miljøvurdering af forslag til kommuneplan 2016kommuneplan.syddjurs.dk/...kommuneplan_2016.pdf ·...

Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2016

2

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 3 1.1 Ikke-teknisk resumé 3 1.2 Miljøvurderingens faser 3 1.3 Scoping (høring af berørte myndigheder) 4 1.4 Forhold til anden planlægning 5 1.5 0-scenarie 5 1.6 Miljøstatus 6 1.7 Miljøparametre og miljødata til grund for miljøvurderingen 6 1.8 Miljøvurderingens detaljeringsniveau 8 1.9 Kommuneplanens indhold og hovedformål 8 1.10 Miljørapportens opbygning (læsevejledning) 9

2.0 Miljøvurdering af rammerne 10 2.1 - 2.33 11

3.0 Konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 43 3.1 Habitatområderne 43 3.2 Bilag IV-arter 44 3.3 Opsamling for vurdering af Bilag IV-arter 48

4.0 Overvågningsprogram 49 5.0 Tværgående miljøvurdering 51

6.0 Konklusion 52

7.0 Referencer 53

Bilag 1 Scoping af rammer 54

Kolofon:Dato: Marts 2016Udarbejdet af: Syddjurs Kommune, Natur & Miljø, Lundbergsvej 2, 8400 EbeltoftSagsbehandler: Hanne Henriksen

3


1.0 IndledningDet politiske fundament for Kommuneplan 2016-2028 for Syddjurs Kommune er Planstrategi 2015, som blev vedtaget 23. juni 2015. Planstrategien angiver retninger og mål for de politiske prioriteringer. Plan-strategien har fire hovedfokusområder; 1) Bosætning, 2) Erhvervsudvikling & Beskæftigelse, 3) Kultur & Landskab og 4) Det Innovative Syddjurs.

Strategien beskriver således byrådets langsigtede borger- og udviklingsrettede visioner og målsætnin-ger for alt det, Syddjurs Kommune vil gennemføre i de kommende år. Kommuneplan 2016-2028 omsæt-ter visionerne og målene til handlinger og planer.

Syddjurs Kommune vurderer, at Kommuneplan 2016 obligatorisk er omfattet af Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer”. Miljøvurderingen er fore-taget, og resultatet er at læse i denne rapport. Efter den politiske proces og offentlige høring udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som følger op på de bemærkninger, indsigelser og ændringer som har medført ændringer af Kommuneplan 2016 og således influerer på miljøforhold.

I henhold til ”Bekendtgørelse om udpegning og admi-nistration af internationale naturbeskyttelsesområder” (Bekendtgørelse nr. 18 af 16. december 2015) er der ligeledes foretaget en foreløbig vurdering af planens konsekvenser for planter og dyr optaget på Habitatdi-rektivets bilagsliste.

1.1 Ikke-teknisk resumé

Denne rapport indeholder miljøvurderingen af Kommu-neplan 2016 for Syddjurs Kommune. Miljøvurderingen tager sit afsæt i ændringer if. gældende planlægning. Der er ingen mål og retningslinjer, der er væsentligt ændret i forhold til Kommuneplan 2013. Derfor der ikke er miljøvurderet på nogen af målene eller retningslin-jerne, da de allerede er miljøvurderet i forbindelse med Kommuneplan 2013.

Der er i Kommuneplan 2016 udpeget et Grønt Danmarks kort med tilhørende retningslinjer. Areal-

udpegningerne baserer sig på de økologiske forbindel-seslinjer og de potentielle økologiske forbindelseslinjer, som tidligere er miljøvurderet. Ligeledes er de tilhø-rende retningslinjer tidligere miljøvurderet.

I denne rapport er miljøvurderet på 25 nye eller revi-derede rammeområder udlagt i Kommuneplan 2016. Miljøvurderingen beskriver anbefalinger for de enkelte områder og stiller forslag til afbødende foranstaltninger i den videre planlægning, som kan læses i kapitel 2.

De væsentligste udfordringer er udlæg af rammeområ-der i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og i om-råder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt klimatilpasninger if. til skybrud og strømningsveje. Men også andre arealmæssige konflikter skaber behov for afbødende foranstaltninger, eller mængden af konflik-ter samlet for et område kan skabe udfordringer for den videre realisering af det enkelte område.

Følgende rammeområder skal især fremhæves på grund af grundvands-interesser, mange arealkonflikter eller risiko for oversvømmelse ved skybrud:

Rammeområde 4 (Hornslet), Rammeområde 17 (Ebeltoft) og Rammeområde 19 (Ebeltoft).

Yderligere er der i rapporten vurderet på de særligt beskyttede arter (bilag IV-arter) og ift. internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder), og der er opstillet et overvågningsprogram.

Resumé ligger også på: www.syddjurs.dk/kommuneplan/ikke-teknisk-resume

1.2 Miljøvurderingens faserEn miljøvurdering er lige så meget en proces, som det er en konkret miljørapport. Generelt inddeles en miljøvurdering i fem faser:

Første fase bruges til at fastlægge indholdet i selve miljøvurderingen (scoping) og høre berørte myndig-heder for at afdække relevant viden i arbejdet med miljøvurderingen (se afsnit 1.3).

4

Anden fase består i selve miljøvurderingen og udarbejdelsen af miljørapporten. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og en vurdering af planens sandsynlige indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset ved den forudgående scoping. Det er ligeledes her, at afbødende foranstaltninger eller an-befalinger fastlægges, og evt. tilpasninger i planens indhold foretages.

Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed for at udtale sig om plan-forslaget og miljøvurderingen.

Fjerde fase består i planens endelige godkendelse eller vedtagelse, planmyndighedens sammenfattende redegørelse og dennes offentliggørelse sammen med offentliggørelsen af den vedtagne plan.

Femte fase er den opfølgende overvågning af planens miljømæssige konsekvenser i overensstem-melse med det overvågningsprogram, der fastlægges i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen med udgangspunkt i miljøvurderingen.

Generelt er miljøvurderingen en proces, og der er un-der arbejdet med denne miljøvurdering (samt efterføl-gende) sket en løbende justering af kommuneplanen.

1.3 Scoping (høring af berørte myndigheder)

I henhold til miljøvurderingens første fase, har berørte myndigheder været hørt for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljøvurderingen af forslag til Kom-muneplan 2016-2028. Høringen har forløbet fra 22. december 2015 til 1. februar 2016.

Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen:

Aarhus Kommune, Beredskabsstyrelsen, Energi styrelsen, Erhvervsstyrelsen, Favrskov Kommune, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Fred nings nævnet for Midtjylland (østlig del), Jordfordelings kommission Vest, Kulturstyrelsen, Kyst direktoratet, Miljø sty relsen, Miljøstyrelsen Aarhus, Museum Øst jylland, Naturstyrelsen, Naturstyrelsen Kronjylland, NaturErhvervstyrelsen, Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Region Midtjylland,

Sundhedsstyrelsen – Embeds læge institutionen Nord, Trafik- og Byggestyrelsen samt Vejdirektoratet.

Der er indkommet tre høringssvar i scopingfasen1. Det er fra Norddjurs kommune (ingen bemærkninger) fra Museum Østjylland og fra Vejdirektoratet.

”Museum Østjylland er enig i vigtigheden af de parametre, som er oplistet til at indgå i miljøvurderingen. Vi skal dog fortsat beklage, at museets anbefalinger ang. øget synliggørelse af kulturhistorien, forbedrede adgangsforhold til kulturmiljøer og fortidsminder samt ikke mindst pleje af fortidsminder ikke er nævnt”.

Syddjurs Kommune medtager på den baggrund para-metrene ”adgangsforhold til fortidsminder” samt ”pleje af fortidsminder” i miljøvurderingen.

Kommunen anser dog den del af høringssvaret der omhandler ”adgangsforhold til kulturmiljøer” og ”synliggørelse af kulturhistorien” som relaterende sig til selve indholdet i kommuneplanen og ikke til indholdet i miljøvurderingen. Den del af høringssvaret behandles derfor efter offentlighedsfasen af forslag til Kommuneplan 2016, som et høringssvar til selve kommuneplanen.

Vejdirektoratet skriver, at

”Det bør overvejes om støj fra vejtrafik skal indgå i miljøvurderingen.”

Syddjurs Kommune tilføjer på den baggrund ”støj fra vejtrafik” som en parameter i miljøvurderingen.

1 Udpegningen af Grønt Danmarkskort til Kommuneplan 2016 har ligeledes været i høring hos de fire nabokommuner (Aarhus-, Favrskov-, Norddjurs- og Randers Kommune). Her svarede alle kommuner, at de tilsluttede sig udpegningens indhold. Yderligere varsler Vejdirektoratet i deres skrivelse, at de i den offentlige høringsfase til Kommuneplan 2016 vil komme med bemærkninger til rammeområde [2, 3A, 14,17 og 20]. Rammeom-råderne [2, 3A, 17 og 20] er beliggende langs det eksisterende statsvejnet mens rammeområderne [17 og 15] umiddelbart berører linjeføringerne vedrørende henholdsvis den planlagte omfartsvej vest om Mørke samt den planlagte omfartsvej øst om Ebeltoft. Syddjurs Kommune behandler den del af høringssvaret som et høringssvar til selve kommuneplanen. Det bemærkes, at kun 16 af de 25 nye og ændrede rammeområ-der har været i myndighedshøring, da Planafdelingen har justeret på kommuneplanens indhold undervejs. Det er dog ikke et formelt krav, at selve rammerne skal med i myndighedshøringen.

5


1.4 Forhold til anden planlægningKommuneplan 2016-2028 for Syddjurs Kommune kan findes på kommunens hjemmeside på

www.syddjurs.dk/kommuneplan

Kommuneplanen relaterer sig til et væld af andre pla-ner, og kan betragtes som en overordnet, samlende plan for disse øvrige planer. Der er bl.a. følgende sektorplaner tilknyttet kommuneplanen:

• Trafikplan 2013 for Syddjurs Kommune• Trafiksikkerhedsplan 2013-2016 for Syddjurs

Kommune• Stiplan 2013-2020 for Syddjurs Kommune• Syddjurs Kommune Spildevandsplan 2015-2016 • Syddjurs Klimatilpasningsplan 2014• Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 • Naturkvalitetsplan 2013 for Syddjurs Kommune • Lokal Agenda 21-strategi 2015 • Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 • Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune 2013• Varmeplan for Syddjurs Kommune 2012 • Affaldsplan 2014-2024 for Nord- og Syddjurs

Kommuner • Planstrategi 2015• Handlingsplan for bekæmpelse og forebyggelse

af rotter i Syddjurs Kommune 2013• Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune 2013-

2020• Kulturpolitik frem mod 2020 • Energiplan for kommunale ejendomme • Diverse politiker: Sektorplan for ældreområdet,

Børnepolitik, Beskæftigelsespolitik, Demens politik, Frivillighedspolitik, Erhvervspolitik, Handicappolitik, Kost politik, Økonomisk politik, Sundhedspolitik, ungdomspolitik, Politik for kultur, fritid og lokal engagement, Sektorplan for social- og voksen handicap området osv.

• Samt diverse lokalplaner, strukturplaner m.v.

Alle disse planer kan findes på kommunes hjemmeside.

Følgende planer er overordnet kommuneplanen, og kommuneplanen må ikke stride i mod indholdet i disse:

• Planstrategi for Syddjurs Kommune 2015 • Oversigt over statslige interesser i

kommuneplanlægningen 2015 • Landsplanredegørelse

• Regionale udviklingsplaner • Regionens jordbrugsanalyse • Råstofplan 2016 for Region Midtjylland • Vandplan for Djursland • Vandplan for Århus Bugt • Vandplan for Randers Fjord • Natura 2000-plan for Mols Bjerge med kystvande

med tilhørende kommunal handleplan• Natura 2000-plan for Stubbe Sø med tilhørende

kommunal handleplan• Natura 2000-plan for Tved Kær med tilhørende

kommunal handleplan • Natura 2000-plan for Kaløskovene og Kaløvig

med tilhørende kommunal handleplan• Natura 2000-plan for Begtrup Vig og kystområder

på Helgenæs med tilhørende kommunal handleplan

• Natura 2000-plan for Kobberhage kystarealer med tilhørende kommunal handleplan

Disse planer kan ligeledes findes direkte på kommu-nens hjemmeside eller som linkhenvisninger.

1.5 0-scenarie1.5.1 0-scenarie for rammerne:Udvikling betyder øget aktivitet, som vil medføre en øget miljøpåvirkning i Syddjurs Kommune såvel som andre steder. Der er et politisk ønske om at fort-sætte en udvikling i befolkningstilvækst. Et realistisk alternativ til en udbygning i Syddjurs Kommune vil være en øget udbygning andre steder i Østjylland. Et sådant 0-alternativ vurderes ikke at medføre færre miljøproblemer – eller en minimering heraf – men vil blot flytte dem til andre lokaliteter.

En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Dette grundlag sikres bl.a. gennem denne miljøvurdering.

6

1.6 MiljøstatusDen nuværende miljøstatus for hele det geografiske område, som Kommuneplan for Syddjurs Kommune 2016 dækker, vil være for omfattende at redegøre for i nærværende miljøvurdering. Der henvises derfor til kommunens og statens generelle overvågning af natur- og miljøforhold.

Disse data findes på Miljøportalen og på kommunens hjemmeside. Ligeledes henvises der til diverse faglige rapporter fra DCE (tidligere Danmarks Miljøundersø-gelser). Yderligere henvises der til relevante sektorpla-ner og andre arealplaner nævnt i afsnit 1.4.

1.7 Miljøparametre og miljødata til grund for miljøvurderingen

1.7.1 MiljøparametreDer er flere relevante miljøforhold, som kan blive væsentligt berørte af kommuneplanens indhold. I følgende afsnit 1.7.2 listes de konkrete parametre, som har ligget til grund for denne miljøvurdering.

Helt overordnet er de centrale miljøparametre dog (som også nævnt i bilag 1 til Lov om Miljøvurdering):

Biologisk mangfoldighed, fauna, flora, befolkningen, menneskets sundhed, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt faktorernes indbyrdes forhold.

Disse parametre er benyttet under screeningen og i scopingfasen til at indsnævre de væsentlige parametre til den endelige miljøvurdering. Dette fremgår af screeningsbilag (bilag 1), og vil blive uddybet i afsnit 2.0.

Det fremgår af ovenstående, at miljøbegrebet i Lov om Miljøvurdering er et meget bredt miljøbegreb. Dette er for at sikre lovens formål om en bæredygtig udvikling.

1.7.2 MiljødataDenne miljøvurdering er lavet på baggrund af diverse geografisk relaterede data (GIS) og natur- og miljødata. Generelt findes disse data på Miljøportalen og på kommunens hjemmeside. Nedenfor ses en oversigt over de anvendte data til miljøvurderingen.

Grundvand Drikkevandsinteresser (OSD) Nitratfølsomme indvindingsområder og -oplande (NFI) Indvindingsoplande til almene vandværker udenfor OSD

Natur m.v. Fredskov Skovbyggelinjer Skovrejsningsområder § 3 beskyttet natur Mulige naturområder 15-års genopdyrkningsret Fredninger Strandbeskyttelseslinje Sø- & Å-beskyttelseslinjer Natura 2000 områder Kortlægning af habitatnaturtyper Registreringer af Bilag-IV arter og potentielle levesteder Økologiske forbindelseslinjer/spredningskorridorer Syddjurs Kommunes kortlægning af sjældne insekter og smådyr Pleje af fortidsminder

7


Tabel 1: Oversigt over benyttede data til miljøvurderingen.

Overfladevand § 3 beskyttede vandløb Målsætning af vandløb (jf. Vandplaner) Vandløbsoplande DVFI-registreringer Skybrudskort Strømningsveje Lavbundsarealer Potentielle vådområder Pumpelag

Landskab Geologiske interesseområder Kystnærhedszonen Landskabelige interesseområder Landskabskortlægning af Syddjurs Kommune Visuelle påvirkninger

Kulturhistorie Beskyttede fortidsminder Beskyttede jord- og stendiger Fortidsminde-beskyttelseslinjer Kirkebyggelinjer Bevaringsværdige kulturværdier Adgangsforhold til fortidsminder

Spildevand Spildevand i åbent land Kravoplande Spildevandsledninger

Råstoffer Råstofområder

Jord Jordforurening (JAR)

Virksomhed Støjkonsekvensområder Trafikstøj

Rekreativt Badestrande og blå flag Shelterpladser Kano- og kajak-ruter Stikort Kystkort

8

1.8 Miljøvurderingens detaljeringsniveau

Idet kommuneplanen overordnet fastlægger retnings-linjer og rammer for blandt andet den fysiske udvik-ling i kommunen, skal kommuneplanforslaget derfor også miljøvurderes på dette overordnede niveau. Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet, og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægning af eksempelvis infrastruktur eller byudvikling.

1.9 Kommuneplanens indhold og hovedformål

Byrådet fastlægger i kommuneplanen de overord-nede mål og strategier for, hvordan kommunen skal udvikle sig, og hvilke rammer, mål og retningslinjer, administrationen skal arbejde efter. Formålet med en kommuneplan er således, at lave en strategi og en helhedsplanlægning for kommunens udvikling de kommende 12 år.

