mødereferat af bestyrelsesmøde · camilla wang præsenterede resume af deloittes...

1/6

Mødereferat af bestyrelsesmøde

Mødedato: Tirsdag den 29. marts 2016

Mødested: Ankerhus

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø

Til stede: Fra bestyrelsen: Anders Bjerre Jørgensen, Anne Møller Ronex,

Bente Sorgenfrey (næstformand), Bruno Lind, Christine Buhl

Andersen, Christine Stahr, Egon Bo, Hans Stige (formand), Hen-

rik Stapelfeldt, Knud Erik Hansen, Lasse Dalby Jensen, Niels

Milling og Sofia Esmann Busch

Fra direktionen: Camilla Wang, Hanne Fischer, Sami Stephan

Boutaiba

Øvrige: Revisor Lars Stuhr Vestmose (punkt 1-2), revisor Søren

Stampe (punkt 1-2), Viggo Bundgaard (punkt 1-4), Nanna

Ferslev (referent)

Fraværende: Karen Haumann

Dagsordenspunkter

1. Godkendelse af dagsorden ....................................................................................... 2

2. Godkendelse af årsrapport og revisionsprotokollat 2015 .............................................. 2

3. Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering ......................................... 2

4. Beslutning om udbudsstruktur .................................................................................. 3

5. Videre proces for etableringsformer for stationsnære campusser ................................... 4

6. Ny strategi – drøftelse af substans og proces.............................................................. 4

7. Godkendelse af afrapportering af rektors resultatlønskontrakt 2015 .............................. 4

8. Rektors resultatlønskontrakt 2016............................................................................. 5

9. Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøderne 2016........................................................ 5

10. Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet ................................................... 6

11. Eventuelt ............................................................................................................... 6

2/6

1. Godkendelse af dagsorden

1.1 Beslutning/konklusion

Bestyrelsen godkendte dagsordenen.

2. Godkendelse af årsrapport og

revisionsprotokollat 2015

2.1 Resumé

Revisionen gennemgik årsrapport og revisionsprotokollat 2015.

Bestyrelsen drøftede årsrapporten med revisionen og direktionen.


Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed årsrapport og revisionsprotokol-

lat 2015 og tog stilling til revisors anbefalinger i revisionsprotokollatet.

Bestyrelsen tog Rigsrevisionens afrapportering til efterretning.

3. Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering

3.1 Resumé

Hans Stige orienterede om igangværende forhandlinger med Faxe Kommune vedr.

salg af bygningerne i Haslev.

Camilla Wangs supplement til nyhedsbrevet:

- Status for app sagen. Der er berammet retsmøde 26. april.

- Vi forventer svar på ansøgning om diplomingeniøruddannelsen den 8. april.

- Bestyrelsen får en skriftlig redegørelse vedr. indgået kontrakt med bygherrerådgiver

omkring Campus Slagelse.


Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

3/6

4. Beslutning om udbudsstruktur

4.1 Resumé

Camilla Wang præsenterede resume af Deloittes konsekvensanalyse.

Camilla Wang redegjorde for HSU’s opmærksomhedspunkter.


A. Økonomisk konsekvensanalyse

Bestyrelsen drøftede Deloittes økonomiske konsekvensanalyse.

B. Ny udbudsstruktur

Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed, at:

UCSJ flytter til stationsnær placering i Slagelse

UCSJ flytter til stationsnær placering i Næstved

UCSJ etablere et udbudssted i Køge ved siden af universitetshospitalet

UCSJ fraflytter Ankerhus

UCSJ fraflytter Slagelsevej 7

Ernærings- og sundhedsuddannelsen flytter til Slagelse

Direktion og fælles administration flytter til Næstved

Bioanalytikeruddannelsen i Næstved flytter til Køge

Sygeplejerskeuddannelsen i Næstved flytter til Køge

Sygeplejerskeuddannelsen i Roskilde flytter til Køge

Der etableres nyt udbud af socialrådgiveruddannelsen i Slagelse fra studiestart sep-

tember 2017

UCSJ går i dialog med Region Sjælland og Holbæk Kommune om etablering af flek-

sibelt udbud af sygeplejerskeuddannelsen på Holbæk Sygehus

Beslutning om Leisure Managementuddannelsen afventer en analyse af optagelses-

grundlag og dimittendernes beskæftigelse

Niels Milling tilsluttede sig den indstillede nye udbudsstruktur, dog ikke videreførelse

af Vordingborg som udbudssted.

4/6

C. Pressemeddelelse

Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed pressemeddelelsen med enkelte

ændringer.

5. Videre proces for etableringsformer for stationsnære campusser


Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed, at:

Bestyrelsen senest på bestyrelsesmødet 28. juni beslutter etableringsformer for

de tre nye stationsnære campusser

Udpege Hans Stige, Knud Erik Hansen og Henrik Stapelfeldt som bestyrelsesre-

præsentanter i styregruppen for de tre nye campusprojekter. Og at disse tre

bestyrelsesmedlemmer i første omgang får til opgave at kvalificere bestyrel-

sens eje/leje drøftelser.

6. Ny strategi – drøftelse af substans og proces


Bestyrelsen drøftede det substantielle indhold i strategiens vision, mission og strategi-

ske prioriteter.

Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed strategiprocessen.

7. Godkendelse af afrapportering af rektors resultatlønskontrakt 2015


Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed, at rektors resultatlønskontrakt

2015 er opfyldt med 95 pct.

5/6

8. Rektors resultatlønskontrakt 2016


Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed rektors resultatlønskontrakt

2016 med nogle ændringer i vægtning af målene og tilføjelse af et ekstra mål om at

øge kendskabet til UCSJ.

9. Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøderne 2016


Foreløbig oversigt over emner til behandling på bestyrelsesmøderne i 2016:

28. juni

1. trimester regnskab og revideret forecast

Strategi

Drøftelse af kvalitetsarbejdet

Vedtagelse af vækstplan for efter- og videreuddannelse

Vedtagelse af revideret vedtægt

7-8. september (seminar)

Temaer:

1) Regional udvikling. Eksterne politiske samarbejdspartnere inviteres til at deltage i

drøftelsen.

2) UCSJ’s strategi. Formændene for UCSJ’s uddannelsesudvalg inviteres til at deltage i

en del af drøftelsen.

1. november

Vedtagelse af strategi

2. trimester regnskab og revideret forecast

Drøftelse og beslutninger vedr. budget 2017 ift. grundlæggende beslutninger,

modeller og principper

13. december

Beslutning om budget

6/6

Beslutning om mål for rektors resultatlønskontrakt 2017

Godkendelse af revisionsprotokollat for den løbende revision

Beretning fra uddannelsesudvalgene

10. Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet


Bestyrelsen godkendte indstillingen og besluttede, at der udsendes pressemeddelelse

om ny udbudsstruktur.

11. Eventuelt

11.1 Resumé

Der var intet til dette punkt.

Indhold 1 Indledning .......................................................................................................................... 1

1.1 Årsrapportens formål ................................................................................................... 1

1.2 Regelsæt ..................................................................................................................... 1

1.3 Institutionsoplysninger ................................................................................................. 2

2 Ledelsesberetning .............................................................................................................. 3

2.1 University College Sjælland ......................................................................................... 3

2.2 Professionshøjskolens formål ...................................................................................... 5

2.3 Hoved og nøgletal ....................................................................................................... 6

2.4 Årets faglige resultater ................................................................................................. 7

2.4.1 Akkreditering ......................................................................................................... 7

2.4.2 Ny organisation sikrer fremragende uddannelser og regional udviklingskraft ........ 8

2.4.3 UCSJ’s bidrag til velfærdssamfundet ................................................................... 10

2.4.4 Styrket udviklings- og evidensbasering ............................................................... 12

2.5 Årets økonomiske resultat ......................................................................................... 14

2.6 Forventninger til det kommende år ............................................................................ 15

2.7 Realiserede projekter fra UC-effektiviseringsprogrammet .......................................... 17

2.7.4 Projekt bedste praksis inden for generel administration....................................... 18

3 Målrapportering ................................................................................................................ 19

4 Regnskab ......................................................................................................................... 26

4.1 Anvendt regnskabspraksis ......................................................................................... 26

4.1.1 Regnskabsgrundlag ............................................................................................ 26

4.1.2 Resultatopgørelsen ............................................................................................. 28

4.1.3 Balancen ............................................................................................................. 29

4.1.4 Pengestrømsopgørelsen ..................................................................................... 33

4.2 Resultatopgørelse for 2015 ....................................................................................... 35

4.3 Balance pr. 31.12.2015 .............................................................................................. 36

4.3.1 Aktiver ................................................................................................................. 36

4.3.2 Passiver .............................................................................................................. 37

4.4 Pengestrømsopgørelse for 2015 ............................................................................... 38

4.5 Noter ...................................................................................................................... 39

4.6 Særlige specifikationer ........................................................................................... 42

5 Påtegninger ..................................................................................................................... 45

5.1 Ledelsespåtegning .................................................................................................... 45

5.2 Bestyrelse .................................................................................................................. 46

5.2 Den uafhængige revisors påtegning: Deloitte ............................................................ 47

6 Bilagsliste ......................................................................................................................... 49

1

1 Indledning

1.1 Årsrapportens formål

Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af University College

Sjællands (UCSJ) økonomiske og faglige resultater. Det betyder, at UCSJ i

årsrapporten redegør for indtægter, det medgåede ressourceforbrug,

finansiering samt aktiver og passiver.

1.2 Regelsæt

Det formelle grundlag for udarbejdelse af årsrapport er Finansministeriets

bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv.

(regnskabsbekendtgørelsen).

2

1.3 Institutionsoplysninger

Domicil

Professionshøjskolen University College Sjælland (UCSJ)

Slagelsevej 7

4180 Sorø

CVR-nr.: 30 87 43 23

Regnskabsår 01.01.2015 – 31.12.2015

Hjemstedskommune: Sorø Kommune

Telefon: 72 48 10 00

Internet: www.ucsj.dk

E-mail: [email protected]

BESTYRELSE Hans Stige, formand Bente Sorgenfrey, næstformand

Christine Buhl Andersen Egon Bo

Knud Erik Hansen Bruno Lind

Niels Milling Anne Møller Ronex

Henrik Stapelfeldt Sofia Esmann Busch*

Lasse Dalby Jensen* Christine Stahr **

Anders Bjerre Jørgensen**

*) medarbejdervalgt

**) studentervalgt

REKTOR

Camilla Wang

3

2 Ledelsesberetning

2.1 University College Sjælland

University College Sjælland er en af de syv professionshøjskoler, som blev

etableret i august 2007. Vi er godt 650 medarbejdere, 8.500 fuldtidsstuderende

og 3.500 i efteruddannelse.

University College Sjælland skal løfte uddannelsesområdet i hele Region

Sjælland - fra Gedser til Odden.

Vores uddannelser ligger inden for de pædagog-, social-, sundheds- og

lærerfaglige områder. De er nært forbundet med en praktisk virkelighed, idet vi

er tæt knyttet til de professioner, vi uddanner til - både gennem

praktikordninger og i udviklingen af uddannelsernes indhold. Det er vigtigt for os

at uddanne fagligt kvalificerede og socialt kompetente mennesker, der kan

garantere høje standarder i både den offentlige og private sektor.

Hos University College Sjælland lægger vi vægt på høj faglighed, levende

studiemiljø og internationale horisonter. Vores mål er at højne kvaliteten af de

videregående uddannelser, øge professionalisering og specialisering, gøre vores

uddannelser synlige i regionen og øge samspillet med centrale regionale,

nationale og internationale aktører.

UCSJs Mission

UCSJ uddanner, skaber viden, værdi og vækst med udgangspunkt i Region

Sjælland.

UCSJs Vision 2012-2015

UCSJ vil gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft udfordre

vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for

uddannelser og faglige løsninger.

En vision skal skabe det billede, som trækker organisationen fremad og sikre

afsæt for strategien, som skal understøtte denne bevægelse.

Høj faglighed er på alle planer en hjørnesten i vores virksomhed. Det kan både

være i form af høj videnskabelig faglighed, høj anvendelighed i

professionsammenhæng samt alt det der ligger imellem.

Innovation er både en mulighed og en nødvendighed. UCSJ skal rumme og

understøtte innovationspotentialer indenfor rammerne af UCSJ's mål.

4

Gennemslagskraft på mange planer er centralt for os når vi vil udfordre

vanetænkning, hos os selv, vores samarbejdspartnere og i samfundet.

Vanetænkning kan være med til at bremse for nyskabelse og nyorientering, men

det er ikke ensbetydende med at al vanetænkning er negativ. Ganske meget

gedigen professionskundskab hviler på en mangerig opbygget faglig

vanetænkning der har vist sin værdi i praksis. Men dette skal ikke forhindre at

vanetænkning udfordres, især ikke når tidens forandringer foregår med en sådan

hastighed, at tilpasning til nye vilkår og muligheder skal ske inden for en relativ

kort årrække.

Foranderligheden er et vilkår i vores samfund, og som organisation skal vi

aktivt skal møde den. Det er vigtigt at vi i UCSJ sammen bidrager til at

identificere udviklinger og udviklingsbehov, som vi skal svare på. UCSJ skal på

én gang tilpasse sig til foranderligheden og udfordre den.

5

2.2 Professionshøjskolens formål

UCSJ er en selvejende institution, der har Uddannelses- og Forskningsministeriet

som ressortministerium. UCSJ har som professionshøjskole til formål at:

- udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse,

der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret

arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor og skal sikre, at

uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og

udviklingsbasering, bl.a. gennem samarbejde med relevante

forskningsinstitutioner.

- dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og

videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor

professionshøjskolen hører hjemme.

- medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af

uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer.

- udvikle eksisterende og nye professionsbacheloruddannelser og efter- og

videreuddannelser i tilknytning hertil, udføre udviklingsarbejde og varetage

videncenterfunktioner. Den skal bl.a. gennem nationalt og internationalt

samarbejde og viden- og kompetenceudvikling tillige bidrage til regional og

national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i

udkantsområder.

(Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser

nr. 215 af 27/02/2013)

BANKFORBINDELSE

Danske Bank

REVISION

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

6

2.3 Hoved og nøgletal

Hov ed- og nøgletal

2015 2014 2013 2012 2011

mio. k r. mio. k r. mio. k r. mio. k r. mio. k r.

Resultatopgørelse

Omsætning i alt 563,1 587,0 513,1 490,3 465,8

Driftsomkostninger i alt ( 564,4 ) ( 528,6 ) ( 483,4 ) ( 457,1 ) ( 446,5 )

Driftsresultat før finan. og ekstraord. poster ( 1,3 ) 58,3 29,6 33,1 19,4

Finansielle poster i alt ( 7,0 ) ( 7,7 ) ( 8,0 ) ( 9,2 ) ( 8,5 )

Driftsresultat før ekstraord. poster ( 8,3 ) 50,6 21,6 23,9 10,9

Ekstraordinære poster i alt - - ( 2,5 ) ( 3,9 ) 3,6

Årest resultat ( 8,3 ) 50,6 19,1 20,1 14,5

Balanc e

Anlægsaktiver i alt 364,8 403,8 405,6 442,3 430,0

Omsætningsaktiver i alt 257,3 224,4 185,9 140,7 129,4

Balancesum 622,1 628,2 591,5 583,0 559,4

Egenkapital ultimo 185,2 189,8 146,7 119,7 103,6

Langfristet gæld i alt 225,8 238,8 245,7 263,4 267,2

Kortfristet gæld i alt 211,2 199,6 199,1 199,9 188,7

622,1 628,2 591,5 583,0 559,4

Pengestrømsforhold

Driftsaktivitet 78,1 30,0 54,7 50,8 33,7

Investeringsaktivitet ( 0,2 ) 47,6 ( 7,8 ) ( 54,6 ) ( 117,5 )

Finansieringsaktivitet ( 9,0 ) ( 15,4 ) ( 7,8 ) ( 6,2 ) 87,9

Pengestrøm, netto 68,9 62,2 39,1 ( 10,1 ) 4,1

Regnsk absmæssige nøgletal

Overskudsgrad (%) ( 1,47 ) 8,62 4,22 4,88 2,35

Likviditetsgrad (%) 121,86 112,41 93,34 70,39 68,59

Soliditetssgrad (%) 29,76 30,22 24,80 20,52 18,51

Finansieringssgrad (%) 61,90 59,13 60,56 59,61 62,18

Studieak tiv itet - ordinære v ideregående uddannelser

Teori STÅ 5.040 4.787 4.365 3.973 3.613

Teori STÅ (udlagt undervisning) 0 0 258 224 145

Praktik STÅ 1.525 1.666 1.572 1.469 1.357

Praktik STÅ (udlagt undervisning) 0 0 28 17 0

Studenterårsv ærk i alt 6.565 6.453 6.223 5.683 5.115

Antal dimittender 1.667 1.517 1.384 1.073 1.046

Studieak tiv itet - åben uddannelse

Videregående uddanelser 536 491 439 434 487

Øvrig åben uddannelse 163 219 221 307 370

Åben uddannelse i alt 699 710 660 741 858

Studieak tiv itet - øv rige uddannelser

Studieaktivitet - øvrige tilskudsfinansierede uddannelser 0 0 0 0 0

Studieaktivitet - indtægtsdækket virksomhed 0 0 0 0 0

Øv rige uddannelser i alt 0 0 0 0 0

Studieak tiv itet i alt 7.264 7.163 6.883 6.424 5.973

7

2.4 Årets faglige resultater

2.4.1 Akkreditering

Som den første professionshøjskole i Danmark blev UCSJ i marts 2015 positivt

institutionsakkrediteret. Det betyder, at studerende og samarbejdspartnere nu

kan vide sig sikre på, at UCSJ har et systematisk og velfungerende

kvalitetssystem, der sikrer, at uddannelserne er af høj kvalitet og løbende

udvikles.

Institutionsakkrediteringen betyder, at UCSJ får mere frie rammer til at udbyde

nye uddannelser. En ny uddannelse vil fortsat skulle gennemgå en

prækvalificering, der vurderer, om der er et behov for uddannelsen, men den

skal ikke efterfølgende igennem en egentlig uddannelsesakkreditering.

Institutionsakkrediteringen gælder for seks år.

Arbejdet siden 2008

Akkrediteringsarbejdet bygger videre på en systematisk kvalitetssikrings- og -

udviklingstilgang, der har været gældende siden institutionens dannelse i 2008.

UCSJ har løbende udviklet rammerne på institutionsniveau og på

uddannelsesniveau gennem turnus uddannelsesakkrediteringer og akkreditering

af nye uddannelser og nye udbud.

Kvalitetssystem i UCSJ

Kvalitetssystemet i UCSJ er karakteriseret ved et integreret system, hvor hver

uddannelse har sin egen procedure og samtidig leverer data til UCSJ’s

overordnede kvalitetsarbejde, der er styret af kvalitetsenheden. Med dette

system sikrer vi både kvaliteten af - og ejerskabet for - kvalitetssikringsarbejdet

i UCSJ.

Kvalitetspolitik og -strategi

UCSJ har udarbejdet en kvalitetspolitik og -strategi, som er styrende for

kvalitetsarbejdet i UCSJ. Der lægges vægt på, at kvalitetsarbejdet skal være

grundigt samt anvendelses- og udviklingsorienteret.

For yderligere information se: UCSJ kvalitetspolitik og -strategi

http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/Om_UCSJ/Kvalitetspolitik_og_strategi.pdf

8

2.4.2 Ny organisation sikrer fremragende uddannelser og regional

udviklingskraft

UCSJ fik 2015 en fagligt stærkere organisation. Den nye organisering har til

formål at styrke sammenhængen mellem grunduddannelser, efter- og

videreuddannelser samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Den nye organisation har seks faglige centre som sit omdrejningspunkt. Hvert

center samler grunduddannelser, efter- og videreuddannelser samt forskning og

udvikling inden for et fagområde.

Den største forandring er, at grunduddannelser, efter- og videreuddannelser

samt forskning og udvikling rykker sammen ud fra et fagligt

organiseringsprincip. Det betyder også, at undervisere, forskere og konsulenter,

der hidtil har været forankret i forskellige organisatoriske enheder - alt efter

opgavetyper - er flyttet sammen i de nye centre ud fra deres faglige viden og

kompetencer. Over tid vil alle medarbejdere i centrene komme til at arbejde

med både undervisning, forskning og udvikling inden for deres faglige område.

Medarbejderne skal opleve rige faglige udviklingsmuligheder og god indflydelse

på centrets faglige profil og prioriteringer.

For de studerende skal den nye organisation føre til, at de møder undervisere

med et højt fagligt og didaktisk niveau, der har et ben i både praksis og i

anvendelsesorienteret forskning og udvikling. De studerende skal have mulighed

for at deltage i praksisrettede forskningsprojekter – både som del af deres

uddannelse eller som studierelevant arbejde. De kommer derved til at møde

praksis på andre måder end gennem praktikken/klinikken, og de lærer at

arbejde med systematisk videnudvikling indenfor deres fagområde.

Ny organisation med klare faglige kraftcentre

Den nye organisering betyder, at vi har decentraliseret vores forsknings- og

udviklings- og efter- og videreuddannelsesaktiviteter med målet om bedre

faglige sammenhænge og synergier til gavn for uddannelserne. Som en naturlig

følge af grundprincipperne i organisationsændringen har det medført, at

medarbejdere, der tilhører samme center, er blevet samlet på relevante

lokationer, således at der kan opbygges solide faglige miljøer på alle UCSJ

lokationer.

Organisationens hovedstruktur består nu af to faglige områder: “Pædagogik og

Ledelse” og “Social og Sundhed” med hver tre centre - samt afdelinger under

rektor og professionshøjskoledirektør, der understøtter ledere, medarbejdere og

studerende i uddannelses- og forsknings- og udviklingsaktiviteterne.

De to fagdirektørområder er ens i deres opbygning. De ledes af hver deres

direktør, der har det overordnede strategiske, faglige og økonomiske ansvar for

drift og udvikling af fagområdet. Under direktørerne sorterer i alt fem chefer: En

områdechef for forskning, en områdechef for efter- og videreuddannelse (EVU)

og tre centerchefer.

9

Rektors område

Rektors område består af fem stabsafdelinger: Direktionssekretariat, HR,

Kommunikation, Strategi og Kvalitet, samt en ny afdeling benævnt ”Fremtidens

Uddannelser”.

Stabsområdets primære opgave er at understøtte og supportere de øverste

ledelseslag med at udmønte deres rolle og medvirke til at realisere

organisationens overordnede strategiske målsætninger, herunder at

tilrettelægge strategiske indsatser, processer og forandringer i organisationen.

Endvidere har stabene også opgaven som administrativ support og policy maker

på en række centrale områder i organisationen og ansvaret for at sikre en

effektiv ledelsesrapportering og strategiopfølgning til direktionen og

chefgruppen.

”Fremtidens Uddannelser” er en ny afdeling, der har til formål at udvikle

fremtidens uddannelsesdesign og -formater i samarbejde med de øvrige faglige

områder i organisationen og med eksterne partnere.

Professionshøjskoledirektørens område

Området består af fem afdelinger: Økonomi, Digital, Facility Service,

Uddannelsesservice, samt Internationalisering og projektstøtte der alle skal

medvirke til at understøtte og udvikle kerneopgaverne: uddannelse, forskning og

udvikling.

Områdets primære opgave er at understøtte og bidrage til høj kvalitet og

effektivitet i kerneopgaverne, således at de enkelte afdelinger i området leverer

effektiv understøttelse til studerende såvel som ledelse og medarbejdere i

organisationen i forlængelse af UCSJ’s strategi, mål og opgaver.

10

2.4.3 UCSJ’s bidrag til velfærdssamfundet

UCSJ fik i 2015 tydeligt fastslået sin mission i Region Sjælland: UCSJ vil spille en

aktiv rolle for at sikre velfærd og vækst i hele regionen - også i de områder, der

ligger langt fra nærmeste campus.

Derfor har der også i 2015 blandt andet været fokus på, hvordan man kan lave

et studiemiljø for e-læringsstuderende i Nordvestsjælland, ligesom alle

uddannelser fortsat har været udbudt som e-læring. Disse tiltag rækker dog ikke

i forhold til fremtidens behov for arbejdskraft, så derfor arbejdes der også fortsat

på andre tiltag, der kan sikre velfærdssektoren i regionen f.eks. øget

dimensionering på relevante uddannelser.

En velfungerende velfærdssektor - med eksempelvis gode og professionelle

skoler, daginstitutioner og sygehuse - er afgørende for at tiltrække andre

investeringer i regionen, fordi arbejdskraften søger derhen, hvor der er gode

levevilkår. Derfor har UCSJ en central rolle for udviklingen af Region Sjælland,

og derfor søger UCSJ løbende at tilpasse sit virke til det praksisfelt, som

efterspørger arbejdskraften. I 2015 er disse bestræbelser tydeligt markeret ved

11

den store organisationsændring, men også mere konkret ved arbejdet med at

udvikle uddannelserne. I 2015 gjaldt det især revisionen af

sundhedsuddannelserne, der har fundet sted i et tæt samarbejde med

praksisfeltet. Øget tværfaglighed, øget fokus på patienten, tilpasning til

fremtidens sygehusstruktur er nogle af de nøgleord, der kommer til at præge

uddannelserne fremover. Arbejdet fortsætter ind i 2016, hvor de nye reviderede

sundhedsuddannelse træder i kraft efter sommerferien.

UCSJ sætter dog ikke grænsen for sit virke ved velfærdsuddannelserne, men ser

også på andre faktorer, der er barrierer for vækst i regionen.

I Kalundborg har der gennem flere år været efterspurgt teknisk uddannet

arbejdskraft til lokalområdets industrier. Derfor har UCSJ i 2015 indledt et

samarbejde med det formål at oprette en diplomingeniøruddannelse i

bioteknologi i Kalundborg. En række centrale interessenter er med i

samarbejdet: Kalundborg Symbiosis - herunder de tre Novo-virksomheder -

Kalundborg Kommune, Region Sjælland samt ungdomsuddannelserne i hele

Nordvestsjælland.

UCSJ er gået så aktivt ind i arbejdet, fordi UCSJ som en regionalt forankret,

professionsrettet uddannelsesinstitution har en særlig forpligtelse til at medvirke

til at dække behovet for kvalificeret arbejdskraft i Region Sjælland. Kalundborg

og omegn er Sjællands største industriområde uden for København, og her er et

markant behov for at imødegå manglen på medarbejdere med tekniske

kompetencer.

12

2.4.4 Styrket udviklings- og evidensbasering

Hos UCSJ er forskning ikke et mål i sig selv. Forskning er et middel til at

forbedre vores uddannelser og styrke praksisfeltet. Der har siden 2013 været

bedrevet forskningsaktiviteter på UCSJ. Det er derfor stadig relativt nyt både for

UCSJ og andre professionshøjskoler at bedrive forskning.

UCSJ’s anvendelse af midler til ”Styrket udviklings- og evidensbasering" er sket

inden for de rammer, der er beskrevet af Frascati-manualen for forsknings- og

udviklingsaktiviteter. UCSJ bedriver anvendelsesorienteret forskning, som har et

forandrings- og forbedringssigte. Det vil sige, at forskningen skal skabe

udviklings- og handlerum for de professionelle i deres hverdag, og samtidig

medvirke til at styrke videnbaseringen af uddannelserne.

Et fokus i forskningen har handlet om, hvordan uddannelser kan forbedres, og

hvordan den sociale arv kan brydes. Eksempelvis er der i året blevet forsket i,

hvordan uddannelse – takket være teknologi og decentrale fysiske lærings-

rammer – kan udbredes til borgere i områder, der ligger langt fra nærmeste

uddannelsesby. Dette projekt har medført, at der nu arbejdes på at skabe

kommunale læringscentre i Nordvestsjælland. Et andet projekt – ”Brobygning

3.0” har handlet om at undersøge, hvordan man kan motivere unge fra

udkantsområder til at tage en videregående uddannelse ved at give et bedre

brobygningstilbud.

Også praksisfeltet har været genstand for en del forskning, blandt andet i

projektet ”Kompetencehub”, der har handlet om, hvordan man kan flytte gode

erfaringer med at indføre ”best practices” fra én sektor til en anden, så flere kan

blive dygtigere til at lade de bedste metoder vinde indpas.

I en stor del af uddannelserne arbejdes der i øvrigt aktivt på at bygge bro

mellem forskning, uddannelse og erhverv, idet studerende indgår i

innovationsforløb og udviklingsforløb, der ofte foretages i samarbejde med

praksisfeltet.

UCSJ er i front, når det gælder forskning i læring, herunder hvordan teknologi

kan bruges til at understøtte læring og e-læring. Robotter, 3D-printere og andet

udstyr er til rådighed for både forskningen og undervisningen i både Roskilde,

Vordingborg og Sorø. UCSJ undersøger lige nu også, hvordan undervisning i

programmering kan blive en aktiv del af undervisning i Folkeskolen.

I 2015 er der sket en vigtig organisatorisk ændring, hvor forskningen tidligere

var forankret i en central enhed, Forskning og Innovation, er den nu lagt ud i

uddannelserne. Denne ændring er sket for at sikre et endnu stærkere samspil

mellem praksisfelt, uddannelse og forskning.

13

I 2015 er der afsluttet flere store FoU-projekter, og en række nye er iværksat.

Ligesom flere Ph.d.- projekter er afsluttet og nye er etableret. Af de allokerede

29.200 t.kr. i 2015 er de 28.300 t.kr. realiseret i FoU-aktiviteter.

14

2.5 Årets økonomiske resultat

UCSJ´s resultat for året er et underskud på -8,3 mio. kr. mod et budgetteret

overskud på 15,0 mio. kr.

I forbindelse med en gennemgang af de regnskabsmæssige værdier af

bygningsmassen har UCSJ nedskrevet værdien af en campusejendom med 25

mio. kr. Nedskrivningen skyldes, at dimensioneringen af studerende på dette

campus vil falde væsentligt i de kommende år, således at ejendommens

kapacitet ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang. Den økonomiske konsekvens er

et markant fald i det økonomiske bidrag fra denne uddannelse, hvilket medfører,

at den regnskabsmæssige værdi af campusejendommen vurderet ud fra den

forventede udnyttelse af ejendommen er uforholdsmæssig høj.

En beregning baseret på de forventede indtægter og omkostninger i perioden

frem til 2020 viser et nedskrivningsbehov på ejendommen på ca. 25 mio. kr.,

som er udgiftsført i årsregnskabet.

I forhold til den formålsopdelte regnskabsopgørelse, skal det bemærkes, at den

del af UCSJ’s forsknings- og udviklingsaktiviteter, der finansieres af andre kilder

end Frascatimidlerne, placeres under aktiviteter med særlige tilskud efter

tidligere regnskabskrav fra ministeriet. Formålslinjen ”forskning og udvikling”

indeholder således alene den del af den samlede indsats, der er finansieret af

Frascatimidler. Dette betyder, at vores indsats i forbindelse med EU projekter,

rekvireret forskning, følgeforskning betalt af vækstforum og øvrige typer af

forskningsaktiviteter ikke indgår i formålslinjen ”forskning og udvikling”. Dette

betyder, at professionshøjskolernes regnskabstal for forskningsindsats ikke

direkte kan sammenlignes med universiteternes forskningsindsats, på det af

ministeriet definerede regnskabsgrundlag.

Det skal tilsvarende bemærkes, at formålslinjen ”undervisningens

gennemførelse”, jf. ministeriets regnskabskrav, alene indeholder direkte

underviserlønninger og materialeforbrug til undervisning. Alle omkostninger til

studieadministration, vejledning, kvalitetssikringsenhed og HR tiltag for at

udvikle undervisernes kompetencer er placeret under formålslinjen ”ledelse og

administration”. Disse poster udgør sammenlagt ca. halvdelen af de samlede

omkostninger til ledelse og administration.

Administrationsprocenten fra 2014 til 2015 er steget med 1,3%, i totaltal

andrager det 68,7 mio. kr. i 2015. Det skal bemærkes, at i

administrationsomkostningerne for 2015 indgår omkostninger til rektorskifte og

fratrædelser i forbindelse med organisationsændringer for i alt 5,2 mio. kr.

Såfremt administrationsformålet var “renset” for disse omkostninger ville

administrationsprocenten være faldet med 0,2%.

15

2.6 Forventninger til det kommende år

2016 byder på fortsat udvikling i UCSJ. Dette afsnit har til formål at beskrive

UCSJ’s forventninger til det kommende år.

Økonomi

Økonomisk forventer UCSJ et markant underskud i 2016 som følge af

kapacitetsopbygning på FoU området. Samlet forventes et underskud før

ekstraordinære poster på - 30 mio. kr., idet der forventes at tidligere ikke

forbrugte Frascatimidler anvendes til denne kapacitetsopbygning.

Det ses dog allerede nu, at kapacitetsopbygningen ikke kan have den forventede

fremdrift som forudsat ved budgetlægningen for 2016. Forventningerne til

resultat vil blive justeret allerede ved første budgetopfølgning i forbindelse med

første trimesterrapport.

Næste skridt i den nye organisation

Den 1. oktober trådte UCSJ's nye organisation officielt i kraft og den er kommet

godt fra start. I 2015 var fokus især på arbejdet med at få alle godt på plads.

Langt de fleste er nu etableret, nogle i nye lokaler og mange også på nye

lokationer.

Formålet med den nye organisation

UCSJ's nye organisation skal give ledere og medarbejdere bedre muligheder for

at skabe fremragende uddannelser sammen med vores studerende og bidrage til

regional udvikling på vores fagområder. Derfor fortsætter vi nu arbejdet med at

forankre den nye organisation lokalt. Til det arbejde har vi sat gang i to

projekter, der skal understøtte udviklingen og den fortsatte implementering af

den nye organisation ude i vores seks faglige centre.

1 Organisering i centrene: Projektet har til formål at skabe den organisering i

centrene, der bedst styrker integrationen af, og styrker samspillet mellem, de

tre kerneopgaver (GU, EVU og FU) fra det udgangspunkt, som er i det enkelte

center. Et fokusområde er, at centrene får muligheden for at sætte lys på deres

opgaver, roller og relationer. Afsættet er de styrker, der allerede findes i

hverdagens drift, systemer og praksis suppleret med det nye, der skal udvikles

for at formålet med organisationsændringen indfris. Projektet sker i samarbejde

med konsulenthuset Resonans.

2 EVU-vækstplan: Projektet skal skabe det fælles grundlag for at indfri

direktionens forventninger til vækst i UCSJ's efter- og

videreuddannelsesaktiviteter. Projektet fokuserer på, hvor og hvordan hvert af

de seks centre skal arbejde med at realisere vækstpotentialer. Herudover skal

projektet identificere de områder, hvor afdelingerne med fællesfunktioner skal

udvikle deres understøttelse af EVU-aktiviteterne. Projektet skal resultere i en

16

forretningsudviklingsplan, som skal ligge klar i juni 2016, hvorefter hvert af de

seks centre og afdelingerne begynder implementeringen. Projektet sker i

samarbejde med Carve Consulting.

Begge projekter sker i tæt samarbejde med det enkelte center om at sikre fokus

i realiseringen af den nye organisation. Projekterne har fokus på involvering af

centrets medarbejdere – og samtidig stor respekt for centrenes forskelligheder.

