s.1

#2 | 2011

GlobalContact

Mig og min afrikanske familie

Tiden rinder ud for Ugandas gamle mand

Oppositions-politikeren fik medvind efter en voldelig anholdelse

5 stykker valgflæsk, der virker. Inspiration til dansk valgkamp fra Uganda

Mellemfolkeligt Samvirke

#2 | 2011 www.ms.dk

s.2

actionmagazine

actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger | Forsidefoto: Isaac Kasamani

Redaktør: Henriette Winther | Ansv: Claes Amundsen | Layout: Kurt Lukowski | Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir

Adresse: Fælledvej 12 · 2200 København N | +45 77 31 00 00 | hwi@ms.dk | www.ms.dk | #2 juli 2011

Oplag: 10.100 | ISSN: 1901-6115 |

Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

Det sydlige Afrika har brug for et “arabisk forår”

Leder

Det arabiske forår har givet forhåbninger for folk overalt på jorden. Hvis det er muligt at kaste diktatorer på porten i Tunesien og Ægypten, kan det vel også lade sig gøre i andre lande. Også i Afrika syd for Sahara er der aldrende mænd, der klamrer sig til en regeringsmagt, som de ikke er kommet ærligt eller demokratisk til. En del af dem påberåber sig legitimitet, fordi de var med til at befri landene fra kolonisatorerne. Men de har glemt de idealer, de kæmpede for. I stedet bruger de nu aktivt mag-tapparatet til at udnytte landets naturressourcer for egen vinding skyld, og de skaffer sig ulovlig adgang til andre samfundsværdier.

Der er god grund til, at unge og reform-ivrige kræfter tager et opgør med de gamle mænd i det sydlige Afrika. Og timingen er rigtig: En ny ung-domsgeneration, som er vokset op med informa-tionssamfundet med mobiltelefoner, Facebook og andre sociale medier, er ikke så nemme at kue, som deres forældre var det.

I lande som Angola og Zimbabwe klynger eliten sig til magten – nok fordi de er bange for det retslige efterspil, som befolkningerne og det inter-nationale samfund vil kræve, hvis de giver plads til retfærdighed og demokrati.

Også i et land som Uganda bliver det mere og mere tydeligt, at der er brug for nye kræfter. Præsi-denten manipulerer og undertrykker modstandere i en grad, som reelt har sat demokratiet ud af kraft. Billedet er desværre ikke enestående.

Den afrikanske ungdom er plaget af arbejds-løshed og usikre fremtidsmuligheder, de oplever at korrupte ledere sælger jorden og selv sætter sig på penge og naturressourcer. De oplever et samfund, hvor der ikke lyttes til deres meninger.Lige nu ser det ikke ud til, at ungdommen i det syd-lige Afrika lader sig inspirere af deres brødre og sø-stre i nord, og det er der nok flere gode grunde til. Mange har smertefulde erfaringer fra borgerkrige og foretrækker en relativt fredelig dagligdag med en vis økonomisk fremgang, frem for et demokratieventyr, der måske blot vil bringe endnu en “befrielseshelt” til magten.

Men samtidig er de lige nu vidne til at unge i an-dre lande gør oprør imod tilsvarende urimelige be-tingelser – og har held med det. Det må inspirere og anspore. I Mellemøsten og Nordafrika overraskede de unge stort set alle med deres fredelige oprør og kalden på menneskerettigheder og demokrati. Det samme kan ske syd for Sahara, når de unge mo-biliserer deres enorme kræfter og går samme vej.

I Mellemfolkeligt Samvirke støtter vi demokratiske kræfter og bevægelser. Vi støtter fattige menne-skers indflydelse på politiske beslutninger, der ved-rører deres liv. Vi støtter og koordinerer en interna-tional ungdomsbevægelse ‘Activista’, der over de næste seks år vil organisere fem millioner unge over hele kloden. På den måde bliver de store ungdoms-årgange syd for Sahara en del af løsningen i stedet for en del af problemet. •

s.3

#2 | 2011

Videoer vi anbefaler på Youtube.comVolontør på Vestbredden – om Daniel Honoré Jensens ophold med Global Contact State operatives re-arrest Kiiza Besigye – videoen, der fik folkestemningen til at vende i Uganda

Indhold

Manden, der ikke vil tie Kizza Besigye, oppositionsleder i Uganda, har udfordret præsi-dent Yoweri Museveni ved at insistere på retten til at demonstrere. Det har kostet Besigye fire anholdelser og et par ture på hospi-talet. Nu begynder uganderne at se fejlene hos deres præsident gennem 25 år. 5

Frisk pust fra nordactionmagazine er med første gang frivillige Andreas Larsen skal møde sine nye elever i en gymnasieklasse i Kenya. Det bliver til en snak om fordomme og om ikke at slå eleverne. 14

Hult brølBlandt klodens hurtigst voksende økonomier ligger nogle af verdens fattigste lande i Afrika. Bag væksten gemmer sig dog en sørgelig historie, væksten skyldes nemlig primært minedrift og udnyttelse af råstoffer, som ikke kommer befolkningerne til gode. 10

Dansk bistand vil blive savnetCarlos Benaventes sad med ved bordet, da Danmark i 1980’erne indledte sin bistandsindsats i Nicaragua. Han forstår godt at Danmark trækker sig, men ærgrer sig over at Nicaraguas regering har ignoreret, at der skal samarbejde til for at afvikle fattigdom. 13

MS Action DayBilledreportage fra Mellemfolkeligt Samvirkes årlige medlemsdag. 24

GlobalContactI dette nummer af actionmagazine kan du læse om nogle af de mange danske unge, der hvert år rejser ud som frivillige med Mellemfol-keligt Samvirkes rejseprogram Global Contact. Fælles for dem alle er at de har fået erfaringer og venskaber, de aldrig glemmer.

Danskerne bader i mælk og går kun i kirke en gang om året. 14

Pigerne hvisker ude i marken. 18

Djævlen ligger i forberedelsen. 20

At rejse er at blive frivillig. 21

Mette Vibe Utzon har også rejst med Mellemfolkeligt Samvirke. 23

Veninder under fuldmånen. 27

Ideen var god men… Der manglede en saks. 28

Foto

: Tin

e H

arde

n

Foto

: Isa

ac K

asam

ani

s.4

actionmagazine

Sagt siden sidst”Hver dag en mellemøstlig kvinde blogger om sine forhold, ændrer hun tilværelsen for sig selv og for tusinder af andre kvinder i de arabiske lande”, siger Mona Eltahawy, (amerikansk-egyptisk journalist) og mener, at den senere tids oprør i Egypten, Libyen og Syrien - kaldet det arabiske forår - også er en revolution for kvinders frihed og ligestilling. Hun mener, at bevægelsen i omfang og betydning er på linje med kvinders frigørelsesproces og bevægelse i den vestlige verden i halvfjerdserne.” Fra Kvinfos Webmagasin

NoterU-lande

10 milliarder mennesker i 2100Tidligere skønnede FN, at der ville være ni milliarder mennesker på jorden i 2050. Nu er det tal ændret. I stedet for at stabilisere sig forventes tallet at stige til 10 milliarder i 2100.Ironisk nok er det successen med faldende børnedødelighed, der får prognoserne til at ændre sig. Kvinder får ikke flere børn end tidligere, men færre dør.Ifølge forskere på Univercity of California er mang-lende mulighed for familieplanlægning i især u-landene problemet. De to forskere kalder det århundredets største udenrigspolitiske fejl, at der ikke er investeret nok i, at alle men-nesker har adgang til familieplan-lægning (fx kondomer og at kvinder må bestemme over deres egen krop. red). De efterlyser politisk vilje, for det kan stadig nås at begrænse befolkningseks-plosionen.

Kilde: Malcom Potts og Martha Cambel, University of California, Berkeley mm.i Politiken.

EU snyder udviklingslandene for 150 milliarder krEU lever stadig ikke op til sin egen målsætning om at give 0,56 procent af BNI i udviklingsbistand. Efter OECDs nylige offentliggørelse af hvor meget der gives i u-landsbistand i 2010, varmede EU’s udviklingskommisær Andris Piebalgs sig ved tanken om, at EU suverænt er verdens ledende donor til u-landene. Men ifølge den såkaldte AidWactch-rapport, som 1600 europæiske udviklingsorganisationer står bag, så er der ikke meget at varme sig ved. Rapporten viser, at EU skylder 150 milliarder kroner i u-landsbistand. Ud over godt 100 milliarder som EU har lovet at betale, men ikke har gjort, så udhuler EU udviklingsbistanden med små 50 milliarder kroner ved at kamuflere bla. asyludgifter og klimatiltag som u-landsbistand.

Indien vil låne Afrika 30 milliarder kronerIndiens premierminister Manomohan Singh lovede på sit netop overståede seks-dages handelsbesøg i Afrika, at Indien vil hjælpe Afrika med at nå FNs udviklingsmål (2015-målene) ved at give et lån på cirka 30 milliarder kroner. Bag generøsiteten gem-mer sig formentlig, det faktum at Indien er langt bag rivalen Kina i at få adgang til de afrikanske markeder. Ifølge analytikere handler Kina med Afrika rundt regnet tre gange så meget som Indien, der handler for cirka 240 milliarder kroner om året. Indiens handel med Afrika er dog stigende. De afrikanske lederes udfordring bliver så at få eksporten til at vokse uden overdreven tillid til at sælge ud af kontinentets råstoffer.

