lixen juni 2010
DESCRIPTION
Juni-udgaveTRANSCRIPT
LixenAvisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 12. årgang | 4. nummer | juni 2010
Med Andreas Kraul på job:Sport sælger
Side 8
PRESS: Et unikum i dansk journalistik Side 14
Snyd på Panikdagen 2010 Side 4
”Man kan i realiteten slagte en designer, hvis man synes,
at det ser ud ad helvede til.
Lotte Freddie, moderedaktør Portræt side 10
Foto: Karina Cecilie Møller
2 | juni 2010 | LIXEN
Indhold Leder
Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklinger og tendenser i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.
LIXENCampusvej 555220 Odense M
[email protected] os også på Infomedia
Tryk: Arco Grafisk A/SOplag: 1000 eksemplarer
Logo: Karina Cecilie MøllerLayoutinspirator: Sara WintherKorrekturlæser: Julie Lund Mikkelsen
Ansvarshavende chefredaktør i dette nummer: Lise Karlshøj Ipsen
Rikke Gredsted SeidenfadenChefredaktør
Lise Karlshøj IpsenChefredaktør
Natasha Nomathemba DyasiChefredaktør
Karina Cecilie MøllerBilledredaktør
Jakob Balthazar MunkRedaktør
Søren Dal Rasmussen Redaktør
Casper FauerholdtWebredaktør
Nana Frederikke Fischer Redaktør
Lixen
FOKUS
UDDANNELSEMedierne snyder på Panikdagen. Hver sjette studerende bliver ringet op før kl. 9.30. Det overrasker dog formanden fra praktikudvalget, at praktikstederne ringer til de stude-rende før tid. For den ekstra tid var netop givet til medierne, så de kunne nå at læse alle ansøgningerne igen-nem. Side 4.
BRANCHEEksperimenterende, fordybende og kritisk. Månedsmagasinet Press prøvede alle grænser af i 80’erne og 90’erne. Bladet gik konkurs efter 15 år. »I dag kan jeg ikke forestille mig en arbejdsplads som Press.« fortæl-ler Nynne Bjerre Christensen, der i dag er vært på Deadline på DR2. Side 14.
BAGSIDENAlle ved, at der findes specielle ko-dekser og uskrevne regner for at være journalist. Især begyndelsen kan være svær. Lixen har lavet en guide til forvirede newbies, der har brug for råd og konkrete værktøjer til alt fra at interviewe og til at skrive en artikel. Se bagsiden.
PORTRÆTLotte Freddie er en af Danmarks mest erfarne modejournalister. Og at modejournalistikken bliver underprioriteret, er der ingen tvivl om: »Jeg synes, det er ultra-dumt. Der er ikke nogen mennesker, der ikke er interesseret i mode på en eller anden måde.« Side 10-11.
Praktikproblematik
Foto: Karina Cecilie Møller
Foto: Jakob Balthazar Munk
Foto: Jakob Balthazar Munk
Foto: Jakob Balthazar Munk
Medierne snød på Panikdag-en. 17 % af de studerende på SDU blev ringet op før tid. Læsevinduet, hvor medierne får halvanden time til at læse ansøgninger bliver ikke kun brugt til at læse i, men også til at ringe til en udvalgt prakti-kant. Christian Kierkegaard, for-mand for Praktikudvalget, er overrasket over, at
læsevinduet bliver brugt til at ringe til de studerende. 17 % procent eller hver sjette er måske ikke et rystende tal. Men det bliver problematisk, hvis snyd bliver kutyme og tal-let til næste år er højere. Det essentielle ved Panik-da-gens system er selvjustits. Me-dierne vil have de bedste stu-derende. Og de studerende vil have den bedste praktikplads. Det forhold er svært at æn-dre på. Og efterhånden ser det da også ud til at være svært for de ansvarlige at finde på en løsning på problemet med snyd. Pia Færing accepterer det. Folk kører også for stærkt, forklarer hun. Det er svært at se en løsning på, hvordan
systemet kan ændres. Øgede sanktionsmu-ligheder over for medier, som bliver taget i snyd, er en oplagt mulighed. Hvis det ikke har en konsekvens, at man bryder reglerne, vil de blive brudt. Noget der til gengæld kan ændres, er forløbet for de stu-derende på 4. semester. Mange har brokket sig over, at forlø-
bet med porteføljeeksamener og praktiksøgning har været for pakket og presset. I artiklen ”Praktik presser undervisningen” lufter både Lene Rimestad og Peter Bro muligheden for at lave prak-tiksøgning til et fag, som giver ECTS-point. På en uddannelse som vores, hvor praktikken i den grad er vigtig, vil det give god me-ning. En erkendelse af hvor tidskrævende og altopslug-ende praktiksøgningen er, vil klæde vores uddannelse og forhåbentlig lette stressni-veauet hos kommende 4. se-mester-studerende.
”En erkendelse af hvor tidskrævende og altopslugende praktiksøgningen er vil klæde vores uddannelse.
I øvrigt mener jeg, at underviserne på SDU skal have mere kærlighed og mindre skældud. De piner os for vores skyld, de små pus. Sally Hilden, 4. semester
Månedens fokus er ”journalistik, der sælger”. Hos Fyens Stiftstidendes lokalredaktion i Nyborg er man opmærksom på, at en hundehvalp eller baby på forsiden rører læseren. Side 7. Tag også med Andreas Kraul fra P3-Sporten på job. Side 8-9.
”
Journalistik for dummies
LIXEN | juni 2010 | �UDDANNELSE
TID. Først featuren. Så er der læren om aktindsigt. Og så talbehand-lingsresearch, undersøgende jour-nalistik, åbent hus-arrangementer, praktikansøgninger, der skal skrives, Panikdagen og så nye eksamens-deadlines. Det komprimerede forløb har konsekvenser. I en undersøgelse, som Lixen har foretaget blandt de studerende på 4. semester, har 66 procent af de adspurgte enten været utilfredse eller mindre tilfredse med semesterets forløb.
Praktiksøgningen skal isoleresLene Rimestad er underviser i hånd-værk på 4. semester og var med til at lave eksamensformen på semesteret om. Hun har godt kunne mærke på de studerende, at de har været pres-sede, fordi undersøgende journali-stik og praktiksøgningen har ligget så tæt op ad hinanden: »Vi har talt meget med de stude-rende og vejledt dem undervejs. Og vi har sagtens kunnet mærke, at de har været frustrerede over forløbet,«
siger hun. Hun mener, at løsningen kunne være, at praktikforløbet bliver et mere isoleret forløb. Med eksamens-reformen kom eksamenerne på 4. semester til at ligge fordelt i løbet af foråret. Det blev indført som en forsøgsor-dning, hvor de studerende nu skal aflevere en feature i april, mens un-dersøgende journalistik og webproj-ekt har deadline i maj. På den måde skulle de studerende blive mere en-gagerede og være mere til stede på 4. semester. Et semester hvor praktik-søgningen traditionelt kræver meget af de studerendes energi. Graver man ned i kommentarerne, er problemet dog ikke selve ideen med en porteføljeeksamen, men snarere planlægningen af forløbet. En anonym beskriver samme prob-lematik i en kommentar i spørgeske-maet: »Man nåede ikke engang at få armene ned efter Praktikdagen, før man var nødt til at give sig i kast med undersøgende journalistik, som havde deadline kort tid efter. «
ETCS-point for praktikforløbet Problemet er ifølge Lene Rimestad også, at praktiksøgningen fylder mere, end der bliver givet plads til på skemaet. Derfor kunne en løsning være, at man også kunne få ETCS-point for praktiksøgningen. »På Københavns Universitet får man ETCS-point for et fag, hvor man lærer at skrive ansøgninger og gå til
jobsamtale. Det kunne muligvis være en idé at gøre det samme på SDU,« siger Lene Rimestad. En løsning, som de studerende muligvis kunne være interesseret i: »Praktik og Panikdag fylder meget, og det har studiet endnu ikke helt indset. Når vi både har hjemmesider, visitkort, Åbent Hus og Panikdagen at tænke på, så er der ikke plads til tre gange eksamen i håndværk og masser af læsning i de akademiske fag. Det er utopi at tro, vi kan nå det hele,« lyder det fra en anonym kom-mentar fra spørgeskemaet. Centerleder Peter Bro anerkender problemstillingen og mener, at det er en mulighed at gøre praktikforløbet til et fag på 4. semester. »Det er jo ingen ny situation, at praktiksøgningen udfordrer studie-kalenderen, og jeg er derfor mere end almindelig åben for gode forslag til,
hvordan vi får skabt et endnu mere sammenhængende og velfungerende fjerde semester. Og her kunne man sagtens overveje at integrere prak-tikken i planlægningen af nuværende eller nye fag,« siger han. Peter Bro pointerer dog også, at praktikforløbet i et vist omfang alle-rede fungerer som et fag, men at det stadig er noget, som han vil tage med sig, når 4. semesters forløb skal eval-ueres af underviserne.
Baggrunden for at lave eksamensfor-men om var, at de studerende, der gik på 4. semester, til sidst ikke mødte op til undervisningen og ikke afleverede frivillige opgaver. Derfor måtte der nye tiltag til for at få engageret de studerende på det nuværende 4. se-mester. »Vores mål med at indføre porte-
føljeeksamen var at få folk til at være mere engagerede i undervisning og møde op til den. På det forrige semes-ter begyndte folk først at interessere sig for semesterets undervisning omkring eksamen. Det ville vi gerne prøve at undgå ved at lave eksamen om,« fortæller Lene Rimestad. Hendes håb var, at de studerende bare ville skele til deres undersø-gende projekter engang imellem, så det ikke blev presset til efter praktik-søgningen. »Det var min forhåbning, at de stu-derende ville se på deres arbejde un-dervejs, men det var nok for optimis-tisk at tro,« vurderer hun.
Også problematisk på DMJHSDU er ikke de eneste, som kæm-per med, at praktiksøgningen går ud over undervisningen. Også på Journalisthøjskolen kender de til det problem. Solveig Schmidt, der er faglig leder på journalistuddannelsen på Journal-isthøjskolen, fortæller, at de i løbet af de næste 14 dage vil sætte sig ned og snakke om, hvordan undervisningen og praktiksøgningen kan kobles bed-re sammen: »Vi har en liste med ting, vi gerne vil gøre bedre. Og på den liste står, at vi skal se på, hvordan praktiksøgningen planlægges, så den ikke går for meget ud over undervisningen.«
Der er nok at tage sig til på 4. se-mester. Studerende og underviser mener, at eksamen skal plan-lægges noget bedre. ECTS-point for praktiksøgningen kunne være en løsning. Centerleder Peter Bro er åben for nye initiativer.
RIkke Gredsted Seidenfaden
Sådan foregår det på DJH
Under praktiksøgningen har de studerende på Journalisthøjskolen faget ’International Politik’. Undersøgende Journalistik ligger som et afsluttende forløb, lige inden de studerende skal begynde i praktik.
Eksamen i håndværk på 4. semester
De studerende på 4. semester skal til eksamen i feature, undersøgende journalistik og lave et webprodukt. De tre elementer er delt op i tre eksamener, som ligger fordelt på semesteret.
Praktik presser undervisningen
»Vi har undervurderet praktikken«
Foto: Jakob Balthazar Munk
Hvor tilfreds har du overordnet været med 4. semester?
Utilfreds
Mindretilfreds
Tilfreds
Megettilfreds
20 %
44 %
38 %
0 %
Uddrag fra Lixens undersøgelse
50 ud af 70 fra 4. semester deltog i undersøgelsen.
- 43 % af de adspurgte var for at beholde porteføljeeksamen.
- 8 % følte sig presset ikke under semesterets forløb.
- 54 % mødte ’en del’ eller ’meget’ forståelse fra underviserne under forløbet.
4 | juni 2010 | LIXEN UDDANNELSE
PANIKSNYD. Der var en, der var to, der var tre, der var fire. Ja, der var faktisk mange flere. Hver sjette af de adspurgte panikdagsdeltagere fra SDU blev kontaktet af et medie før tid på årets Panikdag. En rundringning, som Lixen har foretaget, viser, at 11 ud af 65 stu-derende er blevet kontaktet mellem 8:00 og 9:30. Tallet overrasker for-manden i Praktikudvalget Christian Kierkegaard. »Det er noget nyt for mig, at der er medier, der kontakter de studerende på det tidspunkt. Jeg synes, at det er et meget højt tal i den sammen-hæng,« siger han. Tallet forarger også Christian Jen-sen, der er chefredaktør på Ber-lingske Tidende. Han er enig med Christian Kierkegaard. Branchen har svigtet. »Det er et rystende tal og en meget bedrøvende udvikling. Jeg synes, at det er fattigt og ærgerligt, at vi som branche ikke evner at gå til det her med større modenhed. Reglerne er jo super enkle,« siger Christian Jensen.
Et kompliceret problemMen problematikken er ikke enkel. »Interessen for at indgå aftaler er stor fra begge sider. Intet system kan
holde folk på måtten, hvis de er inte-resserede nok. Det er jo mennesker, vi har med at gøre,« siger praktik-koordinatoren for de tre uddannel-ser Pia Færing. Et af de medier, der tidligere er ble-vet taget i at snyde er B.T. Det skete, da de i foråret 2009 ringede til en studerende aftenen før Panikdag-en. B.T.’s nyhedschef Casper Hjorth forklarede dengang: »Når man skal bruge fire prakti-kanter, og det hele går så hurtigt på selve dagen, er det rart at have talt med folk på forhånd,« sagde han til Journalisten.dk. Han understregede dog, at det ikke var B.T.’s mening at bryde reglerne
dengang. Og man er nødt til at over-holde reglerne, som de nu engang er, mener Christian Jensen. »Vi må spille efter de regler, som vi har sagt ja til. Vi har jo ikke nog-en sanktionsmuligheder medierne imellem,« siger han og fortsætter: »Jeg kan kun beklage, at der i år åbenbart har været forskel på det talte ord og den faktiske handling. Det er trist, at en så stor del af medi-erne har valgt at agere sådan.«
Frygt for læsevinduets fremtidI foråret 2009 indførte Praktikudval-get en nyt system fra klokken 8:00 til 9:30. Det såkaldte læsevindue. Her får medierne uddelt ansøgninger og
har så halvanden time til at læse dem igennem. »Det er en ordning, der specielt blev lavet for at gøre det nemmere for praktikstederne. Specielt de store medier, der måske modtager over 50 ansøgninger,« forklarer faglig kon-sulent i DJ Henrik Bruun, der også er medlem af Praktikudvalget. De positive meldinger strømmede ind på Panikudvalgets bord efter første forsøg med den nye ordning. 75 ud af 77 erklærede sig tilfredse med den nye ordning, da Praktikud-valget fik evalueringsskemaerne til-bage. I læsevinduet mellem 8:00 og 9:30 bliver det betragtet som snyd at ringe til hinanden. Noget som 17 %
Søren Dal Rasmussen
Ifølge en rundringning, som Lixen har foretaget, ringede medierne rundt før 9:30 på årets Panikdag. 17 % af de adspurgte SDU-stu-derende blev kontaktet før tid. Praktikudvalget har dog ikke modtaget en eneste klage eller henvendelse fra nogen om snyd. Formanden fra Praktikudvalget Christian Kierkegaard kalder tallet »overraskende og dybt problematisk«.
