ARBEJ DERHISTORIE 31

MEOOELELSEROM FORSKNINGI ARBEJOERBEVGELSEIISHISTORIEOKTOBER1988

Oktober 1988 - udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevgelsensHistorie, Rejsbygade 1,1759 Kbenhavn V - Redaktion: Gerd Callesen, Teglgrdsvej341 st.tv., 3050 Humlebk,02 19 15 94; Niels Ole Hjstrup Jensen, Maglehjen 2, 4320 Lejre, 02 38 12 48; Steen BilleLarsen, benr 33 1.th., 1124 Kbenhavn K, 01 15 04 61; Anne-Lise Walsted, Arbejdermuseet,Rmersgade 22, 1362 Kbenhavn K, 01 93 33 88 - Sats: Werks Fotosats ApS - Tryk: WerksOffset - ISSN 0107-8461. Articles appearing in this journal are annotated and indexed inHISTORICAL ABSTRACTS

'i

2533-3,

Indholdsfortegnelse Arbejderbevgelsens.

Bibliotek og ArkivArtikler

Nan Dahlkild: Ferie for folket - omkring oprettelsenaf Dansk Folkeferie ..................................................................... .. 2

Hans Uwe Petersen: P sporet af et internationalt samarbejdeblandt kedel- og maskinpassere i den anti-fascistiske kamp ........... .. 18

Ole stergaard: Affren om Maja - et lokalhistoriskeksempel fra 30'erne .................................................................... .. 39

Lizette Albk Nielsen: Det industrielle brnearbejdeog rsagernetil dets ophr ........................................................... 49

Logic Barrow: Independent Spirits w et svar .................................... .. 64

Anmeldelser ..................................................................................... .. 66

Forskningsmeddelelser ..................................................................... .. 95Dansk-svensk samarbejde om arbejderhistorie i resundsregio-nen - Om C.I.R.A., Geneve - Internationaal Instituut voor Soci-ale Geschiedenis - Lokalhistorieudvalget: Arbejderliv i BrandtsKldefabrik - Fortid og Fremtid - Rdder - ASK. Tidsskriftfor dansk folkekultur - SFAHs generalforsamling 1988 - Tids-skrifter 1987/ 88 - rbger1987/ 88 - Afhandlinger under udar-bejdelse.

Indeks for Arbejderhistorie nr. 16-30 ................................................. .. 108Indeks for nr. [-15 findes i nr. 16

Forside: Pjece fra Dansk Folke-Ferie 1943 med opfordring til landbohjemom at bne drene for arbejderfamilierne, sledes at de kan f et ferieop-hold p landet. (Det kgI. Biblioteks Smtryksafdeling).

Nan Dahlkild

Ferie for folket

- omkring oprettelsen af Dansk Folke-Ferie

Ingen tr vel bengte, at en Folke-ferie frembyderMulighed for en Hjnelse af Kulturlivet, for Befordringaf Folkesundheden, for Udfoldelse af Livsglden. OlufBertolt i Arbejderferier, 1928.

50 r er get siden vedtagelsen af ferieloven og oprettelsen af Dansk Folke-Ferie. Ferieloven blev vedtaget af Rigsdagen den 12. april 1938, og Folke-Ferie blev stiftet af fagbevgelsens organisationer den 17. oktober 1938. Deto begivenheder hnger nje sammen. Ferieloven sikrede alle arbejdere tougers ferie med ln - F olke-Ferie skulle sikre arbejderne noget at holde feri-en i.l

Sammen med indfrelsen af 8 timers arbejdsdagen i 1919 markerer vedta-gelsen af ferieloven den udvidelse af fritiden, som fandt sted i mellemkrigsti-den for arbejdere og funktionrer i Danmark og ogs internationalt. Ero-bringen af fritiden var et af arbejderbevgelsens klassiske kampml, og derknyttedes store forventninger til den nyvundne fritid: Fritiden er Frihe-dens F orudstning.2Fritidslivet var udgangspunkt for den lange rkke afkulturelle og oplysende organisationer, som med AOF i spidsen skulle ska-be den nye arbejderkultur.

Allerede i slutningen af 30'erne var udviklingen net s langt, at fritidenfor nogen var blevet et moderne problem.38 timers arbejdsdag, weekend-bevgelse og arbejderferie.

Fritid som politisk krav kan fres tilbage til Socialdemokratiets Gimle-

program fra 1876 med punkter om normalarbejdsdag og forbud mod sn-

dagsarbejde, bl.a. inspireret af engelske industrilove om begrnsningaf ar-bejdstiden.4 Sndagsarbejde blev forbudt i 1891. Ferie for arbejdere varukendt fr 1890'erne og var kun et gode for enkelte fag og normalt kun et

par dage. Til gengld kunne arbejdstiden vre mindre intensiv, og sn-dagsarbejdet havde ofte karakter af klubliv, hvor arbejderne mdtes og spi-ste frokost sammen.5

Efter rhundredskiftet prciseredes kravet om 8 timers arbejdsdagen, og

Tobaksarbejdersker p ferie for frste gang i 1913. Ligesom sndagsarbejdetfr rhundred-skiftet foregik denne ferie i forlngelse af arbejdsfllesskabet. Ti tobaksarbejdersker p enfabrik i Kbenhavn besluttede at cykle ud til en sjllandsk bondegrd, hvor de var velkomne,hvis de ville sove i het p loftet, love kun at ryge udenfor grden og ivrigt ikke genere dyre-ne,

Fotografier fra arbejderferier i denne periode er sjldne. Fr ferieloven fra 1938 var ferieisr forbeholdt tjenestemnd, funktionrer og de strkest organiserede faggrupper, og frst i

mellemkrigstiden blev fritids- og feriefotografering en del af den begyndende massekultur.Fra l939 til 1950 organiserede Folke-Ferie Arbejderferie i Landbohjem p familiebasis.

Efter F.F. Nyt, 7, 1949.

slagordene 8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 timers hvile blev frt frem ved1. maj demonstrationer. Flere fag, men stadig et ftal, fik ferie. Kolonihave-bevgelsen fik stigende betydning, og Danmarks Kolonihaveforbund stif-tedes 1908. Ferierejser var begrnsede, og ferieformerne var beskedne ogimproviserede i modstning til f.eks. det hjere borgerskabs landliggerkul-tur i samme periode.

Et eksempel p arbejderferie fr 1. verdenskrig er en gruppe kbenhavn-ske tobaksarbejdersker, der fik en uges ferie i 1913. De cyklede ud til ensjllandsk bondegrd, hvor de fik lov til at overnatte hvis de ville sove ihet p loftet, love kun at ryge udenfor grden og ivrigt ikke genere dyre-ne.6

Omkring l. verdenskrigs afslutning skrpedes kampen om arbejdstidenbde internationalt og i Danmark. Kampen gjaldt bde 8 timers dagen,den engelske uge med weekend og feriesprgsmlet. Srlig aktiv i kam-pen var weekendbevgelsen i sommeren 1918. Bevgelsen opstod blandtkbenhavnske murere, som efter syndikalistisk inspiration aktionerede di-rekte for den engelske uge ved at g hjem lrdag middag. Murerforbundetsatsede hrdt p konflikten, men gik efter flere voldgiftsdomme konkurs iefterret 1918. Til gengld var arbejdstiden blevet centralt placeret somoverenskomstsprgsml, og 8 timers dagen indfrtes ved overenskomst i[919.7

Den internationale udviklingI en rkke vesteuropiske lande indfrtes 8 timers arbejdsdagen i 1919,stttet af Den internationale Arbejdskonferences Washingtonkonventionfra 1919 om 8 timers dagen. I lbet af 20'erne og 30,erne afholdtes en serieinternationale fritidskongresser, og i 1936 vedtoges Geneve-konventionenom ferie med ln. Ferieloven blev p dette tidspunkt indfrt i flere landemed vidt forskellige politiske systemer, som prgede feriens organisering.

I England var organisationen Workers' Travelling Association blevet op-rettet allerede 1921 af fagforeninger, brugsforeninger og arbejdernes oplys-ningsbevgelse. Mlstningen var at styrke freden gennem kontakt medandre nationer. W.T.A. fungerede som rejsebureau, arrangerede arbejder-rejser og udlejede ferieboliger uden profit. I 1938 bnede W.T.A. mnster-

feriebyen Rogerson Hall og nede fr krigen at blive Englands tredjestrsterejseorganisation.

W.T.A.'s feriebyer blev dog overhalet af Samuel Butlin's HolidayCamps. Butlins feriebyer havde i slutningen af 30,erne plads til 3000-5000beboere. Feriehusene l i lige gader med retning mod fllesbygningerne,b1.a. flles spisesal, butikker, posthus, billardsalon, biograf, og dansehal,som dannede rammen om et dagligt program af sport, konkurrencer og for-lystelser. Et korps af rdfrakker forestod enkeltvis eller i grupper de for-skellige sportsgrene og arrangementer: ingentingforegr, uden at en ellerHere rdfrakker er ved hnden til at ordne og lede.8 Med Butlins feriebyerblev den kommercielle masseturisme sat i system.9

4

Butlin's Luxury Holiday Camp i Clacton-on-Sea med plads til 3000 mennesker, indviet i 1938. Me-dens Workers' Travelling Association ligesom Folke-Ferie havde rdder i mellemkrigstidens politiskearbejderkultur, reprsenterede Butlins feriebyer massekulturens business of fun. Inden for ram-merne af en fantasifuld feriearkitektur der forenede trk fra lmindustriens glamourse kulisser medtraditionelle forlystelsesparker, opbyggede Butlin stramt organiserede fritidsforbund. Anlgget iClacton omfattede 1000 feriehytter med en lang rkke forlystelser og flles faciliteter. Et hjttalersy-stem, der dkkede hele lejren, vkkede beboerne kl. 7 om morgenen med musik og annoncerede der-efter lbende dagens program. Et srligt korps af rdfrakker srgede for de programsatte aktivite-ter. Efter F.F. Nyt, Sa, 1949.

I Tyskland og Italien blev ferielivet organiseret gennem Kraft durchFreude og Dopolavoro. Kraft durch Freude blev startet 1933 og ar-rangerede bl.a. sportsbegivenheder, rejser og ferieophold med stor propa-gandaeffekt. Formlet var at forme en ny nationalsocialistisk livsstil, somskulle omfatte det totalitre menneske fra morgen til aften.10

Den skandinaviske fritidsmodel kom til udtryk p udstillingen Fritideni Ystad i 1936. Her vistes bl.a. sport, rejser, camping og elementfritidshuseud fra funktionalismens ideer om lys og luft. En af udstillingens plancherillustrerede forskellen mellem diktaturernes totalitre organisering af friti-den og demokratiernes sttte til de frie folkebevgelser.ll

Ferie fr ferielovenSelv om ferien ikke blev gennemfrt sammen med 8 timers arbejdsdagen i1919, blev feriekravet fortsat fremfrt p bde organistorisk og ideologiskplan i 20'erne og 30'erne. Gradvis lykkedes det flere og flere faggrupper at findfrt ferie, frst tjenestemnd og senere funktionrer og arbejdere, dogofte som individuel mulighed og uden ln. I 1919 havde 20% af de organise-

5

rede arbejdere ferie, mens tallet i 1934 var kommet p p 47%. Det gennem-snitlige antal feriedage pr. medlem pr. r steg i samme periode fra 2,4 dagetil 3,4 dage.12

I begyndelsen af 30'erne var det endnu ikke normalt at holde ferie. En

ung kvindelig HK'er, der gerne ville en uge p sommerlejr, mtte bede omsrlig tilladelse hos sin chef. Der var jo ikke noget, der hed ferie for arbej-dere dengang. Jeg gik s ind til min chef og stod meget rbdigt og spurgte,om der var mulighed for at holde ferie i 8 dage, hvorp han sagde: Ferie!Hvad er ferie? Der er s'gu da ingen mennesker, der holder feriel S sagdejeg til ham, at jeg ville s frygtelig gerne, og om det dog ikke kunne lade siggre? S sagde han, at det ville han have lov at tnke over, men jeg mttevre klar over, at det blev trukket af min ln, og det mtte jeg s bje migfor.'3

Fra socialt til kulturelt krav

Mens kravet om nedsttelse af arbejdstiden tidligere primrt havde vretsocialt begrundet, blev feriesprgsmleti mellemkrigstiden en del af kultur-politikken: Feriekravet er et kulturelt Krav blandt Arbejderbevgelsensandre Kulturkrav.'4 AOF's sommerkurser og arbejderrejser var sammenmed de forskellige organisationers feriehjem og sommerlejre forlbere fordannelsen af Dansk Folke-Ferie.

