kvalitetsrapport 2015 ringkøbing-skjern kommune · 2016-09-16 · det gælder ikke mindst til...

‾

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune

Omhandlende skoleåret 2014/2015

Dagtilbud og Undervisning

eDoc 15-008305

K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning................................................................................................................... 3

2. Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................................. 4

2.1. Opsamling, anvendelse og handling på data og viden .................................................. 7

3. Mål og resultatmål ........................................................................................................ 8

3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål ....................................................................... 8

3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål.................................................................. 10

4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan .................................. 11

4.1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test ............. 11

4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år ................. 12

4.3. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år .......... 12

5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater .......... 13

5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik

uanset social baggrund skal reduceres år for år............................................................... 13

Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference ....................................................... 14

6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel

viden og praksis ............................................................................................................ 15

6.1. Elevernes trivsel skal øges .................................................................................... 15

6.2 Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen....................................................... 29

6.3 Forældretilfredshed ................................................................................................... 29

7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen ............................... 31

7.1 Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver .................................................................... 31

8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik ............... 33

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen ........................................ 35

9.1. 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse ........................................ 35

9.2. 25 % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i 2020. .... 40

10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer ......................................................................... 42

10.1. Kompetencedækning .......................................................................................... 42

10.2. Inklusion .......................................................................................................... 48

11. Skolebestyrelsernes udtalelse ..................................................................................... 53


1. Indledning

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte

en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som

grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.

Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en kommunal Børne- og familiepolitik med

delpolitik på skoleskoleområdet som er politisk behandlet i Byrådet i marts 2015. Imple-

mentering af Børne- og familiepolitikkens målsætninger er sat i gang.

Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for

skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Kvalitetsrapporten indeholder desuden de re-

sultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommu-

nens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget.

Herudover indeholder kvalitetsrapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegø-

relse for de opfølgende initiativer.

For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse

nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling

af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for

folkeskolen m.v.).

Kvalitetsrapport 2015 er udarbejdet i det andet skoleår efter indførslen af folkeskolere-

formen. Den sammenfattende helhedsvurdering tager udgangspunkt i de obligatoriske

kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i

folkeskolen og i Børne- og familiepolitikken 2015-2018.

De obligatoriske kvalitetsindikatorer1 omfatter:

1 De obligatoriske kvalitetsindikatorer indeholder alle relevante oplysninger om folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Alligevel er der grund til at fortolke resultaterne med forsigtighed.

For det første giver kvalitetsindikatorerne ikke et fuldt dækkende billede af undervisningskvaliteten og elevernes trivsel. Der

fokuseres f.eks. på faglige resultater i dansk og matematik. I folkeskolen undervises dog også i mange andre fag, og folkesko-

len har stadig som en af hovedopgaverne at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund

med frihed og folkestyre, jf. folkeskolelovens § 1.

For det andet knytter der sig et element af vilkårlighed til nogle af kvalitetsindikatorerne. Det gælder ikke mindst til karakter-

givningen ved 9. klasseprøverne. Med forholdsvis få elever i 9. klasse på nogle skoler vil det gennemsnitlige karakterniveau i et

enkelt år være påvirket af lærers og censors vurdering af, hvad der i det enkelte fag kræves for at opnå en bestemt karakter.

For det tredje vil kvalitetsindikatorerne ikke kun afspejle undervisningskvaliteten her og nu men være et resultat af den læring,

som eleverne har opnået i hele deres skoletid.

Årsagen til gode eller dårlige resultater kan således til dels tilskrives forhold i fortiden.


Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver.

Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse.

Andele af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik.

Resultater af nationale test i dansk og matematik.

Resultater fra den obligatoriske trivselsmåling.

Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse.

Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning.

Oplysninger om undervisningskompetence.

Oplysninger om andelen af folkeskoleelever, der undervises i den almene under-

visning.

2. Sammenfattende helhedsvurdering

Selv om skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune endnu ikke har nået resultatmålene i

folkeskolereformen, er det administrationens vurdering, at niveauet generelt er tilfreds-

stillende, og der har været en positiv udvikling fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret

2014/2015.

Skolerne opnår dog meget forskellige resultater. Enkelte skoler og enkelte klasser står på

visse områder over for store udfordringer, mens andre skoler og klasser til fulde opfylder

målsætningerne.

Med udgangspunkt i den Dialog Baserede Aftalestyring (DBA) samarbejder skolerne med

administrationen om at vende udviklingen dér, hvor det skønnes nødvendigt.

Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har desuden med projekt Kom-

petenceudvikling i Folkeskolen indgået aftale med Teach Aps ved Jesper Kvist Mølgaard

om realisering af en praksisfunderet udviklingsindsats, som omfatter alle kommunens

skoler. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem

udvikling af eksisterende undervisningspraksis.

I efteråret 2015 er der tillige udarbejdet en god praksis undersøgelse i samarbejde med

Viden og Strategi. Undersøgelsen fokuserer på skoler, som på forskellige parametre har

gjort det bedre end andre. Hensigten er at få afdækket, hvad de gør, for at blive gode og

derefter at stille denne viden til rådighed for andre skoler.

Resultatmål

Ringkøbing-Skjern Kommune mangler stadig en del i at nå folkeskolereformens resultat-

mål. Udviklingen går dog den rigtige vej. På flere områder ses en positiv udvikling. Det

gælder ikke mindst, når resultaterne for 2014/2015 sammenlignes med resultaterne for

de to seneste skoleår.


Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i

2012/2013 til 6,9 i 2014/2015. I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne

prøvefag for 9. klasse for hele landet vokset fra 6,7 til 7,0. Karaktergennemsnittet i de

bundne prøvefag er således kun lidt under landsgennemsnittet, før der er korrigeret for

socioøkonomisk baggrund. En tilsvarende udvikling kan konstateres for fagene dansk og

matematik.

Den positive udvikling viser sig igen, når man ser på andelen af elever med mindst 2 i

både dansk og matematik. Andelen er steget fra 82,1 % i 2012/2013 til 90,7 % i

2014/2015 og er i dag på niveau med landsgennemsnittet.

Korrigeres for elevernes socioøkonomiske baggrund kan man konstatere, at eleverne i

Ringkøbing-Skjern Kommune generelt klarer sig godt. Eleverne på 7 ud af kommunens 9

overbygningsskoler har i skoleåret 2014/2015 opnået et karaktergennemsnit i de bundne

prøvefag for 9. klasse, som er på eller over den socioøkonomiske reference. For en enkel

af disse, Kirkeskolen, er forskellen statistisk signifikant. På Amagerskolen opnår eleverne

et gennemsnit på 6,4 mod 5,6 i skoleåret 2013/2014. Kun på to skoler, Hvide Sande

Skole og Lem Stationsskole opnår eleverne et karaktergennemsnit, som er under den

socioøkonomiske reference. Forskellene er dog ikke statistisk signifikante.

Ringkøbing-Skjern Kommune er – som landets øvrige kommuner - et stykke vej fra at nå

målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale

test. En stor del af skolerne når ikke dette resultat i dag. Flere skoler er dog tættere på

målet i skoleåret 2014/2015 end i skoleåret 2013/2014.

For alle elever i hele kommunen udgør andelen af gode læsere i 2014/2015 81 % i 2.

klasse, 71 % i 4. klasse, 77 % i 6. klasse og i 79 % 8. klasse, hvilket er lidt højere end i

det foregående skoleår og lidt højere end på landsplan.

Andelen af elever med gode resultater i matematik i skoleåret er steget fra skoleåret

2013/2014 til skoleåret 2014/2015 fra 67 % til 77 % for 3. klasse og fra 74 % til 81 %

for 6. klasse. Andelen af elever med gode resultater i matematik er klart højere end på

landsplan.

For omkring halvdelen af kommunens skoler er det lykkedes at nå målet om at andelen

af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige fra 2013/2014 til

2014/2015.

De nationale testresultater viser, at Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til landsgen-

nemsnittet generelt har en lavere andel af de allerdygtigste elever, når man undtager

dansk, læsning og matematik i 6. klasse, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune har en høje-

re andel af de allerdygtigste elever.

I matematik er andelen af de allerdygtigste elever stigende. I dansk, læsning tegner der

sig ikke et entydigt billede af udviklingen.


Det er lykkedes flere skoler at nå målet om, at andelen af elever med dårlige resultater i

de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for

år.

Der er dog også skoler, hvor andelen af elever med dårlige resultater er steget.

Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik er lavere i Ring-

købing-Skjern Kommune end på landsplan. Der tegner sig ikke et klart billede af udvik-

lingen. På nogle årgange/fag er andelen stigende. På andre er den faldende.

Trivselsmål

De første trivselsmålinger blev gennemført i skoleåret 2014/2015. Om Ringkøbing-Skjern

Kommune lever op til målet om, at elevernes trivsel skal øges, er derfor ikke muligt at

afklare endnu.

Det er imidlertid muligt at sammenligne elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune

med trivslen på landsplan, og skolerne kan også sammenlignes indbyrdes.

Det overordnede indtryk er, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives

godt og på mindst samme niveau som eleverne i landet som helhed. Undersøgelsen viser

oven i købet, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune i visse henseender trives bedre

end eleverne på landsplan.

