HOT Velsignelsesklubben 1 of 2 © Philip Dupont 2008

Meld dig ud af velsignelsesklubben

Velsignelser er Guds handlinger mod os. De udtrykker Hans godhed, Hans generøsitet, Hans nåde og omsorg for os. Og det må gå op for os, at disse ting ikke har noget med os at gøre, men de er udelukkende baseret på Hans væsen. De kommer fra Ham og taler om Ham. Ønsket er født i Hans hjerte, initiativet er en kærlighedserklæring, gaven er fra Ham. Der er ingen fælde i dem, der er intet ondt eller skjult i dem, ingen skjult dagsorden, ingen krog med modhage, de er rene, der er ingen forventninger knyttet til dem. Han er giveren, og vi er modtageren. Meget simpelt. Det må absolut afføde to ting: taknemlighed og ønsket om at lære giveren bedre at kende. Desværre er disse to ting ikke altid vores normale respons. Ikke desto mindre er Gud alligevel glad for at give, for Han elsker den han giver til. At give er en fornøjelse i sig selv. Det er absolut godt at leve på velsignelsesniveauet, og Gud nyder i fulde drag at give og velsigne. Faktisk er det det allerførste, Han gjorde for mennesket, efter at Han havde skabt det som mand og kvinde. Han velsignede dem (1 Mos. 1,28). Hvordan kan jeg så kalde denne artikel “Meld dig ud af velsignelsesklubben”? Den fundamentale grund er, at Gud har meget mere til os. Der er andre niveauer af liv og relationer til Ham, end det som findes på velsignelsesniveauet. Der er andre niveauer af funktion, der er andre dimensioner som venter på os. Og så skal vi huske, at Gud ikke kun velsignede: Han talte til dem. Der lå en hel masse på Hans hjerte.

Baby-niveauet

Det basale niveau er, at Gud velsigner og giver, uden at vi beder om det. Han taler, uden at vi spørger om noget som helst. Vi har ikke engang søgt Ham... Han søgte os. Sådan begyndte vores fælles kærlighedshistorie med Ham. Biblen bekræfter det: ingen søger Ham, ikke én! Gud har søgt os uden noget bevidst ønske fra vor side. Vi havde ikke bedt om Hans kærlighed, men Han elskede os allerede, mens vi var synder. Da vore børn var babyer, gav vi, uden at de spurgte. De bad ikke om at få tøj på, det fik de. Og tøjet blev skiftet, hvis det blev dårligt eller snavset eller for lille. De bad ikke om at tage dem med på ferie. Derfor står der, at Gud lader sin sol gå op over både retfærdige og uretfærdige, Han lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Over kristen og hindu, over den troende og over ateisten. Over den sårede og den lægte. Over den krænkede og krænkeren. Men der er et andet niveau, som er endnu mere tilfredsstillende både for Gud og for os.

Voksen-niveauet

Hvert niveau har sin egen dynamik. Paulus skriver: da jeg var barn, tænkte jeg som et barn, talte jeg som et barn og opførte mig som et barn... men siden jeg blev voksen... og så kan vi gætte resten (1 Kor. 13,11).

Hvilken dynamik har vi her?

Jesus sagde til sine disciple: bed, så skal I få; søg, så skal I finde; bank på, så skal der åbnes for jer. Nu kommer det ikke automatisk. For at få, skal vi bede. For at finde, skal vi søge. Der skal bankes på døren, før den åbnes. Dørene springer ikke op længere.

Tid til at stille relevante voksne spørgsmål

De fleste kristne har den opfattelse, at Gud taler hele tiden, og når vi stiller ind på kanalen, hører vi, hvad Han siger. Nogle gange hører vi bedre end andre gange. Men skulle det ske, skyldes det, at vi stadigvæk er babyer. Men denne opfattelse er svær at forlige sig med på længere sigt. Gud er langtfra en senil gammel mand, der hele tiden taler, og når vi kommer ham nær, hører vi, hvad Han siger. Nej. Sådan er det for babyerne. Man taler til dem hele tiden, mens de ligger på puslebordet og leger med deres egne fingre eller smiler til fotos på væggen bag dem. De forstår intet, men vi taler alligevel. Vi kunne lige så godt læse fra Karnov, og de vil nyde det, fra telefonbogen eller fra doktorafhandlinger om fraktaler. Når vi er babyer er det ikke indholdet, men personen som taler, der er vigtig. Men her er vi ikke længere! Og det accepterer Gud heller ikke længere! Han venter på relevante, voksne spørgsmål. Nu høster vi, fordi vi har sået. Før høstede vi uden at have sået, fordi Gud havde været der før os. Nu er det slut! Et niveau betyder ny dynamik, nye relationer. Det kræver nye indre mønstre.

Tid til opgradering af nådegaverne

Den profetiske gave er givet til opmuntring, formaning og retledning. Men babyerne behøver ingen af delene. En flaske, en ble og kærlighedsatmosfære- og berøring. En baby behøver ikke opmuntring... en baby er ikke deprimeret og tynget af verdens situation! Den er glad, uanset hvor den er født. En baby behøver hverken formaning eller retledning. Det kommer senere. Men så skal det også været noget med substans i. Ikke mere “Så siger Herren: du er min øjesten...” eller “Jeg ser et træ og et æble, og solen skinner over det...” eller “Jeg ser dig danse på en blomstermark... i slow motion” eller “Så siger Herren: kom og sæt dig på mit skød...”. Babyerne behøver ikke dette, det

MELD DIG UD AF VELSIGNELSESKLUBBEN

HOT ISAAC-DENMARK

HOT Velsignelsesklubben 2 of 2 © Philip Dupont 2008

siger dem intet. Guds Rige er ikke TV-reklamer. Forældre gør det uden at fortælle det. Senere når børnene egentligt forstår det, er forældre holdt op. De er for store. Ellers er det traumatiserede børn, vi taler om. Lad der lyde sande opmuntringer i huset, rettet mod Guds voksne sønner, som er involveret i husets mission, har del i arven og ansvaret. Lad der være relevante formaninger og retledninger, så sønnerne ved hvad de ikke skal, og hvad de skal. Lad der være sande og nøjagtige instruktioner, så der kommer orden, hvor der er uorden... så Guds bevægelse i og med huset kan fortsætte uhindret, ubegrænset og accelererende. Anders And blade er ikke længere pensum.

Har du nydt velsignelsesniveauet? Godt!

Nu må du lære velsigneren at kende og lade Ham løfte dig til et nyt niveau, med ny dynamik, nye relationer, nyt flow, nyt ansvar, nye opgaver. Han vil tale med ny terminologi, han vil strække dig og forme dig. Forlad barnestadiet. Meld dig ud af den åndelige Anders And klub!