Derudover arbejder projekterne sammen med en række andre initiativer og

processer i organisationen.

Projekterne danner begge basis for arbejdet med formuleringen af UCSJ's nye

institutionsstrategi, hvor den store involvering af organisationen kommer til at

ske i efteråret 2016. En strategi der skal udvikle og forme fremtidens UCSJ som

uddannelsesinstitution og som regional udviklingspartner.

17

2.7 Realiserede projekter fra UC-

effektiviseringsprogrammet

I dette afsnit forholder UCSJ sig til de projekter fra UC-

effektiviseringsprogrammet, der er realiseret på UCSJ i det foregående

regnskabsår. Nedenstående forholder på projektniveau sig til de realiserede

effektivisering og kvalitetsmæssige forbedringer.

2.7.1 SAS Indkøbsanalyse system

UCSJ har i 2015 afsluttet projekt SAS analysesystem, som en del af det fælles

sektor-effektiviseringsprogram. Projektet er finansieret med tilskud fra

effektiviseringspuljen på 128 mio. kr., som Folketinget bevilgede på finanslov

2012.

UCSJ investerede sammen med de andre UC’er i 2014 i SAS analysesystem.

Systemet blev implementeret i foråret 2015. Grundet udfordringer med

integration til UCSJs andre systemer er SAS først taget i brug fra.1 august.

2015.

Den realiserede gevinst ved implementeringen af SAS systemet er, at UCSJ

løbende kan kontrollere leverandører i forhold til priser og udbudsrammer samt

øge den organisatoriske fokus på indkøbsområdet. SAS giver et godt overblik

over alle indkøb i organisationen og kan på sigt medvirke til at sikre, at alle i

organisationen handler gennem gældende indkøbsaftaler.

UCSJ har på indkøbsområdet fået et værktøj, der kan synliggøre hvor der er

potentielle gevinster. Effekten bliver endnu tydeligere i de kommende år, når

UCSJ sætter yderligere fokus på indkøbsområdet igennem indkøbspolitik.

2.7.2 Digitalt eksamenssystem

UCSJ har i 2015 afsluttet projekt Digitalt eksamenssystem, som en del af det

fælles sektor-effektiviseringsprogram. Projektet er finansieret med tilskud fra

effektiviseringspuljen på 128 mio.kr, som Folketinget bevilgede på finanslov

2012.

Professionshøjskolerne indgik i 2014 en 4-årig kontrakt med UNIwise om

tilpasning og implementering af et fælles digitalt eksamenssystem kaldet

wiseflow.

Systemet understøtter udlevering, aflevering, bedømmelse og administration af

de skriftlige og mundtlige eksamensopgaver for alle involverede brugere i

processen. Systemet blev taget i brug til afvikling af de skriftlige eksamener i

sommeren 2014 og til de mundtlige eksamener fra januar 2015 og frem.

18

Projektet er støttet med 12,2 mio.kr. fra effektiviseringspuljen. UCSJ estimerer

de realiserede effektiviseringer til ca. 192 t.kr. i 2015 (estimat er baseret på

evaluering gennemført af Danske Professionshøjskoler).

De kvalitetsmæssige forbedringer ved systemet er især:

At systemet samler alle delprocesser vedr. den enkelte prøve sikrer

kommunikation med censor, eksaminator og studerende

1. At systemet er intuitivt og tids- og stedsfleksibelt at anvende for brugeren.

Det er vanskeligt at estimere realiserede gevinster da systemet endnu er nyt og

stadig er under tilpasning i forhold til driften.

2.7.3 Projekt praktikportal

Professionshøjskolerne indgik i 2014 en 4-årig kontrakt med Ditmer om

udvikling og implementering af et fælles praktikportal. Systemet effektiviserer

administrationen af praktikpladser, herunder pladsfordeling, generel

dokumentation af processer i praktikforløbet og kommunikation mellem

studerende, praktikpladsen, undervisere og studieadministration. Projektet er

støttet med 14,0 mio.kr. fra effektiviseringspuljen. Der er ikke realiseret

effektiviseringer da systemet endnu ikke er implementeret.

2.7.4 Projekt bedste praksis inden for generel administration

Projektet blev afsluttet med en 30 bedste og næste praksis forslag inden for

fakturahåndteringsprocessen og 50 bedste og næste praksis forslag inden for

ansættelsesprocessen. Projektet er støttet med 0,5 mio.kr. fra

effektiviseringspuljen.

Fakturahåndteringsproces Mange af forslagene fra BP var indført inden projektet. For de øvrige områder er

feltet analyseret og potentialet fundet marginalt. For yderligere henvises til bilag

1.

Ansættelsesprocessen For ansættelsesprocessen har professionshøjskole Sjælland implementeret 12

forslag gennem egne procesforbedringer. Herudover forventes yderligere

effektiviseringer løst gennem implementering af et nyt HR system og

implementeringen af en ny samlet rekrutteringsproces i 2016. En række af

procesforbedringerne var gennemført i forvejen, herunder brug af

rekrutteringssystem. Det skønnes, at der som udgangspunkt ikke er reduceret i

anvendt årsværk til ansættelsesprocessen pga. stigende aktivitetsniveau.

19

3 Målrapportering

Dette afsnit har til formål at afrapportere på UCSJ’s udviklingskontrakt med

uddannelses- og forskningsmisteren. Afsnittet er opbygget omkring

nedenstående skematiske oversigt over målopfyldelsen for 2015. Ikke opfyldte

mål er analyseret herunder.

UCSJ’s udviklingskontrakt 2015-2017: målopfyldelse for 2015

Målepunkt Målopfyldelse 2015

1.1 Øget studenterintensitet i form af måling af antal

timer, de studerende anvender på deres studie

Opfyldt

1.2 Forventningsafstemning mellem studerende og

uddannelse

Opfyldt

1.3 Løftehøjde fra indgangs- til udgangsniveau

Opfyldt

1.4 Gennemførelse af første studieår

Ikke opfyldt

1.5 Gode studiemiljøer og stærke faglige miljøer på

campus, herunder muligheder for

tværprofessionalitet

Opfyldt

2.1 Lav dimittendledighed

Opfyldt

2.2 Særlig indsats for at øge beskæftigelsesgraden

for professions-bachelorer i Ernæring & Sundhed

Opfyldt

2.3 Kliniske lektorater og andre typer af

dobbeltstillinger

Opfyldt

2.4 Mere praksis i den teoretiske del af uddannelsen:

Simulationsundervisning

Opfyldt

3.1 Forsyningskæden i uddannelsessystemet – aktiv

brug af individuel kompetencevurdering og

realkompetencevurdering

Opfyldt

4.1 Andel studerende, der gennemfører et studie-

eller praktikophold i udlandet

Delvist opfyldt

20

4.2 Optag på internationale uddannelser

Ikke opfyldt

4.3 Andel af medarbejdere, der gennemfører et

undervisnings- eller forskningsophold i udlandet

Delvist opfyldt

6.1 Antal FoU-aktive medarbejdere med ph.d.-grad

Opfyldt

6.2 Antal ph.d.-studerende og antal medarbejdere

med en ph.d.-grad

Opfyldt

6.3 Antal publikationer i publikationskanaler

(tidskrifter eller forlag) på Forsknings- og

Innovationsstyrelsens autoritetsliste

Opfyldt

6.4 Antal publikationer i publikationskanaler

(tidskrifter eller forlag) på listen anerkendt af UC

Videns kvalitetsudvalg

Opfyldt

6.5 Antal af docenter

Delvist opfyldt

7.1 Kendskab til UCSJ

Ikke opgjort

7.2 Aftagernes tilfredshed med praktikanter og

dimittender fra UCSJ

Ikke opgjort

8.1 UCSJ indgår i samarbejder med private

virksomheder om teknologikompetencer, f.eks. inden

for robotteknologi.

Opfyldt

8.2 Antal UCSJ-studerende, der under deres

uddannelse arbejder med nyeste teknologier, f.eks. i

innovationsforløb (…)

Opfyldt

University College Sjællands nuværende udviklingskontrakt gælder for perioden

1. januar 2015 - 31. december 2017. Den blev udarbejdet i de sidste måneder af

2014 og indgået med den daværende uddannelses- og forskningsminister i

januar 2015.

21

Udviklingskontrakten for 2015-2017 omfatter fem pligtige mål, som er

udmeldt af ministeren:

1. Bedre kvalitet i uddannelserne

2. Større relevans og øget gennemsigtighed

3. Bedre sammenhæng og samarbejde

4. Styrket internationalisering

5. Øget social mobilitet – flere talenter i spil

Samt tre selvvalgte mål:

6. Styrket forsknings- og udviklingsbasering

7. UCSJ som central regional videns- og netværksinstitution

(interessentvaretagelse)

8. Styrket udnyttelse af digitale og teknologiske muligheder, herunder robotter

(Mål 5 om ‘Øget social mobilitet - flere talenter i spil’ afrapporteres der ikke på,

jf. udmelding fra ministeren den 23. november 2015)

I stil med tidligere år har UCSJ også i 2015 en forholdsvis høj måleopfyldelse af

udviklingskontraktens målepunkter. Dette opfatter vi som ganske

tilfredsstillende, idet vi - ligesom de øvrige videregående

uddannelsesinstitutioner - blev opfordret til at have ambitiøse målsætninger i

udviklingskontrakten, velvidende at ikke alle mål nødvendigvis ville blive indfriet.

University College Sjælland satte derfor ligesom i den tidligere

udviklingskontrakt overliggeren højt på mange indikatorer, velvidende at det

kunne blive vanskeligt at nå alle mål, men med den klare hensigt at arbejde i

retning af de ambitiøse målsætninger.

Som det fremgår af ovenstående oversigt og bilag 2 ser resultatet således ud:

● 15 målepunkter er opfyldte

● 3 målepunkter er delvist opfyldte

● 2 målepunkter er ikke opfyldt

● 2 målepunkter er ikke opgjort

De 15 opfyldte målepunkter noterer vi os naturligvis med tilfredshed. Disse

gennemgås ikke alle her, men det er værd at udfolde et par af dem her.

I Målepunkt 1.3 Løftehøjde fra indgangs- til udgangsniveau. UCSJ har fortsat

meget fine resultater, såvel på niveauet af bachelorprojektkarakterer som på

løftehøjden set i forhold til adgangskvotienten.

Som nævnt i udviklingskontraktens bemærkninger er det væsentligt for UCSJ, at

alle studerende – uanset deres indgangsniveau – bringes op på et højt

22

bachelorniveau. Dette er en særlig udfordring i Region Sjælland, hvor

uddannelsesniveauet historisk er lavt, navnlig i de af regionens områder, der

ligger længst væk fra hovedstadsområdet. Dette betyder at vi optager relativt

mange studerende, som er de første i deres familie til at tage en videregående

uddannelser og/eller som har et forholdsvist lavt adgangsniveau.

I målepunkt 2.4 Mere praksis i den teoretiske del af uddannelsen:

Simulationsundervisning. Målet for 2015 været, at

simulationsundervisningsaktiviteter skulle udbredes til mindst 60 % af

uddannelsen.

Dette mål er mere end nået, idet 80 % af uddannelserne bruger den type

aktiviteter, som kan finde sted på mange måder lige fra realistiske øvelser med

robotdukker i rollen som patienter på sundhedsuddannelserne til crisis

management-spil på Leisure Management-uddannelsen.

Analyse af ikke opfyldte- og delvist opfyldte målepunkter

De 3 delvist opfyldte målepunkter knytter sig til mål 4 omhandlende styrket

internationalisering. Det drejer sig om 4.1 Andel studerende, der gennemfører

et studie- eller praktikophold i udlandet og 4.3 Andel af medarbejdere, der

gennemfører et undervisnings- eller forskningsophold i udlandet.

I målepunkt 4.1 er måltallet, at 14 % af de studerende, har gennemført et

studie- eller praktikophold i udlandet. Her er resultatet 12 % i 2015. Der

arbejdes aktivt på at sikre, at andelen stiger mærkbart i de kommende år

(måltallene er 18 % i 2016 og 22 % i 2017).

Dette sker bl.a. gennem de årlige internationale handleplaner på hver

uddannelse, internationale dage/events på alle uddannelsessteder og gennem

udbredelsen af 2-ugers besøg på internationale studie- og praktiksteder for hele

hold. Sidstnævnte har også som formål at vække de studerendes interesse for

længerevarende ophold.

Samtidig fokuseres på sikringen af kvaliteten i opholdene. UCSJ arbejder med

strategiske partnerskaber med lignende institutioner i udlandet.

I måltallet i målepunkt 4.3 har været, at 32 % af medarbejderne gennemfører et

undervisnings- eller forskningsophold i udlandet. I 2015 har 31 % gennemført et

undervisnings- eller forskningsophold i udlandet, hvilket er meget tæt på målet.

Vi er helt sikre på at dette tal vil vokse allerede i 2016, bl.a. som følge af de i

forhold til målepunkt 4.1 omtalte indsatser.

Det tredje delvist opfyldt målepunkt er 6.5 Antal af docenter. UCSJ har i 2015 5

docenter, som er meget tæt på måltallet om 6 docenter, hvorfor der ikke knyttes

23

særlige bemærkninger til målopfyldelsen for dette år. Antallet af docenter ventes

at stigende i de kommende år.

De 2 ikke opfyldte målepunkter i udviklingskontrakten er 1.4 Gennemførelse af

første studieår og 4.2 Optag på internationale uddannelser.

Målepunkt 1.4 består af to ambitiøse måltal for andelen af studerende, som

fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutningen af 1. studieår: Minimum

for hver uddannelse: 82 %, samt Minimum for alle uddannelser under ét: 86 %.

Overordnet UCSJ’s resultatet 82 % ligesom sidste år, hvilket er 4 % under

måltallet. Ser man på de enkelte uddannelser har udviklingen været lidt

forskellig fra 2014 til 2015, idet fire uddannelser går frem, to ligger uændret og

fire går tilbage. Samlet er hele seks uddannelser under målet på 82 %. De fleste

af disse er med 74-80 % relativt tæt på målet.

Administrationsbacheloruddannelsen skiller sig ud med kun 59 % (en nedgang

fra 69 % året før). Dette er naturligvis et opmærksomhedspunkt for UCSJ, og

der arbejdes på at minimere frafaldet på 1. studieår. Det bemærkes, at det store

frafald på netop denne uddannelse er en landsdækkende tendens.

Uddannelsen har været påvirket af, at der har været en stor stigning i antallet af

studerende, som har fået uddannelsespålæg af kommunen. Både sommer- og

vinteroptaget er præget af, at den største andel af de optagne studerende er

efteroptaget. Grundlæggende er efteroptaget en god ting for uddannelsen.

Blandt de efteroptagede studerende er der en gruppe af både dygtige og

engagerede studerende, som vi ikke vil være foruden. Samtidig er der desværre

også en voksende gruppe af “ikke motiverede” og i nogle tilfælde “ikke

studieegnede” studerende, som f.eks. kan karakteriseres ved, at de fremmøder

aldrig eller sjældent til undervisningen, er svære at få kontakt med, ikke er

aktive på den digitale platform og ofte kan have komplekse personlige

udfordringer.

Der blev allerede primo 2015 aftalt en opfølgningsplan for at reducere frafaldet

på administrationsbacheloruddannelsen. Uddannelsen følger i 2016 op med en

fornyet indsats. Bl.a. ændres studieordningen, så der i 2016 bliver mulighed for

at indføre stopprøver inden for første måned efter studiestart, så de studerende

som reelt ikke er studieaktive kan sorteres fra lige fra starten af uddannelsen.

I målepunkt 4.2 Optag på internationale uddannelser har et måltal for

optagelsen af mindst 80 studerende på internationale

uddannelser/uddannelsesaktiviteter. Dette optag var i 2014 70, men er i 2015

faldet til 41 (16 på Leisure Management i Nykøbing F og 25 på den

internationale talentlinje på læreruddannelsen i Vordingborg).

24

Således er UCSJ langt fra måltallet, og det må realistisk forventes, at måltallene

for 2016 og 2017 ikke kan realiseres. Det skal dog nævnes, at UCSJ i

begyndelsen af 2016 har indsendt prækvalifikationsansøgning om oprettelsen af

såvel en dansksproget som en engelsksproget diplomingeniøruddannelse i

bioteknologi. Der lægges op til at kunne optages op mod 40 studerende årligt fra

og med 2017 på hver af de to udgaver af uddannelsen, hvis den godkendes til

opstart fra 2017.

University College Sjælland har hele tiden fokus på uddannelsesporteføljen,

herunder også om der skal gøres noget særligt for at sikre et bredere udbud af

engelsksprogede uddannelser/uddannelsesaktiviteter.

To målepunkter rubricerer vi som ikke opgjorte. Det drejer sig om de to

målepunkter under det selvvalgte Mål 7 UCSJ som central regional videns- og

netværksinstitution (interessentvaretagelse): 7.1 Kendskab til UCSJ og 7.2

Aftagernes tilfredshed med praktikanter og dimittender fra UCSJ. Her er 2015

forløbet anderledes end forventet ved indgåelsen af udviklingskontrakten.

I målepunkt 7.1 har UCSJ fremfor at lave en survey har UCSJ i stedet valgt at

engagere sig meget aktivt i regionaliseringsdagsordenen, bl.a. i form af debatten

om og arbejdet frem mod en diplomingeniøruddannelse i Kalundborg.

Kendskabet til UCSJ er stigende viser en opgørelse over antallet af omtaler med

søgeordene University College Sjælland, UC Sjælland og UCSJ. Her er der en

betydelig stigning fra 439 omtaler i 2012, 1392 omtaler i 2013, 1607 omtaler i

2014 til 1811 omtaler i 2015.

I målepunkt 7.2 peger vi på, at der er en løbende og gensidigt forpligtende

dialog mellem UCSJ og aftagere/praktiksteder. Der er i 2015 primært lagt vægt

på den kvalitative dialog med aftagerne. Omfanget har været omfattende og

resultaterne viser, at der generelt er tilfredshed.

UCSJ arbejder som noget nyt på at opgøre dimittendbeskæftigelsen efter

branche, sektor og geografisk placering af arbejdsstedet, hvilket vil give et

præcist billede af, hvor dimittenderne efterspørges.

Et system med mere kvantitative indikatorer forventes implementeret i 2016, og

vil blive kombineret med dimittendundersøgelser gennemført i forbindelse med

implementeringen af UddannelsesZoom.

Afslutningsvis bemærkes det, at visse målepunkter er vanskelige at opgøre, idet

de giver rum for fortolkning. Det drejer sig ikke mindst om

udviklingskontraktens sidste målepunkt: 8.2 Antal UCSJ-studerende, der under

deres uddannelse arbejder med nyeste teknologier, f.eks. i innovationsforløb i

25

forhold til udvikling og modning af teknologier beregnet til udøvelse af

professionerne.

UCSJ har konstateret, at den eksakte andel af studerende ikke kan opgøres,

men det skønnes forsigtigt, at henved halvdelen af de studerende enten gennem

praktikken eller gennem forskellige former for innovationsforløb (f.eks.

valgmoduler, bachelorprojekter, praktikforløb eller andre former for

modulopgaver) har haft mulighed for at deltage i udvikling og modning af

teknologier, der retter sig mod de relevante professioner.

26

4 Regnskab

4.1 Anvendt regnskabspraksis

4.1.1 Regnskabsgrundlag

Årsrapporten for University College Sjælland for 2015 er udarbejdet i

overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af

Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab

(Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets

Økonomisk Administrative Vejledning (http://www.modst.dk/OEAV).

Årsrapporten for 2015 er aflagt i danske kroner.

Generelt om indregning og måling

Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske

fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige

økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles

pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende

måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det

efterfølgende.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved

der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris

opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den

akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle

beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over

løbetiden.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der

fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold,

der eksisterer på balancedagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter som udgangspunkt i det

regnskabsår, som de vedrører, uanset betalingstidspunktet.

Taxametertilskud indregnes således i det regnskabsår, de vedrører i henhold til

tilskudsreglerne.

27

Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes.

Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier:

● der foreligger en forpligtende salgsaftale,

● salgsprisen er fastlagt,

● levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og

● indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes

modtaget.

Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes,

herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der

måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i

resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening,

herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt

tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der

tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.

Leasing

Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor institutionen har

alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel

leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivitet, hvis denne

findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de

fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af

nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som

diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver

af- og nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver.

Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse indregnes i balancen som en

gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i

resultatopgørelsen.

Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i

forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over

leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens

kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på

betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke

er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem

balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen

som en finansiel post.

28

Segmentoplysninger

I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter:

● Indtægtsdækket virksomhed - IDV

Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter

omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra

fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter.

4.1.2 Resultatopgørelsen

Omsætning

Statstilskud indregnes i det finansår, som Ministeriet henfører tilskuddet til.

En række statstilskud vedrørende professionshøjskolens uddannelser udbetales

på grundlag af den foretagne studenterårsværks-indberetning, men er

tidsmæssigt forskudt i forhold til aktiviteten.

Statstilskud, der ikke af Ministeriet henføres til et specifikt finansår, periodiseres.

Det vil sige, at tilskuddene indregnes i det regnskabsår, hvor den tilknyttede

aktivitet gennemføres, uanset hvornår betalingen er modtaget.

Hvor statstilskud, som følge af betalingsreformen er erstattet af betaling fra

jobcentre, indregnes indtægterne i samme takt som indregningen af

undervisningstaxameter fra Ministeriet.

Deltagerbetaling vedrørende åben uddannelse indregnes i det finansår, hvortil

Ministeriet henfører det udløste undervisningstaxameter.

Øvrig deltagerbetaling og andre indtægter periodiseres, hvilket vil sige, at

indtægterne indregnes i samme regnskabsår, som de tilsvarende omkostninger,

uanset hvornår betalingen er modtaget.

29

Omkostninger, generelt

Omkostninger indregnes i takt med afholdelsen. Omkostningerne omfatter de

omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning (indtægter),

herunder løn og andre lønafhængige omkostninger, afskrivninger og øvrige

omkostninger.

Omkostningerne er fordelt på formålene:

● Undervisningens gennemførelse

● Markedsføring

● Ledelse og administration

● Bygningsdrift

● Aktiviteter med særlige tilskud

● Forsknings- og udviklingsaktiviteter

Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det

ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt

fordelingsnøgler.

Finansielle poster

Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger

ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på

værdipapirer samt amortisering af realkreditlån.

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og

omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart

afviger fra den ordinære drift, og som ikke forventes at være af tilbagevendende

karakter.

4.1.3 Balancen

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og

nedskrivninger.

Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet

anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For

egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger

til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører.

30

Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af

materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle

indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen.

Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel

restværdi for grunde og bygninger, fordeles lineært over aktivernes forventede

brugstid. Restværdien for grunde og bygninger udgør maksimalt 50% af værdien

ved første indregning. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende

vurdering af aktivernes forventede brugstider:

Bygninger, erhvervet før 1. januar 2011 10-60 år

Bygninger, erhvervet efter 1. januar 2011 50 år

Bygningsinstallationer mv. 10 år

Indretning af lejede lokaler 5 år

Udstyr og inventar 3-10 år

Der foretages ikke afskrivninger på professionshøjskolens

kunstværker.

På bygninger anvendes en scrapværdi på 50%.

Aktiver med en anskaffelsessum på under 50.000 kr. ekskl. moms

omkostningsføres i anskaffelsesåret.

Der foretages som hovedregel ikke bunkning af ensartede anskaffelser, der

enkeltvis koster under 50.000 kr. Kun hvor bunkning indgår som led i en samlet

facilitet, som eksempelvis aptering af et faglokale, vil der ske aktivering.

Tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de

enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i

resultatopgørelsen under andre indtægter.

31

Nedskrivning af anlægsaktiver

Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for

at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes

ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den

lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den

højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt

at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes

nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at

opgøre genindvindingsværdien.

Nedskrivning af materielle anlægsaktiver omkostningsføres under samme

regnskabspost som de tilhørende afskrivninger.

Finansielle anlægsaktiver

Værdipapirer indregnet under anlægsaktiver måles til dagsværdi (børskurs) på

balancedagen.

Deposita måles til kostpris.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden.

Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter købspris

med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Værdipapirer

Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver måles til dagsværdi (børskurs)

på balancedagen.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere

nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af

nedskrivning til imødegåelse af tab.

Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de

enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel

nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte

omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår.

Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis

svarer til nominel værdi.

32

Egenkapital

I henhold til Ministeriets vejledning af 11. november 1992 opdeles egenkapitalen

på følgende måde:

Egenkapital pr. 31.12.1990, opgjort i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af

19.11.1990 om selvejende uddannelsesinstitutioners formueopgørelse pr.

31.12.1990 mv. (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af

professionshøjskolens ophør skal anvendes i henhold til professionshøjskolens

vedtægter).

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til

kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter

indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret

som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv

eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med

ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret

som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes

direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de

akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende

regnskabsposter.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for

behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i

resultatopgørelsen som finansielle poster.

Finansielle gældsforpligtelser

For fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes

ved lånoptagelsen med det modtagne provenu med fradrag af afholdte

transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret

kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive

rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi

(kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.

Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed


Leasingforpligtelser

Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen

som gældsforpligtelser og måles på tidspunktet for indgåelse af kontrakten til

33

nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Efter første indregning måles

leasingforpligtelserne til amortiseret kostpris. Leasingydelsernes rentedel

indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen som en finansiel

omkostning.

Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes lineært i

resultatopgørelsen over leasingperioden.

Andre finansielle forpligtelser

Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis


Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne

indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår.

Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis


4.1.4 Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for professionshøjskolen præsenteres efter den indirekte

metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering

samt professionshøjskolens likvider ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke

kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i

driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende

ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus

kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og

salg af materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse

og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser.

Likvider

Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer under

omsætningsaktiver.

34

Hoved- og nøgletal/særlige specifikationer

Hoved- og nøgletal for professionshøjskolen opstilles og præsenteres i henhold

til bekendtgørelse om regnskab for professionshøjskoler for videregående

uddannelser mv.

Overskudsgrad = Resultat før ekstraordinære poster x 100

Omsætning i alt

Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100

Samlede aktiver

Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser x 100


Studieaktivitet:

Studieaktiviteten opgøres i overensstemmelse med opgørelsesmetoderne på de

forskellige uddannelsesområder. I opgørelsen medtages aktivitet for alle

rekvirenttyper.

Årsværk:

Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet

til heltidsansatte.

Årsværksnormen er 1.924 timer (inklusiv ferie).

Indtægtsdækket virksomhed (IDV)

Indtægtsdækket virksomhed (IDV) udgør aktiviteter, der for

professionshøjskolen er naturlige udløbere af professionshøjskolens ordinære

virksomhed (taxameterfinansierede uddannelser)

35

4.2 Resultatopgørelse for 2015

Kr. T .k r.

NOTE 2015 2014

Statstilskud 1 446.924.382 455.059

Deltagerbetaling og andre indtægter 2 116.194.448 131.892

Om sætning i a l t 563.118.830 586.951

Undervisningens gennemførelse 3 -285.933.675 -264.800

Markedsføring 4 -7.055.329 -5.954

5 -68.713.529 -62.497

6 -118.907.488 -101.973

7 -53.828.576 -73.992

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 8 -29.956.539 -19.424

Dri ftsom kostn inger i a l t -564.395.135 -528.639

Dri ftsresul ta t før finansie l le og ekstraord inære poster -1.276.305 58.312

9 1.895.394 998

10 -8.888.796 -8.742

Dri ftsresul ta t før ekstraord inære poster -8.269.707 50.568

Årets resultat -8.269.707 50.568

Resultatdisponering

Overført til egenkapital i øvrigt -9.171.788

Overført til Frascatimidler til anvendelse i de kommende år 902.081

Finansielle omkostninger

Ledelse og administration

Bygningsdrift

Aktiviteter med særlige tilskud

Finansielle indtægter

36

4.3 Balance pr. 31.12.2015

4.3.1 Aktiver

Kr. T .k r.

Ak tiver NOTE 2015 2014

Indretning af lejede lokaler 11 504.908 874

11 345.661.666 380.178

Udstyr og inventar 11 18.213.327 22.359

364.379.901 403.411

Deposita 396.870 432

396.870 432

364.776.771 403.843

Varebeholdninger i alt 580.317 296

Ejendomme til salg 1 0

Beholdninger i alt 580.318 296

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 8.223.010 9.009

Mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelser 4.692.789 2.139

Andre tilgodehavender 3.356.815 39.726

Periodeafgrænsningsposter 4.047.612 5.620

20.320.226 56.494

49.130.444 48.999

187.310.081 118.578

257.341.069 224.367

622.117.840 628.210

Grunde og bygninger

Materielle anlægsak tiver i alt

Finansielle anlægsak tiver i alt

Anlægsak tiver i alt

T ilgodehav ender i alt

Værdipapirer

Likv ide beholdninger

Omsætningsak tiver

Ak tiver i alt

37

4.3.2 Passiver

Passiver NOTE

Egenkapital pr. 31. december 1990 12 86.043.590 86.044

Dagsværdi af finansielle renteaftaler -23.771.163 -27.360

Egenkapital i øvrigt 13 122.879.576 131.149

Egenkapital i alt 185.152.003 189.832

Realkreditgæld 14 202.009.291 211.424

Anden langfristet gæld 23.771.163 27.360

225.780.454 238.784

Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser 14 9.148.594 8.720

Skyldig løn 10.882.612 9.169

Feriepengeforpligtelser 45.182.986 43.530

Leverandører af varer og tjenesteydelser 72.497.175 55.074

Anden gæld 13.024.802 15.710

Periodeafgrænsningsposter 60.449.214 67.390

211.185.383 199.593

436.965.837 438.377

622.117.840 628.210

15Pantsætninger og sikk erhedsstillelser


Gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

Langfristede gældsforpligtelser i alt

38

4.4 Pengestrømsopgørelse for 2015

T .k r. T .k r.

2015 2014

Årets resultat -8.270 50.567

Regulering af pengestrømsforhold

Afskrivninger og andre ikke kontante driftsposter 14.277 19.200

25.000 11.528

Avance/ tab ved afhændelser af anlægsaktiver 0 -5.924

31.007 75.371

Ændring i tilgodehavender 36.174 (32.055)

Ændring i varelager (284) 36

Ændring i leverandører af vare- og tjenesteydelser 16.452 4.889

1.653 6.324

(6.940) (24.601)

78.061 29.964

Afgang vedrørende finansielle anlægsaktiver 35 (89)

Køb af materielle anlægsaktiver (2.746) (2.468)

Salg af materielle anlægsaktiver 2.500 50.157

(211) 47.600

Tilbagebetaling af gældsforpligtelser (8.986) (40.369)

Nyt optaget lån - 25.000

(8.986) (15.369)

68.864 62.195

Likvider pr. 01.01.2015 167.577 105.382

Lik v ider, ink l, obligationer pr. 31.12.2015 236.442 167.577

Pengestrømme fra driften

Pengestrømme fra inv esteringsak tiv itet

Pengestrømme fra f inansieringsak tiv itet

Ændring i lik v iditet

Nedskrivning af ejendomme og materielle anlægsaktiver

Pengestrømme fra driftsak tiv itet før driftsk apitalændringer

Ændring i feriepenge- og afspadseringsforpligtelse

Ændring i periodeafgrænsningsposter

39

4.5 Noter

Kr. T .k r.

NOTE 2015 2014

1 Statsti lskud 446.924.382 455.059

Undervisningstaxameter 330.536.661 284.844

Fællestaxameter 14.567.393 52.555

Bygningstaxameter 42.729.781 40.737

Øvrige driftsindtægter 1.205.955 21.075

Særlige tilskud 28.684.715 26.658

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 29.199.877 29.191

446.924.382 455.059

2 Deltagerbeta l ing og andre indtægter 116.194.448 131.892

Deltagerbetaling, uddannelser 41.514.960 41.527

Anden ekstern rekvirent betaling 39.902.478 52.687

Forsknings - og udviklingsaktiviteter 1.612.503 1.686

Andre indtægter 33.164.507 35.992

116.194.448 131.892

3 Undervisn ingens gennem føre lse -285.933.675 -264.800

Løn - og lønafhængige omkostninger -228.316.390 -216.367

Afskrivninger -257.371 -285

Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse -57.359.914 -48.148

-285.933.675 -264.800

4 -7 .055.329 -5.954

-3.556.938 -2.850

-3.498.391 -3.104

-7.055.329 -5.954

5 -68.713.529 -62.497

-54.413.800 -50.085

-232.579 -292

-14.067.150 -12.120

-68.713.529 -62.497

6 -118.907.488 -101.973

-20.862.407 -20.404

-40.595.571 -29.104

-57.449.510 -52.464

-118.907.488 -101.973

7 -53.828.576 -73.992

-36.912.784 -53.884

-484.764 -1.047

-16.431.028 -19.061

-53.828.576 -73.992

Ledelse og adm in istra tion

Løn - og lønafhængige omkostninger

Afskrivninger

M arkedsføring


Øvrige omkostninger vedr. udvikling og markedsføring

Øvrige omkostninger vedr. ledelse og administration

Bygningsdri ft


Øvrige omkostninger vedr. bygningsdrift

Aktivi te ter m ed særl ig ti lskud


Afskrivninger og nedskrvininger

Afskrivninger

Øvrige omkostninger vedr. særlig tilskud

40

8 -29.956.539 -19.424

-25.348.655 -16.601

-4.607.884 -2.824

-29.956.539 -19.424

9 1.895.394 998

1.895.394 998

1.895.394 998

10 -8.888.796 -8.742

-8.640.626 -8.500

-248.170 -243

-8.888.796 -8.742

Øvrige omkostninger vedr. forskning- og udviklingsaktiviteter

Forsknings- og udvikl ingsaktivi te ter


Øvrige finansielle omkostninger

Finansie l le indtægter

Renteindtægter og andre finansielle indtægter

Finansie l le om kostn inger

Prioritetsrenter

Grund og bygninger Udstyr og inventar Indretning lejede

lok aler

k r. k r. k r.

11 M aterie l le anlægsaktiver

Anskaffelsessum 01.01.2015 437.003.510 76.232.942 9.499.199

Tilgang 318.500 2.427.480 0

Afgang 0 0 0

Ansk affelsessum 31.12.2015 437.322.010 78.660.422 9.499.199

Nedskrivninger 01.01.2015

Årets nedskrivning 25.000.000 0 0

Nedskrivning, afgang 0 0 0

Nedsk rivninger 31.12.2015 25.000.000 0 0

Afskrivninger 01.01.2015 56.825.932 53.873.638 8.624.966

Afskrivninger 9.834.425 6.573.416 369.332

Årets afgang 0 0 0

Afk sriv ninger 31.12.2015 66.660.357 60.447.054 8.994.298

Bogført værdi 31.12.2015 345.661.653 18.213.368 504.901

Ejendomsværdi 01.10.2015 udgør ifølge

seneste vurdering 276.807

41

2015 2014

k r. t.k r.