1.9.1 Kommuneplanens overordnede indhold og struktur

Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2016 er en digital plan, hvor byrådets målsætninger, retningslinjer og rammer for lokalplanlægning ligger på en hjemmeside, som findes på www.syddjurs.dk/kommuneplanDe overordnede afsnit i Kommuneplan 2016, som indeholder byrådets målsætninger, er:

• Bosætning• Erhvervsudvikling og Beskæftigelse – herunder

Turisme• Det Innovative Syddjurs• Mobilitet• Kulturen i Syddjurs• Natur, Kulturarv og Landskab• Vand• Tekniske anlæg

Under hvert afsnit er kommuneplanens temaer. F.eks. findes Grønt Danmarkskort under afsnittet Na-

tur, kulturarv og Landskab. Til næsten alle temaer er der tilknyttet retningslinjer og generelle rammer samt kort. Retningslinjer og generelle rammer er Byrådets hensigter for de enkelte temaer, og det er dem, admi-nistrationen arbejder efter til dagligt.

Afsnittene og temaerne er samlet set den ene del af en kommuneplan, og den omtales ofte som hoveddo-kumentet eller hovedstrukturen.

Rammer for lokalplanlægning er den anden store del af en kommuneplan. Rammerne er specifikke ud-pegninger til f.eks. bolig-, erhvervs-, center-, rekrea-tive- eller offentlige områder. Hvis ejerne vil anvende deres område anderledes end det nuværende, må det kun ske efter rammernes bestemmelser. Det er kommunens ansvar at sikre, at rammerne overhol-des.

Perspektivområderne dækker arealer, som forven-tes at være nødvendige udover de 12 år, som en kommuneplan dækker.

Fra www.syddjurs.dk/kommuneplan kan alle brugere desuden gå direkte til:

• Hvad gælder for mig? (søgning på adresse eller kort).

• Status på kommuneplanen (forslag, vedtaget, offentlig debat).

• Hvad er en kommuneplan? (Forklaring af de krav der findes til indholdet af en kommuneplan).

• Kommuneplantillæg (når det bliver aktuelt efter vedtagelsen af kommuneplanen).

• Rammer for lokalplanlægning (som før forklaret og opdelt efter distrikter).

• Retningslinjer og generelle rammer i kommuneplanen (en opsamling på alle afsnittene, primært tænkt til brug for administrationen).

• Miljøvurdering af Syddjurs Kommuneplan (Ikke-teknisk resumé samt miljørapporten).

• Redegørelse til Syddjurs Kommuneplan (en opsamling som primært er henvendt til Erhvervsstyrelsen og yderst interesserede brugere).

1.9.2 Ændringer i forhold til Kommuneplan 2013 samt miljøvurderingens fokus

Der er udlagt 10 helt nye rammeområder og lavet væsentlige ændringer i rammeteksten eller

9


rammeafgrænsningen for ca. 15 eksisterende rammer. Disse er alle miljøvurderet. Der er udtaget 15 tidligere rammeområder, for at balancere og minimere kommunens restrummelighed.

Af de ti nye rammeområder er to værd at fremhæve pga. deres størrelse og karakter. Det drejer sig om områderne ved Djurs Sommerland (Triangle Area samt Ferie- og forlystelsespark Djurs Sommerland). Disse områder, samt rammeændringen af Djurs Sommerland, er der lagt lidt større vægt på i miljøvurderingen grundet deres store udbredelse og karakter.

Derudover er der i Kommuneplan 2016 sket tekni-ske korrektioner af udvalgte temaer med tilhørende retningslinjer og kort. Der er her tale om mindre ret-telser, eksempelvis opdatering af kortmateriale (som for jordbrugsanalysen) eller ændringer i de forkla-rende tekster (generelle rammer). Eksempelvis er der opdateret i teksterne omkring vandplanlægningen, klimaplanlægning, osv. – områder hvor der løbende sker lovændringer og andre opdateringer. Disse tek-niske korrektioner har ikke afkastet miljøvurdering.

Det er et statsligt krav til Kommuneplanlægningen, at kommunerne skal udarbejde et Grønt Danmarkskort. Syddjurs Kommune har baseret sit Grønne Dan-markskort på baggrund af de økologiske forbindelser og de potentielle økologiske forbindelser. Der er således ikke tale om nye arealudpegninger. Retnings-linjerne for Grønt Danmarkskort er de samme som for de økologiske forbindelser. De økologiske forbindel-ser med tilhørende retningslinjer er allerede miljøvur-deret i Kommuneplan 2009 samt i Naturkvalitetsplan for Syddjurs Kommune 2013, og der er således ikke foretaget en ny miljøvurdering af Grønt Danmarks-kort.

Der er med Kommuneplan 2016 således ikke sket væsentlige ændringer af hovedstrukturens indhold i forhold til Kommuneplan 2013. Der er ikke kommet nye retningslinjer eller nye arealudpegninger, kun foretaget tekniske korrektioner og opdateringer. Såle-

des er det centrale i miljøvurderingen de nye ram-meudlæg og de væsentligt ændrede rammeudlæg og rammetekster.

1.10 Miljørapportens opbygning (læsevejledning)

Miljørapporten indeholder to ”behandlingsafsnit”. Det drejer sig om kapitel 2 om miljøvurdering af rammer-ne i Kommuneplan 16. Samt kapitel 3, som indehol-der en foreløbig konsekvensvurdering (jf. habitatdi-rektivet) af Kommuneplan 16.

Kapitel 2 miljøvurderer på 25 nye (eller væsentligt ændrede) rammeudlæg i Kommuneplan 2016. Ram-merne præsenteres i en faktaboks, der indeholder resumé af rammetekst og andre faktuelle oplysninger, samt en oversigt over væsentlige miljøparametre fundet på baggrund af screeningen (se bilag 1). Rammen vises på et kort. Herefter vurderes arealet ift. arealrestriktioner og væsentlige miljøparametre, og afslutningsvist konkluderes herpå med eventuelle forslag til afbødende foranstaltninger.

Kapitel 3 indeholder den lovpligtige, foreløbige konse-kvensvurdering efter habitatdirektivet af kommunepla-nens indhold.

I bilag 1 ses en oversigt over rammeområderne, og om de tilhørende miljøparametre påvirkes positivt, negativt eller neutralt af rammeudlægget.

Der findes et tjekskema for alle rammeområder, der viser alle arealkonflikter på de konkrete rammeområ-der. Tjekskemaerne kan findes ved at søge på https://www.syddjurs.dk/aaben-indsigt og søge på journalnummer 16/6895.

I kapitel 4 omtales overvågningsprogrammet. Kapitel 5 omhandler den tværgående miljøvurdering, og kapi-tel 6 indeholder miljørapportens konklusioner. Kapitel 7 består af referencer.

10

2.0 Miljøvurdering af rammerneKommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år, hvilket bl.a. betyder, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det forventede arealfor-brug indenfor denne tidshorisont.

Nedenfor gennemgås rammeområderne for Kommu-neplan 2016, som skal miljøvurderes. Der er tale om nye rammeområder, udvidelser af eksisterende ram-meområder eller ændringer i brugen af rammeområ-derne, der er så væsentlige, at de skal miljøvurderes. Enkelte rammeområder, der indgår i Kommuneplan 2016 blev miljøvurderet i forbindelse med arbejdet med Kommuneplan 2013, men de udgik af den ende-lige Kommuneplan 2013. Der henvises derfor til den tidligere miljøvurdering for disse arealer.

En miljøvurdering skal forholde sig både til de posi-tive og de negative effekter. De væsentlige miljøpa-rametre er identificeret vha. en screening og scoping. I bilag 1 fremgår resultatet af denne screening for hvert rammeområde. For hvert rammeområde er de respektive, væsentlige miljøparametre (jf. bilag 1)

nævnt i en tekstboks. Positive faktorer er nævnt med (+), negative med (-) og neutrale faktorer med (0).

Yderligere er foretaget en konfliktanalyse, for hvilke arealkonflikter, der findes på arealerne. Disse oplys-ninger findes i et tjekskema, som kan findes ved at søge på https://www.syddjurs.dk/aaben-indsigt, og søge på journalnr. 16/6895. For hvert rammeområde gennemgås disse arealkonflikter i teksten.

Nedenfor er der angivet generelle anbefalinger for afbødende foranstatninger, som gælder for alle ram-meområderne:

Udover miljøvurderingens generelle anbefalinger, er der en række centrale retningslinjer og anden regu-lering, som er helt fundamental, og som ligger som en forudsætning for miljøvurderingens konklusioner og anbefalinger. Disse ses nedenfor, og fremhæves her, fordi de vurderes at være af overordentlig stor betydning for den fremtidige administration af kom-muneplansrammerne.

Generelle anbefalinger– gælder alle rammeområder (hvor relevant)

1) Arealer beskyttet af naturbeskyttel ses lovens § 3 skal have en forsigtighedszone på mindst 10 meter til byggeri og anlæg i nye lokal plan-områder.

2) I nye lokalplaner indskrives, at de maksimale befæstigelsesgrader er 50 % (dog center-områder (80 %), rekreative områder (0 %) og haveboligområde (40 %)). Dette sker som en klima tilpasningsløsning.

3) I nye lokalplanområder skal indtænkes plads til forsinkelsesbassiner o.lign.

4) Der må ikke opføres nybyggeri under kote 2,0 – heller ikke i allerede planlagte områder. Eksisterende byggeri under kote 2 må fortsat udbygges/vedligeholdes.

5) I nye lokalplaner indskrives, at museet altid bør kontaktes for en prøveudgravning inden byggeri igangsættes.

11


2.1 Miljøvurdering af nr. 1, Nimtofte, Djurs Sommerland

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive parametre på landdistrikternes udvikling, turisme, på friluftsliv og rekreative interes-ser. Der er negative effekter på grundvand, § 3 vand-løb, støj og den visuelle påvirkning. Se behandlingen af parametrene nedenfor.

Af kommunens Åben Indsigt ses arealkonflikterne i et tjekskema for rammeområdet.

Området er allerede i dag et rammeområde udlagt til forlystelsespark. Med Kommuneplan 2016 ændres rammeteksten for området til også at indeholde for-

Centrale retningslinjer og øvrig regulering, som har betydning for miljøvurderingen– gælder generelt

1) I nye lokalplaner indskrives, at regnvand fra tagvand og befæstede arealer skal håndteres på egen grund (LAR – Lokal håndtering Af Regnvand) (jf. Klimaplan). Dette sker som en klimatilpasningsløsning.

2) Beskyttede naturarealer kan ikke benyttes som regnvandsbassiner (jf. Naturbeskyttelsesloven).

3) Beskyttede naturarealer kan ikke benyttes til energianlæg (solceller, jordvarme, søvarme m.v.) (jf. den nuværende klagenævnspraksis).

4) Regnvandsbetingede udløb til vandløb skal begræn ses, så de ikke giver anledning til uhen-sigts mæssig hydraulisk belastning (vandføring) i vandløbet. Nye eller forøgede udledninger godkendes kun, hvis udløbet neddrosles til 1-2 l/sek./red. ha

5) I forbindelse med etablering af nye eller renove-ring af eksisterende fælleskloakerings systemer, vil regnvandet som udgangspunkt blive separeret fra.

6) Sokkelhøjden på nybyggeri må ikke ligge under kote 2,5.

7) I forbindelse med byggeri af nye boliger, skal byggeriet leve op til Bygningsklasse 2020 lav energikravet (jf. Bygningsreglementet kp. 7.2.4.1).

8) Der må ikke udlægges byggeri eller tekniske anlæg i lavbundsområder, med mindre der foreligger en konkret vurdering af oversvøm-melsesrisiko.

(1) 12.12.R3 Nimtofte

Ændring af ramme område for Djurs Sommerland

Ca. 51,72 ha Landdistrikternes udvikling (+) Friluftsliv/rekreative interesser (+) Turisme (+)

Grundvand (-) § 3 vandløb (0/-) Støj (-) Visuel påvirkning (-)

Etablering af forlystelser i op til kote 60 i den langt overvejende del af parken, samt desuden op i kote 80 ca. seks udpegede steder indenfor parken.

12

lystelser i op til kote 60 (60 meter over havets over-flade) (hidtil op til kote 40) og op i kote 80 på seks udpegede områder inden for parken. Området er i dag beliggende i kote ca. 16-26. Når byggeri går over 25 meter skal Trafik- og Byggestyrelsen (tidligere Statens Luftfartsvæsen) høres. Forholdet er derfor sendt i høring.

Området er kortlagt som fritidslandskab i kommunens landskabskortlægning. Udnyttelsen af rammen er helt i overensstemmelse hermed.

Rammeområdet er beliggende langs statsvej, og der er vejbyggelinje på arealet. Der er afsat midler til en ny vestlig omfartsvej om Nimtofte. Vejen tilsluttes Randersvej syd for Djurs Sommerland.

De nye forlystelser med højder op til kote 60 á 80 forventes at have en øget støjpåvirkning. Nærme-ste naboer er beliggende mellem 300-400 meter fra grænsen af Djurs Sommerland (de 300 meter er således en ”worst case” betragtning, da forlystelserne ikke skal ligge helt oppe ved grænsen). Der vil i en efterfølgende VVM-redegørelse og VVM-tilladelse blive sat vilkår for det konkrete støjniveau, og der skal udføres opfølgende støjmålinger (se også overvåg-ningsprogram kp. 4).

Den øgede højde på forlystelserne vil også give en øget visuel påvirkning. Forlystelserne forventes at blive synlige fra eksempelvis Randersvej, Kolstrup-vej, Hovedvejen og Østenfjeldvej. I dag ses allerede flere af forlystelserne fra disse veje, så området og landskabet fremstår i dag allerede som påvirket, og landskabsindtrykket er ikke intakt. Landskabet er ligeledes kortlagt som ”fritidslandskab”. Det vurderes derfor, at de visuelle påvirkninger ved den øgede højde kan accepteres.

En nærmere vurdering af forlystelsernes indretning og placering forventes at finde sted i lokalplanlægnin-gen og i VVM-tilladelsen (miljøgodkendelse). Der skal derfor i ansøgningsmaterialet udarbejdes visualise-ringer, således at det i VVM-redegørelsen og miljø-godkendelserne kan vurderes, om der skal etableres afbødende foranstaltninger.

Området afvander til Sorte Å, som er et højt målsat vandløb. Der vil derfor blive stillet krav om forsinkelse og rensning af regn- og overfladevand.

Området er kortlagt med risiko for skybrudshændel-ser flere steder. Skybrudskortlægningen er ikke til hinder for realiseringen af rammeområdet, men der vil i den videre planlægning blive arbejdet en strategi for håndteringen af overfladevand.

I ådalen omkring Sorte Å, samt selve vandløbet, er kortlagt natur beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Der er ikke planlagte aktiviteter, der berører beskyttet natur. Der er således ingen konflikter heri. Ligeledes er ådalen kortlagt som lavbund, men da området ikke berøres af aktiviteter, er der ingen konflikter heri.

Der er fundet en stor vandsalamander (bilag IV-art) i et af bassinerne. Arten er koloniseret efter at som-merlandet er etableret, og det vurderes derfor, at par-kens drift ikke er til hinder for arten og dens levested.

Området er kortlagt som OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og NFI-område (Nitratfølsomt Indvindingsområde). Der er i 2014 ud-arbejdet en supplerende redegørelse for grundvands-forholdene i Syddjurs Kommune.

Hele det samlede område (rammeområde 1, 2 & 3) skal ved udbygning spildevandskloakeres, idet regn-vandet håndteres lokalt. Derfor påtænkes udlednings-tilladelsen til Sorte Å på sigt at skulle udfases.

Forslag til afbødende foranstaltninger:- Der skal i forbindelse med den videre

planlægning udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand idet vandet skal håndteres på egen grund.

- Regnvand til udløb i Sorte Å skal renses og forsinkes i regnvandsbassin(er).

- Der skal udarbejdes konkrete vilkår for støj i forbindelse med miljøtilladelse og/eller VVM-redegørelsen.

- Der skal udarbejdes visualiseringer af de nye høje forlystelser i ansøgningsmaterialet, således at det i VVM-redegørelsen kan vurderes, om der skal etableres afbødende foranstaltninger.

- Der skal i VVM-redegørelsen fremgå den påtænkte forlystelsesparks indvirkning på områdets grundvandsressource, herunder behov for evt. afbødende foranstaltninger.

- Udledningstilladelsen til Sorte Å udfases på sigt, når området spildevandskloakeres.

13


- Befæstelsesgraden skal formentlig minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse. (Grundvandsforekomsten i området er dog beskrevet som kvantitativ god,

men kemisk ringe, hvorfor befæstning nok er at foretrække frem for permeable belægninger, hvilket dog kan undersøges nærmere i grundvandsvurderingen).

2.2 Miljøvurdering af nr. 2, Nimtofte, Triangle Area

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive parametre på landdistrikternes udvikling, turisme, på friluftsliv og på rekreative inte-resser. Der skal tages udbredte beskyttelseshensyn i anlægsfasen af hensyn til løgfrø og spidssnudet frø, og detailplanlægningen justeres herefter. Der er

negative effekter på beskyttet natur, beskyttede dyre-arter, fortidsminde, beskyttet dige, fredskov, skov og skovrejsning, (skovbyggelinje), udledning af overfla-devand til recipienten, § 3 vandløb og på grundvand. Se behandlingen af parametrene nedenfor.


Området er kortlagt dels som ’fritidslandskab’ og dels som ’smålandbrug’ i kommunens landskabskortlæg-ning. Udnyttelsen af rammen er i overensstemmelse hermed.

Rammeområdet er beliggende langs statsvej, og der er vejbyggelinje på arealet. Vejmyndigheden i Syd-djurs kommune anbefaler (såfremt Vejdirektoratet til-lader det), at området vejbetjenes fra rute 16 eller fra Randersvej (og ikke fra Kolstrupvej), da der herved undgås en stor trafikal belastning af Nimtofte By.