17%
83%
En ud af seks adspurgte blev kontaktet før �:�0
Blev kontaktet før 9:30
Blev ikke kontaktet før 9:30
Mellem 8:45 og 8:59
Mellem 9:00 og 9:09
Mellem 9:10 og 9:19
Mellem 9:20 og 9:29
1
4
3 3
I disse tidsrum fandt kontakten stedAntal studerende
af Lixens adspurgte altså oplevede i år. Derfor irriterer det Henrik Bruun, at medierne tilsyneladende ikke har overholdt reglerne. »Arbejdspladserne skal fandeme lade være med at ringe før klokken 9:30. Det er jo et system, der er af-hængig af, at dem der er i systemet har lyst til, at det bliver overholdt. Pointen med læsevinduet bliver undermineret, og så bryder diget sammen. Det kan sagtens blive kon-sekvensen,« vurderer Henrik Bruun. Derfor undrer det også forman-den for praktikudvalget Christian Kierkegaard meget, hvorfor nogle medier i år har trykket på telefon-tasterne før tid og brudt reglerne. Han mener, at systemet er truet af den form for snyd. »Konsekvensen bliver, at medierne mister den fordel, som læsevinduet giver. Når det først kommer frem, at 17 % har ringet til folk inden, så kan det jo betyde, at der næste gang er 20 %, der ringer inden. Og så begyn-der medierne måske at frygte, at den praktikant, som man gerne vil have, er blevet ansat inden 9:30. Så begyn-der endnu flere at ringe tidligere. Og så er ideen forsvundet,« siger han.
Medierne brød reglerne på Panikdagen
11 af SDU’s studerende blev kontaktet af et medie - før hornet lød - på årets Panidag. Modelfoto: Jakob Balthazar Munk
Lixen ringede rundt til de studerende på Center for Journalistik, som deltog i årets Panikdag.
11 ud af 65 adspurgte studerende havde oplevet at blive kontaktet af et medie på ulovlig vis i år.
To studerende blev kontaktet af flere forskellige medier på dagen.
FAKTA
LIXEN | juni 2010 | �UDDANNELSESpørgsmål & Svar
UDDANNELSERNE
Pia Færing, praktikkoordinator
Hvad er din reaktion på tallene?Jeg mener ikke, at snydet har et omfang, der bringer systemet i fare. Og da jeg ikke tror på, at noget system, hvad enten det er skattesyste-met eller færdselsloven, kan eksistere uden snyd, så mener jeg ikke, at systemet er i fare. Jeg er ikke forskrækket.
Hvad er de et udtryk for?At det er mennesker, vi har med at gøre.
Hvordan undgår vi snyd i fremtiden?Det kan vi ikke. Spørg lige færdselspolitiet: ’Hvordan undgår, at folk køre for stærkt?’. På trods af, at reglerne er helt klare for, hvor stærkt du må køre, så kan vi aldrig undgå, at der er nogen, der kører for stærkt. Jeg har ingen anelse om, hvordan vi skal undgå, at folk snyder. Skal vi give dem det hvide snit? Jeg reagerer først, når selve systemet er i fare. DE STUDERENDE
Morten Thrane, næstformand i KaJO
Hvad er din reaktion på tallene?Det er et stort problem, men det er ikke overraskende. Det ser vi jo hvert år. Vi prøver jo hvert år at finde den gyldne løsning, men den er bare svær at få øje på.
Hvad er de et udtryk for?Man trodser et system, som i princippet egentlig ikke fungerer. Der er ingen synderlige konsekvenser for at snyde. Hvis stederne snyder, så har man set i forbindelse
Pia Færing, praktikkoordinator
Hvad er din reaktion på tallene?Jeg mener ikke, at snydet har et omfang, der bringer systemet i fare. Og da jeg ikke tror på, at noget system, hvad enten det er skattesystemet eller færdselsloven, kan eksistere uden snyd, så mener jeg ikke, at systemet er i fare. Jeg er ikke forskrækket.
Hvad er de et udtryk for?At det er mennesker, vi har med at gøre.
Hvordan undgår vi snyd i fremtiden?Det kan vi ikke. Spørg lige færdselspolitiet: ’Hvordan undgår, at folk køre for stærkt?’. På trods af at reglerne er helt klare for, hvor stærkt du må køre, så kan vi aldrig undgå, at der er nogen, der kører for stærkt. Jeg har ingen anelse om, hvordan vi skal undgå, at folk snyder. Skal vi give dem det hvide snit? Jeg rea-gerer først, når selve systemet er i fare.
UDDANNELSERNE
Morten Thrane, næstformand i KaJO
Hvad er din reaktion på tallene?Det er et stort problem, men det er ikke overraskende. Det ser vi jo hvert år. Vi prøver jo hvert år at finde den gyldne løsning, men den er bare svær at få øje på.
Hvad er de et udtryk for?Man trodser et system, som i princippet egentlig ikke fungerer. Der er ingen synderlige konsekvenser for at snyde. Hvis stederne snyder, så har man set i forbindelse med B.T-sagen at man kan slippe for at få en straf. (B.T indrømmede, at de havde kontaktet en studerende før tid, men vandt en klagesag i Undervisningsministeriet, og blev derfor ikke tilkendt karantæne, red.).
Hvordan undgår vi snyd i fremtiden?Det er svært at gøre noget uden konkrete beviser. Så længe vi ikke har dem, så er det påstand mod påstand. De 17 % skal vi forsøge at gøre til nul. Men i sidste ende handler det om, at alle kan snyde, når der ikke er nogen konsekvenser.
DE STUDERENDE
Søren Knudsen, Danske Dagblades Forening
Hvad er din reaktion på tallene?Det overrasker mig. Det er noget, som vi skal se nærmere på i Praktikudvalget. Det er en underminering af det sy-stem, der er sat op, og som vi faktisk havde et indtryk af, at alle havde lært at respektere.
Hvad er de et udtryk for?Det har jeg svært ved at se. Situationen er jo, at der er flere praktikanter, end der er praktikpladser. Så jeg har svært ved at se, hvad formålet fra mediernes side er.
Hvordan undgår vi snyd i fremtiden?Vi har en række sanktionsmuligheder, som vi kan tage i brug, hvis vi får konkrete sager på bordet. Desværre er de blevet begrænset en smule, men vi må jo på den igen i Praktikudvalget og komme med nye meldinger.
MEDIERNE
Spørgsmål & Svar
Praktik er uddannelse, men skal praktikantvejlederne også uddannes?
Aflønnet eller frivillig. Udviklende kurser eller ej. Engagement eller pligt. I branchen er der stor ue-nighed om, hvordan praktikant-vejledernes forhold skal være. Praktikkoordinator Pia Færing efterlyser nytænkning i branchen og bedre forhold for vejlederne.
Astrid Holck Jensen
NanaFrederikkeFischer
INGEN LØN. Ingen tid, ingen pre-stige. Pia Færing, praktikkoordi-nator og praktikvejleder på DJH, er utilfreds med de forhold, prak-tikantvejlederne arbejder under i dag. Hun mener, at det er et ge-nerelt problem for hele branchen og kan godt sætte sig ind i, hvis den enkelte vejleder ikke tillæg-ger rollen som praktikantvejle-der vanvittigt stor betydning. »Jeg vil ikke skyde skylden på den enkelte praktikantvej-leder, men på hele branchens manglende visioner for prak-tikantvejlederen og de næste generationer af journalister. Dér. synes jeg, man skal rette kritik,« siger Pia Færing og uddyber, at nytænkning og refleksion over
nye arbejdsmetoder er en af de manglende visioner. Hun opfor-drer branchen til at kigge mod Danmarks Radio. »På DR er det faktisk lidt af en hædersbevisning at være prak-tikantvejleder. Så hvis de andre virksomheder gjorde lige sådan, så ville det være dejligt.«
DR: Det giver meningHos DR skal praktikantvejle-deren først anbefales af afde-lingschefen, før de overhovedet kan blive praktikantvejledere. Så skal de på et to dages kursus, som indeholder en faglig del udover undervisning i forholdet mellem praktikant og vejleder. Desuden bliver kursisterne undervist i rol-len som vejleder både i forhold til de forventninger praktikanten har, men også DR’s forventninger til praktikantvejlederen. »Vi tror på, at det giver mening, at vi forsyner dem med oplysning af både praktisk karakter og un-dervisningsmæssig karakter. Så bliver de bedre vejledere. Det be-tyder måske også, at de vil være vejledere i længere tid,« fortæller Hanne Frølund, projektsekretær og ansvarlig for praktikanterne på DR. Og hun forstår ikke, de andre virksomheder i branchen, som ikke ”uddanner” deres vejledere. »Jeg synes, det er lidt svært at
forstå, fordi for os er det naturligt at gå ind og have vejledere, der kan noget, var jeg ved at sige. Og jeg synes, det har stor betydning
for kvaliteten af det arbejde, de laver med praktikanten,« under-streger hun.
Nej tak til kurserBåde hos Politiken og Jyllands-posten mener man dog ikke, at der er behov for kurser eller mere uddannelse for praktikant-vejlederne. »Jeg har ikke nogen oplevelse af, at praktikantvejlederne efter-lyser mere specifikke kurser, og derfor tror jeg sådan set bare, at man skal lade være med at opfinde noget, som der egentlig ikke er et ønske om,« fortæller indlandschef på Politiken Anne Mette Svane. Chefredaktør på Jyl-landsposten Henrik Thomsen er af nogenlunde samme opfattelse. Han finder det ikke nødvendigt, da det er erfarne medarbejdere, der sidder på posten.
»De er vant til at coache, og vejlede. De kender uddan-nelsesaftalerne ud og ind, og de kender de problem-
stillinger, som der er forbundet med det at uddanne praktikan-ter,« siger Henrik Thomsen. Det er Anne Mette Svane enig i. Hun påpeger, at mange af prak-tikantvejlederens opgaver er almindelige journalistiske arbe-jdsmetoder, som vedkommende allerede har tilegnet sig, når de bliver praktikantvejledere. Men her stopper enigheden mellem de to bladhuse.
Ekstra honorar eller ej»Praktikantvejlederne får et eks-tra honorar hos os for at påtage sig jobbet, så jeg forstår ikke helt kritikken,« siger Henrik Thom-sen. Hos Politiken skal de ekstra mønter i lommen ikke være år-sag til at blive praktikantvejle-der. Derfor er der ingen kontant aflønning.
»Det er ikke min opfattelse, at det vil styrke vejledernes engage-ment at blive aflønnet. Så ville det måske mere blive et arbejde frem for noget, de interesserer sig for,« siger Anne Mette Svane. Hun vil nødig ende med en gruppe praktikantvejledere, som går mere op i løntillægget end i praktikanterne. Den problemstilling eksisterer ikke i Danmarks Radio. Her tror man på, at kurser er kompeten-ceudviklende for praktikantvejle-deren, og at der derfor både skal ekstra honorar og kurser til. »Ude i afdelingerne hører vi, at de er glade for at komme på kur-serne, og at de i hvert fald nødig vil have, at de ikke er der,« siger Hanne Frølund.
[email protected]@student.sdu.dk
”På DR er det faktisk lidt af en hædersbevisning at være praktikantvejleder. Så hvis de andre virksomheder gjorde lige sådan, så ville det være dejligt. Pia Færing, praktikkoordinator
Foto: Karina Cecilie Møller PrivatfotoFoto fra journalisthojskolen.dk
� | juni 2010 | LIXEN FOKUS
Homoseksuel dværg spiste sin egen fod til party hos baronessen
KLIK. ’Frederik Fetterleins sexpille er ulovlig’, ’Unge drikker vodka gennem øjet’, ’Wozniacki får kritik for ketsjerskifte’, ’Bendtner: Svært at være væk fra dem, man elsker’, ’Pølseman-den snyder med hotdog’en’. Det er nogle af historierne, som hitter i skrivende stund på berlingske.dk, jp.dk og politiken.dk.
Og disse narcissistiske og opmærksomhed-skrævende rubrikker er en del af et forandret mediebillede, fortæller Jannie Møller Hart-ley, der er journalist og ph.d.-studerende fra RUC.
»Der er sket en større kommercialisering. Specielt inden for netmedierne, hvor indhold-et bliver mere tilpasset efter læseren, og efter hvad der giver klik,« siger hun.
I en pilotundersøgelse publiceret i Journal-istica konkluderer hun uddybende.
»Når indholdet i stigende grad redigeres efter, hvad læserne vil have, synes det ifølge re-daktørerne af netaviser og de skrivende jour-nalister at åbne op for flere historier om sex, vold og kendte, samtidigt med at rubrikken skal sælge historien bedst muligt. «
Med andre ord: Velkommen til klikfetichens verden.
Den afgørende brikOg hvor journalisten måske får boostet sit ve-ludrustede ego ved at se sin historie indgå i vilde klikkeorgier, bliver det ofte en skuffende oplevelse for læseren, når de ellers så saftige overskrifter afslører et tilsvarende knastørt indhold.
Men det er da også forbandet. For hvordan pokker er det lige, at man får overskrifterne til at være tillokkende og tilsvarende?
Det er en problemstilling, læsernes redak-tør fra Politiken Bjarne Schilling tit står over-for.
»I to år var jeg nyhedsredaktør og sad sammen med gode kolleger og baksede med overskrifter til forsiden. Det var bestemt ikke nemt. Præcise ord har det med at være irri-terende lange - så det ender ofte med, at no-gen raser, eller at noget truer, eller at nogen frygter et eller andet, « skriver han i sin blog på Politiken.