12 Egenkapi ta l pr. 31.12.1990

Institutionenes egenkapital er opgjort i henhold til bekendtgørelse

nr. 774 af 19/ 11 1990

Saldo 01.01.2015 86.043.590 86.044

13 Egenkapi ta l i øvrig t

Saldo 01.01.2015 131.149.283 80.582

Overført årets resultat -9.171.788 27.319

Overført til Frascatimidler til anvendelse i de kommende år 902.081 23.249

Saldo 31.12.2015 122.879.576 131.149

Akkumuleret Frascatimidler til anvendelse i de kommende år 24.150.749

Kortfristet Langfristet Restgæld

del del efter 5 år

1 år 1 år i alt

t.k r. t.k r. t.k r.

14 Langfristede gældsforp l ig te lser

Realkredit 9.148 202.009 165.005

15 Pantsætninger og andre økonom iske forp l ig te lser

Lejek ontrak ter

ELEInstitutionen har indgået huslejeaftaler, hvor lejen i uopsigelighedsperioden udgør 11,6 mio. kr.

LES Pantsætning og sikkerhedsstillelser

Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter, 211,1 mio. kr., er der givet pant i

grunde og bygninger, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31.12.2015 udgør 345,7 mio. kr.

Der er på ejendommen i Roskilde, Trekroner Forskerpark 4 tinglyst et salgs- og pantsætningsforbud

Pantsætningsforbudet er gældende, indtil byggeriet er endeligt færdigmeldt.

ELE Der er på enkelte ejendomme tinglyst, at ejendommene ikke må anvendes

til andet formål end undervisningsvirksomhed mv.

Deponeringer

ELE Af de likvide midler vedrører 105 t.kr. mindestuerne på Ankerhus og kan kun anvendes efter

Undervisningsministeriets godkendelse.

ELE Bank garanti

Overfor Uddannelses- og Forskningsministeriet stilles der bankgaranti på 1.526 t.kr.

Eventualforpligtelser

I forbindelse med afslutning af byggeriet Campus Roskilde har totalentreprenøreren fremsendt

krav om betaling for ekstra leverancer på 14,9 mio. kr.

UCSJ er stævnet i Sø- og handelsretten med krav om erstatning for 1,5 mio. kr.

Herudover har institutionen indgået en række serviceaftaler, som forpligter institutionen.

42

4.6 Særlige specifikationer

Kr. T .Kr. T .k r.

1 Udlagte aktivi te ter 2015 2014 2013

Videresendte tilskud m.v. vedrørende aktiviteter udlagt til andre 0 1.441 7.384

Udlagte ak tiv iteter i alt 0 1.441 7.384

2 Personaleom kostn inger

319.500.262 313.383 272.073

Pension 46.426.917 43.201 40.357

Andre omkostninger til social sikring 3.483.796 3.613 3.835

369.410.975 360.197 316.265

Personaleårsværk

701,0 663,7 623,7

Antal i procent ansat på sociale vilkår 3,5% 3,8% 5,9%

3 Revision

450.000 488 494

Andre ydelser 254.209 599 305

Rev ision i alt 704.209 1.087 799

T .k r. T .k r. T .k r.

2015 2014 2013

4 Opgørelse af indtægter og udgi fter på Center

for Undervisn ingsm id ler m ed under særl ige ti lskud

27.345 26.527 26.282

Andre indtægter 11.715 13.276 11.373

Lønomkostninger ( 20.490 ) ( 19.334 ) ( 19.038 )

Øvrige omkostninger ( 12.219 ) ( 13.319 ) ( 18.223 )

Andre indirekte omkostninger ( 8.240 ) ( 7.433 ) ( 2.457 )

Resultat ( 1.888 ) ( 283 ) ( 2.063 )

Kr. T .k r. T .k r.

2015 2014 2013

5 Selvforsikringsudgi fter

26.927 50 44

Bygninger og løsøre 295.168 113 249

Mortorkøretøjer 69.110 61 0

Erstatningsansvar 0 0 0

Selv forsik ring i alt 391.205 223 293

300.000 0 0

- mortorkøretøjer 0 0 0

Beløb for ik k e genask affede genstande i alt 300.000 0 0

Samlede selv forsik ringsomk ostninger i året 691.205 223 293

Institutionens selv risik o i regnsk absåret 5.631.188 5.870 5.131

- bygninger og løsøre

Tilskud

Lønninger

Personaleomk ostninger i alt

Antal årsværk inkl. Ansatte på sociale vilkår

Honorar for revision

Andet udstyr

43

T .k r. T .k r. T .k r. T .k r. T .k r.

2012 2013 2014 2015 Total

6 Indtægtsdækket vi rksom hed

7.020 9.413 8.530 11.579 36.542Lønomkostninger ( 2.503 ) ( 3.645 ) ( 3.949 ) ( 4.121 ) ( 14.218 )

Andre direkte omkostninger ( 544 ) ( 690 ) ( 1.410 ) ( 603 ) ( 3.247 )

Andre indirekte omkostninger ( 1.897 ) ( 2.457 ) ( 2.466 ) ( 3.489 ) ( 10.309 )

Resultat 2.076 2.621 705 3.366 8.768

Indirekte omkostninger fordeles efter omsætning

Egenkapital primo 11.882 13.958 16.579 17.284

Egenkapital ultimo 13.958 16.579 17.284 20.650

7 Frip ladser og stipendier

Uddannelse

Antal indskrevne

studerende på

hele eller delvise

fripladser

Antal modtagere

af stipendier

Forbrug af

fripladser

Forbrug af

stipendier

Lærer 4 4 171.755 118.060

Sygeplejerske 6 6 327.993 125.046

Pædagog 5 5 142.865 128.856

Leisure Management 1 1 83.781 -

I alt 16 16 726.394 371.962

År Beholdning primo Overført fra UVM Overført fra udenlandskeForbrug i året Beholdning ultimo

2010 0 2.323.907 0 704.306 1.619.601

2011 1.619.601 842.633 0 695.042 1.767.192

2012 1.767.192 864.526 0 679.587 1.952.131

2013 1.952.131 788.791 0 519.952 2.220.970

2014 2.220.970 788.245 0 732.345 2.276.870

2015 2.276.870 747.597 0 1.098.356 1.926.111

2016 1.926.111 1.926.111

Hensat til afgivne tilsagn 1.523.323

Indtægter

44

8

2015

T. kr.

Udlå

n a

f dig

itale

underv

isnin

gsm

idle

r (1)

Udlå

n a

g b

øger (2

)

Udlå

n a

f arte

fakte

r (3)

Info

rmatio

nssa

mlin

g (4

)

Rådgiv

nin

g o

g v

ejle

dnin

g, IT

(5)

Rådgiv

nin

g o

g v

ejle

dnin

g, a

nalo

ge m

ate

riale

r (5)

Dig

italt e

ller d

elv

ist dig

italt le

vere

de k

urse

r (ble

nded le

arn

ing) (7

)

Analo

ge k

urse

r (8)

Udvik

ling i d

igita

le læ

rem

idle

r (9)

Ekste

rne p

roje

kte

r og k

onfe

rence

r (10)

Genere

l ledelse

og a

dm

inistra

tion (1

1)

Ordinære driftsomkostninger

(standardkonto 15-20) (A) ( 1.250 ) ( 4.627 ) ( 312 ) ( 869 ) ( 4.628 ) ( 1.883 ) ( 657 ) ( 657 ) ( 216 ) ( 2.779 ) ( 6.359 )

Heraf husleje mv.

(standardkonto 16) (A1) ( 188 ) ( 629 ) ( 52 ) ( 102 ) ( 421 ) ( 178 ) ( 84 ) ( 84 ) ( 18 ) ( 494 ) ( 623 )

Heraf lønninger og

personaleomkostninger

(standardkonto 18) (A2) ( 1.062 ) ( 3.124 ) ( 260 ) ( 767 ) ( 4.207 ) ( 1.704 ) ( 573 ) ( 573 ) ( 198 ) ( 2.285 ) ( 5.737 )

Andre ordinære

driftsomkostninger

(standardkonto 22) (B) ( 1.023 ) ( 3.845 ) ( 320 ) ( 366 ) ( 456 ) ( 273 ) ( 356 ) ( 356 ) - ( 3.190 ) ( 1.161 )

Heraf eksterne indkøb

(underspecifikation 50-80 på

standardkonto 22) (B1) ( 1.023 ) ( 3.516 ) ( 320 ) ( 338 ) ( 365 ) ( 185 ) ( 306 ) ( 306 ) - ( 3.053 ) ( 867 )

Øvrige omkostninger (C) - - - - - - - - - - -

Total (A+B+C) ( 2.274 ) ( 8.472 ) ( 632 ) ( 1.235 ) ( 5.084 ) ( 2.155 ) ( 1.013 ) ( 1.013 ) ( 216 ) ( 5.968 ) ( 7.520 )

Inkluderet i ovenstående

(A+B+C) er følgende

omkostninger afholdt på

vegne af CFU-DK (D) - - - - - - - - - - -

Korrigeret total (A+B+C-D) ( 2.274 ) ( 8.472 ) ( 632 ) ( 1.235 ) ( 5.084 ) ( 2.155 ) ( 1.013 ) ( 1.013 ) ( 216 ) ( 5.968 ) ( 7.520 )

Inkluderet i ovenstående

(A+B+C) er følgende

kontingentbetalig og andre

overførsler til CFU-DK (E) ( 249 ) ( 83 ) - ( 58 ) - - - - - - ( 430 )

Ad (A1) CFU Sjællands samlede bygningstilskud fordelt på formål.

45

5 Påtegninger

5.1 Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2015 for University College Sjælland.

Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab m.v. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens

regnskabsvæsen mv. I henhold til § 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed:

At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og

målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.

At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk

hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten

Sorø, den 29. marts 2016

Camilla Wang Karen Haumann

Rektor Konstitueret professionshøjskoledirektør

Årsrapporten er godkendt på bestyrelsesmødet, den 29. marts 2015. Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love, at habilitetskravene i § 14, stk. 6

i lov om Professionshøjskoler for Videregående Uddannelser er overholdt.

46

5.2 Bestyrelse

Hans Stige, formand Bente Sorgenfrey, næstformand

Christine Buhl Andersen Egon Bo

Knud Erik Hansen Bruno Lind

Niels Milling Anne Møller Ronex

Henrik Stapelfeldt Sofia Esmann Busch*

Lasse Dalby Jensen* Christine Stahr **

Anders Bjerre Jørgensen**

*) medarbejdervalgt

**) studentervalgt

47

5.2 Den uafhængige revisors påtegning: Deloitte

Til bestyrelsen for Professionshøjskolen University College Sjælland

Påtegning på årsregnskabet

Vi har revideret årsregnskabet for University College Sjælland for regnskabsåret

1. januar til 31. december 2015, der omfatter anvendt regnskabspraksis,

resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige

specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 70 af 27.

januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen),

vejledning af december 2015 om udarbejdelse af årsrapport for

erhvervsakademier og professionshøjskoler, samt regler i Finansministeriets

Økonomisk Administrative Vejledning.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med

regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i

Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsen har endvidere

ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at

udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig

regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter

omstændighederne.

Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af

årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af

vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale

standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt

god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1294

af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved

Professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og

journalisthøjskolen (revisionsbekendtgørelsen). Dette kræver, at vi overholder

etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af

sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis

for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger

afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig

fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for

institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden

væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger,

48

der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion

om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter

endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om

ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede

præsentation af årsregnskabet.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret

forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der

er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet

som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31.

december 2015 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse

med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i

Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Det er ligeledes vores

opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der

understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i

overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Udtalelse om ledelsesberetningen og målrapporteringen

Vi har gennemlæst ledelsesberetningen og målrapporteringen med tilhørende

bilag 1-4

Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af

årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i

ledelsesberetningen og målrapporteringen er i overensstemmelse med

årsregnskabet.

Slagelse, den 29. marts 2016

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Søren Stampe Lars Hillebrand

Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

49

6 Bilagsliste

Bilag 1 Fakturahåndtering: Idéer til gode arbejdsmåder

Bilag 2 Afrapportering for 2015 vedr. UCSJ udviklingskontrakt 2015-2017

Bilag 3 Alle BP censoradm og optagelsesproces

Bilag 4 Opsummering af opfølgning BP og NP forslag ansættelsesprocessen

Bilag 1 Fakturahåndtering : Idéer til gode arbejdsmåder

Hvem benytter i dag UCC UCSJ UC Syd VIA Metropol UCN UCL Antal JA Forslag til næste skridtBedste Praksis inden for processegmentVarebestilling

Varekatalog/leverandøroversigt & vejledning på Intranet (web‐portal) UCL Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja 4 1,7

UCSJ Varekatalog / Leverandør oversigt UCSJ har ikke arbejdet videre med projektet webportal, men har selv lavet en model for varekatalog/

Bestilling og godkendelse af bestilling af teleydelser i et it‐understøttet workflow VIA Ja Ja Ja nej Nej Nej Nej 3 2,3

UCSJ Bestilling og godkendelse af bestilling afteleydelser i et it understøttet Work flow Der er ikke arbejdet videre med dette forslag.

Håndtering af rekvisitioner indenfor bygningsområdet (gennem anvendelse af en regnearks‐baseret model) Metropol nej Ja Ja nej Nej Nej Nej 2 1,1

UCSJ Håndteringer af rekvisitioner inden for Bygningsområdet Der er i dag et internt system for alle lokationer, hvor allerekvisitioner kommer ind, og håndteres

Søgning af varer i varekatalog via leverandøraftaler på UC'ets intranet UCSJ Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja 4 1,1

Centralisering af væsentlige dele af indkøb UCSJ Nej Ja Ja Ja Ja Nej Nej 4 2,3

Angivelse af rekvirentnavn ved varebestilling UCSJ Ja Ja Nej nej Nej Ja 3 2

Fast procedure for ordrebekræftelse fra leverandør UCSYD Ja nej Nej nej Nej Nej Nej 1 1,4Varemodtagelse

Angivelse af rette modtagernavn på leverancer Metropol Ja Ja Nej nej Nej Ja 3 2Fakturabehandling

Håndtering af fakturaer i workflow understøttet af et IT‐system med integration til økonomistystem UCC;UCL;UCSYD;UCN Ja Ja Nej Nej Nej Ja 3 2,2 Var gennemført inden BP projektet

UC'er der ønsker at arbejde videre på eget UC med forslag

Potentiale for fælles projekt

(gns.)

Vejledning af leverandører, der sender fysisk faktura UCSYD Ja Ja Nej nej Nej Ja 3 1,4

UCSJ har lavet en analyse af feltet. Udfordringen med modtagelse af fysiske fakturaer er ikke signifikant. Der er såldes ikke lavet særlige kampagner rettet mod leverandører, og de få tilfælde, hvor det er aktuelt tages direkte kontakt til leverandøren.

Ét EAN‐nummer for samtlige indkøb UCSJ nej Ja Ja nej Nej Nej Ja 3 1 Var gennemført inden BP projektet

Automatisk videresendelse af faktura til rekvirent via IT‐understøttet proces VIA Nej Ja Nej Nej Nej Ja 2 1,4 Var gennemført inden BP projektet

Forslag til konteringsoplysninger angives ved fakturamodtagelse UCC Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja 2 2,2 Ikke relevant

Angivelse af konto‐oplysninger ved fakturabehandling (ved hjælp af "Alias" i IndFak) Metropol Nej Nej Nej Nej Nej Nej 0 1 Ikke relevant

Angivelse af momskoder (via kontostreng‐oplysninger i IndFak) Metropol Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 0 1 Ikke relevant

Anvendelse af fakturabehandlingsystem med gode søgefunktioner og elektronisk arkiv hos den enkelte bruger (Ibistic) UCN Ja nej Nej nej Nej Nej 1 1,4 Ikke relevant

Påmindelse ved forsinket eller manglende fakturagodkendelse VIA Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja 4 1,9

Feltet har været analyseret, og det er ganske få fakturaer der "hænger" i systemet. Så en automatiseret rykker er fravlagt, idet erfaringen viser, at det er langt mere effektivt at rette personlig henvendelse i de få relevante tilfælde.

Beløbsgrænser/Disponeringsgrænser for godkendelse af faktura UCSJ;VIA Ja Ja Nej Nej Nej Ja 3 1,9

Var gennemført inden BP projektet. Beløbsgrænsernes størrelse og relevans vurderes løbende.

Nødvendig kontering foretages af godkender (af f.eks. "Sted", "Projekt/Aktivitet") UCN;UCSYD Ja Ja Nej Nej Nej Nej 2 1,4 Var gennemført inden BP projektet

System til analyse af bogførte faktura (SAS) UCC Ja Ja Ja Ja Nej Ja 5 3,9

UCSJ System til Analyse af bogførte faktura(SAS)Analysesystem er indkøbt og gevinsten er at vi løbende kankontrollere leverandør i forhold til priser, rammer for udbud og indsatsområderpå indkøbsområdet i organisationen.Systemet

Næste Praksis inden for processegmentTværgående

Indkøbssystem med integration mellem indkøbssystem og fakturasystem Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja 2 1,9 Er ikke implementeret

System, der integrerer rekvirerede/disponerede midler til indkøb med det hidtidige forbrug, så der fås ét samlet billede Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 0 0,9 Er ikke implementeretVarebestilling

Fælles (for UC'erne), netbaseret varekatalog med integration til leverandørernes indkøbsportaler Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej 2 1,6

UCSJ Fælles (for UC`erne, net baseretvarekatalog med integration til leverandørens indkøbsportal. Det har fravalgt, da vi ikke

Bedre overblik over hvilke varer, man har aftaler på Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja 4 2 Er i procesFakturabehandling

Automatisk overførsel af (bruger)data til fakturahåndteringssystem Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja 4 1,9UCSJ har vurderet, at potentialet er marginalt, så der er ikke foretaget yderligere tiltag.

Elektronisk behandling af udenlandske fakturaer Ja nej Ja nej Nej Ja Ja 4 2 Ikke relevant

Automatisk behandling af faktura for faste omkostninger Ja nej Nej nej Nej Ja Ja 3 1,6 Ikke relevant

Automatisk videresendelse til (eller advisering af) en overordnet ved manglende fakturagodkendelse Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej 3 1,4

Feltet har været analyseret, og det er ganske få fakturaer der "hænger" i systemet. Så en automatiseret rykker er fravlagt, idet erfaringen viser, at det er langt mere effektivt

Mere automatik ved godkendelse af store beløb (fakturaer, der kræver mere end én godkender) Ja nej Ja nej Nej Ja Nej 3 1,7 Ikke relevant

Forenkling af kontostreng Ja Ja Ja Ja Ja Ja nej 6 3,4

UCSJ forenkler inden for rammerne af bekendtgørelserne og andre retningslinjer. Effektiviseringspotentialet kunne været stort, hvis man "oppefra" forenklede

Side 1 af 26

Bilag 2 Udviklingskontrakt 2015-2017

mellem

uddannelses- og forskningsministeren og

University College Sjælland

AFRAPPORTERING FOR 2015

Note: Uddannelses- og forskningsministeren har den 23. november 2015

anbefalet University College Sjælland at lade det pligtige mål ’Øget

social mobilitet – flere talenter i spil’ udgå af udviklingskontrakten og samtidig har ministeren meddelt, at University College Sjælland ikke

skal afrapportere på målet.

Side 2 af 26

Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem uddannelses- og forsk-

ningsministeren og University College Sjælland

Det er fastsat i § 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregå-

ende uddannelser, at bestyrelsen for en professionshøjskole skal indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Formålet med udviklingskontrakten er at:

Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående uddannelser. Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske

målsætninger på området og kravene til den enkelte institution. Dokumentere og synliggøre institutionernes præstation og op-

nåede resultater.

Klargøre ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte in-stitutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde mål-

rettet på opfyldelsen af de fastsatte målsætninger. Styrke en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institu-

tion om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte mål.

Udviklingskontraktens indhold

Udviklingskontrakten for 2015-2017 omfatter fem pligtige mål, som er

udmeldt af ministeren:

1. Bedre kvalitet i uddannelserne 2. Større relevans og øget gennemsigtighed

3. Bedre sammenhæng og samarbejde 4. Styrket internationalisering

5. Øget social mobilitet – flere talenter i spil

Disse fem pligtige mål samt de af institutionen selvvalgte mål omsæt-

tes i udviklingskontrakten i en række målepunkter og måltal.

Udviklingskontrakten indeholder derudover under hvert af målene in-stitutionens kortfattede redegørelse for den strategiske forankring af

målepunkter og måltal.

UCSJ’s tre selvvalgte mål er:

6. Styrket forsknings- og udviklingsbasering

7. UCSJ som central regional videns- og netværksinstitution (interes-sentvaretagelse)

8. Styrket udnyttelse af digitale og teknologiske muligheder, herunder robotter

For UCSJ er det vigtigt, at udviklingskontrakten i videst muligt omfang

tænkes sammen med UCSJ’s koncernstrategi 2012-2015 – og den

strategi, der vil komme efter udløbet af den nuværende koncernstrate-gi. Koblingen sker bl.a. gennem årlige handleplaner for alle chefer i

UCSJ, hvor indsatserne i den enkelte chefs handleplan søges direkte afstemt med såvel udviklingskontrakt som koncernstrategi, indskrevet

bl.a. i de enkelte chefers resultatlønskontrakter.

Side 3 af 26

Udviklingskontraktens status og varighed

Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes.

Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af ud-

viklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskon-

trakten gælder fra 1. januar 2015 til 31. december 2017.

Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kon-traktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder an-

ledning hertil.

Opfølgning og afrapportering

Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrappor-

tering på de opstillede målepunkter og måltal. Afrapportering koordine-res med institutionernes årsrapporter. Afrapportering og øvrig opfølg-

ning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrak-

ten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem ministeriet og den enkelte institution herom.

Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne

gennem kontraktperioden gør ministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsæt-

ninger.

Dato: Dato:

_____________________________ ____________________________ Uddannelses- og forskningsminister Bestyrelsesformand

Sofie Carsten Nielsen Hans Stige

Side 4 af 26

Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne

Det er helt centralt for UCSJ, at vore uddannelser er af høj kvalitet og at man overalt på UCSJ er engageret i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne. Dette er fastlagt i UCSJ’s Kvalitetspolitik og –Strategi (senest ajourført i 2014), hvori det bl.a. hedder:

Kvalitetspolitikken og -strategien sætter rammerne for kvalitetsarbejdet i UCSJ, som består af sikring, dokumentation og udvikling af uddannelser-

nes videngrundlag, tilrettelæggelse og gennemførelse samt relevans. Kvalitetspolitikken og -strategien er integreret med organisationens strategi-er, udviklingskontrakten og andet regelgrundlag, så den skaber en samlet ramme for realisering af målene for uddannelserne. Derved understøttes

UCSJ’s mission og vision: UCSJ uddanner, skaber viden, værdi og vækst med udgangspunkt i Region Sjælland. UCSJ vil gennem høj faglighed, in-

novation og gennemslagskraft udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løs-ninger.

Dette kvalitetsarbejde understøtter primært, at de studerende når de relevante læringsmål, men omfatter også, at de får gode læringsoplevelser.

Kvalitetsarbejdet anvendes til sikring, udvikling og dokumentation af UCSJ’s kvalitetsprocesser og mål. Der er særligt fokus på, at kvalitetsarbejdet leder til udvikling. Udvikling omfatter, at kvalitetsarbejdet skal være anvendelsesorienteret og meningsfuldt for de studerende, undervisere, aftage-

re og UCSJ’s fællesfunktioner. Kvalitetsarbejdet i UCSJ er desuden kendetegnet ved en inkluderende og lærende kvalitetskultur baseret på intern åbenhed og videndeling om alle evaluerings- og opfølgningsaktiviteter som understøtter realisering af uddannelsernes kvalitet og relevans i praksis.

Alle UCSJ’s professionsbacheloruddannelser og en stor del af diplomuddannelserne udbydes også som e-læring. Kvalitetssikring af disse uddannel-ser er særligt prioriteret i kontraktperioden.

Kvalitet i uddannelserne er mange ting. I forhold til udviklingskontrakten har vi valgt at sætte særlig fokus på sikringen af følgende elementer: En

høj studieintensitet for de studerende, en seriøs og realistisk forventningsafstemning mellem studerende og uddannelse, en fortsat markant løfthøj-de fra indgangs- til udgangsniveau, en fortsat høj gennemførselsprocent på første studieår samt gode studiemiljøer med stærke fagmiljøer. Til-

sammen giver disse fem vinkler et indtryk af nogle af de indsatsområder, vi satser på.

Målepunkt

Måltal 2015 Måltal 2016 Måltal 2017 Bemærkninger, herunder

evt. baseline 2014

1.1

Øget studieintensitet i form af må-ling af antal timer, de studerende anvender på deres studie.

Etablering af målemeto-der og første måling af de studerendes anvendte

timer på studiet. Opfyldt.

Ifølge studentertilfreds-hedsundersøgelsen an-vender 62 % af de stude-

De studerende anvender i gennemsnit 5 % flere ti-mer på deres studie i for-

hold til 2015 Hvis målingen i 2015 viser, at de studerende bruger

37 timer eller mere om ugen, er målet for 2016 fastholdelse af dette tal.

De studerende anvender i gennemsnit 5 % flere ti-mer på deres studie i for-

hold til 2016 Hvis målingen i 2016 viser, at de studerende bruger

37 timer eller mere om ugen, er målet for 2017 fastholdelse af dette tal.

Fælles UC-begrundelse for valg af målepunkt:

Målepunktet følger effekten af studieaktivitetsmodellens imple-mentering. Modellen har bl.a. til hensigt at øge de studerendes

læring gennem opmærksomhed på forventet studieaktivitet.

Side 5 af 26

rende mere end 40 timer

om ugen på deres ud-

dannelse (forberedelse, undervisning, studieakti-

viteter, eksamen etc.)

Som sådan danner modellen afsæt

for en forventningsafstemning

med de studerende i forhold til an-vendt tidsforbrug på de forskellige

studieaktiviteter, så uddannelser-ne reelt udgør et fuldtidsstudium.

1.2 Forventningsafstemning mellem studerende og uddannelse

Etablering af nye spørgsmål i studentertil-

fredshedsundersøgelsen om (og evt. første måling af) de studerendes til-

fredshed med uddannel-sens forventningsafstem-ning med dem, herunder kendskab til og brug af

studieaktivitetsmodellen. Det sikres, at der i disse

spørgsmål er fokus på de studerendes læringsud-bytte og på koblingen af

teori og praksis. Opfyldt.

I studentertilfredsheds-undersøgelsens spm. 78, 162 og 163 spørges til

bl.a. forventningsafstem-

ning og introduktion.

Mindst 80 % af de stude-rende kender studieaktivi-

tetsmodellen og er tilfred-se med den forventnings-afstemning, der finder

sted.

Mindst 85 % af de stude-rende kender studieaktivi-

tetsmodellen og er tilfred-se med den forventnings-afstemning, der finder

sted.

UCSJ beslutter i foråret 2015 om man efter 2015 vil fortsætte med

den nuværende studentertilfreds-hedsundersøgelse eller om man vil anvende en anden model.

1.3 Løftehøjde fra indgangs- til ud-gangsniveau

Den gennemsnitlige ka-rakter for bachelorpro-

jektet for studerende optaget med adgangs-kvotient: mindst 8,4

Opfyldt (8,8) Det gennemsnitlige ka-

rakterløft for bachelor-

Den gennemsnitlige karak-ter for bachelorprojektet

for studerende optaget med adgangskvotient: mindst 8,5

Det gennemsnitlige karak-terløft for bachelorprojek-

tet for studerende optaget

Den gennemsnitlige karak-ter for bachelorprojektet

for studerende optaget med adgangskvotient: mindst 8,6

Det gennemsnitlige karak-terløft for bachelorprojek-

tet for studerende optaget

UCSJ ligger i en region – Region Sjælland – hvor uddannelsesni-

veauet traditionelt er lavt, navnlig i de af regionens områder, der ligger længst væk fra hovedstads-

området. Dette betyder at vi opta-ger relativt mange studerende, som er de første i deres familie til

at tage en videregående uddan-

Side 6 af 26

projektet for studerende

optaget med adgangs-

kvotient: mindst 2,9 Opfyldt (3,2)

Den gennemsnitlige ka-rakter for bachelorpro-jektet for studerende

optaget uden adgangs-kvotient: mindst 8,2 Opfyldt (8,3)

med adgangskvotient:

mindst 3,0

Den gennemsnitlige karak-

ter for bachelorprojektet for studerende optaget uden adgangskvotient: mindst 8,3

med adgangskvotient:

mindst 3,1

Den gennemsnitlige karak-

ter for bachelorprojektet for studerende optaget uden adgangskvotient: mindst 8,4

nelser og/eller som har et for-

holdsvist lavt adgangsniveau.

For UCSJ er det væsentligt, at alle

studerende – uanset deres ind-gangsniveau – bringes op på et højt bachelorniveau. Allerede i dag er der tale om et højt løft mellem

det niveau, de studerende kom-mer ind med (adgangskvotient) og den endelige bachelorprojekt-

karakter, de får. Det er en mål-sætning i sig selv at fastholde den nuværende løftehøjde. Vi har dog

indsat en mindre stigning i måltal-lene.

Opgørelsen for 2014 viser følgen-

de: Den gennemsnitlige karakter for

bachelorprojektet for studerende optaget med adgangskvotient: 8,3

Gennemsnitligt karakterløft fra studerendes adgangskvotient til karakteren for bachelorprojektet:

2,8 Den gennemsnitlige karakter for

bachelorprojektet for studerende

optaget uden adgangskvotient: 8,1

1.4 Gennemførelse af første studieår

Andelen af studerende,

som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved af-slutningen af 1. studieår:

Minimum for hver enkelt uddannelse: 82 %







Al erfaring viser, at det første stu-

dieår er helt centralt for de stude-rendes mulighed for at gennemfø-re hele uddannelsen. Kommer

man som studerende godt igen-nem de første studieår, er der stor sandsynlighed for at resten af

Side 7 af 26

Ikke opfyldt.

Bioanalytiker 83

Ergoterapeut 74 Ernæring & Sundhed 79 Fysioterapeut 78 Leisure Management 80

Lærer 84 Administrationsbach. 59 Pædagog 88

Socialrådgiver 88 Sygeplejerske 80

Minimum for alle uddan-nelser under et: 86 %

Delvist opfyldt 82 %

Målepunktet er samlet ikke opfyldt

Minimum for alle uddan-

nelser under et: 87 %

Minimum for alle uddan-

nelser under et: 88 %

uddannelsen også vil gå godt.

Derfor har vi særligt fokus på at

sikre en høj gennemførelsespro-cent på første studieår.

Tallene for gennemførelse af første studieår så i 2014 ud som følger (målt på de studerende, der blev

optaget i 2013): Uddannelserne ligger mellem 81

% og 96 %. Det samlede gennemsnit for alle

uddannelser er 85 %. Udfordringen bliver derfor at kon-

solidere en i udgangspunktet høj

gennemførselsprocent og gerne hæve den yderligere.

De angivne tal indgår i UCSJ’s interne kvalitetssikringssystem og er ekskl. evt. overflyttere mellem

UC’erne.

1.5

Gode studiemiljøer og stærke fagli-ge miljøer på campus, herunder mulighed for tværprofessionalitet.

Etablering af nye spørgsmål i studentertil-fredshedsundersøgelsen

om (og evt. første måling

af) de studerendes til-fredshed med studiemil-

jøet og fagmiljøerne på deres campus, herunder om der er gode mulighe-der for tværprofessionali-

tet. Opfyldt.

I studentertilfredsheds-undersøgelsens spm. 35-39, 48-54 og 165 spør-

Mindst 80 % af de stude-rende er tilfredse med studiemiljøet og fagmiljø-

erne på deres campus,

herunder om der er gode muligheder for tværprofes-

sionalitet.

Mindst 80 % af de stude-rende er tilfredse med studiemiljøet og fagmiljø-

erne på deres campus,

herunder om der er gode muligheder for tværprofes-

sionalitet.

Det er en meget vigtig målsætning for UCSJ, at alle studerende ople-ver at være i gode studiemiljøer

med stærke fagmiljøer. Og for

UCSJ er den tværprofessionelle vinkel – med de muligheder det

giver de studerende – også meget central.

Side 8 af 26

ges til forskellige emner

under dette tema.

Side 9 af 26

Mål 2: Større relevans og øget gennemsigtighed

Det er afgørende vigtigt, at vore studerende er klædt på til arbejdsmarkedet, således at der både sikres en høj beskæftigelsesgrad og at dimitten-

derne reelt er jobklare, når de ansættes. Samtidig er de vigtigt, at både ansøgere til vore uddannelser og allerede indskrevne studerende ved hvil-ket jobmarked og hvilke jobfunktioner, deres uddannelse fører til. Dette vil blive tydeliggjort yderligere fra 2015.

På samme måde sikres gennemsigtighed om uddannelserne gennem studieaktivitetsmodellen, der tydeligt angiver hvordan alle fag og moduler på

uddannelserne er bygget op og hvordan de enkelte elementer arbejdsbelastningsmæssigt vejer i forhold til hinanden.

Vore uddannelser er professionsrettede og arbejdsmarkedstilpassede, hvilket ikke mindst sikres gennem en meget tæt kontakt til aftagerfeltet (se Mål 7). Vi vil i høj grad samarbejde med aftagerfeltet om at sikre en øget prioritering og fokusering i erhvervssigtet på uddannelsen i Ernæring &

Sundhed, der i dag har for høj ledighed. Og vi vil for alle sundhedsuddannelsers vedkommende arbejde tæt sammen med aftagerne i forbindelse

med reformen af sundhedsuddannelserne, der skal træde i kraft i 2016.

Målepunkt


evt. baseline 2014

2.1 Lav dimittendledighed

Dimittendledighed under

7,5 %: Bioanalytiker 7 Fysioterapeut 1

Leisure Management 3 Socialrådgiver 7 Sygeplejerske 2


15 %: Ergoterapeut 12 Ernæring & Sundhed 19

Lærer 11 Pædagog 12

Vurderes samlet set opfyldt.

8 ud af 9 uddannelser under eller klart under


7,5 %: Bioanalytiker Fysioterapeut

Leisure Management Socialrådgiver Sygeplejerske


15 %: Ergoterapeut Ernæring & Sundhed

Lærer Pædagog


7,5 %: Bioanalytiker Fysioterapeut

Leisure Management Socialrådgiver Sygeplejerske


15 %: Ergoterapeut Ernæring & Sundhed

Lærer Pædagog

Dimittendledighedstallene er kon-

junkturfølsomme og præget af store udsving mellem de enkelte uddannelser, men kan alligevel tjene som udtryk for dimittender-

nes umiddelbare anvendelighed på arbejdsmarkedet.

Med udgangspunkt i de pr. 4. no-vember 2014 fra UFM udmeldte ledighedstal for dimittender er

baseline følgende: Bioanalytiker: 1 % Ergoterapeut: 10 %

Ernæring & Sundhed: 19 % Fysioterapeut: 4 % Lærer: 13 %

Pædagog: 13 % Socialrådgiver: 5 % Sygeplejerske: 3 %

Administrationsbacheloruddannel-

Side 10 af 26

grænsen. sen startede først på UCSJ i 2013

og indgår derfor ikke i dette måle-

punkt. Tal for Leisure Management indgår ikke i datamaterialet for

dimensioneringsmodellen.

