kristeligt dagblad ˜˜ for nogle er bosættelserne...
TRANSCRIPT
AF NIKOLAJ KRAKKORRESPONDENT I MELLEMØSTEN
En strandet fredsproces, tårnhøj arbejdsløshed blandt unge palæstinensere og fryg-ten for, at jøder vil overtage al-Aqsa-moskéen i Jerusalem.
Sådan lyder en række af de emner, analytikere den sene-ste uge har fremhævet som forklaring for, hvorfor volden igen er blusset op i konfl ikten mellem israelere og palæsti-nensere med næsten daglige knivoverfald og skyderier.
I sidste uge skar den ameri-kanske udenrigsminister, John Kerry, igennem og sag-de, at den nuværende palæ-stinensiske vold i bund og grund skyldes frustrationer over de israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjeru-salem.
Over de seneste år er bo-sættelserne vokset med en sådan hast, at de af både EU og USA ses som hovedproble-met i at nå en fredsaftale mel-lem Israel og palæstinenser-ne.
John Kerrys udtalelse har vakt vrede blandt israelske politikere og bliver forment-lig et af hovedemnerne, han kommer til at diskutere med Israels premierminister, Ben-jamin Netanyahu, når de mø-des i denne uge om krisen i Israel.
Men hvordan er det kommet så vidt, at bosættelserne, snart 50 år efter at den første blev etableret, i dag står som et af de største problemer mel-lem palæstinensere og israe-lere og meget vel kan forklare den bølge af vold, der lammer Israel og Vestbredden?
Grundlæggende handler det om, at de bid for bid har eroderet håbet og grundlaget for en palæstinensisk stat, si-ger Sarit Michaeli, talsperson for den israelske organisati-on B’Tselem, der dokumente-rer israelske brud på menne-skerettighederne på Vest-bredden.
”Bosættelserne vokser ved at inddrage den jord, palæsti-nenserne ser som deres frem-tidige stat. En stat skal nød-vendigvis have en vis form for geografi sk sammenhæng og have rådighed over land-områder til industri, land-brug og beboelse for at fun-gere. Men det vil ikke være muligt i en fremtidig palæsti-nensisk stat på grund af bo-sættelserne,” siger hun.
I dag udgør de bebyggede områder af bosættelserne blot et par procent af Vest-breddens samlede areal. Men ifølge B’Tselems vurdering strækker bosættelsernes by-grænser sig over et område på godt 40 procent af Vest-bredden.
”Det er et meget stort styk-ke af deres landområde, pa-læstinenserne er forvist fra. Det begrænser deres bevæ-gelsesfrihed betragteligt og lægger beslag på vigtige res-sourcer, ikke mindst er van-det en mangelvare. Og man skal huske, at meget af den jord, der inddrages til bosæt-telser, er ejet af private palæ-stinensere,” siger hun.
Sarit Michaeli er enig med John Kerry i, at bosættelserne er en af de vigtigste forklarin-ger på den nuværende palæ-stinensiske opstand. Det skyldes ifølge Michaeli, at bosættelserne påvirker den
almindelige palæstinensers hverdag mærkbart ved at skabe en stemning af utryg-hed og ydmygelse.
Det handler blandt andet om, at Israel bruger militæret for at sørge for bosættelser-nes sikkerhed. Det sker ofte på bekostning af palæstinen-sernes rettigheder, hvor checkpoints, tilbageholdel-ser og ransagelser er blevet en del af hverdagen.
Derudover er bosættervold over årene blevet et udtalt problem. FN registrerer hvert år fl ere hundrede tilfælde af vold og hærværk begået af jø-diske bosættere mod palæsti-nensere. Stort set ingen af til-fældene bliver opklaret af de israelske myndigheder. Sarit Michaeli understreger, at langt størstedelen af bosæt-terne er almindelige, fredeli-ge mennesker, men at en lille minoritet bruger vold meget strategisk.
”Det giver en følelse af manglende sikkerhed og af at leve i lovløshed, især fordi palæstinenserne oplever, at Israels hær beskytter voldeli-ge bosættere,” siger hun.
De første israelske bosættel-ser opstod kort efter den isra-elske sejr i Seksdageskrigen i 1967. Inden da var det kun få, yderliggående grupper i Isra-
el, der havde fokus på Vest-bredden. Men den store krigs-sejr gav selvtillid og satte gang i en øget interesse for de bibelske landområder mod øst, og bosættelserne be-gyndte gradvist at brede sig.
I dag bor der over en halv million israelere i Østjerusa-lem og på Vestbredden. Bo-sættelserne betragtes alle som ulovlige af det internati-onale samfund. Mens det i begyndelsen var nationalisti-ske og religiøse grunde, der fi k israelere ud i bosættelser-ne, ligger der i dag i lige så høj grad økonomiske motiver bag.
