multimodale muligheder - med fokus på tilgængelighed
DESCRIPTION
Multimodale muligheder - med fokus på tilgængelighed. Dorthe Carlsen ( [email protected] ) Kolding, 26.9.13. Opdrag. Tilgængelighed - hvad er det, når der er tale om digitale tekster? v. Dorthe Carlsen - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Multimodale muligheder- med fokus på tilgængelighed
Dorthe Carlsen([email protected])Kolding, 26.9.13
Opdrag
Tilgængelighed - hvad er det, når der er tale om digitale tekster? v. Dorthe Carlsen
Dorthe vil i sit oplæg fokusere på, hvad vi skal være opmærksomme på, når der designes digitale produkter. Hvilke didaktiske potentialer og faldgruber ligger foran os, når vi fx inddrager iBogen og andre digitale læremidler i undervisningen?
Tilgængelighed
• Hvad er tilgængelighed?o Vej, adgang og hindringer
• Videncenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri – ViHS, Socialstyrelsen [Hjælpemiddelinstituttet]
• Digital tilgængelighed af tekster – på nettet
• Tilgængelighed i et læremiddelperspektiv: Læremiddeltjeko Udtryksmæssigo Indholdsmæssigo Aktivitetsmæssig
Udtryksmæssig tilgængelighed
Udtrykkets tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet en brugervenlig, læsbar og motiverende udtryksform – og på hvilke måder:• Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design,
overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord m.m.? Får man lyst til at læse videre?
• Er det læsbart i kraft af ordvalg, sætningsstruktur, tekstopbygning og fremstilling af begreber?
• Er det forståeligt i kraft af samspil mellem tekst, billeder, diagrammer?
”Læsbare læremidler”
Multimodalitet
Læsning af elektroniske tekster(PISA Elektronisk, 2009)
• Læsning af elektroniske tekster stiller læseren over for andre udfordringer end læsning af papirbaserede kilder. Ikke mindst det begrænsede vindue (skærmen), teksten ses igennem, og den komplicerede struktur, elektroniske tekster kan have gennem hyperlinks til andre dele af teksten eller til helt andre, men beslægtede tekster, samt de tekniske navigationsværktøjer, læseren skal have kendskab til, gør, at læsning af elektroniske tekster kan tænkes at kræve helt andre kompetencer end almindelig læsning på papir. (PISA, 2009)
Vi ”scanner” teksten (Nielsen, 1997). 16%/79%
Interaktivitet – klikning og scrolling
Opbygning: hvad placeres hvor?Fx menu-placering, ikoner, Centrum - periferi Navigation
Reading as interpretion – Reading as design (Kress)
At læse digitale tekster
• At kunne læse digitale tekster kræver multimodal tekstkompetence:o At kunne skabe multimodale tekster på grundlag af
kulturelt etablerede mønstreo At kunne udnytte de semiotiske ressourcer, som
egner sig bedst i forhold til situationen, intentionen og adgangen til ressourcer
o At kunne opleve, forstå, analysere og vurdere multimodale tekster
(Løvland, 2007)
For især sprogligt svage elever/kursister viser undersøgelsen, at multimodalitet kan
understøtte læring.
(http://tdm.au.dk/fileadmin/tdm/Publikationer/Anvendelse_af_digitale_undervisningsmaterialer_AU-rapport_2013.pdf, side 45)
Hansen, Thomas Illum. Viden om læsning, nr. 7, marts 2010
Multimodalitet
Sammenhæng…
Redundans
Kompleksitet
Læse-sti - ?
Indholdsmæssig tilgængelighed
Indholdets tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet et relevant, forståeligt og motiverende indhold – og på hvilke måder:• Er indholdet aktuelt og meningsfuldt for lærere
og elever? • Er det motiverende at arbejde med i kraft af en tematik og struktur, der fænger og udfordrer?Teori – praksis. Hverdagseksempler, cases…
Aktivitetsmæssig tilgængelighedDidaktiseringsgrad?
I hvilken udstrækning har læremidlet praktiserbare, forståelige og motiverende aktiviteter – og på hvilke måder:• Er aktiviteterne til at udføre kropsligt, intellektuelt
og følelsesmæssigt i kraft af samspillet mellem konkrete, kropslige aktiviteter og mere abstrakte, symbolske aktiviteter som fx at skrive, regne og fremføre argumenter?