Enkelte skoler klarer sig flot på stort set alle målinger. Det gælder f.eks. Borris Skole og

Alkjærskolen. For en del skolers vedkommende er resultaterne forskellige afhængig af,

om det handler om social trivsel, faglig trivsel eller andet – og afhængig af, om resulta-

terne vedrører 4. – 9. årgang eller 0. – 3. årgang. Eventuelle trivselsproblemer i en en-

kelt klasse eller hos enkelte elever vil på skoler med forholdsvis få elever kunne få stor

betydning for det samlede resultat.

En enkelt skole, Rindum Kjærgaard, skiller sig klart ud med resultater, der på de fleste

områder er klart dårligere. Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andre børn i

trivselsproblemer. Det betyder, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes

med resultaterne for de øvrige skoler.

Overgang til ungdomsuddannelse

Med folkeskolereformen følger et mål, om at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal

gennemføres mindst én ungdomsuddannelse. Dette mål er stort set nået i Ringkøbing-

Skjern Kommune. De seneste prognoser viser således, at 94,7 % af en årgang forventes

at gennemføre en ungdomsuddannelse. I forhold til landsgennemsnittet forventes en

større andel af en årgang i Ringkøbing-Skjern Kommune at gennemføre mindst en ung-

domsuddannelse. I Ringkøbing-Skjern Kommune gennemfører en klart større andel end

på landsplan desuden en erhvervsfaglig uddannelse. Medregnes efterskoleelever er ande-

len, som tilmeldes en erhvervsuddannelse dog kun 22 %, og da målet er 25 % i 2020, er

der således en mangel på 3 procentpoint.


Inklusion

Målsætningen er, at andelen af elever som er i den almindelige folkeskole skal øges til 96

% af alle elever. Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleåret 2014/2015 place-

rer sig med 95,3 % lige over landsgennemsnittet på 95,2 % På landsplan er der fra

2013/2014 til 2014/2015 tale om en lille stigning fra 95 % til 95,2 %. I Ringkøbing-

Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,4 % til 95,3 % fra 2013/2014 til

2014/2015. Udviklingen giver dog ikke anledning til bekymring.

Kompetencedækning

Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har un-

dervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser

i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.

Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2014/2015 ligger med 81,6 %

samlet set højere end i skoleåret 2013/2014, hvor den samlede kompetencedækning var

på 73,5 %

Således har skolernes samlede resultat rykket sig fra at være under landsgennemsnittet

til at ligge på landsgennemsnittet.

2.1. Opsamling, anvendelse og handling på data og viden

I juni måned 2015 udarbejdede ledelse og medarbejdere fra Dagtilbud og Undervisning i

samarbejde med dagtilbuddenes og skolers ledelser en DialogBaseret Aftale (DBA).

DBA’en udarbejdes i en skabelon, hvor der er fortrykt en del punkter, som bl.a. er hentet

fra Børne- og familiepolitikken, der er vedtaget af Byrådet i marts 2015. Når punkterne

er fortrykte betyder det, at de skal indgå i DBA’en.

Børne- og Familieudvalget udpegede på et møde senere i marts 2015 følgende 3 elemen-

ter fra Børne- og familiepolitikken, som skulle prioriteres højt, og som kom til at indgå i

DBA’en:

Indsatsen for at revitalisere Fælles børne- og ungesyn.

Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige ar-

bejde.

Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange.

Det blev det også besluttet, at følgende temaer fra Direktionens Strategiplan skulle

fremgå af den fortrykte DBA:

Vi skaber høj kvalitet sammen med den aktive borger.


Vi skaber vækst sammen med borgere og virksomheder.

Det 3. element i arbejdet med DBA’en er de mange data, der findes om den enkelte sko-

le. Mange af de samme data fremgår også af denne kvalitetsrapport.

Arbejdsprocessen har været, at konsulenter fra Dagtilbud og Undervisning har gennem-

gået eksisterende data og trukket de områder frem i nogle opmærksomhedspunkter,

hvor der er muligheder for forbedringer. Opmærksomhedspunkterne er sendt til skolen

forud for mødet, således skolen selv har haft mulighed for at gennemgå materialet og

forberede sig til mødet.

På mødet om DBA’en blev tiltag i forhold til opmærksomhedspunkterne aftalt og indskre-

vet. På denne måde har Dagtilbud og Undervisning sikret, at skolerne har fået fokus på

at arbejde med de områder, som er fremgået af opmærksomhedspunkterne.

Når DBA’en er udarbejdet laver ledelsen på skolen sammen med personalet de nødvendi-

ge handleplaner for at håndtere opmærksomhedspunkterne.

Der findes nu individuelle DBA’er for samtlige skoler.

DBA’en, der blev udarbejdet i juni måned 2015, følges op ved et møde i december 2015

og endelig ligger der i processen, at der i efteråret 2016 skal evalueres på de eksisteren-

de DBA’er og nye 2½ årige DBA’er skal udarbejdes.

Hele denne proces sikrer, at der konstant er fokus på skolernes anvendelse af de data,

der er tilgængelige. I samarbejde med Dagtilbud og Undervisning udarbejdes planer for,

hvorledes kvaliteten på skolerne konstant kan forbedres. Planerne vil fremgå af den til

enhver tid gældende DBA, der jævnligt følges op på.

3. Mål og resultatmål

3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål

Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nati-

onale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i kvalitetsrapporten).

Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på

alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også ret-

ningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen.

Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere


fagligt niveau, når de forlader folkeskolen – herunder at flere elever opnår karakteren 2 i

dansk og matematik – samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af mål-

sætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddan-

nelse (behandles i afsnit 7-9 i kvalitetsrapporten).

Det er en vigtig del af Børne- og familiepolitikken, at leve op til resultatmålene i folkesko-

lereformen.

Indikatoren ”Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik” beskriver,

hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nati-

onale test, der karakteriseres som ”godt”, ”rigtigt godt” eller ”fremragende” på den krite-

riebaserede skala.

Indikatoren ”Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik” beskriver,

hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nati-

onale test, der karakteriseres som ”fremragende” på den kriteriebaserede skala.

Indikatoren ”Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik” beskri-

ver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de

nationale test, der karakteriseres som ”mangelfuld” eller ”ikke tilstrækkelig” på den krite-

riebaserede skala.

Definition af faglige niveauer

Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebase-

ret skala med seks faglige niveauer.

De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde:

Udveksling af testresultater

Testresultater kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysninger-

ne i de pågældendes arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt

K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 1 0

begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for udførelsen af en arbejds-

opgave.

3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål

Børne- og Familieudvalget forventer, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune når må-

lene med folkeskolereformen, herunder at,

mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og mate-matik skal reduceres år for år.

elevernes trivsel skal øges.

Igangsatte indsatser:

Børne- og Familieudvalget følger udviklingen og holder skolernes ledelse ansvarlig

for, at målene nås. På baggrund af blandt andet kvalitetsrapporten holdes dialog-

møder årligt med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning med henblik på at iværk-

sætte individuelle handlingsplaner som en del af de DialogBaserede Aftaler.

Børne- og Familieudvalget ønsker, at der udarbejdes en fælles strategi for, hvor-

ledes skolerne kan indfri folkeskolereformens mål om en mere varieret skoledag,

hvor der arbejdes fokuseret med læringsmålstyring og med elevernes læring.

Skolelederne har ansvaret for udviklingen af skolens og SFO’ens pædagogik og

forventes at deltage i systematiske processer med henblik på udvikling af ”god

praksis”.

Børne- og Familieudvalget har besluttet, at 3 indsatser fra Børne- og familiepolitikken får

den højeste prioritet:

Indsatsen for at revitalisere Fælles Børne- og ungesyn.

Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige ar-bejde.

Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange.

Der er udarbejdet kommissorier for indsatserne og arbejdet er påbegyndt.


4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

dygtige, de kan

Hvad tester de nationale test?

Testen hverken kan eller skal give et komplet billede af elevens kompetencer inden for

det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes.

Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type

it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede.

4.1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i

de nationale test

Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune

Dansk, læsning

Andel med gode resultater i dansk, læsning 2. klasse 2014/2015: 14 ud af 22 skoler er

lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som

”godt”, ”rigtigt godt” eller ”fremragende” på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var

tallet 13 ud af 22 skoler.













Matematik

Andel med gode resultater i matematik 3. klasse 2014/2015: 10 ud af 22 skoler er lyk-

kedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som




Andel med gode resultater i matematik 6. klasse 2014/2015: 16 ud af 22 skoler er lyk-

kedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som



Der er således en markant fremgang i antal skoler, der lykkes med at mindst 80 % af

eleverne får ”Gode resultater”.

Der er i materialet stor spredning mellem på den ene side skoler, hvor det kræver en

langsigtet indsats at nå målsætningen og på den anden side skoler, der ligger hårfint op

ad målsætningen og forventes snarest at nå målsætningen.

4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal

stige år for år


Dansk fra 2. kl. 2012/2013 til 4. kl. 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med i

perioden at øge antallet af allerdygtigste læsere.

Dansk fra 4. kl. 2012/2013 til 6. kl. 2014/2015: 8 ud af 22 skoler er lykkedes med i peri-

oden at øge antallet af allerdygtigste læsere.

Matematik 3. kl 2011/2012 til 6. kl. 2014/2015: 14 ud af 22 skoler er lykkedes med i

perioden at øge antallet af de allerdygtigste til matematik.

4.3. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik

skal falde år for år


Dansk, læsning - 2. kl. 2012/2013 til 4. kl. 2014/2015: 6 ud af 22 skoler er lykkedes

med i perioden at nedbringe antallet af dårlige læsere.

