kontekst #18
DESCRIPTION
Kontekst #18TRANSCRIPT
VELKOMMENTIL IMV!DET ER EnDnu En gang blEvET sEpTEmbER og En massE nyE sTuDEREnDE TagER hul på En fanTasTisk TiD på imv - vElkommEn!
// upDaTElÆs REsulTaTERnE af DEn sToREunDERsØgElsE af sTuDiEmilJØET
// uDE af konTEksTsE hvaD Du gåR glip af i mEDiEbyEn på RoskilDE fEsTival
// sTafETTEnlÆs om mulighEDER og uDfoRDRingER i DEn DigiTalE vERDEn
ANMELDELSER - KULTURKALENDER - NYHEDER - SPECIALER - FILM - FESTBILLEDER GODE RÅD - UPDATE - FORENINGER - GUIDES - BØGER - OG MEGET MERE+
KONTEKSTBladet for IMV-studerende #18 - Sommer 2011
2 | KONTEKST
Institut for Informations- og Medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.
3 Leder4 Kort nyt6 Velkommen til alle nye studerende8 Adorno i nye klæder9 Studiemiljø undersøgelsen 201110 So you want to be a smart city...14 Blikkets magt og synlighedens problem16 Specialeprocessen18 Super 820 Mediebyen på Roskilde Festival
22 Kulturkalender24 Fra havnen til Riggaden26 Invitation til fest!27 Foreningslivet på IMV28 SAMS - og den medierede verden30 SAIS31 ODDS32 UNITY:Katrinebjerg34 Specialer36 Billeder: RHoK, AU Fest & Fredagsbar
siDE 8-9 »
SIDE 20 »
mEDiEbyEnFÅ ET INDBLIK I DEN SAGNOMSPUNDNE MEDIEBY PÅ ROSKILDE FESTIVAL, OG SE HVAD DU (IKKE) GÅR GLIP AF
smaRT CiTyLæS HVORDAN DET DIGITALE LAG OG DEN MOBILE REVOLU-TION GIVER UENDELIGE MU-LIGHEDER, MEN OGSÅ STORE UDFORDRINGER.
SIDE 10 » SIDE 6 »
vElkommEn Til allE nyE sTuDEREnDETUTORERNE FOR MEDIEVIDENSKAB, INFOR-MATIONSVIDENSKAB OG DIGITAL DESIGN BYDER VELKOMMEN!
upDaTE påsTuDiEmilJØET
KONTEKST | 3
>_gå nye veje. Sæt dine spor.
>_læs mere på www.cand-it-vest.dk
Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55
lEDERVelkommen i det nye nummer af Kontekst. Bla-
det for studerende og ansatte på IMV. For ja, vi
bruger stadig betegnelsen IMV, selvom vi i sid-
ste nummer gjorde meget ud af at forklare, at
Institut for Informations- og Medievidenskab
ophører med at eksistere pga. sammenlægnin-
gen. Vi har ladet os fortælle, at betegnelsen IMV
fortsat kan bruges resten af året, så det vil vi
gøre.
I dette nummer har vi droppet at have et tema
for at få plads til, at tutorerne og de forskelli-
ge foreninger kan sige pænt goddag til de nye
studerende. Vi har dog stadig masser af det vel-
kendte stof til gamle studerende. Anmeldelser,
billeder, stafetten, og lidt om studiemiljø – du
finder lidt af det hele på de kommende sider.
God fornøjelse!
Redaktionen: Simon Kunddal Jonas Kirkegaard Rasmus Gylling
Kontakt: [email protected]: www.kontekst.it
Layout/grafik: Jonas Kirkegaard Indholdsansvarlig: Rasmus Gylling
Annonceansv.: Simon Kunddal
Oplag: 500 stk.
Skribenter i dette nummer: Jonas Bering Ostersen, Martin Brynskov, Anders Albrechtslund, Mikkel Guldborg Lund, Rasmus Gylling, Simon Kunddal, Lea Laursen Pasgaard, Mette Schmidt, Marie Spliid Kirkegaard, Michael Tornøe.
Forside foto: Søren Kjeldgaard
Tak til alle bidragsydere!
// holDET bag
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
IT-hjørNET Er KLar nygaard-bygningen (også kendt som iT-hjørnet) er i skrivende stund ved at få sine kontorer fyldt op med forskere og andet godtfolk. men bare rolig, der er også masser af plads til stude-rende i katrinebjergs nye cen-trum.
lige nu arbejder håndværkerne med de sidste detaljer, men når semestret starter er café, bib-liotek, grupperum, læsepladser, auditorium, undervisningsloka-ler og alt hvad nygaard ellers indeholder forhåbentlig klar til brug.
hVOr SKaL jEg VærE?på http://qurl.dk/697 finder du en oversigt over nye og gamle studenterområder på katrine-bjerg. klik ind se hvad nygaard-bygningen giver af nye mulig-heder, hvilke bygninger der ikke længere hører til os, hvor du kan spise din frokost og meget mere.
NyE STudErENdEi år starter der på aarhus uni-versitet 110 på medievidenskab, 44 på Digital Design og 75 på in-formationsvidenskab. på medie-videnskab og Digital Design er antallet af ansøgere 5-6 gange større end antallet af optagne. Dog svarer antallet af optagne til mere end halvdelen af antallet af ansøgere, der havde uddan-nelsen som 1. prioritet. på infor-mationsvidenskab er er omkring en fjerdedel af ansøgerne blevet optaget, mens antallet af 1. prio-ritetsansøgere svarer nogenlun-de til antallet af optagne.
se mere statistik på http://qurl.dk/698
KORT NYT
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
upDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE u
pDaTE upDaTE
STudIESTarT-MESSETirsdag den 13. september klok-ken 15 til 17 afholder studen-terforeningerne sais, sams og oDDs studiestartmesse. her kan du blive klogere på hvilke mulig-heder der er for at engagere sig i diverse foreninger og initiati-ver i forbindelse med studielivet på aarhus universitet. kontekst kommer for eksempel og for-tæller om, hvorfor du skal være en af vores nye skribenter.
huSK Nu fESTugEN!Det burde være overflødigt at minde om aarhus festuge i da-gene 26. august til 4. september. og så alligevel ikke. for med alle de aktiviteter, der sker omkring studiestart, kan du måske godt komme til at overse, at aarhus har klædt sig festligt ud for din skyld. festugen har de seneste år fået skæld ud for ikke længe-re at være en folkelig fest, men den har nu stadig en stemning, man ikke kan tillade sig at gå glip af.
NEXT 2011 EXhIbITIONfor 50 kroner kan du få et kig ind i fremtiden når innovation lab og deres samarbejdspartnere den 27. til 30. august slår dørene i Ridehuset op til en udstilling, der med forskellige prototyper og interaktionsmuligheder viser dig, hvad fremtiden ser ud til at bringe af teknologiske landvin-dinger.
frEdagS- fOrELæSNINgDet nye semester byder som sædvanlig på fredagsforelæs-ninger. kom og få sat tankerne i gang af dygtige gæstefore-læsere, som ikke nødvendigvis forsker inden for dit fagområde, men til gengæld kan give dig skæve idéer til din næste op-gave, eller bare noget at snakke om i fredagsbaren bagefter.
Wolfgang kleinwächter lægger ud den 23. september klokken 14.15 med forelæsningen ”free-dom vs. Control: Who will Regu-late the internet of the future?”
6 | KONTEKST
UPDATE
Kære nye studerende!
Det er med stor glæde, at vi kan byde jer vel-
kommen til det nye studieår 2011 på Institut
for Informations- og Medievidenskab (IMV) på
Aarhus Universitet! Du skal nu bruge de næste
mange år på din nye uddannelse, og hvad enten
den hedder Medievidenskab, Informationsvi-
denskab eller Digital Design, er vejen allerede
banet for nogle mindeværdige tider både socialt
og fagligt.
NOgET fOr SIg SELVIMV’s beliggenhed i Katrinebjerg – væk fra det
gamle universitet og Universitetsparken – gør,
at vi har rigtig meget med hinanden at gøre
indbyrdes på de tre uddannelser. Vi holder mas-
ser af fester sammen og har flere tværgående
udvalg såsom UNITY, Fredagsbaren og PANIK.
Dit engagement i udvalgene og diverse arran-
gementer giver dig rig mulighed for at lære en
masse nye og spændende mennesker at kende
– ikke blot fra din egen årgang, men også fra
årgangene over dig. IMV er kendt for farverige
og sjove mennesker og temafester, hvor hyggen
med dine kammerater er i højsæde, og hvor det
sociale udgør en kæmpe del af studiemiljøet.
aNSVar fOr EgEN LærINgAt starte på et nyt studie er dog ikke kun fest og
ballade. Det kan være ret grænseoverskridende.
For de fleste er universitetet og dets akademi-
ske rammer noget helt nyt og ukendt, og den
nye måde at studere på vil for de fleste kræve
vElkommEn Til allE nyE sTuDEREnDE !AF: CHEFTUTORERNE PÅ MEDIEVIDENSKAB, INFORMATIONSVIDENSKAB OG DIGITAL DESIGN
Som ny studerende kan du se frem til mange herlige tider med dine medstuderende.
foto
: pan
ikfe
st.d
k
KONTEKST | 7
lidt tilvænning. De færre undervisningstimer
og den større læsemængde stiller anderledes
krav til selvstudie og selvdisciplin. Du skal selv
til at strukturere din egen hverdag nu, hvilket
giver liv til det gamle begreb om ”ansvar for
egen læring”. Alle finder dog med tiden deres
egen arbejdsmetode, og de fleste bliver glade
for denne måde at studere på, som samtidig
giver en masse fleksibilitet i hverdagen. Svæk-
kes selvdisciplinen til tider, får du opbakning af
den læsegruppe, du er kommet i. I disse grup-
per kan du forberede dig til undervisningen og
lave projekter og oplæg eller lege kageklub. Du
vil på de første par semestre opleve at blive sat
sammen med folk, som måske tænker radikalt
anderledes end dig selv. Det er lidt af en udfor-
dring i starten, men du vil forhåbentlig finde
ud af, at det kun er sjovt og givende at arbejde
sammen med nogen, du umiddelbart ikke selv
ville have valgt.
VELKOMMENIMV er et lille men hyggeligt studiested, og vi
tutorer glæder os meget til at hjælpe dig godt
på vej på dit nye studie. Vi håber, at du gennem
rusugen, hytteturen, semesterstartsfesten og
alle de andre begivenheder kommer til at føle
dig godt rustet fagligt såvel som socialt, og at
du fremadrettet kommer til at opleve en masse
gode studieår. Du er nu blandt ligesindede her-
lige mennesker, der har samme høje ambitions-
niveau, engagement og interesser som dig selv!
Med venlig hilsen
Cheftutorerne på Informationsvidenskab, Digi-
tal Design og Medievidenskab.
stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 [email protected]Åben mandag-fredag 10.00-17.00
naturfagNaturfags - afdelingen er flyttet tilStakbogladen, Studenternes Hus,men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. septembertlf [email protected]Åben mandag-fredag 10.00-16.00
stakbogladen sælger bl.a.
bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir
••••••••••••••••••••
I stakbogladen kan du
udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opga- ver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer
•
•
•
Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================
Stakkevis af viden
Læsestativ i solidt egetræ
kr. 198,-
Medie- og kommunikationsleksikonRedigeret af Søren Kolstrup,Niels Brügger, Gunhild Agger &Kim Schröderkr. 399,- (- 10% studierabat)
2. rev. udgave
8 | KONTEKST
UPDATE
Bygningen Adorno er blevet kaldt meget gen-
nem årene. Den karakteristiske facade, der
mest af alt minder om et fængsel, og dens mo-
notone gange er da også en åben invitation
til diverse mindre flatterende øgenavne. Et af
disse: ”de udstødtes ø” giver associationer, som
meget præcist fanger bygningens problem som
et afsondret sted, man kun befinder sig i man-
gel af bedre.
Men dette er forhåbentligt et afsluttet kapitel
i Adornos historie. Langt om længe bliver der
nu gjort noget ved bygningen. Facaden forbli-
ver, men indvendigt vil bygningen fremstå i nye
klæder . Til at forestå renoveringen af Adorno
har IMV ansat to arkitektstuderende. Du kender
måske allerede deres arbejde. De har nemlig
stået for renoveringen af det lokale i Filmbyen
(”Die Asta”, red.), som benyttes til afholdelse af
Doc Lounge.
Og hvad kommer der så nærmere betegnet til at
ske? Adorno vil få en sammenhængende grafisk
profil, der vil skabe sammenhæng i bygningen
og gøre den mere visuelt stimulerende. Der vil
desuden blive etableret nogle nye loungemil-
jøer både på stueplan, men også i kælderen.
Her vil frokoststuen blive radikalt forandret, så
rummets potentiale bliver udnyttet optimalt.
De nærmere detaljer er ikke på plads, men det
kunne inkludere et køkken (der fungerer!), spi-
seplads, et lækkert loungemiljø samt bordfod-
bold.
