landsbyklynger som mulig udviklingsstrategi - muligheder og barrierer
DESCRIPTION
Denne rapport indeholder en forundersøgelse igangsat af Realdania og DGI omkring mulighederne og barriererne i at etablere landsbyklynger som udviklingsstrategi. Rapporten er udviklet af Aalborg Universitet i samarbejdes Syddansk Universitet for DGI og Realdania. Udgangspunktet er, at dannelsen af landsbyklynger muligvis kan være en relevant strategi som udviklings- og styringsværktøjer iforbindelse med planlægning i og for landsbyer.TRANSCRIPT
LANDS
BYKLYNGER
Landsbyklynger som Udviklingsstrategi Muligheder og Barrierer
Titel
Forfattere
LayoutIllustrationer
Landsbyklynger som mulig udviklingsstrategi - Muligheder og BarriererEn forundersøgelse for DGI og Realdania, 2015Lektor, Lea Holst Laursen, Aalborg UniversitetVidenskabelig Assistent, Morten Frølund, Aalborg UniversitetLektor, Pia Heike Johansen, Syddansk UniversitetVidenskabelig Assistent, Elias Melvin Christiansen, Aalborg UniversitetHvor intet andet er angivet er illustrationerne forfatternes egne.
Titelblad
103.
Demografisk polarisering: vækst og tilbagegangForandringer i landsbyernes og landdistrikternes rolleOpsamling - Hvad betyder disse udfordringer for landsbyerne og landdistrikterne
3.13.23.3
Baggrund - Landdistrikternes udfordringer og fremtidsperspektiver
2. Definition af “Landsbyklynger” 8
1. Indledning 6
5.
5.15.25.35.45.55.6
IndledningScreening – Kvantitativ tilgang og metodeUdbredelsen af et landsbyklyngeperspektiv i LAG-KommunerneOverblik over landsbyklynger nævnt af LAG-kommunerneDefinerende afgrænsning af LandsbyklyngerOpsummering af screening
Screening af Landsbyklynger i LAG-kommuner
16
4. Mødesteder 124.14.24.34.44.5
IndledningDefinition af mødestedMødesteder og social kapitalTyper af mødestederForandringer af mødesteder
Noter 60
Litteraturliste 65
Bilag 67
6. Casestudie af kendte Landsbyklynger 28IndledningCasestudie – Kvalitativ tilgang Valg af casesMetodenAnalysepunkterFalsters HjerteGuldborgsund Kommunes strategi for landsbyer og landdistriktetFalsters Hjerte og Guldborgsunds kommuneplanFjordklyngenFjordklyngen og Viborgs KommuneplanViborgs LanddistriktspolitikLandsbyen de 7 SogneMorsø Kommune og Landsbyen de 7 SogneMorsø Kommunes strategi for landsbyer og landdistriktetSammenlignende analyse af landsbyklyngerneOrganiseringen i klyngenStedsidentitetenSociale relationer og mødestederSamarbejdet med kommunenErhvervslivet i området
30
36
42
6.16.26.2.16.2.26.2.36.3.16.3.26.3.3 6.4.16.4.2 6.4.3 6.5.1 6.5.2 6.5.3 6.6 6.6.1 6.6.2 6.6.36.6.46.6.5
547. Konklusion og diskussion - Opstilling af parametre for udviklingen af en landsbyklyngestrategi
7.17.27.37.4
Overordnede konklusionerDiskussion af landsbyklynger og forandringer af mødestederParametre i en landsbyklyngestrategiAfrunding
6
1. IndledningDenne rapport indeholder en forundersøgelse igangsat af Realdania og DGI omkring mulighederne og barriererne i at etablere landsbyklynger som udviklingsstrategi. Rapporten er udviklet af Aalborg Universitet i samarbejde Syddansk Universitet for DGI og Realdania. Udgangspunktet er, at dannelsen af landsbyklynger muligvis kan være en relevant strategi som udviklings- og styringsværktøjer i forbindelse med planlægning i og for landsbyer. Således har denne rapport som mål at undersøge de muligheder og barriere, der er ved implementeringen af en landsbyklynge. Dette sker gennem en undersøgelse af 4 områder, som forsøger:
1) at afdække udbredelsen af landsbyklyngeprojekter, der fokuserer på netværk og samarbejder mellem landsbyer
2) at afdække de muligheder og barrierer der er forbundet med sådanne projekter
3) at afdække betydningen af mødesteder i danske landsbyer
4) at skabe en mere klar definition af en landsbyklynge
Baggrunden for dette fokus på landsbyklynger er, at dele af de danske landdistrikter står med en række udfordringer af hovedsagligt demografiske karakter med fraflytning, stigende antal ældre og faldende fødselsrater. Dette afføder et behov for at udvikle nye løsningsmodeller, der arbejder med de udfordringer, problemer og potentialer, der er i de danske landdistrikter og i landsbyerne i særdeleshed. Tanken er, at disse udfordringer vanskeligt kan klares af den enkelte landsby alene, og at der derfor er et potentiale i at landsbyerne samarbejder og netværker i klynger for derigennem, at udvikles og tilpasses fremtidige virkeligheder.
Selve klyngebegrebet og sammenhængen mellem klynger og udvikling er oprindeligt opstået i forhold til industriel økonomisk udvikling1 hvor virksomheder indgår strategiske samarbejder for at styrke sig selv og hinanden. Men et fokus på klynger har potentiale ud over dette og finder også relevans i for eksempel regional udvikling2 og i forhold til turismeklynger som en del af kommunale strategier3. Ideen om landsbyklynger adskiller sig imidlertid fra den oprindelige klyngeteori ved, inspireret af Atherton & Johnston4, at vægte processerne ved udviklingen af landsbyklynger højt og ved sin holistiske tilgang til de mangefacettede størrelser som landsbyliv og landsbyudvikling udgør. Der trækkes på klyngeteoriens fokus på
netværk og samarbejde, men kombinerer dette med et fokus på stedsidentitet, socialt fællesskab og social kapital, som det vægtes højt i litteraturen omkring mødesteder. Ideen med Landsbyklynger er forholdsvis ny og de eksisterende eksempler er også forholdsvis nye, men potentielt synes ideen at indeholde muligheder for landsbyers udvikling og overlevelse, i en situation hvor flere landsbyer generelt oplever nedskæringer og affolkning. Det gælder bl.a. muligheder for at styrke en gensidig forståelse blandt landsbyerne, for prioriteringer med forståelse for hele området og til at overkomme den konkurrence som kan opstå mellem landsbyer og som er en ulempe for alle5. Omvendt rummer ideen om landsbyklynger en risiko for at blive et hult begreb, der enten reelt er, eller opfattes som, en legitimering af nedskæringspolitikker eller simpelthen ikke møder den nødvendige opbakning i lokalsamfundet og dermed ikke får en effekt. Det er derfor væsentligt at afdække en række parametre som er nødvendige at håndtere, hvis en udviklingsstrategi, der har landsbyklynger som et ledende perspektiv, skal være bæredygtig.
Denne rapport præsenterer forundersøgelsens resultater og metoder. Rapporten er kort fortalt opdelt i tre dele. Første del danner baggrunden for at forstå landsbyklynger som en udviklingsstrategi i landdistrikterne. Kapitel 1 er denne indledning, hvor rapportens mål og sigte udfoldes. I kapitel 2 fremstilles definitionen af landsbyklynger, som den er udviklet igennem forundersøgelsen. Kapitel 3 giver en kort redegørelse for udfordringerne i landdistrikterne, og danner således baggrund for, at landsbyklynger diskuteres som strategi for udvikling og tilpasning. I kapitel 4 gives en teoretisk diskussion af begrebet mødesteder og for mødestedernes relevans for landsbyer og landsbyklynger. Med denne diskussion fokuseres der på betydningen af socialt fællesskab og stedsidentitet i arbejdet med landsbyklynger. Rapportens anden del præsenterer den empiriske del af forundersøgelsen. Kapitel 5 fokuserer på udbredelsen af landsbyklyngeprojekter og på udbredelsen af kommunernes fokus på landsbyklynger i deres strategier for udvikling uden for de store byer. Afdækningen er baseret på en screening via en spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner med lokale aktionsgrupper tilknyttet (LAG-Kommuner). Kapitel 6 omhandler forundersøgelsens casestudie af 3 udvalgte landsbyklynger og afdækker erfaringerne herfra i forhold til barrierer og muligheder for et landsbyklyngeprojekt. Rapportens tredje del udgøres
7
af kapital 7, der indeholder en konklusion på undersøgelsen, en diskussion af hvad det at lave landsbyklynger har af positiv og negativ betydning for landsbyernes mødesteder samt opstiller en række væsentlige parametre for dannelsen af en landsbyklynge. Kapitlerne 1, 2 , 3, 5 og 6 er udarbejdet af Morten Frølund og Lea Holst Laursen, Aalborg Universitet, kapitel 4 af Pia Heike Johansen, Syddansk Universitet, mens kapitel 7 er udviklet i fællesskab.
Forundersøgelsen tager overordnet form som et komparativt casestudie, der sammenligner forskellige cases for derigennem at udlede generelle mønstre og tendenser. Denne består af henholdsvis en “screening del” og en “casestudie del”, kendetegnet ved henholdsvist en mere kvantitativ tilgang
og en mere kvalitativ tilgang. Den kvantitative tilgang muliggør en sammenligning mellem mange cases i forhold til et mindre antal elementer, og er derfor velegnet til at undersøge udbredelse af landsbyklynger. Den kvalitative tilgang derimod er velegnet til at afdække komplekse størrelser med mange delelementer som en landsbyklynge er. Den er derfor velegnet til at komme i dybden og afdække forskellige erfaringer, barrierer, muligheder og pege på hensyn for en landsbyklynge strategi. Selvom definitionen af landsbyklynger bygger på begge tilgange, er særligt den kvalitative velegnet til at forankre den i en praksisforståelse og højne dens anvendelighed. Begge metodiske tilgange vil blive uddybet yderligere indledningsvist i de respektive kapitler.
Ill. 1: Landsbymiljø i Sundstrup, Fjordklymgen.
8
2. Definition af “Landsbyklynger”En klar forståelse af hvad en landsbyklynge er, er en forudsætning for at undersøge muligheder og barrierer ved landsbysklynger. En sådan definition må imidlertid være praktisk anvendelig og forankret i faktiske opfattelser. Dette betyder, at den på en gang må være bred nok til at kunne omfatte forskelle i praktiske erfaringer med landsbyklynger og samtidigt være entydig nok til at fungere som et meningsfuldt samlingspunkt for, hvad en landsbyklynge er.
Definition der løbende er udviklet gennem denne forundersøgelse, bygger på en pragmatisk og abduktiv tilgang6. Den er udviklet på baggrund af en indledende definition, en indledende ”ide”, fundet hos af Laursen & Møller7 og i ”Forsknings- og udviklingsprojektet om muligheder og barrierer for at anvende begrebet landsbyklynger”8, hvor den indledende definition lyder som følgende: ”En Landsbyklynge kan defineres som et antal landsbyer, i relativ nærhed til hinanden, der samarbejder i en netværksstruktur, benytter hinandens styrker, samt borgernes evner, viden og erfaring,til at udvikle den individuelle landsby udover dens egne potentialer, og hele klyngen”.
Denne indledende definition er igennem forundersøgelsen løbende præciseret gennem
forståelserne fundet hos kommuner og aktørerne i faktiske landsbysamarbejder. Spørgeskemaundersøgelsen i forundersøgelsens screening del (kapitel 5) har tydeliggjort de 2 afgrænsende faktorer: at der må være tale om mere end et enkeltstående kortere projektsamarbejde og ikke udelukkende et projekt, der er del af den kommunale organisation. Med disse afgrænsninger tages der højde for, at landsbyklynger kræver tid og forankring i områdets sociale virkelighed og lokale mødesteder for at udvikles, hvilket undersøgelsens casestudie del har peget på (kapitel 6).
Endelig har kapitel 3 om mødesteder påvirket definitionen ved at påpege, væsentligheden af mødesteder som rammen om det sociale liv, og at det sociale fællesskab skal udfoldes i steder med en fælles stedsidentitet. Undersøgelsens casestudie bakker dette op, som væsentligt for at skabe den nødvendige sammenhængskraft og vilje til at arbejde sammen på tværs af traditionelle landsbyskel. Der kan derfor peges på nødvendigheden af at indføje en form for fælles stedsidentitet for klyngen og et socialt fællesskab som væsentlige elementer i forståelsen af landsbyklynger.
et antal landsbyer,i relativ nærhed til hinanden,
der har en form for fælles stedsidentitet og socialt fællesskab,og som samarbejder på flere områder,
i en netværksstruktur,der ikke udelukkende er del af den kommunale organisation,
hvor de benytter hinandens styrker og udfordringer,samt borgernes evner, viden og erfaring,
til at udvikle den individuelle landsby udover dens egne potentialer, og hele klyngen.
En landsbyklynge kan defineres som:
Ill. 2 _Definition på en landsbyklynge udviklet af Laursen og Frølund, til denne rapport
9
Denne definition danner en bred forståelsesramme, der på den ene side kan danne grundlag for at udvikle udviklingsstrategier i landdistrikterne og på den anden side kan tage højde for lokale forskelle. Definitionen udgør derfor ikke en opskrift på udviklingen af strategier og den må også sammenholdes med den række hensyn, der beskrives i rapportens opstilling af nødvendige
parametre i en landsbyklynge strategi (kapitel 7). Med definition tages der højde for, at et landsbyklyngesamarbejde kan være bredt formuleret omkring mange elementer, eller kan indeholde ganske få veldefinerede fokusområder, såsom idræt, foreningsliv, institutioner, turisme, erhvervsudvikling, naturplaner eller noget helt andet.
Ill. 3: Fysisk identitetsmarkør i Falsters Hjerte._
10
3. Baggrund - Landdistrikternes udfordringer og fremtidsperspektiverDe danske landdistrikter og landsbysamfund er i transformation, hvor hovedsagligt en række demografiske ændringer påvirker landsbyernes og landdistrikternes strukturer og funktioner. Begreber som Den Rådne Banan og Udkantsdanmark har i de senere år stået som ensidige billeder på netop disse udfordringer, men de synes ikke at være fyldestgørende billeder på de danske landsbyer og landdistrikter. De danske landdistrikter skal karakteriseres ved både meget velfungerende og voksende lokalsamfund og ved landsbyer i forfald og tilbagegang. Derudover er alle landsbyer og landdistrikter hjem for borgere som forsøger, at skabe rammerne om det gode hverdagsliv på landet. Med dette i mente, må man dog erkende, at en del af de danske landsbyer og landdistrikter generelt står over for nogle store udfordringer. Dette er især gældende i områder som har en lav urbaniseringsgrad, samt er beliggende længere væk fra de største byområder i Danmark. Derfor vil dette kapitel udelukkende se nærmere på de udfordringer og problemer som dele af de danske landsbyer og landdistrikter står overfor og dermed opridse de grunde og årsager, der kunne tale for at arbejde med landsbyklynger som ny mulig strategi. Kapitlet vil ikke fremstille en komplet udførlig statistisk analyse, men vil udfolde hovedessenser af den udvikling, der sker i de danske landdistrikter og landsbyer9.
3.1. Demografisk polarisering: vækst og tilbagegangDanmark er et relativt lille land karakteriseret ved mange små og mellemstore byer og landsbyer. Der er kun 4 byer i Danmark med mere en 100.000 indbyggere, hvorimod der er op mod 5848 landsbyer og små bysamfund (tælling af landsbyer med 12-900 indbyggere)10. På trods af landets relative lille størrelse og en generel indsats for at etablere lige adgang til offentlig service og institutioner og dermed opblødningen af forskellene mellem by og land, sker udviklingen ikke jævnt ud over landet. Igennem længere tid er der sket en øget urbanisering og centralisering, der har resulteret i en øget koncentration af mennesker og kapital i de centrale byområder, hvorimod der sker et fald af mennesker og kapital i periferien11. Med andre ord har de større byer befolkningsvækst, hvorimod visse landsbyer og landdistrikter oplever befolkningstilbagegang. Denne udvikling er ikke ny og ej heller usædvanlig, men den er blevet mere udtalt i de senere år. I relation til dette, er en vigtig pointe, at der ikke kun sker
en generel urbaniseringsproces fra kommunerne i yderområderne af Danmark til de største danske byer - der sker ligeledes en urbaniseringsproces fra landdistrikter og landsbyer til de større byer i de respektive kommuner i yderområderne12. På national niveau har Danmark i perioden 2004-2014 oplevet en befolkningsvækst på 4,3 pct13, men denne befolkningsvækst fordeler sig ujævnt. Landsplanredegørelsen fra 201314 opgør geografisk fordelingen af væksten, hvor Sjælland og Østjylland har en samlet vækst på 6-7 pct., de mellemstore byregioner har haft en vækst på 2 pct., mens småbyregionerne har haft et samlet tab på 5 pct. af indbyggertallet15. Mere konkret er den største vækst sket i og omkring de 4 største byer samt Vejle, Herning, Randers og Ringsted Kommuner, mens befolkningstilbagegangen ses i en række kommuner i det vestlige Jylland, det sydlige Danmark og det vestlige Sjælland samt i ø-kommunerne16.Denne tendens med, at de større byer vokser mens de mere perifere kommuner oplever befolkningstilbagegang synes ikke at ændre sig i fremtiden. Befolkningsfremskrivningerne viser, at der forsat vil være en moderat vækst i det samlede folketal, hvor befolkningsfremskrivningen frem mod 2030 vil stige ca. 6 pct., men denne vækst forventes ulige fordelt med størst vækst i hovedstadsområdet og Østjylland og betydelig tilbagegang i småbyregionerne17.
Ud over denne demografiske polarisering, så sker der også en generel aldring af befolkningen. Befolkningens gennemsnitsalder er jævnt stigende og siden 1970’erne er gennemsnitsalderen på landsplan blevet forøget med seks år, bl.a. pga. længere middellevetid og faldende fødselstal18. Selvom dette er en generel udvikling på landsplan, så er udviklingen tydeligst i yderområderne. Ifølge landsplanredegørelsen udgør befolkningsgruppen 65 år og derover 18 pct. på landsplan og forventes at stige til 23 pct. i 203019. I forhold til dette er andelen af 65 årige i småbyregionerne 22 pct. i dag og forventes at stige til 31 pct. i 203020. Forskellen øges derfor også i fremtiden. Dette betyder ”at stadigt færre personer i de arbejdsdygtige aldre skal forsørge stadig flere uden for de erhvervsaktive aldre”21.
En tredje demografisk faktor er, et faldende børnetal. Ser man på andelen af børn i alderen 0-14 år i befolkningen var den 2004 18,9 pct. mens den i 2014 kun var 17, 2 pct., hvilket vil sige, at
11
der i perioden 2004 til 2014 er blevet 1,4 pct. færre børn22. Der er dog stadig en højere fødselsrate end antal dødsfald og dette kompenseres bl.a. ved en nettoindvandring23.
Yderligere kan man pege på to demografiske aspekter som påvirker de danske landsbyer og landdistrikter. Den ene er fraflytningen af unge og den anden er den lavere andel af kvinder i yderområderne. Undersøgelser viser, at de mest flytteaktive er unge i begyndelsen af 20erne. Dette er ofte i forbindelse med uddannelsesstart eller påbegyndelsen af job. Som eksempel på dette flytter flere end hver fjerde af en årgang 20-årige mellem kommuner24. Og da dette ofte er i forbindelse med uddannelse så flytter de unge mod de større byer. Derudover er det i højere grad unge kvinder end mænd, der flytter mod byerne og dermed udgør andelen af kvinder i begyndelsen af 20’erne i nogle yderområder kun en tredjedel25. Dette betyder, at der relativt bliver født flest børn i byerne, da det er her der bor flest kvinder i den højfertile alder26.
3.2. Forandringer i landsbyernes og landdistrikternes rolleCa. 20 pct. af den danske befolkning bor i landdistrikterne og i landsbyer med op til 1000 indbyggere27. Dette tal er faldende og i 2006 boede der ca. 50.000 flere i landdistrikterne end der gør i dag28. Historisk set har de danske landsbyer og landdistrikter været tæt forbundet med landbruget, men den gradvise industrialisering af landbrugsproduktionen og opskaleringen af produktionsenhederne i de sidste 50 år, har gjort at landbrug og landsby næsten er blevet helt afkoblet fra hinanden. I dag ernærer hovedparten af landsbyernes befolkninger sig ikke længere af erhverv i og omkring landsbyerne, men pendler til de større byer for at gå på arbejde der. Dette betyder, at landsbyen i dag først og fremmest er et sted, hvor folk bor. Landsbyer er således forvandlet fra produktionsfællesskaber til boligområder med stort set de samme funktioner som og et udseende meget lig forstæderners29.
Ser man overordnet på beskæftigelsen i landdistrikterne så er der overordnet flere i arbejde i landdistrikterne end i byerne30. Dog viser KL’s rapport ”Danmark i forandring” fra 2014, at 90 ud af landets 98 kommuner har mistet stillinger i perioden 2009 til 2013. Det er især inden for landbrug, industri, bygge og anlæg samt handel og transport, at der er forsvundet arbejdspladser, hvor ”godt hver fjerde og knap hver tredje stilling i henholdsvis landbruget og industrien er forsvundet på ti år”31. Da de danske industri- og landbrugsjobs
er koncentreret i land- og yderkommunerne kan dette tab i industrijob samt ”koncentrationen af de videnstunge erhverv i de større byer, være med til at forklare befolkningsforskydningerne fra land til by”32.
3.3. Opsamling - Hvad betyder disse udfordringer for landsbyerne og landdistrikterneDet ovenstående viser, at der er en række udfordringer som især gør sig gældende for en række af kommunerne længst væk fra de store byer. KL’s rapport fra 2014 slår fast, at kommunerne oplever, at de demografiske udfordringer bliver flere og flere33, og selvom man tager et vist forbehold i forhold til, at befolkningsudviklingen ændrer sig fra år til år, så synes udviklingen med befolkningsfremgang i byerne og tilbagegang i yderområderne, at fortsætte i de kommende år34.
Men hvad betyder dette for de kommuner og lokalsamfund som står over for disse udfordringer? Først og fremmest må det antages, at kommuner med et mærkbart fald i folketallet har en væsentlig udfordring når udgiftsbudgetterne skal tilpasses også selvom der ydes ekstra tilskud til kommuner med meget store fald i folketallet35. Dette betyder kommunale besparelser og serviceforringelser. Når der er færre børn bliver behovet for skoler mindre og efterspørgsel eller muligheden for at lave et bredt fritidsudbud mindskes. De mange idrætshaller og klubhuse vil måske opleve, at den kritiske masse forsvinder, hvilket forhindrer lokalsamfundet i at bevare det lokale fodboldhold eller at skaffe frivillige til foreningsarbejdet. Når bevarelsen af disse potentielt bliver udfordret, mistes vigtige mødesteder for lokalbefolkningen. Dermed påvirkes lokalsamfundets eksistensgrundlag. Socialt fællesskab og foreningsarbejde har altid været fremherskende i de danske landsbyer og landdistrikter.
Endelig oplever nogle landsbyer et overskud i boligmassen og problemer med at få solgt de huse, der er til salg, på trods af at huspriserne generelt er lavere her end andre steder. En af de afledte konsekvenser vil ofte være fysisk forfald af bygningsmassen og en manglende lyst til at investere i vedligeholdelse og fornyelse i området generelt og dermed forstærke en negativ udvikling36.Disse afledte konsekvenser af de demografiske udfordringer kan medvirke til at stedsidentiteten og landsbyerne som levende lokalsamfund svækkes og den kritiske masse til at opretholde service, tilbud og kulturliv undermineres. På denne baggrund kan der med fordel tænkes i nye løsningsmodeller, der forsøger at tage hånd om alle disse udfordringer.
12
4. Mødesteder4.1 IndledningDen demografiske og socio-økonomiske udvikling i landdistrikterne har ført til at mange af de steder, hvor lokalbefolkningen mødes, er nedlagt eller under pres. I landsbyerne er der nogle af disse lokale mødesteder, som betyder meget for borgerne. Det kan være skolen, forsamlingshuset, hallen eller sportspladsen. Når mødesteder som skolen lukkes, og købmanden flytter, ændres lokalsamfundets selvopfattelse og det får betydning for det sociale fælleskab. Når der arbejdes hen imod en styrkelse af landsbyklynger, så har det også en betydning for mødestederne, nogle afvikles og andre vil opstå.
En af de fire vigtigste parametre for fastholdelse og tilflytning af borgere på landet er det sociale liv, som udspiller sig på landsbyens mødesteder37. Det sociale liv er med til at skabe en særlig stedbunden identitet38 og karakteren af den sociale kapital39. En holistisk landsbyklynge tilgang til udvikling på landet må derfor inddrage, hvad det betyder for det sociale liv i og stedstilknytningen til landsbyerne, når der arbejdes mere eller mindre strategisk med udbredelse af landsbyklynger.
Dette kapitel vil afklare betydningen af mødesteder, således at det kan vurderes, hvad der sker når mødesteder henholdsvis afvikles, udvikles og samles. Dette kan både være som led i en strategisk indsats for udbredelse af landsbyklynger og som resultatet af de strukturelle forandringer, som landdistrikterne er underlagt. Kapitlet bygger på en bred vifte af international litteratur om mødesteder, lokalsamfundsudvikling, social kapital og sociale forandringsprocesser.
4.2 Definition af mødestedOverordnet set er et mødested defineret i forhold til sammensætning af følgende fire elementer: situation/handling, interaktion, sted og læring40. Når et mødested udpeges ses der for det første på den konkrete situation/handling. Det kan være et forenings- eller forældremøde, en sportsbegivenhed, et indkøb eller en fest. For der andet ses der på, hvem der deltager og den måde, hvorpå de deltager i fællesskabet med andre. Det kan være et foreningsmedlem eller en kunde hos den lokale købmand, som taler om, hvad der skal ske med landsbyen fremadrettet, om de nye tilflyttere eller om ændring af kontingentsatser. For det tredje ses på selve stedet. Det kan være privat, offentligt eller foreningsbåret, det kan være f.eks. den lokale kro, skolen, havnepladsen og idrætshallen. For det fjerde ses på læringen. Den kan have en formel karakter. Det kan være at kende til regler for skiftesko i idrætshallen, for at møde op med kage til forældremøder og fælleskørsel til arrangementer. Det kan også være mere uformel læring, som mere handler om tilegnelse af viden om, hvem i lokalsamfundet som har en tilknytning til området, der kan føres langt tilbage i slægt, om det i lokalsamfundet er acceptabelt at sladre om naboerne og om man hilser på hinanden41. Illustration 4 er en Comics stribe af Gary Larson, som på en sjov måde viser koblingen af en situation, et sted, en interaktion og en læring omkring adfærd.
Landsbyborgerne tildeler de forskellige mødesteder i landsbyen og i en landsbyklynge forskellig mening. Borgernes tildeling af mening til et mødested i lokalsamfundet består i en kombination af: tryghed ved situationen inklusiv den handling knyttet til en aktivitet; viden om kommunikationsmåden inklusiv det emotionelle udtryk/indtryk; erfaring fra tidligere situationer og interaktioner på stedet om hvem, der typisk dukker op på mødestedet42.
Når det skal afklares, hvad mødesteder betyder for borgerne i en landsby, og hvilken indflydelse det har når et mødested afvikles, udvikles eller samles er udgangspunktet, at der foretages et indgreb i forhold til stedet. Da det netop er stedet der i første omgang er under pres for nedlukning eller under strategisk udvikling, ved ændring af de fysiske rammer.
Ill. 4 : Comic’s stribe af Gary Larson, som illustrerer koblingen mellem situation, sted, interaktion og læring.
13
4.3 Mødesteder og social kapitalInteressen for betydningen af mødesteder blev skærpet i begyndelsen af 1980’erne. Interessen kan ses som en reaktion på den stærke narcissistiske samfundstrend som startede i slutningen af 1960’erne. Trenden var karakteriseret ved på den ene side; en stærk tro på at øget selvbevidsthed vil øge mulighederne for optimal selvrealisering. På den anden side en samfundsudvikling, hvor familie og job blev hverdagens eneste omdrejningspunkter43. Trenden lagde grunden til det individualiserede samfund, som i slutningen af 1990’erne blev sat i tale af blandt andre sociologen Anthony Giddens44 som refleksivt og senere som det ’flydende’ samfund, hvor borgere konstant søger at oparbejde, afprøve og udvikle nye selvbilleder, sådan som det er beskrevet af blandt andre sociologen Zygmund Bauman45. Kendetegnende for disse samfundstrends er, at den enkelte borger i stigende grad opsøger netværk og sociale relationer med et specielt formål for øje, og at der opbygges strategier for loyalitetskodeks inden for familieliv og karrierer46. Den amerikanske politolog Robert Putnam påpeger i sin bog ’Bowling alone’ fra 2000 at disse trends i det amerikanske samfund har ført til et stort tab af social kapital. Hermed mener Putnam tab af tillid mellem borgere og tab af fællesskabsfølelse.
Social kapital er et centralt omdrejningspunkt i 90’erne og 00’erne. Inden for den erhvervsøkonomiske litteratur fokuseres der på, hvordan der igennem iscenesættelse af situationer/aktiviteter kan skabes sociale relationer og netværk, som både kan nedsætte transaktionsomkostninger og skabe grobund for innovation47. Granovetter’s artikel ’The strengh of weak ties’ fra 1973, som handler om betydningen af netværk ved rekruttering, bliver den mest citerede artikel inden for erhvervsøkonomi og organisationssociologi. Inden for samfundsøkonomien er fokus på skabelse af tryghed og tillid gennem læring om betydningen af frivillighed og socialt entrepreneurskab for økonomisk vækst48. Landdistriktslitteraturen tager disse to social kapital perspektiver til sig ved, på den ene side at orientere sig mod vigtigheden af foreningslivet og de lokale ildsjæle for skabelsen af sammenhold49. På den anden side mod betydningen af forskellige typer af mødesteder som afsæt for situationer/aktiviteter og interaktion, som gennem social læring kan lede til lokal tryghed, identitet og dynamik50. Det førstnævnte perspektiv er orienteret mod landsbyens overordnede organisatoriske rammer, mens det sidstnævnte er orienteret mod landsbyboernes hverdagsliv. Det kan siges, at hverdagslivsperspektivet i stedet for at fokusere på tabet af social kapital som et tab forårsaget af et
stærkt individualiseret og karriereorienteret samfund, fokuserer på tabet af specifikke ’steds’ betingelser for et social liv, der involverer fællesskabet.
4.4 Typer af mødestederDefinitionen af et mødested som en kobling af sted, situation, interaktion og læring indebærer, at alle mødesteder har sin helt egen identitet. Det enkelte mødested skaber en helt særlig betingelse for et socialt liv, der involverer fællesskabet i landsbyen eller landsbyklyngen. For at kunne afklare mere generelt, hvad det betyder for et lokalsamfund, hvis et lokalt mødested udvikles, afvikles eller samles, er det hensigtsmæssigt at kategorisere mødesteder. Der kan skelnes mellem tre typer af mødesteder; formelle mødesteder, uformelle mødesteder og ’tredje’ mødesteder.
Formelle mødesteder er karakteriseret ved at designede ’oppefra’ til at bestemte borgere mødes og ved sit design samtidig at have skabt rammerne for de situationer og den interaktion, der kan udspille sig. Det kan være mødelokale i den lokale forening eller på landsbyskolen og det kan være sportshallen eller kirkerummet. Interaktionen vil oftest være styret og fortrinsvis informativ. Deltagerne vil have en formel rolle, f.eks. medlem af forening og forældre til en elev. I designet af et formelt mødested vil der ofte være fokus på et forudbestemt læringsudbytte i form af en bestemt viden51.
Uformelle mødesteder er karakteriseret ved, at de er skabt ’nedefra’ gennem hverdagslivsrutiner som på en eller anden måde giver anledning til en situation, hvor der opstår interaktion. Det kan være en snak i køen hos den lokale købmand eller i omklædningsrummet i hallen, og det kan være ved bilvaskehallen søndag formiddag eller ved kajen, hvor der fiskes med stang. Interaktionen på de uformelle mødesteder bærer præg af en mere rituel karakter, hvor indholdet af samtalen ikke er så vigtig. Det kan være en snak om vejret eller om den nyeste ændring i busplanen eller den kommende fodboldslandskamp. Læringen på uformelle mødesteder er af mere emotionel karakter og knyttet til integration i betydningen, ’at føle sig som en del af et fællesskab’, uden der er knyttet en specielt videns udbytte til dette52.
