mikkelbolt kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering
TRANSCRIPT
1 4 5
Kunst,kapitalisme,revolutionog
kommunisering
M i k k e l B o l t
Hvis revolutionen skal finde sted, skal mennesket gå fra ti til elleve fingre. PierreGuyotat
Slutte sig til det, man erfarer som rigtigt. Og starte derfra. Lecomitéinvisible
Et afde afgørendekendetegnvedmodernekunst – ogkunst bliver jo til kunst ivores forstandmedmoderniteten og kapitalismen, idet den løsrives fra religiøstinstitutionelleogfeudalesammenhænge–harheletidenværetdensumiddelbartpolitiskedimensionellerdensrelationtilrevolutionen.SomAndréBretonogLeoTrotskijskriverideresmanifest“Pourunartrévolutionnaireindépendant”:“Vivur-derer,atkunstenshøjesteopgave[…]eratdeltagebevidstogaktivtiforberedel-senaf revolutionen”(Breton&Trotskij,337).Fraden tyske romantikog fremerkunstaffilosofienblevetudstyretmedenautonomstatus,derhargjortkunsttilensfære,hvorderforegårenintensogunikkritiskogselvkritiskpraksis,derikkeblotbearbejderogkommenterersocialeogpolitiskeforhold,menogsåkunstensegneproblemerogbegrænsninger.Menkunstensautonomierbådeenmulighedogenforbandelse.Takketværedenerkunstnerenpådenenesideikkeunderlagteksterntformuleredereglerellerforordninger,menautonomienharpådenandensideogsåenindbyggetbegrænsning,dadenbetyder,atdenkunstneriskepraksisreeltharenbegrænsetsocialvirkning.SomdentyskelitteraturhistorikerPeterBürgerskriver,erkunstløsrevetfradagliglivetogderforudenhåndgribeligeffekt(Bürger,17). Kunstersåledeskunibegrænsetomfangpolitiskellererkendetegnetvedenbe-grænsetpolitik;deterihvertfalddekunstneriskeavantgarderslæsningafkunstensautonomi.Derforblevderesprojekti1910’erneog1920’erneatintegrerekunstoglivogproblematisereoghelstafviklekunstensautonomisomledienomfattenderevolutionærtransformation,hvordetmodernelivsuddifferentieringblevomgjort,såledesatdet(igen?),somMarxskriver,blevmuligt“atgåpåjagtommorgenen,
Om overskridelsen af kunsten som betydning uden virkelighed
pa
ss
ag
e |
64
| v
int
er
20
10
1 4 6
fiskeomeftermiddagen,beskæftigemigmedkvægavlomaftenen,kritisereovenpåmiddagen,netophvadjegharlysttil,udennogensindeatblive,jæger,fisker,hyrdeellerkritiker”(Marx,42).Måletforavantgardensromantiskeantikapitalismevaratomgøreuddifferentieringenogophævedenudparcelleringafforskelligeerfaringerogopdelingenafdetmenneskelige liv i relativt adskilte sfærer, der kendetegnerlivetidetmodernesamfund.1Mendetvigtigeidennesammenhænger,atavant-gardebevægelsernesvoldsommeangrebpåkunstinstitutionenogforsøgenepåatladekunstoglivsmeltesammenreeltblotvarenandenversionafdenmodernekunstideologi,hvorkunstenerudstyretmedtransformative,enddarevolutionærekræfter.Avantgarderneabonneredesåledesstadigvækpåforestillingenomkunstsomværendeibesiddelseafetkritiskpotentiale;detvarnetopderfor,detvarnød-vendigtatbrydeudaf institutionenogaffirmeredenoprindeligeromantiske idéomengenfortrylletverden.2Kunstvarensubversivkraft,nublotforsåvidtsomden ikke længerevar forankret ikunstinstitutionen.Foratvære tromodsigselvmåttekunstenophævesigselvogkunstinstitutionenogtagedelienaltomfattendeomkalfatringafdetborgerligt kapitalistiske samfund.Det varderfor, atmellem-krigstidensavantgardegruppersomdadaogsurrealisternevarinvolveretiforsøgpåatudfordrekunstinstitutionen;alleudfordringernefandtstedmedhenblikpåatladedenkreativitet,kunstnerenvarblevetudstyretmedsomledikonstitueringenafkunstensomautonomsfære,siveudidagliglivet.Detvarderfor,avantgardernelatterliggjordekunstnerrollenog-identitetenogforsøgteatophævedentilfordelforenaktiveringafbeskueren,derellerspassivtblotstodogkontempleredekunst-nerensefterladenskaber,somdermedpåéngangpegedepåetandetsamfundogensammenhængendetilværelse,mensamtidigbekræftededetetableredeogdetsopdelingiarbejdeogkunst.
BrudteløfterDennedobbelthedvedkunstenkortlagdedentyskefilosofogmedlemafFrankfur-terskolenHerbertMarcusealleredeimidtenaf1930’ernei“ÜberdenaffirmativenCharakterderKultur”.PådenenesideerkunstifølgeMarcuseibesiddelseafellerkangiveformtilenutopiskdimension,denkanskabebillederafenandenverden,selvomdeneretproduktafdenneverden.Denindeholder–medetcitatafSten-dahlsomfleremedlemmerafInstitutfürSozialforschungvarsværtgladefor–“unepromessedebonheur”(Marcuse,210).Kunstersåledesetudtrykformennesketsoptagethedafegenfremtidiglykke,ogdentranscendereridenforstandpåetsym-bolskniveausamfundet.Denerenartfristed,hvorenrækkefundamentalebehov,somknægtesidetkapitalistiskesamfund,virtueltindfries.Ofrenefordetborgerligesamfundsrationalisering,somensretterogopdelerdetmenneskelige livogmar-ginaliserermenneskets spontanekreativitet, kommer til ordeogvækkes til live ikunsten,derpådenmådeifølgeMarcusefungerersomethelleellerenlossepladsforudgrænsedeerfaringerogudtryk.DenmodernekunsteraltsåibesiddelseafetsubversivtpotentialeifølgeMarcuse. MenioverensstemmelsemeddenkritisketeorismarxismeanlæggerMarcuseetperspektivpåkunst,sombetonerdensfunktionienbrederekontekstirammen
Mik
ke
l B
ol
t |
Ku
ns
t, k
ap
ita
lis
me
, re
vo
lu
tio
n o
g k
om
mu
nis
er
ing
1 4 7
afetableringenafdetmodernesamfund,hvorrationaliseringoguddifferentieringer kodeordene. Inden for denne ramme er kunst det sted, hvor den anarkistiskefantasi,derhastigtudraderesafenaccelereretrationaliseringsproces,overvintrer,menogsåforhindresiatfåsocialbreddevirkning,netopfordidenerspærretindeikunsten.Imodsætningtildentyskekulturvidenskabeligetradition,somtenderertilatanalyserekunstogkulturienformforsocialtvakuum,hvorkunsterensfærefor sig,ogvelatmærkeenophøjet sfære, så interessererMarcuse signemlig forkunstenssamfundsmæssighedoganalyserer,somdeandremedlemmerafFrank-furterskolenogsågjordedet,kunstsometsprog,hvorisocialeprocesserkommertiludtrykikodetform.Detbetyderikke,atMarcuseblotserkunstsomenafspejlingafsocialeforhold,menathanligenøjagtigbetonerkunstensdobbelthed,detforholdatdenerrelativtautonomogbådeprotesterermoddetkapitalistiskesamfundogdetsfremmedgørendeabstraktionerogsamtidigbekræfterdettesamfund,idetdenfun-gerersomenventil,hvorigennemsamfundetkanslippeafmedoverskydendeenergiogladeudgrænsedebegærkommetiludtryksomformålsløseluksusvarerudenfareforreelleændringer,sombetydningudenvirkelighed.IdetmodernekapitalistiskesamfunderkunstenaltsåifølgeMarcusekarakteriseretvedenhistoriskspecifikdob-belthed:Denerbådeeninstitutioneltafgrænset‘fri’sfæreogproduktionenafluksus-varer.Dissetoaspektereruforenelige,ogdekunstværker,dervirker,afviserethvertforsøgpåforsoningafautonomiogmarkedogforbliversplittede.DennedobbelthedbenævnerMarcuse“kunstensaffirmativekarakter”,pådenenesideeksponererkun-sten“glemtesandheder”,pådenandensidefremvisesdissesandhederidetæstetiskeskinsmediumiensfæreadskiltfradagliglivet.Paradoksetersåledes,atkunststabili-sererdeselvsammeforhold,somdenkritiserer.Densautonomisættersigigennemsomenneutralisering.3Derbliverskabt“etrigeaftilsyneladendeenhedogfrihedihvilkettilværelsensantagonistiskeforholdstabiliseresogpacificeres.Kulturenbe-jaerogskjulerdenyesamfundsmæssigelivsbetingelser”(193). Kunstnerenharenstørreudtryks-ogytringsfrihedendalmindeligemenneskerietborgerligtkapitalistisksamfund,skriverMarcuse.“Det,deridenvirkeligeverdenerutopi,fantasiogoprør,ertilladtikunsten”,menkunsålængedetforbliveradskiltfra dagliglivet og optræder under etiketten ‘kunst’ (210). Den affirmative kulturopretholderganskevistbilledetafenandenverden,mendenforankrerløftetomlykkeogfrihedienadskiltsfære,dererløsrevetfradagliglivetogpolitiskpraksisogkompensererpådenmådeæstetiskfordenfaktiskeksisterendeufrihed,udbytningogfremmedgørelse.SomMarcusekritiskkonkluderer”:“Kunstensskønheder[…]foreneligmeddendårligenutid”(213).IkkedestomindrefastholderMarcuse,atkunstprotesterermoddendårligenutid,atdensløfteomlykkeerettegnpåfravæ-retaflykkeidetbestående,denmodernekunsterikkeblotfalskbevidsthedellerideologi,somvissedogmatiskemarxisterfastholder.Modernekunstkanværeenimmanentkritikafdenborgerligeideologi,denselverudtrykfor,enkritikderkanmedvirketilenrevolutionærforandring,fremførerMarcuse.DenkanifølgeMarcu-sevære“denstoreafvisning”,“dentotalenegationsmetasprog”,frigørelsenafmen-nesketssanserhinsideskapitalismensfremmedgørendeogafhængighedsskabendestrukturer.MenforMarcuseerderikketvivlom,atdetkunerforsåvidt,atdenmodernekunstitrodsogmodalleoddsevnerdennekritikafdetkapitalistiskesam-