At bosættere er gået fra at være få, ekstreme grupper til at udgøre en massebevægel-se, kan bedst forklares med, at tiden er gået og langsomt
har skabt en ny virkelighed, forklarer professor Amichai Cohen fra tænketanken The Israel Democracy Institute (det israelske demokrati-in-stitut).
”Det er resultat af, at næ-sten 50 år er gået, uden at man er blevet enige om en af-tale om området, og skridt for skridt har virkeligheden ændret sig. Først var der tale om få ekstremister. Så be-gyndte de israelske myndig-heder at bygge i Østjerusa-lem. Efter nogen tid sagde folk, at det var o.k. at bo tæt ved grænsen. I dag er det al-mindelige israelere, der fl ytter til Vestbredden, fordi de har fundet et godt og billigt hus,” siger han.
For at forstå den israelske position må man også se hi-
storisk på problemstillingen. Israel har aldrig accepteret, at den grønne linje, som er grænsedragningen efter uaf-hængighedskrigen i 1948, nødvendigvis skulle udgøre en endelig grænse til en pa-læstinensisk stat.
”Den internationale hold-ning er, at den grønne linje bør være landegrænsen. Men i Israel opfattes den som en midlertidig, militær grænse,” siger Amichai Cohen og tilfø-jer, at det bliver en stadig me-re udbredt opfattelse i Israel, at Vestbredden ikke er besat område, men rent faktisk er israelsk.
Den holdning deler Miri Ovadia fra Yesha, en paraply-organisation for de jødiske
bosættelser på Vestbredden. Hun kan ikke se problemet i, at bosættelserne vokser, da det blot handler om jøder, der bygger på jødisk jord.
”Det internationale sam-fund har anerkendt jødernes ret til at vende tilbage til de-res hjemland, Israel. Histo-risk set er det jødiske hjem-land centreret omkring Ju-dæa og Samaria (israelsk be-tegnelse for Vestbredden, red.). De er beskrevet i Bibe-len og er vigtige for det jødi-ske folk,” siger hun.
Miri Ovadia understreger, at selvom jøder har ret til at bo og bygge på Vestbredden, har de også en pligt til at fi n-de en måde at leve side om si-de med araberne på. Men det
skal ikke ske ved, at palæsti-nenserne får en stat.
”Tostatsløsningen er irrele-vant og er blevet afvist igen og igen gennem årene. Der må fi ndes en løsning, hvor ingen skal tvinges til at forla-de deres hjem,” siger hun.
Dermed berører hun også et af hovedspørgsmålene, der har været i fredsforhandlin-gerne mellem Israel og palæ-stinenserne. Vil Israel nogen-sinde rømme nogle af bosæt-telserne for at give plads til en palæstinensisk stat, eller har de vokset sig så omfat-tende, at det ikke længere er realistisk?
Ifølge professor Amichai Co-hen er det stadig muligt at rømme en række af dem, der
ligger længst inde på Vestbred-den, mens andre bosættelses-blokke tættere på den grønne linje uundgåeligt vil blive en del af Israel, hvis en tostatsløs-ning bliver en realitet.
”Men det er sidste udkald. Inden for den næste generati-ons tid går den mulighed tabt,” siger han.
For Sarit Michaeli fra B’Tse-lem er spørgsmålet, om Israel ønsker at rydde bosættelser, end om det er muligt:
”I øjeblikket er der ingen politisk vilje i Israel til blot at overveje at opgive bosættel-ser. Så længe fl ertallet ikke engang er klar til at tale om det, er spørgsmålet om de praktiske detaljer sekun-dært,” siger hun.
For nogle er bosættelserne hjerteblod. For andre et slag i ansigtetDen seneste bølge af vold i Israel er en konsekvens af de israelske bosættelser, mener den amerikanske udenrigsminister, John Kerry. Men hvordan er det kommet så vidt, at bosættelserne efter små 50 år er blevet et af de største problemer mellem palæstinensere og israelere?
