lisbjerg fc's klubblad - april 13

14
LISBJERG FC’S KLUBBLAD 1. udgave - april 2013 I denne udgave: Formandens hjørne Nyt klubblad På Træningslejr Månedens profil og meget mere... Bliver det l oprykning for Lisbjergs serie 4 hold i foråret? Læs hvad træneren tror.

Upload: lisbjerg-fc

Post on 10-Mar-2016

221 views

Category:

Documents


5 download

DESCRIPTION

Lisbjerg FC's Klubblad - 1. udgave april 2013.

TRANSCRIPT

Page 1: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

LISBJERG FC’S KLUBBLAD 1. udgave - april 2013

I denne udgave:

Formandens

hjørne

Nyt klubblad

På Træningslejr

Månedens profil

og meget mere...

Bliver det til oprykning for Lisbjergs serie 4 hold i foråret? Læs hvad træneren tror.

Page 2: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

2

INDHOLD

Side 3 Formandens hjørne

Side 4 Lidt om sponsorarbejde

Side 5 Det nye klubblad

Side 6 På træningslejr

Side 9 Interview med trænerne

Side 13 Månedens profil

Side 14 Bagsiden

Redaktionen:

Jens Nielsen, Niklas Kiær, Magnus Laursen,

Mika Ahonen, Søren Poder.

Grafik:Mark Dalhoum Pedersen

Opsætning: Mads Overgaard.

Kontakt os på: [email protected]

Følg os på:

lisbjergfc.dk

-og på facebook

Page 3: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

3

FORMANDENS HJØRNE

Det er med stor fornøjelse, at jeg for første gang kan tage ordet her i Lisbjerg FC’s nye klubblad. Et blad, hvor vi vil fortælle spillere, trænere, sponsorer, forældre og andet godtfolk om det arbejde, som foregår i Lisbjerg FC.

2013-sæsonen står nu for døren, og selvom optakten har været præget af frost og kulde,

aflyste kampe og en dommer-lockout, der heldigvis ser ud til at blive løst til stor tilfredshed for alle parter, så lader vi os ikke slå ud. Den generelle glæde ved at være en del af Lisbjerg FC er uforandret, og den kommende sæson er i det hele taget enormt spændende.

På trods af, at grusbanen på Katrinebjergskolen igen i år har vist sig fra sin vindblæste og barske side, så har der i vintermånederne været et fremragende fremmøde. Mange velkendte ansigter, men i høj grad også mange nye. Det er vi enormt glade for! Det gør naturligvis også, at forventningerne til den kommende sæson skrues i vejret.

I denne udgave af Klubbladet kan du læse om, hvorfor første holdet mener, at de bør kæmpe med i toppen af serie 4, hvordan andetholdet går

sæsonen i møde ovenpå sidste års mislykkede oprykning, og hvorfor tredjeholdet går efter den eftertragtede oprykning til serie 5.

1. udgave af Klubbladet byder også på en reportage fra den årlige tur til Holstebro, der fungerer som træningslejr. Du kan lære Rasmus Bisgaard, manden med det gyldne venstreben, bedre at kende i ’LFC-portrættet’, og så kan du læse om, hvad foråret ellers byder på i Lisbjerg FC.

Lad forårssæsonen blive en succesfuld en af slagsen.

Lars Bo Kjeldsen, bestyrelsesformand i Lisbjerg FC

Lisbjerg FC’s formand, Lars Bo Kjeldsen

Page 4: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

4

LIDT OM SPONSORARBEJDE

Sponsorer er en forudsætning for, at en fodboldklub kan eksistere. Derfor har klubben iværksat et seriøst og fremadrettet sponsorarbejde, der fokuserer på at skabe værdi for både klubben og vores sponsorer. Med de mange nye hold og spillere har klubben mere end nogensinde brug for sponsorers hjælp til at løfte den økonomiske del af en meget positiv udvikling: Med flere spillere øges udgifterne til tøj, bolde, kridt, dommerregninger osv. osv. Vi tilbyder sponsorater i flere forskellige prisklasser: Fra kr. 300 for et kampsponsorat til kr. 7000 som guldsponsor for klubbens førstehold. Selvfølgelig med

forskellige fordele bundet til de enkelte sponsorater. Og vi er naturligvis også meget åbne over for særlige ønsker eller lignende. På klubbens hjemmeside kan man finde yderligere informationer samt en oversigt over klubbens konkrete

sponsorpakker. Og man kan altid ringe til formanden for Lisbjerg FC’s sponsorudvalg, Jesper Klemensen, på telefon: 22 82 89 23. Med venlig hilsen Sponsorudvalget

Som sponsor kan du hjælpe os med at give blandt andre disse drenge - de bedste betingelser.

