kontur 2011 faaborg-midtfyn

Kommunale ngletal for udviklingi Region Syddanmark

www.reg

ionsydda

nmark.dk/detgo

deliv

Faab

org-MidtF

yn KoM

MUn

E 20

1143%Vidste du at 43%

af

borgerne pendler til en

anden kommune for at

arbejde

Side 2 | KONTUR 2011

INTRO

Regional Udvikling / Strategi & analyse

indhold

Bostning / side 3BefolkningsudviklingFlyttemnstrePendlingIndkomstHuspriserLivsstilsgrupper

Klima / side 15CO2 udledning pr. indbyggerUdledning fra husholdning og erhvervUdvikling i CO2 udledningBidrag til drivhuseffekt

Erhvervsforhold / side 19Arbejdspladser og arbejdsstyrke VirksomhedsstrrelseErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturIvrkstteri

Uddannelse / side 29Befolkningens uddannelsesniveauDe beskftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforlbHvor langt er der til uddannelserne?

Appendiks / side 35

tal til stratEgiEnStrategier og planer for fremtiden krver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte omrder i regionen , om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.

Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklings-plan. Den viden og de oplysninger der samles i Kontur kan vre vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktrer og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter.

Med venlig hilsen

Kontur 2011 for Faaborg-Midtfyn Kommune er udgi-vet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseForside: Faaborg-Midtfyn kommuneFoto: Lasse HyldagerDesign: Mediegruppen ReklamebureauKort: Kort & Matrikelstyrelsen

KontUr FynSom en del af omrdeinitiativ Fyn i den

Regionale Udviklingsplan, er ngletal for

hele Fyn samlet i en Kontur Fyn. Her kan

de fynske kommuner sammenligne sig

selv med resten af Fyn.

Se Kontur Fyn p

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

KONTUR 2011 | Side 3

BOSTNINGBOSTNING


I Faaborg-Midtfyn Kommune bor der 52.000 personer. Befolkningstallet er stigende, men det er kun alders-gruppen over 65 r, der bliver strre

Faaborg-Midtfyn har haft nettotilflytning 2000-2009

Mange unge flytter fra kommunen, mens der er positiv nettotilflytning blandt de 0-5 og 25-40 rige. Det indikerer, at kommunen tiltrkker frdiguddannede - mange af dem med brn

Der er strst nettofraflytning blandt dem med lave indkomster, men der ses ogs en lille tendens til nettofraflytning blandt de mest velstillede borgere

Over 10.000 borgere pendler ud af kommunen for at komme p arbejde, ca. halvdelen af dem til Odense

Huspriserne i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger under regionsgennemsnittet, og der har vret et fald i priserne siden 2007


BOSTNING

Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier.Datakilde: Danmarks Statistik

Figuren viser befolkningen fordelt p kn og 10 rs aldersgrupper i kommunen og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik

sdan har bEFolKningEn UdviKlEt sig2006-2010

bEFolKningspyraMidE 2011

sdan vil bEFolKningEn UdviKlE sig 2011-2031 - aldErsopdElt

Mnd Kvinder

Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens strrelse fra 2006 til 2010 i kommunen fordelt p sogne.

over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.

Datakilde: Danmarks Statistik

Alder

Hele landetHelelandet

B01_Befolkningspyramide10rsintervaller100711.xlsx

317.833

340.304

322.364

363.254

401.505

357.582

347.451

209.080

146.377

333.869

357.715

330.406

365.210

411.490

359.455

338.351

179.759

82.214

0-9 r

10-19 r

20-29 r

30-39 r

40-49 r

50-59 r

60-69 r

70-79 r

80+ r

0-24 r 25-64 r 65+ r

Faaborg-Midtfyn -4% -9% 35%

Syddanmark -4% -7% 44%

Hele landet 1% -2% 45%

51.700 indbyggere i kommunen

Ringe

rslev

Faaborg

Fborgmidtfyn

B01_Befolkningspyramide10rsintervaller100711.xlsx

2.826

3.350

1.645

2.964

3.920

3.562

3.643

2.242

1.693

3.050

3.712

1.927

2.874

3.907

3.634

3.650

2.058

1.034

Faaborg-Midtfyn


BOSTNING

Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik

bEFolKnings-FrEMsKrivning 2011-2031

Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 til 2010. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.Datakilde: Danmarks Statistik

Tabellen giver bde et billede af de aktuelle flyttemnstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik

FlytningEr 2000 og 2010

UdviKling i FlytningEr 2000-2010

Tilflytning Fraflytning

Faaborg-Midtfyn Syddanmark Hele landet

2011 = Indeks 100

B04_Befolkningsfremskrivning 2011-2031, 2. trk 270611.xlsx

98

100

102

104

106

2011 2016 2021 2026 2031

Indeks: 2

010

= 100

r

Faaborg-Midtfyn Region Syddanmark Hele landet

2000 2010 Vkst 2000-2010 (%)

Tilflytning 2.464 2.211 -10,3

Indvandring 317 374 18,0

Samlet tilflytning 2.781 2.585 -7,0

Fraflytning 2.520 2.482 -1,5

Udvandring 240 218 -9,2

Samlet fraflytning 2.760 2.700 -2,2

Nettotilflytning 21 -115 -

Faaborg-Midtfyn

B06_Udvikling i flytninger 2000-2010 210611.xlsx

2.500

2.700

2.900

3.100

3.300

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Total

r

Tilflytninger Fraflytninger


BOSTNING

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt p alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et rligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


hvEM FlyttEr til og Fra KoMMUnEn?

hvilKE KoMMUnEr har nEttotilFlytning 2010?

