krigsrÅbet - frelsens hær€¦ · geligt bålsted, hvor måltiderne var tænkt at skulle være...

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

KRIGSRÅBETFRELSENS HÆRS MÅNEDSMAGASIN | NR. 8 | SEPTEMBER 2018 | PRIS: 20 KR.

LÆRTE MERE OM HESTE OG EN MASSE OM SIG SELVSIDE 4-7


KRIGSRÅBETUdgives af: Frelsens Hær i DanmarkFrederiksberg Allé 91621 København VTlf. 33 31 41 92E-mail: [email protected]

Landsleder:Oberstløjtnant Christina Jeppsson

Redaktør:Ansv. redaktør, major Levi GiversenTlf. 30 17 94 45E-mail: [email protected]

Redaktion:Frelsens Hær - RedaktionenVed Anlæget 207100 Vejle

Om Frelsens Hær:Frelsens Hær er en international bevæ-gelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination.

Abonnement og ekspedition:Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr.Bladet udkommer 11 gange årligt.132. årgang. ISSN 2244-9760

Bidrag:Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank:reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568.

Trykt på genbrugspapir:Paritas Gruppen

Internationalt hovedkvarter:Salvation Army101 Queen Victoria StreetLondon EC4FP, England

Verdensleder:General André Cox

Grundlægger:General William Booth

Syng for HærenJeg kom til at grine på vej hjem fra kontoret den anden dag, da en cyklist susede forbi, mens han sang for fuld kraft til musikken i sine høretelefoner. Og hvordan kan jeg sige det på en pæn måde: Det var ikke en særlig behagelig oplevelse - det lød ærligt talt helt forfærdeligt. Han ramte ikke en eneste tone rent. Alligevel skabte mandens sang mange smil denne eftermiddag.

Jeg er sikker på, vi alle har gjort noget lignende på et eller andet tidspunkt. Måske ikke på cykel på gaden. Men vi har sunget i brusebadet, i bilen eller foran spejlet, mens vi troede, vi var alene og ingen hørte os. Men spørgsmålet er, hvorfor vi kun lader den indre sang strømme frem, når der ikke er andre i nærheden?

”Syng en ny sang for Herren… pris hans navn...” Det læser vi i Salmernes bog 96,1-2. ”… forkynd hans frelse dag efter dag. Fortæl om hans herlighed blandt folkene…” Der står ikke noget om, at sangen skal gemmes væk i hjertet. Nej, sangen skal synges ud, så alle kan høre den. ”Syng… pris ham... forkynd… fortæl om hans herlighed…”

Frelsens Hærs grundlægger William Booth sagde engang: ”Hvis jeg troede, jeg kunne vinde så meget som en ekstra sjæl for Herren ved at gå på hænder og spille tamburin med fødderne, så ville jeg gøre det.” Så vi andre må hellere se at få det lært. Det kunne sikkert være sjovt - og måske sikre et par ekstra kroner i indsamlings-bøssen, når vi skal lancere Frelsens Hærs indsamlingsdag, der i år afholdes søndag den 23. september. Og de, der ikke kan spille tamburin med tæerne, kan synge. Det er netop pointen - alle kan være med. Hvorfor skal fornøjelsen ved at synge og optræde være forbeholdt dem, der har flotte stemmer eller kan gå på hænder? Hvad med alle os andre, der ikke har en tone i livet, men alligevel har en sang, der venter på at bryde ud? Salmisten sagde ikke, at san-gen skulle være perfekt og lyde som englesang, men at den glæde i vore hjerter kan strømme frem i sang, uanset om det lyder godt eller dårligt. Nogle gange holder vi munden lukket, fordi vi er bange for, at dem der hører vores sang, ikke kan holde det ud og vil bede os om at tie, eller fordi vi ikke føler os gode nok. Men når det handler om at lovprise Gud, når det handler om den sang, der kommer fra fællesskabet med ham, kan vi altid stå frem og være sikre på, at vores sang aldrig bliver afvist.

Du kan læse mere om indsamlingsdagen i denne udgave af Krigsråbet, og hvordan du kan være med (side 12).

AF PROGRAMCHEFSTEVEN THOMASMAJOR

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET | INDHOLD

SIDE 3

04

10

Indhold04 NY SELVINDSIGT VED AT 'TALE' MED HESTE På en uges familiecamp med Frelsens Hær lærte Heidi og Mark ikke blot mere om heste, men også en masse om sig selv.

08 FRIVILLIGE HÆNDER FAVNER BREDT Både mennesker og brugt tøj får nyt liv i Frelsens Hærs genbrugsbutik 'Shoppen' i Næstved. Den frivillige leder, Tina Wesselhoff, vægter den sociale forpligtelse højt og favner bredt.

10 FRA FILMMAND TIL FRIVILLIG Scenografen Sven Wichmann har ofte oplevet, at 'noget lå og ventede på at blive lukket op.' En sans for timing, der både har ført til en lang filmkarriere - og til et aktivt liv som frivillig.

12 AKTUELT Aktuelle nyheder fra Frelsens Hær i Danmark og udlandet.

13 FLASKEPANT HJÆLPER HUSTRU OG BØRN I NIGERIA Trods forbuddet mod tiggeri er der mange udenlandske hjemløse på Frelsens Hærs værested Pakhuset. Victor fra Nigeria er en af de hjem- løse, der er kommet til København for at tjene penge til sin familie. Robert fra Polen og Christy fra Rumænien forsøger at finde arbejde.

16 UDENLANDSKE HJEMLØSE - STORT BEHOV FOR HJÆLP Hjælpeorganisationer oplever fortsat stor søgning fra østeuropæiske og vestafrikanske hjemløse, selvom der er blevet færre tiggere i København.

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET | INTERVIEW

SIDE 4


Man kommer tættere på hinanden og mange hestehår længere, når frie tøjler, fri natur og et åbent sind forenes. På en uges familiecamp med Frelsens Hær lærte Heidi og Mark ikke blot mere om heste, men også en masse om sig selv.

NY SELVINDSIGT VEDAT 'SNAKKE' MED HESTE

SIDE 5

Af Levi Giversen

Glade vrinsk og børnestemmer lyder fra folden, hvor en flok hestepiger og -drenge er ivrigt optaget af at strigle haler og rense hove på ’deres’ islandske heste. De nydelige eksemplarer af den tålmodige og børnevenlige hesterace, ser ud til at være godt tilfredse med behandlingen.

