lærervejledning til spillefilmen mens vi lever · skyld, tilgivelse, ungdomsliv og om at sige fra....
TRANSCRIPT
Trafik, Dansk, Kristendom og Samfundsfag 8.-9. klasse
Lærervejledning til spillefilmen Mens vi lever
IndholdOm materialet 3
Bag om filmen 4
Brug filmen i din undervisning 7
Temaer 9 Tema 1 – Sig fra 10 Tema 2 – Valg 11 Tema 3 – Skyld 12 Tema 4 – Tilgivelse 13 Tema 5 – Ungdomsliv 14
Mens vi lever og målstyret undervisning 15
Fakta om ungeulykker 18
Oversigt over links og supplerende materialer 22
Om materialetI denne lærervejledning finder du alt, du skal bruge til at arbejde med den danske spillefilm Mens vi lever. Filmen henvender sig til de ældste klasser i folkeskolen og er oplagt i fagene Dansk, Kristendom og Samfundsfag, fx som element i et fordybelsesområde. Den er selvfølgelig også relevant i forhold til det obligatoriske emne Færdselslære.
Mens vi lever handler om de mange konsekvenser en alvorlig trafikulykke har, ikke kun for de implicerede, men i lige så høj grad for de efterladte. Den handler om valg, skyld, tilgivelse, ungdomsliv og om at sige fra. Temaer som er højaktuelle, især når man er teenager.
Mens vi lever gør det klart, at selv de mindste valg kan have enorme konsekvenser både i trafikken, men også i forhold til de relationer man måske tager for givet så som forældre, søskende, kærester og venner.
En anmelderrost filmMens vi lever er inspireret af en virkelig trafikulykke. Den er lavet på et minimalt budget og uden offentlig støtte, det kan man på ingen måde se. Da filmen havde premiere i landets biografer i 2017, var anmelderne begejstrede:
Med fandenivoldskhed har Ekko Shortlist-vinderen Milad Avaz og hans bror Mehdi skabt et imponerende visuelt melodrama, der ikke er bange for at give los for følelserne”
Filmmagasinet Ekko ★★★★
Voldsomt medrivende. En film, der ublufærdigt forlanger at blive set”
Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Tænk, at man skulle sidde her og føle begejstring, ja ligefrem mærke en energi bruse gennem kroppen ved synet af et lige ud af posen-melodrama.”
dr.dk ★★★★
Den nærer i hjernen, suger i maven og hiver i hjertet”
Weekendavisen
Filmen er gratis, og du finder den og supplerende materialer på sikkertrafik.dk/SKOLE
God fornøjelse!
3
4
Bag om filmen
>>
Bag om filmenMens vi lever er baseret på en virkelig hændelse – en trafikulykke. Filmen er produceret og instrueret af brødrene Avaz. De voksede op i Helsinge, hvor trafik- ulykken skete, og de oplevede de voldsomme reaktioner og mange konsekvenser, ulykken førte med sig. En oplevelse som satte sig dybt. Da de senere i livet beslut-tede, at de ville lave film, var de ikke i tvivl om, at deres første spillefilm skulle baseres på netop den ulykke.
Da filmen skulle finansieres, opsøgte brødrene Avaz bl.a. Rådet for Sikker Trafik, som valgte at bidrage økonomisk til filmen mod, at den efterfølgende skulle være gratis tilgængelig for alle landets skoler.
Selv om filmen tager udgangspunkt i en trafikulykke, er handlingen i filmen mere centreret omkring de involverede personer og deres indbyrdes relationer. Filmen viser, hvordan en trafikulykke ikke blot påvirker de direkte involverede, men også hvordan de pårørende bliver ramt. Den viser, hvordan konsekvenserne af en ulykke breder sig som ringe i vandet, og hvordan det ender med, at alle fra den nære familie til perifere venner og lokalsamfund bliver påvirket.
På sikkertrafik.dk/SKOLE finder du en kort film på to minutter med instruktør Mehdi Avaz og manuskriptforfatter Milad Avaz, hvor de fortæller om arbejdet med Mens vi lever. Brug den som en del af din forberedelse, og vis den til dine elever som en del af arbejdet med filmen.
