Kontornotits

PBU

Emne: Ansøgning om BBL-ministeriets pulje til udvikling af Vamdrup

bymidte

Økonomiudvalget pålagde på mødet den 16. juni forvaltningen at ansøge

Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikters ”Pulje til fornyelse af bymidter,

handelsgader og mindre byer” til udvikling af Vamdrup bymidte.

I samarbejde med det Koldingbaserede innovationsbureau MADE, er der ble-

vet udarbejdet og afleveret en projektansøgning med overskriften ”Borger-

skabte bymidter”.

Hvis projektet udvælges, vil det blive et af alt 3-6 udviklingsprojekter som

skal dele 20 mio kr. fra puljen. Der forventes svar på ansøgningen ultimo

december.

By- og

Udviklingsforvaltningen

Dato 5. november 2014

Sagsnr. 14/15511

Løbenr. 187995/14

Sagsbehandler

Claus Harkjær Jensen

Direkte telefon 913 24

E-mail clje@kolding.dk

MADE

Projektbeskrivelse:

Borgerskabte bymidter

Kolding Kommunes ansøgning om puljemidler fra Ministeriet

for By, Bolig og Landdistrikter ,“Pulje til fornyelsen af bymidter,

handelsgader og mindre byer”

MADE

BORGERSKABTE BYMIDTER

2 /14

MADE 3. november 2014

Vamdrup har, som så mange andre mindre byer, en kernefortælling, som har mistet sin mening for de mennesker som bor der. Som stationsby var Vamdrup en overgang grænsestation og dermed trafikalt og handelsmæssigt knudepunkt - en stationsby, der med rette kunne være stolt af sig selv. Men grænsen er flyttet for næsten 100 år siden, stationen er blevet marginaliseret på jernbanenettet og hverken jernbaner eller stationer har den identitets- og handelsmæssige betydning for byer, som de havde i Vamdrups storhedstid. Pointen med at være stationsby er simpelthen forsvundet.

Projektet har et dobbelt formål.

For det første ønsker vi, gennem dyb borgerinddragelse at finde det konkrete alternativ for Vamdrup som by. Hvad er Vamdrups identitet i det 21. århundrede? Og hvordan kan vi skabe en bymidte der meningsfuldt afspejler denne identitet.

For det andet vil vi via projektet kodificere metoden til en generisk model for borgerskabt byudvikling. Processen vil give andre succeser og resultater med andre borgere i andre byer, men vil alligevel fungere som en fast bagvedliggende skabelon for, hvordan man dynamisk omskaber byer og bymidter, så de til enhver given tid er relevante for de mennesker der bor der.

For begge dele af projektet er det den reelle, skabte værdi i Vamdrup - både som by og som levende by-laboratorium, som projektets succes skal måles på, og herfra succeshistorierne om projektet trækkes.

Vi tror, at det er i en dybdegående antropologisk forståelse af Vamdrups borgere, at indsigterne som muliggør designet af gode løsninger skal findes, og hvor metoder til indkredsning af byers identitet udvikles. Ved at lade borgerne spille en helt central rolle i skabelsen af deres bymidte og levere et produkt, som favner den identitet Vamdrup har, og som kan favner borgernes forskellige syn på, hvad en bymidte skal kunne, er det ikke muligt på forhånd at vide, hvad løsningen for bymidten bliver.

Løsningerne kan være både større fysiske, ”hardware” konstruktioner og mindre sociale, ”software” initiativer i bymidten, formålet er i begge tilfælde at skabe flere møder mellem byens borgere.

Projektets idé og baggrund

Kolding

Vamdrup

BORGERSKABTE BYMIDTER MADE 3. november 2014

www.madedesign.dk

MADE

Fra 1864 til 1920 var Vamdrup som grænsestation en af de vigtigste jernbanestationer i Danmark. Som stations- og grænseby havde Vamdrup i denne periode en stor tilflytning og byudvikling. Banen og stationen var blevet anlagt mellem to landsbyer der voksede sammen omkring som torvet og stationerne. Byens tidligere status afspejles stadig i byens struktur, bygninger, vejnavne, og tidligere funktioner som politistation, jernbanehotel, pengeinstitutter, brugsforening mv. Bymidten er som udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.

