konﬂ ikt? - hkkflo og ftf arbejder allerede sammen som her, hvor trepartsaftalen om...

UacceptabeltKritik af forhold i Hohenfels

NR. 1 · FORÅR 2018

10 12 Støtte til politiStøtten er forlænget til 2019 19 Brug din CU

Mange får ikke brugt deres CU

12,8 mia. kr. tilforsvaret

STORT TEMA22

8Konfl ikt?

Udgiver: Hærens Konstabel- og KorporalforeningForbundet: 33 93 65 22A-kasse og bogholderi: 86 82 61 88Ansvarshavende redaktør: Forbundsformand Flemming VintherJournalistisk redaktør: Tine Nørholtz, [email protected], 61 22 02 57Forsidefoto: Philip DavaliDesign og produktion: Datagraf Communications

Indhold

Redaktionen er afsluttet: 6. marts 2018Næste nummer: Udkommer juni 2018

Meld fl ytning: HKKF, Borgergade 101A, 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 61 88

Bortset fra lederen er de enkelte artikler, kommentarer mv. i bladet ikke nødvendigvis udtryk for HKKFs offi cielle holdninger.

4 Siden sidst

8 Ender OK18 i konfl ikt? Få svar på spørgsmål om,

hvad en eventuel konfl ikt vil betyde for dig

10 Uacceptable forhold i Hohenfels

Indkvartering på 70-mands-stuer, udefi nerbar mad,

uhygiejniske bade- og toilet forhold

samt skilte med asbest-advarsler

12 Støtte til politiet er forlænget til 2019 – mindst

Men der er stadig ikke styr på spørgsmålene om honorering, erstatning og hæder. Og kol-legerne ved grænsen oplever, at folk ikke aner, hvad deres opgave går ud på

16 Uddannelse skal få soldater til at blive lidt længere

Kollegerne ved I/Livgarden får tilbudt gratis videre-uddannelse sideløbende med tjenesten

19 Tag stilling til din CU i tide

Alt for mange når ikke at bruge deres CU, før deres kontrakt udløber. Det vil FPS gøre noget ved

22 TEMA om Forsvarsforlig

34 Kort Nyt

36 Vox pop Hvad synes du om

forsvarsforliget?

22 Forliget sætter rammerne for fremtidens forsvar

Tre af HKKFs fi re hovedkrav er med i forliget, som HKKF overordnet set tager godt imod

24 Overblik Få overblik over hoved punkterne i forliget

26 Erhvervsuddannelse for konstabler HKKF og forsvaret skal nu sammen

undersøge muligheden for en erhvervsuddannelse for konstabler

28 Konsekvenser for tjenestestederne Se ændringerne på Danmarkskortet

29 Kommer der fyringer? HKKF forventer ikke fyringer, men der vil blive

fl yttet rundt som følge af omstruktureringer

31 Endelig ligestilling af veteraner Nu bliver veteraner, der er kommet til skade før

1996, også omfattet af aktstykkerne 425 og 426

32 Politikerne har lyttet til Tung Transport Det er skrevet ind i forliget, at Tung og Svær

Transport skal have fl ere opgaver

FORSVARSFORLIG 2018-2023TEMA

2 FA G L I G T F O R S VA R F O R Å R 2 0 1 8

Hvis der ikke fi ndes en løsning, kan en konfl ikt træde i kraft i hele den of-fentlige sektor fra den 4. april 2018. Konfl ikten kan udsættes i maksimalt to gange 14 dage, hvis Forligsmanden vur-derer, at det øger chancerne for at opnå en aftale.

Forsvaret, og dermed medlemmer af HKKF, er også omfattet af konfl ikten, uagtet at vi ikke kan strejke og ikke vil være berørt af en eventuel lock-out.

Men hvad handler konfl ikten om, og har det overhovedet noget med HKKF at gøre?

Konfl ikten handler om tre hovedte-maer: Betalt spisepause, løn og en afta-le om arbejdstid til lærergrupperne.

Den handler om, at arbejdsgiverne fastholder, at de har ret til ensidigt at fjerne den betalte spisepause, hvis de skulle få den ide. Eller på dansk: De kan sætte folk op i tid med 2,5 timer om ugen uden lønkompensation.

Den handler om,, i hvor høj grad det økonomiske opsving skal afspejles i løn og vilkår. Og den handler om, at nogle af vores underviserkollegaer på femte år får deres arbejdstids reguleret af en lov og ikke af en aftale. Arbejdsvilkår i Dan-mark er aftalt og ikke fastsat ved lov, og det er en skamplet på den danske model, hvis det ikke bliver bragt i orden ved OK18.

Og så handler konfl ikten om, at der har sneget sig den uskik ind i vores overenskomstforhandlinger, at vores modpart mener, at vi skal acceptere en forringelse, for at vi får et gode.

Overenskomster er ikke et ”nulsums-spil”. Overenskomster er ikke en bytte-handel mellem goder og forringelser.

Overenskomster er der, hvor vi ska-ber rammerne for gode og attraktive arbejdspladser, så vi også i fremtiden kan tiltrække og fastholde kompetente og kvalifi cerede kollegaer i tilstrække-ligt omfang.

Overenskomster er der, hvor vi i

fællesskab tager ansvar for balancen mellem arbejdsliv og fritid, skaber or-dentlige vilkår og fastsætter prisen på arbejdskraften.

For det er jo netop arbejdskraft, som arbejdsgiveren får som modydelse for de goder, vi lønmodtagere får forhand-let hjem.

Det, som skal fylde i arbejdsgiverens vægtskål, er kvalifi ceret arbejdskraft. Det er ikke forringelser af vores vilkår. Den praksis må og skal stoppes.

Det, konfl ikten handler om, vedrører i høj grad konstabler og korporaler. Udfaldet af denne konfl ikt vil være afgørende for, hvad der kan opnås af resultater ved overenskomstfornyelser i mange år frem.

Vores civile kollegaer er udtaget til strejke. Det kan vi desværre ikke delta-ge i. Men vi kan vise vores fuldstændige og udelte opbakning. Det kan vi gøre i hverdagen på kasernerne overfor de kollegaer, der strejker. Det kan vi gøre på de sociale medier. Og det kan vi gøre ved at møde op til alle de arrangemen-ter, der den kommende tid vil være i hele landet.

Vi ved om nogen, hvad det vil sige at kæmper for andre. Vi ved om nogen, hvad det vil sige at føle opbakning til den kamp.

Lad os vise Danmark, hvad det vil sige at stå sammen!

Flemming Vinther Forbunds formand

Konfl ikt fra 4. april?

Lederen

Hæren i tal

70 mandsover på én stue i Hohenfels

451.000 kr.til gratis videre -uddannelse i Livgarden

12,8 mia. krtil forsvaret i 2018-2023

335 soldatersender åbent brev til forsvars-chefen

180.000statsansattes overens-komst er i fare

11 år har det taget at få fokus på brug af eksterne vognmænd

FA G L I G T F O R S VA R F O R Å R 2 0 1 8 3

FOTO: LARS BØ

GH VIN

THER, FO

RSVARSGALLERIET

Sådan trives veteranbørn Hovedparten af børn af danske

veteraner lever i velfungerende familier. De kan lide at gå i skole og klarer sig godt, ligesom de generelt ryger

og drikker lidt mindre end andre børn. Det store fl ertal lever

i familier, der er mere engagerede i hinanden end andre danske familier.

Børnene fortæller for eksempel, at de altid kan gå til deres forældre med problemer, og at deres forældre interesserer sig for deres skolegang.

Dog har de børn, hvis far har psykiske vanskeligheder, det sværere end deres jævnaldrende. Særligt blandt de 11-årige sætter det sig spor hos børnene, som

trives dårligere psykisk og er mere ensomme end andre børn af veteraner på samme alder.

Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Du fi nder link til undersøgelsen på Veterancentrets hjemmeside: www.forsvaret.dk/veteran

De danske soldater, der udgør Hold 1 i NATOs enhanced Forward Presence i Baltikum, tog afsked med familie og venner i Roskilde Lufthavn den 10. januar. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ønskede dem god miss ion.

De danske soldater, der udgør Hold 1 i NATOs enhanced Forward Presence i Baltikum, tog afsked med familie og venner i Roskilde Lufthavn den 10. januar. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ønskede dem god miss ion.

God mission, Hold 1

SIDEN SIDST


Balladen om et logo Mange sind kom i kog, da forsvaret pr. 1. januar 2018 indførte en ny designmanual. Den fastslog blandt andet, at forsvarets logo fremover skulle anvendes som primær afsender i al kommunikation på hjemmesider og sociale medier. Konkret betød det, at alle enheder og myndigheder på Facebook skulle skifte deres mærker ud med forsvarets logo.

Der kom en storm af protester, og fl ere opfordrede til at boykotte både beslutningen og forsvarets sociale medier. Forsvarschefen prøvede at mane til besindighed med et nyhedsbrev, men efter bare to dage erkendte han, at modstanden var så massiv, at han omgjorde beslutningen.

”Jeg har i dag besluttet, at Forsvarets myndigheder og enheder kan fastholde brugen af myndigheds- og enhedsmærker som pro� lbilleder på fx Facebook og andre sociale medier. Beslutningen er tru� et i dialog med Forsvarsministeriet og værnene og på ba� rund af de mange følelser, der naturligvis er forbundet med netop værns- og enhedsmærker”.Forsvarschefens nyhedsbrev 22. januar 2018

LO og FTF arbejder allerede sammen som her, hvor trepartsaftalen om voksenuddannelse netop er indgået. Ved at samle kræfterne i en fælles organisation vil lønmodtagerne stå endnu stærkere i den off entlige debat, og når aftaler skal forhandles med private og off entlige arbejdsgivere.

Skal LO og FTF slås sammen?Fredag den 13. april holder LO og FTF ekstraordinære kongresser for at beslutte, om der skal stiftes en ny fælles hovedorganisation for 1,5 millioner lønmodtagere. Som medlem af LO stemmer HKKF ja for at samle fagbevægelsens ressourcer og styrker. Bliver det et samlet ja, vil en ny hovedorganisation blive stiftet allerede den 13. april med virkning fra 1. januar 2019.Frankrig

vil sætte sit militær-budget op med 40 procentFrankrigs forsvarsbudget skal ifølge et forslag øges med 1,7 milliarder euro om året mellem 2019 og 2022. Det er en stigning på over 40 procent. Det fremgår af et lovforslag, som den franske regering lagde frem den 7. februar.

KILDE: RITZAU

FOTO: JEN

S ASTRUP/SCANPIX


SIDEN SIDST

Hvis jeg skal koge det helt ind, så mener jeg faktisk, at de � este mennesker mistrives på arbejdet på grund af dårlig ledelse eller

på grund af en dårlig chef. Derfor

skal man både være dygtig og

ydmyg som chef.Brigadegeneral Jette Albinus til Magasinet

Arbejdsmiljø 12/2017

FOTO: M

ADS CLAUS RASMUSSEN

/SCANPIX

FOTO: H

JEMM

EVÆRN

ET

Dagen efter prins Henriks bisættelse blev Kastellet i København omdannet til en blomsterhave.

Efter prinsens død var tusindvis af danskere forbi kongehusets slotte for at sende en sidste hilsen til prinsen, og dronningen besluttede, alle blomsterne efter bisættelsen skulle videre til monumenter for faldne soldater.

Tre lastbiler kørte blom-sterne fra Amalienborg Slot til Kastellet, og fra Fredens-borg Slot kom en lastbil fyldt med buketter.

Også blomsterne lagt ved de jyske slotte Marselisborg Slot og Gråsten Slot er kørt til mindesmærker for faldne soldater. I Aarhus er blom-sterne blevet lagt på fl ag-pladsen i Mindeparken.

Stor opbakning til Hjemmeværnet3 ud af 4 danskere har tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Det viser den årlige undersøgelse af danskernes holdninger til Hjemmeværnet. 9 ud af 10 danskere mener, at Hjemmeværnets frivillige løser samfundsrelevante opgaver, mens 8 ud af 10 tilkendegiver, at Hjemmeværnet er med til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark.

Hjemmeværnets kommitte-rede, Søren Espersen, glæder sig over, at så mange danskere

har tillid til Hjemmeværnet:”Vores indsats blandt andet i forbindelse med bandekonfl ik-ten, oversvømmelser, eftersøg-ninger og som støtte ved de danske grænser har i den grad synliggjort Hjemmeværnets indsats og kompetencer over for den danske befolkning. Man bør som frivillig og ansat i Hjemmeværnet være stolt, når danskerne tilkendegiver, at Hjemmeværnet er med til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark”, siger Søren Espersen.

Faldne soldater æret med Prins Henriks blomster


Ring 70 33 28 28

og hør mere om vores forsikringer

Attraktive forsikringer til konkurrencedygtige priser

Solide rødder i de faglige organisationer

Danmarks mest tilfredse forsikringskunder

Tjenestemændenes Forsikring hedder nu TJM Forsikring

Tiden er løbet fra vores gamle navn. I dag skal du ikke være tjenestemand for at blive kunde hos os, men blot medlem af en faglig organisation, vi samarbejder med, eller barn af et medlem, som er kunde hos os.

