01/2009

DMBFs blad om musik og biblioteker

MUSIKBIB

DMBF´S FAGLIGE ARRANGEMENT I FORBINDELSE MED GENERALFORSAMLINGENNETMUSIK.DK I ET FREMTIDSPERSPEKTIVET MUSIKALSK KRAFTCENTER I KØBENHAVN – INTERVIEW MED CHEF PER ERIK VENGSPILLER BIBLIOTEKERNES NETMUSIK I KØGE?FORMATVERDENENS JUNGLE OG INFORMATIONSSØGNINGENS LABYRINTERHJÆLP TIL SELVHJÆLP

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 1

INDHOLD

13 SPILLER BIBLIOTEKERNES NETMUSIK I KØGE

14 FORMATVERDENENS JUNGLE OG INFORMATIONS …

16 NETSPOTS

17 HJÆLP TIL SELVHJÆLP (ANMELDELSE)

18 ET MUSIKALSK KRAFTCENTER I KØBENHAVN …

19 MØD MERE END 350 KOLLEGAER FRA HELE VERDEN!

10 NETMUSIK.DK I ET FREMTIDSPERSPEKTIV

12 DMBFS FAGLIGE ARRANGEMENT …

15 STUDIEWEEKEND I SMUKKE MIDTSVERIGE!

D E A D L I N E F O R M U S I K B I B N R . 0 2 /2 0 0 9 : 1 5 . 8 . 2 0 0 9

MENS VI VENTER…

Nu er det ikke julen, vi venter på. Men selvfølgelig på karenstidens afskaffelse! Kulturministeren er positiv, branchen er positiv, vi er posi-tive … så hvorfor sker der egentlig ikke noget ?Min opfattelse er, at der stadig er en del politik i sagen.Kulturministeren vil ikke genere pladebranchen unødigtog branchen har svært ved at sige det endelige ja.Men DMBF venter ikke med hænderne i skødet. Vi er iløbende kontakt med Danmarks Biblioteksforening og pres-ser på overfor IFPI. Så vi er stadig forsigtigt optimistiske.Men vi venter lidt endnu.

I mellemtiden afholder vi igen i år „Musikfaglige Dage“sammen med Musikfaggruppen i september 2009. Det ernu tredje gang, at kolleger samles for at lære nyt og ikkemindst diskutere med andre kolleger. Titlen er denne gang„Remix“ og der vil blive en række spændende oplæg om-kring dette tema, men også omkring nye ideer til formidlingog samarbejde. Det detaljerede program kan ses påhttp://www.iaml.dk. Jeg håber, at rigtig mange kolleger vil komme til Vejle og igen være med til at gøre de „Musik-faglige Dage“ til en stor succes.

DMBF støtter igen i år en kollega, der har lyst at deltage iden årlige konference i den internationale musikbiblioteks-forening „IAML“. Den foregår i år i Amsterdam, i perioden 5. – 10. juli 2009.

Læs programmet her:http://www.iamlconference2009.nl/

I år er programmet ekstra omfattende og interessant, idetkonferencen foregår i et samarbejde mellem IAML og IMS(International Musicological Society).

Send en mail til undertegnede, hvis du gerne vil med:ob@statsbiblioteket.dk

Støtten tildeles „først til mølle“ princippet,sidste frist er: 15. juni 2009.

Ole BisbjergFormand DMBF

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 2

MUSIKBIB 3

BIB

T E KST A F : C A M I L L A B Ø C H E R R O E S E N , M I E A KS G L Æ D E O LS E N , C A M I L L A T R I H Ø J N I E LS E N – B I B L I OT E K A R E R D B

Projekt om Bibliotekernes Netmusik i KøgeVi var tre studerende, som i forbindelse med det erhvervsre-laterede projekt fandt sammen i sommeren 2008 om at til-byde Køge Bibliotek vores viden og idéer til et projekt om-handlende Bibliotekernes Netmusik. Projektbeskrivelsenbyggede på Køge kommunes borgeres manglende tilslut-ning til Bibliotekernes Netmusik. Køge Bibliotek ønskede atfå viden om kommunens borgeres kendskab til og brug aftjenesten samt forslag til formidlingsstrategier. Bibliotekethar siden 2004 abonneret på Bibliotekernes Netmusik, mensiden da er konkurrencen om udbud af digital musik øgetbetragteligt fra kommercielle virksomheder. Senest har TDCindført konceptet „TDC Play“, som giver TDCs kunder mulig-hed for at hente ubegrænsede mængder musik ned – heltgratis. Denne form for markedsføring har vist sig at væresærdeles effektiv og der er ingen tvivl om, at der er stor in-teresse for digital download af musik online. For Bibliote-kernes Netmusik betyder det endnu mere konkurrence ifremtiden. Derfor er det vigtigt, at få skabt opmærksomhedog øget kendskabet til Bibliotekernes Netmusik på bibliote-kerne og i lokalsamfundet.

ProblemstillingenI samarbejde med musikbibliotekar Karin Tofte-Hansen fraKøge Bibliotek og vejleder Anne-Marie Christiansen fraDanmarks Biblioteksskole kom vi frem til følgende pro-blemstilling for projektet:

• Hvordan er fordelingen af kendere og ikke-kendere af Bib-liotekernes Netmusik blandt borgerne i Køge kommune?

• Hvordan kan Køge Bibliotek styrke den lokale formidling og benyttelse af Bibliotekernes Netmusik?

Undersøgelsen300 borgere fra Køge kommune medvirkede i den kvantita-tive undersøgelse, som bestod af et spørgeskema med 11korte spørgsmål, som vi læste op for respondenterne. Spør-geskemaet indeholdt overordnede spørgsmål om respon-denterne, som gav mulighed for senere i processen at op-dele respondenterne i f.eks. køn og aldersgrupper. Skemaetindeholdte derudover spørgsmål om borgernes kendskab tilog brug af Bibliotekernes Netmusik samt spørgsmål omformidlingsstrategier, som eventuelt kunne få responden-terne til at bruge tjenesten mere. For at få besvarelser fra en

så bred målgruppe som muligt, blev respondenterne ud-spurgt tre forskellige steder: Køge Bibliotek, i Køge by samti det kommunale ungdomskulturhus Tapperiet.