Efter tabet af status som grænseby og en nedgangsperiode i 20’erne og 30’erne, udviklede byen sig gradvist til en driftig industri- og handelsby, igen hjulpet på vej af jernbanen.

Vamdrup var indtil 2007 hovedby i Vamdrup Kommune, men indgik efter kommunalreformen i Kolding Kommune.

Vamdrup har i dag lidt over 5000 indbyggere. Indbyggertallet er stabilt, men byen har i løbet af de seneste år mistet en del handel og andre bymæssige funktioner. Det vilkår at jernbanen går igennem byen opleves i dag lige så meget som en gene som en fordel for byen.

Centerområdet rummer detailhandel og mindre erhverv samt museum, bibliotek, biograf, et (tidligere) idrætsanlæg mv. En del butikker står tomme eller har fået anden funktion. Byen har to folkeskoler, tre daginstitutioner, plejecenter og aktivitetscenter. Byen har et aktivt foreningsliv og gode sportsfaciliteter.

Vamdrup har et stort industri- og erhvervsområde øst for jernbanen og et relativt stort antal virksomheder indenfor især fremstilling og transport.

Grønne områder strækker sig ind tæt på centrum af byen, særligt langs Kongeåen og Vamdrup Å.

Vamdrup

BORGERSKABTE BYMIDTER

4 /14

MADE 3. november 2014

En torsdag eftermiddag i Vamdrup ...

Hvad bruger borgerne bymidten til? På overfladen har borgerne, som alle andre borgere, hver deres måde at bruge bymidten på. Værdien skabes ved at komme bag udtalelserne, og finde ud af, hvorfor Lars ikke kommer i bymidten når han har fri og hvad skulle der til for, at han ville komme noget mere?

Hvorfor går Tove igennem bymidten hver dag, når hun ligeså godt kunne gå en anden vej, og hvordan skaber vi mere af det der får hende til det? Hvorfor synes Sara, at det er vigtigt, at folk kan se, at Vamdrup er en by, hvor der sker noget? Og hvorfor bymidten kun noget Annika passerer, hvad skulle der til for at få hende til at stoppe op?

Hvilke funktioner har legepladsen har udover at være en plads, som aktiverer børnene?

Spørgsmål som disse vil være med til at definere, hvad en borgerskabt bymidte meningsfyldt skal rumme for Vamdrups borgere.

BORGERSKABTE BYMIDTER MADE 3. november 2014

www.madedesign.dk

MADE

Lars 44 årVamdrups blomsterhandler

Når jeg ikke er i min butik kommer jeg kun i bymidten når der er arrangementer – hvad bruger man bymidten til?

Annika, Elin og Elias

Vi bruger bymidten for at komme fra A-B, og så når der er arrangementer, og en gang imellem er vi på legepladsen.

Jeg tror ikke vi vil komme her mere end vi gør, selvom der bliver lavet noget om.

Tove 80 år

Jeg kommer i bymidten hver dag, for jeg går mange ture. Nogen gange stopper jeg for at snakke med nogen - ellers er det ikke et sted jeg opholder mig, men et sted jeg passerer.

Sara 27 år

Jeg bruger bymidten når der er arrangementer, så derfor er det rigtig vigtigt med det grønne areal. Det er også godt der bliver holdt noget i bymidten for så ser folk det, og de kan se, at Vamdrup er en by, hvor der sker noget.

André 31 år & Betina 29 år

Vi bruger legepladsen meget, men det kunne gode være noget større, så kan lidt legepark-agtig – lige som de har i Kolding, så slipper vi for at tage der ind med ungerne..

Det er næsten den eneste legeplads der i byen, så der måtte også gerne være noget for de mindre børn. Det vigtigste er, at der er noget til børnene for at vi vil komme her.