Det er altså ikke alt der vil stå klart til det nye
semester, så skulle du sidde inde med idéer til,
hvad det er, Adorno mangler, så så send en mail
til: [email protected].
aDoRno i nyE klÆDERDet er ikke just et inspirerende studiemiljø i lækre omgivelser, der har præ-get adorno bygningen på imv. Det skal der dog laves om på nu, og bygnin-gen får henover sommeren og efteråret en ansigtsløftning til gavn for de studerende.
AF: STUDIEMILJØKOORDINATOR JONAS BERING OSTERSEN
Henover sommeren er der blandt andet kommet udsmykning på væggene i Adorno.
foto
: Jon
as k
irkeg
aard
KONTEKST | 9
UPDATE
Aarhus Universitet har i foråret gennemført en
undersøgelse af studiemiljøet blandt de cirka
30.000 studerende på universitets heltidsstu-
dier. Over en tredjedel har svaret, og resultatet
kan bl.a. ses i en 77 sider lang rapport, som kan
findes på http://www.e-pages.dk/aarhusuniversi-
tet/234/
Forskellige oplysninger fra rapporten er i som-
merens løb blevet publiceret på imv.au.dk, og vi
bringer her nogle af dem:
På side 48 kan du læse, at 90% af IMVs stude-
rende mener, at deres medstuderende er imø-
dekommende. Over halvdelen af de adspurgte
føler sig desuden som en del af et større fælles-
skab på deres studium.
Side 55 fortæller om den studerendes typiske
uge, som i gennemsnit består af bl.a. 9 timers
undervisning, 14 timers forberedelse og 5 ti-
mers studierelevant arbejde.
Ifølge side 71 bruger 73% af de studerende på
IMV deres uddannelsessted til læsegruppearbej-
de. Det tal er det højeste tal på hovedområdet
ARTS.
Side 66 afslører, at kun 46% er tilfredse med de
fysiske rammer på IMV. Instituttet håber at den
nye bygning, Nygaard, og ansættelsen af en stu-
diemiljøkoordinator vil give de studerende en
bedre oplevelse fremover.
sTuDiEmilJØ unDERsØgElsEn 2011Resultaterne af den store undersøgelse omkring studiemiljøet på aarhus universitet er offentliggjort i en rapport, hvor du kan finde interessante tal om dig og dine medstuderende.
AF: RASMUS GYLLING, SPECIALESKRIVENDE PÅ CAND.PUBLIC
STUDIEMILJØ 2011
UNDERSØGELSE AF STUDIEMILJØET
VED AARHUS UNIVERSITET
Rapport nr. 5 / Arts
auAARHUS UNIVERSITET
lÆs hElE sTuDiEmilJØ RappoRTEn påwww.e-pages.dk/aarhusuniversitet/234
10 | KONTEKST
STAFETTEN
En gang imellem sker der nogle samfundsmæs-
sige skift, som er så dybe og hurtige på en gang,
at vi har svært ved at følge med. Lige nu står vi
midt i sådan et skift, og det er i meget høj grad
forårsaget af digitaliseringen af alt mellem him-
mel og jord.
Ingen studerende eller forsker er upåvirket
af denne udvikling – ligesom ingen person på
planeten er det. Men nogen af os har en særlig
rolle, ja måske endda en særlig forpligtelse, til
at forstå udviklingen og medvirke til, at de me-
get store forandringer bliver til det bedre.
Sandheden er nemlig, at det ”vi”, som jeg
indledte med at henvise til, består af så mange
forskellige individer og grupper, at ”vi” reage-
rer meget forskelligt; vi har meget forskellige
behov, evner og drømme.
På den måde adskiller den nuværende si-
tuation sig ikke principielt fra så mange andre
i historien. Det er etiske og politiske valg, der
styrer, hvor man som person og samfund bevæ-
ger sig hen.
Men jeg vil alligevel påstå, at lige nu sker
der noget, som er så stort og anderledes, at de
valg, vi foretager, er vigtige i et omfang, som vi
sjældent støder på.
dET dIgITaLE LagLad mig give nogle konkrete eksempler på fun-
damentale forandringer, og på hvilken rolle vi
som digitale håndværkere og tænkere har.
Først og fremmest er der sket det, at alt det
digitale er smeltet sammen til en sammenhæn-
gende digitalt lag. Det digitale er jo som sådan
ikke nyt, men det er nyt, at det hænger sam-
men.
Alle de små øer af information, der fandtes
i lukkede netværk, er nu ved at blive forbundet.
Ikke bare rent teknisk og formelt, men meget
konkret.
Men den store forskel ligger ikke kun i, at
alle de mange informationer er koblet sammen.
Det, som nok i virkeligheden er den allerstørste
forandring, ja en revolution, er, at den digitale
information bliver koblet meget tæt til den fysi-
ske verden, og til os som individer og samfund.
Det digitale lag kommer dels til udtryk som
det, flere kalder ”The Internet of Things”, og
som er et begreb, der dækker over, at alle ting
eller fænomener i den fysiske verden kan få
en digital repræsentation, en adresse, som kan
koble den til alle de andre fysisk-digitale ting.
Det kan være en digital stregkode eller blot
so you WanT To bE a smaRT CiTy…Det digitale lag og den mobile revolution giver uendelige muligheder, men også store udfordringer. studerende og forskere som dem, der har deres daglige gang på katrinebjerg, spiller en afgørende rolle, når fremtidens samfund skal forstås og tilrettelægges.
AF: MARTIN BRYNSKOV, PH.D., ADJUNKT, CENTER FOR DIGITAL URBAN LIVING
KONTEKST | 11
et særligt karakteristikum, som adskiller netop
denne ting fra alle andre. Den kan være entydig
eller flertydig. Men grundlæggende gør sådan-
ne ID’er, at hele verden bliver læsbar for både
maskiner og mennesker.
En plakat på en væg kan ikke bare læses af
forbipasserende personer, men også af væggen,
huset, vejen, gadelygten, byen – kort sagt af alt
og alle.
Og når et fænomen bliver tilgængeligt for
maskiner, og dermed bliver en del af The Inter-
net of Things, så bliver det også tilgængeligt for
automatiserede digitale processer.
I sidste ende kan disse processer forstås
som en udvidelse af vores horisont, som en
slags forstørrelsesglas eller søkort, der udvider
vores tanke- og handlerum.
dEN MObILE rEVOLuTIONDen største sociotekniske revolution, verden
hidtil har set, er mobiltelefonens udbredelse.
Det er ganske enkelt verdens mest udbredte
teknologi. Over 5 mia. mennesker bruger mo-
biltelefoner. Den er mere udbredt end kugle-
penne, bl.a. fordi den også kan bruges af an-
alfabeter.
Desuden er mobilen personlig. Den er så
tæt kynttet til den personlige kontakt med
omverdenen, at mange hellere vil undvære sex
end sin mobil (dog ikke permanent).
Og ud over den personlige kontakt er mobi-
len ved at forandre helt grundlæggende institu-
tioner som betaling og kommunikation. Kon-
tanter ser ud til helt at forsvinde i dagligdags
brug inden for en overskuelig årrække.
Mobilen har på rekordtid sammenlignet
med enhver anden teknologi fået en så central
rolle i vores liv og i samfundslivet, at det er
svært helt at forstå.
Der er forskel på de forandringer, mobilen
har medført i Afrika og Indien, og så de æn-
drede adfærdsmønstre, vi ser i Europa, USA og
den rige del af Asien. Men overalt er forandrin-
gerne enorme.
Netop vores personlige tilknytning til mo-
bilen gør, at det digitale lag ikke bliver noget
abstrakt, noget vi vælger til og fra hele tiden.
Det digitale er til stede hele tiden. At gå uden
mobil er som at gå uden tøj. Ikke umuligt, men
upraktisk.
SMarT CITIESKombinationen af det digitale lag og den mobi-
le revolution er, at vores samspil med omgivel-
serne forandres. Og det er forandringer
af den mest kraftige slags, fordi
de både er altomfattende og føles
naturlige.
Selvom det digitale lag spre-
des ud over hele samfund, og i
sandhed over hele kloden – man
kan ringe i mobil fra Mount Eve-
rest – så er det langt fra en ensar-
tet proces.
Byer spiller en vigtig rolle,
både som administrative enhed
og som kulturskabende miljø.
For det er jo klart, at denne
udvikling hverken er naturlig el-
ler enkel. Den er i høj grad styret
(af hvem?) og kompleks. Ikke des-
to mindre er den så tæt på uafven-
delig, som man kan komme.
Men en ting er, at teknolo-
gien kommer. Noget andet
er, hvordan den kommer,
hvornår, til hvem og hvor-
for. Det er spørgsmål, som
bør behandles på alle ni-
veauer i et samfund, som
en del af den almindelige
demokratiske proces.
12 | KONTEKST
STAFETTEN
Ligesom vi diskuterer, hvordan pengene
skal fordeles på Finansloven, så bør vi disku-
tere, hvordan det digitale lag skal spredes ud og
indrettes.
Men det er en udfordring, når det går så
stærkt, som det er tilfældet for tiden. Det kræ-
ver indsigt i mulighederne – og i udfordringer-
ne – før man kan få en kvalificeret debat. Des-
uden er der langt fra teori til praksis.
På mange måder er byen (eller det kommu-
nale niveau) det sted, hvor teori møder praksis.
Hvordan skal det digitale konkret udformes,
og hvem skal konkret stå for udviklingen?
Det har medført, at en lang række byer ver-
den over nu overvejer, hvordan man skal arbej-
de med at få indarbejdet det digitale lag i byen.
Det bliver kaldt ”smart cities”. Men langt
hen ad vejen er det en misvisende term, for den
leder tankerne hen på en by, der nærmest tæn-
ker bedre end borgerne, og det er ikke det, som
er ambitionen.
På mange måder er udfordringen at forstå
det digitale som noget helt almindeligt, et mate-
riale på linje med så mange andre, så man ikke
gør det til et mål i sig selv.
Det er imidlertid ikke så enkelt, for i mange
situationer er det jo netop et mål at få indført
digitale systemer, der skal forbedre byen og
fremme væksten (for at nævne den mest almin-
delig formulering).
Så samtidig med at digitaliseringen af byen
er uomgængelig, så er den overordentlig van-
skelig, netop på grund af den store skala og de
store konsekvenser.
dE NyE arKITEKTErDet er her, studerende og forskere på Katrine-
bjerg spiller en afgørende rolle. Vi har en unik
mulighed for at være med til at sætte rammerne
for den digitale udvikling, der er i fuld gang.
Det må vi gøre vel vidende, at der er globale
kræfter på spil, og at ressourcerne ikke er ube-
grænsede.
Men lige netop de fag, der findes her – IT- og
mediefag – er helt afgørende for, at de skinner,
der lægges nu, de steder, hvor vi kan have ind-
flydelse, bliver lagt på en ordentlig måde.
Det gælder altså uanset, om man er stude-
rende, der skal sætte sig ind i en række fæno-
mener og problemstillinger, får sine eksamener
og skal ud og løse konkrete opgaver i privat
eller offentligt regi, lokalt eller et andet sted i
verden; eller om man er forsker, der forsøger at
forstå, hvad der er af muligheder og udfordrin-
ger, og eksperimenterer med, hvordan de kan
beskrives, udnyttes og løses.
Hvad enten vi synes om det eller ej, så kan
man sige, at indsigt forpligter.
Hvis nogen kommer og siger: ”Vi vil gerne
have en smart city,” så er din rolle mere end
bare konstruktørens. Den er også mere end
bare kritikerens. For noget skal der ske. Der
skal laves et godt kompromis.
Vi skal på Katrinebjerg ruste os og andre til
at komme igennem de meget voldsomme foran-
dringer, vi står overfor. Vi skal også acceptere,
at arbejdet med teknologi ikke er neutralt, men
at det på den anden side er for vigtigt til ikke at
overlade til den globale inerti alene.
Så velkommen til den nye fagre verden.
Selvom den er ny, så er pricipperne for foran-
dring uforandrede. Mennesker og byer er hybri-
der, der udvikles og udvikler. Og vi, der kan, bør
gå forrest, når det gælder om at forstå, hvor vi
gerne vil hen.
Kontekst vil gerne takke Martin Brynskav for bidraget
til denne udgave af bladet. I næste nummer vil Stafet-
ten være sendt videre til endnu en forsker på IMV, der
forhåbentlig også vil dele sin forskningsinteresse, med
alle de studerende der læser Kontekst.
“På mange måder er udfordringen at forstå det digitale som noget helt almindeligt, et materiale på linje med så mange andre, så man ikke gør det til et mål i sig selv.
KONTEKST | 13
Som kunde i Sparekassen Kronjylland kan livet også være sjovt, mens du gør din erhvervs- eller videregående uddannelse færdig.
Du får gode renter og andre fordele.