ResultaterneResultaterne blev bearbejdet statistisk og fremstillet i enrapport til Køge Bibliotek. Af de vigtigste resultater nåede vi frem til:

• Ud af i alt 300 respondenter svarede 107 ja til, at de kendte eller havde hørt om Bibliotekernes Netmusik.193 respondenter svarede nej til spørgsmålet.

• Des oftere respondenterne kom på biblioteket, des flere kendte Bibliotekernes Netmusik.

• 73,8 % af kenderne brugte aldrig Bibliotekernes Netmusik.

• 50 % af kenderne angav Andet, som deres grund til ikke at bruge Bibliotekernes Netmusik. De fleste af disse respondenter udtrykte mundtligt utilfredshed med sidens funktionaliteter for eksempel i forhold til Apple produkter.

• Link på forsiden af Køge Biblioteks hjemmeside og atder ingen karenstid er, var de to formidlingsforslag,der appellerede mest til alle respondenter.

Kendskabet må øgesUndersøgelsen viste at både kendskabet til og brugen afBibliotekernes Netmusik var begrænset. Hvis kendskabetpå landsplan tegner samme billede som i Køge kommune,viser det kun hvor vigtigt det er at bibliotekerne synliggørog intensivt formidler Bibliotekernes Netmusik til brugerne.Derudover mener vi at det er mindst ligeså vigtigt, at biblio-tekarerne selv bruger tjenesten og ved hvordan den funge-rer, samt løbende holder sig opdateret om indholdet i ba-sen, således at de bedst muligt kan formidle tjenesten tilbåde eksisterende og potentielle brugere.

Spørgeskemaet vil med kun få ændringer kunne benyttespå andre af landets biblioteker. Skulle nogen ønske at læsemere om undersøgelsen, så fremsendes spørgeskema ogproduktrapport udarbejdet til Køge Bibliotek gerne i håbom, at de kan bruges i arbejdet med udbredelsen af kend-skabet til Bibliotekernes Netmusik. Mail til:milroesen@gmail.com

SPILLER BIBLIOTEKERNES NETMUSIK I KØGE?

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 3

4 MUSIKBIB

T E KST A F : A ST R I D E VA S D OT T E R , STAT E N S M U S I K B I B L I OT E K , STO C K H O L M

I MusikbiblioteksNytt nummer 2 fra2008 fandt jeg dette glimrende kursus-referat om filformater m.m., der kanvære lidt af en jungle at finde rundt i,netop som overskriften anfører. I tilgiftligger der på den svenske musikbiblio-teksforenings hjemmeside en masse til-lægsstof. Jeg har oversat artiklen tildansk, men henvisningerne må I læsepå svensk.– Erling Dujardin

Den første forelæser på kursusdagenvar Peter Sjödin, lydredaktør på tids-skriftet M3 Digital World, som gav oset bredt overblik over forskellige digi-tale formater, med hovedvægten påmusikformater. En del gengives her.Lydfiler opstår ved, at computerengenkender lyden („hvordan det lydernetop nu“) et antal gange pr. sekund,og gemmer informationen. Uden kom-primering ville et minuts musik fra enCD optage 10 MB på computeren. Forat spare plads komprimeres nunæsten altid lydfiler. Det overlegentmest almindelige filformat for kompri-meret lyd er mp3.Der findes to slags mp3-afspillere:harddisk eller flashhukommelse(transistor). Ulempen ved en harddisk-afspiller er, at den er ømfindtlig – hvisman taber den, kan læsearmen(„pickup’en“) ramme pladen og flængeden. Afspillere med flashhukommelsetåler bedre stød. De seneste iPodskommer i forskellige modeller: iPodnano har 8 GB (gigabyte) lagerpladsog er en flashspiller. Den nye „sædvan-

lige“ iPod har 160 GB lagerplads og eren harddiskafspiller.Mp3-afspillere afspiller forskellige fil-formater ud over mp3, blandt andetwma, wma-drm, ogg, asf og wav. So-nys mp3-afspiller har sit eget format,Atrac. Dette for at sikre kopibeskyttel-sen. iPod afspiller kun filer, som erdannet i programmet iTunes, som kandownloades gratis fra Apple. Apple ernu helt imod kopibeskyttelse og sæl-ger filer uden kopibeskyttelse fra sinnetbutik (iTunes store). Det er denstørste netbutik for musik.Lyden i en mp3-fil komprimeres meden algoritme (Mpeg- 1Audio layer 3),der skræller lyd bort, som menneskerikke kan opfatte. Algoritmen blevskabt af Moving Picture Experts Group(MPEG) til Fraunhoferinstituttet, somejer rettighederne til den. En ulempeved algoritmen er, at visse hørligeovertoner, der skabes ved hjælp af deuhørlige toner, forsvinder ved kompri-meringen. Lydkvaliteten afgøres afsamplingsfrekvensen, altså af, hvorofte computeren genkender musikken.44.000 Hz er en normal frekvens(44.000 aflæsninger / sekund). Bitha-stighed (Bit-rate) er den mængde hu-kommelse, som anvendes til at lagreet sekunds lyd. Den sædvanlige enheder kbps (kilobit per sekund). 128 kbpser mest almindeligt ved download afmp3. 128 kbps kaldes CD-kvalitet, menPeter anbefaler 160 eller 192 (mini-mum ved CD-komprimering), ellerhøjst 320 kbps til god lydkvalitet. Nårman „ripper“ (indlægger) CD-plader i

computeren kan man indstille variabelbithastighed. Så mærker computerenmusikken med højere frekvens underkomplicerede og lavere under enklerepartier. Ulemper ved mp3-formatet er,at det ikke er til fri afbenyttelse (manskal betale licenspenge til Fraunhofe-rinstituttet). Det er desuden gammel-dags og ineffektivt samt umuligt afkopibeskytte.Windows Media Audio (.wma) er detfilformat, som er forudindstillet, hvisman ripper en CD ved hjælp af Wind-ows Media Player. Dette giver en mereeffektiv komprimering, med ligevær-dig lydkvalitet ved lavere bithastighed.Wma-filer kan kopibeskyttes. Hertilanvendes DRM (Digital Rights Mana-gement). Denne kopibeskyttelse ergod til filer, som skal lånes eller lejesud, eftersom den kan tidsafgrænses.Generelt er filer man køber i wma-for-mat, mens downloadede filer ofte ermp3. Lossless kaldes kopiering, somikke er ødelæggende. Sædvanligvis nårman komprimerer kasseres overflødiginformation, men med lossless-kom-primering bevares data (ikke-øde-læggende komprimering). Filtypersom f.eks. Flac og Apple er lossless.Streaming lydfiler (f.eks. webradio) harofte filendelsen .asf (Advanced Strea-ming Format). Det bygger på avi-filer(se nedenfor). .asf har erstattet .ra somstandardformat. Man kan gemmestreaming lydfiler på PC’en, men det erindviklet.Podcast – radioudsendelser via inter-net, som man kan abonnere på via