Allerede i 1926 fik den danske fagbevgelse en invitation fra W.T.A. tildeltagelse i et internationalt samarbejde om arbejderrejser, men fra danskside tog man ikke sagen op.ls

Fra 1927 til 1938 arrangerede Arbejdernes Oplysningsudvalg rejser til ud-

landet, typisk som kombinerede ferie- og studierejser til lande, som Norge,Sverige, Tyskland, Holland, England, Frankrig og Tjekkoslovakiet. Rej-serne blev tilrettelagt i samarbejde med landenes faglige organisationer, ogman besgte virksomheder, kooperative og offentlige institutioner og ar-bejderbygninger og -mindesmrker. Arbejderrejserne var en del af arbej-derkulturen og et middel til international forstelse. Gennem rejse kunneman erfare, at der er langt mere, der forener end skiller den jvne Befolk-ning i de forskellige Lande. Og herved vanskeliggres det at bruge nationaleFlelser til chauvinistisk Ophidselse.16

Fra 1933 ophrte rejserne til Tyskland, og samtidig arrangeredes i stigen-de omfang ferieophold og busture i Danmark. Svarende til disse mere ferie-

prgede ophold havde flere faglige organisationer oprettet egne feriehjem,feks. H.K.'s Strandhus ved Karlslunde.

Efter 1938 overtog Folke-Ferie de fleste af disse aktiviteter.17

FriluftsbevgelserDen gede fritid var ogsbaggrund for en rkke nye friluftsbevgelsersomf.eks. lejrsportsbevgelsen og vandrebevgelsen. Lejrklubben for Dan-mark, senere Dansk Camping Union, stiftedes i 1926 og Herbergs-Ringenog Dansk Vandrelaug i 1930. Et moderne badeliv udfoldede sig ved nye

6

funktionalistiske strandparker som Bellevue og Dragr. StatsministerStauning sympatiserede med disse bevgelser og lagde navn til StauningsPlne ved Bellevue og Staunings i Kge Bugt.

Uden for det organiserede og designede friluftsliv skd teltlejre og bade-huse op inden for cykelafstand af byerne. Den konservative del af offentlig-heden forargedes over det vilde liv langs Kge Bugt, og Naturfrednings-foreningen bekmpede de fritvoksende weekendbyer med genbrug afjernbanevogne, Ford-kasser og anden selvbyggerarkitektur.

Ferieloven

Mens 8 timers arbejdsdagen i 1919 var en del af overenskomsten, blev 2

ugers ferie med ln gennemfrt ved lov af ministeriet Stauning i 1938.Oplgget til ferieloven var led i et internt forlig mellem de to regerings-

partier Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Lovforslaget blev frem-sat i Folketinget den 8. februar af socialminster Ludvig Christensen. I den

efterflgende debat understregede regeringspartierne feriens sociale og kul-turelle betydning og vigtigheden af, at ferieretten kom til at omfatte alle ar-

bejdere, funktionrer og medhjlpere. Venstre og konservative var mod-standere af ferielovgivning. Kommunisterne fandt ikke lovforslaget vidtg-ende nok for f.eks. landarbejdere og medhjlpere.

Ved den endelige afstemning i Folketinget den 6. april blev loven vedta-

get af socialdemokrater, radikale og kommunister (77 stemmer) mod Ven-stre og konservative (44 stemmer)18

Ferieloven trdte i kraft 1. juli 1938 og indebar, at alle arbejdere fik 9 da-ges ferie med ln i 1939 og 12 dage fra 1940, svarende til 1 dags ferie pr.mned og 4% af lnsummen.

Oprettelsen af Dansk Folke-FerieAllerede fr vedtagelsen af ferieloven indkaldte Stauning den 8. marts re-prsentanter for fagbevgelsen til mde i statsministeriets kontor for atforberede dannelsen af en ferieorganisation. P mdet skal Stauning havesagt de landsfaderlige ord: Vi skulle jo ndig gennemfre en ferielov, hvor-efter folk s sagde: Men vi har jo ingen steder af holde ferie.'9Mdet resulterede i, at de faglige organisationer nedsatte et ferieudvalg,

som afgav betnkning den 25. juni. Betnkningen indeholdt et omfattendeidkatalogover sociale og kulturelle ferieaktiviteter og mundede ud i et for-slag om oprettelse af landsorganisationen Folke-Ferie som andelsselskabmed det engelske W.T.A. og det svenske RESO som forbilleder. Som opga-ver for en sdan organisation foreslog udvalget:

I Organisering af billige ferieophold til standardpris ved faste kon-trakter med hoteller og pensionater.

II Ligeledes organisering af billige ferieophold til standardpris for

byernes arbejdere i landbohjem og for landboere i byarbejder-hjem.

Stemningen i de langeker foran kontoret i Fre-

deriksborggade i de koldevintre huskes tydeligt afden frste generation affolke-ferierende. Krigenbetd et voldsomt tilbage-slag for den nystartede or-

ganisation. Trods beslag-lggelser lykkedes detimidlertid at fortstte endel af de indenlandske ak-

tiviteter, og for mange ar-

bejdere var disse feriemu-

ligheder et uvurderligt lys-punkt i de barske levevil-kr under besttelsen.Kerne oplevedes som endel af sammenholdet, ogder var god tid til at ud-veksle praktiske erfarin-

ger. Efter EF. Nyt, 25,1958.

III Forlngelse af gyldigheden af Statsbanernes billetter til 2 uger.IV Tilvejebringelse af feriehjem og arbejderhoteller

a) ved samarbejde med arbejderbevgelsens bestendeferiehjem

b) ved leje af hjskoler m.v.c) ved opfrelse af egne feriecentre.

V Udbygning af lejrpladser.VI Udbygning af vandrehjem.VII Organisering af vandre- og cykelhold gennem natursknne dan-

ske egne.

VIII Udveksling med skandinaviske arbejdere.IX Egne udflugtstog i samarbejde med danske og svenske statsbaner.X Krydstogter med lejede dampere, evt. i samarbejde med svenske

og norske arbejderorganisationer.XI Bilture, ligeledes i forbindelse med nordisk samarbejde.XII Tilrettelggelse af et opsparirigssystem.20

De mange forslag pegede i flere retninger. Nogle var af umiddelbar praktiskkarakter, feks. forlngelse af D.S.B.'s billetter og etablering af et opspa-ringssystem. Rejseforslagene var dels en viderefrelse af de tidligere arbej-

8

derrejser, dels en mere turismeprget udvidelse svarende til udviklingen ide udenlandske arbejderrejseorganisationer. Der var bde forslag om tradi-tionelle hotelaktiviteter og forslag om lejrpladser og vandrehjem under p-virkning af tidens friluftsbevgelser. Nye ferieformer var organiseringen afarbejderferie i landbohjem, som udvalget tillagde stor betydning, og ligele-des forslaget om opfrelse af egne feriecentre, som dog kun optrdte somunderpunkt.P dette grundlag holdt Folke-Ferie stiftende generalforsamling den 17.

oktober 1938 i Folkets Hus p Enghavevej. Andelskapitalen blev 392.498kr., tegnet af organisationer inden for De samvirkende Fagforbund, svaren-de nogenlunde til 1 kr. pr. mandligt og 50 re pr. kvindeligt medlem. Somformand for bestyrelsen og daglig leder valgtes J ohs. Sperling, der p dettetidspunkt var journalist ved Social-Demokraten.

De frste r

.Folke-Feries start var prget af mange forskellige rejseaktiviteter, der grad-vis begrnsedes af krigen.21

Den 1. marts 1939 bnedes hovedkontor og rejsebureau i Frederiksborg-gade 42, og Folke-Feries frste program fra 1939 afspejler alsidigheden i defrste r.22 Der var bde organiserede selskabsrejser med tog og bus i Dan-

9

Vinkende cyklister p vej til Folke-Feries Strandhus i Karlslunde. Cykel- og vandreture var typiskefor mellemkrigstidens rejser og friluftsliv. Folke-Ferie tilbd gratis cykle- og vandrerdgivning oghavde ogs organiserede ture p programmet i de frste r. Strandhuset i Karlslunde var oprindeligerhvervet af fabrikant Lauritz Schou som feriested for Schou-koncernens personale. Senere overlodhan huset til H.K., der ligesom andre forbund havde egne feriehjem i 30'erne. Efter 1938 blev stedetovertaget og udbygget af Folke-Ferie. Efter Dansk Folkeoplysning, Kbenhavn, 1942.

mark og til udlandet, feriehjem, hoteller og pensionater og cykleture. Dertilkom Arbejderferie i Landbohjem og ferie i bungalows. Desuden var dermulighed for gratis individuel cykle- og vandrerdgivning.

Folke-Ferie oprettede hoteller i Kbenhavn, rhus,og lborgog kbtestrandhotellerne blely ved Fakse og Blanch's Hotel p Bornholm. Denfrste ferieby blev opfrt ved Esbjerg i 1939, og i rene efter fulgte feriebyer-ne ved Gilleleje, Middelfart, Karrebksminde og Marielyst.

Mangfoldigheden afspejlede ogs forskellige syn p feriens indhold. Op-rettelsen af Folke-Ferie l i forlngelse af 30'ernes arbejderkultur, mensfeks. strandhotellerne reprsenterede en ferieform, der havde traditionertilbage til den borgerlige feriekultur fra rhundredskiftet. I en folder omFolke-Feries tilbud stod der karakteristisk: Lad Dem ikke skrmme af or-det hotel Naturligvis er der p dette sted ingen pligt til skifte tj til fro-kost og middag - men gsterne mder selvsagt heller ikke i badedragtem23Isr fra kvindeside var der nske om mulighed for pension, sledes at alle

familiemedlemmer kunne holde ferie. Derfor blev der ogs indrettet flles

10

spisesteder eller kroer i feriebyerne, og der var srlige tilbud til mdremed brn i Karlslunde og Karrebksminde.

Fra 1943 eksisterer en statistisk oversigt over benyttelsen af F olke-Feriesferiesteder.24 De var blevet besgt af i alt 10.813 personer, heraf 3.942 arbej-dere, 3.215 funktionrer, 234 lrere, sygeplejersker og akademikere, 630selvstndige, 721 enlige og 2.065 brn, svarende til 75.691 overnatninger.Der var variationer i den sociale sammenstning p de forskellige ferieste-der. F.eks. havde strandhotellet bler en lidt hjere social profil. Sammer deltog 3.651 personer, heraf 357 brn, i Arbejderferie i Landbohjem.

Arbejderferie i landbohjemFerieudvalget havde lagt srlig vgt p denne ferieform, som skulle frem-me kontakten mellem land og by. Stauning stttede initiativet med en tale iradioen.

Folke-Ferie formidlede kontakten mellem byarbejdere og interesserede

landboere, der lejede et eller flere vrelser ud. Prisen pr. dag var 3 kr. forvoksne og 1 kr. for brn. Ordningen svarede p mange mder til en organi-sering af almindelige familieferier, hvor den gren af familien, der var flyttettil byen, besgte den gren af familien, der var blevet p landet.

Ferieformen fungerede tilsvarende familirt. Brn og voksne hjalp med i

arbejdet p grden, deltog i mltiderne og nd godt af grdens og havensprodukter.25 Man levede med i livet hos den familie, man boede hos. Br-nene var helt vilde med det. Nr man kommer inde fra Kbenhavn, er manjo ikke vant til at trkke en ko i halen.26

Ofte aftalte familierne genbesg hos hinanden, ogs uden Folke-Feriesmedvirken, eller man holdt kontakten vedlige gennem breve eller udveks-

ling af naturalier. Vi havde manden p besg. Det var en stor oplevelse forham at se Kbenhavn, ogs fra den side vi s den. Vi viste ham bydele, Nr-rebro, Vesterbro. Vi tog ham ikke p museum.27

Arbejderferie i Landbohjem fortsatte til 1950.

De frste feriebyerFolke-Ferie tog hurtigt kontakt med en rkke kommuner om oprettelse afferiesteder.

Resultatet af en af disse kontakter blev samarbejdet med Esbjerg Kom-mune om opfrelsenaf den frste ferieby i Fourfeld, som blev taget i brugden 3. juni 1939. Feriebyen var beregnet til en uges ophold for familier medbrn med flles pension og rengring. Bebyggelsen var tegnet af arkitektHarald Peters og bestod af 15 fritliggende feriehytter med marketenderi ogomkldningsrum ved stranden. Hytterne mlte 7 x 4 m og indeholdt op-holdsstue, to kamre med kjer og kkken. Der var 5 sovepladser med mu-lighed for yderligere sengesteder p loftet. De var bygget i nordisk trhus-tradition og var brunmalede med grnne skodder og rdt tegltag. Som

mange steder p vestkysten var de yderste tagsten fuget med mrtel udefra.Bebyggelsesplan, huse og materialer passede ind i de lokale omgivelser.28

ll

[Unlinqweju.

