medlemsinformation nr. 4 - emballage og transport

Overemballering – endnu en gang

fortsættes næste side

v/Lars Germann, centerchef

Pressen har igen her i august taget emnet omkring overemballering op - denne gang foranlediget af en undersøgelse gennemført af COOP Analyse. Allerede de første dage har mange af de førende danske medier omtalt denne, som bl.a. viser, at 86 % af alle danskere mener, at der bruges for meget emballage.

I denne udgave af Medlemsinforma-tion tager vi emnet op igen. Vi mener det er vigtigt, at man forholder sig til, at vores dagligdag og vores samfund

ikke kan fungere uden en vis mængde emballering af vore varer og, at mange parametre skal overvejes, for at kunne træffe et afbalanceret og rigtigt valg. Uden denne emballage, så ville mange af de varer, vi ikke kan undvære blive skadet, og vi ville miste endnu flere ressourcer med dette spild.

Man skal aldrig forsvare en tabt sag. Og ja, der findes faktisk en del overemballering, der naturligvis irriterer miljøbevidste forbrugere. Omvendt, og sjældent omtalt, findes der også en del underemballering, der også giver anledning til et meget stort ressourcespild – ofte i form af

EmballagE og transport

medlemsinfOrmatiOn- udgives af Emballage og Transport Nr. 4 – august 2013

madspild og ødelagte fødevarer. Der findes ingen pålidelige tal for, hvilke af disse to store ressourcespild, der er størst. Teknologisk Institut mener derfor, at det snart er på tide, at disse

?Fo

to: A

lfon

sode

tom

as /

Dre

amst

ime.

com

2 Medlemsinformation 4/2013

INDHOLDCoop vil udvikle grøn emballage sammen med forbrugere og producenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3

Faktaark om danskernes holdning til emballage . . . . . . . . . . .4

Er vi trætte af for meget emballage? . . . . . . . . . . . . . . .5

Praktiske forslag og e-lærings-værktøj til medarbejdere og kunder... . . . . . . . .7

Hvad holder dig vågen om natten, og hvor ligger de fremtidige muligheder? . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

TEMA: IAPRI 2013: Udvikling i antimikrobiel emballage til fødevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

Forbrugernes indflydelse på emballagedesign . . . . . . . . . . . .18

Cloud computing – sikkert nok? . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Temadag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21

Kurser: Maskindirektivet – indhold og konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . .22

Lean Logistics – optimer din logistik med Lean-tankegangen . . . . . . . . . . . . .23

Emballering af fødevarer . . . . . . . .24

Udvikling af sikkerhedskultur – sikker adfærd . . . . . . . . . . . . . . . .25

Nye medarbejdere . . . . . . . . . . . . . .26

Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Officielt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27

Kurser og konferencer . . . . . . . . . .28

Messer og udstillinger . . . . . . . . . .28

fortsat fra forsiden

forhold bliver grundigt undersøgt, så det rigtige og afbalancerede valg kan træffes.

For emballagen gælder reglen om, at både for lidt og for meget er skadeligt. Det er derfor meget tanke-vækkende, at vi i Danmark siden 1997 har haft en lovgivning, der kræver at hvert eneste emballerede produkt er optimeret til situationen af de virk-somheder, der emballerer og bringer produktet på markedet. Det betyder, at alle der professionelt handler med et produkt skal have en skriftlig eller elektronisk dokumentation på, hvor-dan denne optimering er gennemført, samt at myndighederne kan kontrol-lere denne dokumentation. Alligevel er denne kontrol så sjælden, at langt de fleste virksomheder ikke har foretaget denne optimering. Måske er det en af årsagerne til, at der emballeres både for lidt og for meget.

Undersøgelsen viser efter vores opfattelse, at også klart, at den almindelige forbruger kun i begrænset omfang gør sig klart, at emballagen faktisk gør stor gavn for os forbru-gere. Teknologisk Institut mener derfor, at hele emballagebranchen har

en fælles opgave at få informeret om emballagens gavnlige og skadelige virkninger. Hvis vi ikke i fællesskab får formidlet dette budskab, så vil vi løbende blive udsat for kampagne efter kampagne, der søger at overbe-vise alle om, at den bedste emballage er ingen emballage. Det er selvsagt et både forkert og risikabelt budskab, som alligevel kan få stor betydning, når næsten alle forbrugere har den opfattelse, at der overemballeres i alt for høj grad.

Vi forstår godt, at i en sådan informationsopgave, så vil emballa-geindustrien have et problem med sin troværdighed. Det er i hvert fald nemt at stille spørgsmålstegn ved uvildig-heden. Derfor er det vigtigt i en sådan informationskampagne at gå sammen med sine opponenter for at forklare, at situationen er væsentlig mere kompleks. Teknologisk Institut vil gerne være med i en sådan informa-tionskampagne og synes bestemt at industrien, handlen, natur- og forbru-gerinteressenterne også skulle være med til at skabe en mere kompleks forståelse. Nu er bolden givet op.

3Medlemsinformation 4/2013

Coop vil udvikle grøn emballage sammen med forbrugere og producenter

Ni ud af 10 danskere synes, at pap, plastik, dåser og papir fylder for me-get i indkøbsposen og skraldespanden, viser en ny undersøgelse foretaget af Coop Analyse.

Derfor sætter Coop Grøn Idepris i år fokus på, hvordan mængden af embal-lage kan reduceres, genanvendes eller gøres grønnere i hjemmet, i supermar-kedet eller i produktionsleddet:

Signe D. Frese, programchef for miljø- og klima i Coop, siger:

”Med de miljø- og ressource-udfor-dringer, som verden står overfor, ser vi i Coop et behov for, at vi går sammen med forbrugere og producenter om at løse udfordringerne omkring emballage. Vi skal i fællesskab finde løsninger på, hvordan vi kan reducere mængden af emballage, men også hvordan vi kan genanvende emballage, bruge den på nye måder eller måske endda finde nye former for emballage, der både kan få varerne til at holde sig bedre og udnytte mere bæredygtige materialer.”

Undersøgelsen fra Coop Analyse viser også, at knap 30 % af forbru-gerne har lagt en vare tilbage på hylden, fordi de oplevede, at den

var overemballeret. Særligt plastik, oplever forbrugerne, fylder meget i skraldespandene.

”Forbrugerne er den sidste aftager af emballagen på de varer, som vi sælger, og derfor er det vigtigt at tage dem med på råd og få deres ideer til, hvordan vi kan gøre emballagen grønnere,” udtaler Signe D. Frese

”Skæve gulerødder” – en idé bliver til virkelighed

Det unikke ved Coop Grøn Idepris er, at de bedste idéer bliver omsat til virkelighed. Temaet for Coop Grøn Idepris var i 2012 madspild, og det gav over 2000 idéer fra de danske forbrugere.

Vinderidéen blev ”skæve gulerød-der”. Her opfordrede Michael Lars Olsen fra Holbæk til, at gulerødder, der er lidt anderledes i form, størrelse eller farve, bliver solgt i butikkerne, frem for at gå til spilde i produktions-leddet. På den måde kan man reducere madspild ude hos landmanden.

De ”skæve gulerødder” lanceres i Kvickly i løbet af august måned og følges i efteråret op af flere andre produktlanceringer, der udspringer af Coop Grøn Idepris.

Coop Grøn Idepris er en tilbage-vendende idékonkurrence, som har til formål at indhente gode ideer fra danskerne til at gøre dagligvare-handlen og danskernes forbrug mere miljø- og klimavenligt. Coop Grøn Idepris målretter sig via tre konkur-rencer til forbrugere, leverandører og Coops medarbejdere.

Alle forbrugere kan komme med idéer til Coop Grøn Idepris 2013 via grønpris.dk fra 1. august 2013 til 10.november 2013. Vinderen præmi-eres med 30.000 kroner. Læs mere på Coopgrønidepris.dk

Yderligere information: Projektleder Ditte Poulsen, tlf.: 30919279

PrESSEMEDDELELSE FrA COOP ANALySE FrA 1. AUGUST 2013


Hovedkonklusioner fra analysen:

Vi er trætte af for meget emballageDanskerne synes, der er alt for meget emballage på de varer, de henter hjem fra supermarkedet. Mange så gerne, at mængden blev reduceret og at den brugte emballage blev bedre udnyttet, når den forlader køkkenet.

For meget af det godeKnap hver anden dansker (46 pct.) synes, er der i høj grad eller meget høj grad er for meget emballage på de dagligvarer, de køber i supermarkedet. To ud af fem (40 pct.) synes i nogen grad, at det er tilfældet.

Køkkenaffaldet er af plastikDer er ingen tvivl om, hvilken type brugt emballage, der fylder mest i de danske køkkenskraldespande, når vi danskere selv skal sige det. Næsten syv ud af ti (68 pct.) svarer, at der er mest emballage af plastik i deres husholdningsaffald, mens hver fjerde (24 pct.) svarer pap og papir. Derfor er det måske heller ikke overraskende, at plastik er den type emballage, som flest danskere (58 pct.) gerne ser blive genbrugt mere, end det er tilfældet i dag.

Hver fjerde tænker klima ind i emballagenLægger du sommetider en vare tilbage på hylden, fordi den er pakket ind i for meget pap eller plastik? 25 pct. svarer, at emballagens mulige miljø- eller klimapåvirkning har indflydelse på, hvilke varer der ryger i indkøbskurven.

For mere end tre ud af fem (63 pct.) har det dog ingen indflydelse.

Vi lægger varen tilbage, hvis der er for meget emballageHar du lagt en vare tilbage på hylden, fordi du syntes, den var pakket for meget ind i pap eller plastik? Ja svarer 29 pct. af danskerne. Det har altså afgørende betydning for en stor del af danskerne, hvor meget varerne er pakket ind. Især frugt og grøntsager, bliver lagt tilbage pga. for meget emballage.

Hvad skal der til?Mindsk emballagen på fødevarer. Det mener mange danskere er en god idé, hvis Danmark skal bruge emballage på en mere miljøvenlig måde end i dag. Til gengæld er der ikke den store opbak-ning til en mærkningsordning med angivelse af god, mindre god og dårlig emballage samt pant på emballage.

Er vi danskere gode til at sortere affald?Ikke helt gode nok, svarer én ud af tre (33 pct.). Halvdelen af os (51 pct.) synes, at vi i nogen grad gør det godt nok.

Ansvaret ligger ikke ét stedMere end otte ud af ti danskere synes, at vi i Danmark i vores system til af-faldssortering burde gøre mere for at genbruge emballage-affald. Ansvaret for at en større del af emballagen bli-ver genbrugt fordeler danskerne stort set lige blandt staten og kommunen, forbrugerne og producenterne

faktaark fra Coop om danskernes holdning til emballage Undersøgelsen er foretaget af Coop Analyse i ugerne 13 og 21 i 2013. Analysen omfatter 1.026 respondenter. respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi og er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år.

