metal › nyheder › metalmagasinet › ...metal magasinet december 2012 3 10 metal skaffer bedre...

SVEJSESKANDALE PÅ LIMFJORDSBROEN:

METALM A G A S I N E T

NIELS OG KOLLEGERNE FIK EN OVERENSKOMST

2 december 2012

22 Er du OK?Niels Høstrup og hans kolleger påClaus Andersen, Rustfri Stål i Odenseer dækket af en overenskomst. Mendet er omkring 30 procent af lønmod-tagere i den private sektor ikke. Derforhar Metal og de øvrige LO-forbundsat en kampagne i gang for at fortælleom vigtigheden af overenskomsterne.

Nyropsgade 38. 1780 København VTelefon: 3363 2000E-mail: [email protected]: danskmetal.dk/magasinet

Dansk Metal

Anders Frederik Gjesing

Allan Petersen

Mette Rugaard, Kasper Hyllestedog Fie Toxverd

Uffe Rosenfeldt og Marie Jakobsen

Aller Tryk A/S

: DG MediaTelefon 7027 1155. www.dgmedia.dk

Henvendelser om levering af MetalMagasinet: PortoService på tlf. 9644 4540 [email protected]

Oplag ifølge Dansk Oplagskontrol: 135.902.ISSN 1903-685X. ISSN (online) 1903-6876.Magasinet udkommer fire gange årligt.Udkommer næste gang: 7. februar 2013.Metal Magasinet som lydfil på danskmetal.dk

Niels Høstrup og kolleger på ClausAndersen, Rustfri stål i Odense.Foto: Alex Tran

METALM A G A S I N E T

12 For dig der vil videre Vil du gerne læse videre, men er tanken om at tilbringemange år på skolebænken ikke noget for dig? Så bliv tek-nolog på to år og få gode jobmuligheder og god løn.

26 Rustet fast til reservebænkenI Tyskland lejer stadig flere virksomheder vikarer i stedet for at fastansætte medarbejderne.Vikarerne er underbetalte og nærmest uden rettigheder. Dansk Metal har besøgt Flensborg,

hvor kun en stærk Metal-fagforening ermed til at forhindre en fuldstændignedsmeltning af de tyske lønmodtage-res arbejdsvilkår.

Indhold

48 Så må vi lave den selvI foråret blev Limfjordsbroen påsejlet af et finsk containerskib. En polsk underen-treprenør leverede så dårligt svejsearbejde, at nordjyske svejsere nu skal reddeprojektet.

Metal Magasinet december 2012 3

10 Metal skaffer bedresikkerhed på motor-veje

16 JobService– nyt tilbud til dig19 Gode forbindelsergiver job34 ”Dav, vi kommer fraMetal”40 I Kalundborg brugerde hinandens affald

46 Jobstafet:Fjernsyn for DIG 63 Troels Bech omfodbold som arbejde64 Gear og penge

Denne sag viser tydeligt, hvor vig-tigt det er at være medlem af enfagforening, som også arbejder

politisk, hvis man som tillidsrepræsentanter interesseret i at have indflydelse påarbejdspladsens fremtid og ikke bare lænesig tilbage og lade stå til”.

Tidligere fællestillidsrepræsentant påAmagerforbrændingen Kim Schrøder.

04

”

Har du set det lille grønne OK-mærke? I de kommende år vil Metal og en langrække andre fagforeninger spørge danskerne om de er ok. Det gør vi for at sættefokus på overenskomsterne og på, hvor vigtige de er for langt de fleste danskere.Mange ved nemlig stort set intet om overenskomster – og der er stadig mange,som slet ikke har en overenskomst.

Det vil vi gerne lave om på. Overenskomster sikrer nemlig ikke blot dig og dinekolleger konkrete goder som ordentlig løn, pension, ret til barsel, efteruddan-nelse og ekstra ferie. De giver jerogså klare spilleregler, hvis detgode samarbejde på arbejdsplad-sen en dag krakelerer. Og så erstærke overenskomster et bolværkmod, at arbejdsgiverne kan skalteog valte med medarbejderne, som de fx kan i Tyskland. Her er der få overens-komster, og det betyder, at millioner må arbejde til sultelønninger og andre mil-lioner blot kan drømme om at skifte fattighjælpen ud med et fast arbejde. Vi vilikke have tyske tilstande i Danmark – og det kræver stor opbakning til stærkeoverenskomster.

Du kan læse mere om både OK-kampagnen og forholdene i Tyskland her i MetalMagasinet.

I den rigtige retning

I den kommende uge vedtager Folketinget finansloven for næste år. Man kansagtens finde hår i suppen – det kan jeg også – men overordnet set synes jeg, atden skubber Danmark i den rigtige retning. Det allervigtigste er, at vi nu endelighar en regering, der tager arbejdsløsheden alvorligt – og en regering, som aktivtvil bruge sin finanslov til at skabe tusindvis af job næste år. Det er, hvad Danmarkhar sukket efter længe, og jeg er sikker på, at det vil komme mange af voresarbejdsløse kolleger til gode.

Af forbundsformand Claus Jensen

Vi vil ikke have tyske til-stande i Danmark – og

det kræver stor opbakning tilstærke overenskomster.”

Er du OK?

Amagerforbrændingen skal udvides. Detbesluttede Københavns Borgerrepræsen-tation i oktober. Dermed er der givetgrønt lys til at brænde mere affald af,men på et nyt højteknologisk anlæg. Det nuværende værk er nedslidt, og etnyt værk vil være langt bedre for bådeklima og miljø.Investeringen på 4 milliarder kroner i detnye anlæg Amager Bakke er godt givetud. Udvidelsen af værket fastholdernemlig over 200 arbejdspladser på Ama-gerforbrændingen og betyder et bedrearbejdsmiljø for medarbejderne på Ama-gerforbrændingen. Derudover skaber udvidelsen af forbræn-dingen 4.600 nye job i bygge- oganlægsfasen og medfører 300 arbejds-pladser hos Babcock & Vilcox Vølund i

Esbjerg, som skal levere viden, teknologi,ovn- og kedelsystemer til energianlæg-get. Projektet passer dermed perfekt indi regeringens planer om at kickstarteøkonomien med offentlige anlægsarbej-der.

Dansk Metal har i flere år kæmpet for atsikre arbejdspladserne på Amagerfor-brændingen.

”Vores hårde arbejde har nu båret frugt.Vi får en ny og tidssvarende Amagerfor-brænding, vi får masser af job, når vær-ket skal bygges – og medarbejderne fårordentlige arbejdsforhold”, siger DanskMetals forbundsformand Claus Jensen.

Uenighed undervejs

Projektet har været under udvikling imere end fire år. Alt var klar til at bygnin-gen af det nye anlæg kunne begynde imaj 2012, men i januar trak KøbenhavnsBorgerrepræsentation pludselig i nød-bremsen, da lånegarantien skulle stilles.Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal(SF) ønskede et meget mindre anlæg, dahun mente, fremtiden for affald er at sor-tere og genanvende det. Amagerfor-brændingen brænder affaldet ogomdanner varmen til elektricitet ogfjernvarme.Men både Metal, Amagerforbrændingenog Babcock & Vilcox Vølund, som skal

4 Metal Magasinet december 2012

Ildsjæle redderforbrændingen

”Vores hårde arbejde harnu båret frugt. Vi får enny og tidssvarende Ama-gerforbrænding”.

”Vi tilbyder den mest mil-jørigtige løsning, som vilreducere CO2-udlednin-gen væsentligt og på sigtbetyde mere grøn energiog grønne arbejdsplad-ser”.

Fire års kamp for en udvidelse af Amagerforbrændingen erslut. I oktober blev projektet en realitet, da Københavns Bor-gerrepræsentation stemte ja. Metal har i årevis kæmpet forat få projektet gennemført.

hjælpe med bygningen af det nyeanlæg, pressede på for at sikre, at udvi-delsen blev en realitet. Rasmus Rasmus-sen, som er tillidsrepræsentant hos Bab-cock & Vilcox Vølund, fortæller:”Mit incitament for at kæmpe for detnye anlæg var det kæmpe miljømæssigepotentiale, det har. Vi tilbyder den mestmiljørigtige løsning, som vil reducereCO2-udledningen væsentligt og på sigtbetyde mere grøn energi og grønnearbejdspladser”. Det lykkedes til sidst at overbeviseKøbenhavns Borgerrepræsentation.”Det er dejligt, der nu er kommet enafklaring”, siger Kim Schrøder, som ertidligere fællestillidsrepræsentant på

Amagerforbrændingen og har deltagetaktivt gennem hele processen.

Vigtigt at arbejde politisk

”Gennem hele forløbet har jeg haft tætkontakt med Metal. Især formanden forMetal Hovedstaden René Nielsen ogMetals politiske afdeling i forbundshusethar hjulpet mig meget. Jeg har kun rostil overs for Metal. Denne sag viser tyde-ligt, hvor vigtigt det er at være medlemaf en fagforening, som også arbejderpolitisk, hvis man som tillidsrepræsen-tant er interesseret i at have indflydelsepå arbejdspladsens fremtid og ikke barelæne sig tilbage og lade stå til”, sigerKim Schrøder.

Det første spadestik til Amager Bakke bli-ver taget i starten af det nye år, oganlægget forventes at være færdigbyg-get i løbet af sommeren 2017.

Tekst: Fie ToxverdFoto: Carsten Snejbjerg

”Gennem hele forløbethar jeg haft tæt kontaktmed Metal. Især forman-den for Metal Hovedsta-den René Nielsen ogMetals politiske afdelingi forbundshuset”.


Tidligere fællestillidsrepræsen-tant på AmagerforbrændingenKim Schrøder har været med hele vejen under den fire år

lange kamp for en udvidelse afAmagerforbrændingen.


NY

T &

NO

TER April kvartal 2012

Haderslev 159,68Sønderborg 161,44Vojens 162,78Brønderslev 162,88Himmerland 162,96Lolland Falster 164,30Storstrøm 165,16Sønderjylland 165,20Bornholm 167,21Grenå 169,15Nordvestjylland 169,91Thy-Mors 170,67Sydfyn 170,96Midt Skive/Viborg 171,99Sydøstsjælland 172,45Skjern/Ringkøbing 172,93Sæby 173,63Odense 173,96Bjerringbro Silkeborg 174,65Horsens 174,70Randers 175,36Herning 176,09Grindsted 176,11Vejle 176,20Nordvest Sjælland 176,42Skanderborg-Odder 176,73Vendsyssel 176,77Lillebælt 177,88Aalborg 178,47Vest 179,17

Landsgennemsnit 180,11Varde 183,14Kolding-Vejen 183,36Nordsjælland 184,10Midtsjælland 184,92Århus 187,90Roskilde 188,25Kalundborg 190,97

Hovedstaden - Industri & Byg 198,40- Transportsekr. 200,14- Det Offentlige Sekr. 205,44- Teknologi & Kommu. 205,91Kbh.afd. 16 224,00

Indberettet for(antal medlemmer) 45.495

( + 380)

Den seneste lønstatistik kan du altidfinde på danskmetal.dk

LØN

Krav til statslige overenskomster klarTryghed og uddannelse er centrale krav til arbejdsgiverne, når overenskomstfor-handlingerne for de statsansatte metalmedlemmer går i gang efter nytår. Det står klart efter et repræsentantskabsmøde i Offentligt Ansattes Organisation(OAO), der har udtaget en række krav:

”De statsansatte oplever et massivt pres gennem udlicitering, konkurrenceudsæt-telse, besparelser og krav om omstilling. Derfor vil vi gerne have forbedret tryghe-den for de ansatte både på kort og lang sigt, og vi har tre hovedkrav: Kompeten-ceudvikling gennem hele arbejdslivet, tryghed i forbindelse med opsigelser og tryg-hed i forbindelse med større omstillinger”, siger Keld Bækkelund Hansen, der erleder af Metals forhandlingssekretariat og Metals repræsentant i OAO.

