mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3...

27
Mediernes ansvar vokser 2014 / ÅRSSKRIFT

Upload: phungtruc

Post on 21-Apr-2018

224 views

Category:

Documents


4 download

TRANSCRIPT

Page 1: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 01

Mediernes ansvar vokser2014 / ÅRSSKRIFT

Page 2: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

02 // // 03

04 Professionelle medier holder demokratiet sundt 07 Medieetikken i skudlinjen11 Vi når ud til flere end nogensinde før 15 Magtens centrum har fået ny adresse 16 I stærk digital udvikling 19 Helt tæt på lokalområderne 21 Mediehusene 201422 Papir holder stadig25 Radio24syv slår rekord i antal downloadede programmer27 Nyheder til børn der vil forstå verden28 Nu kan man også lytte til BNB33 Avisen skal ud35 Fremgangen fortsætter for Marketsquare37 Sammen står vi stærkere41 Samlingsstedet for erhvervsledere42 Nye aktuelle titler fra forlaget45 Koncernledelsen46 Danmarks stærkeste medieportefølje

# Å R S S K R I F T 2 0 1 4

Indhold

Berlingske Media 2014 Årsskrift.

Udgivet af Berlingske Media december 2014.

Redaktion: Gitte Bisse Bertelsen, Georg Ask Lunden Jensen,

Regitze Baumgarten Olsen.

Foto: Søren Bidstrup, Linda Kastrup, Nikolaj Linares, Ole Mortensen,

Jørgen Kirk, Axel Schütt, Mikkel Jezequel, Kim Haugaard, David Leth Williams.

Koncept: A_Design.

Layout og produktion: Marketsquare.

Page 3: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

04 // // 05

“Så længe en journalist samvittighedsfuldt og fair fortæller sandheden, behøver han ikke at bekymre sig om konsekvenserne”. Citatet stammer fra den legendariske chefredaktør, Ben Bradlee, fra The Washington Post, som stod i spidsen for avisens berømte afsløringer af Watergate-skandalen i 1973, der bragte den amerikanske præsident Nixon til fald.

Ben Bradlee døde den 21. oktober 2014, og i den forbindelse bragte magasinet The Economist nogle tankevækkende mindeord om ham. En nøgtern konstatering af, at et tilsvarende journalistisk høj-depunkt af passion for sandheden ikke ville have gode muligheder for at lykkes i dag. Fordi medierne ikke længere befinder sig i en gylden tidsalder med masser af magt, autoritet og penge. Fordi der ikke længere er konsensus i samfundet om, hvad der kan siges at være fairness. Fordi højre- og venstrefløjen i dag ville definere hver sin sandhed og forsøge at bruge enhver sag som en politisk kampplads i stedet for at forsvare fælles, grundlæggende demokratiske værdier.

Hvis et demokrati skal have vitalitet og holdes sundt og rask, må man have professionelle medier til at overvåge magthaverne og levere troværdig informa-tion om de vigtige ting, som alle bør vide. Man nøjes ikke med at overlade det til tilfældige debattører og vilkårlige punktnedslag på Facebook, Twitter eller YouTube. Hvis man er alvorligt syg, så tilkalder man jo heller ikke en barfodslæge men den professionelle doktor, som kan løse problemet.

Sandheden kommer i højere kursMens oplagstallene godt nok falder, åbner der sig helt nye digitale muligheder for vores medier. På pc, mobil og tablet er vores kontakt med danskerne vok-set, og vores samlede rækkevidde ud til danskerne er nu større end nogensinde før. Denne imponerende kontaktflade skal vi benytte med omtanke.

Huffington Post - verdens største internetavis - for-tæller, at de ikke bringer nyheder, men skaber sam-talen om nyhederne. I Berlingske Media har vi en passion for både at fortælle nyheder, skabe debatten

# F O R O R D

Professionelle medier holder demokratiet sundt Af Lisbeth Knudsen

om dem og for at give folk mulighed for selv at handle og tage stilling. For vi tror på, at kvalitetsjournalistik med høj troværdighed, og som søger sandheden, kommer i højere kurs i fremtiden. Derfor er Berlingske også begyndt at aflægge årlige redaktionelle regn-skaber på samme måde, som vi hvert år aflægger økonomiske regnskaber. For netop at dokumentere værdien af vores journalistik og åbenheden omkring dens udfordringer.

Ny tid sammen med De Persgroep2014 har været et år med masser af solidt grund-arbejde med vores kernebrands i Berlingske Media og med en tilfredsstillende økonomisk udvikling i et Danmark, som stadig ikke er trukket ud af kri-sen rent forbrugsmæssigt. Vi har mod alle odds for papiraviser sendt en helt ny avis på gaden i foråret: Kids’ News - en avis til de 6-12 årige er nu en del af det danske mediebillede. Det samme er Danmarks nye digitale mødested: Politiko.dk, som blev lance-ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen i oktober og i behørig tid til at være samlingsstedet for både de politiske nørder og alle andre under en kommende valgkamp.

Det var også i år at Mecom, og dermed Berlingske Media, fandt en ny ejer. Vi er nu på vej ind i en ny tid sammen med vores kommende ejere belgiske De Persgroep, som i forvejen driver omfattende medie-aktiviteter i både Belgien og Holland. Det er en stærk og velkonsolideret publicistisk medieudgiver, der på

mange måder ligner os selv, og som drives med den samme professionelle passion for at levere kvalitet, troværdighed og relevans til sit publikum.