Antal flytning

er

Til Fra Netto

over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


BOSTNING

Faaborg-Midtfyn

B07_Hvem flytter til og fra kommunen 290611 3. trk.xlsx

-200

-150

-100

-50

0

50

100

150

0 r 10 r 20 r 30 r 40 r 50 r 60 r 70 r 80 r 90 r 100 r

Antal flytninger

Alder

Til Fra Netto


BOSTNING

Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt p indkomstintervaller. Med i opgrelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 r.

top 10 ovEr tilFlytningEr

top 10 ovEr FraFlytningEr

nEttotilFlytning FordElt p indKoMst 2010


Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen fr flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008-2010.


Tilflyttere 2008-2010

Andel af samt-lige tilflyttere

Odense 2.531 35,8%

Svendborg 987 14,0%

Assens 495 7,0%

Nyborg 396 5,6%

Kbenhavn 246 3,5%

Kerteminde 175 2,5%

Nordfyns 156 2,2%

Aarhus 129 1,8%

Middelfart 106 1,5%

Langeland 104 1,5%

Fraflyttere 2008-2010

Andel af samt-lige fraflyttere

Odense 2.575 34,8%

Svendborg 1.022 13,8%

Assens 525 7,1%

Nyborg 445 6,0%

Kbenhavn 380 5,1%

Aarhus 185 2,5%

Kerteminde 177 2,4%

Nordfyns 156 2,1%

Middelfart 144 1,9%

Langeland 121 1,6%

FlytningEr til og Fra Faaborg-MidtFyn 2008-2010

over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Nettotilflytning

FaaborgMidtfyn B12_Flytningerfordeltpindkomst2806111.trk.xlsx

-249

-143

58

43

-11

0-99.999 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000 kr. +

Grn viser fra hvilke kommuner, der har vret en nettotil-flytning til Faaborg-Midtfyn. Orange viser til hvilke kommu-ner, der har vret en nettofraflytning fra Faaborg-Midtfyn i perioden 2008-2010.


BOSTNING

pEndlingsMnstrE i KoMMUnEn

FaMiliEtilFlytningEr 2010

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.

Datakilde: CRT (SAM-K)

Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til kommunen i 2010. Andelene for regionen og hele landet er gennemsnit af hhv. kommunerne i regionen og af alle kommuner i hele landet.


2000 2010 Vkst 2000-2010

Indpendling

Antal 5.920 6.479 9,4%

I procent af antal arbejdspladser 26,4% 32,1% 5,6 pct.point

Udpendling

Antal 8.968 10.457 16,6%

I procent af antal beskftigede borgere 35,3% 43,2% 8,0 pct.point

Nettoindpendling Totalt antal -3.048 -3.978 -

0%

20%

40%

60%

Enlig uden brn Enlig med brn Par uden brn Par med brn

Andel af familietilflytninger

430FaaborgMidtfyn Syddanmark Helelandet

Faaborg- Midtfyn

Syddanmark Hele landet


BOSTNING

Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til.


2000 2010

Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)

2000 2010

Faaborg-Midtfyn

B16_indpendling 2000 og 2010 190911.xlsx

1.940

1.565

746671

198

2.201

1.686

785700

231

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

Odense Svendborg Assens Nyborg Kerteminde

Antal pendlere

2000 2010

indpEndling til Faaborg-MidtFyn 2000 og 2010

Faaborg-Midtfyn

B15_Udpendling 2000 og 2010 271011.xlsx

4.853

1.159

761 574

324

5.150

1.630

831 596

414

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

Odense Svendborg Assens Nyborg Kerteminde

Antal pendlere

2000 2010

UdpEndling Fra Faaborg-MidtFyn 2000 og 2010


BOSTNING

verste kort viser, hvor langt man kan n fra byen i bil p hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsttes, at farten i byer er 50 km/t, p motortrafikveje 80 km/t, p motorveje 110 km/t og p andre veje er 60 km/t.

Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan n ved hjlp af kollektiv transport p hhv. 30, 60 og 90 minutter.

Datakilde: Rejseplanen.dk og egne beregninger

s langt Kan Man KoMME!

en

Sor

Vojens

Faaborg

Nordborg

Sklskr

Rdekro

Assens

Maribo

Kerteminde

Munkebo

Ringe

Vamdrup

Otterup

Rudkbing

Padborg

Brkop

StribHng

Bellinge

Grsten

Lynge

Langeskov

Bogense

Snders

Marstal

Aarup

Tinglev

Egtved

Trs

Fynshav

Odense

Kolding

Fredericia

Slagelse

Snderborg

Svendborg

Haderslev

Nyborg

Aabenraa

Middelfart

Korsr

Nakskov

Flensborg

Grindsted

Vejen

Ribe

Sor

Tnder

Vojens

Faaborg

mming

Brande

Nordborg

Sklskr

Rdekro

Assens

Billund

Maribo

Kerteminde

Munkebo

Ringe

Vamdrup

Otterup

Fensmark

Rudkbing

Padborg

Brkop

Brrup

Strib

Give

Hng

Bellinge

Beder

Grsten

LyngeLangeskov

Bogense

Lgumkloster

Skrbk

Snders

Marstal

Aarup

Tinglev

Rdding

Egtved

Trs

Fynshav

Kben

Odense

GentofGladsaxe

Kolding

HorsensLyngby-Taa

Vejle HvidovreRoskilde

Nstved

Greve Strand

Tr

Fredericia

Rdovre

Kge

Taastrup

Slagelse

Snderborg

Holbk

Svendborg

Haderslev

Ringsted

Nyborg

Nykbing F

Kalundborg

Aabenraa

Middelfart

Korsr

Skanderborg

Nakskov

Frederiksvrk

Vordingborg

Odder

Hedensted

Haslev

Flensborg

Fra Ringe i bil p: 0-30 min. 30-60 min.

Fra Ringe med offentlig transport p: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.