Dansk, læsning - 4. kl. 2012/2013 til 6. kl. 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes

med i perioden at nedbringe antallet af dårlige læsere.

Matematik 3. kl. 2011/2012 til 6. kl. 2014/2015: 13 ud af 22 skoler er lykkedes med i

perioden at nedbringe antallet af dårlige til matematik.

De elever der i 2012/2013 gik i 2. klasse er for de flestes vedkommende samme elever,

der i 2014/2015 går i 4. klasse ligesom de elever, der i 2011/2012 er for de flestes ved-

kommende samme elever, der i 2014/2015 går i 6. klasse.


Der er i materialet stor spredning mellem på den ene side skoler, hvor antallet af dårlige

læsere er steget og på den anden side skoler, hvor antallet af dårlige læsere er faldet

drastisk.

Der er i materialet også eksempler på skoler, hvor antallet af dårlige læsere/dårlige til

matematik ikke er faldet, fordi man ikke tidligere år har haft elever i kategorien dårlige

læsere/dårlige til matematik.

5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social bag-

grund i forhold til faglige resultater

5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale

test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduce-

res år for år

Socioøkonomisk reference

Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver

for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten.

Formål

Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau

- uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen

Hvad er socioøkonomiske reference?

Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan ele-

ver på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangs-

prøverne.

Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference

fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåe-

de karakterer.

Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?

I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre

elever på landsplan med samme baggrundsforhold.

Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der

er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end

elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant.


Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der

er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end

elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant.

Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som

der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man

ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på

landsplan med tilsvarende baggrundsforhold.

Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske refe-

rencer, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Kommune

Skoleår

Skoleår

Skoleår

2014/2015

2013/2014

2012/2013

Skole Karakter-

gennem-snit

Socioøk.

reference Forskel Karakter-

gennem-snit

Socioøk.

reference Forskel Karakter-

gennem-snit

Socioøk.

reference Forskel

Amagerskolen 6,4

6,2

0,2

5,6

6,0

-0,4

5,0

5,8

-0,8*

Hvide Sande Skole

6,6

6,7

-0,1

7,0

6,6

0,4

6,3

6,3

0,0

Kirkeskolen 7,4

6,7

0,7*

6,4

6,5

-0,1

6,2

6,1

0,1

Lem Stations-skole

6,8

7,1

-0,3

7,4

6,6

0,8*

6,2

6,2

0,0

Ringkøbing Skole

6,9

6,9

0,0

6,9

6,6

0,3

6,4

6,5

-0,1

Spjald Skole 6,8

6,7

0,1

6,9

6,7

0,2

6,1

6,4

-0,3

Tarm Skole 6,8

6,4

0,4

6,2

6,0

0,2

5,9

6,2

-0,3

Tim Skole 7,1

6,7

0,4

7,4

6,7

0,7*

7,4

6,7

0,7*

Videbæk Skole 7,0

6,5

0,5

6,0

6,0

0,0

6,3

6,2

0,1

Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i

2012/2013 til 6,9 i 2014/2015.

I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse for hele

landet steget fra 6,7 til 7,0.

Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag placerer sig således kun lidt under lands-

gennemsnittet, før korrektionen for socioøkonomisk baggrund.

Det bemærkes, at Amagerskolen har gennemgået en positiv udvikling fra i skoleåret

2012/2013 at have været signifikant underpræsterende med 0,8 karakterpoint til i skole-

året 2014/2015 at være overpræsterende med 0,2 karakterpoint.


Ligeledes bemærkes, at Kirkeskolen har gennemgået en positiv udvikling fra i skoleåret

2012/2013 at have været let overpræsterende med 0,1 karakterpoint til i skoleåret

2014/2015 at være signifikant overpræsterende med 0,7 karakterpoint.

6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt

andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Afsnit 6.1 belyser elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune sammenlignet med

landsgennemsnittet og i de enkelte skoler. Ringkøbing-Skjern Kommune råder ikke over

tilsvarende data for tidligere skoleår. Som følge heraf vil det først være muligt at regi-

strere en udvikling, når trivselsmålingen gentages i skoleåret 2015/2016.

Afsnit 6.2 omhandler klagesager til Klagenævnet for specialundervisning.

I afsnit 6.3 belyses tilliden til skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ved hjælp af resul-

tater fra en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene i foråret 2015.

6.1. Elevernes trivsel skal øges

I afsnit 6.1.1 og 6.1.2 præsenteres forskellige grafer, som belyser trivslen for elever i

henholdsvis 4.-9. klasse og 0.-3. klasse. Der er også grafer, som gør det muligt at sam-

menligne elevernes trivsel på kommunens forskellige skoler. Der er ingen tvivl om, at

skolens medarbejdere og ledelse har stor betydning for, hvor godt elever trives. Forskel-

lene mellem skolerne kan dog også være påvirket af tilfældigheder, da der kan være få

elever på de enkelte årgange. Elevernes trivsel afhænger desuden af forhold, som skolen

ingen indflydelse har på – herunder elevernes sociale baggrund, som kan variere meget

fra skole til skole.

6.1.1 Elever i 4.-9. klasse

I figur 1 er trivselsniveauet belyst ved hjælp af 4 indikatorer:

Indikatoren ”Social trivsel” bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes

opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og

mobning.

Indikatoren ”Faglig trivsel” består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes

oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.

Indikatoren ”Støtte og inspiration i undervisningen” består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene

omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes


hjælp og støtte.

Indikatoren ”Ro og orden” indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens

oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

For alle 4 indikatorer gælder, at 1 er den laveste og 5 er den højeste score.

Figur 1

Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015

Figur 1 viser, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune målt på de 4 indikatorer gene-

relt trives godt og på sammen niveau som eleverne i landet som helhed.

Indikatoren for social trivsel får den højeste gennemsnitlige score, og indikatoren for

støtte og inspiration i undervisningen får den laveste.

Figur 2 belyser spredningen i elevernes trivsel, dvs. hvor mange procent af eleverne, der

scorer 1-2, 2, 1-3, 3, 1-4, 4 og 1-5 for hver af de 4 indikatorer.

Igen er konklusionen at resultaterne fra Ringkøbing-Skjern Kommune i høj grad ligner

resultaterne på landsplan. Andelen af elever med forholdsvis høj trivselsscore, dvs. 4, 1-

5, er lidt højere i Ringkøbing-Skjern Kommunen end på landsplan. Tilsvarende er andelen

med laveste score lidt mindre i kommunen.


Figur 2

Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator, 2014/2015

Figur 3

Skoleår: 2014-2015

Kommune: Ringkøbing-Skjern

Institutionstype: alle folkeskoler og specialskoler

Kilde: Styrelsen for It og Læring

Figur 4–7 viser den gennemsnitlige score på kommunens skoler for hver af de 4 trivsels-

indikatorer.

Der er en vis variation i skolernes gennemsnitlige trivselsscore for hver af de 4 indikato-

rer. Dog ikke mere end at trivslen må siges at være god på alle skoler. Laveste gennem-

snitlige score er således 3,0 på indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen på Rin-

dum Kjærgaard og Fjelstervang Skole.

Borris Skole ligger i top på alle 4 indikatorer, men også Alkjærskolen har rigtig fine resul-

tater.

De dårligste resultater findes på Rindum Kjærgaard, Kirkeskolen, Amagerskolen,

Fjelstervang og Ådum Skole. Forskellene mellem skolerne er dog forholdsvis små.


Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andet børn i trivselsproblemer. Det bety-

der, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne for de

øvrige skoler.

Når man sammenligner skolernes resultater, skal man være opmærksom på, at kun ca.

halvdelen af skolerne har elever i 7.-9. klasse, og at der er en tendens til, at trivslen

blandt elever på de ældste klassetrin er lidt ringere end blandt elever på yngre klassetrin.

Alt andet lige må man derfor forvente lidt dårligere resultater af trivselsmålingerne for

overbygningsskolerne.

Som tidligere nævnt kan der være en sammenhæng mellem trivsel og elevernes sociale

baggrund. Det betyder, at en del af variationen mellem skolerne kan skyldes forskelle i

elevernes sociale baggrund.

Figur 4

Social trivsel, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015


Figur 5

Faglig trivsel, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015


Figur 6

Støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-

Skjern, 2014/2015


Figur 7

Ro og orden, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015

Elevernes trivsel kan også opgøres efter køn og klassetrin for hver af de 4 indikatorer,

men resultaterne er ikke medtaget her. Tendenserne i Ringkøbing-Skjern Kommune er

dog også her de samme som på landsplan. Trivslen er således generelt lidt højere på de

lavere klassetrin end på de højere, og drengene trives generelt en lille smule bedre end

pigerne – især på de højere klassetrin.

6.1.2 Elever i 0. – 3. klasse

Eleverne i 0. -3. klasse har svaret på i alt 20 spørgsmål inden for de 4 kategorier: ”Social

trivsel”, ”Faglig trivsel”, ”Støtte og inspiration i undervisningen” og ”Ro og orden”. De

yngste elever har kun fået 3 svarmuligheder (mod 5 for eleverne i 4.–9. klasse). Der er

ikke obligatoriske indikatorer for de laveste klassetrin, og Ministeriet for børn, undervis-


ning og ligestilling har ikke beregnet indikatorer ud fra svarene på spørgsmålene inden

for de 4 forskellige kategorier for 0.–3. klasse. Af pladshensyn er der her alene medtaget

svarene på det første spørgsmål inden for hver kategori.

