Det koster årligt Københavns Kommune millioner, når lånerne ikke henter det materiale, de har reserveret. FOTO: Isabelle Mathiassen.

Lånerne brænder biblioteksbøgerne af Tab. Næsten hver femte reserverede bog på Københavns Kommunes biblioteker bliver aldrig afhentet, og det koster kom-munen millioner. Af Isabelle Mathiassen Glemt. Svigtet. Overflødig. Brændt af. Nogle dage må det være hårdt at leve som bib-lioteksbog i Københavns Kommune. Hver dag står der reserverede bøger på bibliotek-ernes hylder, som aldrig bliver afhentet, og

det koster kommunen mere end tre millioner skattekroner om året. Københavnerne er de sløveste i Danmark til at afhente deres reserverede bøger på biblio-tekerne. Næsten hver femte reserverede bog bliver aldrig udlånt. Og det er ikke kun fag-bøger om orkideer og oceaner, der kan vente forgæves på en låner. Det er også de populære og hippe som Jussi Adler-Olsen, Haruki Murakami og E.L. James, der sommetider står tilbage på hylderne. På Kulturanstalten – Vesterbro Bibliotek – kan de ansatte tydeligt mærke, hvor stort et

arbejde, mængden af reserverede bøger med-fører. Hér kan der hurtigt gå seks timer af en arbejdsdag på at finde reserveringer frem, sortere og sætte på plads. Og det er ikke godt nok, mener børnebibliotekar Britt Jakobsen. ”På de værste dage kommer vi op på om-kring 100 uafhentede reserveringer om dagen. Det er i hvert fald ikke et urealistisk tal. Og det er jo bare hos os”, forklarer hun. ”Det er tydeligt, hvor meget der ikke bliver hentet hver dag, og det synes vi da er rigtig ærgerligt og spild af ressourcer og kræfter”, fortæller hun. På Københavns Rådhus er kultur- og fritids-borgmester, Pia Allerslev (V), heller ikke til-freds med det høje beløb, der hvert år bliver brugt på københavnernes glemsomhed. ”Jeg synes, at det er mange penge, og der er meget, vi kan få for tre millioner kroner både på biblioteks- og kulturområdet. Det er jo mange studentermedhjælpere vi har gående på bibliotekerne, som kunne have gjort mange andre gode ting. Det er ressourcer vi spilder og kaster ud i det blå”. De glemsomme studerende København er fuld af studerende, og det er en af årsagerne til, at det er Københavns Kom-munes lånere, der oftest glemmer at hente deres reserverede bøger. Det forklarer Inger Gyldenkærne, biblioteksfaglig konsulent hos bibliotekerne i Københavns Kommune. ”Der bor rigtig mange unge studerende, som reserverer alt, hvad de kan, når de får en opgave. Når de så er færdige med den, er bøg-erne uinteressante, og de glemmer dem igen”. Pia Allerslev forklarer problemet på samme måde, og hun fremhæver, at det er naturligt, at København ligger øverst på listen. ”Sådan var jeg jo også som studerende. Man sidder og tænker: Jeg skal bruge de og de og

de bøger, og inden de kommer hjem, er opgaven færdig. Det tror jeg er meget men-neskeligt, og fordi der er så mange studerende i København, bon’er det ekstra hér”. De efterlyste millioner Københavns Kommunes biblioteker har i for-vejen ikke nok penge, forklarer Pia Allerslev og understreger, at de tre millioner kroner er vigtige penge for kommunen. ”Der er desværre blevet skåret på biblioteker på det seneste. Det betyder, at de hænger lidt bagefter med hensyn til bogindkøb. Vi ville sagtens kunne finde noget at bruge pengene på”. Og på Københavns Kommunes biblioteker så de også gerne, at pengene ikke gik til lånernes glemsomhed. ”Jeg kunne da rigtig godt tænke mig, at vi kunne bruge pengene til at købe materiale for i stedet”, siger Inger Gyldenkærne. På Kulturanstalten drømmer Britt Jakobsen om et mere farverigt kulturliv. ”Vi kunne i hvert fald sagtens bruge flere penge på aktiviteter og alle slags arrange-menter”, fortæller hun. Som opfordring til lånerne i Københavns Kommune siger Pia Allerslev, at hun håber, at de vil reservere bøger med omtanke. ”Man kan jo lige tænke en ekstra gang, om man virkelig har brug for alle de bøger, og lige lave en note om, at de skal huskes. Men det er jo en holdningsændring, vi skal have i gang”. Tilbage på Kulturanstalten står bøgerne, som ingen hentede. De når dog sjældent at blive støvede, for der er heldigvis altid en ny låner i køen, der ønsker et stævnemøde.