Se mere på pastaogketchup.dk eller kig ind til os i Aarhus Nord afdeling, Åbogade 1A.
til en sjovereFå rådstudietid
Vores tilbud til dig:
Variabel rente. Årlig nominel rente 1,90 %
Eksempel: 50.000 kroner, variabel rente,
løbetid 3 år, gebyrfri. ÅOP 6,70 %. Ved 100 %
udnyttelse betales i alt 59.750 kroner.
Kassekredit 6,50 %
indlån 1,90 %
14 | KONTEKST
ANMELDELSE
Oplysningstænkeren Jeremy Bentham (1748-
1832) er mest berømt for sine optegnelser til et
”panoptikon”, der nu for første gang foreligger
i dansk oversættelse. Panoptikonnet er en byg-
ningskonstruktion, der muliggør at en person
kan observere alt, hvad der foregår i ét blik og
uden selv at blive set. Dette udtrykkes med den
græskinspirerede neologisme, der betyder no-
get i retning af ”det altseende sted”. Bygningen
konstrueres på en sådan måde, at et inspekti-
onstårn placeres i midten af en cirkelformet
bygning, som består af isolerede celler. Så me-
get som muligt af disse celler skal være synligt
fra inspektionstårnet, der til gengæld udfærdi-
ges med det formål at være uigennemsigtigt, så
vagten på den måde skjules. Hertil bruges en
række skærme og lyssætninger, der på snedig
vis tilvejebringer en ensrettet overvågningssi-
tuation, hvor de synlige underkastes blikkets
disciplinerende magt. Det centrale princip er
altså, at fangerne i cellerne ikke ved, om de bli-
ver overvåget eller ej, og at de derfor er tvunget
til at antage, at de bliver overvåget og dermed
må tilpasse sig den adfærd, som ønskes. På den
måde bliver vagten i tårnet overflødig, da fan-
gerne så at sige har internaliseret magtens blik
og er blevet bærere af deres egen overvågning.
Bentham var mest optaget af fængsler, men han
forestillede sig, at panoptikonnet kunne tages
i brug talrige steder, f.eks. på fabrikker, skoler
og hospitaler samt i militæret. I det ret selvtil-
fredse forord skriver han:
”Moralen forbedret – helbredet bevaret – arbejdsom-
hed styrket – undervisning bredt ud – samfundets byr-
der lettet – økonomien så at sige anbragt på en klippe
– fattiglovenes gordiske knude ikke hugget over, men
løst op – alt ved en simpel ide i arkitektur!” (p.47).
For eksempel kan en transparent bygning også
være en fordel på hospitaler, da det giver bedre
muligheder for at holde øje med patienterne
og dermed forbedre behandlingen. Samtidig
gør inddelingen af patienter i separate celler
blikkETs magT og synlighEDEns pRoblEmanmeldelse af Jeremy bentham: panoptikon - magtens øje
AF: ANDERS ALBRECHTSLUND, LEKTOR, PH.D.
KONTEKST | 15
(sygestuer) det muligt at forhindre spredning af
smitsomme sygdomme. Dermed er hospitalet
ikke blot taget over elendigheden og den snar-
lige død, som Michel Foucault (1926-1984) har
formuleret det, men i sig selv en arkitektur, der
producerer sundhed.
Netop Foucault er ikke til at komme uden om,
når vi taler om Benthams panoptikon. For det
første gravede han Benthams ideer frem af
glemslen med værket Overvågning og straf
(1975). Bentham formåede i sin tid ikke at over-
bevise det politiske etablissement om, at hans
arkitektoniske problemknuser var den rette
løsning for et oplyst samfund på vej mod in-
dustrialisering, ligesom den filosofihistoriske
interesse for Bentham næsten udelukkende har
fokuseret på hans bidrag til utilitarismen. Et af
hans mere kuriøse påfund var i øvrigt at lade
sig selv udstoppe efter sin død i oplysningsidea-
lets navn. Undervejs i processen gik det dog helt
galt med hovedet og derfor består den montage,
som man i dag kan se udstillet i et trækabinet
på University College London, af Benthams
skelet stoppet med hø, iført hans tøj og med et
vokshoved.
For det andet har Foucault aktualiseret Bent-
hams projekt ved at fremhæve den bagvedlig-
gende tankegang for det moderne samfund og
dets institutioner, som Foucault kalder panop-
tisme. Her udøves magten ved at objektivere og
producere viden om dem, som skal kontrolle-
res. Derfor kan Foucault stille det lidt spydige
spørgsmål, hvad forskellen i dag egentlig er på
skoler, fabrikker, militæret og fængslet. Hans
svar er, at et samfund baseret på disciplin må
have det panoptiske fængsel som sin prototype,
eftersom inddeling, normalisering og overvåg-
ning her forenes i deres reneste form. Det mo-
derne samfunds tilblivelsesproces er kompleks,
men disciplinens elementer er en rød tråd, der
løber igennem det.
Det er derfor en rigtig god ide, at Benthams
panoptikon-tekst i denne bogudgave efterføl-
ges af et interview med Foucault – deraf i øvrigt
anden del af bogens titel (”magtens øje”), som
har erstattet den oprindelige undertitel ”The
Inspection-House”. Dette interview bidrager til
Benthams tekst et perspektiv, der gør den rele-
vant i dag. Bogens indledning, der er forfattet
af oversætteren Vagn Lyhne, giver en grundig
men til tider unødvendig svulstig gennemgang
af Benthams tanker og tid. Desværre forsøm-
mer den at formidle, dels hvor banebrydende
og dominerende panoptismen har været og sta-
dig er inden for overvågningsstudier, og dels at
Foucaults iscenesættelse er det, der gør panopti-
konnet interessant at beskæftige sig med i dag.
Men det er ikke desto mindre glædeligt, at dette
vigtige værk nu kan læses på dansk.
“Det centrale princip er altså, at fangerne i cellerne ikke ved, om de bliver overvåget eller ej, og at de derfor er tvunget til at antage, at de bliver overvåget og dermed må tilpasse sig den adfærd, som ønskes.
Panoptikon - magtens øjeJeremy Bentham, Udgivet 2011.
Redaktion og indledning: Vagn Lyhne. Oversat af Vagn Lyhne og Lea Brems. 159 sider. 239 kr. Udgivet på forlaget Klim.
Bogen er blandt andet yderst relevant i bachelor-kurset “Overvågning - Nye tek-nologier og praksisser”.
// infoRmaTion
16 | KONTEKST
Der er efterhånden udkommet en del bøger og
hæfter om det at skrive speciale. I denne måned
udgives foruden den her anmeldte bog eksem-
pelvis fjerde udgave af ”Specielt om specialer”,
en bog af forfatterne bag studieklassikeren
”Den gode opgave”. Hvilken bog, man fortræk-
ker at lade ledsage én igennem specialeproces-
sen, er nok en smagssag, men
denne anmelder mener, der er
gode grunde til at vælge Vibeke
Ankersborgs.
Er det overhovedet nødvendigt
at læse en bog om at skrive spe-
ciale? Er specialet så meget an-
derledes end andre universitets-
opgaver, at det retfærdiggør 200
siders læsning til over en krone
per side? Det kommer i høj grad
an på, hvor klar du føler dig til at skrive speciale.
For selvfølgelig kan du skrive det udelukkende
med din specialevejleder som processtøtte. Hvis
du føler dig klædt godt på til at skrive specialet,
så skal du også nok komme igennem det uden
at læse bøger om det.
Men hvis du som undertegnede bliver nervøs
ved tanken om, at skulle igennem et halvt år
med fokus på én stor opgave, som skal være så
god som muligt og gerne dække det emne, der
interesserer dig mest (og du i øvrigt ikke er helt
sikker på, hvad det er), så kan Ankersborgs bog
være en rigtig god hjælp.
En af bogens forcer ligger i
dens fokus på at vælge det rig-
tige emne og komme i gang
med det på den rigtige måde.
Sammen med afsnittet om
erkendelsesprocessen udgør
det en uvurderlig hjælp til at
få specialet til at virke meget
mindre håbløst at komme i
gang med. Bogen anerkender,
at ikke alle har brugt de sidste
4,5 års potentiel forberedelsestid på at finde et
specialeemne og læse sig ind på det.
Læseren bliver taget i hånden på pædagogisk vis
fra starten af processen og får sat ord på tanker-
ne om, hvorfor det pokkers speciale er så svært
at overskue. Men bogen er også for dem, der er
spECialEpRoCEssEn – Tag magTEn ovER DiT spECialEsådan lyder titlen på en ny bog af vibeke ankersborg. selvom den natur-ligvis ikke er løsningen på alle dine speciale-problemer, så er den bestemt læsværdig, både hvis du skal til at i gang med specialet og hvis du er midt i det.
AF: RASMUS GYLLING, SPECIALESKRIVENDE PÅ CAND.PUBLIC
ANMELDELSE
“Læseren bliver taget i hånden på pædago-gisk vis fra starten af processen og får sat ord på tankerne om, hvorfor det pokkers speciale er så svært at overskue.
KONTEKST | 17
kommet lidt længere ind på livet af specialet.
Den er delt op i 11 afsnit, der kan læses uafhæn-
gigt af hinanden, således at de, der for længst
har valgt emne og har helt styr på, hvordan
problemformuleringen løbende skal udvikles,
nemt kan springe et par afsnit over. Alle afsnit
er dog anbefalelsesværdige, og selvom ingen
bog kan indeholde alt, hvad man bør vide om
specialeprocessen, så kommer denne omkring
det meste.
Bogen gennemgår alt fra analysetilgange i
empiriindsamlingsfasen over induktiv versus
deduktiv struktur i opgavens opbygning, til
projektstyring af projekter, man ikke ved hvor
ender. Der er også afsnit om, hvordan du får
mest muligt ud af din vejleder, hvordan du får
dit sociale liv til at fungere under specialet, og
hvornår du skal trække en streg i sandet og af-
levere specialet.
Sammenlignet med det indledningsvis nævnte
alternativ ”Specielt om specialer” virker ”Spe-
cialeprocessen” mere humanistisk i sin tilgang,
og er skrevet i en mere fortællende stil end
førstnævnte, der i højere grad vægter at have
punktopstillinger på hver side. Det at skrive
speciale er en kompliceret affære, som er svær
at stille op i punktform, og derfor foretrækker
jeg personligt den fortællende stil. Imod dette
kan man sige, at noget af det, man som forvir-
ret specialeskriver efterspørger, netop er en
trin-for-trin-opstilling af hele processen. Det gi-
ver ”Specialeprocessen” ikke, men den giver et
overblik, der gør det noget nemmere at komme
helskindet igennem specialet.
Specialeprocessen - tag magten over dit specialeVibeke Ankersborg, Udgivet 2011.
194 sider. Vejledende pris 218 kroner. Udgivet på forlaget Samfundslitteratur.
Vibeke ankersborgVibeke Ankersborg er cand.phil. & MPK.
Hun har som kandidat -afhandlingskonsulent på Copenhagen Business School vejledt omkring 3.500 studerende i, hvordan man skriver speciale og har afholdt et utalaf specialeseminarer.
Hun har tidligere publiceret om kildekritik og om at arbejde med problemformuleringer.
// infoRmaTion
155 mm
155 mm
12 mm
230
mm
SAMFUNDSLITTERATUR.Dk
ISBN 978-87-593-1359-6
SpEcIALEpRocESSEN. Tag magten over dit speciale! tager dig igennem
hele specialestudiet – fra hvordan du vælger det rigtige emne og om
sætter det til en god problemformulering, der passer til dit speciales
struktur, over brug af metode og projektledelse til, hvordan du kan bruge
skrift sproget til at formidle din nyfundne viden videre til bedømmerne.
Undervejs kommer bogen ind på, hvorfor det er udfordrende at skrive
et speciale, hvorfor du kan forvente at gå i stå med jævne mellemrum,
hvorfor det kan være fedt at skrive speciale, og hvorfor de mange gode
råd i bogen virker.SpEcIALEpRocESSEN henvender sig til alle specialestuderende på danske
universiteter. Du kan bruge bogen, uanset om du frygter eller glæder dig
til at skrive speciale, er gået i stå eller er godt i gang og gerne vil optimere
din arbejdsproces.VIbEkE ANkERSboRg er cand.phil. & Mpk. Hun har som kandidat
afhandlings konsulent på copenhagen business School vejledt omkring
3.500 studerende i, hvordan man skriver speciale og har deltaget i et
utal af specialeseminarer. Vibeke Ankersborg er endvidere ekstern lektor
på københavns Universitet, hvor hun i en årrække har undervist i viden
skabsteori og metode. Hun har tidligere publiceret om kildekritik og om
at arbejde med problemformuleringer.
Tag magten over dit speciale!