En lille del af rammeområdet grænser op mod et be-

(2) Nimtofte

Nyt rekreativt om-råde mellem Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort (Triangle Area)

Ca. 129,50 ha Landdistrikternes udvikling (+) Turisme (+) Friluftsliv/rekreative interesser (+) Beskyttelseshensyn i anlægs-fasen (OBS)

Fredskov (-) Skov og skovrejsning (-) Skovbyggelinje (0/-) Beskyttet natur (-) § 3 vandløb (-) Udledning af overflade-vand til recipient (0/-) Beskyttet dige (0/-) Beskyttede dyre- og plantearter (-) Dyreliv (-) Fortidsminde (0/-) Grundvand (-)

Rekreativt område til hovedbygning incl. hotel og fælles faciliteter (som fx reception, restauranter, selskabslokaler, sportshal, wellnesscenter, legeland, indendørs badeland og lign.) og butik.

14

skyttet dige langs Kolstrupvej. Diget er ikke til hinder for realiseringen af rammen, men digets beskyttelse skal fortsat sikres.

En meget lille del (fejlregistrering?) af arealet er pålagt skovbeskyttelseslinje. Området er beliggende i landzone, og evt. byggeri inden for skovbyggelinjen håndteres derfor med landzonetilladelsen.

Store dele af rammeområdet er fredskovsbelagt. Det er ifølge skovloven ikke tilladt af fælde fredskov uden at tilplante skov igen. Naturstyrelsen er dispensati-onsmyndighed, men der er en restriktiv praksis på området. Der kan derfor forventes vilkår om erstat-ningsskov. Skovene inden for rammeområdet er ikke så gamle, og her er tale om plantage. Skovene for-ventes derfor ikke at have en høj biologisk interesse.

Dele af rammeområdet er kortlag som ’skovrejsning uønsket’ og andre dele er kortlagt som ’skovrejs-ningsområde’. At et område er kortlagt som skov-rejsningsområde betyder ikke, at der ikke kan foregå andre arealudnyttelser. Kortlægningen er derfor ikke til hinder for realiseringen af rammeområdet. Projek-tansøger kan evt. indgå i dialog med kommunen om at justere udpegningen, næste gang kommunen revi-derer kortudpegningen (eller alternativt kan projektan-søger evt. anvise et andet område, der kan udpeges som skovrejsningsområde).

Der er beliggende et beskyttet fortidsminde inde midt på rammeområdet. Fortidsmindet afkaster en 100 meters beskyttelseszone, hvori byggeri ikke er tilladt. Detailplanlægningen skal indpasses hertil, så fortids-mindet og beskyttelseszonen sikres. Det er et ønske fra Østjyllands Museum, at der gives offentlig adgang til fortidsmindet.

Den nordlige del af rammeområdet er kortlagt som muligt naturområde. Der ligger ingen restriktioner for ejerne heri, det er blot hensigten, at inspirere ejerne til en mere naturnær drift af arealerne.

Der er beliggende mange beskyttede naturarealer (NBL § 3) inden for rammeområdet. Her er tale om vandhuller, overdrev, eng og mose. Kommunen har besigtiget arealerne i 2014 (bortset fra søerne, som er besigtiget i 2014-2015). Naturarealerne har et mid-del-godt naturindhold. § 3 områderne er beskyttede mod tilstandsændringer. De kan derfor ikke befæstes

eller bebygges, og der kan ikke forventes tilladelse til at aflede overfladevand til de beskyttede områder. Områderne bør derfor indtænkes i detailplanlægnin-gen, og der bør etableres en 10 m beskyttelseszone omkring dem, hvilket indskrives i lokalplanen. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at grundvandet ligger højt i området, således at det ikke nødvendigvis er muligt at flytte vandhullernes placering.

Mange af vandhullerne er levested for Bilag IV-arter-ne løgfrø og spidssnudet frø. Stor vandsalamander findes sandsynligvis også i området, selvom den ikke konkret er registret. Ifølge habitatdirektivet og naturbeskyttelseslovens § 29a må arternes yngle- og rasteområder ikke forringes, og arternes funktionelle bestande skal sikres.

Der skal derfor tage vide hensyn til arterne – og sær-ligt løgfrø – i detailplanlægningen og i etableringsfa-sen. Dette for eksempel ved at placere huse, veje og beplantning, så arternes vandringsruter ikke spær-res, eller så arternes vandring ”styres intelligent”. I etableringsfasen kan der blive tale om vilkår om (våd)områder, der afspærres og ikke må køres i eller evt. ikke må berøres i visse perioder. Arternes tilstedevæ-relse er ikke til hinder for, at projektet kan realiseres, men arterne skal følges før, under og efter etablerin-gen (se overvågningsprogrammet, kapitel 4).

Syddjurs Kommune står til rådighed for dialog om den nærmere detailplanlægning og etableringsfase, og den kommende VVM-proces vil også have fo-kus på Bilag IV-arternes beskyttelse. Der er udført et lignende projekt ved Lübker Golf Ressort, hvor beskyttelseshensyn i forhold til løgfrø er indarbejdet i projektet med stor succes – endog med fremgang i bestandene.

Området afvander til Nimtofte Å som er et højt målsat vandløb. Battrupholt Bæk (tilløb til Nimtofte Å) løber langs den østlige side af rammeområdet. Der vil derfor blive stillet krav om forsinkelse og rensning af regnvandet.

Området er kortlagt med risiko for skybrudshændel-ser mange steder, og der bør ofres stor opmærksom-hed i detailplanlægningen på at styre overfladevan-det. Der løber mange mindre strømningsveje over arealet. Da grundvandet ligger højt i området, og da overfladevand i videst mulig omfang skal håndteres

15


på egen grund, skal håndtering af overfladevand indarbejdes som en væsentlig del af detailplanlæg-ningen. Flere af lavningerne i området er kortlagt som lavbund. Der er ikke kortlagt risiko for okkerudfæld-ning. Lavbundskortlægningen er derfor ikke til hinder for realisering af projektet.

Området er kortlagt som OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og NFI-område (ni-tratølsomt indvindingsområde). Der er i 2014 udarbej-det en supplerende redegørelse for grundvandsfor-holdene i Syddjurs Kommune.

Området skal udlægges som spildevandskloakeret opland, hvor regnvand og overfladevand skal hånd-teres på egen grund, så vidt det er muligt. Der kan ikke forventes udledningstilladelse fra badelandet til vandløbet, da Nimtofte Å er et højt målsat vandløb.

Der skal udarbejdes VVM-tilladelse til projektet.

Forslag til afbødende foranstaltninger:- Der skal udarbejdes en strategi for håndtering af

overfladevand, og overfladevand skal håndteres på egen grund.

- Regnvand skal renses og forsinkes inden udløb til recipient (regnvandsbassin)

- Der skal redegøres for grundvandet i den kommende VVM-redegørelse i forhold til de forventede aktiviteter.

- Befæstelsesgraden skal formentlig minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse. (Grundvandsforekomsten i området er dog beskrevet som kvantitativ god men kemisk ringe, hvorfor befæstning nok er at foretrække frem for permeable belægninger, hvilket dog kan undersøges nærmere i grundvandsvurderingen).

- Løgfrø, spidssnudet frø og evt. stor vandsalamander skal overvåges før, under og efter etableringen, og der skal tages hensyn til deres beskyttelse i detailplanlægningen samt i etableringsfasen.

- De beskyttede naturtyper skal sikres, og der bør etableres en 10 m beskyttelseszone omkring dem i lokalplanen.

- Det beskyttede fortidsminde og beskyt telses-zonen skal sikres og friholdes for byggeri.

- Der kan forventes vilkår om erstatningsskov.- Det beskyttede dige skal fortsat sikres.

16

2.3 Miljøvurdering af nr. 3, Nimtofte, Feriepark Djurs Sommerland

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive parametre på landdistrikternes udvikling, turisme, på friluftsliv og på rekreative inte-resser. Der skal tages beskyttelseshensyn i anlægs-fasen, hvis der forefindes stor vandsalamander. Der er negative effekter på grundvand, beskyttet natur, skovbyggelinje, udledning af overfladevand til reci-pienten og beskyttede dyrearter. Se behandlingen af parametrene nedenfor.


Området er kortlagt som fritidslandskab i kommunens landskabskortlægning. Udnyttelsen af rammen er helt i overensstemmelse hermed.

Rammeområdet er beliggende langs statsvej, og der er vejbyggelinje på arealet.

Store dele af arealet er pålagt skovbeskyttelseslinje. Området er beliggende i landzone, og byggeri inden for skovbyggelinjen håndteres derfor med landzonetil-ladelsen

Området afvander til Sorte Å, som er et højt målsat vandløb. Der vil derfor blive stillet krav om forsinkelse og rensning af regnvand.

Området er kortlagt med risiko for skybrudshændel-ser mange steder. Der løber 3 større strømningsveje over arealet. Da grundvandet ligger højt i området, og da overfladevand i videst mulig omfang skal håndte-res på egen grund, skal håndtering af overfladevand indarbejdes som en væsentlig del af detailplanlæg-ningen.

I ådalen omkring Sorte Å, samt selve vandløbet, er kortlagt natur beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Der er ikke planlagt aktiviteter, der berører beskyt-tet natur. Der er således ingen konflikter heri. Ligele-des er ådalen kortlagt som lavbund, men da området ikke berøres af aktiviteter, er der ingen konflikter heri.

Der er registret tre mindre vandhuller beskyttet af na-turbeskyttelseslovens § 3 på arealet. Ændringer af dis-ses tilstand vil kræve dispensation. Der kan i udgangs-punktet ikke forventes dispensation. Vandhullerne bør derfor indarbejdes i detailplanlægningen, således at de bevares og beskyttes. Der bør indarbejdes en 10 me-ter beskyttelseszone omkring vandhullerne. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at grundvandet ligger højt i området, således at det ikke nødvendigvis er muligt at flytte vandhullernes placering.

(3A) (3B) Nimtofte

Nyt rekreativt område til ferie- og forlystelsesparken Djurs Sommerland

Ca. 25,93 ha Landdistrikternes udvikling (+)Turisme (+)Friluftsliv/rekreative interesser (+) Beskyttelseshensyn i anlægs fasen (OBS)

Grundvand (-)Skovbyggelinje (-)Beskyttet natur (-)Udledning af overfladevand til recipient (-)Beskyttede dyrearter (0/-)

Ansøgning om udlæg af rekreativt område i tilknytning til Djurs Sommerland. Området kan anvendes til forlystel-sespark og feriecenter i form af bl.a. hovedbygning incl. hotel og fælles faciliteter (som fx reception, restauranter, butik, personale og lagerfaciliteter og lign.), feriehuse og campingplads. Forlystelserne skal placeres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende forlystelsespark.

(3A)

17


Enkelte af vandhullerne er registret som et potentielt levested for stor vandsalamander (bilag IV-art). Arten er ikke fundet konkret i vandhullerne, men kan potentielt være til stede pga. vandhullernes karakter og beliggen-hed. Stor vandsalamander raster i skov udenfor yng-letiden, og hvis der er en ynglende bestand i området, vil det kunne begrænse adgangen til at fælde skov i området. Eftersøgning og kortlægning af stor vandsa-lamander indsættes i overvågningsprogrammet (kapitel 4). Alternativt vil arten kunne sikres med projekttilpasnin-ger efter nærmere aftale med kommunen i forbindelse med detailplanlægningen. Såfremt der findes konkrete bestande af stor vandsalamander, kan der forventes vilkår til deres beskyttelse under etableringsfasen.

På Østenfjeldvej 9, 8581 Nimtofte, er beliggende et privat biogasanlæg. Der bør sikres en afstand på mellem 300-500 meter til beboelse.

Området er kortlagt som OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og NFI-område (nitratfølsomt indvindingsområde). Der er i 2014 ud-arbejdet en supplerende redegørelse for grundvands-forholdene i Syddjurs Kommune.

Området skal udlægges som spildevandskloakeret

opland, hvor regnvand og overfladevand skal håndte-res på egen grund, så vidt det er muligt.

Der skal udarbejdes VVM-redegørelse og VVM-tilla-delse (miljøgodkendelse) til projektet.

Forslag til afbødende foranstaltninger:- Der skal udarbejdes en strategi for håndtering

af overfladevand, og overfladevand skal så vidt muligt håndteres på egen grund.

- Regnvand skal renses og forsinkes inden udløb til recipient (regnvandsbassin).

- Der skal udarbejdes en særskilt grundvandsvurdering i forhold til de forventede aktiviteter i området.

- Befæstelsesgraden skal formentlig minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse. (Grundvandsforekomsten i området er dog beskrevet som kvantitativ god men kemisk ringe, hvorfor befæstning nok er at foretrække frem for permeable belægninger, hvilket dog kan undersøges nærmere i grundvandsvurderingen).

- Stor vandsalamander skal eftersøges, og den evt. bestand skal sikres gennem detailplanlægningen samt ved vilkår til etableringsfasen.

18

2.4 Miljøvurdering af nr. 4, Hornslet

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er ingen positive parametre. Der er negative effekter på skovbyggelinje, skovrejsning, geologiske interesser, udledning af overfladevand til recipient, § 3 vandløb, fysisk påvirkning af vandløb, nærmeste vandværk, grundvandsinteresser, trafikstøj og fortidsmindebeskyttelseslinjen. Se behandlingen af parametrene nedenfor.

Af kommunens Åben Indsigt ses arealkonflikterne i et tjekskema for rammeområdet. Store dele af arealet er pålagt skovbeskyttelseslinje. Området er i dag belig-gende i landzone, og byggeri inden for skovbyggelin-jen håndteres derfor med landzonetilladelsen. Skulle området blive overført til byzone med en lokalplan, vil nyt boligbyggeri ikke være tilladt inden for skovbyg-gelinjen. Det skal bemærkes, at ved udlæg af bolig-

område gives der ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensa-tioner er indhentet.

Den sydlige del af rammeområdet er kortlagt som skovrejsningsområde. Der bør derfor foretages en afvejning mellem disse to interesser, og foretages en korrektion i udpegningen af skovrejsningsområdet med udpegning af et erstatningsareal et andet sted.

Hele området er registret som et geologisk interes-seområde.

Der er beliggende et fortidsminde lige uden for ram-meområdet. Fortidsmindet afkaster fortidsminde beskyttelseslinje ind på den sydvestlige del af ram-meområdet. Der kan ikke forventes dispensation til byggeri inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Museum Østjylland ønsker, at der etableres offentlig adgang til fortidsmindet.

Der er sandsynligvis en vejbyggelinje på den østlige del af rammen ud mod Løgtenvej. Vejdirektoratet eller Kommunens Vejafdeling bør høres herom. Der kan forekomme trafikstøj fra Løgtenvej. I tilfælde af udbygning af rammen, bør der overvejes, om der skal etableres støjdæmpende foranstaltninger. Syddjurs Kommunes vejafdeling anbefaler, at rammeområdet forbliver erhvervsområde frem for boligområde, dels da området ligger langt væk fra stationen (ufordelag-tigt for boliger), men tæt på motortrafikvej m.v. (fordel-agtigt for erhverv).

(4) Hornslet Ændring af erhvervsområde 2.1.E3

Ca. 7,3 ha Skovbyggelinje (-)Skovrejsning (-)Geologiske interesser (-)Udledning af overfladevand til recipient (-)§ 3 vandløbFysisk påvirkning af vandløb (-)Nærmeste vandværk (-)Grundvandsinteresser (-)Trafikstøj (-)Fortidsmindebeskyttelseszone (-)

Ansøgning om ændring af erhvervsområdet 2.1.E3 til boligområde samt inddragelse af et mindre areal, som er beliggende i landzone og ikke omfattet nogen kommuneplanramme.

19


Rammeområdet er beliggende inden for indvindings-området for Tendrup Vandværk. Indvindingsområder sidestilles med OSD-områder (Område med Sær-lige Drikkevandsinteresser). En lille del af rammens nordvestlige område er yderligere kortlagt som NFI-område (nitratfølsomt indvindingsområde). Ifølge vandplanens retningslinje nr. 41 skal det godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudvik-lingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forure-ning af grundvandet. Der skal således udarbejdes en supplerende redegørelse, der viser, at byudvikling er mulig, førend rammen kan realiseres.

Rammeområdet er beliggende op ad virksomheden Johnson Controls, som har oplag af ammoniak. I dag har firmaet tilladelse til at oplagre 38 tons ammoniak. Hvis der etableres boliger nærmere end 200 meter fra virksomheden, reduceres virksomhedens lovlige oplag til 5 tons.

Hornslet Bæk løber langs den vestlige kant af ram-meområdet. Vandløbet er beskyttet af naturbeskyt-telseslovens § 3. Hornslet Bæk er ligeledes et højt målsat vandløb, og der vil derfor blive stillet vilkår om forsinkelse og rensning af regnvand (se også under spildevandsforhold).

Området skal udlægges som seperatkloak, hvor både regnvand og spildevand håndteres af Syddjurs Spil-

devand A/S. Der skal formentlig reserveres plads til et regnvandsbassin.

Konkluderende bemærkninger:Indenfor den foreslåede udvidelse og ændring af rammeområdet, ligger en række væsentlige konflikter for områdets forventede anvendelse:

- fortidsmindebeskyttelseslinjen- vandplanernes retningslinje 41 om grundvands-

beskyttelse (vandplaner er overordnet kommune-planlægning)

- skovbyggelinjen- skovrejsningsområdet.- Den foreslåede ændring fra erhverv til bolig-

område, vil påvirke eksisterende og evt. fremtidige erhvervsvirksomheder i nærområdet væsentligt.