2015 bliver et fantastisk spændende år for os. Både på grund af det nye ejerskab og på grund af de mange tiltag, som vi arbejder med at realisere i det kommende år. I en medievirksomhed står tiden aldrig stille, og det gør konkurrenterne og markedet heller ikke. Når man udkommer hvert sekund og udfordres konstant på markedets forventninger og krav, så får man respekt for kombinationen af en velfungerende maskine og en innovativ, nytænkende medarbejder-stab. Vi har konstant fokus på at udvikle, forbedre og optimere, hvad vi kan tilbyde kunder og samarbejds-partnere. Det kommer 2015 i den grad til at afspejle.

Lisbeth Knudsen, koncernchef og ansv. chefredaktør

Page 4: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

06 // // 07

Mere end nogensinde før er der brug for troværdige, ansvarlige og professionelle medier som mod-vægt til udokumenterede nyhe-der på nettet, plantede historier og uetiske arbejdsmetoder. Det konstaterede Berlingske Medias koncernchef og formand for Den Berlingske Fond, Lisbeth Knudsen, ved åbningen af årets store interna-tionale mediekonference.

Konferencens afsæt var News of the World-skandalen, hvor avisen hackede sig ind på tusindvis af tele-foner, og benyttede privatdetektiver og betalte kilder hos bl.a. politiet til at skaffe sig fortrolige oplysnin-ger. Men også den danske pen-

dant til skandalen blev behandlet på konferencen. Ugebladet Se og Hørs køb af kendte menneskers og kongeliges kreditkortoplysnin-ger syner måske mindre, men er i dansk perspektiv et kæmpe brud med den presseetik, vi normalt ser praktiseret her til lands.

Spørgsmålet om en politisk styret regulering af medierne blev disku-teret. Med gæster fra både Storbri-tannien og USA blev konklusionen, at Danmark har fundet et langt mere velfungerende system til at tage vare på medieetikken end andre steder. Samtidig blev der taget hul på de-batten om de nye udfordringer, som medieetikken giver på nettet.

# M E D I E K O N F E R E N C E

Medieetikken i skudlinjen Se og Hør skandalen og det politiske pres for at stramme reglerne på medieområdet dannede en påtrængende baggrund for, at Den Berlingske Fond satte medieetik på agendaen ved årets mediekonference.

En engageret Nick Davies fortalte om, hvordan han opdagede, at avisen, News of the world ulovligt aflyttede kendte folks telefoner. En afsløring der havde den konsekvens, at den Murdoch-ejede britiske avis måtte lukke. Foto: Søren Bidstrup.

På konferencen deltog: Nick Davis, forfatter til bogen “Hack Attack”. Margaret Sullivan, læsernes redaktør hos NYT. Pernille Skipper, arbejdsgrup-pen for medieetik og medieansvar. Vibeke Borberg, ekspert i mediejura (KUA). Andreas Marckmann Andreasen og Jakob Albrecht, forfattere til bogen “Etik for journa-lister på nettet”.

Fakta

Page 5: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

08 // // 09

BT spillede en væsentlig rolle i afsløringen af Se og Hør skandalen. Derfor tog TV 2 programmet Presselogen både mediechefer og politikere med indenfor i Pilestrædes newsroom, hvor de diskuterede skandalen live. Foto: Michael Bothager.

Page 6: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 1110 //

Danskerne bruger i gennemsnit en time om dagen på sociale medier. Og den platform, der ubestridt bli-ver brugt mest er Facebook, som tager 29 minutter af gennemsnits-danskerens dag. Blandt de unge er det en hel time, det drejer sig om. De netmedier, der formår at engagere læserne på Facebook, kan få del i denne tid, og dermed øge deres tra-fik og læsernes tilknytning til brandet.

Derfor har vi også i de seneste år sat mange ressourcer ind på at en-gagere og være i dialog med dan-skerne, særligt på Facebook. Det, vi deler fra vores mediers Facebook-profiler, bliver nøje udvalgt og opti-meret, og de gode erfaringer deles på tværs af redaktionerne.

Og det har båret frugt. Bare i årets tredje kvartal blev BTs nyheder delt, liket eller kommenteret 1,77 millioner gange, mens tallet for Berlingske var 326.000. Det er en stigning på henholdsvis 1.070% og 740% sammenlignet med 2013. Det har stor betydning for, hvor mange potentielle læsere vi når på Facebook og betyder eksempel-vis, at BT nu månedligt når ud til 3,4 millioner Facebook-brugeres newsfeed - det svarer til det an-tal danskere, som har oprettet en Facebook-profil.

Man kan roligt sige, at vi nu når ud til flere danskere, end det nogensinde har været tilfældet i Berlingske Me-dias 265 års historie.

# S O C I A L E M E D I E R

Vi når ud til flere end nogensinde førEn styrket indsats på særligt Facebook betyder, at vores medier nu når ud til millioner af danskere.

Twitter er et langt mindre udbredt medie end Face-book, men til gengæld er der tale om en meget mere veldefineret målgruppe, da rigtig mange politikere og meningsdannere benytter Twitter flittigt. Det udnyt-tede vores nylancerede webmedie Politiko.dk, som på under en måned fik 10.000 følgere på Twitter-profilen @politikodk.

VÆKST I INTERAKTIONER PÅ FACEBOOK

På blot et år er brugeraktiviteten på Berlingske og BTs Facebook sider vokset eksplosivt. Grafikken viser antallet af interaktioner i tredje kvartal i henholdsvis 2013 og 2014. En interaktion er, når en læser liker, deler eller kommenterer en artikel på Facebook. Dermed når nyhederne ud til flere danskere end nogensinde før.