Page 5: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

5

ET KLUBBLAD I LISBJERG FC

Lisbjerg FC er en klub i rivende udvikling. For få sæsoner siden bestod klubben kun af tre seniorhold, der hørte til på Katrinebjergskolens knoldede bane i Nordbyen. I dag har vi øget antallet af hold med over 100 procent, er flyttet tilbage til Lisbjerg og har dermed fået Lisbjergskolens nye, fremragende faciliteter som hjemmebane.

Det er derfor med stolthed, vi kan fortælle, at vi i forårssæsonen 2013 stiller tre senior 11-mandshold, et 7-mands seniorhold og et old boys 7-mandshold. På ungdomssiden kan vi mønstre hele fem ungdomshold. De ældste er 2001-årgangen, der spiller 7-mands, mens de yngste fra 2005 lærer spillet på en 5-mandsbane. Det er store fremskridt på få år. Fremskridt, som alle er utroligt stolte af.

Derfor er det også på tide, at Lisbjerg FC får sit eget klubblad. Vi har længe ønsket at få et fælles samlingspunkt, hvor vi fortæller historier fra og om klubben. Lige fra første gang en ungdomsspiller trækker Lisbjerg-trøjen over hovedet til førsteholdets udfordringer i serie 4.

Men her i redaktionen har vi brug for alles hjælp, for at klubbladet skal blive en succes. Vi har indtil videre hverken ressourcerne til at opstøve alle historier – eller skrive dem. Så hvis du har lyst til at give en hånd med i tilblivelsen af bladet, eller blot har en god historie, som du synes, vi skal skrive om, så kontakt os endelig på [email protected].

Men først og fremmest: God læselyst!

Redaktionen

Konkurrence:

Nu da Lisbjerg FC omsider

har fået et klubblad, skal det

selvfølgelig have det helt

rigtige navn.

Har du et godt navn til bladet

og skulle det være dit forslag,

der vinder konkurrencen, har

vi en meget eksklusiv præmie

til dig.

AGF har været så utroligt

flinke at donere en David

Devdariani-kamptrøje til

formålet. Trøjen har været

brugt i kamp og er naturligvis

signeret af David Devdariani

selv.

Stort tak til AGF for den flotte

præmie!

Send dit forslag til:

[email protected] - så

udvælger vi vinderen.

Page 6: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

6

REPORTAGE FRA TRÆNINGSLEJREN

Når vinteropstarten blandt Lisbjergs seniorhold melder sig, er der mange ting at se frem til. Varmere vejr, græsbanernes åbning i april, men først og fremmest Lisbjergs årlige træningslejr i Holstebro.

Holstebroturen havde i år 20 deltagere: Både nuværende og forhenværende første-, anden- og tredjeholds spillere. En god portion af det mere erfarne Lisbjerg tog tidligt til Holstebro, mens jeg selv var en del af den bil, der kørte et par timer senere. 1 ½ time og flere øl senere ankom vi til hallen, hvor ”de tidlige” allerede var gået i gang med indendørsturneringen. Vi fordelte os på holdene, og en lang og sej turnering gik i gang. Lækre detaljer som solide bander, live-opdatering på scoreboardet og god musik over anlægget sørgede for en

kvalitetsoplevelse. Personligt gik det dog ikke godt, og mit hold formåede ikke at komme i finalen. Efter mange kampe med mål, fight og trætte ben endte sejren hos førsteholdets assistenttræner Ivan, og holdkammeraterne Rasmus Bisgaard, John Sandgaard og Adrian Skumsrud (heja

Norge). Efterfølgende blev nogle i hallen og trillede lidt med bolden, mens en FIFA-turnering startede i kantinen (Team Mal&Niklas vandt det meste), og der blev spillet kort, terninger og alt muligt andet. Et par af aftenens øvrige højdepunkter var Jesper ”Klemme” Klemensens sejr i

Det sociale aspekt er som altid i højsædet på Lisbjerg FC’s årlige træningslejr.

fortsættes

Page 7: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

7

Program for træningslejren

Fredag kl. 17.00: Vi mødes på Katrinebjerg. kl. 18.45: Fælles pizza på Cooks kl. 21.00: Indendørsturnering i Nr. Felding. Lørdag kl. 11.00: Morgenmad kl. 14 - 16: Aktivitet i hallen (fodboldkampen er blevet aflyst pga. frost) kl. 18.00: Spisning (tag-selv- burger) kl. 21 - 23: Pool-turnering. Herefter fri leg. Søndag kl. 11.00: Vi står op, tager på McD og kører

hjem.