Vejret er er også nydeligt. Her midt på formiddagen har kviksølvsmåleren for-længst passeret de 25 grader, som gør dagen til en 'rigtig' sommerdag. Heldigvis er der for både mennesker og dyr indlagt rigeligt med pauser med tilførsel af såvel hvile som væske. Mens poderne ihærdigt plejer deres firbenede venner og frygtløst går både bagom og ned på hug i foldens bløde træflis, forsikrer en af stedets kyndige hjælpere, at alt er helt, som det skal være. - Netop hestenes rolige og tillidsfulde gemyt gør 'islændere' særligt velegnede til den tætte og vedholdne kontakt i børne-højde, forklarer han og åbner folden for en mor og datter, der rutineret trækker en lys skimmel ud på ridebanen ved siden af for at indlede dagens øvelser. Rammen om aktiviteterne er Stald Plus i Løsning, hvor Frelsens Hær i løbet af sommeren arrangerer 'hestecamp' ad to omgange som et tilbud til økonomisk udsatte børn og voksne - helt tæt på naturen og tæt på hinanden.

Total mental afkoblingStald Plus er et center for selvudvikling og terapi, der har udviklet et særligt koncept med hesteterapi. Samværet og samspillet mellem voksne, børn og heste går således op i en højere enhed. - Målet er, at der gennem samarbejde skabes et tillidsforhold mellem forældre, børn og den hest, de på lejren er knyttet til.

Ved at vise tålmodighed og tolerance lærer de på den måde at kommunikere bedre med hinanden, hvilket også kan overføres til hverdagen, fortæller kaptajn Elsebeth Jakshøj, ansvarlig for lejren. Hun forklarer, at lejrprogrammet følger hestenes tid. Der er således hverken ure eller mobiltelefoner til at forstyrre den daglige rytme. Eneste undtagelse er et solur af træ, samt de frivillige, som har ansvar for, at måltider og aktiviteter afvikles nogenlunde planmæssigt. Med tiden sat i stå og dagligdagens stress og bekymringer skubbet i baggrun-den er der lagt op til total mental afkob-ling og nærvær i pagt med naturen. Selv nætterne tilbringes i det fri - i shelters eller telte omgivet af høje grantræer. Grøn oase under åben himmelMidt imellem de grønne graner danner borde og bænke en rundkreds om et hyg-geligt bålsted, hvor måltiderne var tænkt at skulle være tilberedt over åben ild. Et optændingsforbud har imidlertid krævet en alternativ løsning i form af en gasgrill. En af de frivillige, Michael Topp, er så småt ved at rette an til frokost. Med en fortid som kaptajn i forsvaret er han fortrolig med friluftslivet, og med militær præcision arrangeres et indbydende tag-selv-bord af brød, pålæg og pyntegrønt. Venligt doneret af Fødevarebanken. Hans kone Heidi Grandt og sønnen, Mark på 10 år er med som deltagere. De har netop nydt et pusterum ved krea-bordet i en tilstødende lysning. Her laves drømmefangere af kviste, fjer og kogler. Eksempler på det farverige håndarbejde pryder flere af skovens tæer.

Der er stadig lidt tid, inden der kaldes til spisning - efterfulgt af to timers siesta for både dyr og dyrepassere. I mellem-tiden viser Heidi og Mark rundt i den grønne oase, som er deres og cirka 20 andre børn og voksnes hjem i en uge. - Det er helt fantastisk, at vi har fået mulighed for at være med her. Ellers havde vi haft udsigt til en alt for lang sommer hjemme i Nordborg. Det havde jeg slet ikke kunnet overskue, siger Heidi, mens de to viser deres shelter frem. Et hyggeligt logi af solide træstammer og udsmykket med små loftmalerier. En raffineret detalje er desuden, at der er vindue i taget, så man kan ligge og kigge på stjerner, når soveposen kalder. Det gør den for de flestes vedkommende allerede ved 21-tiden.

- Målet er, at der skabes et tillidsforhold mellem forældre, børn og hest, siger kaptajn

Elsebeth Jakshøj. (Foto: Levi Giversen).


SIDE 6

udendørs, så mange er trætte, når det bliver aften. Desuden står man jo hver dag tidligt op med hestene, forklarer hun.

Der tales rent ud af muleposenAt ugen i de naturskønne omgivelser har budt på værdifulde oplevelser, er både mor og søn enige om. Ikke kun fordi de 'har lært at snakke med heste', som Mark udtrykker det, men fordi det særlige sam-spil har lært dem mere om sig selv. - Islandske heste er følsomme dyr, som direkte afspejler ens eget humør. Hvis man er smågnaven eller sensitiv, smitter det straks af på hesten, siger hun og gengiver en oplevelse fra gårsdagens øvelser. - Vi lavede i går nogle øvelser med vores hest, Bjørk, på ridebanen. Mark begyndte og gennemgik uden besvær alle øvelser. Så tog vi en kort drikkepause, hvorefter det var min tur. Men dér blev hesten bare stædigt stående og ville slet ingenting. Heidi smiler over hestens kontante kropssprog, hvor der altid tales lige ud af (mule)posen og stilles krav til både nær-vær og et åbent sind.

- Selvom der er mulighed for en tår aftenkaffe for de voksne i 'køkkenet', går de fleste forældre til ro samtidig med deres børn. Man tilbringer jo hele dagen

- Mor, var du måske lige lidt sur der, spørger Mark kækt, hvilket Heidi resolut afviser med et underfundigt glimt i øjet. - Men måske huskede jeg ikke lige at trække vejret helt ned i maven og mene, hvad jeg sagde, og det reagerede hesten på, forklarer hun og tilføjer med fast- og stolthed i stemmen: - Men det lykkedes mig alligevel, og vi væltede kun én kegle i 'edderkoppen'. Både mor og søn vedgår, at der godt kan gå lidt konkurrence i disciplinerne. Men målet er at samarbejde, hvilket de også begge oplever, lykkedes. - Samspillet mellem os og hesten er det primære. Derfor bruger vi også meget tid sammen med den. Det er ikke en ride-lejr, så der er ikke garanti for, at man får en ridetur, men man kan jo altid håbe, siger hun, mens Mark nikker.

