linjer & valgfag - solgaarden.dk · idehistorie/filosofi, madlavning for madelskere og diakoni....

8
LINJER & VALGFAG SKOLEÅRET 2017/18 EFTERSKOLEN SOLGÅRDEN

Upload: vodiep

Post on 27-May-2019

217 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: LINJER & VALGFAG - solgaarden.dk · Idehistorie/filosofi, madlavning for madelskere og diakoni. Samtidig har musiklinjen fået nyt navn: ó - ¬ ó Desuden har vi gentaget succesen

LINJER & VALGFAG

SKOLEÅRET 2017/18

EFTERSKOLEN SOLGÅRDEN

Page 2: LINJER & VALGFAG - solgaarden.dk · Idehistorie/filosofi, madlavning for madelskere og diakoni. Samtidig har musiklinjen fået nyt navn: ó - ¬ ó Desuden har vi gentaget succesen

Et skoleskema også med linjer og valgfag På Solgården tilbyder vi syv spændende linjer og en lang række valgfag. Disse fag er med til at sætte ekstra krydderi på dit efterskoleår. Det er her, du kan komme i dybden med noget af det, som interesserer dig, uanset om det er sport, musik, kreativt eller noget helt andet. Alt efter om du skal gå i 9. eller 10. klasse er der forskellige elementer, som dit skema består af – men i udgangspunktet sammensættes dit skema af:

Boglige fag for 9. eller 10. klasse Valgfrie boglige fag Linjer Valgfag 8-12 ugentlige fritimer

I denne folder kan du læse om de forskellige linjer og valgfag, som udbydes i det kommende skoleår. Der er en række linjer og valgfag, som har eksisteret i en længere årrække, mens andre er helt nye. Vi præsenterer i dette skoleår nogle helt nye valgfag som bl.a. E-sport, håndbold, science, gymnastik, Idehistorie/filosofi, madlavning for madelskere og diakoni. Samtidig har musiklinjen fået nyt navn: ”Musik- & lovsangslederlinjen” Desuden har vi gentaget succesen med muligheden for at vælge Fodbold Plus+ og Volleyball Plus+, hvor du kan få op til 4 timer i hver af de to store sportsgrene. Sådan vælger du dine fag Du skal online afgive dine ønsker til skemaet og forskellige andre oplysninger senest onsdag den 1. marts via skolens hjemmeside www.solgaarden.dk/skema. På ”Nye elevers dag” den 11. marts får du mulighed for at snakke med en af skolens medarbejdere, hvis der er noget, som du er i tvivl om. Du er også velkommen til at kontakte viceforstander, Peter Jensen, via [email protected], hvis du har spørgsmål til dine skemavalg.

Spændende valgfag og linjer

Page 3: LINJER & VALGFAG - solgaarden.dk · Idehistorie/filosofi, madlavning for madelskere og diakoni. Samtidig har musiklinjen fået nyt navn: ó - ¬ ó Desuden har vi gentaget succesen

Sportslinjen: Her er der fuld fart over feltet med et hav af spændende sportsgrene på programmet! Du vil blive udfordret på mange forskellige måder og vil helt sikkert få sved på panden. På Sportslinjen kan du fx prøve kræfter med kørestolsrugby, flagfootball, spinning, baseball, skydning og kickboksning, ligesom vi også spiller mere traditionelle boldspil som basketball, håndbold, hockey, streetfodbold og beachvolley. Kort sagt er Sportslinjen for dig, der elsker at få dig rørt og gerne vil prøve kræfter med mange forskellige sportsgrene! Musik- & lovsangslederlinjen: På Musik- & lovsangslederlinjen arbejder vi med musik på mange forskellige måder. Musiklinjen er for dig, som brænder for musik og godt kunne tænke dig at lære mere. Det er en fordel, hvis du i forvejen kan spille et instrument eller er en øvet sanger. På Musik- & lovsangslederlinjen spiller vi til lovsang til skolens to Young Praise arrangementer, så det vi øver i øvelokalerne bliver også anvendt over for et publikum. Desuden arbejder vi med, hvad det vil sige at lede lovsang, og du får mulighed for at være med til at lede lovsangen til nogle af skolens fredags- lovsang, hvis du har lyst. Vi arbejder bl.a. med: Samspil, lovsang, lovsangsledelse, musikhistorie, nodelære, rytmelære, akkord & intervallære, sangskrivning, produktion af musik og meget mere. Du får også medindflydelse på, hvad linjen skal indeholde. Du vil møde undervisere, som brænder for musik, og som har erfaring også fra den professionelle verden.

