Mad og måltidspolitik for Solrød Dagpleje

Baggrund og formål

Alle dagplejere har gennemgået et kursus i ernærings-rigtig mad til børn. Vi blev undervist af børneernæringskonsulent Kirsten Mikkelsen Ravnbøl. Kurset var delt op i en teoretisk del og en praktisk del, hvor vi fik mange gode fif og nye ideer. Det at vi var i køkkenet, gjorde også at det hele kom ind på rygraden og er lettere at huske.

Alle dagplejere var af sted over flere gange og alle fik mange gode opskrifter med hjem som vi udveksler indbyrdes, da indholdet på kurserne har varieret lidt fra gang til gang. Det gør også, at vi inspirerer hinanden indbyrdes, bl.a når vi skiftes til at have mad med i legestuen.

Med al den viden vi har fået, har vi også fået en stor lyst til at engagerer os i tilblivelsen af Dagplejens ’MAD OG MÅLTIDS POLITIK’, da vi synes, at det er vigtigt at gøre jer forældre opmærksomme på, hvor meget viden vi har fået om jeres børns ernæring.

2

God mad bygger børnenes humør op!

Vi ved, at hvis børnene får tilbudt god og sund mad ca. hver 2.-2 ½ time, så bliver blodsukkeret holdt i balance og børnene forbliver mætte. Herved får vi glade børn, som er fulde af energi. Hvis blodsukkeret ikke er stabilt, får vi rastløse, sure og trætte børn, fordi de ikke er mætte, så derfor handler det om at give børnene mange måltider med varieret mad ( se side 6 )og følge Fødevarestyrelsens Kostkompas med de 8 kostråd, så længe dele af rådene og mængdeangivelserne justeres efter barnets alder.

Det er også vigtigt at man ser på børnenes størrelse. Da små børn har en lille mavesæk, skal man sørge for, at det den bliver fyldt op med, kan holde dem mætte længe og at mængden de skal spise, ikke bliver så stor, at de ikke kan komme igennem det hele.

Eksempelvis:

Så mange havrefras skal dit barn spise for at blive lige så mæt som af 1 portion havregrød

3

Pålæg

I dagplejen er vi begyndt mere og mere at bruge rester fra vores aftensmad som pålæg til børnene (f.eks. frikadeller), da vi ved, at det er langt sundere end afskåret pålæg, der ofte indeholder mange tilsætningsstoffer(e-numre) og salt. Derudover er vi også blevet bevidste om, at børn ikke skal have alt for meget kødpålæg, men også har brug for fiskepålæg, grønsager og frugt til frokost enten som pålæg på rugbrød eller som tilbehør.

Brød og gryn

Vi ved også, at både rugbrød, gryn, fuldkornsbrød og finere hvidt brød hører til i en ernæringsrigtig kost, så længe det er i de rigtige mængder:

-mindst halvdelen af det brød børnene spiser bør være rugbrød I resten af måltiderne med brød varieres mellem andre fuldkornsbrød og finere hvidt brød, til eksempel kan - 1/4 være fuldkornsbrød med det orange fuldkornslogo

4

-1/4 være finere hvidt brød, fx bondebrød eller hvedeboller

Det er vigtig at alle brød har et lavt indhold af fedt og sukker. Når vi spiser grød, er det hovedsagligt lavet på fuldkorn som f.eks havregryn.

Stort tyggearbejdeRugbrød og rå grønsager kræver meget tyggearbejde, især for små børn, det medfører risiko for, at de ikke bliver mætte af måltidet og dermed får et for lavt energiindtag. Derfor anbefales små børn brød både med og uden fuldkorn.

Riskager, knækbrød, tvebakker og skorper kræver meget tyggearbejde og kan ikke erstatte brød i måltiderne, da de fylder meget i maven, uden at bidrage med særlig meget energi og næring. Desuden mætter de ikke barnet særlig længe.

Maden i dagplejen.

Små børn har brug for mange måltider, fordi de har en lille mavesæk og derfor oftere bliver sultne. Derfor er det også vigtigt, at de får god og nærende mad, som holder dem mætte i længere tid, hvilket også giver glade børn.

I dagplejen har vi masser af tid, så derfor spiser vi ikke altid på samme tidspunkt hver dag, for vi afbryder ikke en god aktivitet for at nå maden. Det der ligger fast er, at vi tilbyder børnene 4-5 måltider. Vi lægger lige meget vægt på alle måltider, da mellemmåltidet er lige så vigtigt som hovedmåltiderne, det er nemlig forskelligt, hvornår børnene har mest appetit.