”Derudover stiller vi naturligvis krav om generelle lønstigninger. Vi vil også forsøgeat få en aftale, der sikrer balancen mellem ordinært og ekstraordinært ansatte påden enkelte arbejdsplads, så overenskomsten ikke udvandes med tilskudsjob.Derudover vil vi arbejde på, at vores statsansatte medlemmer får samme mulighedsom vores privatansatte medlemmer på overenskomster, så seniorer får mulighedfor at købe frihed ved brug af pensionsbidraget”.

Alle OAO’s krav til overenskomstforhandlingerne vil indgå i den videre behandlingmed henblik på, at forhandlingsfællesskabet i CFU udtager de fælles overenskomstkrav.

Hvem er hvem på den statslige overenskomst?

De to parter, der forhandler den statslige overenskomst, er på arbejdsgi-versiden finansministeren – i skikkelse af Moderniseringsstyrelsen, og pålønmodtagersiden CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg.CFU består af de tre centralorganisationer:OAO (Offentligt Ansattes Organisation) som stort set er LO på det stats-lige arbejdsmarkedSKAF som er et forhandlingsfællesskab bestående af tjenestemandsorga-nisationen CO10 og Lærernes CentralorganisationAC der er Akademikernes Centralorganisation.

Arbejderkooperationen skriver historieFN har udnævnt 2012 til internationalt koopera-tivt år. I den anledning har historiker ved Arbej-dermuseet Henning Grelle skrevet den førstesamlede historie om den kooperative bevæ-gelse, der startede i 1850’erne i Danmark.Bogen beskriver de internationale ideer, der låtil grund for at etablere kooperative forbrugs-foreninger og produktionsvirksomheder iDanmark.

Det kooperative alternativ


NY

T &

NO

TER

Metallærling modtager prisDen nyuddannede klejnsmed Mikkel Alexander Rasmussen harmodtaget Metalindustriens Lærlingepris 2012. Prisen blev uddeltaf Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini i september.Mikkel Alexander Rasmussen er uddannet hos HSM Industri i Grenaa, og i virksomhedens indstilling står der bl.a., at Mikkel errigtig dygtig til smedearbejdet på værkstedet og montagepladser.Prisen er stiftet af Dansk Metal sammen med DS Håndværk &Industri og Dansk Industri. Den uddeles hvert år af Metalindustri-ens Uddannelsesudvalg til de 25 bedste lærlinge i Danmark.

Metal Magasinet i 2013Metal Magasinet udkommer ogsåfire gange til næste år, nemlig:

7. februar25. april

29. august21. november

Ny formand forMetal Sydøstsjælland

I oktober fik Metal Sydøstsjælland ny formand. Det er 44-årige Jørgen Stensgaard Madsen, og han afløser SteffenHansen, som blev valgt til forbundssekretær ved Metal-kon-gressen i september.Jørgen Stensgaard Madsen er udlært smed i 1989 på Defor,der lå på Kvægtorvet og var en udløber af DFJ, De ForenedeJernstøberier. Han blev i 2004 valgt som tillidsrepræsentantog kom i bestyrelsen hos den lokale afdeling af DanskMetal. I 2011 blev han valgt som næstformand i DanskMetal Sydøstsjælland, og i oktober overtog han så for-mandsposten.

Det er lykkedes Dansk Metal at indgå engod aftale for de medlemmer, som for årtilbage blev syge af kviksølvforgiftningsom følge af deres arbejde på Grindsted-værket. Det er den senere ejer Dupont,der er gået med til en ekstra kompensa-tion til de Metalmedlemmer, der har fåetanerkendt deres sygdomme i Arbejdsska-destyrelsen.75-årige Børge Rasmus Hansen har somden første fået glæde af den ekstra kom-pensation. Han blev så syg af arbejdet påGrindstedværket, at han har været invali-depensionist siden 1985.”Jeg er glad for, at Dupont er gået med tilden aftale, og at det nu er overstået”,siger Børge Rasmus Hansen, som dogsamtidig beklager, at så mange gamle kol-leger er blevet syge af arbejdet og ikke allehar fået anerkendt deres sygdom som enarbejdsskade.22 medlemmer af Dansk Metal har tidli-

gere fåetanmeldt dereskviksølvsyg-dom, men kuntre af disse harfået anerkendtderes syg-domme iArbejdsskade-styrelsen.Ifølge souschefi Dansk Metalsarbejdsmiljø-sekretariatPeter Poulsenhar det kræveten stor indsats at medvirke til, at sagerneblev behandlet ordentligt i Arbejdsskade-styrelsen og hos Dupont:”I bund og grund kunne Dupont havevalgt at trække sagen i langdrag, men deter lykkedes os sammen med 3F at finde en

løsning, som både vi, 3F og Dupont ergodt tilfredse med. Sådan en kompensa-tion er ikke noget, det offentlige sikrerfolk, men kun noget, som rigtige fagfor-eninger forhandler sig til med arbejdsgive-ren”, siger Peter Poulsen.

330.000 kr. ekstra til Metalmedlem


Ny formand for Metal LillebæltI august fik de 2.200 medlemmer af Metal Lillebælt, som dækkerFredericia og Middelfart, ny formand. Han hedder Martin Søren-sen og er 47 år. Martin afløser Jørgen Christoffersen, der har run-det de 65 år og ikke ønskede at fortsætte i en ny treårig periode.

Martin Sørensen er uddannet smed fra Superfos og har arbejdetpå flere metalarbejdspladser, bl.a. Monberg & Thorsen, som sidenhen blev til Promecon, og hos L & H-Rørbyg. Den nye formandhar været aktiv i Metal Lillebælts bestyrelse i de seneste tre år.

Ingen lommebog i 2013

Dansk Metal har valgt at indstille udgivelsen af den lille blålommebog/kalender, som derfor ikke laves i en 2013-udgave. En medlemsanalyse har vist, at efterspørgslen efterlommebogen ikke står mål med den store udgift, det er atproducere og udsende lommebogen.

Vi har derfor valgt at indstille produktionen af lommebogen.Vi beklager over for dem, som har været glade for lomme-bogen.

På alle områder kigger Metal nøje på brugen af medlem-mernes kontingent, og vi fokuserer på at bruge kontingent-kronerne på kerneopgaverne, nemlig overenskomster,arbejdsmiljø, uddannelse og kompetent medlemsservice.

DødsfaldMetal Sydfyns formand Jørn Jen-sen er gået bort efter kort tidssygdom. Jørn var formand forMetal Sydfyn (tidligere Svend-borg) fra 1996 til sin død.I 1998 blev han valgt til DanskMetals hovedbestyrelse, og i2009 afløste han Tonny Find Jen-sen i Dansk Metals forretningsudvalg. Jørn har derudover været et aktivt medlem af SvendborgByråd og formand for havnebestyrelsen, hvor han var fore-gangsmand for udviklingen af Svendborg Havn.

Scan koden og “synes godt om”Claus Jensen på Facebook

Midtsjælland ogKalundborg vil slåsig sammenMedlemmerne i Metal Midtsjællandog Metal Kalundborg har på en eks-traordinær generalforsamling beslut-tet at slå de to afdelinger sammen.Et stort flertal stemte for fusionen afde to afdelinger, som skal heddeMetal Midt-Vestsjælland. Formandfor den nye afdeling bliver Arne E.

Petersen, som var formand for Metal Midtsjælland, mens næstfor-mand bliver Poul Erik W. Christensen, tidligere formand for MetalKalundborg. Fusionen træder – efter de to afdelingers plan – ikraft den 1. januar 2013.

Russisk storbyferie i de historiske metropo-ler Moskva og Skt. Petersborg, inkl. alle destore seværdigheder samt specialbesøg påGrundfoss – med dansk rejseleder, 7 dageOplev Ruslands kontrastrigdom, når vibesøger landets kulturelle og politiske cen-trum Moskva og Skt. Petersborg – dermed Stockholm konkurrerer om titlen somNordens Venedig. De 2 metropoler byderpå kulturrigdomme og seværdigheder fra

både zartiden, sovjet-tiden og det moderneRusland.Rejsen er en velkom-poneret blanding affritid og inkluderede

udflugter. Sammen skal vi i Moskva påspændende byrundtur med besøg i dethistoriske Kreml og den russiske filial afGrundfoss, og i Skt. Petersborg oplever viligeledes byens seværdigheder inklusive etbesøg på Eremitagemuseet, der rummermere end 3 millioner kunstværker. Du har god tid til på egen hånd at gå påopdagelse i det russiske køkken – besøg fxet russisk tehus med kvalitetste serveretfrisk fra samovaren. Hvis rublerne brænderi lommen, er der også rig mulighed for atkomme billigt hjem med alt fra luksusvarertil souvenirs i gennemført sovjetisk stil.

Dagsprogram

Dag 1 København – Moskva. Velkomst-middag.

Dag 2 Moskva. Byrundtur og Kreml.Dag 3 Moskva. Specialbesøg på Grund-

foss. Dag 4 Moskva. Tid på egen hånd og nat-

tog til Skt. Petersborg.Dag 5 Skt. Petersborg. Byrundtur inkl.

Eremitagemuseet.Dag 6 Skt. Petersborg. Kanalrundfart og

tid på egen hånd. Afskedsmiddag.Dag 7 Skt. Petersborg – København.

Afrejse og pris

8. maj 2013. Kr. 10.990,-Enkeltværelsestillæg kr. 1.990,-Mulighed for tilslutning fra Billund og Aalborg fra kr. 890,-

Prisen inkluderer

• Dansk rejseleder.• Fly København –

Moskva ogSkt. Petersborg – København.

• 5 overnatninger på gode hoteller i deltdobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse).

• 1 overnatning på nattoget mellemMoskva – Skt. Petersborg.

• Morgenmad dagligt og øvrige måltiderjf. program.

• Skatter og afgifter.

Information og bestilling hos Albatros Travel

Læs mere på www.albatros-travel.dk/dme Ring til Albatros Travel på tlf. 3698 9898man-fre kl. 9:30-17:00, eller skriv til [email protected] Venligst oplys rejsekode LR-DME

Russisk storbyferie i de historiske metropoler Moskva og Skt. Petersborg, inkl. alle destore seværdigheder samt specialbesøg på Grundfoss – med dansk rejseleder, 7 dage

R E J S M E D M E T A L T I L

Moskva og Skt. Petersborg

M E D L E M S T I L B U D

Skt. Petersborg

MOSKVA

RUSLAND

Metal har længe efterspurgten ændring af færdselsloven,så mekanikeres sikkerhedved reparationer på motor-veje forbedres. Nu har justits-ministeren fremsat et nyt lov-forslag, som vækker glædehos Metal.

Sikkerheden for mekanikere, som reparerereller fjerner havarerede køretøjer påmotorveje, skal forbedres. Det menerDansk Metal, som derfor siden 2007 harefterlyst en stramning af færdselsloven.Det har dog været uden held hos skiftendeministre under den tidligere VK-regering.Men nu er justitsminister Morten Bød-skov (S) på vej med et nyt lovforslag. Detindebærer blandt andet, at politiet ihøjere grad skal bestemme, hvornår derskal udføres reparationer direkte påmotorvejen, og at det i flere tilfælde skalvære lovpligtigt at afmærke med tavle-vogn.”Det skal være slut med, at mekanikerneskal risikere deres liv ved at gå på arbejde.Dansk Metal har længe presset på for at få

mere sikre regler, og det har justitsministe-ren heldigvis lyttet til. Det nye lovforslager et stort fremskridt for mekanikernestryghed”, siger erhvervspolitisk konsulent iDansk Metal Henrik Keinicke.