Social trivsel

Figur 8-10, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, 0.-3. klassetrin,

2014/2015.

Figur 8

Hele landet

Figur 9

Ringkøbing-Skjern Kommune

Figur 10


Figur 9 viser, at eleverne i 0.-3. klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt er glade

for deres skole og mindst lige så glade for deres skole, som i landet som helhed.

Trivslen synes især at være høj i Vorgod-Barde, Tim, Lem og Holmsland skoler, hvorimod

eleverne på Rindum Kjærgaard, Bork og Faster skoler synes at være knap så glade for

deres skoler. Rindum Kjærgaard er som allerede nævnt en specialskole for blandt andet

elever, som er i trivselsproblemer. Derfor er det ikke så overraskende, at en forholdsvis

høj andel af eleverne svarer, at de ikke eller kun er lidt glade for deres skole.

Det ses også, at pigerne tilsyneladende trives lidt bedre end drengene, og at eleverne i

de yngste klasser trives bedst. Dette gælder både for Ringkøbing-Skjern Kommune og

for landet som helhed.

Faglig Trivsel


2014/2015.

Figur 11


Hele landet

Figur 12


Figur 13


Når det gælder den faglige trivsel er der også her - om end i mindre grad - en tendens

til, at trivslen er højere i Ringkøbing Skjern Kommune end i landet som helhed. Drengene

synes i lidt højere grad end pigerne, at de er gode til at løse deres problemer. Der er ikke

den store forskel mellem klassetrinene. En sammenligning mellem skolerne viser en vis

spredning. På Vorgod-Barde Skole er der således kun 2 %, som har svaret nej til

spørgsmålet: ”Er du god til at løse dine problemer”? I 9 skoler er den tilsvarende andel

mellem 6–10 %. Der er dog også 4 skoler med en andel på 20 % eller derover: Rindum

Kjærgaard, Videbæk Skole, Bork Skole og Amagerskolen. Igen skiller Rindum Kjærgaard

sig ud med en ”nej-andel” på hele 33 %. En anden af disse – Bork Skole – har dog også

en forholdsvis høj andel af elever, som svarer: ”Ja, for det meste”.

Støtte og inspiration i undervisningen


2014/2015.

Figur 14


Hele landet

Figur 15


Både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i landet som helhed er pigerne lidt gladere for

deres lærere end drengene, og de yngste elever er generelt mest glade for deres lærere.

Der er kun meget små forskelle mellem niveauet i Ringkøbing-Skjern Kommune og ni-

veauet i landet som helhed.

Det overordnede billede er, at eleverne er glade for deres lærere på alle kommunens

skoler. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er 5 skoler, hvor andelen, der svarer

”nej”, er 0 %. Rindum Kjærgaard har igen en høj ”nej-andel”. Der kan imidlertid være

grund til at gøre opmærksom på, at en del af kommunens skoler har forholdsvis få elever

i 0.–3. klasse. En enkelt elev svarer måske til 2-3 % eller mere! Forskelle mellem skoler-

ne kan derfor i en vis udstrækning bero på tilfældigheder.

Figur 16


Ro og orden


2014/2015.

Figur 17

Hele landet

Figur 18



Figur 19

Der er ikke forskel mellem årgangene i forhold til, om ”det er svært at høre, hvad lære-

ren siger i timerne”. Generelt synes eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune at have let-


tere ved at høre, hvad der bliver sagt, end eleverne i landet som helhed. ”Nej-andelen”

er generelt lidt større hos drengene både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune.

På Stauning Skole er det kun 2 % af eleverne, som svarer, at de tit ”har svært ved at

høre, hvad læreren siger i timerne”. Hee Skole har også en flot placering. På næsten

halvdelen af skolerne er der imidlertid 10 % eller flere af eleverne, som svarer, at de tit

”har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne”.

6.2 Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen

Der har i skoleåret 2014/2015 været indgivet 1 klage til Klagenævnet for Specialunder-

visning fra Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2013/2014 var der ikke indgivet klager fra

Ringkøbing-Skjern Kommune.

6.3 Forældretilfredshed

Forældrenes opbakning og tillid til folkeskolen er også af stor betydning. Børne- og Fami-

lieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede derfor, at der skulle gennemføres

en forældretilfredshedsundersøgelse i foråret 2015.

I undersøgelsen blev forældrene spurgt til deres tilfredshed med en række forhold på

skolerne – herunder tilfredsheden med undervisningskvaliteten, den pædagogiske ind-

sats, skole-hjem samarbejdet, de fysiske faciliteter og skolefritidsordningen.

I figur 20 herunder er gengivet svarene på spørgsmålet: ”På en skala fra 0 til 10 hvor

tilfreds eller utilfreds er du samlet set med dit barns skole?” (0 angiver MEGET utilfreds

og 10 angiver MEGET tilfreds. Svarene er efterfølgende omkodet til at gå fra 1 til 5.)

Figur 20


Blandt forældrene til børn i kommunens folkeskoler, er der generelt stor tilfredshed med

skolerne. På en skala der går fra 1 til 5 er gennemsnittet på 4,01. Alle skoler ligger over

middel, hvilket kan fortolkes således, at der er en betydelig større tilfredshed end util-

fredshed gældende for alle skoler.

Der er forbedringspunkter for alle skoler. Der er en variation på 1,07 (3,45 – 4,52) mel-

lem den højest og lavest rangerende skole, hvilket antyder, at nogle skoler er mere ud-

fordret end andre.

Forældretilfredsheden er typisk højst på små eller mellemstore skoler. Holmsland Skole

har den højeste score (4,52) i forældrenes tilfredshed. Bork Skole udgør en undtagelse

fra den generelle tendens, ifølge hvilken forældretilfredsheden er højst på de små skoler.

På de store skoler med mere end 400 elever er forældretilfredsheden generelt lavere. I

fordelingen af tilfredshed på klassetrin, ses at jo ældre eleverne bliver, desto dårligere

bliver skolen oftest vurderet.

Forældrenes tilfredshed med skolen indgår som et vigtigt element i den Dialog Baseret

Aftalestyring, dvs. i dialogen mellem skolernes ledelse og ledelsen af Dagtilbud og Un-

dervisning.

4,01

4,03

4,22

3,50

4,05

3,64

4,43

3,88

4,04

4,25

3,69

4,32

4,37

3,70

3,65

3,88

3,85

4,52

4,46

4,15

4,09

4,49

3,45

3,51

4,14

0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00

Gennemsnit

Ådum Skole

Vorgod-Barde Skole

Videbæk Skole

Tim Skole

Tarm Skole

Stauning Skole

Spjald Skole

Skjernåskolen

Rækker Mølle Skole

Ringkøbing Skole

Rindum Kjærgaard

Nr. Virum-Troldhede Skole

Lem Stationsskole

Kirkeskolen

Højmark Skole

Hvide Sande Skole

Holmsland Skole

Hee Skole

Fjelstervang Skole

Faster Skole

Borris Skole

Bork Skole

Amagerskolen

Alkjærskolen

Samlet forældretilfredshed


7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de for-

lader folkeskolen

7.1 Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver

Bundne prøvefag

Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig posi-

tivt fra 6,2 i 2012/2013 via 6,6 i 2013/2014 til 6,9 i 2014/2015.

Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 2014/2015 ligger således atter minimalt

under landsgennemsnittet, inden der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund.

I modsætning til tidligere ses en minimal spredning blandt skolerne spændende fra et

gennemsnit på 6,8 til 7,1 i 2014/2015 mod 5,6 til 7,4 2013/2014.

Figur 21

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. kl. Ringkøbing-Skjern

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det

viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.

Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.

Dansk

Karaktergennemsnittet i dansk, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,1 i

2012/2013 via 6,5 i 2013/2014 til 6,7 i 2014/2015.

Der ses en spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,0 til 7,0 i

2014/2015 mod 6,0 til 6,9 2013/2014.

2 af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet.

Figur 22


Dansk i 9. kl., Ringkøbing-Skjern:

Figur 23

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i

dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.


Matematik

Karaktergennemsnittet i matematik, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra

6,3 i 2012/2013 via 6,4 i 2013/2014 til 7,2 i 2014/2015.

Der ses en spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,1 til 8,0 i

2014/2015 mod 4,5 til 7,9 2013/2014.


Figur 24


Figur 25

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i

matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.


8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karak-

teren 2 i dansk og matematik

Indikatoren ”Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik” be-

skriver, hvor stor en andel af 9. klasse årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i

gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver.


Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle

elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matema-

tik.

Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der

kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af

adgangskrav.

Blandt Undervisningsministeriets målsætninger er, at alle elever ved afgangsprøven i 9.

klasse i fagene dansk og matematik mindst skal opnå karakteren 2 som gennemsnit.

Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Ringkøbing-

Skjern

Antal elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Ringkøbing-Skjern har

udviklet sig positivt fra 82,1 i 2012/2013 via 89,6 i 2013/2014 til 90,7 i 2014/2015.

Der ses en mindre spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 84,6 % til

100 % i 2014/2015 mod 81,3 % til 100 % forrige år.


Figur 26

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ring-

købing-Skjern i skoleåret 2014/2015


Figur 27

Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både

dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prø-

ver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Elever som har

været tilmeldt eksamen og af forskellige årsager ikke har aflagt alle prøver, tæller som ikke at have opnået kriteriet for et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på

9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der

vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse mang-lende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-

målsætningen

9.1. 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Hvorvidt 95 % af en ungdomsårsgang får en ungdomsuddannelse beregnes via undervis-

ningsministeriets profilmodel. Denne er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang

forventes at uddanne sig over de følgende 25 år. Dette foretaget på baggrund af analyse

af bl.a. uddannelsessystem og uddannelsesadfærd.