Vi er stolte af vores rødder i fagbevægelsen og vil gerne beholde et bånd til vores historie. Derfor hedder vi nu TJM Forsikring. Vi har også fået nyt logo og et mere moderne udtryk, som du bl.a. møder på vores nye hjemmeside tjm-forsikring.dk.

Forsikring

Sammenholdbetaler sig

Men dine forsikringer, priser og fordele ændrer vi ikke ved. Vi er stadig selskabet med:

Ring 70 33 28 28

og hør mere om vores forsikringer

Attraktive forsikringer til konkurrencedygtige priser

Solide rødder i de faglige organisationer

Danmarks mest tilfredse forsikringskunder

Tjenestemændenes Forsikring hedder nu TJM Forsikring

Tiden er løbet fra vores gamle navn. I dag skal du ikke være tjenestemand for at blive kunde hos os, men blot medlem af en faglig organisation, vi samarbejder med, eller barn af et medlem, som er kunde os.

Vi er stolte af vores rødder i fagbevægelsen og vil gerne beholde et bånd til vores historie. Derfor hedder vi nu TJM Forsikring. Vi har også fået nyt logo og et mere moderne udtryk, som du bl.a. møder på vores nye hjemmeside tjm-forsikring.dk.

Forsikring

Sammenholdbetaler sig

Men dine forsikringer, priser og fordele ændrer vi ikke ved. Vi er stadig selskabet med:

OK18

Ender OK18 med konfl ikt?

Af Lis Issa

Hvorfor er forhandlingerne brudt sammen?Forhandlingerne om en ny overenskomst for ansatte i sta-ten, kommunerne og regionerne brød sammen i slutningen af februar. De off entligt ansattes organisationer står sam-men om tre hovedkrav:• Sikring og forbedring af reallønnen. Efter tre kriseover-

enskomster i 2011, 2013 og 2015 skal de off entligt ansatte kunne se på lønsedlen, at Danmark er inde i et solidt øko-nomisk opsving.

• Sikring af den betalte spisepause. Arbejdsgiverne fast-holder, at de har ret til at øge vores arbejdstid med 2,5 timer om ugen uden lønkompensation. Det kan vi ikke acceptere.

• Sikring af en aftale om lærernes arbejdstid. Loven, der afsluttede konfl ikten i 2013, skal erstattes af en aftale mellem parterne. Det er afgørende i den danske model, at vilkår aftales mellem parterne og ikke reguleres ved lov.

Og så handler konfl ikten om, at der har sneget sig den uskik ind i vores overenskomstforhandlinger, at vores modpart mener, at vi skal acceptere en forringelse, for at vi kan få et gode.

Overenskomster er ikke et ”nulsums-spil”. Det er ikke en byttehandel mellem goder og forringelser.

Overenskomster er der, hvor vi skaber rammerne for gode og attraktive arbejdspladser, så vi også i fremtiden kan tiltrække og fastholde kompetente og kvalifi cerede kollegaer i tilstrækkeligt omfang.

Overenskomster er der, hvor vi i fællesskab tager ansvar for balancen mellem arbejdsliv og fritid, skaber ordentlige vilkår og fastsætter prisen på arbejdskraften. For det er netop arbejdskraft, som arbejdsgiveren får som modydelse for de goder, vi får.

Det, som skal fylde i arbejdsgiverens vægtskål, er kvali-fi ceret arbejdskraft. Det er ikke forringelser af vores vilkår. Den praksis må og skal stoppes.

Hvad betyder det for HKKFs overenskomst?Normalt forløber overenskomst-forhandlinger i to spor:

Først det centrale spor, hvor de fælles emner forhandles: Hvor stor lønrammen skal være, arbejdstid og andre vilkår, der gælder for alle. For de 180.000 statsansatte er det CFU, der forhandler med Moderniserings-styrelsen.

Når de centrale forhandlinger er faldet på plads, starter de specifi k-ke forhandlinger for de forskellige fagområder. Her forhandler HKKF med Forsvarsministeriets Persona-lestyrelse om vilkårene i vores egen overenskomst for konstabler og korporaler.

Da de centrale forhandlinger er brudt sammen, er forhandlingerne mellem HKKF og FPS ikke kommet i gang og kommer det heller ikke, med mindre der fi ndes en aftale mellem CFU og Moderniseringsstyrelsen.

Flemming Vinther, cheff orhandler for de statsansatte og formand for HKKF, på vej ind i forlig-sinstitutionen efter forhandlingerne er brudt sammen.


Må vi udføre kon� iktramt arbejde?Under en konfl ikt må du IKKE udføre konfl iktramt arbej-de. Det gælder uanset om du er overenskomstansat eller tjenestemand. Du må altså ikke påtage dig de opgaver, som dine civile kolleger normalt udfører.

Du er forpligtet til at udføre dit normale arbejde, men du er ikke forpligtet til at påtage dig overarbejde for at nå det som de strejkeramte ikke udfører af opgaver.

Grænsen mellem normalt arbejde og konfl iktramt arbejde kan være vanskelig at trække.

Derfor skal du og dine kolleger være ekstremt op-mærksomme på ikke at udføre konfl iktramt arbejde. Hvis du er blot det mindste i tvivl, så sig til chefen, at du mener, der er tale om konfl iktramt arbejde, som du ikke må sættes til at udføre.

Hvis han fastholder, at du skal løse opgaven, skal du straks kontakte din til-lidsrepræsentant og ringe til HKKF på 33 93 65 22. Så tager vi kontakt til chefen og til den organisation, som det konfl iktramte arbejde hører under.

Du skal være opmærksom på, at hvis du får en direkte ordre til at udføre opgaven, selv om du har gjort opmærk-som på, at du betragter den som konfl iktramt, så skal du gå i gang med at udføre den samtidig med, at kontakter din tillidsrepræsentant og HKKF. Hvis du nægter at udføre en ordre, kan det i værste fald få ansættelses-retslige konsekvenser.

5 Følg medVi følger udviklingen tæt på hkkf.dk og på HKKFs facebookside.På twitter kan du følge Flemming Vinther: @FdVinther og HKKF: @SoldaternesFagf

Hvordan kan vi støtte kon� ikten, når vi ikke må strejke?Du kan først og fremmest støtte dine civile kolleger, der strejker – ikke mindst ved at forhindre, at der bliver udført konfl iktramt arbejde.

Du kan deltage i møder, demon-strationer og andre arrangementer, der afh oldes over hele landet. Det er vigtigt at vise, at vi er en del af kampen, selv om vi ikke kan konfl ikte. Vi skal vise, at vi står sammen, at vi er stærke, og at vi er mange.

Bland dig i debatten. På de sociale medier, i gågaden, på kaser-nen og alle andre steder. Ingen skal være i tvivl om, hvad vi mener.

Vi er ved at få en endelig afk la-ring på, hvorvidt det er tilladt at deltage i en faglig demonstration i uniform. Indtil det er afk laret, er vores anbefaling at du deltager i civilt tøj.

Kan soldater strejke?Soldater må ikke strejke, og solda-ter kan ikke lockoutes. Det fremgår af paragraf 5, stk. 4 i hovedaftalen af 20. juni 1991 mellem Finansmi-nisteriet og Statsansattes Kartel, at arbejdsstandsning ikke kan omfatte ”militært personel, og personel ansat ved Civilforsvarskorpset”.

Derimod kan civilt ansatte i forsvaret strejke, og vi har kend-skab til, at blandt andre HK, Metal, El-forbundet og Blik & Rør har varslet strejke for deres ansatte i forsvaret.

FOTO: M

ARTIN SYLVEST/SCAN

PIX

Kommer der kon� ikt?De off entligt ansattes organi-sationer har varslet konfl ikt for omkring 80.000 ansatte pr. 4. april. Konfl ikten kan kun und-gås, hvis der kommer en aftale forinden.

Efter sammenbruddet i forhandlingerne har forligs-manden indkaldt parterne til forhandlinger i forligsinstituti-onen. Her afsøger forligsman-den mulighederne for at få parterne til at indgå en aftale. Forligsmanden kan tvinge parterne til at sidde sammen, og hun kan også tale med parterne hver for sig. Hvis forligsmanden vurderer, at der er mulighed for at nå en afta-le, kan konfl ikten udsættes to gange med 14 dage hver gang. Hvis ikke det lykkes at nå til enighed, kommer konfl ikten.


VIII i Tyskland sammen med kol-leger fra CS og HOD.

Hæren lovede bedre forholdHKKF havde ligesom CS og HOD fået klager fra en række medlem-mer, der deltog på Allied Spirit VII i november. Organisationerne forelagde klagerne for FPS, som på et møde den 5. januar 2018 lovede, at forholdene ville være i orden før Allied Spirit VIII, der gik i gang medio januar.

På besøget i Hohenfels kunne Michael T. Jensen ved selvsyn kon-statere, at det eneste, der var foran-dret siden øvelsen i november, var, at de danske soldater i januar fik udleveret et dagligt supplement til kosten bestående af en sandwich, en sodavand og et stykke frugt.

Men deltagerne blev stadig indkvarteret i 70-mandsstuer med fugt og dårligt indeklima. Der var stadig 500 mand om at dele otte toiletter, otte urinaler og otte bru-sere, som var beskidte, overfyldte

Indkvartering på 70-mandsstuer, udefinerbar mad, uhygiejniske bade- og toiletforhold samt skilte med asbestadvarsler mødte deltagerne i øvelserne Allied Spirit VII og VIII i Tyskland.

Uacceptable forhold i Hohenfels

Tekst og foto: Lis Issa ”Når hæren sender medarbejdere på øvelse, skal forholdene være i orden før afrejse. Uanset om det er i Danmark eller i udlandet. Og her må vi konstatere, at hæren har sendt medarbejdere til øvelserne

i Hohenfels i Tyskland under for-hold, som er kritisable og langt, langt fra det acceptable”.

Sådan siger HKKFs næstfor-mand Michael T. Jensen, der i ja-nuar besøgte øvelsen Allied Spirit

Øvelse i Tyskland

Indkvartering foregår på 70-

mandsstuer, hvor snavs og fugt hober sig op.

500 mand deles om otte toiletter, otte

urinaler og otte brusere.


og uhygiejniske. Maden var stadig udefinerbar, bortset fra den dag-lige sandwich. Og der hang stadig asbest advarsler, som hæren ikke kunne redegøre nærmere for.

Dokumentation og ordnede forholdHKKF har efter hjemkomst priori-teret at få endegyldig dokumentati-on for, at ingen udsættes for en ri-siko i forhold til asbest. Hæren har hele vejen afvist, at der er en risiko, ved at henvise til udtalelser fra de tyske og amerikanske kolleger om, at asbesten er indkapslet og derfor ikke udgør en risiko. HKKF har nu forlangt at se den bagvedliggende dokumentation.

Desuden vil HKKF sikre sig, at medlemmer ikke fremover bliver udsendt på øvelser, hvor forholde-ne ikke er i orden, og det gælder både indkvartering, bade- og toi-letforhold samt kost.

Hæren har forklaret forholdene med, at de køber sig ind hos ameri-kanerne for at give danske soldater mulighed for at deltage i øvelsen. Og så må de acceptere det, der bliver tilbudt. Men det er Michael T. Jensen ikke enig i:

”Selvfølgelig skal vi stille krav til forholdene. Og hvis amerikanerne ikke kan levere det bedre, må vi selv medbringe indkvarteringstelte, feltkøkken og bad-toiletfabs”.

Vi accepterer ikke laveste fællesnævnerHæren har ligeledes henvist til, at soldaterne er udsendt sammen med internationale kollegaer, og at der derfor gælder andre standarder.

”Jeg beklager, hvis kolleger fra andre lande har dårlige vilkår, men

jeg vil aldrig acceptere, at vores medlemmer må finde sig i laveste fællesnævner. En dansk tømrer udsendt til Polen beholder jo også sine løn- og arbejdsvilkår. Det samme gælder selvfølgelig for soldater”, siger Michael T. Jensen og fortsætter:

”Vi hører altid om, hvor dygtige danske soldater er, og at de bliver rost til skyerne både ude og hjem-me. Måske skulle man overveje, at en af forklaringerne på dette netop er, at vi i Danmark behandler sol-dater ordentligt og anstændigt, og at de dermed yder lige det ekstra, som skal til. Og kan en ordent-lig behandling af danske soldater smitte af på vores kolleger fra an-dre lande, så er det kun godt”.

”Hæren har sendt medarbejdere til øvelserne i Hohenfels under forhold, som er kritisable og langt, langt fra det acceptable”

HKKFs næst-formand Michael T. Jensen prøve-spiser morgen-

maden.

De røde skilte med bogstavet A

advarer om asbest i bygningerne. Hæren har

meddelt, at asbesten ikke udgør en sundhedsrisi-ko. HKKF har bedt om den bagvedliggende

dokumentation.