Fra Faaborg i bil p:

0-30 min. 30-60 min.

Fra Faaborg med offentlig transport p: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.

en

Sor

Vojens

Faaborg

Nordborg

Sklskr

Rdekro

Assens

Maribo

Kerteminde

Munkebo

Ringe

Vamdrup

Otterup

Rudkbing

Padborg

Brkop

StribHng

Bellinge

Grsten

Lynge

Langeskov

Bogense

Snders

Marstal

Aarup

Tinglev

Egtved

Trs

Fynshav

Odense

Kolding

Fredericia

Slagelse

Snderborg

Svendborg

Haderslev

Nyborg

Aabenraa

Middelfart

Korsr

Nakskov

Flensborg

Grindsted

Vejen

Ribe

Sor

Tnder

Vojens

Faaborg

mming

Brande

Nordborg

Sklskr

Rdekro

Assens

Billund

Maribo

Kerteminde

Munkebo

Ringe

Vamdrup

Otterup

Fensmark

Rudkbing

Padborg

Brkop

Brrup

Strib

Give

Hng

Bellinge

Beder

Grsten

LyngeLangeskov

Bogense

Lgumkloster

Skrbk

Snders

Marstal

Aarup

Tinglev

Rdding

Egtved

Trs

Fynshav

Kben

Odense

GentofGladsaxe

Kolding

HorsensLyngby-Taa

Vejle HvidovreRoskilde

Nstved

Greve Strand

Tr

Fredericia

Rdovre

Kge

Taastrup

Slagelse

Snderborg

Holbk

Svendborg

Haderslev

Ringsted

Nyborg

Nykbing F

Kalundborg

Aabenraa

Middelfart

Korsr

Skanderborg

Nakskov

Frederiksvrk

Vordingborg

Odder

Hedensted

Haslev

Flensborg


BOSTNING

Bde tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.


Figuren viser en fordeling p indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 r i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.


indKoMst pr. indbyggEr 2008 og 2009

indKoMst pr. indbyggEri allE landEts KoMMUnEr 2009

indKoMstFordEling 2009

over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr.


OmrdeIndkomst 2008

Indkomst 2009

Fan 240.327 238.397

Middelfart 226.772 221.847

Vejle 227.609 221.644

Kolding 227.417 219.620

Fredericia 222.718 219.401

Esbjerg 219.613 216.085

Kerteminde 215.506 213.333

Haderslev 214.250 213.223

Billund 219.551 212.511

Nyborg 211.962 212.195

Varde 216.371 211.728

Svendborg 213.095 208.634

Odense 207.680 207.550

Assens 208.344 206.939

Faaborg-Midtfyn 209.454 205.897

Aabenraa 213.372 205.371

Vejen 210.771 204.032

Nordfyns 207.053 202.773

r 203.204 202.028

Langeland 200.920 200.484

Tnder 205.264 199.213

Snderborg 209.503 196.528

Syddanmark 215.213 210.822

Hele landet 225.920 222.750

Faaborg-Midtfyn

B21 Indkomstfordeling i kommunen 2009 281011.xlsx

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

0-99.000 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000+ kr.

49 Faaborg-Midtfyn Syddanmark Hele landet


BOSTNING

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rkkehuse i kommunerne og i de strre byer. Priserne er for parcel- og rkkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011.

I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.

Datakilde: OIS

hUsprisEr i syddanMarK FordElt p KoMMUnEr og byEr

KommuneGennemsnitspris i

kommunen (kr. pr. m2)By

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

Odense 12.953 Odense 13.438

Middelfart 11.496 Middelfart 13.611

Fan 11.415

Kolding 11.298 Kolding 13.379

Vejle 11.270 Vejle 13.801

Fredericia 11.192 Fredericia 11.404

Svendborg 11.081 Svendborg 12.574

Esbjerg 10.379 Bramming 9.548

Esbjerg 11.911

Ribe 10.402

Nyborg 10.045 Nyborg 12.164

Kerteminde 9.719 Kerteminde 13.901

Munkebo 9.256

Snderborg 8.237 Nordborg 5.803

Snderborg 11.387

Faaborg-Midtfyn 8.114 Faaborg 10.158

Ringe 10.224

Billund 7.907 Billund 10.023

Grindsted 9.035

Assens 7.845 Assens 9.116

Haarby -

Varde 7.671 Varde 10.145

Haderslev 7.647 Haderslev 10.328

Vojens 7.589

Aabenraa 7.480 Rdekro 8.934

Aabenraa 9.743

Nordfyns 7.264 Bogense 9.914

Otterup 9.979

Vejen 7.139 Rdding -

Vejen 8.770

r 6.384 Marstal 6.959

rskbing -

Tnder 6.258 Skrbk -

Tnder 7.197

Langeland 6.179 Rudkbing 7.501

Syddanmark 9.651 Byer 11.811


BOSTNING

Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris 2010 p handlede parcel- og rkkehuse.

Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen

Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rkkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen

hUsprisEr i allE landEts KoMMUnEr

UdviKling i hUsprisEr 2007-2010

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet,

men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

Kommune 2007-2008 (pct.)2008-2009

(pct.)2009-2010

(pct.)2007-2010

(pct.)

