margrethe vestager på twitter
DESCRIPTION
Dette er mit speciale i medievidenskab og Margrethe Vestagers brug af Twitter og effekterne af denne brug.TRANSCRIPT
Indholdsfortegnelse
Abstract................................................................................................................................ 3
Indledning........................................................................................................................... 4Problemformulering..................................................................................................................5
Metode.................................................................................................................................. 7Indholdsanalyse.......................................................................................................................... 7
Politiske opdateringer............................................................................................................................8Politiske holdninger.............................................................................................................................10Ikke-politiske tweets............................................................................................................................10Politisk interaktion...............................................................................................................................11Ikke-politisk interaktion.....................................................................................................................12Professionel interaktion.....................................................................................................................12Politisk indhold.......................................................................................................................................12
Kvantitative interviews..........................................................................................................13
Twitters demokratiske potentiale............................................................................18Hvad er Twitter?....................................................................................................................... 18Twitters demokratiske potentiale.....................................................................................18Twitters manglende demokratiske potentiale..............................................................24Sammenfatning......................................................................................................................... 27
Politik på Twitter............................................................................................................ 28Digital politisk strategi...........................................................................................................28Reputation management, personlig branding og politisk ROI på Twitter...........31
Margrethe Vestagers Twitter-brug...........................................................................35Tweets.......................................................................................................................................... 35
Generel Twitter-brug...........................................................................................................................35Frekvens af tweets................................................................................................................................37Hvilken type tweets?............................................................................................................................39Politisk værdi i tweets.........................................................................................................................43Sammenfatning.......................................................................................................................................44
Interaktion................................................................................................................................. 45Undersøgelsesområder.......................................................................................................................45Generelt om interaktioner.................................................................................................................46Interaktionsfrekvens før og efter valgkampen.........................................................................48Hvilken typer interaktioner og hvornår?....................................................................................52Politisk interaktion...............................................................................................................................53Ikke-politiske interaktioner..............................................................................................................55Professionel interaktion.....................................................................................................................58Politisk værdi i interaktioner...........................................................................................................59Sammenfatning.......................................................................................................................................63
Omtale.......................................................................................................................................... 64Omtale på Twitter..................................................................................................................................64Omtaler i pressen via Twitter...........................................................................................................68
Effekten af Margrethe Vestagers Twitter-brug.....................................................70Respondenter............................................................................................................................ 70
Alder, køn og bopæl..............................................................................................................................70Uddannelse...............................................................................................................................................74
1
Politisk aktivitet.....................................................................................................................................78Motivationsfaktorer for at følge Margrethe Vestager..................................................80
Informationssøgning............................................................................................................................86Underholdning........................................................................................................................................92Vejledning.................................................................................................................................................94Meningstilkendegivelse......................................................................................................................99Diskussion..............................................................................................................................................100Sammenfatning....................................................................................................................................102
Udbytte af at følge Margrethe Vestager..........................................................................102Politisk information...........................................................................................................................103Margrethe Vestagers politik og person.....................................................................................105Underholdning.....................................................................................................................................109Vejledning...............................................................................................................................................110Demokratisk proces...........................................................................................................................113Tilfredshed med at følge Margrethe Vestager........................................................................113Sammenfatning....................................................................................................................................114
Motivationsfaktorer for at interagere med Margrethe Vestager..........................116Hvem interagerer?..............................................................................................................................117Information............................................................................................................................................120Underholdning, støtte og kritik.....................................................................................................120
Udbytte af at interagere med Margrethe Vestager.....................................................121Tilfredshed med interaktion..........................................................................................................123Sammenfatning....................................................................................................................................123
Konklusion..................................................................................................................... 125
Litteraturliste................................................................................................................ 133Hjemmesider........................................................................................................................... 135
Appendix......................................................................................................................... 136Spørgeskema........................................................................................................................... 136
2
AbstractIn this paper, I investigate how Margrethe Vestager uses Twitter. I perform a
content analysis of all of her tweets, and I examine the political content as well as
the development in her use of Twitter. Furthermore, I examine the motivations
for following Margrethe Vestager on Twitter based on an online survey.
My examination of Margrethe Vestagers tweets shows that she primarily uses
Twitter for political matters, but the non-political tweets with no political
content still seem to be very important for Margrethe Vestager. Matters that may
seem personal can help create a positive brand behavioural response. My analysis
of the development of Margrethe Vestager’s use of Twitter shows that the 2011
Folketing election, where she was subsequently appointed Minister of Economic
Affairs and the Interior, is a turning point. After that, she tweets more about non-
political matters and less about political matters. I also find that the political
content in Margrethe Vestager’s tweets declined after she got elected for
government. My analysis of her interactions shows that she interacts with her
followers and the frequencies of her interactions increase after she was
appointed Minister, which is positive for the democratic potential of Twitter in
Denmark. The development in the political content of her interactions has the
same pattern as her non-interacting tweets. Both interactions and tweets are
powered by the political landscape surrounding Margrethe Vestager. Every peak
in frequency can be explained by political issues that dominated in the given
period of time. In my analysis of the motivational factors for following Margrethe
Vestager, I find that the dominating factor is information seeking. The
respondents in my survey primarily want to get political information and to
learn more about Margrethe Vestager’s politics. This coincides very well with the
Margrethe Vestagers Twitter-use, although the decline of political content can
become a problem, because her followers demand political content.
Entertainment is the second most popular motivation for following Margrethe
Vestager and third most popular factor is guidance. My analysis also finds that
very few of my respondents has interacted with Margrethe Vestager, and that
3
those who have wish to discuss political matters with her and are generally
satisfied with their interactions.
IndledningHver dag er der politisk fokus på de sociale medier i Danmark. Aviser, tv-
stationer og privatpersoner læser, citerer og konsumerer lystigt, hvad
politikerne skriver på Twitter, og især Margrethe Vestager får utrolig meget ros
for sin ageren på Twitter. Margrethe Vestager er den danske politiker der har
suverænt flest følgere på Twitter, og hun omtales som den ukronede dronning af
sociale medier.1 Margrethe Vestager omtales endda også som en af de mest
magtfulde politikere, og det bl.a. på baggrund af hendes Twitter-brug.2 Det er
utrolig interessant, at sociale medier bliver brugt politisk, da det åbner op for en
helt ny måde at deltage i politik på. Både for politikere, men i særdeleshed også
for borgeren. Det er ligeledes interessant, hvis politikernes ageren på sociale
medier som Twitter har en politisk effekt, som det øjensynligt har for Margrethe
Vestager. Derfor vil jeg i denne opgave beskæftige mig dybdeborende med
Margrethe Vestagers Twitter-brug og effekten af denne. Gennem en grundig
indholdsanalyse af alle Margrethe Vestagers tweets vil jeg kortlægge, hvad hun
konkret gær på Twitter. Det er der ikke nogen der har gjort før. Jeg vil også
undersøge udviklingen i hendes brug af Twitter. Der har været kritiske røster
om, at den ukronede dronning har ændret sin kommunikationsstil, efter hun er
kommet i regering. Hun er efter sigende blevet mindre inkluderende, og
opererer med et lavere politisk indhold på Twitter. En af grundene til, at
Margrethe Vestager har fået så meget ros på Twitter, er at hun rent faktisk
indgår i en politisk dialog med sine følgere. Derfor vil jeg undersøge, hvor meget
Margrethe Vestager interagerer med sine følgere på Twitter, og om det er
korrekt, at interaktionsfrekvensen er faldet, efter hun er kommet i regering. Det
er relevant at undersøge, fordi adgangen til politisk diskussion med magtfulde
politikere er essentiel for demokratiet. Hvis Twitter kan være med til at facilitere
politiske samtaler, vil mediet besidde et stort demokratisk potentiale. Netop det
1 http://memo.radio24syv.dk/pressemeddelelser/smw24syv/ og http://borsen.dk/tv/politik.html?clipid=14041 (18.07.13)2 http://www.bt.dk/politik/corydon-er-danmarks-mest-magtfulde-magt-er-noget-frygteligt-noget (18.07.13)
4
demokratiske potentiale vil jeg ligeledes beskæftige mig med. Hvilke positive og
negative demokratiske aspekter, kan der være ved politisk brug af Twitter? I den
forbindelse vil jeg også undersøge, hvorfor politikere som Margrethe Vestager
overhovedet er på Twitter. Hvad er det politiske mål med at tweete 140 tegn ud
til diverse følgere?
Det politiske indhold i Margrethe Vestagers tweets samt udviklingen af dette, vil
jeg undersøge for at fastslå, om der er et fald. Jeg vil ligeledes være fokuseret på,
hvilken type af tweets og interaktioner Margrethe Vestager primært benytter sig
af. Navnlig vil jeg fokusere på, om der sker et skred i den politiske
kommunikation, efter De Radikale går fra oppositionsparti til regeringsmagt. Der
er så vidt vides aldrig lavet en indholdsanalyse af en dansk politikers tweets, og
derfor er det yderst interessant at undersøge, hvordan den mest prominente
danske politiker på Twitter konkret bruger mediet.
Udover en analyse af Margrethe Vestagers konkrete Twitter-brug, vil jeg lave en
kvantitativ online-spørgeskemaundersøgelse om, hvorfor Margrethe Vestagers
følgere har valgt at følge hende, og hvad de får ud af det. Jeg er blevet inspireret
af Parmalee og Bichards undersøgelse, som beskrives i bogen; The Twitter
Revolution. De undersøger, hvorfor amerikanske Twitter-brugere vælger at følge
ledende amerikanske politikere på Twitter. Ved at undersøge, hvad Margrethe
Vestagers følgere prioriterer i forhold til at følge hende, kan jeg muligvis
analysere mig frem til, hvad der kan være fordelagtig ageren for De Radikales
frontfigur og andre politikere på Twitter. På baggrund af disse resultater kan jeg
også kortlægge en tendens til, hvad den danske Twitter-bruger ønsker af
politikere som Margrethe Vestager på Twitter. Samme undersøgelse og analyse
laver jeg i forhold til at interagere med hende. Hvorfor interagerer brugeren, og
hvad får vedkommende ud af det?
Jeg vil undersøge alle disse parametre for at kortlægge, hvilken adfærd den
ukronede dronning af Twitter rent faktisk har. Passer Margrethe Vestagers
Twitter-brug med det hendes følgere efterspørger? og hvad hendes følgere får ud
af den royale adfærd?
5
ProblemformuleringJeg vil undersøge hvordan Margrethe Vestager helt konkret bruger Twitter og
hvilken udvikling hendes Twitter-brug har gennemgået. Hvad tweeter hun om og
hvor meget politisk indhold er der i hendes tweets og interaktioner? Dette vil jeg
undersøge ved en indholdsanalyse af alle Margrethe Vestagers tweets og
interaktioner. Derudover vil jeg med en online spørgeskemaundersøgelse
undersøge, hvilken effekt hendes Twitter-brug har på hendes følgere og hvorfor
man som Twitter-bruger vælger at følge Margrethe Vestager? Hvordan påvirker
Margrethe Vestager sine følgere gennem tweets og interaktioner?
6
MetodeTil denne opgave har jeg benyttet flere metodiske værktøjer, som jeg i det
følgende vil beskrive. En del af at skrive en opgave, hvor jeg frembringer nye
resultater er at argumentere for mine resultater på den korrekte måde. Måden
jeg vil generelt vil argumentere for mine resultater bygger på følgende:
1.What is my claim? 2. What reasons support my claim? 3. What evidence
supports my reasons? 4. Do I acknowledge alternatives / complications /
objections, and how do I respond? 5. What principle makes my reasons
relevant to my claim?3
Jeg har i mit speciale benyttet mig af indholdsanalyse og en kvantitativ
spørgeskemaundersøgelse. I de to følgende afsnit vil jeg præsentere mine
overvejelser ved brug af disse metoder. Mit spørgeskema er vedhæftet specialet i
appendix, mens min data til indholdsanalyse er vedlagt på en CD.
IndholdsanalyseDen første del af min undersøgelse er en indholdsanalyse af Margrethe Vestagers
tweets og interaktioner. Jeg har inddelt hendes tweets i kategorier, givet dem en
karakter for politisk indhold, og på baggrund af disse data analyserer jeg på de
muligt implikationer af hendes Twitter-brug. Dermed laver jeg en kvantitativ
undersøgelse af Margrethe Vestagers tweets.4 Kvantitativ indholdsanalyse
beskrives således:
Content analysis is a method of studying and analyzing communication in
a systematic, objective and quantitative manner for the purpose of
measuring variables.5
Min indholdsanalyse af Margrethe Vestagers tweets bygger på data fra
mediemonotoreringstjenesten www.overskrift.dk. Hos www.overskrift.dk har de
katalogiseret langt størstedelen af Margrethe Vestagers aktivitet, men deres
analysemateriale er ikke fejlfrit, da det ikke indeholder alle tweets Margrethe
3 Booth(2009) s. 109.4 Davies og Mosdell(2006) s. 98.5 Dominick og Wimmer(2006) s. 150.
7
Vestager har lavet gennem tiden. Jeg analyserer 2824 tweets i perioden fra
01.01.2009-30.4.2013. I den periode har Margrethe Vestager i alt lavet 3083
tweets, hvilket betyder at jeg mangler 259 tweets i min analyse. Disse tweets
mangler på grund af indsamlingsbesværligheder hos www.overskrift.dk.
Når man laver kvantitativ indholdsanalyse af et givent emne, er det vigtigt at
inddele undersøgelsen i kategorier for at afgrænse materialet og skabe målbare
variabler, ligesom jeg skal sætte en tidsramme på min undersøgelse. Eftersom
Margrethe Vestager har været på Twitter i en overskuelig periode vælger jeg at
analysere hele hendes virke, hvilket karakteriseres som en census tilgang.6 For at
undersøge, hvordan Margrethe Vestager bruger Twitter har det været
nødvendigt for mig at analysere mig frem til forskellige kategorier, som kunne
være passende inddelingsredskaber. Målet med at opstille disse kategorier er at
gøre min analyse så objektiv som mulig. Det vil sige at skulle en anden, end jeg,
lave undersøgelsen ud fra samme kriterier ville vedkommende komme frem til
samme resultat.7 Uden disse klart opstillede indsamlings- og
kategoriseringsmetoder kunne mine resultater være mindre valide. Der er
grundlæggende to måder hvorpå, jeg kan kreere mine kategorier. Jeg kan opstille
dem ud fra teoretiske rationaler, eller ud fra en indledende analyse af data.8 Jeg
har gjort det sidste og er efter indledende analyse kommet frem til følgende tre
kategorier til Margrethe Vestagers tweets.
1. Politiske opdateringer
2. Politiske holdninger
3. Ikke-politisk tweet
Det følgende er en kort forklaring for hvad der karakteriserer hver enkel
kategori.
Politiske opdateringerPolitiske opdateringer karakteriseres ved at Margrethe Vestager fortæller om
den politiske situation på fx Christiansborg, et EU-topmøde eller til en
forhandling. En politisk opdatering indeholder ikke en tydelig og dominerende
6 Davies og Mosdell(2006) s. 101.7 Dominick og Wimmer(2006) s. 151.8 Dominick og Wimmer(2006) s. 159.
8
holdning fra Margrethe Vestagers side. Denne kategori af tweets giver et blik bag
kulisserne på den politiske scene. Den ekstra information Margrethe Vestager
giver sine følgere kan potentielt være afgørende for, hvordan hun opfattes og
dermed om hun får færre eller flere stemmer ud af sin Twitter-brug.9
Nedenstående billede er et eksempel der karakteriserer politiske opdateringer.
Politiske holdningerDen næste kategori er politiske holdninger, og denne kendetegnes ved at
Margrethe Vestager kommer med sin uforbeholdende holdning til sine følgere,
som hun fx gør her:
9www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf (21.06.13)
9
Det er i distinktionen mellem politiske opdateringer og politiske holdninger der
potentielt kan være den største fejlkilde i min undersøgelse, da forskellen ikke
altid er helt tydelig. I min dataindsamling har jeg forsøgt at være så konsekvent
som muligt i adskillelsen. Politiske holdninger skal være klart domineret af
holdninger. Mine kategorier er mutually exclusive, hvilket betyder at et tweet kun
må lande i én kategori.10 Det er essentielt at jeg er meget opmærksom på
forskellen mellem disse to kategorier, da præcise kategorier med til at validere
undersøgelsen, mens uklare kategorier gør det modsatte.11
Ikke-politiske tweetsIkke-politiske tweets indeholder alle tweets der ikke har nogen direkte relation
til politiske gøremål. Det kan være, når Margrethe Vestager deltager i DHL-stafet.
10 Dominick og Wimmer(2006) s. 160.11 Dominick og Wimmer(2006) s. 161.
10
Jeg har også lavet en indholdsanalyse af Margrethe Vestagers interaktioner på
Twitter. Jeg har defineret en interaktion som hver gang Margrethe Vestager har
brugt et @ efterfulgt af et brugernavn. Ud fra den definition kan jeg ikke afgøre,
om det er Margrethe Vestager eller en anden Twitter-bruger, der har initieret
interaktionen.
Interaktioner er ligeledes blevet inddelt i tre kategorier efter en indledende
analyse.
1. Politisk interaktion
2. Ikke-politisk interaktion
3. Professionel interaktion.
Jeg har valgt ikke at gøre forskel på opdateringer og holdninger i forhold til
interaktion, da distinktionen bliver endnu mere mudret, når der er tale om en
interaktion mellem Margrethe Vestager og en anden bruger. De fleste politiske
interaktioner er ofte en blanding.
Politisk interaktionDen politiske interaktion karakteriseres ved at Margrethe Vestager og en anden
bruger interagerer med et politiske emne som hovedmål, som det fx ses i denne
interaktion:
11
Ikke-politisk interaktionDen ikke-politiske interaktion omfavner alle emner der ikke har nogen
umiddelbar politisk relation. Heri inkluderes også taksigelser, der er et vigtigt
redskab i at opbygge et effektivt og inkluderende brand på Twitter.12 Et
eksempel på den ikke-politiske interaktion er følgende billede:
Professionel interaktionKommunikation med andre politikere eller ansatte hos De Radikale har fået sin
egen kategori, det det er vigtigt at lave en distinktion mellem de almindelige
vælgere og de professionelle politikere og rådgivere. Indholdet i disse
interaktioner kan både være politisk og ikke-politisk.
Politisk indhold Udover at inddele Margrethe Vestagers tweets efter type, har jeg også givet hver
enkelt tweet en politisk værdi på en foruddefineret skala. Skalaen er en
12 Gratton(2012) s.56
12
intervalskala uden fast nulpunkt der går fra 1-10, hvor 1 er lavest og
karakteriserer intet politisk indhold, mens 10 er højest og karakteriserer et
tweet spækket med politiske materiale. Jeg har givet alle de seks beskrevne
kategorier af tweets og interaktioner en politisk værdi. Det vil sige, at selv de
ikke-politisk tweets og ikke-politiske interaktioner har fået en politisk værdi.
Disse ligger oftest på et, men i nogle tilfælde også højere. Interaktionen til at
eksemplificere ikke-politisk interaktion får værdien et min skala, mens tweetet
til at eksemplificere politiske holdninger scorer ti på skalaen. Ved at give alle
kategorier en karakter for politisk indhold kan jeg undersøge, hvilken der har
højest politisk indhold og jeg kan sammenligne kategorierne med hinanden.
Derudover kan jeg også undersøge den generelle udvikling i det politiske indhold
i Margrethe Vestagers tweets og interaktioner. Der er både positive og negative
facetter ved at introducere denne skala i min undersøgelse. Når jeg giver en
værdi til hver enkelt tweet og interaktion er det med til at give undersøgelsen
dybde og kan potentielt gøre min undersøgelse mere interessant. Samtidig bliver
subjektivitet en del af min analyse, da det ikke er sikkert en anden ville vurdere
det politiske indhold på samme måde som jeg.13 Risikoen for subjektivitet bliver
højere, da det kun er mig, der vurderer hvert enkelt tweet. Var der flere der
havde gennemført analysen var risikoen for bias mindre.
Kvantitative interviewsUdover indholdsanalyse bedriver jeg i denne opgave også kvantitativ
undersøgelse i form af et online-spørgeskema. Målet med et hvert spørgeskema
er. at empiri koges ned til tal, mængde- og størrelsesforhold, hvilket giver
mulighed for at konkludere på et mere generelt plan.14 Alle
dataindsamlingsmetoder har sine svagheder. Jeg benytter mig i spørgeskemaet
hovedsageligt af lukkede spørgsmål, der begrænser respondenternes
svarmuligheder, men giver mig større mulighed for at konkludere og
generalisere. Jeg kunne potentielt gå glip af vigtig information ved at stille
lukkede spørgsmål. Især når jeg spørger ind til respondenternes motivationer
for at følge og interagere med Margrethe Vestager er der risiko for at jeg
udelader vigtige svarmuligheder. For at imødekomme komme dette problem har
13 Dominick og Wimmer(2006) s. 152.14 Rienecker og Jørgensen(2006) s. 294.
13
jeg gennemført fire online kvalitative interviews med åbne spørgsmål, hvor jeg
spørger ind til, hvorfor netop de har valgt at følge og interagere med Margrethe
Vestager på Twitter. Disse kvalitative interviews øger reliabiliteten og validiteten
i min undersøgelse.
Spørgeskemaundersøgelsen kørte i perioden 18.5.2013 til 18.06.2013. I den
periode startede 336 respondenter på undersøgelsen og 247 gennemførte.
Grunden til frafaldet på 26 % kan skyldes, at mit spørgeskema er forholdsvist
omfattende og der er mange udsagn at tage stilling til. Derfor kan alle
spørgsmålene virke overvældende og ved et online spørgeskema er det særdeles
let at springe fra. Jeg opnår dog en click-through-rate på 74%, hvilket må siges at
være acceptabelt.15 247 participanter ud af min målgruppe på ca. 37.000 svarer
til ca. 0,6%. Det er ikke unormalt, at spørgeskemaundersøgelser der kun
distribueres online opnår få participanter, da der er en frygt for spam og vira
online, ligesom troværdigheden ikke er særlig høj.16 En anden svaghed ved
spørgeskemaundersøgelser der er udført over internettet er, at det ikke er
muligt for mig at kontrollere om de afgivne oplysninger fra respondenten er
korrekte. En voksen mand ville kunne besvare spørgeskemaundersøgelsen som
en 18-årig pige uden at det ville være muligt for mig at opdage. Fordelen ved at
udføre spøgeskemaundersøgelser over internettet er, at det er hurtigt og billigt.17
Mit spørgeskema er udelukkende forsøgt distribueret via Twitter, da jeg i min
spørgeramme kun er interesseret i de mennesker der følger Margrethe Vestager
på Twitter og det drejer sig om ca. 37.000 ved undersøgelsens start. I den
forbindelse har jeg selv tweetet om spørgeskemaet til mine følgere, hvilket har
resulteret i en del re-tweets til mine følgeres følgere. Det afgørende for antallet af
respondenter på mit spørgeskema har været at få Margrethe Vestager til at
opfordre hendes følgere, min målgruppe, til at svare på spørgeskemaet, hvilket
er lykkedes to gange.
15 Dominick og Wimmer(2006) s. 205.16 Parmalee og Bichard(2012) s. 30.17 Dominick og Wimmer(2006) s. 203-204.
14
Ved denne distributionsmetode vil jeg formentlig kun få fat på de allermest
engagerede og sikkert også mest positive i forhold til Margrethe Vestager. Langt
størstedelen af mine besvarelser er kommet i kølvandet på Margrethe Vestagers
tweets.
I udfærdigelsen af mit spørgeskema er jeg blevet inspireret af mange forskellige
kilder, men især undersøgelsen udført af Parmalee og Bichard i forbindelse med
deres bog; The Twitter Revolution18, der handler om hvorfor brugere på Twitter
valgte at følge politiske ledere har haft indflydelse på mit projekt. De inddelte
deres spørgeskema i forskellige kategorier, hvilket jeg også har valgt at gøre med
inspiration fra deres grupperinger. I mit spørgeskema har jeg søgt at måle
følgende grupper af årsager til, hvorfor Twitter-brugere følger Margrethe
Vestager. I parentes er de kategorier de er inspireret af i Parmalee og Bichards
undersøgelse og under hver kategori står motivationsfaktorerne der indgår i
kategorien.
Informationssøgning(information/social utility)
o For at få politisk information.
o For at vide mere om Margrethe Vestagers politik.
Underholdning(entertainment)
o Fordi det er underholdende.
o For at vide mere om Margrethe Vestagers person.
Diskussion(self-expression)
18 Parmalee og Bichard(2012) s. 37.
15
o Diskutere politik med Margrethe Vestager.
o Diskutere andre emner med Margrethe Vestager.
o Diskutere med andre følgere.
Meningstilkendegivelse(ikke med i deres undersøgelse)
o For at vise min støtte til Margrethe Vestager.
o For at kritisere Margrethe Vestager.
Vejledning(Guidance)
o For hjælp til at danne min politisk mening.
o For at finde ud af, hvem jeg skal stemme på.
I mit spørgeskema bliver respondenten stillet overfor en del udsagn indenfor
ovennævnte kategorier, som vedkommende skal rangere på en Likert-skala.19
Det er udsagn der går på hvorfor de følger og hvad de får ud af at følge og
interagere med Margrethe Vestager. Jeg skal være varsom, når der spørges ind til
holdningsspørgsmål i forhold til datas kvalitet. Mine spørgsmål kan misforstås og
svarmulighederne kan forstås forskelligt at respondenterne.20 Ofte præsenterer
respondenter sig bedre og fx mere politisk aktive end de faktisk er. Dette skal
selvfølgelig være i baghovedet, når jeg analyserer mine resultater.
Min respondentgruppe er ikke et repræsentativt udsnit af befolkningen og derfor
kan mine resultater ikke generaliseres. Min respondentgruppe er for unge, for
veluddannede, domineret af mænd og bor i for høj grad i eller omkring
København, ligesom de er mere politisk aktive og radikale end normen. Det er
nærmest umuligt at lave generaliserbare stikprøver på internettet og sociale
medier, og derfor er det svært at generalisere mine resultater til en større
målgruppe. Ikke desto mindre kan min undersøgelse danne grobund for mere
forskning og belyse tendenser ved politisk brug af Twitter.21 Når jeg undersøger
resultaterne af min undersøgelse er det vigtigt, at jeg tager forbehold for
usikkerheden i mine resultater, og derfor laver jeg et 95% konfidensinterval for
langt størstedelen af mine resultater.
19 Dominick og Wimmer(2006) s. 185-187.20 Jensen og Knudsen(2006) s. 2021 Parmalee og Bichard(2012) s. 31
16
En del af min spørgeskemaundersøgelse har haft ganske få respondenter, og det
er når jeg undersøger, hvem der interagerer med Margrethe Vestager. Det er kun
10% af mine respondenter der har prøvet det. En af de mulige grunde til, at det
kun er hver tiende respondent der har svaret ja er, at jeg i spørgsmålet har
formuleret et krav om, at Margrethe Vestager skal have besvaret
interaktionsforsøget. Når min respondentgruppe mister 90% af sine medlemmer
giver det ikke mening for mig at lave samme beregninger som jeg vil gøre ift.
hvorfor mine respondenter følger Margrethe Vestager. Respondentgruppen er
for lille til at tale om statistisk signifikans, da et enkelt svar får for stor betydning
for det samlede billede.22
22 Jensen og Knudsen(2006) s. 32.
17
Twitters demokratiske potentiale
Hvad er Twitter? Twitter er et socialt medie hvor man kommunikerer med max 140 tegn. Et
socialt medie er et medie, hvor brugere kan kommunikere med hinanden på
tværs af tilhørsforhold, landegrænser og tidszoner. På Twitter har brugeren en
profil, hvor brugeren karakteriserer sig selv med en kort beskrivelse og op til to
billeder. I 2006 kunne man for første gang tweete 140 tegn ud på sin egen eller
andres væg. De 140 tegn er inspireret af tidligere tiders begrænsninger på
Sms’er, og tvinger dermed brugeren til at formulere sig kort, præcist og gerne
med brug af hashtags. Hashtags er en emnebetegnelse på ens tweet og markeres
med et #. Dette muliggør at brugere på Twitter kan se alle tweets der omhandler
et specifikt emne, som fx #dkpol(dansk politik). Søger brugeren på disse
hashtags vil vedkommende kunne følge med i debatten og der kan potentielt
skabes et meget stort debatforum med forskellige interessefællesskaber. I en
politisk og demokratisk kontekst øger det muligheden, for at debattere
forskellige emner som brugeren måtte finde interessant.