ResuméMens vi lever er historien om en gruppe mennesker, hvis liv ændres for altid, da der sker en trafikulykke. Historien er et tilbageblik på tiden før ulykken og en fortælling om livet efter. Filmen er ikke kronologisk fortalt, men er bygget op som parallelle fortællinger. I dette afsnit får du et overblik over filmens handlingsforløb. Brug det som en del af din forberedelse eller som opslag, når I arbejder med filmen.
Før ulykkenKristian bor hos sine forældres venner Peter og Hanne i Helsinge. Kristian har i en tidlig alder mistet sin mor. Efterfølgende var hans far, Tommy, ikke i stand til at tage sig af ham, hvorfor Peter og Hanne tog ham til sig. Peter og Hanne har to biologiske børn, Trine og Tobias. Kristian og Tobias er gode venner, og Kristian og Trine bliver kærester.
Da filmen begynder, går Hanne og Petes søn Tobias i gymnasiet. Han er bedste venner med pigen Q og forelsket i Sabine, som begge går i hans klasse. Q er forelsket i Tobias, men har ikke sagt det til ham.
Tobias skal holde fest. Hanne og Peter er ikke hjemme, men Trine og Kristian lover at holde øje med Tobias og hans gæster.
Til festen kommer Q og Tobias op at skændes. Bagefter tror Tobias, at Q har forladt festen, og han går ud for at finde hende. Kristian finder ud af, at Tobias er gået, og han kører på knallert ud for at lede efter ham. Kristian finder Tobias, og sammen kører de tilbage mod festen.
På vej tilbage til festen bliver Kristian og Tobias ramt af en bil. I bilen sidder Mads, som er på vej hjem fra arbejde. Han har travlt, han er uopmærksom og overser knallerten. Kristian bliver hårdt kvæstet i ulykken. Tobias bliver dræbt.
5
>
Efter ulykkenEfter ulykken bebrejder både Trine og Hanne Kristian ulykken. De skubber ham væk, og det ender med at Kristian rejser fra byen.
Kristian slår sig ned sig i Hirtshals, hvor han arbejder som fisker. Han møder Anne, som han bliver forlovet med. Han forsøger at lægge livet i Helsinge bag sig, men en dag banker det på døren, og udenfor står Kristians biologiske far, Tommy. Kristian har ikke set Tommy i årevis og er ikke glad for gensynet. Han nægter at lukke ham ind og smækker døren i. Tommy når dog lige at fortælle, at Peter ligger for døden.
Peters tilstand får Kristian til at rejse hjem til Helsinge. Her konfronteres han med den fortid, som han har gjort alt for at lægge bag sig.
Tilbage i Helsinge opsøger Kristian Peter, som ligger på hospitalet. Peter beder Kristian om at komme hjem. Kristian møder Trine og Hanne, som fortsat begge bebrejder ham ulykken.
Trine og Kristian har et endeligt opgør, som ender med, at de tilgiver hinanden. Da Peter dør, er Kristian med Trine på hospitalet. Hanne har stadig ikke tilgivet Kristian.
Kristian opsøger Hanne og konfronterer hende. Han siger undskyld og beder om tilgivelse. Han forklarer, at han har følt sig svigtet. Hanne og Kristian ender med at tilgive hinanden.
Find manuskriptet til Mens vi lever på sikkertrafik.dk/SKOLE
6
MedvirkendeKristian: Sebastian Jessen Trine: Julie Christiansen Peter: Nicolas Bro Hanne: Charlotte Munck Tobias: Nikolaj Groth Q: Julie Brochorst Andersen Sabine: Maria Boda Mads: Paw Henriksen Tommy: Henrik Prip Anne: Mia Jexen
Bag kameraetInstruktion: Mehdi Avaz Manuskript: Milad Avaz Producere: Sara Victoria Bjerre Pedersen og Milad Avaz
Varighed98 minutter
Censur Tilladt for børn over 11 år
Brug filmen i din under-visning
7
>>
Brug filmen i din undervisningDer er flere måder at arbejde med Mens vi lever på. Vi anbefaler en tværfaglig og tematisk tilgang, da filmen kommer omkring flere relevante temaer, som hænger uløseligt sammen. I de følgende afsnit finder du inspiration til fem temabaserede undervisningsforløb. Uanset hvilke temaer du vælger, bør I dog starte med følgende:
Se filmen sammenAlle forløbene tager udgangspunkt i, at I ser filmen sammen. Det er en god idé at forberede eleverne på, at filmen indeholder mange flashbacks – på den måde sikrer du, at de er koncentrerede fra starten. Undlad at fortælle for detaljeret om filmens handling, det kan ødelægge filmoplevelsen for eleverne.