Ølgiganten SABMiller skal fremlægge regnskaber i ZambiaBryggerigiganten SABMiller skal nu stå til regnskab for skatteunddragelse i Zambia og fire andre afrikanske lande. Det sker efter, at en ActionAid-rapport afslører, hvordan selskabet undgår at betale 31 mio. dollars i skatter i afrikanske lande hvert år. For det beløb kunne en kvart mio. afrikanske børn få en uddannelse.– Undersøgelsen er et vigtigt skridt i rigtig retning, men vi anerkender, at skatteund-dragelse også er resultat af manglende politisk vilje til at gennemføre en effektiv national skattelovgivning. Vi skal derfor presse vores regering til at styrke de sva-ge love, der giver multinationale selskaber fri bane til skattecirkus, siger ActionAid Zambias landedirektør, Pamela Chisanga.ActionAid-rapporten “Calling time on tax avoidance” kan ses på ms.dk

Foto

: Tin

e H

arde

n

s.5

#2 | 2011

actionmagazine deler her fem gratis valgtips ud til danske politikere. Samt et bonustip. De her stykker valgflæsk virkede i hvert fald for Ugandas præsident Yoweri Museveni, som netop er sværget ind i sin fjerde præsidentperiode og nu har været landets præsident i 25 år.

HvadValgflæsk på ugandisk

TIP TIL LØkkE OG THORNING

Valgflæsk: Sådan vinder du valget

Valgflæsk skal tages bogstaveligt. I Uganda får kvinderne sukker, mel og korn, når der er valg-møde. Mændene får øl. Så kan de se, at der kommer noget konkret ud af din politik. Det virker bedst, hvis dit folk sulter eller er tørstig.

Giv T-shirts væk i hobetal. I Uganda går de fattig- ste mennesker på landet i skriggule Museveni-T-shirts – uden at hans politik rigtig har gavnet dem. Du bliver synlig blandt folket.

Bær hat. Hatten er nem at kende, og det er frit at tolke den som en glorie, krone eller den yd-myge bondes symbol. Den er med til at gøre dig til et kendt ikon, også hos den fjerdedel af befolkningen, der ikke kan læse trods syv års statslig skolegang.

Brug telefon og ny teknik. Send talebeskeder til folks mobiler om “Stem på manden med den store hat” (der var den igen, hatten!). Lov væl-gerne to dages løn – i Uganda tre dollars – for at sende støtte-sms’er videre.

Vær imod korruption. Hæng de lokale po-litikere og embeds-mænd ud for kor-ruption. Undgå selv at blive fedtet ind i anklager om fusk og misbrug af statens midler.

Bonustip: Valgtæsk. Politi og militær kan posteres på gader, hjørner og valgsteder på fantasifulde måder. Lad endelig soldaterne vise deres våben frem, så vælgerne ikke er i tvivl om din jernhånd.

Tiden rinder ud...

1

3

5

4

2

s.6

actionmagazine

Siden april har befolkningen i Uganda demonstreret mod høje priser på fødevarer og benzin ved at gå til arbejde. Det falder ikke i god jord hos Ugandas regering, der lader vreden gå ud over oppositionslederen, kizza Besigye.

Forbudt at gå til arbejde

Tekst: Jacob Rosdahl, UgandaFoto: Isaac kasamani, Daily Monitor Uganda

HvadModig modstand

Uganda, kampala den 28. april 2011Civilklædt politi (de to i siderne) anholder Kizza Besigye (i midten) for fjerde gang ved en dra-matisk aktion med både pistoler og giftig væske. International presse filmer episoden, der nu ligger som video på YouTube og er set af mange ugandere, som nu ser Besigye som lidt af en helt.

s.7

#2 | 2011

Forbudt at gå til arbejde

Tekst og foto: Jacob Rosdahl, Uganda

kIZZA BESIGYE, der var minister i Yoweri Mu-sevenis regering i midt-80’erne, står nu som ikonet for modstanden mod de høje priser – og mod præsidenten. Modstanden har store personlige omkostnin-ger – i løbet af april og maj er han blevet an-holdt fire gange. Under

den seneste anholdelse blev han delvist blind af den væske, som civilklædt politi sprøjtede på ham, og han måtte søge lægehjælp i nabolandet Kenya.Den såkaldte Walk to Work-kampagne har hver mandag og torsdag samlet folk, som er gået til arbejde i hovedstaden, Kampala, med Besigye og andre oppositionspolitikere i spidsen. Til sidst blev optogene for meget for myndighederne. Fodfol-kene blev hårdhændet standset – og lederne blev smidt kortvarigt i fængsel. Ugandas advokatsamfund kritiserer myndigheder-ne for at overtræde forfatningen ved at forhindre folk i at gå til arbejde, mens regeringen hævder, at den bruger en bestemmelse om ulovlig forsamling. I praksis betyder den nemlig, at det er forbudt for visse personer, nemlig oppositionspolitikere, at gå på gaden, hvis politiet bestemmer det.Efter demonstrationerne har der været gadekampe rundt om i landet. Politi og militær har brugt tåre-gas, gummikugler, skarp ammunition og vandkano-ner med en særlig lyserød væske, som irriterer hu-den. Ti er dræbt, hundreder såret og op mod 1000 anholdt. Human Rights Watch har kaldt drabene på de ti for ulovlig og har krævet en uvildig undersø-gelse, som dog ikke er på vej.

MYNDIGHEDER OPTRæDER ULOVLIGTKizza Besigye, der selv stillede op til præsident-valget den 18. februar og officielt fik 26 procent af stemmerne, mens Museveni fik 68 procent, har sagt, at valget var ulovligt og bør gå om. Med Walk to Work-kampagnen har han fundet et sim-pelt middel til at fastholde sin kritik mod styret. Da han kom hjem fra sit hospitalsophold i Kenya, var mange støtter mødt op, og Besigye gentog, at han ville fortsætte sine protester, hvilket har fået myn-dighederne til stadig at holde skarpt øje med ham.Internationale observatører, bl.a. fra EU og USA, har kritiseret valget og udtalt, at regeringen brugte statsmidler til at føre valgkamp for, at en del stem-mesedler var udfyldt på forhånd, og at militæret intimiderede befolkningen på valgdagen. De inter-nationale observatører siger dog også, at resultatet er nogenlunde retvisende.Yoweri Museveni blev sværget ind til sin fjerde periode den 12. maj – under en stor militærpa-rade og med folkefest på pladsen, mens politiet tæskede løs på demonstranter i den anden ende af byen. •

EN VOLDELIG ANHOLDELSE af oppositionspolitikeren Kizza Be-sigye fik folk i Uganda til at vende sig mod deres præsident, Yoweri Museveni.Mens præsidentens civilklædte po-liti én for én hev passagererne ud af Besigyes bil og til sidst smadrede en rude for at sprøjte tåregas ind i ho-vedet på ham, så stod den interna-tionale presse og filmede det hele.Anholdelsen blev hurtigt set af man-ge via YouTube, og i løbet af kort tid nyttede informations-ministerens luskede forklaringer om, at “det var Besigye, der begyndte”, ikke. – Nu er Besigye blevet en slags helt i bredere kredse, selv folk i Museve-nis eget parti synes, at der er blevet brugt beskidte metoder, som ikke er Uganda værdigt. Dermed er det selvforskyldt, når folk vender sig mod Museveni, siger Holger Bernt

Hansen, professor og leder at Cen-ter for Afrikastudier på Københavns Universitet. Med sit mangeårige kendskab til Uganda er han overra-sket over Musevenis selvmål.

REGNING FOR 25 åR GØRES OPDen cirka 67-årige præsident (ingen kender præcis hans alder) har mag-ten, militæret og pengene i Uganda, derfor tør meget få kritisere ham. Med anholdelsen – og den offentlig-gjorte video – tog flere dog bladet fra munden, og det har udløst en hidtil uset kritik af ‘landsfaderen’ si-den 1986.– Folk har fået nok. De begynder at samle sammen og tænke over alle Musevenis fejl gennem hans 25 år ved magten, siger Holger Bernt Hansen.Et helt nyt forslag til en forfatnings-

Tiden rinder ud for Ugandas gamle mandSelvom Yoweri Museveni kom ud af forårets præsidentvalg som vinder, så har politivold efter valget fået stemningen til at tippe. Dansk Uganda-ekspert vurderer, at Musevenis legitimitet er ved at glide ham af hænde.

Tiden rinder ud...

s.8

actionmagazine

Fra livlæge til arg modstanderI 80’erne var Kizza Besigye præsident Yoweri Musevenis personlige læge og senere også minister, men nu omtaler han Ugandas leder som ”diktator”. Besigye har tabt tre omstridte valg til præsident Museveni, det seneste i februar i år. Besigye siger at alle tre valg var ”anløbne”.De to mænd har ikke talt sammen i 10 år.

Museveni og magten

Statskassen har betalt for Musevenis velsmurte valgkam-pagne, uden at oppositionen havde samme midler.

Højesterets kendelser tages ikke alvorligt – og har fået hele Ugandas advokatsamfund til at gå i offentlig demonstration – iført deres retstøj.

Valgkommissionen er svag og ikke tilstrækkelig uafhængig. Kontrollen med valget har været for lemfældig, og lederen af Valgkommissionen er direkte udpeget af Museveni og har siddet dér i mange år.

Religiøse kredse har anbefalet en forsoning mellem Muse-veni og hans kritikere. Museveni har rapt bedt dem passe deres: “Jeg går jo heller ikke ud og døber folk”.

Forslag til ny forfatningsændring betyder at kritikere af Museveni kan få et halvt års fængsel uden ret til advokat, rettergang eller løsladelse mod kaution.

Efterretningstjenesten er en uformel sektor i Uganda. På gadehjørner, universiteter og i de fleste virksomheder bliver folk betalt for at indberette “uregelmæssigheder”.

Billeder af demonstranter bliver offentliggjort i aviser, og personer på billederne bliver efterlyst af politiet.

Kilder: Holger Bernt Hansen, Københavns Universitet, EU-valgrapport, BBC m.fl.