Udover at være et potentielt politisk debatforum, er Twitter også et medie, hvor
brugeren kan positionere sig selv på bedst mulig vis. Det er en mulighed for
politikeren til at komme ud med sine politiske holdninger udenom de klassiske
medier og for at vise lidt af, hvad der foregår inde bag facaden, så vælgerne får et
mere menneskeligt billede af politikeren. Margrethe Vestager og andre politikere
udtaler sig i hverdagssprog og deres intimsfære smelter sammen med deres
offentlighed. Derfor agerer politikerne nu på det Joshua Meyrowitz kalder middle
stage.23
Twitters demokratiske potentialeI dette afsnit vil jeg analysere på Twitters demokratiske potentiale og hvordan
mediet kan være med til at udvikle det danske demokrati. Der findes positivister
og skeptikere i forhold til internettets og Twitters demokratiske potentiale, og
jeg vil i det følgende afsnit fremføre argumenter med en positiv vinkel. I det
23 Gripsrud(2007) s. 271
18
efterfølgende afsnit vil jeg tage fat på de negative demokratiske aspekter ved
Twitter.
Twitter er endnu en mulighed for borgere til at producere og konsumere viden,
og på mange måder har internettet revolutioneret måden hvorpå vi
kommunikerer. Borgerne har i web 2.0-samfundet udviklet sig fra at være
informerede participanter, hvor det højeste formål var at følge med i
nyhedsstrømmen, til at være aktive borgere der skaber ny viden.
We have gone from a world in which we considered it of central
importance in the life of citizens that they inform themselves about what
goes on in the world to one where the ideal is that the citizen is informed
in order to produce knowledge, so that he can be a better worker, cost the
state less and be more socially and politically participative.24
Positivister som sociolog Manuel Castells mener, at for første gang nogensinde er
mennesket en direkte producerende kraft og ikke blot et afgørende element i et
politisk system.25 I netværkssamfundet er individet ikke begrænset til, kun at
stemme hvert fjerde år på sin udvalgte politiker eller parti. Ethvert individ har
muligheden for at være en producerende kraft, der potentielt har stor
indvirkning på den politiske scene hver evig eneste dag. Dette kan være i form at
følge og interagere med Margrethe Vestager på Twitter eller skrive et tweet med
hashtagget #dkpol. Det har aldrig været nemmere og mere tilgængeligt at
komme i kontakt med politikere eller ligesindede, og netop tilgængeligheden er
afgørende især for unge brugere. Undersøgelser har vist, at hvis der faciliteres
forbindelser til netværk, hvor unge allerede findes, er der et stort demokratisk
potentiale, da det øger sandsynligheden for politisk engagement, ligesom det
også øger muligheden for at de unge borgere vil skabe nye politiske netværk.26
Den øgede tilgængelighed reducerer de fysiske, sociale og økonomiske
omkostninger ved politisk participation og fordrer derfor en øget politiske
mobilitet i et digitalt samfund.27 Med internettet og Twitter oplever borgeren, at
vedkommendes aktionsradius udvides, og vedkommende kan, såfremt i
24 Papathanassopoulos(2011) 120.25 Castells(1996) s. 3226 Livermoore(2012) s. 115.27 Linaa Jensen(2006) s. 15.
19
besiddelse af tilstrækkelig media literacy, komme i kontakt med en langt større
flade af interessenter end tidligere.28 Der er muligt for enhver Twitter-bruger at
skrive til Margrethe Vestager og dermed potentielt være del af en politisk
samtale mellem to participanter, der offline har forskellige positioner på den
politiske rangstige. Den udvidede aktionsradius og den manglende sociale
rangstige er vigtige aspekter ved Twitters demokratiske potentiale.
Et andet afgørende aspekt i forhold til Twitters demokratiske potentiale er, at
det er en mulighed for at enhver kan publicere sine politiske ståsteder. Det er
ikke længere nødvendigt, at have en kraftfuld politisk organisation i ryggen, hvis
borgeren vil markere sig politisk.29 De nye medier, i form af blandt andet Twitter,
overtager den traditionelle borgerlige offentligheds rolle og muliggør at enhver
med tilstrækkelig media literacy kan publicere og diskutere sine politiske tanker
og derved deltage i den demokratiske debat. Flere teoretikere og undersøgelser
hævder, at demokratiet lider og er i en identitetskrise på grund af lav
valgdeltagelse, faldende partimedlemskaber og en generel mistillid til
politikerne.30 Dette er også tilfældet i Danmark.31 De fleste danske partier
oplever, at deres medlemstal falder og den øgede fokus på spin og politisk
strategi er med til at skabe en stadig stigende politikerlede i Danmark.32 En måde
at komme denne politikerlede til livs kan være ved at følge Margrethe Vestager
på Twitter, hvor borgeren får muligheden for et kig bag facaden og derved
potentielt menneskeliggøre politikeren. Peter Dahlgreen beskriver det som
intimate strangers, da borgeren får en masse oplysninger og et forholdsvist
indgående kendskab til Margrethe Vestager, mens hun ved intet om den enkelte
borger.33 Det kan selvfølgelig hævdes, at Margrethe Vestager ageren på Twitter
er en stor omgang spin, der skal gøre det lettere at sælge sin politik til vælgeren.
Selvom Margrethe Vestager ikke nødvendigvis opdager personlige og intime
detaljer om hendes følgere, har hun muligheden for bedre at komme i tråd med,
hvad vælgerne ønsker fra hende, og hun kan få et indblik i deres ønsker og 28 Linna Jensen(2006) s. 36-37.29 Papathanassopoulos(2011) s. 29.30 Papathanassopoulos(2011) s. 21.31 Linaa Jensen(2006) s. 66-6732www.ugebreveta4.dk/2012/201235/Mandag/ Dansk_politik_gaar_for_meget_op_i_strategi.aspx (27.07.13)33 Dahlgreen(2009) s. 82.
20
opfattelser. Dette kan skabe et mere deltagende demokrati, hvor vælgernes
ønsker adapteres af politikerne og karakteriseres som reputation based
governance,34.
Hvis ikke vælgeren føler at det er muligt at gøre en forskel i det online
demokrati, mister vælgeren sit incitament til at deltage i den demokratiske
debat.
Engagement in politics involves some kind of passion. Given all the
obstacles that exist to the realization of achieved citizenship, given all the
barriers to be overcome before people enter into political discussion or
take political action, we would be foolish to deny the indispensable role of
the affective side of civic engagement.35
Der findes eksempler på, at den online demokratiske debat eller politiske
aktioner på internettet har gjort en forskel. Det arabiske forår foregik angiveligt i
høj grad med hjælp fra sociale medier, og Barack Obamas valgsejr i 2008
skyldtes, ifølge mange forskere, i høj grad brugen af sociale medier. Der findes
også eksempler fra Danmark, hvor initiativer fra borgere har været med til at
præge den politiske debat. Villy Søvndal fik i valgkampen 2011 meget kritik for
sine engelskkundskaber, da han var i spil som kommende udenrigsminister.
Specielt én video tydeliggjorde hans måske manglende engelskkundskaber og
prægede debatten på online og traditionelle medier.36 At det er muligt for
almindelige danskere at sætte sit præg på den politiske debat er et stort skred i
de politiske magtforhold.
The game has changed: politics now is in the hands of ordinary citizens.
The old political machine is over. You don’t have to have millions of
dollars, a media consultant creating and airing ads. You can create one in
your living room, get it out there.37
34 Masum og Tovey(2012) s. 141.35 Dahlgreen(2009) s. 85.36 http://www.youtube.com/watch?v=NWUBksFWyPg (22.07.13)37 McKinney og Banwart(2011) s. 46.
21
Twitters design er afgørende for dets demokratiske potentiale, da designet er
med til at determinere, hvilken måde mediet bliver brugt af brugerne.38 På
Twitter er det kun muligt at skrive 140 tegn i hvert tweet. Det vil ifølge Jürgen
Habermas ikke være fordrende for den demokratiske debat, og han vil formentlig
mene, at Twitter er med til at refeudalisere offentligheden. Twitter er ikke et
sted, hvor meninger dannes, men nærmere et sted, hvor meninger og magt vises
frem. Det er ikke et mål på Twitter, at opnå konsensus gennem den rationelle
samtale.39 140 tegn vil ikke være nok til den rationelle samtale i den borgerlige
offentlighed, som Jürgen Habermas beskriver. I denne opgave vil jeg ikke holde
Twitter op mod et hidtil urealiserbart ideal, der sætter meget høje krav til
politiske deltagelse, mediet og til hver enkel borger. I stedet vil jeg hævde, at der
findes mange forskellige former for politisk participation og at det ikke behøver
at leve op til Jürgen Habermas’ højtflyvende idealer. Man kan være en ”god-nok”
borger, som ikke behøver at lade politik gennemsyre ens liv. Det er tvivlsomt om
alle borgere skal være politisk oplyste i henhold til alle politiske emner. I vores
komplekse samfund er det umuligt at være ekspert på alle områder. I stedet
bruger vælgerne deres politiske engagement til at forsvare egne politiske
interesser. Det gør ikke en til en dårligere vælger, eller en dårligere demokratisk
borger.40 På Twitter har borgeren netop muligheden for at participere, når det
handler om at forsvare egne interesser. Denne tendens er tydelig, når jeg
analyserer de interaktionsoplæg fra brugerne med politisk karakter som
Margrethe Vestager modtager. De handler ofte om personlige forhold, og hvad
hun, Radikale Venstre eller regeringen vil gøre for brugerens sag. Dette ses
blandt andet i dette tweet, som stammer fra valgkampen i 2011:
38 Lister og Dovey(2009) s. 24.39 Habermas(1962) s. 8840 Papathanassopoulos(2011) s. 34.
22
Ovenstående tweet er et godt eksempel på, hvor tilgængelig Margrethe Vestager
er på Twitter og at hun oplyser borgeren om hendes holdninger, så Jakob
Dalgaard har bedre mulighed for at sætte sit kryds, da han er bedre oplyst om De
Radikales politiske holdninger. At være politisk oplyst er en af grundpillerne i
det moderne demokrati. Det er essentielt at få oplyst masserne, og at de politiske
diskussioner kommer ud enhver afkrog af et samfund41. Her kan internettet og
Twitter få en enorm betydning:
It would be much easier online than offline for millions not merely to gain
information and vote, but also to participate in deliberations and in
instructing their chosen representatives.42
Muligheden for en bedre informeret vælgerskare åbner også muligheden for en
højere grad af demokratiske debatter, og netop styrkelsen af den demokratiske
debat er en af internettets helt store demokratiske muligheder. Selvom brugerne
på Twitter er begrænset til 140 tegn, oplyses de om politiske emner, hvis de
ønsker det, og de kan participere i længere demokratiske debatter, hvor man
svarer hinanden efter tur og i et overskueligt miljø. At Twitter rent faktisk bruges
politisk eksemplificeres bedst ved, at de danske brugeres mest brugt hashtag i
2012 var #dkpol, og Margrethe Vestager er den danske Twitter-bruger med
syvendeflest følgere.43 Twitter var formentlig ikke tænkt som et politisk medie,
men det er ikke altid til at forudse, hvordan et medie vil blive brugt at brugerne,
41 Papathanassopoulos(2011) s. 25.42 Etzioni(2003) s.97.43 http://www.slideshare.net/Bysted/twittercensusdk-16678232%20 og http://www.toplister.nu/top-10-danske-tweets-2012/ (22.07.13)
23
selvom designet som nævnt har en betydning. Det er heller ikke udelukkende
teknologien der ændrer den politiske virkelighed, det er også den måde
politikere og borgere bruger teknologien på, som er med til at udvikle og
muligvis forbedre den politiske scene.44
Twitters manglende demokratiske potentialeEfter jeg har redegjort og analyseret flere af de positive aspekter ved Twitters
demokratiske potentiale, vil jeg gør det samme i forhold til Twitters manglende
potentiale. Der er mange skeptikere der mener, at internettets demokratiske
potentiale er stærkt overvurderet og at der ikke foregår demokratisk debat, øget
involvering, eller reel politisk interaktion mellem politiker og vælger på
internettet eller Twitter.
Internettet og Twitter er langt fra det første medie, hvor der har været knyttet
høje demokratiske forhåbninger. Samme demokratiske forhåbninger var der
knyttet til Tv og radio, men de udviklede sig til stærkt centraliserede medier, der
kommunikerer ud til masserne, i stedet for at interagere med dem.45 Brugerne
blev reduceret til publikum og forbrugere, hvilket kan betyde en lavere politisk
aktivitet og dermed dræber det demokratiske potentiale knyttet til Tv og radio.46
Samme skæbne kan være ved at overgå internettet, selvom mediet umiddelbart
fordrer interaktion, kan det være svært at finde den politiske kvalitet i
interaktionen. Netdebat består ofte af skænderier mellem modsatrettede
holdninger, der ikke er særligt modtagelige overfor modpartens argumenter. Det
er tvivlsomt, om det i mange tilfælde overhovedet kan karakteriseres som dialog,
da netdebat i høj grad minder om monologer med forskellige holdninger.47
Manglen på debatidealer på Twitter og internettet kan være direkte skadeligt for
demokratiet.
The absence of such basic deliberative standards can quickly lead to
dismal climates of debate: ritualistic invocation of respective ideological
views, an ill-willed disparaging of political adversaries. Such atmospheres
of discursive irrationality undermine not only deliberation. But also
44 Dahlgreen(2009) s. 161.45 Lister og Dovey(2009) 1.46 Linaa Jensen(2006) 15.47 Linaa Jensen(2006) s. 39.
24
democracy as well.48
Undersøgelser af hvem der typisk deltager i politisk deliberation på internettet,
er ret henholdende i forhold til, hvorvidt det demokratiske potentiale udfolder
sig internettet. Jacob Linaa Jensens analyse af debatkulturen på politiske
debatsider i Danmark viste, at det hovedsageligt er de allerede politisk
engagerede der kaster sig ud i politiske deliberation online. Derfor kan
internettet være med til at bidrage til at realisere et normativt ideal om
deliberativt demokrati på bekostning af demokratisk inklusion, så eksisterende
demokratiske problemer fastholdes eller ligefrem forstærkes.49 Samme
problemstilling diskuterer Pippa Norris, når hun beskriver digital divide, hvor
hun mener, internettet og dermed også Twitter har meget lidt indflydelse på
motivationen for politisk deltagelse og primært fungerer til at engagere de
allerede engagerede.50 Dermed kan Twitter skabe endnu dybere skel mellem de
engagerede og de ikke-engagerede.
Digital technologies opens pandoras box unleashing new inequalities of
power and wealth, reinforcing deeper divisions between information rich
and poor.51
Kommunikationsbureauet Bysteds undersøgelse fra 2013 af hvilke danskere der
er på Twitter og hvor aktive de brugere er viser, at der kun var 92.549 danske
brugere af Twitter, hvoraf 28.251 af dem kunne betegnes som værende aktive.
De 92.549 svarer til ca. 0,5 % af den samlede danske befolkning og i forhold til
vores nabolande er vi et stykke bagefter, og i forhold til antallet af danske
brugere på Facebook er Twitter langt bagefter.52 Andre undersøgelser har dog
vist et mere positivt billede af Twitters omfang i Danmark.53 Ikke desto mindre
betyder det, at Margrethe Vestagers direkte modtagere i høj grad er begrænset,
og dermed kan Twitter være med til at realisere og forstærke nuværende
48 Dahlgreen(2009) s. 92.49 Linaa Jensen(2006) s. 7350 Norris(2001) s. 22.51 Norris(2001) s. 13.52 http://www.slideshare.net/Bysted/twittercensusdk-16678232%20 (22.07.13)53 http://blog.overskrift.dk/2013/05/13/tal-pa-anvendelse-af-sociale-medier-i-danmark/ (22.07.13)
25
demokratiske problemer med manglende inklusion. Denne påstand bliver
yderligere underbygget i Bysted undersøgelse, da Twitter i dansk kontekst
domineres af de der historisk set allerede politisk engageret i form af politikere,
mediefolk og højtuddannede.54
Ifølge nogle teoretikere kan det manglende folkelige engagement i Twitter og
andre sociale medier generelt anskues som en positiv situation.
Some argue that the usage of Internet social media tools automatically
leads to ignorance, disengagement and disenfranchisement.55
Ifølge dette udsagn besidder Twitter slet ikke demokratisk potentiale. En
undersøgelse fra England understøtter til dels denne påstand. Undersøgelsen
viste, at der var begrænset bevis på, at unge mennesker brugte sociale medier til
politiske deliberation.56
Endnu en udfordring jeg ikke har nævnt, og måske den største af dem alle er, at
deliberation på nettet mangler social og politisk status.57 Det manglende link til
konkrete politiske beslutninger kan være med til at hæmme den politiske
passion, der er essentiel for enhver online aktivist, som prøver at fremme egne
standpunkter gennem online deliberation. Hvis det er tilfældet at online
deliberation ikke fører til konkrete politiske resultater, kan sociale medier være
med til at frarøve engagerede borgere deres politiske ild. Dette kan ske, hvis
politikeren ikke indgår i en online dialog via Twitter og dermed ikke tager den
online aktivist alvorligt.58
Det er tvivlsomt om den danske befolkning overhovedet er interesseret i, at have
politiske samtaler på nettet. Ofte diskuteres politik kun med personer, som
vedkommende forventer at være enige med, eller hvor der er et stærkt socialt
bånd. Politisk diskussion åbner døren for socialt ubehag og derfor distancerer
mange borgere sig selv fra den politiske samtale på nettet. Derfor bruges
54 http://www.slideshare.net/Bysted/twittercensusdk-16678232%20 (25.03.13)55 Livermoore(2012) s. 79.56 Livermoore(2012) s. 129.57 Coleman og Blumler(2009) s. 6758 Dahlgreen(2009) s. 85.
26
internettet hovedsageligt til personlige formål som underholdning og shopping.
Store dele af internettet meget kommercialiseret og individualiseret, hvilket
yderligere besværliggør politiske deliberation.59 Den generelle
individualiseringen i netværkssamfundet kan også være en trussel mod Twitters
demokratiske potentiale. The Daily me, som Nicholas Negroponte kalder sin teori,
beskriver at nyhedsbrugeren kun konsumerer de nyheder, der lige netop har
interesse for brugeren, og derved udelukker store dele af samfundsrelevante
oplysninger, hvilket kan føre til manglende politisk oplysning. Dette kan fører til
en polariseret nation, hvor der ikke er nogen fælles agenda.60 Flere studier har
dog vist, at det ikke er tilfældet.61
SammenfatningJeg har i foregående afnist analyseret mig frem til flere fordele og ulemper ved
Twitter. Det er sikkert, at internettet og Twitter ikke er den hellige gral i forhold
politiske udfordringer. Med tiden kan internettet måske udvikle sig til at være en
integreret del af vores demokrati, hvor det er naturligt at være aktiv på sociale
medier og der kommer et tydeligt link til beslutningstagere og konkrete politiske
resultater. Det kan kun fremtiden vise, men konklusionen er, at der er politiske
og demokratiske muligheder ved politisk brug af Twitter.
59 Dahlgreen(2009) s. 89 + 164.60 Chadwick og Howard(2009) s. 187-203.61 Gripsrud(2007) p. 337.
27
Politik på TwitterI dette afsnit vil jeg undersøge, hvordan politisk strategi udfolder sig på Twitter. I
den forbindelse vil jeg til dels sidestille politikeren med en virksomhed, der
brander sig selv på sociale medier, da deres return on investment(ROI) må tænkes
at være nogenlunde det samme. Virksomheder vil gerne fremstille sig selv i et
fordelagtigt lys og i sidste ende generere indtægt til årsregnskabet. Politikeren
vil ligeledes fremstille sig selv i en positivt ramme og hvis muligt skaffe endnu
flere stemmer, når taburetterne i folketinget skal besættes. Brandingprocessen
har mange ligheder og ROI ligeså. Jeg vil i dette afsnit undersøge den politiske
strategi på Twitter, hvor en vigtig faktor er hvordan man brander sig som
politiske kandidat og får bedst muligt ROI. Derefter vil jeg dybdegående
Margrethe Vestagers konkrete brug af Twitter ved en indholdsanalyse af hendes
tweets og interaktioner.
Digital politisk strategiMargrethe Vestager har selv formuleret grunden til sin egen og De Radikales
tilstedeværelse på Twitter i Kate Bluhmes antologi fra 2012:
Sociale medier er ikke en hurtig løsning for at vinde vælgere. Og det har
heller aldrig været hensigten for radikale på Twitter. Det er den
langsigtede relation der er omdrejningspunktet for vores aktiviteter på
sociale medier.62
De senere år, og især efter internettets gennembrud, er begrebet the permanent
campaign vundet frem. I den konstante politiske valgkamp, hvor
meningsmålinger udkommer ugentligt er sociale medier som Twitter et
afgørende element, og samfundet bliver tvunget til at rekonceptualisere dets
opfattelse af hvad der er politisk kommunikation.
The web’s distributed networked environment therefore forces us to
reconceptualise and redefine what the very term of ”political
communication” as one that must now account for the ever-spanding
62 Bluhme(2012) s.128.
28
capacity for information storage and retrieval, multiple entry points of
communication, and expanded sites and modes of self-expression.63
Twitter er endnu et medie, hvor politikere som Margrethe Vestager kan vise sin
holdninger og karakter frem. Det er en ny form for politisk kommunikation, der
foregår real-time i et hverdagslignende sprog med potentielt mange politiske
aktører. Til at guide politikerne i dette virvar af nye medier og kanaler, er der
som udgangspunkt blevet ansat flere kommunikationsrådgivere, da
kommunikationen omhandlende politikken er ligeså vigtig som selve indholdet
af politikken.64 Kommunikationsrådgiverne skal blandt andet være med til at
sikre sig, at politikerne i deres online kommunikation tilpasser sig til mediet.
Margrethe Vestager skal udnytte Twitters kommunikative begrænsninger og
interne logik.65 Hashtags er en del af Twitters interne logik og dem er Margrethe
Vestager ikke storforbruger af.
2009
2010
2011
2012
2013
0 2 4 6 8 10 12 14 16
Procentvis brug af hashtags ift. samlede antal tweets.
Det giver god mening, at Margrethe Vestager i højere grad brugte hashtags, da
hun var ny på Twitter og ikke havde så mange følgere. Hashtags bruges til at få
flere interesserede brugere til at se hvad man skriver, så når Margrethe Vestager
bruger et anerkendt hashtag som #dkpol giver det genlyd på Twitter og bliver
63 Elmer mfl.(2012) s. 6.64 Elmer mfl.(2012) s. 3.65 Elmer mfl.(2012) s. 43.
29
set af endnu flere. Det er for så vidt også stadig tilfældet i 2013, men eftersom
Margrethe Vestager allerede har over 37.000 følgere, endda betydningsfulde
følgere, har hun ikke behov for at bruge anerkendte hashtags til at sprede sit
budskab.
Politisk brug af Twitter i Danmark kan positionere politikeren på flere
forskellige måder, men det er sandsynligt at Margrethe Vestager iscenesættes
som en tilgængelig politiker, der er med på noderne, og hun er også de af de
politiske ledere i Danmark, der er suverænt mest aktiv på Twitter. Lars Løkke
Rasmussen har en Twitter-profil, men der er ikke sket noget på den siden 26.11-
2011 og der er ingen af de andre politiske ledere der har en Twitter-profil.
Blandt andet derfor bliver Margrethe Vestager den mest dominerende og
indflydelsesrige danske politiker på Twitter. På Twitter er der en
overrepræsentation af journalister og mediefolk, og derfor er der en klar fordel
ved at være tilstede på Twitter, da politikeren kan plante historier og udtalelser
der bliver set af journalister, som spreder dem til de klassiske medier.66 Dette var
tilfældet, da Margrethe Vestager lavede danmarkshistoriens hidtil mest berømte
politiske tweet.
66 Stayner(2007) s. 30.
30
Tweetet kom i forbindelse med at Margrethe Vestager og de andre ledende
politikere fra de nuværende regeringspartier sad på Radisson Hotel og
forhandlede om det kommende regeringsgrundlag. Forhandlingerne var
omgæret af megen hemmelighedskræmmeri og derfor skabte dette tweet stor
opstandelse i de danske medier. Tweetet og reaktionen på det er et godt
eksempel på, hvordan sociale medier er på vej til at erstatte den velkendte
pressemeddelelse.
Reputation management, personlig branding og politisk ROI på TwitterPå Twitter handler det for virksomheder om at kommunikere brand value til et
brand audience, som har en interesse i at høre mere fra virksomheden.67 Det
samme princip er gældende for politikere. De fleste der følger Margrethe
Vestager har formentlig et forudgående kendskab til hende, da brugeren aktivt
skal vælge, hvem vedkommende ønsker at følge. For at få mest ud af Twitter
handler det for Margrethe Vestager om at: share, inform og engage.68 Margrethe
Vestager skal dele oplevelser, som følgeren ellers ikke ville have fået. Dette sker
67 Gratton(2012) s. 26.68 Gratton(2012) s. 56.
31
når Margrethe Vestager deler sin aftensmad eller begivenheder fra hendes
privatliv.
Samme princip er også gældende når hun kommunikerer politiske opdateringer
eller holdninger ud til sine følgere. Når denne strategi er veludført, vil det ende
med mange re-tweets og de brugere der re-tweeter går fra at være modtagere af
information, til at blive brandambassadører der potentielt forsvarer Margrethe
Vestager med næb og klør. Twitter kan engagere borgeren, opinion leaders,
meningsdannere og gatekeepers i det politiske brand, hvilket kan være afgørende
for Margrethe Vestager. På Twitter bliver brugerne producenter og får dermed
også rollen som opinion leaders, så selv brugere der ikke traditionelt former
andres meninger kan påvirke brugere på Twitter.69 Derfor er det essentielt at
Margrethe Vestager påvirker brugerne på en fordelagtig måde på Twitter.
Politisk ROI på sociale medier behøver derfor ikke nødvendigvis at være flere
stemmer. ROI kan i lige så høj grad være at positionere sig selv i en positiv
69 Papathanassopoulos(2012) s. 127.
32
referenceramme overfor brugerne, medierne og resten af den danske
vælgerskare. På Twitter handler denne positioneringskamp om reputation
management og personlig branding. Termer og teorier der i høj grad anvendes i
markedskommunikation for virksomheder, og jeg vil hævde at de samme
principper gør sig gældende for politikere. Det handler om at have en integreret
markedskommunikation med fokus på sammenhæng.
Integreret markedskommunikation… handler om at skabe sammenhæng
imellem det, virksomheden siger og det, den gør, såvel indadtil som
udadtil, og på tværs af målgrupper og hierarkiske skel. Det handler om at
orkestrere alle de forskellige former for markedskommunikation, en
virksomhed benytter sig af, på en sådan måde, at virksomhedens budskab
er i samklang.70
En succesfuld integreret markedskommunikation får forbrugeren/vælgeren til at
have en positiv behavioural brand response, og derved foretrække en specifik
virksomhed eller politiker frem for en nærmest identisk konkurrent.71 På den
politiske scene bliver der mindre og mindre forskel på de politiske partier. Den
tidligere blå regering blev beskyldt for at drive rød politik, mens den nuværende
regering er under angreb for at føre såkaldt blå politik.72 Vælgere er mere
påvirkelige og illoyale end de tidligere har været.73 Vælgerne stemmer som
udgangspunkt ikke ud fra et fællesskabsideal, men har taget
forbrugermentaliteten med over i politikken og sætter nye krav til politikerne.74
Derfor er det endnu mere vigtigt at positionere sig som politiker, så man
fremprovokerer en positiv behavioural brand response i forhold til andre
enslydende politikere. Det vigtige for en politiker som Margrethe Vestager, der
forsøger at positionere sig gennem sit Twitter-brug er, er at hendes
kommunikation understøtter sig selv og derved skaber en synergieffekt.75
70 Torp mfl.(2011) s. 9.71 Torp mfl.(2011) s. 58.72 http://www.avisen.dk/blogs/holbo/hvad-er-forskellen-paa-partierne_12881.aspx (11.04.13)73 Stayner(2007) s. 20.74 Stayner(2007) s. 21.75 De Pelsmacker mfl.(2007) s. 31.
33
Samme konklusion når forskerne bag Danske Mediers rapport om
folketingsvalget i 2011.
Nogle af de bedste eksempler på god brug af sociale
medier under valget 2011 er altså de tilfælde, hvor de
indgår som led i en kommunikationsindsats, der fungerer
som en helhed i et konvergerende medielandskab.76
Dermed skal Margrethe Vestagers brug af Twitter hænge sammen med den måde
hun kommunikerer på andre platforme. Følger hun den polyvante variant af
integreret markedskommunikation, skal meddelelsen leveres alt efter hvilken
målgruppe hun taler til, samtidig med at der differentieringen til trods er
sammenhæng i budskabet.77 Det er ikke kun mig, der sammensætter
forbrugermentalitet, branding og markedsanalyser med den politiske verden.