”Jeg beklager, hvis kolleger fra andre lande har dårlige vilkår, men jeg vil aldrig acceptere, at vores medlemmer må finde sig i laveste fællesnævner”


335 soldater, der er eller har været indsat i støtte til politiet, skrev i december et åbent brev til forsvarschefen, hvor de blandt andet krævede bedre honorering og erstatningsforhold under løs-ning af terrorrelaterede opgaver. Brevet blev overrakt af Thomas Moser og Michael Høy Neder-gaard fra Livgarden.

Da rigspolitiet i september 2017 anmodede om støtte til opgaven, var den tidsbegrænset til seks måneder. At den nu forlænges, kommer ikke bag på Flemming Vinther:

”Jeg har sagt fra dag et, at den-ne opgave er kommet for at blive. Den kommer vi ikke ud af igen”.

Det her er langt fra daglig tjenesteHelt fra starten har HKKF krævet, at soldaterne skal have et særligt tillæg for at indgå i løsningen af en terrorrelateret opgave.

”Der er ikke bare tale om daglig tjeneste, som er at sidestille med en vagt på kasernen. Her er tale om, at soldaterne indsættes for at bevogte terrortruede mål og for at

Støtten til politiet fortsætter

til 2019

Støtte til politi

– mindst

Rigspolitiet har anmodet om, at forsvarets støtte til politiet med vagt- og bevogtningsopgaver

i København og ved grænserne forlænges, foreløbigt frem til 9. januar 2019.

FOTO: LARS BO

AXELHO

LM


Af Lis Issa

Jesper, overkonstabel, og Mikkel, overkonstabel af 1. grad, var sam-men med kolleger fra Trænregi-mentet, Jydske Dragonregiment og HKIC indsat som støtte for politiet ved Udlændingekontrol-afdelingen i Padborg på Hold 1 fra 29. september 2017 til januar 2018.

De er begge dybt frustrerede over, at de blandt andet på HKKFs Facebook-side bliver kaldt forkæle-de og pylrede, fordi de ønsker bed-re vilkår for udøvelse af opgaven.

Hverken den almindelige befolkning eller kollegerne har helt forstået, hvad opgaven går ud på for de soldater, der hjælper politiet med transportopgaver ved grænsen. Det siger Jesper og Mikkel, der var indsat på Hold 1.

Af Lars Bo Axelholm

Det er stærkt utilfredsstillende, at vi nu har haft soldater på gaderne i over fem måneder, uden at vi er kommet nærmere på en løsningFLEMMING VINTHER

Folk ved slet ikke, hvad vi laver …

forhindre terrorister i at rejse ind i Danmark. Og tjenesten foregår i treholdsskift. Det bør anerkendes med et særligt tillæg”, siger Flem-ming Vinther.

Samtidig har HKKF rejst krav om, at soldater, der støtter poli-tiet med at løse disse opgaver, får samme erstatningsforhold som soldater udsendt på internationa-le operationer, samt at de hædres med deres navn på Monumentet på Kastellet, hvis de bliver dræbt under tjenesten.

Åbent brev til forsvarschefenKravene har fået massiv opbakning fra soldaterne, der den 14. decem-ber sendte et åbent brev til for-svarschef Bjørn Bisserup, hvor de kræver, at han handler på spørgsmålene om honorering, erstatning og hæder. Brevet var underskrevet af 335 soldater, der er og har været indsat som støt-te til politiet.

Et svar fra forsvars-chefen til soldaterne den 19. januar 2018 gav dog ingen løfter eller svar på spørgsmåle-ne. I mellemtiden var Hold 1 afløst af Hold 2, og med udsigten til, at opgaven fortsætter lang tid endnu, bliver det stadig mere påtrængende, at forsvaret anerkender soldaternes krav, siger Flemming Vinther:

”Det er stærkt utilfredsstillen-de, at vi nu har haft soldater på gaderne i over fem måneder, uden at vi er kommet nærmere på en løsning. Vi fortsætter derfor pres-set på forsvaret for at få vekslet de mange fine ord til handling”.

“Jeg har været soldat i mange år, og jeg mindes altså ikke andre opgaver, hvor jeg er blevet truet på livet adskillige gange”MIKKEL

”Folk siger, at vi er unge og uer-farne og derfor er pylrede. Men faktum er, at en del af dem, der er indsat ved grænsen, har erfaring fra de hårde internationale missioner, blandt andet de gamle ISAF-missio-ner og Irak”, siger Mikkel, og Jesper supplerer:

”Folk tror, at vi ikke laver andet end at stå og tjekke pas. Men det er meget langt fra virkeligheden. Vi står i en opgave, hvor vi skal hånd-tere smuglere, voldsmænd og folk, der er mistænkt for medvirken til drab”.

Transportopgaver med risikoGroft sagt kan opgaven deles op i to:

Den ene er at hjælpe politiet ved paskontrol, når der ankommer tog sydfra til Padborg Station. Her sør-ger soldaterne for, at passagerer ikke kan hoppe af eller på toget, mens politiet tjekker pas ombord på toget. 5

Du kan læse soldaternes brev til forsvarschefen og forsvarschefens svar på hkkf.dk

FOTO

: FO

RSVA

RSGA

LLER

IET


Den anden opgave går ud på at bistå politiet med transportopga-ver, og det er især den opgave, der rummer risikomomenter, som Jes-per og Mikkel gerne vil have mere fokus på.

Soldaterne, der er indsat som assistance for politiet i Padborg,

har underskrevet en tavshedserklæring, sådan at de ikke må fortælle detaljer om opgaverne. Derfor er det ekstra svært at kaste lys over fare-momenterne.

”Uden at gå i de-taljer har vi været ud-sat for opgaver, hvor der var mistanke om,

at de mennesker, vi stod over for, både havde sprængstoffer og auto-matvåben”, fortæller Mikkel.

Trusler på livet og slagsmålJesper oplever, at opgaven startede blødt, men hurtigt ændrede sig:

”I begyndelsen var det mest transport af folk, som søger asyl ved grænsen, der køres til enten Sandholmlejren eller Gribskov. Men efterhånden har vi også opga-ver med at transportere mere hær-dede kriminelle. For eksempel har jeg transporteret en mand, der har været involveret i banderelaterede

5 Forsvarets støtte til politietDen 8. september 2017 besluttede regeringen, at Forsvaret og Hjemmeværnet midlertidigt skal støtte politiet med bevogtnings- og grænsekontrolsopgaver for at frigive politibetjente.

• Forsvaret opstiller en bevogtnings- og transportenhed på cirka 75 soldater ved den tyske grænse, der kan bevogte frihedsberøvede og asylansøgere, her under transportere disse til fremstilling, Røde Kors-centre eller andre relevante transportopgaver. Desuden skal soldaterne understøtte politiets kontrol af indrejsehjemmel mv. i forbindelse med togpassagerer.

• Forsvaret støtter politiet med cirka 75 soldater til bevogtningsopgaver af en række objekter i Stor københavn.

• Hjemmeværnet øger sit eksisterende bidrag til grænsekontrollen ved den tyske grænse med cirka 20 soldater til samlet set cirka 145 soldater.

”Når vi har en opgave med transport i Esbjerg, skal vi anlæg-ge sikkerhedsvest på grund af den verserende bandekonflikt i byen. Samtidig har vi også opgaver, hvor vi transporterer mennesker, der absolut ikke har lyst til, at vi trans-porterer dem. Det kan være de så-kaldte asylshoppere, der bliver taget ved grænsen, og som skal tilbage til Tyskland med det samme. Nogle af de her mennesker har intet at miste, og de kan være meget bøvlede at have med at gøre. Vi har oplevet at være nede og bokse rundt på jorden med folk og komme forslåede hjem fra opgaven”.

Mikkel ønsker først og fremmest, at der kommer mere viden om, hvad soldaterne rent faktisk laver som as-sistance for politiet. Samtidig er han frustreret over, at der stadig ikke er afklaring på et tillæg for opgaven og mest af alt, at der ikke er styr på er-statningen, hvis det værste skulle ske.

”Hvis vi er ude at køre med en anholdt, der pludselig sparker chauf-føren i nakken, så vi havner i grøften og bliver slået ihjel, så er kompen-sationen ikke den samme, som hvis vi var udsendt. Det synes jeg er det værste. At vi bliver skippet herned, uden at der er styr på den slags. Jeg har det virkelig skidt med, at de kan finde på at gøre det, uden at de ting er i orden”, siger Mikkel.

Jesper synes, at det er spænden-de at hjælpe politiet, men han deler Mikkels frustrationer – både over at blive kaldt et pylrehoved, og samtidig at konstablerne ikke får tillæg, men bliver spist af med daglig tjeneste:

”Jeg har været soldat i mange år, og jeg mindes altså ikke andre opga-ver, hvor jeg er blevet truet på livet adskillige gange”.

“Vi har været udsat for opgaver, hvor der var mistanke om, at de mennesker, vi stod over for, både havde sprængstoffer og automatvåben”MIKKEL

skyderier, og jeg har kørt med to personer, der var mistænkt for at være involveret i et mord. Det er altså ikke jordens fineste folk”.

Men den værste opgave, han har været ude for, var da han og hans makker skulle fragte en ind-sat fra et fængsel til et andet.

”Han skulle flyttes, fordi han simpelthen var psykopatisk og for voldsom til arresthuset. Han hav-de smadret sin celle, og de var fire mand om at lægge ham i håndjern. Undervejs på turen sidder han og truer med, at han vil tage vores pistoler og skyde os og derefter sig selv”, siger han.

Jesper fortæller, at opgaven med at bistå politiet har udviklet sig i en retning, som han ikke hav-de forudset:

”Jeg må sige, at det kommer meget bag på mig, det vi bliver sat til. Vi troede, at vi skulle ned og kontrollere pas og måske køre med en asylansøger. Nu kører vi med en smugler, der er fanget med 60 kilo khat ved grænsen. Nu laver vi ting, som ikke engang militærpolitiet laver til hverdag”.

Hvad sker der, hvis vi bliver slået ihjel?Mikkel har været ude i fysiske kon-frontationer med folk, der skulle transporteres:

5

De to konstabler har ønsket at optræde anonymt i artiklen. Mikkel og Jesper er således ikke deres rigtige navne, men redaktionen er bekendt med deres identitet.

Støtte til politi


LEOPARD 2 A7V

Leading system engineering for LEOPARD 2 main battle tank

guaranteed high system availability

combat proven

running production line

interoperability within the NATO

PROTECTS YOUR MISSION | www.kmweg.com |

”Jeg kan godt lide ideen om at have fremtidssikret mig selv”, siger sergent Kasper Hammer til sine kol-leger i auditorie 1 på Høvelte Kaserne. Soldaterne fra I/Livgarden er samlet for at blive briefet om et nyt uddannelsesprojekt, som er skudt i gang i bataljonen.

Kasper Hammer, der indtil sidste år var kon-stabel, står foran forsamlingen, fordi han er i gang med at læse HF i sin fritid. Nu fortæl-ler han kollegerne, hvorfor han mener, det er vigtigt med uddannelse, selv om man er glad for sit job i hæren:

”Det er jo et job, hvor meget kan gå galt. Du kan få en arbejdsskade, eller du kan kom-

me til skade i INTOPS. Vi soldater opbygger vores identitet omkring det at være soldat.

Uddannelse og kompetenceudvikling

Uddannelse skal få konstablerne til at ’blive 5 minutter længere’Medarbejderne ved I/Livgarden får nu mulighed for at videreuddanne sig gratis, samtidig med at de passer deres arbejde ved bataljonen. Ifølge bataljonschefen handler det om at klæde soldaterne på til fremtiden – uanset om den ligger på den ene eller anden side af hegnet.

Tekst og foto: Lars Bo Axelholm

”Jeg droppede ud af gymnasiet i 2.g, fordi jeg gerne ville være soldat, så da jeg faldt over tilbuddet om at læse i mit eget tempo derhjemme, tænkte jeg: Hvorfor ikke? Du kan jo kun blive klogere”, siger Kasper Hammer.

Jeg tænkte, at hvis der skulle ske noget, som gør, at jeg må forlade det her liv, så vil jeg ger-ne gøre overgangen så lidt trau-matiserende som muligt. Med en HF kan jeg gå direkte i gang med en uddannelse. Så det er en fremtidssikring af mig selv, og det koster mig ikke noget”.

I/Livgarden har fået bevilget 451.000 kroner fra Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser, og det betyder, at medarbejderne i bataljonen kan få gratis efter- eller videreuddannelse i 2018 og 2019.

Formålet er at hæve medarbejdernes kompetencer, for eksempel så en konstabel, der kom til hæren lige efter 10. klasse, har mulighed for at læse en HF, mens han stadig passer sit job.

Spørgsmålet om at videreuddanne sig fylder me-get hos soldaterne, forklarer chefen for I/Livgarden, oberst løjt nant Kenneth Strøm:

”Soldaterne er vores vigtigste ressource, og jeg har brug for, at de bliver så længe som muligt hos os”KENNETH STRØM


HKKF hjælper med kompetence udviklingHKKF har fungeret som sparringspartner og hjulpet med at skaff e pengene til kompetenceprojektet hos I/Livgarden.