ændring hvor man kan sidde et halvt år i fængsel uden mulighed for løsla-delse mod kaution, uden advokatbi-stand eller rettergang, for at “udøve konspiration mod staten” (i praksis: være i opposition til Museveni), har ikke gjort noget godt for hans legiti-mitet som præsident i Uganda.– Museveni er blevet for glad for magten. Han kører et spil om at holde på magten i stedet for at lede landet. Han mangler sans for pro-portioner i sine magtanvendelser, siger Holger Bernt Hansen.

kLEMME På VESTENIndtil videre er kritikken fra de store internationale donorer udeblevet – eller i hvert fald sagt forsigtigt. For-klaringen skal ifølge Holger Bernt Hansen findes uden for Ugandas grænser.– Museveni har en klemme på det internationale samfund, og det ved han. Den ugandiske hær opererer for fredsstyrkerne i Somalia, det har

USA og Vesten en stor interesse i, at de bliver ved med. USA kunne være toneangivende i kritikken over for Uganda, men det er de ikke på grund af Somalia.– Den omstridte behandling af Kizza Besigye – og i det hele taget den illegitime behandling af politiske modstandere og demonstranter – kan dog fremskynde beslutningen om, at nogle donorer helt eller del-vis trækker sig fra Uganda, vurderer Holger Bernt Hansen./hw •

Se anholdelsen af Kizza Besigye, der fik stemningen til at vende i Uganda på youtube.com ”State operatives re-arrest Kizza Besigye”

Stjæler opmærksomhed Kizza Besigye med følge i Kenyas lufthavn efter et hospitalsophold. Han fik ikke lov at flyve til Uganda af uklare årsager. Spekula-tionerne går på at Ugandas regering forpurrede Besigyes planlagte flyvning. Alligevel lykkedes det Besigye, at ankomme til Uganda og stjæle noget af opmærksomheden på selve dagen, hvor Yoweri Museveni blev genindsat som Ugandas præsident.

Tiden rinder ud...

s.9

#2 | 2011

På sporet...Ahmad Kalla (billede nedenunder) er en af de 18 unge, som kommer til Danmark i august. Han kommer fra det nordlige Kenya, hvor tørken er ekstrem. Mangel på regn udtørrer floderne og truer både mennesker og dyr på livet. Ahmad Kalla er derfor meget ivrig efter at diskutere bæredygtige globale løsninger med danskerne. Følg med på ms.dk og Politikens bagside.

… og få en global oplevelse i selskab med et par spændende unge fra en anden del af verden?

kunne du tænke dig at åbne dit hjem …

FRA DEN 15. TIL DEN 25. AUGUST vil 18 unge fra forskel-lige udviklingslande blaffe rundt i Danmark som “fremtidsagenter” og undersøge danskernes syn på, hvordan en global bæredygtig fremtid ser ud. De unge er På sporet af en global fremtid. De vil rejse ad to ruter gennem det meste af landet, og undervejs skal de bo i private hjem samt besøge forskellige projekter, virksom-heder og institutioner, som gerne vil diskutere modeller for, hvordan vi skaber en fælles bæredygtig fremtid.MS leder efter danskere, som vil være værter for de unge en nats tid – med snak over aftens- og morgenmaden. Eller har du forslag til et sted, der ville være spændende for de unge at besøge? Så send en kort mail til projektleder Lea Rasmussen på lra@ms.dk •

Rute 1: Fredericia, Esbjerg, Herning, Silkeborg, Horsens, århus, Greenå, Randers, Viborg, ålborg.

Rute 2 : Svanholm Gods (Skibby), kalundborg, Samsø, Slagelse, Odense, Fåborg, Rudkøbing, Nykøbing Falster, køge/Næstved,

Det var en af sommerens sjoveste oplevelser i vores hus sidste år. Vi fik snakket om alt mu-ligt med Veronica Phiri fra Zambia og Leonel Wilson Chamba fra Mozambique. Jeg melder mig gerne på værtslisten igen i år. Jens Schrader fra århus gav kost og en overnatning til to På sporet-deltagere sidste år.

”Fo

to: T

ine

Har

den

Tegning: Roald Als

START

START

SLUT

SLUT

actionmagazine

Tekst: Henrik Lomholt Rasmussen, journalist Foto: Privat

GeografiAfrika

s.10

#2 | 2011

s.11

MENS MANGE AF VERDENS LANDE sukker og stønner grundet finanskrisen, lyder der tilsy-neladende et stærkt økonomisk brøl fra Afrika. Se for eksempel på Den Internationale Valutafond, IMF’s top-10 over klodens hurtigst voksende økonomier i det forgangne tiår. Nummer et er An-gola med en årlig vækst i bruttonationalproduktet på 11,1 procent fulgt af Nigeria, Etiopien, Tchad, Mozambique og Rwanda. De imponerende tal får ansete økonomiske analyseinstitutter og investe-ringsfirmaer til at tale om Afrikas løver. Men ifølge Yao Graham, udviklingskommentator og leder af Third World Network Africa med base i Ghana, er der er tale om hule løvebrøl.– Væksten skyldes minedrift og anden udvinding af råstoffer, som internationale investorer og fir-maer i bedste kolonistil udbytter de afrikanske lande for uden at betale skat. Desuden foregår udvindingen af råstoffer i små eksportenklaver. Indtægterne derfra bliver ikke distribueret til de omkringliggende samfund, siger Yao Graham.Hans påstand om udbytning støttes af den inter-

nationale tænketank Global Financial Integrity, som anslår, at den rige verden fra 1970-2000 hev 4.600 milliarder kroner ud af Afrika. Udviklingen er ikke i bedring. Alene i Nigeria hentede man i 2008 220 milliarder kroner primært via multina-tionale firmaers skattesnyd. Yao Graham under-streger, at de afrikanske lande selv bærer en del af skylden for denne udvikling.– Priserne på råvarer er skudt i vejret de seneste år. Det kunne give råstofrige afrikanske nationer en stærk position, hvis vores ledere sluttede sig sammen og stod fast på at sikre sig bedre priser og skatteindtægter samt sørge for at reducere de ofte kostbare økologiske følger af råstofudvin-dingen. Men i stedet lægger de afrikanske over-hoveder sig fladt ned og kappes om at tiltrække fremmede investorer, som derved får frit spil, på-peger Yao Graham.

Landbrug og turismeNetop adgang til beskæftigelse og uddannelse er centrale elementer i opgaven med at løfte afrika-nere ud af fattigdom, slum og håbløshed, siger Mthuli Ncube, vicepræsident i Den Afrikanske Udviklingsbank (AFDB). – De afrikanske lande skal sikre sig flere ind-tægtskilder end olie og minedrift. Det kan ske ved at skabe job. De største potentialer ligger i

At kalde en række afrikanske lande for løver grundet deres høje økonomiske vækst er nonsens, så længe fremgangen kun skyldes råstofudvinding. Det mener en ghanesisk kommentator. Den afri-kanske udviklingsbanks vicepræsident efterlyser en mere ligelig fordeling, hvis væksten skal udrydde fattigdom. Her spiller ngo’er en rolle ifølge MS’s generalsekretær.

s.12

landbruget, turismen og industrien, især inden for forarbejdning af landbrugsvarer. 60 procent af Afrikas indbyggere lever på landet, siger Mthuli Ncube.For at indfri mulighederne i disse sektorer skal der skabes bedre forhold for små og mellemstore en-treprenører og virksomheder.– De skal blandt andet have nemmere adgang til kapital. Her spiller AFDB en vigtig rolle ved at hjælpe lande med at fremme den private sektor og støtte investeringer i store projekter, siger Mt-huli Ncube.

ADVARSEL FRA NORDDen afrikanske udviklingsbank har hovedkontor i Tunesiens hovedstad, Tunis, som tidligt i 2011 var ramme om optøjer med udspring i social util-fredshed, der på få uger væltede landets styre. Den lektie bør magthaverne i landene syd for Sa-hara tage ved lære af, mener Mthuli Ncube. Også i stater med høj vækst, hvor en rig og korrupt elite som oftest lever i sus og dus, mens den øv-rige befolkning knap har til den daglige majsgrød.– Udviklingen i Nordafrika kan brede sig sydpå. Volden kan undgås ved at sikre en ligelig forde-ling af goderne, for fredelige forhold opstår, når borgere ikke lider nød og har midler til at klare sig selv. Udfordringen med at give plads og mu-ligheder til alle er den største for Afrikas ledere. Desværre holder nogle af dem igen i den proces, konstaterer Mthuli Ncube.

– Det skyldes blandt andet svage civilsamfund og ditto demokratier, hvor vælgerne har lært at sætte kryds, men ikke ved, hvordan man ellers kan få indflydelse. Her spiller græsrodsbevægelser og ikke-statslige udviklingsorganisationer en vigtig rolle, siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke.– Udvikling foregår ikke kun ved at satse på mar-kedet eller ved at skabe institutioner som menne-skerettighedskommissioner, domstole og grund-love. Det handler også om at skabe bæredygtige samfund, hvor disse institutioner holdes i live, ved at borgere bliver i stand til at udnytte deres rettigheder og skabe en folkelig debat. Det er ActionAid med til at sikre med sine nationale ud-viklingsstrategier og borgeroplysning, siger Frans Mikael Jansen.

FORANDRING På VEJPå sit kontor i Ghanas hovedstad, Accra, peger Third World Networks leder, Yao Graham, på, at de afrikanske landes befolkninger er i fuld gang med at gøre op med deres lederes manglende ansvarlighed og den skæve fordeling af ressour-cer, der ofte tvinger bønder til at afgive deres jord til fremmede investorer. – I lande som Angola og Ækvatorial Guinea vover ingen at udspørge regimerne om deres indtægts-kilder og brugen af dem. Men urolighederne i det olierige Niger-delta i Nigeria skyldes i høj grad kampen om en retfærdig adgang til ressourcer. Dog vil det være en overdrivelse at sige, at vold er den eneste vej til folkelig indflydelse i Afrika, påpeger Yao Graham.

VERDENS 10 HURTIGST VOkSENDE ØkONOMIER*åRLIG VækST I BNP (PROCENT)2001-2010 2011-2015**Angola 11,1 kina 9,5kina 10,5 Indien 8,2Burma 10,3 Etiopien 8,1Nigeria 8,9 Mozambique 7,7Etiopien 8,4 Tanzania 7,2kasakhstan 8,2 Vietnam 7,2Tchad 7,9 Congo 7,0Mozambique 7,9 Ghana 7,0Cambodja 7,7 Zambia 6,9Rwanda 7,6 Nigeria 6,8Danmark 1,2 Danmark 0,8

*Fraregnet lande med befolkninger under 10 mil-lioner samt Irak og Afghanistan**IMF-prognose

actionmagazine

SYDSAHARA OVERHALER

DANMARk I VækST.