Politisk kommunikation handler i dag også om at ramme de rigtige personer og
derfor kommunikeres der ikke kun ud til samtlige mennesker i befolkningen.
Politikere og partier benytter sig af targeted communication, hvor de søger at
ramme de mest interessante og vigtige mennesker i befolkningen.78 Det er i høj
grad det der foregår på Twitter og ROI er fx avisartikler, når der kommunikeres
til det professionelle publikum på Twitter. Derfor er det vigtigt for Margrethe
Vestager at få den optimale kommunikation ud til de optimale individer for at få
det bedst muligt ROI ved sin tilstedeværelse på Twitter.
76www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf (11.04.13) s. 37.77 Torp mfl.(2011) s. 20.78 Stayner(2007) s. 22.
34
Margrethe Vestagers Twitter-brugJeg vil nu undersøge, hvordan bruger Margrethe Vestager konkret bruger
Twitter. Jeg vil fokusere på hendes envejskommunikation i form af tweets og
hendes interaktioner med andre brugere på Twitter. Det er ud fra disse, at hun
skal positionere sig fordelagtigt i vælgerens bevidsthed og skabe en positiv
politisk behavioural brand response.
Før jeg starter min analyse af Margrethe Vestagers tweets og interaktioner er det
vigtigt at overveje implikationerne af mine resultater. Lige meget hvad jeg
kommer frem til, er Twitter ikke den hellige gral i forhold til demokratisk
potentiale og politisk kommunikation.
It is crucial not to fall into an uncritical position that would see social
media platforms, as they exist today, as the ultimate solution for fostering
and supporting democratic processes by making it possible for everybody
to express them selves.79
Twitter er en del af den samlede politiske kommunikation og kan således ikke
erstatte eksisterende kommunikationsformer med presse, befolkning eller
kollegaer. Twitter kan bruges til at udvikle den politiske kommunikation og
måske inddrage befolkningen i endnu højere grad.80
TweetsJeg vil undersøge, om Margrethe Vestager tweeter mere og mere. Jeg vil også
undersøge, om der er procentmæssig stigning i antallet af ikke-politiske tweets
og om der samtidig er et fald i politiske holdninger. Endvidere vil jeg også
undersøge udviklingen af den politiske værdi i Margrethe Vestagers tweets.
Generel Twitter-brugFørst vil jeg undersøge hvilke kategorier Margrethe Vestager i sin tid på Twitter
oftest har benyttet sig af. Amerikanske undersøgelser viser, at politikere bruger
Twitter til hovedsageligt at kommunikere politiske budskaber. Der bliver både
kommunikeret politiske opdateringer og holdninger på Twitter.81
79 Elmer mfl.(2012) s. 51.80 Loader(2012) s. 114.81 Parmalee og Bichard(2012) s. 13
35
Politiske opdateringerPolitiske holdningerIkke-politisk tweet
Det samme er tilfældet for Margrethe Vestager. Hun bruger hovedsageligt
Twitter til politisk opdateringer, da 75% af alle Margrethe Vestagers tweets har
karakter af politisk oplysning om hvad hun laver politisk. Diagrammet viser, at
ikke-politiske tweet er den næsthyppigste form for tweet, som dermed overgår
de politiske holdninger. Ud fra denne figur kan jeg allerede konkludere, at
Margrethe Vestager dermed ikke i særlig høj grad bruger Twitter til at profilere
sine politiske holdninger udenom de gængse medier. Selvom Margrethe Vestager
ikke primært bruger Twitter til at udbasunere sine holdninger, kan jeg ikke
konkludere, at Twitter ikke bruges politisk, da hele 85 % af hendes tweets har
politisk indhold.
De politiske opdateringer giver hendes følgere en merværdi i form af unik viden
om det politiske spil eller hvad Margrethe Vestager foretager sig i sit politiske liv.
Margrethe Vestagers egen opfattelse af Twitter stemmer meget godt overens
med, hvordan hun faktisk bruger mediet:
Et tweet kan være en opdatering…Den kan være en melding…Eller en
tanke/overvejelse. Kan være et svar. Eller med andre ord: Twitter giver
både muligheden for at formidle en handling…og en overvejelse, der
lægger op til en handling – eller bare en overvejelse.82
Margrethe Vestager bruger primært Twitter politisk, og gennem sine tweets
folder hun sin politiske hverdag ud til en stor følgerskare, og denne følgerskare 82 Bluhme(2012) s. 128.
36
bliver formentlig påvirket af de politiske tweets Margrethe Vestager skriver.83 De
kan blive påvirket direkte ved at læse hendes tweets og dermed få informationen
direkte fra De Radikale, og ikke gennem en avis. Følgerne kan også påvirkes af
tweets der umiddelbart ikke har nogen politisk værdi eller indhold. Margrethe
Vestagers ikke-politisk tweets kan være ligeså afgørende som de der er spækket
med politisk indhold.
Private lives have become a resource in which politicians draw in
constructing an identity. Much of this disclosure has not been through the
traditional news media.84
Når Margrethe Vestager tweeter om sin løbetur eller aftensmad er det med til at
skabe en identitet, der kan blive en politisk ressource. Margrethe Vestager
inviterer ind i privatsfæren på Twitter og det er særdeles tidstypisk for
politikere, at invitere pressen og befolkningen ind i privatsfæren.85 På Twitter
skaber Margrethe Vestager en fordelagtig identitet, der viser hende fra flere
sider, således vælgeren kan relatere til hende som et menneske og ikke som en
utilnærmelig politiker. Derfor vil jeg hævde, at alle Margrethe Vestagers tweets
kan have en politisk betydning.
Frekvens af tweetsDet næste jeg vil undersøge i min analyse af Margrethe Vestagers Twitter-brug er
om Margrethe Vestager tweeter oftere og oftere med tiden. Det er interessant at
se, om Margrethe Vestager følger den danske befolknings tendens, som er at
befolkningens generelle politiske aktivitet er vokset med 29% på sociale medier
fra folketingsvalget i 2007 til 2011.86
83 Parmalee og Bichard(2012) s. 80.84 Dahlgreen(2009) s. 81.85 Stayner(2007) s. 83.86www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf s. 18. (21.06.13)
37
Dec/0
4
Mar
/05
Jun/0
5
Sep/0
5
Dec/0
5
Mar
/06
Jun/0
6
Sep/0
6
Dec/0
6
Mar
/07
Jun/0
7
Sep/0
7
Dec/0
7
Mar
/08
Jun/0
8
Sep/0
8
Dec/0
8
Mar
/09
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Samlet Tweet-frekvens
Grafen her viser alle tre former for tweets samlet i én, og viser således Margrethe
Vestagers samlede aktivitet på Twitter måned for måned i min analyseperiode.
Ud fra grafen ses det, at Margrethe Vestager ikke er særlig konstant i sin brug af
Twitter. Når der udregnes et gennemsnit for før, under og efter valgkampen i
2011 ser det således ud:
Periode Tweets pr. måned
Januar 2009 – Juli 2011 30,9
August –September 2011(valgkamp) 59
Oktober 2011-April 2013 39,3
Samlet gennemsnit 35,0
I september 2011 var der valgkamp i Danmark, hvilket i høj grad forklarer
hvorfor Margrethe Vestager var særdeles aktiv i denne periode. Når Margrethe
Vestagers aktivitet på Twitter stiger, passer det med store politiske
begivenheder. Hun var også særdeles aktiv i marts og december 2009 med 70
tweets og med 67 tweets i maj. I marts 2009 skyldes de mange tweets, at
Margrethe Vestager i den periode kickstartede sin brug af Twitter, og der var
utvivlsomt stort politisk fokus på Twitter hos De Radikale. I denne periode var
der stor politisk værdi i Margrethe Vestagers tweets. I december 2009 var der
COP15 møde i København og dette var også emnet for langt størstedelen af
Margrethe Vestagers tweets. I maj 2012 præsenterede regeringen en 2020 plan,
38
som fik stor bevågenhed i medierne, og planens præsentation betød stor
aktivitet ved tasterne for Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager.
Trenden fortsatte til juni, hvor forhandlinger og præsentationen af en
skatteaftale fik meget fokus. Tabellen afslører at Margrethe Vestager tweeter
mere og mere, og de gange hvor der er flere tweets end normalt, kan det
forklares med store politiske begivenheder for De Radikale.
Når Margrethe Vestagers aktivitet stiger er det for at skabe yderligere omtale af
De Radikales politiske gøremål og det kan skabe en electronic word of
mouth(eWOM) og denne omtale er særdeles effektiv til at påvirke de der
rammes.87 Hvis der er en sammenhæng mellem eWOM og Margrethe Vestagers
aktivitet kunne en øget aktivitet være fordelagtig for hende. En passende
foreløbig konklusion er, at Margrethe Vestagers Twitter-aktivitet i høj grad er
afhængig af hvordan det politiske landskab former sig omkring hende, og at hun
med sin egen aktivitet er med til at skabe det politiske landskab. Senere i
opgaven vil jeg sammenligne Twitter-aktivitet med omtaler af Margrethe
Vestager for at undersøge om der er en sammenhæng.
Hvilken type tweets?Det næste jeg vil undersøge i forhold til hvordan Margrethe Vestager tweeter er,
hvilke typer af tweets hun skriver. Jeg vil undersøge om der er en stigning i
antallet af ikke-politisk tweets og et fald i hvor mange politiske holdninger
Margrethe Vestager sender ud til sine følgere.
Det følgende er en graf over hvor ofte Margrethe Vestager har tweetet fordelt på
hver måned i min analyseperiode med alle tre kategorier afbilledet.
87 Parmalee og Bichard(2012) s. 72.
39
Dec/0
4
Apr/05
Aug/05
Dec/0
5
Apr/06
Aug/06
Dec/0
6
Apr/07
Aug/07
Dec/0
7
Apr/08
Aug/08
Dec/0
80
10
20
30
40
50
60
70
Politiske opdateringerPolitiske holdningerIkke-politisk
Grafen viser, ganske som den tidligere graf, at der er store spring i, hvordan
Margrethe Vestager tweeter. For at kunne analysere de ikke-politiske tweets
nærmere er det nødvendigt at isolere dem fra de andre former for tweets.
Dec/0
4
Mar/05
Jun/05
Sep/0
5
Dec/0
5
Mar/06
Jun/06
Sep/0
6
Dec/0
6
Mar/07
Jun/07
Sep/0
7
Dec/0
7
Mar/08
Jun/08
Sep/0
8
Dec/0
8
Mar/09
0
5
10
15
20
25
Ikke-politisk tweets
Igen opleves et stort udsving i hvor ofte Margrethe Vestager tweeter ikke-
politisk, men dog med et klare udsving i marts 2009 og januar 2011. Den store
del af ikke-politiske tweets i marts 2009 kan forklares med, at Margrethe
Vestager stadig var ved at finde ud af, hvordan hun skulle bruge Twitter. I januar
2011 kan de mange ikke-politiske tweets til dels forklares med at Danmark
spillede VM i håndbold, og at der var en del ikke-politiske beretninger fra De
Radikales årsmøde. De ikke-politiske tweets kan på trods af manglende politisk
40
indhold være del af en effektiv brandingproces for Margrethe Vestager, som giver
et dybere indblik i hendes person på Twitter.88
Ved undersøgelse af den gennemsnitlige mængde af ikke-politiske tweets pr.
måned ses det at, der er 289 tweets fordelt på 52 måneder, hvilket svarer til 5,6
ikke-politiske tweets pr. måned.
Periode Antal tweets pr. måned
Samlet gennemsnit 5,6
Januar, 2009-Juli 2011 4,9
August-September 2011(valgkamp) 9
Oktober, 2011-April 2013 6,2
Der opleves en tydelig stigning i den gennemsnitlige forekomst af ikke-politiske
tweets efter Margrethe Vestager er kommet i regering, hvilket tyder på et fald i
det politiske indhold og en opprioritering af ikke-politiske tweets fra Margrethe
Vestagers side.
Jeg vil også undersøge, om Margrethe Vestager tweeter færre politiske
holdninger, end hun tidligere har gjort. En af grundene til, det kunne være
tilfældet er, at hun er gået fra opposition til regering.
Margrethe Vestager lagde hårdt ud og kommunikerede især politiske holdninger
ud til hendes følgere i starten af hendes tid på Twitter. De store fald der er i
kurven kan i det store hele forklares med manglende generel aktivitet.
Margrethe Vestager har meget naturligt færre tweets i fx juli, da hun og
Folketinget holder sommerferie. Der er desuden et markant fald efter Margrethe
Vestager og De Radikale sammen med SF og Socialdemokraterne danner
regering. En tabel over Margrethe Vestagers frekvens for antallet af politisk
holdninger pr. måned inddelt i før, under og efter valgkampen i 2011 ser således
ud:
Periode Antal politiske holdninger pr. måned
Samlet gennemsnit 3
88 Castells(2009) s. 248.
41
Januar, 2009-Juli 2011 3,8
August-September
2011(valgkamp)
6
Oktober, 2011-April 2013 1,4
Når Margrethe Vestager tweeter holdninger er det oftest for at være i offensiven,
eller hvis der er noget hun gerne ser ændret eller er utilfreds med, som det ses i
dette tweet fra den 15.8.2011 under valgkampen:
Her kommunikerer hun klart ud hvad hun og de Radikale mener om folkeskolen.
Et tweet der i øvrigt får værdien 10 på min skala over politisk værdi. Denne type
tweets er tydeligvis blevet færre siden september 2011 og umiddelbart er der
meget lidt der tyder på, at Margrethe Vestager ændrer sine nuværende Twitter-
vaner og går tilbage til at skrive flere politiske holdninger ud til sine følgere. En
sådan ændring kunne komme, hvis Margrethe Vestager igen kom i opposition. De
politiske holdninger er nogle af de tweets der scorer højest politisk værdi med et
gennemsnit på 7,56 i politisk indhold pr. tweet. Sammenholdt med stigningen af
ikke-politiske tweets forventer jeg, at det politiske indhold i Margrethe Vestagers
tweets er faldet siden september 2011.
Politisk værdi i tweetsJeg har efterhånden vist, at Margrethe Vestagers tweets varierer meget, og det er
hun også selv klar over. Hun er også klar over, at det politiske indhold varierer:
42
Jeg har ikke stillet regler op for, hvordan jeg twitter. Det veksler i
intensitet. Det veksler i sit politiske indhold. Det veksler i tonen.89
Jeg vil undersøge, hvordan og hvor meget det politiske indhold i hendes tweets
varierer. Følgende er en graf der viser udviklingen for det gennemsnitlige
politiske indhold i Margrethe Vestagers tweets:
Dec/0
4
Mar
/05
Jun/0
5
Sep/0
5
Dec/0
5
Mar
/06
Jun/0
6
Sep/0
6
Dec/0
6
Mar
/07
Jun/0
7
Sep/0
7
Dec/0
7
Mar
/08
Jun/0
8
Sep/0
8
Dec/0
8
Mar
/09
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Politisk værdi pr. tweet
Grafen starter helt i top, hvilket forklares ud fra, at der i januar og februar 2009
kun var to tweets, hvilket divergerer kraftigt fra aktiviteten i de fleste andre
måneder. Ikke desto mindre viser grafen også, at Margrethe Vestager holder et
rimeligt højt niveau indtil maj 2011. Den gennemsnitlige politiske værdi for
Margrethe Vestagers tweets er: 4,61. Grafen viser, at Margrethe Vestager i de
fleste måneder før maj 2011 befinder sig over dette gennemsnit. Endda en del
over i mange måneder. Grafen viser også, at Margrethe Vestager i næsten
samtlige måneder, efter hun er blevet valgt i regering har befundet sig under
hendes samlede gennemsnit for politisk indhold. Fra oktober 2011 har den
gennemsnitlige politiske værdi pr. tweet blot været 3,82.
Gennemsnitligt politisk værdi før valgkamp 5,24
Gennemsnitlig politisk værdi under valgkamp 4,30
Gennemsnitlig politisk værdi efter valgkamp 3,82
89 Bluhme(2012) s. 129.
43
Samlet gennemsnit 4,61
Dermed er der et særdeles tydeligt fald i det politiske indhold i Margrethe
Vestagers tweets. Den nærliggende forklaring er, at hun har skiftet
kommunikationsstrategi efter hun er kommet i regering og nu i højere grad
holder sig til politisk opdatering uden den store tyngde og til ikke-politiske
tweets. En del af forklaringen er også, at det er sværere som politiker at ”brokke”
sig, når man selv sidder på magten. Det er oppositionens lod at være utilfreds og
i offensiven, mens det oftest er den siddende regering der skal forsvare sin
politik i defensiven. Ændringen i mængden af politisk indhold i Margrethe
Vestagers tweets understreger, at det ikke udelukkende er mediet der dikterer
hvordan det bruges. Det er ikke Twitter der kan ændre dansk politik, det er den
måde politikere som Margrethe Vestager vælger at bruge mediet på.90 Margrethe
Vestager har valgt at prioritere politisk indhold højere, dengang hun var i
opposition.
SammenfatningI dette afsnit er jeg kommet frem til flere interessante udviklinger i Margrethe
Vestager brug af Twitter. For det første viser det sig, at Margrethe Vestager
hovedsageligt bruger Twitter til at komme ud med politiske opdateringer, da
75% af hendes tweets er opdateringer fra den politiske verden. Derudover viser
det sig, at hendes aktivitet på Twitter er meget ustabil og i høj grad styres af den
politiske virkelighed omkring hende. Både når hun selv skaber den politiske
virkelighed med politiske forslag, eller når der sker andre politiske begivenheder
opleves en kraftig stigning i frekvensen af hendes tweets. Valgkampen er
skelsættende for udviklingen i Margrethe Vestagers brug af Twitter. Efter
valgkampen stiger andelen af ikke-politiske tweets ligesom der er et fald i
politisk værdi pr. tweet og i politiske holdninger. I det følgende afsnit vil jeg
fokusere på, hvordan Margrethe Vestager benytter sig af muligheden for at
interagere med sine følgere på Twitter.
90 Dahlgreen(2009) s. 161.
44
InteraktionJeg har fokuseret meget på det demokratiske potentiale i den direkte kontakt
mellem borger og politiker via Twitter, og derfor er det utrolig interessant og
undersøge hvor ofte, med hvem og hvilken karakter Margrethe Vestagers
interaktioner har på Twitter. Fra den 1.1.2009 til den 30.4.2013 har Margrethe
Vestager interageret 949 gange på Twitter. Det er i hvert fald den mængde af
interaktioner der er blevet opdaget af www.overskrift.dk. At Margrethe Vestager
overhovedet interagerer via Twitter kan være starten på en ny æra, for tidligere
har der i politik været en overbevisning om, at interaktion kunne åbne op for
ubehagelige situationer hvor modstandere kunne angribe.91
UndersøgelsesområderDe politikere der oftest har stor succes med Twitter er de politikere der ikke blot
kommunikerer ud til masserne, det er de politikere der formår at interagere med
befolkningen, som får flest følgere og opnår størst succes.
Those politicians who are particularly successful at using Twitter make an
effort to have more than one-way communication with followers. By
replying and retweeting followers’ tweets, leaders are able to create a
conversation on Twitter that keeps existing followers satisfied and
attracts more followers.92
Ca. en tredjedel af Margrethe Vestagers tweets er interaktioner og derfor må det
siges, at hun investerer i ikke kun at udøve envejskommunikation. Jeg vil i dette
afsnit undersøge Margrethe Vestagers interaktionsfrekvens. Er den faldende
eller stigende? Jeg vil undersøge den politiske værdi i hendes interaktioner, og
jeg vil undersøge, om der procentvis er flere eller færre ikke-politiske
interaktioner end ikke-politiske tweets.
Generelt om interaktionerDet er interessant at undersøge, hvilken type af interaktioner Margrethe
Vestager oftest bevæger sig ud i. Tidligere undersøgelser fra Canada, der
undersøgte hvad der blev talt om på Twitter viste, at kun 7,4% af de canadiske
politikeres aktivitet var interaktion.93 Der findes ingen dansk undersøgelse der
91 Ward mfl.(2008) s. 3.92 Parmalee og Bichard(2012) s. 8.93 Loader(2012) s. 123.
45
viser, hvor meget danske politikere i gennemsnit interagerer med andre brugere
på Twitter. Der findes dog undersøgelser, der viser at politikere oftest brugere
Twitter til at tweete politik og personlige anekdoter, og ikke til at interagere med
sine følgere.94 Dette står i stærk kontrast til, hvordan det forholder sig i
forretningsverdenen på Twitter, hvor der ivrigt interageres for at skabe stærke
relationer til sit brand audience, og det er her politikere verden over har meget at
lære.
Politisk interaktionIkke-politisk interaktionProfessionel interaktion
Over 60 procent af Margrethe Vestagers interaktioner med andre brugere har
politisk karakter, mens lidt over en fjerdel af hendes interaktioner er af ikke-
politisk karakter. Dermed kan jeg konkludere, at der procentvist er flere ikke-
politiske interaktioner end der er ikke-politiske tweets. Forklaringen kan være,
at hendes interaktioner har et væsentligt lavere reach end hendes tweets, og
derfor kan hun interagere om emner der dybest set ikke kommer offentligheden
ved. Dette er disse interaktioner om ryddeligheden i Margrethe Vestagers
skrivebordsskuffe et godt eksempel på:
94 Parmalee og Bichard(2012) s. 26.
46
Begge eksempler er eksempler på interaktioner der har fået den politiske værdi
et.
Twitter bliver af politikere hovedsageligt brugt til, at kommunikere politiske
budskaber ud til masserne,95 men interaktioner åbner op for, at en almindelig
social aktør potentielt kan influere på den politiske virkelighed. Når dette er
95 Parmalee og Bichard(2012) s. 16.
47
tilfældet giver det en enorm magt til de interagerende brugere på Twitter.
Interaktion med magtfulde politikere giver en enorm kommunikationsmagt, da
Twitter-brugeren potentielt kan påvirke magtbalancen asymmetrisk.96 I det
Manuel Castells beskriver som The Network Society er det netop kommunikation
der er magt.97 Behersker man denne magt kan man formå at sætte fokus på ens
egne interesser og muligvis få ændret situationen til ens egen fordel. At
interagere politisk med Margrethe Vestager kan være starten på dette. Danske
Mediers rapport om valget i 2011 konkluderede følgende om politisk
interaktion:
Der foregår således politisk debat på sociale medier, om end surveysvarene
tyder på at aktiviteten sker langt mere venner imellem, end mellem politikere
og deres vælgere.98
Jeg kan således konkludere, at der i et vist omfang foregår politiske debat mellem
Margrethe Vestager og hendes følgere og ikke blot blandt venner og bekendte.
Det vil sige, at der er danske vælgere, der prioriterer at diskuterer med
Margrethe Vestager på Twitter, og at Margrethe Vestager prioriterer at
interagerer med de danske brugere.
Interaktionsfrekvens før og efter valgkampenDet er interessant at undersøge med hvilken frekvens Margrethe Vestager
interagerer, da interaktion og diskussion er selve grundpillen i et deliberativt
demokrati.99 For at undersøge hvor ofte Margrethe Vestager interagerer har jeg
lavet følgende graf der viser interaktionsfrekvens sammenlagt for de tre
kategorier.
96 Castells(2009) s. 10-11.97 Castells(2009) s. 52.98www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf s. 34 (24.04.13)99 Dahlgreen(2009) s. 90.
48
Dec/0
4
Mar
/05
Jun/05
Sep/0
5
Dec/0
5
Mar
/06
Jun/0
6
Sep/0
6
Dec/0
6
Mar
/07
Jun/0
7
Sep/0
7
Dec/0
7
Mar
/08
Jun/0
8
Sep/0
8
Dec/0
8
Mar
/09
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Antal interaktioner pr. måned
Grafen viser med al tydelighed, at Margrethe Vestager ikke interagerede indtil
november 2010 og at interaktionen med andre brugere virkelig tog fart i januar
2011. Grunden til, at der ikke er nogen nævneværdig interaktion inden, kan
skyldes at der simpelthen ikke var særlig mange at interagere med. I starten af
2009, da Margrethe Vestager kom på Twitter var der kun ca. 500 aktive danske
Twitter-brugere. Et tal der hurtigt voksede, men de manglende samtalepartnere
er utvivlsomt en stor del af forklaringen på de få interaktioner i 2009 og 2010. 100
Det gennemsnitlige antal interaktioner i hele Margrethe Vestagers virke på
Twitter er 18,23, men det giver ikke noget retvisende billede at hendes generelle
interaktionsfrekvens i nyere tid, da der går 22 måneder inden Margrethe
Vestager for alvor begynder at interagere med andre brugere på Twitter.
Derefter er hendes snit 30,37 interaktioner pr. måned. Grafen over Margrethe
Vestagers interaktionsfrekvens har store udsving, men viser at Margrethe
Vestager i januar 2011 interagerede hele 85 gange. Forklaringen på de mange
interaktioner er igen en konsekvens, af det politiske landskab omkring
Margrethe Vestager. En stor del af interaktionerne omhandler De Radikales
forslag om at afskaffe efterlønnen, hvilket skabte stor furore blandt befolkningen
og på Twitter. Det politiske landskab er ikke udelukkende nok til at forklare den
enorme stigning. Det kunne tyde på, at Margrethe Vestager har fokuseret på at
være mere engageret i hendes interaktioner i denne måned og har prioriteret det
højere end i andre måneder. Når Margrethe Vestager interagerer og diskuterer
100 http://atcore.dk/blog/infographic-danske-brugere-pa-twitter/ (28.07.13)
49
gør hun det ofte intensivt. Det vil sige, at hun interagerer med mange indenfor
samme dag. Nedenstående billede er fra den aktive januar 2011 er et godt
eksempel på dette:
Dermed ikke sagt, at interaktion via Twitter bare er noget der sker, når der er tid
til det. Den politiske brug at Twitter er i høj grad en nøje overvejet del af
Margrethe Vestagers politiske kommunikation med vælgerne, og hun arbejder
hårdt for at holde hendes interaktionsfrekvens oppe.
Det er desværre ikke muligt at svare alle. Det er heller ikke muligt for et
politisk parti alene at etablere et forhold til vælgerne. Men det er muligt at
svare nogle. Det er en del af svaret. Og det er uomgængeligt at finde svar:
50
Uden et forhold mellem politikere og vælgere er der ikke noget
demokrati.101
Viljen til interaktion er ikke er formindsket siden Margrethe Vestager fik titlen
som Økonomi- og Indenrigsminister.
interaktionsfrekvens pr. måned 18,23
November 2010 – April 2013 30,37
November 2010 - Juli 2011 23,33(26,13, hvis juli
fraregnes, hvor MV holdte
sommerferie og ikke
interagerede)
August og september 2011(valgkampen) 56
Oktober 2011 – April 2013 31,05
Hendes interaktionsfrekvens er faktisk højere efter valget i 2011. Dette er en
glædelig nyhed for det demokratiske potentiale ved Margrethe Vestagers brug af
Twitter, da diskussion som sagt er rygraden i det deliberative demokrati. Der
kan være en frygt for, at politikeren lukker i når vedkommende kommer til
magten. Dette er i forhold til antallet af interaktioner ikke tilfældet for Margrethe
Vestager. Det er stadig muligt for den almene danske Twitter-bruger at
kommunikere direkte med Margrethe Vestager. Ved online politisk
kommunikation mister brugeren noget af den sociale fobi, der kan være ved at
diskutere politik face-to-face med en politisk kapacitet som Margrethe Vestager,
og derfor kan det være positivt for demokratiet, vælgeren og det politiske
landskab, at Margrethe Vestager i endnu højere grad interagerer med sine
følgere via Twitter, efter hun er kommet i regering.102 Det kan også vise sig at
være positivt for Margrethe Vestager, da politikere på sociale medier, som tager
sig tid til at svare brugerne ofte får en mere loyal og tilfreds følgerskare, end de
politikere der udelukkende fokuserer på envejskommunikation.103 Når en
politiker har en loyal gruppe følgere er det mere sandsynligt, at de vil forsøge at
101 Bluhme(2012) s. 130.102 Dahlgreen(2009) s. 169.103 Parmalee og Bichard(2012) s. 21.
51
overbevise deres omgangskreds om de positive aspekter ved Margrethe Vestager
og hendes politik. Eftersom demografien på Twitter i høj grad består af
betydningsfulde meningsdannere og opinion leaders kan dette vise sig at være
enormt fordelagtigt for Margrethe Vestager.
Ved interaktion mindskes afstanden mellem den Twitter-brugeren og Margrethe
Vestager, og min undersøgelse viser, at Twitter-brugerne er kommet endnu
tættere på Margrethe Vestager efter hun er kommet i regering.
Hvilken typer interaktioner og hvornår?Det er nødvendigt og interessant at undersøge, hvilken type interaktioner der
dominerer for Margrethe Vestager. Hvornår bliver der diskuteret politik?