Kilde: Facebook+Comscore, september 2014

Q3 2013 Q3 2014 Q3 2013 Q3 2014

1.776.000

326.000

166.00044.000

Page 7: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 1312 // Foto: Søren Bidstrup

Page 8: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 1514 //

Med nyskabelsen fra Berlingske får Danmark endelig én enkelt indgang til politiske nyhedshistorier og til den politiske debat.

Politiko.dk er danskernes perma-nente folkemøde på nettet, hvor meninger brydes, og borgere, politi-kere og debattører mødes. Der by-des på klassisk nyhedsjournalistik, kloge analyser, historier med globalt perspektiv, uddybende baggrund, live-debatter, blogs fra hele det po-litiske spektrum, tweets, web-tv og satireindslag.

En daglig politisk morgenpost fra redaktøren af politiko.dk vækker læserne og fortæller, hvad der er værd at holde øje med resten af

dagen. Det daglige overblik sam-ler, sammenfatter og sætter dagens vigtigste nyheder, analyser og de-batter ind i en forståelig sammen-hæng. Folkevalgte stiller op for at svare på læsernes spørgsmål om et aktuelt emne. Politiko.dk har samlet et hold af journalister, der gennemtrawler danske og interna-tionale aviser, og de bedste historier bliver håndplukket og anbefalet på politiko.dk. Politisk styrkeforhold og flertalsmuligheder beregnes og kan aflæses i interaktive grafikker. På sitets profilsider kan personer, partier og interesseorganisationer købe sig til en plads, hvor de kan offentliggøre deres budskaber - og bidrage til debatten.

# B E R L I N G S K E

Magtens centrum har fået ny adresseFå dage før Folketinget åbnede, slog Berlingske dørene op til Politiko.dk. Et site for alle danskere med interesse for politik og samfundsdebat.

1,8 mio.danskere interesserer sig enten meget eller ret meget for politik.*

* Kilde: Index Dk/Gallup

Nikolaj Rytgaard (tv.), redaktør for politiko.dk, er ude i marken i forbindelse med Folketingets åbning. Foto: Søren Bidstrup.

Politiko.dk er Danmarks nye politiske mødested. Her får du alt om politik samlet på et sted; alle de aktuelle historier og alle vinkler på dem. Her breaker nyhederne, her raser debatten og her bliver dagsorden- erne sat. Er du meningsdanner, politisk nørd eller bare almindelig politisk interes-seret, så klik ind på Politiko.dk og bliv en del af magtens centrum.

Spinnes det, spinnes det her.

Page 9: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 1716 //

BTs strategi om at flytte læserne med over på de digitale platforme ser ud til at lykkes vældig godt. På web var antallet af unikke brugere i august måned på 1,43 million, på mobil lå tallet på 1,40 million og på tablet lå niveauet på lidt over en mil-lion unikke brugere. En væsentlig fremgang fra 2013 især når det gæl-der mobil og tablet. Samtidig har BT konsekvent gennem hele året haft en markedsandel for printavisen på lidt over 50 procent i forhold til nær-meste den konkurrent Ekstra Bladet.

I november måned var antallet af likes på BTs profilside på Facebook på 135.000, og antallet af interak-tioner - kommentarer, deling og li-

kes - lå i årets tredje kvartal på 1,8 million, en stigning på over 1000% siden 2013. BTs redaktion er altså blevet dygtigere til at aktivere og in-teragere med sine læsere og bru-gere, hvilket betyder, at forholdet til læserne er blevet tættere.

BT har også i 2014 holdt fast i den offensive redaktionelle stil og indtog mediescenen, da de var de første til at afsløre ugebladet Se og Hørs ulovlige og systematiske overvåg-ning af kendte menneskers og kongeliges kreditkort. BT bed sig fast i historien og kom dagligt med nye alvorlige afsløringer i sagen, der betegnes som landets største me-dieskandale nogensinde.

# B T

I stærk digital udviklingBTs læsere er storbrugere af de digitale platforme, og de følger BT tæt på de sociale medier.

BT og burgerkæden McDonald’s gik i år sammen i en fælles kampagne og tilbød kunderne en morgenmadsmenu til både maven og hovedet. Foto: Søren Bidstrup

Page 10: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 1918 //

Vores lokale mediehuse bobler af engagement i hvert deres lokal-område og har brugt 2014 på at komme tættere på sine læsere og lyttere. Lokalmediernes opgave er at være samlingsstedet for både debat og aktiv handling, så de er med til at sikre en positiv lokal ud-vikling og et aktivt lokalt demokrati.

Medierne har holdt en række vig-tige fokusgruppemøder og har haft masser af dialog med læsere, lyt-tere og annoncører. Hvert enkelt af de fem lokale mediehuse har udvik-let deres egne aktiviteter og særlige satsninger i årets løb, og samspillet

mellem dagblad, ugeavis, webak-tiviteter, klubber og gode konkrete tilbud er det, der gør vores medie-brands så stærke i lokalområderne.

Alle dagbladene har i årets løb fået etableret klubber, hvor både abonnenter og andre bliver tilbudt fordelagtige priser til arrangemen-ter i lokalområdet som håndbold-kampe.

De læsere, der endnu ikke kender vores medier, har alle fået chancen i 2014, fordi vi har foretaget store gratis husstandsomdelinger af vo-res lokale titler.

# L O K A L M E D I E R

Helt tæt på lokalområderne Berlingske Medias lokale mediehuse har i år koncentreret indsatsen om at rykke endnu tættere på deres lokalområ-der med nye lokale initiativer og begivenheder.