Få styr på personer og handlingNår I har set filmen, bør du afsætte tid til, at eleverne får styr på personerne og handlingsforløbet. Du kan vælge at læse resuméet fra ”Bag om filmen” højt for klassen. Alternativt kan du printe filmens manuskript ud, klippe det ud i scener og dele de enkelte scener ud blandt eleverne. Lad så eleverne arbejde sammen om at sætte scenerne i den rigtige rækkefølge. Slut af med at gennemgå forløbet.
Du finder manuskriptet på sikkertrafik.dk/SKOLE
På sikkertrafik.dk/SKOLE finder du også en oversigt over filmens personer. Print oversigten ud, og lad eleverne tegne de indbyrdes relationer ind på arket. På den måde får de en oversigt over persongalleriet.
Vælg temaerDu kan som en del af din forberedelse udvælge, hvilke temaer I skal arbejde med. Når I har set filmen, er det dog en god øvelse at lave en brainstorm, hvor eleverne selv får lov til at komme med bud på, hvilke temaer filmen omhandler. Skriv alle temaerne ned og hold dem op mod temaerne i denne lærervejledning. På denne måde skabes der synergi mellem elevernes egen fortolkning af filmen og det videre arbejde.
Supplerende opgaverHvis du ønsker at arbejde videre med de enkelte temaer, finder du supplerende opgaver på sikkertrafik.dk/SKOLE
8
>
Temaer
>>
9
10
> TemaerTema 1 – Sig fraQ kører på knallert og giver en klassekammerat et lift. Der er ingen af dem, som har styrthjelm på. Trine finder ud af, at Kristian er kørt ud for at lede efter Tobias på Qs knallert, og spørger Q, om hun har lånt Kristian sin knallert. Q svarer; ”Nej, er han ikke pissefuld?”.
I trafikken har vi ikke kun ansvaret for os selv, men også for hinanden. Et ansvar som sagtens kan føres over på andre aspekter af livet. Men hvorfor er det så svært at sige fra, når andre gør noget forkert? Og hvorfor er noget mere uacceptabelt end andet?
Forslag til forløb (5-6 lektioner):
Se filmen; 2 lektioner.Få styr på personer, handlingsforløb og temaer; 1-2 lektioner.Gruppearbejde med refleksionsspørgsmål; 1 lektion.4-hjørneøvelse; 1 lektion.
RefleksionsspørgsmålLæs spørgsmålene højt for eleverne og placer efterfølgende spørgsmålene på seks borde i klassen – ét spørgsmål på hvert bord. Lad eleverne gå hen til det bord, hvor der er et spørgsmål, de gerne vil diskutere. Hvis grupperne bliver for små, kan du lægge to spørgsmål på hvert bord. Lad grupperne diskutere spørgsmålet og saml efterfølgende op i klassen. Du kan eventuelt køre mere end én runde. Spørgsmålene ligger som PDF på sikkertrafik.dk/SKOLE
> Hvad er din holdning til at køre to på én knallert? Hvorfor?
> Hvorfor er det svært at sige fra overfor andre i trafikken?
> Hvornår har du sidst sagt fra? Hvordan gjorde du?
> Ville du sige fra, hvis du sad i en bil, som kørte for stærkt? Hvorfor/hvorfor ikke?
> Hvordan kan man sige fra over for sine venner, fx hvis de gør noget farligt i trafikken?
> Ville du sige fra, hvis du sad i en bil, og chaufføren var uopmærksom? Hvordan?
4-hjørneøvelseLav en 4-hjørneøvelse, hvor du sætter dine elever i et dilemma, og lader dem vælge mellem fire holdninger til dilemmaet. Spørg fx hvad de ville gøre, hvis de blev tilbudt et lift på en knallert. Ville de:
1. Tænke ”Fedt” og hoppe op bag på knallerten?2. Sige ”Ja”, selv om de måske ikke havde lyst?3. Sige ”Nej”?4. Gøre noget helt andet?
