Af Jesper Winther Andersen

Nord Stream AG, der er et in-ternationalt konsortium dan-net af fire større selskaber,som er etableret for at udføreplanlægning, opførelse og ef-terfølgende drift af en offshorenaturgasledning gennem Øs -tersøen, har valgt, at der skalvære fuld åbenhed omkring,

hvordan havmiljøet bliver på -virket af lægningen af det1.224 km lange rørledningssy-stem til transport af gas. Led-ningen strækker sig fra Vyborgi Rusland til Greifswald i Tysk-land og går gennem Øster-søen. Heri ligger implicit, at detogså er ambitionen, at miljøetsom udgangspunkt ikke måblive påvirket i negativ retning.

Det mål synes at være nået,for forud for det gigantiske pro-jekt ligger en dokumentationaf sjælden karat og altså endokumentation, der nu kanholdes op imod de senestemålinger.

Miljøovervågningsprogram-met blev implementeret i april2010 ved starten af anlægsfa-sen af den første af de to pa-rallelle rørledninger og fort -sætter også under selve drif-ten af rørledningerne til ogmed 2016. Nord Stream inve-sterer omkring 40 millionereuro i miljøovervågningspro-grammet for at monitere en-hver indvirkning, der skyldesanlægsarbejdet og driften afrørledningerne. Over 20 aner-kendte virksomheder inden forområdet udfører de under-

søgelser, der blev defineret imiljøovervågningsprogram-merne for at bestemme de ak-tuelle indvirkninger ved anlægaf Nord Stream rørledninger-ne. I alt 16 emner bliver moni-toreret, herunder vandkvalitet,

reetablering af havbunden, fi-skebestand og fugle- og hav-pattedyrspopulation. Langs ru-ten i Rusland, Finland, Sverige,Danmark og Tyskland er derindsamlet prøver fra omkring1.000 målestationer. Disse

prøver analyseres af internati-onalt anerkendte laboratorier,og Nord Stream rapporterer re-sultaterne til de nationale mil-jømyndigheder i hvert land iperiodiske rapporter.

8

Miljøindsats for fuld skrue

DHIVA er nærmest et sejlende laboratorium

Med det gode skib DHIVA foretages der hav-bundsundersøgelser, så man kan sikre, atlægningen af gasledningerne fra Rusland tilEuropa ikke påvirker miljøet i Østersøen. Endiva er italiensk for “guddommelig”, og der ernetop noget næsten ophøjet over den mil-jøindsats, som er sat i gang af det interna tio -nale konsortium Nord Stream

Der tages prøver fra næsten 1.000 undersøgelsessteder langs rørledningen. 16 emner bliver moniteret, bl.a. vandkvalitet, populationen af fugle, fisk og havpattedyr samt havbundens reetablering. Her ses en række prøve-

tagninger og arbejdsfunktioner om bord på DHIVA

??

Uafhængige undersøgelserNord Stream er gennem natio-nale og internationale aftalerforpligtet tit at udføre anlægs-arbejdet på naturgas rørled-ningerne på en miljømæsssigforsvarlig måde. For at opnåde nødvendige tilladelser til atpåbegynde anlæggelsen af deto parallelle rørledninger, blevder udfærdiget en VVM-rede-gørelse for hvert af de fem lan-des farvande, som rørlednin-gen kommer til at gå igennem:Rusland, Finland, Sverige,Danmark og Tyskland. I VVM-rapporterne har Nord Streamoplyst, at anlæg og drift af rør-ledningerne kun vil indvirkeminimalt på miljøet, og at virk-somhedens miljømæssige ogsociale overvågningsprogramkan fastslå præ cis hvis, og i gi-vet fald hvor dan, konstruktio-nen har indvirket på Øster-søens flora og fauna.

Nord Streams miljømæssigeog sociale overvågning fokuse-rer såvel på miljømæssige føl -somme områder langs rutensom på de videnskabelig em-ner, der er blevet udpeget til atkunne have en potentiel ind-virkning. I alt 16 parametreblev defineret: Nogle emnerbliver moniteret i visse landeog ikke i andre. Det afhængeraf de miljømæssige variationerog karakteren af anlægsarbej-det i bestemte områder

Nord Stream valgte til danskrelaterede opgaver Rambøll tilpå Nord Streams vegne at ud-arbejde VVM-undersøgelsenog DHI til at foretage en grun-dig overvågning og løbende re-gistrering af sedimentspild forat undgå kostbare forsinkelseri anlægsfasen samt for at be-skytte havmiljøet. Og det ermed DHI’s båd DHIVA (smartnavngivning), at de mange, lø -bende havbundsprøver tages.KLIMA MAGASINET blev invite-ret på en tur med miljøskibetfor at se, hvordan prøverne ta-

ges. Og den tur gav klart ind-tryk af, at der ved det storeprojekt er taget hånd om mil-jøet.

