lJt~EFOqENltIGEN.
Fyns Amtskommune Procedure for udarbejdelse af regulativ
i henhold til den nye vandløbslov
•
IIlSF IlN i.andbrugsof)!.
Offentlig fremlæggelse ( 8 uger)
EvI. offentligt møde
Økonomiske tvister
IVEJ
Regulativforslaget vedtages
Vedtagelsen offentliggøres ( Klagefrist 4 uger)
JR
Fremsendelse til:
~: ~~~~a~~~~S~:;r~Si;k~~1:rb~~d I)anmark, ,~alurfr('dninl!sr(ln.'
nin~
Behandling af LVK
Præcision er vejen til bedre vandløb De nye vandløbsregulativer skal udformes langt mere detaljeret end tidligere.
Af distriktschef Erik Kristoffersen, Hedeselskabet
Det er en velkendt sag, at der findes overordentlig mange regulativer, der er så gamle, at de er meget lidt beskrivende for de vandløb, som de gælder for. Det skal derfor hilses med tilfredshed, at der nu skal laves helt nye regulativer, ligesom det ud fra lovens intentioner må formodes, at der med passende mellemrum skal foretages en revision af fremtidige regulativer.
Med gen-nemførelse af den nye vandløbslov skal der i henhold til lovens § 12 for hvert ofTentligt vandløb udarbejdes et nyt regulativ, og af de til loven hørende cirkulærer og bekendtgørelser fremgår det, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om:
l. Vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne
2. Vandløbets vedligeholdelse, herunder om vedligeholdelsesarbejdernes udførelse, og om bortskafTeise af fyld og grøde samt om sikring af drænudløb.
3. Ændring i retten til sejlads, jfr. lovens §4.
4. Beliggenhed, udstrækning m.v. af anlæg, der er etableret i forbindelse med restaureringer, jf. lovens kapitel 8.
5. Beslutning om friholdelse af arealer langs vandløb, jf. lovens §69.
6. Drift af stemmeværker, jf. lovens §27, stk. 4.
7. Bestemmelser om hegn og kreaturvanding, jf. lovens §29 .
8. Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation, jf. lovens § 34.
9. Udløb for dræn- og spildevandsledninger.
IO . Broer og bolværker og lignende . 11.Opstemningsanlæg, herunder 00-
demål m.v. 12. Tilrettelæggelse af vandløbsmyn
dighedens tilsyn, herunder om bredejernes og andre interesseredes medvirken ved tilsynet, samt om samarbejdet med andre myndigheder.
13. Om revision af regulativet.
Af foranstående bestemmelser vil en del være velkendte, men der er en del nye forhold, som nu også skal tages i betragtning.
Der skal være udarbejdel nye vandløbsregu·
laliver"jor alle offelllltge vandløb inden ud·
gangen af /992.
Som et helt nyt begreb er der indført en bestemmelse om, at et regulativs grundlag også kan baseres på vandløbets vandføringsevne. Af andre bestemmelser bør nævnes: Fortegnelse over anlæg, der er etable ret i forbindelse med restaureringer, beslutning om friholdelse af arealer og bestemmelser om beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation m.v.
Men hvorfor er det så væsentligt, at der fokuseres så meget på udarbejdelse af nye regulativer?
Når der som tidligere nævnt kan være stor forskel mellem regulativets bestem· melser og vandløbets faktiske skikkelse, skyldes det ikke alene et spørgsmål om regulativets alder, men i lige så høj grad den måde, hvorpå regulativerne tidligere er blevet udarbejdet. Det er ikke ualmindeligt, at et vandløbs skikkelse tidligere er blevet beskrevet med en ensartet dimension over Oere ki· lometer. Når man betænker, at de narurgivne forhold og menneskelig aktivitet i form af vedligeholdelse i meget høj grad påvirker vandløbene, er det en selvfølge,
10
Fra Distriktschef Erik Kristoffersen, Hedeselskabet, har vi fået tilladelse lil at gengive hans artikel i Hedeselskabets blad» Vækst« 2/85.
Erik Kristoffersen er kendt bl.a. fra hans indlæg på kredsvandplejemødet i Vejle i 1984.
at en sådan beskrivelse i løbet affa år kan afvige meget fra de faktiske forhold.
Detaljeret beskrivelse Vi ved nu, at de biologiske forhold af.hænger meget af vandløbets fysiske form, og vi ved, at vi ved en utilsigtet vedligeholdelsesmåde kan ødelægge disse forhold.
Ved udarbejdelsen af fremtidige regulativer må man derfor beskrive vandløbenes dimensioner inden for langt mindre intervaller end tidligere, ligesom der nu også må lægges vægt på at beskrive andre forhold, end vi tidligere har kendt.
Dette gælder bl.a. bevarelse af træer og buske, eventuelle store sten, som bør bevares i vandløbet, overhængende brinker, hø Iler og sving samt andet, som er af værdi for vandløbets biologiske forhold.