Trods den anden voldsomme pris-

stigning på fødevarer og energi på

tre år har de 44 lande i det sydlige og

centrale Afrika ifølge Den Interna-

tionale Valutafond (IMF) kæmpet sig

ud af den verdensøkonomiske krise.

Ifølge en IMF-prognose fra maj 2011

vil landene syd for Sahara nemlig have

en realvækst på 5,5 procent i år og 5,9

procent i 2012. Danmarks realvækst

anslår IMF til at blive 2,0 procent

begge år.

s.13

#2 | 2011

Hvad ville danskerne i Nicaragua i 1980’erne?– De ville jo dybest set det samme som os selv. Gennem bred, folkelig deltagelse skulle landet trækkes ud af underudviklingens dynd. Borgere i begge lande skulle involveres og arbejde sammen. På en måde kan man sige, at nicaraguanske behov og dansk kapacitet skulle spille og kæmpe sam-men. Noget har man da også opnået.

Er missionen dermed fuldført?– Jeg tror, det er en trist dansk ambassadør, der lukker og slukker. Han kan med rette tænke, at hans land har prøvet at gøre en forskel i Nicaragua, men at den lokale samarbejdspartner – altså den nicaraguanske regering – ikke har ønsket at sam-arbejde. Det er en skam, for Danmark har spillet en stor rolle, senest i forhold til harmoniseringen af bi-standen i henhold til Paris-erklæringen.

Hvad er grunden til, at samarbejdet nu afbrydes?– Officielt siger Danmark, at man vil prioritere Afrika højere. Det er tendensen i international bistand. Men reelt handler det om, at Nicaragua befinder sig i en dyb krise i forhold til regeringsførelse, samt at de resultater, man kunne forvente, ikke kommer. Den mellemamerikanske integration står i stampe, og sikkerhedssituationen er kritisk, men regeringer-ne gør ikke noget. Den situation tager donorer som Danmark nu konsekvensen af.

Er det en forhastet beslutning?– Bestemt ikke. Danmark har givet udtryk for sin bekymring masser af gange. Beslutningen kom ikke som en overraskelse for nogen. Heller ikke for den nicaraguanske regering.

Vil dansk bistand blive savnet i Nicaragua?– Ja, det vil den afgjort, specielt hvad angår uddannelse, teknisk bistand og kultur, forstået som den nødven-dige opbygning af de kulturelle værdier, som understøtter udvik-lingen. Billedet tegner ikke godt, og jeg er desværre ikke særlig optimistisk. Danmark kan selv-følgelig stadig påvirke gennem sit engagement i EU, men jeg tror ikke på, at dansk bistand vender tilbage til Nicaragua. Så opgaven skal i vid ud-strækning løftes af civilsam-fundsorganisationerne. •

– I bistandssamarbejdet skal der være plads til to aktører. Det er derfor, det hedder samarbejde. Det har den nicaraguanske regering ignoreret, vurderer Carlos Benaventes. Han sad med ved bordet, da Danmark i 1980’erne indledte sin knap 30-årige indsats mod fattigdom i Nicaragua.

Dansk bistand vil blive savnet

Hvad:Danmark trækker sig ud af Nicaragua i år

Tekst og foto: Christian korsgaard, Mellemamerika

Carlos Benaventes GómezFødt: 1940 i Managua.Uddannelse: Økonom.Største bedrift: Dengang vi lavede en sammenhængende udviklings- strategi, som tog højde for civilsamfundet.Største sorg: Ikke at få placeret uddannelse, teknisk samarbejde og kultur centralt i udviklingsarbejdet.Livsmotto: “Et frit og ærefuldt menneske” – der er balance mellem de værdier, jeg repræsenterer, og den måde, jeg lever på.

Tekst: Søren Bjerregaard Jepsen, KenyaFoto: Tine Harden

actionmagazine

s.14

Danskere bader i mælk og går kun i kirke en gang om året

Andreas på egne ben i kenya:

#2 | 2011

s.15

actionmagazine

s.16

DE 60 kENYANSkE ELEVER bobler over af teorier om livet i Danmark. De vil vide, om det er rigtigt, at danskerne bader i mælk, hvordan lille Danmark kan være verdens største kødeksportør, og hvorfor de danske kirker er tomme om sønda-gen. Vi er på et gymnasium en times kørsel nord for Victoriasøen i Kenya, og danske Andreas Larsen er ved at springe ud som lærer.Det er første gang, han møder klassen, og en præ-sentation af Danmark er derfor på sin plads. Efter en uges tid på skolen har de første indtryk sat sig, og 22-årige Andreas Larsen er begejstret.– De kenyanske elever er nysgerrige og åbne. De vil gerne snakke og stiller en masse spørgsmål. Både i klasselokalerne og uden for. Det faglige niveau er rigtig højt. Især i fag som biologi og matematik.

Samtidig er der meget mere disciplin end på et dansk gymnasium, forklarer han.

De fleste elever møder klokken syv om morgenen. De tidlige timer bliver brugt

til studier og forberedelse. Først hen under aftenen går de tilbage til de-res familier, hvor tøjvask, madlav-

ning og pasning af mindre søsken-de venter for mange.

– Jeg ville have det rigtig svært, hvis det var mig. De har masser af pligter og bruger

masser af tid i skolen. De får ikke den samme omsorg og opmærksomhed, som de fleste danske børn og unge, fortsætter Andreas Larsen, der er rejst til Afrika med Mellemfolkeligt Samvirkes frivilligprogram, Global Contact, for at komme tæt på lokalbefolkningen.

LæRERNE SLåR Mange kenyanske forældre mener, at fysisk afstraf-felse hører til god opdragelse. Børnene får sjældent hårde bank, men uden for Nairobi er det alminde-ligt, at unge bliver slået med en kæp bagi.– Her på skolen, slår de andre lærere eleverne, hvis de mener, det er nødvendigt. Det er absolut ikke noget, jeg vil være med til. Da eleverne spurgte mig, om danske elever bliver slået, forklarede jeg dem, at hvis en lærer i Danmark slog, ville eleverne banke ham. Det grinede de meget af, fortæller Andreas Larsen fra Odense. Andreas og kæresten, Maria Ewers, tog sammen af sted med Global Contact og startede deres frivil-ligophold i en børnehave i Tanzania, men forskellige problemer dér gjorde, at der blev lavet en ordning, så de kunne skifte til Kenya. Her underviser de i fa-gene livskundskab og idræt.– Livskundskab er undervisning i livet og vel nær-mest en slags psykologi. Det er spændende, og vi lærer en masse om, hvordan kenyanske unge

#2 | 2011

s.17

tænker. De er glade og optimistiske, selvom mange har haft det hårdt, og deres muligheder er begræn-sede, fortæller han.

FRISk PUST FRA NORDSamuel Ordiedo er kollega til Andreas Larsen på Lusengeli Secondary School, og han er glad for det friske pust fra nord.– Der er mange forskelle mellem danskere og os kenyanere, og vi har hver især vænnet os til at se tingene på én bestemt måde. Derfor lærer vi alle sammen af at have de danske frivillige på skolen, det er med til at give udsyn og solidaritet, mener Samuel Ordiedo.Han har tidligere arbejdet sammen med “mzun-gu’er”, som kenyanerne kalder hvide. Andreas Larsen og Maria Ewers er nemlig ikke de første på Lusengeli-skolen, der skal passe ekstra på, når middagssolen brænder. Som i al anden kulturud-veksling er det forskellene, man hæfter sig ved.– Som de fleste elever på skolen er jeg en aktiv kri-sten, der går i kirke hver søndag. Andreas har et mere afslappet forhold til sin tro, måske fordi han er tilfreds med livet, som det er. Han virker heller ikke lige så konkurrencepræget som eleverne her. Han viser os nye måder at opføre sig på, fortæller Samuel Ordiedo. •

Samuel Ordiedo, 28 år. kisumu, kenya“Sommetider snakker jeg med Andreas til langt ud på natten. Han er udfarende og åben og beder altid om råd, hvis han er bange for at afvige for meget. Jeg måtte fortælle ham, at det er unødven-digt at købe tøj, der ligner det, vi andre lærere har på. Andreas roser min mad, men spiser alligevel tit kopper med nudelsuppe. Det hele var lidt underligt i starten – indtil rutinerne kom på plads. Nu har vi kun fornøjelse af hinanden.”

Andreas Larsen, 22 år, Odense, Danmark“Jeg sov som en sten den første nat. Jeg var træt efter en lang rejse og faldt hurtigt til ro på mit værelse. Han tog godt imod mig, og vi bor i et fint lille hus lige ved siden af skolen. Vi snakker meget og ser film sammen. Han er meget kristen, men også forstående. Men jeg savner alligevel at hænge ud med mine danske venner og min familie. Jeg må indrømme, at jeg også savner den danske mad.”

HJEMME HOS ANDREAS OG SAMUEL

Frivillige i kenyaAndreas Larsen og Maria Ewers er blandt de mere end 600 danske frivillige, som rejser ud i verden med Global Contact hvert år.

Mere disciplin end på dansk gymnasiumDe fleste elever har et langt program med tøjvask, madlavning og pasning af mindre børn, når de kommer hjem fra skole først på aftenen. Alligevel møder de hver morgen klokken syv for at forberede sig til dagens studier.

Tekst og foto: Maria Westermann, i Zambia som volontør for Global Contact for Mellemfolkeligt Samvirke

GeografiZambia

Pigerne hvisker ude i marken

Kære dagbog.ENDNU EN MORGEN MED HANEGAL. Klokken er 5:30, og jeg har som altid sovet

længe sammenlignet med min afrikanske familie. Jeg slår myggenettet til side og hører

min næstældste søster, Exildah, nynne de samme to strofer af Rihannas sang: “Uh na

na. What’s my name? What’s my name?”, mens hun rytmisk fejer gårdspladsen. Modsat

hanegal, gør hendes sang mig altid glad.

