landsforeningen autisme 5. og 6. marts 2013 med autisme sikon 2013.pdf · gamemaster hold kæft -...

66
Landsforeningen Autisme 5. og 6. marts 2013 Kirsten Callesen, psykolog Psykologisk Ressource Center Piger og autisme – i praksis

Upload: dinhmien

Post on 21-Aug-2018

228 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Landsforeningen Autisme5. og 6. marts 2013

Kirsten Callesen, psykologPsykologisk Ressource Center

Piger og autisme – i praksis

DAG 1

Hvor mange piger?

• Miljø – det er svært at genkende de sociale og kommunikative vanskeligheder hos pigerne – anderledes symptomer i Triaden?

• Piger fungerer udviklingsmæssigt anderledes end drengene med AST

• Andre typer diagnoser: fx depression, angst, opmærksomheds-forstyrrelser, krav afvisende, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, skole vægring, indlæringsproblemer, motoriske problemer

• Prævalens 1:4 – i befolkningsundersøgelser•

Hvilke diagnoser?

• Klassisk autisme– Sen sprogudvikling, mannerismer,

repetitiv adfærd, evt. grader af mental retardering, lavere grad af empati

• Aspergers syndrom / Højtfungerende autisme– Alm. sprogudvikling, intellektuelt

alderssvarende, særinteresser, socialt sårbare, egensindige, krav afvisende, mangler strategi for empati, kan meget men med mindre kapacitet, udtrættet

Autisme triadenLorna Wings triade (1981)

1. Forstyrrelse af (enestående)

socialt samspil

2. Forstyrrelse af 3. Forstyrrelse af

social kommunikation social forestillingsevne

(verbal og non-verbal) (systemizer)

(autentisk) (empathizer)

Diagnose af piger med AST- Den særlige pige profil? 3-4 forskellige typer pige karaktertræk?

(passiv/tilbagetrukket, kopiadfærd/sød, arrogant/enspænder, aktiv/adhd)

- Virker ofte umiddelbart til at have almindelig kontakt

- Deres måde at være anderledes er forskellig fra AS drenge

Tommelfingerregel – for hver gang 3 piger med ASF er ens, er der 1 som er forskellig!

Passiv / tilbagetrukket

Inde på værelset

Hvilken ven?

Frikvarter – åh nej!

Nej....!Det er kedeligt!

Det ved jeg ikke!

Tid til mig selv!

Kopiadfærd / sødmefuld

Holder sjippetovet!

Hvis bare jeg er stille...!

Blink blink – øjne store!

Jeg gør/si'r bare det samme! Hvad vil de?

Arrogant / enspænder

Jeg er gamemaster

Hold kæft -De er dumme!

Gør bare hvad jeg si'r!

Mor - altså!Jeg er da ligeglad!

Social overaktiv / adhd

Ups! Øeh!

Grineflip Hvorfor er det så svært!

Kun 18 sms'er!

Var han din kæreste?

lidt .... / meget ....

% a

f pig

er/k

vin

der

For lidt Høje

piger/kvinder

For meget

0

For lidt / for meget ....

..... social / styrende / kontrollerende / direkte

..... sårbar / følsom / usikker

..... computer / TV-serier / bøger

..... rollespil / dyr / interesser

..... mad / bevægelse / fetich / subkulturer

..... talende / lyttende

..... som forældre: beskyttende / talerør / følsom

Før man skal udredes / diagnosticeres?

Diagnostiske kriterier er lavet til (drenge)børn

- Hvordan er pigerne forskellige fra drenge?

- Hvordan er pigernes egen profil?

Aspergers syndrom

Klassisk autisme

Atypisk autisme

AST med ADD/H (opmærksomhedsforstyrrelse)

AST med anden problemstilling

5 Kernetræk ved ASTMichelle Garnett, 2007

1. Forstå andet perspektiv (perspective taking)2. Rigid fastholdelse af rutiner (rigid adherence to

routine)3.Sanseintegrations følsomhed (sensory sensitivity) 4. Forstå samt udtrykke følelser (understanding and

expressing emotion) 5. Fakta orienteret (fact-oriented)

Autismespektrum

Tilstand Forstyrrelse

Hvis autisme/AS er et puslespil...

-

Hvor mange brikker har

du?