pa
ss
ag
e |
64
| v
int
er
20
10
1 4 8
fundogpegerudoverdet,atdenerafbetydning,ellerserdenblotenbekræftelseafdenalleredeetableredeorden,ogsåerviildestedt.Marcusesbegrebomkunstensaffirmative karakter viser således eksemplarisk, hvorledes kunsten udstyres medmulighedenforatudgøreenartæstetisksystemkritik,derpegerudoverdenetab-leredevirkelighed,menogsårisikereratbekræftedenalleredeetableredesmagogdenkapitalistiskdefineredeverden,hvorkunstbliverrumforerfaringer,dererud-grænsetafandredeleafdetmenneskeligeliv.Derforerdetbådesværtnødvendigtatopretholdekunstensautonomiidårligetiderogkæmpeimoddensrespektableinkorporeringidetendimensionellesamfundskultur,mendetersamtidigsletikkenok,nårdetkommertilstykket.Autonomiengørjodennegativebevidsthedstump,ogkunenoverskridelseafdenkanvirkeliggørekunstensoprindeligedrømometikke-fremmedgjort, sammenhængende liv.Kunstogrevolutionermedandreordsnævertforbundne.
Kulturindustriversion2.0Marcusesforestillingomdetstorebrudogavantgardebevægelsernesrevolutionæretilsidesættelseafkunstinstitutionensynesimidlertidihøjgradatværeforsvundet.Hviskunstennogensindeharværetistandtilatskabeenrevolutionellermedvirketilensådan,såserdetudsomom,deterganskelængesiden.Idagfungererkunsti stedetmestendels somen integreretdelafenudvidetoplevelsesøkonomi,hvorkunsteruskelneligfraandreformerforkulturturismeogstorbybranding.Kunstensautonomiersåledesunderintenstpres.Deterderfor,atMarcuseogFrankfurter-skolensteksteromkunstidagharetnæstenmelankolskskær.Politiskharkontra-revolutionendebedstekortpåhånden,ogindenforkunstenerpressetfrakulturin-dustrienstærkereendnogensinde,omenddetikkebetyder,atkunstensautonomihelterophævet.Mendetervitterligtsværtatopretholdeforestillingenom,atdererenafgørendeforskelpåkunsten,oghvadTheodorAdornoogMaxHorkheimeri1940’ernekaldtekulturindustrien(jf.Adorno&Horkheimer). Etafdesignifikanteeksemplerpådenneudviklinghenimod,hvadvikankaldekulturindustriversion2.0,harudentvivlværetfremkomstenafforestillingenomkunstogkultursomennyvigtigøkonomiskressource.Medhenvisningtilbl.a.denamerikanskeurbanitetsteoretikerRichardFloridasidéomdenkreativeklasseblevkunstensogkulturensrolleiskabelsenafværdiibyenogøkonomiskudviklingge-nerelt synliggjortoghypostaseret,ogderblevåbnet foren sammensmeltningafbyudviklingogkulturindustri(jf.Harvey,DeutscheogPeck).Knopskydningenafmuseerogkulturinstitutionerverdenrundterblotetafeksemplernepådengen-nemslagskraft,somforestillingenomdenkreativebyharhaft.Underetiketten‘denkreativeby’bidragerkunstogkulturpådenmådetilintensejendomsspekulationogforvandlesundervejsselvtilbiopolitiskkulturproduktion,hvoralleaspekteraflivetaktiveresogsættesiarbejde,somnårlivsstileblivervarer,ogforestillingsev-nenkoblesdirektetilerhvervslivetmedhenblikpåprofitmaksimering.SomFloridakarakteristiskfordenneoplevelsesøkonomiskelingoskriverisinbog:“Menneskeligkreativiteterdenultimativeøkonomiskeressource”(Florida,15).Ensådanretorikfalderfintihakmedenbredereigangværendeudvikling,ihvilkenimmaterieltog
Mik
ke
l B
ol
t |
Ku
ns
t, k
ap
ita
lis
me
, re
vo
lu
tio
n o
g k
om
mu
nis
er
ing
1 4 9
affektivtarbejdespillerenmerecentralrolleidenkapitalistiskorganiseredepro-duktion,oghvorderersketenomstruktureringafarbejdspladsenhenimodatud-gøreenmerefleksibelogdynamiskarbejdsenhed(jf.Hardt&Negri),hvortermersomkreativitet,autonomiognetværkspillerencentralrolle.Somdefranskesocio-logerLucBoltanskiogÈveChiapellobeskriverideresLe nouvel esprit du capitalisme,erefterkrigstidensfordistiskeorganiseringsprincipperidenvestligeverdenbleveterstattetafennetværksbaseretorganisering,dererbaseretpådeansattesinitiativerogrelativeselvstyringoghartilformålatproducerestemninger,følelserogatmo-sfærer,snarereendtraditionelleprodukter,menhvisundersideerprekaritet,stressogeneksplosionibrugenafantidepressiva.Denindividuellefrihedspræmiserar-bejdsløshedensstrukturellevold,denindividualistiskemikro-økonomifungererpåbaggrundafenarméafoverflødige,somallerisikereratbliveindrullereti. IfølgeBoltanskiogChiapelloerdertaleomethistoriskforløb,hvorenneoliberalmanagementindustrihartilegnetsigbrudstykkeraf1960’erneskunstneriskepro-testmoddetdaværendefordistiskedisciplinsamfundogimplementeretdissefrag-menter iennyrundeafkapitalistiskakkumulation. Idenneudviklingharkunst-verdenen spillet envigtig rollebåde som inspiration fornyearbejdsprocesserogsomnyprofitabelsektor.Somdenitalienskeautonomia-filosofPaoloVirnoskriver:“Indenforkulturindustrien,selvidenmestarkaiskeformbeskrevetafBenjaminogAdorno,kanmananedetidligetegnpåenproduktionsmåde,somsenereidenpost-fordistiskeærablivergenerelogfårstatusafkanon”(Virno,34).Konsekvenserneafdetteforløbharværet,atkunstogøkonomiersmeltetstadigtmeresammen,ogatkunstnerenimangesammenhængeharforvandletsigtilenartkulturelentrepre-nør,dereristandtilatskabeprofit.DenengelskebilledkunstnerDamienHirsterselvfølgeligdetmestoplagte,omendogsåekstremeeksempelpådenneudvikling,hvorkunstendermedatværeintetandetendenfinansieltransaktion,ogkunstne-renkyniskoveridentificerersigmedkapitalismen.HinsidesdenvulgæreHirstoghansendimensionellediamantdødningehoved,For the Love of God,spillerforestil-lingenomkunstensrevolutionærekræfterikkenogenstorrolleikunsten,hverkenibilledkunsten,påscenenellerilitteraturen.Nårrevolutionenendeligoptrædersomreferenceellertemaikunsten,erdetnæstenaltidsomenhistoriskhenvisning,ikkesomenfremtidigmulighed.HosbilledkunstneresomJosephineMeckseperogfilm-skaberesomPhilippeGarrelisoleresdetrevolutionæresomcoologiøjenfaldendefragmenter,dererløsrevetfraenhvernutidigpraksis.Isådannesammenhængebli-vertidligererevolutionærebegivenhederforvandlettilløsrevneogtommeformer,somkanapplicerespåaltfrakunstogkulturelleartefaktertilmodemedhenblikpåsalg.Revolutionentematisereselleræstetiseres,ogkunstentømmesfuldstæn-digtforkritiskindhold.Dererganskevistkunstnere,derkastersigudisamtidenspolitiskebegivenhederogforsøgeratbrugekunstensomrumforurimeligeogkon-sensusnedbrydendegestus,mensjældentvellykket:DasBeckwerkhareksempelvissværtvedatløsrivesigfrasinkropshistorieogrisikererdermedatendelangtfradenæstetiskesystemkritik. Idagfremstårhverkenbilledetellerordetsomspecieltantagonistiskeiforholdtildenherskendeorden,ingenafdemevnertilsyneladendesystemkritikforikkeattaleomenmereomfattendesubversion.Denrelationelleæstetiksmegetbegræn-
pa
ss
ag
e |
64
| v
int
er
20
10
1 5 0
sedesatsningereretsigendeudtrykforsituationen.Hereravantgardernesbegærefterenandenverdenbleveterstattetmedproduktionenaf“socialemellemrum”(Bourriaud,13).DerelationelleværkergørdetifølgedenfranskekuratorNicolasBourriaudmuligtforbeskuerenatkoncipereandremåderatinteragereogsamar-bejdepå.Mødetmedkunstentagernuformafengenbrugsbutik(ChristineHillsVolksboutique),enbænk,derkommerrøgudaf,nårmansættersigpåden,(JeppeHeinsSmooking Bench)elleretmåltidpåetgalleri (RirkritTiravanijasUntitled).Denstoreafbrydelseerheltoplagtikkeærindether.Derskerendrastisknedska-leringafkunstensrevolutionæreprætentioner,nårferniseringenpåetNewYork-galleriellerenrygendebænkpåetmuseumbliverkunstværket.