King of Chicago, eller Jens Nielsens sejr i Whist, der kom i hus trods en interimistisk lur undervejs i spillet. Aftenen sluttede med en uendeligt lang og berusende ”mål-til-mål”-duel mellem de sidste overlevende, og tæt ved daggry var der stille i hallen i Nørre Felding. Hele truppen havde dog glemt alt om lyn-sensorerne i omklædnings-rummene, der fungerede som soveværelser, så samtlige spillere fik en lettere anstrengt søvn under fuld belysning.

Ved andendagens start var der dog ingen sure miner. Normalt spiller Lisbjerg en træningskamp mod et lokalt hold om lørdagen, men i år var kampen aflyst pga. de danske vejrforhold. I stedet var der volleyball-turnering i hallen samt FIFA og Premier League i kantine-rummet. Da klokken var ved at runde 17.30 bestiltes der taxaer ind til Holstebro for at spise på et diskotek, hvor de bød på ”byg-din-egen-burger” med tilhørende hot wings, pommes

frites, fadøl og shots. En god start på en god aften. Næste stop på aftenen var pool-turnering, et nyt indslag på årets træningslejr. Holdene blev trukket tilfældigt af Jacob ”Golden” Gyldenløve, som efterfølgende krøb til korset og indrømmede matchfixing: Det betød, at jeg blev sat sammen med to totalt uinteresserede (både i mig og pool) lokale piger. Kombinationen af Matti og Mal viste tænder fra start og var godt på vej mod en finale, da de stod overfor førsteholdets træner Bertel og Jesper Andersen. En af aftenens helt store overraskelser skete, da Matti og Mal ikke formåede at få en eneste ball i, før Bertel og Andersen havde ryddet bordet. Resultatet var to stk. blå næser og 4 stk. røde ører til favoritterne.

Efter turneringen spredtes Lisbjergtruppen taktisk i mindre grupperinger, for at gøre mest mulig indtryk overalt i Holstebro. Damer, øl, pizza, shots, Cointreau-flasker, forsvundne jakker, sene taxa-ture og alt for lidt søvn, var bare nogle af de ting, aftenen bød på, før det søndag formiddag var slut, og næserne blev vendt mod Aarhus.

Mange tak for en god tur, vi ses igen næste år.

Niklas Kiær

Matti og Mal inden ydmygelsen

Page 8: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

8

Page 9: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

9

STORE FORVENTNINGER

2013-sæsonen banker på døren, og hvad er mere oplagt i første udgave af Klubbladet end at tage temperaturen på de respektive hold. Magnus Laursen blev sendt i byen, for at veje stemningen og forventningerne hos klubbens tre seniorhold.

Michael Bertelsen, i klubben kaldt Bertel, er træner for Lisbjergs førstehold, der

ligger i serie 4. Det har han været det seneste år sammen med hjælpetræneren Ivan Jakobsen.

Lisbjergs førstehold sluttede lige over nedrykningsstregen sidste halvsæson i en meget hård serie 4-pulje. Det har gjort Bertel påpasselig med at spå om en decideret placeringsmålsætning: ”Som udgangspunkt skal vi helst vinde flere kampe, end vi taber. Vi har et hold, der bør begå sig i toppen af serie 4.” Bertel og Ivan har fra start haft en meget klar idé om, at de gerne vil spille bolden rundt og undgå at losse den væk fra bagkæden. En af målsætningerne for den kommende sæson er da også at fortsætte med at udvikle den spillestil, som allerede er godt integreret på førsteholdet. Til gengæld bliver formationen formentlig ændret fra den 4-3-

3, som man startede ud med at spille sidste år: ”I de sidste par kampe af efterårssæsonen spillede vi 3-5-2 med succes, og vi kommer nok til at veksle mellem den formation og en 4-4-1-1 alt efter hvilke spillere, der er med.” En udfordring, Bertel har mødt i jobbet, har været at finde den rette balance mellem at være venner med spillerne uden for banen og samtidig være ansvarlig som træner: ”Min holdning er, at bliver man for flink som træner, ryger noget af spillernes respekt, og samtidig risikerer man, at holdet bliver mere udisciplineret og begynder at sløse. Men det kan godt være en udfordring at være hård. Man ønsker jo ikke at skælde ud på sine venner.”