Linjer på Solgården

Syv spændende linjer På Solgården har vi hele syv forskellige linjer. Hver linje fylder 4-5 lektioner i skemaet.

Som elev i 10. klasse skal du vælge mindst en linje. Vælger du Bibellinjen som den ene linje, kan du vælge en af de øvrige linjer som en ekstra linje. Hvis der er plads på linjen, kan du derved få to linjer. (Bibellinjen kan kun vælges af elever i 10. klasse.)

Som elev i 9. klasse er det valgfrit, om du ønsker at vælge en linje eller ej. På linjerne kommer du i dybden med et område eller et fag, som du på en særlig måde brænder for. Alt efter tilslutning kører linjerne som hel- eller halvårslinjer.

Page 4: LINJER & VALGFAG - solgaarden.dk · Idehistorie/filosofi, madlavning for madelskere og diakoni. Samtidig har musiklinjen fået nyt navn: ó - ¬ ó Desuden har vi gentaget succesen

Kreativlinjen: På kreativlinjen er der både tid og plads til at lære nye teknikker, inspirere hinanden og arbejde med dine egne ideer. Vi har et dejligt stort værksted, hvor vi har gode muligheder for eksperimentering og tænke kreative tanker i en hyggelig atmosfære. Vi arbejder med mange forskellige emner, bl.a strik/hækling, mosaikker, ikoner, forskellig brugskunst, æsker, quilling og hvad vi lige har lyst til. Vi finder sammen gode ideer fra Pinterest og andre sociale medier og klør på for at få tankerne ud i virkelighedens verden.

Medielinjen: På medielinjen arbejder vi med forskellige former for medier. Vi bruger størstedelen af tiden på forskellige former for digitale billeder og ikke mindst filmproduktion. Du vil lære at tage gode billeder og film i mange situationer og bruge disse billeder til at kommunikere et budskab. Udover billed- og videoredigering arbejder vi med forskellige andre emner bl.a. E-sport, Netværk, Lego-mindstorm og Mindcraft. Valget af emner vil du have stor indflydelse på. Motor- & tekniklinjen: På motor- og tekniklinjen får vi sorte oliefingre - indholdet skaber du i stor grad selv. Hvis du har en knallert, en havetraktor, et smedeprojekt eller lignende, hjælper vi efter bedste evne med dit projekt. Vi har bl.a. et stort opvarmet værksted, svejser og lift. Vi har også teoritimer en gang imellem, hvor vi ser på teorien bag motorer, bremser, dæk eller andre emner. Besøg ude i det virkelige erhvervsliv er også en del af linjen. Her ser og hører vi, hvordan dagligdagen er på et værksted. Desuden får du et svejsesikkerhedsbevis (Paragraf 26). Linjen er i høj grad formet af din interesse og lyst til motor og teknik.

Linjer på Solgården

Page 5: LINJER & VALGFAG - solgaarden.dk · Idehistorie/filosofi, madlavning for madelskere og diakoni. Samtidig har musiklinjen fået nyt navn: ó - ¬ ó Desuden har vi gentaget succesen

Psykologi- og retrætelinjen: Undervisningen på psykologi- og retrætelinjen vil have tre hovedområder: Psykologi, retræte og udviklingssamtaler.

- Psykologidelen vil handle om forskellige emner som: Hvem er jeg og hvorfor? , søskendepositioner, livshistorie, psykisk sygdom, hvordan bliver jeg en bedre lytter?, kropssprog, at sætte grænser, sorg m.m.

- Der vil være en retrætedel, som handler om at praktisere forskellige former for bøn og bruge tid på stilhed og Bibellæsning. Selve ordet retræte er et udtryk for at trække sig tilbage – i dette tilfælde fra den almindelige hektiske hverdag for at være sammen med Gud.

- Det sidste område er et tilbud om 3 udviklingssamtaler henover året. Disse samtaler kan tage udgangspunkt i dit liv her og nu samt dine ønsker og drømme for fremtiden, men kan også handle om andre ting, du finder relevante.