Lejrliv giver smag efter mereRundvisningen er nået til et par kamuflage-grønne skillevægge i en lille tykning. Det er lejrens udendørs brusebad, koblet til et lille solcelleanlæg, så man har mulighed

Frelsens Hær stod i uge 28 og 29 bag to tilbud om hestecamp for socialt udsatte familier. Lejrene blev afviklet i Stald Plus i Løsning, der et center for selvudvikling og terapi og, som har udviklet et særligt koncept med hesteterapi.Heste er intelligente og følsomme dyr, hvorfor samspillet mellem voksne, børn og heste stiller krav til tillidsfuld adfærd og kommunikation. Lejren foregår døgnet rundt i det fri, og man følger hestenes tid.www.staldplus.dk

HESTECAMP

Heidi og Michael fra Nordborg glæder sig over sammen med Mark at kunne holde en skøn, aktiv ferie, hvor udbyttet på det menneskelige plan er i centrum. (Foto: Levi Giversen).

Mellem hesteaktiviteterne kunne man nyde både det kulinariske og kreative i fri luft...


SIDE 7

for at blive skyllet uden at risikere det helt kolde gys. Solcellepanelet er også forbundet til en lille vandhane, hvor flere børnehænder netop nu kappes om adgangen til de lune dråber. Et hurtig håndvask, der indikerer, at det omsider er blevet frokosttid.

Køkkenområdet ligger blot få skridt væk, og snart blander duften fra nåle-træer sig med en indbydende odør af blødkogte æg og friskbrygget kaffe. Ved bordene går snakken - og positive perspektiver deles. En pige håber, at kunne gå til ridning hjemme i Albertslund. En fa-milie fra Middelfart håber at kunne komme med på næste års hestecamp. Her giver ikke blot måltidet smag efter mere.

Selvom helbredet begrænser Heidis muligheder, og familiens økonomiske råderum for tiden er baseret på loven om gensidig forsørgerpligt, spilder parret ikke kræfter på at 'begræde deres livsvilkår', som Michael udtrykker det. I stedet glæder de sig over, at de sam-men med Mark har mulighed for at holde en skøn, aktiv ferie, hvor udbyttet på det menneskelige plan er i centrum. - Man kommer jo tæt på hinanden sådan et sted. Samtidig giver naturen og skoven en særlig mulighed for at finde ro, få vendt nogle tanker eller få luft for nogle frustrationer, påpeger Heidi, hvis hest også må lægge øre til, når der tænkes højt. Det sidste er der mulighed for igen senere på dagen, hvor mor og søn atter giver Bjørk hovedtøjet på. Sadel og stig-bøjler bruges ikke. Heller ikke da Mark får opfyldt ønsket om en tur på hesteryg. Mens han kommer helt tæt på det bløde dyr og bogstaveligt kan hæve sig over alle begrænsninger, er de begge kommet mange hestehår længere - med frie tøjler og større tillid.

Skøn aktiv ferieEfter frokosten sænker roen sig over lej-ren. Nogle benytter siestaen til at tage en lille lur, andre går på skovtur eller spiller spil. Mens Michael rydder 'buffeten', tager Heidi hånd om opvasken. Hun fortæller, at de begge nyder at kunne bidrage med køkkenhjælp ved Frelsens Hærs arrangementer. Både i Sønderborg korps, hvor de er kommet i et par år, men også ved events andre steder. - Senere i sommer har vi sagt ja til at stå for maden ved Frelsens Hærs familie-højskole på Amager. Et vennepar, vi har fået i Frelsens Hær i Sønderborg, tager også med. Det glæder vi os til. Netop behovet for et større netværk var årsagen til, at hun som langtids-sygemeldt blev introduceret til Frelsens Hær. Her har familien til september været faste deltagere i både familieværkstedet, spiregruppen og voksencaféen i to år. - I dag er det faktisk blevet vores andet hjem. Det er også derfor, at vi slet ikke kan undvære Frelsens Hær i ferien, smiler hun.

Er man er sensitiv, smitter det straks af på hesten.

- Islandske heste er følsomme dyr, som direkte afspejler ens eget humør, siger Heidi, som her fører 'sin' hest, Bjørk, gennem 'Edderkoppen' på ridebanen. (Foto: Elsebeth Jakshøj).

Foruden fem gangarter er 'islændere' udstyret med et særligt tålmodigt og børnevenligt gen.


FRIVILLIGE HÆNDERFAVNER BREDT

Både mennesker og brugt tøj får nyt liv i Frelsens Hærs genbrugsbutik 'Shoppen' i Næstved. Den frivillige leder, Tina Wesselhoff, vægter den sociale forpligtelse højt og favner bredt.

SIDE 8

FRIVILLIGE

I september er det et år siden, Shoppen flyttede til lokaler ud mod gaden, hvilket har øget Frelsens Hærs synlighed.

Af Levi Giversen

Et aktivt arbejdsliv sluttede brat, da Tina Wesselhoff for 10 år siden fik konstateret fibromyalgi og blev tilkendt førtidspension. En livsændring, der til gængæld har ført til et årti som frivillig i Frelsens Hærs genbrug i Næstved. Heraf halvdelen som leder.

Trods det ufrivillige brud med arbejdsmarkedet kommer hendes brede erfaring fra en fortid som blandt andet farvehandler, social og sundhedshjælper, samt arbejde med psykisk syge på ny til nytte i hendes nuværende metier. - At miste sin arbejdsidentitet er jo rigtig svært, så jeg er utrolig glad for at have fundet noget meningsfyldt at fylde min hverdag med. Og så er det jo heldigt, at jeg kan trække på de erfaringer og kompetencer, jeg har fået med gennem livet, siger hun og beskriver 'genbrugs-shoppen' som en 'babushka-dukke' der hele tiden gemmer på nye lag. - Det her handler om meget mere end blot genbrugstøj til fordel for socialt og kirkeligt arbejde. Det er socialt og kirkeligt arbejde. Både i forhold til de 23 frivillige og i forhold til de mange, der dagligt besøger butikken - og for hvem tøjkøb ikke nødven-digvis er deres primære ærinde. - Vi møder mange slags mennesker. Det kan være nogle, der har brug for et godt råd, eller for at få lettet deres hjerte. Så er vi altid klar til en snak. Vi opsøges også af folk, der er kommet i økonomisk klemme, ligesom vi gerne rækker ud til udsatte og hjemløse.