Michael ”Bertel” Bertelsen

fortsættes

Page 10: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

10

Claus Larsen har spillet i Lisbjerg FC de sidste 8-10 år og er dermed en af klubbens mest rutinerede kræfter. Nu åbner han en ny låge i Larsens langvarige Lisbjerg-eventyr. Han skal være træner for første gang, da han netop har indvilget i at stå i spidsen for Lisbjergs andethold, der til daglig huserer i serie 5.

I efteråret 2012 var andetholdet i hård kamp om oprykning med ACFC. En duel der først fandt sin afgørelse i sidste spillerunde.

Her blev det desværre til et smalt nederlag mod ACFC, og oprykningen glippede. I år håber de nyudnævnte trænere Claus Larsen og assistent Ole ”Knockout” Sørensen igen at kæmpe med om oprykning. Og det skal ske ved at bygge ovenpå den taktik, som de tidligere trænere indførte: ”Vi ser ud til at have mange af de samme spillere som sidste år til rådighed, og der havde vi stor succes med at spille i en 4-3-3-formation, så den vil vi som udgangspunkt fortsætte med.” Om Lisbjerg FC’s andethold kan finde takterne fra sidste sæson og kæmpe med om oprykningen er endnu ikke til at vide. Men andetholdet har i de to nye trænere fået et par folk, der er fuldt engagerede i at få skabt et stærkt sammenhold – både på og uden for banen.

Denis Dandic og Simon Agerskov er blevet udpeget til at overtage trænergerningen for Lisbjerg FC’s tredjehold i

serie 6. Det gør de, efter det populære trænerpar Søren Poder og Mads Overgaard har valgt at stoppe. Og succeskriteriet er klart: Oprykning!

Ifølge Lisbjergs bosniske islæt, Denis Dandic, har tredjeholdet ikke været så stærkt i lang tid, og dermed er baggrunden lagt for at kæmpe med helt i toppen. De to trænere har en klar idé om, hvilken måde de gerne vil spille fodbold på: ”Vi vil gerne spille i en 4-2-3-1-formation, hvor vores mål er at være i boldbesiddelse og

Andetholdstræner Claus Larsen

Tredjeholdstræner Denis Dandic

fortsættes

Page 11: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

11

stresse vores modstandere med et højt genpres,” siger Denis Dandic. Noget af det, der ifølge Dandic kendetegner tredjeholdet, er, at de har mange hurtige og teknisk stærke spillere. Noget, som han vil forsøge at udnytte: ”Meget af fokus kommer til at ligge på at have en boldstærk center-forward, som kan ligge den afgørende aflevering ud til vores hurtige kanter eller striker.” Udover de sportslige succeskriterier regner Dandic også med, at holdet i den kommende sæson skal drikke en masse ”D-Juice” (Strawberry Daiquiri) uden for banen. En drink, der er berygtet blandt klubbens andre medlemmer. Det skal slutteligt nævnes, at Morten ”The Eagle” Bredahl fungerer som hjælpetræner for holdet. Ungdomshold i Lisbjerg FC Lisbjerg FC fortsætter igen i år det gode ungdomsarbejde, som Kenneth Nielsen står i spidsen for. Det betyder, at vi i

forårssæsonen 2013 har fem hold tilmeldt DBU og JBU’s turneringer. Årgang 2001 og 2002 har hver især et 7-mandshold tilmeldt i B-rækken. Hvad angår de lidt yngre spillere, så er 2003 og 2004-årgangen tilmeldt et 5-mandshold til B-rækken, mens 2005-årgangen er tilmeldt C-rækken. Sidste år havde Lisbjerg FC for første gang tilmeldt sine ungdomshold til den årlige Djurs Sommerland Cup. Det var en succesfuld dag, der gentages i 2013. Det er endnu ikke endelig fastlagt, hvornår stævnet afholdes, men det bliver formentlig den 9. eller 16. juni.