Ring til politiet

Mekanikeren kan komme i et dilemma,når han skal beslutte om en reparation påmotorvejen er hurtigere end at fjernekøretøjet. Det er både billigere og nem-mere at reparere køretøjet med detsamme i stedet for at slæbe det væk,men det er ogsåfarligere for meka-nikeren. Mekanike-ren har nemlig kunmulighed for atbruge sin advarsels -trekant og værkstedsvogn med gule blinktil at signalere, at han arbejder ved ethavareret køretøj.Derfor har Dansk Metal efterlyst, at føre-ren af et havareret køretøj skal have pligttil at anmelde havariet til politiet, somskal beslutte, hvad der skal ske i denenkelte situation.Samtidig skal det være lovpligtigt, atmekanikeren afmærker med en medbragt

tavlevogn, når han opholder sig ved dethavarerede køretøj på vejbanen eller inødsporet. Disse ønsker imødekommerjustitsministeren nu med det nye lovfor-slag.

Påkørt af lastbil

Det kan være meget farligt for en meka-niker at opholde sig i nødsporet, fordihan kan risikere at blive påkørt af andrebiler. Det skete ved en alvorlig ulykke i2007, hvor en mekaniker kom til skade,men var heldig ’kun’ at pådrage sig et

piskesmæld.Mekanikeren holdti nødsporet og varved at tilkaldehjælp til afspær-ring og afmærk-

ning, da hans værktøjsvogn blev ramtbagfra af en lastbil med fuld fart. Vedulykkesstedet var der kun afmærket meden almindelig advarselstrekant, som føre-ren af lastbilen overså.Siden den voldsomme ulykke har Metalefterlyst en skærpelse af betingelserne forreparation af køretøjer på motorveje ogmotortrafikvej.

Tekst: Fie Toxverd

Med livet som

Det skal være slut med,at mekanikerne skalrisikere deres liv ved atgå på arbejde.

indsats

Har du tænkt på at læse videre, menhar ikke lyst til at skulle være begra-vet i bøger i flere år, så overvej enuddannelse som teknolog på et af demange erhvervsakademier i Dan-mark. Det er 2-årige videregåendeuddannelser, der kombinerer teore-tisk viden med praktiske udfordrin-ger. Din metaluddannelse åbnermange muligheder.

Produktionsteknolog

Du lærer at tegne og beregne en givenkonstruktion. Du lærer også om mate-rialeforbrug og økonomi. Som produk-tionsteknolog kan du arbejde i danskeeller udenlandske industrivirksomheder,hvor du løser opgaver inden for fx plan-lægning, konstruktion og produktudvik-ling.

Autoteknolog

Du lærer at håndtere tekniske opgaverinden for autobranchen, på værkstederog i racingteams.Du lærer at anvende avancerede meka-niske og elektroniske autosystemer,både i forbindelse med fejlfinding ogmed finjustering af en bil og densmotor. Du lærer også om økonomi ogledelse i forhold til værksteder og bilim-portører.

Automationsteknolog

Du lærer at kunne opbygge og opti-mere tekniske styresystemer – blandtandet automatisering og robottekno-logi i forbindelse med industrielle styre-systemer og automatiske anlæg. Der erjobmuligheder i offentlige forsynings-virksomheder og i industrivirksomhe-der, der producerer fx vindmøller ellerpumper.

Miljøteknolog

Du lærer at arbejde med bæredygtigudnyttelse af ressourcer og miljøtekno-logi inden for vand, jord og industri. Dulærer om produktion, forsyning ogudvikling samt om rådgivning og for-valtning. Du arbejder med energiopti-mering og med forskellige energiformer.Jobmuligheder i produktionsvirksomhe-der, vandselskaber, rådgivende virksom-heder, statslige eller kommunale institu-tioner eller miljøkontrollaboratorier.

Energiteknolog

Du lærer at varetage opgaver på tværsaf el- og vvs-området. Du får viden ommulighederne for energioptimering i fxklimaanlæg, luftvarmeanlæg, varme-pumper mv. Jobbene findes i forsynings-virksomheder, installationsbranchen og itekniske forvaltninger inden for stat ogkommune som energirådgiver.

Driftsteknolog - offshore

Du lærer at stå for drift og vedligeholdaf maskintekniske anlæg inden for off-shore-området og i industrien. Du fårteoretisk og praktisk viden om maskin-,energiog procestekniske anlæg med enoverordnet viden om bl.a. kvalitetssty-ring, økonomi og miljøforhold.

Multimediedesigner

Du lærer at designe, planlægge ogstyre multimedieopgaver – først ogfremmest om de teoretiske og praktiskeværktøjer, der skal bruges til professio-nelt design inden for multimedieområ-det. Du har mange jobmulighederinden for it- og medieomårdet samt iden grafiske branche fx som projektko-ordinator, web-designer eller program-mør.

Datamatiker

Du lærer om databaser og deres opbyg-ning. Du lærer også at programmeresamt at udvikle og vedligeholde it-syste-mer med vægt på softwarekonstruktionog -design, hvor du får en viden om altfra databaseprogrammering over it-sik-kerhed til organisations- og forretnings-forståelse.Som datamatiker kan du – alt efter spe-ciale – designe it-systemer, program-mere eller vedligeholde store databaser.

IT-teknolog

Du lærer at opbygge systemer inden forelektronik, datateknik og telekommuni-kation samt at styre kvaliteten i udvik-lingsopgaver. Du får undervisning i dennyeste elektronik- og computertekno-logi. Du lærer også, hvordan du leder etprojekt samt sælger og køber it-tekno-logi. Som it-teknolog kan du fx arbejdemed installation af it-netværk eller råd-give omkring kommunikations- oginformationsteknologisk udstyr.

ØkonomiDe 2-årige erhvervsakademiuddannelserer SU-berettigede. SU’en er i 2012 på5.662 kroner. Derudover kan du tage lånpå op til 4.347 kroner som forsørger.Nogle studerende vælger at tage arbejdeved siden af studiet.

For dig der vil videreTEKNOLOG:

Vær opmærksom på, at ikkealle faglige uddannelser umid-delbart giver adgang til alleuddannelserne. Se adgangs-krav, uddannelsessteder ogmere information om uddannel-serne på ug.dk



5 gode grundetil at gå i gang

1 Du får mange nye, spæn-dende jobmuligheder2 Arbejdsløsheden ergenerelt set lav3 Startlønnen for fx pro-duktionsteknologen er30.000 kr. og kan stige relativtmeget

4 Gode muligheder forkarriere i udlandet5 Dygtige og kompetentelærere

Læs på de næste sider om 42-årige Jens Appel, der tog springet fra maskin -arbejder til teknolog.


Først maskinarbejder – såproduktionsteknolog. 42-årige Jens Appel er gået fraproduktionsgulvet til tegne-stuen via sin to-årige akade-miuddannelse. Den fagligeuddannelse var en fantastiskballast.

Hvorfor gik du i gang med uddannelsen?Jeg har haft lyst til at læse videre, sidenjeg blev færdig som maskinarbejder i1990. Så fik jeg familie, og tiden ogøkonomien var ikke til det. Men enarbejdsskade i min fod betød, at jegmåtte stoppe med tungt arbejde ellerarbejde på stiger.

Hvilken betydning har din baggrundsom maskinarbejder haft?Den har helt klart givet mig en fordel.Når jeg konstruerer noget på compute-ren, så har jeg en klar fornemmelse af,hvordan et anlæg kommer til at fun-gere i virkeligheden. Og så har jeg haftstor glæde af en masse efteruddannelsei automatik, el og styring. Jeg kan se, atdet har givet mig en fordel frem fornogle af de unge på mit hold, som komlige fra teknisk gymnasium. Jeg kanogså se, at jeg har haft et forspring, davi skulle ud og finde job bagefter.

Hvad har været det sværeste veduddannelsen?Det har været at komme i gang med detboglige igen – specielt matematikken,hvor jeg skulle repetere en del af minskolelærdom. Det er jo heller ikke alle

bøger, der er på dansk. Fx har vi haft entyk tysk bog med udregninger på altmuligt fra tandhjul til kæder og så vi -dere. Den var sej at komme i gang med.Man skal også bruge noget tid på atsæt te sig ind i regne- og tegneprogram-merne på computeren. Da jeg var et parmåneder inde i studiet, tænkte jeg, at jegaldrig ville komme igennem det. Men såfår man vænnet sig til det teoretiske, ogder kommer nogle projekter ude i noglevirksomheder på, og så kører det.

Hvilke projekter har du lavet?Det første var fremstilling af en hydrau-likcylinder til Fjero, der leverer til blandtandet offshore og vindmøller. I detandet projekt fandt jeg og min makkerud af, at vi ville lave en automatisk tag-boks. Så vi har konstrueret en tagbokstil en Volvo XC90, der skal kunne køreop og ned fra taget af bilen ved hjælpaf dobbeltudtræk med et saksesystem.Det ser så lovende ud, at vi prøver at fålicens på den med hjælp fra TeknologiskInstituts opfinderrådgivning.

Hvordan foregår den afsluttendeeksamen?Det er også et projekt i en virksomhed.Jeg var hos Belki Teknik, hvor jeg kon-struerede et magnetfilter til at separerestålstøv ud af vand. Det er også sat iproduktion hos dem. Opgaven er enrapport på omkring et par hundredesider, hvor de cirka 40 sider er tekst ogdokumentation og resten er tegninger.

Hvad har været bedst ved uddannelsen?Det har været den personlige udvikling.I begyndelsen tvivlede jeg på, om jeg

overhovedet kunne gennemføre stu-diet, og så sluttede jeg med et snit på10,6 på mine tre projekter. Og så selv-følgelig at jeg har fået et utrolig spæn-dende job på Kilde Automation bagef-ter.

Hvad er forskellen på jobbet sommaskinarbejder og produktions -teknolog?Med mit nye job er jeg med til atbestemme, hvad der bliver lavet oghvordan det bliver konstrueret. Det ermine ideer, som bliver udført.

Tekst: Allan PetersenFoto: Michael Bo Rasmussen

AKADEMIUDDANNELSER

Fra produktionsgulv til tegnestue

En lille ingeniøruddannelse. Sådan beteg-ner Jens Appel sin uddannelse som produk-tionsteknolog. ”Som produktionsteknologfår du formlerne serveret, som ingeniør skaldu kunne bevise dem. Det er nok den væ-sentligste forskel. Konstruktionsmæssigtskal vi kunne nogenlunde det samme”, siger han.


5 gode råd fra Jens

1 Tal med en vejleder fraerhvervsakademiet og fåkontakt til tidligere studerende.

2 Forbered dig på at skullelæse en del og at det kanvære hårdt i begyndelsen.

3 Hvis du har holdt dig ajourmed efteruddannelse, såkommer du lettere til teorien.

4 Sørg for at have økonomi-en på plads – uddannelsentages på SU.

5 Det er ikke for sent at gå igang – heller ikke selv omdu er over 40.

Er du på udkig efter nyt job, erdu ledig eller vil du se, hvadder rør sig på jobmarkedet?

Så tilmeld dig Metal JobService, der er enservice på Dansk Metals hjemmeside tilbåde beskæftigede og ledige medlemmer.Med Metal JobService kan du selv søge påledige stillinger, eller du kan oprette enjobagent som finder de job, der er interes-sante og relevante for dig.Metal JobService afsøger dagligt internet-tet for job, som er slået op. Det gælderalle de job, som bliver annonceret på alledanske jobdatabaser, og det gælder deledige job, som arbejdsgivere selv læggerind på deres hjemmeside. Derfor har dualtid et komplet og aktuelt billede af alleledige stillinger, som bliver annonceret påinternettet.

Med Metal JobService er du et skridtforan, når du skal finde dit næstejob.

Find dit næste job med – eller lad jobbet finde dig

1. Du får en fuldstændigoversigt over alleledige job i Danmark

2. Du får en fuldstændigaktuel liste – hver dag

3. Du kan søge på ligenetop de job, som errelevante for dig

4. Du får besked, når derer job, som matcherdine ønsker

5. Det er nemt at bruge

BRUG METAL JOBSERVICEFORDI:

• Søge alle ledige job,som bliver annonceretpå danske hjemmesider

• Oprette en jobagent, sådu får besked på e-mail,når der er relevante jobfor dig

• Gemme ledige job i dinegen huskeliste

• Oprette og vedlige-holde dit CV

• Søge ledige job på bag-grund af dit CV

PÅ METAL JOBSERVICE KAN DU:

Find Metal JobService på danskmetal.dk/jobservicehvor du logger ind med NemID.