Kerneproblemer for piger

a. Være en del af det sociale fællesskab

b. Lavt selvværd - selvusikre

c. Forkerthedsfølelsen

d. Sociale kompetencer – mangler strategier

e. Kende sine følelser – svært ved at ændre dem

f. Over analyserende – det meste af tiden

“...Giv mig lige lidt tid, så kan jeg udvikle mig til noget bedre end den jeg er, som den jeg er....”

Nøgleord...Personlighed

Særinteresser (heste/dyr, manga, tegne plus mange flere)

Angst / depression / perfektionist

Spiseforstyrrelser / selvskadende adfærd

Stress sårbarhedsgrænse

Følelsen af at være forkert

Grænseløs – svært ved at fornemme grænser (seksualitet, tale med andre, grineflip)

Hader at blive irettesat eller korrekset. Orker ikke at høre på at man skal gøre tingene anderledes.

Nøgleord...

Biologiske/kognitive dispositioner

IQ – evne til læring

Evne til at tænke i helheder

Evne til at lave systemer på social adfærd – empatiagtigt

Sociale strategier

Sødhed

Kopiadfærd

At være ”rettet mod andre”

Hjernens funktionHjernens funktion

Tanker

Følelser

Krop og sanser

Det er farligt!

Har det

godt!

Glad!Bange!

Afslappet/anspændt

FrontallapperneFrontallapperne

HukommelseVurdering

KonsekvenserPlanlægning

Hæmme impulserPersonlighed

Theory of Mind

Adfærd

Hjernens kemiHjernens kemi1. Det neurale netværk: i hjernen er der ca. 125 milliarder af neuroner - hjerneceller2. Neuroner kommunikerer gennem

synapsforbindelser (dendritter og axoner), ca. 2.000-12.000 forbindelser pr. neuron3. Synapsforbindelser har brug for signalstoffer for at sende impulsen videre4. Myelinisering: Jo flere forbindelser og aktivitet

jo hurtigere forarbejdning og automatisering5. Anderledes neuroudvikling: teorier om Dysconnectivity og spejlneuroner

Hjernen, signalstoffer og stressHjernen, signalstoffer og stress

Signalstoffer:• Dopamin (puls op/ned)• Serotonin (veloplagt)• Endorfiner (velbehag)• Kortisol (stress)• ------------------------• Kost / mad• Motion• Søvn• Gode oplevelser

Sårbarhed: Stress• Angst• Depression• Udadreagerende

adfærd• Selvværd• Spiseforstyrrelse • Selvskadende

Stress, angst og sanseforstyrrelseStress, angst og sanseforstyrrelse

Hypoteser om autismeHypoteser om autisme

Grundlæggende hypoteser om hvad autisme er og er forårsaget af

Klinisk drevne Fx Theory of Mind, Executive Functioning, Central Coherence.

Biologisk/neurologisk drevne De underliggende hjernemekanismer i forklaringen af autisme.

Dysconnectivity mellem funktioner i hjernen

Spejlneuroner

Alexithymi

Hormoner: Oxytocin, østrogen, testosteron

Øvelse – tal bio/psyko-logikØvelse – tal bio/psyko-logik Find sammen i grupper på 3-4

Vælg et emne ud en af Jer vil fortælle om

Hvad vil det sige at have en gennemgribende udviklingsforstyrrelse (en 1 ud af 100 hjerne? Hvilke hjerneområder er impliceret?)

Hvorfor er nye ting klamme? Fold hænder og demonstrer limbisk efterslæb.

Hjernen er plastisk – fortæl om hvordan den kan påvirkes via oplevelser, berøring, stress, kost mv. ('motorveje' i hjernen dannes når det bruges)

Hvad er signalstoffer og hvorfor er de vigtige? Fortæl om hvor de er (synapsekløften), hvad eks endorfin, dopamin, seretonin eller kortisol eksempelvis har af funktion i hjernen.

Empati (Baron-Cohen)

Empati er driften mod at identificere andre menneskers følelser og tanker, og at reagere på dem med en passende følelse.

Empati opstår, når vi mærker en passende følelsesmæssig reaktion, en følelse igangsat af en anden persons følelse

Det sker for at forstå andre mennesker, for at forudsige deres adfærd og for at forbinde eller være i samklang med andre følelsesmæssigt.