DA JEG kOMMER UD FRA MIT VæRELSE, lægger familien hakkerne over skuld-

rene og spænder kvæget for den hjulløse vogn, som skal transportere ploven til marken.

Jeg griber også en hakke og følger trop. Morgenmad og bad er noget, man får efter endt

markarbejde. Jeg er gæst, og derfor må jeg selv vælge, om jeg vil hjælpe til i marken, hvor-

når jeg vil hvile mig, og hvornår jeg vil spise morgenmad. Opsvulmede hænder og vabler

plejer at sende mig tilbage til huset efter halvanden times arbejde!

SåDANNE LUkSUSVALG har mine syv zambiske søskende ikke. Hvornår der er mor-

genmad eller pauser, bestemmer far og mor. I dag skal vi luge de spæde jordnøddeplanter.

Sammen med mine tre ældste søstre, Lister på 23 år, Exildah på 19 og Tandewe på 21, er

jeg endt i den øverste del af marken. Resten af familien arbejder i andre dele af marken. Det

betyder, at søstrene en sjælden gang kan tale frit om drømme, frustrationer og kærester.

De fortæller, hvor strengt deres forældre kontrollerer dem. Altså døtrene, for sønner har

som regel langt friere tøjler i Zambia. Lister fik engang tæv af sine forældre, fordi hun gav

hånd til en fremmed ung mand, hun mødte på vej hjem fra skole. Forældrenes strenghed

betyder, at pigerne ikke taler højt om deres kærester. Alt skal foregå i det skjulte, og i det

skjulte laves der børn. Det er både Tandewe og Lister levende beviser på. Tandewe blev

gravid som 16-årig, men en uge efter fødslen døde barnet. Lister blev gravid med en hem-

melig kæreste og fødte to uger efter, at jeg ankom til familien: “Når man ikke må se sin

kæreste, har man kun tid til korte møder ude i buskene, og så gør man ting, man ellers ikke

ville have gjort,” fortæller hun.

ExILDAH ER DEN ENESTE AF PIGERNE, som er fast besluttet på at være jomfru,

indtil hun bliver gift. Hendes kærestes tålmodighed er dog ved at være opbrugt: Efter fem

år som hemmelige kærester og kun ét enkelt kys kan man som dansk pige godt forstå

ham! Han vil giftes nu, men det vil Exildah ikke. Hun vil først have en uddannelse. Hendes

drøm er at blive journalist. Hun vil gerne bo i Lusaka og gå i høje hæle, være fri til selv at

bestemme, hvor og med hvem hun går.

PIGERNE kAN IkkE æNDRE NOGET, de drømmer om at forældrene får råd til at

sende dem på en videregående uddannelse. De er indtil videre bundet til familien og til at

gå af sted med hakken på tomme maver. De beklager sig aldrig over det hårde arbejde. De

nyder det heller ikke, men så længe de har deres private lille hjørne af marken, hvor de kan

udveksle bekymringer, hemmeligheder og latter, er det utålelige tåleligt. De lever, og derfor

lever drømmen, men det samme gør ukrudtet, så vi hakker videre! •

Maria

s.18

actionmagazine

s.19Forberedelse er nøgleord for et godt opholdNår du rejser ud på et fire måneders ophold med Global Contact, kommer du som Maria Westermann først på et fire ugers forberedelsesophold på en af Mellemfolkeligt Samvirkes Global Platform. De ligger i Nepal, El Salvador, Jordan og Kenya, og du kommer på den platform, som ligger i den region du skal til. I de fire uger kommer du på ekskursioner, har workshops i demokrati, udvikling, fattigdom, sprog og kulturforstå-else, og du lærer andre volontører at kende.

I tre måneder har Maria Westermann fra Aalborg boet hos en zambisk familie i landsbyen Chitemalesa, 70 km fra hovedstaden, Lusaka. Her er hverken elektricitet, rindende vand eller toilet med skyl. Maria er 23 år og fortæller her i sin dagbog om livet som fattig teenage-pige i Zambia.

Maria

Pigerne i min værts-familie taler ikke højt om deres kærester. Alt skal foregå i det skjulte, og i det skjulte laves der børn.

”

#2 | 2011

s.20

Tilfreds-o-meter

actionmagazine

MED ET SINDRIGT SYSTEM med Post-it-sed-ler får de styr på, hvad næste uge byder på. Og det er mange bolde i luften med logistik, flybilletter, for-sikringer, værtsfamilier og organisationer, når Global Contact sender omkring 650 danskere om året ud på volontørophold i den store verden.De fleste, der rejser med Global Contact, er unge på

sabbatår efter gymnasiet, eller de lidt ældre, som er blevet færdige med en videregående uddannelse.

FORSTå kULTUREN FØRSTGlobal Contacts mest populære ophold, Global vo-lontør Ung, går altid til et udviklingsland og varer op til fire måneder.

Der er slik på bordet og latter i luften, mens medarbejderne gør klar til det ugentlige møde i kælderen på Fælledvej, hvor Mellemfolkeligt Samvirkes volontørprogram Global Contact holder til.

Djævlen ligger i forberedelsen

Tekst: Evalina Gold, journalist, Mellemfolkeligt Samvirke HvadDe styrer Global Contact

Jeg blev overrasket over, hvor meget jeg fik ud af grundkurset og platfor-men. Det, at jeg blev så godt klædt på, gjorde, at jeg faldt utrolig hurtigt til i landet og følte mig godt tilpas. Jeg følte, jeg ikke “bare var en turist på gennemrejse.

En vigtig ting, jeg lærte, var, at man kun kan hjælpe andre, hvis de vil hjælpe sig selv. At man skal gøre det sammen, og at de skal være i front og være med hele vejen. De skal opnå en større styrke, selvtillid og indsigt ved netop at føre an i deres egen udvikling.

Sagt om Global Contact

” ”

Foto

: Hen

riett

e W

inth

er

#2 | 2011

s.21

Det helt særlige ved Global Contacts lange ophold frem for andre lignende tilbud er forberedelsen. Den første af de i alt fire måneder foregår nemlig på en af MS’ fire såkaldte Global Platforms ude i verden. Her bliver volontører klædt godt på med undervisning i kultur og historie i det land, de skal arbejde i.– For at være en god volontør skal man have kon-krete idéer til at gøre det frivillige arbejde til noget væsentligt. Men først når man forstår kulturen, lærer man også at håndtere de udfordringer og konflikter, der opstår. For eksempel at man aldrig må råbe ad en inder. Eller at man ikke siger “jeg er uenig med dig” til en afrikaner, men kommer med et andet forslag. Derfor er forberedelsen afgørende,” siger Lasse Jensen.Efter måneden på en Global Platform sendes volon-tørerne ud til deres værtsfamilie og værtsarbejdsgi-ver. Kulturmødet finder især sted, fordi man er pri-vat indkvarteret. Selv om nogle er forbeholdne ved tanken om for eksempel at bo i samme rum med en familie, hvis sprog man ikke taler, ender den del af rejsen altid med at være den, som giver de største oplevelser.– Man kan sagtens være frivillig på et hospital i tre måneder uden at opleve hverdagen som den er for de lokale. Men at man har en værtsfamilie, betyder, at man kan få spurgt, hvorfor de altid spiser med venstre hånd eller går over for rødt, siger Lasse Jensen.

GLOBALE MEDBORGEREMen kan man virkelig ændre verden på tre måne-der? Nej, mener Lasse Jensen. Men man kan gøre en forskel og blive “global medborger”, når man kommer hjem. – Rejserne skal give en fornemmelse af, at man kan gøre en forskel, selv om man bare er et lille hjul i verdens store urværk. Og vores erfaring er netop, at når de rejsende kommer hjem, har de fået bekræf-tet, at ja, det kan de faktisk,” siger Lasse Jensen. •

Tekst: Manja kamwi, Tanzania HvadU-landsturismeeller politisk dannelsesrejese

At rejse er at blive frivilligHvert år sender MS hundredvis af unge til nogle af verdens fattigste lande, hvor de arbe-jder som frivillige. Spørgsmålet er, hvem der får mest ud af de danske unges ophold – de fattige eller de unge selv?

DE ARBEJDER På BØRNEHJEM og i skoler med børn og unge. Tre måneder som frivillig i et fattigt lokalsamfund – og så går turen videre. Modsat traditionelle u-landsrådgivere, der ofte har mange års erfaring og ekspertise, kommer mange af de unge frivillige med nul erfaring – men en stor lyst til at gøre en forskel. Men hvad de unge laver, er sekundært, for de mange aktiviteter er midler til at nå Global Contacts grundlæggende ide: nemlig at fremme frivil-lighedsbegrebet globalt og skabe globale medborgere gennem kultur-mødet, og dét at rykke unge danskeres opfattelse af, hvordan verden hænger sammen – ikke mindst set fra verdens fattigstes perspektiv. Det fastslår Peter Christiansen, der er leder af Training for Change og Global Contact i Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og har base i Dar es Salaam i Tanzania.– Et af de vigtigste formål med Global Contact er at fremme værdien af frivilligt arbejde. De danske frivillige eller volontører, som vi kalder dem, er alle sammen eksempler på, at man kan arbejde frivilligt og tage ini-tiativ og være med til at sprænge de traditionelle rammer og normer for, hvornår unge bliver hørt, siger Peter Christiansen og nævner som ek-sempel danske frivilliges succes med et affaldsprojekt i en flygtningelejr i Libanon. – De danske frivillige besluttede at gøre rent i lejren hver lørdag. I begyn-delsen kom der meget få, men efter et par lørdage stod der 35 frivillige unge fra lejren til at give en hånd. Den mobilisering betød, at de unge i lejren pludselig blev set som aktører og blev brugt til andre ting.

