Kursus for tandlæger der behandler børn i privat praksis, 7.-8. januar 2011, Billund

Tandsundhed i praksistandplejen og i klinikkommuner

Odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen

Tandlæge MPH Birthe Cortsen

Disposition

| Styrker og svagheder ved SCOR-systemet/statistikken

| Sammenligning af tandsundheden på basis af OCR-statistikken 2009

| ”Danmarkskortet” – I hvilke kommuner deltager privat praksis i den kommunale tandbehandling af børn og unge?

2

Historik

| 1972 vedtagelse af Lov om børnetandpleje

| 1977 obligatorisk at indberette SCOR også for praksiskommuner

| 1982 evaluering af SCOR systemet af internationalt forskerteam

| 1986 alle børn og unge ml. 0-18 år tilbydes vederlagsfri tandpleje

| 1998 MPH afhandling evaluerer SCOR systemets anvendelse

| 2002 rapport sammenligner tandplejetilbuddet i klinik- og praksiskommuner

| 2010 undersøgelse sammenligner tandsundhed i klinik- og praksiskommuner

| Herudover revisioner af SCOR systemet i 1985, 1987, 1993, 1999

3

Udvikling af gennemsnitligt DMFS for de 15-årige i perioden 1988-2009

4

Procentandel caries frie børn i hhv. 1989 og 2009

5

Indberetningspligtige årgange

| 5-årige - har det fulde primære tandsæt

| 7-årige - har de frembrudte 6´ere

| 12-årige - har alle permanente tænder

| 15-årige - står overfor muligheden for at forlade den kommunale tandplejeordning

6

Styrker ved SCOR-statistikken

| Overvågning af børne- og ungdomsbefolkningens tandsundhed

| Planlægning og evaluering af den kommunale tandpleje lokalt i kommunerne

| Målformulering i forskellige strategiske sammenhænge

| Justere fordelingen af ressourcer, så disse rettes mod relevante problemområder

| Dokumentation i forbindelse med klage- og efterforskningssager

7

Svagheder ved SCOR-statistikken (1)

| Lave indberetningsprocenter mindsker validiteten

| Indkaldelsesintervaller > 12 måneder kan medføre selektionsbias

| Mange forskellige undersøgere foretager indberetninger

| Erosioner registreres ikke på trods af at det er et udbredt odontologisk problem

8

Svagheder ved SCOR-statistikken (2)

| DMF indekset tager ikke med i overvejelserne antal tænder/flader i risiko

| Registreringen af caries (D/d) varierer afhængigt af undersøgeren

| M/e kan være vanskelig, da den nøjagtige årsag til tandens fjernelse ikke altid er kendt

| F komponenten influeres af tandlægens vurdering af om en carieslæsion er fyldningskrævende

| Hos voksne ændres F komponenten ikke ved fx omlavninger eller udskiftning af fyldning

| Tandfarvede fyldninger kan være vanskelige at registrere og medføre underdrivelse af F/f komponenten

9

Procentandel af klinikkommuner og praksiskommuner som indberetter hhv. fire obligatoriske årgange eller flere

10

Gennemsnitlig indberetningsprocent i 2009 fordelt på klinikkommuner, praksiskommuner og blandede kommuner

11

Gennemsnitlig indberetningsprocent i 2009 i hhv. ”rene” praksiskommuner og hele landet

12

Sammenligning af tandpleje i klinikkommuner og praksiskommuner, 2002

| Kommunens udgifter per barn generelt er lidt lavere i privat praksis

| Tandsundheden er marginalt bedre i klinikkommunerne

| Andelen af caries frie børn er ens

| Den faglige professionalisme hos tandlæger overskygger alle andre incitamenter – også de økonomiske

| Der er ikke belæg for at påstå, at man i klinikkommunerne ser flere af børnene end i praksiskommunerne

| Kommunernes mulighed for at skifte fra klinikkommune- til praksiskommunetilbuddet synes at styrke effektiviteten inden for begge udbydere

13

Procentandel af klinikpersonale i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner der anvender forebyggelsestiltag

14

Antal forebyggende tiltag på hhv. risikobørn og gennemsnitsbørn i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner , 2002

15

Sammenligning af klinikkommuner og praksiskommuner i 2007

16

Faktorer som påvirker børns caries erfaring

| Forældrenes generelle helbred

| Statsborgerskab

| Forældres rygevaner

| Forældres uddannelse

| Familiens økonomi

| Geografiske variationer – fluoridindholdet i drikkevandet?

17

5-åriges gennemsnitlige defs i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

18

7-åriges gennemsnitlige defs i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

19

12-åriges gennemsnitlige defs i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

20

7-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

21

12-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

22

15-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

23

Cariessværhedszoner

| Zone 1: Cariesfri

| Zone 2: Fissurcaries

| Zone 3: Approximal caries

| Zone 4: Incisiv- og glatflade caries

24

Procentuel fordeling af 5-årige børn efter cariessværhedszone i det primære tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

25

Procentuel fordeling af 7-årige børn efter cariessværhedszone i det primære tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

26

Procentuel fordeling af 12-årige børn efter cariessværhedszone i det primære tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

27

Procentuel fordeling af 7-årige børn efter cariessværhedszone i det permanente tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

28

Procentuel fordeling af 12-årige børn efter cariessværhedszone i det permanente tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

29

Procentuel fordeling af 15-årige børn efter cariessværhedszone i det permanente tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

30

Regionale forskelle i carieserfaring (defs+DMFS)

31

32

Procentandel klinikkommuner, praksiskommuner og blandede kommuner i hhv. 2001 og 2010

33

Fordeling af klinikkommuner, praksiskommuner og kommuner med blandet ordning i 2010

34

Anvendelse af BUT-OK, fastprisaftaler eller blandet ordning 2010

35

Referencer

| C. Pine and R. Harris: Community Oral Health, 2007.

| Inge Hansen: Evaluering af SCOR-systemets anvendelse. MPH afhandling nr. 3, 1998. Århus Universitet.

| L. B. Andersen, M. Blegvad: Private or public Service Provision? Economic and professional incentives in Danish dental care for children. Department of Political Science, University of Aarhus, November 2002.

| L.B. Christensen et al.: Oral health in children in Denmark under different public dental health care schemes: Community Dental Health (2010) 27, 94-101.

| M. Blegvad og L. B. Andersen: Hvad gør personalet i børnetandplejen? Og virker det? Forebyggelse i praksis- og klinikkommuner

| Sundhedsstyrelsen: Indberetning på børne- og ungdomstandplejeområdet, 1999

| Sundhedsstyrelsen: SCOR statistikken 2009: http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Tandpleje/Tandsundhed/Boern%200-18%20aar.aspx

36

|Tak for opmærksomheden

| Kontakt: Birthe Cortsen

| Mail: bc@tdl.dk

| Mobil: 61 63 86 83

37