94,7 % af 2014 årgangen i Ringkøbing-Skjern Kommune får ifølge profilmodellen en

ungdomsuddannelse.


Landsdækkende er der et spænd fra 88 % til 96 %. Ringkøbing-Skjern Kommune place-

rer sig i en gruppe på 16 kommuner, som Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling

placerer i kategorien 95-96 %. Der afrundes i ministeriet til hele procenttal.

Følgende data understøtter vejen til dette resultat.

Figur 28

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9.

klasse, Ringkøbing-Skjern

42,3 % af de elever, som forlod 9. klasse i 2014, er i gang med en ungdomsuddannelse

3 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er en stigning på 1,2 pct.points fra forrige

år, men et fald fra 42,9 % for 2012.

Der er en stor tradition i Ringkøbing-Skjern Kommune, for at tage på efterskole efter

afslutningen på 9. klasse. Ydermere er 10’eren blevet etableret, som det nye kommunale

tilbud for 10. klasse.

Det er ikke nødvendigvis negativt, at en ung ikke tilmelder sig en ungdomsuddannelse

efter 9. klasse. Forberedende aktiviteter, som eksempelvis 10. klasse, er klargørende

modningsmæssigt og fagligt i bestræbelserne på at blive klar til at gennemføre en ung-

domsuddannelse. Hvorvidt den enkelte elev har behov for forberedende aktiviteter, plan-

lægges i grundskolen. Uddannelsesparathedsvurderingen foretages af Ungdommens Ud-

dannelsesvejledning i samarbejde med grundskolens lærere.

Antallet af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet

9. klasse, er højere end landsgennemsnittet i 2014.

Figur 29

Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter, at de unge forlader grund-

skolen. Ringkøbing-Skjern


Andelen af elever, som er fastholdt i en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet

grundskole er steget fra 94,3 % til 95,1 %. Landsgennemsnittet i 2012/2013 er på 94,0

%.

Med den nye erhvervsskolereform kan man kun begynde på en erhvervsuddannelse 3

gange. Dette for at mindske afbrud. Af samme årsag er afklaringen en stadig væsentlig

del af vejledningsopgaven i grundskolen. Ungdommens Uddannelsesvejledning har en

mentor til at hjælpe frafaldstruede unge. Desuden samarbejdes med mentorer på uddan-

nelsesinstitutioner omkring denne gruppe af unge. Ydermere deltager UU i overleveringer

til og fra ungdomsuddannelser.

Der er en tendens til, at det i højere grad er kvinder end mænd, som laver afbrud. 96,7

% af drengene er fastholdt efter 9 måneder hos kvinderne er det 93,3 %.

Figur 30

Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter

9. klasse, Ringkøbing-Skjern


89,3 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2013, er i gang med en ungdomsuddannelse

15 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er en stor stigning fra 84,8 % året før,

og en stigning på 1,6 % procentpoint fra 2011. De resterende 11 % af unge kan være på

forskellige uddannelsesforberedende aktiviteter såsom arbejde, VUC, højskole, produkti-

onsskole, udenlandsophold mv.

Nedenfor ses andel af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måne-

der fordelt på afgangsskoler.

Figur 31

Procenttallene svinger fra 79,3 % til 100 %. Ungdommens Uddannelsesvejledning vare-

tager vejledningen til Særlig tilrettelagt Undervisning (STU)-uddannelsen. Blandt andet

fra Skjernåskolen.

Det skal medtages, at der på Spjald Skole, Ringkøbing Skole og Amagerskolen findes

specialcentre, hvor en stor del af kommunens specialelever samles. Denne gruppe af

unge har ofte brug for en længere startbane i bestræbelserne på at kunne påbegynde og

gennemføre en ungdomsuddannelse efter eksempelvis 10. klasse. Andelen af specialele-

ver ud af den samlede mængde elever på skolen, varierer selvfølgelig afhængig af sko-

lens størrelse. At de tre skoler løfter denne opgave, skal tages in mente i aflæsningen af

grafen. I samme forbindelse skal det bemærkes, at Kirkeskolen løfter opgaven med mod-

tageklasser i udskolingen.


Andelen af elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år

efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern

Figur 32

Antallet af unge, som har fuldført en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse er

over landsgennemsnittet. Målsætningen om 80 % på dette parameter er et delmål på

vejen mod at 95 % har gennemført en ungdomsuddannelse 25 år efter afslutningen på 9.

klasse. Dette er faktuelle tal, og ikke en fremskrivning. Ungdommens Uddannelsesvej-

ledning arbejder målrettet med unge under 25 år, som ikke har gennemført en ung-

domsuddannelse. Dette igennem opsøgende arbejde og blandt andet tæt samarbejde

med Jobcentrets ungerådgivning. Herunder etableringen af ”Unge på Broen”, som søger

at gøre ikke-uddannelsesparate unge under 30 år klar til uddannelse.

Andelen af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsud-

dannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern

Figur 33

Det forventes at 81,8 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2014, har en ungdomsuddan-

nelser 6 år senere. Det er et lille fald på 0,1% point i forhold til 2013, og et fald på 1,7 %


point i forhold til 2012. Fremskrivningen er beregnet på baggrund af føromtalte profilmo-

del.

Som tidligere nævnt er målsætningen om 80 % på dette parameter, et delmål på vejen

mod 95 %, 25 år efter afslutningen på 9. klasse. 23 kommuner opfylder med 2014-

årgangen denne målsætning. Ringkøbing-Skjern Kommune er én af de kommuner. Ung-

dommens Uddannelsesvejledning er opmærksom på faldet fra 2012 til 2014. Der etable-

res blandt andet Team Tværs samarbejde, som inkluderer forskellige fagområder, til at

yde en helhedsorienteret indsats vedrørende mere udsatte unge.

Ydermere varetager Ungdommens Uddannelsesvejledning vejledningsopgaven på kom-

munens specialcentre og –skoler. Herunder blandt andet et tæt samarbejde med vejle-

derne inden for Erhvervs Grunduddannelser (EGU) og STU, hvor der laves meget gode

forløb for unge, som ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

9.2. 25 % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter

9. og 10. klasse i 2020.

I sammenhæng med erhvervsskolereformen fra august 2015, er ovenstående målsæt-

ning udstukket. Det faglige niveau på uddannelsen skal hæves, og man kan nu kun på-

begynde en erhvervsuddannelse 3 gange. Reformen er blandt andet et forsøg på at ven-

de udviklingen af søgningen til ungdomsuddannelserne, som udvikler sig væk fra er-

hvervsuddannelserne, imod de gymnasiale uddannelser. Denne udvikling er en lands-

dækkende tendens.

Fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsud-

dannelse som første prioritetsvalg, Ringkøbing-Skjern

Figur 34


Fordelingen på søgningen til ungdomsuddannelserne udvikler sig væk fra erhvervsud-

dannelserne, imod de gymnasiale uddannelser. Denne udvikling er en landsdækkende

tendens, som er eskaleret siden gymnasiereformen i 2005. Målsætningen er, at 25 % af

de unge, som forlader grundskolen i 2020 skal tilmeldes en erhvervsuddannelse. I 2025

skal tilmeldingen være 30 %. I 2014/2015 var tilmeldingen på 27 %, hvilket er meget

flot, og et godt stykke over landsgennemsnittet. Dog er det ikke det retvisende billede i

forhold til 25 %-målsætningen. Målsætningen omfatter de unge, som har bopæl i Ring-

købing-Skjern Kommune, og ovenstående graf er udelukkende udviklet på baggrund af

de kommunale skoler. Det vil sige, at efterskoleeleverne, som udgør en stor del, ikke er

medtaget.

Tages efterskoleeleverne med i beregningen, er det senest 22 %, som tilmeldes en er-

hvervsuddannelse. Det er stadig et flot tal, sammenlignet med de 18,5 % på landsplan.

Målsætning er dog stadig ikke indfriet. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling

skønnede at søgningen til erhvervsuddannelserne ville falde med ca. 11-12 % i

2014/2015, og skønner det vil falde yderligere i 2015/2016. Det forventes derimod at

denne udvikling vil vende i takt med indførelsen og implementeringen af erhvervsskole-

reformen.

I Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejdes der målrettet med at udfordre eleverne

på uddannelsesvalget, så flere får øjnene op for erhvervsuddannelsernes muligheder.

Som følge heraf er opfyldelsen af denne målsætning en del af DBA’en inden for Ung-

dommens Uddannelsesvejledning. Der samarbejdes med grundskolen og Uddannelses-


center Ringkøbing-Skjern om forskellige vejledningsaktiviteter og tiltag, som kan styrke

anerkendelsen og anseelsen ved erhvervsuddannelserne.

10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer

Fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren samt de tilhørende indikatorer for

kommunens skolevæsen.

10.1. Kompetencedækning

Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningsti-

mer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kom-

petencer.

Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/2022.

Formål

Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld

kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen.

Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har un-

dervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser

i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.

Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal

gælde på kommuneniveau.

Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer

At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågæl-

dende fag som linjefag på læreruddannelsen.

At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren for

eksempel har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse

eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til un-

dervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.


Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2014/15 ligger med 81,6 %

samlet set højere end i skoleåret 2013/2014, hvor den samlede kompetencedækning var

på 73,5 %.