Fakta om emballage• 86 % af danskerne synes, at

der er for meget emballage på deres dagligvarer.

• Danskerne oplever selv, at især plastik fylder meget op i skraldespanden derhjemme (68 %).

• Knap 60 % af danskerne så gerne, at plastik blev genbrugt i højere grad, end det gør nu.

• Knap 30 pct. af danskerne har stillet en vare tilbage på hylden, fordi de oplevede, at varen var overemballeret. Særligt grøntsager (35 %) opleves som overemballerede.

• Hver dansker smider i alt 447 kg affald i skraldespanden årligt, eller det der svarer til 969 kg per husstand.

(Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2011).


Teknologisk Institut, Emballage, har her og i andre medier mange gange beskrevet, hvordan emballagen er en nødvendighed, men også et ressour-ceproblem. COOP Analyse har over sommeren taget denne diskussion op. COOP Analyse har i ugerne 13 og 21 spurgt 1.024 respondenter i alderen 15-74 år, der er repræsentativt fordelt på alder, køn og geografi, så de repræsenterer den danske befolk-ning.

Det er vigtigt at forstå, at COOP Analyse beskriver befolkningens hold-ninger og ikke de faktuelle oplysnin-ger. Emballage og Transport mener, at det er vigtigt at være opmærksomme på denne meget betragtelige forskel.

Tallene i figur 1 og 2 bør sam-menlignes med den officielle danske affaldsstatistik, der udgives af

Miljøstyrelsen. Sidste udgave er fra 11. juni 2013, der tager udgangspunkt i data fra 2011.

Det falder naturligt i øjnene at næsten alle synes, at emballageaffald er et problem, skønt det vægtmæssigt kun er 1,5 % af den samlede mængde affald i Danmark. Desuden synes befolkningen også, at plastemballage i husholdningsaffaldet udgør det største problem, skønt affaldsstati-stikken viser, at plastemballage kun udgør 7,1 % af emballageaffaldet og kun 1 promille af det samlede affald i Danmark. Der er altså en helt klar

modstrid mellem data og befolknin-gens holdninger.

Hvor tæt er emballageforbruget bundet til velfærdAllerede i 2012 beskrev vi i Med-lemsinformation, at emballageaffald ikke er et voksende problem, men at mængderne er både faldende set totalt og i relation til det samlede forbrug.

I 2009 var emballageforbruget i Danmark 693.950 tons eller 126 kg. pr.

TEKNOLOGISK INSTITUT, E&Ts KOMMENTArEr TIL COOPs ANALySE:

er vi trætte af for meget emballage?

v/Søren R. Østergaard, Sektionsleder Emballage

Figur 1. Svar på spørgsmålet: I hvilken grad synes du, at der er for meget emballage på de dagligvarer, du køber i supermarkederne? (COOP Analyse, 1. august 2013).

Figur 2. Svar på spørgsmålet: Hvilken type emballage er der mest af, hvis du ser på dit husholdningsaffald? (COOP Analyse, 1. august 2013).

Skema 1. Emballageaffald i Danmark i

2011 (Miljøstyrelsen, juni 2013).


Emballageaffald MST tons % emballage % affaldPap 120.732 88,7% 1,3%

Papir 4.561 3,3% 0,1%

Pap og papir 125.293 92,0% 1,4%

Plast 9.639 7,1% 0,1%

Metal 820 0,6% 0,0%

Træ 402 0,3% 0,0%

Total emballageaffald 136.154 100,0% 1,5%

Alt affald 9.102.313 100,0%

Heraf madspild 205.156 2,3%

Dagrenovation 1.010.893 11,1%


dansker pr. år. (Kilde: Miljøstyrelsen). Sætter vi indekstal (100 = år 2000) på den økonomiske udvikling og embal-lageforbruget ses i kurverne i figur 3 (Miljøstyrelsen).

Af kurverne fremgår det, at i fremgangsårene fra 2000-2007 var emballageforbruget nogenlunde konstant, men da krisen kom, så faldt emballageforbruget dramatisk. Over hele perioden er der sket en reduktion i forbruget af emballage set i forhold til vores samlede forbrug.

Madspild og emballagen som miljøets hjælperI begyndelsen af 2011 beskrev vi i Medlemsinformation, at der i vores nabolande var der mere og mere fokus på spild af mad end på emballageaf-fald. Denne debat er nu også i fuld gang i Danmark. Dette virker bestemt også fornuftigt, da Miljøstyrelsens tal viser, at der er 51 % mere madspild end emballageaffald i Danmark.

Flere og flere bliver opmærksomme på, at den mad, som vi alle smider ud er meget mere miljøbelastende end den emballage, der naturligt bliver kasseret. I mange år har forbrugerne primært været kritisk på emballagen, som også er meget synlig i vores affald, men det har også afsporet debatten. De nye tal fra COOP Analyse viser klart, at dette budskab slet ikke er nået rigtigt ud til forbrugerne.

Især har man i Sverige haft fokus på den mad, som kasseres. I uge 47, 2010 gennemførte man en undersø-gelse af hvad husholdningerne smider ud set i forhold til hvad der købes hjem. Denne undersøgelse viste et meget dramatisk spild af mad:

• Grøntsager: 49 %• Frugt: 21 %• Brød: 21 %• Mejeriprodukter: 17 %• Kød: 3 %Da frugt og grøntsager også er

de produkter, der kasseres mest i distributionen, så kan det i værste fald betyde, at under en tredjedel af de grøntsager, der produceres reelt bliver spist.

Ovenstående produkter er også de produkter, som distribueres og sælges i ingen eller minimal embal-

lage. Det betyder mange flere skader og stærkt nedsatte holdbarhedstider. Alt sammen fører til dårlig kvalitet og kassationer.

Baseret på egne erfaringer, og besøg i danske virksomheder, har Teknologisk Institut fremlagt nogle meget generelle erfaringstal for, hvad der belaster et miljøregnskab. Disse erfaringsbaserede tal er ikke viden-skabeligt funderet og skal bestemt ikke ses som absolutte data. Tallene viser, at for fødevarer kommer 80 % af miljøpåvirkningen fra fremstilling af produktet, 15 % kommer fra distribu-tionen og ”kun” 5 % fra emballagen, så er det vel indlysende, at der er varer, der er stærkt underemballerede.

I samme artikel i januar 2011 dokumenterede vi problemet med underemballering. Pakkes bananerne

Figur 3. Emballageforbruget og det samlede forbrug set over tiden årene 20002009 (Miljøstyrelsen, 2012).

fortsat fra side 5

Er vI trættE...

Figur 4. Resultatet fra en typisk LCA

analyse i en dansk fødevarevirksomhed

(Teknologisk Institut).


i en enkelt pose, så reduceres spildet i butikken til under 1 %, og holdbar-hedstiden øges 4-8 gange så længe posen ikke åbnes. Men spildet er stadigt stort hjemme, fordi modnings-tiden forøges, når posen anbrydes. I øvrigt bruges mindre plast til denne løsning, end når man selv river en lang pose af i butikken for at kunne fragte bananerne hjem.

Sådan er det muligt at dokumentere igen og igen, at emballagen er meget gavnlig for miljøet og samfundet, men vi kan jo ikke komme udenom, at overemballering findes – ligesom underemballering som dokumenteret ovenfor.

Det kedelige er, at ingen rigtigt har fået dokumenteret dette viden-skabeligt. Teknologisk Institut er sammen med en række andre med i et konsortium under ledelse af CBS, der forsøger at etablere et sådant projekt. Så indtil et sådant projekt eventuelt bliver gennemført, ja så kender ingen størrelsesorden af henholdsvis over- og underemballering.

Et andet interessant forhold er også, at vi i Danmark, som en konse-kvens af EU-direktiv om Emballage og Emballageaffald, siden 1997 har haft en lovgivning, der kræver, at alle virk-somheder på skrift kan dokumentere, at emballerede varer er optimerede. Der skal ligge dokumentation for hvert eneste pakket produkt. Det er

velkendt for alle i branchen, at det gør mange virksomheder slet ikke. Måske fordi kontrollen er meget minimal.

Så længe man er usikker, så råder Teknologisk Institut til, at man hellere må svagt overemballere end under-emballerer, fordi konsekvenserne af produktskader er så voldsomme. Vi synes også, at Miljøstyrelsens affalds-statistik dokumenterer det samme. Vi ser derfor, at problemet er, at så få faktisk optimere, men nøjes med at gætte. Det er disse voldsomme tilfælde af overemballering, der ødelægger forbrugernes opfattelse af situationen og giver kunderne en helt forkert opfattelse af den faktuelle emballagesituation.


Praktiske forslag og e-lærings-værktøj til medarbejdere og kunder......er resultatet af projekt hos danske fragtmænd

Arbejdet har ført til, at der er kommet fokus på, hvordan der arbejdes sam-men på tværs i Danske Fragtmænd og med kunderne. Der har været fokus på håndteringen af godset hos afsender og modtager.

Dertil kommer information og vejledning af medarbejdere og som noget epokegørende vejledninger til kunder.

Udvikling på tværs af den interne organisationEn række af de forslag, der blev frem-sat i arbejdsgrupperne i projektet over de 2,5 år, som projektet har løbet har handlet om ændringer af fragtbreve og mærkesedler, advarselstrekanter på tungt gods, IT-løsninger til at opspore godset så tidligt som muligt samt lettere måder at registrere paller, der skal sendes retur.

Fragtbreve og mærkesedler Målet har været at gøre det lettere at læse adresserne og dermed spare skridt. Ændringerne er blevet imøde-kommet i den interne organisation, og et nyt fragtbrev og mærkeseddel er nu tilgængelig som webløsning.

reduktion af antal kopier af fragtbrevene arbejdes der stadig med i den elektroniske version. Den manu-elle version er ikke mulig at ændre (udfases over tid).

På sigt har Danske Fragtmænd det mål, at alle kunder skal anvende en elektronisk udgave af fragtbrevene, som medarbejderne kan håndtere fra deres håndscannere. Dermed forsvin-der de mange forskellige fragtbreve, som kunderne hos Danske Fragtmænd anvender i dag, og som er forvirrende for medarbejderne.

Advarselstrekanter – tungt godsDet har været ønsket, at gods, der vejer mere end 15-20 kg, skal have en advarselstrekant placeret synligt på godset.

En advarselstrekant vil gøre medarbejderne opmærksomme på, at godset er tungt og skal håndteres derefter. Derfor er der udviklet en

v/Finn Zoëga, Sektionsleder Logistik, MBA, HD

www.fragt.dk

Udfyld labels med afsender og modtager, adresse, telefonnummer, fragtbrevsnummer samt antal kolli i alt. Brug labels på 10 x 15 cm, gerne Danske Fragtmænds standardlabels.