Tredje mødesteder er karakteriseret ved have social interaktion som det primære sigte. Det vil sige, at borgere opsøger disse steder for at være sociale og, at aktiviteten i sig selv ikke er så vigtig. Eksempler på tredje mødesteder i landsbyen er den lokale kro eller fællesspisning i forsamlingshuset og der kan være ’værtshuset’ i et baglokale eller sommerfestivaler.
14
Ill. 5: Tre typer af mødesteder og deres kobling til læring samt sammenhængen mellem disse for et socialt liv, der involverer fællesskabet. (Pia Heike Johansen)
Formelle Mødesteder
Information og viden Integration Sociale kompetencer
Uformelle Mødesteder
Betingelser for socialt liv der involverer fællesskab
Tredje Mødesteder
Den sociale interaktion har typisk god plads til emotionelle udtryk, og der gives god plads til at alle kan komme på banen med synspunkter og fortællinger. Læringen på tredje mødesteder vedrører vedligeholdelse og opbygning af sociale kompetencer i et lokalt forum53.
I et landsbysamfund vil man typisk kunne finde alle tre typer af mødesteder. Det er den specifikke
sammensætning af mødestederne, som former karakteren af lokalitetens sociale liv og stedets identitet og læringsrum54. Illustration 5 viser de tre typer af mødesteder hver især som skaber en særlig hverdagslivsbetingelser for et socialt liv, der på hver sine måde involvere et lokalt fællesskab, og at disse tilsammen former den mening, som tildeles landsbyen eller landsbyklyngen.
4.5 Forandringer af mødestederNår der sker ændringer af mødesteder vil hverdagslivsbetingelsen for socialt liv, der involverer fællesskabet blive en anden. Simplificeret kan det siges, at sker der en sammenlægning eller udvikling af formelle mødesteder vil der opbygges ny viden baseret på den eksisterende viden om organisering af fælles aktiviteter. Nedlægges der formelle mødesteder tabes der viden om lokale måder at organisere sig på. En sammenlægning og udvikling af uformelle mødesteder kan give anledning til at disse udhules i sin karakter af at være et uformelt mødested, og at der muligvis i stedet vil gro nye uformelle mødesteder op nedefra. Dette kræver imidlertid, at der er grundlag for rutinemæssige situationer/aktiviteter i hverdagen, som giver anledning til interaktion. Tabet af uformelle mødesteder medfører tab af landsbyens evne til at integrere nye viden i hverdagslivet. Sammenlægges eller udvikles tredje mødesteder vil der ske en videreførelse og sammensmeltning af måder at udtrykke sig på og muligheden for opretholdelse og udvikling af sociale kompetencer vil opretholde muligheden for at indgå i et social fællesskab.
Nedlægges tredje mødesteder forsvinder grundlaget for det lokale fællesskabssærkende55.
Afvikling, sammenlægning eller udvikling af mødesteder er imidlertid komplekst, idet de tre typer af mødesteder som oftest er tæt forbundne. F.eks. kan der være mange uformelle mødesteder i tilknytning til det formelle mødested som en idrætshal eller en skole udgør. Ligesom der kan være tredje mødesteder i tilknytning til uformelle mødesteder som f.eks. den lokale havn. Konsekvenserne for det sociale fællesskabsliv ved et indgreb overfor et lokalt mødested vil derfor skulle analyseres i forhold til alle tre typer af mødesteder56. Dermed når man påtænker at implementere en landsbyklyngestrategi er det vigtigt i samarbejde med borgere fra de respektive landsbyer, der indgår i klyngen at klarlægge hver enkelt landsbys mødesteder og karakteren af disse.
15
Ill. 6Identitetsmarkør i Fjordklyngen.
16
5. Screening af landsbyklynger i LAG-kommuner 5.1 IndledningUndersøgelsens “screening del” har først og fremmest som formål at afdække udbredelsen af landsbyklynger og deres indskrivning i kommunale strategier for udviklingen uden for de større byer. Undersøgelsens afdækker:
• Hvor findes landsbyklyngeprojekter • Hvad betegnes som landsbyklyngerprojekter eller lignende • Hvad er kommunens rolle• Andelen af LAG-kommuner med et landsbyklyngeperspektiv i deres udviklingsstrategier
Denne forundersøgelse skelner altså mellem egentligt fungerende landsbyklynger (samarbejder mellem landsbyer der passer til definitionen) og landsbyklyngeperspektiver, hvor landsbyklyngesamarbejder udgør et fokusområde i kommunale strategier såsom kommuneplan eller landdistriktspolitik.
5.2 Screening – Kvantitativ tilgang og metodeDenne screening del af undersøgelsen har visse træk tilfælles med variabel orienterede tilgange til case analyse57 og har en kvantitativ tilgang, hvor vægten ligges på sammenlignelighed af et større antal cases i forhold til et mindre antal karakteristika. Metodisk tager denne screening del form som en spørgeskemaundersøgelse (Bilag 1) udsendt til de 56 kommuner, der har en Lokal Aktionsgruppe (LAG) tilknyttet. Disse kommuner tilhører derfor landdistrikterne og har fællestræk, der højner sammenligneligheden og retfærdiggør en samlet opgørelse. Det valgte fokus på LAG-kommuner skyldes denne mulighed for at kunne sammenligne, men det betyder ikke, at man ikke fremadrettet kan arbejde med landsbyklynger i landsbyer i andre kommuner end LAG-Kommunerne.
86 pct. af LAG-kommunerne har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. I det følgende vil resultaterne blive gennemgået på baggrund af disse. 2 kommuner kun delvist besvaret spørgeskemaet og enkelte kommuner har modificeret deres svar efterfølgende. Det er for eksempel Favrskov, der har svaret, at de ikke har et landsbyklyngeperspektiv i deres udviklingsstrategier, men hvor Favrskov Kommunes Landsbyråd har klynger med i sin årsplan og Fanø Kommune, der ikke selv opfatter sig som relevant for undersøgelsen, og derfor har svaret “ved ikke” til det meste, da de på grund af
deres størrelse reelt arbejder med landdistriktspolitik uden at have en sådan. Disse forbehold er imidlertid ikke af en størrelse, der påvirker konklusionerne af spørgeskemaundersøgelsen.
5.3 Udbredelsen af et landsbyklyngeperspektiv i LAG-KommunerneIllustration 7 viser udbredelsen af LAG-Kommunernes strategier for udviklingen uden for de store byer, udbredelsen af landsbyklyngeperspektiver i disse strategier og udbredelsen af landsbyklyngeprojekter i LAG-Kommunerne. Her ses at hovedparten af kommunerne med lokale aktionsgrupper tilknyttet enten har en fungerende eller planlagt strategi for udviklingen uden for de store byer. Samlet set udgør de 85 pct. af de kommuner, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen. Det er endvidere interessant at bemærke, at der er en næsten lige stor del af kommunerne, der har et landsbyklyngeperspektiv i deres nuværende eller planlagte strategier, som den del der ikke har et landsbyklyngeperspektiv, nemlig henholdsvis 22 overfor 23 kommuner. Herudover er det kun i omkring halvdelen af de LAG-Kommuner, der besvarede undersøgelsen, at der både er et landsbyklyngeperspektiv og landsbyklyngeprojekter. Dette gør sig gældende både når man vurderer de kommuner med et landsbyklyngeperspektiv i nuværende strategier (47 pct) og, hvis man ser på de 25 kommuner der har landsbyklynger i kommunen og samtidigt har et fungerende eller planlagt landsby-klynge perspektiv (52 pct.). Samme billede tegner sig hos de 11 kommuner, som har samarbejder mellem landsbyer som ikke opfattes som landsbyklyngeprojekter. Heraf har 55 pct. et landsbyklyngeperspektiv i nuværende eller planlagte strategier for udviklingen uden for de store byer. Den eneste tydelige sammenhæng mellem et landsbyklyngeperspektiv og forekomsten af landsbyklynger findes hos de 6 kommuner, der har planer om et landsbyklyngeperspektiv i en planlagt strategi for udviklingen uden for de store byer.
Til sidst må det påpeges, at andelen af LAG-kommuner, der har andre former for samarbejder mellem landsbyer end landsbyklynger, synes noget lav (23 pct.). Den lave andel kan dog hænge sammen med opfattelsen af, hvad en landsbyklynge er. Opfattelsen blandt kommunerne er nemlig bred, som spørgeskemaundersøgelsen antyder.
17
kommune
ikke en
48
38
2215
7 13
9
5
6
3
1
LAG-Kommuner besvarede spørgeskemaet
heraf har en strategi for udviklingen uden for de store byer
heraf har strategi for
udviklingen uden for de store byer
heraf har planer om
en sådan strategi
heraf har et landsbyklynge-perspektiv i denne strategi
heraf har planer om et landsbyklynge- perspektiv i denne strategi
heraf har planlagt et landsbyklynge- perspektiv i denne planlagte strategi
heraf har landsbyklynger
i deres
heraf har landsbyklynger i deres kommune
heraf har landsbyklynger i deres kommune
heraf har ikke et landsbyklynge- perspektiv i denne strategi
heraf har landsbyklynger
i deres kommune
2
heraf har landsbyklynger i deres kommune
4
Ill. 7: Udbredelsen af strategier for udviklingen uden for de store byer, landsbyklyngeperspektiver og landsbyklyngeprojekter i LAG kommunerne i Danmark. Lavet på baggrund af besvarelser i spørgeskemaundersøgelse.
18
5.4 Overblik over landsbyklynger nævnt af LAG-kommunerneFra kommunernes tilbagemelding i spørgeskema-undersøgelsen er der nævnt 39 projekter (Ill. 9), som kommunerne har vurderet passer til den indledende definitionen af landsbyklynger eller dele af den. Disse projekter spænder vidt, fra projekter, der fokuserer på enkelte emneområder, til egentlige foreninger, der arbejder strategisk med hele geografiske områder, som “Falsters Hjerte” i Guldborgsund Kommune, “Fursund Egnen” i Skive eller “Landsbyen de 7 Sogne” på Mors. Også med hensyn til involveringen fra officiel side er der et spænd. Fra “Kystbyernes netværk” fra 2008, hvor Thisted Kommune først nu er involveret efter anmodning fra netværket til f.eks. “Nærdemokratimodellen” i Vordingborg Kommune, hvor kommunen virker som igangsætter og organisator samt stiller af faciliteter og midler. Der er dog for hovedparten en involvering fra kommunens side med en grad af facilitering og finansiering, hvor omkring 18 projekter modtager både økonomisk støtte og en form for procesfacilitering, mens omkring 12 projekter modtager økonomisk støtte og 4 modtager procesfacilitering.
5.5 Definerende afgrænsning af LandsbyklyngerI den brogede mængde af nævnte projekter der helt eller delvist passer til definitionen af en landsbyklynge er der 6 (Ill. 9), der vanskeligt kan betegnes som landsbyklynger, og 3 der må betegnes som i et gråzone-område, på trods af at der både er landsbyer, der deltager, og at der er et vist form for samarbejde. Det er disse projekter, der peger på de nævnte afgrænsende faktorer i definition af
landsbyklynger, at der må være tale om mere end et enkeltstående kortere projektsamarbejde, og at projektet ikke udelukkende er del af den kommunale organisation (kapitel 3). Her skal blot nævnes, at en mere klar definition synes væsentligt som udgangspunkt for udviklingsstrategier med et landsbyklyngeperspektiv.
5.6 Opsummering af screeningSpørgeskemaundersøgelsen viser overraskelsesvist hele 39 landsbyklyngeprojekter. Denne udbredelse, sammen med kommunernes involvering i disse projekter og den forholdsvis store udbredelse af landsbyklyngeperspektiver i udviklingsstrategier, vidner om en vis klangbund i LAG-kommunerne, hvilket kan tyde på, at landsbyklynger kan være en mulig udviklingsstrategi for danske landsbyer. Derudover viser undersøgelsen at der er tale om en forholdsvis ny tilgang til landsby- og landdistriktsudvikling. Undersøgelsen tyder på, at det er et forholdsvist nyt fænomen med stigende udbredelse, med det ældste startet i 2003 og en stor andel efter 2012. Derudover viser undersøgelsen, at flere kommuner enten allerede inddrager eller påtænker at inddrage en landsbyklynge tilgang i eksisterende politikker og planer.
19
Ill. 8_Landsbyen Nørre Ørslev i Falsters Hjerte.
1
127
6
5
1
18
22
813
10
15
1
2
2
3
4
2017
3
1
2
3
4
4
323
2
2
3
29
19
9
55
5 6
1228
7
14
16
24
30
25
26 11 21
6
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Børne bestemte Projekter (Hedensted Kommune)
Fokus Landsbyer (Gribskov Kommune)
Infocafé - Liv i Stubbekøbing (Guldborgsund Kommune)
Jyske Ås (Brønderslev Kommune)
Landsbymakeover (Odsherred Kommune)
Musikfestival i Vest (Mariagerfjord Kommune)
Lokal udviklingsplan for Hejninge Stilling og Havrebjerg (Slagelse Kommune)
Alsted-Fjenneslev Lokalforening (Sorø Kommune)
Brandingprojekt mellem Veddum og Skelund (Mariagerfjord Kommune)
Fælles hjemmeside for Lyngså, Præstbro og Voerså (Frederikshavn Kommune)
Falsters Hjerte (Guldborgsund Kommune)
Fjordklyngen (Viborg Kommune)
Fra ide til projekt mod handling (Sorø Kommune)
Fursund Egnen (Skive Kommune)
Fynsland (Faaborg-Midtfyn Kommune)
Guldborg Fællesråd (Guldborgsund Kommune)
Helnæs Bugt samarbejde (Assens Kommune)
Højderygsklyngen (Ikast-Brande Kommune)
Klyngesamarbejde mellem landsbyerne i Lilleåskolens skoledistrikt (Favrskov Kommune)
Klyngesamarbejde Brobyerne (Faaborg-Midtfyn Kommune)
Kystbyernes Netværk (Thisted Kommune)
Landmandsruten (Hedensted Kommune)
Landsbyen De Syv Sogne (Morsø Kommune)
Landsbypedelordning 5 landsbyer (Hjørring Kommune)
Landsbypedelordninger (Nordfyns Kommune)
Landsbyplaner for Østmøn (Vordingborg Kommune)
Lørslev-Ugilt-Ilbro-Linderum landsbyråd (Hjørring Kommune)
Luft under Vingerne (Odder Kommune)
Netværk i Svendborg (Svendborg Kommune)
Nr. Vedby forum (Guldborgsund Kommune)
Oplevelsesklynge Nordfjends (Skive Kommune)
Østudvalget (Holstebro Kommune)
Plexus Idom-Råsted (Holstebro Kommune)
Samarbejde mmelm landsbyer (Herning Kommune)
Slaglille-Bjernede Lokalforening (Sorø Kommune)
Synlig Sydvest (Favrskov Kommune)
Tør du bo på landet (Slagelse Kommune)
Nærdemokratimodellen Vordingborg Kommune (Vordingborg Kommune)
Yderområder på Forkant / "Dialogprojektet" (Faxe Kommune)
Landsbyklynger
Landsbyklynger i gråzone
Kan ikke betegnes som landsbyklynge
Udbredelsen af landsbyklynger i LAG-kommuner 2015
Ill. 9: Udbredelsen af Landsbyklyngeprojekter i kommuner med Lokale Aktions Grupper (LAG-Kommuner). Udarbejdet efter spørgeskemaundersøgelse iblandt LAG-Kommuner.
1
127
6
5
1
18
22
813
10
15
1
2
2
3
4
2017
3
1
2
3
4
4
323
2
2
3
29
19
9
55
5 6
1228
7
14
16
24
30
25
26 11 21
6
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Børne bestemte Projekter (Hedensted Kommune)
Fokus Landsbyer (Gribskov Kommune)
Infocafé - Liv i Stubbekøbing (Guldborgsund Kommune)
Jyske Ås (Brønderslev Kommune)
Landsbymakeover (Odsherred Kommune)
Musikfestival i Vest (Mariagerfjord Kommune)
Lokal udviklingsplan for Hejninge Stilling og Havrebjerg (Slagelse Kommune)
Alsted-Fjenneslev Lokalforening (Sorø Kommune)
Brandingprojekt mellem Veddum og Skelund (Mariagerfjord Kommune)
Fælles hjemmeside for Lyngså, Præstbro og Voerså (Frederikshavn Kommune)
Falsters Hjerte (Guldborgsund Kommune)
Fjordklyngen (Viborg Kommune)
Fra ide til projekt mod handling (Sorø Kommune)
Fursund Egnen (Skive Kommune)
Fynsland (Faaborg-Midtfyn Kommune)
Guldborg Fællesråd (Guldborgsund Kommune)
Helnæs Bugt samarbejde (Assens Kommune)
Højderygsklyngen (Ikast-Brande Kommune)
Klyngesamarbejde mellem landsbyerne i Lilleåskolens skoledistrikt (Favrskov Kommune)
Klyngesamarbejde Brobyerne (Faaborg-Midtfyn Kommune)
Kystbyernes Netværk (Thisted Kommune)
Landmandsruten (Hedensted Kommune)
Landsbyen De Syv Sogne (Morsø Kommune)
Landsbypedelordning 5 landsbyer (Hjørring Kommune)
Landsbypedelordninger (Nordfyns Kommune)
Landsbyplaner for Østmøn (Vordingborg Kommune)
Lørslev-Ugilt-Ilbro-Linderum landsbyråd (Hjørring Kommune)
Luft under Vingerne (Odder Kommune)
Netværk i Svendborg (Svendborg Kommune)
Nr. Vedby forum (Guldborgsund Kommune)
Oplevelsesklynge Nordfjends (Skive Kommune)
Østudvalget (Holstebro Kommune)
Plexus Idom-Råsted (Holstebro Kommune)
Samarbejde mmelm landsbyer (Herning Kommune)
Slaglille-Bjernede Lokalforening (Sorø Kommune)
Synlig Sydvest (Favrskov Kommune)
Tør du bo på landet (Slagelse Kommune)
Nærdemokratimodellen Vordingborg Kommune (Vordingborg Kommune)
Yderområder på Forkant / "Dialogprojektet" (Faxe Kommune)
Landsbyklynge Kommune LandsbyerOpstartsår / Periode
Årsag for opstart
22
1
2
3
4
5
6
7
8
Alsted-Fjenneslev Lokalforening
Brandingprojekt mellem Veddum og
SkelundFælles hjemmeside
for Lyngså, præstbro og Voerså
Falsters Hjerte
Fjordklyngen
Fra idé til projekt mod handling
Fursund Egnen
Fynsland
Sorø Kommune
Mariagerfjord Kommune
Frederikshavn Kommune
Guldborgsund Kommune
Viborg Kommune
Sorø Kommune
Skive Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Alsted og Fjenneslev
Veddum og Skelund
Lyngså, Præstbro og Voerså
Falkerslev, Virket, Listrup, NørreØrslev, Sønder Kirkeby, Egebjerg,Sønder Alslev, Karleby, Tunderup,
Eget og Horreby
Låstrup, Nr. Rind, Skals, Skringstrup, Sundstrup og
Ulbjerg
Ruds Vedby, Stenlille og Dianalund
Junget, Selde, Thorum og Åsted
Allested-Vejle, Nr. Lyndelse/Nr.Søby, Rolfsted-Ferritslev,
Søllinge, Årslev-Sdr. Nærå, Gestelev-Heden- Vantinge, Gislev, Herringe-Rudme-Volstrup, Hillerslev-Højrup-Sallinge, Krarup-Espe, Kværndrup,
Ringe, Ryslinge, Brobyværk, Korinth- Ø.Hæsinge, Nr. Broby,
V.Hæsinge- SH.Lyndelse, Faaborg, V.Åby -Pejrup-Aastrup, Faldsled-
Svanninge-Millinge, Diernæs, Haastrup, Horne Land, Avernakø,
Bjørnø, Lyø
Beboeres reaktion på skolelukning
Indledende ønske fra forskere og Kommune
og efterfølgende ejerskab fra beboeres side.
Opstod i kølvandet på Projektet Liv i
Grødemarken, der havde tættere samarbejde
mellem og udvikling af landsbyerne og området
som målsætning.
2014
2014
2011
2013
2015
2013
2006
9 Guldborg FællesrådGuldborgsund
KommuneGuldborg og Majbølle 2010 - 2014
Formål Organisationsform Institutionel tilknytning
23
Lokalforenings-samarbejde mellem landsbyer med fælles lokalforening og som bl.a. “deler” en kommunal sportshal,
boldbaner og tidligere en kommunal landsbyskole
Markedsføring af lokalområderne
Udvikling af hjemmeside og fælles kalender mm.
“Foreningens formål er at arbejde for at finde frem til områdets interesser gennem dialog med borgere og foreninger, råd, laug
samt institutioner i området. Desuden kan foreningen være med til at koordinere og formidle arrangementer, projekter og kontakter til myndigheder, politikere, virksomheder og andre
interessenter både indenfor og udenfor Falster.”58
PROJEKT FORMÅL: Afprøvning af et nyt udviklingskoncept for landsbyudvikling. FJORDKLYNGEVISIONEN: 1) Et
frivilligt, men forpligtende og langsigtet samarbejde på tværs af de seks lokalsamfund, skal skabe et stærkt og sammenhængende
område. 2) Vi vil anvende alle de for hånden værende menneskelige, økonomiske, fysiske og naturmæssige ressourcer
i og mellem landsbyerne i samarbejdet til gavn for borgerne, erhvervslivet, foreningerne og landsbyerne.
Gennem DGI uddannelsesforløbet “projektleder-light”, hvor der arbejdes med afsæt i konkrete projekter i byerne, at
“professionalisere” ildsjæle i tre mindre byer og som sidegevinst opnå samarbejder/koordinering på tværs af de tre byer.
- at styrke fællesskabet blandt alle beboere på Fursundegnen- at fremme og fremhæve de forskellige områders specielle
tilbud og muligheder- at drive en fælles hjemmeside som både informerer om
aktiviteter, tilbud og aktuelle tiltag på Fursundegnen og skaber et overblik over erhvervs- og foreningslivet i hele området- at være ”paraply” for foreninger og initiativer og skabe
netværk i området - at støtte initiativer af almen, kulturel og erhvervsmæssig karakter
- at støtte initiativer, som gør området værd at besøge og opholde sig i for borgere, turister og gæster
- at være en aktiv medspiller i debatten om landsbyernes fremtid og fremme viden om de muligheder, man får ved at bo udenfor
større byer- at opgradere forestillingerne om ”livet på landet” og dermed
fremme tilflytning til landområderne- at være med til at skabe netværk og samspil mellem større byer
og de omliggende landsbyer til gensidig nytte og glæde.”59
Parablyorganisation for 21 lokalråd i Faaborg-Midtfyn Kommune. ”Fynsland skal skabe rammer for udvikling i
Faaborg-Midtfyn Kommune ved at være en koordinerende og idéskabende sparringpart for såvel lokalråd som kommune .”60
Forening med bestyrelse
Styregruppe samt arbejdsgrupper
Paraplyorganisation for medlemslandsbyer, med
landsbyambassadører og en bestyrelse på 5 medlemmer
Klyngeråd med medlemmer fra landsbyer samt et forretningsudvalg
valgt ud af klyngerådet. Forretningsudvalget fungerer som bindeled til Viborg Kommune og
Aalborg Universitet og daglig ledelse
Delvis “paraply” forening for områdets beboere, foreninger m.m.
med en bestyrelse, der varetager foreningens administrative og
strategiske interesser bestående af repræsentanter fra landsbyer (2 fra Selde egnen og 1 fra de andre tre)
samt et råd med medlemmer fra de fire landsbyer. Foreningen har både individuelt og foreningsmedlemskab
Paraply organsation for lokalråd
Center for Byråd og Kultur i Sorø Kommune samarbejder og støtter
med faciltater og midler og indgår i årlige dialogmøder
Mariagerfjord Kommune, Kultur og fritid, er stiller af faciliteter og midler
Frederikshavn Kommune, Planafdelingen/distriktsudvalget
samarbejder
1) Guldborgsund Kommune bidrager ifht finansiering
2) Står til optagelse i Blomstrende landsby
1) Proces facilitering af Aalborg Universitet.
2) Projektet støttes (i en 4-årig periode) økonomisk af Ministeriet for By Bolig og Landdistriktet og Viborg
Kommune
Sorø Kommune, Fagcenter Teknik, Miljø og Drift, virker som igangsætter
og organisator, samt stiller af faciliteter og midler bla. til betaling af
kursusforløb
1) støttet af Region Midtjylland gennem projektet “Selde som
fremtidens landsby”. 2) Skive Kommune støtter med
faciliteter og midler. 3) Med i projekt “Gentænk Landsbyen” gennem Selde
nteresse organisation med bestyrelse og stærk forankring i Faaborg-
midtfyn kommune i kraft af dialog med kommunen indskrevet i
kommunens lokalsamfundspolitik og bidragyder til denne samt i kraft af at landdistriktskoordinatoren i Faaborg-
Midtfyn er ansat som sekretær for Fynsland for at koordinere
Samarbejde omkring lokal udvikling og bosætning ForeningsbestyrelseGuldborgsund Kommune, Stab og
Plan / Center for Borger & Branding, bidrager med ifht. finansiering
Landsbyklynge Kommune LandsbyerOpstartsår / Periode
Årsag for opstart
24
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
Helnæs Bugt samarbejde
Højderygsklyngen
Klyngesamarbejde mellem landsbyerne
i Lilleåskolens skoledistrikt
Klyngesamarbejde Brobyerne
Kystbyernes netværk
Landmandsruten
Landsbyen De Syv Sogne
Landsbypedel ordning 5 landsbyer
Landsbypedel-ordningen
Landsbyplaner for Østmøn
Lørslev-Ugilt-Ilbro-Linderum
landsbyråd
Luft under Vingerne
Netværk i Svendborg
Nr. Vedby forum
Assens Kommune
Ikast-Brande Kommune
Favrskov Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Thisted Kommune
Hedensted Kommune
Morsø Kommune
Hjørring Kommune
Nordfyns Kommune
Vordingborg Kommune
Hjørring Kommune
Odder Kommune
Svendborg Kommune
Guldborgsund Kommune
En række landsbyer i Assens og Faaborg-Midtfyn kommuner
Thorlund, Gludsted, Hampen og Ejstrupholm
Laurbjerg, Bøstrup, Granslev og Houlbjerg
Nr,. Broby, Brobyværk og Vester Hæsinge
Stenderup, Bjerre, Hornsyld, Bråskov, Stouby og Barrit
Hvidbjerg, Karby, Redsted, Tæbring, Outrup, Rakkeby og Fjallerslev
Rakkeby, Hundelev, Vejby, Rubjerg og Sdr. Harritslev
Krogsbølle, Tørresø, Bårdesø, Jersore, Skåstrup, Ore
Hjertebjerg, Elmelunde, Borre,NyBorre, Magleby. Udvides pt med Keldby, Råbymagle, evt. Klintholm
Havn og evt. kommende
Ilbro, Linderum, Lørslev og Ugilt
Hundslund, Gylling, Randlev og Ørting
Alle landsbyer i SvendborgKommune, der er opdelt i 13lokalområder heraf 2 i byen
Nr. Vedby, Vålse, Orehoved, ØsterKippinge, Egense
Indledende ønske fra forskere og Kommune
og efterfølgende ejerskab fra beboeres side.
Efter inspiration fra Fursundegnen
Reaktion på nedskæring i faciliteter og
skolelukninger og som forlængelse af dannelsen
af en friskole
2013
2015
2015
2014
2008
2014 - 2015
2013
2013
2014
2013
2008
2015
2014
2010 - 2014
24
25
Oplevelsesklynge Nordfjends
Plexus Idom-Råsted
Skive Kommune
Holstebro Kommune
Hald, Ørslevkloster, Lundø, Virksund og Højslev Kirkeby
Idom, Råsted
2010
2003 - 2008
Formål Organisationsform Institutionel tilknytning
25
Samarbejde på initiativ af landsbyen Jordløse mellem en række lokalsamfund omkring Helnæsbugten for at skabe fælles fodslag omkring en række emner som lokalsamfundene selv definerer.
Styrke de fire landsbyers område ifht: Kultur, branding, foreningssamarbejde, fællesprojekt, stier og forbindelser i
landskabet, fælles kalender, iværksætteri, tilflytning og natur.
Styrke fællesskabet, øge deltagelsen ved lokale arrangementer, bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer og synliggøre
områdets kvaliteter
At få landsbyerne i den gamle Nr. Broby Kommune til at udarbejde en fælles udviklingsplan
Samarbejde mellem vestkystbyerne Agger, Stenbjerg, Vorupør og Klitmøller primært omkring bosætning.
At få samlet og synliggjort fortællinger og historier lokalt, og bundet dem sammen for området
“Samarbejdet har til formål at skabe en netværkslandsby i området, som gennem fordeling af
aktiviteter og faciliteter og gensidig støtte arbejderfor at fastholde liv og udvikling i området og gøredet attraktivt for beboere og erhverv at blive i og
flytte til området.” 61
At trimme og koordinere diverse driftsopgaver omkring det frivillige foreningsliv og grønne områder
Samarbejde om vedligehold af grønne arealer
Forskønne og planlægge de fysiske udtryk og muligheder i landsbyerne og har hertil bla. dannet et centralt projekthus
Koordinering af aktiviteter i lokalområdet og afholdelse af fællesaktiviteter i landsbyerne
Skabe attraktive levevilkår i landdistrikterne, øge livskvalitet gennem motion og idræt
Kontakt mellem ildsjæle i lokalområderne. Undersøge, hvad der er i gang af aktiviteter, faciliteter mv. og hvad der mangler
At skabe en platform for udvikling og bosætning i området i tilknytning til Nr. Vedby Skole
Selvbestaltet koordinationsgruppe
Lokalt fællesråd
Styregruppe
Netværket har en styregruppe
Styregruppe for lokalarkiver og lokalråd
Selvejende institution oprettet på initiativ af beboerforeningerne i
Karby, Redsted, TORF og Hvidbjerg, med en styregruppe bestående bl.a. af medlemmer fra beboerforeningerne
Forening med bestyrelse
Projekterne er forankrede i lokalrådene i Kommunen.
Lokalt forankret og drevet styregruppe
Foreningsbestyrelse
Assens Kommune er tilknyttet som interesseret tilhører og med tilbud om
ad hoc støtte1) Proces facilitering af Aalborg
Universitet. 2) Projektet støttes (i en 4-årig
periode) økonomisk af Ministeriet for By Bolig og Landdistriktet og Ikast-
Brande KommuneFavrskov kommune, Teknik og Kultur, Kultur og Fritidsafd, er
igangsætter og stiller af midler og faciliteter. Med i projekt “Gentænk
Landsbyen”Faaborg-Midtfyn, Plan & Kultur,
virker som Igangsætter og støtter i form af faciliteter og midler
Thisted Kommune har ikke tidligere deltaget, men er nu involveret på efter
anmodning fra netværketHedensted Kommune, Fritid og
fællesskab, stiller faciliteter og midler til rådighed og projektudviklingen
er støttet gennem kommunens landdistriktspulje
Morsø Kommune virker som facillitator på proces og rådgiver ift.
fundraising og strategiudvikling
Hjørring kommune stiller faciliteter og midler til rådighed bla. til aflønning
Nordfyns Kommune koordinator og finansierer projektet.og midler til
rådighed bla. til aflønningVordingborg Kommune, Plan & Byg, har frem til 2015 virket som
igangsætter og organisator samt stillet faciliteter og midler til rådighed.
Hjørring kommune er samarbejdspartner i kommunens
landsbyforumLedet af og hjemmehørende i DGI
Østjylland. Odder Kommune, Byrådsservice, har rollen som
igangsætter og som stiller af faciliteter og midler.
Svendborg Kommune virker som igangsætter og organisator, samt stiller
af faciliteter og midler.Støtte til finansiering fra opstart fra Guldborgsund Kommune, Stab og Plan og afsluttet i regi af Center for
Borger & Branding.
Fælles udvikling af egnen Nordfjends med fokus på turismeerhvervsudvikling
Nedlæggelse af forsamlingshuse i henholdsvis Råsted og Idom til fordel af et nyt center “Plexus Idom-Råsted” med bla.
sportshal, fitnesscenter, cafe, mødelokaler, køkken, kiosk og mange frivillige i driften.
Oplevelsesklyngens styregruppe
Skive Kommune, Erhverv og udvikling, støtter med midler og faciliteter som del af Skive
Kommunes Turisme- og Oplevelsesklyngepolitik
Holstebro Kommune, Sport og Fritid, støtter med faciliteter og midler.