Således har skolernes samlede resultat rykket sig fra at være under landgennemsnittet

til at ligge på landsgennemsnittet.

I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag ligger skolernes samle-

de resultat bedre i 2014/2015 end i 2013/2014.

Således placerer skolerne sig i 2014/2015 med 13 af 16 fag tæt på landsgennemsnittet,

på landsgennemsnittet eller over landsgennemsnittet. I skoleåret 2013/2014 gjaldt dette

for 9 af 17 fag.

De tre fag, der placerer sig markant under landsgennemsnittet, er samfundsfag, geografi

og biologi. Eftervidereuddannelsesudvalget i Dagtilbud og Undervisning tager højde her-

for i deres planlægning af, hvilke undervisningsfag der fremadrettet udbydes.

I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. skole er der ligeledes sket

en forbedring sammenlignet med det foregående skoleår.

Forbedringen skyldes dels uddannelse men derudover også det forhold, at skolerne ved

dette års indberetning har taget udgangspunkt i samme vurderingsmodel udsendt af KL,

Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og Danmarks Lærerforening.

Der er få skoler, der ligger væsentligt under såvel kommune- som landsgennemsnit. Det-

te forhold har været en del af dialogen i forbindelse med DBA – og der vil fra administra-

tionens side blive fulgt op herpå ved næste indberetning af skolernes kompetencedæk-

ning.

Figur 35

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ringkøbing-

Skjern over 3 skoleår

Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015


Figur 36

Fordeling af undervisningskompetencer på fag

Skoleår: 2014/2015


Figur 37

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Ring-

købing-Skjern

Skoleår: 2014/2015


Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Sam-

fundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Ma-

tematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik

Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der vare-

tages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Kompetencedækningen er

opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af

klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er

der vægtet med samme timetal som i 9. klasse.

Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.

Datakilde: Styrelsen for It og Læring


Om data

Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skoler-

nes indberetninger fra deres administrative systemer til Styrelsen for It og Læring.

Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketi-

mer.

Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det

vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med

samme timetal som i 9. klasse.

Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klas-

setrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågæl-

dende fag.

Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørel-

serne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence

eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne.

Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.

Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau.

Kompetencedækning i Ringkøbing-Skjern Kommune

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der indgået partnerskabsaftale med VIA University Col-

lege omkring særlige tilrettelagte forløb i undervisningsfag.

Der er i skoleåret 2014/2015 gennemført moduler i kristendom, engelsk, dansk 1.-6.

klasse og matematik 1.-6. klasse. I indeværende skoleår gennemføres moduler i na-

tur/teknologi.

Eftervidereuddannelsesudvalget har udarbejdet en plan, så de øvrige fag over en årræk-

ke vil blive tilbudt som forløb.

I kommende skoleår 2016/2017 udbydes ikke uddannelse i undervisningsfag i Ringkø-

bing-Skjern Kommune. I stedet fokuseres der i dette skoleår på at opfylde andre elemen-

ter af folkeskolereformen.


Således deltager alle kommunens skoler både i Krop & Kompetencer2, et projekt støttet

af A.P. Møller Mærsk Fonden og et projekt TEACH - Kompetenceudvikling i Folkeskolen3.

Desuden har Ringkøbing-Skjern Kommune indgået en samarbejdsaftale med omegns-

kommunerne Holstebro, Skive, Lemvig, Struer, Herning og Varde, med hvilken det bliver

muligt at deltage på uddannelse i undervisningsfag på tværs af kommunerne. Således vil

der også i 2016/2017 være mulighed for at deltage på uddannelse i undervisningsfag –

blot i andre kommuner.

10.2. Inklusion

Indikatoren ”Inklusionsgrad” beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i

den almindelige undervisning.

Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/2020.

Formål

Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fæl-

lesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op

på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 %

af eleverne.

Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleåret 2014/2015 placerer sig med 95,3

% lige over landsgennemsnittet på 95,2 %

På landsplan er der fra 2013/2014 til 2014/2015 tale om en lille stigning fra 95 % til 95,2

%

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,4 % til 95,3 % fra

2013/2014 til 2014/2015

2 Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har med projekt Krop & Kompetencer indgået aftale

med VIA University College, Skolen i Bevægelse, DGI og DIF. Hovedformålet med indsatsen er et kommunalt

kompetenceløft i idræt og bevægelse i fagene, hvor ledere, lærere, pædagoger, elever og foreninger i lokalom-

rådet gennem et fælles forløb kan fremme og kvalitetssikre idræt og bevægelse i folkeskolen. 3 Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har med projekt Kompetenceudvikling i Folkeskolen

indgået aftale med Teach Aps v. Jesper Kvist Mølgaard om realisering af en praksisfunderet og skoleomfattende udviklingsindsats. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem udvikling af

eksisterende undervisningspraksis. Indsatsen er således direkte forankret til Folkeskolereformens overordnede målsætninger og rettes mod udvikling af de professionelle i og omkring Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede

skolesystem – med fokus på fornyelse af eksisterende praksis.


Inklusionsgrad

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet

Figur 38

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Ringkø-

bing-Skjern (bopælskommune)

Figur 39


Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler.

Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i

forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i spe-

cialklasser i forhold til det samlede antal elever.

Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune.

De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune.


De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og

dagbehandlingstilbud.

Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler.

Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to

forskellige registre hos Danmarks Statistik.

Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bag-

ud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedrørende grundskole-

området fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke.

Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår

elevtal.

Inklusion i Ringkøbing-Skjern Kommune

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der i 2012 – på baggrund af en statusanalyse4 – indgå-

et et forpligtende arbejde med Inklusionsudvikling under Ministeriet for Børn og under-

visning – i dag Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Inklusionsafdelingen.

Som samarbejdskommune har Ringkøbing-Skjern Kommune forpligtet sig til, i samarbej-

de med Inklusionsudvikling at styrke samspillet og samarbejdet mellem ledelse, medar-

bejdere og ressourcepersoner, så det understøtter en refleksiv inkluderende praksis, hvor

alle – både centralt og decentralt – har ejerskab og agerer professionelt med henblik på,

at alle børn deltager aktivt i børnefællesskaber.

Som en del af dette arbejde, blev der opsat indsatser med fokus på:

4 Statusanalysen er udarbejdet og udført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for rådgivnings-teamet for

inklusion under Ministeriet for Børn og Undervisning.

Statusanalysen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse på skole- og fritidsområdet gennemført i

august 2012.

178 personer besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 30 % for skole - fritidsområdet i Ring-

købing-Skjern Kommune. Svarprocenten bygger på det samlede antal svar, der er modtaget for området, i

afrapporteringen indgår dog ikke kategorier med under 20 % svar.

Statusanalysen er et internt redskab til Ringkøbing-Skjern Kommune, der giver en status på inklusionsindsat-

sen og pejlemærker for, hvilke områder, der skal prioriteres i det videre arbejde. Statusanalysen kan blandt

andet vise, i hvilket omfang der er fælles retning og forståelse af inklusionsindsatsen, og om lærere og pæda-

goger føler, at de er klædt godt nok på og har adgang til viden, og om rammerne er hensigtsmæssige.


Ressourcepersonernes opgaver såvel decentrale som centrale, og på tværs af sko-

ler.

Fælles kompetenceudvikling.

De enkelte skolers systematiske arbejde med udvikling af det enkelte individs po-

tentiale; inklusion.

På baggrund af disse fokuspunkter er der truffet beslutning om at etablere kommunalt

faglige netværk; den såkaldte Netværksstruktur, der omfatter kommunale dagtilbud,

selvejende institutioner og folkeskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Målet med netværksorganiseringen er, at der på længere sigt bliver skabt en virkelighed,

hvor alle medarbejdere, ledere og ressourcepersoner/vejledere ved benyttelse af reflek-

sion, samarbejde og videndeling i en tværprofessionel praksis understøtter, at alle børn

bliver så dygtige, de kan. Således skal netværksstrukturen understøtte folkeskolerefor-

mens overordnede mål.

I henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes Fælles børne- og ungesyn er udgangspunktet

den systemiske, anerkendende og narrative tilgang, hvor den forebyggende og tidlige

indsats vægtes. Dialogen med forældrene er helt afgørende, når der skal ske udvikling og

læring. Læring ses som en proces, hvor barnet og den unge aktivt konstruerer sin viden i

et samspil med andre.

I efteråret 2015 er foretaget en Statusanalyse på samme vis som i 2012. Når resultater-

ne fra 2015 foreligger sammenlignes de med resultaterne fra 2015. På baggrund af disse

resultater udarbejdes der en forankringsplan for at sikre, at tiltag med en positiv virkning

på inklusion i praksis fastholdes.

Desuden har Ringkøbing-Skjern Kommune nedsat Eftervidereuddannelsesudvalget bestå-

ende af to repræsentanter fra Administrationen ved Dagtilbud og Undervisning, tre re-

præsentanter fra skolerne, tre repræsentanter fra dagtilbuddene og tre repræsentanter

fra de faglige organisationer DLF, BUPL og FOA.

Udvalgte skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune har ligeså deltaget i forsknings- og udvik-

lingsprojektet Feedback som didaktisk metode v. Preben Olund Kirkegaard, UCN. Her-

igennem arbejdede de udvalgte skoler med udfordringen at skabe praksisnær viden om,

hvordan anvendelsen af løbende feedbackkommunikation kan øge elevernes læringsud-

bytte i undervisningen.5

5 Forsknings- og udviklingsprojektet tager afsæt i den newzealandske professor John A. C. Hatties forskning –

herunder en feedbackmodel (Hattie 2009) om effektiv feedback gennem tre forskellige feedbackniveauer.