Mindre uskyldigt bliver det til gengæld, når en overskrift viser sig at være direkte mis-visende og i strid med – det noget så diffuse begreb - sandheden. Som når formiddags-aviserne øger skriftstørrelsen på forsiden og pumper ordene med anabolske steroider og helt glemmer, at de er ulovlige - og i øvrigt giver små kugler. I en kommentar i fagbladet Journalisten skriver Rune Skyum Nilsen om
forsidehistorier, der ikke er dækning for. »Det lugter jo af manipulation for at afsætte
sit produkt og en etik langt fra det gamle jour-nalistiske mantra om, at en rubrik ikke blot skal være æggende, men også dækkende. Jeg havde engang en chefredaktør, som ville spille på den lange bane” for at vinde læsernes tillid. Jeg tænker, at Ekstra Bladet og B.T. på vegne af hele branchen kridter den korte bane op, når man sådan leger kispus med løssalgs-kunderne.«
Klik-kriteriernePå nettet tjener man ikke mange penge, men den mest læste artikel på politiken.dk i 2009
var historien om Rigmor Zobels narkoskan-dale. Man fristes til at stille spørgsmålet om, hvad tidens journalistiske kriterier er for den gode historie - altså den læseren kræver.
Her kunne man pege på eksklusivitets-kriteriet, billedkriteriet, nærhedskriteriet, seksualitetskriteriet og kendiskriteriet. På Fy-ens Stiftstidendes Nyborg-redaktion smider de gerne en historie på forsiden, hvis den giver mulighed for et billede af dyr eller børn. Det giver nemlig mange reaktioner. Det ved man. Det kan du læse mere om på side 7.
Levende og lækker journalistikI offentlighedens tjeneste er DR’s koncept
’Sport på 3’eren’ et rent hit. Ifølge den seneste opgørelse fra DR tuner i gennemsnit 852.000 lyttere ind til tonerne af SAS-liga fodbold hver uge. I dette nummer tager vi med P3-report-eren Andreas Kraul til Parken og følger hans måde at gøre programmet levende og lækkert at lytte til. For hvordan kan en transistorradio være lige så god som en kold fad og en grillet på stadion?
Derfor, uden at spilde din dyrbare tid, mere end højest nødvendigt, angriber vi spørgsmålet: hvilken journalistik sælger?
Det er måske ikke helt, hvad denne artikel handler om, men indrøm bare, at det fik dig til at læse med. I en tid med faldende oplagstal og kamp om annoncekronerne gør medierne, hvad de kan for at lokke læserne til sig. Chokerende rubrikker, fascination af de kendte, breaking-news, hvad end der skal til for at give læseren, hvad læseren vil have.
Søren Dal Rasmussen
Jakob Balthazar Munk
FOKUS JOURNALISTIK DER SÆLGER
LIXEN | juni 2010 | 7FOKUS
Dyr og børn er nuttede - og forbudteCharmerende Buster eller søde Lucas på forsiden er gode historier og giver mange reak-tioner. Det er man bevidst om på lokalredaktionen i Nyborg, mens man i Kolding har et forbud mod de firbenede og små tobenede på avisens side et.
PUTTE-NUTTE. Når Fyens Stifts-tid-endes redaktion i Nyborg pynter deres forside med en majestætisk schæferhund eller en mishandlet hest, vælter det ind med reaktioner. Det er noget, læseren gerne kom-menterer på, og det tiltrækker mar-kant flere henvendelser end det ellers så populære retsstof. Det er de klar over på Fyn. »Vi er bevidste på den måde, at
når der kommer en historie af den type, så siger vi til hinanden, at det har noget med dyr at gøre, det er en god historie. Der er en selvforståelse på redaktionen om, at hvis vi har en skæv, sjov, gæv, anderledes historie, jamen, så tager vi den,« siger lokal-redaktør på Fyens Stiftstidendes re-daktion i Nyborg, Niels Andreasen.
Forbud mod »bløde dyr og børn«Den indstilling havde de også på JydskeVestkystens lokalredaktion i Kolding indtil for lidt over et år siden. Men den daværende admini-strer-ende direktør og ansvarshavende redaktør Mikael Kamber søsatte en form for forbud, der gjaldt alle JV’s redaktioner »mod bløde dyr og børn på forsiden«. Og det var en rigtig god idé, lyder det i dag. »Før vi fik den interne formulering, var det faktisk relativt ofte, vi havde dyr eller børn på forsiden. Det var bare en tradition eller rytme. I dag har vi faktisk meget sjældent dyr eller børn på forsiden,« fortæller
lokalredaktøren i Kolding, Christian Friis Hansen. Hver lokaludgave på JydskeVestkys-ten fik for et par år siden hver deres forside. Og det er efter den ændring, at dyr og børn optrådte meget på for-siden i blandt andet Kolding, mener han. Men selvom detikke går ud over andre og måske
mere væsentlige historier i Nyborg, mener Niels Andreasen ikke, at det bløde og populære stof prioriteres højere end andet. Så får dyrene nemlig bare en anden plads i avisen. »I vinter havde vi en historie om nogle marsvin, der var fanget i en isvåge ude i fjorden. Den bringer vi, men det kunne da godt være, at hvis vi havde haft en god nedskærings-
historie i kommunen, at marsvinene var blevet nedprioriteret,« siger Niels Andreasen.
Hest skyld i moralsk diskussionNår det handler om dyr på forsiden, er det altid bedst med en positiv his-torie, mener lokalredaktøren iNyborg. Men for nogle år siden
havde avisen et billede af en hest, der var blevet kørt ned af en bil, og som stadig lå på køleren. Dét var for hårdt. »Det fik vi ufattelig mange nega-tive reaktioner på. Underforstået, vi kan altså godt vise billeder af men-nesker, der er slået ihjel, men ikke en hest. Det kom der en stor moralsk diskussion ud af,« fortæller Niels An-
dreasen. Men dengang JydskeVestkysten havde dyr og børn på forsiden, tænk-te man slet ikke i nyheder, vurderer Friis Hansen. »Da vi fik vores egen forside, tænk-te vi ikke så nyhedsmæssigt omkring forsiden. Vi tænkte mere i blød re-portage, og i bakspejlet var det jo elendigt,« husker Christian Friis Hansen og tilføjer:»Da vi så fik den interne formuler-ing, blev den da også modificeret til: medmindre det har nyhedsværdi.«
Casper Fauerholdt
”Vi kan altså godt vise billeder af mennesker, der er slået ihjel, men ikke en hest. Niels Andreasen, lokalredaktør på Fyens Stifttidende
Illustration: Nana Frederikke Fischer
FOKUS JOURNALISTIK DER SÆLGER
� | juni 2010 | LIXEN FOKUS
Når sport bliver til ord, og ord bliver en sport
Jakob Balthazar Munk
ORD-JONGLERINGER. I Idræt-sparken sidder Andreas Kraul. Foran ham ligger et lyseblåt papir med en masse klistermærker. De har navne på. Navnene tilhører de Superligas-pillere, der står og tripper nede på grønsværen og venter på at kom-me i gang med årets sidste super-ligakamp. Han kigger på en blok, der ligger foran ham. Høretelefonerne sidder klistret til ørerne, og mikrofonen er ikke langt fra munden. »Sikke en fest, vi skal have nu i dag, åh ja, åh ja, åh. Det er FC København, der med mesterskabet sikkert i hus inviterer til guldfest med garanteret champagneknald og guldtrøjer.«
Ordene kommer i en lind strøm, uden pauser eller unødvendige fyldord. Da replikken er leveret, læner han sig tilbage i stolen. Han trækker på smilebåndet. Kigger ud over de mange mennesker, der strømmer til fodboldkamp med guldhatte, flag og nogle sågar med badedyr. De er kommet for at se sæsonens sidste kamp mellem FCK og Sønder-jyskE, hvor førstnævnte kan fejre de-res syvende mesterskab på ti år. Der er lagt op til forløsning, løft-ede arme og råben i vilden sky, og den entusiasme skal elegant formidles videre. Det er derfor, Andreas Kraul sid-der klar.
»Når man sidder på stadi-on, ser man ikke kun kampen. Du ser også tilskueren, der opfører sig mærkeligt, træneren, der sparker til en plastikstol, og man kan dufte, hvis der er gået ild i pølsegrillen. Alle de ting skal vi bruge sproget til at formidle videre og skabe nogle billeder hos folk. De kan stå i Bolbro og klippe hæk og være til fodbold tre steder på samme dag,« fortæller An-dreas Kraul.
Sport er leg og sprogHan er kun ét sted den 5.oktober 2009. I DR Byens koncertsal til
sprogsymposion, hvor han kort tid forinden er blevet kaldt op på scenen. Jakkesættet sidder stift på skulderne, smilet tegner sig på læberne, og i den ene hånd hviler et sandt farveorgie i form af en buket blomster. Som den første sportsjournalist no-gensinde har Andreas Kraul vundet DR’s sprogpris for sin evne til at være ’hurtig, morsom, præcis, afslappet og chanceskabende i sit sprog’. En titel, Andreas Kraul er taknemmelig for.
»Det var virkelig rart for også at cementere, at sportsjournalistik er et fantastisk område til netop at lege med sproget. Et område med meget komprimerede følelser og derfor et sted, hvor man kan få lov til at bruge nogle andre ord og sproglige vend-inger,« siger han og fortsætter. »Så jeg var sindssygt glad. Både på mine vegne og på sportsjournalistik-kens vegne.« Stemmen er opløftet.
Ligesom efter en god omgang sexI Parken er det producernes mindre
opløftede stemme, der krænger sig ind i øregangen. »I giver mig et nervesammenbrud, inden vi er gået i gang.«Hun fortsætter: »Vi skal altså lige være lidt discipli-nerede i dag for lytternes skyld.« Et forsigtigt smil tegner sig på An-dreas Krauls læber, og han løfter øjenbrynene. Han rømmer sig en enkelt gang, inden han skal levere sit oplæg.
Det farer en-gageret derudaf, og et kort øjelik efter kan han høre en kollega i en anden ende af landet, der be-skriver FC Nord-
sjælland: »De har et saligt smil om læberne. Ligesom efter en rigtig god omgang sex.« Klokken nærmer sig hastigt tre. Nu skal ordene, tage over. »Det er igennem sproget, at man viser, om den levende reportage kan leve eller ej. Hvis sproget er fladt, ke-deligt eller meget hardcore fodbold-sprog, så vil vi tabe en masse lyttere. Vi prøver i Sport på 3’eren at have flere forskellige personligheder, så vi kan få et varieret program, og som
også engang imellem giver lytterne et par spark i siden.«
Scoring i parkenEt enkelt spark til bolden bliver det til, da dommerne sætter spillet på banen i gang. To spillere skubber til hinanden med skulderen. Tre hurtige træk på højrekanten. Fire forkølede afslutninger og fem centimeter på den rigtige side. Bolden triller ind i nettet bag FCK’s målmand til lyden af larmende tavshed. Kun en sparsom samnling mørkeblå trøjer hopper vildt rundt på banen. Andreas Kraul læner sig frem i sto-len og taler i headsettet. »Scoring i parken.« Han kigger ned på de lykkelige Sønderjyske-spillere, der stormer rundt med løftede arme. Hans øjne ser koncentrerede ud, og da han hører signalet i hovedtelefonerne fra studiet, går han straks i gang med at snakke: »Der er nemlig scoret i Parken, det er gæsterne fra SønderjyskE, der har bragt sig foran 1-0. Mål af Kenneth Fabricius den ene angriber og ulv i Sønderjyskes flok.« Munden bevæger sig, og blikket vandrer over den irgrønne bane, hænderne ligger foldede på det grå bord, og SønderjyskE er kun lige ble-
I 90 minutter og lidt til er det Andreas Krauls opgave at bru-ge sproget til at give lytterne spændende og anderledes oplevelser. Det har han gjort så godt, at han sidste år vandt DR’s sprogpris. Lixen har fulgt ham en dag i Parken, hvor han reporterer til P3 Sporten.
”Det er igennem sproget, at man viser, om den levende reportage kan leve eller ej. Andreas Kraul, reporter på ’Sport på 3’eren’
LIXEN | juni 2010 | �FOKUS
vet færdig med at juble, da Andreas Kraul runder af. »1-0 føring til gæsterne i Parken. De kæmper for overlevelse, og det gør de godt.«
Sagde jeg det ikke… I Århus går det ikke så godt. I Esbjerg er der scoring. Og en scoring med hovedstød i Randers, mens det i Aal-borg stadig står 0-0. I Parken bliver det 1-1, og kort tid efter bliver det også 2-1 til FCK. Lydniveauet eksploderer og skræmmer et par duer på toppen af tribunen langt væk. Andreas Kraul tager hænderne op mod høretelefon-erne. Til lyden af speakeren, der drevent råber målscorer Cesar Santins navn, kan P3’s lyttere høre hvordan: »Det hele er vendt på hovedet i Parken. Det kan det gøre mange gange endnu rundt omkring i Super-ligaen denne søndag.« Fra pladserne ikke så langt derfra kigger en lyshåret knægt med en svømmende stor FCK-trøje på sin far. Hans læber forstrækker sig i et smil, mens han udbryder: »Sagde jeg det ikke, far?«Og drengen er ikke den eneste, der siger ting. Æteren er fyldt med scor-inger. Konsekvenserne bliver i hast udledt fra de forskellige reportere, der kæmper for at overgå hinanden i op-findsomhed, hurtighed og skarphed. Værten i studiet har travlt med at sende lytteren frem og tilbage, og vi kommer også tilbage til Parken, hvor der er blevet scoret til 3-1. »Ja, for nu banker FC København målene ind bag SønderjyskE’s keep-er David Ousted. Dame’n Doye scorer for anden gang i kampen.« Andreas Kraul fortæller, mens han skiftevis kigger på banen, hvor SønderjyskE hovederne nærmer sig græstæppet mere og mere, og på det lyseblå papir, der ligger foran ham. Det papir med alle klistermærkerne med spillernes navne på. Dér, hvor alle de vigtige oplysninger om da-gens kamp er at finde. Papiret har en helt speciel betydning for kommentatorens sproglige ud-foldelser.