Landsbyklynge Kommune LandsbyerOpstartsår / Periode
Årsag for opstart
26
30
1
2
3
1
2
3
4
5
6
26
27
28
29
Østudvalget
Lokal udviklingsplan for
Hejninge Stilling og Havrebjerg - Lokal udviklingsplan for Hashøj NordvestNærdemokrati-
modellen Vordingborg Kommune
Yderområder på Forkant /
“Dialogprojektet”
Børne bestemte projekter
Fokus Landsbyer
Infocafé - Liv i Stubbekøbing
Jyske ås
Landsbymakeover
Musikfestival i Vest
Samarbejde mellem landsbyer
Slaglille-Bjernede Lokalforening
Synlig Sydvest
Tør du bo på landet
Holstebro Kommune
Slagelse Kommune
Vordingborg Kommune
Faxe Kommune
Hedensted Kommune
Gribskov Kommune
Guldborgsund Kommune
Brønderslev Kommune
Odsherred Kommune
Mariagerfjord Kommune
Herning Kommune
Sorø Kommune
Favrskov Kommune
Slagelse Kommune
Mogenstrup, Herrup-Bjergby,Sevel, Ryde-Stendis, Ejsing,
Borbjerg-Hvam, Hogager og Skave
Kirke Stillinge, HavrebjergSlotsbjergby og Gerlev
Alle (byområdebyer og)landsbyer/landdistrikter
Stenderup, Bjerre, Hornsyld, Bråskov, Stouby og Barrit
Ingen pt.
Stubbekøbing og Ore
Det er ikke nødvendigvis selve landsbyen der deltager. Det er mere
identifikationen af alle landsbyer omkring den geografiske/geologi
ske Jyske ås.
Alle byer i Odsherred
Hvilsom, Snæbum og Hannerup
SYD: Arnborg, Kølkær, Fasterholt og Søby
NORDVEST: Vind, Sørvad, Ørnhøj og Abildå
Slaglille og Bjernede
Aidt, Borre, Borridsø, Thorsø ogVejerslev
Bisserup, Rude og Venslev
Opstartet efter byrådet reviderede
Herning Kommunes landdistriktspolitik i
2011.
2013
2014
2015
2013 - 2015
2006
2010 - 2014
2013
2013
2014 - 2014
2012/2013
2015
2014
Formål Organisationsform Institutionel tilknytning
27
Samle ressourcer fra alle borgerforeninger for nemmere at lave større arrangementer med større rækkevidde og
publikumspotentiale. Deling af erfaringer og gode idéer mellem borgerforeningernes formænd
At lokalrådene i området laver en samlet vision for hvordan de ønsker udviklingen i deres lokalområder
“I forbindelse med Vordingborg Kommunes nærdemokratimodel, er kommunen inddelt i 16 lokalområder
med hver sit lokalråd. Alle borgere i Vordingborg Kommune er derfor medlem af et lokalråd”
Etablering af en “lokalområde/landsbystruktur”, der kan være grundlag for dels en løbende dialog mellem lokalområde og
kommune, dels tilvejebringelse af udviklingsstrategier med et 2030-perspektiv
Skabe projekter bestemt, udviklet og gennemført af børn
Udvikling af landsbyer med blik på: Fysisk udvikling, Omgivelser, Kulturhistorie Udviklingsmuligheder, Social kapital
Borgerdrevet inforcafé som erstatning for en nedlagt turistinformation og platform for videre udvikling
Fremme af bosætning og erhvervsudvikling (primæert turisme) med afsæt i stedbundet potentiale.
Fremme af forskønnelse og fællesskab i landsbyer og gensidigt inspiration mellem landsbyer
Musikfestival på tværs af flere lokalområder
Demonstrationsprojekt for at øge samarbejdet mellem landsbyer og fælles markedsføring af områdets kvaliteter
Lokalforeningssamarbejde mellem to landsbyer med fælles lokalforening, der tidligere har “delt” en kommunal
landsbyskole
At synliggøre området som et godt levested med spændende historie og smuk natur og at skabe samarbejde og aktiviteter på
tværs af landsbyer, foreninger og institutioner i områdetFormålet er at skabe synlighed med henblik på tiltrækning af nye borgere. Hertil laves der en fælles oplevelsesweekend der
sætter fokus på værdierne i 3 lokalområder
Bestyrelse
Projektgrupper for lokalområderne
Politiske Dialogudvalg, 16 Lokalråd holder fællesmøder
Direktion og chefforum
Projektstyregruppe og forslagsstiller som ansvarsperson
Foreningsbestyrelse
Styregruppe med frivillige og repræsention fra Brønderslev
Kommunes Udvikling og Planlægnings- samt Teknik og Miljø
afdelinger
Styres af administrationspersonale og lokalpolitikere.
Lokalråd
Organiseringen er defineret ved to geografiske områder omkring landsbyer i henholdsvist syd og nordvest Herning Kommune. I
begge tilfælde organiseret omkring 5 projekter, der bla. indbefatter en form for lokal orienteret gruppe, fokuseren
på stedbundne ressourser og markedsføring samt ledt af NIRAS på foranledning af Herning Kommune.
Forening med bestyrelse
Projektgrupper
Støttet af daværende LAG Holstebro.
Slagelse Kommune, Center for HR og Udvikling, virker som igangsætter og
organisator.
Vordingborg kommuner virker som Igangsætter og organisator samt stiller
af faciliteter og midler.
Faxe Kommune, Erhvervs- og direktionssekretariatet, agter at
understøtte forum for deltagende landsbyklynger og virke som
igangsætter, organisator og som stiller af faciliteter og midler. Projektbeskrivelse er pt. til godkendelse i Realdania.
Hedensted Kommune, Fritid og fællesskab, virkede som igangsætter,
samt som stiller af faciliteter og midler.
Gribskov virker som igangsætter
Guldborgsund Kommune, Stab og Plan / Center for Borger & Branding,
bidrager med ifht. finansiering, faciliteter og midler.
Brønderslev Kommune støtter i form af faciliteter og midler og har en rolle
som med-organisator.
Odsherred Kommune virker som igangsætter og organisator samt
leverer faciliteter og midler.Mariagerfjord Kommune, Kultur og
fritid, er stiller af faciliteter og midler.
Stærk forankring i Herning Kommune, da projektet dels er
initieret af denne og faciliteret af denne gennem NIRAS
Center for Byråd og Kultur i Sorø Kommune samarbejder og støtter
med faciltater og midler og indgår i årlige dialogmøder
Landsbyrådet i Favrskov kommune har bevilliget midler til aktiviteter
Slagelse Kommune, Center for HR og Udvikling, virker som igangsætter,
organisator og facilitator
28
6. Casestudier af kendte Landsbyklynger6.1 IndledningUndersøgelsens casestudie del har som formål at afdække erfaringer med og vilkår for konkrete landsbyklynger, som på forhånd var kendte. Denne analyse gør det muligt at afdække muligheder og barrierer for at benytte landsbyklynger som udviklingsstrategi. Herudover vil denne del, på et dybere niveau end screening delen afdække, hvordan landsbyklynger i praksis forstås og praktiseres. Yderligere giver denne del mulighed for at tilføre definitionen af en landsbyklynge en højere grad af klarhed.
6.2 Casestudie – Kvalitativ tilgang Casestudie delen har modsat screening delen en kvalitativ tilgang og fokusere på et lavt antal cases med en høj detaljegrad og kompleksitet62. På trods af den forskellighed, der uundgåeligt vil være mellem de undersøgte cases, vil denne del af undersøgelsen også vægte sammenlignelighed og muligheden for at generalisere ud over den enkelte case højt for derigennem at afdække muligheder og barrierer. For at opnå sådan sammenlignelighed og generalitet er det nødvendigt med en vis enshed i analysepunkter (se nedenfor) og særligt fokus på udvælgelsen af cases63.
6.2.1 Valg af casesLandsbyklyngerne Falsters Hjerte i Guldborgsund Kommune, Fjordklyngen i Viborg Kommune og Landsbyen de 7 Sogne i Morsø Kommune er udvalgt som cases ud fra en tilgang om størst mulig variation mellem “ekstreme” cases og efter et “informationsbaseret valg” med forventningen om deres indhold64. De repræsenterer nemlig tilsyneladende forskelle i tilgangen til organisering og hvorledes de er opstået: på beboer initiativ eller fra mere professionel og officiel side (Ill. 10). Disse kriterier er interessante ift. parametre som:
• Forankring i lokalmiljøet • Formen for aktiv deltagelse fra kommunen • En “ydre fjende” • Forankring i de individuelle landsbyer • Klyngens organisatorisk politiske rolle• Deltagelsen af professionelle
6.2.2 Metoden Metodisk tager casestudie delen form som samtale lignende semi-strukturerede interview.
Mere konkret er der i forhold til Landsbyen de 7 Sogne gennemført et gruppeinterview med omkring 11 deltagende personer (formand, styregruppemedlemmer og flere) og et interview med Chefkonsulent for Projekter fra Natur & Miljø i Morsø Kommune. I Falsters Hjerte er der gennemført et gruppeinterview med 3 personer fra landsbyklyngen (formand og 2 bestyrelsesmedlemmer) og et interview med 2 medarbejdere fra Center for Borger og Branding i Guldborgsund Kommune. I forhold til Fjordklyngen har fremgangsmåden været lidt anderledes, da det på grund af dens korte levetid er skønnet mere frugtbart at kombinere et gruppeinterview med 3 personer fra Fjordklyngen (formand og 2 bestyrelsesmedlemmer) med dokument analyse og indspark fra en deltagende forsker.
Denne metode vil bringe forskellige perspektiver på klyngerne frem og hermed håndtere den risiko for ensidighed, der kan ligge i kvalitative interview af et mindre antal personer, selvom den ikke kan fjernes helt. Herudover er der foretaget studier af kommunernes plandokumenter og strategier på landdistrikts-/landsbyområdet.
6.2.3 AnalysepunkterAnalysen af landsbyklyngerne og interviewene tager udgangspunkt i teorien om co-evolution65, der opstiller syv, gensidigt relaterede, sfærer som udvikling kan forstås i forhold til. De er:
• Teknologier og organisatoriske former (f.eks. kommunikations- eller arbejdsformer)• Sociale relationer (f.eks. sociale mødesteder eller relationer på tværs af alder)• Institutionel og administrativ arrangement (f. eks. kommunale strukturer eller lokalråd)• Produktion og arbejdsprocesser (f.eks. virksomheder eller pendling)• Reproduktion af hverdagsliv (f.eks. boliger eller fritidsaktiviteter)• Mentale koncepter om verden (f.eks. selvforståelser af roller eller landsbyidentitet)• Relationer til naturen (f.eks. naturoplevelser eller -ressourcer)
29
Landsbyklynge
Landsbyen de 7 Sogne
Falsters Hjerte
Fjordklyngen
Landsbyer
Hvidbjerg, Karby, Redsted,
Tæbring, Outrup,
Rakkeby og Fjallerslev
Falkerslev, Virket, Listrup, Nørre Ørslev, Sdr. Kirke- by, Egebjerg, Sdr. Alslev, Karleby, Tunderup, Eget
og Horreby.
Låstrup, Nr. Rind, Skals, Skringstrup, Sundstrup og
Ulbjerg.
År for opstart
2013
2011
2015/2013
Udvalgt efter antagelse
- Bottom-up tilgang - Nogen grad af
facilitering - Selvejende instituition - Velkørende
- Bottom-up tilgang - Mindre grad af
facilitering - Foreningsstruktur- Stærk institutionel rolle for landsbyer
- Måske velkørende
- Topdown tilgang- Høj grad af
facilitering - Foreningsstruktur
Årsag for opstart
Reaktion på nedskæring i faciliteter og
skolelukninger og som forlængelse af lokalt engagement
Beboeres reaktion på skolelukning
Indledende ønske fra forskere og
Kommune og efterfølgende ejerskab
fra beboeres side.
Kommune
Morsø Kommune
Guldborgsund Kommune
Viborg Kommune
Ill. 10: Landsbyklynger i casestudiet og udvælgelseskriterier.
Dette udgangspunkt sikrer et holistisk syn på landsbyklyngerne og de syv sfærer anvendes her på to måder:
• I kraft af deres generelle tilsnit, anvendes sfærerne som et bredt udgangspunkt til, at analysere og sammenligne komplekse og forskelligartede cases - som analysepunkter til at afgøre, hvor casene er ens, og hvor de adskiller sig. Disse syv sfærer er også anvendt ved den interviewguide (Bilag 2), der er udarbejdet forud for casestudiet og i opstillingen af en række emner og stikord, som blev fremsendt som inspiration til interviewene (Bilag 2).
• Sfærerne anvendes, sammen med opstillede emner, som udgangspunkt til at præcisere mere konkrete parametre, der har en generel relevans for landsbyklynger. Disse parametre udledes gennem analysen. Parametrene afspejler ikke én-til-én de syv sfærer, men relaterer sig til flere.
Pointerne fra interviewene er opskrevet i analyseskemaerne i Bilag 3.
I det følgende vil hver af landsbyklyngerne kort blive beskrevet og herefter vil de blive analyseret samlet for at udlede de interessante perspektiver i forhold til de parametre, der er udledt gennem analysen. Disse er: Organiseringen i klyngen, stedsidentiteten, sociale relationer og mødesteder, samarbejdet mellem kommune og klynge og erhvervslivet i området. Konklusioner i forhold til muligheder og barrier vil blive opsamlet i undersøgelsens opsummerende kapitel, hvor også betydningen af landsbyklynger som udviklings- og tilpasningsstrategi vil blive diskuteret.
30
GULDBORGSUND KOMMUNE
FalkerslevVirketListrupHorrebyEgetKarlebyTunderupNørre ØrslevSønder KirkebySønder AslevEgebjerg
1:200.000
Falsters HjerteOpstart2011
ÅrsagBeboeres reaktion på skolelukning.
Formål“Foreningens formål er at arbejde for at finde frem til områdets interesser gennem dialog med borgere og foreninger, råd, laug samt institutioner i området. Desuden kan foreningen være med til at koordinere og formidle arrangementer, projekter og kontakter til myndigheder, politikere, virksomheder og andre interessenter både indenfor og udenfor Falster.”66
OrganisationsformParaplyorganisation for medlemslandsbyer, med landsbyambassadører og en bestyrelse på 5 medlemmer.
Institutionel tilknytning1) Guldborgsund Kommune bidrager ifht finansiering 2) Samarbejde med Guldborgsund Kommune3) Står til optagelse i Blomstrende landsby
Ill. 11: Falsters Hjerte i Guldborgsund Kommune
31
Demografisk data på sogne niveau Følgende data er udviklet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik:
I de fem sogne som tilsammen udgør Falsters Hjerte bor der 1873 indbyggere, hvilket svarer til et fald på 9 pct. siden 2007. Kønsfordelingen viser, at der bor lidt flere mænd end kvinder, og at der stort set er sket det samme fald i andelen af kvinder og mænd i
perioden 2007 - 2015. I forhold til aldersfordelingen så er der i perioden 2007 - 2015 sket et fald i andelen af 0-15 årige på hele 26 pct. mens der er sket en lille stigning på 1pct. i andelen af 16-20 årige og en stigning i andelen af 21-28 årige på hele 25 pct. Yderligere er andelen af 29-66 årige faldet med 14 pct. mens andelen af ≥67 er steget med 28 pct. i perioden 2007 - 2015.
DST (Danmarks statistik) (2015): KM5: Folketal 1. januar efter sogn, køn, alder og folkekirkemedlemsskab, www.statistikbanken.dk tilgået 11. august 2015
Falkerslev291
Nørre Ørslev481
Horreby564
Karleby299
Sønder Kirkeby278 Sønder Alslev
135
2007
Falkerslev277
Nørre Ørslev455
Horreby508
Karleby266
Sønder Kirkeby261 Sønder Alslev
106
2015
Kvinder995 - 48,6%
Mænd1053 - 51,4%
2007
Kvinder903 - 48,2%
Mænd970 - 51,8%
2015
< 15 år21%
16 - 20 år6%
21 - 28 år5%
29 - 66 år56%
≥ 67 år12%
2007 < 15 år17%
29 - 66 år52%
≥ 67 år16%
2015
21 - 28 år7%
16 - 20 år7%
Ill. 12_ Ill. 13_
Ill. 14_ Ill. 15_
Ill. 16_ Ill. 17_
: Befolkningstal.
: Andel mænd og kvinder : Andel mænd og kvinder
: Befolkningstal.
: Aldersfordeling. : Aldersfordeling.
32
6.3.1 Falsters Hjerte Falsters Hjerte er en forening bestående af de 11 landsbyer Egebjerg, Eget, Falkerslev, Horreby, Karleby, Listrup, Nørre Ørslev, Sønder Alslev, Sønder Kirkeby, Tunderup og Virket (Ill. 11); placeret midt på Falster og derved i den østlige del af Guldborgsund Kommune. Området som Falsters Hjerte dækker, falder sammen med sognene Falkerslev, Horreby, Nørre Ørslev, Sønder Kirkeby, Sønder Alslev og Karleby. Dette sammenfald er væsentligt for landsbyklyngen Falsters Hjerte, da Møllebakkeskolen i Horreby var dannet som et samarbejde mellem disse sogne, og hvis planlagte lukning udløste en stor borgermodstand og var en afgørende faktor for dannelsen klyngen67. Således falder dette område sammen med det gamle skoledistrikt omkring den centrale skole Møllebakkeskolen i Horreby, men efter dannelsen af nye skoledistrikter i forbindelse med kommunesammenlægningen krydser Falsters Hjerte i dag tre skoledistrikter.
Falsters Hjerte har en stærk identitet som samlet område og netop det gamle skoledistrikt omkring Møllebakkeskolen har en stor betydning. Falsters Hjerte søger at påvirke Guldborgsund Kommune med udgangspunkt i en forståelse af at være et særegent og sammenhørende område og at landdistrikterne ikke er bør behandles som én masse. Falsters Hjerte opfatter, at særligt kommunesammenlægningen i 2007 af 6 kommuner udstillede en tabt forståelse hos kommunen om, at området der udgør Falsters Hjerte hænger sammen.
Denne stærke identitet er også skabt historisk gennem en tradition for engagement i området68 og ikke mindst indflydelsen fra områdets højskole69. Således fremgår det af foreningens hjemmeside, at deres formål er: ”at arbejde for at finde frem til områdets interesser gennem dialog med borgere og foreninger, råd, laug samt institutioner i området”, samt ” være med til at koordinere og formidle arrangementer, projekter og kontakter til myndigheder, politikere, virksomheder og andre interessenter både indenfor og udenfor Falster70. Falsters Hjerte arbejder bevidst, konstruktivt og strategisk som en samarbejdspartner med kommunen71. Dette er en opfattelse som deles, og værdsættes af Guldborgsund Kommune72 og der er et velfungerende samarbejde, bl.a. ad hoc omkring konkrete projekter73 og i form af deltagelse i et borgerinddragelsesudvalg74. 6.3.2. Guldborgsund Kommunes strategi for landsbyer og landdistriktet Guldborgsund Kommune har en samlet befolkning på 60.829 personer i 2015 som forventes at falde til 56.077 i 204075. Denne befolkning er fordelt så ca. 1/3 (i 2013) bor i henholdsvis hovedbyen Nykøbing Falster (16.446 i 2014) og i kommunens mindre landsbyer. Det er dog særligt den sidste andel, der forventes at falde jf. den nævnte befolkningstilbagegang76. Der forventes også et fald i andelen af beboere under 67 år, særligt for gruppen 29-66 årige, mens andelen af personer over 67 forventes at stige (Ill. 18).
Guldborgsund
0 - 15 år
16 - 20 år10.000
20.000
30.000
40.000
21 - 28 år
29 - 66 år
> 67 år
2015 2040
Ill. 18: Guldborgsund Kommunes befolkningsfordeling på alder i 2015 og prognose for 2040. Lavet efter Danmark Statistik (2015), FRKM115
33
Landsbyklynger er ikke en del af Guldborgsund Kommunes strategi for udviklingen uden for de store byer, men som kortlægningen af landsbyklynger i denne forundersøgelse viser, støtter Guldborgsund flere af slagsen og Guldborgsund Kommune arbejder også efter et kvalitativt projekt spor, med bl.a. samarbejder omkring konkrete projekter med Falsters Hjerte (for eksempel et stiprojekt og et tilflytterprojekt)77. I Guldborgsunds kommuneplan er der også målsætninger, der er relevante for et landsbyklyngeperspektiv. Kommuneplanen blev udviklet i kølvandet af den nye kommunestruktur og er en direkte forlængelse af Miljøministeriets Sjællandsplan.
Kommuneplanen i Guldborgsund må betegnes som en centraliseringsstrategi, der optegner et perspektivområde og et bymønster, der “vil koncentrere bosætningen og bymønsteret yderligere”78. Ifølge kommuneplanen danner perspektivområdet fokus for områdets udvikling, både når det gælder bosætning, erhverv, detailhandel samt serviceudbud. Perspektivområdet er centreret omkring en transportkorridor omkring hovedbyen Nykøbing Falster og motorvejene til hovedstadsområdet og det øvrige Europa, bl.a. ved den kommende Femern forbindelse79. Guldborgsund Kommune påpeger, at landdistrikternes “demografiske udvikling udhuler og udfordrer de traditionelle serviceudbud, og det er et grundvilkår at der er længere til det meste...”80, men opretholder et mål om, at i videst muligt omfang at fastholde de basale servicefunktioner der skal til for at familie- og arbejdsliv kan være velfungerende81. Det er netop omkring sådanne, at Falsters Hjerte er opstartet, og at der sommetider opstår en interessekonflikt med Guldborgsund Kommune.
Interessant nok er det netop på aktive borgere, at Guldborgsund Kommune peger, når udviklingsperspektivet for landsbyerne kommenteres i kommuneplanen. Her står: “Landsbyerne skal fortsat have mulighed for at udvikles der, hvor aktive borgere bakker op og gør en indsats. Kommunen vil arbejde for at forbedre udviklingsmulighederne i udvalgte landsbyer med hensyn til mindre erhverv”82. Det bør nok understreges, at Guldborgsund Kommune særligt fokuserer på udviklingen indenfor perspektiv området, men kommuneplanen fremhæver også betydningen af velfungerende foreningsliv, netværk samt klub- og forsamlingshuse
for udviklingsmulighederne i landdistrikterne83. Både de aktive borgere og de sociale og fysiske mødesteder, der opstår omkring foreninger er yderst relevante i et landsbyklyngeperspektiv. 6.3.3 Falsters Hjerte og Guldborgsunds kommuneplanLandsbyerne i Falsters Hjerte ligger alle i det som Guldborgsund definerer som ”landdistriktet” og uden for Guldborgsunds perspektivområde. Dermed ligger landsbyerne ikke i kommuneplanens højt prioriterede områder. Landsbyerne defineres imidlertid forskelligt. Horreby er som den eneste af landsbyerne i Falsters Hjerte defineret som ”landdistriktscenter”, og kan ifølge kommuneplanen fungere som samlingspunkt for det omkringliggende landdistrikt84. Horreby er også den største af landsbyerne i Falsters Hjerte med 310 indbyggere i 201485 og huser både Møllebakkeskolen og børneinstitutionen Møllebakken, der begge spiller en væsentlig rolle i udviklingen af Falsters Hjerte.
Karleby og Sønder Kirkeby er definerede som ”større landsbyer”, hvor Karleby i 2010 havde 207 indbyggere86. Disse vurderes af en størrelse så “en udbygning af dem ikke vil kunne danne grundlag for et større serviceniveau”87. Karleby rummer imidlertid forskelligt erhverv og Sønder Kirkeby har en aktiv lokal menighedsgruppe som også samarbejder med Falsters Hjerte.
Egebjerg, Eget, Falkerslev, Listrup, Nørre Ørslev, Sønder Alslev, Tunderup og Virket er i kommuneplanen definerede som ”landdistriktet” og udgør de mindre landsbyer både i Guldborgsund Kommune og i Falsters Hjerte. Guldborgsund Kommune tager med deres kommuneplan ikke antag til at udbygge serviceniveauet i disse landsbyer, da Horreby dels udgør landdistrikscenter for dem og kommuneplanen fastslår at: “Bosætning i landdistriktet må ske med en bevidsthed om at natur og herlighedsværdier på landet ikke opnås uden stadig større afstand til services, private såvel som offentlige”88. Landsbyerne huser imidlertid forskellige stedbundne ressourcer for området og Falsters Hjerte. Disse ressourcer indbefatter bl.a. mødesteder i form af boldklubben i Nørre Ørslev, golfbanen ved Virket og natur- og Friluftsområder nær Falkerslev, Eget og Tunderup.
34
Mødesteder i Falsters HjerteMøllebakkeskolen som ses nederst er et meget centralt omdrejningspunkt for Falsters Hjerte, både som mødested og da dennes varslede lukning medførte en borgermodstand som lagde grunden til dannelsen af Falsters Hjerte. Billedet til øverst viser børnehaven Møllebakken, hvor uformelle hverdagsmøder opstår mellem forældre og børn i forbindelse med at børn afleveres og hentes. Nederst til højre viser billedet den lokale købmand i Horreby – et sted hvor landsbyens borgere mødes og interagere.
Ill. 19_
Ill. 20_
Ill. 21_
35
Billedet øverst viser et centralt mødested i landsbyklyngen, nemlig foldboldklubben i Nr. Ørslev. Dette benyttes til både de mange planlagte aktiviteter og som samlingspunkt for uformelle fodboldkampe blandt byens børn. Billedet øverst viser et socialt (tredje) mødested i Karleby, omkring vafler eller en øl. Endelig viser billeder nederst til højre viser de faciliteter (kirken, menighedshuset og de tilknyttede ude arealer) menigheden i Sdr. Kirkeby aktivt bruger og dermed skaber liv og mulighed for socialt fællesskab.
Ill. 23_
Ill. 24_
Ill. 22_
36
VIBORG KOMMUNE
SundstrupUlbjerg
Nørre RindLåstrup
SkringstrupSkals
1:200.000
FjordklyngenOpstart2013
ÅrsagIndledende ønske fra forskere og Kommune og efterfølgende ejerskab fra beboeres side.
FormålAfprøvning af et nyt udviklingskoncept for landsbyudvikling. FJORDKLYNGEVISIONEN: 1) Et frivilligt, men forpligtende og langsigtet samarbejde på tværs af de seks lokalsamfund, skal skabe et stærkt og sammenhængende område. 2) Vi vil anvende alle de for hånden værende menneskelige, økonomiske, fysiske og naturmæssige ressourcer i og mellem landsbyerne i samarbejdet til gavn for borgerne, erhvervslivet, foreningerne og landsbyerne.
OrganisationsformKlyngeråd med medlemmer fra landsbyer samt et forretningsudvalg valgt ud af klyngerådet. Forretningsudvalget fungerer som bindeled til Viborg Kommune og Aalborg Universitet og daglig ledelse.
Institutionel tilknytning1) Proces facilitering af Aalborg Universitet. 2) Projektet støttes (i en 4-årig periode) økonomisk af Ministeriet for By Bolig og Landdistriktet og Viborg Kommune.
Ill. 25: Fjordklyngen i Viborg Kommune
37
Demografisk data på sogne niveau Følgende data er udviklet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik:
Ser man på folketallet for de fire sogne hvor i de 6 landsbyer, der tilsammen udgør Fjordklyngen ligger, så bor der i dag (2015) 3810 indbyggere, hvilket svarer til en lille befolkningsvækst på 2 pct. fra 2007 - 2015. Dette fordeler sig dog ujævnt mellem sognene,
hvor nogle har oplevet vækst og andre tilbagegang. I forhold til alders fordelingen så er der sket et fald i alderen 0-15 årige på 9 pct., mens der er sket en lille stigning for både alderen 16-20 år og alderen 21-28 årige på henholdsvis 5 pct. og 3 pct. For alderen 29-66 årige er der sket et lille fald mens der er sket en markant stigning i andelen af ≥67 årige på hele 33 pct. i perioden 2007-2015.
DST (Danmarks statistik) (2015): KM5: Folketal 1. januar efter sogn, køn, alder og folkekirkemedlemsskab, www.statistikbanken.dk tilgået 11. august 2015
Ulbjerg944
Lynderup265 Skals
2116
Låstrup414
2007
Ulbjerg977
Lynderup233 Skals
2211
Låstrup389
2015
Kvinder1855 - 49,6%
Mænd1884 - 50,4%
2007
Kvinder1915 - 50,3%
Mænd1895 - 49,7%
2015
< 15 år22%
29 - 66 år52%
≥ 67 år14%
2007
21 - 28 år6%
16- 20 år6%
< 15 år20%
29 - 66 år50%
≥ 67 år18%
2015
21 - 28 år6%
16- 20 år6%
Ill. 26_ Ill. 27_
Ill. 28_ Ill. 29_
Ill. 30_ Ill. 31_
: Befolkningstal.
: Andel mænd og kvinder : Andel mænd og kvinder
: Befolkningstal.
: Aldersfordeling. : Aldersfordeling.
38
Viborg
0 - 15 år
16 - 20 år15.000
30.000
45.000
60.000
21 - 28 år
29 - 66 år
> 67 år
2015 2040
Ill. 32: Viborg Kommunes befolkningsfordeling på alder i 2015 og prognose for 2040. Lavet efter Danmark Statistik (2015), FRKM115.
6.4.1 FjordklyngenFjordklyngen opstod som den eneste af de tre cases med en mere top-down tilgang, på initiativ af forskere fra Aalborg Universitet i samarbejde med Viborg Kommune. De deltagende landsbyer blev først udpeget af Viborg Kommune i samarbejde med forskerteamet, hvorefter de blev kontaktet og spurgt om de ønskede at deltage. Dette foregik i dialog mellem repræsentanter fra landsbyerne både i form af samtaler med repræsentanter fra borgerforeningerne i de respektive landsbyer og igennem et samlet formøde, hvor ideen om en landsbyklynge formelt blev præsenteret. Der er altså en høj grad af involvering af professionelle i form af finansiering fra Viborg Kommunes side og processtøtte gennem Aalborg Universitet i løbet af efteråret 2014 frem til, at Fjordklyngen blev dannet som forening ved en generalforsamling den 15. april 2015 og fremadrettet til forskningsprojektet stopper ultimo 2016. Dog har det været vigtigt i opstartsfasen såvel som i selve processen at sikre den demokratiske proces og skabe ejerskab blandt borgerne og selvom det har været en proces styret af professionelle så har det været vigtigt kun at udstikke rammerne og lade borgerne fylde disse rammer ud ved at definere indholdet. I dette forløb har landsbyerne deltaget i en proces som bl.a. har inkluderet SWOT- analyser med deltagelse fra de 6 landsbyer, workshops i hver enkelt landsby med fokus på den enkelte landsbys rolle i
klyngesamarbejdet, udarbejdelse af en strategi og en handlingsplan og en besøgstur rundt til de 6 landsbyer.
Fjordklyngen ligger i nordvestlige del af Viborg Kommune. Den dannes af Låstrup, Nørre Rind, Skringstrup, Sundstrup, Ulbjerg og Skals (Ill. 25). Med Skals’ indbyggertal på 1.831, som er den 5. største by i Viborg Kommune, Ulbjergs indbyggertal på 509 og Skringstrups på 6489 har klyngen en stor variation i indbygger størrelser og adskiller sig på denne måde også fra de øvrige to klynger i dette casestudie. Det betyder også, at klyngen foruden landsbyer (bebyggelser med mellem 200 og 1000 indbyggere) også inkluderer det der betegnes som en by med Skals’ mere end 1000 indbyggere. Dermed er der stor forskel på, hvad de enkelte lokalsamfund har af servicefunktioner, foreningsliv og handelsmuligheder. Dette kan på den ene side potentielt skævvride klyngen, men på den anden side kan dette muliggøre særlige initiativer eller projekter.
6.4.2 Fjordklyngen og Viborgs KommuneplanViborg Kommune har i 2015 94.985 indbyggere som forventes at stige til 102.192 i 204090. Stigningen forventes dog hovedsageligt at finde sted i gruppen af indbyggere over 67 år (Ill. 32).
39
Herudover forventes befolkningstilvæksten hovedsageligt at ske i Viborg by (fra 37.962 i 2015 til 44.376 i 2030)91, i de tætteste oplandsbyer til Viborg by og kommunes største byer. Hvorimod i nogle af kommunens mindste byer og landsbyer forventes en tilbagegang92.
Nørre Rind, Låstrup, Skringstrup og Sundstrup defineres i Viborgs kommuneplan som ”afgrænsede landsbyer”, hvilket betyder at “der kan ske en begrænset udvikling i byen i form af enkelte nye boliger, mindre lokale erhverv med tilknytning til landbruget eller en lokal butik”93. Fjordklyngens største byer Ulbjerg og Skals betegnes i kommune-planen som byer og beskrives som de to eneste i Fjordklyngen individuelt i Kommuneplanens byskitser.