MikropolitiskesammenføjningerDer er heldigvis stadigvæk andremindre tandløsemuligheder til stede, når dethandleromkunstenspolitiskepotentialeogspørgsmåletomkunstogrevolution.DenøstrigskekunstteoretikerogfilosofGeraldRaunigforsøgerisinbogKunst und Revolutionfra2005atudstikkeenvejudafdennemiserehinsidesrelationelæste-tik og deslige.Med støtte i et åbent, poststrukturalistisk revolutionsbegreb, somRaunighenterhosforfatterparreneGillesDeleuzeogFélixGuattarisamtMichaelHardtogAntonioNegri,foreslårhanattænkeforholdetmellemkunstogrevolutionsommidlertidigeoverlapningeruden syntese.Sommodsætning til avantgardensforsøgpåatladekunstogdagliglivsmeltesammeniensamfundsomvæltningtil-byderRaunigenforståelseafkunstogrevolutionsom“midlertidigeoverlapninger,mikropolitiskeforsøgpåtransversalsammenkædningmellemkunstmaskinerogre-volutionæremaskiner,hvorbeggelapperoverhinanden,ikkeforatopslugehinan-den,menforistedetatindgåientidsligtbegrænsetkonkretudveksling”(Raunig,15-16).UnderinddragelseafbegivenhedersomdensovjetrussiskeforfatterSergejTretjakovsaktiviteterienkolkhozi1928,hvorhanbl.a.indsamledepengetilkøbaftraktorerogredigeredekollektivbrugetsvægavisogdenny-brechtskeøstrigsketeatergruppeVolxTheaterKarawanesantiracistiskeogglobaliseringskritisketeater-kampagner,analysererRaunig,hvorledeskunstneriskpraksisogpolitiskaktivismemomentantinteragererogskaberetkortvarigtbrud,hvadhanaltsåkalderenspe-cifiksammenføjningafkunstogrevolution. I forlængelse af Deleuze ogNegri definerer han revolution som enmaskinelmontage af tre sammenhængende komponenter, nemlig opstand, modstand ogkonstituerendemagt.Detvæsentligeidendefinitionerdistanceringenfraenklas-siskmarxistisk-leninistiskforståelseafrevolutionsomerobringenafstatsmagten,hvorenkadreafbeslutsommetagermagtenogigangsætterenovergangsfase,førdetnyesamfundbliverenrealitet.Istedetforatforstårevolutionsometspørgsmålomattilegnesigstatsmagtenogetablereetproletariatetsdiktaturhandlerdetomattænkeuden omstatentilfordelforrevolutionensomen“ufuldendtogufuldende-ligmolekulærproces,[…]somdukkerfremførstaten”(23).Arbejdetogmodstan-denernemlig,somDeleuzeogNegribetoner,oprindeligeogkommerførkapitalenogmagten.4Denne‘oprindelige’modstandrisikereratbliveopslugtafdenalleredekonstitueredemagtogkapitalismen,menerfaktiskheletidenifærdmedatskabe
Mik
ke
l B
ol
t |
Ku
ns
t, k
ap
ita
lis
me
, re
vo
lu
tio
n o
g k
om
mu
nis
er
ing
1 5 1
etnytsamfund,nyeflugtlinjerogerifærdmedatblive-noget-andet,somRaunigsinspirationskilde,Deleuzeskriver. VolxTheaterKarawane står for Raunig sommønstereksemplet på denmuligesammenføjningmellemrevolutionogkunstmaskine,herkoblessamfunds-,institu-tions-ogselvkritiksammen,udenatkunstogpolitikforsøgesophævet.Derersna-reretaleomenbevægelsepågrænsenmellemdetodiskurser.Raunigsfremstillinghørerudentvivltilnogetafdenmestinteressantepolitiskekunstteoriaktuelt,menforestillingenomdekortvarigeogprocessuelle sammenføjningermellemrevolu-tionogkunstmaskinetenderertilatgøreidéenomrevolutionmegetluftig.Raunigshelteksplicittesammentænkningafkunstogrevolutiongørdetmuligtatudstilledetreeltafpolitiserendeidensåkaldt“politiskekunstoglitteratur”,dercirkulererisamtidskunstenogdenlitteræreinstitution.Detergodt.MenRaunigsbetoningafdetmidlertidigerisikereratendemedatseudsomnoget,derharganskelidtmedrevolutionatgøre.Hvisviskaltrækkedethårdtop,kanvimåskegåsålangtsomtilatsige,atviherharatgøremedenpolitiseretudgaveafBourriaudsrelationelleæstetik,hvormikropolitiskeoverlap skalgøredetud forafviklingenaf kapitalis-men,densstatsform,pengeøkonomioglønarbejde.Deterihvertfaldsværtatse,hvordanRaunigskunstmaskinerreeltskalkunneudgøreetdialektiskalternativtilnoget somhelst,hvisdehele tidenbarehoppervidere,klipperogafbryder, somDeleuzeogGuattariskriver(Deleuze&Guattari,7).Atbevægesigpågrænsenermegetgodt,menderskerikkenogenreelkritikafkunstensombetydningudenvir-kelighed.Dererenstorrisikofor,atdenDeleuze-inspireredebetoningafdetmid-lertidigeendermedatfungeresombekræftelseafstatusquonublotpeppetopmedkortvarigeafbrydelseroglidtmereskizofreni,altsåendnuenomgangpseudorevo-lution.Ogdeterjonetopsådan,kapitalismener:Enkonstantinnovationsbevægel-se,hvortidligereetableredefællesskaberoglivssammenhængeafviklesogerstat-tesmednye,allemedieretafvaren.Hvordanenrevolutionærproces,derafviklerstatenogpengeøkonomienogskabernyesubjekter,faktiskfindersted,fastholdesogpraktiseres,skriverRaunigikkemegetom.Deter,somomRaunigreeltstandsersinanalysehvergang,kunstmaskinenerligevedatforvandlesigtilenrevolutionærmaskine,ogdeterellerspræcisdenovergang,deterinteressantatfåkortlagtogblivevedmedatopsøge.Atendeikunsten–home safe?–kanikkeværemålet.Atforsøgeatopholdesigiovergangenmellemkunstogpolitiktenderertilenbevæ-gelsepåstedetsnarereendenrevolutionærageren.Mendetervelioverskridelsenafsåvelkunstensomdetpolitiske,atdetrevolutionæreperspektivmanifesterersig?
