Kongresreferat 2011

Indholdsfortegnelse

ÅbningFormandens beretningKL formand Jan TrøjborgEfter frokost 1. dag

Torsdag morgenTorsdag formiddagTorsdag eftermiddag 1Torsdag eftermiddag 2

Fredag morgenFredag formiddagFredag eftermiddag 1Fredag eftermiddag 2

Anders Bondo Christensen, formand - kl. 10.36

Tak til Christian Halsø som igen i år spiller til vores morgensange og du kommer til at spille lige om lidt igen. På hovedstyrelsens vegne vil jeg gerne byde jer hjertelig velkomne til kongres her i Falkoner centret. Det bliver en kongres, som på mange måder vil være præget af, at vi er meget meget tæt på afslutningen af en spændende valgkamp. Jeg plejer på det her tidspunkt at byde særligt velkommen til landets undervisningsminister, men Troels er af gode grunde optaget af andre opgaver i de her timer – til gengæld er jeg rigtig glad for, at formanden for KL, Jan Trøjborg er kommet og Jan har lovet, at han også vil sende en hilsen her til kongressen – tusind tak for det Jan.

Velkommen til repræsentanterne for vores arbejdsgiverorganisationer og undervisningsministeriet og til repræsentanter fra de mange organisationer og institutioner, som vi samarbejder med i det daglige. Og herunder ikke mindst velkommen til vores nordiske søsterorganisationer – repræsentanter fra pressen skal selvfølgelig heller ikke glemmes - velkommen til jer, fordi I også har opmærksomhed for vores kongres.

Og så først og fremmest velkommen til alle jer delegerede og til tilhørerne, som sidder oppe på 1. etage. De næste tre dage skal vi træffe en lang række beslutninger, have grundige diskussioner og jeg håber på, at det arbejde vi vil lave de næste 3 dage vil få afgørende betydning på den undervisningsplads, for den arbejdsplads, som vores medlemmer arbejder på hver eneste dag. Uddannelse er det vigtigste samfundstema overhovedet. Vi har et kæmpe ansvar og derfor har vi brug for at bruge de næste dage konstruktivt i et forsøg på at vi står parat til at være med til at løfte den opgave bedst muligt.

Inden vi går i gang med dagsordenen, så skal vi lige varme stemmerne op endnu engang og det gør vi selvfølgelig – havde jeg nær sagt – ved at synge foreningssangen, og jeg vil igen bede jer om at rejse jer op.

0.27.45 slut

0.28.02 – fællessang ’Kringsatt af fiender’ – 0.31.10

Anders Bondo Christensen – kl. 10.45 - dirigentforslag

Tak til dig Christian, det første vers er rigtig rigtig godt. Så skal vi for alvor i gang – i gang med dagsordenens første punkt, og det har jeg jo så fornøjelsen af at lede, nemlig valg af dirigenter og på Hovedstyrelsens vegne så vil jeg foreslå, at vi i år overlader opgaven til konsulent i finansforbundet, John Vagn Nielsen og til sekretariatschef i lærernes centralorganisationer, Mariann Skovgaard.

Mariann har med forholdsvis kort varsel sagt ja til at træde til, fordi Helle Hjorth Bentz fra FTF desværre var forhindret.

Jeg skal høre, om der er andre forslag? Det er heldigvis ikke tilfældet, så de her hermed valgt og jeg overlader ordet til jer, værsgo.

2

0.32.08

John Vagn Nielsen, dirigent – kl. 10.47

Jeg vil gerne på Marianns og egnes vegne sige tak for valget. Vi skal forsøge at bringe jer igennem disse dage på en god og konstruktiv måde. Vi skal starte med at se på det formelle, hvorvidt kongressen er lovligt indvarslet. Der er det sådan efter vedtægterne så skal der holdes kongres hvert år og efter Paragraf 20, stk. 1 skal der oplyses tid, sted og en foreløbig dagsorden – det skal oplyse til alle foreningens medlemmer i medlemsblad senest 2 måneder før afholdelsen.

Det skal oplyses til alle foreningens medlemmer i et medlemsblad senest 2 måneder før afholdelsen. Vi har set at indkaldelsen har været i Underviseren i juli 2011.

Det er sådan, at den foreløbige dagsorden kun indeholder forslag til vedtægtsændringer og de forslag skal være udsendt til de delegerede senest fire uger før kongressens begyndelse og det materiale er udsendt den 23. juli 2011.

Endelig skal den endelige dagsorden og i ulige år også en oversigt over regnskaberne være afsendt til de delegerede senest 3 uger før den ordinære kongres – og det materiale er udsendt til jer den 22.08. i år.

Så vi er af den opfattelse, at kongressen er lovligt indvarslet og jeg skal høre om det giver anlednings til bemærkninger?

Det er ikke tilfældet, så kongressen er lovligt indvarslet og dermed er den også beslutningsdygtig. Bemærkninger til det? Det er der ikke, så er kongressen også beslutningsdygtig.

Næste punkt på dagsordenen er fastsættelse af forretningsordenen – at I har fået uddelt et ændringsforslag, som ligger på jeres borde, det hænger sammen med, som I også kan se, at vi skal lave en ny ting i år, nemlig vi skal lave elektronisk afstemning eller have muligheden for det og det skal vi øve os lidt i, når vi kommer ind på den anden side af frokostpausen. For ikke at forstyrre gæsterne med det, så gemmer vi godkendelse af forretningsdagsordenen til efter frokost.

Så lige lidt om praktikken i forhold til dagen i dag. Nu holder vi kongresåbning indtil kl. 12, så har vi frokost til kl. 14 og fra 14-14.30 skal vi godkende forretningsorden og lave lidt andre praktisk ting, og så bliver der valgmøde fra 14.30-16.30, så holder vi en lille pause og så starter vi med at holder kongres igen kl. 17. Og i forhold til den oprindeligt udsendt tidsplan så kører vi altså videre til kl. 20 i aften og det vi starter på, som også fremgår af det udsendte, det er, at vi kl. 17 starter med det punkt, der hedder Punkt 4 som er lærerprofessionen og undervisningsopgaven og så er det tanken efter punkt 4 at starte med punkt 5. Det når vi muligvis ikke i aften, men det vil vi under alle omstændigheder tage efterfølgende altså det om arbejdstidsaftalen og først derefter går vi i gang med debatten om formandens beretning.

Jeg skal sige til jer, at I kan aflevere forslag som I har gjort hidtil og hvis i aflever dem ude i forslagskassen senest kl. 14 så vil vi forsøge at få dem uddelt i løbet af i dag. Og så endelig endnu en praktisk bemærkning: jeg vil anbefale, at I sætter jeres mobiler på lydløs.

3

Det er de praktiske ting vi har her indledningsvist så vi kan gå videre med dagsordenen punkt 3 – det er formandens beretning. I har fået udsendt en skriftlig beretning, nu skal vi have den mundtlige beretning. Værsgo Anders.

0.35.50 Formandens beretning

Anders Bondo Christensen – beretning kl. 10.51

Tak for det. Vi indledte kongressen med at synge Kringsat av fjender – sangen som Nordahl Grieg selv kaldte ’til ungdommen’. Det gjorde vi til ære for de politisk aktive unge og andre uskyldige nordmænd, der så fuldstændigt meningsløst mistede livet i Norge den 22. juli 2011. Og det gjorde vi, fordi den politiske ekstremistiske terrorhandling ikke på glemmes i jagten på nye overskrifts-skabende sensationer.

Terrorhandlingen i vort naboland Norge, der er os så nært beslægtet kulturelt, politisk og uddannelsesmæssigt – det må give anledning til grundig eftertanke hos os alle sammen og ikke mindst hos os, der har et medansvar for de kommende generationers uddannelse og dannelse. Som en ung lærer udtalte til Folkeskolen ’som skole er vi en kulturbærende institution og det terrorangreb vi her har været vidne til, er et angreb mod al det, skolerne i Norden står for. Vi danner eleverne, vi hylder fællesskabet og demokratiet, så vi har et ansvar for at tale med de unge om det, der er sket’ sagde læreren.

Vi må som samfund hele tiden stille os spørgsmålet ’Hvad er det vi vil med vores uddannelse af de kommende generationer’? I min beretning for fire år siden brugte jeg følgende citat af Thulas Nexis som den gang var formand for Education International: Thulas sagde.

’I kampen for en grunduddannelse for alle børn i verden, må vi også tage os tid til at reflektere over og debattere, præcis hvilken type uddannelse vi ønsker for de fremtidige generationer. Uddannelse er så integreret i samfundet og kulturen, at vi ikke kan besvare spørgsmålet ’hvilken type uddannelse har vi brug for’ uden at referere til vores visioner for, hvilet samfund vi ønsker’.

Som lærere har vi et kæmpeansvar, vi må og skal påtage os. Som Thulas sagde til os, da han talte til os på kongressen ’Lærerne og deres fagforening har et særligt ansvar for vedholdende at insistere på, at hele samfundet deltager i debatten om, hvilken form for uddannelse vi har brug for. Vi kan opstille to hovedlinjer, der ligger til grund for, hvad uddannelse skal være – Education for human capital or Education for social democracy.

Vi er i Danmarks Lærerforening en broget medlemsskare også hvad politiske tilhørsforhold angår, men vi står sammen om, at det hvor menneskets værd bliver forsvaret, må vi være med, som vi netop har sunget i foreningssangen. Vi har ikke en værdineutral folkeskole i Danmark. Vi har en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det er bestemt ikke værdineutralt. Demokrati, tolerance og respekt for andre mennesker er ikke en selvfølge. Det er noget hver generation skal kæmpe for, udvikle og forsvare. Vi har brug for som samfund at føre en fælles diskussion om, hvad det er vi vil med folkeskolen. Netop en fælles diskussion i modsætning til at sidde i hvert sit afsondrede rum og formulere vores egne programerklæringer.

4

Programerklæringer som efterfølgende hårdnakket bliver forsvaret, fordi det i dagens Danmark er blevet en politisk svaghed, hvis man lytter til andre. Folkeskolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati – derfor er den danske tradition, vi formidler i Folkeskolen, heller ikke at et flertal kan få deres vilje på bekostning af et mindretal. Og det er ikke, at det er tilladt at tale nedsættende og hånende om nogle elevers holdninger, kultur og tro bare fordi flertallet har en anden opfattelse.

I folkeskolen forsøger vi at skabe et fællesskab, der bygger på lydhørhed og tolerance for mennesker med andre synspunkter og andre holdninger. Vi forsøger at skabe plads til alle i klassens fællesskab. Det er på ingen måde ensbetydende med, at alt er ligegyldigt – ligeværd og ligestilling mellem kønnene, demokrati og gensidig respekt er eksempler på grundlæggende værdier, som skolen skal arbejde for, at alle tager til sig. Disse grundlæggende værdier skal præge hele folkeskolens dagligdag.

Det er en misforståelse at tro, at vi danner demokratiske medborgere ved at gennemgå og terpe en nok så velmenende demokratikanon med historiske begivenheder fra ind og udland. Det gør vi derimod ved at tage de demokratiske grundværdier alvorligt ved, at eleverne oplever, at de bliver taget alvorligt. Vi må insistere på, at hvert et menneske, hver elev – har en værdi i sig selv. Vi vil fortælle historien om den barmhjertige samaritaner, der var parat til at hjælpe en anden uagtet dennes tro og tilhørsforhold. Det er en del af dansk kultur og demokratisk tradition og derfor en del af folkeskolens værdigrundlag.

Folkeskolen er Danmarks vigtigste samfundsinstitution – vi har som lærere og ledere det konkrete, daglige ansvar for, at folkeskolen lykkes med sin vigtige opgave. Regering og folketing har det overordnede politiske ansvar for folkeskolen, derfor skal vi uanset hvilke partier der danner regering efter valget i morgen have etableret et tæt og forpligtende samarbejde, et partnerskab, med det mål at skabe en bedst mulig folkeskole for de generationer, der er på vej.

Vores budskab fra denne kongres er, at Danmarks Lærerforening er parat. Vi skal have etableret et klima, hvor der er plads til en grundig debat om, hvad det er vi vil med folkeskolen. Vi må ikke begrænse os til letkøbt overfladiske mål om at være nr. 5 i bestemte PISA discipliner – PISA som ingen af os i virkeligheden ved, hvad måler. Folkeskolen har en langt langt vigtigere opgave.

Styrker vi eleverne i at tage deres medansvar for den demokratiske medansvar i Danmark ved at ligge nr. 5 i PISA? Det er der bestemt ingen garanti for – kinesiske Shanghaj er i top 5. Sikrer vi at eleverne kan bruges deres kundskaber i et kreativt samarbejde med andre med en top 5 placering? Det er der bestemt heller ingen garanti for. I foråret var vores statsminister på besøg i Singapore – hans ærinde var at aflure modellen bag Singapores fantastiske erhvervseventyr – med egne øjne ville han se, hvordan Singapores berømmede skolesystem er bygget op og hvorfor det nævnes som en af forklaringerne på landets frembrusen som et af verdens vækstcentre.

Statsministeren blev mødt med et meget tankevækkende budskab: Profession Nobu Seong, der er ekspert i, hvordan man skaber et konkurrencedygtigt samfund fortalte vores statsminister, at han skulle skynde sig hjem. Beskeden var, at han allerede i dag har en skole, som skaber unge, der er i stand til at samarbejde og unge, der kan tænke selv. Og han har unge, som ved, hvordan man finder frem til de oplysninger og den viden som de måske ikke har taget med fra skoletiden. Med andre ord alt det, vi ikke måler i PISA!

5

I et kommende partnerskab vil vi meget gerne være med til at styrke elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det er faktisk det, der er ambitionen hver eneste gang en lærer gennemfører en undervisningstime. Men vi blive nødt til at blive enige om, hvad vi mener med faglighed. Vi må for alt i verden ikke stille os tilfredse med at faglighed kun er den brøkdel, der måles i en PISA undersøgelse. Lad os bliver enige om hvad faglighed er, og derefter seriøst drøfte, hvordan vi styrker fagligheden. Vi bliver bombarderet med ideer og tanker fra velmenende råd, fra organisationer, politikere, mediefolk og mange, mange andre. Det er helt fint, men hvor ville det dog være befriende, hvis nogle af de mange indspark var funderet i den viden vi har fra den pædagogiske forskning og den praksiserfaring, der er bygget op blandt lærere og ledere.

Finland og en delstat i Canada! Jeg kan fortælle jer at i Finland har man absolut ikke den slags Og det gælder jo da ikke mindst, når forslagene kommer fra nogen, der rent faktisk er tillagt et ansvar for folkeskolens udvikling. Og de må man vel sige at formandskabet i Skolerådet er. I deres seneste rapport foreslår de, som I nok har bemærket, at der skal formuleres konkrete niveaudelte læringsmål for hvert fag på hvert klassetrin. Disse mål skal så følges op af en central opgavebank, hvor tanke er, at hvis eleverne klarer opgaven, så lever de op læringsmålene.

Da jeg læste disse anbefalinger blev jeg mildest talt målløs! Hvor i himlens navn havde de fået disse vanvittige ideer fra? Formanden for Skolerådet har efterfølgende henvist til, at sådan gør de i konkrete læringsmål. Man har først for nylig formuleret nogle undervisningsmål, der i øvrigt er betydeligt mere åbne end de nuværende danske.

I den canadiske delstat, ja i hele Canada, der har man investeret markant i grundskolen, også under den økonomiske krise, og man har investeret i uddannelse så alle lærere har en uddannelse på masterniveau. Måske var det det, vi skulle lærer af Canada.

Hele den grundlæggende præmis for Skolerådets anbefalinger er landenes placering i PISA og her vil jeg da gerne medgive formandskabet, at vi nu laver en opgavebank fuld af PISA-lignede opgaver, som eleverne terper i, så skal vi nok blive bedre i næste PISA-undersøgelse. Det er der andre lande, der gør, de træner ligefrem i PISA. Men kære formandskab, det er vel ikke ambitionsniveauet for den danske folkeskole?

Tager vi den pædagogikken forskning alvorligt, så ved vi faktisk, at vi skal gå den stik modsatte vej. I stedet for at afprofessionalisere lærerarbejdet ved at pålægge læreren centralt formulerede læringsmål, så skal vi tværtimod styrke lærerens professionelle ansvar. Det er den professionelle lærer, der omsætter undervisningsmålene til konkrete læringsmål for eleverne. Det er den dygtige lærer, der vælge de materialer og den metode, der er den optimale i den konkrete undervisningssituation – om det så er i folkeskolen, i voksenspecialundervisningen, på SoSu- skolerne eller andre steder, hvor vores medlemmer underviser.

Det er denne professionalisme vi har tilegnet os gennem vores uddannelse og vort arbejde. Vil vi styrke elevernes udbytte og undervisning, giver det derfor rigtig god mening at styrke den nuværende læreruddannelse parallelt med at vi udvikler en ny og bedre læreruddannelse.

Her og nu, ja hellere i dag end i morgen, skal vi sikre, at de studerende på læreruddannelsen undervises i langt flere timer og vi skal sikre, at professionshøjskolerne kan garantere et ordentligt linjefagsudbud overalt i landet. Det er et absolut minimum.

6

Vores konkrete forslag til at udvikle læreruddannelsen det er, at lærerne fremover bliver kandidater i didaktik, altså eksperter i at undervise. Og så skal vi selvfølgelig sikrer, at alle lærere får mulighed for at dygtiggøre sig gennem hele deres arbejdsliv. Se her kunne vi lære noget af både Canada og Finland.

Vi ved, at lærernes kvalifikationer er en af de mest – om ikke den mest afgørende faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Hvorfor tager vi dog ikke den viden alvorligt? Vi oplever tværtimod at nogle i ramme alvor hævder, at vi styrker skolen ved at ansætte lærere uden læreruddannelse! Ja, der er sågar kommuner, der i deres ansøgning om frikommuneforsøg har søgt om dispensation for uddannelseskravet i folkeskoleloven.

Hvad er ideen om lov til at kommunens børn kan undervises af lærere uden fagligt didaktiske kompetencer? Går frikommuneforsøget ud på at give kommunerne frihed til at give eleverne dårligere undervisning? Ja, jeg spørger bare.

Vi var vidne til en mildest talt grotesk oplevelse, da Skolerådets formandskab præsterede deres forslag om niveaudelte, konkrete læringsmål. På den selvsamme konference blev den store McKenzie-rapports internationale forskningsresultater fremlagt. En af de helt centrale konklusioner er, at hvis et land ønsker at bringe sit uddannelsessystem op i eliteklassen, så er det afgørende at styrke lærernes kvalifikationer og autonomi altså det stik modsatte af det formandskabet i Skolerådet anbefaler. Og det stik modsatte af, hvad vi har oplevet i Danmark gennem de sidste 10 år, hvor den ene centralistiske bestemmelse til regulering af undervisning af læreradfærd har fulgt den anden. I andre lande har man forstået budskabet. I marts afholdte Education International, OECD og den amerikanske undervisningsminister sammen en meget stor, ambitiøs konference med titlen The international summit on the teaching profession.

Undervisningsministre og lærerformænd for de 20 lande, der vurderes af have de bedst præsterende uddannelsessystemer var inviteret til New York og her var vi altså med. Formålet var at drøfte, hvorledes vi yderligere kan styrke vores uddannelser. Sammensætningen var ikke tilfældig men valgt ud fra den klare erkendelse, at uddannelsessystemet kun kan udvikles positivt, hvis det sker i et tæt samarbejde med politikere og lærernes repræsentanter. Læg i øvrigt mærke til titlen på konferencen ’The International Summit on The Teaching Profession’ – Lærerprofessionen er den helt afgørende faktor, hvis undervisningen skal styrkes.

På konferencen var der bestemt ingen anbefaling af frikommuneforsøg, hvor undervisningen varetages af personer uden didaktiske kompetencer. Konferencens fire sessioner blev ledet af internationalt anerkendte forskere og forskningen havde en meget central og helt selvfølgelig placering i debatten. Netop budskabet om at styrke lærerens autonomi stod helt centralt i konklusionerne fra konferencen. Den hollandske undervisningsminister udtrykte det på den her måde: Vi har længe satset på autonomi til skolerne, vi ved nu at det er den enkelte lærers autonomi, der skal styrkes.

Lad mig kort lige resumere nogle af de andre vigtige resolutioner fra konferencen:

7

Den vigtigste enkeltfaktor til forbedring af undervisning er lærernes grunduddannelse og løbende efteruddannelse. Lærernes status og prestige skal i fokus. Der skal investeres i grundskolen og forandringer skal være forankret i forskningen. Ændringer skal gennemføres i samarbejde med lærernes repræsentanter.

Ja, som I kan høre, kan I hente rigtig megen inspiration fra konference i New York til det samarbejde vi må og skal have etableret mellem os og den regering, der nu bliver valgt i morgen.

Med stort autonomi følger stort ansvar. Det er vi som lærere og ledere parate til at påtage os samtidig må vi så drøfte, hvordan vi kan styrke lærernes muligheder for at leve op til ansvaret. Derfor er spørgsmålet om, hvordan vi sikrer lærerne et højt kompetenceniveau helt centralt i et kommende partnerskab om folkeskolen. Vi må drøfte, hvordan vi kan styrke lærernes muligheder for at gennemføre den bedst mulige undervisning, for det er her i den konkrete undervisningssituation, hvor det afgøres om eleverne lærer noget eller ej.

Danmarks Lærerforening har vist vejen – med vores læseprojekt har vi fokuseret på at styrke lærernes forudsætninger for at inddrage faglig læsning i alle fag. At lærerne er parate har projektet vist med al ønskelig tydelighed. Ja, vi var nærmest ved at drukne i succes. Vi havde afsat 5 mio. af medlemmernes kontingentkroner til projektet, men med den massive interesse der havde været fra skolerne, var dette langt fra nok. Heldigvis har Lærerstandens Brandforsikring med 2,5 mio. kr. sikret, at vi kan tilbyde konsulentbistand til samtlige af de mange skoler, der har ønsket det. Og jeg vil gerne her sige tusind tak til LB for den flotte opbakning.

Så må i godt klappe!

I et samarbejde med den kommende regering, så kan vi give projektet yderligere et løft og dermed yderligere gøre en indsats for at færre elever forlader skolen med utilstrækkelige læsekompetencer. Læseprojektet er et eksempel på, hvordan vi kan sætte fokus på at forbedre lærernes muligheder og forudsætninger for at gennemfører god undervisning. Vi skal have mange fere initiativer i denne retning. Det kan f.eks. være en styrkelse af de faglige miljøer i skolen, spredning af viden, inspiration og faglige diskussioner. Det vil være et væsentligt bidrag til en styrket faglighed. Vi kan jo starte med at erstatte de mange medarbejdere i ministeriet, der i dag bruger 37 timer/ugen på bureaukrati, registreringer, kontrol, test og rangordninger. Erstatte de med dygtige fagkonsulenter, der kan give inspirerende rådgivning i forhold til den indsats, lærerne yder i skolen. Ressourcerne er begrænset, lad os bruge dem, vi har, fornuftigt.

Tænk lige, at der højtuddannede og højtlønnede medarbejdere og bruger tid på at udarbejde en rangliste over landets skoler ud fra karaktererne fra afgangsprøven korrigeret for såkaldte socio- økonomiske forhold! Peter Allerup, der er professor i pædagogisk statistik, har kommenteret listen på denne måde: ’det er simpelthen det værste jeg har set, det bliver noget vrøvl’.

Peter Allerup har fuldstændig ret – det har CEPOS allerede dokumenteret gennem offentliggørelse af tilsvarende rangordninger i senere år. Skolerne hopper op og ned på listerne – Egedalsskolen, hvis skoleleder i øvrigt selv er en del af skolerådets formandskab lå nummer 24 på CEPOS’ liste i 2006. Året efter var skolen nr. 1112. At skolen med de samme lærere og den samme ledelse pludselig blevet så meget dårligere? Selvfølgelig er den ikke det. Det allerværste er imidlertid de skadelige konsekvenser det får, hvis vi for alvor begynder at tage disse rangordninger alvorligt. Skærbæk skole, der på en enkelt formiddag blev landskendt, fordi de tilfældigvis lå i bunden på

8

ministerens rangliste har bevidst arbejdet på også at få de svageste til også at gå til afgangsprøve. Heldigvis er lederen og lærerne på Skærbæk skole udstyret med så meget professionelt ansvar for eleverne, at de ikke lader sig kyse af ranglisten, men fortsætter med at udfordre alle eleverne. Rangordningerne er dybt useriøse, udtryk for populisme og kun til skade for skolerne og eleverne, drop dem.

Og så flytter den slags ormstukne afledningsmanøvrer fokus væk fra langt vigtigere spørgsmål, som fx diskussionen om, hvad vi forstår ved faglighed. For et par år siden fik vi fra Undervisningsministeriet et faghæfte om elevernes alsidige udvikling, ja, det er selvfølgelig noget misvisende, måske forvrøvlet at kalde det et faghæfte, for alsidige kompetencer er jo netop ikke et fag, men alligevel blev der nu med faghæftet formuleret trinmål herfor. Det var helt sikkert et velmenende, men misforstået forsøg at sikre, at eleverne tilegner sig samarbejdsevne, kreativitet og engagement, reflektive evner osv. Osv. Akkurat lige så misforstået, som statsministerens seneste ide om at gøre innovation og hitpåsomhed til et fag i skolen. Misforståelsen ligger i at adskille disse kompetencer for fagene for det er jo netop helt afgørende, at vi definerer og udvikler disse kompetencer som en del af fagligheden. Matematikken skal kunne bruges kreativt, elevernes skal kunne samarbejde om at finde løsninger på naturfaglige problemer. Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til engelsk kultur osv. Os og det er netop dette prof. Nubo Seong fortalte statsministeren under hans besøg i Singapore. v.

Det er i virkeligheden en uvurderlig del af dansk uddannelsestradition, at vi netop har fokus på, at eleverne skal kunne bruge de kundskaber, de tilegner sig. Det er simpelthen en integreret del af vores forståelse for fagligheden

Skal vi klare os i den globale konference, så er mere end nogensinde nødvendigt at have den fokus på faglighed. Derfor er det også noget af en vildfarelse, når man i flere kommuner taler om at dele undervisningen op, så lærerne tager sig af den faglige del af undervisningen, mens andre faggrupper tager sig af elevernes personlige udvikling. Det er ikke blot en total misforståelse af fagligheden i folkeskolen, det er også et helt forkert spor at følge, hvis vi ønsker at styrke elevernes udbytte af undervisningen. Og det er endnu et eksempel på, at mange politiske beslutninger er i direkte modstrid med den pædagogiske forskning.

Clearing House har, på baggrund af den omfattende internationale pædagogiske forskning, identificeret en række faktorer, der er afgørende for elevernes udbytte og undervisning. Det er naturligvis lærernes faglige og fagligt taktiske kompetencer, men det er også relationskompetencen i f t eleverne og evnen til at lede relationerne i klasselokalet. Forestillingen om, at læreren kan formidle det faglige stof, mens andre kan tage sig af elevens personlige udvikling er derfor som sagt i direkte modstrid med den viden, vi har. Lærernes ansvar for undervisningsopgaven kan hverken opdeles eller uddelegeres. I ansøgningerne til frikommuneforsøget, står mange forblommede ord om børnemiljøer og ungedidaktik – ord om at elevernes mødes og forskellige voksne, der kan målrette sig elevernes forskellige læringsbehov osv. Osv.

Det kan godt være, at politikerne i Odense Kommune og andre kommuner synes, at de har fået en spændende ide og det kan også godt være at nogle regnedrenge kan komme frem til, at der er mulighed for en marginal økonomisk gevinst ved at lade andre faggrupper overtage en del af undervisningsopgaven, men det kan vel ikke være det, vi skal basere folkeskolens udviklingsopgave på.

9

Vi vil aldrig løbe fra vort ansvar eller frasige os det – vi har ansvaret for elevernes undervisning. Men så må vi altså forvente, ja forlange, at politikere, der have ansvaret for skolernes rammet bygger på den viden og erfaring, der faktisk finde og ikke lader sig styre af andre eller egnes smarte ideer, der gør det vanskeligere for os at give eleverne den bedst mulige undervisning.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor politikerne har fået den ide fra, at man kan opdele faglighedsbegrebet, men at de ikke er alene om vildfarelsen, ja det kan man bl.a. se i en pamflet fra vores venner i BUPL, hvor de slår til lyd for noget lignende. Men det viser jo blot med al tydelighed at det kan komme til at gå så grueligt galt, hvis vi overlader udviklingen af folkeskolen og undervisningen til nogen, der ikke har forstand på det.

I DLF har vi konsekvent inddraget den viden, vi har fra forskningen i vores arbejde. Når vi for snart 10 år siden tog initiativ til forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale, var udgangspunktet netop at styrke lærernes autonomi og professionelle ansvar for undervisningen for på den måde at styrke kvaliteten i undervisningen. Det betød et markant og nødvendigt brud med den nye Public Management tankegang, der har været styrende i den offentlige sektor i mere end 25 år. Og det lod sig kun gøre, fordi der blev ydet en kæmpeindsats af såvel KL og DLF.

Jeg behøver ikke her at gå i detaljer om forløbet – i 2008 fik vi en aftale, som begge parter var enige om ville være en langt bedre ramme om at skabe god undervisning i skolen. Lokalt tog kommuner og kredse over og i langt, langt de fleste kommuner blev aftalen implementeret med store forventninger til aftalens betydning for undervisningen. Og forventningerne blev rent faktisk indfriet. Evalueringerne har været imponerende positive fra såvel lærere, ledelse og kommuner.

Mens politikerne på Christiansborg stod i kø for at detailstyrer folkeskolen med et enormt bureaukrati til følge, ja så viste KL og DLF en helt anden vej. Styrket pædagogisk ledelse, styrket autonomi og ansvar til lærerne – helt i overensstemmelse med anbefalingerne fra forskningen.

Umiddelbart skulle man tro, at parterne ville stå skulder ved skulder for at forsvare denne landvinding for undervisningen, det gjorde vi også – de første år, men så økonomerne i KL pludselig over. Væk var ethvert fokus på kvalitet i undervisningen og lærernes autonomi. Væk var udgangspunktet om en samlet ramme om undervisningsopgaven, der bygger på den grundlæggende forudsætning, at rammen skal sikre at der er den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret, som det så præcist er formuleret i aftalen. På KLs skolerigsdag fremlagde KLs cheføkonomi primitive sammenligninger af lærernes undervisningstimetal i forskellige kommuner. Det er desværre aldrig lykkedes os at få at vide, hvilke skoler/kommuner, det drejer sig om.

Uden at fortælle om kommunernes niveau på efteruddannelsesområdet, kommunernes prioritering af underviser/vejleder, som jo i parentes var KLs eget krav ved OK 08 eller alle de andre vigtige funktioner, der uundgåeligt påvirker det gennemsnitlige undervisningstimetal, ja så tegnede cheføkonomen et billede af skoler og kommuner, der øjensynligt blot ødslede med lærernes arbejdstid. Vi hørte ikke et ord om den fleksibilitet og det mindre bureaukrati som aftalen har medført. Ikke et ord om de positive vurderinger, aftalen havde fået med hele vejen rundt og ikke et ord om, at det faktisk var KL, der under forhandlingerne forlangte at det var det lokale ressourceniveau, der skulle danne udgangspunkt for implementering ude i kommunerne.

New Public Management-tilhængerne og regnedrengene havde fået ny morgenluft. Cheføkonomens PowerPoint-show viste sig i øvrigt at være et reklameindslag – for KL’s såkaldte partnerskab om

10

lærernes arbejdstidsaftale. Ordet partnerskab dækker i denne forbindelse over, at kommunerne mod klækkelig betaling kan få et par KL-konsulenter til at analysere kommunens ressourceforbrug.

Hvordan disse konsulenter skal kunne gøre det bedre end kommunens egen forvaltning, der har været med til at implementere arbejdstidsaftalen, ja det er mig en gåde, men vi har jo høre om kejseren der lod sig forblinde af skrædderen, der havde en helt anden dagsorden end at sy kejseren et smukt sæt tøj. Vi kan da også konstatere, at der kun er en sikker vinder af det her projekt og det er KL, der skovler honorar ind.

I Randers kommune medførte konsulentbesøget at kommunen uden nogen begrundelse og uden forhandlinger forlangt at lærernes undervisningstale ’bare’ skulle sættes op. Kære KL, det var absolut ikke den fremgangsmåde vi aftalte i 2008.

Resultatet er, at en meget stor del af vores medlemmer i Randers, Ballerup og i flere andre kommuner i dag arbejder efter en rigid mødeplan. Det er det stik modsatte af autonomi og ansvar til lærerne. Det stik modsatte af pædagogisk ledelse. Ja, det er den dårligst tænkte ramme overhovedet for at gennemføre god undervisning. Det er en helt urimelig situation som lærere og Børnehaveklasseledere og skoleledere bliver sat i. Derfor skal vi også her fra kongressen udtrykke al den støtte og opbakning til de lærere og skoleledere og børnehaveklasseledere, der er blevet bragt i denne helt urimelige situation.

Jeg er lige ved at tro, at det kan høres helt til Randers.

Vil man forpeste samarbejdet og arbejdsmiljøet, ja så har man fundet en hurtig genvej. Hvis KL og kommunerne ikke er parate til at tage ansvaret for en samlet ramme om undervisningsopgaven, der sikrer at der er den nødvendige tid til at løse opgaverne kvalificeret, som vi begge to har skrevet under på, ja så fjerner de jo ganske enkelt forudsætningerne for den aftale, som vi i fællesskab af gode grunde er glade og stolte af. Kredse- og tillidsrepræsentanter har overalt i landet yder et formidabel indsats for at få arbejdstidsaftalen til at blive en succes og ikke mindst for at den kan vedblive at være en succes. Jeres indsats har været helt uvurderlig - det skal I have tusind tak for.

På denne kongres skal vi drøfte, hvordan vi kan fortsætte og styrke vores fælles indsats centralt og lokalt for at fastholde og udvikle arbejdstidsaftalen. Og bare rolig, vi kommer ikke med et forslag om, at kredsene skal betale en formue for rådgivning af foreningen centralt! Vi skal derimod drøfte, hvordan vi i fællesskab kan få ansvarlige politikere til at forstå, at vi med aftalen sammen ydede et væsentligt bidrag til at skabe en bedre ramme for undervisning i folkeskolen.

Jeg vil meget alvorligt advare KL om at smide denne landvinding ud i en panikreaktion over den stramme økonomi, der aktuelt kendetegner situationen i en del kommuner. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL skal i denne forbindelse have en kommentar med. I aftalen står der, at regeringen og KL skal analysere vores arbejdstidsaftale – det er dybt dybt alvorligt. Regeringen skal overhovedet ikke blande sig i vores overenskomst – det er totalt undergravende for den danske model og et klart og helt uhørt anslag mod den frie forhandlingsret. Og jo, vi ved godt, at den kommunale økonomi er presset. Derfor er der også mere end nogensinde grund til, at kom-munalbestyrelsen indgår i et tæt samarbejde med lærekredsen om at skabe den bedst mulige skole i den nuværende situation. Og samtidig have et klart blik for at undervisning og uddannelse er hovedstolen i Danmarks fremtidige vækstkapital.

11

I flere kommuner er der etableret et tæt samarbejde om at styrke læserundervisningen under hele skoleforløbet med udgangspunkt i vores læseprojekt. Større kvalitet i undervisningen er i sig selv en betydningsfuld form for effektivisering. I andre kommuner er der etableret samarbejde om at skabe rammer, så den politiske dagsorden om en mere inkluderende folkeskole kan realiseres på en måde, så vi fortsat sikre alle elever et kvalificeret undervisningstilbud.

I har uden tvivl hørt mig fortælle om projektet ’Knæk kurven’ eller blot KK i Herning kommune, ja jeg skulle faktisk have været i Herning med ministeren for 8 dage siden, men så kom er som bekendt en mindre detalje i vejen. I Herning arbejder kommunen og kredsen sammen om at sikre, at lærerne har de nødvendige kvalifikationer og skolerne de nødvendige inkluderende støtteforanstaltninger, der skal til for at elever med særlige undervisningsbehov kan få en kvalificeret undervisning i normal klassen. Samtidig med at kredsen og kommunen har fokus på, at de øvrige elever skal have et undervisningstilbud af mindst samme kvalitet. Kommunens investering skulle i øvrigt, iflg. Kommunens egne vurderinger, være mere end tjent ind i løbet af ganske få år. Modstykket til Herning, det har vi i de kommuner, der uden videre reducere voldsomt i specialtilbuddene, meddeler at eleverne fremover skal undervises i normalundervisningen og herefter overlader udfordringen og problemerne til den enkelte skole. – det er dømt til at mislykkes. Resultatet er med meget stor sandsynlighed at de udsatte elever ikke får den undervisning de har brug for og krav på, det medfører mistrivsel og uro og dermed en voldsom belastning af elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø. Det er naturligvis skolelederen, der i sidste ende står med ansvaret for, at undervisnings- og arbejdsmiljø er i orden, men helt ærligt, hvad skal en leder stille op, hvis en kommune agerer så uansvarligt.

I de situationer må vi i fællesskab, lærere og ledere, meddele kommunen, at kommunen svigter sit ansvar for såvel elever som ansatte. Vi skal forsvare, at alle elever har ret til god undervisning og det er derfor helt afgørende, at vi fastholder folkeskolelovens bestemmelse om, at alle elever har krav på et undervisningstilbud, der er det rette for dem.

Jeg har kaldt projektet i Herning et eksempel på intelligent effektivisering – forudsætningen for denne form for effektivisering er et tillidsfuldt samarbejde mellem kommunen og kredsen. Det er der i en række kommuner, men vi må også sige, hvis jeg skal udtrykke mig tilpas diplomatisk, at der i andre kommuner på dette område er et ikke ubetydeligt uudnyttet potentiale.

Det er som udgangspunkt rigtig dejligt at mange politikere har et stort engagement, når det drejer sig om folkeskolen. Samtidig vil igen understrege, at et stort engagement og spændende ideer ikke altid er en garanti for kvalitet. Specielt ikke, hvis ideerne fødes ud fra en økonomisk nødvendighed.

Vi må også på det lokale niveau stille krav – det krav, at folkeskolens udvikling bygger på den viden, vi har og ikke på, hvad hver enkelt politiker synes er en god ide eller en åbenbaring båret af positiv medieomtale af et eller andet projekt på en enkelt skole.

I det forløbne år har vi hørt rigtig meget om børnemiljøer og ungemiljøer som organisatoriske enheder for undervisningen. I nogen kommuner er de nye hurraord fulgt op af massive strukturændringer: elever, lærer, leder er blevet flyttet rundt i bundter, der er imidlertid ikke en politiker, der har kunnet fremlægge dokumentation for, at den form for opdeling af folkeskolen er den nuværende struktur overlegen.

12

Fra England ved vi a opdelingen mellem primary og secondary school har skabt store problemer fordi der ikke er sammenhæng i pædagogikken. I Norge har kommuner med barne- og ungdomsskoler i mange år set den danske, sammenhængende folkeskole som et forbillede. Men i flere danske der gennemfører man nu omfattende strukturændringer uden at vide, hvad konsekvenserne bliver for undervisningens kvalitet. Uomtvisteligt er det imidlertid, at samler man flere elever på samme årgange, forbedre det muligheder for øge den gennemsnitlige klassekvotient. Lur mig om det er den egentlige baggrund for strukturændringerne?

For knapt 2 uger siden mødte jeg en tillidsrepræsentant, der fortalte, at en tilsvarende øvelse på hans skole had medført, at 30 elever blev flyttet over på en privat skole. Så er det altså så som så med besparelser e.

Vi oplever at nogle kommuner i deres kreativitet for at optimere ressourceudnyttelsen, gennemfører ændringer, der ligger langt udover de ændringer, der besluttes på Christiansborg. Den udelte skole er en politisk beslutning fastlagt i folkeskoleloven. Det kan kreative forvaltninger i deres evige jagt på ressourceoptimering altså ikke lave om på – eller kan de? I Vejle kommune har de, med troen som alibi, på vej til at gennemføre det frikommuneforsøg, som endnu ikke er vedtaget og dermed i gang med at bryde folkeskoleloven. Har vi overordnede, fælles rammer for det vi kalder den fælles folkeskole eller accepterer vi det rene wild west ude i kommunerne? Her må vi hurtigst muligt have ryddet op og have et klart svar fra Christiansborg.

Clearing House har gennem deres undersøgelse identificeret hvad vi forstår ved god skoleledelse. Det er ledelse, der kan give lærerne faglig sparring i forhold til undervisning. Det er en vigtig forudsætning for at eleverne får størst muligt udbytte af undervisningen. Alligevel oplever vi, at kommuner ansætter ledere, der ikke har de nødvendige kompetencer. Folkeskolen er ikke et læringsrum, men en undervisningsinstitution – undervisning er og bliver skolens kerneopgave og jeg vil godt understrege, at det hverken er en reaktionær eller gammeldags opfattelse. Det er derimod en helt afgørende fokus, hvis vi ønsker en skole med højt fagligt niveau. Mange fremhæver betydningen af finnernes fokus på, at skolen er en undervisningsinstitution, som en af forklaringerne på de flotte faglige resultater i den finske folkeskole. Når man træder ind på en finsk skole mærker man tydeligt at al opmærksomhed er rettet modundervisningen og som har ledelsens hele og fuld bevågenhed. Ja, hvad skulle det ellers være. Også derfor skal politikerne helt i overensstemmelse med Clearing Houses anbefalinger sørge for at ansætte ledere der har undervisning som en kernekompetence.

God ledelse er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen - og god ledelse er afgørende for et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er et fantastisk job at være lærer, men det er også et job, hvor man må investere store dele af sin personlighed. Derfor kan lærejobbet blive en stor belastning, især når lærere oplever at mulighederne for at leve op til egne og andres høje ambitioner ikke er tilstede..

Her har vi brug for god ledelse og her har vi brug for politikere, der bekymrer sig for lærernes muligheder for at gennemføre god undervisning.

Politikere der tager resultaterne fra den pædagogiske forskning alvorligt i stedet for at buldre frem med den ene populistiske dagsorden efter den anden i jagt på opmærksomhed og stemmer. Det er folkeskolen al for vigtig til. Og så har vi brug for, at der også på det administrative felt er folk, der har forstand på, hvad det er, at drive god skole. Jeg er grundigt træt af at såvel stillingerne i

13

undervisningsministeriet som i de kommunale skoleforvaltninger i stigende grad bliver besat med mennesker med titlen ’cand.en masse administration, men cand.intet om undervisning’.

Det at lave en god skole handler om noget helt andet end benchmarking, ressourceoptimering og organisationsdiagrammer. Det handler i langt højere grad atom at skabe gode rammer for god undervisning. Her har vi nøglen til at styrke elevernes undervisning og til at få vendt den dramatiske stigning i antallet af lærere, der må forlade arbejdet på grund af et psykisk belastende arbejdsmiljø.

I en tid, hvor vi taler om effektivisering og knappe, offentlige ressourcer er det ufatteligt, at vi accepterer enorme ressourcespild, der er konsekvensen af et belastende arbejdsmiljø. Vi tilbød i 2010 statsministeren at indgå i et partnerskab, hvor en af målsætningerne skulle være at halvere antallet af lærere, der forlader arbejdsmarkedet på grund af psykisk arbejdsbelastning. Tænk hvis regeringen havde vist vilje til reelt partnerskab og vi var lykkedes med den målsætning?

Vi havde skabt et bedre undervisningsmiljø for eleverne, vi havde sparet store samfundsmæssige ressourcer og vi havde sikret, at færre af vores medlemmer var blevet bragt i en helt håbløs situation. Ja, håbløs i sin helt bogstavelige betydning.

Det er helt uacceptabelt, at nogle af vores medlemmer bliver syge af et presset arbejdsmiljø samtidig med at mange, især nyuddannede lærere, kæmper for at få mulighed for at bruge den uddannelse, de har brugt fire år på at gennemføre.

’Vi skal have de unge hurtigere gennem uddannelserne’ var det mantra, vi har hørt de sidste mange år. Stok og gulerod har været taget i anvendelse og når de unge så er færdige med uddannelse, ja, så får de at vide, at der ikke er brug for dem. Der er i den grad brug for de arbejdsløse og nyuddannede lærere i folkeskolen. I løbet af det seneste år er der nedlagt 3.000 lærerstillinger. Kun en brøkdel af disse kan begrundes med et faldende elevtal, resten er rendyrkede besparelser. Tænk lige, hvilken gavn eleverne i folkeskolen kunne have af disse 3000 lærere. Vi har brug for flere og ikke færre lærere, hvis eleverne skal have det vejledende timetal, hvis klasserne skal have en størrelse og undervisningsdifferentiering kan blive andet og mere end et fint princip, hvis vi skal lykkes med integrationsopgaven og hvis vi skal leve op til alle de andre høje forventninger, som politikerne konstant formulerer på folkeskolens vegne. Dygtige lærere kan ikke erstattes af et par lærerassistenter, der kan gå lærerne til hånde eller ved at sende 100 elever på pc-undervisning.

På lederområdet, ja, der er situationen faktisk meget værre. I årtier er der talt om at styrke den undervisningsfaglige ledelse på skolerne og nu oplever vi lederstillinger, ikke i forvaltningerne, men ude på skolerne, ude i skolernes dagligdag, nedlægges i bundter. Skoler sammenlægges og store flersporede skoler får fælles ledelse. Hvad bliver der af den nærværende fagdidaktiske ledelse, som Clearing House har identificeret som afgørende for at styrke elevernes udbytte af undervisningen?

Jeg vil overlade svaret til strukturekvilibristerne, hvis de i øvrigt kan frigøre sig fra deres regneark og organisationsdiagrammer og i stedet forholde sig til virkelighedens verden, hvor elever af kød og blod har krav på god undervisning. Beskæftigelsesområdet er propfyldt med paradokser og ægte dilemmaer. Ønsker vi at gennemfører intelligente effektiviseringer i den offentlige sektor, så findes der altså adskillige lavthængende frugter inden for beskæftigelsesområdet.

14

For nylig viste en undersøgelse, at der hvert år bruges et tocifret milliardbeløb – i 2009 næsten 27 mia. på beskæftigelsesområdet uden nogen form for dokumenteret effekt. Det svarer reelt til om ikke at hælde pengene ud ad vinduet, så ned i et noget nært bundløst hul. Jeg kan da i parentes fortælle at 3000 lærerstillinger koster mindre end 1,5 milliard.

Skal vi høste den oplagte effektiviseringsgevinst, så forudsætter det imidlertid, at politikerne stopper deres udbredte mistænkeliggørelse af de ledige. Der er rigtig mange unødvendige og nidkære regler, der skal bortsaneres og politikerne kunne gerne på fredag, dagen efter valget, tage fat på det morads, der handler om forskellige job-tilskudsordninger og jobrotation. Når en lærer, der bliver fyret efter 14 års ansættelse oplever at blive tilbudt at få lov til at stå med det selvstændige undervisningsansvar i en klasse uden anden betaling end dagpengene og uden at det skubber dagpengeperioden, ja, så er der noget, der er ravruskende galt. Naturligvis så oplever læreren dette som en hån og samtidig er det en bombe under hele overenskomstsystemet. Vi har altså med arbejdsgiverne aftalt en helt anden pris for det arbejde. Jeg vil godt understrege, at dette ikke er en kritik mod hverken de tillidsvalgte eller de lærere, der i den konkrete situation siger ja til sådan nogle ordninger.

Sagen er, at alternativt kan være endnu værre, og derfor bliver vi sat i et helt urimeligt dilemma. Der er kun en vej ud af dette og det er at få den lov ændret hurtigst muligt. Alle politikere fra hele det politiske spektrum formulerer store forventninger til folkeskolen og samtidig nedlægges der lærestillinger i hobetal. Denne vanvittige situation opstår, fordi ingen vil tage et politisk ansvar for at sikre folkeskolen rammer – de rammer, der er nødvendige for at kunne leve op til de høje ambitioner.

Vi hører ganske vist, at regeringen i forbindelse med præsentationen af finansloven, i åbningstaler, i nytårstaler – ja, hver gang lejlighed byder sig – har afsat hundreder af millioner til både dette og hint i folkeskolen. Ja, hvis ikke der er tale om genbrugspenge, så har vi sammenlagt for længst rundet milliarden. Hvor mange gange har vi f.eks. ikke hørt om de 150 millioner til en læsefond? Men vi har aldrig set en krone – tværtimod!

BDO Kommunernes revision har konkluderet, at de reelle resurser til normalundervisningen pr. elev faldt med 8,1 % fra 2002 til 2010. De massive stillingsnedlæggelser dokumenterer, at besparelserne er fortsat. Vores budget-undersøgelse viser, at mindst 62 % af kommunerne i øjeblikket planlægger yderligere besparelser til næste år, mens kun to – TO kommuner planlægger med øgede resurser. ”Folkeskolen har fået flere resurser, folkeskolen har fået flere resurser”.

Det har undervisningsministeren igen og igen påstået hen over foråret. Det minder helt om komiske Ali, der stod i Bagdad og på tv hævdede, at sejren var nær, mens bomberne væltede ned i baggrunden. Jeg vil stærkt anbefale den kommende undervisningsminister i det mindste at forholde sig til den virkelighed, der er ude i skolerne. Den kan opleves i Vejle, Viborg, Vordingborg, Svendborg og Slagelse – ja, jeg kunne blive ved.Vi har ikke råd til at spilde milliarder af kroner i misforståede kontrol- og aktiveringsindsatser for de ledige, samtidig med at skolerne år efter år oplever store besparelser. Det danske velfærdssam-fund er generelt kendetegnet ved en veldrevet og effektiv offentlig sektor. Og derfor må vi naturligvis også protestere, når politikerne gennem deres iver efter at kontrollere, måle og veje alting pålægger den offentlige sektor unødigt bureaukrati.

15

Velfærdssamfundet er ikke en belastning for Danmark i den globale konkurrence. Et velfungerende og effektivt velfærdssamfund er tværtimod en afgørende konkurrencefordel. Det er vores offentligt finansierede folkeskole et rigtigt godt eksempel på. Grundloven fastslår, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.

Det er den grundlæggende forudsætning for, at alle børn får en god uddannelse. Det er naturligvis vigtigt for det enkelte barn, men det er samtidig afgørende for Danmarks konkurrenceevne i en globaliseret verden. Mange forsøger at bruge den aktuelle økonomiske krise til at undermine vores velfærdssamfund. Men ser vi til USA, England og flere andre vestlige lande, er der intet belæg for, at afviklingen af velfærdssamfundet er løsningen på globaliseringen, tværtimod!

Fagbevægelsen i Danmark har en lang tradition for at påtage sig et afgørende samfundsansvar – også i en krisesituation. Det var forårets overenskomst et markant bevis på. Det ansvar skal nød-vendigvis følges op af medinddragelse og medindflydelse.

Når vi tager et samfundsøkonomisk ansvar, må vi selvfølgelig forlange, at andre også bidrager. Det er helt uacceptabelt, at Q8, McDonald’s og andre multinationale selskaber i årevis tjener penge i Danmark uden at bidrage med en krone til samfundsøkonomien. Vi vil ikke acceptere, at arbejdsgiverne kan trække hver en krone fra, som de betaler til deres organisationer, mens vores medlemmer kun kan trække en mindre del af deres fagforeningskontingent fra. Vi vil ikke acceptere løntilskudsordninger, der reelt betyder, at arbejdsgiverne får stillet arbejdskraft til rådighed langt under den løn, der er aftalt gennem overenskomsten.

Jyllands-Posten dokumenterede for et år siden, at en person, der gennem bestyrelsesposter, som regeringen har placeret ham i, tjener millioner af kroner. Gennem kreativ brug af skattereglerne undgår han helt at betale skat af overskuddet i sine virksomheder. Samtidig stiger antallet af fattige i Danmark, og fagbevægelsen skal udvise samfundssind og løntilbageholdenhed. Det hænger bare ikke sammen.

Vi går gerne ind i en trepartsdrøftelse, men lige præcis i denne situation vil jeg hylde princippet ”noget for noget”.

Er arbejdsgiverne parate til at indgå i et forpligtende samarbejde for at sikre, at færre af vores medlemmer bliver ødelagt af et dårligt psykisk arbejdsmiljø?

Er arbejdsgiverne parate til at sikre, at alle vores medlemmer får den nødvendige kompetenceudvikling, så de har forudsætninger for at løse opgaverne kvalificeret?

Det er nogle af de spørgsmål, jeg synes, at vi skal stille arbejdsgiverne, også i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger.

Den økonomiske krise kræver for alvor, at vi står sammen i fagbevægelsen - og krisen er samtidig en udfordring for sammenholdet. ”Når krybben er tom, bides hestene”!

Vi skal i den nuværende situation huske på, at vi i fagbevægelsen har en fælles vigtig opgave i at udvikle og forsvare det velfærdssamfund, som generationer før os har opbygget. Jeg er derfor også rigtig glad for, at ikke mindre end 11 faglige organisationer står sammen om en stor velfærdskonference her den 21. september.

16

Velfærdskonferencen understreger, at et solidarisk samfund forsat er en af fagbevægelsens grundværdier, men solidariteten stopper ikke ved landegrænserne. Jeg er stolt af, at vi i Danmarks Lærerforening yder et væsentligt bidrag til at opbygge velfungerende lærerorganisationer i en lang række tredje verdens-lande. På den måde viser vi solidaritet med lærere i andre lande. Vi bidrager også til at opbygge velfungerende uddannelsessystemer og demokratiske strukturer i de pågældende lande. Og på den måde er vi med til at skabe forudsætningerne for en positiv udvikling i landene.

På trods af den økonomiske krise – eller måske nærmere på grund af den økonomiske krise – må vi fastholde, at vi ikke bare kan være os selv nok. Globale problemer løses ikke gennem snæversyn og lukkethed. Vi har som organisation, nation og borgere et internationalt ansvar. Klimakrisen har i den grad understreget dette, men efter den verdensomspændende økonomiske krise må vi desværre konstatere, at fokus på det fælles ansvar for den altdominerende globale klimaudfordring stort set er forsvundet.

Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt i forhold til de generationer, der kommer efter os. Vi har gennem årtier ment, at forsvaret for og udviklingen af demokratiet er så fundamental en fælles sam-fundsopgave, at det har en helt central placering i folkeskoleloven. Spørgsmålet er, om klimaudfordringen ikke er en så central fælles udfordring, at den også skal indskrives i folkeskoleloven.

Det spørgsmål og en række andre væsentlige spørgsmål ser vi frem til at drøfte med den regering og det folketing, der bliver resultatet af valget i morgen.

Danmark har været i valgkamp i et år. Det har vi tydeligt mærket på uddannelsesområdet og ikke mindst, når det gælder folkeskolen. I morgen bliver det så afgjort. Uanset hvem der danner regering, når stemmerne er talt op, vil Danmarks Lærerforening være den væsentligste samarbejdspart når det gælder folkeskolen og de øvrige områder, hvor vores medlemmer arbejder.I et forpligtende samarbejde – i et partnerskab – kan spillereglerne aldrig være, at enten støtter i betingelsesløs op – eller også er i ude.

I Danmarks Lærerforening repræsenterer vi de tusindvis af skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere, der hver dag står med det konkrete ansvar for elevernes undervisning og dannelse. Derfor har vi også de bedste forudsætninger for sammen med regeringen at sikre en udvikling af folkeskolen til gavn for de elever, der får ansvaret for fremtidens Danmark.Jeg kan med meget stor overbevisning i stemmen sige, at vi både som organisation, som lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere er parate til at påtage os det ansvar. Udviklingen af vores skoler og elevernes udbytte af undervisningen er aldeles centralt i vores arbejde. Vi vil støtte ethvert initiativ, der giver eleverne en bedre undervisning.

Den dygtige og professionelle lærer er den helt afgørende faktor for, at vi kan lykkes med vores vigtige samfundsopgave. Derfor vil jeg gerne slutte min beretning med at sende en kæmpestor tak til vores medlemmer, lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere, der hver dag påtager sig det ansvar. Der er mange ydre faktorer, der gør jeres arbejde vanskeligt, men I kæmper for at holde den professionelle fane højt og det skal I have tusind tak for. Tak for det og tak for ordet.

Slut 1.33.51

JWN (dirigent): Den næste der skal have ordet er KLs formand, Jan Trøjborg. Værsgo’

17

1.34.47 - Jan Trøjborg, formand for KL – kl. 11.51

Først og fremmest tak for invitationen, jeg er glad for at stå her i dag – også tak til Anders for en meget omfattende tale – selv Fidel Castro ville have vært misundelig over at kunne holde så god en tale, der varede så længe, men jeg synes den var fuld af muntre indfald og det var også en tale med bid i – også i forhold til KL og det sætter vi også pris på.

Men jeg er rigtig glad for at tale om noget af det vigtigste i vores land, nemlig folkeskolen. Det er min opfattelse, at vi skal tage de udfordringer, som folkeskolen står over for, dybt alvorligt og jeg vil prøve i min tale at berøre et par af de punkter, som Anders af gode grunde ikke kunne nå at sige så meget om i sin tale.

For vi ved alle sammen godt, tror jeg at vi står som samfund som folkeskole overfor ganske mange og store udfordringer. Og selv du kan mene lidt af hvert om ranglistning og PISA-måling osv. Og det gør jeg også selv, og det gør i i hvert fald også, ja så tror jeg, at der er brug for at erkende, at der skal debat til, men også at der er brug for handling. Vi skal i fællesskab løfte ambitionerne i folkeskolen og jeg er glad for kvitteringen fra Anders i sin beretning om, at I fortsat gerne vil være med til et partnerskab om folkeskolen. Jeg synes også vi er godt i gang med at løfte ambitionerne rigtig mange steder rundt omkring i landet – vi skal sikre, at eleverne lærer alt det de kan formå, vi skal have en stærkere faglighed og samtidig skal vi være dristige til at turde at tænke nyt.

Det er efter min opfattelse den eneste vej frem for folkeskolen, hvis den skal være så attraktiv og så værdsat, at den og ikke privatskolerne er det helt naturlige valg for alle forældre. Folkeskolen skal være det naturlige valg ellers ryger sammenhængskraften i samfundet. Og det er den eneste vej frem. Jeg tror det er den eneste vej frem for at skabe både vækst, klare os i global konkurrence og holde et godt fundament under velfærdssamfundet.

Som forældre er man naturligvis optaget af, om ens barn trives i skolen, om barnet er motiveret for at lære noget, være kreativ, videbegærlig gennem hele skoletiden – også i 9. klasse. Nysgerrighed og videbegær og selvværd er grundlaget for en god skolegang.

Det er folkeskolen god til, ingen tvivl om det, men den skal blive endnu bedre. For sagen er jo, at man som forældre kan blive lidt bekymret for fremtiden – kan mine børn nu også klare sig i den globale konkurrence med den ballast de får i folkeskolen, lærer mine børn nok, lærer de det rigtige? Er fagligheden høj nok? Fremmer skolen børnenes nysgerrighed, kreativitet og videnbegær? Og Anders, hvis du på en af dine mange spændende rejser tager et smut forbi Asien, jamen så tror jeg du vil se og erfare det du var inde på lige som statsministeren, der havde fået et godt råd med fra Singapore, forstod jeg, at de har rigtig meget at lære af os, det er jeg slet ikke i tvivl om. Folkeskolen og vores samfundsmodel er vel en af grundene til, at vi klarer os godt i den globale konkurrence. Imidlertid så tror jeg også du vil være noget bekymret for, om vi fortsat kan klare os i konkurrence med Kina, Sydkorea, Singapore og hvad de hedder, de andre vækstøkonomier.

Jeg tror vi er nødt til at skrue op for fagligheden og for vores kreativitet. Det vi risikerer eller ser mange steder, det er jo desværre – vi kan lige så godt se det i øjnene – at mange forældre i Danmark stemmer med fødderne. De flytter deres børn til privatskolerne i et alt for stort omfang. Jeg møder selv flere og flere forældre, der vælger folkeskolen fra, og nå jeg spørger, hvorfor, så synes jeg det ofte er uden de store analyser og større argumenter, men den udvikling skal vi efter min mening

18

have stoppet, fordi folkeskolen er det kit, der skaber sammenhængskraft i samfundet og gør demokratiet i Danmark levedygtigt.

I morgen sker der noget kl. 20 – så er valghandlingen afsluttet og røgen lægger sig og så er jeg sikker på, at en ny regering, om det bliver den ene eller anden farve må tiden vise, så tror jeg, at en af de første ting, der står på to do-listen det er reform af folkeskolen. På sin vis synes jeg det er lidt underligt, at folkeskolen har fyldt så lidt i valgkampen som tilfældet er – for mig har at se har der kun været plads til slogans og snuptagsløsninger – der ikke blevet talt om mere fundamentale ændringer, som der skal til.

Tiden er efter min og KLs opfattelse inde til, at vi skal reformere folkeskolen, så den rækker ind i fremtiden – det kræver mere handlefrihed til skoler og kommuner, som har ansvaret for skolerne. Det skal være en reform, hvor vi kræver mere af hinanden og hvor vi ikke lader os binde af gamle vaner og forestillinger.

Det kan kun lade sig gøre, hvis regeringen laver reformen i tæt samarbejde med os i kommunerne, jer i Danmarks Lærerforening og folkeskolens øvrige parter og det ser vi fra KLs side frem til at gå ind i det samarbejde. Og derfor vil jeg gerne sige lidt om, hvor jeg og KL synes folkeskolen skal bevæge sig hen i et kommende år. Vi kan lige så godt kridte banen lidt op til de kommende drøftelser.

Mange kritiserer jo folkeskolen, det var jeg jo lidt inde på via møder med forældre, for ud fra en viden om, hvordan folkeskolen var en gang. Jeg ved godt, at folkeskolen bestemt ikke er den samme som da jeg selv gik i skole og heldigvis for det. Den har ændret sig enormt og positivt. Men der er nogle punkter, hvor folkeskolen ikke er god nok til at følge med ændringerne i samfundet. I dagens folkeskole er udgangspunktet stadigvæk i høj grad en klasse, en lærer, et fag, en skole, en time – denne model passer jo ikke nødvendigvis til fremtiden.

Jeg ser en anden folkeskole for mig om ganske få år – en folkeskole, hvor lærerne nogle gange underviser ganske få elever og andre gange måske 60 elever. En folkeskole, hvor den nyeste teknologi ikke kun bruges til at sætte strøm på tavl og bøger, men hvor man bruger ny teknologi til at lære børnene noget på bedre og mere motiverende måde end i dag. En folkeskole, hvor lærerne bruger mere af deres arbejdstid sammen med eleverne – den vision for folkeskolen kræver at vi vender mange ting på hovedet. Det kræver også at vi frigøre os fra nogle vante forestillinger om folkeskolen og det kræver fx også at folketing og regering kommer ud af en vildfarelse om, at man skaber bedre kvalitet i undervisningen ved at udstede direktiver for klassekvotienter, minimumstal osv. Det handler jo ikke om at børnene skal have 30 timer i det ene eller 20 timer i det andet fag, det handler i bund og grund om, at alle børn lærer det, de skal lære. At folkeskolen udvikler dygtige elever, der er dygtige til at læse engelsk, matematik, naturfag, it og samtidig trives, er nysgerrige, sociale og kreative. Det er det mål, vi skal stræbe efter. Og det kræver, at vi som kommuner udvikler folkeskolen og kræver at I her i salen er med på, at jeres arbejdsdag måske kommer til at se lidt anderledes ud end tilfældet er i dag.

I de her år, og Anders var meget tydeligt inde på det, men også i de kommende år, er jeg nok desværre nødt til at understrege, der kommer den til at stå på smalhans i kommunerne og I mærker det jo ved, at vi for første gang i mange år har måttet afskedige lærere ved at skoler bliver lukket, vi prøver at spare på mursten i stedet for undervisning og når der er smalhans er det jo vigtigere end

19

nogensinde før, at vi får læring for hver eneste krone, og vi kommer ikke udenom at kikke på, hvordan vi kan gøre folkeskolen mere effektiv.

Vi bruger trods alt 50 mia. kr. om året på folkeskolen – som er kommunernes største udgiftspost og derfor skal vi naturligvis have fuld valuta for pengene. Det betyder ikke, at man i alle kommuner skal drive folkeskolerne for færre penge, mange steder ser vi netop at vi ikke samlet skærer i skolebudgetterne, men at man fx ændre skolestruktur, samler undervisning på færre matrikler for at frigøre ressourcer til at løfte faglighed, modernisere rammer eller give nogle flere lærere i klasserne.

I min egen kommune i Horsens, der nedlagde vi en skole sidste år, lægger tre sammen i år – blandt andet for at fastholde det høje timetal, skabe bedre faglige miljøer og bedre undervisning.

Nogle steder er der så, som formanden også var inde på, som et led i effektiviseringerne nødvendigt at se på arbejdstidsaftalerne lokalt. Jeg er helt klar over, at det er en udfordring, det er nogle barske og krævende processer, som også sætter jer under pres. Hvis jeg skulle glemme det, så skal jeg love jer for, at jeres formand ikke er sen til at minde mig om det og Anders, det respekterer jeg dig naturligvis for. Men jeg vil gerne prioritere, at vi står ved arbejdstidsaftalen fra 2008, men jeg vil dig det løfte, at vores dygtige skræddere, ikke tvivlsomme skræddere, de stadig vil klæde kommunerne rigtig godt på til mødet med Danmarks Lærerforening, der bestemt er meget, meget velklædte, når vi taler arbejdstidsaftaler.

Og det er også min opfattelse, at vi samarbejder godt om at føre intentionerne ud i livet og det er jeg bestemt glad for, den vej skal vi videre af. Vi ønsker at lærerne skal undervise mere, fordi vi ved, at eleverne lærer bedst, når de er sammen med deres lærer. Og det er også opmuntrende for lærerne og for jeres organisation at det hænger sådan sammen. Jo mere, eleverne er sammen med deres lærer, jo mere lærer de. Og hvis læreren skal have mere tid sammen med eleverne, jamen så vil jeg da gerne opfordre jer til, også i det kommende arbejde også at være med til at pege på de opgaver, som nødvendigvis ikke behøves at løses af læreruddannet personale.

Og det handler jo ikke om, at I skal arbejde mere eller hvordan er det nu – altså ikke ret mange minutter mere. Det handler jo om, og det er det væsentlige for KL, det handler om at dygtige lærere bruger mest mulig tid sammen med eleverne. Jeg tror på, at det er vejen frem.

En af folkeskolens store styrker er at den skaber sammenhængskraft?? 1.46.16?? i vores samfund, lader eleverne mødes på tværs af sociale og kulturelle baggrunde. Vi lærer af hinandens forskelligheder og derfor er det også vigtigt, at folkeskolen bliver en skole, hvor der er stadig mindre grupper af elever, som bliver ekskluderet. Folkeskolen skal være for næsten alle og det er vi næsten enige med næsten samtlige partier i folketinget om. For vi ved, at eleverne lærer mere, når de går i skole med forskellige kammerater med forskellige baggrunde. Folkeskolen bør ekskluderer mindre. Undervisningen skal tilpasses den enkelte elev, og der skal ske en tæt opfølgning af den enkelte elevs fremskridt. Det kan udmærket ske inden for fællesskabets rammer, men det er jo klart resurserne skal følge med. Det må vi som kommune og i som lærere holde fast i – også i dialogen med forældre og omgivelserne.

Med KLs nye udspil ’Nyt syn på folkeskolen’, ja, der er vi kommet med nogle klare bud på forandringer i folkeskolen. Vi vil meget gerne gøre overbygningen mere fleksibel, mere motiverende for de unge mennesker. Vi skal styrke almen undervisning ved at overflytte ressourcer

20

fra specialundervisningen, som jeg var inde på. Vi skal udvikle nye digitale lærermidler og vi skal have flere digitale læringsmål for eleverne.

Vi har netop i økonomiaftalen med regeringen aftalt, at der afsættes 500 mio. kr. til digitaliseringsstrategi for folkeskolen og pengene skal jo bl.a. gå til læremidler og læringsmål og kommunerne skal udbygge it-infrastrukturen, så alle elever og lærere på skolen kan bruge nettet uden problemer. Vi vil arbejde benhårdt for, at de 500 mio. virkelig kommer til at gøre en forskel for skolen og når vi taler om fællesskab, så tror jeg også vores fast opfattelse af klassen sætter nogle begrænsninger for os.

Klassen som fællesskab er jo ikke en uforanderlig størrelse, hvis form er støbt i cement, hvorfor kan vi ikke danne hold på baggrund af sociale og faglige interesser frem for alder – det gælder ikke mindst i overbygningen. Vi skal have øget fagligheden, motivationen for de unge, så de får de kompetencer, der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Et andet sted, hvor vi i fællesskab skal sætte ind er opfattelsen af folkeskolen som institution. Det er som om flere og flere forældre ser sig som kunder. Vi bør ikke nære denne kundementalitet, vi skal insistere på, at folkeskolen er et fællesskab, en fælles opgave, et fælles ansvar. Det er nogle af de værdier, folkeskolen og velfærdssamfundet ikke skal give køb på. Et godt forældresamarbejde er nødvendigt for at skabe en rigtig god folkeskole.

Så vil jeg gerne slutte med at gentage, at folkeskolen det er en af vore samfunds allervigtigste institutioner – jeg tror på at frøen er til vækst og til velfærd bliver sået i folkeskolen. Jeg oplever også, at borgeren er helt med på, hvilken vigtig rolle folkeskolen spiller i Danmark og lærerne spiller for landets fremtid, så for mig at se, så er baggrunden rigtig god for en reform af folkeskolen som vi nu sammen skal tage fat på. Jeg synes vi har et godt fundament at arbejde videre på, som jeg var inde på, rigtig mange ting fungerer fint i folkeskolen og jeg fornemmer også, at der er masser af energi, lyst til at udvikle folkeskolen og næsten halvdelen af landets skoler er parat til at prøve noget nyt, søge dispensation fra dele af folkeskoleloven.

Vi skal have vredet folkeskolen ud af det skruestik af lovgivning, dogmer og struktur, der har været i al for mange år. Regering og folketing skal sætte den udtjente direktivmaskine ned i kælderen og så skal vi give kommunerne og skolerne mere plads til at tænke nyt og til at eksperimentere. Det kræver at vi hver især strækker os noget længere, yder noget mere – kun på den måde kan vi gøre folkeskolen så attraktiv og værdsat, at den er det naturlige valg for alle.

Med disse bemærkninger tak for ordet, tak for jeres indsats hver eneste dag om i yder for vores fælles folkeskole.

Slut 1.50.38

Dirigenten – tak for det, så er det formanden

1.50.47 Formanden svar til Jan Trøjborgs tale

Anders Bondo Christensen – kl. 12.08

21

Tusind tak skal du have Jan – for dine ord. Der blev noteret flittigt, kan jeg love dig for – der er mange ting, vi skal drøfte og jeg vil også godt sige tak for samarbejdet. Nu koncentrerer jeg mig meget om arbejdstidsaftalen, men vi har på mange måder et godt samarbejde.

Blandt andet så lavede vi det materiale, som hedder ’fælles viden, fælles handling’, som faktisk står som, synes jeg, noget meget meget vigtigt i den skolepolitiske debat. Der er rigtig mange politikere, der henviser til det og selve tankegangen bag og selve de ord vi bruger ’fælles viden, fælles handling’ synes jeg vi skal gøre til det fundament, vi arbejder videre på.

Det vi gjorde var, at vi satte os ned og fandt ud af, hvilken viden har vi på området? Og på den baggrund sagde vi, hvilke handlinger bør dette så afstedkomme. Og det samarbejde som jeg rigtig gerne vil deltage i sammen med KL, håber jeg kan bygge på det samme.

Det er godt med fine og spændende ideer – vi vil gerne kikke på ny overbygning, men vi bliver også nødt til at kikke på, hvad er erfaringerne, fx fra Sverige. Da jeg første gang læste KLs udspil, tænkte jeg ’nå, men det er sådan de har haft gjort i Sverige’. Erfaringerne fra Sverige er ikke positive, det at man har ophævet klassestrukturen og skabt meget ustrukturerede rammer gør faktisk, at de taber specielt de fagligt dårlige elever og det er sådanne diskussioner, vi bliver nødt til at komme ned i substansen af, før vi træffer beslutninger og det er det, vi bliver nødt til at forlange, at politikerne fra Christiansborg går ind i og bruger den nødvendige tid på at sætte sig ind i, hvad betyder dette rent faktisk før man træffer beslutningerne.

Og der er jeg ikke i tvivl om, at de mange kredse, der sidder hernede i salen, de er parate til at gå ind i de drøftelser med politikerne, med forvaltningerne i kommunerne, fuldstændig som vi har haft nogle konstruktive drøftelser på centralt hold mellem DLF og KL. Og det håber jeg, I vil være med til at opfordre til at vi på den måde kvalificere de beslutninger, der bliver truffet. Jeg vil gerne være med til en folkeskolereform, hvis det er en reform, der bringer os fremad. Vi har fra 2002 til 2009 oplevet at folkeskole loven er blevet ændret 28 gange – der er gået mindre end tre måneder mellem hver ændring i gennemsnit. Det er fuldstændig vanvittigt. Og specielt fordi mange af de ændringer ikke er funderet i den viden, vi har. Så en kvittering for, at vi skal fortsætte samarbejdet på centralt niveau. Jeg håber du vil være med til at sikre, at vi også kan få etableret et godt og frugtbart samarbejde på det kommunale niveau – det er det, der er forudsætning for, at der er kvalitet i de beslutninger, vi træffer.

Tak skal du have

Slut 1.53.59

Dirigenten – kl. 12.04

Klokken har passeret 12 – vi har et punkt tilbage inden vi skal have frokost og det er uddelingen af STINUS-prisen og det er Anders igen. Værsgo.

1.54.27 – Formanden uddeler STINUS-prisen

Anders Bondo Christensen – kl. 12.08

22

Det er altid med meget stor fornøjelse, jeg får lov til at overrække vores STINUS-pris, der har navn efter vores legendariske formand gennem en halv menneskealder, Stinus Nielsen.

For os betyder denne pris rigtig meget! Prisen gives til nogle, som har gjort noget særligt for folkeskolen. Det er en broget modtagergruppe af Stinus-prisen, der har været indtil nu. Vi har haft en skole, en kommune, en organisation og sidste år var det elevorganisationen som fik prisen.

Det der altid har kendetegnet prismodtageren er, at det ikke er sådan et lille hurtigt blålys, vi giver prisen til. Det er nogle, der har lavet en langvarig, vedholdende indsats, som vi synes har haft betydning for det, folkeskolen står for og for lærernes mulighed for at lave god undervisning.

Og man kan roligt sige om årets prismodtager, at vedkommende har lavet en seriøs indsats. I min beretning var jeg inde på, at globale problemer ikke kan løses ved snæversyn og lukkethed – vi kan ikke være os selv nok og denne dagsorden er der brug for mere end nogensinde. Og derfor har vi i priskomiteen også haft fokus på det globale, da vi kikkede på, hvem der skulle være prismodtagere.

Der er en alvorlig risiko for, at når krisen kradser – trykker os, så tænker vi på os selv. Det kan man bestemt ikke sige om dagens prismodtager, der altid har haft et globalt perspektiv, et solidarisk perspektiv og samtidig har haft fokus på vores egen folkeskole og lærerne i folkeskolen. Prismodtageren er med til at give mange danske elever et internationalt perspektiv og dermed give indhold til det begreb som hedder ’eleven som verdensborger’.

International solidaritet er stik modsat af at være sig selv nok. Prismodtageren har haft et særligt fokus på, at alle børn over hele verden skal have adgang til uddannelse. Dette arbejde kombineret med støtten til danske læreres mulighed for at lave god undervisning synes vi var en helt unik situation. Vi er med gennem den undervisning vi laver til at give eleverne større perspektiv, når vi bruger de materialer, prismodtageren har hjulpet os med.

God undervisning forudsætter dygtige lærere – vi skal styrke læreprofessionen, lærernes prestige – alle de ting synes jeg vi kan hæfte på prismodtageren. Jeg tror efterhånden, at der er en del, der kan spore sig ind på hvem prismodtageren kunne være. Ellers kan jeg hjælpe med nogle stikord ’hele verden i skolen’, ’læseraketten’ og ’lærernes dag’.

Årets prismodtager er ulandsforeningen IBIS, som hvert år arrangerer to større uddannelseskampagner – en i april under overskriften ’ hele verden i skolen’ og en i oktober i forbindelse med den internationale læredag. ’Hele verden i skole’ og ’læseraketten’ er i den grad blevet et hit i den danske folkeskole. I år er mere end 1300 skoler og mere end 180.000 elever med i projektet. Gennem undervisningsmaterialet får vi både lært eleverne faglige kompetencer, og vi får givet dem et internationalt perspektiv. ’Lærernes dag’ – ja det er næsten flovt at indrømme det, men der var faktisk IBIS, der tog initiativet til at vi i Danmark fejrer lærernes dag – det var ikke Danmarks Lærerforening. Men vi har haft et tæt samarbejde med IBIS om lærernes dag lige siden IBIS tog initiativet. Det der var bevæggrunden var, at IBIS oplever, at lærernes dag har en stor betydning rundt om i verden, fordi man en dag for fokus på lærernes store betydning for de kommende generationers uddannelse og dannelse. Det er med til at løfte lærernes status og det vil jeg også sige tusind tak for, at I tog det med her til Danmark.

Jeg kan fortælle jer, at dengang vi i priskomiteen fik IBIS på tapetet, så diskuterede vi slet ikke mere. Vi var helt enige om, at her havde vi fundet den hel rigtige prismodtager. Så det er med stor

23

glæde at jeg kan bede jer komme herop. Det er forkvinde Mette Muller, Vagn Berthelsen, projektmedarbejder Sanne Mulow og projekt medarbejder Helle Gudmandsson. Tillykke med Stinus-prisen.

Slut 1.59.50

Mette Muller takker for Stinus-prisen – 2.00.l5

Jeg vil gerne sige tusind tak for denne rigtig flotte pris, som vi er meget glade og stolte over.

IBIS er en udviklingsorganisation, der arbejder både i udviklingslande og i Danmark. I udviklingslande ved at støtte det civile samfund i Afrika og Latinamerika for at kæmpe for lige adgang til uddannelse, ressourcer og indflydelse.

Gennem oplysning i Danmark ønsker IBIS at skabe en større forståelse for de problemer, udviklingslandene står over for samt at pege på konkrete handlemuligheder.

De sidste 10 år har vi arbejdet med kampagnen ’Hele verdens skole’ – formålet med kampagnen er todelt. For det første er retten til uddannelse universel – det ved i om nogen hvor vigtig en god skolegang er. For det andet skal kampagnen oplyse de danske elever om verden uden for Danmark. En del af kampagnen er denne gratis bog ’læseraketten’ og i år havde over 10000 lærere aktivt tilmeldt sig til at bruge bogen i undervisningen, hvor er det herligt.

Det betød, at vi sammen med jer nåede over 180.000 skoleelever.

I ’læseraketten’ kan eleverne lære om uddannelse, rettigheder, jævnaldrende børn i andre lande samtidig med at de kan læse skønlitterære historier og protrætter af børn i Bolivia, der var fokusland i 2011.

Vi er meget glade for, at vi sammen kan sætte global oplysning på skoleskemaet og vi er glade for samarbejdet med Danmarks lærerforening.

Udover et samarbejde og med udviklingsprojekt i Ghana, som er rigtig givende, arbejder vi sammen om, som Anders sagde, at hylde lærerens dag den 5. oktober og jeg er vild med den flash mop som hylder skolelæreren Mette. Gå selv ind og se den på læredag.dk

Og det der med at hylde læreren – som uddannelsesorganisation så ved vi, hvor stor betydning lærerne har. I Danmark og i resten af verden. I den lille landsby i Liberia for at sikre faglige og sociale færdigheder for den enkelte elv og i resten af verden og i det store billede for at bekæmpe fattigdom.

Jeg vil gerne lige slutte af med et citat fra dette års ’læseraket’, hvor forfatteren Carsten Jensen skriver i forordet: ’skolen tager noget af din tid, men den giver dig en stor bid af verden til gengæld. Det er derfor alle børn skal gå i skole. Ellers opdager vi aldrig at vi er fælles om verden og derfor også sammen gøre den til et lidt bedre sted at leve’.

Tak for prisen.

24

Slut 2.03.41

Dirigenten: Vi er nået frem til frokost – jeg kan lige sige,. at vi vil nu uddele dels den mundtlige beretning og den opdeling, der skal være omkring debatten af beretningen. Det er ikke noget vi vil debattere før efter frokost.

Og så kan jeg også lige gentage omkring det at aflevere forslag, at udover at kunne lægge dem ude i kassen er I også meget velkomne til sende det til den nye elektronisk postkasse kongres@dlf.org

Og det I skal gøre fremgår af den vejledning, der ligger på bordene.

Hermed er vi færdige, klar til frokost – starter igen kl. 14.

Velbekomme

Referat af tape 02.45.52

Dirigent: 0.11.57

Så må i gerne tage plads, så vi kan genoptage kongressen.

Vil de sidste være venlige at sætte sig ned, så vi kan starte?

Vi er nået til behandlingen af punkt 2 på dagsordenen som er fastsættelse af mødets forretningsorden. Og der er det sådan, at I har fået udsendt et forslag inden selve kongressen og så har vi i øvrigt omdelt ændringsforslag her nu, som jeg lige skal gennemgå, hvor ændringerne, de er ikke markeret, ændringerne, men det gør jeg lige og det har noget at gøre med teknik i f t kongressen – der er ikke noget – der er måske et politisk indhold, det er det, det drejer sig om, og den første ting er

Punkt 1 – det vil jeg kalde sprogligt, altså der har tidligere stået, at man ’varetager’ – der står i dag ’man sørger for’ – altså en sproglig ændring.

Punkt 7 – der kan i se, at vi tidligere har haft en model, hvor man kunne aflevere forslag frem til kl. 22. Og så kunne man få omdelt forslaget den næste morgen. Det er ændret lidt pga. vi holder aftenmøde indtil kl. 20.00 – så I kan aflevere forslag frem til kl. 23.

Punkt 8 – man kan stadig aflevere ændringsforslag skriftligt til dirigenterne, men der er også kommet den mulighed, at man kan aflevere det ved at sende det elektronisk til kongressens mailadresse, som hedder kongres@dlf.org.

25

Der har i fået udleveret også på bordene noget, der hedder en vejledning – dels om elektronisk afstemning, det vender jeg tilbage til om et øjeblik, og så er der en vejledning i forhold til indlevering af forslag og ændringsforslag via e-mail.

Så udover at I fortsat kan aflevere ændringsforslag hos os, kan I også sende forslaget ind via e-mail og der skal I gå ind og hente en formular inde på folkeskolens hjemmeside og der er så en formular i udfylder, og der står, hvordan I skal udfylde den. Nu vil jeg ikke spilde en masse tid på at stå og læse det op, men er der nogen, der har problemer med det, så kom og spørg. Så er det en ny procedure, som vi skal indøve lidt, men for dem, der har mere lyst til at bruge den gamle model, så gør i det. Det er så en ændring, der er lavet her.

Punkt 9 – det er så der, hvor der står noget om den elektroniske afstemning – og det der åbner op for dette i punkt 9 er, at for det første vi kan stadigvæk stemme på den måde vi har været vant – altså ved håndsopretning, ved skriftlig afstemning, hvor vi deler sedler ud og det vil vi under alle omstændigheder gøre, når vi skal have personvalg senere på kongressen og når vi skal have valgt næsteformand bl.a. Men ellers er der her i dette punkt åbnet op for, at man kan lave en elektronisk afstemning. Og denne elektroniske afstemning den kan foregå både på den måde, at det er en åben elektronisk afstemning og en hemmelig elektronisk afstemning, vi kommer til at prøve lige om et øjeblik. Hvis det er en åben elektronisk Afstemning vil I heroppe på lærred kunne se et udpluk af salen og så kan man, ligesom man kan i folketinget, se hvem stemmer det ene og hvem stemmer det andet.

Er det en hemmelig elektronisk afstemning, så vi man kun komme til at se afstemningsresultatet. Og for at få denne hemmelige elektronisk afstemning skal der 25 delegerede til. Normalen her vil være, at vi vil stemme via elektronisk afstemning. Der kan være situationer hvor vi vil vurdere at der ikke er grund til elektroniske afstemninger – og det er der mulighed for at vurdere, at den tilladelse har vi selvfølgelig stadigvæk. Men I kan se også i vejledningen, også hvordan vi stemmer og hvordan vi bruger den boks og der vil jeg godt lige præcisere at der ligger en foran jer, der har et delegeret nummer og I må ikke fjerne denne boks fra pladsen – ikke tage den med ud af salen, og I skal også sidde på jeres plads når I stemmer.

Og så er det sådan, at når I stemmer for et forslag, så skal I trykke på den tast, der hedder nr. 1, hvis I stemmer imod et forslag skal i trykke på tast 3 – og hvis I ikke ønsker at stemme skal i trykke på tast nr. 2.

Så vil det også være sådan, at når vi siger, at nu må man gerne gå i gang med en elektronisk Afstemning, når man så har trykket en gang på knappen, så vil man se, at det lampe, der er på, lyser grønt. Det betyder, at man har registreret jeres stemme. I kan godt komme i den situation, at I har trykket forkert og der har i altså mulighed for indtil vi siger, at afstemningen er afsluttet – der går 5-7 sek., der kan i nå at ombestemme jer og trykke på en af de andre stemmesedler. Vi vil ikke kunne se det, så -----

Så siger vi at nu er afstemningen afsluttet, og så knappen vil så lyse rødt og så vil vi få resultatet oppe på tavlen. Se det skal vi afprøve nu.

Så I skal finde jeres stemmeboks frem – så nu har jeg formuleret et forslag til kongresvedtagelse og det er den I skal tage stilling til.

26

DLF kongres opfordrer folketinget til at åbne mulighed for elektronisk afstemning til folketinget senest den 1. januar 2020.

Altså, jeg gentager mig ….ingen tvang. Er afstemningstemaet forstået?

Og vi tager en åben afstemningen, dem der stemmer for, trykker på n. 1, modstandere på 3 og Hverken/eller stemmer på 2. Der må stemmes. Check at den bliver grøn – så er afstemningen slut.Sådan … I kan se, at det er vedtaget med stort flertal næsten 75% har valgt at stemme for forslaget. Der er nogle enkelte nogle, som er hvide – enten er de der ikke eller også har de ikke fået trykket ordentligt på knappen. Den skal lyse.

Jeg kan fortælle jer, at vi har lavet en prøveafstemning tidligere – der var nogle, der gik i samme runde, og den føler jeg mig tryg ved – I skal nok få en rigtig afstemning om lidt.

Vi prøver lige en gang til af hensyn til teknikken. Ved en hemmelig elektronisk afstemning vil man kun kunne se resultatet så nu laver vi en hemmelig elektronisk afstemning og så skal jeg tjekke at I kan huse at trykke på det samme som før – det vil viste sig. Vi tager det samme tema (åbne for elektronisk afstemning til folketinget) – der må stemmes.

Så er afstemningen slut.

Se hvis alt går vel – nogle enkelte tvivler rykker sig – her har vi afstemningsresultatet og forslaget er vedtaget. Tak for det.

Se nu bliver det alvor – nu skal vi til at stemme. Det plejer vi at gøre ved håndsoprækning. Vi skal stemme om det forslag til ændring til forretningsordenen, det jeg gennemgik før med ændringerne, til forretningsordenen.

Så dem der stemmer for dette forslag trykker på 1, dem der er imod trykker på 3 og dem der hverken er for eller imod på 2.

Det er forslag til forretningsordenen, der må stemmes.

Så er afstemningen slut – det er vedtaget med stor majoritet. Jeg vil gerne læse tallene op – det skal jeg nok gøre, der hvor det rigtigt gælder. Jeg håber I er trygge ved det der, ellers må I ligesom sige til.

Dem der har stemt imod kan I gå til i pausen, hvis det skal være.

Lige i forhold til forslagene vil jeg godt sige, at det er sådan, at jeres hjemmeside er også blevet mere aktiv i forhold til kongressen. Når der er fremsat et forslag og vi så vælger at dele det ud til jer her til behandling, så vil det sådan stort set samtidig kunne ses inde på hjemmesiden. Så har vi haft en tradition for, at når vi har vedtaget et forslag, så har vi fået trykt og omdelt det. Nogle gange har vi ikke nået det, fordi det har været i slutningen af kongressen. Det har vi valgt denne gang at sige, at når et forslag er vedtaget, så kommer det på hjemmesiden. Vi deler ikke ud. Hvis der er nogen der meget gerne vil have det i papirkopi, har vi nogle eksemplarer, som man kan få, men ellers ligger det på hjemmesiden og det håber jeg også i er med på. Det er en af udviklingerne frem mod det teknologiske samfund.

27

Jeg tror jeg er ved at være igennem – jeg skal sige lidt omkring de papirer i har fået udleveret om beretningen og forslag til opdeling af formandens beretning og der kan jeg se, at den måde vi vil behandle dagsordenspunkterne på er, at vi vil starte med at behandle punkt 4, som er noget om læreprofessionen og der vil det være sådan at de afsnit fra beretningen der hører til den del og det vil I kunne se i denne disposition – I vil kunne se, at der er en stjerne hvor der står siderne 11 osv behandles under dagsordenens punkt 4 så det vil sige, at hvis i har et indlæg i relation til den del af den skriftlige beretning, så kom med det under punkt 4. Altså det er ikke sådan at I bliver hevet ned af talerstolen hvis I først kommer med det under selve forretningsdebatten, men det er den logiske måde, det er tænkt på her.

Og tilsvarende når vi har behandlet punkt 4 går vi videre til pkt.5 om arbejdstid – og de dele af beretningen, der relaterer til dette.

Først punkt 4 vi starter med kl. 17, derefter punkt 5 og først derefter går vi i gang med at debattere formandens beretning og herunder også afstemme de delafsnit, der er der. Det er forslaget til opdeling af debatten – er der nogle, der har bemærkninger? Kan i godkende? Ingen afstemninger? Så er det forslag vedtaget.

Hvad angår taler sedler kan jeg sige, at det er samme model som tidligere – aflever talerseddel/skriv hvad i vil tale om, hvor I kommer fra – er der et forslag, som I har tænkt jer at fremsætte, så skriv det lige på sedlen, det kan have betydning - vi skal selvfølgelig tage jer i den rækkefølge, i bliver indtegnet, men der kan være situationer, hvor vi skal have pauser og møder, hvor vi siger, det er ok og meget smart at få et forslag på banen inden at vi går videre. Så gør lige det – det er helt som det plejer at være.