Hjælp til selvhjælpTina Wesselhoff fortæller, at Shoppen har et rigtig godt ry i byen, hvilket letter indsatsen med at rekruttere frivillige. Samtidig

lægger hun vægt på, at stedets sociale forpligtelse også skal afspejles i de behov den enkelte frivillige selv måtte have. Det vil sige, at der er frivillige, som er her som en del af et ressource-forløb, arbejdspraktik eller samfundstjeneste. - Det er en fantastisk flok, hvor nogle brænder for at gøre en forskel, mens andre har brug for en form for hjælp til selvhjælp. Vi har for eksempel også en hel del nationaliteter repræsente-ret, hvoraf nogle har behov for at kunne bruge og forbedre deres dansk, fortæller hun.


Da det brugte tøj både indsamles og sorteres lokalt, er der mange forskellige opgaver, der skal løses, hvilket gør det muligt for alle at kunne udfylde netop de funktioner, de trives med. Alle led i det frivillige arbejde fra sortering til salg påskønnes med lige stor taknemmelighed. - Det er nogle pragtfulde kolleger, jeg har, og de udfører et vigtigt og værdifuldt arbejde, lyder det fra den 47-årige leder.

Tæt lokalt samarbejde mellem organisationerI september er det præcist et år siden, Shoppen flyttede fra de tid-ligere rammer i gården til lokaler mod gaden. Dermed udgør butik-ken nu facaden til Frelsens Hærs arbejde, som i samme bygning også rummer et menighedsarbejde og et krisecenter. - Den ændring har helt sikkert været med at til at styrke Frelsens Hærs synlighed i byen, og mange støtter også arbejdet, fordi de ved, at det gør en forskel lokalt, siger Tina Wesselhoff, for hvem det lokale engagement imidlertid rækker langt ud over Hærens matrikel.

- Den rummelighed, der præger det frivillige arbejde her på stedet, gælder også i forhold til byens øvrige frivillige organisa-tioner, som vi har et tæt samarbejde med. - Som eksempel hjælper frivillige fra Mødrehjælpen os med uddeling af julehjælp, mens Kirkens Korshær lægger biler til og kører julepakkerne herop for os. Og til dagligt hjælper en chauf-før fra Danish Relief Group os med afhentning og tømning af tøjcontainere. Hans kone er i øvrigt frivillig i genbrugsbutikken. En af hemmeligheden bag det gensidige samarbejde er ifølge Tina Wesselhoff, at hun som aktiv i det lokale frivilligråd har knyttet mange gode kontakter i byens foreningsliv. I dag sidder Frelsens Hærs korpsleder løjtnant Anja Adjoh i frivilligrådet, og Hæren er naturligvis også med, når den årlige frivillighedsdag markeres ved en fællesevent den sidste fredag i september.

Fandt ind i fællesskabet ved at blive frivilligFor Tina Wesselhoff har engagementet ført til, at hun for et par år siden valgte at blive civilt medlem af Frelsens Hær. Det frivil-lige virke omfatter således også en række aktiviteter i korpset. - Det pudsige er jo, at jeg kom ind i fællesskabet ved at blive frivillig og nu selv sidder og har samtaler med folk og indbyder dem til at gøre det samme, konstaterer den livfulde kvinde, som også glæder sig over god opbakning på hjemmefronten. Hendes kæreste, Kim, hvis farmor var aktiv i Frelsens Hær, samt deres to sønner på 21 og 24 år, stiller således villigt op, når der mangler hænder ved små og store begivenheder i korpset. - Hele familien er automatisk inddraget, smiler hun.

Det her handler om mere end blot genbrugstøj til fordel for socialt og kirkeligt arbejde.

Tina Wesselhoff har i 10 årstået bag disken i Shoppen

som frivillig. De sidste fem årsom leder for i alt 23 frivillige.

(Fotos: Levi Giversen).


SIDE 9

FRIVILLIGHEDSDAGENDa fhv. socialminister Benedikte Kiær åbnede frivillig-hedsåret 2011, blev den sidste fredag i september gjort til national frivillighedsdag. Dagen har fået navnet Frivillig Fredag og falder altid sidste fredag i september.Flere steder i landet deltager Frelsens Hær i marke-ringen af Frivillig Fredag. Målet er at gøre opmærksom på det store arbejde, der udføres og vise anerkendelse til de mange, der stiller op. Meget afhænger af dem. www.frivilligfredag.dk


Af Levi Giversen

Som scenograf er Sven Wichmann vant til at arbejde bag kulis-serne. Hvis man som seer har overset hans navn i rulleteksten efter de mange spillefilm, han har iscenesat, kommer det såle-des ikke bag på ham. Ikke desto mindre har hans indsats i det skjulte bidraget til, at eksempelvis filmen Babettes gæstebud i 1988 blev honoreret med en Oscar i Hollywood.

Rent metaforisk udføres ligeledes meget frivilligt arbejde bag kulisserne uden at påkalde sig større opmærksomhed. Det er derfor heller ikke et særsyn, at man også i denne 'rolle' har kun-net finde Sven Wichmann i forskellige sammenhænge. I Tisvildeleje er han således en af hovedkræfterne blandt 90 frivillige, der driver byens biograf, og i Frelsens Hærs værested Regnbuen i Helsingør har man hver onsdag i de sidste 13 år kunnet finde ham i færd med at skrælle kartofler til dagens ret.

- Begge dele er drevet af en personlig interesse. I Tisvilde Bio er det min baggrund i filmbranchen, og i Frelsens Hær er det min kristne tro, som jeg har med fra mit barndomshjem, forklarer den 86-årige herre, der både nyder fællesskabet med de andre frivillige og snakken med de trofaste gæster i værestedet.