'J un) )-

i

l-

ms'Omklmdnlngsrum

Harald Peters: Feriehuse for Esbierg Kommune. Beliggenhedspmn 1: 3000

Beliggenheden for Folke-Feries frste ferieby i Fourfeld ved Esbjerg, tegnet af arkitekt Harald Peters.Anlgget omfattede 15 trhytter med fllesbygningerog blev indviet i 1939. Feriebyen nede at bliveen succes, inden den blev beslaglagt af tyskerne i 1940. Familieferie i hyttebyer blev den formel, derkom til at prge Folke-Feries udvikling. Efter Arkitekten, 1939.

Esbjerg-formen slog an. Med feriebyen i Fourfeld var der i lille formatskabt en model for Folke-Feries fremtidige udvikling. Hovedvgten blevlagt p familieferie i hyttebyer. De senere feriebyer blev strre, men var sk-ret over samme lst: Individuelle smhuse med fllesbygninger, tilpassetdet omgivende landskab.

I de flgende r opfrtes 4 nye feriebyer trods vanskeligheder som flgeaf krigen, nemlig Gilbjerg, Middelfart, Karrebksminde og Marielyst, alle

tegnet af Marinus Andersen i samarbejde med Viggo Sten Mller. Hver fe-rieby fik eget srprg og egne hustyper, ofte mere eksperimenterende end

anlgget i Fourfeld.Gildbjerg var den frste af Folke-Feries store feriebyer. Den blev indviet i

1941 med 46 feriehytter. Den enkelte hytte indeholdt opholdsstue med toreolsenge, der kunne sls ned, soverum med to kjer og et lille kkken. Ihyttens spids l en ben veranda ud mod det bakkede terrn.

I 1942 indviedes feriebyerne i Middelfart, Karrebksminde og Marielyst.I Middelfart var der planlagt 50 hytter, men i samarbejde med jernbane-

12

-min

I'lun

lVIinimumsfcrichus. bygget for Dansk Folkcfcric.

Jrkileklrr IPL/1.11. Alm'inus ,Alm/u'sz 01/ [lim/0 Sie" Ala/Im'.

Hustype fra Folke-Feries frste strre ferieby ved Gilleleje, tegnet af arkitekterne Marinus An-dersen og Viggo Sten Mller og indviet i 1941. Bebyggelsen bestod af 46 feriehytter med flles-bygninger. Trhytterne var sm, men raffinerede i deres enkelhed, og pladsen var godt udnyt-tet. Den enkelte hytte mlte 5,20 x 3,50 m og indeholdt en opholdsstue med to reolsenge, derkunne sls ned, et soverum med to kjer og et lille kkken. Efter Svend Erik Mller: Feriehu-set, Kbenhavn, 1948.

13

forbundet blev der ogs indrettet flje med gstevrelser og studiekreds-vrelser. Hytterne l i lige linier omkring et flles grsareal.

Feriebyen i Karrebksminde eller Nstved Strandhuse blev den strsteaf de frste feriebyer. Den nede op p 58 familiehuse, 32 selvhusholdnings-vrelser, stor restaurant og store bygninger til opholdsstuer, kbmandsbu-tik, kontor og personalevrelser. Karrebksminde blev bl.a. indrettet medhenblik p ferie for enlige mdre.

I Marielyst eller Nykbing F. Strandhuse blev de 56 hytter placeret en-keltvis i en plantage ud mod stersen. Hytterne fik en speciel tagkonstruk-tion, hvor det fremspringende tag over terrrassen blev bret af afbarkede

granstammer.29Desuden udbyggedes HK's tidligere feriehjem i Karlslunde som feriested.

Livet i feriebyerneKrigens virkninger og eftervirkninger prgede feriebyernes frste r.Knaphed og rationering pvirkedeogs ferielivet, og kunGilbjerg og Karls-lunde blev ikke beslaglagt af besttelsesmagten.Eftersprgslen efter pladser i feriebyerne var stor. For mange startede fe-

rieforberedelserne i de lange ker foran Folke-Feries kontor i Frederiks-

borggade i de kolde krigsvintre. Det var skgt at st der, selv om man frs.Man diskuterede lydeligt, hvor man gerne ville hen, hvor store chancernevar, hvor mange var man, familien osv. Man snakkede om, at det kunne

egentlig vre skgt, hvis man kom til at bo ved siden af hinanden. Der varen god stemning.30

Turen til feriebyerne foregik p cykel eller med offentlige transportmid-ler, ogs med brn og stor oppakning. Det var almindeligt at medbringe endel udstyr, feks. duge, lamper og nips, ogs selv om opholdet mske kunvarede en uge: Jeg havde da snakket med et par stykker, der stod i k sam-men med mig derinde, og de sagde til mig: Du skal huske at tage sdan lidt

pynt med, for det er alts lidt hyggeligere.Og jeg havde slbt en vase medderned, et par pne askebgre og en dug til bordet.31 Ogs mange daglig-varer blev taget med hjemmefra. Man brugte ikke flere penge p ferie, endman brugte i det daglige. en iskage til brnene og en l til manden om sn-

dagen kunne man svinge sig op til.32

Feriebyerne havde deres egne sociale netvrk. De samme familier kom

ofte igen til samme hus r efter r og mdtes ogs uden for feriessonen.Mange fik besg af familie og venner. Nr gsterne overnattede, var derikke sovepladser nok i husene. Vi har fyldt mange dynebetrk med grs.S mtte de sove p gulvet p en grsmadras.33Mndene gik tur om formiddagen, mens konerne gjorde rent og lavede

frokost. I nogle familier var husarbejdet dog mere ligeligt fordelt. Om efter-

middagen kunne der opst flles boldspil eller lege for alle, og om aftenensamledes man ofte om medbragte musikinstrumenter og arbejdersangbo-gen.

De nye feriemuligheder og feriebyer blev betragtet som en stor sejr for

14

Eftermiddagskaffe p terassen foran en af feriehytterne i Marielyst. Bebyggelsen var tegnet af arkitek-terne Marinus Andersen og Viggo Sten Mller og blev indviet i 1942. De 56 hytter og flleshuseneblev passet ind i en plantage langs stersen og opfrt i en original og robust arkitektur med enklematerialer. Den karakteristiske tagkonstruktion blev bret af afbarkede granstammer. Feriebyen iMarielyst er den eneste af de frste feriebyer, der stadig eksisterer, og den er alene af den grund beva-ringsvrdig.Efter EF. Nyt, 25, 1958.

arbejderbevgelsen.En postelev boede en uge sammen med sine forldre iGilleleje Ferieby den frste sommer 1941: Jeg var virkelig imponeret. Jegtroede kun, der var 3-4 huse. Der var endelse rkker. Alle de nye huse,som s ud, som om de var bygget for al evighed. Det var gedigent hnd-vrk. Jeg kan lige s tydeligt huske den friske tjreduft. De var sortmaledemed hvide kanter. Nu fik arbejderne ogs deres egne feriehuse. Hjere kun-ne man ikke n i arbejderbevgelsen.Det var toppen.34

50 r efterkonomisk knaphed var problemet fr, under og efter krigen. Efter en re-konstruktion 1950-52 koncentrerede Folke-Ferie sig yderligere om ferieby-erne. Campingbyen i Sby blev opfrt i 1950 med samme enkle materia-ler og udstyr som de frste feriebyer.

Velstandsstigningen, som startede i 50'erne og tog fart i 60erne,skabtenye problemer for alle mellemkrigstidens fritidskulturelle organisationer ogbevgelser. Bilisme, camping, private sommerhuse og charterturisme hav-de ogs bud efter Folke- Feries stampublikum. I nste generation af ferie-byer Helsingr, Rdhus, Vigs og Ljt var husene strre, bedre udstyret ogberegnet til helrsbrug. Samme velfrdsstandard blev gennemfrt ved deomfattende ombygninger af Karlslunde, Karrebksminde, Sandvig, Mid-

15

delfart, Gilleleje og Sby. I 1979 startede Mellieha Holiday p Malta, oggradvis bevgede Folke-Ferie sig ind p chartermarkedet.

Hvordan forholder Dansk Folke-Ferie sig i dag til sin oprindelige ml-

stning? Den aktuelle ledelsesmssigekrise har tydeliggjort organisatio-nens manglende benhed i de seneste rtier og fravret af en mlstnings-diskussion. De nye feriebyer er -ligesom de frste - med rette blevet rost forderes arkitektoniske kvaliteter,35 og aktiviteterne i feriebyerne ligger i for-

lngelse af den kulturelle mlstning, feks. teaterforestillinger, hjskole-aftener, naturudflugter og forureningsmlinger.Til gengld er grupper, derfalder uden for den traditionelle familieferie, ladt i stikken. Ung Ferieblev standset, og problemerne omkring handicappedes ferie er ikke lst.

Marielyst er den eneste af de frste feriebyer, der er tilbage. Bebyggelses-planens indpasning i landskabet og hytternes udformning er et enestende

eksempel p original og fremsynet social feriearkitektur i forlngelse af30'ernes arbejderkultur. Marielyst br bevares af bde arkitektoniske ogkulturhistoriske grunde, og der er mange muligheder for at tilpasse bebyg-

gelsen til nutidige ferieformer.

Socialt, arkitektonisk og idmssigt har Folke-Feries frste feriebyerhaft tilsvarende betydning for ferieboligen som Lgeforeningens Boligerfor helrsboligen.

Noter

l. Hovedkilder til Dansk Folke-Feries historie er Folke-Feries beretninger, 1938- og F.F.

Nyt, 1948- samt Dansk Folke-Feries arkiv p ArbejderbevgelsensBibliotek og Arkiv. En

oversigt over Folke-Feries forhistorie findes i Ib Kolbjrns artikel Ferie og Rejseliv i Kul-turen for Folket, Kbenhavn, 1938. F.F.'s jubilumsnummer fra 1958 beskriver udviklin-

gen i de frste 20 r, mens de nyere feriebyer er behandlet af Kim Dirckink-Holmfeld i ar-tiklen Ferie for folket i Arkitektur, 1986. Originaltegninger til Marinus Andersen og ViggoSten Mllers feriebyer findes i Kunstakademiets Bibliotek. Som dokumentation i levende

billeder eksisterer Poul Henningsens film People's Holiday fra 1947 hos Statens Filmcen-

tral.

2. Oluf Bertolt i Fritidsproblemer, Kbenhavn, 1939, s. 18.Jvf. Fritidsproblemers undertitel Materialesamling til Belysning af et moderne Pro-b1em.

'

4. Den danske Arbejderbevgelses programmatiske dokumenter og love (1871 til 1913).Udgivet og kommenteret af Gerd Callesen og Hans-Norbert Lahme, Odense, 1978, s. 51.

5. Dansk socialhistorie 5. Vagn Dybdahl: Det nye samfund p vej, Kbenhavn, 1982, s. 234-236.

6. F.F. Nyt, 7, 1949.Sren Kolstrup: 8-timers dagen. Kravets formulering og dets gennemfrelsei Danmark i:Erhvervshistorisk rbog,1972, s. 7- 59.FF. Nyt, 5 a, 1949.

9. Colin Ward and Dennis Hardy: Goodnight Campers! The History of the British Holiday

Camp, London, 1986, s. 54-77.10. Fritidsproblemer, s. 143. Se ogs Hasso Spode: Der deutsche Arbeiter reist: Massen-

tourismus im Dritten Reich in: Sozialgeschichte der Freizeit. Hrsg. von Gerhard Huck,

Wuppertal, 1980, s. 281-306.11. Byggmstaren, 1936, s. 273-278.12. Lauge R. Kallestrup: Arbejderferier med srlig Henblik p danske Forhold i: Socialt

.W

f'

9

16

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

Tidsskrift, 1937, s. 377-383.

Interview med Etly Nielsen. Fdt 1916. Beskftiget som ekspeditrice fra midten af1930'erne. Kontoruddannet efter krigen og senere fuldmgtig. Ferieophold sammen med

egen familie i Karlslunde og gennem Arbejderferiei Landbohjem p grd ved Fakse.0qu Bertolt i Arbejderferier i: Tre aktuelle Sprgsmaal, Kbenhavn, 1928, s. 44.AOF's arkiv, ABA.