Jeg tror jeg er igennem de ting, jeg skal sige under denne del og så er det sådan, som I kan se i tidsplanen, at kl. 14.30 skal der være et valgmøde, der varer et par timer, så vi der være mulighed for en pause med nogle sandwich og så genoptager vi kongressen kl. 17.

Vi skal lige have mulighed for at rokere lidt rundt så derfor holder vi en pause nu og så vil jeg bede jer om at sidde inde på jeres pladser kl. 14.30 – så starter vi selve valgmødet.

Kongressen er suspenderet.

Dirigent - 2.40.39

Ja, kl. er blevet 16.30 og det er helt fint, at I er på vej ud af salen – det sagde vi også fra starten – vi holder 0,5 times pause, hvor der skulle stå en sandwich til jer også. Jeg vil sige, når I kommer ind igen – to ting.

28

1. Da vi lavede prøveafstemningen efter frokost, så var der nogle problemer med farverne hos nogle af jer. Nu får I dels en ny vejledning og så prøver vi det af, som det allerførste.

2. Derudover kan jeg sige, at der er en række af de forslag, der er sendt – vi skal ikke behandle dem nu – som vi har fået trygt og som vi omdeler i pausen, så der ligger nogle forslag til jer, når I kommer ind.

Men nu er der pause og vi starter igen kl. 17.00

JWN: Så genoptager vi kongressen – tag plads alle sammen.

Der er i pausen blevet uddelt nogle forslag til jer – de er blevet nummereret fra nr. 01 og der skulle være uddelt op til nr. 16. Der kan være nogle af de forslag, som vedrører den debat, vi allerede skal have om et øjeblik omkring dagsordenens punkt 4. Så skal I selvfølgelig fremlægge det under punkt 4, så tager vi det ud af bunken, men ellers gør vi det på den måde, som vi har gjort ved tidligere kongresser, at i morgen tidlig hvor der jo kan være kommet flere forslag pga. af det, der kommer ind i aften, der vil vi tage og gennemgå alle de her forslag, bladrer dem igennem og sige ’det her forslag skal behandles under beretningen delafsnit om organisatoriske forhold’ osv. Osv.

Det vil vi gøre i morgen tidlig – det er det ene hold papirer I har fået. Det andet hold er en ny vejledning om elektronisk afstemning. Det eneste der er ændret i den udover der står ’ny’ er, at I kan se nede, hvor der står tryk 1 når du vil stemme for et forslag – det er så grønt, tryk 2, når du vil stemme imod et forslag – det er så rødt og tryk 3, når du vil undlade at stemme, det er så gult.

Og det der, hvor tallene og farverne ikke rigtig passede da vi prøvede det efter frokost, og det skal vi så prøve nu. Og det skal vi så prøve nu og det gør vi så ved, at vi laver ikke nogen egentlig afstemning omkring et emne, men jeg vil godt bede jer om at trykke på jeres stemmeboks 3 gange. Jeg giver jer instruks for hver – så hvis I lige finder den og hvis så teknikeren er klar til og starte en afstemning, så skal I alle sammen nu trykke på den, der hedder nr. 1. Tryk på nr. 1 på stemmeboksen. Ja tak, så skulle det gerne være sådan, at vi får en række grønne farver op på væggen her. Afstemningen er slut. OK der kan være nogen, der ikke er på deres pladser, men der er i hvert fald ikke nogen i de andre farver. Godt. Tak for det.

Så skal vi prøve os med den, der skal blive rød og det er den knap, der hedder ’tryk 2’ når du vil stemme imod et forslag, prøv at tryk på 2. Der må stemmes. Ja tak, afstemningen er slut. Det er også i orden, tak for det.

Var i opmærksomme på, at der var nogen af jer, der havde trykket på knappen, der ikke var farvet heroppe. Det var der, vi prøver lige knap 2 igen. Tryk på nr. 2, der må gerne stemmes. Ja tak. Afstemningen er slut. Er der nogen, der mener, de har trykket med hvidt resultat. Så prøver Vi den sidste tast.

Tast 3 – skal gerne blive gul, hver venlig at tryk på nr. 3. ja tak afstemningen er slut.

Er der nogen, der står her af de hvide, som mener de har trykket? 2. Det vil sige, at vi slukker lige og prøver den her en gang til. Afstemningen er slut. Vi prøver en gang til med den gule og I skal trykke og blive ved med at trykke indtil den lampe, I har på stemmeboksen begynder at blinke. Det er en registrering af, at jeres stemme er registreret.

29

Så vi stemmer nu – der skal stemmes – tryk på nr. 3. Ja tak, afstemningen er slut. Tak.

Vi får lige tjekket det sidste, så I må godt slukke og så går vi videre i dagsordenen.

Så vil vurdere når vi når så langt – vurdere i forhold til dagsordenen om vi skal i gang med at bruge dette system eller om vi skal bruge det gamle traditionelle system.

PKT. 4

Vi skal videre med dagsordenens punkt 4 – Læreprofessionen og undervisningsopgaven (0.08.17), vi skal have et oplæg først fra formanden og derefter vil der komme et resolutionsforslag. Anders, værsgo.

Formanden

Tak skal du have John. Man kan sige, at dette punkt på vores dagsorden på flere måder allerede er blevet introduceret. Som I formentlig bemærkede fyldte det en del i min beretning og jeg synes unægtelig også, at læreprofessionen kom til at fylde noget i den debat vi havde med politikerne. Jeg synes til gengæld også, at debatten med politikerne viste, hvor vigtigt det er, at vi får sat læreprofessionen i fokus i det politiske arbejde, der stå foran os. Vi skal spille på 2 baner. Vi skal spille på den centrale bane, som er folketinget, vi skal have folketingspolitikerne, de kommende regering til at forstå betydningen af lærerprofessionen i forhold til den opgave som folkeskolen og de andre uddannelsesinstitutioner, hvor vi arbejder, det er en opgave, de skal løse.

Så skal vi nå det samme i kommunerne. Jeg forsøgte at i talesætte begge dele i min beretning og jeg hæftede mig rigtig meget ved, at Margrethe Vestager, faktisk har samme perspektiv, hvor hun både fokusere på, at der skal ske et samarbejde centralt, men faktisk også et samarbejde ude i kommunerne mellem kredsene, og jeg tror, det er meget vigtigt, at i den diskussion vi har under det her punkt, drøfter, hvordan kan vi sikre, at vi kommer på banen både centralt og lokalt. Noget af det, det handler om er selvfølgelig at prøve at forklare det som vi er så rørende enige om, det som forskningen bakker os op i, nemlig at lærerprofessionen, vore kvalifikationer, vores muligheder for at lave god undervisning er helt afgørende for, at vi kan lykkes med vores opgave.

Det er indlysende for os, men som jeg sagde i min beretning, så er det åbenbart ikke indlysende for slla, når man kan finde på at bede om at få frikommuneforsøg, der går ud på, at man kan ansætte nogen til at undervise i folkeskolen, som ikke har en læreuddannelse. Nu lød det umiddelbart som om vores politikere, som stod heroppe før, nogenlunde havde forfattet budskabet, men jeg kan godt være lidt bekymret for om det var fordi de var i dette lokale? Om de har samme holdningen uden for lokalet.¨¨

Og derfor bliver vi nødt til at drøfte med hinanden - hvordan kan vi kommunikere det her på en måde, så vi får gennemslag for det vigtige budskab.

Jeg har flere gange når jeg har skullet kommunikere budskabet prøvet at sige, at det er helt afgørende for a der er kvalitet i undervisningen. Det er ikke alle mulige strukturelle former omkring skolen. Det er ikke nødvendigvis alle mulige fysiske rammer. Det har al sammen betydning – det, at der er nogle dygtige, velkvalificerede lærere der vil noget med de elever, de har

30

undervisningsansvaret for, der vil noget med deres eget liv, så de kan engagere de unde mennesker, eleverne til at tage ansvar og eget liv. Og så har jeg sådan givet folk et grundkursus i god undervisning og jeg skal undlade at gentage det her, men jeg har prøvet at ligne en noget udslukt matematiklærere og så har jeg lignet en begejstret matematiklærer og når jeg så bagefter siger ’Altså fire timer med ham der, der vil noget, der kn noget, det er langt vigtigere end 8 timer med ham her’, så forstår de det faktisk alle sammen. Så forstår de det faktisk alle sammen. Så sidder de og nikker i Dansk Industri, i Globaliseringsrådet og alle de andre steder. De ved det jo godt, men hvordan får vi kommunikeret det budskab ud på en måde, så det er en selvfølgelighed? Hvordan får vi sikret, at den regering, der nu er her på fredag, har det som den helt grundlæggende forudsætning for den skolepolitik, de skal føre. Hvordan sikrer vi, at de kommunal politikere, der midt i en stram økonomi skal have ansvar et for den lokale kommunale folkeskole også har lærerens professionalisme betydning som deres grundvilkår for at lave god skole. Det er det vi s´kal prøve i fællesskab at finde en vej til og veje dette mål.

Hvad er årsagen til, at vi er kommet derhen, hor det ikke er en selvfølge. Hvad er årsagen til, at selv Rasmus Jarlov fra de Konservative må anbefale at der kommer flere med forstand ind i undervisningsministeriet?

Ja, det er selvfølgelig også værd at prøve og analysere, fordi det er bl.a. der vi skal finde svaret på, hvad vi kan gøre anderledes. Folkeskolen har været et partipolitisk profileringsprojekt – det har de været i udstrækning, så det drejer sig mere om at skabe nogle dagsordner, nogle overskrifter, som kunne bringe politikerne i medierne frem for at sætte sig ned og vurdere hvilke tiltag skal vi gennemføre for at få bedre undervisning i folkeskolen. Jeg mener det er en helt afgørende ændring i den måde, folkeskolen er blevet diskuteret på, at vi igennem ca. 7 år har oplevet, at folkeskolen har fået denne her position. Det må vi prøve at vurdere, jamen kan vi sætte nogle dagsordener, som kan være med til at folkeskolen i en anden retning? Jeg synes, det var rigtig opmuntrende, meget af det, vi hørte her i dag. Jeg ved også godt, hvem jeg synes var mest opmuntrende.

Folkeskolen har, som jeg sagde til KLs formand, været udsat for lovændringer 28 gange i perioden 2002-2009. Det kan enhver, som har bare en lille smule forstand på folkeskolen, da se, er det glade vanvid. Hvordan i himlens navn skal folkeskolen, som er et sted, hvor de kommende generationer skal have deres dannelse og uddannelse levere det vi skal, hvis vi er under konstant ændring?

Vores ven fra KD beskrev det jo rigtig flot omkring naturfagsprøven – der blev ændret 3 gange i løbet af et år. Mageløst. De mål som vi skal undervis vores elever efter de er på ni år blevet ændret 3 gangen. Det vil sige den elev, der startede i børnehaveklassen inden eleven har forladt folkeskolen så er målene ændret 3 gange og nu snakkes der om at ændre igen. Det er der, vi skal gå ind og prøve at finde ud af, hvordan får vi italesat, hvordan får vi skabt forståelse for, at det ikke er den måde, man laver den gode skole på.

Jeg synes, som sagt, at der var mange gode signaler – eg synes der var flere, der havde fokus på, at der er nogle dygtige lærere, der kan tage ansvar for undervisningen, som får frihed til at tage ansvar for undervisningen og som vi i øvrigt også har fokus på ’hvordan kan vi bakke dem op i den opgave’. Vi skal drøfte under det her punkt, hvordan kan vi fra centralt hold lave initiativer, der kan understøtte kredsenes muligheder for at komme ind i maskinrummet omkring udviklingen af den lokale folkeskole. Jeg synes, at vores læseprojekt er et eksempel på, hvordan vi kan gøre det. Vi har lavet et projekt, som vi har sat i søen fra centralt hold. Vi har sørget for, at det projekt, vi sætter i søen er funderet i den forskning og viden som vi har. Vi har skabt legitimitet bag projektet, vi har

31

inviteret alle interessenter, alle der har lod og del i at sikre en god skole ind i projektet. Men projekt står og falder med, at I ude lokalt har løftet projektet op.. Jeg ved, at der er rigtig mange kredse, der har gjort det, der er rigtig mange tillidsrepræsentanter, der har været på banen. Jeg har mødt kredsformænd der har sagt, at lige netop det projekt gjorde, at de kom i en anden dialog med kommunen og forvaltningen end de ellers ville have været. Kan vi bygge videre på den model? Kan vi på samme måde finde andre projekter, som i virkeligheden lægger et pres på kommunerne for at invitere jer inden for i det skolepolitiske arbejde? Som sætter fokus på, at det er den dygtige uddannet lærere, der skal til for at løfte opgaven. Altså hvis vi kan få kommunalpolitikerne til at udtrykke sig på samme måde som de fleste, der stod heroppe lige før, så er vi noget et rigtig rigtig langt stykke af vejen, men jeg tror også, at vi skal have et fokus på det, som Rasmus Jarlov var inde på, nemlig at de mennesker vi taler til, simpelthen ikke har grundforudsætningerne for at diskutere uddannelse, folkeskole, lærerprofessions kvalificeret. Vi taler altså til disse cand. en massen om administration, men cand. intet om undervisning. Hvordan takler vi den udfordring? Jeg kan fortælle jer, at da jeg gik til frokost, så kom Martin Isenbagger, som før var chef for skolestyrelsen hen og klappede mig på skulderen og sagde ’jeg synes du talte om mig i din beretning, Anders’. Det er fuldstændig rigtigt, det er Martin og hans gode venner, som vi har som den direkte kontakt, som ofte er den kontakt før vi når politikerne og der tror jeg, at en af vejene at gå det er, så længe vi har den form for embedsmandsvælde i ministerier, så må vi prøve at komme uden omkring politikerne. Vi havde aldrig nogensinde i Danmarks Lærerforening fået lavet en ny arbejdstidsaftale, hvis vi var blevet ved med at drøfte det her med Jens Tousgaard. Det kan jeg godt garantere jer for.

Forudsætningen for, at vi lykkedes var sådan set, at vi her fik politikerne gjort ansvarlige, at vi overfor politikerne sad og diskuterede lærerrollen, diskuterede ledelsesrolle, diskuterede, hvad er det i virkeligheden der skal til for, at vi understøtter en god undervisning i folkeskolen. Lige præcis det at vi fik sat lærernes autonomi, lærernes ansvar i fokus, gjorde jo, at Mads Lebech da vi afsluttede forhandlingerne sagde, at han var gået ind i det her projekt, fordi vi stod overfor en rekrutteringsudfordring så noget måtte der ske, men nu var han helt overbevist om, at vi havde fået lavet en aftale, som skaber en bedre ramme for at lave god undervisning for eleverne.

Kan vi i de diskussioner, vi går ind i både lokalt og centralt få skabt den forståelse hos politikere og embedsfolk, kan vi være med til at påvirke, at vi igen får faglig kvalitet blandt embedsmandsværket? Der er en række ting, vi skal vurdere, hvordan vi kan komme videre. Der er meget, som er forhindringer for os, det ved vi godt, altså det, jeg læste op fra min beretning omkring frikommuneforsøgene, nu har jeg valgt Odense, men jeg kunne lige så godt have fundet lige så tåbelige ord mange andre steder. Ord som i virkeligheden er indholdsløse floskler, men som måske lyder godt. Altså nu har jeg snakket om ’kejserens nye klæder’, jeg kunne også snakke om ’Erasmus Montanus’ – der er rigtig meget fin og varm luft i det, der sker i øjeblikket og det er det, vi skal ind og prøve at komme i en dialog med embedsmænd og folketingsmedlemmer og få klædt af, og her tror jeg, at vi skal bruge forskningen igen og igen og igen. Jeg synes at Niels Chr. Sauers spørgsmål til Rasmus Jarlov er rigtig godt: ’Kan du pege på én forsker, som fortæller, at det her er en god ide’!Vi kan ikke finde en forsker, som kan dokumentere at barne- og ungdomsskoler er en god ide. Vi kan ikke finde en forsker, der kan dokumentere, at det at sætte en, der ikke har de didaktiske kompetencer til at undervise er n god ide. Og så må vi opruste i fællesskab, så må vi prøve at finde de argumenter frem, prøve at finde begrundelserne i forskningen.

Altså, jeg skal ærlig indrømme, at da jeg sad og skrev min beretning, så tænkte jeg, om jeg nu havde sagt ’forskning’ for mange gange? Men det var sådan set et signal også til det her punkt om,

32

at jeg tror vi bliver nødt til at bruge forskningen. Jeg tror vi bliver nødt til at sikre, at det vi siger, hele tiden er velfunderet og så tror jeg i øvrigt også at vi bliver nødt til at have fat i forskerne. Jeg vejrer ny morgenluft i forhold til den skolepolitiske debat. Jeg tror, at jeg før har givet udtryk for bekymring over, at forskerne i virkeligheden på mange måder var begyndt at løbe med dagsordenen i stedet for at være professionelle, suveræne forskere, som formidlede den viden, de havde. Jeg skal ikke nævne navne, det overlader jeg til jer selv. Men jeg tror, at vi skal bruge mere tid på at inddrage forskningen. Jeg tror at I også lokalt i jeres arbejde ude i kredsene skal overveje, om noget af det, der skal til for at skubbe til den politiske dagsorden i virkeligheden ikke er at invitere til dialog, hvor det ikke bare er os, som fremfører tingene, men hvor vi sørger for, at nogle som har stjerner på og dermed autoritet er med til at understøtte de ??psykiske?? ( 0.23.42) punkter vi har.

Det er, for at sige det på godt dansk ’møghamrende træls når BUPL rundt omkring farer rundt og spiller Kong Gulerod og lader som det er dem, der er løsningen på folkeskolens udfordring. Det er møghamrende træls, og vi kan også sige det er urimeligt, men jeg vil bare sige, at vi når ingen veje ved bare at skælde ud på BUPL og det ved vi jo godt, alle sammen. Vi bliver nødt til på en helt anden og mere saglig måde at kunne argumentere for, hvorfor det er den veluddannede lærer der er løsningen og ikke en eller anden tilfældig lærerassistent eller pædagogisk medhjælp ude i undervisningen.

Og jeg tror, det er meget afgørende, at vi er opmærksomme på, at vi i vores diskussioner ikke skubber nogen fra os, fordi det kan man meget, meget nemt komme til. Vi bliver nødt til at acceptere, at der faktisk i alle de partiprogrammer, der overhovedet er omkring folkeskolen, der står der noget omkring samarbejde med andre personalegrupper. Så bliver vi nødt til også at gå ind i den dagsorden.

Jeg synes Margrethe Vestager gav os en rigtig god indfaldsvinkel, når hun forklarer, hvordan den dygtige socialrådgivers deltagelse i skolens dagligdag kan være med til at kvalificere vores muligheder for at sikre at nogle børn, som ellers var blevet svigtet får dem samlet op. Et rigtig godt eksempel på, at selvfølgelig kan vi arbejde sammen. Og der tror jeg også, at vi bliver nødt til at være i offensive og ikke bare tage paraderne op og sige ’vi vil ikke arbejde sammen med nogen’.

Det er ikke en dagsorden, der er gængs i de partiprogrammer, som jeg har set.

Vi har store udfordringer foran os og vi har lavet et baggrundspapir som beskriver nogle af de problemer vi har foran os, men jeg synes altså også at vi skal huske på i den debat vi går i gang med nu, at vi også har nogle helt nye muligheder. Der er altså et valg nu og uanset hvilken regering, der bliver valgt, så starter vi på en eller anden måde på en frisk. Jeg har forsøgt både i min beretning, men også i de udtalelser jeg har givet til både tv-avisen og radioavisen under valgmødet – det foregik nede bagved, og blive ved og ved med at sige budskabet om ’vi er ansvarlige for elevernes undervisning i dagligdagen. Politikerne på Christiansborg er ansvarlige for rammerne omkring undervisningen. De to parter er de to, der i fællesskab kan sikre, at eleverne får den bedst mulige undervisning’. Det tror jeg simpelthen vi skal forsøge at finde vejen(e) ind til både i forhold til regeringen, men i høj grad også til kommunerne. Der sker jo det, at de forandringer, der sker ude i kommunerne på mange måder forandre folkeskolen mere end det, der sker på Christiansborg og derfor er det så afgørende, at vi har fokus begge steder.

33

Jeg er rigtig glad for, at vi har fået det her punkt på kongressens dagsorden – jeg synes det er hammeraktuelt og jeg håber, vi får en rigtig god fælles debat om, hvordan vi løser den udfordring og bruger de muligheder.

Tak skal I have.

Indlæg afsluttet 0.27.20

Dirigent: Næste taler er Dorte Lange fra Hovestyrelsen, der vil fremlægge HS’ resolutionsforslag D2, det der sidder i jeres mappe mrk. D1, vil blive behandlet i morgen under dagsordens punkt 3, formandens beretning i øvrigt.

0.27.38 Dorte Lange

Det var også det, jeg har forberedt mig på at sige nu, det er D2, hvor vi skriver ’folkeskolens vigtigste opgave er undervisning’. Det skulle jo egentlig være indlysende, men det er faktisk vigtigt, at vi går ud og understreger dette, for det er vigtigt, at vi for fremmet lærerprofessionen og den undervisningsopgave, der ligger i folkeskolen og får gjort det kendt for alle, hvad der ligger af krav til kvalifikationer i dette.

Både regering og S og SF kom med forslag længere skoledag. Problemet med disse forslag var bare, at der ikke blev skelnet mellem, hvad der var undervisning og hvad der var leg og andre aktiviteter den dag. Jeg blev på dette tidspunkt før jul bedt om at udtale mig til pressen omkring, hvad vi mente om dette og jeg sagde ’hvis der reelt er tale om, at der er mere undervisning i skoledagen, så er det selvfølgelig sådan, at eleverne kommer til at lære noget mere, men hvis man bare tager eftermiddagens fritidsaktiviteter og putter dem ind i løbet af dagen, er vi jo ikke kommet et skridt længere. Og det sagde jeg jo, fordi at det ikke er strukturændringer, der betyder, at vi får en bedre folkeskole. Det der betyder noget, er dygtige lærere. Det er jo blevet sagt flere gange heroppe i paneldebatten i dag og det er et anerkendt faktum blandt forskere at sådan er det. Lærere ved også, at det er sådan det forholder sig. Vi ved godt, at i det øjeblik man har sit fag rigtig godt under huden og man har et reelt råderum, som betyder, at man kan planlægge en undervisning, som man ved vil motivere de elever man kender, så ved vi, så sker disse magiske ting. Så tændes der den der begejstring i øjnene på eleverne. Så ved vi, at det virker. Så forskere kan sætte fine ord på det og lærere ved, det virker i praksis, men vi er ikke i hus med det, fordi mange flere skal forstå nødvendigheden af, at vi går ud og forklarer, hvad det helt unikke er i læreprofessionen, så der er flere, der forstår hvad vi mener og så det ikke kan erstattes af noget andet eller nogen andre.

I mange kommuner er der ideer fremme om, at fx pædagoger skal overtage arbejdet med relationer i f t undervisningen og BUPL opfordrer til den udvikling både lokalt og centralt. BUPL og DLF nåede i sin tid frem til en fælles forståelse som sagde grunden til de såkaldte fællespapirer. Der, hvor der lokalt ikke længere er den fælles forståelse så er der heller ikke grundlag for fællespapirerne. Det er selvfølgelig vigtigt at anerkende, at alle har mulighed for at få fuldtidsstillinger, men jeg lagde mærke til, Margrethe Vesterager påpegede det vigtige i, at der var nok pædagoger i daginstitutionerne.

Nu skal vi ikke, som Anders også var inde og fra hovedstyrelsen er vi også indstillet på, at vi ikke skal bruge megen tid på at sidde og være fortørnet over det her. Vi vil hellere bruge, og vi skal ikke gøre det, som der var en tillidsrepræsentant fra Odense der sagde til mig i sidste uge, da vi havde et

34

møde på Skarrildhus med alle tillidsrepræsentanterne der fra, som sagde ’der er jo heller ikke nogen grund til at DLF sætter sig ned og bliver tøsefornærmet’ og det synes jeg egentlig er et meget god utryk også. Det kommer vi faktisk ikke nogen vegne med.

Det vi kan komme nogle vegne med og det vi prøver at lægge op til i forhold til res. D2 – er at vi lægger meget mere op til, at vi skal beskæftige os med det vi kan. Vi skal få italesat, hvad der er det helt unikke i læreprofessionen. Så lads os få skærpet vores argumenter og lad os også få dem ført aktivt og offensivt frem alle steder også ude på skolerne, på forældremøder – så mange steder som muligt, hvor vi overhovedet kan få dem frem.

For eksempel også, at læreren tager ansvaret for hele undervisningsopgaven. Når vi taler om, at resolution mellem lærer og elev er vigtig, er det ikke bare fordi det skal være hyggeligt, men fordi det er en afgørende forudsætning for, at læreren kan lede klassen og når vi snakker om klasseledelse så handler det ikke om at holde ro i klassen, men om at lede undervisningen. Så er det fordi læreren tager og leder elevernes opmærksomhed hen på den sag eller det stof, der skal læres. Og hvis ikke man har den gode relation mellem hinanden så kan det ikke lade sig gøre. Det er derfor, at når forskningen taler om de her tre vigtige kompetencer hos lærerne, så nævner de relationskompetence som den vigtigste, dernæst kommer kompetencen til at lede klassen og når de to ting er på plads, så kan den didaktiske kompetence komme i spil som den tredje.

Og det er de tre kompetencer, som vi mere eller mindre kan på fingrene, vi går rundt og siger det her hele tiden, men der mange flere der skal forstå, hvad det er så fantastisk ved at være lærere og hvad vi kan, som ingen andre kan.

Der er for få politikere, der helt forstår det. Der er stadig lidt ’skolen er en legeplads’ og der bliver sagt nogle andre ting, som vi ikke vil udtrykke det som og det gør også, at der er for mange politikere, der er lidt for lette at påvirke med pjecer fra fx BUPL og deres lobbyarbejde om at pædagoger er nødvendige for at eleverne kan trives og udvikle sig kreativt.

Jeg synes vi skal holde fast i t påpege at undervisningen i den danske folkeskole skal være kreativ, den skal bygge på elevernes egne aktiviteter, på deres lyst til at lære og netop derfor skal det være uddannede lærere, der varetager undervisningen. Og det klart, at man skal være uddannet lærer for at undervise, men vi kan ikke belave os på folkeskoleloven alene, vi er nødt til at gå ud og argumentere for dette.

Vi skal ud og fremhæve som sagt al det lærerne kan alle steder i folketinget, kommunerne og ude på skolerne, på forældremøder osv. For at hjælpe med det, så er der udover den resolution, som vi vedtager i dag og den gode debat, som jeg tror, vi får – så har vi også i torsdags udsendt kredsudsendelse nr. 73 til alle kredsene, som også kan bruges af tillidsrepræsentanterne, hvor vi gennemgår fx uddybende argumenter om, hvorfor man skal være lærer for at undervise, at alle fag er kreative, at alsidig udvikling ikke er et fag for sig selv, men en del af alle fag, at inklusion ikke er et spørgsmål om at pacificere elever, men faktisk er en undervisningsopgave og til sidst af der ikke er nogen fag, der kan afløses af rend og hop og fodbold i pauserne.

Tak for ordet

Slut 0.34.58

35

Dirigent: Tak klar til debatten – der er allerede en række talere og den første, der har bedt ordet er Annemette K. Jensen fra Odense.

0.35.14 Annemette K. Jensen, Odense

Folkeskolen er blevet en kampplads i en tids med økonomisk krise, så står politikerne i kø for at profilere sig på ny skolepolitiske tiltag, der vel i virkeligheden skal dække over voldsomme besparelser, der pakkes ind i udokumenterede og vidtløftige forslag og politiske ballonord. Også andre faglige organisationer, især BUPL er gået massivt ind i kampen om at erobre flere fuldtidsstillinger i folkeskolen. Markedsføringen er massiv og tilsyneladende effektiv. Det er lykkedes at sætte gang i en ny dagsorden ’folkeskolen ændres til en pædagogisk institution’, ’undervisning til læring’, ’eleverne til fælles børn i fælles rum’.

Lærerne reduceres til tankpassere, der udelukkende formår en snæver faglig påfyldning uden evne til relationsarbejde, arbejde med sociale kompetencer, elevernes alsidige udvikling, kreativitet osv.

BUPL ønsker at komme ind i hele skoleforløbet: At afdelingsledere i indskolingen er pædagoguddannede, at pædagoger underviser hist og pist i eksisterende fag, i nyopfundne fag om pædagogiske aktiviteter og er storteam koordinatorer.

Overalt i landet dukker nye forsøg op og undervisningen trænges i baggrunden til fordel for fritidslignende aktiviteter om fx. krop og sundhed, ofte med en snært af panikløsning fordi inklusionen ikke lykkes pga. af manglende kvalificerede ekstra indsatser.

I Odense har vi et eksempel på, hvordan de svageste elever tages ud af undervisningen hver dag fra 9.15 til 12.15 – altså næsten 4 lektioner hver eneste dag i 8 uger med mulighed for forlængelse. Jeg citerer lige fra projektbeskrivelsen: ’Formålet er gennem fritidspædagogiske aktiviteter at medvirke til, at eleverne på holdet oplever sig selv som success- og værdifulde for det de er, og det de gør sammen med andre’ – citat slut.

I alt knapt 160 undervisningslektioner per elev uden lærer, men med pædagoger i et sammensurium af aktiviteter. Det nævnte eksempel er stoppet igen, men mange ting foregår uden det kommer frem til debat og det er en svær kamp at kæmpe lokalt, når skoleforskningen forsøges fortrængt af økonomi og markedsføringsstrategier.

De omtalte aktiviteter ville uden problemer kunne henlægges til fritidsdelen, så eleverne ikke gik glip af undervisningen. Som lærerprofession kan vi enten se passivt til og begræde at vi lever i en tid, hvor mange års nationale og internationale skoleforskning og vores erfaring som lærer blot tromles ned af evidensløse påstande, der serveres i slogans og udformning, der klinger godt og ser indbydende ud. Eller vi kan gå ind i kampen. Vi har vores viden i undervisningen, vi ved, at skolens succes skal måles i elevernes udbytte, uddannelse og dannelse, vi ved, at skolens succes er lig med kvalitet i undervisningen og vi ved at kvaliteten i undervisningen af hænger af lærerne. Undervisningen er og bliver hele omdrejningspunktet i skolen.

Hvis der skal ekstra indsatser til for at understøtte lærerne i undervisningen, er det helt afgørende for kvaliteten og dermed også for elevernes udbytte, er det en målrettet indsats, der tager udgangspunkt i elevernes konkrete behov. Er der behov for en ekstra læseindsats, kræver det lærer med særlige kvalifikationer osv.

36

Vi arbejder naturligvis gerne med andre faggrupper; socialrådgivere, pædagoger, sundhedsplejersker, psykologer – men samarbejde skal bygge på et valg efter elevens behov, ikke en ufleksibel automatik i kampen om fuldtidsstillinger – det er både dyrt og uansvarligt.

BUPL har tilsyneladende en klar, central strategi, hvor målet er at italesætte pædagogernes fortræffeligheder, så det bliver klart for alle og enhver, at de mindst lige så godt, ja faktisk bedre end lærerne, løse en lang række af de opgaver, der ligger i eller i tilknytning til undervisningen. BUPL har en meget målrettet kommunikation – BUPL havde en stand på KLs skolerigsdag, BUPL har oprettet en SFO-tænketank, hvorfra de markedsfører fritidspædagogiske synspunkter.

Det er nødvendigt, at DLF også får en klar central strategi og handleplan. Vores mål skal væres at italesætte lærernes profession og betydning for kvalitet i undervisningen, hvordan det skal gøres helt konkret, må vi finde ud af, men det kræver en opprioriteret, central indsats.

Jeg fremsætter derfor følgende forslag til kongresvedtagelse – delt rundt som nr. 14:

’Skolens ansatte er alle ligeværdige, men ikke lige vigtige. I en tid med forandringsforslag og hvor prioriteringsforslag vælger ned over folkeskolen, efterlyser mange bl.a. også forældre konkret pædagogisk forskning og erfaring, der kan hjælpe til at forstå det, der sker i folkeskolens forskning, så de kan navigere og træffe valg. DLF skal sikre den nødvendige centrale arbejdskraft til at sætte markant fokus på skoleforskningens klare budskaber om læreprofessionens betydning for kvaliteten i folkeskolen. Det er vigtigt, at forskningen formidles helt ud til forældrene og bliver alment kendte i sprog og vendinger, der er lette at forstå’.

Tak – slut 0.41.06

Dirigent: Tak – som Annemette nævnte har forslaget nr. 14. Derefter er det Dorthe Kamp fra Aalborg Lærerforening.

0.41.21 – Dorthe Kamp

I Nordjylland har Aalborg Lærerforening og BUPL Nordjylland flere gange haft vidt forskellige tolkning af fællespapiret mellem DLF og BUPL. Blandt andet for 2 år siden, hvor formanden for BUPL Nordjylland udtrykte glæde over, at pædagogerne skal varetage undervisningen i børnehaveklassen til 2. klasse.

Aalborg Byråd havde truffet en beslutning om at øge elevernes (fra BH-2.kl.) ugentlige lektionstimetal til 25 lektioner. En rigtig god beslutning, eleverne kunne sikres de vejledende timetal i alle fag, men samme byråd besluttede desværre, at lektionerne skulle varetages af pædagoger. En beslutning, der er i klar strid med folkeskoleloven.

Det skulle sene vise sig, at det er al for let at få en dispensation fra folkeskoleloven. At der er tale om et stort besparelsesflip er helt åbenlyst. Åbningstiden i skolefritidsordningen kunne sættes ned og der er vel ikke ret mange, der er i tvivl om, at normeringen i skolefritidsordningen er langt højere end en pædagog per klasse.

37

At der stadig ikke er den samme tolkning af fællespapiret kan ses tydeligt i den skriftlige beretning, der lige netop er blevet sendt ud forud for BUPLs generalforsamling, den 5. oktober . Den modtog jeg faktisk i går sammen med en invitation til at deltage i deres generalforsamling. Det er lidt stærkt når de så her skriver ’pædagoger i folkeskolen’. Der kommer et citat nu – det er lidt lang, men der er flere gode pointer, så I må lige bære over: ’Desværre er det PISAs testresultater, der styrer debatten om forbedringer i folkeskolen, og der er derfor kun fokus på fagligheden, altså om børnene kan læse, skrive og regne. Selvom om man i alle skåltaler og festskrifter kan læse om helhed i børnenes liv viser det sig, at de politiske partier kommer med forslag til, hvordan de faglige resultater skal forbedres. Er fokus kun på den faglige undervisning? Forslagene går bredt set på mere af det samme, flere undervisningstimer, to lærere, bedre uddannelse til lærerne osv. Men ingen forslag handler reelt om helhed’ skriver de. ’Hvis målet er helhed i børnenes skoleliv og 95% tager en ungdomsuddannelse, bliver politikerne og de politiske partier nødt til at indse, at mere af det samme rykker ikke. Pædagogerne og deres kompetence skal trækkes meget mere ind i undervisningen. Der skal ikke kun fokuseres på børnenes faglige kompetencer, men i lige så høj grad på børnenes forudsætninger for at tilegne sig de faglige kompetencer’. Og de slutter med at skrive: ’samtidig er inklusion i folkeskolen også kommet på dagsordenen. Også her er pædagogerne og deres kompetencer afgørende og nødvendige. Hvis det skal lykkes at arbejde med den inkluderende tilgang. Pædagogerne er den faggruppe, der har den bedste kompetencemæssige forudsætning for at løfte opgave’.

Er BUPL Nordjyllands holdning til faglighed og helhed et udtryk for BUPLs holdning, så har jeg meget svært ved at se, at fællespapiret er andet end glittet papir, som skaber større frustrationer end afklaring af, hvem det er, der skal varetage undervisningsopgaven.

Faglighed og helhed er ikke to selvstændige opgaver, der skal varetages af to forskellige personalegrupper. Er BUPL samarbejdspartner med fælles ønske om at styrke folkeskolen eller er BUPL personalegruppen, der gør krav på, at det udelukkende er pædagoger, som har kompetencer inden for helhed og relationer med eleverne.

Vi bør tage stilling til vort videre samarbejde med BUPL.

Slut 0.46.01

Dirigent: Tak Dorthe, så er det Niels Munkholm fra Hovedstyrelsen

0.46.12 – Niels Munkholm, HST

Ja, jeg kan desværre bidrage med et par nye aspekter til emnet – og så vil jeg ikke afprofessionaliseres.

Folkeskolen er i sit grundlag en selvstændig kulturinstitution, den er ikke en social institution, den er ikke en fritidsinstitution og den er heller ikke en erhvervstræningsanstalt – måske overraskende for nogen, men rigtig og vigtig at holde sig for øje for os her.

Men statsministeren vil have en heldagsskole med en blanding af leg, læring og motion gennem skoledagens 6 timer. Og S og SF – vi hørte det måske ikke helt tydeligt i dag – de skriver i deres skolepolitiske oplæg, at det er en helhedsskole, hvor der ikke er skel mellem skoletid og SFO!

38

Og nu har der været nævnt meget om BUPL, men det de rent faktisk ønsker indskrevet i Folkeskoleloven er følgende ’Pædagogernes særlige opgaver og ansvar for elevernes trivsel, læring og fællesskab i den samlede skoledag’ – I kan nok høre, at tingene hænger godt sammen.

I Odense har vi en skolerådmand, som også er medlem af KLs bestyrelsen og hun åbner en ny front, synes jeg, hun skriver i Stafetten på Undervisningsministeriets hjemmeside: ’I mine øjne er det oplagt at lave linjer i fællesskab med ungdomsuddannelsen, så folkeskolen og ungdomsuddannelserne kan smelte tættere sammen’.

Også Talentrapporten, der kom her for nylig taler om differentieret udskoling og talentaktiviteter, hvor fx gymnasielærere og erhvervsskolelærere underviser i udskolingslinjer.

Og det rejser jo et nyt spørgsmål, for så kan vi jo gøre det, som nogle politikere ikke siger helt højt, men som der arbejdes på: ’Vi kan opdele folkeskolen i børneskoler til 6. kl. – og sige, at det er en del af institutionsverdenen for de 0 - 12-årige, og derefter kan vi jo gå direkte over i ungeskoler og ungemiljøer som begyndelsen på ungdomsuddannelsen. Og så har vi jo i virkeligheden ikke mere en folkeskole, der er noget for sig selv, som vi finder helt afgørende, måske det allervigtigste overhovedet.

Så har jeg en lille niche – kan vi selv gøre noget? Ja, vi kan gøre lidt, fx ved vores sprog skaber virkelighed. Tænk på dagligt sprog og pædagogsprog med udtryk som voksne og hænder! Dertil er der kun at sige: ’Nej, jeg vil have læreruddannede kolleger’.

Og så er der også en til os selv, fordi folkeskolens overbygning, ja den blev afskaffet i 1972 – vi havde 10. kl. som overbygning, men i 39 år har vi ikke haft nogen overbygning i folkeskolen og det har faktisk været en del af DLF fortjeneste og nu står der i paragraf 3 at vi har en 10-årig grundskole.

Men hvad er der sket? Nu har vi jo en KL-formand, der nævnte ’nysyn på folkeskolen’ som er et ganske forfærdeligt skrift. Der står jo i overskriften ’En hel ny overbygning fra 6-9. kl. i folkeskolen’. Altså det med overbygning skulle jo have været slået ihjel på et meget tidligt tidspunkt.

Og i kommunerne lyder det også ’overbygningsskoler, ungeskoler, profilskoler’ som giver udtryk for noget af det samme. Og når vi selv bruger udtryk som ’overbygning’, og når vi selv bruger nogen steder skarpe opdelinger mellem ’indskoling, mellemtrin, udskoling’ taler vi sprogligt imod det, som vi har tilkæmpet os med en udelt 10-årig grundskole.

Ja, så tager jeg et nyt aspekt. Nogle politikere taler om, at lærerne skal have autoriteten tilbage – måske også nogle af dem, som vi har hørt i dag og at respekten for lærerne skal genoprettes. Men den autoritet, man burde tale om er jo i virkelighedens lærdommens autoritet.

Der står ikke respekt om læreren, fordi der ikke står respekt om viden – det siger den franske historiker og filosof Marcel Gouche. Det er jo absurd, at viden er devalueret netop som vi hylder videnssamfundet.

Og nu til det virkeligt vigtige. Dansk skoletradition bygger på den nordisk-tyske undervisningstradition med fokus på læreren som den veluddannede nøgleperson, som træffer de

39

fagligt didaktiske valg på baggrund af læseplaner eller fælles mål og på eleverne. Altså den autonome lærerpersonlighed. I modsætning hertil står den angelsaksiske undervisningstradition som bygger på kontrol og fravær af tillid. Læreren er ikke selvstændigt ansvarligt men nærmest en undervisningssergent, der instrueres og kontrolleres via test.

Vi har skrevet det mange steder og det er sagt mange gange, men jeg gør det igen: ’Vi er ikke noget til brækstadiet for at fremhæve Clearing House, der på baggrund af 50 forskningsrapporter har sagt det, vi i virkeligheden godt vidste om sammenhænge mellem lærerkompetence og elevernes læring.

Hvis man vil elevernes læring det bedste drejer det sig om sammenhængen og sammenhænge er nøgleordet sammenhængen mellem vores fagligt didaktiske viden, vores ledelse af undervisningen og vores sociale relationer til den enkelte elev. Det er vi de eneste, der er uddannet i – det er det, der kendetegner lærerarbejdet i modsætning til andre faggrupper. Det er her vi er eksperter – godt nok er vi indskrevne i loven, men det er i triangelens sammenhæng vi henter vores legitimitet, vores fag og vores betydning.

Når man så fra politisk hold vil flytte skolens tyngdepunkt fra undervisning til sociale og fritidslignende aktiviteter og erhvervsoplæring må vi sige stop. Det vil betyde en afprofessionalisering af skolens undervisning og af os som lærere.

Her Majesty’s Chief Inspector of Schools siger i en rapport fra 1988-1989 som en reaktion på Margaret Thatchers skoleregiment følgende: ’Til syvende og sidst vil den effektive gennemførelse af skolereformen afhænge af lærerens arbejde i tillid til, at de vil bruge deres pædagogiske kunnen og erfaring i deres elevers og nationens interesse med et minimum af ydre kontrol, fordi de vil være rimelige ansvarlige for, hvad de gør. For mange forskrifter og udefrakommende granskning af lærerens arbejde vil føre til umulige arbejdsbyrder, bureaukratisk stivhed og et afprofessionaliseret lærekorps.

Så vil jeg slutte med min indledning: Vi vil ikke afprofessionaliseres.

Slut 0.53.57

Dirigent – Tak til Niels, så er det Bjørn Hansen fra Hovedstyrelsen.

0.54.02 – Bjørn Hansen,

Først vil jeg lige rette en tak til Anders for en god beretning, hvor han havde stærk fokus på vort vigtigste arbejde: Undervisningen. Og det er også det, vi diskutere her og nu, så det var en rigtig god indledning på det hele.

Det jeg så også vil lægge vægt på her og nu, det er noget, Anders også sagde noget om i beretningen omkring samarbejdet/partnerskaber. Det var også det, som Jakob Fuglsang havde som det sidste spørgsmål til politikerne, hvor han afkrævede dem nogle svar på, hvordan får man det samarbejde med lærerne til at fungerer? Hvordan vil man inddrage lærerne?

Nu er det sådan, at jeg er faktisk lige i lørdags landet efter en uge i Canada i delstaten Ontario, hvor skolerådet var ovre og besøge deres skolesystem, og jeg sidder i skolerådet som repræsentant for foreningen og derover har man altså forstået, at det er læreren, den professionelle lærer, der er med

40

til at skabe den undervisning og de resultater, som skolen skal have. Og det er sket efter nogle meget uheldige år frem til 2003, hvor der kom en ny regering, som satte sig ned og sammen med arbejdsgiverne på området og lærerforeningerne på området (der er fire af slagsen derovre). De fandt i enighed ud af, hvordan de kunne styrke skolen og gøre den bedre. Og det lykkedes i løbet af 7-8 år at vende skuden, så de nu har et skolesystem og nogle elever, der marcherer fremad med gode resultater. Og det, der kom i spil var, at politikerne sagde: Vi har kun nogle få mål, som vi vil have opfyldt. Vi har tre mål: at styrke undervisningen, skabe mindre spænd mellem de dårligste og bedste elever og så skal vi have hele befolkningen til at forstå, at uddannelse er fremtiden for vores land. Og det overlod man så som politiker til lærerne at arbejde videre med.

Det betød rent faktisk, at lærerne lige nu marcherede ind i ministeriet, var med til at udarbejde handleplaner, sætte fokus på, hvordan kunne man lave dette stykke arbejde, hvordan kunne man udvikle skolen i Canada med den praksis og den viden, som lærerne havde? Der var ingen DJØF i ministeriet og nu var vi sammen med skolerådet, som er en del af undervisningsministeriet, så der sad jo indtil flere DJØF og lyttede på det her og det kunne godt se, at hvis det blev en realitet, så var det deres arbejde, det gik ud over. Men de kunne godt se, sagde de bagefter, at det er nødvendigt med det samarbejde med de læreprofessionelle.

Det var den ene del af det – den anden del er så også, at deres læreruddannelse, som er anderledes end vores, skal selvfølgelig siges, da er det lærerne, der står for den – lærerne kommer ind, får taget nogle kurser, forskellige diplomer, sådan at de kan uddanne og uddannes. Nogle lærere er kun inde i 3 år og er med til at lave kurser og uddanne andre lærere – så er det tilbage ud på skolerne igen – fingrene i praksis og lad nogle andre komme ind og være med.

Det er igen læreprofessionaliteten, der er i højsædet her. Og endelige var det selvfølgelig ud på skolerne – ude i selve undervisningen, at man satte fokus på, at lærerne skulle være med til at finde ud af hvad det er der virker, hvad kan vi højne undervisningen med – gennem faktisk stor brug af test, men test for at øge undervisningens udbytte for at se, hvordan man kunne arbejde med det. Og ikke tests, der bliver offentliggjort.

Og politikerne sagde, at testen overhovedet ikke skal bruges til ranking af skole, det er altså en vej frem for at styrke undervisningen at man skulle bruge det og det er tests, der måler mange andre ting end faglighed. Vi så ikke selve testerne – vi kan gå ind på deres hjemmeside og se, hvad det er for nogle ting, men der er alle former for kompetencer som de mener at kunne måle på ved brug af dette værktøj.

Så der var altså en udbredt tillid til den professionelle lærer som blev brugt her og det er det jeg mener, at vi må satse på en ny regering også vil tage os som forening ind over og så skal vi selvfølgelig også som lærer rundt om i hele landet og være med i det her arbejde. Det er en stor proces, men jeg håber det kan lade sig gøre. Og jeg håber, at de anbefalinger som kommer fra skolerådet efter denne tur bl.a. handler om det her arbejde, fordi Jørgen Søndergaard, som er formand for skolerådet og også deltog i rejse, han udtalte selv, at lærerne er nødvendige i denne proces – der skal samarbejdes med dem. Så det håber jeg er nogle af de anbefalinger, der kommer med videre derfra som en ny undervisningsminister skal arbejde videre med.

Og endelig – jeg har ikke delt noget papir rundt, men til gengæld ved jeg, Folkeskolen er delt rundt og der er faktisk i lige netop det nummer I sidder med en artikel fra Canada fra den tur vi har været på, så der kan i læse mere om den.

41

Slut 1.0025

Dirigent: Charlotte Holm, Odense

1.0.29 Charlotte Holm, Odense

I Odense er der lige nu mindst 6 skoler, der har ansat SFO-lederen som indskolingsleder – i teorien er det selvfølgelig defineret sådan, at skolelederen stadig fungerer som den fagdidaktiske leder af indskolingen. I virkeligheden fungerer det bare ikke sådan.

Og her et eksempel fra virkeligheden: Abildgårskolen er en af de nævnte skoler i Odense – en skole med ca. 90 lærere. Da lærerne hørte om planerne om at ansætte en ikke-lærerudannet SFO-leder til at varetage opgaven som indskolingsleder, skrev faglig klub til ledelsen for at udtrykke både bekymring og utilfredshed. Ud af næsten 90 lærere, var der kun 3 som ikke skrev under på udtalelsen.

Udtalelsen får i her i uddrag:

Undertegnede lærere på Abildgaardskolen vil gerne med denne skrivelse vedrørende ledelsens beslutning om at en ikke-læreruddannet SFO-leder fremover skal varetage opgaven med at være daglig leder af indskolingen på Abildgårdskolen.

Med meget store krave til folkeskolen og elevernes faglige udbytte og lærernes faglige kvalifikationer skal stå for den daglige drift og sparring med lærerne omkring den faglighed, der er hele grundlaget for vores arbejde.

Jobbet som lærer er et, man skal være uddannet til, og lærernes uddannelse og kvalifikationer er konstant stigende. Vi mener ikke, at ikke-læreruddannede ledere er svaret på denne udfordring. Vi mener, at den beslutning, der er taget fremover vil skabe usikkerhed i dagligdagen og at den signalerer manglende respekt for vores profession.

Vi beder ledelsen have forståelse for, at det er helt afgørende for vort arbejdsmiljø, at vor faglighed anerkendes og understøttes specielt i vores eget hus. Vi vil gerne bede jer revurderes jeres beslutning.

Citat slut

Og det er selvfølgelig en fagforeningssejr, hvis SFO-lederen kommer på LCs overenskomst, men det er altså bare sådan, at det gør ingen forskel for de lærere, der reelt står i den daglige undervisning med en indskolingsleder, der ikke har den nødvendige uddannelsesmæssige baggrund til at give faglig og didaktisk sparring.

Slut 1.03.12

Dirigenten – Tak, så er det Kira Winberg fra Lærestuderendes Landskreds

Start 1.04.14 - Kira Winberg

42

Jeg står heroppe for på vegne af lærestuderendes landskreds at motivere for forslaget nr. 3, som I har fået udleveret.. Vi har gennem de sidste par år oplevet forskellige forsøgsordninger om lærestuderende der er lærestuderende som en del af deres uddannelse. Bertel introducerede forsøg med lærerassistenter i folkeskolen for et par år siden med fokus på lærerstuderende i denne funktion. Af denne grund er det yderst vigtigt, at vi tager stilling til netop denne problemstilling. Vi er enige om, at vi gerne vil udvikle læreuddannelsen, men dette vil på ingen måde ske inden for rammerne af en ansættelse. Lærerstuderende må aldrig blive billig arbejdskraft for, at kommunerne kan få budgettet til at hænges sammen.

Vi i lærestuderendes landskreds ser positivt på nye ideer til hvordan man forbedrer praksis-koblingen på læreruddannelsen – et sted der absolut kræver opprioritering. Men det er ikke vejen. At læreren bliver lærere må aldrig ske gennem mesterlærer funktion. Vi skal ikke arbejde for at blive lærer, men studere og få undervisning, så vi lærer at koble teori med praksis som er måden hvorpå vi kan få dygtige, reflekterende lærere udi folkeskolen.

Dette sker ikke gennem ansættelsesforhold, hvor den studerende vil have fokus på at løfte en arbejdsopgave og ikke dennes egen professionsudvikling. Vi har et fælles ansvar for at de studerende lærer noget, mens de går på læreruddannelsen. Dette ser vi ske gennem kontrolleret praktik forløb, hvor den studerende på intet tidspunkt står med ansvaret for eleverne og får al den vejledning og sparring der skal til for at udvikle sin egen professionsidentitet.

Al den praksiserfaring, som vi skal have på læreruddannelsen skal ske gennem praktikken. Vi vil gerne arbejde for at udvikle praktikken, men det skal ske inden for disse trygge og beskyttende rammer, som praktikken er. Vi er imod ethvert forsøg med lærerstuderende som lærerstuderende som lærerassistenter som en del af deres læreruddannelse. Men hvis det sker skal DLF sørge for, at de bliver overenskomstdækket og får ordentlige arbejdsforhold.

Prøv at forstil jer at en studerende, som en del af læreruddannelsen, bliver ansat på en folkeskole og bliver fyret. Er det den form for læreruddannelse, vi ønsker?

Vi håber I vil bakke op om vores resolution, så DLF kan tage endelig afstand fra denne helt forrykte udvikling.

Tak skal I have.

Slut 1.05.54

Dirigent: Tak – så er det Niels Lynnerup fra Hovedstyrelsen.

1.06.05 – Niels Lynnerup

Jeg vil fortsætte lidt i samme spor, for en af de parametre som trænger sig på i denne debat om lærerprofessionen og undervisningsopgaven, det er jo anvendelsen af undervisningsassistenter eller lærerassistenter, som vi anbefaler i Hovedstyrelsen, netop for at signalere hermed at de arbejder under lærerens anvisninger og ansvar.

43

Det pudsige er jo, at der ikke er en stillingsbetegnelse, der hedder undervisnings- eller lærerassistent, men det er ikke det samme som at sige, at de ikke er der. Det ved vi det her og i forskellige afskygninger. De forsøg som undervisningsministeriet nedsatte og medfinansierede og vi havde en ad hoc gruppe i HS som fulgte tæt, stoppede her til sommer og så kan man selvfølgelig vælge at tro på, at når nu forsøgsmidlerne lukkes ned, ja så stoppes anvendelsen af lærerassistenter også.

Det er de imidlertid ikke meget, som tyder på. Og såvel den nuværende regering som i det skoleudspil, der er kommet fra S og SF, de indeholder rent faktisk forslag om at bruge lærerassistenter. Og hvordan forholder vis os så til det? Ja man kan sige at det er altafgørendeEr det selvfølgelig at slå fast, som det også er sagt nogle gange her i dag, at al undervisning uanset fag varetages af uddannede lærere. Det kan vi næppe blev uenige om. Det er det, der sikrer kvalitet i undervisningen og det er også det vi ikke ønsker at gå på kompromis med.

De tilbagemeldinger vi har fået både fra de forsøg vi har fulgt tæt og fra konference om undervisningsassistenter, som vi holdt i foråret på Skarrildhus, de viser helt entydigt, at den bedste anvendelse af lærerassistenter det sker de steder, hvor kredsene, tillidsrepræsentanten og skolelederen har været inde og udarbejde en klar og tydelig arbejdsbeskrivelse af assistentens opgaver.

Nu gør jeg mig ikke nogen illusioner om, at vi hverken i HS eller for den sags skyld i en kredsstyrelse kan detailstyre sådan et område – det har vi jo set nok af på andre områder, men vi snakker her om en ny gruppe, der på vej ind i skolen og jeg synes vi har en store interesse i at hegne området lidt ind, så der ikke sker et skred i denne opgavevaretagelse. For vi ved jo godt, hvordan økonomien er ude omkring og risikoen for, at der sker et skred i opgavevaretagelsen den er altså til stede.

Jeg tror igen her at vores tillidsrepræsentanter får en meget meget vigtig opgave. Det er jo lokalt at assistentens opgaver skal udmøntes og her er tilbagemeldingerne fra tillidsrepræsentanterne ganske afgørende for at følge og sikre, at der ikke sker et skred i denne opgavevaretagelse.

Derfor er det også vigtigt, at tillidsrepræsentanten klædes på til at følge området, for hvis TR ikke melder tilbage på disse ting, så er det ganske umuligt for kreds- som hovedstyrelse at vide noget om, hvordan opgaverne varetages.

Så en klar arbejdsbeskrivelse og en tillidsrepræsentant, der er klædt på til opgaven det er for mig at se den måde, hvorpå vi kan få en fornuftig anvendelse af lærerassistenterne.

Tak

Slut 1.08.38

Dirigent: Så er det Lars Busck Hansen fra Hovedstyrelsen

1.09.40 – Lars Busck Hansen, HST

Tak for det. Jeg synes det er godt, at vi nu får mulighed for at drøfte lærerfaglighed for det har vi længe haft brug for en fælles ramme for, hvor vi kan drøfte presset fra andre faggrupper i skolen,

44

for det er også det, det handler om. Og det rigtig, rigtig godt, at formanden var så præcis i sin mundtlige beretning, for det har været efterlyst og det er der brug for – ikke mindst efter debatten her bagved kan man se, at når man skal drive politik ovre på Christiansborg har vi en udfordring foran os.

Nu er det ikke sådan, at der er nogle af os der tror på, at fordi formanden råber højt er fra talerstolen, at så går tingene væk – vi ved jo godt, at det i høj grad er enudfordring vi skal løse lokalt, men netop derfor er det vigtigt, at vi sammen melder kart ud. Medlemmerne de vil vide, hvor deres fagforening er, og kreds- og tillidsrepræsentanter vil vide, hvor de har deres hovedforening. De vil se, at vi alle er en del af en fælles strategi, så det er godt, at vi slår fast, at undervisning er skoles vigtigste opgave. Gode samarbejdsrelationer og koordinering mellem faggrupper er værdigfuldt, men undervisning forudsætter læreruddannelse uanset organisering.

Jeg har nok været en blandt mange HS-medlemmer, der har været noget frustreret over at vi ikke har kunnet finde ud af, hvilket ben vi ville stå på i denne her problemstilling – jeg synes ærlig talt at vi har været for lange i spyttet og for upræcise i udmeldinger. Vi skal finde vores politik og gøre den præcis. Det er vi i gang med nu og det er godt, for vi har kendt problemstillingen længe.

Det er også godt, at vi giver hinanden lov til at italesætte de problemer og udfordringer vi står overfor for ellers risikerer vi at blive internt uenige i stedet for at holde fokus på, hvordan vi kan finde fælles løsninger på udfordringerne. Vi skal se fremad og holde fokus på, hvordan vi sammen kan styrke læreprofessionen for vi skal også turde på en kongres at evaluere og stoppe op og vi skal tage medlemmernes oplevelser alvorligt.

Jeg har haft lejlighed til at tage land og rige rundt de sidste par måneder og der er mange fortællinger om det her samarbejde. Og det er faktisk sjældent fortællinger om det gode samarbejde, det må jeg sige – det er mere om et tålt samarbejde.

Mange oplever skolepædagogerne tager fritidspædagogikken med ind i skolen og har den oplevelse at pædagogerne nærmest skal befri eleverne for undervisning.

Og det er en fortælling om at det reelle udgangspunkt på samarbejdet det er behovet for fuldtidsstillinger for skolepædagogerne. Og det kan man jo egentlig ikke fortænke dem i, men som Dorte sagde før, så kunne de måske finde de fuldtidsstillinger ved at give ekstra hænder i børnehaven.

Så er det også historien om aldersintegreret undervisning, der mikser det hele op, så en børnehaveklasseleder pludselig kun har 11 timer i sin egen BH-klasse og skal tilbringe resten af tiden af skolefritidsordningen.

Det er også fortællingen om pædagoger, der ansættes som afdelingsledere i indskolingen stik imod forskningen, der fortæller at pædagogisk ledelse drejer sig om lederens faglighed i fag og undervisningsmetoder. Så kunne i bruge tiden nu til at tænke at han er s… nok pædagog forskrækket ham Lars Busck – det er jeg ikke, jeg er omklamret af pædagoger: Min lillesøster, min kone – pædagoger, så jeg har det som fisken i akvariet.

Det betyder ikke, at der ikke er gode samarbejdsrelationer. Jeg synes faktisk, at Anders i sin tale refererede til Vestager og de områder, der er for et godt samarbejde. Men der i høj grad brug for, at

45

vi får fokus på undervisningen og måske skal vi i virkeligheden finde ud af, hvad vi vil med skolen? Det skal vi jo italesætte og have med i vores politik. Det tror jeg vi får brug for, hvis vi skal lave en ny nordisk kogebog som det lader til. For det hænger jo ikke sammen, når man politisk insistere på, at an kun kan undervise i sine linjefag og man samtidig ønsker ufaglærte ind i skolen? Og en længere skoledag kan vil være med til at styrke fagligheden, hvis man satser på undervisningen gennemføres af professionelle læreruddannede? Og det er også godt, at vi hører tanker fra Christiansborg om, at de vil bruge flere penge på skolen, men i indskolingen er det jo rent faktisk der, hvor vi forbedrer resultaterne, så måske vi skulle tale med om ikke det var bedre at satse på mellemskolen og udskolingen?

Men hvordan kommer vi så videre? Ja, jeg synes nøgleordet må være at vi skal være offensive. For det første er vi jo allerede i gang. Vi er på vej mod en fælles forståelse, for vi skal ikke undervurdere den oplevelse af vi nu har været på kongres sammen, vi er fælles om opgaven. Og for det andet skal vi erkende at løsningen langt hen ad vejen ligger i argumentationen for det, som lærerne kan. En Argumentation som skal føres på alle led i foreningen. Vi må beskrive den gode lære med udgangspunkt i relationskompetence, klasserumsledelse, og fagdidaktiske kompetencer og vi må beskrive den gode undervisning ud fra den didaktiske trekant:

Vi udsendte en kredsudsendelse i sidste uge – det er et godt udgangspunkt. Jeg gennemgik dem med tillidsrepræsentanter i egen kreds i mandags – de var glade for dem for nu havde de et fælles afsæt til at tage en diskussion med den enkelte skole.

Og for det tredje må vi jo tage vores politik med og vores argumentation over på Christiansborg. Hvis vores politik er, at det er lærere, der skal undervise, så kan jeg godt se, vi er blevet udfordret, men vi skal jo drive vores politik og så må vi komme så langt vi kan hen ad vejen.

Endelig skal vi fortsætte med at hjælpe de lokale led med argumenter. Vi kan jo starte med at søge inspiration i det materiale, som nogle kredse har udarbejdet og dele dem på kryds og tværs. Som det er omtalt har BUPL for længst udarbejdet et oplæg, som de kalder ’stærk skole’ – det er stærke sager, der er fuld tryk på pædagogernes rolle i skolen. Vi er nok nødt til at overveje om vi skal lave en pjece ’god skole’ som bygger på det, som lærerne kan. Og der er jo ingen grund til, at alle kredse skal oversætte forskningen og lave materialer der kan overtale forældre og lokalpolitikere. Og da det handler meget om argumenter, så må vi centralt udarbejde en samlet kommunikationsstrategi og forslag til en kommunikationsplan for de forskellige led i organisationen. Det er vel det, man har en fælles fagforening til?

Slut 1.17.01

Dirigent: Tak – så er det Mogens Clausen fra Djurs Lærerforening

1.17.11 – Mogens Clausen, Djurs Lærerforening

Margrethe Vesterager sagde det meget fint – hun sagde at evaluering det foregår jo med at læreren evaluerer med eleven og forældrene. Det kunne jo ikke siges bedre, men nu har jeg skrevet det her på et stykke papir vil jeg alligevel læse det op.

Ned med Management – ind med forældrene

46

Det politisk udpegede rejsehold – det har vi talt om mange gange – damen ved navn Eva – en selvbestaltet der hedder ’Skolerad’ – hvem var det – det var dig? Er lykkedes med fuldstændig at overtage skildringen af den danske folkeskole – der er konstrueret en parallel verden, som meget få af os, der kommer i skolen, kan genkende overhovedet. Men det sjove ved det parallelle verden, den passer til det værktøj man liggende klar lige her ved højre hånd. Den der management kasse, den passer med det billede, man skildrer. Og det er rigtig nok, at det kræver meget i karakter at være indehaver af ledige torturinstrumenter uden at tage dem i brug. Løgstrup sagde: Vi har skabt et samfund, vi ikke har intelligens til.

Da det hele nu så går af h til – alt går ad h til, ingen har styr på noget, børnene får ikke de rigtige tilbud selv om de næsten alle sammen har en skærm foran sig og det ved gud er dyrt, så river vi management værktøjerne frem og indberetter kvalitetsrapporter etc. Det har næppe nogen ende for der er meget beskæftigelse i det.

Nu offentliggøres vinderes og tabere – jah, stærk mobbepolitik. I sidst uge der kunne vi læse i Berlingske Tidende om fredagen at kommunerne nu er begyndt at lægge klassernes test resultater ud på deres hjemmesider, så der er ikke noget at grine af. Spørgsmålene svirrer i os læreres hoveder. – kender rejsehold og skoleråd til det, der hedder didaktik og metodiske overvejelser? Har de damer og herre virkelig fornemmelse for forskning og ejer de det vigtigste ’tvivlens nådegade’?

Og hvor mon de dog rejser hen næste gang? Til Jylland eller Asien rundt? Er det realistisk at håbe på, at de til sidst når helt ud til menneskehederne – kan man håbefuldt spørge. DLF har ved gud gjort mange ting gennem tiderne for at forhindre rejsehold, skolerad og molomanikere i at få patent på skildring af skolens virkelighed, men smagsdommerne e desværre stadig i højeste selvsving. Det ved vi.

Og derfor kommer mit kampagneforslag: Luk skolen op! Jeg synes det må være det mest logiske trin, at vi gør noget ved at få inviteret forældrene som er vores hovedsamarbejdspartnere ind i skolen udover eleverne, der er vores materiale. Så kan de selv komme ind og opleve, hvordan skolen opleves. De interesserede og omsorgsfulde forældre og borgere må ind i folkeskolen og genopleve den. Det er ikke sikkert den ligner det, de kan huske. Det tror jeg ikke. Der står ingen steder i folkeskoleloven, at skolen ikke er åben, det er jeg helt med på – men større åbenhed kræver at vi kommer op på dupperne og inviterer de her forældre ind på skolen. Det kunne være der endte med komme lige så mange forældre ind som i friskolen. Det var måske ikke så dårlig en tanke.

Vi skal have forældre, politikere, borgere ind i skolens klasser, ind i fællesrummet, i idrætshallerne, i musiklokalerne, værksteder – så de selv kan opleve skolen og ikke nødtørftigt må forlade sig på de skildringer skolerad og rejsehold må præsentere for dem – det kalder jeg vrangforestillinger.

Og så har jeg lavet den her resolution Åbenhed i folkeskolen, nr. 10 – skal jeg læse det op? I kan godt læse i det ikke? Det slutter ’Kom, se og hør og vær med i skolernes dagligdag’. Og jo, jeg læser en enkelt sætning fordi den er skide god … den der ’en enkelt skoledag i klassen kan lære forældrene mere om barnets skoleliv end alle kvalitetsrapporter, karakterblade, testresultater og elevplaner tilsammen.

Tak for jeres tålmodighed.

Slut 1.22.18

47

Dirigent: Tak – det var om resolution nr. 10 som blev fremlagt. Så er det Trine Fyn Rafaelsen fra Vejle Lærekreds.

1.22.33 – Trine Fyn Rafaelsen, Vejle Lærerkreds

Sprog er magt – alting starter med sproget.

Vi har i Vejle kommune haft helhedsskole i 11 år, hvor lærerne og pædagogerne har arbejdet sammen med hver deres faglighed. Og faktisk suppleret hinanden helt fint. Det var den gang begge faggrupper havde deres faglige stolthed. Men nu begynder fagbegreberne at blive blandet sammen, nu skal vi sammen have titel af læringsleder og med det begreb er der lagt op til, at alle voksne kan undervise i folkeskolen. Man taler om samfundet i folkeskolen – skolen ude i samfundet.

I realiteten kan alle voksne, alle faggrupper være læringsledere og dermed være ansvarlig for alle forhold omkring en gruppe elever. Vi har en kæmpe udfordring i at holde fast i, at vi er lærere og det er os, der uddannet til at opstille faglige mål, didaktiske overvejelser og fokus på den enkelte elevs sociale og personlige trivsel. Vi skal være opmærksom på de tendenser, der udnævner os til undervisere, de voksne eller sågar læringsledere. Vi er lærere.

Slut 1.23.59

Dirigent: Så er det Jeppe Delig med flere.

1.24.09 Jeppe Delig et al.

Der var en, der var to, der var tre, der var fire fra HS – så talte jeg en formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg og en formand for foreningen. Det er ud som om der er noget, der er ved at gå op for jer – alvoren er ved at være tættere på end tidligere. Bedre sent end aldrig og så lyder det oven i købet som om de er ved at være klare til handling.

Her følger en lille anskueliggørelse eller nogen ville kaldet det et lystspil, men det er ganske vist, at det har bund i virkelighedens folkeskole og at det er udslaget af den linje, som I – i Hovedstyrelsen, tidligere har fulgt. I en tid med stigende pres på statslige finanser, kommunale budgetter er der en bekymrende tendens til stigende ledighed blandt lærere. Det betyder faktisk at de friske tal fra august at der er 3900 læreruddannede, der står uden for arbejdsmarkedet. Det har ført til en helt ny form for kreativitet blandt lærere – ja vi er kreativitet. Når det handler om at komme ud af kløerne på jobcentre eller a-kasse og kunne genvinde værdighed og genoprette bare et minimum simpel anstændighed og få fast arbejde igen, hvor følelsen af at kunne profitere af de kompetencer man har erhvervet sig gennem en lang uddannelse til folkeskolelærer og den komplekse er faring man har erhvervet gennem årene.

Men når lærere er ude og angle efter nye stillinger bygger det på de højt ydende potentialer inden for faglige didaktiske og relationskompetencer og det er dem, der viser vejen for lærene i deres intense higen efter fuldtidsstillinger.

48

Forestil jer nu fx præsten i rollen som sjælesørger – ja, det går godt, den efterladte sidder i dyb sorg over at have mistet sin bedstemor. Præsten hilser pænt og sætter de bløde Karen Wulff kager på bordet og siger så ingenting. Præsten vækkes og skaber bånd med gud og samtalen fryser så mærkeligt, hvad sker der. Der mangler et eller andet her? Jo selvfølgelig læreren med sine helt suveræne relationskompetencer.

L: ja, jo, det er rigtigt, vi har nemlig en sorghandleplan – æh den sætter vi altid i værk når nogen ligesom har mistet og så synes vi også, altså til klassemødet skal prøve at fortælle de andre om, hvordan du har det. Selvfølgelig kun, hvis du har lyst til. Det kan nogle gange hjælpe og du kan få det meget bedre. Selvom det kan være svært at få sagt, tror jeg det kan være rigtig sundt.

Og ofte har man det meget bedre bagefter.

Det skal selvfølgelig være din egen beslutning og du kan altid tale med din mor og far om det derhjemme, men vi vil i hvert fald alle sammen støtte og hjælpe dig. S

Så I kan nok forstå, at der er behov for, at vi hurtigst muligt får nedbrudt de her hæmmende faggrænser, der bremser vores relationsfaglige udfoldelse.

Forestil jer nu politibetjenten, det kaster sig frådende over arrestanten og visler ind i hans øre: ’Kan du huske Benjamin’?

Ja, det er rigtigt, vi skal anerkende alle og huske alle navnene – så kan vi føle os rigtig velkomne i fællesskabet. Der findes mange forskellige navnelege så slipper man for situationen, hvor man ikke kan huske navne og fx er nødt til at kalde folk for skatter eller perle.

Læreren kunne i øvrigt også som en del af den løbende evaluering af politielevens undervisningen for at holde handleplanssamtaler om politielevens personlige og alsidige kompetencer med henblik på den fremadrettede politielevplan.

Hov, hov ja det er rigtigt, du kan med fordel overveje om du skulle skrive lidt i din logbog om dine personlige refleksioner i forhold til den opgave, du skal løse. Det kan vi tage op til videredere drøftelse på næste politiskole-hjem samtale.

Eller forestil jer så vuggestuen spirehuset, den summmer liv – nogle leger ude på legepladsen, andre sidder og tegner inden for. Ind ad døren træde en lærer – den lærer, der er behov for med sine fabelagtige relationskompetencer.

Så børn, som I ved er der ikke så længe til I skal i børnehave for at det skal gå rigtig godt og for at vi kan lave en rigtig god overlevering, en god brobygning, så skal vi lige igennem vuggestuens afgangsprøve.

Det er som vi har talt om og som i jo nok husker, mundtlig udtræksprøver i perleplader, stoledans og klappekagedej. Så har vi også skriftlige prøver: tegn din familie og klatmaling.

Og endelig, så er der de praktiske prøver: spis sand, tis i bleen og pil næse bare så I ved det, så har vi været igennem det hele, I har været igennem pensum, men nu skal vi bruge den sidste tid her i

49

vuggestuen på at gentage og gentage og gentage – så er i klare til prøven. Vi starter med pottetræning.

Og endelig forestil jer kirurgen foran et komplekst hoved-hals onkologisk indgreb og igen som en selvfølgelighed – læreren (jeg tror den er ved at være feset ind) med sine suveræne relationskompetencer.

Hov, hov ja det er rigtigt – nu kan du trække dig lidt tilbage, pudse skalpellen og vende pandelampen, imens knytter jeg nogle gode bånd med patienten, god stemning og slipper vi måske for sagerne i patientklagenævnet.

I har forstået det her med relationskompetencerne? Vi vil have relationskompetencer nedbrudt de hæmmende faggrænser.

Nej, stop det er helt ude i hampen, det må i dag kunne se?

Dirigenten: som i kunne se var dette en del af sceneskiftet og nu har Lene Jensen ordet.

1.32.04 – Lene Jensen

Hold op med al den snak om relationskompetencer og invadering af andre faggruppes arbejdes. Lærere underviser i skolen, præsten, lægen og politiet varetager det arbejde, de er uddannet til. I den offentlige debat omkring hvem, der kan byde ind på undervisningsområdet så virker det som om mange andre faggrupper er meget bedre til det end os. Og det med at skabe relationer, det kan lærerne overhovedet ikke. Det er altså noget pjat. Det er vi rigtig gode til som lærer – faktisk er det os, der er allerbedst til det. Det ved vi godt selv, men det virker som om kommunerne og andre faggrupper specielt pædagogerne og deres faglige organisation tror at det er de bedst til.

I mange kommuner er der et stort pres på lærernes professionalisme – nogle steder er begrundelsen øget inklusion, mens det andre steder er ændringer i skolestrukturen. Men uanset hvilken begrundelse man bruger, er det de fleste steder et spareprojekt, hvor man pakker besparelser i fine ord som inklusion, innovation og talentpleje med mere. Reelt betyder det blot at man en langt ringere vare til en billigere pris.

Og så vil jeg gerne komme med et eksempel ude fra Københavns Vest egn:

Glostrup er i gang med at lave en ændring af skolestrukturen, og der har netop være en høringsrunde og den er slut her op til sommerferien og man kan så her i BUPLs høringssvar læse, citat start:

Pædagogerne skaber rammer for børnenes alsidige sociale personlige og faglige udvikling. Pædagogerne hjælper med en differentieret tilgang til børnene gennem viden om forskellige læringsstile, hvilket er væsentlig i f t elevernes udbytte af deres skolegang, pædagogerne har blik for den enkelte elev i fællesskabet i forhold til at hjælpe og støtte elever, der har brug for at bryde vaner, der kan virke forstyrrende på deres læring. Pædagogerne har været de gennemgående personer i børnenes dag og i indskolingensårene og BUPL anbefaler at denne ordning udvides til også at fungerer for mellemtrinet.

50

Omkring undervisningsassistenter anbefaler BUPL at stillingerne defineres i forhold til pædagogfaglige kompetencer fordi pædagogerne kan indgå i et kvalificeret samarbejde med lærerne om at løses folkeskolens formålsparagraf og pædagogerne har et veldefineret barn og læringssyn, der supplerer læreren.

Hvis inklusion skal fremmes fordrer det tilstedeværelse af specialpædagogiske kompetencer, pædagogen er i stand til at iagttage den enkelte elevs ressourcer og potentiale og medvirke til at eleven profitere af undervisningen.

Pædagogen kan arbejde kvalificeret med elevernes sproglige forståelse og begrebsdannelse og være med til at sikre et differentieret blik på eleverne. Samtidig kan pædagogen være med til at danne en god brobygning i f t det videre uddannelsesforløb og på den måde være med til at opfylde regeringens 95 % målsætning.

Nu skal det altså lige siges at hos os har pædagogerne været med i indskolingen i 12 år, så de er ekstra dygtige. De har været der fra 0-3 klasse i cirka 10 lektioner om ugen, så nu tiden kommet til at komme videre op på mellemtrinet og måske helt op i udskolingen.

Fra en af skolerne har jeg fået en beskrivelse af, hvad de allerede nu kan byde ind med udover de almindelige kendte, kan de være med til at målformulere, medvirke til at evaluere faglig udvikling og de mener, at de skal være en jævnbyrdig faglig part i undervisningen. De forventer at være en del af planlægningen – både årsplanlægningen og den daglige planlægning af undervisningen.

Nu må det stoppe, hvis de almindelige pædagoger har et ønske om at leve op til det, så havde de nok taget en læreruddannelse. Jeg mener vi må melde klart ud til BUPL at de går på strandhugst i vores stillinger og det er ganske urimeligt, når man tænker på, at vi har så mange nyuddannede, som ikke kan få et job, de brænder for at få lov til at udføre.

Vi skal sætte fokus på indholdet af undervisningen, således at eleverne får fagfaglige udfordringer byggende på lærernes redaktionelle og didaktiske kompetencer og denne opgave skal udelukkende varetages af læreruddannede. Det er vi nødt til at melde klart ud.

Så derfor vil jeg på vegne af kredsene i hovedstadsområdet fremsætte følgende forslag til kongresvedtagelse, som ikke er delt ud:

DLF skal på alle niveauer i foreningen komme med en klar udmelding om, at det kræver høje faglige, didaktiske og redaktionelle kompetencer hos medarbejderne, hvis eleverne skal klare sig bedre både socialt og fagligt og hvis 95 % målsætningen på nogen måde skal blive en realitet. Det betyder af al undervisning, 2 lærertimer, holdtimer inkl. Specialundervisning og støtteundervisning udelukkende varetages af læreruddannede, jf. folkeskoleloven paragraf 28.

Vi opfordrer DLF centralt til at finde dokumentation for hvilke kompetencer andre faggrupper har via deres uddannelse, så det tydeligt fremgår, hvad de kan byde ind med og som med fornuft kan indgå i forbindelse med undervisningen og bruger dette materiale offensivt. Samtidig opfordrer vi DLF til en skarpere kurs overfor BUPL, hvis ikke fællespapiret overholdes for derved at fastholde at det er lærerne og kun lærerne der har ansvaret for hele undervisningsopgaven.

1.36.50 – slut

51

Dirigenten: Tak til Lene, Jeppe mfl.Og så er det Leif Sort fra HST.

1.37.07 – Leif Sort – HST

Jeg vil gerne sige mange tak til Anders for en meget flot, skarp og konkret beretning – der i sagens natur, meget naturligt, fokuserer på folkeskolen og er centreret omkring folkeskolen, som er under angreb og som det er sagt i dag, er det den vigtigste kulturbærende institution og derfor meget vigtigt, at vi har fokus på den. Men… jeg plejer altid at komme herop og sige noget om voksenspecialundervisning – det gør jeg ikke i dag.

I dag siger jeg noget om den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse eller ungdomsuddannelse for unge med særligt behov. Denne lovgivning har en række institutioner spredt ud i landet – nogle af dem har DLF medlemmer arbejdet på. På nogle af disse arbejder også pædagoger i undervisningen og faktisk er der nogle institutioner, der har flere pædagoger arbejdende end lærere.

Mit spørgsmål er, hvad laver de der? Loven siger eksplicit: Eleverne har ret til 840 timers undervisning om året inden for denne uddannelse. Heraf må max 280 timer om året bruges til socialpædagogik, praktiske aktiviteter, herunder praktikophold for elever – hvad laver alle de pædagoger.

Jeg mener blot at dette også er et område, hvor vi har en udfordring – ikke blot folkeskolen.

Jeg kan godt slutte her nu i tryg forvisning om at de små områder nu er nævnt to gange på denne kongres.

En gang i formandens tale og en gang nu. Tak for ordet.

1:39.06 slut

Dirigenten: Niels Christian Sauer

1.39.14 – Niels Christian Sauer

Nu er det altid herligt at kunne pege fingre af andre – som skyldige i, at man sidder i et eller andet problem, men ret beset er det jo ikke særlig fedt at være uskyldig, når man selv sidder i suppedasen. Altså, det er jo i virkeligheden langt bedre, hvis man kan påtage sig noget af skylden, rage den til sig og så kan man gøre noget ved det.

Man kan jo ikke gøre noget ved det, man er magtesløs eller uskyldig i forhold til.

Jeg siger dette, fordi det slår mig, at vi måske har begået en fejl undervejs. En gang for en halv snes år siden, da vi introducerede det her såkaldte udvidede undervisningsbegreb, hvor vi jo gav slip på den klassiske definition på undervisning som noget, der var entydigt lærer/elev relateret til at være noget, der handlede om at fremme eleven/barnets kompetencer.

52

Har vi ikke her åbnet en ladeport for alle de problemer vi nu sidder i? Hvis vi havde været skarpere dengang så havde vi måske ikke stået med de her problemer og jeg ved godt, at det er bagklogskab – men bedre at være bagklog end slet ikke klog, hvis man skal videre.

Måske skulle vi rulle det her såkaldte undervisningsbegreb tilbage og lave et skarpere, mere afgrænset begreb.

En af følgerne af dette udvidede undervisningsbegreb er at vi har åbnet en flanke i forhold til først og fremmest pædagogerne, der jo så kan påpege at de er specialister i relationskompetence og vi har svært ved at ligesom overfor offentligheden på en troværdig måde og afvise disse ting. Vi kan godt forklare omverdenen, at der e forskel på lærer/elev relationen og på barn/voksen-relationen. At være lærer i f t et barn er at stå med et ansvar, at repræsentere end myndighed – grundlovsfæstet tvangsforanstaltning i virkeligheden er lys år fra den legeorienterede fritid.

Det burde kunne lade sig gøre, hvis pædagoger skal hjælpe andre mennesker med relationskompetencer så kan de jo som vi tidligere så her hjælpe politiet, eller præsterne eller lægerne eller børnepsykiaterne. Hvorfor skal det lige gå udover os.

Og det får mig til sidst at sige, at et andet sted, hvor vi kan trække en tydeligere grænse det er brugen af ordet – ja vi gik fra undervisnings- til lærerassistent, måske skulle vi have taget skridt fuldt ud og kaldt dem for læremedhjælpere? Så skabet lige som sat på plads – så er der ingen tvivl længere om hvem der kører med klatten, når der undervises. Og begrebet lærerassistent kan altså misforstås. En politiassistent er som bekendt fuldgyldig politibetjent, ikke? En rengøringsassistent er også en, der gør rent på fuld tid – så måske skulle vi vænne os til at kalde dem for læremedhjælpere?

1.43.10 – slut

Dirigenten: foreløbig har vi ikke flere talere på til dette punkt på dagsordenen. Klokken er 18.45 og der er fremlagt en række resolutionsforslag og udtalelser som HS gerne vil have lejlighed til at behandle, derfor vil jeg inden jeg giver ordet til formanden for kommentering af de indlæg, der er præsenteret høre om der måtte være flere, der ønskede ordet, så vi kan prøve at runde af. Tankegangen er nemlig, at når vi er færdige med dette, stopper vi for i dag.

Flere der ønsker ordet? Nej, det var der ikke. Men det skal ikke afholde nogen fra at bede om ordet. Men I nu tænker, så har jeg en service meddelelse.

I har fået omdelt et forslag 16 – ændringsforslag til C1. Det vil jeg bede jer om at kassere – I vil få omdelt et forslag nr. 17, hvoraf det fremlagte forslag i virkeligheden er færdigskrevet, så ud med 16 og ind med 17, som omdeles nu.

Imens tænker i over om der er flere der ønsker ordet, ellers giver jeg det til formanden.

Slut 1.45.56

1.46.11 Formanden

53

Ja, jeg tror, papirerne er ved at være delt rundt og ellers må de sidste blive det i stilhed. Når dirigenterne nu har besluttet at vi om lidt afbryder for i aften, så vi kan holde HS-møde (det er vi sådan set meget begejstret for, så behøves vi ikke at møde så tidligt i morgen), men det hænger selvfølgelig også godt sammen med, at der ikke er flere talere – så synes jeg lige, jeg vil give nogle kommentarer til noget af det, der er blevet sagt.

Jeg vil selvfølgelig ikke kommentere på forslagene, det har vi ikke haft mulighed for at drøfte i hovedstyrelsen nu, så jeg vender tilbage med nogle konkrete svar på forslagene i morgen. Vi har hørt fra forskellig sige, bl.a. Aalborg og Odense om pædagogernes hærgen i den danske folkeskole.

Det tror jeg såmænd man kan høre andre steder fra – jeg vil bare sige, at vi har forholdt os til samarbejdet med BUPL. Vi har helt klart meddelt BUPL at i det øjeblik at grundlaget for fællespapirerne som var en klar aftale om, at vi respekterede hinandens opgaver, herunder selvfølgelig at BUPL respekterede undervisningsopgaven – når den forudsætning var væk, så var ingen forpligtet af de fælles papirer. Sådan er det og det er meddelt BUPL og det er i øvrigt også meddelt på et kredsformandsmøde før sommerferien.

Det er sådan med sådan nogle papirer, at når de en gang er skrevet så er de uendelig svære at trække tilbage igen, skulle jeg hilse at sige. Jeg vil godt give et eksempel: Den pamflet, som jeg omtalte i min mundtlige beretning, som BUPL omdelte på KLs skolerigsdag – da vi meget præcist meddelte BUPL at det her lå fuldstændigt på den anden side af den aftale, vi havde så resulterede det sådan set i, at BUPL trak deres pamflet tilbage. Men det giver jo ikke nogen mening, der er jo en gang fremsat, den ligger der jo, men vi har helt klart sagt til BUPL at der er ingen lokale kredse, som på nogen måde er forpligtet af fællespapirerne i det øjeblik at BUPL ikke respektere forudsætningerne. Til gengæld er der altså stadig områder i Danmark, hvor der er et ganske udmærket samarbejde med BUPL og Danmarks lærerforeningskreds, hvor man faktisk bruger fællespapirerne, stadigvæk som rammen for at definere hinandens rolle. Og der er det jo udmærket at bruge det fællespapir.

Jeg vil også godt lige give en kommentar til det, at vi skal ud og italesætte vores profession. Det er jeg fuldstændig enig, det sagde jeg i min indledning til det her punkt. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at vi har faktisk i DLF for mange år siden vedtaget et professionsideal, som var et element i at italesætte vores profession. Vi har i en årrække fulgt en professionsstrategi, der faktisk betyder, at vi i forhold til en lang række ting har argumenteret ud fra vores professionelle opgave, vores professionelle ansvar.

Så jeg synes vi skal passe lidt på med ikke og lade som om at vi starter fuldstændig på bar bund. Vi har ikke for vane at gå ud og løfte fanen voldsomt højt, når vi skal fortælle, hvad vi selv kan. Jeg husker jo tydeligt en kongres, hvor jeg skulle stå til ansvar for et projekt, der hed månedens skole, for vi skulle sandelig ikke ud og fortælle for meget om, hvor gode vi har. Altså så må vi også være parate til at smide den uskyldsrenhed og så komme på banen og fortælle noget. Nu har jeg fået ros for en skarp beretning, tak for det – bortset fra den bemærkning til BUPL om at det viser med al tydelighed at vi ikke kan overlade skolens udvikling til nogen, der ikke har forstand på den, så tror jeg sådan set ikke, at der er meget i den beretning, som jeg ikke har sagt før.

Og jeg vil i al beskedenhed sige, hvis vi nu alle sammen stod sammen om og bringe det budskab, så tror jeg sådan set, at vi kunne markere os noget kraftigere i den offentlige debat. Jeg vil gerne have at vi i vurderingen af de forslag, som nu er kommet ind og som jeg slet ikke har overblik over, skal jeg skynde mig at sige, hele tiden har det for øje ’hvordan sikrer vi bedst mulig vores position i

54

forhold til de udfordringer, vi står overfor. Hvordan sikrer vi bedst muligt, at vi lokalt centralt og når jeg siger lokalt, så mener jeg også som nogen var inde på, helt ned på det enkelte medlemsniveau få styrket vores muligheder for italesætte den styrke, der ligger i læreprofessionen. Det er det, der for mig er pejlemærket i forhold til vurderingen af de her forslag.

Det kan være rigtig, rigtig fristende at ved tage at BUPL er nogle idioter, jeg vil bare sige, at det hovedbudskab vi indtil nu har sendt fra denne kongres det er til den nye regering ’i skal samarbejde med os’. Jeg tror det kan give noget støj på linjen, hvis vores andet hovedbudskab er ’ vi vil ikke samarbejde med pædagoger’. Jeg er ikke sikker på, at de to budskaber er forenelige. Jeg synes ikke, der er behov for klarhed – jeg har aldrig nogensinde været i tvivl om, at selvfølgelig er det uddannede lærere, som skal have ansvaret for hele undervisningsopgaven. Det har været den forudsætning, det grundlag, som vi har arbejdet på hele tiden. Det har været den forudsætning, der var, da vi i sin tid drøftede fællespapirerne med BUPL og det er også derfor vi siger, når de render fra det fælles grundlag, ja, så er forudsætningerne væk.

Og så er jeg i øvrigt også helt enig i, at vi har fokus både på lærerarbejdet, men i høj grad også på lederarbejdet. Det prøvede jeg også at sige i min beretning. Det er jo helt ufatteligt, når vi fra forskningen ved, at en faglig, altså en fagdidaktisk ledelse, har stor betydning for elevernes udbytte, at man så gør, som man gør på Abildgaardskolen. Og jeg synes det er rigtig flot, at vores medlemmer på skolen løfter den professionelle fane her og siger, det er simpelthen ikke godt nok, hvis vi skal løfte vort professionelle ansvar. Det synes jeg simpelthen er et rigtig godt eksempel på hvordan man professionelt agerer i denne sammenhæng.

Og jeg er også helt med på, Charlotte, at for de lærere, der er i situationen – for dem er det rystende ligegyldigt er på en LC overenskomst eller ikke. Men det er jo så her vi må tage den strategiske vurdering og sige ’Hvis vi kan sikre, at de bliver på en LC-ordning, så mister BUPL simpelthen interessen for at få nogle af de stillinger’, og derfor er det også vigtigt, at vi fastholder den del af strategien. Men det har vi drøftet før og det tror jeg også vi er enige om, men bare lige for at sige til dig, at jeg er helt enige i, at for de pågældende lærere er det naturligvis fuldstændig ligegyldigt.