Fjern brugte labels på godset inden påsætning af nye.

Tjek, at fragtbrev og labels indeholder samme information. Sæt herefter to labels på alle kolli.

Sæt gerne labels på både den korte og lange side af godset.

Placer labels uden på emballagen. Labels under plast eller folie er svære at se.

Placer labels i højre side af godset, så højt oppe som muligt. Husk max. 1,80 meter oppe.

1

4

2

5

3

6

Dæk mærkes på to sider. Husk at fjerne gamle mærkater.

Rullet gods (for eksempel tæpper eller tekstil) pakkes bedst i plast eller paprør med en label i hver ende.

Mærk ikke-palleteret gods, der vejer mere end 20 kg med en ”Advarsel Tungt løft”- label.

Sådan gør duSådan gør du

Specielt godsSpecielt gods

Mærkning af gods

Er der ikke plads til en label på godset (for eksempel på rør eller stænger) kan du sætte et manilla-mærke i hver ende med en label på.


orange advarselstrekant, hvor der står: ”Advarsel - Tungt løft”.

Kunderne skal anskaffe advarsels-trekanterne hos Danske Fragtmænd.

IT-løsninger til at opspore godset tidligtIgennem hele projektet har der været arbejdet med ideer til, hvordan godset så hurtigt som muligt kunne identi-ficeres på terminalerne. Især når det gælder langgods eller uhåndterligt gods. Derfor har en af arbejdsgrup-perne lavet en registrering af flowet fra leverandør, over terminalknude-punkter og ud til den terminal, hvorfra godset skal bringes ud til modtageren.

Herunder ses et eksempel på omlæsninger af godset og de vanske-ligheder, der er med at få bragt lang-gods ud til modtageren på en kranbil,

hvis ikke godset er identificeret som langgods hos kunden.

Byttepaller hos modtagerneDer er store arbejdsmiljømæssige vanskeligheder forbundet med at afhente og udveksle byttepaller hos kunderne. Mange steder står pallerne udenfor i al slags vejr og bliver våde og er dermed meget tunge at håndtere for chaufførerne. Byttepallerne står mange andre steder end der, hvor godset afleveres.

Arbejdsgrupperne har derfor ønsket mere vejledning til kunderne om at behandle byttepallerne med omhu. Derfor har Kvalitet og Service i samarbejde med Marketingafdelingen hos Danske Fragtmænd udarbejdet en informationsfolder til modtagere af godset. Desuden er der lavet en

særlig vejledning til kunderne i e-læringen.

Sælgere og drift - kunderneArbejdet for chaufførerne kan være vanskeligt, fordi arbejdsforholdene er afhængige af kundernes måde at emballere og pakke godset på. Dertil kommer adgangsforholdene hos afsender og modtager. Derfor er det vigtigt, at der hos sælgerne hos Danske Fragtmænd og hos kunderne er viden om, hvad der kan medvirke til at fremme et godt arbejdsmiljø for chaufførerne.

Sælgere og driftKortlægningen af problemstillingerne på fragtruter og i terminalerne har synliggjort behov for, at driften og sælgerne arbejder tæt sammen for at sikre, at godset bliver transporteret forsvarligt fra afsender til modtager. Dertil kommer, at sælgere skal være bevidste om, hvilke konsekvenser aftaler med kunderne kan få - også på det arbejdsmiljømæssige område. Chauffører og terminalmedarbejdere er nemlig afhængig af, at godset sendes på en måde, der er til at håndtere med de el-løftere eller andet grej, der er til rådighed i arbejdet.

Kunderne hos Danske FragtmændKonsulenterne fra Teknologisk Institut har i samarbejde med Salgsafdelingen hos Danske Fragtmænd besøgt en række kunder (afsendere af godset) for at drøfte emballering og pakning af godset. Der har været tale om ek-sempler på utilstrækkelig og mangel-fuld emballering og pakning af godset, samt endvidere dårlig mærkning, som gør godset sårbart under transporten, men som også øger risikoen for arbejdsulykker og belastninger af chauffører og medarbejdere.

Sælgerne har undervejs været i kontakt med leverandører og gros-sister for at få strammet op på aftaler om, hvordan godset pakkes. Fx har grossister pakket dæk 3 og 3 eller mere sammen i bundter, som har været tunge og uhåndterlige. Derfor er grossisterne blevet bedt om at bundte lettere dæk 2 og 2 og pakke alle tun-

Trappe – eksempel – Næstved – flow hos Danske Fragtmænd

1. Kunde: Maskinfabrik i Vildbjerg Afhentet af distributionsvogn fra Herning

2. Omlæsset på terminal i Herning Kørt til Taastrup terminal

3. Omlæsset på terminal i Taastrup Kørt til Næstved

4. Kranvogn rekvireret fra Greve Kørt til Næstved

5. Trappe læsset på kranvogn i Næstved Kørt ud til kunde i Næstved Kranvogn returnerer til Greve

6. Kranvogn ankommer til Greve



fortsat fra side 9

Praktiske forslag...

gere dæk på europaller. Det har været konstruktivt at arbejde sammen med kunder om at løse fælles problemer.

Vejledninger og kampagner til kunderneEfter besøg hos kunderne er der blevet udarbejdet forskellige vejled-ninger om, hvordan kunderne skal emballere, pakke gods på europaller og udfylde mærkater og fragtbreve korrekt. Dertil kommer vejledning om adgangsforhold hos modtagere af godset. Vejledningerne er udformet på en let og overskuelig måde ved hjælp af forskellige typer formidling: • Kampagner med kort. • Kampagner med plakater. • Foldere og pjecer med information.• Interaktivt undervisningsmateriale.

Derudover har Markedsføringsaf-delingen i projektperioden gennemført en kampagne med en plakat, der på en let og overskuelig måde beskriver, hvordan kunderne skal udfylde mærkesedler, og hvordan disse skal placeres på godset.

Afprøvning af udstyr og inventarAfprøvning af materiel, udstyr og inventar:• Lastbiler og udstyr til fragtruter.• Udstyr til brug på terminalerne.

Der er lavet en del research for at finde nyere og bedre udstyr, ved kontakt med flere leverandører af løfteudstyr.

Materiel og udstyr til fragtruterI forhold til fragtruterne har der været fokus på en række forskelligt materiel og udstyr med betydning for den daglige håndtering af det tunge gods.

Lastbil med lavt førerhusNår man som chauffør hiver sig op i sin lastbil 100-200 gange i løbet af en dag, svarende til ca. 17 gange i timen, så øger det risikoen for slidskader, løfteskader og rygproblemer. Derfor er der blevet kigget på mulighederne ved at benytte lastbiler med lavt førerhus til distributionskørsel i områder, hvor der er mange hyppige afleveringer i tæt bebyggelse. Hidtil har man kun set lastbiler med lavt førerhus til renovationskørsel, men nu kan den første distributionslastbil i Danmark ses i Danske Fragtmænds farver kørende i Københavnsområdet.

GPRS AlarmsystemNatkørsel mellem terminaler og distri-bution af gods til kunder i ydertimer betyder, at chauffører vil være helt alene og uden mulighed for at kunne kontakte andre i situationer, hvor der er behov for hjælp. Det drejer sig om situationer med overfald, uheld eller ulykker.

Der har været skabt adgang til en type håndholdt alarm med adgang til hjælp i alle døgnets 24 timer. Dette kræver en form for kommunikati-onskanal for vejledning og hjælp. En alarmenhed har været afprøvet, og følgende krav er blevet opstillet:• Alarmenheden skal være meget let

at betjene og skal kunne program-meres præcist til den enkeltes behov.

• Alarmenheden skal være en GPS-sporings- og nødkaldeenhed, som kan sikre beskyttelse og overvåg-ning hele døgnet.

• Alarmenheden skal have indbygget faldalarm og mulighed for åbning af automatisk talekanal.

• Alarmenheden skal have et stort indbygget batteri, som sikrer lang funktionstid mellem opladningerne.

• Alarmenheden skal have mulighed for at optage alle hændelser.

El-løfterDer er af arbejdsgrupperne blevet udarbejdet en kravspecifikation for den ’ideelle’ eldrevne løftevogn. Der har været afholdt møder med leveran-dører for at afdække mulighederne for at udvikle en el-løftevogn, som klarer de fleste af disse krav:• Spredning/samling af gafler, min.

5 cm hver vej. • "Bælte hest" (Bæltekøretøj i stedet

for hjul).• Et sæt hjul under den tunge ende,

så man kan hæve den.• El-hest skal kunne køre i sne/is.• Evt. blødere hjul.• Højere frigang på el-hest.• Vægt indbygget i gafler.• Lille rum til fragtbreve og andre

ting.• Mulighed for at hæve/sænke det

trækkende hjul.• Teleskopgafler.

En ny model af el-løfter er blevet afprøvet hos en af fragtmændene til distributionskørsel. Den afprøvede enhed lever kun op til nogle af de op-stillede krav og er derfor ikke blevet fastholdt i driften. Der mangler stadig løsninger, hvor man kan forcere større ujævnheder på transportvejen.

Engangspaller - pappallerI visse situationer kan det være en løsning at benytte engangspaller i de standardiserede mål:• Når godsets endelige bestemmel-

sessted er i udlandet, hvor det ikke kan forventes at få pallerne retur.

• Hvis godset leveres til en kunde, som ikke sædvanligvis har mod-tagelses- og lagerforhold, som gør

Få godset godt på vej– dit fragtforløb fra A-Z

Tillægsyde

lser/

Byttepalle

r

START


det muligt at håndtere godset på et lager.

• Hvis godsmodtager ikke har mulig-hed for at opbevare genbrugspaller på en forsvarlig måde i et tørt eller beskyttet område.

Engangspaller kan enten være træpaller eller pappaller. Hvorvidt den ene eller anden type palle anvendes afhænger af godsets karakter, antallet af håndteringer og modtagelsesforhol-dene hos kunden.

Udstyr til terminalerneDer har været arbejdet med at udvikle og forbedre fire typer udstyr/inventar i terminalerne med det formål at gøre arbejdet lettere for medarbejderne.

Høj skrivepult på hjulNår chaufførerne skal pakke distributionsbilerne har de brug for en skrivepult til arbejdet med fragtbrevene. I flere terminaler er der stablet europaller ovenpå hinanden til brug for arbejdet med fragtbrevene. Den faste skrivepult resulterer i, at chaufførerne hele tiden går frem og tilbage mellem gods og skrivepult. En anden løsning i terminalerne er, at chaufførerne lægger fragtbrevene fra sig på tilfældige kasser og derved ofte står meget foroverbøjet, når de skal læse fragtbrevene.