KommuniseringEnintensinteresseforensådanstillenspørgsmåltilkunstogpolitikfindermantilgengældienrækkekunstinstitutioneltmegetmarginaleprojekter,derpåforskel-ligvisvidereførersurrealismensogSituationistiskInternationaleskritikafdaglig-livet.LecomitéinvisibleogmiljøetomkringdetnunedlagtetidsskriftTiqqunbyg-ger viderepåden radikaledel af avantgardensdagliglivskritik i retningaf,hvaddekalderkommunisering,dererdenumiddelbaredestruktionafdekapitalistiskeproduktionsrelationerogenafvisningafskuespilsamfundets identiteter inklusive
pa
ss
ag
e |
64
| v
int
er
20
10
1 5 2
arbejder,kunstnerellerforfatter.5Herforsøgeskunstenoverskredetafenrevolutio-næraktivitet,hvorteoriogpraksiserforenet. Alleredesurrealisternehavdesidsti1920’erneenrelativtudvikletkritikafkun-stenogdetpolitiskesomautonomeområder,derforvandlerdetmenneskeligebe-gærtilabstraktioner.HosBretonogdeandresurrealistervarderendnutaleomenintuitivogetiskforestillingometafgørendebrudmeddetmodernekapitalistiskesamfundogdetsopdelingaflivet,mendervarikkedestomindreenrevolutionærstræben,somblevformuleretgennemenkritikafsåveleksistensensmateriellesommoralskeogintellektuellesider.Bretonlangedeeksempelvisudefterdepådettids-punkt ibådeøstogvestdominerende idéeromproduktivisme–mennesket skalproduceresigennyfremtid–ogkrævedeenafskaffelseafpengene.SomderståriManifeste du surréalismefra1924:“Giddermåttekommeentid,dapoesiende-kretererpengenestidforbiogalenebryderhimlensbrødforjorden”(Breton,30).Bretonogsurrealisterneafvisteintuitivtkapitalismensopdelingaflivetiarbejdeogdagligliv,kunstogvidenskab.6Medudgangspunktikunstenfornemmededenød-vendighedenafatgøreoprørmodkapitalensreelledominans,dennæstentotaletilegnelseafdenmenneskeligebevidsthedmedhenblikpåat fåpenge tilatavlepenge,somMarxskriveriførstebindafDas Kapital.Situationisterneførtedennekritikvidereoggavdenenmereklarantikapitalistiskformirammenaf,hvaddekaldtekritikkenafdagliglivet.7Meddennebliverdetmuligtforsituationisterneatopretholdeogintensiveremellemkrigstidsavantgardernestilsidesættelseafkunst-institutionenogønskeomatsættekreativitetenfriidagliglivetogkombineredetmeddenrevolutionæretraditionskritikafdetmodernekapitalistiskesamfundogdetsstatogarbejde.Medbaggrundisurrealisternesintuitiveforsøgpåatsynlig-gøreetandetdagliglivvistesituationisterne,atrevolutionensletikkeharnogetatgøremedengruppebevæbnedemænd,dermøderopforanparlamentetogtilegnersigstatsmagtenogannoncerer,atnuskalderskenogetnyt.Revolutionenerikkeensådanadskiltpolitiskbegivenhed,hvornogen tagermagtenog læggerplanerfor,hvordanvinårfremtiletandetsamfund.Denrussiskerevolutionhavdetyde-ligtvist,atdetikkevarnogenfarbarvej.Situationisterneafvistederforadskillelsenmellemmidlerogmålogpræsenteredeen forestillingomrevolutionen somdenumiddelbareforvandlingafhelelivet.“Etenestearbejdeertilbage:Atrekonstrueresamfundetpåetandetgrundlag”(Internationalesituationniste,23).Forsituationi-sternemåtterevolutionenværeenafskedmedalledeadskiltesfærerogidentiteterogenophævelseaflønarbejdetogdevaregjortemåder,vileverpå.8 Deterdenneidéomkritikkenafdagliglivet,hvorvarensmedieringafdemåder,vispiserpå,vitilegnerosvidenpå,vibevægerospå,ogviforholderostilhinan-denpå,afvises, somLecomité invisiblegør til sin.Derved indskriverde sig i enlængereromantiskantikapitalistisktradition,derstrækkersigfraCharlesFourieroverMarxtilGeorgLukácsogvidere,somanklagerkapitalismensomcivilisationforseksuelfattigdom,individualisme,flokmentalitet,fremmedgørelsefranaturen,destruktionafenhverfællesskabsfølelseogmedieringafallesocialerelationergen-nempengeformenogteknik.Lecomité invisiblesanalyseerstortsetdensammehvergang,omendantalletafreferencererblevetbetydeligtmindregennemårene,frademegetspekulativeogteoretisketeksteriTiqqun tildenhenvisningsløseog
Mik
ke
l B
ol
t |
Ku
ns
t, k
ap
ita
lis
me
, re
vo
lu
tio
n o
g k
om
mu
nis
er
ing
1 5 3
‘lettere’L’insurrection qui vient.Menanalysenerdensamme:Vileverienpolitisk-økonomisksplittetverden,somforsøgesforenetpåbilledniveau.SomderståriL’in-surrection qui vient:
Dererikkenogensocialløsningpådennuværendesituation.Førstogfremmestfordiden
flydendemasseafmiljøer,institutionerogindividuellebobler,sommanironiskbenæv-
ner‘samfund’,erudenkonsistens,ogdernæstfordiderikkelængereernogetsprogforde
fælleserfaringer.(Lecomitéinvisible,9)
Skuespilletskaberfremmedgørelse,adskillermenneskerogtømmerdemfor ind-hold.Dettommemenneske,somerresultatetafdenneproces,benævnesiTiqqunBloomefterprotagonisteniJamesJoycesromanUlysses.9Detspektakulærevare-samfundsBloomerbeskuertilegetlivogudenagenstilatgørenogetellerforandresamfundet,somdesudenhellerikkehængersammen,menervedatgåheltfrahin-anden.Depression,stressogensomhederdettesamfundskendetegn.
‘IAMWHATIAM’.Determarketingsindustrienssenestetilbudtilverden.[…]Årtiers
idéerforatnådertil,tilenrentautologi.JEG=JEG.Hanløberpåetløbebåndforanspej-
letisitmotionscenter.HunkørerhjemfraarbejdeisinSmartcar.Vildemødehinanden?
‘JEGERHVADJEGER’.Minkroptilhørermig.Jegermig,ogduerdig,og det går dårligt.