Fokus, i det nu afsluttede projekt, er på videndeling med alle kommunens skoler og dag-

tilbud med afsæt i en udarbejdet plakat til formålet. Formålet hermed er at styrke et fæl-

les læringssprog i arbejdet med at styrke alle elevers faglige progression.


11. Skolebestyrelsernes udtalelse

Alkjærskolen Alkjærskolens skolebestyrelse vurderer, at rapportens resultater for Alkjærskolens vedkommende generelt er tilfredsstilende, men skolebesty-relsen er også af den opfattelse, at rapportens resultater og konklusioner rejser nogle spørgsmål eksempelvis i forhold til forældre, der har børn på mere end én skole, som det kan være interessant at analysere nærmere på:

Er der f.eks. markante forskelle i forældres tilfredsopfattelse afhængigt af hvilken skole, deres barn går på? og i givet fald inden for hvilke områder?

Analysen af svarene på disse spørgsmål vil alt andet lige give den en-kelte skole et indtryk af hvilke tiltag, skolen med fordel kan igangsætte for at højne tilfredshedsgraden blandt forældrene.

Tilsvarende vil det også være interessant, når trivselsundersøgelserne blandt eleverne er gennemført i en årrække, at undersøge og analysere på, om den enkelte elevs trivselsoplevelse ændrer sig markant i forbindel-se med skoleskift? og igen inden for hvilke områder?

Analysen af svarene på disse spørgsmål vil alt andet lige give den en-kelte skole et tydeligere indtryk af, om der er forhold den enkelte skole

bør ændre for at fremme elevtrivslen.

Ligeledes kan der også være spørgsmål i forhold til resultaterne af ele-vernes faglige udbytte, som de afspejler sig i nationale test og senere karakterer, der bør analyseres på, ikke mindst for de elever, der har et tvungent skoleskifte, f.eks. ved overgangen fra en skole med udelukken-de elever på 0. – 6. klassetrin til den skole, hvor elevernes obligatoriske

folkeskoleforløb afsluttes.

Alkjærskolens skolebestyrelse håber, at de kommende års kvalitetsrap-porter tager disse forhold i betragtning.

Svarene vil givet også være konstruktive at anvende i dialogen om at optimere elevernes overgange fra skoler med udelukkende elever på 0. – 6. klassetrin til skoler, hvor elevernes obligatoriske folkeskoleforløb af-sluttes. Med venlig hilsen Ole Graversen, Skoleinspektør, Alkjærskolen

Amagerskolen Bestyrelsen anerkender og roser det arbejde, som skolen og lærerne har

lagt for dagen gennem de senere år og håber på en fortsat progression bl.a. i forhold til det faglige niveau. Bestyrelsen anerkender desuden, at man fra centralt hold har forholdt sig til tallene og kommenteret med uddybende forklaringer.


Bork Skole Skolebestyrelsen har intet at bemærke.

Borris Skole Skolebestyrelsen på Borris Skole har gennemgået og drøftet Kvalitetsrap-port for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune 2015.

Det er glædeligt at se, at mange skoler i kommunen har forbedret sig på flere af de fastsatte mål i forhold til sidste års kvalitetsrapport, og der generelt er en positiv udvikling. Ligeledes glæder vi os over, at resultaterne viser en god kvalitet på man-ge områder på Borris Skole.

På vegne af skolebestyrelsen Ole Ehmsen Kronborg, Skoleleder Majbritt Lomholt Nielsen, Skolebestyrelsesformand

Faster Skole Fællesbestyrelsen for Fasters børn (herunder Faster skole) har gennem-gået kvalitetsrapporten, og taget den til efterretning. Vi synes, det er glædeligt, at det nu mere er et kvalitetsværktøj fremfor, som tidligere, et “statistisk-opslagsværk”. Vi undrer os dog over nogle af konklusionerne undervejs. Ikke ift. det faktuelle i konklusionerne, men mere vinklerne på konklusionerne. Med venlig hilsen Merete P. Bilberg, Formand Fasters Børn

Fjelstervang Skole

Fællesbestyrelsen har drøftet Kvalitetsrapporten 2015 og kan i år konsta-tere, at den enkelte skole genkendes i rapporten. Bestyrelsen bakker op om skolens indsatsområder, som er indarbejdet i skolens DBA.

Hee Skole Det er med tilfredshed at vi, efter at have gennemgået kvalitets rappor-ten 2015, kan se at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt set klarer sig godt og på rigtig mange områder - også bedre end landsgen-nemsnittet. Vi fæstner os dog samtidig ved det faktum at kommunens små skoler, tydeligvis klarer sig bedst! Det er i den forbindelse også med stor glæde og stolthed vi, som Skole-bestyrelse for Hee Skole, konstaterer, at netop Hee Skole ved stort set samtlige af rapportens parametre ligger helt i top. Det vidner om den hø-je kvalitet, tryghed og ikke mindst høje faglighed, som kendetegner Hee Skole. Kvaliteter, som vi i høj grad tilskriver skolens yderst kompetente

medarbejdere. Følgende dele af rapporten finder vi specielt interessante at bemærke: Støtte og Inspiration i undervisningen

Vi har, som sagt, utrolig dygtige og engagerede Lærer på Hee Skole, dette udmønter sig i en undervisning af højeste kvalitet, som motive-rer og inspirerer skolens elever.

Ro og orden Udover lærerkvaliteten og det forholdsvis få antal elever i hver klasse, som på naturlig vis fordrer den gode ro og orden, så er der desuden blevet gjort en aktiv indsats og investeret i skolens undervisningsmil-jø. Dette er bl.a. sket for at imødekomme særlige behov hos en elev med et høre-handicap.

Investeringerne, har betydet forbedret akustik samt lyse og indby-dende undervisningslokaler, hvilket bidrager til et behageligt og støj-svagt undervisningsmiljø til glæde for alle skolens elever og lærer.

Samlet forældretilfredshed Sidst men ikke mindst må vi ikke glemme forældrene – glade og til-fredse forældre findes nemlig kun i kraft af ligeså glade og tilfredse


børn! Og glade forældre, det har vi på Hee Skole, det viser rapporten os med størst tydelighed! Faktisk ligger Hee Skoles scorer på dette parameter blandt de aller-

højeste i kommunen, og det kan vi som skolebestyrelse naturligvis kun være tilfredse med, og ved samme lejlighed endnu engang kredi-terer skolens dygtige og engagerede medarbejdere. På ét punkt, har Hee Skoles forældre imidlertid givet dumpekarakter – det drejer sig om de trafikale sikkerhedsforhold omkring skolen! Det bliver desværre nok svært for Hee Skole, på egen hånd, at få æn-

dret disse forhold inden næste kvalitetsrapport – Vi vil derfor atter og på det kraftigste opfordrer til at Myndighederne får sikret vores skole-vej nu, så forældrene i og omkring Hee trygt kan sende deres børn af sted til skole – både til fods og på cykel!!

Vi tror på, at hvis det ikke havde været for punktet omkring trafiksikker-heden, så ville Hee Skoles forældre-tilfredshed have lagt som nummer 1 i

hele Ringkøbing-Skjern Kommune! Til trods for tilfredsheden omkring Hee Skoles gode resultater, er vi dog opmærksomme på, at kvalitetsrapporten blot tegner et øjebliksbillede, og at statistiske forskydninger samt andre forhold let får stor, men ikke nød-vendig retvisende indflydelse, på rapportens samlede resultat. Vi stiller os derfor noget undrende omkring formålet med kvalitetsrapporten i hele taget…? Lad os derfor også slutteligt understrege, at kvalitetsrapport eller ej, så vil det for Skolebestyrelsen på Hee Skole, fortsat være vort væsentligste fokus, at tilse at Hee Skole tilstræber en undervisning, som tilgodeser og sikrer den enkelte elevs faglige samt sociale trivsel og udvikling. Skolebestyrelsen, Hee Skole

Holmsland Skole

Ingen bemærkninger modtaget ved deadline.

Hvide Sande Skole

Vi har læst rapporten og samlet set er den en god rapport som vi bruger aktivt. Med venlig hilsen

Jeannette Andersen, formand for Skolebestyrelsen, Hvide Sande Skole

Højmark Skole Det er med glæde, vi ser en positiv udvikling i kvaliteten af RKSK’s un-dervisnings- og dagtilbud. Især glæder det os at læse, hvorledes de små og mindre skoler igen i 2015 viser bedre tendenser i elevernes trivsel, faglighed og motivation for undervisningen end de lidt større skoler. Vi er jo af den overbevisning af, man på en mindre enhed kan give en mere

nærværende og nutidig undervisning, idet elevtallet pr. klasse er lavere, og støtten til skolen er større i lokal samfundet. Man kan dog frygte større varians i tallene for 2016, som et udtryk for meget vikar dækning og en for høj arbejdsmængde blandt skolernes læ-rer, som resultat af at RKSK oven i folkeskole reformen krav om linje-fagskompetence, og dermed mange lærer på efteruddannelse, også har startet flere forskellige projekter uden helt at lade økonomiske ressourcer

følge med til vikardækning. Vi opfordre derfor forvaltning til at give lære-re, pædagoger og ledelsen arbejdsro til at implementere de igangværen-de projekter og den nye skolereform. Vi ser Kvalitetsrapporten som et fint værktøj for at danne et overblik, det var dog ønskeligt rapporten for 2015 var ensrettet i forhold til rapporten for 2014, hvorved sammenligning nemmere ville kunne laves.


