læring, læringsstile og intelli- genser i...

Læring, læringsstile og intelli-

genser i e-læringen

Lise Steinmüller

Gitte Christensen Bækmark

Revideret juni 2011

@ventures ®

Kompetencecenter for e-læring

Viborgvej 159a

8210 Århus V

Tlf: 89 36 33 33

Fax: 89 36 35 36

E-mail: [email protected]

Web: www.ventures.dk

http://www.ventures.dk/

| Læring, læringsstile og intelligenser i e-læringen | Temahæfte – juni 2011 | © @ventures ®


1

Forfatter: Lise Steinmüller og Gitte Christensen Bæk-mark

Faglig og sproglig korrektur: Gitte Christensen Bæk-mark

Layout og illustrationer: Jorge Leitão og Sune Bjerre

© 2011 @ventures®, Kompetencecenter for e-læring

Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes, dog ikke til kommercielt brug. (Creative Commons License – Navngivelse-Ikke-kommerciel 2.5 Danmark)

Læring, læringsstile og intelligenser i e-læringen ........................................................ 2

Lærings betragtninger baseret på Kolbs læringsteori................................................... 4

Læringscyklus .......................................................................................................... 5

Hvordan vi opfatter, og hvordan vi arbejder ............................................................ 7

Introduktion til læringsstilene .................................................................................. 8

Opsummering på læringsstilene og Kolbs læringscyklus ...................................... 12

Den enkelte læringsstil og dens kendetegn ................................................................ 13

Intelligenser ................................................................................................................ 22

Intelligensbegrebet ................................................................................................. 22

Den enkelte intelligens og dens kendetegn ........................................................... 23

Opsummering på læringsstile og intelligenser ....................................................... 28

Læringsstile og elektroniske læringsobjekter............................................................. 30



2

Læring, læringsstile og intelligenser i e-læringen

Formålet med dette temahæfte er at læserne får en introduktion til begreberne læ-ringsstile og intelligenser samt, hvordan disse begreber kan relateres til e-læringssammenhænge.

Målet er at læserne kan:

Forstå forskellen mellem de fire læringsstile

Identificere læringsstilene hos deres deltagere

Vejlede deltagerne i håndtering af egne læringsstile

Indtænke hensyn til læringsstilene i e-forløb samt med e-værktøjer og e-materialer

Identificere karakteristika ved de 7 intelligenser

Anvende viden om de 7 intelligenser i forbindelse med udviklingen af e-læringsforløb og e-materialer samt brug af e-læringsværktøjer.



3

Indledning

“How can we teach them, if we don’t know how they learn?”

Dette relevante spørgsmål danner grundlag for dette temahæfte, der oprindeligt er skrevet tilbage I 2004 og nu fremstår i en ny og opdateret udgave.

Læringsstile har gennem en årrække været et fokuspunkt for undervisere, der øn-sker at give de lærende mulighed for at arbejde med fagligt stof på en måde, der fænger dem, mens de samtidig opnår et maksimalt læringsudbytte.

De umiddelbare fordele ved at inddrage læringsstile i sin undervisning er, at de læ-rende i arbejdet med dem:

får lettet overgangen mellem teori og praksis

opnår en hurtigere og bedre forståelse for det faglige stof

øger deres motivation, idet de kan arbejde på deres egen måde med stoffet

og de dermed får succesoplevelser

Derudover matcher læringsstile og intelligenser rigtig godt med mange af de nye e-læringsmaterialer og værktøjer, der ligger tilgængelige på internettet og som i højere grad fra benyttes i uddannelsessystemet.

Der kan arbejdes med læringsstile gennem hele undervisningssystemet, og lærende kan på denne side tage en læringsstilstest:

http://www.ventures.dk/Laeringsstil/default.asp

Når talen falder på læringsstile i dag, er der flere retninger og teoretikere, der er i spil. Overordnet er det ofte to sæt teoretikere man taler om nemlig Honey & Mum-ford og Dunn & Dunn. Derudover arbejdes der også stadig med de mange intelli-genser, som blev præsenteret af Howard Gardner.

Herunder illustreres de 3 teorisæt.

Første række i grafikken herover viser de mange intelligenser. Her arbejdes der med, hvordan hjernen helst bearbejder den viden, der kommer ind – om det er via en logisk matematisk tankegang eller fx en rumlig tilgangsvinkel.

http://www.ventures.dk/Laeringsstil/default.asp



4

I anden række ses Honey & Mumfords teori sammen med dele af Dunn & Dunns, hvor der er fokus på, at de lærende kan modtage læring på den mest hensigtsmæs-sige vis. Det vil sige, om man fx er analytisk i sin tilgang (Dunn & Dunn) eller har behov for at modtage læring med udgangspunkt i en aktivistisk læringsstil (Honey & Mumford)

Sidste række viser de dele af Dunn & Dunns teori, som handler om stimuli – altså hvad der skal til af ydre omstændigheder for at blive mentalt klar til læring.

I dette temahæfte vil vi beskæftige os med Honey & Mumfords læringsstile og Gardners mange intelligenser, idet netop disse spiller godt sammen med e-læringsmaterialer og e-læringsværktøjer.

Lærings betragtninger baseret på Kolbs lærings-

teori

Problem

Mange deltagere i undervisningen er udsat for et eller flere af følgende problemer, når de skal lære noget nyt:

Studieteknikker er ikke gennemtænkt, og der arbejdes planløst og til-fældigt med stoffet.

Læsemængden virker uoverskuelig.

Opgaverne er formuleret, så det er næsten håbløst at gætte sig til, hvad man skal arbejde med.

Løsningerne på ”mine” opgaver virker ikke så gode som de andres.

Det er svært at se målet med det, der skal læres.

Løsning

De fleste mennesker har en fortrukken læringsstil, som er den måde, de gerne vil lære på. En persons læringsstil er ikke altid den samme men kan ændre sig igen-nem hele livet.

Bliver man opmærksom på sin egen og sine deltageres læringsstil, får man bedre forståelse for, hvordan man bedst kan hjælpe deltagerne i gang med nyt stof, og derefter støtte dem gennem læringscirklen. Først når deltagerne har været hele ve-jen gennem læringscirklen, har de opnået helhedsforståelse for det stof, der arbej-des med.

Med mange af de gratis e-læringsmaterialer og e-værktøjer der findes i dag, kan man i højere grad tilrettelægge sin undervisning, så alle læringsstile bliver mødt.

Ved at arbejde med læringsstilene opnår man at nå de lærende, så de opnår hurti-gere og bedre forståelse. Derudover giver læringsstilene mulighed for:

• Samlet at støtte den lærende til at opnå de kompetencer, som er nødvendige for udførelsen af fx løsning af en opgave

• At lette overgangen mellem teori og anvendelse



5

• At sikre helhedslæring som fx omfatter såvel teoretisk viden som praksis-relatering

• At øge motivationen hos de lærende

• At give succesoplevelser til de lærende (og dermed underviseren)

Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det man lærer - med andre ord: udgangspunktet for læringen.