Af Lars Bo Axelholm

Konsulent Poul Sørensen fra HKKF har været med hele vejen fra idé til projekt hos I/Livgarden. Han har blandt andet bistået med hjælp til at fi nde pengene og med knowhow om, hvordan undervisningen og vejledningen af konstablerne skal strikkes sammen:

”Det handler om, at du får skabt fokus på, hvad der er dit næste skridt i din

karriere, så du får udviklet dine kompetencer – og det gælder

altså, uanset om du vil blive i hæren eller ej. Så du ikke står og bliver overrasket og tæn-ker: Hvad skal jeg nu gøre efter min tid som konstabel?”, siger

Poul Sørensen.”Enheden har et stort gen-

nemtræk af personale. For kamp-tropper ligger det ikke helt lige for, hvilke uddannelser man kan hoppe videre til, og derfor er det vigtigt, at soldaterne får vejledning inden for det almene område, som for eksem-pel HF”, siger Poul Sørensen.

Projektet har været op ad bakke, primært fordi hærens ledelse ikke

har bakket det op, fortæller Poul Sørensen:”Hærens ledelse mener ikke, at det er en opgave for

arbejdsgiveren at vejlede soldaterne om videreuddannel-se. Det er HKKF helt uenig i”.

HKKF håber, at projektet hos I/Livgarden kan give an-dre bataljoner lyst til at etablere lignende vejlednings- og undervisningsforløb, og HKKF bidrager gerne med råd og vejledning.

5 Kompetenceopbygnings-projektet i I/LivgardenFonden til udvikling af statens arbejds pladser har givet 451.000 kr. til videre uddannelse af medarbejderne i I/Liv-garden. Medarbejderne bestemmer selv, hvilken uddannelse de har lyst til at søge, og takket være pengene fra fonden er uddannelsen gratis for soldaterne.

Undervisningen foregår typisk som fj ernundervisning – altså via internettet – så soldaten kan læse fx engelsk eller matematik hjemme foran computeren.

Hvor mange timer man skal bruge på undervisningen om ugen afh ænger af, hvilke fag man gerne vil læse.

”Det fylder meget hos vores konstabler og be-falingsmænd, at der ikke længere er mulighed for at optjene civiluddannelse, som vi havde med K35- kontrakten. Den kendsgerning betyder, at nogle måske siger til sig selv, at de så hellere må stoppe i dag end i morgen, hvis de også skal nå at få en civil uddannelse”.

Kompetenceløft er win-winBataljonschefen ser det som en win-win- situation, hvis mandskabet vælger at tage videreuddannelse, mens de er soldater. De får bedre karrieremuligheder, og I/Livgarden kan holde lidt længere på dem:

”Soldaterne er vores vigtigste ressource, og jeg har brug for, at de bliver så længe som muligt hos os. Jeg kan ikke skaff e CU’en tilbage. Men jeg kan gøre noget for at bevare lysten til at blive i hæren, og jeg kan for-søge at skabe mulighederne for at videreuddanne sig, imens man stadig er soldat. Jeg plejer at sige lige som i Fakta-reklamen: Vi vil så gerne ha’, at de bliver 5 mi-nutter længere”, siger Kenneth Strøm og fortsætter:

Hærens ledelse mener ikke, at det er en opgave for arbejdsgiveren at vejlede soldaterne om videreuddan-nelse. Det er HKKF helt uenig i, siger Poul Sørensen

5


Uddannelse og kompetenceudvikling

Casper Hestehave, OKS-1, I/LIVGARDEN

”Det er godt, at projektet er for alle, uanset kontrakttype. Der har været rygter om, at dem, der har CU’en på K35, ikke kunne være med, men det er altså for alle. Jeg har været i forsvaret i otte år og har kun en 10. klasse. Jeg overvejer at benytte mig af tilbuddet om uddannelse, men jeg ved bare ikke endnu, hvad det skal være. Men det vil være rigtig godt for mig, hvis jeg for eksempel kan få en HF og så komme direkte ind på en uddannelse”.

”Vi viser et socialt ansvar, og vi tager os af vores soldater. Med den her mulighed for at tage uddannel-se, mens de er i I/Livgarden, kan de starte på deres drømmeuddannelse eller drømmejob med det sam-me, hvis de en dag vælger at forlade hæren”.

Orienteringsmøder skal give overblikDet kan være svært at skabe sig et overblik i den myriade af uddannelser, der fi ndes. Derfor afholder bataljonen et indledende orienteringsmøde på et par timer på kasernen, og senere afholdes en oriente-ringsdag hos Københavns Voksenuddannelsescenter

(KVUC). Her kan soldaterne møde en række uddannelsesinstitutioner og høre om deres tilbud.

”Det typiske spørgsmål fra solda-terne er, hvor meget fl eksibilitet der er i uddannelserne. Altså om de kan komme i gang nu, mens de går og arbejder”, siger Marie-Louise Scharff Grandorf, der er studievejleder hos KVUC.

”Mange vil gerne høre om mulighe-derne, men de ved ikke endnu, hvil-ken uddannelse de gerne vil søge hen imod. Så der tager vi udgangspunkt i, hvad de har med sig i bagagen, og hvad der interesserer dem”, siger hun.

Frygter ikke fanefl ugtNår soldaterne kommer i gang med at gå i skole, kun-ne man frygte, at nogle netop ville få skærpet appetit-ten på en karriere på den anden side af hegnet. Men det får ikke bataljonschefen til at frygte en fanefl ugt:

”Vi har et fantastisk sammenhold, og så laver vi et håndværk, hvor du skal være dygtig til dine ting og løse opgaverne i fællesskab med dine kolleger. På den måde kan du sige, at vi minder om et håndholdhold, hvor alle spiller sammen; det ser du ikke andre ste-

der. Samtidig kan vi tilbyde en god portion friluftsliv, og det er alt sammen med til at

fastholde vores medarbejdere. Og endelig er vi jo med kompetenceløftet også med til at bane vejen for, at man kan søge ind på sergent- eller offi cersskolen”, siger

Kenneth Strøm.

måde kan du sige, at vi minder om et håndholdhold, hvor alle spiller sammen; det ser du ikke andre ste-

der. Samtidig kan vi tilbyde en god portion friluftsliv, og det er alt sammen med til at

fastholde vores medarbejdere. Og endelig er vi jo med kompetenceløftet også med til at bane vejen for, at man kan søge ind på sergent- eller offi cersskolen”, siger

Kenneth Strøm.

Uddannelse og kompetenceudvikling er vigtig for Kenneth Strøm. Han var også initiativtager til et af de første

akklimatiseringsforløb med kompe-tenceafk laring, da han var chef for Hold 5 i Afghanistan i 2008.

”Soldater er ikke bange for at uddanne sig og arbejde samti-dig. I stedet spørger

de typisk, hvordan uddannelsen kan til-

rettelægges sammen med jobbet”, siger

uddannelsesvejleder Marie-Louise Scharff

Grandorf. Lars Andersen, OKS, I/LIVGARDEN

”Efter de har taget CU’en, er det her et godt alternativ. Jeg overvejer at tage en uddannelse. Jeg ved så ikke, om jeg skal stoppe i forsvaret og tage en fuld uddannelse, eller om jeg skal tage noget på deltid. For og imod er, hvor længe jeg skal blive herinde. Det har jeg ikke afgjort med mig selv endnu. Afgørende er, om jeg kan stige i graderne og blive sergent eller offi cer på sigt, for jeg vil ikke være konstabel resten af mit liv”.

Christian Hoppe, OKS-1, I/LIVGARDEN

”Jeg har selv undersøgt mulig-hederne for at læse 10. klasse

og HF, alt efter hvordan min kompetencevurdering bliver. Jeg har været i forsvaret i fem år. Før det var jeg i gang med at uddan-

ne mig til murer, men blev ikke færdig. Jeg vil gerne lægge mine kompetencer fra erhvervsuddan-nelsen, folke skolen og forsvaret sammen og starte HF-enkeltfag. Det vil jeg gøre ved siden af for-

svaret og for søge at blive sergent på sigt. Som konstabel har du ikke

noget med i bagagen, det har du som sergent”.

Simon Sørensen,KS, I/LIVGARDEN

”Dagens introduktionsmøde var rigtig godt, og jeg overvejer selv at tage et ledelseskursus. Nu sidder jeg selv i en stilling som gruppeførerens højrehånd,

så der kan jeg bruge et lederkursus. Og så kan det bruges i et job uden for forsvaret”.

Hvad synes du om kompetence-udviklingsprojektet?

5


Konstabler, der er ansat på K35-kontrakt, optjener hver måned én uges CU, og netop den civile uddan-nelse er en gylden mulighed for at få løftet sin ud-dannelse. Men mange kommer for sent i gang med at planlægge deres CU, og det giver problemer:

Den enkelte risikerer at spilde noget af sin op-sparede CU, hvis han eller hun ikke er færdig med sin uddannelse, når kontrakten udløber. For CU’en udløber samtidig med kontrakten.

Civiluddannelse – CU

Konstabler på K35 skal i god tid tage stilling til CU’en, og enhederne skal være bedre til at planlægge.

Derfor opruster Forsvarsministeriets Personalestyrelse nu kommunikationen om CU.

Tekst og foto:

Lars Bo Axelholm

For enhederne giver det vanskeligheder, hvis mange medarbejdere gerne vil benytte sig af retten til CU på samme tid; for hvem skal så passe butikken?

Derfor skal informationsniveauet forbedres, for-klarer Jesper Munk, kaptajn ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS):

”Vi vil gerne have, at konstablerne i god tid går i gang med at overveje, hvad de vil bruge deres CU til. Og at de får talt med enheden om deres planer, så de

Tag stilling til din

CU i tide

Deltids CUMedarbejderen er tjenst gørende og afvikler sin CU på deltid. Arbejdstid aftales med enheden.

Kort CUMedarbejderen afvikler en uddannelse på tre måneder eller derunder på fuld tid og er personalemæssigt underlagt sin enhed.

Lang CUUddannelser over tre måneder på fuld tid: Medarbejderen overgår til en såkaldt CU-pulje og er organisatorisk underlagt FPS.

5 Tre måder at afvikle CU på

kan planlægge ud fra medarbej-dernes ønsker”.

Siden 2016 har Jesper Munk sammen med veterancenterets beskæftigelsesrådgiver haft ansvaret for at se på, hvordan CU’en kan og bør afvikles og samtidig sørge for en moderni-sering af administrationen og forvaltningen af området.

Der er udviklet nye it-sy- 5


Civiluddannelse – CU

5 Sådan gør du• Kontakt din lokale beskæftigelsesrådgiver for at høre mere om dine muligheder.• Undersøg gerne på forhånd, hvilke adgangskrav din uddannelse har.• Operative hensyn kan betyde, at du ikke kan komme på CU, når du ønsker det – fx hvis din enhed er varslet til INTOPS.

Lad være med at spilde CUKim Nymann Nielsen, 33 år, var OKS-1 ved DANILOG i Vordingborg, indtil en-heden blev rykket til Karup. Han har brugt sin CU på at læse til pædagog.

Af Lars Bo Axelholm

Da DANILOG i 2016 skulle fl ytte fra Vordingborg til Karup, besluttede Kim, at han efter otte år i hæren ville udnytte sin mulighed for CU. Derfor gik han i gang med pædagoguddannelsen.

”Den største overraskelse ved skiftet var nok den totale mangel på mødedisciplin. Som soldat møder du altid mindst 10 minutter før, så du er klar til at gå i gang til tiden. Jeg blev overrasket over, hvor

slapt andre studerende tog det. Samtidig var det også en overraskelse at mange ele-

ver mente, at de skulle anfægte lærerens autori-tet, og alt skulle diskuteres”, siger Kim.

”Jeg havde en kæmpe fordel med CU’en, fordi økonomien var på plads og jeg ikke var nødt til at tage et studiejob. Samtidig har jeg med mig fra forsvaret, at det er vigtigt at komme i gang med opgaven med det samme, så du ikke står med håret i postkassen, når deadline nærmer sig”.

Kims daværende regimentschef var opmærk-som på medarbejdernes situation, da enheden skulle fl ytte til Jylland:

”Vi fi k informationer om muligheder for at komme videre, og vi fi k kurser i at skrive et cv og jobansøgninger. Jeg fi k god vejledning. Og da jeg altid har haft lyst til at blive pædagog, valgte jeg det. Til sommer håber jeg på at skulle læse videre på en kandidat i pædagogisk sociologi”.

”Mit råd: Lad være med at spilde din mulighed for CU, og lad være med at spilde din CU”.

stemer, som skal eff ektivisere den administrative del, og der er lavet en ny hjemmeside med oplysninger om CU’en.