Endte med at blive 'hooked'At han efter en lang karriere med filmproduktion i både USA og Skandinavien blev engageret i Frelsens Hærs værested, var imidlertid lidt af en tilfældighed. Anledningen var ikke overra-skende et filmprojekt, hvor nogle feltstudier om Frelsens Hærs sociale arbejde var påkrævet. - Sammen med en ven arbejdede jeg på det tidspunkt på en tv-julekalender, hvor et afsnit indebar et bespisningstilbud i Frelsens Hær. Jeg tog derfor kontakt til korpset i Helsingør og fik lov at tilbringe et par dage i Regnbuen, hvilket jeg tog imod. Hvad jeg ikke havde forudset, var, at jeg endte med at blive 'hooked' på det. Det er nu 13 år siden, fortæller han. Julekalenderen er ganske vist aldrig blevet vist, da den - trods et tilsagn fra en dansk tv-kanal - tabte konkurrencen til en anden julekalender. Sven Wichmann har imidlertid ikke mistet håbet.

FRA FILM-MAND TILFRIVILLIGSIDE 10

Det er jo nogle fantastiskemennesker. Vi har et rigtig godt sammenhold.

Scenografen Sven Wichmann har ofte oplevet, at 'noget ventede på at blive lukket op.' En sans for timing, der har ført til en lang filmkarriere - og til et aktivt liv som frivillig.

FRIVILLIGEFRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |


- Der gik også 13 år, før arbejdet med Barbettes gæstebud nåede i mål, konstaterer han lunt og tilføjer, at julekalenderen siden er blevet oversat til engelsk og nu også findes i en advents-version med blot fire afsnit.

Noget lå og ventede på at blive åbnetNår den modne scenemester ikke står i køkkenet og bag lugen i Frelsens Hær i Helsingør, kan han jævnligt opleves i korpsets filmklub, hvor han uddeler af sin viden om film, eller beretter om sit spændende liv og karriere. Et emne, der også gør ham til en efterspurgt foredragsholder i andre sammenhænge.

- Jeg har ofte haft en fornemmelse af at være på steder, hvor noget lå og ventede på at blive åbnet, forklarer han om den sær-lige sans for timing, der som ung førte ham fra hjembyen Nyborg til en mangeårig filmkarriere i Los Angeles, USA og sidenhen til filmproduktioner i både Norge, Danmark og Sverige. Efter de mange 'mellemlandinger' i udlandet kastede han sammen med sin familie for knap 35 år siden anker i Tisvilde. Her bor han i dag alene med sin hund, hvorfor ingen protesterer over de mange timer med frivilligt arbejde. Tværtimod har kom-munen vist sin påskønnelse med en kulturpris i 2010 og året efter med titlen som Årets Tisvildeborger.

Man modtager mere, end man giverSelv søger han ikke rampelyset. Det frivillige engagement, som i øvrigt også er kommet til udtryk i både klimadebatten og i kirke-ligt arbejde, er blot et resultat af den aktivisme, der har været en naturlig del af bagagen fra hans opvækst. - Det er værdier, jeg har med hjemmefra og som stadig er naturlige for mig at holde fast ved, forklarer han og tilføjer, at såvel filmarbejdet i Tisvilde som tjenesten i Frelsens Hær også er mo-tiveret af venskaber og relationer, der er opstået i tidens løb. - Alene i Frelsens Hær har jeg lært mange andre frivillige at kende, og det er jo nogle fantastiske mennesker. Vi har et rigtig godt sammenhold, og det sker også, at nogle kommer på besøg eller ringer til mig. På den måde er det min oplevelse, at man som frivillig altid modtager mere, end man giver - også selvom man arbejder bag kulisserne, smiler han.


SIDE 11

Sven Wichmann formidler gerne sin viden om film i Frelsens Hærs filmklub i Helsingør, ligesom haner en efterspurgt foredragsholder. (Foto: Ib Worm).

Sven Wichmann er efte eget udsagn ikke så god til at lave mad. Til gengæld nyder han at tale med gæsterne i værestedet. (Fotos: Levi Giversen).


Siden slutningen af august har den rød-gule-blå fane således kunnet hejses i Burkina Faso, der officielt er føjet til de lande, Frelsens Hær arbejder i. Den formelle markering fandt sted i hovedstaden, Ouagadougou den 25.-27. august under ledelse af kommandørerne Benjamin og Grace Mnyampi.

Frelsens Hær har vokseværk og arbejder nu officielt i 130 lande

Forstadiet blev imidlertid indledt tilbage i 2005, assisteret af nabolandet Ghana. Da Burkina Faso i modsætning til Ghana er fransktalende, overtog Frelsens Hær i Mali fra 2011 dette ansvar - og har det fortsat. Det er således også to maliske officerer, kaptajnerne André og Fatouma Togo, der er indsat som ledere af arbejdet.

SIDE 12

AKTUELT

#syngfordanmarksudsatteSamtidig følges den selvironiske appel i år op med en opfordring til alle om at synge med. Dels via de sociale medier og ved lokale musikalske evnets. Konceptet går i al enkelhed ud på, at man i en video på Facebook og/eller Instagram istemmer en selvvalgt sang og afslutter med at udfordre tre venner til at gøre det samme, samt naturligvis til at støtte indsamlingen. Det hele sker underhashtagget #syngfordanmarksudsatte Helt i Frelsens Hærs ånd stilles der hverken krav til musikalske evner eller teknisk erfaring. Målet er at øge kendskabet til Frelsens Hærs arbejde i befolkningen og at give endnu flere mulighed for at støtte arbej-det for Danmarks udsatte. Sammen med de sangbare indslag på de sociale medier, lægges der også op til lokale musikalske events rundt om i Frel-sens Hærs korps og institutioner i løbet af kampagnemåneden.

Indsamling den 23. septemberKampagnen kulminerer med en regional indsamling i København den 23. septem-ber klokken 11.00-15.00. Her suppleres lydbilledet med klangen af raslende indsamlingsbøsser, og håbet er, at mange vil melde sig som indsamlere. Man kan melde sig som indsamler via adressen www.danmarksudsatte.dk - her er det naturligvis også muligt at bidrage økonomisk til indsamlingen. Desuden kan donationer til Danmarks udsatte gives via MobilePay: 2222 og Netbank: Reg: 4183 Konto: 7001568 Selvom den regionale indsamling geo-grafisk er henlagt til hovedstaden, kom-mer de indsamlede midler udsatte i hele landet til gavn. Indsamlere fra provinsen er således også velkomne. I såvel København som andre danske byer følges kampagnemåneden naturligvis til dørs med både sang og klang i det fri den 23. september. Har man lyst, er man meget velkommen til at synge med.