Placér de fire holdninger i hvert sit hjørne af lokalet. Eleverne skal rejse sig og gå hen i det hjørne, hvor der er en holdning, som passer til dem. Spørg ind til, hvorfor de enkelte elever har netop denne holdning. Lad eleverne tale sammen om deres valg.
På sikkertrafik.dk/SKOLE finder du forskellige 4-hjørneøvelser.
11
Tema 2 – ValgI Mens vi lever står flere af personerne over for nogle svære valg. Hvilken uddannelse skal de vælge? Hvor skal de bo? Er det tid til at stifte familie?
Mads er uopmærksom. Han kigger på sin telefon, samtidig med at han kører bil, og han rammer en knallert. Hvis Mads ikke havde kigget på sin telefon, havde han så undgået at ramme knallerten? Kristian vælger at køre knallert, selv om han har drukket. Hvis Kristian ikke havde drukket, havde han så kørt mere forsigtigt? Q lader sin knallert stå ulåst, og Kristan tager den uden at spørge. Hvis Q havde låst sin knallert, var Kristian så ikke kørt afsted?
Små valg har store konsekvenser i Mens vi lever.
Forslag til forløb (6-7 lektioner):
Se filmen; 2 lektioner.Få styr på personer, handlingsforløb og temaer; 1-2 lektioner.Gruppearbejde med refleksionsspørgsmål; 1 lektion.Sikker Trafik LIVE; 2 lektioner.
RefleksionsspørgsmålLad dine elever arbejde med nedenstående refleksionsspørgsmål. Start med at lade eleverne arbejde i små grupper og saml efterfølgende op i plenum. Spørgsmålene ligger som PDF på sikkertrafik.dk/SKOLE
> Hvorfor vælger Kristian at forlade Helsinge?
> Hvorfor skubber Trine Kristian væk?
> Har du været uopmærksom i trafikken? Hvordan?
> Hvilke svære valg har du stået overfor?
> Ville du have forladt Helsinge, hvis du var Kristian? Hvorfor?
> Ville du have skubbet Kristian væk, hvis du var Trine? Hvorfor?
Sikker Trafik LIVEBestil et gratis foredrag af Sikker Trafik LIVE. I får besøg af en LIVE-ambassadør, der er en person, som har truffet nogle forkerte valg i trafikken og er kommet alvorligt til skade.
Læs mere om Sikker Trafik LIVE og bestil et besøg på sikkertrafik.dk/LIVE
Tema 3 – SkyldFilmens omdrejningspunkt er en trafikulykke. Når en ulykke sker, er det en naturlig reaktion, at man som impliceret eller pårørende, gerne vil placere et ansvar. Hvis skyld var det?
Mens vi lever behandler både den skyld, man pålægger andre, men også den skyld man pålægger sig selv.
Kristian var føreren af knallerten, som forulykkede. Mads var føreren af bilen, som ramte knallerten. Var ulykken deres skyld? Q og Tobias var oppe at skændes lige før ulykken, derfor var Tobias ude at lede efter Q, og derfor endte han bag på knallerten. Var Q skyld i ulykken?
Skyld og skyldfølelse ændrer på alle relationerne i Mens vi lever.
Forslag til forløb (5-6 lektioner):
> Se filmen; 2 lektioner.> Få styr på personer, handlingsforløb og temaer; 1-2 lektioner.> Gruppearbejde med refleksionsspørgsmål; 1 lektion.> Hvem føler skyld?; 1 lektion.
RefleksionsspørgsmålBrug refleksionsspørgsmålene som samtalekort. Hver elev skal have ét kort. Lad eleverne gå rundt mellem hinanden og finde sammen to og to. Den ene elev læser sit spørgsmål højt for den anden elev, som svarer på spørgsmålet. Bagefter bytter de roller. Når begge elever har svaret på hinandens spørgsmål, bytter de kort og går videre. Da flere af spørgsmålene går igen, vil det være nok med 3-4 runder. Spørgsmålene ligger som PDF på sikkertrafik.dk/SKOLE
> Hvad betyder det at sige undskyld?
> Hvad er forskellen på at angre og at sige undskyld?
> Hvornår har du sidst sagt undskyld og for hvad?
> Hvordan tror du, Trine føler skyld?
> Hvem, synes du, var skyld i ulykken?
> Tror du, at Mads angrer eller føler skyld?
