Kulturhistorien druKnede i den nye Boslashlling soslash 1

Kulturhistorien druknede i den nye Boslashlling Soslash

Boslashlling Soslash

Soslash paring 140 hektar i stor hoslashjmose ved Engesvang 11 kilometer vest for Silkeborg Landets hoslashjest beliggende soslash men afvandet i aringrene 1872‑75 ved en fire kilometer lang kanal Meget omfattende toslashrveindustri paring hele egnen isaeligr under de to ver‑denskrige Draelignings‑ og kultiveringsprojekt gennemfoslashrt 1942‑49 med stoslashtte fra Statens Landvindingsudvalg Vigtige arkaeligologiske fund i omraringdet bla en 12000 aringr gammel rens‑dyrjaeliggerboplads en offerplads fra aeligldre bronzealder Klosterlund‑bopladsen samt flere moselig bla Tollundmanden og Ellingepigen Fredningssag rejst i 1994 som forberedelse til anlaeligg af soslashomraringde paring ca 360 hektar omgivet af 475 hektar marker enge overdrev og krat Selve soslashen oprettedes fra efteraringret 2004 Pris 28 mio kr Omraringdet ejes i dag af baringde offentlige og private lodsejere men med pligt til naturpleje og accept af offentlig adgangKortene er fra 1874 og 1987 mens ortofotoet er fra 2008Silkeborg kommune og Ikast‑Brande kommuneKoordinater 6226128 523406

Alt efter temperament kunne man kalde det investering eller spekula-tion men der var ingen tvivl om at koslashberne af Boslashlling Soslash gik efter nogle hurtige og let tjente penge Saringdan kom det ikke til at garing Tvaeligrt-imod tabte det interessentskab der

udtoslashrrede den store hoslashjmosesoslash mil-lioner af kroner foslashr kreditforeningen maringtte overtage ejendommen Hundrede aringr senere var det arkaeligo-logerne der maringtte se deres store for-ventninger om rige fund blive skuf-fede da hele den afgravede hoslashjmose

blev oversvoslashmmet for at genskabe en natur der havde vaeligret forsvundet i mindst 6000 aringr Selve ideen om at toslashrlaeliggge Boslashlling Soslash omtales allerede i 1859 da et aktie-selskab investerede i en mudderpram til at hente kalk mergel og dynd op

copy Kjeld hansen det taBte land bull midtjylland

Kulturhistorien druKnede i den nye Boslashlling soslash2

investorernes indre kalkulator men ganske anderledes kom det til at garing Der var snart ikke det problem som investorerne blev skaringnet for

Kreditforeningen maring tage overIdeen havde vaeligret at opbygge en stor og givtig produktion af hoslash saring snart afvandingen var gennemfoslashrt men ud-toslashrringen trak ud og blev langt mere kostbar end beregnet Og den skabte nye problemer i sig selv Afvandingen skulle ske mod vest gennem en gravet kanal til Klode Moslashlle og videre ud i Karup Aring men fra starten fik man gravet kanalen baringde for smal og ikke dyb nok Afledningen af vand fra hele omraringdet foregik ved naturligt fald og uden pumper men da terraelignet kun faldt ganske svagt fik stoslashrre regnskyl og anden voldsom nedboslashr oslashdelaeligggende indflydelse paring landbruget Store arealer omkring Klode Moslashlle stod under vand i vinterhalvaringret saring hoslashstakkene ikke kunne holdes toslashrre Nogle steder maringtte hoslashet bjaeligrges i land med pramme Paring den anden side betoslashd draelignef-fekten af den nygravede kanal at de oslashvrige lodsejeres enge langs kanalen blev udtoslashrret for voldsomt Det fik den toslashrveagtige muld til at toslashrre ud og skrumpe saring jorden gav et lavere udbytte Problemerne blev hurtigt saring store at lodsejerne gik sammen om at stille interessentskabet overfor be-tydelige erstatningskrav Den investering der skulle give en hurtig gevinst havde udviklet sig til et oslashkonomisk mareridt for Boslashlling Soslash-interessenterne bla med den ene af broslashdrene Steenbergs fallit i 1879 Allerede i 1880 forsoslashgte interes-sentskabet at saeliglge ejendommen men ingen andre skulle nyde noget saring man var tvunget til at koslashre videre med tab I 1892 maringtte kreditforeningen i Viborg overtage hele foretagendet for 47000 kr (29 mio kr i 2009-vaeligrdi) som daeligkning af foreningens tilgode-havende i uindfriede laringn Den koslashbenhavnske jernhandler og grossist Joslashrgen Jensen blev haringrdest

ramt Jensen var den der havde fi-nansieret det meste af projektet og han tabte 200000 kr (126 mio kr i 2009-vaeligrdi) paring det eventyr

Christiani-slaeliggten flytter indDen nye ejer af Boslashlling Soslash blev en ken-der af den store Kolindsund-toslashrlaeligg-ning paring Djursland I 1894 koslashbte forpagter Jens Chri-stiani fra Stensmark ved Grenaring hele molevitten Prisen var overkommelig han fik soslashen for de samme 47000 kr som kreditforeningen havde haft til gode i laringn i ejendommen Jens Chri-stiani havde seks soslashnner og en datter som paring et tidspunkt skulle saeligttes i vej og derfor saring han helt naturligt visse muligheder i den 140 hektar store ejendom Christiani havde fulgt Kolindsund-projektets store succes med produk-tion af hoslash og han regnede vel med at Boslashlling Soslash kunne udvikles paring til-svarende maringde Det var dog foslashrst i 1900 da soslashnnen Richard flyttede ind paring Boslashlling Soslash at der kom gang i fore-tagendet Han gik straks i gang med at ud-dybe de eksisterende kanaler der ogsaring blev gravet bredere Der maringtte imidlertid nedsaeligttes en ny landvaelig-senkommission og den bestemte at lodsejerne ned til kanalen og til soslashen skulle have 10000 kr (629000 kr i 2009-vaeligrdi) i erstatning for at taringle ud-toslashrringen som foslashlge af den forbedrede afvanding Men det var tilsyneladende skruen uden ende Jo mere vandstanden blev saelignket desto mere sank den dyndede engjord sammen paring grund af udtoslashr-ringen Saring gjorde man forsoslashg med at bygge en daeligmning paring tvaeligrs af kanalen ved soslashens udloslashb hvorefter vandet blev pumpet ud med en stor dampdrevet vandsnegl Pumpningen viste sig imidlertid at vaeligre helt utilstraeligkkelig til at holde soslashen toslashr saring projektet blev skrinlagt Derimod var saelignkningen af vand-standen pludselig blevet til stor fordel for de omkringliggende lodsejere Ud-toslashrringen gjorde det muligt at udnytte