[…]Diffusskizofreni.Eskalerendedepression.Atomisering iparanoidepartikler. […]
DestomerejegvilværeMig,destomereharjegfornemmelsenafettomrum.[…]Det
overalt tilstedeværendepåbudomat ‘værenogen’nærerdenpatologisketilstand,som
gørdettesamfundnødvendigt.Påbuddetomatværestærkproducererdenskrøbelighed
vedhjælpafhvilkendenhåndhæves,ogdetiensådangradataltsynesathaveentera-
peutiskdimension,selvdetatarbejdeelleratelske.(Lecomitéinvisible,13-14)
InspirationenfrafilosoffenGiorgioAgamben,somsidst i1990’ernevarendelafmiljøetomkringTiqqun,er tydelig:Denspektakulærevarekapitalismeerenkon-stantproduktionafudskifteligevaregjorteidentiteter,sombegrænserellerdirekteannullerermennesketspotentiale til at værenoget andet eller slet ikke værede-fineretvedtilhørsforholdogprædikateroverhovedet.Skuespilletharbemægtigetsig ikke blotmenneskets produktive,men også kommunikative evner og har pådenmådeeffektueretenhidtilusetgradaf fremmedgørelse.Lecomité invisiblesdiagnoseersåledesenopdateretudgaveafsituationisternesmarxistiskeanalyseafskuespilsamfundet,mendertrækkesaltsåogsåpåAgamben,HeideggerogBenja-min,Marcuse,dentidligeLyotard,denitalienskearbejderisme-filosofMarioTrontiogultraleftistersomGiorgioCesarano.Lecomitéinvisibleindskriversigderudovertydeligtienmørkkunstpolitisktradition,derinkludererskikkelsersomBaudelaire,AlfredJarry,surrealisterneogsituationisterne,deralleerkarakteriseretafensær-lig sort, endda sataniskhumor,derkonsekventafviseroptimisme somenkyniskrefleksafborgerskabet.10 Le comité invisible fremmaner såledesbilledet af en tyndslidt socialitet og ethultmenneske, som står helt afskrællet og nøgent omgivet af stadig flere varer.Og forsøgene på at fylde hullet intensiverer blot fremmedgørelsen. Den sociale
“
“
pa
ss
ag
e |
64
| v
int
er
20
10
1 5 4
isolationforøgesderforheletiden,nårBloomtagertilflugtidenuendeligerækkeafforhåndenværende identiteter: bøsse, kunstner, racist, far, ekskluderet eller kri-sten.Bloom-mæssighedenssmerteogfraværetaffællesskabforsøgesdesperatlin-dretmedintensogkortvarigoveridentifikationmeddefaldbudtevareidentiteter,somhvergangvisersigatnødvendiggøreetnytidentitetsfix.Iensæregenvenstre-heideggeriansksammentænkningafGuyDebordogHeideggervedhjælpafAgam-benoperererLecomitéinvisiblesåledesmedenforestillingom,atBloomerresul-tatetafforvitringenafenformforoprindeligfællesskabsfølelse.DerforerBloomhjemløs,kastetudiørkenen,forvisttilkonstantatbekræfteogforgævesovervindesinindividualitet,destinerettilatrepareresinatomiseredemonade-tilværelsemedmereafdetsamme:Varegjorte‘forskelle’somenhverBloomførellersidenkøber. Modsætningentildetteatomiseredeikke-liverikkeskabelsenafetnytfælles-skab.Iforlængelseafensærligfællesskabsforestilling,sommanblandtandetfinderhosGeorgesBataille,MauriceBlanchotogAgamben,skriverLecomitéinvisibleomenformforværkløstfællesskab,DetImaginæreParti,etfællesskabmanikkeskalsluttesigtil,ikkekanapplaudere,somaltidalleredefindes,mensomudhulesogbenægtesiskuespilletsglinsendefitnesskroppe,dersersigselvproduceresigselvispejletimotionscentret.Hvismanskalhenvisetiltidligeresådanneanti-program-projekter,derforsøgeratkombinereradikalkritikafeksisterende‘falske’fællesska-bermedenholistisksatsning,derikkekantageformafetværkellerenpolitiskellerreligiøsessens,kanmanpegepådetmystiskenietzscheanskefællesskab,Acéphale,somGeorgesBataillestodbagsidsti1930’erne(jf.Bolt2010a).HvorAcéphale–såvidtvivedfradefåoverleveredevidnesbyrdogsporadiskedokumenter,vihar–mødtesunderettordenramtegetræienskovudenforParis,nægtedeatgivehåndtilantisemitterogplanlagdeenmenneskeofring,derharLecomitéinvisiblebl.a.holdtprædikenerpåPlacede laSorbonne,hvordeforsøgteat læggesigudmedde forbipasserende: “Demest skarpsindigeaf jer vil fordømmeenhåndfuldkor-ruptelederesherredømmeogtyranni,ogdeblinkermeddeteneøje.Menfaktiskerjeresunderkastelsehelesandhedenomherredømmetsverden.Deterikkejerog‘systemet’,detsdiktatur,detsfattigeogdetsselvmord.Dererikkeandetendjerisystemet,underkastede,blindeog skyldige” (Tiqqun1999,147).Derudover skal
RepræsentantforPartiImaginaireprædikerpåPlacedelaSorbonneiParis,1999
Mik
ke
l B
ol
t |
Ku
ns
t, k
ap
ita
lis
me
, re
vo
lu
tio
n o
g k
om
mu
nis
er
ing
1 5 5
gruppenisinetidligeårhavepraktiseretforskelligeklassiskeavantgardistiskeak-tionersomatlæsseflerekilolortafforandenejendom,hvordame-ogmodebladet20 Ansharkontorellerskriveanti-Badiou-slogansoverforAlainBadiouslejlighediParis.Tiqqun-gruppenindgikogsåidenmeremilitanteogkompromisløsedelafdesene1990’eresalterglobaliseringsbevægelse,somafvisteforhandlingmedstatenogiforbindelsemeddestoreantitopmødeprotesteribl.a.Seattle,PragogGenovaødelagdemultinationalefirmaersbutikkerogkontorer.11Demereburleskeaktionervendtmodforskelligeparisiskekonkurrenterog/ellerhadeobjekterogdemilitanteaktionerpågadensynesdogefter9/11ogdenefterfølgende ‘krigmodterror’atværebleveterstattetafetlivpålandetudenmobiltelefoner,tvogandenmoderneteknologi.Kriminaliseringenafalterglobaliseringsbevægelsenog fremkomstenafet nyt fjendebillede i formaf islamisk terrorisme, somdet var nødvendigt at di-stanceresigfraudenatbakkeopomdetkapitalistiskedemokratiogdetseksklusi-onsstrukturer,nødvendiggjordenyegreb.FourierskeksodusogluddismeblevnugruppenspraksishinsidesParisogantitopmødeprotesterietforsøgpåatafviseallealleredeartikuleredepolitiskeklassifikationerogskabeetrum,hvordetværkløseogikke-aktivitetbliverstedforpotentialitet.Dehalvobskureaktiviteterblevnunæ-stenheltusynlige,anonymitetenskalværevejenudafskuespilletsneutraliserendesynlighed.AtværeuseternemligifølgeLecomitéinvisibleatundslippemagtenoglangsomtundergraveden,glideudafdensidentifikationslogikogbliveopak.Detbetyderikkeeneksistensimarginenafsamfundet,deternemligikkemuligtifølgeLecomitéinvisible,deternødvendigtatafvisestatenogalledepolitiske,socialeogøkonomiskeinstitutioner,somopretholdervarenoglønarbejdet.BevægelsenindiusynlighedenkonciperespådenmådeafLecomitéinvisiblesomenyderligereeska-leringafkampenmodskuespilletsunderkastelse.Deter ikkemuligtat levemedstatennogensteder,ogdeterillusoriskatforestillesig,attingeneendagbliveran-derledesudenkamp.Pointenerselvfølgelig,atdenalleredeerigang,atskuespilletheletidenbliverudfordret,ubønhørlig,medallemidlerogfraallesider.ITiqqunblevdennetilstandbeskrevetsomenkrigogengeneraliseretundtagelsestilstand.Somderståriteksten“ThesèssurlePartiImaginaire”:
Vedatappliceresitfundamentaleaksiom,ifølgehvilketdet,derikkeses,ikkeeksisterer
–esse est percipi–kanSkuespilletopretholdedenuhyrligeogplanetæreillusionomen
skrøbeligcivilfred,hvisperfektioneringfordrer,atmanladerdenudbredesingigantiske
kampagneforpacificeringafsamfundeneogneutraliseringenafderesmodsætningertil
alledomæner.Mendetsforventeligenederlagerlogiskindskrevetidetsimplefaktum,at
dennepacificeringskampagnestadig er en krig–udentvivldenmestskrækindjagendeog
ødelæggende,dernogensindeharværet,dadenføresifredensnavn.(Tiqqun2010,81)
Samfundetersåtyndslidtogusammenhængende,atallemidlertagesibrugforatundgådettotalekollaps.MenDetImaginærePartiogDenUsynligeKomitéeralle-redeifærdmedatundergraveskuespilletog“koordinereristilhedsabotageistorstil”(Tiqqun2000,134).Denneomfatterallemuligeformerfor‘asocialadfærd’som‘umoti-verede’voldeligeudbrud,strejker,butikstyveri,depression,riots,hackingogterror.AlleerdeifølgeLecomitéinvisibleivirkelighedenudtrykformodstandmodskuespillet.
“
pa
ss
ag
e |
64
| v
int
er
20
10
1 5 6
Det erpræcist i det omfang, katastrofener sandheden i denne tilstandafhøjspændte
glimt,atmenneskeneidetImaginærePartimedallemidlerarbejderfordenskomme.