Skals betegnes som attraktiv i kraft af et aktivt foreningsliv; god adgang til vejnet; boligområder med udsigt over fjorden med mulighed for nye byggegrunde; et varieret udbud af boligtyper, et relativt højt serviceniveau med bl.a. skole (0-9 klasse), dagligvarer, plejehjem og idrætsfaciliteter; og den aktivitet i byrummene der blandt opstår i kraft af byens svømmehal, efterskole og højskole. Skals betragtes også som oplandsby for de omkringliggende mindre bysamfund94. Viborg Kommune anslår at indbyggertallet i Skals frem til 2025 vil stige med 12 pct.95 og Viborg Kommune vil i tråd med dette planlægge for flere nye boligområder og endvidere udvide et erhvervsområde96.
Ulbjergs særlige styrker fremhæves som “de meget naturskønne omgivelser og et forholdsvis stort serviceudbud”97. Serviceudbuddet omfatter bl.a. dagligvarebutik, skole (0. - 6. klasse) med SFO, forsamlingshus, bibliotek og forskellige idrætsfaciliteter”. De naturskønne omgivelser omfatter udsigten over fjorden, ådalen og Ulbjerg klint samt et særegent blomsterliv og den sydlige del af Ulbjergs beliggenhed i et kuperet område. Herudover fremhæves en overskuelig nærhed til Skals, med sine flere faciliteter og arbejdspladser.
Viborg Kommune forventer en 2 pct. tilbagegang i indbyggertal i Ulbjerg og vil kun bevare den eksisterende udvidelse af boligområder98.
6.4.3 Viborgs Landdistriktspolitik Viborg Kommunes landdistriktspolitik omfatter alt uden for Viborg og Bjerringbro byer99 og dermed hele Fjordklyngen. Der indgår ikke landsbyklynger specifikt i landdistriktspolitikken, men flere elementer der er relevante. For det første indgår der borgerplaner. Disse spænder fra udviklingsplaner til korte beskrivelser udarbejdet af lokale og skal bruges som inspiration for byrådets forarbejde med kommuneplanen og for administrationen når drifts- og serviceopgaver tilrettelægges og konkrete projekter planlægges100. Borgerplanerne for Låstrup, Nørre Rind, Skringstrup, Sundstrup, Ulbjerg og Skals er udarbejdede før Fjordklyngen blev dannet, nogle så langt tilbage som 2004, og vil ikke blive gennemgået her. Men inddragelsen af borgerplaner kunne dels tyde på et ønske fra Viborg Kommunes side om at tage hensyn til byernes særpræg, hvilket også fremhæves i landdistriktspolitikken, der vil forbedre ”byernes miljø ved forskønnelse og byfornyelse i respekt for byernes særpræg”101. Det kunne også tyde på en høj vægtning af lokalt engagement, hvilket også understøttes af Viborgs involvering i landsbyklyngen Fjordklyngen. Hertil fremhæves det lokale engagement i landdistriktspolitikken som en nødvendighed for at udvikle landdistrikterne: “Levende byer og lokalsamfund er et vigtigt element i Visionen for Viborg Kommune. Det lokale engagement er drivkraften - og med andre ord skal lokaldemokratiet og foreningslivet virke nedefra samt bygge på initiativer og idéer lokalt”102. Fjordklyngen oplever da også efter deres dannelse en stor interesse og imødekommenhed fra kommunes side med opfordringer til at tage kontakt103 Der er udpeget en kontaktperson fra kommunens side, indtil nu har kommunen deltaget ved Fjordklyngens borgermøder og generalforsamling. Fremadrettet er der planer om at etablere et mere formelt samarbejde, planlagt at påbegynde i efteråret 2015.
40
Mødesteder i FjordklyngenUd over Ulbjerg Forsamlingshus er der i Ulbjerg ligeledes Multihuset, der ligger som en integreret del af skolen. Disse to mødesteder bruges til en bred vifte af aktiviteter, men man kan forestille sig at de til tider også konkurrere lidt om aktiviteterne i landsbyen. Billedet øverst til venstre viser annonceringen af årets Sankt Hans fest ved byskiltet i Skringstrup. Dette er en af de aktiviteter som man i Fjordklyngen ønsker at fortsætte i alle landsbyerne, da dette vægtes som havende stor betydning for deres sociale relationer. Endelig kan man øverst til højre se en pavillon, opsat i parken i Skringstrup, som er et område, landsbyens borgere har investeret meget tid og energi i at anlægge.
Ill. 33_
Ill. 34_
Ill. 35_
41
Billedet øverst viser klubhuset i den lokale boldklub, der ligger i Låstrup, men som har betydning for hele området. I midten viser billedet Skringstrup Kulturhus som er et andet vigtigt mødested i landsbyen og som er renoveret fornyeligt. Nederst på siden viser billedet et centralt sted på hovedgaden i Ulbjerg med købmanden til venstre og parkeringspladsen foran banken til højre.
Ill. 37_
Ill. 38_
Ill. 36_
MORSØ KOMMUNE
KarbyHvidbjerg
RedstedRakkeby
FjallerslevOutrup
Tæbring
1:100.000
Landsbyen de 7 SogneOpstart2013
ÅrsagReaktion på nedskæring i faciliteter og skolelukninger og som forlængelse af dannelsen af en friskole
Formål“Samarbejdet har til formål at skabe en netværkslandsby i området, som gennem fordeling af aktiviteter og faciliteter og gensidig støtte arbejderfor at fastholde liv og udvikling i området og gøredet attraktivt for beboere og erhverv at blive i ogfl ytte til området.”104
OrganisationsformSelvejende institution oprettet på initiativ af beboerforeningerne i Karby, Redsted, TORF og Hvidbjerg, med en styregruppe bestående bl.a. af medlemmer fra beboerforeningerne.
Institutionel tilknytningMorsø Kommune virker som facillitator på proces og rådgiver ift. fundraising og strategiudvikling
Ill. 39: Landsbyen de 7 Sogne i Morsø Kommune
43
Demografisk data på sogne niveau Følgende data er udviklet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik:
I de 6 sogne der tilsammen udgør Landsbyen de 7 Sogne bor der i dag (2015) 2141 indbyggere, dette er 291 færre end i 2007, svarende til et fald på 12 pct. over de sidste 9 år. Kønsfordelingen i både 2007 og 2015 viser, at der bor flere mænd end kvinder i
klyngen, og at der er sket et lidt større fald i andelen af kvinder end mænd. Ser man på fordelingen mellem aldersgrupper, så er der i perioden 2007-2015 sket et fald på 34 pct. i andelen af de 0-15 årige; en lille vækst på 5 pct. i andelen af 16-20 årige, mens der er sket en vækst på hele 23 pct. i andelen af 21-28 årige. Endelig er andelen af 29-66 årige faldet med 16 pct., mens andelen af ≥67 årige er steget med 13 pct. i perioden 2007-2015.
DST (Danmarks statistik) (2015): KM5: Folketal 1. januar efter sogn, køn, alder og folkekirkemedlemsskab, www.statistikbanken.dk tilgået 11. august 2015
Ovtrup274
Tæbring235
Karby571
Rakkeby186
Redsted585Hvidbjerg
581
2007
Ovtrup223
Tæbring214
Karby472
Rakkeby166
Redsted540Hvidbjerg
498
2015
Kvinder1190 - 48,9%
Mænd1242 - 51,1%
2007
Kvinder1026 - 47,9%
Mænd1115 - 52,1%
2015
< 15 år22%
≥ 67 år16%
29 - 66 år51%
2007
16 - 20 år6%
21 - 28 år5%
< 15 år17%
≥ 67 år20%
29 - 66 år48%
2015
16 - 20 år7%
21 - 28 år8%
Ill. 40_ Ill. 41_
Ill. 42_ Ill. 43_
Ill. 44_ Ill. 45_
: Befolkningstal.
: Andel mænd og kvinder : Andel mænd og kvinder
: Befolkningstal.
: Aldersfordeling. : Aldersfordeling.
44
6.5.1 Landsbyen de 7 SogneLandsbyen de 7 Sogne er en selvejende institution, der udgøres af de fire beboerforeninger i Karby, Redsted, TORF (landsbyerne: Tæbring, Outrup, Rakkeby og Fjallerslev) og Hvidbjerg og dækker det samme geografiske område i den sydvestlige del af Mors som beboerforeningernes 7 landsbyer (Ill. 39).
Startskuddet til Landbyen De Syv Sogne skete ved skolelukningen af Hvidbjerg skole og den efterfølgende kamp fra Hvidbjerg beboerforenings side med kommunen om at måtte bruge skolens lokaler. Herudover bygger dannelsen af Landsbyen de 7 Sogne videre på et lokalt engagement, der opstod omkring et frivilligt halbyggeri i Hvidbjerg. Dette halbyggeri påvirkede også afgrænsningen af Landsbyen de 7 Sogne. Denne afgrænsning beskrives som oplagt ved opstarten, da både idrætsforeningen VIF og engagementet omkring dannelsen af hallen, samt kirkesognene har samme geografiske opland som de fire beboerforeninger105. I dag arbejder Landsbyen de 7 Sogne efter en strategisk prioterings plan som er udarbejdet ud fra lokale beboeres ønsker til området, i tæt samarbejde med Morsø Kommune og med støtte fra bl.a. Realdania gennem Stedet Tæller.
6.5.2 Morsø Kommune og Landsbyen de 7 SogneMorsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne har arbejdet tæt sammen fra kort tid efter dannelsen af landsbyklyngen. Både Morsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne er yderst positive over samarbejdet, der fra kommunens side i høj grad har været båret af en enkelt medarbejder106. Samarbejdet kom i stand på initiativ af Landsbyen de 7 Sogne (efter at have modtaget midler til projektudvikling fra Realdania). Samarbejdet har i høj grad været omkring udviklingen af klyngeprojektet, Morsø Kommunes forsøgsprojekt omkring strategisk tilpasning107 og
udpegningen af områdets stedbundne potentialer108, som også udgør strategiske punkter for Landsbyen de 7 Sogne. Den kommunale medarbejder virker som kommunal projektleder af de nævnte projekter, men har også i en periode været frivillig i klyngen, hvor Morsø Kommune ellers ikke var involveret. Styregruppen har bestemt retningen for landsbyklyngens udvikling og de strategiske mål for området har i høj grad været fastsat på borgermøder, men den kommunale medarbejder har gennem udviklingen af klyngen virket som proceskonsulent og facilitator af processen og hermed været en aktiv medspiller. Landsbyen de 7 Sogne har herudover ønsket en rollefordeling, hvor Morsø Kommune håndterer økonomistyringen, mens styregruppen fokuserer på det frivillige engagement109. Herudover er en af de væsentlige aktive i landsbyklyngen ikke bosiddende i klyngen110.
Dette positive samarbejde mellem landsbyklyngen og kommunen er imidlertid noget der har udviklet sig. I Landsbyen de 7 Sognes perspektiv, blev de først opfattet som til besvær og først taget seriøst som landsbyer, efter de havde organiseret sig i Landsbyen de 7 Sogne og i kraft af den store interesse der har været nationalt og internationalt for klyngen111. Opmærksomheden på Landsbyen Se Syv Sogne er da også øget internt i kommunen i takt med denne interesse “udefra”112.
6.5.3 Morsø Kommunes strategi for landsbyer og landdistriktetSom for Guldborgsund forventes der et fald i indbyggertallet i Morsø Kommune; her fra 20.816 i 2015 til 18.749 i 2040113. Den forventede befolkningssammensætning ligner også Guldborgsunds med en stigning i andelen af ældre end 67 og et fald for de resterende aldersgrupper (Ill. 46).
45
Morsø Kommunes kommuneplan 2013-2025 er kommunes overordnede planlægningsdokument og indeholder elementer, der er relevante for udviklingen af Landsbyen De Sy Sogne. Selvom “landsbyklynger” ikke direkte er nævnt i kommuneplanen er denne form for samarbejder langt fra et fremmet perspektiv, da kommuneplanen nævner, at det “er Kommunalbestyrelsens mål (...)at bakke op om strategiske ‘bynetværk’ og samarbejder baseret på bymosaikkens udpegning af potentialer”114. Kommuneplanen opererer med en bymosaik, som dels danner et bymønster baseret på en vurdering af byernes udviklingsmæssige potentialer, “der hver især kan tilskrives en væsentlig betydning i forhold til den aktuelle byudvikling”115. Bymosaikken danner også grundlaget for kommunens pilotprojekt “Strategisk tilpasning i ’Landsbyen de 7 sogne’ på Mors”116. Dette projekt skal “udvikle og afprøve værktøjer til dialog om, prioritering af, og beslutning om strategisk, fysisk tilpasning af landsbyer i samarbejde med lokale borgere”117 og tager direkte udgangspunkt i det netværkssamarbejde Landsbyen de 7 Sogne har skabt. Bymosaikken udtrykker derfor Kommunens officielle opfattelse af landsbyerne og har konsekvenser for udviklingen i Landsbyen de 7 Sogne. Grundlaget for denne vurdering er imidlertid skabt i 2009 og er baseret på enkelte parametre. Morsø Kommune har da også planer om en revurdering med en ny kommuneplan118.
Landsbyerne i Landsbyen de 7 Sogne defineres på følgende måde119:
• Hvidbjerg: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og erhverv• Karby: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og turisme• Redsted: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning.• Tæbring: Byer med landsbyens gængse potentiale • Outrup: Byer med landsbyens gængse potentiale• Rakkeby: Byer med landsbyens gængse potentiale• Fjallerslev: Byer med landsbyens gængse potentiale
På trods af at vurderingen af landsbyerne i bymosaikken bygger på et noget forenklet billede, der for eksempel ikke medtager landsbyernes sociale kapital, samt må opfattes som potentielt kontroversielt i forhold til landsbyernes selvforståelse og de fordelingspolitiske konsekvenser, opleves der i samarbejdet mellem Morsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne, en stigende accept af bymosaikkens skelnen mellem landsbyer med og uden de store udviklingspotentialer120. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er kritik af Morsø Kommune fra Landsbyen de 7 Sognes side, da de oplever beslutninger, hvor kommunen tilsidesætter dem, som ved lukningen af Næssund Færgen og placeringen af en radiomast121.
Morsø
0 - 15 år
16 - 20 år3.000
6.000
9.000
12.000
21 - 28 år
29 - 66 år
> 67 år
2015 2040
Ill. 46: Morsø Kommunes befolkningsfordeling på alder i 2015 og prognose for 2040. Lavet efter Danmark Statistik (2015), FRKM115.
46
Mødesteder i Landsbyen de 7 Sogneøverst til venstre ses købmanden i Hvidbjerg, hvor de lokale har gjort en stor indsats for at bevare købmanden og dermed bevare et vigtigt samlingspunkt både i forhold til handel og møde mellem borgerne. Øverst til højre ses Rakkeby Kirke. Den lille landsbykirke har som mange andre kirker et begrænset antal brugere og medlemmer af Landsbyen de 7 Sogne er godt klar over, at dette måske ikke er en holdbar situation i fremtiden. Billedet i midten viser Sydvestmors friskole i Hvidbjerg og hallen. Hallen er skabt ud af et frivilligt engagement, som også lagde grunden for Landsbyen de 7 Sogne. Endelig viser billedet nederst de lokaler i den tidligere kommuneskole, der ligger i forlængelse af hallen og friskolen, og som danner rammen for de nye mødesteder, såsom legoklub og MC-klub. Det er opstået som del af det arbejde, der er lavet i klyngesamarbejdet og lukningen af skolen var en af årsagerne til, at Landsbyen de 7 Sogne blev dannet.
Ill. 47_
Ill. 48_
Ill. 49_
47
Øverst på siden viser billedet den tomme grund, hvor der tidligere lå Hvidbjerg Forsamlingshus. Landsbyklyngesamarbejdet samlede en lang række aktiviteter ved Sydvestmors Friskole og fik skabt et knudepunkt i området og i den forbindelse besluttede man at rive forsamlingshuset ned. I dag bruges området til parkeringsplads, men det er klyngens ønske, at der i fremtiden bliver etableret en ny funktion. Billedet nederst viser havnepavillonen i Tissinghuse Havn. Denne er opført af de lokale og beskrives som et vigtigt samlingssted på havnen.
Ill. 51_
Ill. 52_
Ill. 50_
48
6.6 Sammenlignende analyse af landsbyklyngerne En sammenlignende analyse af de praktiske erfaringer fra landsbyklyngerne kan føre til konklusioner på 2 områder, der er relevante når et landsbyklyngeperspektiv på udvikling eller tilpasning overvejes. Disse er henholdsvis barrierer og muligheder for et landsbyklynge samarbejde samt en bedre definition af en landsbyklynge. Gennem analysen af interviewene er 5 parametre blevet identificeret, som væsentlige i et landsbyklyngsamarbejde, nemlig: Organiseringen i klyngen, stedsidentiteten, sociale relationer og mødesteder, samarbejdet mellem kommune og klynge samt erhvervslivet i området. Det bør understreges, at parametrene er gensidigt afhængige og relaterer sig til flere af de syv analysesfærer. Herudover er der både forskellige perspektiver og modsætninger forbundet med hvert område. De vil blive nævnt i det følgende.
6.6.1 Organiseringen i klyngen122
Organiseringen af Landsbyen de 7 Sogne, Fjordklyngen og Falsters Hjerte er formelt set forskellig. Hvor Landsbyen de 7 Sogne er en selvejende institution, er Fjordklyngen og Falsters Hjerte foreninger. Trods denne formelle forskel ser der ikke ud til at være en forskel på deres perspektiver i forhold til landsbyernes rolle i klyngen. Alle arbejder med en strategisk og pragmatisk tilgang. Fjordklyngens arbejde er dog i sin vorden, men landsbyernes selvstændighed står stærkt og er afspejlet i klyngerådets sammensætning med 2 medlemmer fra hver landsby. Landsbyen de 7 Sogne er netop en selvejende institution, da dette muliggør at styregruppen er repræsenteret ved de 4 beboerforeninger. Styregruppen er ikke udførende, men fokuserer på det samlede billede for at fremme kontinuitet og at initiativer sker i landsbyerne123. Hos Falsters Hjerte vægtes landsbyernes selvstændighed også højt, men det udrykkes mere i foreningens tilgang til samarbejdet, i en åbenhed overfor, at landsbyerne selv fastsætter arbejdsgange og mål124 end nødvendigvis i den formelle struktur. I Falsters Hjerte er der tale om en form blanding af intern topstyring og respekt for landsbyernes autonomi. Organiseringen i Falsters Hjerte er todelt i en bestyrelse og i landsbyambassadører, der er bindeleddet mellem landsbyerne og foreningen. Imidlertid er landsbyambassadørerne målrettet udvalgt, så de afspejler Falsters Hjertes strategiske og konstruktiv-kritiske arbejdsform og ikke valgt
af landsbyerne125. Der er tale om en form for funktionsbestemt tilgang til inddragelse, hvor de aktive i Falsters Hjerte er plukkede fra foreninger ud fra om de viser en særlig interesse i administrativt arbejde eller om de hellere vil kontaktes ifht konkrete opgaver. Bestyrelsen har så rollen som dem der har tålmodigheden til snak, møder og det længerevarende strategiske arbejde126. Sat lidt på spidsen, ser det ud til at Falsters Hjerte har en form for top-down tilgang i et bottom-up landsbyklynge-projekt.
Det er selvsagt en vanskelig balancegang mellem topstyring og landsbyautonomi. Falsters Hjerte er bevidste om at forankre sit arbejde i den sociale virkelighed i området og har en meget inkluderende tilgang i foreningen127. Konkret gøres dette bl.a. ved brug af en “ide bank”. Denne blev skabt ved opstarten af Falsters Hjerte, hvor der på et stormæde blev indsamlet idé-kort med drømme til området, sammen med kontaktoplysninger og kompetencer. Udover et stort antal ambassadører og bestyrelsemedlemmer arbejdes der også bevidst med at inddrage personer til konkrete opgaver. Dette gøres for at skabe en kritisk masse til at løfte landsbyklyngen og give det legitimitet. Samlet set giver det en arbejdsform med plads til forskelle i aktivitetsniveau og betydning, uden at projektet afhænger af enkelte personer128. Herudover kan Falsters Hjerte i kraft af sine medlemmers sociale relationer fra skoler, idrætsforeninger med mere afdække, hvad der rør sig, og hvad der er kontroversielle emner og derfra også afgøre, hvilken holdning foreningen skal have til konkrete sager, og hvilke de ønsker at beskæftige sige med. Falsters Hjerte har for eksempel afholdt sig fra en sag omkring vindmøller, da holdningerne i området vurderedes for forskellige129.
Samme betydning af åbenhed og forankring i områdets sociale relationer fremhæves hos Landsbyen de 7 Sogne, hvor det at landsbyklyngen ikke har en selvstændig økonomi, og må opnå driftsmidler andre steder fra, opfattes som positivt, da det bl.a. sikrer en dialog med andre foreninger. Herudover arbejder både Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne for tiltag, der berører hele området130. Og netop forholdet mellem landsbyerne og klyngen som helhed er væsentlig for en klynges udvikling. Det hænger sammen med klyngen og områdets identitet.
49
““Fordi de [Falsters Hjerte] har mobiliseret sig omkring deres kultur, deres identitet, og deres prioriteringer og deres ønsker, så har de her egentligt opnået at synliggøre sig selv og derved også at blive stærke i fortællingen om hvem de er” - (Guldborgsund Kommune, 2015, 1:03:43)““Landdistriktet er ikke en masse, vi er ikke repræsentative for Guldborgsunds landdistrikter, vi er repræsentative for Falsters Hjerte”- (Falsters Hjerte, 2015, 1:56:24)
““Vi skal ikke nødvendigvis alle sammen have det hele, men der skal være noget alle steder” (Falsters Hjerte, 2015, 1:51:52)
6.6.2 Stedsidentiteten131
Stedsidentiteten hos landsbyklyngen er væsentlig, både når det gælder dens sammenhængskraft og når der skal prioriteres mellem midler og tilbud. Falsters Hjerte har en stærk identitet for et samlet område132 og der findes en villighed til at fordele efter helheden, med en anerkendelse af, at landsbyer godt kan have forskellige tilbud og kvaliteter, samtidigt med at det er vigtigt, at det er området som helhed, der er i fokus133. Hos Landsbyen de 7 Sogne er identiteten for hele området under udvikling med bl.a. tiltag som skiftning, fælles hjemmeside mm. Borgerne er meget stolt over deres område og italesætter især de landskabelige kvaliteter på Sydvestmors som ganske særlige. Også landsbyernes individuelle identitet står stærk, særligt når det gælder fordelingen af midler, hvor en tendens synes at være, at landsbyerne opfatter sig som i modsætning til hinanden134. En stærkere helhedsorientering er imidlertid under udvikling og Landsbyen de 7 Sogne fordeler faktisk midler efter sine prioriteringer for hele området. Ved fordelingen af grøn energi midler samarbejdede Landsbyen de 7 Sogne med to andre beboerforeninger og udarbejdede en fordeling, hvor de to fik hver deres andel og hvor landsbyklyngen klumpede pengene og brugte dem efter deres strategiske mål. Kommunen accepterede denne fordelingsform og således kunne man fokusere på konkrete projekter og styrkelsen af disse135. Herudover har landsbyklyngen på Mors også egenhændigt lukket tilbud nogle steder, som f.eks.
et forsamlingshus og et idrætstilbud, for at styrke de andre136. Denne erkendelse af at udvikle nogle steder og afvikle andre er til stede i Landsbyen de 7 Sogne, hvor de er bevidste om at opgraderes og udvikles f.eks. Hvidbjerg Skole som lokalt samlingssted, så kan konsekvensen være at forsamlingshuset må lukke. På trods af, at det nære fællesskab i Landsbyen de 7 Sogne fortsat er i landsbyerne, opleves der en stigende grad af involvering i aktiviteter på tværs af landsbyer og en tendens til at opfatte et “vi” fremfor et “os”. Særligt hos de unge sker denne overskridelse af traditionelle grænser mellem landsbyerne. Denne tendens blev allerede anlagt ved det frivillige engagement i skabelsen af hallen i Hvidbjerg forud for dannelsen af Landsbyen de 7 Sogne137. Hos Fjordklyngen opleves også en stigende bevidsthed om sammenhæng, hvilket blev styrket gennem en indledende tur rundt til de involverede landsbyer. Landsbyidentiteten står dog meget stærk i dette område, hvilket også afspejles i perspektivet på fordeling af tilbud i området. Det fremstår væsentligt for klyngen, at alle landsbyer har kulturelle tilbud, gerne af frivillig karakter, men med et fokus på landsbyens særlige styrker, som f.eks. en særegen traditionel tilgang til linedance138. Det der især skaber sammenhængskraften og den fælles identitet er det omkringliggende fjordlandskab. Dette står stærk hos alle landsbyerne som noget de er meget stolte over og hvor i de ser et potentiale som de ønsker at udnytte i forhold til både fælles bosætningsstrategi og fælles turismestrategi.
50
I Falsters Hjerte arbejder man bevidst med at fastholde og styrke områdets samlede identitet. Det betyder konkret at aktiviteter altid har et fællesskabsdannelses-perspektiv. Det kan være synlige blomsterkummer i landskabet eller fællesspisning efter aktiviteter, der synliggør antallet af deltagere og sammenhængen mellem landsbyer. Herudover er ambassadørerne i hver landsby, med til at sikre følelsen af tilknytning og nærhed til Falsters Hjerte i kraft af den personlige kontakt. Også navngivningen af Falsters Hjerte afspejler en opfattelse af et helt sammenhængende område - ikke en Hovedby (Horreby) med omegn139. I både Landsbyen de 7 Sogne og Falsters Hjerte arbejdes der med den fysiske identitet for området, henholdsvis i form at skilte140, de nævnte blomsterkummer og klistermærket “jeg bor i Falsters Hjerte”. Hos Fjordklyngen er der også en stærk bevidsthed om sådanne fysiske identitetsmarkører, hvor de lokale skilte i Ulbjerg er eksempler på dette, og muligheden for at opstille ”klyngeskilte” omkring klyngen fremhæves også141. Herudover afholdtes i processen mod, at danne Fjordklyngen en event hvor landsbyklyngen skulle navngives. Det må betragtes som et væsentligt bidrag til en fælles identitet for landsbyklyngen.
Stedsidentiteten som et samlet område er væsentlig for en klynges udvikling. Det gælder enten klyngen har et udgangspunkt i et mere strategisk båret samarbejde eller om udgangspunktet er mere kulturbåret. En sådan skelnen er langt fra klar i tilfældene Landsbyen de 7 Sogne, Fjordklyngen og Falsters Hjerte, men der er en tendens til, at hvor de to første hælder mod det strategiske, hælder den sidste mod det kulturbårne142. Hvad der konkret skal til for en sådan samlet identitet opstår er svært at give et entydigt svar på. Men erfaringerne fra Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne tyder på den ene side på, at den kan udvikles, men også at den må have en form for grundlag. I begge klynger er der tale om historiske sociale relationer, et sammenfald mellem det geografiske område for landsbyklyngen og andre administrative eller kulturelle områder, som idrætsforeninger, sogne og skoledistrikter. Og ikke mindst en opfattelse af naturlig historisk afgrænsede områder143. Noget der fremhæves som
vanskeligt at opbygge144. Denne følelse hænger som nævnt tæt sammen med de sociale relationer i området og det indeholder potentialet for at udvikle de selvdefinerede lokalområder, som giver en mere holdbar mulighed for samarbejder mellem kommuner og områder i landdistriktet145. Interessant nok er der også begyndende strategiske samarbejder mellem Falsters Hjerte og andre landsbyområder og foreninger lokalt i erkendelsen af, at der er tale om fællesskaber på forskellige niveauer omkring sammenfaldende interesser146.
6.6.3 Sociale relationer og mødesteder147
De sociale relationer i særligt Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne er stærke og der er i områderne en vis trodsighed i forhold til blot at affinde sig med forhold og en tradition for at handle. En trodsighed og tradition der også opleves i Fjordklyngen148. Fælles mødesteder som skole, idrætsforeninger, foreningsliv og lignende har haft stor betydning for samhørigheden, kendskabet til hinanden og de sociale relationer149. Hos Falsters Hjerte nævnes konkret betydningen af, at mange beboere føler de hører til området og skolen, hvor mange har gået. Herover nævnes den relativt lille afstand mellem landsbyerne som en fordel i udviklingen af de stærke sociale relationer150. Hos Fjordklyngen er de sociale relationer på tværs af landsbyskel under opbygning, hvor busturen rundt til landsbyerne øgede kendskabet og interessen for hinanden og gav engagement i klyngeprojektet151. Det er væsentligt for et holdbart klyngesamarbejde, at de sociale relationer ikke er fasttømrede til den enkelte landsby, men at der eksisterer en form for fælles identitet og vilje til at vurdere hele området samlet. Dette er særligt vigtigt når der skal prioriteres mellem indsatser og aktiviteter.
Der er imidlertid forskel i den betydning forskellige aktiviteter har for landsbyerne. Nogle aktiviteter har en stærk social tradition i hver landsby, som ønskes bevaret (eksempelvis Sankt Hans Fester i Fjordklyngen), modsat afholdes Fastelavnsfesten i Landsbyen de 7 Sogne nu kun et sted for, at man kan samle deltagere nok. Andre har en økonomisk betydning for at opretholde sociale mødesteder som eksempelvis forsamlingshuset i Skringstrup152.
“Villigheden til at ofre noget på egen hjemmebane for det fælles bedste - som dem der nu i Karby siger vi skal ikke spille badminton her længere, for det skal vi i Hvidbjerg for ellers kan Hvidbjerg ikke løbe rundt og vi kan slet ikke. Så det tror jeg virkeligt er nøglen...” - (Morsø Kommune, 2015, 47:37) “
51
I Falsters Hjerte fremhæves foreninger i området som rygraden i klyngen. De står ikke for det praktiske arbejde, for at undgå at arbejdsbyrden for de aktive i området bliver for stor, men de sikrer kommunikation, kontakt og klyngens forankring i den sociale virkelighed153. Heller ikke i Landsbyen de 7 Sogne indgår foreninger i området direkte i klyngen154. De er en del af det uformelle netværk, som ser ud til at have stor betydning for klyngen. Hos Fjordklyngen har den lokale boldklub for eksempel stor betydning for de sociale relationer i området155 og grænserne mellem foreninger, mødesteder i landsbyerne og landsbyklynger er vanskelige at trække. Den hal i Hvidbjerg, hvis dannelse var en væsentlig grundlag for udviklingen af Landsbyen de 7 Sogne, udgør nu et formelt mødested for eksempelvis idrætsaktiviteter og friskolen samt uformelle mødesteder i forbindelsen med disse og tredje mødesteder til for eksempel konfirmationsfester156. Det samme gælder et motionscenter i Horrebyhallen som i høj grad benyttes af forældre, der har bragt deres børn til idræt157. Selvom eksemplerne strengt taget ikke er landsbyklyngernes foreningsaktiviteter, udgør de mødesteder, hvor den uformelle kommunikation mellem landsbyklyngen og beboerne i området kan trives. I tilfældet Landsbyen de 7 Sogne er det strengt taget det arbejde, der er lavet i klyngen som muliggør, at der stadig er skole i Hvidbjerg, og at der nu også er et hav af foreninger og aktiviteter der høre hjemme der. Ligeledes har de lavet en aktivitetsfordeling, hvor man forsøger at samle en aktivitet et sted og samtidig også fordeler de forskellige aktiviteter imellem sig. Overordnet opfatter Landsbyen de 7 Sogne dette som positivt, men der kan også opstå negative konsekvenser af denne omstrukturering da nogle landsbyer måske mister et væsentligt mødested i denne proces, hvilket man skal være opmærksom på (jf. kapitel 4). I alle klynger oplever de et stort engagement fra områdets beboere og en bevidsthed om nødvendigheden af denne nu og i fremtiden158. For at sikre et sådan engagement arbejder Falsters Hjerte med konkrete arrangementer, som fællesspisninger for alle landsbyerne i klyngen, og aktiviteter der skaber synlige elementer i området, som et bevidst supplement til det strategiske arbejde med kommunen. Og de oplever at der særligt er entusiasme i forlængelse af sådanne konkrete projekter og en fornemmelse af at løfte i flok159. Disse aktiviteter er med at styrke de sociale relationer i området, skabe konkrete, formelle, uformelle og tredje mødesteder for beboerne og de gør, at personer, der ikke er deltagende i andre sammenhænge, får et sted i kraft af Falsters Hjerte. Der er endvidere tale om engagement og relationer
på tværs af alder, hvor foreningsaktiviteter oftest er aldersopdelte.