SpEcIALE pRocESSENSpEcIALEpRocESSEN
Vibeke Ankersborg
Vibeke Ankersborg
18 | KONTEKST
ANMELDELSE
Filmens handling udspiller sig i Amerika, mere
specifikt Ohio, i den lille by Lillian. Her følger
filmen en gruppe børn (Joel Courtney, Elle Fan-
ning m.fl.), som har slået sig sammen for at lave
en zombiefilm. Optagelserne af denne bringer
børnene ud på en gammel togstation, hvor in-
struktøren på filmen insisterer på at vente med
optagelserne til et tog kommer forbi da ”pro-
duction value” jo er alfa/omega for film. Bør-
nene ender med at blive vidne til et katastro-
falt toguheld, men aftaler at ignorere aftenens
hændelser og holde dem hemmeligt af frygt for
at komme i problemer, hvis byens voksne eller
ordensmagten skulle finde ud af deres tilstede-
værelse under katastrofen.
Det viser sig hurtigt at ignorering af hændel-
sen ikke er så nem en opgave som først anta-
get. Ikke lang tid efter togkatastrofen begynder
mærkelige hændelser at finde sted i den lille
by. Byens hunde forsvinder alle fra området,
og forskellige indbyggere forsvinder sporløst
på mystisk vis. De paniske indbyggere må in-
den længe konstatere at deres lille by står over
for en uventet trudsel. I midten af alt kaosset
finder vi den lille gruppe børn og to forældre
(Kyle Chandler, Ron Eldard), som i forsøget på
overlevelse, forsøger at opklare de mystiske om-
stændigheder der har ledt op til de voldsomme
hændelser.
Som beskrivelsen af handlingen giver udtryk
for, findes filmens protagonist, samt de væsent-
lige biroller, blandt den lille gruppe børn. Jeg
supER 8steven spielberg, en af eventyrgenrens store filmskabere, og J. J. abrams, skaberen af den populære serie lost, har slået sig sammen for at lave deres bud på denne sommers store blockbuster. med spielbergs kompetente Cv hvad angår eventyrfilm, samt abrams talent for fortællinger indeholdende en overflod af mystik og stemning, ser samarbejdet på papiret rigtig godt ud. abrams agerer instruktør og manuskriptforfatter, mens spielberg endnu engang sætter sig i producerens varme stol. Resultatet er filmen super 8.
AF: MIKKEL GULDBORG LUND, MEDIEVIDENSKAB, 5. SEMESTER
De unge skuespillere i Super 8, gør et glimrende stykke arbejde.
foto
: par
amou
nt p
ictu
res
KONTEKST | 19
var til at starte med temmelig skeptisk overfor
netop dette, da tvivlsomme skuespilpræstatio-
ner ikke er nogen mangelvare i store blockbu-
ster produktioner, der benytter sig af børn i de
ledende roller. På dette punkt er filmen dog en
positiv oplevelse. Samtlige af børneskuespil-
lerne gør det glimrende, og det er nemt at føle
empati med den under deres mange trængsler.
Specielt samspillet mellem de to hovedroller
Joe (Joel Courtney) og Alice (Elle Fanning) fun-
gerer rigtig fint. Disse to karakterer har begge
personlige problemer med deres forældre, og de
to skuespillere gør et godt stykke arbejde med
at bringe fokus på disse midt i alt effekt- og ac-
tion kaosset.
At Spielberg har været involveret i projektet
ses også tydeligt, da filmens narrativ og for-
tælleform minder meget om Spielbergs tidlige
film som eksempelvis E.T. hvor børn også bar
hovedrollerne. Ligesom i E.T. er der altid en
snært af eventyrstemning, mens vi følger bør-
nene gennem deres mange prøvelser, og det er
med samme næsten magiske og følelsesladet
stemning, at slutningen udformer sig i Super 8.
Denne stemning fungerer ganske fint og brin-
ger tankerne tilbage til tider, hvor film ikke
havde samme mulighed for at leve lige så me-
get på effekter og action, men i stedet blev nødt
til at frembringe en speciel stemning gennem
et stærkt narrativ og gode skuespilpræstationer.
Filmen er dog ikke uden dens små problemer,
som gør at filmen aldrig bliver en rigtig stor op-
levelse. Først og fremmest er filmen noget naiv
i dens fortælleform. Dette ses blandt andet i fil-
mens noget sort/hvide skildring af, hvem der er
de gode, og hvem der er de onde i filmens for-
tælling. I dette tilfælde er der tale om det onde
militær, hvis leder selvfølgelig opfører sig som
om han er jordens mest magtliderlige individ
uden ret megen omtanke for hans medmen-
neskers sikkerhed. På dette område mangler
filmen simpelthen nogle nuancer i dens karak-
tergalleri.
Som det kort blev nævnt ovenover indeholder
filmen to hovedtemaer. Det ene er opklaringen
af mysteriet om, hvad det er, der forsager alt ka-
osset i den lille by efter togulykken. Det andet
tema omhandler de to børn Joe og Alices for-
hold til deres forældre. Filmen bruger en hel del
tid på at bringe fokus på sidstnævnte, og dette
gør desværre at mysteriet omkring togulykken
og de efterfølgende begivenheder i byen, fore-
kommer mere uinteressant. Den del af filmen
kommer ofte til at fremstå som et sekundært
plotelement sammenlignet med historien om-
kring børnene og deres forældre.
Alt i alt kan jeg dog godt anbefale Super 8, på
trods af ovennævnte problemer der gør, at fil-
men aldrig fanger helt så meget som den burde.
Effekterne er flotte filmen igennem, der er gode
præstationer fra skuespillerne, og der er til ti-
der en snært af et rigtigt filmeventyr midt i en
katastrofefilm. Dog gør de førnævnte proble-
mer, at jeg ikke ubetinget anbefaler filmen til
seeren, der gerne vil ind og se det næste store
blockbuster-mesterværk. Filmen er udmærket
til en impulsiv sommertur i biografen, men det
helt store værk bliver filmen aldrig gennem
dens 112 minutter lange spilletid.
Originaltitel: Super 8 Instruktion: J.J. Abrams Medvirkende: Joel Courtney, Kyle Chandler, Elle Fanning, Riley Griffiths, Ryan Lee, Gabriel Basso, Zach Mills Længde: 112 min. Land: USA (2011)Sprog: Engelsk Genre: Sci-Fi
Anmelderen så filmen i CinemaxX, Århus
20 | KONTEKST
UDE AF KONTEKST
I år glædede jeg mig ekstra meget til at komme
til Roskilde Festival, fordi min stilling som re-
daktør på bladet her havde givet mig adgang
til et medie-armbånd. Mediebyen, det allermest
hypede sted på hele festivalen, skulle i en uges
tid være mit andet hjem. Det blev det bare al-
drig, for jeg oplevede væsentligt sjovere ting i
mit telt end jeg gjorde i mediebyen. Og jeg var
vel at mærke alene i teltet.
Græsset er altid grønnere på den anden side.
Lige indtil man får adgang til den anden side. Så
opdager man, at græsset i mediebyen også bli-
ver til mudder. Og mediebyens mudder er fyldt
med wannabe-kendisser og kedelige journali-
ster i stedet for glade festivalgæster. De kendis-
ser, som for alvor kunne være fede at rende ind
i, er gemt væk i private gemakker eller i barer,
man ikke får adgang til.
Og lad os bare tage den med det samme. Den be-
rømte Tuborg-bar, hvor man gratis kan drikke
lige så mange fad-guldøl, man gider. Spørgsmå-
let er så bare, hvor mange det er, for du kan
være sikker på, at hvis du er en af de få heldige,
der har fået adgang til denne eksklusive bar, så
får du aldrig dine venner med ind.
Det kræver de helt rigtige connections (og
at man er af den smarte type, der siger con-
nections i stedet for forbindelser) at få fat i et
Tuborg-armbånd. Godt gættet, sådan et fik jeg
ikke. Og godt det samme, for selvom jeg er stor
fan af gratis øl, så vil jeg hellere betale for øl
end at sidde alene i en bar og håbe på at komme
i snak med en kendt.
Måske er det bare fordi jeg ikke ved, hvad jeg
skulle snakke med en kendt om. Toiletforholde-
ne? Måske ikke det mest oplagte samtaleemne,
men dog et, der går igen, hver gang mediebyen
skal lovprises. Og ærlig talt, så er de toiletter
ikke så gode som rygterne siger. Fair nok, det
er keramik-toiletter med skyl og ikke et hul i
en plastikplade, hvor du kan se hvad toilettes
sidste bruger fik at spise dagen før. Men det kan
være lidt lige meget så længe kendisser, journa-
mEDiEbyEn på RoskilDE fEsTivalkendte mennesker. gratis øl. ordentlige toiletter. Tre ting du forventer at finde i mediebyen. Tre ting du får svært ved at finde. kære læser. Du er ikke gået glip af en skid.
AF: RASMUS GYLLING, SPECIALESKRIVENDE PÅ CAND.PUBLIC
Media Zone er Roskilde Festivals arbejds-plads og mødested for presse, musikbran-che og festivalens samarbejdspartnere. I Media Zone er mange pladeselskaber repræsenteret, og det er her, medierne planlægger og udfører deres festivalarbejde.
Læs mere om Roskilde Festival påwww.roskilde-festival.dk
// mEDiEbyEn
KONTEKST | 21
lister og andre hangarounds pisser lige så meget
ved siden af som alle andre.
Men er der da slet ikke noget godt ved medie-
byen? Jo det er der da, for eksempel ligger den
dejligt tæt på Orange scene. Og som journalist
får man adgang til gratis internet, kaffe og gar-
derobe. Under lørdagens uvejr havde jeg skam
også stor glæde af at sætte mig ind i den tørre
presse-lade, og få tjekket min mail og læst lidt
om, at vejret da i det mindste var værre i Køben-
havn. Men det føltes forkert. Ikke kun fordi det
var lidt for nørdet at sidde der ved computeren.
Nej fordi mediebyen bare ikke er det, jeg forstår
ved festival.
Roskilde Festival handler om hygge, musik, at
møde nye mennesker, og kunsten at få noget
godt ud af en masse mudder. Hvis det ikke er
de ting man kommer for, så kan jeg personligt
ikke se, hvorfor man overhovedet skal på Ros-
kilde Festival. En ting er i hvert fald sikkert: Øl-
lene smager bedst på den side af hegnet, hvor
du kan høre musik med dine venner.
22 | KONTEKST
CROSS CAFE
På Cross Café ved Åen kan du mandag til fredag mellem 8.45 og 11 spise løs af en stor morgenbuffet for bare 35 kroner. Her er brød, pålæg og masser af andre godter. Cross Café, Åboulevarden 66, 8000 Aarhus C
IKEAS RESTAURANT I weekenden kan du få morgenmad i Ikea for bare én krone. Du får serveret to svenske morgenboller, lidt pålæg, ost og kaffe. I hverdagene koster samme omgang 10 kroner.
Ikeas Restaurant, Graham Bells Vej 9, 8200 Aarhus N
GLOBEN FLAKKET
For enden af Åen ligger Globen Flakket. I hverdagene kan du fra 8.45 til 11.30 spise alt, du lyster, af en stor morgenbuffet. Den tæller brød, ost, marmelade, chorizo, youhurt, müsli og æg.
Globen Flakket, Åboulevarden 18, 8000 Aarhus C
STATSBIBLIOTEKETS KANTINE Statsbiblioteket er kendt for sin morgenkomplet, der indeholder kaffe, brød og kage. Den koster 25 kroner.
Statsbibliotekets Kantine, Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C
CAFÉ CASABLANCA
På den hyggelige Café Casablanca kan du nyde en morgenkomplet bestående af brød, blødkogt æg, pålæg, ost og marmelade for 45 kroner.
Café Casablanca, Rosensgade 12, 8000 Aarhus C
NY FESTUGE-LABYRINT GÆSTER AARHUS
’Architects of Air’, som stod bag sidste års populære lyslabyrint Mirazozo i Festugen, vender tilbage til Byparken med nyskabelsen Miracoco, der er en ny spektakulær verden af farver og lys. Hver dag vil den hæve sig ti meter op i luften og indbyde til at gå på opdagelse i en labyrint af gange.
Miracoco, Byparken, fredag 26. august 2011 kl. 14-18 og derefter frem til søndag 4. september 2011 kl. 10-18.
GOOGLE OG FERRARI GÆSTER FESTUGEN Topledere fra Google, Ferrari, AT&T og Time Magazine taler med Mads Thimmer fra Innovation Lab om fejl i branding, da årets tema for Festugen er ‘’Skønne fejl... og andre lykketræf.”
Aarhus-samtaler: Fejl i branding, Rådhushallen, tirsdag 30. august 2011 kl. 19.30, pris: 100 kroner, www.aarhusfestuge.dk.
RECESSION KØRER FOR 11. ÅR I TRÆK
RECession Festival er for 11. år i træk klar til at præsentere alternativ musik for århusianerne. Festivalen binder sig ikke til nogen bestemt musikgenre, og der har gennem årene været lige fra hip hop, metal, indie og electronica til EBM og singer-songwriter på plakaten.
RECession Festival, VoxHall, Vester Allé 15, lørdag 17. september 2011, www.recession.dk.