- Konkret vil boligudvikling i rammeområdet pålægge virksomheden Johnson Controls væsentlige restriktioner i forhold til i dag.

2.5 Miljøvurdering af nr. 5, HornsletMindre ændringer i rammeteksten – kræver ikke miljøvurdering.

20

2.6 Miljøvurdering af nr. 6, Hornslet

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive parametre på kollektiv trafik og byfortætning. Der er negative effekter på udledning af overfladevand til recipient, fysisk påvirkning af vand-løb og trafikstøj. Se behandlingen af parametrene nedenfor.


Der er registret jordforurening (V1) på en mindre del af rammeområdet. Der skal tages højde for dette i de konkrete byggeansøgninger og lignende tilladelser.

Der kan forekomme trafikstøj fra jernbanen (den kom-mende letbane). Boligbyggeriet kan med fordel ind-rettes således, at støjgener afværges i størst muligt omfang. Den kommunale vejmyndighed tager forbe-hold for adgangsforholdene til området, da adgangen er beliggende kun 80 meter fra bom-anlægget på Grenåbanen.

Det bør undersøges, om jernbanen afkaster bygge-linje (jf. tinglyste servitutter), og om byggeri i op til 20 meters højde er et problem i forhold hertil. I tilfælde af, at arealet er belagt med byggelinje, skal Banedan-mark give tilladelse til byggeri.

Der er kortlagt risiko for skybrudshændelser på arealet, og der findes en mindre (af)strømningsvej ned til Rosenholm Å. Rosenholm Å er et højt målsat vandløb, derfor vil der i de efterfølgende tilladelser blive stillet vilkår om forsinkelsesbassin og rensning af regnvand. Der skal derfor udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand.

Der løber en spildevandsledning på arealet. Når området skal byggemodnes, skal det udlægges som et kloakopland, som separatkloak, hvor regn- og spil-devand håndteres af Syddjurs Spildevand A/S. Der skal reserveres plads til et regnvandsbassin. Hvis der dog ikke ændres på eks. kloak i det fælleskloakeret opland, skal forholdene ikke ændres.

Konkluderende bemærkninger:- Der skal i en kommende lokalplan udarbejdet en

strategi for håndtering af overfladevand.- Det skal undersøges nærmere, om der er

byggelinje på arealet.- Der skal tages højde for jordforureningen i

detailplanlægningen.

2.7. Kun tekniske korrektioner i rammeteksten som følge en ændringer i Planloven – ændringerne kræver ikke miljøvurdering.

(6) Hornslet Ændring af blandet bolig- og erhvervs- område 2.1.BE7 og erhvervsområde 2.1.E8

Ca. 2,4 ha Understøtte kollektiv transport (+) Byfortætning (+)

Trafikstøj (-)Jordforurening (-)Fysisk påvirkning af vandløb (-)Udledning af overfladevand til recipient (-)

Blandet bolig- og erhvervsområde 2.1.BE7 udvides til at omfattet 2.1.E8. Etageantal ændres fra 3 til 6. Den max. bebyggelseshøjde ændres fra 10 m til 19.7 m. Den samlede ramme for butiksformål fastsættes til 750 m².

21


2.8 Miljøvurdering af nr. 8

Området er miljøvurderet i 2013, og der henvises til Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 for nærmere information. Rammeområdets udbredelse er dog reduceret i forhold til 2013, og rammeteksten er ændret til også at indeholde erhverv. Miljøforhol-dene resumeres derfor nedenfor.

Området er beliggende inden for kystnærhedszonen, og der bør udarbejdes en særskilt redegørelse herfor, hvis ikke det allerede er gjort i 2013.

Arealet er beliggende langs statsvej, så der kan for-ventes en vejbyggelinje. Der kan forventes vejstøj fra Landevejen samt fra motortrafikvejen. Der kan evt. indarbejdes afbødende foranstaltninger under detail-planlægningen. Området kan vejbetjenes fra Lande-vejen efter nærmere aftale med vejmyndigheden.

Da området er et ”bar-marks-projekt” med et åbent landskab omkring sig, bør det nøje overvejes, hvor-dan det visuelle udtryk skal udformes. Dette bør håndteres i lokalplanen samt i byggetilladelser m.v.

Der skal indskrives i rammeteksten, at erhvervsvirk-somhederne kun må være miljøklasse 1-2.

Området er i dag hverken kortlagt som OSD-område eller NFI-område, men vil i den kommende statslige grundvandskortlægning (forsommeren 2016) blive udlagt som nyt OSD og GVO-område (grundvands-dannende opland). Da der her er tale om et nyudlæg (og ikke udbygning af et eksisterende område), bør det afgøres, om der skal udvises særlig agtpågiven-hed og alligevel udarbejdes en supplerende vurdering af grundvandsforholdene og evt. afbødende foran-staltninger i form af de planlagte aktiviteter (erhverv).

Der er registret lavbund på dele af arealet. Lavbunds-områder skal friholdes for byggeri- og tekniske anlæg, medmindre der foreligger en konkret vurdering for oversvømmelsesrisiko. Dele af arealet vil if. skybruds-kortet kunne risikere at komme til at stå under vand ved skybrud, og der er registret en strømningsvej ned over arealet. Der skal derfor fastlægges en samlet vandforvaltningsstrategi for arealet i forbindelse med lokalplanlægning. Eventuelt kan lavbundsarealerne benyttes til vandhåndtering.

Området skal udlægges med separat kloak, hvor regn- og spildevand skal håndteres af Syddjurs Spil-devand A/S. Der skal reserveres plads på arealet til et regnvandsbassin.

Forslag til afbødende foranstaltninger:- Lavbundsarealer bør friholdes for byggeri,

medmindre der er nærmere redegjort for oversvømmelsesrisiko.

- Der skal udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand.

- Det visuelle indtryk skal håndteres med lokal-planen.

- Der bør udarbejdes en vurdering af planforhold og sikringen af grundvandsbeskyttelsen.

- Befæstelsesgraden skal formentlig minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelsen.

(8) Eskerod Nyt blandet bolig- og erhvervsområde

Ca. 4,8 ha Landdistrikternes udvikling (+)Understøtte kollektiv trafik (+)

Lavbund (-)Visuelt/landskab (-)Arealforbrug (0/-)Grundvandsinteresser (-)Trafikstøj (-)

Ansøgning om nyt blandet bolig- og erhvervsområde til åben-lav bebyggelse.

22

2.9 Miljøvurdering af nr. 9

Området er miljøvurderet i 2013, og der henvises til Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 for nærmere information. I 2013 gav Naturstyrelsen indsigelse på rammeområdet pga. grundvandsforhol-dene, restrummelighed m.v. Der blev efterfølgende udarbejdet en supplerende grundvandsredegørelse (Grundvandsredegørelse Syddjurs Kommune, sep-tember 2014).

Miljøforholdene resumeres nedenfor.

Området er beliggende inden for kystnærhedszonen, og der bør udarbejdes en særskilt redegørelse herfor, hvis ikke allerede det er gjort i 2013.

Områdets sydlige del er kortlagt som landskabeligt in-teresseområde, og lokalplanen bør forholde sig hertil.

Der løber et beskyttet dige inden for rammeområdet. Digets beskyttelse skal fortsat sikres.

Mindre områder af arealet vil if. skybrudskort kunne

risikere at komme til at stå under vand, og der løber nogle mindre strømningsveje over arealet. Der skal derfor udarbejdes en strategi for håndtering af overfla-devand, senest i forbindelse med lokalplanlægningen.

Området ved Ugelbølle ligger indenfor Følle Strand Vandværks indvindingsopland, ligesom en marginal del af området ved Følle ligger inde i Rønde Vand-værks indvindingsopland. Fremadrettet kommer om-rådet sandsynligvis til at ligge uden for Følle Strand Vandværks indvindingsopland. Der er udarbejdet en redegørelse for grundvandsforholdene i området.

Området skal udlægges med separat kloak, hvor regn- og spildevand skal håndteres af Syddjurs Spil-devand A/S

Forslag til afbødende foranstaltninger:- Det beskyttede dige skal fortsat beskyttes i den

videre lokalplanlægning- lokalplanen skal rumme konkrete tiltag til beskyt-

telse af grundvandet. Befæstelses graden skal formentlig minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelsen.

- Der skal udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand.

2.10.Rammen udgik ved politisk behandling.

2.11. Rammen udgik ved politisk behandling.

(9) Ugelbølle Nyt blandet boligområde

Ca. 13,8 ha Landdistrikternes udvikling (+)Understøtte kollektiv trafik (+)

Grundvand (-)Nærmeste vandværk (-)Landskab (-)Beskyttet dige (-)Areal forbrug (0/-)

Ansøgning om nyt blandet boligområde.

23


2.12 Miljøvurdering af nr. 12, Rønde

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekt på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand, nærmeste vandværk og et beskyttet dige. Se be-handlingen af parametrene nedenfor.


Området er beliggende inden for kystnærhedszonen, og der bør udarbejdes en særskilt redegørelse herfor.

Der løber et beskyttet dige langs den sydlige grænse for rammeområdet. Digets beskyttelse skal fortsat sikres, og det skal fremgå af lokalplanen, hvorledes diget sikres.

Området er beliggende inden for indvindingsoplandet for Rønde Vandværk. Området regnes derfor som OSD område. Ifølge vandplanens retningslinje nr. 41 skal det godtgøres, at der ikke er alternative placerin-ger, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.

Der løber en lille strømningsvej over arealet i forbin-delse med skybrud Der skal derfor udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand i forbindelse med lokalplanlægningen.

Området skal udlægges med separat kloak, hvor regn- og spildevand skal håndteres af Syddjurs spil-devand A/S. Der skal reserveres plads på arealet til et regnvandsbassin.

Forslag til afbødende foranstaltninger:- Der skal i den videre planlægning

vurderes for planforhold og sikringen af grundvandsbeskyttelsen.

- Befæstelsesgraden skal formentlig minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse.


- Der skal muligvis reserveres plads til et regnvandsbassin.

- Diget beskyttelse skal sikres gennem lokalplanen.

(12) Rønde Udvidelse af blandet boligområde 3.1.B13

Ca. 1,9 ha Landdistrikternes udvikling (+) Grundvand (-)Nærmeste vandværk (-)Beskyttet dige (-)

Rammeområde 3.1.B13 (blandet boligområde) ønskes udvidet til at omfatte et areal beliggende i tilknytning hertil. Rammebestemmelserne ændres ikke (dog med undtagelse af bebyggelsesprocenter, som generelt er øget i hen-hold til bygningsreglement).

24

2.13 Miljøvurdering af nr. 13, Rønde

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekt på landdistrikternes udvikling. Der er ingen negative effekter. Se behand-lingen af parametrene nedenfor.

Af kommunens Åben Indsigt ses arealkonflikterne i et tjekskema for rammeområdet. Området er beliggende inden for kystnærhedszonen, og der bør udarbejdes en særskilt redegørelse herfor.

Der kan forekomme trafikstøj på arealet, men påvirk-ningen forventes at være den samme som hidtil. Der

skal sikres ændret parkeringskrav i forbindelse med lokalplanlægningen. Etablering af parkeringskælder bør evt. overvejes. Eksisterende adgangsforhold bevares.

Der løber et par mindre strømningsvej ved skybrud over arealet, og der er mindre områder kortlagt med skybrudsrisiko. Der skal derfor udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand.

Området skal udlægges med separat kloak, hvor regn- og spildevand skal håndteres af Syddjurs spildevand A/S. Der løber spildevandsledninger på arealet.


overfladevand.- Parkeringsforhold bør forbedres i forbindelse med

lokalplanlægningen.

2.14Rammen udgik ved politisk behandling.

(13) Rønde Ændring af rammeområde 3.1.O4

Ca. 2,67 + 0,09 ha Landdistrikternes udvikling (+)

Der tilføjes 2 nye rammeområder (indenfor det nuværende rammeområde 3.1.O4) til boligformål. Begge ramme-områder skal have samme rammebestemmelser. Etageantal ændres fra 2.5 til 5. Bebyggelsesprocenten ændres fra 60 til 110.

25


2.15 Miljøvurdering af nr. 15, Mørke

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekt på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på trafikstøj, trafikafvikling/belastning, grundvand og udledning af overfladevand til recipient. Se behandlingen af para-metrene nedenfor.

Af kommunens Åben Indsigt ses arealkonflikterne i et tjekskema for rammeområdet. Vejdirektoratet har disponeret en omfartsvej omkring Mørke på arealet. Rammeområdet bør tilpasses (eller tilsvarende), så etablering af omfartsvejen stadig er mulig. Vejdi-rektoratet har varslet, at de vil gøre indsigelse mod rammeudlægget, og at de står til rådighed for en nærmere dialog herom.

Rammeområdet er beliggende knapt 200 meter fra jernbanen. Der kan derfor forventes trafikstøj her-fra (der dog forventes reduceret, når el-banedriften træder i kraft). Det bør i detailplanlægningen under-søges, om der er behov for støjdæmpende foranstalt-ninger til at afbøde de evt. støjgener.

Området er beliggende ved siden af Mørke Mose og afvander til mosen. Der vil derfor i detailplanlægnin-gen blive stillet krav om rensning af regnvand inden udløb til recipient.

Området er i dag hverken kortlagt som OSD-område eller NFI-område, men vil i den kommende statslige grundvandskortlægning (forsommeren 2016) blive udlagt som OSD-område. Da der her er tale om et nyudlæg (og ikke reelt udbygning af et eksisterende område), bør det afgøres, om der skal udvises særlig agtpågivenhed og alligevel udarbejdes en supple-rende vurdering af behovet for evt. grundvandsbe-skyttelse.

Der er en mindre risiko for skybrudshændelse (jf. skybrudskortlægning) på den nordvestlige del af ram-meområdet. Dette er dog næppe til hinder for realise-ringen af rammeområdet.

Området skal udlægges som spildevandskloakeret opland, hvor regnvand og overfladevand skal håndte-res på egen grund, så vidt det er muligt.

Forslag til afbødende foranstaltninger:- Behovet for supplerende vurdering af behovet

for sikringen af grundvandsbeskyttelsen bør overvejes.

- Der bør føres dialog ved Vejdirektoratet om muligheden for at realisere rammeområdet, og rammen skal tilpasses herefter.

- Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedste tilgængelige teknologi.

- Der bør føres dialog ved Vejdirektoratet om muligheden for at realisere rammeområdet, og rammen skal tilpasses herefter.

(15) Mørke Udvidelse af blandet boligområde 9.1.B6

Ca. 5,7 ha Landdistrikternes udvikling (+) Trafikstøj (-)Trafikafvikling/belastning (-)Grundvand (-)Udledning af overfladevand til recipient (-)

Ansøgning om udvidelse af eksisterende rammeområde 9.1.B6 (blandet boligområde). Etageantal ændres til 2 fulde etager.

26

2.16 Miljøvurdering af nr. 16, Mørke

Det fulde rammeområde (de 4 ”nye” rammeområder) er miljøvurderet i 2013, og der henvises til Miljøvur-dering af forslag til Kommuneplan 2013 for nærmere information. Der miljøvurderes derfor i nærværende kommuneplan kun på delrammeområdet ´høj tæt by´, da max grænsen for bebyggelsesprocenten for ´høj tæt by´ ophæves hermed.

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøparame-tre. Der er positive effekt på landdistrikternes udvikling, offentlig trafik og byfortætning. Der er en negativ effekt på trafikstøj. Se behandlingen af parametrene nedenfor.

Af kommunens Åben Indsigt ses arealkonflikterne i et tjekskema for rammeområdet. Rammeområdet er beliggende inden for Mørke Vandværks indvindings-opland. Da rammeområdet i dag allerede er fuldt udbygget, vurderes der dog ikke behov for yderligere redegørelse.

Der løber en stor strømningsvej på arealet (Ebeltoft-vej), og der er områder kortlagt med skybrudsrisiko. Der skal derfor udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand.

Der kan forekomme trafikstøj fra Ebeltoftvej, men de evt. gener vurderes uændrede i forhold til det eksiste-rende rammeudlæg.

Ved ændringer af afløbsforholdene på bygningerne eller på kloakken i jorden, samt ved nybyg, skal området separeres i en regnvandsledning til tag- og overfladevand og en spildevandsledning. Når dette er sket, skifter området til separatkloak. I dag løber der diverse spildevandsledninger på arealet.


overfladevand.

(16) Mørke’høj tæt by’

Ændring af 9.1.BE1, 9.1.BE4 og 9.1.BE5 blandet bolig- og erhvervsområde

Ca. 2 ha Landdistrikternes udvikling (+)Understøtter offentlig trafik (+)Byfortætning (+)

Trafikstøj (0/-)

Rammeområde 9.1.BE1 inddeles i 4 nye rammeområder. Plannavnet ændres til henholdsvis ’høj tæt by’, ’villaby-en’, ’stationsnærhed’ og ’lav tæt by’. De byggeregulerende bestemmelser holdes inden for eksisterende ramme-bestemmelser med undtagelse af bebyggelsesprocenten for rammeområdet ’høj tæt by’, hvor der ikke længere skal være en max. grænse.

27


2.17 Miljøvurdering af nr. 17, Ebeltoft

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling. Der skal udvises opmærksomhed under anlægsfasen af hensyn til markfirben og spidssnudet frø. De negative effekter er på planteliv, beskyttede dyre- og plantearter, naturbeskyttelse, skovbyggelin-je, værdifulde landskaber, naturgenopretning, vand-løb, nærmeste vandværk og grundvandsinteresser. Se behandlingen af parametrene nedenfor.