Kolbs indlæringscyklus forudsætter, at man tænker ny viden ind i den gamle viden, og dermed får koblet ny og gammel viden sammen. Herved opstår nogle gange ”ahaoplevelser”, eller "nå så det er derfor…" situationer, og man når måske frem til en ny indsigt eller erkendelse. 1

Kolb siger om læring:

“The Learning Style describes the way you learn and how you

deal with ideas and day-to-day stituations. We all learn in dif-

ferent ways. This inventory can serve as a stimulus for you to

interpret and reflect on the ways you prefer to learn in specific

settings. Learning can be described as a cycle made up of four

basic processes. The LSI takes you through those processes to

give you bettner understanding of how you learn.”

ill. 1 – Kolbs læringscirkel

Kolb, David A. – Experiential learning, 1984, Experience

as the source of learing and devolopment

1 Bjarne Herskin IT-undervisning med brugeren i centrum, Teknisk Forlag.



6

Konkrete oplevelser og indtryk bearbejdes ved, at den lærende er reflekterende. Når man reflekterer, undrer man sig over det, man erfarer, læser eller hører. Man under-søger sammenhænge mellem det, man erfarer, og det man ved i forvejen. Refleksi-oner er altså mere end blot løsrevne tanker.

Den lærende forholder sig dernæst til teorien eller abstrakte modeller og undersøger sammenhænge mellem den eksisterende viden og nyerhvervede erfaringer. Man prøver at tilpasse den nye viden konkret såvel som abstrakt til den gamle. I nogen tilfælde vil det betyde, at man hermed må revidere sin opfattelse af den viden, man allerede har.

Herefter efterprøves aktivt den nytilegnede viden. Det vil sige, man træner sig i det lærte. Når dette er øvet tilstrækkeligt, og det er blevet til en del af en selv, er man parat til at gøre sig nye erfaringer - og lære nyt igen og igen.

Erfaringer viser, at mennesker har forskellige læringsstile og præferencer, og at voksne mennesker lærer bedst, når der i læringssituationen er eksperimenterende elementer. Det vil sige, når de har mulighed for at prøve sig frem - ”learning by doing”. Denne aktive form for læring giver den lærende mulighed for konstruere me-ning med det lærte og opnå en dybere forståelse, og det lærte vil således blive mere end blot registreret viden i den lærendes bevidsthed.

Tilgange til læring2 Der er to udgangspunkter for, hvordan vi mennesker lærer, hvordan vi opfatter, og hvordan vi arbejder.

1. Aktive lærende

Reagerer straks på nye informationer.

Afprøver først, reflekterer dernæst.

Har brug for at gøre tingene i rækkefølge, for at det lærte bliver dem vedkommende og kan relateres og dermed nå ind i deres verden.

2. Reflekterende lærende

Reflekterer over ny viden

Filtrerer gennem erfaringer det lærte til meningsfulde sammenhænge.

Erfaringerne bliver brugt til at teste ideer og antagelser.

Er undersøgende og udforskende.

2 Baseret på en række betragtninger og ikke offentliggjorte foredrag af Carl Jung om ”Psyco-

logical Types” fra Center for E-learning, Vancouver, 2000



7

Begge måder at arbejde og opfatte på har sine styrker og svagheder. De to forskel-lige læringsformer er lige værdifulde, og vi har brug for begge vinkler på forskellige tidspunkter i læringen.

Hvordan vi opfatter, og hvordan vi arbejder Ligesom der er forskel på, hvordan man tilegner sig ny viden, er der også to hoved-retninger, for hvordan man tilgår nye situationer.

Opfattelse

Det er forskelligt, hvordan vi i nye situationer opfatter og modtager information. Nog-le føler og fornemmer situationen, mens andre tænker tingene igennem.

Fornemmende og f ølende mennesker:

Forbinder erfaring med mening

Opfatter gennem deres sanser

Fordyber sig i den aktuelle virkelighed

Er intuitive

Tænkende mennesker:

Adskiller sig selv fra erfaringen

Træder et skridt tilbage og analyserer det skete

Resonerer over erfaringer

Disse to gange to hovedtilgange svarer til de to halvdele i Kolbs læringscirkel.

ill. 2 - Kolbs læringscirkel vist med tænkende og følen-

de tilgang



8

Introduktion til læringsstilene3 Læringsstile er udtryk for den måde, den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere, aktivister og pragmatikere.

De fleste mennesker har en foretrukken læringsstil og målet er, for os, at den enkel-te lærende har mulighed for at tilgå fagstof ud fra den læringsstil, der passer dem bedst i en given situation. Dette vil sikre, at der skabes interesse og forståelse for stoffet. Dernæst kan man arbejde med de øvrige tilgange til materialet. Dette skyl-des, at det i e-læringen er så meget mere centralt, at få skabt ”kontakt” mellem den lærende og materialet. Generelt kan siges, at enhver læringssituation bør give mu-lighed for at tilgå stoffet udfra de forskellige læringsstile. Ved at give de lærende mulighed for at vælge den indgang til nyt stof, som passer bedst med deres læ-ringsstil, vil man kunne skærpe deres interesse for stoffet og give den lærende mu-lighed for succesoplevelser. Ved at have materiale, værktøjer og forløb der under-støtter alle fire læringsstile, vil man kunne sikre, at de lærende kommer helt rundt i læringscirklen og dermed opnår helhedslæring.

ill. 3 – Kolbs læringscirkel med Honey og Mumfords læringsstile

I det følgende ses en figur, der viser hvilke e-læringsmaterialer og værktøjer, der i e-læringsforløb kan understøtte de forskellige læringsstile.

Elektroniske læringsobjekter og andre e-læringsmaterialer kan, hvis de er udformet specifikt efter teorien om de fire læringsstile, benyttes af alle fire læringsstile, idet der i så fald forefindes en indgang til læringsobjektet, der er tilpasset den specifikke læringsstilspreference.

3 Kilde: Honey og Mumford: The manual of learning styles.



9

Derudover er mange af de nye web 2.0 værktøjer også repræsenterede, idet de lærende her selv har mulighed for fx i en wiki at skrive, se andres beskrivelser og reflektere over læringen. Noget som en reflektor især sætter pris på.

Læs mere om de hvilke forskellige materialer og værktøjer de forskellige læringsstile med fordel kan benytte på siderne 12-19.

Hvordan samarbejder de forskellige læringsstile Giver man som underviser de lærende mulighed for at arbejde med læringsstilene, og lader dem finde deres primære læringsstile, opnår man en øget fokus på det ”at lære”. Det vil sige, at de lærende bliver mere bevidste om deres egen rolle i læ-ringsprocessen og samtidig lærer, hvordan de kan arbejde med sig selv for at opnå en mere helhedsorienteret læring.

Derudover kan den viden, de lærende opnår ved at afdække de forskellige lærings-stile, med fordel benyttes, når de skal samarbejde i teams og grupper både i forhold til tilstedeværelsesundervisning og i forbindelse med virtuelle konferencer og læ-ringsaktiviteter.