Ved at servere mad som beskrevet herunder sikrer vi, at børnene får varieret mad, så længe de spiser forskellige madvarer indenfor hver gruppe:

1) Frugt og grønt 2) Brød, gryn, kartofler, ris og pasta 3) Kød, fisk, æg, ost og mælk 4) Fedtstof

Desto flere forskellige madvarer børnene spiser, desto flere gode næringsstoffer får de.

Morgenmad

Skal barnet have morgenmad i dagplejen, skal I komme inden kl. 8.

5

I skal selv medbringe god og nærende morgenmad, som vi nok skal tilberede og servere for jeres barn. Da vi lægger vægt på GLADE børn med MÆTTE maver, skal morgenmaden bestå af grød eller fuldkornsbrød med ost eller pålæg.

Formiddag

Formiddagsmåltidet bliver tilbudt inden aktiviteterne starter. Et formiddags måltid kan bestå af:

Brød og frugt og/eller grønt

Frokost

I dagplejen bliver måltidet altid tilpasset efter barnets alder. Da vi som dagplejere er forskellige, kan det variere, hvad børnene får tilbudt, men ens for os alle er, at vi bruger gode råvarer med mindst mulige tilsætningsstoffer(e-numre) og gerne danske frugter og grøntsager. Vi bruger også gerne nøglehuls-mærkede varer.

Frokosten består eksempelvis af rugbrød med rester fra aftensmaden (eks. frikadeller), frugt, grønt, kødpålæg, fisk, ost, æg el. indmad. Frokosten kan også bestå af en lun ret f.eks. pastaretter, bagte rodfrugter, supper eller grød.

Mængden af de forskellige madvarer skal se sådan ud på en børnetallerken:

6

Tallerkenmodellen:

Brød, kartofler, ris og/eller pasta fylder 2/5 af tallerkenen

Grøntsager og/eller frugt fylder ligeledes 2/5

Kød, fisk, æg, fedtstof og/eller ost udgør den sidste femtedel af tallerkenen.

Eftermiddag

Børnene bliver tilbudt eftermiddags mad, når de har sovet til middag.

Eftermiddagsmåltidet består som regel af årstidens frugt samt brød eller grød.

7

Mellemmåltidet supplerer frokosten

Har vi fået grød til frokost består formiddagsmåltidet eller eftermiddagsmåltidet af rugbrød med fisk, kød eller æg samt grønsager og/eller frugt.

Sen eftermiddag

Da nogle dagplejere først lukker kl.17.15, kan der være behov for et ekstra mellemmåltid.

Drikkevarer

8

Børn under 1 år der stadig får modermælkserstatning, tilbydes selvfølgelig dette. Samlet mælkemængde ved 9 mdrs. alderen er højest ¾ L i døgnet.

Børn mellem 9 måneder og 12 måneder tilbydes økologisk sødmælk og surmælksprdukter af sødmælk.

Børn over 1 år tilbydes økologisk letmælk og surmælksprodukter af letmælk

Fra 1 år bør mælkemængden være ca. ½ L. i døgnet, inkl. det mælk der er i maden og yoghurt/surmælksprodukter. Derfor tilbydes børnene, efter alder, 1 glas mælk (ca. 2 dl) om dagen i dagplejen. Resten af tiden slukker børnene tørsten i vand også i varmt vejr og når vi er på tur.

Specielle hensyn

Vi respekterer religion, f.eks. hvis barnet ikke må få svinekød.

Skal børnene have speciel kost, skal det være lægeligt dokumenteret. Dette gælder også, hvis barnet ikke må få mælk.

Dog skal de særlige madvarer kunne købes i nærmiljøet til en rimelig pris, ellers skal I selv medbringe dem.

9

Det pædagogiske måltid.

Hyggen omkring måltidet starter i forberedelserne. I dagplejen involverer vi børnene, afhængig af deres alder, i f.eks borddækning og tilberedning af maden.

Vi vægter det sociale, fællesskabet, nærværet og sidder sammen og spiser. Vi lærer børnene bordskik, så som at sige tak for mad og vente på hinanden.