Syng for Danmarks udsatte på facebookog bliv indsamlerNår Frelsens Hær indtager gadebilledet med sang, musik og taktfast raslen, sker det, at sangglæden overstiger de musikal-ske evner. Trangen til at bryde ud i sang skyldes nemlig et højere formål end den nok så høje underholdningsværdi. Foruden at pege på det indbyggede budskab, er hensigten helt utilsløret at give mulighed for at støtte Frelsens Hærs sociale arbejde økonomisk. Når Frelsens Hær i september for fjerde år i træk afholder en storstilet indsamling til fordel for socialt udsatte, sker det derfor ud fra det velkendte, humoristiske slogan: ’Pengene… eller vi synger!’


SIDE 9SIDE 13

Trods forbuddet mod tiggeri er der mange udenlandske hjemløse på Frelsens Hærs værested Pakhuset. Victor fra Nigeria er en af de hjemløse, der er kommet til København for at tjene penge til sin familie. Robert fra Polen og Christy fra Rumænien forsøger at finde arbejde.

FLASKEPANT HJÆLPERHUSTRU OG BØRN I NIGERIA

HJEMLØSHED

Af Britta Søndergaard

45-årige Victor fra Nigeria virker målrettet, når han sidder ved et bord i Frelsens Hærs varmestue, Pakhuset, på Christianshavn i København og fortæller, hvordan flaske-indsamlingen på Amager er med til at for-sørge hustru og fire små børn i Nigeria.

Den muskuløse mand er velsoigneret, iført en ren hvid t-shirt og har en perle-række af hvide tænder. Det store lokale med aflange borde og røde plasticstole i et af Christianshavns historiske pakhuse har i over 50 år fungeret som varmestue for storbyens udsatte. De seneste fem år er det først og frem-mest udenlandske hjemløse, der opsøger lokalerne. På et år kommer mellem 800 og 1000 forskellige mennesker primært fra Rumænien, Bulgarien, Polen og Nigeria. Der er dog også danske og svenske hjem-

løse blandt de godt 30 mennesker i loka-let denne fredag formiddag. Ved en buffet serveres chili con carne, spaghetti og almindelig dansk morgen-mad. Samtidig kan de besøgende få et brusebad og rent genbrugstøj. Den danske stat yder ikke hjælp til de skønsmæssigt flere hundrede uden-landske hjemløse, der primært findes i København, så private organisationer må træde til. I lokalerne på Christianshavn tilbydes også lægehjælp og en gang om ugen akupunktur, der skal modvirke det hårde liv på gaden. - Vi forsøger at reducere stress hos de mennesker, der kommer, blandt andet ved at give et varmt måltid mad. For hvis ikke stressen reduceres, kan de ikke magte det hårde liv. Vi har lukket lørdag og søndag, og når vi kommer mandag morgen, møder vi mennesker, der ikke har spist hele weekenden.

- Vi ønsker at behandle mennesker, så de oplever sig selv som værdige, for mange føler sig stemplet af samfundet, fortæller lederen af Pakhuset, Arno Steen Andreasen. Han står i døren til værestedet hver morgen klokken ni for personligt at give hånd til de fremmødte, så de "kan føle sig respekteret som mennesker".

Konkurrencen er hårdVictor er en af de godt 10 nigerianske flaskesamlere, der er kommet denne formiddag. Flaskeindsamlingen foregår om natten, og Victor får som de andre fla-skesamlere i lokalet næsten aldrig en hel nats søvn, men kun et par timers blunden over et bord eller på en sofa i Pakhuset. De nigerianske flaskesamlere er ifølge Arno Steen Andreasen en meget discipli-neret gruppe, og de har sjældent mis-brugsproblemer.

(Arkivfoto: Anders Kavin).



SIDE 14

Victor kom til København fra Padova i Italien, da skoleferien begyndte. Han for-tæller på flydende engelsk, at han er ufag-lært, men har afsluttet secondary school i Nigeria, hvilket svarer til folkeskolen. For 18 år siden tog han til Italien for at finde arbejde, og siden har han haft skif-tende jobs i byggebranchen. Han har lovlig opholdstilladelse i EU. I øjeblikket er han arbejdsløs, men tjener penge ved at sælge italienske varer i Nigeria. Han besøger sin hustru og fire børn mellem syv og tre år i Nigeria mindst en gang om året. For tre år siden tog han første gang til København, fordi en ven fortalte ham, at det gav gode penge at samle flasker. Hvor meget han tjener, vil han ikke ud med: - Det er min private hemmelighed, men konkurrencen er hård, fortæller han. Victor er kristen, og han ville gerne kunne besøge en af Københavns mi-grantkirker om søndagen. - Det er i varmestuen, vi kan tage bad, men varmestuen er lukket om søndagen.Derfor kan vi ikke gå i kirke, konstaterer han.

Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage...Ved et andet bord sidder 40-årige Robertfra Polen og drikker kaffe. Han er en slank mand med nydelig blå skjorte og imøde-

kommende brune øjne. Robert er en afde nye brugere af varmestuen. Han har bo-et i København og Polen på skift de seneste fem år og har haft vikarjobs på et lager. Han sover på sofaer hos polske bekendte i København. Han fortæller på velformuleret engelsk, at hans tilværelse er svær, blandt andet fordi alkohol har fået for meget magt i hans liv. - Jeg forlod et godt job som logistik-medarbejder i Polen i 2004. Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, så var jeg nok blevet hjemme. Men dengang var jeg op-sat på at komme til Irland, fordi jeg kunne tjene meget mere end i Polen. Jeg glemte, at det er dyrt at leve i Irland, siger Robert, som egentlig var på vej til Finland, da han for fem år siden gjorde holdt i Danmark og aldrig nåede videre. - Jeg har også prøvet at samle flasker, men det giver ikke rigtigt penge, siger Ro-bert, der mener, at de afrikanske flaske-samlere uretmæssigt scorer størstedelen af flaskepanten.