Der er også barrierer forbundet med landsbyklyngernes forankring i sociale relationer og frivilligt engagement. For det første er projekterne særligt i deres startfaser i høj grad båret af en lille gruppe hos både Falsters Hjerte, Fjordklyngen og Landsbyen De 7 Sogne. Det må betragtes som en usikkerhed og opfattes også sådan hos kommunerne160. Herudover er der en reel risiko for, at de frivillige, som lægger meget arbejdstid, brænder ud. Det påvirker landsbyklyngens levedygtighed og giver et moment af usikkerhed for kommunen i forhold til samarbejde161. Dette kan afhjælpes af f.eks. Falsters Hjertes fokus på en kritisk masse, Landsbyen de 7 Sognes fokus på at forpligte personer til konkrete projekter i tidsafgrænsede perioder162 eller Fjordklyngens prioritering mellem sine strategiske arbejdssøjler163.
Der ligger imidlertid et interessant potentiale i den formalisering eller struktur af de sociale relationer, der opstår på grund af klyngesamarbejdet. Det kan for det første skabe en struktur af formelle mødesteder, hvor viden kan opnås, udvikles og deles. Noget som ellers vil være svært at overkomme som frivillig. Dette skaber et vidensgrundlag som for eksempel er afgørende for den tilgang til arbejdet som Falsters Hjerte beskriver som evidensbaseret164 eller Fjordklyngens fremhævelse af at ville stille gennemarbejdede forslag165. For det andet kan det afføde en struktur, hvor ideer kan søsættes og kontakten borgerne imellem opfattes mere legitim af borgerne selv. Konkret kan det betyde, at landsbyambassadørerne i Falsters Hjerte får en rolle som dem, der tager kontakt til tilflyttere, og at Falster Hjerte kan indgå i løsningen af kontroversielle sager som boligforskønnelse af en privat ejendom, hvor Falsters Hjerte har deltaget i møder som medsider og hvor kommunen har kompetencer i områder som regler, midler og indsigt i registre166. Falsters Hjerte kan netop spille den rolle i kraft af de sociale relationer og den tillid, der er forbundet med disse. Den sociale tillid som bestyrelsen i Falsters Hjerte nyder blandt områdets beboere, gør også, at de kan fungere som “lynafledere” i forhold til de beboere, der ikke deler samme tålmodighed med hastigheden af forandringerne eller ikke ønsker forandring167. For det tredje skaber Landsbyen de 7 Sogne et formelt mødested og et længerevarende samarbejde, med en fortsættende samtale, hvor uenigheder mellem beboerne eller klyngemedlemmerne, kan håndteres og overensstemmelse findes. Det er især vigtigt i en lokalkultur, kendetegnet ved: “hvis der var uenighed, så gik samtalen simpelthen i stå”168.
52
6.6.4 Samarbejdet med kommunen169 Samarbejdet med kommunerne for både Falsters Hjerte, Fjordklyngen og Landsbyen de 7 Sogne beskrives som godt og både Guldborgsund Kommune, Viborg Kommune og i særdeleshed Morsø Kommune har i deres strategier for udviklingen uden for de store byer perspektiver, der er relevante for samarbejder med landsbyklynger. Men samarbejdet har også været under udvikling og indeholder både muligheder og barrierer.
Hos Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne har samarbejdet i høj grad været båret af enkelte personer, både fra landsbyklyngernes og kommunernes side. I Landsbyen de 7 Sogne har dette været mest udtalt for kommunens vedkommende, hvor kommunens involvering fra
start var drevet af “ildsjælen i” den kommunale medarbejder. Det har på den ene side betydet, at samarbejdet oplevede vanskeligheder i den periode, hvor projektmedarbejderen ikke var ansat, mens det på den anden side har det sikret en “ambassadør” for Landsbyen de 7 Sogne i Morsø Kommune170. På trods af dette personbårne samarbejde, vurderes det ikke, at det er de personlige relationer, der har været afgørende for udviklingen af Landsbyen de 7 Sogne171.
Tilgangen til samarbejdet har også en væsentlig indvirkning på om et landsbyklyngeperspektiv er holdbart. I både Landsbyen de 7 Sogne og Fjordklyngen nævnes negative erfaringer med kommunens brug af frivillige som undskyldning for fjernelse af services i landsbyer172.
Herudover har både Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne negative erfaringer med beslutninger truffet uden involvering af lokalområdet og på trods af lokalområdets ønsker. Placeringen af en radiomast i Landsbyen de 7 Sogne, som tidligere nævnt, og inddelingen af skoledistrikter i Guldborgsund Kommune er to eksempler på dette. Inddelingen i skoledistrikter opdeler Falsters Hjerte og har for eksempel planmæssige og infrastrukturelle konsekvenser henholdsvis i form at vurdere befolkningstallet og adgangen til skoler173. I Landsbyen de 7 Sogne har placeringen af radiomasten gjort, at nogle partnere har trukket sig fra samarbejdet174 og i den forbindelse har kommunikation fra kommunen været opfattet som uærlig og intentionerne som utroværdig. Det skaber mistillid og skader det gode samarbejde. Netop tilliden er en afgørende faktor i et klyngesamarbejde, en pointe fremhævet i flere undersøgelser af klyngesamarbejder175. Her er kommunens åbenhed omkring sin reelle vilje til at støtte tiltag hos landsbyklyngerne væsentlig. Det fremhæves af Landsbyen de 7 Sogne176 som et usikkerhedsmoment i deres egne overvejelser om at prioritere området ved den lukkede Næssund Færge. I lighed med dette fremhæver Fjordklyngen177 klare linier, som en forudsætning for at indgå i samarbejde omkring selv at fordele penge i klyngen og der ligger en frygt i klyngen (af varierende grad) for at kommunen vil bruge det til afvikling af service i området. Dette ikke er dagsordenen i landsbyklyngerne.
Omvendt kan kommunen sagtens spille en konstruktiv rolle som med- og modspiller og udfordre holdninger, som det fremhæves af Landsbyen de 7 Sogne178. Både Morsø Kommune179 og Guldborgsund Kommune180 fremhæver også, at kommunen bør have en empatisk inddragende tilgang. Men der peges også på den rolle som kommunen har som ansvarlig for hele området, hvilket kan stå i modsætning til en landsbyklynges eller et områdes særinteresser181. En mindre ønskværdig rolle som modspiller for kommunen kan imidlertid også være i form af en ”ydre fjende” som landsbyerne i landsbyklyngen kan organisere sig imod. Det har for eksempel været tilfældet i Falsters Hjerte i forbindelse med den nævnte planlagte skolelukning af Møllebakke skolen. En sådan rolle er måske ikke konstruktiv for et langvarigt samarbejde, men har ikke desto mindre været en væsentlig faktor i klyngeudviklingen182.
Af en mere positiv karakter kan kommunen bidrage til identitetsskabelsen i landsbyklyngen. Det kan for eksempel være som Guldborgsund projekt “landsbyportrætter”, der i 2010 bidrog til bevidstheden om identiteten i området og opstarten af Falsters Hjerte, ved at sætte fokus på den lokale kulturhistorie. Eller indsatsen fra LAG koordinatoren i Guldborgsund Kommune i 2013 for at præsentere Falsters Hjerte, som et godt lokalt eksempel. Det var medvirkende til at skabe opmærksomhed for Falsters Hjerte i officielle institutioner183.
“Én negativ sagsbehandling, Top-down, den skal opvejes af rigtig mange timers bottom-up og proces, før vi er i neutral igen” - (Morsø Kommune, 2015, 25:58)“
53
I forhold til midler kan samarbejdet mellem kommunen og landsbyklynge også være frugtbart. For eksempel er driftsbudgetter en barriere i et landsbyklynge projekt som Landsbyen de 7 Sogne, da det er vanskeligt at få finansieret drift som frivillig organisation, f.eks. gennem fonde184. Her kan kommunen spille en rolle med direkte finansiering, som er en udbredt rolle for kommunerne, eller hjælp til at skaffe finansiering. Det kan også ske med en mere udtalt rollefordeling som i Landsbyen de 7 Sogne, hvor denne har bedt om, at kommunen håndtere administrative og økonomistyrende områder, mens Landsbyen de 7 Sogne styrer mobilisering af frivillighed og forankring af ejerskabet til projektet. For at sikre en selvbærende landsbyklynge, bør kommunen lære sine kompetencer fra sig - f.eks. i form af en følordning185. Der ligger imidlertid en risiko for at samarbejdet mellem kommune og landsbyklynge slutter hvis puljemidler stopper eller hvor det er vanskelige at opnå LAG-midler186. Organiseringen af landsbyer i klynger gør dog at de kan opnå en størrelse, hvor de bliver vægtet højere ved ansøgninger187 og i den politiske sfære i kommunerne, som det opleves i både Falsters Hjerte, Fjordklyngen og i Landsbyen de 7 Sogne188.
Organiseringen af landsbyer i klynger har også planlægningsmæssige fordele for kommunen, da et samarbejde mellem kommune og landsbyklynger giver mulighed for eksperimentielle skridt omkring udvikling og investering i moderne landsbyliv189. Dette er også, hvad samarbejdet mellem Morsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne afspejler. Herudover kan landsbyklyngerne udgøre social-økonomiske bæredygtige enheder, i det de kan afspejle områder, der har en social klangbund hos de mennesker, der bor i området og derved virke efter hensigten, som f.eks skoledistrikter hvor folk vælger skolerne som planlagt. Derved kan områderne hænge økonomisk sammen, som Falsters Hjerte påpeger190. Også i forhold til udviklingsprocesser kan Landsbyklynger spille en rolle, som for eksempel Landsbyen de 7 Sogne, der tilbyder meget af den nødvendige organisatoriske infrastruktur omkring Morsø Kommunes projekt om landsbyudvikling og strategisk tilpasning, da de udgør et dialogforum for samarbejdet mellem kommune og landsbyerne191.
6.6.5 Erhvervslivet i området192
I forhold til erhvervslivet i området kan der spores en hvis mulighed for, at landsbyklynger kan påvirke
udviklingen. Den fælles stedsidentitet for området indeholder muligheden for at skabe et fælles brand for området med en bestemt erhvervsprofil som enten bæredygtig produktion193 eller et godt sted for mikrovirksomheder194. I Falsters Hjerte ligger indsatsen på tegnebrættet og vil i første omgang være at danne overblik over mikrovirksomhederne i området. Her er også en ambition om at danne et fællesskab for områdets virksomheder og derigennem sikre bedre forhold og mulighed for at formulere fælles behov195. Det ligger imidlertid en barriere for klyngen i at opnå viden om disse, da området dækker flere postnumre og arbejdsbyrden bliver meget stor196. Her ligger en god mulighed for samarbejde mellem kommune og klynge, hvor kommunen har adgang til den nødvendige viden, mens selve koblingen mellem virksomheder og landsbyklynge beror på konkret kontakt og er en rolle landsbyklyngen kan spille197.
I Landsbyen de 7 Sogne er de involverede i projektet Karby Kuber198 (omdannelse af den gamle skole til vandrehjem i forbindelse med generel turisme satsning omkring vandreferier), som har et turisterhvervs potentiale for området. Herudover oplever landsbyklyngen flere virksomheder, der orienterer sig lokalt, for eksempel ved ansættelser199. Om dette skyldes en identificering med Landsbyen de 7 Sogne som sådan eller mere med området, er ikke til at afgøre. Men den lokale identitet er tilstede som en Landsbyklynge kan agere i forhold til, selvom det på ingen måde er sikkert at en virksomhed identificerer sig med et område, selvom den er belliggende i det. Visse typer af virksomheder er dog afhængige af en forankring i området, som for eksempel en lokal dagligvarebutik200 og Landsbyen de 7 Sogne har da også spillet en rolle i overlevelsen af den lokale købmand i Hvidbjerg.
Det spores også, at en del af incitamentet hos de tre landsbyklynger ligger i at, et klynge samarbejdet potentielt kan bidrage til vækst i områder som generelt står med en række udfordringer. Fjordklyngen fokuserer netop på turismeudvikling i en af deres deres strategiske søjler og Landsbyen de 7 Sogne arbejder bevidst med forskellige former for turistudvikling. Af barrierer for et sådant ønske om udvikling er pludselige ydre forandringer; som eksempelvis når Thisted og Morsø Kommuner vælger at lukke færgen mellem Næssund og Hurup og derved giver pendlere til og fra Sydvestmors længere kørselstid.
54
7. Konklusion og diskussion - Opstilling af parametre for udviklingen af en landsbyklyngestrategiDenne forundersøgelse har afdækket 4 områder med relevans for at vurdere muligheder og barrier for landsbyklynger. For det første har forundersøgelsen peget på betydningen af mødesteder for landsbyernes liv. For det andet har undersøgelsen præciseret en definition af landsbyklynger. For det tredje er der i kraft af en spørgeskemaundersøgelse, afdækket udbredelsen af landsbyklyngeprojekter i LAG-Kommuner. Yderligere er der gennem et casestudie af 3 landsbyklynger afdækket erfaringer og udpeget dels muligheder og barrierer for udviklingen af en landsbyklynge.
7.1 Klangbund for landsbyklyngerOverordnet kan der, på baggrund af analyserne og i særdeleshed de statistiske data i kapitel 3, fremhæves følgende grunde til, at landsbyklynger tilbyder et interessant perspektiv for udviklingen af landsbyer og landdistrikter:
• Fordi mange landsbyer og landdistrikter er udfordrede, mange oplever et fald i folketal.• Fordi sammen står man stærkere og man kan opbygge en kritisk masse både i forhold til aktiviteter og foreningsarbejde, men også i forhold til dialog med kommune og andre instanser• Fordi det giver mulighed for at arbejde strategisk med de udfordringer og potentialer som er tilstede og dermed hæve muligheden for en kvalificeret indsats i eget lokalområde.• Fordi der er behov for at samarbejde for at styrke landsbyerne, sikre fundamentet for tilbud og arbejde med de udfordringer der er.
Gennemgangen af både LAG-Kommunernes tilbagemeldinger omkring landsbyklyngeprojekter og udviklingsstrategier kan føre til 3 overordnede konklusioner:
1) I lidt over halvdelen af LAG-kommunerne mener man, at der er projekter, der helt eller delvist passer til en definition af landsbyklynger. For hovedparten af projekterne er kommunerne involverede med økonomisk støtte og/eller proces-facilitering af forskellig art. Der er imidlertid stor variation af, hvad der opfattes som en landsbyklynge.
2) Lidt under halvdelen af LAG-Kommunerne har et landsbyklyngeperspektiv i fungerende eller planlagte strategier for udviklingen uden for de store byer, men der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem om kommunen har et sådan landsbyklyngeperspektiv og om der er landsbyklynger beliggende i kommunen. 3) Den forholdsvis store udbredelse af et landsbyklyngeperspektiv hos LAG-kommunerne og den kommunale involvering i landsbyklyngerprojekterne, vidner om en vis klangbund hos LAG-kommunerne overfor landsbyklynger som én mulig udviklingsstrategi for landsbyer.
7.2 Diskussion af landsbyklynger og forandringer af mødestederCasestudiet af de tre landsbyklynger har understøttet mødestedslitteraturens fremhævelse af stedsidentitet og socialt fællesskab som væsentlige for landsbyerne. Det gælder også for landsbyklynger. Betydningen af mødesteder for lokalsamfundsudvikling undersøges ofte med et isoleret afsæt i en af de tre nævnte mødestedstyper. Der mangler derfor generelt undersøgelser af, hvad der sker for hverdagsbetingelserne for et socialt fællesskabsliv, når et mødested udvikles, afvikles eller sammenlægges201. Dette synes relevant i forhold til etableringen af landsbyklynger, da mødestedernes betydning for udviklingen af landsbyklynger og i særdeleshed for landsbylivet er stor. Selvom der ikke har været tale om en egentlig screening af mødestederne, har undersøgelsen bidraget med viden omkring mødestedernes betydning for landsbyklyngerne og omvendt.
Imidlertid må det understreges, at de undersøgte landsbyklynger har eksisteret relativt kort tid. Det gør det vanskeligt at konkludere på den faktiske effekt landsbyklyngerne har på mødesteder i landsbyerne. Men da der ser ud til, at være en effekt af landsbyklyngerne, positivt som negativt, på mødestederne i landsbyerne, må det anbefales,
55
at monitorere denne udvikling nøje under de kommende pilotprojekter omkring landsbyklynger. Der tegnes imidlertidig nogle konturerer som er værd at behandle nærmere.
I et landdistriktsudviklingsperspektiv er det sociale landsbyliv et af de centrale parametre for fastholdelse og tiltrækning af nye borgere. Set fra dette perspektiv er omdrejningspunktet i en landsbyklynge, dennes evne til at skabe en stedsidentitet gennem betingelserne for et socialt liv, der involverer fællesskabet. Sådanne betingelser skabes bl.a. gennem de tre typer af mødesteder. Landsbyklynger, både de som er opstået ’nedefra’ som de lokales svar på ændringer i strukturelle rammebetingelse og de som er skabt ’oppefra’ som et led i en strategisk indsats for landdistriktsudvikling, vil ofte først fokusere på de formelle mødesteder med den mere styrede form for interaktion og læring. Disse mødesteder er ofte lettest at gribe fat i, da der er formelt udpegede personer med formelle funktioner, som man kan rette henvendelse til eller som har mandat til selv at handle. Det betyder ikke, at tredje mødesteder, med deres sociale fokus, ikke er en del landsbyklyngernes fokus, men hos de tre undersøgte landsbyklynger, er en indsats for at styrke sådanne mødesteder noget, der kommer til i processen eller noget, der skal huskes at prioriteres202.
Udvikling og sammenlægning giver gode betingelse for deling af information og viden mellem bestemte grupper af lokale borgere, mens de som f.eks. ikke er med i en forening eller har børn i skolen hurtigt kan blive sat udenfor. Omvendt kan landsbyklyngen tilbyde mødesteder til de, der ikke er aktive andre steder og tilbyde aktiviteter, der går på tværs af aldersgrænser. Der kan være en risiko for, at mødestederne fremstår som isolerede ’bobler’ uden forbindelse til hinanden, og at mødestederne delvist afkobles selve stedet og dermed undergraver dets funktion i opbygningen af stedsidentiteten. Det er derfor nødvendigt både i nedefra og oppefra styrede processer omkring landsbyklynger at rette opmærksomheden både mod tredje steder og uformelle mødesteder, der sikrer den sociale lim i området.
Tredje mødesteder som f.eks. Sankt Hans festen, fællesspisning og lokale loppemarkeder er typiske initiativer som giver god mulighed for at udtrykke sig emotionelt og prøve sociale kompetencer af. De er dog også karakteriseret ved at have en helt egen logik, stemning eller kultur, som ikke let lader sig forandre203. Selve stedet er ikke nødvendigvis altid det vigtigste ved tredje mødesteder. Det er formen
for social rummelighed. Derfor er det centralt ved udvikling og sammenlægning af tredje mødesteder at tilbyde stedet, og derefter at stederne gives mulighed for på egne betingelser at tilpasse sig de nye rammer204. Hallen i Hvidbjerg er et eksempel på dette. Her opleves der en stigende brug af stedet til eksempelvis fælles konfirmationsfester. Konfirmationsfester er en funktion, der traditionelt har hørt til i forsamlingshuset, men om dette er en effekt af landsbyklyngen, er ikke til at sige. Også lokalerne i den nu nedlagte skole i Hvidbjerg har ændret betydning. De bruges nu, foruden til mødelokaler for landsbyklyngen (formelt mødested), til bl.a. en legoklub, der må betegnes som både et tredje og et formelt mødested. Der er ingen garanti for, hvad der vil komme ud af denne tilpasning, og det kan også vise sig, at der ikke er muligt at der skabes et ’nyt’ tredje mødested uden at der vil der ske et tab.
Uformelle mødesteder er vanskelige at genskabe, da de opstår som en del af hverdagslivet og dagligdagens rutiner. Opbrydes rutinernes knyttet til et sted ved dets nedlæggelse, sammenlægning eller strategiske udvikling, er det ikke sikkert, at de nye rutiner giver anledning til at stoppe op og få sig en snak om vind og vejr. Det er ofte først når et uformelt mødested er truet eller er lukket ned, at de lokale borger reagerer og erkender, hvor stor en betydning det uformelle mødested havde som betingelse for socialt fællesskab og følelsen af at høre til stedet205. Dette var jo eksempelvis det der i både Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne var baggrunden for dannelsen af disse klynger; nemlig i form af en skolelukning. Både ved nedefra og oppefra kommende initiativer for udvikling af landsbyklynger kan det derfor være svært altid at få øje på, de uformelle mødesteder206. Det kræver derfor en særlig opmærksomhed både i forhold til afdække de uformelle mødesteder i landsbyen og i landsbyklyngen, som giver borgerne en følelse af tilhørsforhold til stedet, snarere end til aktiviteten og så værne om disse steder.
Det er derfor interessant at holde sig for øje om aktiviteter som Falsters Hjertes anlæggelse af blomsterkummer ved landsbyernes byskilte skaber steder for social interaktion efter selve anlæggelsen. Og anlæggelserne af stier mellem landsbyerne, som alle tre landsbyklynger er involverede i, kunne danne nye rum for uformelle mødesteder. Herudover er det interessant det tilfældige møde på gaden kan indgå i den måde landsbyklyngen arbejder på, som Falsters Hjerte207 nævner, og at Landsbyen de 7 Sogne har været med til at sikre købmanden i Hvidbjerg.
56
7.3 Parametre i en landsbyklyngestrategiCasestudiet af landsbyklyngerne Falsters Hjerte, Fjordklyngen og Landsbyen de 7 Sogne og de respektive kommuner, Guldborgsund, Viborg og Morsø har tydeliggjort en række parametre som synes relevante, at inddrage i fremtidige landsbyklyngeprojekter. De studerede landsbyklynger har flere lighedspunkter, hvor især Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sognes stærke sociale relationer, en fælles følelse af slægtsskab og skæbnefællesskab, samt tradition i alle tre landsbyklynger for at handle for at overleve, står stærkt. Men der er også tale om forskelle. For eksempel med hensyn til indflydelsen af professionelle som Morsø Kommunes større grad af involvering i udviklingen af Landsbyen de 7 Sogne over for Guldborgssunds mindre involvering til involveringen af forskere i udviklingen af Fjordklyngen. Der har dog været tale om involvering fra kommunerne i alle tre tilfælde. Det er imidlertid interessant at bemærke, at hovedparten af de barrierer landsbyklyngerne selv peger på relaterer sig til forholdet til kommunen. Det gælder både med hensyn til negative erfaringer med for eksempel sagsbehandling og med den administrative inddeling i skoledistrikter. Barriererne internt i klyngerne omhandler primært traditionelle skel mellem landsbyer, som er i opbrud, mens engagementet hos områdets beboere opleves som højt og essentielt. Yderligere er alle tre cases opstået med direkte involvering af borgere og i to af tilfældene på borgernes eget initiativ. Dermed har der været en lokal opbakning til etableringen af klyngerne og de tre klynger er ikke igangsat som en afviklingsstrategi af de respektive områder; også selvom klyngerne har realistiske opfattelser af eget lokalområde. Tværtimod ønsker alle klyngerne, at der skal ske en bevaring og udvikling af de lokalsamfund der tilsammen danner klyngerne. Klyngesamarbejdet giver en stærkere stemme og flere muligheder i den kommune klyngen er placeret i.
I det følgende oplistes en række parametre, der skal tages hensyn til for, at en landsbyklynge kan udvikles og etableres. Parametrene bliver uddybet enkelvist. De er udledt fra casestudie af de 3 landsbyklynger og afspejler derfor også disse. Men der er tale om cases, der, for især Falsters Hjertes og Landsbyen de 7 Sognes vedkommende, har gjort sig erfaringer gennem et par år og som fremstår som relativt levedygtige landsbyklynger. På den baggrund er det rimeligt at antage, at der kan udledes nogle parametre med en mere general relevans. Det må dog understreges, at ingen af klyngerne, og så vidt det vides heller ingen af de nævnte i screenings-delen, har været aktive længe nok til at faktiske effekter i forhold til bæredygtigheden af en udviklings- eller tilpasningsstrategi kan fastslås,
dvs. i forhold til stigende folketal, stigende huspriser eller flere arbejdspladser. Der er altså ikke tale om en opskrift, men om parametre, der må findes lokale løsninger til og som indeholder både barrierer og potentialer for en landsbyklyngestrategi.
# Landsbyklyngens forankring i den sociale virkelighed i området. Dette kan opnås både ved organisatorisk at være repræsenteret ved beboerforeninger, men måske mere vigtigt, ved en inkluderende organisationskultur med lydhørhed og forankring i områdets sociale relationer og eksisterende mødesteder. Det har den planmæssige fordel for kommunen, at området kan afspejle et administrativt område med social klangbund hos de mennesker, der bor i området og derved være socialt og økonomisk bæredygtigt. Det er også denne sociale forankring, der kan gøre en strategisk tilgang til udvikling legitim, som både forekommer væsentlig for samarbejdet med kommunen og for at prioritere helhedsorienteret for området mellem forskellige tilbud og indsatser. Endelig er det en klar forudsætning for at sikre frivillige til at løfte arbejdsopgaverne i klyngen og kan medføre, at nye mødesteder, formelle, uformelle og tredje, opstår, og at den nødvendige vilje og entusiasme til landsbyklyngen er til stede.
# Forekomsten af en fælles stedsidentitet for området. Den er nødvendig for at viljen til reelt at ville samarbejde på tværs af landsbyer i en landsbyklynge opstår og kan afspejles i en følelse af slægtsskab eller skæbnefællesskab i området. Dette hænger tæt sammen med de sociale relationer i området og den lokale kultur. Det kan bygge på en eksisterende bevidsthed, men kan også fremelskes ved at skabe fokus på områdets lokalhistorie eller ved at styrke de sociale relationer. Det indeholder potentialet til at udvikle selvdefinerede lokalområder, der opleves som naturligt afgrænsede, giver en villighed til at prioritere ud fra et helhedssyn versus et landsby-centreret syn og giver en mere holdbar klynge og samarbejdspartner for kommunen. Det er netop en manglende fælles identitet, eller en stærk landsby-centreret identitet, der udgør en væsentlig barriere for en landsbyklyngestrategi. Især med hensyn til afvikling eller samling af tilbud i området.
# Landsbyklyngens forhold til sociale relationer og mødesteder. Landsbyklyngen kan have indflydelse på de sociale relationer i hele området, for eksempel i kraft af konkrete aktiviteter, der styrker både de sociale relationer og de konkrete mødesteder der opstår på baggrund af aktiviteterne. Som litteraturen omkring mødesteder viser er sådanne særdeles væsentlige for landsbyerne (kapitel 4). Samlingen af aktiviteter kan sikre en kritisk masse
57
til at opretholde disse og styrke de sociale relationer på tværs af landsbyerne. Det kræver imidlertid vilje til at samarbejde og til at opgive noget hos sig selv. En sådan vilje kan styrkes gennem en fælles identitet, øget kendskab til hinanden og hinandens styrker, samt gennem en tilgang til strategisk fordeling, der betyder, at alle får noget, men ikke det samme. De mødesteder og det sociale liv der konkret skabes, kan gøre området og de enkelte landsbyer mere attraktive for tilflyttere, især dem der søger fællesskabet og de trygge forhold i landsbyerne208. Påvirkningen af de sociale relationer kan også ske i form af den struktur til de sociale relationer og mødesteder som landsbyklyngen skaber. Den kan på den ene side give et forum for ideer og uoverensstemmelser og på den anden side forandre uformelle mødesteder, som ellers forsvinder. Der ligger dog en risiko for, at dette fører til en formalisering af uformelle mødesteder. Begge dele har imidlertid potentiale for at styrke områdets sociale bæredygtighed og dets økonomiske bæredygtighed i form at sikre en kritisk masse af beboere. Hertil kan landsbyklyngens forankring i sociale relationer, muliggøre et samarbejde mellem kommune og landsbyklynge til at håndtere kontroversielle sager eller spille rollen som ”lynafleder” ved langsomme forandringer. Der kan imidlertid også ligge en barriere for samling eller afvikling af aktiviteter i disses forankring i sociale relationer. Det gælder aktiviteter, der enten har stor traditionel social betydning for en landsby eller har økonomisk betydning for at opretholde mødesteder, som for eksempel til at sikre den økonomiske drift af forsamlingshuse.
# Tilgange til samarbejdet mellem landsbyklynge og kommune. Kommunens involvering i udviklingen af og i samarbejde med landsbyklynger, ser ud til at være en styrke, hvis ikke en nødvendighed. Men kommunen må i sit samarbejde med landsbyklynger finde en balance, der muliggør inddragelse og lydhørhed over for landsbyklyngen i beslutninger, samtidigt med at hele kommunen tilgodeses. En ærlig kommunikation og en inddragende, empatisk tilgang kan skabe den nødvendige tillid for samarbejdet. Og kommunen må være åben om sin reelle vilje til at bakke op omkring tiltag. Dette er nødvendigt hvis ikke samarbejdets eller klyngens legitimitet skal undermineres, eller at landsbyklyngen reelt bliver ”nyttige idioter” for en kommunal top-down afviklingsstrategi. Kommunens betydning som ydre fjende for udviklingen af landsbyklynger kan ikke underkendes, men må betragtes uholdbar for, at en landsbyklynge kan overleve. Herudover opleves en strategisk, grundig og samarbejdsvillig tilgang som positivt. Denne kan fremmes gennem klyngens strategiske udfyldning af foreningsposter eller gennem gode
samarbejdsrelationer mellem kommune og klyngen. Disse tilgange ser ud til at fremme et holdbart samarbejde og tillid til hinandens intentioner.
# Styrkelsen af erhvervslivet i området. Det kan ske i kraft af en fælles stedsidentitet og markedsføringsprofil for området som virksomhederne kan trække på. Det kan også ske i kraft af landsbyklyngens sociale relationer og organisation, der kan bidrage til at danne et fællesskab for virksomheder, der gør det mere attraktivt at placere sig i området og giver mulighed for at formulere fælles behov. Endeligt kan Landsbyklyngen indgå i samarbejder med eksempelvis kommunen om at fremme erhvervslivet i området. Dette er områder, der kan fremme økonomisk bæredygtighed i områderne, men som der ikke er erfaringer med i de landsbyklynger som er undersøgt og derved ikke et empirisk grundlag til reelt at vurdere på. Alle klyngerne har dog planer om at tage fat i forskellige aspekter omkring erhvervsfremme i relation til klyngesamarbejdet.
7.4 Afrunding Landsbyklynger rummer altså både muligheder og barrierer for at kunne danne grundlag for en udviklings- eller tilpasningsstrategi for landsbyer og landdistrikter. Landsbyklynger bygger på lokale forhold som lokalhistorie og geografi og er ikke en universel strategi, der er relevant alle steder. Der skal være vilje til samarbejde, sociale fællesskaber og udviklingen af en stedsidentitet på tværs af landsbyerne, hvilket ikke altid er tilstede. Den vilje som denne forundersøgelse har sporet i de 3 undersøgte landsbyklynger, kunne afspejle, at det er de positivt indstillede, der er blevet spurgt. Alle tre landsbyklynger oplever imidlertid stor lokal opbakning til projekterne, hvilket kunne tyde en bredere funderet vilje. Under alle omstændigheder ser det ud til at være nødvendigt for udviklingen af landsbyklynger. Det forudsætter både villighed fra landsbyernes beboere og fra kommunen til at ville samarbejde åbent og ærligt. Yderligere forudsætter det, at kommunen er villig til at bakke op med den nødvendige hjælp, faciliteter og midler. Det er nødvendigt hvis en landsbyklyngestrategi ikke skal blive en ren afviklingsstrategi af landsbyerne, men en strategi, der udvikler, bevarer og tilpasser landsbyerne i deres forandringsproces. Omvendt kræver strategien en villighed fra landsbyerne til at nedprioritere tilbud nogen steder for at sikre deres overlevelse andre, hvilket kan fremmes af en fælles stedsidentitet og sociale relationer på tværs af landsbyer. Landsbyklynger kræver tid, tillid og konkrete tiltag, men rummer potentialet til at fremme samarbejde, aktiv lokal deltagelse og det sociale liv i landsbyerne.
