Lektionsplan: 3. semester MASTERUDDANNELSEN I UDSATTE BØRN OG UNGE

AALBORG

Seminardatoer, 3. semester, efterår 2018

1. seminar:5.-7. september

2. seminar: 3.-5. oktober

3. seminar: 7.-9. november

4. seminar: 5.-7. december

Afleveringsfrist: 21. december 2018, kl. 12.00

Eksamen: 17.-18. januar 2019

Efterår 2018

2

INDHOLD

SEMESTERTEMA: STYRING, FAGLIG LEDELSE OG UDVIKLING AF PRAKSIS; SÆRLIGT FOKUS PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING .................................................................................................................................. 3

SEMESTRETS PROJEKT: STYRING, FAGLIG LEDELSE OG UDVIKLING AF PRAKSIS (5 ECTS) ............................................... 3

ARBEJDSSEMINAR 1: 6.-8. SEPTEMBER .............................................................................................................. 5 ONSDAG D. 6. SEPTEMBER ............................................................................................................................................................ 5 TORSDAG D. 7. SEPTEMBER .......................................................................................................................................................... 7 FREDAG D. 8. SEPTEMBER ............................................................................................................................................................ 8

ARBEJDSSEMINAR 2: 4.-6. OKTOBER ................................................................................................................. 10 ONSDAG D. 4. OKTOBER ............................................................................................................................................................. 10 TORSDAG D. 5. OKTOBER ........................................................................................................................................................... 11 FREDAG D. 6. OKTOBER .............................................................................................................................................................. 12

ARBEJDSSEMINAR 3: 1.-3. NOVEMBER .............................................................................................................. 13 ONSDAG D. 1. NOVEMBER .......................................................................................................................................................... 13 TORSDAG D. 2. NOVEMBER ........................................................................................................................................................ 15 FREDAG D. 3. NOVEMBER .......................................................................................................................................................... 16

ARBEJDSSEMINAR 4: 6.-8. DECEMBER............................................................................................................... 17 ONSDAG D. 6. DECEMBER........................................................................................................................................................... 17 TORSDAG D. 7. DECEMBER ........................................................................................................................................................ 18 FREDAG D. 8. DECEMBER ........................................................................................................................................................... 19

3

SEMESTERTEMA: STYRING, FAGLIG LEDELSE OG UDVIKLING AF PRAKSIS; SÆRLIGT FOKUS PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING

På tredje semester er der særlig fokus på ledelse og udvikling af faglige praksisser. Formålet med semestret er dels at indkredse karakteristika for god ledelse og de særlige udfordringer i ledelse af det sociale arbejde med udsatte børn og unge. Der er særligt fokus på de organisatoriske rammers betydning samt at håndtere de udfordringer, disse giver for faglig udvikling. Desuden er formålet at udviklede studerendes kompetencer til at udvikle og lede strukturerede og systematiske arbejdsformer herunder udvikle fælles faglige metoder, redskaber og retningslinjer for deres ledelsespraksis.

Semesterets fagfelter Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er indholdsmæssigt bygget op omkring fem fagfelter: 1)

Retsgrundlag, 2) Levevilkår, trivsel og udvikling, 3) Socialfaglig teori og praksis, 4) Ledelse, organisationer

og forandringsprocesser og 5) videnskabelig metode.

Dette semester indeholder følgende fagfelter:

Fagfelt Niveau Fagfeltsansvarlig(e)

Retsgrundlag niveau 3 Hanne Hartoft

Levevilkår, trivsel og udvikling niveau 3 Maria Appel Nissen og Jan Brødslev Olsen

Socialfaglig teori og praksis niveau 4 Stina Krogh Petersen og Line Søberg Bjerre

Ledelse, organisationer og

forandringsprocesser

Niveau 2 og 3 Birgitte Theilmann og Randi Riis Michelsen

Videnskabelig metode niveau 3 Iben Nørup

SEMESTERETS PROJEKTEMNE: STYRING, FAGLIG LEDELSE OG UDVIKLING AF PRAKSIS I ORGANISATIONER Formålet med dette semesters projekt er dels at opnå kompetencer i at gennemføre vidensbaseret forandring i egen organisation og dels kvalificere egen ledelsesstil og kompetencer til at drive faglig udvikling. Som en del af semestrets projekt skal den studerende gennemføre et forandringsprojekt i egen organisation. Der skal lægges særligt vægt på organisationen som ramme for udvikling. Endvidere skal den studerende undersøge egne kompetencer til at lede/og eller udvikle det socialfaglige arbejde. Projektet skal både beskrive gennemførelsen af forandringsprojektet og indeholde refleksioner over teorier om organisation, ledelse og fagudvikling. Se desuden introvideo på Moodle.