Pjece Paa Arbejderrejse i AOF's arkiv, ABA.Se oversigt i Ib Kolbjrn: Ferie og Rejseliv i: Kulturen for Folket, s. 146-180.

Rigsdagstidende, 1937-38, sp. 2875, 3352, 4837 og 4870.EF. Nyt, 25, 1958, s. 7 (srnummer 20 r 1938-1958).Beretning og Forslag fra Ferieudvalget til Hovedorganisationerne, Dansk Folke-Feries

arkiv, ABA.Folke-Feries beretninger, 1938 ff.Folke-Ferie. Sommer 1939. Program, Dansk Folke-Feries arkiv, ABA.

Ferietilbud fra Dansk Folke-Ferie. Folder, Dansk Folke-Feries arkiv, ABA.

Folke-Feries beretning, 1943.

Reportage i Billed-Bladet, 1939:31.

Interview med Etly Nielsen.Interview med Etly Nielsen.

Arkitekten, 1939 Ugehfte, s. 113-115.F.F. Nyt, 25, 1958 samt Svend Erik Mller: Feriehuset, Kbenhavn, 1948, s. 24-25, 61, 64-65 og 73-75.

Interview med Etly Nielsen.

Interview med Etly Nielsen.Interview med Etly Nielsen.Interview med Etly Nielsen.Interview med Herbert Mortensen. Fdt 1916. Postelev i starten af 1940'erne. Beskfti-

gelse inden for postvsenet, senere postmester. Ferieophold i Gilleleje sammen med for-ldre i feriebyens frste r. Senere ferie med egen familie i den ombyggede ferieby i Gille-

leje og i feriebyen p Malta.Kim Dirckink-Holmfeld i Arkitektur, 1986, s. 24-37.

Abstract. Dahlkild, Nan. Holiday for the Masses. The establish-ment of The Danish Workers' Travel Association. Arbejderhistorie,31, (1988).

50 years ago the Danish Parliament passed a Holidays with Pay Act,entitling all workers to two weeks holiday with pay. Dansk Folke-Fe-rie (the Danish Workers' Travel Association) was established. Itsmain object was to provide accomodation for workers on holiday.They were offered group trips by coach or by train in Denmark andabroad, holiday camps, hotels or pensions and holiday on a bike. Adifferent type of holiday was Workers* Holiday on Farms. The Eng-lish type of holiday towns was copied, and a number of holiday townswere gradually established all over the country. This article is a sum-

mary of a research project under the research program Picture and

Society, Sponsored by the Danish Research Council for the Humani-ties.

17

Hans Uwe Petersen

P sporet af et internationalt samarbejde blandtkedel- og maskinpassere i den anti-fascistiske kamp

Faglig solidaritet med Hitler-Fascismens 0er

I artiklen kastes nyt lys over den danske arbejderbev-gelses indsats for de tyske flygtninge for nazismens terrormed baggrund i en konkret undersgelse af et fagfor-bunds indsats. Endvidere ppeges den senere DsF-for-mands, Laurits Hansen, klart positive indstilling til det

antifascistiske arbejde og hans klare kritik af Socialde-mokratiets passive holdning.

IndledningWeimar-republikkens frste rigskansler Philipp Scheidemann fortller i si-ne erindringer om eksilrene i Kbenhavn om bortfrelsen af en unavngi-ven socialdemokratisk tlygtning fra Danmark til Hitler-Tyskland. Sagenfremkaldte en del opmrksomhed i pressen, der dog pludselig holdt op fraden ene dag til den anden. Siden hrte man ikke mere til affren, og iflgeScheidemann reagerede mere fremtrdende socialdemokrater afvisende psprgsml om, hvad der i grunden var sket.1 Scheidemanns henvisning til,at tidsskriftet Moderne Ungdom senere tog sagen op, giver ikke mere ind-blik i sagen.2 Anderledes forholder det sig med bogen Das braune Netzfra 1935, der skildrer den tyske fascismes agenters virksomhed i udlandet.Her findes en fyldig redegrelse for en anden bortfrelsesaffre, der skabtemegen opmrksomhed i samtiden. Den drejede sig om den tyske antifasci-stiske skribent Berthold Jacob, der var blevet lokket fra Schweiz til Hitler-

Tyskland af den forhenvrende socialdemokrat Hans Wesemann. Iflgebogen organiserede Wesemann ogs en bortfrelse i Kbenhavn, der vargeneralprven for aktionen mod Jacob. Ofret for generalprven var en fag-foreningssekretr Balleng.3

Men hvem var Balleng? Han nvnes - p nr n undtagelse - ingen ste-der i litteraturen om den antifascistiske kamp og eksilet. Kun i Gewerk-schafter im Widerstand, der skildrer den Internationale Transportarbejder

18

Fderations (ITF) rolle i den antifascistiske kamp efter 1933, optrderBallengs navn to gange. Det anfres, at han deltog i ITFs kongres i Prag iaugust 1932, hvor han som reprsentant for Zentralverband der Maschini-sten und Heizer Deutschland (ZMH) var medlem af den tyske delegation.Dernst omtales Balleng i en rapport fra ITF-funktionren Jacobus Ol-

denbroeck, der p fderationens vegne foretog en rundrejse i Hitler-Tysk-land i september 1933. I rapporten er det anfrt, at ZMH ikke kun var til-sluttet ITF, men at kedel- og maskinpasserne ogs havde en selvstndig in-ternational sammenslutning. Iflge Oldenbroeck var Balleng blevet an-holdt og anbragt i en koncentrationslejr, fordi han efter fagbevgelsens li-kvidering (2. maj 1933) havde opretholdt internationale faglige forbindel-ser. Samtidig nvner Oldenbroeck, at ZMH's formand Klebe var flygtet til

Danmark, og at denne var Ballengs svigerfader.4Sagen om den socialdemokratiske flygtnings forsvinden fra Kbenhavn

drejede sig alts ikke kun om en enkeltpersons skbne. Den viste sig at v-re knyttet sammen med kedel- og maskinpassernes virke efter Hitler-fascis-mens etablering. I dette arbejde spillede det danske forbund og ikke mindstforbundsformand Laurits Hansen en vigtig rolle.5

*

Kedel- og maskinpassernes antifascistiske solidaritetP initiativ af det tyske forbund blev Internationale Bund der Maschinistenund Heizer (IBMH) stiftet i 1927. Hermann Klebe, der siden 1919 havdevret forbundsformand i ZMH, blev formand, Carl Balleng sekretr ogLaurits Hansen kasserer. Internationalen omfattede dog ud over det tyskeog danske forbund kun ssterorganisationer fra England, Tjekoslovakietog strig.6

Til udviklingen af forbindelserne mellem det tyske og danske forbund bi-

drog blandt andet afholdelsen af Internationalens 2. kongres i Kbenhavn i1931 og Ballengs deltagelse i Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbunds

(DKMF) drftelser af forskellige faglige sprgsml.7 Bde herigennem ogsom flge af IBMH's beskedne strrelse udviklede der sig nre relationer,der fik vsentlig betydning efter fascismens etablering.P opfordring fra det tyske forbund tog Laurits Hansen i umiddelbar for-lngelse af Rigsdagsbranden (27./ 28. febr. 1933) til Berlin, hvor man drf-tede den politiske situation. Som en frste forholdsregel tog Laurits Han-sen det tyske forbunds kasse, der indeholdt ca. 4000 kroner, med sig til Dan-mark.8

Da nazisternes aktion mod den tyske fagbevgelse kom (2. maj 1933),blev forbundets hovedkontor besat, og Klebe, Balleng og forbundsredaktrViktor Schredinger blev anholdt.9 Det danske forbund fik straks meddelel-se om det skete, og p Forretningsudvalgsmdet (15. maj 1933) gav LauritsHansen en orientering. P denne baggrund blev det vedtaget at foresl ho-

vedbestyrelsen (HB), at man i frste omgang skulle sge at hjlpe Klebeskone, der efter mandens arrestation var blevet udsat for forhr og husun-

dersgelse, ved at f hende til Danmark. Gennem hende skulle der frem-

19

skaffes nrmere oplysninger om, hvordan forbundet kunne hjlpe de tyskefagfller. Laurits Hansen henvendte sig gennem fagbladet ogs til forbun-dets medlemmer. I en artikel skildrede han udviklingen i Hitler-Tysklandog han konkluderede, at det tilkommer da os andre at lfte arven og frederes arbejde videre, indtil forholdene i Tyskland igen bliver menneskeli-ge.1

Forbundet tog sledes de frste skridt til et hjlpearbejde for tyske kolle-ger, endnu inden Socialdemokratiet for frste gang drftede sprgsmlet,uden at der dog ved denne lejlighed blev truffet mere konkrete beslutnin-ger.Il

FU besluttede enstemmigt (13. juni 1933) at sende en anbefaling til HB,om at sende et forslag til urafstemning om at bevilge et belb p indtil25.000 kroner, der skulle bruges til hjlpearbejdet, efterhnden som derblev behov for det. Pengene skulle indtil videre tages fra strejkekassen.12HB vedtog anbefalingen med 18 stemmer for og kun 1 imod. I urafstemnin-

gen fik forslaget tilslutning fra 742 medlemmer, mens 316 forkastede det.13I mellemtiden var bde Klebe og Balleng efter en henvendelse fra det In-

ternationale Arbejdsbureau i Genve til de fascistiske magthavere blevetlsladt. Klebe satte sig straks i forbindelse med det danske forbund, og efter

nogle overvejelser flygtede han ved hjlp af DKMF til Danmark, mensBalleng indtil videre blev i Berlin.14

I starten af juli 1933 blev de frste 12.500 kroner sendt med kurer til Ball-

eng. Pengene skulle fordeles blandt ca. 25 familier samt til Ballengs moder,der havde fet frataget sin pension. Samtidig vedtog FU, at de tyske kolle-

ger, der mtte flygte til Danmark, skulle understttes med det samme belbsom forbundets arbejdslse medlemmer.

Selv om DKMF havde underrettet IBMH's vrige medlemsorganisatio-ner om hjlpearbejdet, hvilede det indtil dette tidspunkt alene p det dan-ske forbund. Fra dansk side hbede man dog at kunne faststte de andreforbunds bidrag p det forestende rsmde i Internationalen.15P rsmdet, der fandt sted i Kbenhavn (26. juli 1933), afleverede D0-

stal fra det tjekkiske forbund 250 kroner. Dette beskedne belb var iflgedet danske forbunds opfattelse meget smukt efter deres fattige forhold,foruden at de har mange fattige flygtninge at understtte. P vegne af det

engelske forbund meddelte S. Hall, at man ogs der ville gennemfre enurafstemning om hjlpen til de tyske kolleger. Samtidig indbetalte han etforskud p 2.600 kroner. P denne baggrund blev det besluttet at oprette enflles understttelsesfond, der skulle administreres af Laurits Hansen.

Den danske forbundsformand tog endda selv - i hver fald en gang - til

Flensborg, for at aflevere et stttebelb til en tysk kontaktperson.16 Menefter den tyske kurer i slutningen af august havde vret i Kbenhavn for athente yderligere midler, mistede man kontakten med den pgldende, derantageligt var blevet anholdtJ7Efterhnden som de fascistiske forflgere strammede grebet om deres

modstandere blev flere tvunget i landflygtighed. Men p trods af de nre

20

forbindelser mellem det danske og tyske forbund og det hurtigt etablerede

hjlpearbejde, kom kun f tyske kolleger til Danmark.Frem til starten af 1934 sgte i alt 6 tilflugt her i landet. Det var Peter

Alban Mayer,'8 Adolf Wilhelm Krger,'9, Herbert Isert,20 og Georg Ja-lass.21 I slutningen af januar/ begyndelsen af februar 1934 gik ogs Balleng ieksil.22 Af disse 6 flygtninge, havde i al fald 5 vret funktionrer i ZMH ogden ene havde tillige vret formand for en SPD-distriktsorganisation.Mens Klebe, Balleng, Krger og Mayer var socialdemokrater, tilhrte IsertKommunistische Partei Deutschlands Oppositon (KPO) og Jalass de s-kaldte Vershnler, der udgjorde en oppositionel gruppering indenforKPD.23 Men idet de to sidstnvnte begge havde arbejdet for det tyske for-bund, fik de ingen problemer med at opn sttte fra Internationalens un-derstttelsesfond.

Bortset fra Mayer fik de andre fem deres nrmeste familie til Danmark.Dermed havde det danske forbund frem til september 1934 fet et umiddel-bart ansvar for i alt 11 voksne og 2 brn.