I det følgende ses Kolbs og Honey & Mumfords cirkel, hvor vi har fokuseret på, hvordan de lærende lærer bedst og hvordan de kan samarbejde i deres læringspro-ces. At komme rundt i læringscirklen, mener vi, stadig er centralt for læringen, men hensynet til at fange den enkelte deltager og støtte et virtuelt samarbejde, har vi sat højest.

Læringscirklen i e-læring kommer herefter til at se sådan ud:



10

ill. 4 – Læringsstile og læringstilgange i e-læringen med udgangspunkt i samarbejde.

Viden om læringsstilene hos de lærende kan fx benyttes, når der skal dannes grup-per til diverse opgaver eller projekter.

Eks.

Fire udprægede aktivister vil i fællesskab ofte få en masse

gode idéer og fantastiske forslag til, hvordan et projekt skal

udføres, og hvad det endelige produkt skal være.

Men de vil have problemer med at nå målet, da de ikke kan

holde fokus på selve projektformuleringen og dermed løse

den opgave, der stilles. De vil springe ud i selve arbejdet men

ofte uden at have gjort sig tanker om at benytte analysemo-

deller eller følge en tidsplan.



11

Nedenstående figur viser, hvordan de forskellige læringsstile samarbejder godt.

Læringstilgange og læringsstile De forskellige læringsstile efterspørger forskellige tilgange til nyt stof.

Ved at kende sin egen og andres læringsstil vil man kunne bearbejde eller ændre forudsigelige problemfelter i en læringsproces. Herved øges mulighederne for, at der opstår en effektiv læringsproces.

Som formidler og underviser er det også vigtigt, at man er opmærksom på sin fore-trukne læringsstil, da man ofte har tendens til at formidle via denne stil. En lærende, der har en anden læringsstil, vil derfor have sværere ved at forstå formidlingen.

Ved en bevidstgørelse kan man gennem hele livet arbejde struktureret med en mere helstøbt læringsproces, hvor man aktivt arbejder på at komme rundt i hele lærings-cirkelen og styrke de læringsstile, som man ikke behersker fuldt ud.

NB

Det er vigtigt at gøre sig helt klart, at en læringsstil ikke er en

fastlåst størrelse, som er uændret gennem livet. Det er vigtigt

at huske på, at selvom man overordnet set har en foretrukken

læringsstil, kan der være fagområder, hvor man tilgår nyt stof

med udgangspunkt i en anden læringsstil. Læringsstilen kan

altså være afhængig af det fagstof, der aktuelt arbejdes med.

Dertil kommer, at læringsstilen kan ændres med årene. Det

vil sige, at selvom man som ung havde en aktivistisk tilgang

til nyt stof, kan denne ændre sig til, at man med årene bliver

f.eks. mere pragmatisk.



12

Overordnede kendetegn for de fire læringsstile i en læringssituation:

Aktivisten vil gerne være aktiv og dermed selv kunne handle i lærings-processen.

Reflektoren vil gerne iagttage og observere og dermed drage erfarin-ger fra andre i læreprocessen.

Teoretikeren vil gerne være teoretisk velfunderet og derudfra drage lo-giske konklusioner

Pragmatikeren vil gerne kunne knytte konkrete og realistiske opgaver til læringsprocessen.

Man kan træne sig til bedre at kunne håndtere de læringsstile, man som udgangs-punkt ikke foretrækker.

Som underviser kan man for eksempel opfordre aktivister til at observere, få reflek-torer til at handle under tidspres osv.

Ofte kan det være en stor hjælp at lade de lærende afdække deres egen læringsstil, så de bliver opmærksomme på, hvordan de lærer bedst. At benytte en læringsform, der tager udgangspunkt i de forskellige læringsstile, vil også forudsætte, at man som underviser har materialer og benytter værktøjer, som giver den lærende mulighed for flere forskellige tilgange til stoffet.

Opsummering på læringsstilene og Kolbs læringscyklus Optimal helhedslæring finder kun sted, hvor man som lærende kom-

mer hele vejen rundt i læringscirklen.

De fire læringsstile repræsenterer de fire forskellige måder, man kan vælge at tilgå et nyt læringsmateriale på.

E-læringsmateriale og e-læringsværktøjer (og andet læringsmateriale og læringsforløb generelt) bør derfor indeholde aktiviteter, der tiltaler alle fire læringsstile.

Det er vigtigt, at lærende opfordres til ikke kun at arbejde med den ak-tivitet, der tiltaler læringsstilpræferencen, men også opfordres til at ar-bejde med de andre læringsaktiviteter og dermed også arbejder med at udvikle de andre læringsstile og dermed opnår helhedslæring.



13

Den enkelte læringsstil og dens kendetegn

Aktivisten

Aktivisten er kendetegnet ved ”at gøre og handle”. En aktivist lærer gennem intuitive tilgange til stoffet eller konkret gennem erfaringer og oplevelser. Aktivisten involve-rer sig lynhurtigt og kaster sig ubekymret ud i nye opgaver.

Aktivisten kan lide at være i brændpunktet, er god til at hånd-tere flere bolde i luften ad gangen, og er god til at arbejde sammen med mange forskellige menne-sker.

Aktivisten vil meget gerne arbejde med nye problemstillinger og ke-der sig hurtigt, når noget bliver rutine.

Aktivister lærer bedst ved aktiviteter hvor: de kan skabe sig nye erfaringer, løse problemer og se alternative mu-

ligheder

de kan fordybe sig i korte ”her og nu” aktiviteter.

der er mulighed for at står frem for andre

de bliver kastet ud i opgaver de finder udfordrende

der er en deadline

de kan gøre noget nyt eller anderledes

Læringsstrategi

Hvad hvis…?

I en given undervisningssituation vil en aktivist typisk stille spørgsmålet "hvad nu hvis.." og derefter gå direkte til en opgave eller en aktivitet uden videre forklaring.

Som underviser eller formidler, skal man i forhold til en aktivist fungere som en hjælper og fastholder, hvor man opmuntrer den lærende til selv at færdiggøre og konkludere i forbindelse med færdige løsninger.

Aktivisten er primært interesseret i at gå på opdagelse på egen hånd.

Underviseren må lade dem eksperimentere, gerne i samarbejde med andre

Underviserens rolle er som evaluator og hjælper

Bedste metode til ny læring er at finde ud af tingene på egen hånd



14

Karakteristik af aktivisten Aktivisten involverer sig hurtigt, kaster sig ubekymret ud i nye opgaver, er glad for at være midt i brændepunktet.

Aktivisten læser sjældent en bog eller en opgave fra ende til anden, men skimmer den måske lynhurtigt igennem og finder den information, vedkommende synes, der er brug for. Arbejdsprocessen er energisk, engageret og spontan, og aktivisten bli-ver hurtig utålmodig, hvis en proces trækker i langdrag.

En opgave er ikke et problem for aktivisten, men en udfordring. At håndtere flere bolde i luften ad gangen er ikke problematisk. Aktivisten siger ofte ja til for mange opgaver, og har svært ved at færdiggøre dem alle. Til gengæld har aktivisten typisk intet imod at arbejde under pres op imod en afleveringsfrist.