Metal JobService bringer sam-men med Metals lokale kend-skab til virksomhederne med-lemmerne tættere på job.

En af Dansk Metals kerneydelser er at for-midle job til medlemmerne. Sådan har detaltid været, og selv om Metal JobServicenu bliver en ny service på Dansk Metalshjemmeside, så kan Metals direkte kontakttil virksomhederne stadig bringe dig etskridt hurtigere og nærmere et nyt job.”Vores lokale afdelinger har altid formidletjob gennem deres jobbanker, hvor ledigemedlemmer og andre, som kunne tænkesig et jobskifte, står. Når vores afdelingerså bliver kontaktet af en virksomhed, sommangler mekanikere, smede, elektronik-fagteknikere eller andre inden for voresfag, kan de altid finde et antal faglærte,som kan gå ind og besætte de ledigejob”, siger Metals hovedkasserer TorbenPoulsen.Netop Dansk Metals udbredte kendskabtil virksomhederne og medlemmernes fag

er den helt store fordel og styrke for med-lemmerne. Virksomhederne og Metal talernemlig samme sprog. Samtidig har Metalet unikt netværk gennem sine tillidsrepræ-sentanter. Det betyder ifølge Torben Poul-sen tre ting for dig som medlem:

1 Virksomhederne ved, at de får hen-vist dygtige faglærte, som passerlige netop til deres virksomhed og ledigejob.

2 Metal ved, hvilken type medarbej-dere virksomhederne har brug for.Dermed får Metal dirigeret dig på de kur-ser, som giver job. Metal kan også oprettekurserne i samarbejde med de lokaleerhvervsskoler, AMU-centre, Jobcenteretog virksomhederne.

3 Du bliver matchet med job, somsvarer til dine ønsker og kompeten-cer. Du spilder altså ikke unødig tid på atblive sendt ud til job, som alligevel ikkepasser til dig.

”Man skal være opmærksom på, at detteer en unik service for en faglig organisa-tion og a-kasse som Dansk Metal. Nårman vælger de tværfaglige forretningersom Kristelig Fagbevægelse og Det Fag-lige Hus kommer man til at stå sammenmed advokater, kontorassistenter, dyrlæ-ger og tusindvis af andre fag. De har enmeget sparsom bemanding og har ikkeden lokale kontakt til virksomhederne ogkender derfor ikke til jobmuligheder. Des-uden kender de ikke metallernes arbejds-områder og kan derfor ikke hjælpe medråd og vejledning om relevant efteruddan-nelse, der fører til job nu og fremover”,slår Torben Poulsen fast.Metal JobService skal derfor ses som enekstra service til medlemmerne for at gøreden digitale jobsøgning så let som mulig.Du er som medlem stadig et skridt forantil de ledige job med Metals store kend-skab til dig, din uddannelse og dit fagsamt virksomhederne.

Allan Petersen

Metal JobService

‘Du kommer et skridt foran’


Dit kontingent til Metal – forbund og a-kasse – stigermed bare 25 øre om måneden i 2013. Der vil

godt nok være en mindre stigning på forbunds-kontingentet, men samtidig bliver a-kassen billi-gere.

For Dansk Metals hovedbestyrelse er det vigtigt atbevare et højt serviceniveau over for medlemmerne,

samtidig med at økonomien er sund. Derfor har det været nød-vendigt med en mindre stigning på kontingentet til forbundet på3,25 kroner. Det er en stigning på én procent.”Vi har i flere år kunnet holde kontingentet i ro, men krisen harbetydet, at flere medlemmer oplever problemer fx i forbindelsemed afskedigelser. Her står vi selvfølgelig klar til at hjælpe både iforbindelse med afskedigelserne men også for at hjælpe til nyt jobeller uddannelse, der bringer medlemmerne tættere på job. Der-for har vi måttet justere en smule på kontingentet sidste år og iår”, siger Dansk Metals hovedkasserer Torben Poulsen.Lærlingene kan til gengæld endnu en gang glæde sig over uæn-dret kontingent – nu for 10. år i træk. Og fritidsulykkesforsikrin-gen stiger heller ikke næste år.På a-kasseområdet stiger administrationsbidraget med 1 krone,men samtidig falder selve forsikringen med 4 kroner om måne-den. For Metal A-kasse vil den ekstraordinære indsats for at fålangtidsledige i job naturligvis fortsætte.”Som faglig a-kasse gør vi det klart bedst, når det handler om atvejlede medlemmerne, finde relevant uddannelse og bringe demtilbage i job”, siger Torben Poulsen.Efterlønsbidraget stiger med 7 kroner. Samtidig kan kontingentettil din afdeling, som bliver vedtaget på dens generalforsamling,også være ændret.

25 øre mere om måneden

KONTINGENT 2013:

Bjerringbro Silkeborg 151,50Bornholm 154,00Brønderslev 161,75Grenå 157,25Grindsted 163,00Haderslev 173,25Herning 164,75Himmerland 147,25Horsens 172,25Hovedstaden 229,75Kalundborg 168,50Kolding-Vejen 138,00København afd. 16 229,75Lillebælt 130,50Lolland-Falster 161,50Maritime 189,00Midt Skive/Viborg 114,00Midtsjælland 183,25*Nordsjælland 180,00Nordvest Sjælland 165,50Nordvestjylland 131,25Odense 170,75Randers 173,00Roskilde 180,00Skanderborg/Odder 160,00Skjern-Ringkøbing 106,25Storstrøm 172,25Sydfyn 169,50Sydøstsjælland (afd. 0204) 174,75Sydøstsjælland (afd. 0601) 153,75Sydøstsjælland (afd. 0612) 171,25Sæby 207,25Sønderborg 126,50Sønderjylland 139,50Thy-Mors 138,75Varde 158,00Vejle 150,00Vendsyssel 170,00Vest 156,00Vojens 152,50Aalborg 167,75Århus 145,25Gennemsnit (afrundet) 162,25

TeleafdelingerneMetal Tele Øst 1 194,25Metal Tele Fyn 2 210,00Metal Tele 8 181,75Gennemsnit (afrundet) 195,25*Ved fusion mellem Metal Midtsjælland og Kalundborg bli-ver det nye kontingent 168,50 kr.

AFDELINGSKONTINGENTER

Forbundskontingent 340,25 kr.Teleforbundskontingent 317,75 kr.Lærling 150,75 kr.Afdelingskontingent (se boks)A-kasse administrationsbidrag 138,50 kr.A-kasse forsikring (inkl. ATP) 326,00 kr.Efterlønsbidrag 467,00 kr.Fritidsulykkesforsikring 41,50 kr.

KONTINGENTER

Dit kontingent stiger en lille smulenæste år.


Metals gode samarbejde medvirksomhederne og aktive til-lidsrepræsentanter er den sik-reste vej tilbage i job.

”Jeg havde SÅ småt mistet troen på, atjeg ville finde et nyt job. Så jeg var selv-følgelig glad og overrasket, da Metal iAalborg ringede og sendte mig til job-samtale på Hydrema”.Sådan siger den 36-årige maskinarbej-der Morten Jacobsen fra Nørresundby.Han har som så mange andre nordjyderværet ramt af nedgangen i industrienefter finanskrisen.Han har søgt bunkevis af job og tagetalt det opkvalificering, han kunnekomme til og var så småt begyndt atindstille sig på at miste sine dagpengemed indgangen til 2013.Men Metal Aalborg og Metals tillidsre-præsentant på Hydrema Lars HenrikOvesen fik ’reddet’ Morten Jacobsen.”Jeg talte med vores værkfører ligeefter, at Metal havde sendt brev ud tilalle os tillidsrepræsentanter i begyndel-sen af september, hvor vi blev opfor-dret til at se, om der var nye jobmulig-heder. Der viste sig at være en ledig stil-ling, så jeg kontaktede Metal i Aalborg.De fandt 2-3 stykker, som passede til

jobbet. Hydrema valgte så Morten, ogdet er jo bare ekstra glædeligt, at vi harkunnet få en mand ind, som ellers villehave mistet sine dagpenge”, siger LarsHenrik Ovesen.

Et skridt foran

Det er ikke sidste gang, at Hydrema vilfinde nye folk gennem Metal.”Ledelsen skal ikke selv bruge en massetid på at søge efter nye folk, men ved,at Metal kan finde folk, der passer til deledige job”, forklarer Lars Henrik Ove-sen.

Også Metal er glad for den gode forbin-delse til virksomhederne.”Når vi har et godt samarbejde medvirksomhederne og samtidig har nogledygtige og opmærksomme tillidsrepræ-sentanter, så slår vi altså alle andre påjobformidling inden for vores fag. Medet Metalmedlemskab er man altid etpar skridt nærmere et nyt job, end folkder har valgt at stå udenfor”, siger for-manden for Metal Aalborg Jan O. Gre-gersen.

Tekst: Allan PetersenFoto: Michael Bo Rasmussen

Nordjysk maskinarbejder reddet

Morten Jacobsen fra Nørresundbystod til at miste sine dagpenge i

begyndelsen af 2013: ”Ja, det var ved at være i sidste øjeblik, at jeg fik jobbet her på

Hydrema. Så jeg er utrolig glad forMetals hjælp”.

Få job – stor indsatsMed udgangen af november stod1.449 ledige metalmedlemmer tilat miste deres dagpenge i førstehalvår af 2013. ”Vi fortsætter selv-følgelig vores store indsats, mennu må arbejdsgiverne altså ogsåmere på banen og få skabt deakutjob, som de har lovet”, sigerMetals hovedkasserer Torben Poul-sen.


SatsforhøjelserFra uge 1 2013 stiger dagpenge- og andresatser med 1,6 procent.Maksimum dagpenge udgør 801 kr. pr.dag i 5 dage. Det er 4.005 kr. om ugendvs. 17.355 kr. om måneden.For efterlønnere, der går på efterløn føropfyldelse af 2-årsreglen, er den maksi-male sats 729 kr. pr. dag, 3.645 kr. pr. ugeeller 15.795 kr. om måneden. Satsen sva-rer til 91 procent af maksimumsatsen.Den særlige sats for nyuddannede (dimit-tendsatsen) er 82 procent af maksimum-satsen eller 657 kr. pr. dag, 3.285 kr. pr.uge eller 14.235 kr. pr. måned.Beløbene er før fradrag for skat og ATP-bidrag.Dagpengegodtgørelser for 1., 2. og 3.ledige dag er 801 kr. for en hel dag og401 kr. for ½ dag.Endelig stiger omregningssatsen til 213,19kr. pr. time. Omregningssatsen benyttesved omregning af indtægt ved ukontrolla-belt arbejde til timer og fradrag for pen-sioner i forbindelse med dagpenge.

Kollektiv ferie mellemjul og nytår

Husk at du ikke kan få dagpenge ved kol-lektiv ferielukning mellem jul og nytår,hvis du har arbejdsgiveroptjent ferie, derikke er holdt, eller har ret til feriedag-penge. Du skal da holde ferie medarbejdsgiveroptjent feriegodtgørelse ellerferiedagpenge. Arbejdsgiveren skal have varslet kollektivferielukning 30 dage inden ferien og måikke have tilladt ansatte at forbruge al ferieinden den kollektive lukning. I de tilfældeskal der betales normal løn.

AkutjobRegeringen har sammen med DanskArbejdsgiverforening, KommunernesLandsforening og Regionerne indgået enaftale om, at arbejdsgiverne vil skabe12.500 job inden 1. juli 2013. Ledige, derstår over for at miste deres dagpengeret,får fortrinsret til at komme i betragtning tilde nævnte job.Hvis arbejdsgiverne har en ansat i et akut-job i mindst 6 måneder, får arbejdsgiverenen præmie på 12.500 kr. Løber ansættel-sen i mindst 26 uger, er præmien på25.000 kr. Den gennemsnitlige ugentligearbejdstid skal være mindst 32 timer.Betingelserne er, at de ledige akutjobannonceres på jobnet.dk med angivelse afat være et akutjob.Ledige, der har mindre end 13 uger til-bage af deres dagpengeperiode, får deref-ter fortrinsret til de opslåede job.Ledige medlemmer, der har mindre end13 uger tilbage af dagpengeperioden, kankontakte deres Metalafdeling, der senderen bekræftelse på, at medlemmet harmindre end 13 uger tilbage af dagpenge-perioden og derfor er omfattet af reglerneom akutjob.