Europas største naturgasrørledningInden rørlægningen blev påbe-gyndt fremlagde projektdirek-tør Neel Strøbæk, Rambøll,Miljøundersøgelser, de omfat-tende miljøundersøgelser, derer blevet foretaget for den1.224 kilometer lange rørled-ning, som via Østersøen skalforbinde det europæiske ener-ginet til de store naturgasre-server i Rusland. Miljøunder-søgelserne blev gennemførtover en fireårig periode somen del af projektets planlæg-nings- og godkendelsesfase.Neel Strøbæk fremhævedeisær den integrerede ruteplan-lægningen, hvor der blev tagethøjde for særligt miljøsensitiveområder samt de steder, hvorgeofysiske undersøgelser hav-de påvist krigsmateriel og be-varingsværdige arkæologiskefund.

- De vidtrækkende miljøun-dersøgelser, som vi har lavet iforbindelse med Nord Streamrørledningen, er et af de mestdetaljerede nogensinde i et of-fshoreprojekt. Over 40.000 ki-lometer havbund er blevetana lyseret og undersøgt for atimødekomme både de mil-jømæssige og tekniske udfor-dringer. I Rambøll er vi derforoverbeviste om, at anlægsbyg-geriet ikke vil komme til atpåvirke miljøet i nævneværdiggrad, sagde Neel Strøbæk.

Der er i VVM’en redegjort forhvilke undersøgelser, der er fo-retaget og hvem der har ståetfor undersøgelserne. Der er fo-retaget mange undersøgelseraf rørledningens påvirkning afmiljøet i Østersøen og hensy-net til skibstrafikkens sikker-hed. Det samlede resultat harbl.a. ført til, at Energistyrelsenpålagde Nord Stream at ænd-

re linjeføringen, så ruten nugår øst og syd om Bornholm.Det indebærer den lavestesamlede risiko for både miljøog sikkerhed.

MiljøovervågningenfortsætterDen største potentielle, ind-virkning på naturen forventesat finde sted i anlægsfasen afde to parallelle rørledninger,men ikke i selve rørlægningen.Rørledningernes nedlægningog dermed berøring af havbun-den medfører kun begrænset

turbiditet (grumsethed), somsenere bundfælder sig. An-lægsarbejde som pløjning, ud-gravning eller nedlægning afsten under vandet har størreindvirkning, selv om denne og-så er af midlertidig karakter.Gennem hele projektet har sik-ring af vandkvaliteten haft top-prioritet for Nord Stream. Ale-ne inden for vandkvalitet blivermere end 20 forskellige para-metre moniteret ved omkring50 forskellige målestationer.Miljøovervågningen fortsætteri de første fem år af den opera-

tionelle fase, men når rørled-ningerne er på plads, forven-tes de ikke at have særlig ind-flydelse på naturen – udoverderes positive indvirkning. Rør-ledningerne kan nemlig visesig at fungere som et kunstigtrev og skabe nye habitater forflora, fisk og anden fauna.

De mange undersøgelser erikke bare foretaget af NordStream selv, men af velan-skrevne forskningsinstitutio-ner i Danmark og udlandetsom Dansk Hydraulisk Institut(DHI), der har foretaget hav-

bundsundersøgelser, Institutfür Angewandte Ökologie fraTyskland, der har lavet fugle-undersøgelser, og Dansk Biolo-gisk Laboratorium der har un-dersøgt makrofauna langs deundersøgte ruter. Listen erlængere endnu og omfatterforuden Rambøll, DHI og de al-lerede nævnte også DMU, DetNorske Veritas og Det svenskemeteorologiske og hydrografi-ske institut, der har vurdereteventuelle hydrografiske effek-ter på indstrømningsforholde-ne.

Forsyning til 26 millioner husstandeByggeriet af rørledningen stod færdigt i 2012 og kan trans-portere 55bcm gas om året fra Rusland til Tyskland, hvilketkan forsyne 26 millioner husstande i Europa.

På samme måde som et velfungerende transportnetværker en stabil energiforsyning også afgørende for den fortsatteudvikling af vores samfund. For at imødekomme et stigendebehov for gas og for at sikre en langsigtet og pålidelig energi-forsyning, blev Nord Stream-rørledningen designet – en afEuropas primære korridorer for import af gas.

Nord Stream AGHovedaktionæren OAO Gazprom har en andel i rørlednings-projektet på 51 procent. De førende tyske energiselskaberWintershall Holding GmbH og E.ON Ruhrgas AG har hver15,5 procent, mens det hollandske naturgasselskab N.V. Ne-derlandse Gasunie og det franske energiselskab GDF SuezS.A. hver ejer 9 procent af selskabets aktier. Selskaberneskombinerede erfaringer inden for området sikrer den bedsteteknologi, sikkerhed og selskabsledelse for projektet, somsigter mod at levere sikker energiforsyning til EU.

Nord Stream rørledningen gennem Østersøen er den mest direkte forbindelse mellem de store gasreserver i Rusland og ener-gimarkederne i EU. Når de er klar til at blive taget i brug i 2012, vil de to rørledninger, der hver er 1.220 kilometer lange, sam-men transportere 55 milliarder kubikmeter gas om året. Det er nok til at opfylde behovet for energi i mere end 26 millioner eu-ropæiske husstande. Europa-Parlamentet og Europarådet har udpeget projektet som værende af “europæisk interesse”. Den-ne status gives til projekter, som styrker markeder og forsyningssikkerhed.