Jeg synes det var rigtig spændende det som Bjørn kunne fortælle fra rejsen til Canada – jeg havde fornøjelsen af at spise sammen med Martin Isenbagger, tidl. Skolestyrelsen. Jeg ved ikke, hvad afdelingen hedder, hvor Martin er blevet leder. Da vi kom op til frokostbordet, tog han mig om skulderen og sagde ’Anders, jeg tror du nævnte mig i din beretning’ – det var vist de her cand. en masse om administration, cand.ingenting om undervisning. Så det var Martin godt klar over, at han var med i min beretning. Og han gav faktisk også udtryk for, at det havde været fantastisk inspirerende, fantastisk spændende og sagde faktisk også det, som Bjørn refererer, at den fagprofessionelle kapacitet i ministeriet, det er simpelthen noget, vi må have mere fokus på.

Så vi har, som jeg også var inde på i min indledning, nogle muligheder og det er helt afgørende, at vi prøver at forfølge de muligheder. Når vi gerne vil være den centrale samarbejdspart til en ny regering og ikke en samarbejdspart til en ny regering, så er det selvfølgelig fordi vi skal prøve at se om vi kan bringe os i en situation, hvor det er os sammen med regeringen, der kommer med udspillene. Is stedet for at vi får lov til at ændre i noget, som andre er kommet med. Det er selvfølgelig også den strategi BUPL vil komme med, men der er der altså en afgørende forudsætning i at kende tidspunktet, hvor man kan få indflydelse og det er lige her og nu og derfor var jeg glad for mange af de toner, der kom fra Christiansborg, fordi jeg synes det gav os et afsæt til at få den position.

55

Omkring lærerstuderende, som lærerassistenter – og jeg vil da godt lige sige til Saur at vi havde diskussionen i hovedstyrelsen – altså læremedhjælper og der er også noget, der hedder pædagogmedhjælper – altså hvis vi går ud i daginstitutionerne er det meget svært at se forskel på en pædagog og en pædagogmedhjælper, så jeg tror ikke vi lige tryller ved at vælge det ord, men lærerstudeene som lærerassistenter – jeg kan i hvert fald sige, at vi er helt enige i, at uddannelsen er ikke mesterlære, praktikken er en del af uddannelsen, som jeg også hører du beskriver og derfor vil lærerassistentarbejdet aldrig kunne erstatte praktikken.

Men nu vil vi kikke på den konkrete formulering og forholde os til det.

Undervisningsassistenter, lærerassistenter – kært barn har mange navne. Niels Lynnerup var inde på, at uanset hvor vi kikker hen, så figurerer begrebet undervisningsassistenter i de politiske udspil og derfor er jeg også helt enig i den strategi, Niels gør sig til talsmand for – at også her må vi være med inde og definere, hvad det er for en rolle, som lærerassistenterne har?

Vi har vedtaget og udsendt papir fra hovedstyrelsen, men som Niels også var inde på, så er vi jo helt enige i, at det er den enkelte tillidsrepræsentant – det er helt ude på den enkelte skole, vi har den helt vigtige opgave. Og der bliver det så igen at skabe den nødvendige sammenhænge mellem et stykke vi vedtager i hovedstyrelsen og den forståelse og de muligheder, der er ude på den enkelte skole. Der kommer kredsene til at spille en rigtig vigtig rolle.

For nogle år siden, der gav Allan, vores kommunikationschef os denne trappe med kendskab, forståelse, accept og handling. Vi skal være klare over, at når vi skal klare en udfordring som fx lærerassistenterne, så er det altså ikke nok, at hovedstyrelsen vedtager et stykke papir og sender ud. Det kan give kendskab, men vi skal langt videre. Og derfor bliver vi nødt til at drøfte, hvordan kan vi klæde kredsene bedst muligt på til og klæde tillidsrepræsentanterne bedst muligt på. Det er noget af det, jeg synes vi skal bruge de videre drøftelser til.

Lars Busck siger, at jeg i min beretning er meget præcis – altså jeg vil påstå Lars, at jeg har været lige så præcis i mange sammenhænge. Jeg mener ikke, vi har været lange i spyttet, men jeg mener måske nok, at vi har været for dårlige til i fællesskab at prøve og få sat ord på, hvordan vi skal italesætte lærerprofessionen. Og det er så det vi har en enestående mulighed for at råde bod på her.

Jeg er helt enig i, at der en række udfordringer foran os – aldersintegreret undervisning, osv. Osv. Dem har vi prøvet at agere i forhold til. Jeg kan fortælle jer, at da vi sendte materiale om aldersintegreret undervisning, da fik jeg nogle meget vrede mails fra tillidsrepræsentanterne, som sagde at ’vi har ikke fattet en hujende fis af, hvad det er, der foregår på deres skole, og lærene var så glade for det’. Det viser bare med al tydelighed, at den kommunikationsopgave vi har også internt i organisationen er ganske omfattende, og der er rigtig god grund til, at vi sætter os ned i fællesskab og siger, hvordan sikrer vi at vi får formidlet de ting, som vi deltager i hovedstyrelsen, vedtager i kredsene helt ud, så det får virkning helt ude på skolerne.

Mogens vil gerne have forældrene ind i skolen – jeg tænker sådan på Stigs mor. Det var ikke en udpræget gevinst for min undervisning, når hun dukkede op skulle jeg hilse og sige. Men jeg kan godt se strategien i signalet Mogens, men vi må på en eller anden måde få Stigs mor koblet af i hvert fald.

56

Leif er oppe og pege på den særligt tilrettelagte undervisning og jeg er 100% enig Leif, og vi har også nævnt det før – det er faktisk nogle af de, der har krav på de allerdygtigste lærer, som man giver nogen uden nogen som helst fagdidaktiske kompetencer og vi må simpelthen prøve at få italesat det her. Det kan man ikke være bekendt og her har vi altså en endnu større udfordring tror jeg end vi har på folkeskoleområdet, fordi det er sådan et område, hvor meget få har fokus på. Men Leif, jeg tror allerede nu, at jeg vil give dig et tilsagn om, at det skal vi simpelthen have fokus på.

Ja, flere har været oppe og tale om sproget og jeg er meget enig med Niels Chr. – sådan overordnede overvejelser, men jeg er ikke så begejstret for den der lærermedhjælp fordi jeg sammenligner det med pædagogmedhjælper, men de vender vi tilbage til.

Tak for en spændende kongresdag – vi ses i morgen.

Slut 2.01.58

2.02.58

Dirigent: Lige inden i løber – jeg har nogle praktiske oplysninger til jer. For det første så har vi det forslag til kongresvedtagelse, som Lene Grethe Jensen fra Kreds 10 fremsatte klar til omdeling nu. Mens det sker, skal jeg sige til jer, at det, der hedder forslag nr. 07 fra Heidi Rasmussen – der står, at det er et forslag til en resolution. Det er det ikke. Det er et ændringsforslag til C1. Altså 07 er ikke et forslag til en resolution, men et ændringsforslag til C1.

Mens i får omdelt forslag nr. 18, så skal jeg give jer en praktisk oplysning, nemlig at jeg vil bede jer om at lade stemmeboksene ligge – ikke noget med at gå ud og muntre sig med dem i aften. Vi vil nemlig gerne prøve at tjekke dem endnu engang inden vi mødes i morgen.

Og apropos mødes i morgen – det gør vi i morgen kl. 9, men jeg vil bede jer om at blive siddende indtil alle har fået omdelt forslag nr. 18 – så lige 2 min. tålmodighed, så skal I få lov til at slippe.

Tak for i dag – vi ses i morgen kl. 9.

57

Torsdag d. 15.9.2011

Vi skal også i dag starte med at synge og det skal Niels Lynnerup også! Og vi starter med ’Barndommens land’ og vi står op og synger.

00.10.00

JWN: Vi skal i gang med dagens praktiske program – de stemmebokse i har liggende er blevet testet igennem i går aftes på alle leder og kanter, og de virker.

Det er sådan, at når man stemmer, skal man være helt sikker på, at boksen lyser, når I har stemt og det vil altså sige, at hvis nogle har lidt svært ved at få lampen til at lyse, skal man altså trykke et par gange for at være sikker på det.

Men vi skal ikke stemme nu og vi skal ikke have prøveafstemninger – det prøvede vi i går, så vi vender tilbage, når vi skal stemme – lidt senere på formiddagen.

Jeg skal også sige til jer at i forhold til det at aflevere forslag ind senest kl. 23 i går aftes, så har vi ikke på nuværende tidspunkt fået yderligere forslag, derfor er der ikke uddelt forslag til jer endnu.

Så det vi lige skal gøre nu på er at vi lige skal prøve at se på de forslag, vi har liggende og fået dem placeret under de afsnit, hvor vi har tænkt os, at de skal behandles.

Så hvis vi starter med det forslag, der hedder nr. 01 – så har vi placeret det under organisatoriske forhold, altså i debatten om beretningen.

Det forslag, der hedder 02 har vi også drøftet lidt og det er placeret under det afsnit, der hedder arbejdsmiljø.

Forslag nr. 4 omkring lærerstuderendes landskreds/økonomi har vi placeret under organisatoriske forhold. Det vil sige jeg har talt med de lærestuderende om, at det skulle under budgettet, men vi har altså vurderet at det bedste sted at tage det er under afsnittet om organisatoriske forhold.

Nr. 05 fra Kira Wiinberg – også under organisatoriske forhold.

Nr. 06 fra Daniel kommer til at være under den del af beretningen, der hedder kampen om folkeskolen, skoler og uddannelsespolitiske forhold – første delafsnit.

Forslag nr. 07 fra Heidi – der hvor vi præciserede at det var et ændringsforslag til C1 – er også under arbejdsmiljø.

Forslag nr. 08 fra Anders Liltorp er under arbejdstid.

Forslag nr. 09 fra Ole – er også under arbejdstid, dagsordenens punkt 5.

Forslag nr. 11 fra Mogens Clausen – det er under afsnit 1 – kampen om folkeskolen etc.

Forslag nr. 12 fra Johny Specht er under beskæftigelsesforhold.

58

Forslag nr. 13 har vi placeret under organisatorisk forhold.

Forslag nr. 15 fra Marianne Henriksen under kampen om folkeskolen/skole og uddannelsespolitiske forhold

Forslag nr. 16 – gik ud pga. mangler. Hedder nu forslag nr. 17 fra Henrik Hansen – under arbejdsmiljø.

Det er fordelingen af forslag. Nu skal vi videre med punkt 4 – lærerprofessionen og undervisningsopgaven og så går vi videre med det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen og derefter går vi over til formandens beretning og tager delafsnit for delafsnit.

Vi går videre med punkt 4 – og vi skal have en tilbagemelding fra hovedstyrelsen og starter formanden med.

0.15.08 – formanden

Vi holdt hovedstyrelsesmøde i går aftes og har derfor nogle kommentarer tilbage nu. D2 vil jeg undlade at sige noget om, det vil Dorthe sige noget om om lidt.

Så er der de andre forslag, vi skal snakke om – det er forslag nr. 03, 10, 14 og 18, så det er de forslag, jeg vil kommentere på her.

Og vi tager dem i kronologisk rækkefølge:

Forslag nr. 03 fra Lærestuderendes landskreds som Kia fremsatte:Det har vi prøvet i hovedstyrelsen at lave en anden formulering på, og nu har vi jo heldigvis Tobias fra LL siddende i hovedstyrelsen og vi har fået lavet et forslag, som Tobias også bakker op om, så hovedstyrelsen kommer med et andet forslag. Det vil jeg ikke stå og læse højt nu, det bliver trykt og omdelt lige om lidt, men læs det igennem.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at forslaget handler om undervisningsassistenter og lærestuderende i den forståelse, at man bruger undervisningsassistenter som en del af læreruddannelsen. Vi ved godt, at der er nogle undervisningsassistenter, der er i gang med at tage en læreruddannelse andre steder – det er altså ikke det forhold, vi udtaler os om, det er det, at man gør arbejdet som undervisningsassistent til en del af læreruddannelsen. Det brugt vi lidt tid på at bekræfte overfor hinanden i hovedstyrelsen, så nu har jeg også understreget det overfor jer.

Så i får en ny formulering af 03.

Mogens Clausens forslag nr. 10 – her er jeg lidt bekymret for Stigs mor og jeg skal kynde mig at sige, at det ikke er den Stig’s mor, det var Stig, som jeg havde til matematik gennem mange år. Vi synes det er en rigtig god ide at sende et signal om, at folkeskolen er åben. Vi har bestemt ikke noget at skjule, kun noget at være stolt af. På den anden side set så skal vi også skabe nogle rammer om børnehaveledernes professionelle virke og derfor tror vi at sådan en åben invitation til ’kom når du har lyst’ det ikke er det, vi skal sige. Vi havde faktisk en udtalelse på kongressen i 2010, hvis I slår op på side 81 i den skriftlige beretning, vil i kunne finde den omkring åbenhed i folkeskolen.

59

Den mener vi langt hen ad vejen dækker det signal vi sender om, at vi gerne il have en åben skole. AT vi mener, at det at invitere forældrene ind i skolen er en langt bedre måde at give forældrene et billede af skolen på end diverse rangordninger osv. Så vi mener egentlig, at vi har sendt signalet og derfor vil vi gerne bekræfte at vi står ved signalet, men vi vil bede Mogens om at trække forslaget her, fordi vi synes det har lidt nogle konsekvenser som måske er uhensigtsmæssige.

Så prøv at læse resolutionen for 2010 – s. 81 i den skriftlige beretning og se, om vi ikke er dækket ind af den. Det er Hovedstyrelsens mening og derfor opfordrer vi Mogens til at trække forslaget.

Så har vi forslag 14 og 18 fra hhv. Annemette fra Odense og Lene fra Glostrup. Nu har jeg været i gang her til aften med at se de stikord igennem, som jeg havde skrevet ned til min generelle indledning til det her punkt. Jeg tror sådan set ikke, at der er nogle af de ting, der står i det her forslag, som ikke var indholdt i min indledning til punktet. Vi er helt enige i, at vi skal have sat fokus på læreprofessionen og undervisningen altså den dygtige lærers betydning for undervisningen. Og vi er helt enige i, at det skal ske med udgangspunkt i den pædagogiske forskning, som vi har.

Det forsøgte jeg også gennem hele min beretning igen og igen at understrege, at vi har faktisk den pædagogiske forskning med os i forhold til vor budskab om at undervisningen, hele undervisningen, skal varetages af kompetente, veluddannede lærer. Så det er vi helt enige om. Jeg gjorde også meget ud af at prøve i min indledning ved at sige, at vi har en udfordring i at sikre at vi er klædt på til at tage denne diskussion på alle niveauer i organisationen. Vi skal sørge for, at kredsene er bedt mulige klædt på til diskussionerne med politikere og forvaltninger, vi skal sørge for at vores tillidsvalgte er bedst muligt klædt på i forhold til arbejdet i skolebestyrelsen og vi skal sørge for at alle vores medlemmer har det sprog der skal til for også at tage dialogen med forældrene. Og alle de dele vil jeg gerne give et tilsagn om indgår i den kommunikation vi skal levere i forhold til dette emne. Og som jeg forstår er det i stor udstrækning det, der ligger i Annemettes forslag og til dels også i Lenes forslag.

Derfor med det tilsagn vil jeg opfordre til, at Annemette trækker sit forslag og at Lene gør det samme. Vi har en særlig kommentar til Lenes forslag – 3. afsnit, hvor der står til at vi opfordrer DLF centralt til at finde dokumentation for hvilke kompetencer andre faggrupper har via deres uddannelse. Når jeg nu har sagt, at de andre ting, der står her faktisk er omfattet af min generelle indledning, er dette ikke omfattet af samme og det er heller ikke noget, vi vil give tilsagn om, fordi vi synes simpelthen ikke, at det er hensigtsmæssigt. Jeg kan fortælle jer, at vi har været øvelsen igennem og resultatet af det er ikke brugbart. Den opgave vil vi ikke give tilsagn om. Men at vi er med på at opruste i forhold til at sikre en bred fælles forståelse internt i organisationen med henblik på at kunne bruge til ekstern kommunikation, det vil vi til gengæld gerne lægge os i selen for.

I Annemettes forslag står der også noget om at sikre den centrale arbejdskraft … det skal vi nok gøre, men vi vil helst have at sekretariatet får lov til at priortere opgaverne og vi ikke sådan fra kongressens side begynder at blande os i den del af ledelsen og sekretariatet.

Men jeg håber, der er en forståelse for både med det jeg sagde i min beretning og i min indledning til dette punkt, at det er en helt afgørende opgave for os og vi er opmærksomme på det er alle niveauer i foreningen vi skal nå. Vi er også meget opmærksomme på det jeg sagde i min indledning, at der er forskellige forståelsesniveauer i foreningen, vi skal nå. Vi er også meget opmærksomme på det jeg sagde i min indledning, at der er forskellige forståelsesniveauer – altså kendskab, forståelse,

60

accept og handling. Og det gør sig ikke bar emed at vi sender en eller anden pjeceform ud. Det her kræver en fælles indsats i hele organisationen, det kræver, at de materialer vi får udarbejdet også bliver videre formidlet på en måde, så det bliver et aktivt redskab. Og her får kredsene naturligvis også en opgave. Vi m å tænke på, hvordan vi kan bruge de åbne kurser, vi må tænke på, hvordan vi kan bruge TR-uddannelse i denne forbindelse.

Udover dette vil vi gerne give et tilsagn om, at vi også gerne vil være formidler af de materialer, der allerede er lavet ude i kredsene, fordi der er jo kredse, der har lavet noget særdeles brugbart materiale og i stedet for at vi alle skal opfinde den dybe tallerken, så lad os prøve at få lavet en distributionsmetode, så vi sikre, at det kommer til andre kredses kendskab og dermed skyde en genvej. Så vi e helt enig i intention af dette forslag, vi skal opruste på dette felt – vi skal sørge for at vores kommunikation bliver præcis, men også som det fremgår af Annemettes forslag at den er velfunderet i den forskning, som vi har.

Vi skal ikke hoppe i BUPLs grøft og komme med alle mulige populitiske smarte bemærkninger, vi skal have hold i det, vi siger.

Slut 0.25.06

0.26.06 Dorthe Lange fra hovedstyrelsen

Ja, også tak fra mig for en rigtig spændende og god debat omkring resolution D2 bortset fra, at der ikke er så mange af jer, der har forholdt sig konkret til D2. Men det er de andre ting, der presser sig på ude i kredsene og som det er vigtigt at få frem.

Nu kan jeg se, at Pia fra Børnehaveklasselederne har tegnet sig på her bagefter, så jeg tror også, at der kommer en kommentar omkring selve resolutionen. Men det jeg egentlig godt ville sige det var, at når vi nu så kan konstatere, at der ikke er så mange ueningheder omkring selve formuleringerne i D2, så vil jeg også tage det som et udtryk for at der er en opbakning til det, som vi prøver i hovedstyrelsen at lægge op til – at det vi vil med dette punkt og det signal vi sender fra kongressen på dette område er, at vi vil fremhæve hvad vi kan. At vi vil fremhæve læreprofessionen og at vi vil ikke sende en masse skjult reklame til en konkurrerende organisation ved hele tiden at nævne dem. Det tror jeg i er meget med på. På den anden side er det jo også meget nødvendigt for jer/os som forening, at de frustrationer, der er lokalt kommer frem på kongressen. Det er jo rigtig vigtigt fordi forslag D2 er jo et resultat af, at vi i hovedstyrelsen har diskuteret disse ting og er nået frem til, at vi ikke vil diskutere hvem der har spyttet længst hvornår, men vil gå ud og sige hvad lærere kan, som ingen andre kan. Men den diskussion har vi ikke alle været i – derfor er det vigtigt at alt komm.

Vi har haft fællespapirerne med BUPL for at skabe et fælles grundlag og lave fælles front overfor kommunerne. Og i har jo ikke oplevet, at det er blevet levet op til derde og derfor er det vigtigt at denne frustration kan blive luftet og lyttet til.

Men jeg håber så også at det betyder, at vi kan samles omkring det tilsagn som Anders har givet nu, at det materiale, meget bredt forstået, som vi vil udarbejde at det bliver et, vi vil tage fat i og bruge derude alle steder, hvor vi kan komme til det og vi giver os den tid, det vil tage at få udarbejdet noget, som er rigtig godt, så det håber jeg, vi kan være enige om.

0.27.44 Pia Tine Jessen, Børnehaveklasselederne

61

Dirigent: hovedstyrelsens forslag som nævnt af Anders bliver nu omdelt.

Ja, det er ikke fordi vi sov i time i går, at vi ikke fik kommenteret på D2, vi skal nok vende tilbage lidt senere. Vi går og laver noget. Men husk at nævne børnehaveklasselederne – det er en bemærkning der tid er sagt her på talerstolen og gennem en årrække har det også været en selvfølgelighed. Der er pres på vores stillinger, andre vil til og fra politikernes side der hører vi også at der er andre, der skal ind i skolen. Vi er uddannet pædagoger og vi har arbejdet i skolen gennem de sidste 40 år. Vi er starten på skolen, vi er fundamentet til fællesskab og skole og i resolution D2 at det nødvendigt, at der ikke kun står lærerne. Der må et ’og børnehaveklasseledere’ ind.

Det er så politikerne og andre uden for kongressalen er klare over, det er børnehaveklasselederne det gælder, når vi skal sikre fagligheden. Vi har ikke skrevet en ny resolution, da vi mener, det er meget nemt at tilføje ’børnhavelederne’ hvor der i dag står lærerne. Derfor ikke skrevet en ny resolution.

0.29.32 Annemette Jensen

Ja, men det er jo så angående kongresudtalelse nr. 14 – vil sige Anders, at jeg er rigtig glad for, at vi er enige, jeg synes også det var det jeg kunne høre dig sige både i den mundtlige beretning, men også i den indledning du lavede til punktet. Ønsket er jo med denne kongresvedtagelse at holde os fast på, at vi får labet en strategi og en plan for hvordan vi skal handle for at få den forskning bredt ud, som vi heldigvis har med os og så i forhold til den sætning med at ’sikre den nødvendige centrale arbejdskraft’ – jeg er ikke i gang med at ansætte folk eller noget som helst, så hvis det kan laves om til fx DLF skal ved en forstærket indsats sætte markant fokus på skoleforskningen – så vil det jo være en omprioritering eller opprioritering i finder ud af derinde.

Jeg synes stadigvæk det er nogle meget vigtige signaler og jeg synes det er vigtigt, at vi går herfra og kan sige, at vi har altså bestemt, at nu skal der sættes markant fokus på det her. Vi skal have den forskning ud, så alle kan bruge den.

Vigtige signaler og vigtigt at kunne gå herfra og sige at vi har bestemt at nu skal der sættes markant fokus på dette.

Referat af tape med 01.33.19

29.32 Annemette Jensen ’vigtige signaler – fokus på dette’.

0.29.35 Annemette Svendsen

Vedrørende kongresvedtagelse nr. 14 – jeg vil da sige Anders, at jeg er rigtig glad for, at vi er enige. Jeg synes også det var det, jeg kunne høre dig sige både i din mundtlige beretning og også i den indledning du lavede til punktet. Ønsket er jo med denne kongresvedtagelse at holde os fast på at vi får lavet en strategi og får lavet en plan for, hvordan vi skal handle i forhold til at få den forskning bredt ud som vi heldigvis har med os. Og så i forhold til den sætning med at ’sikre den nødvendige centrale arbejdskraft’ – altså jeg er ikke i gang med at ansætte folk eller noget som helst., så hvis det

62

kan laves om – der kunne fx stå ’Danmarks Lærerforening skal ved en forstærket indsats sætte markant fokus på skoleforskningen’ det må jo være en om- eller opprioritering eller hvordan I nu finder ud af det derinde. Jeg synes stadig det er nogle meget vigtige signaler og vigtigt, at vi kan gå herfra og sige, vi har altså bestemt, at nu skal der sættes markant fokus på det her, vi skal have den forskning ud så alle kan bruge den, så alle bliver bekendt med den helt ud til politikerne, til forældre, helt ud. Så jeg fastholder forslaget.

Slut 0 30 49

Dirigent: Tak – jeg har ikke flere talere på listen.

0 31 04

Dirigent: så har jeg en taler på listen – Lene Jensen

Lene Jensen – 0 31 36

I går kunne det måske godt lyde lidt som om jeg ikke havde lyst til at samarbejde med pædagogerne, men det gør jeg faktisk i dagligdagen og det fungerer udmærket fordi det fungerer på det plan, at det er elevernes trivsel, det drejer sig om. Det har vi gjort i 12 år i Glostrup og det har jeg ingen bekymringer omkring. Det jeg ha bekymringer omkring er, hvis de hakker sig ind på at gå videre ind i vores undervisning og længere op i forløbet. Jeg har lyttet til, hvad du har sagt Anders. De bemærkninger, der kom her til morgen synes jeg var lidt mere tydelige end de, du kom med i går og det er jeg faktisk tilfreds med, at vi opruster på kommunikationsdelen og at vi alle sammen bliver klædt på til at tage diskussionerne. Vi skal altså bare ikke have populistiske holdninger som BUPL sagde du, men derfor er det vigtigt, at når de kommer, skal du altså kommenterer på dem med det samme. Det har vi brug for, men jeg trækker mit forslag.

Slut 0 32 38

Dirigent: Ja tak – så er det formanden og derefter Mogens Clausen.

Formand Anders Bondo – 0 32 46

Det er lige en direkte kommentar til Lene – fordi jeg tror det er lidt vigtigt at prøve at understrege, at vi har ikke lagt fingre imellem i forhold til BUPL i f t denne dagsorden. Hvis man tror, at det er sådan ’klappe-hinanden-på-skuldrene’-møder, når vi holder fælles forretningsudvalgsmøder, så er det ikke sådan, og jeg vil fortsat konsekvent fortælle BUPL, når de opfører sig på en måde som er uacceptabelt i forhold til den gensidige faglige respekt, som jeg mener, vi skal bygge et samarbejde på. Til gengæld vil jeg ikke love, at der hver eneste gang der kommer en skævert fra BUPL i pressen vil også gå i pressen, fordi det også var det, jeg sagde i går ’Vi skal passe på, at vi ikke kommer til bare at fremstå som nogle, der ikke vil pædagogerne’.

Jeg kan fortælle jer, at jeg her til morgen blev ringet op af en journalist, fordi man havde været inde på Folkekolen.dk, hvor – jeg kan ikke huske, hvad overskriften er, men det er sådan noget i retning af ’nu skal pædagogerne bekæmpes’ eller sådan noget. Det er ikke en overskrift fra nogle af vores resolutioner, men en journalistisk udlægning af den debat, vi havde i går og nu fik jeg skudt den lidt til hjørne med, at ’nu skulle vi først behandle punkterne og nu vender vi lige tilbage efter

63

frokostpausen’, så jeg er helt med på det du siger, at selvfølgelig skal vi være skarpe i og afvise, når de er populistiske og der skal vi netop også hele tiden være saglige i vores argumentation i f t deres populisme. Så hvis det er det, vi har en fælles forståelse for, så vil jeg bestemt også gerne give tilsagn omkring det.

Slut 0 34 39

Dirigent: Tak for det – Så er det Mogens Clausen fra Djurs

Mogens Clausen – 0 34 43

Jeg synes det er så s … tydeligt at vi har brug for en strategi i forhold til den måde, man omtaler og vurderer folkeskolen på, men det hører jeg, at hovedstyrelsen ikke synes om. Der er ingen grund til at tage skeen over i en anden hånd og så prøve at være lidt proaktive. Vi har behov for en anden strategi, som ikke bare er suk, klage og jammer over at vi bliver kontrolleret af staten. Da jeg hjemme i min kreds forlagde dette forslag om åbenhed i folkeskolen for TR så vil jeg tro at ¼ sagde ’sådan har vi det allerede, forældrene kommer på vores skole, når de har lyst til det’. Og på de skoler har de selvfølgelig lavet aftaler om, hvordan det her skal foregå i dagligdagen. Jeg synes ikke det skal være nogen hindring for det her forslags gennemførelse, at man ikke har fantasi til at forestille sig at man på en skole kan aftale retningslinjer for, hvordan det her skal køre.

Det siger sig selv – vi har jo både MEDudvalg og kollegiale råd af enhver art, der kan aftale den slags ting. De andre ¾ tænkte måske sit – nogle kunne måske huske noget med Stigs mor eller far, andre sagde vistnok ’så bliver det ligesom på en friskole’ og så sagde jeg ’jamen det er da udmærket for friskoler er sådan set en populær ting og en god ting, som folk elsker at sende deres børn hen i og det er bl.a. et rart sted, fordi man altid er velkommen som forældre henne på sine børns friskole.

Den der opgave med Stigs mor eller far – der var fordrukken og truede, hvilket Stig jo kommenterer, den har vi jo altid haft i skolen, det forandrer sig slet ikke med det her. I har sikkert alle sammen været udsat for, at der kommer nogle forældre vi godt kunne have undværet i den time, hvor de mødte op og så utilpasse ud.

Det er så vigtigt, at vores forældre i skolen – hvis de ellers kan have tillid til den fortsat, så kan de komme ind og se, at skolen ikke er en fabrik. Man tror det efterhånden, når man læser om den. Når man hører Rasmus Jarlov i går og ham der Steffen fra Venstre, så er man sikker på, at det er en fabrik, de bare afleverer produkterne i hovedet på børnene. Forældrene skal ind og se den omsorg, vi viser, den humor, den trivsel vi prøver at skabe i klasserne. Omhyggeligheden i vores bestræbelser på at gøre disse børn til glade, sunde og velfungerende samfundsborgere. Det kan man ikke se gennem det de test system og derfor er de nødt til at komme ind.

Jeg bliver nødt til at fortælle en dårlig vittighed – nej, det er ingen vittighed. Det er Storm P., der har en tegning af tre mænd der står ved siden af hinanden – den ene er meget høj, han er 2 m 12 og 1 m 20 cm over skuldrene, så er der en medium mand i midten, som mig og så en meget lille mand – de har alle tre uniform på og kasket og på den meget høje mands kasket, sidder der et blikskilt og så står der ’overkontrol’, på mediummandens blikskilt står der ’kontrol’ – hvad står der på den sidste lille mands kaskets blikskilt: der står Trold.

64

Denne kontrol og statsstyring af folkeskolen, den kan de jamre over eller vi kan grine af som vi nu forsøger med det her for ikke at blive totalt truaumatiseret af overgrebene på os og på børnene. Vi kan også slå på vores åbenhed. Vi bliver ikke hverken usårlige endsige stærkere af at gå og gemme os eller ingen behov for det. Så jeg fastholder mit forslag indtil videre.

Stop 0 38 53

Dirigent: Tak for dette – så er det Kira Vinberg

Kira Vinberg – 0 39 00

Både LL og lærerstuderende – rimelig heldigt – jeg står her for at sige tak for at I har imødekommet vort forslag. Det er vi rigtig glade for. Det vigtigste for os det er at vi står sammen om at lave politik på dette område, da vi ser det, som jeg sagde i går, yderst kritisabelt og rigtig vigtigt. Så tak skal I have og jeg trækker forslag nr. 3.

Slut 0 39 36

Dirigent: Henriette Eriksen

Henriette Eriksen – 0 39 37

Jeg opfordrer til – det er en kort kommentar bare et indspark – at når vi snakker ekstern kommunikation omkring vort samarbejde med BUPL, så synes jeg også, at vi skal være opmærksomme på, at vi indadtil arbejder for, at skolelederne naturligvis ikke ansætter SFO-ledere som afdelingsledere i indskolingen eller på andre måder devaluerer vort arbejde.

Slut 0 40 20

Dirigent: Tak for det, så er det Niels Chr. Sauer

Niels Chr. Sauer – 0 40 28

Det er til Mogens Clausens forslag.

Vi er jo enige om alle sammen at vi går ind for en åben folkeskole og vi vil gerne signalerer et vist overskud mod denne front og vi har nogle kommunikationsproblemer, som er til at tage og føle på. Og et aaf de steder, hvor det kommer tydeligst til udtryk, det er i går, når Rasmus Jarlov, som man kan mene om, hvad man vil, siger: ’Hvad er I bange for’?

Det er det, vi render ind i hele tiden, denne reaktion når vi forsvarer os selv – ruller os sammen, stritter som et pindsvin, selv om vi sir vi vil det modsatte – så møder vi den her ’Hvad er I bange for’.

Vi ved godt, at vi ikke er bange for noget – måske er vi alligevel lidt bange for Stigs mor? Det synes jeg er lidt sølle og derfor synes jeg vi skal tage Mogens forslag og signalerer en højere grad af åbenhed og mod til at tage forældrene ind i skolen for vi er ikke bange for dem.

65

Slut 0 41 58

Dirigent: Ja tak – jeg skal lige inden formanden får ordet gøre opmærksom på, at der i forslag nr. 14 fra Annemette Jensen er kommet et forslag, som I lige får dikteret. Det er det, der handler om kommunikation og afsætte arbejdskraft til den.

I andet afsnit, der starter med Danmarks Lærerforening, så står der ’skal sikre den nødvendige, centrale arbejdskraft’. Der er ændringsforslaget fra Annemette, at der skal stå ’Danmarks Lærerforening skal ved en forstærket indsats sætte en markant fokus på’.

Og så får formanden ordet.

Formanden Anders Bondo – 0 43 02

Ja, nu skal jeg lige have styr på papirerne – jeg forstår det sådan, at vi er enige omkring 03 – at vi bruger den formulering som HS har truffet, så den behøver je ikke at kommentere mere på.

Mogens, åbenhed i folkeskolen det er vi fuldstændig enig om – det var også derfor jeg henviste til side 81 i den skriftlige beretning, at det vedtog vi sådan set også tidligere. Jeg tror vi er dybt naive hvis vi tror at Rasmus Jarlov ikke vil sige nøjagtigt det samme, næste gang vi møder ham. Uagtet om vi vedtager den her eller ej. Det her er altså en anden dagsorden, men jeg er enig i, at i stedet for at gå i hulepindsvinestilling, så skal vi selvfølgelig ud og signalerer ’jamen vi er da parate – vi står gerne ved det, vi laver i skolen – det synes jeg faktisk også vi gør hele tiden, igen og igen. Det eneste der er forskellen er, om det her er en rigtige måde at sende signalet på. Om det her kan komme til at skabe nogle problemer? Jeg var sgu ikke bange for Stigs mor, men hun gjorde det bare ikke nemmere at lave god undervisning, skulle jeg hilse og sige. Og det er jo det, vi hele tiden argumentere for. Vi skal skabe de bedst mulige rammer for at læreren kan lave den gode undervisning. Og det var bestemt ikke tilfældet – så Mogens vi er ikke uenige i intentionerne om, at vi skal sende et signal om, at vi står gerne ved det vi laver i skolen, men jeg synes stadigvæk at dit forslag kan sende nogle signaler som kan blive brugt på en uheldig måde i f t nogle konkrete situationer og derfor vil jeg stadigvæk opfordre dig til at trække den ellers vil jeg opfordre til at vi stemmer den ned.

I forhold til forslag nr. 14 – vi plejer, hvis vi giver et tilsagn til det, der står i et forslag, så er det godt nok, men derfor har jeg selvfølgelig ikke noget imod at vi vedtager det. Jeg vil dog sige, at den første linje mener jeg ikke har noget som helst med det her forslag at gøre. Altså er det en eller anden udtalelse – ikke en vedtagelse. Så hvis vi kan blive enige om at vi sletter første linje og vi så selvfølgelig med Annemettes ændring har en fælles forståelse for, at den indsats vi laver er en fælles indsats lokalt og centralt, fordi vi kan lave alle de materialer, vi vil, centralt. Hvis de ikke bliver løftet og brugt lokalt, så er det inderligt ligegyldigt. Jeg vil også godt referere lidt fra debatten i hovedstyrelsen, hvor vi synes det er vigtigt, at lærerne er klædt på til at kunne tage debatten med forældrene, men vi mener i virkeligheden ikke at det er forældrene generelt, der er målgruppen, det var derfor jeg nævnte skolebestyrelsen, og jeg nævnte politikerne, som dem der er den direkte målgruppe, men det er klart, at i og med vi klæder lærerne bedre på til at have argumentationen, have orderne, der skal bruges, så kan vi også bedre gå ind i dialogen med forældrene.

Men hvis vi kan have den fælles forståelse, at dette er et fælles projekt mellem lokal og central ledelse, og vi sletter den første linje, så vil vi i hovedstyrelsen anbefale dette forslag.

66

Undskyld, jeg glemte at kommentere på børnehaveklasselederne – jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt det var Dorthe eller mig, men jeg vil bare sige – jeg tror jeg nævnte børnehaveklasselederne 7 eller 8 gange i min beretning i går, mens der var valgmøde var jeg henholdsvis i Tv og radioavisen og jeg nævnte begge gange børnehaveklasselederne. Vi er helt opmærksomme på, at børnehaveklasseledernes faglighed også er vigtig og jeg vil altså meget bede om, at vi får at have klarhed i vores signaler ikke skriver børnehaveklasselederne ind i denne her resolution. Det er ikke et udtryk for, at vi ikke som organisation er enig i, at børnehaveklasseledernes faglighed også er afgørende, men vi står altså i en diskussion i f t andre faggrupper og lærerne – det er der, kampen er i øjeblikket og derfor vil jeg meget bede Fraktion 2 om at trække det ændringsforslag og ellers, selv om jeg ikke synes det er behageligt, så vil jeg bede om, at vi stemmer det ned.

Så vil jeg godt lige – fordi hvis det er sidste gang jeg står her under dette punkt, sige, at vi har haft megen fokus på pædagogernes og andre faggruppers angreb i f t vores professionalisme. Det er også fint nok, men jeg håber, at vi i det arbejde, vi går i gang med har lige så megen fokus på de andre ting, der underminerer vores professionalisme. Her tænker jeg på skolerådets vanvittige anbefalinger – altså efter min mening er det en total underminering af vores professionalisme. Hele ideen om, at vi skal have kanon i flere og flere fag altså man sidder inde på Christiansborg og bestemmer, hvad lærerne skal undervise i, det er direkte angreb på vores professionalisme, så det er hele den brede udfordring vi har, som vi skal være opmærksomme på og som vi skal kunne gå i offensiven i forhold til.

Slut 0 49 04

Dirigenten: Tak for det – så er det Annemette K Jensen fra Odense

Annemette K Jensen – 0 49 09

I forhold til det der med, at det skal være en fælles indsats, jamen selvfølgelig er det det skal alt jo være i en fælles fagforening – jeg er bare bange for, at vi lever i en tid, hvor markedsføring fylder vildt meget. Alle har spindoktorer og bruger masser af penge på at fortælle om det budskab, de vil ud med og derfor så tror jeg, at der er brug for en forstærket central indsats, så vi simpelthen har folk, der er klare til at markere hele tiden, hvad er det faktisk for en forskning, der fortæller om, hvad det er, der gør en god skole bedre.

Nu skal vi jo ikke i dag – det har vi jo hverken forberedt nok til og det er jo heller ikke det, der har været tanken, bestemme, hvordan vi skal gøre det her, men jeg håber da, at vi får en dialog efterfølgende her, hvad det så er, vi skal gøre for at få forskningen bredt ud. Og jeg synes jo heller ikke vi skal stå og sige ’øv bøv’ hver gang BUPL har sagt et eller andet. Næh vi er dem, der skal komme ud og sige, hvad vi kan, så det er BUPL der i virkeligheden har problemer med at komme igennem med deres, hvad man nu vil vælge at kalde deres markedsføring.

Så i forhold til det der med skolens ansatte ’er alle lige værdige, men ikke lige vigtige’ – jeg synes det er flot, selvfølgelig vi er stolte over at skolen det er vores, det er der, hvor vi er de vigtigste, jeg siger jo ikke, at de andre ikke er vigtige. Det er klart, det er vigtigt, at det bliver gjort rent, at sundhedsplejersken kommer osv., så der er ikke nogen, der ikke er vigtige, men vi er da de vigtigste. Det synes jeg overhovedet ikke vi skal være i tvivl om og jeg synes vi skal turde rejse os

67

op og sige det hvor som helst – det er da ikke en underkendelse af andre faggrupper. Vi er da de vigtigste i skolen, hvis ikke vi mener det, så tror jeg vi skal lave lidt refleksiv tænkning på det.

Men jeg kan så være enig i, at det er måske ikke noget, der hører hjemme i en kongresvedtagelse, det minder jo om resolutioner og jeg vil ikke stille et resolutionsforslag bare med den linje, selvom det kunne være fristende, for jeg synes det faktisk – så hvis det er det, der skal kunne få os til at nå sammen. Men Anders jeg håber virkelig vi får en dialog om, hvad vi kan gøre hver især – så vi får sat lærerne på dagsordenen igen, så jeg trækker den første linje.

Slut 0 51 26

Dirigent: Tak for det – så er det Mogens Clausen fra Djurs

Mogens Clausen – 0 51 30

Ja, jeg har så bladet i beretningen og kongresresolutionen for 2010 som ganske givet også handler om åbenhed, men det som jeg jo egentlig synes, den handler om – den handler om forældrearbejde betragtes som ’hvordan går det med mit barns resultater’?

Og det er jo sådan set slet ikke det, det her handler om. Det handler om at komme ind og fornemme skolens dagligdag – det er jo her børnene lever den væsentligste del af deres liv – der hvor de er kvikkest hver morgen. Skolen er et fantastisk farverigt sted – det er det forældrene skal ind og opleve. De skal ikke ind og have at vide, at din unge er nu på det og det niveau og nu har vi sat et mål om at han næste år skal lære at spise sin madpakke. Det er ikke det, der er åbenhed.

Og derfor vil jeg prøve at fastholde mit forslag og så kunne man jo skrive det lidt om, hvis man ikke synes om det. Hvis I nu kikker på det, så kunne man gøre det, at man i anden sidste pind kom til at stå ’DLF opfordrer alle skoler til at inviterer forældre til ved selvsyn f eks på åbent hus dag at danne sig et reelt indtryk af skolens liv og arbejde’. Så kunne man fordi man synes det ser uhyggeligt ud med regelmæssige, så kunne man strege det ud – så kan man sige ’åh gud så er det kun en gang om året’ – eller hvad man nu laver af aftaler på den enkelte skole. Det kunne bløde det lidt op. Det skal være mit forslag, jeg har nu lavet det om – fik i det med ’DFL vil opfordre alle skoler til at invitere forældre til, ved selvsyn, f.eks. på åbent hus dag at danne sig et reelt indtryk af skolens liv og arbejde. Gennem besøg i skolen vil forældrene sammen med lærerne kunne etablere’ osv.

Slut 0 53 30

Dirigent: Mogens, kan du ikke være rar og aflevere det til os skriftligt? Så må du lige skrive, så vi kan læse det.

Tine Jensen.

Tine Jensen – 0 53 43

Jeg synes sådan set heller ikke det er sjovt at vi skal op og profilere os specielt her fra talerstolen for at blive husket som børnehaveklasseledere, fordi vi fornemmer også, at vi er med, når der bliver sagt ’lærere’. Der, hvor vi har vores bekymring er ude i verden – ude i landet – hvordan det bliver

68

opfattet. Vi trækker vores forslag og håber, når vi kommer op lidt senere, at vi får kongressen og hovedstyrelsens støtte – lidt mere.

Slut 0 54 26

Dirigent: Tak for det – jeg skal høre om der er flere, der ønsker ordet – for ellers vil vi gå til afstemningen – formanden?

Formand Anders Bondo – 0 54 42

Tak for forsøget Mogens! Jeg synes stadigvæk ikke, vi skal vedtage det. Vi skal altså ikke til at begynde og gå ud og opfordrer skolerne til at gøre noget. Helt ærligt, det tror jeg nok skolerne selv kan finde ud af. Så jeg synes i virkeligheden – vi falder lidt i en grøft som vi skælder andre ud over at bevæge sig i.

Annemette, vi er fuldstændig enige om, at det vigtigste i skolen er undervisningen og det er læreren, der varetager undervisningen. Det står i resolutionen D2, så der har vi bestemt heller ingen uenighed.

Slut 0 55 29

Dirigent: Så skal jeg for en sikkerheds skyld spørge om der er flere, der ønsker ordet? Ellers skrider vi til afstemninger. Ikke flere talere – vi starter med at tage stilling til resolutionsforslag D2 som nu ligger i sin oprindelige form efter det har været debatteret frem og tilbage. Vi er klare til afstemning, tag stemmeboksene frem – så kan der stemmes nu.Vi stemmer om resolutionsforslag D2.

Hvis I stemmer for resolutionsforslag D2, så trykker i 1, imod 2, hverken eller tryk 3.

Afstemningen er slut – forslaget er vedtaget.

Så går vi videre til forslag nr. 10 – som er forslaget fra Mogens Clausen om åbenhed i folkestolen med den tilføjelse og jeg tillader mig at læse den op igen – i sidste afsnit: ’DLF opfordrer alle skoler til at invitere’ og så fortsætter det, som det står ’forældre til ved selvsyn, fx på åbent hus dage, danne sig et reelt indtryk af skolens liv og arbejde’. Og så streges ordet regelmæssige i anden linje.

Er der nogen, der er i tvivl om, hvad forslaget gå ud på? Ikke indholdet, men hvad der står?

Indholdet kan jeg desværre ikke svare på – jeg kan fortælle jer, hvad det er, der skal stå.

Er der nogen, der er i tvivl om, hvad der skal stå?

Det er der ikke – så stemmer vi om forslag 10 og I må stemme nu: 1 = for, 2=imod og 3=hverken/eller.

Afstemningen er slut – forslaget er forkastet og jeg skal lige af hensyn til referatet og bånd sige, at der var 256 der stemte imod, 13 stemte for.

69

Så går vi videre til forslag 14 fra Annemette Jensen fra kreds 82. Her vil vi også lige starte med lidt tekstøvelser. Hvis i sidder med forslaget foran jer, så er forslaget at den første linje udgå. Altså ’Skolens ansatte er alle lige værdige, men ikke lige vigtige’ er udgået.

Så lyder 3 afsnit som følger:

Danmarks Lærerforening skal, ved en forstærket indsats – og så udgår ’sikre sig den nødvendige centrale arbejdskraft til at’ – sætte markant fokus på osv.’ Det er indholdet af forslag 14 som det ligger nu. Ingen tvivl om teksten? Så går vi til afstemning – der må stemmes nu.

Afstemningen er slut – forslaget er vedtaget med 273 stemmer for, 10 imod og 14 undlod at stemme. Kongresvedtagelsesforslaget er vedtaget.

Tilbage er der forslaget til vedtagelse nr. 19, som var hovedstyrelsens ændringsforslag til det oprindelige forslag nr. 03 fra de lærerstuderende.

Her er der ingen ændringer i f t det I har fået udleveret. Vi er klar til at stemme og jeg vil bede jer om at stemme nu.

Afstemningen er slut – og måske kommer der også et resultat? Vedtaget med 292 for, 2 imod og 5, der undlod at stemme.

Dermed er vi færdige med dagsordenens punkt 4 for nuværende.

Afstemningen om selve indholdet af afsnittet vil vi jo komme tilbage til, når vi kommer til punkt 3, som er formandens beretning, som jo også har et afsnit om kampen om folkeskolen.

Vi går videre til dagsordenens punkt 5, som er arbejdet med arbejdstidsaftalen og jeg giver ordet til formanden.

Slut 1 02 44

Formand Anders Bond – 1 02 44

Og jeg vil gerne starte med at gentage min tak fra beretningen for den indsats, der har været lavet i forhold til arbejdstidsaftalen både implementeringen, men ikke mindst det efterfølgende arbejde. Det er ikke så meget for at give jer takken en gang til, men det er for at understrege, at der er rigtig mange tillidsrepræsentanter, der har haft en rigtig stor opgave i den her situation og de skal have tusind tak for det.

Som vi alle sammen ved, så er der faktisk generelt en positiv evaluering af arbejdstidsaftalen. Det er klart, at når man indfører en så markant anden måde at tænke lærernes arbejdstidsaftale på, så er der nogle udfordringer i en implementeringsfase, dem har vi også haft. Men de evalueringer, der er foretaget – også de, der er foretaget sammen med KL viser faktisk lærere, ledere, forvaltninger, kommuner – helt generelt er særdeles positivt stemt overfor den nye arbejdstidsaftale, overfor de principper, som arbejdstidsaftalen bygger på. KL har faktisk også været ude – deres toppolitikere har været ude og rose aftalen og rose den betydning, aftalen har for undervisningen. Aftalen er

70

implementeret i 85% af kommunerne eller tilsvarende KTO-aftaler og det må siges at være en rigtig flot succes.

Og så kunne man jo mene, at så var den hellige gral velforvaret, men som vi alle i dette lokale er klare over, er det ikke tilfældet i en hel del kommuner. Og årsagen er ’økonomiske besparelser’. Det var altså en helt grotesk oplevelse på KLs skolerigsdag, hvor folkeskolens indhold og udvikling er til debat, er det pludselig mennesker uden forstand på skoler, der toner frem, men derimod økonomichefen. En venlig og behagelig fyr, men han har absolut ingen forstand på den danske folkeskole. Han har forstand på at lave sammenligninger og statistikker, og det var så det KL pludseligt præsenterede for os alle sammen. Og det er derfor vi må konstatere, at regnedrengene i KL og i kommunerne har taget over.

Jeg ved, at mange kredse i deres forhandlinger og drøftelse har været inde også i en grundig indholdsmæssig diskussion om, hvorfor skal vi indføre den nye aftale? Hvad er det for et ledelsessyn? Hvad er det for en lærerrolle vi gerne vil støtte med den aftale?

Vi har fået mange tilbagemeldinger på, at lige præcis forhandlingerne om arbejdstidsaftalen i virkeligheden gav et nyt afsæt til en god dialog med kommunen, men det var dengang vi kunne diskutere med udgangspunkt i, hvad det er vi vil med skolen, hvad det er vi vil med undervisningen, hvordan vi styrker kvaliteten i undervisningen.

Min konklusion er, at A08 er værd at kæmpe for – vi har de positive tilbagemeldinger, som det ene helt afgørende parameter og det andet afgørende parameter er i virkeligheden at diskutere, hvad er alternativet? Hvis vi ikke har et meget klart og godt alternativ til A08 så mener jeg vi skal primært koncentrere vores kræfter på denne kongres om at diskutere, hvordan kan vi i fællesskab, som organisation, og her er det også både lokalt og centralt, lægge nogle strategier, gøre nogle indsatser, der gør, at vi står stærkest muligt i f t de udfordringer vi møder på det her. Og derfor er det også vigtigt at understrege, at arbejdet er i fuld gang og det bestemt ikke stopper her med kongressen. Der er to spor, som jeg synes vi skal forfølge, to spor, jeg synes vi skal drøfte og diskutere. Det ene er det indholdsmæssige spor, men det andet er altså regnedrengenes spor. Vi bliver nødt til at forholde os til begge de parter, vi møder ude i kommunen.

Hvis vi starter med det indholdsmæssige, altså aftalens betydning for undervisningens kvalitet, ja så er der jo en meget direkte tråd til det punkt vi netop har været inde på, nemlig hele diskussionen omkring lærerprofessionen og undervisningsopgaven. Hvad er der for nogen opgaver, der skal til for at vi som lærer har de bedste forudsætninger for at lykkes med vores opgave? Det var det, der var hele udgangspunktet i de forhandlinger, vi førte med KL. Nu har vi sagt det mange gange, men vi har altså forskningen med os – en styrkelse af lærernes autonomi og dermed af lærerens ansvar for undervisningen. Det er en helt afgørende faktor, når vi snakker om kvalitet i undervisningen. Det er ikke kun lærerollen vi skal fokusere på, det er også ledelsesrollen. Vi brugte rigtig megen tid sammen med KL – jeg har fortalt om det før under forhandlingerne på at sidde og drøfte helt konkrete situationer: Hvad er det, vi kan forvente af ledelsen i den og den situation? Det var en fantastisk spændende øvelse og det lykkedes os faktisk at få KLs politiske ansvarlige forhandlere til at sige ’jamen det er en ny ledelsesrolle, vi skal have. Vi skal ikke have en leder, der bruger al sin tid på at lave administration og optælling og lægge skemaer. Vi har brug for en skoleleder som fuldstændig i tråd med det, der står i Clearing Houses anbefalinger leder undervisningen, har fokus på kvalitet i undervisningen. Og det er selvfølgelig argumenter, vi stadig skal fremføre. Og jeg tror vi skal vurdere, hvordan vi kan sikre, at vi igen får et politisk ansvar for arbejdstidsaftalen.

71

Jeg har sagt det før – vi var aldrig nået i hus med en A08 aftale, hvis vi bare havde forhandlet med embedsmændene i KL – aldrig. Forudsætningen var, at vi først havde Kjeld Hansen, Alexander Aagaard, Mads Lebech på banen og de var med til at gå ind og tage et ansvar og den lære tror jeg vi skal bruge også ude lokalt. Hvordan kan vi sikre en platform, så vi kan få mulighed for at diskutere kvaliteten i undervisningen og arbejdstidsaftalens betydning for det med de politikere, der sidder med ansvaret. Jeg ved godt, at opgaven ikke er nem, jeg ved godt, at rigtig mange steder, der ønsker politikerne at det må embedsmændene tage sig af og så forholder de sig til det embedsmændene kommer med. Men jeg tror altså det er et rigtig vigtigt fokusområde, hvis vi vil prøve at ændre situationen i nogle kommuner. Vi skal selvfølgelig også bruge, jeg havde nær sagt skræmmebillederne Randers og Ballerup osv., i forhold til at sige ’er det det, man ønsker? Er det den form for skole, den form for ledelse, man ønsker’?

Da vi holdt de kongresforberedende møder så var der en kredsformand, der kunne sige ’jamen, de var sådan set sluppet helskindet gennem forhandlingerne, bl.a. fordi en i forvaltningen havde sagt at ’vi skal i hvert fald ikke have Ballerup-tilstande’ – altså hvad er alternativet til A08? Det må vi også prøve at få politikerne til at forholde sig til.

Fra DLFs side vil vi også centralt forsøge at følge begge spor. Vi er selvfølgelig i fuld gang med at kritisere kritisere primitiv benchmark osv., men samtidig så vil vi fastholde fokus på at få politikerne til at forstå, hvad var det for en aftale, vi indgik? Hvorfor var det, at vi aftalte det, vi gjorde?

Vi har bl.a. en konference i støbeskeen, hvor vi vil prøve igen nogle, der har forstand på ledelse til at fortælle konferencedeltagerne, som gerne skal være både politikere og embedsmænd i KL, om gevinsten – fordelen ved – at vi har en pædagogisk kvalificeret ledelse, som kan tage aktivt del i f t kvaliteten i lærernes undervisning. Vi vil prøve at få Helle Hejn – hun har allerede givet tilsagn – om at komme og være oplægsholder, fordi så får vi et andet fælles udgangspunkt, når vi skal diskutere arbejdstid i stedet for kun tal.

Vi skal selvfølgelig vurdere, hvordan kan vi lokke politikerne til at deltage i sådant et arrangement? Det er heller ikke lige nemt, men på samme måde tror jeg faktisk, at det er værd at lave en indsats ude lokalt i forhold til politikerne. Jeg bed jo mærke i, at når I havde indgået en arbejdstidsaftale ude i kommunerne, blev den oftest fulgt op med en pressemeddelelse, hvor borgmesteren kunne fortælle, at nu havde vi indgået en aftale, som sikrede udviklingen af folkeskolen osv. Jeg tror det betyder rigtig eget, at politikerne kan forstå, at de er en del af en succes og de har et ansvar for, at den succes kan fortsætte.

Vi skal fortælle politikerne, at større kvalitet i undervisningen er i sig selv en vigtig form for effektivisering – altså regnedrengene har kun fokus på antallet af undervisningstimer – hvor stor en procentdel af lærernes arbejdstid, der går på undervisning osv. Vi må ud og prøve at fortælle, at fire timer med en begejstret lærer er langt vigtigere end seks timer med den lærer, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at lave en kvalificeret undervisning.

Men vi skal som sagt også kunne matche regnedrengene – de laver benchmarking med et udgangspunkt der hedder laveste fællesnævner – her tror jeg altså også, at vi må i offensiven. Vi må også ud og prøve at dokumentere, hvad er det for nogle ændringer, der sker i f t undervisningen i de enkelte kommuner. Hvad er der sket med klassestørrelsen? Med elevsammensætningen? Med

72

kravene om information til hjemmene? Der er faktisk rigtig mange ting, tror jeg, i mange kommuner, som taler i den modsatte retning af en lavere faktor i et højere maksimalt timeantal.

Lad os bringe de tal på banen, så vi også er parat til at møde regnedrengene.

Den måde I har tacklet forhandlingerne på ude i kommunerne har selvfølgelig været afhængigt af, hvilket udgangspunkt, der har været i jeres kommune. Nogle steder har man valgt og kikke på indholdet i undervisningsopgaven, pille ting ud af undervisningsopgaven og på den måde også acceptere en lavere faktor. Vi ved alle sammen, at det ikke er i overensstemmelse med den overordnede målsætning for A08, men der er altså også flere steder, hvor man allerede har aftalt, at når muligheden byder sig, så skal man forsøge at få de opgaver ind i aftalen igen.

Jeg tror det er helt nødvendigt, at de ude i kredsene har nogle instrumenter i forhandlingssituationen, og derfor tror jeg heller ikke, at vi herfra kan formulere nogle meget håndfaste spilleregler. Når det er sagt, så skal vi jo selvfølgelig være rigtig opmærksomme på, at en aftale i den ene kommune får en påvirkning af forhandlingerne i en anden kommune. Vi har altså her et helt åbenlyst dilemma. Og dilemmaer er der ikke nogen nemme løsninger på. Og det tror jeg vi bliver nødt til at erkende og så må vi prøve at drøfte, hvordan vi mest kvalificeret kan agere i de dilemmaer, som vi befinder os i. Jeg mener ikke, at man skal indgå en aftale for enhver pris, det har vi set i Ballerup, i Vordingborg. Vi bliver nødt til på et tidspunkt at sige ’hvis den helt grundlæggende forudsætning der er for aftalen, nemlig at der er den nødvendige tid til at kunne løse undervisningsopgaven kvalificeret, hvis den grundlæggende forudsætning ikke er tilstede, så er forudsætningen for at indgå en aftale IKKE til stede. Det tror jeg vi alle kan være enige om. Samtidig står vi i det dilemma, at hvis A08 ikke længere er grundstenen, udgangspunktet for vores arbejdstidsforhold i folkeskolen, hvad kommer så i stedet for? Jeg har som sagt meget svært ved at se et attraktivt alternativ til A08 – alternativet til A08 har jeg lidt en fornemmelse af i f t de forhandlinger som GL (gymnasielærerne) har været igennem over i Personalestyrelsen. Der er en dagsorden og det er fuld ledelsesret til lederen på 37 timer om ugen og eventuelle aftaler skal laves mellem lederen og den eventuelle lærer. De kører frem igen og igen og igen og jeg tror, at hvis vi ikke har A08 som fundament, er det den dagsorden vi vil blive mødt af, og så bliver vi udfordret mindst lige så meget, som GL er i dag. Så også her har vi et åbenlyst dilemma. Selvfølgelig vil vi ikke acceptere en aftale på vilkår, der ikke lever op til forudsætningerne i den aftale, vi har lavet. På den anden side er alternativet ganske skræmmende. Her findes heller ikke nogen nemme løsninger. Vi bliver nødt til at tage en åben drøftelse af, hvordan tackler vi også det dilemma bedst muligt.

Vi skal prøve at sætte fokus, også i denne diskussion, på lærerprofessionen. Vi skal også i denne diskussion prøve og ansvarliggøre politikerne i forhold til kvaliteten i undervisningen. Og derfor er det overordnede budskab, som vi har prøvet at sende fra denne kongres ’at nu skal vi have etableret en hel anden samarbejdsrelation både centralt og lokalt – en del er svaret på den udfordring, vi står overfor.

Som sagt var jeg altså rigtig begejstret for tilsagnet fra en del af de politikere, der stod heroppe bagved i går om, at man er parat til at indgå i et samarbejde med os. Vi er selvfølgelig i fuld gang med at forberede, hvordan vi kan indgå i det samarbejde. Samtidig skal vi have fokus på, hvordan styrker vi kredsenes muligheder for at komme ind og blive den samarbejdspart, som kommunen har inde i forhold til alle drøftelser om folkeskolen? Det er noget af det vi også skal bruge dette punkt til – at drøfte hvordan vi styrker denne position.

73

Jeg ser frem til en rigtig spændende debat her på kongressen og jeg ser i høj grad også frem til det samarbejde vi skal have omkring dette projekt efterfølgende.

Slut 1 18 57

Dirigent: Så er det Gordon Ørhskov Madsen fra Hovedstyrelsen og I skal finde resolutionsforslag nr. E1 frem – det vil blive fremlagt under dette punkt og til jeres orientering tager vi 15 min. pause bagefter. Værsgod Gordon.

Gordon Ørhskov – 1 19 18

Jeg vil omtale E1 om lidt. Arbejdstidsaftalen er – og vil fortsat være – et omdrejningspunkt for at udvikle folkeskolen og for lærernes muligheder for at udfolde det professionelle ansvar. Det er vigtigt altid at have for øje, men jeg vil egentlig godt starte et lidt andet sted end lige selve arbejdstidsaftalen.

De kommunale budgetter er ikke for 2012 endeligt vedtaget i kommunerne, men meldingerne vi får, de er klare. De økonomiske udsigter er barske for den kommunale folkeskole. Massive besparelser er virkeligheden i rigtig mange kommuner – det ved i om nogen. Massive besparelser. I kommunernes budgetbemærkninger kan man også finde formuleringer som ’besparelser på lærernes arbejdstidsaftaler’ eller ’lærernes undervisningsandel skal forhøjes’.

Overfor står det man som kreds med en masse gode argumenter, men man mødes alene med kravene om nedskæring og snæver økonomitænkning. At søge at tale økonomi uden at inddrage konsekvenserne fra kvaliteten i undervisningen det er at sætte kikkerten for det blinde øje.

Uanset hvilken arbejdstidsaftale vi har, eller ville have haft, eller får, så vil den komme under stort pres i disse år, hvor økonomien er presset. Der er en kamp om ressourcerne i samfundet og ikke mindst i kommunerne. Kampen foregår på alle niveauer på den enkelte skole, i kommunerne og på centralt niveau. Derfor er det så en kerneudfordring for foreningen – ja for os alle sammen – at sikre dialogen og enheden mellem kredsene og foreningen centralt er en kæmpe udfordring.

Uanset folketingsvalgets udvalg så vil indholdet i vores kamp altid være at få investeringer til folkeskolen og investeringer i uddannelse. Også økonomiaftalen mellem regeringen og KL lægger op til økonomisk pres fra arbejdstidsaftalen. Et citat derfra ’kommunerne og staten arbejder løbende med at sikre mere undervisningstid inden for de gældende overenskomster, og kommunerne har igangsat en målrettet indsats, hvor implementeringen af den gældende overenskomst sammenlignes på tværs af kommuner og institutioner’.

Foreningen har protesteret mod denne urimelige indblandingen i overenskomstforholdene, men det er mange steder lykkedes at fastholde et godt samarbejde omkring arbejdstidsaftalen, selvom nedskæringerne presser på. Det er afgørende at holde fast i og udfolde begreber som lærernes professionelle ansvar for undervisningsopgaven, klar og tydelig ledelse, skolen som en attraktiv arbejdsplads, løbende dialog om undervisningen, prioritering af opgaverne for at nævne nogle af intentionerne i aftalen. Det er rigtige ambitioner, det er gode ambitioner vi har – det er aftalens force, det er også dens berettigelse. Men der står også i aftalen, at den skal være en god ramme om

74

skolens udvikling, der skal være tilstrækkelig tid til at løse opgaverne, der skal være fokus på lærernes trivsel og arbejdsmiljø. Det er væsentlige forudsætninger for kvalitet i undervisningen.

Og det er det fælles mål med aftalen – det må være det fælles mål med aftalen. For lærere, skoleledere og kommuner. Derfor er arbejdstidsaftalen ikke blot lærernes, den er ikke bare en ramme eller en teknisk måde at fordele lærernes tid på. Den er en fælles ramme om skolens udvikling. Generelt så har vi faktisk – det er ikke sikkert, at i tror det – vi har på mange områder et godt samarbejde med KL – også på overenskomstområdet. Der er en god dialog og der gennemføres samarbejdsprojekter om evalueringer af arbejdstidsaftalerne, men KL har samtidig lanceret det snart så forkætrede partnerskab for effektiv lærerarbejdstid. Her har KL-konsulenterne ensidigt sat fokus på økonomien og højeste undervisningsprocent er eneste succeskriterium. Ja partnerskabet kan ikke engang se en lærerarbejdstime udover laveste fællesnævner uden at omregne det til sparede lønkroner.

Enhver kreativ løsning og professionel forsvarlig effektivisering bliver straks opgjort i lærerlønkroner, der kan spares væk. Det giver kæmpestore udfordringer med aftalen – nogen steder også store problemer. Med et lokalt beregnet og aftalt ressourceniveau skal der kæmpes en kamp i hver enkelt kommune. Det var ikke det, vi ønskede fra starten, da overenskomsten blev indgået i 08, men det var det resultat, vi fik.

For nogle kommuner giver dette anledning til via benchmarking af lærernes undervisningsandel i den enkelte kommune at lægge pres på den lokale aftale ud fra devisen ’når andre kommuner kan gøre det billigere, kan vi også gøre det’. Men også her udelades forstyrrende ræsonnementer om kvalitet i undervisningen til fordel for indskrænkede betragtninger om laveste fællesnævner. Den billigste pris per elev. Det er nok ikke den billigste pris på lidt længere sigt, men lige nu og her.

Kvaliteten i undervisningen er langt mere interessant og bør være det fælles mål vi – netop er fælles om. Derfor er det kritisabelt, når regeringen, KL, politikere og kommuner definerer begrebet effektivitet ekstremet primitivt. Man sætter effektivitet = lærernes undervisningsandel. Alle ved, at det ikke bliver til kvalitet – aktiviteter, der ikke er organiserede og tilrettelagt efter didaktiske overvejelser og metodevalg og mål – det er ikke undervisning. Clearing House undersøgelse underbygger det. Undervisningen giver bedre resultater, når den er velforberedt og godt organiseret af lærere, der har styr på didaktikken. Så lærer eleverne mere.

Vi skal have fokus på kvaliteten i undervisningen og det er lige præcis det A08 giver den bedste ramme for. Det må vi forvente, at lærere, skoleledere og kommuner er fælles om at stræbe efter. Vi har brug for at styrke samarbejdet med skolelederne både lokalt og centralt – klare udmeldinger fra skoleledernes repræsentanter er helt afgørende. At vi i fællesskab vil aftalen og vi står på mål for dem. Netop fordi aftalen er den bedste ramme om skolens udvikling. Vi er i gang bl.a. gennem projektet ledelse, undervisning og læring sammen med skolelederforeningen – men jeg håber, at vi kan få sat endnu mere gang i samarbejdet med skolelederforeningen og skolelederne lokalt om at udvikle aftalen. Vi har en kæmpe fællesinteresse i at lykkes med arbejdstidsaftalen ellers så risikere vi igen at havne i rigid timetælleri. Det er en situation, man allerede er havnet i – sidste år i Vordingborg, i år i Ballerup og Randers og det skaffer hverken engagement hos lærere og ledere eller god undervisning.

Sidste år var det i Vordingborg – i år som sagt i Ballerup og Randers og jeg synes også vi skal benytte denne kongres til at sende en hilsen til især lærerne i Randers og i Ballerup. De er i en

75

meget svær situation lige nu og de har brug for at vi andre sender hilsner, men også viser vores opbakning til den kamp, de står midt i. Så skal vi give dem en hånd?

Den interne dialog er fundamentet for vores fælles strategi – derfor har vi fra foreningen centralt gennemført 3 runder regionale kredsmøder, hvor kredsene er blevet præsenteret for strategiske overvejelser og støtte til kredsenes eget strategiske arbejde med arbejdstidsaftalen. Dertil har vi haft møde med A05 kredsene, særlig med de kredse, som er ramt af KLs partnerskab. Vi har et forstærket fokus på de kredse, som er i en særlig vanskelig situation. Det skal vi have – det er ekstremt vigtigt, at hver enkelt kreds føler sig hjulpet af foreningen centralt og der håber jeg, at I giver lyd, hvis I har brug for mere end det I får. Det er i hvert fald et forstærket fokus vi har og et vi konstant vil have i tiden, der kommer.

Men der kan ikke benyttes samme løsninger i alle kommuner, men vi kan fra foreningen centralt medvirke til at skærpe argumenterne og strategien i den enkelte kreds – vi sparre med kredsen og vi stiller os til rådig både teknisk og politisk, men den lokale aftale er i sidste ende kredsens og kommunens aftale med hvad det giver af fordele, men sandelig også af ulemper. Men det er sådan det er. Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at afklare forventningerne mellem det centrale og lokale led, finde frem til, hvad vi har brug for af informationer og redskaber. For at styrke den interne dialog yderligere så vil vi fra HS side tage initiativ til at holde en form for konference – et møde, hvor vi får mulighed for at diskutere fremtidig strategi for arbejdstidsaftalen.

Jeg vil godt vende tilbage til KLs ageren i f t A08 og slutte af med at fremlægge HS forslag til kongresresolution E1. For en del år siden var der en børneudsendelse og i den var der et dyr, der hed forlæns&baglæns – det var et fantasidyr med to hoveder – et i hver ende. Nogle kan måske huske dyret? Dyret med hovedet i hver ende kunne aldrig blive enig med sig selv eller med den anden ende om, hvilken vej man skulle gå. Der opstod nærmest en grad af skizofreni – lidt som i KL. Vil KL gå forlæns, positivt fremad, udvikle arbejdstidsaftalen, udvikle skolen? Eller vil KL sidde med sine rigide og banale regnestykker over i hjørnet eller ude i kommunerne om lærernes arbejdstid uden hold i virkelighedens skolehverdag med det resultat, at skolen reduceres fra afgørende undervisningsinstitution til opbevaringsanstalt for stadig mere maskinel indlæring.

Hovedstyrelsens resolutionsforslag E1 handler om, at KL taler med to tunger, med forslaget forsøger vi at tale til KLs bedre halvdel – det er helt uhørt at KL spiller dette dobbeltspil og vi må forsøge at presse på for at det er forlæns, der har den største trækkraft på dyret. KL fremstår utroværdig, når man farer frem med sit partnerskab og opmuntrer kommunerne til at gå gale veje – altså baglæns. Det indebærer et stort ansvar for KL og kommunerne at drive folkeskolen i Danmark. KLs ageren i partnerskabet er uansvarligt og utroværdigt. Vi vil og skal fortsat lægge pres på KL for at få dem til at leve op til det ansvar de har. Den skalten og valten med folkeskolen som partnerskabet er udtryk for det skaber tvivl om, hvorvidt KL overhovedet er i stand til at påtage sit ansvaret for folkeskolen. Vi skal have KL med til at gå forlæns.

Slut 1 32 20

Dirigent: Gordon har på hovedstyrelsens vegne fremlagt resolutionsforslag El. Så holder vi pause i 15 min – vi starter kl. 10.45

Slut 1 32 41

76

Dirigenten: I må gerne finde jeres plads, så vi kan starte?

Så er klokken blevet 10.45 og vi skal i gang igen med debatten om arbejdstidsaftalen og de første talere er: Niels Kjeldsen og derefter Grethe Funch Petersen og Søren Aakjær.

Niels Kjeldsen starter, værsgo.

0.02.47 Niels Kjeldsen

Tak for det, vi er nu i gang med at skulle lægge en linje i arbejdstidsspørgsmålet og som et led i dette var det måske en meget god ide at se på, hvad KLs dagsorden er, og der er også - hvilket både Gordon og Anders har været inde på – hvem kender KLs dagsorden?

Gordon havde et meget godt billede med – dyret med de to hoveder. Jeg lyttede meget i går, da Jan Trøjborg fra KL var inde på det. Han stod ved A08, men han stod også ved KLs skræddere, som han kaldte dem. KLs konsulenter ude i kommunerne – KLs regnedrenge, som Anders kalder dem. Og spørgsmålet er, skal vi vurdere tingene ud fra, hvad KL siger eller ud fra hvad KL gør?

I Ballerup er KL en central del af skolehverdagen, også i detaljen, også ude på den enkelte skole. Vi har besøg af de dygtige skræddere fra KL, som Jan Trøjborg kaldte dem. De siger ikke så meget, men de syr og de broderer, så vi vurderer KL ud fra, hvad de gør.

Jeg skal ikke kunne sige, om det vi ser i Ballerup er udtryk for KLs færdige visioner på arbejdstidsområdet, jeg tror mere, der er tale om afprøvning af nogle forskellige elementer, der kunne indgå i noget færdigt. Og det har Ballerup Kommune så valgt at stille sine elever, sine lærer og sine skoleledere til rådighed for.

Det vi ser er f.eks. 26, 27, 28 og 29 lektioner. Vi ser rigtig mange eksempler på lange arbejdsdage og på noget man kunne kalde for en ’0 pause’ politik. Et eksempel: En lærer møder kl. 07.55, har sine elever nonstop og derefter direkte over til møder, møder, møder, der er hverken 10-, 12-, 14-pause eller nogen andre pauser frem til kl. 16.55. Så har man så fri og kan holde en pause, tage sig af sine børn og hvad det nu ellers handler om, bortset fra, at den her dag jeg taler om, der skal man møde igen på arbejde kl. 17! Og så er der lige 2 timers arbejde, så kan man være hjemme kl. 19 og se frem til, at næste dag på mødeplanen skal man møde kl. 04.55, fordi man skal stå for et eller andet arrangement på skolen.

Et andet eksempel: 5 lektioner, tilsyn med de små, teamsamtaler, skole-hjemsamtaler, pædagogisk rådsmøde og så slutter man dagen af med et møde i sit indskolingsårgangsteam, dvs. man møder kl. 08.00 og man har fri kl. 21.30.

Det er sådanne eksempler, som vi kan se i Ballerup – I kan se et mere i bagsmækken. Og hvis man så spørger skrædderne, hvordan de forholder sig til sådan noget, så forholder de sig kun til juraen – om den holder. Nu skal jeg så sige, at det er jo ikke hver dag i Ballerup, de er sådan for hver eneste lærer, men der er rigtig mange eksempler på det her, både på de lange dage og på 0 pauser i mødeplanen, fordi i pauserne kan man lægge tilsyn, teammøder osv. Osv. Både i 10- og i 12 pausen og hvis man har en 14-pause, så også der.

77

Prøv at forestille jer den ressource, der ligger her. Hvis en lærer har en skoledag, hvor der er 20-25 min. i 10 pausen og 45 min i 12-pausen, det kan blive til over 200 timer på et år. Det er jo en kanon ressource, hvis man kun har brug for at se, hvordan tingene er i et regneark. Så arbejdsdagen bliver tilrettelagt ud fra driftsøkonomi og ud fra jura og så kan man spørge, hvilke lærer, man får ud fra det og hvilken undervisning og hvilken skole? Et andet element er fagforeningens rolle. Fagforeningens position er under angreb, som vi ser det.

Det er helt klart, man ser ikke fagforeningen hverken som en samarbejdspart eller en aftalepart udover det, der er centralt aftalt. Man ser aftaler som et anliggende mellem leder og den enkelte lærer. Anders var inde på det tidligere i forhold til GL og det tema tror jeg vi skal passe meget på ikke at undervurdere – det er et rigtig vigtigt tema for os som fagforening. At forholde sig til den del af det.

Vi er også ude i at kommunikation mellem leder og lærer om overtimer, tillæg til mødeplanen og al den slags ting, ikke skal være skriftlig og det kan være rigtig svært at få noget at vide om, hvordan bliver de ting så registreret?

Sidste år var lærerne i Vordingborg forsøgskaniner – i år er det så Randers og Ballerup, og jeg spørger bare om vi er blevet tryggere af Jan Trøjborgs tale i går – altså, jeg blev det i hvert fald ikke.

Min vurdering er, at KL på landsplan lægger op til en mere fælles arbejdstidsmodel – jeg kalder det ikke arbejdstidsaftaler, men arbejdstidsmodel. Og ikke i samarbejde med DLF. Det kunne være en model, som Randers også var inde på, som man har set andre steder, med en mindre pulje eller akkords til forberedelse og så en stor lederstyret pulje og det er lederstyret, vi taler om, til alt det andet, også undervisning.

Jeg tror, at skrædderne ikke går så meget op i om denne kreation eller robe skal sidde uden på en A08 eller en A05 eller en KTO – bare den er heldækkende, så kan man alligevel ikke se, hvad der er nedenunder. Men uanset – vi skal være rigtig opmærksomme på, hvad KL gør.

Anders brugte tidligere udtrykket ’at man i hvert fald ikke skulle have Ballerup-tilstande’ – I skal ikke have misforstået hensynsbetændelse og holde jer tilbage med at bruge det udtryk, fordi I må meget gerne sige det, hvis det hjælper jer og det hjælper også os, fordi sådan er det.

Lærerne i Ballerup har nogen af de ringeste arbejdsvilkår i landet i øjeblikket og hverdagen er hård – lærerne er spændt ud mellem hensynet til eleverne, familien derhjemme, sine egen professionalitet og så helbredet. Vi håber meget, at de lokale politikere i Ballerup indser, at der skal noget andet til, fordi vores mål er selvfølgelig en forhandlingsløsning. Og der er jeg også enig med Anders, når han siger, det kan være svært at se sådan noget, hvis det er i forhold til embedsmænd. Det er politikerne, vi skal have fat i, ikke mindst, når det er KL der er inde over.

Jeg vil godt slutte af med at sige rigtig tusind tak for den opbakning vi har fået i dag, i går fra formanden, fra jer andre – lige fra de vandflasker I kan se på bordene (det er fra nogle af nabokredsene) til besøg på skolerne, støttebreve, hilsner – alt muligt. I har støttet os rigtig meget og det hjælper os også til at få budskabet ud. Det kan vi høre i Ballerup fx på forældrenes reaktioner, så tusind tak for støtten.

78

Slut 0:10:42

Dirigent: Så bliver det Grethe Funch Petersen

Grethe Funch Petersen – 0:11:01

Odsherred kommune har også fået besøg af to konsulenter fra KL – spørger man politikerne, så er de ikke medlemmer af et partnerskab, spørger man forvaltningen, så ved de kommunaldirektøren, direktøren for området samt to konsulenter fra KL er i færd med at undersøge lærernes arbejdstid. Og jo, pludselig dukkede der en rapport op – der har nedskrevet, hvad kredsen godt vidste i forvejen.

Der er forskel på skolerne – nogle skoler bruger på årsplan 4 timer til møder om pædagogisk udvikling, andre bruger 75 timer. Nogle skoler afsætter 100 timer til læsevejledning, andre 700 timer og på nogle skoler indgår man en akkord og lærerne vurderer selv, hvornår de er undervisere og hvornår de er vejledere – og på andre skoler er vejledertiden undervisning.

Konklusionen på det, der bedst kan betragtes som sammenligning af æbler og pærer er, at lærerne kan undervise mere, i det er der vel heller ikke noget nyt? Skoleleder, kreds og kommune har indgået en arbejdstidsaftale, som både ledere og lærere er glade for. Aftalen er indgået med henblik på gensidig tillid – nu rokker man bl.a. via KL med tilliden. Og set fra min stol er det i høj grad tilliden til ledernes dispositionsret. Det er den lederdisponerede tid, der kommer i fokus. Hvorfor må en skole, hvis den ellers overholder de udmeldte vejledende timetal og budgettet ikke bruge 75 timer pr lærer til udvikling? Hvorfor må en leder ikke bruge tid på ekstra indsats fra en læsevejleder eller hvorfor må en leder ikke satse på ekstra udvikling af biblioteket m.m.?

Når jeg rejser dette problem er det for at gøre opmærksom på, at det ikke er nok, at DLFs hovedforening kæmper for at bevare A08 og tankerne i denne. Lederforeningen må også på banen.

Det er udviklingen af folkeskolen som både DLF og KL peger på – det er den, der går i stå. Så derfor en stor opfordring til lederforeningen: ’Kom nu på banen og støt jeres udviklingsorienterede ledere’ – og hvordan endte sagen så?

Jo i det nyligt indgåede budgetforlig besluttedes uden at man hørte ledere, uden man hørte kreds, at der skal hentes 2,2 mio. for at lærerne kan undervise mere.

Slut 0.14.15

Dirigenten: så bliver det Søren Aakjær

Søren Aakjær, 0.14.17

Ja tak, jeg har været lidt i tvivl om, hvornår dette indlæg skulle komme – jeg ville helt sikkert have sagt noget omkring arbejdstiden, men jeg havde egentlig også planlagt et andet indlæg som skulle komme under organisatoriske forhold, men synes det bliver blandet rigtig godt sammen her. Så jeg vil forsøge at lade være med at gøre det for langt, så det kan være, jeg kommer op igen. Nu prøver vi.

79

På vej over i toget til sådan en kongres så er missionen altid for mig og for Århus lærerforening i det hele taget, at vi som forening går stærkere væk fra kongressen end dengang vi kom. Men jeg synes alligevel det er på sin plads at rette en kritik i forhold til den måde, vi har håndteret det sidste år – altså tiden mellem de to kongresser. Nu skal jeg ikke læse principprogrammet op, men fælles fagforening er et begreb, der står meget meget stærkt i vort princip program, og det er oplevelsen, at vi ude kredsene på en række områder står alene. Gordon siger, at h an håber, vi har fået den hjælp, vi kan bruge, men det r ikke nogle udfordringer vi kan løse lokalt. Det hjælper ikke at få hjælp lokalt. Den ene kreds problem i dag er vores alle sammens i morgen.

På alle niveauer i foreningen blev vi mødt af finanskrise, statsunderskud og stramme kommunale budgetter, de fleste af os har allerede stemt til folketingsvalg og med debatten i går vil vi sige, at der er noget, som måske godt kunne blive nemmere, men der er måske ikke nogen af os, der forestiller os, at de kommer utrolig mange flere penge ud i kommunerne. Derfor vil presset stadigvæk være på arbejdstidsaftalen. Presset vil stadigvæk være på at finde en økonomisk gevinst ved at erstatte lærere med noget billigere. Vi vil stadigvæk få presset flere elever ind i klasserne, og vi vil stadigvæk have arbejdsløse lærere, som bliver sat ind på dagpenge. Hvordan modstår vi det pres? Det har vi brug for en debat om. Vi har simpelthen brug for en grundlæggende strategidebat om, hvordan vi håndterer det kredspres, der kan være som en samlet forening.

Jeg synes vi har forsømt den debat.

Når vi så kommer til arbejdstiden, og grunden til, at jeg har forsøgt at tage indlægget nu, så havde jeg en diskussion kan man kalde det med magistratsdirektøren i børn og ungeafdelingen i Århus kommune i går. Han siger ’ Søren du har ret, vi kan ikke skære mere på timerne – der er sådan set ingen lejrskole at fjerne’. Nu har jeg så foreslået, at vi skal lukke en skole og det siger han kunne vi måske godt finde 3-4 mio. på, men så mangler vi stadigvæk 56.

Så siger han vi er nødt til at snakke arbejdstid – kan vi ikke gøre som i København. Bare skære lidt af pauseakkorden, så har vi måske fundet de 20. Hvad skal jeg sige til det.

Jeg har to muligheder, som det er nu, enten kan jeg rette ind og acceptere det eller også kan jeg gå i konflikt. Og i forhold til det Niels fortalte heroppe, så er jeg ikke så begejstret for nogle af delene.Jeg har en aftale som løber til 2013 – vi valgte en fredag eftermiddag, hvor vi skulle blive indkaldt til et møde og det skulle kun vare 0,5 time – vi var der i 7 timer. Og fik en underskrift inden vi tog på weekend. Om tirsdagen kom nyheden omkring Randers lærerforening – havde vi ventet henover weekenden havde jeg ikke haft en arbejdstidsaftale – så havde vi været i konflikt i Århus allerede nu har jeg til 2013 til at finde på gode ideer.

Og det jeg tænker er det så, at det er Århus Lærerforening, der skal finde på de her gode ideer og lave en A13 bygning på de vilkår vi kan blive enige med forvaltningen i Århus om? Eller har vi stadigvæk en strategi om, at vi skal have en fælles arbejdstidsaftale?

Jeg er rigtig glad for tilsagnet om den konference vi skal have, og jeg synes, det skal vi holde fast i. Jeg kunne godt tænke mig at vi tog den lidt bredere og talte strategi i det hele taget, så vi ikke tager områderne isoleret, fordi jeg mener, at sagen med BUPL er fuldstændig parallelt med det, vi snakker om med KL. Det er præcis de samme ting, der sker ude på læreværelserne, der råber folk

80

højt, de mister deres arbejde. Og man kan se pædagogerne går ind og erstatter dem. Vi kan se, hvad der sker rundt omkring i kommunerne og man tænker: ’hvor er hovedforeningen henne?’

Og vi siger så, at strategien er jo at arbejde og vi er sådan set enige i strategien, men det kan ikke, det dur ikke, vi er nødt til at gøre noget andet. Så jeg synes, det er en rigtig god ide at holde den konference, men jeg synes vi skal – og nu ved jeg Ole kommer op og fremlægger et forslag – jeg synes vi skal tage den diskussion lige nu og her på kongressen: Har vi ladet det mål for OK08 om at have en fælles arbejdstidsaftale – er den væk? Er det en ny beslutning, som kongressen tager i dag og arbejder vi sådan set bare hver for sig? Fordi så går jeg hjem og laver en A13. Men ellers vil jeg gerne bakke op om en fælles arbejdstidsaftale.

Betyder det, at ressourcen bliver mindre i Århus, så fair nok med det – det bakker vi stadig op omkring – en fælles arbejdstidsaftale.

Tak

Slut 0.19.49

Dirigenten: Regitze Flannov

Regitze Flannov, 0.20.04

Kære kongres, jeg vil gerne bruge et par minutter af jeres tid på at markere et jubilæum – nemlig Fjordaftalens jubilæum. I det her skoleår går vi ind i det 10. skoleår med en professionsaftale i kreds 37. Det er den, vi kalder fjordaftalen, som til forveksling ligner A08 aftalerne.

Det startede i Skibby kommune, hvor kredsen og kommunen ikke kunne blive enige om en aftale om lærernes arbejdstid. Og i fem måneder kørte vi en konflikt, hvor lærerne var på den såkaldte mødeplan. Det vil sige, at vi nærmest planlagde arbejdet minut for minut, som lige er blevet fremstillet fra denne talerstol for Ballerup. Det var ødelæggende for skolen, for eleverne, for lærerne og skabte grundlaget for, at kredsen og kommunen blev enige om, at vi måte finde på noget helt andet.

Og det det førte til fjordaftalen den gang for 10 år siden. Vi ønskede med den aftale at lægge loft over det ugentlige timetal, undervisningstimetal, en aftale, hvor forberedelsen følger undervisningen, og som fordelte arbejdsopgaverne mere ligeligt mellem lærerne. Og vi ønskede en aftale, der bygger på tillid mellem ledelse og lærere og respekt for hinandens opgaver. En aftale, der giver et professionelt råderum, hvor lærere og ledere sammen planlægger opgaverne i forhold til den tildelte tid. Vores fjordaftale er på ingen måde forgyldt. Vi ved, at tiden i skolen er knap og at det hele tiden er nødvendigt at prioritere i opgaverne og vi ved også, at strammes aftale så meget til, at det ikke længere giver mening at tale om det professionelle råderum, jamen så giver selve aftale ikke mening længere.

Men der er vilje fra begge parter – hvis der er det, så er en professionsaftale det bedste bud på at skabe en ramme for at arbejde med de store udfordringer vi har i skolen i dag.

En ramme, der muliggør at lærene og lederne kan koncentrere sig om undervisning og om skolernes udvikling. Vores fjordaftale er blevet evalueret både internt og eksternt bl.a. Mercuri Urval og den

81

lever op til de mål, vi har sat os. Det er ikke for ingenting at vi ofte refererer til vores aftale som cirkulæret for sund fornuft.

I dag ser vi en ødelæggende tendens idet mange kommuner tænker lærernes arbejdstid ind som en mulighed for at spare penge og ikke som en ramme, der giver mulighed for at give god undervisning. Derfor vil vi i år sætte fokus på vores jubilæum og på vores fjordaftale og sende et klart signal til alle kommuner: Værn om vores professionsaftaler. De bygger på det gode samarbejde og det giver lærerne ro til sammen med lederne at have fokus på undervisningen.

Jeg vil også sende en hilsen til lærerne i Randers og Ballerup – vi ved, hvad i går igennem lige nu og hermed bakker vi op om hovedstyrelsens resolution E1.

Slut 0.23.34

Dirigent: Så bliver det Ole Porsgaard og forslag nr. 09

Ole Porsgaard, 0.23.39 – forslag nr. 09

Der var en, der havde lagt en fælde for mig – jeg har jo et meget kort forslag til en kongresvedtagelse og det lyder ganske enkelt sådan her:

Kongressen pålægger hovedstyrelsen at arbejde målrettet for en fælles arbejdstidsaftale.

Og det er jo som Søren lige var oppe og sige, synes jeg, en helt central udfordring. Jeg vil lige først begynde med at sige, at det her ikke er et angreb på professionsaftalen, det mener jeg jo stadigvæk er den helt rigtige måde at arbejde på, men det er for mig at se centralt, at vi får en fælles central arbejdstidsaftale. Det er faktisk et mål i sig selv.

Ved en fælles arbejdstidsaftale synes jeg også, at det vil betyde meget for os som forening – at vi på den måde står sammen. PÅ den måde må vi så ofte kæmpe en fælles kamp og det foregår selvfølgelig på centralt niveau, det er jeg godt klar over – men da mener jeg, at vi ville stå meget stærkere, end nu, hvor vi står alene ude i kommunerne.

I min egen kommune er der ingen grænser for forvaltningens fantasi, når det gælder om at nedsætte faktoren eller på anden måde trække mere undervisning ud af lærerne og det, der altid bliver fremhævet, det er jo de kredse, man kan finde, der har en endnu ringere aftale end os, selvom jeg personligt mener, at det ikke er muligt.

Vi forhandler faktisk under meget stort pres i vores kommune, hvor økonomien er anstrengt og derfor har mange kredse måttet gå med forringelser af lokalaftalerne. Det kan være på faktoren, som Søren har nævnt, men det kan også være andre steder, hvor man har fjernet opgaver i aftalen og på den måde undergravet egentlig professionsidealet.