FOTO: Isabelle Mathiassen Lene Madsen, voksenbibliotekar på Kulturanstalten Hvorfor har København så mange glemsomme lånere? ”Jeg tror simpelthen, at det er fordi, at folk ikke er klar over, hvilken økonomi og hvor meget arbejdskraft der ligger bag deres reserveringer”.

FOTO: Isabelle Mathiassen Kristina Haukaas, ac-medarbejder på Kulturanstalten Hvad ville I kunne bruge tre millioner på hér? ”Der er mange ting vi kunne bruge tre millioner på. Bare generel vedligeholdelse af bygningen ville være rigtig dejligt, for her er meget koldt om vinteren”.

FOTO: Isabelle Mathiassen Marc Thomas Gazel, specialmedarbejder på Kulturanstalten Vidste du, at Københavns Kommune bruger flere millioner på uafhentede reserveringer om året? ”Jeg er ikke overrasket, for det er noget vi bruger mange ressourcer på. Hvert sted skal reserveringerne igennem mange hænder. Så det kunne sagtens have været højere”.

FAKTA 19,45 % af alt det materiale Københavns Kommunes lånere reserverede i 2012, afhentede de aldrig. De glemsomme lånere koster Københavns Kommune omkring 3,3 millioner kroner om året. Med det beløb kunne kommunen få 11 medarbejdere til en månedsløn på 25.000 kroner. Kilde: Biblioteksfaglig Afdeling, Københavns Kommune

Borgmesteren ønsker ikke nye biblioteksbøder Det koster Københavns Kommune flere millioner kroner om året, når bibliotekslå-nerne ikke henter de bøger, de har reserveret. Alligevel vil kulturborgmesteren ikke indføre nye bøder på bibliotekerne.

Af Isabelle Mathiassen

Hvem har ikke prøvet at aflevere en ro-man, en tegneserie eller en cd for sent på biblioteket? Vi er vant til, at det medfø-rer en bøde, og den metode har Køben-havns Kommunes biblioteker tidligere ønsket at indføre for at undgå de uafhen-tede reserveringer.

Men selvom Københavns Kommune hvert år bruger mere end tre millioner kroner på glemsomme lånere, fastslår kultur- og fritidsborgmester Pia Allers-lev (V), at det ikke bliver aktuelt at ind-føre et gebyr, der kan få pengene tilbage i kommunekassen.

”Det vigtigste for mig er, at kommunens og skatteborgernes penge bliver brugt mest fornuftigt. Det har vi jo en forplig-telse til som kommune. Men jeg ville grundlæggende have det rigtig svært med at indføre et gebyr for uafhentede reserveringer”, forklarer hun.

Skattestop var stopklods Siden det blev muligt at reservere biblio-teksbøger med et enkelt klik på compu-teren, er antallet af uafhentede reserve-ringer på bibliotekerne steget. Derfor forsøgte Københavns Kommunes biblio-teker at gøre noget alvorligt ved det vok-sende problem i 2008. De kontaktede Styrelsen for Biblioteker og Medier med

et ønske om at lave en ny regel, der be-tød bøder for hver uafhentet reservering.

Der var dog to forhindringer. Der var først og fremmest ikke grundlag i biblio-teksloven til at indføre en ny bødeform for lånernes glemsomhed. Og så var der skattestoppet. På daværende tidspunkt var der indført skattestop i Danmark, og skatter og afgifter – og dermed biblio-teksgebyrer – måtte ikke sættes op. Der-for kunne styrelsen ikke godkende et forslag om at ændre loven, så borgerne skulle betale mere.

I dag er skattestoppet ikke længere en stopklods for at indføre gebyr for uaf-hentede reserveringer, men Pia Allerslev ønsker ikke at genoptage spørgsmålet.

”Jeg har det generelt dårligt med at skul-le få folk til at betale for ting, der hører med til biblioteksservicen. Jeg har det bedre med en servicemodel, end en pi-skemodel, hvor man bliver afkrævet penge for noget, jeg i virkeligheden sy-nes, burde være betalt med skatten”, un-derstreger hun.