EmpatiDet affektive element – Affektiv

afstemningAt kunne mærke andre menneskers følelserAt kunne adskille andres følelser fra ens egneAt give en passende følelsesmæssig respons

på en andens følelsesmæssige tilstand

Det kognitive elementAt forstå den andens følelserAt kunne sætte sig i den andens stedGør det muligt at forudsige den andens adfærd

eller mentale tilstand

Empatiske færdigheder

% a

f befo

lknin

gen

Lave Høje

Mænd KvinderAutisme

Høje0

0

2 64

Systematisering - systemizing

Systemizing er driften mod at analysere, udforske og konstruere systemer.

En systemizer forstår intuitivt hvordan ting fungerer, eller uddrager de underliggende regler og mønstre, som styrer et system.

Dette sker for at forstå og forudsige systemet eller for at opfinde et nyt system.

Piger kan nogle gange lave systemer på sociale sammenhænge....

Systemizing færdigheder

% a

f befo

lknin

gen

Lave Høje

Mænd AutismeKvinder

Høje2 640

Top down og Bottom upTop down og Bottom up

Top downHelhed

Bottom upDetalje

Væreduks

Væreduks

Overblik/helhedOverblik/helhedOverblik/helhedOverblik/helhed

tidtid aftaleaftalekropkrop mundmund andreandreøjneøjne smilsmil taletale pausepause

DetaljeDetalje DetaljeDetalje DetaljeDetalje DetaljeDetaljeDetaljeDetaljeDetaljeDetalje DetaljeDetalje DetaljeDetalje DetaljeDetaljeDetaljeDetaljeDetaljeDetalje DetaljeDetalje DetaljeDetalje DetaljeDetaljeDetaljeDetalje

Hvilke talenter har du?

Det er vigtigt i et samfund, at vi skaber et systemizer venligt miljø. Det er systemer og mønstre som skaber sammenhænge i hverdagen for personer med AST.Det er betydningsfuldt, at personer med AST kender deres evner og talenter.At være kendt og anerkendt for de egenskaber man har.....

DAG 2

Man må gerne sætte sig ved et nyt bord!

Pigernes behov

At få koblet den teoretiske viden om hvem de selv er til praksis viden og selvindsigt.

At få et netværk, hvor de kan spejle sig og tale med andre om deres erfaringer.

Præsenterende problemerEnsomhed – “alenehed” gennem tilværelsen Venner, kæreste?Arbejde – uddannelseSelvforståelseAt holde facaden når man er ude Partner – forventninger og gensidighedDepressive symptomerSelvværd og selvfølelseHistorie om perfektionisme – misforståelser – sort/hvid tænkning – paranoia

Mål for samtaler?Opklare autismeprofilen Indføring i den kognitive modelkonkret og visuelt (styrkesider)

Fastsætte individuelle udviklingsmålSelvværdSocial træningUdvikle hensigtsmæssige sociale systemer og struktur

Større selvindsigt i hidtidige strategier og forløse nye sociale og dagliglivs strategier

At arbejde med selvforståelse - temaer:

Hvordan fungerer hjernen, sansefølsomhed og signalstoffer?

Hvad er autisme / Aspergers syndrom – og hvordan passer det på mig? Systemizere og empathizere.

Personlighed, sociale evner og andre talenter.

Kognitiv terapi – at bruge tankens kraft!

Viden om mig – hvem ved hvad?

Læringsstile – hvordan lærer jeg bedst?

Stressprofil og stresshåndtering – pas på dig selv!

Udvikle og vedligeholde sunde strategier – håndtere

tilbagefald

Slippe-angst

Jeg sender dig ud i verdensom du ikke passer ind iblandt andre som ikke forstår dig

Jeg sender dig ud i verdenhvor du falderog slår dig

Jeg sender dig ud i verdenmed alle dine smukke drømmeog ser dig blive knust

Jeg sender dig ud i verdenog sender min sjæl med dighver gang

Jeg går ud i verdenog prøver at ændre denså den passer bedre til dig

Det er en stor verdender er så lidt tidog du har så store følelser

Jeg er ikke bange for at dø

Jeg er bange for at forlade dig

Jeg sender dig ud i verdenfordi du skal lære at klare diguden mig

Hanne Veje – mor til Sofie

SituationsbeskrivelseSituationsbeskrivelse Den kognitive diamantDen kognitive diamant a. automatiske tanker