SEMESTERETS EKSAMEN Den studerende skal dels gennemføre et forandringsprojekt og dels undersøge egne kompetencer til at lede eller udvikle faget. Projektet skal både beskrive gennemførelsen af forandringsarbejdet og indeholde refleksioner over teorier om ledelse og fagudvikling. Projektet gennemføres individuelt. Der afholdes en individuel, mundtlig eksamination med ekstern censur på baggrund af det udarbejdede projekt, der bedømmes med gældende karakterskala..

GRUNDBØGER

Duus, Gitte et al (2012): Aktionsforskning – en grundbog. Forlaget Samfundslitteratur. Kildedal, Karin, Laursen, Erik & Michelsen, Randi Riis (red.) (2013): Socialfaglig ledelse –

børne- og ungeområdet. Forlaget Samfundslitteratur.

4

Servicestyrelsen (2011): Håndbog om barnets reform. Kan downloades her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/handbog-om-barnets-reform

Andersen, Jon (2016): Socialforvaltningsret,6. udgave, Nyt Nordisk Forlag. Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan (2014): Hvordan organisationer fungerer: En indføring i

organisation og ledelse. Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, Peter Stray & Rienecker, Lotte 2017: Den gode opgave. Samfundslitteratur.

Bøgerne er bestilt hjem, så de kan købes i Aalborg Universitets boghandel Factum Books Fib 13 eller på dette link: https://factumbooks.dk/?booklist=3&id=399 Ved at handle i Factum Books, får du automatisk 10 % rabat. Ud over semesterets grundbøger og øvrig pensumlitteratur kan der i semesterprojekterne med fordel inddrages relevant litteratur fra grundbøgerne på de tidligere semestre.

5

ARBEJDSSEMINAR 1: 5.-7. SEPTEMBER

Onsdag d. 5. september 9.00-9.45 10.00-16.00 Inkl. pauser og praksis-fokus

Underviser: Iben Nørup

VELKOMMEN TIL 3. SEMESTER De studerende bydes velkommen til 3. semester Underviser: Janne Seemann LEDELSE AF FAGPROFESSIONELLE Når der fokuseres på offentlig ledelse har det været, og er det stadig et omdiskuteret tema, om ledelser - især af fagprofessionelle - har undergået en (uønsket) DJØFisering, hvor tendensen går i retning af generalistledere frem for faglige (specialist)ledere. Er det f.eks. kun læger, der kan lede læger? Temaet om generalister eller specialister som ledere har kunnet sætte ”sindene i kog” ikke mindst i sygehusorganisationen. Med udgangspunkt i Peter Kragh Jespersens (2005) forskning, belyses centrale aspekter vedrørende ledelse i danske sygehuse på top- og afdelingsniveau. Jespersens forskning lancerer et nyt dansk begreb: Hybridlederen, der skal forstås som et bindeled mellem profession og management. Der indledes med en kort gennemgang af grundlæggende strukturforhold i fagprofessionelle bureaukratier. Der afrundes med en kort gennemgang af Helle Heins (2009) forskning i motivation hos og ledelse af den højtspecialiserede, kreative medarbejder: ”Primadonnaen”. Litteratur

Peter Kragh Jespersen (2005): Mellem profession og management. Ledelse i danske sygehuse, Handelshøjskolens Forlag (s. 87-113 og 144-177). (KP)

Helle Hedegaard Hein (2009): Motivation, motivationsteori og praktisk anvendelse, Hans Reitzels Forlag (s.195-215) (læs ekstensivt). (KP)

Supplerende litteratur

Bendix, H.W. Digmann, A. Jørgensen, P. og Møller Pedersen, K (2008): Hospitalsledelse. Organisatorisk fænomen og fagligdisciplin. København. Børsens forlag.

Peter Kragh Jespersen (2005): Mellem profession og Management, Handelshøjskolens forlag.

Finn Borum (red.) (2003): Ledelse i sygehusvæsenet, Handelshøjskolens Forlag

Hanne Sognstrup (2003): Professionelle i afdelingsledelse, PhD-afhandling, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet.

Steen Hildebrandt & M. Schultz (1997): Fokus på sygehusledelse, København, Munksgaard.

Steen Hildebrandt, Kurt Klaudi Klausen m.fl. (2003): Sygehusledelse, København, Munksgaard.

Bentzen, Borum m.fl. (red.) (1999): Når styringsambitioner møder praksis. Den svære omstilling af sygehus- og sundhedsvæsenet i Danmark og Sverige, Handelshøjskolens forlag.

Llewellyn, S. (2001). ""Two-way Windows": Clinicians as Medical Managers." Organization Studies 22(4) (s. 593-623).

Kirkpatrick, I. Jespersen.P.K. Dent, M & Neogy, I: Medicine and management

6

in a comparative perspec-tive: the case of Denmark and England. Sociology of Health and Illness. Vol. 31. No. 5 (s. 642-658).

Degeling, P., Zhang, K., Coyle, B., Xu, L. Z., Meng, Q. Y., Qu, J. B., & Hill, M.(2006) ‘Clinicians and the governance of hospitals: A cross-cultural perspective on relations between profession and manage-ment’ Social Science & Medicine, 63(3) (s. 757-775).