Hvornår dominerer taksigelser og dagligdags trivialiteter? Og hvornår foregår
der oftest interaktion med andre professionelle?
Følgende er en graf der viser, hvilken type interaktioner Margrethe Vestager har
over tid. Igen viser grafen, at der er utrolig stor forskel på intensiteten i
Margrethe Vestager Twitter-brug.
Dec/0
4
Apr/05
Aug/05
Dec/0
5
Apr/06
Aug/06
Dec/0
6
Apr/07
Aug/07
Dec/0
7
Apr/08
Aug/08
Dec/0
80
10
20
30
40
50
60
70
Politisk interaktionikke-politisk interaktionProfessionel interaktion
For en mere dybdegående undersøgelse vil hver kategori få sit eget afsnit.
52
Politisk interaktion
Dec/0
4
Mar
/05
Jun/0
5
Sep/0
5
Dec/0
5
Mar
/06
Jun/0
6
Sep/0
6
Dec/0
6
Mar
/07
Jun/0
7
Sep/0
7
Dec/0
7
Mar
/08
Jun/0
8
Sep/0
8
Dec/0
8
Mar
/09
0
10
20
30
40
50
60
70
Politisk interaktion
Januar var topscorer i antallet af interaktioner og ganske som ventet er
størstedelen af disse politiske. I januar 2011 bliver der i stor stil diskuteret
efterløn og især implikationerne af at fjerne efterlønnen. Det er tydeligvis en
diskussion Margrethe Vestager meget gerne tager med Twitter-brugerne og
derfor er der en overrepræsentation af interaktioner af politisk karakter. Grafen
viser også, at der bliver diskuteret en del politik under valgkampen i 2011. Dette
er ikke den store overraskelse, men måske kunne et endnu højere udslag
forventes, da Danmark er i højeste politisk beredskab. Forklaringen på dette skal
formentlig findes i, at valgkamp er den travleste periode for en politiker og
derfor har der ikke altid været tid til interaktion i denne periode. I maj og juni
2012 er der også en stigning i antallet af politiske interaktioner i forhold til
normalen. Det er særligt i slutningen af maj, at der er stor interaktion mellem
Margrethe Vestager og andre Twitter-brugere og igen kan forklaring findes i en
politisk sag. Den 27.5.12 kommer dette tweet som er kulminationen på tre
tweets der omhandler regeringens nye udspil på skatteområdet.
53
Efter dette tweet kommer der en byge af interaktioner og bare den 28.05.12 har
Margrethe Vestager 15 politiske interaktioner og 25 af hendes 50 politiske
interaktioner i maj 2012 forgår på eller efter den 28.05.12. Den følgende måned
falder hendes interaktionsfrekvens en anelse, men holdes stadig højt på grund af
forslaget om at tillade ægteskab for par af samme køn. Igen kommer
interaktionerne over en kort periode. I december 2012 er der igen markant
stigning i antallet af politiske interaktioner, men denne gang skal svaret ikke
findes i politiske mærkesager, svaret skal findes i en tilrettelagt spørgetime på
Twitter.
54
Her opfordrer Margrethe Vestager sine følgere til at skrive til hende og så vil hun
svare efter bedste evne indenfor den næste time. Hun er ikke den første politiker
der holder denne form for spørgetime. Det ses forholdsvis ofte i amerikansk
politik,104 og det mest kendte eksempel var da Barack Obama stillede op til
spørgetime på www.reddit.com.105 Under Margrethe Vestagers spørgetime
interagerer hun 39 gange, hvoraf 34 faldt indenfor politiske interaktioner,
hvilket svarer til næsten 63% af hendes politiske interaktioner i december 2012.
Når De Radikale eller regeringen har et forslag eller en reform, de ønsker at
promovere opleves der en stigning i antallet af interaktioner hos Margrethe
Vestager. Det kunne tyde på, at mængden af politiske interaktioner stiger, fordi
der er noget vigtig og vedkommende at interagere om, og det er netop her
sociale medier som Twitter kan være fordelagtige for politikere som Margrethe
Vestager. For Twitter er ikke kun til at skabe politisk debat, men bruges også til
at mobilisere politiske aktion.106 Gennem den øgede interaktionsfrekvens med
brugere er det sandsynligt at Margrethe Vestager forsøger at mobilisere politisk
aktion hos de politisk aktive og formentlig indflydelsesrige brugere der
dominerer på Twitter.
Ikke-politiske interaktionerJeg vil nu undersøge, hvornår Margrethe Vestager interagerer om ikke-politiske
emner. Jeg vil ligeledes undersøge, om antallet af ikke-politiske interaktioner
stiger efter valgkampen som det var tilfældet med de ikke-politiske tweets.
104 Parmalee og Bichard(2012) s. 10.105http://www.reddit.com/r/IAmA/comments/z1c9z/ i_am_barack_obama_president_of_the_united_states/ (19.06.13)106 Elmer mfl.(2012) s. 50.
55
Dec/0
4
Mar
/05
Jun/0
5
Sep/0
5
Dec/0
5
Mar
/06
Jun/0
6
Sep/0
6
Dec/0
6
Mar
/07
Jun/0
7
Sep/0
7
Dec/0
7
Mar
/08
Jun/0
8
Sep/0
8
Dec/0
8
Mar
/09
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
ikke-politisk interaktion
Emnerne i de ikke-politiske emner varierer meget. Generelt er det dominerende
dog taksigelser, hvilket også forklarer det store udsving i september 2011 efter
en veloverstået valgkamp. I marts 2012 er Margrethe Vestager med i hele 40
ikke-politiske interaktioner. Forklaringen på dette er i blandt andet at Margrethe
Vestager spiller med i et teaterstykke i denne måned, men ellers er der ikke
nogen entydig forklaring på, hvorfor der interageres dobbelt så meget ikke-
politisk i forhold til den næsthyppigste måned.
Det mest interessante er, om det viser sig at Margrethe Vestager procentmæssigt
interager mere om ikke-politiske emner efter hun er kommet i regering.
Periode Ikke-politisk interaktion
pr. måned
Hvor mange procent af
interaktioner er ikke-
politiske?
November 2010 til april
2013
4,88 27%
November 2010 – juli
2011
4,67(5,25 fraregnet juli,
som var uden
interaktion)
20,1%
August – september
2011(valgkampen)
14 25%
November 2011 - april
2013
9,32 30%
56
Margrethe Vestager vælger generelt at interagere mere om ikke-politiske emner
efter hun er blevet en del af regeringen. Da hun og De Radikale var i opposition
var det kun 20% af hendes interaktioner der kunne siges at have ikke-politisk
indhold. Under valgkampen stiger dette til 25%, hvilket i sig selv er ganske
overraskende, da en naturlig antagelse ville være, at befolkningen havde en stor
interesse i at interagere politisk, så vælgeren kunne blive afklaret med, hvor
krydset skulle sættes. Taksigelser er selvfølgelig en del af forklaringen på
stigningen i valgkampen. En anden forklaring på den umiddelbare stigning i ikke-
politiske interaktioner i de to måneder, hvor der var afholdt valgkamp er, at
vælgeren oprigtig talt er interesseret i personlige egenskaber hos Margrethe
Vestager. Disse ikke-politiske egenskaber kan have en effekt i forhold til hvor
krydset sættes. Efter valgkampen er de ikke-politiske interaktioner steget endnu
en tand, og 30% af alle interaktioner kan nu karakteriseres som værende ikke-
politiske og derfor nærmest blottet for politiske indhold. Grundene til dette kan
være mange. En af grundene er formentlig, at den ikke-politiske interaktion og
kommunikation mestendels er problemfri og overfladisk. Her skal man ikke
forholde sig til de mishagsytringer der kunne være i forhold til regeringens
politik. Stigningen i ikke-politiske interaktioner kan som tidligere nævnt også
være et demokratisk problem, da det ikke hjælper Twitter til at udfolde sit
demokratiske potentiale, hvis ikke der bliver diskuteret politik. Og når 30% af
interaktionerne i øjeblikket har tæt på politisk nul-værdi kan der sættes
spørgsmålstegn ved om Margrethe Vestager er med til at realisere det
demokratiske potentiale forbundet med Twitter. Nuvel interagerer Margrethe
Vestager rigtig meget med andre Twitter-brugere, men hvis det politiske indhold
mangler er det demokratiske potentiale til at overse. Selvom der interageres i
højere grad efter Margrethe Vestager er kommet til magten, er en større del af
interaktionerne uden politisk indhold og derfor er den politiske værdi i hendes
interaktioner er formentlig faldende. Før jeg vil undersøge dette, vil jeg dog kaste
mig over en kort analyse af Margrethe Vestagers interaktioner med andre
politikere eller ansatte i De Radikale på Twitter.
57
Professionel interaktionDen professionelle interaktion er vigtig at omtale og analysere kort, fordi det er
vigtigt at klarlægge om Margrethe Vestager bruger Twitter til at tale med de
allerede magtfulde. Jeg har allerede fastslået at professionel interaktion er den
interaktionsgruppe Margrethe Vestager interagerer mindst med, men alligevel er
10% af hendes interaktionspartnere i den professionelle kategori. Når Margrethe
Vestager debatterer med sine professionelle kollegaer er der en risiko for, at hun
i endnu højere grad marginaliserer de der ikke er magtfuld eller engageret
politisk.107 Grafen over hyppigheden af professionel interaktion er som de andre
grafer over af Margrethe Vestagers interaktion afvekslende.
Dec/0
4
Mar
/05
Jun/0
5
Sep/0
5
Dec/0
5
Mar
/06
Jun/0
6
Sep/0
6
Dec/0
6
Mar
/07
Jun/0
7
Sep/0
7
Dec/0
7
Mar
/08
Jun/0
8
Sep/0
8
Dec/0
8
Mar
/09
0
2
4
6
8
10
12
14
16
Professionel interaktion
Det første der dog springer i øjnene er, at der er aktivitet før november 2010 og
det skyldes, at der har været andre politikere på Twitter og at Margrethe
Vestager på daværende tidspunkt ikke havde så forfærdeligt mange andre at
snakke med. I oktober 2011 umiddelbart efter valgkampen og under de
besværlige forhandlinger om et regeringsgrundlag er der et peak i interaktionen
med andre professionelle. Umiddelbart kunne det forventes, at interaktionerne
handlede om den højspændte politiske situation og at de valgte politikere og
ansatte i De Radikale var interesseret i at høre, hvad der foregik i tårnet på
Amager. Det er imidlertid ikke tilfældet. Der bliver snakket om boligkøb, softice
og kager. Grunden til at det netop sker i måneden efter valgkampen kan være for
at skabe interne sociale relationer i en nysammenbragt flok. Den professionelle
107 Livermoore(2012) s. 115.
58
interaktion er ikke et dominerende aspekt ved Margrethe Vestagers
interaktioner og generelle Twitter-brug.
Politisk værdi i interaktioner Den politiske værdi i interaktioner er interessant at undersøge, da det er med til
at vise, hvor meget Twitter-brugerne bliver involveret i den politiske dialog, og
om de er interesseret i det. Jeg har fastslået, at der bliver debatteret politik på
Twitter mellem Margrethe Vestager og brugerne, men hvor meget politisk
indhold er der i interaktionerne? Det er også interessant og undersøge om den
politiske værdi af interaktioner er faldende efter Margrethe Vestager er kommet
i regering, ligesom det var tilfældet med hendes tweets. Noget kunne tyde på,
dette var tilfældet på baggrund af min analyse af de ikke-politiske interaktioner.
Den politiske værdi i en interaktion er defineret ud fra samme skala, som jeg
brugte, da jeg gav værdi til de politiske tweets. Den politiske værdi pr.
interaktion bygger på det indhold Margrethe Vestager skriver tilbage til andre
brugere, og er ikke defineret ud fra, hvor meget politiske indhold der er i det
andre Twitter-brugere skriver til Margrethe Vestager. Derfor kan min
undersøgelse hovedsageligt tilføje ny viden til, om hvorvidt magthaverne i form
af Margrethe Vestager er interesseret i den politiske samtale via Twitter.
Dec/0
4
Mar
/05
Jun/0
5
Sep/0
5
Dec/0
5
Mar
/06
Jun/0
6
Sep/0
6
Dec/0
6
Mar
/07
Jun/0
7
Sep/0
7
Dec/0
7
Mar
/08
Jun/0
8
Sep/0
8
Dec/0
8
Mar
/09
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Politisk værdi pr. interaktion
Ovenstående graf snyder ved første øjekast, da den antyder at Margrethe
Vestager var mest politisk orienteret i hendes interaktioner i starten af hendes
virke på Twitter. Dette kan på sin vis godt være rigtigt, men eftersom den
59
gennemsnitlige værdi bygger på ganske få interaktioner er der stor fejlmargin og
svært at konkludere noget ud fra. Derfor vil jeg i stedet fokusere på de måneder,
hvor der opnås størst akkumuleret politisk værdi.
Dec/0
4
Mar
/05
Jun/0
5
Sep/0
5
Dec/0
5
Mar
/06
Jun/0
6
Sep/0
6
Dec/0
6
Mar
/07
Jun/0
7
Sep/0
7
Dec/0
7
Mar
/08
Jun/0
8
Sep/0
8
Dec/0
8
Mar
/09
0
100
200
300
400
500
600
Samlet politisk værdi i interaktioner
Denne graf viser, at Margrethe Vestager som nævnt ikke var særlig aktiv i
forhold til at interagere med andre og ikke skabte meget politisk værdi i hendes
interaktioner indtil november 2010, og derfor vil jeg også fokusere min
undersøgelse primært på intervallet mellem november 2010 og april 2013.
Margrethe Vestager har haft 949 interaktioner med et gennemsnitligt politisk
indhold på: 4,35 pr. interaktion. Dette er en lavere gennemsnitsværdi end den
politiske værdi pr. tweet, som var på: 4,61. Dermed tegner det ikke til, at der
generelt er mere politisk værdi i Margrethe Vestagers interaktioner. Svaret på,
hvorfor der er en lavere værdi er formentlig at der er en højere grad af ikke-
politisk emner i hendes interaktioner, end der er i hendes tweets. 27% af hendes
interaktioner har et ikke-politisk emne, mens det kun er 16% af hendes tweets
der ikke har politisk karakter og derfor oftest får scoren et i politisk indhold. På
grund af den store forskel, er det interessant at undersøge, om der er en forskel i
det politiske indhold når der diskuteres politik og når der tweetes om politik.
Når jeg kun fokuserer på de politiske tweets politiske indhold kontra de politiske
interaktioners politiske indhold ser gennemsnittet således:
Type Gennemsnit politisk værdi pr.
60
tweet/interaktion
Politiske holdninger og Politiske
opdateringer
5,24
Politiske interaktioner 5,86
Fraregnes ikke-politiske tweets og interaktioner viser det sig, at det politiske
indhold er højest når Margrethe Vestager interagerer med andre brugere.
Forskellen er ikke så stor, og derfor kan det ikke konkluderes, at der er en tydelig
forskel på det politiske indhold i tweets og interaktion, når der diskuteres politik.
Det politiske indhold i Margrethe Vestagers interaktioner og tweets er
afgørende, hvis følgeren skal føle, at Twitter er effektivt informationsværktøj, der
kan være med til at ændre følgerens politiske overbevisning.108 Derfor kan det
også være et problem, hvis det politiske indhold i tweets og interaktioner er
faldende. Tidligere undersøgelser har vist, at følgere af politikere vil have indsigt
i politikerens virkelighed og vil have en dybere forståelse for, hvad
vedkommende tænker af politiske tanker, og hvordan disse tanker manifesterer
sig i politiske mål.109 Derfor er en faldende værdi i tweets og interaktioner
potentielt skadeligt for Margrethe Vestager, da et højere politisk indhold må give
en større politisk indsigt til hendes følgere.
Jeg har allerede fastslået at det ikke-politiske indhold bliver mere og mere
dominerende i Margrethe Vestagers interaktioner. Jeg vil nu undersøge om det
øgede ikke-politiske indhold også har ført til at det politiske indhold generelt er
faldet, siden hun og De Radikale er kommet til magten.
Periode Gennemsnitlig politisk værdi pr.
interaktion
Samlet gennemsnit 4,35
November 2010-Juli 2011 5,41
August-September 2011(valgkamp) 4,54
Oktober 2011-April 2013 3,83
108 Loader(2012) s. 100.109 Parmalee og Bichard(2012) s. 64.
61
Tabellen viser tydeligt, at det politiske indhold i Margrethe Vestagers
interaktioner er faldende. Selv under valgkampen, hvor Danmark er i politisk
højberedskab er det politiske indhold i interaktionerne lavere end det var i
månederne op til og ikke meget over det generelle gennemsnit. Dette var også
tilfældet med det politiske indhold i tweets under valgkampen, der faktisk lå
under det generelle gennemsnit, men stadig over gennemsnittet efter
valgkampen. Igen ses det, at Margrethe Vestager havde et markant højere
politisk indhold i hendes interaktioner før valget, da hun var i opposition og
forholdsvis risikofrit kunne komme med politiske forslag. Grunden til den
faldende politiske værdi i Margrethe Vestagers tweets kan være, at Twitter i
dansk kontekst bliver et mere og mere støjende medie, og jo flere brugere der
skriver til hende, jo sværere kan det være at opretholde den politiske værdi.110
Den stigende interaktionsfrekvens underbygger dette argument. De ikke-
politiske interaktioner har stor indvirkning på den gennemsnitlige værdi pr.
interaktion, men det er trods alt stadig opløftende for det demokratiske
potentiale på Twitter, at der diskuteres politik, om end den procentuelle andel af
politiske interaktioner er faldende. Ikke desto mindre viser mine resultater, at
befolkningen går online for at diskutere politik, hvilket også er resultaterne i
undersøgelser fra andre lande. Den politiske diskussion på Twitter kan være
med til at determinere brugernes politiske ståsted.111 Twitter er endnu et
værktøj de politisk aktive borgere kan bruge, hvilket kan underbygge og udvide
deres politiske engagement,112 men for at dette skal opfyldes er det nødvendigt,
at der opretholdes et vist niveau af politisk indhold på Twitter fra Margrethe
Vestagers side.
Dermed er det muligt for mig at konkludere, at Margrethe Vestager på alle
parametre interagerer mindre politisk siden hun kom i regeringen. Hun har både
en lavere procentdel af politiske interaktioner, et lavere politisk indhold og flere
ikke-politiske interaktioner end da hun var i opposition. Når det er sagt skal det
pointeres, at Margrethe Vestagers niveau stadig er langt over gennemsnittet der
ses fra den canadiske undersøgelse og at faldet er forholdsvis begrænset. Det
110 Loader(2012) s. 114.111 Ward mfl.(2008) s. 99.112 Loader(2012) s. 8.
62
politisk niveau er blevet mindre, men er stadig relativt højt og det er meget
muligt, at Margrethe Vestager ville gå tilbage til det endnu højere politisk niveau,
hvis hun igen skulle komme i opposition.
SammenfatningI dette afsnit har jeg undersøgt en del sammenhænge, som jeg her vil samle op
på. Jeg har analyseret mig frem til, at Margrethe Vestagers interaktionsfrekvens
er meget ujævn, men stadig svagt stigende efter hun er kommet i regering,
hvilket er positivt for det demokratiske potentiale, da interaktion er en af
grundpillerne i et deliberativt demokrati. Jeg har vist, at Margrethe Vestager
procentvis har flere ikke-politiske interaktioner, end hun har ikke-politiske
tweets, og min analyse af hendes tweets viser, at 27% af hendes interaktioner
ikke har politisk indhold, mens det kun var 16% af hendes tweets som ikke
havde nogen umiddelbar politisk relevans. Det er interessant, at hendes
interaktioner indeholder flere ikke-politiske emner, da det siger noget om, hvilke
tweets hun vælger at besvare, ligesom det kan sige noget om, hvilken type
interaktioner der lægges op til af hendes følgere. En del af forklaringen i den
større procentvise andel af ikke-politiske tweets i forhold til ikke-politiske
tweets skal findes i, at der er flere taksigelser i interaktionerne end der er i
hendes tweets. Jeg også analyseret mig frem til, at hendes politiske interaktioner
generelt har højere politisk værdi end der er i hendes politiske tweets. Dette er
vel og mærke, efter jeg har fraregnet ikke-politiske emner, for hvis dette ikke
gøres er den politiske værdi faktisk højere i Margrethe Vestagers tweets, end de
er i hendes interaktioner. Forskellene er dog ikke specielt store. De politiske
interaktioner bliver endvidere procentvis færre efter Margrethe Vestager
kommer i regering, mens det faktiske antal er forholdsvist stabilt.
OmtaleI dette afsnit vil jeg undersøge to forskellige typer omtale. Først vil jeg
undersøge, hvor meget der snakkes om Margrethe Vestager på Twitter. Hvor ofte
skrives der til og om hende? Derefter vil jeg kort undersøge om hun via hendes
brug af Twitter også omtales i de traditionelle medier. Den sidste del af min
analyse vil hovedsageligt bygge på eksisterende undersøgelser
63
I samarbejde med www.overskrift.dk har jeg fået tal for, hvor meget omtale
Margrethe Vestager genererer på Twitter. Med omtale skal forstås, når andre
brugere skriver til hende, eller omtaler hende i et tweet på egen væk eller til
anden bruger. Omtaler inkluderer Margrethe Vestagers brugernavn(@vestager)
og når der skrives Vestager eller #vestager i et tweet. Inkluderet i omtale er også
re-tweets af Margrethe Vestagers tweets og hendes egne tweets.
Omtale på TwitterOmtaler på Twitter har meget stor betydning og er særdeles vigtig for en politisk
kampagne, da succesfulde politiske kampagner på sociale medier som Twitter er
i stand til at ramme og overbevise et langt større publikum, end det er muligt
med traditionelle medier.113 Antallet af omtaler viser, hvor meget Margrethe
Vestager fylder i på Twitter, for når brugerne vælger at inkorporere hende i
deres tweets er hun i deres referenceramme, og derfor må et højt antal af
omtaler være fordelagtigt. Årtier af forskning har vist, at anbefalinger og omtaler
fra bekendte, eller i dette tilfælde troværdige brugere på Twitter, har stor effekt
på individers beslutningsproces, og derfor er antallet af omtaler på Twitter
utrolig vigtigt for enhver politiker.114 Dette er selvfølgelig under forudsætning, at
omtalerne hovedsageligt er positive.
I alt er der i min analyseperiode har www.overskrift.dk opfattet 20.555 omtaler
af De Radikales politiske leder. I starten af perioden var omtalen af Vestager
meget sporadisk eller nærmest ikke-eksisterende. I 2009 er der sammenlagt
1191 omtaler af Margrethe Vestager på Twitter, hvilket svarer til 3,45 pr. dag og
det tal er forholdsvis uforandret i 2010. Disse tal underbygger argumentet om, at
der ikke var nogle af interagere med i starten af Margrethe Vestagers Twitter-
karriere.
Antallet af omtaler pr. dag er stærkt stigende i 2011. Der er næsten fem gange så
mange omtaler i 2011 som i 2010. Valgkampen er en stor del af forklaringen, da
der i valgkampen er hele 85,81 omtaler pr. dag. Hvilket er mere end fire gange så
mange omtaler som det årlige gennemsnit i 2011. Dette underbygger min
formodning om, at danske Twitter-brugere var i politisk højberedskab under
113 Parmalee og Bichard(2012) s. 19.114 Parmalee og Bichard(2012) s. 69.
64
valgkampen i 2011. I 2012 er der næsten 25 omtaler af Margrethe Vestager hver
dag, dvs. en stigning på lidt over 45%. I 2013 lader der indtil videre også til at
være en lille stigning i antallet af omtaler.
2009
2010
2011
2012
2013
0 5 10 15 20 25 30
Omtaler pr. Dag
De mange omtaler af Margrethe Vestager viser, at Twitter bruges politisk og kan
være gavnligt for det danske demokrati. Dette kræver dog mere forskning.
Ifølge amerikansk forskning er den typiske Twitter-bruger i trediverne og har en
vigtig rolle i beslutningsprocesser på arbejdet, i hjemmet og blandt venner, og
netop derfor er Twitter godt for politiske ledere.115 Kan disse vigtige personer
overbevises i deres beslutningsproces kan de påvirke bekendte i mange
forskellige netværk. Derfor er det en enorm mulighed for politikere til ikke kun
at påvirke deres følgere, de kan også få deres politiske stakeholders til at påvirke
venner, familie, kollegaer og andre som ikke er aktive på Twitter. Derfor er det
være fordelagtigt at udnytte en kommunikationskilde som Twitter for enhver
politisk leder.
Det er dog ikke nok at dele omtaler af Margrethe Vestager op i år. Jeg vil se
nærmere på, hvornår hun omtales mest og om mængden af omtaler hænger
sammen med hendes egen aktivitet.
115 Parmalee og Bichard(2012) s. 6
65
Dec/0
4
Mar
/05
Jun/0
5
Sep/0
5
Dec/0
5
Mar
/06
Jun/0
6
Sep/0
6
Dec/0
6
Mar
/07
Jun/0
7
Sep/0
7
Dec/0
7
Mar
/08
Jun/0
8
Sep/0
8
Dec/0
8
Mar
/09
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1600
1800
Omtaler på Twitter
Grafen viser, at omtalen af Margrethe Vestager toppede under valgkampen i
september 2011. Antallet af omtaler stemmer godt overens med de politiske
højdepunkter, som jeg tidligere har omtalt i min analyse af tweets og
interaktioner. Det er interessant at undersøge, om Margrethe Vestagers aktivitet
på Twitter i sig selv er med til at skabe den øgede omtale.
Dec/0
4
Mar/05
Jun/05
Sep/0
5
Dec/0
5
Mar/06
Jun/06
Sep/0
6
Dec/0
6
Mar/07
Jun/07
Sep/0
7
Dec/0
7
Mar/08
Jun/08
Sep/0
8
Dec/0
8
Mar/09
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1600
1800
Omtaler på TwitterTweets+interaktion
I starten af Margrethe Vestagers Twitter-karriere stemmer de små udsving på
hver graf nogenlunde overens, og da Margrethe Vestager virkelig tager mediet til
sig i januar 2011 opleves det første nævneværdige udsving på grafen over
antallet af omtaler på Twitter. Grafen viser, at når Margrethe Vestager skruer op
66
for egen aktivitet, er der en stigning i antallet af omtaler, men grafen viser også,
at selvom aktiviteten er lav eller faldende hos Margrethe Vestager, kan antallet af
omtaler godt være stigende. Dette sker bl.a. i april 2013, hvor der er en opad
gående kurve i forhold til mængden af omtaler, mens at der er en tydeligt
nedadgående kurve i forhold til Margrethe Vestagers eget aktivitetsniveau. Som
tidligere nævnt er eWOM et utroligt vigtigt politisk redskab og derfor er det
essentielt for Margrethe Vestager, at hun gennem egen aktivitet kan skabe en
stor mængde af omtaler på Twitter. Jo oftere hun omtales, jo større er chancen
for, at Margrethe Vestager kan påvirke Twitter-brugere til at stemme på hende
eller positionere sig selv på en positiv måde i brugernes bevidsthed.116
Min data viser, at der er en generel stigning i mængden af daglige omtaler af
Margrethe Vestager, er det med stor sandsynlighed fordi antallet af brugere er
stigende, hvilket i sig selv er særdeles positivt i forhold til Twitters demokratiske
potentiale og for Margrethe Vestagers mulighed for at præge brugere på Twitter
politisk. Jo flere der tager mediet til sig, jo større demokratisk potentiale må det
nødvendigvis få, hvis mediet bruges politisk. Den store mængde af omtaler på
Twitter sætter i nogen grad den generelle journalistiske praksis ud af funktion.
Journalistikken handler om at dissekere information og servere den troværdige
information for læseren. Med sociale medier som Twitter er troværdigheden
noget mindre og der er fri leg for individer til at præge den offentlige holdning,
og derfor vil jeg nu undersøge hvilken effekt Margrethe Vestagers Twitter-brug
har på hendes omtaler i pressen.117
Omtaler i pressen via TwitterHver tredje politiske personhistorie stammer fra Twitter.118 Twitter er med til at
ændre journalistisk praksis og kan fungere som et ”breaking news” medie, hvor
personer i krydsilden fortæller historien før traditionelle medier,119 og derfor
passer Twitter ifølge politisk analytiker Jon Kielberg perfekt til den moderne
politiker.
116 Parmalee og Bichard(2012) s. 72.117 Loader(2012) s. 107.118 http://info.dk/media/74136/whitepaper-fra-facebook-til-forsiden-februar-2013-infomedia.pdf (03.05.13)119 Loader(2012) s. 106.