Chefkonsulent for kulturområdet og bib-lioteker i Kommunernes Landsforening Helle Kolind Mikkelsen er enig i, at ge-byrer ikke er løsningen.

”Vi har svært nok ved at få nogle speci-elle grupper af borgere ind på bibliote-ket, og hvis vi nu også gør dem endnu mere forskrækkede med gebyrer, så er det lidt som at blæse og have mel i mun-den”, vurderer hun.

Anbefalinger skulle hjælpe Da styrelsen afviste at indføre nye bøde-regler, baserede de deres vurdering på en undersøgelse af bibliotekerne fra 2004. I undersøgelsen fremhævede de deres an-befalinger til bibliotekerne, der skulle minimere antallet af uafhentede reserve-ringer.

Styrelsen mente, at problemet kunne undgås, hvis lånerne afbestilte deres re-serverede materialer i god tid. Derfor anbefalede de bibliotekerne at oplyse lånerne om, hvor let man kan afbestille materiale. Med ét enkelt klik. Præcis som når bøgerne blev reserveret i første omgang. Derudover anbefalede styrel-sen, at bibliotekerne tydeligt fortalte lå-nerne, at det går ud over den service bib-liotekerne kan levere, når de uafhentede reserveringer hober sig op. Ifølge chef-konsulent hos Kulturstyrelsens Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering Leif Andresen er det langt vigtigere end en eventuel bødeform.

"Det som må være det væsentligste i den sammenhæng, er at gøre det nemt for brugerne at opføre sig ordentligt – at gø-re det så nemt som muligt at afbestille”, fortæller han, og tilføjer at der siden er sket en forandring.

"Vi lavede en rapport, der pegede på

nogle ting, som var med til at støtte pro-blemet. En af dem var, at det på det tids-punkt ikke var muligt at foretage afbe-stilling. Siden da har de fleste indført, at det er blevet en mulighed”, forklarer Leif Andresen.

Bibliotekerne kæmpede videre I Københavns Kommune er problemet dog ikke blevet mindre, selvom bibliote-kerne har fulgt styrelsens anbefalinger. Derfor har de forsøgt at mindske pro-blemet på flere andre måder.

”I år 2009 og 2010 har vi kørt kampag-ner for at få lånerne til at hente deres bø-ger, og vi har nedsat antallet af dage, materialet kan afhentes, fra syv til fem”, forklarer Inger Gyldenkærne.

Alligevel er antallet af uafhentede reser-veringer steget, og det betyder stadig spildte personaletimer for bibliotekerne. Men selvom Inger Gyldenkærne mener, at det er et problem for Københavns Kommunes biblioteker, er det en ligeså stor glæde, at der bliver foretaget så mange reserveringer. På trods af at de ikke bliver afhentet.

”Det er glimrende, at folk reserverer ma-teriale, og jeg tror ikke, at det er i nogen ond mening, at de ikke afhenter det. Selvfølgelig skal de have lov til at bestil-le bøger, og de skal også have lov til ik-ke at hente dem. Også selvom det er irri-terende og spild af tid og arbejdskraft”, fastslår Inger Gyldenkærne.

Store kommuner arbejder på løsning Problemet med uafhentede reserveringer er størst i Københavns Kommune, men

andre kommuner oplever det også. Der-for samarbejder Aarhus og København nu om at udvikle en digital løsning på problemet, som kan bruges i alle landets kommuner og ikke blot i de to største, fortæller Pia Allerslev.

”Sammen med Aarhus Kommune ser vi, om vi kan lave en sms-service i stil med den, vi har i dag. På samme måde kunne man lave et system, hvor man en gang om ugen sender en mail eller sms ud og spørger: Er du stadig interesseret?”.

Denne løsningsmodel håber biblioteker-ne i Københavns Kommune bliver en realitet, fortæller Inger Gyldenkærne.

”Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at Aarhus og vi kunne udvikle den mulig-hed, for selvfølgelig ville det være bedre, hvis lånerne afbestilte før materialet var klart. Det ville være godt, hvis bibliote-kerne kunne være lidt proaktive på den front”.

Ifølge Inger Gyldenkærne kommer der til at være færre uafhentede biblioteks-bøger på hylderne de næste år.

”I fremtiden kunne man også forestille sig, at jo flere udlån der bliver digitale, jo mindre bliver problemet. For det er ligeså nemt at bestille det, men der er ikke noget fysisk arbejde forbundet med det. Den vej kommer det formentlig til at gå”.

!