Udland | 11Denne side er redigeret af Ole Munk
Kristeligt Dagblad Onsdag 21. oktober 2015
Følgende ledige stillinger kan du læse mere om på
www.k.dk/job
Stillinger
www.k.dk/job
Stillingsbetegnelse Arbejdsgiver I avisen 1. gang AnsøgningsfristMissionær i Tanzania Brødremenighedens Danske Mission 25. september 24. oktober 2015
Medarbejder/kontaktperson Frelsens Hærs Herberg Hørhuset 21. oktober 27. oktober 2015
Udviklingsfaglig rådgiver Danmission, Madagaskar 7. oktober 2. november 2015
Leder Kirkens Korshær 9. oktober 2. november 2015
Projektleder Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter 9. oktober 2. november 2015
Sekretariatsleder Byens Valgmenighed 5. november 2015
Administrationschef/kordegn Hirtshals Sogn 16. oktober 5. november 2015
Kordegn og daglig leder Vor Frelsers Kirke 14. oktober 6. november 2015
Præst Kjellerup og Omegns Valgmenighed 18. september 16. november 2015
Kirkekoordinator Møllevangskirken 2. oktober 1. december 2015
HIRTSHALS SOGN SØGER
Administrationschef/kordegn
Hirtshals sogn søger en engageret administra-tionschef/kordegn, hvor hovedvægten af arbejdet består i personaleledelse, budget og regnskab samt personregistrering. Stillingen er på 37 t/uge.
Ansættelsen er fra 1. januar 2016.
Læs mere på www.hirtshalssogn.dk
Vi søger medarbejder/kontaktperson
Hørhuset – Frelsens Hærs Herberg til hjemløse med komplekse problemstillinger, er en selvejende organi-sation med driftsoverenskomst med Københavns Kom-mune. Hørhuset har 65 værelser, fælles faciliteter såsom stuer, køkkener samt et værested på Christianshavn.
Målgruppen er mennesker i akut bolignød samt med særlige sociale problemer og/eller med misbrugspro-blematikker, der tilbydes midlertidigt ophold samt ak-tiverende støtte, omsorg og hjælp.
Se mere om stillingen på www.k.dk/job
Ansøgningsfrist mandag den 27.10.2015
Amager 2300
Are you a strongly experienced leader and manager? Do you have a passion for education, empowerment and mobilization of youth, while being fully capable and comfortable with representing different interest in various fora, both strategic and political?Then we might have a job for you!
Indtast JOB ID på Jobzonen.dk,for at se den fulde jobannonce.
Head of Training4Change
job id: 6429144
Offi cielle stillinger
Annonce-service tlf. 3348 0500
Ramallah JORDAN
GOLAN
GAZA
VEST-BREDDEN
Jerusalem
Tel Aviv
Hebron
50 km
Haifa
Det Døde Hav
Genesaret Sø
Jord
anflo
den
M I D D E L H A V E T
EGYPTEN JORDAN
JerusalemTel Aviv
Hebron
Eilat
ISRAEL
200 km
SYRIEN
JerusalemJerusalemJerusalemJerusalemTel Aviv
HebronHebron
SYRIEN
JØDISKE BOSÆTTELSER PÅ VESTBREDDEN
SAMLET ANTAL BOSÆTTERE PÅ VESTBREDDEN OG I ØSTJERUSALEM 1973-2014
3 De jødiske bosættelser begyndte efter Seksdageskrigen i 1967 og tog fart efter Yom Kippur-krigen i 1973
400.000
1970 1980 1990 2000 2010
300.000
200.000
100.000
0
48 ÅR MED BOSÆTTELSER
3 Den første bosættelse på Vestbredden er Kfar Etzion, der blev grundlagt i september 1967. Der havde boet jøder i byen tidli-gere, frem til ua� ængighedskri-gen i 1948.
3 Israel har også bosættelser i Golanhøjderne, men det er pri-mært bosættelserne på Vestbredden, der tiltrækker inter-national opmærksomhed.
3 Israel har to gange ryddet sine bosættelser i et besat område. Første gang var på Sinaihalvøen i forbindelse med Camp David-fredsaftalen med Egypten i 1979.
3 Anden gang var i Gaza i 2005, da Israel ensidigt trak sig tilbage fra området.
0 Palæstinensiske teenagere med et bildæk, som de vil brænde af i forbindelse med palæstinensiske sammenstød med israelske sol-dater ved den jødiske bosættelse Bet El nær Ramallah på Vestbredden. – Foto: Ammar Awad/Reuters/Scanpix.
JERUSALEM En israelsk soldat blev i går knivstukket under sammenstød ved Hebron på Vestbredden, hvor den formo-dede gerningsmand blev dræbt af skud, netop som FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, ankom på en lynvisit til regionen. Sammenstød fandt også sted tidligere på dagen nær Hebron, da israel-ske styrker angreb en palæsti-
nensers hjem. Manden blev sidste år fængslet for at stå bag et dødeligt kniv angreb. Ifølge den israelske avis Haa-retz blev mindst en palæsti-nenser dræbt i kampe med is-raelske soldater på grænsen til Gaza, mens en anden palæ-stinenser blev skudt af en is-raelsk soldat efter at være kørt ind i to personer på Vest-bredden. /ritzau/AFP
Nye blodsudgydelser overskygger FN-visit
K I L D E: T H E N EW YO R K T I M E S