Den måde, vandløbene hidtil har væ re t vedligeholdt på, har ofte været til ubodelig skade for vandløbene, både hvad angår de biologiske og fysiske forhold. Gennem den nyeste forskning på området er det fastslået , at en hyppig og skån· som vedligeholdelse giver optimale biologiske forhold i et vandløb, ligesom det i mange tilfælde også giver de bedste afvandingsmæssige forhold for landbruget, betragtet på årsbasis. En nøje vurderet og præciseret vedligeholdelse vil derfor være til stor gavn for vandløbet samtidig med, at alle interesser i og ved vore vandløb stort set vil kunne tilgodeses.
I forbindelse med fastlæggelsen af regulativerne skal vandløbsmyndigheden udarbejde en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget. Redegørelsen skal udarbejdes med skyldig hensyn til vandløbslovens formålsparagraf og skal optages som bilag til regulativet.
Skikkelse eller vandføringsevne Ud fra vandløbets recipientmæssige værdi, dets afvandingsmæssige betydning, beliggenhed og fysiske forhold, altså vandløbskvaliteten, må der træfTes afgørelse om, på hvilket grundlag vandløbet skal karakteriseres.
Vælger man at basere regulat ivet på vandløbets sk ikkelse, er der gru nd til -som tidligere nævnt - at understrege, at beskrivel se af vandløbets dimensione r skal ske langt mere nuanceret og detalJeret, end vi tidligere har kendt.
Når det er så væsentligt, skyldes det ønske t om at bibeholde en god vandløhskvalitet og at fa til ve jebragt en vedligeholdelse , som fremhæver og ikke går imod de naturg ivne forhold_ Det skaber også bedre mulighed for at fremelske gode biologiske forhold, og samtidig for, at vi på naturens betingelser kan fastholde og udnyne de afvandingsmæss ige muligheder, som er af afgørende betydning for landbrugserhvervet.
Vælger man at basere regulativet på vandløbets vandføringsevne, er det naturligvis fortsat vandløbets skikkelse, som danner baggrund herfor. Vandføringsevnen er jo vandløbets evne til at transportere vand, og den afhænger af vandløbets form og dimensioner samt af vandløbets længdefald. Da det på åbne vandløbsstrækninger er næsten ubegrænset, hvad der ville kunne transporteres, hvis vandet fik lov at stige ubegrænset - med oversvømmelse til følge -
så ska l va ndføringsev ne forstås som evnen til at transportere en vis mængde vand ved en given højde af vandspejlet.
To niveauer er af sæ rlig interesse i forbindelse med vandføringsevnen, og det er dels oversvømmelsesgrænsen, og dels det væsentligt lavere niveau vandspejlet skal ned i for at give frit afløb for dybtligge nde drænledninger.
for at kunne fastsæn e regulativbes temmelser må man i almindelighed foretage en række målinger af vandføringen og va ndstanden (vandspejlskoten) med særlig vægt på, at både store og sm å vandføringer forekommer i målinge rne. Der bør foretages målinger både om vinteren og om sommeren, da vandføringsevnen normalt er betydeligt mindre om sommeren, når der er grøde i vandløbet. Det vil derfor ofte blive nødvendigt at formulere forskellige krav til vandføringsevnen for vinteren og for sommeren .
De krav, der stilles til vandføringsevnen om sommeren, er således et udtryk for, hvornår og hvor ofte grødeskæring skal foretages , medens vintervandføringskravet er bestemmende for, hvornår der skal foretages fysiske indgreb i vandløbet for
11
at opretholde de for vandføringsevnen tilgrund ligge nde dimensioner.
D er er nok grund til her at understrege, at kontrollen med bes temmelse rnes overholdel se og grødeskæringens tilrettelæggelse er helt forskellig i forhold til , hvad vi tidligere har kendt.
Vandløbenes vedligeholdelse Af re gu lativet skal det frem gå, hvordan vandløbet skal vedligeholdes, herunder som noget meget væse ntli gt, hvorledes vedligeholdelsesarbejderne skal udføres.
Vedligeholdelsesmetoden har overordentlig stor betydning, både for de biologiske og fysiske forhold, altså for vandløbs kvalit eten og for de afvandingsmæssige forhold . Det er derfor af sto r vigtighed , at denne tilrettelægges eft e r de enkelte vandløbs fysisk e form. Ige n er der her grund til at understrege, at vi skal arbe jde med og på naturens betingelser og ikke imod dem. Derfor bør det ikke være et særsyn, at man i et vandløbssystem kan anvende flere og forskelli ge vedligeholdelsesmetoder. -
Andre bestemmelser Regulativet skal også indeholde bestemmmeiser om retten til se jlads. En bestemmelse som for visse va ndløb kan være af stor betydning og derfor nøje bør vurderes. Forbud eller tidsbegrænsende se jladsrenigheder skal fremgå af regulativet.
E\·ent uelle restaureringsforanstaltninger skal li ge ledes fremgå af regu lat ive t, dvs. sådanne foranstaltningers beliggenhed og udstrækning m.v. Af andre nye ting, som ska l være indeholdt i regu lati\·e t , bør nævnes : friholdelse af arealer, bevaring af beplantning og skyggegivende vcgetatio n , registrering af dr æn- og spildevandsledninger, tilrettelæ gge lse afvandløbsmy ndighedens tilsyn , herunder om lodsejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsynet sa mt revi sion afregulati vct.