»Jeg bruger enormt meget tid på forberedelse. Jeg har mine små sedler med navne på spillerne og sørger for, at alle de relevante oply-sninger er samlet på et ark, så jeg præcis ved, hvor de står. De står det samme sted hver gang, og når jeg har den sikkerhed og forberedelse på plads, så frigør det noget energi og hjernekapacitet til at sidde og lege med sproget.«
På hovedet fra 10-metervippen. Dommerens fløjte har lydt for sid-ste gang. Parken er forvandlet til et jubelskrig efter 3-1 sejren. Tilsku-erne klapper. Spillerne omfavner hi-nanden. De første øl gør deres entré på grønsværen, og Andreas Kraul
rejser sig fra sin stol og tager mikro-fonen i hånden. Han smyger sig igen-nem menneskemængden og helt ned mod sidelinjen, hvor han kalder på en vagt:
»Hey.. kan du åbne? «Vagten reagerer straks og åbner porten. Her står SønderjyskEs Ras-mus Hansen ikke langt derfra. Han har et stort smil på læberne, mens sveden glinser på panden. Andreas Kraul prikker ham på skulderen, snakker med ham i et par sekunder, inden han stikker mikrofonen op i
hovedet på ham. »Rasmus Hansen, tillykke med ned-erlaget.« Fodboldspillerne trækker på smile-båndet og griner, mens han prøver at få vejret og taler ned i mikrofonen. »Jo tak, det er det bedste nederlag, jeg har prøvet som fodboldspiller.« De snakker, folk klapper, og FCK spillerne lapper succesen i sig, da de sprøjter med de gigantiske øl, der er kommet på banen. Andreas Kraul klapper Rasmus Han-
sen på ryggen, går tilbage mod til-skuerpladserne. »Undskyld, jeg er besværlig igen.«Han henvender sig til stewarden, der smiler, hvorefter han lader Andreas Kraul komme tilbage til kommenta-torboksen. Han taler i mikrofonen mod studiet. »Så er jeg her igen.« Klar til at fortælle til dem, der sta-digvæk lytter, med sin rolige og mun-drette lyd. Men sådan har det ikke altid været. Ikke dengang han som praktikant på DR stod til en kvin-
dekamp i Dalum-hallen og ventede på, at en studievært skulle sætte ham igennem. Live for første gang. »Jeg havde skrevet alt ned, jeg skulle sige, og det lød sikkert fuldstændig forfærdeligt.«Han eksemplificerer, mens han tænk-er tilbage. »At begynde at sige noget i radioen er ligesom at kaste sig ud fra 10-me-ter-vippen uden at vide, om der over-hovedet er vand i bassinet.«
Kærlighed mellem mændI FCK spillernes ganer er der øl. Masser af det. Også i tilskuernes for den sags skyld. De er ved at omdanne det nationale fodboldstadion til en festival, og i midten af den grønne bane er en scene ved at blive sat op. En flok lykkelige FCK spillere er trådt derop. Nogle underlige rockstjerner med hvide fodboldtrøjer fyldt med græs og læber fyldt med et ukueligt smil. De står i en klump og kigger på foto-graferne, der står med deres store linser foran dem. De griner, venter, og da anfører Hjalte Bo Nørregaard fatter pokalen, venter folk spændt. Andreas Kraul er igennem i radioen igen: »Lad os bare sige 1-2-3 og lytte til Parken, når det her sker.«Et jubelbrød eksploderer, da an-føreren løfter den tunge pokal over hovedet, og guldkonfettien springer op på begge sider. »Og sådan. Guldglimmer over FCK’s anfører og spillere. De vinder super-ligaen med 9 points margin ned til OB.« Øjnene vandrer over spillerne, der skiftes til at bære den glinsende po-kal. »FCK har slået en rekord for det hold, der har lukket færrest mål ind nogensinde. Og for at fejre det fik vi
”Som vi siger her i Sport på 3’eren: Der er næsten ikke noget bedre end kærlighed mellem mænd. Andreas Kraul, reporter på ’sport på 3’eren’
en sjov episode, da spillerne skulle præsenteres. Johan Wiland og Jes-per Christiansen skulle præsenteres sammen, og ind kom de på den lille bil, man normalt henter skadede spillere med. To målmænd, der trods konkurrencesituationen holder af hi-nanden.« Der er en kort pause.»Som vi siger her i Sport på 3’eren:Der er næsten ikke noget bedre end kærlighed mellem mænd.«
Andreas Kraul
Uddannet fra Journalist-højskolen i 1999. Har været ansat på Aktuelt og Politiken.
Vandt i 2009 DRs Sprogpris. Det er første gang, at en sportsjournalist har vundet prisen.
Har dækket to OL, VM og EM, hvor han både har kommenteret fodbold og håndbold.
Kommenterer også Høv-dingebold med Anders Lund Madsen på DR1
Foto: Jakob Balthazar Munk
10 | juni 2010 | LIXEN PORTRÆT
friserede hår. De lange, lysegrå lokker kærtegner hendes ansigt. »Spørger du mig om det?« Spørgsmålet kommer prompte, og tonefaldet er på en gang udfordrende og chokeret. Lotte Fred-die kigger mistroisk på den unge journaliststuderende, som forsigtigt har tilladt sig at stille spørgsmålet: Hvorfor er det så vigtigt, at dagbla-dene har modestof? Efter hvad der føles som lang tid, falder svaret en-delig. »Jamen, det er da klart, at det er vigtigt! Er der da nogen af os, der ikke tager tøj på hver eneste dag? Det er noget, alle folk tager stilling til. Det er jo kulturstof og forbrugerstof. Så selvfølgelig skal der være modestof. Om ikke andet så fordi det er vores fjerdestørste eksport-erhverv. Det er da ganske horribelt, som det stof bliver behandlet – eller som det stof ikke bliver behandlet,« argumenterer Lotte Freddie. De velplejede hænder danser gestikule-rende rundt i luften i takt med den hefti-
ge ordstrøm. Hænderne afslører på ingen måde, at de sidder på armene af en 75-årig
dame. Den hvide tunika-skjorte er sirligt strøget, og det sorte bælte understøtter taljen. Et sporty, pink armbåndsur match-er perfekt læbestift og mobiltelefon. Der er intet tilfældigt ved Lotte Freddies ud-
seende. Selv er hun dog ikke tilfreds. »Havde jeg vidst, I kom i dag, ville jeg have taget noget andet tøj på,« siger hun og afslører en forfængelighed, som ikke er dalet med alderen. Vores aftale er glemt et sted mellem photoshoots og planlægning af den næste rejse. I morgen går turen til Grasse i Syd-frankrig og modehusenes parfumerier.
Verden som kontorLotte Freddie er noget så sjældent som modeanmelder. Faktisk er Børsen den eneste avis i Danmark, som anmelder mode året rundt. Hun har beskæftiget sig med moden hele sit liv. Inden Bør-sen fik glæde af hendes skarpe blik for tidens tendenser, hed arbejdspladsen Berlingske Tidende. Og inden da var alverdens catwalks hendes kontor, når
hun som model oplevede modeverdenen fra første parket. Hun blev fanget i fasci-
Er der da nogen af os, der ikke tager tøj på hver eneste dag?
nationen af denne verden, og viljestyrken var stor. Undervejs bragte hun to børn til verden, men det skulle ikke være nogen hin-dring. Hun skruede sig nemt ned i de små,
stramme kjoler og mødte på ar-bejde igen ti dage efter fødsler-ne. »Det var ganske naturligt. Det var bare et spørgsmål om vilje. Jeg ville kunne passe tøjet igen,« siger Lotte Freddie og får det til at lyde som den største selvfølge. Sådan var det dengang, og der
er ikke meget, der har ændret sig siden. »På grund af mit arbejde er jeg ikke nog-en god bedstemor, fordi jeg er så meget ude at rejse. Jeg ville gerne træde til. Men det er rigtig svært på grund af mit job,« konstaterer Lotte Freddie.
Nogle synes, at det er underlødigtMens Lotte Freddie sætter modejourna-listikken højt, har hun for længst erkendt, at den i Danmark generelt bliver nedpri-oriteret. Kærligheden til pangfarver og hadet til beige er lige så markant som hen-des passion for sit arbejde. Derfor er svaret klart, da vi spørger til, hvorfor hun tror, at de danske dagblades redaktører nedprio-riterer modestoffet: »De er dumme! Jeg fatter dem ikke. Jeg mener virkelig, at jeg synes, det er ultra-dumt. For der er jo ikke nogen mennesker, der ikke er interesseret i det på en eller anden måde. Men der sidder nogle herrer i
Hun er Danmarks eneste fuldtids-mode-journalist. Meningerne er mange og hold-ningerne skarpe, når 75-årige Lotte Freddie taler om modejournalistikken i de danske dagblade. Hun efterlyser mere spalteplads. For selvfølgelig er det vigtigt.
Kongens Have. Lotte Freddie tager sce-nevant opstilling foran kameraet. Linsen peger på hende. Hun bevæger sig i lang-somme bevægelser, snurrer forsigtigt rundt på tæerne, vender ansigtet mod himlen og tilbage mod linsen igen. Som gammel fotomodel ved hun, hvad foto-grafen sukker efter. Hun er fordybet i ka-meraet, indtil hun spotter en håndtaske og ufortrødent spørger ejeren: »Er det en Armani det der?« På den modsatte side af gaden ligger hen-des arbejdsplads Dagbladet Børsen.
Moden er vigtigI Børsens mødelokale med udsigt til Kongens Have rammer solens eftermiddagsstråler Lotte Freddies vel-
Lise Karlshøj Ipsen
Karina Cecilie Møller
”Der sidder nogle herrer i toppen, som synes, at mode er underlødigt.
”Det er da ganske horribelt, som det stof bliver behandlet - eller som det stof ikke bliver behandlet. Lotte Freddie
Foto: Karina Cecilie Møller
“
LIXEN | juni 2010 | 11PORTRÆT
FAKTA
Er der da nogen af os, der ikke tager tøj på hver eneste dag? toppen, som synes, mode er underlødigt.« Den manglende forståelse skinner ud af Lotte Freddies ansigt. Hendes hænder ind-tager en spørgende position. Hun holder en kort pause, før hun fortsætter: »Det er blevet en lille smule bedre, efter de har opdaget, hvor mange penge moden tjener hjem til Danmark. Men der er ikke nogen moderedaktioner på de andre dan-ske aviser. Og det samme gælder jo tv. Der er ingenting i dansk tv om mode. I Frankrig og England har de mange faste modeprogrammer hver eneste uge. Det bliver taget højst seriøst, og det bliver behandlet ordentligt.« Der skal vist ikke herske nogen tvivl om, at Lotte Freddie også tager sit job seriøst. Stod det til hende, ville moden have mange flere spaltemillimeter end nu, hvor hun laver cirka et opslag om ugen til Børsen Weekend. Før hun kom til, dækkede avisen slet ikke modestof. Da Lotte Freddie i 2002 fyldte 67, ville hendes mangeårige arbejdsgiver Berling-ske Tidende ikke forlænge ansættelses-tiden med hende. Derfor tog Lotte Freddie sin mappe under armen og bankede på hos Børsen lidt længere nede ad gaden. »Jeg henvendte mig på Børsen og forklarede dem, at jeg synes, de skulle have noget livsstilsstof og noget modestof, som de har på Financial Times. Og så forklarede jeg, hvordan jeg synes, at det skulle være. Børsen er det danske svar på Financial Times, så det, syntes jeg, var en god idé. Det syntes Leif Beck Fallesen (chefredak-tør på Børsen, red.) også. Dagen efter jeg holdt op på Berlingeren, startede jeg her,« husker Lotte Freddie.
Nej tak til pensionMange på hendes alder ville måske have
grebet chancen for endelig at sætte tem-poet ned og lade pensionen tikke ind. En tanke, som ikke strejfede Lotte Freddie. »Mine overvejelser var, at jeg absolut ikke havde lyst til at holde op med at be-stille noget. Jeg er glad for mit job – og jeg er god til det. Og når man er god til sit job, så gider man jo heller ikke holde op. Det er jo det samme med en skuespiller. Fordi de når en eller anden alder, så er deres talent
vel ikke sluppet op? Det er jo fuldstændig utopi.« At hun er god til sit job, er hun ikke ene om at mene. Hun bliver betragtet som at være en af de mest indflydelsesrige personer inden for dansk mode. Børsens læsere er et købestærkt publikum, og en positiv an-meldelse fra hendes hånd vækker opsigt i de danske modehuse. Det oplever hun, når en designer brokker sig over en an-meldelse, som ikke har fået plads i avisen eller et billede, som er for lille. Lotte Fred-die tager dog kritikken med ro. »Det er jo en kompliment, at folk gider tage hensyn til det, jeg skriver.«
»Jeg kender jo dem alle sammen« Med indflydelse følger ansvar. Det er Lotte Freddie meget bevidst om. En kynisk kritik kan knuse enhver designerspirers drøm. Derfor er det ikke altid nemt. Lotte Freddie erkender, at det til tider er
en balancegang at være kritiker. »Man skal være meget ydmyg over for den magt, man faktisk har, i forhold til at man jo i realiteten kan slagte en designer fuldstændig, hvis man synes, at det ser ud ad helvede til. Men det, synes jeg ikke, er min opgave. Hvis der er noget, jeg ikke synes om, så formulerer jeg det på en anden måde – man kan altid finde noget godt,« siger hun, mens hænderne tegner
ottetaller over bordpladen. »Det er virkelig et ansvar, jeg har. Hvis en designer, der plejer at være fantastisk dygtig, plud-selig leverer noget, som ikke er i toppen, så skal det selvfølgelig skrives. Men det er svært. Der er jo det ved det, at jeg kender dem alle sammen.« Positionen som Danmarks
eneste egentlige modekritiker i en lille branche, hvor alle kender alle, er altså ikke altid nem. Men risikoen for at bumpe ind i en vred designer fredagen efter en dår-lig anmeldelse kuer ikke den rutinerede modejournalist. Hun slagter dog aldrig nogen. »Jeg ville aldrig nogensinde skrive, at no-get var godt, hvis jeg synes, det var dårligt. Læserne skal regne med, hvad jeg siger. Men det er ikke min opgave at være sådan en bøddel, der slagter nye, stakkels, små designere, der gerne vil prøve at lave no-get. Så må man prøve at formulere på en anden måde. Eller også må man bare lade være med at skrive noget,« uddyber Lotte Freddie med en bestemt mine. Tilbage i Kongens Have. Det vindblæste hår får en tur med den lillebitte lyserøde hårbørste, og make-uppen bliver betrag-tet i det blå Dior lommespejl. Hun løfter elegant frakkekraven i imiteret leopard-
pels og retter endnu engang blikket mod kameraet. Karrieren som fotomodel ligger mange år tilbage. Men moden fylder stadig en stor del af Lotte Freddies liv. Hun er endnu ikke klar til at slippe det store ansvar, kindkyssene og branchen. Og hun har svært ved at se, hvad hun skulle lave, hvis hun stoppede. »Måske skal jeg grave noget mere i min have, men altså - hvor sjovt er det?«
[email protected]@student.sdu.dk
Lotte Elise Tegner FreddieFødt: 1935Har to børn
Var i 1960’erne og 1970’erne en af Danmarks mest kendte fotomodeller.
Ansat på Berlingske Tidende i 1979. Fra 1989 – 2002 var hun mode- og livsstilsredaktør.
Har siden 2002 været ansat på Dagbladet Børsen som moderedaktør.
Hun har udgivet to bøger: ”Mit Paris” og ”Modens Mestre”.