[…]Deer[…]istandtilfritatvælgescenenforderesoperationeroghandlerdér,hvor
minimalekræfterkangørestorskade.Detmestforuroligendeer,atdeveddetheleuden
atvide,atdeveddet.Såledeshælderenanonymarbejderpåenaftapningsfabrik‘bare
sådan’nogetcyanidienhåndfulddåser,enungmanddræberenturistafhensyntil‘bjer-
getsrenhed’ogunderskriversinforbrydelse‘FRALSEREN’[sic],enandenblæser‘tilsy-
neladendeudengrund’hjernenudpåsinsmåborgerligefarpåhansfødselsdag,entredje
åbnerildmodenflokafsinedygtigeskolekammerater,ensidstekaster‘umotiveret’sten
efterbilerneoppefrabroenovermotorvejen,nårhanikkebrænderdemafiparkerings-
kældrene.(Tiqqun2010,91-92)
DererentydeligmessianskdimensionoverLecomitéinvisiblesanalyser,deomsig-gribendeødelæggelsererredningen.SomhosAgambenharvienvariantafforestil-lingenom,attruslenogfrelsenerintimtforbundne,atdenvoldeligenegationføl-gesafnåde,menenubærligsådan.Skuespilletsmisereersvangermedforløsning.SomderståridenførstelinjeiL’insurrection qui vient:“Uansetfrahvilkenvinkelmanserden,ernutidenudenudvej.Deter ikkedetringesteafdensfortrin”(Lecomitéinvisible,7).Kapitalismeneriendybkrise,såveløkonomisksomøkologiskogsocialt,enkrisedenikkekankommeudaf,ogdetgiverderforikkemeningatvente:Krigeneralleredeigang. Lecomitéinvisiblenøjessåledesikkemedathudflettedenspektakulærevareka-pitalisme,denovervejerogså,hvadderskalgøres.BetoningenafpraksiserblevettydeligerefradetidligeremeremetafysiskespådomskunsteriTiqquntilL’insurrec-tion qui vient,hvorafskedenmeddenkapitalistiskebyogdensteknologipræsente-ressometrevolutionærtgreb.
“
“DernieravertissementauPartiImaginaireconcernantl’espacepublic”,1999.PlakatopklæbetpåoffentligebygningeriParis.
Mik
ke
l B
ol
t |
Ku
ns
t, k
ap
ita
lis
me
, re
vo
lu
tio
n o
g k
om
mu
nis
er
ing
1 5 7
Dererikkenogetatventepå–enlysning,revolutionen,dennukleareapokalypseeller
ensocialbevægelse.Atventelængereervanvid.Katastrofenerikkedet,derpåvej,deter
det,somerher.Viplacererosstraksogalleredeicivilisationenssammenbrudsbevægelse.
Deterdét,manskalgøre.(Lecomitéinvisible,83)
MensMarx’Feuerbach-teserliggerligefor,ervilangtfraŽižeksnyligemantraom,atderevolutionæreskaltænkeogforgudsskyldikkehandle(Žižek,6).12OverforensådanpositionpointererLecomitéinvisible,atdetermuligtognødvendigtathandle.Selvomskuespilletdækkerdethele,erdetmuligtatintervenereogafbrydeunderkastelsen.SomderståriAppel,skalderetableressteder,hvordem,derde-serterer,kansøgebeskyttelseogetablereudvekslingsfrierelationerhinsidesskue-spillet.Sådannesteder,somLecomitéinvisiblekalderkommuner,eksistererikkealleredeogskalikkeskabes,deetableresidet,deralleredefindes.Deermutationerafdetforefindende.Kommunenerikkeetnytværk,mankansamlesomkring,deteretsted,hvorderfinderenradikalselvopløsningsted,hvorskuespilletsidentitetersommuslim,kunstner,kvindeogrockerikkelængerebetydernoget,hvordendo-minerendeeksistentielleliberalismespersonligevalgafviklesiendesubjektivering,hvoralleidentiteterbrækkesop,ogdefalskebegærpressesudafkroppen.Deteretsted,hvorderudviklesnyeformerforsubjektivitet,hvordetermuligtattilfreds-stilledebegær,somdennuværendesituationaltid forbyderog fortrænger.Kom-munenersåledesenartsammenføjningafdekommunistiskegestus,deralleredeafviserkapitalismennuogervedatskabeenandenverden.“Enkommuneopstårhvergang,noglestykker,somerblevetfrigjortfraindividualitetensspændetrøje,giversigtilkunatregnemedsigselvogstilleroptilkampmoddennevirkelighed”(Lecomitéinvisible,90). Kampenmod den fuldendte adskillelse kan ikke finde sted gennem alleredeetableredemiljøer,detværesigmilitanteogkulturellemiljøer,ellerindenforram-merneafpolitiskeorganisationer.Disseer reelt ifølgeLecomité invisibleblotenuendeligudsættelseafkampen. Ikunstverdenenstranderderevolutionæreener-gier,deranbringermandeendnuikkekvalteintensiteter.“Detlitteræremiljøfin-des foratkvæledet skrevnesvirkelighed”(Lecomité invisible,88).Demilitantemiljøerogdesåkaldtrevolutionærepolitiskeorganisationerudsætterkonstantdenrevolutionæreaktivitettilfordelfordiskussioneraffortidensnederlagellermåderatholdeorganisationenilivepå;nårdeendeliggørnoget,enderdemedatkom-me(velfærds)statentilundsætning,ogdeglemmersåledes,atstatenogkapitalenhængeruløseligtsammenogbeggeskalophæves.Lecomitéinvisibledefinerersigderfor,somsituationisterneogsågjordedet,somantipolitiske,deafviserdeeksi-sterendepolitiske former,dadissenetopermedtilatopretholdedenadskillelsemellempolitik, kunst ogdagligdag, skuespillet er baseret på.Bloomvedet ellerandetstedgodt,atdeeksisterendeformererrådne,deterdaogsåderfor,hanikkegiderengageresigidem.IstedetforatladesigindrullereidissemiljøereropgavenifølgeLecomitéinvisible,atalleBloomertilegnersigmagtenlokaltogskaberkom-munerher og nu.Revolutionenskalnetopikkeudsættestilengangifremtiden,somdemilitanteorganisationer,LeninogSlavojŽižeksiger.
“
pa
ss
ag
e |
64
| v
int
er
20
10
1 5 8
Enhverkommuneskaludgøresitegetgrundlag.Denvilopløsespørgsmåletombehov.
Denvil,samtidigmedatdensmadrerenhverøkonomiskafhængighed,smadreenhver
politiskunderkastelse[…].Derfindesallemuligeforskelligekommuner,somikkeventer
påtallene,ressourcerneeller‘detrigtigeøjeblik’–somaldrigindfindersig–førdeorga-
niserersig.(Lecomitéinvisible,90-91)
ForLacomitéinvisibleerrevolutionenenkommuniseringsproces,somalleredeerigangsomendestruktivpraksisiskuespillet.Somenproceshvortingenegøresfæl-les,brugesogtrækkesudafkapitalenskredsløb.“Atkommuniserenogetbetyderatfrigøredetsbrugogpåbaggrundafdennefrigørelseudvikleforfinede,intensive-redeogmerekomplekseforhold”(Appel,66).Dethandlersåledesikkeomførstattagemagtenogderefterskabekommunisme.Lecomitéinvisibleafviserpådetkraf-tigsteensådanforestillingometprogram,derskalrealiseres,elleretmål,somlig-gerlangtudeifremtiden.Kommunismenkanikkeudsættes.Hic Rhodus, Hic Salta! somMarxskriver(Marx1976,244).IforlængelseafultraleftistersomJeanBarrotunderstregerLecomitéinvisible,atkommunismenerenbevægelse,somalleredeeksisterer,atkommunenbådeermiddelogmål.13SomiPariserkommunen,hvordesocialeeksperimentervarifuldgangmeddetsammeogikkeblevudsattilefterkrigenmodThiersogdenfranskeregering(jf.Bolt2008).Dererderforikkenogenforestillingomenpost-revolutionærtilstandellerglademorgener,hvorarbejderneerkommethjemogerblevetsigselv.Arbejderenskalsomdanskerenogalledean-dreidentitetersprængesiluften.Kunvedattømmehovedetforbillederaf,hvordanetbedrelivkanseud,kanfremtidenblivemulig.Hvisdererhåbidettescenarium,erdetsåledesenformfortomtnihilistiskhåbudennogetbestemtindhold. Det erperspektivet for Le comité invisible:At affirmerenihilismen,findedetpunkthvorpassivitetbliveraktivitet,hvorderskeretbrud,ogvibliverenartkol-lektiv revolutionær subjektivitethinsides adskillelsenmellemkunstogøkonomi,politikoghverdagsliv,teoriogpraksis.Deterpådenmåde,Lecomitéinvisiblefort-sætterdensituationistiskeavantgardeskritikafdagliglivetogforsøgeratdestruerekunstensomenadskiltsfære,sombetydningudenvirkelighed.Hererdetikkegodtnok,atkunstenmuligvisindeholderetløfteomlykke,nuskaldetindfries.Adskil-lelsenskalfuckes up,Bloomsmadrermotionscyklen,vælterudidetfri,finderenguitar,giverdengas,ogkommunenmanifesterersigsometFourierskpunkband:“Don’tknowwhatIwant.ButIknowhowtogetit.”