Vejdirektoratet har disponeret en omfartsvej omkring Ebeltoft på arealet. Rammeområdet bør tilpasses (el-ler tilsvarende), så etablering af omfartsvejen stadig er mulig. Vejdirektoratet har varslet, at de vil gøre indsigelse mod rammeudlægget, og at de står til rå-dighed for en nærmere dialog herom. Der er forment-

lig også vejbyggelinje på arealet. Der kan forventes trafikstøj fra Røndevej på arealet, forholdet vurderes dog ikke at være så alvorligt, at der skal indarbejdes afbødende foranstaltninger.

Den nord og østlige del af rammeområdet er belagt med skovbyggelinje. Området er i dag beliggende i landzone, og byggeri inden for skovbyggelinjen håndteres derfor med landzonetilladelsen. Skulle området blive overført til byzone med en lokalplan, vil nyt boligbyggeri ikke være tilladt inden for skovbygge-linjen. Ved udlæg af rammeområdet gives der ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet.

Den østlige del af rammen (mindre del) er kortlagt som landskabeligt interesseområde. Lokalplan-lægningen bør tage hensyn hertil. Ligeledes snitter rammeområdet mod øst en kortlægning som muligt naturområde. Hvis rammeområdet realiseres, bør denne kortlægning konsekvensrettes.

Der løber et kommunalt, rørlagt vandlagt ned gennem rammeområdet (tilløb til Rodsø Bæk). Vandløbet er ikke til hinder for realiseringen af rammeområdet.

På den vestlige del af rammeområdet er kortlagt tre store områder, som forventes at stå under vand ved skybrud. Der skal udarbejdes en strategi for håndte-ring af overfladevand med lokalplanlægningen.

Der er registret et beskyttet overdrev på den højeste del af rammeområdet. Overdrevet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og er endeligt udpeget som beskyttet i 2014. Da området ikke er belig-gende i byzone er overdrevet fuldt beskyttet mod alle

(17) Ebeltoft Nyt åben lav boligområde

Ca. 8,6 ha Landdistrikternes udvikling (+)Etableringsfasen (OBS)

Skovbyggelinje (-)Beskyttede dyrearter (-)Beskyttede plantearter (-)Beskyttet natur(-)Vandløb (-)Naturgenopretning (-)Værdifulde landskaber (-)Nærmeste vandværk (-)Grundvand (-)

Ansøgning om nyt åben lav boligområde.

28

tilstandsændringer, også selvom området skulle skifte zonestatus til byzone. Der kan ikke forventes dispen-sation til byggeri i beskyttet natur. Det skal ligeledes fremgå af lokalplanen, at overdrevet er fuldt beskyttet mod tilstandsændringer.

Der ligger desuden en lille mose i den sydlige del af området. Mosen er også fuldt beskyttet af naturbe-skyttelseslovens § 3, og der kan ikke forventes dis-pensation til byggeri. Mosen kan heller ikke benyttes til regnvandsbassin for overfladevand, da det lige-ledes vil være en tilstandsændring, og således ikke være tilladt. I den sydvestlige del af matriklen ligger et mindre vådområde, men dette er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Vådområdet i den vestlige del af rammeområdet (som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven) forventes at være yngleområde for spidssnudet frø, som er en beskyttet bilagsart på habitatdirektivet. Forekomsten er dog ikke konkret undersøgt.

Midt på arealet løber en markvej, der er yngleområde for markfirben. Der yngler markfirben flere steder i nærheden af rammeområdet. Markfirben er en Bilag-IV art beskyttet af habitatdirektivet. Det er ikke tilladt at skade yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter. Hvis arealet bebygges, vil det i værste fald ødelægge selve ynglelokaliteten, og i bedste fald give et øget til-hold af fugle, katte og andre rovdyr. En bebyggelse vil således forringe området for markfirben og muligvis også spidssnudet frø. Der vil derfor skulle iværksæt-tes en nærmere undersøgelse af artens forekomst med henblik på eventuelle projekttilpasninger inden en lokalplan kan vedtages, eller der kan meddeles byggetilladelse.

Myndighederne må ikke godkende et projekt, der kan skade Bilag IV-arter. Overvågning af bestanden indsættes i denne miljøvurderings overvågningspro-gram (se også kapitel 3 og 4). Hvis projektet realise-res kan der forventes vilkår om afbødende foranstalt-ninger for bilag IV-arterne i anlægsfasen.

Rammeområdet er kortlagt som NFI-område (nitrat-følsomt indvindingsområde) og er beliggende inden for indvindingsoplandet til Egedal Vandværk. Området regnes derfor som OSD område, og vil også være kortlagt som OSD område med den kommende stats-lige grundvandskortlægning. Ifølge vandplanens ret-ningslinje nr. 41 skal det godtgøres, at der ikke er alter-native placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Der skal således udarbejdes en supplerende redegørelse, der viser, at byudvikling er mulig, førend rammen kan realiseres jf. Naturstyrelsens retningslinjer fra 2012.

Området skal udlægges som spildevandskloakeret opland, hvor regnvand og overfladevand skal håndte-res på egen grund, så vidt det er muligt.

Konkluderende bemærkninger:Rammeområdet er omfattet af mange arealmæssige begrænsninger, hvoraf især skal nævnes skovbe-skyttelseslinjen, de naturbeskyttede arealer og Bilag IV-arter samt reservation af areal til omfartsvej,

2.18

Rammen udgik ved politisk behandling.

29


2.19 Miljøvurdering af nr.19, Ebeltoft

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling. Der skal udvises opmærksomhed under anlægsfasen af hensyn til markfirben. De negative effekter er på planteliv, beskyttede dyre- og plantear-ter, naturbeskyttelse, skovbyggelinje, naturgenopret-ning, jordforurening, nærmeste vandværk og grund-vandsinteresser.


En lille del af området er kortlagt med skovbyggelinje. Boligbyggeri i byzone er ikke tilladt inden for skovbyg-gelinjen. Ved udlæg af boligområde gives der ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet.

En væsentlig del af området er omfattet af naturbe-skyttelseslovens § 3 som beskyttet overdrev. Om-

rådet var lokalplanlagt til byzone i 1992, da natur-beskyttelseslovens trådte i kraft, og derfor gælder beskyttelsen kun mod tilstandsændringer fra jord-brugsformål. Det kræver således ikke dispensation at bebygge området.

En del af området er yngleområde for markfirben. Det er i henhold til habitatbekendtgørelsen ikke tilladt at beskadige eller ødelægge bilag IV-arters yngle- og rasteområder, og myndighederne kan ikke godkende projekter, førend det er udelukket, at der vil ske skade på bilag IV-arter. Hvis arealet bebygges, vil det i værste fald ødelægge selve ynglelokaliteten og i bedste fald give et øget tilhold af fugle, katte og andre rovdyr. En bebyggelse vil således forringe området for markfirben.

Der vil i henhold til habitatbekendtgørelsens §§ 7 & 11 skulle iværksættes nærmere undersøgelser af artens forekomst med henblik på evt. projekttilpas-ninger inden en lokalplan kan vedtages, eller der kan meddeles byggetilladelse. Myndighederne må ikke godkende et projekt, der kan skade Bilag IV-arter. Overvågning af bestanden indsættes i denne miljø-vurderings overvågningsprogram (se også kapitel 3 og 4). Endvidere skal det bemærkes, at der er regi-streret forekomst af andre sjældne og/eller rødlistede arter på arealet.

Hele den østlige del af rammeområdet er kortlagt med jordforurening. Lokaliteten er kortlagt, fordi der er mistanke om, at jorden kan være forurenet. Mis-tanken skyldes, at der har været fremstillet plastpro-dukter på lokaliteten fra 1967 og frem til 2006. Det skal undersøges nærmere, om den eventuelle jord-forurening er problematisk i relation til menneskers

(19) Ebeltoft Nyt boligområde på dele af to eksisterende rammer (erhverv og lokalcenter).

Ca. 4,2 ha Landdistrikternes udvikling (+)Beskyttelseshensyn i anlægsfasen (OBS)

Planteliv (-)Beskyttede dyre- og plantearter (+)Naturbeskyttelse (NBL § 3)Skovbyggelinje (-)Jordforurening (-)Naturgenopretning (-)Nærmeste vandværk (-)Grundvandsinteresser (-)

Ansøgning om ændring af del af lokalcenterområde (1.1.C12) og del af erhvervsområde (1.1.E4) til boligområde.

30

sundhed i kommende boliger på stedet. Dette forhold skal håndteres i den efterfølgende lokalplanlægning og evt. dispensation efter Jordforureningslovens §8..

Nord og syd for rammeområdet er der erhvervsvirk-somheder, hvorfor det ikke kan udelukkes at disse på sigt vil få restriktioner i forhold til f.eks. støj og andre emissioner.

Rammeområdet er beliggende inden for indvindings-området for Egedal Vandværk. Indvindingsområder sidestilles med OSD-områder (Område med Sær-lige Drikkevandsinteresser). En lille del af rammens nordvestlige område er yderligere kortlagt som NFI-område (nitratfølsomt indvindingsområde). Området vil også være kortlagt som OSD område med den kommende statslige grundvandskortlægning. Ifølge vandplanens retningslinje nr. 41 skal det godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklin-gen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.

Der er kortlagt et større område (jf. skybrudskortet), som vil stå under vand ved ekstremregn og et par strømningsveje på arealet. Der skal derfor udarbej-

des en strategi for håndtering af overfladevand.

Området skal udlægges med separat kloak, hvor regn- og spildevand skal håndteres af Syddjurs spil-devand A/S. Der skal reserveres plads på arealet til et regnvandsbassin. Afvanding af overfladevand for en evt. bebyggelse i lavningen vil Syddjurs Spildevand A/S ikke kunne løse, hvis det dog ikke er planlagt at lave væsentlige terrænændringer. Mht. afvanding af spildevand vil det evt. blive nødvendigt med placering af en spildevandspumpestation indenfor området.

Konkluderende bemærkninger:Rammeområdets planlagte overgang fra erhvervs- og centerområde til boligområde er omfattet af mange arealmæssige udfordringer, hvoraf især skal nævnes skovbeskyttelseslinjen, det naturbeskyttede overdrev og hensynet til Bilag IV-arter, jordforureningen, sky-brudskortlægningen og grundvandsinteresser.

2.20Rammen udgik ved politisk behandling.


31

2.21 Miljøvurdering af nr. 21, Ebeltoft (Malten)

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling, kultur og bevaringsværdig bygning. De negative effekter er trafikstøj.


Dele af området er kortlagt med lavbund, og der bør ikke opføres nybyggeri på lavbund, medmindre det er sandsynliggjort, at der ikke er oversvømmelses-risiko.

På mindre dele af arealet er der risiko for skybruds-hændelser (jf. skybrudskortlægning), og der bør derfor udarbejdes en strategi for håndtering af vand i forbindelse med detailplanlægningen. Der kan forventes en mindre påvirkning af trafikstøj fra Ndr. Strandvej, men arealets brug vurderes ikke at være støjfølsomt.

Området skal udlægges med separat kloak, hvor regn- og spildevand skal håndteres af Syddjurs spilde vand A/S.


overfladevand.- Der bør foretages en vurdering for over svøm-

mel ses risiko i forbindelse med områdets videre detailplanlægning.

(21) Ebeltoft - Malten

Ændring af centerområde1.1.C4 og 1.1.C5

Ca. 0,9 ha Landdistrikternes udvikling (+)Kultur (+)Bevaringsværdig bygning (+)

Trafikstøj (-)

En del af centerområde 1.1.C5 inddrages under 1.1.C4. Bebyggelsesprocenten fjernes for området. Der tilføjes bestemmelse om at passage fra mellem Ndr. Strandvej og Adelgade skal sikres.

32

2.22 Miljøvurdering af nr. 22, Færgehavnen

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling, friluftsliv/rekreative interesser og sundhed. Der er kun en delvis negativ effekt af jordforurening, da aktiviteterne på arealet ikke umiddelbart vurderes at berøre jordprofilen.

Af kommunens Åben Indsigt ses arealkonflikterne i et tjekskema for rammeområdet. Området er beliggende

inden for kystnærhedszonen, og der bør udarbejdes en særskilt redegørelse herfor.

Der er strandbeskyttelseslinje på arealet. Det vurde-res dog, at strandbeskyttelsen ikke er i konflikt med de ”kystbaserede aktiviteter”, dog skal relevante dis-pensationer selvfølgelig indhentes, hvis der fremad-rettet ønskes aktiviteter, der kræver en tilladelse.

Der løber en økologisk forbindelseslinje på tværs af Færgevejen. Det vurderes, at de ”kystbaserede akti-viteter” ikke påvirker forbindelsen negativt.

Rammen er kortlagt med en V1 jordforurening. Akti-viteter på arealet bør tage hensyn hertil og indpasse sig herefter. Der kan fortages en nærmere vurdering heraf i tvivlstilfælde. Arealet er grundet sin kystnære placering logisk nok kortlagt som lavbund og med risiko for skybrudshændelser. Det vurderes, at de kystbaserede aktiviteter kan indpasses hertil.

Forslag til afbødende foranstaltninger:- Arealets forventede anvendelse bør vurderes i

forhold til den registrede jordforurening.

(22) Ebeltoft - Færgehavn

Ændring af erhvervsområde 1.1.E9

Ca. 21 ha Landdistrikternes udvikling (+)Friluftsliv/rekreative interesser (+)Sundhed (+)

Jordforurening (0/-)

Anvendelsen udvides til også at omfatte andre kystbasserede aktiviteter.


33

2.23 Miljøvurdering af nr. 23, Ryomgård

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes

udvikling. Af negative effekter er støj fra trafik. Påvirk-ningen vurderes dog at være lille.

Der er ingen arealkonflikter ved rammeområdet (se tjekskema på kommunens Åben indsigt). Dog kan der forventes en mindre støjpåvirkning fra trafik på Nordlyvej og Vestergade.

Området skal udlægges med separat kloak, hvor regn- og spildevand skal håndteres af Syddjurs spildevand A/S. Der skal muligvis reserveres plads på arealet til et regnvandsbassin

Forslag til afbødende foranstaltninger:- I forbindelse med den videre planlægning skal

der udarbejdes en strategi for håndtering af overflade vand.

(23) Ryomgård Ændring af område til offentlige formål 5.1.O1 til blandet boligområde

Ca. 1,3 ha Landdistrikternes udvikling (+)

Trafikstøj (-)

Ansøgning om ændring af område til offentlige formål 5.1.O1 ved Ryomgård Realskole til boligområde.

34

2.24 Miljøvurdering af nr. 24, Strands

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling. Der er ingen negative effekter.


Der er en lille strømningsvej (jf. skybrudskortet) på Ærtehøjvej, men det vurderes ikke at være i konflikt med udlægning af et nyt boligområde.

Området skal udlægges med separat kloak, hvor regn- og spildevand skal håndteres af Syddjurs spildevand A/S. Der skal muligvis reserveres plads på arealet til et regnvandsbassin.

Forslag til afbødende foranstaltninger:- I forbindelse med den videre planlægning skal

der udarbejdes en strategi for håndtering af overflade vand

(24) Strands Nyt boligområde Ca. 0,7 ha Landdistrikternes udvikling (+) Trafikstøj (-)

Ansøgning om nyt boligområde.


35

2.25 Miljøvurdering af nr. 25, Skrejrup

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter af trafikstøj, de vurderes dog så små, at der ikke behøves afbødende foranstaltninger. Den negative effekt på geologiske interesser vurderes minimal, da arealet allerede i dag er fuldt udbygget.


Området er kortlagt som geologisk interesseområde, men da arealet allerede i dag er fuldt udbygget, vur-deres det ikke at være et problem.

Der er beliggende en rørlægning af Skrejrup Bæk på den sydlige del af rammeområdet. Rørlægningen er ikke til hinder for byudvikling omend at røret på sigt skal udbygges for at kunne håndtere fremtidens regnmængder. Ligeledes er beliggende spildevands-ledninger i vejen.

Dele af arealet er kortlagt lavbund, og der findes strømningsveje og skybrudskortlægning på store dele af arealet. Området er i dag allerede udbygget, men der kan risikeres problemer med afstrømning. Der bør således laves en plan for håndtering af overfladevand, når nyt byggeri etableres og gammelt restaureres.


overfladevand.

2.26Rammeteksten forbliver uændret (se under nr. 27) – kræver ikke miljøvurdering.

(25) Skrejrup Nyt bland bolig- og erhvervsområde

Ca. 5,1 ha Landdistrikternes udvikling (+)

Trafikstøj (-)Geologisk interesseområde (0/-)

Ansøgning om landsbyafgrænsning for Skrejrup. Miljøklasse 1 til 2. Max. bygningshøjde 8.5 m. Max. 2 etager.

36

2.27 Miljøvurdering af nr. 27, Knebel

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling. Med vilkår om, at regnvand skal håndteres internt på arealet (se nedenfor), vil der blive en positiv effekt på udledning af overfladevand til recipienten. Der er et opmærksomhedspunkt i forhold til et poten-tielt levested for markfirben nord for rammen.



Der er kortlagt et potentielt levested for markfirben nord for arealet. Rammeændringen har ingen effekt på en eventuel bestand af markfirben. I forbindelse med fremtidige, konkrete projekter inden for rammen skal der dog laves en foreløbig konsekvensvurdering heraf.