Ikke migrant, men EU-borgerDen 49-årige Christy fra Rumænien er høj, solbrun og muskuløs med skaldet isse. Han har været løbende i Danmark i syv år. Han fortæller, at han kommer fra en fattig landsby i Rumænien, hvor hans mor på 81 år stadig bor. Christy forsøger at sende hende penge, når han kan. Christy har arbejdet som ufaglært og landarbejder i en række lande i Europa. - Jeg betragter ikke mig selv som migrant. Jeg er EU-borger og bruger de åbne grænser i Europa. I Rumænien er arbejdsløsheden meget høj, siger Christy, som udover de midlertidige jobs samler flasker. I mange år fandt han gode over-natningssteder i området omkring det gamle Carlsberg bryggeri, men det er ikke længere muligt, så han overnatter i det fri. Om vinteren bruger han de særlige overnatningssteder for migranter. Som rumæner møder Christy flere af de romaer, der rejser til København. Han forklarer, at der er færre romaer denne sommer på grund af den skærpede straf for tiggeri, der blev indført sidste år. Ved middagstid gør køkkenpersonalet klar til frokost.

Ganske almindelige menneskerI et sofahjørne ligger en gruppe nigeri-anske flaskesamlere og forsøger at få et par timers søvn, inden værestedet lukker klokken 14. Flere politikere mener, at østeuropæi-ske og afrikanske hjemløses problemer

bør løses i deres respektive hjemlande.Den betragtning er Pakhusets leder, Arno Steen Andreasen, ikke enig i. - Vi har fået et grimt menneskebillede, hvis vi siger, at det kun er danskere, der skal hjælpes. Mange af vores brugere er ganske almindelige mennesker, der er taget herop for at skaffe penge til deres familie. De tager det initiativ, vi ellers hyl-der, for at komme ud af fattigdommen, og de lever et hårdt liv på gaden, siger han. Migrantforsker Kristine Juul fra Ros-kilde Universitet, der har interviewet 20 vestafrikanske flaskesamlere i Køben-havn, peger på, at de repræsenterer en ny form for "hypermobil og cirkulær migra-tion", hvor mennesker flytter sig alt efter, hvor der er penge at tjene. - Deres mål er ikke at få ophold i Dan-mark, men at forsørge familien i Nigeria. Det er folk, som tidligere har haft jobs og et velfungerende liv i Sydeuropa, men i mange tilfælde mistede de deres job i for-bindelse med krisen i 2008, der gik hårdt ud over byggesektoren. - Ved at samle flasker kan de i nogle tilfælde lave en lille opsparing, så de for eksempel kan kickstarte en forretning, hvor de sælger ting i hjemlandet. På den måde er der tale om en meget billig form for u-landshjælp, siger Kristine Juul. Ved en computer bagest i lokalet sid-der Victor fra Nigeria og surfer på nettet. Han rejser snart tilbage til Italien. Om han kommer til København næste år, ved han ikke. - Kun Gud ved det, siger han.

Bragt med tilladelse fra Kristeligt Dagblad, hvor artiklen blev bragt 14. august 2018

SE OGSÅ BAGSIDEN

- Mange af vores brugere er ganske almin-delige mennesker, siger leder af Pakhuset, Arno Steen Andreasen. (Foto: Levi Giversen).

PAKHUSET

Frelsens Hærs værestedPakhuset tilbyder på alle hverdage morgenmad, frokost og kaffe, ligesom der er mulighed for samtale og rådgivning.

Åbningstider: Mandag - fredag kl. 9.00-15.00 (onsdag til 12.00).

Adresse: Wildersgade 66,Christianshavn, 1408 København K.

Leder: Arno Steen Andreasen.


FRELSENS HÆRFrelsens Hær er en hybrid. En forening af hånden og åndens gerning. Et kirkeligt tilbud om gudstjeneste og åndeligt fællesskab. En hjælpende hånd, når tilværelsen går skæv. Men også mere end det. Det forgrenende arbejde giver derfor rige muligheder for at blive personligt involveret. Fællesnævneren i al Frelsens Hærs arbejde er, at Guds kærlighed motiverer til at omsætte holdning til handling. En praktisk form for kristendom, der kommer til udtryk gennem lokale korps (menigheder), i selvhjælpsgrupper, integrationsarbejde, i specialiserede institutioner, i genbrugscentre etc. Sporadiske som systematiske initiativer udført af Frelsens Hærs medlemmer, ansatte og frivillige.

FRIVILLIGIkke alle, der yder en indsats for Frelsens Hær, har et "medlemskort" til organisationen. Et stort antal frivillige yder således en nyttig og vigtig indsats i både korps, væresteder, genbrugscentre, på lejre etc. Tøv derfor ikke med at tage kontakt, hvis du ønsker at gøre en forskel for andre.

CIVILT MEDLEMEn del mennesker kan eller ønsker ikke at bære uniform, men opfat-ter alligevel Frelsens Hær som deres kirke. Derfor giver Frelsens Hær mulighed for at blive civilt medlem. Et civilt medlemskab indebærer ikke samme grad af forpligtelser, som der stilles til Hærens uniformerede medlemmer. Et oplagt tilbud til enhver, der er kirkegænger i Frelsens Hær.

SOLDATHovedparten af Frelsens Hærs medlemmer er soldater. Det er helt almindelige mennesker, der passer deres jobs, studerer etc., men bruger en stor del af deres fritid i Frelsens Hær. Som soldat får man ret til at bære Frelsens Hærs uniform, hvilket både tjener som en praktisk præsentation og et vidnes-byrd om tro og tilhørsforhold til Frelsens Hær. Som soldat tilslutter man sig Frelsens Hærs troslære og en række livsstilsprincipper, heriblandt afholdenhed fra alkohol og tobak. Man giver også tilsagn om at støtte Frelsens Hær økonomisk. Et tilbud til enhver, der ønsker mere end søndags-kristendom.

TJENESTE

INFORMATION

SIDE 13SIDE 13 SEPTEMBER 2011 | SIDE 15SIDE 15SIDE 13 SEPTEMBER 2011 | SIDE 15SIDE 15

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET

JULEAF-TEN

INFOFRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 15

AKTUEL REJSEPLAN FORFRELSENS HÆRS LEDELSEOberstløjtnanterne Christina og Bo Jeppsson: Under planlægning.