Assens 6,5% -4,8% -2,8% -1,4%

Billund 11,9% -6,7% 1,0% 5,5%

Esbjerg 1,5% -5,1% 3,7% -0,1%

Fan 7,3% 1,6% -3,0% 5,7%

Fredericia 2,2% -10,4% -2,8% -11,0%

Faaborg-Midtfyn 5,8% -8,6% -2,7% -5,8%

Haderslev 6,2% -4,2% -6,1% -4,5%

Kerteminde -0,9% -10,4% -1,5% -12,5%

Kolding 1,0% -8,1% 1,0% -6,2%

Langeland 2,0% -0,2% -7,6% -5,9%

Middelfart 3,1% -11,0% 5,4% -3,2%

Nordfyns 6,3% -9,2% -1,0% -4,4%

Nyborg 3,5% -2,3% 1,3% 2,4%

Odense -0,8% -9,2% 1,9% -8,3%

Svendborg 5,7% -8,5% -1,3% -4,5%

Snderborg 4,9% -3,6% -3,3% -2,3%

Tnder -2,2% 1,8% 5,7% 5,2%

Varde 6,1% -2,4% 0,9% 4,5%

Vejen 10,4% -5,0% -6,6% -2,1%

Vejle 2,5% -5,3% -2,0% -4,9%

r -2,1% 6,3% -5,3% -1,4%

Aabenraa 2,4% -4,2% 1,2% -0,8%

Syddanmark 2,8% -6,5% -0,4% -4,2%

Hele landet -4,3% -10,2% 2,9% -11,6%


BOSTNING

Kortet viser kommunens strste by opdelt p kvadrater (100mx100m). Farven angiver den dominerende livstilstype for de personer der bor i kvadratet. Livsstilsgrupperne giver et billede af mden vi lever p, vores vrdier og prferencer, og er beskrevet nrmere i appendiks, s. 35.

Datakilde: Geomatic a/s

livsstilsgrUppEr

Velhavere Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hygge Storbyliv Unge p vej Seniorer Livet p grden

Faaborg

Ringe

Kortene viser Faaborg og Ringe opdelt p kvadrater (100mx100m). Farven angiver den dominerende livstilstype for de personer der bor i kvadratet. Livsstilsgrupperne giver et billede af mden vi lever p, vores vrdier og prferencer, og er beskrevet nrmere i appendiks, s. 35.

Datakilde: Geomatic a/s


KLIMAKLIMA


KL MA

Opgrelsen af regional- og kommunalfordelt CO2 udledning er et af klimainitiativerne i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes p www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk i rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasserne og produktion af vedvarende energi, og i talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgngelige.

CO2 udledningen pr. indbygger i Faaborg-Midtfyn Kommune er p et lidt hjere niveau end udledningen i resten af Syddanmark og i hele landet

59 procent, eller godt 5 ton af den rlige CO2 udledning pr. indbygger i Faaborg-Midtfyn kommer fra virksomhederne. Husholdningerne bruger de resterende 41 procent

Siden 2000 er den rlige CO2 udledning i Faaborg-Midtfyn faldet godt 1 ton pr. indbygger. Det er servicesektorens gede udledning, der gr at udslippet ikke er reduceret mere markant

Det gr dog den rigtige vej med det samlede bidrag til drivhuseffekten. Virksomhedernes bidrag er faldet med 10 procent og husholdningernes bidrag er faldet 13 procent fra 2000 til 2009


KLIMA

Kortet viser den rlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner.


Co2 UdlEdning pr. indbyggEr i KoMMUnErnE 2009

8,7 til 25 ton 7 til 8,7 ton 0 til 7 ton

Co2 UdlEdning pr. indbyggEr 2009

HusholdningerErhverv

Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton i kommunen og regionen i 2009 for henholdsvis husholdninger og erhverv.Datakilde: Danmarks Statistik

RSD

K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611.xlsx

3,2437%

5,4463%

Husholdninger Erhverv

SyddanmarkFaaborg-Midtfyn

K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611.xlsx

3,7341%

5,4059%

Husholdninger Erhverv

Faaborg-Midtfyn


KLIMA

Co2 UdlEdning i dE syddansKE KoMMUnEr 2009

Figuren viser CO2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele landet.


Figuren viser udviklingen i CO2 udledning pr. indbygger i kommunen mlt i ton.


UdviKling i Co2 UdlEdning pr. indbyggErFaaborg-Midtfyn

K04 Udvikling i CO2 udslip pr. indbygger i kommune, RSD og hele landet 290611.xlsx

8

9

10

11

12

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Ton ud

slip pr. indb

ygge

r


Faaborg-Midtfyn

K03 CO2 udslip pr. indbygger i RSD kommuner 290611.xlsx

18,2

10,9

10,7

10,4

9,3

9,2 9,1

8,7

8,6

8,6

8,6

8,5

8,5

8,4

8,1

8,1

7,5

7,4

7,2

6,9

6,6

5,8

8,7 8,8



KLIMA

Figuren viser udviklingen i udledningen af CO2 pr. indbygger i kommunen i 2009 fordelt p fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode. Indekstal (r 2000 = indeks 100).


Co2 UdlEdning pr. indbyggEr FordElt p sEKtor

Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling

bidrag til drivhUsEFFEKtEn

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten. Bidraget kaldes Global Warming Potential (GWP) og er en sammenvejning af udledningen af CO2, lattergas og methan. I sammenvejningen er udledningen af lattergas og methan omregnet til CO2 kvivalenter.


Faaborg-Midtfyn

K05 Udvikling i CO2 udslip pr. indb. opdelt p fremstilling, service og husholdninger 300611.xlsx

