Miljø- vandpleje

"~'''':~''S'' •. < ~ o

\ ':" J Danmarks Sportsfiskerforbund • 2000

Landsudvalget for Miljø- & Vandpleje • 2000

Forsidefotos: Benn Lodbjerg Jensen Hans-Martin Olsen Kaare Mannic"he Ebert

UDSÆTNING AF HAV0RREDSMOLT 3 Et forskningsprojekt finansieret af fisketegns

midlerne viser, at der formentlig kan gøres en del for at optimere de store smolt ud- " sætninger, der hvert år udføres i danske vandløb. Optimeringer, der gerne skulle føre til flere opgangsfisk.

SMOLTTAB VED OPSTEMNINGER 7 Smoltpassage forbi dambrug viste sig ved

en undersøgelse i Omme Å at medføre et gennemsnitligt forøget tab af smolt.med en faktor 15 i forhold til det smolttab, der sker på en vandløbsstrækning uden dambrug.

SMOLTPASSAGE FORBI DAMBRUG 9 Danmarks Fiskeriundersøgelser præsenterer

i denne artikel for første gang resultaterne af de undersøgelser, institutionen igennem de senere år har lavet af passagemuligheder, smolttab og dødeligheder. En artikel, der råber på handling.

LAKSEFISK I FREMTIDEN 13 Med udgangspunkt i en undersøgelse, der

har vist, at Hadsten Lilleå har Danmarks størst registrerede smoltproduktion, besk ri ver Danmarks Fiskeriundersøgelser i denne artikel fremtidsperspektiverne for bestanden af laksefisk. Ved fortsatte forbedringer vil der kunne opnås en fordobling af havørred opgangen i Hadsten Lilleå.

LEDER

Smalt i vandløb Hvis man ønsker sig sunde, livskraftige og med tiden selvreproduce­rende bestande af havørreder og laks, er man nødt til at sikre gode livsbetingelser for fiskene i alle livsstadier. Mange tiltag i de senere år har sikret, at vi er kommet nogle skridt nærmere målet.

Der er sket omfattende forbedringer af spildevandsrensningen fra bysamfund, og dermed en tilsvarende tilbagegang' i antallet af vandløb, der er så forurenede, at der ikke kan leve laksefisk i dem. Overgang til mere miljøvenlig vedligeholdelse af vandløbene og egentlige restau­reringsprojekter i større og mindre skala er på vej til at sikre, at flere og flere vandløb bliver velegnede som levesteder for laksefisk. Det er hel­digvis blevet en tilbagevendende begivenhed, at amteme kan fortælle om fremgange i fiskebestandene.

I havet er der for snart 15 år siden indført en 100 meter garnfri zone, der straks havde en effekt på især havørredbestandenes størrelse. For ganske nylig kom så omsætnrngsforbudet og reglen om, at hver fritids­fisker maksimalt må fiske med 3 garn, tiltag der gerne skulle medvirke til yderligere at sikre vandrefiskene. Når dertil lægges, at der gennem lo­kale forhandlinger er lavet bekendtgørelser for afgrænsede vand­områder, der gennem regler for fiskeriet beskytter vandrefiskene, kan det være svært ikke at begejstres over fremtidsudsigterne for laks og havørred i de danske vandløb og kystområder.

Dette nummer af Miljø og Vandpleje dokumenterer imidlertid for første gang, at de regler, der er lavet for at sikre smaltens frie nedstrøms passage er helt utilstrækkelige. Der beskrives således smalttab på 18-71 % ved smaltens passage forbi forskellige dambrug. På den baggrund er det ikke overraskende, at vi har en række vandløb i Danmark, der på trods af gode fysiske forhold 6g tilfredsstillende vandkvalitet kun kan mønstre en ubetydelig opgang af laks og havørred. Nemlig vandløb, hvor der findes 1 eller flere dambrug ned gennem forløbet. Samfundet kan i disse vandløb bruge millioner af kroner på naturgenopretning og rensning af spildevand, uden at antallet af vandrefisk øges af den grund. Skal det sikres, at de meget store summer, samfundet gennem de sidste 20 år har brugt på spildevandsrensning og vandløbsrestaurering, virkelig giver bonus i form af flere vandrefisk, vil det være nødvendigt at ændre lovgivningen vedrørende afgitring ved dambrug, ligesom det allerede nu må konstateres, at vedtagelsen om, at dambrugene i år 2005 skal afgive halvdelen af medianminimumsvandføringen, på det foreliggende grundlag er helt utilstrækkelig. Danmarks Sportsfisker­forbund vil med denne dokumentation øge indsatsen for, at smaltens nedstrøms passage sikres ved ændringer af den eksisterende lovgiv­ning. Tænk blot på, at hver gang en laksesmalt forsvinder ind på et dambrug, svarer det ifølge irske undersøgelser til et samfundsøkono­misk tab på cirka 150 kr. Der må således være en stor samfundsmæssig interesse i at sikre smalten fri passage.

Landsudvalget for Miljø- & vandpleje

UDSÆTNING

Der udsættes hvert år mere end 2 millioner havørredsmalt i Dan­

mark. Indtil for nylig har man antaget, at en smalt var klar til

mødet med det salte miljø, når den var blevet blank. Nye under­

søgelserviser imidlertid, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet.

Denne artikel beskriver disse undersøgelser og giver anbefalin­

ger vedrørende udsætning af smalt.

Af Christian Nielsen, Kim Aafestrup og Steffen Madsen D en naturlige produktion af ørred­

smolt i de danske vandløb er i dag

langt under den oprindelige. Det . skyldes primært menneskeskabte forringel­

ser af vandløbenes fysiske forhold og vandkvalitet. For at imødekomme ønsket

om flere havørreder ved de danske kyster

og vandløb, udsættes der derfor årligt et stort antal havørred smolt - i 1999 eksem­

pelvis omkring 2~ millioner (Peter Geertz­Hansen, DFU, pers. komm., 2000). Havør­

red smoltene udsættes både i vandløb (i ferskvand) som såkaldte mundingsudsatte

og direkte i havet ved de kystnære områder som såkaldte kystudsatte. Formålet med

mundings-udsætningeme er primært at mindske strejfraten til andre områder og

derved sikre en senere tilbagevending af gydemodne fisk til det vandløb, hvori den

pågældende udsætning finder sted. Formålet med direkte kystudsætninger er

derimod primært at øge antallet af havørre­der med henblik på rekreativt fiskeri ved de

pågældende kystområder. I hvor høj grad sidstnævnte bidrager med gydemodne opgangsfisk vides ikke med sikkerhed og i alle tilfælde må fiskene vælge opgangs­

vandløbene efter tilfældighedsprincippet, da fisken ikke har noget "hjemvandløb".

Overlevelsen af smolt og den senere tilbagevending af voksne, gydemodne fisk er afhængig af et samspil mellem miljø­

faktorer både i vandløbet og havet samt fiskens sm01tudvikling (vandringslyst og

evne til at leve i saltvand; se senere). I vilde ørredbestande vil udvandringen foregå

præcist, når fisken "er klar til det" - det vil sige når den har gennemgået vigtige

fysiologiske forberedelser (smoltifikationen). Den naturlige selektion sørger for, at smoltudvikling og smoltvandring er

optimeret til de lokale forhold, hvorved overlevelsen i havet bliver optimal. I for-

af havørredsmolt

bindeise med udsætninger af laksefisk er overlevelsen naturligvis den parameter, man

er mest interesseret i at optimere. Derfor er det vigtigt at have kendskab til blandt

andet, hvordan man vurderer fiskens smolt­status, samt hvor og hvornår smolt­

udsætningen bør foregå. I nærværende artikel beskrives de fysiologiske forandrin,

ger den unge ørred gennemlever i fersk­vand inden mødet med saltvandet for at

kunne klare omstillingen til det marine liv. Artiklen vil forsøge at afdække: "Hvad en

smolt egentlig er" - specielt med henblik på hvilke faktorer, der bør tages hensyn til ved

udsætning af smolt. En beskrivelse af de

faktorer, der er bestemmende for overlevel­sen i tlavet, ligger derimod uden for formålet med denne artikel.

Havørredens livscyklus Havørredens livscyklus indebærer ophold i

både ferskvand og saltvand . Et til 3 år efter klækningen i ferskvand forlader ynglen opvækst-vandløbet og vandrer nedstrøms

og ud i havet for at udnytte det større fødepotentiale her. Overgangen fra levevis i

ferskvand til saltvand er en meget kritisk fase i havørredens livscyklus primært på

grund af den omfattende ændring af vandmiljøets fysiske og kemiske forhold.

Inden havvandringen gennemgår den unge ferskvandsørred (parr) derfor en lang række

ændringer, både synlige (udseende og adfærd) og usynlige (ændringer af krops­

funktioner), som har et fælles formål: At "forberede" ørreden på mødet med det

salte miljø. Sammenfattende kaldes disse. ændringer for parr-smolt transformationen eller smoltifikation, og resultatet er, at den ferskvandslevende parr forvandles til en saltvandstolerant smolt, hvis grundlæg­

gende livsfunktioner og vækst kan oprethol­

des efter udvandringen til havet. Hele processen styres af hormonsignaler i fisken, der igangsættes og synkroniseres af ydre

forhold (stigende dagslængde og vand­temperatur), således at udvandringen sker

på det mest gunstige tidspunkt. Hos de fleste laksefisk foregår smoltifikationen om foråret og under typiske danske forhold

starter ændringerne så småt i februar måned og kulminerer senere på foråret, mens fisken stadig befinder sig i ferskvand. Efter en vækstperiode på normalt 1-2 år i havet vil kønsmodningen begynde at indtræde. Selve kønsmodningen er

3

uforenelig med at leve i saltvand og en tilbagevandring ti l ferskvand igangsættes. Hovedformålet er at vende tilbage til det eksakt samme vandløb, hvor ørreden nog le år tidligere blev klækket. Laksefisk viser en meget høj grad af "hjeminstinkt".(homing) -et instinkt som i høj grad styrkes under smoltifikationsprocessl3n. Det vandløb, fisken befinder sig i på dette tidspunkt, vil blive "opfattet" som hjemvandløbet og vil blive brugt som navigationsmål for tilbage­vandringen.

Smoltifikation De fleste havørredopdrættere og sportsfi­skere forbinder umiddelbart betegnelsen "smolt" med en "sølvblank ørred". Denne simple beskrivelse er ikke direkte forkert, men er heller ikke en fuldt ti lfredsstillende beskrivelse af en funktionel smolt (se senere). De vigtigste ændringer, der sker med fisken under smoltifikationen, er de ændringer, der sker med fiskens grundlæg­gende kropsfunktioner, såsom evnen til at regulere vand- og saltbalancen i kroppen (osmoregulering). Den evne er direkte bestemmende for ørredens overlevelses­chancer efter mødet med saltvand. Overgang fra ferskvand til saltvand kræver en fuldstændig ændring i ørredens måde at opretholde salt- og vand balancen på.

Osmoregulering Ørreden skal som alle andre dyr opretl'1olde en relativ konstant mængde af salt og vand i kroppen for at sikre, at cellefunktionerne kan opretholdes. De vigtigste organer, der hjælper fisken med dette er gælle, nyre og tarmsystemet. Der er stor forskel på fiskens "problemer", og hvorledes den løser dem i henholdsvis fersk- og saltvand. Ørredens blod og det omgivende vand i gællerne er kun adski lt af et tyndt cellelag, hvor vand og salte kan trænge igennem - ørreder er altså "utætte". Når to opløsninger - i dette

tilfælde fiskens blod og det omgivende vand - med forskellige koncentrationer af salt er i kontakt med hinanden, vil salt altid bevæge sig fra opløsningen med den højeste til opløsningen med den laveste saltkoncentration (diffusion), mens vand vil bevæge sig i modsat retning. Denne passive bevægelse af vand kaldes osmose og vil søge at udligne koncentrations­forskellene.