2.2

Særlig indsats for at øge beskæfti-gelsesgraden for professionsbache-lorer i Ernæring & Sundhed

Indsatser for at styrke uddannelsens professi-onsforankring og målret-

tethed i forhold til afta-gernes behov gennemfø-res.

Opfyldt. En række aktiviteter er

gennemført eller igangsat på uddannelsen, bl.a. ansættelsen af en prak-

tikkoordinator.

Uddannelsens dimittendle-dighed er max. 15 %

Uddannelsens dimittendle-dighed er max. 14 %

Som led i ministerens dimensione-ringsreform bliver uddannelsen i Ernæring & Sundhed beskåret i

antallet af studiepladser på grund af en for høj ledighedsprocent blandt færdiguddannede.

Jf. målepunkt 2.1 er baseline 19 % og der er lagt op til, at Ernæ-ring og Sundhed allerede fra 2015

kommer ned på en dimittendledig-hed under 15 %.

Med henblik på at bedre beskæfti-gelsessituationen for uddannelsens dimittender vil UCSJ allerede fra

2014/15 sætte en række aktivite-ter i gang, der skal styrke uddan-nelsens professionsforankring og målrettethed i forhold til aftager-

feltets behov.

2.3 Kliniske lektorater og andre typer

af dobbeltstillinger

Antal ansatte i kliniske

lektorater og andre typer

dobbeltstillinger: 4 Opfyldt.

I alt 6 medarbejdere er ansat i dobbeltstillinger, herunder kliniske lektora-

ter.



dobbeltstillinger: 8



dobbeltstillinger: 12

Et af de tiltag, som er bedst til at

sikre gensidigt forpligtende kobling

mellem uddannelse og praksis er egentlige dobbeltstillinger (som f.eks. kliniske lektorater), hvor den enkelte underviser er ansat

begge steder (typisk 50/50), som hovedregel indenfor stillingsstruk-turen.

Hvad angår kliniske lektorater er der typisk tale om en lektorstilling

ved UCSJ, hvor en del af arbejde

Side 11 af 26

efter nærmere aftale med ar-

bejdsgiverne sker f.eks. på et

hospital.

Dobbeltstillinger er meget sjældne i dag, men UCSJ vil gerne åbne for en vækst i antallet.

I udviklingskontrakten tælles klini-ske lektorater og dobbeltstillinger med, hvor personen er mindst 50

% hos UCSJ.

2.4 Mere praksis i den teoretiske del af uddannelsen: Simulationsundervis-ning

Simulationsundervis-ningsaktiviteter udbredt på mindst 60 % af ud-

dannelserne Opfyldt.

Der er simulationsaktivi-ter på 80 % af uddannel-

serne.

Simulationsundervisnings-aktiviteter udbredt på mindst 80 % af uddannel-

serne

Simulationsundervisnings-aktiviteter udbredt på alle uddannelser

Simulationsundervisning er en didaktisk model, hvor imitation af virkeligheden spiller en afgørende

rolle. Til forskel fra traditionel teoretisk

undervisning fokuseres der ikke udelukkende på baggrundsviden, teori og analyse.

Og til forskel fra den typiske læ-ring i praksissituationer er situati-onen lærerstyret og kontrolleret

med henblik på at nå nogle helt bestemte færdigheder og læ-ringsmål.

Baseline er, at denne form i dag anvendes på sundhedsuddannel-

serne (som udgør 5 af UCSJ’s i alt 10 professionsbacheloruddannel-ser), hvor man har realistiske øvelser med robotdukker i rollen

som patienter, men den kan bru-ges på alle uddannelser, f.eks. i form af rollespil, teaterforum o.l.

Side 12 af 26

Mål 3: Bedre sammenhæng og samarbejde

UCSJ bidrager meget gerne til at sikre et sammenhængende uddannelsessystem i Danmark, som kan sikre at flest mulige uddannes bedst muligt.

Det er vigtigt, at vore studerende altid kan uddanne sig videre inden for (eller med udgangspunkt i) deres fagområde, hvad enten det er gennem master- og diplomuddannelser eller kandidatuddannelser, ligesom det er vigtigt, at vi i videst muligt omfang kan optage og uddanne de ansøgere,

som er mest motiverede og mest egnede til at tage en af vore professionsbachelor- eller diplomuddannelser. Derfor har UCSJ bl.a. fokus på at øge optaget gennem individuel kompetencevurdering eller realkompetencevurdering.

Det er derfor væsentligt for UCSJ at have tætte forbindelse til dels ungdomsuddannelserne, dels de korte, mellemlange og lange videregående ud-

dannelser. Således indgår i UCSJ i Studievalg Sjællands bestyrelse, direktionsmedlemmer har bestyrelsesposter på forskellige sjællandske gymnasi-er og alle VUC’er i Region Sjælland, og UCSJ har partnerskabs- og samarbejdsaftaler med SOSU-skoler, erhvervsakademier og universiteter. Lige-

som vi naturligvis aktivt indgår i det sektorfælles samarbejde i Danske Professionshøjskoler.

Målepunkt


evt. baseline 2014

3.1

Forsyningskæden i uddannelsessy-stemet – aktiv brug af individuel kompetencevurdering (IKV) og re-

alkompetencevurdering (RKV)

110 studerende optaget på grunduddannelserne gennem IKV

Delvis opfyldt. 108 studerende.

50 studerende optaget på diplomuddannelserne

gennem RKV

Opfyldt.

64 studerende. Målepunktet er samlet

set opfyldt med i alt 172 studerende optaget gennem IKV og RKV

(måltallet var 160)

120 studerende optaget på grunduddannelserne gen-nem IKV

55 studerende optaget på diplomuddannelserne gen-nem RKV

130 studerende optaget på grunduddannelserne gen-nem IKV

60 studerende optaget på diplomuddannelserne gen-nem RKV

En aktiv brug af optagelse gennem individuelt kompetencevurdering og realkompetencevurdering er

med til at sikre potentielle stude-rende gode muligheder for at blive optaget og dermed til at løfte ud-dannelsesniveauet generelt.

Resultat af tilsvarende opgørelse for 2013:

91 studerende optaget på grund-

uddannelserne gennem IKV

36 studerende optaget på diplom-uddannelserne gennem RKV

Side 13 af 26

Mål 4: Styrket internationalisering UCSJs internationale arbejde er i dag opbygget omkring aktiviteter og indsatser inden for 5 strategiske dimensioner:

Viden: Internationalt samarbejde bidrager til indsamling og udvikling af viden – akademisk og i forhold til curriculum

Aktion: International aktion og interaktion betyder mobilitet, gæsteundervisning ude og hjemme og opbygning af kvalificerede partnerskaber Interkulturelt: Det i stigende omfang globale arbejdsmarked fordrer interkulturel forståelse og kompetencer som internationalisering bidrager

til

Sprog: Sproglige færdigheder er en forudsætning for dybt fagligt samarbejde og er prioriteret for medarbejdere og forventet af studerende Organisation: Internationale tendenser i ledelse og organisering skal inspirere top og mellemledere, som også skal være ankre i forhold til in-

ternational udvikling i hvert deres ledelsesrum.

Med de 5 dimensioner i det internationale arbejde fastholdes fokus på, at internationalisering er meget andet og bredere end mobilitet, at mobilitet er centralt, men at det også indeholder en række vigtige dimensioner, der hver især er vigtige at understøtte og kvalitetssikre.

I kontraktperioden fastholdes disse strategiske dimensioner i vid udstrækning, men med en ny internationaliseringsstrategi fra 2015 ønsker UCSJ at

bevæge sig i retning af en bredere funderet, egentlig strategisk internationalisering, hvor den internationale vinkel så at sige bliver en del af

dagligdagen over alt i UCSJ’s organisation, hvad enten det drejer sig om indsatser inden for faglighed (curriculum og metoder), udbud af uddannel-ser og moduler, forskning og udvikling (netværk og projekter), efter- og videreuddannelse, partnerskaber, studiemiljøer, studieadministration, kva-

litetsarbejdet, boliger og markedsføring.

Konkret udmøntes internationaliseringsstrategien bl.a. gennem chefernes handleplaner.

Målepunkt


evt. baseline 2014

4.1

Andel studerende, der gennemfører et studie eller praktikophold i ud-landet

14 % 12 %

Delvist opfyldt. Af de 1655 studerende,

der dimitterede fra UCSJ i 2015, har 195 været på udlandsophold af min. 14

dages varighed i løbet af deres studietid. .

18 %

22 %

Ministeriets opgørelsesmetode giver UCSJ en 2013-baseline på 7,3 %.

Måltallene for 2015-17 vil følge ministeriets opgørelsesmetode. UCSJ forventer en markant vækst

i forhold til den angivne 2013-baseline.

Historiske og uddannelsesstruk-turelle forhold gør, at de fleste

Side 14 af 26

udvekslinger indenfor professions-

bacheloruddannelserne er praktik-

ophold. Målet er dog at sikre vækst i antallet af såvel praktik-

som studieophold i udlandet.

4.2

Optag på internationale uddannel-ser

80 studerende Ikke opfyldt.

41 studerende.

120 studerende

160 studerende

Status i 2014 er, at UCSJ har to engelsksprogede uddannel-ser/uddannelsesaktiviteter: Leisu-

re Management i Nykøbing F. og talentlinjen ITEPS* for både dan-ske og internationale studerende,

som er en del af læreruddannelsen i Vordingborg, men antallet af engelsksprogede uddannelser kan tænkes at udvikle sig over perio-

den. Begge uddannelser/uddannelses-

aktiviteter tiltrækker studerende fra både Danmark og udlandet, som ønsker at arbejde internatio-

nalt. Der tiltrækkes talentfulde stude-rende, f.eks. til ITEPS*, hvor man

stiller særligt høje krav til de stu-derende.

Der er i 2014 blevet optaget 70

studerende på de to uddannel-ser/uddannelsesaktiviteter.

* Aktiviteten hedder ikke længere ITEPS, men ’international talent-linje’.

4.3

Andel af medarbejdere, der gen-nemfører et undervisnings- eller forskningsophold i udlandet

32 % af medarbejderne gennemfører et under-visnings- eller forsk-

ningsophold i udlandet

34 % af medarbejderne gennemfører et undervis-nings- eller forskningsop-

hold i udlandet

36 % af medarbejderne gennemfører et undervis-nings- eller forskningsop-

hold i udlandet

Medarbejdere målsættes som an-delen af fastansatte medarbejdere (på grund-, efter- og videreud-

dannelse, i forsknings- og udvik-

Side 15 af 26

Delvist opfyldt.

31 %.

lingsstillinger samt i relevante

støttefunktioner) som i et givet

regnskabsår har gennemført et udlandsophold der i omfang svarer

til mindstekravet for et Erasmus-undervisningsophold. Nogle gange rejser den samme

person flere gange og kan derfor indgå flere gange i udregningen af andelen af medarbejdere, der

gennemfører et undervisningsop-hold i udlandet. UCSJ håber at kunne fastholde den nuværende

relativt høje andel. Medarbejdermobilitet består af

mange elementer, herunder læ-

rerudvekslinger, hvor undervisere rent faktisk underviser på en part-nerinstitution. Her gør vi os store

bestræbelser på hele tiden at sen-de nye medarbejdere afsted, så der ikke bliver ”dubletter”.

Når vi taler om samarbejde inden for forskning og udvikling er det derimod helt logisk og nødvendigt

gang på gang at sende de samme mennesker.

Det vurderes, at ca. 30 % af med-

arbejderne gennemførte et under-visnings- eller forskningsophold i

udlandet i 2013.

Side 16 af 26

Mål 5: Øget social mobilitet – flere talenter i spil

AFRAPPORTERES IKKE JF. UDMELDING FRA MINISTERIET UCSJ ligger i en region – Region Sjælland – hvor uddannelsesniveauet traditionelt er lavt, navnlig i de af regionens områder, der ligger længst væk

fra hovedstadsområdet. Dette betyder at vi optager relativt mange studerende, som er de første i deres familie til at tage en videregående uddan-nelser og/eller som har et forholdsvist lavt adgangsniveau.

Som eksempel kan nævnes, at Region Sjælland har 4 kommuner i top 10 over kommuner med den laveste andel af unge, der forventes at opnå en

videregående uddannelse (jf. Profilmodellen). Og generelt ligger vores region endnu langt fra såvel 95 %- som 60 %-målsætningen. Billedet er dog

ikke entydigt, og der er internt i regionen store forskelle fra nord til syd, og fra centre til periferi. Befolkningsfremskrivning viser stor vækst i nogle kommuner og stor tilbagegang i andre.

Nærheden til og afhængigheden af hovedstaden er et andet væsentligt kendetegn. Således optages 43 % af alle uddannelsessøgende fra Region

Sjælland på uddannelser i Region Hovedstaden, mens 42 % af optagne i Region Sjælland kommer fra Hovedstaden.

UCSJ dækker således den region, der har landets laveste uddannelsesniveau. Det vil vi sammen med andre aktører gerne gøre noget ved. For os er det et mål, at adgangen til videregående uddannelser skal være så nem som mulig for alle, der lever op til optagelsesbetingelserne. Og det er et

mål, at vore dimittender (ca. 1.300 om året) – uagtet deres indgangsniveau - er mindst lige så gode som dimittender fra andre dele af landet. For

hvis det lykkes, så sikrer vi også en opadgående social mobilitet.

I Region Sjælland er der betydelige udfordringer med at rekruttere unge mænd til (og fastholde dem på) de videregående uddannelser. Mange ak-tører prøver på at forbedre situationen. Derfor gennemførtes med støtte fra Den europæiske Socialfond i 2011-2014 det 3-årige projekt IMODUS

(Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelse i Region Sjælland). UCSJ har særligt forskningsansvaret for en gruppe delprojekter, der udvikler tiltag, der tiltrækker og fastholder flere mænd på uddannelser, der traditionelt set vælges af kvinder. Det drejer sig om uddannelserne til pædagog,

ergoterapeut, sygeplejerske samt ernæring og sundhed. UCSJ’s egne opgørelser viser, at mandlige studerendes frafald er større på de uddannelser, hvor der er under 20 % mandlige studerende.

På de fire uddannelser har man udviklet og afprøvet en række nye undervisningsformer og toninger af uddannelserne, hvor de studerende får en mere aktiv rolle i undervisningen, og hvor undervisningen retter sig mod konkrete arbejdsopgaver og arbejdslivet. De foreløbige erfaringer viser, at

både mænd og kvinder profiterer af de ændrede undervisningsformer.

Målepunkt


evt. baseline 2014

5.1 Mål for optagelse og fastholdelse af

Mandlig andel af optagne



På sygeplejerskeuddannelsen op-

Side 17 af 26

flere mænd på sygeplejerskeud-

dannelsen

på sygeplejerskeuddan-

nelsen: 8 %

1. års-frafald blandt

mandlige studerende mindre end eller på ni-veau med frafaldet blandt kvindelige stude-

rende.

på sygeplejerskeuddannel-

sen: 10 %

1. års-frafald blandt mand-

lige studerende mindre end eller på niveau med frafaldet blandt kvindelige studerende.

på sygeplejerskeuddannel-

sen: 12 %

1. års-frafald blandt mand-

lige studerende mindre end eller på niveau med frafaldet blandt kvindelige studerende.

tages traditionelt langt flere kvin-

der end mænd. De seneste tal for

UCSJ (2013) viser, at kun 6 % af de optagne var mænd. Samtidig er

frafaldet for mænd højere end for kvinder (37 % mænd faldt fra i løbet af det første år, mod 22 % kvinder).

UCSJ ønsker gennem en række indsatser i kontraktperioden at

gøre noget ved denne kønsmæssi-ge udfordring. Dette bl.a. gennem nye former for tilrettelæggelse af

undervisningsaktiviteter, mere fokus på mandlige rollemodeller i markedsføringen osv.

5.2 Eksperimentere med nye optagel-

sesformer.

Med henblik på at kunne

rekruttere fra et bredere grundlag og få flere ta-lenter i spil sættes initia-

tiver i gang med henblik på at kunne gennemføre nye optagelsesformer på en eller flere uddannelser

fra januar 2016, evt. også i samarbejde med andre professionshøjsko-

ler. Plan skal være klar i

oktober 2015.

Gennemførelse af nye

optagelsesformer på en eller flere uddannelser

Evaluering af erfaringerne

fra 2015-2016 og evt. udbredelse til flere uddan-nelser

Jf. bemærkningerne til målepunkt

1.3 viser det sig ofte, at studeren-de, der kommer ind med et lavt adgangsniveau eller helt uden

traditionelt adgangsgivende grundlag alligevel klarer sig godt og ender med at få høje karakte-rer for bachelorprojektet.

For at sikre, at flest mulige moti-verede studerende kan optages –

og i den forbindelse at sikre at

endnu flere talenter kan komme i spil – vil UCSJ gerne kunne benyt-

te sig af tiltag som f.eks. scree-ninger, optagelsessamtaler, moti-verede ansøgninger, evt. optagel-sesprøver osv. I 2015 vil det blive

fastlagt hvilke af disse tiltag, der vil blive prøvet af.

UCSJ forventer, at dette vil kunne bidrage til at løfte den sociale mo-bilitet.

Side 18 af 26

Mål 6: Styrket forsknings- og udviklingsbasering Professionshøjskolerne har med forsknings- og udviklingsmidlerne på finansloven og lovrevisionen i 2013 fået forpligtelsen til at varetage forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter. Hermed følger også et ansvar for at dokumentere, hvad midlerne anvendes til. Målepunkterne 6.1–6.4 er en del af Danske Professionshøjskolers Videnregnskab, som udkommer årligt og er en model for at monitorere sektorens resultater inden for forskning og

udvikling. Målepunkt 6.5 er UCSJ’s eget, da oprettelsen af docentstillinger ses som en vigtig del af den nye stillingsstruktur på professionshøjskoler-ne, som bl.a. skal løfte forskningsforankringen.

Formålet med UCSJ’s forsknings- og innovationsindsats er at være løftestang for udvikling af velfærdssamfundets kerneydelser. Professionerne skal løse centrale og udfordrende opgaver for fremtidens velfærd, der kan skabe vækst og værdi for samfundet. Det bliver de klædt på til gennem ud-

dannelser der er fremtidsrettede og innovative. Afdelingen for Forskning og Innovation producerer nye uddannelses-, undervisnings- og lærings-former og innovative løsninger til fremtidens erhvervssektor, sundhedssektor og socialsektor.

UCSJ har tre faglige styrkepositioner, som vore forsknings- og innovationsaktiviteter tager afsæt i. Det drejer sig om: professionsudvikling, nye

teknologier og regional udvikling. Indenfor disse tre faglige områder samarbejder vi med både institutioner, virksomheder, myndigheder, andre vidensinstitutioner og ikke mindst med brugerne. Vore faglige styrkepositioner har vi organiseret i tre forskningsprogrammer, der danner ramme

om arbejdet i afdelingen for Forskning og Innovation på UCSJ:

Regional udvikling og velfærdsinnovation

Education Lab: Teknologi og uddannelsesdesign Profession, uddannelse og arbejdsliv

Målepunkt

Måltal 2015 Måltal 2016 Måltal 2017 Bemærkninger, herunder evt. baseline 2014

6.1 Antal FoU aktive medarbejdere med Ph.d.-grad (jf. spørgsmål 2b i spør-

geskema fra DST)

25

Opfyldt. 30

30

35

Baseline fra Videnregnskab 2013: 15

6.2 Antal ph.d.-studerende

Antal medarbejdere med en ph.d.-grad

20

16

22

38

24

43

Antal ph.d.-studerende 31/12

2013: 23, som løbende færdiggø-res.

Side 19 af 26

32

40

Målepunktet er samlet set opfyldt. 56 medarbejdere (mål-

tallet var 52) har en ph.d.-grad eller er ph.d.-studerende.

Antal medarbejdere med en ph.d.-

grad: Baseline fra Videnregnskab

2013: 25

6.3 Antal publikationer i publikations-kanaler (tidskrifter eller forlag) på Forsknings- og Innovations-

styrelsens autoritetsliste, opdelt på artikler i tidskrifter, bidrag til bø-ger/antologier og bøger/

monografier

35 Opfyldt.

47 Artikler 23

Bidrag til bog 9 Bidrag til lærebog 10 Bog 3

Lærebog 2

45

55

Professionshøjskolernes Forsk-ningspolitiske Udvalg har i novem-ber 2014 truffet beslutning om

følgende officielle definition for ’Publikationskanaler på listen an-erkendt af UC Videns kvalitetsud-

valg: ”Ved et fagligt anerkendt tidsskrift

eller forlag forstås en publice-ringskanal, hvis redaktion arbejder på et analytisk, refleksivt grund-lag. En fagligt anerkendt publice-

ringskanal på listen anerkendt af UC Videns kvalitetsudvalg behand-ler emner af professions- eller

erhvervsrelateret og/eller alment

videnskabelig faglig karakter med relevans for professionshøjskoler-

nes fagområder. Publikationsbi-drag, der skal medregnes, må ikke være af rent kommenterende eller anmeldende karakter. Artikler i

publiceringskanalen er skrevet af fagpersoner og er adresseret til en fagprofessionel målgruppe. Publi-

ceringskanalen har en professionel redaktion.”

Side 20 af 26

Baseline fra Videnregnskab 2013:

26

6.4 Antal publikationer i publikations-kanaler (tidskrifter eller forlag) på listen anerkendt af UC Videns kvali-

tetsudvalg opdelt på artikler i tids-krifter, bidrag til bøger/antologier, bøger/monografier

40 Opfyldt.

41 Artikler 15

Bidrag til bog 18 Bidrag til lærebog 1 Bog 3

Lærebog 4

45

50

Baseline fra Videnregnskab 2013: 30

6.5

Antal af docenter

6

Delvist opfyldt.

5.

12

18

En vigtig del af den nye stillings-

struktur på professionshøjskolerne er muligheden for docentsstillin-

ger. Tilgangen af docenter understøtter

UCSJ’s strategi om kapacitetsop-bygning og sammenhæng mellem grunduddannelser og forsknings-aktiviteter.

Docentstillinger forventes oprettet på UCSJ i et vist omfang henover

kontraktperioden.

Side 21 af 26

Mål 7: UCSJ som central regional videns- og netværksinstitution (interessentvaretagelse)

Med UCSJ som central regional videns- og netværksinstitution (interessentvaretagelse) ønsker UCSJ at vise, at inddragelsen af og samarbejdet med

praksisfeltet/aftagerne fortsat står helt centralt for os. Det kan være i forhold til f.eks. aftagerpaneler, aftagerdage, uddannelsens og praktikkens udviklingsdag og øget samarbejde med private virksomheder.

Der er mange kontaktflader mellem UCSJ og aftagerfeltet. Det drejer sig bl.a. om den løbende dialog mellem praktiksted og uddannelse om praktik-forløb, i uddannelsesudvalgene, på uddannelsens og praktikkens udviklingsdag (som finder sted på de enkelte uddannelser) og på den årlige afta-

gerdag. Hertil kommer UCSJ’s overordnede samarbejder og partnerskaber med kommuner og region.

Gennem den kontinuerlige og tætte dialog med aftagerfeltet, der sker gennem ovennævnte fora m.m., er det UCSJ’s stærke ønske hele tiden at sikre, at alle udbudte uddannelsesaktiviteter giver de studerende de kompetencer, som der er behov for i aftagerfeltet, således at dimittenderne vil

kunne virke i de professioner, de uddannes til.

Det er vanskeligt, at sætte konkrete måltal på de enkelte aktiviteter og indsatser, men målet er endog meget højt prioriteret og i hele kontraktperi-

oden ønsker UCSJ at lægge vægt på og skabe sammenhæng gennem:

Aktiv deltagelse i alle relevante netværk med interessenter Opbygning af egnede kontaktflader og relationer til alumner

Styrkede relationer til ungdomsuddannelserne Styrkede relationer til erhvervslivet

Styrkede relationer til faglige organisationer Styrkede relationer til internationale partnere

Og interessentinddragelsen skal yderligere have et løft gennem:

Styrkelse af uddannelsesudvalgenes rådgivning til bestyrelsen Øget kvalitet i UCSJ’s årlige arbejdsmarkedskonferences output

Øget deltagerantal i arbejdsmarkedskonferencen Bedre brug af alumners erfaringer og input

Oprettelse af digitale aftagerpaneler på alle uddannelser Oprettelse af – ofte tværfaglige – eksterne ekspertpaneler.

Målepunkt

Måltal 2015 Måltal 2016 Måltal 2017 Bemærkninger, herunder evt. baseline 2014

Side 22 af 26

7.1

Kendskab til UCSJ

Baseline lægges: Survey

om kendskab til UCSJ gennemføres blandt et

repræsentativt udsnit af borgerne i Region Sjæl-land.

Ikke opgjort. Fremfor at lave en sur-

vey har UCSJ i stedet valgt at engagere sig meget aktivt i regionali-

seringsdagsordenen, bl.a. i form af debatten om og arbejdet frem mod

en diplomingeniøruddan-

nelse i Kalundborg. Kendskabet til UCSJ er

stigende viser en opgø-relse over antallet af omtaler med søgeordene

University College Sjæl-land, UC Sjælland og UCSJ. Her er der en be-tydelig stigning fra 439

omtaler i 2012, over 1392 i 2013, 1607 i 2014 til 1811 omtaler i 2015.

Survey om kendskab til

UCSJ gennemføres blandt et repræsentativt udsnit af

borgerne i Region Sjæl-land. Resultatet sammenlignes

med den i 2015 gennem-førte survey.

Alt efter resultatet kan det besluttes at gennemføre tilsvarende i specifikke

grupper, eksempelvis er-hvervsliv, universiteter osv.

Survey om kendskab til

UCSJ gennemføres blandt et repræsentativt udsnit af

borgerne i Region Sjæl-land. Resultatet viser, at kend-

skabet til UCSJ er vokset mærkbart siden den i 2015 gennemførte survey.

UCSJ ønsker – som en del af sin

strategi – at være en betydelig vidensaktør i Region Sjælland.

Blandt borgere, medier osv. er kendskabet til UCSJ og UCSJ’s aktiviteter imidlertid ikke altid

fyldestgørende. Gennem bl.a. ak-tiviteterne, der er beskrevet for-skellige steder i denne udviklings-

kontrakt håber vi at ændre herpå i løbet af kontraktperioden.

7.2 Aftagernes tilfredshed med prakti-kanter og dimittender fra UCSJ

Mindst 75 % af aftagerne giver udtryk for tilfreds-

hed med praktikanter og dimittender fra UCSJ

Ikke opgjort.

Mindst 80 % af aftagerne giver udtryk for tilfredshed

med praktikanter og dimit-tender fra UCSJ

Mindst 85 % af aftagerne giver udtryk for tilfredshed

med praktikanter og dimit-tender fra UCSJ

I de i den indledende tekst om Mål 7 omtalte fora spørges der løben-

de til aftagernes tilfredshed med praktikanter og dimittender, lige-som der kan være indlagt almin-

delige tilfredshedsmålinger. Spørgerammer kan være kvalitati-

Side 23 af 26

Der er en løbende og

gensidigt forpligtende

dialog mellem UCSJ og aftagere/praktiksteder.

Der er i 2015 primært lagt vægt på den kvalita-tive dialog med aftagerne - som er omfattende og

disse viser, at der gene-relt er tilfredshed.

UCSJ arbejder som noget nyt på at opgøre dimit-tendbeskæftigelsen efter

branche, sektor og geo-grafisk placering af ar-bejdsstedet, hvilket vil

give et præcist billede af,

hvor dimittenderne efter-spørges.

Et system med mere kvantitative indikatorer forventes implementeret

i 2016, og vil blive kom-bineret med dimittend-undersøgelser gennem-ført i forbindelse med

implementeringen af UddannelsesZoom.

ve og kvantitative og der kan væ-

re forskellige sammenhænge fra

uddannelse til uddannelse og fra år til år, men målet er hele tiden

at være lydhøre overfor aftagerfel-tets vurderinger. I det omfang der anvendes karak-

terer for praktikken på uddannel-serne vil dette naturligvis også indgå i vurderingen.

Målopfyldelsen baseres således på et gennemsnit af flere forskellige

målinger. UCSJ er opmærksom på, at der løbende skal tages stilling til metodikken, og at der kan ligge en

validitetsudfordring. Der er ikke

taget endelig stilling til, om der skal iværksættes én, samlet afta-gertilfredshedsundersøgelse eller

om det giver et mere brugbart og retvisende datagrundlag at bygge på flere forskellige målinger.

Side 24 af 26

Mål 8: Styrket udnyttelse af digitale og teknologiske muligheder, herunder robotter

Med Styrket udnyttelse af digitale og teknologiske muligheder, herunder robotter ønsker UCSJ at fastholde en stærk position inden for e-læring,

blended learning og være blandt frontløberne i forhold til f.eks. anvendelse af robotteknologi i praksis. Forudsætningen for målets opfyldelse er, at alle vidensmedarbejdere og administrative medarbejdere i UCSJ arbejder integreret med den digitale udvikling i alle processer og arbejdsgange.

Robotteknologier bliver mere og mere komplekse og vinder større og større udbredelse i forskellige samfundssammenhænge. Robotter skaber nye

praksisser, der øger behovet for dialog og fælles udvikling mellem forskellige fagligheder. Professionshøjskolens styrke er her muligheden for at skabe kobling mellem udvikling og praksis. UCSJ’s særlige mulighed er at udfolde denne kernekompetence i forhold til et emergerende og hurtigt

voksende område – robotteknologi og velfærdsinnovation.

Allerede i dag udbydes alle UCSJ’s professionsbacheloruddannelser og en del af diplomuddannelserne også som e-læring, ligesom elementer af

blended learning indgår for de tilstedeværelsesstuderende. Målet er, at der i alle UCSJ’s uddannelser etableres hele eller delvise forløb, der baserer sig på digitalt medieret undervisning på en planlagt, pædagogisk valid måde. Det sikres, at efter- og videreuddannelserne og grunduddannelserne

samt Forskning og Innovation gør aktivt brug af hinandens erfaringer.

Der skal gennemføres en række indsatser i kontraktperioden, som giver mulighed for videre udvikling og uddannelser af højeste kvalitet:

Udvikling og udbredelse af blended learning-forløb, som kan bruges på tværs af grunduddannelserne og indgå i andre læringsforløb eller som stand-alone

Anvendelse af digitaliserede undervisningsforløb, eller MOOC-lignende koncepter, i forhold til undervisningsfag for folkeskolelærerne og til vide-

reuddannelse på sundhedsområdet Digitalt medieret undervisning med og uden blended learning er bredt anvendt i alle UCSJ’s uddannelser

Samarbejde med andre institutioner om udveksling af digitaliserede undervisningsforløb UCSJ skal medvirke aktivt til at implementere innovative velfærdsteknologiske løsninger, som kan løfte den oplevede kvalitet i den offentlige

sektors serviceudbud UCSJ skal samarbejde med private virksomheder, som udvikler teknologier (programmer, robotter, redskaber osv.), som skal bruges i de pro-

fessioner, vore dimittender uddannes til. UCSJ kan bl.a. bidrage med implementering, anvendelse, læringsmæssig og pædagogisk ekspertise.

Dette måles på mange måder, f.eks. i praktikken og i forskningssamarbejder. Ved kontraktperiodens slutning skal teknologisk literacy (dvs. evnen

til at kunne anvende teknologi og være konstruktivt-kritisk i forhold til anvendelsen samt bringe teknologien ind i relevante sammenhænge) være integreret i hele UCSJ med effekt i undervisningsmetoder og -forløb, forsknings- og udviklingsprojekter, bachelorprojekter og i de studerendes

praktikforløb.

Målepunkt


evt. baseline 2014

Side 25 af 26

8.1

UCSJ indgår i samarbejder med

private virksomheder om teknolo-gikompetencer, f.eks. inden for ro-

botteknologi.

UCSJ indgår en række

samarbejder med rele-vante private virksomhe-

der for i fællesskab at udvikle nye løsninger. UCSJ skal understøtte en formidlings- og kvalitets-

sikringsopgaver mellem ydelse og behov.

Særligt fokus på lærings-teknologi og sundheds-teknologi.

Opfyldt.

I 2015 har der været samarbejde med private virksomheder om udvik-

ling af robotapplikation til bl.a. matematikundervisning, om udvikling og test

af applikation til både daginstitutionsområdet og grundskolen. Herud-over har der været sam-

arbejde på sundhedsom-rådet med en række teknologiudviklere, f.eks.

om assisted living i

hjemmet.

Forstærket og uddybet

samarbejde med relevante private virksomheder.

Det kan dokumenteres, at

UCSJ’s dimittender bidra-ger til innovation i praksis

og UCSJ understøtter virk-somhedernes innovative kompetencer gennem af-prøvning og tilpasning af

teknologier og understøt-ter dermed vækststrategi-en.

Det er UCSJ’s rolle at indgå i sam-

arbejde med de private virksom-heder, som udvikler de teknologier

(programmer, robotter, redskaber osv.), som skal bruges i de profes-sioner, vore dimittender uddannes til.

Vi kan bl.a. bidrage med imple-mentering, anvendelse, lærings-

mæssig og pædagogisk ekspertise inden for alle faglige retninger.

8.2 Antal UCSJ-studerende, der under

deres uddannelse arbejder med nyeste teknologier, f.eks. i innova-tionsforløb i forhold til udvikling og

modning af teknologier beregnet til udøvelse af professionerne

Andel studerende, der i

løbet af deres studietid indgår arbejder med nyeste teknologier, f.eks.

innovationsforløb med eksterne parter: 30 %


løbet af deres studietid indgår arbejder med nye-ste teknologier, f.eks. in-

novationsforløb med eks-terne parter: 60 %


løbet af deres studietid indgår arbejder med nye-ste teknologier, f.eks. in-

novationsforløb med eks-terne parter: 90 %

UCSJ vil arbejde for at de stude-

rende dels gennem praktikken og dels gennem forskellige former innovationsforløb (f.eks. valgmo-

duler, bachelorprojekter, praktik-forløb eller andre former for mo-dulopgaver) med eksterne parter

Side 26 af 26

Opfyldt.

Den eksakte andel af

studerende kan ikke op-gøres, men det skønnes forsigtigt, at henved halvdelen af de stude-

rende enten gennem praktikken eller gennem forskellige former for

innovationsforløb (f.eks. valgmoduler, bachelor-projekter, praktikforløb

eller andre former for modulopgaver) har haft mulighed for at deltage i

udvikling og modning af

teknologier, der retter sig mod de relevante profes-sioner.

får mulighed for at deltage i udvik-

ling og modning af teknologier,

der retter sig mod de relevante professioner.

Det er væsentligt, at de studeren-de selv oplever, at der indgår ar-bejder med nyeste teknologier

m.v. i deres studietid, og derfor overvejes det at lade spørgsmål herom indgå i studentertilfreds-

hedsundersøgelsen.