Jeg synes vi bliver spillet ud mod hinanden hele tiden i det vi møder, når vi er til forhandlinger, at der er andre, der kan gøre det billigere. Der er ikke nogen pædagogisk diskussion, det bruger vi slet ikke. Vi ser også kommunerne nu, som står helt uden aftaler og det er jo fx Bergdrup og Randers og så er jeg bekymret for, at det samme vil ske i andre kommuner og det kunne jo være i nogle af de kommuner, hvor KL har lavet partnerskab om lærernes arbejdstid eller i nogle af de kommuner, der

82

nu deltager i frikommuneforsøgene og det kunne også meget vel blive i min egen kreds. Der er mulighederne rigtig gode for, at det bliver meget svært.

Altså begrundelsen jeg har hørt for at vi ikke fik en fælles aftale oprindeligt, det var, at den ville være blevet for dårlig, men i mellemtiden så er der jo kun sket det, for mig at se, at aftalerne alligevel er blevet dårligere, så gennemsnittet på faktoren eller det maksimale undervisningstimetal det henholdsvis stiger eller forringes generelt. Og jeg ved jo godt, og det var jo meget rart at høre – helt præcist fra Søren fra Århus, at der nogle kredse, som har en god aftale, men de vil jo heller ikke – kan jeg forestille mig – fastholde dem i det lange løb. Så jeg mener faktisk at det er så vigtigt et mål fra os, at vi må strække os på en eller anden måde i fremtidige forhandlinger for at nå det mål, at vi kan få den her centrale arbejdstidsaftale og så må vi tage den fælles kamp derfra.

Selvfølgelig skal det ikke være betingelsesløst – altså at vi skal indgå en aftale om hvad som helst, men jeg mener, det er meget påkrævet, at vi samler os som forening for at kunne klare disse kampe. Jeg synes ikke det har været eller ser ud til at blive en succes at stå med det her ansvar lokalt – jeg mener faktisk det undergraver aftalen.

Det er ordene herfra: En fælles arbejdstidsaftale

Slut 0.27.46

Dirigent: Ole Porsgaard fremlagde forslag nr. 09 – så bliver det Anders LiltorpOg der skal I finde nr. 08 frem.

Anders Liltorp, 0.28.00 – forslag nr. 08

Jeg har på forhånd spurgt dirigenten om ikke det er rigtigt, at jeg har 7 minutter til at fremlægge – nej bare roligt, det er egentlig ikke særlig langt, for der er allerede mange kloge mennesker, der har sagt nogle af de ting, jeg også har villet være inde på.

Det resolutionsforslag, der kommer fra Rødovre lærerforening det handler sådan set også om disse grundlæggende arbejdsforhold. Det handler om præmisserne for at indgå holdbare aftaler – det handler faktisk om arbejdstidsaftaler, professionsaftaler. Det kunne være fjordaftalen, aftalerne i Ishøj, der er sådan set en A05, men der er indgået nogle rigtig gode akkorder, sådan som jeg forstår det og man arbejder professionelt. Så det er altså professionsaftaler, der understøtter skolen, både for eleverne og lærerne. Resolutionsforslaget skal se som et udtryk for og et ønske om at vi, hele Danmarks Lærerforening, sender et klart signal ud af til: Hertil og ikke længere.

Det signal må i øvrigt også gerne blive set indadtil, fordi det har vores kolleger brug for. KLs partnerskabs aftaler er det blevet talt meget om – der er nok ingen, der er i tvivl om, hvad DLF egentlig mener om det. Det har et eneste formål, mere undervisningstid for den enkelte lærer.

Og så vil jeg lige sige, i øvrigt, det er ikke kun kommuner, hvor KL har en finger med i spillet, der godt kan finde ud af sådan noget her, har vi hørt. I år er det to kredse, Ballerup og Randers, forrige år var det en kreds, Vordingborg, hvad sker der til næste år?

Så er der kredse, der i forvejen er presset defensivt både nu, sidste år og sikkert også de kommende år. Jeg håber meget på, at vi sammen men vedtage dette her, for så forpligter vi med sådan en

83

resolution, via kongressen, alle 60.000 medlemmer til at sende en meget klar opbakning til de kredse, der ikke mener, at det er muligt at indgå forsvarlige arbejdstidsaftaler og det er der brug for.

Det var så om resolutionsforslaget. Så har jeg faktisk tænkt mig at lave en anden lille ting og det er nu der oppe tilhørerrække sidder en kredskasserer og siger, så skal jeg i arbejde. Jeg har taget et par strømper med her – jeg ville ikke belemre Anders Bondo med at huske t par strømper, men det er fordi sidste år så sendte vi faktisk et ønske til giro 413 til lærerne i Vordingborg, hvad om vi samlede ind i formandens strømper til lærerne i Randers og Ballerup med et ønske til en sang og her har jeg foreslået den, der hedder æselsangen. Den sang kender i nok bedst ved omkvædet – nu er der desværre ikke digitale muligheder for at sætte den på you tube, så jeg vil lige kvæde meget kort.

Så bare bare tag det roligt – og giv dig god dig god tid, vi når det nok.

Tak skal I have.

0.31.47 slut

Dirigent: Ja tak Anders Liltorp – fremme med forslag nr. 08.Så er det Lars Sørensen

Lars Sørensen - 0.32.13

Ja, når jeg hører Anders Bondos tale om samarbejdet med KL i forhold til arbejdstidsaftalen og arbejdstidsaftalen 08, så får jeg et klart billede af KL som en utroværdig samarbejdspartner. Det samme billede får jeg også, når jeg hører Gordons forelæggelsestale. Jeg læser også, at DLF betragter det som aftalebrud at man på den måde har KL ude og underminerer aftalerne i kredsene.

Jan Trøjborgs tale her på kongressen giver mig ikke mere håb – altså han taler jo om økonomisk smalhals og det virker ikke som om han og KL har tænkt sig at tænke voldsomt professionsorienteret. Jeg oplever, at de lokale arbejdstidsaftaler de er under pres, vi skal undervise mere og der er mindre tid til andre opgaver. Anders snakker jo også om, at egentlig bør vi kræve at faktoren i kasse 2 bliver sat op – det er nok ikke lige nu vi kan gøre det, men sådan med det i mente vil jeg sige, at det kommer lidt til at minde om kejserens nye klæder når vi går ind og arbejder så 100 % på at få A08 til at fungere og jeg er meget meget enig med Ole Porsgaard fra Lyngby Taarbæk’s forslag om at vi skal inde og have en ny central arbejdstidsaftale.

Det handler i virkeligheden og i meget, meget høj grad om DLFs rolle og rollen som fælles fagforening og det er vi nødt til at holde fast i. Slut 0.33.58

Dirigenten: Vibeke Lynge

Vibeke Lynge, 0.34.04

Ja, jeg kommer fra Høje Taastrup kommune og dette er også en partnerskabskommune. De fik et tilbud, de ikke kunne sige nej til: at få analyseret arbejdstiden fuldstændig gratis!

84

Og det var et godt tilbud for i 2008-2009 gave vi 400.000 for en tilsvarende analyse, så det var jo et godt tilbud. Årsagen til at vi fik tilbuddet var jo sådan set nok, at borgmesteren i Høje Taastrup heder Michael Ziegler og han er forman for KLs lønudvalg. Og vi har fået lavet analyser af vores arbejdstidsaftaler i 03, 04, 08-09 og nu igen. Jeg forsøgte at overtale borgmesteren til, at det var spild af tid – det lykkedes ikke helt, fordi KL havde et projekt med at invitere os med – de ville påvise, at når man inviterer KL på besøg, så stiger lærernes undervisningsprocent og det påviste de også. Fra 03-04 der underviste vi i 38,7 % af vores arbejdstid og i dag underviser vi i 39,6% af vores arbejdstid. Jeg har endnu ikke været inde bag tallene, men det har jeg en aftale med vores forvaltning om, at det gør vi sammen, fordi vi har i mellemtiden lavet en årsnorm på 1680 timer, hvor vi i de to foregående år havde de 1672,8 i nogen år – vi har nogle flere lærer der har fået indregnet 6. ferieuge og sådan nogle ting, så der er noget, vi skal have gravet ned i.

Men i vores kommune har vi – i forskel til Ballerup og andre, et rigtig godt samarbejde både med forvaltning og med borgmester. Men forleden aften blev jeg noget gal i skralden på ham – i tirsdags var jeg til byrådsmøde, de havde første behandling af budgettet og noget af det, de fremlagde var, at en af de mange blokke de fremlagde til besparelse på skoleområdet var øget undervisningstid til lærerne – 7 stillinger alt i alt – vi skulle undervise 710 timer om året nu. Efter mødet gik jeg ned til Michael og så angreb jeg ham nærmest fysisk og spurgte om han hermed havde opsagt vores lokalaftale? Han blev dybt overrasket og så sagde han ’hvis jeg opsagde vores lokalaftale, Vibeke, så havde jeg da ringet og sagt det til dig.’ Det var jo sødt sagt af ham, men så sagde jeg: hvordan fanden vil du så have jeg skal opfatte det der? Æh jo, siger han så, det er jo alle de andre opgaver I ikke skal lave mere, og vi har en besparelse 1 mio. kroner i lærernes efter- og videreuddannelse, den er sparet væk – det er al vores ekstra og videreuddannelse, der er sparet væk. Så der bliver jo plads til lidt mere undervisning. Så vi har stadigvæk vores lokalaftale i Høje Taastrup og Michael var meget rystet over, at jeg kunne tro vi ikke skulle have en professionsaftale i Taastrup. Nu er det sådan, at i det her samarbejdes ånd, for vi taler meget sammen, kan jeg godt sige, har jeg også været en del af den styregruppe, de nedsatte i forbindelse med KLs partnerskab.

Jeg sagde til ham, at vi de to andre gange havde oplevet, at når jeg skulle kommentere KLs tal, så skulle jeg hele tiden gøre det gennem min skolechef og få KLs svar tilbage gennem min skolechef. Det kunne han godt se det uhensigtsmæssige i og jeg tillod mig endda at sige, at KL og jeg måske kunne blive enige, hvis vi sad i samme rum – det var måske lige at overdrive lidt, men vi fik da i hvert fald forståelse for hinanden. Og jeg vil godt sige, at da vi havde fået fremlagt rapporten fra Høje Taastrup kommune, da fik jeg lige så meget tale tid som alle de andre og fik stillet en masse spørgsmål for jeg kunne ikke forstå hvad de sagde og hvad de skrev og al muligt og da vi var færdige, sagde borgmesteren: ’hvor var det godt du var her, Vibeke, for vi jo havde aldrig fået stillet de spørgsmål, du stillede’. Så jeg vil godt sige, at vi har en udvalgsformand i KL, der gerne vil samarbejdet, men jeg vil godt sige, for vi har jo altså så godt et samarbejde at jeg har den rapport, der er lavet over hovedstadskommunernes partnerskab. Der står tydeligt på en af de plancher, der er fremlagt: Partnerskabets formål handler IKKE om andre forhold i skolen, så som kvalitet i folkeskolen, skolestruktur og hvor meget undervisning eleverne får, men kun om forhold, der vedrører anvendelse af lærernes arbejdstid og kobling til budgettet.

Og længere inde er der en planche, jeg har afleveret det til sekretariatet, længere inde er der en planche, der sammenligner undervisningsprocenten hos lærer på A08, hos lærere på en A05 fordi som Karsten Thystrup sagde på vores fremlæggelsesmøde: ’vi har tre læreraftaler vi har en A08, en a05 og en a05 med mødeplan og de har så forsøgt at lave en sammenligning af hvor meget underviser lærerne og ved i hvad, de der underviser på mødeplan, underviser mest. Er det ikke

85

underligt, at de lige fandt frem til det. Altså, de laver heller ikke andet i de kommuner, så det kunne vi nok godt have sagt. Jeg må godt indrømme, at vi skal være meget meget påpasselige med det her og jeg synes virkelig, at vi som forening skal stå sammen, specielt da hvis min kommune er den eneste, hvor vi har e ordentligt samarbejde med de politikere, om det her.

Jeg vil dog også gerne støtte Grethe Funch som var oppe og sige noget om skolelederforeningen. Lærere holder til meget og mange elendige arbejdstidsaftaler, vis de har en skoleleder, der bakker dem op og støtter dem og er der og er i dialog med dem. Jeg var noget rystet og det har jeg talt med vores skolelederforeningsformand om, da jeg så den her lille folder, hvor der jo pænt i indledningen står, at skolelederne skal overværer lærernes undervisning i videre omgang end nu og påtage sig ansvaret for at gennemføre udviklingsorienteret lærervurderinger i naturligt sammenhæng med den enkelte læreres kompetenceudvikling og skolens udvikling som helhed. Det er jo korrekt. Når man så går ind og ser det en afkrydsningsskema efter det andet og spørgsmålene er: var læreren overordnet velforberedt, hvordan gestikulerede læreren, så læreren børnene i øjnene, osv., så synes jeg ikke det bakker op om det ledersyn, vi rigtig gerne vil have i folkeskolen.

Tak

Slut 0.41.39

Dirigent: Så er det Ole Larsen

0.41.51 – Ole Larsen

Ja, jeg stod her også sidste år og prøvede at agitere for, at vi skulle have en fælles arbejdstid – da var der ikke så megen medhør, men det er der trods alt i år og så vil jeg sige, at det er rigtig dejligt, at en stor kreds som Århus melder ud, at det vil de være med til det – og at vi har en repræsentant fra Københavns lærerforening som siger, at det vil de også være med til – i hvert fald nogle af dem. Så bliver man glad. Jeg er selv i en kreds, hvor vi har forhandlet i år og måtte desværre skære lidt på faktortiden, vi fiflede lidt ved pausetiden, som gjorde at det ikke virkede så slemt. På vej ud ad døren fik vi at vide, næste gang skal vi også kikke på lejrskoler osv., så vi har allerede fået at vide, at den faktortid får sig et hak i tuden en gang til, hvis ikke vi vælger løsningen at konflikte. Så kan man jo se på de konflikter, der har været der – jeg tror ikke at man i Vordingborg gik ud med hænderne over hovedet i vild glæde over den aftale, de ar fået, så det er nok ikke en sejr.

Hvordan går det med Ballerup, Randers – er det sejre, vi får der – jeg frygter, at det bliver det ikke. Der er 20 kommuner, der har skrevet under på en partnerskabsaftale med KL, vi bliver sådan taget en efter en – vores egen kommune har selv gjort det, de er også frikommune. Rigtig spændende. Nu er det jo godt at høre, at det var oppositionen ikke helt vilde med at skulle sige ja til – vi håber jo på, at det bliver den rigtige blok, der vinder det her valg.

Når vi så går tilbage til det med at være en fagforening, er vi en fagforening? Eller er vi et forbund? Er vi små kredse med konger, som sidder derude og regerer i dagligdagen? Eller har vi en stærk fælles forening her? Hvad skal vi med en Hovedstyrelsen, hvis vi sidder i små kredse og ordner det hele? Så kan vi have en formand og en næstformand og nogle embedsmænd som kan hjælpe dem med at forhandle noget løn, nogen overenskomst på den led, fordi kredsene tager sig ellers af al det andet.

86

Nej, vi skal være en stærk forening og en forening er et fællesskab, støtter hinanden, bakker op om hinanden i kampen for at få skabt nogle gode arbejdsforhold og arbejdsbetingelser for alle i Danmark. Det er det, vi skal. Vi har brug for en ny aftale og jeg er sikker på, at vi har brug for at få en ny 13-aftale, fordi 08-aftalen er ved at blive totalt udvandet.

Lad os gå sammen om det her og få skabt et godt arbejdsliv for de danske lærere og børnehaveledere.

Slut 0.44.51

Dirigenten: Inge Thomsen

Inge Thomsen – 0.44.53

Ja, det jeg kommer med er egentlig et afklarende spørgsmål, måske er det en problematisering af Anders’ eksempel med at fire timers inspirerende undervisning er bedre end 8 timers uinspirerende undervisning. Er det nu det, vi skal gå ud og sige fra foreningen? Jeg er selvfølgelig ikke uenig i, at selvfølgelig er det sjovere i fire timer, hvor det er inspirerende, men jeg mener også det er en farlig vej at gå. Vi skal ikke til at tale lektioner på denne måde. Forskning viser, at det har betydning, hvor mange lektioner, eleverne får undervisning i, så det betyder noget. Vi mener vel egentlig også, at der skal være kvalitet i al undervisning og det skal være inspirerende. Det er vel det, vi skal ud og sige. Når vi taler timetal – inde i mit hoved begynder jeg automatisk at tænke på vejledende timetal, minimums timetal og jeg synes da nok det vi skal gå ud og sige er at det er det vejledende timetal, vi skal have og det vi skal kæmpe for.

Jeg kender mange kommuner – hvis vi begynder at så tvivl om, at det kan gøres med fire eller otte lektioner, så kunne de da hurtigt tænke i, at de har meget inspirerende undervisning i deres kommune og så kan timetallet godt ryge ned. Så jeg synes, vi taler vejledende timetal.

Slut 0.46.23

Dirigent: Inge Søgaard

Anne Søgaard – 0.46.25 –

Ja tak, jeg er her for at motivere resolutionsforslag nr. 02 om ledelse og jeg vil også sige, at jeg har været lidt i tvivl om det skulle være under denne debat eller under arbejdsmiljø, men fordi jeg faktisk synes, at Grethe Funch kom ind på nogle vigtige ting om ledelse under det her, så har jeg besluttet, at jeg vil komme med motivationen her. Jeg vil også sige, at jeg er meget glad for, at du, Anders, i din beretning har haft så tæt fokus på dette tema – sammenhængen mellem den gode ledelse og det gode arbejdsmiljø for lærerne.

Forleden sad jeg og talt med en skoleleder, som var meget presset på vikarbudgettet – der er man på Frederiksberg, fordi de har snuppet 1 % af vikarbudgettet og så regner de med at lærerne bliver mindre syge, det viser sig, at det sker ikke. Det betyder bl.a. at skolerne sætter en lærer til at undervise to klasser, når en lærer er på efteruddannelse. Så derfor var jeg ret interesseret i at høre

87

fra lederne sådan personalepolitisk og pædagogisk, hvordan håndterede de den her sag. Så spurgte jeg denne leder ’hvordan læser du denne opgave med at få dækket disse vikartimer, når dit budget ikke giver dig mulighed for at giv en lærer til hver klasse. Hvordan klarer i det.

Og skolelederen som er en rigtig god en af slagsen og meget optaget af sit ansvar som arbejdsmiljøleder svarer mig med stor umiddelbarhed, alvor og stolthed siger han: det er slet ikke noget problem, her bedækker jeg nemlig selv vikarerne. Det er i hvert fald en leder, der tager sit personaleledelses ansvar alvorligt.

Anders sagde i går at skolen har begrænset ressourcer og vi skal bruge ressourcerne bedst muligt. Jeg er helt enig, så sagen er, at det kan betale sig at yde god ledelse. God ledelse er faktisk gratis. Jeg hører ofte lederen beskrive, at besparelser og decentralisering af administrative opgaver, lønsums styring og grønhøster modeller fratager dem mulighed for at sætte fokus på deres væsentligste opgave, nemlig at være bannerfører for skolen og sammen med lærerkollegiet at angive pædagogisk retning og dialog. Men det er i særdeleshed når skolen er under nedskæring og afvikling at vi har behov for den kompetente pædagogiske og personalepolitiske ledelse.

Den gode skoleleder prioriterer sine personalepolitiske opgaver med at drøfte de pædagogiske konsekvenser af kommunens besparelser på vikarbudgettet, højt. For den gode personaleledelse og pædagogiske ledelse er hinandens forudsætninger. De hænger sammen. Når jeg spørger skolelederne, så fortæller de, at det er den personalepolitiske opgave som er en af de mest tidskrævende og psykisk belastende i deres samlede portefølje. Flere af lederne har givet udtryk for, at de efterlyser forvaltningens hjælp til denne opgave. De føler sig ladt i stikken fordi den personalepolitiske opgave og den pædagogiske ledelse overtrumfes af politikernes og forvaltningernes krav om budgetoverholdelse og bureaukratisk kontrol.

Det er min opfattelse, at vi som forening fra den her kongres klart skal markere og anerkende at der er en klar sammenhænge mellem ledelsens m uligheder for at udøve god ledelse og så vores – lærernes og børnehaveklasseledernes – psykiske arbejdsmiljø. Jeg har derfor et ønske om, at vi også her fra kongressen vil bakke skolelederne op i, at de skal fastholde derude at det ikke er budgetter, det er ikke kvalitetsrapporter som er ledelsens væsentlige opgave, det er den pædagogiske ledelse.

Lad mig også her tilføje, at jeg gerne havde set, at det var skolelederforeningen, der stod heroppe og stillede det resolutionsforslag, som jeg stiller i dag. Jeg håber, de i stedet vil modtage resolutionsforslaget som den opbakning til jer, som det er tiltænkt. Jeg mener, at vores resolutionsforslag er et vigtigt signal til de kommunale politikere og forvaltninger, hvis luner og fikse ideer skolelederne er underlagt. Den er et signal om at kontrolhysteri og overvågning ikke sikre skolens udvikling. Og netop det her sidst tema om kontrol var Vibeke Lynge inde på lige før og det giver også mig anledning til at kommentere på den netop udsendte pjece fra skolelederforeningen. Udgangspunktet er OECD reviews anbefaling fra maj om at integrere lærervurderinger i skolens evalueringssystem. Til dem der ikke har haft mulighed for at sige det endnu – så kan jeg fortælle jer, at i inspirationsmaterialet kan skolelederen gøre notater om spørgsmål om lærernes relationskompetence og det kan vi jo noget om, men f.eks. kan skolelederne noterer sig holdninger til lærernes gestik, tone og kropssprog ved at svare på spørgsmålene ’hvordan er lærerens kropsholdning generelt og i bestemte situationer’ eller ’hvordan er tonen mellem lærer og enkeltelever eller klassen’ og så kommer der nogle eksempler på den tone, der kan være mellem lærer og elever og som lederen kan notere sig – er tonen mellem lærer og elev direkte, ironisk, venlig, afstandtagen, respektfuld, respektløs – lad mig lige herfra understrege at det ikke

88

den form for samarbejde og dialog, som jeg efterlyser. Det er efter min opfattelse heller ikke den form for pædagogisk ledelse, som en professionel arbejdstidsaftale om dialog og tillid mellem lærer og ledelse hviler på.

Sagen drejer sig ikke om at opfinde rigide redskaber til at kontrollere lærer og børnehavelærer på. Det drejer sig om at sikre lederne muligheden for at udøve den gode ledelse. Det er derfor min opfattelse at vi fra kongressens side tydeligt skal markere, at vi uanset hvilken arbejdstidsaftale vi er underlagt, uanset hvilken struktur skolevæsenet er underlagt uanset hvor vi bor i landet og uanset om vi bespares 10, 15 eller 20 % i de her år, så lærerne og børnehaveklasselederne brug for en ledelse som har reel mulighed for at frigøre sig fra bureaukrati og unødig administration.

Jeg vil derfor opfordre kongressen til at vi også i det her forum giver lederne opbakning til at sikre den gode pædagogiske ledelse på skolen til gavn for lederne, for undervisningen og til gavn for vores arbejdsmiljø.

Og med de her ord fremsætter jeg på vegne af kredsene i hovedstaden forslaget til resolution om ledelse. Tak for ordet.

Slut 0.53.00

Dirigent: Anne Søgaard har fremlagt resolution nr. 02 – så er det Flemming Ernst.

Flemming Ernst – 0.53.14

Der er ingen tvivl om, at vi står i en vanskelig økonomisk situation i kommunerne, det tror jeg vi kender alle sammen og jeg tror som ikke, at det bliver væsentligt forbedret uanset valgresultatet i dag. Den kommunale økonomi er stram og den demografiske udvikling går den forkerte vej og så i nogle kommuner er kursen på Schweitzer franc også gået den forkerte vej. Men lad nu det være.

Jan Trøjborg stod her i går og sagde, at han værdsætter os som lærer – det er os, der skal varetage undervisningen. Det er vi jo rigtig glade for, men efter sætningen ’brug mere tid på at undervise’ er jo ikke lige vi synes er det rigtige, fordi han sagde jo ikke samtidig, hvad det ikke er vi skal lave. Det er jo det helt afgørende i det her – jeg var i forgårs i Ballerup på en skole i spisepausen for at vise og høre, hvordan går det egentlig ude i virkeligheden og Niels har jo været oppe og fortælle nogle af tingene. Jeg vil sige, det er fuldstændigt absurd – altså de beskrivelser, der er.

Niels har beskrevet hvordan det påvirker arbejdsmiljøet, men jeg vil godt nævne, at det ikke kun er arbejdsmiljøet, det går ud over, der var nogle helt konkrete eksempler på, at det altså også påvirker elevernes undervisning – altså der var en, der kunne fortælle fra biblioteket, at eleverne havde først fået bøger efter tre uger for før var der ikke sat tid af på biblioteket til at udlevere skolebøger til dem.

Der var nogle lærer i første klasse der kunne fortælle at de skulle have det første forældremøde i mandags – de havde haft det første teammøde i timen op til forældremødet. Specialklasselærerne havde et fastlåst skema, dvs. man kunne ikke være fleksibel mht. at lægge timerne som man normalt gjorde, så det passede til at støtte de elever, der normalt har brug for det.

89

Hvis dette ikke også er konsekvenser, der har betydning for eleverne, så ved jeg ikke, hvad det er, og det er nogle af de eksempler vi skal bruge når vi taler med forældrene ude lokalt. Jeg stod i går morges og delte flyers ud foran en af skolerne i Ballerup netop for at tale med forældrene, dels var vi ikke et politisk parti der stod og delte flyers ud, men vi var en fagforening, og vi gerne ville fortælle, at det, der skete i Ballerup havde nogle konsekvenser for også deres elever/børn.

Jeg synes også at vi her fra kongressen skal sende et helt klart signal til de lærere og børnehaveklasseledere, der er både i Ballerup og i Randers – vi synes også at det er helt absurd at i er underlagt denne her udgave af arbejdstidsaftalen.

Men det er jo ikke kun i Ballerup og ikke kun i Randers og ikke kun i partnerskabskommunerne, der er jo også andre kredse, der er under pres. Det skulle jeg hilse og sige som kredsformand i Hvidovre. Vi har måttet indgå en arbejdstidsaftale og det har vi gjort i et glimrende forhandlingssamarbejde, men det har været underlagt en økonomisk besparelse – uden KLs indblanding. Det nægtede kommunen og have. Vores direktør sagde de ville ikke have KL med til det her, de forpestede forhandlingsmiljøet, sagde de. Men det betyder jo ikke, at vi ikke har måttet indgå en aftale og sluge nogle kameler. Det er gået ud over forældresamarbejde, klasserejser, efteruddannelse og åbningstider på biblioteket og kortere pauser. Det er konkrete ting, som vi har måtte indarbejde som forringelser. Og det er jo ærgerligt for det går også ud over det professionelle arbejde, vi egentlig gerne vil lave, men hvad er alternativt til dette? Efter at have været i Ballerup og høre helt konkret det er at være på mødeplan, er jeg sikker på, at det ikke er et godt alternativ. Så tror jeg det var bedre at forsøge at indgå en aftale og så håbe på, at der kommer et politisk pres på, at det her kan vi simpelthen ikke være bekendt overfor forældre og elever. Men jeg synes vi skal være fælles om det. Vi er en fælles fagforening og vi skal være fælles om det her og det er fuldstændig rigtigt og det er kun to kommuner, der er på mødeplan. Der er mange, der er ramt af partnerskabet, og mange andre er ramt af besparelser og vi må være fælles om at kæmpe for, at det ikke bliver sådan, at KL tager os en efter en.

Jeg ved ikke om vi kan samarbejde med KL om det her – jeg synes ikke Jan Trøjborgs udmeldinger var særlig betryggende, men vi må forsøge.

Slut 0.58.22

Dirigenten: Allan Nielsen

Allan Nielsen – 0.58.27

Lad mig sige det med det samme – jeg er for en professionsaftale. OK08 aftalen har på god vis bidraget til at højne vores profession som lærere. I gripskov lærerkreds er det lykkedes med at komme i huse med en aftale dels i 08 og dels også i 2011.

Det har ikke været let, men vi har sikret en arbejdstidsaftale – Gripskov-aftalen, som på fornuftig vis har slået en god ressource rundt om undervisningsopgaven. Dermed siger jeg jo som sagt ikke, at alt er godt og noget ikke kunne være bedre, men det jeg siger, det er, at der er lavet en fornuftig aftale.

Men det man kan sige er, at vi har været inde og sikre en ressourcetildeling, der har været med til at give det vejledende timetal omkring fagene omkring timerne og for nogle fag er vi også inde og

90

ramme over det vejledende timetal. Vi har en ressourceafgrænsning omkring vores to-lærertimer også dels omkring delhold. Vi har en solid pauseaftale, en pauseaftale som faktisk også er så god, at vi har en frokostaftale, en egentlig frokostbetalt frokostaftale for lærerne. Og så vil jeg heller ikke undlade at sige, at vi ha et maksimalt undervisningstimetal om ugen på 24,5 lektioner.

Fra starten af har vi haft en aftale med kommunen om, at aftalen skulle indføres gradvis og det skulle være den lokale dialog, der skulle være det bærende. Det betyder at ikke alle skoler er nået lige langt, det betyder at alle skoler er godt på vej.

Op til sommerferien, den, der lige har været, havde jeg en samtale med en TR på en af skolerne, der efter min mening den skole, der er nået længst i vores kommune, hvor han siger til mig ’faktisk føler jeg mig lidt stavnsbundet, og det er der også flere af mine kolleger, der gør’. Man kan sige, at det er jo en lidt drastisk udtalelse, men stavnsbundet på den måde, at væsentlige dele af undervisningsopgaven er lagt ud til det selvstyrende team. Bare for at nævne et eksempel, så har de ikke et fagskema, men det er noget som det selvstyrende team står for og arbejder med i en periode henover skoleåret, som gør, at lærerne faktisk har fokus på sammenhængende undervisningsforløb, de har fokus på eleverne på pædagogik. Man kunne også sige, at her er det lærerne, der styrer inde i det professionelle råderum.

Og som man siger, vi er nået dertil, hvor han som TR og hans kolleger på skolen faktisk vil have svært ved at gå tilbage til det, de kom fra, eller søge job på en anden skole, hvor man faktisk ikke var nået så langt. Det ville være lidt kedeligt, at arbejde på den måde, når vi nu er nået hertil, hvor vi er.

Det er som sagt min vurdering, at vi i Gripskov lærerkreds er lykkedes med professionsaftalen, er lykkedes med at lave en aftale og det må man sige, at som skoleårene går, så bliver det mere og mere. Jeg tror det skyldes, at kreds og kommune er enige om vores arbejdstidsaftale – vi trækker på samme hammel, også når der er uenigheder, og så skyldes det også, at skolelederne og TR lokalt kaster sig ud i opgaven – de lave en fælles indsats og de har dialog og handling på det de har haft dialog om.

Den største trussel mod vores aftale – Gripskov-aftalen, er KL, kan man sige og man kan også sige, at det er den dårlige økonomi, i hvert fald den dårlige økonomi, som KL aftaler en gang om året med kommunerne i kommuneaftalerne. Nu kan jeg så også forstå, at der er nogle kredse, der gerne vil trække det over til noget mere centralt. Det kunne også godt blive en trussel for os, men det er så en anden snak.

Men som sagt så for en professionsaftale, synes jeg faktisk at OK08 er en god platform, en platform, der giver mulighed for at arbejde med arbejdstiden lokalt og jeg synes også at OK08 er vores fælles arbejdstidsaftale i en fælles fagforening.

Så når vi når så langt, så bakker jeg op om resolutionen E1 fra hovedstyrelsen.

Tak for ordet.

Slut 1.03.54

Dirigenten: Jette Husum

91

Jette Husum – 1.04.05

Ja, jeg har lyst til lige at delagtige gøre jer lidt i nogle tanker, sådan som jeg går og tumler lidt med mig selv og de er så blevet forstærket ved at høre nogle af de indlæg, der har været.

Fra Ballerup da tænkte jeg ’det er da utroligt, er det en fra os, der er oppe og tale’, men det var det ikke, I arbejder fuldkommen som vi kender i Randers, det er som om det er helt samme koncept og det er jo nok fordi det er de samme skræddere, der står bag.

Jeg ved fra min egen mødeplan, at jeg har møder hver onsdag og det har jeg til sene 16.50 ud i stræk, ingen pauser og jeg har også kolleger, der har en dag mere lidt afhængigt af, hvor mange ting, man er med i. Man har to dage på den facon, det er svært for dem, der er enlige og har børn, de skal hente, fordi det går lidt i smadder.

Så hører jeg jo glædeligt, at man i Fjordaftalen kan holde 10 års jubilæum, du godeste, hurra for det. Men det er også indgået med en kommune, som sikkert selv med de tanker de nu har haft, har indgået en aftale med respekt for de lærer, der har skullet udmønte den. Så det er jo altså før KL fik startet på al sit benchmarking, for nu kører det. De har virkelig fået det lagt op på skinner, godt nok udmøntet lokalt, men de sidder med på sidelinjen til at hjælpe, når ikke de kører. Og det betyder, at hvis der bliver tvivl om tid, så kan man få at vide ’beskriv lige hvor det er i henhold til aftalen, at du har ret til at få tid, så sætter vi det ind til højere magter til afgørelse’. Så nu når det hele sådan er blevet kørt igennem så må man sige, så sidder KL derude og har en god styring ind i det arbejde, der foregår ude på skolerne.

Og hvad jeg også har undret mig meget over, det er, at da KLs folk gennemgik de aftaler, vi havde i Randers kommune, så var vi inviteret med fra Randers lærerforening til at være bisiddere på det, og vi så jo, hvordan de egenhændigt sorterede op i de forskellige kasser, om det var arbejdstid, om det var arbejde i tilknytning til arbejdstid eller det var andre opgaver, uanset hvilke lokalaftaler, der å bag. De havde førstefortolkningsretten, fortalte de. Og det kunne godt hidse mig noget op og de andre også, fordi DLF er jo en aftalepart på det her, men det blev ensidigt fortolket, der var ikke noget med, at det skal vi lige drøfte med vores aftalepart. Nej, de kørte fortolkningsretten, men jeg ved ikke om den 2. aftalepart vidste det, så de havde mulighed for at gøre indsigelse.

Så hvor var DLF – hvor er de i det der? Har de også fået snakket med KL om det.

Og så kunne jeg jo også overveje, at når nu KL har været igennem al sin benchmark og fået sat alle sammen på samme foragter, er der så baggrund for en central aftale.

Også har jeg et spørgsmål også – eller overvejelse? At lederne har jo ret til i en A05 og give mig en ny opgave, det skal bare varsles og det gør man så, men jeg har rigtig mange kolleger, der er kommet i klemme, fordi nogle skulle i teatret, have købt i en billet – men nu skal jeg på arbejde, fordi der blev lagt et ekstra forældremøde osv. Så tænker jeg: ’har jeg ret til et privatliv? Og hvor meget ejer min arbejdsgiver mig? Hvor meget kan de overtone det, jeg selv havde besluttet?

Jeg har ikke lige svaret.

92

Vi vil rigtig gerne i Randers indgå en A08 aftale, men jeg ved ikke rigtigt, hvad vi har at gøre det med, fordi kommunen har sparet så mange penge, at det jeg anser for at være et økonomisk råderum, det er ligesom forsvundet op i luften. Og nu er der indgået et nyt forlig, der betyder, at lærernes arbejdstid i undervisningsdelen, skal være på 41,5% så det er nok de 30 lektioner, der begynder at spøge.

Og så ved jeg ikke rigtigt. Det er jo fint nok at have an A05 og arbejde – så ved man hvad man skal lave og hvornår, hvis ellers man kan holde til det i så langt et stræk, men A05 plus et råderum det r jo en rigtig god ting, så er den jo sammenlignelig med en A08. Når der ikke er råderum, hvad er det så, vi gør? Og ja, fælles fagforening, men kan vi bruge de fælles ord, den fælles fagforening, når vi er oppe imod så stærk kræfter. Det har jeg ikke svaret på, men det er det, jeg går og tænker over, når jeg sidder lidt for mig selv.

Slut 1.09.02

Dirigent: Så bliver det Thomas H. Olsen

Thomas H. Olsen – 1.09.05

Egentlig var det her et indlæg til de organisatoriske forhold, men sådan som debatten udvikler sig, så er det nok mere passende at få det her.

Virkelighedens verden er der mange, der har refereret til herfra. Anders har talt om cand.intet om undervisning og der er talt om lærere, der oplever, at mulighederne for god undervisning ikke er til stede. Virkelighedens verden er, at lærernes arbejdsmiljø er under stort pres med store personlige og økonomiske konsekvenser til følge. Vi kan selvfølgelig godt brede grundene til de manglende muligheder for lærerne ud, og det har vi også fået gjort her. Vi har selv gjort det og fået det gjort her på kongressen.

Her er to af de tre vigtigste grunde: Der er KL, der taler med to tunger og uden at rødme bakker op om arbejdstidsaftalen og samtidig underminerer den. Er der håb om en ændring her?

Vi hørte alle sammen Jan Trøjborg i går – jeg tvivler meget.

Der er folketingsflertallets detailstyring af lærerne af eksempelvis .. med gårsdagens politiske præsentationer fra den ene fløj, fik vi løfte om offentliggørelse af karakter og testresultater ville modsvares af større frihed. Altså en fjernelse af en del af de tåbelige regler, der er blevet indført. Som om man kunne opveje det ene med det andet. Fra den anden blok blev muligheden for en blå betænkning nr. 2 nævnt. Jeg synes det er symptomatisk at man end ikke her i valgkampen benytter lejligheden til i det mindst at give den en ny farve.

Som sagt på formødet i Kolding af formanden, så er der på den lange bane ikke den store forskel på de to blokkes økonomiplaner og det er økonomien, der styrer pædagogikken i Danmark. Den sidste af de tre vigtige faktorer for lærernes arbejdsmiljø og den væsentligste for dagligdagen, det er forvalterne, aftaleholdecheferne, før kendt som skoleledere. Det er herfra den daglige håndtering overfor lærerne sker. Det er her kommunernes ordrer om færre udgifter år for år skal forenes med virkeligheden. Og det er her medlemmernes for en stor dels vedkommende ikke oplever, at arbejdet bliver tilrettelagt, så det frembyder mindst mulig gene og ulempe. Jeg har stor forståelse for

93

ledernes situation – at få krav om omkostningsreduktioner på 2-3 pct. årligt til at gå sammen med en prisudvikling, der går den modsatte vej, samtidig med at skulle være pædagogisk leder, det er ikke en let opgave. Opgaven er da også så svær, at lederne nu åbent siger, at når blot ansættelsen sker på en AC-overenskomst, så er det såmænd nok. Det er skolelederens legitime ret og pligt at følge de spor, der udstikkes af KL. Med andre ord at lede og fordele arbejdet, men det er også min legitime ret som arbejdstager at spørge, om ikke tiden er inde til, at arbejdsgiver og arbejdstager tager de organisatoriske konsekvenser af dette.

Lars Busck sagde ’vi skal tage medlemmernes oplevelser alvorligt’. Intet kan være mere rigtigt, men der er altså stor forskel på den oplevelse, man har som lærer og den oplevelse, man har som leder. Man kan ikke af et ærligt hjerte være faglig organisation for begge parter.

For både lærernes og skoleledernes skyld mener jeg, at vi hver især skal fortsætte på to ben i stedet for tre, som det er tilfældet i dag. Vi skal respektere andres fagligheder – regnedrengene eller regnepigerne, dem må der vel også være nogen af, har deres faglighed og deres forening til at varetage deres interesser. Det har pædagogerne saftsuseme også.

Tiden er inde til at DLF kan hellige sig lærernes interesser – derfor opfordrer jeg styrelsen til at bakke op om et forslag som kommer på et eller andet tidspunkt.

Kongressen opfordrer hovedstyrelsen i DLF til at starte dialog med skolelederforeningen med henblik på et fremtidigt samarbejde mellem to selvstændige foreninger.

Vi skal samarbejde tæt med alle interessenter i og omkring folkeskolen, men når det kommer til det foreningsmæssig, skal vi og dermed medlemmerne være helt klare over, hvem man er repræsenteret af.

Jeg vil slutte med en opskrivning af Carl Scharnberg: ’Når de siger vi alle er i samme båd, så husk at spørge, hvem der står ved roret’. Tak

Slut 1.14.14

1.15.00

Dirigent: Ja, som Thomas sagde indledningsvist, så havde han tænkt sig at gå op under organisatoriske forhold – men så vurderede jeg, at det skulle være nu og der er fremsat et forslag, som vi trykker og omdeler. Jeg læser det lige op, for vi er tæt på frokost pausen så I når ikke at få det inden frokost.

Der står: ’Kongressen opfordrer hovedstyrelsen i DLF til at starte dialog med skolelederforeningen med henblik på et fremtidigt samarbejde mellem to selvstændige foreninger.

Jeg vil også gerne sige, at der har været andre bemærkninger i forhold til lederne, i forhold til arbejdstid og jeg har også fået en seddel fra Anders Balle, og det indlæg, der kommer, kommer først efter frokost – bl.a. fordi lederforeningen lige ar brug for at snakke de her ting igennem.

Så det kommer.

94

Vi skal holde frokost om ikke så lang tid – Henrik Poulsen, værsgo.

Henrik Poulsen – 1.15.11

Ja, jeg vil også godt melde mig i kredsen af bekymrede omkring A08 og de vilkår, som kredsen møder rundt omkring. Jeg må også sige, at da vi indgik A08 aftalen, så var det den gang det bedst opnåelige resultat. Vi kunne ikke præstere den dokumentation som gav os muligheden for at indgå en central arbejdstidsaftale, hvor vi fastsatte faktorvilkår som var tilfredsstillende for os. Det var jo sådan set det, vi måtte erkende. Vi kunne ikke levere varen. Nu var den gamle arbejdstidsaftale også temmelig besværlig at have med at gøre, der var bl.a. en 155-pulje, som ingen altid gjorde nok ud af og det var måske derfor at beregningsgrundlaget faldt. Vi skal også huske på, at A08 blev indgået i en højkonjunktur – nu står vi i dag i en meget dyb lavkonjunktur, lønmodtagerorganisationerne er stærkt presset, kommunernes økonomi har vi hørt meget om – vi har også hørt en Helle Thorning sige, at hun i en ny regering gerne vil have at lærerne underviser mere.

Så et eller andet sted vil vi være under vældig meget pres, hvis vi indleder forhandlinger om ny arbejdstidsaftaler. Det skal vi jo heller ikke træffe beslutning om i dag – altså, det har vi jo en kongres til – til næste år og udtage vores overenskomst krav, men det er rigtig godt, at vi nu begynder at diskutere, men vi skal også tage udgangspunkt i en realisme om, at det her er jo ikke noget, vi bare kan svinge os op til inde i denne her sal. Der er virkelig nogle modvindsfaktorer, der vil noget.

Anders har fortalt, at GL, gymnasielærerne, er enormt presset på deres arbejdstid og jeg kan da også være meget usikker på, hvor vi ender henne i 2013 med vores overenskomstsituation. Opsiger vi A08, så må vi også diskutere, hvad der vil ske, hvis vi ikke når et tilfredsstillende resultat. Falder vi så tilbage til det, der er gældende på arbejdsmarkedet – 37 timers arbejdsuge. Kan vi overbevise en højesteretsdommer om, at det er dybt uretfærdigt? Det kan vi ikke. Det er noget af det, vi må diskutere rigtig grundigt, hvordan kommer vi igennem på det her, så vi ikke ender med at være enormt splittede, for vi skulle jo gerne nå et resultat som kan stemmes hjem, så vi ikke bagefter ender med at ligge som vi selv har redt.

Jeg siger ikke, at vi ikke skal prøve denne her øvelse, jeg synes et eller andet sted, så er det nemt nok a svinge sig op til, at det er bare for ringe, at vi ikke har en fællesarbejdstidsaftale. Nu har det jo også været sådan, at det kommunale serviceniveau det jo er også forskelligt fra kommune til kommune. For mange lærere er det ikke altid så vigtigt, hvordan arbejdstidsaftalen er – det er egentlig deres vilkår, hvordan bliver de behandlet af deres skoleleder, hvordan bliver de understøttet, er der timer til inklusion osv. Så der er mange andre ting, som også er meget centrale i forhold til det arbejde, lærerne udfører.

Jeg vil altså foreslå og appellerer til, at vi i den konference, der nu er talt om – kredsformandskonferencen, tager nogle rigtige grundige analyser af, hvad er det egentlig vi skal stille op her og hvordan kan vi få det landet på tilfredsstillende måde. Og så må vi, når vi når frem til næste kongres, finde ud af, hvad vil vi så beslutte om det her punkt.

Slut 1.18.38

Dirigent: Helen Sørensen

95

Helen Sørensen – 1.18.46

Der er en ting, jeg synes, vi skal være rigtig glade for og det er, at den arbejdstidsaftale vi har, er en del af overenskomsten, det vil altså sige, at vi har en aftaleret i forhold til lærernes arbejdstid. Det er selvfølgelig også et tveægget sværd, for det er svært – det er jo sjældent sådan, at man kommer ind og siger ’det skal være sådan her, fordi vi er lærere og det er det og det og det og derfor ligger det lige til højre benet’. Det er jo plagsomt at have en aftaleret. Nogle gange sidder der en arbejdsgiver og siger det stik modsatte af, hvad man selv synes vil være det rigtige at gøre og det kender i jo alle sammen til, I ved hvordan det er derude.

Selvfølgelig er den aftale platform man har også vigtig og den aftaleplatform vi har er jo den centrale aftale som vi stadigvæk har på et vist plan, det kommer jeg lidt tilbage til, og så det vi jo i øvrigt lokalt har af muligheder.

Når KL i sådan situation som nu allerede er i gang med et partnerskab der handler om at kikke udelukkende på økonomi – ikke på andet, vi har helt glemt al den sweet talk vi havde om indholdet, som stadigvæk er det vigtigste, det vil jeg til enhver tid holde fast i, men vi kender KL. De har altid haft parallelle dagsordener, der vil altid køre noget af den kaliber, som vi ser i KLs partnerskab. Jeg roser dem ikke, jeg synes det er en rigtig dårlig ide, jeg vil derimod rose det baggrundsnotat foreningen har lavet til os til denne kongres. Jeg synes, når I får tid, at I skal slå op på side 4 – så synes jeg I skal læse den side, og så synes jeg I skal bruge det i det omfang i kan – det ligger lige til højre benet lokalt at tage den frem.

Jeg hæftede mig dog ved, at Jan Trøjborg sagde, han kunne ikke love Anders, at KL ville stoppe med at tilbyde kommunerne måder, hvorpå man kunne løse forskellige ting – klæde kommunerne på, tror jeg han sagde, og hvor jeg så vil sige, at jeg også lagde mærke til, at han sagde ’fordi kredsene er meget velklædte’. Vi skal jo passe på, at vi ikke glemmer en anelse at kikke på, hvad er deres kontekst? Det er åbenbart en oplevelse af, at man kommer i hvert fald ud til nogle velforberedte kredse og af den årsag klæder KL også sine kommuner på. Det er ikke for at rose dem eller bortforklare, men jeg tror bare, at det er den realitet, der er.

KL kan jo ikke længere sige til kommunerne, hvad de skal. KL kan servicere kommunerne og prøve at komme så langt hen ad vejen med det gode, hvis man kan sige det sådan, i forhold til det, der har været skolekontorets tilgang og så er der altså et økonomikontor, der kan virke som om det er to forskellige instanser. Jeg tror bare, at vi må leve med det.

De centrale bestemmelser, vi har i arbejdstidsaftalen, er jo – for øvrigt ikke noget nyt – men lærernes arbejdstid kan placeres på 209 dage – indtil nu har vi jo normalt kn 200 skoledage og da det jo er mest praktisk, at personalet er der, når eleverne også er der, jamen så er der jo ikke vært pres for nylig på at man skulle udover 209 dage? Det ville man måske også sige, at det vil det blive svært at få råd til, men det er så en anden diskussion. For det øvrige arbejdsmarked har jo sådan set et antal arbejdsdage, der hedder 224 dage – det ved i selvfølgelig godt, men jeg vil gerne lige repetere det for nu skal vi jo i gang med at snakke lidt om, hvordan og hvorledes vi kan komme videre med at udvikle den arbejdstidsaftale, som vi har.

Vi har også 75 timer til klasselæreren – det ligger også centralt. Sådan som konteksten har udviklet sig omkring klasser osv. er det faktisk s. godt, at vi har beholdt den synes jeg. Men det er faktisk

96

Den centrale del, der er og så den aftale, der blev lavet inden vi i gang med at lave A08 aftaler, nemlig en enighed om, måden hvorpå man fik analyseret den nuværende A05 aftale og fik den oversat og det er det vi har som vores afsæt for at få ret i noget, når vi skal ud til kommunerne og overbevise dem om dette eller hint.

I vores forening der har arbejdstid altid været storpolitik og det er jo ikke så sært, fordi det jo er selve den der kerneting det hedder undervisningen, der er væsentlig og derfor er det også ustyrligt væsentligt, at vilkårene og rummet omkring undervisningen er til stede og at vi stadig kan lave aftaler, så det er til for lærerne bedst muligt at leve op til undervisningsopgaven.

Man kan jo ikke lade være med at hæfte sig ved, og flere har sagt det på talerstolen, folketingspolitikerne, de lokale politikere, hvem man ellers måtte møde, siger jo hele tiden og igen og igen: ’Vi vil meget gerne have, at lærerne er meget sammen med børnene i undervisningen og vi vil gerne have mere undervisning’ og det er selvfølgelig lærerne, der skal være sammen med eleverne. Det er jo for så vidt vand på vore mølle – men selvfølgelig får vi jo den frygt lynhurtigt op, der hedder ’men vi kan jo ikke undervise i vores samlede arbejdstid’. Og det er jo derfor at vi har diskussionen igen og igen – hvad kan vi maksimalt undervisningsmæssigt, hvis vi også skal sørge for at det er forberedt ordentligt, der er råderum til refleksion, lærerne kan få lejlighed til at f sig gearet godt.

Jeg plejer at sige, at det minder på mange måder om skuespilleres arbejde – der skal være noget plads til og finde noget frem, der gør, at næste dags undervisning kan blive endnu bedre. Derfor skal man altså have et eller andet rum, det er der mange der vil sige, at ’det kan vi også godt tænke os’, men ikke desto mindre er det jo et kreativt arbejde på mange leder og kanter.

I vores kreds har vi en UU, ja vi ha faktisk fået 2, fordi den er blevet splittet op nu til to – det betyder jo så – det er der mange af jer, der garanteret sidder i også - at nu skal vi til at lave nogle nye arbejdstidsaftaler. Vi har egentlig haft sådan en aftale, der ha ligget pænt tæt op ad den måde, man har undervist på skolerne i forhold til 209 dage osv. Nu er der kommet en ungepakke, og der er noget, der hedder jobcentre, som vejledere skal være placeret i.

Det betyder jo at altså at udgangspunktet bliver de 224 dage og hvordan kan vi så kreere det. Det bliver rigtig spændende at skulle tale med tillidsfolkene og medlemmerne om hvordan kan vi i den sammenhænge – det er jo det jeg gerne vil prøve på om jeg kan komme lidt igennem med i forhold til den platform, jeg kan få, når vi skal ud og lave aftaler i sådan en kreds – hvordan kan vi blive lidt offensive. Hvordan kan det blive afsættet mere end der en hel masse vi vil undgå, der er en hel masse vi skal passe på? Derfor tror jeg faktisk, at nå vi nu ser et forslag om en central aftale, så skal vi jo bare huske, at vores udgangspunkt nu er en ret decentral aftale og hvis vi gerne vil have en central aftale, så tror jeg at den mulighed vi kan have, det er jo, at når vi nu mødes på konference og så rent faktisk taget ind i en kontekst, der hedder ’hvis det er det vi godt vil, og vi skal have Anders sendt i byen med det, så skal det være af typen ’make them an offer they cannot refuse’.

Slut 1.27.07

Dirigenten: Ja, så er det Anders Liltorp og klokken er blevet 12.10 og efter Anders Liltorp får formanden ordet.

97

Anders Liltorp – 1.27.19

Havde du ikke sagt, havde jeg foreslået det – der bliver sagt rigtig mange ting – en ting, som jeg personligt er meget meget træt af at høre om, det er KLs og kommunernes og folketingets tude-marie over hvor få penge, der er – og vi har aldrig haft så få penge, og det går så dårligt – ja, det er meget fint. Vi har jo selv lige lavet en budgetundersøgelse og der fik jeg en interessant oplysning fra en økonomi- og personaledirektør i Rødovre kommune: ’samlet set har kommunerne med deres administrative budgetforslag underbudgetteret med 1,1 mia. Altså det er meget rart med en buffer, men 1,1 mia. kr. det er godt nok mange lærerstillinger. Det er rigtig mange. Selvfølgelig skal vi ikke bare have hele kagen, kunne være rart, men helt ærligt det er sådan en pointe vi skulle gøre noget ud af. Det er fakta. Sjovt nok må man ikke få den her undersøgelse – jeg ha ringet til konsulenten Rasmus et-eller-andet Han sagde ’nej, det er fortroligt materiale’ og det kan jeg godt forstå, for lige nu er der jo valgkamp og hvad ved jeg og det vil ikke være så heldigt, hvis det viste sig, at der var penge i kassen til at lave noget af al det, de klynker over.

Lad os holde os til fakta og spørge dem konkret: ’Hvad f.. er det egentlig i vil med folkeskolen’?

Og så lad være med at prøve besparelser ind i alt muligt andet og hvis det viser sig, og det gør det, at der faktisk er penge at tage af.

Slut 1.29.22

Dirigenten: Så er det formanden

Anders Bondo – 1.29.22

Jeg vil gerne sige tak for mange både gode og tankevækkende indlæg indtil nu og jeg skal nok lade være med at kommentere på dem alle sammen. Vi holder hovedstyrelsesmøde her i halvdelen af frokostpausen og så forholder vi os naturligvis også til nogle af de forslag, der ligger.

Men jeg vil godt, inden vi går til frokostpause lige repetere lidt af det, som jeg prøvede at repetere i min indledning: ’Vi står overfor nogle helt åbenlyse dilemmaer’.

Der findes ikke nemme løsninger på vanskelige dilemmaer – hvis der gjorde det, havde vi valgt em for længe siden. Det kan være fristende at sige, a vi bare skal have en central aftale. Vi får ikke bare en central aftale. Helen udtrykte det jo meget godt her til sidst, at hvis vi skal det, så skal jeg stille op med noget, de ikke kan sige nej til. Da vi forhandlede arbejdstid gennem 6 år frem til vi fik A08, der var der sådan en fælles erkendelse af, at man kan ikke konflikte sig til en ny arbejdstidsaftale. Man kan bruge konfliktvåbnet til at forsvare noget, man har, men at tro at man kan konflikte sig til en ny aftale det tror jeg simpelthen ikke på. Altså det, der vil ske, hvis ikke vi når til enighed med arbejdsgiverne, det er, at der vil komme et mæglingsforslag, sådan at de spilleregler, vi er underlagt. Jeg kan garantere jer for, at der ikke sidder en mæglingskvinde og laver en ny arbejdstidsaftale som udgangspunkt. Enten tager man det man har, eller også kikker man på grundreglerne i arbejdstid og det er derfor jeg siger, hvad er alternativet. Det bliver vi nødt til at forholde os til.

Det kan være fristende at sige, at når krybben er tom og vi slås om ressourcerne derude, der opstår konflikter mellem lærer og leder, jamen er det så ikke åbenlyst bare at skilles og gå hver for sig? Så skal vi bare huske på om vi stadigvæk har en professionsstrategi – et håb om at forsvare lærernes

98

professionalisme. Jeg er overbevist om, at det værste vi kan gøre i forhold til at fastholde en professionsstrategi, det er at lave et brud med lederne.

Jeg har flere gange refereret til konference i New York, som var en helt fantastisk oplevelse. Der blev understreget gang på gang fx fra Finland, at grunde til, at den finske undervisningsminister udtrykte at hendes væsentligste samarbejdspartner var Oli, min kollega i den finske lærerorganisation, så hang det helt entydigt sammen med, at Oli repræsenterer lærer og ledere – Oli repræsenterede professionen.

Det er helt afgørende og derfor tror jeg vi skal tænke os rigtig godt om inden vi træffer nogle hurtige beslutninger i forhold til de komplekse dilemmaer vi står i.

Det var såmænd bare det, jeg vil bede jer tænke lidt over i frokostpausen.

Slut 1.32.36

Dirigenten: Ja, vi skal have frokost – I har fået omdelt nr. 20 som er det forslag, Thomas Raa Olsen var oppe og fremlægge og det vil sige, at det vi har til behandling under dette punkt det er E1 fra hovedstyrelsen, nr. 02 fra Anne Søgaard, nr. 08 fra Anders Liltorp, nr. 09 fra Ole Porsgaard og så nr. 20 fra Thomas. Vi holder pause – og er tilbage kl. 14.00 Velbekomme.

Dirigenten – 0.12.54

Ja, så genoptager vi kongressen, vi er i gang med arbejdstider og vi stoppede talerrækken før frokost og den fortsætter vi med nu, så den første der får ordet, det er Henrik Hansen.

Henrik Hansen – 0:13:05

Jeg er formand for en kreds, der har indgået to arbejdstidsaftaler – en 05 aftale i Lolland kommune og en 08 aftale i Guldborgsund kommune. Jeg ser tydeligt, at vi ikke har noget alternativ til en A08 aftale. Den er og skal være grundlaget for det professionelle lærerarbejde. Men en A08 aftale må ikke hvile, den skal holdes i live ved, at vi hele tiden italesætter den i drøftelser med politikerne, med lederne, med kollegerne på skolerne og med TR’erne.

Vi har i øjeblikket en rigtig god Guldborgsund-aftale og et rigtig godt samarbejde med kommunens administration om den og vi har rigtig stor opbakning til aftalen fra politikernes side pt. Jeg synes ikke vi her skal drøfte og vedtage noget, som vi har. Vi har en fælles arbejdstidsaftale, så vi skal ikke tale om, at vi skal lave en ny aftale, men jeg er meget enig med Søren fra Århus i, at vi i tæt samarbejde mellem kredsene og hovedstyrelsen skal drøfte en fælles strategi for arbejdstidsaftalen og sætte os nogle fælles mål, som også skal være tydelige for alle.

Jeg synes stadig, at der er håb og mulighed i A08 aftalen – der er mange gode og velfungerende aftaler rundt omkring. Vi har som sagt én og vi vil meget gerne bruges som rollemodel i fremstød, der kan sikre og udvikle 08 aftalen og vende tidens ånd.

99

Slut 0.14.58

Dirigent: Thomas Agerskov – vi har lige lidt kiks heroppe med rækkefølgen..

Thomas Agerskov – 0.15.09

Tak for det – jeg synes, at al det med central arbejdstidsaftale, det tror jeg, at vi alle sammen er enige om kan være en god ide, men jeg synes vi skal se lidt på, hvad vi bliver målt på.

Altså det jeg oplever, er, at vi bliver målt på det, der kaldes undervisningsprocent – men vi forstår ikke det … ordene, fx har jeg lært, at det maksimale undervisningstimetal det er ikke det maksimale undervisningstimetal for man starter med at trække fra. Det samme gælder for undervisnings-procenten. Der bliver sat lighedstegn mellem hvor meget vi er sammen med børnene, hvor meget vi udfører vores gerning og det ved enhver ikke er rigtigt.

Jeg kan nævne skolebibliotekaren – vi har snakket om det før, intet nyt er – de er også sammen med børnene. Gårdvagter, lejrskoler, sociale arrangementer – altså jeg skal nok lade vær med at give jer en resolution eller al muligt andet, men jeg synes det er der, I skal sætte ind.

Vi kan få undervisningsprocenten sat op med 5-10 % blot med en teknisk, lille korrektion, som vi har haft før og så kan det være KL, der pludselig skal ud og forklare alle de her teknikaliteter om, hvorfor osv. Det er den suppedas, vi sidder i nu. Der er da ingen herinde, der tror på, at en lærer kun bruger 40 % af sin arbejdstid sammen med eleverne?

Slut 0.16.26

Dirigent: Tak for det – Dan Løwe

Dan Løwe – 0.16.31

Ballerup og Randers er blevet nævnt flere gange og i Greve tænker vi rigtig meget på jer for vi er også blevet presset tilbage på en A08 – dog har vi ikke fået en ren mødeplan, gudskelov for det.

Vi har lokalt kæmpet for A08 så vores undren den var kæmpestor, da vi i det sidste referat fra det sidste skoleledermøde kunne læse, at det var os, der ville tilbage på aftalen. Borgmesteren er glad, for undervisningsprocenten, den er steget og han har fundet ud af, at han kan skrue på knappen, der hedder ’mere undervisningstid til lærerne’ og han gør det, kan vi se allerede i budget 2012.

Han forstår heller ikke sammenhængen mellem at når han sender 450 lærere på et 30-timers inklusionskursus, så kan han ikke forstå, hvorfor undervisningsprocenten falder. Vi har en stor specialpædagogisk opgave i Greve og vi tager den gerne lokalt. Men vi har også brug for kraftigere og centrale signaler, at vi skal have en stærk fælles central arbejdstidsaftale, og den skal bygge på a08, det skal der ikke være nogen tvivl om.

Vi skal åbent kunne diskutere, også her, hvor meget skal en lærer egentlig kunne undervise, det er jo det det hele drejer sig om.

Slut 0.17.56

100

Dirigent: Så bliver det Emil Hemmingsen

Emil Hemmingsen – 0.17.57

Jeg ved, at Anders Bondo mener, at vi ikke lige nu opnår noget godt resultat ved at arbejde for en central arbejdstidsaftale. Det er muligt, men spørgsmålet er, om vi ikke på længere sigt opnår noget meget værre med individuelle kredsaftaler, der blot udhules og bliver værre og værre.

Hele pointen med en fælles central arbejdstidsaftale er, at vi står sammen som lærer og børnehaveklasseledere i Danmarks Lærerforening. Når man står sammen gør man det både i medgang og i modgang – lige nu er der nok mest modgang og det er ikke lige så sjovt som i medgang. Men behovet for fællesskab er større.

Nogle kredse kommer til at betale, og andre skal have, sådan fungerer det når man omfordeler med retfærdighed som målet. Det er retfærdigt, at lærere og børnehaveklasseledere i Gentofte, hvor jeg kommer fra, I Ballerup, i Randers, i Vordingborg – grundlæggende har de samme arbejdsvilkår i det samme arbejde. Det er nemt at stå i Gentofte og være glad for en god KTO-aftale, som vi er enige med kommunen om, på samme måde som det er nemt at stå i Gentofte og sige at man bare skal bruge 1,5 mia. kr. til at om- og udbygge skolen, hvis man har lyst til det.

Det vi som forening skal gøre, er ikke nødvendigvis nemt, vi skal nemlig udligne og omfordele. Det koster for de rige og gavner de fattige. Og hvis vi ikke gør det, risikerer vi, at det bliver meget dyrt for os alle.

Slut 0.19.46

Dirigent: Så er det Søren Aakjær

Søren Aakjær – 0.19.51

Henrik Poulsen var oppe og fortælle om historikken omkring A08 og den kender vi nok godt de fleste af os her, men konklusionen er jo lidt at det er svært a lave en central aftale nu, så kan modspørgsmålet så være ’hvordan tror Henrik Poulsen det er at lave en lokal aftale’. Det er i hvert fald ikke nemmere.

Hvordan tror Henrik Poulsen det er at lave en lokalaftale ude på en skole i Randers – det er heller ikke nemmere.

Så det er ikke blevet nemmere. Så det er jo i virkeligheden det der er pointen, det er at vi siger, at her er det svært, vi kan ikke opnå et optimalt resultat, derfor lægge vi det ud i kredsene.

Vi kan ikke blive enige med BUPL, derfor skubber vi det ud i kredsene.

Vi kan ikke lave loven om på et jobtilskud – derfor skubber vi det ud i kredsene.

Og vi kunne blive ved. Det dur ikke, vi er nødt til at få vendt den her del og jeg kunne godt tænke mig at høre fra Anders eller Gordon eller hvem der nu er tovholder på denne konference, om vi kan

101

brede den ud, så det ikke kun handler om arbejdstid. Det der med, at de er nogle ting, der er svære centralt og vi skubber det ud og så kan vi finde en lokal løsning – det vil altid være den laveste fællesnævner, der kommer til at danne præcedens. Så selv om 99 % får forhandlet en rigtig god arbejdstidsaftale lokalt så er det den ene pct. der bliver brugt imod os. Så vi er nødt til at få vendt rundt på det her.

Men jeg vil gerne bakke op om at vi holder fast i at holde en konference, hvor vi får drøftet det her til bunds.

Slut 0.21.22

Dirigent: Ole Porsgaard

Ole Porsgaard – 0.21.28

Jeg synes jo egentlig at den ene linje jeg har skrevet, at den var forholdsvis uskyldig og jeg havde forventet, at vi kunne samles om det. Det jeg prøver at udtrykke her er jo netop ikke at vi skal have en fælles arbejdstidsaftale, fx til den næste overenskomst som nogle er inde på, men jeg synes bare at jeg savner det, at det er et fælles mål. Og det er det, jeg har brug for at få bekræftet her på kongressen, at det stadigvæk er et mål for vores forening.

Jeg taler ikke om konflikter, jeg taler bare om, at vi hele tiden skal have det her i sigte og der har jeg så tiltro til hovedstyrelsen om, at man på den rigtige måde vil forfølge det mål. Jeg synes, det er noget, vi har brug for at diskutere rigtig meget, men jeg har svært ved at forstå, hvis det ikke kan være et fælles mål.

Slut 0.22.26

Dirigent: Bjarne Holst

Bjarne Holst – 0.22.32

Med fare for at gentage nogle af de tidligere talere – i min tale sagde jeg tag fra de rige og giv til de fattige, hvis det vi vil er en fælles aftale, så er det jo det, vi kommer til og det er vi nødt til at acceptere rundt omkring i de forskellige kredse. Nu, som jeg hørte, Allen fra Gribskov, så havde de en rigtig god aftale og synes, at vores nuværende A08 som den ser ud er en fælles aftale og det er den også, men den er ikke en fælles aftale for de der ikke er på en A08. Så de grundlæggende vilkår, som du har sagt, skal være ens. I Rødovre gik vi over til en A08 i skoleåret 2010-11 og der var formand og næstformand ude på faglige klubber og fremlægge tingene og vi havde det sådan, at vi også havde gjort op på skolevis, ikke sammen med kommunen, det havde vi selv gjort, at der var en forskel på 0,13 på den laveste til den højeste skole. Og vi måtte gå ud på nogle lærerværelser og sige: ’I er godt klare over, at I kommer til at undervise noget mere’. Svaret var, at det er helt i orden, fordi de selv godt var klare over, de havde i flere år selv bedt om ens vilkår i kommunen, så vi havde et fælles skolevæsen og det fik vi, så .. der er selvfølgelig stadigvæk forskelligheder, men vi fik de grundlæggende vilkår ens.

Så det var intet problem og jeg tror, at lærerne landet over også synes, at der skal være grundlæggende vilkår for at være ansat i den danske folkeskole.

102

Så vil jeg ikke gentage – med Henrik, der snakkede om at opsige aftaler osv., men lige komme med sådan lille en, som man måske hurtigt kan pille fra hinanden. Jeg er en af de her, som er meget gamle og har været med da det var staten, man aftalte de her ting med. 27 lektioner i 1975 da jeg startede – det var fuld arbejdstid plus 250 rådighedstimer. Fuld arbejdstid. PÅ det tidspunkt var der, så vidt jeg husker 40 timers arbejdsuge og 4 ugers ferie på arbejdsmarkedet. Og den har jeg prøvet at lave en omregning på og det kan da godt være, at der er nogen, der kan pille den fra hinanden.

Der var altså ingen lærer, der kunne have over 27 lektioner – hvis man skulle regne den om til i dag med de 6 ferieuger og den kortere arbejdstid, så ville der ikke være nogen lærer i dette land, der skulle kunne have mere end 23,13 lektioner. Der er nogle, der har 29, er det udtryk for, at der er blevet færre opgaver at løse udover undervisningen i dag end der var i 1975? Det tror jeg ikke, så hvis vi vil have fællesskabet, så synes jeg det på en eller anden måde skal signaleres, så der for bakker jeg umiddelbart op om Oles forslag.

Slut 0.25.17

Dirigenten: Så bliver det formanden

Anders Bondo – 0.25.23

Jeg vil godt lige kommentere et par af de emner, der er diskuteres – jeg stod gerne mål til at lave den omfordeling, der bliver talt om. Jeg tror altså bare, at vi skal være helt klare over, at det ikke er det, der er til forhandling. Hvis det var det, der var til forhandling, så er jeg enig i og tror også godt, at vi langt hen ad vejen selv om der er nogen medlemmer, der er sat i den situation, at de fik en dårlig aftale, at det vil man såmænd acceptere for at holde den fælles fagforening.

Vi hvde diskussionen før 08 – jeg kan tydelig huske Herlev Lærerkreds lidt storsindet sagde, den er vi med på, vi ved godt vi har en god aftale, men hvis det er det, der skal til, hvis vi for en fælles aftale, så gør vi det. Så det er ikke den dagsorden, jeg er spor bekymret for. Sagen er bare at det er ikke en nivellering vi vil blive mødt med. Helen udtrykte det jo, som jeg også har refereret før: Jamen, jeg skal stå med et enestående godt tilbud og det tilbud er ikke en nivellering, det tilbud ligger formentlig under laveste fællesnævner, som vi plejer at udtrykke det.

Og til Ole kan jeg bestemt bekræfte, at hvis vi overhovedet har muligheden, hvis vi ser det som strategisk rigtigt at gå ind og lave en fælles aftale på et tidspunkt, så vil jeg rigtig gerne sætte mig i spidsen for det. Men vi skal være meget velovervejet i vores strategi i forhold til, hvornår vi åbner en arbejdstidsaftale og under hvilke vilkår. Fordi vi kan altså komme til at bringe os i en situation, hvor det afsæt vi har i dag, det bliver betydelig ringere. Vi er pressede, vi havde været endnu mere presset, hvis vi ikke havde haft a08. Fordi vi nu har nogle andre muligheder for at argumentere for ærerne arbejdstid. Det er det, der er lykkedes i Gribskov, i Århus, på Lolland-Falster og i en lang række kommuner – at sætte sig ned og få den diskussion om, hvad der er den gode skole. Det var det håndtag vi fik med A08 og det håndtage vil jeg rigtig nødigt miste også selv om håndtaget ikke virker i nogen kommuner og nogen kredse. Og jeg mener sagtens vi kan fastholde begrebet en fælles fagforening for det er jo netop at vi prøver at sige, hvordan vi bakker de kredse op som har brug for opbakning. Det gøres helt konkret ved, at man står foran skolerne ude i Ballerup og viser denne meget konkrete solidaritet. Men det gør det også ved, at vi hele tiden prøver at sige: kan vi være med til at lave nogle håndtag, som man kan bruge ude i Ballerup. Det er ved at vores

103

sekretariat stiller sig til rådighed for at hjælpe i den helt konkrete situation i Ballerup og i Randers. Det er ved, at hver eneste kreds, der har muligheden for det at få promoveret det samarbejde, som er kendetegnende i Lolland-Falster. Det vil i virkeligheden lægge pres på ændre kommuner, så jeg synes en fælles fagforening er altså andet og mere end en fælles aftale. Det ændrer jo ikke ved – det rror jeg vi alle er enige om, at hvis muligheden pludselig var der for en god fælles aftale, selvfølgelig ville vi forfølge den.

Jeg tror også, at vi alle er enige om, at det er ikke de vilkår vi står i her og nu, og derfor tror jeg det vil være rigtig farligt åbne A08, for jeg tror vi ville risikere at få et dårligere resultat. Og det er der vi har en forpligtelse til at prøve at tænke lidt mere langsigtet og det er bl.a. det jeg håber vi kan bruge denne konference til. At prøve at sprede nogle af disse perspektiver ud og sige: hvad sker der i den situation, i den situation – hvad er vores muligheder?

Jeg tror stadig heller ikke på, og det sagde jeg i min indledning, at det her med at lægge nogle minimums standarder som alle kredse skal opfylde, for ellers kan man ikke indgå en aftale – jeg tror ikke rigtig på den, bl.a. fordi jeg allerede har set den kreativitet, der er i de nuværende aftaler.

Der er jo nogen som har en forholdsvis lave faktor, men så har de skjult nogle timer i en eller anden pulje som i virkeligheden gør, at det er en rigtig god aftale. Men for politikerne havde det en kæmpe symbolværdi at have en lav faktor, som ikke blev højere end den gjorde i de andre kommuner. Skal vi fratage en kreds sådan et instrument – jeg tror det vil være en rigtig dårlig ide. Og derfor er jeg sådan set også enig i, at de her sammenligninger de kan være uendeligt vanskelige. Det samme vil jeg endnu engang understrege om det andet tema, vi har til debat her. Hele lederens rolle. Jeg respekterer fuldstændigt, at lederne har en anden rolle. Selvfølgelig har de det, det er derfor de er ledere, men der er altså nogle ting, vi er ufattelig fælles om, ledere og lærere i den danske folkeskole.

Først og fremmest er vi enige i det overordnede projekt, der hedder folkeskolen og det er altså under voldsomt pres det fælles projekt – af mange gode grunde. Privatskolernes indtog er jo en af dem. Noget andet, det er den tanke, som statsministeren lancerede to dage før valget, at folkeskolen fremover skal være en selvejende institution. Jeg vil bare sige, at det er livsnødvendigt, at vi står sammen som profession i forhold til de udfordringer, vi står overfor.

Vi er helt enige – ledere og lærere – om, at de vil ledes af nogle, der har de nødvendige faglige forudsætninger for at lave ordentlig skoleledelse og derfor skal ledere være læreruddannet. Jeg kan godt garantere jer for, at hvis vi begynder at splitte os op i to forskellige organisationer, så har vi mistet et meget vigtigt håndtag i forhold til at sikre at skoleledere fremover er læreruddannede. Det viser al erfaring fra andre lande, og derfor bliver vi nødt til at have et lidt større perspektiv i de diskussioner og politiske beslutninger, som vi træffer.

Det vil jeg opfordre til, at vi lige tænker lidt over.

Slut 0.31.50

104

Dirigent: Så bliver det Anders Balle

Anders Balle: - 0 31 53

Ja, jeg kan fuldt ud tilslutte mig de formuleringer, Anders Bondo lige har forelagt herfra omkring vores fælles interesse i en god skole. Det er i høj grad skoleledernes interesse, at vi har en god skole og der skal vi have fokus på, at det skal være en skole, hvor børnene lærer mest muligt. Det er det vi skal have som den fælles værdi og den har vi. Vi skal have – udover det skal være en god skole – så har vi også som skoleledere interesse i, at det er en god arbejdsplads, hvor der er medarbejdere, som arbejder ’røven ud af bukserne’ havde jeg nær sagt, og som er glade og energifyldte og gåpå-modige og som påtager sig ansvaret og den opgave, der ligger i at udfylde læreropgaven sådan som den bl.a. er beskrevet i A08. Og derfor er jeg meget enig i intentionerne i A08 og lederforeningen og skolelederforeningen står fuldstændig bag de intentioner, der er i A08.

Og jeg kan næsten ikke understrege nok, det er så vigtigt, den fælles kultur inden i skolen, det fællesskab omkring det at lave tingene, men som Anders også lige sagde, så har vi også i nogle situationer eller i vores funktioner har vi forskellige roller – det synes jeg også der er nødt til at være respekt for også i forsamlingen her, at der er nogle situationer, hvor vi har forskellige roller.

Langt det meste af udøvelsen af ledelsen, der har vi fælles interesse, men vi har også situationer, hvor vi har modstridende interesser eller hvor vi står på hver sin side af bordet, om jeg så må sige, når vi snakker det inderste i arbejdstidsaftalen omkring udmøntning af den omkring forhandling af faktor, hvor vores medlemmer i kommunerne bliver involveret som rådgivere, forhandlingspart, da sidder vi altså som udgangspunkt på hver vores side af bordet.

Jeg er godt klar over, at vi skal gøre alt hvad vi kan og det vil vi også arbejde på alt hvad vi kan for at det sker i den vi står med og vi sammen finder ud af det. Men det kræver, at begge parter giver sig og man arbejder hen imod det fælles mål. Men vi står ikke samme sted, vi står ikke arm-i-arm, når vi forhandler arbejdstid – da er vi på arbejdsgiverens side, da er vi arbejdsgiverens repræsentanter og jeg skulle hilse at sige, og i kender nogle af eksemplerne, at vi oplever faktisk en hel del ledere, der bliver fyret i øjeblikket, fordi de ikke lever op til den arbejdsgiverrolle som de var pålagt om at holde budgetterne og holde tingene ordentligt og sådan noget. Og det er jeg da ked af på ledernes vegne, at det sker, men det sker altså rundt omkring i landet. Det jeg gerne vil her er en respekt for, også fra kongressens side, at vi står sammen tingene, men også en respekt for, at der situationer, hvor vi ikke står på samme side af bordet.

Og så det sidste jeg vil sige er, at aftalens ånd den indeholder meget – det er en stor ånd. En del af ånden i aftalen er, at den skal udmøntes decentralt. Det har jeg stor respekt for og da vil jeg gerne tilslutte mig noget at det, men ikke alle ordene, omkring beskrivelse af KL, men de har i hvert fald – sætter sig kraftigt på, hvad der skal ske de steder, hvor de har været ude. Jeg synes, vi skal lade de lokale parter aftale det, men selvfølgelig har skolelederne og skoleforvaltningerne ret til at rådgive sig hos KL som kredsene har lov til at rådgiv sig hos DLF. Sådan står de sager.

Slut 0.35.28

105

Dirigent: Jeg vil gerne bede sekretariatet om at omdele forslag nr. 21 – det vender vi tilbage til om ikke så langt til – Så har vi Allen Lundby Hansen

Allan Lundby Hansen – 0.35.46

Jeg har nogle bemærkninger til nogle indlæg, der kom her lige før frokostpausen.

Det var Vibeke Lynge og Anne fra Frederiksberg – jeg ved ikke rigtigt om jeg tør, Vibeke, for jeg skal jo forbi dig på vejen tilbage. Men det er jo lidt nemt at gøre sig lystig overfor en forsamling om et integrationshæfte som lederforeningen har udgivet, der hedder ’fokuspunkter vedrørende observationer og vurderinger af undervisningen. Og jeg skal da medgive, Vibeke, at det citat du sådan smækkede ud kunne godt virke tåbeligt, så derfor synes jeg, at jeg skylder forsamlingen at komme op og sige, at det inspirationsmateriale i virkeligheden bakker utrolig meget op om lærerprofessionen, fordi det lederen skal ud og vurdere og se på er jo netop de ting, som hvis man ikke er lærer eller hvis man ikke er børnehaveklasseleder IKKE kan. Det brugte vi en stor del af eftermiddagen på i går og formiddagen på at fortælle, hvor det netop ikke er pædagoger, der skal ind og undervise i skolen, fordi de ting, man bliver vurderet på, der er jo netop de ting man kan ifølge sin profession. Og det er så også igen med til at underbygge, hvorfor ledere skal have en undervisningskompetence, for ellers kan man ikke gå ud og vurdere på de ting.

Og nu ved jeg ikke, hvor mange af jer, der kender materialet, men det ligger på lederforeningens hjemmeside og det ligger i en udgave, man kan redigere i for det er naturligvis ikke tænkt som, der er ikke nogen ved deres fulde fem – at man skulle gå igennem alle de punkter, men det er tænkt på, at man som lærer og leder aftale at man kommer ned og ser på noget undervisning og man får noget vurdering og på den måde kan man blive bedre. Der er jo ikke mange tolærertimer tilbage?? 0.37.41, så lærerne kan vurdere på sig selv, så derfor synes jeg de er et fantastisk godt materiale og det har flere rigtig gode ting også overfor vores arbejdsgivere til at forsvare, hvorfor det er lærere, der skal undervis i folkeskole og hvorfor ledere skal have en lærereksamen eller i hvert fald undervisningskompetence.

Slut 0. 38.02

Dirigent: Ole Porsgaard

Ole Porsgaard – 0.38.03

Jeg tænker, at jeg synes det er ærgerligt, at vi ikke kan finde frem til en fælles formulering om at have dette her som et langsigtet mål: at få en fælles arbejdstidsaftale. Det er måske ikke muligt det var det der var hensigten, da jeg skrev den ene linje, at det netop skulle åbne for alle muligheder for hovedstyrelsen. Men jeg hører Anders sige, at det jo er hensigten, så jeg går ud fra, at jeg kan betragte det som formandens tilsagn til at når det er strategisk muligt, så vil man forfølge dette mål her. Så derfor trækker jeg mit forslag.

Slut 0.38.57

Dirigent: Ole Porsgaard har trukket nr. 09. Så bliver det Jan Trøjaborg.

106

Jan Trøjaborg – 0.39.04

Jeg vil godt komme med nogle kommentarer til den diskussion, der har været her. Hvis vi kikker tilbage på A08, og der skal man lige huske, at den arbejdstidsaftale, der blev lavet i 08 den var jo 6 år undervejs. Vi ventede rigtig længe på den og vi har altså ønsket en fleksibel aftale, hvor man brugt mindre tid på at tale og mere på at udvikle professionen.

Og som Anders Bondo også har været oppe og forklare, så ramte man jo et heldigt tidspunkt, hvor der var forskellige positive faktorer, der spillede sammen.

For det første havde der været dette meget lange forløb, for det andet var det første gang, at vi i en overenskomstforhandling omkring arbejdstidsaftale satte et tema op. Hvis I husker tilbage, så gjorde de fleste andre fagforeninger, som i øvrigt senere er havnet i konflikt, så det, at de sagde ’vi skal opnå den og den procent lønforbedring’. Det gjorde vi heldigvis ikke, der blev sagt: hvad er det skolen har brug for? Skolen har brug for at være en attraktiv arbejdsplads, hvor unge mennesker, nyuddannede lærere har lyst til at arbejde. Og så blev der stillet nogle positive billeder op og det var det, som kommunerne også havde brug for, fordi deres situation var dengang at de var utrolig trængte af staten. Hvis de ikke leverede varen på det største område som er folkeskolen så de da også skriften på væggen – at så kunne det godt være, at det hele blev gjort til selvejende institutioner og så havde kommunerne jo intet at gøre med. Så kommunerne havde en politisk interesse i at gå ud og sige: ’vi kan lave en aftale, der betyder, at vores vigtigste institution ude i lokalområdet har de bedst mulige muligheder – det var det, der var situationen.

Det var den ene ting, den anden var, at Anders Bondo på det tidspunkt var blevet formand for KTO og at modparten vidste, at hvis man ikke fik lærernes arbejdstidsaftale på plads, så fik man måske ikke en samlet KTO-aftale, fordi man jo havde sagt, at man skulle have alle med i hus. Og alle vidste i forvejen, alle organisationerne havde i forhandlingsforløbet op til A08 gjort klart, at lrerne var det sorte får i familien, fordi de var så genstridige omkring en arbejdstidsaftale. Og på den måde var det heldigt, kombineret med at vi havde en Mads Lebech i spidsen og en Ziegler som kunne se den politiske interesse i det og som Anders også gjorde opmærksom på, hvis man skal opnå en aftale udenom forhandlingsleddet, så er man nødt til at gå uden om forvaltningen – gå til politikerne, som måske kan se en overordnet og måske også mere langsigtet vision på det her. Det var de betingelser, der var til stede i A08 og derfor fik vi en arbejdstidsaftale, som jeg tror ganske mange havde drømt om, men ganske få havde troet på kunne lykkes. Så var der det særlige ved det, at de regnestykker, man regnede/samlede sammen de skulle dokumentere, hvad ressourcen var, fordi hovedmålet var jo fra vores side, at bevare den ressource, der var i systemet. Det var jo faktisk en rigtig fiks kombination af at bevare midlerne ved at opnå et godt resultat. Det regnestykke kunne man ikke lave på landsplan og der sidder masser af vores gode konsulenter, som har siddet og regnet på det der i rigtig lang tid med kæmpe skemaer og fandt ud af, at det ikke kunne lade sig gøre. Hvad skulle man så gøre, når man fandt ud af, at man ikke kunne udføre den opgave på centralt plan? Så måtte man gå ud i kommunerne og sige, at så skal det være resurse ?? i den enkelte kommune og da er alle herinde i den forsamling ved, hvor store forskelle der er på kommunernes vilkår, hvor nogle kommuner bruger 40.000 på den enkelte elev og andre bruger 80.000, så hvis vi bilder os ind, at vi i denne forsamling i formandskabet og i hovedstyrelsen kan lave lige vilkår for lærearbejdet i hele landet, så tror jeg nok det er lidt af et blålys. Vi kan stræbe mod det og det kan jeg varmt støtte, men det opgaven gik ud på var at bevare resurserne i den enkelte kommune og det er så lykkedes. Derfor kan vi heller ikke lave den omfordeling. Det kan ikke lade sig gøre med de

107

mekanismer. Og så skal vi sige at nå ja, nu har vi frustrationer og det har vi alle steder også i København, hvor vi også har indgået aftale, hvor vi måtte spare 20 mio. kr. og bliver vi alligevel ramt, fordi så tager man 10 mio. i kasse tre til andre opgaver, så vi er i nøjagtig den samme klemme, men som Henrik Poulsen og andre også har sagt, er vi nødt til at gøre det, for alternativet er værre. Og så skal vi huske, at hvad er så det gode ved aftalen, og det er det blevet sagt fra masser af kredse: At man fik en større forståelse end hvis der havde siddet nogen inde i KL i Weidekampsgade og lavet en aftale og så skulle man bare sende det ud i systemet og så var det bare lige som en kommando nu gør i sådan – vi har siddet og forhandlet og aftalerne er vidt forskellige, man siger at forholdene er sådan og sådan i vores kommune, vi har de og de interesser, vi kan få lærerne i vores kreds til at indse dette og bakke det op. Det er den gode ting, og det skal vi altså bare huske, at situationen i øjeblikket er, at de kommunale virkelighed er en decentral virkelighed og derfor er det meget urealistisk i øjeblikket at lave en central aftale, og så skal vi huske, at nå vi har altså decentrale aftaler og så må vi håbe på, at tiderne bliver en smule bedre. Jeg synes, der var indikationer i går i denne synes jeg positive debat på, at det kunne blive bedre måske ikke om et år, men så om nogle år, så skal vi huske også at have en god aftale også til den tid.

Det sidste jeg vil sige omkring det hersens det er, nu har jeg siddet også i DUS tidligere – Danske underviseres samråd og hørt, hvordan det er inden for handelsskolerne, for eksempel. Her er deres virkelighed en forhandling mellem skolelederen og den enkelte lærer om, hvor megen forberedelsestid man skal have, hvor megen undervisningstid man skal have, og det er bare en situation, vi for alt i verden skal undgå og derfor er der ingen grund til at begynde ny arbejdstidsaftaler eller forhandlinger, hvor man risikere at sætte det hele overstyr. Altså, jeg synes det har været en interessant diskussion, og jeg synes, at de ting, der er blevet lagt frem også om en konference, hvor man drøfter det her bredere gør, at vi skal huske at vi skal kikke langsigtet og bevare de gode ting, vi har opnået.

Slut 0.45.45

Dirigenten: Så bliver det Thomas Raa Olsen.

Thoms Raa Olsen – 0.45.51

Jeg vil godt sige helt klart, at jeg har stor respekt for skoleledernes arbejde og deres arbejdsopgave, det har jeg også for det, som pædagogerne laver og det som pedeller/serviceassistenter laver – vi er alle med til at lave en god skole, vi har bare nogle forskellige funktioner.

Det er rigtigt, at vi har meget store fælles interesser, lærer og skoleledere. Det har man også i rigtig mange andre tilfælde, når man fx handler hus, så har både køber og sælger en interesse i, at det går godt og så går man til advokat, men ikke samme. Køber har den ene advokat, sælger, den anden. Og sådan bør det også være her. Vi laver jo ikke en forening, som skal bakke medlemmerne op, når det går godt, så kommer de ikke. De kommer når det går dårligt, og så skal de være sikre på, lærerne og i og fors sig også skolelederne, at den forening, de henvender sig til støtter dem 100% og det kan man kun, hvis man betjener en af parterne. Så derfor fastholder jeg mit forslag, jeg synes det er at vise stor respekt for hinandens opgaver i skolen, og hvis der er den vilje til samarbejde nu, så kan jeg ikke se hvorfor den ikke skulle være der som to sideløbende organisationer. Det må da udadtil stå mere klart, at selv om man ikke er under samme hat, så fremfører man stadig de samme synspunkter og står sammen. Det er det, jeg hører I siger, begge parter, både Anders Bondo og Balle, at vi er enige om det. Jamen så er der ikke noget problem.

108

Jeg ser et stort problem for medlemmerne for de almindelige lærer for deres virkelighed at de henvender sig til en organisation, når de har problemer og den organisation tjener både ledere og lærer. Det er altså problematisk.

Slut 0.48.17

Dirigent: Vibeke Lynge

Vibeke Lynge – 0.48.18

Jeg vil godt sige, at jeg har meget stor respekt for de forskellige roller, vi har i folkeskolen, Anders og jeg kunne aldrig drømme om at støtte et forslag, der ville smide jer ud af foreningen, hvornår fanden skal vi så skændes med jer.

Slut 0.48.54

Dirigent – 0.48.54

Ja, det var slutningen på talerrækken, vi skal have tilbagemeldingerne og vi starter med Gordon Ørskov Madsen fra Hovedstyrelsen og derefter formanden.

Gordon Ørskov Madsen – 0.49.01

Ja, jeg er meget enig med Vibeke, jeg vil også hellere diskutere med skolelederne inde i samme forening, så har vi mere direkte adgang og vi har faktisk meget at diskutere. Og så længe diskussionen er i gang, er der også noget, der rykker.