Midlertidig forlængelseaf dagpengeretten

Nogle ledige, som forventede at bliveomfattet af den midlertidige forlængelseaf dagpengeperioden på seks måneder,kan risikere at miste den mulighed.Det kan ske, hvis de fx har været syge imere end 6 uger, har holdt arbejdsgiver -optjent ferie eller af andre årsager først fårforbrugt deres dagpengeperiode i 2013.Metal arbejder politisk på en forlængelseaf dagpengeperioden for de berørte, mendet ser i skrivende stund (november) ud tilat blive svært at komme igennem med.

Fritagelse for tilmeldingtil jobcentret ved jul ognytårBliver du ledig i forbindelse med jul ognytår, og er du udelukkende ledig fra ogmed den 22. december 2012 til og medden 1. januar 2013, er du fritaget for til-melding til jobcentret. Er du derimodledig før den 22. december og efter den1. januar 2013, skal du være tilmeldt job-centret i hele perioden.

RA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-K

Udbetalinger omkring jul og nytårDagpengekort for ugerne 47-50 (19. november-16. december) 2012 skal tastes digitalt16. december 2012 eller senest den 18. december, for at der er penge på kontoen indenjul. Afleverer du dit digitale dagpengekort senere, er pengene først til rådighed i 2013, dabankerne har lukket 22.-26. december og igen fra 29. december 2012-1. januar 2013.Feriedagpenge kan udbetales op til en uge inden ferien holdes. Det betyder, at feriedag-penge i forbindelse med jul den 27. og 28. december skal være søgt senest den 18.december for at være til disposition inden jul.

KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA MET


Vil du bruge et par minutter på at hjælpe en af de mere endtusinde af vores Metal-kolleger, der står til at miste dagpengene ide kommende måneder? Så spørg på din arbejdsplads, om derer brug for en dygtig metaller.I Metal har vi længe arbejdet hårdt på at finde job til vores kolle-ger, der er på vej til at falde ud af dagpengesystemet. I de sene-ste måneder har vi arbejdet ekstra intenst. Vi har skrevet til vorestillidsrepræsentanter og bedt dem spørge deres arbejdsgivere,om der er plads til en ledig metaller. Vi har efterlyst arbejdsgiveremed ledige job i en landsdækkende annoncekampagne. Vi harendda sendt breve ud til mere end 14.000 virksomheder for atfortælle om Metal JobService, som de blandt andet kan bruge tilat finde medarbejdere til et nyt job – gerne et akutjob. Indtil videre har det ikke givet så meget, men vi giver alligevelikke op. Det gør nemlig en kæmpe forskel for den enkelte, hvergang det lykkes os at hjælpe en kollega i arbejde – for økono-mien, familien og selvtilliden. Vores næste store indsats er at sikre, at vores arbejdsløse med-lemmer får den uddannelse, der giver dem størst chance for atkomme i arbejde. Vi afdækker de lokale behov og laver uddan-nelsespakker, der er skræddersyet til medlemmerne i de forskel-lige regioner og brancher. Målet er at give alle de bedste mulig-heder for at komme i job.

Men det kræver selvfølgelig, at arbejdsgiverne kommer medjobbene, som de lovede med aftalen om akutjob. Akutjobbenevar en slags pris for, at arbejdsgiverne kunne beholde denskrappe dagpengereform med kun to års dagpenge og et gen-optjeningskrav på et helt år. Men hvis arbejdsgiverne ikke holderderes del af aftalen – ja, så står det heltklart, at så skal vi have en ny diskussionom, hvordan dagpengesystemet så skalse ud. For sådan her – uden job oguden dagpenge – sådan går det sletikke.

Torben PoulsenHovedkasserer

En kollega har brug for din hjælp

Særlig uddannelses-ydelseBeskæftigelsesministeren vil fremsætte etlovforslag om særlig uddannelsesydelse tilledige, der opbruger deres dagpengeret iperioden 30. december 2012-30. juni2013 og som fortsat er medlem af a-kas-sen.Ydelsen er en mellemting mellem kontant-hjælp og dagpenge og udbetales i 26uger (dog således at perioden med særliguddannelsesydelse sammen med ledig-hedsperioden ikke kan overstige 208uger).Man skal være til rådighed for arbejdsmar-kedet og deltage i heltidsundervisningefter en plan udarbejdet af jobcentret forat kunne få den særlige uddannelses-ydelse.Ydelsen udgør 80 procent af maksimumdagpengesats for forsørgere til børn og 60procent af maksimum dagpenge til ikke-forsørgere. Ydelsen udbetales af kommu-nen og bliver ikke påvirket af egen formueeller ægtefælles indtægts- og formuefor-hold.

Nye regler i forbindelsemed sygdomLedige, der bliver syge, skal nu meddelesygdom selv på Jobnet.dk.Samtidig med sygemeldingen bliverledige afmeldt jobcentret. Det gælder dogikke, hvis man er ansat med løntilskud.Jobnet sender en elektronisk kvittering forafmeldingen.Raskmelding skal ske via Jobnet.dk. Vedraskmelding foretages automatisk tilmel-ding til jobcentret, og der gives elektro-nisk dokumentation for gentilmelding.Manglende raskmelding og dermedgentilmelding kan betyde tab af ind-tægt.

Ændring af seniorjobRegeringen har fremsat forslag om, at medlemmer født fra 1. juli 1955 til 31. december1957 kan få seniorjob, selv om der er mere end 5 år til deres efterlønsalder. Reglen gæl-der alle, hvis dagpengeret udløber eller er udløbet i perioden fra 1. januar 2012 til 30.juni 2013. Forslaget skal gælde fra 1. januar 2013. Det skal sikre, at medlemmer, der fikhøjere efterlønsalder på grund af tilbagetrækningsreformen, kan få seniorjob. For at væreomfattet skal man betale efterlønsbidrag.


Den grønne badge med OK-logoet påNiels Høstrups sorte overalls vidner om,at Niels og hans kolleger er ok. De ernemlig dækket af en overenskomst påderes arbejdsplads Claus Andersen, Rust-fri Stål i Odense, som blandt andet leve-rer komponenter i rustfrit stål til storkøk-kenindustrien som kantiner og pleje-hjem.Det var Niels Høstrup, som for halvandetår siden satte tankerne om overenskomsti gang hos kollegerne. Han havde værettillidsrepræsentant på sin tidligerearbejdsplads og kunne derfor fortællekollegerne om fordelen ved en overens-komst og en tillidsrepræsentant.

”Der var stor opbakning blandt minekolleger, som nogle gange følte, demanglede en at gå til med spørgsmål ogproblemer”, siger Niels.

Direktøren blev noget overrasket

Han samlede derfor alle kollegernesunderskrifter og tog dem med til sinhalvårlige samtale med ledelsen. Direktø-ren blev noget overrasket og kunne førstikke se fordelene ved at indgå overens-komst. Men med hjælp fra Metal Odenselykkedes det at få opbakning fra såvelkolleger som ledelse.Det var ikke, fordi Niels og hans kollegerhavde dårlige forhold, før de fik overens-

komst. Ifølge driftsleder Lars Jensen varalle medarbejdere ansat på funktionær-lignende vilkår og havde en god pen-sionsordning og sundhedsforsikring.”De er ikke gået for lud og koldt vand”,smiler Lars Jensen og fortsætter:”Vi har ikke haftbrug for at haveoverenskomst før.Vi har aldrig haften faglig sag i 25år, og vi får altiden grøn smiley afArbejdstilsynet”.Men med Nielssom primusmotorønskede medarbej-derne at gå overpå IndustriensOverenskomst.”I vores tidligere kontrakter har vi ogsåkigget på Industriens Overenskomst oglænet os op ad den. Derfor har det ikkeskabt de store omvæltninger. Men det varet ønske fra medarbejdernes side, og detefterkom vi”, forklarer Lars og fremhæver,at det er en god, stabil arbejdsplads, hvorde selvfølgelig er interesserede i at til-trække og fastholde gode medarbejdere.

• Højere løn • Flere fridage • Mere tryghedDa Niels Høstrup foreslog sine kolleger på Claus Andersen, Rustfri Stål iOdense, at de skulle have en overenskomst, var der stor opbakning. Ledelsenvar mere skeptisk, men i dag er de alle glade for at have en aftale og en til-lidsrepræsentant.

”Jo flere lønmodtagere der kender og stårbag overenskomsterne, jo stærkere står med-lemmerne, når der skal sikres gode løn- ogarbejdsvilkår. Og fagforeningernes fornem-meste opgave er at være medlemmernes tale-rør og hele tiden arbejde for at sikre beskæf-

tigelse til medlemmerne på ordentlige vilkår. Overens-komsterne er det tydelige bevis på, at det hidtil er lykke-des”, siger formand for Dansk Metal Claus Jensen.

Næstenhver tredjelønmodta-ger på detprivatearbejds-marked harikke over-enskomst.

Fortsættes side 24

Trods lidt begyndervanskelighederfungerer samarbejdet mellem tillids-

repræsentant Niels Høstrup ogdriftsleder Lars Jensen fint. Lars erisær glad for, at Niels nu er med tilsamtalerne, hvis der opstår misfor-ståelser eller uoverensstemmelser,

så Lars ikke uforvarende kommer tilat klemme medarbejderen.


Nu er både direktøren og driftslederenpositivt stemt:”Jeg har fået et helt bagland, som jeg kanringe til i arbejdsgiverforeningen, hvor jegfør måske kunne være lidt mere famlendenogle gange”, siger Lars.Tidligere har han ringet flere gange tilDansk Metal, når han havde spørgsmål.

Og på trods af lidt begyndervanskelighe-der har Niels og ledelsen nu et fornuftigtsamarbejde. Blandt andet er det blevetkutyme, at Niels som tillidsrepræsentanter med til samtaler, hvis der er opståetmisforståelser eller uoverensstemmelsermellem en medarbejder og ledelsen.”Før var der måske risiko for, at jeg kunnekomme til at klemme folk lidt, selv om detikke var min intention. Derfor er det rart,at Niels nu er med”, siger Lars Jensen.

Mere løn og ekstra fridage

Ud over en tillidsrepræsentant har over-enskomsten betydet flere fordele for med-arbejderne.”Det giver lidt mere lønmæssigt, og så harvi også fået to ekstra fridage. Oven i dethar vi mulighed for at lave en god lokalaf-tale”, siger Niels.Det har de for eksempel gjort med overar-bejdsbetaling. Inden de tegnede overens-komst, havde medarbejderne et højt over-tidstillæg. Det har de fået videreført via engod lokalaftale, som Niels forhandledemed ledelsen.

Er du OK – eller bestemmer din chef?Dansk Metal og de øvrige LO-forbund sætter nu ekstra fokus på, hvor vigtigt det erat være dækket af en overenskomst.Er du ok? Dét bliver hovedspørgsmålet i den store 3-årige kampagne.Baggrunden er alvorlig. På det private arbejdsmarked går 3 ud af hver 10 lønmodta-gere på arbejde uden at være sikret af en overenskomst. De må derfor leve med dearbejdsforhold, som arbejdsgiveren synes de skal have. Og arbejdsgiveren kanændre vilkårene fra dag til dag, uden at de ansatte kan stille noget op.Desværre er der mange danskere, som ikke ved, hvor vigtigt det er at være dækketaf en overenskomst. Det viser en undersøgelse fra LO. 7 ud af 10 lønmodtagere trorfor eksempel, det er politikerne på Christiansborg, som fastsætter mindstelønnengennem lovgivning. Og kun hvert andet LO-medlem ved, det er deres fagforening,som sikrer dem ordentlige løn- og arbejdsvilkår gennem en overenskomst.