Hvem føler skyld?Eleverne har allerede arbejdet med personernes indbyrdes relationer. Lad dem nu lave en oversigt over, hvem der føler skyld i forhold til hvem. Lad eleverne arbejde i små grupper og saml efterfølgende op i plenum. Lad eleverne forholde sig til, om personernes skyldfølelse er berettiget. Du finder en oversigt over filmens personer på sikkertrafik.dk/SKOLE
12
Tema 4 – TilgivelseTommy er Kristians biologiske far, men Kristan er vokset op hos Tommys venner Peter og Hanne. Tommy kunne ikke tage sig af Kristian, da han blev alene med ham. Skal Kristian tilgive Tommy for at have svigtet ham?
Peter og Hanne mister deres søn i en knallertulykke, hvor det er Kristan, som kører knallerten. Hanne bebrejder Kristian, og Kristian flytter. Da Peter ligger for døden, er hans sidste ønske, at Kristian vender hjem, det kan Kristian ikke uden Hannes tilgivelse. Skal Hanne tilgive Kristian?
Mens vi lever handler om at tilgive hinanden, om at tilgive sig selv og om at sige undskyld. Det er svært for hovedpersonerne at sige undskyld, og det er endnu sværere for dem at tilgive.
Forslag til forløb (8-9 lektioner):
> Se filmen; 2 lektioner.> Få styr på personer, handlingsforløb og temaer; 1-2 lektioner.> Gruppearbejde med refleksionsspørgsmål; 1 lektion. > Fremtidsscenarier; 4 lektioner.
RefleksionsspørgsmålDel dine elever i grupper, som er lige store, fx fem elever i hver. Giv hver gruppe ét spørgsmål, og lad dem diskutere det. Når grupperne er færdige med at diskutere, skal du lave nye grupper. Der skal være én person fra hver af de gamle grupper i hver af de nye grupper. Lad hver enkelt elev i de nye grupper fortælle resten af gruppen, om det de diskuterede i den første gruppe. Spørgsmålene ligger som PDF på sikkertrafik.dk/SKOLE
> Hvorfor kan Kristian ikke vende hjem til Helsinge, før Trine og Hanne har tilgivet ham?
> Hvorfor tror du, at filmen hedder Mens vi lever?
> Hvad vil det sige at tilgive?
> Hvornår har du sidst tilgivet? Og hvorfor?
> Hvorfor tror du, at Hanne ender med at tilgive Kristian?
> Synes du, at Kristian skal tilgive Tommy? Hvorfor?
FremtidsscenarierKristians tilgivelse eller mangel på tilgivelse er afgørende for hovedpersonernes fremtid. Lad dine elever arbejde med to scenarier; et hvor Kristian bliver tilgivet, og et andet hvor han ikke gør. Lad eleverne spå om fremtiden.
Del klassen i grupper med tre elever i hver. Hver gruppe skal vælge en af filmens hovedpersoner og forstille sig, hvordan personens liv vil se ud om fem år. Grupperne skal bruge en mobiltelefon og lave en film, som viser deres spådom. Én elev spiller den valgte person, én interviewer den valgte person og én filmer. Eleverne bestemmer selv, hvad de vil spørge personen om. Gem filmene på Skoletube, Vimeo eller en anden lukket digital platform, som skolen benytter.
13
Tema 5 - UngdomslivFrem til ulykken lever filmens hovedpersoner helt almindelige teenageliv. Q er hemmeligt forelsket i sin bedste ven Tobias. Tobias er forelsket i Sabine. Sabine tror, hendes forældre skal skilles. Tobias skal holde fest og er bekymret for, om der kom-mer nok gæster. Det, som fylder, er skole, drømme, kærester, venner og fester. Det hele ændrer sig, da ulykken sker.
Forslag til forløb (6-7 lektioner):
> Se filmen; 2 lektioner> Få styr på personer, handlingsforløb og temaer; 1-2 lektioner> Gruppearbejde med refleksionsspørgsmål; 1 lektion> Forstå statistikken; 2 lektioner
RefleksionsspørgsmålDel eleverne i to lige store grupper. Den ene halvdel stiller sig i en cirkel med ryggen ind mod midten. Eleverne fra den anden halvdel stiller sig hver især over for en af eleverne i cirklen. Alle står nu over for en makker. Stil et af spørgsmålene og lad makkerparrene diskutere. Når du fornemmer, elevene er færdige med at diskutere, beder du eleverne i den yderste cirkel rykke en plads til højre, hvorefter du stiller et nyt spørgsmål, eleverne skal diskutere. Spørgsmålene ligger som PDF på sikkertrafik.dk/SKOLE
> Hvad er det vigtigste i dit liv? Hvorfor?