80

100

120

140

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling

Absolut udslip (ton GWP) Udvikling 2000-2009

Faaborg-Midtfyn

Syddanmark Faaborg-Midtfyn

Syddanmark

Landbrug, fiskeri og rstofudvinding 215.808 4.354.208 -25% -7%

Fremstillingsvirksomhed 56.827 2.488.151 -11% -46%

Energi- og vandforsyning 2.111 127.514 17% 54%

Bygge og anlg 16.122 332.679 47% 14%

Handel, hotel- og restauration 24.554 838.827 7% 3%

Transport, post og tele 46.204 688.591 65% -1%

Finansiering og forretningsservice 7.194 201.063 2% 7%

Offentlige og personlige tjenester 50.545 1.030.102 14% -4%

Erhverv i alt 419.365 10.061.136 -10% -19%

Husholdninger 199.752 3.967.749 -13% -11%


ERHVERVSFORHOLDERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$-FORHOLD


NB! Antal arbejdspladser i tabellen p s. 20 og i cirkeldiagrammerne p s. 24 er ikke direkte sammenlignelige med tilsvarende tal i Kontur 2010. Det skyldes dels at Kontur 2011 viser arbejdsstedsbeskftigelse mens Kontur 2010 viser antal job, dels at Danmarks Statistik i 2011 skiftede til en bedre datakilde, hvilket resulterede i et fald i beskftigelsen p 70.000 personer p landsplan.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ca. 20.000 arbejds-pladser, herunder 13.000 private. Dermed er der 74 arbejdspladser pr. 100 indbyggere (25-64-rige). Man kan n 173.000 arbejdspladser inden for en times krsel fra Faaborg

Sm virksomeheder med under 10 ansatte beskftiger en strre andel borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune end de gr i resten af regionen og p landsplan

Erhvervslivet i kommunen er secialiseret i fdevarer, transport og bygge/bolig. Det er dog i omrderne medico/sundhed og energi/milj, at der har vret vkst i beskftigelsen fra 2009 til 2010

Faaborg-Midtfyn Kommune har oplevet et strre fald i andelen af nye virksomheder i erhvervslivet fra 2007 til 2008 end det er set hos regionen og i hele landet


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alders-gruppen 25-64 rige. I parentes vises antal arbejds-

pladser i det private.


Datakilde: CVR

arbEjdspladsEri dE syddansKE KoMMUnEr 2010

bEsKFtigEdE i KoMMUnEn

arbEjdspladsErpr. 100 indbyggErE

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 r

87 til 180 73 til 87 0 til 73

ERHVERVSFORHOLD

Nrre Lyndelse rslev

RyslingeRinge

Faaborg

Kvrndrup

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdsplad-ser pr. 100 25-64 rige (heraf private)

Assens 15.144 (10.573) 68 (47)

Billund 16.483 (12.848) 121 (94)

Esbjerg 58.337 (38.356) 95 (63)

Fan 1.022 (670) 58 (38)

Fredericia 26.683 (16.670) 101 (63)

Faaborg-Midtfyn 20.207 (13.362) 74 (49)

Haderslev 24.825 (15.331) 84 (52)

Kerteminde 10.925 (8.458) 88 (68)

Kolding 48.808 (35.371) 103 (75)

Langeland 5.069 (3.172) 72 (45)

Middelfart 16.010 (10.448) 80 (52)

Nordfyns 9.969 (6.824) 63 (43)

Nyborg 11.520 (6.473) 69 (39)

Odense 96.271 (57.845) 96 (58)

Svendborg 24.224 (14.197) 78 (46)

Snderborg 33.905 (22.279) 87 (57)

Tnder 17.753 (12.012) 86 (58)

Varde 22.524 (15.491) 87 (60)

Vejen 18.619 (13.928) 84 (63)

Vejle 52.201 (34.753) 92 (62)

r 2.471 (1.551) 73 (46)

Aabenraa 27.398 (18.337) 86 (58)

Syddanmark 560.368 (368.949) 89 (58)

Hele landet 2.684.992 (1.732.204) 91 (58)

Antal besktigede i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010

2.000 til 5.000 1.000 til 2.000 0 til 1.000


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser antallet af beskftigede borgere i kommunen, samt hvor mange inden-landske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den strste by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgr ikke i opgrelsen.

Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes strrelse for kommunen.


adgang til arbEjdspladsEr 2011

job FordElt p virKsoMhEdsstrrElsE 2010

Omrde 1-9 job 10-19 job 20-49 job 50+ job Job i alt

Faaborg-Midtfyn 30,5% 19,3% 19,2% 31,0% 20.925

Syddanmark 22,9% 14,7% 18,8% 43,7% 583.671

Hele landet 21,5% 13,2% 18,1% 47,2% 2.811.148

KommuneAntal

beskftigede borgere

Antal arbejds-pladser inden for 30 min. fra den strste by i kommunen

Antal arbejds-pladser inden for 60 min. fra den strste by i kommunen

Assens 19.470 28.725 257.040

Billund 13.222 55.767 339.160

Esbjerg 55.219 67.747 231.263

Fan 1.528 37.698 81.620

Fredericia 23.318 140.842 529.350

Faaborg-Midtfyn 24.185 36.815 173.424

Haderslev 26.618 93.815 359.261

Kerteminde 10.936 98.345 207.672

Kolding 44.166 160.944 556.910

Langeland 5.707 20.041 124.863

Middelfart 18.070 147.940 439.628

Nordfyns 13.986 95.883 289.365

Nyborg 14.345 125.654 280.041

Odense 87.529 168.609 357.847

Svendborg 26.959 79.495 193.105

Snderborg 33.998 50.276 104.102

Tnder 18.719 13.535 84.983

Varde 25.453 58.270 183.295

Vejen 20.885 96.126 373.571

Vejle 52.752 183.296 641.122

r 2.819 1.506 1.506

Aabenraa 27.887 59.692 203.708


ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser den sociokonomiske status for borgerne i alderen 25-64 r i 2010.


hvad lavEr dE 25-64 rigE?

Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 rige der hhv. er i beskftigelse eller indgr i arbejdsstyrken (beskftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.


arbEjdsstyrKE og bEsKFtigElsE 2001-2010

Faaborg-Midtfyn

E07_Hvad laver de 25-64 rige 1. trk 160811.xlsx

5,8

7,0

68,8

67,0

2,9

3,3

11,6

13,8

10,9

8,9

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet

Faaborg-Midtfyn

Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

And

el af be

folkning

en 25-64 r (%

)

Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke

(Faaborg-Midtfyn) Beskftigelse (DK) Beskftigelse

(Faaborg-Midtfyn)

E06_Arbejdsstyrke og Beskftigelse 2001-2010 1. trk 160811.xlsx

73

75

77

79

81

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

And

el af be

folkning

en (%)

Arbejdsstyrke (Faaborg-Midtfyn)Beskftigelse (Faaborg-Midtfyn)Arbejdsstyrke (DK)Beskftigelse (DK)


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskftiget borger i alderen 25-64 r. Bruttoindkomst er primrt erhvervsindkomst.


indKoMst pr. bEsKFtigEt 2009

Kvinder Mnd

UdviKling i lEdighEd 2000-2017, odEnsE-MidtFyn

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt p kn i pendlingsomrdet Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner).

De stiplede linier er fremskrevne tal.

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

OdenseMidtfyn

E08_Udviklingiledighed241011.xlsx

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

2000 2005 2010 2015

Antal arbejds

lse

r

Mnd Kvinder

Omrde Indkomst pr. beskftiget (kr.)

Fan 370.814

Middelfart 365.873

Vejle 364.528

Fredericia 363.301

Kolding 360.534

Kerteminde 360.151

Esbjerg 355.230

Odense 350.794

Billund 350.620

Snderborg 348.721

Varde 348.658

Svendborg 348.479

Haderslev 347.973

Nyborg 347.340

Assens 345.725

Aabenraa 343.127

Vejen 342.129

Faaborg-Midtfyn 341.869

Nordfyns 337.136

Tnder 336.918

r 326.665

Langeland 324.376

Syddanmark 351.499

Hele landet 367.703


ERHVERVSFORHOLD


Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt p ressourceomrder.


arbEjdspladsEr i privat og oFFEntlig sEKtor 2010

KoMMUnEns ErhvErvsstrUKtUr - den private sektor 2010

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

Figuren viser kommunens andel af den private beskftigelse i hele landet inden for hvert ressourceomrde.

Den lodrette linje viser kommunens samlede andel af den private fuldtidsbeskftigelse i hele landet.


ErhvErvsspECialisEring 2010

HeleLandet

E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat220811.xlsx

952.788 35%

1.732.204 65%

Offentlige sektor Private sektor

Hele landet

FaaborgMidtfyn

E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat220811.xlsx

6.845 34%

13.362 66%

Offentlige sektor Private sektor

Faaborg-Midtfyn

E11_Erhvervsstruktur 2010 privat sektor 220811.xlsx

0 5 10 15 20 25

Fdevarer

Mbler/bekldning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/milj

Medico/sundhed

vrige erhverv

procent

Faaborg-Midtfyn Syddanmark


Faaborg-Midtfyn

E12_ E

rhvervsspecialisering 220811.xlsx

0,77

0,0 0,5 1,0 1,5

Fdevarer

Transport

Bygge/bolig

Turisme

vrige erhverv

Energi/milj

Medico/sundhed

Mbler/bekldning

IT/kommunikation

procent

Faaborg-M

idtfyn

Faaborg-M

idtfyns andel af densam

lede beskftigelse

Faaborg-Midtfyn

procent


ERHVERVSFORHOLD

UdviKling i ErhvErvsstrUKtUrEn 2004-2008Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.


ERHVERVSFORHOLD

UdviKling i ErhvErvsstrUKtUrEn 2009-2010Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.


Et ressourceomrde samler de virksomheder, der indgr i samme vrdikde fra primrproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebrer at et ressourceomrde i princippet er en blanding af fire delomrder (i parentes et eksempel fra ressourceomrdet fdevarer):

Primre erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fdevarer) Sttteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fdevarer)

Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceomrde.

rEssoUrCEoMrdEr hvad Er dEt?

Faaborg-Midtfyn

E13A_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2004-2008 080911.xlsx

-20 -10 0 10 20 30

Transport

Bygge/Bolig

Turisme

IT/kommunikation

Medico/Sundhed

Offentlige sektor

Fdevarer

Energi/milj

Mbler/Bekldning

vrige Erhverv

Alle erhverv

procent

Faaborg-Midtfyn Hele landet

procent



procent

Faaborg-Midtfyn

E13B_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2009-2010 080911.xlsx

-15 -10 -5 0 5

Medico/Sundhed

Energi/milj

Offentlige sektor

IT/kommunikation

Fdevarer

Transport

Mbler/Bekldning

Turisme

Bygge/Bolig

vrige Erhverv

Alle erhverv

procent



ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser erhvervsmssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen.Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun omrder med en vis minimumsstrrelse).

styrKEr og svaghEdEr

F

Mange

Antal beskftigede: Hj

Mellem

Lav

Vkst i beskftigelse p landsplan 2009-2010:

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen p delomrder inden for ressourceomrderne.

Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser p delomrdet er op til en halv gang strre end kommunens samlede andel af

landets arbejdspladser. For specialiserede delomrder er andelen mindst en halv gang strre, og for meget specialiserede delomrder er andelen mindst

tre gange s stor.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret

dEtaljErEt ErhvErvsstrUKtUr 2010

Erhvervsspecialisering:

ERHVERVSFORHOLD

Faaborg-Midtfyn figur

E15_Styrker og svagheder 2009-2010 020312.xlsx

Fdevarer

Energi/milj

Medico/sundhed

vrige erhverv

Bygge/bolig

Mbler/bekldning

Turisme

IT/kommunikation

Transport

-20%

-15%

-10%

-5%

0%

5%

0 1 2

Vkst i b

esk

ftigelse i kommun

en. 2

009-2010

Erhvervsspecialisering

gns. vkst i beskftigelse i kommunen

gns. vkst i beskftigelse p landsplan

Faaborg-Midtfyn

RessourceomrdePrimre erhverv

Fremstillings-erhverv

Sttteerhverv Serviceerhverv I alt

Fdevarer 1.163 1.013 331 1.118 3.625

Mbler - 120 - 133 253

Bekldning - 45 - 120 165

Turisme - - - 419 419

Bygge/bolig 82 637 32 2.361 3.112

IT/kommunikation - 19 0 296 315

Transport - 211 - 1.213 1.424

Energi/milj 0 60 - 269 329

Medico/sundhed - 39 - 442 481

vrige - - - - 3.063

I alt 1.245 2.144 363 6.371 13.186

Ressourceomrde Primre erhvFremstillings-Sttteehverv ServiceerhverI altFdevarer 60469 56854 20182 114241 251746Mbler - 12141 - 18090 30231Bekldning - 7134 - 41329 48463Turisme - - - 61362 61362Byggebolig 3498 58297 3024 303848 368667IT/Kommunikation - 20344 2612 150714 173670Transport - 15564 - 147055 162619Energi/milj 4155 26457 - 26143 56755Medico/sundhed - 32194 - 58127 90321vrige - - - - 469486I alt 68122 228985 25818 920909 1713320

E14_Detaljeret erhvervsstruktur 2010 230811.xlsx

Svag Neutral StrkErhvervsspecialisering


ERHVERVSFORHOLD

Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.



nyE virKsoMhEdEr 2008

nyE virKsoMhEdEr 2001-2008Etab

lering

srate

Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder

8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct.

ERHVERVSFORHOLD

FaaborgMidtfyn

E16_Nyevirksomhedersetableringsrate20012008290811.xlsx

6%

7%

8%

9%

10%

11%

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Etableringsrate

r

Faaborg-Midtfyn Region Syddanamrk Hele landet



ERHVERVSFORHOLD

dE nyE virKsoMhEdErs jobandEl

ivrKsttEri ovErlEvElsE og jobvKst

Sjlerne viser, hvor stor en andel beskftigelsen i de nye virksomheder (etableringsr 2004-2008) udgr af den samlede beskftigelse i den private sektor i 2009.


E18Ivrkstterioverlevelseogjobvkst191011.xlsx

Assens

Billund

Esbjerg

Fan

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

HaderslevKerteminde

Kolding

Langeland

MiddelfartNordfyns NyborgOdense

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

VejenVejle

r

Aabenraa

0

1

2

3

4

5

6

7

52% 54% 56% 58% 60% 62% 64%

Jobskabelse

Overlevelsesandel

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 r. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010 - 5 r efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Datakilde: Danmarks Statistik

Faaborg-Midtfyn

E19_De nye virksomheders jobandel 290811.xlsx

5,7%

6,3%

6,9%

7,3%

7,5%

7,7%

7,8%

8,3%

8,6%

9,4%

9,5%

10,4%

11,3%

11,4%

11,6%

11,9%

11,9%

12,2%

12,6%

12,9%

14,0%

17,6%

9,2%

9,7%


UDDANNELSEUDDANNELSE


Andelen af borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune med en mellemlang eller lang videregende uddannelse ligger under regions- og landsgennemsnittet

Nsten 10 procent af de beskftigede i den private sektor i kommunen har en mellemlang eller lang videregende uddannelse, mens det i den offentlige sektor er godt 37%

Mere end hver fjerde, som fortsat bor i Faaborg-Midtfyn 15 r efter at have forladt grundskolen ,er fortsat ufaglrt

Dem, der er flyttet fra kommunen og ikke er vendt tilbage, har klart den hjeste uddannelse

16 procent af drengene, der forlader grundskolen i 2009, forventes ikke f en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme glder for 11 procent af pigerne

Frem mod 2020 forventes et stort fald i eftersprgslen efter arbejdskraft uden kompetencegivende uddannelse i Odense-Midtfyn, mens der forventes mere beskftigelse til personer med videregende uddannelser


UDDANNELSE

Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 r fordelt p hjest fuldfrte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mellemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse).


UddannElsEsnivEaU 2010

De to sjlediagrammer viser andelen af hjtuddannede beskftiget p arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

bEsKFtigEdE i dEn privatE sEKtor MEd MvU EllEr lvU 2010

bEsKFtigEdE i dEn oFFEntligE sEKtor MEd MvU EllEr lvU 2010

Grund-skole

Gymnasial udd.

Erhvervs-udd.

KVU MVU LVU I alt - pct.

Faaborg-Midtfyn 25,1 4,0 44,0 7,0 15,8 4,1 100

Syddanmark 25,2 4,8 41,3 6,5 17,1 5,1 100

Hele landet 22,9 6,3 38,0 6,1 17,8 8,9 100

Faaborg-Midtfyn

U03_ Beskftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx

31,5%

31,6%

33,1%

34,8%

35,2%

35,4%

36,4%

36,5%

37,3%

37,5%

37,7%

38,3%

38,8%

39,0%

39,4%

41,0%

42,9%

43,0%

44,6%

46,1%

46,3%

46,6%

41,3%

42,5%

Faaborg-Midtfyn

U02_ Beskftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx

7,2%

7,2%

7,5%

8,3%

8,4%

8,6%

8,9%

9,1%

9,5%

9,5%

10,0%

10,2%

10,3%

10,4%

11,2%

11,2%

11,7%

12,1%

12,3%

13,5%

13,8%

13,9%

10,8%

16,0%


UDDANNELSE


bopl og UddannElsE 15 r EFtEr grUndsKolEn

Fortsat i kommunen

hjemvendte

tilflyttere

Fraflyttere

PIGER DRENGE

Uden erhvervskomp. udd. 26% 28%

Erhvervsfaglig + KVU 64% 69%

MVU + LVU 10% 3%

Samlet antal 179 231

PIGER DRENGE



MVU + LVU 32% 16%


PIGER DRENGE



MVU + LVU 53% 41%


PIGER DRENGE



MVU + LVU 37% 15%


Tabellen viser uddannelsesniveauet, for de der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994, fordelt p fire grupper:

de unge, der forlod grundskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 r senere de unge, der forlod grundskolen i Faaborg-Midtfyn og flyttede vk, men igen var bosat i kommunen 15 r senere de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Faaborg-Midtfyn, men var bosat i Faaborg-Midtfyn 15 r senere de unge, der forlod grundskolen i Faaborg-Midtfyn, men ikke var bosat i kommunen 15 r senere


