l billedkunst undervisningsmateriale 2018-19 teat · 2018-05-18 · l workshop for lærere i...

12
UNDERVISNINGSMATERIALE 2018-19 DEN KULTURELLE RYGSÆK l sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv l giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog l giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative læreprocesser l styrker børn og unges kulturelle ballast l ruster børn og unge til et længere uddannelsesforløb og et aktivt arbejds- og kulturliv FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK Børnehaveklasse TEATER 1. - 3. klasse Musik Sang og opera Moderne dans og ballet 4. - 6. klasse Kulturarv Arkitektur og design Billedkunst 7. - 9. klasse Performance Film Litteratur og spoken word 10. klasse Fotokunst T e At ER DEn KULTU ReL LE RYG S æK PERIODE Forår 2019 Al information findes på http://rygsaek.fmk.dk 0. klasse FAG

Upload: truongque

Post on 04-Apr-2019

213 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

1

UNDERVISNINGSMATERIALE 2018-19

DEN KULTURELLE RYGSÆK

l sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv

l giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog

l giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative læreprocesser

l styrker børn og unges kulturelle ballast

l ruster børn og unge til et længere uddannelsesforløb og et aktivt arbejds- og kulturliv

FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK

Børnehaveklasse TEATER

1. - 3. klasse Musik Sang og opera Moderne dans og ballet

4. - 6. klasse Kulturarv Arkitektur og design Billedkunst

7. - 9. klasse Performance Film Litteratur og spoken word

10. klasse Fotokunst

TeAtER

DEnKULTUReLLE RYGSæK

PERIODE

Forår 2019

Al information findes på http://rygsaek.fmk.dk

0. klasseFAG

INDHOLD

DEnKULTUReLLE RYGSæK

FORLØBET BESTÅR AF:l Workshop for lærere i dramapædagogik

l Workshop for elever ved professionel skuespiller/ performer

l Dramaøvelser og lille forestilling i klassen ved egen lærer

l Teaterforestillingen ‘Knud Romers ABC’ - et musikalsk dansealfabet af BaggårdTeatret, Den Fynske Opera og sART Danseteater

l Forløb i klassen før og efter forestillingen

INTRO TIL LÆREREN

INDHOLD OG VEJLEDNING

MÅL

IDÉER TIL DET VIDERE ARBEJDE

PRAKTISK INFORMATION

side 3

side 4

side 9

side 11

side 11

INTRO TIL LÆREREN

Dette materiale introducerer til forløbet Teater i 0. klasse, som er blandt de kunst- og kulturforløb, der indgår i Den kulturelle rygsæk i Faaborg-Midtfyn Kommune. Eleverne skal præsenteres for og selv arbejde med dramatikkens forskellige udtryksformer.

I teater-forløbet arbejder dine elever med følgende læringsmål:

Eleven kan: u fortælle om sin egen oplevelse af et teaterstykke

u gengive teateroplevelsen i en anden kunstgenre

u genkende de overordnede begreber inden for drama

u eksperimentere med dramatiske teknikker ved brug af kropssprog og enkle redskaber.

Læringsmålene er udledt på baggrund af færdigheds- og vidensmål for 0. klasse (uddybes side 9-10).

Eleverne skal i undervisningsforløbet både arbejde med drama- og teaterøvelser i klassen, deltage i workshop med en professionel skuespiller, lave en lille forestilling og opleve en professionel teater-forestilling.

Den dramatiske udtryksform er velegnet til at indgå i skolernes læringsmiljøer, hvor den kan bruges pædagogisk til at bearbejde og formidle emner fra mange skolefag. Teater indeholder elementer af legens motiverende kraft og støtter skolens brug af æstetiske, sociale og emotionelle læreprocesser.

Dette forløb giver eleverne øvelse i at stå frem, i at arbejde sammen og i at udtrykke følelser med krop og stemme. Drama viser os nemlig nye måder at bruge bevægelse og kroppen til at forstå og begribe - også svære emner. Vi håber, dette forløb kan give dig og eleverne gode oplevelser sammen og inspirere til at nyde teatrets leg og læring. Uanset om du er vant til at arbejde med teater eller aldrig har gjort det før, får du nye redskaber og metoder til at arbejde med teater.

God fornøjelse.

DEnKULTUReLLE RYGSæK

3

4

INDHOLD OG VEJLEDNINGUndervisningsforløbet i teater foregår i foråret 2019. Nærmere information om tid, sted og aktivite-terne, ligger på http://rygsaek.fmk.dk under portalens interne del.