”Man kan i realiteten slagte en designer, hvis man synes, at det ser ud ad helvede til.
Foto: Karina Cecilie Møller
12 | juni 2010 | LIXEN BRANCHE
Den2Radio taler allerede alternativtDet nye medieforlig betyder store ændringer på radiomarkedet. DR P2’s frekvens skal overdrages til en privat aktør, der i konkurrence med P1 skal lave snakkeradio. På Den2Radio snakker de allerede alternativt via nettet, og nu melder de sig ind i kampen om den nye kanal.
Thomas Damgaard Sørensen
JAPPERI. En ny radiokanal ser snart dagens lys, når det nuværende DR P2 i stedet skal drives af en privat virksomhed med et indhold, der skal konkurrere med DR P1. En af kandi-daterne til at drive den nye kanal er Den2Radio, der siden 2008 har lavet snakkeradio på nettet.
»Vi synes, det vil være naturligt for os at søge. For vi laver jo allerede taleradio om musik, kultur, politik og samfund,« siger stationsleder Jytte Nordholt.
D2R går i dybdenDen2Radio opstod, fordi en række
tidligere DR-medarbejdere gerne vil fortsætte det arbejde, de før udførte på DR.
»Vi var nogle tidligere DR-medar-bejdere, der gerne ville fortsætte med at lave dybdegående snak-keradio og samtidig uddanne unge radiofolk,« forklarer Jytte Nordholt.
Hos D2R ligger det primære fokus på indholdet frem for strategier, profiler og koncepter. Derfor har kanalen også en række forskellige stofområder, der spænder lige fra musik til politik.
»Vi kan godt lide at gå i dybden med stoffet, og det er ikke et prob-lem, hvis et program beskæftiger sig
med det samme emne i en time eller mere,« slår Jytte Nordholt fast.
Hårdt projektarbejdeArbejdsformen hos D2R er pro-jektorienteret, da programmerne bliver til ud fra de enkelte program-mdarbejderes ideer. Journalisterne
udveksler dog stadig ideer og giver feedback til hinanden.
»Vi fungerer som redaktion og
har hver måned et redaktionsmøde, hvor medarbejderne kommer og fremlægger deres ideer, men arbjds-formen er mere projektorienteret, da vi ikke har penge til en masse fastansatte,« siger Jytte Nordholt.
D2R eksisterer på det, stationsle-deren betegner som et eksistens-minimum. Og der skal derfor også en vis mængde idealisme til for at holde stationen i luften.
»Vi henter vores penge fra forskel-lige fonde og får også tilskud fra EU. Men det er en hård kamp. Medarbej-
derne får, så de kan klare sig, men nogle arbejder også gratis,« lyder det fra stationslederen, der også
efterspørger penge fra public ser-vice-puljen, såfremt D2R ikke vinder retten til den nye kanal.
Tænd for computerenFor at lytte til D2R skal man i hvert fald i første omgang bruge en com-puter. Programmerne kan nemlig både streames direkte, men kan også hentes som podcast.
»Vi har mellem 5000 og 10.000, der lytter til vores programmer via nettet hver uge. Derudover down-loades der 5000 podcasts,« fortæller Jytte Nordholt.
Ud over websitet kommer D2R også i æteren via lokalradioer, der plukker programmer hos D2R og sender dem på deres FM-frekvens. Stationsleder Jytte Nordholt skyer da heller ikke fra at levere kon-cepter eller producere for en anden
kanal.»Vi vil også gerne levere enkelte
programmer til en ny kanal og altså fungere som produktionsselskab,« siger hun og uddyber:
»Men vi vil nu også rigtigt gerne drive kanalen, for 100 millioner kroner giver altså nogle rigtigt spændende muligheder.«
Det nævnte beløb referer til det beløb, staten betaler til den aktør, der skal drive den nye kanal.
”100 millioner kronergiver altså nogle rigtigt spændende muligheder. Jytte Nordholt, stationsleder Den2Radio
Grundlagt i 2008.
Har 17 programmedarbejdere.
Har hver uge 5000-10000, der streamer programmerne og 5000 podcasts.
Kan høres på:www.den2radio.dk
Den2Radio
Digital radio dømt udeDet store gennembrud for digital radio er ikke lige om hjørnet. Blandt andet fordi der på verdensplan endnu ikke er fundet en fælles standard, ligesom FM er det for analog radio.
Thomas Damgaard Sørensen
SKRU NED. Digitalt tv er de seneste år i den grad slået igennem i Dan-mark, hvor kun ganske få nu ser analogt tv. Men et tilsvarende skifte sker ikke lige med det første på ra-diomarkedet.
»Man tør ikke satse på DAB endnu, da det ikke er den endelige standard
på verdensplan,« siger tidligere gen-eraldirektør i DR Christian S. Nissen.
Han forklarer, at megen radiolyt-ning foregår i bilen, mens folk kører til og fra arbejde. Men bilproducenter sætter fortsat analoge FM-radioer i deres nye biler.
”Vi synes, det vil være naturligt for os at søge. For vi laver jo allerede taleradio om musik, kultur, politik og samfund. Jytte Nordholt, stationsleder Den2Radio
Kilde: Den2Radio
Mange ubrugelige DAB-radioer Der findes to slags DAB-standarder. DAB og den nyere DAB+, DAB+ kan sikre bedre kvalitet og flere kanaler, da lyden kan komprimeres mere med denne standard. Selvom beslut-ningen altså burde være lige til, tøver politikerne med at satse digitalt. For en almindelig DAB-radio kan ikke modtage DAB+.
»Det er et svært dilemma for poli-tikerne. DAB har ikke været en stor succes, kun 30 procent af danskerne har en DAB-radio. Og satser man så på DAB+, kan de ikke engang bruge den længere,« siger professor i Me-dievidenskab ved Aarhus Universitet Frands Mortensen og supplerer:
»Derudover slår digital radio først igennem, hvis man slukker for FM-båndet.«
Ingen replanlægningEn af de store gevinster ved at gå over til digital radio er som nævnt flere kanaler. Det kan man også opnå ved en såkaldt replanlæg-ning af FM-båndet, der omlægger radiokan-alernes placering i forhold til hinan-
den. Egentlig skulle det have sikret syv eller otte landsdækkende kanal-er mod de nuværende fire, men de planer er nu udsat på ubestemt tid.
»Man forsøgte sig med en replan-lægning af FM-båndet i Holland. Men det var ingen succes,« siger Christian S. Nissen, der fortæller, at der var stor forskel mellem teori og praksis:
»Beregningerne for replanlægnin-gen arbejdede med, at alle havde op-timale modtageforhold, men mange mennesker hører altså radio med meget små antenner, så det gav en meget dårlig lydkvalitet.«
Foto: Nuno Fernandes
LIXEN | juni 2010 | 1�BRANCHE
Forskere spår: Hård kamp om køtilbudMedieforliget for 2011-14 kaster en ny radiokanal af sig. Det sker, når P2 gives til en privat spiller, som skal levere »snakkeradio«. Den nye aktør får 100 millioner til at drive kanalen for, og derfor bliver tilbudskøen formentlig lang.
Thomas Damgaard Sørensen
VÆRSGO’. Senere på året kommer der et tilbud, som mange medie-huse næppe kan sige nej til. En FM-frekvens med 100 millioner bundet i halen gives nemlig til den aktør, der kan fremvise den bedste plan.
»Jeg tror, der vil være en masse an-
søgere, det er jo et super tilbud, hvor du ikke skal have penge med,« siger professor i Medievidenskab ved Aar-hus Universitet Frands Mortensen.
Indholdet på den nye kanal skal primært være snakkeradio, men også noget musik. Den tidligere gen-eraldirektør i DR Christian S. Nissen mener som Frands Mortensen, at der vil være mange ansøgere.
»Jeg tror, at JP/Polikens hus, Ber-lingske, TV 2, Den2Radio og mange flere vil gå hårdt efter den. Det er jo et oplagt tilbud, når man i forvejen laver nyheder,« siger han.
Bedre tilbud denne gangDet er ikke første gang, Folketinget forsøger at få en markant kommer-
Radiolytterne er konservative og kræver klare profilerDet nye medieforlig betyder, at P2’s indhold skal fordeles ud på de andre DR-kanaler. Men det bliver næppe en succes, mener eksperter, der heller ikke for-venter, at den nye ”snakkekanal” vil udvide markedet markant.
STILBEVIDSTE. De danske radiolyt-tere kan fra næste år lade deres øre-gange fylde af lyd fra en ny snakke-
kanal, der drives af en privat aktør. Ændringen betyder, at P2 lukkes, og at indholdet skal fordeles ud på de øvrige DR-kanaler P1, P3 og P4, men det vil næppe vække jubel.
»Det vil ikke fungere. Lytterne vil have klare profiler. Nu havde man jo lige fordelt det. Sagt lidt firkantet, så er P1 snakkeradio, P2 klassisk radio, P3 for de unge og P4 for de ældre,« siger tidligere generaldirektør i DR Christian Nissen. Tilbage til 1970’erneHeller ikke professor i Medievi-denskab ved Aarhus Universitet Frands Mortensen tror, at lytterne vil strække armene i vejret af begej-string.
»Det vil ikke være populært. Ra-diolyttere er meget konservative og ved, hvad de vil have,« siger han.Christian S. Nissen peger på, at tanke-gangen i medieforliget er hentet i en
anden tid.»Det er på sin vis en tilbage-venden
til 1970’ernes og 80’ernes tankegang, hvor man hele tiden bare flyttede stofområder rundt, men tiden var en anden. Der var ingen konkurrence,« perspektiverer han og tilføjer:
»Men det var jo også dengang, Per Stig Møller selv arbejdede i DR.«
Kæmper om de samme lyttereNetop det faktum, at radiolyttere er meget lidt mobile, gør også, at den nye radiokanal næppe vil få flere til at lytte til snakkeradio.
»Grundlæggende tror jeg ikke, at ret mange flere vil lytte til snakkera-dio, bare fordi der kommer en kanal mere, « siger Frands Mortensen.
Thomas Damgaard Sørensen
ciel spiller ind på radiomarkedet. Tidligere har Sky Radio og TV 2 Ra-dio måttet opgive kampen. Men med den nye model sker det næppe igen.
»Det kunne godt have fungeret
for SKY og TV 2. De var bare under-lagt for hårde restriktioner. Nogle af dem stammer tilbage fra 1980’erne,« siger Christian S. Nissen
Den tidligere generaldirektør nævner høje koncessions- og KODA-
afgifter som en stor forklaring på den dårlige økonomi. Samtidig drager han en parallel til vores nabolande.
»Det kan sagtens lade sig gøre at drive kommerciel radio i Danmark.
Man kan jo i Sverige, Norge og Fin-land,« siger han.
Hos Den2Radio, der vil gå efter at vinde retten til kanalen, mener man også, der er penge nok. Måske endda mere end nok.
»100 millioner er helt sikkert nok til at drive sådan en kanal. Jeg tror endda, vi kan gøre det for mindre,« siger stationschef Jytte Nordholt.
Berlingske Tidendes direktør, Lisbeth Knudsen, har ved flere lej-ligheder sagt det samme.
Medieprofessoren henviser igen til de klare præferencer.
»Folk har besluttet, om de vil høre lokalstof, musik eller snak. Jeg vil vurdere, at andelen, der vil lytte til baggrund og perspektiv, kan øges fra syv til ti procent,« siger han.
To muligheder for DRNår det kommer til fordelingen af P2’s stofområder på de øvrige ka-naler, er der ifølge Christian S. Nis-sen ikke megen ide i at fordele det proportionalt.
»Det virker mystisk og håbløst, man vil få nogle elefantmænd,« siger han.
I stedet mener eksgeneraldirek-tøren, at man må kigge på, hvordan P2 og P4 delte en frekvens, inden DR
fik den fjerde kanal.»Før DR fik den fjerde kanal, delte
P2 og P4 jo pladsen. I dagtimerne kunne man lytte til lokalradio fra P4, mens aftenen gik klassisk med musik fra P2. Det passede fint med de for-skellige lytteres behov,« siger han.
Christian S. Nissen forklarer også, at P1 tidligere har haft klassisk musik om morgenen, og at det måske var en mulighed. Samtidig minder han dog om, at det kan være farligt, da lytterne som nævnt har deres præferencer.
”Det er jo et oplagt tilbud, når man i forvejen laver nyheder. Christian S. Nissen, tidligere generaldirektør DR
”Grundlæggende tror jeg ikke, at ret mange flere vil lytte til snakke-radio, bare fordi der kommer en kanal mere. Frands Mortensen, professor Aarhus Universitet
”Sagt lidt firkantet, så er P1 snakkeradio, P2 klassisk radio, P3 for de unge og P4 for de ældre. Frands Mortensen, professor Aarhus Universitet
Illustration: Thomas Damgaard Sørensen
14 | juni 2010 | LIXEN BRANCHE
PRESSer helliget beskrivelsen af et enkelt menneskes liv.« Sådan begynder Måneds-bladet Press sin leder i decembernummeret fra 1987. Et typisk, hvis man da kan kalde noget typisk, projekt for magasinet, der i løbet af dets 15 års levetid spændte ben for alt og alle. Også sig selv. For snart ti år siden kæmpede bladet en af sine sidste kampe og overlevede ikke.
»En stor del af dette nummer af
Casper Fauerholdt
Jakob Balthazar Munk
Kender du Mikkelsen? Jo, du ved nok, Mikkelsen. Altså Erik Bøckmann Mikkelsen. I januar 1987 bliver en annonce indrykket i dødsannoncerne i Politiken. Det er en yderst sparsom tekst. Rigshospitalet efterlyser eventuelle pårørende, der ved noget om hans død. Men der er ingen, der svarer. Ved begravelsen i Hvidovre kirke er de eneste til stede, ud over præsten, to krematorium-betjente. For præsten vil ikke tale for en tom kirke. For hvad skulle det til for? Ceremonien er hurtigt overstået, og efterfølgende bliver Mikkelsen brændt. De jordiske rester forsvinder og bliver til grå aske, der bliver spredt på Bispebjergs fælleskirkegård. Ingenting står tilbage ud over en undren blandt en gruppe journalister. For hvem var denne Mikkelsen? Og hvad ligger der bag hans ensomme afskedssalut? Tre journalister bliver sat på opgaven. I et halvt år har de kun én enkelt opgave: De skal optravle Mikkelsens liv eller forsøge på det. Med slid og slæb finder de frem til en lille gruppe mennesker, der på et tidspunkt har haft kontakt med Mikkelsen, og i september 1987 kommer historien i deres blad på side 26. Et gammelt familiebillede i sort og hvid viser seks voksne mennesker på en række langs et hvidt stakit. Rubrikken lyder: »Mik-kelsen. Nummer to fra højre.« Bladrer man, kan man læse videre. Om hvordan hans efterladte lejlighed i Køben-havn gemmer nogle makabre klovnemalerier, et par nystrøgede bukser og resterne af biksemad fra panden. Om opvæksten i barndomsbyen Stege som et uønsket barn af en enlig mor. Og om hans stammerier. Kilden til de drillerier, der sandsynligvis drev ham til København, hvor han døde som 66-årig. Uden nogen lagde mærke til det. Undtagen Press.