FORMATVERDENENS JUNGLE og informationssøgningens labyrinter

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 4

MUSIKBIB 5

RSS-feeds (læs om dette på den sven-ske Wikipedia), eller via aktive bog-mærker i weblæseren. SVT og SR(Sveriges Television og Radio) er dyg-tige til podcasts (man kan downloadederes programmer til sin iPod). Dop-pler er et godt program til radio. iTu-nes (følger med iPods eller downloa-des gratis fra Apple) er også godt til atabonnere på feeds. Det er simpelt atoverføre fra computeren til en mp3-af-spiller. Hvem som helst kan uploadeen podcast – man skal bare lægge enfil på internettet og koble den til etRSS-feed. Hvis man anmelder sin pod-cast til iTunes, bliver den søgbar i de-res database.Download af musik er kun ulovligt,dersom musikken er ophavsretligt be-skyttet og man ikke betaler for den. Iså fald kaldes det fildeling. Der findesforskellige websteder og programmer,hvor man deler filer med hinanden,som Napster, Limewire, Kazaa og Di-rect Connect. En alternativ måde atdownloade filer på er via Bittorrents.Metoden bygger på, at mange brugeredownloader filen samtidig fra hinan-den. Dette fungerer, eftersom manikke henter filen ned fra start til slut,men i tilfældig orden. Filen findes ikkei sin helhed på nogen computer, og såsnart man har afsluttet sin download,lukker man programmet. Dermed bli-ver det svært at ramme denne type fil-deling. Denne metode anvendes bl.a.af ’The Pirate Bay, som er en søgema-skine til filer, som downloades. Der fin-des mange websteder, hvor man lov-

ligt kan downloade musik. En af disseer iTunes, som kan anvendes af alle. Vilman overføre musik fra iTunes til enanden afspiller end iPod, må man dogkonvertere filerne først. To andre godewebsteder til lovlig download erCDON.com og DVD.se (der også harmusik).Peter anbefaler Download.com – derkan man finde masser af freeware(gratisprogrammer).Den anden halvdel af formatdagen varhelliget informationssøgning på inter-net med musikalske fortegn, og voresguide var Lars Våge, bibliotekar vedMittuniversitetet i Sundsvall og en afredaktørerne på bloggen Internet-brus.com. Lars er også medforfatter tilbogen „Bloggtider“.Lars vil gerne, at man nærmer sigsøgemaskinen Google med en sundskepsis. I Sverige har Google overtagetstort set alle informationssøgningerpå internettet, hvilket giver dem enubehagelig stærk position. Læg dertil,at hver bruger som regel kun orker atchecke en håndfuld af linkene i søge-resultatet, og at Google øverst place-rer sponsorerede links, så bliver pro-blemet åbenlyst. For at hæmme denneusunde Google-fiksering anbefalerLars Ask.com og Quintura, som bl.a. til-byder søgetermer i cluster (klynger).Man kan til og med se hitlisterne forde respektive søgetermer ved at holdemusen hen over dem! En vigtig pointefor vellykket informationssøgning eriflg. Lars at stoppe op og tænke efter,før man begynder at søge. Det plejer

at lønne sig! Vi fik set eksempler påsøgetjenester, man ikke troede eksi-sterede, som Findsounds, hvor mankan browse lyde, der ligner hinanden.Vi lærte også, at man kan anvende RSStil at abonnere på nyhedstjenester viaf.eks. Eniro. Dette gør man enten vedat installere et program på compute-ren eller en plug-in i weblæseren. Vi fiktips om musikressourcerneallmusic.com, Rate Your Music (musik-kens svar på LibraryThing) og discogs.Vi fik masser af gode tips fra Lars, hvispræsentation er meget udførlig og fin-des på webstedet www.smbf.nu. Jeganbefaler, at man giver sig tid til atlæse den, samt at kigge på de eksem-pler, han har fremdraget. Et bedrefortsættelseskursus hvad angår mu-siksøgning på internettet kan jeg ikkeforestille mig.

Nogle linktips:download.comask.comquintura.comoaister.comscirus.comallmusic.comrateyourmusic.comdiscogs.com

… mange flere findes i de respektiveforelæseres præsentationer påwww.smbf.nu

BIB

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 5

6 MUSIKBIB

www.metacritic.com Metacritic har efterhånden været på banen i 8 år og er stadigvæk et genialt sted atsøge efter vurderinger af et album (samt af film og spil for den sags skyld). Grundentil dette er, at metacritic indsamler anmeldelser fra en lang række af anerkendte ma-gasiner, aviser og web-sites og derpå forsyner udgivelsen med en såkaldt metascore,dvs. en gennemsnits-score (fra 0-100), udregnet ud fra de mange anmeldelser. Dettegør, at man i materialevalgsfasen står med en meget mere objektiv vurdering af etværk.Specielt anvendelige er de års-inddelte „best of“ – lister.Nr. 1 på „all-time“ – listen (dvs. i metacritic’s levetid) er på nuværende tidspunktBrian Wilsons udgivelse SMiLE fra 2004 med metascoren 97.