Undervisningsforløbet Teater består af en lærerworkshop og 4 forløbselementer for eleverne. For- løbsdelene er betingede af hinanden og udgør en helhed. Forløbet er udviklet med en faglig pro-gression mellem de 4 dele. Det er derfor vigtigt, at alle dele bliver afviklet, for at eleverne får det bedste udbytte af forløbet.

Forløbet består af: u Workshop for lærere i dramapædagogik

u Workshop for eleverne med professionel skuespiller

u Dramaøvelser ved egen lærer og opsætning af lille forestilling

u Teaterforestillingen ‘Knud Romers ABC’ - et musikalsk dansealfabet af BaggårdTeatret, Den Fynske Opera og sART Danseteater

u Forløb i klassen ved egen lærer før og efter teaterforestillingen.

På lærerworkshoppen bliver du introduceret for forestillingen ‘Knud Romers ABC’ og de dramaøvel-ser, du skal undervise eleverne i. På elevworkshoppen bliver eleverne introduceret til elementer fra forestillingen og arbejder med dramatiske øvelser. Efter elevworkshoppen arbejder du videre med eleverne, og du kan lave en mindre teateropsætning ved hjælp af de elementer, eleverne har lært i workshoppen og i klassen. BaggårdTeatret har udarbejdet materiale, som bliver introduceret på lærer-workshoppen og som supplerer dette materiale, du sidder med i hånden. Dette materiale kan du bruge, når du selv arbejder med drama i klassen.

Vi har sat dramaforløbet i klassen ved egen lærer til at vare 10 lektioner, men I er meget velkomne til at bruge mere tid og planlægge forløbet, som det passer jer bedst. Det kan for eksempel være en idé at afvikle teaterforløbet i en temauge.

Alle forløbsdelene er tænkt sammen med elevernes oplevelse af forestillingen ‘Knud Romers ABC’. Når eleverne selv arbejder med elementer fra forestillingen, inden de skal opleve den, er de mere åbne over for at opleve og nyde forestillingen, da de genkender elementer.

Elevernes workshop foregår på den enkelte skole. Forestillingen bliver spillet på 3 - 4 skoler, så nogle elever skal besøge en naboskole i forbindelse med forestillingen.

5

LÆRERWORKSHOP

Omfang: 4 timer

Undervisere:Morten Andersson, master i teaterpædagogik, lærer og skoleleder Ryslinge Friskole.Sofie Christiansen, koreograf, leder af sART Danseteater og iscenesætteren bag ‘Knud Romers ABC’

Ved workshoppen arbejder du med dramaøvelser, som svarer til dem, du skal lave med eleverne inden forestillingen. Du får redskaber til at skabe små visninger med eleverne. Du lærer, hvordan du, med enkle greb og rekvisitter kan skabe rammerne for en lille scenografi og iscenesættelse.

Du får en introduktion til forestillingen ‘Knud Romers ABC’, så du kan forberede eleverne til oplevel-sen. Hele forløbet tager udgangspunkt i forestillingen, men workshoppen og øvelserne vil samtidig kunne bruges til andre forestillinger og temaer.

WORKSHOP MED PROFESSIONEL SKUESPILLER

Omfang: 2 lektioner

Workshoppen giver eleverne en sjov og udfordrende oplevelse med teater, hvor de får rig mulighed for selv at prøve kræfter med forskellige dramatiske virkemidler. Eleverne lærer drama-teknikker gennem forskellige øvelser. De arbejder med kropssprog og stifter bekendtskab med overordnede begreber inden for drama og teater.

BaggårdTeatret har udarbejdet supplerende materiale, du kan bruge i din undervisning. Materialet er tilgængeligt på portalens interne del og bliver introduceret på lærerworkshoppen.

DRAMAØVELSER OG OPSÆTNING AF LILLE FORESTILLING

Omfang: 10 lektioner

Ved lærerworkshoppen og i det supplerende materiale fra BaggårdTeatret, bliver du introduceret og inspireret til at lave dramaøvelser og opsætning af en lille forestilling.

Det er vigtigt, at eleverne selv får lov til prøve kræfter med at lave en lille forestilling. Eleverne kan lave forestillingen for hinanden, for en anden klasse på skolen eller for forældrene. Vælg selv, hvilket publi-kum der er rigtigt for jer.

Idéen er, at elevernes forestilling peger hen i mod forestillingen ‘Knud Romers ABC’. Det kan være rekvisitter, som også indgår i forestillingen. Måske vælger I at bruge nogle af digtene eller dyrene fra ABC-en. Find jeres måde at gøre det på som et lille kreativt benspænd. Når eleverne så oplever fore-stillingen ‘Knud Romers ABC’, vil de genkende elementerne og oplevelsen bliver endnu større og mere nærværende. I får inspiration til denne opsætning ved lærerworkshoppen.