Af forannævnte skal jeg især påpege muligheden for at bevare bepl antning og skyggeg ivende vegetation og underst re-
ge, at det også med denne bestemmelse slås fast, at vi i højere grad end tidligere skal forsøge at arbejde på naturens betingelser og udnytte de muligheder, der ligger heri.
Som noget meget spændende er der også på tilsynsområdet lagt op til en radikal ændring af, hvad vi hidtil har kendt , idet der med den nye bestemmelse er lagt op til, at lodsejere og andre interesserede får mulighed for at deltage i tilsynet.
Det vil være forståeligt, om offentlige myndigheder finder denne bestemmelse vanskelig at administrere. Man må derfor håbe at lodsejere og andre interes serede vil forstå , at vandløbsvedligeholdelsen skal vurderes ud fra vandløbets samlede målsætning. I modsat fa ld vi l et tilsyn nemt kunne udvikle sig til et verbalt slagsmål mellem enkeltstående interesser, som det vil væ re vanskeligt for en offentlig myndighed at mægle imellem .
Dette understreger, at et regulativ må udarbejdes så præcist, at det er dækkende for netop det vandløb, som det omhandler, og at det er så detaljeret og beskrivende, at tvivlsspørgsmål undgås.
Administration Administrationen af vandløbene og regulativernes bestemmelser påhviler vandløbsmyndigheden. Det vil for private- og kommunevandløbenes vedkommende sige kommunerne og for amtsvandløbene amtskommunen.
Såfremt vi skal opnå den optimale udnyttelse af de naturgivne forhold, og såfremt vi skal sikre en god vandløbskvalitet og veltilrettelagt og vi rkelig planlagt vandløbsvedligeholddse , som både sikrer god vandløbskvalitet og samtidig gode og stabile afvandingsmuligheder, må man meget opfordre til et bredt og effektivt samarbejde mellem vandløbsmyndighederne .
Det skulle gerne resultere i, at vi nu som noget naturligt får udarbejdet regulativer for samlede vandsystemer. Og ikke som tidligere, usammenhængende regulativer for enkelte vandløbsstrækninger.
»Miljø- & Vandpleje« internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund
I henhold til lovens § 12 udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ for alle offentlige vandløb. Dette arbejde skal i henhold til bekendtgørelse af 7. september 1983 være tilendebragt inden år 1993. Denne tilsyneladende lange frist kunne måske forlede een og anden til at tro, at der er god tid. Men tag ikke fejl. Det er forbundet med et stort fys isk arbejde at opmåle, nivellere og profilere alle' offentlige va ndløb, og dermed også forbund et med store omkostninge r at gennemføre denne proces.
Man bør derfor snarest påbegynde en planlægn ing, som dels indeholder en udvælgelse og en rækkefølge for de vandløb, for hvilke man først ønske r udarbejdet et nyt regulativ, og dels indeholder en vurdering af, på hvilket grundlag regulativet skal udarbe jdes. Alt så om det skal base res på vandløbets skikkelse eller vandføringsevnen. Endelig bør planen også inde holde en vurdering af det tidsmæssige forbrug og ct budget for planens gennemførelse.
Vandløb og nærdemokrati Som tidligere nævnt er der i dag ofte store afvigelser mellem regulativerne og vandløbenes faktiske tilstand. Derfor må det også hil ses med stor tilfredshed, at regulativerne fremover skal revideres med passende mellemrum, så der til stadig-
D er Ikal opsælles hegn langs vandløbene, Iå krealllrerne ikke (ræder brinkene ned.
Udgiver_o Danmarks Sportsjiskerjorbund Worsåesgade I, 7100 Vejle
Redaktion:
Tlf. 05 82 06 99
Landsudvalget jor Vandpleje og Miljø Kurt Haurbæk Mogens Nielsen
hed er så stor overensstemmelse mellem regulativerne og vandløbenes fysiske tilstand som muligt. Men også for at skabe mulighed for at korrigere bestemmelserne om vedligeholdelse m.v., så både de fysiske og administrative bestemmelser hele tiden er i pagt med de ændringer, som naturen og vort samfund til stadighed gennemlever.
Det væsentligste i forbindelse med gennemførelsen af den nye vandløbsreform er dog nok, at der reelt skabes et nærdemokrati mellem alle brugerne af vore vandløb og de offentlige myndigheder. Det betyder, at de, der virkelig kender vandløbenes skikkelse og form samt de rekreative og afvandingsmæssige krav og behov, det enkelte vandløb skal betjene, også er dem, der i fællesskab formulerer denne målsætning.
I modsat fald må vi gøre os klart , at alle uoverensstemmelser vil blive afgjort af andre instanser. Instanser, hvis personale er eksperter i lovgivning og administration, men langt fra arnestedet og de faktiske forhold. •
Jørgen Overgård
Tryk og sats: Dalum Offset »Mi ljø- & Vandpleje« kan i begrænset oplag rekvireres fra sek retariatet.
DSF - november 1986