Dobbelt op på informationsmøder Det første led i rådgivningen er de lokale beskæftigel-sesrådgivere, der er tilknyttet tjenestestederne, og som skal vejlede konstablerne om mulighederne for CU.

”Tidligere har beskæftigelsesrådgiverne holdt infor-mationsmøder én gang årligt. Fremover bliver det to gange: I foråret og efteråret, sådan at møderne ligger rigtigt i forhold til ansøgningsfrister på uddannelses-institutionerne”, siger Jesper Munk.

To-trins-raket på mailEn af de store udfordringer er, at konstablerne ofte kommer for sent i gang med at tænke over, hvilken uddannelse de har lyst til at kaste sig over.

”Det vil vi gerne undgå. Derfor sender vi en infor-mationsskrivelse til alle medarbejdere på K35, der for-klarer, hvordan FPS fremover vil informere om CU”, forklarer kaptajnen.

”Derudover vil alle medarbejdere, der runder 29 år, modtage en skrivelse i e-Boks med en opfordring til, at man i god tid kommer i gang med at planlægge sin CU”, forklarer Jesper Munk.

Sideløbende vil enhederne blive informeret om, hvilke medarbejdere der kan forventes at afvikle CU.

”Vi vil gerne øge medarbejdernes opmærksomhed omkring CU’en, men også skærpe enheder-nes opmærksomhed, sådan at medar-bejder og arbejdsgiver i fællesskab kan planlægge en fornuftig afvikling af CU’en”, siger Jesper Munk.

som på medarbejdernes situation, da enheden skulle fl ytte til Jylland:

komme videre, og vi fi k kurser i at skrive et cv og jobansøgninger. Jeg fi k god vejledning. Og da jeg altid har haft lyst til at blive pædagog, valgte jeg det. Til sommer håber jeg på at skulle læse videre på en kandidat i pædagogisk sociologi”.

for CU, og lad være med at spilde din CU”.

omkring CU’en, men også skærpe enheder-nes opmærksomhed, sådan at medar-bejder og arbejdsgiver i fællesskab kan planlægge en fornuftig afvikling af CU’en”, siger Jesper Munk.

”Vi vil øge opmærksom-heden omkring CU’en, så medarbejder og arbejdsgiver i fælles-skab kan planlæg-ge en fornuftig afvikling”, siger kaptajn Jesper Munk, FPS.

5


Jeg mistede noget af min CUMartin Rexen Henrioud kom så sent i gang med sin CU, at han ikke nåede at bruge det hele, før han fyldte 35 år. Han anbefaler andre at beslutte sig i god tid.

Af Lars Bo Axelholm

I dag er Martin Rexen Henrioud næsten færdig med sit lærerstudie i Vordingborg. Før han be-gyndte på lærerseminariet, brugte han de første to år af sin CU på at læse HF.

”Set i bakspejlet skulle jeg være startet tidligere. Jeg endte med at smide en ret stor portion af min CU, fordi jeg kom for sent i gang”, siger Martin.

Når man er på en K35-kontrakt, bliver man hjemsendt den måned, man fylder 35. Det betyder også, at man mister sin adgang til CU. Det blev Martin blev ramt af.

”Vi havde gang i mange spændende ting ved DANILOG, så jeg udsatte min uddannelse. Det kom så til at mange ugers CU”, fortæller han.

”Min pointe er, at du skal lette røven. Kom i gang med at planlægge, hvad du vil læse, og hvad det kræver. Hvis du pludselig opdager, at du måske mangler matematik på højt niveau, så kan du risi-kere, at tiden løber fra dig”, råder Martin.

Martin var selv i vildrede, om han skulle blive i forsvaret eller tage sin CU.

”En del af mig ville gerne blive, og en del af mig var virkelig færdig med forsvaret. Men jeg var havnet

i en karrieremæssig blindgyde. Jeg fik at vide, at jeg var god til at lave

administration, men der var ikke tegn på, at jeg kunne blive befalingsmand, så derfor valgte jeg at gå”, siger Martin.

Der er ikke så farligt ude i det civileOKS-1 Morten Bagger Hansen bruger sin CU til at uddanne sig som speditør. En uddannelse, der passer rigtig godt til hans erfaring fra forsvaret.

Af Lars Bo Axelholm

Morten Bagger Hansen har været i forsvaret siden 2004, og han er tæt på at færdiggøre sin uddan-nelse som speditør. I øjeblikket er han i praktikansættelse hos et stort dansk speditionsfirma.

Uddannelsen passer ham godt, for han har i forsvaret været udsendt flere gange som MOV-CON. Det er også gennem udsendelserne, at han har mødt speditører fra det civile, som gav ham mod på uddannelsen.

Ved at have optjent CU har Morten fået mere i lønposen, end han ville have haft som voksenelev. Men den vejledning, han kunne få om mulighe-derne med CU i forsvaret, var ikke særligt god, siger han:

”Der var et telefonnummer og en e-mailadres-se, jeg kunne skrive til og forvente svar inden for tre uger. Mit råd er, at du på forhånd kontakter den skole, som du er interesseret i, og så tager in-formationerne med til møde hos din CU-vejleder. Det speeder processen op”.

Overgangen fra forsvaret til det civile har ikke været så farlig, som man godt kan gå og tro, når man har sin faste gang på kasernen.

”Der er mange, der siger, ’jeg ved, hvad jeg har i forsvaret, jeg ved ikke, hvad jeg får i det civile’, men jeg synes, man skal bruge sin CU. Ellers ri-sikerer man at stå med håret i postkassen, når CU’en er væk”, siger Morten.

5 Bedre information om CU• FPS har udviklet en ny hjemmeside om CU: http://medarbejder.forsvaret.dk/cu/Pages/cu.aspx• FPS udsender i 1. kvartal 2018 information i e-Boks til alle på K35 om CU.• I starten af det år, hvor du fylder 29, får du en skrivelse i din e-Boks fra FPS, der minder dig om, at du bør planlægge din CU.


”Forsvaret skal ved udgangen af forligsperioden have fl ere operative enheder og soldater samt en mindre ledelsestung struktur”.

Sådan står der på side 1 i for-svarsforliget for 2018-2023, som blev indgået den 28. januar. Det er en vigtig overordnet målsætning, siger HKKFs formand Flemming Vinther:

”Det er afgørende, at forsva-ret får fl ere soldater og operative enheder. I dag er det ofte de sam-me, der bliver sendt af sted igen og igen, fordi konstabelgruppen er blevet barberet helt ind til be-net. Nu skubber man til balancen mellem høvdinge og indianere. Vi bliver fl ere i konstabelgruppen, og forsvaret bliver stærkere også i

dybden. Det er en afgørende grund til, at HKKF generelt tager positivt imod forliget”.

Ressourcediskussion trods fl ere milliarder

Men der vil gå noget tid, før det kan mærkes i hverdagen, at for-svaret er blevet fl ere og stærkere, forudser Flemming Vinther:

”Dels tager det tid at uddanne nye kolleger. Dels vil vi i 2018 og 2019 opleve, at besparelserne fra budgetanalyserne gennemføres, samtidig med at man gradvis øger forsvarsbudgettet. Det sker så i øv-rigt sideløbende med, at forsvaret løser fl ere opgaver. Så det bliver ikke en snuptagsmanøvre, men et langt sejt træk at ændre struktu-ren og balancen”.

Forlig sætter rammerne for

fremtidens forsvar

Af Tine Nørholtz

FORSVARSFORLIG 2018-2023

Tre af HKKFs fi re hovedkrav er med i det nye forsvars forlig, som HKKF overordnet set tager godt imod. Forliget sætter

den rigtige kurs mod et forsvar med fl ere soldater og mere robusthed. Udfordringer er der dog stadig, og det kræver en fælles

indsats at få implementeringen til at forløbe bedst muligt.

”Vi bliver fl ere i konstabelgruppen, og forsvaret bliver stærkere også i dybden. Det er en afgørende grund til, at HKKF generelt tager positivt imod forliget”FLEMMING VINTHER

Forsvaret skal tilføres fl ere ressourcer

Værnepligten skal tilpasses forsvarets behov

En konstabel-erhvervs-uddannelse

Fokus på HR og forsvaret som arbejdsplads

Der har været talt meget om et substantielt løft til forsvaret. Det landede i kroner og ører på 12,8 milliarder i alt over seks år.

”12,8 milliarder er mange pen-ge. Men vi kommer fortsat til at diskutere ressourcer, for med de nye penge følger nye opgaver. Og kommer der fl ere udgifter – for eksempel yderligere støtte til poli-tiet eller ekstra udgifter til kampfl y – ja, så skal pengene fi ndes inden for budgettet”, siger Flemming Vinther og fortsætter:

”Det vil styrke forsvaret, at vi nu får fl ere penge, fl ere soldater og mere materiel. Men om 12,8 milliarder er nok afhænger helt af opgavemængde, hvor mange man

HKKFs fi re mærkesager


er til at løse dem og på hvilke vil-kår. For HKKF er det afgørende, at vores medlemmer har en hverdag og et arbejdsliv, der hænger sam-men. Det gælder uanset, om vi er mange eller få, så det vil også være opgaven de næste seks år”.

Tre af fi re krav er med i forligetHKKF har rejst fi re krav til forli-get: fl ere ressourcer, en konstabe-lerhvervsuddannelse, værnepligt tilpasset forsvarets behov og fokus på forsvaret som arbejdsplads.

”De tre første af HKKFs krav er med i forliget. Her udstikker forli-get nogle rammer, som vi nu skal arbejde videre med. Forsvaret som

Den 28. januar præsenterede et bredt politisk fl ertal beståen-de af regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Kon-servative) samt Dansk Folkeparti, Socialdemokra-tiet og Radikale Venstre for-svarsforliget for 2018-2023.

I perioden 2018 til 2023 tilføres for-svaret i alt 12,8 mia. Størstedelen af pen-gene kommer sent i forløbet, mens be-sparelser fra budget-analyserne indfases fra 2018. Derfor kan medlemmer fortsat opleve travlhed og knappe ressourcer, selvom forliget styrker forsvaret over de seks år.

Sådan fordeles pengene

det betyder også, at HKKF kan få indfl ydelse på, hvad der skal ske”, siger Flemming Vinther og fort-sætter:

”HKKF kan ikke forhindre, at le-delsen beslutter at sætte en foran-dring i gang. Men vi kan gøre vores for, at det sker på så god og fornuf-tig en måde som muligt. Derfor er det vigtigt, at tillidsrepræsentanter og medlemmer taler sammen og bringer konstabelgruppens syns-punkter frem i de lokale samar-bejdsudvalg. Og at vi taler sammen på tværs, så vi her fra forbundshu-set kan tale konstablernes sag”.

arbejdsplads fylder ikke så meget, som vi kunne have tænkt os. Men det kommer det til at gøre i HK-KFs dialog med forsvarets ledelse – ikke mindst når vi nu skal i gang med at implementere forliget”, siger Flemming Vinther.

Hvordan de enkelte dele skal implementeres, gives der ikke en-degyldige svar på. Forligsteksten understreger, at det er forsvarsche-fen og ministeren, der ”tilrettelæg-ger Forsvarets virke og nærmere organisering”. Forsvaret skal leve op til de mål og rammer, forliget udstikker, men hvordan det skal ske, besluttes af forsvarets ledelse.

”Det betyder, at der er en mas-se ubesvarede spørgsmål. Men

Læs mere om de dele af forliget, der får størst betydning for hæren, på de følgende sider.

FOTO

: FO

RSVA

RSGA

LLER

IET

0,8 mia.

2018

0,8 mia.

1,7 mia. 1,9 mia.

2,8 mia.

4,8 mia.

2019

2020 2021

2022

2023



Positivt med fl ere soldater og mere materielHæren skal opbygge en brigade bestående af 4.000 professionelle soldater.

Et af HKKFs krav til forliget var fl ere midler til forsvaret, så robustheden øges. Styrkelsen af hæren vil øge robustheden og styrke forsvaret. Spørgsmålet er, om opgaverne vokser mere end robustheden. Det vil HKKF følge tæt.

5 Forliget om ændringer i hæren• I 2023 skal hæren med et varsel på 180 dage kunne

indsætte en brigade på ca. 4.000 soldater • Hæren får en let infanteribataljon på op til 500

soldater til løsning af nationale opgaver eller som bidrag til internationale operationer samt en ekstra opklaringseskadron

• Hæren kan med timers varsel stille enheder til rådighed for politiet

• Flere kampvogne, jordbaseret luftværn, panserværn til kampbataljonerne, yderligere artilleri, yderligere materiel til elektronisk krigsførelse og nye sensorer samt en dronekapacitet

• Logistik, føringsstøtte, ingeniørmateriel m.v.

5 Ud over det professionelle forsvar• En supplementstyrke på 4.000 mand fra Forsvarets

og Hjemmeværnets reservister kan med kort varsel forstærke forsvaret

• Op mod 1.000 reservister kan være tilknyttet enheder og stabe i brigaden (primært offi cerer)

• Værnepligtskompagni i hver kampbataljon hjemsendes som en mobiliseringsenhed

Acceptabel model for værnepligtAntallet af værnepligtige øges med op til 500 om året.