Forpagter Jens Christiani (1841‑1908) flyttede fra Djursland og ud i den oslashde hedeegn ved En‑gesvang i 1894 Sammen med de to soslashnner Axel og Christian studerede han ivrigt baringde tamfugle og flyvende vildt var inkarneret jaeligger og skrev en maeligngde artikler til jagtbladene De tre ud‑gav flere smaringhaeligfter om de vilde fugles liv og var venner med datidens fremtraeligdende ornitologer bla vekseler Eiler Lehn Schioslashler der var en af stifterne af Dansk Ornitologisk Forening og overlaeligge Otto Helms der senere blev formand for samme forening Billedet er fra ca 1900 Foto Lokalhistorisk Arkiv i Engesvang

fra soslashbunden men fortaeligllingen om det store landvindingsprojekt tager foslashrst sin begyndelse 10 oktober 1872 Den dag solgte boslashnderne ved soslashen de-res foslashrsteret til den 140 hektar store mose soslash Ikke en eneste af de nye ejere var fra egnen Interessentskabet der havde koslashbt retten til at toslashrlaeliggge soslashen bestod af kapitalstaeligrke eller spekulationslystne investorer fra Koslashbenhavn (jernhandler og grosserer Joslashrgen Jensen) Randers (handelsfirmaet Brdr Steenberg og maeliggler Andersen) og Viborg (land-inspektoslashr Dalberg og overretsproku-rator Isaksen) Til at begynde med virkede risikoen ikke stor Koslashbesummen var beskedne 3600 kr og hvis man hurtigt kunne faring etableret kanaler og afvanding ville det ikke vaeligre urealistisk med en salgspris paring 1000 kr pr toslashnde land Naringr projektet var afsluttet og jorden solgt ville gevinsten altsaring vaeligre paring 250000 kr Saringdan tog regnestykket sig ud paring

det taBte land bull midtjylland copy Kjeld hansen

Kulturhistorien druKnede i den nye Boslashlling soslash 3

toslashrvelagene i engene og lodsejerne satte en storstilet produktion i gang Det maring have vaeligret noget af en torn i oslashjet paring Christiani-familien at se nabo-erne faring erstatning for tabet af hoslashpro-duktion samtidig med at de satte fuld kraft paring udnyttelsen af toslashrvelagene i de selvsamme enge Ejendommen paring Boslashlling Soslash udvik-lede sig til et regulaeligrt soslashskendekol-lektiv hvor de syv Christiani-soslashskende opholdt sig i laeligngere perioder I 1915 overtog den naeligstyngste i flokken Christian officielt skoslashdet paring hele foretagendet efter opfordring fra de oslashvrige soslashskende Christian Chri-stiani (1888-1970) havde i 1912 bestaringet eksamen som landbrugskandidat saring han maringtte vel have forstand paring at drive den store ejendom Lokalt blev han ofte omtalt som raquoKandidatenlaquo

Hoslash til husarhesteSalg af hoslash og udlejning til graeligsning med kreaturer var i de foslashrste aringrtier den vigtigste indtaeliggtskilde for Christiani-familien paring Boslashlling Soslash Under Foslashrste Verdenskrig og i aringrene derefter blev der leveret hoslash til hestehandlere og vognmaelignd i Silke-borg men ogsaring til husarkasernerne helt ovre i Koslashbenhavn Hoslashet blev koslashrt med hestevogne til Moselund Station og laeligsset paring jernbanevogne Efter raquoKandidatenslaquo overtagelse blev der taget flere nye initiativer Christian Christiani mente at det var for ensidigt og risikabelt kun at satse paring graeligsning og hoslashproduktion saring han byggede en faringrestald af noget billigt affaldstraelig fra et savvaeligrk i Sil-keborg Projektet gik godt i et par aringr men saring en sommer ville lammene ikke trives og man frygtede at de var be-faeligngt med leverikter Da 22 af faringrene doslashde i den foslashlgende vinter blev faringre-avlen opgivet Ogsaring hold af ungkreaturer blev for-soslashgt men staldbygningerne var for ringe Heller ikke roedyrkning slog an da den viste sig dyr og besvaeligrlig Stoslashrst held og vel ogsaring afkast var der fra garingseholdet Som ung soldat paring Sjaeliglland i 1910 havde Christian Christiani stiftet be-

kendtskab med en garingrdejer som holdt gaeligs i stordrift Her fik han en intro-duktion til det specielle fjerkraelighold som han allerede i 1913 satte i vaeligrk paring Boslashlling Soslash med en beskeden stamme paring fire Toulouse-gaeligs Det var koslashnne fugle men kun med ringe koslashdvaeliggt saring Christiani skiftede snart over til en stamme af hvide gaeligs Der blev produceret baringde rugeaeligg og gaeligslinger og garingseholdet voksede sig stoslashrre og stoslashrre mens tusinder af gaeligslinger blev sendt ud over hele landet fra Moselund Station Produk-tionen kulminerede i 1944 med om-kring 5000 gaeligslinger Garingsefarmen var af vaeligsentlig betyd-ning for oslashkonomien paring Boslashlling Soslash men proprietaeligr Christiani var ikke sen til at gribe chancen for at hoslashste den helt store gevinst da Rigsdagen vedtog statsstoslashtteloven om landvin-dingsprojekter i november 1940 Projekt nr 208 hos Statens Land-vindingsudvalg omfattede en gen-nemgribende renovering af hele kanalsystemet som havde ligget for-soslashmt hen i flere aringrtier Frem for alt ville projektet forbedre forholdene for toslashrveproduktionen og efterfoslashlgende goslashre det muligt med planteavl paring de afgravede flader Alt sammen betalt med totredjedele i tilskud fra staten og med et billigt laringn til at daeligkke resten

Hedeselskabets projektDen milliondyre toslashrlaeliggning af Boslashl-ling Soslash i aringrene 1942-49 blev planlagt af Hedeselskabet i Viborg men i sam-arbejde med en af de stoslashrste lodsejere i omraringdet proprietaeligr Christiani paring Boslashllingsoslashgaringrd I august 1941 havde Hedeselskabet et forslag klar til at saelignke vandstan-den i omraringdet Det blev praeligsenteret for Socialministeriet med henblik paring at gennemfoslashre sagen som en beskaeligf-tigelsesforanstaltning To muligheder var beskrevet En-ten kunne afloslashbet forbi Klode Moslashlle uddybes eller ogsaring kunne der graves et nyt og kortere saring vandet blev ledt over vandskellet og ned til Funder Aring Omkostningerne anslog Hedesel-skabet til 350000 kr (72 mio kr i 2009-vaeligrdi) Heraf ville de ca 200000 kr vaeligre arbejdsloslashnninger paringstod man I sammenligning med datidens saeligdvanlige budgetter for landvinding var det en ekstraordinaeligr hoslashj andel paring 57 pct Normalt udgjorde loslashnninger under 25 pct af budgettet Ifoslashlge Hedeselskabet mente raquolokale interesser i Boslashlling Soslashlaquo at kunne inve-stere 60000-80000 kr og man havde intet imod at faring arbejdet udfoslashrt af ar-bejdsloslashse i en saringkaldt statsungdoms-lejr Eller underforstaringet et indirekte statstilskud paring 270-290000 kr ville vaeligre en forudsaeligtning for projektet

Salg af hoslash og udlejning til graeligsning med kreaturer var i de foslashrste aringrtier den vigtigste indtaeliggtskilde for Christiani‑familien paring Boslashlling Soslash Her bjaeligrges der hoslash en sommerdag i 1925 i den udtoslashrrede Boslashlling soslash Foto Lokalhistorisk Arkiv i Engesvang

copy Kjeld hansen det taBte land bull midtjylland

Kulturhistorien druKnede i den nye Boslashlling soslash4

De saringkaldte statsungdomslejre var ar-bejdslejre for de store byers arbejds-loslashse unge som blev sendt ud paring landet for at laeligre glaeligden ved fysisk arbejde at kende Hele dette lejrsystem var tyde-ligvis inspireret af regimet i Tyskland hvor nationalsocialisterne havde ind-foslashrt tvungen arbejdspligt for alle unge maelignd Paring moslashdet med Socialministeriet diskuterede man de to mulige loslashsnin-ger Der blev opnaringet enighed om at det ville vaeligre oslashnskeligt om den foslashr-ste mulighed hvor man bibeholdt det eksisterende afloslashb forbi Klode Moslashlle kunne gennemfoslashres selvom denne loslashsning ville vaeligre dyrere Det blev aftalt at det jyske under-udvalg skulle invitere lodsejerne til et moslashde hvor Hedeselskabet raquoville vaeligre behjaeliglpelig med at forelaeliggge planernelaquo