6

FØR TEATERFORESTILLINGEN ‘KNUD ROMERS ABC’

Omfang: 1 lektion

Inden eleverne skal opleve forestillingen ‘Knud Romers ABC’, skal du forberede eleverne på teaterop-levelsen. Du kan f.eks. bruge Teatercentrums Forventningskort til at få børnene til at reflektere og for-tælle/vise hinanden to og to, hvad de tror, der kommer til at ske. Materialet er gratis og inkluderer også ’blanke’ kort, hvor det er muligt at videreudvikle det eksisterende.

Forventnings- og oplevelseskortene kan enten printes ud eller bruges direkte på smartboardet. Kortene og en guide til anvendelse kan hentes via dette link:http://www.teatercentrum.dk/forventnings--og-oplevelseskort.asp

Forventningskortene indeholder bl.a. spørgsmålene:Hvad tænker du på, når du hører ordet teater, musik eller dans?Hvad tror du, der gemmer sig bag titlen på oplevelsen?Hvad kommer du mon til at Se? Høre? Mærke?

Du kan have andre måder at introducere forestillingen på. Ved lærerworkshoppen og i det supple-rende materiale får du gode idéer til elevernes forberedelse.

TEATERFORESTILLINGEN ‘KNUD ROMERS ABC’

Omfang: 1 time + transport

Forestillingen er en fusion af dans, musik og teater, hvor publikum ikke sidder stille, men bevæger sig rundt i scenografien.

Som lærer/pædagog har du et medansvar for at børnene ikke mister fokus fra forestillingen. Per-formerne forventer, at du hjælper de børn, som har svært ved at holde koncentrationen. Du kan for-vente, at skuespillerne opfordrer eleverne til at lege med og være aktive undervejs i forestillingen - og det skal du selvfølgelig understøtte og være med i. Du får en introduktion til forestillingen ved lærerworkshoppen, så du ved, hvad du kan forvente og kender indholdet.

Beskrivelse af forestillingen:I Knud Romers poetiske bogstavfabler bliver alfabetet rusket rundt og sammensat i en ny kakofoni af farverige billeder, musik og dans. Den lærerige bogstavssafari er baseret på ‘Knud Romers ABC’, John Kørners billedkunstneriske dyreunivers og Bent Sørensens nykomponerede musik og skaber tilsammen en smuk, koreograferet, scenisk sangleg. Dette dansealfabet er en sanselig og kreativ introduktion til det danske sprog gennem musik, billedkunst og dans. Forestillingen er co-produceret af BaggårdTeatret, sART Danseteater og Den Fynske Opera.

7

EFTER TEATERFORESTILLINGEN

Omfang: 1 lektion

Efter teaterforestillingen skal eleverne øve sig i at tale om forestillingen. Vi anbefaler metoden ”Teateroplevelser”, som Teatercentrum har udviklet. Hent materialet gratis på: www.teatercentrum.dk/files/TC-filer/brochure_teateroplevelser_for_boern.pdf

Herunder finder du uddrag fra brochuren ‘Teateroplevelser for 0. - 4. klasse’:IntroduktionDet vi skal nu, er at huske tilbage på forestillingen og på, hvad vi har oplevet i teatret. Det er nemlig sådan, at I hver især husker noget lidt forskelligt.FORMÅL: Det er vigtigt at tune eleverne ind på, at det handler om deres egen oplevelse. Hvad synes de var vigtigt/godt/spændende ved teateroplevelsen.

Fysisk opvarmning - 10 - 15 minutterVi starter med at lave lidt opvarmning. (Se den detaljerede beskrivelse af opvarmningsøvelse på side 8).FORMÅL: At skabe et andet læringsrum. Gennem den fysiske aktivitet at skabe koncentration.

Tegning i stilhed - 10 minutterNu skal du tænke på forestillingen og på, hvad du oplevede var vigtigt. Du skal vælge det, der gjorde indtryk på dig. Den oplevelse tegner du. Og de næste ti minutter tegner I alle sammen i stilhed. I må gerne tegne mere end en tegning. Der afspilles afslapningsmusik under denne øvelse, fordi det virker rigtig godt til at skabe koncentration.FORMÅL: At give eleverne mulighed for at koncentrere sig om deres egen oplevelse og at give ud-tryk for den.