HKKF har arbejdet for at begrænse værnepligten, fordi vi mener, at pengene er bedst brugt på det pro-fessionelle forsvar. Undervejs har fl ere partier ytret ønsker om op til 10.000 værnepligtige, som skulle gøre tjeneste i op til et år. Set i det perspektiv er den nuværende model en acceptabel løsning.

5 Forliget om værnepligt• Antallet af værnepligtige øges med op til 500 årligt• Den grundlæggende værnepligtsperiode fastholdes

på fi re måneder- De værnepligtige hjemsendes i enheder og har i

fem år pligt til at gøre tjeneste i yderligere seks måneder i Totalforsvarsstyrken, der sammen med Hjemmeværnet kan aktiveres til bevogtnings- og sikringsopgaver i tilfælde af krise og krig

• Antallet af værnepligtige, der aftjener længere værnepligt, øges:

- Flere indkaldes til værnepligt i Den Kongelige Livgarde (8 måneder)

- Flere værnepligtige til det statslige redningsberedskab (9 måneder)

- Værnepligtige til den nye brigades mobiliseringskompagnier (8 måneder)Der opstilles et mobiliseringskompagni til hver af de tre kampbataljoner i den ny brigade.

FOTO: FO

RSVARSGALLERIET

FOTO

: FO

RSVA

RSGA

LLER

IET


Ressourcer og vilkår for støtte til politi skal på plads”Forsvarets evne til at støtte politiet styrkes mar-kant”, fastslår forliget. Det er en opgave, som er kom-met for at blive og sandsynligvis vil vokse. Det rejser to udfordringer:

Ressourcerne til støtte til politiet skal findes og finansieres inden for forsvarets ramme. HKKF re-spekterer, at politikerne beslutter, om soldaterne skal være i Mali eller i Krystalgade. Men vi kan frygte, at de vil begge dele i stor skala.

Vilkårene for kolleger, der yder støtte til politiet i terrorrelaterede opgaver, skal på plads. HKKF ønsker ikke, at processen bliver lige så langsom, som da forsva-ret omstillede sig til INTOPS, hvor der først efter flere år kom styr på udetillæg og fokus på veteranindsatsen.

Desværre er spørgsmålet om honorering, erstat-ning og hæder til dræbte i tjenesten endnu ikke på plads (læs mere på side 12). Det er blandt HKKFs ho-vedprioriteter at få en løsning på disse spørgsmål.

5 Forliget om støtte til politiet• Forsvaret vil fortsat bistå med bl.a. grænsekontrol og

bevogtningsopgaver. Forsvaret kan helt eller delvist varetage den operative støtte til grænsekontrollen, herunder med støtte fra Hjemmeværnet

• Den Kongelige Livgarde opstiller et ekstra vagthold med værnepligtige, som kan stilles til rådighed for politiet

• Forsvaret kan stille enheder på højt beredskab til rådighed for politiet i tilfælde af terror mv.

Fornuftige justeringer af indsatsen for veteranerHKKF har anbefalet at fokusere veteranind-satsen, og at der sker en ligestilling af vete-raner, der er kommet til skade før 1996.

Derfor er HKKF tilfreds med, at forliget imødekommer begge punkter. Det er dog ærgerligt, at det ikke bliver en fuld ligestil-ling af alle veteraner (se også side 31).

BudgetanalyserneForliget fastslår, at der skal findes besparelser for 1 milliard kroner, når 39 initiativer fra budgetanalyserne er implementeret. De kon-krete planer skal nu udarbejdes lokalt og godkendes af forsvarets ledelse. HKKF vil arbejde tæt sammen med tillidsrepræsentanter-ne om at påvirke implementeringen.

HKKF har fra start kritiseret, at der blev opstillet et klart mål om, at budgetanalyserne skulle finde besparelser for mindst en milliard.

Ikke desto mindre har HKKF bidraget aktivt i en følgegruppe, hvor det er lykkedes at få flere uacceptable forslag ud, blandt andet om at flere militære stillinger skulle gøres civile og om øget brug af værnepligt. Som du kan læse på side 32, har HKKF og vores til-lidsrepræsentanter også bidraget med forslag til, hvordan forsvaret kan spare penge ved at insource opgaver og løse dem selv i stedet for at betale civile for det.

5 Forliget bl.a. om budgetanalyserne• Hærstaben og Danske Division sammenlægges i Karup. Hærens

underliggende niveauer omstruktureres for at sikre fokus på den operative opgaveløsning

• Stillinger besættes ikke med personer med højere rang, end opgaven kræver. Harmonisering af stillinger, så medarbejdere aflønnes mere ensartet

• Optimering af vedligeholdelseskapacitet• Udgifter til civile leverandører på transportområdet reduceres gennem

bedre udnyttelse af forsvarets egen kapacitet• Udbetaling af over-/merarbejde reduceres gennem bedre planlægning• Administrative fællesskaber skal opnå stordriftsfordele

5 Forliget om veteranindsatsen• Der etableres ligestilling i relation til aktstykke 425 og 426 for

veteraner, der er kommet til skade før 14. august 1996, så de kompenseres fra og med 1. januar 2018

• Den eksisterende indsats sker med afsæt i systematisk og videnskabelig opfølgning på erfaringer og forskning.

• Forskning i regi af Veterancentret prioriteres• Den samlede veteranindsats evalueres med henblik på at fokusere

kræfterne på de områder, der gør en forskel.

FOTO: FO

RSVARSGALLERIET

FOTO: H

KKF


Med forsvarsforliget bliver der nu taget et stort skridt i retning af en erhvervsuddannelse for konsta-bler. Forliget fastlægger, at forsva-ret sammen med HKKF skal un-dersøge muligheden for at etablere en erhvervsuddannelse for konsta-bler i hæren.


Erhvervs-uddannelse for konstabler

Af Tine Nørholtz

Det lykkedes at få HKKFs hovedkrav om en erhvervsuddannelse med i forliget. Derfor skal HKKF og forsvaret nu sammen undersøge muligheden for at etablere en erhvervsuddannelse for konstabler.

I juni 2017 præ-senterede HKKF

sit krav om en konstabeluddan-nelse ved Folke-mødet på Born-holm. Forslaget

fi k opbakning fra forsvarsordførerne

for Socialdemo-kratiet og Venstre,

og den politiske opbakning har nu manifesteret sig i

forliget, som fast-slår, at HKKF og

forsvaret sammen skal undersøge

mulighederne for en konstabel-

uddannelse.

Hvor stort et skridt det egentlig er, bliver tydeligt, når man ser på forhistorien.

Kampen for uddannelse Ved overenskomstforhandlinger-ne i 2015 var HKKFs hovedkrav, at forsvaret skulle forpligte sig til,

at alle konstabler og korporaler i hæren fi k ret til kompetenceud-vikling. Det ville forsvaret ikke, og derfor kom der ikke en overens-komstaftale i 2015.

Når HKKF stod så fast på kra-vet om forpligtende uddannelse, skyldtes det, at forsvaret i 2015

FOTO: H

KKF


Hvorfor vil HKKF have en konstabel erhvervsuaddannelse?I dag forlader konstabler hæren uden papirer på deres kompetencer, selvom uddannelsen til professionel soldat er fuldt på højde med andre erhvervsuddannelser. Det er ikke rimeligt over for den enkelte. Og det er spild af ressourcer for samfundet.

Hvad kan man bruge erhvervs - uddannelsen til?En erhvervsuddannelse vil skabe den faglige respekt om professionelle soldater, som jobbet og uddannelsen beret-tiger. For den enkelte vil det betyde, at man forlader forsva-ret med et ud dan nel sesbevis, som civile arbejdsgivere og uddannelses institutioner kender. Det betyder, at man kan tage andre uddannelser på kortere tid, og at man ofte vil komme foran i jobkøen, fordi man har bevist, at man kan tage en faglært uddannelse.

Hvad betyder en erhvervs uddannelse for lønnen?HKKF mener, at når man har bestået uddannelsen, skal man have faglært løn. Men det er et spørgsmål, der i givet fald skal forhandles med forsvaret.

5 3 spørgsmål om erhvervsuddannelsenDet er stort skridt at gøre konstabeluddannelsen til en erhvervsuddannelse, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, som HKKF nu skal afdække sammen med forsvaret. Her får du HKKFs svar på tre grundlæggende spørgsmål.

På hkkf.dk og i efterårsnummeret

af Fagligt Forsvar fra 2017 finder du

flere svar på de typiske spørgsmål.

5 Uddannelse gennem tidenKonstablers mulighed for uddannelse har altid været et kerneområde for HKKF. Men også et område, HKKF har måttet kæmpe for at få forsvaret til at prioritere og forpligte sig til.

Gennem årene har HKKF været drivkraft i en række projekter. Nogle har været målrettet konstabelgruppen i bred forstand.

De har fx haft fokus på at beskrive soldatens kompetencer i et sprog, civile forstår. Andre har haft fokus på specifikke grupper.

• Arbejde for at udbrede brug af civiluddannelse (er stadigt aktuelt – se artikel side 19)• Udvikling af Karrierespor, hvor konstabler kan få afklaret kompetencer og omsat dem til civilt sprog og brug• Projekter, der løfter grupper fra ufaglært til faglært• Projekter, hvor soldater testes i fx dansk og matematik og tilbydes kurser på deres niveau• Beskrivelse af militære kompetencer i civilt sprog• Kompetenceafklaring i akklimatiseringsforløb• Uddannelsespiloter i forsvaret• Uddannelsestilbud i Livgarden (se artikel side 16)

stoppede for ansættelser på kon-trakt med ret til civiluddannelse (CU), hvor man optjente ret til at uddanne sig med løn i en periode, når man forlod forsvaret.

I dag forlader langt de fleste konstabler og korporaler forsvaret uden papirer på deres kompeten-cer. Selvom jobbet i høj grad består i løbende uddannelse og tilegnelse af nye færdigheder, starter konsta-bler forfra, når de forlader hæren.

En erhvervsuddannelse vil give alle et løftI 2016 vedtog HKKFs kongres, at det skulle være et hovedmål de kommende år at gøre kon stabel-uddannelsen til en erhvervs ud dan-nel se. Forsvaret har taget pænt og høfligt imod forslaget, men først efter, at der kom politisk pres for at gå den vej, at der nu åbnet for reelle drøftelser af en konstabel-erhvervsuddannelse.

Forliget fastslår, at ”et analyse-arbejde skal kortlægge muligheder for i rammen af erhvervsuddan-nelsessystemet at etablere en

erhvervsuddannelse for konstabler med særligt fokus på konstabler i hæren. Arbejdet afsluttes og præ-senteres for forligskredsen inden udgangen af 2018.”

Det betyder, at HKKF sammen med forsvaret skal undersøge, hvordan man kan lave en konsta-belerhvervsuddannelse.

For HKKF er målet en erhvervs-uddannelse, som alle konstabler

får, når de tegner kontrakt med forsvaret. Det vil både løfte den faglige respekt om jobbet som konstabel og give den enkelte bedre kort på hånden, hvis han eller hun forlader hæren. Samti-dig vil det give forsvaret endnu dygtigere og mere fleksible med-arbejdere, som man kan fasthol-de i længere tid.



Her er et overblik fra Forsvarsministeriet over, hvordan forliget vil påvirke antallet af ansatte på tjenestestederne. Her kan du også se, hvilke nye kapaciteter inden for hærens område der er planlagt hvor. Derudover kommer der besparelser i hele landet pga. budgetanalyserne. Den endelige sum for de enkelte tjenestesteder kendes ikke endnu, men her ministeriets forventninger.

Konsekvenser for tjenestestederne

● Allerød 0 ● Rudersdal 0

● Hovedstaden 0

● Korsør 60 ● Næstved 0

● Frederikshavn 0

● Røsnæs 0

● Sjællands Odde 0

● Bornholm 130 Yderligere er opklaringseskadron

● Vordingborg 0 Ingen nye kapaciteter

● Slagelse -20 Ingen nye kapaciteter

● Skrydstrup -20

● Fredericia 140 Føringsstøttekapaciteter

● Oksbøl 70 Ildstøtteafdelingen tilføres et ekstra kanonbatteriLuftværn

● Varde -20 Der opbygges en efter - retnings bataljon byggende på eksisterende kapaciteter

● Haderslev 250 En let infanteribataljonDele af 1. hovedkvartersbataljon fl yttes til Fredericia

● Aarhus 0 ● Herning 0

● Skive 0 Dele af førings støtte kapaciteterne

● Holstebro 240 Stab ved 1. brigade med stabs kompagni samt yderligere en kampvognseksadron

● Lemvig 0 ● Karup -50 Hærstab og Danske Division sammenlægges i Karup, og Operations Support Wing oprettes.