Klausen, Kurt Klaudi (2006): Institutionsledelse – Ledere, Mellemledere og sjakbajser i det offentlige, Børsens forlag.

Larsen, Bøje m.fl. (2007): De nye professionelle – fremtidens roller for de veluddannede, DJØF forlag.

Mo. T.O. (2008): Doctors as managers: moving towards general management? Journal of Health Organization and Management. Vol. 22 No.4. (s. 400-415).

Kragh Jespersen, P, Wrede, S (2009): The Changing autonomy of the medical professions. Chapter 7 in Nordic healthcare systems: Recent reforms and current policy changes. Magnussen, J, Vrangbæk, K, Saltman, R (eds): Maidenhead. McGraw-Hill and Open University Press.

7

Torsdag d. 6. september 9.00-12.00 12.00-12.45 12.45-14.45

15.00-16.00

Underviser: Betina Jacobsen PRÆSENTATION AF AKTIONSFORSKNING OG SEMESTEROPGAVEN Semesteropgaven bliver en individuel opgave, hvor den studerende skal arbejde med et forandringsprojekt i egen praksis. Formålet med opgaven er dels arbejde med forandringsprocesser i sin organisation og desuden at udvikle egen ledelsesstil. I løbet af semestret gennemføres et projekt med inspiration fra aktionsforskningsmetoder, hvor den studerende arbejder med at implementere nye former for viden. Formiddagen starter som såkaldt ’flipped-course’. Dvs. at der indledes med dialog på baggrund af introvideoen fra Moodle, så formuler gerne spørgsmål og kommentarer til forelæsningen. Efterfølgende udbygges introduktionen til aktionsforskningsprojektet, og der reflekteres over måder at gribe projektet an på, herunder arbejdet med læringsportfolio. Litteratur:

Kapitel 2 og 4 i: Aktionsforskning – en grundbog (2012) red. af Gitte Duus, Mia Husted, Karin Kildedal, Erik Laursen og Ditte Tofteng. Samfundslitteratur.

Herudover forventes det, at I har set introvideoen til aktionsforsknings-projektet på Moodle.

Frokost Underviser: Iben Nørup

INTRODUKTION TIL ORGANISATIONSTEORI I forelæsningen gives en introduktion til, hvordan vi kan forstå organisationer og den måde, organisationer agerer på. Vi stiller i forelæsningen skarpt på forskellige typer af organisationer, og stifter bekendtskab med begreber som organisationskultur, -struktur og –omgivelser. Litteratur:

Jacobsen, Dag Ingvar & Jan Thorsvik (2002): Hvordan organisationer fungerer. Indføring i organisation og ledelse. Hans Reitzels Forlag. Kap. 2: Opgaver, teknologi, mål og effektivitet, kun s. 29-35. Kap. 3: Organisationsstruktur og Kap. 4: Organisationskultur.

Supplerende Litteratur:

Jacobsen, Dag Ingvar & Jan Thorsvik (2002): Hvordan organisationer fungerer. Indføring i organisation og ledelse. Hans Reitzels Forlag. Kap 6. Organisation og Omgivelser.

Underviser: Betina Jacobsen Opsamling og dannelse af sparringsgrupper

8

09.00-12.00 Inkl. pauser

Underviser: Erik Laursen

FORANDRING, MAGT OG LEDELSE I ORGANISATIONER Med udgangspunkt i nogle hovedtræk i udviklingen i den offentlige sektor i de senere år ser vi på forskellige måder at tænke ”organisationer i forandring”. Der findes forskellige opfattelser af ’organisatorisk forandring’, herunder af hvad fænomenet indeholder og hvilke kræfter der skaber forandring. Interne magtforhold og interessemodsætninger i organisationen kan dels være en medvirkende årsag til forandring, og dels være afgørende for hvordan de organisatoriske forandringsprocesser udspiller sig. Endelig udgør ’ledelse’ er en af de vigtigste måder hvorpå organisationer forsøger at håndtere og skabe forandring. Derfor er der sammenhæng mellem de måder hvorpå vi tænker forandring i organisationer, og de opfattelser af ledelse der på forskellige tidspunkter er dominerende. Litteratur

D.I. Jacobsen & J.Thorsvik : Hvordan organisationer fungerer. Indføring i organisation og ledelse. Hans Reitzel.2004. Kap. 5 : Magt og konflikt i organisationer (s.159-190), kap.11:Forandring i organisationer (s.353-379), kap. 12 : Ledelse i organisationer (s.380-426)

Supplerende litteratur

Christian Frankel: Organisationsanalyse: En indledning. (s. 9 -28) i: C. Frankel & K. Schmindt (red.) Organisationsanalyse. Samfundslitteratur. 2012. (KP)

Kjeld Schmidt: Arbejdets organisering. (s. 49-73): C. Frankel & K. Schmindt (red.): Organisationsanalyse. Samfundslitteratur. 2012. (KP)