Overvaeligldende flertalParing dette moslashde med lodsejerne blev der foretaget en afstemning blandt de fremmoslashdte Maringlt i hektar var der overvaeligldende tilslutning med ja fra ejerne af 231 af de i alt 287 hektar kun ejerne af 25 hektar var direkte imod Fordelt efter hoveder var der knap saring stor enighed 17 lodsejere sagde ja 10 var imod og tre stemte ikke Derimod var der ingen vaklen i de protestskrivelser der indloslashb da pro-jektet blev kendt lokalt Fiskerifor-eningen for Skive-Karup Aring og flere andre sammenslutninger af sportsfi-skere ved Karup frygtede okkerudslip fra en oslashget draeligning af mosearealerne De modsatte sig paring det mest bestemte at projektet blev gennemfoslashrt Protesterne blev kort behandlet 7 oktober 1942 paring Statens Landvin-dingsudvalgs 18 plenarmoslashde Ifoslashlge referatet udspandt der sig foslashlgende ordveksling mellem departementche-fen der var formand for udvalget og Hedeselskabets direktoslashr Niels Basse der var medlem af udvalget Foslashrst formanden (fremhaeligvnin-gerne stammer fra det originale du-plikerede referat) raquoSkal vi vaeligre enige om at jeg siger til ministeren at det er nogle ganske over‑

drevne indvendinger fra fiskeriets sidelaquohelliplaquoDet er ikke engang lodsejerne der goslashr vroslashvl men nogle lystfiskeriforeninger der har lejet fiskerietlaquo Hertil supplerede direktoslashr Basse raquoDer staringr en maeligngde arbejdsloslashse der venter paring at tage fatlaquo Derefter godkendte udvalget pro-jektet og indstillede det til landbrugs-ministerens velvilje Allerede tre uger senere fik lods-ejerne den glaeligdelige besked at staten havde sagt ja til at stoslashtte det projekt som Hedeselskabet havde udarbejdet Overslagsprisen var blevet en smule billigere med 345000 kr (69 mio kr i 2009-vaeligrdi) og heraf ville staten be-tale totredjedele Den sidste tredjedel kunne lodsejerne faring som et billigt laringn At budgettet ville blive overskredet med en halv million nutidskroner kunne ingen vide Heller ikke at tids-planen ville spraelignge alle rammer

Livsvigtig toslashrveindustriI det sene efteraringr 1940 da Rigsdagen vedtog loven om statsstoslashtte til land-vinding frygtede alle at den tyske besaeligttelse der havde medfoslashrt et oslashje-

blikkeligt stop for landbrugsekspor-ten til England ville foraringrsage mas-siv arbejdsloslashshed Landvindingsloven var da ogsaring en beskaeligftigelseslov hvis dobbelte formaringl var at igangsaeligtte be-skaeligftigelsesprojekter og oslashge produk-tionen af landbrugsvarer Ingen havde kunnet forudset at den stik modsatte situation udviklede sig meget hurtigt Allerede i april 1941 maringtte arbejds-ministeren udstede en bekendtgoslash-relse der raquoreserveredelaquo ledig ar-bejdskraft hvis den skulle bruges i landbruget I maj 1943 og resten af besaeligttelsestiden skaeligrpede arbejdsmi-nisteriet kontrollen med de faring ledige Alle beskaeligftigelsesarbejder herunder ogsaring landvindingsprojekterne blev simpelthen standset i sommerhalv-aringret saring der var tilstraeligkkeligt med loslashs-arbejdere naringr roerne skulle hakkes hoslashet slarings og kornet hentes i hus Udnyttelsen af landets toslashrvemoser blev betragtet som livsvigtig da der var lukket af for import af braeligndsel isaeligr stenkul fra England paring grund af besaeligttelsen Man havde kun toslashrvene at fyre med og varme sig ved Boslashlling Soslash-projektet var dog ikke et decideret krigsforetagende da der ogsaring i fredstid blev produceret store maeligngder toslashrv i omraringdet Den tilsyns-foslashrende ved projektet maringtte derfor soslashge om dispensation fra Arbejds-ministeriets projektstop baringde i 1943 og 1944 Man fik tilladelsen begge aringr dog kun til et begraelignset antal jordar-bejdere paring hoslashjst 10 i 1944 Om det var aringrsagen til at arbejdet i Boslashlling Soslash blev staeligrkt forsinket vides ikke men forsinkelsen skabte stor ir-ritation I september 1945 skrev toslashrve-fabrikanterne et vredt brev til Statens Landvindingsudvalg og klagede over raquoarbejdets langsomhedlaquo Til slut i bre-vet stod der raquoDer kan saringledes i dette tilfaeliglde ikke vaeligre tvivl om at bestemmelsen om en dagmulkt paring 100 kr for entreprenoslashrens overtraeligdelse af tidsfristen maring komme foranstaltningen til godelaquo Toslashrvefabrikanterne kraeligvede sim-pelthen dagboslashder paring 100 kr fra 1 juni 1945 og frem til arbejdets afslut-ning I 1945 modsvarede 100 kr knap

Stenalderbopladsen ved Klosterlund blev udgra‑vet allerede i 1936 af Nationalmuseet Man ser mod syd ud over mosedraget i retning af En‑gesvang station Bopladsen laring under et tyndt toslashrvelag der forsigtigt blev gravet bort Foto Herning Museum

det taBte land bull midtjylland copy Kjeld hansen

Kulturhistorien druKnede i den nye Boslashlling soslash 5

2000 kr i 2009-vaeligrdi saring der var store penge paring spil Interessant er det at toslashrvefabri-kanterne mente sig berettigede til at fare saring voldsomt frem Staten betalte jo totredjedele af udgifterne og de-res tredjedel af projektprisen var givet som et laringn over 20 aringr som de foslashrst skulle begynde at afdrage tre aringr efter at projektet var afsluttet Indtil da bar staten alle udgifter saring toslashrvefabrikan-terne havde reelt intet paring spil Hedeselskabet tog entreprenoslashren i forsvar og fremhaeligvede den vanskelige beskaeligftigelsessituation med knap-hed paring ledig arbejdskraft Da der kun manglede ca en sjettedel af arbejdet maringtte der hellere bruges kraeligfter paring at sikre at raquoarbejdet bringes til afslutning hurtigst muligtlaquo Saringdan blev det og entreprenoslashren slap for dagboslashder Da regnskabet kunne godkendes i sommeren 1949 var det oprindelige budget overskredet med 73000 kr saring den endelige pris blev 418000 kr (75 mio kr i 2009-vaeligrdi) Landbrugsmi-nisteriet betalte uden at kny