BORGERSKABTE BYMIDTER

6 /14

MADE 3. november 2014

Borgerskabte Bymidter

Kolding Kommune har gennem en årrække arbejdet med borgercentreret design. Med ”Borgerskabte Bymidter” udvikles og demonstreres en metode til implementering på byplan-området.

Helt enkelt kan man sige, at vi med en systematisk anvendelse design tænkning, gør det nemmere at afdække og levere det borgerne i en given situation har behov for – uanset om det gælder sundhed, ældrepleje eller byplanlægning. Den overordnede designprocesKolding Kommune har gennem en årrække arbejdet med borgercentreret design. Med ”Borgerskabte Bymidter” udvikles og demonstreres en metode til implementering på byplan-området.

Fase 1: Borger: indsigt: Vil være den fase, hvor Vamdrups borgere inddrages for, at vi kan få en dyb antropologisk indsigt i, hvad der er og hvad der skal være byens identitet. Borgerne inddrages af flere omgange for at udvikle de bedste mulighedsrum og sikre ejerskab for projektet i byen.

Fase 2: Prototyping & Prospekt: er fasen, hvor der udarbejdes planer og tegninger for ovenstående fases idé/idéer, så disse kan realiseres af borgerne i Vamdrup. Fasen vil også indeholde en testfase, hvor én eller flere af løsningerne vil blive lavet i 1:1 mock up, for at se om løsningen har den ønskede effekt for bymidten.

Fase 3: Borger: skab: Alt efter løsningernes art vil den sidste fase være selve opbygningen af løsningsforslaget/ene. Her forventes det, at borgerne igen vil tage stor del i opbygningen af den nye bymidte i samarbejde med lokale håndværkere, hvis dette er nødvendigt i forhold til de ressourcer der allerede findes i Vamdrup.

Efter projektet: Den generiske første fase af projektet (Borger: indsigt), og de metoder der udvikles i forbindelse hermed, er samtidig den del af konceptet, som i praksis skal udbredes til andre byer i samme situation. Ved at følge de udviklede metoder, kan man andre steder inddrage andre borgere – på samme måde, men med helt andre resultater. Når disse resultater, i fase 2, yderligere bliver tegnet af andre arkitekter og evt. borgerne selv og den endelige løsning bliver bygget af andre borgere, vil man med samme koncept opnå en række forskellige løsninger, som hver især passer til den by og de borgere de er skabt af. Erfaringerne vil blive opsamlet i et koncept, som vil indeholde en brugervejledning til, hvordan man sætter en by i stand til at skabe sig en identitet, som ligger grund til for den attraktive bymidte.

1 2 3 (E)

1

2

3

(E)

BORGERSKABTE BYMIDTER MADE 3. november 2014

www.madedesign.dk

MADE

Fase 1Borgerindsigt

Den meningsfulde genopdagelse af borgeren Bruger-/borgerinddragelse er efterhånden blevet fast del af ethvert projekt, som påvirker en given borgergruppe. De teoretiske intentioner er både reelle og fornuftige, men ofte begrænser brugerinddragelsen sig i praksis til en facebookside og en workshoprække med ide-generering og løsrevne ord på forskelligt farvede post-it notes.

Selvom kreativteten kan være høj, bliver den i sådanne forløb frakoblet både den reelle viden om borgerne, som det dybe feltarbejde giver, og den efterfølgende proces, hvor post-its med typiske ord som “kvalitet i bymidten” og “borgerfokus” er svære at sætte i spil meningsfuldt. Vi tror på, at hvis du vil have den dybe indsigt i borgernes reelle behov må du bruge tid med borgerne. (Fremhæv evt. denne sætning)

Med afsæt i antropologiske metoder vil borgernes egen forståelse og fortælling om deres by være det grundlæggende element i denne fase. Denne antropologiske tilgang vil skabe en dybere indsigt, som gør det muligt, i samarbejde med borgerne, at designe den helt rette løsning for Vamdrups bymidte.