> Hvad vil du gerne lave om fem år?
> Unge er særligt udsatte i trafikken. Hvorfor tror du, det er sådan?
> Hvad er det bedste ved at være ung?
> Hvad er det sværeste ved at være ung?
> Der er flere drenge end piger, som kommer til skade i trafikken. Hvorfor tror du, det er sådan?
Forstå statistikkenSidst i denne lærervejledning finder du statistikker med fakta om ungeulykker.
Lad dine elever arbejde med statistikken. Start med at lade dem arbejde sammen to og to. Hver gruppe skal lave fem spørgsmål, hvor svaret kan findes i statistikken. Lad grupperne bytte opgaver med en anden gruppe, som så skal finde svarene på spørgsmålene. Saml op på klassen ved at spørge ind til, hvad de har fundet ud af, og hvorfor de tror, det er sådan.
Statistikkerne ligger som PDF på sikkertrafik.dk/SKOLE
14
‘Mens vi lever’ og målstyret under- visning
>>
15
16
> ‘Mens vi lever’ og mål-styret undervisning I arbejdet med Mens vi lever er det oplagt at tænke tværfagligt. Afhængig af, hvordan du tilrettelæger undervisningen, finder du her en oversigt over nogle af de Fælles Mål, som kan dækkes ind i arbejdet med filmen. Du finder ligeledes forslag til, hvordan du kan tænke Åben Skole ind i et forløb.
DanskEn film har sit helt eget fagsprog bestående af både lyd og billede. En film er en multimodal tekst, hvor eleverne skal forholde sig til netop dette fagsprog.
I Læseplan for faget Dansk står der blandt andet:
”De forskellige danskfaglige dimensioner integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster. Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer skal i stigende grad støttes af analytisk virksomhed, der fører frem mod, at eleverne kan diskutere, reflektere og vurdere.”
Dette er et udvalg af de færdigheds- og vidensmål, eleven skal nå inden for de danskfaglige kompetenceområder:
> Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog.> Eleven kan argumentere og informere.> Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog.> Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster.
KristendomEtik og livsfilosofi er væsentlige dele af kristendomsundervisningen. Her belyses livsspørgsmål gennem etiske og filosofiske problemstillinger.
I Læseplan for faget Kristendom står der blandt andet:
”Livsfilosofi fokuserer på almene tilværelsesspørgsmål om liv og død, lykke og lidelse, kærlighed og had, frihed og tvang samt mening og tomhed i tilværelsen. Etik fokuserer på spørgsmål om det gode liv, herunder godt og ondt, sandt og falsk, rigtigt og forkert samt skyld og ansvar.”
Dette er et udvalg af de færdigheds- og vidensmål, eleven skal nå inden for de kristendomsfaglige kompetenceområder:
> Eleven kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer.
> Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende etiske problemstillinger.> Eleven har viden om værdier, normer og adfærd i etiske problemstillinger.
17
SamfundsfagI samfundsfag skal eleverne blandt andet udvikle kompetencer til udvikling af kritisk tænkning og deres eget værdigrundlag.
I Læseplan for faget Samfundsfag står der blandt andet:
”Eleverne skal lære at arbejde med foreliggende data i form af statistik. De skal derfor kunne tolke enkle statistikker og kunne bruge deres tolkninger i arbejdet med samfundsfaglige problemstillinger.”
Dette er et udvalg af de færdigheds- og vidensmål, eleven skal nå inden for de samfundsfaglige kompetenceområder:
> Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper.> Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse.> Eleven kan tolke enkel statistik.
FærdselslæreI udskolingen handler færdselslære om at færdes ansvarsfuldt i trafikken. Eleverne skal have indsigt i og forståelse for deres egen og andres ageren i trafikken, samt forstå deres medansvar i trafikken.
I Læseplan for Færdselslære står der blandt andet:
”Det er centralt, at eleverne gennem færdigheds-, videns- og holdningstilegnelse dannes til at blive sikre og ansvarsfulde trafikanter. Eleverne skal lære at tage hånd om deres egen sikkerhed ved at færdes ifølge færdselsreglerne samt træffe de sikre valg for sig selv.”