Noter1 AlleredeiDas älteste Systemprogramm des deutschen Idealismusfra1796-1797formulererG.W.F.
Hegel,F.HölderlinogF.W.J.Schellingetsådantprojekt,hvorkunstensomennymytologiskal
foreneadskiltesamfundssfærersomenartsøskende.Somreaktionpåborgerskabetsafviklingaf
denenefeudaleinstitutionefterdenanden,fikkunstensåledestilfunktionatfungeresomeller
skabeennyuniversalistiskoverbygning.Ikunstenvardetmuligtatrealiseredetfællesskab,som
detfriemarkedikkemuliggjorde.Jf.LyppogBowie.
2 For analyser af avantgarderne somdel af en bredere romantisk antikapitalisme, se Löwyog
SayresamtSchulte-Sasse.
3 SomTheodorWiesengrundAdornoformulererdetiÄsthetische Theorie:“Neutraliseringerden
“
Mik
ke
l B
ol
t |
Ku
ns
t, k
ap
ita
lis
me
, re
vo
lu
tio
n o
g k
om
mu
nis
er
ing
1 5 9
socialeprisforæstetiskautonomi”(Adorno,339).
4 Deleuze overtager forestillingen om modstandens ‘oprindelighed’ fra Foucault (jf. Deleuze,
104).DetvarMarioTronti,somudviklededenfordenitalienskearbejderismeogNegrisåvig-
tigeidéomarbejdernesmodstand,derer‘primær’iforholdtilkapitalensstrategi(jf.Tronti).
5 L’insurrection qui vient er den seneste udgivelse fra et neosituationistisk miljø, der har væ-
ret aktivt i Paris siden slutningen af 1990’erne.Det første nummer af det A4-store tidsskrift
Tiqqunudkomi1999,ogdetandetogsidstenummeråretefter.Teksterfratidsskrifteterble-
vetgenoptryktsomsmåbøgerløbende.Gennemheleperiodenfremtilidagerderudkommet
småpamfletterogopråb,blandtandetAppel fra2003. I2001blevder lavetenGuyDebord-
inspireret video,Et la guerre est à peine commence…,med enmelankolsk hudfletning af den
nuværendemisere. I 2003 samarbejdedegruppenmeddenNewYork-baserede kunstgruppe
BernadetteCorporation omproduktionen af videoenGet Rid of Yourself!, somhar været ud-
stillet på en række udstillinger og turneret til filmfestivaler. Videoen handler om altergloba-
liseringsbevægelsen, den store demonstration i Genova i 2001, hvor italiensk politi skød og
dræbte Carlo Giuliani og gennemtævede hundrede af demonstranter, og (u)muligheden for
militantkritik idag. I2007udkombogenL’insurrection qui vient signeretafLecomité invisi-
ble.Deter ikkeligetilatklarlæggedenfaktiskepersonkonstellation,derharværetogermed
iprojektet. Idet førstenummerafTiqqunoptræderderenredaktionsgruppe,meningentek-
sterersigneret,ogidetnæstenummererallenavnevæk.Alledefølgendeteksterogproduk-
terharentenværetheltanonyme– someksempelvisAppel,derhverkenhavde forfatter, for-
lagellertrykkested–ellersigneretkollektivtsomLecomitéinvisibleellerTiqqun.Deflesteaf
gruppensefterladenskaberertilgængeligeonlinepå:http://www.bloom0101.org/page1.html
Den11.november2008stormededetfranskeantiterrorkorpsengårdilandsbyenTarnac
ogarresteredebeboerne,engruppeungemellem22og34årsomhavdekøbtgårdenogstar-
tetengårdbutik.Aktionenfandtstedunderstormediebevågenhed,ogdeungeblevefterføl-
gendeanklagetforsabotageogterrorvirksomhed.Heltkonkretgikanklagenpå,atdeniskulle
have saboteret TGV-tog ved at smide hesteskoformede jernstænger på togenes strømkabler,
hvadderskullehaveresulteret i forsinkelseraf160tog.BlandtdeanklagedevarJulienCou-
pat, som ifølgeden franskeanklagemyndighederhovedmandenbagaktionen,og som ifølge
StillmedChloëSevignyfraGet Rid of Yourself,2003.
pa
ss
ag
e |
64
| v
int
er
20
10
1 6 0
anklagemyndighedenharskrevetL’insurrection qui vient,somanklagemyndighedenkalderen
manualiterrorisme.CoupatvarmediredaktionenafTiqqun.Forenpræsentationafheleforløbet
omkringarrestationen,seGay.
6 Somdetervelkendt,forsøgteBretonogsurrealisterneatslippeudafdetrentlitterærefeltved
atetablereetsamarbejdemeddetfranskekommunistparti,somimidlertidaldrigreeltlykkedes,
bådefordikommunistpartietsådetsomsinprimæreopgaveatforsvaredenstadigmindrere-
volutionæreudviklingiSovjetunionen,ogfordiBretonmedgodgrundaldrigaccepteredekom-
munistpartiets‘økonomisme’:Revolutionenkanikkekunbeståienmaterielogøkonomiskud-
bedringafdenfaktiskeksisterendeulighed,detdrejersigogsåomenhelrækkeandreområder
ikkemindstomatsmadrerationaliteten(jf.Bolt2004).
7 SeGombinforengodpræsentationafsituationisterneskritikafdagliglivet.
8 Selvomsituationisterneafviserforestillingenom,atkommunismenkanværearbejdernessty-
ringafproduktionsmidlerne,såoperererdestadigvækmedenidéomenubesmittetproletarisk
essens,somkanbringesfremilysetirådsformen(jf.Bolt2006).
9 IThéorie du BloompræsenteresBloomsåledes:“Detsidstemenneske,mandenpågaden,mas-
semennesket,menneskemassen,det er således, atMAN førstog fremmesthar repræsenteret
Bloomforos:Somdet tristeproduktafmultitudernesperiode,somden industrielleærasog
fortryllelsensophævelseskatastrofiskesøn.Menogsåidissebetegnelserkanmanfornemmeen
skælven.Manrysterveddetalmindeligemenneskesuendeligemystik.Enhverfornemmeren
renpotentialitetbagBloomskvaliteter,enrenpotentialitetdetikkeermeningen,viskalkende
nogettil”(Tiqqun2000,16-17).
10 Baudelairebetegnerlattersomsatanisk:“Latterenersatanisk,deneraltsådybtmenneskelig.
Denerimennesketenkonsekvensafforestillingenomsinegenoverlegenhed;ogeftersomlat-
terenermenneskeligisinnatur,erdenogsådybtselvmodsigendeisitvæsen;følgeligerdenpå
éngangudtrykforenuendeligstorhedogenuendeligelendighed”(Baudelaire,50).
11 Forenpræsentationafalterglobaliseringsbevægelsenogdensforskelligedelesamtdensforvit-
ringefter9/11,seBolt2009.
12 SomderståridenelvteFeuerbach-tese:“Filosofferneharkunfortolketverdenforskelligt,men
hvaddetkommeranpåeratforandreden”(Marx1974,16).
13 I forlængelseafmaj ’68og1970’erneswildcatstrejkerudvikledeultraleftistiskegruppersom
MouvementCommunistemedBarrotogLaGuerreSocialemedDomeniqueBlaueenteoriom
revolutionensomkommunisering,detforholdatkommunismenskalværetilstedeirevolutio-
nenogikkeførstindfindesigsomensenerefase.Indenfordeseneste5-6årerdersketenaktua-
liseringafbegrebetitidsskriftersomThéorie Communiste og Meeting.HvorLecomitéinvisible
supplererreferencernetilDebordogMarxmedhenvisningertilHeideggerogAgambenogihøj
gradfokusererpåreproduktionogforbrug,dererThéorie Communiste og Meetingmereklassisk
marxistiskeideresgrebogfokusererfortrinsvispådekampe,derfinderstedpåarbejdspladsen.
SåledeskritiseresLe comité invisible iMeeting karakteristisk foratmangle forestillingenom
klassekampideresanalyser.IfølgeMeetingerLecomitéinvisibleskommune“dengladeglemsel
ogikkedenubehageligeafskaffelseafklassesamfundet”(Meeting:44).