Kender du Press? Jo, du ved nok, Press. Altså Månedsbladet Press. Det er her, man undrer sig. Tidligere chefredaktør Ivan Rod fortæller om, hvorfor de finder på at bringe en sådan historie. »Man ville skildre, hvilket liv der ligger bag sådan en lille kortfattet tekst. Et menneske, som måske har levet på jorden i 60 år, dør ensomt på Rigshospitalet. Men der må have været noget, hvad var det? « Han fortsætter: »Det indeholdte bare noget elementært spændende, fordi man opruller et menneskes historie. Og det, synes jeg, var noget af det smukke ved Press. Man havde ikke et udgang-spunkt om, at noget var finere end andet. Ethvert menneskes historie rummer potentielt noget spændende.« Historien om Mikkelsen fortæller i virkeligheden meget godt, hvad Press er, hvad de vil, og hvordan det skal foregå. Solo. Ad nye veje. »Vi ville have mulighed for at arbejde på en måde, så vi slap for at høre nogen sige ’sådan gør vi ikke her.’ Faktisk var vores tanker om det her magasin meget uklare fra start af. Vi var ikke geniale, men vi var ret gode til håndværket, fordi mange af os havde prøvet at lave en alternativ avis,« fortæller Morten Bohr, der er chefredaktør på Press i begyndelsesårene. Sammen med Ulrik Dahlin, Erik Valeur og Keld Vrå er det hans initiativ, der bliver til månedsmagasinet Press. Det gør det uden en klar ide med et fattigt tiggerdrengs-budget, men med et engagement, der gør alt andet underordnet.
»For os betød det virkelig noget. Det der fag journalistik skulle virkelig bruges til noget. Det var i virkeligheden i al sin diffushed det, der gjorde, at vi nu tænkte, at nu skal vi prøve at lave et eller andet,« siger Morten Bohr.
Efter at have arbejdet på bladet i et år bliver det første nummer lanceret i 1985. Helt tilfældigt falder det sammen med lanceringen af Børsens Nyhedsmagasin. En kredittung satsning, der får kontrasterne til at stå helt tydeligt. »Det var jo et lykketræf. Så kunne vi jo lancere os selv på ryggen af deres dyre PR-kampagne som et modstykke til det her dyre, dyre erhvervsmagasin. Så vi fik en forfærdelig masse PR ganske gratis, og vi kunne slet ikke holde op med at grine af det. Det var meget symbolsk for den måde, vi opfattede den journalistik, vi drev,« siger Martin Breum, der arbejdede som journalist på Press fra 1985. Han tilføjer: »Vi definerede meget os selv som op-positionspressen. Vi var en anden type journalistik. Et jordnært, venstreorien-teret, professionelt alternativ, der ville noget helt andet.«
En af de ting, som de ikke vil, er penge. Medarbejderne får ingen penge for deres arbejde på magasinet. Folk lever på den understøttelse, de kan få fra staten. »Det var med billig mad og dårlig vin og grillkyllinger nede fra den billige. Vi havde ikke penge. Vi udkom jo på pumperne hver måned. Der var ikke penge til en skid,« siger Martin Breum. »På en eller anden måde var det jo et socialt bedrageri, men vi var jo til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg kan
ikke huske, at der var nogen af os, der nogensinde fik et job, men på den måde var vi jo lovlige nok, tror jeg«.
Den sociale understøttelse, de modtog – den, Morten Bohr så elegant kalder kulturstøt-ten - ændrer sig over tid. Det gælder også mediebilledet. I Press’ unge år er de at finde i kioskerne. Skulder mod skulder med Politiken, Information, B.T og Ekstra Bladet. Og det er alt, hvad den nysgerrige informationsjæger kan erhverve sig. Ud over en iskold Hof selvfølgelig.
»Når man går ind i en kiosk i dag, vil man se, at der er en helt anden ”deal” omkring modeblade. Man vil finde hundredvis af engelske og amerikanske tidsskrifter, som er spe-cialiseret omkring et specifikt emne,« siger bladets sidste redaktør Ivan Rod og tilføjer:
»Da Press startede, var det et mindre univers. Alting var meget mere klart.«Men i 1999, da nuværende Deadline-vært Nynne Bjerre Christensen starter på Press, er
tingene ellers meget avancerede. »Jamen, jeg kan huske, jeg havde fået noget så frækt som en e-mail-adresse. Det var
jo ret avanceret.«
»Nu er der jo ikke plads til Cavling-statuetten,« joker journalisterne i sommeren 1984 med hinanden, da de fylder hylderne i Press’ redaktionslokaler op med bøger. Tre og et halvt år senere bliver den interne vittighed til virkelighed. Med begrundelsen om, at bladet har fornyet dansk magasinpresse, modtager den stadig underbemandede Press-redaktion landets mest prestigefyldte journalistiske pris. Cavling-statuetten bliver et af højdepunkterne i en tid med et voksende oplagstal og en stærkere profil.
»På det tidspunkt blev Press ret kult. Simpelthen. Vi blev store der i 87 og satte meget af dagsordnen herhjemme,« fortæller Morten Bohr. Den lille kobberstatuette med den store hat bliver efterfølgende baggrund for mange fester på redaktionen, og den bidrager nu heller ikke til at svække den selvforståelse, redaktionen har.
»Vi syntes, det var velfortjent. Vi blev aldrig selvfede, men vi havde meget, meget høje tanker om os selv,« husker Martin Breum.
Til trods for den styrkede selvopfattelse har Press i årene efter Cavling-sejren van-skeligt ved at få ministre og politikere i tale. Blandt andet daværende socialdemokratisk retspolitisk ordfører Torben Lund, som ikke ønsker at udtale sig om en konkret sag. Det bliver for meget for de utålmodige Press-journalister, og i det efterfølgende nummer står en kolonne uberørt hen med overskriften »Torben Lunds tomme spalte«. I over et år kan man slå op i det nye Press og se det blege papir, indtil Torben Lund sender redaktionen et svar, som trykkes, og den tomme spalte fjernes. Men også i september-nummeret fra 2000 finder man blankt papir i bladet. »Nyrup taler ud om ØMU’en« står der på forsiden, og inde i magasinet stilles spørgsmålet: »Poul Nyrup, hvilke dokumenterede fordele har Danmark ved at sige ja-tak til Euroen?« efterfulgt af to blanke sider.
»Vi havde virkelig bestræbt os på at få et interview med Nyrup, som dengang optrådte i mange andre ligegyldige sammenhænge, mens vi stod med noget meget vigtigt, som han
”Det var med billig mad og dårlig vin og grillkyllinger nede fra den billige. Vi havde ingen penge. Vi udkom jo på pumperne hver måned. Martin Breum, tidl. medarbejder Press
LIXEN | juni 2010 | 1�BRANCHE
ikke ville forholde sig til. Så tænkte vi, så gør vi bare sådan her,« siger Ivan Rod.
Det er en følelse af afmagt, der sidder i journalisterne, når politikerne gang på gang afviser dem med ligegyldige miner. Derfor finder Press-redaktionen på at udstille magthaverne.
»Der var sgu ikke nogle ministre, der gad at snakke med os. Så det var jo en måde at gøre det på. Nu står der en spalte her, så kan du bare sige til, når du mener, du har tid til at tale med os,« fortæller Nynne Bjerre Christensen.
»Det var med til at styrke vores selvop-fattelse. At vi uh var så farlige og vilde, at Statsministeren frygter vores spørgsmål.«
Efter Journalisthøjskolen får Nynne Bjerre Christensen i sommeren 1999 arbe-jde på et Press, der, i hvert fald hvad angår oplagstal, slet ikke er oppe på 80’ernes niveau. Stilen og fordybelsen er dog noget nær den samme, som den altid har været. Der er stadig tid og plads til de uhørt lange artikler, som eksempelvis da Nynne Bjerre Christensen skriver en artikel om Guds kærlighed, som strækker sig over seks-syv sider. Eller da hun skriver rundt og spørger de 15 indsatte, der sidder på livstid i Danmark, om et interview for at sætte fokus på isolationsfængsling og tidsubestemte straffe. Halvdelen svarer, og Nynne Bjerre Christensen rejser fra fængsel til fængsel og interviewer dem. Eller hvad med dengang, hun kører rundt i landet i en gardinbus for at finde ud af, hvem de mennesker er, der køber gardiner i en bus.
»Dengang var der ikke rigtig andre steder at gå hen med sådan nogle historier. Men altså, det var jo stof i øst og vest. Idéen med gardinbussen gjorde,
at jeg kom steder hen, jeg aldrig har været før. Som journalistisk legeplads var det et enestående sted. I ordets egentlige forstand. Jeg kommer aldrig til at opleve noget tilsvarende,« fortæller hun.
Det er blandt andet den redaktionelle frihed, Nynne Bjerre Christensen bryder sig om i årene på Press. Lysten, ønsket og ikke mindst viljen til selv at bestemme, hvad der er væsentligt, er gennemgribende i redaktionslokalerne.
Også i starten af Press’ levetid tager man emner op, som ikke før har været behand-let. Bladets første redaktør, Morten Bohr, husker, hvordan Press i researchtunge artikler problematiserer med et hæmningsløst gåpåmod, hvad de store multinationale selskaber betaler i skat herhjemme. Et tema, som siden da ofte er på mediernes dagsorden. Det betyder nemlig meget for Press-redaktionen selv at være i stand til at vælge, hvad der er væsentligt. Noget, der i den grad kan mangle i dag, mener Bohr.
»Forleden dag sad jeg og så Kontant, hvor de jagtede en forretningssvindler, og tænkte på at: ‘hold kæft, det er jo stemplinger, de laver’. Altså at bruge en masse kræfter og resurser på at afsløre ham. Ja, det er da underholdende, han kommer ned at ligge. Men det er jo fuldstændig ude af proportioner,« siger Morten Bohr. »For os var det med at få sin egen arbejdsplads jo noget med at kunne sige, ’er det her vigtigt? Betyder det noget?’«
Og det betyder i hvert fald noget for de mange journalister, der i løbet af 15 år går ud og ind af Press’ redaktion. For selvom der ikke er en krystalklar målsætning fra begyn-delsen, viser det sig hurtigt, hvad der fungerer for bladet.
»Det handlede om at ramme de ting, der ikke fungerede i det danske samfund og beslutte, at det er det, vi beskæftiger os med og så gøre det for fuld blæs uden en tanke på indtjening, oplag eller løn,« forklarer Martin Breum.
Igennem alle årene har der hersket en nærmest autonom og selvstyrende, næsten på grænsen til det anarkistiske, konstitution på redaktionen. Et klima, som i stor stil præges af, at folk kommer og går. Mange af freelancerne sidder og skriver på deres dagpenge, mens en fastansat Press-journalist som Nynne Bjerre Christensen ikke får meget mere end 10.000 om måneden. Alligevel omtales selve arbejdspladsen i høj grad positivt, og flere gange bliver udtrykket ‘skrev så blodet sprøjtede’ brugt. Nynne Bjerre Christensen, som bliver ansat på Press, da hun er midt i 20’erne, deler begejstringen, men hun kan ikke se muligheden i, at en arbejdsplads som Press vil fungere i dag. Til det er bladet simpelthen for kaotisk.
»I dag kan jeg ikke forestille mig en arbejdsplads som Press. Hverken som det var dengang, jeg var der, eller som det havde været ti år tidligere. Fordi du ikke vil kunne få et almindeligt liv til at gå op, sådan som vi arbejdede på det blad. Jeg er i tvivl om, man vil kunne genskabe den energi og galskab, der var i bladet i den periode,« fortæller Nynne Bjerre Christensen.
og den energi er flere gange med til at redde bladet fra lukning. Der går da heller ikke mere end lidt over et år, før Press i sommeren 1986 kæmper om overlevelse. Fra det tidspunkt, ja, nærmest fra dag ét, bliver det at holde Press over smertegrænsen en kunst i sig selv. Bladet går sågar i betalingsstandsning i 1997 og må holde en lang og ufrivillig pause på halvandet år, inden Press’ hårdtprøvede økonomi haltende igen kan løbe rundt. Dagbladet Information, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og Thura Film køber sig ind i bladet og bliver derved en del af den nye ejerkreds. Men heller ikke det redder et månedsblad, der lider under faldende annonceindtægter og stigende distributionsudgifter. I sommeren 2000 – for ti år siden - begynder et forløb, hvor den økonomiske diskussion er nærværende hele vejen igennem. Januar 2001 udkommer det sidste nummer af Press.
»Det fungerede simpelthen ikke godt nok administrativt med den nye ledelsesstruktur. Og det, tror jeg, primært handlede om, at de der direktører fra de tre dagblade havde så travlt med at redde stumperne i deres egne aviser, at de reelt ikke havde tid til at tage sig af Press, som var sådan en lille gøgeunge i deres rede,« fortæller bladets sidste redaktør, Ivan Rod.
15 års trøstesløs kamp for overlevelse og for fordybende, kritisk journalistik er defini-tivt afsluttet. Der var sket en udvikling i det danske mediebillede, som ikke passede til Press’ format. Og det kunne man ikke ændre på, mener Ivan Rod. Hvis bladet havde haft en chance for at overleve, skulle den være kommet fra en helt anden side.
»Der var masser af mennesker, der kunne have støttet på forskellig vis, men som kun gjorde det ved at holde skåltaler. Folk, der havde ordet i deres magt. Det kommer man ikke så langt med. Hvis du elsker din kone, er det en fordel at sige det i stedet for at påpege det, der er galt. Der er mere perspektiv i at sige det smukke.«
[email protected] [email protected]
”Der var masser af mennesker, der kunne have støttet på forskellig vis, men som kun gjorde det ved at holde skåltaler. Folk, der havde ordet i deres magt. Ivan Rod, tidl. chefredaktør Press
Foto: Jakob Balthazar Munk
1� | juni 2010 | LIXEN BRANCHE
TV2 anklager Lorry for sololøbSom den eneste af TV2’s regioner samarbejder Lorry ikke med hovedkanalen, lyder det fra Ny-hedernes nyhedsredaktør. Lorrys ledelse forstår ikke udmeldingen.