Dette er et udvalg af de færdigheds- og vidensmål, eleven skal nå inden for færdselslæres kompetenceområder:
> Eleven har viden om risikofaktorer i trafikken.> Eleven har viden om ansvar i trafikken.> Eleven har viden om mulige konsekvenser ved adfærd i trafikken.
Åben Skole og Sikker Trafik LIVENår du arbejder med trafikulykker og konsekvenserne af dem, kan du tænke Åben Skole. Få besøg af en ambassadør fra Sikker Trafik LIVE. En LIVE-ambassadør er en person, som selv har været involveret i en alvorlig ulykke og efterfølgende lever med varige mén. Ambassadøren kommer ud til din klasse og fortæller sin personlige historie. Hvordan var livet før ulykken? Hvad skete der? Hvordan er livet i dag? Igennem ligefrem og åben dialog får eleverne et indblik i konsekvenserne af en alvorlig ulykke.
Et besøg af Sikker Trafik LIVE varer to lektioner. Det er gratis og kan bestilles på sikkertrafik.dk/LIVE
Fakta om ungeulykker
18
>>
19
Fakta om ungeulykkerUdskolingselever er de skolebørn, der oftest kommer til skade i trafikken. Dertil kommer, at når dine elever forlader folkeskolen, så står de over for de ti farligste år i trafikken. Antallet af unge, som udsættes for vold eller kommer til skade som følge af for højt alkoholindtag, er lavere end antallet af unge, som kommer til skade i trafikken.
Hvor mange kommer til skade?642 unge mellem 14 og 17 år blev dræbt eller kom alvorligt til skade i trafikken i perioden 2012-2016. Det er i gennemsnit mere end to om ugen.
Drenge er mere udsatte end pigerRisikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken stiger, efterhånden som udskolingseleverne bliver ældre – særligt for drenge. Blandt de 14-17- årige er 3 ud af 4 dræbte eller alvorligt tilskadekomne drenge.
Hvornår på døgnet sker ulykkerne?Der er to tidspunkter på døgnet, hvor udskolingseleverne især kommer til skade i trafikken. Om morgenen når de er på vej til skole, og om eftermiddagen når de er på vej hjem fra skole, på vej til fritidsaktiviteter eller aftaler med venner. Der sker allerflest ulykker om eftermiddagen. Det kan skyldes træthed efter en lang skoledag, større grad af uopmærksomhed, når de unge følges og mere trafik på vejen.
71 %
29 %
Andelen af dræbte og alvorligt tilskadekomne 14-17- årige i perioden 2012-2016 fordelt på køn. Kilde: Vejdirektoratet
60
50
40
30
20
10
00 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22
Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne
Dræbte og alvorligt tilskadekomne 14-17-årig fordelt på hverdage/weekend og tid på døgnet i perioden 2012-2016. Kilde: Vejdirektoratet
Tidspunkt på døgnet
Hverdag Weekend
Knallerten er det farligste transportmiddelNår 14-17-årige bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken, er det oftest på knallert. Knallerten er det farligste køretøj. Der er 10 gange større sandsynlighed for at ende i en trafikulykke på en knallert, end der er på en cykel. Cyklen er det næstfarligste transportmiddel for udskolingselever. Når det går galt på knallert eller cykel sker det oftest i kryds.
Hjelmen gør en forskel – både på cykel og knallertCyklen er det dominerende transportmiddel for unge. Det betyder mange alvorlige hovedskader og en del varige mén hos de unge. I modsætning til et brækket ben eller en brækket arm er en hovedskade oftere forbundet med varige mén. Cykel- hjelmen halverer risikoen for hovedskader. Cykelhjelmsbrugen er steget støt, også for udskolingselever, men der er stadig plads til forbedringer.
Blandt de dræbte og alvorligt tilskadekomne udskolingselever i årene 2012-2016 havde 32% af de 14-årige ikke hjelm på, mens det for de 17-årige var hele 60%, der ikke bar hjelm, da de kom til skade på cykel.