Halvdelen af medlemmerneaf et LO-fagforbund vedikke, at det er deres fagfor-ening, der sikrer demordentlige løn- og arbejds -vilkår.


Derudover haroverenskomstenogså betydet, atmedarbejderne kol-lektivt har bedremulighed for atsige fra over forledelsen:”Inden vi fik over-enskomst, kunne viikke rigtig prote-stere, hvis der varnoget, vi syntes var

urimeligt. Nu har vi mere at skulle havesagt. Derfor er overenskomsten en mulig-hed for at sikre sig selv bedre”, forklarerNiels og fortsætter:”Overenskomsten har givet os mange for-dele, og alt i alt fungerer det fint. Jeg haret rigtig godt samarbejde med ledelsen,og vi kan snakke om tingene, hvis der ernogle problemer og få det løst på en godmåde”. Tekst: Fie Toxverd

Foto: Alex Tran

• LønLønnen forhandles på hver enkelt arbejds-plads typisk en gang om året. Oftest er det til-lidsrepræsentanten, der står for lønforhandlin-gerne. Mange tillæg som fx overarbejdsbeta-ling er fastlagt i overenskomsten, ligesom duer sikret løn under sygdom. Overenskomstensikrer dig også opsigelsesvarsel og fratrædel-sesgodtgørelse i forbindelse med afskedigelse.

• BarselIndustriens Overenskomst sikrer kvinden fuld løn under den 14 ugers barsel og de 4ugers graviditetsorlov inden fødslen. Faren har ret til fuld løn i de 2 ugers barsel iløbet af de første 14 uger. Efter barsel giver Industriens Overenskomst også med-lemmerne ret til 11 ugers betalt forældreorlov - 4 uger til mor, 3 til deling og 4 ugertil far.

• Ferie Alle har ret til 5 ugers ferie jf. Ferieloven, og iIndustriens Overenskomst er der derudoveradgang til 5 feriefridage. Oven i det skalarbejdsgivere ifølge Industriens Overens-komst minimum indbetale 5 pct. af din løntil din Fritvalgslønkonto, hvor du kan brugenoget på søgnehelligdagene som for eksem-pel påskeferie og selv bestemme over restenaf pengene. Derudover sikrer overenskom-sten dig 3 fridage med fuld løn, nemlig den1. maj, den 5. juni og den 24. december.

• Pension Pension er et af de goder, som Industriens Overenskomst sikrer dig. Indbetalingen tilpension udgør mindst 12 procent af din løn, hvoraf arbejdsgiveren betaler 8 pro-cent og du selv betaler 4 procent.

• Uddannelse Industriens Overenskomst giver dig ret til at søge Industriens Kompetenceudvik-lingsfond (IKUF) om 2 ugers uddannelse om året efter eget valg. Du har endda rettil at tage de to uddannelsesuger, du ikke har brugt fra de to forudgående kalender -år, med dig og gennemføre seks ugers samlet uddannelse.

7 ud af 10lønmodta-gere tror,det er Fol-ketinget,som fast-sættermindste-lønnen.

Det får du medoverenskomsten

Claus Andersen Rustfri Stål udviklerog producerer blandt andet storkøk-

kenudstyr og kantineinventar.


Rustet fast til reserve-bænken

TEMA: TYSKLAND


Björn Geng, Hennes Rathje og Kaj Hansen er alle arbejdsløse

– og hvis de har en fremtid på det tyske arbejdsmarked, er der stor risiko for, at de bliver tilbudt et

underbetalt vikarjob.


Der sidder tre mænd på en rusten jern-drager uden for skibsværftet i Flensborg.Kaj Hansen, Hennes Rathje og BjörnGeng. Kaj, 62 år og maskinarbejder, er arbejdsløs.Hennes, 57 år og snedker, er arbejdsløs.Björn, 31 år og energitekniker, er arbejdsløs. Som de sidder dér – skulder ved skulder –minder den sydslesvigske trio om udskift-ningsspillerne på et fodboldhold. Men hvor de fleste fodboldhold er afhæn-gige af gode reserver, er det næppe sand-synligt, at de tre mænd – alle deres kvali-teter til trods – kommer på banen. De ertæt på at være rustet fast til reservebæn-ken. Og hvis de endelig kommer i kampigen, bliver det på vilkår, der står i skæ-rende kontrast til stamspillernes.Kaj, Hennes og Björn må nemlig – somtusindvis af andre lønmodtagere på dettyske arbejdsmarked – leve med, at virk-

somhederne i stigende omfang hyrer nyemedarbejdere som vikarer, der ikke harsikkerhed i ansættelsen og ofte må nøjesmed en løn, der ligger 40-45 procentunder de fastansatte kollegers.

Minder om slavevilkår

Mens en fastansat metalarbejder i gen-nemsnit tjener 21.000 kroner om måne-den, må vikaren nøjes med 12.400 kronerfor det samme arbejde – ifølge den sene-ste opgørelse fra den tyske arbejdsformid-ling, Bundesagentur für Arbeit. ”Jeg synes, det minder om slavevilkår”,siger Björn Geng, der fik sit svendebrev forfem år siden, men aldrig for alvor hararbejdet inden for sit fag.I stedet har han været pædagogmedhjæl-per i Sønderjylland, og senest har han haftnatarbejde på lageret hos en dansk vogn-mand i Padborg. Det job mistede han iapril i år, og når han om blot få måneder– og efter et år som arbejdsløs – ikkelængere kan få dagpenge, venter kontant-hjælpen. Her vil han – ud over et tilskud tilhuslejen – få udbetalt mindre end 3.000kroner om måneden.”Men forinden skal der modregnes i minkones løn. Hun arbejder i et callcenter ogtjener lidt mindre end de 10.000 kroner,jeg i dag får i dagpenge. Det kommerikke til at hænge sammen, så hvis situa-

tionen ikke er ændret til den tid, vil jegtage hvad som helst. Også vikararbejde.Men indtil da kæmper jeg imod”, sigerBjörn Geng.

Bange for fagforeningen

Som tilmeldt på arbejdsformidlingen iFlensborg er han foreløbig blevet tilbudtcirka 20 job gennem vikarbureauer. Der-iblandt en stilling, hvor han skullearbejde i Danmark – på tyske lønvilkår.Men alle tilbud er blevet trukket tilbage.”Jeg kan ikke sige nej, når vikarbureauethenvender sig. Hvis jeg gør det, får jegnemlig to ugers karantæne. I stedet harjeg sagt, at jeg vil lade min fagforening IGMetall (Tysklands svar på Dansk Metal,red.) se på kontrakten, og derefter har jeg

Vikar mig velDe tre sydslesvigere Kaj, Hennes og Björn er alle

arbejdsløse i et samfund, hvor antallet af underbetalte vikarer vokser og fattigdommen breder sig.

at 702.000 tyskelønmodtagere afsluttede etvikarjob i sidste halvår af 2011.Halvdelen havde haft dette jobi mere end tre måneder. For tiår siden var det kun 39 pro-cent, der var ansat mere endtre måneder som vikar. Denudvikling viser, at virksomhe-derne i stigende omfang hol-der længere tid på de under -betalte vikarer.

TEMA: TYSKLAND

VIDSTE DU

at hver femtevikar i Tyskland er beskæftigetinden for metal- og elektroni-kindu strien. For ti år siden vardet hver tredje. Dette fald skyl-des de strukturelle ændringer,der er sket – med et generelttab af arbejdspladser.

VIDSTE DU


Björn Geng er sikker på, det ermuligt at få arbejde:

”Arbejdsgiverne vil bare ikkebetale rigtige penge for

arbejdet. Det går virkelig i denforkerte retning her i Tyskland”,

siger han.


fået at vide, at der alligevel ikke var brugfor mig”, fortæller Björn Geng.Han søger – naturligvis – fast arbejde pålivet løs, men understreger selv, hvor håb-løst det kan være:”For nylig blev jeg tilbudt arbejde i envirksomhed, hvor jeg netop havde fåetafslag på et job som fastansat. De ville kunhave mig som vikar. Jeg er også blevet til-budt et par spændende vikarjob inden forvindenergi, men de arbejdspladser liggeret stykke væk, og jeg skal selv betale trans-

porten, og så koster det endnu mere”,siger han og tilføjer:”Mine erfaringer siger mig, at det er muligtat få job. Arbejdsgiverne vil bare ikke betalerigtige penge for arbejdet. I princippet ervikararbejde jo en god ting, men det skalbetales ordentligt. Det går virkelig i denforkerte retning her i Tyskland”.

Fattigdommen er vokset

Det kan den 62-årige maskinarbejder KajHansen skrive under på. Han har været

arbejdsløs, siden Danfoss lukkede fabrik-ken i Flensborg sidste sommer og sendte2.000 medarbejdere på gaden.Men allerede i 2009 fornemmede han denye tyske vinde, som betød, at han stif-tede foreningen Hand in Hand. Hver fredag og lørdag kører han sammenmed en lille flok frivillige rundt til en rækkefødevarebutikker og indsamler frugt,grønt og brød, der passerer sidste salgs-dag i løbet af weekenden. Og lørdageftermiddag kan fattige familier komme

forbi Ansgar Kirke, som tilhører det danskemindretal, og hente forsyninger.”Jeg kunne se, hvordan fattigdommenvoksede og voksede her i det nordlige

”Armoden er vokset.Den sociale nød her iFlensborg Nord, som erdet gamle industrikvar-ter, er blevet megetstørre”. Ordene kommer fra Pre-ben K. Mogensen, somde seneste ti år harværet præst i AnsgarKirke, der tilhører detdanske mindretal i Syd-slesvig. Det er her, for-eningen Hand in Handhver lørdag uddelermad til fattige. Præstener bekymret for stram-ningerne i den tyskekontanthjælp og forhol-dene på arbejdsmarke-det.De såkaldte ’minijob’ –hvor lønmodtagerenskattefrit kan tjene

3.000 kroner om måne-den, uden at arbejdsgi-veren skal indbetaleeksempelvis pension –er et særligt problem.Hvis man har minijob iflere år, får man – ifølgepræsten – ’en rigtig søllepension’.Og vilkårene for vikarar-bejde omtaler han som’en regulær pest’.”Niveauet for de lavestelønninger er pinagtigtringe – og de seneste årer den udvikling kunblevet mere dramatisk.Man kan også være ivanskeligheder, selv omman har en fuldtidsstil-ling, hvor man får enmeget ussel løn – typiskfordi man ikke er med-lem af en fagforening

eller er dårligt organise-ret”, siger Preben K.Mogensen.Han er overbevist om, atde tyske politikere snartbryder det tabu, somdet hidtil har været atindføre mindsteløn vedlov. ”Bare de ikke sætterniveauet for lavt. Selvom vores leveomkost-ninger er mindre end iDanmark – og vi harreduceret moms påfødevarer – skal mind-stelønnen i hvert faldvære ni euro i timen.Ellers giver det ingenmening”, siger præsten.Ifølge Preben K. Mogen-sen er det helt storeproblem i Tyskland denringe organisationsgrad.”I Danmark spiller fag-bevægelsen stadig enrolle som politisk talerør,der sidder med ved bor-det. Det er fint med enstærk arbejdsgiver, mendet kræver altså enstærk fagbevægelse”,siger han.

DANSK PRÆST I FLENSBORG:

Tyske lønninger pinagtigt lave

TEMA: TYSKLAND

at en fastansatlønmodtager i Tyskland tjener igennemsnit 20.250 kroner ommåneden. Vikaren tjener vika-ren 10.640 kroner.