Masser af moseligSom saring mange andre landvindings-projekter fra besaeligttelsestiden var heller ikke Boslashlling Soslash saeligrlig lang-tidsholdbart Projektet havde ganske vist saelignket

vandstanden saring der var skabt adgang til endnu dybereliggende toslashrvelag og tusinder af tons toslashrv blev raquoeksporte-retlaquo fra Engesvang og Moselund til det meste af landet men allerede efter kri-gens afslutning faldt eftersposlashrgslen hurtigt ndash og det gjorde toslashrvemaeligng-derne i Boslashlling Soslash ogsaring Til gengaeligld var der opstaringet en kraf-tig okkerforurening af Skygge Aring og Karup Aring som resultat af den fortsatte uddybning af afvandingskanalen der trak store maeligngder af jernforbindel-ser ud af jordlagene Da toslashrvegravningen helt ophoslashrte omkring 1970 fik dele af det gamle soslashomraringde lov til at ligge hen De af-gravede arealer kunne ikke rigtig bru-ges til noget og de opdyrkede marker var ikke i laeligngden egnede til land-brug Til gengaeligld havde naeligsten 100 aringrs toslashrvegravning stort set afskraeligllet hele hoslashjmosen ned til det bare sand og genskabt et landskab af nogenlunde samme form som for 6000 aringr siden i jaeliggerstenalderen Udover de enorme maeligngder af toslashrv der havde opvarmet danske hjem under isaeligr de to verdenskrige havde toslashrveindustrien ogsaring fremdraget tal-rige arkaeligologiske fund De to mest kendte fra Boslashlling Soslash-omraringdet er nok de velbevarede moselig Tollundman-den og Ellingepigen fra ca 200 fKr Allerede i maj-juni 1936 udgravede Nationalmuseet en stoslashrre stenalder-

boplads sydvest for garingrden Kloster-lund Ved udgravningen blev der fundet 1070 redskaber bla 63 kaeligrne-oslashkser og et stort antal skrabere Des-uden laring der omkring 2600 flintflaeligk-ker og ca 23000 stykker flintaffald Pollenanalyser fra laget med flintflaeligk-ker viste at Klosterlund bopladsen kunne dateres til 7500-7000 f Kr og i 1936 var den Danmarks aeligldste boplads Den gav navn til en saeligrlig kulturfase der regnes for den aeligldste del af Maglemose kulturen Ud over flint fra et stort antal andre bopladser er der spredt i omraringdet fun-det oslashkser af hjortetak en lystertand af ben to smaring ravfigurer samt mange genstande i traelig bla et par stamme-baringde hvoraf den ene var 47 meter lang og indeholdt en aringre

Traeligdestensraeligkken i nordenden af den nye soslash bestod af en sammenhaeligngende nord‑syd garingende stenraeligkke der er 173 meter lang I alt har raeligkken strakt sig over mindst 390 meter men omkring 1950 havde Hedeselskabet indsamlet de fleste af stenene i mindre bunker for at saeliglge dem Det blev dog stoppet af lokale folk Raeligkken regnes for at vaeligre fra 550 f Kr eller aeligldre Der er fundet tilsvarende stenraeligkker flere steder i Danmark bla en meget lang raeligkke der er dateret til foslashrromersk jernalder i Store Vildmose Det sorthvide foto er antageligt fra 1920rsquoerne hvor den intakte raeligkke var gravet fri paring bunden af toslashrvemosen I baggrunden ligger et stoslashrre toslashrvevaeligrk Farvebilledet er fra 1988 og viser den midterste del af de 173 meter Fotos Lokalhistorisk Arkiv i Engesvang og Jens Joslashrgen Kaeligrgaard1988

To ravfigurer fra Boslashlling Soslash antageligt en svane og hovedet af en bjoslashrn Der er tale om jagta‑muletter fra jaeliggerstenalderen Bjoslashrnehovedet maringler omkring 10 cm Foto udlaringnt af Herning Museum

copy Kjeld hansen det taBte land bull midtjylland

Kulturhistorien druKnede i den nye Boslashlling soslash6

Vognlaeligs af hjortegevirerOg saring var der raquohjortekirkegaringrdenlaquo Ejendommeligt nok er der stadig ik-ke klarhed over hvordan dette besyn-derlige fund skal tolkes Her er fakta som de er beskrevet i bogen raquoEnges-vang ndash i mandsmindelaquo fra 2007 raquoVed udtoslashrringen af soslashen kom en maeligngde hjortegevirer frem Og der var vir‑kelig mange Man solgte flere vognlaeligs til tyske aftagere til ophaeligngning paring jagtslot‑tene I flere aringr var det faktisk en vaeligsentlig indtaeliggt som man regnede med Igennem adskillige aringr dukkede der gevirer frem ved de aringrlige ploslashjninger To af de store gevirer haelignger paring Silkeborg Museumlaquo raquoDansk Jagttidendelaquo havde som det foslashrste medie bragt nyheden til torvs i 1899 under overskriften raquoFund af hjor-tetakker i en udtoslashrret soslashlaquo ndash og derefter var der frit slag for alskens tolkninger i de foslashlgende numre af jagtbladet Den foslashrste kommentar loslashd at den mest rimelige forklaring maringtte vaeligre at en stor rudel hjorte var garinget gennem isen og druknet Den naeligste indsender havde hoslashrt at en stor skov- og hedebrand havde skraeligmt dyrene ud i soslashen hvor de var omkommet af roslashg og varme Nej mente en tredje herimod ta-ler jo at der hverken er fundet unge hjorte eller skeletter af hind saring raquokan den antagelse ikke vaeligre rigtig at soslashen maring betragtes som kirkegaringrd for hjorte Soslashen har sandsynligvis vaeligret kendt af alle hjorte i Jylland ndash disse fyre strejfer langt omkring ndash og den kan have haft saeligrlig til‑traeligkning for dem paring grund af sin passende lave vandstandlaquo Denne tolkning blev blaringstemplet af videnskaben selv I en afhandling raquoOm jordfundne pattedyrlaquo fra 1904 knaeligsatte zoologen Herluf Winge raquoden vistnok rigtige mening at soslashen har vaeligret en kirkegaringrd for hjortelaquo Geologen Knud Jessen saring de mange gevirer som bevis paring egeperiodens frodighed hvor de dengang raquovidstrakte egeskove [husede] store rudler af kronvildt Tid efter anden fandt hjortene doslashden i den lille soslash hvor de soslashgte drikke eller hvile og saring mange dyr omkom der at soslashbunden fremtraringdte som en veritabel kirkegaringrd for hjorte hvor takkerne ndash ofte med indtil 32 ender ndash blev ploslashjet op i tusindvislaquo

Den store toslashrveproduktion under de to verdenskrige var baseret paring billig arbejdskraft i skikkelse af kvinder og boslashrn Som det fremgaringr af billederne der alle er fra egnen omkring Engesvang og Boslashlling Soslash deltog der ganske smaring boslashrn i det slidsomme arbejde Deres sammenbidte ansigtsudtryk synes ogsaring at bekraeligfte at der ikke var tale om nogen boslashrneleg men traeliglsomt slid Fotos Lokalhistorisk Arkiv i Engesvang Oslashverst 1939‑40 midt 1940‑45 nederst 1912

det taBte land bull midtjylland copy Kjeld hansen

Kulturhistorien druKnede i den nye Boslashlling soslash 7

I et nummer af Hedeselskabets Tidsskrift fra 1931 fortaeliglles der detal-jeret om gevir-mysteriet som virke-lig optog sindene i jaeliggerkredse men som ikke havde fundet sin forklaring Saring sent som i 1998 foretog Silke-borg Museum en proslashvegravning paring det sted hvor de mange gevirer angi-veligt var ploslashjet op Ifoslashlge rapporten raquofremkom velbevaret traelig og et gytjelag men der kunne ikke paringvises fund eller bevarede kulturlag paring stedetlaquo Lokaliteten betragtedes som raquofaeligr-digregistreretlaquo men garingden om ge-virerne savner stadig sin endelige loslashsning Herning Museum har faringet dateret et enkelt kronhjorteskelet til 2300 f Kr dvs yngre stenalder