I ferskvand er koncentrationen af salt i fiskens blod meget højere end i det omgivende vand og da fisk er "utætte" mister fisken hele tiden salt over gællerne, samtidig med at vand trænger ind i fisken. For at modvirke det konstante salttab må fisken optage salt blandt andet fra føden, men også direkte fra det omgivende vand, hvor der jo ikke er ret meget salt! Salt­optagelsen foregår i gæl lerne ved en proces, der koster energi. Samtidig må fisken udskille af det overskydende vand i nyren i form af en meget vandig urin.

I saltvand er situationen den modsatte. Havet er på mange måder "en ørken" for fisken, da det har et saltindhold,.der er meget højere end i fiskens blod. Det betyder, at fisken hele tiden vil miste vand over gæl lerne samtidig med, at der trænger salt ind i fisken. Fisken vil med andre ord blive dehydreret: Den vi l skrumpe ind og kan dårligt fungere. I løbet af kort tid vil der kunne mistes så meget væske, at livsfunktionerne dårligt kan opretholdes. Den eneste måde fisken kan genvinde vandtabet på, er ved at drikke saltvand . I tarmsystemet, optages dernæst salt og vand sammen og til sidst udskilles det overskydende salt i gællerne: Fisken har nu genoprettet sin vand- og saltbalance. Saltudskillelse er ligesom saltoptagelse energikrævende og foregår i nogle specielle cel ler (kloridcel/er') i fiskens gæller, ved hjælp af et såkaldt enzym (="saltpumpe", Na+,K+-ATPase). Helt simpelt: Jo mere af

denne pumpe, fisken er udstyret med i gællerne, desto mere salt kan den skille sig af med, og desto bedre kan den overleve i det salte havmiljø.

Biologisk smoltvindue Under smoltifikationen er en af de største opgaver for ørreden altså at forberede sig på at skulle til at osmoregulere i saltvand. Det sker blandt andet ved, at fisken, i god tid inden vandringen , begynder at produ­cere "saltpumper" i gællens kloridceller, så beredskabet er klart i det øjeblik, fisken nærmer sig saltvand. I den sidste fase af smoltforløbet .er fisken fuldt forberedt og kan nu klare et direkte møde med det salte miljø. Samtidig med ændringen af fiskens gælle sker der et utal af ændringer i mange andre organer og organfunktioner, som er med til at sikre fiskens nedvandring og mulighed for at klare sig i havet (se figur 1).

Hvordan ved fisken nu, at tiden nærmer sig, og at det er tid til at smoltificere? Som det er tilfældet med mange andre dyre­arter, er fisken følsom over for den for­øgede dagslængde og de stigende vandtemperaturer i løbet af foråret, og det er disse signaler der får fisken i "smolt­humør". Smoltifikationen er energi­krævende, og det er "dyrt" at opretholde det ovennævnte beredskab. Det under­bygges af forsøg, der har vist, at smolt kun er fuldt funktionelle (beredte) "saltvandsfisk" i en kort periode IV Dette korte tidsrum betegnes som fiskens "biologiske smolt­vindue" og vinduet skal være "åbent", inden smolten kan og vi l begynde sin vandring ud i saltvandet. Den enkelte smolt er altså kun i stand til at vandre ud i saltvand i en kort periode på ganske få uger.

Smoltprocessen styres i sidste ende af fiskens gener. I en ørred bestand er der en naturlig variat ion i den genetiske sammen­sætning, og derfor er det ikke overra­skende, at fiskenes udvikling ikke forløber

• Kropsform torpedoformet • Større svømmeblære sikrer opdrift

• Hormonniveauerne ændres drastisk

• Synspigmentet ændres til syn på dybt vand

• Lugtesansen skærpes: homing

• Drikkeevne udvikles • Gællerne

• Skællene bliver sølvblanke

udvikler saltpumper • Tarmfunktion

udvikles til drikning

• Nyren nedsætter urinproduktion

• Aggressivitet nedsættes

• Svømmekapacitet nedsættes

• Nedstrømsvandring

• Fedtsammensætning og -indhold ændres

Figur 1. Sammenfatning af hvilke ændringer en havørred gennemgår under parr-smolt transformationen.

4

helt parallelt, selvom de udsættes for de samme ændringer i dagslængde og vandtemperatur. Variation i smoltudviklingen hænger desuden sammen med den forudgående vækst på parr-stadiet.

Afsmoltifikation Hvis en smolt ikke n'år ud i havet i "smolt­vinduet", vil den atter miste evnen til at opretholde salt- og vand-balancen i havet. Den manglende udvandring kan skyldes forsinkelse ved fysiske forhindringer i vandløbet eller som i dambrugsopdræt, at fisken holdes i ferskvandsdamme under smoltifikationen. Smolt-vinduet lukkes igen, og man taler om at fisken afsmoltifiserer og mister sin vandringstrang. Mængden af saltpumper falder igen, og fisken trives bedst med i dette tilfælde at blive endnu et år i ferskvand og vente på, at "vinduet" åbnes igen det næste forår. Først da har fisken igen en mulighed for at vandre ud i havet. Afsmoltifikationen er blandt andet styret af vandtemperaturen og i varme forår vil ørredens afsmoltifikation indtræde tidligere end i et normalt år. Hvis fisken når til havs - eller udsættes heri - på det rette tidspunkt, vil afsmoltifikationen ikke indtræde og fisken vil opretholde sin evne til at leve og vokse til havs.

Vurdering af smoltstatus og udsætning af smolt Som antydet i det forrige er tidspunktet for smoltudsætningen altafgørende for fiskens vandringstrang og overlevelsesmuligheder i havet. Vilde smolt finder selv ud af, hvornår de er "klar" til mødet med saltvandet, hvorimod tidspunktet for udsatte fisks møde med saltvand primært er bestemt af de pågældende foreninger, der varetager udsætningerne. For at få optimalt udbytte af udsætningen er det vigtigt at have kendskab til, "hvor" fisken befinder sig i smoltifikationsprocessen på udsætnings­tidspunktet. Derfor har man i en del år forsøgt at finde brugbare mål for dette. Ofte bedømmes en opdrættet smolt alene på dens blankhed . En undersøgelse af fiskens evne til at leve i saltvand giver dog en langt bedre vurdering af fiskens status. Dette kan gøres i en såkaldt saltvandstest, hvor typisk 10 fisk overføres til et kar med saltvand (3,0% saltvand; Nordsøvand indeholder ca. 3,5% salt) i 24 timer. Efter 24 timer aflives fiskene og der udtages blod- og muskel­prøver. Mængden af salt i blodet måles, og er et direkte udtryk for fiskens evne til at udskille salt : Jo højere saltindhold, desto mindre chance for at overleve. Et andet mål for fiskens tilstand er vandindholdet i musklerne. Et stort vandtab efter saltvand­soverførsien er skadeligt for funktionen af kroppens celler og vil altid modsvares af et højt saltindhold i blodet. Analyser af gællernes "saltpumper" (Na+,K' -ATPase enzymet) viser, at mængden af disse stiger under smoltifikationen, i takt med at fisken bliver bedre til at klare saltvandstesten. Afsmoltifikationen kendetegnes ved, at evnen til at leve i saltvand og saltpumpe mængden falder drastisk i løbet af få uger.

Derfor kan mængden af saltpumper også bruges som et godt mål for ørredens smoltstadie.

Betydning for kystudsætninger Når der udsættes laksefisk direkte i saltvand, er det værdifuldt at have kend­skab til fiskenes evne til at modstå saltstress på udsætningstidspunktet. Udsættes smalt uden for det "biologiske smaltvindue" kan

A 8

7

6

5

4

3

2

O Feb.

B .......

man risikere, at fiskenes saltstress øges i en sådan grad, at deres overlevelses­muligheder forringes. Forsøg har vist, at selvom fiskene ikke dør direkte af salt­stresset, kan de sagtens have ophobet så meget salt i blodet, at deres svømme­egenskaber bliver stærkt forringede. Det bevirker, at de søger mod overfladen og dermed bliver et let bytte for både fugle og rovfisk. Man vil altså kunne reducere den

7

6

5

4

3

2

O Juni

O- <: (I) ~ ~ 8 ~

~ 7

~ :::s ...... O O-,""" 7 ;;.- 6 ~ ""i

,""" ~ (I) ...... 6 ........ :::s ~ 5 (I) O-ro 5 ~ ~ (I)

:::s ~ 4 I"+l O.; 4 ~ ,.., El ~ r:/l

3 ........ p;-= 3 (:: ,.., O.; 2 2 O- "'d ...... r:/l - ~ ""i ro ~ O

CI:l ~ ()

O O (I) (I)

Feb. Mar. Apr. Juni ::n :::s r:/l

~

p;- ~ ~

C

T 7

7 /I--_x//~l\ 6

6 "'[ 1 \f 5

5 ,/1- -L~T 4 4

..L -L 3

3

2 2

O O Feb. Mar. Apr. Maj Juni

Måned

Figur 2. Vandrende fisk i procent af det totale antal udsatte fisk (søjler) og dambrugsprofil af middel saltpumpe aktiviteten (o) i gællerne hos bestanden af F1 ørreder, der blev benyttet til udsætningerne. Pilene markerer de forskellige udsætningstidspunkter. - efter / 3/ .

5

samlede dødelighed ved at udsætte dem på det tidspunkt, hvor flest mulige fisk i den 'pågældende population er smoltificerede. Hvis fiskene udsættes direkte på kysten blot få uger før eller efter det "biologiske smoltvindue" er åbent, vil de måske nok umiddelbart være i stand til at overleve, men deres vækstpotentiale vil ofte være stærkt nedsat. Dette fænomen kaldes "stunting", og det resulterer i abnorme "dværgfisk", som i den sidste ende vil dø.

Betydning for mundingsudsætninger Ved mundingsudsætninger af smolt er det vigtigt, at fiskene i kke er har mistet deres "vandrings-trang" på udsætningstids­punktet. I så fald vil de ikke bevæge sig det sidste stykke ned ad åen og ud i havet, men derimod forblive i vandløbet som potentielle konkurrenter og muligvis endda prædatorer på vandløbets juvenile vild­ørreder. Mundingsudsætninger skal med andre ord foregå, inden afsmoltifikationen indtræder. Hvis man ønsker, at den udsatte ørred skal kunne finde tilbage til udsætningsvandløbet, er det desuden vigtigt at tage hensyn til den kritiske "prægning" på vandløbet, som sker i løbet af smoltprocessen. Derfor er det generelt ønskeligt at udsætte fisk så tidligt som muligt under smoltudviklingen.

Danske undersøgelser af havørred smaltens biologi Smoltudviklingen hos danske havørreder er aldrig tid ligere blevet undersøgt systematisk med henblik på optimering af kyst- og mundingsud-sætninger. Igennem to projekter støttet af Handlingsplanen for Fiskeplejen i hhv. 1997 og 1998, har forfatterne fra Odense Universitet under­søgt graden og varigheden af smoltifikationen hos udvalgte danske op­drætsstammer af havørred /2/. Havørred­stammerne blev udvalgt med henblik på deres kvantitative betydning for de hjemlige smolt udsætninger.