VIDSTE DU


Flensborg, hvor jeg bor og holder til. Detvar helt almindelige mennesker, som ikkelængere kunne få pengene til at række itakt med, at virksomheder lukkede ellerflyttede fra byen og antallet af vikararbej-dere og folk på kontanthjælp steg”, for-tæller Kaj Hansen.Hand in Hand indsamler også brugt tøj ogtilbyder rådgivning til arbejdsløse og bør-nefamilier.”For knap tre år siden var der cirka 30familier, der brugte vores tilbud. Nu er der70, der dukker op hver lørdag. Fem-seksstykker af dem er mine gamle kolleger fra

Danfoss, og det gør ikke bare ondt, atfolk, som jeg kender godt, ikke længerekan klare sig selv. Det er skrækkeligt,”siger Kaj Hansen og fortsætter:”Og Hand in Hand er ikke den eneste for-ening, der hjælper fattige i Flensborg. Derfindes flere organisationer, som uddelermad hver dag”.

Bussen æder timelønnen

Den arbejdsløse snedker Hennes Rathje,der også har en fortid som jernbanearbej-der, er – sammen med sin arbejdsløsehustru – afhængig af tilbuddet om gratismadvarer. Ægteparret har levet af kontant-hjælp siden 2010, og økonomien hængerikke sammen. Når alle faste udgifter erbetalt, har ægteparret hver måned mindreend 2000 kroner at leve for.”Så det er fint, at vi kan hente madvarerher. Ja, faktisk er det fantastisk og alletiders, og Kaj har også hjulpet os med rådog vejledning. Hvis vi ikke havde dennemulighed, var der nogle af disse fødeva-

rer, vi ikke havde råd til i den sidste halv-del af måneden”, forklarer Hennes, derogså har involveret sig i Hand in Handsom frivillig.Og fordi han er over 50 år, skal han – somled i reglerne for at få kontanthjælp – ogsåarbejde lidt. Derfor hjælper han sommetider især ældre borgere med havehjælpog rengøring.”Det får jeg 7,50 kroner for i timen oven ikontanthjælpen. Men når jeg skal ud påen opgave, skal jeg selv betale busbillet-ten. Og den koster 13,50 …”

Tekst: Morten BruunFoto: Ole Joern

at de ufaglærteer den største gruppe på vikar-markedet i Tyskland. Og det erogså dem, der tjener mindst.De må i snit nøjes med 9.195kroner om måneden.

VIDSTE DU

at der var knap800.000 vikaransatte i Tysk-land i 2008. I de første år affinanskrisen faldt det antal til600.000. Men i dag er der knapen million lønmodtagere påvikarholdet.

VIDSTE DU

Selv om der stadig er gang i industrien og værftet i Flensborg, skyder der flere og flere foreninger,

som hjælper fattige familier, op.

Det tyske IG Metall har en nytaktik, men målet er detsamme.

Sådan kan man beskrive IG Metalls indsatsfor at bekæmpe virksomheders brug afunderbetalte vikarer.Hvor den tyske fagforening tidligere jag-tede de bureauer, der lejer lønmodtagereud som vikarer, går man nu efter arbejdsgi-verne. Eller som Michael Schmidt, formandfor IG Metall i Flensborg, formulerer det:”Vores kampagne ’Ens arbejde – ens løn’rettede sig i begyndelsen stærkt mod

vikarbureauerne, hvor nogle af dem erganske forfærdelige. Nu ser vi nærmerepå de virksomheder inden for voresområde, der ansætter vikarerne”.

Gav bonus på værftet

Den kamp er mindst lige så svær, menden har givet resultater. Ved den seneste overenskomst accepte-rede blandt andet det lokale skibsværftFSG – Flensburger Schiffbau-Gesellschaft –en aftale, der betyder, at vikarer får enlønforhøjelse på 15 procent efter seksugers ansættelse. Derefter stiger lønnentrinvis – og efter ni måneders ansættelsetjener vikarerne næsten det samme somde fastansatte.Samtidig er der taget højde for, at værftet

– der for tiden beskæftiger cirka 100 ’leje-svende’ – ikke kan omgå denne aftale vedat fyre vikarerne og erstatte dem med nyarbejdskraft, før lønnen hæves.”Det er en fremgang, der er til gavn for osalle”, siger Hans Gerhard Leu, der var medtil at forhandle aftalen på plads, umiddel-bart før han for nylig stoppede som for-mand for Fællesklubben og fællestillids-mand for de cirka 760 medarbejdere.

For få organiserede

I forhandlingerne har hans trumfkortværet, at den faglige bevidsthed er højblandt de fastansatte, hvor næsten alle ermedlem af IG Metall.Det er usædvanligt. I Tyskland er der –bortset fra få brancher som eksempelvismetalindustrien – ikke tradition for atorganisere sig. Organisationsgraden er idag nede på 21 procent – mod tidligere27 procent.I stedet løses mange problemer i deenkelte virksomheders såkaldte Bedriftsråd– der til en vis grad kan sammenlignesmed samarbejdsudvalgene i Danmark.Men disse råd er forkætrede i fagbevægel-sen, fordi de – sammenlignet med Dan-mark – ’underminerer’ fagforeningensrolle på arbejdspladserne. Samlet betyderdet, at fagforeningerne står uhyre svagt.

Vi skal konfrontere politikere

Det afspejler sig blandt andet i, at brugenaf vikararbejdere er steget, hver gang poli-tikerne har ændret loven om vikararbejdeog gjort det endnu mere attraktivt forarbejdsgiverne – som det dokumenteres iden seneste rapport fra den tyske arbejds-formidling. ”Udviklingen eksploderede især, da politi-kerne for knap ti år siden tillod arbejdsgi-verne at fyre fastansatte og genansættedem som vikarer. Et af de grelle eksempler

i den forbindelse var Motorola, som fyrede700 medarbejdere og genansatte de 600til en langt lavere løn”, fortæller MichaelSchmidt.Derfor skal fagforeningen fortsat konfron-tere politikerne og forklare, at de har lavetnogle ’tåbelige’ love. Derfor skal fagfor-eningen fortsat skabe debat og forsøge atskandalisere, at helt almindelige menne-sker tvinges til at arbejde til en ringe lønog under forfærdelige betingelser.

Rammer alle brancher

Samtidig understreger han, at det ikkekun er i industrien, arbejdsgiverne tyer tilde billige vikarer. Tendensen har bredt sigtil adskillige brancher. Der findes virksom-heder, hvor hele bogholderiet og detmeste af personaleafdelingen består afvikarer. Og på Airbus-fabrikken i Hamborger der 4.000 vikar-ansatte ingeniører.”Tidligere var det utænkeligt. Nu er det


Slut med løntrykkere

TEMA: TYSKLAND

at vikarbranchenreagerer hurtigere på nye kon-junkturer end det kendtearbejdsmarked. Når krisensætter ind, er vikarerne de før-ste, der ryger ud. Når udviklin-gen vender, er de også de før-ste til at få job igen.

VIDSTE DU

TYSK METALFORBUND:

hverdag”, siger IG Metall-formanden ogfortsætter:”Dybest set handler det her ikke kun omlønpolitik. Det lyder højtideligt, men dethandler også om værdigheden i atarbejde. Om menneskets værdighed.Arbejde er identitet, men det oplever vika-rerne ikke på samme måde. De længesefter at ’høre til’. Vikararbejde skal mini-meres, fordi det forandrer mennesker og

dermed også voressamfund”.Scan koden og se filmen‘Vikar mig vel’, eller seden på danskmetal.dk

Dårlig løn. Øget risiko for at blive fyret.Ingen ret til ferie. Og nærmest ingenchance for at veksle jobbet til fastarbejde.Det er blot nogle af de vilkår, som detusindvis af tyske lønmodtagere, derarbejder som vikarer, må finde sig i.Arne Eichberg, pressetalsmand forArbejdsformidlingen i Flensborg, frem-hæver da også temaet som ’kontrover-sielt’.”Her i Nordtyskland er problemet dogikke så stort, hvor mindre end to pro-cent er ansat som vikarer. Det eranderledes i de store industriområder ifor eksempel Sydtyskland, hvor bil-,kemi- og stålvirksomheder ansætter og

fyrer vikaransatte medarbejdere medkort varsel”, siger han og tilføjer:”Det er en klar fordel for industrien,men langtidsledige og ufaglærte hargennem vikarjob mulighed for at fåarbejde inden for områder, hvor deellers ikke ville blive ansat”.Bundesagentur für Arbeit dokumente-rer i en rapport fra juli i år, at kun syvprocent af vikarerne har held til at blivefastansat i virksomheden. Men pågrund af mangel på faglærte er det,som om virksomhederne nu i højeregrad er begyndt at holde på folk”,siger Arne Eichberg.Der er 17.700 vikarbureauer i Tyskland.


En klar fordel for industrienat vikaransattehar langt større risiko for atende i arbejdsløshed endderes kolleger.

VIDSTE DU

På værftet i Flensborghar arbejderne opdaget,at det er lukrativt for ar-

bejdsgiverne at leje vika-rer. De faste job er true-de, og det har – ifølge IGMetall-formand MichaelSchmidt og forh. fælles-tillidsrepræsentant HansGerhard Lau – betydet,at de fastansattes soli-

daritet med vikarerne ervokset. Alle ved nu, at

det er farligt at tro, at vi-kararbejde kun rammer

naboen, siger de to.


Måske har du mødt Metal påvejen? Det sidste år har Metalnemlig kørt rundt i landet ogbesøgt virksomheder. Formå-let er at få valgt tillidsrepræ-sentanter og lavet overens-komst. Og selv om virksomhe-derne ikke ved, at Metal kom-mer på besøg, er de genereltpositive.

”Det er altid spændende at komme ud oghøre, hvordan medlemmerne har det påderes arbejdspladser, og hvad de går oglaver”, siger Henning Blok Madsen, menshan kobler ud og skifter til tredje gear.Han fortsætter:”Vi kører ud til forskellige virksomheder ogsiger: ”Dav, vi er fra Dansk Metal. Må vikomme indenfor?””Henning Blok Madsen er faglig sekretær iDansk Metal. Siden november har han og

kollegaen John Jeppesen på skift kørt udog besøgt virksomheder med metallereansat. Og de kommer vidt omkring. FraBornholm til Sønderborg. Fra Aalborg tilHolbæk. I dag er Henning på vej til Sla-gelse for at besøge virksomhedenWestrup, som producerer korn- og frøsor-teringsmaskiner.

Risiko for en lukket dør

Formålet med projektet er blandt andetat besøge virksomheder, hvor der foreksempel ikke er en tillidsrepræsentant

eller overenskomstog forsøge at fåbragt det påplads. Besøgenesker i samarbejdemellem Metalsforbundskontorog den lokaleafdeling.Det er altid kunén fra forbundet

og én fra afdelingen, som kommer ud tilvirksomheden. I dag er Jan H. Nielsen fraMetals Midtsjællandsafdeling, som følgesmed Henning.”Det kan komme til at virke overvældendefor virksomheden, hvis vi lige pludselig står3-4 mand uden for døren. Så kan vi risi-kere, at de slet ikke har lyst til at lukke osind eller tale med os”, forklarer Henning.

Westrup vokser

Denne dag er formålet med virksomheds-besøget ikke at opfordre til at få valgt til-lidsrepræsentant. For det har de hosWestrup. Men der er også andre vigtigegrunde til, at Metal kommer på virksom-hedsbesøg, nemlig at fastholde medlem-mer og hverve nye.Henning svinger bilen ind på parkerings-pladsen. Produktionschef Per Jensen og til-

Dav, vi er fraDansk Metal

Simon Nielsen (nr.to fra venstre) hav-de været ansat påWestrup i fem da-ge, da Metal kompå besøg. Han fiken god snak medJan H. Nielsen fraDansk MetalsMidtsjællandsafde-ling (tv.) og fagligsekretær i DanskMetal HenningBlok Madsen (nr. tofra højre). Efterfølgendemeldte Simon sigind.Til højre ses tillids-repræsentant hosWestrup Uffe Ron-nenberg.

Det eraltid

spændendeat komme udog høre,hvordanmedlem-merne hardet.

”

lidsrepræsentant Uffe Ronnenberg venteruden for værkstedet. Det går godt hosWestrup. Faktisk så godt, at virksomhedeninden for den sidste måned har ansat ti ogsnart skal bruge ti mere. Virksomheden ervokset til over 110 ansatte i Slagelse.