Majorerne Bobby og Anne Westmoreland: Roskilde søndag den 2. september (Bobby). Mørkholt Strand Camping fre-dag den 7. september (teenlejr - Anne). København lørdag den 15. september (NUR - Anne). Sønderborg tirsdag den 18. september (Anne). København søndag den 23. sep-tember (regional indsamling). København torsdag den 27.september (officersmøder - Island og Færøerne division).

TRE NYE KAPTAJNER IFRELSENS HÆR I DANMARKFrelsens Hær har i sommer fået tre nye kaptajner. Magdalena Pedersen, samt Jeanette og Ib Wom blev så-ledes forfremmet fra løjtnanter til kaptajner den 27. juni. De blev alle tre udnævnt til officer fra officersskolen i Norge i 2013 som en del af sessionen ’Opstandelsens forkyndere’. Kaptajn Magdalena Pedersen har for tiden ordre som korpsleder i Templet, mens kaptajnerne Ib og Jeanette Worm er korpsledere i Helsingør.

DEN 21. GENERAL FOR DET21. ÅRHUNDREDE TILTRÅDTDen 3. august tiltrådte general Brian Peddle ansvaret som Frelsens Hærs 21. verdenschef, mens kommandør Rosalie Peddle overtog posten som verdenspræsident for Hærens kvindeorganisationer (billedet nederst). Som nye internationale hærchefer er de optaget af, at Frelsens Hær skal øve indflydelse på verden og samfun-det, ligesom de ser Hærens enhed i mangfoldighed rundt om i verden som et potentiale for Guds kald til mission. Velkomstmødet for de nye verdensledere afholdes på William Booth College i London den 23. september og live-streames via det internationale hovedkvarters facebook.


UDENLANDSKE HJEMLØSEHAR STORT BEHOV FOR HJÆLP

Af Britta Søndergaard

Selvom gadebilledet i København denne sommer har været præget af færre uden-landske tiggere og såkaldte romalejre end på samme tidspunkt sidste år, er søgnin-gen til tilbuddene for udenlandske hjem-løse stort set den samme som i 2017.

Sådan lyder meldingen fra Kirkens Kors-hær og Frelsens Hær, der begge hjælper udenlandske migranter. En optælling fra Kirkens Korshærs tilbud til udenlandske hjemløse, Kompas-set, viser, at der i gennemsnit har været 63 besøgende hver dag fra januar i år til og med juni måned mod i gennemsnit 69 besøgende i samme periode sidste år. I juni 2018 var der 65 besøgende hver dag mod 60 besøgende om dagen i samme måned sidste år, og i juli har der været 59 besøgende hver dag mod 69 besøgende på samme tidspunkt sidste år. - Vi oplever stor søgning til Kompassets forskellige tilbud, og faldet i besøgstal er så lille, at vi ikke kan konkludere, om der generelt er blevet færre hjemløse i hoved-stadsområdet. Det lille fald kan hænge sammen med den varme sommer, der gør det mindre oplagt at besøge Kompasset. Det kan også være, at nogle af de, der kom-mer fra Syd-og Østeuropa, er blevet der på grund af bedre konjunkturer. - Det er klart, at der er blevet færre tig-gere i indre by på grund af tiggeriloven og lejrloven fra sidste år. Folk søger ud af Kø-

benhavn for ikke at få bøder, da politiet er meget opmærksom på deres færden i den indre by. Det har skabt en større geografisk spredning af de hjemløse, siger lederen af Kompasset, Christian Cramon.

Den enkelte er mere udsatHan forklarer, at den skærpede straf for tiggeri og forbuddet mod at slå lejr, der blev indført af et flertal i Folketinget sidste år, har skabt frygt blandt Kompassets brugere for at blive anholdt.

- Vores indtryk er, at man er blevet mere påpasselig med at sove flere sam-men på grund af lejrforbuddet, og at flere derfor sover alene. Det betyder, at den enkelte er mere udsat for overfald og tyve-rier, og det skaber en større utryghed, siger Christian Cramon. Godt 9 ud af 10 af Kompassets brugere er mænd, og to tredjedele stammer fra andre EU-lande som Rumænien, Bulgarien og Po-len. En tredjedel kommer fra vestafrikanske lande eller andre dele af verden. Mange i den

gruppe har opholdstilladelse i et andet EU-land og befinder sig derfor lovligt i Danmark.

Besøgstallet går meget i bølgerI Frelsens Hærs varmestue, Pakhuset på Christianshavn, hvis brugere primært er udenlandske hjemløse, er behovet for hjælp også lige så stort som sidste år. - Vi hjælper typisk mellem 80 og 140 mennesker på en dag. Lige efter, at tiggeri-loven blev indført, oplevede vi et markant fald i antallet af brugere med romabaggrund. I øjeblikket ser vi mange fra Vestafrika og Øst-europa. Besøgstallet går meget i bølger, og det er svært at se et mønster, siger lederen af Pakhuset, Arno Steen Andreasen. Den seneste hjemløse tælling fra Vive - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd, foretaget sidste år i uge 6, viste, at der var omkring 400 udenlandske hjem-løse ud over de godt 6600 danske hjemløse. Ifølge seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive er tallet usikkert. - Det er en flygtig gruppe af hjemløse, fordi de kommer hertil og rejser igen. De er ikke registreret her i landet og har ikke noget cpr-nummer og bruger hovedsage-ligt frivillige tilbud i modsætning til danske hjemløse, der bruger velfærdssystemets ydelser og derfor er lettere at følge, siger Lars Benjaminsen.

Bragt med tilladelse fra Kristeligt Dagblad,hvor artiklen blev bragt 14. august 2018.

REPORTAGE SIDE 13

Efter tiggeriloven: Hjælpeorganisationer oplever fortsat stor søgning fra østeuropæiskeog vestafrikanske hjemløse, selvom der er blevet færre tiggere i København.

Vi hjælper typisk mellem 80 og 140 mennesker dagligt. ARNO STEEN ANDREASEN, VÆRESTEDET PAKHUSET.

krigsrÅbet - frelsens hær€¦ · geligt bålsted, hvor måltiderne var tænkt at skulle være...

Documents