Overlevelse og vækst efter udsætning i saltvand Betydningen af udsætningstidspunktet for overlevelse og vækst hos ørredsmolt udsat direkte i saltvand blev desuden undersøgt. Opdrætsørreder blev udsat direkte i salt­vand i februar, april og juni på Odense Universitets marine station i Kerteminde. Saltvand blev pumpet direkte fra fjorden ind i karrene, således at saltstyrken varierede naturligt som ude i fjorden . Ørrederne blev fodret dagligt og væksten hos de overle­vende fisk fra de forskellige udsætnings­grupper blev løbende undersøgt indtil september.

Vand ri ngstrang efter udsætning i åen Med støtte fra Handlingsplanen for Fiskeplejen (1999-2001) er undersøgelser af sammenhængen mellem havørreders fysiologiske smoltudvikling og deres vandrings-trang iværksat i flere jyske vandløb. Som en del af dette projekt er

6

afkom af vildfisk (F1 = første generations opdrætsørreder) blevet udsat i et mellem­stort dansk vandløb (Salten Å) før, under og efter perioden med høj saltpumpe aktivitet /3/. Efterfølgende blev overlevelsen og antallet af vandrende individer fra de 3 forskellige udsætninger bestemt.

Undersøgelsernes resultater Dambrugsforsøgene viste, at samtlige undersøgte ørredstammer udviklede en markant forbedret evne til at klare saltvandstesten i en periode i foråret /2/. Samtidig steg mængden af saitpumper i gællerne i alle stammer. Karakteristisk var, at varigheden og intensiteten af "smoltvinduet" varierede mellem de forskellige ørredstammer. Fælles for næsten alle stammer var dog, at de begyndte at miste saltvandstolerancen allerede i april, i takt med at mængden af saltpumper i gællerne faldt. Denne afsmoltifikation foregik overraskende hurtigt (i løbet af kun 14 dagel) i alle ørredstammer, uden at fiskene vel og mærket samtidig mistede deres blankhed. Når ørrederne var begyndt at afsmoltifisere, medførte saltvandsoverførslerne så alvorligt saltstress, at fiskene ikke ville kunne overleve på længere sigt.

Saltvandsforsøgene viste, at de ørreder, der blev udsat direkte i saltvand i februar og april havde en langt højere overlevelse samt bedre vækst, end de ørreder der blev udsat i juni /2/.

Vandringsforsøgene viste, at de fisk, der blev udsat i marts (før høj saltpumpe aktivitet) ventede ca. en måned i åen inden de vandrede nedstrøms, mens fiskene, der blev udsat i april (med høj saltpumpe aktivitet), påbe.gyndte vandringen umiddel­bart efter udsætningen (Fig. 2A,B). Begge udsætningsgrupperne vandrede i den samme periode. Kun et fåtal af de fisk, der blev udsat i maj (begyndende afsmoltifikation), vandrede nedstrøms (Fig. 2C). Forsøget viser, at havørredsmoits "vandrings-trang" er korelieret med salt­pumpe aktiviteten i gællerne. Overlevelsen Qg antallet af vandrende fisk afhang af udsætningstidspunktet. Ørreder, udsat midt i marts (som præsmolt), havde både d~n højeste overlevelse (80 %) og det højeste antal vandrende fisk (49,5 %). I maj, hvor afsmoltifikationen var indtrådt, var antallet af vandrende fisk mindst (9,5 %), mens størstedelen af fiskene forblev i vandløbet (65,5 %). Fra maj udsætningen overlevede 75 % af fiskene. Ørrederne fra april udsætningen (udsat som smolt) havde en vandringsprocent på 34,5 og en overlevelse på 60 % /3/. I dette tilfælde blev det største smolt afkast altså opnået ved at udsætte fiskene tidligt - midt i marts, men dette resultat kan afhænge af prædationstrykket, der kan variere fra vandløb til vandløb.

Konklusion og betydning for hjemlige udsætninger • Blankheden af havørredsmolt er ikke en

pålidelig indikator på fiskens egnethed til saltvandsudsætning. Sammenhængen mellem smolts blankhed og deres

saltvandstolerance er mest upålidelig under afsmoltifikationen, hvor bIankhe­den først forsvinder væsentligt senere end saltvandstolerancen.

• Vandindholdet i musklerne efter 24-timers saltvandstest er en let og brug­bar metode til at undersøge udvikling­en af saltvandstolerancen hos ørre­der. Disse målinger kan foretages ude på dambrugene.

• Samtlige undersøgte ørred-stammer udviste stigninger i saltvandstolerancen og "salt-pumpe" mængden i gællerne i løbet af foråret. Tidspunktet og varig­heden af perioden med maximal salt­vands tolerance og "saltpumpe" udvikling varierede mellem stammerne, men alle stammer mistede disse egenskaber i løbet af april måned. Med baggrund i omtalte 2-årige undersøgelse foreslås, at kystud­sætninger af havørredsmolt foretages før saltvandstolerancen er mistet, hvilket vil sige ikke senere end midten af april for de fleste af de undersøgte populationer.

• Havørredsmolt vandrer, når de har stor saltpumpe aktivitet i gællerne og denne parameter kan derfor bruges som indikator for "vandrings-trangen" i forbindelse med udsætninger.

• Mundingsudsætninger bør udføres på det tidspunkt, hvor flest mulige fisk i

. den pågældende population har størst "vandrings-trang". Forsøgene viser, at disse udsætninger bør foregå i slutnin­gen af m?rts og helst ikke senere end starten af april. D

FORFATTERLISTE ~-----,

Christian Nielsen ' , Kim Aarestrup' & Steffen S. Madsen'

, Biologisk Institut, SDU, Odense Universitet

2 Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Ferskvandsfiskeri, Silkeborg

REFERENCER

/1/ Nielsen, C., S. S. Madsen & B. Th. Bj6rnsson (1999). Changes in branchial and i~testinal osmoregulatory rnechanisms and growth hormone levels during smolting in hatchery­reared and wild brown trout. J. Fish Biol. 54, 799-818.

/2/ Nielsen, C. & Madsen S. S. (1999). Projekt "Smoltvindue hos ørred, Saima trulta". DFU­rapport nr. 70-99.

/3/ Aarestrup, K, C. Nielsen & S. S. Madsen (2000). Relationship between gill Na<, K<­ATPase activity and downstream movement in domesticated and first-generation offspring of wild anadromous brown trout (Saima trutta). ean. J. Fish. Aquat. Sei., In press.

SMOLTTAB VED OPSTEMNINGER

Af Frank Larsen, Cand. scient., Hans Jørn Christensen og Kim Aarestrup, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for FerskvandSfiskeri, Silkeborg.

I 1997 er der udført en under­

søgelse af smaltvandringen

forbi to opstemninger ved dam­

brug i Omme Å ved hjælp af

radio-telemetri. Den gav et ind­

blik i, hvorledes smalten bevæ­

gede sig omkring darT]bruget,

og hvor smalten eventuelt for­

svandt hen. Denne artikel be­

skriver resultaterne af under­

søgelsen.

N år smolt påbegynder deres vandring

mod havet, vil de typisk have en naturlig dødelighed på 1-2% per km

vandløb, Flere danske og udenlandske

undersøgelser af smoltvandringen har imidlertid vist ( f, eks / 1/, / 2/ og / 3/ ), at menneskelige påvirkninger i form af

opstemninger kan øge smoltdødeligheden

med op til 70% ved blot en enkelt opstemning, selvom der er etableret en

smoltpassage ved opstemningen, På trods af en samstemmende opfattelse af

øgede smoltdødeligheder ved opstem­ninger er der endnu ikke fremkommet en­

tydige forslag til, hvordan man kan forbedre smoltpassager, Dette skyldes især, at de

fleste undersøgelser indtil videre har foku­seret på at belyse størrelsen af et smalttab

og knap så meget på årsagerne til smolt­tabet. For at kunne belyse årsager til et

smolttab ved en opstemning er det nød­vendigt at kortlægge smoltvandringen på

individniveau, idet man skal være i stand til

. at kunne afgøre, om en smolt er tabt på grund af prædation, desmoltificering eller

noget helt tredje, Såfremt man får klarlagt årsager til smolt­

tab ved opstemninger, er der et grundlag for at få forbedret effektiviteten af smolt­passager. Det kan være til gavn i de vand­

løb, som har en eller flere opstemninger. Særlig gavn-ligt vil en øget effektivitet af

smoltpassager være i de vandløb, hvor opstemninger for-årsager så store smolttab,

at man kan tale om en flaskehals for

laksefiskenes popu-Iationsstørrelse, I 1997 lavede vi derfor en undersøgelse af

smoltvandringen ved to opstemninger /4j. Undersøgelsen blev foretaget med radio­telemetri (se faktaboks), således at smol­

tene kunne moniteres enkeltvis, Formålet med undersøgelsen var primært at klar­

lægge årsagerne til et eventuelt smolttab, Før vi beskriver undersøgelsen, vil vi dog

først kort fortælle, hvordan et typisk dam­brug uden afgitring til fødekanalen er op­bygget.

Smoltpassager ved dambrug Ved et dambrug uden afgitring til føde­kanalen har smolt to forskellige passage­

muligheder for at vandre nedstrøms

dambruget. Den første passagemulighed, findes ved

opstemningerne ( figur 1), hvor smolt kan vandre ind i det oprindelige åleje også kal­

det det døde åleje, Som passagemulighed er det døde åleje klart at foretrække, idet

smolt her påvirkes mindst muligt af dam­

bruget. Den anden passagemulighed smolt har

for at vandre nedstrøms dambruget, er gen­nem fiskepassagen også kaldet ungfiskes-

lusen (se figur 1), I Danmark er det ved lov

bestemt, at der minimum skal løbe 10 liter i

sekundet i en ungfiskesluse, uanset vand­løbets størrelse, Denne lov må betegnes som uhensigtsmæssig, Alt andet lige må smolt således have lettere ved at finde en

ungfiskesluse i et lille vandløb end i et stort vandløb, idet den procentvise vandføring i ungfiskeslusen i et lille vandløb vil være

størst. Med hensyn til udformningen af ungfiskesluser findes der ingen bestemmel­

ser, men de fleste ungfiskesluser består i dag af lukkede PVC-rør med en diameter

på 10 cm,

Foruden en ungfiskesluse i fødekanalen kan smolt endvidere have mulighed for at

vandre nedstrøms dambruget via et overløb i fødekanalen (figur 1), Overløb i en føde­

kanal finder sted, når et dambrug trækker mere vand ind i fødekanalen, end der skal

bruges til dambrugsbassinerne, Det over­skydende vand ledes tilbage til vandløbe't,

og ved nogle (ikke alle) dambrug kan det overskydende vand bruges 'som en alter­nativ smoltpassage, Reelt set bør oversky­

dende vand dog ledes i det døde åleje, idet en større vandføring i det døde åleje vil lok­

ke flere smolt til at vandre heri, hvilket jo '

som nævnt er at foretrække,

Forsøgsdesign For at klarlægge smoltvandringer ved op­

stemninger undersøgte vi i 1997 smolt­vandringen ved to dambrug i Omme Å, Det var ikke muligt at skafte nok vildsmolt til

radiomærkning, så vi brugte dambrugs­opdrættede smolt i stedet for, Vi mærkede

2

2

2

Fødekanal

Døde åleje )

Figur 1. Skitse af et dambrug uden afgit­ring til fødekanalen, Dambrugets bag kanaler, slambassin og afløbs­vand er ikke vist. Pilene viser strømmens retning, 1. Opstemninger ved henholdsvis fødekanal (1. a) og det døde åleje (1. b) 2, Dambrugsbassiner. 3, Mulighed for overløb i enden af

fødekanal. 4, Ungfiskesluse,

7

Radio-telemetri Princippet i radio-telemetri er simpelt. Forsøgssmoltene får hver indopereret en radiosender i bughulen. Radios­enderne sender herefter konstant og med hver sin frekvens, således at der

.' kan skelnes mellem dem. Oppe på vandløbsbredden modtages sender­nes signaler af en radiomodtager. Radiomodtageren kan være en fast placeret lyttestation, som registrerer smoltene, efterhånden som de pas­serer lyttestationen. Radiomodtage­ren kEm også være håndbåren, med hvilken man kan gå rundt og positio­nere alle smoltene med en halv me­ters nøjagtighed.

smolt to gange med et par ugers mellem­rum. Ved hver mærkning blev smoltene op­delt i to grupper, således at der kunne ud­sættes en gruppe cirka 1 kilometer op­strøms hvert dambrug. Det vil sige, at der i alt blev udsat 4 radio-mærkede grupper af smolt. Ved at udsætte smoltene cirka 1 kilo­meter opstrøms dambrugene var det muligt at finde dødeligheden 'på både en vand­løbsstrækning samt dødeligheden ved dambrug. Endvidere ville radio-telemetrien, i form af strategisk placerede lyttestationer samt håndbårne radiomodtagere, give mu­lighed for at kortlægge årsagerne til mulige tab af smolt. Endelig muliggjorde forsøgs­designet, at vi kunne sammenligne effektiviteten af en 30 I/s ungfiskesluse med effektiviteten af en 10 I/s ungfiskes­luse. En 30 I/s ungfiskesluse svarede til cirka 5% af vandføringen i fødekanalen.