BAGAGERUMSMARKEDET PÅ BISPETORV
Når lopperne indtager Bispetorv, kan du opleve ægte retrostemning og nostalgi i et hyggeligt miljø. Markedet er blevet yderst populært i Aarhus, og det er derfor blevet udvidet med flere dage end først planlagt.
Bagagerumsmarkedet på Bispetorv, lørdag 10. september, lørdag 24. september 2011 og lørdag 22. oktober 2011, åbent fra kl. 10-15.30.
“AT VÆRE ELLER IKKE AT VÆRE” PÅ AARHUS TEATERTeaterdirektør Stefan Larsson iscenesætter Shakespeares store klassiker Hamlet på Århus Teater. Du kan i Stefan Larssons opsætning forvente Hamlet med et twist, hvor tekst og figurgalleri er skåret ind til kernen.
Hamlet på Aarhus Teater, premiere 23. september 2011, kl. 20. 19.30, spiller frem til lørdag 22. oktober.
SE FLERE BEGIVENHEDER PÅ AOA.DK
KALENDER GUIDEpræsenteret af Morgenmad på budget
OPLEVELSER I AARHUS OPLEVELSER I AARHUS
AARHUS TEATER FRA 1900
Ved siden af Aarhus Domkirke ligger Aarhus Teater. En pompøs teaterbygning med bemærkelsesværdige detaljer. Udefra gør teaterbygningen sig bemærket med sit rigt dekorerede midterparti, der er udført i franske kalksten, der bryder den røde facade, men også indenfor er der oplevelser for arkitekturinteresserede. Aarhus Teater, Teatergaden 1, 8000, Aarhus C.
ÅRHUS KUNSTBYGNING FRA 1917
Den gråhvide bygning på J.M. Mørksgade 13 syner ikke af meget ved første øjekast, men den vinduesløse facade er bevidst udtryk for original arkitektur. Med sin ottekantede tilbygning og sine to store rektangulære udstillingslokaler balancerer Århus Kunstbygning mellem flere arkitektoniske stilarter.
Århus Kunstbygning, J. M. Mørksgade 13, 8000, Aarhus C.
AARHUS RÅDHUS FRA 1942
Rådhustårnet dominerer med sine 60 meter det århusianske bybillede. Og så er Arne Jacobsens omdiskuterede marmormastodont desuden pensum for folkeskoleelever som en del af Kulturkanonen. Rådhuset er opført på den nedlagte Søndre Kirkegård, og træerne i parken er bevaret fra kirkegårdsanlægget.
Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Århus.
AARHUS UNIVERSITET FRA 1933
Aarhus Universitets gule bygninger har siden 1933 stået som en jysk højborg for videnskab. Lige så karakteristisk for Aarhus Universitet som de gule teglsten er vildvinen og vedbenden, der flere steder overtager de gule murstensvægge med fuld overlæg og er plantet af landskabsarkitekten Carl Th. Sørensen.
Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C.
AROS AARHUS KUNSTMUSEUM FRA 2004
110 internationale tegnestuer deltog i 1997 i konkurrencen om at give Aarhus et kunstmuseum, men det blev de lokale arkitekter Schmidt, Hammer og Lassen, der løb med sejren med deres røde mønstermurstensværk. Arkitekturkendere karakteriserer ARos-bygningen som en forfinet form for brutalisme.
Aros Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C.
NORTHSIDE GØR DET IGEN 2011 bliver forhåbentlig året, hvor den århusianske musikfestival Northside for alvor får fat i publikum og får lov at tage fart. Festivalen bliver afholdt 11.-12. juni og har offentliggjort navne som Interpol, Suede, Band of Horses og mange flere. Northside Festival, Ådalen i Aarhus, lørdag 11. og søndag 12. juni 2011. FART OVER FELTET
13. - 15. maj 2011 vender Classic Car Race Aarhus tilbage til byen, for atter at hamre pedalerne i bund og begejstre publikum med de mange gamle flotte biler. Classic Race Aarhus, Mindeparken, fredag 13. maj – søndag 15. maj 2011.
SE DIN BY FRA REGNBUEN Der er som bekendt guld for enden af regnbuen, og det vil også være tilfældet, når Olafur Eliasson’s længe ventede og længe omtalte ’Your Rainbow Panorama’ står færdigt på taget af Aarhus Kunstmuseum Aros. Regnbuen på Aros lukker de første gæster ind lørdag 28. maj, og så er der aftenåbent hele juni. SPOT PÅ MUSIKKEN
Med nye upcoming musiknavne er Spot Festival i Aarhus blevet en kendt og eftertragtet musikfestival. Oh Land, Winnie Who og Jenny Wilson er blot nogle af de mange spændende navne, der er på programmet. Spot Festival, i området omkring Musikhuset, fredag 27. og lørdag 28. maj 2011.
FOLDBOLDSTJERNEFRØ TIL AARHUS Herning, Viborg, Aalborg og Aarhus skal dele værtskabet for EM-slutrunden for U21-landshold denne sommer. Og det betyder, at en perlerække af fodbold-Europas spirende stjerner kommer til at betræde græsset på stadion i Aarhus. UEFA U21-EM 2011, Aarhus, 11. til den 25. juni
SE FLERE BEGIVENHEDER PÅ AOA.DK
KALENDERpræsenteret af
OPLEVELSER I AARHUS
AARHUS TEATER FRA 1900
Ved siden af Aarhus Domkirke ligger Aarhus Teater. En pompøs teaterbygning med bemærkelsesværdige detaljer. Udefra gør teaterbygningen sig bemærket med sit rigt dekorerede midterparti, der er udført i franske kalksten, der bryder den røde facade, men også indenfor er der oplevelser for arkitekturinteresserede. Aarhus Teater, Teatergaden 1, 8000, Aarhus C.
ÅRHUS KUNSTBYGNING FRA 1917
Den gråhvide bygning på J.M. Mørksgade 13 syner ikke af meget ved første øjekast, men den vinduesløse facade er bevidst udtryk for original arkitektur. Med sin ottekantede tilbygning og sine to store rektangulære udstillingslokaler balancerer Århus Kunstbygning mellem flere arkitektoniske stilarter.
Århus Kunstbygning, J. M. Mørksgade 13, 8000, Aarhus C.
AARHUS RÅDHUS FRA 1942
Rådhustårnet dominerer med sine 60 meter det århusianske bybillede. Og så er Arne Jacobsens omdiskuterede marmormastodont desuden pensum for folkeskoleelever som en del af Kulturkanonen. Rådhuset er opført på den nedlagte Søndre Kirkegård, og træerne i parken er bevaret fra kirkegårdsanlægget.
Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Århus.
AARHUS UNIVERSITET FRA 1933
Aarhus Universitets gule bygninger har siden 1933 stået som en jysk højborg for videnskab. Lige så karakteristisk for Aarhus Universitet som de gule teglsten er vildvinen og vedbenden, der flere steder overtager de gule murstensvægge med fuld overlæg og er plantet af landskabsarkitekten Carl Th. Sørensen.
Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C.
AROS AARHUS KUNSTMUSEUM FRA 2004
110 internationale tegnestuer deltog i 1997 i konkurrencen om at give Aarhus et kunstmuseum, men det blev de lokale arkitekter Schmidt, Hammer og Lassen, der løb med sejren med deres røde mønstermurstensværk. Arkitekturkendere karakteriserer ARos-bygningen som en forfinet form for brutalisme.
Aros Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C.
NORTHSIDE GØR DET IGEN 2011 bliver forhåbentlig året, hvor den århusianske musikfestival Northside for alvor får fat i publikum og får lov at tage fart. Festivalen bliver afholdt 11.-12. juni og har offentliggjort navne som Interpol, Suede, Band of Horses og mange flere. Northside Festival, Ådalen i Aarhus, lørdag 11. og søndag 12. juni 2011. FART OVER FELTET
13. - 15. maj 2011 vender Classic Car Race Aarhus tilbage til byen, for atter at hamre pedalerne i bund og begejstre publikum med de mange gamle flotte biler. Classic Race Aarhus, Mindeparken, fredag 13. maj – søndag 15. maj 2011.
SE DIN BY FRA REGNBUEN Der er som bekendt guld for enden af regnbuen, og det vil også være tilfældet, når Olafur Eliasson’s længe ventede og længe omtalte ’Your Rainbow Panorama’ står færdigt på taget af Aarhus Kunstmuseum Aros. Regnbuen på Aros lukker de første gæster ind lørdag 28. maj, og så er der aftenåbent hele juni. SPOT PÅ MUSIKKEN
Med nye upcoming musiknavne er Spot Festival i Aarhus blevet en kendt og eftertragtet musikfestival. Oh Land, Winnie Who og Jenny Wilson er blot nogle af de mange spændende navne, der er på programmet. Spot Festival, i området omkring Musikhuset, fredag 27. og lørdag 28. maj 2011.
FOLDBOLDSTJERNEFRØ TIL AARHUS Herning, Viborg, Aalborg og Aarhus skal dele værtskabet for EM-slutrunden for U21-landshold denne sommer. Og det betyder, at en perlerække af fodbold-Europas spirende stjerner kommer til at betræde græsset på stadion i Aarhus. UEFA U21-EM 2011, Aarhus, 11. til den 25. juni
SE FLERE BEGIVENHEDER PÅ AOA.DK
KALENDERpræsenteret af
OPLEVELSER I AARHUS
AARHUS TEATER FRA 1900
Ved siden af Aarhus Domkirke ligger Aarhus Teater. En pompøs teaterbygning med bemærkelsesværdige detaljer. Udefra gør teaterbygningen sig bemærket med sit rigt dekorerede midterparti, der er udført i franske kalksten, der bryder den røde facade, men også indenfor er der oplevelser for arkitekturinteresserede. Aarhus Teater, Teatergaden 1, 8000, Aarhus C.
ÅRHUS KUNSTBYGNING FRA 1917
Den gråhvide bygning på J.M. Mørksgade 13 syner ikke af meget ved første øjekast, men den vinduesløse facade er bevidst udtryk for original arkitektur. Med sin ottekantede tilbygning og sine to store rektangulære udstillingslokaler balancerer Århus Kunstbygning mellem flere arkitektoniske stilarter.
Århus Kunstbygning, J. M. Mørksgade 13, 8000, Aarhus C.
AARHUS RÅDHUS FRA 1942
Rådhustårnet dominerer med sine 60 meter det århusianske bybillede. Og så er Arne Jacobsens omdiskuterede marmormastodont desuden pensum for folkeskoleelever som en del af Kulturkanonen. Rådhuset er opført på den nedlagte Søndre Kirkegård, og træerne i parken er bevaret fra kirkegårdsanlægget.
Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Århus.
AARHUS UNIVERSITET FRA 1933
Aarhus Universitets gule bygninger har siden 1933 stået som en jysk højborg for videnskab. Lige så karakteristisk for Aarhus Universitet som de gule teglsten er vildvinen og vedbenden, der flere steder overtager de gule murstensvægge med fuld overlæg og er plantet af landskabsarkitekten Carl Th. Sørensen.
Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C.
AROS AARHUS KUNSTMUSEUM FRA 2004
110 internationale tegnestuer deltog i 1997 i konkurrencen om at give Aarhus et kunstmuseum, men det blev de lokale arkitekter Schmidt, Hammer og Lassen, der løb med sejren med deres røde mønstermurstensværk. Arkitekturkendere karakteriserer ARos-bygningen som en forfinet form for brutalisme.
Aros Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C.
NORTHSIDE GØR DET IGEN 2011 bliver forhåbentlig året, hvor den århusianske musikfestival Northside for alvor får fat i publikum og får lov at tage fart. Festivalen bliver afholdt 11.-12. juni og har offentliggjort navne som Interpol, Suede, Band of Horses og mange flere. Northside Festival, Ådalen i Aarhus, lørdag 11. og søndag 12. juni 2011. FART OVER FELTET
13. - 15. maj 2011 vender Classic Car Race Aarhus tilbage til byen, for atter at hamre pedalerne i bund og begejstre publikum med de mange gamle flotte biler. Classic Race Aarhus, Mindeparken, fredag 13. maj – søndag 15. maj 2011.
SE DIN BY FRA REGNBUEN Der er som bekendt guld for enden af regnbuen, og det vil også være tilfældet, når Olafur Eliasson’s længe ventede og længe omtalte ’Your Rainbow Panorama’ står færdigt på taget af Aarhus Kunstmuseum Aros. Regnbuen på Aros lukker de første gæster ind lørdag 28. maj, og så er der aftenåbent hele juni. SPOT PÅ MUSIKKEN
Med nye upcoming musiknavne er Spot Festival i Aarhus blevet en kendt og eftertragtet musikfestival. Oh Land, Winnie Who og Jenny Wilson er blot nogle af de mange spændende navne, der er på programmet. Spot Festival, i området omkring Musikhuset, fredag 27. og lørdag 28. maj 2011.