67
Det er helt naturligt, at de sociale medier i dag er blevet politikernes
foretrukne politiske platform. For det at fatte sig i korthed og i skarpe
vendinger er i dag en forudsætning for at kunne sætte og forfølge en
politisk dagsorden. 140-tegns Twitter-kulturen passer glimrende ind i
den politiske verden, hvor skarpskårne citater og budskaber skal ud over
rampen hvert femte minut på de politiske redaktioner.120
Margrethe Vestager regnes som den ukronede dronning af de sociale medier i
Danmark, og hun er også den der i 2012 oftest blev citeret i danske medier som
følge af en opdatering på Facebook eller Twitter.121 Sådanne omtaler kan være
særdeles afgørende for den politiske effekt af Margrethe Vestagers brug af
sociale medier, og de mange citationer gav hende i 2012 titlen som den mest
magtfulde politiker i Danmark. Både når vælgerne skulle afsige dommen, og når
dommen kom fra en ekspertjury.122 Titlen beror selvfølgelig på andre faktorer
end brugen af sociale medier og synlighed i medierne, men de sociale medier har
en tydelig indflydelse på de politiske forhold. Margrethe Vestager og andre
politikere agerer i et netværkssamfund af kommunikation, og i
netværkssamfundet er evnen til at styre kommunikationen fordelagtigt lig med
magt.123
At generere omtale fra de sociale medier er et vigtigt aspekt ved brugen af de
sociale medier, men det er ikke et emne der falder indenfor mit
undersøgelsesdesign. Derfor vil jeg ikke uddybe dette afsnit, selvom det er
utrolig interessant og et emne der kræver mere forskning.
120http://www.spinforgalleriet.dk/klumme/2013/04/25/Twitterkultur/ (23.07.13)121 http://infomedia.dk/media/74136/whitepaper-fra-facebook-til-forsiden-februar-2013-infomedia.pdf (03.05.13)122 http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/10/10/10072544.htm og http://www.altinget.dk/artikel/vestager-i-top-paa-ny-magtliste (23.07.13)123 Castells(2009) s. 52.
68
Effekten af Margrethe Vestagers Twitter-brugEfter min dybdegående og deltaljerede analyse og undersøgelse af Margrethe
Vestagers Twitter-brug, vil jeg undersøge hvilken effekt hendes brug af Twitter
har på hendes følgere, og hvorfor hendes følgerne har valgt at følge Margrethe
Vestager på Twitter. Dette gøres med en spørgeskemaundersøgelse.
Min undersøgelse er delt op i tre dele. Den første del handler at kortlægge min
respondentgruppe. Derfor bliver de spurgt om personlige oplysninger som alder,
uddannelse og bopæl. Jeg vil dernæst sammenligne disse oplysninger med den
generelle fordeling i Danmark, for at determinere om min målgruppe er en
generaliserbar stikprøve. Den anden del af min undersøgelse handler om
motivationsfaktorer for at følge Margrethe Vestager på Twitter. Fokus er på,
hvorfor de har valgt at følge hende, hvad de får ud af det og hvor tilfredse de er
med at følge hende. Sidste og tredje del af min undersøgelse fokuserer på de
Twitter-brugere, der har interageret med Margrethe Vestager via Twitter. Fokus
er igen motivation, udbytte og tilfredshed. På baggrund af de svar mine
respondenter giver mig, vil jeg lave forskellige statistiske undersøgelser i SPSS.
Jeg vil sammenholde mine resultater med resultaterne fra min analyse af
Margrethe Vestagers Twitter-brug.
RespondenterI alt er 336 individer gået i gang med mit spørgeskema og ud af dem har 247
gennemført. Jeg vil hovedsageligt fokusere på de 247 der har gennemført.
Alder, køn og bopælI mit spørgeskema spørger jeg mine respondenter om deres alder. De bliver ikke
bedt om at afkrydse en boks med et foruddefineret interval, da det giver mig en
fordel at kende deres specifikke alder, og det giver mig et bedre overblik over
mine respondenter.124
Efter at have analyseret rækken af svar har jeg inddelt dem i følgende grupper:
Aldersinterval Antal Procentdel(afrundet)
0-17 3 1%
124 Jensen og Knudsen(2006) s. 14.
69
18-25 69 28%
26-33 76 31%
34-39 39 16%
40-49 35 14%
50-59 21 9%
60+ 3 1%
I alt 247 100%
Inddelingen tydeliggør at respondenterne i min undersøgelse hovedsageligt er
unge, da 60% er 33 eller derunder. En gennemsnitsberegning viser, at mine
respondenter aldersmæssigt ikke stemmer overens med den generelle danske
befolkning. Gennemsnitsalderen for mine respondenter er 32,9 år, hvilket er
næsten syv år under landsgennemsnittet på 40,7 år.125
Kønsfordelingen blandt mine respondenter stemmer heller ikke overens med
landsgennemsnittet, da klart størstedelen af mine respondenter er mænd. Ifølge
Danmarks Statistik er 50,4 % af Danmarks befolkning kvinder og i min
undersøgelse er det kun 38% af respondenterne der er kvinder. Eftersom
Twitter er et ganske nyt medie i Danmark giver det ganske god mening, for der
er en tendens til at det hovedsageligt er yngre mænd, som er først ude i forhold
til ny elektronik og medier.126 Kønsfordelingen stemmer dog ikke overens med
den globale kønsfordeling på Twitter, hvor det er kvinderne der dominerer med
52%.127
125 http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp (14.06.13)126 Stayner(2007) s. 172.127 http://atcore.dk/blog/infographic-danske-brugere-pa-twitter/ (27.07.13)
70
Mand
Kvinde
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
62%
38%
Køn
I forhold til bopæl har jeg som med alder givet respondenterne mulighed for at
svare med specifikt postnummer i stedet for at vælge en foruddefineret kategori.
Efter at have analyseret svarene, har jeg valgt at inddele mine respondenter i
landsdele, som hver har fået en talkode.
1. København og omegn.
2. Nordsjælland.
3. Bornholm, Færøerne og Grønland.
4. Øst, Vest og Sydsjælland samt Lolland-Falster og Møn.
5. Fyn og øerne.
6. Sønderjylland
7. Midt, Nordvest og Vestjylland
8. Østjylland
9. Nordjylland.
71
Der ser umiddelbart ud til at være en overrepræsentation af respondenter i
København og omegn, men får at fastslå dette må jeg undersøge den generelle
befolkningssammensætning efter landsdele i Danmark.
1 2 3 4 5 6 7 8 90
5
10
15
20
25
Befolkningssammensætning ift. landsdel
Befolkningssammensætning ift. landsdel
I samtlige landsdele udover København og omegn ligger mine respondenter
under landsgennemsnittet. I København og omegn er der en overrepræsentation
72
på over 30 procentpoint. Dermed er min respondentgruppe heller ikke
repræsentativ i forhold til demografi.
UddannelseDanske Mediers rapport om brug af sociale medier i forbindelse med
folketingsvalget i 2011 fokuserer i høj grad også på uddannelse og kommer frem
til, at de der benytter sociale medier til politiske gøremål ikke nødvendigvis er
højtuddannet.
En velkendt tendens, der også ses i disse tal er, at uddannelse
har en signifikant betydning for politisk deltagelse
(offline). Det har dog ingen betydning for online
deltagelse, hvilket kunne indikere, at nettet tenderer
mod at eliminere eksisterende forskelle i engagement
baseret på uddannelse. Sammenhængene er dog for
svage til at drage forhastede konklusioner i den retning,
og langt mere tilbundsgående undersøgelser er nødvendige
for at påvise sådanne forhold.128
Senere i rapporten kommer de også frem til følgende i deres undersøgelse
danskernes politiske brug af sociale medier:
Uddannelse har mindre, men dog signifikant
betydning. De lavere uddannede er en anelse mere aktive
gennem sociale medier end de højere uddannede.129
Danske Mediers rapport fokuserer hovedsageligt på Facebook og hvordan dette
medie har haft indflydelse på valgkampen. Facebook har en langt højere
penetration i Danmark, og den danske befolkning har taget Facebook til sig i stor
stil.130 Klientellet på Twitter kan derfor sagtens være et andet end på Facebook,
og det er også tilfældet i min respondentgruppe.
128www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf (27.07.13) s. 19.129www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf (20.07.13) s. 25.130 http://www.nettendenser.dk/2013/01/25/facebook-statistik-2013-for-danmark-sadan-er-befolkningen-fordelt/ (20.06.13)
73
I forhold til uddannelsesniveau er mine respondenter højere uddannet end den
almene dansker. I spørgeskemaet bliver de spurgt til, hvad der er deres højest
færdiggjorte uddannelse. I kraft af de mange unge respondenter i min
undersøgelse er det endnu mere imponerende og bemærkelsesværdigt, at den
højest færdiggjorte uddannelse er så lang.
Folkeskolen
Gymnasiel uddannelse
Erhvervsuddannelse
Professionsbachelor
Mellemlang videregåendeuddan-
nelse
Lang videregåendeud-dannelse
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
3%
17%
6%
5%
22%
48%
Højest færdiggjorte uddannelse:
Landsgennemsnit for højest færdiggjorte uddannelse:
GRUNDSKOLE
ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER
ERHVERVSUDDANNELSER
KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
UOPLYST
0 5 10 15 20 25 30 35
Series1
131
131 http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkningens-uddannelsesniveau/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse.aspx (17.06.13)
74
Næsten halvdelen af mine respondenter hævder at have færdiggjort en lang
videregående uddannelse, hvilket er en del over landsgennemsnittet i
befolkningen. Eftersom mine respondenter både er yngre og mere veluddannet
end den almene befolkning er det nødvendigt at tjekke mine respondenters svar
i en krydstabulering mellem alder og uddannelsesniveau. Dette gøres for at
tjekke, at der ikke er unge respondenter der har besvaret, at de har færdiggjort
en længerevarende uddannelse før end det er muligt.
Højest færdiggjorte uddannelse: TotalFolkeskolen
Gymnasiel
uddannelse
Erhvervsuddannelse
Professionsbac
helor
Mellemlang
videregående
uddannelse
Lang videregående uddannelse
0-17
0-17Count 3 0 0 0 0 0 3Expected Count
,1 ,5 ,2 ,1 ,7 1,4 3,0
18-25Count 3 30 4 2 18 11 68Expected Count
1,9 11,3 3,9 3,3 15,2 32,3 68,0
26-33Count 0 8 5 5 14 45 77Expected Count
2,2 12,8 4,4 3,8 17,2 36,6 77,0
34-40Count 0 0 0 1 9 28 38Expected Count
1,1 6,3 2,2 1,9 8,5 18,1 38,0
40-49Count 0 2 3 2 10 20 37Expected Count
1,1 6,2 2,1 1,8 8,3 17,6 37,0
50-59Count 1 1 2 1 4 11 20Expected Count
,6 3,3 1,1 1,0 4,5 9,5 20,0
60+ Count 0 0 0 1 0 2 3
75
Expected Count
,1 ,5 ,2 ,1 ,7 1,4 3,0
TotalCount 7 41 14 12 55 117 246Expected Count
7,0 41,0 14,0 12,0 55,0 117,0 246,0
Heldigvis er der ingen i kategorien 0-17 der har færdiggjort højere uddannelse
end folkeskolen, men i kategorien for 18-25 har 11 respondenter tilsyneladende
færdiggjort en længere videregående uddannelse. En nærmere undersøgelse
viser, at de der i denne gruppe har angivet at have gennemført en
længerevarende uddannelse er 24(4) eller 25(7). Dette er glædeligt for
validiteten i mine svar, da det er muligt at nå gennemføre en længerevarende
uddannelse som 24- eller 25-årig.
Min respondenter er en særdeles veluddannet gruppe, og derfor er det
nærliggende at tro, de også er særdeles politisk aktive. Uddannelse er et
afgørende element for offline politisk participation og jo bedre uddannet man er,
jo oftere engagerer man sig i politiske situationer.132 Undersøgelser har vist, at
den mest participerende folkegruppe på sociale medier er unge hvide mænd med
en god uddannelse.133 Jeg har i min spørgeramme ikke spurgt til etnicitet, men
ellers passer mine respondenters svar godt overens med tidligere undersøgelser.
Min respondenter er hovedsageligt mænd og de har et uddannelsesniveau der
ligger et godt stykke over normen. På grund af det høje uddannelsesniveau er
mine respondenter en vigtig målgruppe, da de i generelle sammenhænge har
eksponentielt større kraft til at overbevise andre i sociale sammenhænge, men
samtidig er den veluddannede gruppe også den gruppe der er sværest for
Margrethe Vestager at overbevise politisk.
The more citizens are educated, the more they are capable of elaborating
interpretations of available information in support of their pre-
determined political preferences. This is because a higher level of
knowledge provides people with more intellectual resources for self-
rationalization in support of their emotionally induced misperceptions.134
132 Stayner(2007) s. 170.133 Stayner(2007) s. 173.134 Castells(2009) s. 153.
76
Politisk aktivitetI min undersøgelse spørger jeg mine respondenter, om de anser sig selv som
politisk aktive. Derefter stiller jeg dem overfor flere forskellige politiske
situationer, hvor de skal svare om det er noget de deltager i. Grunden til, jeg har
et opfølgende spørgsmål er, at det er særdeles individuelt hvordan politisk
aktivitet opfattes, og derfor er der behov for et kontrolspørgsmål med nogle
værdier, som jeg har defineret som værende gældende for politisk aktivitet.
Ja
Nej
Ved ikke
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
33%
63%
4%
Vil du karakterisere dig selv som politisk aktiv?
En tredjedel af respondentgruppen vil karakterisere sig selv som politisk aktiv,
77
mens resten enten er i tvivl eller ikke anser sig selv som politisk aktiv.
Jeg diskuterer ofte poli-tiske emner offline
Jeg diskuterer ofte poli-tiske emner på internettet
Jeg læser mange politiske nyheder/informationer
Jeg er medlem af et poli-tisk parti
Jeg går til vælgermøder
Jeg følger med i nyhedsstrømmen
Jeg ser ofte nyheder i fjernsynet
Jeg stemmer ofte/altid
Andet
0% 20% 40% 60% 80% 100% 120%
90%
48%
94%
48%
30%
98%
84%
95%
10%
Hvilke politiske aktiviteter passer godt på dig. Angiv så mange, som du finder passende.
På baggrund af disse to spørgsmål kan jeg konkludere, at Margrethe Vestager i
forhold til min respondentgruppe kommunikerer med eller til de allerede
interesserede, hvilket ikke direkte er fordrende for Twitters demokratiske
potentiale. Folk med stærk politisk interesse, som mine respondenter, bruger
oftere nettet til politiske gøremål, men det er uvist til hvilken grad politisk
aktivitet og holdninger afgør hvem brugeren følger på Twitter. Derfor er politisk
aktivitet ikke ensbetydende med, at man benytter sig at Twitter som politisk
arena.135
En af de politiske aktiviteter mine respondenter udøver hver gang det er muligt
er at stemme, og når de stemmer mine respondenter i overvældende grad på De
Radikale.
135 Parmalee og Bichard(2012) s. 43.
78
Enhedslisten
SF
De RadikaleSo-
cialdemokraterneVenstre
De Konserva-tiveDansk
FolkepartiLiberal Alliance
Vil ikke oplyseDet varierer
megetAndre
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
9%
9%
50%
15%
6%
4%
0%
3%
1%
3%
2%
Hvem stemmer du typisk på?
Dermed er der en særdeles stor overrepræsentation af respondenter der
stemmer på De Radikale.
Motivationsfaktorer for at følge Margrethe VestagerMargrethe Vestager er den danske politiker i Folketinget, der har flest følgere,
men hvorfor er det, at Twitter-brugere vælger at følge Margrethe Vestager og
hvad får de ud af det? Det vil jeg undersøge i dette afsnit. Det er interessant at
vide både for politikere, forskere og vælgere. I min spørgeskemaundersøgelse
sættes mine respondenter overfor 11 udsagn omkring hvorfor de følger
Margrethe Vestager, som de skal give en score fra et til fem på en Likert-skala.
Det har ikke været et krav, at alle respondenter har skulle rangere samtlige
udsagn.
Tidligere undersøgelser har vist, at følgere har et specifikt mål med at følge en
politiker på sociale medier.136 Undersøgelser har også vist, at det ikke
nødvendigvis er politikerens antal af følgere der er afgørende, det er hvilken type
af følgere man har.137 Jeg har allerede vist at Margrethe Vestagers følgere på
baggrund af min respondentgruppe er veluddannet, politisk aktive og domineret
af mænd. For at fastholde sine potentielt indflydelsesrige følgere er det essentielt
136 Parmalee og Bichard(2102) s. 36.137 Parmalee og Bichard(2012) s. 21.
79
at tweete om emner der har deres interesse,138 og derfor vil jeg undersøge hvilke
emner der har interesse for Margrethe Vestagers følgere.
En oversigt over mine respondenters procentmæssige vægtning af de 11 udsagn
ser således ud:
138 Parmalee og Bichard(2012) s. 22.
80
Fordi det er underholdendeFor at diskutere politik med
Margrethe VestagerFor at diskutere andre emner med Margrethe
VestagerFor at vise min støtte til Margrethe Vestager
For at kritisere Margrethe Vestager
For at kommunikere med andre følgere
For at lære mere om Margrethe VestagerFor at lære mere om
Margrethe Vestagers poli-tikFor at hjælpe mig med at
danne min politiske meningFor at hjælpe mig med at finde ud af, hvem jeg skal
stemme påFor at få politisk informa-tion
22%
67%
83%
57%
86%
70%
13%
8%
32%
47%
5%
24%
18%
11%
10%
9%
11%
11%
11%
18%
19%
9%
31%
9%
4%
15%
2%
14%
28%
23%
23%
18%
15%
18%
4%
0%
9%
1%
4%
31%
28%
15%
7%
25%
5%
2%
0%
9%
1%
1%
18%
30%
13%
8%
45%
1 2 3 4 5
81
Det første der dog springer i øjnene i denne figur er, at politisk information og
muligheden for at lære mere om Margrethe Vestagers politik er de dominerende
parametre, mens det ikke lader til at brugerne vælger at følge Margrethe
Vestager for at kritisere hende, eller for at diskutere ikke-politiske emner med
hende.
Jeg ønsker at omregne ovenstående resultater til en middelværdi, der viser
hvilke parametre der scorer den højeste værdi.
Hvorfor følger du Margrethe Vestager?N Mean Std. Deviation
Statistic Statistic Std. Error StatisticFor at få politisk information
224 3,95 ,081 1,208
For at lære mere om Margrethe Vestagers politik
224 3,62 ,082 1,233
For at lære mere om Margrethe Vestager
217 3,30 ,085 1,250
For at hjælpe mig med at danne min politiske mening
220 2,60 ,094 1,393
Fordi det er underholdende
222 2,59 ,077 1,152
For at hjælpe mig med at finde ud af, hvem jeg skal stemme på
216 2,12 ,089 1,306
For at vise min støtte til Margrethe Vestager
213 2,06 ,095 1,393
For at diskutere politik med Margrethe Vestager
214 1,57 ,065 ,956
For at kommunikere med andre følgere
216 1,55 ,064 ,944
For at diskutere andre emner med Margrethe Vestager
212 1,23 ,041 ,591
For at kritisere Margrethe Vestager
211 1,22 ,045 ,647
Valid N (listwise) 197
82
Dermed kan jeg konkludere, at min respondentgruppe anser muligheden for
politisk information som værende over middelværdien 3, men at den ikke når
over 4 med 95% konfidensinterval ligger den indenfor 3,79 til 4,11.
Det næste jeg vil udregne er hvor mange af de opstillede parametre der med
95% sikkerhed er over middelværdien tre. Mit argument er, at når
middelværdien overstiger tre, er det noget min respondentgruppe ser som
værende vigtigt. Derfor laver en one-sample t-test med testværdien 3 på
samtlige af mine udsagn.
Ud fra denne tabel kan jeg med 95% sikkerhed konkludere, at mine
respondenter vægter muligheden for at lære mere om Margrethe Vestager,
muligheden for at lære mere om hendes politik samt muligheden for politisk
information over middelværdien.
Udsagn Nedre grænse Øvre grænse
For at få politisk information 3,79 4,11
For at lære mere om Margrethe Vestagers
politik
3,45 3,78
For at lære mere om Margrethe Vestager 3,13 3,47
Fordi det er underholdende 2,44 2,75
For at hjælpe mig med at danne min
politiske mening
2,41 2,78
For at hjælpe mig med at finde ud af,
hvem jeg skal stemme på
1,95 2,3
For at vise min støtte til Margrethe
Vestager
1,87 2,24
For at diskutere politik med Margrethe
Vestager
1,44 1,69
For at kommunikere med andre følgere 1,42 1,68
For at diskutere andre emner med
Margrethe Vestager
1,15 1,31
For at kritisere Margrethe Vestager 1,13 1,31
Dermed er der skabt grobund for, at undersøge hvilke af mine foruddefinerede
kategorier der kan siges at betyde mest for min respondentgruppe. Parmalee og
83
Bichards undersøgelse af hvorfor deres respondenter følger amerikanske
politikere viste, at det vigtigste for deres respondenter var:
1. Social utility
2. Entertainment
3. Self-expression
4. Information/Guidance
5. Convenience139
Deres kategorier divergerer lidt fra mine, men som forklaret i metodeafsnittet er
mine kategorier inspireret af deres og inkorporerer i nogen grad samme
kategorier.
For at udregne hvilke kategorier der er dominerende for min respondentgruppe,
vil jeg addere de mindste og højeste middelværdier for hvert spørgsmål i
kategorierne og dividere med antallet spørgsmål. Dermed kommer udregning for
informationssøgning til at se sådan ud:(3,45+3,79)/2 til (3,78+4,11)/2= 3,62 til
3,95. Samme udregning laves til de resterende kategorier og rangeringen
kommer til at se sådan ud:
Kategori. Inspirationskategori fra
Parmalee og Bichards
undersøgelse.
Score med 95%
konfidensinterval.
1. Informationssøgning Social utility/information 3,62 til 3,95
2. Underholdning Entertainment 2,79 til 3,11
3. Vejledning Guidance 2,18 til 2,54
4. Meningstilkendegivelse Ikke i deres undersøgelse 1,59 til 1,78
5. Diskussion Self-expression 1,34 til 1,56
Mine resultater er ikke direkte sammenlignelige med Parmalee og Bichards, men
der er en vis korrelation mellem hvad vores respondenter vægter højest. I begge
henseender er informationssøgning og underholdning rimeligt afgørende
parametre for at følge en politiker. Den mest afgørende forskel mellem vores
undersøgelsers resultater er, at diskussion ikke vægtes højt at mine
respondenter.
Jeg vil undersøge hver enkel kategori nærmere, for at finde ud af, hvilke
139 Parmalee og Bichard(2012) s.48.
84
interessante aspekter der gemmer sig i mine respondenters svar.
Informationssøgning
For at få politisk information er det mest afgørende aspekt for at følge Margrethe
Vestager, og heri ligger en del spændende konsekvenser. For det første er det
interessant at sammenholde med mine tidligere resultater om, at det politiske
indhold i Margrethe Vestagers tweets er faldende. Margrethe Vestager skriver
flere og flere ikke-politiske tweets og hendes politiske indhold er faldet til 3,82
pr. tweet efter hun er kommet i regering, mod 5,28 pr. tweet inden hun kom i
regering. Dermed kan det være et problem for Margrethe Vestagers, at det
politiske indhold er faldet, når det netop er det respondenterne vægter højest.
Tidligere her jeg beskrevet det faldende politiske indhold, som et demokratisk
problem, men ud fra mine resultater kan det faldende politiske indhold også
ende med at blive et tilfredshedsproblem blandt Margrethe Vestagers følgere.
Parmalee og Bichards undersøgelse viste endvidere, at når følgere vægter
politisk information højt, var det ofte fordi følgerne brugte informationen til at
træffe politiske afgørelser om hvem man fx skulle stemme på.140 Derfor kan det
være afgørende for Margrethe Vestagers politiske ROI på Twitter, at hun
opretholder eller forøger det politiske indhold i hendes tweets, da det er politisk
information hendes følgere efterspørger.
Det er interessant at undersøge, hvem i respondentgruppe der vægter politisk
information højest. Derfor laver jeg en korrelationsanalyse mellem de tidligere
definerede aldersgrupper og hvor højt de vægter den politiske information fra
Margrethe Vestager.
For at få politisk information Total
1 2 3 4 5
Grupp
0-17
Count 0 0 0 2 1 3
% i gruppe 0,0% 0,0% 0,0% 66,7% 33,3% 100,0%% samlet 0,0% 0,0% 0,0% 3,5% 1,0% 1,3%
% of Total 0,0% 0,0% 0,0% 0,9% 0,4% 1,3%
18-25 Count 1 7 8 13 33 62
140 Parmalee og Bichard(2012) s. 63.
85
e
% i gruppe 1,6% 11,3% 12,9% 21,0% 53,2% 100,0%% samlet 8,3% 33,3% 23,5% 22,8% 33,3% 27,8%% of Total 0,4% 3,1% 3,6% 5,8% 14,8% 27,8%
26-33
Count 4 6 13 16 31 70
% i gruppe 5,7% 8,6% 18,6% 22,9% 44,3% 100,0%% samlet 33,3% 28,6% 38,2% 28,1% 31,3% 31,4%% of Total 1,8% 2,7% 5,8% 7,2% 13,9% 31,4%
34-39
Count 1 1 7 9 17 35
% i gruppe 2,9% 2,9% 20,0% 25,7% 48,6% 100,0%% samlet 8,3% 4,8% 20,6% 15,8% 17,2% 15,7%% of Total 0,4% 0,4% 3,1% 4,0% 7,6% 15,7%
40-49
Count 3 4 4 12 10 33
% i gruppe 9,1% 12,1% 12,1% 36,4% 30,3% 100,0%% samlet 25,0% 19,0% 11,8% 21,1% 10,1% 14,8%% of Total 1,3% 1,8% 1,8% 5,4% 4,5% 14,8%
50-59
Count 3 3 1 4 7 18
% i gruppe 16,7% 16,7% 5,6% 22,2% 38,9% 100,0%% samlet 25,0% 14,3% 2,9% 7,0% 7,1% 8,1%
% of Total 1,3% 1,3% 0,4% 1,8% 3,1% 8,1%
60+
Count 0 0 1 1 0 2
% i gruppe 0,0% 0,0% 50,0% 50,0% 0,0% 100,0%% samlet 0,0% 0,0% 2,9% 1,8% 0,0% 0,9%
% of Total 0,0% 0,0% 0,4% 0,4% 0,0% 0,9%
Total
Count 12 21 34 57 99 223
% alle grupper 5,4% 9,4% 15,2% 25,6% 44,4% 100,0%% samlet
procent100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0
%% of Total 5,4% 9,4% 15,2% 25,6% 44,4% 100,0%
Chi-Square TestsValue df Asymp. Sig. (2-
sided)Pearson Chi-Square 40,902a 36 ,264
86
Likelihood Ratio 41,289 36 ,250Linear-by-Linear Association
,194 1 ,659
N of Valid Cases 224a. 40 cells (80,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is ,11.
Denne test viser ikke nødvendigvis noget om statistisk signifikante forskelle
aldersgrupperne imellem, men derfor kan resultatet godt være interessant
alligevel. Korrelationsanalysen afslører bl.a. at unge mellem 18-25 vægter
politisk information utrolig højt og endda noget højere end gennemsnittet,
ligesom også de 34-39-årige har stort fokus på at få politisk information ud af at
følge Margrethe Vestager. Her overgås den forventede score, da der i disse to
grupper er endnu flere respondenter der vægter politisk information med
karakteren fem. De 26-33-årige er også særdeles interesseret i politisk
information og befinder sig tæt på det samlede gennemsnit. At det netop er de
18-25-årige der lader til at være allermest interesseret i politisk information fra
Margrethe Vestager er utrolig interessant. Dette kan skyldes, at de unge i min
undersøgelse er særdeles politisk aktive. De personer med stærk politisk
interesse har nemlig større sandsynlighed for at bruge medier som Twitter til
politiske gøremål, som at få politisk information.141 De unges politisk
engagement vidner om et stort demokratisk potentiale ved Twitter. Både nu og i
fremtiden. Dette er dog blot en af flere muligheder. Forklaringen kan også være,
at de unge søger politisk information, fordi de ikke har haft så mange år til at
blive politisk lærde i forhold til de andre aldersgrupper i min undersøgelse.
At lære mere om Margrethe Vestagers politik minder i spørgeramme meget om
at få politisk information. Derfor vil jeg også undersøge, hvilke aldersgrupper der
er mest interesseret, i at lære mere om Margrethe Vestagers politik.