En af dem, somnetop er blevetansat, er SimonNielsen. Han harendnu ikke fåetmeldt sig ind iMetal, men hartænkt sig at gøredet hurtigst muligt.Han får en god

snak med Henning og Jan om, at Metalbl.a. kan hjælpe ham med efteruddan-nelse, så han kan dygtiggøre sig og væreendnu bedre stillet på arbejdsmarkedet.

Bagefter bliver Henning og Jan vist rundtpå Westrups to værksteder af produktions-chefen Per og Uffe, som er smed og harværet hos Westrup i fem år. Det er hansfjerde år som tillidsrepræsentant, og hanhar haft brug for information om blandtandet overenskomst:”Det har mest været spørgsmål om, hvadder gælder, og hvordan man gør i praksis.Hvis jeg er i tvivl om noget, ringer jeg tilDansk Metals Midtsjællandsafdeling”,siger Uffe.

Generelt godt modtaget

Midt i værkstedet står Peter Madsen ogsvejser. Han er klejnsmed og har været hosWestrup i 27 år.”Jeg synes, det er fint, at Metal kommerud. Hvis der er nogle problemer, kanMetal hjælpe med at få bragt det i orden.

Derudover erdet vigtigtat sørgefor, atman harordentligeforhold påarbejdsplad-sen. Her har viordnede forhold og det fungerer upåkla-geligt”, siger han. Generelt bliver repræsentanterne fra Metalgodt modtaget, når de kommer ud.”Vi har fået mange gode tilbagemeldin-ger, og flere afdelinger har igangsat enproces, hvor de selv planlægger endnuflere virksomhedsbesøg”, siger HenningBlok Madsen.

Tekst: Fie ToxverdFoto: Lars Rønbøg

Hvis derer nogle

problemer,kan Metalhjælpe medat få bragtdet i orden.

”


Efter et besøg fra Dansk Metalbesluttede Martin Stenholmog hans kolleger at vælge entillidsrepræsentant.

Sidste år fik metalleren Martin Stenholmog hans kolleger uventet besøg af MartinBay Nielsen fra Metal Roskilde og JohnJeppesen, som er faglig sekretær i DanskMetals forbundskontor.

På Martin Sten-holm og kolleger-nes arbejdspladshavde de nemligikke valgt nogentillidsrepræsen-tant. Derfor komMetal på uan-

meldt besøg for at høre, hvordan det gikog for at forklare dem om fordelene ved

at have en tillidsrepræsentant.”Det var meget rart, at Metal kom ud påbesøg. Til daglig har man jo normalt ikkeså meget kontakt med dem, så det ergodt, de kommer ud og viser ansigtet”,siger Martin.Besøget satte nogle tanker i gang hosMartin og hans kolleger.”Vi bestemte os for at vælge en tillidsre-præsentant bl.a. for at stå bedre, hvis derskulle ske noget med virksomheden ifremtiden”, forklarer Martin. Et halvt år senere gik virksomheden kon-kurs og blev overtaget af Bjarne NielsenA/S Osted. Men hvis den ikke var blevetovertaget, ville Martin og hans kollegerhave haft god brug for en tillidsrepræsen-tant, mener han.”Jeg havde i forvejen en god dialog medledelsen, og jeg ville gerne påtage migansvaret som tillidsrepræsentant. På den

måde fik vi ogsåen talsmand, somblev kaldt op tilledelsen og infor-meret om, hvadder skulle ske. Detsynes jeg jo ogsåer sjovt at væremed til”, sigerMartin og tilføjer:”Vores forretnings-fører syntes også,det var fornuftigt.Det er også rart

for ham, at han har en at gå til, hvis der ernoget”, siger Martin, som føler sig godthjulpet af Metal Roskilde, hvis han er i tvivlom noget.

Tekst: Fie ToxverdFoto: Sanne Vils Axelsen


Forsikring for fremtiden

Det ergodt, at

de [Metal]kommer udog viseransigtet.

”

Jeghavde i

forvejen engod dialogmed ledel-sen, og jegville gernepåtage migansvaret somtillidsrepræ-sentant.

”

Dansk Metals besøg på virksomheder uden tillidsrepræsentanteller overenskomst kommer ikke kun de ansatte dér til gode.Indsatsen gavner alle medlemmer og lønmodtagere gene-relt. ”Jo flere lønmodtagere, der er omfattet af overenskomsten

for faget og branchen, jo stærkere står den enkelte, og kungennem fagforeningen har den enkelte

indflydelse på sin overenskomst”, siger formanden for Dansk MetalClaus Jensen og tilføjer:”Når overenskomsten omfatter mange virksomheder i branchen, sikrer det samtidigen fair konkurrence for den enkelte arbejdsgiver”.

ResultaterSiden projektet blev skudt i gang,har John og Henning besøgt 42afdelinger og 538 virksomheder.

Der er indgået 5 nye overenskom-ster og skabt grundlag for flere.

Der er registreret 114 nye tillids- ogarbejds miljørepræsentanter samtværksteds repræsentanter.

Metal har fået 59 nye medlemmer,hvoraf ca. 80 procent er lærlinge.

Det hjælper også dig!

Et besøg fra Metal satte tankerne om en tillids -

repræsentant i gang hos Martin Stenholm og kollegerne.

De valgte Martin som tillidsrepræsentant for at stå

bedre, hvis der skulle ske nogetmed virksomheden i fremtiden.


Benny Nielsen og Ken Christensen (i orange)piller gamle kabler ned i Lille Kongensgade.Ken siger, de har klippet en aktiv forbindelse

og ikke ved, hvis det er. "Men de skal nokhenvende sig", siger han.

Niels Trankjær Jensen, Metal, rørlægger.Svejser fjernvarmerør. Han har lige fåettotalskadet sin kassevogn af en bilist,

som kørte uforsvarligt.

Jim Karlsen fra B & E Stålarbejder på Musikkens Hus.

Metallere på udearbejde

Niels Trankjær Jensen,Metal, rørlægger. Her vedfjernvarme pumpestation.

Søren Nielsen, tv, Metal, JensRose, i midten, 3F og Ole Kristen-

sen, th, Metal. Orskov repara-tionsskibsværft.

Foto: © Michael Bo Rasmussen


I kul og damp

Jens Christiansens arbejdsplads er Asnæs-værket, og herfra bliver

der leveret damp oggips til Novozymes og

Gyproc.

Asnæsværket er centralt placeret iSymbiosen i Kalundborg og er en vig-tig leverandør i hele det system, der gørdet muligt for deltagerne at udnytte hin-andens affald og spildprodukter som res-source. Værket leverer blandt andet gips tilGyproc og damp til Novozymes og Statoil.Både damp og gips kommer fra Blok 2,som har en kapacitet på 150 MW. Heleproduktionen af el og varme styres via etSRO-anlæg, som er det samlede elektroni-ske system til styring, regulering og over-

vågning af kraft-værket, og somogså er elektrome-kaniker Jens Chri-stiansens vigtigstearbejdsområde.”I dag vedligehol-der jeg SRO-anlægget sammen

med et par kolleger. Det er her, maskinme-strene sidder og betjener kraftværksanlæg-get, og det foregår oppe i kontrolrummet,hvor hovedcomputerne og en række min-dre computere er samlet. Desuden er derrundt omkring på anlægget computere ogPLC’ere, som samler og sender signaler fraventiler, motorer, temperaturmålingervidere til SRO-anlægget. Som sikkerhed eranlægget dubleret, så der hele tiden ercomputere, som kan tage over, hvis nogetgår galt. Uden styring vil vi simpelthenvære nødt til at stoppe værket”.

For fuld damp

Under elproduktion er damp et stort spild-produkt, men den bliver sendt videre tilblandt andet Novozymes, som bruger dentil opvarmning i enzymproduktionen. PåAsnæsværket bliver der brugt damp til at

drive turbinerne, og efter at have væretgennem processen på værket bliver densendt ud i Symbiose-systemet.”Man kan sige, at det foregår for fulddamp. Vi har et kæmpestort fyr, som var-mer vand op til 500 grader varm dampmed et meget højt tryk, og det bliversendt gennem først en højtryksturbine, sågennem en mellemtryks- og derefter til enlavtryksturbine. Derefter er dampen nedepå et par hundrede grader, og en del bli-ver sendt gennem varmevekslere til fjern-varmeforsyningen, mens en del går tilvirksomheder i Symbiosen”, siger JensChristiansen, der har været på Asnæsvær-ket i seks år.Dampen er vigtig for Novozymes og lige-ledes for Statoil, der også er med i udveks-lingssystemet. På et kraftvarmeværk somAsnæsværket bliver overskudsvarmen i for-bindelse med elproduktionen udnyttet ifjernvarmenettet. Men værket i Kalund-

borg har så stor en elproduktion, at ikke aldamp kan bruges til fjernvarme. I stedetkan en væsentlig del af den udnyttes afvirksomheder i Symbiosen, og værket har,siden Symbiosen for alvor kom op at kørefor godt 40 år siden altid spillet en centralrolle i udvekslingssystemet.

Gips-leverandør

Asnæsværket er også leverandør af gipsog dermed det vigtigste råstof til Gyproc,som fremstiller gipsplader til byggeindu-strien.”Værket bruger kul til at varme vandet opmed, og gipsen er et spildprodukt fraafsvovlingen af røgen. Den bliver ledtgennem en væske af kalk og vand, hvorkalken binder svovlet og bliver til gips ogtil et brugbart råstof i stedet for affald”,siger Jens Christiansen.


Kalundborg har et særligt rørsystem. Store grønne rør løberover jorden og forbinder byens største virksomheder i etunikt udvekslingssystem. Det sætter dem i stand til at brugehinandens affaldsprodukter og oven i købet mindske udled-ningen af 275.000 ton CO2 om året.Kalundborg Symbiose hedder systemet, og det omfatternogle af byens største virksomheder og den kommunale for-syning, som udveksler bl. a. damp, spildevand og gipsaffald.Den enes affald bliver den andens råvarer. Mød tre metallere på arbejde i Kalundborg Symbiosen.

Fra affald til råvarer

Som sik-kerhed er

anlægget dub-leret, så derhele tiden ercomputere, somkan tage over.

”

Kalk + svovl = gips

Smed Willi Fiedel harværet på Gyproc i 25år, og rygterne vil vi-

de, at fabrikken er bygget op

omkring ham.



Virksomheden Gyproc fremstillergipsplader, og via Kalundborg Symbioseer den storaftager af gips fra en andensymbiose-deltager, nemlig Asnæsværket.Her er gipsen et biprodukt fra afsvovlin-gen af røgen, og i stedet for at ende somaffald bliver den efter en tur på Gyprocsproduktionsanlæg til byggemateriale.Midt i gipspladefremstillingen arbejdersmed Willi Fiedel. Sammen med virksom-hedens andre smede vedligeholder ogreparerer han produktionsanlægget, hvorden fintmalede gips bliver til færdige pla-der til vægge og lofter. Han har været påGyproc i 25 år, og fra den første dag haren af hans faste arbejdsopgaver væretvedligeholdelsen af anlæggets gipsmixer."Mixeren har kørt i 40 år, og den har encentral funktion på anlægget. Det er her,at al den gips, der bliver brugt i plade-fremstillingen, bliver blandet med vandog tilsætningsmidler, før den kan sendesvidere i processen. Mixeren har kørt stabilti alle årene og er faktisk kun nede, når den

er ude til gennemsyn og vedligehold. Vihar da én mixer mere i reserve, men dener der sjældent brug for", siger Willi Fiedel.

Lang glidende proces

Udover gips fra Asnæsværket får Gyprocindustrigips fra blandt andre sjællandskekraftværker, naturgips fra Spanien og gen-brugsgips fra affaldsselskabet Kara/Novo-ren, som også er med i Kalundborg Sym-biose. Hel

metal › nyheder › metalmagasinet › ...metal magasinet december 2012 3 10 metal skaffer bedre...

Documents