Hvilke indgange til e-læringsmaterialer kan støtte aktivisten:

Arbejde med iwb i klassen – specielt multimodale materialer herpå

Bruge mobiltelefoner som fx dokumentationsredskab

Second Life til brug for simuleringer

Virtuelle læringsaktiviteter i form af rollespil

Konkurrencer på nettet

Spil med læringselementer

Webbaseret undervisningsmateriale med stor grad af interaktivitet

Video – korte indspilninger som viser konkrete faglige forhold

Opgaver af afvekslende karakter

Elektroniske tests

Animationer og visualiserede tilgange til teorien – med stor grad af inte-raktivitet

Strategiske opgaver

I-bøger

Elektroniske læringsobjekter



15

Reflektoren

Reflektoren er kendetegnet ved ”at overveje”. Han lærer ved at observere. Reflektoren er proces-orienteret og vil gerne iagttage, indsamle oplysninger, overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere disse.

Man kan sige, at reflektoren er mest optaget af mennesker og processer og arbejder derfor ger-ne sammen med andre.

Produktorientering eller at arbejde hen imod et bestemt resultat er derimod ikke reflektorens stærke side.

Reflektorer lærer bedst ved aktiviteter, hvor de kan iagttage, sammenligne, tænke og reflektere over handlinger el-

ler observationer.

de kan tænke før de handler eller kommenterer

de kan træne det lærte

de kan gennemgå og repetere, hvad der er sket

de kan reflektere over det lærte

der ikke er deadline

de arbejder med processer

der er mulighed for selv at søge supplerende viden

Læringsstrategi

Hvorfor?

I en given undervisningssituation vil en reflektor typisk stille spørgsmålet "hvorfor" og derefter give sig til at gruble over svaret.

Disse lærende er interesserede i personlige meninger.

Undervisere må kunne give en ”begrundelse”

Underviserens rolle er at være motivator og vidne til den læringspro-ces, som reflektoren er i gennem

Reflektorens arbejde er ofte kendetegnet ved at nyt stof bearbejdes ved først at se tingene an, gerne fra flere synsvinkler.

Karakteristik af reflektoren Reflektoren kan lide at arbejde sammen med andre, men arbejder også gerne ale-ne. De er optaget af processer. Selve det at arbejde i et projekt ender ofte med at



16

fylde mere end det at kunne aflevere det endelige resultat til sidst. Derfor har reflek-toren det ikke altid let med at arbejde under tidspres med frister, der skal overhol-des.

At iagttage, indsamle oplysninger, overveje forskellige muligheder, bearbejde erfa-ringer og perspektivere er typiske kendetegn.

Reflektoren er en tænker og har det bedst med at få lov til at observere. Ofte lytter de uden selv at blande sig i diskussionerne.

Reflektoren er oftest ikke resultatorienteret og kan have svært ved at prioritere stof-fet.

Hvilke indgange til e-læringsmateriale kan støtte reflektoren?

Blogs, hvor der er mulighed for refleksion over egen læring

Blogs, hvor underviseren reflekterer over undervisningen med mulighed for dialog herom

Elektroniske logbøger og portfolios til dokumentation af egen lærings-progression

Virtuelle læringsaktiviteter som giver plads til gruppe diskussioner og re-fleksive opsamlinger

Omfangsrige databaser hvor der kan søges oplysninger om ”beslægte-de” emner fx i form af wikier

Videooplæg med diskussioner og forskellige fremlæggelser

Opgaver med vejledende løsninger

Simulerede forløb, gerne med forskellige udsagn som skal vægtes i for-hold til hinanden




17

Teoretikeren

Teoretikeren er kendetegnet ved ”at kunne konkludere”. Teoretike-ren lærer bedst gennem begrebs- og teoridannelse.

Derfor har teoretikeren det bedst med først at tilegne sig viden og opstille teorier i systemer og mo-deller.

For at få detaljerne til at passe sammen laver teoretikeren ofte skemaer og strukturer og arbejder gerne alene.

Teoretikere lærer bedst ved aktiviteter, hvor de har mulighed for metodisk at udforske associationer og indbyrdes

forhold mellem ideer, begivenheder og situationer

opgaverne er strukturerede med klare mål

de får mulighed for at stille spørgsmål til metode, antagelser og logik-ken bag noget

de bliver intellektuelt styrket

der er lærebøger og en prioriteret litteraturliste

de kan stille spørgsmål, afprøve og metodisk udforske antagelser an-gående det indbyrdes forhold mellem idé og begivenhed.

Læringsstrategi

Hvad?

I en given undervisningssituation vil en teoretiker typisk stille spørgsmålet "hvad" og forsøge at forstå og ræsonnere sig frem til et logisk svar eller struktur.

Som underviser eller formidler til en teoretiker er den rolle, man har, den typiske lærerrolle, hvor man deler ud af sin viden og materialer, stiller opgaver og giver svar på spørgsmål.

Teoretikerens arbejde er ofte kendetegnet ved at nyt stof bearbejdes ved at sætte i skemaer og mønstre, organisere, analysere, se sam-menhænge og indbyrdes forhold, identificere delelementer, prioritere, klassificere og sammenligne.

Karakteristik af teoretikeren Får teoretikeren en bog eller stillet en opgave, læses den gerne fra ende til anden, og stoffet bearbejdes grundigt. Teoretikeren irriteres, når materialet ikke virker seri-øst, gennemarbejdet eller der ligefrem er fejl.

Teoretikerne er ofte studieteknisk stærke og deltager gerne i diskussioner.



18

Teoretikerne vælger som udgangspunkt en teoretisk indgangsvinkel til nyt stof.

Teoretikeren sætter gerne teorier i systemer og modeller, når der skal læres noget nyt. For at få detaljerne til at passe sammen laver teoretikeren måske skemaer og strukturer. Teoretikere arbejder gerne alene, for så er de sikre på, at arbejdet bliver udført korrekt og ordentligt.

Hvilke indgange til e-læringsmateriale støtter teoretikeren?

Videokonferencer

Wikis med mulighed for at læse mere om faglige problemstillinger

Wikis med mulighed for at diskutere faglige problemstillinger

Online bibliotek adgang

Diskussionsfora

Eksempler på modeller

Klare mål

Baggrundsstof

I-bøger


Pragmatikeren

Pragmatikeren er kendetegnet ved ”at planlægge”. Pragmatike-ren lærer ved at opsøge nye teo-rier, eksperimentere med og af-prøve disse teorier i praksis.

Pragmatikeren er vild med at få fingrene i noget konkret, og vil for eksempel kunne lide at få lov til at skille tingene ad for at se og kun-ne gennemskue, hvordan de fun-gerer.

Pragmatikeren har sjældent tål-modighed til at deltage i åbne diskussioner, som ikke følger en dagsorden. Pragmatikeren har heller ikke tålmodighed til, at ar-bejdsprocesserne bliver for lange, såfremt de ikke er klart gennem-skuelige.