Det gode måltid

Børnene får lov til selv at vælge, f.eks. hvilken rugbrødsmad de vil have, eller hvis der skulle være dele af maden, barnet ikke ønsker på deres tallerken, respekterer vi deres valg. Dog sørger dagplejeren for, at tallerkenmodellen side 4 bliver opfyldt.

Dagplejeren sidder sammen med børnene og smager på maden, på den måde bliver vi rollemodeller og børnene får større lyst til at smage på maden. Børnene mærker ofte selv, hvornår de er mætte. Vi presser ALDRIG børnene til at spise og respekterer deres nej.

Vi er aldrig i tvivl, om hvorvidt børnene er mætte, da MÆTTE børn giver GLADE børn.

10

Hygiejne

I dagplejen vægter vi hygiejnen højt. Vi gør det at vaske hænder til noget helt naturligt og et ’must’:

Vi lærer børnene det via det gode eksempel (ved at dagplejeren også gør det)

- Før tilberedning af maden- Efter tilberedningen af maden- Før måltidet

Desuden sørger vi også for god hygiejne ved tilberedningen af maden bl.a.Ved, at bruge et spækbræt til grøntsager og et andet til råt kød ogved at holde rå madvarer adskilt fra andre madvarer – både rå og tilberedte.

11

12

Festlige lejligheder.

Fødselsdage

Vi vil meget gerne fejre børnenes fødselsdage og de må gerne have noget med til uddeling.

Det vigtigste for børnene ved denne begivenhed er at få lov til at dele noget ud, ofte er børnene ligeglade med, hvad det er som de deler ud.

I dagplejen opfordrer vi jer forældre til at tænke på et sundere valg. F.eks. rugbrød m. pålæg der er udstukket som stjerner og hjerter, figenstang, boller evt. med lys eller flag eller frugt som eksempelvis en udhulet melon med forskelligt frugt skåret i mindre stykker. Dog er kage eller en is IKKE forbudt, men skal være i begrænsede mængder og vi vil gerne frabede os slikposer.

Traditioner

Her tænker vi f.eks. på jul og fastelavn.

Ved juletid kan børnene få tilbudt risengrød og æbleskiver, da det også er vigtigt at lære børnene om vores traditioner. Ligesom vi kan finde på at julebage med børnene og her må de selvfølgelig gerne smage på de færdige kager som et led i det at bage.

Det samme gælder til fastelavn med f.eks. fastelavnsboller.

13

Madvarer der bliver brugt med omhu i dagplejen.

Sukker

I dagplejen prøver vi at mindske vores sukkerforbrug, hermed ikke sagt, at vi ALDRIG bruger sukker, vi bruger det som ”krydderi”.

F.eks. undgår vi sukker på børnenes grød, ved at tilsætte frugtmos, som foruden at smage skønt også gør grøden sød.

Peanuts, nødder og popcorn

Hele peanuts, nødder og popcorn tilbydes IKKE i dagplejen, da der er risiko for at barnet kan få dem galt i halsen (fejlsynke).

Peanuts nødder og lignende må gerne bruges i børnenes mad, hvis de fint hakkes.

Rosiner

Rosiner i dagplejen bliver kun brugt ved særlige lejligheder, da børn under 3 år højst må få 50gr. pr. uge, hvilket svarer til 3 små pakker rosiner.

Kunstige sødestoffer

I dagplejen giver vi ikke madvarer og drikkevarer med kunstige sødestoffer, da de kan være med til at vænne børn til den søde smag. Undersøgelser viser nemlig at børn som spiser meget sødt, generelt spiser og drikker mindre mælk, frugt, grønt, fisk og fuldkorn.

14

15

Denne MAD & MÅLTIDSPOLITIK for Solrød Dagpleje, er udarbejdet i samarbejde mellem dagplejere, dagplejepædagoger og Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.

Den er grundlaget for en ernæringsrigtig kost i dagplejen og til inspiration og orientering til forældre.

Hvis I har lyst til at læse mere om små børn og mad kan I læse på følgende sider:

www.frugtfest.dk Forslag til sunde børnefødselsdage med forskellige temaer.www.altomkost.dk Fødevarestyrelsens portal om sund mad og ernæring.www.forbrug.dk/boern/mad Forbrugernes internetportal har samlet en række gode oplysninger om børn og mad, blandt andet om kræsenhed, gode madvaner og kost til børn med allergi.Mad til spædbørn og småbørn – fra skemad til familiemad. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens bog til forældre, 12. udgave, 2011.

16