Efter anmodning fra Mayer og Klebe besluttede FU, at de tyske fagfllerkunne optages i det danske forbund.24 Ud over sttten til dem, der var kom-met til Danmark, var der frem til forret 1934 blev hjulpet 27 fagfller i Hit-ler-Tyskland.25

Fagbladets rolle i diskussionen om erfaringerne fra den tyske arbejderbe-vgelses nederlagForbundets hjlpearbejde var p mange mder frst og fremmest et anlig-gende for FU, der dog med succes srgede for at skaffe sig mandat til dettevirke hos bde HB og medlemmerne. Ved siden af selve understtelsen af detyske kolleger, blev udviklingen i Hitler-Tyskland - isr i rene 1933-1936 -

taget op i forbundets fagblad. De enkelte artikler, der i hovedsagen blevskrevet af Laurits Hansen, behandlede isr tre emner: generelle politiskevurderinger af Hitler-fascismen, socialpolitiske forhold under det fascisti-ske styre og erfaringer fra den tyske arbejderbevgelses nederlag i 1933.Det var et gennemgende trk ved artiklerne, at de sgte at trnge bag omHitler-Tysklands propaganda. Vurderingen af erfaringerne fra fascismenssejr var prget af en kritisk bedmmelse af fejl og mangler i den socialde-mokratiske bevgelses kamp mod fascismen. Samtidig var vurderingernekendetegnet ved en fascismeopfattelse, der baserede sig p en smborger-skabs- og totalitarismeteoretisk forstelsesramme, og som i konsekvensheraf indebar en klar antikommunistisk holdning.

I den frste artikel - fra juni 1933 - fremhvede Laurits Hansen som r-sagen til Hitler-fascismens etablering den konomiske krises sociale flger.De havde skabt den utilfredshed, der indenfor arbejderrkkerne (har) gi-vet jordbund for kommunisme, som den for de vrige klassers vedkommen-de gav tilslutning til nazismen. Herefter konstaterede forfatteren, at dervar afgrende ligheder mellem disse to ismer, og at man kunne g ud fra,at faderskab til nazismen tilkommer Versailles-traktaten, og da nazismen

21

er opammet af kommunismen tilkommer denne retmssig betegnelsen formoderskabet. Videre hed det, at nazismens katastrofale udvikling i Tysk-land var borgerskabets direkte svar p kommunismens diktaturplaner omet Sovjet-Tyskland. Artiklen kritiserede desuden Sovjetunionen for at pla-cere store ordrer i Hitler-Tyskland og derved bidrage til diktaturets opret-holdelse. Om socialdemokratiet skrev Laurits Hansen, at det havde haftrollen som tilskuer, og dets strste fejl overfor nazi har vret en undervur-

dering af ml og midler, som kunne bruges - og blev brugt - overfor de ty-ske arbejdere.Konklusionen i denne artikel var, at ingen kommunismeeller nazisme m stiltiende tles eller toleres indenfor vore danske fagfore-ninger.26

Med disse opfattelser l Laurits Hansen helt p linie med den fascisme-forstelse, der dannede grundlaget for det danske socialdemokratis hold-ninger.27

I de flgende mneder bragte fagbladet artikler, der gennem deres beret-ninger om terroren mod og forflgelsen af diktaturets modstandere appelle-rede til medlemmernes solidaritet med den tyske arbejderbevgelse.28Deinformationer, som man fik fra de tyske kolleger, blev benyttet i kritikken

af udviklingen i Hitler-Tyskland. Inden sin flugt til Danmark deltog Bal-

leng i januar 1934 i et FU-mde. Her fremfrte han, at de danske avisers

oplysninger p ingen mde var dkkende for de virkelige forhold i blandtandet koncentrationslejrene. Han gjorde ogs opmrksom p, at han selvgrundet sit virke i fagbevgelsen var frataget muligheden for at f arbejdeog understttelse.29 P denne baggrund bragte fagbladet allerede i det n-

ste nummer en artikel under overskriften Fra det 3. riges himmel - helve-

de, der modstillede nazisternes propaganda med udsagn om de faktiskeforhold p isr det sociale og faglige omrde fra vor hjemmelsmand.Hjemmelsmanden var i dette tilflde uden tvivl Balleng.30

I efterret 1933 gengav fagbladet ogs nogle artikler, som forbundet hav-de fet fra Den faglige Internationale (IFC). De drejede sig om dels den ty-ske fagbevgelses rolle efter 30. jan. 1933 og opbygningen af Deutsche Ar-beitsfront.3l Nok s vigtigt var imidlertid gengivelsen af to IFC-artikler

om den boykot-aktion mod varer fra Hitler-Tyskland som fagforeningsin-ternationalen sammen med Socialistisk Arbejder Internationale (SAI) alle-

rede havde besluttet i maj 1933 og der var blevet bekrftet p IFCs kongresi august 1933. I tilknytning hertil indeholdt fagbladet ogs et strre referataf kongressen, som Laurits Hansen havde deltaget i.32

Forbundets opslutning bag IFC's boykot-kampagne, der ogs blev stt-tet af enkelte andre fagorganisationer og nogle f socialdemokratiske parti-foreninger i Danmark, var imidlertid i modstrid med bde Socialdemokra-tiets og De samvirkende Fagforbunds (DsF) ledelser. De havde allerede i

forbindelse med IFC's og SAI's flles beslutning i maj 1933 taget afstandfra boykot-aktionen. P det mde, hvor beslutningen herom blev truffet,havde DsF's formand Hans Jacobsen vret blandt dem, der havde talt mod

forslaget. Alligevel blev IFC's kongresbeslutning i frste omgang hilst vel-

22

Laurits Hansen. Forbundsformand for Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund indtil 1936.I hans formandsperiode var forbundet meget aktivt i hjlpearbejdet for flygtninge fra Hit-lers Tyskland.

kommen i en lederartikel i Social-Demokraten. Men det varede ikke lngefr der blev trukket i land og til gengld advaret mod deltagelse i demon-strationer og konkrete skridt til beslutningens gennemfrelse.33Baggrun-den for Socialdemokratiets og DsF's holdning fremgr tydeligt af En byg-ning vi rejser.Nogen samlet boykot-aktion blev det ikke til, og om statsli-ge forholdsregler kunne der overhovedet ikke vre tale. Det var simpelthenumuligt af hensyn til Danmarks strke konomiske interesser i samhand-len med Tyskland og af hensyn til opretholdelsen af et godt statsligt nabo-forhold. Desuden ville en effektiv boykot utvivlsomt have medfrt inden-

rigs-politiske vanskeligheder.33DKMF affandt sig tilsyneladende meddenne linie, og den blev i den flgende tid ikke oftere omtalt.

Til forskel fra opgivelsen af opbakningen bag boykot-aktionen, skrpe-de Laurits Hansen sin holdning til sprgsmlet om rsagen til den tyske ar-

I

bejderbevgelsesnederlag. Uden at opgive den principielle antikommuni-stiske orientering, rettede han et srdeles kritisk blik mod den socialdemo-kratiske bevgelses virke i Danmark og holdt den op overfor erfaringernefra Tyskland. Efter forbundsformandens opfattelse havde man i Danmark

23

desvrre ikke taget ved lre af fag- og partibevgelsens sammenbrud iTyskland. Som eksempler anfrte han blandt andet loven om social for-

sorg, der var et resultat af Kanslergade-forliget. Selv om Laurits Hansen -

med rette betragtede selve socialreformen som et fremskridt, mente han

dog, at Socialdemokratiets akcept af Venstres krav med hensyn til under-stttelsessatsernes strrelse var farlig i den davrende krisetid. Konse-kvensen var - efter hans mening - at der blev foretaget nedskringer hosdem, der havde mindst i forvejen, og heri s han en trussel mod sammenhol-det og solidariteten inden for arbejderbevgelsen. Men netop undermine-ringen af sammenholdet og solidariteten havde vist sig at vre skbnesvan-

ger i Tyskland.Laurits Hansen kritiserede ogs afskaffelsen af hjlpekasseinstitutionen

og Socialdemokratiets mangelfulde indsats for at modvirke embedsmnde-nes hovne og overlegne tone og mine, nr socialt drligt stillede krvedederes lovmssige ret til bistand.

Efter forbundsformandens mening mtte nedsttelsen af arbejdstidenderfor blive det afgrende sprgsml for fagbevgelsen. Ad denne vej skul-le arbejdslsheden nedbringes og det skulle derved undgs, at ledighedengav grobund for utilfredshed, der s ville kunne misbruges politisk p sam-me mde som tilfldet havde vret i Tyskland.

Laurits Hansen kritiserede hovedorganisationen for at arbejde rent

kontormssigt, at der er intet initiativ, der er ingen fring, alt gr s slide-ligt uden strre gnidninger i de sprgsml,af hvilke arbejderklassens ve ogvel afhnger,

Af mere generelle sprgsml fremdrog forfatteren uniformsforbudet.Han mente, at det- og tilmed kun delvist

- var rettet mod nogle fremtrdel-

sesformer, mens den for arbejderbevgelsen farlige nd fortsat florerede.Derfor opfordrede han til en energisk indsats mod Akademisk Skyttekorpsog de konservative stormtropper, der begge ville kunne bruges mod arbej-derbevgelsen.

I modstning til den i den socialdemokratiske bevgelse ellers almindeli-

ge opfattelse af, at en understregning af demokratiet var nok for at afvrgearbejderbevgelsens modstandere, mente Laurits Hansen, af SPD*s og dettyske LO's (ADGB) tolereringspolitik havde vist, at der var behov for at

mde vore modstandere og sl dem med de samme midler, som de anven-

der overfor os.

Artiklen sluttede med at konkludere, at der skulle ves kritik, nr det var

ndvendigt,men at der ogs var behov for at vre klar til at tage kampenfor det, som vi nu mener er ret og rigtig, for solidaritet og kammeratskab.35

Artiklen fremkaldte nogle indsigelser i og udenfor forbundet. Nogle for-svarede Socialdemokratiets strategi for demokratiets forsvar. Andre tog af-stand fra de fremlagte synspunkter. Selve det, at Laurits Hansen havde kri-tiseret Socialdemokratiet og DsF, blev betragtet som vrende skadeligt for

arbejderbevgelsens sammenhold. Samtidig blev det understreget, at dermere end nogensinde krves fasthed og organisationsmssig ensrettet-

24

hed. Forbundsformanden fastholdt dog sin kritik. Overfor det sidstnvn-

te synspunkt anfrte han, at organisationsmssigensrettethed og band-lysning af kritik ville fre til den ensretning, som sgtes gennemfrt af bdekommunister og nazister. Desuden understregede han, at formlet med kri-

tikken havde vret at sprge, om vort parti og vor fagbevgelse fortsatkan st for det tryk, som politikken til midten medfrer ... For at kunne

drage de ndvendige erfaringer af den tyske arbejderbevgelses nederlag,var det efter Laurits Hansens opfattelse afgrende at forst, at det var vortyske fag- og partibevgelses tolereringspolitik overfor svel Brning somvon Papen, der skabte jordbunden for de to yderpartier nazismen og kom-munismen.36

Laurits Hansens kritiske synspunkter var uden tvivl prget af menings-udvekslingen med forbundets tyske fagfller. Idet der blandt disse var re-prsentanter for politiske retninger til venstre for Socialdemokratiet, ind-

gik der i diskussionerne opfattelser, der adskilte sig markant fra de hjre- 'socialdemokratiske holdninger, som blandt andre lederen af de tyske soci-aldemokratiske flygtninge, Richard Hansen stod for.37

En artikel i fagbladet fra juni 1934 var sledes i hj grad prget af KPO*ssynspunkter. Artiklen kritiserede bde SPD,s og ADGBs politik fr 1933,der blev karakteriseret som ren nederlagsstrategi,og nogle tyske fagfore-ningsfunktionrers tilpasning til diktaturet i lbet af forret 1933. Samtidigkritiseredes ogs KPD'S fagforeningspolitik og socialfascisme-tesen. Artik-lens forfattere konkluderede, at der ud af diktaturet ville stigeden nye f-rerskare for den tyske arbejderklasse. Dens kald er at anvise den tyske ar-

bejderklasse nye veje, at smede nye vben til styrtning af det nazistiske dik-tatur og den kapitalistiske udbytning.38Med andre ord gav denne artikelsforfatter udtryk for, at der var behov for et nyt arbejderparti. Synspunktetvar p davrende tidspunkt meget typisk for de politiske grupperinger, derstod i opposition til svel Socialdemokratiet og KPD.