Tegning og samtale - 10 minutterNu har I koncentreret jer og været stille længe. Nu må I godt begynde at tale lidt sammen. I tegner bare videre, og imens vil jeg også gå lidt rundt og se på jeres tegninger.FORMÅL: At eleverne supplerer den visuelle fremstilling af deres oplevelse med en sproglig og ogsåså småt finder ud af, hvad de andre har tegnet. Det er vigtigt, at der spørges anerkendende til tegnin-gerne. Få børnene til at fortælle om tegningen og deres oplevelse.

Afrunding og værdsættelse - 10 minutterEleverne færdiggør i deres eget tempo tegningerne og bliver bedt om at vælge den, de selv synes bedst fortæller om deres teateroplevelse. Tegningerne hænges op i klassen, og eleverne får tid til at se på hinandens tegninger. Læreren runder af med hele klassen.FORMÅL: Det er vigtigt, at eleverne møder anerkendelse for deres udtryk for teateroplevelsen. Det gøres ved, at de får mulighed for at vise tegningen til de andre, gennem de andres kommentarer og gennem lærerens anerkendelse af elevernes bidrag.

HUSK:CD-afspiller og musik (afslapningsmusik og musik med gang i den).Gode tusser og nok A3 ark til at tegne på.Ryd plads på væggen til at hænge tegningerne op - så tegningerne kan hænge flot og synligt.

8

Fysisk opvarmning

Vi anbefaler, at børnene laver en form for opvarmning, inden I går i gang med ‘Teateroplevelser’. Opvarmning styrker koncentrationen og er med til at skabe et rum for den videre proces.Man kan bruge nedenstående forløb eller andre øvelser/lege, som klassens lærer har gode erfa-ringer med.

OpvarmningStil jer i en rundkreds.Musik: spil gerne dæmpet rolig musik (afslapningsmusik).

Stræk jerOp mod loftet.Ind mod midten og ned mod gulvet.Ryst hele kroppen.

Åndedræt Stræk jeres arme mod loftet på en dyb indånding Pust ud, imens I trækker armene ned til brystkassen. Gentag øvelsen 3 - 4 gange.

Spænding/afspænding Ræk hænderne ind mod midten af kredsen.Spænd hænderne alt hvad I kan.Efter et øjeblik: Slap af. Spænd jeres tæer alt hvad I kan. Efter et øjeblik: Slap af.Spænd skuldrene helt op til ørene. Alt hvad I kan. Efter et øjeblik: Slap af. Spænd hele kroppen.Efter et øjeblik: Slap af.Ryst hele kroppen.

StemmeKnyt jeres næver. Bank jer selv på brystkassen med næverne, som om I var Tarzan. Med lyd. Sig en lyd som julemanden: ”Ho-ho-ho-ho”. Først med jeres ”almindelige” stemmeniveau. Så hvisker I lyden. Så siger I lyden meget højt. Til sidst stiller læreren sig i midten af kredsen og er dirigent. Når lærerens hånd er helt nede ved gulvet, så er jeres stemmer meget stille (hviske). Når lærerens hånd er i midten, så har I jeres ”almindelige” stemmeniveau. Når lærerens hånd peger mod loftet, så siger I jeres lyd meget højt.

Leg med bevægelse - til musik (rytmisk musik/gang i den)Her må I bruge hele gulvet. Gå på kryds og tværs, som I selv vil. Hver gang musikken stopper får I at vide af læreren, hvilken del af jeres krop der skal ”styre” jer, når musikken starter igen. Det kan være: Maven, tæerne, højre eller venstre skulder, brystkassen, numsen eller ryggen. Hvis det f.eks. er maven der ”styrer”, så er det jeres maver I skubber frem og som ”styrer” jer rundt i lokalet.Stil jer igen i kredsen. Ryst kroppen. Nu er I klar til at gå i gang med ‘Teateroplevelser’.

På denne side kan du læse mere om metoden:www.teatercentrum.dk/forventnings--og-oplevelseskort.asp

9

Målgruppe Børnehaveklasser på alle folke- og friskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Fag 0. klasse

Fagformål for0. klasse

Eleverne skal i o. klasse have lagt fundamentet for deres alsidige ud-vikling ved at give den enkelte elev udfordringer, der udvikler elevens nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere og gør eleven fortrolig med skolen. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder, som under-visningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.

Stk. 2:o. klasses pædagogiske profil skal skabe sammenhæng både mellem elevernes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem 0. klasse og de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/fritidshjem. Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. 0 klasse skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfa-ringer, som eleverne har tilegnet sig i familie og dagtilbud og fritid.

Stk. 3:Eleverne skal i o. klasse udvikle lyst og engagement til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og sær-lige arbejdsformer og herved bidrage til grundlaget for elevernes videre skolegang.