UDDANNELSE

dE UngEs UddannElsEsnivEaU oM 25 r

Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 r, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret p en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Uden erhvervskompetence omfatter personer der har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse som deres hjeste fuldfrte uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet

Drenge Piger

Drenge Piger

Hele landet

U05_Uddannelsesniveau om 25 r 040811.xlsx

25%

17%

32%

25%

42%

57%

0% 100%

Uden erhvervskomp. Udd

Erhvervsfaglig udd.

Videregende udd

VideregendeErhvervsfagligUden erhvervs-kompetence

Hele landet

Faaborg-Midtfyn

U05_Uddannelsesniveau om 25 r 040811.xlsx

23%

18%

37%

29%

39%

52%

0% 100%

Uden erhvervskomp. Udd

Erhvervsfaglig udd.

Videregende udd

Faaborg-Midtfyn


UDDANNELSE

Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterflgende 25 r. Nationalt er mlstningen, at 95 pct. af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregende uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet

s MangE ForvEntEs at gEnnEMFrE Mindst En UngdoMsUddannElsE

Assens

Billund

Esbjerg

Fan

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

Vejen

Vejle

r

Aabenraa

Syddanm

ark

Hele landet

Drenge 84 84 85 82 82 84 86 85 87 81 85 84 86 83 86 87 86 88 85 85 86 84 85 84

Piger 89 92 89 92 91 89 90 88 88 91 90 90 91 91 90 91 91 91 91 90 92 90 90 91

U07_udvikling i antal beskftigede 2010-2020 050911.xlsx Odense-Midtfyn

-4.500

-5.250

550

1.450

1.950

-4.450

Uden kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU

MVU

LVU

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskftigede fordelt p hjest fuldfrt uddannelse fra 2010 til 2020. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsomrdet Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner).

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

UdviKling i antal bEsKFtigEdE 2010-2020 odEnsE-MidtFyn


UDDANNELSE

Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tttere p uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet november 2011.

Datakilde: Rejseplanen

hvor langt Er dEr til gyMnasiErnE?

hvor langt Er dEr til dE ErhvErvsFagligE UddannElsEr?

Fredericia

Kolding

Middelfart

Haderslev

Aabenraa

Glamsbjerg

Snders

Varde

Nyborg

Grindsted

Oure

SvendborgFaaborg

Esbjerg

Tnder

Odense

Snderborg

Toftlund

Ringe

Ribe

Vejen

Vejle

Marstal

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nrmeste:

Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Hjere forberedelseseksamen (HF)

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik

Odense

Aabenraa

Haderslev

Middelfart

Kolding

VardeFredericia

Glamsbjerg

Nyborg

Svendborg

Esbjerg

TnderSnderborg

Grindsted

Ribe

Vejen

Vejle

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transportfor at komme til nrmeste:

Social- og sundhedsskole Teknisk skole Handelsskole

Rejsetider:

0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik


livsstilsgrUppErBoligejere med overskud overskud udgr en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgr pensionen og den stor frivrdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsde alderdommen.

Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestende primrt af familier med brn. Bde familier med de helt sm brn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og brnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hrdt p at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterln og et frit otium noget der nrmer sig, og dette ser man frem til.

Livet p landet omfatter bde de professionelle land-mnd, de stolte hndvrksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet p landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugs-ejendomme grundet behov for et liv p en grd, men uden at have erhvervsmssig tilknytning til landbruget.

Velhavere dkker landets mest velhavende familier og hjest uddannede i samfundet. Man har et stort konomisk rderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de str-ste byer, til liebhavervillaer eller ligefrem paler i de mesteftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nr skov og strand og sjldent langt fra en golfbane.

Fllesskab udgres af forskellige boliggrupper i bde parcelhuse, lejligheder og rkke- og kdehuse og befinder sig geografisk svel i byomrder i hovedstadsomrdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men ogs andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fl-les for hele gruppen er, at man sger fllesskabet med andre og er bosat p et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper.

Seniorer er en sammenstning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller vrelser p plejehjem. Seniorer rummer mange forskel-lige holdninger og tendenser, hvad angr baggrund og erfarin-ger fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemid-ler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilflles.

Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spnder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de str-ste danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ldre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger.

Hvis man vil vide mere om livsstilstyperne kan man f en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af bde livsstils-typer og -grupper p www.geomatic.dk.

FdevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fdevarer, samt sttte-, handels- og rdgivningsvirksomheder inden for fdevaresektoren.

Mbler/bekldningProducenter af mbler, tj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfrer og slger mbler eller bekldning.

TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knyt-ter sig til fritids- og forretningsrejser.

Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfrer, vedligeholder eller dri-ver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgr i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuererprodukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rdgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomhe-der, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vand-ressourcer, eller som hndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlg, udstyr og rdgivning hertil.

Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lgemidler, medicoteknik m.v.

rEssoUrCEoMrdEr

APPENDIKS

Regional UdviklingDamhaven 127100 Vejle

Tal til tiden - et jebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opflgning p Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere p www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

kontur 2011 faaborg-midtfyn

Documents