I midten af 1934 bragte fagbladet ogs artikler om den generelle politiskeudvikling i Hitler-Tyskland, herunder om baggrunden for begivenhederne30 juni 1934.39 Fra efterret 1934 til slutningen af 1935 indeholdt bladet kunen enkelt artikel om den socialpolitiske statistik i Hitler-Tyskland. Frst istarten af 1936 skete der igen en mere omfattende omtale af bde sociale ogpolitiske forhold. Blandt andet behandlede fagbladet den skaldte Wupper-tal-proces mod de modstandsfolk, der frem til massearrestationerne et rforinden havde haft relativ succes med genopbygning af frie fagforeninger.Processen udlste i udlandet en solidaritetsbevgelse, og fagbladet videre-bragte IFC's opfordring fra 15. jan. 1936 om at protestere mod de hrdedomme i processen.40 Men selv om det netop i forbindelse med Wuppertal-processen lykkedes at skabe en bred solidaritetsbevgelse, tog fagbladet ijuni 1936 med eftertryk afstand fra enhver tanke om en antifascistisk en-hedsfront. I stedet for fremhvede bladet ndvendigheden af at slutte opom socialdemokratiet*l

I den efterflgende tid frem til besttelsen bragte fagbladet ingen yderli-

25

gere artikler om Hitler-Tyskland og den antifascistiske modstandskamp.Om det hang sammen med, at Laurits Hansen i juni 1936 gik af som for-bundsformand for at blive sekretr i DsF, kan ikke afgres p det forelig-gende grundlag. Men det str fast, at ikke mindst Laurits Hansen, der blevaflst af J. Herup, havde vret meget optaget af de sprgsml, som fascis-men stillede arbejderbevgelsenoverfor. Dertil kom at forbundet blev ind-draget i nogle indbyrdes modstninger de tyske fagfller imellem. Endeligspillede ogs Ballengs bortfrelse en negativ rolle.

Balleng-affrenEfter at ogs Balleng var kommet til Danmark i februar 1934, befandt heleInternationalens ledelse sig i Kbenhavn.42 Derfor var det naturligt at denfik sde her, og der blev indrettet et kontor i det danske forbunds ejendom.

I modstning til de andre tyske kolleger blev Balleng efter ankomsten ik-ke tilmeldt som politisk flygtning hos politiet. Han forlod Danmark igen imaj 1934 og rejste sammen med sin kone til England. Derfra foretog hanrejser til blandt andet Frankrig og Belgien.P Internationalens rsmde i Lille (4. aug. 1934) udarbejdede man en

protokol og nye akter til erstatning for dem, nazisterne havde beslaglagt iforbindelse med besttelsen af ZMH's kontor. I stedet for Kleben valgteman den engelske forbundsformand S. Hall til formand for Internationa-len. Bde Balleng og Laurits Hansen fortsatte i ledelsen som henholdsvissekretr og kasserer.

Efter rsmdet tog Balleng tilbage til England, hvor han blandt andetdeltog i den britiske fagbevgelses kongres (september 1934). I begyndelsenaf november 1934 vendte han og konen tilbage til Danmark. De fik somunder deres frste ophold pny stillet en lejlighed til rdighed i forbundetsejendom i Wesselsgade.

Antagelig 30. jan. 1935 meddelte Balleng Laurits Hansen, at han ville rej-se til England for at tiltrde en stilling som redaktr. Men da Laurits Han-sen og Klebe to dage senere talte med Ballengs kone, sagde denne, at hanikke var taget til England, men derimod til Hitler-Tyskland for at se, hvor-dan sagerne dr stod. Ved samme lejlighed blev det aftalt, at Kthe Ballengskulle besge sine forldre om sndagen, 3. febr. 1935. Men da hun ude-blev, tog Klebe sammen med Laurits Hansen om mandagen til Wesselsgadefor at opsge hende. De mtte konstatere, at ogs hun var forsvundet. Alttyder p hurtigt opbrud Det internationale forbunds akter og protokollerfra Lille var vk. Ellers savnedes intet.43 Ca. 14 dage senere spurgte Kleberengringskonen, H. Lindquist i Wesselsgade, om hun havde set noget tilgteparret Balleng. Lindquist svarede nej. Til gengld kunne hun berette,at hun 2. febr. 1935 ved l7-tiden havde mdt en udlnding, der formentligvar tysker og som havde talt meget drligt dansk, der prvede at lse sig indi Ballengs lejlighed. Idet han havde haft vanskeligheder med at f lsen op,havde han bedt Lindquist om hjlp. Det gjorde hun, idet hun havde troet,at den fremmede mtte vre en ven til Balleng. P udlndingens opfor-

26

Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbunds ejendom i Wesselsgade 4 i Kbenhavn. Her boedeCarl Balleng indtil sin bortfrelse i februar 1935.

dring var hun fulgt med ind i lejligheden. Her havde den pgldende tagetnogle papirer til sig, som han havde sagt, han skulle hente til Balleng, hvisadvokat han havde hvdet at vre. P denne baggrund rettede LauritsHansen en foresprgsel til det engelske forbund for at hre, om Ballenghavde vist sig der. Svaret, der kom i starten af marts, var negativt.44 Mennogenlunde samtidig modtog Mayer et postkort fra Kthe Balleng. Hunskrev, at hun havde taget ophold hos sine svigerforldre i Berlin. Samtidigbad hun om at f tilsendt nogle personlige ejendele, men at man ellers ikkeville hre mere fra hende, ligesom hun ikke nskede at blive kontaktet.Postkortet indeholdt dog ingen oplysninger om hendes mand. Gennem for-bindelser til illegale partikammerater lykkedes det imidlertid at f oplyst, atKthe Balleng havde vret fngslet l. - 25. febr. 1935 og at Carl Ballengfortsat var anholdt.45 I midten af marts orienterede Laurits Hansen det v-

rige FU om Ballengs forsvinden og han konkluderede, at forbundet herefterikke havde mere med ham at gre.46P dette tidspunkt var de danske myndigheder stadigvk uvidende om

sagen og ogs om gteparret Ballengs eksistens, de var nemlig heller ikkeefter indrejsen i november 1934 blevet tilmeldt hos politiet. Men omkring20. marts 1935 henvendte Klebe sig til politiets fremmedafdeling, og hangav en fyldig redegrelse for det skete. Selv om der stadigvk knyttede sigmange ubesvarede sprgsml til Ballengs forsvinden, mente Klebe, at svi-gersnnen var plideligoverfor sit forbund, og at datteren var blevet lokkettil Hitler-Tyskland under et eller andet pskud. P trods af de givne oplys-ninger betonede Klebe, at man ikke ville gre anmeldelse om dokumentty-veriet, da man ikke mente, at det var umagen vrd at ulejlige myndigheder-ne, mens man p den anden side var bange for eventuel terror overfor deherboende flygtninges familier i Tyskland, hvis sagen kom offentligtfrem.47

Alligevel indgav Socialdemokratiet gennem Richard Hansen anmeldelsei sagen. Det skete 25. marts 1935. rsagenhertil var, at man i mellemtidenhavde fet underretning om Wesemanns bortfrelse af Berthold Jacob.48Grundet Wesemanns rolle i denne affre, fremstod Ballengs forsvindenpludselig i et nyt lys. Bde Laurits Hansen og Richard Hansen vidste nem-

lig, at Wesemann og Balleng havde lrt hinanden at kende ret fr i Eng-land, og at Wesemann i slutningen af januar 1935 var kommet p besg hosBalleng i Kbenhavn. I denne forbindelse havde Balleng opsgt RichardHansen og introduceret denne for Wesemann. Derfor antog man nu, at We-

semann stod bag Ballengs forsvinden og dokumenttyveriet.Idet der blev indgivet anmeldelse mod Wesemann, havnede sagen p op-

dagelsespolitiets bord.49 Nogle dage senere fik politiet ogs en henvendelsefra anklagemyndighederne i Schweiz, der bad om oplysninger vedrrendeWesemanns ophold i Danmark.50

Resultatet af det danske politis undersgelser var dog yderst beskedent.Det var ikke svrt at konstatere, at Wesemann virkelig havde vret i K-benhavn. Afstemplingerne i hans pas viste, at han var indrejst til Danmark

28

over Gedser 25. jan. 1935, og at han var udrejst ad samme vej 30. jan. 1935.

Udrejsetidspunktet tydede dog ikke p, at det var Wesemann, der havdefjernet dokumenterne fra Ballengs lejlighed. Da man foreviste Lindquist etfoto af Wesemann, erklrede hun, at det ikke var ham, som havde vret i

lejligheden.Ved hjlp af oplysninger om Wesemanns medhjlpere i Jacob-affren,

som det danske politik fik fra anklagemyndigheden i Schweiz, s det imid-lertid ud til, at en af medhjlperne,Hans Joachim Manz, der ligesom Wese-mann arbejdede for Gestapo, havde hentet dokumenterne i Wesselsgade.Manz var komme til Danmark 1. febr. 1935 og han var rejst til Berlin med

toget natten mellem 2. og 3. februar.51

Det danske politik var derimod ikke i stand til at finde ud af noget om denrmere omstndigheder omkring hverken Carl eller Kthe Ballengs for-svinden.52 Til forskel herfra nede myndighederne i Schweiz betydelig ln-

gere i deres undersgelser. Selv om Wesemann i frste omgang bengtede,at han havde haft at gre med Ballengs forsvinden, kunne anklagemyndig-hederne pvise, at det var ham, der havde lokket Balleng til Hitler-Tysk-land. Det viste sig ogs, at Wesemann overfor Balleng havde benyttet sam-me fremgangsmde som overfor andre Hitler-flygtninge, der havde hans ogGestapos interesse. Wesemann, der indtil sin eksklusion i 1925 havde vretmedlem af SPD og journalist ved partiets avis Vorwrts, havde forladtHitler-Tyskland i forret 1933. Under henvisning til sin socialdemokratiskefortid og under dkke af at vre get i eksil. P denne mde havde han ogsvundet Ballengs tillid, der ligesom andre ikke nrede nogen mistanke tilham. Som flge heraf lykkedes det ogs for Wesemann at f Balleng til at

v introducere ham for Richard Hansen. Ballengs forbindelse med Wesemannkunne mske nok bekrfte Laurits Hansens opfattelse af, at Balleng varnoget letsindig i sit politiske virke i landflygtighed, uden at den danske for-bundsformand dog mente, at der kunne sttes sprgsmlstegn ved Ballengsloyalitet. At der p et tidspunkt efter bortfrelsen blev rejst tvivl om Ball-engs plidelighed, var ingenlunde begrundet. Det skyldtes snarere den gene-relle usikkerhed, som affren havde skabt.53 At Balleng ikke forlod Kben-havn frivilligt, viser ogs en notits i det tyske udenrigsministeriums arkiv.Heraf fremgr det, at Wesemann havde fet direkte ordre til at bortfreBalleng. Dette er lykkedes og Balleng blev anholdt her.54Affren blev som Scheidemann skriver i sine erindringer i frste omgangslet stort op i pressen, for s at blive aflst af larmende tavshed. Dagenefter, at Richard Hansen havde indgivet anmeldelse i sagen, var den forside-stof i de store dagblade. Det blev anfrt, at bortfrelsen drejede sig om enfagforeningsmand, men man nvnte ingen steder Ballengs navn.55 I forln-

gelse heraf omtalte Social-Demokraten ogs en anden ygtnings forsvin-den.56 Men efter 31. marts 1935 ophrte al omtale. rsagenhertil kan som iandre tilflde kun have vret regeringens interesse i at opretholde det godestatslige naboforhold til Hitler-Tyskland. Derfor blev det gang p ganghenstillet til pressen ikke at trykke udfordrende artikler eller tegninger. Ik-

29

ke desto mindre var den tyske gesandt nsten daglig gst i Udenrigsmini-steriet for at protestere over avisernes omtale af forhold i Hitler-Tyskland. I

Ballengaffren kan det dog ogs have spillet ind, at man ikke nskede atforvrre hans situation eller at udstte andre for eventuelle ubehagelighe-der, og at man derfor ikke fulgte sagen op.

Ballengs videre skbne er stort set uafklaret. I februar 1937 meddelte S.Hall det danske forbund, at Balleng p dette tidspunkt var komme til Eng-land, og at han fortsat var tro overfor forbundet. Men herefter fortaberhans spor sig.S7

Solidariteten sttes p prveBallengs mystiske forsvinden skabte uden tvivl nogen usikkerhed bde i detdanske forbund og blandt de tyske kolleger, der opholdt sig i Danmark.Men de indbyrdes forhold kunne ogs belastes af forhold, der i grunden varganske upolitiske.