Bibellinjen (Kan kun vælges af elever i 10. klasse) Bibellinjen er for dig, som gerne vil fordybe dig i Bibelen og Bibelens hovedperson Jesus Kristus. På Bibellinjen fylder undervisning i Bibelens bøger meget, og du vil derigennem få et større kendskab til den kristne tro. På Bibellinjen lærer du også, hvordan man forbereder og holder en andagt, og vi har også et forløb om kristent børnearbejde, hvor du får lov til at prøve at holde en klubaften i en kristen børne-/ juniorklub. I løbet af året kommer vi også omkring trosforsvar, diakoni og meget mere! Som en helt speciel oplevelse går storturen for Bibellinjen til Israel. Det er en rejse til det land, hvor beretningerne fra Bibelen udspillede sig. En virkelig stor oplevelse, som med garanti vil blive et af højdepunkterne fra dit efterskoleophold på Solgården. OBS: Der er en egenbetaling på kr. 5.500 for storturen til Israel. NYHED: Elever på Bibellinjen kan vælge en ekstra linje Elever på bibellinjen har mulighed for at vælge en ekstra linje i tillæg til Bibellinjen. Du kan vælge mellem alle de øvrige linjer, og hvis der er plads, kan du derfor få lov til at have to linjer.

Linjer på Solgården

Page 6: LINJER & VALGFAG - solgaarden.dk · Idehistorie/filosofi, madlavning for madelskere og diakoni. Samtidig har musiklinjen fået nyt navn: ó - ¬ ó Desuden har vi gentaget succesen

Valgfag på Solgården

På Solgården kan du vælge mellem mange forskellige valgfag. Du kan få helt op til 10 forskellige valgfag på dit skoleskema alt efter, hvad du ellers har valgt af linjer og boglige fag. Fagenes længde kan variere alt efter tilslutning og indhold. Fagene bliver oprettet, hvis der er nok, der melder sig til et fag. Herunder kan du læse mere om de enkelte valgfag.

Kreative valgfag Billedkunst Vi laver billeder på mange forskellige måder: Tegning, maling, collage mm. Der bliver både bundne og frie opgaver.

Gallakjoler Har du erfaring med at sy, og drømmer du om at sy din egen flotte gallakjole? Her kan du lære personlig måltagning, tilpasning af mønstre og sy-teknikker.

Glaskunst Vi skærer i glas og brænder det derefter i keramikovnen. Du kan lave vinduesophæng, fade, fyrfadsstager, glasfigurer og meget andet. Alle kan være med, blot du har lyst til at eksperimentere.

Smykker Faget giver dig muligheder for at fremstille smykker i forskellige materialer. Du kan lave ringe, kæder, armbånd, øreringe og wiresmykker, og alt efter lyst og behov kan du lave lette, enkle ting eller mere fantasifulde smykker. Der vil evt. blive tale om egenbetaling ved storproduktion.

Syning Vi syr på maskine og i hånden. Sy lige, hvad du har lyst til også gerne omsyning af genbrugstøj. Vi bruger færdige mønstre og laver dem lidt om, så ideen bliver efter din smag. Prøv at sy flotte perler/ brodere mønstre eller lave metaltryk på dine ting.

Musikalske valgfag Band 1 (Meget øvede) Dette tilbud er for dig, som er meget øvet på dit instrument og har banderfaring. Du kommer til at fyre den af med andre på samme niveau som dig. Band 1 er samtidig skolebandet, som kommer til at akkompagnere storekor - både på og udenfor skolen. Band 2 (Øvede) Dette tilbud er til dig, som er øvet på et instrument eller med din stemme. Du har lyst til at spille sammen med andre og blive bedre til at spille eller synge. Band 2 medvirker bl.a. ved musikcafeer eller andre musikarrangementer på skolen. Band 3 (Begynder niveau) Dette tilbud er til dig, som lige er begyndt at spille på et instrument eller synge. Du får tip til forskellige instrumenter i samspil med andre.

Kor Kom og vær med i et dejligt fællesskab i storekor. Her er plads til dig, som har sunget i kor før og til dig, der bare har lyst til at synge. Vi synger rock, pop og gospel. Vi synger ved forskellige arrangementer på og uden for skolen. Lillekor Har du valgt ”kor”, kan du komme til en lille optagelsesprøve og blive en del af lillekoret. Lillekor er for dig, der kan li´ at synge, har en god stemme og synes, det er udfordrende at synge kendte sange og lære nye sange. Lillekoret er flere gange ude i kirker og missionshuse for at optræde med deres repertoire.