Alder For at lære mere om Margrethe Vestagers politik Total1 2 3 4 5
0 0-17
Count 0 0 0 1 2 3Expected Count
,2 ,3 ,7 ,8 ,9 3,0
18-25 Count 2 10 15 15 20 62
141 Parmalee og Bichard(2012) s. 43.
87
Expected Count
4,7 7,0 14,5 17,5 18,3 62,0
26-33Count 5 5 17 26 17 70Expected Count
5,3 7,8 16,3 19,8 20,7 70,0
34-40Count 5 3 6 7 13 34Expected Count
2,6 3,8 7,9 9,6 10,1 34,0
40-49Count 2 3 10 9 9 33Expected Count
2,5 3,7 7,7 9,3 9,8 33,0
50-59Count 3 3 3 5 5 19Expected Count
1,4 2,1 4,4 5,4 5,6 19,0
60+Count 0 1 1 0 0 2Expected Count
,2 ,2 ,5 ,6 ,6 2,0
TotalCount 17 25 52 63 66 223Expected Count
17,0 25,0 52,0 63,0 66,0 223,0
Det er ikke i samme grad de unge der ønsker at lære mere om Margrethe
Vestagers politik. Fordelingen er ligeligt fordelt udover alle syv
aldersinddelinger.
Tidligere har jeg beskrevet vigtigheden af at påvirke de rigtige mennesker, når
man som politiker vil overbevis andre om ens holdninger, og dermed potentielt
få nye vælgere. Det handler om at påvirke gatekeepers og opinion leaders, som
begge er tilstede i stort omfang på Twitter og i min respondentgruppe. Derfor er
det interessant at undersøge, hvilken uddannelsesgruppe der er mest
interesseret i at lære mere om Margrethe Vestagers politik, da de højest
uddannede ofte er opinion leaders.
For at lære mere om Margrethe Vestagers politik
Total
1 2 3 4 5HFolkeskolen Count 0 1 0 2 3 6
88
øjest færdiggjorte uddannelse:
Expected Count
,5 ,7 1,4 1,7 1,8 6,0
Gymnasiel uddannelse
Count 2 5 7 8 15 37Expected Count
2,8 4,1 8,6 10,4 11,1 37,0
Erhvervsuddannelse
Count 0 5 2 4 3 14Expected Count
1,1 1,6 3,3 3,9 4,2 14,0
Professionsbachelor
Count 0 1 2 5 4 12Expected Count
,9 1,3 2,8 3,4 3,6 12,0
Mellemlang videregående uddannelse
Count 6 7 11 12 12 48Expected Count
3,6 5,4 11,1 13,5 14,4 48,0
Lang videregående uddannelse
Count 9 6 30 32 30 107
Expected Count
8,1 11,9 24,8 30,1 32,0 107,0
Total
Count 17 25 52 63 67 224Expected Count
17,0 25,0 52,0 63,0 67,0 224,0
Da tallene er så lave i alle andre grupper end lang videregående uddannelse,
giver det ikke mening at udregne statistisk signifikans. Der er ikke nogen større
forskel i forhold til uddannelse, hvilket til dels underbygger Danske Mediers
påstand om, at uddannelse ikke er nær så afgørende, når det kommer til online
politisk aktivitet. Dette betyder at Margrethe Vestager både kan informere de
højtuddannede og de med laver uddannelser. For at i højere grad at informere de
uden lang videregående uddannelse, kræver det dog at de i højere grad kommer
på Twitter.
89
Det er ligeledes interessant at undersøge, om det i højere grad er de allerede
overbeviste, i form af respondenter der oftest stemmer på De Radikale, der er i
interesseret i at lære mere om Margrethe Vestagers politik?
For at lære mere om Margrethe Vestagers politik
Total
1 2 3 4 5Hvem stemmer du typisk på?
Hvis i
EnhedslistenCount 1 1 6 2 7 17Expected Count
1,3 1,9 3,9 4,8 5,1 17,0
SFCount 2 0 7 3 5 17Expected Count
1,3 1,9 3,9 4,8 5,1 17,0
De RadikaleCount 4 11 21 40 38 114Expected Count
8,7 12,7 26,5 32,1 34,1 114,0
SocialdemokraterneCount 4 6 6 9 7 32Expected Count
2,4 3,6 7,4 9,0 9,6 32,0
VenstreCount 2 1 4 4 4 15Expected Count
1,1 1,7 3,5 4,2 4,5 15,0
De KonservativeCount 1 2 4 2 2 11Expected Count
,8 1,2 2,6 3,1 3,3 11,0
Liberal AllianceCount 1 2 0 0 3 6Expected Count
,5 ,7 1,4 1,7 1,8 6,0
Vil ikke oplyseCount 0 0 2 0 0 2Expected Count
,2 ,2 ,5 ,6 ,6 2,0
Det varierer megetCount 1 2 1 3 0 7Expected Count
,5 ,8 1,6 2,0 2,1 7,0
Andre
Count 1 0 1 0 1 3
Expected Count
,2 ,3 ,7 ,8 ,9 3,0
90
kke du har et parti du typisk stemmer på, så s
91
æt kryds ved det parti du stemte på ved folket
92
ingsvalg
TotalCount 17 25 52 63 67 224Expected Count
17,0 25,0 52,0 63,0 67,0 224,0
Der er en lille overrepræsentation af radikale vælgere, der er ekstra interesseret
i at lære mere om Margrethe Vestagers politik. Der er 11,4% flere respondenter
der giver scoren fem i forhold til gennemsnittet og 24,6% flere der giver scoren
fire blandt de radikale vælgere i min respondentgruppe. Dette kunne tyde på, at
de allerede overbeviste er endnu mere interesseret i at lære mere om Margrethe
Vestagers politik. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig nyhed for Margrethe
Vestager, for det mindst ligeså vigtigt at informere og fastholde sine nuværende
vælgere, som det er at informere potentielt nye vælgere. Igen kan det også være
et problem for Margrethe Vestager, at det politisk indhold i hendes tweets er
faldende og antallet af ikke-politiske tweets er stigende. Dette går imod hvad min
respondentgruppe ønsker, hvilket kan ende med utilfredshed og måske med et
lavere antal følgere og i yderste konsekvens et dårligere valg. Det må forventes,
at for at overbevise eller fastholde vælgere der ønsker politisk information, er
det nødvendigt med et højt politisk informationsniveau, og dette er som nævnt
faldende hos Margrethe Vestager på Twitter. Det skal dog pointeres at Margrethe
Vestagers twitterbrug blot er en af mange kanaler for politisk kommunikation, og
derfor kan et fald i politisk indhold på Twitter ikke alene forklare eventuelle
politisk udviklinger. Twitter er ikke det eneste sted for Margrethe Vestager at
kommunikere sin politik, men hvis det antages, at hun benytter sig af integreret
93
markedskommunikation er det muligt at det politiske indhold også er faldende i
andre medier. Som nævnt i analysen af Margrethe Vestagers tweets kan det
faldende politiske niveau også forklares ved retorikændringen, der nødvendigvis
forekommer når en politiker går fra opposition til regering.
UnderholdningNår underholdning er et dominerende aspekt ved at følge Margrethe Vestager, er
det således ikke udelukkende det politiske der er i højsædet på Twitter for mine
respondenter. Selvom internettet og Twitter rummer mange politiske
muligheder bruges internettet stadig mest til personlige formål som
underholdning, socialisering og shopping. Internettet er også meget
kommercialiseret og individualiseret, hvilket ikke er fordrende for politisk
participation.142 Underholdningskategorien ender med en middelværdi med 95%
nøjagtighed mellem 2,79 og 3,11, og dermed er det ikke ligegyldigt om Margrethe
Vestagers Twitter-brug er underholdende. Underholdning er ikke nærmere
defineret i mit spørgeskema og derfor kan en underholdende Twitter-brug
sagtens være politisk, men det handler om ikke at blive for kedelig, når man som
politiker agerer på Twitter. En af grundende til at underholdning er blevet et så
afgørende parameter for at følge Margrethe Vestager og politisk engagement kan
skyldes begrebet intimate strangers og med begrebet den øgedes fokus på
politikeres personlighed.143 På Twitter befinder politikerne sig i en
informationsstrøm, hvor der kan komme tweets fra komikere, kendte, bekendte
og politikere i samme format. Derfor bliver disse relativt usammenlignelige
grupper sammenlignet i hvorvidt de er værd at beholde i news-feedet på Twitter.
Det er interessant at undersøge, om de der er en forskel i mellem de der
karakteriserer sig selv politisk aktive og de der ikke gør i forhold til hvor højt de
vurderer underholdning som motivation for at følge Margrethe Vestager. Jeg
forventer, at de der ikke karakteriserer sig selv som politisk aktive anser det som
mere afgørende, at Margrethe Vestager er underholdende, end de der
karakteriser sig som politisk aktive.
142 Dahlgreen(2009) s. 170.143 Stayner(2007) s. 11.
94
- Fordi det er underholdende Total1 2 3 4 5
Vil du karakterisere dig selv som politisk aktiv?
Ja
Count 18 20 18 11 5 72Expected Count
15,9 17,2 22,4 13,3 3,2 72,0
% of Total
8,1% 9,0% 8,1% 5,0% 2,3% 32,4%
Residual
2,1 2,8 -4,4 -2,3 1,8
Nej
Count 29 30 48 30 4 141Expected Count
31,1 33,7 43,8 26,0 6,4 141,0
% of Total
13,1% 13,5% 21,6% 13,5% 1,8% 63,5%
Residual
-2,1 -3,7 4,2 4,0 -2,4
Ved ikke
Count 2 3 3 0 1 9Expected Count
2,0 2,1 2,8 1,7 ,4 9,0
% of Total
0,9% 1,4% 1,4% 0,0% 0,5% 4,1%
Residual
,0 ,9 ,2 -1,7 ,6
Total
Count 49 53 69 41 10 222Expected Count
49,0 53,0 69,0 41,0 10,0 222,0
% of Total
22,1% 23,9% 31,1% 18,5% 4,5% 100,0%
Resultaterne tyder det på, at antagelsen om sammenhæng mellem påstået
politisk aktivitet og hvorvidt brugeren prioriterer underholdning for at følge
Margrethe Vestager er meget svag. Margrethe Vestagers tweets har som nævnt
flere gange i denne afhandling gennemgået en udvikling, hvor der nu er mindre
politisk indhold og flere ikke-politiske tweets end der tidligere har været. Det er
ikke ulogisk, at respondenter der ønsker at finde ud af mere om Margrethe
Vestagers person eller søger underholdning er tilfredse med denne udvikling.
Derfor vil det være ensidigt at påstå, at det faldende politiske niveau
nødvendigvis er skidt.
95
VejledningDet er særdeles interessant at undersøge, om Twitter bruges til at hjælpe
brugeren med at danne sin egen politisk mening og til at få hjælp til at afklare
hvem brugeren vil stemme på ved næste valg. Det er velkendt, at sociale medier i
høj grad bruges til selviscenesættelse og til at kommunikere personlige
holdninger og kritik, men hvis motivet ligeledes er at determinere personlige
politiske standpunkter er det et tegn på, at Twitter kan få endnu mere
indflydelse på det politiske liv.144 For at undersøge, hvem der bruger Twitter og
Margrethe Vestagers tweets til at afgøre hvem de skal stemme på, vil jeg
undersøge, om de der udtrykker ønske om hjælp til at sætte krydset allerede er
radikale vælgere eller om de i ligeså høj grad stemmer på andre partier.
For at hjælpe mig med at finde ud af, hvem jeg skal stemme
på
Total
1 2 3 4 5
Enhedslisten
Count 11 1 2 1 3 18
Expected Count 8,4 3,4 3,3 1,4 1,5 18,0
% of Total 5,1% 0,5% 0,9% 0,5% 1,4% 8,3%
Residual 2,6 -2,4 -1,3 -,4 1,5
SF
Count 8 4 2 1 1 16
Expected Count 7,5 3,0 2,9 1,3 1,3 16,0
% of Total 3,7% 1,9% 0,9% 0,5% 0,5% 7,4%
Residual ,5 1,0 -,9 -,3 -,3
De Radikale
Count 50 18 24 8 10 110
Expected Count 51,4 20,9 19,9 8,7 9,2 110,0
% of Total 23,1% 8,3% 11,1% 3,7% 4,6% 50,9%
Residual -1,4 -2,9 4,1 -,7 ,8
Socialdemokraterne
Count 16 6 6 1 1 30
Expected Count 14,0 5,7 5,4 2,4 2,5 30,0
% of Total 7,4% 2,8% 2,8% 0,5% 0,5% 13,9%
Residual 2,0 ,3 ,6 -1,4 -1,5
Venstre
Count 5 5 3 0 2 15
Expected Count 7,0 2,8 2,7 1,2 1,3 15,0
% of Total 2,3% 2,3% 1,4% 0,0% 0,9% 6,9%
Residual -2,0 2,2 ,3 -1,2 ,8
144 Parmalee og Bichard(2012) s. 35.
96
De Konservative
Count 3 4 0 3 0 10
Expected Count 4,7 1,9 1,8 ,8 ,8 10,0
% of Total 1,4% 1,9% 0,0% 1,4% 0,0% 4,6%
Residual -1,7 2,1 -1,8 2,2 -,8
Liberal Alliance
Count 3 1 1 0 0 5
Expected Count 2,3 ,9 ,9 ,4 ,4 5,0
% of Total 1,4% 0,5% 0,5% 0,0% 0,0% 2,3%
Residual ,7 ,1 ,1 -,4 -,4
Vil ikke oplyse
Count 2 0 0 0 0 2
Expected Count ,9 ,4 ,4 ,2 ,2 2,0
% of Total 0,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,9%
Residual 1,1 -,4 -,4 -,2 -,2
Det varierer meget
Count 2 1 1 3 0 7
Expected Count 3,3 1,3 1,3 ,6 ,6 7,0
% of Total 0,9% 0,5% 0,5% 1,4% 0,0% 3,2%
Residual -1,3 -,3 -,3 2,4 -,6
Andre
Count 1 1 0 0 1 3
Expected Count 1,4 ,6 ,5 ,2 ,3 3,0
% of Total 0,5% 0,5% 0,0% 0,0% 0,5% 1,4%
Residual -,4 ,4 -,5 -,2 ,8
Total
Count 101 41 39 17 18 216
Expected Count 101,0 41,0 39,0 17,0 18,0 216,0
% of Total 46,8% 19,0% 18,1% 7,9% 8,3% 100,0%
Ganske interessant er der ikke en tendens der tyder på, at det er de allerede
overbeviste, der ønsker at få hjælp til sætte krydset ved næste valg. Fordelingen
er praktisk talt lige henover alle partier i min respondentgruppe, hvilket tyder
på, at det er muligt at påvirke alle vælgere på Twitter. Dette kan åbne for store
politiske muligheder for politikere på Twitter. Samme forsigtige konklusion
kommer Parmalee og Bichard frem til i deres analyse af den politiske effekt af
politiske tweets.
Overall, political leaders’ tweets have a strong impact on their followers…
The results of this study are a wake-up call to political leaders and those
who study political communication: Tweets wield a lot of political power,
and they should be taken seriously.145
145 Parmelee og Bichard(2012) s. 107.
97
Jeg har lavet samme undersøgelse med uddannelsesniveau, da jeg tidligere i
opgaven har beskrevet at et højt uddannelsesniveau øger muligheden for at
producere (mis)fortolkninger der passer med eksisterende holdninger og derfor
bliver de højtuddannede sværere at overbevise end andre.
For at hjælpe mig med at finde ud af, hvem jeg skal stemme på
Total
1 2 3 4 5Højest færdiggjorte uddannelse
Folkeskolen
Count 1 1 3 1 0 6Expected Count
2,8 1,1 1,1 ,5 ,5 6,0
% of Total
0,5% 0,5% 1,4% 0,5% 0,0% 2,8%
Residual -1,8 -,1 1,9 ,5 -,5
Gymnasiel uddannelse
Count 16 7 8 2 3 36Expected Count
16,8 6,8 6,5 2,8 3,0 36,0
% of Total
7,4% 3,2% 3,7% 0,9% 1,4% 16,7%
Residual -,8 ,2 1,5 -,8 ,0
Erhvervsuddannelse
Count 7 3 2 1 0 13Expected Count
6,1 2,5 2,3 1,0 1,1 13,0
% of Total
3,2% 1,4% 0,9% 0,5% 0,0% 6,0%
Residual ,9 ,5 -,3 ,0 -1,1
Professionsbachelor
Count 5 1 1 1 3 11Expected Count
5,1 2,1 2,0 ,9 ,9 11,0
% of Total
2,3% 0,5% 0,5% 0,5% 1,4% 5,1%
Residual -,1 -1,1 -1,0 ,1 2,1Mellemlang videregående uddannelse
Count 26 6 6 4 6 48Expected Count
22,4 9,1 8,7 3,8 4,0 48,0
98
:
% of Total
12,0% 2,8% 2,8% 1,9% 2,8% 22,2%
Residual 3,6 -3,1 -2,7 ,2 2,0
Lang videregående uddannelse
Count 46 23 19 8 6 102Expected Count
47,7 19,4 18,4 8,0 8,5 102,0
% of Total
21,3% 10,6% 8,8% 3,7% 2,8% 47,2%
Residual -1,7 3,6 ,6 ,0 -2,5
Total
Count 101 41 39 17 18 216Expected Count
101,0 41,0 39,0 17,0 18,0 216,0
% of Total
46,8% 19,0% 18,1% 7,9% 8,3% 100,0%
Ovenstående krydstabulering afslører, at der ikke er nogen afgørende
sammenhæng mellem uddannelsesniveau og vægtningen af hjælp til at placere
sin stemme. Der er ligeså stor sandsynlighed for at ramme de højtuddannede
opinion leaders, opinion formers og gatekeepers, som der er mulighed for at
ramme andre uddannelsesgrupper, hvis de var ligeligt fordelt på Twitter. Dette
er både godt og skidt nyt for Margrethe Vestager. Det er som sagt positivt, at hun
kan ramme de højtuddannede, men hun kunne håber på, at de lavere uddannede
var mere påvirkelige. Selvom mine respondenter umiddelbart ikke er vægter
hjælp til at placere deres stemmer særlig højt og dermed ikke umiddelbart er
særligt påvirkelige, kan de måske være det alligevel. Ifølge Danske Mediers
rapport var der i hvert fald et sammenfald mellem succes på sociale medier og
succes i stemmeboksene.
Med et af de bedste valgresultater nogensinde lader det til, at de
sociale medier kan have været en vigtig brik i kontakten
med vælgerne for partier som Enhedslisten. Både for
partiet som øgede deres stemmetal med +45,7% og for
Johanne Schmidt-Nielsen, som fik næst flest personlige
stemmer (47.002), kun overgået af den forhenværende
99
statsminister Lars Løkke (56.285).146
Samme tendens kan være gældende for Margrethe Vestager og De Radikale, som
også fik et godt valg i 2011. Kun fremtiden kan afgøre, om Margrethe Vestagers
Twitter-brug kan være med til at skaffe hende og De Radikale et godt valg.
MeningstilkendegivelseDet er nærliggende at antage, at brugeren ikke følger Margrethe Vestager for at
kritisere hende, hvis vedkommende stemmer på De Radikale. Der er i forvejen
ikke mange, uanset hvad man stemmer, der vægter muligheden for at kritisere
Margrethe Vestager særlig højt. Muligheden for at kritisere Margrethe Vestager
scorer den laveste score, der med et konfidensinterval på 95% ligger mellem
1,13 og 1,31. Den meget lave generelle score og få fremkomster af respondenter
der vægter muligheden for kritik højt tyder på, at Twitter er et ganske behageligt
politisk miljø, hvor der ikke bliver kastet om sig med nederdrægtige
kommentarer. Tidligere har Margrethe Vestager også udtalt sig særdeles positivt
om Twitter, netop fordi hun mener had kræver mere end 140 tegn.147
Spørgsmålet er, om kærlighed eller støtte kræver mere end 140 tegn.
Muligheden for at vise sin støtte til Margrethe Vestager er heller ikke noget der
bliver vægtet højt af mine respondenter, hvilket står i kontrast til Parmalee og
Bichards undersøgelse.148 Min antagelse er, at De Radikale vælgere i højere grad
vil vise deres støtte, end følgere der stemmer på andre partier.
CrosstabulationHvem stemmer du typisk på? For at vise min støtte til Margrethe
VestagerTotal
1 2 3 4 5Hvem st
EnhedslistenCount 14 1 1 1 0 17Expected Count 9,6 1,7 2,6 1,6 1,6 17,0
SFCount 13 1 2 0 1 17Expected Count 9,6 1,7 2,6 1,6 1,6 17,0
De Radikale Count 43 13 22 16 15 109Expected Count 61,4 10,7 16,4 10,2 10,2 109,
0
146www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf (26.07.13) s. 33.147 https://twitter.com/chrpeder/status/345275556578861056 (02.07.13)148 Parmalee og Bichard(2012) s. 48.
100
emmer du typisk på?
Hvis ikke du har et pa
Socialdemokraterne
Count 22 2 3 1 2 30Expected Count 16,9 3,0 4,5 2,8 2,8 30,0
VenstreCount 9 3 2 1 0 15Expected Count 8,5 1,5 2,3 1,4 1,4 15,0
De Konservative
Count 9 0 0 0 1 10Expected Count 5,6 1,0 1,5 ,9 ,9 10,0
Liberal Alliance
Count 4 0 1 0 0 5Expected Count 2,8 ,5 ,8 ,5 ,5 5,0
Vil ikke oplyse
Count 2 0 0 0 0 2Expected Count 1,1 ,2 ,3 ,2 ,2 2,0
Det varierer meget
Count 3 0 1 0 1 5Expected Count 2,8 ,5 ,8 ,5 ,5 5,0
Andre Count 1 1 0 1 0 3Expected Count 1,7 ,3 ,5 ,3 ,3 3,0
101
rti du typisk stemmer på, så sæt kryds ved det
102
parti du stemte på ved
103
TotalCount 120 21 32 20 20 213
Expected Count120,0 21,0 32,0 20,0 20,0 213,
0
Ganske som forventet er der en overrepræsentation af radikale vælgere, der
ønsker at vise deres støtte til Margrethe Vestager. Der er en overrepræsentation
på 47,1% i forhold til respondenter der giver scoren fem, mens der er 56,9%
flere respondenter der stemmer radikalt der giver scoren fire. I praksis er der
tale henholdsvis fem(4,8) og seks(5,8) respondenters overrepræsentation. Ikke
desto mindre viser det en tendens til, at mine respondenter vægter det højere at
vise sin støtte til Margrethe Vestager, hvis respondenterne også stemmer på
hende eller De Radikale. Dermed er der en tendens til, at man både ønsker at
følge Margrethe Vestager, hvis man stemmer radikalt, og hvis man stemmer
radikalt er det også vigtigere at vise opbakning til hende.
DiskussionParmalee og Bichards undersøgelse viste, at følgere ville mere end blot modtage
ensrettet kommunikation fra politisk ledere. De vil være en del af en dialog.149
Der er intet i min spørgeskemaundersøgelse der understøtter, at mine
respondenter har fokus på at være i en dialog. Dette kan der være flere grunde
til. Twitter er stadig relativt nyt i Danmark og befolkningen har ikke haft tilpas
lang tid til at finde ud af, hvad de vil bruge Twitter til, eller hvad det kan bruges
til. Derfor bliver det nemmeste måske vægtet højest, og det nemmest må være at
passivt modtage information.
Som jeg tidligere har beskrevet er der visse udfordringer ved at diskutere via
Twitter. Du er begrænset til 140 tegn, men derfor bruges Twitter stadig i høj
grad til interpersonel kommunikation, som jeg har vist med min analyse af
Margrethe Vestagers Twitter-brug. At diskutere politik, andet eller diskussion
med andre følgere scorer generelt set ikke en særlig høj middelværdi Samlet set
149 Parmalee og Bichard(2012) s. 66
104
scoren kategorien 1,34 til 1,56 med et konfidensinterval på 95%.
1
2
3
4
5
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
67%
18%
9%
4%
2%
For at diskutere politik med Margrethe Vestager
Der er overvældende få, der anser det som afgørende at diskutere politik med
Margrethe Vestager. Kun 6% anser det som værende afgørende i større eller
mindre grad. Grunden til den lave score kan findes i, at spørgsmålet er udformet
som det er. Brugeren følger Margrethe Vestager for at følge med i hendes tweets
tweets. Brugeren følger ikke for at interagere. Derfor kan det konkluderes at
muligheden for at diskutere politik med Margrethe Vestager ikke er afgørende
for, hvorfor mine respondenter følger Margrethe Vestager.
Den politiske diskussion er ellers afgørende for at flytte sig fra privat person til
politisk borger. I diskussionen af ens politiske holdninger skabes politisk
engagement og participation.150 Derfor er det også hæmmende for Twitters
demokratiske potentiale i Danmark, at så få ønsker at udnytte muligheden for at
diskutere politik med en dansk toppolitiker som Margrethe Vestager. Politisk
engagement fås dog i mange afskygninger og diskussionen skal ikke ophøjes til at
være den eneste form for politisk participation. Politiske deliberation og andre
former for politiske engagement skal ikke sættes op mod hinanden. Deliberation
er blot en af mange former for politiske participation.151
150 Dahlgreen(2009) s. 90.151 Dahlgreen(2009) s. 97.
105
SammenfatningI dette afsnit har jeg analyseret hvilke motivationsfaktorer der dominerer i
forhold til, hvorfor en Twitter-bruger vælger at følge Margrethe Vestager. For det
første viser det sig, at min respondentgruppe er ung, veluddannet, domineret af
mænd og københavnere sammenlignet med landsgennemsnittet. Derfor kan
mine resultater ikke siges at være generaliserbare. Derudover er min
respondentgruppe særdeles politisk aktiv, selvom kun en tredjedel vil beskrive
sig selv således. Min analyse viser, at den klart dominerende motivationsfaktor
for at følge Margrethe Vestager er informationssøgning. Det er vigtigt for mine
respondenter at få politisk information. Det er endda særlig vigtigt for de 18-25-
årige, mens der ikke er nogen nævneværdig forskel på uddannelse og alder i
forhold til hvor vigtigt brugeren anser det, at lære mere om Margrethe Vestagers
politik. Den næstmest dominerende motivationsfaktor er underholdning, da
mine respondenter ser det som vigtigt at lære mere om Margrethe Vestagers
person og at blive underholdt af hendes tweets. Det har kun i nogen grad
betydning at blive vejledt til hvordan man skal stemme til næste valg for mine
respondenter. Min analyse viser, at meningstilkendegivelse og muligheden for at
interagere med Margrethe Vestager anses som værende uvigtigt af mine
respondenter.
Udbytte af at følge Margrethe VestagerEfter min analyse af, hvorfor min respondentgruppe følger Margrethe Vestager,
vil jeg undersøge hvad min respondentgruppe får ud af at følge Margrethe
Vestager. Jeg har stillet mine respondentgruppe overfor ni udsagn omkring hvad
de har fået ud af at følge Margrethe Vestager. Dette har de igen kunne besvare
med en score fra et til fem på en Likert-skala. På baggrund af deres svar har jeg
lavet en middelværdianalyse med 95% konfidensinterval på samtlige ni
svarmuligheder.
Udsagn Nedre grænse Øvre grænseJeg får den politiske information hurtigere, end hvis jeg ikke fulgte Margrethe Vestager.
3,41 3,78
Jeg får politisk information, jeg ellers ikke ville have fået.
3,38 3,72
106
Jeg ved mere om Margrethe Vestagers politik.
2,94 3,26
Jeg ved mere om Margrethe Vestagers person.
2,86 3,19
Jeg bliver underholdt. 2,51 2,86Jeg føler mig tættere på Margrethe Vestager.
2,33 2,70
Jeg får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager.
2,22 2,49
Jeg bliver afklaret om, hvem jeg vil stemme på.
1,99 2,34
Jeg føler mig som en del af den demokratiske proces
1,81 2,13
Meget passende, i forhold til hvad respondenterne efterspørger ved at følge
Margrethe Vestager, føler mine respondenter, at de får politisk information
hurtigere, mere eksklusivt og at de ved mere om Margrethe Vestagers politik. Jeg
vil som i foregående afsnit undersøge hvert enkelt udsagn dybere.
Politisk informationDet er glædeligt for Margrethe Vestager, at mine respondenter føler de får
politisk information andre ikke får og de får endda politisk information hurtigere
end hvis ikke de fulgte Margrethe Vestager. Jeg vil undersøge konsistensen i min
data og derfor lave en korrelationsanalyse af om de der prioriterer at få politisk
information også føler de får politisk kommunikation hurtigere og mere
eksklusivt. For at der skal være en intern konsistens i min data skal der være en
positiv korrelation.