I sommeren 1936 blev solidariteten sat p prve, da det kom til nogle uo-verensstemmelser mellem det danske forbund, Klebe og Mayer.

Med forbundets hjlp fik Klebe og hans kone i starten af august 1936arbejdstilladelse som bestyrer for en cigarforretning, der dog frst skulleetableres. I den anledning bad Klebe FU om en forskudsudbetaling af sinunderstttelse. Men idet der kom rygter i omlb, at Klebe rdede over enformue p 6-7000 kroner, og at Internationalen havde penge stende i dethus, som Klebe boede i, indkaldtes han til samtale i forbundet. Rygternestammede fra Mayer, der overfor et medlem af FU havde givet udtryk for,at forholdene fremgik af Internationalens protokol, som Balleng p et tids-punkt havde lst op for ham. Fra forbundets side blev det understregetoverfor Klebe, at man var ndt til at undersge sagen af hensyn til bde for-bundets arbejdslse medlemmer og de andre tyske kolleger. Det var FU'sopfattelse, at Mayer skulle klapses af, hvis der ikke var hold i rygterne.Omvendt ville man vre ndt til at fratage Klebe understttelse, hvis ryg-terne talte sandt. Klebe, der var noget opbragt over sagen, afviste det hele

som svindel og lgn.58I en efterflgende samtale med Mayer beklagededenne, at sagen var kommet s langt. Han forklarede igen, hvor han havde

sine oplysninger fra. Men tilsyneladende under indtryk af Ballengs forsvin-

den fremhvede Mayer nu, at Balleng var en mand man ikke kunne stole

p. Da det sledes viste sig, at der ingen beviser fandtes for de fremsattepstande,bebrejdede forbundet Mayer, at han havde viderebragt lse ryg-ter, og at han derved havde bragt forbundet i en kedeligsituation, Detblev henstillet til ham, i fremtiden ikke at komme med mere af den slags.Herefter gennemfrtes endnu en samtale med Klebe, der p baggrund af detnu oplyste erklrede, at det ikke forbavsede ham, at udtalelserne i frsterkke stammede fra Balleng. Ogs dette udsagn var prget af en udtaltmistillid til Balleng. Under samtalen opfordrede forbundet i vrigt Klebe tilsnarest at udnytte den givne arbejdstilladelse og kbe en forretning, somLaurits Hansen havde lovet at lgge borgerbrev til. Efter forbundets me-

30

ning gjaldt dette lfte dog kun, hvis sagen kunne ordnes inden Internationa-lens forestende rsmde. Klebe, der var meget overlegen i sin optrden,mente imidlertid, at han nok selv skulle ordne sprgsmlet om borgerbrevetmed Laurits Hansen, og at han ikke kunne tage bestemmelse inden rsm-det.59

Den mere konkrete baggrund for sagen var uden tvivl, at Mayer flte, atder blev gjort forskel p Klebe og de andre landflygtige. Ikke mindst somflge af bde de trange sociale kr og den psykiske belastning, som eksiletindebar, var der en generel tendens til, at de landflygtiges indbyrdes solida-ritet blev sat p prve. Selv om der ikke var hold i rygterne, var det dog ikkehelt forkert, at forbundet var indstillet p at yde Klebe en srlig hjlp. Dethang sammen med, at han havde vret formand for bde det tyske forbundog Internationalen. Dertil kom, at Klebe, dels p grund af alder, han var 57r gammel p dette tidspunkt, dels som flge af hans mangerige fravr fraen almindelig arbejdsplads ville have haft svrt ved at finde beskftigelseindenfor faget.

Sagen endte med, at Internationalen p sit rsmde i Kbenhavn (5. sept.1936) bevilgede 100 i' til start og drift af Klebes forretning. Samtidig lovedeformanden for det tjekkiske forbund, Dostal, at han ville sge at f pensionfra Hitler-Tyskland til Klebe. Hvis det skulle vise sig ikke at vre muligt,skulle Klebe straks tage skridt til at udnytte sin arbejdstilladelse.60P baggrund af disse gnidninger kritiserede et FU-medlem Internationa-

len, der efter hans mening ikke havde den betydning, man havde ventet.Derfor slog han til lyd for et mere udvidet skandinavisk samarbejde. Syns-punktet blev imdeget af forbundets nstformand Svend Hansen. Dennemente, at det var for tidligt, at skrive Internationales nekrolog. Nu skulledet jo netop vise sig, nr det kneb, om solidariteten holdt. Vores kongreshavde jo netop givet udtryk for solidariteten, og vi havde ikke nogen grundtil at tro, at det ikke ville blive psknnet,'SlP linie hermed havde man ifagbladets beretning fra rsmdet fremhvet, at solidariteten i vor Inter-nationale ikke er nogen frase .. Selv om de forfulgte ikke helt har kunnetundg at lide nd, s har de tyske kolleger dog mrket, at de kunne regnemed vor Internationales sttte i kampen mod fascismen. Regnskabet overInternationalens hidtidige hjlp til Hitler-fascismens ofre var da ogs et an-seeligt vidnesbyrd om denne solidaritet.62Fondens tilbagevrendebeholdning satte dog en naturlig grnse for detfortsatte hjlpearbejde,hvis der ikke blev tilvejebragt nye midler. I relationhertil betd det en aflastning for fonden, at de tyske kolleger fik arbejdstil-ladelse i august 1936. Med hjlp fra medlemmer af den kbenhavnske afde-ling lykkedes det ogs at skaffe dem stort set varig beskftigelse inden forfaget. Det indebar bde en umiddelbar forbedring af de landflygtiges socia-le forhold og i lbet af efterret 1937 berettigelse til arbejdslshedsunder-stttelse i tilflde af ledighed.63 Til forskel herfra viste det sig vanskeligt atf etableret Klebes forretning. Derfor blev planen opgivet og i stedet forflyttede han sammen med sin kone i starten af april 1937 til Tjekkoslovaki-

31

Intemationalens understttelsesfond. Regnskab for perioden 26/ 7-33 - 4/ 9-36

Indbetalinger fra: Udbetalt understttelse til:

det engelske forbund kr. 25.801,- kollegeri Hitler-Tyskland kr. 23. 799.06det danske forbund kr. 26.278,- kollegeri Danmark kr. 28. 759.67det tjekkiske forbund kr. 2. 133,50det strigskeforbund kr. 156,- beholdning kr. 1.809. 77

kr. 54.368,50 kr. 54.368,50

et. Rejsen blev betalt af understttelsesfonden og hans fortsatte understt-telse blev betragtet som ln for sekretrarbejde for Internationalen.64

Det antifascistiske engagement aftagerMens solidariteten i forhold til Balleng-affren og de omtalte gnidningerhavde bestet sin prve, viste de efterflgende rs udvikling, at kedel- ogmaskinpassernes internationale samvirke i den antifascistiske kamp havde

toppet i 1936.

I det danske forbund kan der spores et aftagende engagement. Som rsaghertil kan der peges p flere forhold. Der ser ud til, at det fik betydning, atLaurits Hansen ikke lngere var primus motor i hjlpearbejdet, da hanblev sekretr i DsF. Dertil kom at de tyske kolleger i hjere grad gled ind irkken af forbundets medlemmer, efter at de havde fet arbejdstilladelseog fundet ansttelse. P det mere generelle plan betd det fascistiske dikta-turs stabilisering og de antifascistiske krfters splittelse og svaghed, at en

succesrig afslutning af eksilet og landflygtigheden rykkede lngere ud ifremtiden. Som flge heraf kunne der i tilflugtslandene generelt spores envis afmatning i solidaritets og hjlpearbejdet. Denne udvikling blev yderli-gere forstrket som konsekvens af de generelle politiske forandringer i desidste r inden verdenskrigens udbrud.

Allerede i slutningen af 1936 indtog det danske forbund en mere negativholdning overfor ny anmodninger om hjlp. Sledes afvistes en ansgningom sttte fra to tyske flygtninge.65 En foresprgsel fra partifller i Tjekko-slovakiet om at yde hjlp til de dervrende flygtninge blev besvaret nega-tivt under henvisning til manglende midler og bemyndigelse.66 P samme

mde afviste man ogs at sttte den hjemlige Matteotti-Komites og dentjekkiske socialdemokratiske hjlpekomitesvirke.67

Denne udvikling afspejles ogs af den kontante indsats i hjlpearbejdetitiden frem til Internationalens kongres i London i september 1937. Sidenrsmdet i Kbenhavn var der ikke blevet udbetalt flere penge til fagfller iHitler-Tyskland, mens der var ydet sttte p yderligere 6.400 kroner til deflygtede kolleger i Danmark. En vis nyorientering fremgrogs af kongres-sens resolution om opgaverne i den antifascistiske kamp. Vedtagelsennvnte ikke hjlpearbejdet og ud over en mere generel solidarisering med

32

fascismens ofre, l hovedvgten p forsvaret for fagforeningsfriheden i dedemokratiske lande. Forholdene i de fascistiske lande lader forst, at denpersonlige frihed og retssikkerhed i enhver stat er uundgelige betingelserfor et heldigt fagforeningsarbejde. Vi anrber alle kolleger om ikke at trt-tes i forsvaret for fagforeningsfriheden. Kongressen lyknsker de tapre kol-leger i de fascistiske lande til deres modige fagforeningsarbejde. Reaktionenkan besvrliggre fagforeningsarbejdet, men den kan ikke tilintetgre ar-bejdernes vilje til fremdeles at arbejde for opretholdelse af vore organisatio-ner. Vi fordmmer terroren under enhver form og fordrer frihed for arbej-derbevgelsens martyrer i de fascistiske lande. Samtidig besluttede kon-gressen at styrke samarbejdet indenfor Internationalen. Som formand valg-tes S. Hall, Klebe blev sekretr, den danske forbundsformand Herup kas-serer og Dostal menigt medlem af bestyrelsen.68P trods af denne beslutning efterlader FU's forhandlingsprotokol fra ti-

den indtil krigens udbrud det indtryk, at ogs samvirket indenfor Interna-tionalen kom til at indtage en mere beskeden plads. Som flge af Mnchen-politikkens konsekvenser for Tjekkoslovakiet gled det tjekkiske forbund ilbet af 1939 ud af samarbejdet. Det danske forbund sgte til gengld atstyrke det internordiske samarbejde blandt kedel og maskinpasserne. Alli-gevel vedtog man p et FU-mde i august 1939, hvor ogs reprsentanterfor den norske og svenske ssterorganisation var tilstede, at opretholde for-bindelsen mellem de tre nordiske og det engelske forbund.69 Men denne be-slutning fik som flge af krigens udbrud ingen strre betydning.

I december 1939 blev forbundet indbudt til et mde om Matteotti-Komi-teens videre hjlpearbejde. FU var umiddelbart af den opfattelse, at manikke kunne give noget tilsagn om sttte, men alligevel deltog forbundet idrftelsen. P baggrund af de oplysninger, der her blev fremlagt om flygt-ningenes konomiske stilling, indstillede FU til HB, at udbetale et mindrebelb til Matteotti-Komiteen. Det frte til, at der blev bevilget 250 kroner. Iforhold til de belb, som forbundet tidligere havde brugt i hjlpearbejdet,var bevillingen til Matteotti-Komiteen meget beskeden.70

Med besttelsen ndredes Hitler-flygtningens forhold radikalt og tids-punktet for Danmarks endeligt som tilflugtsland nrmede sig med raskeskridt.71 Forholdene udviklede sig ret forskelligt for de fire landflygtige kol-leger og deres familier, der var i landet, da besttelsen kom.