Smolttabet Det totale smolttab på en vandløbsstræk­ning var 2% sammenlignet med et tab på 29% på en dambrugstrækning (se tabel 1). Både vandløbs- og dambrugsstræk­ningerne var cirka 1 kilometer, hvilket vil sige, at et dambrug i gennemsnit øgede smoltdødeligheden med en faktor 15. Der var imidlertid stor varians på smolttabet mellem de fire udsætninger, idet de havde et smolttab varierende fra 0-64%.

Årsager til smolttabet Problemer omkring afgitring er i en anden artikel i dette nummer af Miljø- og Vand­pleje beskrevet som værende en del af år­sagen til smolttab ved nogle dambrug /3/. Ved de t.o dambrug i denne undersøgelse blevet mindre antal smolt ligeledes tabt ved at de trak gennem et gitter, men langt det meste af smolttabet skyldtes prædation og desmoltificering.

Vi vurderede, at prædation udgjorde mak­simalt 27% af smolttabet (se tabel 1). Det var i nogle tilfælde vanskeligt at vurdere, om en smolt var ædt eller om den lå død på vandløbsbunden, så derfor er prædations­raten et estimat. Mulige prædatorer var ged­der, større bæk- og regnbueørreder samt fiskehejrer, og disse præderede i området umiddelbart opstrøms opstemningen til

8

fødekanalen samt i selve fødekanalen. Desmoltificering udgjorde minimum 73%

af smolttabet, det vil sige at hovedparten af smolttabet skyldtes, at smoltene standsede op og blev til bækørreder. Desmoltificeringen foregik de samme ste­der som prædationen, det vil sige i området umiddelbart opstrøms opstemningen til fødekanalen samt i selve fødekanalen. Selv om desmoltificering ikke direkte medførte en reduktion af ørredbestanden, så er området umiddelbart opstrøms opstem­ningen til fødekanalen samt selve føde­kanalen dog uegnet som ørredhabitat, hvorfor det må betragtes som højst tvivlsomt, om ørrederne ville kunne overleve til næste år. Vi vurderede det derfor rimeligt at betragte de desmoltificerede smolt som tabte smolt.

Det var i undersøgelsen ikke muligt at vur­dere, hvorfor smoltene desmoltificerede, men der findes flere mulige forklaringer.

Smolttab vandløb ................... 2% Smolttab dambrug ................ 29% Desmoltificering dambrug ... 73% Prædation dambrug .............. 27%

Tabel 1. Det samlede smolttab på vand­løbsstrækning og ved dambrug samt de vurderede årsager til smolttabet ved dambrug.

Døde åleje ............... : .............. 19% 10 lis ungfiskesluse .............. 54% *30 I/s ungfiskesluse ............. 90% * der kunne ikke skelnes mellem, om smalt som van­drede nedstrøms dambruget benyttede ungfiske­slusen eller overløbet

Tabel 2. Effektiviteten af de enkelte passageløsninger.

Desmoltificeringen kan skyldes, at smoltene mistede orienteringsevnen i det langsomt flydende vand. Det kan også skyldes, at smoltene er blevet skræmt af prædatorer, og at smol-tene som følge heraf indstillede vandringen. Endelig kan det også skyldes, at smoltene har været modvillige til at passere opstemningen eller ungfiskeslusen. En amerikansk undersøgelse /5/ har således vist, at smolt kan være modvillige til at trække ind i områder med ændrede strømhastigheder eller lysintensiteter. Opstemninger ændrer netop strøm­hastigheder, og ungfiskesluser, bestående af lukkede rør, ændrer både strøm­hastigheder og lysintensiteter.

Effektiviteten af fiskepassager Ved opstemningerne valgte 19% af smol­tene (tabel 2) at trække ind i det døde åleje, mens de resterende 81 % trak ind i føde­kanalen. At flest smolt trak ind i føde­kanalen skyldtes, at vandføringEln her var størst gennem det meste af undersøgel­sesperioden. I de få dage, hvor vand­føringen var størst i det døde åleje, valgte hovedparten af smoltene at trække ind i det døde åleje. Smolt, som trak ind i det døde åleje, blev betragtet som værende passeret nedstrøms dambruget.

Smoltene havde tilsyneladende lettere ved at passere gennem en 30 I/s ungfiskesluse

end en 10 I/s ungfiskesluse. I fødekanalen var det således kun 54% af smoltene, som trak gennem en 10 I/s ungfiskesluse mod 90% af smoltene ved en 30 I/s ungfiskes­luse. Desværre er tallene ikke helt sammen­lignelige. Den eneste periode, hvor der var et overløb i fødekanalen, faldt således sam­men med den periode, hvor ungfiskeslusen var sat til 30 I/s, og dette har sandsynligvis overestir:neret effektiviteten af den 30 I/s ungfiskesluse, idet vi ikke kunne skelne mellem, om smoltene passerede dambru­get via ungfiskeslusen eller via overløbet. Overløbet blev vurderet til at være langt mere end 30 I/s. For både den 10 I/s og den 30 I/s ungfiskesluse gør det sig dog gældende, at de resulterede i et smolttab.

Konklusion De to dambrug øgede i denne undersø­gelse det naturlige smolttab med en faktor

. 15. Der var imidlertid stor varians i smolt­tabet, hvilket især skyldtes varierende vand­føringer. I perioder med stor vandføring var smolttabet mindst, hvilket især skyldes en øget passageeffektivitet af det døde åleje. Årsagerne til smolttabet var hovedsageligt, at smoltene standsede op og blev til bæk­ørreder, men det kunne ikke belyses, hvor­for smoltene standsede op. Endelig var der indikationer på, at en 30 I/s ungfiskesluse havde en større effektivitet end en 10 I/s ungfiskesluse. Imidlertid resulterede også den 30 I/s ungfiskesluse, svarende til cirka 5% af vandføringen i fødekanalen, i et smolttab.

Undersøgelsen har således været i stand til at give svar på nogle spørgsmål, men ik­ke alle. Der er derfor behov for yderligere undersøgelser, som især kan besvare følgende: • Er smolt modvillige til at passerer

opstemninger og ungfiskesluser? • Hvordan. er smoltens specifikke adfærd,

når den møder en opstemning? • Hvor stor en procentdel af vandføringen

skal der afgives til fiskepassager for at undgå smolttab? D

REFERENCER /1/ Jensen, AR. & Sivebæk, F. 1997. Smaltfangst

med fælder og passageforhold forbi spærringer. 'DFU-rapport nr. 40b-m: pp. 1-31 .

/2/ Netties, D.C. & Gloss, S.P. 1987. Migration af Landlocked Salmon Smolts and Effectiveness af a Fish Bypass Structure at a Small.scale Hydroelectric Facility. North American Journal af Fisheries Management. 7, pp. 562-568.

/3/ Aarestrup, K., Koed, A & Nielsen, C. 2000. Smaltpassage forbi opstemninger med speciel fokus på dambrug. Miljø- og vand pleje ?? pp. ??

/4/ Larsen, F. 1999. Migration af ørredsmolt (Saima trutta L.) omkring dambrug. Specialerapport ved Danmarks Fiskeri undersøgelser, Silkeborg.

/5/ Haro, A, Odeh, M., Noreika, J., & Castro­Santos, T. 1998. Effect af Water Acceleration an Dawnsteam Migratory Behaviour and Passage af Atlantic Sal mon Smolts and Juvenile American Shad at Surface Bypasses. Transactions af the American Fisheries Society. Vo1J27, pp. 118-127.

I I

SMOLTPASSAGE FORBI DAMBRUG

Af Kim Aarestrup (FFI, Silkeborg), Anders Koed (FFI, Silkeborg) & Christian Nielsen (SDU, Odense Universitet)

I denne artikel dokumenteres for første gang, hvor stort et

smolttab, der sker ved passage forbi dambrug. Mellem 18 og

71 % af alle smolt, der forsøger at passere et dambrug, ender

deres dage i fødekanaler og bag kanaler på dambrugene.

.'

I de senere år har Danmarks Fiskeri undersøgelser undersøgt overlevelsen hos ungfisk af laks og havørred (også

kaldet smolt) under deres nedvandring mod havet om foråret. Det er påvist, at fiskenes overlevelse under nedvandringen påvi rkes af såvel natu rl ige som menneskeskabte forhold, For eksempel har man konstateret en voldsom overdødelighed under smolts nedvandring gennem søer dannet ved opstemninger / 1/ / 2/. Faktisk er døde­lighedeme flere steder så store, at det er umuligt at skabe selvreproducerende bestande,

Der findes en række typer opstemninger i danske vandløb, som ikke medfører egentlig sødanneise, Dette ses blandt andet i forbindelse med dambrug, vandmøl­ler og mindre vandkraftværker. Der er kun Javet få undersøgelser af, om smolt har en forøget dødel ighed ved passage af disse opstemninger, men foreløbige resultater har indikeret, at det kunne være tilfældet / 3/ , Nærværende artikel beskriver en ny undersøgelse af smoltdødeligheden ved passage af dambrugsopstemninger, Undersøgelsen er finansieret af fiskepleje­mid lerne og Miljøministeriet.

Love og regler , I dag findes der 423 dambrug i de danske vand løb, I forbindelse med stort set alle brugene er der etableret opstemninger i vandløbene, I fiskeri loven er der givet to alternative modeller til at sikre smolts passage forbi dambrug (for illustration se for eksempel / 4/ ): 1) fiskene ledes enten udenom dambruget ved hjælp af et 10 mm gitter placeret i indløbet, el ler 2) fiskene ledes igennem dambrugets fødekanal , hvor 10 mm afgitringer opsat ved de enkelte damme, sikrer, at fiskene ikke kommer ind i dammene, Uanset hvil ken mOdel,det drejer sig om, skal der samtidjg være etableret en såkaldt ungfiskesluse, Denne består typisk af en 10 x 10 cm udskæring i selve opstemningen eller i enden af fødekanalen, Udskæringen skul le principielt give en vandføring på cirka 10 I/s, hvilket i dag er

9

lovgivningens minimumskrav til vand afgivet i ungfiskepassagerne.