Samspillet mellem dagblad, ugeavis, webak-tiviteter, klubber og gode konkrete tilbud er det, der gør vores mediebrands så stærke i lokalområderne.”

AOAs arrangement Byens Bedste er vokset fra at være en lille, næsten hemmelig konkurrence til nu at involvere hele byen. De 1100 billetter til årets fest var udsolgt lang tid før, arrangementet blev holdt. På billedet ses Mai-Britt Jeppesen, redaktør for aoa.dk, på vej ud med PR for Byens Bedste. Foto: Axel Schütt.

Page 11: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 2120 //

Mediehusene 2014# L O K A L M E D I E R

Mediehuset AarhusÅrhus Weekend er Stiftens nye månedsavis, en slags lillebror til Århus Onsdag. Avisen udkommer første lørdag i måneden i et oplag på 110.000.Århus Stiftstidende er i 2014 gået sammen med byens erhvervsdrivende om en ny fælles netpor-tal, shopiaarhus.dk. Portalen skal gøre det lettere for borgerne at handle lokalt.Byguiden aoa.dk lagde op til en ordentlig fejring af Byens Bedste med et musikprogram omfattende Medina, Rasmus Walther, Kaka og Wafande.

Mediehuset Ringkjøbing/SkjernMediehuset fik i år journalist Julie Vesterby som ny chefredaktør. Hun tog over efter Søren Chri-stensen, der rejste for at blive chefredaktør på Bornholms Tidende. Der satses nu på mere video, som også kan lægges ud på de sociale medier.Den nye “Klub Ring-Skjern” er kommet rigtig godt i gang og havde stor succes med samar-bejdet omkring byens debataften om energi- og sikkerhedspolitik med Al Gore og Hans Blix som talere.

Mediehuset RandersI år har amtsavisen.dk sat sig for at satse på endnu mere sport og har lanceret Sportsmaga-sinet. Hver mandag diskuteres weekendens aktuelle sportsbe-givenheder live i TV-studiet med gæster fra de lokale klubber.

Mediehuset Viborg Mediehuset Viborg har i år stået bag flere store kulturelle arrangementer i lokalområdet. En stor fødselsdags-koncert da Radio Viborg fyldte 30 år og folkefesten SØ14. Det blev også i år, at konceptet Byens Bedste kom til Viborg.

Mediehuset Holstebro/Struer/LemvigMediehuset fik i år ny chefredak-tør. Journalisten Peter Kjeldbjerg, med erfaring fra bl.a. TV Midtvest og udviklingsparken Nupark, tog over efter Hans Krabbe, der rej-ste videre til FC Midtjylland for at blive ny direktør for klubben.

Page 12: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 2322 //

Mange tror nok, at Weekendavi-sens læsere alle er modne akade-mikere, hvor børnene for længst er flyttet hjemmefra. Men faktisk har avisen et godt tag i landets mange studerende. Hver femte læser er under 30 år og har en højere ud-dannelse eller er i gang med at tage en. De bor hovedsageligt i København og Nordsjælland, men også Århus tegner sig for en god andel af Weekendavisens yngre abonnenter.

Weekendavisens chefredaktør, Anne Knudsen er ofte i direkte kontakt med de unge læsere, f.eks. når hun ved studiestart taler for nye studerende på cand. polit-uddan-nelsen i København.

I november og december gen-nemførte Weekendavisen en kam-pagne, som skulle vise de stude-rende, hvad de kan forvente at finde i Weekendavisen. Kampagnens vig-tigste materiale var en reklameavis i samme format og grafiske udtryk som den rigtige. Avisens forside var skrevet af Anne Knudsen og hand-lede om avisens rolle i samfundet før og nu, og inde i avisen fik man smagsprøver gennem relevante ar-tikler, der havde været trykt i Week-endavisen.

Reklameavisen blev delt rundt i stu-diemiljøet i Aarhus til studerende på institutterne i Universitetsparken, In-geniørhøjskolen, Journalisthøjsko-len og Arkitektskolen.

# W E E K E N D AV I S E N

Papir holder stadig Ikke alle unge har kastet papiravisen fra sig. Hver femte læser af Weekendavisen er under 30 år, og avisen er godt kendt ude i landets studiemiljøer.

Weekendavisens kam-pagne blev bakket op af plakaten med overskriften “Hold en avis, der holder”

Tilbuddet om 50% rabat ift. normalprisen gælder, så længe modtageren er udeboende og fuldtidsstuderende på en SU-berettiget uddannelse. Kopi af gyldigt studiebevis og sygesikringsbevis til Abonnementsservice, Pilestræde 34, 1147 Kbh. K. Mærk kuverten »Studie«. Eller send dokumentationen vedhæftet i en mail til [email protected]. Kontakt Abonnementsservice på 80 20 20 03 ved spørgsmål.

Hold en avis, der holderWeekendavisen er et tankevækkende alternativ til den daglige nyhedsstrøm, en avis for den, som ved, hvad der sker, men også vil vide hvorfor, og hvad perspektiverne er. Weekendavisen er fordybelse og indsigt, og studerende får den til halv pris – kun 19,50 kr. om ugen!

Bestil her: weekendavisen.dk/studie eller ring 80 20 20 03

SPAR 50%som studerende!

ILLUSTRATION: LARS GABEL

Studerende på landets højere læreanstalter er en væsentlig målgruppe for Weekendavisen. Her er vi på IT-universitetet i Ørestad. Foto: Søren Bidstrup.