Bilag 3 Alle BO Centoradm og optagelsesprocesBP censoradmin, ja til at arbejde videre med fælles projekt Kommentarer

MET Benytte Censor it som værktøj alleUCSJ Benytte Censor it som værktøj alle 4UCSYD Benytte Censor it som værktøj alle 5MET Censorer bestiller selv hotel UCSYD;VIA 3UCSJ Censorer bestiller selv hotel UCSYD;VIA Ikke implementeretUCC Censorer bestiller selv hotel UCSYD;VIA 1UCSYD Censorer bestiller selv hotel UCSYD;VIA 2MET Centrale lønafregningsdokumenter MET;UCC;UCSJ;VIA 4UCSJ Centrale lønafregningsdokumenter MET;UCC;UCSJ;VIA 4 er udarbejdet fælles på instituionsniveauUCC Centrale lønafregningsdokumenter MET;UCC;UCSJ;VIA 1UCSYD Centrale lønafregningsdokumenter MET;UCC;UCSJ;VIA 2MET Digital opgaveaflevering ALLE 5UCSJ Digital opgaveaflevering ALLE 5 Implementeret som del af WiseflowVIA Digital opgaveaflevering ALLE 5UCC Digital opgaveaflevering ALLE 1UCSYD Digital opgaveaflevering ALLE 5MET Elektronisk arkivering af censor kommunikation UCC 1UCC Elektronisk arkivering af censor kommunikation UCC 1MET Forhåndsplanlægning af eksamen, hvor censor bookeUCL;UCSJ;UC SYD;VIA 1UCC Forhåndsplanlægning af eksamen, hvor censor bookeUCL;UCSJ;UC SYD;VIA 3UCC Forudbestilling af forplejning i kantine på baggrund aUCN;UCSYD 2MET Fælles eksamensnormer på samme uddannelse UCSJ 5

UCSJ Fælles eksamensnormer på samme uddannelse UCSJ 4Hvis dette evt. sker i tilknytning til Wise‐flow kan det give god mening. Der er udarbejdet et normkatalog pr. uddannelse

UCC Fælles eksamensnormer på samme uddannelse UCSJ 5MET Fælles eksamensplan på tværs af uddannelserne MET 2MET Fælles klagebehandling MET;UCC 1UCSJ Fælles klagebehandling MET;UCC 5UCC Fælles klagebehandling MET;UCC 1

UCSYD Fælles klagebehandling MET;UCC 3MET Fælles klagevejledning MET;UCN; UCSJ;VIA 4UCC Fælles ramme for brug af ESDH ved censor administrUCL;VIA;UC SYD 1UCSJ Fælles regler for forplejning UCSYD;UCSJVIA Fælles regler for forplejning UCSYD;UCSJ 3UCC Fælles regler for forplejning UCSYD;UCSJ 3MET Fælles team for al rejse og hotelbooking MET 1MET Sende velkomst info‐materiale til censor UCSYD;VIA;UCC;UCSJ;MET 4UCSJ Sende velkomst info‐materiale til censor UCSYD;VIA;UCC;UCSJ;MET 3 Implementeret, sker via Censor IT/WiseflowVIA Sende velkomst info‐materiale til censor UCSYD;VIA;UCC;UCSJ;MET 3UCC Sende velkomst info‐materiale til censor UCSYD;VIA;UCC;UCSJ;MET 1MET Sende velkomst med info om praktisk og faglig indhoUCSYD;VIA;UCC;UCSJ;MET 3UCSJ Sende velkomst med info om praktisk og faglig indhoUCSYD;VIA;UCC;UCSJ;MET 3 Implementeret, sker via Censor IT/WiseflowVIA Sende velkomst med info om praktisk og faglig indhoUCSYD;VIA;UCC;UCSJ;MET 3UCC Sende velkomst med info om praktisk og faglig indhoUCSYD;VIA;UCC;UCSJ;MET 3UCSJ Tidlig eksamensplanlægning UCN;UCC;UC SYD;UCL;UCSJ;METUCC Tidlig eksamensplanlægning UCN;UCC;UC SYD;UCL;UCSJ;MET 3MET Velkomst mail indeholder links UCL;UCSJ;VIA 3UCSJ Velkomst mail indeholder links UCL;UCSJ;VIAUCC Velkomst mail indeholder links UCL;UCSJ;VIA 1VIA Votering via Skype/telefon UCSYD;UCSJ 3UCC Votering via Skype/telefon UCSYD;UCSJ 1UCSYD Votering via Skype/telefon UCSYD;UCSJ 2

4 UC vil arbejde videre med dette5 UC vil arbejde videre med dette

Bilag 4 Opsummering af opfølgning BP og NP forslag Ansættelsesprocessen

Hvem benytter i dag UCC UCSJ UC Syd VIA Metropol UCN UCLAntal JA Kommentarer UCSJ

Bedste Praksis inden for processegment

Digitalisering af hele ansættelsesprocessen

Metropol Ja Nej Ja Nej Ja 3Generel forståelse for ansættelsesprocessens præmisser hos både ansættende ledere og ansættelsesudvalget

VIA;UCC;UCSJ Nej ja Nej Ja 2

Ansættelsesprocedure har været under revision det senest år og der kommer en ny version pr. 1. april 2016

Dedikerede kontaktpersoner i HR for uddannelseslederne UCC; Metropol;UCSJ;UCSYD Nej Ja Nej 1

Der er dedikerede HR Partnere og konsulenter til direktørområderne.

Udarbejdelse af intranetbaseret rekrutteringsguide/vejledningUCC;Metropol;UCSJ; VIA Ja Ja 2

Under udarbejdelse

Procesplan udarbejdelse af HR til brug for ansættende leder, bl.a. med deltagere, opgaver og datoer for samtaler

UCSJ Nej Nej nej Nej 0

Implementeret

ProcesforberedelseOprettelse og bestilling af udstyr og IT tidligt i ansættelsesprocessen

Metropol;UCSJ Nej Nej Nej 0Nej, det sker først sent i processen

Inddragelse af ansættelsesudvalget i forbindelse med formulering af stillingsopslaget

VIA Nej Ja nej 1

Rekruttering og udvælgelse Involvering af ansættende leder i hele ansættelsesprocessen UCL;UCSJ;UCC;UCSYD;Met

ropol;VIA 0Implementeret

Udarbejdelse af detaljeret materiale i forbindelse med leder og specialist stillinger VIA;UCC Nej nej 0Standardisering af job‐ og stillingsopslag

UCC;VIA Ja ja Ja 3Håndtering af medier i rekrutteringssystemet i forbindelse med stillinger skal opslås eksternt

VIA;UCSJ;UCC;Metropol Ja 1Håndteres at kommunikationsafdelingen og som en integeret del af processen

HR kvalitetssikrer ansættelsesprocessen, herunder at kun HR kan annoncere stillingerUCC;Metropol;UCSJ;VIA Ja 1

Implementeret

Indhentelse af dokumentation vedr. erhvervserfaring og uddannelse til brug for lønfastsættelse sammen med ansøgningen

UCL;UCSJ Ja Ja Nej Ja 3

Implementeret

Anvendelse af rekrutteringssystem UCN;UCC;UCL;UCSJ;Metropol;VIA Ja 1

HR manager anvendes som system

Få tilknyttet en administrativ medarbejder på hver ledig stilling, der sikrer fremdriftUCC; Metropol Ja Nej Nej 1

Præscreening af indkommende ansøgninger, som forberedelse til møde i ansættelsesudvalget

VIA Nej Nej nej Nej NejRating af ansøgere i rekrutteringssytem UCC;UCL Nej Ja nej 1Anvendelse af screeningsspørgsmål i rekrutteringssytem

UCL;UCSJ Ja Nej Ja nej 2

Der er mulighed for at anvende dette i HR manager

Standarddagsorden til første møde i ansættelsesudvalget

VIA Ja Nej nej Nej Ja 2Bekræftelse af ansættelsessamtale via link i en mail til kandidaterne

UCL;UCSJ Ja Ja Ja ja 4Denne mulighed undersøttes i HR manager

Indhentelse af cpr‐nummer via personalesystemMetropol Ja Nej Nej Nej 1

Ansættelse og vilkårKommunikation af nyansatte medarbejdere tideligt i forløbet

UCSYD;UCSJ Nej ja Nej 1UCSJ kommunikere tideligt med medarbejdere mhp. deltagelse i intro forløb

Centraliseret indtastning af medarbejderoplysning i personalesystem UCC;Metropol;UCSYD;UCSJ;VIA 0

Indtastning sker kun i HR afdelingen

Brug af regneark til beregning af bruttolønUCN Nej Nej Nej ja 1

Indhentelse af dokumentation for erhvervserfaring og uddannelse via digitalt oplysningsskema

Metropol Ja Nej Ja Ja Nej 3Centraliseret underskrivelse af ansættelsesaftaler UCC;Metropol;UCSYD Ja 1Ansættelsesaftale retur inden kandidaten har første arbejdsdag

UCN Nej Ja Ja ja Ja 4

IT og udstyrSelvbetjeningsløsning til bestilling af IT, udstyr og oprettelse i div. IT systemer

UCN Ja Ja nej Nej 2Bestilling af IT og udstyr, samt videreformidling af personaleoplysninger via formular på Intranet

UCL Ja Ja Ja nej Nej 3Digital tro og love erklæring (mobilbeskatning)

UCSJ; VIA Ja Ja nej Ja Ja 4

Erkæring indhentes elektronisk via et spørgeskema når medarbejderen starter

Digital kvittering for modtagelse af IT udstyr UCL Ja Ja nej Nej 2

Næste Praksis inden for processegment

TværgåendeFuld integration mellem alle systemer i ansættelsesprocessen

Ja Ja Ja ja Ja Ja 6ERFA møder/netværksmøder f.eks. Omkring brug af IT systemer eller andre fælles problemstillinger

Nej Ja Nej nej Ja Ja 3

ProcesforberedelseDesign af workflow for ansættelsesprocessen, med fokus på færre kontroller

Nej Ja Nej ja Nej Nej 2Basislønniveau fastlægges allerede i forbindelse med udarbejdelse af stillingsopslag

Nej Ja Nej ja Nej Ja 3

Rekruttering og udvælgelse Integration af dokument‐indsamling (via "Anmodning om ansættelse…") og rekrutteringssytemet

Nej Ja Ja ja Ja Ja 5Integration af profiltest i forbindelse med ansøgningen til en stilling

Nej Nej Ja nej Nej Ja 2Udsende afslag til ukvalificerede kandidater tidligt i processen

Ja Nej nej Nej Nej 1Systemmæssig kobling imellem rekrutteringssystemet og sagsbehandlingssystemet/ESDH

Ja Ja Ja nej Ja Ja 5

Fokus på kvaliteten af ansættelsessamtalen

Ja Nej Ja ja Nej Ja 4

Ansættelse og vilkårSelvbetjeningsløsning til ansættende leder i forhold til fastsættelse af lønniveauet

Nej Nej Nej nej Ja Nej 1Mere smidigt forløb for forhandling af lønaftale

Ja Nej Ja Ja 3HR forslår lønniveau tidligere i processen

Nej Ja Nej Ja Nej 2Udsende kopi af lønforhandlingsnotatet til kandidaten

Nej Nej Nej Nej NejSende ansættelsesaftale via e‐boks

Ja Nej ja Ja Ja 4Undlade krav om underskrift på ansættelseskontrakten (fx ved manglende protest inden for tidsfrist)

Ja Ja Nej nej Ja Nej 3Bruge webservicelag på f.eks. SLS til systemsammenkoblinger Ja Ja ja Ja Ja 5Integration imellem ESDH‐system og SLS

Nej Ja ja Nej Ja 3

IT og udstyrRoll back på IT bestilling, når en kandidat springer fra

Nej Nej Nej Nej Nej 0

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 33 96 35 56

Ndr. Ringgade 70A

4200 Slagelse

Telefon 58 55 82 00

Telefax 58 55 82 01

www.deloitte.dk

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

University College Sjælland

Revisionsprotokollat

til årsrapport 2015

Deloitte

Indholdsfortegnelse

Side ____

1. Revision af årsrapporten 366 1.1 Årsrapporten 366 1.2 Risikovurdering og revisionsstrategi 366

2. Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsrapporten 366 2.1 Den økonomiske udvikling i Professionshøjskolen University College Sjælland 368 2.2 Nedskrivning af ejendommen Ankerhus 370 2.3 Ændring af udbudsstruktur 371

3. Kommentarer til årsrapporten 371 3.1 Resultatopgørelsen 371 3.2 Balancen - aktiver 373 3.3 Balancen – passiver 375 3.4 Balancen – egenkapital 376 3.5 Pengestrømme og likviditet 377

4. Forvaltning af Professionshøjskolen University College Sjællands midler 378 4.1 Forvaltning af Professionshøjskolen University College Sjællands midler - økonomistyring 378 4.2 Forvaltning af Professionshøjskolens midler - sparsommelighed 381 4.3 Forvaltning af Professionshøjskolens midler - produktivitet 381 4.4 Forvaltning af Professionshøjskolens midler - effektivitet 383 4.5 Forvaltning af Professionshøjskolens midler - konklusion 383

5. Redegørelse for den udførte revision 384 5.1 Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen 384 5.2 Revision og revisionsarbejde 384 5.3 Forretningsgange og interne kontroller 384 5.4 Indtægtsdækket virksomhed 387 5.5 Særlige kontrolopgaver 387 5.6 Løn og ansættelsesforhold 387 5.7 Projekter 387

6. Øvrige oplysninger 388 6.1 Ledelsens regnskabserklæring samt ikke-korrigerede fejl i årsrapporten 388 6.2 Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af statens regnskabsregler 389 6.3 Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold 389 6.4 Forsikringsforhold 389 6.5 Målrapportering 389

7. Rådgivnings- og assistanceopgaver 390

8. Konklusion på den udførte revision 390

9. Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling 390

10. Revisortjekliste til indarbejdelse i revisionsprotokollen 391

11. Erklæring 399

Deloitte

366

Revisionsprotokollat til årsrapport 2015

1. Revision af årsrapporten

1.1 Årsrapporten

Vi har afsluttet revisionen af den af ledelsen aflagte årsrapport for 2015 for Professionshøjskolen Uni-

versity College Sjælland. Årsrapporten udviser følgende resultat, aktiver og egenkapital:

2015 2014

t.kr. t.kr. _______ _______

Resultat (8.270) 50.567

Aktiver 622.118 628.210

Egenkapital 185.152 189.832

1.2 Risikovurdering og revisionsstrategi

I vores protokollat af 3. december 2015 er risikovurderingen og revisionsstrategien beskrevet, hvorfor

vi skal henvise hertil.

Revisionen gennemføres med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsstrategi. Revisionsstrategi-

en skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte forretningsmæssige og

administrative områder af betydning for årsrapporten.

Baseret på vores revision skal vi fremhæve en række forhold, der er af betydning for ledelsens vurde-

ring af årsrapporten. De ud for overskriften anførte ”lyssignaler” har følgende betydning:

Risiko har væsentlig betydning for årsrapporten og kræver ledelsens bevågenhed

Kræver ledelsens bevågenhed

Ingen kritiske kommentarer

2. Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsrapporten

Baseret på vores revision skal vi fremhæve følgende særlige forhold, der er af betydning for vurderin-

gen af årsrapporten:

Deloitte

367

Regnskabselement mv. Høj risiko t.kr. Konklusion Ref.

Aktiver 2015 2014 2015 2014

Materielle anlægsaktiver 364.380 403.411 3.2.1

Finansielle anlægsaktiver 397 432

Ejendomme til videresalg 0 0 3.2.2

Kantinelager 580 296 3.2.3

Mellemregning med Styrelsen for videregående

uddannelser 4.693 2.139 3.2.4

Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser 8.223 9.009 3.2.5

Andre tilgodehavender 3.357 39.725 3.2.6

Periodeafgrænsningsposter 4.048 5.620 3.2.7

Værdipapirer 49.130 48.999 3.2.8

Likvide beholdninger 187.310 118.578 3.2.9

Aktiver 622.118 628.210

Passiver

Egenkapital 185.152 189.832 3.4

Langfristet gældsforpligtigelser 225.780 238.784 3.3.1

Kortfristet del af langfristet gæld 9.149 8.720

Skyldig løn 10.883 9.169 3.3.2

Feriepenge forpligtigelse 45.183 43.530 3.3.3

Kreditorer 72.497 55.074 3.3.4

Anden kortfistet gæld 13.025 15.710 3.3.5

Periodeafgrænsningsposter 60.449 67.390 3.3.6

Passiver 622.118 628.210

Resultatopgørelsen

Statstilskud q 446.924 455.059 3.1.2

Deltagerbetaling og andre indtægter q 116.194 131.892 3.1.3

Gage og lønninger (369.411) (360.197) 3.1.4

Andre driftsudgifter (194.984) (156.914) 3.1.5

Finansielle poster, netto (6.993) (7.744)

Ekstraordinære poster 0 (11.528)

Øvrige væsentlige områder

Redegørelse for den udførte revision 5

Projekter 5.7

Likviditetsmæssig udvikling 3.5

Forvaltning :

Økonomistyring 4.1

Sparsommelighed 4.2

Produktivitet 4.3

Effektivitet 4.4

Risikovurdering og konklusion

Risiko har væsentlig betydning for årsrapporten -kræver ledelsens bevågenhed

Kræver ledelsens bevågenhed Ingen kritiske kommentarer Høj risiko for væsentlige fejlq

Deloitte

368

2.1 Den økonomiske udvikling i Professionshøjskolen University College

Sjælland

I nedenstående opstilling har vi vist den økonomiske udvikling i 2015 sammenholdt med realiserede

tal for 2014, budget 2015 og 2016. I opstillingen er indtægter/omkostninger, som er af mere enkeltstå-

ende karakter, udskilt fra den ordinære drift.

Real. Real. Budget* Budget*

2014 2015 2015 2016

t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. _______ _______ _______ _______

Statstilskud 455.059 446.924 469.700 -

Deltagerbetaling og andre indtægter 131.892 116.195 82.000 - _______ _______ _______ _______

Omsætning 586.951 563.119 551.700 537.882 _______ _______ _______ _______

Undervisningens gennemførelse (264.800) (285.934) (278.800) -

Markedsføring (5.954) (7.055) (6.900) -

Ledelse og administration (62.497) (68.714) (59.300) -

Bygningsdrift (96.429) (96.407) (92.000) -

Særlige tilskud (73.992) (53.829) (48.800) -

Forskning og udvikling (19.424) (29.956) (42.300) - _______ _______ _______ _______

Driftsomkostninger (523.096) (541.895) (528.100) (559.306) _______ _______ _______ _______

Driftsresultat før finansielle og

særlige poster 63.855 21.224 23.600 (21.424)

Finansielle indtægter 998 1.895 0 0

Finansielle omkostninger (8.742) (8.889) (8.600) (8.600) _______ _______ _______ _______

Driftsresultat før særlige poster 56.111 14.230 15.000 (30.024) _______ _______ _______ _______

Nedskrivning af ejendomme (11.529) (25.000) 0 0

Tilbagebetaling af FI bidrag og afgifter 0 0 0 0

Gevinst ved salg af ejendomme 5.985 2.500 0 0 _______ _______ _______ _______

Særlige poster (5.544) (22.500) 0 0 _______ _______ _______ _______

Årets resultat 50.567 (8.270) 15.000 (30.024) _______ _______ _______ _______

* Budget 2015 og 2016 er ikke revideret, men er uddrag fra institutionens budgetmateriale.

I 2015 er der realiseret et samlet STÅ-tal på 7.264 mod 7.163 i 2014.

Deloitte

369

De samlede indtægter er i forhold til 2014 faldet med 23,8 mio.kr. primært som følge af, at der i 2014 i

henhold til ministeriets retningslinjer blev indtægtsført Frascati-midler på 23,2 mio.kr. I I 2015 er ind-

tægterne reduceret med en dispositionsbegrænsning på 4,5 mio.kr.

De samlede omkostninger er i forhold til 2014 steget med 18,8 mio.kr.

Omkostninger til undervisningens gennemførelse er forøget med 21,1 mio. kr. Heraf udgør stigningen

i lønudgifter 11,9 mio.kr. De øvrige omkostninger til undervisningens gennemførelse er steget med 9,2

mio.kr. I omkostningerne er indeholdt en forventet omkostning på 3,4 mio. kr. i forbindelse med for få

studerende, som har ønsket at tage en del af uddannelsen i udlandet.

Omkostninger til ledelse og administration er steget med 6,2 mio.kr., hvilket i al væsentlighed skyldes

omkostninger til ændringer i ledelsesstrukturen samt en fortsat udbygning af understøttende funktio-

ner.

Omkostninger til bygningsdrift er i al væsentlighed uændret.

Omkostninger til ”aktiviteter med særlige tilskud” er faldet med 20,2 mio. kr. Faldet skyldes, at der i

2014 blev afsluttet mange store eksterne projekter.

Omkostninger vedr. forskning og udviklingsaktiviteter er steget med 10,5 mio. kr. Stigningen i om-

kostningerne skal ses på baggrund af øgede aktiviteter på projektområdet.

De finansielle indtægter vedrører renteindtægter fra gældsbrev i forbindelse med salg af Ibsgården i

Roskilde.

Driftsresultatet før særlige poster udgør 14.230 t.kr. mod 56.111 t.kr. i 2014. Det skal som nævnt be-

mærkes, at i resultatet for 2014 er indeholdt indtægtsføring af Frascati-midler på 23,2 mio. kr. Elimi-

neres for denne indtægtsføring udgør faldet 18,7 mio. kr., som primært kan forklares ved fald i ekster-

ne projektindtægter i 2015. Sammenholdes med budget 2015 er driftsresultatet på niveau.

Under poster af mere enkeltstående karakter er medregnet fortjeneste på 2,5 mio. kr. ved delsalg af

Haslev. Endvidere er medregnet nedskrivning af ejendommen Ankerhus på 25 mio. kr., jf. afsnit 2.2.

Årets resultat efter nedskrivninger udgør således et underskud på 8,3 mio.kr., hvilket afviger med 23,3

mio.kr. i forhold til et budgetteret overskud på 15 mio. kr.

Deloitte

370

Budget 2016

Som det fremgår af foranstående opstilling udviser budget 2016 et samlet underskud på 30 mio.kr.

Underskuddet er baseret på en samlet omsætning på 537,9 mio.kr. og samlede udgifter på 567,9

mio.kr. Der forventes 7.418 STÅ, hvilket er en fremgang på 154 STÅ i forhold til 2015, men grundet

reduktioner i taxametrene er der et fald i indtægterne.

Underskuddet er påvirket af, at der i 2016 gennemføres aktiviteter, der kan henføres til Frascati-

midler. Således kan ca. 15 mio.kr. af det budgetterede underskud for 2016 henføres til anvendelsen af

midler tildelt under Frascati-puljen.

Det skal bemærkes, at såvel i budget 2015 som i budget 2016 medtages alle STÅ under statstilskud,

mens de STÅ, som ministeriet ikke yder tilskud til, i henhold til den foreskrevne praksis i årsrappor-

ten, er medtaget under deltagerbetalinger og andre indtægter.

Såfremt budgettet for 2016 realiseres, vil 2016 alt andet lige bidrage med en negativ udvikling i likvi-

diteten på ca. 26,7 mio.kr. Budgettet indeholder afskrivninger på ca. 17 mio.kr., og der forventes af-

draget 8,7 mio.kr. på langfristet gæld. Desuden er der anslået nyinvesteringer på ca. 5 mio.kr., hvilket

netto giver et likviditetstræk på 26,7 mio.kr.

Budgettet er udarbejdet ud fra skolens organisationsplan, hvilket er nødvendigt af hensyn til den inter-

ne styring. Vi vil dog anbefale, at budgettet også specificeres således, at budgettet kan sammenholdes

med den formålsopdeling, der skal anvendes i årsrapporten.

Budgetmaterialet indeholder ikke et egentligt investeringsbudget. Vi vil foreslå, at budgetmaterialet

suppleres med en investeringsramme for det kommende år, som således godkendes sammen med det

øvrige budget.

2.2 Nedskrivning af ejendommen Ankerhus

I overensstemmelse med Styrelsen for Videregående Uddannelsers paradigme for udarbejdelse af års-

rapporter 2015 har UCSJ vurderet, at der er indikation af værdiforringelse af skolens ejendom. I den

forbindelse er det konstateret, at økonomien for Ernærings- og Sundhedsuddannelsen på Ankerhus

som følge af et fald i den fremtidige STÅ tilgang, vil være væsentligt og varigt forringet de kommende

år. STÅ antal bliver over 3 år reduceret med 60 STÅ fra 256 STÅ i 2015 til 196 STÅ i 2019 svarende

til et fald på i alt 23% i perioden frem til 2019. Faldet i antal STÅ medfører sammen med 2% i takst-

reduktionen et akkumuleret indtægtstab på 22,3 mio. kr. frem til 2020. Dertil kommer, at en ekstern

vurdering af ejendommens værdi ved et evt. salg er betydeligt lavere end den bogførte værdi.

Med udgangspunkt heri har UCSJ valgt at nedskrive værdien af ejendommen Ankerhus med 25 mio.

kr. Denne nedskrivning er begrundet i forringelsen af økonomien på uddannelsen, ligesom der i ned-

skrivningen er taget hensyn til den foretagne mæglervurdering af ejendommen ved et eventuelt frasalg.

Deloitte

371

Beregningen er foretaget med udgangspunkt i følgende indtjeningsprognose udarbejdet af UCSJ:

2015 2016 2017 2018 2019 2020

t.kr t.kr t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. _______ _______ _______ _______ _______ _______

Dimensionering 256 241 226 211 196 196

Indtægtsgrundlag 29.759 27.465 25.216 23.062 20.965 19.357

Driftsomkostninger (22.307) (22.980) (22.057) (21.462) (20.834) (21.250)

Afskrivninger 734 734 734 734 734 734 _______ _______ _______ _______ _______ _______

Cashflow 8.186 5.619 3.893 2.334 865 (1.159) _______ _______ _______ _______ _______ _______

Ovennævnte cashflow tilbagediskonteres til nutidsværdi, som udgør ca. 24 mio.kr. incl. indregning af

en vurderet salgsværdi på 13 mio.kr. I forhold til den regnskabsmæssige værdi på ca. 49 mio.kr. giver

dette en nedskrivning på 25 mio.kr. Vi er enige i nedskrivningen.

Nedskrivningen er drøftet med Rigsrevisionen, som ikke er enige i den foretagne nedskrivning, idet

denne nedskrivning ifølge Rigsrevisionen ikke er i overensstemmelse med statens regnskabsregler.

Som anført er nedskrivningen foretaget i overensstemmelse med den regnskabspraksis, som er anført i

paradigmet udarbejdet af Styrelsen for Videregående Uddannelser, som henhører under Uddannelses-

og Forskningsministeriet.

2.3 Ændring af udbudsstruktur

Vi er bekendt med, at ledelsen med baggrund i de vedtagne reduktioner af statstilskuddene overvejer

den fremtidige bygningsstrategi, herunder de fremtidige udbudssteder. En ændret anvendelse af byg-

ningerne, herunder eventuelt frasalg, kan have væsentlig betydning for den regnskabsmæssige værdi af

ejendommene.

3. Kommentarer til årsrapporten

3.1 Resultatopgørelsen

3.1.1 Formålsregistrering

Vi har i forbindelse med rapporteringen af årsrapporten til ministeriet stikprøvevist gennemgået for-

målskonteringen for uddannelser mv. Institutionens økonomichef samt økonomiafdeling har endvidere

analyseret resultatet af de enkelte uddannelsesformål. Vores gennemgang gav ikke anledning til be-

mærkninger.

Deloitte

372

Institutionen har som følge af dens aktivitet en række hjælpefaciliteter tilknyttet undervisningen. Om-

kostningerne ved disse hjælpeaktiviteter samt afskrivninger på udstyr mv. er fordelt på uddannelserne

pr. 31. december 2015. Vi har ingen bemærkninger hertil.

3.1.2 Statstilskud, 466.924 t.kr.

Taxametertilskuddene for 2015 er afstemt til de af os attesterede indberetninger samt modtagne til-

skudsskrivelser fra ministeriet. Øvrige tilskud fra ministeriet er afstemt til modtagne skrivelser og

periodiseret i forhold til forbrug.

Vi har igennem året foretaget attestationer til brug for udbetaling af tilskud til institutionen. Attestatio-

nerne har vedrørt institutionens elev- og kursistgrundlag og omfattet både direkte elevtaxametertilskud

og tilskud til fælles- og bygningsomkostninger mv. Vi har til grund for de enkelte attestationer udført

stikprøvevise tests for at verificere de forelagte data.

3.1.3 Deltagerbetaling og andre indtægter, 116.194 t.kr.

Vi har gennem året foretaget attestationer til brug for udbetaling af tilskud til institutionen, i den for-

bindelse er det stikprøvevis kontrolleret, hvorvidt deltagerbetalingen er betalt.

Der har været et samlet fald i deltagerbetalinger og andre indtægter på ca. 15,7 mio.kr., hvilket for-

trinsvis skyldes et fald i tilskud til indenlandske projekter og EU projekter mv. på ca. 19 mio.kr.

Vi har påset, at anden ekstern rekvirentbetaling er afstemt, samt foretaget en sammenholdelse af den

bogførte indtægt med den indberettede aktivitet.

I andre indtægter indgår blandt andet kantineindtægter på 16.231 t.kr., tilskud til indenlandske projek-

ter og EU projekter mv. på 22.971 t.kr. samt Studievalg Sjælland med 6.137 t.kr.

Vi har påset, at der udarbejdes månedsregnskaber for kantinerne med analyse af dækningsbidrag, lige-

som vi har gennemgået UCSJ’s forretningsgang omkring udlejning af lokaler. Udlejningen vedrører

såvel kollegieværelser som udlejning af lokaler, der indgår i institutionens sædvanlige drift.

EU projekter gennemgås af en ekstern revisor, inden der udbetales tilskud fra tilskudsgiver.

Øvrige indtægter er gennemgået ved stikprøver.

Vi har ingen bemærkninger hertil.

3.1.4 Lønninger og gager

For perioden indtil 30.09.2015 henviser vi til revisionsprotokollat af 3. december 2015. For perioden

fra 01.10.2015 - 31.12.2015 har vi udført følgende handlinger:

Deloitte

373

Totalafstemning af omkostningsførte gager og løn

Stikprøvevis gennemgang af årsgager til ledende medarbejdere og lønmedarbejdere

UCSJ har opgjort forpligtelsen til skyldig løn, overtid, omsorgsdage, resultatløn mv. ud fra konkrete

vurderinger pr. medarbejder. Opgørelsen viser en samlet forpligtelse på 10.883 t.kr. ultimo. Primo var

forpligtelsen 9.169 t.kr., og årets forskydning på 1.714 t.kr. er omkostningsført.

Tidsregistrering

Som udgangspunkt skal alle undervisere løbende foretage tidsregistrering, således at tidsregistrering-

systemet kan understøtte UCSJ´s planlægning og ressourcestyring. Systemet har været anvendt i hele

2015.

Konklusion lønninger og gager

Det er vores samlede opfattelse, at gager og løn administreres forsvarligt af institutionen.

3.1.5 Andre omkostninger mv.

Disse er stikprøvevis gennemgået med henblik på korrekt periodisering pr. 31.12.2015. Omkostninger

af fast periodekarakter er gennemgået.

Finansieringsomkostninger og -indtægter er afstemt til eksterne opgørelser.

3.2 Balancen - aktiver

3.2.1 Materielle anlægsaktiver, 355.380 t.kr.

Vi har stikprøvevis revideret tilgange, fysisk tilstedeværelse samt afskrivninger.

For 2015 er af- og nedskrivninger beregnet til 41.777 t.kr. Der er foretaget afskrivninger på bygninger,

installationer samt udstyr og inventar.

Der har været en tilgang på bygninger bestående af låsesystem på 2 lokationer på 318 t.kr.

Der har været en tilgang af udstyr og inventar på 2.427 t.kr., hvilket primært består af indkøb vedr.

omlægning af it-infrastruktur, biler, kantineudstyr samt undervisningsudstyr.

Vi har påset, at der foreligger vedligeholdelsesplaner for UCSJ’s ejendomme. Institutionens ledelse

har oplyst, at de lagte vedligeholdelsesplaner følges, og at der ikke er udskudt væsentlige vedligehol-

delsesarbejder.

Deloitte

374

Vi har udarbejdet følgende specifikation af UCSJ’s bygninger:

Bogført Offentlig

værdi vurdering Lang-

pr. 31.12. pr. 01.10. fristet

2015 2014 gæld

t.kr. t.kr. t.kr. _______ _______ _______

Administration, Slagelsevej 7, Sorø 20.933 13.500

Ankerhus, Slagelsevej 40, Sorø 23.915 63.007

Slagelse Seminarium,

Ingemannsvej 17, Slagelse 28.814 34.000

Campus Roskilde,

Trekroner Forskerpark 4 199.334 95.000

Social og Sundhedsinstitutionen,

Bispegade 5-7, Nykøbing Falster 35.476 13.300

Vordingborg Seminarium,

Kuskevej 1A, Vordingborg 37.190 58.000 _______ _______ _______

345.662 276.807 1 211.158 _______ _______ _______

1. Prioritetsgælden er tinglyst i den samlede bygningsmasse.

Som anført i afsnit 2.3 kan en ændring af udbudsstrukturen have væsentlig indflydelse på de regn-

skabsmæssige værdier.

3.2.2 Ejendom til salg, 0 t.kr.

Ejendommen Søndergade 12, Haslev er fortsat vurderet til 1 kr.

Ejendommen i Haslev har været til salg over en længere periode. UCSJ har foretaget delsalg, men

forventer ikke, at de resterende bygninger kan indbringe et væsentligt positivt provenu. Henset til de

løbende driftsomkostninger er ejendommen nedskrevet til 1 kr.

3.2.3 Lagerbeholdninger, 580 t.kr.

Institutionen har optalt lagerbeholdninger ultimo 2015, og vi har ud fra en væsentlighedsbetragtning

ikke kontrolleret optællingerne.

3.2.4 Mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelse, 4.693 t.kr.

Posterne indeholder tilgodehavende statstilskud vedr. ÅU 4. kvartal, momskompensation 2015 samt

øvrige statstilskud.

3.2.5 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, 8.223 t.kr.

Posterne er stikprøvevis verificeret til efterfølgende indbetaling, til bilag eller kontrolleret i forbindelse

med periodisering af væsentlige indtægter og omkostninger.

Deloitte

375

3.2.6 Andre tilgodehavender, 3.357 t.kr.



3.2.7 Periodeafgrænsningsposter, 4.048 t.kr.



3.2.8 Værdipapirer, 49.130 t.kr.

UCSJ har indgået en asset management aftale på 50 mio.kr. I henhold til aftalen kan der investeres i

obligationer mv. efter reglerne i bekendtgørelsen af lov om professionshøjskoler for videregående

uddannelser.

3.2.9 Likvide beholdninger, 187.310 t.kr.

Disse er afstemt til eksternt materiale, herunder modtagne engagementsforespørgsel. Vores afstemning

gav ikke anledning til bemærkninger.

3.3 Balancen – passiver

3.3.1 Langfristede gældsforpligtelser, 225.780 t.kr.

Den langfristede gæld er afstemt til eksternt materiale. I den langfristede gæld er medtaget den negati-

ve værdi af renteloftsaftaler og renteswapaftaler med i alt 23.771 t.kr.