De næste to vil jeg kalde for old-school websites. Man skal ikke lade sig narre af delidt primitive designs der hersker på disse sider, for indholdsmæssigt er der guld athente her, specielt for en bibliotekar som søger inspiration til at udbygge og supplereden nuværende cd-samling. Eneste fare ved disse sider er, at man kan komme til athænge her i lang tid.

www.acclaimedmusic.netAcclaimedmusic.net er et genialt sted for musiknørder og „listomaner“ som under-tegnede. Det er imponerende at en enkelperson står bag denne omfattende side;en 34-årig svensk statistiker ved navn Henrik Franzon, som tilsyneladende bruger en del af sin fritid på dette projekt.Ud fra et sindrigt statistisk system har han listet de bedste 3000 rockalbum og 3000singler der nogensinde er lavet. Det er gjort vha. udtræk fra årsbedste-lister fra alver-dens musikmagasiner, all-time lister, lister fra professionelle anmeldere, lister frabøger, andre websites osv osv.På trods af det mildest talt enorme indhold er det hele sat meget enkelt og overskue-ligt op.

www.digitaldreamdoor.com På digitaldreamdoor er det også målet at lave de ultimative lister, men her har de satdet op på en lidt anden måde. Fra forsiden skal man vælge „music lists“ i venstre side.Her bliver man mødt af en side med utallige links til forskellige lister. Gå f.eks. på op-dagelse i listen med „de 100 største psykedeliske sange“, de 100 bedste reggae al-bums, eller hvad med en liste over de 100 bedste Doo-Wop ballader. Man har end-videre mulighed for at høre musikken (via websitet www.nuTsie.com)I forhold til acclaimed music (og metacritic), som har bygget deres lister op efter for-skellige statistiske principper, så er digitaldreamdoors’ lister sammensat af redaktørersom har en personlig interesse eller specialviden indenfor en bestemt genre. Listerneer underlagt nogle specielle kriterier som redaktørerne skal overholde.Digitaldreamdoors musiklister er fremragende kilder til ny musikinspiration og debat.

T E KST A F : T H O M A S D R AC H M A N N K A ST B E R G , K Ø G E M U S I K B I B L I OT E K

NET spots

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 6

MUSIKBIB 7

Pauline Shaw Bayne:A Guide to Library Research in MusicThe Scarecrow Press, Inc., 2008Jane Gottlieb:Music Library and Research SkillsPearson Education, Inc., 2009.

Der er i de senere år kommet større fo-kus på brugerundervisning på biblio-tekerne. Ikke mindst på uddannelses-bibliotekerne er der et ønske om atbibliotekerne bliver mere aktive i ud-dannelsen af de studerende. Man sergerne at biblioteket er med til atstyrke de studerendes kompetencermed henblik på informationssøgning.Men også på folkebibliotekerne er deren efterspørgsel efter at kunne orien-tere sig bredere i informationsjunglen.Inden for det sidste år er der kommetto amerikanske bøger som retter sigspecifikt mod videregående brugerun-dervisning indenfor det musikalskeområde. Pauline Shaw Bayne (PSB) erbibliotekar og professor på konserva-toriet ved University of Tennessee, ogJane Gottlieb (JG) er bibliotekar på detberømte konservatorium JuilliardSchool of Music i New York. Deres dag-ligdag er altså blandt konservatorie-brugere, og det fornemmer man ibøgernes tilgang til stoffet. Selvom deprincipielt inddrager alle genrer, harbøgerne stærkest vægt på klassiskmusik. Men det har selvfølgelig ogsånoget med konservatoriernes fagligetilbud at gøre.PSB’s bog er efter danske forholdumiddelbart mere universitær i sin til-gang. Hendes bog er en lærebog i

informationssøgning på højeste ni-veau, og her fornemmer jeg at ordetresearch skal tages alvorligt. Hvertkapitel afslutter med repeterendespørgsmål og øvelsesopgaver. Hendesgennemgang af informationssøgninger knyttet til forskellige projekter såsom opgaveskrivning og koncertpro-gramnoter.JG’s bog er mere en generel indføring ifagets informationskilder, som eksem-plificeres med små cases som eksem-pler på brugerspørgsmål til bibliote-ket. Fx svares der på det oplagtespørgsmål: ’Kan vi ikke finde alt detvigtige i Wikipedia? (s.77). Beggebøger indeholder forskellige oversigterindenfor området; emneinddelte bib-liografier, leksika, databaser, størremusikalske samlinger m.m. JGs’ bog ermere leksikal, mens PSB ’s bog er lære-bogsagtig; JG har flere oversigter med,hvilket gør den glimrende som op-slagsbog for bibliotekarer. Til gengældstår PSB’s fremstilling stærkere i for-bindelse med opgaveskrivning påhøjeste niveau.Begge bøger bærer præg af en ameri-kansk provinsialisme. Ikke-engelsk-sprogede kilder omtales stort set ikke,og i JG’s emneregister er kun engelsk-sprogede bibliografier med – selv vedinformationssøgning om dansk ellerfinsk musik! Det må være en konse-kvens af amerikanernes genereltdårlige færdigheder indenfor frem-medsprog. Men det ændrer dog ikkepå at oplysningerne er klart relevantefor danske brugere. Vi er jo på godt ogondt meget afhængige af Amerika.

Når man derfor skal tage stilling tilbøgernes brugbarhed i en dansk kon-tekst, er der flere forbehold at tage.Jeg har svært ved at se at PSB’s bogkan bruges andre steder end på uni-versitetsoverbygninger. Der kan den tilgengæld være til stor inspiration forundervisere, brugere og forskere. Menden må suppleres kraftigt med enpræsentation af danske og euro-pæiske informationskilder så som DetVirtuelle Musikbibliotek og det tilsva-rende tyske Virtuelle FachbibliothekMusikwissenschaft.JG’s bog kan bruges bredere. For migat se er den dog til størst inspirationfor musikbibliotekarerne. Dels kan denfungere som en god opslagsbog bådepå folkebiblioteker og på konserva-toriebiblioteker, dels kan den for desidstnævnte ydermere tjene til inspi-ration for brugerundervisning med sitklare udgangspunkt i konservatorie-verdenen. Endelig er den også anven-delig i undervisning af musikbiblio-tekarer.Problemet er dog at bøger af dennetype relativt hurtigt bliver forældede – ikke mindst i vores hurtige internet-tider. Derfor kan det også undre atbøgerne ikke udgives som e-bog. Deter som om der peges mere tilbage endfrem. Men de fleste af bogens infor-mationer vil være relevante mange årendnu. Desuden vil man uanset tidenshastighed med disse bøger være godtrustet med henblik på faglig indblik oginspiration til brugerundervisningmange år frem i tiden.