LitteraturAdorno, TheodorW. &Max Horkheimer (1995): “Kulturindustri. Oplysning sommassebedrag”
[“Kulturindustrie.AufklärungalsMassenbetrug”],in:Oplysningens dialektik. Filosofiske fragmenter
[Dialektik der Aufklärung. Philosophische Fragmente,1944],oversatafPerØhrgaard,København:
Mik
ke
l B
ol
t |
Ku
ns
t, k
ap
ita
lis
me
, re
vo
lu
tio
n o
g k
om
mu
nis
er
ing
1 6 1
Gyldendal,pp.179-238.
Adorno,TheodorW.(1998):Ästhetische Theorie[1972],Frankfurt:Suhrkamp.
Appel.
Barrot,Jean(1972):“Capitalismeetcommunisme”,in:Communisme et question russe,Paris:Éditi-
onsdelaTêtedeFeuilles,pp.180-231.
Baudelaure,Charles(1994):“Omlatterensvæsenogialmindelighedomdetkomiskeidenbildende
kunst”[“Del’essencedurireetgénéralementducomiquedanslesartsplastique,1855],oversataf
KirstenJørgensen,in:Passagenr.17,pp.43-63.
Beckwerk(2009):Suverænen,København:Gyldendal.
Bolt,Mikkel(2004):“TheSituationistInternational,SurrealismandtheDifficultFusionofArtand
Politics”,in:Oxford Art Journal,vol.27,nr.3,pp.365-387
Bolt, Mikkel (2006): “Den spektakulära varuekonomin. Om situationisternas kapitalismkritik”,
oversattilsvenskafChristianNilsson,in:Ord & Bildnr.5,pp.60-68.
Bolt,Mikkel(2008):“Altskalvæk!KommunarderesnedrivningafVendôme-søjlen”,in:Konturnr.18,
pp.19-28.
Bolt,Mikkel(2009):“Enandenverdenermulig.Antiglobaliseringsbevægelsenogandreantisyste-
miskesatsningeriretrospektiv”,in:Lettre Internationalenr.19,pp.154-181.
Bolt,Mikkel (2010a): “Fraværet af et projekt. Bataille, Acéphale og det umulige fællesskab”, in:
MikkelBolt&JacobLund(red.):Fællesskabsfølelser. Kunst, politik, filosofi,Århus:Klim,pp.15-38.
Bolt,Mikkel(2010b):“Adskilligtomsamtidskunsten,densmodsætningerogvanskeligheder”, in:
Øjeblikketnr.51,pp.27-32.
Boltanski,Luc&ÈveChiapello(1999):Le nouvel esprit du capitalisme,Paris:Gallimard.
Bourriaud, Nicolas (2005): Relationel æstetik [Esthetique relationelle, 1998], oversat af Morten
Salling,København:DetKongeligeDanskeKunstakademi.
Bowie,Andrew(2003):Aesthetics and Subjectivity: From Kant to Nietzsche,Manchester:Manchester
UniversityPress.
Breton,André(1972):“Detførstesurrealistiskemanifest”[“Manifestedusurréalisme”,1924],in:De
surrealistiske manifester,København:Gyldendal,pp.13-60.
Breton, André& LeoTrotskij (1980): “Pour un art révolutionnaire indépendant”, in: José Pierre
(red.):Tracts surréalistes et déclarations collectives. Tome I (1922/1939),Paris:Leterrainvague,pp.
335-339.
Bürger,Peter(1974):Theorie der Avantgarde,Frankfurt:Suhrkamp.
Deleuze,Gilles(2004):Foucault[1986],oversatafKarstenGamNielsen&KimSuRasmussen,Kø-
benhavn:DetlilleForlag.
Gilles,Deleuze&FélixGuattari(1972): L’anti-œdipe,Paris:LesÉditionsdeMinuit.
Deutsche,Rosalyn(2005):“KrystofWodiczkos ‘Hjemløsprojektion’ogdenurbanegenoplivnings
sted”[“KrystofWodiczko’s‘HomelessProjection’andtheSiteofUrbanRevitalization”,1986],over-
satafErikGranlyJensen,in:MikkelBolt&KarinHindsbo(red.):City Rumble. Kunst, intervention
og kritisk offentlighed,København:Overgaden–Institutforsamtidskunst&Forlagetpolitiskrevy,
pp.60-115.
ErslevAndersen, Jørn (2009): “Virkeligheder.Manier. Realiteter”, in:Mikkel Bolt& Jacob Lund
(red.): Fællesskabsfølelser. Kunst, politik, filosofi,Århus:Klim,pp.113-127.
Florida,Richard(2005):Den kreative klasse og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hver-
dagsliv [The Rise of the Creative Class: And How it’s Transforming Work, Leisure and Everyday Life,
2001],oversatafJoachimWrang,Århus:Klim.
pa
ss
ag
e |
64
| v
int
er
20
10
1 6 2
Gay,Marcel(2009):Le coup de Tarnac. Les 9 de Tarnac, ‘l’affaire Julien Coupat’, l’utra-gauche, les sa-
botages SNCF, la piste allemande, les réseaux antinucléaires, les lois d’exception,Paris:ÉditionsFlorent
Massot.
Gombin,Richard(1971):Les origines du capitalisme,Paris:Seuil.
Hardt,Michael&AntonioNegri(2003):Imperiet[Empire,2000],oversatafKarstenWindMeyhoff,
København:InformationsForlag.
Harvey,David(2002):“TheArtofRent:Globalization,MonopolyandCulturalProduction”,in:Leo
Panitch&ColinLeys(red.):Socialist Register 2002: A World of Contradictions,London:MerlinPress,
pp.93-110.
Hegel,GeorgeWilhelmFriedrich,FriedrichHölderlin&FriedrichWilhelmJosephSchelling(1979):
“Das älteste Systemprogrammdes deutschen Idealismus” [1796-1797], in:G.W.F.Hegel:Werke.
BandI,Frankfurt:Suhrkamp,pp.234-237.
Internationalesituationniste(1962):“Communicationprioritaire”,in:Internationale situationniste
nr.7,pp.20-24.
Lecomitéinvisible(2005): L’insurrection qui vient,Paris:LaFabrique.
Löwy,Michael&RobertSayre(1992):Révolte et mélancolie. Le romantisme à contre-courant de la
modernité,Paris:Payot.
Lypp,Bernhard(1972): âsthetischer Absolutismus und politischer Vernunft. Zum Widerstreit von Re-
flexion und Sittlichkeit im deutschen Idealismus,Frankfurt:Suhrkamp.
Marcuse,Herbert(1979):“ÜberdenaffirmativenCharacterderKultur”[1937], in:HerbertMar-
cuse:Schriften III. Aufsätze aus der Zeitschrift für Sozialforschung 1931-1941,Frankfurt:Suhrkamp,
pp.186-226.
Marx,Karl(1974):Den tyske ideologi [Die deutsche Ideologie,1845-1846],oversatafHenrietteMøl-
ler,København:Rhodos.
Marx,Karl(1976):Louis Bonapartes attende Brumaire[Der achtzehnte Brumaire des Louis Bonaparte,
1852],oversatafG.Jasper,in:KarlMarx&FriedrichEngels:Udvalgte skrifter I,København:Forlaget
Tiden,pp.236-336.
Meeting(2005):“Unautreemploidel’argent”,in:Meetingnr.2,pp.41-47.
Peck, Jamie (2005): “Strugglingwith theCreativeClass”, in: International Journal of Urban and
Regional Research vol.29,nr.4,pp.740-770.
Raunig,Gerald(2005):Kunst und Revolution. Künstlerischer Aktivismus im langen 20. Jahrhundert,
Wien:VerlagTuria+Kant.
Schulte-Sasse,Jochen(1987):“ImaginationandModernity:OrtheTamingoftheHumanMind”,in:
Cultural Critiquenr.5,pp.23-48.
Tiqqun(1999): Tiqqun. Organe conscient du Parti Imaginaire: Exercices de Métaphysique Critique nr.1.
Tiqqun(2000):Théorie du Bloom,Paris:LaFabrique.
Tiqqun(2001):Tiqqun. Organe de liaison au sein du Parti Imaginaire: Zone d’opacité Offensivenr.2.
Tiqqun(2010):“TeseromdetImaginæreParti”[“ThèsessurlePartiImaginaire”,1999],oversataf
TorstenAndreasen,in:MikkelBolt,JakobJakobsen&MortenVisby(red.):Billed Politik. At se er at
dræbe,København:Nebula.
Tronti,Mario(1966):Operai e capitale,Torino:Einaudi.
Virno,Paolo(2001):Grammatica della moltitudine. Per una analisi delle forme di vita contemporanee,
SoveriaMannelli.
Žižek,Slavoj(2008):Violence,London:ProfileBooks.