3.3.2 Skyldig løn, 10.883 t.kr.

Skyldig løn er stikprøvevis verificeret til underliggende dokumentation eller kontrolleret i forbindelse

med periodisering af løn (timer). De enkelte ledere har sammen med medarbejderne gennemgået den

skyldige løn pr. 31.01.2016, og i fællesskab godkendt denne. Skyldig overtid er opgjort på baggrund

af tidsregistreringen pr. 31.01.2016,.

I den timesats, der er anvendt til beregning af skyldig løn, indgår et ferietillæg på 12,5%. Vi henviser i

øvrigt til afsnit 2.1.

3.3.3 Feriepengeforpligtelse, 45.183 t.kr.

Hensættelse til feriepenge følger en af Moderniseringsstyrelsen udarbejdet model for beregning af

feriepengehensættelse. UCSJ har med udgangspunkt heri afsat 35 dages ferie for samtlige medarbejde-

re, som er ansat pr. 31.12.2015 med udgangspunkt i den udbetalte løn i december måned inkl. eget

pensionsbidrag 2015 samt ferietillæg på 1,5%.

Vi har ingen bemærkninger til gennemgangen.

Deloitte

376

3.3.4 Leverandører af varer og tjenesteydelser, 72.497 t.kr.

Posterne er stikprøvevis afstemt til kontoudtog, efterfølgende betaling eller verificeret til bilag.

I posten indgår et skyldigt beløb til Enemærke og Petersen på ca. 26 mio.kr. Beløbet forventes først

afregnet, når voldgiftssagen er afsluttet.

3.3.5 Anden kortfristet gæld, 13.025 t.kr.

Posterne er stikprøvevis verificeret til bilag. I posten indgår forudmodtagne stipendier fra UVM med

1.926 t.kr., skyldige lønposter 7.346 t.kr., deposita 388 t.kr., og skyldige omkostninger med 3.366 t.kr.

3.3.6 Periodeafgrænsningsposter, 60.449 t.kr.

Posterne består af forudmodtagne tilskud 45.740 t.kr., periodiserede FU midler 674 t.kr., periodiserede

særlige midler og projekter 1.347 t.kr., forudfaktureringer 1.821 t.kr., afsat til praktik på læreruddan-

nelsen 3.216 t.kr., afsat til forventet regulering af tilskud til udvekslingsstuderende 3.370 t.kr. og øvri-

ge periodeafgrænsningsposter 4.281 t.kr.

3.4 Balancen – egenkapital

Egenkapitalen kan opgøres således:

t.kr. _______

Egenkapital primo 01.01.2015 189.832

Værdiregulering af finansielle aftaler 3.590

Overført resultat for 2015 (8.230) _______

185.152 _______

UCSJ har i forbindelse med låneoptagelse søgt at minimere finansierings- og budgetrisikoen ved ind-

gåelse af aftaler om renteloft og renteswaps.

De underliggende finansielle kontrakter er indregnet med kontrakternes dagsværdi pr. 31. december

2015 på henholdsvis egenkapitalen og langfristet gæld. Dagsværdien har i 2015 udviklet sig positivt

med 3.590 t.kr. som følge af den stigende variable rente. Renteswaps har en samlet negativ markeds-

værdi på 23,8 mio.kr. og udløber dels i 2021 og 2037.

De finansielle aftaler består af 2 renteloftsaftaler og 2 renteswaps.

Renteloftsaftalerne har et renteloft på 3,5%.

Renteswaps er baseret på betaling af en rente på 4% og 5,3%, og der modtages Cibor 3 og Cibor 6.

Eventualforpligtelser

Vi har påset, at eventualforpligtelser, herunder pantsætninger og ejendomsforbehold, er korrekt med-

taget i årsrapporten på grundlag af engagementsforespørgsler, tingbogsattester samt meddelte oplys-

ninger.

Deloitte

377

UCSJ har i forbindelse med afslutningen af byggeriet Campus Roskilde fortsat voldgiftssager mod

entreprenøren. UCSJ’s advokat har vurderet, at sagen ikke vil belaste UCSJ ud over de omkostninger,

der er medtaget i årsrapporten.

Ovenstående eventualkrav er medtaget i årsrapportens noter under eventualforpligtelser.

UCSJ har ligeledes en igangværende tvist omkring retten til salg af en undervisningsapp, som UCSJ

har udviklet. Det er UCSJ’s advokats vurdering, at modpartens krav vil blive afvist.

3.5 Pengestrømme og likviditet

Årets samlede likviditetsvirkning udviser en stigning på 68,9 mio.kr.

2012-2015 2015 2014 2013 2012

t.kr t.kr t.kr. t.kr. t.kr. _______ _______ _______ _______ _______

Driftens likviditetsvirkning 215.985 80.561 29.964 54.660 50.800

Investeringers likviditetsvirkning (17.524) (2.711) 47.600 (7.783) (54.630)

Finansieringens likviditetsvirkning (38.411) (8.986) (15.369) (7.808) (6.248) _______ _______ _______ _______ _______

Likviditetsforskydning 160.050 68.864 62.195 39.069 (10.078) _______ _______ _______ _______ _______

Likvide midler primo 76.392 167.577 105.383 66.314 76.392

Likvide midler ultimo 236.441 236.441 167.577 105.383 66.314

De likvide beholdninger er forøget med 160.050 t.kr. fra primo 2012 til ultimo 2015. Den samlede

investeringssum i denne periode udgør i alt 17.524 t.kr., og nettofinansieringen udgør 38.411 t.kr.

Årets stigning i driftens likviditetsvirkning skyldes bl.a., at primotilgodehavendet på 32,2 mio.kr. vedr.

salg af ejendomme er modtaget i 2015.

Udviklingen i omsætningsaktiverne, netto er følgende:

2015 2014 2013

t.kr t.kr. t.kr. _______ _______ _______

Beholdninger 580 296 56.032

Tilgodehavender 19.536 56.493 24.438

Værdipapirer 49.130 48.999 0

Likvide beholdninger 187.310 118.578 105.382 _______ _______ _______

Omsætningsaktiver 256.556 224.366 185.852 _______ _______ _______

Kortfristet gæld 210.401 199.593 199.119 _______ _______ _______

Omsætningsaktiver, netto 46.155 24.773 (13.267) _______ _______ _______

Deloitte

378

Det ses, at omsætningsaktiverne overstiger den kortfristede gæld med 46,2 mio.kr. Det har løbende

været et mål, at omsætningsaktiverne som minimum svarer til den kortfristede gæld. Som nævnt i

afsnit 2.1 forventer UCSJ et likviditetstræk på 26,7 mio. kr. i 2016. Vi anbefaler, at bestyrelsen sætter

et mål for UCSJ´s minimumslikviditet.

4. Forvaltning af Professionshøjskolen University College Sjællands

midler

4.1 Forvaltning af Professionshøjskolen University College Sjællands midler -

økonomistyring

4.1.1 Budgetprocedurer

Ministeriet anvender institutionens regnskaber for de enkelte uddannelsesformål ved analyse og vurde-

ring af taxametertilskud til de enkelte uddannelser, hvorfor vi vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at

økonomien på de enkelte uddannelsesformål m.fl. indgår som et element i institutionens økonomisty-

ring for bedst muligt at kunne indgå i dialogen med ministeriet om størrelsen af de udmøntede tilskud.

Institutionens økonomistyring tager sit udgangspunkt i en handlingsplan med tilhørende budget, der er

udarbejdet forud for året. Handlingsplanen og budgettet udarbejdes på grundlag af en decentraliseret

budgetprocedure, hvori samtlige af institutionens aktivitetsområder og -ansvarlige involveres. Budgettet

udarbejdes således, at det er anvendeligt ved rapportering for hele året, ved kortperiodisk rapportering

samt ved styring af og opfølgning på særlige indtægts- og forbrugskonti.

Budgettet for 2015 er vedtaget på bestyrelsesmødet den 15. december 2014. Vi har ikke foretaget revisi-

on af budgettet.

I 2015 er der udarbejdet interne økonomirapporter, som har fokus på en sammenholdelse af de realise-

rede tal på de enkelte uddannelser og interne fællesfunktioner med budgettet. Disse rapporter udarbej-

des af økonomikonsulenterne og gennemgås af de ansvarlige områdeledere. Som nævnt i afsnit 2.1 vil

vi foreslå, at budgetmaterialet suppleres med et investeringsbudget samt et pengestrømsbudget.

Vi vurderer samlet set, at institutionens økonomistyring er betryggende.

4.1.2 Belysning af udvikling i økonomiske nøgletal

Til yderligere belysning af institutionens økonomiske udvikling for de forgangne år har vi udarbejdet

nedenstående figurer, hvor UCSJ’s soliditets-, likviditets- og finansieringsgrad for perioden 2010-2014

er sammenholdt med de tilsvarende gennemsnitlige nøgletal for alle landets professionshøjskoler, samt

UCSJ´s tal for 2015. Taloplysningerne for de øvrige institutioner er hentet fra Undervisningsministeri-

ets regnskabsportal.

Deloitte

379

Soliditetsgrad

Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100

Samlede aktiver

Institutionens soliditetsgrad er udtryk for, hvor stor en del af institutionens aktiver der er finansieret

med egenkapital, og giver dermed et fingerpeg om den finansielle handlefrihed. Som det ses af figu-

ren, har UCSJ’s soliditetsgrad været stigende gennem de seneste år.

Soliditetsgraden er på niveau med gennemsnittet fra 2014 for professionshøjskolerne. Vi anbefaler, at

UCSJ sætter et mål for den nødvendige minimumskapital under hensyntagen til skolens risikoprofil,

og at dette mål genovervejes regelmæssigt.

-

5

10

15

20

25

30

35

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Udvikling i Soliditetsgrad

UCSJ Gennemsnit

Deloitte

380

Likviditetsgrad

Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100


Udviklingen i likviditetsgraden er positiv. Udviklingen er et resultat af likviditetsvirkningen i 2015,

samt frasalg af ejendomme i perioden 2013-2015.

Finansieringsgrad

Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser x 100


-

20

40

60

80

100

120

140

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Udvikling i likviditetsgrad

UCSJ Gennemsnit

-

10

20

30

40

50

60

70

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Udvikling i finansierinsgrad

UCSJ Gennemsnit

Deloitte

381

Grafen viser, at bygninger m.m. i væsentligt omfang er finansieret ved låneoptagelse. UCSJ’s finansie-

ringsgrad er høj i forhold til de øvrige professionshøjskoler. UCSJ har frasolgt bygninger, som ikke

har haft en væsentlig belåning, hvilket bevirker, at finansieringsgraden ikke er faldet ved frasalg.

4.2 Forvaltning af Professionshøjskolens midler - sparsommelighed

Vi har som led i vores revision vurderet, om UCSJ’s midler er anvendt i overensstemmelse med for-

målet, samt om dispositionerne er i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad der under

hensyntagen til UCSJ’s art og størrelse kræves af en hensigtsmæssig og sparsommelig forvaltning af

offentlige midler.

Vi har i vores protokollat af 3. december 2015 i afsnit 3.2.3 anbefalet, at UCSJ følger op på, hvorvidt

indkøbs- og udbudspolitikken efterleves.

4.3 Forvaltning af Professionshøjskolens midler - produktivitet

Produktivitet vedrører forholdet mellem anvendelsen af ressourcer og ”produktionens” omfang.

Til brug for bestyrelsens orientering har vi under pkt. 2.1 udarbejdet en oversigt over udviklingen i årets

resultat.

I forhold til det budgetterede primære overskud for 2015 på 15.000 t.kr., er der en negativ afvigelse på

770 t.kr., jf. vores oversigt under pkt. 2.1.

Et mål for produktivitet er, at der som minimum opnås balance i driften, hvilket indikerer, at de af-

holdte driftsomkostninger ikke overstiger de samlede modtagne statstilskud og øvrige indtægter. Et

mål kan således være, at der som minimum opnås resultatmæssig balance på de ordinære driftsaktivi-

teter.

For yderligere belysning af udviklingen i Professionshøjskolens økonomi har vi foretaget en sammen-

holdelse af Professionshøjskolens nøgletal for 2011 – 2015.

Deloitte

382

Udviklingen skyldes en reduktion i frafald samt en stigning i STÅ på henholdsvis lærer- og

pædagoguddannelsen.

Af figuren fremgår det, at forskellen mellem omsætning og omkostninger pr. STÅ er reduceret i

forhold til 2014. At omsætningen pr. STÅ var høj i 2014, skyldes indtægtsføringen af de modtagne

Frascati-midler.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

2011 2012 2013 2014 2015

STÅ total

62.000

64.000

66.000

68.000

70.000

72.000

74.000

76.000

78.000

80.000

82.000

84.000

2011 2012 2013 2014 2015

Omsætning og omkostninger pr. STÅ

Omsætning, pr STÅ Driftomkostninger pr. STÅ

Deloitte

383

Driftsomkostningerne pr. STÅ er stigende siden 2012. Driftsomkostningerne pr. STÅ er gennemsnitlig

forøget med 2% årligt.

Vi skal endvidere henvise til vores protokollat af 3. december 2015.

4.4 Forvaltning af Professionshøjskolens midler - effektivitet

Begrebet ”forvaltningsrevision - effektivitet” omfatter en stillingtagen til, hvorvidt institutionen når

sine strategiske mål - herunder kvalitative - set i forhold til de ressourcer, der involveres.

Ledelsen har fokus på følgende:

Kvalitet

Frafald

Udvikling

Fokus på øget gennemførelse

Som en del af UCSJ’s udviklingskontrakt har der været øget fokus på frafald. Det fremgår af målrap-

porteringen, at frafaldet er formindsket, men ikke i den takt, som var forventet.

Det fremgår af Uni-C’s statistikken over ”studietid og fuldførelsesprocent”, at fuldførelsesprocenten er

stigende, hvilket underbygger, at der er en reduktion i frafaldet. Det fremgår ligeledes, at studietiden i

gennemsnit ligger på 43 måneder.

Baseret på vores undersøgelser er det vores vurdering, at institutionens ledelse har fokus på effektivi-

tet, herunder særligt fokus på at øge gennemførelsesprocenterne på uddannelserne.

Af ledelsesberetningen i årsrapporten fremgår vigtige nøgletal som optagelse og udviklingen i STÅ,

hvortil vi henviser.

Vores overordnede vurdering er, at institutionens ledelse har fokus på effektiviteten, og at der i 2016

fortsat vil blive arbejdet på en mere systematisk opfølgning herpå. Vi har roteret revisionen af dette

område til gennemgang i 2016.

4.5 Forvaltning af Professionshøjskolens midler - konklusion

Med baggrund i de ovenfor anførte bemærkninger er det vores opfattelse, at forvaltningsrevisionen i

øvrigt ikke har givet anledning til kritiske bemærkninger.

Deloitte

384

5. Redegørelse for den udførte revision

5.1 Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen

Vi har revideret institutionens årsrapport og fundet, at denne er udarbejdet i overensstemmelse med

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens paradigme for årsrapport samt uden væsentlige fejl og mangler.

5.2 Revision og revisionsarbejde

5.2.1 Opfølgning på bemærkninger fra tidligere revisionsprotokollater mv.

Nedenfor har vi foretaget en opfølgning på eventuelle bemærkninger i ministeriets tilsynsbrev vedrø-

rende gennemgang af det foregående års årsrapport samt tidligere revisionsprotokollater.

5.2.2 Opfølgning på revisionsbemærkninger

I vores revisionsprotokollat om revisionen af årsrapporten for 2014 er ikke anført forhold af væsentlig

betydning for vurderingen af årsrapporten.

5.2.3 Institutionens formål

På baggrund af vores revision er det vores opfattelse, at foretagne dispositioner i 2015 i al væsentlig-

hed er foretaget inden for institutionens vedtægtsmæssige formål. Udbud af kurser og andre aktiviteter

som indtægtsdækket virksomhed er efter vores vurdering sket i overensstemmelse med bekendtgørel-

se.

5.2.4 Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Vi har i overensstemmelse med revisionsbekendtgørelsen forespurgt ledelsen, om der er udarbejdet en

skriftlig undervisningsmiljøvurdering i overensstemmelse med lov om elevers og studerendes under-

visningsmiljø.

Ledelsen har oplyst, at en undervisningsmiljøvurdering er gennemført, og at resultatet heraf kan findes

på UCSJ’s hjemmeside. Vurderingen vil løbende blive opdateret.

5.3 Forretningsgange og interne kontroller

5.3.1 Drøftelser med direktion og bestyrelse om besvigelser

I forbindelse med planlægning af vores revision har vi forespurgt institutionens daglige ledelse om

risikoen for besvigelser. Den daglige ledelse har over for os oplyst, at der efter dens vurdering ikke er

særlig risiko for besvigelser.

Vi har drøftet risikoen for besvigelser på institutionen med direktionen samt formanden for institutio-

nens bestyrelse. Drøftelserne har også omfattet de interne kontroller, som direktionen har implemente-

ret for at forebygge disse risici. Direktionen og bestyrelsesformanden har i denne forbindelse oplyst, at

direktionen og bestyrelsen ikke har kendskab til besvigelser, påståede besvigelser eller formodninger

Deloitte

385

om besvigelser, ligesom der ikke vurderes at være særlig risiko for væsentlige fejl i institutionens års-

rapport som følge af besvigelser. Vi skal bemærke, at vi ikke under vores revision har konstateret fejl i

årsrapporten som følge af besvigelser.

Vores revision har ikke afdækket forhold, der kan indikere besvigelser mod institutionen.

Af formelle årsager skal vi desuden forespørge bestyrelsen om, hvorvidt den har kendskab til besvi-

gelser eller igangværende undersøgelser af formodede besvigelser. Vi tillader os at anse bestyrelsens

underskrift på nærværende protokollat som en bekræftelse på, at bestyrelsen ikke har kendskab til

sådanne forhold.

5.3.2 Revision af forretningsgange og interne kontroller

Revisionen har omfattet en vurdering af, om institutionens rapporteringssystemer, forretningsgange og

interne kontroller fungerer forsvarligt på de områder, som har været omfattet af vores gennemgang.

Formålet med gennemgangen har været at vurdere, om de interne kontroller er betryggende, det vil

sige

om kontrollerne er designet hensigtsmæssigt i forhold til de kontrolmål, de skal sikre

om de faktisk er implementeret på institutionen

eventuelt om de har fungeret i hele den periode, som revisionen omfatter.

Gennemgangen har omfattet en vurdering af, om

de interne kontroller sikrer en fuldstændig, nøjagtig og rettidig behandling af godkendte transak-

tioner

de interne kontroller forhindrer, at fejl opstår, eller sikrer, at opståede fejl opdages og rettes

der er dokumentation for den foretagne databehandling og de udførte kontroller.

Vi anser institutionens bogføring for foretaget således, at den kan danne grundlag for opstilling af

såvel årsregnskab som andre økonomiske informationer. Det er vores opfattelse, at institutionen har

etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af en korrekt registrering af alle indtægter og

omkostninger. Endvidere er det vores opfattelse, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrol-

foranstaltninger til sikring af institutionens aktiver.

Gennemgangen af de enkelte områder er beskrevet i revisionsprotokollat af 3. december 2015.

5.3.2.1 Elektroniske betalingssystemer

Vi har i forbindelse med vores revision gennemgået institutionens elektroniske betalingssystemer.

Vores revision har været tilrettelagt med henblik på at vurdere følgende områder:

Deloitte

386

1. Den indbyggede funktionsadskillelse, bl.a. kontrol af, om der foreligger alenefuldmagter

2. Systemernes adgangsbegrænsning

3. Den logiske sikkerhed knyttet til systemer.

Vores revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

5.3.2.2 Institutionens bogholderi og regnskabsvæsen

Der er foretaget enkelte efterposteringer i forbindelse med regnskabsafslutningen pr. 31. december

2015. Vi anser institutionens bogføring for foretaget således, at den løbende kan danne grundlag for

opstilling af såvel årsrapport som andre økonomiske informationer. De foretagne efterposteringer har

ikke ændret ved denne opfattelse.

5.3.3 Institutionens administrative it-anvendelse

Generelle it-kontroller er de kontroller, som ledelsen har etableret vedrørende institutionens væsentlige

it-platforme, med henblik på at opnå en velkontrolleret og sikker it-anvendelse og dermed understøtte

en pålidelig databehandling i it-baserede forretningsprocesser.

Som led i revisionen af University College Sjælland har vi revideret den del af de generelle it-

kontroller, som vi vurderer relevante for at kunne aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede

uden væsentlig fejlinformation, og som er i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav.

Den samlede revision baseres for en dels vedkommende på relevante interne kontroller i institutionen,

herunder både manuelle kontroller og kontroller, der automatisk udføres af de brugersystemer, institu-

tionen anvender. Revisionen af de generelle it-kontroller har ikke omfattet en vurdering af kontrol- og

sikkerhedsniveauet i de enkelte brugersystemer, herunder automatiske kontroller i de administrative

processer og logiske adgangsrettigheder til udførelse af forretningsaktiviteter i brugersystemerne.

På baggrund af vores gennemgang er det vores vurdering, at de udvalgte generelle it-kontroller hos

University College Sjælland ved vores besøg var hensigtsmæssigt udformet og implementeret, og vi

har således ikke identificeret væsentlige svagheder. Det skal dog bemærkes, at der ikke er udført test

til verifikation af kontrollernes effektivitet i løbet af regnskabsperioden.

University College Sjælland har outsourcet væsentlige områder af de generelle it-kontroller til KMD

og CSC. Der foreligger systemrevisionserklæringer fra KMD og CSC’s eksterne systemrevisor til

verifikation af, at de outsourcede kontroller gennemføres betryggende.

Det er vores samlede vurdering, at University College Sjællands it-miljø er tilrettelagt på betryggende

vis og kan danne grundlag for et retvisende regnskab.

Deloitte

387

5.4 Indtægtsdækket virksomhed

Vi har påset, at UCSJ i al væsentlighed lever op til de gældende krav omkring prisfastsættelse og op-

følgning, som er anført i Finansministeriets vejledning om IDV, idet der udarbejdes for- og efterkalku-

lationer. Gennemførslen af IDV har bidraget med en positiv indtjening, jf. nedenstående opstilling.

Indtægtsdækket virksomhed udgør ca. 2% af University College Sjællands samlede omsætning.

Resultatet af IDV-aktiviteterne for årene 2012 til 2015 udgør:

2012 2013 2014 2015 Total

t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. _______ _______ _______ _______ _______

Indtægter 7.020 9.413 8.530 11.579 36.542

Lønomkostninger (2.503) (3.645) (3.949) (4.121) (14.218)

Andre direkte omkostninger (544) (690) (1.410) (603) (3.247)

Andre indirekte omkostninger (1.897) (2.457) (2.466) (3.489) (10.309) _______ _______ _______ _______ _______

Resultat 2.076 2.621 705 3.366 8.768 _______ _______ _______ _______ _______

Akkumuleret egenkapital ultimo 13.958 16.579 17.284 20.650

5.5 Særlige kontrolopgaver

5.5.1 Uændret tilskudsgrundlag

I forbindelse med revisionen af institutionens årsrapport er det vurderet, at institutionens tilskuds-

grundlag er uændret i forhold til de erklæringer, der er afgivet i årets løb.

5.5.2 Bekendtgørelse om sociale klausuler

I henhold til bekendtgørelse om sociale klausuler er det som betingelse for at modtage statstilskud et

krav, at der udarbejdes en handlingsplan, der sikrer, at institutionen når op på, at 3,5% af institutionens

årsværk udgøres af personale ansat på særlige vilkår. I 2015 er 3,5% af institutionens årsværk ansat på

sociale klausuler. Institutionen har således indfriet årsværks-mindstegrænsen.

5.6 Løn og ansættelsesforhold

Vi henviser til vores gennemgang af løn- og ansættelsesforhold under afsnit 3.1.4.

5.7 Projekter

Vi har gennemgået de udarbejdede projektrapporteringsskemaer samt det af ledelsen udarbejdede

skema til vurdering af risiko.

Projektsekretariatet deltager i 32 projekter, og projektsekretariatet har i samarbejde med økonomiche-

fen, chefen for Internationalt Sekretariat og chefen for Forskning og Innovation udarbejdet et skema til

Deloitte

388

klassifikation af de igangværende projekters risikoprofil. Klassifikationen går fra ubetydelig til særde-

les høj. Der er to projekter, hvor risikoen er vurderet høj/mellem. Den maksimale beløbsmæssige risi-

ko er vurderet til under 500 t.kr.

Gennemgangen af de øvrige projekter har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger udover, at

ledelsen forventer enkelte overskridelser i den beregnede egenfinansiering som følge af en forventet

stigning i forbrug af egne timer.

Der er i balancen medtaget et beløb på 1.043 t.kr., som vedrører afholdte udgifter på projekterne med

fradrag af de modtagne tilskud.

6. Øvrige oplysninger

6.1 Ledelsens regnskabserklæring samt ikke-korrigerede fejl i årsrapporten

Som led i revisionen af vanskeligt reviderbare områder har direktionen afgivet en regnskabserklæring

over for os vedrørende årsrapporten for 2015. Heri har ledelsen bl.a. erklæret, at

institutionens ledelse er enig i, at institutionens anlægsaktiver er værdiansat forsvarligt

der er taget økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsrapporten

statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår

tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler

institutionens aktiver ikke er pantsat eller behæftet med ejendomsforbehold ud over det i årsrap-

porten oplyste

indtægter fra projekter og IDV-aktiviteter er indregnet fuldstændigt og nøjagtigt og er periodise-

ret korrekt

der ikke er verserende eller truende erstatningskrav, retssager eller eventualforpligtelser såsom

pensions-, kautions- og garantiforpligtelser samt andre økonomiske forpligtelser, herunder lea-

singforpligtelser, ud over de i årsrapporten anførte, som væsentligt vil kunne påvirke bedøm-

melsen af institutionens økonomiske stilling

der ikke er konstateret besvigelser i det forløbne regnskabsår, og at institutionens forretnings-

gange og interne kontroller bl.a. har til formål at forebygge muligheden for besvigelser

der fra balancedagen og frem til i dag ikke er indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af

årsrapporten, og som ikke er kommet til udtryk i ledelsesberetningen.

Vi har ikke under revisionen konstateret fejl, som enkeltvist eller sammenlagt har givet anledning til

korrektioner i den officielle årsrapport.

Deloitte

389

6.2 Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af statens

regnskabsregler

Vi har foretaget kontrol af, at bestyrelsen overholder de pligter, som den i henhold til lovgivningen er

pålagt med hensyn til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller mv. Endvidere har vi påset,

at skolen på alle væsentlige områder overholder bogføringsloven.

6.3 Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold

Vi har foretaget kontrol af, at skolen har foretaget de påkrævede rapporteringer til de respektive myn-

digheder, og at årsrapporter og revisionsprotokollater er underskrevet af bestyrelse og direktion.

6.4 Forsikringsforhold

Institutionen er i lighed med tidligere år forsikringsmæssigt dækket af Statens Selvforsikring.

Vi gør opmærksom på, at institutionen løbende bør evaluere, om der er særlige områder, hvor der kan

tegnes særskilte forsikringer. Vi har ikke foretaget en vurdering af, om Statens Selvforsikring yder

fuld økonomisk kompensation i alle skadessituationer. Ved indtægtsdækket virksomhed dækker Sta-

tens Selvforsikring ikke produktansvar og rådgivningsansvar.

Institutionen oplyser at have vurderet, at der ikke for nuværende gennemføres aktiviteter, hvor der

skønnes, at produktansvar eller rådgivningsansvar kunne blive gjort gældende.

6.5 Målrapportering

Vi har i henhold til § 9 aftalen gennemlæst UCSJ’s målrapportering i årsrapporten, hvilket ikke har

givet anledning til bemærkninger.

Deloitte

390

7. Rådgivnings- og assistanceopgaver

Siden afgivelsen af vores revisionsprotokollat af 3. december 2015 har vi efter anmodning fra institu-

tionens ledelse udført følgende opgaver:

Revisorattester til Ministeriet for Børn og Undervisning vedrørende:

Åben uddannelse

Erklæring på projektregnskaber

Assistance i forbindelse med opstilling af årsrapport for 2015

Udarbejdelse af beliggenhedsanalyser

Assistance i forbindelse med afregning af energiafgifter og moms

8. Konklusion på den udførte revision

Såfremt bestyrelsen godkender årsrapporten i den foreliggende form, vil vi forsyne årsregnskabet med

en revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger.

Vores detaljerede kommentarer til den i forbindelse med årsafslutningen udførte revision er meddelt

institutionens direktion. Ingen af de omtalte forhold har en sådan karakter, at vi har fundet det påkræ-

vet at omtale dem i revisionsprotokollatet.

9. Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling

I vores tiltrædelsesprotokollat af 31. marts 2008 er revisionens formål, omfang og udførelse, revisors

rapportering samt ansvarsfordelingen mellem ledelse og revisor beskrevet. Vi skal henvise hertil, lige-

som vi anbefaler, at eventuelle nye bestyrelsesmedlemmer får udleveret et eksemplar heraf.

Vores revision har ikke omfattet ledelsesberetningen. Erklæringsbekendtgørelsen kræver imidlertid, at

vi gennemlæser ledelsesberetningen for at påse, at informationerne i ledelsesberetningen er i overens-

stemmelse med årsregnskabet og de informationer, som vi i øvrigt er blevet bekendt med i forbindelse

med vores revision. Denne gennemlæsning omfatter også en vurdering af, om ledelsesberetningen

indeholder de oplysninger, som i henhold til årsregnskabsloven skal indgå i ledelsesberetningen. Vi

skal herefter på baggrund af vores gennemlæsning afgive en udtalelse om, hvorvidt ledelsesberetnin-

gen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Vores udtalelse om ledelsesberetningen skal placeres i

umiddelbar forlængelse af vores revisionspåtegning på årsregnskabet.

Deloitte

391

10. Revisortjekliste til indarbejdelse i revisionsprotokollen

Institutionsnr.: 340401

Institutionens navn: University College Sjælland

Regnskabsår: 2015

Styrelsen for Videregående Uddannelsers forord til Revisortjekliste

Revisortjeklisten udarbejdes til brug for Styrelsen for Videregående Uddannelsers kontrol af årsrap-

porter for Professionshøjskoler for Videregående Uddannelse og Medie- og Journalisthøjskolen. Sty-

relsen anvender desuden tjeklisten i forbindelse med planlægningen af tilsyn samt til statistiske formål.

Den egentlige kontrol baseres ikke på besvarelsen af tjeklisten, men på en gennemgang af årsrapporter

og revisionsprotokollater. Tjeklisten besvarer spørgsmål af formel karakter.

Tjeklisten udfyldes af institutionens revisor i tilknytning til revisionen af årsrapporten. Tjeklisten ind-

arbejdes i revisionsprotokollatet til årsrapporten og indgår i den fortløbende paginering. Institutionens

bestyrelse er ansvarlig for, at institutionen foretager elektronisk indberetning til Styrelsen for Videre-

gående Uddannelser af revisors besvarelse af revisortjeklisten efter retningslinjer fastsat af styrelsen.

Besvarelsen af tjeklistens enkelte spørgsmål kan være baseret på stikprøvevise undersøgelser vedrø-

rende de pågældende forhold, gennemgange af forretningsgange eller af mere overordnede vurderinger

af forholdene. Revisionen udføres ikke med henblik på at afgive særskilte konklusioner om enkeltstå-

ende forhold i regnskabsaflæggelsen eller om forvaltningen, ligesom revisionen ikke udføres med

særlig henblik på besvarelse af tjeklisten.

Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for forbehold eller supplerende bemærkninger

i revisionspåtegningen. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for revisors omtale i

revisionsprotokollen af den udførte revision og konklusion vedrørende risikoområderne, jf. § 20, stk. 4

i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) og

Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående ud-

dannelser og medie- og journalisthøjskolen.

Vejledning og yderligere bemærkninger til udfyldelse af kolonnerne i tjeklisten samt henvisninger til

regelsættet findes efter tjeklisten.

Oplysning om revisors påtegning på regnskabet:

”Blank” påtegning

Forbehold

Supplerende oplysninger

Deloitte

392

Revisions- og kontrolområde

Resultat af

revisions-

handlingen

Har

punktet

givet

anled

ning til

væsentli-

ge/kritisk

e be-

mærk-

ninger

Punktet

ud-

skudt,

jf. revi-

sions-

planen

Punk-

tet

ikke

rele-

vant

JA NEJ JA X X

1. Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen

1 Er årsrapporten udarbejdet i overensstemmelse med

Styrelsen for Videregående Uddannelsers vejledning

af december 2015 om udarbejdelse af årsrapport?

X

2 Er årsrapporten uden væsentlige fejl og mangler?

(BEK nr. 1294 § 5)

X

2. Revision og revisionsarbejde

3 Har revisor fulgt op på eventuelle kritiske bemærk-

ninger omtalt i sidste års protokollat?

X

4 Har revisor vurderet, at institutionens dispositioner er

inden for institutionens formål? (BEK nr. 1294 § 8)

X

5 Har revisor fået de oplysninger og den bistand, som

revisor har fundet nødvendig? (BEK nr. 1294 § 6)

X

6 Kan revisor bekræfte, at revisor ikke er udlejer - eller

revisor for udlejer - af de ejendomme m.m., som insti-

tutionen anvender, eller for fonde, selskaber, forenin-

ger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer

(LBK nr. 215 § 37, LBK nr. 205 § 33)

X

3. Revision af forretningsgange og interne kontroller

7 Har revisor vurderet, at institutionen efter forholdene

har tilstrækkelige og opdaterede interne disponerings-

og godkendelsesregler? (BEK nr. 1294 § 5)

X

8 Har revisor vurderet, at de gældende interne dispone-

rings- og godkendelsesregler er fulgt? (BEK nr. 1294

§ 5)

X

9 Er der den fornødne personelle adskillelse mellem

registrerings- og frigivelsesfunktioner på institutio-

nen? (BEK nr. 1294 § 5)

X

Deloitte

393


Resultat af

revisions-

handlingen

Har

punktet

givet

anled

ning til

væsentli-

ge/kritisk

e be-

mærk-

ninger

Punktet

ud-

skudt,

jf. revi-

sions-

planen

Punk-

tet

ikke

rele-

vant

JA NEJ JA X X

10 Har revisor vurderet, at institutionens regnskabsin-

struks er opdateret og er i overensstemmelse med bek.

nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen

m.v.?

X

4. Finansiel revision

11 Har revisor vurderet, at institutionen har etableret

tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af

institutionens aktiver? (BEK nr. 1294 § 5)

X

12 Har revisor vurderet, at institutionen har etableret

tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af en

korrekt registrering af alle indtægter og udgifter?

(BEK nr. 1294 § 5)

X

13 Er der foretaget uanmeldt kasse- og beholdningsefter-

syn mindst 1 gang i løbet af regnskabsåret? (BEK nr.

1294 § 5)

X

14 Er institutionens likvide midler anbragt i overens-

stemmelse med § 16, stk. 3 og 4 i loven? (LBK nr.