I henhold til den ny vandforsyningslov skal dambrugene i år 2005 afgive mindst 50 % af vandløbets medianrninimumsvandføring til faunapassage, men det er uklart, hvor meget vand der reelt skal til for at en passage virker tilfredsstillende for både op­og nedtrækkende fisk. Allerede på nuværende tidspunkt har man ved adskillige dambrug etableret passager, som tager hensyn til de fremtidige krav. Det er endnu ikke undersøgt, om såvel de nye som de gamle regler er tilstrækkelige til at sikre smoltens fri passage.

Undersøgelsen Nærværende undersøgelse fra 1998 blev udført i Salten og Mattrup Å, der begge løber til Gudenåen. Formålet med undersø­gelsen var 1) at klarlægge om der eksisterer et tab af smolt ved forskellige opstemninger, 2) hvor stort et eventuelt tab er, samt 3) at give retningslinier vedrørende størrelsen af vandføringen til faunapassage, der er tilstrækkeligt til at sikre smoltpassage. Desuden ville vi undersøge, om smolt bliver forsinkede ved passagen af opstemningerne. En forsinkelse kan medføre at fisken enten afsmoltificerer og dermed mister vandringstrangen eller bliver udsat for en forøget dødelighed i havet, hvis den når så langt. Det skyldes, at smolts evne til at overleve i saltvand er nøje forbundet med fiskens evne til aktivt at udskille salte. Fysiologiske undersøgelser har vist, at denne evne hos ørredsmolt kun er optimal i cirka 3 uger /5/.

Metode Der er en række problemer, man skal være opmærksom på, når man undersøger effektiviteten af fiskepassager. For det første er det ikke det absolutte antal, men det relative mængde fisk, som kommer igennem passagen, der er afgørende for om den virker tilfredsstillende. Det vil sige at det er irrelevant om det er 10 eller lOOO fisk

Opstemning Art

Mattrup Mølle Ørred

Breinholm Mølle Dambrug Ørred

Breinholm Mølle Dambrug Laks

Lystrup Dambrug Ørred

Vellingskov Dambrug Ørred

Katrinedal Dambrug Ørred

Katrinedal Dambrug Laks

som passerer opstemningen, hvis man ikke ved hvor mange der faktisk forsøgte at passere. For at skønne den relative mængde fisk, som passerer opstemningen, skal man være opmærksom på, at der ofte sker et smolttab under vandringen ned gennem vandløbet. Dette tab er dog normalt ret beskedent, typisk under 1-2 %

per kilometer vandløb. For ørredsmolts vedkommende er der også det problem, at en del af de udsatte fisk ikke smoltificerer og derved forbliver i vandløbet som bækørreder. Derimod trækker stort set alle laksesmolt mod havet. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt at udsætte et antal smolt opstrøms en opstemning og så tælle, hvormange der passerer. For. i beregnin­gerne at tage højde for, at en del af de udsatte ørreder bliver i vandløbet, blev der i nærværende undersøgelse udsat smolt både umiddelbart opstrøms og nedstrøms fem opstemninger. Herved tages der højde for vandløbstabet, og det kan forudsættes, at den samme andel af de to udsatte grupper bliver i vandløbet. Fiskene er herefter genfanget i fælder og den relative udtræksandel anven.dt til at estimere tabet og derm'ed vurdere passagen ved de enkelte opstemninger. Fire af opstemningerne i undersøgelsen er tilknyttet dambrugsproduktion. Ved den sidste opstemning sker der ingen udnyt­telse af vandet, hvorfor alt vandet bliver afgivet som frivand. Nedstrøms de under­søgte opstemninger blev der i hvert vandløb opstillet fiskefælder, der dækkede hele vandløbet. Desuden blev der opstillet fælder i dambrugenes ungfiskesluser. På grund af fældernes mulige opstuvende effekt på nedtrækkende fisk blev der 2-3 gange om ugen elffsket på en cirka 10 meter lang strækning umiddelbart op­strøms fælderne. Disse fisk er medregnet som fangst. I den lukkede fødekanal ved Katrinedal dambrug (se senere) blev der også elfisket 2-3 gange ugentligt. Efter afslutningen af smolttrækket blev forsøgs­strækningerne elfisket for at estimere

Smolttab (%) Forsinkelse (50% fraktil) ved de enkelte

opstemninger

18% 9 dage

31% O dage

53% 7 dage

25 - 30% 3 dage

56 - 71% 4 dage

38 - 52% O dage

23 - 53% 3 dage

• ikke angivet, da fiskene skal ind igennem dambrugets fødekanal.

Tabel 1. Det relative smolttab og forsinkelsen ved passage af de enkelte opstemninger.

10

antallet af tilbageværende (residente) fisk.

Beskrivelse af opstemningerne Lystrup Dambrug er beliggende ved den nederste del af Lystrup Å, der er et tilløb til Salten Å. Der er et vandindtag til dambru­get og en 10 mm afgitring ved indløbet. På grundlag af opmåling af afstanden mellem gitterstavene, vurderes afgitringen at opfylde de lovmæssige krav. Fiskene skal passere ud over opstemningen (fungerer som ungfiskesluse), hvor stemmehøjden er 0,6 m. Medianminimumsvandføringen ved stemmeværket er 240 I/s.

Vellingskov Dambrug er beliggende ved selve Salten Å, cirka 2 kilometer nedstrøms Lystrup Å's udløb i Salten Å. Der er for nylig etableret et omløbsstryg, som er dimensio­neret til at tage alt overskydende vand. Hensigten er således, at stryget skal fungere som smoltpassage. Afgitringsforholdene vurderes som utilstrækkelige, da tremmeafstanden flere steder er over 10 mm. De utilstrækkelige afgitringsforhold betyder, at smalt har mulighed for at svømme gennem gitteret. Opstemningshøjden er cirka 1,4 meter, og medianminimumsvandføringen ved stemm'eværket er 940 I/s.

Katrinedal Dambrug er beliggende i Salten Å cirka 3 kilometer nedstrøms Vellingskov Dambrug. Der er etableret et omløbsstryg cirka 100 meter ovenfor opstemningen. Ti meter nedstrøms for vandindtaget til omløbet er der et vand­indtag til de øvre fiskedamme. Ved dette vandindtag er der etableret 10 mm afgitring (reel afstand 8 - 9 mm). Vandindtaget til de nedre damme (dambrugets hovedvand­indtag) er placeret i selve opstemningen. Her er der etableret en 30 mm afgitring, der dækker hele vandindtaget. Fiskene kan. derfor passere igennem dette gitter og ind i fødekanalen. Vandet i denne kanal fortsætter under Them-Bryrup landevejen og deles herefter i to fødekanaler. Den ene har en ungfiskesluse (vandføring målt til 12 I/s) placeret i enden af kanalen, mens den

Gennemsnitlig andel af vandføringen til

fiskepassage i forhold til medianminimums-vandføringen

138 +- 20%

68 +- 19%

66 +-18%

56 +- 19%

25 +- 6%

anden, på undersøgelsestidspunktet, ikke havde en ungfiskesluse pga. omlægninger i dambruget. I denne fødekanal løber hele vandføringen igennem et 10 mm gitter (reel afstand 8 - 9 mm), inden det løber ind i en dam. Stemmehøjden ved Katrinedal Dambrug er cirka 2 meter og median­minimumsvandføringen ved stemmeværket er lOOO I/s. Fra opstemningen ved Katrinedal og ned til fælden var der cirka 500 meter.

Mattrup Mølle er den øverste opstemning, der blev undersøgt i Mattrup A. Opstemningen er en gammel mølleopstemning med en stemmehøjde på cirka 2 meter. Næsten hele vandføringen løber frit ud over opstemningen enten via en slidske eller via en ældre modstrøms­trappe etableret i selve opstemningen. Der er etableret en ålekiste på stedet, men denne var ikke i drift i undersøgelses­perioden. En ganske lille del af vandet løber ud ved qet gamle møllehjul. Median­minimumsvandføringen er 463 I/s. Op­strøms opstemningen er der en lille lavvandet mølledam, men på grund af beliggenheden passerer størsteparten af hovedvandføringen ikke denne.

Breinholm Mølle Dambrug er etableret ved en gammel mølleopstemning, der er beliggende cirka 4 kilometer nedstrøms Mattrup Mølle. Et par hundrede meter opstrøms opstemningen er der etableret et omløbsstryg. Indtaget til dambruget er forsynet med en 10 mm afgitring, som overholder 10 mm kravet. Cirka 0,5 meter opstrøms afgitringen er der etableret en ungfiskesluse med udløb over i omløbsstryget. Vandføringen i ungfiskes­lusen er målt til cirka 12 I/s. Overskydende vand løber over opstemningen, der har en stemmehøjde på cirka 2,5 meter og en medianminimumsvandføring på ca. 550 I/s. Fra Breinholm Dambrug og nedstrøms til fælden var der cirka 1,5 kilometer.

Udsætninger De udsatte grupper af ørred- og laksesmolt bestod af mellem 127 og 500 fisk, med flest fisk i grupperne udsat ved de øverste opstemninger.

Resultater Tabet af smolt ved de respektive opstemninger er vist i tabel l Som det ses,

80 'il " 60 Q

e • o.

oD 40 ~ (5 20 8 rn

o o 20

var der et tab af smolt ved samtlige opstemninger. For opstemningerne i Salten A er der medtaget to tal. Det skyldes, at smoltene, fanget i den lukkede fødekanal ved Katrinedal Dambrug, normalt ville have mulighed for at finde en ungfiskesluse. Den var, som før nævnt, ikke anlagt på undersøgelsestidspunktet. De 2 forskellige tabstal er fremkommet ved enten at antage, at alle smolt i den lukkede fødekanal ville svømme ud af ungfiskeslusen eller at alle smolt ville forblive indelukket i fødekanalen. Det rigtige tabstal ligger derfor efter alt at dømme et sted midt i mellem.

Forsinkelse I tabel 1 erder opgjort, hvor stor en gennemsnitlig forsinkelse, smoltene havde ved de enkelte opstemninger. Forsinkelsen er opgjort som forskellen i 50 % fraktilen mellem de enkelte grupper. (50 % fraktilen beregnes.som det antal dage efter udsætningen, hvor 50 % af fiskene er genfanget). Det ses, at nogle af de grupper, der blev udsat opstrøms en opstemning havde en senere 50% fraktil i forhold til de nedstrøms udsatte fisk (tabel 1). Forskellen i 50% fraktilen varierer fra O dage ved Katrinedal Dambrug og op til 9 dage ved Mattrup Mølle. Det må betragtes som et alvorligt problem for smolt at blive forsinket ved en opstemning , jævnfør den tidligere omtalte kortvarige fysiologiske tilpasning til saltvand.

Smolttab Smolttabene varierer fra 18% ved Mattrup Mølle til 56 - 71 % ved Vellingskov Dambrug (tabel 1).

Ved Lystrup Dambrug er faldet på vandløbet så stort og stemmehøjden så lille, at der næsten ingen opstuvningszone eksisterer. Samtidig er dybden på vandlø­bet relativt lav (0,2 - 1 meter). Det betyder, at forholdene op- og nedstrøms opstemningen er forholdsvis ens. Alligevel er tabet af fisk ved passage af opstemningen på 25-30 %. I juni blev en del af de residente fisk genfanget inde i dambruget på trods at'en 10 mm afgitring ved indløbet.