Når man ser på udskolingselever, som bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade på knallert, så havde halvdelen af de 14-15-årige, som var involveret i en alvorlig ulykke på knallert ikke hjelm på. For de 16-17årige var det ca. 20%, der ikke benyttede hjelm. Denne fordeling kan hænge sammen med, at når de unge i forvejen gør noget ulovligt, så som at køre på ulovlig knallert eller køre før de har fået knallertkørekort, så er der en større tendens til, at de også kører uden hjelm.
250
200
150
100
50
014-årige
Fodgænger
15-årige 16-årige 17-årige
Cykel Knallert Personbil Andet
20
Dræbte og alvorligt tilskadekomne 14-17-årige fordelt på transportmiddel og alder i perioden 2012 – 2016. Kilde: Vejdirektoratet
Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne
21
6-9-årige 10-12-årige Ældre end 12 år
100 %
80
60
40
20
10
02004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
13 %
41 %
76 %
87 %
33 %
52%
Anvendelsesgraden af hjelm blandt dræbte og alvorligt tilskadekomne 14-17-årige cyklister og knallertkørere i perioden 2012-2016. Kilde: Vejdirektoratet
Udviklingen i hjelmbrug for skolebørn, 2004-2016. Kilde: Rådet for Sikker Trafik
6-9-årige 10-12-årige Ældre end 12 år
100 %
80
60
40
20
10
02004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
13 %
41 %
76 %
87 %
33 %
52%
Andel af børn og unge, der brugte hjelm
53 %brugte ikkehjelm
47%brugte hjelm
22%brugte hjelm
78 %brugte ikke hjelm
Cykelulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne
Knallertulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne
22
Oversigt over links og supplerende materialer
På sikkertrafik.dk/SKOLE finder du:> Spillefilmen Mens vi lever> Lærervejledning> Filmmanuskriptet> Filmens trailer> Fakta om ungeulykker> Kort film med instruktør Mehdi Avaz og manuskriptforfatter Milad Avaz> 4-hjørneøvelser> Ark til personkarakteristik> Temaopdelte refleksionsspørgsmål> Supplerende opgaver
Flere materialer til dig og din undervisningRådet for Sikker trafik har flere gratis digitale materialer til udskolingen. Lad dine elever arbejde med materialerne og brug Mens vi lever som et supplement, der giver eleverne en endnu dybere forståelse af, hvorfor det er vigtigt at passe på sig selv og andre i trafikken.
360° – 2 lektioner, Dansk og TrafikI 360° skal eleverne, ved at se en række små filmklip, analysere en virkelig ulykke, som involverer en dreng på deres egen alder. Eleverne kommer hele vejen rundt, idet de møder både hoved- personen, pårørende og professionelle, der alle bliver berørt af ulykken. Find materialet på sikkertrafik.dk/360
Talknuser – 8-12 lektioner, Matematik og TrafikTalknuser er et materiale til matematikundervisningen, som giver eleverne indblik i tallene bag ulykkesstatistikkerne. Eleverne arbejder med virkelighedens ulykkesdata og skal gennem databehandling afdække, hvilke udfordringer, der er på trafiksikkerhedsområdet. Find materialet på sikkertrafik.dk/talknuser
Rådet for Sikker Trafik Rådet for Sikker Trafik er en privat forening, der består af 48 organisationer og offentlige myndigheder. Det daglige arbejde udføres af sekretariatet, der består af ca. 40 ansatte.
Vi arbejder ud fra veldokumenterede problemstillinger og udvikler landsdækkende kampagner om f.eks. fart, spritkørsel, uopmærksomhed, cykelulykker etc. Desuden formidler vi trafik- sikkerhed til børn og unge, bl.a. på sikkertrafik.dk/SKOLE
sikkertrafik.dk/SKOLEEn tidlig, forebyggende indsats er med til at skabe sikre og selvtransporterende børn. Vi tror på, at denne tidlige indsats skal være en kombination af god trafikundervisning og masser af praktisk erfaring, hvor børnene får lov til at se,høre og opleve trafikken.
På sikkertrafik.dk/SKOLE finder du gratis undervisnings- materialer til alle klassetrin.
Har du brug for hjælp til trafikundervisningen?Mange skoler har en færdselskontaktlærer, som kan hjælpe dig i gang med undervisningen i trafik. Hvis du har spørgsmål til vores materialer eller blot har brug for et god råd om trafik, så skriv eller ring til os. Du finder vores kontaktinformationer på sikkertrafik.dk