Underviser: Erik Laursen VIDEN OG KUNNEN I ORGANISATIONER Nu sætter vi et mere specifikt fokus på kundskaber, dvs. både viden og kunnen som noget, organisationer anvender i udførelsen af deres kerneopgaver. Vi vil beskæftige os med spørgsmålet om, hvordan kundskaber organiseres. Herunder centrale begreber som ’organisatorisk læring’, ’den lærende organisation’, ”kapacitetsopbygning” samt relationen mellem professioner og viden. Endvidere ser vi på ’import’ og ’transfer’ af viden, overfor den interne skabelse af viden i organisationer. Litteratur

Dag Ingvar Jacobsen & Jan Thorsvik: Læring og innovation (s. 306-335) i: Hvordan fungerer organisationer? Indføring i organisation og ledelse. Hans Reitzel 2014.

E. Laursen & A.O.Thomassen : Capacity Building, Organisatorisk Læring og den Lærende Organisation, i : H.K.Kroghstrup (red.) : Samskabelse og Capacity Building. Hans Reitzel, København 2017 (s. 73-103)(KP)

H.Grimen : Profesjon og kunnskap. Kap 3 (s.71-87) i : A.Molander & L.I.Terum (red.) : Profesjonsstudier. Universitetsforlaget 2008.(KP)

Supplerende litteratur:

Christiane Prange: Organizational Learning – Desperately Seeking Theory?. (s. 33-43) i: M.Easterby-Smith, J.Burgoyne & L. Araujo (red.): Organizational Learning. Sage Publ. 1999.

Fredag d. 7. september

9

12.00-12.45 12.45-15.00

Frokost

Underviser: Helle Spanggaard Helle er tidligere studerende på MBU-uddannelsen og afdelingsleder af myndighedsafdelingen i Odder Kommune

PRAKSISPERSPEKTIVER PÅ FORANDRINGSPROJEKTER Denne forelæsning fokuserer på, hvordan man som socialfaglig leder implementerer og fastholder forandringsprojekter i en myndighedsafdeling. Forelæsningen har fokus på omsætning af viden om forandring til det daglige myndighedsarbejde. Litteratur:

K. Kildedal: ’Kvalitet i socialfagligt arbejde’ (s.105-122) i: K. Kildedal, E. Laursen og R. R. Michelsen (red.): ”Socialfaglig ledelse. Børne- og ungeområdet” Samfundslitteratur 2013.

10

ARBEJDSSEMINAR 2: 3.-5. OKTOBER

Onsdag d. 3. oktober 09.00-12.00 12.00-12.45 12.45-16.00

Underviser: Maria Bruselius-Jensen

AKTIONSFORSKNING SOM SOCIALT FORANDRINGSVÆRKTØJ I aktionsforskning indgår forskere og praktikere i et forpligtende samarbejde om at fremme sociale forandringer i demokratisk retning. Aktionsforskning har fokus på at forandre samfundet gennem kollektiv mobilisering og bevidstgørelse. Med aktiv deltagelse af borgere, offentligt ansatte, medarbejdere, miljøorganisationer, sociale bevægelser etc. kan aktionsforskning styrke disse aktørers evne til at bidrage til samfundsmæssig forandring i retning af bedre sociale forhold. Aktionsforskning koblet til kritisk teori sigter på at skabe rum for kritisk refleksion til at identificere det uretfærdige eller mangelfulde og på at udvikle og gennemføre positive forandringsstrategier. Ifølge de danske aktionsforskere Kurt Aagaard Nielsen og Birger Steen Nielsen er kuren mod autoritære og udemokratiske systemer igangsættelse af demokratiseringsprocesser og udvikling af kompetencer til at tage socialt ansvar ”nedefra” gennem deltagelse, træning og udvikling af ansvar. Aktionsforskning er forskernes bidrag til denne proces. Forelæsningen udfolder en række konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med aktionsforskning i konkrete forskningssammenhænge og i sin egen praksis i det sociale arbejde. Litteratur:

Kapitel 3: Husted, Mia og Tofteng, Ditte: Arbejdsliv og aktionsforskning i: Duus, Gitte et al. (2012) Aktionsforskning – en grundbog. Samfundslitteratur.

Kapitel 4: Kildedal, Karin og Lausen, Erik: Professionsudvikling – udvikling af professionel praksis gennem aktionsforskning i: Duus, Gitte et al. (2012) Aktionsforskning – en grundbog. Samfundslitteratur.

Supplerende litteratur:

Andersen, Maja Lundemark, Brandt, Lene Ingemann og Uggerhøj, Lars (2017) Inddragelse i praksis – om et praksisforskningsprojekt, Uden for nummer, nr. 35. 18. årg.