Pragmatikeren lærer bedst ved aktiviteter, hvor der er tydelig sammenhæng mellem det, der skal læres og et reelt

problem



19

der er mulighed for at bruge det lærte i praksis herefter

der bliver vist teknikker, hvor der er tydelige praktiske fordele for delta-gernes egen praksis

der er muligheder for at afprøve og øve teknikkerne

der er mulighed for coaching fra en ekspert

de kan koncentrere sig om praktiske problemfelter

Læringsstrategier

Hvordan?

I en given undervisningssituation vil en pragmatiker typisk stille spørgsmålet "hvor-dan" og derefter forsøge at omsætte teorien til praksis ved at afprøve det lærte.

Som underviser eller formidler til en pragmatiker, er den rolle man har som en coach, hvor man opmuntrer den lærende til selv at prøve tin-gene af og se, om det virker.

Pragmatikerens arbejde er ofte kendetegnet ved at nyt stof bearbejdes ved at relatere det lærte til noget konkret og praktisk.

Karakteristik af pragmatikeren Pragmatikeren kan godt lide at få tingene til at fungere i praksis. De læser nødigt en manual fra ende til anden, men vil hellere prøve sig frem.

En filosofi eller en teori kan kun bruges, hvis den kan omsættes i praksis. Derfor vil de gerne efterprøve ny viden i praksis. De har det fint med at deltage i åbne diskus-sioner, men ser helst, at man overholder dagsordenen. De accepterer kun en argu-mentation, hvis den kan relateres til praksis.

Når pragmatikeren formulerer sig, er det ofte kortfattet og præcist. De er gode til at sætte sig mål, og bruger gerne tjeklister for at styre arbejdsprocesser. At arbejde alene er ikke noget problem, men de samarbejder også gerne.

Hvilke indgange til e-læringsmaterialer kan støtte pragmatikeren

Simuleringer i fx Second Life eller i form af elektroniske forgrene-de test

Klare mål og kort introduktion til læringsmål med aktivitet

Wikis med god søgefunktion til brug for opslag

Video med tavse demonstrationer

Trin for trin vejledninger

Metode gennemgange – gerne visualiserede

Tests

Processkemaer

Virtuelle læringsaktiviteter med styrede diskussioner eller med problemløsningsmål

Konference, teambaseret læring, virtuelle læringsaktiviteter



20


Opgaver til at øge fokus på læringsstile

Prøv at overveje med dig selv, hvilken læringsstil der er din

foretrukne. Brug evt. læringsstiltesten. www.ventures.dk

vælg testen på forsiden)

Overvej hvilke læringsstile du møder på dit hold.

Prøv at formulere hvordan du bedst kan støtte dine delta-

geres læring af nyt stof og beskriv, hvordan du kan sikre,

at du får lavet de indgange til nyt stof, som passer til de

forskellige læringsstile.

Prøv at overveje hvordan du vil planlægge dit forløb, så

deltagerne kommer hele vejen rundt i læringscirklen.

Overvej hvad det vil kræve af udvikling, for at det kan af-

vikles som e-læringsmateriale eller hvilke e-

læringsværktøjer du kan bruge i dit forløb.

Eksempler på materialer og værktøjer der støtter læringsstilene Læringsobjekter4 med indgange til læringsstilene Læringsobjekter der udvikles af @ventures, er bygget op om en skabelon, der sikrer at alle læringsstile tilgodeses, og at der opnås helhedslæring. Herunder ses eksempler på læringsobjekter til forskellige fag og uddannelsesni-veauer. Matematik til folkeskolen: Middeltal, typetal og variationsbredde Matematik til gymnasiet: www.ventures.dk/matematik Analyseredskaber i Dansk (HHX) Træning i brug af ordbog (HHX) Erhvervsøkonomi (HHX) Forandringsledelse (Akademi) Læringsmateriale der tiltaler alle læringsstile Følgende materiale der er udviklet til sygeplejerstuderende sikrer at den enkelte studerende kan arbejde med det faglige indhold efter egen læringsstil. Materialet tilbyder både tekst og visuelle tilgange, samt mulighed for at arbejde med visuelle simuleringsopgaver og spil. Se materialet her: http://infektionsforsvaret.evidencenter.dk/ Elektroniske test

4 Læs mere om hvad et læringsobjekt indeholder på side 29.

http://www.ventures.dk/

http://www.matematikkensunivers.dk/ventures/ventureslaeringsobjekter.asp

http://www.ventures.dk/matematik

http://avenbuild.advsh.net/formaal.asp?styleID=9&CryptID=idAmzLbOj7YFI

http://avenbuild.advsh.net/formaal.asp?styleID=6&CryptID=idJ3aFaq8HhOo

http://avendoc.advsh.net/vis_materialesamlingT2.asp?mstypeID=2&ID=idUdrBhPONTTI&Skole=adv

http://avenbuild.advsh.net/formaal.asp?styleID=43&CryptID=idOTYpLG3HSNY

http://infektionsforsvaret.evidencenter.dk/



21

Test kan med fordel benyttes i relation til elektronisk læringsmateriale, hvor den læ-rende selv kan tjekke om det lærte har rodfæstet sig. Her ses et eksempel på en række test, der ligger i et materiale til sygeplejestude-rende, der skal trænes i medicinregning: http://medicinregning.evidencenter.dk Blogs til diskussion En blog er en hjemmeside, som en person har ejerskab over og ’blogger’ på. At’ blogge’ kommer fra sammentrækningen af ordet at web-logge. Bloggen er altså en logbog, hvor man selv bestemmer indholdet, og som derfor i sagens natur kan om-handle alt fra kageopskrifter til et mere dagbogsorienteret indhold. I læringssammenhænge bruges bloggen ofte til refleksion over læring. Medstude-rende har som fx i en wiki mulighed for at skrive en kommentar til indlæggende i bloggen, men de kan ikke ændre, slette eller tilføje i det, der er skrevet af bloggeren. Blogs kan benyttes af en underviser, der på sin blog kort opsummerer dagens lekti-on, reflekterer over de lærendes reaktion herpå og evt. kommer med en provoke-rende udmelding, der skal debatteres som en del af lektionen. Underviseren lader det herefter gå på skift, hvem af de lærende, der skal tage bol-den op og besvare indlægget med enten en tilkendegivelse af for eller imod med begrundelse. Alle lærende skal dog have læst indlægget til næste time, hvor der debatteres videre. En blog kan oprettes på blogspot.com Se et eksempel på en blog til historieundervisningen her: http://haslevgym-historie.blogspot.com/ Se eVidenCenters blog her: http://www.evidencenter.blogspot.com/ Wiki En wiki er basalt set en hjemmeside, hvor brugeren ved hjælp af en browser (som fx Internet Explorer) kan oprette og vedligeholde siden, enten alene eller sammen med andre brugere. Der findes mange eksisterende wikis på nettet, hvoraf af den mest kendte er Wiki-pedia, som er en online encyklopædi, hvor det er brugerne, der er eksperterne og dermed dem, der skriver indholdet i artiklerne. En wiki kan også anvendes som et redskab til kommunikation. Kommunikationen sker i en selvstændig wiki, der oprettes til fx en klasse eller et hold, og det er de læ-rende selv, der skriver indholdet i wikien – de går altså fra at være nydere til også at være ydere. Kommunikation foregår klassens elever/studerende imellem og mellem elever/studerende og underviser, hvor der samarbejdes om at opbygge en fælles viden i form af fx en notatsamling. Det giver også mulighed for at opbygge en ord-bank, hvor de lærende kan lægge beskrivelser ind af faglige og før-faglige ord og begreber, der kan forklares med egne ord, billeder og lyde. Se eksempel på hvordan man kan udarbejde en faglig ordbank her.