FOLDBOLDSTJERNEFRØ TIL AARHUS Herning, Viborg, Aalborg og Aarhus skal dele værtskabet for EM-slutrunden for U21-landshold denne sommer. Og det betyder, at en perlerække af fodbold-Europas spirende stjerner kommer til at betræde græsset på stadion i Aarhus. UEFA U21-EM 2011, Aarhus, 11. til den 25. juni
SE FLERE BEGIVENHEDER PÅ AOA.DK
KALENDERpræsenteret af
OPLEVELSER I AARHUS
KONTEKST | 23
CROSS CAFE
På Cross Café ved Åen kan du mandag til fredag mellem 8.45 og 11 spise løs af en stor morgenbuffet for bare 35 kroner. Her er brød, pålæg og masser af andre godter. Cross Café, Åboulevarden 66, 8000 Aarhus C
IKEAS RESTAURANT I weekenden kan du få morgenmad i Ikea for bare én krone. Du får serveret to svenske morgenboller, lidt pålæg, ost og kaffe. I hverdagene koster samme omgang 10 kroner.
Ikeas Restaurant, Graham Bells Vej 9, 8200 Aarhus N
GLOBEN FLAKKET
For enden af Åen ligger Globen Flakket. I hverdagene kan du fra 8.45 til 11.30 spise alt, du lyster, af en stor morgenbuffet. Den tæller brød, ost, marmelade, chorizo, youhurt, müsli og æg.
Globen Flakket, Åboulevarden 18, 8000 Aarhus C
STATSBIBLIOTEKETS KANTINE Statsbiblioteket er kendt for sin morgenkomplet, der indeholder kaffe, brød og kage. Den koster 25 kroner.
Statsbibliotekets Kantine, Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C
CAFÉ CASABLANCA
På den hyggelige Café Casablanca kan du nyde en morgenkomplet bestående af brød, blødkogt æg, pålæg, ost og marmelade for 45 kroner.
Café Casablanca, Rosensgade 12, 8000 Aarhus C
NY FESTUGE-LABYRINT GÆSTER AARHUS
’Architects of Air’, som stod bag sidste års populære lyslabyrint Mirazozo i Festugen, vender tilbage til Byparken med nyskabelsen Miracoco, der er en ny spektakulær verden af farver og lys. Hver dag vil den hæve sig ti meter op i luften og indbyde til at gå på opdagelse i en labyrint af gange.
Miracoco, Byparken, fredag 26. august 2011 kl. 14-18 og derefter frem til søndag 4. september 2011 kl. 10-18.
GOOGLE OG FERRARI GÆSTER FESTUGEN Topledere fra Google, Ferrari, AT&T og Time Magazine taler med Mads Thimmer fra Innovation Lab om fejl i branding, da årets tema for Festugen er ‘’Skønne fejl... og andre lykketræf.”
Aarhus-samtaler: Fejl i branding, Rådhushallen, tirsdag 30. august 2011 kl. 19.30, pris: 100 kroner, www.aarhusfestuge.dk.
RECESSION KØRER FOR 11. ÅR I TRÆK
RECession Festival er for 11. år i træk klar til at præsentere alternativ musik for århusianerne. Festivalen binder sig ikke til nogen bestemt musikgenre, og der har gennem årene været lige fra hip hop, metal, indie og electronica til EBM og singer-songwriter på plakaten.
RECession Festival, VoxHall, Vester Allé 15, lørdag 17. september 2011, www.recession.dk.
BAGAGERUMSMARKEDET PÅ BISPETORV
Når lopperne indtager Bispetorv, kan du opleve ægte retrostemning og nostalgi i et hyggeligt miljø. Markedet er blevet yderst populært i Aarhus, og det er derfor blevet udvidet med flere dage end først planlagt.
Bagagerumsmarkedet på Bispetorv, lørdag 10. september, lørdag 24. september 2011 og lørdag 22. oktober 2011, åbent fra kl. 10-15.30.
“AT VÆRE ELLER IKKE AT VÆRE” PÅ AARHUS TEATERTeaterdirektør Stefan Larsson iscenesætter Shakespeares store klassiker Hamlet på Århus Teater. Du kan i Stefan Larssons opsætning forvente Hamlet med et twist, hvor tekst og figurgalleri er skåret ind til kernen.
Hamlet på Aarhus Teater, premiere 23. september 2011, kl. 20. 19.30, spiller frem til lørdag 22. oktober.
SE FLERE BEGIVENHEDER PÅ AOA.DK
KALENDER GUIDEpræsenteret af Morgenmad på budget
OPLEVELSER I AARHUS OPLEVELSER I AARHUS
AARHUS TEATER FRA 1900
Ved siden af Aarhus Domkirke ligger Aarhus Teater. En pompøs teaterbygning med bemærkelsesværdige detaljer. Udefra gør teaterbygningen sig bemærket med sit rigt dekorerede midterparti, der er udført i franske kalksten, der bryder den røde facade, men også indenfor er der oplevelser for arkitekturinteresserede. Aarhus Teater, Teatergaden 1, 8000, Aarhus C.
ÅRHUS KUNSTBYGNING FRA 1917
Den gråhvide bygning på J.M. Mørksgade 13 syner ikke af meget ved første øjekast, men den vinduesløse facade er bevidst udtryk for original arkitektur. Med sin ottekantede tilbygning og sine to store rektangulære udstillingslokaler balancerer Århus Kunstbygning mellem flere arkitektoniske stilarter.
Århus Kunstbygning, J. M. Mørksgade 13, 8000, Aarhus C.
AARHUS RÅDHUS FRA 1942
Rådhustårnet dominerer med sine 60 meter det århusianske bybillede. Og så er Arne Jacobsens omdiskuterede marmormastodont desuden pensum for folkeskoleelever som en del af Kulturkanonen. Rådhuset er opført på den nedlagte Søndre Kirkegård, og træerne i parken er bevaret fra kirkegårdsanlægget.
Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Århus.
AARHUS UNIVERSITET FRA 1933
Aarhus Universitets gule bygninger har siden 1933 stået som en jysk højborg for videnskab. Lige så karakteristisk for Aarhus Universitet som de gule teglsten er vildvinen og vedbenden, der flere steder overtager de gule murstensvægge med fuld overlæg og er plantet af landskabsarkitekten Carl Th. Sørensen.
Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C.
AROS AARHUS KUNSTMUSEUM FRA 2004
110 internationale tegnestuer deltog i 1997 i konkurrencen om at give Aarhus et kunstmuseum, men det blev de lokale arkitekter Schmidt, Hammer og Lassen, der løb med sejren med deres røde mønstermurstensværk. Arkitekturkendere karakteriserer ARos-bygningen som en forfinet form for brutalisme.
Aros Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C.
NORTHSIDE GØR DET IGEN 2011 bliver forhåbentlig året, hvor den århusianske musikfestival Northside for alvor får fat i publikum og får lov at tage fart. Festivalen bliver afholdt 11.-12. juni og har offentliggjort navne som Interpol, Suede, Band of Horses og mange flere. Northside Festival, Ådalen i Aarhus, lørdag 11. og søndag 12. juni 2011. FART OVER FELTET
13. - 15. maj 2011 vender Classic Car Race Aarhus tilbage til byen, for atter at hamre pedalerne i bund og begejstre publikum med de mange gamle flotte biler. Classic Race Aarhus, Mindeparken, fredag 13. maj – søndag 15. maj 2011.
SE DIN BY FRA REGNBUEN Der er som bekendt guld for enden af regnbuen, og det vil også være tilfældet, når Olafur Eliasson’s længe ventede og længe omtalte ’Your Rainbow Panorama’ står færdigt på taget af Aarhus Kunstmuseum Aros. Regnbuen på Aros lukker de første gæster ind lørdag 28. maj, og så er der aftenåbent hele juni. SPOT PÅ MUSIKKEN
Med nye upcoming musiknavne er Spot Festival i Aarhus blevet en kendt og eftertragtet musikfestival. Oh Land, Winnie Who og Jenny Wilson er blot nogle af de mange spændende navne, der er på programmet. Spot Festival, i området omkring Musikhuset, fredag 27. og lørdag 28. maj 2011.
FOLDBOLDSTJERNEFRØ TIL AARHUS Herning, Viborg, Aalborg og Aarhus skal dele værtskabet for EM-slutrunden for U21-landshold denne sommer. Og det betyder, at en perlerække af fodbold-Europas spirende stjerner kommer til at betræde græsset på stadion i Aarhus. UEFA U21-EM 2011, Aarhus, 11. til den 25. juni
SE FLERE BEGIVENHEDER PÅ AOA.DK
GUIDEArkitekturperler i Aarhus
OPLEVELSER I AARHUS OPLEVELSER I AARHUS
24 | KONTEKST
KULTUR
Som flittig bruger af det gamle Studenterhus
med hovedsæde i Pakhuset havde undertegne-
de meget ambivalente følelser ved flytningen.
Udover at have deltaget i et hav af arrangemen-
ter lige fra Studenterhusets egne fredagsbarer,
afterparties og til noget så unikt som “Informa-
tionsvidenskab spiller ud”, som nok meget få
efterhånden kan huske, så var det unikke ved
Pakhuset den stemning, lokalet indebar. Skæve
vinkler over det hele. Små kroge med sofaer og
mulighed for samtaler. Et kæmpe dansegulv
med en lang, bred scene, og som prikken over
i’et Danmarks længste bar, for ikke at forglem-
me det skøre ”dobbelte-pige-toilet”. Så det var
med vemodige følelser da nyheden om at disse
lokaler skulle forlades til fordel for måske mere
kedelige lokaler, eller var det blot en fordom?
STaKLadEN TrIuMfErErNu er der gået ca. et år og Stakladen har haft
chancen for at spille sine kort ud og de har taget
de fleste stik hos mig. I starten var jeg lidt tilba-
geholden og ville hellere demonstrere lidt ved
ikke at deltage i arrangementerne, men efter-
hånden må det siges at Studenterhuset har fun-
det en ny identitet på Ringgaden, centralt belig-
gende i AUs hovedkvarter. Arrangementerne fra
tidligere er videreført og nye er kommet til. Og
selvom der kunne være tale om en helt speciel
stemning i Pakhuset, så er Stakladen også me-
fRa havnEn Til RinggaDEnTitlen siger nærmest alt, hvad man har brug for at vide om filmen. Der er studenterhuset forlod sidste år det legendariske lokale i pakhuset og er nu rykket op på Ringgaden, hvor det nu ligger skjult i samme bygninger som aus administration. kontekst bragte sidste år en artikel om overflytningen og det er nu blevet tid til at se, hvordan det egentlig er gået og hvad både nye som gamle studerende kan forvente.
AF: SIMON KUNDDAL, DIGITAL DESIGN, 10.SEMESTER
Der er altid et bredt udbud af gode musikoplevelser i Stakladen efter Studenterhusets indtog.
foto
: stu
dent
erhu
s aa
Rhus
KONTEKST | 25
get unik, når først man er kommet derind. Den
ellers velkendte kantine bliver forvandlet til
en nærmest halbal-agtig stemning, når scenen
bliver spillet op og øl bliver langet over disken.
Også musikken er kommet mere i fokus i og
med at lokalet egner sig meget bedre til musik
grundet Stakladens akustik. Dette var tilfældet
da jeg efter festen for fremtidens AU endte til
afterparty i Stakladen, hvor festen fortsatte til
den tidlige morgen med lækker DJ sound. Stu-
denterhuset består nu ikke længere kun af Stak-
laden, men har også fusioneret med den tidli-
gere Universitetsbar i kælderen, samt åbnet en
café, så der nu er tale om en treenighed.
hVad Nu MEd uNI-bar?Som en del af flytningen af Studenterhuset,
blev den meget populære studenterbar - Uni-
versitstetsbaren aka Uni-bar også overtaget af
det nye Studenterhus på Ringgaden. Her var jeg
ligeledes meget skeptisk, da Uni-bar nærmest
har en hellig status hos mange studerende. Det
er svært at forklare præcis hvorfor Uni-bar er
så speciel, men alene øl-udvalget bestående af
ikke mindre end 150 forskellige øl, og dermed
et af de største, hvis ikke dét største i Aarhus, er
en grundlæggende faktor for populariteten. Der
har været stor tradition på det snart tidligere
IMV for, at efter hver eksamensaflevering skulle
fejringsøllene indtages på Uni-bar. Men når alt
kommer til alt så har ”Baren”, som den nu hed-
der, præcis samme status, betydning, og (vigtigt
at pointere) samme store udvalg af specialøl.
CafEENCaféen, som det så enkelt hedder, er det nyeste
tiltag fra Studenterhuset. Den ligger på 1. sal
med udgang til terrassen foran Stakladen. Ud-
over at tilbyde diverse forfriskninger er målet
også at fungere som ekstra læsepladser til stu-
derende og især læsegrupper. Stemningen er
rigtig god og kan være et fint alternativ til Ador-
nos indelukkethed og dertilhørende (i perioder)
bacon- og pålægsfyldte luft.