Ved at følge borgeren i hverdagen, tage med ud at handle, med til sportsarrangementer og deltage i hverdagens trommerum, får man den viden som ligger bag det sagte ord, som er et “spadestik dybere”, om hvorfor det er fedt at leve og bo i Vamdrup, og hvilken forståelse og fortælling har borgerne om det at bo i Vamdrup, og hvordan gør man det attraktivt.

Det er denne dybe borgerinddragelse, som er central i forhold til at sikre, at de udviklede løsninger ikke bare bliver et nyt torv eller en legeplads, men faktisk tager afsæt i det levede, følte og oplevede liv i Vamdrup, og på den måde skaber både mening og lyst til at bo i byen.

Metode anbefaling: ShadowingShadowing er en metode, hvor man følger sine brugere/borgere for at få indblik i deres adfærd og oplevelser. Her observerer man borgerne, og spørger indtil adfærden for at få den forklaret.

Metodeanbefaling: User Pilots User Pilots er en selvdokumentationspakke, som man giver til sine respondenter for at få et indblik i deres hverdag. Pakken kan bestå af dagbøger, kameraer, videokameraer, opgaver, ect, som bruges til at dokumentere hverdagen.

Metodeanbefaling: Contextual Interviews Contextual Interviews er et interview der udføres i det miljø, den kontekst, som omhandler det tema, som der undersøges. Interviewet kunne dermed finde sted det sted i Vamdrup, som borgeren bedst kan lide at opholde sig i og have fokus på, hvorfor dette er et attraktivt sted at være.

Metodeanbefaling: The Five Whys Sig hvorfor fem gang i træk til et svar. De fem hvorfor-spørgsmål er en kæde af spørgsmål, der skal dykke ned og afdække borgernes motivationer for deres handlinger. Hvorfor gør vi egentlig, som vi gør?

1 2 3 (E)1

BORGERSKABTE BYMIDTER

8 /14

MADE 3. november 2014

I og med vi ønsker at skabe en borgercentreret proces omkring udvikling af bymidten vil aktiviteter som involverer borgerne blive planlagt, så de bedst muligt kan inkorporeres i et travlt forstadsliv. En løsning herpå er at udnytte de aktiviteter der allerede foregår i byen, eks. udnytte håndboldstævnet til at trække mor og far med i en workshop mens ungerne spiller kampe.

Alle indsigterne fra det etnografiske feltarbejde vil ligeledes være lettilgængelige i projektrummet i bymidten, hvor vi løbende kan være i dialog med borgerne om processen og borgerne kan aktivt være med til at sætte deres præg på processen.

Når borgerne skaber bymidten Observationer og indsigter fra feltarbejdet bliver præsenteret for borgerne, som selv skal være med til at udvikle idéer til bymidten. Borgerne vil i denne del af processen være med til at sætte form på ideerne ved hjælp af LEGO, modellervoks, pap, træ og andre formbare materialer. Disse konstruktioner vil blive brugt, som udgangspunkt for udviklingen af prototyper som kan testes i bymidten.

Metode anbefaling: MulighedsrumEt mulighedsrum skabes på baggrund af de indsamlede indsigter, og definerer en mulighed for en ny løsning. Mulighedsrummet vil dermed være rammesættende for de nye ideer. Titlen på et mulighedsrum kunne være – hvordan skaber vi flere lavhastighedsmøder?

Metodeanbefaling: 50 idéer 50 idéer er en metode, hvor man som minimum skal kunne kommemed 50 idéer på en udfordring, som skal løses. Gruppen der brainstormer på en udfordring skal blive ved med, at komme med idéer indtil 50 idéer er opnået. Herefter prioriteres de bedste idéer.