Det tror jeg er en vigtig pointe – og en anden vigtig pointe i den forbindelse er, at hvis vi kikker os lidt omkring i de kommuner, hvor man har mistet sin lokale arbejdstidsaftale, enten er eller har været på A05 med mødeplan, så er der et karaktertræk, nej, der er flere, der er et i den her forbindelse, der er fælles, det er, at tilliden og samarbejdet mellem skoleledernes repræsentanter og mellem kredsens repræsentanter er ikke særlig godt. Det synes jeg bare, at vi skal lære af.

Derfor er det fantastisk vigtigt, at vi holder fast i både centralt og lokalt i et tæt samarbejde om det fælles mål, som jeg også nævnte i mit første indlæg, nemlig at det vi har en arbejdstidsaftale til og det vi har fælles mål omkring, det er og skabe de bedste forudsætninger for at drive god skole, de bedste forudsætninger for god undervisning og det indebærer også at lærerne skal have nogle gode vilkår at arbejde under. Det synes jeg er en ret vigtig pointe.

Så er der nogle, der spørger lidt mere til denne konference, bl.a. Søren fra Aarhus – jeg vil sige, at vi er jo i gang i udvalget med at pejle os ind på, hvordan fortsætter vi med vort arbejde omkring arbejdstidsaftalen fremadrettet. Denne her konference, synes jeg, skal arbejde sig mere ind på, hvad en fælles opfattelse af en fælles strategi, men også en fælles opfattelse af, hvad er det for nogle muligheder, vi har nu på kort og lang sigt i forhold til arbejdstidsaftalen. Analysere muligheder for, hvordan vi får den bedst mulige arbejdstidsaftale i fremtiden. Der er vi jo nødt til at tage grundigere fat, end vi kan på en kongres. Hvad er det for vilkår vi har, hvad er det for en omverdens forståelse

109

vi er underlagt, hvad er det for nogle realistiske muligheder vi har omkring arbejdstidsaftalerne nu og i fremtiden. Jeg er helt enig i det langsigtede mål, det principielle mål, at en central arbejdstidsaftale absolut vil være det bedste, og det gik vi efter i 08, men vi fik dels en central aftale, som skulle udfyldes lokalt – den stemte vi om, og det blev en del af overenskomstresultatet i 08. Det er derfor vi har dem nu.

Men den her konference skal arbejdes ind på en større fælleshed omkring opfattelsen af vores muligheder på arbejdstidsområdet, og så synes jeg vi skal holde konference om arbejdstid. Derudover kan vi godt, for mit vedkommende i hvert fald, prøve at udvikle nogle arbejdsmetoder, Søren var lidt inde på det, udvikle nogle arbejdsmetoder, hvor vi tager fat på andre temaer også, det kunne være beskæftigelsessituationen, kommunal økonomi, hvad ved jeg, mange muligheder, men hvor vi skaber større fælleshed omkring vores politik og vores strategi. Det må da i hvert fald være en lære af det, vi har været igennem, det er at arbejde målrettet på at skabe den større fælleshed, ikke bare på arbejdstidsspørgsmålet, men også på andre områder.

Ja, derudover er jeg sikker på, at Anders vil kommentere nogle af de andre forslag mere indgående.

Slut 0.52.57

Dirigent: Så er det formanden

Anders Bondo – 0.53.03

Ja tak – det bliver en lidt længere opsamling for jeg vil også gerne give nogle kommentarer til nogle af de mange indlæg, der har været. Jeg synes det har været helt afgørende, at vi har haft den her debat – jeg er rigtig glad for det, og jeg synes også at vi har fået nogle fælles udfordringer, som vi skal arbejde videre med, så tak for det.

Niels fra Ballerup lagde ud med at fortælle både om situationen i Ballerup, men det jeg især hæftede mig ved, var Niels’ overvejelser om hvilken bagvedliggende strategi ligger der bagved fra KL. Det synes jeg er helt afgørende, at vi analyserer. Fordi hvis vi ikke analyserer KLs strategi, ja, så står vi også dårligt forberedt, så derfor er det nogle rigtig vigtige perspektiver du har med herinde, Niels og der er flere, der har været inde på, hvad er det egentlig KLs formand sagde til os?

Ja, han står ved A08, men han kan godt acceptere skrædderne. Det bliver vi nødt til at prøve at komme i dybden med, hvad er det de vil? Og der har jeg selvfølgelig en opgave i at tage fat i Jan Trøjborg og Michael Ziegler og så prøve at få dem til at melde klart ud ’hvad er det vi vil’.

Jeg synes, jeg forsøgte at signalerer i min beretning til dem, mens de sad her, at de lejer altså virkelig med ilde, hvis de mener A08 alvorligt. Og det mener jeg de gør og det kan jeg love jer for at den afklaring i forhold til KL den fortsætter vi med. Vi har jo lagt pres på dem i flere sammenhænge både med møder og breve.

Grethe er inde på situationen også med hvad er det i virkeligheden for et partnerskab – er kommunen med eller ikke? Og hvorfor pokker har man haft den holdning fra KL, at man nærmest har anbefalet, at kredsene ikke skulle inddrages. Det er dog et højest besynderligt signal udfra den fælles forståelse vi havde af denne her arbejdstidsaftale forudsætter, at vi er to partner, der vil den?

110

Og for mig er det det helt afgørende eksempel på, at det er nogle andre, der er begyndt at overtage. Det er regnedrengene – nu snakkede vi om skræddere, den ene er jo Jens Tausgaard – det er jo ikke nogen hemmelighed, at det første år vi forhandlede arbejdstidsaftale, der sad Jens som den tekniske forhandler på den anden side af bordet og det var jo der, vi fik en klar fornemmelse af, at Jens kunne vi sidde og forhandle med her fra og til vor dødsdag – det vil ikke rykke noget. Derfor blev vi nødt til at have de politiske folk indover og det er altså den diskussion/analyse, vi også må tage ude i det lokale arbejde.

Søren, jeg kan godt forstå frustrationerne, men jeg synes bare ikke, at du overhovedet forholder dig til de dilemmaer, jeg prøver at rejse. Jeg synes du signalerer, at der findes nogle nemme løsninger, nu må i faneme tage jer sammen centralt og så må i løse det her for os. Sådan er verden ikke, vi har nogle dilemmaer og hvis vi ikke anerkender disse og prøver og tale sammen om, hvordan tackler vi den situation bedst mulig, så mener jeg ikke, at vi bruger vores tid fornuftigt. Jeg vil meget gerne være med til, at vi fortsætter snakken og det ikke kun handler om arbejdstid. Jeg tror overhovedet ikke på, at vi har nogen mulighed fra centralt hold til at sikre, at pædagogerne ikke overtager lærernes undervisning. Det tror jeg overhovedet ikke på, jeg tror kun på, at vi kan gøre det i fællesskab, at vi kun kan gøre det ved at tillidsrepræsentanten ude på den enkelte skole er meget opmærksom på, hvad der foregår. Og det vi så skal forstå ved fælles fagforening, det er, at vi ikke bare efterlader tillidsrepræsentanten med det ansvar uden at vi tager ansvar for at tillidsrepræsentanten har det bedst mulige forudsætninger for at løfte den opgave. Det er det, jeg forstår ved fælles fagforeningog ikke en tro på, at vi i en decentral verden kan løses al ting centralt. Så tror jeg simpelthen at vi analysere situationen og mulighederne forkert og dermed finder vi heller ikke svaret på udfordringerne.

Ole, jeg er glad for, at du har trukket forslaget – vi har jo haft drøftelsen i andre sammenhænge og derfor har jeg også forstået, at det signal du nu siger, men det kunne man ikke umiddelbart læse ud af dit forslag. Jeg har også på det kongresforberedende møde prøvet at analysere den aktuelle situation og den er, som jeg har redegjort for her. Vi kan godt have en målsætning, men vi skal også være realistiske i forhold til de muligheder og den situation, vi står i. Og ja, det har vi handlet af, men tak for det.

Jeg vil lige om lidt kommentere forslagene – nogle af dem springer jeg lidt over. Nogle af de, der har talt meget varmt for en central aftale – det synes jeg, at jeg har kommenteret på i forhold til den dialog vi har haft med Ole, så det vil jeg heller ikke gøre så meget vil.

Jeg synes at Vibekes beskrivelse af situationen i Høje Taastrup – det er jo noget af det, vi skal bruge. Hvordan kan vi hjælpe til at den position, som Kreds 16 har i forhold til kommunen, at den position får de kredse, som ikke har den. Den kommer ikke af sig selv. Vi bliver nødt til som organisation som en del af den fællesstrategi vi skal lægge og sige ’kan vi i fællesskab prøve at skabe de relationer, der er i Høje Taastrup, som der er på Lolland Falster, som der er i Gribskov og der tror jeg vi i virkeligheden har brug for at dykke ned i de erfaringer, som I har – hvordan er de relationer opstået, hvad har været jeres håndtag, jeres muligheder – er der nogle ting der vi kan bruge i fællesskab, så det skal også være en del af det fortsatte arbejde vi har i fællesskab omkring sikring af både arbejdstid og andre udfordringer, vi står overfor.

111

Og så til dig Inge, når jeg siger, vi bliver nødt til at prøve at få fat i politikerne og forklare at kvalitet i opgaveløsningen, i undervisningen – det er faktisk en effektivisering i sig selv. Så illustrerer jeg det ved at sige ’fire timer med en god engageret lærer, det kan være mere værd end 8 timer med en der ikke er engageret’. Så vi bliver indimellem nødt til at tale et sprog, som de forstår og lave en kommunikation, som de forstår. Og det er selvfølgelig ikke et signal om at det er ligegyldigt, hvor mange timer eleverne får, men når de har et fokus hele tiden og det er at maksimere undervisningstimetallet for den enkelte lærer, så har de ikke fokus på lærernes mulighed for at lave kvalificeret undervisning.

Jeg mener stadigvæk at der er langt mere kvalitet i at en lærer har 24 lektioner i stedet for at en lærer har 30 lektioner. Det får eleverne mere udbytte ud af og det synes jeg, vi skal turde sige og så vide, at selvfølgelig har vi også en kamp for at sikre ressourcer generelt, herunder til at eleverne får det nødvendige timetal.

Forslagene vender jeg som sagt tilbage til – jeg har nævnt det, at jeg synes Allans fra Gribskovs beskrivelse af den situation er noget af det vi skal dykke ned i, hvordan kan vi skabe de samarbejdsrelationer, hvad kan vi gøre fra centralt hold til at give nogle håndtag til at få skabt gode samarbejdsrelationer?

Og Jette fra Randers, du va oppe for at fortælle, om din højt tænkning og jeg synes det var en rigtig god beskrivelse af de dilemmaer vi står i. Det er jo lige præcis de spørgsmål, som du siger du tumler med, som vi alle sammen tumler med, som organisationen tumler med og derfor er det nogle af de emner vi skal prøve at få struktureret til den konference vi skal holde. Altså simpelthen prøve og jeg håber i kommer til den konference med den viden, at der kommer ikke enkelte simple svar. Det er nogle komplicerede dilemmaer vi skal drøfte, og derfor går vi ikke fra konference med enkelte svar, men vi er forhåbentlig blevet klogee i fællesskab, det er det jeg tror vi skal have som en fælles målsætning.

Jeg har vist kommenteret på både Henrik og Helens forslag/indlæg, som jeg synes var en meget præcis beskrivelse af både den situation og de muligheder vi står i.

Jeg vil godt gå lidt over til de forslag, der er – det drejer sig så om HS forslag E1, om 02 fra Ane, om 08 fra Anders og 09 fra Ole (trukket) og 20 fra Thomas. Hovedstyrelsens forslag vil jeg ikke kommentere så meget, der har været nogle kommentarer til denne op fra

I forhold til Annes forslag synes vi i Hovedstyrelsen, at der er nogle rigtig gode budskaber i forslaget. Det er vigtigt at sætte fokus på lederrollen og det synes vi du gør på en god måde. Vi har nogle ændringsforslag til den, som jeg vil prøve på at læse op, og jeg skal nok prøve at gøre det roligt, så i kan følge med.

Den er blevet om delt, undskyld, så vil jeg nøjes med at kommentere ændringerne: Vi har strøget det her om, at det er gratis. Vi synes ikke vi skal sende et signal om, at god skoleledelse nødvendigvis er gratis. Jeg kan godt se pointen i, at hvis vi fjerner bureaukrat, frigøre vi ressourcer, men vi kan også komme til at sende et lidt nemt signal, så det kan du se er fjernet både i overskriften og i den sidst linje. Der hvor vi så har lavet nogle måske lidt mere indholdsmæssige ændringer, det er nede i det sidste afsnit, og når vi gerne vil have at du acceptere denne ændring, så er det fordi at vi er enige i, at lederen skal ikke presses med unødigt bureaukrati, men vi må heller

112

ikke sende et signal om, at det er ligegyldigt om lederne tager sig af den økonomiske del af skolen, for vi vil ikke have de der DJØFer ind og overtage det, så det er derfor vi er kommet med ændringsforslag til det sidste afsnit.

Det var 02.

08 fra Anders omkring arbejdsmiljøet – vi vil bede om, at det her forslag bliver behandlet i forbindelse med de andre arbejdsmiljøresolutioner. Der er altså en hel del overlap i forhold til det, Anders foreslår i sin formulering og så de formuleringer, der ligger i nogle af de andre resolutioner, om det er muligt at arbejde dem sammen, til en resolution, det ved jeg ikke. Men i hvert fald synes jeg det er vigtigt, at vi har et overblikket over de arbejdsmiljøresolutioner under et, så vi ikke kommer til at lave for meget overlap.

Vi har bedt dirigenterne om at vi får lov til at behandle dem under afsnittet omkring arbejdsmiljø.

Så er der endelig Thomas’ forslag om ledere. Hvis DLFs rolle var og være advokat for lærere der kom i klemme og ikke andet, så er jeg fuldstændig enig i din analyse. Jeg vil bare sige at DLFs rolle er langt, langt større. Det synes jeg, at jeg prøvede og beskrive i hele min beretning. Vi er sådan set i fællesskab garanterne for, at vi har en god skole til de kommende generationer. Jeg sagde flere gange i min beretning, at der påhviler os et enormt ansvar. Når vi bliver respekteret som profession så er det kendetegnet ved, at vi er parate til at påtage os det ansvar. Derfor er vi en professionsorganisation. Vi er selvfølgelig også en fagforening, men hvis vi prøver at signalerer, at vi bare er det, et advokatkontor kunne gøre, så mener jeg, simpelthen vi underspiller den vigtige rolle DLF har i det danske samfund. Den rolle vi har i forhold til det arbejde vores medlemmer udfører ude i samfundet, den er helt enorm, det er derfor vi skal være den vigtige samarbejdspart over for den kommende regering. Det er derfor kredsene skal vær den vigtigste samarbejdspart overfor kommunen, hvis vi bare bar en fagforening, som skulle varetage vores medlemmers interesse, når der opstår problemer, så havde vi overhovedet ikke den berettigelse.

Hvis vi skal løfte den opgave, så gør vi det som profession og en profession, det er både ledere og medarbejdere. Det er en helt afgørende del af en professionsforståelse og jeg vil stærkt anbefale dig at trække det forslag og ellers vil jeg anbefale, at vi meget markant stemmer det forslag ned, så vi signalerer, at vi er indstillet på i fællesskab ledere, lærer, børnehaveklasseledere at påtage os det ansvar vi har i kraft af vores job.

Slut 1 0705

Dirigent: Anders Liltorp

Anders Liltorp – 1 07 11

Tak for god og konstruktiv feedbck. Vi arbejder jo hurtigt her i DLF, så jeg havde hørt en lille fugl synge om, at der var noget med arbejdsmiljø. Det jeg er lidt bange for er, at signalet med denne her resolution bliver udvandet, hvis vi putter den ind under arbejdsmiljø. For det er rigtigt, at der bliver nævnt nogle arbejdsmiljøforhold i tilknytning til arbejdstidsaftaler af forskellig art, så jeg har selvfølgelig allerede foreslået nogle ændringer, som måske kunne gøre det mere skarpt, for jeg synes faktisk det er vigtigt, at netop nogle af pointer, der kommer til sidst i resolutionen – de kommer frem under punktet arbejdstid. Blandt andet, at kongressen opfatter det som mangel på

113

indsigt i det arbejde som lærerne udfører – det handler om den udelukkende fokusering på, hvor meget man underviser og så den sidste ’kongressen sender samtidig sin fulde opbakning til kredse, hvor det ikke er muligt at aftale en forsvarlig ramme til løsning af det samlede lærerarbejde’.

De pointer synes jeg skal frem under arbejdstid, så hvis jeg nu lige læser op, hvad jeg har forestillet mig at ændre: De første to linjer, de der kommer fra forebyggelsesfonden ryger ud. Men ellers bibeholdes en del af det. Og i det andet afsnit hedder det så fortsat ’et godt lærerjob handler om respekt for lærerne, ordentlige arbejdsforhold og sammenhæng mellem krav og ressourcer. Disse faktorer understøtter en god undervisning for eleverne og folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads.

Og så ellers fortsætte: muligheden for at udføre et arbejde af høj kvalitet kræver at der er tid til at udføre de mange arbejdsopgaver, som lærerarbejdet indeholder. Hvis der udelukkende fokuseres på, hvor mange timer den enkelte lærer underviser, bliver resultatet en ringere folkeskole.

Kolleger landet over oplever, at det gode lærejob er under pres og enkelte steder under afvikling. Kongressen opfatter det som mangel på indsigt i det arbejde som lærerne udfører.

Og så slutteligt: Kongressen sender samtidig sin fulde opbakning til kredse, hvor det ikke er muligt at aftale en forsvarlig ramme til løsning af det samlede lærerarbejde.

Så kan det med forebyggelsesfonden sagtens komme ind under arbejdsmiljø.

Slut 1.09.55

Dirigent: Anders bliv lige et øjeblik – jeg har forstået det sådan i f t 08 at det første afsnit det udgår og i må gerne skrive med på jeres eget. I det næste afsnit er der fire linjer: og de sidste ord, hvor der står et godt arbejdsmiljø for lærerne de skal erstattes af ’og folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads’, så sætningen bliver: disse faktorer understøtter en god undervisning for eleverne og folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads.

Og de sidste tre blokke bliver stående som de er? Ja, ok.

Så er det Ane Søgaard.

Ane Søgaard – 1 10 47

Tak Anders for en meget troværdig beskrivelse af, hvorfor I har fjernet de afsnit eller rettere ændret noget af mere sproglig karakter, men det sidste omkring DJØFerne kan jeg fuldstændig tilslutte mig. Det er en væsentlig pointe.

Jeg har lige behov for at sige, at når jeg i overskriften skrev det her med at det er gratis, er det ikke fordi jeg mener, man frigører ressourcer fra ting, der ikke er lagt midler ud til i forvejen, så er det egentlig fordi god personaleledelse kan frigøre ressourcer. Det er jo ikke lederen, der er ansvarlig for at teamet nødvendigvis har samarbejdsproblemer, men den måde, ledelsen går ind i samarbejdsvanskelighederne i teamet på, er ret afgørende for, om kollegerne lægger sig syge bagefter og det er altså en gratis øvelse og oven i købet i nogle tilfælde noget, der tilfører eller fastholder ressourcer på skolen, så det er ligesom det, der var oplægget til det, men jeg har

114

fuldstændig forståelse for, at det kan blive opfattet anderledes, så derfor vil jeg tilslutte mig det forslag, der er kommet fra hovedstyrelsen og trækker mit egent.

Slut 1 11 56

Dirigent: Forslag nr. 02 er trukket, så det vil sige, at det vi har – vi har nummer E1, nr. 21, som lige har erstattet det, som er kommet fra Ane Søgaard, og som Ane har tilsluttet sig, nr. 08 hvor Anders Liltorp har lavet nogle enkelte ændringer, og så har vi nr. 20 som stadigvæk er fastholdt. Hovedstyrelsen skal lige have mulighed for at tale om ændringerne i nr. 08 – i skal bare blive siddende.

Start 1 18 07

Dirigent: ja, vi er klare til at genoptage mødet og jeg skal love jer, at vi får en tilbagemelding og en afstemning og så får i en pause.

Tilbagemelding ved formanden

Anders Bondo, 1 18 20

Det, der bliver signaleret i Anders’ tilrettede resolution synes vi i hovedstyrelsen er meget det budskab, som er kommet fra denne talerstol under dette punkt og derfor kan vi selvfølgelig ikke være uenige i de signaler, som Anders sender. Vi har nogle forslag til ændringer og jeg vil bede jer om at have 08 fremme og så vil jeg prøve at læse ændringerne op:

Først og fremmest i overskriften synes vi ikke, at vi skal sende en resolution ud med et spørgsmålstegn, så vi synes, vi skal skrive: folkeskolen skal være en attraktiv arbejdsplads – det stiller vi ikke spørgsmålstegn ved, det mener vi.

Det første afsnit har Anders slettet, hvis vi så kikker på det andet afsnit, så har vi lidt problemer med det der begreb ’handler om’ – det synes vi ikke er særlig præcist og derfor vil vi foreslå denne formulering i stedet for:

Respekt for lærerne, ordentlige arbejdsforhold og sammenhæng mellem krav og ressourcer er forudsætninger for et godt lærerliv.

Og resten af afsnittet som Anders nu har foreslået det formuleret: Disse faktorer understøtter en god undervisning for eleverne og folkeskolen som attraktiv arbejdsplads.

Næste afsnit står uændret.

Det næstsidste afsnit vil vi foreslå følgende formulering:

Lærere landet over oplever mulighederne for at gennemføre god undervisning er under pres. Og enkelte steder under afvikling.

Vi sletter ’det gode lærejob’ – jeg læser op igen: lærere landet over oplever, at mulighederne for at gennemføre god undervisning er under pres og enkelte steder under afvikling.

115

Ny sætning: Det resulterer i et stort pres på den enkelt lærer.

Og så i øvrigt uændret: kongressen opfatter det som mangel på indsigt i det arbejde, som lærerne udfører. Kongressen sender samtidig …

Det er det bedste vi kan komme frem til i en hurtig behandling, og vi mener også at Anders budskab er fast holdt i de ændringer vi kommer med her.

Slut 1 21 51

Dirigent: Ja Anders

Anders Liltorp – 1 22 02

Det er altid en fornøjelse at forhandle med hovedstyrelsen. Jeg synes det er ganske glimrende, at det er blevet sådan, som I foreslår, så jeg trækker mit eget forslag og bakker op om det forslag som nu er hovedstyrelsens forslag.

Slut: 1 22 24

1 22 21

Dirigent: jeg skal høre om I alle nåede at få noteret det, formanden var inde og sige … ingen gentagelser. Godt, så er vi færdige med behandlingen om dette punkt idet vi nu skal stemme.

Det er sådan at de dele, der står i beretningen, dem stemmer vi først om, når vi når hen til delafsnittene af beretningen så vi har fire forslag, vi skal stemme om: E1, nr. 21, nr. 08 og nr. 20 og I skal bruge jeres stemmebokse igen. Husk 1 er ja, 2 nej og 3 hverken eller.

Vi starter med at stemme om forslag til kongresresolution nr. E1.

Der må stemmes.

Husk at se, at brikkerne tændes.

Afstemningen er afsluttet – I kan se, der var en markant tilslutning til denne 295 for og 2 undlod at stemme.

Så stemmer vi om nr. 21 – styrk den kompetente leder

Klar til afstemning – der må stemmes

Afstemningen er afsluttet – også vedtaget 292 for og 5, der undlader.

Denne her lidt diktatoriske måde at tale på har vi aftalt med teknikken for at teknikeren for at det skal fungere.

116

Forslag nr. 08 – altså med de ændringer, der er kommet både fra Anders liltorp og fra hovedstyrelsen, så vi stemmer om forslag nr. 08 klar til afstemning

Afstemningen er afsluttet – 290 for – 2 imod og 7 undlader – forslaget er vedtaget.

Så skal vi til sidst stemme om forslag nr. 20 fra Thomas Raa Olsen

Vi er klar til afstemning – der må stemmes

Afstemningen er afsluttet – 21 for, 258 imod og 18 der undlod at stemme, forslaget er forkastet.

Godt - vi er færdige med dette dagsordens punkt og i skal have en pause. Kl. er 15.20 og vi starter igen kl. 15.35.

Vi fortsætter i dag til kl. 17 og vi trækker det ikke længere end til kl. 17.

Slut 1 26 42

117

Dirigent – 1 41 52 (k)

Klokken har passeret 15.35 og vi genoptager kongressen. Vi går nu tilbage til dagsordenens punkt 3, formandens beretning og vi vil i de kommende partimer arbejde efter den opdeling af debatten, som i godkendte i går, og det vil sige, at vi starter med punktet, der hedder ’kampen om folkeskolen – skoler og uddannelsespolitiske forhold’ bortset fra de emner, som er udset til særskilt behandling under punkt 4. Til dette punkt har vi pt 3 resolutioner/forslag, det er C2, C3 og D1.

Og vi starter med forslag nr. C2 og D1, som bliver forlagt af Dorte Lange.

Dorte Lange – 1 42 54

Tak for det – jeg vil gerne begynde med at fremlægge resolution D1 at folkeskolen skal udvikle faglighed og innovation og være fællesskabets skole.

Da vi startede kongressen, var der faktisk også fra Jan Trøjborg ros til lærer og børnehaveklasseledere og ledere, som hver eneste dag gør det fantastiske arbejde ud på skolerne, og vi er jo nødt til at holde fast i, at det er resultatet af det arbejde, som vi får mulighed for at lave derude, som gør, at vi som samfund kan være rustet til fremtiden. Og der ved vi jo, der er nogle udfordringer, globalisering, øget inernationalt samarbejde og mere konkurrence. Det gør, at vi er nødt til at kunne tænke nyt og samtidig sikre, at vi har en bæredygtig udvikling. Og i DLF er vi overbevist om, at fællesskabets skole er den bedste ramme for at gøre dette.

Og folkeskolen er fællesskabets skole, fordi den er en enhedsskole, hvor elever med forskellig baggrund og forudsætninger undervises i et fællesskab. Den er også fællesskabets skole, fordi der er et fælles regelgrundlag under folkeskolen, som er sikret ved den nationale lovgivning.

Vi opfordrer den kommende regering til at samarbejde med os om at udvikle fællesskabets skole til at vi kan møde fremtidens udfordringer og det var jo interessant at høre Christina Antorini tale om ny nordisk skole, især fordi hun taler om den på den måde, at hun så egentlig lister en række traditioner op for den danske pædagogiske indsats, så meget nyt er der ikke i det, men hun fremhæver, hvad det er, der er kernen i den danske folkeskole. Hun glemte en enkelt ting og det er sådan set det, vi talte meget om i går, nemlig lærerprofessionen og det er jo rigtigt, som Niels Munkholm fra hovedstyrelsen fremhæver det, der er også en særlig nordisk didaktisk lærerrolle, og den skal vi huske at have båret med over på Christiansborg, når vi skal ind i det her samarbejde og det er faktisk den, som er en af de allervigtigste bærende kræfter i den nye nordiske skole, hvis vi skal gå med på den terminologi.

Med resolution D1 da lægger vi op til fra hovedstyrelsen, at vi foreslår, at der iværksættes forsøgs- og udviklingsprogrammer, som kan udvikle nogle undervisningsmiljøer med vægt på kreativitet og innovation. Vi vil gerne have undervisningsmiljøer, der tilgodeser elevernes muligheder for at tænke ud af boksen, og hvor eleverne udvikler ny viden i samarbejde med andre og hvor de er aktive og skabende. Det er jo nogle vine visioner. Men det er nok også nødvendigt at sige, at der er fem forhold, som vi skal tage i betragtning, når vi gør det.

For det første er det vigtigt, at udviklingen kommer til at ske i samarbejde mellem de professionelle og de ansvarlige regeringer og kommuner. Det har, som Anders fortalte om i beretningen, det har de forstået i OECD og den ame. Undervisningsminister indkaldte til topmøde i New York, det der

118

hedder Summit on the teaching profession, som Anders deltog i sammen med Troels Lund Poulsen. Og vi håber selvfølgelig på, at et af de meget kraftige signaler, der kom fra N.Y. netop at det er samarbejde mellem lærernes fagforening og så regeringerne, som betyder en ordentlig fremdrift i skolernes udvikling, at også en dansk regering vil lytte til det vigtige budskab.

Den anden ting det er, at vi må ikke smide barnet ud med badevandet, når vi udvikler fællesskabets skole. Vi skal bevare enhedsskolen. Strukturændringer og modediller har betydet en lang række eksperimenter med differentieret mål, talentklasser, deling af elever efter læringsstil osv., men al niveaudeling, hvad enten den er åbenlys eller skjult er en rigtig dårlig ide. Enhedsskolen har i international sammenhænge vist sig at være den niveaudelte skole langt overlegen.

Det er simpelthen sådan, at eleverne lærer mere, hvis de går i en skole, hvor eleverne har blandede forudsætninger. Og i en tid med tendens til øget polarisering og større social ulighed, så kan enhedsskolen være med til at sikre, at vi har sammenhængskraft i vort samfund og at vi fortsat har en demokratisk udvikling – det var nummer 2.

Nummer tre – det er vigtigt, at vi ikke tænker kreativitet og innovation som et særskilt fag. Det er nødt til at være en rød tråd gennem hele skolens arbejde og al den undervisning, som vi laver.

For det fjede er det vigtigt, a der er et godt ressourcegrundlag for fællesskabets skole. Samtidig med, at regeringe har talt om mere undervisning til eleverne og større faglighed, skole i verdensklasse og al muligt, så er der faktisk gået en udvikling i stik modsat retning. Grundlaget for det er blevet dårligere, der er barberet 46 timer af elevernes undervisning i det samlede skoleforløb. Det viser den seneste opgørelse fra Undervisningsministeriet selv. Den viser også at 9% af eleverne ikke får minimums tallet i et eller flere af skolens fag. Og vi ved jo godt, at minimumstimetallet ligger i forvejen væsentligt under det vejledende timetal, som jo er det ministeriet anbefaler for at vi kan leve op til fælles mål.

Så det bliver nødt til at blive styrket, det ressourcegrundlag.

For det femte er det vigtigt, at folketinget sikre et fælles regelgrundlag for fællesskabets skole – der er 9 kommuner, der har søgt om at være frikommuner – det hørte vi også en masse om i går i paneldebatten. Ordet frikommune det dufter jo så dejligt af, at man kan blive fri for lovgivningens snærende bånd, men i virkeligheden så er der meget få begrænsninger i folkeskoleloven. De eneste begrænsninger, der er, at eleverne har en vis retssikkerhed i f t at der er loft over klassestørrelsen, at der er minimum antal timer, at man bliver undervist af kvalificerede lærere, at man har ret til specialundervisning, hvis man har brug for det. Så det er jo faktisk lidt tydeligt, at det kommunerne søger om at blive fri for, det er de ting, der evt. kunne komme til at koste penge. Så vi opfordrer iet kommende folketing til, at man dropper og lave disse frikommmune forsøg.

Og til sidst vil jeg bare sige omkring den her resolution, at fællesskabets skole ikke kan udvikles gennem et hav af nye lovinitiativer, det er nødt til at ske ved at vi får sikret nogle fælles gode rammer at lave undervisning omkring og at vi så giver det fri til, at vi kan udvikle undervisningen sammen, de professionelle og de ansvarlige politikere.

Det var resolution D1.

Slut 1.50.27

119

1 50 37 – Dorthe fortsat

Så vil jeg gerne fremlægge resolution C2, angående klagesystemet. Det er sådan i dag, at forældre har mulighed for at få en kommunal afgørelse omstødt – en kommunal afgørelse angående vidtgående specialundervisning kan blive omstødt, hvis man klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

Det kan godt gå hen og blive sværere i fremtiden, hvis den kommende regering vil gennemføre det, den nuværende har lovet KL. I økonomiaftalen for 2012 der har den nuværende regering givet KL tilsagn om, at de vil prøve at ændre klagereglerne vedrørende vidtgående specialundervisning og hvis det lykkes, hvis de faktisk gennemfører dette, så har de lovet KL at der fremover skal være særlige vægtige, faglige grund, før klagenævnet kan tilsidesætter en kommunal afgørelse og de har også lovet, at kommunerne må lade økonomiske hensyn ligge til grund for deres afgørelse. Det er lykkedes KL at det til at fremstå, som om klagesagerne og afgørelserne i klagenævnet er meget dyre for kommunerne, men det er faktisk ikke tilfældet. Når man kikker på opgørelserne fra klagenævnet, så omstøder det nævn faktisk meget få afgørelser fra kommunerne. PÅ landsplan er der 35.000 elever, som får vidtgående specialundervisning – i skoleåret 2008-2009, der behandlede klagenævnet 298 klagesager og af dem var det kun 149 der fik medhold.

Derudover er det faktisk kun meget få kommuner, der overhovedet bliver indbragt sager omkring og det er kun de kommuner, som ikke lever op til lovgivningen og det er de eneste steder klagenævnet spiller nogen som helst økonomisk rolle. Så det eneste der sker ved at man ændrer disse klageregler, det er, at man tilsidesætter elever og forældres retssikkerhed. Og det er jo særlig problematisk i en tid, hvor der er krav om øget inklusion og hvor ressourcer og ansvar for fordeling af dem lægges mere ud på de enkelte skoler. Vi kan frygte, at skoleledere kan blive presset til i stigende grad og nedprioriterer specialundervisningen til forel for ande opgaver og det betyder, at de svageste elever kommet til at betale prisen uden man har mulighed for at klage nogen steder. Så vi må simpelthen bede om en stor landspolitisk bevågenhed i forhold til kvaliteten af undervisningstilbuddet til alle elever. . Så hovedstyrelsen foreslår med res. C2 at kongressen opfordrer folketinget til IKKE at foretage ændringer i klagenævnets vurderingsgrundlag. Elever med særligt behov skal have de undervisningstilbud de har behov for uanset hvor de bor.

Slut 1 53 45

Dirigent (k): ja tak og lige inden Marianne Henriksen får ordet, skal jeg for en ordens skyld sige, at der jo udover C2, C3 og D1 også er omdelt nogle resolutionsforslag, nemlig 06, 11 og 15, som vil blive fremlagt under dette punt. Så er det Marianne Henriksen.

120

Marianne Henriksen – 1 54 10

Jeg skal på vegne af kredsene i hovedstadsområdet fremlægge resolutionsforslag nr. 15 og handler om inklusion:

Man kan sige, at vi ved faktisk ret meget, fordi vi er blevet tæppebombet er måske så meget sagt, men vi har fået rigtig mange kredsudsendelser om inklsion. Vi har fået om specialundervisning, om undervisningsdifferentiering – vi har fået et, der hedder inklusion – vi har også fået et baggrundspapir til kongressen, hvor problemerne omkring inklusion, hvis der ikke er penge nok, bliver beskrevet. Samtidig har der været ktonference om inklusion, der kommer en konference nu med bog – vi har i vores kreds haft Evi Stokholm ude og snakke om inklusion og såmænd på møderne for de pædagogisk ansvarlige -det var så ikke direkte inklusion, men hvad kan lærerne. Og det giver jo gode skyts til at sige, også i forbindelse med inklsion er det vigtigt, at inklusionselever eller hvad man skal kalde dem, de kommer ind i skolen ikke for at blive passet af en pædagog men for at blive undervis f en lærer.

Når vi nu ved så meget om inklusion og er så godt klædt på, hvorfor så en resolution om det? Jmen, det er fordi vi synes, at der må være nogle kommuner derude endnu, der ikke har fattet det. Inklusion er ikke, i hvert fald ikke de første mange år, et spareprojekt. Det nytter ikke noget, at man gør som i min kommune og siger: ’jamen vi har bevilget 10 mio til inklusionsprojektet over 3 år’ for derfor at sige at ’i øvrigt på budget 12 sparer vi 9 mio. på skoleområdet’. Det hænger ikke sammen. Det var her jeg foreslog, at vi i resolutionen skrev ’hvad tænker I på’, men det synes de andre måske lige var groft nok. Så i virkeligheden er denne resolution egentlig tænkt som og slå fast fire ting:

Der skal være noget for at man overhovedet kan tale om god undervisning på almenområdet. Hvis man så også inkluderer, skal der tilføjes noget. Hele almenområdet skal selvfølgelig fungere godt, men der skal endnu mere til, hvis man vil inkluderer. Lige nu sparer de ude i kommunerne og så snakker de alligevel om inklusion.

Det hænger ikke sammen og det synes jeg, vi skal fortælle dem.

Slut 1 56 27

Dirigent (k): tak for det, så er det Peter Hansen fra Roskilde.

Peter Hansen – 1 56 36

Kreds 41 har stillet et forslag til vedtagelse som hedder ’de nyuddannede lærer skal sikres en god start på arbejdslivet som lærer, der er behov for en samlet indsats, således at læreruddannelsesstederne, ministerier, kommuner og de enkelte skoler påtager sig hvert sit ansvar for at udruste de nyuddannede lærer til både den faglige undervisning og den mangfoldighed af opgaver, som ligger udover den faglige undervisning.

121

Sidst i vort forslag skriver vi, at DLF derfor vil tage initiativ til oprettelse af en task force med repræsentanter fra læreuddannelsesstederne, ministerium, skoleleder, kommunale chefer, DLF og Lærerstuderendes Landsråd med det formål at klargøre behovet for indsats i f t de ovennævnte opgaver samt at udfærdige indstillinger til undervisningsministeriet og KL.

Vi har stillet forslag for at sikre, at foreningen arbejder endnu mere målrettet for at sikre de nyuddannedes arbejdsvilkår og det er jo fordi vi jo selvfølgelig er helt enige i, at det er lærerne som har den pædagogiske og fagdidaktiske undervisningskompetence og det har meget af kongressen også hidtil handlet om, men alligevel er vi også klare over, at der er nogle problemer. Det er svært at starte som nyuddannet lærer og vi er også klare over, hvad det er, der skal til, for at det bliver lettere at starte som nyuddannet lærer. Det drejer sig om obligatoriske mentorordninger, observation i klassen, introduktionsprogrammer, skemafordele, god ledelse, et velfungerende team og kurser i konflikthåndtering og klasserums ledelse. Som dokumentation for, at det er det, det drejer sig om, så vil vi lige nævnte at tilbage i 2008 lavede vi i Roskilde en medlemsundersøgelse, hvor de nyuddannede selv gjorde klart, hvad det er de har behov for og hvad der skulle iværksættes for det blev lettere for dem. Sidste år i foråret 2010 lavede DLF en væsentlig større, men lignende undersøgelse og nåede faktisk frem til de sammen konklusioner – også ved at spørge de nyuddannede, hvad der skulle til. Og der blev også afholdt en konference sidste efterår med denne problematik. Senest har Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, udsendt her i juni måned en undersøgelse af, hvad der er behov for og hvad det er, der virker. Så der er masser af dokumentation for, hvad der virker og hvad det er, der bør gøres.

Så selvom der mange steder nu er startede masser af gode initiativer op, så er det for tilfældigt og i de her sparetider er vi for nervøse og usikre på, hvilke af de gode initiativer, der på lang sigt får lov at virke og eksisterer rundt omkring lokalt. Derfor er det vigtigt, at alle de parter, der har de overordnede ansvar for folkeskolen, samles og tager arbejdstøjet på og får lavet nogle forpligtende aftaler, der får rettet op på nogle af de mangler, der er i forhold til at starte som nyuddannet lærer i den danske folkeskole.

Derfor håber vi, at I vil stemme for dette forsag

Slut 1 59 50

Dirigent (k): Tak for det, så er det Daniel Panduro fra de Lærerstuderende

Daniel Panduro – 1 59 58

Jeg har fået til opgave at motivere forslag 6 på vegne af Lærerstuderendes Landskreds – ikke landsråd, vi har fået nyt navn – det skete for en ca. 20 år siden.

I Danmark har vi et grundlæggende princip om, at folk, der arbejder et eller andet sted, de får en løn for det arbejde de udfører. Det synes jeg er et rigtig fint princip og et princip vi som fagforening selvfølgelig skal arbejde for. Det er bare ikke det princip, der er gældende, når vi som lærestuderende bliver sendt ud i skoleovertag, altså når man sender lærerstuderende ud på skoler, der varetager undervisningen uden færdiguddannede lærer er til stede.

122

Det synes vi er rigtig problematisk og det tangerer løntrykkeri. Men det er ikke kun derfor, at det er et problem. Det er også et problem, fordi vi lærerstuderende i vores møde med folkeskolen har brug for vejledning og støtte fra færdiguddannede lærere. Det er også et problem, fordi der faktisk er rigtig mange arbejdsløse lærere, der har brug for de timer, har brug for at komme ind i folkeskolen, har brug for at få noget folkeskole på fingrene, kan man sige. Og så er det et rigtig stort problem for de elever ude i skolerne, som skal undervises de ikke kender, og nogle voksne, der ikke engang er uddannede folkeskolelærere.

Og det bringer mig til min sidste pointe, som er, at vi i lærerstuderendes landskreds mener, at skolerovertage bør være forbudt i forhold til folkeskolelovens paragraf 28, som klart beskriver at det kun er færdiguddannede folkeskolelærer der må arbejde i skolen. Derfor har vi stillet dette resolutionsforslag og med det opfordrer vi hovedstyrelsen og foreningen både centralt og lokalt til at bekæmpe det uvæsen, der er skoleovertag.

Tak for ordet.

Slut 2.01.51

Dirigent (k) Næste taler er Henrik Hansen

Henrik Hansen – 2 02 07

Jeg ønsker hermed på vegne af de kongresdelegerede i de sjællandske og lolland-falsterske kreds 50, 51, 52, 53, 54, 60, 61 og 68 at få et tilsagn fra formand og hovedstyrelse om, at man inden kongressen 2012 foranlediger en række undersøgelser af og forholder sig til en række problemstillinger vedrørende privatskolernes fremgang i Danmark.

Lolland-Falsters lærerforening dækker to kommuner: I Lolland kommune er andelen af elever, der går i privatskoler nu oppe på 25% og procentdelen er konstant stigende. I guldborgsund kommune har man netop indført en ny skolestruktur, hvor 5 skoler er lukket – nu er der opstået en privatskole med 175 elever, hvilket har fået andelen af elever i privatskoler i den kommune til at stige fra 1,,8 % til 14,32 %. Samtidig betyder det også, at 7-8 stillinger på den nærliggende folkeskole, hvor eleverne skulle have gået, nedlægges senest 2012 og disse medlemmer mister vi jo i kredsen.

På landsplan er antallet af elever i privatskoler steget fra 8,13 i 1982-1983 til 14,25 i 2009/2010. Og hvilke aspekter er det så, der gør disse tal til et stort problem. JO, der er et økonomisk aspekt – den lovgivningsmæssige lette adgang til at etablere en privatskole kan betyde, at de besparelser et byråd kan finde ved fx at lave en ny skolestruktur kan undermineres af etableringen af en privatskole. I Guldborgssund kommune anslår vor meget forsigtige beregninger, at det koster kommunen min. 2 mio. kr. at privatskolen er oprettet. Og hvor kommer de penge fra. Men det er i øvrigt helt uoverskueligt at finde ud, af hvad privatskoler koster kommunerne eller for den skyld sparer kommunerne for, hvis det er tilfældet.

Som et kuriosum kan det nævnes, at prisen for skole og SFO i privatskolen i Guldborgsund Kommune er 1400 kr. – SFO i kommunen koster 1460 kr. DLF må foranledige, at der foreligger gennemskuelige økonomiske beregninger på udgifterne til privatskolerne.

123

Så har vi et sociologisk aspekt: Når 25 % af eleverne i en kommune som Lolland går i privatskole, rejser det spørgsmålet: Hvilke 25 % eller snarere eller hvilke 75 % går i folkeskolen og hvor stor en andel af dem har problemer med at gå i skole. Det ved vi rent faktisk ikke. Vi kunne godt ønske os en sociologisk undersøgelse af disse forhold i udvalgte kommuner, gerne kommunerne i min egen kreds – hvis min antagelse er rigtig, er det de bedst fungerende elever, der går i privatskolerne. Så dette forhold kan meget vel medvirke til en fortløbende, negativ selvforstærkende spiral, der betyder fortsat afgang af elever fra folkeskolen. En spiral, der kan forøge uligheden mellem private skoler og folkeskolernes vilkår for at gennemføre undervisning og skabe A og B skoler, men også i sidste ende kan øge uligheden i samfundet både økonomisk og på uddannelsesniveau.

Skolen vil skabe skel i samfundet i stedet for det vi vil med skolen, skabe et fællesskab.

DLF skal foranledige, at der bliver lavet sociologiske undersøgelser af elevmassen i privat- og folkeskolen.

Så er der et fagpolitisk aspekt: Hver gang der opstår en privatskole, forsvinder der medlemmer fra Danmarks Lærerforening. Det har betydning for de fælles fagpolitiske holdninger, de danske undervisere i grundskolen præges af. Det kan risikere at skabe store forskelle i tilgangen til de pædagogiske og fagpolitiske krav, organisationerne stiller til arbejdsgiverne. Samtidig betyder det også, at vi som lokale kredse foruden at miste medlemmer pga. det generelt faldende elevtal også mister medlemmer pga. af oprettelsen af friskoler.

Er det på sin plads at overveje et tættere fagpolitisk samarbejde mede frie grundskolers lærerforening og at overveje en sammenlægning i en ikke defineret fremtid?

DLF skal starte interne drøftelser om ovennævnte problematikker.

Inklusionsaspektet

Inklusion er et krav til alle folkeskoler, lærere og klasser – der tales meget lidt om inklusion i privatskolerne. Jeg påstår ikke, at der ikke foregår inklusion i privatskolerne, men øget inklusion af elever med forskellige diagnoser: rolige elever eller elever med større eller mindre indlæringsvanskeligheder uden at de nødvendige ressourcer følger med, kan have den effekt, at elever og forældre oplever, at der bliver mindre tid til klassens øvrige samlede undervisning. Som følge af dette kan elever og forældre fravælge folkeskolen og vælge privatskolen til.

DLF skal fortsat fokusere på ressourcerne til inklusion og fortsat rejse problemstillinger vedrørende folkeskolens belastningsgrad.

Den fæles folkeskole

Den fælles folkeskole er død om 10 år hedder det i Mandag morgen nr. 25. Og her har man allerede et bud på, hvad der skal efterfølge den – den frie konkurrerende skole. 10 år er rigtig kort tid og tendenserne til dette scenarie er i fuld gang. Det kan kun gå for langsomt at gå ind i den diskussion og det er øjensynligt os, der skal påtage os det ansvar at kæmpe for at styrke citat fra mandag morgen ’den moderne danske skole, der macher det 21 århundredes krav’ citat slut, som efter min mening er en styrket fælles folkeskole.

124

DLF skal aktiv fremadrettet og tydeligt rejse debatten om de farer, der er i den konkurrerende skole.

Demokratisk aspekt

Det danske samfund har været og skal fortsat være båret af demokrati, fællesskab og velfærd. Hvis scenariet for mandag morgen bliver til virkelighed, vil det fremelske mantraet om, at enhver er sin egen lykkes smed, enhver skole er sin egen herre.

Det er et demokratisk gode og et udtryk for frisind og udstrakt grad af frihed til selv at forme sin egen tilværelse, at man kan oprette private skoler i Danmark. Det er sket i mange år uden at folkeskolen af den grund har befundet sig i en konkurrencesituation med private skoler. Imidlertid er det sådan, at når andelen af privatskoler er støt stigende og flere steder er på 25 % eller mere, befinder folkeskolen som institution sig i en konkurrencesituation. Denne situation understøttes åbent af stærke liberale kræfter. Når folkeskolen befinder sig her, rettes fokus mod konkurrence med andre skoler og mindre mod skolens kerneopgave: undervisning o læring for livet.

DLF skal sætte folkeskolens betydning for bevarelsen og udviklingen af det danske demokrati højt på dagsordenen.

Og sidst så nåede jeg ikke i går at stille politikerne følgende spørgsmål: Synes i folkeskolen er så vigtig en institution for det danske samfunds sammenhængskraft, at I vil gøre noget for at begrænse muligheden for at oprette private skoler? Men man kan også stille spørgsmål til politikerne efter et valg.

Slut 2 09 39

Dirigent (k) Tak Henrik, så er det Annemarie Lykkegaard fra København

Annemarie Lykkegaard – 2 09 51

Det er noget helt andet, der har fået mig op på talerstolen – det er ligestilling. Og det er meget skægt når man siger ligestilling, er der rigtig mange, der får sådan et smørret grin på ansigtet – det kan I godt tørre af.

DLF har afholdt to konferencer om ligestilling – en i maj måned 2010 og en i maj måned i år. Sidste år var konference spækket med inspirerende oplægsholdere og derefter kommende diskussioner. Der var ikke så meget gruppearbejde. Men til konference i år havde vi enormt meget gruppearbejde og der er jo højt til loftet på Gl Avernæs, så der blev i den grad tænkt mange store kreative tanker og det er altså desværre blevet ved det. Det er ikke mange linjer det er blevet til i beretningen.

Det er synes jeg er en synd og en skam – drengene klarer sig dårligere og dårligere i folkeskolen. Det bliver overhalet indenom af pigerne – vi så et lysende eksempel i går eftermiddags.

Det er jo ikke helt sandt for vi så faktisk 2 – og det er de samme drenge som vi faktisk har siddende i det vi i gamle dage – eller skulle rumme – i det vi kaldte den rummelige folkeskole, det vi nu siger, vi skal inkludere. Og hvis vi så taler om tosprogsdrengene, så bliver de om muligt endnu mere svigtet af os end de etnisk danske drenge og det synes jeg er et stort problem – jeg synes sådan set

125

ikke vi kan være det bekendt – vi svigter dem. Der er brug for en holdningsændring men det tager jo tid og der er også brug for en ændring af vores undervisningspraksis.

Jeg vil derfor gerne opfordrer hovedstyrelsen til hurtigst muligt at arrangere en ny konference, hvor der kan blive arbejdet videre med disse problematikker og hvor man i den grad fokusere på de problemer, der er ude i folkeskolen og hvordan vi kan afhjælpe de problemer for disse børn.

Og vi skal også synes jeg som fagforening forpligte os til at sikre, at der er ligestilling i skolen på alle planer.

S og SF de rakte jo hånden ud i går i forhold til et partnerskab med os og sagde du Anders at det ville vi tage imod og det synes jeg lyder dejligt fordi så kan man også diskutere den problematik i den sammehæng.

Antorini snakkede om at vi skulle have en nordisk skole og der vil jeg så sige, at så får vi rigtig travlt, fordi Norge og Sverige er meget langt forude for os i forhold til ligestilling.

Vi diskuterede også meget kort den anden problematik om mangel på repræsentation af kvinder i bestyrelser, den synes jeg så ikke at vi behøver at bruge så megen tid på lige nu, for det kan klares med kønskvotering, det går rigtig godt.

Slut 2 13 29

Dirigent (k) Tak til Ane og så er det Tove Ditlev Borch fra Århus

Tove Ditlev Borch – 2 13 32

Ja, jeg skal også bevæge mig ud i en niche af foreningen – jeg skal hverken fremsætte noget forslag til kongresvedtagelse eller resolution, ikke engang et formandstilsagn – jeg skal som bare fortælle en lille Århus historie: Det er sådan, at magistratsafdelingen for social forhold og beskæftigelse de beslutter at sætte en række opgaver i åben konkurrence – og det man kalder konkurrenceudsættels. En af de opgaver, der er blevet udtaget til dette er specialundervisning for voksne sammen med rengøring, grønne områder og så for øvrigt også den resterende del af STU’en som ligger på private hænder endnu.

Det vil sige, at en lille skole for psykisk handikappede, hvor der pga. af nedskæringer og fri konkurrence i forvejen efterhånden kun er 11 lærer ansat, står i overhængende fare for at blive overtaget af et eller andet privat initiativ på linje med, hvad vi ellers har set på STU-området i Århus. Det vil sige kommunen frasiger sig ansvaret for området og lader på lidt længere sigt være med at købe. Derved sker der en reel nedlæggelse af dette tilbud.

Begrundelsen for at sætte specialundervisning for voksne i konkurrence er bl.a. at det er en afgrænset, velbeskrevet opgave. Altså hvis det er en afgrænset, velbeskrevet opgave at lave individuelle undervisningsforløb, der er skræddersyet til den enkelte elevs behov, så tror jeg der nogen, der har misforstået noget. Og så regner man selvfølgelig med at spare et par håndøre.

126

Men en netop offentliggjort rapport fra AKF – Anvendt kommunal forskning, påpeger at udlicitering eller konkurrenceudsættelse generelt hverken giver bedre eller billigere serviceydelser for skatte kronerne. Derimod er der i undersøgelsen klare tegn på, at udlicitering påvirker medabejdernes løn og arbejdsforhold negativt.

Vi står igen i den situation, hvor det er nogle af samfundets svageste, der bliver spillet boldt med. Der er absolut ingen slagkraftige forældre eller interesseorganisationer, der kan råbe de besluttende myndigheder op. Ikke nok med, at den fri konkurrence allerede hersker på en stor del af voksenspecialundervisningsområdet, altså institutioner mellem hinanden, det har vi jo tidligere hørt om her på adresse. Men nu er der altså også risiko for privatisering.

Ifølge KLs oversigt over kommunalt udbudte opgaver er der kun et tidligere tilfælde på undervisningsområdet og det er ikke for at hænge Odense ud, men det var noget med danskundervisningen for voksne flygtninge i Odense – det er det eneste tilfælde man har set indtil nu. Og måske lige præcis derfor har Århus til hensigt at søge fornyelsesfonden om midler. Begrundelsen er, at der med konkurrenceudsættelsen vil være tale om en ny måde at organisere området samt at et udbud af denne art ikke tidligere har været gennemført.

Fornyelsesfonden – hvad er så det for en størrelse? Det kan give tilskud til indkøb af pre-kommercielle løsninger for at øge mulighederne for, at innovative producenter af velfærdsløsninger kan afsætte deres løsninger til det offentlige marked ved at gør den offentlige part i stand til at efterspørge de nye løsninger. Tænk lige over det. Citat slut.

Det er noget, man lige skal læse et par gange! Altså vi skal give nogle penge til, at nogle kan lave et tilbud som vi så kan gå ud og købe – vi havde godt nok tilbuddet i forvejen, men nå …Det der er bekymrende er, at privataktører nu kan byde ind og det er der sådan set rigtig mange grund til.

Jeg har sagt det er de svageste i samfundet, det går ud over igen, men vi mister faktisk også den overenskomstmæssige dækning på området. Og så mister vi altså en kæmpe viden, som vi allerede snakkede om da vi over fra kommunalreformen – hvor bliver den viden af, der er samlet i de gamle amter. Den er spredt ud og der hvor der er klumper tilbage bliver disse også spredt ud.

Og så tænker jeg at når Århus nu engang har besluttet sig for det her, hvem bliver så den næste kommune, der sætter dette i udbud? Den dybe bekymring, der var for voksenspecialundervisning for området ved kommunalreformen i 2007 har vist sig ikke at være helt grundløs og det kan vi for øvrigt også se af den undersøgelse, DLF har lavet. Den er beskrevet i den skriftlige beretning og så er det sådan på længere sigt: Gad vide hvor mange kongresser, hvor det er relevant at tale om specialundervisning for voksne – i hvert fald på DLFs kongresser. Snart er der ikke flere tilbage af vores medlemmer der arbejder inden for det.

Tak for ordet.

Dirigent (k),: Tak Tove, så er det Pia Jessen fra Børnehaveklasselederne

127

Pia Jessen – 2 19 22

Vi hører hele tiden, at vi skal være innovative og det har vi prøvet her i børnehaveklasseforeningen at tage helt alvorligt. I en kongresvedtagelse fra 2009 om fremtidens skole, der står ’Læreren viser vejen til viden, udsyn og ansvar’ og en af pindene derunder det er ’professionsskolerne etablerer en overbygningsuddannelse til børnehaveklasseleder. Uddannelsen gøres på sigt obligatorisk.’

Vi er 3600 børnehaveklasseledere, der har valgt at have ansættelse som børnehaveklasseledere i den danske folkeskole og dermed også er organiseret i DLF. Der er en forskel på vores kolleger, der er organiseret i BUPL og os. De har en anden pædagogisk tilgang til deres faglighed i dag og fritidsinstitutionerne, hvor småbørnspædagogik og fritidspædagogik er kernen. Vi oplever i forbindelse med aldersintegreret undervisning, at skulle dokumentere og forklare, hvorfor det netop er os, som børnehaveklasseledere, der skal varetage undervisningen i børnehaveklassen.

Vi har bevidst valgt ansættelse i folkeskolen, vi har dermed truffet et valg i vores professionelle rolle som undervisere i folkeskolens kultur, værdier og faglighed. Børnehaveklassen er børnenes og forældrenes første møde med folkeskolen, det er her fundamentet for forældresamarbejde, kultur, demokrati og fællesskab og den første faglighed lægges.

Inklusion, snot, snørebånd, små egoister gør, at den opgave der skal løses kræver faglige, velfunderede børnehaveklasseledere, der med en pædagogisk baggrund og med et undervisnings-syn, som skal være med til at fremme elvernes undervisning i skolestarten. Derfor har børnehaveklasseforeningen i samarbejde med konsulenter fra DLF drøftet, hvad en hvad en efter- og videreuddannelse skal indeholde. Denne drøftelse førte til, at vi i Børnehaveklasseforeningen tog kntakt til en professionshøjskole for at høre, om de kunne forestille sig at vi i et samarbejde kunne lave en efter-videreuddannelse for børnehaveklasselederen ud fra det, der kendetegner børnehaveklasseledernes faglighed og børnehaveklassepædagogikken. Det er nu lykkedes, vi har det her. Vi har fået beskrevet et diplommodul til en diplomuddannelse for børnehaveklasseledere ud fra de pædagogiske mål og de faglige krav, der er beskrevet i fælles mål. Det skal være med til at sikre og styrke børnehaveklasseledernes profession i folkeskolen.

Derfor appellerer vi til kongressen og til dig Anders, at vi i fællesskab tager vores nødvendige efter-videreuddannelseskrav med til de partnerskabsdrøftelser, der er stillet DLF i udsigt efter valget.

På vores bord da vi kom i onsdags da lå bogen om Mosha – i fortællingen om Mosha hører vi om den asiatiske elefant som er rigtig glad for fællesskab – det fællesskab den har med sine venner i skoven. Men livet er ikke så ligetil, der lurer farer for udryddelse. Heldigvis har forskellige organisationer set det som nødvendigt at give støtte til de truede dyr, så de trykt og sikkert kan fortsætte deres fællesskab. Uden denne støtte havde Mosha og vennerne ikke haft store chancer. På samme måde håber vi at få støtte, så vi også kan komme videre med vores efter-videreuddannelse som børnehaveklasseledere.

Slut 2 23 39

128

Dirigent: tak for det, så er det Rikke Marie Vagn Hansen fra Vejle

Rikke Marie Vagn Hansen – 2 23 57

Jeg vil gerne supplere det indlæg vi lige har hørt vedrørende børnehaveklasselederne og støtte op om det, og jeg vil godt sige med det samme, at jeg i den grad er ude efter et tilsagn.

Det er vigtigt at der bliver gjort noget for den medlemsgruppe nu og senest ved næste overenskomstforhandling. De nye organisationsformer i skolen medfører nye problematikker. I forbindelse med indførelse af aldersintegreret undervisning, hører vi nu skolelederne sige, at de har svært ved at finde faglig argumentation for, at have en børnehaveklasseleder og ikke en lærer til at undervise hold med elever fra 0-2 kl. Der er ikke længere noget indskolingsår, det er bare med at hænge på i den faglige undervisning. Men ifølge loven skal skolerne jo have børnehaveklasseledere og den del af loven overholder de indtil videre stadig i Vejle.

Men så ser vi nu børnehaveklasseledere med en aktivitetsplan som ser nøjagtig ud som en lærers med undervisning fra 0-2 kl. og dermed har børnehaveklasselederne de samme opgaver som lærerne – de får bare en lavere løn og har mindre forberedelsestid.

Som Anders nævnte i sin beretning, så er Vejle kommune ret langt fremme i skoene mht. pædagogisk udvikling, men det her er en af de mange problematikker, som jeg er bange for ikke holder sig inden for Vejle kommunes grænser – så jeg vil opfordrer til, at hovedstyrelsen sætter særlig fokus på børnehaveklasseledernes vilkår og fremtid i folkeskolen.

Slut 2 25 45

Dirigent (k): Tak, så er det Tobias Holst fra Hovedstyrelsen og jeg skal lige gøre opmærksom på, at der udover de resolutionsforslag, der allerede er fremlagt resterer et, der hedder nr. 11, som Mogens Clausen er forfatter til, og det er en forudsætning for, at det kommer til behandling, at det også bliver fremlagt og jeg har ikke Mogens på listen, så hvis du vil have dit forslag behandlet må du lige fremlægge det. Men foreløbig er det Tobias.

Tobias Holst – 2 26 17

Ja tak, jeg har været oppe for at sige lidt om forslag C3 fordi jeg synes det er rigtig dejligt, at der også er på kongressen bliver talt om nyuddannede lærer og de udfordringer der kan være for nyuddannede lærere, når de kommer på job – ikke i forhold til den udfordring det er at få et job lige nu, men lade os tale om dem der får et.

Der er mange af dem – mange af os, der bliver overvældet, når vi kommer i arbejde, og vi er meget positive overfor, i Lærerstuderendes Landskreds, at vi arbejder med indkøringsperioder, mentorordninger etc., derfor vil jeg også rigtig gerne være glad for dette forslag C3, men nu er det sådan, at jeg ikke er den store tilhænger af af task forces og rejsehold og hvad jeg kan finde på, der skal gøre sig kloge på, hvordan det er at fungere. Så jeg vil hellere have at vi i LL og vi i DLF arbejder sammen på at finde nogle konkrete forslag og tiltag der kan gøre det nemmere og bedre for nyuddannede lærer at komme ind i folkeskolerne og arbejde der.

129

Og vi arbejder den vej igennem, så vi kan komme med de kloge svar og så kan vi få de andre, der hjælper os med at gennemføre det, til at gør det bagefter.

Tak

Slut 2 27 34

Dirigent (k): Ja tak, så er det Niels Christian Saur fra hovedstyrelsen

Niels Chr Saur 2 27 42

Ved specialundervisning er det jo sådan i det her land, som det er med sundhedsvæsenet, at det skal være der, hvis der er brug for det. Der står ikke i folkeskolelovens para 3 styk 2 at elever med særlige behov har krav på eller skal tilbydes specialundervisningen, hvis kommunen har råd. Der står at det skal de, det er ikke til diskussion. Og det er forståeligt, at kommunerne river sig i håret, når de ser, hvordan udgifterne accellererer og jeg kan godt følge dem langt henne ad vejen, vi må finde nogle måder at bringe disse udgifter ned på, men det skal ske på en ordentlig måde og det der foregår nu er ikke ordentligt.

Det er rigtigt, som Dorthe sagde, at klagenævnet for vidtgående specialundervisning ikke har så mange sager i f t hvor mange de kunne have, givetvis, men rigtig mange af dem tabes. 55 % tabes af dem, der bliver realitetsbehandlet og ikke mindre end 28 % af dem standses inden de kommer til nogen afgørelse ved, at der indgås forlig – og forlig vil i denne sammenhænge så godt som altid sige, at forældrene får en eller anden grad af medhold.

Det er så rigtig dyrt for kommunerne at få en sag ind i klagenævnet – der er en enorm variation, som godt kan undre her. Når man ser på, hvilke kommuner, der har hvor mange klagesager, så er der nogle ganske få kommuner, der bonner ud med nogle meget store tal: Sønderborg 46 – for eksempel, det er top scorerne, så er der også Køge med 26 og et par stykker til i det lag der. Og over for dem står så et par kommuner, en halv snes stykker, som ikke har nogle sager overhovedet og en hel masse kommuner, der ligger på mellem 1-5 sager. Så kan man jo sige, at det må være fordi de kommuner, der har så få sager, har en ekstreme velfungerende specialundervisningsvæsen? Det ville jo være rart, hvis man unne overbevise sig selv om det, men det bliver svært vil jeg tror, at Sønderborgs og Køges specialundervisning er så rystende meget dårligere end Hjørrings med 0 eller Hedensteds med 0. Jeg tror altså der stikker noget andet under – spørgsmålet er, hvordan opstår disse forskelle? Der er udsigt til rigtig mange tabte sager, hvis de tilstande vi ser i Sønderborg og Køge brede sig til andre kommuner. Hvis forældrene i andre kommuner bliver lige så dygtige til at klage, lige så bevidste om deres rettigheder som borgerne i Sønderborg. Så man godt forstå, at kommunerne overvejer, hvordan kan vi undgå, når vi nu vil sende alle de her elever retur til normalundervisningen, hvordan skal vi så undgå at det fører til en masse tabte klagesager. Der er i hvert fald 3 forskellige måder, man kan minimere det på:

Den ene er at give lederne tommelskruer på ved at give dem ansvaret for den samlede økonomi og tvinge dem til at prioritere mellem nye fysikbøger i 8., skimmelsvampen i nr. 27 og specialundervisning til ordblinde Frederik i 5. Det skaber en enorm kreativitet hos skolelederne og i det sidst nummer af danske kommuner kan man også se, at det har altså faktisk virket i de kommuner, der er gået over til denne måde at fordele ressourcerne på. Klagesagerne rasler ned i de

130

kommuner og det bliver så selvfølgelige af Danske Kommuner taget som udtryk for at der er en enorm stor tilfredshed med, hvordan specialundervisningen fungerer.

Men det er jo sådan, at det er skolelederen, der har forpligtelsen til at orientere forældrene, vejlede og bistå i sådanne sager og man kunne jo forestille sig, at skolelederens interesse i og gør forældrene meget bevidste omkring rettighederne på dette område er til at overse i betragtning af, at han selv skal ud og finde pengene på sit eget budget, hvis de vælger at klage. Så der er en vis risiko her for at der går udlændingeservice i folkeskolen, at man simpelthen undlader at oplyse borgerne om deres rettigheder og det mener jeg vi skal være meget opmærksomme på ude lokalt.

En anden måde at indskrænke klagetallet på er ved at svække lovgivningen og det er det vi ser nu. Man ved godt, at man får skabt en situation nu, hvor man risikere at få en masse klagesager ind og langt størstedelen af de sager vil være tabt på forhånd. Vi skal huske på, at vi taler om sager, hvor skolemyndighederne har anerkendt elevens vidtgående behov og de har endda skrevet det på papir og med sådan et papir i hånden vil forældrene kunne gå direkte til klagenævnet for vidtgående specialundervisning og få beslutningen annulleret mere eller mindre omgående. Kommunen har nærmest på forhånd tabt sagen og dermed også sagt til jer, at jeg synes, I skal gå hjem og sige til de af jeres lærer der oplever at få eleverne tilbage i klasserne på de her vilkår, at det er helt urimeligt og at de bør tale med de forældre om den måde de er blevet behandlet på, og det gælder både elev og lærer, at det er der ingen som helst grund til at de skal finde sig, så længe vi stadig har det vidtgående klagenævn, så lad os bruge det.

Slut 2 34 37

Dirigent (k) – tak, så er det Mogens Clausen

Mogens Clausen – 2 34 35

Jo, på sin vis så har vi som forening på trods af et stort og grundigt foreningsarbejde, tak til dig særligt Dorthe, angående specialundervisning og inklusion, så har vi alligevel svigtet, for vi har ikke formået at forklare offentligheden, at inklusion det koster og det koster mere end at lave segregeret eller udskilt specialundervisning. Det er der ikke nogen som helst tvivl om i mit hoved og jeg har trods alt nogle år bag mig i dette projekt.

Det er et dyrt projekt i kroner, det er et dyrt projekt i millioner og vi har ikke fået fortalt offentligheden dette, fordi man kobler direkte inklusion med besparelser på specialundervisning.

Jeg har for øvrigt aldrig synes at det var dyrt at drive specialundervisning – jeg ser ikke noget behov, Niels, for at begrænse udgifterne til det om det er 20-25 eller 30% af udgifterne til specialundervisning, så er det jo sådan, at vi skal bruge pengene der, hvor de er nødvendige. Hvad der skal til skal til siger vi jo over i Jylland jo. Nu har jeg fremlagt denne resolution, så kan I selv læse den.

Slut 2 36 16

Dirigent (k). Ja tak, så har formanden ordet.

131

Anders Bondo – 2 36 21

Vi vil gerne bruge kongressens tid effektivt, så derfor vil vi ikke behandle forslagene nu, fordi vi har igen lige brug for et hovedstyrelsesmøde. Jeg vil give nogle ganske få ord til nogle af de indlæg, der har været, så de ikke helt går i glemmebogen og så vil jeg da lige sige, at vi kan godt se, at Mariann er ny dirigent her i kongressen – tænk hun ligefrem opfordrer Mogens til at gå på talerstolen!

Jeg synes der er kommet nogle rigtig spændende indlæg og allerede mens Henrik stod og bad om et tilsagn – det blev godt nok noget der fyldte 2 A4 sider, Henrik, så tænkte jeg at her har vi et oplagt tema til det partnerskab, der skal være. Vi har en fælles samfundsmæssig interesse i at prøv at få belyst noget af det her. Dermed sagt, at opgaven formentlig vil være for stor en mundfuld for os selv, men jeg er helt enig og det er jeg også med dig Ane i, at ligestillingsspørgsmålet vil være helt oplagt at prøve og bringe ind. Og jeg får selvfølgelig lidt røde ører, når du fortæller, hvor lidt det fyldte i beretningen – til mit forsvar vil jeg bare sige, at jeg havde en alenlang liste over emner, jeg gerne ville have haft med i min beretning og den tog altså 58 minutter og den kunne ikke bære mere, men jeg synes det er helt oplagt, at vi har det aspekt inde i det arbejde.

Og så synes jeg det var en fantastisk beskrivelse du gav Tove, jeg var lige ved at løbe hen til Allan og kommunikationsfolkene og sige, at det her må vi simpelthen have lavet en historie på – jeg tror det er noget, vi er nødt til at fortælle befolkningen – hvad der er gang i.

Så er jeg ikke enig med dig i, at der ikke er nogle organisationer, vi kan læne os op ad – altså danske handikaporganisationer er faktisk meget opmærksomme på disse problemstillinger, og jeg synes vi skal prøve at lave en alliance den vej. Men jeg håber kommunikationsafdelingen kan finde luft til og tænke på, hvordan vi kan fortælle denne historie.

Så er jeg rigtig glad for, Pia, at høre, at fraktion 2 – hvor sidder I? at I er kommet så langt med jeres forslag – jeg kan huske vi drøftede det på en generalforsamling for et par år siden, så det er fedt, at det nu er udmøntet i et egentlig forslag og igen det er jo fantastisk at få gode input til det partnerskab, som vi forhåbentlig skal til og i gang med, så det kan jeg godt love dig for, at det vil jeg tage med – det vil være rigtig relevant.

Så har jeg det sådan, at jeg vil ikke bare stikke tilsagn ud til højre og venstre, så derfor skulle jeg måske passe på med, hvad jeg siger til Rikke, men du har i hvert fald en pointe, det er der ingen tvivl om. Der er en problemstilling, som vi skal have kikket på og jeg mener i øvrigt også, som du var inde på, at vi kunnet have kombineret den med at sikre, at der er en ordentlig uddannelse itl vores børnehaveklasseledere og så se, om vi kan bruge det som løftestang til det – den problemstilling du har er ikke enkelt skal jeg huske at sige.

Ja Saur har altid fokus på, hvad der sker på specialundervisningsområdet og jeg tror det er rigtigt, som du siger Niels, at vi skal sørge for, at vores medlemmer er opmærksomme på denne problemstilling. Det er dem, der er i direkte kontakt med de børn og forældre, som kommer i klemme, så vi må prøve at drøfte, hvordan vi kan øge bevidstheden hos de medlemmer, der står i den situation, fordi det er dem, der skal nå forældrene. Så det synes jeg, du har en vigtig pointe i.

Vi tager fat i alle de konkrete forslag i morgen.

132

Slut 2 40 27

2 40 31

Dirigent (k): som formanden nævnte er forslaget altså, at vi nu forlader det delafsnit, der handler om kampen om folkeskolen, de skole- og uddannelsespolitiske forhold – jeg er helt med på, at der ikke er taget stilling til beretningen og der mangler også en stillingtagen til de resolutionsforslag og udtalelser, der ligger. Men for, som det blev sagt, at bruge tiden mest hensigtsmæssigt, så er der lagt op til, at vi genoptager debatten om det delafsnit i morgen tidlig.

Det betyder, at vi går videre med det delafsnit, der handler om velfærdssamfundet og den offentlige sektor og i øvrigt kører videre tiden måtte tillade det.

Vi skal jo slutte senest kl. 17 – men jeg skal for en ordens skyld høre om der er kommentarer til denne fremgangsmåde?

Det er der ikke – så skal jeg spørge om der er nogle, der ønsker ordet til det punkt, der vedrører velfærdssamfundet og den offentlige sektor?

Der er ingen indtegnede talere.

Det ser ikke ud til at være tilfældet, så kunne vi jo godt tage stilling til det delafsnit, hvis ingen ønsker ordet?

Det gør vi og dvs. at I skal gøre klar til afstemning.

Jeg tror, at alle er klar til afstemning nu – afstemningen kan ske nu.

Dem der stemmer for beretningsdelen stemmer 1, imod stemmer 2 og hverken/eller stemmer 3.

Afstemningen er slut – afsnittet er vedtaget helt og aldeles 290 stemmer for, ingen imod og ingen der undlader at stemme. Det var flot.

Så går vi videre til det delafsnit, der handler om overenskomstforhold og her har jeg pt en enkelt indtegnet taler – Lars Nørgaard Andersen fra KLF.

Lars Nørgaard Andersen – 2 43 09

Vi kan jo muntre os med at læse i mange udmærkede blade her i familien og et kort stykke tid endnu kan vi læse i det, der hedder ’undervisere’. Jeg var ved at få den berømte krydder lidt galt i hals, da jeg læste nummeret for august, hvor Gordon Ørskov Madsen under overskriften ’efteruddannelse som OK-krav’ skriver en hel del ting, som jeg i hvert fald synes, vi bør berøre i dag.

Der lægges jo op til, at vi selv skal betale for vores ekstra videreuddannelse og jeg spørger bare, hvor holder det op henne? Hvorfor skal vi ikke også selv betale for vores undervisningsmidler? Det er jo også et område, der godt kunne trænge til et løft, må man nok sige. Der også mange steder vi

133

synes, at PPR-betjeningen er lidt dårlig, jamen så kunne vi da gå ud og skillinge sammen til et par skolepsykologer – måske oven i købet nogle, der har været i lære engang. Sådan var det i de gode gamle dage, det kunne vi godt savne i ny og næ.

Der er også steder, hvor man klager over rengøringsstandarden – der findes firmaer, der lever af at gøre rent – måske skulle vi lade et par sokker gå rundt på lærerværelset og bestille en rengøring.

Og sådan synes jeg egentlig godt, at man kunne fortsætte den liste.

Jeg synes også, at der i den lille artikel er t skær af noget lidt patetisk på en eller anden måde – jeg kan ikke se nogen ulempe i at få lærernes efteruddannelse ind som OK-krav, vi skal bare sørge for, at lærerne ikke mister lønmidler. Lønudvikling skal sikres siger Gordon. Længere nede siger Gordon også ’der er nogle få, der tror, at vi kan miste løn på det og nogle mener, at det er en arbejdsgiveropgave at efteruddanne lærere. Der har jeg så lyst til igen at sige ….. fordi det sidste i hvert fald er lige præcis mine ord. Jeg synes stadigvæk – nogle synes det er en forslidt traver, at hvis vores arbejdsgivere gerne vil have en skare veluddannede medarbejdere, så må de sørge for det, så må de betale for det, det skal vi ikke ud og gøre selv. Det skal ikke være sådan, at vi føler dårlig samvittighed over, at vi ikke kan få vores berettiget efter-videreuddannelse og så sige øh, så må vi nok hellere selv spytte i bøssen. Det synes jeg ikke kan være rimeligt nogen steder.

Og når jeg så siger, at jeg synes tonen i det her er lidt – for der sluttes således ’det kan vi ikke holde til – lærerne betaler i forvejen’ – jeg vil hellere have ordnede forhold og have den efteruddannelse ind i overenskomsten. Jeg mener, vi har jo hørt mange, der er litterært velbevandrede her – HC Andersen har fyldt en hel del. Storm P har været oppe og vende flere gange og vi har hørt kemiske komiske Ali – der har været sådan lidt forskellige udlægninger – men her synes jeg at en af Storm Ps tegninger virkelig er på plads og jeg synes den trænger sig mere og mere på i de her år og det kender i garanteret også alle sammen – den med den stor tykke mand, der sidder ved det veldækkede middagsbord, så kommer der en lille vovse og logrer fordi den vil have en godbid – den store mand tager sin skarpe kniv, skærer halen af og giver den til vovsen! Jeg synes alle os, der sidder her bør holde dette billede efterrettelig og tænke over, hvad det er, vi har gang i, når vi begynder at få sådanne tanker og jeg er selvfølgelig rigtig beklemt ved det, når det er en der sidder med de gyldne kæder på heroppe ved bordet.

Slut 2 46 55

Dirigent (k): Gordon har ordet

Gordon Ørskov Madsen – 2 47 15

Jeg vil se frem til, at det faktisk bliver sådan en dag, at vi får gyldne kæder – det kunne jeg da godt tænke mig. Jeg forstår godt, hvad du mener, Lars, mit udgangspunkt for de udtalelser jeg kom med i den pågældende artikel har selvfølgelig været, at vi ved sidste overenskomst – OK11 – faktisk stillede krav om at gøre efteruddannelse til en del af overenskomsten. Det var der opbakning til, at vi skulle gøre det til et OK-krav og jeg står sådan set fuldt og helt bag ved de ord, jeg har brugt i artiklen.

Når jeg gør det, så er det i høj grad fordi, at i dag er det sådan, det har vi også hørt eksempler på, at kommunerne skærer efteruddannelsesmidlerne væk. I den tankegang her ligger også, at det første vi

134

skal have gjort faktisk er – nu må vi se om det bliver et OK-krav ved kommende overenskomster, det er jo at gøre de midler, der i dag trods alt bliver brugt på efteruddannelse – flytte dem ind i overenskomsten, så vi har sikret de midler fremadrettet. Det tror jeg faktisk er ret vigtigt – det er ret vigtigt, at vi bliver offensive på dette punkt. For det, der sker lige nu er at efteruddannelsesmidler stille, men sikkert forsvinder væk fra lærerne men også for mange andre faggrupper. Det er vi nødt til at forhold os til – gøre noget ved.

En vej at gå som vi fra hovedstyrelsen har lagt op til, det er og flytte efteruddannelsen ind, så vi sikrer os den via overenskomsten. Det er selvfølgelig en diskussion, vi har haft gennem flere år og vi har haft den som optakt til de sidste to overenskomstforhandlinger. Men det er noget, som der har været opbakning til, at det skulle vi stille som krav, så det har vi gjort. Vi er ikke kommet igennem med det krav, vi er kommet igennem med en lille smule inden for det felt, nemlig at alle lærere har ret til en uddannelsesplan. Det kunne være første skridt i retningen af også fremadrettet, at gøre efteruddannelsen til en sikret rettighed for alle lærere.

Hvis nogen har rigtig rigtig gode ideer til, hvordan vi kan gør efteruddannelse til en sikret rettighed for alle lærere, uden at vi gør det til en del af overenskomsten, så er jeg meget meget lydhør på det punkt. Det har vi diskuteret i flere runder, som sagt, både forud for OK 8, OK 11 , men hvis vi skal gøre os forhåbninger om i fremtiden at alle lærere har ret til efteruddannelse, så er overenskomsten en vej at gå.

Så vil jeg også sige, at hvis vi fremadrettet skal sikre os det – her kommer lønnen ind i billedet, hvis vi fremadrettet skal sikre os en lønudvikling, en positiv lønudvikling, så er en af instrumenterne uddannelse. Vi kan ikke lave nøjagtige regnestykker på, hvor meget det vil koste i en overenskomst at gøre efteruddannelse til en del af den overenskomst – en sikret rettighed i overenskomsten, men noget af det vi ved, dels fra andre faggrupper, vurderinger, undersøgelser, der er lavet på dette område, det er, at jo mere uddannelse en faggruppe sikrer sig, jo bedre lønudvikling sikrer man sig også. Det betyder noget og derfor er der god logik, god ræson i at gøre efteruddannelsen til en del af overenskomsten. Men det er jo en diskussion vi også skal have frem mod OK13. Jeg tror bare at uddannelse både når det gælder lærernes efteruddannelse og når det gælder uddannelse i det hele taget, så bliver det et meget meget vigtigt tema fremadrettet, både når vi kikker på lærernes grunduddannelse, men også når vi kikker på lærernes efteruddannelse.

Slut 2 52 46

Dirigent (k): Så er det Ane Søgaard fra Frederiksberg.

Ane Søgaard – 2 51 50

Gordon, jeg er meget enig med dig i, at er der noget vi har behov for, så er det efter-videreuddannelse. Der er ingen tvivl om, at den inklusionsopgave alene, vi står overfor, den fordrer efteruddannelse, men jeg hører også til dem, der har været rigtig rigtig glade for, at vi i vores principprogram har skrevet ind, at folkeskolen skal finansieres af skattekroner og en del af folkeskolens opgaver er at sikre, at vi er kvalificeret til at varetage opgaven.

Jeg har det altså sådan at i en situation, hvor vi ikke engang kan reallønssikre kollegerne, da ved vi, at det her kommer til at koste – det synes jeg ikke er rimeligt.

135

Jeg siger, vi skal sætte fokus på, at der skal være midler til efter-videreuddannelse – jeg var i clinch med Jørgen Søndergaard, formanden for skolerådet, og han skrive bl.a. i sin replik til mig ’ja, det er sådan, at hvis lærerne ikke skal bruge noget af deres fritid på efter-videreuddannelse, så bliver det arbejdsgiverne, der kommet til at bestemme, hvad de skal lave’ og den kamp skal vi tage – vi skal tage den kamp om, at det er vores behov, vores viden professionelt, der vurderer, hvad der er der er behov for af efteruddannelse, men vi skal ikke betale for det selv.

Slut 2 53 05

Dirigent (k) tak for det, så er det Lars Nørgaard Andersen fra København igen

Lars Nørgaard Andersen – 2 53 14

Det er jo en stor pose blandede bolsjer under overskriften ’overenskomstforhold’ jeg havde måske hellere valgt at tale om dette under organisatoriske forhold, men nu har hovedstyrelsen og formandskabet besluttet at det skal stå her – så det tager jeg lige hul på.

Da muren faldt og da det store onde imperium i øst brød sammen og den første fest rus i Østeuropa, så begyndte demokratiets mere skyggefulde sider at snige sig ind på dem og apati og politikerlede gav sig meget meget hurtigt udslag i meget meget lav deltagelse ved valg til det denne, det andet og det tredje. De havde sågar problemer med at få valgt deres præsidenter, fordi halvdelen af vælgerkorpset gad ikke møde op og i den stil. Jeg kom til at tænke på de billeder, da jeg læste det lille underafsnit, der hedder ’evaluering af elektronisk urafstemning’ for jeg synes, det er helt fantastisk, at man på under en spalte kan sige så lidt om et emne, jeg egentlig synes, der burde siges utroligt meget om.

For det første var det en nyskabelse for os alle sammen og jeg vil gætte at de fleste af jer sikkert har oplevet det lige som jeg har oplevet det i mangfoldige år, at man blev jo sådan kærligt, men også bestemt åndet i nakken af sin tillidsmand, og fik kuverten og han sørgede også for at samle den ind igen, så vi har rigtig mange, der havde stemmeprocenter der lå oppe sidst i 90-erne. Og det var der ingen, der gøede af, det var kun fint at der var opbakning i foreningen. Nu oplever vi en elektronisk afstemning, hvor stemmeprocenten racer ned, så den er til at få øje på, selv for blinde vil jeg sige.

For det nogle særlige kommentarer med i hovedstyrelsen og formandens beretning? Næh andet end konklusionen, mine damer og herre. Indtrykket er, at elektronisk afstemningen i overvejende grad har været en positiv oplevelse. Ok det kan da godt være den teknisk gik meget godt, men det er vel ikke kun det, det handler om. Hovedstyrelsen har drøftet evalueringen og har besluttet at fremtidige valg og urafstemninger også skal foregå elektronisk. Her synes jeg det kunne være spændende ata høre på hvilke præmisser hovedstyrelsen har diskuteret det og var nået frem til den konklusion. Fordi vi er vel forhåbentlig alle sammen enige om, at en rigtig høj stemmeprocent er vigtig af mange grunde. Det er selvfølgelig først og fremmest vigtigt, fordi vi internt helst skal bekræftes i, at vores medlemmer gider og møde op og være engageret og synes det er umagen værd og stemme til overenskomster og 50,4 % synes jeg nærmest er pinligt. Det synes jeg det er. Vi havde skoler i København hvor procenten sidst i tyverne, omkring de tredive – hvor jeg godt kunne opleve at vi lå oppe omkring 96, 97, 98 før. Hvordan kan man lade det passere uden et ord og det vil jeg godt rykke formanden og nogle andre om.

136

Jeg har selvfølgelig mine egne ideer om, hvorfor vi er nået så langt – det handler sikkert om kassetænkning, røde og sorte tal og vi skal spare alle sammen og det er billigere eller noget i den stil og jeg håber da ved gud ikke, det er det, det handler om, fordi vi må da gerne se på, hvordan og hvorledes det falder ud og jeg tror da også vi blotter en side ud mod vores modparter og siger ok, de der lærer er ikke meget værd, de gider ikke engang møde op til deres egne afstemninger og give håndslag til deres forhandlere. Se hvor ringe en opbakning de har. Det synes jeg virkelig er værd at tage med bede jer om at forklare yderligere, hvordan I kan nå så fantastisk skuffende en konklusion.

Slut 2 56 06

Dirigent (k) Tak for det, så er det Gordon Ørskov

Gordon Ørskov – 2 57 07

Det er stadig til den med efteruddannelsen, Ane, du har ikke hørt mig sige, at lærerne selv skal betale for efteruddannelsen. Og det kommer du heller ikke til at høre mig sige. Det er heller ikke min holdning. Det der er sagen, det er, at vi har stillet et krav i overenskomsten, der hedder efteruddannelse. Først og fremmest vil vi have flyttet de midler, der i dag bliver brugt på efteruddannelse ind i overenskomsten og hovedstyrelsen har hele tiden lagt vægt på, at når der så skulle lægges penge oveni, må det ikke gå ud over lærernes lønudvikling.

Det er ikke at betale for sin egen efteruddannelse, vil jeg gerne understrege. Det er ikke hovedstyrelsens holdning og det er ikke min holdning.

Så det vil jeg godt skyde en pil igennem.

Slut 2 57 55

Dirigent (k): Tak for det, så er det Jan Trøjaborg fra hovedstyrelsen

Jan Trøjaborg – 2 58 05

Ja, nu var Lars Nørgaard oppe her – han er også en meget flittig gæst på vores generalforsamling i København, så vi krydser ofte klinger og vi er sjældent enige, men det er også debatten, der fører os fremad. Det er også sådan, at vi har et kontorfællesskab med Ane Søgaard og det er livligt og inspirerende og vi er ikke altid helt enige.

Lars Nørgaard snakker om de gode gamle dage – ja, de er vist forbi og derfor er der også god grund for at justere lidt. Jeg vil starte med at illustrere med en lille anekdote – nu hørte vi en Århus historie før, så vil jeg komme med en københavner historie.

Vi går tilbage til de gode gamle dage, hvor vi også her i kongressen sloges om decentral løn, hvor vi begyndte lidt før i Københavns Lærerforening, dengang vi var en selvstændig lærerforening – gode gamle dage – just memories. Men sådan kan det jo være. Der var det sådan, at vi sagde, nåh men lad os da bruge de penge, hvad skal vi bruge dem til? Ja vi kan fx give dem i kvalifikationsløn, hvis der nu er nogen lærer, der har uddannet sig på en eller anden måde og vi lavede flere, synes vi selv, ret fikse ordninger – som jeg ikke skal komme ind på her, men det der var overraskende og det der er

137

pointen i historien, det er, at da vi så sagde til folk, ’jamen, hvis nu du har taget en eller anden ekstra uddannelse, så kan du skrive ind til foreningen, og så vil vi prøve at forhandle det igennem’.

Og vi fik en sand syndflod af ansøgninger, det viste sig, at alle de kolleger, der havde gået på læreværelset og aldrig sagt til nogen ’jeg har altså taget en ph.d. i ledelse’ eller hvad det nu måtte være, det kom lige pludselig ud af busken og så fik de forhandlet nogle tillæg. Pointen ved denne historie er, at rigtig mange lærer er vanvittig meget interesseret i at udvikle sig fagligt, det giver større arbejdsglæde, trivsel og stor motivation, sådan var det, det er en kendsgerning, og alle disse mennesker gjorde det i en tid, hvor vi havde fortalt dem, at ’det må i ikke gøre, for vi siger som fagforening det er noget, arbejdsgiverne skal betale’ og så bare kan konstatere, ligesom der var nogle tidligere på kongressen, der sagde ’forældrene – ja de stemmer med fødderne’ – ja, her var det lærerne, der stemte med fødderne.

Så bliver vi nødt til at forholde os som forening til ’nå, hvad gør vi ved det her problem eller denne udfordring’.

Og her må man bare konstatere, at det forslag har vi diskuteret om det skulle indgå i overenskomstdrøftelserne at man fik en ret til efteruddannelse. Og så er der et andet aspekt, nu har vi snakket meget om arbejdstidsaftale – hvad går arbejdstidsaftalen ud på? Den går ud på at lave et fællesskab og sikre den enkelte. Det var det vi også hørt om af historien om 10 års jubilæet for Fjordaftalen.

Det gjaldt jo om, at man lavede et loft, man sagde, alle skal have en plads, men vi skal ikke overudnytte nogen. Her kan man så sige, hvad er så situationen ude i kommunerne. Det er, at midlerne til efteruddannelse svinder, og at den enkelte lærer er afhængig af, om skoleledelse prioritere det ønske, vedkommende kommer med. Og der er kolleger, der har siddet i årevis og gerne villet have et kursus eller gerne vil have en uddannelse som skolebibliotekar eller hvad det måtte være, men det var ikke lige i skolens interesse og så kunne de ikke få det.

Så kunne de sidde og kigge sig omkring og mange valgte så ’at så må jeg selv betale, for det gør mine muligheder for at lave en eller anden form for sporskifte i løbet af min lærerkarriere bedre’.

Og da er det, at denne ordning, den giver mulighed for at man laver en opsparing. Det svarer altså i virkeligheden til den pensionsopsparing man har i dag. Hvis vi kikker på Sydeuropa er der bare skåret i tjenestemandspensionerne. Man kan sige, at hvis man har opsparet på en konto, så er det sådan, og noget tilsvarende kan man forestille sig, der var på dette område.

Det er så ikke noget, vi er kommet igennem med i denne omgang, det kan vi gøre i næste omgang – jeg tror også arbejdsgiverne har interesse i dette på længere sigt, men det er en kobling af det fælles og det individuelle og derfor støtter jeg det varmt.

Slut 3-02.09

Dirigent: Ja tak, så er det Per sand

Per Sand – 3 02 16

138

Ja, det bliver sådan lige på falderebet af lukningen her, at man kaster sig ud i en konflikt i Københavns Lærerforening, det er jeg nok ikke den rigtige til at deltage i, men jeg forsøger mig alligevel.

Lars, du har da selvfølgelig ret i, at stemmeprocenterne nogle steder er raslet ned – vi havde også den erfaring, da vi kikkede på skemaerne rundt omkring, at der faktisk også var kredse, der havde opnået meget højere stemmeprocenter end de plejede, så det er ikke et entydigt billede, man kan tegne. Jeg vil sige, at det heller ikke er noget at bryste sig af en stemmeprocent på 50 og vi skal heller ikke gøre os kostbare på andre organisationers vegne, men rent faktisk var det et flot resultat der kom ud – flot, ved jeg ikke om man kan sige, men det var et ok-resultat der kom i Danmarks Lærerforening, fordi det lå faktisk ligger højt i betragtning af andre organisationer.

Og da vi så vurdere om det har været årsag i den elektroniske afstemning eller ej, da trækker vi den konklusion eller drager den, at det har det ikke været. Og den er faktisk baseret rimelig godt på nogle spørgeskemaer, der har været ude ved kredsene, ved nogle medlemmer. Så jeg vil i hvert fald sige, at det er ikke den elektroniske afstemning, der har været årsagen til det her. Så kan man så sige, jeg tror faktisk at denne gang var det indholdet i overenskomsten, som var med til at afholde mange fra at deltage i den, for det var sådan lidt ’skal vi nu, skal vi ikke’ og der nogle, der pligtskyldigt gør det og andre de gør det så ikke. Så alt i alt synes jeg godt vi kan tillade os at sige, at de elektroniske afstemning har være en rimelig succes og vi er så også meget enige om, og det kunne måske godt have stået i beretningen, at vi rent faktisk har en stor opgave i, ved næste valg vi skal have, at sørge for at skabe et arrangement omkring valget, sådan vi kan opleve igen, at vi får nogle rigtig høje stemmeprocenter.

Det håber vi kan lade sig gøre ved det hovedstyrelsesvalg, der kommer i efteråret – det er i hvert fald aktuelt og der er det ikke sådan at der burde da være nogle blandt kandidaterne, man kan stemme på, sådan at man kommer op på en højere stemmeprocent der. Men det er ikke helt så entydigt, det billede som du vist kom til at tegne det.

Slut 3 04 28

Dirigent (k): Ja tak, værsgo til Lars Andersen

Lars N Andersen – 3 04 30

Hvis man hørte godt efter, hvad jeg sagde, ville jeg jo ikke have at DLF skulle fare ud med bål og brand og forbyde vores medlemmer at betale for egen efteruddannelse, hvis de har lyst til det. Det kan jeg da huske fra min tid i systemet, at der var nogle der så skævt til. Det har jeg aldrig synes var et problem – det var helt ok. Men det er heller ikke det, vi snakker om. Vi snakker om, at vi ud af vores lønmidler, ud af vores forhandlede resultat i OK-forhandlingerne skal sætte en sum til side, som går til efter-videreuddannelse – det er noget ganske andet. Og det er jo der, jeg synes vi skal sætte en streg i sandet.

Så lidt omkring det der med afstemninger, ikke-afstemninger – i København har vi jo over en årrække set en støt faldende tilslutning til de afstemninger, der har været. Og mit egent indtryk er jo desværre, at det er vores unge og yngre kolleger, der svigter. De har ikke den kultur, vurderer jeg, at de synes det er helt fantastisk naturligt at engagere sig i fagforeningspolitik og derfor er det nemt at lade være. Og her man oven i købet håndsrækning til at lade være, er det så meget endnu nemmere.

139

Vi har i andre sammenhænge hørt opfordringer og vist også håndslag til at analysere dit og dat og baggrunden for det ene eller det andet. Jeg vil meget opfordre hovedstyrelsen her til at tage sit ansvar til sig og sige, hvordan kan det lige være, at det er faldet sådan ud. Fordi eg kan stadig ikke høre nogen forklaring at 50,4 % kan være fantastisk spændende. Jeg vil godt købe den der med at folk måske ikke syntes det var noget der var værd at kippe for med flaget ved den er overenskomst, den vil jeg godt vende tilbage til i morgen under punktet organisatoriske forhold, men den er selvfølgelig også medvirkende, det er der ingen tvivl om, men alt andet lige synes jeg det kunne være spændende at granske lidt i folks hjerner og nyre og finde ud ’hvordan kan det lige være’, hvem er det der svigter, hvem er det der gider at leve op til medlemsdemokratiet.

Slut 3.06.26

Dirigent (k) En kort replik fra Per Sand

Per Sand – 3 06 41

Jamen, jeg burde nok vente til i morgen, men omvendt, hvis jeg kan sætte lidt mere gang i festen i aften, så gør jeg så gerne det. Jeg tror vi står med et alvorligt KLF problem her!

Slut 3 07 14

Dirigent (k): ja efter den salut er det jo næsten svært at spørge om der er nogen, der vil sige noget.

3 07 37 – Jan Trøjaborg

Det er fuldstændig rigtigt, vi har et KLF-problem, men kære venner, det er nu et DLF-problem!

Slut 3 07 38

Dirigent (k) se nu vil jeg opfordrer jer til at sætte jer hen på jeres pladser for lige inden jeg slutter skal jeg sige til jer, at jeg ikke har flere indtegnede talere og jeg skal spørge om der er flere, der ønsker ordet, for ellers vil jeg afslutte det delafsnit, der handler om OK-forhold.

Og det betyder, at man sidde på sin plads, så man kan tage stilling – ja, der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Så er vi klar til afstemning om det afsnit i beretningen, der handler om overenskomstforhold. Og der Må stemmes nu.

Afstemningen er slut – og delafsnittet er godkendt med 289 stemmer for, en imod og en der undlader at stemme.

Hermed afslutter vi kongressen for i dag – men der er nogle praktisk bemærkninger som I skal have med. I skal huske alle jeres ting også stemmekortet. Det skal I bruge til at få stemmeseddel for, når vi skal have personvalg, så det er vigtigt, at I får det med. I skal også huske at tage jeres overtøj med fra garderoben – til gengæld skal I lade afstemningsboksen blive på bordet.

140

Nu bliver det svært – til gengæld er der en velkomstdrink kl. 19 – det kan i glæde jer til og så skal jeg bede jer om at forlade salen, fordi nu haster det, så vi kan få lavet om til i aften.

Vi ses kl. 19.

Fredag d. 16.9.2011

Anders Bondo–

… de partier, der kommer til at danne regering for to dage siden stod heroppe bagved mig og sagde, nu skal der samarbejdes med DLF. Det glæder vi os rigtig meget til. Vi har også fået en repræsentant fra kongressen valgt direkte ind i folketinget. Det er Lars fra Herning, stort stort tillykke til Lars – det er i hvert fald det alle tallene viser, så nu skal vi bare henvende os til Lars så bliver det hele gennemført. Vi starter også dagen i dag med en morgensang og jeg vil bede jer rejse jer op og synge.

Slut 00 01 00

Tape 1 27 08

Anders Bondo – 0 03 18

Jeg kikkede lige over på Christian for at sikre mig, at han ikke stikker af, før han har fået blomsterne – tusind tak fordi du har spillet for os disse 3 dage, Christian, tak skal du have.

Dirigent: Også god morgen fra Mariann og mig selv, vi er kommet til kongressens sidste dag, vi har en del dagsordenspunkter på endnu, når I kikker på programmet, men bare rolig, vi skal nok nå at komme igennem det. Vi er i øjeblikket i formandens beretning, vi har været igennem nogle punkter omkring dispositionen – punkt nr. 1 kampen om folkeskolen – skole og uddannelsespolitiske forhold er vi ved at behandle. Vi stoppede behandlingen af det – vi er ikke helt klare til at starte på det endnu. Det bliver vi senere på formiddagen.

Så har vi behandlet velfærdssamfundet og den offentlige sektor – det er vi blevet færdige med, vi har behandlet overenskomstforhold, det er vi også blevet færdige med – vi kommer nu til det delafsnit, der hedder organisatoriske forhold.

Der har vi forskellige forslag som vi har fået uddelt – det der hedder nr. 01 fra Lars Nørberg Andersen, nr. 04 fra Tobias Holst, nr. 05 fra Kira Vinberg og nr. 13 fra Helen Sørensen. Vi har ikke fået dem forelagt endnu, men det vil vi nok komme til at høre om ikke så lang tid.

Vi går i gang med debatten, der er ingen forslag fra Hovedstyrelsen, så vi går direkte på med indlæg og den første, der er indtegnet er Lars Nørgaard Andersen.

Lars Nørgaard Andersen – 0 05 04

141

Ja, god morgen alle sammen, jeg er ordfører for et forslag, der har været behandlet nogle gange i hovedstadsregionens kongresforberedende kurser og vi har set det på tryk Det har ligget snart et stykke tid og det er en af de kortere tekster her på kongressen må man sige og jeg ved egentlig heller ikke. Jeg synes jo egentlig ikke i min enfold at der er så frygtelig meget at sige til det, andet end at det var lidt af en overraskelse for nogle af os her i foråret, at vi ikke kunne stemme blankt. Det synes man jo kunne være meget naturligt – præcis til det folketingsvalg vi havde i går, var der jo selvfølgelig som der altid har været mulighed for at stemme blankt. Det er jo en demokratisk rettighed vi kan genkende. Det var også noget af det første, vi så på vores borde, da vi kom, det var den der sjove ting om, hvordan vi skulle trykke på knapperne.

Der var kun mulighed for at stemme for eller imod – der var sandelig også en mulighed for ikke at stemme, så det er jo ret gennemført masser af steder, hvor vi ser det i vores liv. Så derfor må det da være en naturlig ting, når man skal tage stilling til noget i DLF, noget så vigtigt som stilling til overenskomstresultatet, så er der selvfølgelig også en mulighed for at tilkendegive at man måske nok synes det var det mulige kunst, men ikke noget man ville kippe med flaget for, så man ville ikke kunne give sin stemme til hverken den ene eller den anden side.

Det synes mange af os har været en rettighed før i tiden, så vi kan ikke se nogen grund til, at det ikke kunne være der igen.

Slut 0 07 02

Dirigent: Lars Nørgaard har fremlagt forslag nr. 01 – det næste bliver Kasper Kjær fra LL

Kasper Kjær – 0 07 27

Jeg vil gerne uddybe lidt, det der er sket på LL indsats på rekrutteringsområdet – DLF har jo givet LL et ekstraordinært tilskud for at vi bl.a. kunne forbedre vores medlemstal og det står der ikke så meget om i beretningen, så jeg vil gerne lige fortælle jer lidt om, hvad vi har været igennem. LL har været igennem en omstillingsproces for at kunne øge vort medlemstal på trods af et lavt antal optagede på læreruddannelsen.

Den udvikling har medført, at vi har fået langt mere aktive rundt om på uddannelsesstederne, der findes nu ikke et uddannelsessted i landet, hvor vi ikke har aktive klubber. Vores organisationsprocent er steget fra 44 til 54 % og i år arbejder vi med en målsætning på 60 % af vores første årgang.

Og for lige at skitsere – nu er vi langt fra færdige med i år – men i august 2010 fik vi 155 medlemmer, i 2011 har vi fået omkring de 500.

Vi har igangsat flere nye aktiviteter som vil øge kendskabet til LL og til DLF – herunder kampagner, der sætter fokus på studiemiljø, studenterindflydelse samt en stor kampagne i forbindelse med det nyligt afholdte folketingsvalg. Det har resulteret i rigtig mange aktiviteter rundt omkring læreuddannelsesstederne.

Vi har også en LL festival, hvor vi får masser af opmærksomhed blandt de lærerstuderende – I kan se eksempler på vores kampagner ude på vores stand uden for kongressalen og jeg vil også anbefale jer at følge vores virtuelle nyhedsbrev og vores facebookside. Men dog skal det sige, at vi er ikke i

142

sikkerhed. Udviklingen har taget længere tid end forventet og vi har lang vej endnu. Vi arbejder hårdt på sagen og bevæger os i den rigtige retning.

Slut 0 09 43

Dirigent: tak for det, så bliver det Tobias.

Tobias Holst – 0 09 53

Ja, jeg er her for at stille forslag nr. 04 – korrekt? Vi stiller dette forslag, da det er vigtigt for os at gøre kongressen opmærksom på at det er på tide med en ny økonomiaftale mellem LL og DLF. Vi har en organisation, som organiserer rigtig mange lærerstuderende og vi rådgiver og hjælper mange af dem hver dag, ligesom I også gør ude i kredsene.

Vi er dog i en lidt anden situation end de flest andre kredse, for vi indkræver for det første kun 39 kroner om måneden fra vores medlemmer og det kan vi ikke lave om på eller supplere med et kredskontingent og siden foreningskontingentet blev fastfrosset i 2009, har vi faktisk netto mistet penge, så det gør det lidt sværere. Vi har også en række andre forpligtelser, vi bruger klart det meste af vores tid på at rekruttere og fastholde vores medlemmer, og det er både til os selv, men også direkte over til DLF når de bliver færdige og det ved vi, at de flest der bliver færdige og er medlem af LL, går direkte til DLF.

Vi mener, det er vigtigt, at vi har en god og arbejdsom organisation, der kan hjælpe og rekruttere og også nogle enkelte gange lave lidt politik på læreruddannelsesområdet. Det virker. Som Kasper fortalte har vi en rigtig god fremgang i vores medlemstal – vi har fået vendt kurven, men vi er som sagt ikke i sikkerhed, det kan knække lige så hurtigt hvis vi ikke kan opretholde vores standarder.

Vi har en rigtig god kontakt til uddannelsesstederne og det er fordi vi har et rigtig kompetent sekretariat, der sørger for, at vi kan komme ud til de studerende på uddannelsesstederne både fysisk og i medierne – både de trykte, men også nye medier og dem for sekretariatet varetager også den daglige drift, så vi tillidsvalgte har tid til at komme ud til de studerende. Men det koster altså nogle penge. Det vi beder om er ikke luksus og privatchauffør og vi giver heller ikke nye medlemmer en check på 1000 kr. Vi håber dog I vil give os ret i, at vi skal have råd til at drive den organisation, der skal til for at kunne opretholde al det vi går og laver. Og vise, at I bakker op om LL og det arbejde vi udfører, så vi i fællesskab sørger for at DLF kan blive ved med at kæmpe for folkeskolen, eleverne og lærer og ikke mindst den gode læreruddannelse.

Slut 0 12 18

Dirigent: Tobias har fremlagt forslag nr. 04 - det indgår i debatten. Så er det Helen Sørensen

Helen Sørensen – 0 12 32

I september 2010 påbegyndte foreningen en omlægning af it-platformen fra Groupwize til Outlook nu er vi så i september 2011 og der er jo stadig nogle udeståender i den anledning. Der forud var gået etablering af nyt medlemssystem, det var også en anelse problematisk med den omlægning.

143

Arbejde af den slags er jo administrativt, men hvis der kommer mange frustrationer, dårlige oplevelser i kredsene – også for medlemmerne, så går administration og teknik hen og bliver til politik.

Jeg synes derfor det ville være en rigtig god ide, hvis vi måske formaliserede dialogen om sådan noget kredse – hovedforening lidt mere. Omkring procesforløb, efterfølgende udvikling af omlægning osv. Jeg ved selvfølgelig godt, at store it-omlægninger de går sjældent lige som præsten prædiker – planerne holder sjældent, men jeg tror altså godt vi kan gøre det lidt bedre, hvis vi er fælles om det måske nok.

Nu kunne jeg jo slet ikke drømme om at gribe ind i nogen som helsts ledelsesret, men jeg vil alligevel foreslå, at vi nedsætter et dialogforum. Jeg har foreslået, hvordan det kunne se ud – jeg kan godt se, at der har sneget sig et ’skal’ ind, men det er egentlig lige så meget for at signalerer, at det er vigtigt, at der er politisk valgte fra hovedforening og kredse, teknisk personale fra begge steder og ja, jeg synes vi skal prøve om vi ikke kan få en lidt bedre dialog om nogle sådanne ændringer, for det er ikke fordi jeg ikke tror at systemerne er optimale, det skal de nok blive, men det kunne godt være gjort lidt bedre – tror jeg.

Slut 0 15 01

Dirigent. Kaare Thorkild Sørensen

Kaare Thorkild Sørensen – 0 15 19

Mange tak – og Helen rømmede sig, og det er helt rigtigt at stemmerne blev brugt godt i går, tillykke med sejren. Det er en lille kommentar til kapitlet her med de danske underviserorganistioner samråd DUS under organisatoriske forhold og det er bare en lille opfordring til dig Anders, når du skal mødes med de andre formænd her i efteråret, at lufte tanken om ikke det er værd at flage lidt for følgende: ’I år har det været et rekordstort antal studenter – det er da værd at flage for. I år 2011 er der rekordstort antal optag på de videregående uddannelser, det er da også værd at flage for, fordi vi ved jo godt, at hvis ikke vi var i stand til at give de unge mennesker så god en basisuddannelse til folkeskolen, som vi gør, så var der ikke noget at flage for.

Tag den med jer og når I så sidder i uformelle samtaler så prøv at tale lidt om ’skal vi ikke flage lidt for uddannelse, undervisning og viden for det er jo det, der er Danmarks vigtigste råstof’.

Jeg har sendt et lille indlæg til folkeskolen, vort fagblad, og jeg håber selvfølgelig på sigt, at man vil ophøje det at flage til national flagdag for uddannelse undervisning og viden for det er Danmarks vigtigste råstof.

Slut 0 16 53

Dirigent: Så er det Heidi Rasmussen

Heidi Rasmussen – 0 17 02

144

Jeg vil gerne snakke om forslaget der hedder 01 fra København fremsat af Lars, det siger jeg af hensyn til de andre autister, som mig selv, der synes det er noget forvirrende, at der hele tiden skiftes emne her.

Da Lars fremsatte forslaget syntes jeg det var rigtig rigtig godt, fordi det der at vi ville gerne kunne se ude på kreds 16 at folk gerne gad stemme og dem, der var meget i tvivl om, hvor de skulle sætte deres stemme, der var måske nogle af dem, der ikke ville stemme, fordi de ikke kunne stemme blankt. Så det synes jeg var et rigtig godt forslag og så har jeg sådan at ¨når jeg skal forstå, hvad jeg egentlig synes om noget så lytter jeg enten til Vibeke eller også laver jeg et tanke eksperiment og på denne lavede jeg et tankeeksperiment, hvor jeg prøvede at se for mig, hvad konsekvensen er og så tænkte jeg, at hvis nu alle sammen i opbakningen til Lars’ eksperiment, stemmer blankt, hvad er resultatet så? Og så blev jeg alligevel sådan loren ved det, fordi hvad nu hvis man er så meget i tvivl at der er for mange, der stemmer blankt. Kan vi så reelt bruge vores afstemninger til noget? Kunne man risikere det kom derud?

Slut 0 18 21

Dirigent: så bliver det Flemming Petersen

Flemming Petersen – 0 18 29

Nu vil jeg skiftet emne igen – jeg håber ikke, det forvirrer autisterne. Jeg vil sige noget om rekruttering – den undersøgelse som DLF gennemførte her i 2010-11 viste at DLF har en af de højeste organisationsprocenter i Danmark. Det kan vi være stolte af og det kan vi være rigtig rigtig stolte af, men vi har nogle udfordringer for at bevare den organisationsprocent eller måske udbygge den? Og jeg vil forholde mig til den rekruttering, som foregår ude på arbejdspladserne og ikke den, der foregår på læreruddannelserne.

For selv om LL gør et godt stykke arbejde for at få studerende til at melde sig ind i foreningen, så oplever vi ude på arbejdspladserne, at der er kollegerne der ikke lige har fået sit fagforeningsmedlemskab på plads.

Tiden, hvor det var en selvfølge, at man var medlem af en fagforening er ikke mere. Det er en ny udfordring for DLF, som vi må tage alvorligt og gå i offensiven på. Tillidsrepræsentanterne er helt centrale i den rekrutteringsopgave – de gør et godt stykke arbejde. I den skriftlige beretning på side 38 står der ’at der er behov for en målrettet indsats bredt i foreningen’, jeg har en oplevelse af, at TR har brug for mere hjælp og støtte end den, vi kan give i kredsen.

Derfor er mit spørgsmål ’hvad har DLF centralt tænkt sig at gøre, hvilke tanker har I gjort jer i organisations- og arbejdsmiljøudvalget på dette felt? Er der planer om nogle centrale initiativer, der kan gøre rekrutteringen lettere’?

Slut 0 20 28

Dirigent: Ja tak, så er det Kira Vinberg

Kira Vinberg – 0 20 36

145

Jeg havde faktisk tænkt mig at gå herop for at komme med et forslag til, hvordan vi i LL ser at vi i hvert fald kan forbedre rekrutteringen til LL og dermed også til DLF.

Folk gider ikke fagforeningerne – det gider ikke melde sig ind og det gider slet ikke engagere sig og så forstår de studerende ikke engang forskellen på fagforeningen og A-kassen. Den oplevelse er måske mere en oplevelse end en sandhed, for faktisk har vi endnu engang efter FTFs ungdomsundersøgelse fået bevist, at de unge ikke har et problem med fagforeningsbevægelsestanken, tværtimod. Alligevel melder færre sig ind i deres respektive fagforeninger – det gælder ikke kun for LL – det gælder for alle fagforeninger.

Vi skal derfor stå sammen om denne fælles udfordring – få sikret et generationsskifte i fagforeningen og stigende medlemstal må vi stå sammen. Vi skal minde os selv om, at DLF og LL er en forudsætning for hinanden.

Hovedstyrelsen udarbejdede i april 2006 retningslinjer for det forpligtende kredssamarbejde, som det fleste af jer nok kender til. I disse retningslinjer bliver LL omtalt som et eksempel på andre samarbejder og at det tværpolitiske fagpolitiske samarbejde træffer alle afgørelser om supplerende samarbejder.

Det er således op til den enkelte kreds om de ønsker at indgå i et samarbejde med den lokale LL-klub. Derfor oplever vi desværre at klubberne aldrig eller sjældent har kontakt til den lokale kreds. Vi mener ikke, at dette er nok.

Et velfungerende klub-kredssamarbejde gavner de aktive i kredsen gennem et kontinuerligt indblik i læreruddannelse og de studerendes udfordringer på dagligt basis. Samtidig kan dette i høj grad være med til at sikre de studerendes engagement fortsætter når de kommer ud i professionen og selvfølgelig organiserer sig i lærerforeningen.

Kredsene kan være med til at sikre stabiliteten i den og kontinuiteten i LL eller i klubber. Kredsen har en ballast som vi ikke kan mønstre – og det er sådan at som studerende er vores levetid i organisationen sjældent længere en varigheden på vores uddannelse, derfor er der ofte udskiftning blandt de lokale LL og et spirende samarbejde med kredsene kan derfor nemt risikere at ryge ud med badevandet.

Vi har brug for at DLF tager et større ansvar for at støtte op om de lokale klubber både organisatorisk og politisk. Pt. sidder der kredsaktive lærerstuderende samt et praktikråd og uddannelsesudvalg i professionshåndskolerne uden at kende hinanden og uden at samarbejde.

Jeg har dog også set eksempler på frugtbare samarbejder, hvor lærer og studerende står sammen om at bekæmpe forringelser i uddannelsen lokalt. De arbejder sammen om praktikaftaler, de samarbejder om kongresforberedelse, om rekruttering og oplæg om A-kassen. Der er altså bevis for at klub-kreds samarbejdet kan være så meget andet end det obligatoriske oplæg fra A-kassen, som kredsen arrangerer.

Det giver sig selv, at vi skal samarbejde, men i en hektisk hverdag kan selv de bedste hensigter blive glemt. Vi bliver derfor nødt til at forpligte os til et sådant samarbejde.

146

For at sikre, at et samarbejde for de bedste muligheder for at trives og udvikles har DLF også centralt en opgave, nemlig at give de to parter mulighed for at mødes på et nationalt niveau. DLF havde sidste år arrangeret klub-kreds seminarer, hvor parterne har mødtes og haft mulighed for at udvikle samarbejdet, udveksle ideer til det lokale samarbejde på tværs af landet, et rigtig godt tiltag, som bør indarbejdes i nogle faste ammer, så parterne kan få det ind i kalenderen i god tid.

Det er en af vejene til at fremme samarbejdet, men der er garanteret mange flere. Lad os mødes og udvikle dem i fællesskab – og lad os derfor i dag sætte handling bag de gode hensigter: lad os forpligte os både nationalt og lokalt på samarbejde mellem klubberne og kredsene.

Slut 0 25 06

Dirigent: Kira fremlagde vedtagelsesforslag nr. 05 og det vil sige, at vi nu har fået fremlagt de fire, der var delt ud nr. 01, 04, 05 og 13 – så bliver det Monika.

Monika Nielsen – 0 25 22

Tak – det er så fra den anden ende af livsskalaen. Jeg vil gerne støtte Tobias’ forslag ud fra den betragtning, at som han sagde, når vi først har dem i folden, så bliver de der nok Og når jeg nu har hørt den jammer omkring DLFs økonomi, den er ikke forgyldt, så vidt jeg har forstået, så er det nok der, vi skal bruge en hel del penge. For manden har ret i – knægten har ret – nemmere at kalde dig – at har vi dem sagt først i folden, så bliver de der og jeg kan i øvrigt sågar huske fra da jeg var kredsformand, at de der havde været medlem af LL, de blev der uden og kny.

Så jeg huske på ordene for de gamle som faldt, er der nye overalt.

Slut 0 26 30

Dirigent: så er det Per Sand

Per Sand – 0 26 35

Ja, men så tager vi dem fra en ende af og vender tilbage og se om vi kan blive lid mere forvirret, nej vi skulle gerne ende op i, at vi fik styr på de forskellige forslag, der er kommet her og det vil jeg gerne give jer ret i, der har sagt det, at en gang imellem bliver det lidt i den ene retning og så i den anden, men lad os nu forsøge.

Det var Lars, der var oppe først og Heidi var oppe lidt senere, for at snakke omkring det her om afstemningen og forslag 01-muligheden for at stemme blankt. Og jeg har sådan set i aftes gjort lidt det samme tankeeksperiment, som Heidi gjorde, og nu er det ikke fordi jeg vil træde op i det igen, men jeg kan ikke lade være med at nævne det, men hvis man i Københavns Lærerforening har en stemmeprocent på 26 – din målsætning i morges var at komme op på 99 som i de gode gamle dage – der er altså sådan 70 % procent point op. Hvis vi lige pludselig ligger inde med en stak 70 % af jeres stemmesedler, som er blanke – det vil selvfølgelig ikke ske, men tanke eksperimentet er alligevel værd at gør sig.

Så synes jeg også der er forskel på de afstemninger, som vi holder. Du får mulighed for, når vi nu skal til at stemme om Hovedstyrelsesvalget herinde – når man stemmer kan man godt stemme

147

blankt, men en afstemning om et overenskomstresultat det er noget helt specielt og noget helt andet. Vi er nødt til, og det er sådan set også sådan som afstemningsreglerne er skruet sammen i hele vort system, jamen der skal vi have en klar stillingtagen til, om dette er noget medlemmerne vil stemme ja til, fordi det enten er ok/godt nok, men ikke mindst fordi man tager stilling til ved samme lejlighed ’er det så skidt, at vi skal gå i konflikt på det her. Vi er nødt til at have en tilkendegivelse fra vores medlemmer om de synes ’ok det her lever vi med, det var nogle vanskelige ting og sager’ eller vil vi gå i konflikt på det her for at få det bedre, så det er simpelthen ret nødvendigt for os at få en kontant melding på dette.

Hvis vi tog det her knapsystem, som vi har her er der sådan set 9 muligheder – der er taster, vi ikke bruger – vi har ikke brug for opinionsundersøgelser eller meningstilkendegivelser eller tolkningsspørgsmål omkring et aftaleresultat. Det er sådan, at vi skal vide, når vi går videre i systemet, hvad skal vi anbefale, er det her noget vi kan sige ja eller nej til, derfor har vi simpelthen ikke brug for det.Det r rigtigt, at tidligere lå der en mulighed i at vi kunne stemme blankt, men vi benyttede sådan set muligheden da vi gik over til den elektroniske afstemning at sige kan vi nu til passe det der faktisk stod i vedtægterne og det vi skulle bruge senere hen i resultat tilbagemeldinger og så på den måde sige, at nu får vi renset op i det her og så er det sådan at nu gør vi som det står i vores vedtægter.

Nu får vi renset op i det her og nu gør vi det, der står i vores vedtægter. Så ved jeg også, at det er du også opmærksom på, for du stiler sådan set forslag om, at vi skal gå ind og lave om i vores vedtægter, men jeg vil sige, at da vi har evalueret det her i hovedstyrelsen, det har vi gjort i flere omgange, da var vi ret enige med hinanden, ikke helt, men ret enige om, siger jeg, at den mulighed vil vi simpelthen ikke føje ind i vores vedtægter igen. Vi vil simpelthen holde fast i den linje her, hvor vi får det klare svar enten et ja eller et nej til overenskomsten, så der for er min tilbagemelding på dette, at enten skal du trække dit forslag eller også når vi skal til at bruge trykknap systemet så glem lige at vi har en knap 3 – tryk enten på knap 1 eller 2.

Stem ja eller nej og jeg stemmer anbefaler meget kraftigt, at vi stemmer nej til Lars’ forslag.

Det var vist det.

Det var både Kasper og Tobias, som var oppe og snakke omkring økonomi vedrørende LL og jeg vil meget gerne sende en rigtig stor kvittering til LL for det kæmpearbejde I laver på rekrutteringsområdet. Jeg synes det er ganske flot det, i præsterer og jeg synes faktisk også at meget af jeres materiale er rigtig fint og har et vældigt blikfang. Når vi skal til at tælle kroner og øre sammen på bundlinjen, kan det godt vær vi trækker kridtholderen fra, det synes jeg ikke lige … det er smag og behag.

I laver et kæmpe stykke arbejde og I ved det også godt, jeg har jo heldigvis den fornøjelse, at det er mig, som har koblingen fra forretningsudvalget over til LL og dermed har jeg en række møder med jer og vi får snakket godt og grundigt om mange ting og det er sådan, at vi er midt i nogle forhandlinger – vi er godt klare over at I skal ve penge og I skal også have penge så i kan lave det, som vi synes er godt og som i selv synes i har lyst til.

Når vi har givet jer pengene er det ikke sådan at vi går ind og ser på om I har brugt dem rigtig eller forkert, vi er generelt rigtig godt tilfredse med det arbejde i laver, med den rekrutteringsindsats i har

148

lavet og derfor kan jeg også godt give jer et tilsagn om at vi finder en løsning på det her – i får nogle penge så i kan lave et stykke arbejde i LL.

Jeg vil godt med sikkerhed sige, at vi når ikke op på det beløb, som I havde sidst, der stipulerede vi faktisk at I ville få 10.000 medlemmer. Det er urealistisk med de optag, der er på seminarierne – urealistisk er det ikke, for så skulle i bare have en organisationsprocent på 80 og det er måske også lidt urealistisk. En dejlig målsætning, men alligevel.

Vi finder helt sikkert en løsning og jeg er helt overbevist om, det bliver en løsning, I bliver tilfredse med.

Det er sådan at rent formelt finder det sted ved 2. behandlingen af budgettet i hovedstyrelsen her sidst på måneden, så inden vi ryger ind i oktober måned skulle i gerne have den vished og have været inde og lavet en økonomiaftale på det punkt der. Så jeg håber, at i med det ikke skal ud i en afstemning om det forslag, som Tobias lagde herop. Men tak for jeres store arbejde og vi skal nok kvittere i form af nogle kroner til jer.

Så springer vi lidt videre – det var Helen, der var oppe omkring en mere formaliseret dialog omkring vores it. Og nu er det jo ikke så mange år siden, jeg selv var kredsformand og har været med i disse processer ude på de lokale linjer og jeg forstår til fulde dit forslag og jeg synes det må være til gavn for os alle sammen. Når vi laver sådan nogle ting skal det gerne være til gevinst for både det centrale og det lokale led.

Jeg har som sagt så stor forståelse for det fremsatte forslag og vil sige, at vi kikker på to typer opgaver: driftsopgaver og udviklingsopgaver. Og det er sådan nu i dit forslag – jeg ved godt at du var ved at modificere det lidt og sige at det der ’skal’ ikke skulle stå der, det synes jeg også vil være rigtig dumt.

Jeg vil gerne give dig et tilsagn om, at vi skal sikre denne dialog om erfaringsudveksling på it-området og udviklingen på området, men på sin vis synes vi, det må være mere hensigtsmæssigt, at man sådan lidt mere ad hoc-agtigt får sammensat den gruppe, der mødes, fordi det kan nemt blive noget al for stift noget, hvis der vælges to fra vores it afdeling og det i bund og grund er noget med medlemssystemet vi skal tale om, så er det irrelevante personer vi havde.

Vi vil gerne have lidt friere tøjler, så det jeg sådan set vil give dig et tilsagn om, det er, at vi gerne går ind i denne dialog om erfaringsudvekslingen og udviklingsdelen af det og vi også jævnligt vil holde møder og vi vil også godt give den garanti herfra på talerstolen, at der skal selvfølgelig inddrages administrativt personale fra kredsene og både centrale og lokale politikere og der vil også sidde folk, der er eksperter på det område som vi er i gang med at snakke om fra sekretariatets side, så jeg håber du med det tilsagn ligesom siger, at det er ok at vi gør det på den måde og vi så ikke låser os på det forslag, som jo så er nr. 13.

Så Kaare, jeg ved ikke om det ligger i mit lod at indføre en flagdag – det var jo formanden du henvendte dig til. Jeg er bange for det ikke vil blive det rigtige flag han hejser, hvis han skulle hejse flaget – det vil jeg nok lade ham selv svare på. Det er jeg helt overbevist om, at man i DUS-samarbejdet vil udnytte de positive ting du peger på og tage det med ind.

149

Men det kan være Anders vil kommentere på det lidt senere.

Så var der Kira, som er oppe med noget klub-kredssamarbejdet og jamen, jeg synes vi har endnu engang grund til at rose jeres arbejde. Al jeres rekrutteringsarbejde og ikke mindst Kaspers faren rundt i landet, så har det lykkedes at skabe en klub på samtlige vores uddannelsessteder og det er vist mange år siden, det har været sådan. Det er rigtig glædeligt og I har også ret i, at det er jer, der er hovedleverandører af medlemmer, får i dem ind i studentertiden eller studietiden, så de mange gange hænger de på og bliver ved med at være medlem af foreningen, ganske som Monika hun også sagde. Så derfor er det et meget vigtigt område, vi har fat i og vi skal have det klub-kredssamarbejde til at fungere alle steder. Det skal ikke gå hen og blive et sted hvor man får lidt A-kasse information og var det det. Nej der ligger mere i et klub kreds samarbejde.

Vi har et årligt møde, hvor vi gerne skulle møder repræsentanter fra klubberne og samtidig fra de kredse, hvori uddannelsesstederne de ligger – det er lidt vanskeligt, fordi der er mange steder bl.a. her i hovedstadsområdet, der er det jo ikke bare en kreds, men flere kredse, der arbejder sammen om det. Heldigvis er det et af de steder, hvor der er et rigtig godt klub-kredssamarbejde – derfor tror jeg faktisk, at de her arbejder på en eller anden måde forandres i de forpligtende kredssamarbejder. At man tager opgaven alvorligt der.

Men at man i hvert fald går ind og siger at det er en opgave, som vi må tage på os der og sikre denne kontakt. For det er nu engang sådan, at jeres udskiftning – I sidder maksimalt tre år, nogle lidt længere – kontinuiteten skal vindes i kredsene så skal dette bæres igennem er det vigtigt med et forpligtende kredssamarbejde som omdrejningspunkt i det samarbejde, så jeg håber, at jeg med det her sådan set kan sige, at det prøver vi at kikke på i organisations- og arbejdsmiljøudvalget og se på, jamen skal vi eventuelt ind og ændre lidt på det vi har beskrevet omkring de forpligtende kredssamarbejder og så sige at her er så lige en opgave at i medinddrager i det her.

Hvis dit forslag kommer til afstemning og det ved jeg ikke om det gør, så er jg da lidt ked af den sidste blok, hvor du skriver at ’hovedstyrelsen pålægges at udarbejde en løsning for et forpligtende klub-kredssamarbejde’. Jeg ved godt det kommer an på hvordan man lægger trykket – én løsning eller en løsning, for der findes ikke én løsning på det her, det er simpelthen forskelligt fra sted til sted. Og jeg synes heller ikke, at når du skriver, at det ’blandt andet indeholder årlige konferencer’. Det er ikke sikkert, det er den måde, det skal udvikles på – jeg ved godt, at det er vigtigt at vi mødes og får nogle ideer, men jeg kunne bedre forestille mig, at det vi sagde ja tak til, det var at vi ville sørge for, at det blev udarbejdet inspirationsmateriale mhp. en optimering af det forpligtende klub-kredssamarbejde.

Så vil jeg sige, at det giver vi et tilsagn på, at det vil vi godt kikke på og hvor vi så lægger opgaven hende. Det må vi finde ud af, hvad er mest hensigtsmæssigt – hvad laver vi centralt og hvad laver vi lokalt, så egentlig også her sige, jeg synes ikke du skal fastholde den, men tage det som et tilsagn om, at det vil vi altså meget gerne kikke på, fordi vi synes det er et utrolig vigtigt omdrejningspunkt.

Slut 0 40 40

Dirigent: Lars Nørgaard Andersen

Lars Nørgaard Andersen – 0 40 52

150

Ja, jeg synes, måske at sagligheden har fået et par små ridser i lakken på det sidste. Jeg synes ikke det er ok, at I begynder at latterliggøre lidt ’ der er jo mange knapper og 99 %, tankeeksperimenter’ det synes jeg ikke er ok. Det er ikke en værdig måde at debattere et emne på, som jo trods alt er noget nogen synes er værd at føre i marken og køre frem.

Der kunne jeg igen godt håbe på lidt større vægt bag argumenterne heroppe til venstre og det synes jeg ikke har hørt endnu og jeg har også svært ved at forstå at I går så meget i brechen med det her problem, som I synes er et problem. Der er jo andre fagforbund og fagforeninger, hvor der ikke er nogen problemer med at afgive blanke stemmer, fordi der er jo lige den skelnen synes jeg, at i og med man lægger noget ud til medlemmernes afgørelse, så er det jo suverænt det pågældende medlemsforbund der beslutter, hvordan det skal gøres. Det er jo først, når man løfter noget i forligsinstitutionen, der er nogle skarpe regler for hvordan og hvorledes. Der håber vi jo ikke det når nogensinde. Det synes jeg ikke er noget vi skal sidde og tage højde for her i salen. Vi skal gøre det, vi synes er det rigtige, vi tilbyder vores medlemmer et forhandlingsresultat – de får selvfølgelig lige som med mange andre ting i livet 3 muligheder for at tage stilling og det er der ikke nogen, der skal bestemme for dem, hvilke muligheder de har.

Jeg synes det tangerer formynderiskhed at sige, at du må ikke stemme blankt – du kan godt lade være med at stemme. Og så stempler man lidt folk som nogle, der ikke gider deltage og det er lidt det i lægger op til. Resultatet med de 50,4 % kunne godt være et udtryk for, at det synes folk ved gud ikke det var meningen de skulle gå hen og stemme om. Så jeg forstår slet ikke hvorfor I går så meget i brechen for – det har jeg rigtig svært ved at se og det der tankeeksperiment – hvad nu var der så enormt mange der stemte blankt. Der er ca. 60 000 stemmeberettigede her i foreningen – hvad er det vi snakker om? Vi snakker om at langt de fleste har et helt naturligvis forhold til, hvad de vil gøre og blanke stemmer, som jeg husker det i mine mange år i Københavns Lærerforening er jo heller ikke noget, der har fyldt ret meget. Det har været en overskuelig bunke, hver gang der har skullet tælles op.

Så det er da ikke noget man behøver at fremmane spøgelser om – tænk nu hvis at 50.000 blanke stemmer en skønne dag – det hører jeg dig næsten sige. Nu er det måske lige usagligt nok, men jeg blev inspireret.

Men jeg synes vi skal berolige Per og Heidi og andre gode folk med, at for det første er dette ikke noget specielt, et er ikke noget vi indfører som banebrydere eller for første gang - gå ud og find alle mulige andre som I kan sammenligne os med som vi kan danne forhandlingsfællesskaber med. Der er også mange som en måde at gøre det her på, som er fuldstændigt sådan som det er nu – så jeg fastholder og opfordrer rigtig mange til at give det her forslag vind i sejlene sådan at vi kan se det fremmet.

Slut 0 43 41

Dirigent. Den næste bliver Jamal Baktar

Jamal Baktar – 0 43 49

151

Jeg vil også sige noget om resolution 01 – det skal ikke lyde som om det kun er Københavns Lærerforenings forslag, men det var drøftet i … øst – regionsforberedende møde, og der var opbakning fra forsamlingen.

Det der gjorde problemet mere klart var OK11 resultatet, hvor der ikke var så eget at hente og det betyder også, at mange af de medlemmer, men også til jer som på gang har spurgt om hvorfor der ikke er en mulighed for at stemme blankt.. Det vil sige, at det ikke kun er medlemmer, som ikke har forstået processen, som stem blankt, men også til jer folk som ar kikket på resultaterne og sagt at vi kan ikke stemme nej, for det vil afvise overenskomstresultaterne, vi kan ikke stemme ja, for den er ikke god nok, men vi vil gerne stemme blankt for det viser, at vi er med i processen, men vi er ikke helt enige i resultaterne.

Og det er ikke kun en tankeproces – en fiktiv tankeproces – det er virkeligheden vi oplever i København og når vi snakker om København, DLFs største kreds, så synes jeg, at DLFs hovedstyrelsen skal kikke på de meninger, der kommer fra den største kreds.

Da vi begynder at snakke om KLF-DLf sammenlægningen, så var der megen skepticisme om, det ville gavne KLF eller DLF og en samlet KLF bestyrelsen støttede forslaget, fordi vi er den største kreds i DLF, vi burde gå ind på lige fod som alle andre og så stemme for forbedringer i DLF om det er vedtægter eller whatever og det synes jeg det skal ses i den ånd.

Når Per Sand siger om det skal være ja eller nej, men en blank stemme mulighed skader hverken jer eller mig. I vil få de ja og nej stemmer – men jeg synes, og jeg er lærer på en specialskole, at der er behov for at lytte også til de tavse stemmer. For det vil give dem mulighed for, at de som har en anden holdning – at denne også kommer frem og så synes eg det er fint, at der nogle autister, som giver deres mening på en anden måde og det kunne være en tavs stemme, som jeg kalder det.

Så vil jeg opfordrer kongressen til at stemme ja for vedtægtsændringsforslag 01 – tak.

Slut 0 47 38

Dirigent: Thomas Raa Olsen

Thomas Raa Olsen – 0 47 52

Ja nogle gange er der sammenfald i det, man skal op og kommentere – jeg havde tænkt mig at kommentere både 1 og 13 og jeg synes det er lidt utrolig, at man kan lave den overordnede boble til det her – det der med teknikken, hvordan kan det være, at vi vil lave systemer, som skal styre os i stedet for at have systemer, der kan hjælpe os.

Da vi havde en stemmeseddel have vi nøjagtig de muligheder som er beskrevet i det her forslag, så indfører vi nogle systemer, og så fraskriver vi os nogle muligheder.

På skolerne indfører man megen ny teknik – man starter ikke med at spørge, hvad kan den her teknik gøre til, at vi kan bidrage til elevernes selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Vi køber teknikken og så finder vi ud af, hvad vi kan bruge den til bagefter. Det er en vigtig tilkendegivelse fra medlemmerne om man deltager i den demokratiske proces, siger ja, nej eller det

152

her er så lidt, ringe eller hvad man nu tænker, jeg vil gerne gå hen og deltage, men I skal have et signal om at det her er ikke sagen. Selvfølgelig skal vi have den mulighed – det er jo ikke noget med, at der står i vedtægten sådan og sådan har vi været ude og brække armene om på de, der har formastet sig til at aflevere en seddel, hvor der stod fjolser eller slet ikke stod noget. Vel har vi ej, og derfor skal teknikken også tilpasses virkeligheden på dette område. Selvfølgelig skal vi have den mulighed.

Det andet – punkt 13 omkring vores kontakt til medlemmerne, der er ind imellem store problemer omkring vores kontakt til medlemmerne. Folkeskolen er t kapitel helt for sig selv, hvor stole dele af vores kreds ikke har modtaget folkeskolen i lang lang tid. Der er mange gode forklaringer på det her og jeg vil godt sige tak til sekretariatet for et stort og langt samarbejde omkring det her.

Problemet er bare at vi hele tiden løber ind i den der ’jamen, teknikken’ og så kan man meddele her og meddele der. Vi er underlagt teknikken i stedet for at teknikken hjælper os. Vi er nødt til at have et fokus på vores medlemssystemer, i vores kontakt med medlemmer, hvordan kan det her gøres bedre og det gøres bl.a. ved at nedsætte sådan et udvalg her. Om det lige skal være med permanent besætning af det ene eller andet eller fra gang til gang, men hvis ikke vi tilkendegiver herfra, at vi er nødt til at gøre noget ved det, så sker der ingenting. Og det er rigtig rigtig ærgerligt, at både vores medarbejdere i kredsene og i sekretariatet her i København laver en hel masse og der ikke kommer noget ud af det. For der er ikke nogen, der ikke laver noget, men der kommer bare for lidt ud af det. Så lad os nu få nogle fokusgrupper som kan se det fra brugernes synspunkt – enten brugerne nu er medlemmerne eller personale fra kredskontoret eller arbejdende i systemet. Tak.

Slut 0 51 02

Dirigent: Så er det formanden og derefter Helen Sørensen

Anders Bondo – 0 51 09

Nu synes jeg ikke vi skal gøre det til en meget stor og følelsesladet diskussion om hvorvidt vi skal pålægge hovedstyrelsen at udarbejde et forslag. Når hovedstyrelsen ikke synes vi skal lave forslaget, er det fordi vi ville lave et forslag, vi ikke selv ville stemme for og grunden for at vi ikke ville stemme for er, at der ikke er den mulighed og aldrig har været den mulighed at stemme blankt. Jeg ved godt, at vi havde nogle sedler man lagde i en kuvert og så kunne man lade være med at skrive noget, men de er aldrig nogensinde blevet talt med og derfor har det intet at gøre med stemmeprocent. Ja det kan godt ske, stemmeprocenten – at I har talt dem med, men i den officielle afstemning har blanke sedler aldrig været talt med og derfor er det ikke forklaringen på, at stemmeprocenten den er faldet.. Nu sidder jeg jo og er den ansvarlige for at lave en forhandling og jeg har af gode grunde ikke mulighed for at stemme blankt. Jeg må enten sige ja eller nej – jeg har sandelig også en forventning om, at når jeg kommer og præsentere et forslag for hovedstyrelsen, så siger det enkelte hovedstyrelsesmedlem ja eller nej. Jeg kan ikke bruge en blank stemme til noget som helst. Og det er en helt særlig situation ved en overenskomst. Det er spørgsmålet vil vi gå i konflikt eller vil vi ikke gå i konflikt og der er ingen mellemvej, der er enten eller og derfor er det hovedstyrelsen synes, at man ikke skal have muligheden for at stemme blankt. Men det er begrundelsen, og den kan man være uenig i eller ej, men jeg synes bare ikke vi skal gøre det til en lang følelsesladet diskussion, hvor vi begynder at tillægge hinanden forskellige synspunkter. Det er det, det drejer sig om.

153

Slut 0 52 54

Dirigent: Helen Sørensen

Helen Sørensen – 0 52 59

I starten af dit svar, Per, da tænkte jeg, nå det lyder egentlig meget godt, men sådan hen ad vejen i forhold til den der lille forsøg på at få formaliseret vores dialog en anelse, så blev det sådan lidt ad hoc-agtigt, og jeg vil sige, at lige her og nu rækker jeg det altså ikke. Jeg kan godt formulere noget andet om hvem der må sidde hvor, fordi jeg har jo ikke holdt hemmeligt for nogen, at jeg ikke synes, at det her it implementering gik ret godt. Det er ikke første gang jeg lige nævner det. Jeg har snakket både med den ene og den anden i hovedforeningen om forskelligt for det var jo sådan der i september – vi var jo gearet, der var sendt en masse information ud og mange kunne sige, jamen der var da dialog og der var jeg ved ikke hvad. Men da vi så kom der om morgenen, hvor vi skulle i gang med hele omlægningen – lå der en fax, hvor der stod brug ikke den fremsendte USB nøgle og så lå vi i øvrigt ned kommunikationsmæssigt i hvert fald i vores kreds i hele budgetfasen. Og den er død vigtigt for os, vi kommunikerer med to kommuner – vi kommunikerer til byrådene, vi kommunikerer til alverdens mennesker – det var skide ubehageligt og træls og der vil jeg sige, at jeg skal have noget mere håndfast – jeg kan ikke bruge ad hoc-agtigt. Jeg ved ikke om det er hvert 3 år vi så mødes eller hvordan og hvorledes.

Slut 0 54 45

Dirigent: Per Sand

Per Sand – 0 54 45

Nu prøver vi at tage dem med en efter en – Helen det kan godt være jeg ikke udtrykte mig helt klart, eller du ikke hørte helt, hvad jeg sagde, det kan også være det ikke var godt nok, det jeg sagde. Da jeg sagde det der omkring ad hoc var det møntet på sammensætningen af gruppen. Jeg er helt indforstået med, at her skal være noget, der skal være regelmæssigt og jævnligt – en gruppe, der på en eller anden måde kører og det synes jeg så, vi må tage det politiske ansvar for og sige, os der er politikere, enten det er de centrale eller de lokale og så sige, at her er noget, vi skal have op og diskuteret. Det var udelukkende på sammensætningen af det, hvor jeg prøvede at give et eksempel på at vi skulle gøre det mest hensigtsmæssigt – så vi fik de rigtige folk med i de grupper der. Så der ligger ikke noget i at det bliver noget ad hoc noget som vi indkalder om to år, nej, det er jævnligt eller hvis du hellere vil have regelmæssigt, så er det også ok – så er det det vi gør. Men det var på sammensætningen at jeg snakkede om ad hoc.

Slut 0 55 52

Dirigent: Vi går videre til Lars Nørgaard Andersen

Lars Nørgaard Andersen – 0 56 04

Det der kalder mig herop det er jo at jeg bliver selvfølgelig lige nødt til at pointere, fordi jeg tror, at Jamal måske i en god mening kom til at puste til et spøgelse som har huseret her i salen før i tiden, nemlig gennem KLF og resten af DLf og det er der ingen grund til så jeg vil da godt betone endnu

154

engang, hvad jeg også huskede at sige da jeg startede fremlæggelsen at jeg taler som ordfører for den gruppe, som har udarbejdet dette forslag i kongresforberedende sammenhæng. Det synes jeg er rigtig vigtigt for os alle sammen, så vi ikke laver nogle modsætninger, der ikke er der længere forhåbentlig.

Så vil jeg godt sige til Anders’ indlæg, at det ærgrer mig, men det bekræfter mig måske en lille smule i, hvordan tingene hænger sammen. Jeg var jo ikke i tvivl om, det ar jeg hørt på vandrørene, at hovedstyrelsen ikke brød sig om forslaget, men jeg havde også regnet med, at der havde været nogle ret tunge argumenter, når det kom til stykket, heroppe. Og jeg synes det jeg hørte fra Anders side var nærmest ikke argumenter. For eksempel kan man ikke bruge som argument at der aldrig har været den mulighed. Jeg mener masser af nyskabelser på det ene og det andet område reagerer jo på, at der er noget vi mangler, noget vi godt kunne ønske os bedre. Man kan jo ikke bare stå stille og sige, at der aldrig har været den mulighed, så havde der aldrig kørt toge til Roskilde.

Altså, jeg mener det synes jeg faktisk ærlig talt ikke er noget argument, jeg havde forventet noget mere, noget mere lødigt noget mere tungt, og så siger Anders også og det er selvfølgelig rigtig nok og ubestrideligt, at når han sidder i situationen og skal forhandle resultat hjem, så skal han selvfølgelig give håndslag på at det vil han godt eller det vil han ikke og det er også helt rigtigt det forventer vi af ham og de andre forhandlere. Men det er jo ikke det samme som når han præsenterer os for det, skal vi være lige så afklaret. Af mange grund kan vi ikke være det og jeg har også alt opfattet det og jeg tror rent faktisk også det er en formulering, der har stået på de sedler vi har fået ud – der står ikke vil du konflikte eller ikke konflikte? Der står stillingtagen til overenskomstresultat og det synes jeg er noget andet, for mig er det noget andet. At der så ligger nogle konsekvenser i at tage stilling på den ene eller anden måde, men man tager stilling ti overenskomstforslaget og det kan man gøre superafklaret til den ene eller anden side, man kan også sige, at det synes man er noget mudder og under forholdene måske det bedste, men jeg vil godt tilkendegive det ved at sætte mit x under hverken/eller/blank. Og derfor er jeg ærgerlig over at den er kørt så hårdt op som den er. Det synes jeg ikke er fair og det er lidt øv at se hovedstyrelsen være så rank and file omkring det her. Jeg kunne godt have håbet på at der var nogle, der kunne se lyset her.

Slut – 0 58 45

Dirigent: formanden

Anders Bondo – 0 58 54

Jeg vil bare sige Lars, at jeg brugte overhovedet ikke det som et argument at det havde vi ikke gjort før. Jeg rettede en misforståelse, for der havde lige stået en her på kongressens talerstol og sagt, at det havde vi altid kunnet og så går jeg op faktuelt og siger, at det har man ikke kunnet. Og jeg synes ikke vi kører det her spor hårdt op. Vi fortæller, at vi ikke vil støtte det forslag vi eventuelt bliver pålagt og lave. Hvis vi bliver pålagt, så laver vi det selvfølgeligt, men det vil være lidt dumt at anbefale, at vi skal lave et forslag vi selv bagefter vil stemme imod. Så andet er der ikke idet.

Slut 0 59 28

Dirigent: Så er det Heidi Rasmussen

Heidi Rasmussen – 0 59 28

155

Ja, jeg er lidt ked af at det blev lidt oversmart med mit tankeeksperiment, det var ikke kun fjol, men fordi jeg faktisk er i tvivl. Fordi vi var sådan, da vi så forslaget at yes, det skal vi have fordi vi har selv efterspurgt det, men min første tanke da jeg efterspurgte det i sin tid, det har en høj stemmeprocent og da det så gik op for mig at det faktisk ikke påvirkede stemmeprocenten, så synes jeg måske ikke det var så vigtigt, men at det måske internt i kredsen ville være meget rart at se, at folk har gidet stemme. Jeg er meget i tvivl om, jeg vil stemme for eller imod, så jeg kunne godt finde på at stemme blankt lige her og så vil jeg lige sige i den forbindelse at hos os er det ikke noget med at 90% kommer ind blanke, men lige præcis den sidste afstemning vi har haft er der altså nogen, der har virkelig har efterspurgt blank og jeg tror en hel af vores ja og nej ville have blevet blanke, hvis muligheden havde været der. Og så kan man sige lige præcis når vi står med et overenskomstresultat – jeg havde også selv lyst til at stemme blankt, jeg havde ikke lyst til at klappe det hjem, der var rigtig mange der havde det sådan ude hos os – der var blevet rigtig mange blanke stemme og i første omgang synes jeg også det er en sikring af demokratiet at man kan tilkendegive denne ikke tilfredshed og heller ikke konfliktudløsende holdning. Men jeg tror bare lige præcist i overenskomstmæssig sammenhæng at vi bliver nødt til at give et a eller nej for også bagefter at kunne sende aftalen videre for ellers får man måske også hele tiden at vide, at ja du har en aftale, men du har ikke opbakning til den.

Lige præcis i denne situation så er jeg meget i tvivl.

Slut 1 01 16

Dirigent: Kira Vinberg

Kira Vinberg – 1 01 23

Jeg tænkte at jeg blev nødt til at komme herop og komme med et svar på det, Per sagde til os før. Vi forstår godt, at i bakker op om vores arbejde, og vi er rigtig glade for, at I sætter pris på det arbejde vi gør til dagligt. Det er bare sådan, at de her seminarer, som har været rigtig gode og vi har fået rigtig meget ud af dem, det har fungeret på ad hoc basis, dvs. at det har medført svingende deltagelse både fra klubberne og fra kredsene. Og hvis vi skal få det her til at fungere, så har vi brug for, at have nogle faste rammer og en fast struktur på det her arbejde. Og så har vi brug for en konkret løsning og derfor vil jeg foreslå en ændring til vores kongresvedtagelse, sådan så det sidste afsnit i vedtagelsen kommer til at lyde således:

Hovedstyrelsen skal igangsætte et arbejde, der sikrer rammerne for et fortløbende arbejde med klub-kredssamarbejdet. Rammer, der sikrer, at der skabes rum til klubberne og kredsene kan mødes og erfaringsudveksle, udvikle metoder til at komme de kommende lærere bedst muligt i møde.

Slut 01 02 50

Dirigent: Kira har ændret sig forslag – vi får teksten om et øjeblik og så skal vi nok læse den op for jer. Vi går videre – Helen Sørensen.

Helen Sørensen – 1 02 59

156

Jamen, jeg vil da sige tak for præciseringen og jeg går ud fra, at det er noget arbejde, der bliver sat i værk ret hurtigt. Jeg er jo da helt klar over, at det her emne er da ikke på niveau med nedrustningsforhandlingerne, så derfor vil jeg da godt trække forslaget.

Slut 1 03 31

Dirigent: Helen Sørensen trak forslag nr. 13 – så er det Marianne Toftegaard

Marianne Toftegaard – 1 03 37

Ja, det er vedrørende Lars’ forslag nr. 1 – nu var jeg med på det møde, hvor forslaget blev stillet også og der talte jeg imod det. Jeg synes ikke, man skal gå efter at få en masse blanke stemmer, som man så kan tolke på, måske er det lunket nej – et fesent ja, hvis man ikke kan beslutte sig for, om man stemmer ja eller nej, så synes jeg man skal gå til sin tillidsrepræsentant og sige at jeg vil godt have, at du går ned i kredsen og fortælle sådan og sådan. Sådan har vi det på den her skole og så skal du forpligte kredsen på at gå videre til Anders, vi synes egentlig det er fesent, nu stemmer vi ja, fordi vi tager stilling, men vi vil godt lige have du siger oppe i systemet, at det er et fesent ja, vi giver.

Så ar man lige som fået det på det klare, man har brugt sin demokratiske ret til at sige, hvad det er, man mener, ellers står vi med en bunke blanke stemmesedler, hvor vi kan sige, hvad betyder det? Måske er det bare lige som jeg husker det, da jeg postede mit sidste brev – da glemt jeg at skrive adressen på – lidt pinligt – det kunne også være en der lige som mig havde glemt at skrive noget på sedlen og så bliver taget til indtægt for et eller andet vi tolker på når vi står med den her stak. Jeg synes man skal stemme nej, hvis forslaget ikke bliver trukket.

Slut 1 04 46

Dirigent: Jeg skal lige høre Tobias Holsts forslag nr. 04 – ønsker du at kommentere det efter at Per har været oppe og sige noget? Det ligger der stadigvæk.

Tobias Holst – 1 05 17

Ja, vi er rigtig glade for det, Per han siger og vi er også meget enige i det Per siger og vi vil gerne rette en tak ned til første bord for jeres opbakning. Det er jeg også enormt glad for.

Vi kunne godt tænke os at høre lidt mere om indholdet før vi beslutter os til om forslaget blev trukket eller opretholdet. Slut 1 05 56

Formanden 1 05 56

Jeg synes, at vi både i hovedstyrelsen og Per har nu her på kongressen sagt, at vi nok skal gå ind i nogle forhandlinger, men vi vil bare ikke forhandle her på kongressen. Vi skal sætte os ned og have nogle drøftelser og nogle analyser af jeres muligheder og du ved, Tobias, at vi sætter rigtig stor pris på den indsats I har lavet og du kan også mærke stemningen i hovedstyrelsen, vi er bestemt indstillet på at bakke jer op i at kunne fortsætte, men jeg synes altså ikke vi skal begynde at give al

157

for håndfaste tilsagn heroppe om hvad der skal komme ud af de forhandlinger. Men jeg håber du fornemmer at der er en positiv stemning i hovedstyrelsen.

Slut 1 06 41

Dirigent: Tobias –

Tobias Holst - 1 06 41

Det er jeg rigtig glad for at høre Anders, så det vælger jeg at opfatte som en støtte uden at støtte forslaget, så vi vil gerne trække forslaget, men vi glæder os til det bliver opfyldt alligevel.

Slut 1 07 06

Dirigent: Ja, det var nummer 04 som Tobias trak – så er det Per Sand.

Per Sand - 1 07 10

Ja tak for det Tobias, jeg er helt sikker på, at vi finder en løsning på det her og det varer ikke længe. Jeg vil ikke kommentere mere på det her om at stemme blankt eller ej, jeg er kommet med den opfordring til jer, at jeg synes i skal trykke på knap 2 der gør at forslag 01 falder.

Ikke mere om det.

Så er jeg glad for at du også trækker dit Helen, men jeg er også overbevist om, for det har du altid praktiseret, hvis ikke vi gør hvad vi lover heroppe fra, så bliver vi forfulgt og jeg er helt sikker på, at vi finder en løsning, som både du og jeg og alle andre er tilfredse med på det felt.

Det er helt fint.

Så var der den, Kira var oppe med, den har vi ikke set en endelig formulering på endnu, men sådan som jeg vurdere det, er der ikke noget galt i at vi kan stemme for den. Det er et vigtigt område at vi får sat fokus på klub-kreds samarbejdet og vi vil selvfølgelig sådan som jeg hørte det vil det være et stykke arbejde som falder helt naturligt og det bliver så en del af den kommende hovedstyrelses arbejdsopgave, men så er det det.

Så var Flemming fra Århus oppe og gøre opmærksom på at min hukommelse har spillet mig et puds, fordi han sagde noget, som jeg ikke fik kommenteret på, men jeg fik det noteret det var omkring rekruttering, hvor han sådan som jeg valgte at høre det, var en lille smule bekymret – vi skulle ikke hvile på de laurbær. Vi har en meget høj organisationsprocent og du har ganske ret i Flemming at vi ikke bare skal tro, at det kommer helt af sig selv, for der en tendens til, at tillidsrepræsentanterne har svære og svære ved at hverve de medlemmer som ikke er rekrutteret allerede på seminariet, så derfor er det selvfølgelig et stykke arbejde som skal lave i organisationsudvalget i fremtiden også at vi får kikket ind på, hvad kan vi gøre for at hjælpe TR og kredsene for at kunne rekruttere medlemmer til DLF, så selvfølgelig vil vi gå ind og tage det som vores arbejdsopgave. Vi kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, men dem der kommer til at sidde i organisationsudvalget, dem kan jeg jo give det som arbejdsopgave at det vil de komme til at arbejde med – det er jeg helt sikker på.

158

Slut 1 10 02

Dirigent: ja tak, vi har tilbage under det organisatoriske forslag nr. 01 og så har vi 05 fra Kira, hvor der var en ændring i det sidste afsnit. Det vi venter på er at få teksten på skrift på det Kira sagde og vi vil meget gerne have lov til at få afsluttet det her afsnit.

Vi behøver ikke at dele det ud, jeg læser det op, når jeg får teksten og så tror jeg vi kan klare det på den måde, så får i en pause og så satser vi på at kunne vende tilbage til afsnittet om kampen om folkeskolen.

Hovedstyrelsen får lige lejlighed til at bruge 5 minutter på Kiras forslag inden vi stemmer, men vi vil gerne stadig lige have mulighed for at få afstemningen inden i holder pause, så hvis I vil blive i salen. Også af hensyn til vores planlægning for resten af dagen. Vi har mange punkter endnu.

Ja, vi skal have forslag nr. 05 og vi er nede i den sidste blok, altså den der hedder ’Hovedstyrelsen osv. nu læser jeg lige det samlede ændringsforslag op og så får i det langsomt bagefter.

Der står

’Hovedstyrelsen skal i gangsætte et arbejde, der sikrer rammerne for et fortløbende arbejde med klub-kredssamarbejdet. Rammer der sikrer, at der skabes rum til, at klubberne og kredsene kan mødes og erfaringsudveksle og udvikle metoder til at komme de kommende lærere bedst muligt i møde.’ Jeg gentager langsomt, så I kan skrive med.

Det blev to meget lange sætninger – I får det lige samlet.

Hovedstyrelsen skal lige samles ovre i hjørnet så de lige kan se på formuleringen – i må gerne blive i salen.

Vi genoptager og det er Per Sand.

Per Sand – 1 20 23

Ja, vi den vi kikkede på over i hjørnet det var jo Kiras fra LL og der har vi så lidt ændringsforslag til – det ene af dem er meget nemt, nemlig at vi sletter det hun sagde, men forstå mig ret.

Noget af det hun gerne vil have føjet til, det nederste – vi er med på at skrive at Hovedstyrelsen skal igangsætte et arbejde, der sikrer rammerne for et fortløbende arbejde med klub-kredssamarbejdet. Og så al det som John forsøgte at læse op langsomt, det ryger simpelthen ud. Det slutter simpelthen her.

’At hovedstyrelsen skal igangsætte et arbejde, der sikrer rammerne for et fortløbende arbejde med klub-kredssamarbejdet’. Så ligger der deri, at det tager vi fat på og putter det ind, som der står i det andet, det behøver ikke at stå der. Vi har en ændring i forhold til den omdelte 05 også, hvor vi oppe i starten efter den obligatoriske indledning, skal der stå i stedet for ’for at sikre den bedst mulige interessevaretagelse og et højt medlemstal i organisationen’ – lige så meget for at sikre denne

159

interessevaretagelse, at vi vil lave den her. Det burde være forholdsvist enkle ting og sager og så er vi med på at købe den at Kira, med de ændringer.

Slut: 1 21 55

Dirigent: Kira

Kira Vinberg – 1 21 56

Jeg vil helt enkelt bare sige tak og vil gerne trække vort forslag til fordel for Hovedstyrelsens.

Slut 1 22 12

Dirigent: Der har været et par stykker oppe for at sige om det der med teknologi om det ikke havde været smart at få den op på lærredet. Det er vi 100 % enige i så den tager vi til os, vi kunne have valgt den model med, at vi havde delt ud, men så havde det forudsat at vi skulle holde pause og genoptage sagen. Så det er forklaringen.

Jeg reparerer lige nr. 05 – altså der skal stå i den første blok, der hvor der står ’for at sikre et højt medlemstal’ der skal tilføjes ’for at sikre den bedst mulige interessevaretagelse og et højt medlemstal’ – det er den ene del og i det sidste afsnit som det fremgår af 05 – det er udgået og så er der kun den første sætning, af det jeg læste op ’hovedstyrelsen skal igangsætte et arbejde, der sikrer rammerne for et fortløbende arbejde med klub-kredssamarbejdet’. Dette forslag er også accepteret af Kira.

Så vi starter med at stemme om det her forslag – altså nr. 05 med de ændringer, som jeg har læst op her og det er jo igen 1 for ja og 2 for nej og 3 for hverken eller.

Vi er klar til afstemning, der må stemmes – afstemningen er slut – i kan se, at forslaget er vedtaget med 280 for – 7 imod og der er 5 hverken eller.

Så har vi forslag nr. 01 fra Lars Nørgaard Andersen, det skal vi stemme om nu.

Der må stemmes – afstemningen er slut – ja, 40 stemte for 227 imod og så var der 27 der undlod at stemme, forslaget er forkastet.

Så mangler vi at godkende delafsnittet om organisatoriske forhold – vi er klar til afstemning, der må stemmes, afstemningen er slut – der er kage i det.

Vi skal stemme om godkendelse af delafsnittet om organisatoriske forhold – delafsnittet i beretningen, er i med på det, dem der kan stemme for stemmer 1 imod 2 og hverken eller 3.

Der må stemmes. Afstemningen er slut – 294 stemte for og der var 2 der hverken stemte for eller imod, delafsnittet er godkendt.

Klokken er blevet 10.30 så vi starter igen her kl. 10.45 og går tilbage til det første afsnit om kampen om folkeskolen.

160

Dirigent: hvad angår de sidste to nr. 11 og 15 – der kan jeg sige, at I har fået uddelt i pausen et forslag, der hedder nr. 23 – det er hovedstyrelsens ændringsforslag som skal afløse nr. 11 og 15, men det vil vi få gennemgået om et øjeblik.

Og det er delt ud for at I kan følge med, når vi nu går i gang med tilbagemeldinger fra Hovedstyrelsen.

Dorte Lange – 0 00 34

Ja, det var en lovligt spændende aften i går, men det ser ud til at det her tema ’kampen om folkeskolen’ at det får et nyt perspektiv med muligheder for at samarbejde og derfor – ja, det er rigtig fedt – det er virkelig fedt. Og det er også derfor jeg er så glad for det signal, vi får sendt i resolution D1, at det forhåbentlig kommer til at spille rigtig godt sammen med det her, fordi for en gangs skyld, så har vi en resolution, hvor vi ikke først og fremmest skal ud og forsvare og bevare og holde fast i, men hvor vi går ud og siger det på en anden måde, nemlig ’vi vil gerne udvikle, vi er dem, der har buddene på, hvordan vi laver en fantastisk folkeskole’ en ’fællesskabets skole’ og der er ikke nogen, der har stillet ændringsforslag til D1, men der er kommet nogle indlæg, der relaterer sig rigtig godt til resolutionen. Jeg synes at Henrik indlæg med ønske om tilsagn i forhold til, at vi skal prøve at bryste os overfor udviklingen inden for privatskolerne og de tal, som kan præsenteres nede fra jeres område, Henrik, det er for mig at se noget af det, vi virkelig skal have fokus på – også med den her udvikling, fordi folkeskolen skal være det naturlige valg for forældre. Og derfor skal vi have en stærk fællesskabets skole. Og Anes pointe det var så med ligestillingsperspektiv og du havde en helt konkret formulering om, at vi skal udvikle vores undervisningspraksis, sådan at den kan motivere alle elever og det er som regel jo – det var det i dit tilfælde også – med den overskrift, at det er drengene vi ligesom skal have mere med og det r selvfølgelig også nogle piger, som har brug for en anden måde at blive undervist på. Men en undervisningspraksis hvor innovation og kreativitet er den røde tråd i det, det er et enormt spændende og nyt fokus, som er et af de hotteste nye ord indenfor, når vi snakker udvikling pædagogisk. Der er sikkert flere af jer, der er støt på det, men man begynder lige så stille inden for den pædagogiske forskning at ændre fokus fra at det skal handle om den individuelle elevs læring, til at det skal handle om at vi laver vidensproduktion i fællesskab. Det er et helt andet fokus og en meget vigtig pointe, som jeg synes vi skal prøve at bakke op om, fordi det virkelig bakker op om vores tanker om fællesskabets skole.

Så det var lige mine kommentarer til D1.

At det kan blive rigtig spændende nye tider, som vi går ind i og som vi kan bidrage med at udvikle på.

Så er der de to forslag 11 og 15, hhv. Mogens Clausen og Marianne Henriksen – her er vi i hovedstyrelsen enige i de budskaber, som de to resolutioner gerne vil have frem og vi har så valgt at tage udgangspunkt i formuleringen i Marianne Henriksens resolution og så har vi ændret de formuleringer lidt og det hænger lidt sammen med, at hvis der er noget, vi har haft utrolig megen fokus på i hovedstyrelsen så er det inklusion. Og vi har haft en følgegruppe siddende og arbejde med dette – følgegruppen for specialundervisning og Marianne nævnte det, som har lavet konferencer, bøger og pjecer og det hele. Så derfor så er vi enormt skarpe på formuleringerne nu og det skal være de helt præcise ting, som vi plejer at sige, vi gerne vil have med. Det er faktisk lidt det, der ligger bagved at den er ændret som den er formuleringsmæssigt. Fordi budskabet er helt essentielt vigtigt, at hvis vi skal have god inklusion, så skal vi styrke almenundervisningen og det

161

må ikke være besparelser. Det hænger ikke sammen med besparelser og det opfatter vi også er dit ønske om budskabet Mogens og derfor håber vi at I to forslagsstillere vil synes at I kan bakke op om resolution 23 fra hovedstyrelsen.

Tak for ordet.

Slut 0 04 46

Dirigent: så er det formanden

Anders Bondo ø 0 04 56

Jeg skal så kommentere på forslag C3 – det gjorde Tobias også i går og Tobias sagde at det her med at nedsætte kommissioner og rejsehold osv. var han ikke den store tilhænger af – til gengæld syntes Tobias det var rigtig godt, hvis vi kunne lave et arbejde – DLF og LL sammen og det er også den konklusion, vi er kommet til i hovedstyrelsen. Det er ikke fordi vi ikke vil prioritere det her, men vi har faktisk før haft en form for task force nedsat og vi måtte simpelthen konstatere, at effekten af det stod ikke mål med hverken vores mål eller de ressourcer vi lagde i det.

Det var børne- og kulturchefsforeningen, det var – dengang hed det lærerseminarierne og alle interessenter omkring og vi fik simpelthen ikke det udbytte ud af det, som vi gerne ville. Vi er i gang på feltet, vi bakker bl.a. om omkring det landsdækkende netværk, der hedder støtte til nye lærere, der har vi allerede et forum, som dækker bredt og det vil vi fortsætte med og det kan vi også godt prøve at lægge flere kræfter i, men derudover synes vi det er vigtigt at prøve at gøre som Tobias siger, at vi prøver at komme med vort eget bud og så spille det ind i debatten om, hvordan vi kan styrke nye lærere. Så vi vil foreslå, at vi giver et tilsagn om, at vi sætter det arbejde i gang, vi inddrager LL i arbejdet og vi så bruger det som vores afsæt i forhold til eksterne parter. Det er en lidt anden måde at gøre det på, men jeg håber, at vi med det tilsagn kan få kreds 41 til at trække forslaget.

Så ligger der et forslag fra LL omkring skoleovertagelser – det er den, der har nr. 06 vi har snakket lidt med Tobias også omkring det forslag og vi vil meget gerne gå ind og prøve at analysere lidt mere på den her problemstilling. Det er lidt bredere end bare skoleovertagelser, der er også ved at opstå noget, der hedder skole tilknytning, hvor de lærerstuderende bliver knyttet til nogle skoler i en del af studietiden og vi vil godt prøve at arbejde hele problemfeltet igennem og her vil vi også inddrage LL og så prøve på i løbet af forholdsvis kort tid at komme med et revideret udspil, for sagen er, at vi har faktisk fra 2002 et papir liggende omkring skoleovertagelser. Det har vi jo så gravet frem, når det her forslag nu ligger og det trænger i den grad til revision og med den invitation til LL om at deltage i det arbejde og også med et løfte om at hovedstyrelsen vi prioritere det, så er det ikke noget, der skal afvente en ny kongres, så håber vi LL vil trække forslag nr. 06.

Jeg kommenterede på de fleste af indlæggene i går og det vil jeg ikke gentage, men Henrik fra Lolland-Falster bad jo direkte om et tilsagn og det prøvede jeg også at give i går, forstået på den måde, at vi vil bringe de problemstillinger ind i samarbejdet med en kommende regering og prøve at se om vi kan få en fælles analyse og jeg kan se, at Henrik sidder og nikker derned, så det tager jeg som udtryk for at det er den måde, vi kan arbejde videre med det på. Det er også vigtigt for mig at understrege, at arbejdet omkring ligestilling er bestemt ikke slut med at vi holdt to konferencer. Vi er indstillet på at fortsætte en arbejdsgruppe i hovedstyrelsen, det er den anbefaling den nuværende

162

hovedstyrelse giver til den kommende hovedstyrelse, så det er sådan et tilsagn til dig Ane, om at det arbejder vi videre med på den måde.

Rikke havde behov for et tilsagn om at vi fik kikket på børnehavelederes løn- og ansættelesforhold i de situationer, hvor børnehaveklasselederen ikke er i børnehaveklassen, men indgår i skolestartsordninger og det vil vi også gerne kikke på og analyserer, og det vil vi gøre frem til kommende aftaleforhandlinger, men vi vil også prøvet at kikke på, hvad er det for nogle lokale aftaler, som allerede er lavet på de her områder?

Så jeg tror, at jeg allerede i går uden at have fået hovedstyrelsens velsignelse til det gav et tilsagn om, at det kikker vi på og det kan jeg så gentage nu her.

Så tror jeg faktisk jeg har været omkring de emner …

Slut 0 09 37

Dirigent: Ja, så bliver det Marianne Toftgaard

Marianne Toftgaard – 0 09 47

Jeg prøvede lige at nå en hurtig meningsmåling nede i vores kredssamarbejde om det her forslag 23 og vi føler os – dem jeg nåede at snakke med – dækket fint ind af det nye forslag, der er kommet. Jeg er specielt glad for at det der med styrkelsen af almen undervisningen står så tydeligt, det var egentlig det vi gerne ville sige med vores resolution. Nu har vi så lært, at hvis der er noget vi vil sige, er det praktisk at skrive det.Så vi trækker vort forslag og anbefaler at man stemmer for det her.

Slut 0 10 24

Dirigent: Ja Marianne har trukket forslag nr. 15. Så er det Daniel Panduro

Daniel Panduro – 0 10 32

I LL glæder vi os meget til arbejdet omkring skoleovertag og trækker derfor forslag nr. 6.

Slut 0 10 40

Dirigent: Vi fik trukket forslag nr. 6 – så er det Peter Hansen

Peter Hansen – 0 10 50

Ja, tøvende så vælger vi at trække det, vi frygter selvfølgelig at det her samarbejde mellem DLF og LL ikke fører til konkrete resultater, der har jo været en konference sidste efterår, men vi tror selvfølgelig på at det er det, der er målet og håber på, at der på den lange bane kommer ændringer i læreruddannelsen og bliver lavet nogle forpligtigende aftaler.

Så vi trækker forslaget.

163

Slut 0 11 15

Dirigent: Det var forslag nr. C3, der blev trukket.

Så skal vi lige høre Mogens Clausen vi har stadig et forslag nr. 11 og Mogens er på vej

Mogens Clausen – 0 11 30

Ja, jeg synes i og for sig også at det er udmærket og anerkendelsesværdigt forsøg at skrive disse resolutioner sammen, men jeg er ikke helt tilfreds med det, fordi det der står, er, at ’en vellykket inklusion forudsætter en styrkelse af almenundervisningen’. Det kan man jo godt sige, men det er ikke nok at styrke almenundervisningen. Disse elever som hele tiden har været udskilt til specialundervisning, de vil ikke tilgodeses ved en styrket almenundervisning, selv ikke hvis den almenundervisende lærer, fx klasselæreren er uddannet inden for specialundervisningen, så er det ikke nok for de her børn. De har brug for ekstra mandskab, for tryghedsskabende voksne i en større grad end man møder i normalklassen. Derfor synes jeg godt, I kunne stramme den lidt op.

Altså, det er snarere specialundervisningen og folk der har kompetence inden for det her område, der er lagt ud i normalklassen som er det begreb, der hedder inklusion af elever i normalklassen. Den politiske forestilling om at spare penge, den går på, at vi kan afskaffe specialundervisningen. Inklusion er en raffineret form for specialundervisning. Det synes jeg vi skal få forklaret politikerne. Så – men hvis I ikke mener, det kan skrives tydeligere, så må jeg jo trække min resolution.

Slut 0 13 34

Dirigent: Jeg tror, at jeg har fornemmet, at Mogens trods alt trak sit forslag nr. 11 – det er trukket.

Så er vi klar til afstemningen.

Vi har tre forslag vi skal stemme om – det, der hedder D1 fra hovedstyrelsen, C2 og det, der hedder nr. 23. Vi starter med forslag nr. D1.

Klar til afstemning – der må stemmes. Afstemningen er slut – forslaget er vedtaget med 287 stemmer for, 3 undlader at stemme.

Så går vi videre, vi skal have - med forslag nr. C2 – vi er klar til afstemning, der må stemmes, afstemningen er slut - 291 for, 1 imod og 4 hverken/eller – forslaget er vedtaget.Så skal vi videre med forslag nr. 23 – klar til afstemning, der må stemmes, afstemningen er slut – 292 stemte for og 1 undlod at stemme, forslaget er vedtaget.

Så skal vi stemme om godkendelse af delafsnittet i beretningen, der hedder kampen om folkeskolen – skole og uddannelsespolitiske forhold.

Der kan stemmes – afstemningen er slut – 296 stemte for det er 100 pct. så delafsnittet er godkendt.

Så går vi videre med delafsnit beskæftigelsesforhold,.og jeg introducerer lige den første taler, Johnny Specht.

164

Johny Specht – 0 17 39

Jeg skal prøve at motivere forslag nr. 12 til resolution med overskriften stop jobcirkus med ledige lærere.

Silkeborg har jo været lidt berømt i den sidste periode, eller berygtet, alt efter hvordan man anlægger det – måske også lidt uforskyldt. Det handler nemlig om, at vi ligesom Silkeborg Lærerforening har indgået en aftale med Silkeborg kommune om et kompetenceudviklingskoncept, hvor der skal bruges ledige lærere til at varetage noget vikararbejde, mens projekterne kører på skolerne. Det er et stort kompetenceprojekt, der blev sat i gang i Silkeborg – det er sket i forbindelse med ændringen af specialundervisningsstrukturen – for også i Silkeborg har man fokus på specialundervisning og man har fokus på, om det kan gøres på en anden måde.

Man har så forsøgt at lave noget, man kalder kompetencecentre for inklusion – man har lavet 6 centre hvor forskellige former for specialundervisning har til huse på hvert center. Det skal jeg nok undlade at sige al for meget om, men det afstedkom i skoleafdelingen, at man fik en ide om at skulle man have sådan noget skudt i gang, ville man lave et kompetenceprojekt, hvor alle lærere og pædagoger i folkeskolen i Silkeborg skulle have et uge kursus, hvor der sådan var et mindset for det, man skulle i gang med i den her specialundervisning. Derudover var det tanken at 150 lærere og pædagoger skulle have et 6 ugers pd-modul i specialpædagogiske forhold. Hvis I også kan huske, hvad der er sket i Silkeborg de sidste par år, så har der i Silkeborg været en meget kraftig reduktion i budgetterne. Silkeborg kommune kom ud med et budget for 2011, hvor der skulle spares 250 mio. kr. – heraf 68 mio. på skoleområdet. Det er meget og de sidste to år har vi måttet skære over 120 lærerstillinger. Vi var ikke en del af det her projekt i specialundervisning, men vi har selvfølgelig haft kontakt med kommunen om det løbende. Jeg skal også sige, at vi har en god kontakt med forvaltningen og vi snakker også sammen om de problemstillinger, der er.

Før sommerferien blev vi så indkaldt til et møde i forbindelse med det her projekt – vi blev forelagt nogle planer om at det projekt kunne løbe af stablen hvis man nu kunne få vikardækket dem, der var på uddannelse og det kunne ske via nogle ledige lærere. Vi blev forelagt et projekt, hvor løntilskudsjob var en del og så står vi jo i det dilemma, fordi et løntilskudsjob, hvor man er ude og arbejde på understøttelsen, det er altså ikke vores kop te, hvad gør vi? Skal vi gå med i det her også ligesom legitimere det kommunen gør? For det var jo også en af grundene til, at de godt ville have os med for så kan man sige at et projekt sammen med fagforeningen. Og det har vi da også måttet høre for efterfølgende.

Men dilemmaet er jo, at hvis ikke vi går med, hvad er det så for et projekt de sætter i gang for de ledige? Så vi sagde, at hvis vi skal med i det her projekt, så er der altså nogle betingelser, vi vil stille. For det første skal det være frivilligt for de ledige at deltage, for der var jo også nogle ideer om fra jobcentrets side, at det kunne man jo beordre dem ud i. Men vi sagde, hvis vi skal deltage og overhovedet lægge navn til noget, så skal det være frivilligt. Det andet vi sagde, det var, at hvis de ledige nu skal ud og arbejde på understøttelse i en periode, så skal de mindst have en tilsvarende periode, hvor de skal have ordinær løn. Og i de her tider, hvor man har skåret dagpenge perioden ned til 2 år, der kunne det jo godt være en mulighed for nogen at forlænge perioden. Vi har stadigvæk lærere i Silkeborg, som blev færdige sidste år, som er ledige. Og de falder for dagpengeretten til sommer. Det er ikke noget attråværdigt job at komme ud i det her, men vi følge, at det var nogle af de betingelser, vi kunne stille og hvis man skal sige fra eller til, så kunne vi godt stå inde for det. Den tredje betingelse var, at hvis vi skulle have folk på de her vilkår ude i

165

folkeskolen, så skulle det være uddannede lærere. Det fik vi også et tilsagn på, at sådan var det, det skulle være, hvis ikke der var nok, så skulle vi have en forhandling, men det holder vi stadig fast i, at hvis vi skal stå inde for det her også den kvalitet, der skal være i vikartimerne så skal det selvfølgelig være uddannede lærere. Det der så afstedkommer i det her, at det første vi møde vi havde efter sommerferien, hvor man indkalder alle de ledige til et orienteringsmøde om de vil deltage i det her projekt, var at på et tidspunkt under mødet så kan Silkeborg kommune lige pludselig ikke leve op til den forpligtigelse der var med en periode med normal løn. Og det var derfor, der kom snak omkring den problemstilling som vi så er kendt for i aviserne og i folkeskolen og på facebook osv. Så Silkeborg kommunes planlægning, der var ikke ret god lige præcis på det område her. Den problemstilling var ikke opstået, hvis Silkeborg kommune – jeg skal lige sige, at det man havde i tankerne var, at man efter jul ville søge nogle jobrotationsmidler fra staten, men det kunne man jo ikke vide, om man fik og så var ligesom garantien for et ordinært job var ikke til stede på det møde. Det skal jeg sige, at det er det nu, det blev først klarlagt i sidste uge. Så nu er der mulighed for ordinære vilkår efter jul.

Når vi er gået ind i det her projekt er det selvfølgelig også fordi vi har jo også et ansvar overfor også at forsøge at få noget uddannelse til vores medlemmer, der er i arbejde, så det er en balanceakt, der ligger – hvornår skal man gå med og hvornår skal man sige fra.

Men vi valgte det her primært fordi det skulle være frivilligt for de ledige at deltage.

Jeg skal sige, at indtil nu er der ikke ret mange ledige, der har meldt sig og projektet det kører sådan lidt på pumperne og hvordan det kommer til at ende, det ved jeg ikke endnu.

Jeg kan godt forstå, at de ledige er lidt harme over at de skal ud og arbejde på understøttelse, det har vi fuld forståelse for og det har vi også ladet skinne igennem på de møder, vi har haft med de ledige. Jeg skal også sige, at Silkeborg, der er blevet kendt på det er, er jo ikke det eneste sted der gør det. Hvor mange kommuner der gør det ved jeg ikke, men det er i hvert fald mere end en håndfuld. Der blev først rigtig talt om det efter sommerferien, da det lige som var kørt lidt af sporet i starten på det her og jeg fik nogle henvendelser bl.a. fra hovedforeningen ’hvad har vi gang i’ – vi har fået henvendelser fra de ledige om, hvordan en fagforening kan gå med til det her. Vi har fået henvendelser fra de lærer, der er på skolerne, hvordan kan en fagforening gå med i det her og meget af det bygger selvfølgelig på den information, der har været givet, har været mangelfuld og det erkender vi også at det har vi ikke været gode nok til at komme ud med, men det er altså også svært for selv om man kommer med informationer og vi har sendt medlemsbreve ud, så er det jo ikke altid at man forstår problematikken. Hvad er der af forskel på et løntilskudsjob på den ene og den anden måde og på rotationsydelser på den ene eller anden måde og hvad er det for nogle vilkår vi sætter i værk. Vi er meget enige med alle dem, der siger, at det er urimeligt at arbejde på en understøttelse på fuld tid, derfor fremsætter vi forslag nr. 12 til resolution.

Jeg vil godt sige, at det vi ønsker, at vi kan nok ikke afskaffe løntilskudsjob helt, men vi kan måske gøre noget for, at når der så er folk, der kommer i løntilskud at så får de en ordinær løn og så kan kommunerne jo finde ud af og det er det, de vil ofre ved at betale den rest der er på det tilskud de får og det er sådan set det, vi lægger op til og beder hovedforeningen og arbejde for.

Jeg skal også sige, at vi havde været langt bedre hjulpet, hvis de papirer der er kommet i efteråret havde ligget der i foråret. For det var ligesom der kom lidt gang i det, da vi fandt ud af, hvad sker der i Silkeborg. Jeg tror lige som Søren, der var oppe i går og sige noget om vores kadence, hvordan

166

vi får nogle ting frem, at der er, at også på det område havde det været rart at være på forkant med en udvikling, så vi ikke står i et dilemma ude omkring og måske famler lidt.

Jeg skal også sige, at de ting, der står i de papirer, dem synes vi har opfyldt – jeg vil gerne med at fremlægge dette forslag bede kongressen stemme for det.

Tak

Slut 0 28 00

Dirigent: tak så er det Jakob Skovmand

Jakob Skovmand – 0 28 08

Jeg vil ikke stå heroppe og fremsætte et forslag til hverken resolution eller nogen kongresdeltagelse – jeg vil derimod komme med endnu et nødskrig som vi har hørt tidligere på kongressen fra et område, som i virkeligheden var stærkt velfungerende indtil kommunalreformen.

Og jeg vil med det samme også sige, at jeg var dybt imponeret over, hvor meget de små medlemsgrupper fyldte i formandens beretning, jeg kan ellers finde stof nok til hele kongressen, men det var da en trøst, at formanden på Leif Sorts opfordring gav tilsagn om, at der skal tages på STU-området.

Tove beretning fra Århus var jo simpelthen den ultimative konsekvens af, hvad der sker på området i øjeblikket, at man begynder at tale om udlicitering af undervisning, det er en katastrofe. Det lykkedes desværre ikke at få en overenskomst på STU – ved sidste overenskomstforhandling.

Der har der sandsynligvis været mange gode grunde hertil, måske også årsager, jeg ikke vil bryde mig om at kende til. Men et faktum er det imidlertid, at vores medlemmer ved voksenspecialundervisningen og STU i særdeleshed har været under hårdt pres siden 2007.

Kommunernes stramme økonomi har særlig hårdt ramt de udsatte grupper – det har været og er fortsat en af de tunge poster i den kommunale økonomi, men det er jo netop det, der karakteriserer et velfærdssamfund. At man også har overskud og råd til at tage sig af de grupper af medborgere, der ikke er blevet begunstiget med de talenter, der skal til for at kunne klare sig i et samfund som vores. Ingen, der er i den situation har valgt det frivilligt. De har ret til den rette undervisning – de har også krav på dem.

Et af de store spøgelser hedder takstfinansiering – et spøgelse fordi det kan synes rimelig fordi man kun for betaling for de elever, man har i undervisning. I virkeligheden betyder det benhård konkurrence mellem en broget skare af private og offentlige udbydere, der primært konkurrerer på prisen og ikke på indhold. Der er ikke overenskomst på området, så det er svære odds, vores medlemmer er oppe mod i de kommuner, hvor der er ren takstfinansiering. Hver elev har i realiteten betydning for antallet af stillinger på skolerne. Konsekvensen af konkurrence og taktfinansieringen er, at der brugt uhensigtsmæssigt meget tid af både lærere og ledelse på at dokumentere, udarbejde ydelseskataloger, som i virkeligheden er et reklameskrift og virksomhedsplaner. Derudover skal der udarbejdes omfattende undervisningsplaner, der skal dokumentere over for betalingskommunerne,

167

at de også får noget for pengene og dertil skal lægges al den tid som ledelsen anvender på at sælge skolerne til kommunerne – alt sammen tid, der kunne bruges på at gøre undervisningen bedre. Værst er dog konsekvenserne for beskæftigelsen. De overenskomstansatte lærere ved i virkeligheden ikke om de er købt eller solgt. Elever kan komme og gå i løbet af skoleåret – særlige elever kan udløse ekstra stillinger af midlertidig karakter. Taktnedsættelse koster stillinger osv. osv. Det er ødelæggende for arbejdsmiljøet, at situationen er sådan. Det er hårdt for lærerne, der med færre ressourcer skal og endnu lykkes med at holde fast i en undervisning af høj kvalitet. Og det er også hårdt for lederne, der kæmper for at fastholde antallet af stillinger.

Endelig skulle vi nødig komme i den situation, at vi ser eleverne som en rygsæk med penge i stedet for at være et spændende pædagogisk projekt og en udfordring. Jeg kunne nævnet mange andre forhold som bliver ramt, fx atomisering af specialviden, de innovative miljøer der eksisterer, bliver ødelagt, kassetænkning frem for pædagogisk udviklingsarbejde m.m. Det er derfor glædeligt, at formanden har givet tilsagn om, at der skal ske noget på det område – lad det ske snart, for som Toves eksempel viser, tiden er knap.

Tak for ordet.

Slut 0 3301

Dirigenten: Tak for det – så er det næstformanden Stig Andersen

Stig Andersen – 0 33 08

Ja, det er en kommentar til Johnny Specht – jeg kan helt følge det du sagde her fra talerstolen. Du var inde på, at du gerne havde set papirerne i foråret end i efteråret, det er jeg for så vidt også enig i, jeg er bare nødt til at sige, at forudsætningerne for at vi kan agere er sådan set, at vi har kendskab til at der foregår noget. Første gang jeg hørte om det her projekt var altså i starten af maj måned. Vi holdet umiddelbart efter et kredsformandsmøde, hvor vi havde det her på dagsordenen, vi havde en temadebat i juni i hovedstyrelsen og vi har ageret på det politisk på et hovedstyrelsesmøde i august så i f t det konkrete kunne vi dårligt have ageret hurtigere.

Men vi må så erkende, at vi jo kan se andre faglige organisationer, der har tumlet med det her problem i længere tid, hvor vi måske har lænet os tilbage og sagt nåh, det berører ikke rigtig os, der burde vi nok have mere oppe og sige, at ja selvfølgelig kommer det også til os. Men nu er det her og så må vi selvfølgelig tage fat på det og jeg synes du har helt ret i, at man sidder i et forbandet dilemma omkring det her – derfor har vi også i det vi har meldt ud på det her gjort det todelt, dels er der nogle politiske meldinger om, hvad vi mener om det her og hvad vi vil arbejde for og dels har vi meget tydeligt præciseret, at kredsen selvfølgelig må agere i den virkelighed de sidder i som i også har gjort i Silkeborg – og jeg er så glad for, at når man så får kendskab til det her fra pressen eller andre steder og man så kontakter den kreds det drejer sig om får man også omgående indsigt i, hvad det drejer sig om så vi koordinerer det som vi melder ud både centralt og lokalt.

Jeg tror det er vigtigt, at vi i alle henseender påpeger, at formålet med de her ordninger, det er at hjælpe de ledige uanset om det er løntilskud eller jobrotation med løn eller hvad. Det er som om nogle kommuner tror, at formålet det er at hjælpe kommunekassen. Det er altså ikke det, der er indfaldsvinklen og derfor er det afgørende, at vi forsøger at spore drøftelserne også lokalt over på det andet.

168

Og selv om der er nogle dilemmaer og selv om vi engang imellem må gå ind i noget, vi måske ikke er så begejstret for, så tror jeg altså alligevel at det er afgørende at vi har hånd i det og derfor er vores opfordring selvfølgelig også at I søger og indgå aftaler med kommunerne på det her, som vi ved at rigtig mange har gjort.

Jeg kan sige, at vi har som et af de meget vigtige mål vi har sat i hovedstyrelsen, det er at vi skal gøre alt hvad vi kan, at der er medlemmer, der falder for dagpengeperioden. Hvis man først kommer derud er der nogle der er meget ilde stedt økonomisk og det er meget svært at leve op til genoptjeningskravet. Så derfor har vi selvfølgelig en interesse i at man kommer i ansættelse i kommunerne på normale lønvilkår, men vi har så sandelig også en politiske interesse i forhold til den nye regering, der nu træder til – til at arbejde på at lave om på det her og det vil vi selvfølgelig gøre. Jeg an så også sige, at vi selvfølgelig opprioritere det her arbejde i hovedforeningen, det samme gør vi i A-kassen, hvor vi netop har besluttet, at der er en medarbejder, der specielt skal beskæftige sig med det her område, og jeg håber vi på den her måde kan understøtte det, der foregår. Det kan foregå ved at vi centralt kan understøtte også jer i forhold til det, i kommer ud for på det her område. Det er vanskeligt, men vi må selvfølgelig agerer i den virkelighed vi har på det her område.

Slut 0 36 58

Dirigent: Tak til Stig, Så er det Gordon Ørskov Madsen

Gordon Ørskov – 0 3706

Ja, vi har lige holdt et løbende hovedstyrelsesmøde og på hovedstyrelsens vegne vil jeg gerne tilkendegive at vi støtter forslag 12 fra Johnny – vi støtter det oven i købet varmt skulle jeg hilse og sige. Det er helt i overensstemmelse og i tråd med de diskussioner og de meldinger vi godt vil give fra hovedstyrelsen.

Jeg har dog en lille ændring – det er kun en præcisering og jeg tror det også er det Johnny mener i forslaget. Vi skal ned i næstsidste blok og sidste sætning, som jeg vil foreslå kommer til at lyde sådan her ’Danmarks lærerforening kræver, at lovgivningen ændres, så alle former for løntilskudsjob udføres på overenskomstmæssig løn’ altså lige en præcisering af, at det er lovgivningen vi vil have ændret på det her felt, sådan at vi kan realiserer det der står, nemlig at alle former for løntilskudsjob udføres på overenskomstmæssig løn. Med den lille ændring vil jeg foreslå vi stemmer for Johnnys forslag.

Slut 0 38 18

Dirigent: Tak for det så er det Thomas Raa Olsen

Thomas Raa Olsen – 0 38 25

Der er flere former for gratis arbejdskraft i kommunerne, en af de ting vi hørte før var om skoleovertagelser. Jeg synes vi skal benytte lejligheden til her og få det med således at der står ’at udfører normalt overenskomstmæssigt arbejde på dagpengesats eller som ved skoleovertagelser ligefrem gratis er en hån mod osv. det synes jeg godt vi kunne få med ind her.

169

Slut 0 39 00

Dirigent: Så har formanden ordet

Anders Bondo – 0 39 05

Det synes jeg så ikke – men det er altså helt afgørende, at vi får fortalt politikerne, at det her løntilskudscirkus, det er det vi har fokus på. Nåh, det tyder på, at jeg ikke var alene om den. Så jeg vil også varmt anbefale Johnnys forslag – vi udtalte faktisk noget tilsvarende fra hovedstyrelsens side og det gav genlyd, der er faktisk rigtig mange der ikke ved, hvor grotesk det her er. Flere af de journalister jeg snakkede med i den sammenhæng, de sagde, jamen vi ved jo at på bygningsområdet er der billig polsk arbejdskraft, men kan det virkelig være rigtigt, at det på skoleområdet er de arbejdsløs medlemmer, man bruger som billig arbejdskraft. Det var virkelig en øjenåbner for nogen og derfor synes jeg også det er rigtig godt, at vi her fra kongressen får sendt signalet, det kan næsten ikke gøres for tit.

Så det bakker vi helt op, som Gordon siger.

Så vil jeg meget gerne give en kommentar til Jens – tak for dit indlæg, jeg synes det er rigtig vigtigt og det var godt vi fik det præciseret, og jeg tror faktisk at noget af den beskrivelse du giver af forholdene på voksenspecialundervisning det skal vi have skrevet ned på en overskuelig form og så have sendt det videre til den nye regering og sige, at der er et problemfelt. Det er de svageste i det her samfund, de er blevet overset både i forbindelse med kommunalreformen, i forbindelse med besparelser – vi bliver nødt til at have fokus på det, så det vil jeg da gerne sige, at det supplere vi. Det andet vil vi sætte i værk ved at vi prøver at få lavet en beskrivelse. Og jeg er meget enig i den beskrivelse du har både af forholdene for eleverne og for lærerne. Det er helt utåleligt og derfor er det vigtigt, at vi får politisk opmærksomhed på det. Så tak for det.

Og så vil jeg godt understrege at jeg er enig i at problemstillingen ikke var nævnt sådan voldsomt specifikt i min beretning. Men jeg håber, at det fremgik at når jeg snakkede om lærerprofessionalisme så var det alle vores medlemmer – også dem i voksenspecialundervisningen – også lærerne på SoSu-skolerne. Alle de steder, hvor vi har medlemmer, da er det det samme der er gældende: at lærernes professionalisme er det afgørende for, at der er kvalitet i den undervisning, vi lever. Så det vil jeg gerne bruge anledningen til at understrege at det var ment på hele medlemsgruppen.

Slut 0 41 48

Dirigent: Tak for det, så er det Johny Specht

Johny Specht – 0 41 55

Jeg vil bare sige, at jeg kan godt acceptere det forslag, som Gordon kom ind med og så til Thomas så vil jeg sige, at vi skal ikke blande tingene sammen her. Det bliver en helt anden resolution, hvis det bliver blandet sammen.

Slut 0:42.19

170

Dirigent: Tak, jeg har ikke flere indtegnede talere – og hvis det er Thomas der er ved at begå harikiri, betyder det du trækker det – det er trukket – ændringsforslaget.

Men da der ikke er flere, der ønsker ordet, så går vi til afstemning og vi starter med afstemningen om resolution nr. 12 fra Johnny Specht med den ændring som hovedstyrelsen foreslog, nemlig at der i næstsidste afsnit, hvor der i øjeblikket står ’Danmarks Lærerforening kræver at alle former for løntilskudsjob udføres på overenskomstmæssig løn, tilføjes efter ordet at ’lovgivningen ændres så’ det betyder, at sætningen kommer til at lyde ’Danmarks Lærerforening kræver, at lovgivningen ændres så alle former for løntilskudsjobudføres på overenskomstmæssig løn’.

Vi er klar til afstemning om dette forslag – der må stemmes nu, værsgo. Afstemningen er slut – jeg skal lige høre, hvis der er nogle, der har voldsomme problemer, som jeg skal høre, må i tale lidt højere. Virker din ikke?

Prøv lige at se om i er registreret og der er muligvis nogle der ikke kan se på grund af fanen, men altså der er grønt nærmest over hele linjen og så er der en enkelt gul. Jeg tror, jeg vil konstatere, at forslaget er vedtaget.

Så skal vi lige have taget stilling til beretningsafsnittet om beskæftigelsesforhold – altså hele afsnittet om beskæftigelsesforhold og vi er klar til at stemme og i må stemme nu.

Afstemningen er slut – nu går det al for stærkt – lad os se om det er registreret, det er det godt, så kan jeg konstatere at dette beretningsafsnit er godkendt med 290 stemmer for ingen imod og ingen der undlader.

Så går vi i gang med næste emne under beretningen arbejdsmiljø og jeg giver ordet til Per Sand.

Per Sand - 0 45 49

Ja, tak for det, jeg vil sige, at jeg vil godt lige gentage en lykønskning – det kan man ikke gøre for tit og det er til Lars Don – som er røget i folketinget. Han har været en af de største arbejdsmiljøforkæmpere, har været i DLFs kongres igennem rigtig mange år, nu håber vi så at alt hvad vi vedtager på dette område, det afleverer vi direkte derovre, så har vi en forventning om, at det kommer det rigtige sted hen. Nu er han har ikke, men tillykke til kammeraterne i Herning, det var flot gået af Lars.

Den I skal have i baghovedet nu er egentlig det forslag, der hedder C1 – der er så sket lidt arbejde under kongressen, for I har også fået nogle forslag omdelt, der hedder 07 og 17 og på nogle områder ligner en hel del. Det vi har gjort er, at vi har forsøgt at arbejde dem lidt sammen. Jeg er sikker på at Heidi og Henrik gerne vil op og sige noget om arbejdsmiljø og det gør de formentlig også, men vi håber på, at vi ender op i at vi kun får en enkelt kongresresolution på det her. Så er der tilknyttet en vedtagelse også – vi har samtidig haft en målsætning om, at vi gerne vil holde dem nede på en side, så det er også et lille stykke arbejde, der er gjort der, men nu må vi se.

Der er ingen tvivl om, at vilkårene for god undervisning er under et meget stærkt pres. Hvis man spørger rundt omkring ved medlemmerne, så er det meget tit og ofte, at de nævner arbejdsmiljø som langt det vigtigste område. Det har vi sådan set også kunne konstatere både i debatten i går da vi

171

talte om inklusion og da vi snakkede om arbejdstid også i dag – at vi hele tiden vender omkring arbejdsmiljøet. Det er rigtig vigtigt og det er faktisk kun når alle betingelserne for at levere god undervisning de er i orden, at man kan trives på en arbejdsplads. Vi må jo også konstatere, at der er en del medlemmer, der bukker under for store krav. Det ender ofte i nogle sygemeldinger og desværre også flere og flere mister jobbet. Vi har også nogle oplysninger fra Lærernes Pension, som viser, at de her tal omkring lærerpensionering er stærkt stigende. Der er flere og flere og stadig yngre medlemmer, der kommer over på invaliditetsydelser.

Den tendens den skal vi simpelthen have stoppet og her er alle kræfter simpelthen nødvendige. Det er ikke nok, at DLF finder det her urimeligt og gør en indsats, det kræver simpelthen også en stor indsats af såvel ledere, arbejdsgivere som folketinget. Vi har mange gange budt ind med forbedringer på det psykiske arbejdsområde, ikke bare i ord men også i nogle konkrete forslag – det vil vi sådan set forsætte med.

Vi har i snart 20 år drevet hvis man kan tillade sig at sige det en rådgivningstjeneste inde i foreningen, og så må vi jo også desværre sige, at der er flere og flere, der henvender sig. Der har været et lille fald, men samtidig er der sket det, at de sager, der kommer ind de bliver sværere og sværere at hente vores medlemmer op hvis de er kørt ud af et forkert spor eller rettere bragt i en uheldig situation.

Vi vil meget gerne understøtte den nationale indsats om at dårligt arbejdsmiljø det ikke er et individuelt problem, det er simpelthen et anliggende for hele arbejdspladsen og vi vil også meget gerne og det er det, vi prøver på, når vi snakker om, hvordan og hvorledes vi kan udvikle vores rådgivning – vi vil meget gerne ind og være mere forbyggende end helbredende arbejdende.

Der skal også være ordentlige fysiske rammer for undervisningen – det vil jeg vende tilbage til om lidt. Men det der er vigtigst, det er sådan set, at der er balance mellem de krav og de ressourcer, og de opgaver, der er. Det burde egentlig sige sig selv. Det har vi snakket om tidligere, det kom også ind i resolutionen omkring arbejdstiden, men der er urimeligt travlt i perioder og det må ikke gå hen og blive en langvarende løsning for så ender det med at blive sundhedsskadeligt og det er desværre det vi oplever, at der er en ubalance i det her forhold mellem krav, forventninger og ressourcer og belastningen bliver mere længerevarende og stressfremkaldende og resulterer også i et konstaterbart højere sygefravær.

Folkeskolen den er for alle børn og vi vil også gerne påtage os opgave med at undervise alle børn. Eleverne har meget forskellige behov, men de skal have det rigtige skoletilbud. Elever med særlige behov herunder børn med diagnoser, de befinder sig ikke altid lige så godt i en almindelig klasse med de krav, der stilles til børnenes sociale kompetencer der, så derfor kan vi ikke bare sige, at inklusion er svaret på alt.

Lærerne skal simpelthen have de nødvendige kvalifikationer for at kunne løfte opgaven og herunder også de uddannelsesmæssige forudsætninger.

Og så vender jeg lidt tilbage til det mere fysiske – i det danske velfærdssamfund med en høj viden om betydningen af gode fysiske rammer, der skulle man jo tro, at arbejdsmiljøforholdene de for længst var på plads og i orden og selv om vi her i forbindelse med valget er blevet præsenteret for nogle store tal i den ene og den anden retning, så er det i hvert fald konstaterbart at vi har et enormt

172

efterslæb på mange kommunale bygninger. Langt det største efterslæb er også konstaterbart at det findes på kloak og skoleområdet – og ingen grund til sammenligner der, men det er konstaterbart.

Bygningerne er rigtig mange steder nedslidte – nogle steder er de ligefrem misligholdt, men vi ved, at fra det offentlige sides vælger man oftest at bruge pengene, det er, på trafikanlæg, broer og veje – vi ved, at indeklima, luft, lys og støj har en direkte negativ effekt på indlæring hos eleverne og trivsel på skolen hvis ikke det er i orden og set i forhold til gevinsten er det faktisk ret billigt at bringe luftkvaliteten i top – gøre belysningen funktionel og minimere støjen. Det kan ligefrem være en god forretning. Man kan investere i noget, der varer i cirka 20 år og det er også konstaterbart at det faktisk er tjent hjem på 10 år på en lavere energiregning m.m. Måske vigtigst af alt kan man også forbedre indlæringsevnen – det var nogle ting vi var inde på, på den forrige kongres med op til 20 pct. hos eleverne, hvis man reducerer CO2 udslippet. Jeg vil sige, at der arbejdes på mange felter og jeg vil sige, det er måske ikke helt pænt, jo det er det, der er faktisk lige kommet en skrivelse, den er ikke kommet i bogform, det ligger på nettet ’fælles folkeskole med trivsel og faglighed’ hvor vi sammen med skolelærerforeningen, BUPL, Danske Skoleelever og Skole og forældre har fået skrevet det her. Også her kan i læse noget omkring vigtigheden af et godt indeklima, så et lille reklamefremstød – hvis I ikke har haft den i hænderne, så gør det ved først givne lejlighed.

Rundt omkring i landet sidder der nogle politikere og river sig i håret, det tror jeg i hvert fald, fordi de skal leve op til nogle krav om nogle yderligere besparelser. Selve driften af skolevæsenet er en ret stor post på det kommunale projekt og det er så ofte den, der kommer i fokus, når det er sådan, at der skal spares. Og egentlig tror jeg ikke at kommunerne synes at skolerne drives i en helt unødvendig overflod, men de er nu kommet i den situation, at de simpelthen skal skære igen og jeg er helt sikker på og jeg kunne nævne en hel lang liste af ting, men der er utrolig mange ting I får at føle. Timetallet bliver nedsat, der bliver ikke sat vikarer på i timerne under sygefravær, hvem kender mere til tolærerordningerne, klasserne bliver større og større – man prøver at samle utrolig mange elever og prøver at lade være med at dele som vi har kendt ført. Før var det ikke usandsynligt at 80 på en årgang kunne deles i fire – så var der 20 i hver klasse. Det gør man ikke i dag – her regner man sammen og placerer dem i 3 klasser i stedet for.

Det er ikke særlig rart. Vi ved i arbejdet med de unge mennesker, at det, der er nødvendigt for at give en god undervisning det er, at rammerne er i orden og det er et ganske urimeligt pres, der bliver lagt på vores medlemmer og deres faglighed, når man bliver presset på disse felter. Vi er ikke de eneste, der presses – kommuneingeniøren bliver også presset til at lægge for små og for smalle kloakrør ned – altså fordi det var det billigste, der var ikke råd til at lægge de store ned der, velvidende at det hele bryder sammen på et eller andet tidspunkt. Politiet er ikke stand til at rykke ud som de gerne vil – der er bemandingen så dårligt at de måske kommer en time efter gerningen har fundet sted og så er det begrænset hvad man kan nå at gøre ved det. Vi bliver angrebet på vores faglighed. Den viden vi har om begrænsningerne over for det, der må anses for at være nødvendigt, og det presser simpelthen og når det så ikke er til stede, presser det helt unødigt og det er simpelthen til ugunst for vores trivsel. Arbejdet udføres bedst under tillid og tryghed og det samme er selvfølgelig – når jeg taler om arbejde er det bredt – men det gælder selvfølgelig også på undervisningsområdet..

Vi har mange ting vi kan gå ind og nævne også omkring konkurrencer mellem lærer og skoler, jeg tror ikke det er med til at fremme kvaliteten af det der foregår, så når testresultaterne er rimelig

173

usikre så bliver et sådan et flygtigt øjebliksbillede, der kommer til at sætte gang i nogle forandringer rundt omkring og det er ikke til gavn for skolerne. Bestemt ikke.

For ikke ret lang tid siden fik vi også nogle tal omkring uligheden i Danmark – overklassen og underklassen vokser, mens middelklassen bliver mindre. Der bliver flere og flere fattige, flere børn, der vokser op i relativ fattigdom. Eleverne skal gå i skole – i folkeskolen – og de skulle helst have de samme muligheder for at gå ind i fritidsaktiviteter, komme med hjem til kammeraters fødselsdage osv.

Men en stor ulighed der skaber nogle store forskelle i familiens ressourcer og det kommer uvilkårligt også til at lægge et pres på os som lærer når vi skal prøve at få samlet op på de ting. Vi kan ikke løse de her opgaver af social karakter alene, der er vi simpelthen nødt til – og uligheden i samfundet – vi er nødt til og appellerer til, at Christiansborg-politikerne går ind og gør noget ved det her. Vi skal kort sagt have fokus på arbejdsmiljøområdet på alle fronter og det vil vi også gerne være med til at have og det skulle gerne være noget af det, der bliver udtrykt enten i den C1, der ligger lige foran der eller den reviderede, der formentlig vil komme på et lidt senere tidspunkt.

I har ikke set forslaget til den vedtagelse vi ønsker, men vi ønsker faktisk også at få lavet en vedtagelse, hvor vi sætter fokus på at foreningen stadig har arbejdsmiljø som et fokusområde. Forslaget det skal simpelthen ses i en forlængelse af den vedtagelse vi lavede i 2007 om arbejdsmiljø som et fagpolitisk indsatsområde og det skal være en opfordring at vi styrker arbejdsmiljøarbejdet såvel centralt som lokalt ude i kredsene. Vi har i marts udgivet en kredsudsendelse (2009) omkring hvad det var for nogle forventninger vi havde til hinanden –den er stadigvæk aktuel og den synes jeg i skal have fortsat fokus på.

Jeg har efterhånden deltaget i en hel del kongresser og vi har på stort set dem alle sammen været inde omkring arbejdsmiljøområder og få vedtaget nogle ting, som gerne skulle være med til at fremme medlemmernes trivsel via nogle arbejdsmiljøtiltag. Det forslag som I vil få at se på et tidspunkt, det vil også gå i den retning og fremhæve betydningen af, at det er nødvendigt at vi specielt går ind og kikker på to områder – vi må have gjort noget ved det forhold at mange medlemmer udsættes for et helt urimeligt arbejdspres og vi skal fastholde arbejdsgivernes pligt til at der ingen der bliver syge af at gå på arbejde.

Vi skal være opmærksomme på, at såfremt der kommer nogle muligheder for at investere i kommunale bygninger skal vi holde kommuner fast på, at det er skolerne, der står øverst, når pengene skal fordeles til de her opgaver.

Nu har jeg fremlagt en resolution og en vedtagelse som i desværre ikke har set endnu, men den kommer på et senere tidspunkt. Tak.

Slut 0 59 50

Dirigent: Den vedtagelse som Per Sand omtalte, det er trykt og klar til omdeling og imens får Henrik Hansen ordet.

Henrik Hansen – 1. 00. 08

174

Per, jeg vil ikke sige noget om arbejdsmiljø, men da vi så i vores arbejdsmiljøforum i sjælland sydvest så kongresresolutionen C1, den ligner jo sådan set et rundt garnnøgle, den ruller sig fuldstændig sammen om sig selv og bare stikker nogle enkelte pinde ud, så vi to pindene ud og rullede garnet op og begyndte at strikke noget nyt sammen og det var det, der blev til nr. 17.

Nu er der så i de sidste par dage foregået noget mere strikkeri med 6 pinde tror jeg nok nærmest og så kommer der et nyt forslag og når det er – når vi har læst det færdigt, så tror jeg nok, at vi trækker nr. 17, men lad os lige kikke på det først. Tak

Slut 1.00.50

Dirigent: Ja tak og jeg tror jeg skal sige til jer at forslaget til resolutionen, som Per omtalte, får i nok først i forbindelse med frokosten – enten lige før eller lige efter. Det arbejder vi lige på at afklare. Imens giver jeg ordet til Kaare Sørensen.

Kaare Sørensen – 1 01 12

Tak for det og tak Per for din fantastiske motiveringstale og så bliver mit indlæg nemlig meget kortere. Hvis du nu læser din motiveringstale en gang til Per og så når du er færdig med det, kikker på overskriften på jeres resolutionsforslag: vilkårene for god undervisning er under pres. Skal der ikke stå, at vilkårene for god undervisning er ikke-eksisterende? Det jeg tænker på og det er heller ikke et forslag for det kan man nok ikke skrive, men det er jo faktisk det, der er tilfældet, at vi er ved at være derhenne.

I 2008 var der en undersøgelse, som Middelfart stod for, hvor der stod, noget om at lærere er på medicin, i Roskilde var der også noget med, at rigtig rigtig mange lærere må konsultere en psykolog for at klare sit arbejde – noget med 240 er invalideret – og de er under 40 år, så er det da sådan, at vilkårene for god undervisning er ikke-eksisterende.

Jeg kikkede nemlig på det med, at hvad er god undervisning – jeg har det sådan, at den optimale undervisning, det er den, jeg lærte på seminariet, hvor man kunne lave de der ultimative gode undervisningsforløb, som man ikke kunne komme ud og lave i virkeligheden og så har jeg så selv noget god undervisning, hvor min definition er, at materialer og fysiske forhold osv. osv. er i orden, men det vi mest laver, er at vi må gå på kompromis hele vejen igennem for at kunne lave noget fornuftig undervisning, noget ok undervisning, det er det vi gør.

I jeres egen definition der står på side 7 i baggrundsnotatet for kongressen ’en god undervisningslektion er en lektion, hvor alle elever oplever, at de har måttet stå på tæer og blive fagligt udfordret’, det er derfor jeg spørger, hvad er årsagen til, at I har valgt den overskrift I har. Jeg spørger også, fordi vi igennem de seneste mange år har – netop som du også sagde – vedtaget nogle resolutioner, hvor der også har stået under pres, og alligevel er tilstandene blevet værre og værre.

Helt tilbage i 2001 der kom redegørelsen om lærernes psykiske arbejdsmiljø, som tog fat i nogen ting helt tilbage fra midt i halvfemserne – siden er det blevet værre og værre. Det jeg spørger er, hvad er næste level på sådan en overskrift. Hvad kommer når noget er værre end under pres?

Slut – 1 04 13

175

Dirigent: tak til Kaare – så er det Heidi Rasmussen

Heidi Rasmussen – 1 04 25

En del af vores kongresforberedelse foregik i hovedstanden øst og vest sammen og vi blev enige om, at vi ville sætte en masse arbejdsmiljø- og andre gode kredsfolk sammen og lave en forventning til, hvad er det vi gerne vil have, der er med i sådan en resolution?

Og så kikkede vi så på hovedstyrelsens da den kom – og sammenlignede. Er der noget vi mangler i forhold til, hvad vi synes er vigtigt. Det var der, så derfor har jeg lavet et nyt forslag på baggrund af den liste, vi ligesom havde sat os. Til gengæld var der en masse andre ting med i hovedstyrelsens C1 forslag – alle sammen rigtig vigtige ting for arbejdsmiljøet, men jeg synes det er rigtig vigtigt, når man laver en resolution ud ad huset, at det er meget overskueligt og fokuseret og jeg synes C1 forslaget peger i al for mange retninger.

En af de ting, vi også snakkede om var at inklusion skulle ydes ordentlig retfærdighed og derfor pilles ud og have sit eget resolutionsforslag som også lige er blevet vedtaget, nr. 23.Det synes jeg er rigtig godt, så jeg opfordrer til at vi ligesom holder inklusionen ude i hvert fald i forhold til at gå i detaljer med den i en arbejdsmiljøresolution.

Jeg har set Per Sands forslag til deres arbejdsmiljøresolution og jeg er rigtig ked af, at den ikke allerede er delt ud for det var i går eftermiddags. Jeg har selv fremlagt nr. 07. Jeg tror nok det fælles bidrag bliver bedre, men ellers vil jeg i forhold til det, der ligger nu, C1 og 07 anbefale 07 og så kunne jeg godt tænke mig afsnittene, som jeg egentlig har afleveret, kom tilbage. Det er det der med skabeloner og elektronik – der sker nogle gange noget i faserne – i bearbejdningen.

Slut 1 06 13

Dirigent: Tak – så er det Anders Liltorp

Anders Liltorp – 1 06 27

Tak, jeg har taget min billige udgave af en støttepædagog med – den er elektronisk. I skal da selvfølgelig have en tilbagemelding på, hvad skete der så med de strømper fordi lige nu har vi jo et meget aktuelt arbejdsmiljøproblem i Randers og i Ballerup og her på kongressen har vi rent faktisk fået samlet 1989,50 kr sammen. Det er ret godt gået, synes jeg.

Så Anders nu må du godt få dine strømper tilbage igen - de ligger lige heroppe til dig. Jeg vil lige læse op, hvordan for vi skal nok være opmærksomme på at giro 413 måske ikke er interesseret i resolutioner fra kongressen. Så jeg har prøvet at formulere det i et ønske, som nok bliver spiseligt og lyder sådan ’lærere og børnehaveklasseledere og ledere fra hele landet forsamlet i festligt lag, samlede ind til giro 413 i formandens stribede strømper. Vi sender vores bedste og varmeste hilsner til kollegerne i Rander og Ballerup med ordene ’bare tag det roligt og giv jer god tid’.

Se men udover det for en ting de ikke kan gøre ude i kommunerne – de kan ikke tage grinet fra os – men det her er hamrende alvorligt og det er så tåbeligt, at man tror man kan få et bedre skolevæsen ved først at tæppebombe det.

176

Resultatet er, at der står tomme lærere tilbage og dermed tomme elever tilbage – fuldstændig drænet for energi så at tage den her op under arbejdsmiljø giver ganske god mening. Jeg synes vi mangler noget stadigvæk – vi mangler som vi gjorde sidste år til Vordingborg at rejse os op og så give de kolleger i Ballerup og Randers, der lige nu kæmper vores fælles kamp et kæmpe bifald.

Slut 1 09 17

Dirigent: klokken er tæt på 12 og frokost, men der har været lidt forvirring om forslag til vedtagelser og resolutioner. Per Sand omtalte både et forslag til kongresvedtagelse – det er den i har fået omdelt som nr. 25 og derudover omtalte per også et forslag til samlet resolution, der ligesom skulle samle de forslag, der var. Hovedstyrelsens og de stillede forslag. Dette samlede forslag er ikke omdelt – og det bliver omdelt i forbindelse med frokostpause, forhåbentlig så det ligger der, når I kommer tilbage eller vil det være til omdeling umiddelbart efter – så blot for at forsøge at skabe lidt klarhed over papirerne.

Jeg håber vi kan starte med at gøre arbejdsmiljø færdig når vi mødes igen kl. 14 efter frokost eller så går vi videre med kommunikation og analyse, men det skal I nok blive orienteret om.

Med disse få ord vil jeg ønske jer god frokost. Vi ses kl. 14. 00

Dirigent – 0.05.05

Jeg skal bede jer om at indtage jeres pladser og så fortsætter vi kongressen.

Vi er fortsat ved punkt 3 – formandens beretning – afsnittet om arbejdsmiljø og I har inden pausen fået omdelt forslag 25, som er forslag til kongresvedtagelse og I har også her i pause fået omdelt det resolutionsforslag om Per Sand fremsatte inden frokosten – det der hedder 26. Og den første, der har bedt om ordet her efter pausen er Anette Sjøberg fra Ballerup.

Anette Sjøberg – 0 06 00

Jeg vil ikke sige et ord om arbejdsmiljøet i Ballerup, det er der vist ikke nogen grund til, alle har forstået budskabet. Det jeg gerne vil her er at tale om arbejdsmiljø på et andet niveau, nemlig det niveau hvor vi befinder os lige her til kongres.

Jeg er meget enig med Per Sand og hans fremlæggelse af arbejdsmiljøområdet. Alt både fordi vi har undersøgelser der viser, at medlemmerne går rigtig meget op i det her og de mener, at arbejdsmiljøet er en væsentlig udfordring. Man kunne sige endnu en udfordring i rækken af dem – der er jo masser at tage fat på.

Jeg synes også at i de år, hvor jeg har været med til kongres at vi har lavet resolutioner om arbejdsmiljøet – jeg tror faktisk vi har lavet en hvert år jeg har været med. Vi har gode intentioner, vi kan se udfordringen – både DLF og ude i kredsen, men hvad gør vi ved det og hvordan gør vi noget ved det. Jeg savner lidt, at vi finder frem til en strategi eller nogle mål for, hvor er det, vi skal gøre en indsats, hvad er det vi vil have, der skal ske og hvem skal være med til at lave det arbejde.

177

Inde i DLF inde på Vandkunsten der sidder en masse meget dygtige og kompetente mennesker, der ved en masse om arbejdsmiljø som vi trækker på i lokalkredsene, hver gang vi har brug for hjælp. Det var måske et rigtig godt sted at starte med at finde ud af sammen med dem, hvad er det vi vil og hvordan gør vi det for så tror jeg det hele bliver lidt mere konkret – for arbejdsmiljøområdet alene er et kæmpestort område.

Så det var bare det jeg gerne lige vil komme ind på – og så vil jeg ikke komme ind på, hvornår vi er tilfredse med arbejdsmiljøområdet og indsatsen, for hvornår er vi det? Det bliver vi nok aldrig.

En sidste ting, jeg lige skal sige er en stor tak fra Ballerup – vi vil medbringe jeres støtte, jeres opbakning, jeres tilkendegivelser vil vi bringe videre til Ballerup-lærerne. Vi ville ønske de kunne have været her selv alle sammen, men det kan de desværre ikke, men vi vil viderebringe den. Også vil vi sige til dem, at de fra nu skal til at lytte til giro 413.

Tak

Slut 0 08 36

Dirigent: Jeg har ikke flere indtegnede talere – jeg skal lige oplyse, at jeg har aftalt med Henrik Hansen fra kreds 68, at forslag 17 er trukket til fordel for forslag 26. Og jeg skal høre om der er flere, der ønsker ordet for eller vil vi gå til afstemning.

Værsgod til Heidi.

Heidi Rasmussen - 0 09 41?

Ja, jeg har jo sådan set ikke trukket mit forslag, det troede jeg var en del af formaliteterne og det har jeg ikke, fordi jeg stadigvæk synes at 26 peger i rigtig mange retninger. Så hvad gør man så, så vil jeg synes at 26 skulle have nogle omformuleringer, jeg synes ikke det hænger sammen som dansklærer og jeg synes stadigvæk der mangler broer mellem afsnittene osv. Så jeg synes stadigvæk at hvis det er de to forslag, der mulige, så synes jeg dog at nr. 7 (??) hænger sammen sprogligt.

Slut 0 10 26

Dirigent: Så har Bine Herold bedt om ordet

Bine Herold - 0 10. 27

Det har jeg fordi jeg faktisk har lavet en helt ny ændring til C1 og det har jeg på baggrund af flere forskellige ting. Den ene er, at jeg synes, at vi tidligere har talt om, at nogle af de vigtige budskaber, de skal op i starten og jeg synes, at det at lægerne tager ansvar og har ambitioner skal markeres tydeligt. Så det skal op og stå for oven.

Og så generer det mig lidt, at vi stadigvæk blander inklusion ind i den her snak om arbejdsmiljø. Der er nogle ændringer på nogle af afsnittene og i virkeligheden har jeg bare mere eller mindre copy/pastet fra baggrundspapiret, fordi jeg synes, der står rigtig mange gode ting der.

178

Jeg synes det er vigtigt, at vi i en snak om vilkårene for god undervisning tænker på ’men hvad er det for nogle arbejdsmiljømæssige ting i forhold til psykisk og fysisk arbejdsmiljø i forhold til stadigvæk at der er for mange lærer der bliver førtidspensioneret’. Der er for dårligt indeklima og der er en masse krav vi ikke kan løse, hvis ikke rammerne er i orden. Jeg synes at snakken om inklusion hører til et andet sted og derfor har jeg lavet et forslag til en ændring.

Slut 0 11 54

Dirigent: Bines forslag vil blive trykt og omdelt lige så snart det er klart.

Per Sand har ordet

Per Sand – 0 12 50

Ja, det er da ikke den nemmeste opgave, men sådan er det engang imellem. Når vi lavede eller forsøgte at skrive dette sammen, så var det fordi der lå en række forslag, hvor vi syntes, at vi gerne ville tilgodese de mennesker, som var kommet med nogle input også omkring det.

Og jeg ved godt – og det ved I jo også, at vi behandlet inklusion et andet sted, men vi synes sådan set, at når vi snakker med folk, der henvender sig vedrørende arbejdsmiljø i foreningen, jamen så bliver der i tilknytning til arbejdsmiljø snakket meget ofte om inklusion, så derfor synes vi sådan set, at det er et ikke helt uvæsentligt afsnit at have med.

Det var ikke helt nok – det var lidt bedre. Det er sådan, at man står heroppe og vurderer, hvordan skal man nu også lige trække det næste kort. Jeg synes nu stadigvæk, at det vi har fået strikket sammen i hovedstyrelsen, det dækker rimelig godt de forskellige ting og de indlæg, der har været. Det er selvfølgelig rigtigt, Heidi er inde på – vi spreder lidt, vi kommer med mange budskaber, jamen der er også mange budskaber omkring arbejdsmiljø, så jeg synes egentlig ikke, at det gør noget. Det der er lidt mere væsentligt for mig, det r sådan set det, Jeanette er inde på, hvordan kommer vi nu videre med det her. Vi kan vedtage en resolution efter den anden og så sige, jamen kommer vi ikke videre, kan vi ikke lave noget.

Jeg vil gerne give den garanti til dig Jeanette, at vi tager fat – eller det har vi sådan set hele tiden gjort, men vi i organisation og arbejdsmiljøudvalg går ind og kikker på de her ting og får sat måske en linje mere på. Hvad er det så vi vil og vi gør? Vi har nogle ting og det er ikke alt, der bliver meldt lige klart ud. Fordi vi har i næste måned en række anbefalinger som vi kommer med til den nye hovedstyrelse og deri ligger der også nogen ting. Det er sådan set ikke officielle papirer endnu, men der er ting her, som der helt klart skal arbejdes med, og det vil jeg gerne give dig min garanti for, at det vil der også blive. Men tak for dit indlæg i øvrigt.

Min opfordring går stadig på, at jeg synes vi har forslag 25 og 26, som I skal bruge trykknap 1 til og så synes jeg, de to andre de skal trække deres og alternativet er, at vi stemmer dem ned med tryk på knap 2.

Slut 0 15 42

179

Dirigent (k): jeg har ikke flere indtegnede talere, men for en ordens skyld vil jeg gerne høre om der er flere, der ønsker ordet? Jeg synes i selvfølgelig skal have lejlighed til at se det forslag, som Bine Herold fra Århus, fremsatte inden i tager stilling til det.

Derfor er mit forslag, at I går videre i teksten og vender tilbage til dette, når forslaget er klart til omdeling.

Så går vi videre til afsnittet om kommunikation og analyse – og jeg har ingen indtegnede talere til det. Er der nogen, der ønsker ordet. Ellers vil vi gå til afstemning om den del af beretningen, der handler om kommunikation og analyse.

Det gør vi – vi går til afstemning og der må stemmes nu.

Afstemningen er slut – afsnittet er vedtaget med 280 for, ingen imod og en der har valgt hverken/eller.

Så går vi videre med afsnittet om kursus og kompetenceudvikling.

Heller ikke til dette punkt har jeg nogen indtegnede talere.

Der er ingen, der sidder og brænder inde med noget? Nej?

Så gør vi klar til afstemning om beretningsdelpunktet kursus og kompetenceudviklingOg jeg vil bede jer om at stemme nu.

Afstemningen er slut – også denne del blev vedtaget med 287 for, ingen imod og en hverken/eller.

Det sidste afsnit handler om internationale forhold – her har jeg heller ingen indtegnede, men jeg skal høre om der er nogle, der ønsker ordet ellers vil vi gå til afstemning om denne del af beretningen.

Vi går til afstemning – I må gerne stemme nu. Afstemningen er slut, også dette afsnit blev vedtaget med 289 for, ingen imod og 2 hverken/eller.

Se nu skulle vi jo egentlig stemme om hele beretningen, men vi har jo hængepartiet om hele arbejdsmiljøet, som vi ikke er færdige med, men da vi lige er kommet fra frokost og i formentlig alle sammen gerne vil hjem til weekenden er mit forslag, at vi går videre til næste dagsordenspunkt der hedder principprogrammet. Er der indvendinger mod dette, nej, så gør vi det.

Vi går videre til dagsordenens punkt 6 og jeg giver ordet til Stig Andersen.

Stig Andersen – 0 19 40

Ja tak, jeg vil på hovedstyrelsens vegne fremlægge forslag til principprogram. I forhold til det program, vi vedtog i 2009, er der i det I har fået udsendt enkelte sproglige og faktuelle ændringer, som jeg ikke agter at kommenterer. Herudover er der nogle mindre justeringer på side 4-5 under overskriftens ’fællesskabets skole’, drejer det sig om sidste afsnit. Der er tale om en præcisering af behovet for samarbejde mellem klasselæreren og ungdommens uddannelsesvejledning.

180

Og så er der side 11 ’ god undervisning gennem gode arbejdsvilkår’ foreslås det at i 3 afsnit ændres en enkelt linje fra ’arbejdsmiljø skal forblive et lovreguleret område’ til ’arbejdsmiljø skal i videst muligt omfang fortsat være et lovreguleret område’. Ændringen skal udelukkende ses som en tilpasning til virkeligheden, det er ikke udtryk for, at der er sket en holdningsændring, men det faktum at vi har aftaler, hvor arbejdsmiljøloven fraviges.

I fjerde afsnit er der sket en opstramning, så vi forpligtes til i endnu højere grad at inddrage forhold om arbejdsmiljø og sundhed i foreningens arbejde, og endelig en mere principiel ændring på side 2, næstsidste afsnit ’engagement gennem dialog og involvering’.

Afsnittet er nyt og handler om dels at styrke rekruttering af både mænd og kvinder til lærerfaget, dels at sikre, at aktiv medvirken i fagforeningsarbejde skal være målrettet både mænd og kvinder, mhp at begge køn er ligeligt repræsenteret i foreningens besluttende organer.

Ændringen foreslås på baggrund af arbejde i hovedstyrelsens ad hoc gruppe om ligestilling. Det har endnu engang påvist, at der er meget markante forskelle i den forholdsmæssige repræsentation af mænd og kvinder. Når forslaget forhåbentlig vedtages her på kongressen er det forhåbentlig noget, der forpligter til en konkret indsats både lokalt og centralt. Derfor er der også som et resultat af det gennemførte arbejde en anbefaling til den nye hovedstyrelse om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal have det politiske ansvar for, at foreningen har det nødvendige overblik over alle relevante aspekter over ligestilling og ligeværd.

Som bekendt har hovedstyrelsen opfordret til, at eventuelle ændringsforslag til principprogrammet bliver udsendt inden kongressen. Vi har modtaget et enkelt forslag, som også er udsendt itl jer, men det vil jeg vente med at kommentere til det er fremlagt her fra talerstolen og lad mig så afslutningsvist konstatere, at vi har meget holdbart principprogram. Det har været gældende siden 2003 og været til behandling på kongressen hvert andet år, hvor der er foretaget forskellige justeringer. Det gør vi så også i år, men som det fremgår af det udsendte materiale, anbefales den nye hovedstyrelse at foretage en mere gennemgribende ændring med henblik på behandling på kongressen om to år.

Og lad mig for egen regning tilføje, at jeg synes det er en rigtig god ide, at det er den nye hovedstyrelse, der skal i gang med dette.

Så god fornøjelse med arbejdet både i hovedstyrelsen og når I skal have fat i det her på en fremtidig kongres.Slut 0 23 24

Dirigent: Tak til Stig – så er det Bent Øxenberg Hansen, Haderslev

Bent Øxenberg Hansen – 0 23 34

I mit ændringsforslag i F2 er der to ændringer: den første ændring er fjernelse af ordet 5-årig – som jeg skriver i min argumentation, er jeg ikke uenig i, at læreruddannelsen på sigt skal være 5-årig, men pt. er indholdet af den 4-årige uddannelse ikke større, end at den kan klares på 3 år.

181

Jeg er som næstformand i UC Syddanmarks bestyrelse med til rektor- og formandsmøde lige før sommerferien. Det er beskæmmende at høre det timetal der tilbydes på læreruddannelsen rundt omkring. Hvis undervisningstimetallet havde været sådan for cirka 30 år siden, skulle jeg nok have været 7 år om uddannelsen i stedet for de 4, jeg var.

Derfor vil jeg opfordrer DLF til at arbejde hårdt på, at indholdet af den uddannelse, der tilbydes nu skal op på det niveau, der svarer til en 4.-årige uddannelse. Når det så er sket, så er jeg enig i, at der skal arbejdes videre på at få uddannelsen gjort 5-årig.

Men absolut ikke i samarbejde med universiteterne. Lad os nu ikke bliver trukket rundt i managene af PISA-undersøgelser, der fortæller at Finland får gode resultater, fordi lærerne er universitetsuddannet. Der er helt andre grunde til, at Finland scorer højt i PISA.

Jeg vil gerne trække en enkelt ting ud af det baggrundsnotat, som skoler og uddannelsespolitisk udvalg har sendt til kredsene. Citat herfra: ’vi har brug for undervisere på læreruddannelsen, der både er læreruddannet og kender praksis, men som også har en stærk teoretisk overbygning og kan forske i professionens område’. Det er jeg fuldstændig enig i, men hvordan skal vi finde dem på universiteterne? Det kan vi ikke, men vi har dem på UCerne – professionshøjskolerne – og den forskning, der foregår på UC’erne er meget mere professionsorienteret end den nogensinde ville blive på universiteterne.

EVA lavede lige før sommerferien på opfordring fra skolerådet, en undersøgelse hvor 697 lærere med op til 4 års erfaring deltog. Resultaterne af den undersøgelse er ganske signifikante. Citat fra Mette Signe Jensen, der har været med til at lave undersøgelsen: ’Samlet set er det ikke så meget de faglige udfordringer, der fylder. Meldingen fra skolelederne er, at lærerne er godt klædt på i deres linjefag. Det der er svært er relationen til eleverne, konflikthåndtering, og at få undervisningen til at fungere’ – citat slut.

Relationen til eleverne, konflikt håndtering og differentieret undervisning – i må have mig undskyldt, men det kan de ikke lære på universitet af akademikere. Det kræver kendskab til praksis. Rektor på Metropol, Stefan Herman, supplerer: ’jeg håber vi kan få en justering i læreruddannelsen, så vi kan arbejde meget mere med konflikthåndtering og klasseledelse og gribe det mere praksis an end i dag’. I Politiken af 7.6. er der en flersidet artikel om undersøgelsen, der er mange flere argumenter for mit synspunkt.

Jeg kan ikke forstå, kære hovedstyrelse, kære skoler og uddannelsespolitisk udvalg, at I ikke lytter til dem, der står midt i det her, i stedet for blindt at gå efter den strategi der hedder ’hvis vi får tilknytning til universiteterne, så giver det på sigt mere i lønningsposen’.Glem det og arbejd i stedet på at give uddannelsen det løft, som skaber lærer, der kan magte den komplekse opgave, som lærerjobbet er, så højner vi status og så kan vi kræve mere i lønningsposen. Og så var jeg rigtig glad ved at politikerne i onsdags bakkede op om mit synspunkt på det her undtagen Rasmus Jarlov og han blev i øvrigt ikke valgt.

Slut 0 27 17

Dirigent (k): Så er det Kasper Kjær

182

Kasper Kjær – 0 27 26

Jeg vil ikke kommentere på den 5-årige – det har Tobias til opgave at gøre om lidt, men det jeg vil tage hul på er ernærings- og sundhedsstuderende, for der er nemlig skrevet et stykke ud af afsnittet om ernæring og sundhed, om at de studerende skal samles i en studenterorganisation.

Vi ha været til flere oplæg om året - vi har fået en medlemsstigning på over 2000 % så nu har vi 23 medlemmer. Den eneste fraktion i DLF, der har en chance for samme stigning er pensionisterne – så kan i tænke over den. Men vi jubler ikke i LL fordi vi har stået og efterspurgt på talerstolen en samlet indsats og vort indtryk er, at der ikke rigtigt er sat midler af til det område, og det er også ret begrænset, hvad der er sket af nye ting. Vi har masser af arbejde med at få lærerstuderende til at melde sig ind og vi kommer nok aldrig til at have nok fokus på ernæring og sundhed.

Men ernærings- og sundhedsområdet er stadig indskrevet i LLs vedtægter og der er stadig en arbejdsopgave for os og så kan man undre sig over, at det bliver skrevet ud af principprogrammet.

Jeg vil gerne opfordre til, at der bliver lavet noget for de ernærings- og sundhedsstuderende, således at det giver mening for dem at være medlem af DLF. Jeg synes antallet af medlemmer – det siger vist sig selv, at det vist ikke helt er tilfældet lige nu i hvert fald ikke for de fleste af dem.

LL har stået de sidste to år på denne talerstol og efterlyst en strategi på området – en strategi med konkrete tiltag, der kunne gøre det attraktivt og vi har lidt svært ved at se, om den strategi er til stede eller hvad er baggrunden for det.

Vores holdning er, at de ernærings- og sundhedsstuderende har ret til at blive organiseret og det står også i vores vedtægter, men det kommer til at kræve en målrettet indsats.

0 29 32

Dirigent: Så er det Tobias Holst

Tobias Holst – 0 29 37

I må undskylde, at vi kommer rendende hele tiden her – men nu er der jo netop fremsat et forslag om ændringer i principprogrammet i f t læreruddannelsen og jeg synes, det var nærliggende, at jeg skulle sige et eller andet.

Vi synes det er rigtig dejligt, at Bent sætter fokus på indholdet af læreruddannelsen frem for rammerne omkring. Det er det, vi har forsøgt at gøre lige siden vi havde en lille uoverensstemmelse for nogle år siden. Vi synes det er rigtig vigtigt, at man taler om, hvad det er, man skal lærer på en læreruddannelse og vi synes det er rigtig dejligt, at der bliver taget fat i den ende af det. For vi ser det nemlig som yderst nødvendigt, at vi alle sammen står sammen for at kvalificere læreruddannelsen. Og så arbejder for den læreruddannelse, der er.

Vi er også helt enige i, at læreruddannelsen bør være forskningsbaseret, vi finder det eget vigtigt, at den viden, de studerende tilegner sig i løbet af deres uddannelse har sin basis i forskning og at der foretages forskning som udgangspunkt i læreruddannelsen på professionsskolerne, for vi mener, at

183

hvis man skal forstå den teori man møder på læreruddannelsen, tage kritisk stilling til den, inddrage den i sin profession, så bliver man også en dygtigere lærer, så det er ikke slutningen, vi er uenige i.

Vi kunne godt tænke os, at der måske ikke nødvendigvis blev ændret på noget nu i f t foreningens politik – vi ved ikke om det er den rigtige eller den forkerte vej, for som sagt så går vi ikke så meget op i rammerne eller i længden. Men vi kunne rigtig godt tænke os, at vi i fællesskab drøftede hvad der rent faktisk skal være i den læreruddannelse og finder ud af, hvor lang tid tager det egentlig at lave den læreruddannelse, der kvalificerer os til at gøre, det vi skal og så bagefter snakkede om hvor lang den skal være og hvor den skal være.

Slut 0 31 24

Dirigent: Tak til Tobias, så er det Vibeke Lynge

Vibeke Lynge – 0 31 32

Ja, jeg har jo været med til at lave det her principprogram – man har været med til at lave mange ting, når man har været kongresdelegeret i 26 år, men det er faktisk sådan, at jeg i mange år har sagt fil folk, når de var i tvivl om, hvad DLF mente, sagde ’jamen det kan i læse i principprogrammet – det er et vanvittig godt stykke papir’ – jeg vil også godt sige, at jeg bakker rigtig meget op om, at det skal have en gennemgribende gennemskrivning nu, fordi jeg synes faktisk der er nogle ting, man ikke kan læse i det mere.

Sidst år, da vi skulle snakke noget om arbejdstid tænkte jeg at nu går jeg ind i principprogrammet og finder stedet, hvor det står, at vi vil have en central arbejdstidsaftale. For det kan jeg da huske, da jeg sad i hovedstyrelsen, at det havde vi vedtaget mange gange, at det var det endegyldige mål. Det står ikke i principprogrammet vil jeg godt sige. Jeg blev sådan lidt… det kunne jeg da huske – men det var der ikke, så jeg synes, når nu vi skal gennemskrive principprogrammet – jeg synes ikke et nyt forslag om, at der skal stå en central arbejdstidsaftale, men at man et eller andet sted lidt mere tydeligt mellem linjerne kan læse, at vores langsigtede mål, når det en gang bliver betimeligt osv. er en central arbejdstidsaftale. En anden ting jeg også synes skal fremgå der af, og det var noget, der kom lidt bag på mig - her til morgen og lige læst folkeskolens netavis, det var, at skoleleder foreningen faktisk ønsker sig, at vi skal skilles, hvis bare de rette forhold er til stede, nemlig at de kan blive ligeværdige selvstændige medlemmer af FTF og LC.

Det kom lidt bag på mig efter vores samtale om skoleledernes placering i går – det kunne jeg da godt tænke mig at have vide noget om, den gang deres forslag om at vores veje skal skilles … så synes sådan set, at når man har den slags holdninger, synes jeg det skal fremgå af vores principprogram, hvis vi har en særskilt lille gruppe, der synes det skal være en del af. Så må vi jo arbejde for det. Jeg vil ikke holde dem i foreningen, hvis ikke de vil være der. Så jeg synes, når nu I begynder at læse det her, så synes jeg I lige skal finde ud af, hvad det er de forskellige grupper vil.

Slut 0 33 54

Dirigent: Tak vil Vibeke – så er det Mette Heegaard

Mette Heegaard – 0 33 58

184

DLF har mange gode tanker om arbejdsmiljø og forslag til gode resolutioner, vi skal vedtage lidt senere, men i vores principprogram savner jeg noget. Jeg savner en tydelighed på, hvad DLF vil med vores arbejdsmiljørepræsentanter? Og jeg tænker at tiden måske er ved at være inde til, at man hæver arbejdsmiljørepræsentantens status måske op på siden med TR-repræsentanten.

Det er helt tydeligt, at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø bliver større og større og det fylder mere og mere, så min opfordring til hovedstyrelsen skal derfor lyde, at man i sit videre arbejde med principprogrammet forholder sig til arbejdsmiljørepræsentantens funktion som bærer af vores politikker. Fordi det har en stor betydning, hvis det her skal lykkes ude på arbejdspladserne. Og min fornemmelse er, at de er overset. Så tænk på dem i jeres fremtidige arbejde.

Slut 0 35 16

Dirigent: Tak – så er det Stig

Stig Andersen – 0 35 20

Ja, tak for indlæggene og til Mette Hegaard som lige har været på talerstolen og til Vibeke Lynge, vil jeg sige, I har givet nogle input og overvejelser til et fremtidigt principprogram og det synes jeg er rigtig fint, det kommer med. I overvejelserne i hovedstyrelsen, det vil jeg godt give et tilsagn om, at vi vil kikke på, men jeg har ikke dermed meldt ud, Vibeke, at der kommer til at stå noget om central arbejdstidsaftale.

Så er der Casper, at vi har taget det, der stod omkring ernæring og sundhed og det er simpelthen fordi, at den organisering i mellemtiden formelt er kommet på plads. Men du har fuldstændig ret i, at vi har et reelt problem på dette område og det er vi selvfølgelig helt indstillet på, også i samarbejde med jer, at få kikket på i den kommende periode.

Så siger Tobias, at det vigtigste at fokusere på i f t læreruddannelsen, det r indholdet. Det er vi i Hs 100% enig med dig i, det har sådan set hele tiden været vores tilgang i alt, hvad vi har lavet omkring læreruddannelsen, og jeg er rigtig glad for, at du siger, at der ikke er grund til at ændre nu, men at vi må gennemføre et stykke arbejde hvor vi kikker yderligere på indholdet og vi kikker på rammerne, fordi det er sådan set det, der er altafgørende for, om vi har den læreruddannelse vi skal have.

Så i forhold til Bent – nu er det ikke første gang vi diskuterer dette emne fra talerstolen omkring princip programmet, men jeg kan sige, at jeg er fuldkommen enig med dig i, at v har en klar opgave i at sikre den nuværende udannelse på et ordentligt niveau.

Jeg er også enig i det du siger, at det ikke er primært det faglige, men konflikthåndtering, klasserumsledelse og undervisningsdifferentiering, der er det helt centrale i forhold til læreruddannelsen. Men jeg kan så ikke drage den slutning, som du drager og der er nogle ting, jeg simpelthen er uenig med dig i – jeg vil ikke engang sige jeg er uenig – jeg mener simpelthen ikke det er korrekt. Du siger at strategien hen mod en 5 årig uddannelse det handler om lønforhøjelser – det vil jeg godt sige, at det gør det ikke. Det har hele tiden været vores afsæt, at vi ville skabe en bedre læreruddannelse og det er jo også derfor vi har gennemført et stort stykke arbejde omkring hvad der indholdsmæssigt kunne ligge i en 5 årig læreruddannelse.

185

At der så godt må være nogle sidegevinster i forhold til lønforhøjelser, det er da selvfølgelig rigtigt, men jeg vil godt understrege, at det har ikke på noget tidspunkt været vores hovedsigt.

Så lægger du ligesom i principprogrammets formulering, at der deri ligger, at det skal være på universitetet. Det er ikke korrekt, det har vi ikke bundet os op på og uden at det skal blive en for lang historisk redegørelse – som sagt havde vi denne diskussion i 2007 med Bent og da blev kompromiset, at der kom til at stå en 5-årige professionsrettet uddannelse på universitetsniveau. Bemærk der står ikke niveauet, der står universitetsniveau. Så ændrede vi det i 2009 til en forskningsbaseret 5-årig professionsuddannelse, som ikke gav anledning til diskussion og her står i hvert fald ikke noget om universiteter. Og jeg vil godt sige, at det er ganske afgørende for os, der har arbejdet med det her også i forhold til det politiske system, at vi ikke pludselig ændrer politik på dette her område. Vi vil simpelthen være utroværdige, hvis vi går fra at der står, at det skal være en 5-årig læreruddannelse.

Jeg er så helt enig med Bent i, at det er et langsigtet mål. Det er netop derfor, det står i principprogrammet – det er vores langsigtede mål, der står her.

Og så spørgsmålet om at knytte det til professionshøjskolerne så det er baseret på den forskning, der foregår der? Nu vil jeg nødigt sige noget ufordelagtigt om professionshøjskolerne – men sådan som verden ser ud lige i øjeblikket vil det være lidt meningsløst at tale om, at det så vil være en forskningsbaseret uddannelse.

Og jeg vil også sige, at det vi oplever omkring måden professionshøjskolerne er bygget op på, hvor vi ser, at 1/3 del af stillingerne er administrative er der også en hel del at kikke på der.

Så jeg synes også det vil være uhensigtsmæssigt at vi fuldkommen firkantet binder os på, at det skal være professionshøjskolerne. Nu har jeg altså været i Finland og høre om læreruddannelse og det er jo en uddannelse, der er direkte målrettet lærerprofessionen. Det handler ikke om, at det er nogle undskyld udtrykket tilfældige universitetslærere i nogle forskellige fag, der kommer ind og underviser lærerne, det har aldrig ligget i vores tankegang. Men jeg er helt enig med Bents markering af, hvad der er de afgørende elementer i læreruddannelsen – de skal også være indeholdt i en 5-årig læreuddannelse. Det har vi arbejdet med – det har vi måske ikke gjort tilstrækkelig klart og der synes jeg vi skal følge opfordringen fra LL til og tage fat på den del.

Og så har jeg også og det ved jeg også hovedstyrelsen er enige i at vi skal gøre noget for den traditionelle læreruddannelse. Du har fuldkommen ret i, at der er nogle alvorlige problemer med det der sker i øjeblikket omkring uddannelse og det vil jeg gerne give dig et tilsagn om, at tage yderligere fat i samarbejde med LL.

Så med de ord har det været min hensigt at imødekomme de synspunkter, du har givet udtryk for indholdsmæssigt, men jeg vil stærkt appellerer til, at vi ikke går ind og ændre på det her punkt i principprogrammet, så jeg vil opfordre sig til at trække dit forslag.

Slut 0 41 57

Dirient (k): Anders har ordet

Anders Bondo – 0 42 00

186

Jeg har jo et par gange under denne kongres for talt om, at A08 var sådan et projekt, der kørte over 6 år – forhandlingerne var faktisk i gang over 6 år. Hvis vi skal udvikle læreruddannelsen, så skal vi have et langsigtet perspektiv. Og derfor bliver vi nødt til at have nogle mål at gå efter og derfor skal vi i vores principprogram have stående den retning, vi vil gå efter og så er jeg helt enig i, og det sagde jeg i øvrigt i min beretning, at vi skal have sat ind på at forbedre den nuværende læreruddannelse her og nu.

Gg så har Stig i øvrigt meget præcist beskrevet, hvorfor vi heller ikke synes, at man skal sige, at det lige præcis skal være på professionshøjskolerne. Vi har ingen forslag om at flytte den fra professionshøjskolerne, men vi må bare se i øjnene, at professionshøjskolerne er altså ikke er blevet den succes, som professionshøjskolerne var forventet at blive. Og derfor kan jeg da godt stærkt i tvivl om at det er den konstruktion vi har på sigt.

Når jeg går op er det også lige for at sige til dig, Vibeke, at vi er jo ude på at få input til udvikling af principprogrammet og det er en proces hele organisationen skal være med i, men grunden til at jeg kommenterer det nu, så er det fordi du siger ’vi vil gerne vide, hvad lederne mener’. Ja det vil vi bestemt også gerne, men det der skal stå i principprogrammet, det er altså ikke, hvad enkeltdele af organisationen mener, det er, hvad vi ønsker som organisation og det er det perspektiv vi skal se det i. Jeg synes bestemt ikke, at vi skal frem til et principprogram, hvor de enkelte børnehaveklasselederes og synspunkter står. Det skal være noget vi står sammen om. Og så kan vi godt have holdning til ledelse, til børnehaveklasseledere – men det er vores fælles holdning.

Slut 0 44 02

Dirigent: Tak – så er det Bent Øxenberg, der har ordet

Bent Øxenberg – 0 44 02

Jeg vil gerne medgive, at Anders i den mundtlige beretning, bestemt sagde, at vi skal have fokus på nuværende uddannelse, og det er jeg sådan set rigtig godt tilfreds med, men jeg mener stadig væk, at jeg har hørt flere gange det omkring tilknytning til universiteterne, og det er derfor jeg godt vil have præciseret UC. Nu siger Anders så også, at det er planen og så kan jeg sådan set ikke forstå, at det ikke kan stå der. Så jeg fastholder mit forslag.

Slut 0 44 40

Dirigent: Tak, jeg skal høre om der er flere der ønsker ordet – jeg har ikke flere indtegnede talere – Stig ønsker ordet

Stig Andersen – 0 44 50

Jamen, jeg synes, at jeg klart her fra talerstolen har sagt, hvad der ligger i det her og at vi finder det uhensigtsmæssigt og binde os ligefrem på at det absolut i en eller anden fremtidig konstruktion skal ligge på professionshøjskoler og centre, hvor den konstruktion, der fungerer i øjeblikket, simpelthen ikke er tilfredsstillende. Lad os da kikke på det, når vi kommer dertil. Det er vores holdning i

187

hovedstyrelsen, og da Bent opretholder det, så må jeg opfordrer til, at man stemmer ændringsforslaget ned.

Slut 0 45 29

Dirigent (k): Der er ikke flere, der har bedt om ordet, men jeg vil for en sikkerheds skyld spørge om der er flere der ønsker ordet inden afstemningen om principprogrammet?

Det er der ikke. Så vil vi starte med at tage stilling til ændringsforslaget fra Bent Øxenberg, det, der hedder F2.

Vi er klar til afstemning lige om 0,5 sekund – der stemmes nu, værsgo.

Afstemningen er slut – 34 stemte for, 239 stemte imod og 15 undlod at stemme. Ændringsforslaget er forkastet.

Så er der selve principprogrammet, som vi nu vil stemme om. Og jeg vil bede jer om at stemme nu.

Afstemningen er slut – 279 stemte for, 4 imod og 1 stemte hverken for eller imod. Principprogrammet er godkendt.

Jeg kan høre, at der er behov for et godt grin her – men det må i lige vente med til vi skal have pause, for nu vil vi gå tilbage til beretningen, afsnittet om arbejdsmiljø.

I har ikke fået omdelt det ændringsforslag der er fra Bine Herold og det vil jeg bede om bliver omdelt nu.

0 50 22 – så har i fået omdelt Bines forslag og det betyder, at der er 3 forslag omkring arbejdsmiljø: udkast til resolution – forslag nr. 26 som er hovedstyrelsens ændringsforslag til sit eget og som er et forsøg på at samle sammen, så er der Heidis forslag nr. 7 som hun opretholdt og så er der Bines forslag nr. 27 som I netop har fået. Derudover er der et forslag til kongresvedtagelse nr. 25 – det holder vi lige ude i først omgang.

Heidi trækker sit forslag nr. 07. Nr. 07 er trukket.

Per Sand har bedt om ordet.

Per Sand – 0 51 29

Jamen det gør det lidt nemmere jo, så har vi jo sådan set kun 26 og 27 og jeg kan jo se, ved at have læst 27, at det er ikke fordi der ikke er noget i den, som jeg ikke synes er fint og ok, men jeg synes bare at vores egen er lidt bredere. Og det er bare noget mærkelig noget, at stemme noget ned, som man synes er ok.

Men det er vores opfordring at 27 bliver stemt ned og at vi stemmer 26 hjem og efterfølgende stemmer vi også 25 hjem.

Slut 0 52 31

188

Dirigent: Så har Vibeke Lynge bedt om ordet

Vibeke Lynge – 0 52 47

Ja, Per det er lige præcis det, der er problemet. Problemet er, at jeres er bredere, den er al for bred. Den tager lidt med her og lidt med der, og lidt med der, mens 27 er væsentlig bedre. Så stem dog for 27.

Slut 0 53 07

Dirigent (k): Så har Bine Herold ordet

Bine Herold – 0 53 09

Ja nu tog Vibeke næsten ordene ud af munden på mig – så vil jeg lige sige, at noget der også generer mig ved 26 det er det med undervisningsforstyrrende støj. For hvad er det? For hvis undervisningsforstyrrende støj også er når nu de begynder at renovere alle faglokalerne, så kan jeg godt leve med undervisningsforstyrrende støj.

Jeg vil også opfordre til at i stemmer på mit og jeg fastholder mit forslag.

Slut 0 53 30

Dirigenten: Henrik Hansen har ordet

Henrik Hansen – 0 53 46

Nu synes jeg faktisk der går rod i det for faktisk havde vi jo oprindeligt lavet et ændringsforslag, der hedder 17 som virkelig strammede op på C1 – den sammenskrev vi sammen med Per og andre gode kræfter til det forslag, der nu hedder 26 og en af de ting, der vigtige i 26, det er de 4 sidste linjer. Nu vil jeg gerne læse dem op.

’Lærerne tager ansvar og har ambitioner for undervisningen i folkeskolen. Vi har en klar forventning om at regering, folketing og arbejdsgiver påtager sig deres del ansvaret og giver lærerne de nødvendige muligheder for at gennemfører undervisningsopgaverne’ og det er væsentligt stærkere end at vi ’forventer at blive bakket op’ jeg synes vi skal stille nogle krav, og det synes jeg vi gør i nr. 26.

27 er en omskrivning af den gamle C1 og den har slet ikke den kvalitet som 26 har, så jeg har næsten lyst til at genfremsætte 17, men det gør jeg ikke.

Slut 0 54 58

Dirigent: Bine Herold

Bine Herold – 0 55 00

189

Jamen kære ven jeg har det jo sådan set stort set med – jeg har bare flyttet noget af det op foran og noget er nede i slutningen.

’Lærerne tager ansvar og har ambitioner for undervisningen i folkeskolen’ – det er vi enige om, kan vi så ikke bare flytte det sidste op i midten af 27 – så er 27 det bedste stadigvæk.

Jeg fastholder mit forslag.

Slut 0 55 26

Dirigent: Formanden

Anders Bondo – 0 55 31

Ja, nu har vi arbejdet med denne resolution det meste af en dag og jeg tror vi kan blive ved, jeg synes vi skal stemme om det og så er det klart, at vi står ved 26 fordi vi har prøvet at skrive tingene sammen og når Henrik kommer op og siger, at han synes det er vigtigt, at vi har de signaler, der ligger i 26 – så står vi selvfølgelig ved det.

Men lad os stemme om det – men jeg synes det vil være helt tåbeligt at vedtage to, men det må i jo finde ud af.

Slut 0 56 16

Dirigent: det kalder jeg et ansvar, men jeg vil nu sige, at 26 og 27 – 27 er fremsat som et ændringsforslag til 26 – så derfor er det et enten eller 26 eller 27.

Og derfor vil vi starte med om der er flere der ønsker ordet og vi vil sætte 27 til afstemning først, hvis det bliver vedtaget, er 26 bortfaldet. Hvis 27 ikke bliver vedtaget, stemmer vi om 26.

Er det en procedure, der er klar for alle? Det er det.

Er der flere, der ønsker ordet inden afstemningen?

I må tage stilling i helhed til forslag 26 og forslag 27.

Vi går til afstemning om de to foreliggende forslag og vi starter som nævnt med forslag 27 og jeg vil bede jer stemme nu – for 1 – imod 2 undlader 3

Afstemningen er slut - 85 stemte for forslaget, 194 imod og 12 undlod at stemme. Forslaget er forkastet.

Dermed går vi videre til forslag 26 og der må stemmes nu.

Afstemningen er slut – for dette stemte 270 imod stemte 7 og 11 undlod at stemme, forslaget er vedtaget.

190

Tilbage har vi forslag 25 – som er forslag til kongresvedtagelse – her har vi kun et enkelt forslag og vi er parate til at stemme nu

Afstemningen er slut – hvis i er i tvivl om at i ikke er registreret og så vil jeg bede jer om at tjekke om i er markeret.

Jeg vil sige det sådan, med fare for at virke en anelse manipulerende, så er det svært at se, at I er i stand til at flytte noget som helst.

Kan vi lave en deal – forslag 25 er vedtaget.

Vi har afstemningen om delafsnittet om arbejdsmiljø – så det tager vi først – det der er afstemningstema er om arbejdsmiljø og der må stemmes nu.

Afstemningen er slut – der er 289 der stemte for, ingen imod og ingen undlod at stemme. Så delafsnit af beretningen er godkendt.

Og så er vi kommet til afstemningen om den samlede beretning – vi er klar til at stemme om den samlede beretning. Vi er klare til at stemme nu

Afstemningen er slut – og som i så fint har markeret er den samlede beretning vedtaget.

Dirigent (JWN) Når et forslag er vedtaget, har vi tidligere delt ud og det vil vi så i stedet for lægge ud på hjemmesiden hurtigst muligt og en anden ting, der også blev sagt om det elektronisk var, at nå vi deler et forslag ud, så vil det cirka samtidig også fremgå af hjemmesiden, så I kan følge med i hvor vi er hende, hvis I kikker på hjemmesiden.

Vi iler videre til punkt 7 der er ændring af dele af DLFs vedtægter – det er det papir, der hedder G1, 2 og 3, som ligger i mappen og jeg starter med at give ordet til Per Sand.

Per Sand – 1 02 51

Jeg skal på hovedstyrelsens vegne fremlægge forslag om ændringer af vedtægterne, så er et af forslagene ikke på en samlet hovedstyrelses vegne, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

Det første forslag G1 omhandler de kongresdelegerede, der vælges på generalforsamlingerne og deres medlemskab af kredsstyrelser.

Som det er nu skal alle delegerede, der vælges på kredsgeneralforsamlingen til at sidde i kongressen, også sidde i kredsstyrelsen. Det tror jeg sådan set vi synes er et ganske udmærket princip, idet der på den måde sikres et tæt sammenhæng mellem det lokale kredsarbejde og kongressens arbejde. Sådan skal den overvejende hovedregel også være.

Når vi alligevel går ind og foreslå en ændring her, nemlig ’at hovedstyrelsens bemyndiges til at kunne fravige denne bestemmelse’ så har vi i de senere år oplevet en tendens til, at der lokalt besluttes nogle indskrænkelser af kredsstyrelsens størrelser - enkelte steder kommer man så i det problem, at man jo faktisk ikke har medlemmer nok i kredsstyrelsen til at kunne fylde de

191

kongresdelegerede pladser ud. Det er meget enkeltstående tilfælde og vi forudser at denne enkeltstående dispensationsmulighed udelukkende bringes i anvendelse ved de allerstørste kredse.

Der kan medlemstallet udløse så stort et antal delegerede at man lokalt vurderer, at det antal har man ikke behov for i kredsstyrelsens arbejde og måske heller ikke økonomi til at gennemføre og det er jo så der, hvor vi gerne vil gå ind og give den dispensation til de kredse.

Ved hovedstyrelsens behandling af en dispensationsansøgning, skal der selvfølgelig lægges vægt på, at der lokalt er planlagt en kommunikation med de kongresdelegerede, der i så tilfælde ikke ville komme til at sidde i kredsstyrelsen, sådan at man sikrer sig, at de er velinformerede omkring foreningens politik og kan arbejde med på det.

Samtlige kongresdelegerede skal stadig vælges på kredsens generalforsamling lige som det har været indtil videre. Men altså en dispensationsmulighed som vi ønsker indført og som sagt er det ikke noget vi regner med at vi skal til at gøre i stort hobetal, men vi har fået en henvendelse fra en enkelt kreds, som har en kredsstyrelse på 12 medlemmer – fordi de har 12 pladser i kongressen og de ønsker at sætte deres kredsstyrelse ned, men det blokere på den nuværende måde.

Det er et af de steder, hvor vi, hvis vi får dispensationsmuligheden, så vil vi sige til den kreds, som i øvrigt er Århus, at det må de godt arbejde videre med og se om de kan få igennem på deres lokale generalforsamling, hvordan og hvorledes størrelsen skal være.

Så godt så langt.

Som jeg sagde her har der været en tendens til, at kredsstyrelserne bliver gjort mindre, nu bevæger jeg mig over til G2 og der har et flertal i hovedstyrelsen – vi havde en afstemning som hed 12 for, 8 imod og 1 stemte ikke sat et forslag frem her.

Forslaget G2 indebærer en nedsættelse af antallet af hovedstyrelsesmedlemmer fra 25 til 23 – reelt set betyder det, at det valg, der snart skal være, skal man vælge 18 medlemmer fra valggruppe 1 og 2, altså lærere og børnehaveledere. De øvrige der sidder i hovedstyrelsen, det er formandskabet, lærerstuderende, pensionisten og en repræsentant for skolelederne.

Begrundelsen for dette forslag skal findes i økonomien. Vi mener, at udgifterne til hovedstyrelsen må vurderes nøje i disse tider, vi er nødt til at vurdere og prioritere udgifterne på alle områder for at kunne holde kontingentet i ro og det er jo den målsætning vi har og som vi lover jer og også kommer tilbage til når vi skal snakke kontingentfastsættelse.

En gennemførelse af dette forslag med en reduktion på 2 vil føre til en mindre udgift ved driften af hovedstyrelsen i området af 1 mio. kr. om året. Da vi i hovedstyrelsen drøftede forslaget var vi også inde på de arbejdsopgaver, som hovedstyrelsen forventes at tage sig af. Og der er faktisk vores vurdering, at en hovedstyrelse på 23 medlemmer på en betryggende måde godt kan fungere som foreningens daglige ledelse.

For mange af os er det helt afgørende, at hovedstyrelsen har en størrelse, så et politisk mindretal har en chance eller mulighed for at blive repræsenteret men det er også vores vurdering at den mulighed bestemt er til stede, selv om det antal der skal vælges kun er på 18.

192

Vi har en målsætning om at holde kontingentet i ro og forudsætter at vi generelt trimmer organisationen og derfor skal vi se på udgifterne til hovedstyrelsen og det er så det forslag, vi har her. Og det bringer vi så til behandling i kongressen.

Det sidste forslag jeg skal fremlægge det er G3 om karensperiodens længde og der foreslår vi en nedsættelse af karensperioden fra 2 år til 1 år. Det gør vi bl.a. fordi vi oplever at potentielle nye medlemmer bliver skræmt lidt af denne lange karensperiode vi har for øjeblikket. I nogle tilfælde undlader de så at indmelde sig og vi har jo snakket om, at vi skal prøve at få fokus på at få så mange medlemmer, så mange ikke medlemmer, så mange af vores ansatte lærere og børnehaveklasseledere til at melde sig ind i Danmarks Lærerforening, så vi har dem som medlemmer.

Vi har også ved de sidste OK-forhandlinger haft nogle amnestiperioder, hvor vi har ladet medlemmer få dispensation for karensbestemmelser – det er jo egentlig lidt træls at indføre denne amnestiperiode, så hvis vi ved at sætte karensperioden ned fra 2 til 1 år kunne undgå at komme i de situationer, ville vi gerne det.

Jeg kan lige sige til sammenligning, at der mange andre organisationer, der har en noget kortere karensperiode, hvis de overhovedet har en karensbestemmelse:

Socialpædagogernes Landsforbund har 6 måneder, frie grundskolers lærerforening har 3 måneder – men det er jo blot en serviceoplevelse.

Vi håber, at vi med forslaget kan mindske behovet for dispensationer og samtidig få reglerne til at fremstå lidt mindre skræmmende end de gør. Og derudover mener vi, at en karensperiode på et år vil opfylde formålet lige så godt som en toårig karensperiode. Allerbedst vil det selvfølgelig være, hvis vi kunne rekruttere medlemmerne så tidligt at vi overhovedet ikke havde brug for karensbestemmelserne, men der nok lidt ønsketænkning.

Hermed skulle jeg have fremlagt de tre forslag til kongressens behandling og så kommer vi nok tilbage til afstemningen senere.

Slut 1 10 10

Dirigent: Ja tak vi går i gang med debatten, den første er Bente Langelund

Bente Langelund – 1 10 16

Ja, der kan være mange grunde til at ændre i hovedstyrelsens størrelse – her får vi præsenteret et forslag, som udelukkende er økonomisk begrundet. Hvor stor en hovedstyrelse skal være kan være svært at sige – det kan også være svært at sige, hvor mange kongresdelegerede vi skal have til kongressen. Noget kunne tyde på, at det er for mange. Det er det i hvert fald, hvis vi skal fastholde at de kongresdelegerede skal sidde i en kredsstyrelse. Jeg vil her og nu, klokken er mange, anbefale at vi stemmer nej til hovedstyrelsens forslag til vedtægtsændring G2 altså i forhold til at reducere hovedstyrelsen med 2. Og i samme forbindelse vil jeg anbefale, at vi gør vedtægtsændringen i forhold til G1 tidsbegrænset og hvis vi nu stemmer, som jeg anbefaler, så vil jeg opfordrer hovedstyrelsen til frem til kongressen i 2013 at udarbejde t forslag til såvel hovedstyrelsens størrelse og kongressens størrelse.

193

Det vil give os tid til en debat rundt om i kredsene og det vil give tid til et ordentligt forarbejde, for jeg synes ikke det er så let endda – altså to fra eller til, hvor meget betyder det? Men det er 10% vi reducerer de valgte med i hovedstyrelsen.

Så kort sagt vil jeg anbefale, at vi stemmer nej og så vil jeg opfordre den nye hovedstyrelse til at sætte en grundig debat i gang så vi kan få fremlagt et forslag til kongressen i 2013 så er der også god tid til valg osv. til en ny hovedstyrelse, der kan træde til i 2015 og en ny kongres.

Slut 1 12 27

Dirigent: Lige for en god ordens skyld, der var en bemærkning om at gøre noget tidsbegrænset - det kan vi ikke lave, vi har et forslag til vedtægtsændring som er fremlagt til behandling. Man kan opfordrer forslagsstilleren om at trække forslaget – så bliver det på sin vis tidsbegrænset, så træder det ikke i kraft, men der er fremlagt et forslag og på nuværende tidspunkt vil vi altså stemme om det.

Søren Aakjær..

194

Søren Aakjær – 1 12 55

Ja, i Århus tænkte vi godt nok over denne G1 vedtægtsændringsforslag og Per siger godt nok, at det er et forslag for os, men det kan vi godt nok ikke granske. Vi har reduceret styrelsen fra 13 til 12, men vi har ingen planer om at reducerer yderligere i styrelsen, så vi er lidt usikre på, hvor forslaget oprindeligt kommer fra. Vi har ikke noget imod at have denne mulighed, men vi har pt. ingen planer om at reducere i styrelsen og det er lidt vigtigt for mig at sige, for hvis TRerne hører, at vi går om de planer uden at de er informeret, så vil jeg bare for god ordens skyld sige, at det har vi ingen planer om.

Slut 1 13 38

Dirigent: så er det det Kenneth Nielsen

Kenneth Nielsen – 1 13 44

Hovedstyrelsens størrelse skal være sådan, at den demokratiske debat har gode vilkår og sådan at alle medlemmer uanset hvor de er bosat i kongeriget kan være repræsenteret. Hovedstyrelsens størrelse skal også afspejle mængden af opgaver og hvor i organisationen, opgaverne løses. I den skriftlige beretning og i forslag G2 og ved Per Sand anføres også foreningens økonomi som begrundelse for at reducere antallet af landsvalgte hovedstyrelsesmedlemmer.

Demokrati koster det demokrati koster – men og med risiko for at genskabe gårsdagens hjertevarme stemning må jeg erklære mig helt enig med Søren Aakjær fra Århus i, at flere og flere opgaver synes at skulle løses decentralt. Det er min overbevisning at vi uden at komme i demokratisk underskud, kan reducere antallet af landsvalgte hovedstyrelsesmedlemmer med to personer – jeg skal derfor anbefale kongressen at stemme for hovedstyrelsens forslag G2.

Slut 1 15 03

Dirigent: Så bliver det Vivi Hansen

Vivi Hansen – 1 15 08

Ja, jeg vil snakke om hovedstyrelsens størrelse – og jeg kan sige på forhånd at det ikke er for at sikre mig selv en plads i hovedstyrelsen, jeg er faktisk på vej ud af hovedstyrelsen, men jeg beskriver nogle af de ting, jeg har mødt, mens jeg har siddet her i 16 år.

Jeg er imod denne slankning af hovedstyrelsen, jeg tilhører det store mindretal i hovedstyrelsen, der har stemt imod det her – dels ud fra den økonomiske tænkning, der er lagt ind fra dem der har stemt for og har i mine ører været den største begrundelse for at slanke hovedstyrelsen. Jeg synes mere det er en demokratisk ting, som Kenneth siger, men jeg træffer ikke den samme konklusion, som Kenneth har taget.

Der er jo noget i, at hovedstyrelsen i dag har jo forskellige, der er repræsenteret, fx har vi en fra LL, en fra pensionisterne – hvis de almindelige hovedstyrelsesmedlemmer bliver færre, så bliver magten til de enkelte større i f t de lærerstuderende og pensionister.

195

Det kan godt lyde lidt vanvittigt, men man kan jo ikke tage en halv pensionist eller en halv LL ind. Så bare at slanke de almindelige hovedstyrelsesmedlemmer synes jeg ikke er så enkelt som det bliver gjort her. Jeg synes det er vigtigt, at der er en sammenhængskraft i foreningen og det vil sige, at det arbejde, som hovedstyrelsesmedlemmerne laver ude i baglandene som I tilhører, den skal stadig være der og jeg kan sige, at der ikke er blevet færre opgaver i hovedstyrelsen i den tid, jeg har siddet der. Så jeg ved ikke hvorfor det skal slankes – det kan i mine øjne kun være fordi det bliver en mere central forening herinde i hovedstyrelsen. Jeg er imod at man slanker den og jeg synes forslaget skal stemmes ned.

Slut 1 17 15

Dirigent: Leif Sort

Leif Sort – 1 17 18

Jeg kan jo så fortsætte i Vivis spor for jeg hører også til det mindretal i hovedstyrelsen, der stemte imod spørgsmålet om at slanke.. Ikke fordi jeg har problemer omkring det økonomiske, jeg er meget enig i målsætningen om, at vi skal fastholde kontingentniveauet, jeg er meget enig om, at vi skal meget nøje overveje vores udgifter, men lidt som Kenneth siger, demokrati koster det koster.

Den gang vi fusionerede, speciallærerforeningen og DLF i 2007, da valgte vi en konstruktion med en foreningsdannelse, ikke et forbund, der var ikke indbygget mindretalsbeskyttelse, men en foreningsdannelse.

Ved at mindske antallet af hovedstyrelsesmedlemmer så bliver det vanskeligere som fx voksenspecialunderviserne der ligger på omkring 1200 spredt ud over hele landet at opnå repræsentation i hovedstyrelsen.

Afslutningsvist vil jeg sige det er ikke for egen skyld – for jeg har lige som Vivi valgt at træde ud af hovedstyrelsen ved det kommende hovedstyrelsesvalg, men jeg synes det er vigtigt at også de hovedstyrelsesområder, som ikke er folkeskolen har en mulighed for at blive repræsenteret i hovedstyrelsen. Jo færre vi er i hovedstyrelsen, jo vanskeligere bliver det at blive valgt ind. Derfor anbefaler jeg jer at stemme nej til G2.

Slut 1 18 49

Dirigent: Kasper Kjær

Kasper Kjær – 1 19 00

Jeg vil gerne tage lidt om G3 – længden af karensperioden, fordi igennem vores arbejde med at tale med de studerende, så giver det selvfølgelig anledning til nogle bekymringer, som jeg er nødt til at dele med jer.

Vi fortæller de nye studerende om karensperioden og længden af den og det jeg er nervøs for er, at hvis man skærer den ned fra 2 til et år, så kan man risikere, at de studerende vil vælge først at melde sig ind allersidst i deres studie. Og der ingen tvivl om, at vi er meget bekymret for ændringer, fordi

196

det kan have negativ indflydelse på antallet af medlemmer, derfor synes jeg I skal være opmærksomme på denne risiko.

Vi kan ikke forudse reaktionerne fra de studerende, vi oplever, at det betyder meget for dem, denne karensperiode. Men uanset holdning til karens betyder ændringen, at vi må ændre på, hvad vi siger til de studerende, og konsekvensen heraf må tiden så vise.

Slut 1 20 07

Dirigent: Så er det Monika Nielsen

Monika Nielsen – 1 20 07

Jeg har en kommentar til G3 – om karensbestemmelser – dem har jeg altid syntes var tåbelig lange. Jeg har på et tidspunkt for et par år tilbage fået læsterlige klø for at foreslå en mindre karensperiode i forbindelse med konflikter. Det var jeg glad for at kunne stemme for sidste år og nu vil jeg sige, at jeg vil også stemme for det nye forslag om nedsættelse af karensperioden. Det synes jeg er godt og jeg har lidt på fornemmelse af, at forslaget er kommet af at ’nød lærer nøgen kvinde at spinde’.

Slut 1 20 57

Dirigent: Jesper Delig

Jesper Delig – 1 21 10

Jeg forstår simpelthen ikke prioriteringen her? I 2011 er vi nået digital tidsalder og jeg tænkte egentlig at det her skulle komme under økonomien, men det gør det ikke helt, men når man nu laver en motivation, der alene betinger sig på den her økonomiske ting (G2), så er vi her i 2011 i en tidsalder, hvor man hurtigt og let og næsten co2 frit kan overføre store mængder af post pr e-mail. Når mailsystemet ikke er ramt af det Helle Sørensen tidligere var inde på eller man har sit password – det har jeg rejst tidligere i år.

Jeg kender ikke udgiften for DLF – hvad man bruger i forbindelse med porto her i forbindelse med kongressen og i øvrigt i forbindelse med den urafstemning, der var i forbindelse med overenskomstresultatet. Jeg mener bare at man i denne forening skal bruge alle sine penge på at drive politik, så det her bliver den sidste bastion, man sparer på, så egentlig en opfordring til at stemme mod G2 – stemme G2 ned. I hvert fald indtil vi har en tunet økonomi og en portobesparelse, der siger spar 2.

Slut 1 22 40

Thomas --- 1 22 51

Det er da egentlig lidt sjovt, at de forbandede regnedrenge de også er kommet ind her, hva’!

Slut 1 23 02

197

Dirigent: Så er det formanden

Anders Bondo – 1 23 02

Jeg kan fortælle dig Jeppe, at vi kikker på alt – det er ingen hemmelighed at for 9-10 år siden kørte vi med et underskud på 9-10 mio. kr. og det har vi gjort i nogle år og derfor var der ikke mange penge i kassen. Det har vi fået genoprettet økonomien, så vi har en formue, så vi er på ingen måde i nogen panisk økonomisk situation, som nogle andre fagforeninger er.

Se, hvordan der har været masseafskedigelser i LO og mange andre steder.

Men vi har så til gengæld bestemt os for, at det vil vi heller ikke komme, og derfor gælder det om at gøre tingene i ordentlig tid, så vi ikke havner i en situation igen, hvor vi begynder at udhule den formue vi har. De besparelser det vil give at nedskære hovedstyrelsen med to personer, er slet ikke nok i sig selv, det er en del af den øvelse vi laver med at trimme organisationen og som vi løbende laver.

Men det er vigtigt, når vi står i en situation, hvor netop hele organisationen skal trimmes, at vi så også er parat til at sige, at så er vi også i hovedstyrelsen parate til at pege på os selv.

Og det er rigtigt, det er økonomi – havde vi væltet rundt i penge var det forslag ikke kommet. Sådan er det, men Kenneth har også fuldstændig ret, at ressourcebehovet er jo stort mange steder i foreningen, og vi har det ønske om at beholde kontingentet på det samme kronebeløb endnu et par år. Vi har gjort det i tre år og vi håber, at kunne gøre det i to år mere. Det vil sige vi opsluger alle pris- og lønstigninger gennem effektiviseringer, rationaliseringer – det er ikke nogen nem øvelse, men vores kontingent er et af de allerhøjeste blandt fagforeninger i Danmark og det bliver vi også nødt til at være opmærksomme på.

Nu har det været tale om rekruttering og opbakning til foreningen, for første gang nogensinde i de ni år jeg har været formand måtte jeg i år svare på tre læserbreve i folkeskolen fra medlemmer, der begynder at sige, at kontingentet er for højt. Det er også et signal vi bliver nødt til at tage alvorligt. Hvis vi pludselig begynder at få et medlemsfald udover det, som antallet af stillinger, der forsvinder fra folkeskolen, kan vi meget hurtig komme ud i nogen økonomiske problemer og derfor er det ikke efter min mening i orden at skubbe dette i 4 år. Vi har drøftet det gennem et halvt år nu og jeg mener vi må være i stand til at træffe en beslutning her. Hvis vi venter fire år, ja så havde jeg nær sagt, står vi med et hul i de fire år indtil vi kan træffe beslutningen. Så jeg vil varmt anbefale, at i stemmer for forslaget.

Slut 1 26 03

Dirigent: Ane Søgaard

Ane Søegaard – 1 26 09

Nu nåede jeg lige med på et afbud – det er sjovt det her med, at jeg skal op og tale til støtte for at stemme G2 ned – det er lidt interessant for jeg er en af dem der kandiderer til hovedstyrelsen, så jeg har også en personlig interesse i det. Det er faktisk ikke det, der er min interesse her eller forslaget her, det er egentlig at jeg synes, at vi her på en kongres, der har været rigtig ordentlig og konstruktiv

198

– vi har sat hovedstyrelsen en masse opgaver i sigte, der skal løses nu. Det væsentlige er for ikke mig egentlig om man er 18, 25 eller 32 i en hovedstyrelse – det væsentligste for mig er, om det hænger sammen med opgavedelen. Jeg har et stærkt ønske om, at vi får en hovedstyrelse som i endnu højere grad kan understøtte kredsenes arbejde og jeg har også et ønske om en hovedstyrelse, som tør være meget mere konkret i de udmeldinger. Det kræver noget knofedt og noget arbejdskraft. Så jeg synes egentlig den tidligere motivation fra en kollega, der var heroppe og sige ’lad os nu give det her noget tid til at få snakket om, hvad er det faktisk for nogle opgaver, denne her hovedstyrelse skal løse og gør de det godt nok’, det synes jeg er væsentligt, så jeg vil gerne opfordre til, at man stemmer forslaget ned.

Slut 1 27 26

Dirigent: Så er det Per Sand og så vil jeg appellerer til, at vi bagefter kan stemme.

Per Sand – 1 27 31

Jeg starter ikke min valgkamp nu – men så vil jeg lige sige til Søren, at desværre så ligger jeg ikke inde med det brev, der er fra Århus lærerforening og det kan også godt være, at det ligger så lang tid tilbage, at det faktisk er skrevet på det tidspunkt, hvor I var 13 og I måske, og det ved jeg ikke, hvordan det hænger sammen, men det faktisk en henvendelse, der fik os på de tanker.

Jeg synes sådan set, at det er helt ok, at vi alligevel stemmer det igennem – det var dumt måske, at jeg nævnte Århus, for jeg kan god se de negative konsekvenser, de kan få i forhold til TR og andre i Århus-området, men jeg synes egentlig det er lidt væsentligt, at vi alligevel har den dispensationsmulighed, sådan at hvis der er nogen, der kommer på de tanker, så skal det ikke vær en barriere eller en hindring for at de kan gå ind og kikke på en anderledes sammensætning af deres kredsstyrelse. Så jeg synes stadigvæk, at vi skal stemme for det – men beklager lige, at jeg fik bragt lidt misk mask ind i det omkring Århus, det var ikke tilsigtet.

Slut 1 28 39

Dirigent: Formanden

Anders Bondo – 1 28 41

Det er lige en kommentar til dig Ane, altså hvis vi skal træffe hurtige og konkrete beslutninger, så har vi brug for et knalddygtigt sekretariat, som kan hjælpe os. Hvis vi fx tager det, vi har haft til debat omkring jobrotationsordninger osv., så er det rigtigt, at vi træffer nogle politiske beslutninger i hovedstyrelsen, men vi er dybt afhængige af, at der er et velfungerende sekretariat, der kan lægge tingene frem, der kan analysere tingene osv. Og det er her, der virkelig er brug for at vi har noget power i den her forening og pengene kan kun bruges en gang.

Jeg går ud fra – jeg har i hvert fald ikke på den runde vi havde på de kongresforberedende møder – hørt andet end at man er enig om, at vi skal prøve at holde kontingentet i ro og det kræver, at vi laver nogle prioriteringer, sådan er det nu en gang og der synes jeg altså også at hovedstyrelsen skal tage sin del.

199

Slut 1 29 42

Dirigent: Ja, så er vi klar til at stemme om vedtægtsændringerne og vi tager en ad gangen.

Det første vi skal stemme om – altså i husker, at det er en vedtægtsændring, så det er 2/3 dels flertal – det første vi skal stemme om, er den der hedder G1, som drejer sig om delegeredes medlemskab af kredsstyrelsen – altså med mulighed for fravigelse.

Er I klare til at stemme? Der må stemmes.

Afstemningen er slut – ja tak, der var 261 der stemte for, 18 stemte imod og 13 der undlod at stemme, men der er over 2/3 dels flertal – forslaget er vedtaget.

Så går vi videre til forslag nr. G2, altså forslaget om hovedstyrelsens størrelse – forslaget om reduktion.

Vi er klare til at stemme – der må stemmes.

Afstemningen er slut – og i kan se, at der er 57,88 der har stemt for – der skal være 2/3 så det er der ikke – så forslaget er ikke vedtaget.

Tak for det.

Så går vi videre til forslag nr. G3 – som handler om karensperiodens længde – nedsættelse fra 2 til 1 år. Vi er klare til at stemme.

Der må stemmes – afstemningen er slut – og der kan I se, at der er over 90% af stemmerne, der stemmer for, så forslaget er vedtaget med 279 for, 9 undlader, 1 imod og 1 hverken/eller.

Forslaget er vedtaget – Altså forslag G1 og G3 er vedtaget, G2 forkastet.

Vi går videre til dagsordenens punkt 8, som er forslag om løn og honorarer – jeg skal sige til jer, at I nok skal få en lille pause her i løbet af eftermiddagen. Vi vil gerne kunne punkt 8 igennem det er vores tidsplan lige nu – og så får i en pause, inden vi skal i gang med valgene.

Vi skal i gang med forslagene i f t punkt 8 og det er Stig Andersen.

Stig Andersen – 1 33 09

Ved kongressen i 2007 da besluttede kongressen retningslinjer for aflønning af formand, næstformand, øvrige forretningsudvalgsmedlemmer og øvrige hovedstyrelsesmedlemmer. Beslutningen blev, at formandens løn relaterer sig til lønnen ekskl. personlige tillæg, for direktøren for Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune samt at næstformandens, forretningsudvalget og den øvrige hovedstyrelses løn fastsættes som procentdele af formandens løn. Disse procentdele blev oplyst til en note i regnskabet.

Imidlertid kunne hovedstyrelsen midt i valgperioden konstatere at forvaltningschefsstillingen i København fik et meget markant lønløft – hovedstyrelsen vurderede, at det lå udover, hvad der var

200

tilsigtet med kongresbeslutningen og traf derfor beslutning om alene at regulere lønningerne med satserne fra KTO-forliget.

Jeg skal ærligt erkende, at vi dermed ikke var i fuld overensstemmelse med kongresbeslutningen, som den i 2007 konkret blev formuleret, men jeg håber kongressen vil tilgive os.

På 2007 kongressen havde vi en mere principiel debat om principperne for aflønning, resultatet blev, at en ændring af vedtægterne så kongressen her, fra 2011, ikke mere skal beslutte retningslinjer, men derimod den konkrete løn.

Som det er formuleret i vedtægternes paragraf 31, stk. 5 skal hovedstyrelsen hvert 4. år forud for en ny valgperiode forlægge forslag til kongressen til aflønning af formand, næstformand, forretningsudvalgsmedlemmer og øvrige hovedstyrelsesmedlemmer.

I forbindelse med forberedelsen af dette forslag har vi kunnet konstatere, at direktøren i København også tidligere har haft en højere lønudvikling end den, der er opnået på KTO-området og for at neutraliserer den højere lønstigning foreslår hovedstyrelsen, at den nuværende aflønning af formanden ændres til løntrin 55 plus tillæg 224 000 – det er niveau 31/3 2000, hvilket svarer til en lønreduktion på ca. 8,5 % eller ca. 103 000 kr. pr år.

Næstformand og øvrige forretningsudvalgsmedlemmer får en tilsvarende procentuel lønreduktion, da deres procentandel af formandens løn foreslås uændret.

For at fastholde en uændret løn for øvrige hovedstyrelsesmedlemmer foreslås deres procentandel reguleret til 7,25 % for hovedstyrelsesmedlemmer på anciennitetsløn og 8,0% for hovedstyrelsesmedlemmer på ny løn.

Det udsendte bilag H taler om skalatrin – i har måske bemærket, at jeg udelukkende har talt her om løntrin, det er en fejl, det der står i det udsendte – det er også en fejl i forhold til det hovedstyrelsen har besluttet. Det skal selvfølgelig være løntrin.

Jeg vil i øvrigt henvise til bilaget og overgiver hermed forslaget til kongressens behandling.

Slut 1 35 35

Dirigent: Ja, Stig har fremlagt forslaget for hovedstyrelsen – det der er i mappen under punkt H og Stig gjorde opmærksom på, at der står skalatrin – der skal stå løntrin. Så det er det vi kommer til at stemme om på et tidspunkt – så i må godt ændre i det uddelte materiale skaltrin til løntrin.

De næste to, som er hhv. Peter Bilde og Vibeke Lynge, ved vi, at de har nogle ændringsforslag og de forslag, har vi af tidsmæssige årsager fået trykt også, så jeg vil gerne bede sekretariatet om at dele ud dels forslag nr. 24 og dels forslag nr. 28 mens vi får dem forelagt, så sparer vi den tid.

Peter Bilde – værsgo.

Peter Bilde – 1 37 19

201

Hvis et honorar er defineret som en procentsats af formandens løn, så bør honoraret ændres, hvis formandens løn stiger eller falder og jeg forstår godt, at man i hovedstyrelsen ikke mener, at det honorar man får for at sidde i hovedstyrelsen skal blive mindre til næste år eller næste periode, men derfor mener jeg, at man i stedet for at have en procentsats bør skifte ud med det beløb, det er, så bliver det også mere tydeligt og mere gennemsigtigt, hvad man nu får, for at sidde her.

Pensionsprocenten mener jeg også bør følge vores andres pensionsprocent – i mit forslag har jeg kun sagt det er hovedstyrelsesmedlemmerne, der skal følges vores procent .. som der nu bliver vedtaget i overenskomsterne, da de andre går ned i løn vil jeg ikke tage den på den måde …

Men altså det er nr. 24 jeg fremlægger her.

Slut 1 38 45

Dirigent: Ja, vi vender lige tilbage til det, når det er blevet omdelt – så skal vi lige kommentere indholdet i det.

Vi går derefter videre til Vibeke Lynge, værsgo Vibeke

Vibeke Lynge – 1 38 55

Sidst vi drøftede aflønning af formand og hovedstyrelsen her i kongressen for fire år siden, da fik vi vedtaget, at kongressen ikke kun fastsatte formandens løn, men hele hovedstyrelsens løn og det er så det, vi skal til nu og det er et princip jeg bakker fuldt og helt op om. Men jeg synes, der mangler noget, for aflønningen er jo faktisk ikke helt fastsat af kongressen.

I hovedstyrelsen er der ikke ligeløn, to personer kan lægge hvert et stort stykke arbejde i en repræsentation, den ene får 62.000 for sin bestyrelsesplads i forbrugsforeningen, den anden får ingenting for at sidde i undervisningsministeriets følgegruppe for skoleudvikling. Det synes jeg faktisk ikke er rimeligt.

Når vi på kongressen fastsætter lønnen for vores politiske ledelse, så sætter vi den så højt, at den gerne skulle aflønne de forventninger, vi har til, at de gør alt, hvad der står i deres magt for at få indflydelse til gavn for alle vores medlemmer og det mener jeg faktisk bestemt, de lever op til.

Mit forslag går IKKE ud på at sætte hovedstyrelsens løn ned – men på foreningens hjemmeside kan man se en oversigt over repræsentationer – 7 tæt beskrevne sider, men man kan også se en liste over honorarer for eksterne repræsentationer. Her er der 5 steder, man kan få honorar: LC formanden får man 260.000 for, Lån og Spar får man 160.000 for formandsposten og 6.200 for bestyrelsesposter, tror jeg, forbrugsforeningen giver som sagt 62.000 – lærernes a-kasse giver 62.000 til formanden, 31.000 til næstformanden og 15.500 for bestyrelsesmedlemskabet og tjenestemændenes låneforening giver søren jenseme også penge, 54.000 for at sidde i bestyrelsen og 34.000 for at være revisor. Det er de steder, man kan få eksterne honorarer, når man sidder i hovedstyrelsen, ifølge vores hjemmeside i hvert fald.

Jeg synes, at vi her på kongressen skal fastsætte den endelige aflønning for vores politiske ledelse og den skal være så stor, så de ikke går ned i løn for min skyld. Jeg vil derfor fremsætte et ændringsforslag til det hovedstyrelsen har fremsat.

202

Mit ændringsforslag tager udgangspunkt i aflønningen af vores formand, den vi normalt plejer at fastsætte her plus LC-formandens aflønning for mig er det en naturlig del, at formanden for DLF er formand for LC.

Alle andre får stadigvæk en procentdel af formandens løn, procentdelen er sat, så det nogenlunde svarer til, hvad de får i dag og den endelige aflønning af vores ledelse er så det, vi vedtager i dag. Har man repræsentationer, der giver honorar, så skal hovedstyrelsen selv finde en model, så honoraret i praksis tilfalder foreningen. Jeg tror faktisk det allerede sker med KTO-formandens løn, så de har nok modellen, men for lige at sætte et eksempel på, så har vores generalforsamling fx besluttet, at jeg får en formandsløn på sådan cirka 12.500 kr. om måneden oveni min lærerløn, men da jeg også for 2.500 kr. af Høje Taastrup kommune for at være fællestillidsrepræsentant, jamen så får jeg kun 10.000 af kreds 16. Og sådan en ordning kan man også finde ud af at lave i Hovedstyrelsen.

Så er vores aflønning af vores ledelse gennemskuelig – man kan ikke bagefter komme med beskyldninger om, at de er pampere, der samler honorarer til højere og venstre og det synes jeg er en fordel, at vi ikke havner på forsiden af EB eller BT en dag.

Jeg vil også godt sige, som vi sagde for fire år siden, det fremsættes ikke i mistillid til vores hovedstyrelse, så det jeg også har ændret er pensionsprocenten. Jeg synes det er ulogisk, at vores hovedstyrelse får 18,2 procent i pensionsbidrag, når den hedder 17,3 for de almindelige overenskomstansatte og den hedder 19,8 for 93’erne, så derfor er der en linje, hvor det bliver sidestillet med det, der står i overenskomsterne.

Tak

Slut 1 43 28

Dirigent: Ja, Vibeke har fremlagt forslag nr. 28 og inden Stig lige får ordet, så vil jeg lige sige, at tager vi forslaget fra Peter Bilde, så skal I altså ned under de øvrige hovedstyrelsesmedlemmer, hvor det han gør, at i stedet for at lave en procentsats, så går han ind og sætter et beløb. Det er det 3 sidste afsnit og den 2 del han ændrer, det er så under pension, hvor han ikke ændrer på formand, næstformand og øvrige forretningsudvalgsmedlemmers pensionsbidrag, men igen på de øvrige hovedstyrelsesmedlemmer vælger man det, der står i læreroverenskomsten og det har vi jo lige hørt fra Vibeke.

Og forslag 28 er et bruttoprincip, hvor 24 og hovedstyrelsens forslag baserer sig på et nettoprincip.

Stig, værsgo.

Stig Andersen – 1 44 21

Jeg sagde for fire år siden, at det var en lidt speciel situation at stå her og forhandle sin egen løn med så stor en forhandlingsdelegation. Det problem har jeg jo ikke i år, men et par kommentarer til det, der er lagt frem.

203

Først til Peter Bilde: jeg forstår godt dit forslag, at du vil ind konkret i kroner og fastsætte om man så må sige de almindelige hovedstyrelsesmedlemmers løn. Vi har selvfølgelig kikket på tallene og det ændrer næsten ingenting. Man får et par hundrede kroner mere om måneden som hovedstyrelsesmedlem, og så bliver pensionen en lille smule mindre. Men det med sammenhængen med formandens løn det ændrer det altså intet ved. Det er jo sådan, at hvis det er en procentdel af formandens løn, ja så følger det formandens løn, men da formandens løn følger KTO-forliget i hvert fald indtil kongressen måtte beslutte noget andet, så ændrer det altså heller ingen ting ved fremtidig lønregulering med mindre i beslutter det her i kongressen.

Så jeg kan faktisk ikke se nogen mening med forslaget andet end sådan noget symbolsk, men vi kan i hvert fald ikke anbefale det fra hovedstyrelsens side.

Så i forhold til Vibekes – du siger, at det er vigtigt, at lønningerne er gennemskuelige og at vi ikke ender i EB. Det er jeg fuldkommen enig i, men nu kan man ikke gardere sig mod at komme i EB, det er der faktisk nogen af de organisationer, der har det system, du foreslår, der er kommet. Men det man under alle omstændigheder kan gøre, det er at sørge for, at det er gennemskueligt, hvad der er af aflønninger – også hvad der er af aflønninger for eksterne honorarer. Og det er det jo, du har jo stået her og læst op, hvad der er af honorarer. Det er fordi de ligger på vores hjemmeside og de er almindeligt tilgængelige og det tror jeg sådan set er, uanset hvilket princip man så vælger, ganske afgørende at det er klart og åbent, hvad det er vi har af aflønninger.

Så vil jeg også gøre opmærksom på, at der ligger jo i hele den måde, vi arbejder med det her på, at hovedstyrelsen skal forholde sig til, hvad man påtager sig af erhverv udenfor DFL. Og deri ligger der selvfølgelig også, at vi må foretage en vurdering om det er relevant og hensigtsmæssigt, at de pågældende sidder de steder, der nu er tale om.

Så vil jeg godt for præcisionens skyld – jeg tror det er sådan, men for en sikkerheds skyld, det fremgår ikke direkte af teksten, så opfatter jeg det sådan, Vibeke, at når du taler om hverv, så tænker du på dem man har som følge af at man sidder i hovedstyrelsen, altså ikke eksempelvis hvis man også er kredsformand eller lignende. Hvis ikke du modsiger mig, går vi ud fra, at det er sådan dit forslag skal forstås.

Så vil jeg sige omkring de eksterne honorarer, vi diskuterer her – det har vi selvfølgelig også drøftet i hovedstyrelsen. De dækker over lidt forskellige ting. Hvis vi eksempelvis tager hovedbestyrelsesmedlemmer i A-kassen, de er simpelthen opstået fordi vi på et tidspunkt fandt det uhensigtsmæssigt at arbejde med mødediæter og dækning af småudgifter til måltider og lignende og så lavede vi noget og da vi diskuterede, hvad vi skulle kalde det, kaldte vi det så e honorar. Det er ikke noget, der fylder så meget i det samlede billede, men blot for a nævne, at det er lidt forskelligt, hvd de dækker over.

Men så er der jo det, som er det helt typiske – det er jo, at de allerflest og det der fylder mest af de her honorarer, det er jo noget, man får for et konkret ansvar, man påtager sig i den egenskab man er det pågældende sted – altså eksempelvis er Anders jo formand for Lån og Spar Bank. Man skal ikke have kikket meget i aviserne gennem de sidste par år for at finde ud af, at det er faktisk et meget meget stort ansvar man har i den egenskab og det er jo altså ikke alene et moralsk og arbejdsmæssigt ansvar, men også et personligt, juridisk ansvar men har i den sammenhænge og det gælder for de større honorarer. Og der har vi i hovedstyrelsen, på nært et hovedstyrelsesmedlem, den vurdering, a det er mest rimeligt, at når man påtager sig det ansvar og der er bestemt et honorar,

204

der hvor man gør det – uden for DLF regi, ja så må det også være den, der har ansvaret, der skal have pengene.

Det kan man selvfølgelig hve en anden holdning til men det er det, vi har haft udgangspunkt i i hovedstyrelsen. Men det er jo klart, at man jo kan til enhver tid diskutere, om lønningerne skal være større eller mindre. Det har vi jo også vist fra Hovedstyrelsens side – vi undlod at lade lønningerne stige midt i perioden, fordi vi syntes simpelthen vi kom for højt op. Vi stiller her til kongressen med et forslag om at reducere lønnen for formand, næstformand og forretningsudvalgsmedlemmer, så er det jo ikke fordi vi ikke har øje for den problematik. Men tilbage står der selvfølgeligt, at dette er et valg mellem to principper og det må i så forholde jer til. Men som sagt fastholder hovedstyrelsen sit forslag og anbefaler, at i stemmer for det.

Slut 1 50 04

Dirigent: tak for det – Peter Bilde

Peter Bilde – 1 50 06

Efter jeg har set og læst Vibekes forslag, så trækker jeg mit forslag og støtter Vibekes.

Slut 1 50 23

Dirigent: Ja, Peter Bilde trak sit forslag – Vibeke Lynge

Vibeke Lynge – 1 50 28

Ja, jeg vil stadigvæk gerne slå lidt på det med, at hovedstyrelsesarbejdet for mig er ligeværdigt. Jeg ved godt, at formanden er formand for Lån & Spar og det er et særligt ansvar og da vi drøftede dette her for fire år siden, fik jeg også en mail fra formanden, jeg håber ikke, at jeg generer dig ved at citere den?

Men det var, at ’han blev ringet op i ferier og det var et stort ansvar og hvis ikke kan fik de penge, kunne det godt være, han trak sig som formand for Lån og Spar’ og jeg må indrømme, at jeg har det sådan, ja, så er det det. Min formand skal rigtig gerne lave alt muligt arbejde for vores lærere og vores medlemmer og der er masser af dem, der har bank andre steder end i Lån & Spar. Sådan er det.

Jeg vil godt sige, at mit forslag, Stig, sætter jer faktisk ikke ned i løn, fordi de penge, der kommer i kassen ved, at de penge indregnes i kassen, er jo lagt til i løn. Så I går specielt ikke meget ned i løn – det er fordelt anderledes, så dem, der sidder i undervisningsministeriet – svært ord fredag eftermiddag – får også en lidt højere aflønning, fordi jeg har delt det ud på er alle sammen. Og jeg må tilstå, at Elo har regnet på det for mig og siger, at mit forslag vil være 13.535 kr. dyrere samlet set end det i selv stiller, når nu jeg har regnet alle de her indregninger og modregninger og hvad ved jeg ind, så der er faktisk ikke nogen, der går specielt meget ned i løn – vi fordeler lønnen mere ligeligt, det er vist en del af vores principprogram.

Slut 1 52 16

205

Dirigenten: Stig Andersen

Stig Andersen – 1 52 18

Jamen, jeg må sige, at nu har jeg lige fået tallene stukket i hånden – det sidste er selvfølgelig rigtigt, men det er jo under den forudsætning, at vi, om jeg så må sige i alle de fire kommende år bliver valgt de samme steder, som vi hidtil er blevet valgt og dermed hæver de samme honorarer og det er der absolut ingen garanti for, bl.a. fordi vi ikke selv kan bestemme det. Det er sådan set nogle andre, der vælger i Lån & Spar bank og det vil så sige, at hvis vi ikke bliver valgt, så får hovedforeningen en merudgift. Det synes vi ærlig talt ikke er rimeligt.

Slut 1 52 54

Dirigent: Formanden

Anders Bondo – 1 52 59

Jeg vil også gerne denne gang rose DLF fordi vi kan tage en ordentlig god og saglig debat omkring det her, fordi det er jo to forskellige principper, vi diskuterer og man kan være tilhænger af det ene eller det andet princip.

Når jeg anbefaler, at vi har ikke bruttoløn, men vi har den ordning, vi har nu, så hænger det sammen med det, som Vibeke også er inde på – det er såmænd ikke så meget det, at jeg bruger mine weekender, men der følger et enormt ansvar med at være formand for en bankbestyrelsen. Så kan vi sige, at så kan man bare lade være med det, men det er altså bare sådan, at DLF er faktisk en af de helt store i Lån & Spar – sammen med politiforbundet er vi de to absolut største aktionærer, og derfor har vi selvfølgelige en enormt interesse i at have indflydelse på den bank og det har man altså i kraft af, at man har formandsposten. Så derfor er det ikke en ligegyldig post og jeg synes jo specielt i den periode, vi har været igennem, der har jeg med bankkriser og opkøb indimellem måttet træffe nogle ret afgørende beslutninger, som har store konsekvenser og det ansvar synes jeg ærlig talt godt, man kan honorerer og i det øjeblik man ikke har ansvaret, så synes jeg også det er helt fair, at man får et mindre beløb.

Slut 1 54 36

Dirigent: ja tak, så er vi ved at være klar til at stemme om aflønningsforslaget. Der er det oprindelige, som hovedstyrelsen har stillet, forslag H, som er et nettolønsprincip som det har været hidtil. Der er nogle ændringer i forhold til, hvordan det ser ud i dag og så er der forslag nr. 28, som er et bruttolønsprincip.

Og det vi skal stemme om først, det er så det ændringsforslag, som Vibeke Lynge har fremsat, det forslag, der hedder nr. 28 og det er klart, at hvis det forslag bliver vedtaget, så er det det, der er foreslået. Bliver det ikke vedtaget, så betragter jeg det andet ---

Lad os starte med at stemme om forslag nr. 28. Er alle klar over, hvad vi stemmer om?

Vi er klar til afstemning – der må stemmes.

206

Afstemningen er slut – der er 58% eller godt 20 pct. der stemmer for og over 75 % der stemmer imod, der er 4,53 der har undladt at stemme, så forslaget er forkastet.

Må jeg så spørge, er der nogle der ønsker særskilt afstemning om det andet forslag eller kan vi tillade os at betragte det som godkendt? Det er godkendt.

Så er klokken blevet 7 minutter i fire og vi skal i gang – det næste punkt er valgene. Jeg synes vi skal have en strække ben pause, kan I klare jer med 12 minutter så starter vi 1605.

Slut – pause til kl. 1605

Dirigent: Nu er klokken blevet mere end 1605 - --- godt, vi skal i gang med dagsordenens punkt 9 – som er valg af formand og formanden skal vælges for en periode fra slutningen af den ordinære kongres 2011 fra om et par timer og frem til afslutningen af den ordinære kongres i 2015.

Det fremgår af det udsendte materiale, at hovedstyrelsens forslag er genvalg af Anders Bondo og der er (klapsalver) – jeg skal for en god ordens skyld høre om der er andre forslag? Det står i manualen, det er der ikke – Anders er genvalgt.

Anders Bondo – 2 03 49

Tusind tak skal I have – jeg er simpelthen hammerstolt af at være formand for DLF. De 60-70.000 lærere, ledere og børnehaveklasseledere, der hver eneste dag knokler ude i den danske folkeskole – tænk at være formand for dem! Mere ærefuldt erhverv kan man simpelthen ikke have. Vi har masser af udfordringer foran os, det har vi hørt om på denne kongres. Vi har i den grad brug for at arbejde sammen og jeg kan garantere for, at jeg skal gøre alt hvad jeg overhovedet kan for at tage mit ansvar på mig.

Tusind tak for jeres opbakning.

Slut 2 04 27

Dirigent: tak for det, så går vi videre til dagsordenens punkt 10, der er valg af næstformand. Det klarer vi ikke lige så hurtigt. Det er jo sådan af det materiale I har fået udsendt, der vil I kunne se, at der er to kandidater, hhv. Dorte Lange og Lars Busck Hansen. Det fremgår også hvor mange stemmer de har fået i afstemningen i hovedstyrelsen og at hovedstyrelsens forslag så er, at man anbefaler Dorte Lange.

Se vi skal lige inden vi går i gang have snakket om den procedure, som vi vil foreslå og som jeg også har talt med de to kandidater om. I øvrigt en procedure, der også blev brugt sidste gang, der var kampvalg og det er, at vi foreslå, at de to kandidater får lejlighed til at lave en valgtale på en 7-10 minutter og derudover vil hver af kandidaterne have en anbefaler, der også vil have mulighed for at tale en 7 minutter. Altså der vil være de fire talere, så er vores forslag, at så går vi ikke i gang med en debat med kandidaterne, men så er det lige som det, der er grundlaget for vores afstemning. Og efter de fire indlæg kan vi gå direkte til en afstemning. Jeg vil høre om der er nogen, der har bemærkning til den procedure?

207

Hvis ikke det er tilfældet vil det være den procedure vi vil vælge.

Så kan jeg også sige, at når vi skal til at stemme om kandidaterne, så bliver det ved skriftlig afstemning, det står også i forretningsordenen. Det vil foregå på den måde, at I har jo jeres stemmekort, så vil I få delt en stemmeseddel ud og så skal I jo så stemme på en af kandidaterne og så samler vi stemmesedlerne ind igen og så vil vi tælle stemmerne op sammen med sekretariatet, og så vil vi af hensyn til tiden gå videre i dagsordenen mens vi tæller op så det er i og for sig det, der er planen. Så har vi gjort det, at vi har trukket lod om hvad rækkefølgen skal være og det er blevet den og det kan jeg lige så godt fortælle jer nu, hvem der kommer til at tale og i hvilken rækkefølge.

Den første der skal tale bliver Lars Busck Hansen og derefter bliver det Dorte Lange. Som den tredje taler, det er så anbefaleren for Lars Busck og det er Rikke Vagn Hansen fra Vejle Lærerkreds og den sidste der får ordet er anbefaleren for Dorte Lange, og det er Bent Eriksen fra Skanderborg og Odder Lærerkreds.

Først Lars Busck, så Dorte Lange, så Rikke Vagn Hansen og så Bent Eriksen.

Så vi er klare til at gå i gang med talerne og jeg giver ordet til Lars først:

Lars Busck Hansen – 2 07 35

Kære kongres, kære delegerede

For 12 år siden sad jeg på en af jeres pladser nede i salen, der skulle vi træffe et vigtigt valg, vi skulle vælge ny næstformand. Det er også et vigtigt valg, vi skal træffe i dag. Historien den gentager sig. Jeg blev uddannet som lærer i midten af 80’erne og den tid minder faktisk meget om i dag – man talte ikke om genopretningspakke, men om kartoffelkur og jobsituationen var stort set den samme. Som ung lærer var det svært at få job. Og SIFO-princippet gjorde, at mange af os mærkede usikkerheden.

Som en af de yngste lærere oplevede jeg flere år i træk først at blive fyret og senere genansat, når lærerkabalen var gået op. Det er sådan en oplevelse, som stadig sidder dybt i mig. Jeg kan mærke følelsen, når man møder medlemmer der er blevet afskediget eller skal forflyttes til en anden skole. Usikkerheden den gør noget ved mennesker – vi har brug for tryghed. Det var en årsag til, at jeg blev faglig aktiv, jeg måtte gøre noget. For 25 år siden blev jeg folkeskolelærer og for 13 år siden blev jeg kredsformand og for 8 år siden blev jeg medlem af hovedstyrelsen.

Det er min ballast til kandidat til næstformandsposten – rollen som næstformand er en vigtig position i foreningens ledelse – formand og næstformand de skal udgøre et stærkt team, et formandskab, der har fokus på at skabe samklang, samarbejde og sammenhold i foreningen. Det vil jeg gerne medvirke til.

Vi har lige genvalgt en dygtig formand, det er jeg meget glad for – for jeg stiller ikke op som opposition, jeg stiller op som et godt supplement til formanden og jeg vil gerne være med til at nuancere politikken og styrke den politiske ledelse af foreningen. Så er der måske nogle, der vil tænke: supplement? Bliver han så ikke bare et appendiks til formanden? Men til det vil jeg blot sige, at jeg vil arbejde på at give både konstruktivt med- og modspil, så vi sammen kan finde de bedste

208

løsninger og der er nok at tage fat på. Vi skal fortsat producere konstruktive løsningsforslag på de udfordringer, som vi står overfor – det er med til at styrke lærerprofessionen. Vi skal også turde sige klart fra over for ændringer, der alene dækker over urimelige krav og forventninger til skolen og lærerne og så skal vi arbejde for det gode lærer liv, det medtænkes i alle strategier og handlinger, som vi søsætter, så får vi lidt mere fagforening. Vi skal kæmpe for fællesskabets skole, vi skal arbejde benhårdt på et partnerskab om udviklingen af folkeskolen og vi skal have forskningen på banen og gjort op med de ideologiske tiltag. Der er ikke brug for at indsnævre fagligheden i skolen, der er brug for at fastholde det brede faglighedsbegreb. Der er ikke brug for de obligatoriske nationale tester og rangordnede skoler. Der er brug for frivillige diagnostiske test, der styrker udbyttet af undervisningen.

Og der er ikke brug for skoler, der konkurrerer mod hinanden om at skabe bedre resultater, der er brug for skoler, der samarbejder med hinanden om at dele erfaringen om god undervisning.

Christiansborg skal vide, at fremtidens skole skabes af nutidens beslutninger og vi skal fortælle, at det er helt galt at gå på kompromis med uddannelseskraven i en tid, hvor der fokuseres mere og mere på faglighed i skolen. Det er læreren, der skal forestå hele undervisningsopgaven.

Og vi skal arbejde for en fælles fagforening for vi kan kun nå vores politiske mål, hvis de planlægges ud fra langsigtede perspektiver og der er klart behov for en samlet strategi, der inddrager både det centrale og det lokale led. Jeg synes ikke altid, at vi har været helt gode til at lytte til de udfordringer som kredsene står i, det kan vi gøre bedre og det kræver fokus på samarbejdet og god kommunikation.

DLFs vigtigste opgave det er at varetage medlemmernes interesser og derfor skal vi altid være tilstede der, hvor der træffes beslutninger, der har betydning for medlemmer og der træffes beslutninger mange steder for bare at nævne Lærernes A-kasse, Lærernes Pension og Lærernes Centralorganisation. Det er jo vigtige poster med stor betydning for medlemmerne og det arbejde påtager jeg mig gerne.

En fælles fagforening med stærke lokale led har brug for en central ledelse, der er synlig i de politiske udmeldinger for det er afgørende, at medlemmerne kan se sig selv i vores politik. På den måde styrker vi fagforeningen, fordi det er jo det vi er – ikke bare Lærernes fagforening, også Børnehaveklasseledernes og ledernes, studerendes, pensionisters - ja alle medlemmers fagforening og oven i købet en af landets ældste og mest indflydelsesrige fagforeninger.

På min opfordring vedtog kongressen i 2001 at udarbejde en rapport om det gode lærerliv om beskrivelse af lærernes psykiske arbejdsmiljø. Og selv om rapporterne nu er godt 10 år gamle, så beskriver stadig det gode og det belastende ved lærer jobbet.

For meget er arbejdet for det gode lærerliv, kernen i det fagpolitiske arbejde, det er derfor vi holder fagforening og tingene hænger faktisk sammen, for når vi skaber et godt arbejdsmiljø for lærerne, så kan vi også reducere udbetalingen af invalideydelser fra lærernes pension. Det giver t godt lærerliv og det giver en god pension.

I en årrække har jeg sagt, at glade og tilfredse lærer skaber en bedre folkeskole. Det virkede sådan logisk, men nu er der også forskningsmæssigt belæg for det. Clearing House de siger det således ’jo mere lærerne er tilfredse, jo mindre udskiftning i lærerkorpset, jo mere uddannelse lærerne har, jo

209

mere lærerne indgår i arbejdsgrupper og team, des bedre lærer eleverne. Al sammen elementer i det gode lærerliv.

Som næstformand vil jeg være med til at gå forrest men et skridt bag formanden, men er der så ikke bare fare for, at du bliver usynlig vil nogen så spørge? Tro mig uanset hvor og hvordan formanden går foran mig så vil I altid kunne se mig og mine 196 cm og hvis han skulle gå for stærk, vil jeg jo blot blive endnu mere synlig.

Så kære delegerede i går var det op til Danmark at sætte deres kryds, nu skal i pege på en ny ledelse for de næste år – jeg tilbyder min arbejdskraft og min erfaring og jeg er parat til at påtage mig opgaven som næstformand. Sammen kan vi skabe en bedre folkeskole, en bedre fagforening og et bedre lærerliv. Tak.

Slut 2 15 25

Dirigent. Tak for det, så er det Dorte Lange

Dorte Lange – 2 15 42

Den situation, som vi står i nu, den giver virkelig god grund til, at vi leverer noget knofedt og noget hårdt arbejde. Den giver både masser af nye muligheder – den nye regering som bliver dannet har inviteret til samarbejde og vi skal være klare med nogle bud, så vi kan gå i den rigtige retning med den indflydelse vi får. Og samtidig bliver jeg nødt til at sige til jer, at udfordringerne er nøjagtig de samme stort set. Vi skal kunne levere bud på hvad vi stiller op med al for stramme økonomiske rammer ved de kommende overenskomst-forhandlinger. Vi skal være klar med svar, når lærere bliver presset af beskæftigelses-situationen og når man systematisk vrider den sidste effektivitet ud af hver eneste lærer.

Udfordringerne skal mødes af DLF som en stærk fagforening, som kæmper for lærernes arbejdsvilkår og som gennem den kamp også søger indflydelse på folkeskolen og dermed fremtidens udvikling af samfundet. Det er det, der ligger i professionsstrategien. At vi både vil det ene og det andet og at vi også som profession ønsker indflydelse på det samfund, som vi er en del af.

Jeg stiller op som næstformand fordi jeg gerne vil give den strategi ny styrke, fordi jeg vil arbejde for fællesskab og sammenhæng i DLF og så fordi jeg tror jeg kan gøre en forskel i at styrke os som organisation. På møderne rundt omkring i landet, har jeg talt om, at jeg gerne vil bidrage med synlighed, sammenhæng og engagement og jeg vil gå ind i formandskabet og supplere formanden. Og det vil jeg gøre ved dels at arbejde lige så hårdt som ham på den strategi vi har, for de mål vi sætter op som forening og jeg vil gøre det ved at holde t tæt fokus indad i foreningen, fordi ikke mindst denne her kongres har gjort det klart, at I i kredsene har kæmpebrug for at føle, at I er en del af et fællesskab. Og de udfordringer i står med er kæmpestore og ingen skal føle, at de står alene med dem.

Jeg vil supplere formanden ved en arbejdsform, hvor jeg kan være formandskabets ører ud til jer i kredsene.

210

Her på kongressen har vi lige givet hinanden håndslag på, at vi aktivt vil profilere lærernes faglighed. Det er en rigtig klog strategi, som vi faktisk har arbejdet med det pædagogiske udviklingsfora siden januar. Og hvis jeg bliver næstformand vil jeg gøre mit til, at vi hurtigere udvikler nogle fællesstrategier i foreningen til gavn for os alle sammen. Der bliver meget hårdt brug for en aktiv profilering af lærerprofessionen. I meget nær fremtid så ruller der en national it-strategi udover landet og udover skolerne – KL vejrer morgenluft og mulighed for at erstatte lærerstillinger med computere, så vi skal være klar med svar på, hvad det er professionelle lærere kan bruge it til i undervisningen.

En stærk profilering af lærer professionen skal have som mål at genskabe respekten om lærerne og det arbejde, som bliver gjort i selve mødet mellem lærer og elev, det skal vi have højnet respekten om, så det bliver en samfundsmæssigt højt skattet indsats.

Hvis den respekt bliver opnået, vil det også give os bedre muligheder for at skabe gode rammer omkring folkeskolen og dermed også bevare A08 som det gode afsæt for både folkeskolen og et godt lærerliv.

Ja, vi skal styrke vores fælles fagforening, vi skal styrke den ved, at vi både styrker den selvstændige handlekraft ude hos jer i kredsene og sikrer en stærk sammenhæng i vores politik. Det er faktisk min vurdering på trods af de udfordringer i står i, at så er i meget tit gået på højde med og på forkant med den lokale udvikle. Så opgaven for os centralt vil blive, at vi både er så rettidig som mulige i at komme med nogle forslag til handlemuligheder til jer og at vi også sørger for at få spredt og vekslet de erfaringer mellem kredsen som i har. Her mener jeg, der er en helt konkret opgave for en kommende næstformand. Jeg har kaldt funktionen for en ’teamkoordinator’ for jeg synes faktisk at vi har brug for sådan en i DLF, så vores handlekraftige enheder kan komme til at udgøre et stærkt fællesskab. Og vores fællesskab består jo også af jer i fraktionerne – jeg er rigtig glad for det uforbeholdne tilsagn som børnehaveklasselederne fik på at vi i samarbejdet med en ny regering vil bære kravet om efteruddannelse for børnehaveklasseledere med ind i samarbejdet. Det arbejde, som I gør, selv om I er klemt på stillingerne lokalt, så er det arbejde og den særlige professionalisme altså meget meget uvurderlig/vigtig i at danne de fællesskaber som vi også besynger i så mange andre sammenhæng. Og jeg synes vi skal lytte til erfaringerne fra fraktion 4, vores pensionister, som det levende bevis på, at en gang lære altid lærer og så være rigtig god til at holde lærerprofessionen fane højt.

Og så tror jeg lige vi skal til at arbejde med noget fællesfront med skolelederne i forhold til og kæmpe imod at ledere bliver presset til at skal arbejde og lede på regneark og skabeloner. Og vi skal sammen kræve den slags ledelse, som vi ved giver både godt arbejdsmiljø og god undervisning, nemlig at man går i professionel dialog og støtter op m undervisningen.

For lærerstuderendes landskreds da må man jo bare sige, at til trods for de svære grundvilkår, I har haft, så lykkedes det jer alligevel at blive en stærk både politisk og organisatorisk enhed som gør er til en stærk samarbejdspartner. Og i arbejdet for at sikre en god læreruddannelse nu og her på professionshøjskolerne, da skal vi styrke samarbejdet med jer og også i henhold til en fremtidig læreruddannelse, da skal I have medindflydelse på indholdet i den, da indholdet er det vigtigste.

Der er mange, der har udtrykt glæde over, at skole- og uddannelsespolitiske har fået en mere fremtrædende position i foreningen. Jeg er i den sammenhæng blevet rost for mit engagement som formand for skole- og uddannelsespolitiske udvalg. Mange tak for det. Nu stiller jeg op med mod på

211

at løfte opgaven som næstformand, så I kan godt regne med, at jeg tager engagement med mig og at jeg håber det får sammen virkning på alle politikområder i DLF, som det har haft på skolepolitikken.

Det tætte samarbejde jeg har haft med centrale personer i de partier, som nu kan danne regering, vil jeg også tage med videre og det mener jeg også er en styrke og nødvendig opgave for næstformanden. De af jer, der har været med i mere end fire år, I kender mig fra andre fagpolitiske områder, og I ved, at jeg har en bred erfaringsbaggrund i mine 14 år som tillidsvalgt i Danmarks Lærerforening og de sidste fire år har givet mig nogle erfaringer med den interne kommunikation i foreningen som også gør at jeg ved, at der er vidt forskellige vilkår for jer derude fra kommune til kommune. Jeg har nogle erfaringer, der gør, at jeg kan være med til at styrke vores interne kommunikation, så jeg vil bare sige til jer i kredsene og fraktionerne, I får mit telefonnummer 20 15 84 64 og jeg kommer ud og diskuterer vores udfordringer og muligheder med jer og jeg vil arbejde for, at vi arbejder langsigtet og strategisk, sådan at vi kan møde fremtiden som en lærerprofession med et stærkt DLF. Tak fordi I lyttede.

Slut 2 23 30

Dirigent: Så bliver det Rikke Vagn Hansen

Rikke Vagn Hansen – 2 23 44

Jeg sad for et par uger siden i en paneldebat i forbindelse med folketingsvalget og der blev jeg præsenteret som den første kvindelige kredsformand i Vejle, og så røg det ud af munden på mig: ’er jeg det, det har jeg egentlig aldrig tænkt over’. Det morede folk sig rimelig meget over, men jeg mente det og der ligger alvor bag.

Ethvert personvalg handler alene om, hvem man finder mest kvalificeret.

Jeg anbefaler Lars Busk Hansen til posten som næstformand og det gør jeg med omkring 6 års kendskab til Lars i mange forskellige sammenhænge. Seks år hvor jeg og andre har været rigtig godt hjulpet af Lars’ erfaring som kredsformand og medlem af hovedstyrelsen. Hans daglige arbejde med lokale og centrale forhold bruger han i debatten med de medlemmer, som han omgås både hjemme i kredsen og i netværk med andre kredsformænd. Der er langt mellem Nordjylland og København, men den afstand giver også et meget nuanceret blik på forskellighederne og vilkårene for medlemmerne af DLF. Lars har haft en stor bredde i sin opgavevaretagelse igennem årene, så han stiller med en bred politisk erfaring.

Tag ikke fejl af Lars, det kan godt være, at han ikke snakker løs i forbindelse med et hvilket som helst emne, men når Lars tager ordet har han tænkt over det. Lars har substans, når han udtaler sig har tankerne været en tur igennem al den erfaring han har opnået gennem arbejdet lokalt og centralt. Han er indbegrebet af en tænksom nordjyde og det er ikke at foragte. Der er vægt bag ordene.

Lars kommer direkte fra virkeligheden som kredsformand – han kender vores frustrationer og problematikker og han har selv måttet kæmpe igennem de sidste par års krise med alle udfordringer, vi kredse har haft. Han har stået i spidsen for en kredsfusion og han har forhandlet gode løn- og arbejdstidsaftaler hjem. Der har jo også været voldsomme skolestrukturændringer oppe nord på og

212

også på de processer har han skaffet kredsindflydelse. Derfor er han helt klar over, at der skal ændringer til i vore måde at arbejde på, foreningen skal tilpasses den hastigt skiftende virkelighed ude i kommunerne, hvis vi skal være en effektiv samarbejdende forening.

Kommunikationen mellem formandskabet, hovedstyrelsen, sekretariatet og de lokale led er helt central, det har debatten her på kongressen jo også vist. Efter-videreuddannelse er en af Lars’ mærkesager. I øjeblikket ser det ikke for godt ud, lovgiverne må og skal anerkende behovet for vidensopdatering af lærerne. Det er ikke kun i teorien at Lars har fokus på efter-videreuddannelse. At han selv i øjeblikket er i gang med at tage en masteruddannelse i retorik, kvalificerer ham yderligere i forhold til at kunne supplere formanden. Det har han både evner og vilje til. Jeg håber, at kongressen har indsigten og modet til at vælge en næstformand, som endnu ikke har været i de nationale mediers søgelys, for den dag det sker, vil han være fortræffelig.

En anden af Lars’ mærkesager er det gode lærerliv. Vi ved fra vores kredsarbejde, at det i virkeligheden er det mest centrale spørgsmål i DLFs samarbejde. Hvad er det vi skal arbejde for, så vores medlemmer får en hverdag, der give dem mulighed for at bevare deres faglige stolthed og som de ikke bliver syge af?

Det handler om, at vi skal forholde os til den virkelighed, som er ude på skolerne og den kender Lars. Der er ting, vi har faste holdninger til i DLF, som vi nu er nødt til at turde tage drøftelsen af ellers overlever vi ikke som fagforening, folkeskolen overlever ikke og vores medlemmer overlever ikke de vilkår de bliver udsat for.

Samtidig har Lars 8 års erfaring med hovedstyrelsesarbejdet – Lars har kant uden overhovedet at grænse til det illoyale over for de beslutninger, der blive taget. Lidt mere fagforening, det er det, vores medlemmer efterspørger. Vi skal huske, hvad vi er her for. Når Lars har mere kant er det ikke bare for at tækkes medlemmerne, men for han mener det. Men det er den grad i tråd med det jeg, som kredsformand i Vejle, hører medlemmerne sige ’vi skal markere os som fagforening’.

Lars er opmærksom på og god til at holde balancen mellem hvornår vi skal være konstruktive og hvornår vi skal sige nej. Vi skal ikke lade os intimidere af, at nogle politikere prøver at stemple os som nej-sigere. Vi skal komme med konstruktive forslag, når det er til gavn for vores medlemmer, men vi skal også have mod til at tage de konsekvenser, det kan have at sige nej.

Hvis vi fortsat kan holde sammen på en fælles forening og vi holder fast på vores aftaleret, bruger den konstruktivt og er lidt kreative, så har vi faktisk mulighed for stor indflydelse. Og vi skal til enhver tid afsøge nye veje til indflydelse.

Det ved Lars som mangeårige kredsformand og jeg ved, at han vil være særdeles lydhør overfor kredsenes erfaringer og ideer. Udover det er Lars et ualmindeligt sympatisk menneske og det er vigtigt, når man skal være næstformand i DLF, afvæbnende uden at glide af på alvoren i sagerne. Jeg er 300% overbevist om, at Lars er den rigtige kandidat.

Jeg tror, at nogle af jer sidder og tænker ’jamen han har jo ikke markeret sig så meget på kongresserne i sin tid i hovedstyrelsen’ og det har i dag ret i, men Lars har ikke haft en udvalgsformandspost som platform til at gå på talerstolen og give sine synspunkter til kende for kongressen. Jeg kunne godt ønske mig, at det var sådan, at kongressen også kunne få glæde af Lars

213

store viden og strategiske tankegang og nu har i muligheden for at høre mere til Lars – i skal bare give ham den platform, han ønsker sig ved at kandidere til næstformandsposten.

Hvis nogen af jer hat læst bagsmækken af folkeskolen i sidste uge, så anså jeg folketingsvalget som et vildt vigtigt valg – næstformandsvalget er også et vildt vigtigt valg og her vil jeg være mere direkte i min anbefaling: stem på Lars Busck Hansen, det er det rigtige valg. Tak.

Slut 2 30 58

Dirigent: og så bliver det Bent Eriksen til sidst

Bent Eriksen – 2 31 20

Jeg vil så anbefale Dorte – men jeg vil lige først fortælle, at jeg har været involveret i et TR og kredsarbejde siden 1992 – de seneste syv år som kredsformand. Jeg har altså været med fra starten af kommunaliseringen. Jeg har været igennem niveau 3 forhandlinger og meget andet halløj omkring ny løn. Jeg har indgået A08 aftaler – jeg har ændret i en A08 aftale. Jeg har oplevet absurd store besparelser på skoleområdet, pædagoger i indskolingen, angreb på ytringsfriheden og jeg har været næstformand i et hovedMED udvalg de seneste 13 år. Det her nævner jeg blot for at sandsynliggøre, at jeg ved noget om, hvad vi set fra kreds- og kommuneniveau har brug for, at vores næstformand skal kunne leve op til for at være den bedste næstformand.

Vi har først og fremmest brug for en næstformand, der kan stille sig lige ved siden af vores formand og vise os, hvor vi skal hen. Vi har brug for en næstformand med visioner. Det er nødvendigt, at vores arbejde i kredsen og på skolerne – det er nødvendigt for det arbejde, vi har der, at der er en klar forestilling om, hvad vi arbejder for. Det er nødvendigt, at vi har et formandskab, der kan fastholde, at der er noget, der giver den daglige kamp for løn og arbejdsforhold mening. Noget, der kan stræbes efter, en vision. Vi har brug for en næstformand med dyb indsigt i, hvad det vil sige at lave god skole og med lige så dyb indsigt i uddannelsespolitik. En dygtig fagforeningsledelse kan lægge en strategi og de kan holde den uden hele tiden at lufte den tvivl, der nødvendigvis opstår under vejs og de kan sikre, at vi alle i foreningen følger strategien. Skal det lykkes, er det nødvendigt, at ledelsen lytter til det, der foregår i organisationen.

Der findes mange eksempler på, at Dorthe har både evne og vilje til at lytte.

For eksempel oplever de pædagogiske udviklingsfora, at der er meget kort vej fra en tanke ude i kredsene og til Dorthes øre.

Vi har en professionsstrategi – det er en fremragende strategi. Det fremgår tydeligt af både ord og gerning, at Dorthe vil være garant for at strategien vil blive fulgt, udbygget og forbedret.

Det er os ude i kredsene, der skal lave en masse af det grove arbejde i form af konkrete aftaler med kommuner og skoler. Det er os, der skal levere hjælp til medlemmer med problemer.

Det er os, der skal håndtere de seneste påhit fra borgmestre, kommunaldirektører og forvaltningscheferne. Vi kan selvfølgelig kun gøre det, hvis vi hjælper hinanden. Jeg har hørt Dorthe komme med de bedste bud på, hvordan vi kan blive en stærkere fagforening. Bud på, hvordan vi kan blive dygtigere til at opnå vores fagpolitiske mål.

214

Når Dorthe har været rundt i landet herop til kongressen, så har hun brugt billedet af sig selv som teamkoordinator. Det billede kan godt bruges en anden af de mange væsentlige opgaver, vores nye næstformand skal kunne løse. Nemlig den opgave at få alle foreningens led til at arbejde sammen, samtidig og på den samme opgave. I har masser af viden og erfaring ude i kredsene – det er en af vores største styrker. Det skal samles op, bearbejdes og deles ud igen. Så får vi mulighed for et gevaldigt kraftigt træk i den rigtige retning.

Og hvis det skal lykkes, så skal vi blive bedre til at udnytte vores bragende dygtige sekretariat endnu mere. Rigtig mange af de problemstillinger, der skal arbejdes med, de tendenser som det bliver nødvendigt at formulere en politik omkring og udarbejde notater om, opstår ude i en eller anden kommune som det første sted.

Som eksempler kan jeg nævnet lønsumsstyring, pædagoger i indskolingen, innovationsprojekter, jobrotation, brugen af frivillige osv. Vi skal have os indrettet, så alle disse signaler bliver opfanget og bearbejdet til relevant handling i rette tid. Det arbejde vil det være rigtig godt at sætte Dorthe i spidsen for. Det kan godt være der undervejs bliver brug for at trykke hr. Frostholm lidt på maven, også det er Dorthe den rette til.

Næstformanden er sammen med formanden i den grad vores ansigt udadtil – det er væsentligt for os alle sammen, at der er respekt om formandskabet, der hvor de nu kommer. Der er jo nogle gange nogle pæne mødelokaler, der skal indtages, blanke gulve, der skal betrædes – det vil Dorthe være fremragende til.

Jeg ved, at der er nogle der overvejer ikke at stemme på Dorthe, fordi de vil beholde hende som formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg. Dorthe har på den post vist, hvad hun kan og vil. Vi har nu muligheden for at lade hendes evner folde sig ud over hele foreningen i hendes virke. Hun bliver hammer god til den her opgave. Vi har brug for en velfungerende, dynamisk og godt samarbejdende formandskab.

Jeg vil varmt anbefale kongressen at vælge Dorte Lange som den næste næstformand for DLF. Tak for ordet.

Slut 2 37 38

Dirigent: ja tak – I har hørt de to kandidater og de to anbefalere og nu skal vi så til afstemningen, så jeg vil godt bede sekretariatet om at dele stemmesedler ud og I skal blive på jeres plads og have jeres stemmekort klart til at vise uddelerne.

Så skal jeg høre om alle, der føler sig berettiget til det, har fået en stemmeseddel?

Ikke endnu? Har alle fået det nu? Øjeblik, godt alle har fået stemmesedler – I må gerne stemme – i skal stemme enten på Dorte Lange eller Lars Busck.

Har alle fået stemt? Så må der gerne samles sammen.

215

Har alle fået afleveret deres stemme – også? Alle har fået afleveret deres stemme, så afstemningen er afsluttet og vi går op og tæller op nu og så går vi videre i dagsordenen. Mariann værsgo.

Dirigent: Tak, nej, der er ikke pause nu – vi går videre med dagsordenens punkt 11, som er revisor og revisorsuppleant.

Jeg har fået et forslag om genvalg af Verner Hyldby – forslag fra Marianne Henriksen og jeg skal høre om der er andre forslag? Vil du gerne sige noget, Marianne

Jeg konstaterer, at Verner Hyldby er genvalgt.

Så skal vi have en revisorsuppleant – og her har jeg fået et forslag fra Regitze Flannov fra Fjordkredsen om at Tina Taarsted bliver valgt som revisorsuppleant. Tina er her ikke, men vi har modtaget bekræftelse på, at hun er villig til at påtage sig hvervet, men jeg skal spørge om der er andre forslag? Det er der ikke, så er Tina valgt som revisorsuppleant.

Dermed er vi færdige med dagsordenens punkt 11 og kan gå videre til dagsordenens punkt 12, som er årsrapporten for 2009-2010.

Jeg giver ordet til sekretariatschef Hans Ole Frostholm.

Hans Ole Frostholm – 2 43 29

Ja, jeg står her ikke, fordi Dorthe har trykket mig på maven, men jeg skal på hovedstyrelsens vegne forelægge regnskaberne for 2009 og 2010. Regnskaberne er optrykt i den skriftlige beretning på siderne 68-69.

I 2009 udgør hovedkassens resultat et overskud på 12 mio. kr. Kontingenterne udgør godt 185 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til 2008 på 2,2 mio. kr.

Faldet skyldes en samlet medlemstilbagegang på ca. 1100 medlemmer, her tegner de aktive medlemmer sig for ca. 700.

For at skabe et bedre overblik over regnskaberne for Sinatur og konferencehotellerne, er regnskabet for disse hoteller med virkning fra 2009 udskilt i et særligt regnskab. Sinatur har i 2009 givet et afkast til hovedkassen på 7,2 mio. kr. Hovedkassens samlede udgifter i 2009 udgør 189 mio. kr. og det er en stigning fra året før på 5,2 mio. kr.

Stigningen skyldes hovedsageligt lønreguleringer som følge af OK 08 og herudover har der været en stigning til folkeskolen som følge af færre annonceindtægter. Det er delvist modsvaret af en mindre udgift til porto. Og endelig er hensættelserne til en udskudt skat forøget som følge af en stigning i ejendomsvurderingerne af hovedkassens ejendomme.

216

Resultatet for 2010 viser et underskud på 8,4 mio. kr. Kontingenterne udgør 174,5 mio. kr – også i 2010 er der et fald i forhold til året før på 10,9 mio. kr. Hovedårsagen til dette fald er, at kredsenes andel af kontingent til skolelederne bortfaldt med udgangen af 2009, mod at kontingentet blev nedsat med 11 kr. om måneden, hvilket giver en mindre indtægt på ca. 9 mio. kr. for hovedkassen. Samtidig er medlemstallet samlet faldet med ca. 1.000 medlemmer og igen er faldet af aktive medlemmer på godt 700.

Sinatur har i 2010 på trods af den økonomiske krise formået at begrænse faldet i omsætningen med 0,2 mio. kr. Periodens resultat blev således et overskud på 2,2 mio. kr. i Sinatur ejendommene.

Fra 2010 er det besluttet, at Sinatur kun skal betale udbytte til hovedkassen og særlig fond, hvis det opnåede resultat tillader det. Og der er ikke i 2010 udbetalt udbytte fra Sinatur.

Hovedkassens udgifter i 2010 er på 198 mio. kr. og det svarer til en stigning på 9,2 mio. kr. i forhold til året før. Der har været stigende udgifter til hovedstyrelsen og det skyldes bl.a. gennemslag af OK08 – det var en god overenskomst og udgifter til ekstra frikøb af hovedstyrelsesmedlemmer.

Og udgifter til kurser og konferencer er steget som følge af øget kursusaktivitet.

Et fortsat fald i indtægterne fra stillingsannoncerne er årsag til stigende nettoudgifter til medlemsbladet og der har igen været stigende lønudgifter, som igen hovedsageligt skyldes gennemslag af OK08.

Under kontorhold har der været stigende udgifter til it som følge af overgangen til Outlook og det har vi jo hørt noget om tidligere her på kongressen.

Hovedstyrelsen indstiller regnskaberne for 2009 og 2010 til godkendelse.

Særligt fondsregnskab for 2009 og 2010 fremgår af side 70 i den skriftlige beretning.

Særligt fondsresultat før skat udgør et overskud på 12,2 mio. i 2009, hvis vi regulerer dette resultat for urealiserede kursreguleringer af værdipapirerne og kapitalinteresser samt stigningerne i ejendomsvurderingerne svarer det til et afkast på 8,3 %. Særligt fonds egenkapital er vokset med 227 mio. kr. fra 2008 til 2009 og det er hovedsageligt pga. af stigninger i værdipapirerne.

Fra 2010 betyder nye skatteregler at urealiserede kursgevinster og tab på værdipapirer vil blive beskattet allerede det år, hvor kursgevinster og kurstab opstår. Tidligere skete beskatningen først, når gevinsten eller tabet var blevet realiseret, derfor har foreningen valgt, at urealiseret kursreguleringer reguleres i regnskabet i de år, hvor de opstår. Så der skabes større overensstemmelse mellem driftsresultatet og årets skat.

Tidligere indgik de urealiserede kursgevinster eller kurstab i henlæggelse under egenkapitalen. I 2010 udgør resultatet før skat 130,3 mio. kr. Igen hvis vi regulerer for urealiserede kursstigninger og stigninger i ejendomsvurderinger, så svarer det til et afkast på 4 %.

217

Egenkapitalen i særlige fond er steget med 70,4 mio. kr. fra 2009 til 2010 – og igen i 2010 kan det især tilskrives en stigning i værdipapirer. Egenkapitalen i særlige fond udgør i 2010 godt 2,2 mia. kr.

Hovedstyrelsen indstiller, at regnskaberne for særlig fond fra 2009 og 2010 godkendes. Jeg skal i øvrigt henvise til det skriftlige beretningsafsnit om foreningens økonomi og overgive regnskaberne for 2009 og 2010 til kongressens behandling.

Slut 2 50 12

Dirigent: tak for det, jeg vil høre om der måtte være spørgsmål eller kommentarer til de fremlagt regnskaber.

Det ses ikke at være tilfældet – jeg vil tillade mig, med mindre nogen protesterer at tage det som udtryk for at I kan godkende regnskaberne for såvel hovedforening som særlig fond. De er hermed godkendt.

Så går vi videre til dagsordenens punkt 13, som er fastsættelse af kontingent for 2012 og kontingentrammen for 2013 og jeg giver ordet til formanden.

Anders Bondo – 2 51 00

I henhold til vedtægternes paragraf 8, styk 2, så skal kongressen i år fastsætte kontingentet for 2012 og 2013 – eller rettere sagt kontingent rammen. Vi indstiller, at kontingentet for 2012 fastholdes uændret, som jeg før har antydet, jf. kongressens beslutningen i 2009, så bringes kontingentet for medlemmerne i Københavns Lærerforening over en 6-årig periode på niveau med kontingent for øvrige medlemmer. Det er en tilpasning, som vil være afsluttet i 2017.

Af hensyn til usikkerheden om økonomien, så indstiller vi en kontingentramme på 2,44 % i 2013.

Stigningen svarer til vægtningen mellem foreningens lønudgifter og de øvrige udgifter i forhold til de pris og lønskøn, som KL opererer med. Men jeg vil godt understrege, at det er vores klare mål i hovedstyrelsen at holde kontingentet i ro også i 2013.

Det er blevet lidt vanskeligere, men … Ifølge vedtægternes paragraf 8, styk 3 skal der fastsættes et bidrag til understøttelseskassen – bidraget udgør en brøkdel af kontingent for almindelige medlemmer og ved beregningen medtages ikke kontingenter fra Imak og fraktion 5. Hovedstyrelsen indstiller, at den hidtidige brøkdel af kontingentet fastholdes og der derfor overføres 115-del af kontingentet. Femtedel hedder det.

I henhold til vedtægternes paragraf 8, styk 4, så skal kongressen fastsætte et beløb af det årlige beløb fra Fraktion 1 til 3 som henlægges til Særlig Fond – beløbet fastsættes i perioden både i 2012 og 2013 og hovedstyrelsen indstiller, at der fortsat ikke foretages henlæggelser til særlig fond.

218

Det udsendte rettelsesblad L1 – fastsættelse af kontingentet for 2012 og kontingentrammen for 2013 er på side 68 i den skriftlige beretning, ledsaget af et foreløbigt budget for 2012 og et budgetoverslag for de efterfølgende 2 år. Og i den forbindelse bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på, at I forhold til det I har, bliver vi nødt til at korrigere budgettet for 900.000 kr. som en konsekvens af, at vi ikke vedtog ændret sammensætning af hovedstyrelsen og det vil sige, at vi i stedet budgetterer med et overskud på 289.000, så budgetter vi nu med et underskud på 611.000 kr.

Jeg vil i øvrigt henvise til bemærkningerne til det foreløbige resultat på side 66 i den skriftlige beretning og overgiver herefter kontingent forslaget til kongressens behandling.

Dirigent: Tak for det, jeg skal høre om der er nogle der ønsker ordet? Det er der ikke – kan jeg tage de manglende spørgsmål/bemærkninger som udtryk for at forsamlingen kan tilslutte de fremlagte forslag til kontingent som kontingentramme.

Overførslen til Særlig Fond?

Bidrag til understøttelseskassen?

De er hermed godkendt.

Så mangler vi jo lige et resultat af et næstformandsvalg, som jeg synes vi skal vente på inden vi går i gang med punktet eventuelt, så jeg ved ikke, om vi kan få en stafet ud, der kan undersøge, hvor længe vi skal vente – om jeg så må sige? Jeg er ikke meget for at sende jer uden for, fordi jeg ved det tager lang tid at få jer ind igen.

Slut 2 56 20

Dirigent: jeg får at vide, at resultatet af afstemningen er lige på trapperne – så vi venter lige på det og det er inden for et minuts penge, så jeg vil bede jer blive siddende.

I mellemtiden kunne i jo overveje, at hvis der er nogen, der ønsker at sige noget under eventuelt, som bliver det vi vender tilbage til, når vi har afgjort næstformandsvalget, så lige at få lavet talekort…

Jeg siger at om et øjeblik kommer resultatet af næstformandsvalget så jeg vil bede jer blive siddende, hvis I, i mellemtiden skulle have et ønske om at komme på talerstolen under eventuelt vil jeg bede jer om allerede nu at udfylde kortene, så vi kan tilrettelægge også punkt 14 mest hensigtsmæssigt.

Men nu kommer John…

JWN – 2 59 20

Så er vi klar til resultatet og jeg kan sige til jer at det ikke blev det skrækscenarie som jeg en gang har oplevet i Dansk Sygeplejeråd, hvor vi havde en lignende afstemning og hvor det blev lige! Det er det ikke.

219

Det var Lars, der talte først – derfor får I også Lars’ stemmetal først. Lars fik – der er afgivet 289 stemmer – Lars fik 130 stemmer og Dorthe fik 156 og der var tre blanke.

Ja, så dermed er Dorthe valgt som ny næstformand i DLF – du er jo ikke helt tiltrådt endnu, det gør du først når kongressen afsluttes fra vores side.

Dorte Lange – 3 00 53

Ja, mange tak skal I have – de af jer, som stemte på mig og også mange tak til de af jer, som stemte på Lars. Jeg synes, det har været en rigtig .. og så vil jeg sige til Lars mange tak for kampen. Det har været en rigtig god valgkamp vi har haft – vi har været rundt i landet og jeg synes faktisk man må sige, at det kendskab som Rikke talte om, at hun har til Lars det har jeg også fået og det faktisk en rigtig sød og dygtig fyr.

Faktisk var det sådan at når man er i en valgkamp og kender sin modstander og man går og tænker på ham hele tiden og jeg tænkte på tidspunkt på, da jeg gik og slog græs i mit sommerhus i sommerferien: hvor længe er det egentlig i orden at en kvinde i et godt solidt parforhold hele tiden har en høj mørk fyr på sin nethinde, så måske er det meget godt, at denne valgkamp er slut.

Men så vil jeg også sige, at Lars har haft rigtig mange gode pointer i sine taler rundt omkring, fx så er der en af dine udtalelser, som jeg har lagt meget mærke til, og det er den, der handler om at invitere uenigheden ind og det synes jeg – at det vil jeg gerne prøve at huske i mit arbejde og det håber jeg også du vil være med til at huske og alle i andre vil huske og vi hjælper hinanden med at blive ved med at diskutere hvad som helst næsten når som helst og at vi så ellers trækker videre derudaf på samme hammel.

Tusind tak for jeres tillid og stemme.

Slut 3 02 34

Lars Busk – 3 02 46

Jeg har skrevet som overskrift at jeg er glad – hvordan f.. kan jeg være det, når jeg ikke vant? Men jeg er glad for, at vi er færdige og så lurede jeg dem lidt af i går de der valghandlinger. Det er næsten ligegyldigt hvilket lokale man kommer ind i, så skal man have beskrevet på en eller anden måde, at man har vundet og jeg er da i hvert fald glad for at jeg blev nr. 2 så. Men i øvrigt vil jeg også takke Dorthe for den tur vi har været på – jeg ved ikke hvilke billeder jeg har og min kone kommer lige om lidt, så jeg skal nok passe på, men jeg ved jo, har hele tiden vidst at jeg var oppe imod en kompetent, medievant kvinde og det kunne være op ad bakken, men jeg er glad for at jeg alligevel tog mod til at tage den udfordring op – jeg har spillet håndbold i mange år og jeg ved, hvis man ikke skyder på mål, så kan man ikke score. Vi har været rigtig mange gange rundt sammen her – vi var faktisk også 10 dage sammen i Cape Town under en valgkamp – og det var godt at kunne holde hinanden ud på den måde.

220

På en eller anden måde synes jeg, at vi både har været konkurrenter – også konkolleger. Vi har haft gode debatter, vi har været skarpe, men aldrig været personlige og det sætter jeg stor pris på. Og jeg tror vi begge to har haft det sådan at vi vidste godt at der på en eller anden måde skulle være et samarbejde bagefter. Det ser jeg heller ingen grund til, at der ikke kan være. Jeg kan i hvert fald sige på meget kort nordjysk accent ’jeg har ikke tænkt mig at lave en Frank Jensen’, så jeg vil ikke love jer, at I ikke ser mig igen. Tak.

Slut 3 04 23

Dirigent: Så går vi i gang med dagsordenens punkt 14 – eventuelt

Jeg har en enkelt indtegnet – Monika Nielsen.

Monika Nielsen – 3 04 55

Vi skal have en ny undervisningsminister – vi ved i øjeblikket ikke, hvem det er, men jeg synes vi fra DLF skal byde undervisningsministeren velkommen, hvem det end måtte blive og jeg har tænkt på en ting til vedkommende, som er sparsommelig, indeholder husflid og genbrug, så det er næsten økologisk.

Se på det banner der – det har vi kikket på et par dage. Det er mange meter – jeg vil tilbyde foreningen, og det kan I jo tygge på, at jeg syr et sengesæt.

Jeg beder jer om tænk hvis undervisningsministeren lægger hovedet på lærerforeningens ’Vi lærer for livet’.

Jeg håber, foreningen tager imod mit tilbud – adressen er Vesterhavsgade 7, Thorsminde – jeg har tid nok, jeg er pensionist og når jeg får hevet symaskinen frem og støvet af, og jeg skal nok lægge nål og tråd til, sparsommelighed, så vil jeg også lave et sæt til dig Dorthe, så din kæreste kan se, hvem der skulle have ligget der.

Slut 3 06 58

Dirigent: Den næste, der har bedt om ordet er formanden

Anders Bondo – 3 07 08

Tillykke med valget Dorthe, jeg glæder mig til samarbejdet og tak for indsatsen Lars, jeg har også nydt den meget kvalificeret valgkamp I to har ført, det har været en styrke for foreningen, så tak for det.

Vi er ved at slutte kongressen – og for nogle der sidder herinde i salen vil det være den sidste kongres i DLF de er med til. Der er nogle af jer der sidder nede i salen og nogle sidder i hovedstyrelsen – nogle af mine gamle kampfæller gennem mange år: Vivi, Lotte, John og flere andre er på vej ud af DLFs hovedstyrelse og dermed også på vej ud af kongressen. Tusind tak for mangeårigt samarbejde til jer.

221

Der er som sagt også nogle i salen, som er her for sidste gang som kongresdelegerede og der altså en enkelt som jeg bliver nødt til at fremhæve. Herovre der sidder Kristian Fløj-Jensen til sin sidste kongres, men det er ikke den først Kristian? Det kan man roligt sige. Kristian kom ind i DLFs repræsentantskab som kongressen jo hed den gang i 1968 og Kristian har været en del af kongressen lige siden altså i 43 år. Det er simpelthen så imponerende.

Tusind tak for din indsats Kristian og så kan vi da lige nævne de 32 år du sad i Hovedstyrelsen for lige og få det hele med. Tusind tak Kristian.

Og så er der jo en, vi også skal sige farvel til og det er min gamle makker, gode ven, min kampfælle – ja det er sgu dig Stig, det bliver lidt halvtrist, det skal ikke være nogen hemmelighed. Du har også været med i kongressen i rigtig lang tid – så vidt jeg kan huske er det fra 1982 – du har været hovedstyrelsesmedlem siden 1988 og været det uafbrudt. Du har været næstformand i mange år, du har varetaget ufattelig mange tillidsposter i denne forening, så foreningen skal sige tak, tusind tak for en fantastisk indsats for lærerne i den danske folkeskole, tusind tak for en fantastisk indsats for skolen. Nu får du den første klapsalve.

Men så vil jeg også gerne personligt sige dig tak Stig, tak for et helt utroligt godt samarbejde. Nu var der nogen, der snakkede om med og modspil – det tror jeg nok er det, jeg får af den nye næstformand, så vidt jeg hørte. Jeg har aldrig nogensinde fået modspil fra dig Stig, aldrig – men du har udfordret mig og jeg har forhåbentlig udfordret dig og det er noget andet end at give modspil

Det at udfordre hinanden betyder, at vi godt kan være uenige, vi kan krydse klinger, vi kan prøve hinandens argumenter af og det har vi gjort rigtig mange gange og det har været en kolossal styrke. Jeg har ikke en eneste gang været utryg ved at skulle vende noget med dig, ikke en gang. Vi har tit siddet der oppe på 4 sal, hvor alle andre er gået hjem og så har der lige været et eller andet, der skulle vendes og det har altid været et fantastisk kvalificeret samarbejde, vi har haft.

Formandsteam kan man roligt kalde det, vi to har haft og det har betydet uendeligt meget for mine muligheder som formand for denne forening, at jeg har haft dig hele tiden som den sparringspart du har været – vi har været formandsteam i mange sammenhæng, vi har først og fremmest været det i DLF, men vi har været det i LC og vi har på sin vis også været det i LP – du er ganske vist ikke næstformand, men alligevel du er fungerende næstformand og vi har haft et fantastisk samarbejde ligegyldigt hvor det er henne. Dit engagement, din interesse har været helt formidabel. Da du her i efteråret, da vi to begyndte at tale om, at du ikke stillede op igen – så sagde du, ja jeg bliver nødt til at holde det for mig selv så længe som overhovedet muligt, fordi så snart man siger sådan noget er man jo forhenværende. Du er ikke engang forhenværende nu Stig, du er simpelthen blivet ved og ved med at vise dig engagement – om det er Stinus pris eller hvad så har du været næstformand lige til sidste fløjt. Under denne kongres har du været så optaget og engageret, der var ikke noget nemmere end at du havde lænet dig lidt tilbage og sagt ’nå, nå lad dem nu snakke’, men sådan har det ikke været og det er kendetegnende for hele din indsat for DLF. Og noget som jeg har sat utrolig meget pris på.

222

Du har været vores billede udadtil internationalt på rigtig mange måder, du har taget hele det europæiske område og der står rigtig stor respekt omkring det arbejde du laver der også. Vi holder en fin reception for dig, hvor vi vil sige dig ordentlig tak – jeg vil også her sige dig tak – du gav mig en T-shirt, da jeg blev 50 – jeg tænkte så skal du have en tilbage, det er ikke den samme…men det er en T-shirt, som er lavet i et land, som jeg ved du holder af, hvor du og Annelise har været, nemlig Nepal.

I Nepal kan man få alting syet og jeg tænkte, at hvis Stig skulle have en eller anden afskedsgave skulle den være fra Nepal og så må den godt se sådan her ud og der er også et rygmærke på, om du vil gå med den, hænge den op på væggen eller i flagstangen det må du selv om, men Stig, jeg vil gerne sige dig tusind tusind tak for vores gode samarbejde.

2 14 29

Stig Andersen – 3 15 08

Mange tak for de pæne ord og for hyldesten – jeg er helt overvældet. Nu er det jo sådan, som Anders var inde på, at man er næstformand til kongressen slutter og jeg vil jo gerne trække den lidt endnu. Og det er rigtigt, at jeg har været med i rigtig mange år – det synes jeg ikke nødvendigvis selv er fortjenstfuldt, det afgørende er jo om man er nået nogle resultater, om man har fået noget ud af de år. Det har jeg forhåbentlig ellers havde i sikkert ikke genvalgt mig, men jeg vil i hvert fald sige, at for mig har det været fantastisk spændende at arbejde med det, jeg synes er interessant. Det har været berigende og arbejde med det her – det er virkelig noget, jeg har været glad for.

Og nu har jeg jo været til et utal af kongresser – den første jeg deltog i i 1983, det var en ekstraordinær kongres om den stigende ledighed. Den fik vi heldigvis elimineret, men det er jo lidt tankevækkende og det ærgrer mig, at det er et emne, vi skal beskæftige os med igen her på falderebet.

Så har jeg også måttet trækkes med i adskillige år med at høre på en undervisningsminister, der hed Bertel Haarder – jeg kan specielt huske den kongres, hvor han kom til at bytte om på siderne i manuskriptet – det blev noget forfærdelig vrøvl han sagde, men det gjorde han nu også ved andre lejligheder. Og jeg kan være helt misundelig på jer over at I nu skal opleve en ny undervisningsminister, der måske endda møder op og siger noget positivt om skolen og om lærerne. Det bliver rart.

Jeg kan også huske kongresser, der har været langvarige der trak ud til kl. 01 om natten, da diskuterede vi arbejdsmiljø – det var lidt drøjt.

Og så er der i hvert fald en jeg kan huske det var da jeg selv blev valgt som næstformand, det var også i et kampvalg – nogle nervepirrende minutter, men der altså bare sådan, og det skal Dorthe også vide, når først man er valgt og der har været kampvalg, så har man hele foreningens opbakning. Det er en kolossal styrke og et utrolig positivt træk ved vores forening. Så vil jeg også sige, at jeg har oplevet kongresser andre steder end i DLF både indenrigs og udenrigs og der altså noget helt særligt over vores kongresser. Selvfølgelig er der nogle procedurer, der er anderledes. Det kan godt være vi ikke i alle henseender bruger de bedste, men der er altså en reel dialog – det flytter altså noget, det man siger heroppe fra talerstolen. Der bliver lyttet.

223

Hovedstyrelsen retter mere eller mindre ind og hvis vi ikke gør det, skal I nok komme efter os. Sådan fungerer det altså ikke andre steder, der er det i høj grad en paradeforestilling og det er virkelig noget, selv om jeg har været til rigtig mange kongresser, og selv om jeg har foreslået at der skulle være færre af dem, så er der virkelig en oplevelse at der foregår denne reelle dialog her på vores kongresser.

Nu har jeg læst i folkeskolen at jeg er sådan et roligt gemyt og det tager jeg da som et positivt træk, men der er nogle her, der har været med mig til kongres i Warszawa, hvor formanden altså den europæiske formand forsøgte at manipuler lidt med afstemningens resultater og da kan jeg fortælle, at jeg sad og råbte og skreg og protesterede sammen med nogle andre, som i næppe kan forestille jer. Når det virkelig går lods så kan jeg også godt sige fra.

Så vil jeg også fortsætte ud fra det at sige, at DLF er en helt særlig fagforening, en traditionel fagforening beskæftiger sig jo sådan set med løn og overenskomster og det er det, stort set, men hos os fylder indholdet i vores arbejde, det der foregår i skolen, uendelig meget. Vi har lange diskussioner om, hvordan vi profilerer, hvad der ligger i lærerprofessionen, hvad det er for et faglighedsbegreb vi skal have, hvad er det for en skole vi skal have for at skabe et godt fundament for det danske samfund. Det er altså flot og det er en stor tilfredsstille at arbejde i en fagforening, der har den indfaldsvinkel. Og så har vi nogle medlemmer for hvem deres faglighed, deres dygtighed og deres engagement er det, der driver dem i deres arbejde, men er også de medlemmer, man møder ude til medlemsmøder og de medlemmer, man møder her på kongressen. Det er jo det der gør, at vi har en forening, der er noget ganske særlig. Der er klare holdninger, vi skal nok blive holdt til ilden og noget af det, der i hvert fald har drevet mig det er de mange oplevelser jeg har haft med jer og medlemmerne i øvrigt – det er en fornøjelse at komme ud og være med og tage nogle debatter om al det, vi arbejder med som DLF. Og man får jo både ris og ros, en gang i mellem for man skældud for noget man har lavet, det er jo i orden, det er jo sådan set det, vi får vores gode løn for, men en gang imellem får man jo også ros.

For et par år siden kom informationskontoret at der var en debat på Tv2 om det, der heder plan B der havde købt over nogle uger og Anders kunne ikke tage der over, om ikke jeg kunne – det måtte jeg jo så hellere gøre. Det var kl. 22.30 debatten foregik og jeg havde i øvrigt ikke set udsendelserne. Det så jeg så på pc på vej der over og så skulle jeg diskuterer med Niels Egelund og andre parter og jeg synes også det gik helt godt, og da jeg så åbner min mail boks så er der et medlem, der har skrevet til mig kl. 01.00 om natten ’godt gået, jeg var stolt af min fagforening’. Det er altså noget, der varmer. Og nu siger jeg det ikke for at fremhæve mig selv, det er der sådan set ingen grund til her, men husk også at fortælle den nye næstformand, formanden og hovedstyrelsen i øvrigt, når der bliver lavet noget godt. Det giver også drive i vores arbejde.

Jeg vil gerne rette en stor tak til alle jer her på kongressen, det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer – en stor tak til hovedstyrelsen, det er et sted, hvor meninger brydes, men samtidig med, har vi et fantastisk godt kammeratskab og tak til forretningsudvalget, jeg synes vi har haft et utrolig godt samspil med hinanden og ikke mindst tak til Anders for mange års godt samarbejde.

Du er en fantastisk inspirerende forman Anders, det har været en fornøjelse at arbejde sammen med. Det er rigtigt at han er meget selvkørende og han vil have sin vilje, hvis han kan få det, så du må styre ham Dorthe, men så vil jeg også sige, at I skal passe godt på ham for vi har en rigtig god formand og der kan han jo selv hjælpe lidt til. Brug nu det, at du har fået en ny næstformand og du har et forretningsudvalg at trække på - det behøves ikke altid at være dig.

224

Og så til sidst en kæmpe tak til sekretariatet – det er utrolig dejligt at være i ledelsen af en forening hvor vi i den grad kan få opbakning. Det har været en fornøjelse at arbejde på de præmisser. I har gjort det rigtig godt alle sammen. Tusind tak.

Og til slut vil jeg bare sige til jer alle sammen ’ kan i nu passe rigtig godt på DLF’

Slut 3 22 49

Dirigent: Så har Fløj-Jensen bedt om ordet

Fløj-Jensen – 3 23 28

Ja, jeg er godt klar over at klokken er mange – og jeg ved godt i gerne vil hjem, men jeg vil lige have lov til at sige et par ord. Det har været mange gode år og oplivelsesrige møder og kongresser jeg har været til. En af de første jeg mødte af tillidsmænd inden for foreningen, det var en kredsformand fra Sønderjylland, der hedder Anders.

Vi skulle have et kredsformandskursus for de nyvalgte kredsformænd for at opdrage dem og det er jeg da meget stolt af, at jeg i sin tid har været med til for det blev jo et godt resultat ud af det. Om det var min skyld, det tør jeg ikke sige, men du har gjort det godt.

Så tak også for samarbejdet – også til sekretariatet, som almindeligt medlem af hovedstyrelsen har det været en nydelse at kunne henvende sig enten det nu var ved møderne eller telefonisk og virkelig få stor hjælp og vejledning af sekretariatet. Det vil jeg også gerne sige tak for.

Men først og fremmest tak til alle jer i kongressen – en del af jer har været med meget af tiden i hvert fald – men jeg tror ikke der er nogen, der har været med tilbage fra 1968 eller 1972. Men jeg har nydt det, men nu fik jeg stolen for døren af familien, specielt af min kone og de to børn, som for længst er voksne, at nu kunne jeg godt koncentrere mig om familien og komme hjem og passe min kone – jeg har ikke været så meget hjemme. Derfor stopper jeg nu, men jeg siger tak for de mange år.

Slut 3 25 15

Dirigent: jeg har ikke flere indtegnede og jeg vil ikke opfordrer flere til at komme der – jeg vil derimod på Johns og egnes vegne sige mange tak til sekretariatet for en stor hjælp i vores arbejde med at være dirigenter, det har været en fornøjelse.

Jeg vil også sige tak til de studerende, ikke fra Landsrådet, men fra de studerendes landsklub for bestikkelsen, den har ikke helt hjulpet kan i høre, jeg vil sige på vor begges vegne fordi det trods alt har været et forholdsvist nemt job og så vil jeg helt på egne vegne fordi jeg har fået lov til at opleve at være vikar i folkeskolen. Det har været udviklende og spændende – dermed vil jeg givet ordet til formanden for den allersidste bemærkning inden jeg afslutter kongressen.

Slut 3 26 36

225

Anders Bondo – 3 26 37

Ja, og jeg vil starte med at sige selv tak. Tak for indsatsen – John Ravn og Mariann, det har været en fornøjelse.

Og jeg vil sige du er en fuldgyldig vikar – Mariann.

Det har været en vanskelig kongres at lede os igennem og vi har haft tryk på og jeg synes I har gjort et fremragende stykke arbejde, så tusind tak for det, jeg kommer og giver jeg blomster lige om lidt.

Så vil jeg selvfølgelig også gerne sige tusind tak til jer for samarbejdet – jeg var rundt på nogle kongresforberedende møder for 14 dages tid siden. Der prøvede jeg at fortælle om hvilken overordnet ramme vi fra hovedstyrelsens side havde tænkt os om denne kongres. At vi selvfølgelig skulle have lavet nogle politiske afklaringer, vi skulle prøve at dele erfaringer, vi skulle træffe nogle politiske beslutninger, det synes jeg i høj grad vi har fået gjort. I har også fået pålagt os en masse opgaver men I har også selv fået en masse opgaver, fordi vi har mange udfordringer foran os.

Jeg synes vi står bedre rustet efter denne kongres til at gå i gang.

Det var det ene formål – det andet var at prøve at markere os som organisation – skab indflydelse. Jeg fortalte jer, at vi havde en målsætning om at når vi forlod kongressen skulle der gerne stå et billede af at det var DLF der var den centrale samarbejdspartner for en ny regering. Det synes jeg simpelthen vi har formået i den grad i fællesskab at brænde igennem. Vi har haft den kommende regerings repræsentanter til at stå heroppe og love os samarbejde – vi har fået sendt et signal, der ikke er til at komme udenom, så den del af kongressen er også lykkedes.

Så derfor går jeg fra denne kongres med en rigtig god fornemmelse og tro på, at til trods for de udfordringer vi har skal vi sgu nok i fællesskab få skovlen under dem.

Så tusind tak for indsatsen.

Slut 3 28 43

Dirigent: Så er der kun tilbage at sige, at kongressen er hermed formelt afsluttet kl. er 17.35 tak for i dag og kom godt hjem.

226