T E KST A F : P E T E R E D L E F N I S S E N , SY D DA N S K U N I V E R S I T E TS B I B L I OT E K

Hjælp til selvhjælp [anmeldelse]

BIB

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 7

„Det Kgl. Danske Musikkonservato-rium skal være det nye, store møde-sted i København. Jeg taler om et mu-sikalsk kraftcenter, der i kraft af egneresurser og relevante partnerskaberskal skabe en musikprofil, som stortset døgnet rundt tilbyder musikople-velser.“

Arrangementschef Per Erik Veng sid-der over for mig i de nyrenoverede lo-kaler i Vilhelm Lauritsens fornemmeog fredede bygning på Rosenørns Allé.Veng har fået den vigtige rolle atsørge for, at huset summer af liv ogmusik, og han har selv mange ideer ogvisioner. Det nye konservatorium ergodt nok kongeligt, men institutionenhar så sandelig også en ambition ombilledligt talt at lukke døre og vinduerop for hele landet – og resten af ver-den for den sags skyld.

Der blæser nye vinde på den klassiskemusiks konservatorium. Væk er detlidt støvede image, og man mærkerden unge puls og det hektiske liv, alle-rede når man går gennem svingdørenpå Rosenørns Allé. Den nye domicile-ring markerer med andre ord en æn-dring i forhold til måden at være kon-servatorium på.

„Vi ønsker i endnu højere grad at en-gagere os i regionens musikliv, i ’føde-kædearbejdet’ og i projekter med stu-derende og publikum, hvor huset vilhave forskellige lag af aktiviteter, dertilgodeser mange generationer. Ende-lig skal vi styrke den forretningsmæs-

sige side af driften i kraft af udlejningaf lokaler til institutioner, der gennemderes virke er med til at skabe denbrede vifte af arrangementer, der alleskal indeholde musik,“ siger Per ErikVeng. Han fortsætter:

„Vi skal vise, at musikkonservatorietslærere og studerende kan indgå i gen-sidigt inspirerende samarbejde meddet professionelle musikliv. Vi får bl.a.Sjællands Symfoniorkester som nabo,og orkestret giver koncerter i koncert-salen i vintersæsonen. Det er naturligtat få hele bygningskomplekset til atvibrere af gammel og ny musik ogsamarbejder mellem de forskellige en-sembler, som forhåbentlig også blivervore nye naboer. Hvis der eksempelviser en international solist ved en kon-cert med Sjællands Symfoniorkester,kan vedkommende f.eks. lave ma-sterclass og recital på konservatoriet.“

Højborg for klassisk musik „Musikkonservatoriet skal fortsætteden gode tradition med egenprodukti-oner, der viser det høje niveau hoslærere og studerende. Institutionenhar desuden et glimrende samarbejdemed Wonderful Copenhagen, som be-tyder, at studerende kommer ud i byenog optræder på mange forskelligekoncertsteder.

Det er vort vigtigste vindue udadtil.De hjemlige aktiviteter skal profileresklarere på ugedage og tidspunkter.Det er min drøm, at der er koncert- ogaktivitetstilbud fordelt over hele da-

gen, og at der i weekenden ofte er te-maer omkring børn og unge og talent-udvikling.“

Per Erik Veng fortæller, at konservato-riet gerne vil være dynamo i en langrække initiativer, bl.a. gøre ny musik-festivalen Pulsar til den store festivalfor samtidsmusik i København. Visio-nen er, at konservatoriet skal være såattraktivt, at det naturligt tiltrækkernye samarbejdspartnere og helt nyefestival-initiativer.

Selvom konservatoriet er en højborgfor klassisk musik, skal institutionenogså arbejde på partnerskaber medmange andre aktører, f.eks. fra teater-verdenen, andre kunstneriske uddan-nelsesinstitutioner og andre kulturak-tører. Med Per Erik Vengs formulering:

„Huset skal udvikle sig til at kunnerumme alle de typer aktiviteter, vi ser ide førende konservatorier ude i ver-den, f.eks. Cité de la Musique i Paris,hvor man har koncertvirksomhed, kon-servatorium, udstillingsfaciliteter ogdokumentationsenhed i samme kom-pleks. Allerede nu har Det Kgl. DanskeMusikkonservatorium fået et smuktog imponerende bibliotek, som eråbent for offentligheden,“ siger PerErik Veng med slet skjult stolthed,„og hvis Musik Museet rykker ind ikomplekset, får vi den fornemste ud-stillingspartner, man kan forestille sig,som nabo.“

8 MUSIKBIB

Et musikalsk kraftcenter i KøbenhavnInterview med arrangementschef Per Erik Veng

T E KST A F : A N D E R S B E Y E R

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 8

MUSIKBIB 9

Fra at være et Radiohus bliver bygnin-gen på Rosenørns Allé et konservato-rium, der stråler ud i mange retningerog vil tiltrække sig opmærksomhedsom byens musikalske centrum. Enrække nye koncert-venues i bygnings-komplekset byder sig til. I fremtidenarrangeres større og mindre koncerteri de mange nye sale. Man leger ogsåmed tanken om at skabe udendørs-koncerter.

Gratis oplevelser Synergieffekten, som opstår gennemde mange samarbejder og partnerska-ber, vil gøre Det Kgl. Danske Musikkon-servatorium til et kraftcenter i cen-trum af byen. Vi oplever det alleredenu, hvor de unge indvirker positivt påtrivslen i bydelen. De bevæger sig indeog ude, på cafeer, restauranter og i for-retninger. Beslutningen om at flyttekonservatoriet ud i det gamle radio-hus er en af flotteste beslutninger, der

er taget i mands minde. Dette fordibygningskomplekset med alle sinemuligheder inviterer til, at store deleaf musiklivet kan føle ejerskab til ste-det. Samtidig er det dét musikkom-pleks i regionen, der indiskutabelt harden bedste trafikale og sociale infra-struktur omkring sig, hvad der er heltafgørende for succes.

Det Kgl. Danske Musikkonservatoriumlukker vinduerne op til verden. Man fo-restiller sig et hus, der suger aktivite-ter til sig og derved opmærksomhed.Institutionen bliver en vigtig brik i detkøbenhavnske musikliv, og med facili-teter kun de færreste kan tilbyde. Ek-sempelvis har konservatoriet arvetfremragende indspilningsstudier ogrummelighed til en lang række for-skellige koncertaktiviteter.