Alle relevante idéer vil blive afprøvet i skitseform på borgere i Vamdrup, for at sikre, at løsningerne skaber den ønskede værdi. Når løsningerne er blevet testet, vil løsninger, mulighedrum og designparametre blive afleveret til Fase 2

1 2 3 (E)1

BORGERSKABTE BYMIDTER MADE 3. november 2014

www.madedesign.dk

MADE

Fase 2Prototyping og Prospekt

Al god innovation begynder i virkeligheden, i borgernes hverdag, der hvor de daglige bekymringer, glæder og drømme findes. Skal man designe nye løsninger, der rent faktisk er gode løsninger og ikke “bare” nye tiltag, er det vigtigt at kende og forstå både borgerne og byen, som løsningerne skal fungere for. Gennem fase 1 har vi skabet grundlaget for at det er de rette nyskabende løsninger for Vamdrup bymidte, som bliver etableret.

Med udgangspunkt i de overordnede designparametre og mulighedsrum udviklet i fase 1, vil ideerne i fase 2 bliver samlet i et samlet koncept for den fysiske udformning af bymidten (”hardware”-delen), med tilhørende beskrivelse de sociale og organisatoriske initiativer som skal skabe livet i den nye bymidte (”software”- delen).

Afhængigt af de fundne løsninger gøres dette af fagproffesionelle arkitekter, designere, byudviklere mv. – for at sikre et sammenhængende koncept, der både fungerer æstetisk og organisatorisk.

Konceptet vil blive grundigt testet i Vamdrup bymidte, med 1:1 mock-ups og feedback workshops, så vi sikrer os at borgerne kan genkende deres ideer, tanker og behov i den bymidte, som bliver en del af deres liv mange år fremover.

Som en del af konceptet vil der, for de fysiske løsningforslag ,blive udarbejdet konstruktionstegninger, som muliggør, at borgerne selv kan bygge de løsningsforslag de har været med til at skabe og udvælge.

De fysiske konstruktionstegninger vil i afslutningen af fase 2 bliver overdraget til byggelederen i fase 3, og koncepterne for de organisatoriske ”software” løsninger overdrages til projektleder.

1 2 3 (E)2

BORGERSKABTE BYMIDTER

10 /14

MADE 3. november 2014

Fase 3Borger: Skab

Efter selve prospektet for den nye bymidte, i fase 2 er blevet færdigtegnede og færdigudviklet af fagfolk og godkendt af professionelle byudviklere, vil borgerne i denne fase selv opføre de valgte løsningsforslag i Vamdrup bymidte.

Borgerinddragelsen i denne fase har to formål:

• For det første vil den massive borgerindragelse også have store ressourcemæssige konsekvenser, og sikre at projektet kommer til ”at gå så langt på literen” som overhovedet muligt, indenfor de givne rammer.

• For det andet cementeres ejerskabet til de funde løsninger ved at borgerne med deres egne hænder er med til at realisere visionen, og med deres egen arbejdskraft skaber den bymidte, som i de kommende skal være en central del af lige netop deres lokalitet.

Til at guide borgerne vil der i fase 3 blive udpeget en lokal byggeleder, som sikrer færdiggørelse af de fysiske løsninger og en projektleder som sikrer gennemførelse af de organisatoriske ”software” løsninger.

Udgangspunktet er, at forslagene så vidt muligt skal opføres gennem borgenes frivillige deltagelse i opførelsen, og ved hjælp af de professionelle bygge- og anlægskompetencer der er i Vamdrup.

Tilsvarende vil der blive udpeget en lokal projektleder, som i tæt samarbejde med byggelederen sikrer forankring og implementering af de organisatoriske løsninger.

For at sikre bedst mulig anvendelse af de tildelte midler, vil langt de fleste projektmidler i denne fase afsættes til indkøb af materialer. En mindre del vil dog i første omgang blive reserveret til aflønning af professionel hjælp, hvor der ikke er de fornødne ressourcer blandt Vamdrups borgere.

1 2 3 (E)3

BORGERSKABTE BYMIDTER MADE 3. november 2014

www.madedesign.dk

MADE

Efter projektetDokumentation og opsamling på metoden

Sideløbende med selve skabelsen af bymidten i Vamdrup, vil evalueringen af processen påbegyndes.