Sidst men ikke mindst bør det nævnes, at ungdomsholdene allerede har været mere aktive end

seniorerne i 2013. Alle årgangene har således allerede deltaget i indendørsstævnet Allingåbro Cup. Trænerne har efterfølgende været meget tilfredse med udbyttet af stævnet: Udover en stor oplevelse for alle spillere, så bød stævnet også på en flot andenplads til 2002-årgangen og en tredjeplads til 2005-årgangen.

En flot sølvmedalje til årgang 2002 i Allingåbro Cup 2013

Page 12: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

12

KAMPE I LISBJERG

Dato Kl. Hjemmehold Udehold

19-04-2013 19:00 Lisbjerg FC (1) Alliancen IF

20-04-2013 15:00 Lisbjerg FC (2) VRI

25-04-2013 19:00 Lisbjerg FC (3) Grundfør UI (1)

26-04-2013 19:00 Lisbjerg FC (2) Christiansbjerg IF (1)

03-05-2013 19:00 Lisbjerg FC (3) Aarhus Fremad (1)

04-05-2013 16:00 Lisbjerg FC (1) Houlbjerg/Laurbjerg IF

11-05-2013 16:00 Lisbjerg FC (1) Langaa IK (2)

17-05-2013 18:00 Lisbjerg FC (1) Værum GF

24-05-2013 18:00 Lisbjerg FC (1) HOG Hinnerup

25-05-2013 15:00 Lisbjerg FC (2) Vejlby IK (1)

31-05-2013 19:00 Lisbjerg FC (3) Aros FC

07-06-2013 18:00 Lisbjerg FC (1) Hadsten SK

13-06-2013 19:00 Lisbjerg FC (2) TMV 8530 (2)

22-06-2013 13:15 Lisbjerg FC (2) Harlev IK

22-06-2013 15:00 Lisbjerg FC (1) Hammel GF

22-06-2013 11:30 Lisbjerg FC (3) Viby Syd IF

Komplet kampprogram for alle klubbens

hold kan findes på dbujylland.dk

Page 13: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

13

Navn: Rasmus Bisgaard

Øgenavn: Bis

Alder: 31

Hold: 1. holdet

Hvornår startede du i lisbjerg og hvorfor?

Det må have været omkring 2005. Dengang lovede John Sandgaard mig en plads som angriber. Det blev vist aldrig til noget.

Favorit position?

Centerforsvar

Barndomsidol?

Michael Laudrup

Bedste Lisbjerg moment?

Da jeg som venstreback blev topscorer i forårssæsonen 2012 (… hvilket enten siger meget om Bis’ gyldne venstreskøjte eller Lisbjerg FCs evner foran mål, red.)

Egen mening om styrker og svagheder på banen?

Mine stærke sider må være mit dejlige overblik og min rolige spillestil. Svage sider? Nok konditionen (Bisgaard holder altid styr på bagtroppen, når Lisbjerg FC motionerer på vejene omkring Katrinebjerg i forbindelse med vintertræning, red.)

Den bedste spiller du har spillet med i Lisbjerg?

Kongen af Lisbjerg (Kenneth Nielsen, red.)

Mål for kommende sæson? Scorer flere mål end Ivan - altså 1 mål.

LFC-PORTRÆTTET

Page 14: Lisbjerg FC's Klubblad - April 13

14

BAGSIDEN

5 tips til at fremstå som en ægte fodboldhipster

1. Køb en obskur fodboldtrøje. St. Pauli-trøjen med dødningehovedet dur ikke—den er blevet for mainstream. Nej, en

Real Oviedo-trøje fra da Abel Xavier (billedet tv.) spillede der, er det du leder efter. Den vil få dig til at fremstå som en

person, der kender spillet og som ikke er til fals for ussel mammon.

2. Din yndlingsspiller i Barcelona er ikke længere Messi, men Busquets. Husk ligeledes at minde alle dine venner om, at

Michael Carrick er Man Utds vigtigste spiller og at Andrea Pirlo skulle have vundet Ballon D’or.

3. Elsk alt ved Borussia Dortmund. Besøg Westphalen Stadion og kald din kat for Klopp.

4. Insister på at udtale alle fodboldrelaterede navne på deres originalsprog.

5. Fortæl alle, at Spanien spiller med en falsk 9’er og, efter din mening også en ægte 10’er. (Smil på en overdreven

bedrevidende måde mens du siger det).

Fra BT’s ”Tåhyler”.