Frokost Undervisere: Maria Bülow og Betina Jacobsen PROJEKTSEMINAR Dagene sluttes af med fokus på de studerende projekter. De studerende skal fremlægge udvalgte dele af deres projekt for de andre, som giver feedback. Formålet med øvelsen er:

1. At den enkelte studerende har mulighed for at se, hvordan andre har valgt at gribe opgaven an.

2. At den enkelte studerende har mulighed for at få input og viden fra andre studerende med en viden på området.

11

Torsdag d. 4. oktober 9.00-12.00 Inkl. pauser

12.00-12.45 12.45-16.00 Inkl. pauser

Underviser: Randi Riis Michelsen SYSTEMISK LEDELSE 1 Dagen starter med introduktion til systemiske grundbegreber, som danner baggrund for brug af konkrete handleværktøjer, samt identificering af nødvendige kompetencer i udøvelse af systemisk inspireret ledelse f.eks. at bestemme konteksten, læse konteksten (CMM), skabe dialog ud fra forskellige domæner og at veksle mellem forskellige ledelsespositioner. Vi skal arbejde med forskellige forståelser af anerkendelse som ledelsestilgang, bl.a. ’Appriciative inquiery’, og de kommunikative muligheder denne tilgang tilbyder. Ligeledes skal vi arbejde med sprogets relationelle betydning og hvorledes dette kommunikativt sættes aktivt i spil i det personlige lederskab. Litteratur

Molly-Søholm, Thorkil, Stegeager, Nikolaj & Willert, Søren (2012): Systemisk ledelse - Teori og praksis". Samfundslitteratur (Kapitel 7, 8 & 9) (KP)

Supplerende litteratur

Hornstrup, Carsten m.fl. (2005): ’Systemisk ledelse – den refleksive praktiker’. Dansk psykologisk forlag (KP)

Molly-Søholm, Thorkil, Stegeager, Nikolaj & Willert, Søren (2012): Systemisk ledelse - Teori og praksis". Samfundslitteratur (Kapitel 1)

Haslebo, Gitte & Haslebo, Maja Loua (2007): ’Etik i organisationer. Fra gode hensigter til bedre handlemuligheder’. Dansk psykologisk forlag (kapitel 7 & 8).

Frokost

Underviser: Randi Riis Michelsen SYSTEMISK LEDELSE 2

Samme litteratur som ovenfor.

12

Fredag d. 5. oktober 09.00-14.00 Inkl. pauser

Underviser Idamarie Leth Svendsen DE RETLIGE KRAV – MED FOKUS PÅ DE PROCESUELLE REGLER: HVILKEN BETYDNING HAR DE I KONKRETE BESLUTNINGSPROCESSER OM UDASATTE BØRN OG UNGE, OG HVORDAN KAN MAN AKTIONSFORSKE I DET? Undervisningsgangen har dels form af en forelæsning, dels af efterfølgende konferencetimer, hvor konkrete problemstillinger diskuteres på Moodle med underviser og medstuderende. Forelæsningen følger op på undervisningen på 1. og 2. semester (om reglerne om forældreansvar, forebyggelse, særlig støtte, herunder anbringelse, og foranstaltninger uden samtykke), idet der særligt fokuseres på betydningen af de processuelle regler (krav til sagsbehandlingen) i forhold til materielle krav (indholdet af afgørelsen). Vi ser nærmere på konkrete beslutningsprocesser om indsatser overfor udsatte børn, unge og familier, som behandles af de studerende i aktionsforskningsprojektet med fokus på faglig ledelse. Der orienteres om nyere regelændringer/afgørelsespraksis, og der spørges til hvilken betydning, særligt de processuelle krav har i de konkrete beslutningsprocesser? Dvs. reglerne om:

- Oplysning af sagen, udveksling af oplysninger, behandling af persondata? - Børnesamtale? - Partshøring? - Afgørelsesbegrebet? - Aktindsigt? - Begrundelse? - Handleplaner? - Klageadgang? - Opfølgning? - Tilsyn og rekurs?

Litteratur

Andersen: Socialforvaltningsret, kapitel 7 - 9 Hartoft, H. og Svendsen, I (2017) Vidensdeling i arbejdet med børn og unge set

fra det juridiske perspektiv, i: ”Når professioner samarbejder”, p. 47-74. Hans Reitzel, KBH.

Kilder på retsinfo.dk, ast.dk, ombudsmanden.dk – lægges på Moodle inden undervisningen

14.00-15.00

Projektarbejde

13

ARBEJDSSEMINAR 3: 7.-9. NOVEMBER

Onsdag d. 7. november ÅBEN FOR ALUMNE

9.00-11.00 11.00-12.00 12.00-12.45 12.45-15.00

Underviser: Erik Laursen

SPREDNING OG IMPORT AF VIDEN I ORGANISATIONSFELTER Offentlige organisationer befinder sig i en social omverden, hvor de ofte konfronteres med forventninger og krav til, hvordan de bør være udformet og hvordan de bør agere. Krav og forventninger bliver ofte udmøntet i ’opskrifter’, der angiver ’rigtige’ måder at udføre opgaverne på. Organisationsopskrifter spredes ofte hastigt over store afstande, og organisationer optræder typisk som enheder, der omtolker, tilpasser og anvender dem. Offentlige organisationer kan reagere forskelligt på de udfordringer, anvendelsen af nye organisationsopskrifter stiller. Lige fra afvisning over pragmatisk tilpasning til en entusiastisk tilslutning. Forelæsningen introducerer ideen om import af organisationskoncepter, som en alternativ form for organisatorisk læring (i kontrast til udvikling og deling af praksis erfaringer indenfor organisationen). Litteratur