● Thisted 0 ● Aalborg 0 Føringsstøtte og værnsfælles droner

● Aalbæk 0 ● Hjørring 0


5 Hvis der kommer personeltilpasninger Bliver der nedlagt stillinger på dit tjenestested, træder forsvarets retningslinjer for personeltilpasninger i kraft. Dem har HKKF været med til at drøfte og godkende i hovedsamarbejdsudvalget. De betyder blandt andet, at:

HKKF forventer ikke, at der bliver fyret konstabler eller korporaler som følge af forsvarsforliget. Men mange er selvfølgelig usikre på, om nye strukturer og ændringer betyder, at der skal nedlægges stillinger på deres tjenestested. Her kan du læse, hvad der sker, hvis der kommer personeltilpasninger på dit tjenestested.

Af Tine Nørholtz

5 Myter om tilpasninger og stillingsskifteJeg mister min tjeneste mands-kontrakt, hvis jeg kommer i en ny stillingNej. Har du en tjeneste-mandskontrakt, beholder du den, uanset om du selv søger en ny stilling eller bliver beordret i en ny stil-ling. Det gælder både ved skift af hovedfunktionsni-veau (til sergent) og inden for eget niveau (konstabel til konstabel). Hvis en chef tilbyder dig stillingen un-der forudsætning af, at du skifter til overenskomst-kontrakt, overholder han ikke reglerne. Så skal du kontakte din tillidsrepræ-sentant eller HKKF.

De fyrer konstabler i stedet for officererSå er reglerne i hvert fald ikke overholdt, og så hører HKKF gerne om det. I ret-ningslinjerne skriver FPS: ”Det er kun medarbejdere, som tilhører de personale-kategorier, der bliver berørt af tilpasninger, der vurde-res og sammenlignes”. Hvis der er for mange officerer, skal tilpasningen ske blandt officerer. Hvis der nedlæg-ges konstabelstillinger i Haderslev pga. struktur-ændringer, så er udgangs-punktet, at kun konstabler i Haderslev bliver berørt. Skal der vurderes bredere, skal det besluttes i SU, og der skal være en årsag.

Chefen ved allerede, hvem han vil fyreSå overholder han ikke spil-lereglerne. Chefen kan ikke bare fyre dem, han ikke kan lide. Myndigheden skal lave en plan for, hvordan man vil vurdere, hvem der skal blive, og hvem man må sige farvel til, ligesom FPS er inde over processen. Hvis HKKF efterfølgende får en partshøring, hvor medlemmet eller den loka-le tillidsrepræsentant gør opmærksom på, at planen ikke er overholdt, vil vi selvfølgelig påtale det og vurdere, hvad udfaldet kan blive (fx godtgørelse for usaglig afsked).

Jeg får tre tilbud, og så er det udForsvaret skal undersøge, om de kan tilbyde dig en anden stilling, men de har ikke pligt til at tilbyde et bestemt antal stillinger. Omvendt er der heller ikke sat antal på, hvor mange eller hvor få tilbud du kan ende med at få. Målet er, at så mange som muligt ender i gode job i den nye struk-tur. Hvor mange tilbud, der skal til for at sikre det, vil være individuelt og afhæn-ge af, hvilke åbne stillinger du kan tilbydes.

Kommer der fyringer?

p Bliver du afskediget, vil du få tilbudt hjælp til for eksempel jobsøgning og kompetence-afklaring

p Din myndig-hed skal informe-re om kommende personeltilpas-ninger. Bliver det besluttet, at der skal skæres i stillinger på dit tjenestested, vil du altså få offi-ciel besked, før det sker

p Før nogen af-skediges, skal andre muligheder overvejes. Er der mulighed for naturlig afgang, frivil-lige fratrædelsesord-ninger, om placeringer eller lignende, skal arbejdsgiver tilbyde det til gruppen af medarbejdere fremfor at afskedige nogen

p Hvis en stil-ling nedlægges, er det ikke nød-vendigvis den medarbejder, der sidder i stil-lingen, som skal afskediges

p Hvis du bliver indkaldt til samtale om personeltil-pasning, kan du altid få din tillidsrepræ-sentant med

p Er du i risiko for at blive opsagt, eller bliver du afskediget, har du fortrinsret til andre ledige stillin-ger i forsvaret, hvis du har de nødven-dige kompetencer. Forsvaret skal også konkret vurdere, om du kan få tilbudt en stilling et andet sted

5



5 3 gode råd, hvis der er tilpasninger på dit tjenestestedEr du i tvivl, så gå til din tillids repræsentant.Han eller hun kan ikke fortælle noget, der ikke er meldt ud, men det kan være rart at tale usikkerheden igennem i fortrolighed. Og det kan være godt at have talt sammen på forhånd, hvis der bliver sat gang i personeltilpasninger. For eksempel kan I aftale, at du gerne vil have din tillidsrepræsentant med til eventuelle samtaler.

Hold øje med job i forsvaret.Er du i tvivl om din fremtidige stilling, så hold øje med ledige stillinger på forsvarets jobportal. Det giver dig et indblik i, hvilke muligheder du har, og en chance for at over-veje, om der er stillinger, du kunne have lyst til at søge. Vær opmærksom på, at du ikke har krav på at beholde dine tillæg m.v., hvis du selv søger en stilling. Du kan forhandle om, at du vil bevare dem, men du har ikke krav på det.

Vær kritisk over for rygter.Det er kun naturligt, at kolleger snakker sammen om fremtiden for arbejdspladsen. Men husk, at mange beslutninger ikke er truff et endnu, og at mange af de tiltag, lokale ledelser har på tegnebrættet, skal godkendes, før de – måske - bliver til noget.

5 Er du tillidsrepræsentantSom tillidsrepræsentant kan du få indfl ydelse på, hvad der sker på dit tjenestested. Ledelsen skal inddrage dig via samarbejds-udvalget og blandt andet orientere dig om, hvor mange der skal afske-diges eller fl yttes. Det giver dig blandt andet mulighed for at spørge ind til, om andre muligheder er overvejet, og til hvordan ledelsen vil beslutte, hvilke med-arbejdere der berøres.

Du er altid velkommen til at kontakte HKKF på

33 93 65 22 eller din lokale tillidsrepræsentant.

Du fi nder kontakt-informationer på hkkf.dk/

representatives

Siden 1996 har sol-dater, der kommer til skade i international tjeneste, haft ret til

pension og godtgørel-se for svie og smerte. Men kun hvis skaden

er sket efter 1996. Med forsvarsforliget er

det endelig lykkedes at udvide ordningen,

så den også gælder skader før 1996.


Den 14. august 1996 vedtog poli-tikerne to aktstykker, der økono-misk sikrer soldater, som kommer til skade under international tjene-ste. Der var bare et problem: Akt-stykkerne kom kun de soldater til gode, som kom til skade efter 1996. Det ændrer det nye forsvarsforlig nu på. Her står:

”Der etableres fremadrettet ligestilling i relation til aktstykke 425 og 426 for veteraner, der er kommet til skade før 14. august 1996, så de kompenseres fra og med 1. januar 2018, hvilket kræver lovændring eller aktstykke”.

Det glæder HKKFs formand Flemming Vinther:

”HKKF, veteraner og andre har kæmpet for, at de soldater, der kom til skade før 1996 - og som i høj grad var årsag til, at ordnin-gerne blev indført - også fi k glæde af dem. Nu tager politikerne et pænt skridt for at få ryddet op og få alle med. Det havde klædt dem at tage skridtet fuldt ud, og det er

møgærgerligt, at kompensationen dermed først er fra 1. januar 2018”.

Han glæder sig især over, at forliget sikrer soldater, der er an-sat på overenskomstvilkår, ret til en pensionsydelse svarende til tjenestemandspension resten af livet, hvis de har fået et varigt erhvervsevnetab på mindst 15 procent under international tjene-ste – uanset hvornår udsendelsen fandt sted.

Venter stadig på nyt aktstykke eller lovLigestillingen er politisk besluttet med forligsteksten, men før sager-ne kan behandles, kræver det et nyt aktstykke eller en ny lov.

Har du en anerkendt arbejds-skade fra en udsendelse før 1996, kan du dog allerede nu søge om de to aktstykker – uanset om du før har fået afslag.

”Vi venter på den endeli-ge tekst, og derfor vil der være spørgsmål, vi endnu ikke kan svare

Aktstykke 425 om pension

Aktstykke 425 ligestiller overenskomstansatte med tjene-stemænd i pensionsmæssig henseende, hvis man kommer til skade under international tjeneste og får et varigt er-hvervsevnetab på mindst 15 procent.

Ordningen giver overenskomstansatte ret til en livslang skattepligtig ydelse, svarende til tjenestemandspension. Så længe man får en erstatning for tabt erhvervsevne, vil denne blive modregnet. Ydelsen for tabt erhvervsevne bortfalder imidlertid, når man når pensionsalderen. Herfra og resten af livet vil man være sikret en ydelse svarende til tjenestemandspension, hvis man har fået aktstykket.

Aktstykke 426 om kulance mæssig godtgørelse for svie og smerte

Hvis du som følge af din arbejdsskade pådraget under udsendelse i interna-tional tjeneste har været for syg til at arbejde, kan du være berettiget til en godtgørelse på kr. 190 pr. sygedag frem til den dag, hvor Arbejdsskadestyrelsen/Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træf-fer afgørelse om dit varige mén. Beløbet kan dog ikke overstige kr. 72.500.

Veteraner får endelig ligestillingHar du fået anerkendt et erhvervsevnetab på mindst 15 procent for en arbejds-skade fra en udsendelse før 1996? Så er der godt nyt i det nye forsvarsforlig.

5 Sådan gør duDu er velkommen til at kontakte HKKFs arbejds skadeteam på 33 93 65 22 eller [email protected]

Du kan også hente ansøgnings-skemaet her: veteranalliancen.fi les.wordpress.com/2016/10/ansc3b8g-ning-og-samtykke.pdf

Du skal udfylde ansøgningen samt fuldmagt og sende til [email protected] el-ler med brev til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som tager stilling til, om du er berettiget til ydelsen.

på. Dog ved vi, at man ikke læn-gere bliver afvist, bare fordi man er kommet til skade før 1996. Der-for skal en klar opfordring herfra være at søge om ordningerne. HKKF kan desværre ikke søge for medlemmer i gamle sager, der er afsluttet. Derfor er det sikreste, at du selv tager kontakt til os eller direkte til Forsvarets Arbejdsska-de- og Erstatningskontor (FAEK)”, slutter Flemming Vinther.

FOTO: LIN

DA KASTRUP/SCANPIX


Den 28. januar kom de brede smil frem på læberne hos de godt 20 modne overkonstabler i Svær Transport (STP) i Holstebro.

Det nye forsvarsforlig blev of-fentliggjort, og som punkt nr. 16 i forligstekstens budgetanalyse står der sort på hvidt, at udgifterne til civile leverandører af transport skal skæres ned ved at gøre mere brug af forsvarets egen kapacitet på området.

”Vi har svært ved at få armene ned. Jeg har været i forsvaret i 38 år, og det er første gang, jeg oplever, at man har lyttet til medarbejderne på gulvet”, siger Michael M. Ole-sen, tillidsrepræsentant ved STP.

I 2005 besluttede Hærens Operative Kommando at centra-lisere bestillingen af transport ved at fl ytte det fra STP til DA-NILOG i Vordingborg og sene-re – i 2013 – til Joint Movement

Politikerne har lyttet til drengene i Svær Transport


Efter 11 års frustrationer er det lykkedes at få sat fokus på forsvarets brug af eksterne vognmænd. Nu er det skrevet ind i det nye forsvarsforlig, at Tung og Svær Transport skal have fl ere opgaver.

Tekst og foto:Morten Fredslund

and Transportation Organisation, JMTO, i Karup. Siden er antallet af opgaver til Svær og Tung Transport kun gået én vej: Ned. Samtidig har civile vognmænd tjent mange pen-ge på at køre rundt med soldater i busser og fragte forsvarets tunge gods og køretøjer rundt på civile last-, blok- og sættevogne.

”I sidste uge holdt 10-13 af vores biler herude i gården. Samtidig kør-te den ene civile blokvogn efter den anden materiel ind på kasernen. Så tænker man: Hvorfor pokker skal jeg ikke køre det?”, siger tillids-mandssuppleant Gorm Pedersen.

Mange ”hul-i-hovedet” løsninger”Da enhederne bestilte transport direkte hos os, var systemet meget mere smidigt. Vi kunne spare mange kilometer ved for eksempel at fore-slå en eskadronchef, at vi hentede hans ti kampvogne om torsdagen i stedet for om fredagen, da vi den dag alligevel var i området. I dag bli-ver der bestilt en civil vognmand til

Forsvarsforliget slår fast, at forsvarets brug af civile vogn-mænd skal skæres ned. De erfarne overkonstabler hos Svær Transport kan derfor se frem til at få fl ere relevante transportopgaver. Yderst til højre ses tillidsmandssuppleant Gorm Pedersen, mens tillidsmand Michael M. Olesen er i civil pga. en brækket fod og deraf følgende sygemelding.


opgaven, hvis rekvisitionen på en transport lander på JMTO’s bord senere end de fastsatte frister”, siger Michael M. Olesen.