Det var en fantastisk oplevelse. Hvor klichéagtigt det end lyder, har opholdet ændret hele mit syn på verden. Især sætter jeg pris på, at jeg nu et år efter, jeg tog af sted, stadig har jævnlig kontakt med nogle af de fantastiske mennesker, jeg lærte at kende.

Det kan du med Global Contact:Global volontør Ung

Global volontør 26+

Next Stop

Work Camp

Praktikprogram

Se hvor du kan rejse hen, og hvad de enkelte programmer indeholder, på globalcontact.dk

”

globalcontact.dk

s.22

actionmagazine

Men frivilligheden skal ikke kun fremmes i de lan-de, hvor volontørerne tager en tørn. Tanken er, at opholdet i et fattigt land bliver en øjenåbner for de unge og inspirerer dem til at blive politiske aktører, der vil arbejde for bedre vilkår for de mennesker, de har mødt.– De unge skal have en global indsigt i, hvordan fat-tige mennesker lever. De skal opleve, at verden ikke er så sort og hvid, som medierne fremstiller den. De kommer til at opleve, hvordan fattige mennesker lever, og at de også har et godt liv, selvom der er store udfordringer, siger Peter Christiansen. Mange ender med at engagere sig i frivilligt arbej-de i Danmark både i og uden for MS. De unge danskere har fået et netværk blandt hinanden og de mennesker, de har arbejdet med under deres ophold. Nogle bruger erfaringerne fra rejsen til at lave støttefester, politiske events eller for eksempel være med som frivillige på Fair Fælled, som er Mel-lemfolkeligt Samvirkes store frivillig-drevne festival i august hvert år.Selvom de frivilliges arbejde er sekundært i forhold til det langsigtede mål med at fremme frivilligheden, så synes affaldsoprydning, børnepasning og under-visning, der i bistandsjargon kaldes service delivery, umiddelbart i strid med MS’ tilgang til bæredygtigt udviklingsarbejde. Det mener Peter Christiansen dog ikke er et problem. – Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige pro-grammer. Global Contact er et frivilligprogram og ikke en del af MS’ langsigtede udviklingsprogram, understreger han. – Hvis de aktiviteter, de unge laver, kan bidrage til MS’ udviklingsarbejde, er det positivt, men det er ikke et mål i sig selv, siger han.For de fleste unge, der rejser ud med Global Con-tact, er det lysten til at gøre en forskel og møde andre mennesker, der får dem til at spare op i lang

tid for at få mulighed for at arbejde som frivillig. Men er der ikke en risiko for, at Global Contact indi-rekte inviterer til u-landsturisme? – Det er selvfølgelig en diskussion, der skal tages hele tiden. Hvis Global Contact bliver et middel til at komme på en oplevelsesrejse for at få en speciel oplevelse, så tjener det ikke længere sit formål og har ikke nogen eksistensberettigelse, fastslår Peter Christiansen. Omkring økonomien kritiseres Global Contact for også at tjene penge til MS – et overskud, der belø-ber sig til cirka 1,5 mio. kroner om året, men Peter Christiansen afviser kritikken, fordi overskuddet – i modsætning til kommercielle rejsearrangører – net-op ikke har et kommercielt sigte, men bruges på MS’ egentlige udviklingsarbejde.– Vi gør ikke det her for at tjene penge. Det over-skud, der er, ryger direkte tilbage til de lande, hvor MS arbejder, siger han.•

Peter Christiansen, leder af Training for Change og Global Contact i Mellem-folkeligt Samvirke. Bor til daglig i Dar Es Salaam i Tanzania.

Flybillet og forsikring34%

Gebyr til lokal partner 23%

Støtte til MS’ arbejde 7%

Administration 8% Grundkursus og hjemkomstweekend

8%

Global Platform20%

EVENTYRLYSTEN RASER I BLODET. DU FåR SAND I HåRET OG HAR ØRkENSTØVLERNE På. kLAR TIL AT SE AFRIkA UDEN FILTER. DEN BEDSTE REJSE BEGYNDER På GLOBALCONTACT.Dk

Foto: Sine Johs

Sådan fordeles

dine penge, når

du køber et ophold

hos Global Contact

s.23

#2 | 2011

De rejste også med MS

Global Contact

I dag er MS’s Global

Contact, Danmarks

førende volontørorgani-

sation og sender hvert å

r

over 600 fri

villige ud på

ophold i prim

ært u-lande.

Mette Vibe Utzon, journalist og blandt andet kendt som tidligere tv-vært på DR’s Horisont. Var på arbejdslejr med MS Travels i Frankrig i 1980 og siden koordinator for andre unge.

HVAD LAVEDE DU?– Vi var et hold unge fra Irland, Ghana, Polen, Belgien, England, Frankrig m.fl., som skulle bygge offentlige toiletter i den lille by Mainsat.

HVAD VAR DET BEDSTE?– Selv om vores opgave ikke hørte til de mest spændende ;-), lærte jeg at samarbejde med unge af andre nationaliteter, som talte et andet sprog end mig selv. Mange af dem havde jeg kontakt med i flere år efter.

VIL DU ANBEFALE DINE EGNE BØRN AT TAGE AF STED?– Det var en utrolig positiv oplevelse, som har sat varige spor hos mig, og som jeg klart vil – og faktisk allerede har – anbefalet mine egne børn varmt.

Mette Vibe Utzon kom senere til at arbejde for MS, hvor hun skulle placere andre unge i arbejdslejre i Frankrig, hvor hun var leder af en arbejdslejr.I 2007 var Mette Vibe Utzon desuden ambassadør for MS’s landsind-samling til fordel for demokratiarbejde i Nepal.

Ole Tornbjerg, forfatter og filmproducer m.m. er blandt andet kendt for krimien “Skrig under vand”, som han har skrevet med Jeanette Øbro. Var på arbejdslejr med MS Travels to gange. I 1987 i Indien samt i Tyrkiet i 1988.

HVAD LAVEDE DU?– I Indien hjalp vi en lokal organisation med at istandsætte et hus – blandt andet at kalke væggene.I Tyrkiet gravede vi fundament til en skole.

HVAD VAR DET VIGTIGSTE?– Det vigtigste var mødet med de lokale. Jeg fik en indføring i kulturen gennem dem. Det gav en helt anden oplevelse af landet, end hvis jeg var rejst som almindelig turist.

HAR DU BRUGT ERFARINGERNE SIDENHEN?– Jeg rejser meget i forbindelse med mit arbejde og har altid haft stor lyst til at forstå, hvordan det er at leve i det land, jeg besøger. Det personlige møde og samtalen et vigtigt, den slags samtaler startede jeg under mit arbejdslejrophold i Indien.

VIL DU ANBEFALE DINE EGNE BØRN AT TAGE AF STED?– Ja, helt klart. Det er en god måde at opleve et land på. At få nogle venner personlige relationer i et land er den bedste måde at forstå et land og dets kultur på.

1946 1970-80 I dag

1946 1970-80

2011-MS Travels

Gennem 1970’erne, 80’erne

og delvis 90’erne var det

meget populært at re

jse

med MS Travels, som

sendte eventyrlystne unge

på arbejdslejre rundt i h

ele

verden.Fredsvenners hjælpearbejde

Siden 1946 har Mellemfolkeligt

Samvirke formidlet udlands-

ophold til friv

illige danskere.

Foto: Sine Johs

s.24

actionmagazine

MS ACTION DAY

Omkring 200 medlemmer var med da Mellemfolkeligt Samvirke holdt den årlige medlemsdag MS Action Day. Der blev både uddelt fortjenstpræmier til alle MS’s mange seje frivillige og undervist i kokosnød-metoden.

s.24

s.25

#2 | 2011

MS ACTION DAY Nyt om navne

Claes amundsen er blevet ansat som ny fundraising- og kommunikationschef i Mellemfolkeligt Sam-virke (MS). Han afløser Vibeke Vinther, som har siddet på posten siden 2008. Derudover består MS’s ledelse af generalsekretær Frans Mikael Jansen, Nils Brøgger Jacobsen (politik og kampagne), Birte Hald (governance), Kirsten Devantier (ad-ministration) og Peter Christiansen (Training for Change).

Den populære engelske dj og BBC-radiovært Huw stephens har besøgt ActionAid Kenya og er meget begejstret. Han besøgte blandt an-det slumavisen Kibera Journal, som ActionAid støtter, samt spillede på en dj-festival, som handlede om at få folk til at lade sig hiv-teste, og sagde bagefter: – Det er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme. Der er masser af initiativ i Kenya, og ActionAid skubber på, så initiativ bliver til virkelighed for de fattige.

robin Hood har røvet Danske Bank. Tjek Robin Hood Skat på FacebookTsiTsi Choruma, landechef for ActionAid Zimbabwe, fortalte om livet og den

politiske situation i Zimbabwe ved en velbesøgt workshop. Se hele billedgalleriet på ms.dk

actionmagazine

Fairtrade på FrederiksbergFrederiksberg Gymnasium er nu efter flere måneders godt

forarbejde blevet certificeret som Danmarks femte Fairtrade-gymnasium. En gruppe elever har arbejdet på at få udskiftet de traditionelle produkter i kantinen til Fairtrade-mærket kaffe, te og sukker. Og på skolens møder bliver der nu serveret Fairtrade te og kaffe – til gavn for fattige bønder i u-lande. Ifølge rektor Jannik Johansen er der også smoothies og juice med Fairtrade-frugt på vej. Arbejdet op til Fairtrade-certificeringen af Frederiks-berg Gymnasium er støttet af Mellemfolkeligt Samvirke – og er et led i vores arbejde for at mobilisere unge danskere i kampen mod fattigdom.

For femte år i træk holder Mellemfolke-ligt Samvirke den populære storbyfesti-val for global retfærdighed: Fair Fælled i Fælledparken den 12. til 14. august. Mød op, og vis på den måde, at du tager globalt ansvar. Festivalen indehol-der et krydret program med koncerter, politiske debatter om globale emner, events, stort shopping-strøg, økologisk og fairtrade mad-, kaffe- og drikkeboder.