TANKER b. leveregler/antagelser

c. skemata

ADFÆRD FØLELSER

1. positiv adfærd

2. uhensigtsmæssig

adfærd

(stivne, flygte, fighte,

klynge/klæbe, spise)

KROP/FYSIOLOGI

(MILJØ)

Tanke observation

Automatiske negative tanker– Negative tanker som forvrænger den rationelle

tænkning– Tankefejl - misforståelser

Leveregler – grundlæggende antagelser– Personlige retningslinjer, værdier og leveregler som

styrer dit liv (”kom til tiden, sig sandheden, hilse pænt”) - “man”

Skemata - kernetanker– Tanker om en selv (”Jeg er elskeværdig, jeg er

håbløs, jeg kan klare mig selv, jeg fortjener ikke…”)

Tanke forvrængninger

Perfektionisten– Alt eller intet. ”der er ikke noget, som må gå galt.”

Tankelæseren– Når man tror man ved, hvad andre tænker.– ”De synes jeg er en taber, hvis jeg ikke……”

Stempleren– Sætter et negativt stempel på sig selv og andre.

”Jeg er en taber, han er en idiot.”

Tanke forvrængninger

Spåkonen - katastrofetænkeren– Spåkone – hvad, nu hvis…….”Hvis jeg tager afsted, så er

der alligevel ingen der gider snakke.”

Sortseeren– Det kan være en detalje, som afgør, om det hele – er skidt eller godt.” Jeg glemte min bog, og HELE

Klassen gloede på mig.” Forstørrer det negative (aldrig/altid).

Skyldneren! – Giver sig selv eller andre hele skylden, hvis noget går galt.

”Det er min skyld, at vi tabte”, ”hvis ikke jeg var her, ville de andre være glade”, ”han ødelægger det altid ”.

Sammenhæng mellem tankerne og Sammenhæng mellem tankerne og følelserne?følelserne?

Jeg vil af nu!

Jeg vil prøve igen!

sjovtbange

KAT–samtalen Navn: KAT–samtalen Navn:

1

2

3

4

5

Tanker Følelser

Mål følelserHvad mærker kroppen?Min historie

SlåskampenSlåskampen

1

2

3

4

rødmer

Løb!

løb! løb!

Løb! LØb! Løb!

Han skubbede mig!

Han er min fjende

Han er ikke min ven

Jeg er alene

5

ked af det

vred

bekymret

KAT skemaKAT skema

Tror på detKropFølelserTankerNye handlinger

HandlingKropFølelserTankerSituation

Hjulet

HjuletPersontræk:

1. positiv2. klog3. impulsiv4. chokobabe5. tror Gud6. mor K7. specialist8. enspænder9. terminator10. søster11. seriefreak12. krea-cool13. hostess14. brikker

1.2.

3.4.

5.

6.

7.

8.9.10.

11.

12.

13.

14.

.

.

4.

2.

3.

Fremgangsmåde for HjuletUdfyld alt i fællesskab med personen

− Tegn hjul og lav liste med numre

− Begynd at udfylde med persontræk

− Find navne til persontrækkene

− Skriv dem ind i hjulet

− Vælg et tema ud: problematik, udviklingsområde...

− Undersøg hvilke persontræk, der er i spil

− Lav kognitiv situationsanalyse på dem

− Tegn ind hvor meget det fylder i den konkrete situation

− Lav kognitiv omstrukturering

− Aftal med personen, hvordan omstruktureringen konkret kan afprøves

Hjulet Persontræk:1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14.

1. 2.3.

Hjulet

1. fugleekspert

2. klog

5. ven

76

4

3

8

Tanker

Adfærd Følelser

Krop

Sara:1. fugleekspert2. klog3. datter4. søster5. ven6. “terminator”7. hemmelig8. sporty

Stress og sårbarhed

Stress-sårbarhed - Almindelig udvikling

Tid

Barndom Ungdom VoksenlivBarndom Ungdom Voksenliv

Stre

ssniv

eau

Advarselstegn

Sårbarhedslinje

Stress-sårbarhedsmodel

Tid

Advarselstegn

SårbarhedslinjeStre

ssniv

eau

(f.eks. minutter, timer, dage, uger, måneder, år…)(f.eks. minutter, timer, dage, uger, måneder, år…)