For at fjerne de foroverbøjede arbejdsstillinger og undgå de mange skridt er der udviklet en høj skrivepult på hjul, som chaufføren kan skubbe rundt i området, hvor godset samles og pakkes i distributionsbilen. Det kan konstateres, at de høje skrivepulte på hjul fungerer efter hensigten, men at det kan være vanskeligt for chauf-førerne at ændre arbejdsrutiner.

Rammer - bureLøst gods, pakker og lange enheder som fx haveredskaber, stiger, plader o. lign. kan være vanskelige at styre og håndtere, både når bilerne pakkes, når de skal afleveres af chaufføren

og under transporten. Pallecontainere kan bruges til transport af alle typer løst gods, pakker og uensartede enheder. Det vil give mulighed for:• Stabil transport af løst pakket eller

ikke-stabelbart indhold. • Transport af gods med et selv-

kørende teknisk hjælpemiddel som gaffeltruck, el-løftevogn og stablere, så manuelt træk og skub undgås.

• Åbning af gittersider, fx på kort og lang side.

• Stabling af pallecontainere, så pladsforholdene til opbevaring minimeres.

• At gitre og bokse er lette at montere på pallen.

• At sikre, at godset ikke bevæger sig rundt i distributionsbilen under kørslen.

• Orden i pakker, kasser og enheder.

Flere varianter har været i fokus og afprøvet på terminaler, men der er p.t. ikke en bestemt type bur eller ramme, som er udvalgt til at være gennemgå-ende i hele distributionsforløbet hos Danske Fragtmænd.

VakuumløfterForskellige typer vakuumløftere i et terminalknudepunkt, der er installeret for flere år siden, er blevet undersøgt og vurderet. Den type vakuumløfter, der er fundet bedst egnet til at flytte gods fra/til bånd til/fra europalle, er blevet repareret og gjort klar til brug. Derefter er der gennemført et kursus i brugen af vakuumløfter.

Oplæg for arbejdsmiljøorganisationen Teknologisk Institut har på tre kurser i projektets løbetid medvirket til uddannelse af den samlede arbejds-miljøorganisation i Danske Fragt- mænd.

Formålet har dels været at give en samlet status på projektet, og samtidig at inddrage arbejdsmiljø-organisationen i afprøvnings- og udviklingsarbejdet.

FaktaboksProjektet har haft til formål at iværksætte en forebyggende ind-sats over for nedslidende arbejds-funktioner i transportsektoren. Et vigtigt element i projektet har været at inddrage chaufførerne på fragtruterne og medarbejdere i terminalerne i arbejdet med at udvikle løsninger. Igennem et samarbejde internt i Danske Fragtmænd og på tværs af kæden - mellem leverandør (afsender), terminaler og modtagere - er der arbejdet med løsninger, som kan anvendes i et forebyggende perspektiv.

Projektet er gennemført hos fragtmandsvirksomhederne: Palle’s Fragt og Autokraner A/S i Næstved, J. Nørgaard Petersen A/S i Taastrup, Viggo Petersens Eftf. A/S i Taastrup, KJ Fragt A/S i Hillerød, Ø.S.G. A/S i Fredericia, Niels Jensen Nonbo A/S i Viborg, Leif Hansen A/S i Brabrand, Viktor Sørensen i Brabrand, og på terminalknudepunkterne: Danske Fragtmænd Sjælland i Tåstrup, Danske Fragtmænd Syd, Taulov terminalen i Fredericia.

Projektet har været støttet og delvis finansieret af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Oplæg for salgsorganisationen i Danske Fragtmænd Teknologisk Institut har ved flere møder inddraget salgsorganisationen i problemstillingerne vedrørende arbejdsmiljøarbejdet og salgets muligheder for at påvirke dette positivt gennem de aftaler, der indgås med kunder.

Dette har betydet, at den samlede salgsorganisation ved et stormøde er blevet orienteret og inddraget i ideudviklingsarbejdet.


SUPPLy CHAIN rISK MANAGEMENT

Hvad holder dig vågen om natten, og hvor ligger de fremtidige muligheder?

Det globale marked betyder ikke blot nye muligheder, men også nye risici. Hvor traditionel risikostyring ikke længere er tilstrækkelig. Det bliver således stadig mere centralt at kunne håndtere nye risici både på det opera-tionelle og på det strategiske niveau. Virksomheder skal i fremtiden kunne agere bedre i uforudsete situationer og effektivt håndtere uforudsigelige hændelser. Innovationskonsortiet risk Mee giver bud på hvordan. Standarder, systemer og værktøjer kan give struktur på risk indsatsen, men for at opnå afgørende resultater kræves samtidig at risk Management er en integreret del af den overordnede strategi og generelle forretningsudvik-ling og at det indarbejdes som en del af kulturen.

Flere og flere virksomheder bevæ-ger sig ud på internationale markeder

for at søge forretningsmuligheder og økonomiske fordele. Imens bliver det internationale erhvervsmiljø mere og mere turbulent. Nye teknologier og innovationer ændrer markedsregler fra den ene dag til den anden. Samtidig betyder trusler fra naturkatastrofer og terrorhandlinger, at globale virksom-heder står over for situationer, som er uden for deres ledelsesmæssige kontrol. Effektiv risikostyring nødven-diggøres i denne kontekst betydeligt af en stigende spænding mellem at tage risiko og styre risici.

Omdrejningspunktet for effektiv risikostyring er at udvide virksom-hedens eksponering i retning af ”upside risk” (altså muligheder) og samtidig fjerne risikoen for ”downside risks” (altså tab). Effektiv risiko-styring udmøntes gennem en række kombinerede processer, der dækker funktionelle forskellige og geografiske forskellige forretningsområder på tværs af hele virksomhedshierarkiet.

Risikostyring betaler sigFør vi bliver alt for engagerede i at fokusere på risikostyring og

implementering af basale proces-ser til at identificere og håndtere virksomhedens større eksponeringer, kan det være interessant at se på, om empiriske dataundersøgelser kan fortælle noget om effekten af at styre risici. Ideen med et risikostyringsfo-kus er, at man derved kan undgå de mest ekstreme tab og måske samtidig bedre kan udnytte de muligheder man

risk Mee konsortietInnovationskonsortiet risk Mee har gennem 3 år samarbejdet omkring udvikling af risikosty-ringsværktøjer og processer, der giver mulighed for at agere bedre i uforudsete situationer og effektivt håndtere uforudsigelige hændelser. Vi har fulgt og været i dialog med en række danske virk-somheder om deres prioritering af risikostyring, risikopraksis og planer for fremtidig indsats. Som led i vore studier har vi desuden indsamlet viden og besøgt virk-somheder i hhv. England (2010), USA (2011) og Japan (2012). Konsortiets deltagere er: Alfa Laval Copenhagen A/S, Elos Medtech Pinol A/S, GoApplicate A/S, GrAS A/S, LEGO System A/S, Nordea Bank A/S, raaco interna-tional A/S, Copenhagen Business School, Institut for Strategi & Globalisering, Syddansk Uni-versitet, Institut for Marketing & Management, Sektion for strategisk organisationsdesign og Teknologisk Institut.

Gennemsnitlig afkastningsgrad

Effektiv riskostyring1

Analyse af virksomhedsdata viser en positiv sammenhæng mellem ’effektiv risikostyring’ og ’gennemsnitligt afkast’ (også efter at have kontrolleret for industri og størrelseseffekter)

Virksomheder med dårlig risikostyring er ofte ikke i

stand til at håndtere almindelige risici

[1Effektiv risikostyring = evnen til at håndtere externe markedsudsving og generere jævne likviditets- og indtjeningsstrømme over tid]

Kilde: Andersen TJ. (2008). The Performance Relationship of Effective Risk Management: Exploring the Firm-Specific Investment Rationale, Long Range Planning 41: 155-176.

Virksomheder med effektiv risikostyring kan håndtere alle former for risici inklusive skader, finansielle, operationelle og strategiske risici

Risikostyringseffekter?

v/Peter Dam Seniorkonsulent

Figur 1. Effektiv risikostyring

= evnen til at håndtere eksterne

markedsudsving og generere jævne likviditets og ind

tjeningsstrømme over tid.


observerer i et omskiftende marked. I så fald skulle risikostyring resultere i en indtjeningsudvikling (eller under-liggende pengestrøm) der er relativ stabil i forhold til andre virksomheder i den samme industri. Hvis det tages som målestok for effektiv risikosty-ring, så finder vi faktisk en positiv sammenhæng mellem risikostyring og virksomhedens gennemsnitlige afkastningsgrad, som dokumenteret og illustreret af Professor Torben Juul Andersen (se figur 1). Dette fortæller os til gengæld ikke noget præcist om, hvordan man skal styre sine risici mere effektivt, blot at det tilsynela-dende kan betale sig.

Strategiske og operationelle risikoprocesser spiller sammenI risk Mee Innovationskonsortiet undersøges virksomhedernes evne til at styre deres operationelle og strategiske risici, fordi de repræ-senterer nogle af de største økono-miske eksponeringer og kan have afgørende betydning for succes og i nogle tilfælde overlevelse. Disse risici er samtidig meget vanskelige at afgrænse og forudse, og har derfor behov for særlige styringsmekanismer, hvilket generelt er et underudforsket område.

Supply Chain Risk og JapanI efteråret 2012 besøgte risk Mee konsortiet Japan, der traditionelt har haft stor fokus på deres forsy-ningskæder samtidig med, at landet historisk har været udsat for gentagne naturkatastrofer i form af især jord-skælv, tsunami og vulkanudbrud. Det er således en nation, der med jævne

mellemrum udsættes for katastrofer og således på den lange bane er vant til at blive rystet voldsomt, hvorefter livet fortsætter. Det er således ikke uvant, men en naturlig del af daglig-dagen, at der er store risici, man skal forholde sig til.

Blandt de mange virksomheder vi besøgte, har vi valgt at illustrere vore indtryk ud fra to cases: Først Nissan der har været igennem en turbulent periode, hvilket har betydet, at der blandt de ansatte i hovedkvarteret er mindre end 30 %, der har været ansat i mere end 10 år. Langt størsteparten har således ikke virksomhedens gamle historie under huden og handler måske derfor anderledes i en overlevelses- og udviklingsfase. Den anden virksomhed er Kyocera, der med udgangspunkt i grundlæggeren Kazao Inamori og hans filosofi og motto har en solid basis, og som siden starten konstant er udviklet og har vokset stødt.

NissanVed havnen i yokohama, hvor Nis-san har ligget siden 1933, dér ligger Nissans hovedkontor. Nissan er i dag verdens 6. største bilfabrikant. I 1999 var Nissan på randen af fallit, men overlevede i en alliance med renault. Fokus blev på overlevelse, hvilket betød en massiv indsats på risikosty-ring, specielt vedrørende finansielle risici og fokus på at undgå tab.