Feriecenter til 10000 gaeligsterSom led i det store kanalprojekt under besaeligttelsen blev der lagt en midlerti-dig daeligmning over udloslashbet fra Boslashlling soslash i vinteren 1943-44 saring arbejderne kunne komme til at grave i afloslashbska-nalen I loslashbet af vinteren blev hele det gamle soslashomraringde fyldt med vand og lokalhistorikerne mener at det var sy-

net af denne midlertidige soslash der satte de foslashrste tanker i gang om en mere permanent soslash-loslashsning naringr toslashrvela-gene engang var brugt op raquoSkal Boslashlling Soslash genopdaeligmmeslaquo Med dette store sposlashrgsmaringl foslashrte den kommunale Venstre-gruppe sig frem i dagspressen 9 februar 1972 Venstre-folkene forestillede sig en kunstig soslash paring 200-300 toslashnder land som skulle anvendes til en bred vifte af aktiviteter Soslashen ville blive velegnet til badning og et yderst attraktivt jagt-areal mente man Der kunne bygges en badebro maringske ogsaring med plads til lystbaringde og da det ville tiltraeligkke turister forestillede man sig ogsaring et stoslashrre sommerhusbyggeri til fordel for de lokale haringndvaeligrkere Avisartiklen var sikkert taelignkt som et velment forsoslashg paring at faring gang i en debat om fremtidens anvendelse af Boslashllings Soslash-omraringdet men den blev straks forplumret da den socialdemo-kratiske kommunalgruppe fem dage senere anklagede Venstre-folkene for at forsoslashge at raquostjaeliglelaquo et socialdemo-kratisk projekt der havde vaeligret under forberedelse i nogen tid

I loslashbet af sommeren 1972 kom der dog gang i en reel debat og de store visioner fejlede stadig ikke noget Lo-kale medier berettede om vidtloslashftige planer for 30-40 kilometer badestrand nord for Engesvang Et feriecenter med plads til 10000 mennesker op-traringdte ogsaring i debatten Men ikke alle var lige begejstrede og da Ringkoslashbing amt i 1973 frem-lagde et foslashrste planudkast til gen-skabelse af soslashen med masser af raquorekreative faciliteterlaquo dvs sommer-husbyggeri i stor stil vendte stemnin-gen Udkastet blev moslashdt med megen modstand fra lokale lodsejere der var godt tilfredse med at bruge mosen til jagt De oslashnskede ingen forandringer Derefter blev forslaget lagt vaeligk men ikke glemt

Naturen kommer i fokusMens kommunalpolitikerne fantase-rede om kaeligmpecentre og kilometer-lange badestrande trak andre kraeligfter i den modsatte retning Fredningsplanudvalget i Ringkoslash-bing amt havde allerede i 1970 frem-

raquoHjortekirkegaringrdenlaquo i den udtoslashrrede Boslashlling Soslash vakte stor opmaeligrksomhed da man i slutningen af 1800‑tallet opploslashjede hele vognlaeligs af kron‑hjortegevirer Oslashverst ses et udsnit af de mange gevirer mens Chr Christiani fremviser et stoslashrre eksemplar paring det nederste billede Fotos Lokal‑historisk Arkiv i Engesvang

Christian Christiani og hans hustru Emma valgte at saeliglge ejendommen i 1963 da han fyldte 75 og hun 82 aringr Billedet er fra parrets soslashlvbryllup i 1956 Garingrden havde et jordtilliggende paring 85 hektar Den blev erhvervet af Steen Bille Olsen fra Virum som allerede fem aringr senere maringtte saeliglge fordi han var kommet i oslashkonomisk ufoslashre Den nye ejer var Holger Peder Nielsen der overtog ejen‑dommen 1 marts 1967 for 524000 kroner (42 mio kr i 2009‑vaeligrdi) Nielsen drev ejendommen videre med planteavl men var ogsaring en mand med andre interesser bla drev han en stoslashrre antikvariat‑boghandel paring Nygade i Silkeborg Efter 30 aringr paring Boslashlling Soslash solgte han garingrden i 1996 til Skov‑ og Naturstyrel‑sen Foto Lokalhistorisk Arkiv i Engesvang

copy Kjeld hansen det taBte land bull midtjylland

Kulturhistorien druKnede i den nye Boslashlling soslash8

lagt en skitseplan for at saeligtte de af-gravede mosearealer under vand Det skulle ske for at stoppe den kraftige okkerforurening Umiddelbart kom der ikke noget ud af det initiativ men da EF i 1985 gennemfoslashrte en landbrugsreform der bla involverede braklaeliggning af de saringkaldte raquomarginaljorderlaquo for at daeligmpe subsidierne til de voksende smoslashr- og kornbjerge blev skitse-planen atter fundet frem men nu af Skov- og Naturstyrelsen De store afsaeligtningsproblemer for landmaeligndene i EF skabte herhjemme grundlag for den saringkaldte marginal-jordredegoslashrelse hvori Miljoslashministe-riet foreslog en aeligndret anvendelse af landbrugets daringrligste jordtyper Blandt de 36 pilotprojekter Skov- og Natur-styrelsen lod undersoslashge i 1987 med henblik paring retablering som naturom-raringder var Boslashlling Soslash med som nr 4 Gennem Ringkoslashbing amt kontak-tede Skov- og Naturstyrelsen ogsaring de stoslashrste jordejere i mosen med henblik paring koslashb men man kunne ikke enes om en rimelig pris I 1989 gennemfoslashrtes saring Natur-forvaltningsloven og der blev afsat betydelige statslige midler til natur-

genopretning Nok saring vigtigt gjorde loven det ogsaring muligt at ekspropriere arealer til naturgenopretning Som et af de foslashrste projekter foku-serede Skov- og Naturstyrelsen atter paring Boslashlling Soslash Man valgte dog den mindre raquokrigeriskelaquo loslashsning med en fredningssag i stedet for en ekspro-priation Til gengaeligld kom der til at garing fjorten aringr foslashr Fredningsnaeligvnets be-slutning om at frede soslashen kunne stad-faeligstes af Naturklagenaeligvnet hvorefter retableringen kunne garing i gang Foslashrst skulle detaljerne paring plads i selve fredningsforslaget bla pro-blemet med raquoKonti-Skanlaquo-kraftled-ningen paring tvaeligrs af omraringdet De fire hoslashjspaeligndingsmaster kunne ikke taringle at staring i vand saring en aftale skulle forhandles paring plads med ELSAM Desuden skulle der handles den noslashd-vendige jord mens hydrologien blev undersoslashgt foslashr selve forslaget til en fredning var paring plads i 1994 I eftersommeren 1996 var sagen klar til vedtagelse i Fredningsnaeligv-net men saring blev proceduren overha-let af nye bestemmelser om en saringkaldt

VVM-redegoslashrelse (Vurdering af Virk-ningen paring Miljoslashet) Det tog tre aringr foslashr man kunne komme videre