Kort sagt en fest med fair mening. Som noget nyt i år vil publikum kunne nyde et lækkert måltid fra Meyers Mad i festiva-lens store madområde. Der er gratis adgang alle tre dage.

FAIR FæLLED TAGER GLOBALT ANSVAR. Overskuddet fra Fair Fælled 2011 går til ungdomsprojekter i Nica-ragua og Honduras, som støtter fattige

unges muligheder for at få et job i deres lokalområde. Det er nemlig et stort pro-blem at folk fra Mellemamerika tvinges til at migrere til udlandet for at tjene penge til familien. De jobs de kan få er ofte lavt lønnede og har lavstatus i fx USA og fører de ”sædvanlige” lavstatus-problemer med sig om dårlige boligfor-hold, marginalisering i forhold til resten af samfundet og lavt selvværd.

FairtradeMikkel Iversen fra MS (til højre) sammen med Fairtrade-gruppen på Frederiksberg Gymnasium.Foto: Peter Bischoff.

Inspiration fra nabolande en succesI mange år var Mellemfolkeligt Samvirke (MS) kendt for at sende danske udviklings-arbejdere til u-lande. Sådan er det ikke længere. Som en del af MS’ medlemskab af ActionAid har MS i de seneste par år nemlig ansat inspiratorer og rådgivere, der kom-mer fra nabolande til de lande, hvor MS og ActionAid arbejder. Fx blev David Onen fra Uganda ansat hos ActionAid i Kenya for at rådgive om antikorruption. Og det viser sig at være en succes. En intern evaluering af inspirator- og rådgivningsprogrammet “People4Change” viser, at de organisationer, der er blevet støttet af en inspirator eller rådgiver fra et naboland, har skabt gode resultater. Fx lykkedes det for David Onen og en af de organisationer, han var tilknyttet, at oprette en egentlig antikorruptions-koalition med en bestyrelse, hvor David Onen stod for en grundlæggende lederud-dannelse.

Lav film om ”Ung i et u-land” og vind en rejse jorden rundtPolitiken.dk og Mellemfolke-ligt Samvirke udskriver nu for anden gang kortfilmskonkur-rencen ”Ung i et u-land”. Alle mellem 18 og 35 år med

et lommekamera kan være med. Det handler om at finde den gode historie i dét at være ung i et u-land. Overraske. Fortælle. Deadline for kortfilmene er 1. januar 2012. Bedste film kåres af en jury og belønnes med en jordomrejse. Kom godt i gang med kortfil-men: kontakt Danni Nielsen på dni@ms.dk eller mobil 6022 7265. Se filmene fra sidste år og læs mere på ms.dk/ung

David Onen fra Uganda arbej-dede som inspirator med antikorruption i et slumkvarter i Nairobi, Kenya, Foto: Peter Bischoff.

s.26 MSNoter

Fair Fælled Festival – ta’ globalt ansvar

Domm

erpanel: Janus Metz, instruktør Arm

adillo • Kim Skotte, film

anmelder Politiken • Vibeke W

indeløv, filmproducer

Krig, krise, revolution, fattigdom og jordhytter. Hvordan er det at væ

re ung

i de lande, som ofte kun kom

mer i nyhederne, når der bryder en krig ud?

Politiken.dk og Mellem

folkeligt Samvirke udskriver for anden gang en kortfilm

skonkurrence

for 18 til 35-årige om, hvordan livet, frem

tiden, hverdagen, festerne, arbejdet, sladder, mode,

drømm

e og alt det andet ser ud, hvis man er ung i et u-land. Der er frit slag i forhold til em

ner

og fortælleteknik. Om

den er optaget på en iphone eller blæret professionelt udstyr er op til dig.

Rejs til et u-land. Identificer en god historie. Leg med det. Overrask. Fortæ

l. Vi kan hjælpe m

ed

teknisk support og gratis videoredigeringskurser. Kontakt Danni Nielsen på dni@ms.dk

Du har god tid til at optage dit mesterværk. Vi skal senest have din 3 til 5 minutter lange film d. 1. januar 2012.

Førstepræmien er en jordomrejse med Kilroy. Læs meget mere om resten af præmierne og se film fra sidste år på www.ms.dk/ung og www.politiken.dkStøttet af Danidas oplysningsbevilling.

Mellemfolkeligt Samvirke Mellemfolkeligt Samvirke (MS) arbejder for demokrati og indfly-delse til verdens fattigste. MS er en del af ActionAid International. Sammen kæmper vi i mere end 50 lande for at afskaffe fattigdom.

s.27

#2 | 2011

MSPortræt

Tekst og foto: Norma Martinez, Zambia

Forskellene mellem Nicoline Harreskov og Charity Mundanda spænder fra troen på Gud til om te smager bedst med eller uden sukker. Fælles har de dog nys-gerrighed på verden.

Veninder under fuldmånen

DA NICOLINE HARRESkOV Så sin nye ”mor” Charity Mundanda, var det en pige fra en dansk ker-nefamilie i Søborg, der mødte en zambisk enke med en søn på 17, en søster og to niecer i hustanden. Mor-datter-forholdet blomstrede ikke, så i stedet blev de gode veninder.– Forleden så vi fuldmånen sammen. Som lille fik Charity at vide, at der bor mennesker på månen. Hun tror stadig på den historie. Det fik mig til at grine. Vi kommer fra to forskellige steder, men som men-nesker er vi ens. Vi er fx begge nysgerrige og griner meget, forklarer Nicoline Harreskov.Det er første gang, at Charity Mundanda åbner sit hjem for en Global Contact-volontør, men det bliver ikke sidste gang.– Vi har ikke kontakt med hvide mennesker, men jeg ville gerne selv møde nogen, i stedet for kun at tro på de historier, man hører. Nicoline er faktisk ikke ander-ledes end de andre børn i huset, fortæller hun.For begge gælder, at det er ”mødet”, som er i cen-trum.– Jeg blev ikke volontør for at redde verden. Jeg blev volontør for at opleve Afrika og få et andet billede end det, man får fra TV-avisen. Kommer man til Zambia for at redde verden, bliver man let skuffet. Mit arbejde på skolen skaber ikke stor udvikling. Men jeg tror på, at udvikling sker, når mennesker mødes. Mit møde med Charity er med til at udvikle os begge som men-nesker. Det er nok for mig, siger Nicoline Harreskov. •

Charity Mundanda Alder: 37 årNationalitet: ZambiskTitel: ButiksindehaverUddannelse: 12. klasse.

Hvis jeg vandt 100 mio. kwacha vil jeg først bygge et hus og starte en ny tøjbutik, hvor jeg vil sælge nyt tøj – ikke genbrugstøj, som jeg gør nu.

Jeg elsker mennesker.

Jeg hader naturkatastrofer.

I næste weekend skal jeg hvile.

Jeg grinede sidst for et par minutter siden, da min niece Anni forsøgte at snyde i ludo.

Jeg blev sidst vred for et par dage siden, da en person, jeg skulle have fat i, ikke ville svare mine opkald.

Om et år vil jeg udvide min forretning.

Nævn en person, du beundrer: Den tidligere førstedame Maureen Mwanawasa. Hun er en stærk kvinde.

Tre ting, jeg ville tage med på en ø: Materielle ting er ligegyldige i sådan en situation. Jeg vil tage min viden, mod og tro med.

Zambia er et svært land at bo i, men vi overlever fredeligt.

Budskab til landets ledere: I skal sætte folkets behov først i ste-det for jeres kærlighed til penge.

Beskriv Nicoline med tre ord: Hun er et godt menneske, social og lærenem.

Hvorfor MS: For at møde nye mennesker og kulturer.

Nicoline Harreskov Alder: 20 årNationalitet: DanskTitel: Global Contact-volontørUddannelse: Færdig med gym-nasiet. Vil læse sociologi.

Hvis jeg vandt 1 mio. kroner vil jeg købe en lejlighed og en ny computer.

Jeg elsker venskaber.

Jeg hader uærlighed.

I næste weekend skal jeg i kirke.

Jeg grinede sidst, da jeg spillede ludo med Anni og Tryness.

Jeg blev sidst vred i går, da jeg underviste. Børnene ville ikke lytte efter og grinede ad mig. De andre lærere hjalp ikke, selvom de kunne se, at det gik galt.

Om et årvil jeg være i gang med at studere og være flyttet hjemmefra.

Nævn en person, du beundrer: Ghandi og min mor.

Tre ting, jeg ville tage med på en ø: Bøger, chokolade og vand.

Zambia er et smukt land, hvor der bor de søde-ste mennesker.

Budskab til landets ledere: I skal skabe bæredygtige visioner for udvikling. I skal tage hensyn til befolk-ningens behov og stoppe korruption.Beskriv Charity med tre ord: Hun har et varmt hjerte. Hun er tole-rant og nysgerrig.

Hvorfor MS: Jeg beundrer MS’ måde at arbejde på. Jeg er tilhænger af det mellem-folkelige.

GeografiNicaragua

Lokalt ejerskab er vigtigt, hvis et frivilligprojekt skal overleve, når de unge danskere rejser. Og så skal der handles hurtigt, mens tid er. Det betyder blandt andet, at der ikke skal gå en måned med at købe en saks. Det gjorde der i Nicaragua. Og så gik det galt.

Der manglede en saks

Tekst: Christian korsgaard, MellemamerikaFotos: Christian korsgaard og Amalie Jesting

SOMME TIDER kOMMER DE SMå TING I VEJEN FOR DE STORE VISIONER.Det kan 21-årige Amalie Jesting bekræfte. I 2010 rejste hun med Global Contact til Nicaragua. Her blev hun kastet ud i et visionært projekt om af-faldsgenbrug, modtog træning – og så herefter projektet gå i stå, fordi det tog den lokale samar-bejdsorganisation for lang tid at købe de nødven-dige arbejdsredskaber.− Problemet var sakse og tusser. Det var det hele. Affald og motivation var der nok af, men det tog UCA San Ramón for lang tid at skaffe de red-skaber, vi skulle bruge. Da det endelig skete, var der ikke nok tid til at træne de unge op, forklarer Amalie et lille år efter sit møde med den mellem-amerikanske projektvirkelighed.