Page 13: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 2524 //

Radio24syv oplever fortsat støt stigning i lyttertallene, og i oktober måned rundede kanalen 1 million downloadede programmer, hvilket er rekord, men også langt over for-ventningerne.

I 2014 har Radio24syv også gjort sig bemærket i mediebilledet gen-nem presseomtale, viral markeds-føring og på nationalt TV.

I sensommeren dukkede underhol-dende små videosekvenser op. Her kunne man følge radioens værter til MUS-samtaler hos programchefer-ne Mads Brügger og Michael Ber-telsen. Videoerne blev lagt op på udvalgte nyhedsmedier og sociale medier, hvor de fik deres eget vi-

rale liv og blev efterfølgende vist på landsdækkende tv. Det var alt sam-men led i en PR-kampagne, der ud-bredte kendskabet til radioen.

Radio24syv modtog i alt 11 nomi-neringer ved årets Prix Radio fordelt over ni kategorier. Og endte med at modtage prisen for Årets promotion for programmet “Danmarks Röst” samt prisen for Årets interview for Lisbeth Zornigs indsats i “Zornigs Zone”.

Programmet “Forfra med Jeppe-sen” med vært Michael Jeppesen modtog en nominering i kategorien Årets danske radioprogram ved Zulu Awards 2014, men måtte se sig slået af drengene bag Monte Carlo på DR.

# R A D I O 2 4 S Y V

Radio24syv slår rekord i antal downloadede programmer Ud over at være blevet meget mere synlig, så blev Radio-24syv også anerkendt ved årets prisuddelinger for sine pro-grammer. Og der blev sat rekord i download af programmer.

Fra i år er det blevet muligt at følge med i radioprogrammet Millionærklubben på TV. Programmet vises fast hver uge på TV 2 News.

Fakta

Ved prisuddelingen Prix Radio gik prisen for “Årets Interview” til Radio24syv og Lisbeth Zornig for hendes indsats i programmet “Zornigs Zone”. Foto: Tor Birk Trads.

Page 14: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 2726 //

Forud for udgivelsen spurgte vi børn og forældre, om Kids’ News kun skulle være digital. Begge par-ter ville gerne have både en papir-udgave og en digital. Hvis nogen tror, at den helt unge generation er tabt for papiravisen, så er Kids’ News et bevis på det modsatte. Børnene - og forældrene - elsker, at tingene står stille et øjeblik og at komme væk fra alle de skærme, de bruger masser af tid på.

Kids’ News er tilegnet børn, der er nysgerrige på verden. I Kids’ News introduceres børnene for professio-nel journalistik blandet op med jour-nalistik skrevet af børnereportere.

Der er brug for en seriøs og trovær-dig avis til børn, da de er storbruge-re af de sociale medier fra en tidlig alder. Her jonglerer de mellem al-skens information i en informations-strøm, hvor der ikke skelnes mellem troværdigt og utroværdigt indhold, og hvor det kommercielle indhold overskygger det journalistiske.

Vores store begejstring for avisen deles af børnene. Allerede før lan-ceringen kunne Kids’ News runde 1000 solgte abonnementer. Det skyldes måske avisens evne til at involvere børnene. Hos Kids’ News er børnene eksperter og tages med på råd fra start - også, da navnet på avisen skulle vælges.

# K I D S ’ N E W S

Nyheder til børn der vil forstå verden Budskabet om at Berlingske Media ville lancere en ny landsdækkende avis, trak den danske presse til presse-møde i Pilestræde. Interessen var stor, da det viste sig, at den nye avis var til børn.

Kids’ News er avisen til børn i alderen 6-12 år. Den er landsdæk-kende og udkommer hver fredag året rundt. Avisen kan købes i supermarkeder, kio-sker og på tankstatio-ner eller bestilles som abonnement.

Fakta

To af Kids’ News reportere interviewer undervisningsminister, Christine Antorini i forbindelse med skolereformen.Foto: David Leth Williams

Page 15: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 2928 //

BNB er et ungt nyhedsbureau, som på kort tid har vist sin berettigelse. I efteråret 2011 trak Berlingske Me-dia sig ud af Ritzau, og 1. januar 2012 var vores eget nyhedsbureau etableret. I begyndelsen kom ny-hedsleverancen kun vores egne medier til gode, men ambitionen var også at levere til eksterne kun-der. I efteråret 2012 kom Folketin-get til som den største nye eksterne kunde hos BNB, og siden er flere kommet til.

BNB har også i løbet af 2014 fået en række nye kunder herunder DSB, Kommunernes Landsforening og Skatteministeriet. BNB er desuden begyndt at levere radionyheder til 18 lokalradioer.

De 18 lokalradioer modtager døg-net rundt særlige oplæsningsven-lige versioner af BNBs telegrammer, som nyhedsværterne kan tage med direkte i studiet. Desuden modtager lokalradioerne lydfiler med alle de kil-der, som BNBs reportere taler med.

I november blev redaktionen udvi-det i forbindelse med et nyt lands-dækkende radioprojekt

BNBs landsdækkende radioprojekt er et samarbejde med SBS Disco-very Radio, der indebærer, at BNB leverer indhold til radio Nova FM. Radionyhederne udvælges, produ-ceres og prioriteres skarpt med ud-gangspunkt i netop SBS Discovery Radios målgruppe.

# N Y H E D S B U R E A U

Nu kan man også lytte til BNB Berlingskes nyhedsbureau BNB har bidt sig fast som nyhedsleverandør og har udvidet butikken, så der nu også produceres radionyheder fra bureauet.