Steffen Koldborg
DUET? TV2/LORRY vil ikke hjælpe hovedkanalen med indslag. Det mener TV2 Nyhedernes nyhedsreda-ktør Jens Østeraard, der forklarer, at københavner-kanalen skiller sig ud i forhold til de andre regioner.
»Vi samarbejder ikke med hinan-den. Hvis Lorry har noget, vi kan bru-ge, så vil de helst ikke sælge det til os. Lorry går meget op i at distancere sig fra TV 2. Når de sender klokken 19.30, så vil de ikke sende noget, vi har sendt klokken 19.00,« siger han.
Men den version kan Lorrys sous-chef Anna Vigdis Hansen »slet ikke genkende«. Det samme gælder for kanalens redaktionschef Hans Nør-gaard, der dog erkender, at fordi Lorry ligger i København, udveksles
der ikke så meget stof, som andre re-gioner.
»Vi snakker sammen og sender stoflister til hinanden. Så ryger der stof i begge retninger. Vi har et godt samarbejde, og for cirka 14 dage
siden producerede vi et helt indslag for dem,« siger han.
Rent teknisk bestemmer TV2-regionerne selv, hvilken tilgang de skal have til hovedkanalen, da de er selvstændige virksomheder. Alligev-el vil de andre regioner meget gerne sende indslag og historier af sted til Kvægtorvet.
»Nogle af de andre regioner er ligeglade med det, og hvis de har en god historie, så ringer de til os for at prøve at sælge den, selvom de selv skal køre på den,« siger Jens Øster-gaard fra TV2.
To kanaler – et målAnna Vigdis Hansen forklarer, at Lor-ry’s opgave er at få seerne til at blive hængende på TV 2 op til prime time. Derfor har TV 2 og Lorry en fælles interesse i at give seerne det bedst mulige tilbud i tidsrummet 19.00-20.00.
»Vi har et fint samarbejde med Ny-hederne. Vi prøver så vidt muligt at lave et program og tilbyde de samme seere noget nyt og det betyder blandt andet, at hvis Nyhederne kan fortælle en historie, der er nærliggende for os, så prøver vi ligesom alle andre re-
gionale tv-stationer at finde en lokal vinkel. Det kan næsten altid lade sig gøre,« fortæller Anna Vigdis Hansen.
Selvom TV 2 måske ikke samar-bejder med Lorry, understreger Jens Østergaard, at TV 2s regioner betyder meget. Ikke alene har TV 2 mulighed for at købe indslag og udsendelser af regionerne, parterne kan også dele
deres journalistiske stof med hinan-den.
»Jeg synes at samarbejdet med regionerne fungerer godt. Det er en kæmpe styrke for TV 2, at vi har re-gionerne,« siger han.
Jens Østergaard fortæller, at re-gionerne fungerer som øjne og ører for TV 2. Det betyder at Nyhederne på Kvægtorvet føler, at de er til stede over hele landet.
»Hver dag har Nyhederne et tele-fonmøde med regionerne klokken 11.30. Inden da har vi alle sammen sendt vores dagslister ud, og så ser vi på, om der er noget, vi kan arbejde sammen om,« siger han.
Samarbejdet med regionerne har også et logistisk aspekt. Hvis der pludselig sker en kæmpestor be-givenhed i provinsen, og Nyhedernes OB-vogne er langt væk, så er det godt at have regionerne i baghånden. »Hvis vi bare gerne vil have nogle billeder, så er der langt fra Odense til Nordjylland. Derfor er det oplagt, at vi snakker med dem for at finde ud af, om de kan hjælpe os, forklarer Jens Østergaard.
Timbuktu-prisen til Thomas Aue Sobol
I sidste nummer af Lixen bragte vi artiklen ”Negere koster seere”. Her skrev vi om Timbuktu-prisen, der i år uddeles for anden gang. Timbuktu-prisen går til journalistiske projekter med ulandene i fokus. År vinder er nu fundet, og prisen er gået til freelance-journalisten Thomas Aue Sobol. Som freelancer har han produceret kritisk ulandsjournal-istik til en lang række danske og udenlandske dagblade og magasiner. Han har blandt andet skrevet om forholdene i lukkede samfund som Burma/Myanmar og Nordkorea og skrevet reportager om sammenspillet mellem Nord og Syd ved at skrive om alt fra afrikanske kakaoplantager til elektroniske skrotlossepladser. Thomas Aue Sobol er 33 år, og juryen lagde først og frem-mest vægt på den store tyngde og bredde, der præger hans produktion, trods hans relativt unge alder. Prisen er på 100.000 kroner, og derved Danmarks største målt på beløbet. I år modtog Juryen i alt 21 indstillinger fordelt på 13 forskellige kandidater.
naros
Navne til fagfestival offentliggjort
»Mediebranchens Roskilde Festival« kalder Dansk Jour-nalistforbund sin fagfestival. Og ligesom arrangementet på dyreskuepladsen i domkirkebyen har for vane, offentliggør DJ løbende navne, der skal gæste fagfestivalen. EU-kom-missær Connie Hedegaard, Præsident Kennedys særlige rådgiver Ted Sorensen og tidligere FCK-boss Flemming Østergaard er blandt de over 100 navne, der besøger fes-tivalen. Også instruktøren bag den højaktuelle ’Armadillo’ Janus Metz kommer forbi, når Odense Congress Center midt i november lægger mødelokaler og sale til to dages sessions og workshops. »I år vil vi desuden gøre noget ekstra ud af at lokke che-ferne til fagfestivalen,« har programchef Esben Ørberg sagt til Journalisten.dk. Og indtil videre ser det ud som om, det er lykkes. Berlingske Medias Lisbeth Knudsen, Per Mikael Jensen fra Metro Inter-national og Merete Eldrup fra TV2 kommer nemlig også.
cafau
DR2-vært får årets Tuborg-legat
Vært på DR2 Udland, Ida Ebbensgaard, vil den 2. juni 2010 modtage Tuborgfondets Rejselegat på 50.000 kroner. Lega-tet, der bliver administreret af Dansk Journalistforbund, bliver hvert år givet til en yngre journalist, der gavner dansk erhverv med et journalistisk projekt. Legatet har ellers ikke været muligt at søge om gennem længere tid, men nu er det tilbage i en ny form. Udover kravet om at mod-tagerens alder ikke må overskride 35 år, er det også nyt, at legatet i højere grad er rettet mod initiativer og aktiviteter, der gavner det danske erhvervsliv. »Vi ser gerne, at det er erhvervsjournalistik, der støttes, og vi ser også gerne, at legatet kan støtte og inspirere især yngre journalister eller journaliststuderende, der interesserer sig for erhvervsjour-nalistik.« Sådan siger underdirektør Peter Moe Rasmussen, fra Tuborgfondet til Dansk Journalistforbund.Ida Ebbensgaard har planlagt at bruge den forgyldte pris på at studere international erhvervsjournalistik på det ameri-kanske universitet Harvard. Overrækkelsen finder sted i Journalisternes Hus på onsdag den 2. juni med tilstedeværelse af blandt andet underdirek-tør i Tuborg, Peter Moe Rasmussen og DJ’s næstformand Fred Jacobsen.
naros
”Hvis Lorry har noget, vi kan bruge vil de helst ikke sælge det til os. Lorry går meget op i at distancere sig fra TV2. Jens Østergaard, nyhedsredaktør TV2 Nyhederne
”Vi har et godt samarbejde , og for cirka 14 dage siden producerede vi et helt indslag for dem. Hans Nørgaard, redaktionschef TV2/LORRY
[email protected] Illustration: Nana Frederikke Fischer
LIXEN | juni 2010 | 17BRANCHE
VIND MED LIXENHar du ikke fået købt dig en Roskilde-billet, booket en plads på flyet mod det varme syd eller fået lov at låne de gamles sommerhus med spa og sauna. Så har vi løsningen. Du behøver ikke at gå sommeren i møde uden noget at se frem til ...I anledningen af at jeres hjerner dirrer af spæn-ding over de forestående eksamener, vil vi tilbyde jer muligheden for et lille af-bræk. En ven i nøden, som I kan koble af med i eksa-menstidens trummerum. Hvad andet kunne man have lyst til end et indblik i sociologiens kringelkroge, eller en guide til Færøernes hippe modebutikker og hyggelige caféer? Ikke meget andet i ugerne, hvor bajere og fest er skub-bet til side til fordel for eksamener, formoder vi.
Vi udlodder derfor en stak bøger til de af jer, der har lysten til at blive endnu klogere på livet, Færøerne og hinanden. Det du skal gøre er at sende os dit bedste forslag til, hvordan Lixen bliver helt umulig ikke at læse fra ende til anden. De mest velargu-menterede og konstruktive forslag vil blive præmieret med en bog.
Skriv dit forslag til:[email protected]. Foto: Nana Frederikke Fischer
Lars Løkke Rasmussen forstår sig på at undvige, når han får kritiske spørgsmål. Det konkluderer analysen ’at svare uden at svare’, som tre forskere fra henholdsvis Center for Journalistik, KU og CBS har lavet.
Søren Dal Rasmussen
SLUDDER FOR SLADDER. Statsmi-nisteriet tirsdag den 9. februar 2010. Lars Løkke Rasmussen har netop fået et spørgsmål om, hvorfor han har besluttet at tage på ferie med sine børn uden for skolernes ferie. Noget som er i strid med regeringens officielle politik. »Situationen er, at vi som, øhm, forældre,« begynder han, mens et lille grin klemmer sig ind i talestrøm-men – hvorfor det er vigtigt, kommer vi til senere. »… har truffet en beslutning, som har sit afsæt i, at min kones skole almindeligvis aldrig har vinterferie i uge syv, og hvis vi ikke traf den her beslutning, så ville der aldrig opstå en situation, hvor hun havde mu-lighed for at holde vinterferie med
sine børn.« Så trækker han hurtigt på skuldrene.
Bruger undvigestrategierForskningen bygger på en analyse af 14 af Statsministerens tirsdagspres-semøder fra 21. april 2009 til den 9. februar 2010. Her forsøger Heidi Jønch-Clausen, ekstern lektor fra KU Christina Pontoppidan og adjunkt Jonas Gabrielsen fra CBS at afdække måden, Lars Løkke undlader at give svar. »Vi lavede undersøgelsen på bag-grund af Øjvind Hesselagers artikel i Journalisten, hvor Christiansborg-journalisterne klagede over, at Lars Løkke altid snakkede udenom. Så vi ville finde ud af, om det rent faktisk var rigtigt,« siger Heidi Jønch-Clau-sen. Ifølge analysen er Lars Løkke væsentlig bedre til at svare indirekte end sin forgænger Anders Fogh. Det er brugen af indirekte såkaldte und-vigestrategier, som han er dygtig til at bruge.
Forskydning fryderIfølge analysen indeholder Lars Løkkes retoriske værktøjskasse tre markante redskaber. De såkaldte forskydninger. Og her kommer Statsministerens diskrete grin ind.
En af måderne, som Løkke svarer udenom på, er ved subjektforskyd-ning, som de tre forskere kalder det. »Det er en måde, der ændrer på, hvem der er i fokus for derigennem at fralægge sig ansvaret,« siger ph.d.-studerende Heidi Jønch-Clausen. På den måde undveg Statsminis-teren spørgsmålet den 9. februar. Han svarede altså ikke på spørgsmålet som medlem af regeringen men som en forælder. En anden måde at gøre det på er ved tidsforskydning. Her besvarer han blandt andet sager om regeringens finanspolitiske linje i 2004 ved at henlede opmærksom-heden på den nuværende økono-miske politik.
Værdipolitiske abstrakterDen tredje måde hedder niveaufor-skydning. Her bevæger Lars Løkke sig fra den konkrete sag og over i abstrakter. Som da han bliver bedt om at forholde sig til Rigsrevisionens kritik af hans daværende handlinger som Sundhedsminister i 2006. »Sagen handler om, at da vi kom til i 2001, der lagde vi et nyt spor ud for dansk sundhedspolitik, hvor vi valgte at sætte patienten først. Vi var trætte af et sundhedssystem, der forskelsbehandlede folk, hvor man, hvis man havde friværdi eller en privat sygeforsikring, så kunne man komme hurtigt i behandling,« sagde Statsministeren på pressemødet den 1. december 2009. På den måde ændrer han emnet fra Rigsrevisionens kritik til den værdi-politiske idé i udlicitering. I analysen peger forskerne på, at ordene ’sub-stans’, ’tilgang’ og ’perspektiv’ bør
få Christianborg-journalisterne til at være ekstra opmærksomme på niveauforskydning. Generelt er Lars Løkke bedre til at sætte sin egen dagsorden på pressemøderne. Heidi Jønch-Clausen forklarer: »Med Anders Fogh fik man tit svaret
’ingen kommentar’. Når Løkke svarer, er han bedre til at svare udenom på spørgsmålene og få sit eget budskab frem. Han er en dygtig retoriker.«
En masse udenomssnak
1. Sig det som det erDen er lidt farlig, men der er pondus i den. Prøv at sige: ’Jeg synes, du snakker udenom’, eller ’hvorfor snakker du udenom?’. Det er en måde at bryde igennem på, så du kan sætte din dagsorden øverst.
2. Bed om eksemplerNår man snakker udenom, bruger man tit abstrakte ord. Så lyt nøje efter, hvad din kilde siger og bed om konkreter eller eksempler. Det kan være afslørende i sig selv, hvis de ikke har dem. Det er det, der hedder at chunke ned.
3. Gentag spørgsmåletJournalisten kan gentage sit spørgsmål venligt: ”Jeg synes ikke, at du svarer på mit spørgsmål, jeg stiller det lige igen!” Får journalisten stadig ikke svar, kan han/hun stille det i en skarpere tone og håbe på, at det virker.
4. Vis læseren udenomssnakkenJournalisten kan vælge at bringe eller citere det samme spørgsmål og svar flere gange ordret. Det giver i sig selv en pointe, og læserne kan på den måde selv opleve, hvor meget interviewpersonen taler udenom eller som en papegøje gentager det samme svar hele tiden. Måske er du heldig, at interviewpersonen så svarer på spørgsmålene næste gang.
5. Find en anden vinkelJournalisten kan stille sit spørgsmål på en helt anden måde. Eller i stedet for at bruge revolveragtige hv-spørgsmål så kan journalisten bruge coachende spørgsmål. For eksempel i stedet for ”hvorfor?” kan journalisten spørge ”hvad er grunden til...?” Det kan få en afgørende betydning for et ordentligt svar, at interviewpersonen ikke føler sig truet.