Kulturhistorie garingr tabtUndervejs gjorde arkaeligologerne op-maeligrksom paring den enestaringende raquotraeligde-stensraeligkkelaquo fra Klosterlundboplad-sen til Dvaeligrgebakke som man havde afdaeligkket Sammen med en raeligkke an-dre kulturhistoriske levn bla flere stenalderbopladser ville den mindst 400 meter lange traeligdestensraeligkke forsvinde under vand hvis projektet i den skitserede form blev gennemfoslashrt Ud fra en samlet vurdering mente man at raquoBoslashlling Soslash maring betragtes som et af de vigtigste omraringder i Jylland med fund fra jaeliggerstenalderenlaquo I en artikel raquoBoslashlling Soslash ndash et saringkaldt naturgenopretningsprojektlaquo skrev museumsinspektoslashr Hans Rostholm fra Herning Museum i 2001 raquoDer er ingen grund til at laeliggge skjul paring at soslashprojektet giver problemer for en del af de kulturhistoriske levn Det skyldes foslashrst og

Det var lidt af en sensation i foraringret 2007 da et par sangsvaner pludselig dukkede frem fra roslashrbraeligmmen i Boslashlling Soslash med tre nyklaeligkkede aeligllinger Sangsvanen betragtes som en arktisk fugl men dens udbredelse er aringbenbart ved at aelign‑dre sig I dag er den naringet helt ned i Sydsverige og arten ynglede for foslashrste gang i historisk tid i Danmark i 2002 Foto Carsten G Laursen

Dukatsommerfuglen lever paring rydninger i skove isaeligr efter naringletraeliger men ogsaring paring heder og toslashrre overdrev som ved Boslashlling Soslash Udbredelsen daeligkker Bornholm Lolland‑Falster Nordsjaeliglland og i det midterste Jylland med spredte fund i det oslashvrige Jylland Selvom den synes at vaeligre forsvundet fra de fleste lokaliteter paring Lolland‑Falster og Moslashn saring tilskrives en del af tilbagegangen naturlige udsving i artens hyppighed Den er desuden i stand til at etablere populationer paring nye rydninger hvor den kan optraeligde i stoslashrre antal i en aringrraeligkke for derefter at forsvinde naringr de foderplanter dens larver lever af overskygges af opvoksende traeliger Foto Torben Hvid

det taBte land bull midtjylland copy Kjeld hansen

Kulturhistorien druKnede i den nye Boslashlling soslash 9

fremmest at den planlagte soslash er alt for stor(hellip) Man raquogenetablererlaquo en soslash som aldrig har eksisteret i den stoslashrrelse Det er saringledes lidt misvisende at kalde det for et naturgen‑opretningsprojektlaquo Arkaeligologerne havde ret i at den planlagte soslash ville blive langt stoslashrre end nogensinde tidligere og at den ville drukne vaeligsentlige levn fra fortiden I bondestenalderen 6000 aringr f Kr hav-de soslashen haft et vandspejl paring 140 hektar en stoslashrrelse som den holdt frem til ud-toslashrringen i 1872 Den nye soslash derimod ville daeligkke 360 hektar Altsaring mere end dobbelt saring stor men mindre kunne den ikke blive fordi de fleste toslashrvelag for laeligngst var gravet vaeligk Men det var ikke nok for arkaeligolo-gerne at have ret Soslashplanlaeligggerne sad baringde paring magten og paring pengene saring de fik deres vilje Traeligdestensraeligkken ligger i dag un-der vand 100 meter ude fra bredden langs Kragelundvej i nordvestenden af den nye soslash Skulle traeligdestensraeligk-ken have vaeligret bevaret ville det have kraeligvet et daeligmningsanlaeligg midt ude i mosen med tilhoslashrende haringrd draeligning

og udledning af okker Det ville Skov- og Naturstyrelsen ikke garing med til Endelig i maj 2003 gav Naturklage-naeligvnet groslashnt lys for den store soslash

Naturen vender tilbageDa tilladelsen foslashrst var i hus skulle der ikke mange anlaeliggsarbejder til foslashr vandet begyndte at stige i den gamle soslash En del traeliger skulle fjernes fra det kommende soslashareal raquoBoslashllingsoslash-garingrdlaquo ndash Christiani-familiens domicil i et helt aringrhundrede ndash skulle bulldo-zes og fjernes to fugleoslasher anlaeliggges den sidste rest hoslashjmose beskyttes mod boslashlgeerosion ved hjaeliglp af faski-ner fiskestyrt indrettes i afloslashbet saring fisk og smaringdyr kan vandre op i soslashen og endelig skulle arkaeligologerne have afsluttet de sidste udgravninger foslashr vandet ville slette alle spor af fortiden I efteraringret 2004 lukkedes afloslashbet omkring marts 2005 var soslashen fyldt op og i forsommeren 2005 afholdt Skov- og Naturstyrelsen den formelle indvielse I meget runde tal kom hele

Boslashlling Soslash-projektet til at koste 28 mio kr hvoraf de 15 mio gik til at koslashbe arealer Kilometerlange badestrande og fe-riehuse til titusinder af turister blev det aldrig til men baringdebro baelignke-borde saeligt primitive teltpladser med baringl- og grillpladser og en afmaeligrket fodsti paring 12 kilometer rundt om soslashen fik man med i projektet Desuden maring der bades sejles og fiskes i den vest-lige del af soslashen Haeligrvejsruten snor sig nordoslashst om soslashen og her er mulighed for primitiv overnatning Hele projektet er lagt an paring gen-opretning af naturen og den lod da heller ikke vente laelignge paring sig Haeligt-temaringgerne rykkede ind med 600 par i en stoslashrre koloni paring en af de nye fug-leoslasher og i deres koslashlvand ankom ogsaring en flok af de mere sjaeligldne sorthalsede lappedykkere Det er en saringkaldt Roslashd Liste-art i dansk sammenhaeligng saring den har krav paring saeligrlig opmaeligrksomhed Saring viste der sig en regulaeligr sensa-tion i foraringret 2007 da et par sang-svaner pludselig dukkede frem fra roslashrbraeligmmen med tre nyklaeligkkede

Den sorthalsede lappedykker er noget kraeligsen med hensyn til hvilke soslasher den yngler i Det har medfoslashrt at der har vaeligret store bevaeliggelser i ynglelokalite‑ternes placering i de mere end 100 aringr arten har ynglet i Danmark Nydannede eller genetablerede soslasher er den hurtig til at indtage formentlig fordi der i starten er faring eller ingen fisk og derfor store forekomster af vandinsekter og andre smaringdyr Til gengaeligld taringler den ikke at soslasherne bliver saring naeligringsrige at bundvandplanterne forsvinder formentlig fordi det reducerer maeligngden af foslashde Foto Carsten G Laursen

copy Kjeld hansen det taBte land bull midtjylland

Kulturhistorien druKnede i den nye Boslashlling soslash10

aeligllinger Sangsvanen betragtes som en arktisk fugl men dens udbredelse er aringbenbart ved at aeligndre sig I dag er den naringet helt ned i Sydsverige og ynglede for foslashrste gang i historisk tid i Danmark i 2002 Graringgaeligs nilgaeligs en sort svane viber bekkasiner roslashrhoslashge fiskeoslashrn og saringgar havoslashrnen er rapporteret fra den nye soslash der ogsaring kan melde om en sund bestand af oddere For de naeligrmeste naboer i Enges-vang har soslashen haft en helt kontant be-tydning Ifoslashlge Miljoslashstyrelsens blad MiljoslashDanmark kan de forvente at deres huse er steget 125000 kr i vaeligrdi paring grund af soslashudsigten Det er der ingen der brokker sig over ifoslashlge bladet