Da vi besøgte Nissan var situatio-nen skiftet til det bedre. Planer var gået fra genoplivning og overlevelse til bæredygtig profitabel vækst. Det betød også et skift i politikker, hvor man ændrede de eksisterende

”Nødprocedurer” til mere robuste og modstandsdygtige procedurer, samt satte ind på at identificere de kritiske risici for Nissan. risk Management blev nøglen til bæredygtig vækst. Samtidig valgte man at forlade en meget funktionsopdelt organisations-struktur og i stedet udvikle en matrix struktur, der bedre kunne fremme tværgående dialog og samarbejde.

I Japan hænger robusthed og forsyningssikkerhed uløseligt sam-men. Store jordskælv har altid været en domminerende risikofaktor, der i høj grad har påvirket forsyningskæ-den. Store fabriksanlæg er placeret i højrisikoområder og disse indgår ofte Upstream i Nissans globale forsy-ningskæde. En stor del af de kritiske komponenter eksporteres fra Japan. Nissan iværksatte Nissans Corporate risk Management Structure og gik i gang med at kortlægge risici samtidig med, at man oprettede Global Disaster HQ fysisk adskilt fra Nissan HQ.

risikostyring i forsyningskæden koncentrerede sig i starten om første

Citat fra CEO Nissan:Company is, in its nature, an entity which takes risk and gains profit.No company has no risk.

risk management is a part of business. It is basically done by operations. It is not an action that required or insisted by someone else



led i leverandørkæden. Derefter tog man et stort skridt og gik ud til leverandører i andet led (Tier2). I 2010 udvidede man sin SCM til også at omfatte Tier-n leverandører. Man gik således helt i bund med at få kontrol over sin forsyningskæde og få risiko-styring på alle kritiske komponenter helt fra den yderste leverandør.

I marts 2011 havde man det store jordskælv med efterfølgende tsunami. 4 af Nissans 5 fabriker i Japan lukkede ned i 3 dage som følge af mangel på en chip komponent. Derefter kørte alle fabrikker igen fuld produktion. ”Nissan’s production has recovered faster than expected and ahead of its peers.” Stod der at læse i Moody’s NEWS, July 26, 2011; og i 2012 blev Nissan for andet år i træk opgraderet i den internationale Moody vurdering.

Andre af Japans bilfabrikker måtte lukke ned i op til 2 måneder, samtidig

med at de måtte lukke oversøiske fabrikker pga. mangel på centrale komponenter. En forklaring fik man ved at analysere, hvilke virksomheder der indgik i den aktuelle bilfabriks supply chain. Stempler er en central komponent i en motor. Det blev derfor besluttet at have 3 leverandører. Man

sikrede sig også, at de ikke havde samme komponentleverandører. Problemet var, at de forskellige underleverandører havde en fælles leverandør af en metallegering til en stempelring, og at denne producent lå i området, der blev ramt af tsunamien.

KyoceraKyocera startede som en lille virk-somhed i 1959 og består i dag af 235 selskaber verden over, heraf én i Danmark (Unimerco). I de mere end 50 år virksomheden har eksisteret, har den aldrig oplevet tab. Ifølge Kyocera skyldes det deres evne til at opbygge en virksomhed med en diversificeret produktportefølje, være konservative i måden at drive forretning på og undgå spekulationsforretninger. Dette er et udtryk for deres risikostyring på strategisk niveau.

Hvert selskab i Kyocera er ansvarlig for deres egen forretningsstrategi og risikostyring. I stedet for at have et stort selskab, består Kyocera af mange mindre selskaber, som hver er ansvarlige for egen forretning og egne risici. På den ene side har de en pyramidestruktur med kommunikation både op og ned, til siden og med interne netværk. På den anden side en ”amøbe organisation” med enheder, der agerer uafhængigt, hvad angår finansiel styring, risikostyring etc.

Der er en Kyocera filosofi, som dækker både Kyocera Japan og oversøiske selskaber. Disse værdier introduceres af den øverste ledelse ved at rejse rundt og holde seminarer. Filosofien bliver også synlig og klar gennem møder, hvor ledelse fra alle

selskaber samles en uge to gange årligt plus på de løbende møder.

Kyocera har ikke en avanceret systematisk Enterprise risk Manage-ment tilgang. Der er heller ikke en generel proces for identifikation af risici, men guidelines og principper. Man kunne have etableret en data-base til at konsolidere risici mellem de forskellige enheder, så der kunne være skabt samlet overblik. Det har været forsøgt (ved hjælp af amerikanske konsulenter), men det gav ingen nytte, så de blev opgivet igen.

Kyocera har identificeret to hovedrisici – naturkatastrofer og patentrettigheder. Virksomhedens

Corporate Motto:”respect the Divine and Love People”Preserve the spirit to work fairly and honorably respecting people, our work, our company and our global community

Kyocera Philosophy:“To do what is right as a human being”

fortsat fra side 13

Supply Chain risk...


Screening af virksomhedens

Risk strategi

Kortlægning af Supply Chain Risikovurdering Risiko

mitigering

Overvågning og løbende

opfølgning

Fastlægge behov og udarbejde overordnet plan for risikostyring

Etablere rammer og omfang af risikostyrings indsatsen Udarbejde strategi for risikostyring

Risici og muligheder • Identificere • Analysere • Evaluere

Mitigering af risici Analysere og evaluere residual risici Rapportering

Monitorering af risici System Audit

Skitse til Supply Chain Risk Management forløb.

grundlæggende holdning er, at man skal kunne forsætte sine leverancer, selv når en katastrofe rammer en fabrik, med henblik på at kunne opfylde sine forpligtelser til at levere produkter og service til kunderne. Med mange selskaber i Japan er jordskælv den mest truende type af naturkatastrofe. Implementering af BCP (Business Continuity Planning) i tilfælde af jordskælv har derfor været, og er fortsat, en central aktivitet indenfor risikostyring i Kyocera.

Når det kommer til risikovillighed på det operationelle plan overvejer man altid om en identificeret risiko skal forebygges, eller om der skal reageres reaktivt. En økonomisk beregning afgør om det er bedst at reagere ved at udbedre problemet efterfølgende eller det er bedre at

forebygge og derved undgå problemet. Undtagelsen er, når en begivenhed vil have fatale konsekvenser som personskader og dødsfald, så skal der altid forebygges. I Kyocera har det vist sig, at strategierne fordeler sig med 50 % på hver side.

Virksomhedens risikostrategi og kortlægning af forsyningskæden er de første to trin i et risikoanalyseforløb. Der skal fastlægges behov og udarbej-des en overordnet plan for risikosty-ring. Desuden etableres rammerne for projektet samt omfanget af risiko-styringsindsatsen. Hvor store dele af forsyningskæden skal inddrages

• Enkelte aktiviteter eller enkelte risici

• Enkelt leverandør/kunderelatio-ner eller enkelt kæder

• Hele produkt leverancer eller den samlede forsyningskæden

Tredje trin dækker processen at få identificeret risici i valgte områder af forsyningskæden, at få dem analyse-ret og endelig prioriteret. risikovur-deringen giver input til beslutninger mht.:

• Om en given aktivitet skal afvikles

• Hvordan forøges muligheder• Om en risiko skal behandles• Prioritering af risici

risiko mitigering eller risikobe-handling baserer sig på porteføljen af prioriterede risici, hvor hver risiko behandles på forskellige niveauer. Ud fra virksomhedens risikotolerance vurderes om risikoen skal:

• Fjernes• Mitigeres til lavere niveau• Mitigeres, hvis det kan betale sig• Accepteres, men eventuelt

overføres til andre (forsikring)

Sidste trin i forløbet har fokus på opfølgning og overvågning. Dels opfølgning på, om de identificerede risici håndteres som besluttet og om mitigeringtiltag har den ønskede effekt, dels på om systemerne virker og om de relevante forsyningskæder er inkluderet.

Dette er artikel et af to om innovationskonsortiet


TEMA: IAPrI 2013

Udvikling i antimikrobiel emballage til fødevarer

I Medlemsinformation 5/2012 gennem-gik vi indlæggene fra IAPrI 2012, der specifikt handlede om antimikrobiel emballage til fødevarer. Dette gav god respons og et udtrykt ønske om fortsat at holde øje med fremskrid-tene indenfor dette område, og vi gennemgår derfor her den seneste udvikling, som blev præsenteret på det 26th IAPrI Symposium om embal-lage, der fandt sted i Espoo, Finland fra 10.-13. June 2013.

Som altid ved IAPrI-arrangementer indgår forskning om naturlige antimicrobieller [1] særligt i indlæggene, der præsenteres på symposiet: mere end et dusin højkvalitetspræsentationer og posters blev præsenteret. Et af dem, “Antimicrobial Properties of Extruded Polypropylene Films Con-taining Oregano Essential Oil, Thyme Essential Oil, Cinnamon Essential Oil, Carvacrol, Thymol and Citral” [2] af Marta LaraLledó fra Spanish Techno-logy Centre for Packaging, Transport and Logistics (ITENE), vandt prisen som Bedste Præsentation.

Denne brede repræsentation af antimikrobiel emballage F&U på symposiet hjalp med at afdække de problemer, som forskere og ingeniører, der arbejder med dette felt står over for. Der er ingen tvivl om at udviklin-

gen i aktive antimikrobielle embal-lageløsninger drives af øget forbruger-krav om sikre, højkvalitet og minimalt forarbejde fødevarer. Men emballage og produkt kan påvirke hinanden på forskellige måder og ikke alle af dem er gavnlige for produktet eller forbru-geren. Det er derfor kun når emballage og produkt interagerer på en positiv måde, at det kan defineres som ”aktiv emballage”. Og som på så mange andre områder med materialeforskning, er udfordringen med “aktiv emballage”, såsom afiltningsmidler, antimikrobielle og antioxydant slipmidler at skabe målbare industrielle løsninger. For eksempel er indarbejdelse af de populære antimikrobielle midler som thymol i lavdensitespolyethylen i produktionen af støbefilm nemt i laboratoriemiljøet, men totalt irrele-vant til industriel implementering. Det er derfor ekstrudering bruges i stadig større grad ved emballage F&U, selvom varmen fra denne proces til gengæld skaber andre problemer ved tab af det aktive antimikrobielle middel [2, 3]. Faktisk er thymol hovedbestanddel i thyme, oregano og andre essentielle olier med flygtigt fenolindhold, som er meget sensitive overfor varme, og tab af det antimikrobielle middel kan være uacceptabelt højt [2, 3].