Stress-sårbarhedsmodel

Tid

Advarselstegn

SårbarhedslinjeStre

ssniv

eau

(f.eks. minutter, timer, dage, uger, måneder, år…)(f.eks. minutter, timer, dage, uger, måneder, år…)

StressfaktorerStressfaktorer

Der er to typer stressfaktorer:

GrundlæggendeGrundlæggende

SituationsbestemteSituationsbestemte

Grundlæggende stressfaktorer

SøvnproblemerSøvnproblemer

EnsomhedEnsomhed

ØkonomiØkonomi

Stre

ssniv

eau

Advarselstegn

Sårbarhed

SøvnproblemerSeksuelle frustrationerØkonomiUddannelse/JobIkke at have styr på min dagProblemer med kommunen/SKATKæreste/partnereFamilie/forældreSygdommeRodNår folk ikke forstår migEnsomhedUoverskuelige arbejdsopgaverRod i hjemmetSøskende/egne børnØjebliksbillede

Situationsbestemte stressfaktorer

SøvnproblemerSøvnproblemer

EnsomhedEnsomhed

ØkonomiØkonomi

Stre

ssniv

eau

Advarselstegn

Sårbarhed

Øjebliksbillede

Sover over sigSover over sig

Situationsbestemte stressfaktorer

SøvnproblemerSøvnproblemer

EnsomhedEnsomhed

ØkonomiØkonomi

Stre

ssniv

eau

Advarselstegn

Sårbarhed

Øjebliksbillede

Sover over sigSover over sig

– Folk siger noget, som jeg ikke forstår– Hovedpine– Larm– Akutte problemer– Afvisninger af kollega– Pludselige forandringer– Skænderier med partner– Problemer med venner– Arbejdsopgaver– Vejret– Manglende kontrol– Mad– Uretfærdighed og skuffelser– Højtider, ferier og fester– Transport problemer

Advarselstegn

Stre

ssniv

eau

AdvarselstegnAdvarselstegn

Sårbarhed

Øjebliksbillede

SøvnproblemerSøvnproblemer

EnsomhedEnsomhed

ØkonomiØkonomi

Sover over sigSover over sig

Trækker sigAggressivBekymringUtryghedTræthedStøjfølsomhedLysfølsomhedForstyrret søvnLettere irritabelPessimistiskUgidelig/doven Forværrede ticsRastløshedKed af detModløshedManglende overskud til:

SkoleKammeraterFamilie

Tab af færdigheder:HygiejneSprogNærværKoncentrationHukommelseSocial omgangSkolefærdigheder

Kaostegn – over linjen

Stre

ssniv

eau

Advarselstegn

SårbarhedSårbarhed

Øjebliksbillede

SøvnproblemerSøvnproblemer

EnsomhedEnsomhed

ØkonomiØkonomi

Sover over sigSover over sig

DepressionApatiAngstFobierPsykoserSelvmordsforsøgSelvskadende adfærdUdadreagerende adfærdTvangstankerTvangshandlingerRitualerMannerismerSpiseforstyrrelserSøvnproblemer (for meget)Søvnproblemer (for lidt)

Hvad gør man så?

Stre

ssniv

eau

Advarselstegn

SårbarhedSårbarhed

Øjebliksbillede

SøvnproblemerSøvnproblemer

EnsomhedEnsomhed

ØkonomiØkonomi Få hjælp fra andreFjern stressfaktorerTilpas kravTydelighedStrukturSamvær med ligestilledeEvt. kognitiv terapiEvt. medicinsk behandling

Sover over sigSover over sig

Under linjen igen

Stre

ssniv

eau

Advarselstegn

Sårbarhed

Øjebliksbillede

EnsomhedEnsomhed

ØkonomiØkonomi

Sover over sigSover over sig

Beskyttende faktorer

Stre

ssniv

eau

Advarselstegn

Sårbarhed

Øjebliksbillede

Personlige:Gode hverdagsstrategierGod selvforståelseAltid en bagdør

Omgivelser:Fælles problemforståelseGode netværk

De formelleDe uformelle

Samtaler/rådgivningEnsomhedEnsomhed

ØkonomiØkonomi

Sover over sigSover over sig