DET RENE SVINERIIdeen til genbrugsprojektet var ellers ganske en-kel. Som i alle andre landsbyer i Nicaragua spi-ser borgerne i El Roblar hver dag en forbløffende mængde chips og andet junk. Meget af det er indpakket i farvestrålende poser med et metal-agtigt indre. Efter fortæring smides poserne på gaden, hvor de bliver liggende, indtil vinden eller regnen tager sig af den videre befordring ud i na-turen. Sådan har det altid været, uden at nogen i El Roblar tænker videre over den sag.Men ikke Amalie Jesting, som tidligt i sit fire må-neder lange ophold i landsbyen blev opmærksom på problemet. Hun syntes ganske enkelt, at det var noget svineri. Så da en visionær sjæl i den lokale samarbejdsorganisation UCA San Ramón

fortalte om et kursus, hvor man kunne lære at flette tasker, punge og andet kunsthåndværk af poserne, så Amalie og de andre Global Volunte-ers straks muligheden.Hvis nu de lokale unge kunne lære teknikken, genbruge affaldet og tjene en skilling ved det, så ville alle blive glade, tænkte de frivillige. Win-win, som det hedder. Visionerne fløj højt og indebar salg på Fair Fælled, og så blev de unge danskere sendt på kursus. Nu skulle der flettes.

HVIS DET VAR EN OMMER− Der var ingen lokale unge med på kurset, så det var os danskere, der skulle lære teknikken videre. Der var faktisk også fem, som lærte teknikken rig-tig godt, men inden vi kom i gang, rendte vi ind i det her problem med saksene og tusserne. Og så gik det hele i stå, husker Amalie, som i dag mener, at UCA San Ramón må påtage sig ansvaret for det fejlslagne projekt:− Vi skulle have haft mere tid til det. Vi kom først på kursus efter halvanden måned, og så trak det praktiske bagefter ud. Pludselig var tiden gået, og vi skulle hjem.Tiden er derfor en faktor, som Amalie ville prio-ritere højere, hvis hun i dag skulle gøre projektet om. Ting tager tid – også selvom det blot drejer sig om det enkle indkøb af nogle sakse og tusser. Men også andre ting burde have set anderledes ud, synes hun.– Vi skulle have ‘solgt’ projektet bedre, for eksem-pel ved at fokusere mere på miljødelen – altså på genbruget af poserne – end på det økonomiske.

Ideen var god, men ...

actionmagazine

s.28

Mellefolkeligt Samvirke og ActionAid i NicaraguaAmalie boede under sit ophold i landsbyen El Roblar, som ligger i det nordlige Nicaragua, lige midt i en af landets vigtigste kaffezoner. Området er plaget af stor fattigdom og økonomisk usikkerhed. Mellemfolkeligt Samvirkes internationale gren ActionAid støtter derfor flere lokale samarbejdsorganisationers arbejde med at skabe økonomiske alternativer, samt at sikre kvinder og unge indflydelse i lokaldemokratiet.

Din nye accessory?

#2 | 2011

s.29

s.30

actionmagazine

SOMME TIDER kOMMER DE SMå TING I VEJEN FOR DE STORE VISIONER.Det kan 21-årige Amalie Jesting bekræfte. I 2010 blev hun som Global Volunteer i Nicaragua kastet ud i et visionært projekt om affaldsgenbrug, mod-tog træning – og så herefter projektet gå i stå, fordi det tog den lokale samarbejdsorganisation for lang tid at købe de nødvendige arbejdsredskaber.− Problemet var sakse og tusser. Det var det hele. Affald og motivation var der nok af, men det tog UCA San Ramón for lang tid at skaffe de redskaber, vi skulle bruge. Da det endelig skete, var der ikke nok tid til at træne de unge op, forklarer Amalie et lille år efter sit møde med den mellemamerikanske projektvirkelighed.

DET RENE SVINERIIdeen til genbrugsprojektet var ellers ganske enkel. Som i alle andre landsbyer i Nicaragua spiser bor-

gerne i El Roblar hver dag en forbløffende mængde chips og andet junk. Meget af det er indpakket i farvestrålende poser med et metalagtigt indre. Efter fortæring smides poserne på gaden, hvor de bliver liggende, indtil vinden eller regnen tager sig af den videre befordring ud i naturen. Sådan har det altid været, uden at nogen i El Roblar tænker videre over den sag.Men ikke Amalie Jesting, som tidligt i sit fire måne-der lange ophold i landsbyen blev opmærksom på problemet. Hun syntes ganske enkelt, at det var no-get svineri. Så da en visionær sjæl i den lokale sam-arbejdsorganisation UCA San Ramón fortalte om et kursus, hvor man kunne lære at flette tasker, punge og andet kunsthåndværk af poserne, så Amalie og de andre Global Volunteers straks muligheden.Hvis nu de lokale unge kunne lære teknikken, gen-bruge affaldet og tjene en skilling ved det, så ville alle blive glade, tænkte de frivillige. Win-win, som

vise teknikken til festivalens gæster. Men jeg synes altså heller ikke helt, at det har været spild af tid. De erfaringer, jeg har gjort mig med projektet, har vi da brugt, når vi på forberedelseskurset for de nye Glo-bal Volunteers skal give dem gode ideer til, hvordan man skaber et bæredygtigt projekt.

EJERSkAB ER VIGTIGTI El Roblar er det i dag svært at se, at landsbyen for mindre end et år siden var skueplads for et gen-brugsprojekt. Affaldet flyder, som det altid har gjort, og byens unge laver alt muligt andet end at flette kunsthåndværk af chipsposer.– Projektet lever ikke i dag. Da Amalie og de an-dre frivillige rejste, forsvandt alle dem, som skulle skubbe på projektet. Der var simpelthen ikke no-gen, som fulgte op på det, ingen som opmuntrede de unge til at fortsætte med at flette, fortæller Mayra Gámez fra El Roblar.

Som leder af kvindekooperativet i landsbyen – og som Amalies værtsmor i den tid, hun boede i lands-byen – kender hun historien om genbrugsprojektet ganske godt.– Måske ville det have hjulpet, hvis man havde haft en voksen og ansvarlig koordinator på projektet. En, som kunne motivere de unge til at fortsætte, for de kan stadig huske, hvordan man gør. Men frem for alt manglede det nok, at de unge i El Roblar op-fattede sig selv som en del af projektet. Ejerskab er vigtigt, så de unge ikke synes, at de bare deltager i andres projekt, men at det er deres projekt, som de kan bruge til noget. Men så skulle de i højere grad have været en del af processen lige fra idé, over træning og til implementeringen, konkluderer Mayra Gámez. •

De fem projektbud1. De lokale skal føle ejerskab og have medbestemmelse. Er det reelt deres projekt?2. Spørg de lokale om, hvad de egentlig har brug for. Måske er det noget andet end det, du troede?3. Tænk langsigtet. Hvordan skal projektet overleve, når du er rejst?4. Del din viden, og systematiser den. Måske er der brug for en manual eller et referat med de vigtig- ste punkter? 5. Se projektet som en del af noget større. Hænger det sammen med den overordnede udviklingsstrategi i området?

Du er ikke aleneDe danske frivillige i Mellemamerika er ikke helt alene, når de skal udvikle deres projektideer. Ud over for-beredelsen i Danmark får de unge også træning i projektarbejde på kursuscentret Global Platform i El Sal-vador, inden de sendes ud i deres nye honduranske eller nicaraguanske hverdag. Her kan de altid snakke med den lokale samarbejdsorganisation eller med ActionAid om projektideerne. Og så kan de jo altså også spørge ‘de lokale’ om råd.

ModestofChips og junk-food er også populært i Nicara-gua. De tomme poser med metallisk inderside bliver smidt på gaden som skrald. Derfor opstod idéen om skraldegenbrug.

Smid ud ... kreativitet ... lækre accessories!

#2 | 2011

s.31HvadMS-kalender

københavn24.-25.09.2011 Møde for Rådsmedlemmer. Sæt kryds allerede nu. Mere info på ms.dk senere. Sted: MS, Fælledvej 12, 2200 København N.

Hele landet18.-29.07.2011 MS holder sommerferie. Receptionen og omstillingen er lukket.

Fælledparken i københavn12.-14-08.2011 Fair Fælled Bliv frivillig. Tjek www.ms.dk/fair

kenya01.07.2011 Tilmeldingsfrist for Global Højskole Kenya

Bliv klog på AfrikaSkift det danske grå efterår ud med fire måneders Global Højskole Kenya. Bliv klog på Afrika i et globalt perspektiv og på dig selv. Ophold fra 31. august til 20. december 2011. tjek www.globalcontact.dk

Glæd dig til næste num-mer af actionmagazineSe billedreportage fra Kvinder for Ind-flydelses tur til Kenya og møderne med nogle af Kenyas stærke kvinder, som ActionAid arbejder sammen med for at fremme kvinders ligestilling og indflydel-se. Næste nummer udkommer i slutnin-gen af september.

MS holder sommerferie i uge 29 og 30I perioden 18. til 29. juli holder Mellem-folkeligt Samvirke officielt lukket. Mail-henvendelse og kontakt kan dog foregå direkte, hvis der er aftaler herom.Global Contacts nødtelefon er døgnbe-mandet: 2989 7731Henvendelser fra pressen: 6043 4321MS ønsker god sommer!

Støt MS og arbejdet for indflydelse til verdens fattigste

Via mobil: Sms MS100 til 1919, så støtter du med 100 kr. (+ alm. sms-takst. Ingen fortrydelsesret)

Via netbank: Støt med fx 500 kr. på MS’ konto hos Merkur Bank konto 8401-1748609

Via ms.dk: Klik på STØT, og vælg beløb.

God sommer!

actionmagazine

Mellemfolkeligt Samvirke • Fælledvej 12 • 2200 København N

Maskinel Maskinpost ID-46341