Kompetenceområde Kreative og musiske udtryksformer

Kompetencemål Eleven kan udtrykke sig i billeder, musik og drama.

Færdigheds- og vidensmål Fremstilling:• Elevenkaneksperimenteremedegneudtrykibilleder,musikog

drama alene og i fællesskab.• Elevenharvidenombasaleredskaberogteknikkerindenfor

billeder, musik og drama.

Oplevelse:• Elevenkanfortælleomegneoplevelserafbilleder,musikogdrama.• Elevenharvidenombasalekarakteristikaforkunstneriskegenrer.

MÅLVed brug af dette materiale tilgodeses fælles mål på følgende måde:

10

Læseplan (uddrag) Kreative og musiske udtryksformerKompetenceområdet fokuserer på, at eleverne kan udtrykke sig i billeder, musik og drama. Det betyder, at eleverne kan fortælle om egne oplevelser, kan eksperimentere med bl.a. billeder, former, lyd samt kan anvende digitale medier i bearbejdelsen af oplevelser og i kreative udtryk.

Undervisningen skal tilgodese, at udtryksformerne billeder, musik og drama inddrages som ligestillede elementer i undervisningen. Billeder, musik og drama indeholder hver især flere delelementer.

Ved drama skal forstås, at der arbejdes med det kropslige udtryk i drama-øvelser, hvor eleverne fx viser, ”hvordan ser jeg ud, når jeg er glad”, og i små skuespil som en sangleg, der dramatiseres.

FremstillingFremstilling fokuserer på, at eleverne får viden om forskellige redskaber og materialers anvendelse.

Undervisningen skal sikre, at eleverne får viden om forskellige red-skaber og materialers anvendelse, og eleverne skal ved hjælp af enkle teknikker kunne udtrykke sig både billedligt, musikalsk og dramatisk. I løbet af undervisningsåret skal eleverne have mulighed for selv at kunne anvende og eksperimentere med forskellige udtryksformer.

Eleverne skal kunne anvende simple rytmiske instrumenter, synge sange og lege sanglege.

OplevelserOplevelser fokuserer på, at eleverne får mulighed for med alle sanser at erfare, at viden, indtryk og oplevelser kan tilegnes gennem forskel-lige udtryksformer.

Undervisningen skal sikre, at eleverne kan tilegne sig viden og færdig-heder igennem oplevelsen og kan samtale om de oplevelser, eleverne har fået fra forskellige kunstformer. Eleverne skal fx kunne gengive en kunstoplevelse i tegning, fortælling eller i drama.

Afledte læringsmål Eleven kan:

• fortælle om sin egen oplevelse af et teaterstykke

• gengive teateroplevelsen i en anden kunstgenre

• genkende de overordnede begreber inden for drama

• eksperimentere med dramatiske teknikker ved brug af kropssprogog enkle redskaber.

11

IDÉER TIL DET VIDERE ARBEJDEBrug forestillingen til at arbejde med alfabetet, rim, remser og dyr. Det er oplagt at læse Knud Romers ‘ABC’ og Halfdan Rasmussens ‘ABC’ og lære vers udenad og/eller lave egne bogstav rim og remser. (færdigheds- og læringsområdet ”Sproglig bevidsthed”).

DEnKULTUReLLE RYGSæK Udsnit af plakat fra “Knud Romers ABC”af BaggårdTeatret, Den Fynske Opera og

sART danseteater. Foto af Ard Jogsma og illustration af John Kørner

PRAKTISK INFORMATIONFaaborg-Midtfyn KommunePernille WittenburgKoordinator, Den kulturelle rygsæk72 53 32 [email protected]

Den kulturelle rygsæks webportalhttp://rygsaek.fmk.dk

SAMARBEJDSPARTNER

BaggårdTeatretSvendborg Egnsteater62 21 40 43baggaardteatret.dk

NYTTIGE LINKS

www.teatercentrum.dkTeatercentrum er Danmarks nationale kompetencecenter for udbredelse og formidling af scene-kunst for børn og unge. Teatercentrum er en selvejende institution under Kulturministeriet.Hjemmesiden indeholder gratis materialer som kan bruges i undervisningen bl.a. forløbet Teater-oplevelser og forventnings- og oplevelseskort.www.teatercentrum.dk/teateroplevelser_med_boern_og_unge.aspwww.teatercentrum.dk/forventnings--og-oplevelseskort.asp

www.teateravisen.dkTeateravisen udgives af Teatercentrum. Her finder du anmeldelser af teaterforestillinger og nyheder fra børneteaterverdenen.

15

Tinghøj Allé 2 5750 Ringe www.fmk.dk