KorrelationsanalyseJeg får den politiske information hurtigere end, hvis ikke jeg fulgte Margrethe Vestager
For at få politisk information
Jeg får den politiske information hurtigere end,
Pearson Correlation 1 ,417**
Sig. (2-tailed) ,000
107
hvis ikke jeg fulgte N
220 219
For at få politisk information
Pearson Correlation ,417** 1Sig. (2-tailed) ,000N 219 224
**. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed).
KorrelationsanalyseFor at få politisk information
Jeg får politisk information, jeg ellers ikke ville have fået
For at få politisk information
Pearson Correlation 1 ,439**
Sig. (2-tailed) ,000N 224 223
Jeg får politisk information, jeg ellers ikke ville have fået
Pearson Correlation ,439** 1Sig. (2-tailed) ,000N 223 223
**. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed).
Ved begge korrelationsanalyser er der en relativt stor positiv sammenhæng.
Dette kan også tyde på, at de der ønsker politisk information også en nogen grad
får det ved at følge Margrethe Vestager.
Sammenlignes scoren for hvad mine respondenter får ud af at følge Margrethe
Vestager, i forhold til at få hurtig og eksklusiv politisk information, med hvad
scoren var i forhold til politisk information som motivationsfaktor opleves det, at
middelværdien for motivationsfaktoren er højere end det reelle udbytte. Med et
konfidensinterval på 95% er middelværdien for er den nedre grænse for de der
motiveres af politisk information højere, end udbyttet for udbyttet i forhold til
hurtig og eksklusiv information. Det skal dog nævnes at værdierne er meget
tætte og derfor må konklusionen vægtes med stor forsigtighed. Der er ikke
grobund for at sige, at de der ønsker politisk information fra Margrethe Vestager
er utilfredse, men de kunne være endnu mere tilfredse.
108
Margrethe Vestagers politik og personDet er ikke stor forskel på, hvor højt mine respondenter lægger vægt på at lære
mere om Margrethe Vestagers politik eller person som motivation for at følge, i
forhold til det udbytte de føler, at de får ved at følge hende i forhold til at lære
mere om hendes politik og person. Tidligere i denne opgave har jeg analyseret
hvordan Margrethe Vestager tweeter og her er det tydeligt at hun, trods stigning
i antallet af ikke-politiske tweets, skriver mest om politik. Grunden til, at mine
respondenter ikke føler, de får endnu mere viden om Margrethe Vestagers
politik kan hænge sammen med, at der også kommer færre og færre politisk
holdninger fra Margrethe Vestager på Twitter. I stedet kommer der politiske
opdateringer, hvilket ligeledes kan forklare hvorfor mine respondenter føler, at
de i højere grad får politisk information, i stedet for mere viden om Margrethe
Vestagers politik. Stigningen i antallet af ikke-politiske tweets kan også forklare,
hvorfor mine respondenter føler, at de i nærmest ligeså høj grad får information
om hendes person. Som flere gange beskrevet i denne opgave kan det være svært
at distingvere mellem personlighed og politik, og Margrethe Vestager har også
udtalt, at hendes brug af Twitter aldrig er privat og det altid har et politisk
formål.152 De ikke-politiske tweets kan være ligeså afgørende som de politiske.
Det er logisk, at følgere der føler sig tættere på Margrethe Vestager også har
større sandsynlighed for at stemme på hende ved et valg. Det er i hvert fald
humlen i begrebet intimate strangers. Men hvem er det der følger sig tættere på
Margrethe Vestager? Er det de allerede overbeviste i form af radikale vælgere?
Jeg føler mig tættere på Margrethe Vestager
Total
1 2 3 4 5
Hvem
EnhedslistenCount
7 3 5 3 0 18
Expected Count
5,7 3,2 3,9 3,4 1,7 18,0
152 Bluhme(2012) s. 127.
109
stemmer du typisk
SFCount
8 4 0 3 1 16
Expected Count
5,1 2,9 3,5 3,0 1,5 16,0
De RadikaleCount
24 21 28 26 12 111
Expected Count
35,3 19,9 24,0 21,0 10,7 111,0
SocialdemokraterneCount
14 6 4 2 4 30
Expected Count
9,5 5,4 6,5 5,7 2,9 30,0
VenstreCount
5 1 5 1 3 15
Expected Count
4,8 2,7 3,2 2,8 1,5 15,0
De KonservativeCount
2 2 3 3 0 10
Expected Count
3,2 1,8 2,2 1,9 1,0 10,0
Liberal AllianceCount
4 0 0 2 0 6
Expected Count
1,9 1,1 1,3 1,1 ,6 6,0
Vil ikke oplyseCount
1 1 0 0 0 2
Expected Count
,6 ,4 ,4 ,4 ,2 2,0
Det varierer megetCount
3 1 1 1 0 6
Expected Count
1,9 1,1 1,3 1,1 ,6 6,0
AndreCount
1 0 1 0 1 3
Expected Count
1,0 ,5 ,6 ,6 ,3 3,0
TotalCount
69 39 47 41 21 217
Expected Count
69,0 39,0 47,0 41,0 21,0 217,0
110
Tabellen afslører en lille overrepræsentation af radikale vælgere der føler sig
tættere på Margrethe Vestager, og det er ikke nødvendigvis skidt. For det
handler også om for en partileder af et parti at holde fast i sine vælgere og få dem
til at føle sig som en del af projektet. Derudover opfylder respondenter der
stemmer på andre partier også i nogen grad den forventede score for at føle sig
tættere på Margrethe Vestager, hvilket også må siges at være positivt for hende.
Enkelte scorer er dog så lave, at det er svært at sige noget afgørende eller
interessant om dem.
Det er også interessant at undersøge hvilke respondenter, der føler de ved mere
om Margrethe Vestagers politik, og om der også her er en overrepræsentation af
radikale vælgere.
Jeg ved mere om Margrethe Vestagers politik
Total
1 2 3 4 5
Hvem stemmer du typis
EnhedslistenCount
4 3 4 4 3 18
Expected Count
2,1 3,3 5,1 5,5 2,1 18,0
SFCount
1 4 4 5 2 16
Expected Count
1,8 2,9 4,5 4,9 1,8 16,0
De RadikaleCount
7 14 37 39 15 112
Expected Count
12,8 20,5 31,7 34,3 12,8 112,0
SocialdemokraterneCount
6 7 7 8 3 31
Expected Count
3,5 5,7 8,8 9,5 3,5 31,0
VenstreCount
2 4 5 4 0 15
Expected Count
1,7 2,7 4,2 4,6 1,7 15,0
111
k på?
Hvi
De KonservativeCount
1 3 2 4 0 10
Expected Count
1,1 1,8 2,8 3,1 1,1 10,0
Liberal AllianceCount
1 1 0 1 2 5
Expected Count
,6 ,9 1,4 1,5 ,6 5,0
Vil ikke oplyseCount
1 1 0 0 0 2
Expected Count
,2 ,4 ,6 ,6 ,2 2,0
Det varierer megetCount
2 2 3 0 0 7
Expected Count
,8 1,3 2,0 2,1 ,8 7,0
AndreCount
0 1 0 2 0 3
Expected Count
,3 ,5 ,8 ,9 ,3 3,0
TotalCount
25 40 62 67 25 219
Expected Count
25,0 40,0 62,0 67,0 25,0 219,0
Historien er den samme. Der tegner sig et billede af, at det er de allerede
overbeviste radikale vælgere, der er mest positive overfor Margrethe Vestager
på Twitter. Dermed kan jeg forsigtigt konkludere, at Twitter er godt for
Margrethe Vestager til at fastholde og informere hendes nuværende
vælgerskare. Hun formår at lukke dem ind i noget der ligner privatsfæren og hun
informerer dem yderligere om hendes politiske gøremål. Dette opnår hun også i
nogen grad med følgere der stemmer på andre partier.
UnderholdningUnderholdning kan virke som et aparte parameter at hige efter som politiker på
et socialt medie, men målet med sociale medier er ifølge Margrethe Vestager at
bygge bånd til hendes vælgere.153 Her kan underholdning være afgørende, når
153 Bluhme(2012) s. 128.
112
det prioriteres af følgerne. Jeg vil igen undersøge den interne reliabilitet i min
undersøgelse
CorrelationsFordi det er underholdende
Jeg bliver underholdt
Fordi det er underholdende
Pearson Correlation 1 ,659**
Sig. (2-tailed) ,000N 222 217
Jeg bliver underholdtPearson Correlation ,659** 1Sig. (2-tailed) ,000N 217 220
**. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed).
Der er en særdeles positiv samvarians, da 43,4% af variansen går igen. Dermed
er der en god intern reliabilitet i mine undersøgelse og de der prioriterer
underholdning ved at følge Margrethe Vestager får det.
Netop underholdning kan være er et afgørende parameter for at få succes på
Twitter. Humor kan være med til at skaffe flere følgere, blive re-tweetet og
dermed øge eWOM.154 Derfor er det særdeles positivt for Margrethe Vestager, at
hun opleves som værende underholdende af de der prioriterer underholdning. I
denne kategori kan det være en fordel, at mængden af ikke-politiske tweets er
stigende, da denne type tweets giver større mulighed for at være humoristisk og
underholdende. Det er måske endda positivt for Margrethe Vestager, at der er
blevet skruet lidt ned for det politiske indhold og op for de ikke-politiske og
potentielt underholdende tweets i forhold til denne målgruppe.
VejledningDet er umuligt at sige, hvad der præcis gør at ens stemme placeres hos et
specifikt parti eller en specifik kandidat. Der er mange faktorer der spiller ind,
som fx social arv, historie og personpolitiske standpunkter. Ikke desto mindre
forskes der utrolig meget i, hvad der netop er det afgørende element i forskellige
valgkampe. I dette afsnit vil jeg tage udgangspunkt i, om Twitter også kan være
med til at flytte stemmer på baggrund af det mine respondenter har svaret. Som
154 Parmalee og Bichard(2012) s. 92.
113
nævnt kan Twitter også være et medie hvor politikeren fastholder stemmer. Til
at undersøge dette vil jeg undersøge svarmuligheden: Jeg får mere lyst til at
stemme på Margrethe Vestager, da svarmuligheden: Jeg bliver mere afklaret om
hvem jeg skal stemme på både kan være negativ og positiv i forhold til Margrethe
Vestager og De Radikale.
1
2
3
4
5
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%
40%
17%
23%
12%
9%
Jeg får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager eller De Radikale
Denne graf viser, at 57% af mine respondenter ikke får mere lyst til at stemme
på Margrethe Vestager, mens 43% kan siges at have uændret eller større lyst til
at stemme på Margrethe Vestager. På baggrund af denne graf vil jeg lave en
krydstabulering, der undersøger om der er en overrepræsentation af radikale
vælgere der får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager.
Jeg får mere lyst til at stemme på MV Total
1 2 3 4 5
Hvem
EnhedslistenCount
12 2 2 1 0 17
Expected Count
6,8 2,9 3,8 2,0 1,4 17,0
114
stemmer du typisk på
SFCount
10 1 4 1 0 16
Expected Count
6,4 2,7 3,6 1,9 1,4 16,0
De RadikaleCount
29 19 26 21 16 111
Expected Count
44,5 18,8 25,1 13,1 9,4 111,0
SocialdemokraterneCount
20 3 5 1 0 29
Expected Count
11,6 4,9 6,6 3,4 2,5 29,0
VenstreCount
3 7 4 0 0 14
Expected Count
5,6 2,4 3,2 1,7 1,2 14,0
De KonservativeCount
2 2 5 0 0 9
Expected Count
3,6 1,5 2,0 1,1 ,8 9,0
Liberal AllianceCount
4 0 0 1 0 5
Expected Count
2,0 ,8 1,1 ,6 ,4 5,0
Vil ikke oplyseCount
2 0 0 0 0 2
Expected Count
,8 ,3 ,5 ,2 ,2 2,0
Det varierer megetCount
2 2 1 0 1 6
Expected Count
2,4 1,0 1,4 ,7 ,5 6,0
AndreCount
1 0 1 0 1 3
Expected Count
1,2 ,5 ,7 ,4 ,3 3,0
115
TotalCount
85 36 48 25 18 212
Expected Count
85,0 36,0 48,0 25,0 18,0 212,0
Der er en klar overrepræsentation af radikale vælgere, der får mere lyst til at
stemme på Margrethe Vestager. 16 af de 18 respondenter der i meget høj grad
får større lyst til at stemme Margrethe Vestager karakteriserer allerede sig selv
som radikale vælgere. Samtidig er 21 af 25 respondenter der giver scoren fire
allerede radikale vælgere. Dermed står de radikale vælgere for henholdsvis for
88% og 84% af de vælgere der bliver mest påvirket af Margrethe Vestagers
Twitter-brug. I forhold til de der giver scoren tre står radikale vælgere for 59%.
De Radikale vælgere står samlet set for 50% af besvarelserne i min
respondentgruppe og derfor er der en stor overrepræsentation af radikale
vælgere blandt de der bliver der får mere lyst til at stemme på Margrethe
Vestager. Dermed lader det til, at Twitter er velegnet til at fastholde og i endnu
højere grad overbevise de allerede overbeviste. I forhold til min
respondentgruppes svar er der ikke det store potentiale for at overbevise andre
vælgere direkte via Twitter-brug. Som sagt er Twitter ikke den hellige gral i
forhold til politisk kommunikation, og derfor indgår Twitter kun som en del af en
proces til at overbevise borgere om at stemme på Margrethe Vestager eller De
Radikale.
Demokratisk procesMine respondenter føler sig ikke som en del af den demokratiske proces ved at
følge Margrethe Vestager, og dette er slet ikke overraskende eftersom de ikke
prioriterede, at indgå i en diskussion med Margrethe Vestager. Jeg vil ikke
undersøge dette videre, men blot konstatere at diskussion og inklusion i den
demokratiske proces ikke er afgørende for mine respondenter eller Margrethe
Vestagers følgere. Derfor kunne Margrethe Vestager måske overveje at skrue ned
for mængden af interaktioner og i stedet skrue op for det politisk indhold, da det
er dette mine respondenter efterspørger.
116
Tilfredshed med at følge Margrethe VestagerEfter at have analyseret hvorfor mine respondenter følger Margrethe Vestager
og hvad de får ud af det, vil jeg undersøge om de generelt er tilfredse med at
følge Margrethe Vestager på Twitter. Eftersom jeg har distribueret mit
spørgeskema hovedsageligt ved at lade Margrethe Vestager re-tweete det, er det
usandsynligt at jeg finder særlig mange utilfredse respondenter. For hvis
brugeren er utilfreds med at følge Margrethe Vestager er sandsynligheden for at
brugeren stopper med at følge hende stor, og dermed gå glip af muligheden for at
besvare mit spørgeskema. Det må også antages, at det er de allermest
engagerede der vælger at besvare mit spørgeskema og derfor forventes flest
positive besvarelser.
1
2
3
4
5
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
3%
7%
29%
44%
17%
Mine respondenter er i høj grad tilfredse med at følge Margrethe Vestager. Kun
10% kan siges at være utilfredse. Middelværdien for mine respondenters
tilfredshed med en konfidensinterval på 95% bliver mellem 3,53 og 3,78. Det må
siges at være ganske højt og derfor kan Margrethe Vestager være godt tilfreds
med, hvordan hendes Twitter-brug opfattes af hendes følgere. For at denne
undersøgelse skulle være rigtig interessant, skulle jeg sammenligne med en
lignende tilfredshedsundersøgelse fra før hun kom i regering og før der kom et
117
skred i måden hvorpå hun brugte Twitter. En sådan undersøgelse findes så vidt
vides ikke.
SammenfatningAnalysen i ovenstående afsnit afslører, at Margrethe Vestagers følgere er ganske
godt tilfredse med at følge hende. Resultaterne af undersøgelsen afslører, at det
respondenterne ønsker stemmer godt overens med det de får, da de får
information hurtigere og eksklusivt samtidig med at de lærer om Margrethe
Vestagers politik. Endvidere føler de sig i nogen grad også underholdt, ligesom
respondenterne lærer mere om Margrethe Vestagers person. Det er kun i mindre
grad, at respondenterne bliver afklaret om hvem de vil stemme på, og om de får
mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager. Langt størstedelen af de
respondenter der giver udtryk for, at de får større lyst til at stemme på
Margrethe Vestager stemmer allerede på hende eller De Radikale. Slutteligt viser
min undersøgelse også, at mine respondenter ikke føler sig som en del af den
demokratiske proces ved at følge Margrethe Vestager. Dette er absolut ikke
overraskende, eftersom mine respondenter ikke prioriterer at interagere med
Margrethe Vestager.
118
Motivationsfaktorer for at interagere med Margrethe VestagerI mine analyser af det demokratiske potentiale for Twitter, har jeg lagt stor vægt
på interaktion mellem politiker og borger som en af de mest positive
konsekvenser af politikeres tilstedeværelse på Twitter. Når der interageres
brydes magtstrukturer og der kommunikeres i højere grad uden hensynstagen til
hierarkiske strukturer. Det er i teorien muligt for enhver bruger på Twitter at
skrive til Margrethe Vestager og derved indgå i en politisk samtale med en
politisk kapacitet. Jeg har allerede vist og dokumenteret, at interaktion ikke er
blandt de afgørende parametre for at følge Margrethe Vestager, og der er heller
ikke særlig mange af mine respondenter, der har været en del af en interaktion
med Margrethe Vestager.
Ja
Nej
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
10%
90%
Grundet det lave antal respondenter vil jeg i dette afsnit forsigtigt udtrække
tendenser fra mit materiale, for at undersøge motivationer og konsekvenser af
interaktion mellem følger og Margrethe Vestager. Jeg vil ikke i samme grad
benytte mig af beregninger fra SPSS, da de lave scorer gør resultaterne svære at
konkludere på.
De af mine respondenter der trods alt har interageret med Margrethe Vestager
via Twitter har haft forskellige motivationer til det.
119
For at indgå i politisk diskussion
For at indgå i anden diskussion
For underholdningens skyld
For at vise min støtte til Margrethe Vestager
For at vise jeg ikke støtter Margrethe Vestager
For at finde ud af mere om Margrethe Vestagers poli-
tikFor at finde ud af mere om Margrethe Vestagers per-
sonFor personlig vinding
Andet
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
60%
28%
20%
20%
8%
36%
12%
0%
16%
Diagrammet her afslører, at det er politisk diskussion og muligheden for at lære
mere om Margrethe Vestagers politik, der er den primære motivationsfaktor for
mine respondenter, når der skal interageres. Det kan virke indlysende, at det
vigtigste for mine respondenter ved en interaktion med Margrethe Vestager er at
diskutere politik. Hvis det forudsættes, at demokratiet er i krise, fordi der er en
apatisk tilgang til politik i befolkningen, og at der på trods af øget
uddannelsesniveau er en øget politisk ignorance,155 er det positivt at der trods alt
er nogen der ønsker at diskutere politik.
Jeg vil i de kommende afsnit undersøge nærmere, hvilke udsagn der er afgørende
for at interagere og derefter finde ud af, hvad min respondentgruppe har fået ud
af at interagere med Margrethe Vestager. Først vil jeg undersøge, hvem der har
interageret med Margrethe Vestager.
Hvem interagerer?Tidligere undersøgelser har vist, at unge i højere grad interagerer online.156 Jeg
vil undersøge om dette også er tilfældet for mine få respondenter.
155 Livermoore(2012) s. 79.156 Livermoore(2012) s. 76.
120
Har du interageret med Margrethe Vestager på
Twitter?
Total
Nej Ja
Gruppe
0-17Count 3 0 3Expected Count 2,7 ,3 3,0
18-25Count 62 6 68Expected Count 61,1 6,9 68,0
26-33Count 73 4 77Expected Count 69,2 7,8 77,0
34-39Count 32 6 38Expected Count 34,1 3,9 38,0
40-49Count 32 5 37Expected Count 33,2 3,8 37,0
50-59Count 16 4 20Expected Count 18,0 2,0 20,0
60+Count 3 0 3Expected Count 2,7 ,3 3,0
TotalCount 221 25 246Expected Count 221,0 25,0 246,0
Det er selvfølgelig subjektivt hvornår man anses som ung, men det er i hvert fald
ikke de yngste af mine respondenter der står for en overrepræsentation. Det er
faktisk de 34-59-årige der står for en overrepræsentation af interaktioner, og
derfor er det ikke de yngste der kan siges at interagere i højere grad end de
ældre. Det er nærmere omvendt i min respondentgruppe.
En undersøgelse af om det er de radikale vælgere der i højere grad interagerer
viser, at der ikke er en overrepræsentation.
Interaktion? Total
Nej Ja
HEnhedslisten Count 17 4 21
121
vem stemmer du typisk på?
Hvi
Expected Count 18,9 2,1 21,0
SFCount 20 1 21
Expected Count 18,9 2,1 21,0
De RadikaleCount 112 10 122
Expected Count 109,7 12,3 122,0
SocialdemokraterneCount 35 2 37
Expected Count 33,3 3,7 37,0
VenstreCount 12 3 15
Expected Count 13,5 1,5 15,0
De KonservativeCount 11 0 11
Expected Count 9,9 1,1 11,0
Liberal AllianceCount 6 1 7
Expected Count 6,3 ,7 7,0
Vil ikke oplyseCount 0 2 2
Expected Count 1,8 ,2 2,0
Det varierer megetCount 6 1 7
Expected Count 6,3 ,7 7,0
AndreCount 3 1 4
Expected Count 3,6 ,4 4,0
TotalCount 222 25 247
Expected Count 222,0 25,0 247,0
Dermed er der en tendens til, at det ikke udelukkende er de allerede overbeviste
der interagerer med Margrethe Vestager og ej heller i højere grad de unge. Dette
kan hævdes, at være fordelagtigt for Twitters demokratiske potentiale, da det
fordrer en større generel deltagelse blandt brugerne på Twitter. Twitter kan
122
være med til at supplere diskussionen der foregår i hjemmene, på Christiansborg
eller i de traditionelle medier.157 Online interaktion fungerer bedst, når det er et
supplement til face-to-face kommunikation og den sociale kapital både politiker
og vælger opbygger ved interaktion over Twitter er positivt for dem begge.158
InformationPå trods af det stigende uddannelsesniveau, så er den politiske ignorance
stigende. Derfor snakkes der om et demokrati i krise, hvilket manifesterer sig i
lav valgdeltagelse, faldende partimedlemskaber og generel mistillid til
politikere.159 Dette kan sociale medier som Twitter potentielt hjælpe på. Dette
sker bl.a., når brugere interagerer med politikere for at få større viden omkring
vedkommendes politik. Sammensat med at mine respondenter gerne vil indgå i
en politisk diskussion manifesterer det et billede af en gruppe, der gerne vil
oplyses politisk. Min respondentgruppe er ikke repræsentativ for samfundet og
derfor kan jeg ikke konkludere, at Twitter kan være med til at øge samfundets
politiske viden og engagement. Jeg kan blot antyde en lille tendens i den retning.
Underholdning, støtte og kritikDer er generelt ikke stor lyst til at kritisere eller rose Margrethe Vestager på
Twitter. Hverken i form af at følge hende eller interaktion. Dette må være
fordrende for debatten og tonen på Twitter, og dermed skabe større mulighed
for demokratisk, rationel og profitabel debat. Mangel på disse debatidealer kan
nemlig ødelægge hele formålet med debatten og skabe en negativ indvirkning på
det politiske engagement.160 Uforbeholden støtte vil ligeledes ødelægge den
rationelle samtale og derfor er det en positiv tendens, at der er forholdsvis få, der
ønsker at interagere med Margrethe Vestager med ros som den dominerende
motivation. Den relativt svage tilslutning til underholdning som motivation for at
interagere med Margrethe Vestager kan ligeledes anses som positiv for Twitter
som et demokratisk politisk debatforum. På den anden side kan det være en
fordel at skrive om underholdende emner med Margrethe Vestager, da snak,
uanset hvor uformel den måtte være og hvor langt interaktionen måtte være fra
157www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf (04.07.13) s. 36.158 Papathanassopoulos(2011) s. 215.159 Linaa Jensen(2006) s. 69-70.160 Dahlgreen(2009) s. 92.
123
at opfylde de hårde krav om demokratisk deliberation, kan give borgeren lysten
til senere at blive en del af demokratisk participation.161
Udbytte af at interagere med Margrethe VestagerEfter en kort analyse af, hvorfor mine respondenter interagerer med Margrethe
Vestager vil jeg undersøge hvad de får ud af at det. Er der en forskel i forhold til
hvad respondenterne får ud af at følge Margrethe Vestager?
I parentes i den følgende tabel ses værdierne for, hvad respondenterne fik ud af
at følge Margrethe Vestager.
Udsagn Middelværdi Middelværdi med
konfidensinterval på 95%
Jeg får den politiske
information hurtigere
3,09 (3,62) 2,54/3,74 (3,41/3,78)
Jeg får politisk
information, jeg ellers ikke
ville have fået
2,82 (3,53) 2,19/3,43 (3,38/3,72)
Jeg ved mere om
Margrethe Vestagers
politik
2,64 (3,12) 2,03/3,17 (2,94/3,26)
Jeg føler mig tættere på
Margrethe Vestager
2,45 (2,57) 1,73/3,05 (2,33/2,70)
Jeg bliver underholdt 2,32 (2,70) 1,61/3,15 (2,51/2,86)
Jeg ved mere om
Margrethe Vestagers
person
2,22 (3,06) 1,73/2,85 (2,86/3,19)
Jeg føler mig som en del af
den demokratiske proces
2,17 (1,99) 1,47/2,72 (1,81/2,13)
Jeg bliver afklaret om
hvem jeg vil stemme på
2,00 (2,17) 1,34/2,66 (1,99/2,34)
Jeg får mere lyst til at
stemme på Margrethe
Vestager
1,73 (2,32) 1,19/2,24 (2,22/2,49)
161 Dahlgreen(2009) s. 89.
124
I alle på nær et tilfælde er middelværdien for hvad respondenterne får ud af at
følge Margrethe Vestager højere, end den er for hvad respondenterne får ud af at
interagere med hende. Derfor kan jeg forsigtigt konkludere, at interaktion er
vigtigt, hvis man som politiker gerne vil have sine følgere til at føle sig som en del
af den demokratiske proces. Dette er det det eneste udsagn, der scorer højere
ved interaktion. I den henseende er envejskommunikation ikke nok. Derudover
lader det til, at den mest effektive måde at påvirke sine følgere på for Margrethe
Vestager er ved at tweete til dem og ikke via interaktion. Det lave antal
respondenter, der har interageret med Margrethe Vestager, kan dog skævvride
mine resultater og dermed gøre det svært at konkludere noget definitivt. Ikke
desto mindre lader det til, at ranglisten over hvad respondenter får ud af at følge
og interagere med Margrethe Vestager ligner hinanden. Det er de færreste
kategorier, hvor jeg med et 95% konfidensinterval kan konkludere, at tweets er
mere effektive end interaktion i forhold til min målgruppe. Dette skyldes det lave
antal respondenter i min analyse af interaktion, hvilket giver stor spredning i
konfidensintervallet. Der er dog en tydelig tendens til, at mine respondenter får
mere ud af at følge Margrethe Vestager, end de får ud af at følge hende. Derfor
kan der være for stort fokus på interaktionen fra Margrethe Vestagers side, da
min analyse viser at tweets generelt set er mere effektivt.
125
Tilfredshed med interaktion
1
2
3
4
5
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%
16%
4%
24%
28%
28%
Hvor tilfreds var du med din interaktion med Margrethe Vestager?
Mine respondenter er generelt tilfredse med at interagere med Margrethe
Vestager. 56% af respondenterne giver scoren fire eller fem, hvilket tyder på stor
tilfredshed. Middelværdien for tilfredshed med interaktion med Margrethe
Vestager er 3,48(2,91/4,05), mens middelværdien for tilfredshed med at følge
Margrethe Vestager er 3,65(3,53/3,78). Dette underbygger tendensen i at mine
respondenter er mere tilfredse og får mere ud af at følge hende, end de gør når
der interageres.
SammenfatningFor det første viser min analyse af interaktion mellem mine respondenter og
Margrethe Vestager, at der ikke er særlig mange af mine respondenter der har
lykkedes med en interaktion. Det er kun 10% og derfor har det været svært at få
meningsfyldte og nogenlunde generaliserbare resultater. Ikke desto mindre har
min analyse vist, at der fra mine respondenter er fokus på det politiske, når de
indgår i en interaktion med Margrethe Vestager. De skriver hovedsageligt til
hende for at indgå i en politisk diskussion eller for at lære mere om hendes
politik. Der er meget få der skriver til Margrethe Vestager med ros eller kritik for
øje. Nærmere undersøgelse har vist en tendens til at det er de 34-59-årige der
skriver mest til Margrethe Vestager, hvilket går imod tidligere undersøgelser der
har vist, at det hovedsageligt er unge der participerer i politisk interaktion på
126
sociale medier. Igen afslører min analyse, at respondenterne er tilfredse med
Margrethe Vestager, da hun scorer 3,48 i middelværdi, når respondenterne
spørges om hvor tilfredse de er med interaktionen. Min analyse viser, at
middelværdien for hvad mine respondenter får ud af følge hende generelt er
højere end, hvad de får ud af at interagere med Margrethe Vestager. Dette kunne
tyde på, at mine respondenter generelt set får mere ud af at følge Margrethe
Vestager, end de får ud af at interagere med hende. Resultatet skal dog tages med
forsigtighed, da der er få respondenter til analysen om interaktioner mellem
følgere og Margrethe Vestager. Ranglisten over hvilke udsagn der er mest
afgørende ligner hinanden. En forskel er, at mine respondenter i højere grad
føler sig som en del af den demokratiske proces, når de interagerer med
Margrethe Vestager.