De 18 lokalradioer modtager døgnet rundt særlige oplæsningsvenlige versioner af BNBs tele-grammer, som nyheds-værterne kan tage med direkte i studiet. Desuden modtager lokalradioerne lydfiler med alle de kilder, som BNBs reportere taler med.”

BNB er i år begyndt at producere radionyheder til 18 af landets lokalradioer. Foto: Søren Bidstrup.

Page 16: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 3130 //

Berlingske Medias 1700 medarbejdere repræsenterer mange for-skellige faggrupper f.eks. grafikere, IT-udviklere, administratorer, sælgere, trykkere, bude, fotografer og journalister.Foto: Søren Bidstrup.

Page 17: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 3332 //

De administrative medarbejdere i koncernens distribution og virk-somhedens bude sørger hver dag for, at vores mange forskellige dag-blade og ugeaviser lander de rigtige steder - og til tiden. Alene for vores distribution i Jylland kommer tallet op på mere 50 millioner tryksager, der hvert år distribueres.

Berlingske Medias egen distri-bution i det Midtjyske, Budnet omdeler dagblade, ugeaviser, magasiner og reklamer - og om-delingen gælder både vores egne udgivelser og eksterne kunders. Den eksterne del af Budnets op-gaver har vist sig at være lukrativ, og omsætningen i denne del af

forretningen er de sidste fem år ekspanderet betydeligt. Omsæt-ningen er vokset til en tocifret mil-lionomsætning, og der er ingen tegn på, at det falder hverken i år eller de kommende. Budnet råder over ca. 1.000 bude og en stor gruppe vognmænd.

Budene, som ansættes, er fra 13 år og helt op til 85 år. Medarbejdersta-ben består af pensionister, som ikke kan få dagen til at gå uden et ar-bejde, flexjobbere der gerne vil have et arbejde, unge som selv skal tjene til huslejen, eller nogle der blot vil tjene lidt lommepenge. Men det kan også være hele skoleklasser, som skal tjene penge til deres lejrskole.

# D I S T R I B U T I O N

Avisen skal ud Når først vores aviser er skrevet og trykt på vores trykke-rier, er det medarbejderne i vores distribution og budene der tager over.

En af Budnets med-arbejdere har i mere end 35 år leveret avis-er i lokalområdet, og en familie har været avisbude igennem 3. generationer.

Fakta

Nogle af Budnets unge omdelere er ved at pakke taskerne med aviser. Foto: Agata Lenczewska-Madsen.

Page 18: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 3534 //

Med en ny strategi og et ændret forretningsfokus har Marketsquare, siden Berlingske Media overtog bu-reauet i 2007, været på en rejse, der markant har forandret bureauets profil. Fra at være et grafisk produk-tionsbureau er Marketsquare i dag anerkendt som et etableret rådgiv-nings- og konceptudviklingsbureau med særlig kompetence inden for re-tail, activation og shoppermarketing.

Marketsquare løser dagligt rekla-me- og kommunikationsopgaver for Berlingske Medias egne titler og produkter, men langt størstedelen af kunderne er eksterne og tæller blandt andet STARK, Coop, Home, Fakta, Spejdersport og Rosengård-centret på Fyn.

I 2014 kom en række nye kunder til. Marketsquare blev bureau for BR (TopToy) og har hjulpet med at introducere BRs egne nye vare-mærkeserier. En anden ny kunde er Røde Kors. Her var opgaven at udvikle en kampagne, der kunne flytte opfattelsen af Røde Kors’ genbrugsbutikker fra funktion til fa-shion i den yngre målgruppe. Ud-vikling af kommunikationsplatform og logo for kokken Jens Rahbeks nye gadekøkken ”Yatai by Jens Rahbek”, blev det også til i 2014. Fra Berlingske Medias egne ræk-ker var fødslen af Kids’ News et spændende projekt, hvor Market-square udviklede logo, kommuni-kationskoncept og lanceringskam-pagne.

# R E K L A M E B U R E A U

Fremgangen fortsætter for Marketsquare Den danske reklamebranche er stadig under hårdt pres, men hos Berlingske Medias bureau, Marketsquare A/S, fortsætter de gode takter.

Marketsquare kom ud af 2013 med et historisk godt resultat, der bragte bureauet ind blandt de ca. 10 procent bedst indtjenende reklamebureauer i Danmark, og de positive økonomiske takter er fortsat i 2014.

Fakta

2014 bød på mange spændende opgaver for Marketsquare, der blev foldet ud i et væld af kanaler - digitalt, print, film, butik m.m. For byggecenter og trælast-kæden STARK udvikledes og gen-nemførtes den største marketingkampagne i kædens historie med imponerende resultater. Foto: Søren Bidstrup

Page 19: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 3736 //

I årets løb har vi gennem nye part-nerskaber skabt værdi for både Berlingske Media og vores partnere.

Netop som optimismen igen be-gyndte at spire på det danske job-marked, indgik Berlingske et samar-bejde med landets største jobportal Jobindex. Samarbejdet betyder, at vi viser jobopslag i printavisen samt på b.dk og business.dk.

Da Eurovision løb over de europæi-ske tv-skærme, havde vi indgået et partnerskab med TDC, som gjorde os til en del af et Eurovison-sponso-rat. BT fik dermed adgang til unikt indhold andre ikke havde, mens TDC fik kontakt til vores mange læsere og brugere.

Vores kommercielle indholdsprodu-center Partner Publishing og Public Impact har i årets løb landet flere kreative løsninger for vores samar-bejdspartnere. Partner Publishing skabte i samarbejde med Sund-hedsmedierne “Fokusmagasinet”, som blev distribueret til ca. 20.000 læger og speciallæger.