Vellingskov Dambrug var det dambrug, der frigav mindst vand til fiskepassage ved denne undersøgelse; ca. 25% af median­minimum. Desuden var der utilstrækkelige

afgitringsforhold ved dambrugets vand­indtag. Det er derfor ikke overraskende, at smolttabet var størst her (56-71 %).

Tabet ved Mattrup Mølle var, i betragtning af at næsten 100 % af vandføringen blev afgivet til fiskepassage, overraskende stort. Den ovenfor liggende mølledam kan være en del af forklaringen på tabet. Hvis fiskene ender i mølledammen, \iii de sandsynligvis have svært ved at finde fiskepassagen, og derved blive forsinket i deres nedvandring (se senere). Forsinkelsen vil derfor sandsyn­ligvis bidrage til en forøget prædation forårsaget af for eksempel gedder. Tabet ved Mattrup Mølle viser, at man ikke kan forvente en fri passage ved mølleopstemninger ved blot at frigive hele vandføringen. Det er en vigtig oplysning, for det betyder, at man kun kan forvente en stor smoltoverlevelse, hvis både vand­føringen og omløbsstrygets placering i forhold til mølledammen er optimal. Det vil generelt give den bedste smoltoverlevelse, hvis omløbsstryget begynder i umiddelbar nærhed af åens udløb i mølledammen.

Ved Breinholm Dambrug blev tabet af ørredsmolt beregnet til 31 %. Det er nogenlunde i samme' størrelsesorden som ved Lystrup Dambrug, på trods af en større relativ afgivelse af vand til fiskepassage ved Breinholm Mølle. Desuden tabes over 50% af laksesmoltene ved Breinholm Dambrug. I forsøgsperioden blev der afgivet ca. 45% af vandføringen til fiskepassage (66-68% af medianminimum). Vandet blev dels afgivet over opstemningen; dels i omløbsstryget og ungfiskeslusen. Vandet i omløbstryget indtages dog så langt opstrøms dambru­get, at den reelle fordeling af vandet, som en ned trækkende smolt møder ved selve opstemningen, er lidt lavere end det beregnede. Der blev ikke elfisket i føde­kanalen bag afgitringen, og det er således ikke muligt at vurdere, om det er lykkedes fisk at trænge igennem afgitringen.

Samles alle resultaterne ses der en god sammenhæng mellem den gennemsnitlige andel af vand frigivet til fiskepassage og smolttabet. Det største tab sker ved den opstemning (Vellingskov Dambrug) som afgiver klart mindst vand til fiskepassage, mens det mindste tab sker ved den opstemning (Mattrup gods) der afgiver mest vand til fiskepassage. Der foreligger dog for få data til at komme med nogen

• Smolttab -Eksponentiel. (Smolttab) I

40 60 80 100

Vandføring i procent af medianminimum

y = 63,665e-O,0098x

R2 =0,8243

120 140 160

Figur 1. Sammenhængen mellem andelen af vandføringen afgivet til fiskepassage (beregnet udfra medianminimum) og smolttabet ved de enkelte opstemninger.

11

endelig konklusion, primært fordi den store forskel i udformningen og brugen af forskellige opstemninger gør det vanskeligt at generalisere. To af de undersøgte Dambrug afgiver over 50% af median­minimumsvandføringen. Der er på trods af dette stadig et forholdsvist stort smolttab ved disse opstemninger, samtidig med at en del af fiskene også forsinkes. Det må derfor betegnes som tvivlsomt om de . anbefalede 50% af medianminimumsvand­føringen er tilstrækkeligt til at sikre fri passage uden forsinkelse og tab af smolt.

Årsager til tabene Der er næppe nogen tvivl om, at en del af tabet skyldes, at smoltene er trængt igennem afgitringen og ind på dambru­gene. Dette understøttes af, at der under elfiskeri blev fanget smolt i fødekanaleme på Lystrup Dambrug. Det er også muligt, at en del af fiskene har passeret gitrene ind til dammene. Indtræk til dammene blev observeret ved Vellingskov Dambrug, hvor der under sorteringen af fisk på dambruget blev fundet mere end 10 mærkede fisk inde i dammene. Ved en nærmere inspektion af indløbet til dammene blev der dog hverken konstateret huller eller utætheder. De'r synes ikke, at være andre forklaringer på at fiskene er endt i dammene end, at de er passeret igennem gitteret eller er sprunget over. Det samme gør sig selvsagt gældende ved de andre dambrug.

Ørrederne i denne undersøgelse havde en gennemsnitslængde på 17,8 cm ved udsætningen, og skulle derfor ikke være i stand ti l at passere en 10 mm afgitring. Baseret på målte sammenhænge mel lem ørredsmolts længde og bredde, er det tidligere blevet konkluderet, at smolt over 10 cm ikke kan passere et 10 mm gitter /6/. Gitteret ved Lystrup dambrug overholdt '10 mm kravet. Således kan det heller ikke her umiddelbart forklares, hvordan der kunne forekomme mærkede smolt indenfor 10 mm afgitringen. Enten er smoltene i stand til at presse sig igennem gitteret og/eller var der uopdagede utætheder/huller i afgitringen. Den sidste mulighed er at smoltene er sprunget over, men det må betragtes som usandsynligt, idet de ikke blot skal kunne springe over afgitringen (der rager ca. 30 cm op over vandoverfla­denr, men også henover en gangbro på ca. en meters bredde.

Sammenhængen mellem smoltens længde og dens evne ti l at passere gitre med en bestemt afstand, er såvidt vides, aldrig foretaget. Der er dog lavet en undersøgelse, der viser en omvendt sammenhæng mellem en fisk størrelse og dens evne til at passere et gitter/7/ Der er ingen tvivl om, at afgitring kan bruges til at ekskludere fisk fra et vandindtag, hvilket også blev observeret i nærværende undersøgelse. I fødekanalen uden ung­fiskesluse ved Katrinedal Dambrug var der ved indløbet til dammene opstillet et nyt gitter i træ. Tremmeafstanden var mellem 8 og 9 mm i hele gitterets bredde. Umiddel­bart så det ud til , at gitteret tilbag'eholdte en meget stor del af de nedtrækkende

12

Afgitringen ved dambrug hindrer ikke smoltindtrængen i fødekanalerne, selvom de er forskriftsmæssigt i orden. Ovenstående billede er dog et eksempel på en afgitring der slet ikke spærer for smolten.

smolt inklusive laksesmoltene, som var mindre end ørredsmoltene i denne undersøgelse (i gennemsnit 15,5 cm). Ved elfiskeri i perioden under smoltudtrækket, blev der desuden konstateret et stort antal smolt i denne fødekanal foran gitteret. Det blev ikke undersøgt, om der passerede fisk gennem gitteret og ind i dammene. Det kan således ikke bekræftes, om en 8-9 mm afgitring forhindrede alle smolt i at komme ind i dambruget. Senere undersøgelser, foretaget af DFU, har givet indikation på, at en 8 mm afgitring ikke er tilstrækkelig til at holde alle smolt ude, samt at smolt op til 13 cm er i stand ti l at trænge igennem et 10 mm metalgitter /8/ Det er således uklart, hvilken tremmeafstand, der er tilstrækkelig ti l at holde smolt ude. Samtidig er der klare tegn på, at typen af gittermaterialet har betydning for hvor godt afgi tringen virker.

For at kunne opstille specifikke krav til effektive foranstaltninger, som skal forhindre fisk i at trænge ind i dambrug, er det altså væsentligt, at undersøge hvilken mindste tremmeafstand, der bør kræves, samt hvi lket materiale gitteret bør laves af. .En anden vigtig parameter er desuden, hvorledes gitteret er placerei i vandløbet. Man kan forestille sig, at et gitter stillet skråt på strømretningen vil lede fiskene ned langs gitteret til en fiskepassage placeret for enden af gitteret. Dette er dog kun speku lationer, da det er uvist, hvordan smolt reagerer ved mødet med en opstemning eller et gitter. Viden om denne adfærd vil være værdifuld for den fulde forståelse af årsagerne til tabet af smolt. Derfor bør den individuelle smoltadfærd ved opstemninger og gitre også undersø­ges nærmere.

Tabet er sandsynligvis større far vilde smalt Gennemsnitslængden af de udsatte fisk i nærværende undersøgelse er større end gennemsnitslængden af udtrækkende vilde smolt, der nogle steder er under 13 cm /9// 10/ Ydermere har vi i andre undersøgelser fanget vilde smolt helt ned til 7 cm. Da mindre fisk alt andet lige nemmere

passerer igennem et gitter betyder det, at smolttabet ved opstemninger sandsynligvis er større for vilde end for udsatte smolt. Generelt varierer smolttabet ved opstemningerne fra forskellige undersøgel­ser fra O - 70 %, hvilket er en stor spred­ning. Livscyklus-beregninger har vist, at smolttab ved en opstemning i størrelsesor­denen 50% og opefter kan forhindre selvreproducerende havørred- og .lakse­bestande opstrøms opstemningen /11/ Flere af de observerede smolttab i denne undersøgelse er således alene nok til at være kritiske for selvreproducerende bestande af havørred og laks opstrøms opstemningerne. D

REFERENCER /1/ Koed, A, 1993. Aspekter af gedde (Esax

lucius L.) og sandart (Stizastedian luciaperca (L.)) fødebiologi. Specialerapport, Biologisk Institut, Afdelingen for Zoologi, Aarhus Universitet.

/2/ Jepsen, N., Aarestrup, K. & Rasmussen, G. 1997 Smoltdødeligheder i Tange sø. Undersøgt i foråret 1996. DFU·rapport nr. 32, 36 pp.

/3/ Jensen, A & F. Sive bæk, 1997 Laksefiskene og fiskeriet i vadehavsområdet, Supplerende undersøgelser. DFU·rapport nr. 40b.

/4/ Larsen, F., Christensen, H.J. & Aarestrup, K. 2000. Smolttab ved dambrugsopstemninger. Miljø & vand pleje 26 side ??

/5/ Nielsen, C. & Madsen, S., 1999. Projekt "Smoltvindue hos ørred, Saima trutta". DFU· rapport nr. 70-99.

/6/ Nielsen, J. 1991. Fiskepassage gennem vandkraftværker. Vand & Miljø 8 (8). 399-402.

/7/ Nielsen, J. 1985. Havørreden i Gudenåen. Gudenåkomiteens rapport nr. 3, 105 pp.

/8/ Aarestrup & Nielsen, upublicerede data

/9/ Rasmussen, G., 1986. The population dynamics of Brown trout (Saima trutta L.) in relation to year·class size. Pol. Arch. Hydrobiol. 33. 489·508.

/10/ Koed, A, 1995. Status over fiskebestanden i Skjern Å's' hoved løb. IFF rapport nr. 35. 41 pp.

/ 11 / Koed, A & K. Aarestrup, 1997. Vurdering af mulige løsningsforslag til fiskepassage ved Gudenaacentralen (Tangeværket) og konsekvenser heraf for fiskebestandene. Notat. 12 'pp.

LAKSEFISK I VANDLØBENE

Hadsten Lilleå har den hidtil

højest dokumenterede smolt­

produktion i Danmark. F'å

trods af det e~ der stadig

strækninger af vandløbet

med en ringe eller slet ingen

ørredbestand. På den bag­

grund er det ikke utænkeligt,

at man gennem yderligere

forbedringer i vandløbs­

systemet vil kunne opnå en

fordobling af produktionen,

svarende til 12.000 opgangs­

havørreder hvert år.

Opstemningen ved Løjstrup Mølle set fra nedstrøms side. Fældekassen er placeret for enden af røret til højre i billedet.