Christensen, T. , Lægreid, P., Roness, P.G. & Røvik, A. (2009): Myteperspektivet. Kap. 4 (s. 75-99), I Christensen, T., Lægreid, P., Roness, P.G. & Røvik, A. (red.): Organisasjonsteori for offentlig sektor. Universitetsforlaget (KP)

C.Aabro : Pædagogiske koncepters kendetegn. Kap. 10 (s.151-167) i ”Koncepter i pædagogisk arbejde” . Hans Reitzels forlag 2016.

Supplerende litteratur

Røvik, K.A., kap 4.: Organisasjonsopskrifter som reiser fort og langt – hva har de felles ? (s.66-108), Kap 6 : Når moderne organisasjoner begeistres for populære opskrifter (s.113-144), Kap. 7: Når populære organisasjonsopskrifter skal tas i bruk (s.145-170). I (1998) Moderne organisasjoner. Trender i organisasjons-tenkningen ved tusenårsskiftet. Fakboklaget.

Underviser: Erik Laursen Praksisfokus i sparringsgrupper Hvordan kan denne viden anvendes i et forandringsprojekt? Frokost Underviser: Erik Laursen IMPLEMENTERING OG LEDELSE AF VIDEN Implementering af viden og metoder i organisationer er en tilpasnings- og oversættelsesproces, hvor fremgangsmåder der oprindeligt har haft deres eget, lokale liv i en anden organisation bliver ’pakket ud’ og tilpasset en ny organisations ’lokale’ fremgangsmåder, opgaver og virkelighedsopfattelse. Processen er kompleks og ofte sårbar. En faktor med stor indflydelse på udfaldet den faglige ledelse som den udøves på organisationens forskellige niveauer. Litteratur

Peter H. Christensen: Videnledelse. I Elting & Hammer (red): Ledelse og organisation (s.93-113). (KP)

14

15.00-16.00

E. Laursen & N. Stegeager: Organisatorisk læring og transfer. (s. 69-77) I: Laursen, E & Stegeager, N. (red.) Organisationer i bevægelse. Samfundsfagslitteratur. (KP)

E. Laursen: Mellem mesterlære og vidensledelse (s.139-161) i: K. Kildedal, E. Laursen og R. R. Michelsen (red.): Socialfaglig ledelse. Børne- og ungeområdet. Samfundslitteratur 2013.

M.Knudsen: Fra evidens til ledelse af ikke-viden. I : Gjallerhorn 21 (s.96-106);2015

P.Nielsen: Implementeringsforskning -en introduktion. (s.18-31) i: B.Albers, H.Høgh & Hans Månsson (red.) : Implementering. Fra viden til praksis på børne- og ungdomsområdet. Dansk Psykologisk Forlag 2013.

Supplerende litteratur

A.Krautwald & R.Landsdorf : Beskrivelse af organisatoriske roller. ( s. 63-84). Kap 3 i : ”Strategi implementering. Værktøjskassen.” LR Business.2013

Underviser: Erik Laursen Praksisfokus i sparringsgrupperne Hvad kan denne viden betyde for gennemførelse et forandringsprojekt

15

Torsdag d. 8. november

9.00-11.00

11.00-12.00

12.00-12.45

12.45-14.45

15.00-16.00

Underviser: Iben Nørup KONSTRUKTIONER AF ”UDSATHED” BLANDT FRONTLINJEMEDARBEJDERE Denne lektion sætter fokus på, hvordan frontlinjemedarbejdere eksempelvis socialrådgivere, pædagoger, sundhedsplejersker og lærere konstruerer hvem de udsatte børn og unge er. Hvad vil det sige at være udsat? Hvad kigger man efter, når man skal få øje på de børn og unge, der er i risiko for at blive udsatte? Og medfører forståelsen eller konstruktionen af ”udsathed” at der er nogle børn og unge, man ikke får øje på i tide?