Da Microsoft relancerede deres stærkt besøgte portal msn.com, trådte Berlingske Media ind og blev storleverandør af nyheder og kom dermed i selskab med internatio-nale medier som New York Times, The Guardian og The Telegraph samt Le Figaro og Le Monde.

# PA R T N E R S K A B E R

Sammen står vi stærkereBerlingske Media er altid på udkig efter samarbejdspart-nere og nye, bedre måder at gøre tingene på.

I år henvendte re-visions-, skatte- og rådgivningsfirmaet PwC sig til Public Impact for at få dem til at løfte ideen om at udvikle og udar-bejde et nyt business magasin til danske topledere - ”CXO Ma-gasinet”. Ideen blev grebet og blev i et tæt samarbejde med PwC omsat til et innova-tivt og vidensbaseret business magasin.

CXO

Public Impact i gang med et nummer af business magasinet CXO, som udkommer i 140.000 eksemplarer og distribueres med flere af vores dagblade, i fly samt til PwC’s egne kunder. Foto: Søren Bidstrup.

Page 20: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 3938 //

Vores web tv-studie i Pilestræde bruges flittigt. Her er det BTs faste sportsprogram ”Mandagstræner”, der er i gang med en optagelse. Foto: Søren Bidstrup.

Page 21: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 4140 //

Berlingskes Business Events er ble-vet samlingssted for erhvervslivets beslutningstagere, der ønsker hjælp til at få succes i forretningslivet.

Vi tilbyder årligt over 30 forskellige arrangementer, der inspirerer og giver ny viden og værktøjer.

I 2014 holdt vi konferencerækken; ”Global Business”, hvor Berlingskes Business Events har sat fokus på Danmarks eksport- og volumen-markeder. Konferencerne har været holdt i samarbejde med blandt an-det Eksport Kredit Fonden og Eks-portrådet og har bragt deltagerne ny indsigt om forretningsmuligheder

i så forskellige lande som Bangla-desh, Indien, Colombia, Pakistan, Peru, Polen og USA.

Vi har igen i 2014 samarbejdet med CBS, Copenhagen Business School om en stor ledelseskonfe-rence, timet perfekt med det ak-tuelle tema, ”opgør med perfor-mancekulturen”. Konferencen var udsolgt.

Og så har vi vores store faste arran-gementer, som er vokset ud af Ber-lingske Business Magasin. f.eks. den årlige talent 100-konference, Berling-ske Business Magasinets guldnum-mer samt kåringen af Årets CFO.

# B U S I N E S S E V E N T S

Samlingsstedet for erhvervsledereFor små tre år siden etablerede vi Business Events, som skulle skabe attraktive arrangementer henvendt til er-hvervslivets ledere. I dag står vi med en succes.

Prisen som Årets CFO gik i år til Heine Sørensen fra ISS.

Årets CFO er et ud af mange Berlingske Business Events, som er kommet til de senere år. Årets CFO er blevet til i samarbejde med SAS Institute og PFA Pension. Foto: Søren Bidstrup.

Page 22: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 4342 //

I år trængte en udenlandsk udgi-velse sig på. Biografien om Tysk-lands forbundskansler siden 2005, Angela Merkel, skrevet af den tyske journalist og udenrigsredaktør på Süddeutsche Zeitung, Stefan Kor-nelius. Berlingske-journalist Uffe Gardel har oversat og bearbejdet bogen til de danske læsere.

Tidligere på året udkom “Min afsked med islamismen” om den tidlige-re imam, Ahmed Akkari, som var stærkt medvirkende til Muhammed-krisen. Bogen er skrevet af ham selv i samarbejde med BT-journalist Martin Kjær Jensen. Udgivelsen fik stor opmærksomhed, og Ahmed Akkari gik åbent ud i medierne for at forklare, hvad der havde fået ham

til at vende ryggen mod den funda-mentalistiske del af islam.

“Pandora - Danmarks vildeste vækst- eventyr” er skrevet af erhvervs-journalist, Ole Hall. Det er historien om en lille virksomhed på den kø-benhavnske vestegn, der på få år forvandlede sig og blev en magt-faktor i den globale smykkeindustri og gjorde ejere og medarbejdere til multimillionærer.

Berlingske har holdt fast i det jour-nalistiske fortælleformat; singler, som er en fascinerende og oply-sende journalistisk fortælling - læn-gere end en avisartikel, men kortere end en traditionel bog. Årets singler spænder vidt i indhold og udgives kun i digitalt format.

# B Ø G E R

Nye aktuelle titler fra forlagetBerlingske Media Forlag har igen i år sendt nye markante titler på bogmarkedet, og en række journalistiske singler er det også blevet til i 2014.

I 2014 udgav vi:

Martin Kjær: “Akkari – Min afsked med islamismen”

Ole Hall: “Pandora – Dan-marks vildeste vækst-eventyr”

Stefan Kornelius, oversat til dansk af Uffe Gardel – “Angela Merkel – Kansle-ren og hendes verden”.

Lanceringen af “Pandora - Danmarks vildeste væksteventyr” gik langt over forfatteren, Ole Halls forventninger. Bogen fik fire stjerner af Børsens anmelder og opnåede fem hjerter af Politiken. Foto: Søren Bidstrup.

Page 23: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 4544 //

Koncernchef Lisbeth Knudsen, medlem af Koncernledelsen siden 2007.

Økonomidirektør Peter Nordgaard,medlem af koncernledelsen siden 2007.