Der er kortlagt skybrudsrisiko og strømningsveje. Regnvand skal håndteres internt på arealet.

Spildevandsforhold: Ved ændringer af afløbsforholde-ne på bygningerne eller på kloakken i jorden, samt ved nybyg, skal området separeres i en regnvandsledning til tag- og overfladevand og en spildevandsledning. Når dette er sket, skifter området status til separatklo-ak. Der går en spildevandsledning på arealet.

Forslag til afbødende foranstaltninger:- Regnvand så vidt muligt skal håndteres internt på

arealet.- Konkrete fremtidige indsatser skal

konsekvensvurderes i forhold til det potentielle levested for markfirben.

(26) (27) Knebel Ændring af blandet boligområde 4.1.B1

(26) Ca. 3,5 ha (27) Ca. 3,7 ha

Landdistrikternes udvikling (+)Udledning af overfladevand til recipient (+)

Beskyttede dyrearter (0/OBS)

Rammeområde 4.1.B1 opdeles i to nye rammeområder. For område (26) vil rammebestemmelserne være identi-ske med rammerne for 4.1.B1. Område (27) udlægges til blandet bolig- og erhvervsområde (miljøklasse 1-3). Bebyggelsesprocenten ændres fra 30 til 35 for den enkelte ejendom for boliger og fra 40 til 45 for den enkelte ejendom for anden bebyggelse.


37


Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling samt på sundhed og rekreative interesser pga. idrætshal og idrætsanlæg. Der er en negativ ef-fekt på grundvand.


Der er kortlagt en strømningsvej og risiko for sky-

brudshændelser. Det er ikke til hinder for realisering af rammebestemmelserne, men der skal udarbejdes en strategi for håndtering af regnvand på arealet.

Arealet er kortlagt som nitratfølsomt indvindingsom-råde (NFI). Ifølge vandplanernes retningslinje 41, kan der kun udlægges arealer til byudvikling inden for FI-områder, hvis der er vægtige planmæssige hensyn herfor, og hvis det kan godtgøres, at der ikke er alter-native placeringer, og at byudviklingen ikke indebæ-rer en væsentlig risiko for grundvandsbeskyttelsen.

Ved ændringer af afløbsforholdene på bygningerne eller på kloakken i jorden, samt ved nybyg, skal området separeres i en regnvandsledning til tag- og overfladevand og en spildevandsledning. Når dette er sket, skifter området status til separatkloak. Der går et par spildevandsledninger på arealet.

Forslag til afbødende foranstaltninger:- Der bør udarbejdes en supplerende vurdering af

planforhold i relation til grundvandsbeskyttelsen.- Befæstelsesgraden skal muligvis minimeres

og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse.


(28) Knebel Udvidelse af område til offentlige formål 4.1.O3

Ca. 2 ha Landdistrikternes udvikling (+)Sundhed (+)Rekreative interesser (+)

Grundvand (-)

Rammebestemmelserne ændres til at omfatte idrætshal, børnehave, idrætsanlæg og andre offentlige faciliteter. En del af området til offentlige formål 4.1.O2 inddrages under 4.1.O3. Den max. bygningshøjde øges til 12 m. Rammeafgrænsningen justeres.

(28)

38


Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling samt på sundhed, svage grupper, friluftsliv og rekreative interesser pga. idrætshal og idræts-anlæg. Der er en negative effekter på skovrejsning, spredningskorridorer, skovbyggelinje, landskabelige interesseområder, geologiske interesseområder, kir-kebyggelinje, nærmeste vandværk og grundvand. Se behandlingen af parametrene nedenfor.


Et lille hjørne af den sydøstlige del af rammeområdet er kortlagt som geologisk interesseområde, landska-beligt interesseområde, muligt naturområde, potentiel økologisk forbindelse og skovrejsningsområde. På grund af de mange arealrestriktioner på det sydøstlige hjørne anbefales det, at lokalplanen friholder denne del af rammen fra byggeri og andre påvirkninger.

Et lidt større hjørne af den sydøstlige del af ramme-området er kortlagt med skovbyggelinje. Da området er beliggende i landzone, vil beskyttelseshensynene blive taget hånd om i landzonetilladelsen.

Hele den vestlige del af rammeområdet ligger inden for kirkebyggelinjen. Inden for kirkebyggelinjen må byggeri ikke overstige 8,5 m. Det er således ikke muligt at realisere rammeteksten om byggeri op til 12 meter på denne del af rammeområdet.

Den sydlige og vestlige del af rammeområdet er kortlagt som lavbund med middelrisiko for okker-udfældning. Dette giver visse begrænsninger for mulighederne for grundvandssænkninger i anlægs-fasen. Ønskes området permanent drænet, skal der foretages en nærmere undersøgelse af, om okkerud-fældning er et konkret problem.

Der løber et kommunalt, rørlagt vandløb på tværs af rammeområdet i den vestlige del. Dette er ikke til hinder for realisering af rammeteksten.

Der er kortlagt risiko for skybrudshændelser og et par store strømningsveje på tværs af arealet. Strømnings-vejene vurderes allerede i dag at kunne volde proble-mer. Der skal derfor, senest med lokalplanen, udarbej-des en strategi for håndtering af overfladevand.

Størstedelen af rammeområdet er beliggende inden for NFI-område (nitratfølsomt indvindingsområde) og beliggende inden for indvindingsområdet til Knebel Vandværk. Et indvindingsområde regnes som et OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsin-teresser), men vil i den kommende statslige grund-vandskortlægning (forsommeren 2016) blive udtaget som OSD-område og NFI-område.

(29) Knebel Udvidelse af område til offentlige formål 4.1.O2

Ca. 8,4 ha Landdistrikternes udvikling (+)Svage grupper (+)Sundhed (+)Friluftsliv og rekreative interesser (+)

Skovrejsning (0/-)Spredningskorridorer (0/-)Skovbyggelinje (-)Landskabelige interesseområder (0/-)Geologiske interesseområder (0/-)Kirkebyggelinje (-)Nærmeste vandværk (-)Grundvand (-)

Den max. bygningshøjde øges til 12 m. Rammeafgrænsningen justeres.


39

Ved ændringer af afløbsforholdene på bygningerne eller på kloakken i jorden, samt ved nybyg, skal området separeres i en regnvandsledning til tag- og overfladevand og en spildevandsledning. Når dette er sket, skifter området status til separatkloak. Der løber diverse spildevandsledninger på arealet.

Forslag til afbødende foranstaltninger:- Der skal med lokalplanen udarbejdes en strategi

for håndtering af overfladevand.

- Lokalplanen bør i det sydøstlige hjørne friholdes for byggeri og påvirkninger pga. kortlægning som geologisk interesseområde, landskabeligt interesseområde, muligt naturområde, potentiel økologisk forbindelse og skovrejsningsområde.

- Der må ikke bygges over 8,5 meter inden for kirkebyggelinjen.

- Ønskes en grundvandssænkning eller dræning, skal der foretages en nærmere undersøgelse i forhold til okker.

2.30 Miljøvurdering af nr. 30, Femmøller Strand

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling, på friluftsliv, rekreative interesser og kultur samt på fredede og bevaringsværdige bygninger. Der er neutral til negativ effekt på strandbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen. Der er en negativ effekt af trafik-støj. Områdets kortlægning som potentiel sprednings-korridor konsekvensrettes.



En lille del af rammeområdet er kortlagt med strand-beskyttelseslinje. Der er kun tale om rundkørslen og parkeringsarealer. Det vurderes derfor, at der ikke er konflikter i forhold til realiseringen af rammeområdet og strandbeskyttelsen. Der er registreret skovbeskyt-telseslinje på p-arealet ved Molskroen. Registreringen er ikke til hinder for realiseringen af rammeteksten.

Der går spildevands- og regnvandsledninger på area-let. Der kan forekomme trafikstøj fra Hovedgaden, påvirkningerne vurderes dog så små, at der ikke skal foretages afbødende foranstaltninger.

Hele området er kortlagt som lavbund, og der findes en mindre strømningsvej samt en kortlagt risiko for skybrudshændelser. Kortlægningen vurderes ikke at være til hinder for realiseringen af rammeområdet, men der bør udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand.

Området ved Femmøller Strand er kendetegnet ved sin Blå Flag strand, og der foregår flere rekreative og maritime aktiviteter i området. Af kommunens land-

(30) Femmøller Strand - Egil Fischer

Udvidelse af blandet bolig- og erhvervsområde 1.10.BE4

Ca. 4,6 ha Landdistrikternes udvikling (+)Friluftsliv/rekreativt/kultur (+)Arkitektonisk værdi (+)Fredede/ bevaringsværdige bygninger (+)

Strandbeskyttelse (0/-)Skovbyggelinje (0/-)Trafikstøj (-)Potentiel spredningskorridor (konsekvensrettes)

Rammeområde 1.10.BE4 udvides. Der gives mulighed for udvalgsvarebutikker på maks. 200 m².

40

skabskortlægning fremgår det, at området er katego-riseret som et Fritidslandskab. Området er yderligere kortlagt som et bevaringsværdigt kulturmiljø, og rammeteksten er udarbejdet blandt andet for at søge at styrke og udvikle kulturmiljøet.

Fra Kystvejen og søværts findes et landskabeligt interesseområde. Da rammeområdet stort set ikke berøres af denne kortlægning, vurderes der ingen konflikter heri. Det samme areal er kortlagt som et muligt naturområde. Da der ikke påtænkes byggeri

på dette areal, ses der ingen konflikter heri.

Hele området er kortlagt som en potentiel økologisk forbindelse, men da området allerede er fuldt udbyg-get, og området ikke vurderes at have særlig værdi som spredningskorridor for vilde dyr og planter, bør kortlægningen udtages/konsekvensrettes.


overfladevand

2.31 Miljøvurdering af nr. 31, Femmøller Strand

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøparame-tre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvik-ling, på friluftsliv, rekreative interesser og kultur. Der er negativ effekt fra trafikstøj. Områdets kortlægning som potentiel spredningskorridor konsekvensrettes.


Der går spildevands- og regnvandsledninger på

arealet. Der kan forekomme trafikstøj fra Hovedgaden, påvirkningerne vurderes dog så små, at der ikke skal foretages afbødende foranstaltninger.

Hele området er kortlagt som lavbund, og der findes en kortlagt risiko for mindre skybrudshændelser. Kort-lægningen vurderes ikke at være til hinder for realise-ringen af rammeområdet.

Området ved Femmøller Strand er kendetegnet ved sin Blå Flag strand, og der foregår flere rekreative og maritime aktiviteter i området. Af kommunens land-skabskortlægning fremgår det, at området er katego-riseret som et Fritidslandskab. Området er yderligere kortlagt som et bevaringsværdigt kulturmiljø, og ram-meteksten er udarbejdet blandt andet for at søge at styrke og udvikle kulturmiljøet.


Forslag til afbødende foranstaltningeringen


Nyt blandet bolig- og erhvervs område

Ca. 0,3 ha Landdistrikternes udvikling (+)Friluftsliv/rekreativt/kultur (+)

Potentiel spredningskorridor (rettes)Trafikstøj (-)

Der udlægges et nyt blandet bolig- og erhvervsområde, hvor der kan udlægges udvalgsvarebutikker på maks. 200 m².


41

2.32 Miljøvurdering af nr. 32, Femmøller Strand, Egil Fischer

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling, på friluftsliv, rekreative interesser og kultur samt på værdifulde landskabelige træk og strukturer. Der er en negativ effekt af trafikstøj. Ønsket om at styrke Egil Fischers udsigtskile kan medføre en nega-tiv effekt i forhold til fredskovsnoteringen. Områdets kortlægning som potentiel spredningskorridor konse-kvensrettes.


Der går spildevands- og regnvandsledninger på area-let. Der kan forekomme trafikstøj fra Hovedgaden, påvirkningerne vurderes dog så små, at der ikke skal foretages afbødende foranstaltninger.

Der løber et kommunalt vandløb (afløbet fra Tømmer-kær) i den sydlige del af rammeområdet. Da arealets

udnyttelse er rekreativ, er der ingen konflikter heri. Det skal dog bemærkes at dele af området generelt er vandlidende på grund af høj grundvandsstand.

Rammeområdet syd for Hovedgaden er pålagt fred-skovspligt. Der skal disponeres hermed (træbeplant-ning) i den fremtidige rekreative udnyttelse af area-let. Der kan således forekomme en konflikt mellem fredskovspligten og ønsket om at sikre Egil Fischers udsigtskile, som viser områdets værdifulde landska-belige træk. Skulle udsigtskilen ønskes styrket, kan forholdet evt. håndteres i samarbejde med Natur-styrelsen, som er myndighed på dispensationer fra fredskovspligten, med vilkår om erstatningsskov.

Hele området er kortlagt som lavbund, og der findes en kortlagt risiko for mindre skybrudshændelser og en enkelt lille strømningsvej, hvilket ikke vurderes at være et problem, da arealets udnyttelse er rekreativ.

Området ved Femmøller Strand er kendetegnet ved sin Blå Flag strand, og der foregår flere rekreative og maritime aktiviteter i området. Af kommunens land-skabskortlægning fremgår det, at området er katego-riseret som et Fritidslandskab. Området er yderligere kortlagt som et bevaringsværdigt kulturmiljø, og rammeteksten er udarbejdet blandt andet for at søge at styrke og udvikle kulturmiljøet.


Forslag til afbødende foranstaltninger:Ingen


Nyt rekreativt område

Ca. 4,6 ha Landdistrikternes udvikling (+)Friluftsliv/rekreative interesser /kultur (+)Værdifulde landskabelige træk og strukturer (+)

Trafikstøj (-)Fredskov (-)Potentiel spredningskorridor (rettes)

Der udlægges et nyt rekreativt område.

42

2.33 Miljøvurdering af nr. 33, Lime

Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling. Der er en mindre negativ effekt af trafikstøj.

Af kommunens Åben Indsigt ses arealkonflikterne i et tjekskema for rammeområdet. Der er kortlagt risiko

for mindre skybrudshændelser, men de er af mindre betydning.

Der kan forekomme støj fra trafik på Hovedgaden, men generne vurderes ikke så væsentlige, at der skal foretages afbødende foranstaltninger.

Der bør indføres i rammeteksten, at virksomhederne højest må være miljøklasse 1 og 2, af hensyn til de omkringliggende boliger.

Området har fælleskloak. Ved ændringer af afløbs-forholdene på bygningerne eller på kloakken i jor-den, samt ved nybyg, skal området separeres i en regnvandsledning til tag- og overfladevand og en spildevandsledning. Når dette er sket, skifter området status til separatkloak. Der løber en spildevandsled-ning (pumpeledning) i vejen.

Forslag til afbødende foranstaltninger:- Der bør indskrives i rammeteksten, at erhverv kun

må have miljøklasse 1-2.

(33) Lime Ændring af blandet boligområde 7.1.B3

Ca. 1 ha Landdistrikternes udvikling (+)

Trafikstøj (0/-)

Rammeområdet ændres til et blandet bolig- og erhvervsområde. Bebyggelsesprocenten ændres fra 30 til 45.


43

3.0 Konsekvensvurdering efter habitatdirektivet

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1828 af 16. december 2015: ”Bekendtgørelse om udpegning og administra-tion af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter” (Habitatdirektivet), skal der foretages en vurdering af, om planer, herunder kommuneplaner, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Endvidere skal planens konsekvenser for planter og for yngle- og rasteområder for dyrearter, som er optaget i Habitatdirektivets bilag IV, vurderes.

Der gennemføres i første omgang en foreløbig vurde-ring (screening). Hvis myndigheden herudfra skøn-ner, at påvirkningen er væsentlig, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af virkningen for Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmål-sætningen (udpegningsgrundlaget) for det pågælden-de område. Det samme gælder for bilag IV-arterne.

Det skal vurderes, om kommuneplanen påvirker de internationale beskyttelsesområder og bilag IV-arter-ne i forhold til en gunstig bevaringsstatus. Habitatdi-rektivet opstiller følgende krav til en ”gunstig beva-ringsstatus” for naturtyperne:

• naturtypens areal skal være stabilt eller i udbredelse,• naturtypens struktur og de særlige funktioner, der er

nødvendige for naturtypens tilstedeværelse på lang sigt, skal være til stede nu og i overskuelig fremtid,

• arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, skal have gunstig bevaringsstatus.

og for arterne

• arten skal på lang sigt opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levested,

• artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en overskuelig fremtid,

• der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt, at bevare bestanden.

I forslag til Syddjurs Kommuneplan 2016 udlægges en række arealer til nye boligområder, erhvervsområ-der, rekreative områder osv. I dette kapitel gennem-gås og vurderes, om – og i givet fald hvordan – disse planinitiativer berører de internationale beskyttelses-områder og bilag IV-arterne i kommunen.

3.1 Habitatområderne

I Syddjurs Kommune er der 6 internationale beskyt-telsesområder, som alle er habitatområder:

• Stubbe Sø med omkringliggende artsrige overdrev, græsheder, elle- og askeskove og vandhuller

• Tved Kær med bl.a. kalkholdigt væld, orkidé-lokalitet og rigkær.

• Dele af Begtrup Vig med bl.a. kystlaguner, strandsøer, rigkær, samt klinter og overdrev.

• Mols Bjerge med kystvande, som omfatter bl.a. kalkrige og næringsrige søer og vandhuller, artsrige overdrev, krat og græsheder.

• Kaløskovene med bl.a. lystlaguner, strandsøer og rev, strandenge, overdrev og rigkær samt forskellige skovtyper; bl.a. bøgeskov, elle- og askeskove. Her findes den sjældne

sumpvindelsnegl, som er sårbar over for afgræsning.