936, LBK nr. 205 § 15. stk. 3 og 4)

X

15 Har revisor vurderet, at institutionens anlægskartotek

er ajourført, og at den bogførte værdi af aktiverede

aktiver i henhold til reglerne herom, er i overens-

stemmelse med finansbogholderiet? (BEK nr. 1294,

bilag 1, nr. 3)

X

16 Har revisor i årets løb foretaget tilstedeværelseskon-

trol af institutionens anlægsaktiver? (BEK nr. 1294,

bilag 1, nr. 3)

X

17 Har revisor, som led i sin revision af årsrapporten

vurderet, at institutionens bygninger m.v. er afskrevet

X

Deloitte

394


Resultat af

revisions-

handlingen

Har

punktet

givet

anled

ning til

væsentli-

ge/kritisk

e be-

mærk-

ninger

Punktet

ud-

skudt,

jf. revi-

sions-

planen

Punk-

tet

ikke

rele-

vant

JA NEJ JA X X

i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets

Økonomisk Administrative Vejledning – ØAV?

5. Indtægtsdækket virksomhed

18 Kan revisor bekræfte, at institutionens akkumulerede

resultat ikke har været negativt de seneste fire år i

træk? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 4.2)

X

19 Har revisor påset, at der foreligger for- og efterkalku-

lationer? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 4.2)

X

20 Har revisor vurderet, at alle direkte indtægter og om-

kostninger ved den indtægtsdækkede virksomhed

registreres løbende og særskilt fra institutionens øvri-

ge virksomhed?

(BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 4.2)

X

21 Afsætter institutionen – efter revisors vurdering – sine

produkter på vilkår således at private udbydere ikke

påføres ubillig priskonkurrence? (LBK nr. 936 § 9 og

LBK 205 § 9)

X

6. Særlige kontrolopgaver

22 Er institutionen – efter revisors vurdering – i sit virke

uafhængig og kommer institutionens midler alene

institutionens undervisningsvirksomhed til gode?

(LBK nr. 936 § 22 og LBK 205 § 20)

X

23 Har revisor, som led i sin revision af årsrapporten

vurderet, at institutionens tilskudsgrundlag er uændret

i. f.t. de erklæringer, der er afgivet i årets løb (efter-

kontrol i forbindelse med revision af årsrapporten)?

(BEK nr. 1294 § 5)

X

Deloitte

395


Resultat af

revisions-

handlingen

Har

punktet

givet

anled

ning til

væsentli-

ge/kritisk

e be-

mærk-

ninger

Punktet

ud-

skudt,

jf. revi-

sions-

planen

Punk-

tet

ikke

rele-

vant

JA NEJ JA X X

24 Har institutionen udarbejdet en handlingsplan vedr.

sociale klausuler? ( BEK nr. 1274 § 1 samt BEK nr.

1294, bilag 1, nr. 10)

X

25 Har institutionen oplyst om antallet af ansatte i års-

rapporten vedr. sociale klausuler? ( BEK nr. 1274 § 2)

X

26 Har institutionen udarbejdet en skriftlig undervis-

ningsmiljøvurdering? (LOV nr. 166 §§ 6 og 7 samt

BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 9)

X

7. Løn- og ansættelsesforhold

27 Har revisor vurderet, at de ansattes løn - og ansættel-

sesvilkår følger finansministeriets aftalte eller fastsat-

te bestemmelser? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2)

X

28 Har revisor vurderet, at de ansatte har ansættelsesbre-

ve i overensstemmelse med gældende regler og afta-

ler, samt at institutionens personalesager er ajourfør-

te? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2)

X

29 Har revisor vurderet, at variable ydelser i form af

over/merarbejde, timeløn samt særlige ydelser m.v. er

korrekt opgjort og dokumenteret ved specifikation af

præstationerne og attesteret af dertil bemyndigede

personer? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2)

X

30 Har revisor vurderet at tillæg, vederlag og udgifts-

dækkende ydelser er ydet i overensstemmelse med

fastlagte regler herunder regler for lokalløn? (BEK

nr. 1294, bilag 1, nr. 2)

X

31 Har revisor vurderet, at udbetalte lønninger og hono-

rarer er indberettet korrekt i SLS-systemet? (BEK nr.

1294, bilag 1, nr. 2)

X

Deloitte

396


Resultat af

revisions-

handlingen

Har

punktet

givet

anled

ning til

væsentli-

ge/kritisk

e be-

mærk-

ninger

Punktet

ud-

skudt,

jf. revi-

sions-

planen

Punk-

tet

ikke

rele-

vant

JA NEJ JA X X

32 Har revisor vurderet, at afskedigelsesproceduren i

forbindelse med evt. uansøgte afskedigelser i året er

sket i overensstemmelse med organisationsaftalerne

og /eller ansættelsesbekendtgørelsen – herunder at

evt. godtgørelse er udbetalt i overensstemmelse med

gældende regler og aftaler?) (BEK nr. 1294, bilag 1,

nr. 2)

X

8. Forvaltningsrevision – økonomistyring

33 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens

økonomistyring – herunder om der udarbejdes og

løbende følges op på drifts- og likviditetsbudgetter?

(BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 6.4)

X

34 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr.

skolens økonomistyring? (BEK nr. 1294 § 8, stk. 3,

litra 4)

X

9. Forvaltningsrevision – sparsommelighed

35 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af spar-

sommelighed? ? (BEK nr. 1294 § 8, stk. 3, litra 4)

X


sparsommelighed? (BEK nr. 1294 § 8, stk. 3, litra 4)

X

10. Forvaltningsrevision - produktivitet


produktivitet? (BEK nr. 1294 § 8, stk. 3, litra 4)

X


skolens produktivitet? (BEK nr. 1294 § 8, stk. 3, litra

4)

X

Deloitte

397


Resultat af

revisions-

handlingen

Har

punktet

givet

anled

ning til

væsentli-

ge/kritisk

e be-

mærk-

ninger

Punktet

ud-

skudt,

jf. revi-

sions-

planen

Punk-

tet

ikke

rele-

vant

JA NEJ JA X X

11. Forvaltningsrevision – effektivitet


effektivitet? (BEK nr. 1294 § 8, stk. 3, litra 4)

X


skolens effektivitet? (BEK nr. 1294 § 8, stk. 3, litra 4)

X

Deloitte

398

Vejledning til udfyldning af afkrydsningskolonnerne

I kolonnen ”Resultat” afkrydses ’JA’ rubrikken, hvis revisions- eller kontrolopgaven er udført og revi-

sor kan svare bekræftende på spørgsmålet. Hvis der er væsentlige/kritiske bemærkninger til punktet,

skal der foretages afkrydsning i kolonnen beregnet hertil og forholdet skal omtales i revisionsprotokol-

len. Dersom revisor svarer ”ja” i resultatkolonnen vil der oftest ikke skulle foretages afkrydsning i

denne kolonne.

Der skal afkrydses i ”Nej” rubrikken i resultatkolonnen, når revisions- eller kontrolopgaven er udført,

og revisor kan svare afkræftende på spørgsmålet. Hvis revisions- eller kontrolopgaven ikke er udført,

må der ikke foretages afkrydsning i resultatkolonnen. Afkrydsning skal i stedet ske i enten kolonnen

”Punktet udskudt, jf. revisionsplanen” eller i kolonnen ”punktet ikke relevant”.

En bekræftende besvarelse angiver ikke noget om grundlaget for og graden af sikkerhed i besvarelsen,

og er ikke nødvendigvis udtryk for, at de besvarede forhold er anset for fuldstændige. Revisor har

vurderet, at de konstaterede forhold må anses for forsvarlige under hensyntagen til de foreliggende

omstændigheder, såsom institutionens aktiviteter, forretningsgange og administrative forhold i øvrigt.

En afkræftende besvarelse forventes at give anledning til en omtale af forholdet i revisionsprotokollen,

men er ikke nødvendigvis udtryk for, at forholdet er anset for at være kritisabelt under hensyntagen til

de foreliggende omstændigheder.

Regelhenvisning

Paragrafhenvisningerne i denne tjekliste refererer til følgende regelsæt:

LBK nr. 936: Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. LBK

nr. 936 af 25. august 2014

LBK nr. 205: Bekendtgørelse af lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 205

af 27. februar 2013.

LOV nr. 166: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. LOV nr. 166 af 14. marts 2001.

BEK nr. 1274: Bekendtgørelse om sociale klausuler som betingelse for modtagelse af statstilskud på

selvejende uddannelsesinstitutioner, BEK nr. 1274 af 4. december 2006.

BEK nr. 1294: Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for

videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen, jf. BEK nr. 1294 af 12. december

2008.

BEK nr. 70: Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., jf. BEK nr. 70 af 27. januar 2011.

Deloitte

399

11. Erklæring

Med henvisning til Revisorloven og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1494 af 12. decem-

ber 2008 vedrørende revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler skal vi anføre:

at vi opfylder lovgivningens habilitetskrav

at vi under vores revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om

at statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og

at vi ikke under vores revision er blevet bekendt med, at refusion og tilskudsgrundlaget ikke er

opgjort i overensstemmelse med gældende regler

Slagelse, den 29. marts 2016

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Søren Stampe Lars Hillebrand

statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

Fremlagt på bestyrelsesmødet, den 29. marts 2016

Bestyrelse

Hans Stige Bente Sorgenfrey Egon Bo

formand næstformand

Christine Buhl Andersen Sophie Esmann Busch Knud Erik Hansen

Karin Melbye Holm Henrik Stapelfeldt Bruno Lind

Niels Milling Anne Møller Ronex Lasse Dalby Jensen

Anders Bjerre Jørgensen Christina Stahr

LPSV/hgh

T:\AFD1500\150033\15\150033RP1501 årsprotokol.docx

1/4

Professionshøjskolen University College Sjælland

Att.: Bestyrelsen

Landgreven 4

1301 København K

Tlf. 33 92 84 00

Fax 33 11 04 15

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Afrapportering af årsrevisionen af Professionshøjskolen University Col-

lege Sjællands regnskab for 2015

22. marts 2016

Indledning

Til brug for bestyrelsens behandling af Professionshøjskolen University Col-

lege Sjællands (UCSJ) årsrapport for 2015 fremsender Rigsrevisionen her-

med sin afrapportering af årsrevisionen vedrørende regnskabsåret 2015.

Rigsrevisor har den 19. marts 2013 indgået aftale med uddannelses- og forsk-

ningsministeren om, at revisionsopgaven varetages i et nærmere fastlagt

samarbejde mellem rigsrevisor og en intern revision (institutionsrevisor), jf.

LBK nr. 936 af 25. august 2014 om lov om professionshøjskoler § 36, stk. 3

og rigsrevisorlovens § 9.

Efter aftalen har Rigsrevisionen ansvaret for den samlede revision af UCSJ i

henhold til rigsrevisorloven, mens institutionsrevisor over for UCSJ’s besty-

relse har ansvaret for den interne revisionsindsats på UCSJ og afgiver påteg-

ning herom på UCSJ’s årsrapport.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ifølge LBK nr. 936 af 25. august 2014 om lov om professions-

højskoler for videregående uddannelser ansvaret for opstilling og aflæggelse

af årsrapport i henhold BEK nr. 1294 af 12. december 2008 om lov om revi-

sion og tilskudskontrol mm. ved professionshøjskoler m.fl. (tilskudsbekendtgø-

relsen), Lov om statens regnskabsvæsen mv., retningslinjer ifølge Finansmini-

steriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV), samt instrukser og ret-

ningslinjer givet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ved påtegning af årsrapporten har ledelsen tilkendegivet:

1. At årsrapporten er rigtig, dvs., at årsrapporten ikke indeholder væsent-

lige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og

målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,

10. kontor

J.nr.: 3935

Til orientering for: Uddannelses- og

Forskningsministeriet, Styrelsen for

Videregående Uddannelser og in-

stitutionsrevisor Deloitte

2/4

2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i

overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og

3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk og hen-

sigtsmæssig forvaltning af de midler ved driften af de institutioner, der

er omfattet af årsrapporten.

Årsrapporten underskrives af UCSJ’s bestyrelse og af rektor, jf. LBK nr. 936

af 25. august 2014 om lov om professionshøjskoler for videregående uddan-

nelser § 36, stk. 1. Den udførte revision

Rigsrevisionens afsluttende årsrevision har for regnskabsåret 2015 omfattet en

gennemgang og vurdering af UCSJ’s årsrapport, herunder det finansielle

regnskab og målrapportering. Ved revisionen er det påset, at årsrapporten er

udarbejdet i overensstemmelse med tilskudsbekendtgørelsen samt Moderni-

seringsstyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapport fra januar 2016,

hhv. brev fra Styrelsen for Videregående Uddannelser af 21. december 2015

til professionshøjskolerne om årsrapport 2015 med bilag samt skrivelse af 8.

december 2015 om retningslinjer for målvurdering i årsrapporten.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at årsrapporten er udarbejdet i overens-

stemmelse med reglerne i tilskuds- og revisionsbekendtgørelse samt styrel-

sens krav i førnævnte breve. Herudover følger årsrapporten i tilpas omfang

Moderniseringsstyrelses vejledning, hvor det er relevant.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der i ledelsesberetningen er foretaget en

tilfredsstillende afrapportering af økonomiske og faglige resultater, samt de

forventninger og finansielle udfordringer, som UCSJ står overfor.

UCSJ redegør i oversigtsform for status for målene i udviklingskontrakten i af-

snittet om målrapportering og uddyber målopfyldelsen i forlængelse heraf.

UCSJ har opgjort, at 15 af målepunkter er opfyldt, 3 målepunkter er delvist

opfyldt og 2 målepunkter er ikke opfyldt, mens 2 målepunkter ikke er opgjort.

Rigsrevisionen finder generelt, at afrapporteringen i øvrigt er sket i overens-

stemmelse med kravene fra Styrelsens for Videregående Uddannelser.

Rigsrevisionen skal desuden fremhæve følgende fra årsrapporten:

At revisionspåtegningen afgives uden forbehold eller supplerende op-

lysning.

3/4

At udtalelse om ledelsesberetningen, inkl. hoved- og nøgletal, supple-

rende regnskabsoplysninger samt målrapportering om udviklingen af-

gives uden bemærkninger.

UCSJ fik et underskud på 8,3 mio. kr. mod det forventet overskud på

4,5 mio. kr. kr. Årets resultat er præget af nedskrivningen på ejendom-

men Ankerhus på 25 mio. kr. og fortjeneste på 2,5 mio. kr. ved delsalg

af Haslev.

At UCSJ forventer et markant underskud i 2016 i størrelsesorden 30

mio. kr., som følge af kapacitetsopbygningen af FoU.

Rigsrevisionens samarbejde med institutionsrevisor

Med udgangspunkt i § 9-aftalen mellem rigsrevisor og Uddannelses- og

Forskningsministeren, har samarbejdet med institutionsrevisor vedrørende re-

visionen i 2015 omfattet en gennemgang af institutionsrevisors planlægning,

gennemgang af institutionsrevisors afrapportering/revisionsprotokol mv. samt i

øvrigt løbende dialog med institutionsrevisor. For at understøtte vores vurde-

ring af institutionsrevisors arbejde og konklusioner, gennemgår vi desuden in-

stitutionsrevisors dokumentation for den interne kvalitetssikring.

Rigsrevisionen har endvidere påset, at institutionsrevisor har foretaget en vur-

dering af, om oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater er dokumen-

terede og dækkende for UCSJ.

Rigsrevisionen skal fremhæve følgende fra revisionsprotokollen:

At revisor oplyser, at den af UCSJ foretagne nedskrivning på ejendom-

men Ankerhus med 25 mio. kr. er sket i overensstemmelse med den

regnskabspraksis, som er anført i paradigmet for udarbejdelse af års-

rapporter af 21. december 2015 udarbejdet af Styrelsen for Videregå-

ende Uddannelser (UDS). Rigsrevisionen er ikke enig i den regnskabs-

mæssige disposition og finder, at den foretagne nedskrivning ikke er i

overensstemmelse med reglerne i ØAV, da nedskrivningen er baseret

på subjektive kriterier og som følge af den estimerede generelle pris-

udvikling.

At institutionsrevisor anbefaler, at UCSJ’s budget specificeres således,

at budgettet kan sammenholdes med den formålsopdeling, der skal

anvendes i årsrapporten.

At der har været et fald i deltagerbetalinger og andre indtægter på ca.

15,7 mio. kr., hvilket fortrinsvis skyldes et fald i tilskud til indenlandske

projekter og EU-projekter mv. på ca. 19 mio. kr.

4/4

At ejendommen Søndergade 12, Haslev fortsat er vurderet til 1 kr.

grundet de løbende driftsomkostninger.

At gæld til leverandører af vare- og tjenesteydelser indeholder et skyl-

digt beløb på ca. 26 mio. kr., der afventer afslutning af voldgiftsag.

At institutionsrevisor anbefaler, at der sættes mål for UCSJ’s mini-

mumslikviditet.

At der er identificeret høj risiko ved 2 projekter med en samlet beløbs-

mæssig risiko på under 0,5 mio. kr.

Konklusion

Rigsrevisionen er i øvrigt generelt enig i institutionsrevisors vurderinger og an-

befalinger. Samarbejdet med institutionsrevisor har været konstruktivt, og det

er Rigsrevisionens vurdering, at vi kan basere vores vurdering af årsrapporten

på institutionsrevisors arbejde.

Såfremt der ikke inden og under bestyrelsens behandling og vedtagelse af

årsrapporten på bestyrelsesmødet den 29. marts 2016 fremkommer yderli-

gere væsentlige oplysninger eller ændringer, og institutionsrevisors revisions-

protokol underskrives i den foreliggende form, er dette brev endeligt i forhold

til UCSJ’s årsrapport for 2015.

Rigsrevisionen skal desuden oplyse, at resultaterne af den udførte revision

vedrørende UCSJ og de øvrige professionshøjskoler vil indgå i den samlede

rapportering om revisionen af professionshøjskolernes årsrapporter for 2015 i

Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om revisionen af statsregnska-

bet for 2015. Beretningen om revisionen af statsregnskabet vil i år blive be-

handlet på statsrevisorernes møde i september måned.

Med venlig hilsen

Tina Mollerup Laigaard / Vagn Bokelund

Kontorchef Fuldmægtig, COR-revisor

SIDE 1 AF 3

Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K [email protected] uc-dk.dk +45 3338 2200

11. marts 2016

Til partiernes uddannelses- og forskningsordførere

Til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg

Professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsopgave

Danske Professionshøjskoler vil gerne bidrage til den aktuelle og vigtige debat om forskningen og de videre-

gående uddannelser i Danmark, herunder spørgsmålet om arbejdsdelingen mellem institutionerne og sam-

menhængen mellem uddannelse og forskning.

Senest har Danske Universiteters Uddannelsesudvalg i februar sendt et brev til partiernes uddannelses- og forskningspolitiske ordførere. Brevet er en kærkommen lejlighed til at understrege, at formålet med professi-

onshøjskolernes praksisnære forskning og udvikling er at ruste vore studerende til jobs i alt fra folkeskoler,

daginstitutioner og sygehuse til mediehuse og produktionsvirksomheder over hele landet. Brevet sætter bl.a. fokus på arbejdsdelingen mellem de videregående uddannelsesinstitutioner i forhold til varetagelse af forsk-

ningsopgaven nationalt. Danske Universiteter beskriver en nødvendig arbejdsdeling mellem den teoretiske

og langsigtede forskning og den professionsrettede og anvendelsesorienterede forskning og udvikling. Vi er enige i, at det er vigtigt at holde sig den arbejdsdeling for øje, da det skaber det bedste udgangspunkt for

samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler om udvikling af ny viden til fx undervisning, soci-

alt arbejde og sygepleje.

Vi ønsker ikke en akademisering af hverken uddannelser eller professioner. Professionshøjskolerne har ikke ambitioner om at nå samme forskningshøjde som universiteterne. Vi skal fx hverken varetage grundforsk-

ning, uddanne eliteforskere eller selvstændigt uddanne ph.d.er., men derimod beskæftige os med en prak-

sisnær og anvendelsesorienteret forskning, som understøtter uddannelsernes kvalitet.

Danske Professionshøjskolers magasin ProfViden har mange eksempler på udvikling af ny, direkte anvende-

lig viden. Fx beskrives det, hvordan viden fra en professionshøjskole kan bruges direkte i de enkelte hjem-

mesygeplejeenheder i forhold til at involvere kronisk syge borgere i egen pleje og behandling. Ligeledes

bidrager et projekt til at klæde medarbejdere i kommunernes borgerservice bedre på i forhold til nye opgaver som følge af digitaliseringen. En tredje professionshøjskole arbejder med udvikling af viden til styrkelse af

inklusion.

Professionshøjskolerne har haft midler til forsknings- og udviklingsopgaven siden 2013. Med den nye lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (LBK nr. 936 af 25/08/2014) blev det yderligere fast-

slået, at professionshøjskolerne skal:

• ”…varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og heri-

gennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor” (§3)

• ”Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsnin-

ger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser

er rettet mod” (§5, stk. 2)

Stillingsstrukturen fra 2013 for vore adjunkter og lektorer fastlægger normer for varetagelse af forsknings-

og udviklingsopgaver. Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning har endvidere siden 2012 understøttet etablerin-

gen af anvendelsesorienteret og praksisnær forskningskapacitet på professionshøjskolerne på det pædagogi-ske område ved som formål ”at sikre et højere fagligt niveau som grundlag for læringsprofessionerne på pro-

fessionshøjskolerne”.

Aktuelt har debatten fået et fornyet fokus med offentliggørelsen af en analyse af videnspredning på grund-

skoleområdet, som Rambøll har udarbejdet for Forum for Koordination af Uddannelsesforskning.

mailto:[email protected]

http://www.uc-dk.dk/da/

http://www.uc-dk.dk/da/images/ProfViden_2014_OPSLAG_050216_WEB.pdf

SIDE 2 AF 3 Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K [email protected] uc-dk.dk +45 3338 2200

J.NR.: 2014-0041/123594

Danske Professionshøjskoler følger op på rapportens anbefalinger med en handlingsplan, som bl.a. har føl-

gende initiativer:

Systematisk videndeling om omsætning af forskning i undervisningen

Deling af viden om organiseringsformer, der understøtter videnspredning og uddannelsernes kvalitet

og relevans, forskningsformidling mv. på baggrund af rapportens data på institutionelt niveau

En intern kortlægning af forsknings- og udviklingsprofiler på professionshøjskolerne, der kan skabe

grundlag for en koordineret og prioriteret indsats

Videreudvikling af fælles system for videndeling af sektorens forskning og udvikling

En drøftelse af videnspredningsindsatsen rammesat af dialogen med Undervisningsministeriet og

Uddannelsesministeriet om kompetenceudviklingen i folkeskolen

Danske professionshøjskoler finder det påfaldende og positivt, at professionshøjskolerne identificeres med

formidling af forskning til trods for, at opgaven er ganske ny. Uddannelsesforskningen skal styrke den pro-fessionelle praksis i det pædagogiske Danmark.

Videnspredningsrapporten angår uddannelsesforskning. Det er naturligvis afgørende, at analoge tiltag kom-

mer til at gælde for videnunderstøttelsen af professionshøjskolernes flere end 60 uddannelser uden for det

pædagogiske område.

Anvendelsesorienteret forskning som middel til uddannelser med høj relevans og kvalitet Forskning er for professionshøjskolerne et middel til at højne uddannelsernes kvalitet og relevans. Netop

derfor er samarbejdet med praksis og aftagere af stor vigtighed. Forskningen er ikke et mål i sig selv. Profes-

sionshøjskolerne er netop uddannelsesinstitutioner og ikke forskningsinstitutioner.

Damvads kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne

fra 2014, viser, at en stor andel af professionshøjskolernes forskere gennemfører mere end halvdelen af deres

forskningsaktivitet i samarbejde med praktikere inden for grundskoleområdet. En højere intensitet i samar-

bejdet på dette felt end de øvrige relevante vidensproducenter.

Professionshøjskolerne vil meget gerne styrke samarbejdet om forskning og videnformidling. Sektoren har i

forhold til andre videnproducenter gode forudsætninger for samarbejde, da vi jo er i den særlige situation, at

vi uddanner den professionelle (fx læreren), der skal bruge forskningen, ligesom vi efteruddanner hende, hendes kollega (pædagogen) og hendes leder (skolelederen).

Professionshøjskolernes rolle i en forskningssammenhæng kan derfor heller ikke reduceres til at bidrage med

erfaringer og empiriske data fra praksis, mens universiteterne bidrager med forskningsfaglighed. I overens-stemmelse med lovens beskrivelse af opgaven, skal professionshøjskolerne ”varetage praksisnære og anven-

delsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked”, dvs.

også selv producere ny viden. Sådanne aktiviteter betyder, at professionshøjskolerne opbygger kapacitet og

fortrolighed med forskning, der gør undervisere langt bedre til at oversætte, anvende og dele forskningsviden skabt på fx danske universiteter - en viden, som professionshøjskolerne er dybt afhængige af.

De studerendes kompetencer

Danske Professionshøjskoler deler Danske Universiteters påpegning af, at der i professionsbacheloruddan-nelserne må være fokus på den professionelle udøvelse af en profession. At de studerende på professionshøj-

skolerne ikke skal uddannes til at forske er dog ikke ensbetydende med, at de ikke skal klædes på til at kunne

forholde sig konstruktivt og kritisk til ny viden.

Professioner og erhverv mødes med stadig nye forventninger om modernisering, innovation og øget kvalitet. Det betyder, at de studerende på uddannelserne må trænes og øves i at tilegne sig, dele, dokumentere og ikke

mindst omsætte evidensbaseret viden i professionel praksis. I Norge pegede en omfattende redegørelse til

Stortinget i 2013 på, at bl.a. praksisnær forskning og udvikling og inddragelse af de studerendes eget arbejde og læringsformer er afgørende for at løfte kvaliteten af de professionsrettede uddannelser.

Behov for gensidig anerkendelse af ligeværdige miljøer

Danske Professionshøjskoler arbejder på at konsolidere opgaven med forskning og udvikling og bygge vide-re på de gode resultater opnået siden 2013. En styrkelse af forskningskapaciteten vil ikke føre til en akademi-

sering af professionshøjskolesektoren, men derimod bidrage positivt til videnomsætning i professioner og

uddannelser.



SIDE 3 AF 3 Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K [email protected] uc-dk.dk +45 3338 2200

J.NR.: 2014-0041/123594

Akademiseringen af professionsuddannelser har historisk bl.a. været knyttet til, at universiteterne i løbet af

de sidste 15 år i stigende grad har integreret ikke ubetydelige dele af de professions- og praksisrettede vide-

regående uddannelser i forskningsinstitutioner, som ikke altid har samme nærhed til praksis. Professionshøj-

skolerne kan med vores direkte adgang til professionerne spille en afgørende rolle for udvikling af forsk-nings- og udviklingsbaseret viden med udgangspunkt i en forståelse af praktikernes adfærd og det professi-

onsfaglige arbejdes særlige karakter, udfordringer og muligheder.

Forskning og udvikling sker i Danmark ikke alene i universitetsmiljøer, men også på sektorforskningsinstitu-tioner, i GTSer og på professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime institutioner samt i de kunstneri-

ske institutioner. Danmark må lære af den udvikling og nødvendige modernisering, som de videregående

uddannelsesinstitutioner gennemgår i det øvrige Europa, og fortsætte arbejdet med at opbygge ligeværdige miljøer, der supplerer hinanden og er hinandens forudsætning. En gensidig anerkendelse af arbejdsdelingen

er den bedste forudsætning for et frugtbart samarbejde, der sikrer, at vi i Danmark har de bedst mulige vide-

regående uddannelser og udvikler den viden, som den private og offentlige sektor har brug for.

Vi ser frem til den fortsatte uddannelsespolitiske debat og samarbejdet mellem de videregående institutioner over hele landet.

Med venlig hilsen

Harald Mikkelsen Stefan Hermann

Formand, Danske Professionshøjskoler Formand, Forskningspolitisk Udvalg,

Danske professionshøjskoler

cc. Danske Universiteter og Danske Erhvervsakademier



Nyhedsbrev til bestyrelsen – februar/marts 2016

Som altid har vi alle sammen været lidt spændte op til kvote 2 ansøgningsfri-

sten. Men det ser heldigvis rigtig godt ud. For ottende år i træk slog UCSJ re-

kord i antallet af ansøgere på kvote 2. Udover et samlet godt ansøgertal så er

det værd at bemærke, at Nykøbing F. og Slagelse ligger i top med 12 procent

stigning i antallet af første prioritetsansøgninger, og at antallet af førstepriori-

tetsansøgninger til læreruddannelsen er steget med 14 procent. På landsplan

har søgningen til læreruddannelsen oplevet en stigning på 19 procent.

Læs mere i UCSJ’s pressemeddelelse:

http://ucsj.dk/nyheder/nyhed/rekord-i-antallet-af-kvote-2-ansoegninger/

Og i pressemeddelelsen fra Danske Professionshøjskoler:

http://www.uc-dk.dk/da/presse-og-debat/pressemeddelser/88-nye-

ukategoriseret/619-professionsh%C3%B8jskolern-fastholder-

ans%C3%B8gertal-til-kvote-2.html

1. Ansøgning om flere studiepladser til sygeplejerskeuddannelsen og

fysioterapeutuddannelsen

Region Sjælland er som bekendt den af landets regioner, som i forhold til an-

tallet af gymnasieelever har klart færrest studiepladser på de videregående

uddannelser. Samtidig viser arbejdsmarkedsprognoserne, at Region Sjælland

vil få mangel på professionsbachelorer fra sundhedsuddannelserne i de kom-

mende år.

Vi har derfor i de seneste par måneder været i dialog med Region Sjælland

(dvs. sygehusene) og kommunerne for at nå til fælles afklaring om behovet for

studiepladser. Der er enighed om, at der er behov for flere studiepladser på

sygeplejerskeuddannelsen og fysioterapeutuddannelsen.

Vi ansøger derfor Uddannelses- og Forskningsministeriet om at få øget dimen-

sioneringen af de to uddannelser med henholdsvis 50 og 30 studerende.

Uddannelse Nuværende

dimensionering

Forslag til ny

dimensionering

Antal ekstra

studiepladser

Sygeplejerske

431 481 50

Fysioterapeut

167 197 30

2. Status for videreudvikling af de sundhedsfaglige professionsbache-

loruddannelser

I projektet ”Videreudvikling af de sundhedsfaglige professionsuddannelser” har

vi netop modtaget de uddannelsesspecifikke bekendtgørelser, som er sendt i

høring af Styrelsen for Videregående uddannelser. Forud for denne høring har

pågået en forventningsafstemning mellem parterne i projektet ift. de elementer

af sundhedsuddannelserne, som fortsat skal reguleres nationalt.

http://ucsj.dk/nyheder/nyhed/rekord-i-antallet-af-kvote-2-ansoegninger/

http://www.uc-dk.dk/da/presse-og-debat/pressemeddelser/88-nye-ukategoriseret/619-professionsh%C3%B8jskolern-fastholder-ans%C3%B8gertal-til-kvote-2.html



Dette sker samtidig med, at der i UCSJ har været arbejdet intenst med få input

til det institutionsspecifikke udviklingsarbejde fra vores aftagerfelt, studerende

og andre relevante aktører. Et særligt fokus i arbejdet med at formulere stu-

dieordninger har været både at arbejde med input til UCSJ som en central ud-

dannelsesinstitution i Region Sjælland og samtidig sikre input i forhold til den

enkelte uddannelse og dens særlige DNA.

I UCSJ forventer vi, at de nye studieordninger først vil ligge endeligt klar ultimo

juni 2016.

3. Ny organisation 2016

Den 1. oktober trådte UCSJ's nye organisation officielt i kraft og den er kom-

met godt fra start. I 2015 var fokus især på arbejdet med at få alle godt på

plads. Langt de fleste er nu etableret, nogle i nye lokaler og mange også på

nye lokationer.

Vi fortsætter nu arbejdet med at forankre den nye organisation lokalt. Til det

arbejde har vi sat gang i to projekter, der skal understøtte udviklingen og den

fortsatte implementering af den nye organisation ude i vores seks faglige cen-

tre.

Det ene projekt skal skabe den organisering i centrene, der bedst styrker inte-

grationen af, og styrker samspillet mellem, de tre kerneopgaver (grunduddan-

nelse, efter- og videreuddannelse samt Forskning og Udvikling) fra det ud-

gangspunkt, som er i det enkelte center.

Det andet projekt skal skabe det fælles grundlag for at indfri direktionens for-

ventninger til vækst i UCSJ's efter- og videreuddannelsesaktiviteter.

Begge projekter sker i tæt samarbejde med det enkelte center om at sikre fo-

kus i realiseringen af den nye organisation. Projekterne har fokus på involve-

ring af centrets medarbejdere – og samtidig stor respekt for centrenes forskel-

ligheder. Derudover arbejder projekterne sammen med en række andre

initiativer og processer i organisationen.

4. Kommunale læringscentre

17. marts var DEA vært for en velbesøgt Vidensalon, hvor DEA og UCSJ sam-

men stillede skarpt på potentialerne i udviklingen af kommunale læringscentre

UCSJ har i et nyt forskningsprojekt støttet af Region Sjælland set nærmere på

både muligheder og udfordringer med at etablere læringscentre i Danmark og

indsamlet nationale og internationale erfaringer på området. I fik rapporten

udleveret på det ekstraordinære bestyrelsesmøde.

Læs mere her:

http://ucsj.dk/nyheder/nyhed/ny-forskningsrapport-kommuner-boer-satse-

paa-lokal-videregaaende-uddannelse/

5. Christine Antorini på besøg

Onsdag den 9. marts besøgte formanden for Folketingets uddannelses- og

forskningsudvalg Christine Antorini UCSJ. Vi havde valgt at gøre det til et lidt

http://ucsj.dk/nyheder/nyhed/ny-forskningsrapport-kommuner-boer-satse-paa-lokal-videregaaende-uddannelse/

http://ucsj.dk/nyheder/nyhed/ny-forskningsrapport-kommuner-boer-satse-paa-lokal-videregaaende-uddannelse/

anderledes besøg, så i stedet for kun at præsentere UCSJ’s egne uddannelses-

steder lagde vi vægt på et mere eksternt program bygget op om nogle af vore

centrale samarbejdspartnere.

Således indledtes dagen med, at Christine Antorini og jeg besøgte Holbæk

kommune med borgmester Søren Kjærsgaard i spidsen. Ideen med dette var at

sætte fokus på opbygningen af fag-/uddannelsesmiljøer via synergier mellem

udflytning af statslige arbejdspladser, uddannelses- og kompetence-

udviklingsaktiviteter, herunder Holbæks kommunes indsatser (f.eks. Uddannel-

se til alle unge) og UCSJ’s tanker om og idéer til mulige aktiviteter i området.

Herefter kørte vi til Kalundborg, hvor vi besøgte Novozymes. Her var formålet

at sætte fokus på uddannelse i nye samarbejdsformer knyttet til erhvervsmæs-

sige vækstområder og generelle ønsker om uddannelsesløft med fokus på pla-

nerne om et bredt ingeniørfagligt miljø, herunder planerne om en diplominge-

niøruddannelse i bioteknologi. Også Kalundborg Kommune deltog i dette besøg.