Page 7: LINJER & VALGFAG - solgaarden.dk · Idehistorie/filosofi, madlavning for madelskere og diakoni. Samtidig har musiklinjen fået nyt navn: ó - ¬ ó Desuden har vi gentaget succesen

Sportslige valgfag Badminton (Meget øvede) Faget er for dig, der har spillet en del badminton tidligere, og som ønsker at udvikle dig yderligere - både fysisk, teknisk, taktisk og mentalt. Faget er et helårsfag, og der bliver lagt vægt på træning og kamp. Vi deltager desuden i holdkampe og turneringer. Badminton (Øvede) Faget er til dig, som har spillet badminton før og ikke længere føler dig på begynderniveau. Vi træner de grundlæggende slag og laver tekniske øvelser. Der er i faget lagt vægt på kamp og træning. Badminton (Begyndere) Faget er for dig, der ønsker at lære at spille badminton eller har prøvet det en smule før. Vi træner de grundlæggende slag og spiller spillet. Fodbold - ”Fodbold basis” og ”Fodbold Plus+” drenge Faget er for dig, der er vild med udendørs fodbold og gerne vil blive bedre gennem teknik, taktik og spilforståelse. Vi deltager i forskellige fodboldturneringer. Alle der vælger fodbold får ”Fodbold basis” i to timer om ugen og kan derudover vælge 2 lektioner ”Fodbold Plus+”, hvor der bl.a. også er indendørs fodbold på skemaet og mere fokus på taktik og teknik. Fodbold - ”Fodbold basis” og ”Fodbold Plus+” piger Faget er for dig, der er vild med udendørs fodbold og gerne vil blive bedre gennem leg, styrketræning, løbetræning, teknik, taktik og spilforståelse. Vi deltager i forskellige fodboldturneringer. Alle der vælger fodbold får ”Fodbold basis” i to timer om ugen og kan derudover vælge 2 lektioner ”Fodbold Plus+”, hvor der bl.a. også er indendørs fodbold på skemaet og mere fokus på taktik og teknik. Volleyball - ”Volley basis” og ”volley Plus+” drenge Dette fag er for dig, som gerne vil udvikle dine færdigheder inden for volleyball. Vi træner grundslag, arbejder med teknik og taktik samt spiller kampe. Vi deltager i turneringer. Alle der vælger volleyball får ”Volley basis” i to lektioner om ugen og kan derudover vælge 2 lektioner ”Volley Plus+”, hvor der er mere fokus på taktik og teknik. Volleyball - ”Volley basis” og ”volley-Plus+” piger Dette fag er for dig, som gerne vil udvikle dine færdigheder inden for volleyball. Vi træner grundslag, arbejder med teknik og taktik samt spiller kampe. Vi deltager i turneringer. Alle der vælger volleyball får ”Volley basis” i to lektioner om ugen og kan derudover vælge 2 lektioner ”Volley Plus+”, hvor der er mere fokus på taktik og teknik. Håndbold (mix) Faget er for dig, som kan li’ at spille håndbold. Vi bruger meget tid på at spille, men også på at træne de grundlæggende angrebs- og forsvarsformationer. Rytmisk gymnastik Prøv kræfter med gymnastikkens verden, hvor du kommer til at lave forskellige former for rytmisk gymnastik.

Valgfag på Solgården

BLANDEDE VALGFAG Svømning - sjov i vand Der er mulighed for at benytte Tarm svømmehal. Der gives undervisning, men også tid til leg og sjov i Tarm Svømmehal. Fitness Vil du træne de forskellige muskelgrupper, opøve din kondition samt få sved på panden, så har du her muligheden. Løbeture og cykling vil også indgå i faget. Filmproduktion Vi bruger skolens udstyr til at lave små filmklip til Youtube. Du lærer at optage, redigere og dele på Youtube. LEGO-Mindstorm Kan du lide at rode med teknik og robotter, så er det lige faget for dig. Vi programmerer de sjove LEGO-robotter og deltager måske i LEGO-First-League konkurrencen. E-Sport Faget er for dig, der elsker at game og vil blive bedre til at spille computerspillene LOL og Counter-Strike GO. Vi laver kampe mod andre skoler. Fiskeri Vi tager ud og fisker i Skjern Å, put- and takesøer eller forsøger at fange en af de glubske gedder i de lokale søer.