Litteratur:

Nørup, Theilmann & Jacobsen (2017) ”Construction of vulnerability among frontline workers; between ‘the usual suspects’ and the political emphasize on prevention and early detection”. Artikel præsenteret på International Practice Reseach Conference 2017, Hong Kong

Praksisfokus i sparringsgrupperne Hvordan kan denne viden anvendes i et forandringsprojekt? Frokost Underviser: Maria Appel Nissen

REFLEKSION OVER VIDEN OG UDVIKLING I PRAKSIS Hvilken viden findes i praksis? Hvordan kan den studeres? Der gives eksempler fra fænomenologiske videnssociologiske analyser af vidensformer i praksis, og det diskuteres, om og hvordan sådanne analyser kan danne udgangspunkt for refleksion og forandring. Litteratur

Nissen, Maria Appel (2013): ”Lederen som udforsker af socialfagligt myndighedsarbejde – vidensformer og kompetencer”. I: Kildedal, K. Laursen, E. og Michelsen, R. (red.) Socialfaglig ledelse. Samfundslitteratur: 161-177 (Grundbog)

Nissen, Maria Appel (2008): ”Hvordan bliver det praktisk med en teori? Et sociologisk grundlag for refleksion i praksis”. I: Jacobsen, M. H. og Pringle, K. (red.): At forstå det sociale. Sociologi og socialt arbejde. København: Akademisk Forlag. (KP)

Praksisfokus i sparringsgrupperne Hvordan kan denne viden anvendes i et forandringsprojekt?

16

Fredag d. 9. november 09.00-11.00

Underviser: Randi Riis Michelsen ROLLEN SOM SOCIALFAGLIG LEDER – ET PRAKSISPERSPEKTIV Forelæsningen præsenterer en række socialfaglige ledere og konsulenters perspektiver på deres faglige ledelsesopgave. Blandt andet berøres forskellige ledelsesforståelser og tilgange, herunder at forstå ledelse som profession, og at forstå ledelse ud fra viden om genstandsområdet/faget, som ledes. Desuden trækkes på positionsteori. Litteratur

Michelsen, R. R. (2013): ’Faglig ledelse i socialt arbejde – et praksisperspektiv’. I Kildedal, K., E. Laursen, R. R. Michelsen (red.): Socialfaglig ledelse. Børne- og ungeområdet. Frederiksberg: Samfundslitteratur (GB)

Michelsen, R. R. (2017): ”Medierende positioner i socialfaglig ledelse: Lokofører-, kaptajn-, rejseguide- og opdagelsesrejsende position”. BEMÆRK: Artiklen tilgår på Moodle.

Supplerende litteratur

Molly-Søholm, Thorkil, Stegeager, Nikolaj & Willert, Søren (2012); "Systemisk ledelse - Teori og praksis". Samfundslitteratur. (Kapitel 5)

11.00-12.00 12.00-12.45

Praksisfokus i sparringsgrupperne Hvad kan denne viden betyde for gennemførelse af et forandringsprojekt? Frokost

12.45-15.00 Underviser: Cecilie Moesby-Jensen

SOCIALFAGLIG LEDELSE OG SOCIAL LÆRING PÅ ARBEJDSPLADSEN I denne forelæsning tematiseres forbindelsen mellem socialfaglig ledelse og social læring. Formålet er at bidrage til en forståelse og en viden, som er relevant for socialfaglige ledere/konsulenter, der ønsker at arbejde med læring i deres personalegruppe med henblik på at forbedre og udvikle praksis. Det er en grundantagelse, at der er en ubrydelig forbindelse mellem udviklingen af en praksisform og en særlig form for viden, således viden om, hvordan noget gøres. Derfor diskuteres det i forelæsningen, hvordan socialfaglige ledere/konsulenter inden for udsatte børn- og ungeområdet kan være med til at udvikle medarbejdernes know how viden gennem social læring med henblik på at kvalificere deres praksisform. I forelæsningen præsenteres dels forskningsresultater på feltet såvel som teoretiske begreber og tankesæt fra læringsteoretikeren Etienne Wenger og andre, der beskæftiger sig med social læringsteori. Litteratur:

Moesby-Jensen, C. K. (2013): ”Socialfaglig ledelse og social læring på arbejdspladsen”. I Kildedal, K., E. Laursen, R. R. Michelsen (red.): Socialfaglig ledelse. Børne- og ungeområdet. Samfundslitteratur. S. 179-196.

Wenger, E. (2004) Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels forlag. s. 13-26. (KP)

17

ARBEJDSSEMINAR 4: 5.-7. DECEMBER

Onsdag d. 5. december 9.00-12.00 12.00-12.45 12.45-16.00

Undervisere: Maria Bülow og Betina Jacobsen

ARBEJDSSEMINAR Semestret sluttes af med et arbejdsseminar, hvor de studerende får tid til at fokusere på og diskutere deres projekt. Om formiddagen vil der især være fokus på input til afslutningen af projektet. De studerende skal hver især udvælge to temaer, udfordringer eller perspektiver, som de gerne vil diskutere i sparringsgrupperne. Frokost Undervisere: Maria Bülow og Betina Jacobsen

FORTSAT: ARBEJDSSEMINAR Denne del af dagen er beregnet til, at de studerende kan arbejde på deres opgaver hver for sig med mulighed for at få sparring.