Det er fx bevist af ITENE-gruppen, at laboratorieekstruderingsproces-sen, som bruger temperaturer op til 210° C resulterer i 21 % til 43 % tab af sådanne antimikrobieller som thymol, citral og carvacrol fra essentielle olier optaget i polypropylenfilm [2].

Løsningen som blev udforsket af en gruppe forskere fra University of Santiago de Chile (USACH), som ledes af Prof. Maria José Galotto, er at bruge superkritisk karbondioxid (CO2) til at imprægnere LDPE-filmen med thymol under tryk på 70-120 bar [4]. Under denne proces kombinerer CO2 diffusionen, som er typisk for en gas, med den densitet, der almindeligvis forbindes med væsker. Efter impræg-neringen, og når trykket var øget, blev mængden af thymol indarbejdet i filmen op til 82 % ved det højeste tryk på 120 bar, og kun 31 % ved 70 bar [4].

Begge grupper (fra ITENE og fra USACH) påviste, ikke desto mindre, uafhængigt af hinanden, at antimikro-bielle aktive film spiller en effektiv konserverende rolle i de fødevarer de beskytter. ITENE-gruppen undersøgte den atimikrobielle effekt af forskel-lige essentielle olier på Escheria coli, Salmonella enterica og Listeria innocua, såvel som den skimmelhindrende effekt på Penicillium roqueforti. Disk

Oversigt af foredrag, der blev præsenteret på det 26. IAPrI Symposium om emballage.

v/Alexander Bardenshtein seniorkonsulent, ph.d.


diffusionstest, visuel og log reduk-tionsanalyser viste, at der vor total hæmning med oregano ved 25° C efter to dage. Efter tre dage, var der næste total hæmning med alle tilsætnings-stoffer [2]. Konklusionen var, at disse antimikrobielle midler betydeligt reducerede bakteriernes levetid og i endnu højere grad mugs levetid. Til forskel fra tidligere fund, påviste forskerne ikke nogle større forskelle mellem effekten af grampositive og gramnegative bakterier.

USACH-gruppe havde kombineret de antimikrobielle bestanddele carvacrol og cinnamaldehyde med ekstruderet bio-nanokompositfilm baseret på cellulose acetat butyrat, modificeret montmorillonit ler og en blødgører. resultatet af mikrobiologiske test udført uden disse materialer kan ses i Figur 1. De bekræfter at filmene var aktive overfor Escheria coli, Listeria og andre mikroorganismer. Endvidere viste det sig muligt at forbedre de mekaniske egenskaber af filmene ved at bruge nanomaterialer [3]. Forbedrede egenskaber kan opnås ved medtagelse af kun 5 % nanokomposit-ter [3].

Det er også påvist, at nanokom-positter forbedrer vanddamp- og iltbarriere-egenskaberne på cellulose-

biofilm [3]. Derfor blev det på Sym-posiet konkluderet, at der stadig er meget at arbejde med, for at forbedre barrieregenskaberne på kompositfilms strukturer med naturlige antimikrobi-eller.

Endnu et andet emne med fenol-rige naturlige essentielle olier blev fremhævet i præsentationen af forskergruppen fra Kasetsart Uni-versity (Bangkok) [5]: i kontakt med produktet, kan disse antimikrobielle tilføje deres egen bismag, fx en let bitterhed.

Alle ovenstående emner er grunden til, at de emballageforskere, der deltog i Symposiet, står tilbage uden tvivl om at implementering af antimikrobielle emballagemuligheder til fødevarer stadig har en lang ”Shelflife” [6].

Figur 1. Effekt af antimicrobiel aktivitet af cellulose acetate butyrate (CAB) nanobiokompositter påvist af USACHgruppen [3] overfor Escherichia coli O157:H7, Listeria innocua, Staphylococcus aureus og Saccharomyces cerevisiae. (CAB cellulose acetat butyrat, TEC triethylcitrat; C30B Cloisite 30B; Cv carvacrol; Ci cinnamaldehyd)

Referencer[1] Bardenshtein, A. Fremskridt

indenfor antimikrobiel em-ballering af fødevarer. E&T Medlemsinformation 5 (2012) 4-6.

[2] Lara-Lledó, M., J. M. Bermúdez, and Aucejo, S. Antimicrobial Properties of Extruded Poly-propylene Films Containing Oregano Essential Oil, Thyme Essential Oil, Cinnamon Essen-tial Oil, Carvacrol, Thymol and Citral. Proc. 26th IAPRI Symp. on Packaging 2013 June 1013, 2013 Espoo, Finland (2013) 128-139

[3] Quintero, r. I., M. J. Galotto, F. rodriguez, and A. Guarda. Prep-aration and Characterization of Cellulose Acetate Butyrate/ Organoclay Nanocomposites Produced by Extrusion. Packag. Technol. Sci. (2013)

[4] Torres, A., J. romero, A. Macan, M. J. Galotto, and A. Guarda. Supercritical Impregnation and Kinetic release of Thymol in LLDPE Films Used for Food Packaging. Proc. 26th IAPRI Symp. on Packaging 2013 June 1013, 2013 Espoo, Finland (2013) 127 (to appear in Packag. Technol. Sci., 2013)

[5] Sonkaew P., A. Sane, and P. Suppakul. Effect of Antioxidant Curcumin and Ascorbyl Dipal-mitate Nanoparticles-Incorpo-rated Cellulosebased Packaging Films on Enhancing the Shelf Life of Macadamia Nut (Macadamia integrifolia). Proc. 26th IAPRI Symp. on Packaging 2013 June 1013, 2013 Espoo, Finland (2013) 573-580

[6] Global Packaging Research 29 (2013) 4-5 (www.iapriweb.org)


TEMA: IAPrI 2013

forbrugernes indflydelse på emballagedesign

Forbrugerne har haft stigende indfly-delse på emballageværdikæden i løbet af det sidste årti. Men det er stadigt noget uklart, hvordan dette sidste led i kæden agerer overfor emballagen. Den generelle liste, der beskriver de grundlæggende funktioner i emballage er velkendt, men den måde forbru-gerne tolker emballagen er fortsat ret ukendt. Et finsk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan fagfolk, der arbejder med emballagedesign, undersøger forbrugernes forhold til emballage. Formålet med det finske projekt er bedre at forstå forbrugernes forhold til emballage. Et andet mål er at klarlægge, hvordan forbrugerne og deres aktiviteter er forstået af de professionelle.

Datamateriale er blevet opsamlet gennem interviews. Fjorten repræ-sentanter for højere uddannelser, emballeringsforskere og virksom-hedsrepræsentanter, der arbejder tæt sammen om emballageudvikling, blev interviewet. Interviewene varede fra to til fire timer, og blev optaget på video. Forskningsmaterialet blev efterfølgende analyseret.

Interviews og analyser er lavet på baggrund af fire konstruerede cases. Den første case fortæller en historie om kobling af produktet/emballagen. Dette forhold er præsenteret som symbiotisk og meningsfuldt for forbrugeren. Den anden case tager

udgangspunkt i et hverdagskøb og brugssituation. Den tredje kon-struerede case beskriver, hvordan forbrugerne bliver opmærksomme på kolli og emballagekarakteristika. Disse cases handler om, hvordan forbru-gerne opfatter emballagen, og hvordan deres interaktion er med emballagen. Den fjerde case handler om, hvordan ændringer af emballagen, både synlige og usynlige, påvirker forbrugeren.

Indlægget indeholdt en lang række gode erfaringer fra personer, der udvikler emballage. Her er nogle anonymiserede eksempler:

” Trends og mode er i dag endnu mere udbredt omkring emballagedesign. Emballagede-signet kræver oftere og oftere en ansigtsløftning. Hvis vi betragter et eksisterende produkt, der er et ganske stærkt brand, så kræver emballagen stadig at blive re-designet lidt efter lidt. Det er den måde, man holder emballagen frisk og moderne hele tiden. De foretagne ændringer er typisk minimale – især hvis det er godt brand, hvor emballagen skal fornyes. Så ønsker vi at sikre fremtiden og måske endda øge salget, skal man forny emballa-gen. Vi har eksempler på fiaskoer og flops for sådanne gode brands.

v/Søren R. Østergaard, Sektionsleder Emballage

” Forbrugernes bevægelser i butikken er normalt baseret på opfattelsen af farver, og hvad der er velkendt for dem. De læser ikke oplysninger skrevet på pakkerne, men de bruger emballagernes farver til at spotte det rigtige produkt. Attention-farver anvendes, for det meste er det farver som lyserød, gul og orange. Det er også effektivt at præsentere emballagen på en blinkende måde. Alternativt kan bruges et smukt produktbillede, eller et identificerbart mærke til at sikre, at forbrugerne kan finde det pågældende produkt. Der kan også være nogle skrevne tekster i form af salgsargumenter, men det er ikke det forbrugeren får øje på med det samme. Påstande som ikke præsenteres visuelt bliver ikke forstået af forbrugeren.


” Jeg har altid været fascineret af, hvorfor jeg altid køber Colgate tandpasta. Hvorfor jeg har nogen ritualer med emballage? Jeg undrer mig over, om vi fuldt ud forstår alle vore ritualer omkring emballagen? Vi taler om embal-lering af produktet, men vi burde faktisk tale om adfærd ved brug af det emballerede produkt. Hvad er et ritual? Hvad er den faktiske performance omkring emballagen?

” Mange forbrugere handler nogle gange engageret, rationelt og gennemtænkt. Og på andre tidspunkter er de samme kunder lige det modsatte. Det er ret skræmmende, at disse kundetyper er defineret i entydige forbruger-segmenter. Jeg forstår formålet med brugen af disse segmenter i markedsføringen, men som jeg ser det, er det farligt at tale om adfærd i visse forbrugersegmen-ter, fordi vores handlinger er så sammensatte. Den samme person kan være både rationel og irratio-nel på samme tid.

” Brugervenlighed og problemer med at åbne eller lukke emballager bekvemt opstår kun derhjemme. I supermarkedet er det de basale behov, der er dominerende før du vælger det konkrete produkt. Det er i hjemmet, emballagen skal være brugervenlig. Derfor skal der være ekstra informa-tion om, hvordan man åbner og lukker. Også størrelsen af emballage er relevant. Emballagen skal passe ind et køleskab ol. Kunderne tænker ikke aktivt disse spørgsmål, mens de shopper. Andre forhold er mere relevante for forbrugeren i købsfasen.

Teknologisk Institut har for nogle år siden foretaget en undersøgelse, der viser, at bliver forbrugerne irriterede over dårlig brugervenlighed, så fravælges et produkt bevidst eller ubevidst. Denne undersøgelse viste, at dette udgjorde et samlet tabt salg på ca. 16 %.