Anders Stahlschmidt er journalist, medejer af Lumholt og Stahlschmidt Kommunikation og medforfatter til bogen ’Spørgeteknik’.
Mette Koors er medietræner ved Instituttet for Medietræning
Fem gode råd fra en journalist og en medietræner
1� | juni 2010 | LIXEN OPINION
High risk-kamp:
Sammenlagt sejr til SDUForhåndsfavoritterne fra SDU indfriede forventningerne og lod sig hylde som samlede vindere ved årets fodbolddyst mellem Journalisthøjskolen og SDU.
5-4. Sådan lød de klare cifre, da der efter to intense fodboldopgør kunne kåres en sammenlagt vinder af det prestigefyldte arvefjen-deopgør mellem SDUs akademikere og de glade højskoleelever fra Smilets By. Pigerne fra Danmarks sprødeste journalistuddannelse begyndte en helt igennem herlig eftermiddag ved at lammetæve DJHs Ulla United med overbevisende 4-2. Kirkebæk, Rygaard, Kromann og Fiil var spillerne, der med hver deres mål afgjorde basserallen aller-ede i første halvleg. Efter pausen var det tydeligt at se, at flere af de gulklædte SDU-piger allerede havde tankerne på den efterfølgende fest og med håndbremsen godt trukket, kørte de veldrejede damer en fortjent sejr hjem. Et heftigt regnskyl senere blev det drengenes tur til at betræde den slidte og ujævne grønsvær. Kampens forløb er der ingen grund til at beskrive i detaljer her – det kan blot konkluderes, at højskolens hjemmehold fik nølet en 2-1-sejr i land efter forlænget spilletid. SDU-angriberen Jakob ”Det’ Krølle” Munks smukke mål til 1-0 står dog stadig som et højdepunkt i en ellers til tider rodet affære. Ved slutfløjt kunne jublen bryde ud blandt de mange tilrejsende fans - da stod det nemlig klart, at den samlede sejr var i hus. Så gik det ellers løs med livemusik, tequilashots og tvivlsomme dansemoves til sent ud på natten. I hvert fald for nogle. En mindre, men markant samling SDU’ere faldt i stedet i søvn rundt omkring på højskolens udmærkede sofaer – på trods af løfter om at holde brand-erten kørende til den lyse morgen. De pågældende personers iden-titet er redaktionen bekendt.
[email protected]@student.sdu.dk
Foto: Pernille Marie Louise Ulriksen, Benita Dreyer-Andersen og Kasper Ellesøe Friedrichsen
Hans Redder Nørgaard
Mikkel Cramon
5-4
LIXEN | juni 2010 | 1�OPINION
5-4Send dit indlæg til ‘I øvrigt mener jeg...” til [email protected]. Det gælder både folk på og uden for Medietorvet. Skriv ‘I øvrigt mener jeg’ i emnefeltet + din kommentar, dit navn og din stilling. Så bringer vi indlægget i næste nummer.
... at en pose Piratos sagtens kan betale en hel rustur, og i øvrigt mener jeg, at Signe Haahr mener det samme.
Stine Greve, 2. semester
... at regeringens forsøg på at skabe bedre forhold for kommerci-elle aktører på radiomarkedet, er fuldstændig forfejlet. Man burde indføre krav om DAB-standart i alle nye biler (som bl.a. Frankrig for længst har gjort), så de kommercielle aktører har en reel mulighed for at operere på radiomarkedet.
Kenneth Frydensbjerg, Medievidenskab
... at de sidste to år med mine medstuderende, Medietorvet, Sir Club, Moffes varmestue, Bas-arm, Rejseholdet, Ace of Base og et par hek-toliter rødvin har været fantastiske. Tak!
Sophie Bremer, 4. semester
... at det var en meget elegant måde, hvorpå Lixens redaktion havde anbragt sig selv på forsiden af Maj-nummeret.
Benita Dreyer-Andersen, 4. semester
... og Agnete at Lixen er for stiv til at pakke porcelæn ind i. Ida Nathan, 2. semester
... at tifingersystemet bør indføres som del af pensum på journalistik.Karine Kirkebæk, 2. semester
... at Journalisthøjskolen trængte til en fodboldsejr efter SDU’s sejr på Panikdagen. Tillykke med sejren, og tak for kampen.
Kristoffer Kræn, 4. semester
... at underviserne på SDU skal have mere kærlighed og mindre skældud. De piner os for vores skyld, de små pus.
Sally Hilden, 4. semester
... at Morten Elstrup kostede os sejren i Århus.Andreas Müller, 2. semester
... at Melodi Grand Prix er for middelmådige musikere, der aldrig har kunnet slå igennem andre steder, eller som ikke kan skrive en sang selv - ligeså vel som Europaparlamentet er for middelmådige politi-kere, som aldrig har kunnet slå igennem på Christiansborg.
Verner Joost Hansen, 4. semester
... at Bent Falbert-portrættet for et par numre siden var pissegodt. Kan de drenge ikke snart skrive noget mere?
Hans Redder Nørgaard, 2. semester
... at nedlæggelsen af P2 er et tarveligt og unødvendigt nyreslag til musikken, kulturen og radioen. Øv!
Agnete Scheel, 2. semester
... at Thorborg leverede en helt igennem priværdig indsats bag baren ved fodboldbraget i Århus!
Mikkel Cramon, 2. semester
... at Morten Elstrup var skyld i, at SDU tabte fodboldkampen til DJH. Skulle den chance ikke have været sparket ind, Elle?
Kasper Marker Pedersen, 2. semester
Studienævnet – nu med pisk, slag og trusler”Tvinge ng(t): få nogen til at gøre noget mod sin vilje el. få en handling gennemført, især ved at udnytte sin magt el. bruge vold el. trusler,” står der i ordbogen. I sidste nummer bragte Lixen artiklen ”Akademiske fag: Nu med tvang.” Hold da op. Det er godt nok nogle vilde metoder, studienævnet bruger.
Sophie Bremer, næstformand studienævnet,
studerende 4. semester
Til sidste nummer af Lixen blev jeg interviewet med åb-ningsspørgsmålet: »Du ved godt, at de studerende synes, de aka-demiske fag fylder alt for meget. Hvordan kan det så være, at I i studienævnet vil tvinge de stud-erende til at lave opgaver, som de skal bestå?« Jeg blev noget over-rasket over spørgsmålet, men også over, hvor fast deres vin-kel var på forhånd. Jeg svarede blandt andet følgende:1. Mange studerende har i årevis haft ønske om, at de aka-demiske og journalistiske fag skal integreres. Dette er resultatet. Det er ikke bare nogle opgaver, som skal ”tvinge” os til at lave no-get, men nogle opgaver, der skal give os større akademiske kom-petencer, vi kan bruge i vores journalistik.2. Når man laver obligato-riske opgaver i et fag, så er der noget andet i faget, der bliver slækket på. Hvert fag har et vist antal ETCS-point, som svarer til et antal arbejdstimer. Det tal rykkes ikke, derfor bliver der skåret ned på andet i faget.
3. Til påstanden om, at de studerende synes, de akademiske fag fylder for meget, bad jeg dem kigge på antallet af ETCS for de enkelte fag og samtidig kigge på, hvor mange timer der reelt brug-es. Det er vist de journalistiske fag, der fylder for meget.4. De obligatoriske opgaver i radio og tv er blevet slettet fra næste semester. Artiklen i Lixen tager stort set ikke højde for det ovenstående. Lixen vælger at lave en rubrik og en vinkel, der lyder, som om vi i studienævnet har siddet og vip-pet med pisken og bare haft lyst til at tæske, til der skrives. Sådan er det ikke foregået. Samtidig fremstilles det, som om det er en beslutning, underviserne og ledelsen har lavet uden at høre de studerende. Jeg har været med i forarbejdet op til, at den nye ordning blev præsenteret for studienævnet i december 2009. På dette møde var to af de stud-erendes repræsentanter og den faglige vejleder til stede. Man må gå ud fra, at de studerende i studienævnet er valgt, fordi de studerende har tillid til os og vores dømmekraft, ellers har vi et demokratisk problem på Me-dietorvet. Ordningen fik klapsal-ver med på vejen, da den blev stemt enstemmigt igennem, da den nye studieordning samler de akademiske og journalistiske fag i en højere grad, end tilfældet er lige nu. Artiklen ligner et forsøg på at lave en kritisk historie på noget, som alle synes er en god idé. Det
viste resten af de spørgsmål, som Lixen stillede mig også. Sjovt, at jeg er blevet klippet ud, nu hvor jeg ikke købte deres præmis. Det er fint, at Lixen er kritisk over for vores arbejde i studienævnet, men det skal være på det rigtige grundlag. Spekulationer og løse påstande er ikke godt nok. Samtidig undrer jeg mig over dem, der udtaler sig. Det frem-står, som om det er Erik Albæk, der har besluttet det. Det er hans forslag til en studieordning, der er blevet godkendt af studi-enævnet. Og her er Erik Albæk ikke medlem. Det er altså ikke hans beslutning. Ydermere har Lixen valgt at klippe et citat ud fra Bermuda, hvor tidligere stud-ieleder Anne Lea Landsteds ud-taler sig. Et citat, som er taget ud af en Q&A, der intet har at gøre med denne historie. Men der er jo også langt op til underviser-gangen. Journalistuddannelsen på SDU er en akademisk journalistud-dannelse. Derfor må man også forvente, at de akademiske fag tages seriøst, og at man vælger uddannelsen blandt andet for dette. Der er ingen, der tvinger nogen til at gå på Center for Jour-nalistik, og ingen tvinger jer til at blive journalister. Heller ikke stu-dienævnet.
BagsidenTil kommende studerende ved CfJ:
Stort tillykke med at du er kommet ind på studiet. Det er en imponerende bedrift, og vi glæder os meget til at blive venner med dig på Facebook. At du er blevet optaget her på studiet betyder, at du nu har taget et lille skridt på vejen mod at blive journalist, men der er stadig langt endnu. På basis af vores erfaring, viden og intelligens tilbyder vi nu helt eksklusivt, at du kan få et indblik i vejen mod stjernestatus. Derfor kan du følge denne trin-for-trin-guide, og hvem ved? Måske er du en dag så heldig at få lov at skrive en artikel til Lixen. Chancen er lille. Men husk: intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet.
Inden du går i gang med at skrive din artikel:
Tænk over spørgsmålene. De skal altid være lukkede. De er helt klart meget lettere at transkribere efterfølgende, og så slipper du for at bruge al din tid på at høre kilden snakke. Det kan du overlade til deres flinke psykolog. Det er din opgave at få dem til at klappe kaje.
Overvej interviewkontrakt, men drop den igen. I praksis betyder det, at det er noget, du skal holde. Jo mindre du fortæller en kilde, hvad interviewet handler om, jo mere kan du bruge det til. Lyv gerne om, hvem du er, og hvor du kommer fra. Så slipper du for, at kilden brokker sig over at være fejlciteret efterfølgende.
Vurder væsentlighedskriterier. Og her er det helt klart mest væsentligt, at du kan få en byline, og at artiklen har en fængende overskrift. Så gør det andet ikke så meget. Flere undersøgelser har nemlig vist, at folk alligevel ikke læser alle artikler i en avis. Så bare skriv et eller andet. Gamle stile kan med fordel anvendes.
Læg interview-taktikken. Her er det vigtigt at huske, at et interview er en magtkamp. Det har det været lige siden det gamle Grækenland, hvor Lixus Romanus afdækkede Cesars bilagsrod. Der-for kan du bruge disse råd i kamp: Kig aldrig på den, du interviewer.
Udvælg kritiske spørgsmål. Og begrav dem så godt i skrivebordsskuffen, at du aldrig kan få fat i dem igen. De er simpelthen ikke nødvendige. Kilden synes ikke, de er sjove, og de vil ikke være venner med dig efterfølgende. Og når du står til panikdagen, er det
Når du skal skrive din artikel:
Opbygningen. Gem det vigtigste til sidst. Det siger vi til alle vores skribenter og efter-lever det også selv. Det er også derfor, at alle de gode historier først kommer i vores sidste nummer. Generelt går det ud på at gøre din tekst så kompliceret som overhovedet muligt, så læseren selv skal gætte, hvad det handler om. Lidt ligesom Sudoku.
Tilgangen. Hvis det ikke er breaking news, er det faking news. Tro på, at din historie kan rydde forsiden. Så kan du senere hen bekymre dig om, hvorvidt det rent faktisk passer. I sådanne tilfælde giver du bare en undskyldning. Husk: Intet er for småt til, at det kan være stort. If you can’t do the time – do the crime.
Sprog. Saml alle klicher du kan samle og kast dem ud over din artikel. I bund og grund kan det siges meget simpelt: øst, vest, hjemme bedst. Sproget er som din mors frikadeller, din kropsvarme dyne og Pokemon. I det lange løb er det det eneste, der holder. Nye og al-ternative vendinger er bare forvirrende. Start derfor din artikel med: »der var engang.« Slut med: »de levede lykkelig til deres dages ende.«
Fortællerstemme. For alt i verden, lyd klog. Der er ingen grund til at sætte sit lys under en skæppe og ingen grund til at være neutral og upartisk. Læseren vil have folk, der kan fortælle dem, hvad de skal tænke, hvem der har ret, og hvordan livet skal leves. Følger du dette råd, er det ikke utænkeligt, at du ender i en chefstol på Politiken og fortæller alle, hvor grueligt de tager fejl. Går det helt galt, kan du altid få lov at skrive bagsiden for Lixen.
Efter du har skrevet din artikel:
1. Drik en bajer. Det har gjort mange artikler meget bedre.
2. Indspil din artikel på en cd. Sats på at leve af royalties.
3. Skriv en henvisning til din artikel på Facebook, så alle kan se, hvor meget bedre du er end dem.
Tre simple råd:
Således kære nye studerende. Nu er du så godt som journalist. Nu skal du bare møde op til undervisning engang imellem, vise dit pressekort, når du vil score i byen og vente på, at du skal i praktik.
Her på Lixen venter vi i hvert fald blot på, at de store dagblade ringer. Det næste år skal derfor bruges på at sætte hår til panikdagen. Og vi kan allerede nu sige det helt klart: Er praktikstedet så meget som én enkelt centime-ter uden for centrum af København, vil vi hellere sulte ihjel end at skrive under…
Jakob Balthazar Munk
HUSK
BagsidenJournalistik for dummies
Fnys gerne af det, vedkommende siger. Afslut gerne med sætninger som ”hvad fanden rager det mig” og ”åh, så hold dog kæft.” I sidste ende er det meget simpelt. For at du kan være en vinder, må de andre være nogle tabere.