http://medicinregning.evidencenter.dk/

http://haslevgym-historie.blogspot.com/

http://www.evidencenter.blogspot.com/

http://avendoc.advsh.net/vismateriale.asp?Rediger=5&Skole=adv&MaterialeID=idF0ABMXobbkk



22

Intelligenser Problem

Mange har det problem, at de føler sig uvidende, utilstrækkelige eller i værste fald dumme i en række situationer. Mange har også dårlige erfaringer fra tidligere skole- eller studieforløb, hvor de ikke har følt, at de slog til. Det er ofte et problem, at der i skole- og uddannelsesmæssige sammenhænge ikke tages hensyn til, at mennesker er meget individuelle, og at man har mange forskellige sider i sig, som ikke nødven-digvis er blevet tilgodeset i tidligere undervisningsforløb.

Løsning

At være intelligent kan være mange ting. Når man vil måle intelligens, måler man oftest kun den sproglige, matematiske og til dels den rumlige intelligens. Langt de fleste af os besidder flere intelligenser. Derfor bør man benytte sig af forløb og undervisningsmaterialer, der tager højde for, at vi lærer forskelligt. Hvis man er opmærksom på sin intelligens, er det ofte lettere at forstå, hvordan man lærer bedst.

Da vore intelligenser eller kompetencer er forskellige, bør undervisningen og her-med de pædagogiske valg tage højde herfor. De lærende har også forskellige læ-ringsstile, og man når i en læringsproces længst ved at tage udgangspunkt i at lære på den måde, der passer en bedst. Langt de fleste mennesker har flere intelligenser eller kompetencer, som man kan arbejde med hele livet.

I tilstedeværelsesundervisningen er der ofte ikke mulighed for at tage hensyn til alle de behov, deltagerne møder med, men kombinerer man sin undervisning med e-læringsmaterialer, vil der kunne tages væsentlig flere hensyn.

Intelligensbegrebet Howard Gardner5 har udviklet en teori, der tager udgangspunkt i, at mennesket ikke kun har én intelligens, men mange. Gardner mener, at man hidtil kun har målt den sproglige og den logisk/matematiske del af intelligensen. Idet Gardner kontinuerligt udvider intelligensområderne, vil der i dette materiale blive fokuseret på de 7 basale intelligenser.

Der opereres med mange intelligenser. Som udgangspunkt dog 5 basale intelligen-ser:

Den sproglige

Den logisk matematiske

Den musiske

Den visuelle

Den motoriske

Derudover kommer yderligere to intelligenser som er:

Den sociale

Den personlige

5 Gardner, Howard (1993) Frames of Mind: The theory of multiple intelligences, New York:

Basic Books. Second edition; Fontana Press.



23

Den enkelte intelligens og dens kendetegn 6

Sproglig intelligens Besidder man sproglig intelligens, er man god til at behandle tegn og begreber. Man er god til at forstå betydningen af ord og tænker måske i handlingsforløb. Man er god til at undervise, diskutere, forklare og lære. Man husker fx nemt fortællinger og jonglerer måske i fremstillingen heraf nuanceret med sproget.

Mener du, at du har deltagere, der passer på det skitserede, har du sandsynligvis ikke haft store problemer med disse i uddannelsessammenhænge. Disse deltagere vil let kunne udtrykke sig skriftligt eller mundtligt. Disse deltagere passer sædvanlig-vis godt ind i et traditionelt uddannelsessystem.

Er god til: sprog, læse, skrive, fortælle, forklare, undervise, diskutere

Stimuleres af: bøger, bånd, logbøger, diskussioner, samtale og oplevelser med sproget.

Udtrykker sig gerne:

gennem diskussioner, interviews, fremlæggelser og skriftlige produkter.

Arbejder gerne i virtuelle konferencer med mulighed for skriftlige udtryks-former.

Egnede e-læringsmaterialer og værktøjer

Videoforedrag, virtuelle læringsaktivi-teter, hvor der skal laves oplæg, tests med sproglige udfordringer, portfolio eller logbogs udfyldelse, brug af mul-timodale materialer i form af lyd, video og billeder.

Logisk matematisk intelligens Besidder man logisk/matematisk intelligens, er man god til at behandle tal og kom-binationer, udfører uhindret komplekse udregninger og genkender nemt abstrakte mønstre. Man er god til videnskabeligt ræsonnement og skelner mellem relationer og sammenhænge.

Kan du genkende nogle af disse karakteristika ved dine deltagere, så har de sand-synligvis ikke haft store problemer med dem i uddannelsessammenhænge. Det tra-ditionelle uddannelsessystem understøtter denne intelligens.

6 Kilde: Sven Erik Schmidt, De mange intelligenser i praksis, siderne 14-16



24

Er god til: regne, beregne, behandle tal og kom-binationer, eksperimentere, lave ho-vedbrud, genkende mønstre og sy-stemer, kategorisere, finde sammenhænge, forudsige og se for-skel i sammenhænge, løse opgaver, videnskabeligt arbejde.

Stimuleres af: at arbejde systematisk frem mod et mål


gennem logisk ræsonnementer, tal, abstrakte mønstre og ved at gøre ting i rækkefølge.


Spil og opgaver, som kræver logisk ræsonnement og som lægger op til skulle sammenholde forskellige fakto-rer for at nå frem til løsningen, elek-troniske test, som giver umiddelbar feedback.

Musisk intelligens Besidder man musisk intelligens, er man god til at kende toner og mønstre i sam-mensatte melodier. Man forbinder måske følelser eller oplevelser med lyde, og for-nemmer stærkt kvaliteterne i en tone eller en harmoni.

Kan du nikke genkendende til det skitserede i forhold til nogle af dine deltagere, så har du muligvis oplevet, at de er ret kritiske overfor traditionel undervisning. Derfor bør du vælge at lave forløb, hvor de har mulighed for at bruge flere af deres sanser, enten ved aktivt at kunne bruge de musiske kompetencer eller ved at lade dem ar-bejde bevist med at formidle gennem lyd kombineret med andre medier. Kig evt. efter multimediebaseret undervisningsmateriale som understøtter dit fag.

Er god til: opfatte lyde, spille og lytte til musik, huske melodier, lægge mærke til ryt-mer og høre for det indre øre, gen-kende toner, forbinder ofte følelser og oplevelser med lyd og fornemmer stærkt kvaliteterne i en tone eller en harmoni.

Stimuleres af: baggrundsmusik, lydkulisser, koncer-ter, fælles og individuel musikudfoldel-se, adgang til musikinstrumenter og fællessang.