” Der er en tavs dialog mellem forbrugerne og emballagerne på supermarkedernes hylder. De tænker: ”Nu har jeg skrevet min indkøbsliste med visse produkt-kategorier, men hvilke af disse produkter skal jeg nu tage med hjem?” Så tager rutinen over, og de registrerer bare automatisk det samme gamle og velkendte brand. Sjælden vælges et uvant brand. Nogle ganske få tager helt tilfældige produkter.

” Hvis du bruger noget, og bare alt går mod forbrugernes ritualer, så jeg sikker på, at produktet kommer til at fejle.

Forskningen omkring emballagen og forbrugerne er overraskende en relativ ny forskningsdisciplin. Det er overraskende, fordi emnet kommercielt har været i fokus i mange år. Derfor er det spændende, at vores finske kollegaer har valgt den approach at spørge de erfarne i industrien for at finde strukturer og metoder. I de seneste år er mange rundt omkring i verden blevet interesseret i at forske i dette emne, hvorfor vi skal vente mange flere forskningsresultater de kommende år.


Cloud computing – sikkert nok?

Cloud Computing, online tjenester og web-baseret it, begreberne dækker over en række nye teknologier og servicemodeller med fokus på inter-netbaseret brug af it-applikationer samt databehandlings-, lager- og hukommelseskapacitet. Drømmen om ”utility computing” har været der længe og cloud computing kan skabe væsentlige økonomiske fordele, fordi det er rimelig nemt at konfigurere, udvide og få adgang til onemand-res-sourcer via internettet. Specielt den mindre virksomhed, kan få adgang til nogle teknologier med helt nye muligheder, der ellers økonomisk ikke ville være indenfor rækkevidde.

Trenden om en udbredt anvendelse af cloud computing-tjenester, ligesom i alle andre udviklingsforløb, stiller store udfordringer til både udbyder og kunde i forhold til sikkerhed, integra-tion, gennemsigtighed og integritet. Indføringen af nye leverancemodeller, vil for de fleste virksomheder, endnu i mange år frem, betyde et hybridt it-miljø, hvor der stilles større krav både til de interne kompetencer og til den udbyder eller eksterne rådgiver der involveres.

Risici De største risici for anvendelsen af disse nye tjenester handler om

databeskyttelse, i form af manglende kontrol med personoplysninger og utilstrækkelige informationer med hensyn til, hvordan, hvor og af hvem personoplysninger bliver behandlet. Endvidere er der området om fri udveksling af personoplysninger til ikke-EU lande. Disse risici skal private virksomheder og offentlige myndig-heder vurdere nøje, når de overvejer at indgå aftale om tjenester fra en cloud-udbyder. EU´s databeskyttelses-direktiv (95/46/EF) og direktivet om databeskyttelse indenfor elektronisk kommunikation 2002/58/EF (2009/135/EF) indeholder gældende principper på området.

Alle cloud-udbydere, såkaldte ”registerførere”, der udbyder tjenester indenfor EØS, bør give deres kunder alle de oplysninger, der er nødvendige for korrekt at kunne afveje fordele og ulemper ved at gøre brug af en sådan tjeneste. Kunden på sine side, som såkaldt ”registeransvarlig” bør vælge en cloud-udbyder der sikrer, at EU´s databeskyttelseslovgivning bliver overholdt, noget specielt de mindre virksomheder kan finde vanskeligt at overskue.

UsikkerhedDer er stor usikkerhed blandt små- og mellemstore virksomheder for at tage

online tjenester i brug, netop grundet spørgsmålene om datasikkerhed, regler og kontrakter, der er også en asymmetrisk retsstilling for de mindre virksomheder overfor de store cloud computing udbydere.

Forbruger- og erhvervsorganisa-tioner har en vigtig rolle i proaktivt at arbejde for at skabe mere afbalan-cerede generelle betingelser for de mindre virksomheder.

FremtidCloud computing er et paradigmeskift både for it-producenter, udbydere af tjenester og for virksomhederne. Der er mange små- og mellem-store virksomheder der har realiseret gevinster ved overgangen til online tjenester i form af større fleksibilitet, besparelser på it-indkøb/drift og mere effektive arbejdsgange. Når de mindre virksomheder skal evaluere fordele og ulemper ved løsninger baseret på det nye koncept, er det ofte mangel på kompetence af både teknisk og retslig

v/Odd Erland Bakkengen seniorkonsulent, IBIZ-Center

Et eksempel fra industrien viser, at en god iltbarriereemballage ikke gav ønsket beskyttelse af produktet. Produktet var meget iltfølsomt hvilket betød, at hvis ilt ikke blev fjernet fuldstændigt fra emballagen og produktet inden pakning, ville produktet blive forringet. Forringelsen af produktet med gaspakning uden ilt og ilt-tæt barrierefilm svarede til, at emballagen var klippet op. Spørgsmå-let er derfor: Hvor godt kender du dit produkt og din emballage?

På dette temamøde vil vi sætte fokus på fødevarekvalitet og ilt, nye

temadagTeknologisk Institut i Århus tirsdag den 24. september 2013 fra kl. 12:30 - 16:00

materialer samt den nyeste forskning, som er målrettet industriens ønsker. Mød op og du får en unik mulighed for at tale personligt med forskere fra en række universiteter og Teknologisk In-stitut om at finde løsningsmuligheder på egne problemstillinger og ønsker.

Deltagelse er gratis, men der kræves tilmelding, idet deltagerantal-let er begrænset.

Vel mødt.

Se mere information på http://www.teknologisk.dk/kurser/k54088

art. Problemstillingerne er reelt set ikke anderledes end problemerne med traditionel databehandling, men de kan indebære større risici og nødven-diggøre andre løsningstiltag, når der er tale om cloud-løsninger.

I Danmark kom Artikel 29-gruppen i 2012 med udtalelser og henstillinger på området. Fælles standarder for interoperabilitet, dataportabilitet og retssikkerhed vil medføre store for-dele for kundernes data-beskyttelse. Potentialet er stort, EU har annon-ceret en strategi for det europæiske cloud-partnerskab, som involverer offentlige it-indkøb for at fremme et europæisk marked. EU estimerer 2,5 millioner ekstra jobs og en forøgelse af EU´s samlede BNP årligt med 1 %

frem mod 2020, hvis potentialet bliver fuldt udnyttet.

Virksomheder, der står foran mulige investeringer i cloud computing, bør indledningsvis foretage en omfattende og grundig risikoanalyse. Information, vejledning og rådgivning på området findes tilgængeligt gennem offentlige formidlingstjenester, specialiserede it-rådgivere samt juridiske rådgivere. Information om cloud computing for små- og mellemstore virksomheder kan findes på www.ibiz-center.dk.

Medlemsinformation 4/2013 21


maskindirektivet – indhold og konsekvenser

Maskindirektivets krav skal opfyldes af alle:- Nye maskiner, som ibrugtages- Nye eller brugte maskiner importe-

ret udenfor EU- Maskiner, som sammenbygges til

anlæg- Brugte maskiner, som ombygges

væsentligt- Maskiner, som udvikles, fremstilles

og ibrugtages i eget regi

Bliv i stand til selvstændigt at tolke Maskindirektivets indhold og håndtere de tilknyttede konsekvenser frem til en CE-mærkning. Der er lovkrav på området, og Det nye Maskindirektiv trådte i kraft pr. 29. december 2009.

Vi tilbyder dig hermed et 2-dages kur-susprogram, som giver dette overblik.

Kurset henvender sig til • Medarbejdere, der arbejder med

specifikation af maskiner • Medarbejdere, der arbejder med

vedligeholdelse af produktions-maskiner

• Medarbejdere, der vil sikre virksomheden et reglementeret udbudsmateriale

• Medarbejdere der vil vide hvilke eksakte krav, man kan stille til dokumentation

• Medarbejdere der arbejder med CE-mærkning

Kursets formål er at sætte deltagerne i stand til selvstændigt at kunne tolke Maskindirektivets indhold og håndtere de tilknyttede konsekvenser frem til en CE-mærkning.

Praktiske oplysningerPris:Kr. 7.900 ekskl. moms.

Rabat:Der ydes rabat ved flere deltagere fra samme virksomhed på samme kursus.

Tid og sted:24.-25. september 2013 på Teknologisk Institut i Århus.

yderligere information og tilmelding på www.teknologisk.dk/k48655

Kursus


Kursus

lean logistics– optimer din logistik med lean-tankegangen

Lean-tankegangen breder sig til logistikken og forsyningskanalerne. Lean stiller krav til alle virksomhedens funktioner omkring produktions- og handelsprocesserne. Her kan der både tabes og vindes, når forsyningskæ-derne synkroniseres efter Lean-tanke-gangen.

Lean Logistics kan beskrives som et tæt forbundet system af logistiske initiativer, der kan forbedre konkur-renceevnen. Lean Logistics dækker således både den interne og eksterne logistik samt - lige så vigtigt - inter-aktionen med produktionen.

Hvorfor Lean Logistics?Hvis man oversætter de to ord hver for sig, kan man sige, at Lean Logistics er sunde og trimmede processer, der omhandler indkøb, distribution, vedligeholdelse/forbedringer og som samtidig sørger for, at det rigtige materiel og det rigtige personale er til stede. Det er det, som lykkedes for japanske Toyota, og som andre virksomheder søger at gøre efter.

Og der er meget at opnå, hvis en virksomhed/forsyningskæde efter

denne model kan optimere logistikken og slanke infrastrukturen og herigen-nem sørge for, at det er de rigtige varer, der i den rette mængde ligger på lager, nemlig:• Færre logistikomkostninger i

forsyningskæden• Mindre lagre• Nedbringe gennemløbstider/bedre

rettidige leveringer• Forbedret datafangst, vedligehold-

else og distribution på tværs af virksomheder

• Synkrone arbejdsgange på tværs af virksomhederne i forsyningskæden

To-dags kursusEmballage og Transport afholder kurset over to dage, hvor de forskel-lige aspekter i Lean Logistics bliver gennemgået ved bl.a. cases, værktøjer og relevant teori.• Oversigt over Lean Logistics• Intern logistik• Vareflow i forsyningskæden• Informationsflow• Samarbejde i forsyningskæden

Praktiske oplysningerTid og sted:Teknologisk Institut i Taastrup den 1.-2. oktober 2013

yderligere information hos Finn Zoëga på telefon 72 20 31 70.

Tilmelding på www.teknologisk.dk/k54023


Kursus

emballering af fødevarer8. oktober 2013 hos Teknologisk Institut i Århus

BaggrundKravene til fødevareemballage er stigende i disse år. Udover store krav til emballagers primære funktionalitet, såsom mekanisk styrke, barriereegen-skaber, brugsegenskaber etc., stilles der også lovkrav til emballagernes sundhedsmæssige kvalitet. For alle virksomheder, som sælger eller anvender emballage til fødevarer, er det derfor påkrævet at have opdateret viden på området. Dette får kursisterne mulighed for at opnå ved deltagelse i kurset ”Emballering af fødevarer”.