KOM frISKMålet med denne artikel har været at se det nye
Studenterhus med en vis skepsis, efter man som
ældre studerende måtte se Pakhuset blive for-
vandlet til et hjemsted for Jensens frokostbøffer
og se Studenterhuset trænge op i de administra-
tive bygninger. Men når alt kommer til alt, så
er der igen kommet gang i Stakladen, og den er
helt klart et besøg værd for både nye og gamle
studerende. Og den er altid et sted, hvor du kan
forvente, at festen fortsætter, hvor andre er
stoppet. Uni-bar er bevaret og er stadig stedet,
hvor specialøl skal indtages, og nu kan kaffen
ligeledes indtages i den nye Café.
barens historie1964/65: Baren åbnede og blev hurtigt et populært tilholdssted for studerende. I starten var en af de helt store drivkræfter bag baren Bent J, den legendariske arrangør af jazzkoncerter i Aarhus.
2003: Niels Overgaard overtog driften af Studenterbaren og omdømte den til Uniba-ren, for at markere overgangen til en ny bar. Ligeledes blev der nu tale om en ølbar, hvor man kunne smage på øl fra hele verden. Baren har i dag fortsat status som Sølvmær-ket ølbar blandt Danske Ølentusiaster.
2010: Unibaren fusionerer med Studenter-hus Århus og hedder herefter blot Baren. Niels Overgaard er Studenterhuset Barchef og står derfor fortsat for driften af Baren, ligesom konceptet fortsat er det samme
CaféenCaféen byder på kaffe, plads til læsegrup-per, foredrag, fredagsbar hver fredag m.m.
StakladenStudenterhus Århus har genoplivet Århus’ legendariske venue, Stakladen. Med ny scene, nyt lys, nyt lydsystem og forbedret akustik præsenteres der ugentligt kvalitets-musik.
// fakTa
26 | KONTEKST
KULTUR
Ved studiestart er der særligt en begivenhed,
der er vigtig at huske på, nemlig Danmarks
Største Fredagsbar og Idrætsdag. Her mødes
universitetets studerende sammen med stu-
derende fra byens øvrige videregående uddan-
nelser og fester sammen til semesterets største
festdag med sportsturneringer og koncerter.
Studenterrådet ved Aarhus Universitet og Aar-
hus Universitets-Sport (AUS) håber som arran-
gører, at de studerende igen i år vil bakke op
om arrangementet ved at møde talstærkt op i
universitetsparken fredag den 9. september.
”Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag er
en unik mulighed for byens mange studerende
til at mødes og feste sammen. Det er sjældent,
at vi studerende har mulighed for at feste så
mange sammen på samme sted, og vi håber, at
festen kan være med til at styrke de studeren-
des følelse af at være en del af et større fælles-
skab,” siger Thea P. Frederiksen, der er formand
for Studenterrådet.
Om formiddagen starter de forskellige idræts-
foreninger under AUS idrætsdagen med turne-
ringer i blandt andet fodbold, strandhåndbold,
volleyball, streetbasket og ultimate. De stude-
rende kan for et symbolsk beløb tilmelde sig
aktiviteterne og dyste mod hinanden. Det tra-
ditionsrige kajkagekast er også på programmet,
og som noget helt nyt er de forskellige fest- og
fredagsbarforeninger inviteret til at dyste mod
hinanden i ølbowling.
De, der ikke er til sport, kan slå sig ned i græsset
med en kold øl eller vand og heppe studiekam-
meraterne, indtil musikken starter klokken
12. Musikprogram er sammensat, så der gerne
skulle være noget for enhver smag, og årets ho-
vednavne er When Saints Go Machine og The
Blue Van. Der vil være musik i tre store telte,
hvoraf det ene er et DJ-telt.
Det er gratis at deltage i Danmarks Største Fre-
dagsbar og Idrætsdag. På storfredag.dk kan du
finde det fulde musikprogram, læs mere om
arrangementet og tilmelde dig idrætsdagen.
Husk også at tilmelde dig arrangementet på
Facebook.
inviTaTion Til fEsT!lyt. snak. Drik. Dans og hold en fest! fredag den 9. september er det igen tid til Danmarks største fredagsbar og idrætsdag i universitetsparken.
AF: LEA LAURSEN PASGAARD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER VED STUDENTERRÅDET
Universitetsparken er altid tæt pakket når Danmarks Største Fredagsbar finder sted.
foto
: stu
dent
errå
det
KONTEKST | 27
FORENINGER
Både som ny studerende, og som mere ’garvet’,
kan det virke overvældende med det rige for-
eningsliv der præger studiemiljøet på Århus
Universitet. Alene i den første uge af sit nye stu-
die, bliver man præsenteret for en lang række
foreninger – den ene med et mere kryptisk
navn end den anden. I et forsøg på at skabe et
overblik over de muligheder, som foreningerne
tilbyder, har vi valgt at lave denne lille præsen-
tation.
På IMV trives foreningslivet i bedste velgående,
og der findes således både en fagspecifik for-
ening til hver studieretning, ligesom der findes
tværfaglige og mere socialt orienterede forenin-
ger.
Det kan klart anbefales at holde sig orienteret
omkring de forskellige aktiviteter, foreninger-
ne tilbyder – festforeningernes tilbud giver sig
selv, mens de mere faglige arrangementer kan
give dig et indblik i hvorledes dit studie bruges
ude i samfundet. Kunne du tænke dig at blive
involveret i selve foreningsarbejdet, er der også
rig mulighed for det.
Nedenfor ses en oversigt over foreningerne på
IMV, og på de følgende sider byder de faglige
foreninger velkommen til nye studerende, og
giver en update til de gamle.
foREningslivET på imvEt af kendetegnene for universitetsmiljøet er det rige foreningsliv der ud-folder sig på alle niveauer. Det gælder også på imv, hvor der findes både fagligt og socialt forankrede foreninger.
SAMS ”Sammenslutningen af Medie- og Kommunikationsstuderende”Studenterforening for studerende på MedievidenskabLæs mere på www.samsnet.dk
SAIS ”Student Association at the department of Information Studies”Studenterforening for studerende på InformationsvidenskabLæs mere på www.sais.dk
ODDS ”Organisation for Digitalt Design Studerende” Studenterforening for studerende på Digital DesignLæs mere på www.oddsau.dk
UNITY:Katrinebjerg Forbinder de studerende på alle de forskellige fagretninger i IT-byenLæs mere på www.unity.au.dk
Kontekst Studieblad for alle studerende på IMVLæs mere på www.kontekst.it
PANIK ”Party All Night In Katrinebjerg” - Festforening for de studerende på IMVLæs mere på www.panikfest.dk
Fredagsbar.dk Afholder fredagsbar hver fredag for de studerende på IMVLæs mere på www.fredagsbar.dk
HUMBUG ”HUManistisk BarUdvalgsGruppe” - Festforening for alle humaniske studier.Læs mere på www.humbug-au.dk
foREningER på og omkRing imv
28 | KONTEKST
FORENINGER
SAMS er en del af den medierede verden: vi le-
ver i den, vi går bag om den og så elsker vi den.
På godt og ondt. Læs med og vær med, hvis du
interesserer dig for vores verden. Den verden
hvor kommunikation og medier er det altid
bankende hjerte.
POLITIK, SPIN Og jOurNaLISTIKI den politiske landsby, Christiansborg, udfol-
der sig dagligt et mediepolitisk spil om ord.
Vinderen opnår titlen ”dagsordensættende”.
Spillerne er politikeren, spindoktoren og jour-
nalisten. Men hvordan skal vi navigere i og for-
stå forholdet mellem de tre aktør-typer?
Hvad betyder det for demokratiet, når spindok-
torer og journalister spiser frokost sammen i
Snapsetinget? Ja, hvilken rolle spiller spindok-
torer og journalister i det hele taget for demo-
kratiet? Og hvor er befolkningen henne i det
politiske trekantsdrama, der hver dag udspiller
sig i og ikke mindst på grund af medierne?
”Trekantsdrama på den mediepolitiske scene”
har været tema for SAMS-seminar, og vi er langt
fra mætte på politisk kommunikation og jour-
nalistik. Forvent mere fra den skuffe!
STudIETId Og jObSHvad skal jeg efter studiet? Hvilke kompetencer
tilegner jeg mig, og hvordan bruger jeg dem i
praksis? Hvordan får jeg indblik i branchens
virkelighed? Og hvordan får jeg kontakter og
netværk?
Det hjælper SAMS med. Vores arrangementer
tager nemlig altid afsæt i det, der optager kom-
munikations- og mediestuderende – det der op-
tager dig.
KOMMuNIKaTIONSPLaNLægNINgVi lever i en medieret verden, hvor det der er
nyt og hipster den ene dag, er retro den næste.
Eller hvad? Hvad er en god kommunikations-
strategi? Hvilke medier skal bruges? Hvordan
aktiverer man sin målgruppe? Hvem er mål-
gruppen, og hvorfor er sådan en vigtig?
SAMS (Sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende) er din stu-denterforening.
Vi arrangerer spændende og relevante arrangementer i Aarhus og København af faglig karakter og altid med et socialt twist. Find os på Facebook og www.samsnet.dk.Tag også et kig i medietidskriftet SAMSON – det er lige noget for dig!
// sams
sams - og DEn mEDiEREDE vERDEnsams tager dig med ind i og bag om den medierede verden – den verden, der er din virkelighed. vi stiller spørgsmål og søger svar. vi debatterer og undersøger. og så er vi med dig gennem hele dit studieforløb.
AF: METTE SCHMIDT, MEDIEVIDENSKAB 9. SEMESTER, FORMAND FOR SAMS
KONTEKST | 29
Til seminaret, 2011, brugte hundrede medie- og
kommunikationsstuderende en weekend på at
afsøge de nyeste tendenser inden for kommu-
nikationsplanlægning og få fingrene godt og
grundigt i mulden. Strømningerne er evigt for-
anderlige, men SAMS har en finger på pulsen.
dIN STudENTErfOrENINg SAMS danner netværk mellem studerende og
branchen. Vi holder workshops, virksomheds-
besøg, gå-hjem-møder, det årlige seminar og
inviterer oplægsholdere til at fortælle, forklare
og besvare.
Vi løfter snart sløret for de kommende arran-
gementer. Nøgleord er blandt andet: kompeten-
cer, journalistisk formidling og PR.
Bliv medlem af SAMS og bliv en del af netvær-
ket og fællesskabet mellem kommunikations-
og mediestuderende.
STREET ART- DET FORBUDTE MEDIEVIDENSKAB PÅ SKRIFT
Videnskabsjournalistikken har trænge kår i Danmark
side 24
SOCIAL REVOLUTIONHvordan Twitter har revolutioneret verdenside 6BÆREDYGTIGT BRANDSocial ansvarlighed er in,
men hvad indebærer det? side 11
# 2 • JUNI 2011 • 20. ÅrgaNg
MEDIEMAGASINET SAMSONSAMS udgiver fire gange om året maga-sinet SAMSON, der henvender sig til alle medie- og kommunikationsstuderende i Danmark.
SAMSON sætter fokus på alt fra professio-nelle kommunikationsstrategier, til hvor-dan fx streetart kan bruges som kommu-nikationsform. Med lige dele fokus på nye tendenser og klassiske problemstillinger er SAMSON med garanti noget for dig, der er interesseret i medier og kommunikation.
Med SAMSON vil du opleve hvordan fore-læsningernes diskussioner og teoretiker-nes tunge tanker, kan bruges i det medi-erede samfund der omgiver os.
SAMSON udgives online og kan læses gra-tis på www.samsnet.dk.
“”Trekantsdrama på den mediepolitiske scene” har været tema for SAMS-seminar, og vi er langt fra mætte på politisk kommunikation og journali-stik. Forvent mere fra den skuffe!
30 | KONTEKST
FORENINGER
SAIS er studenterforeningen for de studer-ende på Informationsvidenskab.
Formålet med SAIS er at lave fagligt rel-evante foredrag, workshops, virksomheds-besøg og studieture for SAIS’ medlemmer. Desuden søger SAIS at skabe en dialog mellem erhvervslivet og de studerende.
Læs mere om arrangementer fra SAIS på vores hjemmeside www.sais.dk
// sais
I SAIS ønsker vi både at byde de nye studerende
velkommen og at sige tak for det forgangne se-
mester til alle vores medstuderende. SAIS er din
studenterforening på Informationsvidenskab,
hvor vi søger at skabe det optimale studiemiljø
med fagligt relevante arrangementer og oplæg.
Foråret 2011 har budt på gamle kendinge som
Faglig dag og virksomhedsbesøg, men vi har
også afprøvet en ny arrangementsform: Hvad
cand.du? Her havde vi besøg af to færdiguddan-
nede informationsvidenskabere, proceskonsu-
lent Rikke Kajhøj og user experience konsulent
Kim Nørskov, der hver især skitserede deres ar-
bejdsopgaver, kompetencer og vejen fra studiet
og ud i erhvervslivet. Vi håber i fremtiden at
kunne gøre Hvad cand.du? til et tilbagevenden-
de arrangement, hvor vi kan blive inspirerede
af endnu flere informationsvidenskabere med
spændende jobs i erhvervslivet.