Evalueringen udformes som en detaljeret brugervejledning, hvori andre byer med samme problemstilling kan hente inspiration til at gennemføre en lignende proces for deres bymidte.

Brugervejledningen vil indeholde en udførlig anvisning, i form af step by step, af hvordan borgerskabsprocessen kan tage sig ud samt beskrivelser af, hvem der skal inddrages hvornår og hvordan.

Til brugervejledningen vil der medfølge en værktøjskasse med forskellige redskaber som er med til at afdække den dybe borgerindsigt.

1 2 3 (E)(E)

BORGERSKABTE BYMIDTER

12 /14

MADE 3. november 2014

Fase Pris

Fase 1 – Borger: indsigt DKK 760.000

Fase 2 – Prototyping og Prospekt DKK 380.000

Fase 3 – Borger: skab DKK 2.660.000

Pris i alt DKK 3.800.000

Estimat for de tre faser

Økonomi og tidsestimater

BORGERSKABTE BYMIDTER MADE 3. november 2014

www.madedesign.dk

MADE

PRO

JEKT

PLA

N20

15

Febr

uar

Mar

tsA

pril

Maj

Juni

Juli

Augu

stSe

ptem

ber

Okt

ober

Nov

embe

rD

ecem

ber

Fase

1

Fase

2

Fase

3

Nøg

leak

tivite

ter

Felta

rbej

de, u

darb

ejde

lse

af

løsn

ingf

orsl

ag o

g te

st a

f udv

algt

e lø

snin

ger.

Borg

erne

byg

ger d

eres

bym

idte

.

Tegn

ing

og d

esig

n af

løsn

ings

forla

g .

BORGERSKABTE BYMIDTER

14 /14

MADE 3. november 2014

Projektteam

Kolding som designby, ønsker at designe livet for kommunens borgere. Derfor ønsker Planafdelingen at inddrage borgere mest muligt i processen om, at skabe en velfungerede bymidte. Planafdelingen vil gennem hele projektet spille en stor rolle og særligt i fase 2 og 3 vil de varetage projektstyringen i samarbejde med borgerne i Vamdrup.

Et strategisk innovationsbureau fra Kolding, hvis arbejde og metoder, som er funderet i antropologien, tager afsæt i den virkelighed vores kunderne befinder sig i. MADE har bl.a. været med til at udvikle Grundfos’ internationale kundestrategi, hvor fokus er på, hvordan Grundfos markedsfører sig selv udenfor Danmarks grænser. MADE har også været med til at udvikle Bofællesskabet i Bramdrupdam, det nye sundhedscenter i Kolding og skadestuen i Esbjerg, hvor det gennemgåde fokus har været at sætte borgere og personale i centrum med deres ønsker, håb og drømme til deres arbejdsplads.

Byen indgår naturligvis også i projektteamet. Deres rolle vil være sparring til processen, være med til at etablere aftaler med borgerne samt være med til at sikre ejerskab for projektet i byen.

I sidste del af fase 1 vil der blive inddraget arkitekter og designere, som skal være med til at gøre løsningerne realiserbare og muliggøre, at borgerne i størst muligt omfang selv kan skabe deres bymidte. Da vi endnu ikke kan sige, hvilke løsninger der vil være relevant for Vamdrup, kan den rette arkitekt/designer til at løse opgaven først findes, når der danner sig et billede af løsningernes karakter.

Kolding Kommune og MADE skaber muligheden for, at metoder til byudvikling/fornyelse kan blive testet til gavn for andre mindre byer. Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter får dermed afprøvede metoder, som kan anvendes i det videre arbejde med byfornyelser.

Kolding Kommune

MADE

Vamdrup

Arkitekt/designer

OPI-samarbejde

Kolding Kommune By- og UdviklingsforvaltningenPlanafdelingenNytorv 11, 6000 Kolding Kontakt: Claus Harkjær Jensen, clje@kolding.dk / 79791324