58
MulighederAt skabe en kritisk masse
At landsbyklyngen kan afspejle et administrativt område med samlet klangbund
En helhedsorienteret strategisk tilgang, der kan sikre en prioriteret indsats
At styrke eksisterende og skabe nye sociale relationer
At skabe fællesskabsfølelse
At være ”lynafledere” - være linket mellem forskellige instanser og være forum der kan håndtere forandring
At være forum der skaber gode samarbejdsrelationer mellem lokalsamfund og kommune
BarriererManglende opbakning fra og samarbejde med kommunen
Forskellige ”landsbytraditioner” –forskellighed i arbejdsmåde, organisering, tankesæt og historie
At landsbyklyngen udelukkende bliver en afviklingsstrategi
At den fælles identitet ikke skabes
At samling eller afvikling af centrale mødesteder eller aktiviteter der traditionelt har stor betydning for den enkelte landsby
opfattes som et tab eller negativ forandring
59
FokuspunkterAfdække de deltagende landsbyers sociale fællesskab og
stedsidentitet igennem landsbyernes eksisterende mødesteder og deres brug, funktion og betydning
Sikre involvering og samarbejde mellem klynge og kommune igennem ærlig og inddragende kommunikation
Sikre fælles forståelse og fælles udgangspunkt med respekt for forskellighed samt åbenhed overfor nyt
Sikre lokal opbakning – både med repræsentanter fra alle landsbyer og generelt ud i lokalområderne
Udvikle fælles stedsidentitet
Udvikle klare mål for samarbejdet – hvad samarbejdes om og hvordan
Ill. 53: Opstilling af muligheder, barrierer og fokuspunkter i forbindelse med landsbyklynger.
60
1. Michael Porter, The Competitive Advantage of Nations (New York: The Free Press, 1990).2. Philip Cooke, ”From Clusters to Platform Policies in Regional Development,” European Planning Studies 20, nr.8 (2012).3. Peter Kvistgaard, John Hird & Bodil Blichfeldt, Turismeudvikling i oplevelsesklynger: Fokus: Skive Kommune 2008-2015 (Aalborg Universitet, 2015).4. Andrew Atherton & Andrew Johnston, ”Clusters formation from the ‘bottom-up’: a process perspective,” I Handbook of research on cluster theory, red. Charlie Karlsson (Cheltenham, UK: Edward Elgar Publishing Limited, 2008).5. Lea Holst Laursen & Jørgen Møller. “The concept of cluster-villages as planning tool in the rural districts of Denmark,” konference artikel præsenteret ved The ‘new peripherality’: scaled, contested and relational conference (Aalborg University 28/10/2013-30/10/2013).6. Charles S. Peirce (1902), ”A definition of pragmatic and pragmatism,” I Philosophies of social science: the classic and contemporary readings, red. Gerard Delanty & Piet Strydom (Maidenhead, UK: Open University Press, 2010). 7. Lea Holst Laursen & Jørgen Møller. “The concept of cluster-villages as planning tool in the rural districts of Denmark,” 8. Jørgen Møller, Lea Holst Laursen & M. Knudsen, Projektbeskrivelse for forsknings- og udviklingsprojektet om muligheder og barrierer for at anvende begrebet landsbyklynger (Aalborg Universitet, 2013).9. For mere dybdegående analyser henvises til rapporterne: Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark (Rapport udarbejdet til kampagnen Yderområder på Forkant, 2015).; KL. Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport (KL, 2014).; Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013 (Miljøministeriet, 2013).10. Jørgen Møller & Jan Kloster Staunstrup, ”De små og mindste landsbyer og bosættelser i Nordjylland – en overset forsknings-, udviklings- og planlægningsudfordring?” I Nordjyske udviklingsperspektiver – afvikling eller udvikling?, red. Jesper Lindegaard Christensen (Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2012).11. Lea Holst Laursen & Lasse Andersson, “Differentiated decline in Danish outskirt areas – Spatial restructuring and citizen-based development in the village of Klokkerholm,” Danish journal of Geoinformatics and Land Management 46, nr.1 (2011).12. Lea Holst Laursen, Shrinking Cities or Urban Transformation! (PhD-thesis from the Department of Architecture, Design and Media Technology, Doctoral School of Planning and Development, Faculties of Engineering, Science and Medicine Aalborg University, 2009); Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark (Rapport udarbejdet til kampagnen Yderområder på Forkant, 2015): 26.13. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark.14. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013 (Miljøministeriet, 2013).15. Landsplanredegørelsen opdeler Danmark ifølgende landsplanområder:Hovedstadsområdet, Øvrige Sjælland, Ostjylland-Nord, Trekantsområdet, Odense og Aalborg, Mellemstore byregioner (dækker over Struer, Skive, Holstebro, Viborg, Herning, Ikast-Brande, Esbjerg og Varde) og småbyregioner (dækker over øerne, Lolland-Falster, Sønderborg, Tønder, Aabenraa, Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Mors, Thy, Hjørring og Frederiskhavn) Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013 (Miljøministeriet, 2013): 23.16. KL. Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport (KL, 2014).
17. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013 (Miljøministeriet, 2013): 31.18. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark.19. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013.20. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013, 31.21. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport, 38.22. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark. 23. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark.24. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark.25. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport.26. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport.27. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013.28. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013.29. Jørgen Møller, Villages in landscapes: the importance of appearance (Brandbjerg, dk: Museum Tusculanum, 2008).30. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark.31. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport, 94.32. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport, 94.33. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport, 24.34. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport.35. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport.36. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport.37. Pia Heike Johansen, & K. Lindegaard, “Development and Change from a local community point of view,” I Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference (University of Akureyri Iceland, 2006).; Gunnar Lind Haase Svendsen, & J.F. Sørensen, ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark,” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007).; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011).38. Pia Heike Johansen, “Contemporary Rural Imitation – A Tardean analysis of five Danish rural parishes,” Social & Cultural Geography 14, nr. 1 (2013).39. Pia Heike Johansen, & K. Lindegaard, “Development and Change from a local community point of view,“ I Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference (University of Akureyri Iceland, 2006).; Gunnar Lind Haase Svendsen, & J.F. Sørensen, ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark,” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007).; Pia Heike Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning (Syddansk Universitetsforlag, 2008).40. Pia Heike Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning (Syddansk Universitetsforlag, 2008).41. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.42. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.43. Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982).; Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).
Noter
61
44. Anthony Giddens, Modernity and Self-Identity: Self and Society in the Late modern Age (Stanford University Press, 1991).45. Bauman, Zygmunt, Liquid modernity (Polity Press, 2000).46. Oldenburg & Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982).; James Coleman, “Social Capital in the Creation of Human Capital,” The American Journal of Sociology 94 (1988).47. Nan Lin, “Building a Network Therory of Social Capital,” Connection 22, nr.1 (1999). 48. Robert D. Putnam, Making Democracy Work. Civic traditions in modern Italy (Priceton University Press, 1993).; Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen, Creation and Destruction of Social Capital: Entrepreneurship, Co-operative movements and Institutions (Edwar Elgar Publishing, 2004); Elinor Ostrom & T.K. Ahn, red., Foundations of Social Capital (Edgar Elgar Publishing, 2010).49. Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen, Creation and Destruction of Social Capital: Entrepreneurship, Co-operative movements and Institutions (Edwar Elgar Publishing, 2004).; Gunnar Lind Haase Svendsen & J.F. Sørensen, ”The socio-economic power of Social Capital: A doubble test of Putnam’s civic society argument,” International Journal of Sociology and Social Policy 26, nr. 9/10 (2006).50. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.51. Pia Heike Johansen, & K. Lindegaard. Development and Change from a local community point of view.; Gunnar Lind Haase Svendsen, & J.F. Sørensen, ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark,” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007); Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011).52. Erving Goffman, Interaction Ritual. Essays in Face to Face behavior (Random House Inc., 1967).; G.Kingsley Garbett, “The analysis of social situations,” Man, New series, 5, nr.2 (1970).; Mark S Granovetter, “The Strengh of weak ties,” The American Journal of Sociology 78, nr.6 (1973).; Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982).; Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).; Pia Heike Johansen, & K. Lindegaard, “Development and Change from a local community point of view,” i Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference (University of Akureyri Iceland, 2006); Gunnar Lind Haase Svendsen, & J.F. Sørensen, ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark,” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007).; Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.53. Erving Goffman, Interaction Ritual. Essays in Face to Face behavior (Random House Inc., 1967); Bruce Kapferer, “Norms and manipulation of relationship in a work context,” I Social networks in urban situations, red. James Clyde Mitchell (Manchester University Press, 1969).; G.Kingsley Garbett, “The analysis of social situations,” Man, New series, 5, nr.2 (1970).; Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982).; Nancy Eisenberg & Janet Strayer, red., Empathy and its development (Cambridge University Press, 1987).; Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).54. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011).55. Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001); Pia Heike Johansen & K. Lindegaard, “Development and Change from a local community point of view,” I Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference (University
of Akureyri Iceland, 2006).; Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011).56. Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).; Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.57. Donatella della Porta, ”Comparative analysis: case-oriented versus variable-oriented research,” I Approaches and methodologies in the social sciences: a pluralist perspective, red. Donatella della Porta & Michael Keating (Cambridge: Cambridge University Press, 2008).58. ”Formål,” Falsters Hjerte, tilgået maj, 2015, http://www.falstershjerte.dk/formaal.59. “Foreningen for Fursundegnen,” Fursundegnen, tilgået maj, 2015, http://www.fursundegnen.dk/foreningen-for-fursundegnen.htm60. “Fynsland: lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn Kommune,” Fynsland, tilgået maj, 2015, “https://www.facebook.com/lokalmfund/info?tab=page_info61. Ann-Sophie Øberg & Line Toft, Landsbyen de 7 Sogne. (Morsø Kommune & Landskabslaboratoriet GRÜN).62. Donatella della Porta, ”Comparative analysis: case-oriented versus variable-oriented research,”; Bent Flyvbjerg, ”Five misunderstandings about case-study research,” Qualitative Inquiry 12, nr.2 (2006).63. Bent Flyvbjerg, ”Five misunderstandings about case-study research,” Qualitative Inquiry 12, nr.2 (2006).64. Bent Flyvbjerg, ”Five misunderstandings about case-study research.”65. David Harvey, The enigma of capital: and the crises of Capitalism (London: Profile Books, 2010).66. ”Formål,” Falsters Hjerte, tilgået maj, 2015, http://www.falstershjerte.dk/formaal.67. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet, Nr. Ørslev, 4800 Nykøbing F., 13. Juni 2015.68. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.69. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Nykøbing F., 15. Juni 2015.70. ”Formål,” Falsters Hjerte, tilgået maj, 2015, http://www.falstershjerte.dk/formaal.71. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.72. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.73. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.74. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.75. ”Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder,” Danmarks Statistik, 2015, tilgået maj 2015, http://www.statistikbanken.dk/FRKM115.76. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur (Nykøbing Falster, 2013). 77. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.78. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 29.79. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur.80. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 34.81. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur.82. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 29.
62
83. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur.84. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 33.85. ”Så mange bor der i din by,” Bolius, 2015, tilgået august 2015, https://www.bolius.dk/danmarkskort/indbyggertal/.86. ”Så mange bor der i din by,” Bolius, 2015, tilgået august 2015, https://www.bolius.dk/danmarkskort/indbyggertal/.87. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 33.88. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 33.89. ”Byer og landsbyer,” Viborg Kommune, 2014, tilgået maj, 2015, http://kommune.viborg.dk/Om-kommunen/Viborger/Byer-og-landsbyer.90. ”Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder,” Danmarks Statistik, 2015, tilgået maj 2015, http://www.statistikbanken.dk/FRKM115.91. Viborg Kommune, Befolkningsprognose 2015-2030 (Viborg Kommune, 2015). 92. Viborg Kommune, Befolkningsprognose 2015-2030.93. ”Landsbyer,” Viborg Kommune, tilgået maj, 2015, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=11.94. ”Skals,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=180.95. ”Skals,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=180.96. ”Skals,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=180.97. ”Ulbjerg,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=186.98. ”Ulbjerg,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=186.99. Viborg Kommune, Landdistriktspolitik 2011-2015 (Viborg Kommune, 2011).100. Viborg Kommune, Landdistriktspolitik 2011-2015.101. Viborg Kommune, Landdistriktspolitik 2011-2015, 7.102. Viborg Kommune, Landdistriktspolitik 2011-2015, 4.103. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet, Skringstrup, 8832 Skals, 18. Juni 2015.104. Ann-Sophie Øberg & Line Toft, Landsbyen de 7 Sogne (Morsø Kommune & Landskabslaboratoriet GRÜN).105. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet Nykøbing M., 19. Juni 2015.106. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet Nykøbing M., 19. Juni 2015.107. Morsø Kommune, Strategisk tilpasning af mindre byer i ’Landsbyen De 7 Sogne’ på Mors (Morsø Kommune, 2014).108. Ann-Sophie Øberg & Line Toft, Landsbyen de 7 Sogne (Morsø Kommune & Landskabslaboratoriet GRÜN).109. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, 2015).110. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.111. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.112. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet, Nykøbing M., 19. Juni 2015.113. ”Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder,” Danmarks Statistik, 2015, tilgået maj 2015, http://www.statistikbanken.dk/FRKM115.114. ”Bymosaik og befolkning,” Morsø Kommune, 2015, tilgået maj, 2015, http://morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=420.115. ”Bymosaik og befolkning,” Morsø Kommune, 2015, tilgået maj, 2015, http://morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=420.116. Morsø Kommune, Strategisk tilpasning af mindre byer i
’Landsbyen De 7 Sogne’ på Mors.117. Morsø Kommune, Strategisk tilpasning af mindre byer i ’Landsbyen De 7 Sogne’ på Mors, 7.118. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.119. Niras Konsulenterne, Projekt bymosaik - nyt byrollekoncept for Morsø Kommune (Morsø Kommune, 2009). 120. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.121. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.122. Organiseringen i klyngen er et parameter, der er opstillet med blik på især sfærerne ”teknologier og organisatoriske former” ifht. f.eks. foreningsstruktur og arbejdsgange og på ”sociale relationer” og ”reproduktion af hverdagsliv” med hensyn til forankringen i den sociale virkelighed og frivilligt arbejde. 123. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.124. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.125. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.126. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.127. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.128. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.129. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.130. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.131. Stedsidentiteten er et parameter, der er opstillet med blik på især sfærerne ”sociale relationer”, ”mentale koncepter om verden” og ”reproduktion af hverdagsliv” ifht. den sociale, geografiske og mentale horisont for landsbyklyngens og beboerne. 132. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.133. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.134. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.135. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.136. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.137. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.138. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.139. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.140. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.141. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.142. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.143. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.144. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.145. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.146. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.
63
147. Sociale relationer og mødesteder er et parameter, der er opstillet med blik på særligt sfærerne ”sociale relationer” og ”reproduktion af hverdagsliv” ifht landsbyklyngens forankring i den sociale virkelighed og hverdagsliv. 148. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.149. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.150. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.151. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.152. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.153. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.154. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.155. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.156. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.157. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.158. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.159. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.160. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.161. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.162. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.163. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.164. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.165. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.166. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.167. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.168. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet, 1:11:22).169. Samarbejdet med kommunen er et parameter, der er opstillet med blik på særligt sfærerne ” Institutionel og administrativ arrangement”, ”sociale relationer” og ”reproduktion af hverdagsliv” idet det berører kommunens administrative og fysiske organisering med frivilligt arbejde.170. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.171. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.172. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.173. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.174. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.175. F.eks. Kvistgaard, Hird & Blichfeldt, Turismeudvikling i oplevelsesklynger: Fokus: Skive Kommune 2008-2015.176. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.
177. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.178. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.179. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.180. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.181. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.182. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.183. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.184. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet..185. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.186. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.187. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.188. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet..189. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.190. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.191. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.192. Erhverslivet i området er et parameter, der er opstillet med blik på især sfærerne ”produktion og arbejdsprocesser”, ”teknologier og organisatoriske former”, ”mentale koncepter om verden” og ”reproduktion af hverdagsliv” ifht. samspillet mellem virksomhedsinteresser og frivillige foreninger, med deres ønsker til områdets udvikling og forestillinger om området potentialer. 193. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.194. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.195. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.196. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.197. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.198. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 199. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.200. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.201. Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).; Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011).202. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.203. Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982); Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).
64
204. Erving Goffman, Behavior in Public Spaces. Notes on Social Organization of Gatherings (New York: The Free Press, 1963); Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982); Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001);205. (Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001); Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.206. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.207. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.208. Hans Skifter Andersen, Helle Nørgaard, Jesper Ole Jensen & Carola Simon, Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier. SBi 2010:5 (Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2010).
65
Andersen, Hans Skifter, Helle Nørgaard, Jesper Ole Jensen & Carola Simon. Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier. SBi 2010:5, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2010.
Atherton, Andrew & Andrew Johnston. ”Clusters formation from the ‘bottom-up’: a process perspective.” I Handbook of research on cluster theory, redigeret af Charlie Karlsson, 93-113. Cheltenham, UK: Edward Elgar Publishing Limited, 2008.
Bauman, Zygmunt. Liquid modernity. Polity Press, 2000.
Bolius. ”Så mange bor der i din by.” Bolius. 2015. Tilgået august 2015. https://www.bolius.dk/danmarkskort/indbyggertal/.
Coleman, James. “Social Capital in the Creation of Human Capital.” The American Journal of Sociology 94 (1988): 95-120.
Cooke, Philip. ”From Clusters to Platform Policies in Regional Development.” European Planning Studies 20, nr. 8 (2012): 1415-1424.
Danmarks Statistik. ”Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder.” Danmarks Statistik. 2015. Tilgået maj, 2015. http://www.statistikbanken.dk/FRKM115.
della Porta, Donatella. ”Comparative analysis: case-oriented versus variable-oriented research”. I Approaches and methodologies in the social sciences: a pluralist perspective, redigeret af Donatella della Porta & Michael Keating, 198-222. Cambridge: Cambridge University Press, 2008.
Eisenberg, Nancy & Janet Strayer, red. Empathy and its development. Cambridge University Press, 1987.
Falsters Hjerte. ”Formål.” Falsters Hjerte. Tilgået maj, 2015. http://www.falstershjerte.dk/formaal.
Flyvbjerg, Bent. ”Five misunderstandings about case-study research.” Qualitative Inquiry 12, nr.2 (2006): 219-245.
Fursundegnen. “Foreningen for Fursundegnen.” Fursundegnen. Tilgået maj, 2015. http://www.fursundegnen.dk/foreningen-for-fursundegnen.htm
Fynsland. “Fynsland: lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn Kommune.” Fynsland. Tilgået maj, 2015. “https://www.facebook.com/lokalmfund/info?tab=page_info
Garbett, G.Kingsley. “The analysis of social situations.” Man, New series 5, nr.2 (1970).
Giddens, Anthony. Modernity and Self-Identity: Self and Society in the Late modern Age. Stanford University Press, 1991.
Goffman, Erving. Interaction Ritual. Essays in Face to Face behavior. Random House Inc., 1967.
Goffman, Erving. Behavior in Public Spaces. Notes on Social Organization of Gatherings. New York: The Free Press, 1963.
Granovetter, Mark S. “The Strengh of weak ties.” The American Journal of Sociology 78, nr.6 (1973): 1360-1380.
Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur. Nykøbing Falster, 2013.
Harvey, David. The enigma of capital: and the crises of Capitalism. London: Profile Books, 2010.
Johansen, Pia Heike. Informal Meeting Places, Interaction, and Learning. Syddansk Universitetsforlag, 2008.
Johansen, Pia Heike. “Contemporary Rural Imitation – A Tardean analysis of five Danish rural parishes.” Social & Cultural Geography 14, nr. 1 (2013).
Johansen, Pia Heike & K. Lindegaard. “Development and Change from a local community point of view.” I Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference. University of Akureyri Iceland, 2006.
Johansen, Pia Heike & A. AA Thuesen. Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder. CLF Report, 2011.
Kapferer, Bruce. “Norms and manipulation of relationship in a work context.” I Social networks in urban situations, redigeret af James Clyde Mitchell. Manchester University Press, 1969.
KL. Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport. KL, 2014, http://www.kl.dk/Tema/DKiforandring/
Kvistgaard, Peter, John Hird & Bodil Blichfeldt. Turismeudvikling i oplevelsesklynger: Fokus: Skive Kommune 2008-2015. Aalborg Universitet, 2015.
Laursen, Lea Holst & Jørgen Møller. “The concept of cluster-villages as planning tool in the rural districts of Denmark,” konference artikel præsenteret ved The ‘new peripherality’: scaled, contested and relational conference, Aalborg University 28/10/2013 - 30/10/2013.
Laursen, Lea Holst & Lasse Andersson. “Differentiated decline in Danish outskirt areas – Spatial restructuring and citizen-based development in the village of Klokkerholm.” Danish journal of Geoinformatics and Land Management 46, nr.1 (2011): 96-113.
Laursen, Lea Holst. Shrinking Cities or Urban Transformation! PhD-thesis from the Department of Architecture, Design and Media Technology, Doctoral School of Planning and Development, Faculties of Engineering, Science and Medicine, Aalborg University, 2009.
Lin, Nan. “Building a Network Therory of Social Capital.” Connection 22, nr.1 (1999). Miljøministeriet. Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013. Miljøministeriet, 2013, http://www2.nst.dk/download/planlaegning/landsplanredegoerelse2013.pdf
Morsø Kommune. ”Bymosaik og befolkning.” Morsø Kommune. 2015. Tilgået maj, 2015. http://morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=420.
Morsø Kommune. Strategisk tilpasning af mindre byer i ’Landsbyen De 7 Sogne’ på Mors. Morsø Kommune, 2014. Tilgået maj, 2015. http://superlandsbyen.dk/uf/80000_89999/80235/e252c76ed0f92c4fbbc949c6beaa58db.pdf.
Møller, Jørgen. Villages in landscapes : the importance of appearance. Brandbjerg, dk: Museum Tusculanum, 2008.
Litteraturliste
66
Møller, Jørgen, Lea Holst Laursen & M. Knudsen. Projektbeskrivelse for forsknings- og udviklingsprojektet om muligheder og barrierer for at anvende begrebet landsbyklynger. Aalborg Universitet, 2013.
Møller, Jørgen & Jan Kloster Staunstrup. ”De små og mindste landsbyer og bosættelser i Nordjylland – en overset forsknings-, udviklings- og planlægningsudfordring?” I Nordjyske udviklingsperspektiver – afvikling eller udvikling?, redigeret af Jesper Lindegaard Christensen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2012.
Niras Konsulenterne. Projekt bymosaik - nyt byrollekoncept for Morsø Kommune. Morsø Kommune, 2009. Tilgået juni, 2015, http://morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/media/31962/bymosaik.pdf.
Oldenburg, Ramon & David Brisset. ”The third place.” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982): 265-284.
Oldenburg, Ramon. Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community. Marlowe & Company, 2001.
Ostrom, Elinor & T.K. Ahn, red. Foundations of Social Capital. Edgar Elgar Publishing, 2010.
Peirce, Charles S. (1902). ”A definition of pragmatic and pragmatism.” I Philosophies of social science: the classic and contemporary readings, red. Gerard Delanty & Piet Strydom, 286-289. Maidenhead, UK: Open University Press, 2010.
Porter, Michael. The Competitive Advantage of Nations. New York: The Free Press, 1990.
Putnam, Robert D. Making Democracy Work. Civic traditions in modern Italy. Priceton University Press, 1993.
Putnam, Robert D. Bowling Alone. The Collapse and Revival of American community. Simon & Schuster Paperback, 2001.
Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark. Rapport udarbejdet til kampagnen Yderområder på Forkant. Tilgået august, 2015, http://www.paaforkant.dk/aktuelt/aktuelt/ny-rapport-gaar-i-dybden-paa-forholdet-mellem-land-og-by.
Svendsen, Gunnar Lind Haase & Gert Tinggaard Svendsen. Creation and Destruction of Social Capital: Entrepreneurship, Co-operative movements and Institutions. Edwar Elgar Publishing, 2004.
Svendsen, Gunnar Lind Haase & J.F. Sørensen. ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark.” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007).
Svendsen, Gunnar Lind Haase & J.F. Sørensen. ”The socio-economic power of Social Capital: A doubble test of Putnam’s civic society argument.” International Journal of Sociology and Social Policy 26, nr. 9/10 (2006): 411 – 429.
Øberg, Ann-Sophie & Line Toft. Landsbyen de 7 Sogne. Morsø Kommune & Landskabslaboratoriet GRÜN.Tilgået maj, 2015. http://superlandsbyen.dk/uf/80000_89999/80235/bedc4367c7bca8a1e118b554bc496c91.pdf.
Viborg Kommune. ”Byer og landsbyer.” Viborg Kommune. 2014. Tilgået maj, 2015. http://kommune.viborg.dk/Om-kommunen/Viborger/Byer-og-landsbyer.
Viborg Kommune. Befolkningsprognose 2015-2030. Viborg Kommune. 2015. Tilgået maj, 2015. http://kommune.viborg.dk/acadre/Dagsorden/Files_765_5543607/5543607-15-04-2015pct.20-pct.20Bilagpct.2007.01pct.20Befolkningsprognosepct.20forpct.20Viborgpct.20Kommunepct.202015-2030.pdf.
Viborg Kommune. ”Landsbyer.” Viborg Kommune. Tilgået maj, 2015. http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=11.
Viborg Kommune. ”Skals.” Viborg Kommune. Tilgået juni, 2015. http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=180.
Viborg Kommune. ”Ulbjerg.” Viborg Kommune. Tilgået juni, 2015. http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=186.
Viborg Kommune. Landdistriktspolitik 2011-2015. Viborg Kommune, 2011.
Interviews:
Falsters Hjerte. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Nr. Ørslev, 4800 Nykøbing F., 13. Juni 2015.
Fjordklyngen. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Skringstrup, 8832 Skals, 18. Juni 2015.
Guldborgsund Kommune, Borger & Branding. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Nykøbing F., 15. Juni 2015.
Landsbyen de 7 Sogne. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Hvidbjerg, 7960 Karby, 19. Juni 2015.
Morsø Kommune. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Nykøbing M., 19. Juni 2015.
67
Bilag 1 Medfølgende mail til spørgeskema Kære XXXXX Jeg skriver til dig i forbindelse med en forundersøgelse igangsat af Realdania og DGI omkring landsbyklynger som bæredygtig strategi til tilpasning og udvikling i landdistrikterne. Forundersøgelse, der foretages i et samarbejde mellem DGI, Realdania, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet skal indhente viden om udbredelsen af projekter, der fokuserer på netværk og samarbejder mellem landsbyer (en landsbyklynge) samt de muligheder og barrierer der er forbundet med sådanne projekter. Du kan læse mere om pilotprojektet på dette link: http://realdania.dk/samlet-projektliste/landsbyklynger/nyheder/landsbyklynger_kan-landsbyerne-mere-sammen_27032015 I forbindelse hermed indsamler Aalborg Universitet viden om udbredelsen af samarbejder og netværk mellem landsbyer og udsender derfor dette spørgeskema til kommuner, der har en Lokal Aktion Gruppe (LAG) tilknyttet. Linket herunder er til en online spørgeskemaundersøgelse, der tager ca 15 minutter at besvare. Her finder du en definition af “en landsbyklynge” og en kort række spørgsmål til en første screening af landsbyklynge eller landsbyklynge-lignende projekter. Vi håber du vil hjælpe ved at besvare spørgsmålene eller videresende denne mail til den rette, hvis det skulle være nødvendigt. Vi har brug for svar senest den 8/6-2015. Hvis du/I er interesserede i at modtage forundersøgelsens resultater, er der et felt, der kan udfyldes sidst i spørgeskemaet. Du er velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller andet. På vegne af projektgruppen omkring landsbyklynger Bedste hilsner Morten Frølund Videnskabelig assistent Aalborg Universitet Institut for Arkitektur, Design og Medie Teknologi Email: [email protected] Tlf.nr 42776202 [LINKET] Indledende tekst i spørgeskemaet Tak for din deltagelse i pilotprojektet omkring landsbyklynger igangsat af Realdania og DGI. I det følgende kommer en kort række spørgsmål, hvor du automatisk ledes videre til det næste spørgsmål. Spørgsmålene tager ca 10-15 minutter at udfylde. Hvis I har flere landsbyklynge projekter i kommunen kan du besvare spørgsmål for hvert projekt et af gangen. Defin i t ion a f en landsbyklynge : En Landsbyklynge kan defineres som
· et antal landsbyer,
· i relativ nærhed til hinanden,
· der samarbejder i en netværksstruktur,
· benytter hinandens styrker,
· samt borgernes evner, viden og erfaring,
Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse til screening
68
· til at udvikle den individuelle landsby udover dens egne potentialer,
· og hele klyngen. Et klyngesamarbejde kan være formuleret helt bredt og indeholde mange elementer, eller kun ganske få veldefinerede fokusområder, såsom idræt, foreningsliv, institutioner, turisme, erhvervsudvikling, naturplaner eller noget helt andet. Spørgsmålene
1. Er der i jeres kommunes politik for landdistrikter/landsbyer en strategi for udviklingen uden for de store byer?
a. Nej: i. [Hvis Nej] Er der planer om udvikle en sådan strategi?
1. Nej: 2. Ja:
a. [Hvis Ja] Er der planer om at integrere et landsbyklynge-perspektiv i denne planlagte strategi?
i. Ja: ii. Nej:
b. Ja: i. [Hvis Ja] Er landsbyklynge-perspektivet en del af denne strategi?
1. Ja: 2. Nej:
a. [Hvis Nej] Er der planer om at integrere landsbyklynge-perspektivet i denne strategi?
i. Ja: ii. Nej:
2. Findes der netværkssamarbejder mellem landsbyer i jeres kommune, som ikke passer til ovenstående definition af en landsbyklynge eller dele af den?
a. Nej: b. Ja:
i. [Hvis Ja] Antal af andre former for netværkssamarbejder 1. mindre end 5: 2. 5-9: 3. 10-19: 4. Flere end 20:
3. Er der i jeres kommune projekter der passer til ovenstående definition af en landsbyklynge eller dele af den?
a. Nej: b. Ja:
[Hvis Ja] i. Projektets navn [Tekst boks] ii. Årstal for opstart af projekt [Tekst boks] iii. Er projektet afsluttet?
1. Nej: 2. Ja:
a. [Hvis Ja] Angiv årstal for afslutning [Tekst boks] iv. Hovedfokus for projekt [Tekst boks] v. Hvilke landsbyer deltager? [Tekst boks] vi. Er der i projektet tilknyttet en styregruppe, råd eller lignende?
1. Nej: 2. Ja:
a. [Hvis] Hvilken form er der tale om [Tekst boks] vii. Er der i projektet aktive deltagende borgere fra alle involverede landsbyer?
1. Ja: 2. Nej:
viii. Hvilke(n) kommune(r) er projektet hjemmehørende i? [Tekst boks] ix. Hvilke(n) afdeling(er)/organisation(er) i kommunen er projektet hjemmehørende i?
[Tekst boks] x. Hvilke(n) rolle(r) spiller jeres kommune i projektet (vælg gerne flere)?
1. Igangsætter: 2. Stiller af faciliteter / midler:
69
3. Organisator: 4. Andet: 5. Ingen: 6. Uddyb gerne [Tekst boks]
xi. Indgår der fondsmidler til projektet? 1. Nej: 2. Ja:
[Hvis Ja] a. Fondens navn [Tekst boks] b. Støtter fondsmidlerne (Vælg gerne flere):
i. Faciliteter: ii. Drift: iii. Projektudvikling: iv. Andet [Tekst boks]
xii. Er der foreninger involveret i landsbyklynge projektet? 1. Nej: 2. Ja:
[Hvis Ja] a. Hvilken type forening er der tale om (vælg gerne flere)? [Flere
muligheder kan vælges under spørgsmål] i. Kulturel: ii. Lokalt orienteret: iii. Erhvervs: iv. Idræts: v. Andet [Tekst boks]
xiii. Evt. kort beskrivelse af landsbyklynge projektet [Tekst boks]
4. Er der i jeres kommune flere projekter der passer til ovenstående definition af en landsbyklynge eller dele af den?
a. Nej [Spørgeskema afsluttet] b. Ja [Hvis Ja, gentages spørgsmål 3 og 4]
Hvis du/I er interesserede i at modtage rapporten for dette pilotprojekt angiv da navn og mailadresse her: [Tekst boks] Vi takker for din deltagelse. Projektgruppen omkring landsbyklynger
70
CA
SE
S-F
alst
ers
Hje
rte i
Gul
dbor
gsun
d K
omm
une
-Fjo
rdkl
ynge
n i V
ibor
g K
omm
une
-Lan
dsby
en D
e S
yv S
ogne
i M
orsø
Kom
mun
e
EM
NE
RS
TIK
OR
DO
VE
RB
LIK
FOR
SK
ELL
IGT
FOK
US
ER
FAR
ING
ER
EN
TUS
IAS
ME
IDE
NTI
TET
His
toris
k rid
s af
pro
jekt
et?
Det
vig
tigst
e ve
d pr
ojek
tet?
Og
mål
sætn
inge
n
Det
mes
t opl
øfte
nde
ved
proj
ekte
t?