• Er de engagerende og meningsfulde, fx ved at knytte an til hverdagens roller og handlingsmønstre?
Stilladsering (interaktive assistenter?)
Samarbejdsværktøjer?
Opgavetyper?
Hvordan kan digitale læremidler bidrage til elevens tilegnelse af det teoretiske stof gennem
praktisk arbejde med stoffet?
• Fra modtager til producent• Fra telling til showing• At få kroppen med (flere repræsentationsformer –
her kroppen - billeder, lyd) – ressourcetænkning: at give modtageren flere adgange til og mulighed for bearbejdning af det faglige indhold.
Læringsdesign – i et multimodalt perspektiv
• Transformation kan ses som en måde hvorpå man bearbejder og omformer information som et re-design (inden for samme tegnverden). Men det kan også ske ved at teksten forvandles til en film, et teaterstykke eller et billede. Man kan tale om gestaltning gennem en ny tegnverden – transduktion. (Kress og Selander, 2012:30)
• Læring som en tegnskabende aktivitet.
Design af læringssekvens
mål iscenesættelse transformering formering repræsentation
metarefleksion
diskussionan
vend
te re
ssou
rcerpotentielle
ressourcer
(Modelleret efter Kress og Selander, 2012:99)
Eksempler…
Instruktion – forflytning: Fra siddende til ståendeÉn hjælper• Stå i gangstående stilling ved siden af borgeren.– Giv borgeren din fjerneste hånd at støtte sig til, og læg
den nærmeste hånd under hans albue eller lavt på hans ryg.
– Bed borgeren læne sig godt frem.– Bed borgeren rokke frem og tilbage.– Støt borgeren i bevægelsen frem og op ved at flytte
vægten til forreste fod.
• Billedet viser kun et bestemt, fastfrosset øjeblik i en længere sekvens.
• Hvad gik forud, hvor er vi henne i handlingssekvensen og hvad sker der bagefter?
Ord og billede
Læs videre:• Bundsgaard, J. og Hansen, T.I.: Evaluering af digitale læremidler, www.laeremiddel.dk • Bundsgaard, J. og Hansen, TI: www.eduvoc.dk • Bundsgaard, J. Læsning på skærm• Carlsen, D. og Krog, A. (2012). QR-koder som didaktisk koncept. Læring og Medier (LOM), nr. 9 – 2012 • Carlsen, D., Gissel, S.T. og Kabel, K. (2010). Læsbare læremidler EUD (
http://www.emu.dk/erhverv/laesevejledning/konferencer/landskonferencer/15_04_10.html)• Gissel, S.T. (2012). Mediedidaktik• Graf, S, Hansen, J.J. og Hansen, T.I. (2012): Læremidler i didaktikken. Didaktikken i læremidler, Klim• Gynther, K. (2010): Didaktik 2.0, Alinea• Hansen, T.I. og Skovmand, K (2011): Fælles mål og midler, Klim • Hansen, T.I. (2010). ”Læremiddelanalyse - multimodalitet som analysekategori”, Viden om læsning, nr.7• Hauge, T.E, Lund, A. og Vestøl, J.M. (red.), (2010): Undervisningens nye sammenhænge – it, aktivitet, design,
Klim• Interaktive assistenter: http://design.emu.dk/artikler/0906-interaktiveass.html• Løvland, A. (2010). ”Multimodalitet og multimodale tekster”, Viden om læsning, nr.7 • Mangen, A. et.al: Reading linear texts on paper versus computer screen: Effects on reading comprehension,
International Journal of Educational Research, Volume 58, 2013, Pages 61–68• Mejding, Jan (2011): PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 3 – Læsning af
elektroniske tekster. DPU• Selander, Staffan og Gunther Kress (2012). Læringsdesign – i et multimodalt perspektiv. Frydenlund• Würtz, Marianne (2010). ”Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen”, Viden om
læsning, nr. 7• Aaen, Janus, Helle Mathiasen og Christian Dalsgaard (2013). Anvendelse af digitale undervisningsmaterialer i
AVU, HF og gymnasiet – en forskningsrapport om Projekt e-læring. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet