moeva 2 - defactum.dk · moeva 2.0 indeholder borger/patient rapporterede oplysninger (pro),...
TRANSCRIPT
Første version, maj 2019
DEFACTUM
Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning
MoEva 2.0 Praksis- og systemmanual
Side 2
Indholdsfortegnelse
Del I Praksismanual ............................................................................. 4 1. Baggrund ..................................................................................... 4
2. Opbygning af MoEva 2.0 ................................................................ 6
3. Forløb understøttet af MoEva.......................................................... 8
4. Uddata ...................................................................................... 14
4.1. Borger PROfilen .......................................................................... 14
Del II Systemmanual ......................................................................... 16 1. 2-faktor-login i e-Monitorering ...................................................... 16
2. Borger-login med NemID ............................................................. 19
3. Tildeling af roller og rettigheder .................................................... 20
4. Oprettelse af brugere .................................................................. 23
4.1. Deaktivere brugere ..................................................................... 24
5. Oprettelse af forløb ..................................................................... 25
6. Oprettelse af en borger og tilknytning til forløb ............................... 32
7. Afslutning af et forløb .................................................................. 37
8. Borgeroverblik ............................................................................ 38
9. MoEva-data ................................................................................ 39
10. Mailingliste ................................................................................. 40
11. Dokumenter ............................................................................... 41
12. Genvejstaster ............................................................................. 41
13. Jura .......................................................................................... 41
Bilagsliste ....................................................................................... 42
Bilag 1: Helbred og trivsel (SF-12) ........................................................ 43
Bilag 2: PAM ....................................................................................... 45
Bilag 3: Baggrundsoplysninger .............................................................. 47
Bilag 4: Evaluering .............................................................................. 49
Bilag 5: Rygning ................................................................................. 50
Bilag 6: Kost ...................................................................................... 52
Bilag 7: Alkohol .................................................................................. 55
Side 3
Bilag 8: Motion ................................................................................... 57
Bilag 9: Stress .................................................................................... 60
Bilag 10: Søvn .................................................................................... 61
Bilag 11: Depression ........................................................................... 62
Bilag 12: Følelse af sammenhæng ......................................................... 63
Bilag 13: Trivsel – WHO-5 .................................................................... 64
Bilag 14: Ensomhed ............................................................................ 65
Bilag 15: Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab ............................... 66
Bilag 16: Lungefunktion (CAT) .............................................................. 67
Bilag 17: 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test (Brugerskema) ..................... 69
Bilag 18: Lungefunktionstest (Brugerskema) .......................................... 70
Bilag 19: Fedtmasse inkl. fedtprocent (Brugerskema) .............................. 72
Bilag 20: Vægt, højde og taljemål (Brugerskema) ................................... 73
Bilag 21: Borg15-konditest på cykel/RPE-test (Brugerskema) ................... 74
Bilag 22: Blodprøvesvar (Brugerskema) ................................................. 75
Bilag 23: 6-minutters-gangtest (Brugerskema) ....................................... 76
Bilag 24: Afslutningsskema (Brugerskema) ............................................ 77
Side 4
Del I Praksismanual
1. Baggrund
Kommunerne har store opgaver på sundhedsområdet, og der kommer flere og flere.
Der er stort behov for at undersøge indhold, tilrettelæggelse og målgruppe for
indsatserne og potentielt forskningsmæssigt at sige noget om virkning/effekt.
Sundhedsstyrelsen skriver i sine anbefalinger for kommunale forebyggelsestilbud til
borgere med kronisk sygdom, at sundhedstilbuddene løbende bør monitoreres med
henblik på løbende kvalitetsudvikling:
"Det anbefales at forebyggelsestilbud dokumenteres og monitoreres systematisk,
således at det kan evalueres og sammenholdes med relevante kliniske parametre
med henblik på løbende forbedringer, herunder at få viden om, hvorvidt de rette
borgere tilbydes den rette rehabilitering, samt om de gennemfører."
Monitorering bør omfatte både den borgeroplevede, den faglige og den organisatoriske
kvalitet.1
Monitorering og evaluering af kommunale sundhedsindsatser har været på
dagsordenen siden strukturreformen, og DEFACTUM har i samarbejde med en række
kommuner været igennem et længere udviklingsarbejde i forhold til løbende at følge
indsatserne. Udfordringen er at finde en smidig model, der på borgerniveau kan
understøtte samarbejdet mellem borgere og frontpersonalet i den enkelte borgers
forløb og på aggregeret niveau kan anvendes til såvel kvalitetsudvikling som forskning
uden at belaste borgere og fontmedarbejdere med meropgaver.
MoEva har de seneste ti år været anvendt til monitorering og evaluering af
sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i kommuner og på hospitalsenheder.
Det er erfaringen, at databasen primært har været anvendt til kvalitetsudvikling lokalt.
Grundet opbygningen af MoEva med et meget omfattende spørgebatteri har det været
vanskeligt at opnå god datakvalitet og dermed ikke muligt at igangsætte
forskningsprojekter. Det har længe været et ønske at optimere MoEva. I 2017
indledtes en samskabelsesproces mellem kommunal- og hospitalsansatte ledere og
1 Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk
sygdom, 2016.
Side 5
medarbejdere og forskere fra DEFACTUM med henblik på at udvikle et nyt digitalt
spørgeskema – MoEva 2.0. Parallelt med det systemmæssige udviklingsarbejde har
samarbejdspartnerne udviklet en ny praksis for ensartet dataindsamling i
kommunerne, der skal medvirke til at sikre gode data.
MoEva 2.0 er unikt i Danmark, da det for første gang giver mulighed for på tværs af
enheder – kommuner og hospitaler – at sammenligne generiske data. Der er potentiale
for benchmarking og kvalitetsudvikling på tværs og sammenligning med
sundhedsprofilen Hvordan har du det? for region og kommuner.
MoEva 2.0 er et generisk monitorerings- og evalueringsværktøj og kan anvendes på
tværs af forskellige sundhedsudfordringer og sygdomsområder. MoEva 2.0 har et
borgerperspektiv og skal kunne følge borgerne med de individuelle og multifacetterede
behov, de har. Det vil eksempelvis sige, at de livskvalitets- eller mestringsspørgsmål,
der stilles til borgerne, er uafhængige af borgerens sygdom, men af en generel
karakter, som alle kan svare på.
Borgerne er eksperter i deres eget liv og helbred; en viden, vi som
sundhedsprofessionelle med fordel kan blive bedre til at gøre brug af. Det kræver, at vi
bevæger os mod en kultur, hvor vi er endnu bedre til at lytte til den enkelte, og hvor vi
ser borgeren/patienten som en aktiv partner, når der skal tages vigtige beslutninger
om behandling og forløb. MoEva 2.0 er derfor også designet til at understøtte
systematisk inddragelse af borgerens selvrapporterede oplysninger.
Vi står ved en skillevej i kravet om monitorering i kommunerne, og mange aktører
begynder at rykke på opgaven. Det handler om at finde den rigtige model. MoEva 2.0
er et bud.
Læsevejledning
Denne brugermanual beskriver, hvordan MoEva 2.0 kan anvendes som monitorerings-
og evalueringsværktøj. Del I: Praksismanual beskriver, hvordan systemet er opbygget,
hvad det indeholder aktuelt, og hvordan det understøtter sundhedsfremmende og
forebyggende indsatser. Del II: Systemmanual guider frontmedarbejdere igennem de
enkelte aktiviteter i systemet skridt for skridt med oprettelse af forløb og borgere,
udsendelse af spørgeskemaer og udtræk af data. Er der spørgsmål, som denne
vejledning ikke kan besvare, kan du kontakte DEFACTUM på mail: [email protected]
Side 6
2. Opbygning af MoEva 2.0
MoEva 2.0 er et fleksibelt, generisk spørgeskemaværktøj, som består af en obligatorisk
kernedel, der stilles til alle borgere/patienter i sundhedstilbud. Tilvalgsspørgsmål
vælges efter behov for hver forløbstype. I forsknings- og udviklingsprojekter kan der
suppleres med selvvalgte indikatorer ud over kerne-MoEva.
Figur 1 Opbygning af MoEva 2.0
Side 7
MoEva 2.0 indeholder Borger/Patient Rapporterede Oplysninger (PRO), administrative
data og testresultater, som medarbejderne udfylder. Nedenstående oversigt over
spørgeskemaerne viser, hvem der skal udfylde hvilke spørgebatterier, hvad de
indeholder, og hvor mange items hvert skema har.
Tabel 1 Oversigt over spørgeskemaer i MoEva 2.0
Hvem Område Spørgebatterier Beskrivelse Antal
spørgsmål
PRO-data
Kerne-MoEva
Short Form 12 (SF-12) Helbredsrelateret livskvalitet 12
Patient Activation Measure (PAM)
Involvering i eget helbred 13
Baggrundsoplysninger Sociale forhold 7
Evaluering Evaluering af forløbet 8
KRAM-
tilvalg
Kost Kostvaner 8-27
Rygning Rygevaner 1-10
Alkohol Alkoholvaner 11-31
Motion Bevægelse i dagligdagen 12
Øvrige
tilvalg
Søvn Søvnvaner 7
Major Depression Inventori (MDI) Test
Depression 12
Three-Item Loneliness Scale (T-ILS)
Ensomhed 3
Stress Dagligdagens stress 10
Sense of coherence (SOC) De tre spørgsmål bygger på Aron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng
3
WHO-5 Trivselsindeks 5
Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab
4
Lungefunktion (CAT) 8
Bruger-rappor-terede data
Kerne-MoEva
Personskema-baseline Henvist fra hvor, primær henvisningsdiagnose, diagnosticerede kroniske sygdomme, dato for afklarende samtale og ønske til deltagelse i forløbstype
5
Øvrige tilvalg
Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab
4
Borg15-konditest på cykel (Borg15)
Konditest på cykel 3
6-minutters-gangtest (GANG)
6-minutters-gangtest 6
Rejse-sætte-sig-test (RSS) 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test 3
Lungefunktion inkl. MRC Lungefunktion inkl. MRC og CAT 7
Blodprøvesvar (HbA1c) 1
Fedtmasse 3
Side 8
3. Forløb understøttet af MoEva
Borgernes/patienterne selvrapporterede oplysninger er en integreret del af indsatsen,
og PRO-spørgeskemaerne udfyldes som minimum tre gange i forløbet, henholdsvis før
opstart på et forløb, efter afslutning på et forløb og i forbindelse med opfølgning. Hvis
der er planlagt opfølgning på et forløb ud over de obligatoriske, vil borgeren skulle
udfylde PRO-spørgeskemaerne her også. Dog udfyldes baggrundsoplysninger kun ved
opstart og evalueringsspørgsmål kun ved afslutning på et forløb. Borgeren kan besvare
spørgeskemaerne digitalt eller i papirformat. I de tilfælde, hvor borgeren udfylder
spørgeskemaerne på papir, indtastes besvarelsen i MoEva af en medarbejder
umiddelbart efter, for at svarene kan danne den individuelle Borger PROfil i systemet
til brug for den afklarende samtale. Borger PROfilen implementeres i 2. kvartal af
2019.
Nedenstående figur illustrerer borgerens forløb i et flow og viser, hvordan MoEva
understøtter det. Der vil i figur 3, figur 4 og figur 5 være eksempler på flowet for
opgaver hos de sundhedsprofessionelle og de systemhandlinger, som sker som følge
heraf.
Figur 2 Forløb understøttet af MoEva
Side 9
Figur 3 Fastsættelse af forløb uden ændringer
Ved modtagelse af en henvisning om et specifikt forløb, eksempelvis et KOL-forløb,
eller ved henvendelse fra en borger, der specifikt efterspørger eksempelvis et KOL-
tilbud, registreres han/hun i MoEva, og der foretages en for-visitation telefonisk eller
administrativt. Ved for-visitationen vurderer sundhedsmedarbejderen borgerens behov
for indsats og knytter borgeren til et KOL-forløb. Så snart der trykkes "Tilknyt forløb",
opsættes spørgeskemaerne, hvorefter borgeren vil fremgå af mailinglisten.
Sundhedspersonalet sender herefter borgeren et link til e-Monitorering, hvor der vil
være åbent for besvarelse af baselineskemaer indtil opstart på forløbstypen. Når
borgeren har besvaret de tilknyttede spørgebatterier, genereres en Borger PROfil, der
indgår i den afklarende samtale.
Hvis det til den afklarende samtale endeligt besluttes, at borgeren skal følge den
allerede tilknyttede forløbstype (KOL), påbegyndes forløbet, når det er muligt.
Hvis det på baggrund af henvisningen/henvendelsen ikke er muligt at vurdere, hvilke
forløb borgeren skal tilknyttes, tilknyt da kerne-MoEva, og send derefter et link til e-
Monitorering, hvor kerne-MoEva-spørgsmål vil være tilknyttet.
Side 10
I perioden med følgeforskning (2019-2020) indhentes et mundtligt samtykke til
deltagelse i forbindelse med for-visitation.
Figur 4 Skift af forløb efter afklarende samtale
Ved modtagelse af en henvisning/ved henvendelse af en borger registreres han/hun i
MoEva, og der foretages en for-visitation telefonisk eller administrativt. Ved for-
visitationen vurderer sundhedsmedarbejderen borgerens behov for indsats og knytter
borgeren til et forløb. Så snart der trykkes "Tilknyt forløb", opsættes
spørgeskemaerne, hvorefter borgeren vil fremgå af mailinglisten. Sundhedspersonalet
sender herefter borgeren et link til e-Monitorering, der vil være åbent indtil opstart på
forløbstypen. Når borgeren har besvaret de tilknyttede spørgebatterier, genereres en
Borger PROfil, der indgår i den afklarende samtale.
Ved den afklarende samtale træffer borgeren og sundhedsmedarbejdere i fællesskab
beslutning om, hvilket sundhedstilbud borgeren skal i gang med, om borgeren
Side 11
eventuelt skal henvises til andre kommunale tilbud eller afsluttes med information om,
hvor han/hun kan opsøge mere viden, få adgang til træningsfaciliteter mv. Hvis det
besluttes, at borgeren skal følge et andet forløb end forventet (i ovenstående tilfælde
et stress-forløb i stedet for KOL-forløbet), skal der sendes et link med de
spørgebatterier, det nyvalgte forløb har tilknyttet, fraset de spørgeskemaer, der
eventuelt allerede er besvaret (i eksemplet stress og søvn). Dette styres af systemet,
på baggrund af de forløbstyper kommunen har etableret. De spørgeskemaer, som
borgeren har besvaret ved den første udsendelse, men som ikke indgår i det andet
forløb, vil blive fjernet fra visningen i overblikket, så det kun er spørgeskemaerne på
det aktuelle forløb, som bliver vist. Baseline-spørgeskemaerne lukker på datoen for
opstart af forløb.
Figur 5 Forløb i forlængelse af hinanden
Side 12
I de situationer, hvor borgeren starter et nyt forløb inden for 30 dage efter afslutning
af en indsats, anvendes udfyldte afslutningsskemaer, der er magen til skemaerne i den
nye forløbstype, som baseline for det nye forløb. I ovenstående tilfælde betyder det
dermed, at borgeren ved baseline til stressforløbet kun vil skulle udfylde stress- og
søvnskemaet, da de øvrige skemaer overføres fra KOL-forløbet. Yderligere betyder
forløb i forlængelse af hinanden også, at etårsopfølgningsskemaerne IKKE bliver
udsendt på det første forløb, men først på det efterfølgende.
Afsluttende og opfølgende målinger
14 dage før borgeren afslutter forløbet, dukker borgeren op på mailinglisten, så der
kan udsendes et link med kerne-MoEva og eventuelle tilvalg samt
evalueringsspørgsmål. Besvarelserne genererer nu en ny Borger PROfil, som indgår i
den afsluttende sundhedssamtale.
Spørgeskemaerne for afslutningsmålingen åbner for besvarelse 2 uger før målingen er
fastsat til jf. ”forløbets varighed”, som defineres under forløbstypeoprettelsen.
Målingen er åben 4 uger efter det fastsatte målingstidspunkt, hvilket betyder, at den
samlede åbningstid for den specifikke måling er 6 uger.
Et eksempel: Et forløb er fastsat til en varighed på 26 uger. Afslutningsskemaet vil
dermed åbne op efter 24 uger og lukke ned efter 30 uger. Vær her opmærksom på, at
hvis forløbet udskydes eller har en længere varighed end de 26 uger – eksempelvis på
grund af ferier eller lignende – så er der en risiko for, at afslutningsskemaet lukker, før
forløbet reelt er færdigt. Såfremt dette sker, vil I på nuværende tidspunkt skulle skrive
til [email protected] for at få låst de pågældende skemaer op.
12 måneder efter afslutning på forløb sendes de samme spørgebatterier til borgeren,
og der dannes en ny Borger PROfil. Ved personlig kontakt i forbindelse med
etårsopfølgning anvendes den opfølgende Borger PROfil i sundhedssamtalen. Hvis der
ikke er en direkte opfølgning med borgeren, anvendes Borger PROfilen i den
sundhedsprofessionelles opfølgning på borgeren, ligesom borgeren selv kan følge sin
udvikling.
Der kan lokalt tilvælges endnu en opfølgende måling per kommunal forløbstype.
Det anbefales, at man lokalt udarbejder en arbejdsgangsbeskrivelse, der præciserer,
hvem er har hvilke opgaver i forhold til monitorering hvornår.
Side 13
Støtte til besvarelse
For at sikre god datakvalitet laves lokalt et tilbud om støtte til udfyldelse af
spørgeskemaerne. Eksempelvis beder Skanderborg Kommune borgerne om at komme i
god tid før den afklarende samtale, hvis de har brug for hjælp til at besvare
spørgeskemaerne. En servicesekretær guider borgerne i at tilgå e-Monitorering på en
af sundhedscentrets iPads og kan samtidig besvare spørgsmål om spørgeskemaerne,
hvis der er behov for det. Vær opmærksom på, at borgerne skal medbringe NemID for
at tilgå systemet.
Side 14
4. Uddata
Med udvikling af MoEva 2.0 ønskes dataudtræk på fire niveauer.
Figur 3 Oversigt over dataudtræk
På niveau 1 genereres en Borger PROfil, hvor borger og medarbejder kan følge den
enkelte borgers forløb og udvikling. På niveau 2 genereres en hold-/diagnose-profil,
som kan give viden til lokal kvalitetsudvikling. På næste niveau, niveau 3, dannes en
populationsprofil, der kan bruges som målstyring for de sundhedsfremmende og
forebyggende aktiviteter, og endelig, på niveau 4, kan der trækkes en
befolkningsprofil, hvor data sammenholdes med data fra sundhedsprofilen Hvordan har
du det?, så det er muligt at sammenligne resultaterne med baggrundsbefolkningen og
målgruppen på kommunalt, regionalt og nationalt niveau.
4.1. Borger PROfilen
Det er hensigten med Borger PROfilen, at den skal integreres som et ligeværdigt
supplement til de sundhedspædagogiske metoder, der allerede anvendes i de
sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.
Side 15
Formålet med Borger PROfilen er at understøtte systematisk og aktiv brug af
borgerrapporterede oplysninger i afklarende samtaler med borgere, der deltager i
kommunale sundhedstilbud. Studier viser, at aktiv brug af PRO kan højne
helbredsrelateret livskvalitet, styrke patienternes muligheder for at håndtere
problemer og forbedre kommunikationen mellem borger/patient og
sundhedsmedarbejder.
Borger PROfilen kan mediere, at beslutningsstøtte får bedre forhold, at det fælles
tredje bliver ekspliciteret, og at det bliver mere tydeligt for begge parter, hvad der er
borgerens perspektiv, og hvad der er den sundhedsprofessionelles perspektiv.
Borger PROfilen skal understøtte de sundhedsprofessionelles feedback på borgernes
egne noterede oplysninger og dermed sikre, at man er enige om, hvad den enkeltes
bekymringer og problemer er, og på den måde være med til at understøtte en fælles
beslutningstagning omkring målfastsættelse. Det giver bedre involvering og
empowering af borgeren.
Faneblade med dataudtræk er under udbygning.
Side 16
Del II Systemmanual
1. 2-faktor-login i e-Monitorering
Dette afsnit henvender sig til førstegangsbrugere af e-Monitorering, brugere, der skal
anvende 2-faktor-login, samt brugere, der ikke har anvendt deres login til e-
Monitorering i mere end seks måneder.
Adgang via 2-faktor-login er etableret for at overholde gældende love og
bekendtgørelser på området og dermed forbedre sikkerhedsniveauet i e-Monitorering. I
praksis betyder det, at brugeren skal logge ind med sin normale adgangskode samt en
ekstra engangsnøgle, der sendes til brugeren via SMS.
Sådan logges på e-Monitorering med 2-faktor-login
Gå til siden: https://e-monitorering.dk. Benyt en opdateret browser (Chrome, Firefox,
Internet Explorer 9 eller nyere).
Trin 1
Trin 1a: Klik på ”Medarbejder-login”, hvis du er kommunal medarbejder og skal tilgå
en borger i MoEva.
Side 17
Trin 1b: Indtast dit brugernavn og din adgangskode, som er sendt til dig via e-mail, og
tryk på ”Login”.
Trin 1c: Herefter modtager du en engangskode per SMS, som du skal anvende til dit
videre login.
Trin 2. Indtast den engangskode, som du netop har modtaget på SMS
Bemærk: Engangskoden er ny, hver gang du logger ind. Engangskoden gælder kun i
20 minutter. Herefter skal du genindlæse linket, hvorefter der sendes en ny
engangskode per SMS.
Side 18
Trin 3. Du er nu logget ind på webportalen
Bemærk: Hvis det er første gang, du logger ind på e-Monitorering, eller hvis du ikke
har været logget ind inden for de seneste seks måneder, vises skærmbilledet nedenfor.
Du skal nu oprette en ny personlig adgangskode, som du skal bruge til at logge ind
med næste gang.
Side 19
2. Borger-login med NemID
Sådan logges på e-Monitorering med NemID
Gå til siden: https://e-monitorering.dk. Benyt en opdateret browser (Chrome, Firefox,
Internet Explorer 9 eller nyere). Når der klikkes på ”NemID-login”, videredirigeres
borgeren og får vist skærmbilledet ”Borgerbesvarelse”.
Tryk på ”Log ind med NemID”, og log på med bruger-id og adgangskode, på
samme måde som man kender fra eksempelvis Netbank.
Side 20
3. Tildeling af roller og rettigheder
(gælder kun for lokal administrator)
Når du er logget ind på MoEva, vises forsiden. Her kan du læse om, hvad de forskellige
menuer giver mulighed for, og se dine rettigheder.
En lokal administrator har rettigheder til at arbejde med alle funktionaliteter. Det
anbefales, at man lokalt udpeger tre administratorer, dels for at have et team, der kan
sparre med hinanden om monitoreringsopgaven, og dels for at sikre, at der ved fravær
er flere, som kan løse opgaver.
Side 21
Rollen som lokal administrator giver rettighed til at oprette nye brugere og redigere
brugerroller. Det anbefales, at man lokalt laver en procedure for oprettelse af nye
brugere og beskriver, hvordan de introduceres til systemet. E-Monitorering er en fælles
monitoreringsplatform for både MoEva, HjerteKomMidt og forskningsprojektet
Kommunal hjerterehabilitering. I tabel 2 kan du se, hvad de specifikke adgange giver
tilladelse til, afhængig af hvilke databaser den enkelte kommune er tilknyttet.
Tabel 2: Rollebeskrivelse
Tilladelse Lokal
administrator
Bruger Data-
analyse
Leder Super-
bruger
Se brugere X X X X
Oprette og redigere brugere X
Se forløbstyper X X X X X
Oprette og redigere forløbstyper X X
Se, redigere og oprette borgere X X X X
Se velkomstside X X X X X
Udskrive blanke skemaer X X X
Indtaste PRO/papirskemaer X X X X
Adgang til mailingliste X X X
Se dataudtræk niveau 2 X X X X X
Se dataudtræk niveau 1 X X X X
Udtrække Excel (MoEva) X X X
Se dokumenter (MoEva) X X X X X
Indtaste/redigere
brugerskemaer
X X X
Se nyheder X X X X X
Se dokumenter (Hjerte/LM) X X X X X
Se dataudtræk (Hjerte) X X X X X
Udtrække Excel (Hjerte) X X X
Se PRO-databesvarelse (LM) X X X X
Redigere PRO-data-besvarelse
(LM)
X X X X
Se PRO-data(udtræk) (LM) X X X X
Side 22
Afhængig af hvilke databaser den enkelte kommune er tilknyttet, har lokale
administratorer rettigheder til at tildele forskelige roller. Se de specifikke
rollebeskrivelser nedenfor i tabel 3.
Tabel 3: Rollerettigheder
Benytter din kommune kun MoEva, gives der rettigheder til den pågældende
rolle i de felter, som er markeret med blå/hvid farve.
Benytter din kommune både MoEva og HjerteKomMidt, gives der rettigheder
til den pågældende rolle i de felter, som er markeret med blå/hvid og
rød/hvid farve.
Benytter din kommune både MoEva og HjerteKomMidt og deltager i
LæringsMestrings-projektet, gives der rettigheder til rollen i de felter, som er
markeret med blå/hvid, rød/hvid og grøn/hvid farve.
Side 23
4. Oprettelse af brugere
(Gælder kun for lokal administrator og superbruger)
Trin 1: Brugeroverblik
Klik på fanen ”Brugere”.
I søgefunktionen kan du fremsøge brugere. Såfremt den fremsøgte bruger ikke er
oprettet i e-Monitorering, vil nedenstående billede vises:
Trin 2: Udfyld navnefeltet
Skriv brugerens for- og efternavn, hvorefter systemet selv genererer et brugernavn.
Du skal altså IKKE skrive noget i dette felt.
Side 24
Trin 3: Indsæt kontaktoplysninger
Trin 3a: I feltet for e-mailadresse skrives brugerens e-mail. Det er her MEGET vigtigt,
at e-mailadressen er skrevet uden mellemrum i teksten, og at der ikke er et
mellemrum efter ”.dk”.
Trin 3b: I feltet for telefonnummer skrives dette ligeledes UDEN mellemrum.
Trin 3c: I tilknytter brugeren jeres egen kommune.
Trin 3d: Til sidst tjekkes det, at der er sat flueben ved ”Er brugeren aktiv?”.
Trin 3e: Når ovenstående trin er fulgt og udført, kan du trykke på ”Opret bruger”.
Brugerne vil nu få tilsendt et link og login til e-Monitorering.
4.1. Deaktivere brugere
De lokale administratorer har ansvaret for at deaktivere brugere, som ikke længere
skal have adgang til MoEva. Dette gøres ved at fjerne fluebenet ved ”Er brugeren
aktiv?” under brugeroverblik.
Side 25
5. Oprettelse af forløb
Forløbstypeoprettelser kan foretages af brugere med rollerne ”Lokal Admin” og
”Superbruger”.
Forløbstypekarakteristika
Der er tre niveauer af forløbstyper:
Systemforløbstype: (kun relevant for MoEva OG HjerteKomMidt-kommuner).
Her afgøres, om der er tale om en forløbstype under HjerteKomMidt eller under MoEva.
Under MoEva-forløbstypen er der to forløbstyper: en kommunal forløbstype og et
underforløb.
Kommunal forløbstype: Forløbstyperne skal rumme de kommunale indsatser eller
kombination af indsatser, som en borger kan tilknyttes i MoEva. Hver forløbstype skal
have en entydig varighed i uger (som er med til at styre tidspunktet for
Side 26
spørgeskemaudsendelser i systemet), og det skal være entydigt, hvilke spørgeskemaer
der skal tilknyttes.
Eksempel 1:
Kommune X har følgende indsatser: Diabetes, KOL, kost, kræft, patientuddannelse,
træning, stresshåndtering og rygestop.
En forløbstype er de enkelte indsatser – f.eks. KOL – eller mulige kombinationer af
tilbud – f.eks. KOL og rygestop, KOL og stresshåndtering eller KOL, rygestop og
stresshåndtering.
Underforløb/forløbsnavn:
Det er muligt at tilføje et antal underforløb til den kommunale forløbstype.
Eksempel 2:
Kommune X ønsker f.eks. at have overblik over, hvilke borgere der modtager bestemte
forskellige underindsatser inden for en given forløbstype, så kommunen kan måle på
disse. Derfor opretter Kommune X følgende forløbsnavne under KOL-forløbstypen:
"KOL hold forår 2019", "KOL hold efterår 2019" eller "KOL individuel forløb løbende
optag 2019".
En borger kan kun være tilknyttet én forløbstype ad gangen. Hvis kommunen tilbyder
borgere flere samtidige indsatser, så skal der oprettes en forløbstype, der rummer
kombinationen. For at oprette et nyt forløb skal du klikke på fanen ”Forløb”. Her vises
en oversigt over oprettede forløb, og der er mulighed for at oprette et nyt forløb ved at
klikke på ”Opret nyt forløb”. Bemærk, at det kun er lokale administratorer, der kan
oprette nye forløb.
Side 27
Trin 1: Vælg systemforløbstype
Klik på ”Opret nyt forløb”, og vælg MoEva under forløbstype.
Trin 2: Definér kommunal forløbstype
På denne fane deklareres de kommunale forløbstyper. Bemærk, at det er obligatorisk
at definere varighed, udfylde om der er opfølgning ved personlig kontakt efter 12
måneder samt vælge de spørgeskemaer, der skal være tilknyttet forløbet. Først når
forløbstypen er gemt og låst (den sidste knap i forløbstypeoprettelsen), kan der
tilknyttes borgere. Når forløbet er gemt og låst, stemples de valgte spørgeskemaer ned
i systemet med tidspunkt for udsendelse defineret ud fra længden på forløbstypen.
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Trin 3: Definér underforløb/forløbsnavn
Ved at klikke på ”Opret ny underforløbstype” kan der tilføjes et antal underforløb til
den kommunale forløbstype. Afslut med at trykke på ”Gem underforløbstype”.
Inaktivering af forløbstype
Hvis der i kommunen er oprettet nogle forløbstyper, som ikke længere skal bruges, er
det muligt at inaktivere forløb. Ved at inaktivere en forløbstype vil det ikke længere
være muligt at tilknytte nye borgere. Data om forløbstypen og de borgere, som har
været tilknyttet den inaktiverede forløbstype, vil fortsat være gemte i databasen og
tilgængelige i MoEva-uddata. Du aktiverer et forløb ved at klikke på fanen ”Forløb”.
Herefter vælges det forløb, som ønskes inaktiveret, ved at klikke på følgende ikon .
Du kommer nu ind på forløbstypen, hvor du helt nede i bunden på siden vil kunne
klikke på nedenstående knap:
Vær her opmærksom på, at så snart der er trykket "OK" til at inaktivere forløbstypen,
så vil det ikke være muligt at genaktivere forløbstypen igen.
Side 32
6. Oprettelse af en borger og tilknytning til forløb
Under fanen ”Borger” kan man fremsøge borgere, der allerede er oprettet, og oprette
nye borgere.
Trin 1: Oprette en ny borger
Når der skal oprettes en ny borger, indtastes borgerens personnummer uden
bindestreg.
Side 33
Trin 2: Indtast borgeroplysninger, og tilknyt evt. til MoEva-forløb
Indtast borgeroplysninger, herunder e-mailadresse og telefonnummer, og afslut ved at
klikke på ”Gem borger”. Hvis borgeren skal tilknyttes et MoEva-forløb med det samme,
trykkes på ”Tilknyt MoEva-forløb”.
Når borgeren tilknyttes et MoEva-forløb, vises personskemaet nedenfor. Kerne-MoEva
sendes til alle borgere, der har givet samtykke til at udfylde MoEva. Ved at klikke på
”Tilknyt kerne-MoEva” kan linket med de tre spørgeskemaer SF-12, PAM og
baggrundoplysninger, som udgør kerne-MoEva, sendes til borgeren via e-Boks.
Side 34
Hvis der ikke er tvivl om, hvilket forløb borgeren skal tilknyttes, klikkes på ”Tilknyt
forløbstype”, og de tilvalgsspørgsmål, der er knyttet til det pågældende forløb, kan
sendes til borgeren.
Borgere, der er tilknyttet kerne-MoEva, og borgere, som er tilknyttet en specifik
forløbstype, vil være synlige i mailinglisten, så brugerne kan se, at vedkommende skal
have tilsendt et link til spørgeskemaer. Systemet udsender ikke mails til borgerne.
Brugerne skal selv sende linket til spørgeskemaerne. I afsnit 10 side 39 kan du læse
mere om malinglisten.
Hvis man ved den afklarende samtale finder ud af, at borgeren har brug for en anden
indsats end forventet, skal I som brugere ændre forløbstypen. Dette gøres ved at
ændre den tidligere forløbstype til den nye – som aftalt ved den afklarende samtale –
og klikke på ”Tilknyt forløbstype” og derefter klikke på ”Fastsæt forløbstype for
borgeren”. I skal her være opmærksomme på, at hvis der er forskel i
spørgeskemaerne på de to forløb, vil borgeren skulle logge ind og besvare de
resterende spørgsmål inden opstart på forløbet.
Et eksempel: En borger bliver henvist fra egen læge til et stresskursus i kommunen. I
opretter derfor borgeren og tilknytter denne kerne-MoEva og stressforløb i
forløbstypen. Borgeren får tilsendt spørgeskemaerne tilknyttet kerne-MoEva og de
valgte spørgeskemaer, som er defineret i stressforløbstypen i kommunen. Til den
afklarende samtale finder I ud af, at borgeren vil have større gavn af kommunens
mindfulnessforløb, hvorfor borgeren i stedet bliver tilknyttet denne forløbstype. Dette
forløb indeholder måske nogle andre spørgeskemaer end stressforløbet, hvorfor I efter
den afklarende samtale tilsender borgeren eventuelle resterende spørgeskemaer.
Borgeren skal dermed ind igen og udfylde de resterende spørgeskemaer, som ikke var
tilknyttet stressforløbet. Forløbstypen bliver dermed først låst fast, når der klikkes på
”Fastsæt forløbstype for borgeren”.
Side 35
Bemærk, at en borger kun kan være tilknyttet én forløbstype ad gangen. Hvis
kommunen tilbyder borgere flere samtidige indsatser, så skal der oprettes en
forløbstype, der rummer kombinationen.
I forbindelse med den afklarende samtale udfyldes oplysninger om henvisning og
diagnosticerede kroniske sygdomme. Datoen for den afklarende samtale indsættes. Til
sidst markeres, om borgeren ønsker at deltage i forløbstypen.
Ved ”Ja” til deltagelse vises nedenstående billede, og datoen for opstart af forløbet
indtastes. Denne startdato styrer de efterfølgende udsendelser af spørgeskemaer.
Udsendelsen sker ud fra den længde, som forløbstypen er opsat til at vare.
Eksempelvis kan en forløbstype være fastsat til at vare 12 uger. Dermed vil
afslutningsspørgeskemaet poppe op på mailinglisten 12 uger efter den startdato, der er
Side 36
angivet for den enkelte borgers opstart, da borgeren blev tilknyttet forløbet, og
opfølgningsskemaet vil poppe op på mailinglisten 12 måneder efter afslutning.
Endelig trykkes ”Fastsæt forløbstype for borgeren”, som genererer et link med
eventuelle resterende baselineskemaer, der kan sendes til borgeren.
Ved ”Nej” til deltagelse vises dette billede, og årsagen klikkes af.
Hvis man får en henvisning på en borger og opretter borgeren i MoEva, men ikke får
kontakt til borgeren vedrørende den afklarende samtale, må det antages, at
vedkommende ikke ønsker at deltage. I feltet ”Ønsker borgeren at deltage i
forløbstypen?” trykkes der derfor ”Nej”, og der vælges en årsag. Når kategorien er
valgt, vil dette afslutte forløbet og lukke skemaerne.
Når I trykker ”Nej til deltagelse” eller ”Borgeren er udeblevet”, vil dette komme til at
fremgå af kapacitetsoverblikket, som endnu ikke er tilgængeligt. Derfor anbefales det
at oprette ALLE de borgere, som I får en henvisning på.
Side 37
Ændring af underforløb
I situationer, hvor borgerens opstart på et hold udskydes, ændres underforløbstypen.
Find borgeren, tryk på det aktuelle forløb, og få vist borgerens personskema. Her
scroller I helt ned i bunden under ”Vælg underforløbstype” og retter underforløbstypen
til det ønskede.
7. Afslutning af et forløb
I afslutningsskemaet er det igennem hele indsatsen muligt for brugerne at afslutte en
borger, hvis han/hun af en eller flere grunde ikke har mulighed for at gennemføre det.
Når indsatsen i kommunen er slut, skal brugerne i afslutningsskemaet registrere, om
borgeren fortsætter på den valgte forløbstype, eller om borgeren overgår til en ny
forløbstype. De tre muligheder i afslutningsskemaet ser således ud:
1. Borgeren fortsætter på den valgte forløbstype: Der trykkes ja til, at
forløbet er gennemført, og at forløbstypen fortsat skal være åben, hvormed
borgeren skal besvare de(n) efterfølgende opfølgningsmåling(er).
Deltagelsesgraden angives i antal mødegange, og det angives, om der er
afholdt en afsluttende samtale
2. Borgeren overgår til en ny forløbstype i direkte forlængelse af den
afsluttende samtale. Her afsluttes det nuværende forløb og hermed også 12
måneders opfølgning. De besvarelser, som er mangen til forløbstypen, som
kommer i forlængelse af det tidligere, vil blive genbrugt, såfremt borgeren
opstarter det nye forløb inden for 30 dage. Se figur 5 på side 12 for at se flowet
for dette.
3. Borgeren kan af en eller anden grund ikke fuldføre forløbet og
afsluttes. Der krydses nej til, at borgeren har gennemført forløbstypen, og det
registreres, at borgeren frafalder/er frafaldet forløbstypen.
I de tilfælde, hvor borgeren enten overgår til en ny forløbstype eller frafalder den
nuværende forløbstype, vil denne forløbstype fremgå som et ”afsluttet forløb”.
Side 38
8. Borgeroverblik
I borgeroverblikket findes der oplysninger om borgere, som er oprettet i MoEva i din
kommune.
Du kan søge efter en borger under fanen ”Borger”. Fremsøgning kan ske ved hjælp af:
Fornavn
Efternavn
CPR-nummer
Borgerkode
Vælg den ønskede borger,
hvorefter et infoskema for
borgeren vises. Heri fremgår
oplysninger om borgeren samt en
oversigt over aktuelle og afsluttede
forløb.
I infoskemaet giver farvesymboler
en status på udfyldelse af
spørgeskemaerne. Grøn farve
indikerer, at det enkelte skema er
udfyldt, orange farve, at skemaet
er delvis udfyldt, rød farve, at
spørgeskemaet ikke er udfyldt, og
grå farve betyder, at skemaet ikke
er opstartet, fordi der endnu ikke
er foretaget registreringer om den
pågældende borger.
Side 39
9. MoEva-data
Indtil Borger PROfilen er implementeret, vil det være muligt at se besvarelserne for
hver enkelt borger under ”Borgeroverblik”.
Side 40
10. Mailingliste
I menuen mailingliste er de borgere, der skal have tilsendt et link til spørgeskemaer,
oplistet. Når linket er afsendt til borgen via e-Boks, klikkes på ”Registrér afsendelse”.
Bemærk, at systemet IKKE afsender mails til borgeren!
Det er i mailinglisten muligt at se tidspunkt for dato for åbning af skema, hvilket
skema der er tale om (baseline, afslutning, opfølgning) ligesom det også er muligt at
se forløbstypen for den pågældende borger
Rykkerfunktion
En uge efter spørgeskemaudsendelse (dato, hvor der er registreret afsendelse til
borgeren på mailinglisten) vil der poppe en rykker op på mailinglisten.
Side 41
11. Dokumenter
I menuen under ”Dokumenter” ligger alle spørgeskemaer i pdf-format. Desuden findes
vejledninger til test.
12. Genvejstaster
Når du indtaster data, kan du benytte tastaturgenveje.
For at markere et spørgsmål kan du klikke på det med musen, eller du kan benytte pil
op/pil ned på din pc for at gå til et spørgsmål. Det aktive spørgsmål er markeret med
gul ramme.
Er der tale om et spørgsmål med tjekbokse, kan du klikke på <Alt Gr> eller <Alt>-
knappen, hvorefter der er mulighed for at indtaste et tal, svarende til svarkategorierne
(mens <Alt Gr> eller <Alt> er trykket ned).
Er der tale om et tekstfelt eller et datofelt, trykkes på ”enter”, mens <Alt Gr> eller
<Alt> er trykket ned, og du kan nu ændre værdien i tekstboksen. For at komme ud
klikkes atter på tekstboksen.
For datofelter er det desuden muligt at klikke <Alt Gr> eller <Alt> + n for ”uoplyst”,
hvilket sætter datoen til 1-1-1990, samt <Alt Gr> eller <Alt> + t, hvilket sætter den
aktuelle dato.
13. Jura
Databehandleraftale
Som dataansvarlig myndighed overlader kommunen behandling af personoplysninger
til DEFACTUM, Region Midtjylland. For at opfylde kravene i EU's
databeskyttelsesforordning er kommunen ansvarlig for udarbejdelse af en
databehandleraftale med DEFACTUM. DEFACTUM kan tilbyde en skabelon til en sådan
Side 42
databehandleraftale, som er godkendt af Region Midtjyllands juridiske kontor.
Databehandleraftalen skal godkendes og underskrives af både kommunen og af Region
Midtjyllands sikkerhedsansvarlige, inden dataindsamlingen påbegyndes.
Ejerskab af data
Den enkelte kommune er ansvarlig for egne data. I tilfælde af at andre uden for den
kommunale forvaltning ønsker at anvende data f.eks. i forbindelse med regionale
opgørelser, statistiske eller videnskabelige undersøgelser eller lignende, skal
kommunen give tilladelse hertil (jf. Databeskyttelsesloven §10).
Bilagsliste
Alle spørgeskemaer i MoEva 2.0
Bilag 1: SF-12
Bilag 2: PAM
Bilag 3: Baggrundsoplysninger
Bilag 4: Evaluering
Bilag 5: Rygning
Bilag 6: Kost
Bilag 7: Alkohol
Bilag 8: Motion
Bilag 9: Stress
Bilag 10: Søvn
Bilag 11: Depression
Bilag 12: En følelse af sammenhæng
Bilag 13: Trivsel – WHO-5
Bilag 14: Ensomhed
Bilag 15: Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab
Bilag 16: Lungefunktion (CAT)
Bilag 17: 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test (Brugerskema)
Bilag 18: Lungefunktionstest (Brugerskema)
Bilag 19: Fedtmasse inkl. fedtprocent (Brugerskema)
Bilag 20: Vægt, højde og taljemål (Brugerskema)
Bilag 21: Borg15-konditest på cykel/RPE-test (Brugerskema)
Bilag 22: Blodprøvesvar (Brugerskema)
Bilag 23: 6-minutters-gangtest (Brugerskema)
Side 43
Bilag 1: Helbred og trivsel (SF-12)
SF-12 – Helbred og trivsel
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? (Sæt kun ét X)
Fremragende □
Vældig godt □
Godt □ Mindre godt □ Dårligt □
De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen.
Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? (Sæt ét X i hver linje)
Ja, meget begrænset
Ja, lidt begrænset
Nej, slet ikke begrænset
Lettere aktiviteter såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle
□ □ □
At gå flere etager op ad trapper
□ □ □
Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har du haft følgende problemer med dit arbejde eller andre
daglige aktiviteter på grund af dit fysiske helbred?
(Sæt ét X i hver linje)
Hele tiden
Det meste af tiden
Noget af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville □ □ □ □ □
Jeg har været begrænset, i
hvilken slags arbejde eller andre
aktiviteter jeg har kunnet udføre
□ □ □ □ □
Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har du haft følgende problemer med dit arbejde eller andre
daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer?
Side 44
Yderligere information
For mere information om helbredsrelateret livskvalitet se ”Hvordan har du det? 2017,
Sundhedsprofilen for region og kommuner”, bind 1 side 172:
http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-
2017/konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf
(Sæt ét X i hver linje)
Hele tiden
Det meste af tiden
Noget af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville □ □ □ □ □
Jeg har udført mit arbejde eller andre
aktiviteter mindre omhyggeligt, end jeg
plejer
□ □ □ □ □
Hvor meget har fysisk smerte vanskeliggjort dit daglige arbejde inden for de sidste 4 uger?
Både arbejde uden for hjemmet og husarbejde.
(Sæt kun ét X)
Slet ikke □ Lidt af tiden □ Noget af tiden □ En hel del □ Virkelig meget □ Disse spørgsmål handler om, hvordan du har haft det i de sidste 4 uger. For hvert spørgsmål, vælg venligst det svar,
som bedst beskriver, hvordan du har haft det.
Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger …
Hele tiden
Det meste af tiden
Noget af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
… har du følt dig rolig og afslappet? □ □ □ □ □
… har du været fuld af energi? □ □ □ □ □
… har du følt dig trist til mode? □ □ □ □ □
Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det
vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, slægtninge osv.)?
(Sæt kun ét X)
Hele tiden □ Det meste af tiden □ Noget af tiden □ Lidt af tiden □ På intet tidspunkt □
Side 45
Bilag 2: PAM
PAM-13
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ I dette spørgeskema kan du læse nogle udsagn, som folk sommetider bruger, når de taler om deres sundhed og helbred.
Du besvarer spørgeskemaet ved at sætte X ved det svar, der passer bedst på dig personligt.
Dine svar skal være udtryk for, hvad der føles rigtigt for dig, og ikke bare hvad du tror, sundhedspersonalet vil have dig til at
svare. Hvis udsagnet ikke passer på dig, sætter du X i 'Ikke relevant'.
Meget
uenig
Uenig
Enig
Meget
enig
Ikke
relevant
1. Når det kommer til stykket, er jeg selv ansvarlig for at tage
vare på mit helbred. □ □ □ □ □
2. Det, der har størst betydning for min sundhed, er, at jeg selv
er aktiv. □ □ □ □ □
3. Jeg føler mig sikker på, at jeg selv kan gøre noget for at
forebygge eller mindske problemer i forbindelse med mit
helbred.
□ □ □ □ □
4. Jeg ved, hvad de forskellige slags receptmedicin, jeg får, virker
for. □ □ □ □ □
5. Jeg føler mig sikker på, at jeg selv kan vurdere og afgøre,
hvornår jeg har brug for at gå til lægen, eller hvornår jeg selv kan
klare problemer med mit helbred.
□ □ □ □ □
6. Jeg føler mig sikker på, at jeg kan fortælle lægen eller andet
sundhedspersonale om mine bekymringer, også selvom de ikke
spørger ind til det.
□ □ □ □ □
7. Jeg føler mig sikker på, at jeg vil kunne følge eventuelle
behandlingsplaner derhjemme. □ □ □ □ □
8. Jeg forstår mine helbredsproblemer, og hvad der er årsager til
dem. □ □ □ □ □
9. Jeg ved, hvilke behandlinger der findes for mine
helbredsproblemer. □ □ □ □ □
10. Jeg har været i stand til at holde fast i ændringer i livsstil,
såsom at spise sundt, motionere, få mere søvn og dyrke mine
interesser.
□ □ □ □ □
11. Jeg ved, hvordan jeg forebygger problemer med mit helbred. □ □ □ □ □ 12. Jeg føler mig sikker på, at jeg kan finde på løsninger, når der
opstår nye problemer i forhold til at leve sundt. □ □ □ □ □
Side 46
Yderligere information:
For mere information om PAM-13 se artiklen ”Oversættelse og kulturel tilpasning af
den danske version af The patient Activation Measure” af Helle Terkildsen Maindal,
Peter Vedsted og Ellen M. Mikkelsen, Klinisk Sygepleje, nr. 1, 2011:
https://www.idunn.no/klinisk_sygepleje/2011/01/oversaettelse_og_kulturel_tilpasning
_af_den_danske_version_a
13. Jeg føler mig sikker på, at jeg kan holde fast i ændringer i
livsstil, såsom at spise sundt, motionere, få mere søvn og dyrke
mine interesser, selv i stressede perioder.
□ □ □ □ □
Side 47
Bilag 3: Baggrundsoplysninger
Baggrundsoplysninger
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ
Børn, parforhold og uddannelse
Har du børn?
Medregn både børn, der bor hjemme, og børn, som ikke bor hjemme
Ja □ Nej □ Bor du sammen med andre?
(Sæt ét X i hver linje) Ja Nej
Jeg bor sammen med ægtefælle/samlever/kæreste □ □ Jeg bor sammen med barn/børn under 16 år □ □ Jeg bor sammen med andre på 16 år eller derover □ □ Hvilken skoleuddannelse har du?
(Sæt kun ét kryds)
Går stadig i skole □
7 eller færre års skolegang □
8-9 års skolegang □
10-11 års skolegang □
Studenter-, HF-eksamen (inkl. HHX, HTX) □
Andet (herunder udenlandsk skole) □
Har du fuldført en uddannelse ud over en skole- eller ungdomsuddannelse? (Ved flere uddannelser, angiv da den længste gennemførte uddannelse)
(Sæt kun ét kryds)
Nej □
Et eller flere kortere kurser (specialarbejderkurser, arbejdsmarkedskurser m.v.) □
Faglært indenfor håndværk, handel, kontor m.v. (lærlinge- eller EFG-uddannelse) □
Kort videregående uddannelse, under 3 år □
Side 48
Yderligere information
Baggrundsoplysninger anvendes til at beskrive den gruppe af borgere, der deltager i de
kommunale sundhedstilbud. Det er samtidig muligt at sammenligne
baggrundsoplysningerne med den øvrige befolkning med kroniske sygdomme, hvilket
muliggør en vurdering af, hvilke befolkningsgrupper tilbuddene særligt rammer.
(f.eks. social- og sundhedsassistent, tekniker, merkonom)
Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år
(f.eks. skolelærer, politibetjent, journalist, socialrådgiver, fysioterapeut) □
Lang videregående uddannelse, mere end 4 år
(f.eks. civilingeniør, cand.mag., læge, psykolog) □
Anden uddannelse □
Arbejde
Er du i arbejde eller under uddannelse?
Ja □ Nej □
Samvær med familie og venner
Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig har mest lyst til at være sammen med andre?
(Sæt kun ét X)
Ja, ofte □
Ja, en gang imellem □
Ja, men sjældent □
Nej, aldrig eller næsten aldrig □
Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte?
(Sæt kun ét X)
Ja, ofte □
Ja, for det meste □
Ja, nogen gange □
Nej, aldrig eller næsten aldrig □
Side 49
Bilag 4: Evaluering
Yderligere information
Inspiration til udvikling af items til evalueringsskemaet er hentet fra spørgeskemaer,
der måler på patientens perspektiv på læge-patient-relationen, herunder PACIC og
HCCQ.
Evaluering
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet)
Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ
Slet
ikke
I mindre
grad
I nogen
grad
I høj
grad
I meget
høj grad
1. Jeg var aktivt med til at lave mål for mit forløb. □ □ □ □ □ 2. Det, jeg lærte gennem forløbet, har hjulpet mig til at nå mine
mål. □ □ □ □ □
3. Jeg lærte at være opmærksom på, hvilke handlinger i min
hverdag der fremmer min sundhed. □ □ □ □ □
4. Jeg blev inddraget, så jeg følte mig ansvarlig for at nå egne mål. □ □ □ □ □ 5. Jeg fik talt med sundhedspersonalet om de spørgsmål eller
bekymringer, jeg havde undervejs. □ □ □ □ □
6. Jeg er tilfreds med sundhedspersonalets indsats i forhold til at
støtte min læringsproces. □ □ □ □ □
7. Jeg er tilfreds med min egen indsats under forløbet. □ □ □ □ □
Slet
ikke
I mindre
grad
I nogen
grad
I høj
grad
I meget
høj grad
Ej gået
på hold
8. Det har haft positiv betydning at være på hold med andre
i samme situation.
(Hvis du ikke har gået på hold, sæt X i "Ej gået på hold")
□ □ □ □ □ □
9. Hvis du har yderligere bemærkninger, kan du notere dem her:
Side 50
Bilag 5: Rygning
Rygning
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ 1. Ryger du? (gælder ikke e-cigaretter) (Sæt kun ét X)
Ja, hver dag □ Ja, mindst én gang om ugen □ Gå til spørgsmål 3
Ja, sjældnere end hver uge □ Gå til spørgsmål 3 Nej, jeg er holdt op □ Gå til spørgsmål 5 Nej, jeg har aldrig røget □ Gå til spørgsmål 8
2. Hvor meget ryger du i gennemsnit pr. dag?
(Skriv antal)
Antal cigaretter
Antal cerutter
Antal cigarer
Antal pibestop
3. Vil du gerne holde op med at ryge?
(Sæt kun ét kryds)
Nej □ Gå til spørgsmål 5
Ja, men jeg har ikke planlagt hvornår □
Ja, jeg planlægger rygeophør inden for 6 måneder □
Ja, jeg planlægger rygeophør inden for 1 måned □
4. Hvis du vil holde op med at ryge, vil du så gerne have støtte og hjælp til at gennemføre det?
F.eks. rygestopkursus eller støtte fra din læge.
Ja □ Nej □ 5. Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge?
Kan du ikke huske det nøjagtigt, så skriv en cirka-alder.
Side 51
Skriv alder år. Hvis du er ryger Gå til spørgsmål 8
UDFYLDES HVIS DU ER HOLDT OP MED AT RYGE
6. Har du tidligere røget hver dag?
Nej, jeg har aldrig røget hver dag □ Gå til spørgsmål 8 Ja, jeg har tidligere røget hver dag □
7. Hvornår holdt du op med at ryge?
Skriv årstal Skriv måned, hvis det er inden for de seneste 12 måneder
UDFYLDES AF ALLE UANSET OM DU RYGER ELLER EJ
8. Hvor mange timer om dagen opholder du dig i rum, hvor der bliver røget, eller hvor der lugter af tobaksrøg?
(Sæt kun ét kryds)
Over 5 timer om dagen □
1-5 timer om dagen □
½-1 time om dagen □
Mindre end ½ time om dagen □
0 timer □
9. Bliver der røget indendørs i dit hjem?
(Sæt kun ét kryds)
Ja, hver dag □
Ja, nogle gange □
Ja, men sjældnere end hver uge □
Nej, aldrig eller næsten aldrig □
E-cigaretter
10. Bruger du e-cigaretter (elektroniske cigaretter)?
(Sæt kun ét kryds)
Ja, hver dag □
Ja, mindst én gang om ugen □
Ja, sjældnere end hver uge □
Nej, men jeg har brugt dem tidligere □
Nej, men jeg har prøvet dem (én eller flere gange) □
Side 52
Yderligere information
For mere information om rygning se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for
region og kommuner”, bind 1 side 32:
http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-
2017/konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf
Bilag 6: Kost
Nej, jeg har aldrig brugt dem □
Kost – KRAM-tilvalg
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Sæt kryds ved de svar, som passer bedst til dine kostvaner.
Hvor ofte spiser du brød med følgende slags fedtstof på?
(Sæt ét X i hver linje)
Mere end 2 gange om
dagen
1-2 gange om dagen
4-6 gange om ugen
1-3 gange om ugen
Sjældnere/ aldrig
Smør, Kærgården eller tilsvarende □ □ □ □ □ Minarine eller plantemargarine □ □ □ □ □ Fedt □ □ □ □ □ Spiser brød uden fedtstof på □ □ □ □ □ Hvor ofte spiser du følgende slags pålæg?
(Sæt ét X i hver linje)
Mere end 2 gange om
dagen
1-2 gange om dagen
4-6 gange om ugen
1-3 gange om ugen
Sjældnere/ aldrig
Pålæg, kød □ □ □ □ □ Fiskepålæg □ □ □ □ □ Æg □ □ □ □ □ Pålægssalater eller mayonnaisesalater □ □ □ □ □ Hvor ofte spiser du følgende slags varm mad?
Side 53
(Sæt ét X i hver linje)
Mere end 1 gang om
dagen
5-7 gange om ugen
3-4 gange om ugen
1-2 gange om ugen
Sjældnere/ aldrig
Kød (okse, kalv, svin eller lam) □ □ □ □ □ Fjerkræ (f.eks. kylling, kalkun, and) □ □ □ □ □ Fisk □ □ □ □ □ Grøntsags- eller vegetarretter □ □ □ □ □ Hvor ofte spiser du følgende slags grøntsager?
(Sæt ét X i hver linje)
Mere end 2 gange om
dagen
1-2 gange om dagen
4-6 gange om ugen
1-2 gange om ugen
Sjældnere/ aldrig
Blandet salat, råkost □ □ □ □ □ Andre rå grøntsager □ □ □ □ □ Tilberedte grøntsager (kogte, bagte, stegte,
sammenkogte eller wokretter) □ □ □ □ □
Hvor ofte bruger du eller andre i din husholdning følgende slags fedtstof i madlavningen?
(Sæt ét X i hver linje)
Mere end 1 gang om
dagen
5-7 gange om ugen
3-4 gange om ugen
1-2 gange om ugen
Sjældnere/ aldrig
Stegemargarine □ □ □ □ □ Plantemargarine □ □ □ □ □ Smør, Kærgården og lignende □ □ □ □ □ Fedt/palmin □ □ □ □ □ Olivenolie □ □ □ □ □ Majs-, solsikke- eller vindruekerneolie □ □ □ □ □ Rapsolie, madolie, salatolie □ □ □ □ □ Laver mad uden fedtstof □ □ □ □ □
Hvis du ikke ved det, f.eks. fordi du får mad udefra, sæt X her □
Hvor mange portioner frugt plejer du at spise? 1 portion = 1 stk. eller 1 dl – medregn også frugtgrød og frugtmos (Sæt kun ét X)
Mere end 6
om dagen
5-6 om
dagen
3-4 om
dagen
1-2 om dagen 5-6 om
ugen
3-4 om
ugen
1-2 om
ugen
Ingen
□ □ □ □ □ □ □ □
Side 54
Yderligere information
For mere information om kost se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for
region og kommuner”, bind 1 side 120:
http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-
2017/konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf
Hvordan vurderer du dine kostvaner?
(Sæt kun ét X)
Meget sunde □
Sunde □
Nogenlunde sunde □
Usunde □
Meget usunde □
Vil du gerne spise mere sundt?
(Sæt kun ét X)
Ja □ Nej □ Ved ikke □
Side 55
Bilag 7: Alkohol
Alkohol
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Har du drukket alkohol inden for de seneste 12 måneder?
Ja □ Nej □ Gå videre til næste spørgeskema
Har du inden for de seneste 12 måneder følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug?
Ja □ Nej □
Er der nogen, der inden for de seneste 12 måneder har "brokket" sig over, at du drikker for meget?
Ja □ Nej □
Har du inden for de seneste 12 måneder følt dig skidt tilpas eller skamfuld på grund af dine alkoholvaner?
Ja □ Nej □
Har du inden for de seneste 12 måneder jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at "berolige
nerverne" eller blive "tømmermændene" kvit?
Ja □ Nej □
Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol?
(Sæt kun ét X)
0-1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage
□ □ □ □ □ □ □
Drikker du alkohol uden for måltiderne på hverdage?
Ja □ Nej □
Hvor mange genstande drikker du typisk på hver af dagene i løbet af ugen? Start med mandag, og tag én dag ad gangen (udfyld alle felter, også selv om svaret er 0). Antal genstande
Øl eller
alkoholcider
Vin eller
hedvin
Spiritus eller
alkoholsodavand
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Side 56
Yderligere information
For mere information om alkohol se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for
region og kommuner”, bind 1 side 58:
http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-
2017/konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf
Lørdag
Søndag
1 genstand =
1 almindelig øl
1 glas rød-/hvidvin
1 glas hedvin 1 flaske rød-/hvidvin = 6 genstande
1 drink/cocktail 1 flaske hedvin = 10 genstande
1 snaps/shot 1 flaske spiritus = 20 genstande
1 alkoholsodavand
1 alkoholcider
Hvor tit drikker du 5 genstande eller flere ved samme lejlighed?
(Sæt kun ét kryds)
Næsten dagligt eller dagligt □
Ugentligt □
Månedligt □
Sjældent □
Aldrig □
Hvordan vurderer du dine alkoholvaner alt i alt?
(Sæt kun ét kryds)
Særdeles fornuftige □
Fornuftige □
Hverken fornuftige eller ufornuftige □
Lidt ufornuftige □
Meget ufornuftige □
Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug?
(Sæt kun ét kryds)
Ja □ Nej □ Ved ikke □
Side 57
Bilag 8: Motion
Motion
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Fysisk aktivitet i fritiden De følgende spørgsmål handler om, hvor fysisk aktiv du er i din fritid og ved transport (inkl. transport til og fra
arbejde/skole/uddannelse)
På en typisk uge, hvor meget tid bruger du i alt på moderat og hård fysisk aktivitet, hvor du kan mærke, at pulsen og
vejrtrækningen øges (det kan f.eks. være rask gang, cykling som transport eller motion, tungt havearbejde, løb eller
motionsidræt)?
Medtag kun aktiviteter, der varer i mindst 10 minutter ad gangen.
På en typisk uge:
timer og
minutter pr. uge Hvor meget af den tid, du ovenfor angav at bruge på fysisk aktivitet på en typisk uge, bruger du i alt på hård fysisk
aktivitet? Det er aktiviteter, som øger pulsen væsentligt, får dig til at svede og gør dig så forpustet, at det
er svært at tale (det kan f.eks. være svømning, løb, cykling i højt tempo, konditionstræning, hård styrketræning eller
boldspil).
Medtag kun aktiviteter, der varer i mindst 10 minutter ad gangen.
På en typisk uge:
timer og
minutter pr. uge Stillesiddende tid
På en typisk hverdag/arbejdsdag, hvor meget tid bruger du på at sidde ned i hver af de følgende situationer? Du skal
tænke på din samlede siddetid og fordele den på de angivne kategorier.
(Udfyld alle felter)
Transport (f.eks. i bil, bus eller tog – medregn ikke cykling)
Arbejde/skole/uddannelse (f.eks. siddende ved skrivebord eller til møde)
Fritid: ved skærm (f.eks. TV, computer, tablet, smartphone)
Fritid: andet (f.eks. måltider, læsning, socialt samvær)
Side 58
Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen?
Medregn moderat eller hård fysisk aktivitet, hvor du trækker vejret hurtigere, får rørt dine muskler og bruger dine
kræfter – f.eks. motions- eller konkurrenceidræt, tungt havearbejde, rask gang, cykling i moderat eller hurtigt tempo
eller fysisk anstrengende arbejde. Medregn både arbejde og fritid.
(Sæt kun ét kryds)
Ingen dage □
1 dag □
2 dage □
3 dage □
4 dage □
5 dage □
6 dage □
Hver dag □
Dyrker du idræt i din fritid, eller deltager du regelmæssigt i andre aktiviteter, der giver motion?
Ja □ Nej □ Vil du gerne være mere fysisk aktiv?
(Sæt kun ét kryds)
Ja □ Nej □ Ved ikke □
På en typisk uge, hvor tit cykler du til og fra dine daglige gøremål?
Arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter m.m.
SOMMER VINTER
(Sæt kun ét kryds) (Sæt kun ét kryds)
Ingen dage □ Ingen dage □
1 dag □ 1 dag □
2 dage □ 2 dage □
3 dage □ 3 dage □
4 dage □ 4 dage □
5 dage □ 5 dage □
6 dage □ 6 dage □
Hver dag □ Hver dag □
Hvad er dit vigtigste transportmiddel, når du skal til og fra arbejde eller uddannelse?
Side 59
Yderligere information
For mere information om motion se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for
region og kommuner”, bind 1 side 84:
http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-
2017/konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf
(Sæt kun ét kryds)
Jeg er ikke i arbejde eller under uddannelse □ Fortsæt til næste spørgeskema
Bil □
Bus □
Tog □ Knallert, scooter, motorcykel □
Cykel □
Jeg går eller løber □
Andet □
Hvor langt har du til arbejde eller uddannelse? Medregn kun den ene vej.
Skriv antal km
Side 60
Bilag 9: Stress
Yderligere information
For mere information om stress se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for
region og kommuner”, bind 1 side 204:
http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-
2017/konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf
Stress
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Spørgsmålene drejer sig om dine følelser og tanker inden for de seneste 4 uger. For hvert spørgsmål bedes du markere
med et X, hvor ofte du følte eller tænkte på den pågældende måde. Hvor ofte inden for de seneste fire uger: (Sæt ét X i hver linje) Aldrig Næsten
aldrig En gang imellem
Ofte Meget ofte
Er du blevet oprevet over noget, der skete uventet?
□ □ □ □ □
Har du følt, at du ikke kunne kontrollere de betydningsfulde ting i dit liv?
□ □ □ □ □
Har du følt dig nervøs og "stresset"? □ □ □ □ □ Har du følt dig sikker på din evne til at klare dine personlige problemer?
□ □ □ □ □
Har du følt, at tingene gik, som du gerne ville have det?
□ □ □ □ □
Har du følt, at du ikke kunne overkomme alle de ting, du skulle?
□ □ □ □ □
Har du været i stand til at håndtere dagligdags irritationsmomenter?
□ □ □ □ □
Har du følt, at du havde styr på tingene? □ □ □ □ □ Er du blevet vred over ting, som du ikke havde indflydelse på?
□ □ □ □ □
Har du følt, at dine problemer hobede sig så meget op, at du ikke kunne klare dem?
□ □ □ □ □
Side 61
Bilag 10: Søvn
Yderligere information
For mere information om søvn se ”Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofilen for
region og kommuner”, bind 1 side 322:
http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-
2013/rapporter/hhdd-hovedrapport-2013.pdf
Søvn
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ I de seneste 4 uger, hvor mange timer og minutter sov du cirka på et almindeligt hverdagsdøgn?
Timer
Minutter
I de seneste 4 uger, har du fået søvn nok til at føle dig udhvilet?
(Sæt kun ét kryds)
Ja, som regel □
Ja, men ikke tit nok □
Nej, aldrig (næsten aldrig) □
De følgende spørgsmål handler om, hvordan du har sovet i de seneste 4 uger.
(Sæt kun ét kryds)
Ikke i de
seneste 4 uger
Mindre end 1
gang om ugen
1-2 gange
om ugen
3 gange eller
flere om ugen
Har du haft svært ved at falde i søvn? □ □ □ □
Er du vågnet tidligt uden at kunne falde i
søvn igen? □ □ □ □
Er du vågnet flere gange om natten og har
haft svært ved at falde i søvn igen? □ □ □ □
Har du sovet dårligt og uroligt? □ □ □ □
Side 62
Bilag 11: Depression
Yderligere information
For mere information om depression se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen
for region og kommuner”, bind 1 side 224:
http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-
2017/konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf
Depression
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ De følgende spørgsmål handler om, hvordan du har haft det gennem de sidste 2 uger Hvor stor en del af tiden … (Sæt ét X i hver linje) Hele
tiden Det meste
af tiden Lidt over
halvdelen af tiden
Lidt under halvdelen af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
… har du følt dig trist til mode, ked af det? □ □ □ □ □ □ … har du manglet interesse for dine daglige gøremål?
□ □ □ □ □ □
… har du følt, at du manglede energi og kræfter?
□ □ □ □ □ □
… har du haft mindre selvtillid? □ □ □ □ □ □ … har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse?
□ □ □ □ □ □
… har du følt, at livet ikke var værd at leve?
□ □ □ □ □ □
… har du haft besvær med at koncentrere dig, f.eks. om at læse avis eller følge med i fjernsyn?
□ □ □ □ □ □
… har du følt dig rastløs? □ □ □ □ □ □ … har du følt dig mere stille? □ □ □ □ □ □ … har du haft besvær med at sove om natten?
□ □ □ □ □ □
… har du haft nedsat appetit? □ □ □ □ □ □ … har du haft øget appetit? □ □ □ □ □ □
Side 63
Bilag 12: Følelse af sammenhæng
Yderligere information
I spørgeskemaerne indgår tre spørgsmål omhandlende den enkeltes følelse af
sammenhæng. De tre spørgsmål bygger på Aron Antonovskys teori om følelsen af
sammenhæng (sense of coherence), som kan anvendes til at forstå betydningen af
sociale og psykologiske faktorer bag sundhed og sygdom.
De tre spørgsmål belyser hver sin dimension i en følelse af sammenhæng:
Håndterbarhed, meningsfuldhed og begribelighed danner tilsammen en score for den
enkeltes følelse af sammenhæng. Scoren går fra 0 til 6, hvor en høj værdi indikerer en
lav følelse af sammenhæng [29]. Resultaterne kan bruges til forklaring af forskelle i
oplevelsen af livets stressorer og mestringsstrategier i forhold til egen sundhed og
sygdom.
En følelse af sammenhæng (SOC)
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ De følgende spørgsmål handler om, hvorvidt du oplever en følelse af sammenhæng
Plejer du at være god til at finde en løsning på problemer eller vanskeligheder, som umiddelbart virker håbløse?
(Sæt kun ét kryds)
Ja, for det meste □
Ja, en gang imellem □
Nej □
Plejer du at opleve din dagligdag som en kilde til personlig tilfredsstillelse?
(Sæt kun ét kryds)
Ja, for det meste □
Ja, en gang imellem □
Nej □
Oplever du tit, at ting, som du kommer ud for i din dagligdag, er vanskelige at forstå?
(Sæt kun ét kryds)
Ja, for det meste □
Ja, en gang imellem □
Nej □
Side 64
Bilag 13: Trivsel – WHO-5
Yderligere information
WHO-5 er et mål for trivsel. Det består af fem spørgsmål om, hvordan borgeren har
følt sig tilpas i de seneste to uger. WHO-5 måler graden af positive oplevelser og kan
anvendes som et mål for personers generelle trivsel eller velbefindende. Mere
information findes i Sundhedsstyrelsens ”Guide til trivselsindekset: WHO-5”:
https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/874C7A337C5F4450B55476CA535461E3.ashx
Trivsel – WHO-5
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Sæt venligst ved hvert af de 5 udsagn et X i det felt, der kommer tættest på, hvordan du har følt dig i de seneste to uger. Eksempel: Hvis du har følt dig glad og i godt humør i lidt mere end halvdelen af tiden i de sidste to uger, så sæt krydset i feltet ved "Lidt over halvdelen af tiden". I de sidste 2 uger … (Sæt ét X i hver linje) Hele
tiden Det meste
af tiden Lidt over
halvdelen af tiden
Lidt under halvdelen af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
… har jeg været glad og i godt humør. □ □ □ □ □ □
… har jeg følt mig rolig og afslappet. □ □ □ □ □ □
… har jeg følt mig aktiv og energisk. □ □ □ □ □ □
… er jeg vågnet frisk og udhvilet. □ □ □ □ □ □
… har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig.
□ □ □ □ □ □
Side 65
Bilag 14: Ensomhed
Yderligere information
For mere information om ensomhed se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen
for region og kommuner”, bind 1 side 216:
http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-
2017/konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf
Ensomhed
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ De følgende spørgsmål handler om, hvordan du nogle gange har det (Sæt kun ét X i hver linje)
Sjældent
En gang imellem
Ofte
Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? □ □ □ Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?
□ □ □
Hvor ofte føler du dig udenfor? □ □ □
Side 66
Bilag 15: Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab
Yderligere information
Vægtstatus er beregnet ved hjælp af Body Mass Index (BMI) på baggrund af borgernes
oplysninger om højde og vægt. BMI beregnes ved at dividere vægten i kg med højden i
meter i anden potens (kg/m2). På baggrund af BMI foretages der en inddeling i fire
vægtklasser: Svær overvægt: BMI ≥ 30. Moderat overvægt: BMI 25-29,9.
Normalvægt: BMI 18,5-24,9. Undervægt: BMI < 18,5.
Taljemål (målt midt imellem nederste ribben og hoftekammen) giver et indtryk af
fedtfordelingen i kroppen og er i nogle tilfælde en bedre indikator for den generelle
helbredsrisiko end BMI. Den mest anvendelige absolutte indikator for sygdomsrisiko og
relative forandringer er derfor en kombination af BMI og taljemål.
Se mere om uønsket vægttab i Sundhedsstyrelsen publikation:
https://www.sst.dk/~/media/E47596E7CCB4491FB80FAB352750793C.ashx
Borgerrapporteret vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Hvor meget vejer du i hele kg (uden tøj)?
Skriv vægt kg
Hvor høj er du (uden sko)?
Skriv højde cm (f.eks. 172 cm)
Hvad er dit taljemål?
Angiv i cm cm
Har du inden for de sidste 3 måneder oplevet uønsket vægttab?
□ Ja □ Nej
Vil du gerne tabe dig?
Ja, i høj grad □ Ja, i nogen grad □ Nej □ Ved ikke □
Side 67
Bilag 16: Lungefunktion (CAT)
Lungefunktion – CAT
Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________
Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Ved hvert punkt herunder skal du sætte et X i den kasse, som beskriver din nuværende situation bedst. (Sæt ét X i hver linje)
0
□Jeg hoster aldrig
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Jeg hoster hele tiden
0
□Jeg har slet ikke noget
slim i lungerne
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Mine lunger er helt fyldte
med slim
0
□Jeg har slet ikke trykken
for brystet
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Jeg har meget trykken for
brystet
0
□Når jeg går op ad bakke
eller går én etage op, bliver jeg ikke forpustet
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Når jeg går op ad bakke
eller går én etage op, bliver jeg meget forpustet
0
□Jeg er ikke begrænset i
nogen aktiviteter hjemme
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Jeg er meget begrænset i alle aktiviteter hjemme
0
□Jeg er tryg ved at forlade mit hjem på trods af min
lunge-sygdom
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Jeg er slet ikke tryg ved at forlade mit hjem på grund
af min lungesygdom
0
□Jeg sover dybt
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Jeg sover ikke dybt på
grund af min lungesygdom
0
□Jeg har masser af energi
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Jeg har slet ingen energi
Side 68
Yderligere information
Ud fra borgerens svar bliver der udregnet en score mellem 0 og 40. Jo højere en score,
i desto højere grad er borgeren påvirket af sin lungefunktion.
0-5: Normalt hos raske ikke-rygere
<10: Påvirket i Lav grad
10-20: Påvirket i Medium grad
>20: Påvirket i Høj grad
>30: Påvirket i Meget høj grad
Find mere information i Healthcare professional user guide her:
https://www.catestonline.org/content/dam/global/catestonline/documents/CAT
_HCP%20User%20Guide.pdf
Side 69
Bilag 17: 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test (Brugerskema)
Yderligere information
30-sekunders-rejse-sætte-sig-test (RSS) måler, hvor mange gange man kan rejse sig
fra en stol på 30 sekunder.