MVH Thomas Vanting, Formand f. Forældrebestyrelsen, Højmark Børnever-den/Højmark Skole mv.

Kirkeskolen Vores skole ligger flot og er rigtig godt på vej. Derfor fortsat fokus på trivsel, faglighed og bevægelse.

Lem Stations-skole

Udtalelse fra Bestyrelsen ved Lem Stationsskole vedr. Kvalitetsrapporten. I kapitel 3.2 står der:

"Børne- og Familieudvalget følger udviklingen og holder skolernes ledelse ansvarlig for, at målene nås. Pa baggrund af kvalitetsrap-

porterne holdes dialogmøder mindst hvert andet år om målene og resultaterne med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning. "

Bestyrelsen mener, at der skal være lige dele ansvar for at nå de mål som sættes ved at tilføje:

Børne- og Familieudvalget skal holdes ansvarlig for at resurserne er til-stede for at nå målene (uddannelse, økonomi, osv.) Skoler, lærere og ledelse ved hvad det kræver at komme i mål med rap-porten. Vi synes, det er vigtigt at bemærke, at det er hele skolegruppen der ikke bare skal løfte, men hele tiden skal alle blive dygtigere.

Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Lem Stationsskole

Nr. Vium - Troldhede Sko-

le

Skolebestyrelsen ved Nr. Vium-Troldhede Skole har nu vendt kvalitets-rapporten fra 2015, og har følgende bemærkning til den: Kvalitetsrapporten for 2015 er taget til efterretning.

Ringkøbing Skole

Bestyrelsen ved Ringkøbing skole har på et ordinært møde den 25. januar behandlet det fremsendte materiale. Bestyrelsen ønsker at udtale følgen-de: Materialet synes fint gennemarbejdet, med hovedvægten lagt på en

gennemgang af, hvordan skolerne i vores kommune klarer sig ud fra

de kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen. Dog undrer vi os over, at note 1 på side 3 tager så store forbehold for de opnåede resultater, som den gør: Hvis resultaterne virkelig har så ringe en validitet, som det anty-des, må man nødvendigvis spørge sig selv, om man kan læse noget som helst ud af dem.

Vi bemærker, at resultater opnået af elever fra specialcentrene tæller med i resultaterne for de skoler, som huser specialcentrene. Dette kan give et misvisende billede af, hvordan elever fra normalområdet klarer sig på de pågældende skoler. Vi savner her en særlig kvalitetsrapport for det specialiserede område, separeret fra normalområdet, og man vil som nytænkning kunne spørge, om succeskriterierne for disse spe-cialcentre virkelig skal være de samme som for kommunens øvrige

skoler. Udtalelsen fremsendes hermed. Med venlig hilsen Thomas Faaborg, Formand for skolebestyrelsen Ringkøbing Skole


Rækker Mølle Skolen

Vi kan som skolebestyrelse for Rk. Mølle Skole, umiddelbart være tilfreds med mange af de punkter der er blevet målt på i forbindelse med tilblivel-sen med denne rapport. Dog vil vi forholde os skeptiske til mange af resultaterne, da vi mener at

de er fremkommet på et forholdsvis lavt statistisk materiale. Derfor tror vi, at der kan være store variationer fra år til år på resultaterne, hvilket gør det svært at sige noget om skolens reelle udvikling. Derudover kan vi være bekymret for, om især de mindre elever, kan sva-re på spørgsmål der kan betragtes som målbare, da de er meget letpåvir-kelige i forhold til umiddelbare indtryk.

Med venlig hilsen Jon S. Hansen, Skolebestyrelsesmedlem for Rk. Mølle Skole

Spjald Skole Kvalitetsrapport omhandlende skoleåret 2014/2015 Skolebestyrelsen har følgende bemærkninger til rapporten: Under punkt 8 figur 27 fremgår det, at andelen af skolens drenge, der har opnået mindst 2 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprø-

ver er 75%. Dette er ikke korrekt, idet det faktuelle procenttal er 100%. Alle drenge, som har været til afgangsprøve i dansk og matematik har scoret 2 eller derover. Fejlen er sket, idet to elever har været tilmeldt eksamen, men af forskellige årsager ikke har gennemført alle prøver. De opfylder hermed ikke kriteriet om et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Kriteriet er kun opnået såfremt alle tilmeldte opnår et samlet gennemsnit i alle prøver i både dansk og matematik på

mindst 2, såfremt én prøve ikke er gennemført registreres kriteriet som ikke opfyldt. Gennemsnitstallet trækker således det fælles gennemsnit ned i en lille årgang af drenge. Den pågældende specialelev har scoret både 4 og 7, hvilket vi betegner, som varende en succes.

Dette eksempel henleder os på et ønske, som også er et kommunalt øn-ske fra ledelserne på specialcentre og specialskoler drøftet d. 25. januar 2016. Tallene i kvalitetsrapporten kan være misvisende ift. Special- og almen-området, også selvom der er mulighed for at skrive noter. Der ønskes frem over udarbejdelse af 2 rapporter fordelt på almen delen og special-området. Der er andre parametre/succeskriterier, der gør sig gældende ift. specialskoleeleverne. Pt. kan man eksempelvis ikke i kvalitetsrappor-ten se, i hvor høj grad specialcentrene generelt formår at føre eleverne igennem afgangsprøverne. Skolernes lokale indsatsområder, som fremgår af de udarbejdede DBAer udspringer i høj grad af resultaterne i kvalitetsrapporten både i Special-

center Øst og Spjald Skole almen. Vi har derfor et stort ønske om frem-over at få et mere retvisende og sammenlignelig datagrundlag at arbejde ud fra. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Spjald Skole Hulda Bladt Hansen, Formand Helle Lundsgaard, Skoleleder

Stauning Skole Fællesbestyrelsen for Stauning Skole, SFO og børnehave har drøftet rap-porten på bestyrelsesmøde den 18/1 2016. Bestyrelsen har ingen kom-mentarer til rapporten. På bestyrelsens vegne


Anne-Mette Andersen

Tarm Skole Skolebestyrelsen ved Tarm Skole foreslår, at der sker differentieret tilde-ling af økonomiske midler til skolerne i forhold til

socioøkonomiske forudsætninger inklusionsopgavernes omfang

Desuden kan skolebestyrelsen stille spørgsmålstegn ved, om skolerne har svaret ud fra de samme præmisser med hensyn til eksempelvis omfang af lærere, der har undervisningsfag i de fag, de underviser i.

Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Tarm Skole Mogens Krejbjerg Madsen, skolebestyrelsesformand

Tim Skole I skolebestyrelsen for Tim skole kunne vi godt tænke os at;

der i rapportens afsnit 6.3 blev ændret i vurderingens angivelse af forældretilfredshed så den blev delt op i 2, én gruppe hvor man

kunne sammenligne alle skolerne, altså 0.-6. klasse, og én gruppe hvor man kunne sammenligne skolernes 7.-9. klasse.

man kunne se resultaterne fra 9. kl i de seneste 3 år puljet for de enkelte overbygningsskolerne. Herved vil man måske kunne opnå en bedre sammenlignelighed, da man mindsker år-til-år variatio-ner i karaktergennemsnittene.

der kunne aflæses noget om økonomien omkring skolerne. Hvad er udgiften pr. elev i kommunen? Er udgifterne til folkeskolen fal-det eller steget de seneste år? Hvordan ligger kommunen i forhold til landsgennemsnittet? Inklusionspengene etc.

blev medtaget noget omkring kommunens/skolernes vejledere – har alle skoler vejledere og hvilke mål har man for at uddanne vej-ledere i nye fag?

der beskrives noget om tidlig indsats. Er der eksempelvist konklu-deret noget på baggrund af testene i 0. klasse?

der beskrives noget omkring inklusionstiltag og effekten af tiltage-ne

der beskrives noget omkring kompetencedækning – er der konklu-deret noget, som kan få betydning for den måde, man vil rekrutte-re lærere på i kommunen

Videbæk Skole Kvalitetsrapporten høringssvar. Vi har læst og gennemgået rapporten, men vi ser ikke grund til at bruge meget tid på den. Den giver ikke for os et brugbart billede. Det er ikke alt, det kan tælles, der tæller, og ikke alt, der tæller, der kan

tælles. Sekretær i skolebestyrelsen på Videbæk skole Karina Degryr, Skoleleder

Vorgod-Barde Skolebestyrelsen glæder sig over, at resultaterne i Kvalitetsrapporten


Skole 2015 afspejler den hverdag, lærerne kender fra skolen. Det er godt at se, at skolen klarer sig godt, at både faglig og social trivsel er på et højt niveau, set i lyset af den forandring folkeskolereformen har

medført for elever, forældre og personale.

Ådum Skole Ådum mangler i statistikke om faglærerfordeling (figur 37). Med hensyn til resultatet omkring trivselsundersøgelsen blandt børnene tager Skolebestyrelsen resultatet ad notam og følger udviklingen. Skole-bestyrelsen igangsætter ingen øjeblikkelige handlinger da billedet ikke afspejles i forældrenes besvarelser.

Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Ådum Skole

kvalitetsrapport 2015 ringkøbing-skjern kommune · 2016-09-16 · det gælder ikke mindst til...

Documents