- produktion og fremtidsperspektiver

Af Kim Aarestrup (FFI, Silkeborg) & Anders Koed (FFI, Silkeborg).

D e vilde danske bestande af både havørred og laks har gennem det 19. og 20. århundrede oplevet en

drastisk nedgang. Diverse menneskelige tiltag, såsom opstemninger, reguleringer samt forurening, har ide fleste vandl'øb givet fiskene trange kår. Bedre rensning af spildevand og de senere års natur­genopretningsprojekter, hvor spærringer er blevet fjemet, udrettede vandløb gen­sly.nget og gydegrus og større sten lagt tilbage i vandløbene, har over hele landet ført til betydeligt bedre forhold for lakse­fiskene. Det betyder, at forudsætningerne for fiskefaunaen i en del vandløb begynder at nærme sig dem, der må have været, før den menneskelige indgriben forringede mu­lighederne. Denne artikel omhandler, hvad vi kan forvente af produktion af ørred og

. laks, når et vandløb, i hvert fald delvist nærmer sig naturtilstanden. Udgangspunk­tet er en smoltundersøgelse foretaget i Hadsten Lilleå i foråret 2000.

Smolt Smolt er betegnelsen for det livsstadie, ung­fiskene af laks og ørred befinder sig i, når de vandrer ned,strøms mod havet. Smoltene har, inden de vandrer, gennemgået en lang række tilpasninger til livet i saltvand, blandt andet er de blevet blanke (billede 1). Smoltudtrækket er direkte korreleret med antallet af opgangsfisk /1/ og er derfor en særdeles velegnet metode til at få et indblik i, hvor mange gydefisk der i de efterføl­gende år vender tilbage til vandløbet. Fordelen ved at estimere bestanden af van­drende laksefisk baseret på udtrækket af smolt er, at det typisk foregår i en forholds­vis kort overskuelig periode om foråret fra begyndelsen af marts til begyndelsen af juni (i nogle vandløb foregår der dog også et vist ned træk af fisk om efteråret, men dette er dårligt undersøgt for ørred).

Hadsten Lilleå Hadsten Lilleå er beliggende i Århus Amt. Åen er cirka 35 kilometer lang og løber ud i Gudenåen ved Langå. Det totale oplands­areal er 300,5 km2

. Den gennemsnftlige vandføring er 2600 I/s, med en median­minimumsvandføring på 1100 I/s /2/. Der er godt 120 kilometer højt målsatte vandløb (A, B1 og B2) i Lilleåens vandløbssystem, hvoraf 42 kilometer (35%) huser en god ørred bestand , 55 kilometer (46%) en spredt ørred bestand og de resterende 23 kilome­ter (19%) ingen ørred bestand /3/. De vand­løb, der er medtaget i udsætningsplanen

som egnede for ørred, har et totalt vand­løbsareal på 308.000 m2 (Beregnet efter / 4/).

Forurening Forureningen i Lilleåen nåede sit højde­punkt i 70'erne, hvor størsteparten af ho­vedløbet og en del af tilløbene blev be­dømt som "ret stærkt forurenede" til meget stærkt forurenede (saprobiegrad III og IV) / 5/. En lang række forureningsbegræn­sende tiltag har medført, at vandkvaliteten j dag er betydeligt bedre, og vandløbenes målsætning er således opfyldt på cirka halv­delen af amtets undersøgelsesstationer /4/. Ydermere foretages en del af grøde­skæringen i dag på en skånsom måde.

Opstemninger Der har været en lang række opstemninger både i hovedløbet og i tilløbene, og nogle af de største kan spores tilbage til 1200-tallet eller tidligere. Det er efter al sandsyn­lighed også grunden til, at der - på trods af meget gode forhold for laks - ikke findes oprindelige laks i Lilleåen i dag. Den blev simpelthen udryddet, inden man overhove­det vidste, at der var forskel på ørred og laks. Århus Amt har igennem en årrække arbejdet målrettet på at "løsepassage­problemerne ved opstemningerne" fjerne eller skabe passage ved opstemningerne. Stort set alle opstemninger er i dag enten helt fjernet, eller der er etableret stryg med hele vandløbets vandføring. Det har resulteret i, at der på nuværende tidspunkt kun er tre større opstemninger tilbage i Lilleåen: Løjstrup Mølle i hovedløbet, hvor denne undersøgelse er udført, Norring Mølle i Norring Møllebæk samt en opstemning i Rønbækken (lavet af den lokale kommune i forbindelse med en spildevandsplan). Desuden findes en række små spærringer tilbage i mindre tilløb, hvoraf størsteparten er rørlægninger, vejunderføringer og lignende /4/.

Smolttab ved opstemninger Foruden den umiddelbare effekt opstem­ninger ofte har ved at hindre opgangsfiske­nes adgang til gydepladserne, har de en række andre uheldige konsekvenser. Søer, opstået i forbindelse med opstemninger, har vist sig at give ophav til enorme smolttab. Andre opstemninger har også vist sig at give et stort tab af smolt;enten som følge af forøget prædation eller på grund af problemer med afgitring, der betyder, at smoltene eksempelvis ender i dambrug-

13

enes fødekanaler. Et hidtil overset problem er desuden, at smolten ofte forsinkes ved en opstemning. Det medfører uheldige konsekvenser, fordi smolts fysio-Iogiske tilpasning til saltvand kun er optimal i en begrænset periode. Ved en forsinkelse på grund af for eksempel en opstemning kan smoltene forpasse det optimale tids-punkt for at nå i havet, hvilket vil give sig ud-slag i en væsentlig forøget dødelighed. Opstemninger er derfor sandsynligvis en meget vigtig, og indtil for nylig overset, pa­rameter for produktionen og overlevelsen af smolt i vandløbene.

Udsætninger Der foretages årlige udsætninger af ørred i Lilleåen. Ifølge udsætningsplanen /3/ ud­sættes der årligt 12.500 stk. yngel, 2.700 stk. '12 års, og 6.500 1 års ørreder i LilIe­åens vandsystem.

Undersøgelsesprocedure I forbindelse med det fiskepleje finansie­rede projekt "Smoltifikation og migration­sadfærd i vilde og opdrættede danske laksefisk", som skulle foregå i Hadsten Lilleå, bestemte vi os samtidig for at forsøge at opnå et estimat af, hvor mange smolt der rent faktisk produceres i vandløbssystemet. Dette er interessant, fordi vi fra tidligere undersøgelser af opgangsfiskene ved, at Lilleåen er det vigtigste tilløb for havørred i hele Gudenåen /6//7/.

I selve bpstemningen ved Løjstrup Mølle Dambrug (se side 13) , som ligger knap 2 kilometer fra Lilleåens udløb i Gudenåen, opstillede vi sidst i februar 2000 en fælde af Wulff-typen. Denne type svarer i princippet til en ålekiste. Vandet falder ud over op­stemningen og ned på et gitter, som op­fanger alle nedtrækkende fisk, men lader vandet passere igennem. Fiskene glider derefter ned ad gitteret og hen i en ud­løbskanal, der er forbundet til en fælde­kasse, hvori fiskene opbevares indtil re­gistrering. Fra undersøgelser i foråret 1999 var det blevet klart, at afgitringerne ind til fødekanalerne på Løjstrup Mølle Dambrug -på trods af at de er lovlige - ikke var til­strækkelige til at holde smoltene ude af fødekanalerne. For at øge fangsterne under

7000

6000 ~ ::~ e·;" 5000

: -E 4000 ~t! :r "g 3000 :3 : 2000 s

" o, " o ' I

Smolt fanget i Hadsten Lilleå i foråret 2000. Den øverste fisk er en laks, mens de 2 nederste er ørreder.

hovedsmolttrækket opstillede vi derfor i be­gyndelsen af april en rusefælde i den ene af dambrugets 2 fødekanaler. Af mandskabs­mæssige og praktiske årsager var det ikke muligt samtidig at stille en fælde op i deri anden fødekanal. Det betød, at den del af fiskene, der trak ind i den anden fødekanal undgik fangst og således ikke blev regi­streret. Desuden blev der ved større af­strømninger afgivet frivand over opstem­ningen, således, at fiskene kunne undgå at blive fanget ved at passere denne vej under nedtrækket. For at opnå et estimat over det samlede udtræk mærkede vi derfor et antal vildsmolt oven for fælden ved fedtfinne klip­ning. Andelen af genfangne mærkede fisk ville derfor give et relativt billede af, hvor stor en andel af de udtrækkende smolt, vi fangede.

Resultater I figur 1 ses antallet af fældefangede smolt i Hadsten Lilleå i foråret 2000 sammenholdt med vandføring og temperatur. Den totale fangst af ørredsmolt i foråret 2000 var cirka 22.000 stk., og det højeste antal fangede ørredsmolt på een dag var på knap 5.200 smolt. Fangsterne var som nævnt kun en del af udtrækket, fordi der blev afgivet fri­vand udenom fælden ved vandføringer over 4000 I/s. De foreløbige beregninger, på ba­sis af de finneklippede vildsmolt, viser en fangstandel på cirka 68%, hvilket giver et samlet udtræk af ørredsmolt på knap 32.000. I foråret 1999 foretog vi en lignende

undersøgelse i Lilleåen, med den forskel, at fælden var mindre og undersøgelses pe­rioden kortere. De foreløbige beregninger for 1999 giver et estimeret udtræk i den noget kortere undersøgelsesperioden på cirka 25.000 smolt. Det er altså en produk­tion af smolt i denne størrelsesorden i Had­sten Lilleå, vi kan forvente hvert år, hvis de nuværende forhold ikke forringes.

Som det ses af figuren, stimuleres ørred­smoitenes nedvandring i Hadsten Lilleå af stigninger i vandføringen. Det ses dog og­så, at smoltene inden øgningen i vand­føringen sidst i april, allerede var begyndt at trække i stort antal. Dette falder sammen med en stigning i vandtemperaturen op til 12 °C. I hovedtræksperioden sidst i april blev smolt-nedtrækket altså også stimuleret af stigninger i vandtemperaturen. Stigninger i vandføring og/eller temperatur har også i en lang række andre undersøgelser vist sig at være de to vigtigste faktorer, der be­stemmer, hvornår på foråret smoltene træk­ker. Om det er vandtemperaturen eller vandføringen, der får den største del af smoltene til at trække, afhænger altså af for­holdene i det enkelte forår. Ved tidligere undersøgelser i Gudenåsystemet har vi ofte observeret et stort udtræk hen i maj, men dette så vi ikke i Lilleåen i foråret 2000, sandsynligvis på grund af de høje vand­temperaturer (14 - 16,5 °C ) åen kom op på de første 3 uger af maj. Generelt begynder smolt at afsmoltificere ved temperaturer over 14 grader og mister dermed deres vandringslyst.

Hvis smoltudtrækket fra Hadsten Lilleå sættes i forhold til vandløbets opland og areal, opnås tallene, som er vist i figur 2. I figuren er disse tal sammenlignet med ud­trækstal fra tidligere undersøgelser. Det ses, at der er en meget høj produktion af ørred­smolt i Lilleåen i forhold til vandløbets stør­relse. Tallene er faktisk de højst registrerede nogensinde i Danmark, ligesom det heller ikke er lykkedes at finde tilsvarende høje tal fra udlandet.