Formålet med rejse-sætte-sig-testen er at vurdere muskelstyrken og
muskeludholdenheden i underkroppen. Resultatet af testen afhænger dog også af en
række andre faktorer f.eks. smerter, ledproblemer, balance og motivation.
Testen er vist valid til gruppen af hjemmeboende ældre (+60), og det vurderes, at
testen viser styrke hos gruppen af ældre med en vis funktionsnedsættelse. Der er
påvist en stærk sammenhæng mellem nedsat muskelstyrke og faldrisiko. Ligeledes er
det påvist, at personer, der ikke klarer otte oprejsninger, er i høj risiko for tab af
funktionel mobilitet. (www.fysio.dk/maleredskaber)
Vejledning til rejse-sætte-sig-test findes i MoEva-dokumenter på www.e-
monitorering.dk
Referencer
Jones CJ, Rikli RE, Beam WC. A 30-s chair-stand test as a measure of lower body
strength in community-residing older adults. Res Q Exerc Sport. 1999 Jun;70(2):113-
9.
30-sekunders-rejse-sætte-sig-test
Systemværdier (genereres automatisk ud fra CPR-nummer)
Køn
Alder
Rejse-sætte-sig-test
Antal rejse-sætte-sig
Resultat (udregnes af systemet)
Styrke
Normalværdier for rejse-sætte-sig
Side 70
Bilag 18: Lungefunktionstest (Brugerskema)
Lungefunktionstest
Lungefunktion
FEV1 liter
FVC liter
FEV1/FVC liter
FEF25-75 liter
FEV1 % predicted liter
FVC % predicted liter
FEV1 liter
MRC-skala
(Sæt kun ét X) Ingen åndenød undtagen ved kraftig anstrengelse □ Åndenød ved hastværk og gang op ad bakke □ Går langsommere end andre personer i samme alder pga. åndenød eller må stoppe for
at få vejret ved almindelig gang i fladt terræn □
Stopper for at få luft efter ca. 100 meter eller nogle få minutter ved gang i fladt terræn □ Kan ikke forlade huset pga. åndenød eller får åndenød ved af- og påklædning □ CAT-score (Sæt ét X i hver linje)
0
□Jeg hoster aldrig
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Jeg hoster hele tiden
0
□Jeg har slet ikke noget
slim i lungerne
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Mine lunger er helt fyldte
med slim
0
□Jeg har slet ikke
trykken for brystet
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Jeg har meget trykken for
brystet
0
□Når jeg går op ad bakke
eller går én etage op, bliver jeg ikke forpustet
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Når jeg går op ad bakke eller
går én etage op, bliver jeg meget forpustet
0
□Jeg er ikke begrænset i
nogen aktiviteter hjemme
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Jeg er meget begrænset i alle aktiviteter hjemme
Side 71
Yderligere information
Ud fra borgerens svar bliver der udregnet en score mellem 0 og 40. Jo højere en score,
i desto højere grad er borgeren påvirket af sin lungefunktion.
0-5: Normalt hos raske ikke-rygere
<10: Påvirket i Lav grad
10-20: Påvirket i Medium grad
>20: Påvirket i Høj grad
>30: Påvirket i Meget høj grad
Find mere information i Healthcare professional user guide her:
http://www.catestonline.org/images/UserGuides/CATHCPUser%20guideEn.pdf
0
□Jeg er tryg ved at
forlade mit hjem på trods af min lunge-
sygdom
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Jeg er slet ikke tryg ved at
forlade mit hjem på grund af min lungesygdom
0
□Jeg sover dybt
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Jeg sover ikke dybt på grund
af min lungesygdom
0
□Jeg har masser af
energi
1
□
2
□
3
□
4
□
5
□ Jeg har slet ingen energi
Side 72
Bilag 19: Fedtmasse inkl. fedtprocent (Brugerskema)
Fedtmasse inkl. fedtprocent
Fedtmasse inkl. fedtprocent
Fedtfri masse Angives i kg
kg
Fedtmasse Angives i kg
kg
Fedtprocent Angives i procent
%
Side 73
Bilag 20: Vægt, højde og taljemål (Brugerskema)
Yderligere information
Vægtstatus er beregnet ved hjælp af Body Mass Index (BMI) på baggrund af borgernes
oplysninger om højde og vægt. BMI beregnes ved at dividere vægten i kg med højden i
meter i anden potens (kg/m2).
På baggrund af BMI foretages der en inddeling i fire vægtklasser:
Svær overvægt: BMI ≥ 30. Moderat overvægt: BMI 25-29,9. Normalvægt: BMI 18,5-
24,9. Undervægt: BMI < 18,5.
Taljemål (målt midt imellem nederste ribben og hoftekammen) giver et indtryk af
fedtfordelingen i kroppen og er i nogle tilfælde en bedre indikator for den generelle
helbredsrisiko end BMI. Den mest anvendelige absolutte indikator for sygdomsrisiko og
relative forandringer er derfor en kombination af BMI og taljemål.
Se mere om uønsket vægttab i Sundhedsstyrelsen publikation:
https://www.sst.dk/~/media/E47596E7CCB4491FB80FAB352750793C.ashx
Brugerindtastet vægt, højde og taljemål
Systemværdier (genereres automatisk ud fra CPR-nummer)
Køn
Alder
Højde, vægt og taljemål
Hvor meget vejer borgeren (uden tøj og sko)? kg
Hvor høj er borgeren (uden sko)? cm
Hvad er borgerens taljemål?
cm
Borgerens BMI (regnes automatisk ud)
BMI
Vil borgeren gerne tabe sig?
Ja, i høj grad □
Ja, i nogen grad □
Nej □
Ved ikke □
Side 74
Bilag 21: Borg15-konditest på cykel/RPE-test (Brugerskema)
Yderligere information
Borg15 er en cykelbaseret konditionstest, der vurderes på skalaen Borg
RPE (Ratings of Perceived Exertion). Da 15 på Borg RPE-skala typisk vil
udgøre 65-70 % af max, kan man bruge denne måling til at anslå, hvad
maksimalkapaciteten sandsynligvis er, og dermed beregne det reelle
kondital.
Borg15 antages at være en acceptabel test til vurdering af konditallet,
men det kræver en vis rutine af testlederen at kunne aflæse
”snakkegrænsen”. Det anbefales, at testlederen har afprøvet Borg15 ti
til femten gange, før resultatet af Borg15 anvendes systematisk, og der
anvendes en standardiseret tekst, der oplæst varer ca. 10 sekunder.
Vejledning til Borg15 findes i MoEva-dokumenter på www.e-monitorering.dk
Borg15-konditest på cykel/RPE-test
Systemværdier (genereres automatisk ud fra CPR-nummer)
Køn
Alder
Vægt og belastning
Angiv vægt i antal hele kg kg
Angiv belastning i watt watt
Der vil ud fra ovenstående værdier automatisk blive udregnet nedenstående resultater
Maksimalt iltoptag l/min
Kondital ml/kg/min
Side 75
Bilag 22: Blodprøvesvar (Brugerskema)
Blodprøve
Blodprøve
HbA1C
Side 76
Bilag 23: 6-minutters-gangtest (Brugerskema)
Yderligere information
6-minutters-gangtest bliver brugt som et mål for den almene funktionstilstand. Testens
resultat vurderer både kredsløbsfunktionen og bevægelsesapparatets tilstand som
helhed. Den er specielt egnet til svage personer, f.eks. patienter eller ældre med
nedsat funktionsevne, hjertekarsygdomme, lungesygdomme, diabetes og gigt.
Testen korrelerer med den maksimale iltoptagelse hos patienter med
KOL, pulmonal hypertension og hjertesvigt. Hos KOL-patienter korrelerer den også
med livskvalitet, dyspnø og lungefunktion. (Dansk lungemedicinsk Selskab). Testen
angiver, hvor mange meter en person kan gå på 6 minutter. Der beregnes ikke
kondital, men den tilbagelagte distance beregnes som procent i forhold til
normalbefolkningen.
Vejledning til Borg15 findes i MoEva-dokumenter på www.e-monitorering.dk
Referencer
P.L. Enright, ”The six-minute walk test”, 2003.
P.L. Enright, D.L. Sherril “Reference equations for the six-minute walk in healthy
adults”, 1998.
ATS Statement “Guidelines for the six-minute walk test”, 2002
6-minutters-gangtest Systemværdier (genereres automatisk ud fra CPR-nummer)
Køn
Alder Oplysninger og test Bruger testpersonen ganghjælpemiddel? Ja □ Nej □ Hvis ja, hvilken slags?
Hvor høj er borgeren (uden sko)?
Angives i cm uden decimaler
cm
Hvor meget vejer borgeren (uden tøj og sko)?
Angives i hele kg
kg
Distance
Angives i meter
m
Resultat (OBS! Udfyldes af systemet)
Referenceværdierne gælder for mænd og kvinder i alderen 40-80 år
Referenceværdi m
Procent af normal %
Side 77
Bilag 24: Afslutningsskema (Brugerskema)
Personskema
Afslutningsskema Har borgeren gennemført forløbstypen jf. kommunens definition? □ Ja □ Nej Hvor mange mødegange deltog borgeren i? stk. Er der afholdt afsluttende samtale? □ Ja □ Nej Skal forløbstypen fortsat være åben? Borgeren skal dermed besvare efterfølgende (afslutnings- og) opfølgningsmålinger.
□ Ja
□ Nej, borgeren overgår til ny forløbstype i umiddelbar
forlængelse af den afsluttende samtale
□ Nej, borgeren frafalder/er frafaldet forløbstypen
Hvis "Nej, borgeren frafalder/er frafaldet forløbstypen" eller " Nej, borgeren overgår til ny forløbstype i umiddelbar forlængelse af den afsluttende samtale" foldes nedenstående ud: Besvarelsen i det foregående spørgsmål indikerer, at de efterfølgende skemaer skal lukkes. Bekræft lukning af forløbstypen: Skriv LUK i feltet. Teksten LUK skal skrives med store bogstaver, hvorefter skemaerne lukkes. BEMÆRK: Det er ikke muligt at ændre indtastningen, når der først er skrevet LUK i feltet!
Hvis du har sat kryds ved "Nej, borgeren frafalder/er frafaldet forløbstypen", udfyldes yderligere: Angiv årsagen til borgerens frafald:
□ Akut/kortvarig sygdom (f.eks. et brækket ben)
□ Arbejde
□ Borgeren er uden for målgruppen
□ Død
□ Forværring i den kroniske tilstand
□ Fraflyttet kommunen
□ Indlæggelse
□ Kurset blev ikke oplevet som relevant/meningsfuldt
□ Manglende overskud
□ På grund af logistik
□ Sygdom eller andre problemer hos pårørende
□ Udeblevet uden nærmere begrundelse
□ Andet
□ Uoplyst