morten w langer taler på kreditseminar, okt. 2013
TRANSCRIPT
KREDITSEMINAR
Finanssektorens Uddannelsescenter
oktober 2013
Indlæg ved chefredaktør Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev
Formål:
”Med afsæt i Rangvid Udvalget Rapport at tegne et billede af banksektorens vej
op til og under finanskrisen, og vurderer problemstillinger og anbefalinger i
forhold til sektorens aktuelle udfordringer
Agenda:
Præsentation af nyhedsbreve
Hvorfor skriver vi så meget om banker?
Hvad skete der op til finanskrisen – og hvem har ansvaret?
Rangvid Udvalgets Rapport – og anbefalingerne
Hvad er status for de danske banker – som vi ser det?
Hvordan kommer vi videre herfra?
Debat / synspunkter
Intro
•Cand. Polit., journalist DJH, 1987
•Børsens Nyhedsmagasin, Ugebrevet Mandag
Morgen, Berlingske Nyhedsmagasin
•Undervist på DJH, Den journalistiske
Efteruddannelse, foredrag, kurser - om børsforhold,
regnskabsanalyse, selskabsledelse, finans
•Siden 2003 chefredaktør, direktør og ejer af
medievirksomhed med tre nyhedsbreve om finans,
ledelse og aktier: AktieUgebrevet (2003), Nyhedsbrev
for Bestyrelser (2005) og Økonomisk Ugebrev (2008)
Tre special nyhedsbreve:
AktieUgebrevet: udkommer hver lørdag, henvender sig til private aktieinvestorer, virksomheds- og aktieanalyser, makro- og aktiestrategi, modelporteføljer, afsæt i regnskabsanalyse, ledelseskvalitet og generel markedsanalyse Nyhedsbrev for Bestyrelser: ca. 16 en-sides artikler hver 14. dag om praktisk bestyrelsesarbejde, interview med topleder/ bestyrelsesformænd, internationale tendenser og aktuelle begivenheder / cases set gennem bestyrelsesbriller Økonomisk Ugebrev CFO: henvender sig til erhvervslivets finans- og økonomifunktioner. Fokus på aktuelle problemstillinger, som finans- og økonomicheferne slås med i hverdagen, internationale tendenser og information om / analyser af markedsforhold, blandt andet konsekvenser af kreditkrisen
Hvad er Økonomisk Ugebrev Finans?
• Dybdeborende analyser af tendenser og begivenheder i den finansielle sektor
• Med afsæt i dagbladenes dag-til-dag nyheder samler vi puslespillet for at tegner det store billede - det brede perspektiv baseret på analyse af alle aspekter, detaljer og baggrunds interviews med centrale aktører.
• Særlig fokus på banker, realkredit og ekstern finansiering for erhvervslivet
• Udkommer 42 gange årligt
• 30 årlige brancheanalyser – fra pantebrevsselskaber over pensionsmæglere til bank, realkredit, forsikring og pension, advokater, revisorer,
• Overblikssider: myndigheds nyt med links til originalmateriale, fx Folketinget, Finanstilsynet, fagligt nyt fra advokatfirmaer og revisionsfirmaer osv.
• Markedsanalyser: kort & lang rente prognose, konjunkturbarometer, makroanalyser, kreditobligationer, udvikling i aftaleindskud
Økonomisk Ugebrevs dækning af
Banksektoren: Analyse af indtjeningsudvikling og lønsomhed, tværgående
analyser, eksempelvis udvikling i tabshensættelser, udlånsvækst
Analyser af kapitalforhold, soliditet, udløb af efterstillet kapital,
ny kapital- og likviditetskrav, LCR og NSFR
Analyser af Finanstilsynets tilgang til inspektioner, herunder
tilsynsredegørelser, og andre myndighedskrav
Udvikling i omkostningsmønster, personaleomk, antal filialer osv
Udvikling i konsolidering, drivkræfter og rationale i fusioner,
Analyse af pres på forretningsmodeller, nye modeller, danske
og internationale cases
Analyse af barriere for fusioner, herunder ejer- og stemmerets
begrænsninger
Derfor skriver vi så meget om banker:
Bankerne er det afgørende bindemiddel mellem den private
opsparing og erhvervsvirksomheders behov for risikovillig
kapital ( især i Danmark, hvor børsmarkedet og alternative
finansieringsformer ikke er særligt udviklet).
Særligt efter finanskrisen, hvor bankerne over en bred kam
har været (er?) nede at ligge (med balanceslankning, øget
kapitalkrav, kæmpe udlånstab osv.) har det været vanskeligt at
løse opgaven.
Vores fokus har derfor været de seneste år:
Hvordan har bankerne det?
Går det den rigtige vej med at skabt sunde banker?
Bliver der gjort de rigtige ting for at fremme en sund udvikling
– set gennem samfundsbriller og bankbriller?
Hvilke barrierer er der for at vi igen får en sund og mere
udlånsvillig banksektor?
Derfor skriver vi meget om bankerne:
Rød: tillids indikator
Altså:
Vi holder rigtig meget af bankerne
Og som I ved: Den man elsker, tugter man
Ja, vi skriver ind i mellem meget kritisk om
tingenes tilstand i de danske banker (og deres
ledelser),
Men også kritisk om myndigheder, politikere og
eksperter, der bstemmer rammevilkår
Kritik jeg gerne stå på mål for her, hvis ..
Hvem har ansvaret for den danske
bankkrise? Rangvid Udvalgets rapport efter næsten to års
arbejde og over 500 sider.