En ny forretningsmodel skal ogsåskabe større appel til lejemarkedet,

således at de musikalske entrepre-nører i højere grad ønsker at brugekonservatoriet som platform for egneaktiviteter. I tillæg hertil skal konser-vatoriet gennem de mange koncert-sale som nævnt opprioritere egne kon-certaktiviteter. Med Per Erik Vengsafsluttende bemærkning:

„Folk skal vide, at det er min ambition,at der altid er et koncerttilbud ugenigennem hos os. Og ikke nok med det:Vi ønsker, at størstedelen af vore ar-rangementer er gratis. På den mådekan publikum følge udviklingen hosvore dygtige lærere og unge talenter.“

Artiklen blev første gang trykt i Festskriftet for invielsen af Det Konge-lige Danske Musikkonservatorium,2008. (ISBN 078-87-982306-0-1) Eftertryk sker med tilladelse fra rettighedshaver.BIB

Mød mere end 350 kolleger fra hele verden!

Den internationale musikbibliotekskonference foregåri år i Amsterdam d. 5-10 Juli 2009.Programmet er meget omfattende, da man samarbej-der med International Musicological Society (IMS).Det vil føre for vidt at gennemgå programmet her,men læs selv på:http://www.iamlconference2009.nl/index.php?16

Samtidig er der god mulighed for at opleve den unikkeatmosfære og dejlige museer i Amsterdam.Konferencesproget er engelsk.DMBF støtter igen i år en kollega, der har lyst at del-tage. Vi støtter med det fulde konferencebeløb, som erpå ca. 2.500 kr.Send en mail til undertegnede, hvis du gerne vil med:ob@statsbiblioteket.dk Støtten tildeles efter „først til mølle“ princippet,sidste frist: 15. juni 2009.

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 9

10 MUSIKBIB

"Kongen er død, længe leve kongen" kunne det være fristendeat betegne Netmusik.dk’s seneste forvandling med på trodsaf dens manglende royale status. For den 1. april i år skete deri sandhed ændringer med portalen. På baggrund af de sene-ste ændringer henvendte jeg mig til Flemming Munch franetmusik.dk for at få en snak om den seneste udvikling, oghvad der dog er i gære.

Strategier for en overlevelse med plads til udvikling"De store udfordringer skaber ofte de store resultater" erFlemming Munchs budskab – og han synes at kunne tale aferfaring. Tilbage i marts 2008 var netmusik.dk på vej moden mur. Samtlige kontrakter stod til snart at ophøre, der varstadig biblioteker, der var lorne ved hele konceptet, og por-talen var på nippet til at få kam til håret med TDCs nye sats-ning, Play. Der skulle gøres noget, eller også visnede porta-len hurtigt væk.Midlet skulle blive en strategi, der satsede på tre kerneele-menter:

1) Pris2) Indhold3) Teknik

Først skulle prisen ned. Portalen blev stærkt hæmmet af, athver gang nogen lavede en kampagne eller andre tiltag forat sælge netmusik.dk, løb de ind i ikke at have penge nok tilat følge op på en evt. succes. Så skulle der skæres i antaldownload pr. kunde, med risiko for helt at lukke forbindel-sen i sidste halvdel af måneden, hvis 'for mange' reageredepå deres vidensspredning. Resultatet kunne pr. definitionkun blive skuffende.Til generel overraskelse for abonnenterne uden direkte ad-gang til forhandlingerne kunne netmusik.dk så i slutningenaf 2008 melde ud, at De havde fået en løsning forhandlethjem, der inkluderede downloads i næsten ubegrænset om-fang. Det kunne ske på baggrund af en besparelse pr. trackpå 60-70% i forhold til den tidligere aftale. Hvordan detkunne lade sig gøre kan være svært at forstå, for FlemmingMunch kan også underspille mængden af fodarbejde, der

skal til for at få både indholdsleverandører og rettigheds-havere til at finde, det er en god idé at sælge billigere til entraditionel forkætret kunde som bibliotekerne. Men det lyk-kedes altså. Han formulerede på den måde, at løsningen varat garantere leverandørerne en svagt stigende minimums-omsætning til gengæld for et stærkt stigende volumen.Så skulle bibliotekerne bare melde sig til, og det gjorde de istort tal. Faktisk har alle Danmarks folkebiblioteker samt etpar forskningsbiblioteker allerede tegnet kontrakt, så der ergrundlag for den mængderabat, som konkluderede for-handlingerne.

Kvantespring og fusionerHidtil har netmusik.dk været en stor tank af musikfiler ogikke meget andet. Det samme koncept, som Play har valgtat kopiere i en tilsvarende form. Her er volumen og pris devæsentligste faktorer, man kan kæmpe på. Med de to fak-torer rimeligt opfyldt, er netmusik.dk ved at gøre sig klar tilnæste spring i udviklingen af sin service; indholdet. Det eringen hemmelighed, at Musikbibliotek.dk og netmusik.dkblandt bibliotekarer ofte er blevet nævnt som forventedefusionspartnere. Populært sagt har den ene, hvad den an-den savner, og hvis de finder sammen, har de begge frem-tidsplaner, der harmonerer indbyrdes. Det inkluderer mereregionalt indhold, brugergenereret indhold og større eks-ponering, for at nævne nogle af de meget omtalte dele afderes fremtidsstrategier. Om det bliver til en fusion erendnu ikke på plads. En konklusion skulle dog allerede liggeklar i midten af juni i år, så ventetiden bliver muligvis ikkelang. Om forhandlingerne kan der dog ikke siges meget, føren enighed er fundet – hvis den kan findes. Gensidigt godeviljer kunne dog godt pege i den retning.

Ligeledes finder der forhandlinger sted om en fusion medNetlydbog.dk. Mest til fælles har de deres software tildownload, som er to sider af samme sag. Det er derfor ikkedet tekniske, der tynger. Med en kobling til Netlydbog.dkbegynder der også at tegne sig en fælles folkebibliotekariskdigital medieportal. Den senere historie i vores branche ty-der på, at aktive biblioteksinitiativer er i stand til at forcere

Netmusik.dk i et fremtidsperspektivT E KST A F : S Ø R E N SVA N E H A N S E N , R E DA K T Ø R PÅ M U S I K B I B

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 10

MUSIKBIB 11

udfordringer og udnytte muligheder hurtigere endnogensinde før. Vi behøver derfor nødvendigvis ikke atvente mere end 5-10 år, før en sådan vision måske kunnerealiseres, men indtil nu betoner Flemming Munch dog,at der først er en række strategiske indsatsområder der kalder på en indsats her og nu.

Allerhelst håber netmusik.dk på at skabe et helt nyt niveauaf inspiration for portalens brugere – og her kommer biblio-tekarernes evner og erfaringer i høj grad i fokus. Når detikke blot skal være et spørgsmål om de ti mest solgte/-downloadede tracks, skal der tænkes og arbejdes for at for-midle hele herligheden. En indsats, som Musikbibliotek.dkeksempelvis har brugt års arbejde og et stort netværk på atskabe. Det drejer sig i stor udstrækning om smagsdommeri,anmeldelser, brugernes egne kommentarer, samlinger afønskehitlister på små genrer, behandling af nichegenrer,m.v.

En rejse i mulighedernes landHvis Flemming Munch skulle beskrive et fremtidens landfor netmusik.dk om en generation eller flere, har han ogsåsvar på rede hånd. Intet er sikkert, men visionerne er ofteførste skridt til grænseoverskridende tiltag, og netmusik.dkhar en meget aktiv taskforce til at arbejde med udviklingenfremover og i videst muligt omfang implementere den.Målene, der blev beskrevet for nu, kan koges ned til:

• En lokal/regional forankring. Hvis det skal lykkes,satser man på en splejsning af indholdet fra de lokale ind holdsleverandører og fra centralt hold, så brugeren oplever dynamik på flere planer. Af referencer kunne nævnes det nye FINFO og det planlagte HØRbar-projekt.

• Den smallere musik skal med i højere grad. De danske musikeres egen organisation, KODA, ser gerne en øgeteksponering af den ældre musik, efterhånden som den bliver digitaliseret. Hertil kan lægges den etniske musik og danske kunstnere, der endnu ikke har den store,gyldne pladekontrakt.

• Brugergenereret indhold. Det er nævnt før i artiklen,men at få noget nyttigt ud af det kræver meget hårdt

arbejde. Allerede nu glæder Netmusik.dk sig over, atderes alderssammensætning på brugerne er megetbredere end til de utro (overfor nettjenester) teenagere.Det giver en tro på, at der i højere grad blandt brugerne findes en loyalitet, der er basis for at få et kvalificeretindhold fra brugerne.

• Kobling til det fysiske nærmiljø. Det kan virke mærke-ligt, at et virtuelt bibliotek kigger på mulighederne for at skaffe et større besøgstal på de fysiske biblioteker,men ønsket er absolut til stede.

• Længere tegnings- og kontraktperioder. Den seneste aftale dækker i realiteten kun en 9-måneders periode.Hvis man forestillede sig at tegne en f.eks. 3-årig peri-ode, kunne forhandlingsgrundlaget givetvis vise sig endnu stærkere, når det kom til prissætning.

• Reklamer. Om så det blot var for statslige eller kommu-nale tiltag, kunne det være med til at reducere biblio-tekernes egenbetaling af tjenesten. Det kræver naturlig-vis store besøgstal for at få en god pris for annoncerne,men allerede nu har portalen ca. 20.000 downloads pr. dag, svarende til næsten 7 millioner pr. år. Det er en eksponering, mange er misundelige på, og ville være villige til at betale for.

Disse tiltag (måske på nær spørgsmålet om tegningsperio-der) er naturligvis at betragte som værende på den langebane. Noget kan løbet i gang allerede indenfor kortere tid,men en konsolidering kræver kræfter, det endnu ikke er mu-ligt at afse. De kan indtil videre blot ses som et forslagska-talog, selv om det kan være svært at sige, hvornår virkelig-heden banker på og lukker flere eller alle initiativer ind ivirkelighedens verden. For som Flemming Munch afslutterinterviewet med: Det er sjovt at lave verden om. Ord, derbærer vægt, når de drejer sig om vores egen verden … BIB

"De store udfordringer skaber ofte de store resultater" – er Flemming Munchs budskab …

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 11

12 MUSIKBIB

Foreningen havde slået to fluer med et smæk og præsente-rede både Det Kongelige Danske Musikkonservatorium inye omgivelser samt en af de spændende uddannelser, somman måske ikke umiddelbart forbinder med konservatoriet.

Danmarks Radio flyttede ud af sit gamle Radiohus til DR-Byen i Ørestaden, og derved blev deres hidtidige bygning le-dig til indflytning for konservatoriet. Vi blev vist rundt afHelle Pedersen, der bl.a. fremviste koncertsal og øvelokalerforuden konservatoriets bibliotek, der pludselig har fåetmeget mere plads samt moderne registreringsteknik, tak-ket være en donation fra A.P. Møllers og Hustrus fond. Læsnærmere om det i sidste nummer af Musikbib(2008 nr. 3).I den forbindelse er det på sin plads at præcisere, at biblio-

teket er åbent for alle, ligesom man også låner ud interur-bant. Men – det er først og fremmest for de studerende, såman bedes undlade at bestille almindelige ting som f.eks.555 sange derfra. Vi så de nyindrettede pladser med optage-og overspilningsudstyr. Primært til de studerendes brug,men som offentligt bibliotek er det også tilgængeligt forfolk udefra – her kan man f.eks. finde uudgivne optagelseraf de studerendes koncerter. Men også en samling på 100tidsskriftabonnementer og en stor orkestersamling. Des-værre ligger der også en stor samling gaver og venter på, atbibliotekarerne får tid til registrering og katalogisering.Man gemmer det, man får tilbudt, hvis det skønnes af inter-esse. Bl.a. har en del afdøde og pensionerede musikere do-neret deres nodesamlinger til konservatoriet. Derfor kan dervære specielle ting imellem.