Direktør for produktion/distribution/bladsalg Bjarne Werner Munck, medlem af koncernledelsen siden 2007.

Bladdirektør nationale medier John Kristensen, medlem af koncernledelsen siden 2007.

HR-direktør Mads Hyltoft Rønnov-Jessen, medlem af koncernledelsen siden 2007.

Marketingdirektør Mark Hammerich, medlem af koncernledelsen siden 2008.

Direktør for Berlingskes lokale medier og Consumer Sales Gorm Wesing Flyvholm,medlem af koncernledelsen siden 2009.

IT-direktør Morten Viktor, medlem af koncernledelsen siden 2012, udtræder ved årsskiftet 2014/15.

# K O N C E R N L E D E L S E N

Berlingske Medias koncernledelse består af otte direktører med hver deres ansvarsområde. De fleste medlemmer har været med siden 2007/08, hvor Lisbeth Knudsen kom til som koncernchef.

Lisbeth Knudsen

Mads Hyltoft Rønnov-Jessen

Peter Nordgaard

Mark Hammerich

Bjarne Werner Munck

Gorm Wesing Flyvholm

John Kristensen

Morten Viktor

Page 24: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 4746 //

# M E D I E O V E R S I G T

4 Landsdækkende aviser

BerlingskePrint, e-avis, nyhedsbreve, mobil, tablet, web, web-tv, lydavis

BTPrint, e-avis, nyhedsbreve, mobil, tablet, web, web-tv

WeekendavisenPrint, e-avis, tablet, lydavis

Kids’ NewsPrint, e-avis, web

8 Lokale dagblade

Bornholms Tidende (25%)Print, e-avis, nyhedsbreve, mobil, web

Dagbladet HolstebroPrint, e-avis, nyhedsbreve, mobil, tablet, web, web-tv

Dagbladet StruerPrint, e-avis, nyhedsbreve, mobil, tablet, web, web-tv

Dagbladet Ringkøbing-SkjernPrint, e-avis, nyhedsbreve, mobil, tablet, web, web-tv

Folkebladet LemvigPrint, e-avis, nyhedsbreve, mobil, tablet, web, web-tv

Randers AmtsavisPrint, e-avis, nyhedsbreve, mobil, tablet, web, web-tv

Viborg Stifts FolkebladPrint, e-avis, nyhedsbreve, mobil, tablet, web, web-tv

Århus StiftstidendePrint, e-avis, nyhedsbreve, mobil, tablet, web, web-tv

19 Lokale aviser

Ebeltoft FolketidendePrint, e-avis, web

FavrskovavisenPrint, e-avis, web

Folkebladet DjurslandPrint, e-avis, web

Grenaa BladetPrint, e-avis, web

Holstebro LokalenPrint, e-avis, web

Holstebro OnsdagPrint, e-avis, web

Lokalavisen LemvigPrint, e-avis, web

Mariager AvisPrint, e-avis, web

Randers OnsdagPrint, e-avis, web

Rytterknægten (25%)Print, e-avis, web

Ugeavisen Møldrup og AalestrupPrint, e-avis, web

Ugeavisen RingkøbingPrint, e-avis, web

Ugeavisen StruerPrint, e-avis, web

Ugebladet SkanderborgPrint, e-avis, web

Ugeposten SkjernPrint, e-avis, web

Viborg NytPrint, e-avis, web

Vinderup AvisPrint, e-avis, web

Århus OnsdagPrint, e-avis, web, mobil

Århus WeekendPrint, e-avis, web

Danmarks stærkestemedieportefølje

13 Øvrige aktiviteter

Berlingske Avistryk

Berlingske Media Forlag

Berlingske Nyhedsbureau

Bladkompagniet (50%)

Budnet

Dansk Distributionscenter (50%)

Infomediahuset (50%)

Marketsquare

Partner Publishing

Public Impact

Scanpix

Sjællandske Avistryk

Trykkompagniet

16 Rent digitale aktiviteter

Aoa.dkWeb, nyhedsbreve

Aok.dkWeb, nyhedsbreve, mobil

Altomboern.dk (80%)Web, nyhedsbreve

Bilen.dkWeb

Bilzonen.dk (34%)Web

Dato.dkWeb

Godttip.dkWeb, nyhedsbreve

Kvit.dk (80%)Web

Lidtmere.dkWeb, nyhedsbreve

Navne.dkweb

Netdoktor.dk (80%)web, nyhedsbreve

Shopiaarhus.dkWeb, nyhedsbreve

Spilop.dkWeb

Stiftenblog.dkWeb

Sweetdeal.dkWeb, nyhedsbrev, mobil

TotalfodboldTablet

5 Radioer

Pop FM (60%)Radio

Pulz FMRadio

Radio24syv (70%)Radio, web, mobil

Radio Viborg (66%)Radio, web

Viborg Favorit FM (66%)Radio

Page 25: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 4948 //

Vores billedbureau Scanpix er Danmarks førende med over 25 millioner billeder i de digitale og fysiske arkiver. Bureauets foto-grafer er i stor stil også begyndt at levere video til vores medier.Foto: Søren Bidstrup.

Page 26: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

// 5150 //

Page 27: Mediernes ansvar vokser - bem-wordpress-content.s3 …bem-wordpress-content.s3-eu-west-1.amazonaws.com/berlingskemedia...ret samtidig med, at Folketinget åbnede sæsonen ... Det var

52 // Berlingske Media A/S | Pilestræde 34 | 1147 København K | Telefon: +45 3375 7575 | www.berlingskemedia.dk