Semesterets virksomhedsbesøg aflagde vi hos
IBM Danmark i Risskov. Her blev vi klogere på
IBM’s historie og fik et indblik i karriereudvik-
ling og informationsvidenskabelige jobprofiler
på en global arbejdsplads som IBM.
I det kommende semester har vi forskellige
aktiviteter, vi vil afholde et virksomhedsbesøg,
det ligger endnu ikke fast hvor det skal være.
Dernæst har vi planer om et workshop-arran-
gement enten om Mac-computere eller om
Photoshop. Vi vil også forsat styrke vores sam-
arbejde med SAMS (Medievidenskab) og ODDS
(Digital Design). Vi har planer om et fælles stu-
diestartsarrangement i september måned. Des-
uden vil vi forsat udbrede kendskabet til hinan-
dens aktiviteter.
Et yderligere samarbejde vi søger at styrke er
UNITY:Katrinebjerg, som nu er en sammen-
slutning af alle Katrinebjergs studenterforenin-
ger. Her har vi bl.a. afholdt et vellykket RHoK-
arrangement, og glæder os til at videreudvikle
samarbejdet i efteråret 2011. Michael Tornøe
skriver mere om det nye UNITY:Katrinebjerg
andetsteds her i bladet.
Vi vil selvfølgelig præsentere SAIS for de nye
studerende på Informationsvidenskab i løbet af
rusugen, og samtidig vil vi opfordre alle til at
møde op til generalforsamling ultimo oktober.
Her håber vi både at se nye og ældre studerende
til at afgive deres stemmer eller stille op til be-
styrelsen. Vel mødt!
saissemesteret der gik og semesteret der kommer.
AF: MARIE SPLIID KIRKEGAARD, INFORMATIONSVIDENSKAB 5. SEMESTER
KONTEKST | 31
FORENINGER
ODDS er studenterforeningen for de studer-ende på Digital Design.
Som medlem af ODDS får du muligheden for at deltage i vores interessante fælle-sarrangementer for Digitalt Design-studer-ende, få adgang til Vidensdatabasen, være en del af en fantastisk community samt meget mere.
Læs mere om arrangementer fra ODDS på vores hjemmeside www.oddsau.dk
// oDDs
Er du godt i gang med studiet, men nået til en skillevej?
Er du i tvivl om valg af supplerings- eller kandidatuddannelse?
Er du ny studerende?
Eller har du en masse fantastiske ideer og råd du gerne vil ud med?
Så er ODDS en organisation for dig!
ODDS står for Organisation for Digitalt Design Studerende.
ODDS er stiftet i 2010 af studerende fra tre forskellige årgange på Digitalt design.
ODDS er for dig der studerer Digitalt design på bachelor- og kandidatniveau samt suppleringsud-
dannelsen Multimedier.
ODDS’ formål er:
• at skabe opmærksomhed om faget for de studerende samt for erhvervslivet
• at udvide kendskabet til relevante uddannelser for de studerende
• at skabe netværk mellem nuværende og tidligere studerende
• at styrke interessen for feltet gennem fagligt relevante arrangementer både på og udenfor
universitetet
Et engangsbeløb på 50 kr. giver dig en livsvarig mulighed for at blive en del af alt dette.
oDDsorganisation for Digitalt Design studerende
AF: BESTYRELSEN FOR ODDS
32 | KONTEKST
Læs mere om UNITY:Katrinebjerg påwww.unity.au.dk
// uniTy:kaTRinEbJERg
FORENINGER
Mange af jer kender UNITY:Katrinebjerg. De har
stået bag en lang række større og mindre arran-
gementer på Katrinebjerg, blandt andet RHoK,
Coding for charity, virksomhedssafari og en
fotoklub. For de af jer, der ikke kender det, er
det en gruppe, som skal forbinde de studeren-
de på alle de forskellige fagretninger i IT-byen
Katrinebjerg. Der er nu studerende på Medie-
videnskab, Datalogi, Informationsvidenskab,
Digital Design og IT. Senere vil der også komme
studerende fra Ingeniørhøjskolen. Disse arbej-
der UNITY:Katrinebjerg for at knytte sammen,
igennem forskellige mere eller mindre fagligt
relevante arrangementer. Ligeledes fokuserer vi
også på samarbejdet imellem de studerende og
virksomhederne på Katrinebjerg.
UNITY:Katrinebjerg var tidligere styret af Lasse
Chor (Informationsvidenskab) og Tobias Sonne
(IT), men de er nu begge stoppet og begge i prak-
tik forskellige steder i USA. Det betyder ikke at
UNITY er lukket ned, men at organisationen har
ændret sig. Den består nu af en kernegruppe på
7-8 personer, og et antal mere eller mindre tæt
tilknyttede, som bliver inddraget i specifikke
projekter. Kernegruppen består af repræsentan-
ter fra de fem forskellige studieretninger, som
studenterforeningerne på hvert enkelt studie er
ansvarlig for at stille. Vi vil rigtig gerne høre fra
studerende, som kunne tænke sig at blive invol-
veret i de arrangementer, vi vil afholde. I kan
kontakte os på [email protected].
Vi har endnu ikke nogen fastlagte arrangemen-
ter i efteråret, men har flere på tegnebrættet.
Vi vil i det første år primært fokusere på de stu-
derende, og på at få et nyt UNITY:Katrinebjerg
op at stå. Vi vil dog rigtig gerne høre fra stude-
rende, der har ideer og forslag til, hvad UNITY
skal kaste sig over. Skriv på den ovenstående
mailadresse.
ET nyT uniTy:kaTRinEbJERg
AF: MICHAEL TORNØE, INFORMATIONSVIDENSKAB 9. SEMESTER
Et af UNITY:Katrinebjergs projekter har været et IT-kor.
foto
: un
iTy:
katr
ineb
jerg
KONTEKST | 33
husk at du kan læse alle numre af kontekst på vores netside:
WWW.konTEksT.iT»
34 | KONTEKST
DIVERSE
28.06.2011 Gudeta Seifu Tura Freedom of Expression and National Security Un-der Ethiopian Laws - A Comparative Perspective with International Standards
mEDia CommuniCaTion anD CulTuRal sTuDiEs
18.03.2011 Mette Thorsen Hesselholt Helm & Marie Mehlsen
Interaktivitet og brugerinddragelse i oplysnings-kampagner
04.04.2011 Martin Jensen Mediernes udfordringer i Zambias glokaliserede kultur - en kvalitativ mediesystemeanalyse
04.04.2011 Anders Kaunitz Mediernes udfordringer i Zambias glokaliserede kultur - en kvalitativ mediesystemeanalyse
11.04.2011 Mogens Vestergaard Kjeldsen
Fremtidens pladeselskaber. - En analyse af uafhæn-gige danske pladeselskabers positionering i et mar-ked i forandring
28.04.2011 Rina Ditlevsen En kamp for synlighed. - Et casestudie af et sports-forbunds kommunikationsstrategi i dagens frag-menterede medielandskab
07.05.2011 Helle Gottlieb Kaae DE DIGITALE MØDRE - En undersøgelse af mødres brug og udbytte af online mødregrupper med fo-kus på Min-Mave.dk
06.05.2011 Christel Brajkovic Morten-sen
Børn og computerspil i et medialiseret samfund. Et casestudie af tweens brug af The Sims i en kulturel kontekst
16.05.2011 Katrine Øhrberg Styring, oplysning eller samfundsopdragelse? En analyse af den målrettede kommunikations rolle og funktion på sundhedsfremme- og forebyggelses-området
28.05.2011 Simon Rune Jørgensen Hvor lander mudderet? Et receptionsstudie af ne-gative politiske reklamer
mEDiEviDEnskab
spECialERfølgende har afleveret speciele ved en kandidatuddannelse under institut for informations- og medievidenskab siden sidste udgivelse af studiebladet kontekst.
KONTEKST | 35
02.05.2011 Pernille Thomsen Politisk mobilisering i sociale medier - En under-søgelse af statusopdateringers effekt på brugerak-tivitet
02.05.2011 Ninna Sloth Nørgaard Kristensen
Politisk mobilisering i sociale medier - En under-søgelse af statusopdateringers effekt på brugerak-tivitet
20.06.2011 Kåre Christiansen Kulturanmeldelser i avisen - i et funktionelt uddif-ferentieret samfund
01.08.2011 Jens Olof Riis "Brødrefolk eller arvefjender? En diskursanalyse af danske og svenske aviser”
28.06.2011 Morten Appel Bækgaard Når dragen kalder: en framinganalyse af kinesiske onlinemediers konstruktion af det kinesiske uden-rigspolitiske selvbillede med fokus på vekselvirk-ningen mellem mediesystemer og udenrigspolitik
30.06.2011 Bo Christensen News media, cognition, and stone-age minds: an evolutionary approach to media effects
30.06.2011 Liv Lading Petersen Kuchus på print - fremstillinger af seksuelle mino-riteter i Ugandas skrevne presse
30.06.2011 Pia Beltoft Kuchus på print - fremstillinger af seksuelle mino-riteter i Ugandas skrevne presse
01.07.2011 Sofie Lundberg Kaae En undersøgelse af Breaking the Silence som udfor-drer af sikkerhedsdiskursen i Israel
01.07.2011 Philippa Geisler Crone En undersøgelse af Breaking the Silence som udfor-drer af sikkerhedsdiskursen i Israel
30.06.2011 Mars Grønlund Civil ulydighed og flygtningeaktivisme
analyTisk JouRnalisTisk
28.04.2011 Christian Janus Andersen Organisationsændringer og forandringskommuni-kation - En analyse af oprettelsen af et kompeten-cecenter i virksomheden Falck a/s
12.05.2011 Mads Laurberg Halse Translationer i et organisationsudviklingsprojekt: Et STS-studie af organisationsforandringer i en mindre dansk-peruviansk tøjvirksomhed
23.05.2011 Nicolai Brodersen Hansen Designeksperimenters materialitet i et pragmatisk perspektiv
26.05.2011 Kristian Phillipsen En komparativ analyse af strukturationsteori og aktør-netværks teori med fokus på forholdet mel-lem informationsteknologi og organisationsforan-dringer
20.06.2011 Rune Veerasawmy Nielsen Designing interactive technology for co-created spectator experiences – participatory engagement as a design ideal
infoRmaTionsviDEnskab
DIVERSE
36 | KONTEKST
DIVERSE
// 04-05.06.11@UNITY
RhokFOTO: MARIE SPLIID KIRKEGAARD
KONTEKST | 37
DIVERSE
// 17.06.11@UNIPARKEN
“fREmTiDEns au” fEsTFOTO: SØREN KJELDGAARD
KONTEKST | 39
Kontekst er for alle studerende på IMV, og bladet dækker nyheder, aktualiteter og tiltag på medievidenskab, infor-mationsvidenskab og digital design.
Kontekst bygger på mottoet:
fOr STudErENdE - af STudErENdE
Det er altså de studerendes eget blad, og du kan derfor hurtigt få indflydelse på, hvad der skal bringes i bladet.
Vi modtager gerne gode idéer, men allerhelst vil vi have DIG til at skrive en historie til bladet. Det kan enten være fordi, du har en lille journalist gemt i maven eller bare har en god historie at fortælle.
Alle der har lyst, kan være med, og redaktionen hjælper gerne med gode idéer og råd til skriveprocessen. Vil du være en del af redaktionen eller lave layout, er du også mere end velkommen.
Har du en god idé, eller kunne du tænke dig at være med, så hold dig ikke tilbage. Send hos en mail på [email protected] eller fang en af redaktørerne på Katrinebjerg eller i fredagsbaren.
Kom frisk!
hJÆlp os mED aT blivE EnDnu bEDRE!
Studenterhus AArhus
www.studenterhusaarhus.dkStudenterhus Aarhus • Ndr Ringgade 3 • 8000 Århus C • www.studenterhusaarhus.dk
[email protected] • Tlf: +45 86 18 30 21
BLIV MEDLEM og spAr pEngE!på koncerter, events og meget mere...
Meld dig ind på www.studenterhusaarhus.dk under “join us”.print kvitteringen og brug den som midlertidigt medlemskort.
- hEr fInDEr Du DE AnDrE!
gIAnA fActory, DArknEss fALLs,roxy juLEs og MArIE fIskEr
thE storMAftErpArty - DAnMArks størstE frEDAgsBAr
MIDDAg MED ErhVErVsLIVEtA kID hErEAftEr quArtEt MfL.
nEwBEEs fEstIVALoktoBErfEst - MIt fAss, schLAgEr unD tAnz!
cAMILLE jonEsjoBcrAwL
27.08
03.0909.0915.0922.09
23.0901.10
06.1008.10
Medlems-rabat 40
Medlems-rabat 40
Medlems-rabat 20
Medlems-rabat 40
Medlems-rabat 20
kALEnDEr