Helle Nina Pedersen fra bestyrelsen foreviste konservatoriets „nye“ koncertsal

T E KST O G F OTO A F : E R L I N G D UJA R D I N , F R E D E R I KS B E R G M U S I K B I B L I OT E K

DMBFs faglige arrangementi forbindelse med generalforsamlingen

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 12

MUSIKBIB 13

Inden konservatoriet flyttede ind i den gamle DR-bygning,forestod en ombygning, som målrettede bygningen til kon-servatoriets behov. Den blev forestået af Vilhelm LauritzenArkitekter, sjovt nok samme arkitekt, som havde stået foropførelsen af radiohuset under 2. verdenskrig. Denganghavde man ikke travlt med at blive færdig, fordi man for-udså, at det nye radiohus ville blive beslaglagt af den tyskebesættelsesmagt. Men denne gang havde man en deadline,som sagde 1. august 2008, hvor lejemålet på den hidtidigebygning udløb.

Efter indflytningen har konservatoriet desuden fået kon-certsale, et sted at placere orgelundervisningen, samt DR’sgamle optage- og mixergrej, som det var for dyrt at ned-tage og flytte med til DR-Byen i Ørestaden. Mixerpulten er

„kun“ 10 år gammel og rummer 96 kanaler, så der er nogetat holde styr på. Men den kan bruges bl.a. til:

TonemesteruddannelsenEfter rundvisningen fortalte lektor Jesper Andersen om enaf de mere usædvanlige uddannelser ved konservatoriet, to-nemesteruddannelsen. Jeg har altid forbundet tonemeste-ren med den person, der sørgede for lyden i en film, men jegblev klar over, at der ligger noget mere i det job. Tonemeste-ren er på en gang lydtekniker og producer, så der er også enkunstnerisk dimension i det. Uddannelsen er 13 år gammelog har tidligere ligget i Danmarks Radio, men konservatori-ets studerende udveksles stadig med DR’s og det KongeligeTeaters teknikere. – Selv om det er et konservatorium forden klassiske musik, produceres der både klassisk og ryt-

DR´s „gamle“ mixerpult fra 1999 fulgte med, da konservatoriet overtog radiohuset. Den gør god fyldest som øvelsesmateriale til husets studerende.

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 13

14 MUSIKBIB

misk musik og blandingsformer – studiet er egentlig bereg-net på rytmisk musik. Ordet Blandingsform har jeg valgt atkalde det, fordi opdelingen mellem klassisk og rytmisk er enlidt søgt opdeling, som de studerende ikke overholder. Mankan finde både strygekvartet og computer sammen og i sur-round-lyd – det sværeste ved den øvelse er at forstærke deklassiske instrumentstemmer. Den ultimative udfordringhar været Radiounderholdningsorkesterets „Efterklang“,hvor 120 spor skal mixes. I dette tilfælde klipper man mel-lem 4 indspilninger over samme værk, indtil der foreliggeren færdig cd. Den skal så kobles med en billedside!

For tiden er der 13 drenge og 2 piger på uddannelsen, der ef-ter 3 år når frem til en bachelorgrad. Som altid kan manvælge en kandidatoverbygning over 2 år – ikke alle gør det, men tilvælger man den, er den mere pro-ducerrettet.

KraveneHvilke kvalifikationer skal man så have for at blive uddan-net til tonemester? Uddannelsen svarer til en almindeligmusikeruddannelse, men i stedet for et hovedinstrumentskal man aflægge prøve i klaver og hørelære (skal noteres inoder). I hovedfagsprøven indgår 50 skriftlige spørgsmål,hvoraf nogle er historisk og teknisk rettede. Man skal be-skrive et rytmisk emne og have et meget bredt instrument-kendskab, specielt omkring lydsiden. Den mundtlige eksa-men afholdes på baggrund af notater fra den skriftligeeksamen. Endelig indgår en auditiv analyse af både klassiskog rytmisk musik. Her skal man beskrive, hvad man hører,rumklangen, rytmen og lydbilledet. Der er 3 censorer på, ogde plejer at være enige.

Det er altså ikke en uddannelse for almindelige dødelige … BIB

En af specialiteterne fra konservatoriets bibliotek: Bogus_aw Schäfer’s Introduction to composition.

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 14

MUSIKBIB 15

REDAKTION:SØREN SVANE HANSEN, STATSBIBLIOTEKET, UNIVERSITETSPARKEN, 8000 ÅRHUS C.EMAIL: SSH@STATSBIBLIOTEKET.DK

KORREKTUR:KARIN TOFTE-HANSEN, KØGE BIBLIOTEK, KIRKESTRÆDE 18, 4600 KØGEKIRSTEN HUSTED, VEJLE BIBLIOTEK, WILLY SØRENSENS PLADS 1, 7100 VEJLE

D M B F ’ S H J E M M E S I D E : W W W. I A M L . D K

DMBF’S GIRONR. 551-5971DANSK MUSIKBIBLIOTEKS FORENINGC/O HELLE NINA PEDERSEN, FREDERIKSDALSVEJ 103 E. 1. TV. 2830 VIRUM

K O N T I N G E N T E R O G A B O N N E M E N T E R U D E N M O M S .

DMBF'S CVR NR: 29050082

ARTIKLER SENDES TIL REDAKTIONEN SOM E-MAIL ELLER WORD

BLADET UDGIVES MED STØTTE FRA STATSBIBLIOTEKET

LAYOUT: JANNIE ANDERSEN, EMAIL: JA@TOOLBOXDESIGN.DK

ISSN 1600-1281

D E A D L I N E F O R M U S I K B I B N R . 0 2 /2 0 0 9 :

1 5 . 8 . 2 0 0 9

Den svenske Musikbiblioteks Foreningindbyder igen i år til en såkaldt „STUDIEHELG“– et arrangement der strækker sig fra fredag til søndag eftermiddag,d. 12 - 14. juni 2009.Programmet ser godt ud og byder på en række emner, der kunne interessere i Danmark. Der er f.eks. oplæg om:„LJUDDESIGN OCH FILMMUSIK“ „1900-TALETS KONSTMUSIK“ og meget mere.

Som noget helt specielt kan man også lære at danse „JÖSSEHÄRSPOLSKA“ med riksspel-man Mats Berglund. Det må siges at være et helt specielt tilbud!

Pris: 3.500 kr inkl. fortæring og hotel.

Flere oplysninger på:http://www.smbf.nu/sidor/utbildningsdagar/utbildning.htm

STUDIEWEEKEND I SMUKKE MIDTSVERIGE!

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 15

01/2009

DMBFs blad om musik og biblioteker

MUSIKBIB

F OTO : E R L I N G D UJA R D I N

BIB 1/1/2009 12/05/09 13:36 Side 16