Det
mes
t giv
ende
/sjo
vest
e ve
d pr
ojek
tet?
Bes
kriv
form
en
Hvo
rdan
virk
er d
enne
?
Hvo
rfor v
algt
e I d
en/b
lev
det d
enne
form
?R
epræ
sent
ants
kab
elle
r for
um fo
r"il
dsjæ
le"/"
tord
ensk
jold
ssol
date
r" if
ht:
-Lan
dsby
er s
om e
nhed
vs
fælle
s fo
reni
ng-D
e ik
ke-a
ktiv
e
Hvi
lken
rolle
spi
ller k
omm
unen
nu?
Hvi
lke
rolle
spi
llede
kom
mun
en v
ed o
psta
rten?
Er k
omm
unen
s de
ltage
lse
nødv
endi
g el
ler t
il be
svæ
r?
Er k
omm
unen
en
ligev
ærd
ig p
artn
er?
Er d
er fo
rske
lle i
opfa
ttels
en a
f kom
mun
ens
delta
gels
e?
Hvi
lken
per
iode
mes
t ent
usia
sme
Hvi
lken
per
iode
min
dst e
ntus
iasm
e
Er d
er e
n fo
rnem
mel
se a
f at "
løfte
i flo
k"?
Hva
d tæ
ndte
/tænd
er fo
lk?
-Nød
?-In
spira
tion?
-Tro
ds/m
odst
and?
Bet
ydni
ngen
af s
ocia
lt fæ
lless
kab
for p
roje
ktet
-Udf
ylde
r det
et t
omru
m?
-Er d
et e
n bæ
rend
e fa
ktor
?
Soc
ialt
liv fo
rud
og u
dove
r pro
jekt
et-S
ocia
lt liv
på
tvæ
rs a
f lan
dsby
er-F
orm
en fo
r det
soc
iale
liv
-Stæ
rkt n
abos
kab
Bar
riere
r lan
dsby
erne
i m
elle
m
Stæ
rkt t
ilhør
sfor
hold
til l
ands
byer
og/
elle
r om
råde
t bre
dere
?
Orie
nter
ing
mod
and
re la
ndsb
yer?
Nat
uren
INTE
RV
IEW
GU
IDE
TIL
KE
ND
TE C
AS
ES
INTE
RV
IEW
FO
RM
-Sem
i-stru
ktur
eret
inte
rvie
w o
rgan
iser
et o
mkr
ing
tem
aer o
gst
ikor
d.-In
terv
iew
s op
tage
s og
væ
sent
lige
poin
ter t
rans
skrib
eres
INTE
RV
IEW
SU
BJE
KTE
R-K
omm
unal
ans
varli
g-R
ådsm
edle
m(m
er)
-And
re, f
.eks
. Ild
sjæ
l elle
ram
bass
adør
fra
ande
n la
ndsb
y
LÆR
ING
OM
RÅ
DE
R
Pro
jekt
et
Org
anis
atio
nsfo
rm
Kom
mun
es ro
lle
Ent
usia
sme
Soc
ialt
/sa
mm
enhæ
ngsk
raft
Bilag 2 - Interviewguide
71
Sfæ
rer:
Insp
iratio
n fra
mød
e på
kom
mun
en o
mkr
ing
Blo
mst
rend
e La
ndsb
yer (
med
eks
empl
er fr
aan
dre
land
sbye
r) in
spire
rede
kon
kret
til f
oren
ings
dann
else
n. G
av e
n væ
rktø
jska
sse
tilhv
orda
n m
an o
psta
rter.
Men
F.H
. har
alli
geve
l gjo
rt de
t på
en h
elt a
nden
måd
e.
Inte
rn lo
kal s
tyre
l for
delin
g af
mid
ler:
Ved
ford
elin
ggen
af g
røn
ener
gi m
idle
r sam
arbe
jded
eLD
SS
med
to a
ndre
beb
oerfo
reni
nger
og
udar
bejd
ede
en fo
rdel
ing
hvor
de
to fi
k he
r der
esan
dele
og
hvor
de
i LD
SS
klu
mpe
de p
enge
ne o
g br
ugte
dem
efte
r der
es s
trate
gisk
e m
ål.
Kom
mun
en a
ccep
tere
de d
enne
ford
elin
gsfo
rm.
Trod
s st
ørre
lsen
af l
ands
byer
ne e
r der
eni
ghed
om
lige
vætd
igt
sam
arbe
jde,
hvi
lket
ogs
å af
spej
les
i bes
tyre
lsel
sens
sam
men
sætn
ing.
Fals
ters
Hje
rte b
lev
opst
arte
t på
initi
ativ
af k
onkr
ete
men
nesk
er. K
irste
n so
m fo
rman
d fo
rsk
oleb
esty
rels
en.
Ops
tarte
r ved
mød
e m
elle
m b
eboe
rfore
ning
er i
Ska
ls o
g i U
ldbj
erg
og fo
rtsæ
tter d
et s
amar
bejd
e de
r alle
rede
eks
iste
rer m
elle
m (f
.eks
)U
lbje
rg o
g S
unds
.Fo
reni
nger
i om
råde
t udg
ør ry
grad
en, m
en la
ver i
kke
det p
rakt
iske
arb
ejde
, for
at u
ndgå
at
arbe
jdsb
yrde
n fo
r de
aktiv
e i o
mrå
det i
kke
blev
for s
tor.
Idræ
tsfo
reni
nger
og
ligne
nde
er k
un s
ekun
dært
invo
lver
ede.
Arb
ejde
r med
6 s
øjle
r, de
r def
iner
er F
jord
klyn
gens
per
spek
tiv o
gar
bejd
er m
ed 3
af d
em i
2015
for a
t hol
de e
t rea
listis
k ar
bejd
sniv
eau.
Stra
tegi
sk o
g ko
nstru
ktiv
krit
isk
arbe
jdsf
orm
i fo
reni
ng.
Opl
eves
som
at k
omm
unen
værd
sætte
r for
men
og
det m
enes
at v
irke
beds
t. D
er e
r mål
rette
t udv
algt
folk
, som
amba
ssad
ører
, som
afs
pejle
r den
ne h
oldn
ing.
Sty
regr
uppe
n er
ikke
udf
øren
de, m
en fo
kuse
ret p
å de
t sam
lede
bill
ede
og d
e fa
ktis
kein
itiat
iove
r sk
er i
land
sbye
r.
Beg
ynde
nde
stra
tegi
sk s
amar
bejd
er m
elle
m F
.H o
g an
dre
land
sbyo
mrå
der/f
oren
inge
rlo
kalt.
Fæ
lless
kabe
r på
fors
kelli
ge n
ivea
uer,
omkr
ing
ens
inte
ress
er.
Det
at L
DS
S ik
ke h
ar e
n se
lvst
ænd
ig ø
kono
mi f
rem
hæve
s so
m p
ositi
vt, d
a de
t sik
rer e
ndi
alog
med
and
re fo
reni
nger
m.m
. og
herm
ed e
n åb
enhe
d.F.
H. u
dfyl
der r
olle
n so
m d
en d
en d
er k
an a
rran
gere
pol
itisk
e ar
rang
emen
ter (
og li
gnen
de)
som
ikke
tidl
iger
e va
r nog
le d
er lø
ftede
i om
råde
t.D
er a
rbej
des
med
pro
jekt
grup
per,
hvor
det
er v
igtig
t at d
er e
r en
tidsp
lan/
tidsh
oris
ont,
såpr
ojek
tern
e fo
rløbe
r i a
fgræ
nsed
e pe
riode
r og
dera
f afg
ræns
ede
perio
der,
hvor
folk
er
forp
ligte
de.
Indd
rage
lsen
ifht
kon
kret
e op
gave
r gør
at p
erso
ner,
der i
kke
er d
elta
gend
e i a
ndre
sam
men
hæng
e, få
r et s
ted
i kra
ft af
F.H
.K
lyng
eråd
ets
med
lem
mer
fung
erer
som
bin
dele
d m
elle
m la
ndsb
yer
og K
lyng
eråd
et/F
jord
klyn
gen.
"For
mal
iser
ing"
af s
ocia
le re
latio
ner.
Land
sbya
mba
ssad
ører
ne h
ar ro
llen
at le
gitim
t at t
age
im
od n
ye b
eboe
re i
land
sbye
r. S
ikre
r tilh
ørsf
orho
ld ti
l lan
dsby
er i
en n
u nu
tid, h
vor k
onta
kten
ikke
bar
e ta
ges
og n
ye b
eboe
re k
an k
onta
kte
amba
ssad
øren
med
spø
rgsm
ål e
ller b
lot s
omso
cial
kont
akt.
I dan
nels
en a
f arb
ejds
grup
pern
e træ
kkes
, der
på
det s
ocia
leke
ndsk
ab ti
l fol
ks k
ompe
tens
er.
Soc
ial t
illid
: F.H
. kan
spi
lle e
n ro
lle s
om ly
nafle
der i
fht d
em i
loka
lom
råde
t, de
r syn
esæ
ndrin
ger s
ker f
or la
ngso
mt,
da d
er e
r till
id ti
l at n
år b
esty
rels
en a
rbej
der f
or æ
ndrig
erne
.M
ed L
DS
S's
org
anis
erin
g og
kla
re m
ål, s
tår d
e st
ærk
ere
ifht s
øgni
ng a
f pro
jekt
mid
ler (
som
iM
orsø
kom
mun
es L
andd
istri
ktsr
åd) o
g fo
ndsm
idle
r.La
ndsb
yern
es a
uton
omi (
inte
rnt i
F.H
.) af
spej
les
i åbe
nhed
ove
rfor l
ands
byer
nes
fors
kelli
gear
bejd
sgan
ge (v
irket
af a
mba
ssad
ører
ne) o
g at
det
er l
ands
byer
ne s
elv
der u
dstik
ker m
ål.
LDS
S e
r org
anis
eret
som
en
selv
ejen
de in
stitu
tion,
da
dette
mul
iggø
rer e
n or
gani
serin
g, s
åst
yreg
rupp
en e
r rep
ræse
nter
et v
ed d
e 4
borg
erfo
reni
nger
. Det
giv
er k
ontin
uite
t og
frem
mer
at in
itiat
iver
ske
r i la
ndsb
yer.
F.H
. pla
nlæ
gger
en
rolle
ifht
virk
som
hede
r som
dem
der
kan
ska
be fæ
lless
kabe
t mel
lem
småv
irkso
mhe
der i
om
råde
t.
Land
byer
kan
god
t hav
e fo
rske
llige
tilb
ud o
g kv
alite
ter,
men
det
er o
g ha
r væ
ret v
igtig
t at
det e
r om
råde
t som
hel
hed
der e
r i fo
kus:
"Vi s
kal i
kke
nødv
endi
gvis
alle
sam
men
hav
e de
the
le, m
en d
er s
kal v
ære
nog
et a
lle s
tede
r" (1
:51:
52).
Væ
sent
ligt a
t lan
dsby
er o
pret
hold
er d
eres
, liv
og
særk
ende
. Det
bety
der d
og ik
ke a
t der
ska
l væ
re d
e sa
mm
e til
bud
i alle
land
sbye
r,m
en a
t lan
dsby
erne
har
fors
kelli
ge s
tyrk
er d
er s
kal v
ærn
es o
m. D
etgæ
lder
ogs
å de
t næ
re s
ocia
le li
v so
m f.
eks
sank
t han
s fe
sten
Udv
eksl
ing
af id
eer o
g sa
mar
bejd
e (k
onkr
et if
ht B
lom
stre
nde
land
sby)
med
mød
er i
dagt
imer
ne e
r en
barr
iere
når
der
er t
ale
om fr
ivill
ig a
rbej
dskr
aft.
Fors
kel i
hvi
lke
aktiv
itete
r der
opf
atte
s so
m m
ulig
e at
cen
tralis
ere
best
emte
ste
der i
kly
ngen
og
aktiv
itete
r der
ikke
er m
ulig
e. T
il de
nsi
dste
hør
er fo
r eks
empe
l akt
ivite
ter d
er g
iver
en
økon
omis
k af
kast
og s
om s
ådan
fina
nsie
rer d
rifte
n af
f.ek
s S
krig
stru
p fo
rsam
lings
hus.
Der
kan
alts
å lig
ge e
n ba
rrie
re fo
r et k
lyng
esam
arbe
jde
- som
afvi
klin
gsst
rate
gi a
f akt
ivite
ter -
i m
angl
ende
mul
ighe
der f
or a
t dæ
kke
drift
af a
ndre
vej
e. I
hver
t fal
d hv
is s
elve
fors
amlin
gshu
set ø
nske
tbe
vare
t. O
g fo
rsam
lings
huse
t op
fatte
s so
m e
t nød
vend
igt m
ødes
ted
i man
ge s
må
land
sbye
r (Fj
ordk
lyng
en, 2
015)
. Elle
r akt
ivite
ter s
omf.e
ks lo
kale
San
kt H
ans
fest
er, d
er h
ar e
n st
ærk
soc
ial t
radi
tion
ila
ndsb
yen.
F.H
. arb
ejde
r fra
gru
ndid
eeen
at d
et e
r det
sam
lede
om
råde
der
ska
l pro
fiter
e fra
tilta
g og
proj
ekte
r (f.e
ks e
n op
grad
erin
g af
net
forb
inde
lse
i sam
arbe
jde
med
TD
C, h
vor k
rave
t er a
tde
nne
skal
gæ
lde
for a
lle ik
ke k
un fo
r Hor
reby
)S
er F
jord
klyn
gen
som
en
para
ply
over
de
6 la
ndsb
yer.
Rel
ativ
t stæ
rke
tradi
tione
lle m
odsæ
tnin
ger/k
onfli
kter
mel
lem
land
sbye
r kan
forh
indr
e et
sam
arbe
jde,
ME
N d
et o
verv
inde
s of
te a
f en
stæ
rker
e yd
re fj
ende
. Det
vil
være
kon
stru
ktiv
tat
uda
rbej
de e
n st
rukt
ur d
er k
an s
kabe
sam
men
hæng
en u
den
den
ydre
fjen
de.
Dan
nels
en a
f Fjo
rdkl
ynge
n gi
ver e
n st
ørre
sel
vtill
idtil
at h
andl
e og
ville
hør
es, u
dove
r den
sty
rke
der l
igge
r i a
t fys
isk
at in
dbef
atte
fler
em
enne
sker
."F
ordi
de
[Fal
ster
s H
jerte
] har
mob
ilise
ret s
ig o
mkr
ing
dere
s ku
ltur,
dere
s id
entit
et, o
g de
res
prio
riter
inge
r og
dere
s øn
sker
, så
har d
e he
r ege
ntlig
t opn
ået a
t syn
liggø
re s
ig s
elv
ogde
rved
ogs
å at
bliv
e st
ærk
e i f
ortæ
lling
en o
m h
vem
de
er -
og d
et v
ar o
gså
det d
er v
arfo
rmål
et m
ed p
roje
ktet
land
sbyf
ortæ
lling
er, s
å de
t har
i hv
ertfa
ld v
irket
efte
r hen
sigt
en."
(1:0
3:43
)R
elat
ione
r til
natu
ren
Fals
ters
Hje
rte (I
nter
view
)La
ndsb
yen
De
Syv
Sog
ne (I
nter
view
)Fj
ordk
lyng
en (I
nter
view
)
Gul
dbor
gsun
d K
omm
une
(Inte
rvie
w)
Mor
sø K
omm
une
(Inte
rvie
w)
Gul
dbor
gsun
d K
omm
une
(Dok
umen
t)
OR
GA
NIS
ER
ING
I LA
ND
SB
YK
LYN
GE
N
Tekn
olog
ier o
gor
gani
sato
riske
form
er
Soc
iale
rela
tione
r
Inst
itutio
nelt
ogad
min
istra
tivt
arra
ngem
ent
Pro
dukt
ion
ogar
bejd
spro
cess
er
Rep
rodu
ktio
n af
hver
dags
liv
Men
tale
kon
cept
erom
ver
den
Sig
natu
r for
klar
ing
Bilag 3 - Analyseskemaer fra interview
CA
SE
S-F
alst
ers
Hje
rte i
Gul
dbor
gsun
d K
omm
une
-Fjo
rdkl
ynge
n i V
ibor
g K
omm
une
-Lan
dsby
en D
e S
yv S
ogne
i M
orsø
Kom
mun
e
EM
NE
RS
TIK
OR
DO
VE
RB
LIK
FOR
SK
ELL
IGT
FOK
US
ER
FAR
ING
ER
EN
TUS
IAS
ME
IDE
NTI
TET
His
toris
k rid
s af
pro
jekt
et?
Det
vig
tigst
e ve
d pr
ojek
tet?
Og
mål
sætn
inge
n
Det
mes
t opl
øfte
nde
ved
proj
ekte
t?
Det
mes
t giv
ende
/sjo
vest
e ve
d pr
ojek
tet?
Bes
kriv
form
en
Hvo
rdan
virk
er d
enne
?
Hvo
rfor v
algt
e I d
en/b
lev
det d
enne
form
?R
epræ
sent
ants
kab
elle
r for
um fo
r"il
dsjæ
le"/"
tord
ensk
jold
ssol
date
r" if
ht:
-Lan
dsby
er s
om e
nhed
vs
fælle
s fo
reni
ng-D
e ik
ke-a
ktiv
e
Hvi
lken
rolle
spi
ller k
omm
unen
nu?
Hvi
lke
rolle
spi
llede
kom
mun
en v
ed o
psta
rten?
Er k
omm
unen
s de
ltage
lse
nødv
endi
g el
ler t
il be
svæ
r?
Er k
omm
unen
en
ligev
ærd
ig p
artn
er?
Er d
er fo
rske
lle i
opfa
ttels
en a
f kom
mun
ens
delta
gels
e?
Hvi
lken
per
iode
mes
t ent
usia
sme
Hvi
lken
per
iode
min
dst e
ntus
iasm
e
Er d
er e
n fo
rnem
mel
se a
f at "
løfte
i flo
k"?
Hva
d tæ
ndte
/tænd
er fo
lk?
-Nød
?-In
spira
tion?
-Tro
ds/m
odst
and?
Bet
ydni
ngen
af s
ocia
lt fæ
lless
kab
for p
roje
ktet
-Udf
ylde
r det
et t
omru
m?
-Er d
et e
n bæ
rend
e fa
ktor
?
Soc
ialt
liv fo
rud
og u
dove
r pro
jekt
et-S
ocia
lt liv
på
tvæ
rs a
f lan
dsby
er-F
orm
en fo
r det
soc
iale
liv
-Stæ
rkt n
abos
kab
Bar
riere
r lan
dsby
erne
i m
elle
m
Stæ
rkt t
ilhør
sfor
hold
til l
ands
byer
og/
elle
r om
råde
t bre
dere
?
Orie
nter
ing
mod
and
re la
ndsb
yer?
Nat
uren
INTE
RV
IEW
GU
IDE
TIL
KE
ND
TE C
AS
ES
INTE
RV
IEW
FO
RM
-Sem
i-stru
ktur
eret
inte
rvie
w o
rgan
iser
et o
mkr
ing
tem
aer o
gst
ikor
d.-In
terv
iew
s op
tage
s og
væ
sent
lige
poin
ter t
rans
skrib
eres
INTE
RV
IEW
SU
BJE
KTE
R-K
omm
unal
ans
varli
g-R
ådsm
edle
m(m
er)
-And
re, f
.eks
. Ild
sjæ
l elle
ram
bass
adør
fra
ande
n la
ndsb
y
LÆR
ING
OM
RÅ
DE
R
Pro
jekt
et
Org
anis
atio
nsfo
rm
Kom
mun
es ro
lle
Ent
usia
sme
Soc
ialt
/sa
mm
enhæ
ngsk
raft
72
Sfæ
rer
Loka
l his
toris
k tra
ditio
n fo
r at a
rbej
de/k
æm
pe fo
r for
andr
inge
r, ik
ke ta
geet
nej
for e
t nej
, og
tage
den
tid
det t
ager
. En
tradi
tion
der b
land
t and
etud
sprin
ger a
f Høj
skol
en
Der
er i
LD
SS
båd
e bl
ik fo
r kor
tsig
tede
syn
lige
ænd
ringe
r, m
en o
gså
etla
ngsi
gtet
per
spek
tiv (s
om s
trate
gisk
tilp
asni
ng i
proj
ektb
eskr
ivel
sen)
.D
ette
vur
dere
s so
m n
ødve
ndig
t for
ove
rleve
lsen
af e
tla
ndby
klyn
gepr
ojek
t.
"Nog
et a
f det
der
såd
an fi
k m
ig m
ed p
å ba
nen
var d
a da
[for
sker
en fr
aA
albo
rg U
nive
rsite
t] sa
gde
at d
et e
r jo
ikke
men
inge
n at
I sk
alud
rede
res
som
land
sbye
r, I s
kal j
o hv
er h
ave
jere
s sæ
rpræ
g så
det
biiv
er s
pænd
ende
om
råde
r. O
g I s
kal h
ave
noge
t som
er j
eres
og
såsk
al I
finde
ud
af h
vor d
et e
r sm
art a
t arb
ejde
sam
men
." (F
jord
klyn
gen,
2015
, 11:
02)
Am
basa
døre
r i h
ver l
ands
by, f
or a
t sik
re fø
lels
en a
f tilk
nytn
ing
og n
ærh
edtil
F.H
. ved
ken
dska
bet t
il en
per
son
Iden
titet
en s
om o
mrå
de o
g or
gani
sato
riske
form
er: S
tyre
grup
pen
har e
nbo
ttom
-up
tilga
ng, h
vor d
et d
er g
øres
ska
l hav
e ro
d i d
e m
enne
sker
,st
yreg
rupp
en re
præ
sent
erer
. Bor
germ
øder
virk
er m
ed ti
l at i
ndsa
mle
idee
r og
fast
lægg
e øn
sker
til t
ilbud
i om
råde
t og
indl
eden
depr
iorio
terin
ger i
fht p
lace
ring
af ti
lbud
kun
nog
le s
tede
r. B
orge
rmød
erne
afho
ldes
for a
lle i
områ
det (
typi
sk m
ed 8
0-10
0 de
ltage
nde)
og
har s
kabt
en fæ
lles
fors
tåel
se fo
r nød
bend
ighe
den
af s
elv
at h
andl
e og
prio
riter
e.
Fjor
dkly
ngen
dan
ner e
t for
um, h
ar e
t råd
og
arbe
jdsg
rupp
er ti
l at l
øfte
loka
le id
eer o
p. I
førs
te o
mga
ng e
r der
foku
sere
t på
turis
me
ogbr
andi
ng.
Fore
ning
er i
områ
det b
lev
indk
aldt
til m
øde
om id
e til
Fal
ster
s H
jerte
for a
tgi
ve le
gim
itet.
LDS
S a
rbej
der s
trate
gisk
udf
ra d
et g
rund
lag
der e
r ska
bt m
edpr
ojek
tbes
kriv
else
n, m
en e
n åb
enhe
d ov
er fo
r at t
inge
ne ta
ger t
id o
g at
der i
per
iode
r kan
foku
sere
s på
bes
tem
te e
mne
områ
der.
F.H
bes
kæfti
ger s
ig p
rimæ
rt m
ed o
mrå
der d
er e
r kon
sens
us ti
l (og
som
erke
ndes
gen
nem
ken
dska
b til
om
råde
t og
soci
ale
rela
tione
r), m
en e
r ien
åbn
ende
fase
ifht
at b
eskæ
ftige
sig
med
mer
e ko
ntro
vers
ielle
em
ner
også
. Afs
pejle
r et ø
nske
om
at r
epræ
sent
ere
hele
om
råde
t.
Trov
ærd
ig a
ktør
: LD
SS
frem
hæve
r sin
real
istis
ke ti
lgan
g til
sam
arbe
jdet
og p
roje
kter
, hvo
r der
ska
l væ
re s
ikke
rhed
for a
t de
proj
ekte
r de
ansø
ger
om e
ller d
et d
e m
elde
r ud
har e
n re
alis
tisk
bund
i fa
ktis
ke fo
rhol
d.
For a
t kom
mun
e og
land
sbyk
lyng
er /
loka
lsam
fund
ska
l kun
nesa
mar
bejd
e ko
nstru
ktiv
t må
kom
mun
en h
ave
en e
mpa
tisk
tilga
ng.
Kom
mun
en h
ar re
tten
til a
t prio
riter
e, m
en m
å gå
i en
em
patis
k di
alog
for
at ta
ge h
ensy
n og
afb
øde
kons
ekve
nser
ne fo
r lok
alsa
mfu
nden
de.
Akt
ivite
ter h
ar a
ltid
et fæ
lless
kabs
dann
else
s-pe
rspe
ktiv
: som
syn
lige
blom
ster
kum
mer
i la
ndsk
abet
elle
r fæ
lless
pisn
ing
efte
r akt
ivite
ter
(syn
liggø
rer a
ntal
og
sam
men
hæng
mel
lem
land
sbye
r)
LDS
S o
plev
es s
om h
ar g
odt f
at o
mkr
ing
at fo
rstå
væ
rdie
n af
at
sam
arbe
jde,
men
er i
fht f
orde
ling
af m
idle
r i p
raks
is c
entre
ret o
mkr
ing
hver
land
sby
som
i m
odsæ
tnin
g til
hin
ande
n.A
ktiv
itete
r tilf
ører
om
råde
t tilh
ørsf
orho
ld o
g de
latg
else
i om
råde
t, på
tvæ
rst a
f ald
er (o
g la
ndsb
yer)
, mod
sat m
eget
and
et a
ktiv
itet e
r ald
ers
opde
lt.
Der
er e
n be
gynd
ende
bev
æge
lse
mod
fler
e so
cial
e ar
rang
emen
ter f
orhe
le o
mrå
det o
g en
stig
ende
iden
titet
som
hel
t om
råde
, ude
n do
g at
land
sbyi
dent
itete
n er
væ
k (fo
r alle
)Fr
a st
art h
ar d
er v
ære
t en
soci
al fo
rstp
ålse
af a
t hæ
nge
sam
men
som
områ
de -
blan
dt a
ndet
opb
ygge
t gen
nem
sko
len
og fo
reni
ngsl
ivet
.LD
SS
er f
aktis
k ku
n 6
sogn
e. F
røsl
ev v
ar tæ
nk in
d i k
lyng
en fr
a st
art,
men
den
nes
rela
tion
og o
rient
erin
g si
g m
od e
t and
et o
mrå
de.
(Del
tage
lsen
af F
.H i
fors
kelli
ge s
amm
enhæ
nge
kan
synl
iggø
re/p
erso
nifis
ere
det s
ocia
le fæ
lless
kab)
Det
opl
eves
som
om
om
råde
t er p
ræge
t af s
tærk
e so
cial
e re
latio
ner,
envi
s tro
dsig
hed
ifht a
t affi
nde
sig
med
forh
old
og e
n tra
ditio
n fo
r at h
andl
e."H
vis
der i
kke
er e
n fø
lels
e af
slæ
gtfæ
llesk
ab(..
.) af
skæ
bnef
ælle
sska
b i
et o
mrå
de, s
å er
det
næ
rmes
t um
iligt
at b
anke
op"
(47:
37).
Der
for e
r det
vigt
igt f
or s
kabe
lsen
/udv
iklin
gen
af k
lyng
er/lo
kale
sam
arbe
jder
at d
erfo
rmid
les
en fæ
lles
loka
l his
torie
.
Det
opf
atte
s i s
ær b
land
t de
unge
at d
er s
ker e
n ov
ersk
ridel
se a
ftra
ditio
nelle
græ
nser
mel
lem
land
sbye
rne.
LDS
S h
ar ik
ke ti
l hen
sigt
at p
ådut
te s
ocia
le re
latio
ner,
men
har
en
villi
ghed
til a
t lad
e de
m u
dvik
le s
ig. D
ette
afs
pejle
r gru
ndsy
nspu
nkte
t at
udvi
klin
gen
skal
fora
nkre
s i b
eboe
rne
i om
råde
t.K
omm
unes
amm
enlæ
gnin
ger a
f 6 k
omm
uner
uds
tille
de ta
btvi
den/
fors
tåel
se h
os k
omm
unen
om
at o
mrå
det F
alst
ers
Hje
rte h
æng
ersa
mm
en.
Bev
idsh
eden
om
krin
g LD
SS
i ko
mm
unen
s in
stitu
tion
er s
kabt
med
den
stig
ende
inte
ress
e ud
efra
. Hvi
lket
har
afh
æng
t af L
DS
S's
hel
d til
at f
åfo
rmid
let p
roje
ktet
.
Sko
ledi
strik
ter/M
ølle
bakk
esko
len
dann
ede
ram
men
om
at o
mrå
det
hæng
er s
amm
en.
Bet
egne
s so
m e
n hi
stor
isk
natu
rligt
sam
men
hæng
.
Den
jurid
iske
sta
tus
som
LD
SS
har
(sel
veje
nde
inst
itutio
n), h
ar m
ed d
etju
ridis
ke a
nsva
r og
dem
okra
tiske
org
anis
erin
g gj
ort s
amar
bejd
et m
elle
mko
mm
une
og L
DS
S le
ttere
, sæ
rligt
i en
situ
atio
n m
ed m
idle
r/pen
gein
volv
eret
.
Sko
lens
pla
cerin
g i m
idte
n af
de
de s
yv s
ogne
der
gik
sam
men
om
at
skab
e de
n.M
ed e
kspa
nsio
nen
af p
roje
ktet
LD
SS
(ifh
t mid
ler/t
ilkny
ttede
pro
jekt
er) e
rfle
re k
omm
unal
e or
gane
r ble
vet i
nvol
vere
de o
g LD
SS
er b
leve
t mer
efo
rank
ret i
kom
mun
es b
evid
shed
.
Hov
edfo
kus
for L
DS
S h
ar v
ære
t at f
orde
le fa
cilit
eter
(ink
l. ak
tivite
ter)
.
Udv
iklin
g af
liv
i lan
dom
råde
rne
kræ
ver e
t fok
us p
å sa
mm
enhæ
ngen
deom
råde
r - ik
ke e
n la
ndsb
y - o
g de
n re
tte a
fgræ
nsni
ng. F
.H. o
plev
es s
omna
turli
gt h
isto
risk
sam
men
hæng
.O
mrå
det F
.H. a
fspe
jler e
n fo
rstå
elig
adm
inis
trativ
indd
elin
g i f
orm
af
sogn
e og
sko
ledi
strik
ter o
g en
sam
men
æng
ende
geo
graf
i (la
ndsb
yer i
tæt a
fsta
nd, i
kke
klyn
ger u
den
om).
STE
DS
IDE
NTI
TET
Tekn
olog
ier o
gor
gani
sato
riske
form
er
Soc
iale
rela
tione
r
Inst
itutio
nelt
ogad
min
istra
tivt
arra
ngem
ent
73
Sfæ
rer
Am
basa
døre
r i h
ver l
ands
by, f
or a
t sik
re fø
lels
en a
f tilk
nytn
ing
og n
ærh
edtil
F.H
. ved
ken
dska
bet t
il en
per
son
På
trods
af a
t sam
arbe
jdet
mel
lem
kom
mun
e og
LD
SS
har
væ
ret
pers
onbå
ret,
vurd
eres
det
ikke
at d
et e
r de
pers
onlig
e re
latio
ner,
der h
arvæ
ret a
fgør
ende
for u
dvik
linge
n af
LD
SS
.Fj
ordk
lyng
en h
ar o
rgan
iser
e si
g m
ed re
præ
sent
ante
r fra
land
sbye
rne.
Med
en
dece
ntra
l stru
ktur
/ de
man
ge a
ktiv
e un
dgås
at p
roje
ktet
afh
æng
eraf
en
enke
lt ild
sjæ
l, m
ed ri
siko
for v
ansk
elig
hede
r på
grun
d af
gam
lene
gativ
e so
cial
e re
latio
ner.
Bet
ydni
ngen
af d
e uf
orm
elle
net
værk
og
repr
æse
ntat
ion
for o
mrå
det:
De
aktiv
e ko
ntak
tspe
rson
er i
områ
det (
Form
ande
n fo
r LD
SS
og
borg
erfo
reni
nger
) opl
eves
som
væ
rend
e "m
ed i
alt"
og d
erfo
r så
udbr
edte
soci
ale
rela
tione
r, at
de
ved
hvad
der
fore
går o
g fu
nger
er s
omkn
udep
unkt
sper
sone
r for
del
ing
af in
form
atio
n."F
orm
alis
erin
g" a
f soc
iale
rela
tione
r. La
ndsb
yam
bass
adør
erne
har
rolle
nat
legi
timt a
t tag
e i m
od n
ye b
eboe
re i
land
sbye
r. S
ikre
r tilh
ørsf
orho
ld ti
lla
ndsb
yer i
en
nu n
utid
, hvo
r kon
takt
en ik
ke b
are
tage
s og
nye
beb
oere
kan
kont
akte
am
bass
adør
en m
ed s
pørg
smål
.