Page 8: LINJER & VALGFAG - solgaarden.dk · Idehistorie/filosofi, madlavning for madelskere og diakoni. Samtidig har musiklinjen fået nyt navn: ó - ¬ ó Desuden har vi gentaget succesen

BLANDEDE VALGFAG Kager der smager Chokolade, fondant og fødeskum. Er du opslugt af Mette Blomsterberg og skønne kager – så er faget her for dig. Vi laver smukke lagkager og skønne kager. Massage & afspænding (kun for piger) I dette fag lærer du at give massage. Du lærer om muskelgrupper og om afspændingsøvelser. Faget er kun for piger. Friluftsliv Kan du li’ at være ude i naturen, hvor der laves bål, bygges bivuakker eller tages på hike? Så er friluftliv lige noget for dig. Vi benytter naturen rundt om skolen, hvor bl.a. områderne omkring Skjern Å vil blive besøgt. Bocart For dig, der ønsker fart og spænding med stor sikkerhed. Vi kører på skolens egen bane. Madlavning for madelskere Vi laver forskellige spændende madretter, der udfordrer dine smagsløg. Vi har også fokus på anretning og præsentation. Science Et fag for dig, som kan li’ at lave spændende ting i et fysiklokale. Vi arbejder med ét eller to emner, der vil udfordre din viden indenfor det naturfaglige område. Idehistorie- og filosofi Et fag, hvor vi arbejder med livets store spørgsmål og snakker om, hvad store tænkere har tænkt om disse spørgsmål, og hvad du tænker. Diakoni Et fag, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for mennesker i lokalområdet fx som besøgsven, lektiehjælpere eller noget helt tredje. Filmcafé Vi ser en masse forskellige film - lige fra kortfilm til almindelige spillefilm fra ind- og udland. Vi snakker om filmene - finder pointer, budskaber og meningen. Lektiehjælp Fag for dig, som har brug for ekstra hjælp til at få lavet dine lektier udover den daglige lektietime på skolen. Du kan få hjælp i matematik, dansk og sprogfagene.

Valgfag på Solgården

Husk at afgive dine ønsker online senest onsdag den 1. marts via www.solgaarden.dk/skema

FRITIDSFAG Fritidsfag er fag, som i udgangspunktet ikke er skemalagt,

men som vi i fællesskab finder huller til i din fritid, når først

du er på skolen - nogle af fagene foregår om aftenen. Følg pedellen Her er et tilbud til dig, der gerne vil følge pedellen nogle timer om ugen. Du kommer til at stifte bekendtskab med forskellige pedelopgaver og "gå til hånde" med forskellige projekter rundt om på skolen. Jagttegn (Egenbetaling) I vinterperioden kan der via ungdomsskolen tages jagttegn. Undervisningen foregår på Solgården eller en af kommunens folkeskoler. Der skal påregnes egenbetaling på ca. 3.500 kr.

Knallertkørekort (Egenbetaling) I kommunalt regi tages det obligatoriske 24-timers kursus. Undervisningen foregår om aftenen, og det er kun elever fra Ringkøbing-Skjern kommune, der kan vælge det, alternativt skal kortet tages i hjemkommunen. Pris for bevis: 150 kr.

Køkkentjeneste Her er et tilbud om at deltage i tilberedning og servering af aftensmad samt oprydning bagefter. Køkkentjeneste træder i stedet for daglig rengøring på områderne. Traktorkørekort (Egenbetaling) På den lokale ungdomsskole kan du modtage undervisning, som giver dig mulighed for at erhverve et traktorkørekort. Kun elever fra Ringkøbing–Skjern kommune kan vælge det. Pris ca. 3.500 kr.

Instrumentlære (Egenbetaling) Nogle år har vi kunnet tilbyde instrumentundervisning i fx klaver, guitar, bas eller trommer. Det afhænger af, hvilke undervisere vi har på skolen, og hvordan deres skema ser ud. Derfor kan du godt ønske fx klaverundervisning, men vi kan ikke love, at det bliver oprettet. Hvis instrument-undervisningen bliver oprettet, er der en egenbetaling på 70 kr. pr. gang.