Intet overraskende nyt, det hele skrevet før
Konklusioner om ansvar er vægtet på en politisk
skål. Embedsmænd har været penneføre på en stor
del af rapporten, udvalg politisk sammensat
Havde den daværende regering, politikerne over
en bred kam og Nationalbanken et stort medansvar:
Ja , utvivlsomt, mindretals udtalelser
På den måde: at de skabte rammevilkårene for at
bankerne kunne gå amok
Hvem har ansvaret for den danske
bankkrise? Bankernes ledelser sidder med en meget stor del af
ansvaret, fordi >
Mange banker beviseligt tog voldsomt store
kreditrisici (og havde ikke kontrol over kreditstyring og
kreditvurderinger). Andre banker tog ikke så store
kreditrisici (og havde bedre styr på kreditvurderinger)
DERFOR ER DER I DAG MEGET STOR FORSKEL
PÅ SUNDHEDSTILSTANDEN I DE FORSKELLIGE
BANKER
Den interessante analyser er derfor: Hvorfor tog
nogle banker meget store og andre begrænsede risici?
Hvem har ansvaret for den danske
bankkrise?
Hovedforklaringer på stor risikotagning:
Egenrådige topdirektører med imperiebygger-ambitioner
Svag kontrol fra bestyrelser
Manglende faglighed i bestyrelser
Manglende uafhængighed i bestyrelser
Manglende overblik over/ styring af kreditrisici (bevidst/ubevidst?)
Manglende ressourcer il kreditafdelinger
Svage interne revisorer / eksterne revisorer
Lave fundingrenter, stigende boligpriser
Mangelfuld indgriben fra Finanstilsynets side
Finanstilsynets ansvar?
Finanstilsynets ansvar: Ifølge Rangvid lægges meget af ansvaret på Finanstilsynet,
for at have ført et utilstrækkeligt tilsyn.
FT svar: “Vi gjorde det, der var muligt indenfor lovens rammer.”
> Mit svar Ja, det er sikkert rigtigt
Men…
gav Finanstilsynets direktør departementet og ministeren en klar ogtydelig
redegørelse om, at spillereglerne og indgrebsmulighederne I forhold til for risikovillige
banker var helt utilstrækkelige.
Hvis nej: Så sidder Finanstilsynets direktør helt klart med et kæmpeansvar
Hvis Ja: Så sidder politikerne og den daværende regering/minister med et kæmpe
ansvar for, at nogle bankerne køre helt uhæmmet derud af med udlånsvækst,
manglende kreditvurderinger og risikotagning, som var langt ude på overdrevet.
Økonomisk Ugebrev graver i denne problemstilling
Rangvid Rapporten - en overordnet vurdering
Anmeldelse i Økonomisk Ugebrev:
Rangvid Udvalgets anbefalinger
Bandt andet anbefalinger om :
Bekymring over slækket regulering- hold fast i tilsynsdiamant
Store ejendomsudlån i mindre pengeinstitutter
Flere ressourcer revisornævn
Kursusforløb for bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen må ikke deltage i konkrete kreditsager
Bestyrelse skal fastlægge bankens risikoprofil og kontrollere denne?
Forbud om variabel løn til aktierådgivere
Brug af interne modeller/ standardmodeller – begge opgørelser
Mindretal: udenlandske enheder i datterselskaber
Den største systemfejl i den danske banksektor:
Citat ØU: ”Udvalget til afdækning af finanskrisens årsager
under ledelse af professor Jesper Rangvid glider af på en
af de allerstørste systemfejl i den danske banksektor. I en
gennemgang af problemerne med begrænsninger i
ejerret og stemmeret i stort set alle mindre og
mellemstore banker og sparekasser påpeger udvalgets
medlemmer ellers meget klart, at blokeringen har været
medvirkende til, at mange inkompetente bankbestyrelser
ikke blev udskiftet med mere kompetente folk.”
Den største systemfejl ….
Status for de danske banker
Flere positive signaler ( for første gang efter
finanskrisen kulminerede i 2008)
svagt stigende udlån til erhvervslivet
i gennemsnit faldende udlånstab
en svag bedring i dansk økonomi
enorme korrektivkonti i visse banker
mange af de svageste banker lukket/
fusioneret
Men fortsat meget oprydning forude ……
Status: positive signaler, men….
Fortsat høje udlånstab i mange banker
Tilsynsredegørelser afslører store ekstrakrav om hensæt.
Ingen ”oprydning” bankbestyrelsers fagkompetencer
Mange har for høje basisomk. i forhold til basisindt.
Ingen vækst i forretningsvolumen
Svagt ejerpres pgr af ejer- stemmeretsbegrænsinger
For lidt tænkning i nye forretn.modeller og konsolidering
Mange ekspansive banker, der åbner nye filialer
160 mia. kr. indestående i Nationalbanken til minusrente
Hvordan kommer vi videre herfra?
Opgør med stemme- og ejerrets begrænsninger
Hvorved bestyrelseskompetencer kan/ bør styrkes
Start med at konsolidere og skabe stærkere enheder
Skab alternativer til bankfinansiering i overgangsperiode
(SMV-fokus, tilskud IPOer, pensioopnsbegunst. osv.)
En ny opbremsning i dansk økonomi lurer lige om hjørnet
Balancering af myndighedskrav – hvor skal der skures
Eksempelvis nuancering af tilsynsdiamanten på
udlånsvækst
Spørgsmål & Synspunkter