• Kobberhage kystarealer med bl.a. dets kalkholdige havskrænt, marint forland, overdrev, klinter og rev.

Nedenfor er angivet områderne og deres udpeg-ningsgrundlag.

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/

Der er ingen rammeområder, der ligger indenfor Natura 2000 områder. Rammeområde nr. 28 er belig-gende op ad grænsen til habitatområde Mols Bjerge med kystvande, og ramme 32 ligger kun ca. 50 meter

44

fra samme habitatområde. De øvrige rammeområder ligger i væsentlig større afstand fra habitatområderne. Ingen naturtyper på udpegningsgrundlagene berøres derfor af rammeudlæggene. Der vurderes derfor in-gen væsentlige negative effekter af kommuneplanens rammeudlæg på arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget.

Habitatområderne er omfattet af en statslig Natura 2000-plan med tilhørende kommunale handleplaner til sikring af en gunstig bevaringsstatus for de natur-typer og arter, som det enkelte område er udpeget for. Der vurderes ingen konflikt mellem disse Natura 2000-planer og kommuneplanens retningslinjer og rammer.

3.2 Bilag IV-arter

”Bilag IV-arter” er den dagligdags betegnelse for plan-ter og dyr, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Disse arter er strengt beskyttede i hele EU.

I Syddjurs Kommune findes følgende bilag IV-arter:

• Flagermus• Markfirben• Odder• Stor vandsalamander• Løgfrø• Mygblomst• Spidssnudet frø• Strandtudse

3.2.1 FlagermusOm vinteren går flagermus i dvale; nogle arter i kalkgruber langt væk, fx Mønsted, andre i hule træer eller i bygninger. Om sommeren holder de tit til i hule træer eller i bygninger i nærheden af en skov. De jager insekter ved søer og åer eller i lysåben skov og langs skovbryn alt afhængig hvilken art, der er tale om.

I Syddjurs Kommune er der enkelte, nylige sikre artsbestemmelser, bl.a. nær Molslaboratoriet i Mols Bjerge. Således er vandflagermus, skimmelflagermus og troldflagermus registreret i området inden for de seneste par år. Ud fra landsdækkende registreringer synes det sandsynligt, at også arterne damflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus og dværgflagermus findes i kommunen.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningNogle af disse arter kan trives tæt på mennesker, fx langøret flagermus og dværgflagermus, mens andre er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser, især i deres vinterkvarterer.

Generelt kan konstateres, at jo flere ekstensivt udnyt-tede, varierede landskaber (mosaiklandskaber) des bedre trives flagermusene. Særligt bør undgås fæld-ning af hule træer, fjernelse af dødt ved m.v., ligesom pleje og bevaring af skovbryn og plantning af lysåben løvskov er et gode.

I forholdet til den traditionelle del af kommuneplan-lægningen med rammeudlæggene synes der ikke at være i konflikter med flagermusenes fortsatte livs-betingelser, da der ikke fældes løvskov som konse-kvens af rammeudlæggene.

3.2.2MarkfirbenMarkfirbenet er et kraftigt, kortbenet firben. Det er kraftigere end det almindelige firben og har til for-skel fra dette et kortere, højt hoved og en afstumpet snude. Markfirbenet findes overalt i Danmark, ofte ved kysterne. Det lever i små kolonier i åbne områder med løs, gerne sandet jord. Markfirbenet er trængt, men an-ses ikke for at være i fare for at uddø her i landet.

I Syddjurs Kommune forekommer markfirbenet talrigt på Helgenæs, først og fremmest på halvøens syd-vendte, tørre kystskrænter, men også inde på halvø-en. I den øvrige del af kommunen er der registreret markfirben på en række lokaliteter bl.a. på en kysts-krænt ved Ahl Hage, ved Færgevejen syd for Ebeltoft, på kystskrænten ved Gåsehage, på kystskrænten syd for Kobberhage og på kystskrænten ved Jernhat-ten. Markfirbenet er sjældent nord for linjen Vrinners-Femmøller-Dråby.

Største trusler for markfirbenet er, at dens levesteder gror til. Fjernelse af markhegn og stengærder i forbin-delse med byudvikling og opførelse af sommerhuse betyder også indskrænkning af levesteder. Det skal


45

nævnes, at også efterladte, omstrejfende katte i som-merhusområder er en trussel.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningUd fra foreliggende registreringer synes der at være risiko for konflikter mellem markfirbenenes levesteder og følgende rammeudlæg i kommuneplanen:

Rammeområde 17: Midt på arealet løber en mark-vej, der er yngleområde for markfirben. Der yngler markfirben flere steder i nærheden af rammeområdet. Det vurderes, at den nuværende rammeudpegning kan være strid med sikringen af markfirbens økolo-gisk funktionalitet, og lokalplan samt senere byggetil-ladelser m.v. må ikke meddeles, hvis tilladelserne kan være til skade for markfirben. Ved udarbejdelse af lokalplanen skal markfirben sikres på arealet. Der igangsættes en overvågning af arten (se kapitel. 4), hvis kommuneplanrammen vedtages, og der kan forventes krav til detailplanlægningen samt vilkår om afbødende foranstaltninger for bilag IV-arterne i anlægsfasen.

Rammeområde 19: En del af området er yngleom-råde for markfirben. Det vurderes, at den nuværende rammeudpegning kan være strid med sikringen af markfirbens økologisk funktionalitet, og lokalplan samt senere byggetilladelser m.v. må ikke meddeles, hvis tilladelserne kan være til skade for markfirben. Ved udarbejdelse af lokalplanen skal markfirben sikres på arealet. Der igangsættes en overvågning af arten (se kapitel 4), hvis kommuneplanrammen vedtages, og der kan forventes krav til detailplanlæg-ningen samt vilkår om afbødende foranstaltninger for bilag IV-arterne i anlægsfasen.

Rammeområde 27: Der er kortlagt et potentielt leve-sted for markfirben nord for arealet (uden for ram-men). Markfirben er altså på nuværende ikke konkret registret på arealet, men det vurderes, at forholdene er til stede, således at arten potentielt ville kunne indfinde sig på arealet. Rammeændringen har derfor ingen effekt på en eventuel bestand af markfirben, men fremtidige initiativer i området skal konsekvens-vurderes, såfremt arten indfinder sig.

Generelt er det især indlandsbestandene af markfir-ben, der er i tilbagegang og truet. Kystbestandene er mindre sårbare, da kystskrænter er sikret bevaret gennem plan- og naturbeskyttelseslovgivning og

den naturlige erosion, der holder vegetationen åben. Planlægning, der berører solåbne skrænter og andre arealer, hvor der er indlandsbestande af markfirben i nærheden, bør undersøges for forekomsten af markfirben. Det betyder ikke, at konkrete lokaliteter med arten ikke må påvirkes, men der må etableres afværgeforanstaltninger, som fx åbne skrænter (evt. flytning af bestanden). I anlægsfasen kan der blive tale om at opsætte midlertidige hegn, så markfirbenet ikke går til.

3.2.3 OdderOdderen er Danmarks største rovdyr med tilknytning til ferskvand. Fisk og frøer er en del af dens spise. Den lever i tilknytning til vådområder – søer, moser med store rørskovområder. Tætheden er aldrig særlig stor, da den kræver megen plads, tit mere end 10 km vandløb. Odderen er et sky dyr, som kun er aktiv om natten. Om dagen opholder den sig i en hule i brinken eller under bevoksning, som giver ly.

Odderen er stadig en truet art. I 1970erne og 80erne gik den stærkt tilbage. Det vurderedes, at der kun var få hundrede dyr tilbage i det nordvestlige Jylland. Men en række tiltag betyder, at bestanden heldigvis voksede igen. Den findes nu i store dele af Jylland, herunder på Djursland.

I Syddjurs Kommune er der inden for de seneste år registreret odder i bl.a. Ryom Å, Kolindsund-kanaler-ne, Nimtofte Å, Skarresø, Brunmose, Ulstrup Langsø, og endelig findes der en bestand i forbindelse med Stubbe Sø.

Der dræbes årligt ca. 50 oddere i trafikken på lands-plan. Det sker oftest hvor et vandløb krydser en vej, da odderen nødig svømmer under vejen. Hvis der derimod er fast grund langs vandløbet – en sandban-ke fx – går den gerne under vejbroen. Denne viden er baggrunden for etablering af faunapassager under broer med træplanker, banketter af store sten m.v.

I Syddjurs Kommune er der således etableret en pas-sage, hvor Ryom Å krydser vejen lige nord for Kolind. I forbindelse med Natura 2000 planen for Stubbe Sø, er der etableret en odderpassage i tilløbet til Stubbe Sø, og i forbindelse med genopretningsprojektet af Alling Å, er der etableret en faunapassage under Randersvejen.

46

For at odderen kan yngle, må der kun være ringe menneskelig aktivitet i nærheden. Odder kan forstyr-res af friluftsliv og anlægsarbejder.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningUd fra foreliggende registreringer er der ikke vurderet risiko for konflikter mellem odderens levesteder og rammeudlæg i kommuneplanen.

3.2.4 Stor vandsalamanderStor vandsalamander bliver op til 15-16 cm lang, og er derved let at kende fra lille vandsalamander. Den er sort, dog er bugen lysegul med sorte pletter. Stor vandsalamander yngler i lysåbne, rene småvandhul-ler, der ofte er beskyttede efter naturbeskyttelseslo-vens § 3. Vandhullerne kan være helt ned til 50 m2 og ligge midt ude i dyrkede landbrugsjorde. Uden for ynglesæsonen bevæger den sig på land – også nær huse i private haver, men dog mest i skove. De raster endda i udhuse o. lign.

Antallet er gået tilbage inden for de sidste par årtier på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhuller, men den findes stadig over det meste af Danmark. Den har en usikker bevaringsstatus.

Således vurderes den også i tilbagegang i Syddjurs Kommune, hvor større forekomster inden for de al-lersidste år er registreret på Helgenæs, sydvest for Langesø, ved Rugaard og nord for Nimtofte. Det skal bemærkes, at stor vandsalamander nok er lidt over-set som registreringsobjekt, hvorfor den kan være betydelig mere udbredt.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningUd fra foreliggende registreringer bør opmærksom-heden rettes mod følgende rammeudlæg i kommune-planen:

Rammeområde 1: Der er fundet en stor vandsala-mander (bilag IV-art) i et af bassinerne i Djurs Som-merland. Arten er koloniseret, efter at sommerlandet er etableret, og det vurderes derfor, at parkens drift ikke er til hinder for arten og dens levested. Der vurderes derfor ikke behov for afbødende foranstalt-ninger.

Rammeområde 2: Stor vandsalamander findes sandsynligvis i området, selvom den ikke konkret er registret. Der igangsættes en overvågning af ar-

ten (se kapitel. 4), og såfremt arten konstateres på arealet, kan der forventes krav til detailplanlægningen samt vilkår om afbødende foranstaltninger i anlægs-fasen.

Rammeområde 3: Enkelte af vandhullerne er registret som et potentielt levested for stor vandsala-mander. Arten er ikke fundet konkret i vandhullerne, men kan potentielt være til stede pga. vandhuller-nes karakter og beliggenhed. Der igangsættes en overvågning af arten (se kapitel 4), og såfremt arten konstateres på arealet, kan der forventes krav til detailplanlægningen samt vilkår om afbødende foran-staltninger i anlægsfasen.

Det bemærkes, at selv i byudviklingsområder kan tilstedeværelsen af stor vandsalamander fremmes ved at indbygge grønne kiler med vandhuller. Arten afskrækkes ikke af menneskelig aktivitet.

Forekomsten af stor vandsalamander synes ikke at være til hinder for realisering af rammeudlæggenes projekter, men der bør stilles betingelser om foran-staltninger, som sikrer artens fortsatte mulige tilstede-værelse.

En betingelse er også, at der ikke udsættes ænder og fisk i vandhullerne. Det er en betingelse, som i Syd-djurs Kommune også allerede er knyttet til tilladelser til etablering af vandhuller efter planlovens landzone-bestemmelser.

3.2.5 LøgfrøLøgfrøen, der er en de mest sjældne paddearter i Danmark, er desværre i stærk tilbagegang. Navnet skyldes, at den nogle gange kan lugte af hvidløg. Den ligner en skrubtudse, men kendes fra andre pad-dearter på øjets lodrette pupil. Den yngler i vandhul-ler, hvis de er rene, solbeskinnede og uden fisk og ænder. Løgfrøen er nataktiv. Om dagen graver den sig ned i jorden, gerne på sandede arealer. Den bevæger sig sjældent mere end 500 meter væk fra ynglevandhullet og er i forhold til andre frøer dårlig til at flytte vandhul, hvilket gør den mere sårbar.

De største trusler mod løgfrøen er opfyldning og for-urening af vandhuller, tilgroning af skyggende buske og træer syd for vandhullet, udsætning af fisk og ænder, og trafik hvor løgfrøen krydser veje.


47

En af de sidste gode og relativt store bestande i Dan-mark findes i Syddjurs Kommune i området nord for Nimtofte. Desuden er der registreret små, isolerede forekomster ved Feldballe, Øer og Krakær. Under-søgelser tyder på, at Nimtofte-bestanden er stabil og endda i fremgang.


Rammeområde 2: Mange af vandhullerne er leve-sted for løgfrø. Ifølge habitatdirektivet og naturbeskyt-telseslovens § 29a må arternes yngle- og rasteområ-der ikke forringes, og arternes funktionelle bestande skal sikres. Der skal derfor tages vide hensyn til løgfrø i detailplanlægningen og i etableringsfasen. Ar-ternes tilstedeværelse er ikke til hinder for, at projek-tet kan realiseres, men arterne skal følges før, under og efter etableringen (se overvågningsprogrammet, kapitel 4). Projektet kræver således tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 29a, og med de rette pro-jekttilpasninger og vilkår til etableringsfasen, vil den funktionelle bestand af løgfrø godt kunne sikres inden for kommuneplanrammen, således at der ikke sker væsentlige negative effekter på bestanden af løgfrø.

3.2.6 MygblomstMygblomst er en lille orkidé med 2 store, kraftige grønne blade og gulgrønne blomster. Blomsterne kan minde om insekter, men er små og uanseelige. Planten kan blive ca. 20 cm høj.

Dens voksested er fugtige enge og moser med mo-derat næringsrigt vand, de såkaldte ekstremrigkær. Lokaliteterne ligger ofte nær en kyst.

Forekomsten af mygblomst er gået drastisk tilbage og findes nu kun 4 steder i Jylland. Heraf er den ene lokalitet i Syddjurs Kommune, nærmere bestemt i ha-bitatområdet Tved Kær. Der er ingen rammeområder i nærheden af Tved Kær.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningDer tages i kommuneplanen ikke initiativer, som vur-deres at true forekomsten af mygblomst.

3.2.7 Spidssnudet frøSpidssnudet frø er en lille brun frø – op til 5 cm lang

– med mørke tegninger. Den yngler i vandhuller. Den efterspørger særligt vandhuller, som er omgivet af enge, moser og græsmarker, hvor den finder føde.

Spidssnudet frø findes stort set overalt i Danmark, men den er gået meget tilbage bl.a. i Østjylland – så meget, at den nogle steder er blevet en sjælden art. Den er således den almindeligste paddeart i Dan-mark, der er omfattet af beskyttelsen i Habitatdirekti-vets bilag IV.

I Syddjurs Kommune er den registreret mange steder, men særlig talrigt på Helgenæs og nord for Nimtofte.


Rammeområde 2: Mange af vandhullerne er leve-sted for spidssnudet frø. Ifølge habitatdirektivet og naturbeskyttelseslovens § 29a må arternes yngle- og rasteområder ikke forringes, og arternes funktionelle bestande skal sikres. Der skal derfor tages hensyn til spidssnudet frø i detailplanlægningen og i etable-ringsfasen. Arternes tilstedeværelse er ikke til hinder for, at projektet kan realiseres, men projektet kræver således tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 29a, og med eventuelle projekttilpasninger og evt. vil-kår til etableringsfasen, vil den funktionelle bestand af spidssnudet frø godt kunne sikres inden for kommu-neplanrammen, således at der ikke sker væsentlige negative effekter på bestanden af spidssnudet frø.

Rammeområde 17: En våd lavning inden for områ-det er potentielt ynglested for spidssnudet frø. Arten er ikke konkret fundet, men det forventes, at den kan være til stede. Spidssnudet frø vil blive eftersøgt, hvis rammeområdet vedtages politisk. Såfremt arten findes kan der blive tale om evt. projekttilpasninger og vilkår til etableringsfasen, således at der ikke sker væsentlige negative effekter på bestanden af spids-snudet frø.

3.2.8 StrandtudseStrandtudsen er en lille tætbygget tudse, som ken-des på en gul stribe ned langs ryggen. Den bliver op til 8 cm lang. Den løber mere end den hopper. Den kan høres op til 2 km væk. Lyden er en rullende, langstrakt snerren, der kan minde om et elektrisk bor,

48

som presses ind mod en mur. Strandtudsen er natak-tiv. Om vinteren graver den sig ned i en dybde på helt op til 1,20 meter.

Strandtudsen foretrækker vandhuller med lavt vand, så lavt, at de tørrer ud om sommeren. Det kan være markoversvømmelser og nøgne søer i grusgrave. Den højere temperatur, som solen giver i lavt vand, har betydning for tudsens ynglemuligheder. En strandtudsebestand bevæger sig over et stort område i sommerperioden.