Den sidste del af programmet foregik på Campus Slagelse. Her indledtes med

et oplæg om UCSJ’s MOOCs-aktiviteter, hvorefter Christine Antorini og jeg be-

søgte det nye professionslaboratorium, hvor vi mødte studerende fra både pæ-

dagog- og sygeplejerskeuddannelsen

Til sidst havde jeg sammen med de øvrige medlemmer af direktionen en ud-

dannelsespolitisk drøftelse med Christine Antorini.

Læs mere om Christine Antorinis s besøg i Slagelse her:

http://ucsj.dk/nyheder/nyhed/nyt-professionslaboratorium-fik-besoeg-af-

christine-antorini/).

6. De Studerendes Råd (DRS) har skiftet navn til Studenterrådet

De Studerendes Råd har i februar skiftet navn til Studenterrådet.

De studerende har valgt at skifte navn for at tydeliggøre hvem de er, og hvem

de arbejder for. Derudover er det også almindeligt at hedde Studenterrådet på

andre UC'er, og derfor er der en stor genkendelse omkring dette navn.

http://ucsj.dk/nyheder/nyhed/nyt-professionslaboratorium-fik-besoeg-af-christine-antorini/

http://ucsj.dk/nyheder/nyhed/nyt-professionslaboratorium-fik-besoeg-af-christine-antorini/

7. Status for rekrutteringer

I december fik bestyrelsen en status for besættelse af chefstillinger som følge

af organisationsændringen. Hermed følger seneste status.

Stilling Status

Professionshøjskoledirektør

Bestyrelsen orienteres senest på be-

styrelsesmødet

Centerchef for Pædagogik

Der er fundet en kandidat. Forventes

offentliggjort inden 1. april

Områdechef for Forskning og Udvik-

ling

Pædagogik og Ledelse

Anne Kahr Hällman tiltræder 1. april

Anne kommer fra en stilling som

forskningschef på Experimentarium.

Centerchef for Bioanalyse og Syge-

pleje

Mette Rose tiltrådte 1. marts.

Mette kommer fra en stilling som

leder af enheden for forretningsud-

vikling og projekter i Videreuddan-

nelsen i UCC.

Chef for Uddannelsesservice Marianne Elisabeth Marholdt tiltrådte

1. februar.

Marianne kommer fra en stilling som

områdeleder i Fakultetetsservice på

Det Humanistiske Fakultet, Køben-

havns Universitet.

Camilla Wang

Rektor

1/2

Mødereferat af forretningsudvalgsmøde

Mødedato: Mandag den 14. marts 2016

Mødested: Ankerhus

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø

Til stede: Fra bestyrelsen: Bente Sorgenfrey (næstformand), Hans Stige

(formand), Henrik Stapelfeldt, Sofia Esmann Busch

Fra direktionen: Camilla Wang

Øvrige: Nanna Ferslev (referent)

Fraværende:

Dagsordenspunkter

1. Godkendelse af dagsorden ....................................................................................... 2

2. Præsentation af første udkast til ny strategi ............................................................... 2

3. Forberedelse af bestyrelsesmødet den 29. marts ........................................................ 2

4. Eventuelt ............................................................................................................... 2

2/2

1. Godkendelse af dagsorden


Dagsordenen blev godkendt

2. Præsentation af første udkast til ny strategi

2.1 Resumé

Camilla Wang præsenterede første udkast til ny strategi med henblik på kvalificering

af præsentation til bestyrelsen.


Forretningsudvalget anbefalede, at præsentationen til bestyrelsen tager udgangspunkt

i de skitserede spor.

3. Forberedelse af bestyrelsesmødet den 29. marts


Forretningsudvalget kvalificerede udkast til bestyrelsesdagsorden.

Forretningsudvalget anbefalede, at bestyrelsesseminaret i september bygges op om to

temaer:

1) Et tema om regional udvikling. Ulla Tørnæs, Jens Stenbæk og et par borgmestre fra

regionen inviteres til at deltage i drøftelsen.

2) Et tema om strategi. Formændene for UCSJ’s uddannelsesudvalg inviteres til at del-

tage i en del af drøftelsen.

4. Eventuelt


Forretningsudvalgsmødet den 3. juni afholdes hos CP Kelco og forlænges med 1 time,

så der er mulighed for rundvisning.

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland

UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i

regionen, der skal sikre fundamentet for UCSJ’s ambition om fremragende uddannelser og en styrket rolle som regional udviklingspartner. Beslutningen indebærer en række ændringer, som

realiseres gradvist over de kommende fire til seks år

Den nye udbudsstruktur betyder, at UCSJ placerer sine uddannelser i regionale knudepunkter, som giver den bedst mulige uddannelsesdækning i regionen. Bestyrelsen har lagt vægt på at opnå to store fordele ved ændringen af

udbudsstrukturen: At flest mulige unge har adgang til et bredt udvalg af uddannelser inden for en rimelig afstand, og at virksomheder og institutioner i

kommunerne og regionen har optimale muligheder for at rekruttere uddannede medarbejdere.

Formålet med den nye udbudsstruktur er altså at målrette UCSJ’s aktiviteter til den regionale udvikling, bidrage til at løfte regionens uddannelsesniveau og at

sikre forsyningen af arbejdskraft.

Bestyrelsen har dermed besluttet, at regeringens besparelser på i alt otte pct. ikke betyder færre campusser end UCSJ har i dag. I stedet skal økonomien sikres gennem et øget antal studerende til UCSJ’s grunduddannelser og en

vækst i efter- og videreuddannelsesaktiviteterne.

UCSJ vil supplere de seks faste campusser med nye typer efterspørgselsdrevne mindre uddannelsesudbud. I Holbæk afsøges mulighederne for etablering af et fleksibelt udbud af sygeplejerskeuddannelsen i tæt samarbejde med Holbæk

Kommune og Holbæk Sygehus. Udbuddet forventes at have et omfang af ca. 30 studerende pr. årgang og skal sikre en fortsat forsyning af sygeplejersker til

Nordvestsjælland. UCSJ har allerede ansøgt Uddannelses- og forskningsministeren om etablering af en diplomingeniøruddannelse i Kalundborg, der skal sikre arbejdskraften til de store tekniske virksomheder i

området. Desuden er en udvidelse af den skolebaserede læreruddannelse i samarbejde med regionens kommuner, under planlægning.

UCSJ vil fortsat have e-læringsudbud af samtlige 10 grunduddannelser.

Udbudsstruktur før og efter

Til venstre ses den nuværende udbudsstruktur med seks udbudssteder fordelt på

Sjælland. Strukturen er en blanding af gamle historisk betingede lokationer fra seminarie- og sygeplejeskoletiden samt et nybygget campus i Roskilde.

Til højre ses den nye udbudsstruktur, der som den nuværende har seks campusser fordelt i regionen.

Med den nye struktur fraflyttes Ankerhus i Sorø, idet ernærings- og sundhedsuddannelsen flyttes til Slagelse i et nyt campus. Der etableres

derudover også nye campusser i Næstved og Køge.

Gennem etablering af tre nye stationsnære campusser i hhv. Slagelse, Næstved og Køge vil bestyrelsen og direktionen øge tilgængeligheden til campusserne

samt skabe nye attraktive og studiemiljøer, der løbende kombineres med fleksible udbud.

Den nye udbudsstruktur betyder også, at sygeplejerske- og bioanalytikeruddannelsen flytter fra Næstved til det nye campus i Køge.

Sygeplejerskeuddannelsen i Roskilde flytter ligeledes til Køge. Den nye campus i Køge skal sikre et tæt samarbejde mellem det højt specialiserede fagmiljø på Sjællands Universitetshospital og UCSJ’s sundhedsuddannelser. Udbuddet vil

samtidig sikre bedre adgang til uddannelser for unge i regionens østlige del.

Leisure Managementuddannelsen afventer en analyse af optagelsesgrundlag og

dimittendernes beskæftigelse, før der tages stilling til uddannelsens fremtidige udbud.

Som noget nyt etableres også et udbud af socialrådgiveruddannelsen i Slagelse

allerede ved studiestart 2017, som supplerer de eksisterende to udbud i hhv. Roskilde og Nykøbing F.

Den nye udbudsstruktur flytter ikke markant på den geografiske fordeling af studiepladser mellem de forskellige dele af regionen, og regionens unge vil også

fremover - som nu - kunne vælge mellem i alt 20 faste udbud af uddannelser.

For at skabe balance og sikre at flest mulige unge får adgang til videregående

uddannelse, vil bestyrelsen og direktionen fortsætte arbejdet med etablering af fleksible udbud i bla. nordvestsjælland - aktuelt er der som nævnt ovenfor

planer om diplomingeniøruddannelse, sygeplejerskeuddannelse og skolebaseret læreruddannelse. De to første kræver dog godkendelse af Uddannelses- og Forskningsministeren.

UCSJ’s direktion og fællesfunktioner, som i dag ligger på Slagelsevej 7 og på

Ankerhus i Sorø, flytter også til det nye campus i Næstved. UCSJ ønsker at have de studerende i centrum. Det har derfor været et ønske for både direktion og fællesfunktioner at komme tættere på de studerende, hvilket bliver muligt med

den nye placering på campus i Næstved.

Tidshorisont

Med så store ændringer i udbudsstrukturen berøres rigtigt mange studerende og medarbejdere. Flytninger af uddannelser og fraflytning af Ankerhus er et resultat

af de bestræbelser bestyrelsen og direktionen har om at forbedre UCSJ til gavn for regionen.

Det er vigtigt at pointere, at ingen nuværende studerende eller studerende på sommeroptaget 2016 vil blive berørt af ændringerne i udbudsstrukturen, hvis de

gennemfører studiet på normeret tid.

Ændringerne vil tidligst mærkes for medarbejdere og studerende fra 2020. Det bliver i den kommende tid afklaret i hvilke tempi og faser, udbudsstrukturen

effektueres. Det betyder, at de studerende, der optages vinteren 2017 potentielt vil kunne opleve at skulle færdiggøre deres uddannelse et andet sted, end de begyndte. Kommunikationen til disse - og de kommende - studerende vil blive

sat i system og højt prioriteret i årene fremover i tæt samarbejde med Studenterrådet.

Baggrund

Bestyrelsens beslutning beror på syv kriterier, der relaterer sig til den samlede udbudsstruktur. Afsnittet herunder uddyber de syv kriterier, som den samlede

udbudsstruktur skal leve op til:

1. Økonomisk bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed er et vilkår for UCSJ’s virke, men den nye udbudsstruktur vil ikke alene kunne løse de kommende års udmeldte

besparelser. Her har bestyrelsen lagt vægt på, at det fortsat er afgørende med et bredt geografisk udbud i Region Sjælland - også selv om det er dyrere end at

samle udbuddet i få meget store campusser.

Til gengæld forventer bestyrelsen, at tiltrækning og fastholdelse af studerende

vil blive bedre med flere nye, attraktive og mere centralt beliggende campusser - hvilket vil bidrage til at styrke UCSJ’s økonomi. Herudover lægger bestyrelsen

vægt på, at udbudsstrukturen har en økonomisk fleksibilitet i mixet mellem eje- og lejeformer. Dette vil være et stort hensyn i den videre planlægning og udfoldelse.

2. Faglig og pædagogisk kvalitet

Bestyrelsen lægger vægt på, at den geografisk spredte udbudsstruktur er baseret på sammenhængende faglige miljøer på tværs af udbudssteder og den samme høje faglige og pædagogiske kvalitet uanset udbudssted.

UCSJ har i flere år arbejdet ud fra princippet om én uddannelse, én ledelse, ét

forsknings- og udviklingsmiljø og stærk organisatorisk understøttelse af kvaliteten – uanset antallet af udbudssteder for en given uddannelse. Det betyder bla., at alle medarbejdere uanset hvilket udbudssted, de har deres

primære ansættelse, er en del af et samlet fagligt fællesskab med et væld af uddannelses- og forsknings-/udviklingsaktiviteter, ligesom alle udbudssteder er

underlagt UCSJ’s samlede kvalitetssystem.

3. Bredt regionalt udbud

Gennem det brede geografiske udbud af uddannelsespladser sikrer UCSJ, at hovedparten af de unge i Region Sjælland får adgang til en

professionsbacheloruddannelse inden for 60 minutters transporttid.

4. Regional forsyning af arbejdskraft

Gennem det brede geografiske uddannelsesudbud sikrer UCSJ, at der er en bred regional forsyning af kvalificeret arbejdskraft til regionens arbejdspladser. UCSJ

sikrer ikke mindst en god geografisk dækning af de store velfærdsuddannelser, der er afgørende for den kommunale opgaveløsning.

5. Afspejling af regionale knudepunkter

UCSJ’s campusser placeres i regionale knudepunkter, der sikrer bedst mulig

tiltrækning til UCSJ’s uddannelser. Bystørrelse og befolkningsudvikling, tilgængelighed med offentlig transport – alternativ med bil - spiller en stor rolle

for placeringen af campusserne sammen med koblingen til regionale offentlige og private fagmiljøer og vækstdrivere.

6. Løft af regionens uddannelsesniveau

Gennem udbudsstrukturens brede geografiske dækning vil UCSJ bidrage til at

løfte det regionale uddannelsesniveau til niveau for sammenlignelige regioner.

7. Differentierede studiemiljøer

Studerende har forskellige behov og præferencer i forhold til, hvad de opfatter som et attraktivt studiemiljø. UCSJ’s campusser er derfor forskellige hvad angår

størrelse, faglig sammensætning, fysisk miljø mv., således at de sikrer attraktive miljøer for alle studerende.

Tværprofessionelle kompetencer er afgørende for, at UCSJ’s dimittender kan bidrage til at udvikle opgaveløsningen, når de er færdiguddannede. UCSJ lægger

derfor vægt på, at de seks campusser udbyder mindst to - gerne flere -, så de studerende allerede under deres uddannelse lærer at arbejde på tværs af professioner og fagligheder.

Den fremadrettede proces

Med bestyrelsens beslutning om ny udbudsstruktur er der fortsat en række beslutningsled, før udbudsstrukturen ligger endeligt fast. Først og fremmest skal Regionsrådet høres, og herefter skal den igennem en godkendelsesproces i

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Når der foreligger en endelig beslutning, sætter UCSJ gang i en detailproces omkring udviklingen af de tre nye campusser og planerne om de fleksible udbud.

Tidshorisonten for realisering af tre nye campussser indebærer, at den del af udbudsstrukturen, der indeholder flytning af uddannelser, tidligst kan

effektueres fra 2020.

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i

Region Sjælland

University College Sjælland ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har

UCSJ’s bestyrelse besluttet at udvikle udbuddet af uddannelser, så UCSJ’s ambition om

fremragende uddannelser og en styrket rolle som regional udviklingspartner sikres.

Beslutningen indebærer en række ændringer, som realiseres gradvist over de kommende

fire til seks år. Den nye udbudsstruktur betyder, at UCSJ placerer sine uddannelser i

regionale knudepunkter, som giver den bedst mulige uddannelsesdækning i regionen.

- Bestyrelsens formål med den nye udbudsstruktur er at målrette UCSJ’s aktiviteter til

den regionale udvikling, bidrage til at løfte regionens uddannelsesniveau og at sikre

forsyningen af arbejdskraft, siger Hans Stige, formand for UCSJ’s bestyrelse.

Bestyrelsen har dermed besluttet at regeringens besparelser på i alt otte pct. ikke

betyder færre campusser end UCSJ har i dag. I stedet skal økonomien sikres gennem et

øget antal studerende til UCSJ’s grunduddannelser og en vækst i efter- og

videreuddannelsesaktiviteterne.

Den nye udbudsstruktur betyder, at UCSJ placerer sine uddannelser i regionale

knudepunkter, som giver den bedst mulige uddannelsesdækning i regionen:

Køge

UCSJ etablerer et nyt campus i Køge, hvor der udbydes uddannelser til sygeplejerske og

bioanalytiker. Målet er at lægge en del af UCSJ’s sundhedsuddannelser i sammenhæng

med det nye universitetshospital, så studerende og medarbejdere bliver en del af det

levende og stærke faglige miljø, der er under opbygning her. Campus kommer desuden

til at ligge tæt på Ølby Station.

Næstved

Der etableres en ny campus i Næstved tæt på stationen, andre uddannelsesinstitutioner

og bylivet. Det kommer til at huse uddannelser til fysioterapeut, ergoterapeut og

administrationsbachelor, mens uddannelserne til sygeplejerske og bioanalytiker flyttes til

den nye campus i Køge. Campus Næstved kommer desuden til at huse UCSJ’s direktion

og fællesfunktioner, som i dag holder til på Slagelsevej 7 i Sorø.

Slagelse

Der etableres en ny campus i Slagelse, hvor der fortsat udbydes uddannelser til

pædagog og sygeplejerske, og hvor der vil blive etableret et nyt udbud af

socialrådgiveruddannelsen. Ernærings- og sundhedsuddannelsen flytter fra Sorø til

Slagelse, så de studerende her kommer til at nyde godt af det faglige og sociale samspil

med alle de andre studerende på Slagelse campus.

Nykøbing Falster

Campus i Nykøbing Falster fortsætter som hidtil. Denne campus er med til at sikre en

række stærke uddannelsestilbud i en del af regionen, hvor de studerende ellers ville få

meget lang vej til en videregående uddannelse. Her vil derfor fortsat blive udbudt

uddannelser til sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog, samt Leisure Management

uddannelsen.

Vordingborg

Campus i Vordingborg fortsætter som hidtil, så man fortsat sikrer et udbud af lærere og

pædagoger til regionens sydlige del. CFU fortsætter ligeledes i Vordingborg.

Roskilde

Campus i Roskilde kommer fremover til at udbyde uddannelse til fysioterapeut,

pædagog, socialrådgiver, lærer og inden for Leisure Management, mens

sygeplejerskeuddannelsen flytter til den nye campus i Køge.

Sorø

UCSJ fraflytter Ankerhus i Sorø, idet ernærings- og sundhedsuddannelsen flytter til

campus i Slagelse.

- Det er med tungt hjerte, at vi må sige farvel til Ankerhus, men bestyrelsen ønsker, at

de studerende på ernærings- og sundhedsuddannelsen bliver del af større fagligt miljø

med muligheder for tværprofessionel samarbejde og et stærkere studiemiljø med flere

medstuderende. Den nye beliggenhed stationsnært i hjertet af Slagelse bliver også en

stor fordel for de studerende, siger Hans Stige.

De nye campusområder i Næstved og Slagelse, med deres placering tæt på byliv og

station, skal være med til at sikre bedre tiltrækning og fastholdelse af de studerende på

UCSJ’s uddannelser.

- Vi må se i øjnene, at de små campusser uden for bymidterne får en del studerende til

at søge mod især København. Vores klare forventning er, at de nye campusser i Slagelse

og Næstved kommer til at tilbyde så attraktive campusmiljøer, at vi kan holde på en

langt større del af dem, der ellers vil søge mod hovedstaden, siger Hans Stige.

UCSJ’s direktion og administration, som i dag ligger på to forskellige lokationer på

Slagelsevej i Sorø, flytter også til det nye campus i Næstved.

- UCSJ ønsker at have de studerende i centrum. Derfor har det været et ønske for både

direktion og fællesfunktioner at komme tættere på de studerende. Det bliver muligt med

den nye placering på campus i Næstved, siger Hans Stige.

CFU’s udlånssamling, som betjener folkeskolerne i Region Sjælland, vil fortsat være

placeret i Sorø.

UCSJ vil supplere de seks faste campusser med nye typer efterspørgselsdrevne mindre

uddannelsesudbud. I Holbæk afsøges mulighederne for etablering af et fleksibelt udbud

af sygeplejerskeuddannelsen i tæt samarbejde med Holbæk Kommune og Holbæk

Sygehus. Udbuddet forventes at have et omfang af ca. 30 studerende pr. årgang og skal

sikre en fortsat forsyning af sygeplejersker til Nordvestsjælland. UCSJ har allerede

ansøgt Uddannelses- og forskningsministeren om etablering af en

diplomingeniøruddannelse i Kalundborg, der skal sikre arbejdskraften til de store

tekniske virksomheder i området. Desuden er en udvidelse af den skolebaserede

læreruddannelse i samarbejde med regionens kommuner, under planlægning.

Nybyggerierne af campusserne i Slagelse, Næstved og Køge realiseres gradvist over de

kommende fire til seks år, da der er hel del godkendelsesprocesser, før planerne kan

begynde at blive ført ud i livet.

- Beslutningen skal høres i regionsrådet og godkendes i Uddannelses- og

forskningsministeriet. Men vi håber alt går efter planen, så vi kan få sat gang i en endnu

bedre dækning af stærke uddannelser i Region Sjælland. Målet er, at ændringerne gør

det muligt for alle i regionen at få en videregående uddannelse, uanset hvor man bor,

ligesom det skal understøtte virksomheders kompetencebehov og vækstmuligheder,

siger Hans Stige.

Yderligere information

Bestyrelsesformand Hans Stige, telefon 72481083

Kommunikationschef Bent Bøkman, telefon 72481221

Fremlæggelse af 1. udkast til ny strategi for UCSJ

Introduktion

Bestyrelsens rolle i strategiprocessen

• Drøftelse af det substantielle indhold i strategien (29.3.16).

• Godkendelse af det substantielle indhold i vision, mission og strategiske prioriteter (28. juni).

• Drøftelse af strategien med formændene for uddannelsesudvalgene (7.-8 september).

• Endelig vedtagelse af strategien (1. november).

1. Formål

2. Design

3. Strategien

4. Proces

5. Spørgsmål

Fremlæggelse af 1. udkast til ny strategi

• Skabe retningen og fundamentet for UCSJ’s udvikling i 2017-2022

• Skabe et stærkt internt ejerskab til mål og ambitioner og et sammenhængende arbejdsfællesskab om disse

• Skabe en engagerende fortælling og klare budskaber udadtil om UCSJ

Strategiens formål

Grundlaget for strategien

Baggrund og formål for

organisations-ændringen

Kvalitetsarbejdet og institutions-akkreditering

Strategiske drøftelser om udbudsstruktur m.v.

Lovgrundlag for professions-højskolerne

Øvrige erfaringer

Den strategiske fortælling om UCSJ

Mål og handleplaner

med decentralt ejerskab og

ansvar

Ledelsesinformation om strategisk fremdrift

Fælles opmærksomhed

og løbende systematisk opfølgning

Vision og mission

SP1

F1

F2

F +

SP2

F1

F 2

SP3

F1

F2

F+

SP +

F ..

F...

Strategidesign

SP: Strategiske prioriteter

F: Fokusområder

Strategien – i direktionens første udkast

UCSJ skaber velfærd og vækst i Region Sjælland.

Vision

• UCSJ leverer fremragende uddannelse gennem stærke faglige samspil mellem uddannelser og forskning og ved at sætte studerende og aftagere i centrum for vores udvikling.

• UCSJ er en central regional udviklingspartner gennem værdiskabende samarbejde med offentlige og private aktører.

Mission

1. Suveræn undervisning

2. Studerende i centrum

3. Levende campusmiljøer

4. Uddannelse som regional drivkraft

5. Forskning til gavn for uddannelse og praksis

Strategiske prioriteter

• De studerende opnår et højt læringsudbytte og en stærk motivation for at gøre en forskel for mennesker og samfund.

• De studerende møder undervisere, der er dygtige både fagligt, pædagogisk og didaktisk, som sætter ambitiøse mål for undervisningen og de studerendes indsats, og som evner at engagere de studerende og facilitere deres læreprocesser på forskellige måder og niveauer.

• De studerende får stærke kompetencer i at anvende ny teknologi, arbejde tværprofessionelt, inddrage ny forskningsbaseret viden og deltage i udviklingen af deres profession. De studerende opnår internationalt udsyn.

1 Suveræn undervisning - målbillede

• UCSJ’s studerende indgår i faglige, sociale og studenterpolitiske fællesskaber, som bidrager til et fremragende uddannelsesmiljø og studerendes professionelle og personlige identitetsdannelse.

• Den studenterrettede understøttelse, kommunikation og vejledning i UCSJ er engagerende, effektiv og målrettet de studerendes forskellige behov.

• UCSJ har stærke og stolte studenter- og alumnetraditioner, som tilbyder faglige og sociale oplevelser og udviklingsmuligheder og en både aktuel og varig tilknytning til UCSJ.

• UCSJ har en stærk og professionelt arbejdende studenterorganisation, som gør en forskel i UCSJ’s campusmiljøer.

2 Studerende i centrum - målbillede

• UCSJ’s campusser er fyldt med liv og afspejler den enkelte uddannelses faglige særkende og de studerendes faglige identiteter i de fysiske rammer.

• Campusmiljøerne tilbyder stærke faglige og sociale studiemiljøer, der løbende udvikles i tæt samarbejde mellem studerende, medarbejdere og ledelse.

• UCSJ’s campusser er åbne og dynamiske og tager aktivt del i lokalmiljøerne med fokus på at være mere end et uddannelsessted.

3 Levende campusmiljøer - målbillede

• UCSJ sikrer relevant arbejdskraft i regionen gennem grunduddannelser og kompetenceudvikling af færdiguddannede. Uddannelserne udbydes, hvor der er behov og på måder, der tiltrækker mange forskellige typer studerende.

• UCSJ udvikler nye typer uddannelsesløsninger i partnerskaber med regionen, kommunerne og virksomhederne.

4 Uddannelse som regional drivkraft - målbillede

• UCSJ skaber viden og redskaber til bedre løsninger i professioner og erhverv via tætte forsknings- og udviklingssamarbejder med praksis og med internationale, nationale og regionale miljøer.

• UCSJ’s uddannelser er forankret i stærke praksisrettede forsknings- og udviklingsmiljøer, der skaber et robust videngrundlag for de studerendes kompetenceudvikling.

• UCSJ’s studerende er en del af forsknings- og udviklingsprojekter som led i undervisning, projekter og opgaveskrivning.

5 Forskning til gavn for uddannelse og praksis - målbillede

Strategiprocessen

Formålet med organisationsændringen

Kvalitetsarbejdet og institutionsakkreditering

Strategiske drøftelser om udbudsstruktur m.v.

Lovgrundlag for professionshøjskolerne

Strategien drøftes

Input til og kvalificering af fokusområder m.v.

Orientering om processen

Strategi version 1 udarbejdes af

direktionen med input fra tidligere

processer.

Kvalificeres af chefer og ledere.

(7-14. marts)

Behandling i HSU, SR og bestyrelsen

(ultimo marts/april)

Strategiens vision, mission og strategiske

indsatsområdergodkendes af

bestyrelsen 28. juni.

1 Udvikling af strategien

2 Kvalificering af strategiens udmøntning

Start på medarbejder-

involvering

(25. august)

Drøftelse i bestyrelsen

(7.-8. september)

Vedtagelse af strategien i bestyrelsen

(1. november)

Intern kvalificering

(september og oktober)

UCSJ dagen: Kvalificering af de strategiske prioriteter + billeder på udmøntning

Strategi version 3

(1. september)

3 Opstilling af mål og handleplaner

Bestyrelsen drøfter strategien med formændene for uddannelsesudvalgene

Formål: Kvalificering og udfoldelse af de strategiske prioriteter

UCSJ-dagen kickstarter den brede medarbejderinvolvering, som foldes yderligere ud i centre og afdelinger.

Strategi på UCSJ dagen 25. august

1

UDKAST Afrapportering af Rektor Camilla Wangs resultatlønskontrakt 1. maj 2015 til 31. december 2015

Mål Målepunkter Måltal Vægtning Afrapportering

1. Strategi- og

organisationsudvikling

Øget

studenterinddragelse

Gennemføre

innovationscamp i

samarbejde med de

studerende med henblik

på at få ideer til,

hvordan

studenterinddragelsen

kan øges.

20 pct.

Opfyldt

svarende

til 20 pct.

Opfyldt

Innovationscampen gennemførtes den

12.-13. november i tæt samarbejde

med de studerende. Innovationscampen

havde overordnet fokus på

studenterinddragelse, studiemiljø og

fastholdelse. Deltagerne arbejdede

konkret med følgende temaer: Praktik,

undervisning, kvalitetssikring,

kommunikation, arrangementer,

rolleafklaring, vejledning og videnbank.

Direktionen deltog i deltagernes

fremlæggelse af anbefalinger m.m. på

andendagen af campen.

2. Strategi- og


UCSJ indgår i

samarbejder med

private virksomheder

om

teknologikompetencer

UCSJ indgår en række

samarbejder med

relevante private

virksomheder for i

fællesskab at udvikle

nye løsninger. UCSJ

skal understøtte en

formidlings- og

kvalitetssikringsopgaver

mellem ydelse og

behov.

Særligt fokus på

læringsteknologi og

sundhedsteknologi.

20 pct.

Opfyldt

svarende

til 20 pct.

Opfyldt

I 2015 har der været samarbejde med

private virksomheder om udvikling af

robotapplikation til

bl.a. matematikundervisning, om

udvikling og test af applikation til både

daginstitutionsområdet og grundskolen.

Herudover har der været samarbejde på

sundhedsområdet med en række

teknologiudviklere, f.eks. om assisted

living i hjemmet.

3. Bedre kvalitet Eksperimentere med Med henblik på at 20 pct. Delvist opfyldt

2


nye optagelsesformer

kunne rekruttere fra et

bredere grundlag og få

flere talenter i spil

sættes initiativer i gang

med henblik på at

kunne gennemføre nye

optagelsesformer på en

eller flere uddannelser

fra januar 2016, evt.

også i samarbejde med

andre

professionshøjskoler.

Plan skal være klar i

oktober 2015.

Opfyldt

svarende

til 15 pct.

Der er udarbejdet handleplan for nye

optagelsesformer, som er behandlet på

direktionsmøde i december.

Den videre proces har afventet

ansættelse af ny chef for

uddannelsesservice, som er tiltrådt 1.

februar.

4. UCSJ som central

regional videns- og

netværksinstitution

(interessentvaretagelse)

Varetage og udbygge

inddragelsen af og

samarbejdet med

praksisfeltet/aftagerne

UCSJ inddrager

praksisfeltet/aftagerne

i processen omkring

reform af

sundhedsuddannelserne

20 pct.

Opfyldt

svarende

til 20 pct.

Opfyldt

Udover at have inddraget praksisfeltet

gennem uddannelsesudvalgene har vi

også inddraget praksisfeltet ved for

første gang at etablere en

uddannelsernes udviklingsdag på tværs

af vores fem sundhedsuddannelser.

Derudover har praksisfeltet en central

rolle i processen omkring formuleringen

af de institutionsspecifikke

studieordninger, hvor praksisfeltet både

har været inddraget i forhold til

udviklingen af det samlede

sundhedsområde i UCSJ og i forhold til

udviklingen af den enkelte monofaglige

uddannelse.

5. Ressourceoptimering Strategiske tiltag som

kan sikre hhv. vækst og

A. Øget vækst inden for

efter- og

20 pct. A. Opfyldt

3


ressourceoptimering videreuddannelse i form

af en øget omsætning

på 7 pct. sammenholdt

med den realiserede

omsætning i 2014

B. Effektivisering

gennem digitalisering

Opfyldt

svarende

til 20 pct.

Sammenholdt med den realiserede

omsætning i 2014 er omsætningen øget

med 14 pct. i 2015

B. Opfyldt

Den realiserede effektivisering af UC

effektiviseringsprogrammet udgør for

UCSJ:

- Ibrugtagning af SAS indkøbsanalyse

system. Har givet bedre overblik, som

kan medvirke til fremtidig

effektivisering.

- Digitalt eksamenssystem (wise flow).

Den realiserede gevinst er estimeret til

ca. 192.000 kr.

- Procesforbedringer af

ansættelsesprocesser

Samlet opfyldelse: 95 pct.

1

UDKAST Resultatlønskontrakt rektor Camilla Wang

Periode: 1. januar 2016 til 31. december 2016

Max beløbsramme: 180.000 kr.

Pension

Resultatlønnen er ikke pensionsgivende.

Barsels- og adoptionsorlov

Der skal ikke betales resultatløn for perioder, hvor lederen har ulønnet barsels- eller adoptionsorlov.

I den lønnede del af barsels- og adoptionsorloven stilles lederen som hvis, han/hun havde været til stede. Graden af udmøntning vil

bero på en konkret vurdering. Det vil være naturligt at tage følgende i betragtning:

• mål der er opfyldt ved orlovens begyndelse

• vurdering af om målene ville kunne være nået, idet lederen skal stilles, som hvis han/hun havde været til stede

Sygdom

Ved sygdom stilles lederen som hvis, han/hun havde været til stede. Graden af udmøntning vil bero på en konkret vurdering. Det vil

være naturligt at tage følgende i betragtning:

• mål der er opfyldt ved orlovens begyndelse

• vurdering af om målene ville kunne være nået, idet lederen skal stilles, som hvis han/hun havde været til stede

Fratræden i resultatlønsperioden

Når en leder fratræder i perioden, har lederen krav på en forholdsmæssig andel af resultatlønnen for den del af opgaverne, som

han/hun har bidraget til. Udmøntningen af resultatlønnen opgøres ved fratrædelsestidspunktet.

Indgåelse af resultatlønskontrakt

Aftaler om resultatløn fastsættes af ledelsen efter en forhandling med lederen selv. Resultatlønskontrakten skal ikke efterfølgende

godkendes af den faglige organisation.

Kontraktperiode og opsigelsesbestemmelse, herunder genforhandlingsmuligheder

Resultatlønskontrakten kan genforhandles i perioden, hvis der sker væsentlige ændringer i funktionsbeskrivelsen for lederen eller

lederen overgår til en anden lederstilling. Resultatlønskontrakten kan opsiges i kontraktperioden med tre måneders varsel.

2

UDKAST Rektor Camilla Wangs resultatlønskontrakt 1. januar 2016 til 31. december 2016

Indsatsområde Målområde Målepunkt Vægtning

1. Strategi- og


Ny strategi for UCSJ A. Der gennemføres en

inddragende proces frem mod en

ny strategi for UCSJ

B. Bestyrelsen har godkendt ny

strategi

A. 15 pct.

B. 15 pct.

2. Strategi- og


Implementering af

organisationsændring vedtaget i 2015

A. Bestyrelsen har godkendt en

vækstplan for efter- og

videreuddannelse

B. Direktionen har godkendt

forsknings- og

udviklingsprioriteringer for alle 10

grunduddannelser og

ledelsesuddannelserne

A. 10 pct.

B. 10 pct.

3. Strategi- og


Ny udbudsstruktur for UCSJ Bestyrelsen har godkendt ny

udbudsstruktur for UCSJ

20 pct.

4. Styrket studenterorganisation og

attraktive studiemiljøer

Styrket studiemiljø i Campus Roskilde Direktionen og SR har godkendt en

udviklingsplan for Campus Roskilde

mhp. at styrke studiemiljøet

15 pct.

5. Udvidelse af

uddannelsesporteføljen

Udbud af diplomingeniøruddannelsen i

bioteknologi

Der er indsendt

prækvalifikationsansøgning om

udbud af

diplomingeniøruddannelsen i

bioteknologi, som er udarbejdet i

tæt samarbejde med eksterne

samarbejdspartnere

15 pct.

mødereferat af bestyrelsesmøde · camilla wang præsenterede resume af deloittes...

Documents