127
KonklusionGennem denne opgave har jeg undersøgt mange facetter ved både Margrethe
Vestagers brug af Twitter og effekterne af hendes Twitter-brug, ligesom jeg har
analyseret motivationsfaktorerne for at følge hende og interagere med hende.
Derudover har jeg analyseret afgørende aspekter ved Twitters demokratiske
potentiale i form af design, muligheder, brug og begrænsninger. Jeg har også
fokuseret på, hvad man som politiker må anse som værende god strategi og ROI
på Twitter.
I min analyse af Twitters demokratiske potentiale kom jeg frem til potentielt
positive og negative konsekvenser ved at flytte en del af den politiske scene over
på Twitter. På Twitter er publikummet de allerede politisk interesserede, hvilket
både min og Bysteds undersøgelse har underbygget. På Twitter kommunikerer
politikerne således til de, som allerede hører efter, og derved fanges et nyt
politisk publikum ikke. En stor del af internettets og Twitters demokratiske
potentiale beror på muligheden for at fange et nyt segment og derved øge den
politiske interesse, viden og engagement i befolkningen. For at øge engagementet
er der flere aspekter, der ifølge min analyse skal være opfyldt. Det skal være
nemt, tilgængeligt og muligt at komme i kontakt med magthaverne og der skal
være et link til politiske beslutninger. Derfor er det essentielt, at politikere som
Margrethe Vestager tager sig tid til at interagere med borgerne, og at eventuelle
diskussioner har link til politiske beslutninger. Hvis ikke der er et slutprodukt i
nogle tilfælde af online politisk engagement, kan Twitter og andre online medier
være med til at dræbe det politiske engagement i befolkningen. Det er for tidligt
at afgøre, om Twitter kan være med til at øge den demokratiske debat, det
politiske engagement, formindske politikerlede eller oplyse befolkningen i
højere grad. Den endelige konklusion må være, at potentialet er til stede, men at
det kræver en stor indsats både fra politikere og borgere, hvis potentialet skal
forløses.
Når Margrethe Vestager agerer på Twitter med den store succes, som hun gør, er
det ikke en tilfældighed. Det er et resultat af nøje planlægning og overvejelser
om, hvordan hun positionerer sig selv bedst muligt på Twitter. Målet er, som hun
128
selv har nævnt, ikke at vinde stemmer, men at skabe en langsigtet relation til
vælgerne. Dette er præcis det samme mål, som nærmest alle virksomheder står
overfor på sociale medier, og derfor forsøger de at brande sig på bedst mulig vis.
Ved effektfuld branding opnår Margrethe Vestager en unik position på det
politiske marked. I øjeblikket anses hun som den ukronede dronning af de
sociale medier, og generelt som en af de mest magtfulde politikere i Danmark.
Sådan så det ikke ud for bare et par år siden for Margrethe Vestager. Gennem
bl.a. hendes ageren på Twitter er det med tiden lykkedes hende i højere grad få
en positiv brand behavioural response, hvilket underbygges i min
spørgeskemaundersøgelse. Min respondentgruppe er særdeles tilfredse med at
følge og interagere med hende. Dermed får Margrethe Vestager et godt ROI på
Twitter. Hun formår at sætte sig selv i en positiv referenceramme overfor sine
følgere ved hendes brug af Twitter.
Margrethe Vestager bruger nemlig Twitter politisk. 85% af hendes tweets har
politisk indhold, hvoraf 75% var politiske opdateringer, mens kun 10% af
hendes tweets var politiske holdninger. Netop Margrethe Vestagers brug af
politiske holdninger på Twitter har gennemgået en stor udvikling. I starten og
helt frem til hun kom i regering, var der større fokus på de politiske holdninger,
da hun gennemsnitligt tweetede 3,8 politiske holdninger om måneden ud til
hendes følgere, mens hun som Økonomi- og Indenrigsminister kun tweeter 1,4
politiske holdninger om måneden. Sammenholdt med at frekvensen af tweets
faktisk er højere efter hun er kommet i regering, end den var før, tegner det et
billede af Margrethe Vestagers Twitter-brug som værende med markant færre
politiske holdninger end tidligere. Netop de politiske holdninger er en af de
kategorier med det højeste gennemsnitlige politiske indhold, og derfor har faldet
af antallet af politiske holdninger også betydet, at det politiske indhold i
Margrethe Vestagers tweets er faldet. Samtidig med faldet i politisk indhold har
der været en stigning i antallet af ikke-politiske tweets. Før valget lå Margrethe
Vestagers tweets med et politisk indhold der gennemsnitligt nåede 5,24 pr.
tweet, mens hun efter valget blot opretholder en politisk score på 3,82 pr. tweet.
Faldet er forholdsvist markant, men betyder ikke nødvendigvis, at Margrethe
Vestager nedtoner sin politik på Twitter. Faldet kan også være et symptom på
hendes ændrede rolle fra opposition til magthaver. Ligeledes kan det også
129
hævdes, at Margrethe Vestagers ikke-politiske tweets er en essentiel del af
hendes forsøg på at skabe et unikt politisk brand. Det sidste aspekt som min
undersøgelse og analyse af Margrethe Vestagers tweets viste var, at hendes
aktivitet i høj grad determineres af det politiske landskab omkring hende.
Margrethe Vestager er meget mere aktiv, når hun lancerer et politisk budskab,
eller når der sker store politiske begivenheder omkring hende. Udover at
undersøge hvorpå Margrethe Vestager bruger envejskommunikation på Twitter,
har jeg undersøgt, hvordan Margrethe Vestager interagerer med sine følgere.
Det vigtigste min undersøgelse af Margrethe Vestagers interaktioner viser, er at
hun interagerer med sine følgere i stor stil. Hun er endda holdt ved, efter hun er
kommet i regering, og interagerer nu i endnu højere grad end før, hvilket må
siges at være overraskende. Som regeringspolitiker er man mere travl og i nogle
tilfælde mere lukket. Derfor er det særdeles fordelagtigt for Twitters
demokratiske potentiale, at Margrethe Vestager stadig tager sig tid til at
interagere med borgeren på Twitter, når hun er en endnu mere magtfuld
politiker. Twitter bliver hovedsageligt brugt til politiske formål, når det kommer
til interaktioner, selvom der dog var flere ikke-politiske interaktioner, end der
procentvis var ikke-politiske tweets. Ligeledes er der en stigning i antallet af
ikke-politiske tweets. Før valget var 20% af hendes interaktioner ikke-politiske,
mens det efter valget er steget til 30%. Ganske som med hendes tweets er det
politiske indhold i Margrethe Vestagers interaktioner faldet, efter hun kom til
magten. Før valget lå hendes snit på 5,41 i politisk indhold pr. interaktion, mens
det politiske indhold falder til 3,83 efter valget. Dermed er der heller ikke særlig
stor forskel på mængden af politisk indhold i tweets og interaktioner, om end
gennemsnittet er marginalt højere i Margrethe Vestagers tweets. Når jeg
fraregner de ikke-politiske tweets og interaktioner, er billedet et andet. Her er
gennemsnittet for politisk indhold marginalt højere for interaktioner. Den
gennemsnitlige værdi for Margrethe Vestagers tweets i kategorierne politiske
opdateringer og politiske holdninger er 5,24, mens gennemsnittet for Margrethe
Vestagers politiske interaktioner er 5,86. Både Margrethe Vestagers tweets og
interaktioner gennemgår den samme udvikling og fælles for dem er, at det
politiske indhold er faldende samtidig med, at den ikke-politiske kommunikation
er stigende. Som jeg tidligere har analyseret mig frem til ved den politiske
130
kommunikation på Twitter, er det ikke kun de politiske budskaber der kan være
profitabel og fordelagtig politisk kommunikation. Både de politisk og ikke-
politiske interaktioner og tweets er med til at skabe en positiv brand behavioural
response. I en politisk virkelighed, hvor partierne minder mere og mere
hinanden, kan det netop være den ikke-politiske kommunikation der giver bedst
politisk ROI på Twitter. Hvad der giver det bedste ROI på Twitter afhænger i høj
grad også af, hvad brugerne efterspørger.
Igennem min spørgeskemaundersøgelse af motivationsfaktorer for at følge
Margrethe Vestager, satte jeg fokus på 11 udsagn, som mine respondenter skulle
bedømme på en Likert-skala. Mine respondenter viser sig at være yngre end
gennemsnittet, de er mere politisk interesserede, har en højere uddannelse, er
centreret omkring København og domineret af mænd. Derudover er min
respondentgruppe domineret af radikale vælgere, da 50% af Margrethe
Vestagers følgere plejer at stemme på De Radikale. Dermed er mine resultater
ikke generaliserbare, hvilket også nærmest er umuligt at opnå med et
spørgeskema, der er distribueret online. Min undersøgelse af
motivationsfaktorer for at følge Margrethe Vestager viser, at den dominerende
motivation for min respondentgruppe er at få politisk information. Det er især de
unge, der efterspørger den politiske information på Twitter. Den næstmest
dominerende motivationsfaktor er at lære mere om Margrethe Vestagers politik
og sammen med politisk information udgør de den suverænt mest populære
kategori; informationssøgning. Når det kommer til at ønske mere viden om
Margrethe Vestagers politik, er der en lille overrepræsentation af radikale
vælgere, der er interesseret i at vide mere. Underholdning er den kategori mine
respondenter prioriterer næsthøjest, hvilket underbygger påstanden om, at det
ikke kun er den direkte politiske kommunikation, der er vigtig. Mine
respondenter vil lære mere om Margrethe Vestagers person, og det lærer de
måske i endnu højere grad, når hun tweeter om hendes løbeture eller aftensmad.
Overraskende viste yderligere analyse, at selv de der karakteriserer sig selv som
politisk aktive også fokuserer på det underholdende aspekt. Mine respondenter
følger i nogen grad også Margrethe Vestager for at blive vejledt i forhold til, hvor
deres næste stemme skal falde. Især ønsker de hjælp til at danne deres politiske
mening, og det er både den højtuddannede og de med lavere uddannelsesniveau,
131
der ønsker hjælp til at danne politiske meninger. Dermed har Margrethe
Vestager mulighed for at ramme opinion leaders og gatekeepers i ligeså høj grad,
som hun kan ramme de, der ikke er så afgørende i forhold til at overbevise endnu
flere ved eWOM. Når det kommer til at få hjælp til at finde ud af, hvem brugeren
vil stemme på, er der stor overrepræsentation af radikale vælgere, og dermed
bruges Twitter måske ikke direkte til at overbevise nye vælgere, men måske i
højere grad til at fastholde de allerede overbeviste. Det er meget svært, hvis ikke
umuligt at sige, hvad der afgør, hvor vælgeren sætter sit kryds, og derfor er
Twitter ikke den hellige gral indenfor politisk kommunikation, selvom flere
undersøgelser har vist, at politisk Twitter-brug har en effekt på følgerne. Twitter
vil altid kun være en del af en større politisk helhed. Denne del af den politiske
helhed lader til at være fordelagtig til at fastholde interessen hos de allerede
overbeviste. Mine respondenter fokuserer ikke på, hverken at rose eller rise
Margrethe Vestager på Twitter og dermed er meningstilkendegivelse ikke blandt
de dominerende aspekter ved at følge Margrethe Vestager. Ved
meningstilkendegivelse kræver det, at brugeren skriver til Margrethe Vestager,
hvilket også kræves hvis brugeren vil diskutere med hende. Diskussion og
interaktion er absolut ikke noget udbredt ønske blandt mine respondenter. Dette
må være negativt for det demokratiske potentiale ved Twitter, da demokratisk
deliberation udenfor egen aktionsradius er en af de største demokratiske
muligheder ved Twitter. Eftersom min respondentgruppe ikke ønsker at
diskutere, kan Twitters demokratiske potentiale være begrænset i forhold til
politisk deliberation i Danmark.
Udover at undersøge hvorfor Twitter-brugere har valgt at følge Margrethe
Vestager, har jeg også udført en analyse af, hvilket udbytte min
respondentgruppe får ved at følge hende. I denne del af min
spørgeskemaundersøgelse har jeg præsenteret mine respondenter for ni udsagn,
som de igen har rangeret på en Likert-skala. Ikke overraskende er det politisk
information, mine respondenter føler, de får ud af at følge Margrethe Vestager.
85% af Margrethe Vestagers tweets har politisk indhold og at hun bruger Twitter
som et politisk medie til at iscenesætte sig selv i en positiv brand behavioural
response. Derudover ved mine respondenter mere om Margrethe Vestagers
politik og person. Her er det igen de allerede overbeviste vælgere, der føler de
132
ved mere om Margrethe Vestagers politik, ligesom de radikale vælgere også i
højere grad føler sig tættere på hende. Dette er med til at underbygge, at Twitter
især virker godt for Margrethe Vestager til at fastholde sine nuværende vælgere.
Dette underbygges i endnu højere grad, når jeg undersøger, om min
respondentgruppe i højere grad får lyst til at stemme på Margrethe Vestager. Her
står de radikale vælgere for en stor overrepræsentation og dermed lader det
ikke til, at Twitter direkte flytter stemmer. Den dominerende del af mine
respondenter er radikale vælgere, hvilket underbygger argumentet om, at
Twitter er bedre for Margrethe Vestager til at fastholde eksisterende vælgere.
Grunden til den store overrepræsentation af radikale vælgere blandt Margrethe
Vestagers følgere kunne også være, at de allerede er blevet overbevist af hendes
Twitter-brug. Dette er dog svært at sige definitivt. Slutteligt har jeg spurgt mine
respondenter, hvor tilfredse de er med at følge Margrethe Vestager. Det er kun
10% af mine respondenter der er utilfredse, og hos 61% af min
respondentgruppe formår Margrethe af få god politisk ROI, da hun fremtvinger
en positiv brand behavioural response. Hun scorer en middelværdi på 3,53 og
3,78 med konfidensinterval på 95%, hvilket må siges at være fordelagtigt for
Margrethe Vestager.
Den sidste del af min analyse undersøgte, hvorfor mine respondenter vælger at
interagere med Margrethe Vestager gennem Twitter. Det var ikke mange af mine
respondenter der havde gjort, og derfor lider mine resultater under at kun 10%
af mine respondenter havde interageret med Margrethe Vestager. Tidligere
undersøgelser viser, at det hovedsageligt er unge, der participerer i politiske
deliberationer online, men min undersøgelser viser, at det i højere grad er de 34-
59-årige der interagerer. Når mine få respondenter interagerer, er der forskellige
motivationsfaktorer. Det vigtigste er at indgå i en politisk diskussion og for at
finde ud af mere om Margrethe Vestagers politik. Der er også nogenlunde
tilslutning til at indgå i en ikke-politisk diskussion og for underholdningens
skyld. Når der var blevet interageret, analyserede jeg mig frem til, at mine
respondenter føler, de får den politiske information hurtigere, og de får politisk
information de ellers ikke ville have fået. De føler sig også i højere grad som en
del af en demokratiske proces, end de der blot følger. Dette er det eneste udsagn,
hvor det tyder på, at brugeren får mere ud af at interagere, end vedkommende
133
gør ved kun at følge. I alle de andre kategorier var der højere middelværdi, hos
de der blot følger. Vel og mærke uden et konfidensinterval på 95%. Dermed er
der en tendens til, at mine respondenter får mere ud af at modtage
envejskommunikation fra Margrethe Vestager, end de får ud af at være en del af
en interaktion med hende på Twitter. Tilfredshedskarakteren er også marginalt
lavere hos de der har interageret. Her er middelværdien uden konfidensinterval
på 95% 3,38, mens den hos de der følger var 3,65. Begge middelværdier er høje,
og Margrethe Vestagers følgere lader til at være meget tilfredse med at være en
del af det politiske fællesskab omkring Margrethe Vestager på Twitter.
Mine undersøgelser har dermed vist, at Margrethe Vestager hovedsageligt
bruger Twitter til politisk kommunikation. Dette er tilfældet ved både
interaktion og envejskommunikation. Efter hun er kommet i regering, er det
politiske indhold faldet i både tweets og interaktioner, ligesom der er en større
andel af ikke-politisk materiale. Dette kan både være positivt og negativt.
Positivt, fordi hun gennem sine ikke-politiske tweets og interaktioner brander sig
på en unik og personlig måde. Dermed kan hun opnå en positiv og unik position
på den politiske scene i Danmark. Negativt, fordi hendes følgere efterspørger
politisk information og mere viden om hendes politik. Informationssøgning er
nemlig den suverænt dominerende motivationsfaktor for mine respondenter i
forhold til at følge Margrethe Vestager. Underholdning, hvor de ikke-politiske
tweets falder under, er den næstmest afgørende motivationsfaktor, hvilket
underbygger, at det ikke kun er de politiske tweets og interaktioner, der er
vigtige. Derudover viser min spørgeskemaundersøgelse, at der er lige fordeling i
forhold til hvilken uddannelse brugeren har, og i hvor høj grad vedkommende
ønsker hjælp til at danne sin politiske mening, mens der er en massiv
overrepræsentation af radikale vælgere, der får mere lyst til at stemme på
Margrethe Vestager. Margrethe Vestager formår, at påvirke hendes følgere
således, at de føler, at de ved at følge hende får politisk information hurtigere, og
at de får politisk information, de ellers ikke ville have fået. Der er få af mine
respondenter, der har interageret med Margrethe Vestager, men de der har,
motiveres hovedsageligt af muligheden for at diskutere politik med Margrethe
Vestager eller lære mere om hendes politik. Min undersøgelse af deres udbytte
134
og tilfredshed ved interaktion viste, at der generelt er større tilfredshed ved at
følge Margrethe Vestager, end der er ved at interagere med hende.
135
LitteraturlisteBluhme, Kate(Red.)(2012): Christiansborg & Journalistikken – Åbenhed eller Lukket Kredsløb?, Ajour.
Booth, Wayne C. Colomb, Gregory G. Williams, Joseph M.(2009): Craft of Research, University of Chigaco Press.
Castells, Manuel (1996): The Rise of the Network Society, Blackwell.
Castells, Manuel (2009): Communication Power, Oxford university press.
Chadwick, Andrew og Howard, Philip N.(Red.) (2009): Routledge Handbook of Internet Politics, Routledge.
Coleman, Stephen og Blumler, Jay G. (2009): The Internet and Democratic Citizenship – Theory, Practice and Policy, Cambridge University Press.
Dahlgren, Peter(2009): Media and Political Engagement – Citizens, Communication and Democracy, Cambridge University Press.
Davies, Máire Messenger og Mosdell, Nick(2006): Practical Reseach Methods for Media Studies and Cultural Studies – Making People Count, The University of Georgia Press.
De Pelsmacker, Patrick, Geuens, Maggie og Van den Bergh, Joeri(2007): Marketing Communications – A European Perspective, Prentice Hall.
Dominick, Joseph R. og Wimmer, Roger D(2006).: Mass Media Research – An Introduction, Thomson-Wadsworth.
Elmer, Greg, Langlois, Ganaele og McKelvey, Fenwick(2012): The Permanent Campaign – New Media, New Politics, Peter Lang Publishing.
Etzioni, Amitai (2003): Are Virtual and Democratic Communities Feasible? In
New media and democracy, MIT press.
Gratton, Sarah-Jayne(2012): Follow Me! Creating a Personal Brand with Twitter,
John Wiley and sans Inc.
Gripsrud, Jostein(2007): Mediekultur, Mediesamfund, Hans Reitzels Forlag.
Habermas, Jürgen(1962), Borgerlig Offentlighed, Informations forlag.
Jensen, Jacob Linaa(2006): Den Virtuelle Kaffestue – Deliberation og Demokratisk Inklusion i Politiske Debatter på Internettet, Politica.
Jensen, Jan Møller og Knudsen, Thorbjørn(2006): Analyse af Spørgeskemadata med SPSS – Teori, Anvendelse og Praksis, Syddansk Universitetsforlag.
136
Lister, Martin og Dovey, Jon (2009): New Media and New Technologies in New media – A Critical Introduction, Routledge.
Livermoore, Romm Celia(2012): E-Politics and Organizational implications of the Internet – Power, Influence, and Social Change, Information Science Reference
Loader, Brian(Red.)(2012): Social Media and Democracy: Innovations in Participatory Politics, Dawson Books.
Masum, Hassan og Tovey, Mark(Red.)(2012): The Reputation Society – How Online Opinions are Reshaping the Offline World, The MIT Press.
McKinney, Mitchell S. og Banwart, Mary C.(Red.)(2011): Communication in the 2008 U.S. Election – Digital Natives Elect a President, Peter Lang Publishing.
Norris, Pippa (2001): Digital Divide – Civic Engagement, Information Poverty and the Internet Worldwide, Cambridge University Press.
Papathanassopoulos, Stylianos(Red.) (2011): Media Perspectives for the 21st Century, Routledge.
Parmalee, John H. og Bichard, Shannon L.(2012): Politics and the Twitter Revolution – How Tweets Influence the Relationship between Political Leaders and the Public, Lexington Books.
Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray(2006): Den Gode Opgave – Håndbog i Opgaveskrivning på Videregående Uddannelser, Forlaget Samfundslitteratur.
Spiller, Lisa og Bergner, Jeff(2011): Branding the Candidate – Marketing Strategies to Win Your Vote, Dawsonera.
Stayner, James(2007): Modern Political Communication, Polity.
Torp, Simon, Eiberg, Kristian og Karlsholt, Erich(2011): Integreret Markedskommunikation, Samfundslitteratur.
Ward, Stephen, Owen, Diana, Davis Richard og Taras, David(Red.)(2008): Making a Difference – A Comparative View of the Role of the Internet in Election Politics, Lexington Books
137
Hjemmesiderwww.altinget.dk
www.atcore.dk
www.avisen.dk
www.borsen.dk
www.dr.dk
www.dst.dk
www.duf.dk
www.infomedia.dk
www.kommunikationsforum.dk
www.nettendenser.dk
www.overskrift.dk
www.radio247.dk
www.reddit.com
www.slideshare.net
www.spinforgalleriet.dk
www.statistikbanken.dk
www.toplister.nu
www.Twitter.com
www.ugebreveta4.dk
www.youtube.com
138
AppendixCD vedlagt med datamateriale til indholdsanalyse af Margrethe Vestagers tweets
og interaktioner.
SpørgeskemaTak for hjælpen
Følgende er et spørgeskema, jeg skal bruge til mit speciale om Margrethe Vestagers brug af Twitter. Navnlig vil jeg undersøge, hvilken politisk effekt "Den ukronede dronning" af de sociale medier rent faktisk får ved at bruge Twitter. I den forbindelse er dine svar en stor hjælp. Først kommer der lidt generelle spørgsmål om dig, så lidt om hvorvidt du er politisk aktiv. Derefter lidt om dine opfattelse af at følge Margrethe Vestager på Twitter og din opfattelse af en eventuel interaktion med hende. På forhånd tak.
Spørgeskemaet tager ikke mere end 10 minutter.
1. Køn
(Angiv kun ét svar)
Mand Kvinde
2. Hvor gammel er du?
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
3. Hvor bor du?
Skriv dit postnummer.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
139
4. Højest færdiggjorte uddannelse:
(Angiv kun ét svar)
Folkeskolen
Gymnasiel uddannelse
Erhvervsuddannelse
Professionsbachelor
Mellemlang videregåendeuddannelse
Lang videregåendeuddannelse
5. Vil du karakterisere dig selv som politisk aktiv?
(Angiv kun ét svar)
Ja
Nej
Ved ikke
6. Hvilke politiske aktiviteter passer godt på dig.
Angiv så mange, som du finder passende.
(Angiv gerne flere svar)
Jeg diskuterer ofte politiske emner offline
Jeg diskuterer ofte politiske emner på internettet
Jeg læser mange politiske nyheder/informationer
Jeg er medlem af et politisk parti
Jeg går til vælgermøder
Jeg følger med i nyhedsstrømmen
140
Jeg ser ofte nyheder i fjernsynet
Jeg stemmer ofte/altid
Andet
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
7. Hvem stemmer du typisk på?
Hvis ikke du har et parti du typisk stemmer på, så sæt kryds ved det parti du stemte på ved folketingsvalget i 2011.
(Angiv kun ét svar)
Enhedslisten
SF
De Radikale
Socialdemokraterne
Venstre
De Konservative
Dansk Folkeparti
Liberal Alliance
141
Vil ikke oplyse
Det varierer meget
Andre
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
8. Følger du Margrethe Vestager på Twitter?
(Angiv kun ét svar)
Ja
Nej
9. Hvilke grunde er afgørende for at du følger Margrethe Vestager på Twitter?
Ranger fra 1-5, hvor 1 har meget lidt betydning og 5 har meget stor betydning.
(Angiv kun et svar pr. spørgsmål)
1 2 3 4 5
Fordi det er underholdende
142
For at diskutere politik med Margrethe Vestager
For at diskutere andre emner med Margrethe Vestager
For at vise min støtte til Margrethe Vestager
For at kritisere Margrethe Vestager
For at kommunikere med andre følgere
For at lære mere om Margrethe Vestager
For at lære mere om Margrethe Vestagers politik
For at hjælpe mig med at danne min politiske mening
For at hjælpe mig med at finde ud af, hvem jeg skal stemme på
143
For at få politisk information
10. Hvad får du ud af at følge Margrethe Vestager på Twitter?
Ranger fra 1-5. 1 er stadig lavest og 5 er højest.
(Angiv kun et svar pr. spørgsmål)
1 2 3 4 5
Jeg ved mere om Margrethe Vestagers person
Jeg ved mere om Margrethe Vestagers politik
Jeg føler mig tættere på Margrethe Vestager
Jeg føler mig som en del af den demokratiske proces
Jeg får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager eller De Radikale
Jeg bliver afklaret om
144
hvem jeg vil stemme på
Jeg bliver underholdt
Jeg får politisk information, jeg ellers ikke ville have fået
Jeg får den politiske information hurtigere end, hvis ikke jeg fulgte Margrethe Vestager
11. Hvor tilfreds er du med at følge Margrethe Vestager?
1 er den laveste karakter og 5 er den højeste.
(Angiv kun ét svar)
1
2
3
4
5
12. Har du interageret med Margrethe Vestager på Twitter?
Med interaktion forstås, at hun har svaret på et af dine tweets.
(Angiv gerne flere svar)
Ja Nej
145
13. Hvad var din motivation til at skrive til Margrethe Vestager
Sæt så mange krydser du vil.
(Angiv gerne flere svar)
For at indgå i politisk diskussion
For at indgå i anden diskussion
For underholdningens skyld
For at vise min støtte til Margrethe Vestager
For at vise jeg ikke støtter Margrethe Vestager
For at finde ud af mere om Margrethe Vestagers politik
For at finde ud af mere om Margrethe Vestagers person
For personlig vinding
Andet
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
14. Hvad får du ud af at interagere med Margrethe Vestager på Twitter?
Ranger alle muligheder fra 1-5. 1 er lavest og 5 er højest.
146
(Angiv kun et svar pr. spørgsmål)
1 2 3 4 5
Jeg ved mere om Margrethe Vestagers person
Jeg ved mere om Margrethe Vestagers politik
Jeg føler mig tættere på Margrethe Vestager
Jeg føler mig som en del af den demokratisk proces
Jeg får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager eller De Radikale
Jeg bliver afklaret om hvem jeg vil stemme på
Jeg bliver underholdt
Jeg får politisk information, jeg ellers ikke ville have fået
Jeg får den politiske information
147
hurtigere end, hvis ikke jeg havde skrevet
15. Hvilken karakter havde din interaktion med Margrethe Vestager.
Hvis du har interageret med hende flere gange, svar blot det som jeres interaktioner overvejende har været.
(Angiv kun ét svar)
Politisk
Underholdning
Personlig
Small-talk
Andet
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
16. Hvor tilfreds var du med din interaktion med Margrethe Vestager? Ranger fra 1-5. 1 er lavest og 5 er højest.
(Angiv kun ét svar)
1
148
2
3
4
5
Tak for hjælpen
Mange tak for hjælpen. Dine svar er en stor hjælp. Hvis du er interesseret i at følge med i mit speciales udvikling, så følg mig på Twitter: @AndersBak86.
149