J alass og hans kone var i stand til at flygte til Sverige kort tid efter 9. april1940. De blev ogs efter krigen i Sverige. Mayer flygtede i september medhjlp fra modstandsbevgelsen til Sverige, og han unddrog sig derved ind-kaldelsen til vrnemagten. Hans kone forblev i Danmark, og Mayer vendtetilbage hertil i maj 1945. Begge blev indtil deres dd i landet. Krger varunder hele besttelsen i Danmark. Han fik aldrig besvrligheder med be-sttelsesmagten og blev heller ikke indkaldt som soldat. Han deltog hellerikke i modstandskampen. Ogs han blev i landet efter befrielsen. Isert blevanholdt 1. juni 1940 og i august samme r blev han sammen med andre Hit-

ler-flygtninge interneret i Horserd. P besttelsesmagtens forlangende

33

blev han i slutningen af maj 1941 udleveret til sine forflgere. Fra maj 1941til maj 1942 sad han i KZ Fuhlsbttel. I juli 1942 blev han idmt 212rstugthus og efter afsoning af straffen blev han overfrt til frst KZ Fuhlsbt-tel og siden KZ Sachsenhausen. Her var han indtil befrielsen. Hans kone ogdatter blev p trods af sttteskrivelser fra blandt andre Mogens Boserup,Per Kirstein og Svend Johansen udvist til Hitler-Tyskland i maj 1941. Alletre vendte dog i december 1949 tilbage til Danmark.72

AfslutningI lyset af at Hitler-fascismen blandt andet tvang omkring 1/2million menne-sker i landflygtighed, kan bde det danske forbund og Internationalens ind-sats og engagement i bde det konkrete hjlpearbejdeog den antifascistiskekamp forekomme meget begrnset. Det interessante er dog, at forbundetindgik i et konkret solidaritetsarbejde. Forbundets virke var desuden ikkekun blevet indledt meget hurtigt efter fascismens etablering, men det varsamtidig prget af en betydelig selvstndighed i forhold til Matteotti-Ko-miteens hjlpearbejde.rsagentil forbundets engagement var eksistensenaf Internationalen og det nre forhold mellem ikke mindst det danske og

tyske forbund. Af interesse er ogs forbundets forsg p selvkritisk at drageerfaringer af den tyske arbejderbevgelses nederlag. Ogs p dette omrdemarkerede forbundet med Laurits Hansen i spidsen en rkke selvstndigeog mere radikale holdninger end de opfattelser, der i vrigt var domineren-de indenfor DsF og Socialdemokratiet. At Laurits Hansen spillede en me-

get positiv rolle for forbundets hjlpearbejde og stillingtagen til den tyskefascisme fortjener opmrksomhed, da han efter befrielsen blev kritiseretfor sin rolle under besttelsen.

* Jeg vil vre taknemmelig for alle yderligere oplysninger, der kan belyse detdanske forbunds virke iden antifascistiske kamp. Hans Uwe Petersen, Plantag-evej 4, 3400 Hillerd, telefon 02 74 22 05.

Noter:

1. Philipp Scheidemann, manuskript til erindringer, s. 50 f., Ph. Scheidemanns arkiv, Arbej-derbevgelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) 64,2.

2. Moderne Ungdom, nr. 48, 29. nov. 1935.Das Braune Netz, Paris 1935, s. 343 ff.

4. Helmut Esters/ Hans Pelger/ Alexandra Schlingensiepen, Gewerkschafter im Wider-

stand, Bonn 1983, s. 27, s. 138.5. Laurits Hansen var formand for Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund fra 1926 til

1936. P dette tidspunkt blev han sekretr i og i 1939 formand for DsF. 1 1942 blev hansocialminister i Scavenius' regering, og han blev medlem af Folketinget i 1943. Efter befri-elsen blev han af socialdemokratiet presset til at opgive alle tillidshverv, idet der blev rettetkritik mod hans rolle under besttelsen. Se: Under samvirkets flag, DSF 1898- 1948, Kbh.1948, s. 519 f., 5. 550.; Besttelse 1940-1945. Politik, modstand, befrielse, Kbh. 1979, s.293.

6. Zentralverband der Maschinisten und Heizer (und Berufsgenossen) Deutschlands 1892-1927, u.s. u.., s. 22 ff; Zentralverband ..., Jahrbuch 1930, Berlin u.., s. 27 ff.

7. Undersgelsen af det danske forbunds og internationalens virke er blevet hmmet af, atder blev foretaget en meget omfattende kassation af forbundets materiale - heriblandt

1*'

34

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

korrespondencer og cirkulrer -, inden det blev afleveret til ABA. Derfor baserer denneartikel sig primrt p forhandlingsprotokollen fra forbundets forretningsudvalg og for-bundets fagblad. Dansk Kedel- og Maskinpasserforbunds Fagblad (fagbladet), nr. 11,nov. 1937; Zentralverband ..., Jahrbuch 1930, anf.arb. s. 28.

Statspolitiet, Kbenhavns opdagelsespoliti, rapport 30. marts 1935; se note 42.Forinden var forbundets hovedkasserer Rudolf Schlichting blevet anholdt 20. april 1937.Han dde som flge af mishandlingerne. Fagbladet nr. 11, nov. 1937.Forhandlingsprotokol for Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbunds forretningsudvalg(protokol), 15. marts 1933, ABA 33.13; fagbladet nr. 6, juni 1933. Her anfres ogs,at dettyske forbunds afdelingsleder i Leipzig, Willi Haar, havde taget livet af sig efter nazister-nes aktion mod fagbevgelsen,og at en anden tillidsmand i Kln, Otto Mathis, var blevetanbragt i en koncentrationslejr.Om opstarten til Socialdemokratiets hjlpearbejdese: Minna Steffen Pedersen, Det dan-ske Socialdemokratis fascismeopfattelse og holdning til den antifascistiske kamp i 30'er-ne, upubliceret speciale, Kbenhavns Universitet 1983, s. 50-54.Protokol, 13. juni 1933.Protokol, 27. juni 1933; fagbladet nr. 8, aug. 1933. Stemmeprocenten l p knap 50 og kansammenholdes med, at den kun var 5% hjere ved en urafstemning om en forhjelse afkontingentet. Se: fagbladet nr. 1, jan. 1934. I HB var det afdelingsformanden fra Odense,der stemte imod FU's anbefaling. Som flge heraf blev stemmefordelingen i Odense 4 forog 39 imod. Herudover var der i 9 ud af forbundets 60 afdelinger et flertal af nej-stemmer.Protok0127. juni 1933. Se ogs: Statspolitiet/ Rigspolitichefen, tilsynet med udlndinge,udlndingesag-nummer(udl.nr.) 55.263, Herman og Frieda Klebe. H. Klebe flygtede 27.juni 1933 og F. Klebe kom 3 dage senere til landet. Rigsarkivet.Protokol 17. juli 1933.Protokol 8. aug. 1933; fagbladet nr. 2, febr. 1934.Protokol 16. sept. 1933. Selv om protokollen ikke nvner noget navn p kureren, m detantages, at det drejede sig om Balleng. Det passer ogs sammen med den i indledningennvnte oplysning om at han sad anholdt i september 1933.Udl.nr. 36.270-57. 108. Mayer havde fra 1922-1931 vret formand for forbundets afdelingi Duisburg. Herefter flyttede han til Kiel, hvor han fortsat var funktionr. Han flygtede tilDanmark 7. juni 1933 og hans kone og den dengang 9-rigedatter kom til landet i septem-ber 1934. Rigsarkivet.Udl.nr. 39.431. Krger havde vret borgerreprsentant i Flensborg fra 1921-1926. Deref-ter flyttede han til Mannheim, hvor han havde vret bde formand for SPD-distriktetSyd-Vest og afdelingssekretr i ZMH. Han flygtede til Danmark 12. aug. 1933. Rigsarki-vet.

Udl.nr. 54.329. Isert havde vret kredsformand i ZMH's afdelingi Hamborg. Han flygte-de til Danmark i starten af december 1933 sammen med sin bror Kurt lsert. Herbert lsertskone og datter p 31/2r kom til landet i september 1934. Hun fulgtes med sin sster, dervar gift med Kurt Isert. Rigsarkivet.Udl.nr. 31.723-54.289. Det fremgr ikke af sagen, om ogs Jalass havde vret tillidsmandidet tyske forbund. Han flygtede til landet 3. febr. 1934 og hans kone fulgte ham i maj1934. Rigsarkivet. Se ogs protokol 16. juni 1934.Udl.nr. 48.000, Carl og Kthe Balleng. Rigsarkivet.Herbert Wehner, Zeugnis, Kln 1972, s. 173. Her er Jalass' navn dog stavet forkert (Jal-lasch).Protokol 8. aug. 1933 og 17. febr. 1934.

Protokol 17. febr. 1934.

Fagbladet nr. 6, juni 1933.For en nrmere diskussion af Socialdemokratiets fascismeopfattelse se Minna SteffenPedersen, anf.arb., kapitel 2, isr s. 39 ff.

Fagbladet nr. 7, juli 1933 og nr. 11, nov. 1933.Protokol 19.jan. 1934.

35

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

36

Fagbladet nr. 2, febr. 1934.Se fagbladet nr. 9, sept. 1933, nr. 10, okt. 1933 og nr. 1, jan. 1934.

Fagbladet, nr. 9, sept. 1933, nr. 10, okt. 1933 og nr. 11, nov. 1933.Drte Putensen, Nordeuropa und die SAl, Hallesche Studien zur Geschichte der Sozial-

demokratie, nr. 14/ 1986, s. 64. Her findes en mere udfrlig omtale af de nordiske partiersnegative stillingtagen. Se ogs Geschichte der Sozialistischen Arbeiter- Internationale1923-1940, forfatterkollektiv under ledelse af Werner Kowalski, Berlin 1985, s. 185; ogMinna Steffen Pedersen, anf.arb. s. 54, s. 92.

En bygning vi rejser, bd. 2, Kbh. u.., s. 285.Fagbladet nr. 12/ dec. 1933.

Fagbladet nr. 1/jan. 1934.Ralf Deppe, Exil in Dnemark 1933-1948, upubliceret Magisterarbeit, Universitt Ham-

burg, 1984, s. 45 f.

Fagbladet nr. 6/ juni 1934.Fabladet nr. 8/aug. 1934 og nr. 9/sept. 1934.

Fagbladet nr. 9/sept. 1935, nr. 1/jan. 1936, nr. 2/febr. 1936, nr. 4/ april 1936. Se ogs Det-lev Peukert, Die KPD im Widerstand, Wuppertal 1980, s. 236 f; Beatrix Herlemann, Die

Emigration als Kampfposten, Knigsstein/ Taunus, 1982, s. 149 ff.; Klaus Mammach, Diedeutsche antifaschistische Widerstandsbewegung 1933-1939, Berlin 1974, s. 147.

Fagbladet nr. 6/ juni 1936.De flgende oplysninger baserer sig - hvor intet andet er anfrt - p rapporter fra opda-gelsespolitiet 25. marts-29. marts 1935. Rapporterne findes ikke i Kbenhavns Politis ar-kiv i Landsarkivet, men fandtes derimod i Staatsarchiv des Kantons Basel-Stadt, Gericht-

sarchiv KK2, 1936, nr. 80 (Gerichtsarchiv) og indgr i afskrift i Kbenhavns Politikam-mer, chefen for opdagelsespolitiet til Staatsanwaltschaft des Kantons Basel-Stadt, 30.marts 1935.

Referat 25. marts 1935 i udl.nr. 48.000. Ballengs udlndingesag blev frst oprettet i for-bindelse med Klebes henvendelse til fremmedafdelingen. Rigsarkivet.Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund til W. Citrine, 17. febr. 1935 og W. Citrine til

Laurits Hansen, 5. marts 1935. Trade Union Congress Library, 948,9.Referat 25. marts 1935 i udl.nr. 48.000. Rigsarkivet.Protokol 16. marts 1935.

Referat 25. marts i udl.nr. 48.000. Rigsarkivet.Socialdemokratiets anmeldelse er i udl.nr. 48.000. Jacob var blevet bortfrt 9. marts 1935.

Affren kom for frste gang p forsiden af den schweiziske presse 19. og 20. marts 1935.Se om Jacob-affren: Jost Niklaus Willi, Der Fall Jacob-Wesemann (1935-1936), Bern/

Frankfurt/ M. 1972. s. 339. Willis meget grundige dissenation nvner Balleng flere gange,men han har valgt ikke nrmere at undersge hans bortfrelse.I henhold til Justisministeriets cirkulre af 18. febr. 1931 blev alle oplysninger om politi-ske forbrydelser og politisk mistnkelige personer eller organisationer for hele landetsvedkommende centraliseret hos opdagelsespolitiet i Kbenhavn. Kbenhavns Politikam-

mer, chefen for opdagelsespolitiet til Udenrigsministeriet, 10. juli 1935 i udl.nr. 48.000.

Den politimssigeundersgelse blev foretaget af kriminalbetjent Kay Yttesen, der sam-men med sin chef, Andreas Hansen i 1939 kom i myndighedernes sgelys som flge afderes formodede forbindelser til danske nazister og Gestapo. Det frte til, at Andreas

Hansen blev afskediget, mens Yttesen blot blev overfrt til andet arbejde. J ustitsministe-riets 3. kontor, journalsager, journal-nr. 1939/ 200 o