25


i toner og rytmer og med lyd.


Materiale med mulighed for at vælge speak, baggrundslyde og underlæg-ningsmusik.

Materiale der med jingler fortæller noget om, hvad der skal ske.

Spil som træner rytme, sang og sam-spil som fx guitar hero eller sing star

Rumlig intelligens Den rumlige intelligens kaldes også den visuelle intelligens. Besidder man visuel intelligens, har man en god forståelse af flader, afstande og rummelighed. Dvs. at man hurtigt kan genkende relationer mellem objekter og er god til at finde vej og genkende billeder. Man er god til grafiske præsentationer eller aktive forestillinger. Når man tænker, danner man mentale billeder.

Mener du, at du kan genkende deltagere svarende til det skitserede, har du muligvis oplevet, at de er ret kritiske overfor traditionel undervisning. Derfor bør du tilbyde forløb, hvor de har mulighed for at bruge flere af deres sanser enten ved aktivt at kunne bruge rumlige kompetencer eller ved at følge forløb, hvor man arbejder be-vidst med at formidle multimediebaseret materiale i et virtuelt rum.

Er god til: arbejde i og med rummet, navigere i rummet, genkende sammenhænge mellem objekter, finde vej, visualisere, udforme ting, forestille sig ting.

Stimuleres af: farver, tegnematerialer, rummelige byggematerialer, film, besøg på kunstudstillinger, museer og teatre.


gennem former og farver.


Visualiserede tilgange til det teoretiske stof, fx animationer og spil.

Opgaver der giver mulighed for at ar-bejde med fx objekter i 3d.

Brug af fx mobiltelefon, hvor man be-væger sig uden for skolen for at do-kumentere eller arbejde fagligt.



26

Kropslig intelligens Den kropslige intelligens er også kaldt den motoriske eller den kinæstetisk intelli-gens. Har man en god kropslig intelligens, så har man en god forståelse af krop og bevægelse. Her beherskes viljestyrke over bevægelser og en bevist kontrol af krop-pens funktioner. Man arbejder bevidst med at udvikle en sund sjæl i et sundt lege-me, og mener at mennesket ikke udvikles af tanker alene med også af at være fy-sisk aktiv.

Har du deltagere, der passer til det skitserede, så vil du muligvis opleve, at de er ret kritiske overfor traditionel undervisning. Derfor bør du tilbyde forløb, hvor de har mulighed for at bruge flere af deres sanser, enten ved aktivt at kunne bruge de kropslige kompetencer, og det vil sige fysisk aktivitet eller ved at lave forløb, hvor man arbejder bevidst med at formidle via kroppen. Denne intelligens er meget svær at indpasse i et e-læringsmateriale.

Er god til: kontrollere kroppens bevægelser og funktioner, gestikulere, bruge fagter og kropssprog, arbejde håndværksmæs-sigt, dyrke sport, bruge kroppen til at udvikle sig selv og til at huske med, spille teater.

Stimuleres af: bevægelse, sportsaktiviteter, praktisk indlæring, drama, at få lov til at røre ved tingene.


Gennem bevægelse, sportsaktiviteter, praktisk indlæring, drama, at få lov til at røre ved tingene.


Opgaver og forsøg, som kan printes ud og som derved kræver fysisk aktivi-tet og afprøvning og eksperimenter med teorien.

Nintendo wii og playstation kinetic, hvor man bruger kroppen i spillet.

Social intelligens Den sociale intelligens kaldes også den interpersonelle intelligens. En person, som er overvejende præget af denne intelligens, kan ikke lade være med instinktivt at tænke i helheder. Man er derfor også god til at forstå andres perspektiv. Derudover er man et meget kommunikerende menneske, enten hvad angår det talte eller det skrevne ord.



27

Mener du, at du har deltagere svarende til det skitserede, vil du muligvis opleve, at de er ret kritiske overfor at skulle arbejde alene eller overfor traditionel katederun-dervisning. De bryder sig ikke om selvstudie. Derfor bør du tilbyde forløb, hvor de har mulighed for at arbejde casebaseret eller problembaseret i et læringsmiljø, hvor der kan kommunikeres og læres i samarbejde med andre.

Er god til: lede, mægle, samarbejde, kommuni-kere, forstå andres perspektiver, af-prøve sig selv og sine ideer i forhold til andre, indgå i et fællesskab.

Stimuleres af: samarbejde, samtale, dele deres erfa-ringer med andre og samvær


i en gruppe eller i et fællesskab.


Virtuelle læringsaktiviteter og virtuelt gruppearbejde i konferencesystemer.

Chatfunktion i konferencer.

Socialt software som fx facebook

Personlig intelligens Den personlige intelligens kaldes også den intrapersonelle intelligens. En person, som er overvejende præget af denne intelligens, arbejder koncentreret og opmærk-somt. Personen har en god fornemmelse af sig selv og tænker bedst, når han ikke bliver forstyrret af andre. Derfor er det en person, som har det fint med at arbejde alene. Derudover omhandler intelligensen også, om personen har fornemmelse af sig selv og hvilke personlige egenskaber, han har.

Mener du, at du har en deltager med disse kendetegn, er vedkommende muligvis ret kritisk overfor at skulle arbejde i grupper, eller at skulle være afhængig af andre, når der skal læres. Derfor bør du anvise muligheder, hvor der er mulighed for at arbejde selvstændigt med eget projekt eller fokusere på specifikke interesser. Må-ske vil vedkommende også kunne drage nytte af at vælge et læringsmiljø, hvor uforpligtende erfaringsudveksling med andre, der arbejder med samme interesse, er mulig.

Er god til: arbejde alene, koncentreret, opmærk-somt og i eget tempo, sætte sig mål, planlægge og fordybe sig, være ved-holdende og trofast overfor sine mål, følge sin intuition og har en god for-nemmelse af sig selv og sine person-lige egenskaber.



28

Stimuleres af: individuelle opgaver, tid til sig selv, fordybelse, refleksionsperioder.


unikt og originalt.


Individuelle opgaver, mulighed for tid og fordybelse i fx et konferencesy-stem, gerne med vejledning af en underviser, blogs og elektroniske log-bøger til at følge progression af egen læring.

Opgave til brug for fokusering på intelligenser.

Prøv at overveje de kendetegn, der er vist ovenfor. Saml dine

svar og notér dig, hvilke intelligenser du har på dit hold. No-

tér evt. også dine egne intelligenser (der hvor du har flest

markeringer). Overvej om du tager højde for det i forbindelse

med din undervisning og forløbsplanlægning. Er der noget,

du bør ændre for at understøtte dine deltageres stærke sider?

Lav dig evt. en plan for hvordan du i øget omfang kan tage

udgangspunkt i deltagernes stærke sider. Hvad vil disse over-

vejelser betyde for udviklingen af et e-læringsmateriale og

brug af e-læringsværktøjer?

Opsummering på læringsstile og intelligenser Gennem brug af e-læringsmaterialer og værktøjer og forløb kan man støtte sine elever i differentierede forløb, hvor der tages hensyn til den faglighed, de møder med, deres læringsstile og deres intelligenser.