18

Torsdag d. 6. december ÅBEN FOR ALUMNE

9.00-11.00

11.00-12.00 12.00-12.45 12.45-14.45

15.00-16.00

Underviser: Knud Aarup STYRINGSTÆNKNINGEN SKADER FAGLIGHED OG GRUNDVÆRDIER I VELFÆRDSSAMFUNDET De sidste 30 har New Public Management i forskellige varianter været den herskende styringstænkning for den offentlige sektor i Danmark og Vesteuropa. Hvilke konsekvenser har det haft for udvikling af ledelsestænkningen, for udvikling af faglighed/ professionsfaglighed og den måde som bedrives politik. Forelæsningen vil tage udgangspunkt i et historisk rids samt trække på de seneste års analyser af konsekvenserne fra Danmark, England og New Zealand. Litteratur:

Knud Aarup, Fra udenforskab til fællesskab - seks bud på et bedre velfærdssamfund, DJØF Forlag, kap.8 (side 173-197)

Knud Aarup, Rip, Rap og Rup på Slotsholmen, MM Klumme 17. juni 2016 Knud Aarup, Topembedsmænd oplæres til mistillid, MM Klumme 20. april 2018

Supplerende litteratur:

Derek Giles & Bill Ryan, The Future State, Victoria University Press 2011, kapitel 1 (side 29-41); kapitel 11 (side 306-318).

Christopher Hood & Ruth Dixon, A government that Worked Better and Cost Less, Oxford University Press, 2015 kapitel 8 (side 154-177).

Knud Aarup, Frivillighedens Velfærdssamfund, Frydenlund 2010 kapitel 1 + 2 (side 11-59).

Praksisfokus i sparringsgrupperne Frokost Underviser: Knud Aarup ET 80 % VELFÆRDSSAMFUND ER EN UDFORDRING AF PROFESSIONERNE OG DERES UDDANNELSER Mulighederne for den dårligst stillede del af befolkningen er ikke blevet bedre de sidste 30 år. Mange får derfor ikke chancen for at udvikle deres livspotentialer. Samtidig bruger vi flere mia. og har flere og bedre uddannede ansatte til at løse velfærdsopgaverne. Det er et paradoks, og det kan der måske ændres på, hvis professionsarbejde bliver nytænkt og pædagogen, læreren, sygeplejersken og socialrådgiveren igen får mulighed for og ret til at være nysgerrig over for, hvad der kommer ud af deres arbejde. Litteratur:

Knud Aarup, Fra udenforskab til fællesskab - seks bud på et bedre velfærdssamfund, DJØF Forlag, kap.9 (side 199-220)

Knud Aarup, Et 80%-velfærdssamfund er en udfordring for professionerne og deres uddannelser, Vera 2-27 side 54-56

Praksisfokus i sparringsgrupperne

19

Fredag d. 7. december 09.00-12.00 12.00-12.45 12.45-14.30

Undervisser: Iben Nørup

VELFÆRDSSTATEN I FORANDRING Den danske velfærdsstat gennemgår i disse år en række vidtgående forandringer både i forhold til organiseringen af den offentlige sektor og i forhold til målet med offentlige politikker. Nogle taler om, at vi går fra en velfærdsstat til en konkurrencestat. I forelæsningen fokuseres på disse forandringer og i særdeleshed på, hvad de betyder for politikken og indsatserne overfor udsatte børn og unge. Hvad vægtes politisk og hvad betyder det, for de indsatser vi etablerer? Praksisfokus i sparringsgrupperne Hvilken betydning har forelæsningen for arbejdet i praksis? Frokost

Underviser: Iben Nørup

UDSATTE UNGES OVERGANG TIL VOKSENLIVET – ET FARVEL TIL DEN SOCIALE INDSATS? I forlængelse af formiddagens undervisning fokuseres der i eftermiddagens lektion på de udfordringer, der er forbundet med udsatte unges overgang til voksenlivet. Denne overgang bliver for mange brat, da den i mange henseender også bliver et farvel til den sociale indsats og støtte, som gives til børn og unge. I forelæsningen sættes fokus på unges oplevelser af mødet med et system målrettet voksne, på de udfordringer dette giver, og på hvad der er vigtigt for at denne overgang bliver en succes. Litteratur:

Nordens Velfærdscenter (2016): In Focus. Mental Health among Young People. S. 6-17 + s. 29-40 http://www.nordicwelfare.org/PageFiles/32024/In%20Focus%20Mental%20Health%20among%20Young%20People%20webb.pdf

Mølholt, Anne-Kirstine; Sofie Stage; Jan Hyld Pejtersen & Pia Thomsen (2012): Efterværn for tidligere anbragte unge. En evidens- og vidensopsamling. SFI. Kapitel 6 & 7

14.30-15.00 Underviser: Iben Nørup

AFSLUTNING PÅ SEMESTERET Herunder mundtlig og skriftlig semesterevaluering samt kort præsentation af 4. semesters temaramme, undervisning og projektarbejde.