Hele historien om Boslashlling Soslash gennem ti‑derne er glimrende fortalt af en raeligkke kompetente fagfolk i bogen raquoBoslashlling Soslash og Stenholt Skovlaquo som blev udgivet af Forlaget

Boelund i 2008 Bogen er hovedvaeligrket om soslashen og egnen Her er alt om geologi og ve‑getation gennem 15000 aringr om de arkaeligo‑logiske fund Tollund‑manden toslashrveeven‑tyret Christiani‑familien og soslashen maleren Leif Ragn‑Jensen fra Moselund soslashprojektet fuglene dyrene og planterne ndash og meget mere Alt sammen populaeligrt formidlet og rigt illustreret

KilderBoysen Freddy Engesvang Fra hedeboslashnder til industrisamfund Kort beretning om Engesvang Sogn Engesvang Lokalhistoriske Arkiv og Forening 2002

Boysen Freddy et al (red) Boslashlling Soslash og Stenholt Skov Historie og natur Foreningen Forlaget Boelund 2008

Forfatterens besoslashg paring lokaliteten 13 september 2005

From Lars Midtjylland faringr ny kaeligmpe soslash Morgenavisen Jyllands‑Posten 8 maj 2005

Kristensen Henning Boslashllingsoslash ndash og familien Christiani I Boysen Freddy et al (red)

Engesvang ndash i mands minde Engesvang Lokal‑historiske Arkiv og Forening 2007

Mogensen Frede Bjerg Engesvang og toslashrveindu‑strien Med portraeligt af toslashrvefabrikant Emil Ernst Engesvang Lokalhistoriske Forlag 1988

Mortensen Rasmus Ved Boslashlling Soslash og Stenholt Krat Hedeselskabets Tidsskrift nr 8 25 april 1931

Rostholm Hans Boslashlling Soslash ndash et saringkaldt natur‑genopretningsprojekt I Clausen Kim et al (red) FRAM ndash Fra Ringkoslashbing Amts Museer 2001

Skotte Moslashller HU Marginaljorder og miljoslashinter‑esser Retablering af toslashrlagte soslasher og fjorde i Danmark Miljoslashministeriets projektundersoslashgelser 1986 Samlerapport nr VII Skov‑ og Natursty‑relsen 1987

Statens Landvindingsudvalg jnr 208 Rigsarkivet

Statens Landvindingsudvalg underudvalget for Jylland moslashde i Viborg 88‑1941 Rigsarkivet

Teckemeier Nanna Naturgenopretning er guld vaeligrd for husejerne MiljoslashDanmark nr 4 august 2005

wwwdkconlinedk

wwwtollundmandendk

Da isen trak sig tilbage mod vest for 12000 aringr siden efterlod den en skaringlformet fordybning i det vandskel der sendte afsmeltningen fra de enorme ismasser enten mod oslashst eller vest Her oppe paring Jyllands tag blev vandet staringende i en dalsaelignkning der hverken havde tilloslashb eller afloslashb men afbalancerede sin vandstand med nedboslashren Danmarks hoslashjst beliggende soslash Boslashlling Soslash opstod paring toppen af den jyske hoslashjderyg Udsigten paring dette billede er fra soslashens nordvestlige hjoslashrne hvor der er opsat glimrende info‑tavler og et regulaeligrt friluftsanlaeligg med toilet baelignke‑borde saeligt grillplads og masser af stabilgrus

det taBte land bull midtjylland copy Kjeld hansen

11Fuglelivet i dag

Fuglelivet i dag

Lille Lappedykker (823)

Toppet Lappedykker (722)

Graringstrubet Lap‑pedykker

(1770)

Sorthalset Lap‑pedykker

(15210)

Skarv (36664)

Fiskehejre (45279)

Hvid Stork (11)

Skestork (11)

Knopsvane (53318)

Sortsvane (77)

Pibesvane (11)

Sangsvane (38292)

Blisgarings (11)

Graringgarings (755102)

Canadagarings (511)

Bramgarings (68)

Nilgarings (33107)

Gravand (32230)

Pibeand (14112)

Knarand (12)

Krikand (48787)

Graringand (592078)

Spidsand (740)

Atlingand (512)

Skeand (1682)

Taffeland (1171)

Troldand (31346)

Sortand (56)

Hvinand (20123)

Stor Skallesluger (410)

Hvepsevaringge (78)

Roslashd Glente (11)

Havoslashrn (23)

Roslashrhoslashg (3946)

Blaring Kaeligrhoslashg (1920)

Duehoslashg (88)

Spurvehoslashg (1316)

Musvaringge (72236)

Fjeldvaringge (78)

Kongeoslashrn (22)

Fiskeoslashrn (79)

Taringrnfalk (3652)

Aftenfalk (22)

Laeligrkefalk (46)

Vandrefalk (910)

Agerhoslashne (12)

Vagtel (11)

Fasan (813)

Vandrikse (66)

Groslashnbenet Roslashrhoslashne (23)

Blishoslashne (26719)

Trane (11)

Strandskade (611)

Roslashdvinget Braksvale (33)

Lille Praeligstekrave (78)

Stor Praeligstekrave (11)

Vibe (481737)

Temmincksryle (11)

Krumnaeligbbet Ryle (11)

Almindelig Ryle (812)

Brushane (934)

Dobbeltbekkasin (37235)

Lille Kobbersneppe (11)

Storspove (48)

Sortklire (11)

Roslashdben (1013)

Hvidklire (1019)

Svaleklire (820)

Tinksmed (1045)

Mudderklire (1222)

Stenvender (11)

Dvaeligrgmaringge (416)

Haeligttemaringge (4516321)

Stormmaringge (18395)

Sildemaringge (69)

Soslashlvmaringge (411453)

Svartbag (810)

Fjordterne (826)

Havterne (1320)

Sortterne (412)

Ringdue (18153)

Tyrkerdue (12)

Goslashg (1113)

Natugle (11)

Skovhornugle (22)

Mosehornugle (11)

Natravn (11)

Mursejler (577)

Isfugl (55)

Groslashnspaeligtte (24)

Stor Flagspaeligtte (1213)

Hedelaeligrke (22)

Sanglaeligrke (21150)

Digesvale (567)

Landsvale (353107)

Bysvale (11600)

Skovpiber (2079)

Engpiber (25499)

Gul Vipstjert (430)

Bjergvipstjert (11)

Hvid Vipstjert (32140)

Silkehale (18)

Gaeligrdesmutte (2391)

Jernspurv (612)

Roslashdhals (928)

Roslashdstjert (11)

Bynkefugl (2163)

Stenpikker (58)

Solsort (2257)

Sjagger (6253)

Sangdrossel (1124)

Vindrossel (2235)

Misteldrossel (938)

Graeligshoppesanger (23)

Kaeligrsanger (22)

Roslashrsanger (23)

Gaeligrdesanger (27)

Tornsanger (1862)

Havesanger (34)

Munk (917)

Gransanger (2195)

Loslashvsanger (22164)

Fuglekonge (1250)

Graring Fluesnapper (11)

Skaeliggmejse (11)