Sam
arbe
jdet
mel
lem
kom
mun
en o
g LD
SS
har
i hø
j gra
d væ
ret b
året
af
enke
ltper
sone
r, hv
ilket
opf
atte
s so
m e
n så
rbar
hed,
som
en
perio
de h
vor
kom
mun
ensm
edar
bejd
er v
ar fr
avæ
rend
e (s
om a
nsat
) vid
ner o
m.
F.H
. har
fået
en
rolle
og
dann
er e
n st
rukt
ur, h
vor i
deer
kan
søs
ætte
s og
kont
akte
n bo
rger
ne im
elle
m o
pfat
tes
mer
e le
gitim
t (af
bor
gern
e se
lv).
En
form
for f
orm
alis
erin
g af
soc
iale
rela
tione
r.S
amar
bejd
et m
elle
m G
uldb
orgs
und
kom
mun
e og
F.H
har
væ
ret m
eget
pers
onbå
ret,
men
der
stræ
bes
efte
r en
mer
e fo
kuse
ret a
rbej
dsfo
rm h
osko
mm
unen
med
sam
rbej
de m
ed k
lyng
er.
Ops
tarte
n af
F.H
opl
eves
som
i m
eget
høj
gra
d at
afh
æng
e af
enk
elte
pers
oner
, der
med
en
meg
et in
dklu
dere
nde
tilga
ng o
g en
sto
r soc
ial
berø
rings
fald
e ha
r for
måe
t at s
kabe
en
en h
oldb
ar u
dvik
ling
af fo
reni
ngen
.D
esud
en e
r om
råde
t ken
dete
gnet
ved
eks
trem
t res
sour
ce s
tærk
epe
rson
er.
Soc
iale
rela
tione
rD
et o
plev
es s
om o
m o
mrå
det e
r præ
get a
f stæ
rke
soci
ale
rela
tione
r, en
vis
trods
ighe
d ifh
t at a
ffind
e si
g m
ed fo
rhol
d og
en
tradi
tion
for a
t han
dle.
Den
indl
eden
de b
ustu
r har
sty
rket
ken
dska
bet t
il hi
nand
ens
land
sbye
r og
en fo
rstå
else
for n
ærh
eden
til h
inan
den.
Bes
tyre
lsen
udp
eger
am
basa
døre
r, m
en å
benh
ed o
m a
t gør
e de
t mer
ede
mok
ratis
k i f
orm
af a
t de
er v
algt
eS
tørr
else
n af
LD
SS
(ca
1/3
af M
ors)
gør
at k
omm
une
bliv
er n
ødt t
il at
forh
olde
sig
til d
em o
g at
der
er l
okal
polit
iker
e fra
om
råde
t øge
r ogs
åin
dfly
dels
en.
Fjor
dkly
ngen
s om
råde
fald
er s
amm
en m
ed fo
dbol
dkly
bben
s om
råde
.
F.H
. kan
i kr
aft a
f sin
e so
cial
e re
latio
ner i
ndgå
i lø
snin
gen
afko
ntro
vers
ielle
sag
er (k
onkr
et b
olig
fors
kønn
else
af e
jend
om),
så d
erko
mm
er e
n in
ddra
geln
de ti
lgan
g i s
tede
t for
påb
ud. (
Påb
ud fr
a F.
H. s
ide
ømsk
es h
elle
r ikk
e)S
ocia
le/ø
kono
mis
k bæ
redy
gtig
e en
hede
r: U
dvik
le a
dmin
ista
tive
områ
der
(f.ek
s sk
oled
istri
kter
), de
r har
en
soci
al k
lang
bund
hos
de
men
nesk
er d
erbo
r i o
mrå
det o
g de
rved
virk
e ef
ter h
ensi
gten
. Og
derv
ed h
æng
eøk
onom
isk
sam
men
elle
r fak
tisk
være
bes
pare
lser
.G
uldb
orgs
und
kom
mun
e ha
r ikk
e en
loka
lråds
stru
ktur
, hvi
lket
på
den
ene
side
gør
sam
arbe
jde
med
loka
lråd
vans
kelig
t. P
å de
n an
den
side
gør
det
det m
ulig
t at b
aser
e et
sam
arbe
jde
på e
nhed
er d
er e
r dan
net l
okal
t udf
raso
cial
e re
latio
ner i
om
råde
t, og
som
der
for o
pfat
tes
som
mer
e ho
ldba
re(m
ed d
et fo
rbeh
old
at a
ktiv
itete
sniv
eaue
t var
iere
r) e
nd e
nd e
nhed
erbe
stem
t opp
efra
.P
rodu
ktio
n og
arbe
jdsp
roce
sser
Sko
le, i
dræ
tsfo
reni
nger
og
ligne
nde
havd
e be
tydn
ing
for s
amhø
righe
den
ikr
aft a
f ken
dska
b og
rela
tione
r.
Græ
nser
mel
lem
land
sbye
rne:
Det
næ
re fæ
lless
kab
er fo
rtsat
ila
ndsb
yern
e, m
en d
er o
plev
es e
n st
igen
de g
rad
af in
volv
erin
g i a
ktiv
itete
rpå
tvæ
rs a
f lan
dsby
er o
g en
tend
ens
til a
t opf
atte
et "
vi" f
rem
for e
t "os
".N
oget
der
ogs
å bl
ev s
tyrk
et v
ed d
et fr
ivill
iige
enga
gem
ent i
ska
bels
en a
fha
llen.
"Nog
et a
f det
som
såd
an n
ogle
sm
å by
er s
om S
king
stru
p ov
erle
ver p
å de
ter
jo d
et h
er tæ
tte d
aglig
e sa
mm
enho
ld, h
vor m
an p
asse
r på
hina
nden
og
hjæ
lper
hin
ande
n..."
(Fjo
rdkl
ynge
n, 2
015,
11:
38)
Arr
ange
men
ter,
som
fælle
sspi
snin
ger,
der g
iver
mød
este
der i
en
situ
atio
n,hv
or fo
lk a
rbej
de e
t and
et s
ted
end
de b
or, o
g so
m g
iver
fælle
sska
b og
entu
isia
sme
og p
asse
r ind
i et
fam
ilie-
hver
dags
liv.
Mød
este
dern
e i F
jord
klyn
gen
skal
i 20
15 v
urde
res
ifht o
m n
ogle
af
bygn
inge
rne
kan
brug
es p
å en
and
en m
åde.
Det
er e
n m
åde
at u
ndgå
at
nogl
e st
eder
kon
kurr
erer
med
hin
ande
n og
foku
sere
på
sted
ets
styr
ker.
Sam
let s
et g
iver
det
et b
redt
udb
ud a
f kul
ture
lle ti
lbud
.Fo
rank
ring
af F
.H. i
den
soc
iale
virk
elig
hed
i om
råde
t: V
ed o
psta
rten
afho
ldte
s et
sto
rmød
e hv
or d
er in
dsam
lede
s id
é-ko
rt m
ed d
røm
me
tilom
råde
t, sa
mm
en m
ed k
onta
ktom
lysn
inge
r og
kom
pete
nser
. Den
Idé
bank
, der
ska
btes
bru
ges
i det
fortl
øben
de a
rbej
de.
F.H
. dan
ner e
n st
rukt
ur h
vor v
iden
kan
opn
åes
og d
eles
som
elle
rs v
ilvæ
re s
vær a
t ove
rkom
me
som
friv
illig
e. V
iden
sgru
ndsl
aget
er a
fgør
ende
for F
.H.'s
tilg
ang
til a
rbej
det s
om e
vide
nsba
sere
t.
Stæ
rk tr
aditi
on i
områ
det f
or s
lægt
sska
b m
ed o
mrå
det -
slæ
gtsg
årde
n.A
fgræ
nsni
ngen
af L
DS
S fo
reko
m o
plag
t da
både
idræ
tsfo
reni
ngen
VIF
og
enga
gem
ente
t om
krin
g da
nnel
sen
af h
alle
n, s
amt k
irkes
ogne
ne h
arsa
mm
e ge
ogra
fiske
opl
and
som
LD
SS
.
SO
CIA
LE R
ELA
TIO
NE
R
Tekn
olog
ier o
gor
gani
sato
riske
form
er
Inst
itutio
nelt
ogad
min
istra
tivt
arra
ngem
ent
Rep
rodu
ktio
n af
hver
dags
liv
Men
tale
kon
cept
erom
ver
den
74
Sfæ
rer
Fore
ning
sdan
nels
en b
ygge
de v
ider
e på
de
mob
ilise
rede
fra
prot
este
n m
od d
enpl
anla
gte
lukn
ing
af M
ølle
bakk
esko
len.
Sæ
rligt
i de
t ind
lede
nde
sam
arbe
jde
mel
lem
kom
mun
e og
LD
DS
har
sam
arbe
jdet
væ
ret p
erso
nbår
et o
g ha
ft pr
æg
af e
n ild
sjæ
ls in
dsat
s fra
kom
mun
ens
med
arbe
jder
sid
e.D
e in
dled
ende
mød
er tr
ak m
ange
del
tage
re o
g de
r opl
eves
gen
erel
t sto
r vilj
etil
eng
agem
ent.
En
stru
ktur
der
er d
ecen
tal f
or a
t opn
å en
krit
isk
mas
se ti
l at l
øfte
pro
jekt
et.
Sam
men
sætn
inge
n af
bes
tyre
lsen
, der
sup
pler
er h
inan
den
med
fors
kelli
geeg
ensk
aber
. Am
bass
adør
er d
er s
amm
en m
ed b
esty
rels
en s
kabe
r et s
tort
anta
l af
aktiv
e, m
ed p
lads
til f
orsk
elle
i ak
tivite
tesn
ivea
u og
bet
ydni
ng, u
den
det e
r en
enke
lt pr
ojek
tete
t afh
æng
er a
f.
Det
opl
eves
som
om
gej
sten
hos
de
frivi
llige
i LD
SS
har
væ
ret s
tørs
t - o
g st
ort
- i fo
rbin
dels
e m
ed v
isio
nsud
vilii
ng o
g ve
d m
ere
synl
ige
prak
tiske
pro
cess
er o
gm
indr
e ve
d de
mer
e ad
min
ista
tive
og m
øder
om
krin
g fo
rmal
iser
inge
n af
proj
ekte
t (f.e
ks v
edtæ
gter
). D
et k
æde
s sa
mm
en m
ed a
t de
frivi
llige
mer
e er
folk
der
arb
ejde
r fys
isk
frem
for b
ag e
n co
mpu
ter.
Det
opl
eves
om
væ
sent
ligt f
or e
ntus
iasm
en o
mkr
ing
og e
jers
kabe
t til
land
sbyk
lyng
epro
jekt
et a
t de
invo
lver
ede
fors
kere
(elle
r and
re) f
inde
r en
bala
nce
mel
lem
at s
kubb
e til
og
trækk
e si
g.
Fore
ning
er i
områ
det u
dgør
rygr
aden
, men
lave
r ikk
e de
t pra
ktis
ke a
rbej
de, f
or a
tun
dgå
at a
rbej
dsby
rden
for d
e ak
tive
i om
råde
t ikk
e bl
ev fo
r sto
r.LD
SS
opl
ever
et s
tort
enga
gem
ent o
g vi
lliig
hed
til a
t del
tage
, men
erk
ende
r på
sam
me
tid a
t der
sæ
rligt
ved
ops
tarte
n er
bru
g fo
r enk
elte
som
"prim
us m
otor
".D
et g
æld
er b
åde
som
am
bass
adør
er i
kom
mun
en o
g in
tern
t i L
DS
S.
Funk
tions
best
emt t
ilgan
g til
indd
rage
lse:
Akt
ive
i F.H
. plu
kked
e fra
fore
ning
erud
fra e
n in
tere
sse
i adm
inis
tativ
t arb
ejde
elle
r kon
takt
es if
ht k
onkr
ete
opga
ver,
hvis
det
te a
fspe
jler ø
nske
t om
del
tage
lse.
Bes
tyre
lsen
er d
em d
er h
artå
lmod
ghed
en ti
l sna
k, m
øder
og
det l
æng
erev
aren
de a
rbej
de.
Åbe
nhed
, kon
kret
med
refe
rate
r, fre
mhæ
ves
som
væ
sent
lgt f
or a
t sik
re d
ialo
g,in
put o
g fo
rank
ring
hos
områ
dets
beb
oere
.
Der
opl
eves
en
forn
emm
else
n af
at l
øfte
i flo
k, a
t væ
re e
n de
l af F
.H.,
f.eks
efte
rko
nkre
te a
ktiv
itete
r og
fælle
s op
sam
ling.
LDS
S b
ygge
r vid
ere
på e
t eng
agem
ent i
mkr
ing
et fr
ivill
igt h
alby
gger
iK
ends
kabe
t til
hina
nden
, med
bus
ture
n ru
ndt,
gav
enga
gem
ent i
pro
jekt
et o
gin
tere
sse
for h
inan
den
Indd
rage
lsen
ifht
kon
kret
e op
gave
r gør
at p
erso
ner,
der i
kke
er d
elta
gend
e i a
ndre
sam
men
hæng
e, få
r et s
ted
i kra
ft af
F.H
.S
tyre
grup
pen
i LD
SS
fung
erer
som
fant
astis
ke a
mba
ssad
ører
for p
roje
ktet
. De
har u
enig
hede
r og
fors
kelle
, men
er e
nige
om
sel
ve p
roje
ktet
og
styr
ken
ved
sam
arbe
jdet
.In
stitu
tione
lt og
adm
inis
trativ
tar
rang
emen
t
Ydr
e fje
nde:
Sta
rtssk
udde
t til
LDS
S s
ker v
ed s
kole
lukn
inge
n af
Hvi
dbje
rgsk
ole
om H
vidb
jerg
s be
boer
fore
ning
s ka
mp
med
kom
mun
en o
m a
t måt
te b
ruge
loka
ler (
de fi
k ca
1/3
).P
rodu
ktio
n og
arbe
jdsp
roce
sser
Fore
ning
sdan
nels
en b
ygge
de v
ider
e på
de
mob
ilise
rede
fra
prot
este
n m
od d
enpl
anla
gte
lukn
ing
af M
ølle
bakk
esko
len.
(Giv
tige
vilk
år: I
dan
nels
en a
f Fris
kole
n i H
vidb
jerg
, var
Kar
by F
risko
le i
ensi
tual
tion
med
lavt
bør
neta
l og
inds
tille
t på
ar s
kifte
adr
esse
til H
vidb
jerg
.D
erm
ed k
unne
eta
bler
ings
face
n (d
et fo
rmal
iser
ende
arb
ejde
) und
gås.
)A
rbej
der m
ed k
onkr
ete
arra
ngem
ente
r, de
r er s
ynlig
e i o
mrå
det,
som
et b
evid
stsu
pple
men
t til
det s
tragi
ske
arbe
jde
med
kom
mun
en. O
plev
er a
t der
sæ
rlit e
ren
tusi
asm
e i f
orlæ
ngel
se a
f såd
anne
kon
kret
e pr
ojek
ter.
Føle
lsen
af a
t hav
e fa
t i e
t pro
jekt
, der
opf
atte
s so
m v
æse
ntlg
t for
land
dist
rikts
udvi
klin
gen
give
r ent
usia
sme.
F.H
´s s
tyrk
e er
at d
e ha
r ove
rbev
ist o
mve
rden
en o
m d
eres
væ
rdi.
Rel
atio
ner t
ilna
ture
n
Fals
ters
Hje
rte (I
nter
view
)La
ndsb
yen
De
Syv
Sog
ne (I
nter
view
)Fj
ordk
lyng
en (I
nter
view
)
Gul
dbor
gsun
d K
omm
une
(Inte
rvie
w)
Mor
sø K
omm
une
(Inte
rvie
w)
Gul
dbor
gsun
d K
omm
une
(Dok
umen
t)
EN
TUS
IAS
ME
Tekn
olog
ier o
gor
gani
sato
riske
form
er
Soc
iale
rela
tione
r
Rep
rodu
ktio
n af
hver
dags
liv
Men
tale
kon
cept
erom
ver
den
Sig
natu
r for
klar
ing
75
Sfæ
rer:
Insp
iratio
n fra
mød
e på
kom
mun
en o
mkr
ing
Blo
mst
rend
e La
ndsb
yer (
med
eks
empl
er fr
aan
dre
land
sbye
r) in
spire
rede
kon
kret
til f
oren
ings
dann
else
n. G
av e
n væ
rktø
jska
sse
tilhv
orda
n m
an o
psta
rter.
Men
F.H
. har
alli
geve
l gjo
rt de
t på
en h
elt a
nden
måd
e.
Rol
lefo
rdel
inge
n m
elle
m k
omm
une
og L
DS
S i
sam
arbe
jdet
har
ski
ftet u
nder
vejs
. Efte
rko
ntak
t fra
LD
SS
´s s
ide
(efte
r at h
ave
mod
tage
t mid
ler t
il pr
ojek
tudv
iklin
g fra
Rea
ldan
ia) h
arde
n ko
mm
unal
e m
edar
bejd
er v
irket
som
pro
cesk
onsu
lent
("pe
nnef
ører
") o
g fa
cilit
ator
af
proc
esse
n, m
en m
ed s
tyre
grup
pen
som
dem
der
bes
tem
te re
tnin
gen.
I en
per
iode
har
den
kom
mun
ale
med
arbe
jder
arb
ejde
t friv
illig
t. N
u ha
r LD
SS
ans
øgt k
omm
unen
om
at b
live
proj
ekte
jer (
efte
r at h
ave
mod
tage
t mid
ler t
il at
real
iser
e pr
ojek
tet f
ra R
eald
ania
) og
den
kom
mun
ale
med
arbe
jder
er n
u pr
ojek
tlede
r med
bes
lutn
ings
ret o
g st
yreg
rupp
en e
r nu
partn
er -
spar
rings
rolle
.
Kom
mun
en h
ar u
dnæ
vnt e
n ko
ntak
tper
son
til F
jord
klyn
gen.
Og
der
har v
ære
t del
tage
re ti
l alle
bor
germ
øder
.
Fals
ters
Hje
rte b
lev
opst
arte
t på
initi
ativ
af k
onkr
ete
men
nesk
er. K
irste
n so
m fo
rman
d fo
rsk
oleb
esty
rels
en.
LDS
S h
ar b
edt o
m e
n ro
llefo
rdel
ing,
hvo
r kom
mun
en h
åndt
erer
den
adm
inis
trativ
e og
økon
omis
tyre
nde
del,
men
LD
SS
sty
rer m
obili
sern
g af
friv
illig
hed
og fo
rank
ring
afej
ersk
abet
til p
roje
ktet
. Det
opl
eves
som
en
forn
uftig
rolle
ford
elin
g ifh
t kom
peta
ncer
i en
sam
arbe
jde.
For
at s
ikre
en
selv
bære
nde
land
sbyk
lyng
e, b
ør k
omm
unen
lære
sin
eko
mpe
tenc
er fr
a si
g -
f.eks
i fo
rm a
f en
følo
rdni
ng.
Tils
igte
r en
gens
idig
ærli
g og
ser
iøs
dial
og m
elle
m k
omm
une
ogkl
ynge
og
en tr
ovæ
rdig
t gen
nem
arbe
jdet
tilg
ang
til a
t stil
le fo
rsla
g.
Fore
ning
er i
områ
det u
dgør
rygr
aden
, men
lave
r ikk
e de
t pra
ktis
ke a
rbej
de, f
or a
t und
gå a
tar
bejd
sbyr
den
for d
e ak
tive
i om
råde
t ikk
e bl
ev fo
r sto
r.Id
ræts
fore
ning
er o
g lig
nend
e er
kun
sek
undæ
rt in
volv
ered
e.
Stra
tegi
sk o
g ko
nstru
ktiv
krit
isk
arbe
jdsf
orm
i fo
reni
ng.
Opl
eves
som
at k
omm
unen
værd
sætte
r for
men
og
det m
enes
at v
irke
beds
t. D
er e
r mål
rette
t udv
algt
folk
, som
amba
ssad
ører
, som
afs
pejle
r den
ne h
oldn
ing.
Sty
regr
uppe
n er
ikke
udf
øren
de, m
en fo
kuse
ret p
å de
t sam
lede
bill
ede
og d
e fa
ktis
kein
itiat
iove
r sk
er i
land
sbye
r.
F.H
. udf
ylde
r rol
len
som
den
den
der
kan
arr
ange
re p
oliti
ske
arra
ngem
ente
r (og
lign
ende
)so
m ik
ke ti
dlig
ere
var n
ogle
der
løfte
de i
områ
det.
Der
arb
ejde
s m
ed p
roje
ktgr
uppe
r, hv
or d
et e
r vig
tigt a
t der
er e
n tid
spla
n/tid
shor
ison
t, så
proj
ekte
rne
forlø
ber i
afg
ræns
ede
perio
der o
g de
raf a
fgræ
nsed
e pe
riode
r, hv
or fo
lk e
rfo
rplig
tede
.G
uldb
orgs
und
kom
mun
es k
omm
unep
lan
værk
tøj a
fspe
jler e
t prio
riter
ing
beho
v/øn
ske
ifht
proj
ekte
r, m
en e
r ikk
e pr
aktis
k i a
nven
dels
e (p
lane
n op
stod
i kø
lvan
det p
å de
n ny
eko
mm
unes
trukt
ur, e
n st
or m
æng
de a
nsøg
ning
er ti
l pro
jekt
er i
land
dist
rikte
rne
og e
r en
dire
kte
forlæ
ngel
se a
f Milj
ømin
iste
riete
s S
jælla
ndsp
lan)
. Kom
mun
e ar
bejd
er (o
gså)
efte
r et
mer
e kv
alita
tivt p
roje
kt s
por,
med
bla
ndt a
ndet
land
dist
riksp
ulje
r, so
m k
an s
øges
.
LDS
S o
plev
er e
n st
igen
de ly
dhør
hed
fra k
omm
unen
s si
de o
g ef
terh
ånde
n et
god
tsa
mar
bejd
e, m
ed fl
ere
afde
linge
r i k
omm
unen
. Det
er d
og s
tadi
g op
fatte
lsen
at d
er h
arvæ
ret t
ale
om a
t kom
mun
en h
ar h
aft m
odst
and
på d
et, h
vilk
et e
r affø
dt a
f en
nega
tiv h
isto
rie(b
land
t and
et o
mkr
ing
fravæ
r vilj
e til
dia
log
fra k
omm
unen
s si
de) o
g be
slut
ning
er tr
uffe
t ove
rho
vede
t på
borg
erne
.V
ilje
og fo
rstå
else
i G
uldb
orgs
und
kom
mun
e fo
r F.H
. som
akt
ive
borg
ere
med
hve
m m
anka
n sa
mar
bejd
e. F
.H's
stra
tegi
ske
arbe
jde
ople
ves
som
pos
itivt
, da
dere
s be
vids
thed
om
mål
gør
sam
arbe
jde
/ for
hand
linge
r nem
mer
e.
Trov
ærd
ig a
ktør
: LD
SS
frem
hæve
r sin
real
istis
ke ti
lgan
g til
sam
arbe
jdet
og
proj
ekte
r, hv
orde
r ska
l væ
re s
ikke
rhed
for a
t de
proj
ekte
r de
ansø
ger o
m e
ller d
et d
e m
elde
r ud
har e
nre
alis
tisk
bund
i fa
ktis
ke fo
rhol
d.S
amar
bejd
et m
elle
m G
uldb
orgs
und
kom
mun
e og
F.H
er a
d ho
c og
om
krin
g ko
nkre
tepr
ojek
ter.
Per
spek
tivet
for s
amar
bejd
et fr
a K
omm
unes
sid
e er
forts
at o
mkr
ing
proj
ekte
r,m
en m
ed fa
cilit
erin
g fir
at s
ikre
ove
rleve
lse.
F.H
arb
ejde
r evi
dens
base
ret f
or a
t sik
re re
elle
god
e æ
ndrin
ger.
For a
t kom
mun
e og
land
sbyk
lyng
er /
loka
lsam
fund
ska
l kun
ne s
amar
bejd
e ko
nstru
ktiv
t må
kom
mun
en h
ave
en e
mpa
tisk
tilga
ng. K
omm
unen
har
rette
n til
at p
riorit
ere,
men
må
gå i
enem
patis
k di
alog
for a
t tag
e he
nsyn
og
afbø
de k
onse
kven
sern
e fo
r lok
alsa
mfu
nden
de.
Indd
rage
lsen
ifht
kon
kret
e op
gave
r gør
at p
erso
ner,
der i
kke
er d
elta
gend
e i a
ndre
sam
men
hæng
e, få
r et s
ted
i kra
ft af
F.H
."F
orm
alis
erin
g" a
f soc
iale
rela
tione
r. La
ndsb
yam
bass
adør
erne
har
rolle
n at
legi
timt a
t tag
e i
mod
nye
beb
oere
i la
ndsb
yer.
Sik
rer t
ilhør
sfor
hold
til l
ands
byer
i en
nu
nutid
, hvo
r kon
takt
enik
ke b
are
tage
s og
nye
beb
oere
kan
kon
takt
e am
bass
adør
en m
ed s
pørg
smål
elle
r blo
t som
soci
alko
ntak
t.S
ocia
l till
id: F
.H. k
an s
pille
en
rolle
som
lyna
flede
r ifh
t dem
i lo
kalo
mrå
det,
der s
ynes
ænd
ringe
r ske
r for
lang
som
t, da
der
er t
illid
til a
t når
bes
tyre
lsen
arb
ejde
r for
ænd
riger
ne.
De
stæ
rke
loka
lmilj
øer u
dgør
i ko
mm
unen
s pe
rspe
ktiv
båd
e en
sty
rke
i kon
trukt
ivt
sam
arbe
jde
mel
lem
kom
mun
en o
g di
sse
loka
lmilj
øer,
men
sam
tidig
t en
risik
o fo
r at d
ettil
gode
ser u
dvik
ling
for d
isse
på
beko
stni
ng a
f ikk
e-st
ærk
e lo
kalm
iljøe
r (un
der f
orud
sætn
ing
af a
t mid
lern
e er
beg
ræns
ede)
.F.
H. s
er s
ig s
elv,
og
vil g
erne
væ
re, e
n sa
mar
bejd
espa
rtner
for k
omm
unen
og
har d
etin
dtry
k at
kom
mun
en v
ærd
sætte
r det
te, i
sær d
et p
oliti
ske
nive
au, d
er s
ætte
r akt
ive
loka
lmilj
øer h
øjt.
Stis
yste
met
er e
t eks
empe
l på
et s
ådan
t sam
arbe
jde,
hvo
r kom
mun
enhj
ælp
er m
ed a
t ska
ffe m
idle
r og
F.H
. har
kon
takt
til f
.eks
loka
le lo
dsej
ere.
Mor
sø k
omm
unes
pla
nstra
tegi
ske
Bym
osai
k, e
r ikk
e op
date
ret o
g sk
al re
vide
res
ved
næst
eko
mm
unep
lan,
men
pas
ser i
hov
edtræ
k til
LD
SS
's e
get s
trate
tiske
foku
s (jf
. rap
porte
n)N
egat
ive
erfa
ringe
r med
kom
mun
en i
fht f
rivill
ighe
d fø
rte ti
l fje
rnel
seaf
ser
vice
Der
er e
n fo
rven
tnin
g fra
pol
itike
rnes
sid
e om
at d
e ak
tive
loka
lsam
fund
, F.H
, lev
erer
resu
ltate
r.M
ed L
DS
S's
org
anis
erin
g og
kla
re m
ål, s
tår d
e st
ærk
ere
ifht s
øgni
ng a
f pro
jekt
mid
ler (
som
iM
orsø
kom
mun
es L
andd
istri
ktsr
åd) o
g fo
ndsm
idle
r.
Fors
kelig
e ho
ldni
nger
i Fj
ordk
lyng
en ti
l at s
kulle
mod
tage
og
adm
inis
trere
en
pose
pen
ge fr
a ko
mm
unen
. Hol
dnin
ger p
å de
n en
esi
de d
er b
etra
gter
det
som
en
neds
kærin
gsst
rate
gi o
g på
den
and
ensi
de e
n m
ulig
hed.
Men
det
frem
hæve
s so
m e
n fo
ruds
ætn
ing
at d
et e
rhe
lt kl
art h
vad
belø
bet s
kal d
ækk
e.La
ndsb
yern
es a
uton
omi (
inte
rnt i
F.H
.) af
spej
les
i åbe
nhed
ove
rfor l
ands
byer
nes
fors
kelli
gear
bejd
sgan
ge (v
irket
af a
mba
ssad
ører
ne) o
g at
det
er l
ands
byer
ne s
elv
der u
dstik
ker m
ål.
Per
spek
tivet
for p
roje
ktet
og
sam
arbe
jdet
fra
kom
mun
ens
side
er o
mkr
ing
proj
ekts
amar
bejd
er o
g so
m in
spira
tion
for a
ndre
. Ins
pira
tion
med
hen
syn
til s
amar
bejd
e og
villi
ghed
en ti
l at f
orde
le fu
nktio
ner,
ikke
i fo
rm a
f kop
ierin
g el
ler e
n st
rukt
ur o
mkr
ing
klyn
ger.
Der
opl
eves
sto
r int
eres
se fr
a ko
mm
unen
s si
de.
F.H
. del
tage
r i fo
rske
llige
sam
arbe
jder
med
kom
mun
en s
om b
orge
rrep
ræse
ntan
ter (
f.eks
ifo
rhol
d til
bor
gerin
ddra
gels
esud
valg
og
til b
osæ
tnin
gsin
dsat
s/fre
mst
ød).
Vig
tigt f
or fo
reni
ngifh
t kon
takt
er o
g ke
ndsk
ab.
LDS
S e
r org
anis
eret
som
en
selv
ejen
de in
stitu
tion,
da
dette
mul
iggø
rer e
n or
gani
serin
g, s
åst
yreg
rupp
en e
r rep
ræse
nter
et v
ed d
e 4
borg
erfo
reni
nger
. Det
giv
er k
ontin
uite
t og
frem
mer
at in
itiat
iver
ske
r i la
ndsb
yer.
Fjor
dkly
ngen
forv
ente
s at
bet
yde
en s
tørr
e sl
agkr
aft i
fht k
omm
unen
.
Der
er e
n m
ærk
bar s
tyrk
efor
skel
mel
lem
kom
mun
e og
loka
lmilj
øer,
hvo
r kom
mun
en h
arm
idle
r, re
ssou
rcer
og
adan
g til
vid
en o
g hv
or lo
kalm
ljøer
ne m
å kl
are
sig
med
væ
sent
ligt
min
dre
og fr
ivill
ig a
rbej
dskr
aft.
Det
er d
erfo
r kom
mun
ens
forp
ligte
lse
af d
anne
gru
ndla
get f
oret
lige
værd
igt s
amar
bejd
e (M
in k
omm
enta
r: U
dabr
jdel
sen
af g
rudl
aget
gve
r nat
urlig
vis
også
en d
ifini
tions
mag
t) .
LDS
S fr
emhæ
ver d
eres
bev
idsh
ed o
mkr
ing
de m
idle
r de
har a
dgan
g til
, kon
kret
de
stra
tegi
ske
tilpa
snin
gsm
idle
r, sk
al b
ruge
s st
rate
gisk
. Det
bet
yder
bla
ndt a
ndet
at d
e er
bevi
dste
om
ikke
at v
ille
brug
e pe
ngen
e på
om
råde
r, hv
or d
er ik
ke e
r vill
ighe
d fra
kom
mun
en ti
l at b
idra
ge (i
forh
old
til f.
eks
drift
en a
f et o
mda
nnet
Næ
ssun
d fæ
rgel
eje)
og
hvor
LD
SS
's m
idle
r, de
rfor r
eelt
vil b
luve
bru
gt ti
l at "
rydd
e op
efte
r kom
mun
en"(
1:15
:29)
.
Fjor
dkly
ngen
har
en
mål
sætn
ing
om e
n hø
jere
gra
d af
form
alis
eret
sam
arbe
jde
med
kom
mun
en, m
ed f.
eks
hørin
gsre
t.
SA
MA
RB
EJD
ET
ME
LLE
M L
AN
DS
BY
KLY
NG
EN
OG
KO
MM
UN
EN
Tekn
olog
ier o
gor
gani
sato
riske
form
er
Soc
iale
rela
tione
r
Inst
itutio
nelt
ogad
min
istra
tivt
arra
ngem
ent
76
LANDS
BYKLYNGER
Landsbyklynger som Udviklingsstrategi Muligheder og Barrierer