”Det sker, at jeg bliver bestilt til at køre til Sjælland for at hente et køretøj. Jeg kører af sted med en tom blokvogn, men på vejen kan jeg møde en kollega fra Tung Trans-port øst, der er på vej til Oksbøl fra Sjælland med sin tomme blokvogn. Da vi selv stod for bookingen, un-dersøgte vi altid muligheden for returlæs. Det sker stort set aldrig mere, og det er jo hul i ho-vedet”, indskyder Gorm Pedersen.

Erfaringsmæssigt er der mellem 1.200 og 1.400 såkaldte ”hovsa-transport-opgaver” om året, og det er ikke småpenge, man bruger på civile vognmænd. Iføl-ge budgetanalysen bruger forsvaret hvert år 24,3 mio. kr. på landevejstransporter. Heraf bliver cirka 11,8 mio. kr. kastet efter civile leve-randører i den sammen-hæng.

”Da bookingadministra-tionen blev taget fra os, kunne vi hurtigt fornemme, at det ville komme til at koste forsvaret rigtig mange pen-ge”, siger Michael M. Olesen, der lige siden dengang har benyttet enhver given lejlighed til at gøre opmærksom på, at mange af de opgaver, der udliciteres til civile vognmænd, kan løses af Tung og Svær Transport.

Rationaliseringsforslag på bordet”Jeg er en sindig thybo med begge ben på jorden. Men det har gjort mig gal, at man kaster penge ud af vinduet til opgaver, som vi ved Tung og Svær Transport kunne udføre. Så jeg hev fat i HKKF, og i lang tid forsøgte vi at bearbejde HOK. Men der skete ikke noget, før jeg for to år siden fik foretræde

5 Tæt på halvering af kørte kilometer• Svær Transport har 27 nor-mer. Det er primært over-konstabler med mange år på bagen og sammenlagt 750 års ancien nitet, der er tilknyttet enheden, som i 55 år har holdt til på Dyrby Vestergård på Dragonkasernens øvelsesom-råde ved Holstebro.

• Enheden flytter alt mellem himmel og jord, dog særligt personel og tungt materiel som eksempelvis IKK’ere og kampvogne. STP råder over fem busser, 12 trækkere (tunge lastvogne), otte sættevogne, ti blokvogne og en følgevogn. Svær Transport har søsteren-heden Tung Transport øst for Storebælt, men begge enheder kan påtage sig opgaver i hele landet – ja, sågar i hele Europa.

• Sidste år kørte Svær Trans-port cirka 530.000 km i enhe-dens busser og specielle trans-portkøretøjer, som man oftest møder på landevejen som ”Særtransport”. Men det er kun godt halvdelen af de cirka 900.000 km, som man årligt tilbagelagde i perioden, før bookingen af transport blev flyttet til først Vordingborg i 2005 og senere til JMTO på Flyvestation Karup i 2013.

i Forsvarsministeriets Økonomi-afdeling med det her rationali-seringsforslag”, siger Michael M.

Olesen og fremviser et digert værk.

Forslaget har han skrevet sammen med Keld Kolby, nu pensi-oneret major fra Jyd-ske Dragonregiment. I rapporten opridser de blandt andet 18 doku-menterede paradokser og cases, hvor man har brugt civile trans-portfirmaer, selv om det ville være oplagt at benytte forsvarets egen transportkapacitet.

Forslaget anbefaler blandt andet at se på den måde, enheder-ne booker transport

af tungt materiel på. Og det er et af de områder, som forsvarsforli-get direkte anbefaler at gå efter i

Michael M. Olesen afleverede i 2015 et rationalise-ringsforslag, der beskrev en række cases og årsager til, at forsvaret årligt bruger knap 12 mio. kr. på ci-vile vognmænd. Nu slår forsvars-forliget fast, at det forbrug skal reduceres, ved at opgaverne i stedet løses af Svær og Tung Transport.

sømmene sammen med en række andre punkter, som var med i rati-onaliseringsforslaget.

Lyt til medarbejderneIfølge budgetanalysen kan der spares tre mio. kr. hvert år ved at skabe et mere gennemsigtigt bookingsystem. Det vil sikre flere opgaver til Tung og Svær Trans-port, give færre tomkørsler og derved gøre behovet for brug af civile vognmænd mindre.

”Vi er meget spændte på, hvor-dan det vil blive ført ud i livet. Drømmescenariet er, at bookning og planlægning af transporterne kommer tilbage til os, så kunden direkte kan kontakte den udfø-rende enhed. Men lad os nu se. Efter 11 års kamp er jeg fortsat lidt skeptisk, selv om det selvfølgelig er stort, at vores forslag er kom-met med i forliget. Det er vi fak-tisk ret stolte af”, siger Michael M. Olesen.

Siden bookingen af enhedernes trans-porter blev flyttet til først DANILOG og seere JMTO, er det kun gået ned ad bakke med antallet af opgaver for Svær Trans-port, STP. Mens civile vognmænd har travlt med at flytte soldater og tungt materiel, bruger personellet hos STP bl.a. ven-tetiden på vedlige-holdelse.


FOTO: LARS BO

AXELHO

LM

KORT NYT

Har du som veteran fået afvist en psykisk sygdom som en arbejdsskade, kan du nu få din sag genoptaget. Det er en del af den veteranpakke, som regeringen fremlagde i september 2017.

Beder du om at få din sag genoptaget, vil du få en ny special-lægeerklæring. Den vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) se på sammen med resten af oplysningerne i din sag, når de skal genvurdere, om din sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade. AES er dog ikke forpligtet til at følge den nye lægeerklæring.

Åse Lindman, som er jurist og ansvarlig for arbejdsskade-området i HKKF, er ikke imponeret over veteranpakken:

”I de fl este veteransager er der allerede fl ere speciallægeerklæ-ringer. Derfor ændrer det i sig selv ikke noget, at der nu kommer endnu en. Det afgørende er, hvordan AES behandler og vurderer sagerne. Når det er sagt, så ville jeg da overveje at få sagen genoptaget, hvis man mener, man har fået en uret-færdig afgørelse. Man skal bare være klar over, at den nye special lægeerklæring indgår på samme vilkår som andre dokumenter i sagen”.

5 Sådan gør duVil du have din sag genoptaget, skal du kontakte AES på [email protected]. Du er også velkommen til at kontakte HKKF for hjælp eller råd på 33 93 65 22 eller [email protected].

Mulighed for genoptagelse af afviste veteransager

Udbetaling af efterlønFra 1. januar 2018 og frem til den 30. juni 2018 kan du få udbetalt din efterlønsop-sparing skattefrit.

Du kan altså fravælge din efterløns-ordning og i stedet få tidligere indbetalte bidrag udbetalt kontant og skattefrit. For-målet er at gøre det mere attraktivt at blive et par år ekstra på arbejdsmarkedet.

Hvem Medlemmer af efterløns ord ningen, der på ansøgningstidspunktet endnu ikke har nået folkepensionsalderen, er gået på efterløn eller har modtaget efterlønsbevis.

Skattefriheden gælder for efterlønsbidrag indbetalt fra 1999 og frem til den 22. juni 2017. Muligheden for skattefri udbetaling gæl-der også for indbetalte fl eksydelsesbidrag.

Hvornår Hvis du ansøger om ud be ta-ling af din efterlønsopsparing, vil den blive udbetalt i perioden fra 1. januar til og med 31. juli 2018.

Har du spørgsmål om efterløn, kan du kontakte HKKFs a-kasse på tlf. 86 82 61 88.


Navne

Fællestillidsrepræsentanter

ST / 1 LOGBTN / TRROle Ingvard Hansen

Tillidsrepræsentanter

Grænseenhed Vest-1 / HJVLeif Visholm

2 MEKIGKMP / 1 PNIGBTN / IGRSabrina Zaar Nielsen

4 TPKMP/2 LOGBTN/TRRPer Jørgensen

1 SKYTSBTN / 1 DAA / HKICTroels Rune Jungsgård

Fagligt Forsvar bringer ikke længere oversigter over medlemmer, der har jubilæum i forbundet. Det skyldes den nye persondatalov, der træder i kraft den 25. maj 2018, og som fastslår, at medlemskab i en fagforening er en personfølsom oplysning. HKKF sender fortsat en hilsen til vores medlemsjubilarer.

Nye og fl ere støvler på hyldenKALA har netop underskrevet den sidste delkontrakt på kampstøvler.

Til forskel fra M/12-serien, hvor der var to lette og to svære varianter at vælge imellem, omfatter M/18-udvalget nu tre ”kampstøvle, let” og tre ”kampstøvle, svær”.

Der bliver altså endnu bedre mulighed for, at sol daten kan fi nde netop den støvle, der passer bedst.

Vinderne er fundet efter en ekspert-evaluering og en brugertest ved Gardehusar-

regimentet i foråret 2017, hvor der indgik mere end 200 soldater, såvel værnepligtige som personel fra stående reaktionsstyrke.

Støvlerne vil efter planen blive leveret til Hoveddepotet 2. kvartal 2018 med forventet udlevering fra udleverende depoter medio 2018.

Udover disse tre + tre par er der også valgt en ørkenstøvle fra LOWA, der vil være tilgængelig som en del af det ”frie valg”.

Din løn er steget med 1,5 procentDen 1. december 2017 steg din løn med 1,5 procent. Stigningen er en del af over-ens komstaftalen fra 2015. I sidste nummer af Fagligt Forsvar fortalte vi, at der måske ville komme en regulering efterfølgende, men det ligger nu fast, at lønstigningen også gælder fremover.

Tjeneste-mændenes Forsikring hedder nu TJM ForsikringLogoet er også nyt – og det samme er hjemmesiden tjm-forsikring.dk. Men dine forsikringer, priser og fordele er ikke ændret. TJM Forsik-ring har stadig de samme attraktive forsikringer til konkurrencedygtige priser og solide rødder i de faglige organisationer .

Tjek din års opgørelseFra midt i marts kan du se din årsopgørelse på skat.dk. På HKKFs side om skat får du et par tip til, hvad du bør være særligt op-mærksom.

Din årsopgørelse viser, om du har betalt for lidt i skat, eller om du skal have penge tilbage. Har du rettelser, skal du give Skat besked senest den 1. maj 2018. Se, hvad du bør være opmærksom på, og hent skema til beregning af diff erencefradrag på HKKFs side om skat.

www.hkkf.dk/skat

Se aktuelle satser på hkkf.dk/lon


Ændringervedr. abonnement

ring venligst8682 6188

vvva

Tekst og foto: Lars Bo Axelholm

Fagligt Forsvar har været i Varde og spurgt tre korporaler, hvad de synes om det nye forsvarsforlig.

Kim AnthoniKorporalHUMINT & UASKMP, HEC

”Umiddelbart lyder det meget godt, at vi får flere penge. Jeg har været i forsvaret længe, og ved alle de tidligere forlig er vi blevet beskåret. Som veteran hæfter jeg mig ved, at veteraner fra før 1996 får mulighed for at genoptage deres erstatningssager. Det er noget, jeg selv har savnet.

Man kan heller ikke klage over, at der kommer flere penge til materiel. Men ind-til videre kender vi kun de overordnede rammer. Før vi kender alle konsekvenser, er det svært at sige, om der er noget dårligt ved forliget. Det kan nå at vende og dreje sig mange gange. Men jeg håber, at der kommer fokus på fastholdelse og ikke kun på at øge styrken”.

Hvad synes du om det nye forsvarsforlig?

Nikolaj SkjødtKorporal1 VEDLBTN., 3 VEDLBTN. TRR

”Jeg synes, det er godt, at de har fået øjnene op for, at der skal flere penge til forsvaret. Der er mange steder, hvor materiellet er slidt og trænger til at blive skiftet ud.

Vi får alle biler ind til repa-rationer, og mange er blevet slidt op af de forhold, de har kørt under. Iveco 260’eren, både med kroghejs og alminde-lig lad. Og så er det de gamle MAN 13, som har været køre-skolebiler, de er slidt ned. Vi har brug for nyt og opdateret materiel”.

Mette RichterKorporalPIO, HE

”Jeg lidt træt af at høre på, at vi får det her ’fantastiske substantielle løft’. Jeg har været her i 23 år og har prøvet det med nye forlig mange gange, og jeg synes ikke, at man bliver begejstret.

Vi er ikke folk nok, og vi får at vide, at man skærer ned på øvelser og ting og sa-ger, men jeg synes ikke, det ser sådan ud. Folk ved ikke, om de er købt eller solgt. I forligsteksten står der, at dronekapaciteten skal samles i Aalborg, men ingen ved, om vores lille UAS-enhed skal med til Aalborg. UAS-enhe-den er allerede hårdt ramt med øvelser og afgivelser, så usikkerheden oven i betyder, at specielt vores UAS-drenge er rigtig frustrerede”.

konﬂ ikt? - hkkflo og ftf arbejder allerede sammen som her, hvor trepartsaftalen om...

Documents