Halemejse (412)

Sumpmejse (1011)

Topmejse (78)

Sortmejse (714)

Blaringmejse (1755)

Musvit (33226)

Spaeligtmejse (12)

Traeligloslashber (24)

Pungmejse (11)

Roslashdrygget Tornskade (510)

Stor Tornskade (1314)

Skovskade (1541)

Husskade (2897)

Allike (15323)

Raringge (892)

Graringkrage (36877)

Ravn (2480)

Staeligr (331680)

Skovspurv (427)

Bogfinke (32345)

Kvaeligkerfinke (9854)

Groslashnirisk (1135)

Stillits (1161)

Groslashnsisken (575)

Tornirisk (957)

Bjergirisk (13)

Stor Graringsisken (110)

Lille Graringsisken (34)

Lille Korsnaeligb (776)

Dompap (713)

Kernebider (11)

Gulspurv (43232)

Roslashrspurv (25108)

Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF‑basen der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet Oslashnskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Boslashlling Soslash saring brug dette link wwwdofbasendk

Herunder ses en oversigt over de 158 fuglearter som er registreret fra Boslashlling Soslash pr 30 august 2010 I parentes ses antallet af observationer og individer i alt

copy Kjeld hansen det taBte land bull midtjylland

12 Plantelivet i dag

Herunder ses en oversigt over de 26 andre dyr som er registreret fra Boslashlling Soslash pr 30 august 2010 I parentes ses antallet af observationer og individer i alt

Stregbredpande (336)

Skraringstregbredpande (16)

Stor Karinglsommerfugl (326)

Groslashnaringret Karinglsommerfugl (8419)

Aurora (12)

Soslashrgekaringbe (11)

Dagparingfugleoslashje (26)

Admiral (23)

Tidselsommerfugl (35)

Naeligldens Takvinge (26)

Storplettet Perle‑morsommerfugl

(13)

Graeligsrandoslashje (275)

Engrandoslashje (331)

Okkergul Randoslashje (13)

Groslashn Busksommerfugl (12)

Lille Ildfugl (24)

Dukatsommerfugl (46)

Almindelig Blaringfugl (216)

Raeligv (22)

Brud (11)

Odder (11)

Raringdyr (25)

Almindelig Firben (38)

Staringlorm (11)

Snog (11)

Hugorm (22)

Plantelivet i dag

TBU 1478‑1 Boslashlling Mose

Ligger ca 2 km nordoslashst for En‑gesvang i en tydeligt markeret dal der i nordvestlig retning har forbindelse til Karup Hedeslette og imod oslashst udvider den sig til en bred dal med den nu toslashrlagte Boslashlling Soslash Mosen graelignser op til dalens nordside som udgoslashres af stejle erosionskraelignter der gennemskaeligres af dybe slugter Skraelignterne er opbygget af mo‑raelignesand og under sidste istid formodes isen at have haft sin hovedstilstandslinie kun nogle faring km vest for mosen Mosen er paring ca 4 ha

Boslashlling Mose er den sidste rest af en vaeligsentligt stoslashrre hoslashjmose som oprindelig udfyldte store dele af dalbunden Mod nord og nordvest har der aldrig vaeligret gravet toslashrv hvorfor der fortsat findes en naturlig overgang mel‑lem hoslashjmosen og bakkeskraelignten nord for Til de oslashvrige sider staringr hoslashjmosen med stejle toslashrvevaeliggge ned mod det omgivende terraelign Skraelignten nord for hoslashjmosen er bevokset med en lysaringben loslashvskov med stilk‑eg almindelig roslashn baeligvreasp vorte‑birk og dun‑

birk Skoven veksler med aringbne parter med hedevegetation som bestaringr af hedelyng haringret visse guldblomme sandstar med flere Mellem skraeligntfoden og hoslashj‑mosen er der et 5‑10 meter bredt fattigkaeligr (lagg) der er bevokset med dun‑birk Desuden forekommer enkelte baeligvreasp graring‑pil almindelig roslashn og skov‑fyr Bundvegetatio‑nen domineres af blaringtop med islaeligt af boslashlget bunke almindelig star tormentil tyttebaeligr og tue‑kaeligruld Den egentlige hoslashjmose bestaringr de fleste steder af en plan men tuet overflade der er toslashrbundspraeligget uden forekomst af hoslashller af toslashrvemos Store dele af hoslashjmosefladen er praeligget af traeligvaeligkst Dun‑birk dominerer desuden findes enkelte skov‑fyr sitka‑gran roslashd‑gran og almin‑delig roslashn Der vokser endvidere mose‑pors paring den uberoslashrte hoslashj‑moseflade Planten danner flere steder velafgraelignsede bevoksnin‑ger ligesom moseboslashlle

Bundvegetationen bestaringr de fleste steder af hedelyng med indslag af en del tue‑kaeligruld og mosset Hypnum cypressiforme

og Hypnum jutlandicum Enkelte steder dominerer tue‑kaeligruld Paring mosens mere toslashrre partier vok‑ser lidt Aulacomnion palustre Sphagnum rubellum og Pleuro‑zium schreberi I de lavereligge‑nede partier vokser klokkelyng smalbladet kaeligruld og enkelte tuer af toslashrvemosserne Sphag‑num magellanicum Sphagnum molle Sphagnum papillosum og Sphagnum fimbriatum Desuden forekommer Sphagnum fallax der nogle steder dominerer de lavereliggende arealer af mo‑sen Revling rosmarinlyng og tranebaeligr som er almindeligt forekommende paring uforstyrrede hoslashjmoser findes kun faring steder i mosen Rosmarinlyng er saringledes kun fundet et enkelt sted Lavflo‑raen er meget artsfattig og fore‑kommer kun spredt i mosen

Vegetationstyper hoslashjmose

Hoslashjere planter 1989 Almindelig roslashn almindelig star almindelig bjerg‑fyr blaringtop dun‑birk gran hedelyng krybende hestegraeligs klokkelyng mose‑boslashlle mose‑pors revling rosmarinlyng skov‑fyr smalbladet kaeligruld

smalbladet mangeloslashv tranebaeligr tue‑kaeligruld og tyttebaeligr

TBU 1478‑2 Boslashlling Soslash

Var med et areal paring i alt 300‑400 ha frem til afvandingen i 1872 Midtjyllands stoslashrste lavvandede soslash‑ og moseomraringde Soslashen havde dengang et vandspejl paring omkring 150 ha Efter afvandingen der foslashrst lykkedes endeligt i dette aringrhundrede er der paring den gamle soslashbund blevet indvundet bety‑delige maeligngder toslashrv De fleste arealer har vaeligret udnyttet land‑brugsmaeligssigt men udnyttelsen har aldrig vaeligret saeligrlig intensiv paring grund af afvandingsproble‑mer og er i de senere aringr gradvist ophoslashrt paring store omraringder Boslashlling Soslash‑omraringdet ligger taeligt ved En‑gesvang By paring graelignsen mellem Ikast og Silkeborg kommuner og paring graelignsen mellem Ringkjoslashbing og Aringrhus amter Ringkjoslashbing og Aringrhus amtsraringd har i 1987 foreslaringet Boslashlling Soslash retableret som en soslash og der er i 1989 blevet igangsat miljoslashmaeligssige forunder‑soslashgelser jf beskrivelsen ovenfor af Boslashlling Mose

Kilder se Emsholm 1992

det taBte land bull midtjylland copy Kjeld hansen