Arten, som har været meget udbredt, er gennem de sidste 20 år gået stærkt tilbage i antal, og er nu sjælden mange steder, herunder i Østjylland. En af mange årsager er, at dyrene dræbes af biler, når de søger føde på steder uden bevoksning, fx på grus-veje. Der kan bl.a. være problemer i sommerhusom-råder, hvor en stor del af trafikken foregår i aftenti-merne. Man regner med, at tudsen nu kun findes på ca. 170 lokaliteter i Danmark.

I Syddjurs Kommune er den registreret ved Øer, Fejrup på Helgenæs, på Dejret Øhoved og ved Strands. Længere mod nord i kommunen er strandtudsen registreret tilbage i 1991, men her er den sandsynligvis uddød.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningDer synes ikke umiddelbart at være trusler mod strandtudse-bestandene fra de nye rammeudlæg i kommuneplanforslaget.

Generelt bør man være opmærksom på arten inden for en afstand af 2 km fra kendte yngleområder ved anlægsprojekter eller lignende, ligesom retablering af grusgrave bør udføres under hensyntagen til eventu-elle bestandes ynglemuligheder. Midlertidige padde-hegn er en mulighed.

I rekreative områder nær tudse-lokaliteter bør stier anlægges som grusstier, fordi tudserne gerne søger føde om natten på sådanne stier.

3.3 Opsamling for vurdering af Bilag IV-arter

Det vurderes, at kommuneplanen - med nedenfor opsummerede forholdsregler - hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter har nogen væsentlig indvirkning på bilag IV- arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområderne.

Denne overordnede vurdering forudsætter, at der i den videre planlægning, senest i forbindelse med lokalplanlægningen, foretages undersøgelser og

træffes foranstaltninger til imødegåelse af uheldige påvirkninger for:

Markfirben: Rammeområde 17, 19 & 27.

Stor vandsalamander: Rammeområde 1, 2 & 3.

Spidssnudet frø: Ramme 2 & 17.

Løgfrø: Rammeområde 2.


49

4.0 OvervågningsprogramI henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer § 11 skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller pro-grammets gennemførelse. Ved overvågning skal det vurderes, om gennemførelse af kommuneplanen medfører forventede miljøeffekter, som beskrevet i miljøvurderingsrapporten.

Både Staten og Syddjurs Kommune laver løbende natur- og miljøovervågninger, som løbende kan ses af Miljøportalen. Disse data vil give oplysninger om udviklingen – og dermed bidrage med den bedst tilgængelige viden om naturforholdene.

Mange af de påvirkede parametre vil blive overvåget gennem sektoradministrationen, almindelige tilsyn, byggesagsbehandling og øvrig sagsbehandling fx i miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelseslo-ven. Derudover vil der i forbindelse med eventuelle miljøvurderinger af lokalplaner, anlægsplaner, ma-sterplaner m.v. blive opstillet detaljerede overvåg-ningsprogrammer. Miljøforhold varetages yderligere i VVM-tilladelser af større projekter i henhold til VVM-bekendtgørelsen.

Der vil dog blive iværksat nogle konkrete overvåg-ningsindsatser i forbindelse med denne miljøvur-dering af forslag til Kommuneplan 2016. Det drejer sig om rammeområde 1, 2 og 3 ved Nimtofte/Djurs Sommerland, samt område 17 & 19 ved Ebeltoft. For rammeområde 1, 2 & 3 forventes der en yderligere detaljering/udbygning af overvågningsprogrammet i de forventede efterfølgende VVM-redegørelser og evt. miljøvurdering af detailprojekterne.

På rammeområde 1 (Djurs Sommerland) skal der laves et opfølgende støjovervågningsprogram på de nye forlystelser, således at det sikres, at støjvilkår for de kommende forlystelser overholdes. De konkrete støjvilkår stilles i de kommende miljøgodkendelser, og evt. i VVM-redegørelsen, hvorfor det konkrete støjovervågningsprogram først defineres i detailplan-lægningen (f.eks. i VVM-rapport/SMV-rapport/miljø-godkendelse eller lokalplan).

På rammeområde 2 (Triangle Area) findes løgfrø, spidssnudet frø og muligvis også stor vandsalaman-

der. Området er kortlagt i 2014-2015, men vil allerede fra 2016 kortlægges nøjere af Syddjurs Kommune m.fl. Denne kortlægning skal have fokus på løgfrøs vandringsruter og deres faktiske raste- og yngle-områder, således at detailplanlægningen bedre kan planlægges intelligent, og så etableringsfasen bedre kan styres. Der skal foregå løbende overvågning/til-syn under etableringsfasen samt opfølgende effekt-målinger efter etableringen. Det kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 29a, at lave midlertidige indgreb i en bestand af Bilag IV-arter.

På rammeområde 3 (Feriepark Djurs Sommerland) er der registret potentielle levesteder for Bilag IV-arten stor vandsalamander. Arten er ikke konkret registret, men vurderes at kunne findes i området pga. lokalitetens beskaffenhed. Stor vandsalaman-der skal derfor eftersøges i 2016/2017. Hvis arten konstateres, skal detailplanlægningen indpasses og godkendes af de kompetente myndigheder (Syddjurs Kommune og Naturstyrelsen, NBL § 29a), og der stil-les konkrete vilkår til etableringsfasen. Der skal føres tilsyn med etableringsfasen, og der skal laves en effektmåling efter evt. byggeri.

På rammeområde 17 (Ebeltoft) er registret en be-stand af Bilag IV-arten markfirben og muligvis også spidssnudet frø. Hvis området politisk vedtages som rammeområde skal der laves en opdateret kortlæg-ning af arterne. På baggrund af de opdaterede data skal detailplanlægningen indpasses og godkendes af de kompetente myndigheder (Syddjurs Kommune og Naturstyrelsen, NBL § 29a), og der stilles konkrete vilkår til etableringsfasen. Der skal føres tilsyn med etableringsfasen, og der skal laves en effektmåling efter evt. byggeri.

På rammeområde 19 (Ebeltoft) er registret en bestand af Bilag IV-arten markfirben. Hvis området politisk vedtages som rammeområde skal der laves en opdateret kortlægning af arterne. På baggrund af de opdaterede data skal detailplanlægningen indpas-ses og godkendes af de kompetente myndigheder (Syddjurs Kommune og Naturstyrelsen, NBL § 29a), og der stilles konkrete vilkår til etableringsfasen. Der skal føres tilsyn med etableringsfasen, og der skal laves en effektmåling efter evt. byggeri.

50

Nærværende miljøvurdering opstiller en række an-befalinger eller miljøforbedrende foranstaltninger. De anbefalinger, der opstilles i forhold til nye rammer for lokalplanlægning, vil Syddjurs Kommune indarbejde i de respektive lokalplaner og i den efterfølgende detailplanlægning og i diverse politikker og strategier.

Der vil således blive fulgt op på miljøvurderingens anbefalinger ved den konkrete lokalplanlægning/detailplanlægning – eller senest ved næstkommende miljøvurdering af Kommuneplan 2021.

Det bemærkes dog, at nærværende miljøvurdering er foretaget på det detaljeringsniveau, som foreligger på nuværende tidspunkt. Der kan derfor blive behov for i den kommende udmøntning af planen, f.eks. at lave en nærmere overvågning af miljøforhold eller konse-kvensvurdering af Bilag IV-arter i forbindelse med de konkrete detailprojekter.


51

5.0 Tværgående miljøvurderingSamlet set er de fleste effekter af Kommuneplan 2016 positive. Det vurderes, at de enkelte negative effekter generelt vil opvejes af de positive – eller særligt for klima-initiativerne vurderes det, at de negative effekter er mindre negative, end hvis intet sættes i værk.

Dog er der nogle steder i kommuneplanens indhold, hvor nogle interesser prioriteres over andre, men med miljøvurderingens anbefalinger, afværgende foran-staltninger, nærmere detailplanlægning og tilhørende

vilkår, vurderes de negative effekter i al væsentlighed afværget.

Kigges der på tiltagene og effekterne tværgående (altså f.eks. på synergier, antagonismer, sekundære effekter og kumulative effekter), vurderes det, at kon-klusionen er den samme. Dette gælder ligeledes, om der ses på effekterne på den korte bane eller på lang sigt. De positive effekter vurderes dog størst på den lange bane.

52

6.0 Konklusion6.1 Konklusioner på rammeområderne

De 25 nye eller reviderede rammeområderne kan ind-deles i fire kategorier:

Væsentligekonflikter,hvilket betyder høj/stor grad af behov for afbødende foranstaltninger og/eller pro-jekttilpasning i den videre planlægning og realisering af det enkelte areal. Disse rammeområder er:

- 4 (Hornslet) pga. mange arealkonflikter- 17 (Ebeltoft) pga. mange arealkonflikter.- 19 (Ebeltoft) pga. mange arealkonflikter

Enkeltekonflikter,hvor der er behov for afbødende foranstaltninger eller f.eks. særlige dispensationer fra anden lovgivning, er:

- 1 (Nimtofte) pga. grundvandsforhold, støj og visuel påvirkning.

- 2 (Nimtofte) pga. grundvandsforhold og forekomst af løgfrø.

- 3 (Nimtofte) pga. grundvandsforhold.- 8 (Eskerod) pga. grundvandsforhold.- 12 (Rønde) pga. grundvandsforhold.- 15 (Mørke) pga. grundvandsforhold.- 28 (Knebel) pga. grundvandsforhold.

- 29 (Knebel) pga. grundvandsforhold og andre arealkonflikter.

Mindre bemærkninger - typisk omkring behov for håndteringen af overfladevand – men hvor området ellers kan indgå i den videre planlægning og realise-ring er:

- 6 (Hornslet) overfladevand og jordforurening.- 13 (Rønde) overfladevand.- 25 (Skrejrup) overfladevand.- 27 (Knebel) overfladevand og forekomst af

markfirben.- 30 (Femmøller Strand) pga. overfladevand.

Rammeområder uden særlige bemærkninger eller arealmæssige konflikter:

- 21 (Ebeltoft).- 22 (Færgehavnen).- 23 (Ryomgård).- 24 (Strands).- 31 (Femmøller Strand).- 32 (Femmøller Strand).- 33 (Lime).

6.2 Konklusioner ift. habitatdirektivet

Konklusionen på den foreløbige konsekvensvurdering efter habitatdirektivet er, at der med Kommuneplan 16 ikke sker væsentlige, negative effekter på arter

eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundla-gene for habitatområderne.


53

7.0 ReferencerBekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-telse af visse arter. Bek nr. 1828 af 16/12 - 2015.

Forvaltningsplan for markfirben. Naturstyrelsen. 2015.

Grundvandsredegørelse Syddjurs Kommune. Ram-bøll. September 2014.

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, DMU, faglig rapport nr. 635, 2007.

Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer: LBK nr. 1533 af 10/12 – 2015

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet, DMU, faglig rapport nr. 322, 2000.

Naturstyrelsens notat om ”Statslig udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 i forhold til

byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande”. Okt. 2012.

Nyere registreringer af bilag IV-arter, foretaget af Syd-djurs Kommune.

Syddjurs Kommune: Miljøvurdering af forslag til Kom-muneplan 2013 – samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet.

Syddjurs Kommunes landskabskortlægning: GIS-tema, 2013.

Vandplanens retningslinjer: https://www.syddjurs.dk/sites/default/files/PDF/ retningslinjer_fra_de_statslige_vandplaner.pdf

Vejledning om Miljøvurdering af Planer og Program-mer. Miljøministeriet. 2006.

54

0= ingen/neutral + = positiv - = negativ OBS = der skal ofres opmærksomhed herpå

Bilag 1: Scoping af rammerScoping rammer 1 2 3 4 6 8 9 12 13 15 16 17 19 21 22 23 24 25 27 28 29 30 31 32 33BEFOLKNING OG SUNDHED Støjpåvirkning - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Sundhedstilstand 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 + + 0 0 0 0Svage grupper (f.eks. handicappede) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0Friluftsliv/rekreative interesser/kultur + + + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + + 0 0 0 0 + + + + + 0Begrænsninger og gener overfor befolkningen 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Dyreliv 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Planteliv 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Beskyttede dyre- og plantearter 0 - 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0/obs 0 0 0 0 0 0International natur/fugle beskyttelses områder, EU habitatsområder, Natura 2000 områder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Spredningskorridorer, barrierer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- Rettes Rettes Rettes 0Naturbeskyttelse (NBL § 3) 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0§ 3 vandløb 0/- 0/- 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Skovbyggelinie 0 0/- - 0 0 0 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 - 0/- 0 0 0Strandbeskyttelseslinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0Å- og søbeskyttelseslinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Skov og skovrejsning 0 - 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0Fredskov 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0Fredning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Beskyttelseshensyn i anlægsfasen 0 OBS OBS 0 0 0 0 0 0 0 0 OBS OBS 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0LANDSKAB OG JORDBUND Værdifulde landskabelige træk og strukturer 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 + 0Geologiske interesser 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0/- 0 0 0 0Lysforurening 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Jordforurening 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Naturgenopretning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Terrænændring/jordhåndtering 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0VAND Udledning af overfladevand til recipient 0 0/- - - - 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0Evt. fysisk påvirkning af vandløb 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Miljøfremmede stoffer og næringsstoffer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Spildevand 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Nærmeste vandværk/vandindvinding 0 0 0 - 0 0 - - 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0Grundvandsinteresser - - - - 0 - - - 0 - 0 - - 0 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0Luft Luftforening (støv, NOx, CO2 og SO2, lugtgener 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Emissioner fra trafik til området 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0STØJ Støj (anlæg/drift), støjbegrænsende foranstaltninger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vibrationer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Trafik 0 0 0 - - - 0 0 0 - 0/- 0 0 - 0 (-) 0 - 0 0 0 - - - 0/-Trafikafvikling/belastning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Trafiksikkerhed 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Risiko for ulykker 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Temperatur / vandstand / mikroklima 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Landdistrikternes udviklingsvilkår + + + 0 0 + + + + + + + + + + + + + + + + + + + +

Fortidsminder og arkæologiske værdier, fortidsmindebeskyttelseszone 0 0/- 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Beskyttede diger (NBL § 29) 0 0/- 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Arkitektonisk værdi 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0Fredede / bevaringsværdige bygninger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0Kirker og kirkebyggelinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0RESSOURCER OG AFFALD Arealforbrug 0 0 0 0 0 0/- 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Energiforbrug (anlæg / drift) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Produkter, materialer, råstoffer, genanvendelse 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0


55

Bilag 1: Scoping af rammerScoping rammer 1 2 3 4 6 8 9 12 13 15 16 17 19 21 22 23 24 25 27 28 29 30 31 32 33BEFOLKNING OG SUNDHED Støjpåvirkning - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Sundhedstilstand 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 + + 0 0 0 0Svage grupper (f.eks. handicappede) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0Friluftsliv/rekreative interesser/kultur + + + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + + 0 0 0 0 + + + + + 0Begrænsninger og gener overfor befolkningen 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Dyreliv 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Planteliv 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Beskyttede dyre- og plantearter 0 - 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0/obs 0 0 0 0 0 0International natur/fugle beskyttelses områder, EU habitatsområder, Natura 2000 områder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Spredningskorridorer, barrierer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- Rettes Rettes Rettes 0Naturbeskyttelse (NBL § 3) 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0§ 3 vandløb 0/- 0/- 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Skovbyggelinie 0 0/- - 0 0 0 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 - 0/- 0 0 0Strandbeskyttelseslinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0Å- og søbeskyttelseslinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Skov og skovrejsning 0 - 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0Fredskov 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0Fredning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Beskyttelseshensyn i anlægsfasen 0 OBS OBS 0 0 0 0 0 0 0 0 OBS OBS 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0LANDSKAB OG JORDBUND Værdifulde landskabelige træk og strukturer 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 + 0Geologiske interesser 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0/- 0 0 0 0Lysforurening 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Jordforurening 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Naturgenopretning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Terrænændring/jordhåndtering 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0VAND Udledning af overfladevand til recipient 0 0/- - - - 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0Evt. fysisk påvirkning af vandløb 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Miljøfremmede stoffer og næringsstoffer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Spildevand 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Nærmeste vandværk/vandindvinding 0 0 0 - 0 0 - - 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0Grundvandsinteresser - - - - 0 - - - 0 - 0 - - 0 0 0 0 0 0 - - 0 0 0 0Luft Luftforening (støv, NOx, CO2 og SO2, lugtgener 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Emissioner fra trafik til området 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0STØJ Støj (anlæg/drift), støjbegrænsende foranstaltninger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vibrationer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Trafik 0 0 0 - - - 0 0 0 - 0/- 0 0 - 0 (-) 0 - 0 0 0 - - - 0/-Trafikafvikling/belastning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Trafiksikkerhed 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Risiko for ulykker 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Temperatur / vandstand / mikroklima 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Landdistrikternes udviklingsvilkår + + + 0 0 + + + + + + + + + + + + + + + + + + + +

Fortidsminder og arkæologiske værdier, fortidsmindebeskyttelseszone 0 0/- 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Beskyttede diger (NBL § 29) 0 0/- 0 0 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Arkitektonisk værdi 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0Fredede / bevaringsværdige bygninger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0Kirker og kirkebyggelinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0RESSOURCER OG AFFALD Arealforbrug 0 0 0 0 0 0/- 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Energiforbrug (anlæg / drift) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Produkter, materialer, råstoffer, genanvendelse 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

syddjurs.dk

miljøvurdering af forslag til kommuneplan 2016kommuneplan.syddjurs.dk/...kommuneplan_2016.pdf ·...

Documents