Som opsummering ses i det følgende en oversigt over, hvad et e-læringsmateriale kan indeholde af tilgange, og hvad den enkelte tilgang kan bestå af. Denne oversigt kan sammenholdes med oversigterne under de enkelte læringsstile og intelligenser, så man kan danne sig et samlet billede over hvilke e-læringsmaterialer, det er opti-malt at satse på overfor en given målgruppe.



29

Oversigten kan evt. bruges når man som underviser skal vælge, hvad man vil udvik-le til sit e-læringsforløb, idet man bl.a. kan tage hensyn til de materialer, som støtter flere deltagere på én gang.



30

Læringsstile og elektroniske læringsobjekter De mange intelligenser og de fire læringsstile kommer godt til udtryk i et veludviklet e-læringsmateriale, idet der i multimedieprodukter er mulighed for at tale til flere intelligenser og læringsstile, end der er med mere traditionelt undervisningsmateria-le.

Multimediemateriale giver bl.a. mulighed for at benytte lyd, animation, tekst, interak-tivitet, tests m.m. i et og samme produkt.

For at kunne samle e-læringsmaterialet i overskuelige sammenhænge, der indehol-der flest muligt af de ovenstående ressourcer, er det en god idé at organisere sit e-læringsmateriale i elektroniske læringsobjekter

Faktaboks

Definition af et læringsobjekt

Et læringsobjekt er en afgrænset helhed af læringsressourcer, som gi-ver mulighed for at opnå et defineret og angivet læringsmål.

Der angives, hvilke forudsætninger objektet kræver.

Et læringsobjekt svarer til mellem 20-40 minutters aktivitet.

Det bør angives, hvilke læringsformer og læringsstile objektet understøt-ter, samt de sammenhænge læringsobjektet indgår i.

Læringsressourcer et læringsobjekt bør indeholde:

visualiseringer af begreber og svært tilgængeligt stof,

uddybende teoretiske materialer,

øvelser,

opgaver,

vejledende løsninger og

tests



31

Grafisk illustration af et læringsobjekt

Fordele ved at arbejde med elektroniske læringsobjekter Hvis et læringsobjekt udvikles, så det tiltaler de forskellige læringsstile, vil alle læ-rende have mulighed for at tilgå materialet ud fra egen læringsstils-præference.

Det er derfor en god idé, at læringsobjektet organiseres, så de forskellige lærings-ressourcer kan tilgås centralt og at der ikke nødvendigvis er fastlagt noget forløb gennem rækken af indgange til læringsobjektet. Dette bevirker, at den lærende kan vælge den indgang til læringsobjektet, som tiltaler den læringsstil, der er den frem-herskende.

En udpræget pragmatiker vil fx hurtigt miste interessen for et materiale, hvor han som det første skal læse en teoretisk tekst. Men hvis han derimod selv har mulighe-den for at vælge, om han vil starte med at læse teorien, eller om han hellere vil ar-bejde en opgave, der giver mulighed for at afprøve teorien i praksis, vil han vælge det sidste, og på den måde fanges han af læringsobjektets indhold.

Det er også vigtigt, at de lærende opfordres til at arbejde med de andre ressourcer, læringsobjektet stiller til rådighed. Arbejder pragmatikeren kun med opgaven og ikke med teorien eller de øvrige ressourcer, opnår han ikke at komme hele vejen rundt i læringscirklen og kan dermed heller ikke opnå helhedslæring.

Den følgende illustration viser, hvordan forskellige læringsressourcer tiltaler de for-skellige læringsstile:



32

Det, at læringsobjektets læringsressourcer kan tilgås centralt, giver også den fordel, at den lærende skal foretage aktive valg for at lære. Dette bevirker, at den lærende kan danne sin egen sammenhæng og mening i stoffet udfra den mængde af kompe-tencer, der mødes med i læringssituationen.

Herunder ses et eksempel på, hvordan et læringsobjekt kan organiseres, så de for-skellige læringsressourcer kan tilgås centralt via menubaren øverst.



33

Se evt. flere eksempler på elektroniske læringsobjekter her:

Meta-læringsobjekt (læringsobjekt om læringsobjekter): http://avenbuild.advsh.net/formaal.asp?styleID=1&CryptID=idCtmB7v7Mza6

Matematik til gymnasiet: www.ventures.dk/matematik

Salg og Service til EUD: http://avendoc.advsh.net/vis_materialesamling.asp?ID=idvITSeSZFxuM&Skole=adv

Et e-læringsforløb kan tilrettelægges, så større eller mindre dele af det består af læringsobjekter, der enten er selvstændige enheder, bygger oven på hinanden eller supplerer hinanden jf. nedenstående figur:

Anvendelsen giver mulighed for, at den enkelte deltager selv vælger sin vej gennem stoffet. Dette kan ske i samarbejde med en underviser eller efter en elektronisk visi-tering. At stoffet er tilgængeligt hele tiden, åbner mulighed for at gå tilbage til tidlige-re bearbejdede stofområder, når der er behov for det. Læringsobjekter giver således både i rene e-læringsforløb og i kombinationsforløb, hvor der indgår tilstedeværel-sesundervisning de lærende mulighed for differentierede forløb indenfor flere for-skellige differentieringsområder.

http://avenbuild.advsh.net/formaal.asp?styleID=1&CryptID=idCtmB7v7Mza6

http://avenbuild.advsh.net/formaal.asp?styleID=1&CryptID=idCtmB7v7Mza6

http://www.ventures.dk/matematik

http://avendoc.advsh.net/vis_materialesamling.asp?ID=idvITSeSZFxuM&Skole=adv



34

Kilder Kolb, David A. Experiential learning 1984 – link til hjemmeside http://www.hayresourcesdirect.haygroup.com/Learning_Self-Development/Books_Videos/Experiential_Learning.asp

Gardner, Howard (1993) Frames of Mind: The theory of multiple intelligences, New York: Basic Books. Second edition; Fontana Press.

link til hjemmeside http://www.infed.org/thinkers/gardner.htm

Honey og Mumford: The manual of learning styles.

link til hjemmeside http://www.peterhoney.co.uk/main/

Sven Erik Schmidt, De mange intelligenser i praksis, siderne 14-16

Bjarne Herskin IT-undervisning med brugeren i centrum, Teknisk Forlag. http://www.teachtoteach.dk/omteachtoteach/

Materialer om læring og e-læring

Er du blevet interesseret i at læse mere om, hvordan læring kan understøttes i for-bindelse med e-læring, kan du evt. anvende følgende materialer:

E-differentiering – e-læringsmateriale fra @ventures

Virtuelle læringsaktiviteter – Temahæfte fra @ventures

Tekstbaseret e-læringsmateriale – Temahæfte fra @ventures

Læring – e-læringsmateriale fra @ventures

Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes, dog ikke til kommercielt brug. (Creative Commons License – Navngivelse-Ikke-kommerciel 2.5 Danmark)

læring, læringsstile og intelli- genser i...

Documents