Hvis produktionen af smolt sættes i for­hold til vandløbets areal fås en gennemsnit­lig produktion af smolt på 10,4 ørredsmolt per 100 m2. Det kan udledes af tallene, at hvis der produceres godt ti smolt i gennem-

18 16 14

U 12 .... IO .e

~ ... - 8 .,

~

6 8 ., --- .. _--_ ... -_ .... - 4 E-<

c < 1000 -

O ·~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~rl+~~~ 2 O

Dato

c:::::::J Totalfangst --temperatur· • • • Vandføring

Figur 1. Fældefangede ønedsmolt i foråret 2000 i Hadsten Lilleåen sammenholdt med vandføring (fuld optrukken linie) og vandtemperatur (stiplet linie). Det samlede antal fangede smolt var 21.882 stk.

14

120

100

- 80 'O E <n 60 Iii 'E

40 « 20

O

iii smofiudtræk i forhold til opland

Figur 2. Produktionen af ørredsmolt i forhold til det samlede opland i en lang række danske vandløb.

snit over hele vandløbets areal, må der væ­re nogle vandløbsstrækninger, der produce­rer langt over 10 smolt per 100 m2 (jvf. at nogle strækninger er ørredtomme, og en stor del af vandløbet kun har en spredt ørredbestand). Hvis der regnes med, at he­le smoltproduktionen foregår på de stræk­ninger, hvor Aarhus Amt har fundet en god ørred bestand, vil produktionen af smolt dis­se steder overstige 30 per 100 m2• Det er dog usandsynligt, at det kun er på disse strækninger, hele produktionen foregår. En anden vigtig faktor for produktionen af smolt er sandsynligvis, at der produceres en del smalt i hovedløbet hvor man tra­ditionelt har regnet med, at der ikke pro­duceres så mange smolt på grund af størrelsen af vandløbets størrelse. Metodemæssigt er der samtidigt problemer med at opgøre bestanden af fisk i store vandløb sammenlignet med små vandløb, fordi elfiskeri ikke er så effektivt i store vandløb. Der er ikke mange gydeområder i hovedløbet, men hvis man gransker et kort over ørredtætheder i Lilleåen opdager man, at der spredt ud over hele hovedløbet fin­des en række tilløb, som har en meget fin produktion af ørreder. Det er sandsynligt, at en overproduktion af yngel eller ældre fisk i disse tilløb bliver presset ned i hovedløbet, hvor nogle så finder egnede opvækst­forhold og herigennem bidrager til produk­tionen af smolt. Hvor stort et givet bidrag er, samt hvad der egentlig produceres i de større dele af hovedløbet, ved vi dog ikke på nuværende tidspunkt. Der er dog næp­pe heller tvivl om, at i hvert fald hovedløbet og måske også de større tilløb har en så­dan størrelse, at en del af produktions­potentialet for laksefisk ikke udnyttes, sim­pelthen fordi ørreden klarer sig bedst i vandløb under en vis størrelse. Dette ledige produktionsområde kan udnyttes af laks, men der findes, som før nævnt, ingen laks i Lilleåen på grund af tidligere tiders dårlige passageforhold .

Vilde/udsat produktion Udsætningernes betydning for smoltproduktionen er ukendt i Lilleåen, fordi størrelsen af overlevelse af de enkelte udsætninger ikke er undersøgt. Hvis over­levelsestal fra andre undersøgelser anven­des til estimering af smoltudtrækket fra ud-

sætningerne i Lilleåen vil de samlede ud­sætninger give ophav til cirka 2.200 smolt. Holder dette, må det altså konkluderes, at langt hovedparten af smoltproduktionen i Lilleåen er naturlig produceret.

Hvad er det hele værd Hvad er en vildsmolt værd? I Irland er vær­dien af en vild laksesmolt beregnet til cirka 150 kr. /S/. I beregningen af denne værdi indgår både de rekreative samt de erhvervs­mæssige værdier af de fangede fisk. Des­uden er de overlevende gydefisk værdisat i forhold til, hvad det ville have kostet at pro­ducere den samme mæ'ngde fisk i vand­løbet ved hjælp af udsætninger. Hvis tallene overføres til Lilleåen, og det antages at en vild ørredsmolt er 150 kroner værd, udgør det årlige smoltudtræk fra Lilleåen på nu­værende tidspunkt en værdi af 4,S milioner kroner!

Opgangsfisk Hvad kan vi forvente af opgangsfisk på nu­værende tidspunkt, hvis problemerne med indtræk af smolt på dambruget bliver løst? Her bør indskydes, at Aarhus Amt og dam­bruget arbejder hårdt på sagen. En under­søgelse i Gudenåen i SO'erne estimerede overlevelsen af fasen fra smolt til gydefisk i Gudenåen til knap 20%. Siden da er der indført en del reguleringer i Randers Fjord med henblik på at nedsætte dødeligheden hos specielt smolt, så muligvis er overlevel­sen endnu højere i dag. Hvis vi regner med, at 20% overlever, vil udtrækket af ørredsmolt i foråret 2000 resultere i cirka 6.000 tilbage-vendende opgangshav­ørreder. Dette tal skal ses på baggrund af, at fiskeridøde-ligheden i fjorden er medreg­net. Den be-regnede opgang er altså efter, at fiskeriet ved kyster og fjorde har taget deres part. Tilbage i firserne - inden amtes mange tiltag - estimerede man havørred­bestanden i Lille-åen til cirka 750 opgangs­havørreder /6/.

Fremtiden Har vi så nået toppen? Næppe. Først og fremmest kan der opnås betydelige for­bedringer ved at eliminere de problemer, der gør de 23 kilometer i Lilleåsystemet ørredtomme; hvad enten det skyldes forurening eller spærringer og lignende.

Desuden vil man sandsynligvis få en langt højere produktion på en del strækninger, ved at fjerne de sidste forureningsproble­mer, samt ved at forbedre de fysiske for­hold. Specielt den nederste 2/3 af hoved­løbet har lange strækninger med dårlige og ensartede fysiske forhold. Det skyldes pri­mært de reguleringer, der er foretaget i ti­dens løb og sandsynligvis også hårdhæn­det grødeskæring. Da disse strækninger udgør et stort areal vil forbedringer af de fysiske forhold give en væsentlig forøgelse af den samlede smoltproduktion. I forbin­delse med smoltudtrækstallen~ for 2000 skal også nævnes, at der i forbindelse med de føromtalte fysiologiske forsøg skete en række udsætninger af yngel, V2 års og 1 års laks på nogle udvalgte begrænsede stræk­ninger. Disse udsætninger gav ophav til en stor produktion af laksesmolt i foråret. Det viser altså, at der er rigeligt med uudnyttet opvækstpotentiale i vandløbet.

Samlet vurderet er det ikke urealistisk at tro på, at vandløbet ad åre kan nå op på en smoltproduktion på 60.000 ørred- og lakse­smolt, hvilket så igen skulle resultere i mindst 12,000 opgangsfisk.

Overordnet er det interessante aspekt, at der formodentlig findes en lang række vandløb i Danmark med lignende forhold, som også på kortere eller længere sigt vil kunne producere tilsvarende mængder fisk. Nogle er allerede på vej, mens det har læn­gere udsigter med andre. Der, hvor man for­modentlig vil se den største effekt, er i de amter, der i mange år har gjort et stort ar­bejde for at fjerne spærringer, forurenings­skilder og forbedre de fysiske forhold.

Alt i alt må det siges, at udsigterne er po­sitive med hensyn til en forøgelse af op­gangen af laks og havørred i de vandløb, hvor problemer med opstemninger, forurening, hårdhændet vedligeholdelse og udretning bliver løst. Hvis vore vandlØbs po­tentiale udnyttes, bør det rekreative fiskeri i Danmark stå overfor et boom i de kom-mende år.

REFERENCER /1/ Crozier W.W & Kennedy G.JA 1993. Marine

survival of wild and hatchery reared sal mon (Salmo salar L.) from the River Bush, Northern Ireland. I: D.H. Mills (editor) Sal mon in the sea and new enhancement Strategies. Oxford: Fishing News Books, Blackwell Scientific Publications: s. 139-162.

/2/ Aarhus Amt 1998. Vandføringens median minimum 1976-1995.

/3/ Olsen, H. M. 1998. Miljøtilstanden i Lilleåen med tilløb, 1996. Teknisk rapport, Århus Amt Natur- og miljøkontoret. 87 sider.

/4/ Dalby, J. 1994. Udsætningsplan for Gudenå, delområde 3. IFF rapport nr. 28

/5/ Andersen, J.M. 1998. Natur og miljø i Gudenåsystemet, 25 års indsats og effekt. Gudenåkomiteen, rapport nr. 20. 59 sider.

/6/ Nielsen, J. 1985. Havørreden i Gudenåen. Gudenåkomiteens rapport nr. 3. 105 sider.

/7/ Aarestrup, K & Jepsen, N. 2000. Laks og havørreds gydevandring i 1994 og 1995. DFU rapport nr. 80. 34 sider

/8/ Kennedy, G.JA & Crozier, W.w. 1997. What is the value af a wild salmon srnolt, Salmo salar L. Fisheries Management and Ecology, 4, 103-110.

D

15

ORIENTERING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

Vandløbsfiskenes verden Denne bog af Jan Nielsen er allerede en klassiker blandt miljøinteresserede lystfiskere. I et letforståeligt sprog. og med talrige fotos giver bogen en fomem gennemgang af fiskenes krav til vandløbet, hvilke problemer der findes og hvordan vi kan være med til at løse dem. Bogen bruges som lærebog til Danmarks Sportsfiskerforbunds vandmiljøkurser. Paperback, 202 sider med fotos og illustrationer. Format 16,5 x 23,5 cm. Førpris: 269. Tilbudspris til medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund 99,- kroner­inklusiv forsendelse. Bogen kan købes gennem Danmarks Sportsfiskerforbund.

Rettelse· I Miljø- og vand pleje nummer 25 med temaet "Den danske laks" havde der i artiklen af Heine Glusing "Laksebestanden i Skjem Å" indsneget sig nogle fejl i Boks 1. Det skal vi beklage. Derfor bringer vi her den rette gengivelse af teksten i boks 1:

Virker fiskerireguleringeme fra 1996 ' I 1999 er lakseopgangen som nævnt vurderet til 1126 individer, hvoraf 829 individer vurderes at stamme fra udsætninger. Endnu upublicerede resultater fra Ringkjøbing Amt vurderer ud fra en simpel model­beregning, at man maximalt burde have forventet, at cirka 588 opgangslaks 1999 stammede fra udsætnin­ger /3/

Modelberegningen anvender de smoltoverlevelses­og tilbagevendingsrater, der er beregnet ved forsøg før fiskerireguleringerne. Resultatet kan altså tages som et udtryk for, hvor stor opgangen maksimalt ville have været, såfremt der ikke var blevet indført fiskeri­reguleringer i 1996. At opgangen reelt er en del højere end forventet, tyder derfor på at fiskerireguleringerne virker. Undersøgelser i de kommmende år, vil under­søge dette nærmere.

Heine Glusings e-mail adresse på Rinkøbing Amt er: vamhg@ringamt.dk

KURSER I LANDSUDVALGET FOR MILJØ- OG VANDPLEJE 2001

18. -19. maj: Grundkursus i vandløbsøkologi

24·26. august: Vandløbsrestaureringskursus (Jylland) 28·30. september: Vandløbsrestaureringskursus (Sjælland)

26 .. 28. oktober: Søkursus. Økologi og sørestaurering

net - OBS www.bornholm.dklamtet/ Bornholms Amts nye hjemme­side.

www.naturnet.dk Adressen refererer til den ny Internetportal som Skov- og Naturstyrrelsen har været med til at udvikle. På siden finder man tilbud om ture og andre arrangementer i naturen desuden er der en lang række links til mange turfoldere.