KursusindholdKurset omhandler emner som:• Forskellige emballagematerialer til

fødevarer• Forskellige fødevarers krav til

emballagen

• Emballagers barriereegenskaber overfor gasser og lys

• Migration fra emballage til føde-varer (lovkrav og testmetoder)

• Aktiv emballering

Kursisterne får et godt overblik over de forskellige krav, som føde-vareemballage skal opfylde.

Kurset henvender sig tilsåvel emballageindkøbere og -teknike-re som salgskonsulenter og andre med faglig interesse for fødevareemballage. Praktiske oplysninger

Tid og sted:Tirsdag, den 8. oktober 2013, Teknologisk Institut i Århus

yderligere information og tilmelding på www.teknologisk.dk/k54019


Kursus

Udvikling af sikkerhedskultur – sikker adfærd

Udvikling af sikkerhedskulturen, herunder adfærd, har vist sig meget effektiv i bestræbelserne på at fremme et godt arbejdsmiljø samt reducere arbejdsskader og sygefravær. På kurset gennemgår vi forskellige tilgange til at ændre virksomhedens sikkerhedskultur.

Udbytte• Nye vinkler og ny inspiration• Motivationsteori i arbejdsmiljøsam-

menhæng• Forståelse for begrebet sikkerheds-

kultur• Viden om adfærdsbaseret ledelse• Afdækning af egen sikkerhedskul-

tur og indsatsområder• Inspiration til operationalisering af

arbejdsmiljømål• Tilgange til at gøre arbejdsmiljø-

ledelse mere konsekvent og integreret i din virksomhed

• Ideer til udvikling af holdninger, vaner, handlemåder og adfærd i sikkerhedsarbejdet

• Erfaringsudveksling

DeltagerprofilArbejds- og miljøkoordinatorer, miljøchefer og -medarbejdere, med-lemmer af sikkerhedsorganisationen, ledere og andre, der arbejder med miljø og arbejdsmiljø, som ønsker inspiration og værktøjer til udvikling af virksomhedens sikkerhedskultur med henblik på stadig forbedring af arbejdsmiljøresultaterne.

UnderviserHenrik Hansen, ingeniør, HD(O), certificeret lead auditor. Erfaring som sikkerheds- og miljøansvarlig, samt produktionsansvarlig i international virksomhed. Aktiv sparringspartner i indførelse af ledelsessystemer, udvikling af sikkerhedskultur, Maskin-direktiv og maskinsikkerhed.

Praktiske oplysningerTid og sted:29. - 30. oktober 2013 på Tekno-logisk Institut i Taastrup

Yderligere information: Se www.teknologisk.dk/kurser/k43642

29.-30. oktober 2013 på Teknologisk Institut i Taastrup


60 milliarder PET-flasker genanvendes i 2012 Mere end 60 milliarder PET-flasker genanvendes i Europa i løbet af 2012. Det konstaterer den Brysselsbaserede handelsorganisationen Petcore Europe i en ny rapport. Den høje genan-vendelsesgrad gør PET til det mest genvundne plastmateriale i Europa.

Ifølge EU’s Emballage- og emballa-geaffaldsdirektiv skal medlemsstater-ne kunne påvise en genanvendelses-grad af PET på mindst 22,5 procent og ifølge genanvendelsesstatistikken for 2012 klarer alle EU-lander undtagen

to nu denne grænse. Visse lander lig-ger desuden på genanvendelsesmæn-ger betydeligt over dette procenttal – i Sverige genanvender vi eksem-pelvis godt 84 procent af vore PET-flasker.

I en kommentar til rapporten siger Petcore Europes formand roberto Bertaggia: ”Trods den anstrængte økonomiske situationen i Europa lykkedes det PET at komme ind på nye markedssegmenter ved at udvikle nye, innovative emballageløsninger og fordi materialet er kendt for let at kunne genanvendes. Ud fra et holdbarheds-perspektiv er vi indenfor branchen stolte over at vi nu har opnået en samlet genanvendelsesandel på 52 procent af alle genanvendte PET-fla-sker i den europæiske region”.

Mængden af genanvendte PET-flasker i Europa i 2012 modsvarer en vægt på 1,68 millioner ton, hvilket er en stigning fra foregående år på 5,6 procent.

”Denne øgede genanvendelsesgrad har hjulpet til at få genanvendelses-selskabernes overkapacitet ned, sådan at man nu i gennemsnit ligger på en kapacitetsudnyttelse på 80 procent”, siger Casper van den Dungen, formand for PET-delen indenfor Plastics recyclers Europe. Kilde: www.Packnyhter.se, Jerry Pettersson (20130812)

EFSA anser at fødevarer er hovedkilde til BPA, men også kasseboner er af betydningHovedkilden til at mennesker ud-sættes for Bisphenol A (BPA) er fra fødevarer, men termisk papir brugt til fx kasseboner er også potentielt af betydning, sagde den EFSA (European Food Safety Authority) 25. juli 2013.Kilde: Packaging & Recycling, www.eupackaginglaw.com

Kort nyt

med fødevareteknologi på FOrCE Technology.

Hun forventes at kunne løfte vore kompetencer med hensyn til embal-lage design, herunder emballage til mad til mikrobølgeovn. Til det formål vil hun lave mekanisk konstruktion i SolidWorks og simulering i både Solid-Works og COMSOL MultiPhysics. Hun vil også deltage i de fleste laboratorie rutiner.

Helene Wagtberg er den 1. juni 2013 blevet ansat som seniorkonsulent hos Emballage og Transport.

Helene er uddannet maskininge-niør, B. Sc. fra DIA-M i Lyngby. Hun har gennem mange år arbejdet med sprøjtestøbeværktøjer til støbning af plast, og har i den forbindelse tilegnet sig ekspertise i mange produktions-metoder, samt i SolidWorks 3D CAD program. Desuden har hun arbejdet

nye medarbejdere


Medlemsinformation udgives af Emballage og Transport, Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 TaastrupTelefon 72 20 31 50, Telefax 72 20 31 85, E-mail: [email protected] E&T har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00Medlemsinformation udkommer 6 gange årligtredaktion: Lars Germann (ansv.) og Betina Bihlet. Layout: Odsgard asCopyright: Medlemsinformation er skrevet for og udsendes kun til medlemmer af E&T samt til Instituttets faglige udvalg.Artikler må gengives i fuldt omfang med kildeangivelse.WEB adresse: www.teknologisk.dk/22783ISSN 1601-9377

nye love, bekendtgørelser, cirkulærer og rådsdirektiver

Købes via boghandleren eller ses på biblioteket

BekendtgørelserBekendtgørelse om fødevare-kontaktmaterialerBEK nr. 822 af 26. juni 2013Offentliggørelsesdato: 29. juni 2013, Fødevareministeriet(Samling af BEK nr. 579 og CIrK nr. 9612)

Bekendtgørelse om vejtransport af farligt godsBEK nr. 788 af 27. juni 2013Offentliggørelsesdato: 28. juni 2013, Justitsministeriet

nye ds-godkendte standarder fra Cen, CeneleC og estiDS/EN 415-6:2013DKK 739,00Identisk med EN 415-6:2013Pakkemaskiner – Sikkerhed – Del 6: Palleindpakningsmaskiner

This European Standard applies to the following groups of machines:- Pallet banding machines- stretch film pallet wrapping

machines- stretch film hood application

machines- mobile stretch film wrapping

machines- semi automatic self driving stretch

film wrapping machines- shrink film pallet wrapping ma-

chines- shrink film hood application

machines- film removing machines- shrinking systems- sleeve wrapping machines for

product greater than 400 mm in one direction

- product centralizing machines.The individual machines are

described in 3.2.The standard deals with safety

requirements for machine design, construction, installation, com-missioning, operation, adjustment, maintenance and cleaning of pallet wrapping machines.

The extents to which hazards, hazardous situation and events are covered are indicated in Clause 4.

Exclusions:This European Standard is not

applicable to the following machines:- machines that were manufactured

before the date of publication of this document by CEN

- pallet strapping machines and destrapping machines. These machines are within the scope of EN415-8:- Conveying systems that connect

packaging machines with each other, but includes conveying systems that are part of the machines.

This standard does not consider the following hazards:- The use of pallet wrapping ma-

chines in potentially explosive atmospheres

- The health, safety or hygiene hazards associated with the prod-ucts that may be handled by the machines, but does include general advice on this subject

- Hazards that may be associated with electromagnetic emissions from pallet wrapping machines

- Hazards that may be associated with decommissioning pallet wrap-ping machines.

nye anmeldte tekniske forskrifter fra eU-, efta- og WtO-lande

eU-notifikationerAffaldshåndtering2013/311/ATØstrigForbundslov, hvormed affaldshånd-teringsloven af 2002 ændres (lov-ændring til affaldshåndteringsloven, emballage)Fristdato: 2013-09-11

Emballage2013/294/DKDanmarkBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pant på og ind-samling m.v. af emballager til visse drikkevarer (Ændring af udgiftspost og ændring af ophævelsesdato)Fristdato: 2013-09-05

Kurser 2013 September 1. Logistikskolen, Selvstudie 2. Introduktion til rFID i logistikken, Taastrup 3.-4. Miljø- og arbejdsmiljøkoordinator, Taastrup 10. Maskinsikkerhed, Aarhus 18.-19. rFID og anvendelsen i forsyningskæden, Taastrup

Oktober 1. Emballageskolen, Selvstudie 1.-2. LEAN Logistics, Taastrup 8. Emballering af fødevarer, Århus 8.-9. Maskindirektiv, Taastrup 29.-30. Gør virksomheden klar til rFID, Taastrup 29.-30. Udvikling af sikkerhedskultur – sikker adfærd, Taastrup

Se endvidere: www.teknologisk.dk/uddannelser

messeoversigt 2013

3.-5. septemberPlasTec 2013Helsinki, Finland

3.-6. septemberHI industri 2013Herning, Danmark

17.-19. septemberComposite Europe 2013Stuttgart, Tyskland

5.-7. oktoberAnuga FoodTecKøln, Tyskland

15.-17. oktoberTransport & LogisticsAntwerpen, Belgien

16.-17. oktoberPack & EmballageStockholm, Sverige

16.-23. oktoberK’13 Düsseldorf, Tyskland

Konferencer 2013

24. septemberIlt er fjende nr. 1 mod fødevarekvalitet Taastrup, Danmark

9. oktoberMP’13 – Medical Plastics København, Danmark

23.-24. oktoberTop Packaging Summit by Packbridge 2013 Lund, Sverige

medlemsinformation nr. 4 - emballage og transport

Documents